PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002
KOM (2000) 0438
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 14.07.2000

KOM(2000) 438 endelig

2000/0178 (COD)

2000/0179 (COD)

2000/0180 (COD)

2000/0181 (CNS)

2000/0182 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fødevarehygiejne

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

m særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol

af animalske produkter til konsum

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til

konsum

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for

produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv

89/662/EØF og 91/67/EØF

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

RESUMÉ

Disse forslag er resultatet af en omarbejdning af EF-retsforskrifterne for

–

fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levneds-

middelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhedsproblemer og

om produktion og afsætning af animalske produkter

dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i

en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om

fødevarehygiejne

officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke

direktiver.

–

Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det

indre markeds behov, men under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store

antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed

og officiel kontrol) og det forhold, at der findes forskellige hygiejneordninger for

animalske produkter og andre fødevarer, har ført til en kompleks situation. Den vil

kunne forbedres, hvis retsforskrifterne omarbejdes og fødevarehygiejneaspekter

adskilles fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.

Omarbejdningen begrundes primært med behovet for

sundhedsbeskyttelsesniveau for de forskellige discipliner.

sikre

højt

Det gennemgående tema i hele omarbejdningen af hygiejnebestemmelserne er, at

virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er

sikre. Gennemførelsen af risikoanalyser og kontrolprincipper og overholdelsen af

hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed. Dette er i tråd med den internationalt

anerkendte holdning, som Codex Alimentarius forfægter. Derudover skal

hygiejnebestemmelserne anvendes i alle led af fødevarekæden, lige fra

primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger.

De tilfælde, hvor de omarbejdede hygiejnebestemmelser opstiller virksomhedsledernes

forpligtelser i de forskellige led af fødevarekæden, er samlet i en særskilt retsakt om

myndighedernes pligter med hensyn til at kontrollere animalske produkter. Denne

kontrol er produktspecifik. Den kommer til at gælde ud over de bestemmelser, der skal

foreslås under punkt 4 (forslag til forordning om officiel kontrol af fødevare- og

fodersikkerheden) i handlingsplanen i bilaget til Kommissionens hvidbog om

fødevaresikkerhed.

Endelig kan animalske produkter være bærere af patogener (svinepest, mund- og

klovesyge mv.), hvilket kan få alvorlige helbredsmæssige følger for dyr, der kommer i

kontakt med sådanne produkter. Selv om disse produkter er ufarlige for mennesker,

kan de medføre alvorlige tab og restriktioner for de bedrifter, som rammes af disse

problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omarbejdningen af veterinærbestemmelserne har hjulpet med til bedre at finde frem til

disse problemer og bestemme, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge

spredning af dyresygdomme via animalske produkter.

Der er udarbejdet et separat forslag om disse foranstaltninger.

Omarbejdningen har således resulteret i forslag til forordninger om fødevarehygiejne,

officiel kontrol og dyresundhedsproblemer.

Der vedlægges et forslag til direktiv om ophævelse af de gældende retsforskrifter på

ovennævnte områder.

Med denne forslagspakke fremlægges der en række vigtige aktiviteter, som er nævnt i

Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

II.

FØDEVAREHYGIEJNE

Hygiejnebestemmelser for alle fødevarer

Direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på følgende principper:

–

det altoverskyggende ønske om at beskytte menneskers sundhed

anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og andre forvaltningsteknikker til

identificering, kontrol og overvågning af de kritiske kontrolpunkter i

fødevarevirksomheder

vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i

overensstemmelse med videnskabeligt anerkendte principper

udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis

de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen

virksomhedsledernes pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som

ikke er sundhedsskadelige for mennesker.

–

Gennemførelsen af dette direktiv har vist, at disse principper stadig gælder, og at

anvendelsen af dem kan udvides til at omfatte alle fødevarer. Det er derfor en logisk

konsekvens af omarbejdningen også at lade direktiv 93/43/EØF gælde for animalske

produkter, der for øjeblikket falder uden for dets anvendelsesområde.

Samtidig er direktiv 93/43/EØF blevet revideret for at for tage højde for den seneste

udvikling inden for fødevarehygiejne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HACCP-systemet

For at bringe EF-lovgivningen på linje med Codex Alimentarius' principper for

fødevarehygiejne foreslås det at indføre HACCP-principperne (risikoanalyse

og kritiske kontrolpunkter), som denne organisation har udarbejdet.

Gennemførelsen af disse principper vil, hvis de vedtages, blive obligatorisk for

alle virksomhedsledere. Der foreskrives en række logiske stadier, som

producenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af

risikoanalyse at finde frem til de kritiske punkter, hvor kontrol er nødvendig af

hensyn til fødevaresikkerheden.

Ifølge principperne skal producenterne føre bog over den kontrol, de foretager.

Denne forpligtelse er ny og anses for at være væsentlig for, at myndighederne

kan foretage en effektiv overvågning.

Ved gennemførelsen af HACCP bliver producenterne nødt til at leve op til deres

ansvar. De bliver nødt til at udforme et specielt overvågningsprogram. Alle

eventuelle risici skal identificeres, og der skal indføres ordentlige

kontrolprocedurer for hver enkelt fødevarevirksomhed. Forholdene skal

korrigeres, hvis det ved kontrollen viser sig, at der kan være problemer. Systemet

skal ajourføres med regelmæssige mellemrum. Anvendes systemet korrekt, vil

forbrugerbeskyttelsen blive øget.

Der anvendes allerede egenkontrolprogrammer i visse dele af

fødevareindustrien. For andre dele af fødevareindustrien er principperne om

egenkontrol nye. Egenkontrolsystemet skal gøres så fleksibelt, at der kan tages

hensyn til de forskellige omstændigheder, der kan forekomme i praksis, især

med hensyn til mindre virksomheder. Med henblik herpå kan der udvikles

kodekser, der skal bruges som støtte for gennemførelsen af HACCP-systemet.

Fødevaresikkerhedsmål (FSM)

For øjeblikket indeholder hygiejnelovgivningen for visse produkter, især

animalske produkter, en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal

træffes af hensyn til fødevaresikkerheden.

De aktuelle drøftelser om fødevaresikkerhed koncentrerer sig i højere grad om

det mål, der skal nås for at opnå fødevaresikkerhed, frem for om en detaljeret

beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik herpå. Dette

indebærer, at virksomhedslederne skal fastlægge deres egne procedurer for at nå

et bestemt mål. Fordelene herved er en enklere lovgivning (der kan indskrænkes

til opstilling af mål, så man undgår detaljerede beskrivelser af midlerne til at nå

målene) og øget fleksibilitet for virksomhedslederne (der har pligt til at

udarbejde dokumenterede systemer vedrørende de midler, de har udviklet for at

realisere lovgivningens mål.

I et sådant system er fødevaresikkerhed resultatet af, at fødevaresikkerheds-

lovgivningens almindelige hygiejnebestemmelser overholdes, at virksomheds-

lederne har pligt til at udarbejde procedurer for at sikre, at lovgivningens

fødevaresikkerhedsmål respekteres, og at HACCP-systemet gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen erkender fordelen ved et sådant system, der er baseret på det

gennemgående princip, at fødevareproducenten er ansvarlig for at afsætte sikre

fødevarer. FSM skal være videnskabeligt velfunderede, hvorfor det kræver tid at

opstille dem og omhyggelige overvejelser af risikostyringen. Derfor opstilles der

ikke FSM i dette forslag, men der fastlægges en procedure, så Kommissionen

fremover kan opstille FSM. I mellemtiden bibeholdes de detaljerede

bestemmelser, selv om formatet er tilpasset virksomhedsledernes forpligtelse til

at anvende HACCP-systemet. De detaljerede bestemmelser kan tages op til

revision sideløbende med, at der opstilles FSM, hvor det er muligt, uden at

forbrugerbeskyttelsen forringes.

Sporing af fødevarer og fødevareingredienser

Nylige fødevarekriser har vist, hvor vigtigt det er for forbrugerbeskyttelsen at

kunne finde frem til fødevarers og fødevareingrediensers oprindelse. Med

hygiejneforslaget indføres følgende principper, der skal forbedre sporingen:

–

Myndighederne registrerer fødevarevirksomhederne og tildeler dem hver

et registreringsnummer. Dette registreringsnummer skal følge produktet

til dets bestemmelsessted. I nogle tilfælde, hvor myndighederne ønsker at

have sikkerhed for, at fødevarevirksomhederne overholder hygiejne-

reglerne, før de etableres, skal virksomhederne autoriseres. I så fald

følger autorisationsnummeret produktet.

Fødevarevirksomhederne forpligtes til at indføre passende procedurer

med henblik på at trække fødevarer tilbage fra markedet, hvis de udgør

en fare for forbrugernes sundhed, og føre bog over leverancer, så de kan

finde frem til de enkelte leverandører af de ingredienser og fødevarer,

som er anvendt i produktionen.

–

Da fødevarekæden er kompleks og fødevarerne ofte er sammensat af mange

forskellige ingredienser, kan der være brug for nærmere regler for at kunne

spore produktet fra producent til forbruger og omvendt. Der foreslås en

procedure for fastsættelse af sådanne nærmere regler, hvis det er nødvendigt.

Import til EF

Fødevarer, der importeres til EF, skal opfylde EF's hygiejnenormer eller

tilsvarende normer.

Eksport af EF-produkter til tredjelande

Det kan ikke tillades, at animalske produkter, der eksporteres til tredjelande, er

sundhedsfarlige for mennesker. Derfor skal sådanne produkter mindst opfylde de

samme normer som dem, der gælder for afsætning i EF, ud over de normer, der

eventuelt kræves af det pågældende tredjeland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jord til bord-strategien og primærproduktionen

Biologiske og kemiske risici i fødevarer kan stamme fra bedriften. Selv om

dette problem behandles i nogle produktspecifikke direktiver, har man aldrig

forsøgt at løse det under ét. Det foreslås, at de almindelige

hygiejnebestemmelser udvides til også at gælde for hygiejnen på bedriftsplan.

Dermed får EF-lovgivningen om fødevarehygiejne et instrument, der omfatter

hele fødevarekæden fra jord til bord. For at opnå det ønskede hygiejneniveau

på bedriftsplan foreslås det, at eventuelle risici, der forekommer i

primærproduktionen, og metoderne til at eliminere dem behandles i

retningslinjer for god praksis.

Selv om den foreslåede fødevaresikkerhedsordning for primærproduktions-

leddet er risikobaseret, er der ingen planer om en officiel gennemførelse af

HACCP-systemet. Det vil eventuelt kunne indføres på et senere tidspunkt, når

erfaringen med de nye hygiejnebestemmelser har vist, at det kan anvendes i

praksis i primærproduktionen.

Foder kan betinge fødevarehygiejnen. Der findes allerede eller er foreslået

særlige EF-retsforskrifter på dette område. Det er derfor ikke nødvendigt at

indsætte bestemmelser om fodersikkerhed i bestemmelserne om

fødevarehygiejne.

Fleksibilitet

Erfaringen i EF har vist, at der kræves en vis fleksibilitet især for mindre

virksomheders vedkommende, og især for dem, der ligger i områder med

særlige geografiske vanskeligheder (bjerge, fjerntliggende øer), og for dem,

som fremstiller traditionelle produkter. Formålet med vedlagte forslag er at

sikre en sådan fleksibilitet ved at kræve, at medlemsstaterne som led i

nærhedsprincippet sørger for det rette hygiejneniveau i disse virksomheder,

uden at fødevaresikkerhedens mål dog bringes i fare. Medlemsstaternes

myndigheder er mest kompetente til at tage stilling til behovene på det niveau,

og de må tage deres ansvar på det område.

Sammen med de allerede eksisterende principper for fødevarehygiejne udgør disse

ændringer et solidt grundlag for at sikre et højt hygiejneniveau i

fødevarevirksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

Indledning

Allerede i 1964 blev det erkendt, at beskyttelsen af folkesundheden mod risici i

forbindelse animalske produkter reguleredes forskelligt i de enkelte

medlemsstater. Især hvad angår kød blev krav om sundhedsbeskyttelse mere

eller mindre velbegrundet brugt til at oprette og bevare barrierer for

samhandelen mellem medlemsstaterne og beskytte de indenlandske markeder.

Sagen var så kompliceret og de potentielle sundhedsfarer så store, at der var

bred enighed om, at den eneste løsning på problemet var at gennemføre en

fuldstændig harmonisering af sektoren med henblik på at fjerne

handelsbarriererne og samtidig beskytte forbrugerne. Det resulterede i direktiv

64/433/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med

fersk kød inden for Fællesskabet. Opgaven lykkedes, selv om det tog flere år at

nå frem til vore dages høje sundhedsniveau og frie omsætning.

Inden for andre sektorer var der tilsvarende problemer som dem for kød, og der

var behov for, at der blev gjort den samme indsats for animalske produkter som

helhed. Alle disse produkter frembyder potentielle risici for menneskers

sundhed, hvilket taler for, at de nationale bestemmelser harmoniseres og der

fastsættes et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Oprettelsen af det indre marked

har fremskyndet denne proces, og nu er der gennemført en fuldstændig

harmonisering af sundhedsbestemmelserne for afsætning af animalske

produkter.

De detaljerede hygiejnebestemmelser findes i følgende retsakter:

direktiv 64/433/EØF (fersk kød)

direktiv 71/118/EØF (fjerkrækød)

direktiv 77/96/EØF (trikinundersøgelse)

direktiv 77/99/EØF (kødprodukter)

direktiv 89/362/EØF (malkehygiejne)

direktiv 89/437/EØF (ægprodukter)

direktiv 91/492/EØF (levende toskallede bløddyr)

direktiv 91/493/EØF (fiskerivarer)

direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt)

direktiv 92/45/EØF (vildtkød)

direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter)

direktiv 92/48/EØF (fiskerfartøjer)

direktiv 92/118/EØF (gelatine, frølår og snegle)

direktiv 94/65/EF (hakket kød).

Selv om disse særlige bestemmelser har hjulpet med til at opretholde et højt

sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EF og gennemføre

ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande, må det

erkendes, at de undertiden er unødigt komplicerede og indeholder gentagelser

af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapper hinanden. Af og til har

bestemmelserne i de forskellige direktiver oven i købet været modstridende.

Alle disse mangler giver fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nugældende hygiejnebestemmelser for animalske produkter er blevet

forenklet ved en omarbejdning af de forskellige direktiver. Denne metode er

valgt, fordi en række procedurer og krav i dem er identiske, næsten identiske

eller af tilsvarende art. Ved at sammenskrive dem kan der findes et regelsæt,

der er fælles for alle fødevarer, så man undgår de gentagelser og overlapninger

og den inkonsistens, som findes i de gældende direktiver. De resterende

bestemmelser er specifikke for et bestemt produkt og bevares i

produktspecifikke bilag.

Anvendelsesområde

Der var et påtrængende behov for at afklare og forbedre definitionen af

anvendelsesområdet for de fremtidige nærmere sundhedsbestemmelser for

animalske fødevarer.

Detailsalg

De særlige fødevareretsforskrifter anses for at være for detaljerede til at kunne

blive gennemført i detailleddet. Hygiejnen kan her fortsat sikres ved hjælp af de

almindelige hygiejnebestemmelser, der indeholder alle de elementer, som er

nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Dette indbefatter procedurer for

fastsættelse af lager- og transporttemperaturer og om nødvendigt fastsættelse af

mikrobiologiske kriterier. Derved kan der opnås kontinuitet hele vejen igennem,

fx opretholdelse af kølekæden, indtil produkterne sælges til forbrugerne.

Produktdefinition

Definitionerne af animalske produkter i de nugældende særlige bestemmelser

er ikke udformet på ensartet måde og fortolkes heller ikke ensartet. Et område,

hvor der hersker almindelig forvirring, er sammensatte produkter, der ud over

animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter.

Det foreslås, at animalske produkter fremover inddeles i følgende kategorier:

–

uforarbejdede (rå) produkter som kød, rå mælk, æg, fisk og bløddyr

forarbejdede produkter som kødprodukter, ægprodukter, forarbejdet fisk

På grundlag af disse kategorier kan anvendelsesområdet for den særlige

hygiejnelovgivning for animalske produkter fastsættes.

Det antages, at sammensatte produkters hygiejne kan sikres på tilfredsstillende

måde, ved at der gennemføres almindelige hygiejnebestemmelser, idet det

forudsættes, at den animalske bestanddel i sådanne produkter er fremstillet i

overensstemmelse med de særlige hygiejnebestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Autorisation af virksomheder

Autorisation af virksomheder, der producerer og forarbejder fødevarer er et

traditionelt element i den særlige hygiejnelovgivning. Herved får

tilsynsmyndighederne mulighed for at sikre sig, at alle virksomheder, der

fremstiller animalske fødevarer, drives i overensstemmelse med de fastsatte

hygiejnenormer. Kun de virksomheder, som har myndighedernes autorisation og

er anført på en liste, må afsætte deres produkter. Virksomhederne modtager et

autorisationsnummer, som skal følge produkterne under afsætningen.

Sundhedsmærkning

Sundhedsmærket blev først indført med vedtagelsen af ferskkøddirektivet

(direktiv 64/433/EØF). Sundhedsmærket på kødet er en officiel anerkendelse af,

at kødet er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med de foreskrevne

sundhedsbestemmelser. Det kan også bruges til at spore kødet tilbage til

oprindelsesvirksomheden (slagteriet, opskæringsvirksomheden) ved hjælp af

virksomhedens autorisationsnummer, der udgør en del af sundhedsmærket. Dette

er et vigtigt værktøj for tilsynsmyndighederne, hvis der opstår

sundhedsproblemer i forbindelse med afsætningen af kødet.

Med vedtagelsen af andre særlige sundhedsdirektiver for andre animalske

produkter er anvendelsen af sundhedsmærket blevet udvidet til at omfatte disse

produkter med henblik på kontrol. Med indførelsen af systematisk registrering af

fødevarevirksomheder og det forhold, at hver fødevarevirksomhed tildeles et

registreringsnummer, der skal følge produktet, bliver behovet for et

sundhedsmærke, der skal bruges til sporing, mindre aktuelt. Da det primære

ansvar for fødevaresikkerheden fortsat er virksomhedsledernes, bliver behovet

for en officiel anerkendelse af fødevaresikkerhedsaspekter ved autorisation af

virksomheder og anvendelse af et sundhedsmærke også mindre. Der kræves

derfor en yderligere debat om, hvorvidt det er nødvendigt at bevare

autorisations- og sundhedsmærkningsordningerne i deres nuværende form. I

mellemtiden foreslås det at holde fast ved principperne for sundhedsmærkning af

animalske produkter. Situationen kan tages op til fornyet overvejelse, hvis der

viser sig mere effektive metoder til at spore fødevarerne tilbage til oprindelsen.

Nærmere bestemmelser

Et af hovedpunkterne i kritikken af den særlige fødevarehygiejnelovgivning er,

at den er for normativ og dermed for usmidig, så producenterne ikke har

mulighed nok for at udvikle nye metoder. Under høringsprocessen blev det dog

konstateret, at det ikke var et almindeligt krav, at lovgivningen skulle gøres

mindre detaljeret. Det så ud til at være et accepteret princip, at særlige

bestemmelser også må være detaljerede af hensyn til produktsikkerheden og et

højt forbrugerbeskyttelsesniveau, selv om de gældende bestemmelser ville kunne

forenkles.

I de tilfælde, hvor lovgivningen er blevet forenklet, er det sket for at undgå

gentagelser, og i nogle tilfælde begrundes det med indførelsen af HACCP-

procedurer. Indførelsen af HACCP-procedurer skal vise, om der er yderligere

mulighed for at reducere antallet af nærmere bestemmelser fremover.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har også fundet forenklinger sted i de tilfælde, hvor gældende bestemmelser

let kan afløses af kodekser for god hygiejnepraksis. Videreudviklingen af

kodekser må vise, om detaljerede bestemmelser, der nu findes i en juridisk

bindende kontekst, kan afløses af retningslinjer i de nævnte kodekser.

Da der endnu ikke findes nogen kodekser for god hygiejnepraksis, og man

mangler erfaring med anvendelsen af HACCP-principperne, ville en pludselig

forenkling skabe et tomrum, hvor en række virksomhedsledere ville være i tvivl

om, hvilke procedurer det skal indføres for at opnå et korrekt hygiejneniveau.

For at løse problemerne i forbindelse med nylige udbrud af fødevarebårne

sygdomme er de gældende regler i nogle tilfælde faktisk blevet skærpet. Der er

indført nye foranstaltninger for at mindske forureningen af slagtekroppe,

herunder krav om levering af rene dyr til slagtning og pligt til at anvende

udtagningsmetoder, så det undgås, at tarmindholdet flyder ud på slagtekroppen.

Nylige erfaringer i nogle af medlemsstaterne og den videnskabelige litteratur

viser, at sådanne foranstaltninger kan medvirke til at mindske risiciene i

forbindelse med produktforurening ganske betydeligt.

Mikrobiologiske kriterier

I forbindelse med revisionen af den gældende særlige lovgivning er det blevet

undersøgt, i hvilken udstrækning de gældende mikrobiologiske kriterier skal

opdateres. Derfor er det blevet besluttet at forelægge dem for den/de

videnskabelige komité/er til fornyet gennemgang. Indtil der er truffet afgørelse,

foreslås det, at de eksisterende mikrobiologiske kriterier fortsat skal gælde.

Oplagrings- og transporttemperaturer

I den nugældende lovgivning er der fastsat forskellige oplagrings- og

transporttemperaturer for de forskellige produkter, som er omfattet af den

særlige hygiejnelovgivning.

Som det er tilfældet med de mikrobiogiske normer, skal begrundelsen for

forskelle i oplagrings- og transporttemperaturer for de forskellige varer bekræftes

videnskabeligt. Den videnskabelige komité er blevet underrettet herom, og der er

nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge dette spørgsmål.

Mindre virksomheder

Det er den almindelige opfattelse, at mindre virksomheder, der leverer til det

lokale marked, eller som ligger i områder med særlige forsyningsvanskeligheder,

ikke altid behøver at opfylde alle strukturbestemmelserne, og at de kan fremstille

sikre produkter i henhold til særlige bestemmelser, der er tilpasset denne

produktionstype. Disse forslag indeholder derfor om nødvendigt særlige

bestemmelser for mindre virksomheders infrastruktur. Disse bestemmelser må

ikke bringe fødevaresikkerheden i fare.

Import fra tredjelande

Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af animalske produkter til

konsum fra tredjelande. Proceduren omfatter følgende faser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

systemrevision og/eller vurdering af myndighedernes præstationer og

kontrol på stedet for at undersøge, om EF-bestemmelserne er overholdt,

eller om der findes ligestillede bestemmelser

opstilling af en liste over tredjelande, der opfylder EF-normerne

fastsættelse af importbetingelser og bestemmelser om udstedelse af

certifikat for hvert tredjeland

opstilling af en liste over virksomheder i tredjelande, der opfylder EF-

normerne

–

Kvalitet og mærkning

De nugældende særlige hygiejnebestemmelser indeholder en række kvalitetskrav

til de pågældende produkter, såsom fedt- og kollagenindholdet i hakket kød,

frysepunktet for mælk mv. Samtidig findes der mærkningsbestemmelser for

disse kvalitetsaspekter. Selv om disse bestemmelser naturligvis er vigtige for at

beskytte forbrugerne, anses de ikke for at have nogen direkte hygiejnemæssig

betydning. Det skal derfor undersøges, hvordan de kan indarbejdes i andre EF-

bestemmelser. Kvalitetsbestemmelserne bibeholdes, indtil der fastsættes mere

specifikke bestemmelser.

Hygiejnebestemmelser og BSE

Hygiejnebestemmelserne er ikke specifikt rettet mod BSE. Der er fastsat

beskyttelsesforanstaltninger med henblik herpå i kommissionsbestemmelser,

og der er fremsat forslag for at bekæmpe netop det problem. Med

omarbejdningen er nogle bestemmelser imidlertid blevet skærpet. Der er blevet

nedlagt forbud mod at anvende visse produkter til fremstilling af fødevarer,

som fx maskinudbenet kød. Disse nye foranstaltninger medfører bedre

garantier for beskyttelse mod eventuelle sundhedsfarer, bl.a. i forbindelse med

BSE. Generelt gælder de foreslåede bestemmelser dog kun, hvis der ikke er

fastsat strengere bestemmelser for at forebygge og bekæmpe overførbare

spongiforme encephalopatier.

III.

DYRESUNDHEDSBESTEMMELSER

Dyresundhedsbestemmelserne skal forebygge spredning af dyresygdomme som

svinepest og mund- og klovesyge via animalske produkter. Disse bestemmelser står i

følgende rådsdirektiver:

direktiv 72/461/EØF (fersk kød)

direktiv 80/215/EØF (kødprodukter)

direktiv 91/67/EØF (akvakulturdyrprodukter)

direktiv 91/494/EØF (fjerkrækød)

direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt)

direktiv 92/45/EØF (vildtkød)

direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligesom det er tilfældet med hygiejnebestemmelserne, er der også behov for, at

dyresundhedsbestemmelserne omarbejdes. Da disse bestemmelser ikke har nogen

direkte indflydelse på forbrugernes sundhed, har man fundet det hensigtsmæssigt at

adskille de to aspekter. Der forelægges derfor et særskilt forslag om

dyresundhedsbestemmelser.

Også på dette område er der opretholdt et højt beskyttelsesniveau. Vedlagte forslag

belyser de risici, som animalske produkter kan frembyde for dyr, og beskriver, hvordan

disse risici kan elimineres. Der foreslås de samme principper med hensyn til officiel

kontrol, EF-kontrol og import fra tredjelande som dem, der gælder på

hygiejneområdet.

IV.

FFICIEL KONTROL

Kontrolbestemmelser for alle fødevarer og foderstoffer

Der er allerede fastsat bestemmelser om officiel kontrol for forskellige sektorer som

fx folkesundhed, dyresundhed, fødevarer og foder. Sektoropdelingen har medført, at

områder, der svarer til hinanden, er reguleret forskelligt for de forskellige sektorer,

eller at visse aspekter ikke er reguleret for en bestemt sektor, hvorved der opstår

huller i lovgivningen. Som følge heraf vil der i overensstemmelse med

Kommissionens hvidbog (aktion 4 i bilaget til hvidbogen) blive udarbejdet et forslag

om almindelige kontrolprincipper, der skal sikre, at fødevare- og foderlovgivningen

overholdes. Forslaget kommer til at omfatte alle aspekter vedrørende officiel kontrol

af både fødevare- og fodersikkerheden, herunder myndighedernes ansvar i

medlemsstaterne, de foranstaltninger, der skal træffes ved fare for forbrugerne,

uddannelse af kontrolpersonale, anvendelse af beredskabsplaner, kontrol af

importerede produkter, Kommissionens kontrol, beskyttelsesforanstaltninger mv.

Særlige kontrolbestemmelser

Selv om der kan fastsættes en række almindelige kontrolbestemmelser for alle

fødevarer, må man ikke glemme, at nogle produkter er så specielle, at de kræver

særlige kontrolbestemmelser. Dette gælder især animalske produkter, der frembyder

risici, som er helt specielle for den type vare, det drejer sig om.

De gældende detaljerede procedurer for kontrol før og efter slagtning er meget

tekniske. Nogle af dem har fungeret i over 30 år uden større ændringer. Selv om de

har vist sig effektive til bekæmpelse af sygdomme som tuberkulose og snive, finder

der nu intensive drøftelser sted for at revidere disse traditionelle kontrolprocedurer,

så de bliver orienteret mod de risici, som er knyttet til moderne

fødevareproduktionsmetoder. Drøftelserne drejer sig især om at forebygge

fødevarebårne infektioner som dem, der forårsages af Salmonella sp., E. coli,

Listeria, Campylobacter mv., ved hjælp af moderne kontrolmetoder og om at udvikle

et risikobaseret system til at kontrollere andre risici.

For at Kommissionen kan reagere, så snart disse drøftelser har ført til konkrete

resultater, er der udarbejdet et særskilt forslag, der omfatter alle de detaljerede

kontrolprocedurer. Indtil resultatet af den videnskabelige vurdering foreligger,

foreslås det, at de nugældende bestemmelser fortsat skal gælde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REMTIDIGE FORANSTALTNINGER

Når de foreliggende forslag vedtages, har EF en særlig fødevarelovgivning, der er af

meget høj standard med hensyn til beskyttelse af folkesundheden. Den kommer til at

indeholde en række vigtige, almindelige bestemmelser, hvoraf nogle vil være nye for

virksomhedslederne og tilsynsmyndighederne. Det bør efterfølgende kontrolleres, at

disse bestemmelser bliver gennemført. Udarbejdelsen af kodekser for god

hygiejnepraksis udgør også et vigtigt led i udviklingen af fødevaresikkerheden.

Det foreslås derfor, at Kommissionen følger nøje med i udviklingen og udarbejder en

rapport om virksomhedsledernes gennemførelse af egenkontrolordningerne,

udarbejdelsen af kodekser for god hygiejnepraksis og erfaringerne i medlemsstaterne

med kontrol og systemrevision med henblik på at overvåge, om ordningerne

anvendes korrekt.

Kommissionen vil også følge nøje med i udviklingen i den tekniske og

videnskabelige viden.

I de kommende år vil det sandsynligvis blive nødvendigt at tilpasse lovgivningen

igen på baggrund af ovenstående. Der indsættes en revisionsklausul med henblik

herpå.

VI.

EN EKSTERNE DIMENSION OG ALMINDELIGE BETRAGTNINGER

I de seneste årtier er der sket voldsomme ændringer på fødevaremarkedet.

Fødevarerne og handelen er blevet af stadig mere international karakter, EF handler

med fødevarer med stort set hele verden, og de erhvervsdrivende er konstant på

udkig efter ny markeder og produkter i lande med nyopstået økonomisk vækst. Med

de ændrede markedsforhold samles opmærksomheden i stigende grad om

fødevaresikkerheden: potentielle risici som mikrobiologisk forurening af fødevarer

og rester af lægemidler eller andre kemiske kontaminanter kan følge med

fødevarerne og udgøre nye udfordringer for beslutningstagerne, som må udvikle

ordninger til beskyttelse af menneskers sundhed. Dette afspejles i internationale

aftaler og forpligtelser og i den øgede betydning, som internationale organisationer

som Codex Alimentarius og Det Internationale Kontor for Epizootier har fået med

hensyn til at fastsætte sundhedsnormer, anbefalinger og retningslinjer for den

internationale handel med fødevarer.

Med Kommissionens forslag tages denne udfordring op, idet der indføres

bestemmelser om importerede fødevarers hygiejnekvalitet under hensyntagen til

gældende internationale normer og retningslinjer.

VII.

ØDEVAREHYGIEJNE OG

OMMISSIONENS GRØNBOG OM FØDEVARELOVGIVNING

I Kommissionens grønbog om fødevarelovgivning er der defineret en række

principper, som er vigtige for fødevarehygiejne, og interesserede grupper blev

opfordret til at give deres mening til kende på dette område. I det følgende gives et

resumé af disse tilkendegivelser. De viser, at der er behov for at forbedre EF's

fødevarehygiejnelovgivning på vigtige områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenhæng mellem hygiejnebestemmelserne

Medlemsstaterne støtter de skridt, der er taget til at konsolidere og forenkle de

vertikale hygiejnedirektiver og vurdere forbindelsen mellem dem og det

almindelige fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF. Medlemsstaterne er enige i,

at det almindelige hygiejnedirektiv bør danne grundlaget for

hygiejneforanstaltninger for alle fødevarer uanset deres oprindelse, herunder et

krav om HACCP-systemer. Der er dog også behov for yderligere detaljerede

bestemmelser, hvis et produkt er sundhedsfarligt.

Flertallet er af den opfattelse, at Codex Alimentarius-Kommissionens syv

HACCP-principper alle bør lægges til grund for EF-foranstaltningerne med

indbygget smidighed over for lavrisikovirksomheder. Retningslinjer for god

hygiejnepraksis anses for et nyttigt redskab, især for mindre virksomheder.

Principielt kan de ikke-statslige organisationer tilslutte sig disse bemærkninger,

idet de går ind for en jord til bord-strategi, der er risikorelateret. De er enige i,

at det almindelige hygiejnedirektiv og HACCP bør danne grundlaget for EF-

foranstaltningerne med eventuelle yderligere foranstaltninger i bilag til en

enkelt hygiejneretsakt.

Detailsalg

Der er enighed om, at bestemmelserne i fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF

også kan gælde for detailsalg af fødevarer. Fra flere sider anbefales det dog, at

Kommissionen udvikler enkle temperaturkontrolbestemmelser for denne del af

forsyningskæden.

Kvalitetsbestemmelser

De fleste er af den opfattelse, at kvalitetsaspekter ikke bør indgå i

hygiejnelovgivningen, da kvalitetsbestemmelser og hygiejne har forskellige

mål og derfor ikke bør behandles i samme retsakt. Flere medlemsstater mener

dog, at fødevarekvalitet er et vigtigt anliggende i forbindelse med

forbrugerbeskyttelse.

De ikke-statslige organisationer er enige om, at kvalitetsspørgsmål ikke bør

tages med i hygiejnebestemmelserne. De kvalitetsbestemmelser, der for

øjeblikket findes i hygiejnelovgivningen, bør revideres og om nødvendigt

indsættes i en separat lovgivning.

Beskyttelsesklausul

Der har kun været få bemærkninger hertil fra medlemsstaternes side, men alle

går ind for en udvidelse. Produkter, der handles inden for EF, bør også være

omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontrol og håndhævelse

Medlemsstaterne har sendt mange, men afvigende bemærkninger hertil til

Kommissionen. En medlemsstat ønsker de nugældende kontrolsystemer

reduceret og fremover mere fokus på, om virksomhedernes egne

kontrolsystemer er egnede og pålidelige. En anden ønsker ikke, at den

officielle fødevarekontrol afløses af interne virksomhedsprocedurer. En tredje

er især tilfreds med den fortsatte adskillelse mellem de nationale myndigheders

kontrolansvar og Kommissionens. Der ønskes udarbejdet krav til

kvalitetskontrollen, herunder opfølgning af kontrollen og uddannelse af

kontrolpersonalet.

De ikke-statslige organisationer har også fremsat mange bemærkninger til

kontrol og håndhævelse af EF-lovgivningen. Det hilses velkommen, at ansvaret

for kontrol og håndhævelse opdeles mellem virksomhederne, de nationale

myndigheder og Kommissionen, forudsat at de respektive ansvarsområder

defineres klart og resultaterne af kontrollen offentliggøres.

Forbrugerorganisationerne ønsker større åbenhed, for at der kan skabes

gensidig tillid.

Den eksterne dimension

Alle medlemsstaterne er enige i, at den eksterne dimension har voksende

betydning inden for fødevaresektoren. EF bør spille en aktiv rolle i Codex

Alimentarius-forhandlingerne.

De ikke-statslige organisationer gør opmærksom på den tiltagende

internationale udvikling inden for fødevaresektoren og ønsker, at EF engagerer

sig aktivt heri.

VIII.

ØDEVAREHYGIEJNE OG

OMMISSIONENS HVIDBOG OM FØDEVARESIKKERHED

Vedlagte forslag er udarbejdet som led i de aktioner, som står i bilaget til

Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed (særlig aktion 8 og 28).

Omarbejdningen af den gældende lovgivning resulterer i et samlet og integreret

regelsæt, der omfatter alle fødevarer, fra de produceres på bedriften, til de sælges til

forbrugeren. Dette giver en mere sammenhængende og gennemsigtig

fødevarelovgivning. Den rolle, som deltagerne i fødevarekæden spiller, defineres

endvidere bedre. De grundlæggende principper for fødevaresikkerhed overholdes

dermed. Kommissionen tror, at der vil kunne opnås et højt sundheds- og

forbrugerbeskyttelsesniveau sammen med de andre forslag, der bebudes i hvidbogen

om fødevaresikkerhed, eller som allerede er forelagt.

Kommissionen har også til hensigt at sørge for, at de foreslåede politikker forbliver

dynamiske. Med henblik herpå er der allerede iværksat en række foranstaltninger for

at få foretaget yderligere risikovurderinger og sikre, at resultaterne af vurderingerne

indarbejdes i kommende EF-lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IX.

RETSAKTERNES FORM

Som forklaret i Kommissionens grønbog om de generelle principper for EF's

fødevarelovgivning mener Kommissionen, at EF-retsforskrifter i form af

forordninger indebærer en række fordele, såsom garanti for ensartet anvendelse på

hele det indre marked, større gennemsigtighed og mulighed for hurtig ajourføring

under hensyntagen til udviklingen i den tekniske og videnskabelige viden. Derfor

forelægges forslagene i forordningsform.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/0178 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fødevarehygiejne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95

og artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)

Det er af største betydning at beskytte menneskers sundhed.

Som led i gennemførelsen af det indre marked blev Rådets direktiv 93/43/EØF af

14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne

vedtaget for at sørge for, at frit omsættelige

fødevarer til konsum er sikre.

Dette direktiv fastsætter principperne for fødevarehygiejne, herunder

–

hygiejnestandarden i alle led under tilberedning, forarbejdning,

færdigbehandling, emballering, opbevaring, transport, distribution, håndtering

og udbud til salg eller levering til den endelige forbruger

behovet for at basere hygiejnestandarden på anvendelsen af risikoanalyse,

risikovurdering og andre forvaltningsmetoder til at identificere, kontrollere og

overvåge kritiske punkter

muligheden for at vedtage mikrobiologiske kriterier og temperatur-

kontrolbestemmelser for visse kategorier af fødevarer efter almindelige

videnskabeligt anerkendte principper

(3)

–

EFT C

EFT L 175 af 19.7.1993, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

udarbejdelsen

retningslinjer

fødevarevirksomhederne kan følge

for

god

hygiejnepraksis,

som

nødvendigheden af at medlemsstaternes myndigheder fører kontrol med, at

hygiejnebestemmelserne overholdes, for at beskytte den endelige forbruger

mod fødevarer, der er uegnet til konsum

virksomhedsledernes pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som

ikke er sundhedsskadelige for mennesker.

disse

principper

udgør

solidt

grundlag

for

–

(4)

(5)

(6)

Erfaringen har vist,

fødevaresikkerheden.

Som led i den fælles landbrugspolitik er der fastsat særlige sundhedsbestemmelser for

produktion og afsætning af produkter, der står på listen i traktatens bilag I.

Ved hjælp af disse sundhedsbestemmelser har handelsbarriererne for de pågældende

produkter kunnet fjernes, hvilket har bidraget til oprettelsen af det indre marked og

samtidig sikret et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden.

Disse særlige bestemmelser findes i en lang række direktiver.

Med hensyn til folkesundhed indeholder disse direktiver fælles principper for så vidt

angår det ansvar, som producenter af animalske produkter har, myndighedernes

forpligtelser, de tekniske krav til strukturen i og driften af virksomheder, der håndterer

animalske produkter, de hygiejnekrav, der gælder for disse virksomheder,

procedurerne for autorisation af virksomheder, oplagrings- og transportbetingelser,

sundhedsmærkning af produkterne mv..

Mange af disse principper svarer til principperne i direktiv 93/43/EØF.

Principperne i direktiv 93/43/EØF kan derfor betragtes som et fælles grundlag for

hygiejnisk produktion af alle fødevarer, herunder animalske produkter i traktatens

bilag I.

Ud over det fælles grundlag kræves der særlige hygiejnebestemmelser for at tage

hensyn til visse fødevarers egenart. De særlige hygiejnebestemmelser for animalske

produkter findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .... om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

Det principielle formål med de almindelige og særlige hygiejnebestemmelser er at

opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til fødevaresikkerhed, hvor der

især tages hensyn til:

–

princippet, at det

fødevaresikkerheden

producenten,

der

primært

ansvarlig

for

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

behovet for fødevaresikkerhed igennem hele fødevarekæden startende med

primærproduktionen

EFT L

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

bevarelse af kølekæden for fødevarer, der ikke kan opbevares ved

omgivelsestemperatur

den almindelige gennemførelse af HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske

kontrolpunkter), der sammen med anvendelsen af god hygiejnepraksis skal øge

virksomhedsledernes ansvar

at kodekser for god praksis er et værdifuldt instrument til vejlede

virksomhedsledere

alle

led

fødevarekæden

hvordan

fødevarehygiejnebestemmelserne overholdes

behovet for at foretage officiel kontrol i alle produktions-, fremstillings- og

afsætningsled

fastsættelsen af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolbestemmelser

baseret på en videnskabelig risikovurdering

behovet for at sikre, at importerede fødevarer mindst er af samme eller

tilsvarende sundhedsstandard.

–

(13)

Fødevaresikkerhed fra det primære produktionssted frem til det sted, hvor produktet

sælges til forbrugeren, kræver en integreret strategi, hvor alle virksomhedsledere skal

sørge for, at fødevaresikkerheden ikke bringes i fare.

De fødevarerisici, der allerede findes i primærproduktionen, skal identificeres og

kontrolleres.

Hygiejnen på bedriftsniveau kan organiseres ved hjælp af kodekser for god praksis,

eventuelt suppleret med særlige hygiejnebestemmelser, der skal overholdes under

produktionen af primærprodukter.

Fødevaresikkerhed er resultatet af flere faktorer, herunder overholdelse af præceptive

bestemmelser, iværksættelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, der udarbejdes og

gennemføres af virksomhedsledere, og gennemførelse af HACCP-systemet.

HACCP-systemet i fødevareproduktionen bør baseres på de principper, som Codex

Alimentarius har fastlagt, og samtidig være så fleksibelt, at det kan anvendes under

alle forhold, især på mindre virksomheder.

Der kræves også fleksibilitet for at tage hensyn til traditionelle

fødevareproduktionsmetoder og forsyningsvanskeligheder, der kan opstå som følge af

geografiske vanskeligheder. Fleksibiliteten må dog ikke bringe fødevaresikkerhedens

mål i fare.

For fødevarer, der ikke kan opbevares sikkert ved omgivelsestemperatur, er det et

fødevarehygiejnisk grundprincip, at kølekæden ikke må afbrydes.

For gennemførelsen af hygiejnebestemmelserne kan der opstilles mål for fx reduktion

af patogener eller præstationsnormer, og der bør fastsættes procedurer med henblik

herpå.

Det er et vigtigt led i fødevaresikkerheden, at fødevarer og fødevareingredienser kan

spores hele vejen igennem fødevarekæden.

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(22)

(23)

(24)

(25)

Fødevarevirksomheder bør registreres hos myndighederne, for at der kan foretages

effektiv officiel kontrol.

Virksomhedslederne bør give al den bistand, der kræves, for at myndighederne kan

foretage effektiv officiel kontrol.

Fødevarer, der importeres til EF, bør være af samme eller tilsvarende hygiejnestandard

som fødevarer, der er produceret i EF.

For at sikre et højt beskyttelesniveu og hindre fordrejninger af samhandelen, bør

fødevarer, der er fremstillet i EF, og som eksporteres til tredjelande, ikke være af

lavere hygiejnestandard end fødevarer, der er produceret og forbruges i EF.

EF-lovgivningen om fødevarehygiejne bør baseres på videnskabelig rådgivning.

Derfor bør de videnskabelige komitéer for forbrugerbeskyttelse og

levnedsmiddelsikkerhed, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 97/579/EF af

23. juli 1997

, og Den Videnskabelige Styringskomité, der er nedsat ved

Kommissionens afgørelse 97/404/EF af 10. juni 1997

, høres, når det er nødvendigt.

(For at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling bør der være en

procedure, så der kan vedtages bestemmelser som krævet i denne forordning.

I denne forordning tages der hensyn til de internationale forpligtelser, der er fastsat i

WTO's aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og i

Codex Alimentarius.

Denne omarbejdning betyder, at de gældende EF-hygiejnebestemmelser kan ophæves.

Dette sker ved Rådets direktiv .../..../EF om ophævelse af visse direktiver om

fødevarehygiejne og sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af

animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og

91/67/EØF

Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, er

generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni

1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

, bør de vedtages efter

forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5 -

(26)

(27)

(28)

(29)

(30)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

EFT L 237 af 28.8.1997, s. 18.

EFT L 169 af 27.6.1997, s. 85.

EFT L

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der hygiejnebestemmelser for fødevarer i alle led fra og med

primærproduktionen til og med det led, hvor fødevarerne udbydes til salg eller leveres til den

endelige forbruger. Denne forordning gælder, medmindre andet er fastsat i mere specifikke

bestemmelser om fødevaresikkerhed, og omfatter ikke ernæringsspørgsmål eller spørgsmål

om sammensætning.

Den gælder for fødevarevirksomheder, men ikke for primærproduktionen af fødevarer til

privatpersoners eget forbrug eller privatpersoners tilberedning af fødevarer til eget forbrug.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås følgende ved

–

'fødevarehygiejne', i det følgende benævnt 'hygiejne': foranstaltninger og betingelser,

der er nødvendige for at kontrollere risici og sikre, at en fødevare er egnet til konsum,

hvis den anvendes som tilsigtet.

'fødevaresikkerhed': garanti for, at fødevarer ikke er sundhedsskadelige for den

endelige forbruger, hvis de tilberedes og spises på den tilsigtede måde.

'fødevarevirksomhed': et offentligt eller privat foretagende, som med eller uden

gevinst for øje udfører arbejde i et eller flere led fra og med primærproduktionen til og

med det led, hvor fødevarerne udbydes til salg eller leveres til den endelige forbruger.

'virksomhedsleder': den eller de personer, der er ansvarlige for, at denne forordnings

bestemmelser overholdes i den fødevarevirksomhed, som er under

vedkommendes/deres ledelse.

'primærprodukter': jordbrugs- og husdyrbrugsprodukter, produkter fra jagt og fiskeri.

'primærproduktion': produktion eller dyrkning af primærprodukter, herunder høst, jagt,

fiskeri, malkning og alle led i husdyrproduktionen før slagtning.

'myndighed/er': en medlemsstats centrale myndighed/er, der er ansvarlig/e for de

opgaver og den kontrol, der omhandles i denne forordning, eller anden myndighed

eller et andet organ, som den/de centrale myndighed/er har uddelegeret beføjelser til.

'attestering': den procedure, hvorefter myndighederne giver skriftlig eller tilsvarende

garanti for, at bestemmelserne er overholdt.

'ligestilling': muligheden for at nå de samme mål med forskellige systemer.

'risiko': et biologisk, kemisk eller fysisk agens, der kan bringe fødevaresikkerheden i

fare.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

'forurening': et stof, der ikke er tilsat, men som findes i en fødevare eller i

fødevaremiljøet, og som kan bringe fødevaresikkerheden i fare eller gøre fødevaren

uegnet til konsum.

'afsætning': opbevaring, udstilling og udbydelse til salg, salg, levering eller enhver

anden form for markedsføring i EF.

'detailhandel': håndtering og forarbejdning af fødevarer og oplagring af dem på stedet

for salg eller levering til den endelige forbrug, inklusive storkøkkener,

virksomhedskantiner, institutionskøkkener, restauranter og anden tilsvarende

madservice og forretninger, hvis hovedaktivitet er opbevaring med henblik på salg og

salg til den endelige forbruger, supermarkeder og engrosforretninger, der sælger

indpakkede og emballerede fødevarer.

'endelig forbruger': den sidste forbruger, der ikke må bruge fødevaren til

erhvervsformål.

'indpakning': beskyttelse af et produkt ved anvendelse af en første indpakning eller en

første beholder i direkte berøring med det pågældende produkt og selve denne første

indpakning eller beholder.

'emballering/emballage': anbringelse af en eller flere indpakkede fødevarer i en ydre

beholder og selve denne beholder; hvis indpakningen er tilstrækkeligt solid til effektivt

at beskytte produktet, kan den betragtes som emballage.

'animalske produkter': fødevarer fra dyr, herunder honning.

'vegetabilske produkter': fødevarer fra planter.

'uforarbejdede produkter': fødevarer, der ikke er blevet behandlet, herunder produkter,

der fx er blevet adskilt, parteret, kløvet, udbenet, hakket, afhudet, flået, formalet,

opskåret, renset, afpudset, afskallet eller knust, kølet, frosset eller dybfrosset.

'forarbejdede produkter': fødevarer, der fremkommer ved, at uforarbejdede produkter

fx varmebehandles, røges, nedsaltes, modnes, nedlægges i lage, tørres, marineres,

ekstraheres, ekstruderes mv. eller underkastes en kombination af disse behandlinger,

og/eller en kombination af disse produkter; der kan tilsættes stoffer, der er nødvendige

for fremstillingen eller for at give produkterne særlige egenskaber.

'hermetisk lukket

mikroorganismer.

beholder':

beholder,

der

skal

beskytte

indholdet

mod

–

'hvis det er nødvendigt', 'om nødvendigt', 'hvis det er relevant', 'eventuelt',

'tilstrækkeligt': hvis det viser sig at være nødvendigt, relevant eller tilstrækkeligt efter

en risikoanalyse i forbindelse med HACCP-systemet.

Artikel 3

Generel forpligtelse

Virksomhedslederne skal sørge for, at arbejdet i alle led, som de er ansvarlige for, fra og med

primærproduktionen til og med udbydelsen til salg eller leveringen af fødevarerne til den

endelige forbruger foregår på hygiejnisk måde i overensstemmelse med denne forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4

Almindelige og særlige hygiejnebestemmelser

Virksomhedsledere i primærproduktionsleddet skal overholde de almindelige

hygiejnebestemmelser i bilag I til denne forordning, andre særlige bestemmelser i

forordning ...(om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer) og i andre

bilag, som kan blive indsat efter proceduren i artikel 15.

Andre virksomhedsledere end de i stk. 1 nævnte skal overholde de almindelige

hygiejnebestemmelser i bilag II, andre særlige bestemmelser i forordning ...(om

særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer) og i andre bilag, som kan

blive indsat efter proceduren i artikel 15.

Kommissionen kan give dispensation fra bestemmelserne i de bilag, som er nævnt i

stk. 1 og 2, efter proceduren i artikel 15, hvis dispensationerne ikke er til hinder for at

nå forordningens mål.

Medlemsstaterne kan tilpasse bestemmelserne i bilag II for at imødekomme

fødevarevirksomheder, der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder,

eller som har forsyningsvanskeligheder og leverer til det lokale marked, eller for at

tage hensyn til traditionelle produktionsmetoder. Fødevarehygiejnens mål må ikke

bringes i fare.

Medlemsstater, der udnytter denne mulighed, underretter Kommissionen og de

øvrige medlemsstater herom. Medlemsstaterne har en måned, fra de har modtaget

meddelelsen, til at sende Kommissionen skriftlige bemærkninger. Kommissionen

træffer afgørelse efter proceduren i artikel 15, stk. 2, hvis den modtager skriftlige

bemærkninger.

Artikel 5

HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter)

Andre virksomhedsledere end dem i primærproduktionsleddet skal indføre,

iværksætte og følge en fast procedure, der er udviklet med udgangspunkt i følgende

HACCP-principper:

identificere risici, som skal forebygges, fjernes eller reduceres til et acceptabelt

niveau

identificere de kritiske kontrolpunkter, hvor det er vigtigt at føre kontrol for at

forebygge eller fjerne en risiko eller reducere den til et acceptabelt niveau

fastsætte kritiske grænser på kritiske kontrolpunkter, som adskiller acceptable

forhold fra uacceptable forhold, med henblik på at forebygge, fjerne eller

reducere risici

fastlægge og gennemføre effektive overvågningsprocedurer på kritiske

kontrolpunkter

fastsætte afhjælpende foranstaltninger, hvis det ved overvågningen viser sig, at

et kritisk kontrolpunkt ikke er under kontrol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhedslederne skal fastsætte procedurer for at kontrollere, om de

foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 1, fungerer effektivt. Kontrolprocedurerne

skal gennemføres med regelmæssige mellemrum og hver gang, der sker ændringer i

fødevarevirksomhedens drift, som kan skade fødevaresikkerheden.

Virksomhedslederne skal udfærdige dokumenter og føre registre, der svarer til

virksomhedens størrelse og art, for at dokumentere, at foranstaltningerne i stk. 1 og 2

anvendes effektivt, og for at lette den officielle kontrol. Virksomhedslederne skal

opbevare dokumenterne i mindst lige så lang tid som produktets holdbarhedstid.

Som led i det system, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, kan virksomhedslederne anvende

retningslinjer for god praksis sammen med retningslinjer for anvendelsen af HACCP,

som er udviklet i henhold til artikel 7 og 8. Retningslinjerne skal være tilpasset de

aktiviteter og fødevarer, som virksomhedslederne skal bruge dem til.

Efter proceduren i artikel 15 kan Kommissionen vedtage foranstaltninger for at lette

gennemførelsen af denne artikel, især på små virksomheder.

Artikel 6

Særlige fødevaresikkerhedsbestemmelser

Efter proceduren i artikel 15 og efter høring af den eller de relevante videnskabelige komitéer:

kan der vedtages mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer

og/eller foretages ændringer heraf.

kan der fastsættes mål og/eller præstationsstandarder for at lette gennemførelsen af

denne forordning.

Artikel 7

Nationale retningslinjer for god praksis og retningslinjer for anvendelsen af HACCP

Medlemsstaterne støtter udviklingen af retningslinjer for god praksis, der skal

omfatte vejledning i, hvordan artikel 3 og 4 overholdes, og hvis artikel 5 finder

anvendelse, hvordan HACCP-principperne skal anvendes (i det følgende benævnt

nationale retningslinjer).

Naar der udvikles retningslinjer for god praksis som omhandlet i stk 1 må det ske paa

foelgende maade:

–

af levnedsmiddelsektorer og repraesentanter for andre beroerte parter som f.eks

relevante myndigheder og forbrugergrupper

i samraad med kredse, hvis interesser kan blive beroert vaesentligt, herunder

kompetente myndigheder

hvor det er relevant, under hensyn til the Recommended International Code of

Pratice, of the Codex Alimentarius.

De nationale retningslinjer kan udvikles under ledelse af et nationalt

standardiseringsorgan som nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

98/34/EF

af 22 juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter, ændret ved direktiv 98/48/EF

Medlemsstaterne vurderer de nationale retningslinjer for at sikre sig:

–

at deres indhold er praktisk anvendeligt for de sektorer, som de gælder for

EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

at de er udviklet i samråd med repræsentanter for den pågældende sektor og

andre interesserede parter som fx myndigheder og forbrugergrupper

at de er udviklet under hensyn til Codex Alimentarius' Recommended

International Code of Practice, General Principles of Food Hygiene

at alle de parter, som berøres væsentligt, er blevet hørt, og at der er taget

hensyn til deres bemærkninger

at de som retningslinjer er forenelige med artikel 3, 4 og 5 i de sektorer og/eller

for de fødevarer, som de gælder for.

Medlemsstaterne sender Kommissionen en rapport om de foranstaltninger, der er

truffet til at udvikle nationale retningslinjer som nævnt i stk. 1, tolv måneder efter, at

denne forordning er trådt i kraft, og derefter hvert år.

Medlemsstaterne sender Kommissionen de nationale retningslinjer, som de har

fundet forenelige med stk. 3. Kommissionen fører et register over disse retningslinjer

og giver medlemsstaterne adgang til det.

Artikel 8

EF-retningslinjer

Hvis en medlemsstat eller Kommissionen mener, at der er behov for ensartede EF-

retningslinjer for god praksis og/eller EF-retningslinjer for anvendelsen af HACCP-

principperne (i det følgende benævnt EF-retningslinjer), hører Kommissionen den

relevante komité, som er nævnt i artikel 15. Formålet med denne høring er er

overveje, om der er behov for sådanne retningslinjer, deres anvendelsesområde og

indhold.

Udarbejdes der EF-retningslinjer, skal der tages skridt til at sørge for, at de udvikles

sammen med repræsentanter for den pågældende sektor og andre berørte parter, som

fx myndigheder og forbrugergrupper, og under hensyn til Codex Alimentarius'

Recommended International Code of Practice, General Principles of Food Hygiene

samt eventuelle nationale retningslinjer, der er udviklet i henhold til artikel 7.

Den eller de relevante komitéer, der er nævnt i artikel 15, er ansvarlige for at vurdere

EF-retningslinjerne. Komitéen eller komitéerne træffer foranstaltninger til at sørge

for:

–

at retningslinjernes indhold kan anvendes i praksis i hele EF for de sektorer,

som de vedrører.

at alle de parter, som berøres væsentligt af retningslinjerne, er blevet hørt, og at

der er taget hensyn til deres bemærkninger.

at eventuelle nationale retningslinjer, der er sendt til Kommissionen i henhold

til artikel 7, stk. 5, er blevet taget i betragtning.

at de som retningslinjer er forenelige med artikel 3, 4 og 5 i de sektorer og/eller

for de fødevarer, som de gælder for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er der udarbejdet nationale retningslinjer i henhold til artikel 7 og dernæst EF-

retningslinjer i henhold til denne artikel, kan virksomhedslederne henvise til begge.

Titlerne på EF-retningslinjer, der er udarbejdet efter proceduren i stk. 1 til 3, samt

referencerne hertil offentliggøres i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers

Tidende. Medlemsstaterne sørger for, at de relevante fødevaresektorer og

myndigheder på deres område bliver gjort bekendt med de offentliggjorte

retningslinjer.

Artikel 9

Registrering eller autorisation af fødevarevirksomheder

Virksomhedslederne skal sørge for, at alle virksomheder, som de er ansvarlige for,

og som falder ind under denne forordning, registreres hos myndighederne med

oplysning om virksomhedens art samt navn og adresse på alle bygninger, hvor der

drives fødevarevirksomhed. Myndighederne tildeler hver fødevarevirksomhed et

registreringsnummer og fører en ajourført liste over dem.

Virksomhedslederne undtagen dem, der arbejder i detailleddet, sørger for, at de

fødevarer, de producerer, identificeres med deres registreringsnummer.

Finder myndighederne det nødvendigt for at sikre sig, at denne forordning

overholdes, eller hvis det kræves ifølge mere specifikke EF-bestemmelser, skal

fødevarevirksomhederne autoriseres og må ikke drives uden autorisation.

Myndighederne autoriserer kun virksomheder, hvis embedsmænd fra myndighederne

ved et kontrolbesøg har fastslået, at alle kravene i denne forordning er opfyldt.

Artikel 10

Tilbagetrækning af produkter/sporbarhed

Virksomhedslederne skal sørge for, at der findes passende procedurer til at trække

fødevarer tilbage fra markedet, hvis de udgør en alvorlig sundhedsrisiko for

forbrugerne. Finder en virksomhedsleder, at en fødevare udgør en alvorlig

sundhedsrisiko, trækker vedkommende straks fødevaren tilbage fra markedet. Hvis

der er identificeret en alvorlig risiko og en fødevare er trukket tilbage fra markedet,

fordi den er sundhedsfarlig for forbrugerne, skal virksomhedslederne straks

underrette myndighederne herom.

Virksomhedslederne fører bog over leverancer, så de kan finde frem til de enkelte

leverandører af de ingredienser og fødevarer, der er anvendt i produktionen, og

eventuelt finde frem til, hvor de dyr, der er anvendt til fødevareproduktionen,

kommer fra.

Kommissionen fastsætter om nødvendigt gennemførelsesbestemmelser for sporing af

fødevarer eller fødevareingredienser efter proceduren i artikel 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 11

Officiel kontrol

Virksomhedslederne giver al den bistand, der kræves, for at myndighederne kan foretage

effektiv officiel kontrol. De skal bl.a.:

–

give adgang til alle bygninger, lokaliteter, anlæg og andre infrastrukturer

stille dokumentation og data til rådighed, som kræves i henhold til denne forordning,

eller som myndighederne finder nødvendige for at kunne bedømme situationen.

Artikel 12

Import/eksport

Fødevarer, der importeres til EF, skal være i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 5

samt eventuelle bestemmelser, der er fastsat i henhold til artikel 6, eller

bestemmelser, der svarer til dem, som er fastsat i denne forordning.

Fødevarer, der skal eksporteres fra EF, skal være i overensstemmelse med artikel 3,

4, 5 og 9 samt eventuelle bestemmelser, der er fastsat i henhold til artikel 6,

medmindre importlandet fastsætter andet.

Artikel 13

Ændring af bilag og gennemførelsesforanstaltninger

Bestemmelserne i bilagene til denne forordning kan ophæves, tilpasses, suppleres

og/eller ændres efter proceduren i artikel 15.

Gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med artikel 4, 5, 9, 10 og 12 kan

vedtages efter proceduren i artikel 15.

Artikel 14

Henvisninger til internationale standarder

Efter proceduren i artikel 15 kan der vedtages ændringer af de henvisninger til internationale

standarder, der findes i denne forordning, som fx henvisningerne til Codex Alimentarius.

Artikel 15

Den stående komité-procedure

Kommissionen bistås af Den Stående Veterinærkomité nedsat ved Rådets afgørelse

68/361/EØF

og Den Stående Levnedsmiddelkomité nedsat ved Europa-

Parlamentets og Rådets afgørelse 69/414/EØF

EFT L 255 af 18.10.1968, s. 23.

EFT L 291 af 19.11.1969, s. 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når der henvises til dette stykke, finder forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse

1999/468/EF anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3,

og artikel 8.

Perioden omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF er tre måneder.

Artikel 16

Rapport til Rådet og Europa-Parlamentet

Kommissionen forelægger senest syv år efter, at denne forordning er trådt i kraft,

Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af relevante forslag, om

sine erfaringer med gennemførelsen af denne forordning.

For at Kommissionen skal kunne udarbejde den rapport, der er nævnt i stk. 1,

forelægger medlemsstaterne Kommissionen alle fornødne oplysninger 12 måneder

før udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 1.

Artikel 17

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers

Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...., den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

ALMINDELIGE HYGIEJNEBESTEMMELSER FOR PRIMÆRPRODUKTIONEN

Indledning

Dette bilag gælder for produktionen af primærprodukter og omfatter enhver aktivitet, der

udføres i forbindelse hermed (landbrug, jagt mv.).

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser for alle fødevarer

De risici, der kan opstå i primærproduktionen, og metoderne til at kontrollere dem skal

så vidt muligt behandles i de retningslinjer for god praksis, som er nævnt i artikel 7

og 8. Disse retningslinjer kan kombineres med andre retningslinjer eller kodekser for

god praksis, der kræves i henhold til andre relevante EF-retsforskrifter.

Primærproduktionen skal foregå i overensstemmelse med god praksis og administreres

på en sådan måde, at eventuelle farer overvåges, og at de om nødvendigt fjernes eller

reduceres til et acceptabelt niveau, idet der tages hensyn til normale

forarbejdningsprocedurer efter primærproduktionsleddet. Dette indbefatter eventuelt:

–

at der indføres metoder og foranstaltninger, så fødevarer og fødevarekilder

produceres under passende hygiejneforhold

at der vedtages foranstaltninger over for risici fra miljøet

at der bekæmpes kontaminanter, skadegørere, sygdomme og infektioner hos dyr

og planter

pligt til at informere myndighederne, hvis der er mistanke om et

sundhedsproblem for mennesker.

KAPITEL II

Bestemmelser for animalske produkter

I kodekserne for god praksis beskrives de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre

fødevarehygiejnen. Dette indbefatter eventuelt:

–

at der iværksættes passende procedurer for rengøring og desinfektion af stalde,

udstyr, lokaler, transportkasser og køretøjer mv.

at der træffes forholdsregler ved indsættelse af nye dyr på bedriften,

akvakulturbruget, udlægningsarealet mv.

at veterinærlægemidler og tilsætningsstoffer til foder anvendes korrekt

at døde dyr, affald og strøelse bortskaffes på korrekt måde

at der gennemføres effektive programmer til bekæmpelse af skadegørere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

at syge dyr isoleres

at slagtedyr er rene

beskyttelsesforanstaltninger for at forebygge indslæbning af smitsomme

sygdomme eller sygdomme, der kan overføres til mennesker

beskrivelse af eventuelle risici forbundet med foderstoffer

beskrivelse af de problemer, der kan påvirke menneskers sundhed, og som skal

indberettes til myndighederne

gennemførelse af hygiejnekontrolprogrammer, programmer for bekæmpelse af

zoonoser og programmer for tilsyn med besætningernes sundhed.

Landbrugerne skal føre journal eller optegnelser over oplysninger, der er relevante

for sundhedsbeskyttelsen. De skal bl.a. indeholde oplysning om følgende:

–

foderstoffernes art og oprindelse

dyrenes sundhedsstatus og dyrevelfærden på bedriften

anvendelsen af veterinærlægemidler (behandlingsart og -dato)

forekomsten af sygdomme, der kan påvirke de animalske produkters sikkerhed

(fx yverinfektioner)

resultaterne af analyser af prøver fra dyrene eller andre prøver, der har

betydning for menneskers sundhed, især i forbindelse med programmer for

bekæmpelse af visse zoonotiske agenser

rapporter fra slagteriet om resultaterne af det levende syn og kødkontrollen.

–

De, der er ansvarlige for dyrene på bedriften (dyrlæger, agronomer, konsulenter

mv.), hjælper landbrugerne med at udfylde ovennævnte journaler eller optegnelser.

Journalen eller optegnelserne kan kombineres med registre, der kan være påkrævet i

henhold til andre EF-retsakter eller national lovgivning. Landbrugerne skal opbevare

journalen eller optegnelserne til forelæggelse for myndighederne efter disses ønske i

en periode, der fastsættes af myndighederne.

De oplysninger i journalen eller optegnelserne, der er relevante for

fødevaresikkerheden, skal følge med slagtedyr til slagteriet eller, hvis det er relevant,

med animalske produkter til forarbejdningsvirksomheden, for at informere

myndighederne og fødevareproducenten om besætningens sundhedsstatus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL III

Bestemmelser for vegetabilske produkter

I kodekserne for god praksis beskrives de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre

fødevarehygiejnen. Dette indbefatter eventuelt:

–

at plantebeskyttelsesmidler og gødning anvendes korrekt

at der anvendes korrekte produktions-,

transportmetoder

håndterings,

oplagrings-

at der anvendes metoder og foranstaltninger for at undgå biologisk, kemisk

eller fysisk forurening med fx mycotoksiner, tungmetaller, radioaktivt

materiale mv.

anvendelsen af vand i primærproduktionen

anvendelsen af organisk affald i primærproduktionen

rengøring, og hvis det er nødvendigt, desinfektion af maskiner, udstyr og

transportkøretøjer.

–

Landbrugerne skal, eventuelt bistået af dem, der er ansvarlige for hygiejnen på

bedriften (agronomer, konsulenter mv.), føre journal eller optegnelser over

oplysninger, der er relevante for sundhedsbeskyttelsen, herunder om:

–

at plantebeskyttelsesmidler og gødning anvendes korrekt

resultaterne af analyser af prøver fra produkter eller af andre analyser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

ALMINDELIGE HYGIEJNEBESTEMMELSER FOR ALLE

FØDEVAREVIRKSOMHEDER (UNDTAGEN PRIMÆRPRODUKTIONEN)

Indledende bemærkninger

Kapitel V til XII i dette bilag gælder i alle led efter primærproduktionen under tilberedning,

forarbejdning, fremstilling, emballering, oplagring, transport, distribution, håndtering og

udbud til salg eller levering til den endelige forbruger.

De øvrige kapitler i bilaget gælder som følger:

–

kapitel I gælder for alle fødevarelokaler og -områder, bortset fra dem, der er omfattet

af kapitel III

kapitel II gælder for alle lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes

fødevarer, bortset fra de lokaler, der er omfattet af kapitel III, og med undtagelse af

spiselokaler

kapitel III gælder for de lokaler og områder, der er nævnt i kapitlets overskrift

kapitel IV gælder for al transport.

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser for fødevarelokaler, herunder udenddørsarealer (undtagen

de i kapitel III nævnte)

Lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes rene og i god stand.

Fødevarelokalernes grundplan, udformning, udførelse, beliggenhed og dimensioner

skal være således,

at de kan vedligeholdes, rengøres og/eller desinficeres, at luftbåren forurening

kan undgås eller begrænses til det mindst mulige, og at der er plads nok til, at

alt arbejde kan udføres hygiejnisk

at der ydes beskyttelse mod ansamling af snavs, kontakt med giftige materialer,

afgivelse af partikler til fødevarerne og dannelse af kondensvand eller uønsket

mug på overflader

at der er mulighed for god hygiejnemæssig praksis, som bl.a. indebærer

beskyttelse mod krydskontaminering mellem og under særskilte processer

forårsaget af fødevarer, indpaknings- og emballeringsmaterialer, udstyr,

materialer, vand, lufttilførsel eller personale og eksterne forureningskilder i

form af skadegørere

at der, hvis det er nødvendigt for at nå forordningens mål, er

temperaturregulerede oplagringsforhold af tilstrækkelig kapacitet til, at

fødevarerne kan holdes ved en passende temperatur, og indrettet således, at

temperaturen kan overvåges og registreres.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal være et tilstrækkeligt antal håndvaske, der er passende placeret og

afmærket. Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter, som er forbundet med et

effektivt afløbssystem. Der må ikke være direkte adgang fra toiletterne til lokaler,

hvor der håndteres fødevarer.

Håndvaskene skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand og faciliteter til

hygiejnisk vask og tørring af hænderne. Der skal være separate faciliteter til vask af

fødevarer, hvis det er nødvendig for at undgå en uacceptabel risiko for

fødevareforurening.

Der skal være egnet og tilstrækkelig naturlig eller mekanisk ventilation. Mekanisk

luftstrøm fra et forurenet til et rent område skal undgås. Ventilationssystemerne skal

være således konstrueret, at filtre og andre dele, som kræver rengøring eller

udskiftning, er let tilgængelige

De sanitære installationer skal være forsynet med tilstrækkelig naturlig eller

mekanisk ventilation.

Fødevarelokalerne skal have tilstrækkelig naturlig og/eller kunstig belysning.

Afløbsforholdene fra vaske og toiletter skal svare til behovet; de skal være udformet

og udført således, at der ikke er risiko for forurening af fødevarerne. Helt eller delvis

åbne afløbskanaler skal være udformet således, at spildevandet ikke løber fra et

forurenet område til og ind i et rent område eller et område, hvor der håndteres

fødevarer, der vil kunne udgøre en høj risiko for den endelige forbruger.

Personalet skal have omklædningsrum, hvis det kræves af hygiejnehensyn.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser for lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes

fødevarer (undtagen spiselokaler og de i kapitel III nævnte lokaler)

I lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes fødevarer (undtagen

spiselokaler) skal udformningen og grundplanen være således, at der er mulighed for

god hygiejnemæssig praksis, som bl.a. indebærer beskyttelse mod

krydskontaminering mellem og under processer, og især gælder følgende:

Gulvene skal holdes i god stand og være lette at rengøre og om nødvendigt

desinficere. Dette kræver, at der anvendes vandtætte, ikke-absorberende,

afvaskelige, ugiftige materialer, medmindre fødevareproducenten over for

myndighederne kan godtgøre, at andre materialer er egnede. Hvis det er

relevant, skal gulvene være forsynet med passende afløb.

Vægfladerne skal holdes i god stand og være lette at rengøre og om nødvendigt

desinficere. Dette kræver, at der anvendes vandtætte, ikke-absorberende,

afvaskelige, ugiftige materialer, og at overfladen er glat indtil en højde, som

passer til det pågældende arbejde, medmindre fødevarevirksomheden over for

myndighederne kan godtgøre, at andre materialer er egnede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lofter, forsænkede lofter og andre overhængende dele af det faste inventar skal

være konstrueret således, at ansamling af snavs undgås, og at dannelse af

kondensvand og uønsket mug samt afgivelse af partikler begrænses.

Vinduer og andre åbninger skal være konstrueret således, at ansamling af snavs

undgås. Vinduer, som kan åbnes ud mod omgivelserne, skal om fornødent

forsynes med insektnet, der let kan fjernes og rengøres. Hvis åbning af

vinduerne medfører forurening af fødevarerne, skal vinduerne holdes lukket og

aflåst under produktionen.

Dørene skal være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere. Dette kræver,

at der anvendes glatte, ikke-absorberende overflader, medmindre

fødevareproducenten over for myndighederne kan godtgøre, at andre materialer

er egnede.

Overflader (herunder på udstyr) i områder, hvor der håndteres fødevarer, og

især overflader, der kommer i berøring med fødevarer, skal holdes i god stand

og være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere. Dette kræver, at der

anvendes glatte, afvaskelige, ugiftige materialer, medmindre fødevare-

producenten over for myndighederne kan godtgøre, at andre materialer er

egnede.

Der skal være faciliteter til rengøring og desinfektion af arbejdsredskaber og -udstyr,

hvis dette kræves for at nå forordningens mål. Faciliteterne skal være fremstillet af

korrosionsbestandigt materiale og være lette at rengøre, og der skal være

tilstrækkelig forsyning af varmt og koldt vand.

Der skal være passende muligheder for vask af fødevarer, hvis dette kræves for at nå

forordningens mål. Vaske og lignende faciliteter til vask af fødevarer skal have

tilstrækkelig forsyning af varmt og/eller koldt drikkevand, og de skal holdes rene.

KAPITEL III

Bestemmelser for mobile og/eller midlertidige lokaler (som fx telte, markedsboder,

mobile salgskøretøjer), lokaler, der fortrinsvis anvendes som privatbeboelse, men hvor

der tilberedes mad til andre formål end privat og eget forbrug, lokaler, hvorfra der

lejlighedsvis leveres mad, og salgsautomater

Lokaler og salgsautomater skal være etableret, udformet og opbygget samt renholdes

og vedligeholdes således, at forurening af fødevarer og forekomst af skadegørere

undgås, så vidt det er praktisk muligt.

Der gælder især følgende:

Der skal være passende faciliteter til at opretholde tilstrækkelig personlig

hygiejne (herunder faciliteter til hygiejnisk vask og tørring af hænderne,

hygiejniske sanitære installationer og omklædningsrum).

Overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, skal være i god stand og

være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere. Dette kræver, at der

anvendes

glatte,

afvaskelige,

ugiftige

materialer,

medmindre

virksomhedslederen over for myndighederne kan godtgøre, at andre materialer

er egnede.

(b)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal være passende mulighed for rengøring og om fornødent desinficering

af arbejdsredskaber og udstyr.

Hvis fødevarerne rengøres som led i fødevareproduktionen, skal rengøringen

foregå hygiejnisk.

Der skal være tilstrækkelig forsyning af varmt og/eller koldt drikkevand.

Der skal være passende muligheder for og/eller faciliteter til hygiejnisk

opbevaring og bortskaffelse af farlige stoffer og/eller stoffer, der er uegnede til

konsum, og affald (fast eller flydende).

Der skal være passende faciliteter til og/eller muligheder for at holde og

overvåge fødevarernes temperatur.

Fødevarerne skal anbringes således, at der undgås risiko for forurening, så vidt

det er praktisk muligt.

KAPITEL IV

Transport

Køretøjer og/eller containere, der anvendes til transport af fødevarer, skal holdes rene

og i god stand, således at fødevarerne beskyttes mod forurening, og de skal om

fornødent være udformet og konstrueret således, at de kan rengøres og/eller

desinficeres på passende måde.

Beholdere i køretøjer og/eller containere må ikke anvendes til transport af andet end

fødevarer, hvis dette kan føre til forurening af fødevarerne.

Bulktransport af fødevarer i flydende form eller i form af granulat eller pulver skal

foregå i beholdere og/eller containere/tanke, der er forbeholdt transport af fødevarer.

Containerne skal på et eller flere EF-sprog være forsynet med en tydelig angivelse,

der ikke kan slettes, hvoraf det fremgår, at de anvendes til transport af fødevarer,

eller de skal mærkes »kun til fødevarer«.

Hvis køretøjer og/eller containere anvendes til transport af andet end fødevarer eller

til transport af forskellige fødevarer samtidig, skal varerne holdes effektivt adskilt, så

de beskyttes mod risiko for forurening.

Hvis køretøjer og/eller containere har været anvendt til transport af andet end

fødevarer eller til transport af forskellige fødevarer, skal der gøres grundigt rent

mellem transporterne for at undgå risiko for forurening.

Fødevarer i køretøjer og/eller containere skal anbringes og beskyttes således, at

forureningsrisikoen mindskes i videst mulig udstrækning.

Hvis det er nødvendigt for at nå forordningens mål, skal køretøjer og/eller

containere, der anvendes til transport af fødevarer, kunne holde levnedsmidlerne ved

en passende temperatur og være udformet således, at temperaturen kan overvåges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL V

Bestemmelser for udstyr

Alle redskaber og alt udstyr og tilbehør, som kommer i berøring med fødevarer, skal holdes

rene og

være således udformet, være fremstillet af sådanne materialer og holdes i en sådan

stand, at risikoen for forurening af fødevarerne reduceres mest muligt

med undtagelse af engangsbeholdere og -emballage være således udformet, være

fremstillet af sådanne materialer og holdes i en sådan stand, at de kan holdes

fuldstændigt rene og om nødvendigt desinficeres til de påtænkte formål.

være anbragt således, at omgivelserne kan rengøres tilstrækkeligt.

KAPITEL VI

Fødevareaffald

Der må ikke ske ophobning af fødevareaffald og andet affald i fødevarelokaler,

bortset fra hvad der er uundgåeligt, for at virksomheden kan fungere tilfredsstillende.

Fødevareaffald, ikke-spiselige biprodukter og andet affald skal anbringes i beholdere,

der kan lukkes, medmindre virksomhedslederen over for myndighederne kan

godtgøre, at andre typer beholdere eller systemer til fjernelse af affald er egnede.

Disse beholdere skal være passende udformet, holdes i god stand og være lette at

rengøre og om nødvendigt desinficere.

Der skal være tilfredsstillende mulighed for bortskaffelse og opbevaring af

fødevareaffald og andet affald. Opbevaringsfaciliteterne skal være indrettet og

benyttes således, at de kan holdes rene og beskyttes mod skadegørere.

Spildevand skal bortledes på en hygiejnisk og miljøvenlig måde i henhold til EF-

retsforskrifterne på området og må ikke udgøre en kilde til forurening af fødevarer

hverken direkte eller indirekte.

KAPITEL VII

Vandforsyning

Der skal være tilstrækkelig forsyning af drikkevand som angivet i Rådets direktiv

98/83/EF om kvaliteten af drikkevand

. Dette drikkevand skal anvendes, når det er

nødvendigt for at sikre, at fødevarerne ikke forurenes.

Anvendes der vand, som ikke er af drikkevandskvalitet, til fx brandslukning,

fremstilling af damp, køling og lignende formål, skal det cirkulere gennem særskilte

ledningssystemer, der er let genkendelige. Dette vand må ikke have nogen

forbindelse med drikkevandssystemerne eller mulighed for tilbagestrømning til disse.

EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vand, der genbruges enten til forarbejdning eller som ingrediens, må ikke udgøre en

risiko for, at det forurener fødevarerne mikrobiologisk, kemisk eller fysisk, og det

skal være af samme standard som drikkevand i direktiv 98/83/EF, medmindre

medlemsstaternes myndigheder er overbevist om, at vandets kvalitet ikke kan

påvirke de færdige fødevarers sundhed.

Is, der kommer i kontakt med fødevarer, eller som kan forurene fødevarer, skal være

fremstillet af vand, der opfylder specifikationerne i direktiv 98/83/EF. Den skal

fremstilles, håndteres og opbevares under forhold, som beskytter den mod

forurening.

Damp, som kommer i direkte kontakt med fødevarer, må ikke indeholde stoffer, der

kan være sundhedsfarlige eller forurene fødevarerne.

KAPITEL VIII

Personlig hygiejne

Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres fødevarer, skal iagttage en høj grad af

personlig renlighed og skal bære en passende, ren og, hvis det er nødvendigt for at nå

denne forordnings mål, beskyttende beklædning.

Ingen, som lider af eller vides at være bærer af en sygdom, der kan overføres gennem

fødevarer, eller som fx har inficerede sår, hudinfektioner, almindelige sår eller diarré,

må have adgang til et sted, hvor der håndteres fødevarer, hvis der er mulighed for

direkte eller indirekte at forurene fødevarerne med patogene mikroorganismer. En

person med ovennævnte lidelser, der er ansat i en fødevarevirksomhed, og som

kommer i berøring med fødevarer, skal straks give virksomhedslederen meddelelse

om sygdom eller symptomer.

KAPITEL IX

Fødevarebestemmelser

Fødevarevirksomheder må ikke acceptere råvarer eller ingredienser, som vides eller

med rimelighed kan formodes at være så forurenet med parasitter, patogene

mikroorganismer, giftige stoffer eller stoffer, der er gået i opløsning, eller

fremmedlegemer, at de efter virksomhedens normale hygiejniske sorterings- og/eller

tilberednings- eller forarbejdningsprocesser stadig er uegnet til konsum.

Råvarer og ingredienser, der opbevares på en fødevarevirksomhed, skal opbevares

under passende forhold, som forhindrer skadelig nedbrydning og beskytter dem mod

forurening.

Alle fødevarer, der håndteres, opbevares, emballeres, udstilles og transporteres, skal

beskyttes mod forurening, som kan gøre dem uegnede til konsum, sundhedsfarlige

eller forurenet på en sådan måde, at de ikke med rimelighed kan betragtes som

egnede til at blive fortæret i den tilstand. Der skal træffes passende foranstaltninger

til bekæmpelse af skadegørere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Råvarer, ingredienser, halvfabrikata og færdigvarer, som kan fremme vækst af

patogene mikroorganismer eller dannelse af toksiner, skal opbevares ved

temperaturer, der ikke indebærer nogen sundhedsfare. Kølekæden må ikke afbrydes.

Der kan dog tillades korte perioder uden temperaturkontrol, når det af praktiske

hensyn er nødvendigt under håndtering i forbindelse med tilberedning, transport,

opbevaring, udstilling og ekspedition af fødevarerne, hvis dette ikke indebærer nogen

sundhedsfare. Fødevarevirksomheder, der fremstiller, håndterer og indpakker

forarbejdede fødevarer, skal have lokaler, der er store nok til at oplagre råvarer og

forarbejdet materiale separat, med tilstrækkelige separate kølerum til at undgå

forurening.

Hvis fødevarer skal opbevares eller serveres ved lave temperaturer, skal de snarest

muligt efter varmebehandlingen eller den endelige tilberedning, hvis der ikke

foretages varmebehandling, nedkøles til en temperatur, som ikke indebærer nogen

sundhedsfare.

Fødevarer skal optøs på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for vækst af

patogene mikroorganismer eller dannelse af toksiner i fødevarerne. Under

optøningen skal fødevarerne opbevares ved temperaturer, der ikke medfører

sundhedsfare. Dryp fra optøningen, der kan være sundhedsfarlig, skal ledes bort.

Efter optøningen skal fødevarerne håndteres på en sådan måde, at der er mindst

mulig risiko for vækst af patogene mikroorganismer eller dannelse af toksiner.

Farlige og/eller uspiselige stoffer, herunder foderstoffer, skal mærkes og opbevares i

særskilte, lukkede beholdere.

Råvarer, der anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, skal være fremstillet

og afsat eller importeret i henhold til denne forordning.

KAPITEL X

Bestemmelser for indpakning og emballering af fødevarer

Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at indpakningsmaterialer og emballager

ikke er en kilde til forurening af fødevarer. Indpakningsmaterialer og emballager skal

fremstilles, transporteres og leveres til fødevarevirksomhederne på en sådan måde, at

de er beskyttet mod forurening, der kan være sundhedsfarlig.

Indpakningsmaterialer skal opbevares på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at

de bliver forurenet, hverken af fødevarer, lagermiljøet, rengøringsmidler eller

skadegørere.

På fødevarevirksomheder, hvor emballeringen foregår under tilstedeværelse af

uindpakkede produkter, skal der træffes foranstaltninger til at undgå, at disse

produkter forurenes. Især skal emballeringslokalet være tilstrækkeligt stort, udformet

og indrettet således, at arbejdet kan foregå hygiejnisk. Emballagen skal samles, før

den bringes ind i emballeringslokalet, og straks anvendes. Eventuelt skal emballagen

fores med indpakningsmateriale på hygiejnisk måde.

Indpakningsmaterialer og emballager må kun genbruges til fødevarer, hvis de er

fremstillet af materialer, der er lette at rengøre og desinficere, hvis det er nødvendigt

af hensyn til fødevarehygiejnen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL XI

Særlige betingelser for visse forarbejdningsprocesser

Varmebehandling

–

Fødevarerne skal forarbejdes efter en planlagt varmebehandlingsplan eventuelt

kombineret med andre metoder til at eliminere mikrobiologiske risici;

varmebehandlingsanlægget skal være udstyret med alle de anordninger, der er

nødvendige for at kontrollere, om varmebehandlingen er korrekt.

Hvis varmebehandlingen, eventuelt kombineret med andre metoder, ikke er

tilstrækkelig til at stabilisere produkterne, skal de efter varmebehandlingen

afkøles hurtigt til den krævede lagertemperatur, således at den kritiske

temperaturzone med sporedannelse og efterfølgende vækst passeres hurtigst

muligt.

Foregår varmebehandlingen før indpakningen, skal der træffes foranstaltninger

til at undgå, at fødevarerne forurenes igen efter varmebehandlingen, og før de

indpakkes.

Dåser og glas skal undersøges for, om de er hele og rene, før de påfyldes.

Ved varmebehandling af fødevarer i hermetisk lukkede beholdere må det vand,

der anvendes til køling af beholderne efter varmebehandlingen, ikke være en

kilde til forurening af fødevarerne. Kemiske tilsætningsstoffer, der skal

forhindre, at udstyr og beholdere korroderer, skal anvendes i overensstemmelse

med god praksis.

Ved kontinuerlig varmebehandling af flydende fødevarer, skal det forhindres,

at varmebehandlet væske blandes med ufuldstændigt varmebehandlet væske.

–

Røgning

–

Dunster og varme må ikke påvirke andre processer.

De materialer, der anvendes til frembringelse af røg, skal opbevares på en

sådan måde, at fødevarerne ikke forurenes.

Det er forbudt at frembringe røg ved forbrænding af malet, ferniseret og limet

træ og træ, der er imprægneret med kemikalier.

Saltning

Det salt, der anvendes til behandling af fødevarer, skal være rent og opbevares på en

sådan måde, at der ikke er risiko for forurening. Salt kan genbruges efter at være

blevet renset, hvis HACCP-procedurerne har vist, at der ikke er risiko for forurening.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL XII

Uddannelse

Virksomhedslederne skal sørge for, at de personer, der håndterer fødevarer, overvåges og

instrueres og/eller uddannes i fødevarehygiejne, så det står i rimeligt forhold til det arbejde, de

udfører.

Virksomhedslederne skal sørge for, at de, der er ansvarlige for at udvikle og vedligeholde

HACCP-systemet på en fødevarevirksomhed, er blevet behørigt uddannet i HACCP-

principperne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/0179 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

m særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,

stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen

, og

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til fremgangsmåden i traktatens

artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning .....(om fødevarehygiejne) fastsættes

de grundlæggende hygiejnebestemmelser, som virksomhedslederne skal overholde for

at garantere fødevaresikkerheden.

Nogle fødevarer kan udgøre særlige risici for menneskers sundhed, hvorfor der bør

fastsættes særlig hygiejnebestemmelser for at garantere fødevaresikkerheden.

Dette gælder især animalske fødevarer, i forbindelse med hvilke der har været hyppige

indberetninger af mikrobiologiske og kemiske risici.

Som led i den fælles landbrugspolitik er der fastsat særlige sundhedsbestemmelser for

produktion og afsætning af produkter, der står på listen i traktatens bilag I.

Ved hjælp af disse sundhedsbestemmelser har handelsbarriererne for de pågældende

produkter kunnet fjernes, hvilket har bidraget til oprettelsen af det indre marked og

samtidig sikret et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden.

Disse særlige bestemmelser findes i en lang række direktiver, herunder:

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

EFT C […], […], s. […].

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser

for produktion og afsætning af fersk kød

, senest ændret ved direktiv

95/23/EF

Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige

problemer i forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød

senest ændret ved direktiv 97/79/EF

Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i

forbindelse med indførsel af fersk kød af tamsvin fra tredjelande

, senest

ændret ved direktiv 94/59/EF

Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige

problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og

visse produkter af animalsk oprindelse

, senest ændret ved direktiv 97/76/EF

Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og

sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af

ægprodukter

, senest ændret ved direktiv 96/23/EF

Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser

for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr

, senest ændret ved

direktiv 97/79/EF

Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser

for produktion og afsætning af fiskerivarer

, senest ændret ved direktiv

97/79/EF

Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og

dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af

kaninkød og kød af opdrættet vildt

, senest ændret ved akten vedrørende

Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og

dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende

vildt og afsætning af kød deraf

, senest ændret ved direktiv 97/79/EF

Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for

produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede

produkter

, senest ændret ved direktiv 96/23/EF

EFT 121 af 29.7.1964, s. 2101/64.

EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7.

EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23.

EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

EFT L 26 af 31.1.1977, s. 8.

EFT L 315 af 8.12.1994, s. 18.

EFT L 26 af 31.1.1977, s. 85.

EFT L 10 af 16.1.1998, s. 25.

EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87.

EFT L 168 af 24.9.1991, s. 1.

EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.

EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets direktiv 92/48/EØF af 16. juni 1992 om fastsættelse af

minimumshygiejnebestemmelser for fiskerivarer fremstillet om bord på visse

fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv

91/493/EØF

Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige

og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til

Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er

underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A,

kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv

90/425/EØF

, senest ændret ved direktiv 97/79/EF

Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og

afsætning af hakket kød og tilberedt kød

(7)

Med hensyn til folkesundhed indeholder disse direktiver fælles principper for så vidt

angår det ansvar, som producenter af animalske produkter har, myndighedernes

forpligtelser, de tekniske krav til strukturen i og driften af virksomheder, der håndterer

animalske produkter, de hygiejnekrav, der gælder for disse virksomheder,

procedurerne for autorisation af virksomheder, oplagrings- og transportbetingelser,

sundhedsmærkning af produkterne mv.

Mange af disse principper er identiske med principperne i forordning ....(om

fødevarehygiejne), der fungerer som fælles grundlag for alle fødevarer.

Som følge af det fælles grundlag kan ovennævnte direktiver forenkles.

Disse særlige bestemmelser kan forenkles yderligere, ved

uoverensstemmelser, der er opstået ved vedtagelsen af dem, fjernes.

eventuelle

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

Med indførelsen af HACCP-proceduren skal virksomhedslederne udvikle metoder til

at kontrollere og reducere eller eliminere biologiske, kemiske eller fysiske risici.

Ovennævnte fører til en fuldstændig omarbejdning

hygiejnebestemmelser og til større gennemsigtighed.

særlige

Det principielle formål med at omarbejde de almindelige og særlige

hygiejnebestemmelser er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til

fødevaresikkerhed.

Det er derfor nødvendigt at bevare, og hvis det kræves for at beskytte forbrugerne, at

skærpe de nærmere hygiejnebestemmelser for animalske produkter.

Primærproduktionen, transporten af dyr, slagtningen og forarbejdningen frem til

salgsstedet i detailleddet skal betragtes som dele af et indbyrdes sammenhængende

hele, hvor dyresundhed, dyrevelfærd og folkesundhed hører uløseligt sammen.

Dette kræver kommunikation mellem de forskellige parter i fødevarekæden.

EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.

EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.

(14)

(15)

(16)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(17)

Der kan fastsættes mikrobiologiske kriterier, mål og/eller præstationsstandarder efter

de relevante procedurer i forordning .... (om fødevarehygiejne). Indtil der fastsættes

nye mikrobiologiske kriterier, gælder kriterierne i ovennævnte direktiver fortsat.

For virksomheder, der har begrænset produktionskapacitet til håndtering af animalske

fødevarer, og som er udsat for særlige vanskeligheder eller kun leverer til det lokale

marked, skal medlemsstaterne have de nødvendige midler til at fastsætte særlige

hygiejnebestemmelser, når blot fødevaresikkerheden ikke bringes i fare, og der tages

hensyn til, at det lokale marked i nogle tilfælde kan gå ud over de nationale grænser.

Importerede animalske fødevarer skal mindst være af samme eller tilsvarende

sundhedsstandard som dem, der produceres i EF, og der skal indføres ensartede

procedurer for at sørge for, at dette mål nås.

Som følge af omarbejdningen kan de nugældende hygiejnebestemmelser ophæves.

Dette sker ved Rådets direktiv .../..../EF om ophævelse af visse direktiver om

fødevarehygiejne og sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af

animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og

91/67/EØF

De produkter, som denne forordning omfatter, står i traktatens bilag I.

EF-lovgivningen om fødevarehygiejne er baseret på videnskabelig rådgivning. Derfor

bør de videnskabelige komitéer for forbrugerbeskyttelse og levnedsmiddelsikkerhed,

der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 97/579/EF af 23. juli 1997

, og Den

Videnskabelige Styringskomité, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse

97/404/EF af 10. juni 1997

, høres, når det er nødvendigt.

For at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling bør der være en

procedure, så der kan vedtages bestemmelser som krævet i denne forordning. Der bør

ligeledes være en procedure, så der om nødvendigt kan skabes en blød overgang til det

krævede sundhedsniveau.

Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, er

generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni

1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

, bør de vedtages efter

forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5 -

(18)

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

(24)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

EFT L

EFT L 237 af 28.8.1997, s. 18.

EFT L 169 af 27.6.1997, s. 85.

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning .../... (om

fødevarehygiejne). Derudover gælder definitionerne i bilag I til denne forordning.

Artikel 3

Generel forpligtelse

Ud over at overholde bestemmelserne i forordning .... (om fødevarehygiejne) skal

virksomhedslederne sørge for, at animalske fødevarer fremstilles og afsættes i

overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

Artikel 4

Import fra tredjelande

Animalske fødevarer, der importeres fra tredjelande, skal være i overensstemmelse med

bestemmelserne i bilag III til denne forordning.

Artikel 5

Ændring af bilag og gennemførelsesforanstaltninger

Efter proceduren i artikel 6:

1. kan bestemmelserne i bilagene til denne forordning ophæves, ændres, tilpasses eller

suppleres for at tage hensyn til udarbejdelsen af kodekser for god praksis,

virksomhedsledernes gennemførelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, nye risikovurderinger

og eventuel fastsættelse af fødevaresikkerhedsmål og/eller præstationsstandarder.

2. kan der vedtages gennemførelsesforanstaltninger med henblik på en ensartet gennemførelse

af bilagene.

Artikel 6

Den stående komité-procedure

1. Kommissionen bistås af Den Stående Veterinærkomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse

68/361/EØF

2. Når der henvises til dette stykke, finder forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse

1999/468/EF anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3, og

artikel 8.

3. Perioden omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF er tre måneder.

EFT L 225 af 18.10.1968, s. 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers

Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

DEFINITIONER

1.1

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.1.4

KØD

kød:

alle konsumegnede dele af dyr

kød af tamhovdyr:

kød af tamkvæg (herunder arterne Bubalus og Bison ), -svin, -får

og -geder og tamdyr af hestefamilien

fjerkrækød:

kød af opdrættet fjerkræ, herunder fjerkræ, der ikke betragtes som

tamfjerkræ, men som opdrættes som tamfjerkræ (opdrættet fuglevildt)

kød af lagomorfer:

kød af kaniner og harer og gnavere opdrættet til konsum

kød af vildtlevende vildt:

kød af:

– vildtlevende jagtbare landpattedyr, herunder pattedyr, der lever frit i

indhegnede områder på samme betingelser som vildtlevende vildt

– vildtlevende jagtbare fugle

1.1.5

1.2

kød af opdrættet vildt:

kød af opdrættede vilde parrettåede hovdyr (herunder

hjortedyr og dyr af svinefamilien) og opdrættede strudsefugle.

vildtlevende storvildt:

vildtlevende pattedyr af ordenen Artiodactyla, Perissodactyla

og Marsupialia og andre pattedyrarter, der i national jagtlovgivning er klassificeret

som storvildt

vildtlevende småvildt:

vildtlevende fuglevildt og vildtlevende pattedyr, der ikke er

klassificeret som storvildt

slagtekrop (af tamhovdyr):

hele et slagtet tamhovdyrs krop efter afblødning, udtagning

af organer, afskæring af lemmerne i forknæled og haseled, af hoved, hale og eventuelt

yver og endvidere for kvæg, får, geder og heste efter afhudning

slagtekrop (af fjerkræ):

hel fjerkrækrop efter afblødning, plukning og udtagning af

organer; dog er udtagning af hjerte, lever, lunger, kråse, kro og nyrer og afskæring af

fødder i haseled, af hoved og af luft- og spiserør ikke obligatorisk

"New York dressed" fjerkræ:

fjerkrækroppe til senere udtagning

fersk kød:

kød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret

atmosfære, og som med undtagelse af køling, frysning eller lynfrysning ikke har

undergået nogen behandling, der forlænger holdbarheden

slagteaffald:

kød, for så vidt det ikke hører til slagtekroppen, også selv om det stadig er

i naturlig forbindelse med slagtekroppen

organer:

slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive luft- og spiserør, og hos

fjerkræ og fugle kroen

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.10

slagteri:

en virksomhed til slagtning af dyr, hvis kød skal sælges til konsum, inklusive

arealer, der er til rådighed i forbindelse hermed til opstaldning af dyr, der afventer

slagtning det pågældende sted

opskæringsvirksomhed:

en virksomhed, der udbener og/eller opskærer slagtekroppe,

dele af slagtekroppe og andre spiselige dele af dyr, herunder lokaler ved salgssteder,

hvor dette arbejde udføres med henblik på levering til forbrugerne, eller andre

salgssteder

vildtindsamlingscentral:

en virksomhed, hvor nedlagt vildtlevende vildt anbringes,

indtil det transporteres til en vildthåndteringsvirksomhed

vildthåndteringsvirksomhed:

en virksomhed, der flår vildt og forestår den videre

håndtering af kød fra nedlagt vildt

hakket kød:

udbenet kød, som er findelt eller hakket i en hakkemaskine med snegl

maskinudbenet kød:

produkt, der fremkommer ved mekanisk adskillelse af kød, der

sidder tilbage på knoglerne efter udbening, således at kødets cellestruktur ødelægges

tilberedt kød:

fersk kød, herunder hakket kød, der er tilsat fødevarer,

smagskorrigerende stoffer eller tilsætningsstoffer, eller som har undergået en

behandling, der ikke er tilstrækkelig til at ændre kødets interne cellestruktur og dermed

fjerne dets karakter af fersk kød

LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

1.11

1.12

1.13

1.14

1.15

1.16

2.1

2.2

2.3

toskallede bløddyr:

bløddyr af klassen Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden

den optages, herunder også pighuder, sækdyr og havsnegle

marine biotoksiner:

giftstoffer, der ophobes i toskallede bløddyr, som lever af

plankton, der indeholder disse toksiner

konditionering:

midlertidig opbevaring af levende toskallede bløddyr, der kommer fra

klasse A-områder, i tanke eller i andre anlæg med rent havvand eller på naturlige

voksesteder for at fjerne sand, mudder eller slim og for at forbedre de organoleptiske

egenskaber

producent:

fysisk eller juridisk person, der høster levende toskallede bløddyr fra et

produktionsområde med alle former for hjælpemidler for at håndtere og afsætte dem

produktionsområde:

hav-, delta- eller laguneområde med naturlige voksesteder for

toskallede bløddyr eller steder, der anvendes til dyrkning af toskallede bløddyr, og

hvorfra der høstes levende toskallede bløddyr

genudlægningsområde:

hav-, delta- eller laguneområde, der er godkendt af

myndighederne, og som er klart afgrænset og afmærket ved hjælp af bøjer, pæle eller

andre fastgjorte anordninger, og som udelukkende er beregnet til naturlig rensning af

levende toskallede bløddyr

2.4

2.5

2.6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.7

ekspeditionscenter:

godkendt landbaseret eller vandbaseret anlæg til modtagelse,

konditionering, vaskning, rengøring, sortering og indpakning af levende toskallede

bløddyr, som er egnet til konsum

renseanlæg:

godkendt anlæg med tanke, som tilføres rent havvand, og hvori de

levende toskallede bløddyr anbringes i tilstrækkeligt lang tid til, at de bliver

mikrobiologisk dekontamineret, så de bliver egnet til konsum

genudlægning:

en proces, der består i under myndighedernes tilsyn at overføre levende

toskallede bløddyr til godkendte hav-, delta- eller laguneområder i tilstrækkeligt lang

tid til, at de dekontamineres. Flytning af toskallede bløddyr til mere lovende områder

med henblik på yderligere vækst er ikke omfattet af definitionen

fækale colibakterier:

fakultativt aerobe, gramnegative, ikke-sporedannende,

cytochromoxidasenegative stavbakterier, der kan fermentere laktose under

gasudvikling ved tilstedeværelse af galdesalte eller andre overfladeaktive stoffer med

tilsvarende væksthæmmende egenskaber ved 44°C + 0,2°C inden for 24 timer

E. coli:

fækale colibakterier, der kan omdanne tryptophan til indol ved 44°C + 0,2°C

inden for 24 timer

rent havvand:

havvand, brakvand eller saltvand fremstillet af ferskvand, som er fri for

mikrobiologisk forurening, skadelige stoffer og/eller toksisk marint plankton i sådanne

mængder, at det kan skade de toskallede bløddyrs og fiskerivarernes sundhedskvalitet.

FISKERIVARER

2.8

2.9

2.10

2.11

2.12

3.1

fiskerivarer:

alle vildtlevende eller opdrættede saltvands- og ferskvandsdyr, undtagen

levende toskallede bløddyr, havpattedyr og frøer, og dele deraf, herunder deres rogn og

mælke

akvakulturprodukter:

alle fiskerivarer, der er blevet til og er opdrættet under

kontrollerede forhold, indtil de afsættes som fødevarer, samt saltvands- og

ferskvandsfisk og -krebsdyr, der fanges som unge i deres naturlige miljø og opdrættes,

indtil de når den ønskede handelsstørrelse til konsum. Fisk og krebsdyr af

handelsstørrelse, som fanges i deres naturlige miljø og opbevares levende, indtil de

sælges på et senere tidspunkt, betragtes ikke som akvakulturprodukter, hvis de blot

holdes i live, uden at der gøres forsøg på at øge deres størrelse eller vægt.

fabriksfartøj:

ethvert fartøj, også fiskerfartøj, om bord på hvilket fiskerivarerne

undergår en eller flere af følgende processer efterfulgt af indpakning: filetering,

udskæring, flåning, hakning eller forarbejdning; fiskerfartøjer, hvor der kun koges

krebsdyr eller bløddyr om bord, betragtes ikke som fabriksfartøjer

frysefartøj:

ethvert fartøj, også fiskerfartøj, om bord på hvilket der fryses fiskerivarer

efter eventuel afblødning, hovedskæring, rensning og fjernelse af finner. Om

nødvendigt efterfølges dette arbejde af indpakning og/eller emballering

maskinudbenet fiskekød:

kød, der er udvundet mekanisk af renset, hel fisk eller af ben

efter filetering

rent havvand:

se definitionen i punkt 2.12

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.7

rent flod- eller søvand:

flod- eller søvand, der er fri for mikrobiologisk forurening og

skadelige stoffer i sådanne mængder, at det kan skade fiskerivarernes sundhedskvalitet.

ÆG

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

æg: fugleæg

i skal, som er egnet til direkte konsum eller fremstilling af ægprodukter,

undtagen æg med brud, rugede eller kogte æg

flydende æg:

ubehandlet ægindhold efter fjernelse af skallen

ægproducerende bedrift:

bedrift, der producerer æg til konsum

knækæg:

æg med defekt skal, uden brud og med ubrudte hinder.

MÆLK

mælk:

sekretion fra mælkekirtlerne, fri for råmælk

rå mælk:

mælk, der ikke er blevet opvarmet til over 40°C; der kan udføres

behandlinger som homogenisering og standardisering, der har indflydelse på mælkens

kvalitet

mælkeproducerende bedrift:

en bedrift, hvor der holdes køer, får, geder, bøfler eller

hundyr af andre arter med henblik på mælkeproduktion

mejeri:

en virksomhed, der forarbejder mælk eller videreforarbejder forarbejdet mælk.

FRØLÅR OG SNEGLE

5.3

5.4

6.1

6.2

frølår:

de bageste dele af kroppen, afskåret på tværs bag forlemmerne, udtaget og

flået, af arten Rana (frøfamilien)

snegle:

landsnegle af arten Helix pomatia Linné, Helix aspersa Muller, Helix

lucorum og arter af Achatinides-familien.

FORARBEJDEDE PRODUKTER

7.1

forarbejdede produkter:

fødevarer, der fremkommer ved, at uforarbejdede produkter

fx varmebehandles, røges, nedsaltes, modnes, tørres, marineres mv. eller underkastes

en kombination af disse behandlinger, og/eller en kombination af disse produkter;

der kan tilsættes stoffer, der er nødvendige for fremstillingen eller for at give

produkterne særlige egenskaber.

kødprodukter:

produkter, der fremkommer ved behandling af kød

fiskeprodukter:

fiskerivarer, der er behandlet

ægprodukter:

produkter, der fremkommer ved behandling af æg, deres forskellige

bestanddele eller blandinger deraf efter fjernelse af skal og hinder. De kan delvis

7.2

7.3

7.4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

suppleres med andre fødevarer eller tilsætningsstoffer. De kan være i flydende,

koncentreret, tørret, krystalliseret, frossen, lynfrossen eller koaguleret form

7.5

mejeriprodukter:

produkter, der fremkommer ved behandling af rå mælk, såsom

varmebehandlet konsummælk, mælkepulver, valle, smør, ost, yoghurt (også tilsat syre,

salt, krydderier eller frugt) og rekonstitueret konsummælk

afsmeltet animalsk fedt:

fedt fremkommet ved afsmeltning af kød, herunder knogler, og

bestemt til konsum

grever:

de proteinholdige rester fra afsmeltning efter delvis adskillelse af fedt og vand

gelatine:

naturligt, opløseligt protein, også geldannende, som fremkommer ved delvis

hydrolyse af kollagen fremstillet af knogler, huder og skind og sener fra dyr (herunder

fisk og fjerkræ)

behandlede maver, blærer og tarme:

maver, blærer og tarme, der er behandlet,

herunder saltet, varmebehandlet eller tørret, efter at de er udtaget og renset.

ANDRE DEFINITIONER

7.6

7.7

7.8

7.9

8.1

8.2

sammensatte produkter:

fødevarer, der både indeholder animalske og vegetabilske

produkter, som kan være uforarbejdede eller forarbejdede.

ompakning:

fjernelse af produktets oprindelige indpakning for at erstatte den med en

ny indpakning efter eventuel fysisk behandling af det uindpakkede produkt, såsom

opskæring eller skiveskæring.

engrosmarked:

en fødevarevirksomhed, der omfatter flere separate enheder, som har

fælles anlæg og afdelinger, hvor der sælges fødevarer til fødevarevirksomheder og

ikke til den endelige forbruger.

8.3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Indledning

1. Dette bilag gælder for uforarbejdede og forarbejdede animalske produkter. Bilagets

bestemmelser gælder ikke for sammensatte produkter. Eventuelle risici, der skyldes

anvendelsen af animalske ingredienser skal dog identificeres og kontrolleres og om

nødvendigt elimineres eller reduceres til et acceptabelt niveau.

2. Medmindre andet er fastsat, gælder dette bilags bestemmelser ikke for detailsalgsstedet.

3. Hvis virksomheder skal autoriseres i henhold til dette bilag, gælder følgende:

Autoriserede virksomheder tildeles et autorisationsnummer, som suppleres med

koder for de typer animalske produkter, der fremstilles. For engrosmarkeder kan

autorisationsnummeret suppleres med et sekundært nummer, der angiver enheder

eller grupper af enheder, som sælger eller fremstiller animalske produkter.

Medlemsstaterne fører ajourførte lister over autoriserede virksomheder med deres

respektive autorisationsnumre.

Endvidere kræves der også autorisation af engrosmarkeder, hvor der håndteres

uforarbejdede eller forarbejdede animalske produkter.

4. Hvis det kræves i henhold til dette bilag, skal animalske produkter være forsynet med et

ovalt sundhedsmærke i henhold til følgende bestemmelser:

a) Sundhedsmærket skal anbringes under eller umiddelbart efter fremstillingen på

virksomheden på en sådan måde, at det ikke kan genanvendes.

b) Sundhedsmærket skal være let læseligt og må ikke

Kontrolmyndighederne skal tydeligt kunne se sundhedsmærket.

c) Sundhedsmærket skal være forsynet med følgende oplysninger:

– afsenderlandets navn, som kan skrives helt ud eller angives med en forkortelse:

A, B, DK, D, EL, E, F, FIN, IRL, I, L, NL, P, S, UK

– virksomhedens autorisationsnummer

Sundhedsmærket kan, afhængigt af hvordan de forskellige animalske produkter

præsenteres, anbringes direkte på produktet, indpakningen eller emballagen eller

påtrykkes en etiket, der fastgøres på produktet, indpakningen eller emballagen.

Sundhedsmærket kan også bestå af en uaftagelig mærkeplade af et solidt materiale.

Når det drejer sig om animalske produkter i transportcontainere eller

engrosemballager, der skal yderligere håndteres, forarbejdes eller indpakkes på en

anden virksomhed, kan sundhedsmærket anbringes uden på containeren eller

emballagen. I så fald skal den modtagende virksomhedsleder føre bog over

mængderne af animalske produkter, deres type, oprindelse og destination.

kunne

slettes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er ikke nødvendigt at sundhedsmærke individuelle animalske produkter i en

detailsalgspakning, hvis sundhedsmærket er anbragt uden på den pågældende

detailsalgspakning.

Når sundhedsmærket anbringes direkte på de animalske produkter, skal farverne være

godkendt i henhold til EF-bestemmelserne om anvendelse af farvestoffer i fødevarer.

Hvis animalske produkter udpakkes og siden ompakkes, håndteres eller

videreforarbejdes på en anden virksomhed, skal denne virksomhed være autoriseret og

anbringe sit eget sundhedsmærke på produktet.

Produkter, der ikke skal forsynes med ovennævnte sundhedsmærke, skal være forsynet

med et mærke, der kan bruges til at spore produkternes oprindelse, og som tydeligt

adskiller sig fra det ovale sundhedsmærke.

5. Ethvert stof undtagen drikkevand, der bruges på produkter for at mindske sundhedsfaren,

samt betingelserne for anvendelse heraf skal godkendes efter proceduren i artikel 6 efter

udtalelse fra den videnskabelige komité. Gennemførelsen af dette punkt er ikke til hinder

for den korrekte gennemførelse af denne forordning.

6. Hvis det er nødvendigt, kan myndighederne indrømme særlige betingelser, især for at tage

hensyn til traditionelle produktionsmetoder.

7. Dette bilag gælder, medmindre der er fastsat andre dyresundhedsbestemmelser og

strengere bestemmelser for at forebygge og bekæmpe overførbare spongiforme

encephalopatier.

AFSNIT I: KØD AF TAMHOVDYR

Dyr eller batcher af dyr, der sendes til slagtning, skal identificeres, således at oprindelsen kan

spores.

Dyr må ikke komme fra en bedrift eller et område, hvor der gælder et forbud mod flytning af

dyresundhedsmæssige grunde, medmindre myndighederne tillader det.

KAPITEL I: BETINGELSER FOR SLAGTERIER

Slagterier skal være opført og udstyret i overensstemmelse med følgende betingelser:

1. De skal have egnede, hygiejniske opstaldningslokaler eller, hvis klimaforholdene tillader

det, ventefolde, der er lette at rengøre og desinficere. Anlæggene skal have faciliteter til

vanding og om nødvendigt fodring af dyrene. Bortledningen af spildevand må ikke bringe

fødevaresikkerheden i fare.

Finder myndighederne det nødvendigt, skal de også have særskilte aflåselige rum eller,

hvis klimaforholdene tillader det, folde med særskilt afløb til syge eller mistænkte dyr

beliggende på et sådant sted, at andre dyr ikke bliver kontamineret.

Opstaldningslokalerne skal være af en sådan størrelse, at dyrevelfærdsreglerne overholdes.

De skal være udformet, så det er let at foretage levende syn og identificere dyrene eller

grupperne af dyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. De skal have et slagtelokale og, hvis det er relevant, et tilstrækkeligt antal lokaler til det

arbejde, der skal udføres, og skal være opført på en sådan måde, at kødet ikke forurenes,

idet følgende krav skal være opfyldt:

der skal være en særskilt afdeling til bedøvelse og afblødning

ved slagtning af svin skal skoldning, afhåring, skrabning og svidning af dyrene foregå

adskilt fra andet arbejde

der skal være installationer, så kødet ikke kommer i berøring med gulve, vægge eller

udstyr

d) anvendes der slagtekæder, skal de være udformet, så slagteprocessen skrider

kontinuerligt frem og der undgås krydskontaminering mellem de forskellige dele af

slagtekæderne;

er der flere slagtekæder på den samme virksomhed, skal disse kæder være adskilt på

behørig måde for at undgå krydskontaminering

følgende arbejde skal udføres adskilt fra kødfremstillingen:

– tømning af maver og tarme; på slagterier med begrænset produktion kan

myndighederne tillade, at der renses maver og tarme i slagtelokalet på

tidspunkter, hvor der ikke slagtes

– videre håndtering af tarme og kallun, hvis dette arbejde udføres på slagteriet

– behandling og rensning af andet slagteaffald; afhudede hoveder skal håndteres i

tilstrækkelig afstand fra kød og andet slagteaffald, hvis dette arbejde udføres på

slagteriet uden dog at finde sted på slagtekæden

f) der skal være en særlig afdeling til emballering af slagteaffald, hvis dette arbejde

udføres på slagteriet

g) der skal være et tilstrækkeligt beskyttet område til ekspedition af kød.

3. De skal have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et

alternativt system med tilsvarende virkning.

4. Håndvaskene til det personale, der håndterer uindpakket kød, skal være udstyret med

haner, der ikke er håndbetjente.

5. Der skal være aflåselige lokaler til kølelagring af kasseret kød og opbevaring af kød, der er

erklæret uegnet til konsum.

6. Der skal være et separat sted med de nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion af

transportmidler til dyr. Disse steder og faciliteter er ikke obligatoriske, hvis der findes

officielt godkendte steder og faciliteter i nærheden.

7. De skal have aflåselige lokaler, der er forbeholdt slagtning af syge og mistænkte dyr. Dette

er ikke nødvendigt, hvis slagtningen af disse dyr finder sted på andre virksomheder, der er

autoriseret hertil af myndighederne, eller ved afslutningen af den normale slagteperiode.

Lokalerne skal rengøres og desinficeres under officielt tilsyn, inden slagtningen genoptages.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Hvis der opbevares gødning og mave- og tarmindhold på slagteriets område, skal der være et

specielt areal eller aflukke hertil.

KAPITEL II: BETINGELSER FOR OPSKÆRINGSVIRKSOMHEDER

Opskæringsvirksomheder skal:

1. være opført, så arbejdet skrider kontinuerligt frem eller de forskellige produktionsbatcher

er adskilt.

2. have rum til separat oplagring af emballeret og uindpakket kød, medmindre det oplagres på

forskellige tidspunkter.

3. have opskæringslokaler, der er udstyret, så kølekæden ikke afbrydes under opskæringen.

4. have håndvaske med haner, der ikke er håndbetjente, til det personale, som håndterer

uindpakket kød.

5. have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et alternativt

system med tilsvarende virkning.

KAPITEL III: SLAGTEHYGIEJNE

1. Dyr skal slagtes hurtigst muligt efter ankomsten til slagteriet. Dyrene skal dog hvile, før de

slagtes, hvis det kræves af velfærdsårsager. Kun levende dyr til slagtning må bringes ind i

slagtelokalet bortset fra dyr, der er nødslagtet uden for slagteriet, opdrættet vildt, der er

slagtet på produktionsstedet, og vildtlevende vildt.

Dyr, der er døde under transporten eller i opstaldningslokalerne, må ikke anvendes til

konsum.

2. Dyrene skal være så rene, at der ikke er unødig risiko for, at kødet bliver forurenet under

slagtningen.

3. Før slagtningen skal dyrene undersøges af myndighederne. Slagteriernes ledere skal følge

myndighedernes instrukser, for at det levende syn kan gennemføres under passende

forhold.

4. Slagtedyr, som bringes ind i slagtelokalet, skal slagtes hurtigst muligt.

5. Bedøvelse, afblødning, afhudning, behandling og udtagning af organer foretages hurtigst

muligt og på en sådan måde, at kødet ikke bliver forurenet. Det skal især sikres, at:

– luft- og spiserøret forbliver intakte under afblødningen undtagen ved rituel slagtning.

– hudens yderside ikke kommer i berøring med slagtekroppen under afhudningen, og at

personer og udstyr, der kommer i kontakt med hudernes yderside, ikke rører kødet.

– der træffes foranstaltninger til at undgå, at fordøjelseskanalens indhold flyder ud ved

udtagningen af organer, og at organerne udtages hurtigst muligt efter bedøvelsen.

– fjernelsen af yveret ikke resulterer i, at slagtekroppen forurenes med mælk.

6. Dyrene skal afhudes fuldstændigt; det er dog ikke nødvendigt at afhude hovedet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– når det drejer sig om kalve- og fårehoveder, hvis hovederne håndteres på en sådan

måde, at kødet ikke forurenes

– hvis hovederne, herunder tunge og hjerne, ikke er til konsum.

Svin, der ikke afhudes, skal straks have børsterne fjernet. Risikoen for, at kødet forurenes

med skoldevand, skal begrænses mest muligt. Der må kun anvendes godkendte

tilsætningsstoffer hertil, hvis svinene bagefter skylles grundigt med drikkevand.

7. Slagtekroppene må ikke være synligt forurenet med fækalier. Synlig forurening skal

bortskæres.

8. Slagtekroppe og slagteaffald må ikke komme i berøring med gulve, vægge eller

arbejdsplatforme.

9. Efter slagtningen skal myndighederne foretage en kødkontrol. Slagteriernes ledere skal

følge myndighedernes instrukser, for at kødkontrollen kan gennemføres under passende

forhold.

De dele af de slagtede dyr, der er fjernet før undersøgelsen efter slagtning, skal fortsat

kunne identificeres som hørende til en given slagtekrop. Penis kan dog straks fjernes, hvis

den ikke udviser sygdomstegn eller læsioner.

Begge nyrer skal løsnes fra fedtkapslen og den perirenale kapsel.

Hvis blod eller slagteaffald fra flere dyr anbringes i samme beholder, inden undersøgelsen

efter slagtning er afsluttet, skal hele indholdet erklæres for uegnet til konsum, hvis

slagtekroppen af et eller flere af disse dyr er blevet erklæret for uegnet til konsum.

Slagtekroppe og slagteaffald må ikke komme i berøring med hinanden, før undersøgelsen

efter slagtning er afsluttet.

10. Når undersøgelsen efter slagtning er afsluttet,

– skal tonsillerne fra kvæg på under seks uger og svin fjernes hygiejnisk

– skal de dele, der er uegnet til konsum, straks fjernes fra virksomhedens rene afdeling

– må kød, der er kasseret eller erklæret uegnet til konsum, og biprodukter, der ikke kan

benyttes som fødevarer, ikke komme i kontakt med kød, der er erklæret egnet til

konsum.

– skal organer eller dele af organer, der ikke er fjernet fra slagtekroppen før kødkontrollen,

bortset fra nyrerne, eller medmindre andet er fastsat, så vidt muligt og hurtigst muligt

fjernes helt.

12. Når slagtningen og kødkontrollen er afsluttet, skal kødet opbevares i henhold til kapitel IX

i dette afsnit.

13. På virksomheder, der er autoriseret til slagtning af forskellige dyrearter eller til håndtering af

kroppe af opdrættet eller vildtlevende vildt, skal der træffes foranstaltninger til at undgå

krydskontaminering, ved at de forskellige arter behandles adskilt enten på forskellige

tidspunkter eller i forskellige lokaler. Der skal være separate faciliteter til at modtage og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opbevare slagtekroppe af opdrættet vildt, der er slagtet på bedriften, og kroppe af

vildtlevende vildt.

KAPITEL IV: HYGIEJNE UNDER OPSKÆRING OG UDBENING

1. Slagtekroppe af tamhovdyr kan deles i halve kroppe, og halve kroppe kan deles i fjerdinger

eller højst tre stykker på autoriserede slagterier. Yderligere opskæring og udbening skal

finde sted på en opskæringsvirksomhed.

2. Arbejdet med kødet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der undgås vækst af patogene

mikroorganismer eller dannelse af toksiner eller andre patogene stoffer, og i den forbindelse

gælder især følgende:

Kød til opskæring skal bringes ind i arbejdslokalerne, efterhånden som der er brug

for det.

Mens kødet opskæres, udbenes, skæres i skiver eller terninger, indpakkes og

emballeres, må nedkølingen af det ikke afbrydes.

Kød, der udbenes og opskæres, inden den oplagrings- og transporttemperatur, der er

fastsat i kapitel IX i dette afsnit, er nået, skal bringes direkte fra slagtelokalet til

opskæringslokalet eller også anbringes i et kølerum, til det skal bruges. Kød og

slagteaffald skal straks efter opskæring og eventuelt emballering nedkøles til

henholdsvis 7°C og 3°C.

På virksomheder, der er autoriseret til opskæring af forskellige dyrearter, skal der

træffes foranstaltninger til at undgå krydskontaminering, eventuelt ved at de

forskellige arter behandles adskilt enten på forskellige tidspunkter eller i forskellige

lokaler.

KAPITEL V: SÆRLIGE BETINGELSER

Medlemsstaterne kan tilpasse bestemmelserne i kapitel I og II for at tilgodese de

virksomheder, der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som har

forsyningsvanskeligheder eller leverer til det lokale marked. Hygiejnen må ikke lide under

det. Medlemsstaterne giver Kommissionen nærmere oplysninger om de særlige betingelser.

Ved virksomheder, der leverer til det lokale marked, forstås slagterier og

opskæringsvirksomheder, der afsætter deres kød i nærheden af det sted, hvor slagterierne og

opskæringsvirksomhederne ligger.

KAPITEL VI: NØDSLAGTNING

1. Kød fra dyr, der er blevet nødslagtet som følge af alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller

funktionsforstyrrelser, må ikke anvendes til konsum.

2. Kød fra dyr, der er nødslagtet uden for slagteriet efter en ulykke, frigives til konsum på det

lokale marked, hvis følgende krav er opfyldt:

– Dyret undersøges af en dyrlæge før slagtning. Dyret kan dog slagtes, før det er

undersøgt af en dyrlæge, hvis det kræves af velfærdsårsager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Dyret aflives efter bedøvelse og afblødes, og organerne udtages eventuelt på stedet.

Dyrlægen kan i særlige tilfælde tillade aflivning ved skydning.

– Det aflivede og afblødte dyr transporteres hurtigst muligt efter aflivningen til et dertil

autoriseret slagteri under tilfredsstillende hygiejneforhold. Hvis det aflivede dyr ikke

kan bringes til et sådant slagteri inden for en time, skal det transporteres i en container

eller et transportmiddel, hvori omgivelsestemperaturen er på mellem 0°C og 4°C.

Organerne skal udtages hurtigst muligt. Hvis der går for lang tid mellem slagtning og

udtagning af organer, kan embedsdyrlægen forlange, at der skal foretages særlig kontrol

ved undersøgelsen efter slagtning. Hvis organerne udtages på stedet, skal de følge med

slagtekroppen til slagteriet.

– Det slagtede dyr og eventuelle organer transporteres hygiejnisk til slagteriet og ledsages

af et certifikat, der er udstedt af den dyrlæge, som har beordret dyret slagtet, med en

erklæring om resultatet af undersøgelsen før slagtning, angivelse af slagtetidspunktet og

oplysning om, hvilken behandling dyret eventuelt har fået, og hvis det er relevant,

resultatet af kontrollen af organerne.

– Det slagtede dyr erklæres helt eller delvis egnet til konsum efter en grundig kødkontrol

eventuelt suppleret med en bakteriologisk undersøgelse og en undersøgelse for

restkoncentrationer.

– Kødet forsynes ikke med sundhedsmærket, men med et identifikationsmærke, som

myndighederne har godkendt.

3. Kød fra dyr, der er nødslagtet efter en ulykke på slagteriet, kan afsættes, hvis dyrene er

blevet undersøgt før slagtningen, og hvis der ikke er konstateret nogen alvorlige læsioner ud

over dem, der opstod umiddelbart før slagtningen, og hvis de er blevet erklæret helt eller

delvis egnet til konsum efter en grundig kødkontrol.

KAPITEL VII: AUTORISATION OG REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER

Slagterier, opskæringsvirksomheder og kølelagre skal autoriseres af myndighederne og

tildeles et autorisationsnummer. Mindre virksomheder, der kun distribuerer deres produkter

på det lokale marked, kan dog registreres. Sådanne virksomheder anvender ikke det

sundhedsmærke, som er nævnt i kapitel VIII.

KAPITEL VIII: SUNDHEDSMÆRKNING

1. Embedsdyrlægen er ansvarlig for mærkningen af kød og skal til dette formål føre tilsyn

med mærkningen og sørge for forsvarlig opbevaring af det sundhedsstempel, der skal

bruges på kødet, og som først må udleveres til hjælpepersonalet eller virksomhedens

ansatte på det tidspunkt, hvor mærkningen skal finde sted, og kun i den dertil nødvendige

periode.

Det er ikke tilladt at fjerne sundhedsmærkerne, medmindre kødet forarbejdes yderligere på

en anden separat autoriseret virksomhed, hvor det oprindelige mærke skal erstattes af et

mærke med virksomhedens eget nummer.

2. Når kødkontrollen er afsluttet, skal de hele og halve kroppe, fjerdingerne og de halve kroppe

opskåret i tre stykker mærkes med et farvestempel eller brændemærkes på den udvendige

side, så oprindelsesslagteriet let kan identificeres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Levere skal brændemærkes, medmindre de indpakkes eller emballeres.

4. På opskåret kød og emballeret, opskåret slagteaffald fra en opskæringsvirksomhed skal

mærket anbringes på en etiket, der fastgøres på emballagen eller trykkes på emballagen.

Hvis det opskårne kød eller slagteaffald er indpakket, kan etiketten dog anbringes på

indpakningen på en sådan måde, at etiketten går i stykker, når indpakningen åbnes.

5. Sundhedsmærket kan indeholde navnet på den embedsdyrlæge, der har foretaget

kødkontrollen.

KAPITEL IX: OPLAGRING, TRANSPORT OG MODNING

1. Kød og slagteaffald skal efter kødkontrollen nedkøles efter en konstant faldende

temperaturkurve til en indre temperatur på henholdsvis højst 7°C og 3°C, medmindre det

opskæres og udbenes varmt. Under nedkølingen skal der være passende ventilation for at

undgå kondensation på kødets overflade.

Af tekniske grunde, der hænger sammen med kødets modning, kan der dispenseres herfra

i enkelttilfælde, med henblik på transport af kødet til opskæringsvirksomheder eller

slagterforretninger, der ligger i umiddelbar nærhed af slagteriet, hvis transporten ikke

varer over en time.

2. Kød til frysning skal straks indfryses, men kan forinden undergå stabilisering i en periode.

3. Uindpakket kød og emballeret kød må ikke oplagres i samme rum, medmindre

oplagringen finder sted på forskellige tidspunkter.

4. Hele kroppe, halve kroppe, halve kroppe opskåret i højst tre engrosudskæringer og

fjerdinger kan transporteres ved højere temperaturer end dem, der er anført i punkt 1, på

betingelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 6 efter høring af den videnskabelige

komité.

5. Kødet må ikke komme i berøring med gulvet. Beholdere må ikke anbringes direkte på

gulvet

6. Emballeret kød må ikke transporteres sammen med uemballeret kød, medmindre det er

fysisk adskilt. Maver må kun transporteres, hvis de er skoldet eller renset, og hoveder og

tæer kun, hvis de er afhudet eller skoldet og skrabet.

KAPITEL X: YDERLIGERE GARANTIER

Med hensyn til salmonella gælder følgende regler for okse- og svinekød til Sverige og Finland:

På oprindelsesvirksomheden skal der af sendingerne tages stikprøver, som underkastes

en mikrobiologisk undersøgelse.

Sendinger af okse- og svinekød skal ikke undersøges som nævnt i litra a), hvis de skal

sendes til en virksomhed for at blive pasteuriseret, steriliseret eller underkastet en

behandling med tilsvarende virkning.

Kød med oprindelse i en virksomhed, der er omfattet af et operationelt program, som

Kommissionen efter proceduren i artikel 6 har anerkendt som svarende til det, der er

godkendt for Sverige og Finland, skal ikke undersøges som nævnt i litra a).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaternes operationelle programmer kan ændres og ajourføres af Kommissionen efter

proceduren i artikel 6.

AFSNIT II: FJERKRÆKØD

Dette afsnits bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på kød af lagomorfer.

Strudsefugle skal håndteres i henhold til nedenstående bestemmelser, men forholdene skal være

tilpasset dyrenes størrelse, for at hygiejnebestemmelserne kan overholdes.

KAPITEL I: TRANSPORT AF FJERKRÆ TIL SLAGTERIET

1. Ved indsamlingen af fjerkræ på bedriften og under transporten skal dyrene håndteres

forsigtigt, uden at de ophidses unødigt. Kun dyr, der ikke har sygdomssymptomer eller andre

skavanker, må transporteres. Eventuelt skal dyr med sygdomssymptomer eller med

oprindelse i flokke, der vides at være kontamineret med agenser, der er af betydning for

folkesundheden, transporteres under myndighedernes kontrol.

2. Udstyret til indsamling af levende dyr skal rengøres og desinficeres, før det tages i brug igen.

Kasser til levering af fjerkræ til slagteriet skal være fremstillet af korrosionsbestandigt

materiale og være lette at rengøre og desinficere.

3. Ved ankomsten til slagteriet skal dyrene hvile, før de slagtes.

KAPITEL II: BETINGELSER FOR SLAGTERIER

For slagterier gælder følgende:

1. De skal have et lokale eller en overdækket afdeling til at modtage dyrene og undersøge

dem før slagtning.

2. De skal være opført på en sådan måde, at kødet ikke bliver forurenet, dvs.:

– Der skal være et slagtelokale dels til bedøvelse og afblødning dels til plukning og

eventuelt skoldning, som skal foregå på hvert sit sted.

– Der skal være et lokale til udtagning af organer og videre behandling, som er stort nok

til, at udtagningen af organer kan foregå på et sted, der er tilstrækkeligt langt fra de

andre arbejdssteder til at forhindre forurening eller er adskilt fra dem ved en skillevæg.

– Slagtekæderne skal være udformet, så slagteprocessen skrider kontinuerligt frem og der

undgås krydskontaminering mellem de forskellige dele af slagtekæderne samt mellem

slagtekroppe og vægge, udstyr mv.

– Der skal være et tilstrækkeligt beskyttet område til ekspedition af kød.

3. De skal have køleanlæg med tilstrækkelig kapacitet i forhold til produktionens størrelse.

4. De skal have aflåselige lokaler til kølelagring af kasseret kød.

5. De skal have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et

alternativt system med tilsvarende virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Håndvaskene til det personale, der håndterer uindpakket kød, skal være udstyret med

haner, der ikke er håndbetjente.

7. Der skal være et separat sted med de nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion af

transportmidler og eventuelt transportudstyr som fx kasser. Disse steder og faciliteter er

ikke obligatoriske, hvis der findes officielt godkendte steder og faciliteter i nærheden.

KAPITEL III: BETINGELSER FOR OPSKÆRINGSVIRKSOMHEDER

Opskæringsvirksomheder skal:

1. være opført, så arbejdet skrider kontinuerligt frem eller de forskellige batcher er adskilt.

2. have rum til separat oplagring af emballeret og uindpakket kød, medmindre det oplagres på

forskellige tidspunkter.

3. have opskæringslokaler, der er udstyret, så kølekæden ikke afbrydes under opskæringen.

4. have håndvaske med haner, der ikke er håndbetjente, til det personale, der håndterer

uindpakket kød.

5. have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et alternativt

system med tilsvarende virkning.

Hvis følgende arbejde foregår på opskæringsvirksomheden:

– udtagning af gæs og ænder, der er opdrættet til produktion af foie gras, og som er bedøvet,

afblødt og plukket på produktionsbedriften,

– udtagning af "New York dressed" fjerkræ,

skal der være særskilte lokaler hertil, medmindre dette arbejde udføres på et andet tidspunkt

end opskæringen og på betingelse af, at der rengøres og desinficeres ordentligt bagefter.

KAPITEL IV: SLAGTEHYGIEJNE

1. Kasser til levering af levende fjerkræ skal rengøres og desinficeres hver gang, de tømmes.

2. Kun levende dyr til slagtning må bringes ind i slagtelokalet bortset fra opdrættede

strudsefugle, der er slagtet på produktionsstedet, "New York dressed" fjerkræ, der er

slagtet på bedriften, vildtlevende småvildt og gæs og ænder, der er opdrættet til produktion

af foie gras, og som er bedøvet, afblødt og plukket på produktionsbedriften.

Dyr, der er døde under transporten eller før slagtningen, må ikke anvendes til konsum.

3. Hvis EF-retsforskrifterne kræver det, skal dyrene undersøges af myndighederne før

slagtningen. Slagteriernes ledere skal følge myndighedernes instrukser, for at det levende

syn kan gennemføres under passende forhold.

4. På virksomheder, der er autoriseret til slagtning af forskellige dyrearter eller til håndtering

af opdrættede strudsefugle eller vildtlevende småvildt, skal der træffes foranstaltninger til

at undgå krydskontaminering, ved at de forskellige arter behandles adskilt enten på

forskellige tidspunkter eller i forskellige lokaler. Der skal være separate faciliteter til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtage og opbevare slagtekroppe af opdrættede strudsefugle, der er slagtet på bedriften,

og kroppe af vildtlevende småvildt.

5. Fjerkræ, der føres ind i slagtelokalet, skal straks slagtes efter at være blevet bedøvet

undtagen ved rituel slagtning.

6. Bedøvelse, afblødning, flåning eller plukning, behandling og udtagning af organer

foretages hurtigst muligt og på en sådan måde, at kødet ikke bliver forurenet. Der skal især

træffes foranstaltninger til at undgå, at fordøjelseskanalens indhold flyder ud ved

udtagningen af organer.

7. Efter slagtningen skal der foretages kødkontrol under myndighedernes tilsyn. Slagteriernes

ledere skal følge myndighedernes instrukser, for at kødkontrollen kan gennemføres under

passende forhold, så det slagtede fjerkræ kan blive kontrolleret ordentligt.

8. Organer eller dele af organer, der ikke er fjernet fra slagtekroppen inden undersøgelsen

efter slagtning, skal, bortset fra nyrerne, så vidt muligt fjernes helt og så hurtigt som muligt

efter undersøgelsens afslutning.

9. Efter undersøgelsen og udtagningen skal de slagtede dyr hurtigst muligt rengøres og køles

til en temperatur på højst 4°C, medmindre kødet opskæres varmt.

"New York dressed" fjerkræ, der er fremstillet på produktionsbedriften, kan opbevares i op

til 15 dage ved en temperatur på højst 4°C. Det skal senest ved denne periodes udløb

udtages på et slagteri eller en opskæringsvirksomhed. Dette fjerkræ skal ledsages af et

certifikat, som er underskrevet af myndighederne, og hvoraf det fremgår, at de ikke-

udtagne kroppe stammer fra fjerkræ, der er blevet undersøgt før slagtning på

oprindelsesbedriften og fundet sunde på undersøgelsestidspunktet.

10. Når fjerkrækroppe afkøles i vandbad, skal der tages hensyn til følgende:

Der skal træffes alle forholdsregler for at undgå krydskontaminering af kroppene,

idet der tages hensyn til parametre som kropsvægt, vandtemperatur, vandmængde og

vandstrømmens retning og afkølingstid.

Vandbadet skal tømmes fuldstændigt, rengøres og desinficeres, hver gang det er

nødvendigt.

Kalibreret kontroludstyr skal løbende registrere følgende:

– vandforbruget under overbrusningen før vandbadet

– temperaturen på vandet i karret eller karrene på de steder, hvor slagtekroppene

føres ind og ud

– vandforbruget under vandbadet

– de nedsænkede kroppes samlede vægt.

11. Syge og mistænkte dyr eller dyr, der er slagtet som led i programmer for udryddelse eller

bekæmpelse af sygdomme, må ikke slagtes på virksomheden, medmindre myndighederne

giver tilladelse hertil. I så fald skal slagtningen foregå under officielt tilsyn, og der skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

træffes foranstaltninger til at undgå forurening. Lokalerne skal rengøres og desinficeres,

inden slagtningen genoptages.

KAPITEL V: HYGIEJNE UNDER OPSKÆRING OG UDBENING

Arbejdet med kødet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der undgås vækst af patogene

mikroorganismer eller dannelse af toksiner eller andre patogene stoffer, og i den forbindelse

gælder især følgende:

1. Kød til opskæring skal bringes ind i arbejdslokalerne, efterhånden som der er brug for det.

2. Mens kødet opskæres, udbenes, skæres i skiver eller terninger, indpakkes og emballeres,

må nedkølingen af det ikke afbrydes.

Kød, der udbenes og opskæres, inden det er nedkølet til 4°C, skal bringes direkte fra

slagtelokalet til opskæringslokalet i én arbejdsgang eller også anbringes i et kølerum, til det

skal bruges. Opskæringen skal finde sted umiddelbart derefter.

3. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel indpakning og emballering nedkøles til 4°C.

4. På virksomheder, der er autoriseret til opskæring af forskellige dyrearter eller håndtering af

"New York dressed" fjerkræ og vildtlevende småvildt, skal der træffes foranstaltninger til

at undgå krydskontaminering, eventuelt ved at de forskellige arter behandles adskilt enten

på forskellige tidspunkter eller i forskellige lokaler.

KAPITEL VI: SÆRLIGE BETINGELSER

1. Medlemsstaterne kan tilpasse bestemmelserne i kapitel II og III for at tilgodese de

virksomheder, der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som

har forsyningsvanskeligheder eller leverer til det lokale marked. Hygiejnen må ikke lide

under det. Medlemsstaterne giver Kommissionen nærmere oplysninger om de særlige

betingelser.

Ved virksomheder, der leverer til det lokale marked, forstås bedrifter med en årlig

produktion på under 10 000 stk. fjerkræ, som leverer fersk fjerkrækød fra deres bedrifter i

små mængder:

- enten direkte til den endelige forbruger på bedriften eller på ugentlige markeder i

nærheden af bedriften eller

- til detailhandlere med henblik på direkte salg til den endelige forbruger forudsat, at

detailhandlerne driver forretning i samme område som producenten eller i et

tilgrænsende område.

2. Medlemsstaterne kan :

- tillade, at opdrættet fuglevildt og opdrættet småvildt, der er slagtet og afblødt på

bedriften, håndteres yderligere på virksomheder, der er autoriseret hertil.

- kan fravige slagte- og udtagningsbestemmelserne, når det drejer sig om produktion af

delvis udtaget eller ikke-udtaget opdrættet fjervildt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Fjerkræ, der er opdrættet med henblik på produktion af foie gras, kan slagtes, afblødes og

plukkes på bedriften, hvis dette arbejde foregår i et separat lokale, der opfylder

hygiejnebestemmelserne fuldt ud. De ikke-udtagne slagtekroppe skal under overholdelse af

kølekædeprincipperne straks transporteres til et slagteri eller en opskæringsvirksomhed med

et særligt lokale, hvor slagtekroppene skal udtages inden for 24 timer under myndighedernes

tilsyn. Under transporten skal fjerkrækroppene ledsages af et certifikat, der er underskrevet

af embedsdyrlægen, med oplysninger om oprindelsesflokkens sundhedsstatus og hygiejnen

på produktionsbedriften.

4. Tillader myndighederne, at der slagtes dyr på bedriften i henhold til punkt 3, gælder følgende

betingelser:

– bedriften skal være under regelmæssig dyrlægekontrol og må ikke være omfattet af nogen

dyresundheds- eller folkesundhedsmæssige restriktioner

– myndighederne skal forinden underrettes om slagtedatoen

– bedriften skal have faciliteter til indsamling af dyrene, så gruppen kan undersøges før

slagtning

– der skal på bedriften være et lokale til hygiejnisk slagtning og videre håndtering af dyrene

– dyrevelfærdskravene skal overholdes.

KAPITEL VII: AUTORISATION OG REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER

Slagterier, opskæringsvirksomheder og kølelagre skal autoriseres af myndighederne og

tildeles et autorisationsnummer. Mindre virksomheder som nævnt i kapitel VI, der kun

distribuerer deres produkter på det lokale marked, kan dog registreres.

KAPITEL VIII: YDERLIGERE GARANTIER

Med hensyn til salmonella gælder følgende regler for kød af tamfjerkræ, -kalkuner,

-perlehøns, -ænder og -gæs til Sverige og Finland:

På oprindelsesvirksomheden skal der af sendingerne tages stikprøver, som

underkastes en mikrobiologisk undersøgelse.

Kød med oprindelse i en virksomhed, der er omfattet af et operationelt program, som

Kommissionen efter proceduren i artikel 6 har anerkendt som svarende til det, der er

godkendt for Sverige og Finland, skal ikke undersøges som nævnt i litra a).

Medlemsstaternes operationelle programmer kan ændres og ajourføres af Kommissionen efter

proceduren i artikel 6.

AFSNIT III: KØD AF OPDRÆTTET VILDT

1. Bestemmelserne for kød af tamhovdyr gælder for produktion og afsætning af kød af

opdrættede vilde parrettåede hovdyr (hjortedyr og dyr af svinefamilien).

2. Bestemmelserne for fjerkrækød gælder for produktion og afsætning af kød af strudsefugle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Uanset punkt 1 og 2 kan myndighederne give tilladelse til, at opdrættet vildt slagtes på

oprindelsesstedet, hvis det ikke kan transporteres, for at undgå, at den, der håndterer dyrene,

udsættes for risiko, eller for at beskytte dyrenes velfærd. Denne tilladelse kan gives, hvis:

– besætningen er under regelmæssig dyrlægekontrol og ikke er omfattet af nogen

dyresundheds- eller folkesundhedsmæssige restriktioner

– dyrenes ejer fremsætter anmodning herom

– myndighederne forinden underrettes om slagtedatoen

– bedriften har faciliteter til indsamling af dyrene, så gruppen kan undersøges før slagtning

– der på bedriften er et lokale, som egner sig til slagtning, stikning og afblødning af dyrene

og til eventuel plukning af strudsefugle

– dyrene inden slagtning ved stikning og afblødning bedøves i henhold til direktiv

93/119/EF; der kan gives tilladelse til aflivning ved skydning

– de slagtede og afblødte dyr hurtigst muligt efter slagtning transporteres ophængt under

tilfredsstillende hygiejneforhold til en autoriseret virksomhed. Hvis det ikke inden for en

time er muligt at transportere det vildt, der er slagtet på opdrætningsstedet, til en

autoriseret virksomhed, skal det transporteres i en container eller et transportmiddel, hvori

temperaturen er på mellem 0°C og 4°C. Organerne skal udtages hurtigst muligt efter

bedøvelsen og afblødningen.

– de slagtede dyr under transporten til den autoriserede virksomhed ledsages af et af

embedsdyrlægen udstedt og underskrevet certifikat med en erklæring om, at resultatet af

undersøgelsen før slagtning er tilfredsstillende, og at slagtningen og afblødningen er

udført korrekt, og med angivelse af slagtetidspunktet.

4. Al slagtning af rensdyr til handel inden for EF kan foregå i mobile slagteenheder i henhold til

bestemmelserne for kød af tamhovdyr. Betingelserne for anvendelse af mobile slagteenheder

til slagtning af andre arter fastsættes efter proceduren i artikel 6 og efter udtalelse fra den

videnskabelige komité.

AFSNIT IV: KØD AF VILDTLEVENDE VILDT

Dette afsnit gælder ikke for jagttrofæer eller nedlagt vildtlevende vildt, som transporteres af

rejsende, såfremt der er tale om et mindre antal stykker vildtlevende småvildt eller kun et

enkelt helt stykke vildtlevende storvildt og omstændighederne lader formode, at vildtet ikke

er bestemt til erhvervsmæssige formål og ikke kommer fra et område eller en region, der er

underkastet dyresundhedsmæssige restriktioner eller restriktioner som følge af forekomst af

restkoncentrationer

KAPITEL I: UDDANNELSE AF JÆGERE I SUNDHED OG HYGIEJNE

1. Personer, der er ansvarlige for jagt på vildtlevende vildt og afsætning af det til konsum,

skal have tilstrækkeligt kendskab til vildthygiejne og vildtlevende vildts patologi for at kunne

foretage en første undersøgelse af det på stedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik herpå tilrettelægger medlemsstaterne uddannelses- og efteruddannelsesordninger

for jægere, skytter, jagtbetjente mv., der mindst skal omfatte følgende:

– vildtlevende vildts normale anatomi, fysiologi og adfærd

– unormal adfærd og patologiske ændringer hos vildtlevende vildt som følge af sygdomme,

miljøforurening eller andre faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, hvis vildtet

spises

– hygiejnebestemmelser og korrekte metoder til håndtering, transport, udtagning af organer

mv. efter aflivning af vildtlevende vildt

– retsforskrifter, love og administrative bestemmelser om sundhed og hygiejne i forbindelse

med afsætning af vildtlevende vildt.

Ordningerne udarbejdes og gennemføres så vidt muligt i samarbejde med officielt anerkendte

jagtorganisationer for at garantere, at der gøres en løbende indsats for at oplyse og uddanne

jægerne i de forhold, hvor kød af vildtlevende vildt kan være sundhedsfarligt for mennesker.

2. Jægere eller mindst en person i et jagtselskab skal have ovennævnte kvalifikationer til at

foretage sundhedskontrol af nedlagte dyr.

KAPITEL II: NEDLÆGGELSE, UDTAGNING AF ORGANER OG TRANSPORT AF

VILDTLEVENDE VILDT TIL EN AUTORISERET VIRKSOMHED

1. Storvildt skal, efter at det er nedlagt, have bugen skåret op og maven og indvoldene taget

ud. For vildtlevende småvildts vedkommende kan organerne udtages helt eller delvis på

stedet eller på en vildthåndteringsvirksomhed.

2. Jægeren, en kvalificeret person som nævnt i kapitel I, punkt 2, eller eventuelt en dyrlæge

skal hurtigst muligt, efter at dyrene er nedlagt og åbnet, undersøge dem for tegn på, at

kødet kan være sundhedsfarligt.

Findes der ingen tegn herpå, og hvis der ikke er mistanke om miljøforurening, kan

vildtet enten frigives til privat konsum eller også hurtigst muligt transporteres til en

vildtindsamlingscentral eller en vildthåndteringsvirksomhed. Det er forbudt at

foretage nogen indgreb på vildtet på vildtindsamlingscentraler. På

vildthåndteringsvirksomheden skal vildtet kontrolleres af myndighederne.

Medmindre vildtkroppen ledsages af et certifikat fra en kvalificeret jæger eller person

som nævnt i kapitel I, punkt 2, hvoraf det fremgår, at vildtet ikke havde unormale

kendetegn, og at der ikke er mistanke om miljøforurening, skal organerne fra

brysthulen for vildtlevende storvildts vedkommende, også hvis de er adskilt fra

kroppen, sammen med nyrerne og eventuelt leveren og milten, følge med kroppen og

identificeres på en sådan måde, at undersøgelsen af organerne kan foretages sammen

med resten af kroppen. Hovedet kan være fjernet som jagttrofæ.

Hvis der er konstateret unormal adfærd før nedlagning eller patologiske forandringer

ved undersøgelsen, eller hvis der er mistanke om miljøforurening, skal kroppen

transporteres til vildthåndteringsvirksomheden sammen med organerne for at blive

underkastet en fuldstændig kødkontrol, og myndighederne skal sørge for, at jægeren

underretter embedsdyrlægen herom. Embedsdyrlægen underkaster kroppen de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøgelser, der er nødvendige for at stille en diagnose. På grundlag af diagnosen

afgør embedsdyrlægen, om kroppen er egnet til konsum.

Arter, der kan være kontamineret med trichinella spiralis, skal sendes til et officielt

anerkendt laboratorium for at blive undersøgt for eventuel forekomst af parasitten, før

kroppen frigives til konsum.

Jægerne eller den kvalificerede person som nævnt i kapitel I, punkt 2, holdes ansvarlige for

enhver afgørelse, de træffer med hensyn til undersøgelse af vildtlevende vildt for eventuel

sundhedsfare.

Hvis en jæger ikke er kvalificeret, eller hvis der ikke findes en kvalificeret person som

nævnt i kapitel I, punkt 2, i et jagtselskab, skal det nedlagte dyr og dets organer indleveres

til en vildthåndteringsvirksomhed og kontrolleres af myndighederne.

3. Kroppe og organer skal senest 12 timer efter nedlæggelsen transporteres til en

vildthåndteringsvirksomhed eller en vildtindsamlingscentral, hvor de skal nedkøles til den

krævede temperatur. Bringes vildtet først til en vildtindsamlingscentral, skal det senest 12

timer efter ankomsten til vildtindsamlingscentralen transporteres til en

vildthåndteringsvirksomhed, og i fjerntliggende områder, hvor klimaforholdene tillader

det, inden for en frist, som fastsættes af myndighederne. Under transporten til

vildtindsamlingscentralen og vildthåndteringsvirksomheden er det forbudt at lægge dyrene

i bunker oven på hinanden.

4. Kroppe af vildtlevende vildt skal nedkøles til en temperatur på højst 7°C for storvildts

vedkommende og højst 4°C for småvildts vedkommende.

5. Ved afsætning af storvildt, der ikke er flået:

a) skal organerne være blevet underkastet kødkontrol på en vildthåndteringsvirksomhed.

b) skal vildtet ledsages af et sundhedscertifikat, der er underskrevet af en embedsdyrlæge,

og hvoraf det fremgår, at resultatet af kødkontrollen var tilfredsstillende.

skal det være blevet nedkølet til en temperatur på højst:

- +7°C og opbevaret ved en temperatur under +7°C i højst 7 dage efter kødkontrollen

- +1°C og opbevaret ved en temperatur under +1°C i højst 15 dage efter kødkontrollen

d) skal det opbevares og håndteres adskilt fra andre fødevarer.

Kød af vildtlevende vildt, der ikke er flået, kan ikke være forsynet med sundhedsmærket,

medmindre det efter flåningen på en vildthåndteringsvirksomhed er blevet underkastet en

kødkontrol og er erklæret egnet til konsum.

KAPITEL III: HYGIEJNEBESTEMMELSER FOR

VILDTHÅNDTERINGSVIRKSOMHEDER

Kød af vildtlevende vildt skal tilvirkes på en autoriseret vildthåndteringsvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organerne

skal

udtages

hurtigst

muligt

ved

ankomsten

til

vildthåndteringsvirksomheden, hvis det ikke allerede er sket på stedet. Lunger, hjerte,

nyrer, mediastinum og eventuelt lever og milt kan enten adskilles fra eller forblive i

naturlig forbindelse med kroppen.

Under opskæring, udbening, indpakning og emballering må den indre temperatur

ikke overstige +7°C i vildtlevende storvildt eller 4°C i vildtlevende småvildt.

KAPITEL IV: REGISTRERING OG AUTORISATION AF VIRKSOMHEDER

Vildtindsamlingscentraler skal registreres.

Vildthåndteringsvirksomheder skal autoriseres.

AFSNIT V: HAKKET KØD, TILBEREDT KØD OG MASKINUDBENET KØD

Dette afsnit gælder ikke for produktion og afsætning af hakket kød til forarbejdningsindustrien;

dette kød falder fortsat ind under bestemmelserne for fersk kød.

KAPITEL I: FREMSTILLINGSVIRKSOMHEDER

Produktionslokalerne skal være udstyret, så kølekæden ikke afbrydes under arbejdet.

Produkterne skal være mikrobiologisk sikre.

Virksomhederne skal autoriseres af myndighederne.

KAPITEL II: HAKKET KØD

Krav til råvarer:

Hakket kød skal være fremstillet af skeletmuskulatur (herunder omliggende

fedtvæv).

Frosset eller dybfrosset kød til fremstilling af hakket kød skal være blevet

udbenet, før det blev frosset, og have være oplagret i en begrænset periode

efter udbeningen.

Myndighederne kan tillade, at kødet udbenes på stedet, lige inden det hakkes,

hvis udbeningen sker under hygiejnisk og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende

forhold.

Hvis det er tilberedt af kølet kød, skal kødet anvendes:

– senest 6 dage efter slagtningen eller

– senest 15 dage efter slagtningen, hvis der er tale om udbenet,

vakuumpakket oksekød.

Under alle omstændigheder er det forbudt at anvende kød med organoleptiske

mangler til fremstilling af hakket kød.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hakket kød må ikke være fremstillet af

– affald fra udskæring og afpudsning (bortset fra affald fra afpudsning af

hele muskler) eller maskinudbenet kød

– kød fra følgende dele af kvæg, svin, får eller geder: kød fra hovedet,

bortset fra tyggemusklerne, den ikke-muskulære del af linea alba,

området omkring forknæled og haseled og pillekød. Mellemgulvets

muskler - efter at de serøse hinder er fjernet - og tyggemusklerne må kun

anvendes, efter at de er undersøgt for cysticercose.

– kød, der indeholder knoglerester eller hud.

Svinekød eller hestekød, der anvendes til fremstilling af hakket kød, skal være tilvirket

i overensstemmelse med bestemmelserne om trikinundersøgelse.

Kødet skal hakkes senest en time efter, at det er bragt ind i fremstillingslokalet. Der

kan gives en længere frist i enkelttilfælde, hvis det af tekniske grunde kræves, at der

tilsættes salt, eller hvis det ved risikoanalysen viser sig, at der ikke er nogen øget

sundhedsfare for mennesker.

Hvis disse processer varer længere end ovenfor nævnt, må det ferske kød først

anvendes, når kødets indre temperatur er sænket til højst 4°C.

Straks efter fremstillingen skal det hakkede kød indpakkes og/eller emballeres på

hygiejnisk måde og derefter nedkøles til og opbevares ved en temperatur på højst 2°C.

Hakket kød må kun dybfryses én gang.

Hakket kød med tilsætning af højst 1% salt er undergivet samme krav. Er der tilsat

mere end 1% salt, betragtes produktet som tilberedt kød.

For at tage hensyn til særlige forbrugsvaner og på betingelse af, at de animalske

produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker, kan medlemsstaterne dispensere fra

punkt 1 - 5. I så fald må det hakkede kød ikke forsynes med EF-sundhedsmærket.

KAPITEL III: TILBEREDT KØD

Tilberedt kød, der er fremstillet af hakket kød, skal opfylde betingelserne for hakket

kød.

Tilsætning af smagskorrigerende stoffer til hele fjerkrækroppe kan tillades i et særligt

lokale, der er klart adskilt fra slagtelokalet.

Hvis kødet har været frosset eller dybfrosset, skal det anvendes inden for en

tilstrækkeligt kort periode efter slagtningen.

Det kan tillades, at kødet udbenes på stedet umiddelbart før tilberedningen, hvis

udbeningen sker under hygiejnisk tilfredsstillende forhold.

Tilberedt kød må kun dybfryses én gang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilberedt kød skal efter fremstilling, indpakning og emballering hurtigst muligt

nedkøles til en indre temperatur på højst 4°C.

I frossen stand skal den indre temperatur ned på under -18°C i henhold til artikel 1, stk.

2, i direktiv 89/108/EØF.

KAPITEL IV: MASKINUDBENET KØD

Maskinudbenet kød skal være fremstillet på følgende betingelser:

Råvarer

Råvarerne til fremstilling af maskinudbenet kød skal opfylde bestemmelserne for

fersk kød.

Det er forbudt at anvende følgende til fremstilling af maskinudbenet kød:

– hos fjerkræ: fødder, halsskind, halsknogler og hoved

– hos andre dyr, knogler fra hovedet, fødder, haler (undtagen oksehaler),

femur, tibia, fibula, humerus, radius og ulna, rygsøjlen fra kvæg, får og

geder.

Kølede råvarer til udbening fra et slagteri på stedet må ikke være mere end 7

dage gamle.

Kølede råvarer til udbening fra et andet slagteri må ikke være mere end 5 dage

gamle.

Der kan anvendes kødbærende knogler fra frosne slagtekroppe.

Betingelser for fremstilling af maskinudbenet kød:

Maskinudbeningen skal finde sted hurtigst muligt efter udbeningen. I øvrigt skal

de kødbærende knogler, der fremkommer efter udbening:

– enten nedkøles til 2°C og opbevares ved en rumtemperatur, der ikke

overstiger 2°C

– eller nedfryses til en temperatur på -18°C inden for 24 timer. Disse

knogler skal bruges senest tre måneder efter at være blevet frosset. Det er

dog ikke tilladt at genfryse kødbærende knogler fra frosne slagtekroppe.

Under maskinudbeningen må rumtemperaturen ikke overstige 12°C.

Anvendes det maskinudbenede kød ikke senest en time efter, at det er fremstillet,

skal det straks nedkøles til en temperatur på højst 2°C.

Efter nedkølingen kan det forarbejdes inden for 24 timer, og ellers skal det

fryses senest 12 timer efter at være fremstillet.

Hvis det maskinudbenede kød fryses, skal centrumstemperaturen i fryselagene

nå ned på -18°C eller derunder inden for seks timer. Frosset maskinudbenet kød

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

må højst oplagres i tre måneder. Under transport og oplagring skal frosset

maskinudbenet kød opbevares ved en temperatur på under -18°C.

Maskinudbenet kød kan transporteres fra udbeningsenheden til en

forarbejdningsvirksomhed. Kølekæden må ikke afbrydes under transporten, og

produktets temperatur må ikke overstige 2°C.

Anvendelse af maskinudbenet kød

Maskinudbenet kød må kun anvendes i varmebehandlede kødprodukter, hvori

temperaturen stiger til +70°C i 30 minutter eller enhver anden tid- og

temperaturkombination, der giver samme sikkerhed.

AFSNIT VI: KØDPRODUKTER

KAPITEL I: KRAV TIL RÅVARER

Følgende må ikke anvendes til tilberedning af forarbejdede kødprodukter:

kønsorganer fra både hun- og handyr undtagen testikler

urinvejsorganer undtagen nyrer og blære

brusk fra strubehoved, luftrør og ekstralobulære bronkier

øjne og øjenlåg

den ydre øregang

hornhindevæv

hos fjerkræ, hovedet (undtagen kam og ørelapper, hagelapper og karunkel), spiserør,

kro, indvolde og kønsorganer.

KAPITEL II: AUTORISATION AF VIRKSOMHEDER

Virksomheder, der fremstiller kødprodukter, skal autoriseres af myndighederne. Mindre

virksomheder, der kun distribuerer deres produkter på det lokale marked, kan dog registreres.

AFSNIT VII: LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

Bestemmelserne om rensning gælder ikke for pighuder, sækdyr og havsnegle.

Levende toskallede bløddyr, der høstes uden for produktionsområder, og som er til direkte

konsum, skal opfylde normerne i kapitel IV i dette afsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL I: SÆRLIGE HYGIEJNEBETINGELSER FOR PRODUKTION OG

HØSTNING AF LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

A. BETINGELSER FOR PRODUKTIONSOMRÅDER

1. Levende toskallede bløddyr må kun høstes i områder, hvis beliggenhed og grænser er fastsat

og klassificeret af myndighederne som følger:

Klasse A-områder:

områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr til

direkte konsum. Levende toskallede bløddyr fra disse områder skal opfylde kravene i

kapitel IV i dette afsnit.

Klasse B-områder:

områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, som

dog først må afsættes til konsum efter behandling i et renseanlæg eller efter

genudlægning.

Klasse C-områder:

områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, som

dog først må afsættes efter genudlægning i en lang periode (mindst to måneder).

Kriterierne for klassificering af klasse B- og C-områder fastsættes af Kommissionen

efter proceduren i artikel 6 på grundlag af en udtalelse fra den relevante

videnskabelige komité.

Bløddyr fra klasse B- og C-områder skal efter rensning eller genudlægning opfylde

alle kravene i kapitel IV i dette afsnit.

Levende toskallede bløddyr fra sådanne områder, der ikke er blevet renset eller

genudlagt, kan dog sendes til en forarbejdningsvirksomhed, hvor de skal underkastes

en behandling for at hindre udvikling af patogene mikroorganismer. Behandlingen skal

godkendes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 på grundlag af en udtalelse fra

den relevante videnskabelige komité.

2. Al produktion og høstning af toskallede bløddyr i områder, der af sundhedsmæssige

grunde anses for uegnet hertil, eller i områder, der ikke er klassificeret i en af kategorierne

i punkt 3, er forbudt. Producenterne skal forhøre sig hos myndighederne om, hvilke

områder der er egnet til produktion og høstning.

3. Bestemmelserne i punkt 1 finder for kammuslingers vedkommende kun anvendelse på

akvakulturprodukter, men hvis der foreligger data til klassificering af høstområderne, også

på kammuslinger, der ikke er høstet i produktionsområder. Hvis høstområderne ikke kan

klassificeres, gælder kravene i kapitel IV dog for kammuslinger, der ikke er høstet i

produktionsområder.

B. BETINGELSER FOR HØSTNING OG TRANSPORT AF LEVENDE

TOSKALLEDE

BLØDDYR

TIL

EKSPEDITIONSCENTER,

RENSEANLÆG,

GENUDLÆGNINGSOMRÅDE

ELLER

FORARBEJDNINGSVIRKSOMHED

Høstningen og den videre håndtering må ikke forårsage yderligere forurening af og for

stor skade på de levende toskallede bløddyrs skaller eller væv og må ikke medføre

ændringer, der i væsentlig grad vanskeliggør behandling ved rensning, forarbejdning

eller genudlægning. Der gælder bl.a. følgende:

de skal beskyttes, så de ikke bliver knust, får udvendige skader eller udsættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for rystelser

de må ikke udsættes for ekstrem varme eller kulde

de må ikke genneddykkes i vand, som kan medføre yderligere forurening.

2. Transportmidlerne skal have passende afløb og være udstyret, så der sikres de bedst mulige

betingelser for overlevelse og ydes effektiv beskyttelse mod forurening.

3. Myndighederne skal efter anmodning fra producenten udstede et registreringsdokument til

identifikation af hvert parti levende toskallede bløddyr under transport fra

produktionsområdet til et ekspeditionscenter, et renseanlæg, et genudlægningsområde eller

en forarbejdningsvirksomhed. For hvert parti skal producenten med letlæselig skrift, der

ikke kan slettes, udfylde de relevante rubrikker i registreringsdokumentet, som der

fastlægges et forlæg til efter proceduren i artikel 6. Dette dokument skal udfærdiges på

mindst et af bestemmelseslandets sprog.

Registreringsdokumenterne skal nummereres fortløbende. Myndighederne fører et register

over registreringsdokumenternes numre og over navnene på de personer, der høster

levende toskallede bløddyr, og som dokumenterne er blevet udstedt til.

Registreringsdokumentet for hvert parti levende toskallede bløddyr skal datostemples, når

partiet leveres til et ekspeditionscenter, et renseanlæg, et genudlægningsområde eller en

forarbejdningsvirksomhed. Det skal opbevares af de ansvarlige for driften af disse centre,

anlæg, områder eller virksomheder i mindst tolv måneder eller i en længere periode, hvis

myndighederne anmoder om det. Derudover er producenten også forpligtet til at opbevare

det i en tilsvarende periode.

Hvis

høstningen

foretages

ekspeditionscentrets,

renseanlæggets,

genudlægningsområdets

eller

forarbejdningsvirksomhedens

personale,

kan

registreringsdokumentet dog erstattes af en permanent transporttilladelse fra

myndighederne.

4. Hvis et produktions- eller genudlægningsområde lukkes midlertidigt, må myndighederne

ikke længere udstede registreringsdokumenter for det pågældende område og skal

omgående suspendere gyldigheden af alle registreringsdokumenter, som allerede er

udstedt.

C. BETINGELSER

BLØDDYR

FOR

GENUDLÆGNING

LEVENDE

TOSKALLEDE

Ved genudlægning af levende toskallede bløddyr skal følgende betingelser overholdes:

1. Områderne til genudlægning af levende toskallede bløddyr skal være godkendt af

myndighederne. Områderne skal være klart afgrænset ved hjælp af bøjer, pæle eller andre

fastgjorte anordninger; der skal være en minimumsafstand mellem genudlægningsområder

og mellem genudlægningsområder og produktionsområder, for at vandkvaliteten ikke skal

blive påvirket i uønsket retning.

2. Ved genudlægning skal der sikres optimale betingelser for rensning. Der skal især sørges

for følgende:

– Metoderne til håndtering af levende toskallede bløddyr, der skal genudlægges,

skal gøre det muligt for bløddyrene at genoptage fødefiltreringen efter

neddykning i naturlige vandområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Ved genudlægning af levende toskallede bløddyr må belægningstætheden ikke

være større, end at rensning kan finde sted.

– De levende toskallede bløddyr neddykkes i havvand i genudlægningsområdet i

en passende periode, der fastsættes på grundlag af vandtemperaturen. Denne

periode skal være længere end den tid, det tager at nedbringe mængden af

fækale bakterier til den i kapitel IV i dette afsnit tilladte mængde.

– Den minimumstemperatur, vandet skal have, for at en effektiv genudlægning

kan opnås, fastlægges i givet fald og bekendtgøres af myndighederne for hver

art levende toskallede bløddyr og hvert godkendt genudlægningsområde.

– For at undgå, at partierne blandes, holdes stederne inden for et

genudlægningsområde godt adskilt.

3. De, der står for genudlægningsområderne, skal løbende registrere, hvor de levende

toskallede bløddyr kommer fra, genudlægningsperioden, genudlægningsstedet og partiets

destination efter genudlægningen, og de registrerede oplysninger skal holdes til rådighed for

myndighederne.

4. Efter høstning fra et genudlægningsområde skal partierne under transporten fra

genudlægningsområdet til det autoriserede ekspeditionscenter, renseanlæg eller den

autoriserede forarbejdningsvirksomhed være ledsaget af et registreringsdokument, som der

fastlægges et forlæg til efter proceduren i artikel 6, undtagen i de tilfælde, hvor

genudlægningsområdet

ekspeditionscentret,

renseanlægget

forarbejdningsvirksomheden drives af samme personale. Dette dokument skal udfærdiges på

mindst et af bestemmelseslandets sprog.

KAPITEL II: EKSPEDITIONSCENTRE OG RENSEANLÆG

A. ANLÆG

1. Anlæggene må ikke være udsat for oversvømmelse ved normalt højvande eller afstrømning

fra omgivende områder.

2. Anvendes der havvand, skal der være et anlæg til forsyning med rent havvand.

B. SÆRLIGE BETINGELSER FOR RENSEANLÆG

Ud over betingelserne under A skal renseanlæg opfylde følgende betingelser:

– rensningstankenes og vandbeholdernes indvendige overflader skal være glatte, hårde og

vandtætte og være lette at skrubbe rene eller rengøre med vand under tryk

– rensningstankene skal være konstrueret, så alt vandet kan løbe ud

– rensningstankene skal have tilstrækkelig tilstrømning af rent havvand og tilstrækkelig

afløbskapacitet til den produktmængde, der skal renses

– hvis renseanlægget ikke forsynes direkte med rent vand, skal det have udstyr til rensning af

havvand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL III: HYGIEJNEBETINGELSER FOR EKSPEDITIONSCENTRE OG

RENSEANLÆG

A. HYGIEJNEBETINGELSER, DER SKAL OVERHOLDES I RENSEANLÆG

1. De levende toskallede bløddyr skal inden rensning vaskes rene for mudder og andre

belægninger med rent havvand eller drikkevand under tryk.

2. Rensningstankene skal have en tilstrækkelig tilstrømning af havvand pr. time og pr. ton

levende toskallede bløddyr, der behandles. Afstanden mellem vandindtag og udløb skal være

tilstrækkelig stor til, at der undgås forurening.

3. Renseanlægget skal sikre, at de levende toskallede bløddyr hurtigt genoptager

fødefiltreringen, renses for forurening, ikke bliver forurenet igen og kan holde sig i live på

tilfredsstillende betingelser efter rensning med henblik på indpakning, opbevaring og

transport inden afsætning.

4. Mængden af levende toskallede bløddyr, der skal renses, må ikke overstige renseanlæggets

kapacitet. De levende toskallede bløddyr skal renses kontinuerligt i en tilstrækkeligt lang

periode til, at de mikrobiologiske normer i kapitel IV i dette afsnit kan overholdes.

5. Indeholder en rensningstank flere arter af toskallede bløddyr, skal behandlingens varighed

baseres på den tid, der er nødvendig for den art, der kræver den længste rensningstid.

6. Beholderne, der benyttes til levende toskallede bløddyr i renseanlæg, skal være konstrueret

således, at de tillader gennemstrømning af havvand. Lagene af levende toskallede bløddyr

må ikke være tykkere, end at skallerne kan åbne sig under rensningen.

7. Efter rensningens afslutning skal de levende toskallede bløddyrs skaller vaskes grundigt ved

spuling med drikkevand eller rent havvand.

8. Der må hverken holdes krebsdyr, fisk eller andre marine arter i en rensningstank, hvor der

renses levende toskallede bløddyr.

9. Renseanlæg må kun acceptere partier af levende toskallede bløddyr, som er ledsaget af et

registreringsdokument, som der fastlægges et forlæg til efter proceduren i artikel 6.

10. Renseanlæg, der sender partier af levende toskallede bløddyr til ekspeditionscentre, skal

medsende et registreringsdokument, som der fastlægges et forlæg til efter proceduren i

artikel 6.

11. Hver emballage med rensede levende toskallede bløddyr, der sendes til et

ekspeditionscenter, skal forsynes med en etiket, der angiver, at de alle er blevet renset.

B. HYGIEJNEBETINGELSER,

EKSPEDITIONSCENTRE

DER

SKAL

OVERHOLDES

1. Håndteringen af bløddyrene, såsom emballering og sortering, må ikke medføre, at produktet

forurenes, eller påvirke bløddyrenes levedygtighed.

2. Ved vask og rengøring af levende toskallede bløddyr skal der bruges rent havvand eller

drikkevand under tryk. Vandet må ikke genanvendes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Ekspeditionscentrene må kun acceptere partier af levende toskallede bløddyr, der er ledsaget

af det registreringsdokument, der er nævnt i punkt I.B.4, og som kommer fra et godkendt

produktionsområde (klasse A), genudlægningsområde eller renseanlæg.

4. Bløddyr skal holdes væk fra steder, hvor der er husdyr.

5. Ekspeditionscentre om bord på skibe er underlagt betingelserne i punkt 1, 2 og 4.

Bløddyrene skal komme fra et godkendt produktionsområde (klasse A). Betingelserne i

kapitel II(A) finder med de fornødne ændringer anvendelse på denne form for

ekspeditionscentre, selv om Kommissionen kan fastsætte særlige betingelser efter

proceduren i artikel 6.

KAPITEL IV: SUNDHEDSNORMER FOR LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

Levende toskallede bløddyr, der afsættes til konsum, skal opfylde følgende krav:

1. De skal have organoleptiske egenskaber, der er tegn på friskhed og levedygtighed,

herunder rene skaller, reaktion, når man banker på dem, og bortset fra kammuslinger,

normal væskemængde mellem skallerne.

2. De skal opfylde mikrobiologiske kriterier eller være produceret efter mikrobiologiske

retningslinjer, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 6 i denne forordning.

3. De må ikke indeholde toksiske eller skadelige stoffer, der forekommer naturligt eller er

udledt i miljøet, i sådanne mængder, at den beregnede indtagelse med føden overtiger den

acceptable daglige indtagelse (ADI).

4. De øvre grænser for indholdet af radionukleider må ikke overskride de grænser, som EF har

fastsat for fødevarer.

5. Grænseværdier for marine biotoksiner:

Det samlede indhold af paralytisk skaldyrsgift (PSP) i bløddyrenes spiselige dele

(hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) må ikke overstige 80 mikrogram pr.

100 g bløddyrkød ved anvendelse af en metode, der er anerkendt af Kommissionen

efter proceduren i artikel 6.

Det samlede indhold af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) i bløddyrenes

spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) må ikke overstige 20

mikrogram domoinsyre pr. g ved anvendelse af HPLC-metoden.

Ved anvendelse af de sædvanlige biologiske analysemetoder må der ikke kunne

fremkaldes positiv reaktion på tilstedeværelsen af diarréfremkaldende skaldyrsgift

(DSP) i bløddyrenes spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf).

Efter proceduren i artikel 6 og efter udtalelse fra den videnskabelige komité fastsætter

Kommissionen følgende i samarbejde med det relevante EF-referencelaboratorium:

– grænseværdier og analysemetoder for andre marine biotoksiner, hvis der er behov for det

– metoder til undersøgelse for virus og virologiske normer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– prøveudtagningsplaner samt de metoder og analytiske tolerancer, der skal anvendes for at

kontrollere, om sundhedsnormerne overholdes. Indtil der er truffet afgørelse herom, skal

der anvendes videnskabeligt anerkendte metoder til kontrol af, om sundhedsnormerne

overholdes.

– andre sundhedsnormer eller andre former for kontrol, hvis der er videnskabeligt bevis for,

at dette er nødvendigt for at beskytte folkesundheden.

KAPITEL V: INDPAKNING AF LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

1. Østers skal pakkes med den konkave skal nedad.

2. Alle pakninger med levende toskallede bløddyr, herunder vakuumpakninger med havvand,

skal lukkes og forblive lukket, fra de forlader ekspeditionscentret, til de leveres til

forbrugeren eller detailhandleren. Pakningerne kan dog åbnes og bløddyrene ompakkes på

et autoriseret ekspeditionscenter eller renseanlæg.

KAPITEL VI: AUTORISATION AF VIRKSOMHEDER

Ekspeditionscentre og renseanlæg skal autoriseres af myndighederne.

KAPITEL VII: SUNDHEDSMÆRKNING OG MÆRKNING

1. Sundhedsmærkningen skal være vandbestandig.

2. Ud over de for sundhedsmærkning gældende krav skal der på etiketten være anført

følgende oplysninger:

– de toskallede bløddyrs art (trivialnavn og videnskabeligt navn)

– pakkedato, mindst med angivelse af dag og måned.

Uanset direktiv 79/112/EØF kan holdbarhedsdatoen erstattes af angivelsen: "dyrene skal

være levende på købstidspunktet".

3. Etiketten, der påsættes pakninger med levende toskallede bløddyr, som ikke er indpakket i

detailsalgspakninger, skal opbevares i mindst 60 dage af detailhandleren, efter at

pakningernes indhold er opsplittet.

KAPITEL VIII: OPBEVARING OG TRANSPORT AF LEVENDE TOSKALLEDE

BLØDDYR

1. I lagerrummene skal de levende toskallede bløddyr opbevares ved en temperatur, der ikke

skader deres sikkerhed og levedygtighed.

2. Levende toskallede bløddyr må ikke genneddykkes eller oversprøjtes med vand, efter at de

er indpakket og har forladt ekspeditionscentret, medmindre der er tale om bløddyr, som

ekspeditionscentret selv sælger en detail.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AFSNIT VIII: FISKERIVARER

KAPITEL I: BETINGELSER FOR FISKERFARTØJER

Fiskerivarer, der fanges i det naturlige miljø, skal fanges og eventuelt håndteres med henblik på

afblødning, hovedskæring, rensning og fjernelse af finner, køles, nedfryses eller forarbejdes

og/eller indpakkes/emballeres om bord på fartøjer i overensstemmelse med bestemmelserne i

dette kapitel.

I. BETINGELSER FOR FISKERFARTØJERS UDSTYR

A. BETINGELSER FOR ALLE FARTØJER

1. Fiskerfartøjer skal være udformet og konstrueret, så produkterne ikke forurenes med

lænsevand, spildevand, røg, brændstof, olie, smørefedt eller andre uacceptable stoffer.

2. De overflader, som fisken kommer i berøring med, skal være af korrosionsbestandigt

materiale, der er glat og let at rengøre. Overfladerne skal være beklædt med bestandigt

materiale, der ikke er giftigt.

3. Det udstyr og materiale, der anvendes i forbindelse med behandling af fisken skal være

korrosionsbestandigt og let at rengøre.

B. FABRIKSFARTØJER

1. Fabriksfartøjer skal mindst have følgende:

et modtagelsesområde, der er forbeholdt ombordtagning af fiskerivarer, og som er

indrettet således, at de successive landinger kan adskilles. Det skal være let at

rengøre og udformet på en sådan måde, at fiskerivarerne er beskyttet mod solen og

mod vejrliget samt mod alle kilder til forurening.

et hygiejnisk system til transport af fiskerivarerne fra modtagelsesområdet til

arbejdspladserne.

arbejdspladser, der er store nok til, at tilvirkningen og forarbejdningen af

fiskerivarerne kan foregå hygiejnisk, lette at rengøre og udformet på en sådan måde,

at al forurening af fiskerivarerne undgås.

steder af tilstrækkelige dimensioner til opbevaring af færdigvarerne, udformet på en

sådan måde, at de er lette at rengøre. Hvis der findes et anlæg til behandling af affald

om bord, skal der være et separat lastrum til opbevaring af dette affald.

et rum til opbevaring af emballage, der er adskilt fra rum til tilvirkning og

forarbejdning af fiskerivarer.

specialudstyr til at pumpe fiskerivarer og fiskeaffald, der er uegnet til konsum, enten

direkte ud i havet eller, hvis omstændighederne kræver det, ind i en vandtæt

beholder, der kun anvendes til dette formål; hvis der oplagres og behandles affald om

bord, skal der af hygiejnehensyn være særskilte rum til disse formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et anlæg til forsyning med drikkevand som defineret i direktiv 98/83/EF eller rent

havvand, flodvand eller søvand under tryk. Havvandsindtaget skal være placeret

således, at vandets kvalitet ikke kan påvirkes af udledningen i havet af spildevand,

affald og motorkølevand.

anordninger til vask og desinfektion af hænderne med haner, der ikke må kunne

betjenes med hånden, medmindre det kan godtgøres, at der findes en anden

procedure, der giver tilsvarende garanti for hygiejne, og hygiejniske midler til tørring

af hænderne.

2. Fabriksfartøjer, der fryser fiskerivarer, skal have:

et fryseanlæg med tilstrækkelig kapacitet til hurtigt at sænke temperaturen, så

fiskerivarernes centrumstemperatur bliver på -18°C eller derunder;

et køleanlæg med tilstrækkelig kapacitet til at fiskerivarerne kan opbevares i

lastrummene ved en temperatur på -18°C eller derunder. Lastrummene skal være

udstyret med en termograf, der er anbragt på et sted, hvor den let kan aflæses.

Temperaturføleren skal være placeret der, hvor temperaturen i lastrummet er højest.

Hel, frossen fisk i saltlage til konservesfremstilling kan opbevares ved en temperatur på

-9°C eller derunder.

C. FRYSEFARTØJER OG FARTØJER, DER ER BYGGET OG UDSTYRET TIL AT

OPBEVARE FISKERIVARER OM BORD I OVER 24 TIMER

1. Disse fartøjer skal være udstyret med lastrum, tanke eller beholdere til opbevaring af

kølede eller frosne fiskerivarer ved de temperaturer, der er fastsat i dette afsnit.

Lastrummene skal være adskilt fra maskinrummet og mandskabsrummene ved hjælp af

skotter, der er tilstrækkeligt tætte til at forhindre enhver form for forurening af de

opbevarede fiskerivarer. For fryse- og køleanlægget gælder de samme betingelser som for

fabriksfartøjer, jf. B.3.

2. Lastrummene skal være indrettet på en sådan måde, at smeltevand ikke forbliver i kontakt

med fiskerivarerne.

3. Beholdere, der anvendes til opbevaring af varerne, skal være udformet på en sådan måde, at

varerne opbevares under tilfredsstillende hygiejneforhold, og skal navnlig være rene og have

afløb for smeltevand.

4. I fartøjer, der er udstyret til nedkøling af fiskerivarer med iskølet havvand, skal tankene

være forsynet med installationer, som sikrer en ensartet temperatur i tankene; blandingen

af fiskerivarer og havvand skal nedkøles til 3°C højst 6 timer efter påfyldningen og til 0°C

efter højst 16 timer.

II. HYGIEJNE OM BORD PÅ FISKERFARTØJER

Følgende hygiejnebetingelser gælder for fiskerivarer om bord på fiskerfartøjer:

1. De dele af fiskerfartøjerne eller de beholdere, der er beregnet til opbevaring af fiskerivarer,

skal, når de bruges, være rene, og de må især ikke kunne tilsmudses med brændstof eller

lænsevand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Så snart fiskerivarerne er bragt om bord, skal de hurtigst muligt anbringes på et sted, hvor de

er beskyttet mod forurening og mod påvirkning fra solen eller andre varmekilder. Når fisken

vaskes, skal der enten anvendes ferskvand, som overholder parametrene i direktiv 98/83/EF,

eller også rent havvand eller rent flod- eller søvand.

3. Fiskerivarer skal håndteres og opbevares på en sådan måde, at de ikke beskadiges. Det er

tilladt at anvende spidse instrumenter til flytning af store fisk og fisk, som mennesker kan

komme til skade ved at håndtere, såfremt dette ikke medfører, at varernes køddele

beskadiges.

4. Fiskerivarer skal køles hurtigst muligt efter ombordtagningen undtagen dem, der opbevares

levende. Når køling ikke kan lade sig gøre, skal fiskerivarerne dog landes hurtigst muligt.

5. Når der anvendes is til nedkøling af fiskerivarer, skal den være fremstillet af drikkevand eller

rent havvand eller rent flod- eller søvand. Isen skal inden brugen opbevares under sådanne

forhold, at den ikke forurenes.

6. Hovedskæring og/eller rensning om bord skal foregå på hygiejnisk måde snarest muligt efter

fangst, og fiskerivarerne skal vaskes omgående og grundigt med drikkevand eller rent

havvand eller rent flod- eller søvand. Indvolde og dele, der kan udgøre en fare for

folkesundheden, fjernes snarest muligt og holdes adskilt fra konsumvarer. Lever, rogn og

mælke til konsum skal opbevares i is ved en temperatur lige over frysepunktet eller

nedfryses.

7. Når hel fisk, hvoraf der skal fremstilles konserves, nedfryses i saltlage, skal varen bringes ned

på en temperatur på -9°C. Saltlagen må ikke være en kilde til forurening af fisken.

8. Kogning af krebsdyr og bløddyr om bord skal finde sted på de i kapitel III, punkt VI, fastsatte

betingelser.

KAPITEL II: HYGIEJNEBETINGELSER UNDER OG EFTER LANDING

1. Udstyr til losning og landing skal være af et materiale, der er let at rengøre og desinficere, og

det skal altid være velholdt og rent.

2. Under losning og landing skal det undgås, at fiskerivarerne forurenes. Der skal især sørges

for følgende:

– at losning og landing foregår hurtigt

– at fiskerivarerne hurtigst muligt anbringes under beskyttede forhold ved den

krævede temperatur

– at der ikke godkendes udstyr og metoder, som forvolder unødig skade på

fiskerivarernes spiselige dele.

3. For auktionshaller og engrosmarkeder eller de dele af dem, hvor der frembydes fiskerivarer

til salg, gælder følgende:

Når de anvendes til udstilling eller opbevaring af fiskerivarer, må de ikke anvendes

til andre formål. Køretøjer, hvis udstødningsgas kan forringe fiskerivarernes kvalitet,

må ikke køre ind i hallerne. Personer, der har adgang til hallerne, må ikke medbringe

dyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendes der havvand, skal der være et anlæg til forsyning med rent havvand.

4. Efter landingen eller eventuelt efter første salg skal fiskerivarerne straks transporteres til

deres bestemmelsessted eller opbevares i kølerum, inden de frembydes til salg, eller efter

salget og indtil de transporteres til deres bestemmelsessted. Fiskerivarerne skal i så fald

opbevares ved en temperatur omkring frysepunktet.

KAPITEL III: SÆRLIGE BETINGELSER

I. B

ETINGELSER GÆLDENDE FOR FERSKE VARER

1. Nedkølede, uemballerede varer, der ikke skal distribueres, forsendes, tilvirkes, eller

forarbejdes straks efter ankomsten til en virksomhed, skal opbevares i is i et kølerum. Der

tilføres is, så ofte det er nødvendigt. Den anvendte is, med eller uden salt, skal fremstilles af

drikkevand eller rent hav-, flod- eller søvand og opbevares hygiejnisk i beholdere til

formålet. Indpakkede ferske varer skal køles med is eller ved mekanisk køling, som giver

tilsvarende temperaturforhold.

2. Hovedskæring og rensning skal foretages under hygiejniske forhold. Varerne skal vaskes

omhyggeligt med drikkevand eller rent hav-, flod- eller søvand straks derefter.

3. Arbejde såsom filetering og opskæring skal udføres på en sådan måde, at der undgås

forurening eller tilsmudsning af fileterne og skiverne, og på et andet sted end der, hvor

hovedskæring og rensning finder sted. Fileterne og skiverne må kun ligge på arbejdsbordet i

den tid, det tager at tilvirke dem, og skal beskyttes mod forurening ved hjælp af en egnet

indpakning. Fileter og skiver skal nedkøles hurtigst muligt efter tilvirkningen.

4. Beholdere til forsendelse eller opbevaring af ferske fiskerivarer skal have ordentligt afløb for

smeltevand.

II. B

ETINGELSER GÆLDENDE FOR FROSNE VARER

Virksomheder, der fryser fiskerivarer, skal have udstyr, der opfylder de samme fryse- og

opbevaringskrav, som gælder for fabriksfartøjer, der fryser fiskerivarer.

III. B

ETINGELSER GÆLDENDE FOR MASKINUDBENET FISKEKØD

1. Maskinudbeningen af renset fisk skal finde sted hurtigst muligt efter fileteringen ved

anvendelse af råvarer, der er fri for indvolde. Hvis der anvendes hel fisk, skal den renses og

vaskes forinden.

2. Efter fremstillingen skal det maskinudbenede kød fryses hurtigst muligt eller iblandes en

vare, der skal fryses eller underkastes en stabiliserende behandling.

IV. B

ETINGELSER VEDRØRENDE ENDOPARASITTER

DER ER SUNDHEDSFARLIGE FOR

MENNESKER

1. Følgende fiskerivarer skal fryses, så der opnås en temperatur på -20°C eller derunder i alle

dele af varen i mindst 24 timer. Denne behandling skal anvendes på den rå vare eller

færdigvaren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fisk, der skal spises rå eller næsten rå, fx matjessild.

Følgende arter, hvis de skal underkastes koldrøgning, hvorunder fiskens indre

temperatur er på under 60°C:

– sild

– makrel

– brisling

– (vilde) laks fra Atlanterhavet eller Stillehavet

Marinerede og/eller saltede sild, når behandlingen ikke er tilstrækkelig til at

ødelægge nematodelarverne.

2. Hvis der foreligger epidemiologiske data, der viser, at oprindelsesfiskepladserne ikke

frembyder sundhedsfare med hensyn til forekomst af parasitter, kan medlemsstaterne

dispensere fra ovennævnte behandlingskrav. Medlemsstater, der giver denne dispensation,

skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

3. Ovennævnte fiskerivarer skal, når de afsættes, være ledsaget af en attestation fra

producenten, der angiver, hvilken type behandling de har været underkastet.

4. Fisk og fiskeprodukter skal, inden de afsættes, undersøges visuelt for synlige

endoparasitter. Fisk eller dele af fisk, der er tydeligt forurenede med parasitter, skal fjernes

og må ikke anvendes til konsum.

V. K

OGTE KREBSDYR OG BLØDDYR

Der gælder følgende betingelser for kogning af krebsdyr og bløddyr:

a) Al kogning skal efterfølges af hurtig nedkøling. Til det formål skal der anvendes

drikkevand som defineret i direktiv 98/83/EF eller rent hav-, flod- eller søvand. Hvis der

ikke anvendes andre konserveringsmetoder, skal nedkølingen fortsættes til en temperatur

omkring frysepunktet.

b) Pilning og udtagning af kødet af skallerne skal foregå hygiejnisk, så det undgås, at varerne

forurenes. Foregår det manuelt, skal personalet være særlig omhyggeligt med at vaske

hænder, og alle arbejdsflader skal rengøres omhyggeligt. Hvis der anvendes maskiner, skal

disse rengøres hyppigt og desinficeres efter en plan, der er opstillet efter HACCP-

procedurerne.

c) Efter pilningen eller udtagningen af kødet af skallerne skal de kogte varer straks fryses eller

opbevares nedkølet ved så lav en temperatur, at vækst af patogener forhindres, og oplagres i

egnede lokaler, hvor de krævede temperaturer kan holdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL IV: SUNDHEDSNORMER FOR FISKERIVARER

1. Fiskerivarers organoleptiske egenskaber

Fiskerivarer skal underkastes organoleptiske undersøgelser for at sikre, at de er af god

hygiejnekvalitet. Om nødvendigt fastsætter Kommissionen kriterier for friskhed efter

proceduren i artikel 6 efter at have indhentet udtalelse fra den videnskabelige komité.

2. Histamin

Histaminindholdet i visse fiskerivarer skal ligge inden for følgende grænseværdier i ni prøver,

der udtages fra et parti:

– gennemsnitsværdien skal altid være under 100 ppm

– to prøver må have en værdi på over 100 ppm, men ikke over 200 ppm

– ingen prøve må have en værdi på over 200 ppm.

Disse grænseværdier gælder kun for fiskearter af følgende familier: Scombridae, Clupeidae,

Engraulidae, Coryfenidae, Pomatomidae og Scombraesosidae. Ansjoser, der har gennemgået

en behandling med enzymmodning i saltlage, kan dog have et højere histaminindhold, men

det må ikke overstige det dobbelte af ovennævnte værdier. Undersøgelserne skal foretages

efter pålidelige, videnskabeligt anerkendte metoder, såsom højtryksvæskechromatografi

(HPLC).

3. Total Volatile Nitrogen (TVB-N)

Uforarbejdede fiskerivarer betragtes som uegnede til konsum, hvis det, efter at der ved en

organoleptisk bedømmelse er rejst tvivl om deres friskhed, ved kemiske analyser afsløres, at

grænseværdierne for TVB-N, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 6, er overskredet.

4. Toksiner, der er sundhedsfarlige for mennesker

Det er forbudt at afsætte følgende fiskerivarer:

– giftige fisk af følgende familier: Tetraodontidae, Molidae, Diodontidae, Canthigasteridae

– fiskerivarer, der indeholder biotoksiner, såsom ciguatoksin eller muskellammende toksiner.

KAPITEL V: INDPAKNING OG EMBALLERING AF FISKERIVARER

Beholdere til opbevaring af ferske fiskerivarer i is skal være vandtætte og have ordentligt

afløb for smeltevand.

Frosne blokke, der er tilberedt om bord på fiskerfartøjer, skal indpakkes før landing.

KAPITEL VI: OPLAGRING AF FISKERIVARER

1. Ferske eller optøede fiskerivarer og kogte og kølede varer af krebsdyr og bløddyr skal

opbevares ved en temperatur lige over frysepunktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Frosne fiskerivarer skal oplagres ved en temperatur på -18°C eller derunder i alle dele af

varen. Hel, frossen fisk i saltlage til konservesfremstilling kan dog opbevares ved en

temperatur på -9°C eller derunder.

KAPITEL VII: TRANSPORT AF FISKERIVARER

1. Fiskerivarer skal under transport opbevares ved den krævede temperatur. Der gælder især

følgende:

Ferske eller optøede fiskerivarer og kogte og kølede varer af krebsdyr og bløddyr

skal opbevares ved en temperatur lige over frysepunktet.

Frosne fiskerivarer, med undtagelse af frossen fisk i saltlage til

konservesfremstilling, skal under transport opbevares ved en permanent temperatur

på -18°C eller derunder i alle dele af varen, eventuelt med kortvarige stigninger på

højst 3°C.

2. Når frosne fiskerivarer transporteres fra et frysehus til en autoriseret virksomhed for at blive

optøet straks efter ankomsten med henblik på tilvirkning og/eller forarbejdning, og det drejer

sig om en kort strækning, kan myndighederne dispensere fra betingelserne i punkt 1, litra b).

3. Hvis der anvendes is til køling af varerne, skal der være afløb, så det undgås, at smeltevandet

forbliver i kontakt med varerne.

4. Fiskerivarer, der skal afsættes levende, skal transporteres på en sådan måde, at varernes

hygiejne ikke forringes.

KAPITEL VIII: AUTORISATION OG REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER

Fabriksfartøjer, frysefartøjer og virksomheder på land skal autoriseres af myndighederne.

Virksomheder på land, der kun afsætter deres produkter på det lokale marked, kan dog

registreres.

Engrosmarkeder, hvor fiskerivarerne ikke tilvirkes, men kun frembydes til salg, og

auktionshaller skal registreres.

AFSNIT IX: MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

KAPITEL I: PRIMÆRPRODUKTION AF RÅ MÆLK

SUNDHEDSBETINGELSER FOR MÆLKEPRODUKTION

1. Rå mælk skal komme fra:

køer eller bøfler:

der tilhører en besætning, som i henhold til punkt I og II i bilag A til direktiv

64/432/EØF er officielt fri for tuberkulose og fri for eller officielt fri for

brucellose

der ikke udviser symptomer på infektiøse sygdomme, som kan overføres til

mennesker gennem mælk

ii)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iii)

iv)

vi)

der har en god almensundhedstilstand og ikke udviser synlige sygdomstegn

der ikke lider af sygdomme i kønsorganerne med flåd, enteritis med diarré,

ledsaget af feber eller en synlig yverbetændelse

der ikke har sår på yveret, som kan skade mælken

der ikke er blevet behandlet med stoffer, som er eller kan være sundhedsfarlige

for mennesker, og som kan overføres til mælken, medmindre der ved

malkningen er overholdt en officiel tilbageholdelsesperiode, som er fastsat i EF-

bestemmelserne eller i mangel heraf i de nationale bestemmelser

får eller geder:

ii)

der tilhører en bedrift, som er officielt fri for eller fri for brucellose (Brucella

melitensis),

jf. artikel 2, stk. 4 og 5, i direktiv 91/68/EØF

der opfylder kravene i litra a), bortset fra litra a), nr. i)

hundyr af andre arter:

der, når det gælder arter, der er modtagelige for brucellose eller tuberkulose,

tilhører besætninger, som regelmæssigt kontrolleres for disse sygdomme efter en

kontrolplan, der er godkendt af myndighederne

der opfylder kravene i litra a), bortset fra litra a), nr. i).

ii)

2. Rå mælk

fra dyr, som ikke har reageret positivt på en tuberkulin- eller brucelloseprøve eller

har nogen symptomer på disse sygdomme, men som tilhører en besætning, der ikke

opfylder kravene i punkt 1, litra a), nr. i), må først anvendes, når den er

varmebehandlet, så den giver en negativ fosfataseprøve, under myndighedernes

tilsyn.

fra dyr, som ikke har reageret positivt på en brucelloseprøve eller har nogen

symptomer på denne sygdom, men som tilhører en besætning, der ikke opfylder

kravene i punkt 1, litra b), nr. i):

ii)

må kun bruges til fremstilling af ost med en modningsperiode på mindst to

måneder

må først bruges efter at være blevet varmebehandlet på stedet, så den giver en

negativ fosfataseprøve under myndighedernes tilsyn.

fra dyr, som ikke har reageret positivt på en tuberkulin- eller brucelloseprøve eller

har nogen symptomer på disse sygdomme, men som tilhører en besætning, hvor der

er konstateret tuberkulose eller brucellose efter den kontrol, som omhandles i punkt

1, litra c), nr. i), skal behandles under myndighedernes tilsyn, så den er sikker.

fra dyr, som enkeltvis har reageret positivt på en profylaktisk prøve for tuberkulose

eller brucellose som omhandlet i direktiv 64/432/EØF og direktiv 91/68/EØF, må

ikke bruges til konsum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvis der holdes geder sammen med køer, skal de undersøges og testes for tuberkulose.

4. Dyr, som er smittet med eller mistænkes for at være smittet med en af de sygdomme, der er

nævnt i punkt 1, skal isoleres effektivt for at undgå, at de får uønsket indflydelse på andre

dyrs mælk.

II.

HYGIEJNE PÅ MÆLKEPRODUCERENDE BEDRIFTER

Hygiejne på mælkeproducerende bedrifter

1. Mobile malkeanlæg og lokaler, hvor der opbevares, håndteres eller køles mælk, skal være

placeret og indrettet på en sådan måde, at risikoen for forurening af mælken begrænses.

2. Hvis det er relevant, skal de lokaler, hvor mælken opbevares, være forsynet med et passende

køleanlæg, være beskyttet mod skadedyr og have en passende adskillelse fra de rum, hvor

dyrene er opstaldet.

Hygiejne under malkning, indsamling af rå mælk og transport heraf

1. Malkningen skal foregå på hygiejnisk måde:

– Inden malkningen påbegyndes, skal patter, yver og om nødvendigt de tilgrænsende dele

være rene.

– Mælken kontrolleres; mælk med forandringer skal tilbageholdes.

– Mælk fra dyr med kliniske tegn på yversygdom skal tilbageholdes.

– Dyr, der er blevet behandlet, så der kan overføres medicinrester til mælken, skal kunne

identificeres og deres mælk tilbageholdes.

– Bestanddelene i pattedypnings- eller pattespraymidler må ikke kunne overføre rester til

mælken.

2. Umiddelbart efter malkningen skal mælken anbringes på et rent sted, som er indrettet

sådan, at mælken er beskyttet mod skadelige påvirkninger. Hvis mælken ikke forarbejdes

eller afhentes senest to timer efter malkningen, skal den nedkøles til en temperatur på højst

8°C, hvis den afhentes dagligt, eller til højst 6°C, hvis der ikke finder daglig afhentning

sted.

3. Under transporten til mejeriet må kølekæden ikke afbrydes, og ved ankomsten til mejeriet

må mælkens temperatur ikke overstige +10°C, medmindre den er blevet afhentet senest to

timer efter malkningen.

4. Medlemsstaterne kan af teknologiske årsager i forbindelse med fremstilling af bestemte

mejeriprodukter dispensere fra de temperaturkrav, der er fastsat i punkt 2 og 3, hvis

færdigvaren opfylder normerne i denne forordning.

Hygiejnebestemmelser for lokaler, udstyr og værktøj

1. Udstyr og instrumenter eller deres overflade, som kommer i kontakt med mælken

(redskaber, beholdere, tanke mv. til malkning, indsamling eller transport af mælken), skal

være lette at rengøre og desinficere og skal holdes i god stand. Dette kræver anvendelse af

glatte, afvaskelige og ikke-toksiske materialer.

2. Efter brugen skal redskaber, der anvendes til malkning, mekaniske malkeanlæg og

beholdere, som har været i kontakt med mælken, rengøres og desinficeres. Efter hver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transport eller række af transporter, hvis der kun forløber meget kort tid mellem tømningen

og den næste påfyldning, men under alle omstændigheder mindst én gang om dagen, skal

beholdere og tanke, der er blevet anvendt til transport af rå mælk til et mejeri, rengøres og

desinficeres, inden de anvendes på ny.

Hygiejnebestemmelser for personalet

1. Personer, der malker og/eller håndterer rå mælk, skal være iført rent arbejdstøj.

2. Personer, der malker, skal vaske hænder, umiddelbart inden malkningen påbegyndes, og

holde dem så rene som muligt under hele malkningen. I nærheden af malkestedet skal der

derfor være de nødvendige faciliteter, således at personer, der malker og håndterer rå

mælk, kan vaske hænder og arme.

III.

NORMER FOR RÅ MÆLK

Indtil der er fastsat normer i mere specifikke retsforskrifter for mælks og mejeriprodukters

kvalitet, gælder følgende normer, og et repræsentativt antal stikprøver undersøges for, om

normerne er overholdt:

Kimtal og celletal

Rå komælk skal opfylde følgende normer:

Kimtal ved 30°C (pr. ml)

Celletal (pr. ml)

( )

= 100 000

(

)

= 400 000

(

)

Glidende geometrisk gennemsnit i en periode på to måneder med mindst

én prøve pr. måned.

(

)

Glidende geometrisk gennemsnit i en periode på tre måneder med mindst

én prøve pr. måned. Hvis produktionsniveauet varierer meget efter

årstiden, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 6 give en

medlemsstat tilladelse til at anvende en anden metode til beregning af

resultaterne for en periode med lav laktation.

Der kan anvendes andre videnskabeligt afprøvede metoder.

Medlemsstaterne kan for fremstillingen af oste med en modning på mindst 60 dage give

individuelle eller generelle dispensationer.

Hvis normerne for rå mælk overskrides, skal der træffes foranstaltninger til at afhjælpe

manglerne. Overskrides normerne gentagne gange, eller er der tale om en kraftig

overskridelse, skal myndighederne underrettes og sørge for, at der træffes de fornødne

foranstaltninger.

IV.

MIKROBIOLOGISKE KRITERIER FOR RÅ MÆLK

Medlemsstaterne sørger for, at rå mælk til direkte konsum eller til fremstilling af produkter,

hvis fremstillingsproces ikke omfatter nogen form for behandling, der kan eliminere patogene

mikroorganismer, testes for, om de er mikrobiologisk sikre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL II: MEJERIPRODUKTER

BETINGELSER FOR VIRKSOMHEDER

Om nødvendigt kan myndighederne fastsætte særlige betingelser, især for at tage hensyn til

traditionelle produktionsmetoder.

II.

BESTEMMELSER FOR VARMEBEHANDLET KONSUMMÆLK

1. Straks ved modtagelsen på mejeriet skal mælken nedkøles til og/eller opbevares ved en

temperatur på højst +6°C, indtil den varmebehandles, medmindre den behandles senest fire

timer efter ankomsten.

2. Indtil der fastsættes normer i mere specifikke retsforskrifter for mælks og mejeriprodukters

kvalitet, gælder følgende normer:

Pasteuriseret mælk skal:

– fremstilles ved, at mælken opvarmes til en høj temperatur i kort tid (mindst 71,7°C i

femten sekunder), eller ved en pasteuriseringsproces, hvor der anvendes andre tid- og

temperaturkombinationer for at opnå en tilsvarende virkning.

– give en negativ fosfataseprøve.

– straks efter pasteuriseringen afkøles så hurtigt som muligt til en temperatur på højst 6°C

– fremstilles af rå mælk, der inden varmebehandlingen har et kimtal ved 30°C på under

300 000 pr. ml, når der er tale om komælk; eller fremstilles af termiseret mælk som

nævnt under III, punkt 2, litra a), der inden varmebehandlingen har et kimtal ved 30°C

på under 100 000 pr. ml, når der er tale om komælk.

UHT-mælk skal:

– fremstilles af rå mælk ved en kontinuerlig varmestrøm, der medfører anvendelse af en

høj temperatur i en kort periode (mindst 135°C i mindst et sekund eller ved en proces,

hvor der anvendes andre tid- og temperaturkombinationer for at opnå en tilsvarende

virkning), for at ødelægge alle tilbageblevne fordærvende mikroorganismer og deres

sporer, kombineret med aseptisk indpakning i beholdere, der er uigennemsigtige eller

bliver det i kraft af emballagen, og er af en sådan art, at der opstår færrest mulige

kemiske, fysiske og organoleptiske ændringer.

– kunne holde sig, så der ikke kan registreres nogen forringelse efter femten dages

opbevaring i en uåbnet beholder ved en temperatur på 30°C; om nødvendigt kan det

samme fastsættes for syv dages opbevaring i en uåbnet beholder ved en temperatur på

55°C.

– fremstilles af rå mælk, der inden varmebehandlingen har et kimtal ved 30°C på under

300 000 pr. ml, når der er tale om komælk, eller af termiseret eller pasteuriseret mælk,

der inden varmebehandlingen har et kimtal ved 30°C på under 100 000 pr. ml, når der er

tale om komælk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis UHT-behandlingen af mælken foretages således, at mælken kommer i direkte

berøring med vanddamp, skal dampen være fremstillet af drikkevand og må ikke udskille

fremmede stoffer i mælken eller have skadelig indvirkning på den.

Steriliseret mælk skal:

– opvarmes og steriliseres i hermetisk lukkede beholdere, hvis lukkeanordning skal være

ubrudt

– kunne holde sig, så der ikke kan registreres nogen forringelse efter femten dages

opbevaring i en uåbnet beholder ved en temperatur på 30°C; om nødvendigt kan det

samme fastsættes for syv dages opbevaring i en uåbnet beholder ved en temperatur på

55°C

– fremstilles af rå mælk, der inden varmebehandlingen har et kimtal ved 30°C på under

300 000 pr. ml, når der er tale om komælk, eller af termiseret eller pasteuriseret mælk,

der inden varmebehandlingen har et kimtal ved 30°C på under 100 000 pr. ml, når der er

tale om komælk.

III.

BESTEMMELSER FOR ANDRE MEJERIPRODUKTER

1. Straks ved modtagelsen på mejeriet skal mælken nedkøles til og/eller opbevares ved en

temperatur på højst +6°C, indtil den forarbejdes. Med henblik på fremstilling af

mejeriprodukter af rå mælk skal mejeriets leder eller bestyrer sørge for, at den rå mælk

opbevares ved en temperatur på under +6°C, indtil den forarbejdes, eller forarbejdes

umiddelbart efter, at malkningen er afsluttet. Af teknologiske årsager i forbindelse med

fremstilling af bestemte mejeriprodukter kan myndighederne dog give tilladelse til, at

ovennævnte temperatur overskrides.

2. Indtil der fastsættes normer i mere specifikke retsforskrifter for mælks og mejeriprodukters

kvalitet, skal varmebehandlet mælk, der skal bruges til fremstilling af mejeriprodukter,

opfylde følgende betingelser:

Termiseret mælk skal:

– fremstilles af rå mælk, der inden varmebehandlingen har et kimtal ved 30°C på

under 300 000 pr. ml, når der er tale om komælk.

– fremstilles af rå mælk, der er blevet opvarmet i mindst 15 sekunder til en

temperatur på mellem 57°C og 68°C, så mælken efter behandlingen giver en

positiv fosfataseprøve.

– hvis den anvendes til fremstilling af pasteuriseret mælk, UHT-mælk eller

steriliseret mælk, som skal bruges til fremstilling af mejeriprodukter, inden

behandlingen opfylde følgende norm: et kimtal ved 30°C på under 100 000 pr. ml.

Pasteuriseret mælk skal:

– fremstilles, ved at mælken opvarmes til en høj temperatur i kort tid (mindst

71,7°C i femten sekunder), eller ved en pasteuriseringsproces, hvor der anvendes

andre tid- og temperaturkombinationer for at opnå en tilsvarende virkning.

– give en negativ fosfataseprøve.

UHT-mælk skal fremstilles af rå mælk ved en kontinuerlig varmestrøm, der medfører

anvendelse af en høj temperatur i en kort periode (mindst 135°C i mindst et sekund

eller ved en proces, hvor der anvendes andre tid- og temperaturkombinationer for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opnå en tilsvarende virkning), for at ødelægge alle mikroorganismer og deres sporer,

kombineret med aseptisk indpakning i beholdere, der er uigennemsigtige eller bliver

det i kraft af emballagen, og er af en sådan art, at der opstår færrest mulige kemiske,

fysiske og organoleptiske ændringer.

KAPITEL III: INDPAKNING OG EMBALLERING

Lukningen skal foretages umiddelbart efter påfyldningen på den virksomhed, hvor den sidste

varmebehandling af konsummælken og/eller de flydende mejeriprodukter finder sted, ved

hjælp af lukkeanordninger, der beskytter mælken mod udefra kommende skadelige

påvirkninger af dens egenskaber. Lukkeanordningerne skal være udformet således, at det er

tydeligt at se og let kan kontrolleres, om de har været åbnet.

KAPITEL IV: MÆRKNING

Uden at dette tilsidesætter bestemmelserne i direktiv 79/112/EØF, skal følgende oplysninger

fremgå tydeligt af mærkningen med henblik på kontrol:

1. Angivelsen “rå mælk” på rå mælk til direkte konsum.

2. Når det drejer sig om varmebehandlet mælk og varmebehandlede flydende mejeriprodukter:

– arten af den varmebehandling, som mælken har undergået, fx termiseret, pasteuriseret,

UHT-behandlet eller steriliseret

– en angivelse, også i kodeform, som gør det muligt at se datoen for den sidste

varmebehandling

– for så vidt angår pasteuriseret mælk, den temperatur, produktet skal opbevares ved.

3. For så vidt angår mejeriprodukter:

– angivelsen "af rå mælk" eller "af termiseret mælk" på mejeriprodukter, der er fremstillet

af mælk, som ikke er varmebehandlet, eller af termiseret mælk, og i hvis

fremstillingsproces der ikke indgår varmebehandling

– på mejeriprodukter, der er varmebehandlet ved fremstillingsprocessens afslutning, arten

af denne behandling

– på pasteuriserede flydende mejeriprodukter, den temperatur, produktet skal opbevares

ved.

KAPITEL V: SUNDHEDSMÆRKNING

Uanset bestemmelserne om sundhedsmærkning i indledningen til dette bilag kan

autorisationsnummeret på sundhedsmærket afløses af en henvisning til, hvor virksomhedens

autorisationsnummer står.

KAPITEL VI: AUTORISATION OG REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER

Mejerier skal autoriseres af myndighederne i henhold til indledningen til dette bilag.

Mejerier, der leverer til det lokale marked, kan registreres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AFSNIT X: ÆG OG ÆGPRODUKTER

KAPITEL I: ÆG

1. Æg skal fra producentens virksomhed, og indtil de sælges til forbrugeren, holdes rene, tørre

og fri for fremmed lugt og beskyttes effektivt mod stød og direkte sollys. De skal opbevares

og transporteres ved den temperatur, der er bedst egnet til at sikre optimal bevarelse af deres

hygiejneegenskaber.

2. Æggene skal leveres til forbrugeren senest 21 dage efter lægningen.

3. Med hensyn til salmonella gælder følgende regler for æg til Sverige og Finland:

Ægsendingerne skal komme fra flokke, som har været underkastet en mikrobiologisk

stikprøveundersøgelse, som er fastsat efter proceduren i artikel 6.

Den undersøgelse, der er nævnt i litra a), kræves ikke for ægsendinger, der skal bruges

til fremstilling af ægprodukter på en ægproduktvirksomhed.

De garantier, der er nævnt i litra a), kræves ikke for æg med oprindelse i en

virksomhed, der er omfattet af et operationelt program, der efter proceduren i artikel 6

er anerkendt af Kommissionen som svarende til det, der er godkendt for Sverige og

Finland. Medlemsstaternes operationelle programmer kan ændres og ajourføres af

Kommissionen efter samme procedure.

KAPITEL II: ÆGPRODUKTER

BETINGELSER FOR VIRKSOMHEDER

Virksomheder, der fremstiller ægprodukter, skal mindst have følgende:

1. egnede lokaler med udstyr til

vask og desinfektion af snavsede æg, hvis det er nødvendigt

udslåning af æg og opsamling af ægindholdet og fjernelse af skaller og hinder

2. et separat lokale til andre processer end de i punkt 1 nævnte.

Hvis ægprodukterne pasteuriseres, kan pasteuriseringen finde sted i det lokale, der er nævnt i

punkt 1, litra b), hvis virksomheden har et lukket pasteuriseringssystem. Der skal træffes alle

foranstaltninger til at undgå, at ægprodukterne forurenes efter pasteuriseringen.

II.

RÅVARER TIL FREMSTILLING AF ÆGPRODUKTER

Kun ikke-rugede æg, der er egnet til konsum, må anvendes til fremstilling af ægprodukter.

Skallerne skal være fuldt udviklede og uden fejl. Knækæg kan dog anvendes til fremstilling af

ægprodukter, hvis de leveres direkte fra pakkeriet eller produktionsbedriften til en autoriseret

virksomhed, hvor de skal udslås snarest muligt.

Flydende æg fremstillet på en virksomhed, der er autoriseret til det formål, kan anvendes som

råvare. Flydende æg skal fremstilles på følgende betingelser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Betingelserne i afsnit III, punkt 1-4, skal overholdes.

2. Ægprodukterne skal straks efter fremstillingen enten dybfryses eller nedkøles til en

temperatur på højst 4°C. I sidstnævnte tilfælde skal de behandles på bestemmelsesstedet

senest 48 timer efter, at de æg, som de er fremstillet af, er udslået, undtagen når der er tale

om bestanddele, som skal afsukres.

3. Varernes art skal angives som følger: "Ikke-pasteuriseret ægprodukt - behandles på

bestemmelsesstedet - dato og tidspunkt for udslåningen".

III.

SÆRLIGE HYGIEJNEBESTEMMELSER

ÆGPRODUKTER

FOR

FREMSTILLING

Hele processen skal foregå således, at der undgås forurening i forbindelse med produktion,

håndtering og opbevaring af ægprodukterne, og især skal følgende bestemmelser overholdes:

1. Snavsede æg skal vaskes, før de udslås.

2. Æggene skal udslås i et lokale beregnet til det formål. Knækæg skal øjeblikkelig

forarbejdes.

3. Alle andre æg end hønseæg, kalkunæg og perlehønseæg skal håndteres og forarbejdes

særskilt. Alt udstyr skal rengøres og desinficeres, når forarbejdningen af hønse-, kalkun- og

perlehønseæg genoptages.

4. Ægindholdet må ikke udvindes ved centrifugering eller knusning af æg eller ved

centrifugering af tomme skaller for at udvinde æggehvideresterne til konsum.

5. Efter udslåning skal alle ægprodukternes bestanddele behandles snarest muligt for at

eliminere mikrobiologiske risici eller reducere dem til et acceptabelt niveau. Et parti, som

er blevet behandlet utilstrækkeligt, kan omgående underkastes en ny behandling på samme

virksomhed, forudsat at denne nye behandling gør det egnet til konsum. Hvis det

konstateres, at et parti er uegnet til konsum, skal det denatureres.

Det er ikke påkrævet at behandle æggehvide til fremstilling af tørret eller krystalliseret

albumin, som senere skal pasteuriseres.

6. Hvis ægindholdet ikke behandles straks efter udslåningen, skal det opbevares enten i

frossen stand eller ved en temperatur på højst 4°C. Opbevaringsperioden ved 4°C må ikke

overstige 48 timer, medmindre der er tale om produkter, der er stabiliseret (fx med salt

eller sukker), eller ægprodukter, som skal afsukres.

7. Produkter, som ikke er stabiliseret, så de er holdbare ved rumtemperatur, skal nedkøles til en

temperatur på højst 4°C. Produkter til indfrysning skal indfryses straks efter behandlingen.

IV.

ANALYTISKE SPECIFIKATIONER

1. Koncentrationen af 3-hydroxysmørsyre må ikke overstige 10 mg/kg i det ikke-

modificerede ægprodukts tørstof.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indholdet af mælkesyre må højst være 1 000 mg/kg i ægproduktets tørstof (kun for det

ubehandlede produkts vedkommende).

For fermenterede produkter bør denne værdi dog være den konstaterede værdi inden

fermentering.

3. Mængden af æggeskalsrester, hinder og andre eventuelle rester i ægproduktet må højst

være 100 mg/kg ægprodukt.

V. MÆRKNING AF ÆGPRODUKTER

Alle ægproduktsendinger, der forlader en virksomhed, skal ud over at opfylde de almindelige

sundhedsmærkningsbestemmelser være forsynet med en etiket med oplysning om

ægprodukternes opbevaringstemperatur og holdbarhed.

VI.

AUTORISATION OG REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER

Ægsamleres og ægpakkeriers lokaler skal registreres. Virksomheder, der fremstiller

ægprodukter, skal autoriseres og tildeles et autorisationsnummer i henhold til indledningen til

dette bilag.

AFSNIT XI: FRØLÅR

1. Frøer må kun aflives ved hjælp af humane slagtemetoder på en dertil autoriseret

virksomhed. Selvdøde frøer må ikke tilberedes til konsum.

2. Der skal være et specielt lokale til opbevaring og vask af levende frøer og til slagtning og

afblødning af dem. Dette lokale skal være fysisk adskilt fra tilberedningslokalet.

3. Umiddelbart efter tilberedningen skal frølårene vaskes grundigt under rindende drikkevand

som defineret i direktiv 98/83/EF og straks nedkøles til lige over frysepunktet eller nedfryses

til mindst -18°C eller forarbejdes.

4. Frølårene må i de spiselige dele ikke indeholde forurenende stoffer, såsom tungmetaller eller

halogenerede organiske forbindelser i et sådant omfang, at den beregnede indtagelse med

føden overstiger den acceptable daglige eller ugentlige indtagelse.

AFSNIT XII: SNEGLE

1. Snegle må kun aflives ved hjælp af humane metoder på en dertil autoriseret virksomhed.

Selvdøde snegle må ikke tilberedes til konsum.

2. Lever-bugspytkirtlen skal fjernes og må ikke anvendes til konsum.

3. Sneglene må i de spiselige dele ikke indeholde forurenende stoffer, såsom tungmetaller eller

halogenerede organiske forbindelser i et sådant omfang, at den beregnede indtagelse med

føden overstiger den acceptable daglige eller ugentlige indtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AFSNIT XIII: AFSMELTET ANIMALSK FEDT OG GREVER

A. Normer gældende for virksomheder, der indsamler eller forarbejder råvarer

1. Centraler,

der

indsamler

råvarer

transporterer

dem

videre

til

forarbejdningsvirksomheder, skal have et kølerum til opbevaring af råvarer ved en

temperatur på 7°C eller derunder, medmindre råvarerne indsamles og afsmeltes senest 12

timer efter, at de er udvundet.

2. Forarbejdningsvirksomheder skal autoriseres og mindst have følgende:

a) et kølerum, medmindre råvarerne indsamles og afsmeltes senest 12 timer efter, at de er

udvundet.

b) et ekspeditionslokale, medmindre virksomheden kun leverer afsmeltet animalsk fedt i

tankvogne.

c) om nødvendigt egnet udstyr til tilberedning af produkter bestående af afsmeltet animalsk

fedt blandet med andre fødevarer og/eller smagskorrigerende stoffer.

B. Hygiejnebestemmelser for afsmeltet animalsk fedt, grever og biprodukter

1. Råvarerne skal stamme fra dyr, der efter undersøgelsen før og efter slagtning er fundet egnet

til konsum.

2. Råvarerne skal bestå af fedtvæv eller knogler, der er rimeligt fri for blod og urenheder.

3. a) Til fremstilling af afsmeltet animalsk fedt må der kun anvendes fedtvæv og knogler,

der

indsamlet

på

slagterier,

opskæringsvirksomheder

eller

kødforarbejdningsvirksomheder. Råvarerne skal transporteres og opbevares under

hygiejniske forhold og ved en indre temperatur på 7°C eller derunder, indtil afsmeltning

finder sted.

Uanset litra a)

– kan råvarerne opbevares og transporteres uden at være kølet, hvis de oparbejdes

senest tolv timer efter, at de er udvundet.

– kan råvarer, der indsamles i detailforretninger eller lokaler ved salgssteder, hvor

der kun opskæres og opbevares kød med henblik på direkte levering til den

endelige forbruger, anvendes til fremstilling af afsmeltet animalsk fedt, hvis de er

i tilfredsstillende hygiejnisk stand og ordentligt emballeret. Hvis råvarerne ikke

indsamles dagligt, skal de nedkøles umiddelbart efter indsamlingen.

4. Råvarerne skal oparbejdes ved afsmeltning, udpresning eller en anden egnet metode

efterfulgt af adskillelse af fedtet ved dekantering, centrifugering, filtrering eller en anden

egnet metode. Det er forbudt at anvende opløsningsmidler.

5. Afsmeltet animalsk fedt, der fremstilles i henhold til punkt 1, 2, 3 og 4, kan med henblik på

forbedring af dets fysisk-kemiske kvalitet raffineres på samme virksomhed eller på en anden

virksomhed, hvis fedtet, der skal raffineres, opfylder de normer, som er fastsat i punkt 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsmeltet animalsk fedt skal afhængigt af typen opfylde følgende normer:

Drøvtyggere

Spiseligt talg

Talg til

raffineri

Svin

Spiseligt

svinefedt

Andet animalsk

fedt

Fedt og

andet

Til

svinefed

raffineri

t til Spiselig

raffineri

Premier

jus

(1)

ffa (%

m/m

oliesyre

) max.

Peroxid

max.

Uopløse

-lige

urenhed

er i alt

Lugt,

smag,

farve

0,75

Andet

1,25

3,0

Fedt

(2)

0,75

Andet

1,25

2,0

1,25

3,0

meq/kg meq/kg meq/kg meq/kg meq/kg meq/kg meq/kg meq/kg

max. 0,15%

max. 0,5%

Normal

(1) Afsmeltet animalsk fedt fremstillet ved afsmeltning ved lav temperatur af fersk

fedt fra hjerte, netmave, nyrer og mesenterium fra kvæg og fedt fra

opskæringsvirksomheder.

(2) Fersk fedt fremstillet ved afsmeltning af fedtvæv fra svin.

7. Grever til konsum:

ii)

skal, når de afsmeltes ved en temperatur på 70°C eller derunder, opbevares ved en

temperatur på under 7°C i højst 24 timer eller ved -18°C eller derunder

skal, når de afsmeltes ved en temperatur på over 70°C og greverne har et

vandindhold på 10% (m/m) eller derover, opbevares:

– ved en temperatur på under 7°C i højst 48 timer eller ved enhver anden

tid- og temperaturkombination, der giver tilsvarende garanti

– ved -18°C eller derunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iii)

er, når de afsmeltes ved en temperatur på over 70°C og greverne har et vandindhold

på under 10% (m/m), ikke underkastet nogen særlige temperaturkrav.

AFSNIT XIV: BEHANDLEDE MAVER, BLÆRER OG TARME

I. Virksomheder, der behandler maver, blærer og tarme, skal sørge for, at produkter, der ikke

kan opbevares ved omgivelsestemperatur, opbevares i dertil indrettede rum, indtil de

afsendes. Navnlig skal produkter, der hverken er saltet eller tørret, opbevares ved højst

3°C.

II. Dyretarme, -blærer og -maver må kun afsættes, hvis:

a) tarmene, blærerne og maverne stammer fra dyr, der er blevet slagtet på et slagteri under

myndighedernes tilsyn og undersøgt før og efter slagtning.

b) tarmene, blærerne og maverne kommer fra en virksomhed, der er autoriseret af

myndighederne.

c) tarmene, blærerne og maverne er renset og skrabet og derpå saltet, varmebehandlet eller

tørret.

d) der efter den i litra c) nævnte behandling er truffet effektive foranstaltninger til at

forhindre, at tarmene blærerne og maverne forurenes på ny.

Dyretarme, -blærer og -maver må kun importeres fra tredjelande ved forelæggelse af et

certifikat, der er udstedt og underskrevet af en embedsdyrlæge, som bekræfter ovenstående.

AFSNIT XV: GELATINE

KAPITEL I: KRAV TIL RÅVARER

1. Følgende råvarer må anvendes til fremstilling af gelatine til konsum:

–

knogler

huder og skind fra opdrættede drøvtyggere

svinehuder og -skind

fjerkræskind

sener

huder og skind fra vildtlevende vildt

fiskeskind og -ben.

2. Det er forbudt at anvende knogler fra drøvtyggere, der er født, opdrættet eller slagtet i

lande eller områder, der ifølge EF-retsforskrifterne er klassificeret som udsat for høj BSE-

risiko.

3. Det er forbudt at anvende garvede huder og skind.

4. De råvarer, der er nævnt i de første fem led i punkt 1, skal hidrøre fra dyr, der er blevet

slagtet på et slagteri, og hvis kroppe er blevet fundet egnet til konsum efter undersøgelsen

før og efter slagtning, og huder og skind fra vildtlevende vildt skal hidrøre fra vildtlevende

vildt, som er fundet egnet til konsum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Råvarerne skal komme fra fødevarevirksomheder, der er autoriseret eller registreret i

henhold til denne forordning.

Indsamlingscentraler og garverier, der har til hensigt at levere råvarer til fremstilling af

gelatine til konsum, skal godkendes til dette formål og registreres af myndighederne og

opfylde følgende krav:

a) De skal have lagerrum med faste gulve og glatte vægge, der er lette at rengøre og

desinficere, og skal eventuelt være udstyret med køleanlæg.

b) Lagerrummene skal renholdes og vedligeholdes på tilfredsstillende måde, så de ikke er

en kilde til forurening af råvarerne.

c) Hvis råvarer, der ikke er i overensstemmelse med denne del, opbevares og/eller

forarbejdes på disse virksomheder, skal de holdes adskilt fra råvarer, der er i

overensstemmelse med denne del, under hele forløbet fra modtagelse, opbevaring og

forarbejdning til afsendelse.

6. For importen til EF af råvarer til fremstilling af gelatine til konsum gælder følgende

bestemmelser:

– Medlemsstaterne tillader kun import af disse råvarer fra tredjelande, der står på en liste,

som opstilles med henblik herpå.

– Hver sending skal ledsages af et certifikat, som der er fastlagt et forlæg til efter

proceduren i artikel 6.

KAPITEL II: TRANSPORT OG OPBEVARING AF RÅVARER

1. Under transporten og ved leveringen til indsamlingscentralen, garveriet eller

gelatinevirksomheden skal råvarerne ledsages af et dokument med oplysning om deres

oprindelse.

2. Råvarerne skal transporteres og opbevares kølet eller frosset, medmindre de forarbejdes

senest 24 timer efter at være afsendt.

Affedtede og tørrede knogler eller benbrusk, saltede, tørrede og kalkbehandlede huder og

huder og skind, der er behandlet med syre eller base, kan dog transporteres og oplagres ved

omgivelsestemperatur.

KAPITEL III: BETINGELSER, DER SKAL OVERHOLDES VED FREMSTILLING

AF GELATINE

1. Gelatine skal fremstilles ved en proces, hvor:

– alt knoglemateriale fra drøvtryggere, der er født, opdrættet eller slagtet i lande eller

områder, som ifølge EF-retsforskrifterne er klassificeret som udsat for lav BSE-

risiko, knuses fint og affedtes med hedt vand og behandles med fortyndet saltsyre

(med en minimumskoncentration på 4% og en pH-værdi <1,5) i mindst to dage

efterfulgt af en alkalisk behandling med en mættet kalciumhydroxidopløsning (pH-

værdi >12,5) i mindst 20 dage med sterilisering ved 138-140°C i fire sekunder, eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en tilsvarende proces, som er godkendt af Kommissionen efter høring af den

relevante videnskabelige komité.

– andre råvarer behandles med syre eller base efterfulgt af en eller flere skylninger. pH-

værdien skal derefter reguleres. Gelatinen skal udvindes ved en eller flere på

hinanden følgende opvarmninger efterfulgt af rensning ved filtrering og sterilisering.

2. Brug af andre konserveringsmidler end svovldioxid og hydrogenperoxid er forbudt.

3. Hvis hygiejnebestemmelserne for gelatine, der ikke er til konsum, er nøjagtigt de samme

som for gelatine til konsum, kan fremstilling og opbevaring foregå på samme virksomhed.

KAPITEL IV: KRAV TIL FÆRDIGVARERNE

Grænseværdier

Stof

Vand (105°C)

Aske (550°C)

SO² ( Reith

Williams)

H²O² (Den

Europæiske

Farmakopé 1986

(V²O²))

Grænseværdi

1 ppm

5 ppm

0,5 ppm

0,15 ppm

10 ppm

30 ppm

50 ppm

15%

50 ppm

10 ppm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

BILAG IV: IMPORT AF ANIMALSKE PRODUKTER FRA TREDJELANDE

Dette bilag gælder, medmindre andet er fastsat i dyresundhedsbestemmelserne for import af

animalske produkter i Rådets forordning (EF) nr. ..../.... om dyresundhedsbestemmelser for

produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum.

BESTEMMELSER OM UDARBEJDELSE AF LISTER OVER TREDJELANDE

HVORFRA

IMPORT AF ANIMALSKE PRODUKTER ER TILLADT

For at sikre, at de almindelige bestemmelser, som er nævnt i artikel 12 i forordning (EF) nr.

...(om fødevarehygiejne), overholdes, gælder følgende:

Efter proceduren i artikel 6 gør Kommissionen følgende:

udarbejder lister over de tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra import af

animalske produkter er tilladt. Disse lister opstilles på grundlag af et EF-

kontrolbesøg.

Ved opstillingen af listerne, skal der især tages hensyn til:

ii)

tredjelandets lovgivning

myndighedernes opbygning i tredjelandet og dets kontroltjenesters opbygning,

disses beføjelser og det tilsyn, de er undergivet, samt deres muligheder for

effektivt at føre kontrol med anvendelsen af den pågældende lovgivning

de faktiske hygiejnebetingelser for produktion, fremstilling, håndtering,

oplagring og forsendelse af animalske produkter til EF

de garantier, som tredjelandet kan give med hensyn til opfyldelse af eller

ligestilling med de relevante sundhedsbetingelser

erfaringen med afsætningen af produktet fra tredjelandet og resultaterne af

importkontrollen

resultaterne af EF-kontrollen og/eller -systemrevisionen i tredjelandet, især

resultaterne af vurderingen af myndighederne

den sundhedsstatus, som husdyrbestanden, andre husdyr og vildtbestanden i

tredjelandet har, og den generelle sundhedssituation i landet, der eventuelt kan

udgøre en fare for folkesundheden i EF

iii)

iv)

vi)

vii)

viii) den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet giver oplysning om

forekomst af biologiske risici, herunder forekomst af marine biotoksiner i fiskeri-

eller akvakulturområder

ix)

det forhold, at der findes, gennemføres og gives meddelelse om et program til

bekæmpelse af zoonoser

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tredjelandets lovgivning om brug af stoffer og veterinærlægemidler, herunder

bestemmelserne om forbud eller godkendelse, distribution og markedsføring

samt bestemmelserne om indgift og kontrol

det forhold, at der findes, gennemføres og gives meddelelse om et

overvågningsprogram for restkoncentrationer

tredjelandets lovgivning om tilberedning og anvendelse af foderstoffer,

herunder procedurer for anvendelse af tilsætningsstoffer og tilberedning og

anvendelse af foderlægemidler samt hygiejnekvaliteten af de råvarer, der

anvendes til tilberedning af foderstoffer, og færdigvarens hygiejnekvalitet.

xi)

xii)

fastsætter for hvert produkt eller gruppe af produkter særlige importbetingelser for

hvert tredjeland eller gruppe af tredjelande under hensyn til sundhedssituationen i

tredjelandet eller tredjelandene.

De særlige importbetingelser skal omfatte følgende:

ii)

identifikation af den myndighed, der er ansvarlig for den officielle kontrol af de

pågældende produkter og for at underskrive sundhedscertifikater

de nærmere enkeltheder vedrørende det sundhedscertifikat, der skal ledsage

sendinger til EF. Certifikatet:

– skal være udfærdiget på mindst et af afsendelseslandets og

bestemmelseslandets sprog og mindst et af sprogene i den medlemsstat,

hvor kontrollen på grænsekontrolstedet finder sted

– skal ledsage produkterne i den originale udgave

– må kun bestå af ét blad

– må kun gælde én modtager.

Certifikaterne skal udstedes den dag, hvor produkterne læsses for at blive sendt

til bestemmelseslandet.

iii)

anbringelse af et sundhedsmærke til identifikation af de animalske produkter,

især ved angivelse af afsendelsestredjelandet (landets fulde navn eller ISO-

forkortelsen for det) og oprindelsesvirksomhedens godkendelsesnummer, navn

og adresse

II.

fastsætter eventuelt almindelige importbetingelser for et givet produkt.

BETINGELSER FOR UDARBEJDELSE OG AJOURFØRING AF LISTER

VIRKSOMHEDER

HERUNDER FABRIKSFARTØJER OG FRYSEFARTØJER

OVER

Virksomheder, fabriksfartøjer og frysefartøjer og for levende toskallede bløddyrs

vedkommende produktions- og høstområder må kun sende animalske produkter til EF, hvis de

står på en liste, der skal opstilles og ajourføres efter følgende procedurer:

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligestillingsaftaler

Listerne over virksomheder skal udarbejdes og ajourføres i henhold til

bestemmelserne i den relevante ligestillingsaftale.

af Kommissionen

Hvis resultatet af Kommissionens kontrol som nævnt under I er tilfredsstillende:

Listerne skal vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 på

grundlag af en meddelelse fra tredjelandets myndigheder til Kommissionen.

i) En virksomhed kan kun optages på en liste, hvis den er officielt godkendt til

eksport til EF af tredjelandets myndigheder. Denne godkendelse er betinget af:

– at EF-kravene er opfyldt

– at en officiel kontroltjeneste i tredjelandet fører tilsyn.

ii) Et område, hvor der produceres eller høstes levende toskallede bløddyr, skal

være i overensstemmelse med den gældende lovgivning i EF.

iii) Fabriksfartøjer og frysefartøjer skal godkendes:

– af myndighederne i det tredjeland, hvis flag fartøjet fører

– eller af myndighederne i et andet tredjeland, på betingelse af at dette

tredjeland står på EF-listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at

importere fiskerivarer til EF, og fiskerivarerne landes regelmæssigt på dets

område og kontrolleres af dets myndigheder, som skal anbringe

sundhedsmærker på varerne og udstede sundhedscertifikater

– eller af en medlemsstat.

Godkendte lister ændres således:

– Kommissionen underretter medlemsstaterne om tredjelandets forslag til

ændringer af listerne over virksomheder senest fem arbejdsdage efter at

have modtaget de foreslåede ændringer.

– Medlemsstaterne har efter at have modtaget ændringerne af listerne over

virksomheder syv arbejdsdage til at sende eventuelle skriftlige

bemærkninger til Kommissionen.

– Hvis blot en medlemsstat har fremsat skriftlige bemærkninger, underretter

Kommissionen medlemsstaterne senest fem arbejdsdage efter at have

modtaget dem og sætter spørgsmålet på dagsordenen for Den Stående

Veterinærkomités næste møde, for at der kan træffes afgørelse efter

proceduren i artikel 6.

– Modtages der ingen bemærkninger fra medlemsstaterne inden udløbet af

den frist, der er nævnt i andet led, betragtes ændringerne af listen som

accepteret

medlemsstaterne.

Kommissionen

underretter

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne inden for fem arbejdsdage, og det er tilladt at importere

fra disse virksomheder fem arbejdsdage efter, at medlemsstaterne har

modtaget denne information.

– Kommissionen offentliggør listerne i De Europæiske Fællesskabers

Tidende.

EF-bemyndigelse af et tredjeland til at udarbejde og ajourføre virksomhedslister

Kommissionen kan efter kontrol og/eller systemrevision på stedet af de kriterier, som

er nævnt under I, give et tredjelands myndigheder mulighed for at udarbejde og

ajourføre lister på følgende betingelser:

En virksomhed kan kun optages på en liste, hvis den er officielt godkendt til

eksport til EF af tredjelandets myndigheder. Denne godkendelse er betinget af:

– at EF-kravene er opfyldt

– at en officiel kontroltjeneste i tredjelandet fører tilsyn.

Hver virksomhed skal tildeles et godkendelsesnummer.

Fabriksfartøjer og frysefartøjer skal godkendes af myndighederne i det

tredjeland, hvis flag fartøjet fører

Områder, hvor der produceres og høstes levende toskallede bløddyr, kan kun

godkendes, hvis de overholder de gældende bestemmelser i EF.

Hvis EF-bestemmelserne ikke overholdes, skal myndighederne have reelle

beføjelser

– til at gennemtvinge, at mangler afhjælpes inden for en rimelig frist, og

– til at sørge for, at eksporten til EF suspenderes, eller at virksomheder,

fabriks- og frysefartøjer og områder, hvor der produceres og høstes

levende toskallede bløddyr, som er under deres ansvar, mister deres

godkendelse, hvis det ikke er muligt at afhjælpe manglerne inden for en

rimelig frist, eller hvis folkesundheden er truet.

Tredjelandenes myndigheder skal sende en ajourført liste til Kommissionen, som

gør listen tilgængelig for tredjemand på et bestemt Internetsted.

Kun de virksomheder, der står på denne liste, må sende animalske produkter til EF.

Beslutninger i enkelttilfælde

For at tage hensyn til særlige forhold kan der efter proceduren i artikel 6 gives

tilladelse til direkte import fra en virksomhed i et tredjeland, hvis sidstnævnte ikke er

i stand til at give de garantier, som er nævnt under I. I så fald skal den pågældende

virksomhed have en særlig godkendelse efter en kommissionskontrol. I

godkendelsesbeslutningen skal de særlige betingelser for import af varer fra

virksomheden anføres.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

NDRE BESTEMMELSER

Det er kun tilladt at importere produkter fra et tredjeland til EF,

– hvis de er tilvirket i afsendelsestredjelandet eller, når det gælder fiskerivarer, af

afsendelsestredjelandets fabriksfartøjer eller frysefartøjer

– hvis de er fremstillet eller tilvirket i et andet tredjeland end

afsendelsestredjelandet og produktet kommer fra en godkendt virksomhed i et

tredjeland, der står på en EF-liste

– hvis de eventuelt er tilvirket eller fremstillet i EF.

Om nødvendigt kan Kommissionen vedtage særlige betingelser for import af

produkter til specifikke formål efter proceduren i artikel 6.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/0180 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol

af animalske produkter til konsum

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,

stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter fremgangsmåden i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)

EF-retsforskrifterne fastlægger de generelle regler for den officielle kontrol med

fødevarer.

Ud over de generelle regler bør der fastsættes nærmere regler for den officielle kontrol

med animalske produkter for at tage hensyn til de særlige dyresundhedsmæssige og

sundhedsmæssige risici, som sådanne produkter kan indebære.

De nærmere regler for den officielle kontrol med animalske produkter må omfatte alle

aspekter af betydning for sådanne produkters sikkerhed, hvad angår menneskers og

dyrs sundhed, navnlig krav vedrørende primærproduktionen og den efterfølgende

håndtering, fremstilling, forarbejdning, oplagring og transport af dyr og produkter,

undersøgelser af slagtedyr før slagtning, dyrevelfærd, undersøgelser af slagtekroppe

efter slagtning, overholdelse af hygiejnekrav i virksomhederne, den nødvendige

behandling af animalske produkter med henblik på at fjerne dyresundhedsmæssige

risici samt andre foranstaltninger til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed.

Den officielle kontrol skal omfatte de aspekter, som er af størst betydning for

beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, og bør baseres på de senest foreliggende

oplysninger om de problemer, som kan udgøre en fare for menneskers sundhed.

(3)

(4)

EFT C […] af […], s. […].

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(5)

Den officielle kontrol bør gennemføres med henblik på at analysere og identificere

potentielle sundhedsrisici for dem, der håndterer eller konsumerer animalske

produkter.

De detaljerede regler for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol bør baseres på en

egentlig risikoanalyse og på den videnskabelige komités udtalelser. Der er derfor

nødvendigt at foretage en risikovurdering af de nuværende procedurer for

undersøgelsen før og efter slagtning. I afventning af resultaterne heraf bør de

nuværende undersøgelsesprocedurer fortsat være gældende.

Det må sikres, at dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, navnlig hvad angår en

human slagtning af dyrene.

I Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i

samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked

senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, er det

fastsat, at den officielle kontrol af animalske produkter for at sikre den frie

varebevægelighed inden for EF skal gennemføres på det sted, hvor varerne afsendes,

og at der i bestemmelsesmedlemsstaten kan foretages stikprøvekontrol på

bestemmelsesstedet. Foreligger der begrundet formodning om uregelmæssigheder, kan

der dog foretages kontrol, medens varerne er undervejs.

EF-bestemmelserne om fødevaresikkerhed må hvile på et solidt videnskabeligt

grundlag. De videnskabelige komitéer vedrørende forbrugerbeskyttelse og

levnedsmiddelsikkerhed, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 97/579/EF

, bør

derfor høres, når der er behov herfor.

Da de for gennemførelsen af nærværende forordning nødvendige foranstaltninger er

generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni

1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

, bør de vedtages efter

forskriftsproceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse -

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastlægger de nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle

dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige kontrol af animalske produkter til konsum.

Artikel 2

I forbindelse med denne forordning finder definitionerne i

–

Rådets direktiv 89/662/EØF om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med

henblik på gennemførelse af det indre marked

EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

EFT L 237 af 28.8.1997, s. 18.

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Rådets forordning .../... af ... om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning

og import af animalske produkter til konsum

Europa-Parlamentets og Rådets forordning .../... om fødevarehygiejne

tilsvarende anvendelse.

Artikel 3

Ud over de mere generelle krav til den officielle kontrol med fødevarer, der er fastlagt i EF-

bestemmelserne, skal medlemsstaterne sikre, at animalske produkter underkastes officiel

kontrol i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 4

Efter proceduren i artikel 5 og om nødvendigt efter at have indhentet udtalelse fra den

relevante videnskabelige komité skal Kommissionen:

ændre eller supplere bilagene til denne forordning for at tage hensyn til den

videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig hvad angår de for kød gældende

procedurer for undersøgelsen før og efter slagtning

vedtage eventuelle gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for at sikre en

ensartet anvendelse af denne forordning.

Artikel 5

Kommissionen bistås af Den Stående Veterinærkomité, der er nedsat ved Rådets

afgørelse 68/361/EØF

Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 5 i afgørelse

1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overensstemmelse med

artikel 7, stk. 3, og artikel 8 i samme afgørelse.

Den periode, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, er på

tre måneder.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i

De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2004.

EFT L 225 af 18.10.1968, s. 23.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

KONTROLKRAV FOR ALLE PRODUKTER

Der foretages officiel kontrol af animalske produkter i alle produktionsled fra og med

den primære produktion til og med afsætningen, herunder:

Kontrol på bedrifterne med henblik på at kontrollere overholdelsen af

hygiejnekrav og dyresundhedsbestemmelser. Sådan kontrol kombineres med

den i EF-bestemmelserne foreskrevne kontrol vedrørende dyrevelfærd,

restkoncentrationer og fødevarer.

Hvis bestemmelserne vedrørende dyrevelfærd eller restkoncentrationer ikke

overholdes, eller hvis der diagnosticeres sygdomme, som kan overføres til

mennesker eller dyr, skal der træffes de fornødne foranstaltninger.

I forbindelse med slagtedyr skal den officielle tjeneste, der har ansvaret for

undersøgelsen på slagteriet før og efter slagtningen, underrettes om ethvert

problem, der er konstateret på bedriften, og som kan være af betydning for

fødevaresikkerheden.

Kontrol på virksomhederne med henblik på at efterprøve eller undersøge

overholdelsen af de særlige hygiejnekrav, der er fastlagt i forordning ... (om

særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer), navnlig kontrol af:

–

overholdelsen af autorisationsbetingelserne, hvor dette er relevant

den korrekte anvendelse af sundhedsmærkerne eller godkendelsesnumrene

produkternes sundhedsmæssige kvalitet

overholdelsen af temperaturkrav og i givet fald mikrobiologiske krav.

Kontrol i forbindelse med afsætningen af produkterne, idet kravene i Rådets

direktiv 89/662/EØF dog ikke derved indskrænkes, navnlig med henblik på at

kontrollere eller undersøge:

–

overholdelsen af reglerne om sundhedsmærkning

overholdelsen af kravet om, at kølekæden ikke må brydes

de dokumenter, som ledsager forsendelsen, hvis det er relevant.

Enhver anden kontrol, der er nødvendig for at efterprøve, at EF-retsforskrifterne

overholdes.

Under den officielle kontrol

skal virksomhedens leder, ejeren eller dennes repræsentant og personer, der er

ansvarlige for produkterne under afsætningen, lette gennemførelsen af

kontrollen, sørge for passende arbejdsbetingelser, og efter behov stille den plads

og de faciliteter til rådighed, som er påkrævet for gennemførelsen af en korrekt

kontrol

skal myndighederne have fri adgang til virksomhederne og alle andre

infrastrukturer såsom bedrifter, fartøjer, transportmidler, auktionshaller osv.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

KØDUNDERSØGELSE

KAPITEL I: GENERELLE KRAV FOR ALLE FORMER FOR KØD

Den officielle kontrol omfatter undersøgelse før og efter slagtning af dyr til konsum.

Undersøgelserne før og efter slagtning skal foretages efter de i dette bilag beskrevne

procedurer, indtil den relevante videnskabelige komité har afgivet en udtalelse om eventuelle

ændringer heraf.

ANSVARSOMRÅDER OG KONTROLHYPPIGHED

Den officielle kontrol foretages under tilsyn af embedsdyrlægen og på hans ansvar.

Embedsdyrlægen kan bistås af medhjælpere, der arbejder under hans tilsyn og på

hans ansvar, ved udførelsen af følgende opgaver:

når der på bedriften skal foretages undersøgelse før slagtning, indsamling af de

oplysninger, som embedsdyrlægen har behov for til vurdering af

oprindelsesbesætningens eller -flokkens sundhedsstatus og for at kunne stille

en diagnose

undersøgelse på slagteriet efter slagtning, forudsat at embedsdyrlægen faktisk

kan føre tilsyn med medhjælpernes arbejde på selve stedet; i dette tilfælde er det

medhjælperens opgave at foretage en indledende kontrol af dyrene og at bistå

ved udførelsen af arbejde af rent praktisk art

undersøgelse efter slagtning, forudsat at embedsdyrlægen faktisk kan føre tilsyn

med medhjælpernes arbejde på selve stedet

sundhedskontrol af opskåret og oplagret kød

kontrol af og tilsyn med autoriserede virksomheder, transportmidler osv.

For at kunne yde ovennævnte bistand skal medhjælperne indgå i et kontrolhold, der

arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og på hans ansvar, og de skal være uafhængige

af den virksomhed, der kontrolleres. Den pågældende medlemsstats myndigheder

fastlægger sammensætningen af kontrolholdet på en sådan måde, at embedsdyrlægen

kan føre tilsyn med udførelsen af ovennævnte arbejdsopgaver.

Den officielle kontrols hyppighed fastlægges på grundlag af en vurdering af de

tilstedeværende sundhedsrisici. Det skal navnlig sikres:

at der på slagterier er mindst én embedsdyrlæge til stede såvel under hele

undersøgelsen før slagtning som under hele undersøgelsen efter slagtning; de

enkelte medlemsstater kan anmode om en undtagelse fra dette krav for at

imødekomme behovet i små og mellemstore slagterier; i den forbindelse skal de

forelægge Kommissionen et fuldt dokumenteret dossier som begrundelse for

deres anmodning; dossieret skal indeholde oplysninger om kvalifikationerne for

de kontrollører, der træder i embedsdyrlægens sted, om typen af slagterier, hvor

disse skal fungere, og om de arbejdsbetingelser, hvorunder de vil foretage

kontrollen; Kommissionen gennemgår dossieret og godkender i givet fald

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmodningen efter proceduren i artikel 5; i en sådan godkendelse kan der

fastlægges betingelser, som skal være opfyldt, for at undtagelsen må anvendes

at der i opskæringsvirksomheder mindst en gang om dagen er et medlem af

kontrolholdet til stede, når der arbejdes med kødet

at der på autoriserede kølelagre og pakkecentre med regelmæssige mellemrum er

et medlem af kontrolholdet til stede.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om nødvendigt fastsættes der nærmere bestemmelser for den i artikel 5 nævnte

procedure.

UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

Før slagtningen skal der foretages en undersøgelse af dyrene. Belysningen skal være

tilfredsstillende.

Hvor det er foreskrevet i denne forordning, skal undersøgelsen før slagtning foregå på

den bedrift, dyrene kommer fra.

Ved undersøgelsen skal det navnlig konstateres:

om dyrene er identificeret korrekt og ikke kommer fra en bedrift eller et

område, der er omfattet af et forbud mod flytning af dyresundhedsmæssige

grunde, medmindre EF-bestemmelserne tillader det

om dyrene er angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr,

eller om de udviser symptomer på eller deres almentilstand vækker formodning

om en sådan sygdom

om dyrene udviser symptomer på en sygdom eller en forstyrrelse, der påvirker

deres almentilstand, og som kan gøre deres kød uegnet til konsum

om dyrevelfærdsbestemmelserne er blevet overholdt

om de dyr, der sendes til slagtning, er rene; hvis de ikke er rene, skal

embedsdyrlægen give de nødvendige anvisninger til sikring af, at dyrene

rengøres, eller det på anden måde undgås, at kødet forurenes i forbindelse med

slagtningen

om dyrene kommer fra en bedrift eller et område, der er undergivet

dyresundhedsmæssige eller sundhedsmæssige restriktioner

om der foreligger andre forhold, som kan have uheldige følger for menneskers

eller dyrs sundhed.

om bestemmelserne om anvendelse af veterinærlægemidler er blevet overholdt.

II.

Dyr:

–

der er angrebet af en anmeldelsespligtig sygdom eller en sygdom, der kan

overføres til mennesker eller dyr

der viser tegn på, at de har fået indgivet stoffer eller har indtaget stoffer, som

kan medføre, at deres kød indebærer en fare for menneskers sundhed,

må ikke slagtes til konsum. Sådanne dyr skal aflives separat og deres kød skal

bortskaffes på hygiejnisk måde.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slagtningen skal udsættes for dyr, der mistænkes for at lide af en sygdom eller som

udviser tegn på forhold, som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs

sundhed. Sådanne dyr skal om nødvendigt underkastes en grundig undersøgelse, så der

kan stilles en diagnose. Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelse efter slagtning

for at kunne stille en diagnose, kan embedsdyrlægen bestemme, at dyrene skal slagtes

separat eller efter afslutningen af den normale slagtning. Sådanne dyr skal underkastes

en undersøgelse efter slagtning, som, hvis det findes nødvendigt, skal suppleres med

prøvetagning og laboratorieundersøgelser.

Slagtning af dyr som led i en særlig plan for udryddelse af eller kontrol med en

bestemt sygdom, såsom brucellose og tuberkulose eller andre zoonotiske agenser

såsom salmonellose, skal foregå på de betingelser, som embedsdyrlægen fastsætter, og

under dennes direkte tilsyn.

UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

Slagtede dyr skal straks underkastes en undersøgelse efter videnskabelige regler.

Denne undersøgelse skal navnlig omfatte:

besigtigelse af det slagtede dyr og dets organer med henblik på at afsløre synlig

forurening eller andre mangler

palpering og, hvis embedsdyrlægen finder det nødvendigt, indsnit i de dele af

dyret, der har undergået forandringer eller af andre grunde er mistænkelige

organoleptisk undersøgelse

om nødvendigt laboratorieundersøgelser, især for at påvise tilstedeværelse af

zoonotiske sygdomsagenser

de foranstaltninger, der findes nødvendige for at kontrollere overholdelsen af

EF-bestemmelserne om anvendelse af veterinærlægemidler og andre kemiske

stoffer, der anvendes i landbruget, og om restkoncentrationer.

III.

Hvis det er nødvendigt for at stille en diagnose eller foretage yderligere undersøgelser,

kan embedsdyrlægen kræve, at slagtetempoet nedsættes, eller at slagtningen standses.

Hvis undersøgelsen før eller efter slagtning afslører forhold, der kan have uheldige

sundhedsmæssige eller dyresundhedsmæssige følger, kan embedsdyrlægen anmode

om, at der foretages de nødvendige laboratorieundersøgelser, hvis han anser dette for

påkrævet for at kunne stille en diagnose eller for at fastslå restkoncentrationer af

stoffer med farmakologisk virkning, som den konstaterede patologiske tilstand giver

formodning om en forekomst af.

Hvis der stadig er tvivl, skal der foretages de yderligere snit og undersøgelser, som er

nødvendige for, at der kan stilles en endelig diagnose.

Hvor der skal gøres indsnit i lymfeknuderne, skal der systematisk foretages flere

indsnit, og knuderne skal besigtiges.

Det skal i forbindelse med undersøgelsen træffes forholdsregler for at sikre, at kødet

ikke kontamineres, f.eks. ved palpering, opskæring eller indsnit.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

NØDSLAGTNING

Af kød fra dyr, som er blevet nødslagtet, skal der ud over den normale undersøgelse

efter slagtning udtages prøver med henblik på yderligere undersøgelse eller foretages

andre undersøgelser, som findes nødvendige.

BESLUTNING PÅ GRUNDLAG AF SUNDHEDSKONTROLLEN

På grundlag af undersøgelsen før og efter slagtning skal følgende kød erklæres uegnet

til konsum:

kød fra dyr,

–

der er angrebet af en af de sygdomme, som kan give anledning til

dyresundhedsmæssige restriktioner, medmindre der er indført procedurer i

henhold til de gældende EF-forskrifter for at udelukke enhver

dyresundhedsmæssig risiko

med kakeksi

der er blevet slagtet for unge

–

kød, der udviser tegn på

–

kakeksi

generaliseret infektiøs sygdom

septikæmi, pyæmi, toxiæmi eller viræmi

restkoncentrationer af forbudte stoffer eller restkoncentrationer, der

overstiger de tilladte EF-grænseværdier

ondartede eller mangfoldige tumorer

mangfoldige abscesser

alvorlige beskadigelser forskellige steder på slagtekroppen eller i

forskellige indvolde

utilstrækkelig afblødning

udbredt blod- eller seruminfiltration

udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne

blodudtrædning

organoleptiske afvigelser, hvor dette er relevant

afvigelser i konsistens, navnlig ødem eller kraftig afmagring

udbredte læsioner, urenheder eller forurening

dele af slagtede dyr, der udviser lokale læsioner eller lokal forurening eller

infektion, som ikke berører det øvrige køds sundhedstilstand

blod fra dyr, hvis kød er blevet erklæret uegnet til konsum i henhold til

ovenstående, og blod forurenet med maveindhold eller andet

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slagtekroppe, for hvis vedkommende slagteaffaldet ikke er blevet undersøgt efter

slagtning, medmindre andet er fastsat i denne forordning

slagtekroppe af dyr, som på grund af andre omstændigheder efter

embedsdyrlægens mening kan udgøre en fare for folkesundheden.

Embedsdyrlægen kan give instruks om, at kødet kun må anvendes til et bestemt formål

som f.eks. forarbejdning.

VI.

MEDDELELSE AF UNDERSØGELSESRESULTATERNE

Resultaterne af undersøgelsen før og efter slagtning registreres af embedsdyrlægen.

Hvis der ved undersøgelsen konstateres en sygdom eller en tilstand, som kan have

uheldige følger for folke- eller dyresundheden, eller der findes restkoncentrationer,

skal sådanne oplysninger meddeles til den officielle tjeneste, der er ansvarlig for

overvågningen af den bedrift, dyrene kommer fra, samt til den person, der er

ansvarlig for de pågældende dyr. Efter en sådan meddelelse skal der straks træffes

forholdsregler til afhjælpning af situationen.

VII.

MEDHJÆLPERES FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Kun personer, der har bestået en prøve, som afholdes af medlemsstatens kompetente

myndighed, må ansættes som medhjælpere.

Kun kandidater, der kan dokumentere,

at de har fulgt en teoretisk uddannelse af mindst 400 timers varighed, herunder

laboratorieøvelser, og

at de har været i praktik i mindst 200 timer,

kan gå op til ovennævnte prøve. Praktikperioden skal tilbringes på slagterier,

opskæringsvirksomheder, kølelagre og kontrolsteder for kød eller, når det gælder

undersøgelsen før slagtning, på en bedrift.

Prøverne for medhjælpere skal bestå af en teoretisk del og en praktisk del og omfatte

følgende emner:

hvad angår undersøgelse på bedrifter:

den teoretiske del:

–

godt kendskab til landbruget - struktur, økonomisk betydning,

produktionsmetoder, international handel osv.

anatomi og patologi

grundlæggende kendskab til sygdomme - virus, bakterier, parasitter

osv.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

ii)

sygdomskontrol, brug af lægemidler og vacciner og undersøgelse

for restkoncentrationer

hygiejne- og sundhedskontrol

dyrevelfærd på bedriften, under transport og på slagteriet

miljøkrav - i bygninger, på bedrifter og i almindelighed

nationale og internationale regler

forhold af relevans for forbrugerne og kvalitetskontrol

den praktiske del:

–

besøg på bedrifter af forskellige typer og med forskellige

opdrætsmetoder

besøg i produktionsvirksomheder

på- og aflæsning af transportmidler

besøg på laboratorier

veterinærkontrol

dokumentation

praktisk erfaring

hvad angår undersøgelse på slagterier:

den teoretiske del:

–

grundlæggende kendskab til slagtede dyrs anatomi og fysiologi

grundlæggende kendskab til slagtede dyrs patologi

grundlæggende kendskab til slagtede dyrs patologiske anatomi

grundlæggende kendskab til hygiejne, navnlig virksomheds-

hygiejne, slagte-, opskærings- og oplagringshygiejne, arbejds-

hygiejne og kontrol med HACCP-systemet

kendskab til metoder og procedurer for slagtning, kontrol,

tilvirkning, indpakning, emballering og transport af fersk kød

kendskab til de love og administrative bestemmelser, der vedrører

deres arbejde

prøvetagningsmetoder

–

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ii)

den praktiske del:

–

identifikation af dyr

undersøgelse og bedømmelse af slagtede dyr

bestemmelse af dyreart ved undersøgelse af typiske dele af dyret

bestemmelse af et antal dele af slagtede dyr, som har undergået

forandringer, og kommentarer hertil

undersøgelse efter slagtning på et slagteri

hygiejnekontrol, herunder kontrol med HACCP-systemet

prøvetagning

identifikation af kød.

VIII.

ANDRE FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSEN

Ejeren eller den person, der er ansvarlig for dyrene, skal samarbejde med de

personer, der foretager undersøgelsen før og efter slagtning. De skal sørge for, at der

er adgang til dyrene, kødet og den relevante dokumentation på en sådan måde, at

kontrollen kan foretages. De skal yde supplerende bistand, hvis embedsdyrlægen

eller dennes medhjælper anmoder derom. Hvis de ikke samarbejder som foreskrevet,

suspenderes kontrollen, indtil de indvilliger i at samarbejde i det omfang, kontrollen

kræver.

KAPITEL II: KØD AF TAMHOVDYR

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

Hvis undersøgelsen før slagtning foretages på slagteriet, skal dyrene underkastes denne

undersøgelse senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet og mindre end 24 timer

inden slagtningen. Desuden kan embedsdyrlægen når som helst kræve en

undersøgelse.

II.

UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

Undersøgelsen efter slagtning skal efter behov omfatte:

–

Indsnit i visse organer og lymfeknuder og, afhængigt af undersøgelses-

resultaterne, i uterus.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Besigtigelse eller palpering. Hvis det ved en sådan undersøgelse konstateres, at

dyret har læsioner, der kan forurene slagtekroppe, udstyr, personale eller

arbejdslokaler, må indsnit i sådanne organer ikke foretages i slagtelokalet eller

i nogen anden del af virksomheden, hvor kød kan forurenes.

Undersøgelsen foretages således:

Kvæg over seks uger

Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de

retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn

retropharyngiales, mandibulares and parotidei).

Undersøgelse af de udvendige

tyggemuskler ved to parallelt med underkæben forløbende snit og af de

indvendige tyggemuskler (interne pterygoide muskler) ved ét tilsvarende snit.

Besigtigelse og palpering af tungen, efter at den er løsnet, så munden og mund-

og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere.

Besigtigelse af luftrøret. Besigtigelse og palpering af lungerne og spiserøret.

Indsnit i og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn.

bifucationes, eparteriales and mediastinales).

Der lægges et længdesnit i

luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de

store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til

konsum.

Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så

hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

Besigtigelse af mellemgulvet.

Besigtigelse og palpering af leveren og portallymfeknuderne (Lnn.

portales).

Indsnit på leverens bagside og ved basis af den spiegelske lap for undersøgelse

af galdegangen.

Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne (Lnn.

gastrici, mesenterici, craniales

caudales).

Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne.

Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

Besigtigelse af nyrerne og om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder

(Lnn.

renales).

Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

Besigtigelse af genitalierne.

Besigtigelse og om nødvendigt palpering af og indsnit i yveret og dets

lymfeknuder (Lnn.

supramammarii).

Hos køer åbnes hver yverhalvdel ved et

langt og dybt indsnit indtil mælkecisternerne (sinus

lactiferes),

og der foretages

indsnit i yverets lymfeknuder, medmindre yveret ikke er bestemt til konsum.

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvæg under seks uger

Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de

retropharyngeale lymfeknuder (Lnn.

retropharyngiales).

Undersøgelse af

munden og mund- og svælgslimhinderne. Palpering af tungen. Fjernelse af

tonsillerne.

Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Indsnit i

og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn.

bifucationes, eparteriales and mediastinales).

Der lægges et længdesnit i

luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de

store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til

konsum.

Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så

hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

Besigtigelse af mellemgulvet.

Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn.

portales).

Palpering af og

om nødvendigt indsnit i leveren og dens lymfeknuder.

Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne (Lnn.

gastrici, mesenterici, craniales

caudales).

Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne.

Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder

(Lnn.

renales).

Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene. I tvivlstilfælde

foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Undersøgelse af

liquor synoviales.

Svin

Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de mandibulære

lymfeknuder (Lnn

mandibulares).

Besigtigelse af munden, mund- og

svælgslimhinderne og tungen.

Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og af de

bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn.

bifurcationes, eparteriales og

mediastinales).

Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et

snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit

kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så

hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Besigtigelse af mellemgulvet.

Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn.

portales).

Palpering af

leveren og dens lymfeknuder.

Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne (Lnn.

gastrici, mesenterici, craniales

caudales).

Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne.

Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder

(Lnn.

renales).

Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

Besigtigelse af genitalierne.

Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn.

supramammarii).

Hos søer

indsnit i yverets lymfeknuder.

Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I

tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

Får og geder

Besigtigelse af hovedet efter afhudning og i tvivlstilfælde undersøgelse af

svælget, munden og tungen og de retropharyngeale og parotideale lymfeknuder.

Medmindre andet følger af bestemmelserne om dyresundhed, kræves disse

undersøgelser ikke, hvis myndighederne kan garantere, at hovedet, herunder

tunge og hjerne, ikke anvendes til konsum.

Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og af de

bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn.

bifurcationes, eparteriales og

mediastinales).

I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af disse

organer og lymfeknuder.

Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og

undersøgelse af hjertet.

Besigtigelse af mellemgulvet.

Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn.

portales).

Palpering af

leveren og dens lymfeknuder. Indsnit på leverens bagside for undersøgelse af

galdegangene.

Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne (Lnn.

gastrici, mesenterici, craniales

caudales).

Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder

(Lnn.

renales).

Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder.

Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I

tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

Hovdyr holdt som husdyr

Besigtigelse af hovedet og besigtigelse af svælget, efter at tungen er løsnet.

Palpering af og om nødvendigt indsnit i de retropharyngeale, mandibulære og

parotideale lymfeknuder (Lnn

retropharyngiales, mandibulares and parotidei).

Besigtigelse og palpering af tungen, efter at den er løsnet, så munden og mund-

og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere. Tonsillerne skal fjernes.

Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Palpering

af og om nødvendigt indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn.

bifurcationes, eparteriales og mediastinales).

Der lægges et længdesnit i

luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de

store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til

konsum.

Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så

hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

Besigtigelse af mellemgulvet.

Besigtigelse og palpering af og om nødvendigt indsnit i leveren og

portallymfeknuderne (Lnn.

portales).

Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og

mesenteriallymfeknuderne (Lnn.

gastrici, mesenterici, craniales

caudales).

Om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

Besigtigelse og palpering af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres

lymfeknuder (Lnn.

renales).

Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

Besigtigelse af genitalierne hos hingste og hopper.

Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn.

supramammarii)

og om

nødvendigt indsnit i yverets lymfeknuder.

Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I

tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle grå og hvide heste kontrolleres for melanosarkomer og melanose ved

undersøgelse af skuldrenes muskulatur og lymfeknuder (Lnn.

subrhomboidei)

under skulderbladsbrusken efter løsning af den ene skulders tilhæftning. Nyrerne

frilægges og undersøges ved snit gennem hele nyren.

III.

SÆRLIGE UNDERSØGELSER

TRIKINOSE

Kød fra svin (tamsvin, opdrættede vildsvin og vildtlevende vildsvin) og enhovede

dyr skal enten undersøges til påvisning af eventuel forekomst af trikiner (Trichinella

spp)

eller underkastes kuldebehandling.

CYSTICERKOSE HOS SVIN OG KVÆG

Undersøgelse for

Cysticercus bovis

Cysticercus cellulosae

skal omfatte en

undersøgelse af de dele af dyret, der kan være inficeret.

Kød fra dyr, hos hvilke der er påvist ikke-generaliseret infestation, skal efter fjernelse

af de dele, der er uegnet til konsum, underkastes kuldebehandling.

SNIVE HOS ENHOVEDE DYR

Undersøgelse for snive hos enhovede dyr skal omfatte en omhyggelig undersøgelse af

slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen og dens bihuler efter spaltning af

hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen.

Følgende fastsættes efter Den Stående Veterinærkomité-procedure efter udtalelse fra

den videnskabelige komité:

de metoder, der skal anvendes ved de i dette punkt omhandlede undersøgelser

den kuldebehandling, kød skal underkastes i tilfælde af trikinose og

cysticerkose

de betingelser, på hvilke der kan indrømmes undtagelser fra kravene for de

områder i EF, hvor det ved epidemiologiske undersøgelser er bevist, at der ikke

findes trikinose eller snive.

IV.

BESLUTNING OM AT ERKLÆRE KØD UEGNET TIL KONSUM PÅ

GRUNDLAG AF UNDERSØGELSEN FØR OG EFTER SLAGTNING

Foruden de tilfælde, der er omhandlet i kapitel I, punkt V, erklæres følgende uegnet

til konsum:

kød fra dyr:

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hos hvilke en af følgende tilstande er diagnosticeret:

–

generaliseret aktinobacillose eller aktinomykose

miltbrand og miltbrandemfysem

generaliseret tuberkulose

generaliseret lymfadenitis

snive

rabies

tetanus

akut salmonellose

akut brucellose

svinerosen (Erysipelothrix)

botulisme

ii)

der udviser akutte forandringer som følge af bronchopneumoni, pleuritis,

peritonitis, metritis, mastitis, arthritis, pericarditis, enteritis eller

meningoencephalomyelitis, der er bekræftet ved en grundig undersøgelse,

eventuelt suppleret med en bakteriologisk undersøgelse og en undersøgelse

for forekomst af restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk

virkning; hvis resultatet af disse særlige undersøgelser er tilfredsstillende,

skal slagtekroppene dog erklæres egnet til konsum, efter at de dele, der er

uegnet til konsum, er blevet fjernet

der er angrebet af følgende parasitære sygdomme: generaliseret

sarkosporidiose, generaliseret cysticerkose og trikinose

der er døde, dødfødte eller døde in utero

der er slagtet for unge, og hvis kød er ødematisk

der udviser kliniske tegn på afmagring eller fremskreden anæmi

der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en tuberkulinprøve,

og hos hvilke der ved undersøgelsen efter slagtning er konstateret

lokaliserede tuberkuløse forandringer i forskellige organer eller flere steder

på slagtekroppen; hvis sådanne tuberkuløse forandringer kun er

konstateret i lymfeknuderne i et og samme organ eller på den samme del

af slagtekroppen, erklæres dog kun det angrebne organ eller den

angrebne del af slagtekroppen og de dertil hørende lymfeknuder for

uegnet til konsum

iii)

iv)

vi)

vii)

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viii) der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en

brucelloseundersøgelse bekræftet ved forandringer, der tyder på akut

infektion; selv om der ikke er konstateret sådanne forandringer, skal yver,

kønsorganer og blod dog alligevel erklæres uegnet til konsum

dele af slagtekroppe med omfattende forekomster af ødemer eller

blodansamlinger, lokaliserede abscesser eller lokaliseret forurening

slagteaffald og indvolde, der udviser patologiske forandringer af infektiøs,

parasitær eller traumatisk oprindelse

når en slagtekrop eller slagteaffald er angrebet af caseøs lymfadenitis eller en

anden betændelsestilstand, uden at denne er generaliseret eller ledsaget af

afmagring:

ethvert organ og den tilhørende lymfeknude, hvis den pågældende

betændelsestilstand forekommer på overfladen af eller inden i organet

eller i dettes lymfeknude

i alle tilfælde, der ikke er omfattet af nr. i), læsionen og alle de omgivende

dele, som findes relevante under hensyntagen til læsionens alder og

aktivitetsgrad, idet en ældre solidt indkapslet læsion dog kan betragtes som

inaktiv

ii)

kød fra stikkesåret

lever og nyrer af dyr på mere end to år, der kommer fra områder, hvor

gennemførelsen af planer i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 96/23/EF

har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet

kød med en udtalt kønslig lugt.

Følgende skal forsynes med et særligt mærke og forarbejdes:

ii)

kød af avlsorner

kød af ukastrerede svin og kryptorkide og hermafroditiske svin med en

slagtekropsvægt på over 80 kg, medmindre virksomheden kan sikre, at de

slagtekroppe, som har en udtalt kønslig lugt, udskilles efter en metode, der er

anerkendt efter Den Stående Veterinærkomité-procedure, eller i mangel af en

sådan metode, efter en metode, der er anerkendt af myndighederne.

SÆRLIGE BETINGELSER FOR MINDRE SLAGTERIER

Slagterier, der er beliggende i regioner med særlige geografiske problemer eller

som har svigtende tilførsler, og slagterier, der forsyner det lokale marked, skal

oplyse veterinærtjenesten om slagtetidspunkter, antallet af dyr og hvor de

kommer fra, så der kan foretages undersøgelse før slagtning enten på bedriften

eller på slagteriet umiddelbart inden slagtningen.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Embedsdyrlægen eller en medhjælper skal foretage undersøgelsen af kødet

efter slagtning. Hvis kødet udviser læsioner eller forandringer, skal

undersøgelsen

efter

slagtningen

foretages

embedsdyrlægen.

Embedsdyrlægen eller medhjælperen under dennes ansvar kontrollerer med

jævne mellemrum, at hygiejneforskrifterne i denne forordning overholdes.

KAPITEL III: FJERKRÆKØD

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

Slagtning af et fjerkræparti fra en bedrift må kun tillades:

hvis fjerkræet, der skal slagtes, på bedriften har undergået en undersøgelse før

slagtning og er ledsaget af det sundhedscertifikat, som er vist i punkt V, eller

hvis embedsdyrlægen 24 til 72 timer inden fjerkræets ankomst til slagteriet har

fået forelagt et af myndighederne udfærdiget dokument indeholdende

–

relevante ajourførte oplysninger om den flok, dyrene kommer fra,

navnlig oplysninger fra bedriftens register om den pågældende

fjerkrætype

bevis for, at oprindelsesbedriften er under tilsyn af en dyrlæge, der er

ansvarlig for dyresundheden på bedriften.

–

Disse oplysninger skal vurderes, inden der tages stilling til, hvilke foranstaltninger

der skal træffes med hensyn til fjerkræ fra den pågældende bedrift, navnlig hvad

angår den påkrævede undersøgelse før slagtning.

Hvis betingelserne i ovenstående litra a) eller b) ikke er opfyldt, kan det besluttes:

–

enten at udsætte slagtningen, indtil oprindelsesbedriften er kontrolleret med

henblik på indhentning af de nødvendige oplysninger

eller at tillade slagtning, efter at de undersøgelser, der er fastsat i nedenstående

punkt 2, litra b), er gennemført.

Alle påløbne omkostninger som følge af anvendelsen af disse bestemmelser skal

afholdes af opdrætteren i overensstemmelse med regler, som fastsættes af

myndighederne.

For opdrættere, hvis årlige produktion ikke overstiger 20 000 høns, 15 000 ænder,

10 000 kalkuner, 10 000 gæs eller et tilsvarende antal dyr af andre fjerkræarter, kan

undersøgelsen før slagtning dog foretages på slagteriet. I så fald skal opdrætteren

fremlægge en erklæring om, at hans årlige produktion ikke overstiger de nævnte antal.

Undersøgelse før slagtning, der foretages på den bedrift, fjerkræet kommer fra, skal

omfatte:

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemgang af opdrætterens registre eller dokumentation

supplerende undersøgelser til konstatering af, om fjerkræet:

lider af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller

individuelt eller kollektivt udviser en adfærd, der tyder på, at en sådan

sygdom kan forekomme

udviser generelle adfærdsproblemer eller sygdomstegn, der kan gøre

kødet uegnet til konsum

ii)

regelmæssig prøvetagning af vand og foder for at kontrollere, om

tilbageholdelsesperioderne er overholdt

undersøgelser for zoonotiske agenser.

Hvis der er tvivl om et fjerkræpartis identitet, og undersøgelsen før slagtning skal

foregå på slagteriet, skal embedsdyrlægen undersøge hver kasse, hvor fjerkræet

udviser de i dette kapitel, punkt 2, litra b), nævnte symptomer.

Hvis fjerkræet ikke er blevet slagtet senest tre dage efter, at det i punkt 1, litra a),

nævnte sundhedscertifikat er blevet udstedt:

–

skal der, hvis fjerkræet ikke har forladt oprindelsesbedriften, udstedes et nyt

sundhedscertifikat,

kan der, hvis fjerkræet allerede befinder sig på slagteriet, tillades slagtning, når

grunden til forsinkelsen er vurderet og under forudsætning af, at der udstedes et

nyt sundhedscertifikat, eller at fjerkræet på ny undersøges.

Når der er tale om klinisk sundt fjerkræ fra en flok, der skal slagtes som led i et

program for bekæmpelse af infektiøse eller zoonotiske sygdomme, skal fjerkræet

slagtes sidst på dagen eller under sådanne forhold, at andet fjerkræ ikke kontamineres.

Slagtning til konsum skal forbydes, hvis dyrene i en sådan flok udviser kliniske

symptomer på følgende sygdomme:

ornithose

salmonellose.

Slagtning er tilladt ved afslutningen af den normale slagtning, såfremt der træffes

forholdsregler med henblik på at minimere risikoen for bakteriespredning, og

slagtefaciliteterne rengøres og desinficeres efter slagtningen. Kødet fra sådant fjerkræ

skal håndteres på samme måde som kød, der er erklæret uegnet til konsum.

På slagterier, der er beliggende i regioner med særlige geografiske problemer eller

som har svigtende tilførsler, og slagterier, der forsyner det lokale marked, skal

følgende bestemmelser overholdes:

Slagterierne skal underrette veterinærtjenesten om slagtetidspunktet og om

dyrenes antal og oprindelse.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Embedsdyrlægen eller en medhjælper skal være til stede på slagtetidspunktet.

Hvis dette ikke er muligt, må kødet ikke forlade virksomheden, før

undersøgelsen efter slagtning er foretaget. Embedsdyrlægen eller

medhjælperen under dennes ansvar skal med jævne mellemrum kontrollere, at

hygiejneforskrifterne overholdes.

Myndighederne skal kontrollere distributionskæden for kød fra virksomheden

og sikre, at produkter, som er erklæret uegnet til konsum, mærkes, anvendes og

afhændes på behørig vis.

II.

UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

Ved undersøgelsen efter slagtning skal embedsdyrlægen:

undersøge organer og kropshule på et repræsentativt antal dyr af hvert

fjerkræparti med samme oprindelse

foretage en grundig kontrol af stikprøver af de dyr, hvis kød ved undersøgelsen

efter slagtning er blevet erklæret uegnet til konsum

foretage yderligere undersøgelser, som findes nødvendige, hvis der er grund til at

formode, at kødet fra det pågældende fjerkræ kan være uegnet til konsum.

Når der er tale om delvis udtagne dyr, hvis tarme straks er fjernet (effilé), skal

organer og kropshule på et repræsentativt antal dyr i hvert parti undersøges efter

udtagningen. Hvis der ved denne undersøgelse konstateres afvigelser hos flere dyr,

skal alle dyrene i partiet undersøges som beskrevet i punkt 1.

I tilfælde af senere udtagning:

skal den i punkt 1 nævnte undersøgelse efter slagtning foretages senest 15 dage

efter slagtningen, og fjerkræet skal i denne periode være oplagret ved en

temperatur på under 4°C

skal udtagningen senest ved udløbet af denne periode finde sted i en virksomhed,

der har autorisation hertil; i sådanne tilfælde skal slagtekroppene være ledsaget

af sundhedscertifikatet i punkt VI

må fjerkrækødet ikke forsynes med sundhedsmærke, før den i punkt b) nævnte

udtagning er foretaget.

III.

BESLUTNING OM AT ERKLÆRE KØD UEGNET TIL KONSUM PÅ

GRUNDLAG AF UNDERSØGELSEN EFTER SLAGTNING

Foruden de tilfælde, der er omhandlet i kapitel I, punkt V, skal fjerkrækød erklæres uegnet til

konsum, hvis der ved undersøgelsen efter slagtning konstateres følgende:

–

systematisk mykose og lokale forandringer i organerne, som mistænkes for at være

fremkaldt af patogene agenser, der kan overføres til mennesker, eller deres toksiner

kakeksi

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

udbredte mekaniske læsioner, herunder læsioner som følge af udtalt forskoldning

ascites

udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne og systemisk

parasitose.

TEKNISK BISTAND

IV.

Myndighederne kan tillade, at virksomhedens medarbejdere under embedsdyrlægens direkte

tilsyn udfører tekniske opgaver i forbindelse med kontrollen, såfremt de pågældende

medarbejdere har fået en særlig oplæring af embedsdyrlægen. De generelle kriterier for en

sådan oplæring fastlægges efter den i artikel 5 omhandlede procedure.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SUNDHEDSCERTIFIKAT - MODEL

SUNDHEDSCERTIFIKAT

∗

for fjerkræ, der transporteres fra bedriften til slagteriet

Myndighed:

Identifikation af fjerkræet

Nr.

∗∗

:.............................

Art: ........................................................................................................................

Antal dyr: ..............................................................................................................

Fjerkræets oprindelse

Oprindelsesbedriftens adresse: ................................................................................

Identifikation af fjerkræhuset:..................................................................................

Fjerkræets bestemmelsessted

Fjerkræet transporteres til følgende slagteri: ............................................................

...............................................................................................................................

med følgende transportmiddel: ...............................................................................

Attestation

Undertegnede erklærer, at ovennævnte fjerkræ er blevet undersøgt før slagtning på

ovennævnte bedrift kl. .............................. den.................................. og blev fundet

sundt.

Udfærdiget i ........................................, den ......................................................................

(sted)

(dato)

Stempel

....................................................................

(dyrlægens underskrift)

∗∗

Kan udelades.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

SUNDHEDSCERTIFIKAT - MODEL

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for fjerkræ, der er opdrættet med henblik på produktion af foie gras, og som er bedøvet,

afblødt og plukket på produktionsbedriften og transporteres direkte til en

opskæringsvirksomhed med et særskilt lokale til udtagning af indvolde

Myndighed:

Identifikation af de ikke-udtagne slagtekroppe

Nr.

∗

Art: ........................................................................................................................

Antal: ....................................................................................................................

De ikke-udtagne slagtekroppes oprindelse

Produktionsbedriftens adresse: ...............................................................................

De ikke-udtagne slagtekroppes bestemmelsessted

De ikke-udtagne slagtekroppe transporteres til følgende opskæringsvirksomhed:

...............................................................................................................................

Erklæring

Undertegnede erklærer, at ovennævnte ikke-udtagne slagtekroppe hidrører fra

fjerkræ, som er blevet undersøgt før slagtning på ovennævnte produktionsbedrift kl.

................ den................... og blev fundet sundt.

Udfærdiget i ........................................, den ......................................................................

(sted)

(dato)

Stempel

....................................................................

(dyrlægens underskrift)

∗

Kan udelades.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL IV: KØD AF OPDRÆTTEDE LAGOMORFER

Den generelle regel er, at de krav, der gælder for fjerkrækød, finder tilsvarende anvendelse.

Hvis undersøgelsen før slagtning ikke foretages på oprindelsesbedriften, skal dyrene

underkastes en sådan undersøgelse senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet. Hvis der

forløber mere end 24 timer mellem undersøgelsen før slagtning og slagtningen, skal dyrene

undersøges på ny umiddelbart inden slagtningen.

KAPITEL V: KØD AF OPDRÆTTET VILDT

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

UNDERSØGELSE FØR SLAGTNING

Undersøgelse før slagtning skal enten foretages på slagteriet, eller på

oprindelsesbedriften inden slagtning på bedriften eller inden transport af dyrene til

slagteriet. I sidstnævnte tilfælde kan undersøgelsen før slagtning på slagteriet

begrænses til konstatering af skader, der er opstået under transporten. Desuden skal

dyrenes identitet kontrolleres.

Levende dyr, der er undersøgt på bedriften, skal være ledsaget af et certifikat

udformet som vist i punkt III, hvori det er anført, at dyrene er blevet undersøgt på

bedriften og fundet sunde.

Hvis undersøgelsen før slagtning ikke foretages på oprindelsesbedriften, skal dyrene

underkastes en sådan undersøgelse senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet. Hvis

der forløber mere end 24 timer mellem undersøgelsen før slagtning og slagtningen,

skal dyrene undersøges på ny umiddelbart inden slagtningen.

Hvert dyr eller hvert parti dyr, der sendes til slagtning, skal være identificeret ved

mærkning, så det er muligt for myndighederne at bestemme dets oprindelse.

II.

UNDERSØGELSE EFTER SLAGTNING

Kød fra arter, der er modtagelige for trikinose, skal undersøges med henblik på

påvisning af trikiner.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

SUNDHEDSCERTIFIKAT - MODEL

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for levende opdrættet vildt, der transporteres fra bedriften til slagteriet

Myndighed:

Identifikation

Nr.

∗

Dyreart: .................................................................................................................

Antal: ....................................................................................................................

Identifikationsmærkning: .......................................................................................

II.

Dyrenes oprindelse

Oprindelsesbedriftens adresse: ................................................................................

III.

Dyrenes bestemmelsessted

Dyrene transporteres til følgende slagteri: ...............................................................

...............................................................................................................................

med følgende transportmiddel: ...............................................................................

IV.

Erklæring

Undertegnede erklærer, at ovennævnte dyr blev underkastet undersøgelse før

slagtning på ovennævnte bedrift den................................... (dato) ……klokken

…………………og blev fundet sunde.

Udfærdiget i ........................................, den ......................................................................

(sted)

(dato)

Stempel

....................................................................

(dyrlægens underskrift)

∗

Kan udelades.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL VI: KØD AF VILDTLEVENDE VILDT

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

KØDKONTROL

Vildtlevende vildt skal undersøges hurtigst muligt, efter at det er modtaget i

vildtbehandlingsvirksomheden.

Ved kødkontrollen skal embedsdyrlægen:

besigtige slagtekroppen, kropshulen og om muligt organerne med henblik på:

–

at fastslå eventuelle afvigelser; i den forbindelse kan diagnosen stilles på

grundlag af oplysninger fra jægeren vedrørende dyrets adfærd inden

nedlæggelsen

at undersøge, om døden har andre årsager end nedlæggelse.

–

Hvis en besigtigelse ikke i sig selv giver tilstrækkeligt grundlag for en

vurdering af vildtet, skal der foretages en mere omfattende undersøgelse på et

laboratorium.

undersøge, om der forekommer organoleptiske afvigelser

om nødvendigt palpere organerne

foretage en stikprøveanalyse for forekomst af restkoncentrationer, herunder

miljøforurenende stoffer, hvis der er begrundet mistanke om forekomst heraf;

når der foretages en mere omfattende undersøgelse som følge af en sådan

mistanke, skal dyrlægen udsætte sin vurdering af alle dyr fra samme

jagtudbytte eller af de dele deraf, som må formodes at udvise de samme

afvigelser, indtil nævnte undersøgelse er afsluttet

undersøge om der er forhold, der tyder på, at kødet frembyder sundhedsfare,

navnlig:

ii)

iii)

iv)

unormal adfærd og forstyrrelser i almentilstanden hos det levende dyr,

som jægeren har gjort opmærksom på

generel forekomst af svulster eller abscesser flere forskellige steder i de

indre organer eller i muskulaturen

arthritis, orchitis, forandringer i leveren eller milten, tarm- eller

navlebetændelse

fremmedlegemer i kropshulerne, maven, tarmene eller urinen, når bryst-

eller bughinde er misfarvet

betydelig gasdannelse i mave- og tarmkanal med misfarvning af de indre

organer

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vi)

vii)

tydelige afvigelser i muskulatur eller organer med hensyn til farve,

konsistens eller lugt

gamle, åbne knoglebrud

viii) kraftig afmagring og/eller generelle eller lokaliserede ødemer

ix)

nyligt stedfunden sammenklæbning eller sammenvoksning af organer med

bryst- eller bughinde

andre tydelige og omfattende ændringer, som f.eks. forrådnelse.

På embedsdyrlægens forlangende skal rygsøjlen og hovedet flækkes på langs.

Når der er tale om hele stykker småvildt, som ikke er blevet udtaget umiddelbart efter

nedlæggelsen, skal embedsdyrlægen foretage kødundersøgelse af en repræsentativ

stikprøve af dyrene fra samme jagtudbytte. Hvis der ved undersøgelsen konstateres en

sygdom, der kan overføres til mennesker, eller fejl som nævnt under punkt 2, skal

dyrlægen foretage yderligere kontrol af partiet som helhed med henblik på at afgøre,

om partiet skal erklæres uegnet til konsum, eller om der skal foretages en individuel

undersøgelse af hver enkelt dyrekrop.

I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de yderligere snit i og undersøgelser af

de relevante dele af dyrene, der er nødvendige for, at der kan stilles en endelig

diagnose.

Hvis der er tale om vildsvin eller andre arter, der er modtagelige for trikinose, skal der

foretages analyse af flere kødprøver fra hvert dyr. Der skal mindst tages prøver fra

tygge- og mellemgulvsmusklerne, nederste forbensmuskulatur, den interkostale

muskulatur og tungemuskulaturen. Prøverne skal analyseres efter metoder, der er

godkendt efter den i artikel 5 nævnte procedure og på grundlag af en udtalelse fra Den

Videnskabelige Veterinærkomité.

BESLUTNING OM AT ERKLÆRE KØD UEGNET TIL KONSUM PÅ

GRUNDLAG AF UNDERSØGELSEN

Foruden de tilfælde, der er omhandlet i kapitel I, punkt V, erklæres følgende kød af

vildtlevende vildt uegnet til konsum:

–

kød, der udviser læsioner, bortset fra friske læsioner hidrørende fra

nedlæggelsen, eller lokaliserede misdannelser eller afvigelser, hvis disse gør

kødet uegnet til konsum eller indebærer fare for menneskers sundhed

kød, der ved kødkontrollen udviser kendetegn som anført i punkt I, nr. 2,

litra e), i dette kapitel

kød, i hvilket der er konstateret trikinose

kød, der udviser afvigelser, som kan gøre kødet uegnet til konsum.

II.

–

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

Myndighederne fastsætter beliggenhed og grænser for de områder, hvor der må

produceres toskallede bløddyr. På grundlag af den fækale forurening skal

myndighederne klassificere de områder, hvor det er tilladt at høste toskallede

bløddyr, i følgende tre kategorier:

Klasse A-områder:

Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr

til direkte konsum. Levende toskallede bløddyr fra disse områder skal opfylde

betingelserne i punkt IV i dette afsnit.

Klasse B-områder:

Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr,

som dog først må afsættes til konsum efter behandling i et renseanlæg eller

efter genudlægning.

Klasse C-områder:

Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr,

som dog først må afsættes efter genudlægning i en lang periode (mindst to

måneder).

Med henblik på bestemmelsen af et områdes fækale forurening skal myndighederne:

–

udarbejde en oversigt over sandsynlige kilder til forurening af produktområdet

forårsaget af mennesker eller dyr

undersøge de mængder af organiske forurenende stoffer, som udledes på de

forskellige årstider afhængigt af de sæsonmæssige udsving både i

befolkningstætheden

belægningsgraden

afvandingsområdet,

nedbørsmængder, spildevandsrensning mv.

bestemme de karakteristiske træk ved de forurenende stoffers kredsløb ved

hjælp af strømmønstre, dybdemåling og tidevand i produktionsområdet

udarbejde et program for prøveudtagning af toskallede bløddyr i

produktionsområdet, som er baseret på en undersøgelse af konstaterede data,

med sammenligning af en række prøver med en geografisk fordeling af

prøveudtagningsstederne og en prøveudtagningsfrekvens, der sikrer, at

analyseresultaterne for området er så repræsentative som muligt.

–

Kontrolordningen til beskyttelse af folkesundheden skal omfatte periodisk

overvågning af produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede

bløddyr for at:

forebygge eventuelle vildledende oplysninger om de levende toskallede

bløddyrs oprindelse, det sted, de stammer fra, og anvendelsesformål

kontrollere den mikrobiologiske kvalitet af de levende toskallede bløddyr i

relation til produktions- og genudlægningsområderne

kontrollere, om der forekommer toksisk plankton i vandet i produktions- og

genudlægningsområderne og biotoksiner i de levende toskallede bløddyr

kontrollere, om der forekommer forurenende kemiske stoffer, for hvilke der skal

fastsættes maksimalgrænseværdier efter den i artikel 5 omhandlede procedure.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med ovenstående punkt b), c) og d) skal der opstilles

prøvetagningsplaner for gennemførelsen af en sådan kontrol med regelmæssige

mellemrum eller i enkelttilfælde, hvor høstningsperioderne ikke er regelmæssige.

I prøvetagningsplanerne for produktions- og genudlægningsområder skal der især

tages hensyn til:

de sandsynlige udsving i den fækale forurening

de mulige udsving i forekomsten af plankton indeholdende marine biotoksiner;

Prøveudtagningen skal tilrettelægges som følger:

overvågning af plankton: Periodisk prøvetagning for at konstatere

ændringer i sammensætningen af plankton, der indeholder toksiner, og

den geografiske fordeling heraf. Resultater, der giver anledning til

mistanke om, at der sker ophobning af toksiner i bløddyrenes kød, skal

opfølges af en intensiv prøvetagning, hvor antallet af prøvetagningssteder

og af de prøver, der tages i vækst- og fangstområderne, forøges, og

periodiske toksicitetsprøver på de bløddyr fra det berørte område, som er

mest modtagelige for forurening.

ii)

Bløddyr fra det pågældende område må ikke afsættes, inden en ny

prøvetagning har givet tilfredsstillende resultater af toksicitetsprøverne.

en eventuel forurening af bløddyrene.

Hvis prøvetagningen viser, at afsætningen af levende toskallede bløddyr kan

udgøre en fare for menneskers sundhed, skal myndighederne lukke det

produktionsområde, de kontaminerede bløddyr kommer fra, indtil situationen

igen er tilfredsstillende.

Myndighederne skal foretage kontrol i produktionsområder, hvor høstning af

toskallede bløddyr er forbudt eller undergivet særlige betingelser, så det sikres, at

produkter, som er sundhedsskadelige for mennesker, ikke afsættes.

Der skal indføres en kontrolordning med laboratorieundersøgelser til efterprøvning af,

at det endelige produkt opfylder de fastsatte krav, og navnlig at indholdet af marine

biotoksiner og forurenende stoffer ikke overstiger de fastlagte beskyttelsesniveauer, og

at bløddyrenes mikrobiologiske kvalitet ikke udgør en fare for menneskers sundhed.

Myndighederne skal:

opstille og ajourføre en liste over godkendte produktions- og

genudlægningsområder med oplysning om deres beliggenhed og grænser samt

den klasse, de er klassificeret i, hvorfra det er tilladt at høste levende toskallede

bløddyr i henhold til dette afsnit.

Denne liste skal meddeles de parter, der berøres af dette afsnit, herunder

producenterne og de ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre.

straks underrette de parter, der berøres af dette afsnit, især producenterne og de

ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre, om ændringer i

produktionsområdets beliggenhed, grænser eller klassificering eller om

midlertidig eller endelig lukning af det.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IV

FISKERIVARER

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

Den officielle kontrol af fiskerivarer skal foretages på landingstidspunktet eller inden

første salg på en auktion eller et engrosmarked.

Den officielle kontrol omfatter:

Organoleptisk kontrol.

Der skal foretages stikprøvekontrol for at efterprøve, om friskhedskriterierne i

EF-forskrifterne er overholdt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt varerne er friske,

skal der foretages en fornyet organoleptisk bedømmelse.

Kemisk analyse.

Hvis den organoleptiske bedømmelse giver anledning til tvivl om fiskerivarernes

friskhed, kan der udtages prøver til laboratorieundersøgelser med henblik på at

bestemme indholdet af TVB-N (Total Volatile Basic Nitrogen).

Niveauerne for TVB-N skal præciseres for hver artskategori efter den i artikel 5

omhandlede procedure.

Hvis den organoleptiske bedømmelse giver anledning til mistanke om andre

forhold, som kan have uheldige følger for menneskers sundhed, kan der tages

prøver med henblik på at fastslå årsagerne.

Kontrol af histaminindholdet for at efterprøve, at de tilladte niveauer, der er

fastsat i EF-forskrifterne, er overholdt.

Kontrol med forurenende stoffer.

Der skal etableres en overvågningsordning til kontrol af fiskerivarers indhold af

forurenende stoffer såsom tungmetaller og chlorerede organiske stoffer fra

vandmiljøet.

Mikrobiologisk kontrol, hvor en sådan er nødvendig.

Kontrol for at efterprøve, at EF-forskrifterne vedrørende endoparasitter er

overholdt.

Om nødvendigt fastsættes følgende efter den i artikel 5 omhandlede procedure

på grundlag af udtalelse fra den videnskabelige komité:

–

friskhedskriterier for den organoleptiske bedømmelse af fiskerivarer,

navnlig hvis sådanne kriterier ikke er fastsat i de gældende EF-

bestemmelser

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

påvisningsgrænser, analysemetoder og prøvetagningsplaner, der skal

anvendes ved gennemførelsen af den ovenfor omhandlede officielle

kontrol.

Følgende skal erklæres uegnet til konsum:

Fiskerivarer, der ved den organoleptiske, kemiske,

mikrobiologiske kontrol er fundet uegnede til konsum.

fysiske

eller

Fisk eller dele af fisk, der ikke er blevet ordentligt undersøgt med henblik på

påvisning af endoparasitter som fastsat i EF-forskrifterne.

Fiskerivarer, der i de spiselige dele indeholder forurenende stoffer fra

vandmiljøet, såsom tungmetaller og chlorerede organiske stoffer, i et sådant

omfang, at den beregnede indtagelse med føden ville føre til en overskridelse af

den acceptable daglige eller ugentlige indtagelse for mennesker.

Giftige fisk og fiskerivarer, der indeholder biotoksiner.

Fiskerivarer eller dele deraf, der betragtes som sundhedsfarlige.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG V

MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

Ud over de generelle kontrolkrav gælder følgende krav:

Kontrol af bedrifter

Den rå mælk skal komme fra bedrifter, der kontrolleres af medlemsstatens myndigheder for at

efterprøve, at de betingelser vedrørende menneskers og dyrs sundhed, der gælder for

mælkeproduktion, er overholdt. Kontrolhyppigheden skal afpasses efter risikoen. Sådan

kontrol kan kombineres med kontrol i henhold til andre EF-bestemmelser.

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/0181 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske

produkter til konsum

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som led i den fælles landbrugspolitik er der fastsat særlige dyresundhedsbestemmelser

for handel inden for EF med og import fra tredjelande af animalske produkter, der er

omfattet af traktatens bilag I.

Ved hjælp af disse bestemmelser har handelshindringerne for de pågældende

produkter kunnet fjernes, hvilket har bidraget til oprettelsen af det indre marked og

samtidig sikret et højt niveau for beskyttelse af dyresundheden.

Disse særlige bestemmelser findes i følgende direktiver:

– Rådets direktiv 72/461/EØF af 12. december 1972 om veterinærpolitimæssige

problemer vedrørende handel med fersk kød inden for Fællesskabet

, senest

ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

– Rådets direktiv 80/215/EØF af 22. januar 1980 om veterinærpolitimæssige

problemer i forbindelse med samhandelen med kødprodukter inden for

Fællesskabet

, senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og

Sveriges tiltrædelse

(2)

(3)

EFT C […] af […], s. […].

EFT L 302 af 31.12.1972, s. 24.

EFT L 47 af 21.2.1980, s. 4.

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige

betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter

, senest ændret ved

direktiv 98/45/EF

EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1.

EFT L 189 af 3.7.1998, s. 12.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige

betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for

indførsel heraf fra tredjelande

, senest ændret ved direktiv 93/121/EF

– Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og

dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af

kaninkød og kød af opdrættet vildt

, senest ændret ved akten vedrørende

Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

– Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og

dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende

vildt og afsætning af kød deraf

, senest ændret ved direktiv 97/79/EF

– Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for

produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede

produkter

, senest ændret ved direktiv 96/23/EF

– Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige

og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til

Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er

underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A,

kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv

90/425/EØF

, senest ændret ved direktiv 97/79/EF.

(4)

(5)

Formålet med disse direktiver er at forebygge spredning af dyresygdomme ved

afsætning af animalske produkter.

De nævnte direktiver indeholder fælles bestemmelser, bl.a. om restriktioner over for

afsætning af produkter fra en bedrift eller et område, der er ramt af en epizooti, og

krav om, at produkter fra områder, der er undergivet restriktioner, skal behandles med

henblik på at tilintetgøre sygdomsagenset.

Disse fælles bestemmelser kan harmoniseres, og det er i den forbindelse muligt at

fjerne de eventuelle mangler på konsekvens, som er opstået ved vedtagelsen af de

særlige dyresundhedsbestemmelser. En sådan harmonisering vil også sikre en ensartet

gennemførelse af dyresundhedsbestemmelserne i hele EF, ligesom EF-retsforskrifterne

vil få en mere gennemsigtig struktur.

Veterinærkontrollen af animalske produkter bestemt for samhandelen skal udføres i

overensstemmelse med Rådets direktiv 89/662/EØF af 11 december 1989 om

veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det

indre marked

, senest ændret ved direktiv 92/118/EØF. Direktiv 89/662/EØF

(6)

(7)

EFT L 268 af 24.9.1991, s. 35.

EFT L 340 af 31.12.1993, s. 39.

EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.

EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.

EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder beskyttelsesforanstaltninger, som kan indføres i tilfælde af en alvorlig fare

for dyresundheden.

(8)

(9)

Produkter, der importeres fra tredjelande, må ikke udgøre en sundhedsfare for EF's

husdyrbestand.

I den forbindelse må der udvikles procedurer til forebyggelse af, at der indføres

epizootier. Sådanne procedurer bør også omfatte en vurdering af

dyresundhedssituationen i de pågældende tredjelande.

Der må udvikles procedurer for vedtagelsen af generelle eller særlige regler eller

kriterier for import af animalske produkter.

Bestemmelser om import af kød af tamhovdyr og kødprodukter af eller med sådant

kød findes allerede i Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om

sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af

kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande

, senest

ændret ved direktiv 97/79/EF.

Procedurerne for import af kød og kødprodukter kan benyttes som forbillede ved

import af andre animalske produkter.

Veterinærkontrollen af animalske produkter, der importeres til EF fra tredjelande, skal

udføres i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om

fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for

tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet

. Direktiv 97/78/EØF indeholder

beskyttelsesforanstaltninger, som kan indføres i tilfælde af en alvorlig fare for

dyresundheden.

Der må tages hensyn til de bestemmelser, som er fastsat af Det Internationale Kontor

for Epizootier (OIE), når der vedtages bestemmelser for den internationale handel.

Der må sørges for tilrettelæggelse af EF-systemrevisioner og -kontrol med henblik på

at sikre en ensartet anvendelse af dyresundhedsbestemmelserne.

De produkter, der omfattes af denne forordning, er opført i traktatens bilag I.

Da de for gennemførelsen af nærværende forordning nødvendige foranstaltninger er

generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni

1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

, bør de vedtages efter

forskriftsproceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse -

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

EFT L 184 af 17.7.1993, s. 23.

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastlægger dyresundhedsbestemmelser for afsætning og import fra

tredjelande af animalske produkter.

Artikel 2

I forbindelse med denne forordning anvendes de definitioner, der er fastlagt i de i bilag I

nævnte direktiver og, hvor det er relevant, i Rådets forordning …/… om fødevarehygiejne.

KAPITEL I

DYRESUNDHEDSBETINGELSER FOR PRODUKTION OG AFSÆTNING AF EF-

PRODUKTER

Artikel 3

Afsætningen af animalske produkter må ikke medføre spredning af sygdomme, der kan

overføres til dyr. I den forbindelse skal følgende regler overholdes:

Produkter af animalsk oprindelse skal være fremstillet af dyr, der opfylder de

sundhedsbetingelser, som er fastsat i de relevante EF-bestemmelser.

Animalske produkter skal være fremstillet af dyr:

der kommer fra en bedrift, et område eller et delområde eller, for så vidt angår

akvakulturprodukter, fra et akvakulturbrug, en zone eller en del af en zone,

som ikke er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og

produkter, navnlig restriktioner, der er fastlagt i henhold til de i bilag I nævnte

bestemmelser, og andre sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er

foreskrevet i EF-bestemmelserne

der ikke er blevet slagtet på et slagteri, hvor der på slagtetidspunktet fandtes dyr

smittet med eller mistænkt for at være smittet med en af de sygdomme, der er

omfattet af de i litra a) nævnte bestemmelser, eller slagtekroppe af sådanne dyr.

nævnte

Uanset del 2, men på betingelse af, at de i bilag

sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger iagttages, gælder dog følgende:

Afsætning af animalske produkter, der kommer fra et område eller et delområde,

som er undergivet dyresundhedsrestriktioner, men som ikke kommer fra en

bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, er tilladt, for så vidt

følgende betingelser, alt efter tilfældet, opfyldes:

–

Produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling,

fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre

tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser.

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Produkterne skal have undergået en behandling, der er tilstrækkelig til at

udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko.

Behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af

den medlemsstat, hvor den dyresundhedsmæssige risiko er opstået.

De produkter, der skal underkastes en behandling, skal være behørigt

identificeret.

Dette stykke skal anvendes i overensstemmelse med bilag II og bilag III, nr. 1

og 2, eller med de nærmere regler, der vedtages efter den i artikel 11 nævnte

procedure.

Afsætning af akvakulturprodukter, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, er

tilladt, såfremt betingelserne i bilag III, nr. 3, og i givet fald de yderligere

betingelser, der fastlægges efter den i artikel 11 nævnte procedure, er opfyldt.

Der kan i særlige situationer indrømmes undtagelser fra stk. 2 efter den i artikel 11

nævnte procedure. I sådanne tilfælde skal der især tages hensyn til:

de foranstaltninger og undersøgelser af dyrene, der skal foretages

de særlige sygdomskendetegn hos de pågældende arter.

Hvis sådanne undtagelser indrømmes, skal alle foranstaltninger, der er påkrævede for

at sikre, at dyresundheden i EF beskyttes, vedtages efter samme procedure.

Hvis:

–

der af dyresundhedsmæssige grunde er vedtaget bestemmelser efter artikel 9 i

direktiv 89/662/EØF med krav om, at animalske produkter fra en medlemsstat

skal ledsages af et sundhedscertifikat, eller

produkter skal ledsages af et certifikat af hensyn til dyresundhedsforholdene i en

medlemsstat eller en del af en medlemsstat,

–

skal udformningen af sådanne certifikater være i overensstemmelse med en model,

som fastlægges efter den i artikel 11 nævnte procedure. Certifikaterne skal i det

mindste være udfærdiget på den udstedende myndigheds sprog og på

bestemmelsesstedets sprog. Originaleksemplaret af certifikatet skal ledsage

produkterne, og det må kun bestå af ét blad og kun gælde én modtager.

Artikel 4

(Officiel kontrol)

Medlemsstaternes myndigheder foretager officiel kontrol for at sikre, at denne forordning,

gennemførelsesbestemmelserne hertil og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger for

animalske produkter, der er truffet på grundlag heraf, overholdes.

De nærmere bestemmelser om denne kontrol, om kontrolresultaterne og om de beslutninger,

der skal træffes på grundlag af kontrolresultaterne, fastsættes efter den i artikel 11 nævnte

procedure.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 5

(Opfølgning af den officielle kontrol og klageadgang)

Hvis der konstateres overtrædelser af dyresundhedsbestemmelserne, skal der træffes

foranstaltninger til at bringe forholdene i orden.

Hvis den eller de fysiske eller juridiske personer, der er involveret i overtrædelsen, ikke

bringer forholdet i orden inden for den frist, myndighederne fastsætter, eller hvis der er

konstateret en alvorlig fare for dyresundheden, træffes der restriktive foranstaltninger

vedrørende produktion og afsætning af de pågældende produkter. Sådanne foranstaltninger

kan omfatte et forbud mod produktion og afsætning af animalske produkter samt

tilbagekaldelse og om nødvendigt destruktion af produkter, der allerede er bragt på markedet.

Overtrædelser af denne forordning, gennemførelsesbestemmelserne hertil eller eventuelle

beskyttelsesforanstaltninger vedrørende animalske produkter, samt undladelse af at

samarbejde med myndighederne medfører, at de nationale myndigheder iværksætter

strafferetlige og/eller administrative sanktioner.

Medlemsstaterne skal tage hensyn til resultaterne af EF-kontrollen, når de træffer

korrigerende foranstaltninger eller iværksætter strafferetlige og/eller administrative

sanktioner.

De klagemuligheder, der ifølge den nationale lovgivning i medlemsstaterne består med

hensyn til afgørelser, som myndighederne træffer, berøres ikke af denne forordning.

Artikel 6

(EF-kontrol og -systemrevision)

Eksperter fra Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder

foretage kontrol og systemrevision i alle produktions- og afsætningsled for animalske

produkter samt af myndighedernes opbygning og funktion i medlemsstaterne for at

sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, gennemførelsesbestemmelserne

hertil og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet på grundlag heraf.

Kommissionens eksperter kan ledsages af repræsentanter for medlemsstatens

ansvarlige myndighed og af eksperter udpeget af Kommissionen, når der foretages

systemrevison og/eller kontrol.

Kommissionen giver regelmæssigt medlemsstaterne meddelelse om sit generelle

program for systemrevision og/eller kontrol, ligesom den underretter dem om

resultaterne heraf.

Proceduren for kontrol og/eller systemrevision som omhandlet i stk. 1 kan fastsættes

eller ændres efter den i artikel 11 nævnte procedure.

For at systemrevisionen og/eller kontrollen kan gennemføres effektivt, yder den

medlemsstat, på hvis område systemrevisionen og/eller kontrollen finder sted, den

fornødne bistand, og den stiller den dokumentation til rådighed, som Kommissionens

eksperter ønsker i forbindelse med kontrollen.

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen sørger for, at de eksperter, der er nævnt i stk. 1, har den fornødne

uddannelse i fødevarehygiejne og -sikkerhed, i systemrevisionsmetoder og, hvis det

er relevant for deres opgaver, i principperne bag HACCP-systemet (Hazard Analysis

Critical Control Point System), så de kan udføre deres opgaver på kvalificeret vis.

Medlemsstaterne sørger for, at de eksperter, der er nævnt i stk. 1, har adgang til alle

lokaler og dele af lokaler samt til alle oplysninger, som er af betydning for, at de kan

udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

Hvis der under EF-systemrevision og/eller –kontrol konstateres en alvorlig fare for

dyresundheden, træffer den pågældende medlemsstat straks de foranstaltninger, der er

nødvendige for at beskytte dyresundheden. Hvis der ikke træffes sådanne foranstaltninger,

eller de trufne foranstaltninger findes utilstrækkelige, træffer Kommissionen de

foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte dyresundheden, og den underretter

medlemsstaterne herom.

KAPITEL II

IMPORT FRA TREDJELANDE

Artikel 7

(Generelle bestemmelser)

Bestemmelserne for import af animalske produkter fra tredjelande skal være i

overensstemmelse med eller svare til dem, der gælder for produktion og afsætning af EF-

produkter.

Artikel 8

(Overholdelse af EF-bestemmelserne)

For at sikre overholdelsen af den generelle forpligtelse, der er fastlagt i artikel 7, vedtages

følgende efter den i artikel 11 nævnte procedure:

Der opstilles lister over de tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra import af

nærmere angivne animalske produkter er tilladt.

Ved opstillingen af listerne, skal der især tages hensyn til:

–

tredjelandets lovgivning

myndighedernes og kontroltjenesternes opbygning i tredjelandet, disses

beføjelser og det tilsyn, de er undergivet, samt deres muligheder for effektivt at

føre kontrol med anvendelsen af den gældende lovgivning

de faktiske dyresundhedsbetingelser for produktion, fremstilling, håndtering,

oplagring og forsendelse af animalske produkter til EF

de garantier, som tredjelandet kan give med hensyn til overholdelsen de

relevante dyresundhedsbetingelser

–

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

erfaringen med afsætningen af produktet fra tredjelandet og resultaterne af den

foretagne importkontrol

resultaterne af EF-inspektioner i tredjelandet

den sundhedsstatus, som husdyrbestanden, andre husdyr og vildtbestanden i

tredjelandet har, navnlig med hensyn til eksotiske dyresygdomme og generelle

sundhedsforhold i landet, der eventuelt kan udgøre en fare for folke- eller

dyresundheden i EF

den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet giver oplysning om

forekomst på dets område af infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, navnlig

de sygdomme der er opført på liste A og B fra Det Internationale Kontor for

Epizootier

(OIE),

eller,

for

akvakulturdyrs

vedkommende,

anmeldelsespligtige sygdomme, der er opført i OIE's sundhedskodeks for

akvakulturdyr

de bestemmelser, der i tredjelandet gælder for forebyggelse og bekæmpelse af

infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, og anvendelsen heraf, herunder også

bestemmelser om import fra andre lande.

–

Den liste, der opstilles i henhold til dette stykke, kan kombineres med andre lister,

der er opstillet af hensyn til folkesundheden.

Der fastsættes særlige importbetingelser for hvert tredjeland eller gruppe af tredjelande

under hensyntagen til sundhedssituationen i det pågældende tredjeland eller gruppen af

tredjelande. Sådanne betingelser skal omfatte nærmere enkeltheder vedrørende det

sundhedscertifikat, der skal ledsage forsendelser til EF. Sådanne certifikater:

–

skal udfærdiges på bestemmelsesmedlemsstatens sprog og mindst et af sprogene

i den medlemsstat, hvor kontrollen på grænsekontrolstedet finder sted; kontrol-

eller bestemmelsesmedlemsstaten kan tillade, at der anvendes et andet EF-sprog

end dets eget

skal ledsage produkterne i original

skal bestå af et enkelt blad

må kun gælde én modtager.

–

Certifikatet skal udstedes den dag, hvor produkterne læsses for at blive sendt til

bestemmelseslandet, og det skal underskrives af en repræsentant for den relevante

myndighed. Det kan kombineres med det certifikat, der skal forelægges i henhold til

bestemmelserne om folkesundhed.

Om nødvendigt vedtages følgende:

–

gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, og

kriterier for klassificering af tredjelande og dele deraf, med hensyn til

dyresygdomme.

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9

(EF-kontrol og -systemrevision)

Eksperter fra Kommissionen kan i tredjelande foretage kontrol og/eller

systemrevision i alle produktionsled, som er omfattet af denne forordning, med

henblik på at kontrollere at EF-dyresundhedsbestemmelserne eller tilsvarende

bestemmelser overholdes. Kommissionens eksperter kan ledsages af andre eksperter,

som Kommissionen måtte udpege i forbindelse med systemrevisionen og/eller

kontrollen.

Den i stk. 1 nævnte systemrevision og/eller kontrol i tredjelande foretages på

Kommissionens vegne, og Kommissionen bærer omkostningerne i forbindelse

hermed.

Proceduren for den i stk. 1 nævnte systemrevision og/eller kontrol i tredjelande kan

fastsættes eller ændres efter den i artikel 11 nævnte procedure.

Hvis der under EF-systemrevision og/eller –kontrol konstateres en alvorlig fare for

dyresundheden, træffer Kommissionen straks de foranstaltninger, der er nødvendige

for at beskytte dyresundheden, og den underretter straks medlemsstaterne herom.

Kommissionen sørger for, at dens eksperter og andre eksperter som nævnt i stk. 1 har

den fornødne uddannelse i dyresundhed og systemrevisionsmetoder, så de kan

varetage deres opgaver på kvalificeret vis.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Bilagene kan ændres eller suppleres efter den i artikel 11 nævnte procedure. Denne procedure

skal navnlig anvendes ved fastlæggelsen af kriterierne for klassificering af tredjelande eller

dele deraf, med hensyn til bestemte sygdomme.

Artikel 11

(Den Stående Veterinærkomité-procedure)

Kommissionen bistås af Den Stående Veterinærkomité, der er nedsat ved Rådets

afgørelse 68/361/EØF

Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 5 i afgørelse

1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overensstemmelse med

artikel 7, stk. 3, og artikel 8 i samme afgørelse.

Den periode, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, er på

tre måneder.

EFT L 225 af 18.10.1968, s. 23.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 12

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser, de specielt vedtager

med henblik på gennemførelsen af denne forordning, samt om alle retsmidler, der anvendes,

og foranstaltninger, der træffes, for at sikre forordningens gennemførelse og håndhævelse.

Artikel 13

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

SYGDOMME, DER SKAL TAGES HENSYN TIL VED SAMHANDELEN MED

ANIMALSKE PRODUKTER

YGDOMME

FOR HVILKE DER ER INDFØRT KONTROLFORANSTALTNINGER I

EF-

BESTEMMELSERNE

SYGDOM

Klassisk svinepest

DIREKTIV

Rådets direktiv 80/217/EØF om

fællesskabsforanstaltninger til kontrol med

klassisk svinepest

Rådets direktiv 85/511/EØF om

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af

mund- og klovesyge

Rådets direktiv 92/40/EØF om

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af

aviær influenza

Rådets direktiv 92/66/EØF om

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af

Newcastle disease

Rådets direktiv 92/119/EØF om generelle

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af

visse dyresygdomme samt om specifikke

foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos

svin

Rådets direktiv 93/53/EØF om

minimumsfællesskabsforanstaltninger til

bekæmpelse af visse fiskesygdomme

Rådets direktiv 95/70/EF om

minimumsfællesskabsforanstaltninger til

bekæmpelse af visse sygdomme hos

toskallede bløddyr

Mund- og klovesyge

Aviær influenza

Newcastle disease

Kvægpest

Fåre- og gedepest

Smitsomt blæreudslæt hos svin

Infektiøs lakseanæmi (ISA)

Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)

Egtvedsyge (VHS)

Sygdomme hos bløddyr

II.

ORANSTALTNINGER VEDRØRENDE AFRIKANSK SVINEPEST

Indtil der er vedtaget særlige kontrolforanstaltninger for afrikansk svinepest, finder

direktiv 80/217/EØF tilsvarende anvendelse i tilfælde af udbrud af afrikansk

svinepest. Uanset bestemmelserne i nævnte direktiv skal beslutninger om at bringe

restriktioner, der er truffet i henhold til dette punkt, til ophør, vedtages efter den i

artikel 11 nævnte procedure.

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kød

En medlemsstat, på hvis område der er konstateret afrikansk svinepest, skal udstede

et øjeblikkeligt forbud mod, at der fra den del af dets område, hvor

sygdomsudbruddet har fundet sted, sendes fersk svinekød til den øvrige del af EF.

Ved fastlæggelsen af dele af området som ovenfor omhandlet tages der især hensyn

til følgende:

–

de metoder, der anvendes til bekæmpelse af sygdommen, navnlig fjernelse af

svin fra bedrifter, der er eller mistænkes for at være inficerede eller smittede

det pågældende delområdes areal og dets administrative og geografiske

grænser

sygdommens forekomst og dens tendens til spredning

de foranstaltninger, der er truffet til at forebygge spredning

de foranstaltninger, der er truffet til at begrænse og føre kontrol med flytning af

svin både inden for og ud af den pågældende del af området.

Kødprodukter

En medlemsstat, på hvis område der er konstateret afrikansk svinepest, skal udstede

et øjeblikkeligt forbud mod, at der fra den del af dets område, hvor

sygdomsudbruddet har fundet sted, sendes kødprodukter til den øvrige del af EF.

Undtagelsesbestemmelsen i artikel 3, stk. 3, finder dog anvendelse på kødprodukter,

der har undergået en af de behandlinger, der er nævnt i bilag III, punkt 1, litra a)

og e).

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

Særligt identifikationsmærke for fersk kød fra et område eller en del af et område, der

ikke opfylder alle relevante dyresundhedsbetingelser

Fersk kød fra dyr, som kommer fra en bedrift i et område, der er undergivet

dyresundhedsmæssige restriktioner for en af de sygdomme, der er nævnt i bilag I, og som skal

underkastes en behandling for at fjerne den pågældende dyresundhedsmæssige risiko, skal

identificeres på følgende måde:

Sundhedsmærket for fersk kød skal dækkes af et retvinklet kryds, der er anbragt på

skrå, således at midtpunktet befinder sig i midten af mærket, og oplysningerne på

dette stadig kan læses.

Mærket kan også anbringes med et enkelt stempel; mærket skal indeholde følgende

letlæselige oplysninger:

–

i den øverste del navnet på afsendelseslandet med versaler

i den midterste del slagteriets veterinære autorisationsnummer

i den nederste del en af følgende forkortelser: CE-EF-EK-EC-EY-EG

to skråtliggende på hinanden vinkelrette linjer med skæringspunkt i stemplets

centrum og således anbragt, at oplysningerne er læselige

oplysninger, der gør det muligt at identificere den dyrlæge, der har kontrolleret

kødet.

Mærket skal anbringes af den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for kontrollen med

anvendelsen af dyresundhedsbestemmelserne, eller under hans ansvar.

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

EHANDLINGER TIL FJERNELSE AF DYRESUNDHEDSMÆSSIGE RISICI I FORBINDELSE MED KØD

Sygdom

Mund-

klovesyge

Smitsomt

blæreudslæt

hos svin

Afrikansk

svinepest

Newcastle

Kvægpest

Aviær

influenza

Klassisk

svinepest

Varmebehandling i en hermetisk lukket

beholder, hvis F

-værdi er på mindst 3,00

Varmebehandling ved en

minimumstemperatur på 70°C, der skal opnås

overalt i kødet

Varmebehandling ved en

minimumstemperatur på 80°C, der skal opnås

overalt i kødet

Varmebehandling i en hermetisk lukket

beholder til mindst 60°C i mindst 4 timer, idet

centrumstemperaturen inden for denne

periode i 30 minutter skal være på mindst

70°C

Naturlig gæring og modning i mindst 9

måneder for udbenet kød, med følgende

resultat: en aw-værdi på højst 0,93 eller en

pH-værdi på højst 6,0

Sygdom

Behandling(*)

154

Fåre-

gedepest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som anført under litra e), men kødet kan

indeholde ben. Der skal træffes de fornødne

foranstaltninger for at undgå

krydskontaminering

Salamifremstilling efter kriterier, der skal

fastlægges efter Den Stående

Veterinærkomité-procedure efter udtalelse fra

den relevante videnskabelige komité

Skinke og kam, der har undergået naturlig

gæring og modning i mindst 190 dage for

skinke og 140 dage for kam

Varmebehandling, der sikrer en

centrumstemperatur på mindst 65°C i

tilstrækkelig lang tid til at opnå en

pasteuriseringsværdi (pv) på mindst 40

"+": Anerkendt effektivitet

(*) Der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at undgå krydskontaminering

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EHANDLING TIL FJERNELSE AF DYRESUNDHEDSMÆSSIGE RISICI I FORBINDELSE

MED MÆLK

Mælk fra arter, der er modtagelige for mund- og klovesyge, og mejeriprodukter, der

helt eller delvis er fremstillet af sådan mælk, må ikke komme fra et

overvågningsområde som fastsat i direktiv 85/811/EØF, medmindre mælken eller

mejeriproduktet under myndighedernes tilsyn har undergået en af følgende

behandlinger:

sterilisering til en F

-værdi på 3 eller derover, eller

en enkelt UHT-behandling ved 130°C i 2-3 sek.

en første varmebehandling, der har en opvarmningseffekt, som mindst svarer til

den, der opnås ved pasteurisering ved en temperatur på mindst 72°C i mindst

15 sekunder, og som er tilstrækkelig til at medføre en negativ reaktion på

fosfataseprøven, efterfulgt af

ii)

endnu en varmebehandling, der medfører en negativ reaktion på

peroxidaseprøven, eller

når der er tale om mælkepulver eller et produkt indeholdende

mælkepulver, endnu en varmebehandling, der har en effekt, som mindst

svarer til den, der opnås ved den første varmebehandling, og som er

tilstrækkelig til at medføre en negativ reaktion på fosfataseprøven,

efterfulgt af tørring, eller

en forsuringsproces, ved hvilken pH-værdien nedsættes til under 6 og

holdes på denne værdi i mindst en time

endnu en varmebehandling, der har en effekt, som mindst svarer til den,

der opnås ved den første varmebehandling; begge varmebehandlinger

skal foretages af mælk med en pH-værdi på over 7,0 (denne behandling

er ikke tilladt for mælk fra beskyttelses- og overvågningsområder)

iii)

iv)

den første varmebehandling, der er nævnt under litra c), foretaget af mælk med

en pH-værdi på under 7,0 (denne behandling er ikke tilladt for mælk fra

beskyttelses- og overvågningsområder).

Behandling til mindskelse af de dyresundhedsmæssige risici i forbindelse med

akvakulturprodukter

Akvakulturfisk, der er modtagelige for infektiøs hæmatopoietisk nekrose og

Egtved-syge, og som stammer fra en zone, der ikke er godkendt med hensyn til

disse sygdomme, må kun indføres til en godkendt zone, hvis de aflives,

hovedskæres og renses inden afsendelsen. Dette krav gælder dog ikke for fisk,

der kommer fra et godkendt brug i en ikke-godkendt zone.

Levende bløddyr, der er modtagelige for bonamiose og marteiliose, og som

stammer fra en zone, der ikke er godkendt med hensyn til disse sygdomme, må

kun indføres til en godkendt zone, hvis de enten er bestemt til direkte konsum

eller leveres til konservesindustrien. De må ikke genudlægges, medmindre:

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

de stammer fra et godkendt brug i en ikke-godkendt zone, eller

de midlertidigt nedsænkes i lagerbassiner eller rensningsanlæg, der er

særlig indrettede og godkendt til dette formål af den kompetente

myndighed og bl.a. omfatter et behandlings- og desinficeringsanlæg for

spildevand.

Eventuelle fornødne gennemførelsesbestemmelser vedrørende disse krav

vedtages efter den i artikel 11 nævnte procedure.

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/0182 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for

produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af

direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

95 og 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter fremgangsmåden i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)

(3)

Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne

indeholder de

generelle krav vedrørende produktionen af sikre levnedsmidler.

De betingelser vedrørende dyrs og menneskers sundhed, der gælder for produktion og

afsætning af animalske produkter, er fastsat i en række forskellige rådsdirektiver.

Disse betingelser vedrører navnlig produkter som fersk kød, fjerkrækød, kødprodukter,

ægprodukter, levende toskallede bløddyr, fiskerivarer, kaninkød og kød af vildt, mælk

og mejeriprodukter, hakket kød og visse andre produkter bestemt til konsum.

Bestemmelserne i nævnte direktiver er blevet omarbejdet og vedtaget som:

–

Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om fødevarehygiejne

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser

for animalske fødevarer

(4)

EFT C […] af […], s. […].

EFT L 157 af 19.7.1993, s. 1.

EFT L

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

(5)

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om nærmere bestemmelser for

tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum

Rådets forordning ../... om dyresundhedsbestemmelser for produktion,

afsætning og import af animalske produkter til konsum

De pågældende direktiver skal derfor ophæves.

Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen

i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked

, senest ændret ved

direktiv 92/118/EØF

, og Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om

dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter

senest ændret ved direktiv 98/45/EF

, må også ændres under hensyntagen til den

foretagne omarbejdning -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Følgende direktiver ophæves:

Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne.

Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for

produktion og afsætning af fersk kød

, senest ændret ved direktiv 95/23/EF

Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i

forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød

, senest ændret ved

direktiv 97/79/EØF

Rådets direktiv 72/461/EØF af 12. december 1972 om veterinærpolitimæssige

problemer vedrørende handel med fersk kød inden for Fællesskabet

, senest ændret

ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i forbindelse

med indførsel af fersk kød af tamsvin fra tredjelande

, senest ændret ved akten

vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

EFT L

EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1.

EFT L 189 af 3.7.1998, s. 12.

EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64.

EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7.

EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23.

EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

EFT L 302 af 31.12.1972, s. 24.

EFT L 26 af 31.1.1977, s. 67.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i

forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af

animalsk oprindelse

, senest ændret ved direktiv 97/76/EF

Rådets direktiv 80/215/EØF af 22. januar 1980 om veterinærpolitimæssige

problemer i forbindelse med samhandelen med kødprodukter inden for

Fællesskabet

, senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges

tiltrædelse.

Kommissionens direktiv 89/362/EØF af 26. maj

hygiejnebestemmelser for mælkeproduktionsbedrifter

1989

almindelige

Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i

forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter

, senest ændret ved

direktiv 96/23/EF

Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for

produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr

, senest ændret ved direktiv

97/79/EF.

Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for

produktion og afsætning af fiskerivarer

, senest ændret ved direktiv 97/79/EF.

Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for

handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra

tredjelande

, senest ændret ved direktiv 93/121/EF

Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og

dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af

kaninkød og kød af opdrættet vildt

, senest ændret ved akten vedrørende Østrigs,

Finlands og Sveriges tiltrædelse.

Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og

dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og

afsætning af kød deraf

, senest ændret ved direktiv 97/79/EF.

Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion

og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter

, senest

ændret ved direktiv 96/23/EF.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

EFT L 26 af 31.1.1977, s. 85.

EFT L 10 af 16.1.1998, s. 25.

EFT L 47 af 21.2.1980, s. 4.

EFT L 156 af 8.6.1989, s. 30.

EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87.

EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

EFT L 168 af 24.9.1991, s. 1.

EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

EFT L 268 af 24.9.1991, s. 35.

EFT L 340 af 31.12.1993, s. 39.

EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.

EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.

EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16.

Rådets direktiv 92/48/EØF af 16. juni 1992 om fastsættelse af minimumshygiejneregler

for fiskerivarer fremstillet om bord på visse fartøjer i overensstemmelse med artikel 3,

stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 91/493/EØF

Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af

hakket kød og tilberedt kød

Artikel 2

17.

Bilag II til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1999 om dyresundhedsmæssige og

sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter,

der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser,

som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i

direktiv 90/425/EØF

, senest ændret ved direktiv 97/79/EF

, ophæves.

Artikel 3

Uanset artikel 1 gælder følgende:

Indtil der er fastsat temperaturkrav for oplagring og transport af animalske produkter

og mikrobiologiske kriterier for sådanne produkter efter proceduren i artikel 6 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ..../.. om fødevarehygiejne

finder de krav og kriterier, der er fastsat i de i artikel 1 og 2 nævnte direktiver eller i

gennemførelsesbestemmelserne dertil, fortsat anvendelse.

De gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag af de i artikel 1 og 2

nævnte direktiver, gælder fortsat, indtil der i stedet er vedtaget bestemmelser med

samme virkning på grundlag af

–

Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om fødevarehygiejne

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser

for animalske fødevarer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning ..../.. om nærmere bestemmelser for

tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum

Rådets forordning ../... om dyresundhedsbestemmelser for produktion,

afsætning og import af animalske produkter til konsum.

Hvor det sundhedsmærke, der er foreskrevet i de i artikel 1 nævnte direktiver, er

forskelligt fra det sundhedsmærke, der er foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. ..../.. om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer,

sørger medlemsstaterne for, at førstnævnte mærke udskiftes med sidstnævnte senest

fem år efter nævnte forordnings ikrafttrædelse.

EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.

EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.

EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

EFT L

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4

Bilag A til Rådets direktiv 89/662/EØF affattes således:

"BILAG A

KAPITEL I

–

Rådets forordning ../... af ... om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning

og import af animalske produkter til konsum

Animalske produkter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

..../.. af .........., om fødevarehygiejne.

KAPITEL II

Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og

sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter,

der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser

som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og, for så vidt angår patogener, i

direktiv 90/425/EØF (undtagen patogener)."

Artikel 5

I direktiv 91/67/EØF affattes artikel 9 således:

"Artikel 9

Akvakulturprodukter og bløddyr fra ikke-godkendte zoner må kun afsættes til konsum i

godkendte zoner, hvis de relevante krav i Rådets forordning (EF) nr. .../... (om

dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til

konsum) er opfyldt."

Artikel 6

Medlemsstaterne sætter de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2004. De underretter straks Kommissionen

derom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til

dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere

regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 7

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KONSEKVENSANALYSE

FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE,

HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)

ORSLAGETS TITEL

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne

Forslag

til Europa-Parlamentets og

Rådets

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

forordning

særlige

OKUMENTETS REFERENCENUMMER

ORSLAGET

Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning

på området, og hvad er hovedformålet?

Formålet er at definere de forpligtelser, som fødevareproducenterne skal overholde

for at sørge for fødevaresikkerhed. Disse forslag afløser allerede gældende

fødevarehygiejnelovgivning, så den bliver mere sammenhængende, mere

gennemskuelig og lettere at anvende. De findes i aktionsprogrammet i bilaget til

Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

ONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE

Hvem berøres af forslaget?

– Hvilke erhvervssektorer berøres?:

alle fødevarevirksomheder

– Hvilke virksomheder berøres (hvad er koncentrationen af små og mellemstore

virksomheder)?

både store og små virksomheder lige fra primærproduktionen

(bedrifter) til detailsalgsstedet.

– Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF?

De ligger på

hele EU's område.

Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget?

De skal sørge for at overholde hygiejnebestemmelserne (infrastrukturkrav til

virksomhederne, god hygiejnepraksis mv) og anvende HACCP-systemet

(risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) - dog ikke i primærproduktionen.

Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få?

– For beskæftigelsen?

ingen

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– For investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder?

der anvendes allerede nu

hygiejnebestemmelser. Det forventes ikke, at de foreslåede bestemmelser vil skabe

ekstra investeringer, så virksomhederne kan komme op på det ønskede niveau.

Nye forpligtelser kan dog skabe behov for yderligere organisatorisk indsats, især

forpligtelsen til at sørge for registrering af fødevarevirksomheder hos

myndighederne, behovet for at sikre, at fødevarer kan spores, og forpligtelsen til

at gennemføre et fuldstændigt HACCP-system.

– For virksomhedernes konkurrenceevne?

Formålet med forslagene er at forbedre

fødevaresikkerheden. Hvis de gennemføres korrekt og fødevarevirksomhederne

påtager sig deres ansvar, skulle forbrugernes tillid stige. Virksomhederne kan

således drage fordel af øget forbrugertillid.

Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige

situation (lempeligere eller særlige krav)?

Der er muligheder for at tilpasse hygiejnebestemmelserne for at tage hensyn til

virksomhedernes størrelse og procedurer, der skal sikre, at HACCP-systemet kan

anvendes uden problemer i små virksomheder. Der er også taget hensyn til særlige

traditionelle fødevareproduktionsmetoder.

ØRING AF DE BERØRTE KREDSE

Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse

for deres væsentligste synspunkter.

De organisationer, der er repræsenteret i det relevante rådgivende udvalg, er blevet

hørt enten under udvalgsmøderne eller på et ad hoc-grundlag eller mere uformelt.

Der er i vid udstrækning taget hensyn til de mange skriftlige kommentarer, der er

modtaget fra de forskellige sektorer. Initiativet til at skabe et ensartet grundlag for at

sikre fødevarehygiejnen fra jord til bord er generelt blevet hilst velkommen.

Forenklingen af hygiejnebestemmelserne er også blevet modtaget positivt, men der

var forskellige opfattelser af, i hvor høj grad bestemmelserne skulle forenkles. Nogle

organisationer ønskede, at de nugældende bestemmelser skulle gøres meget mindre

detaljerede, mens andre grupper foretrak at bevare detaljerne i et vist omfang.

165