Europaudvalget 2002
KOM (2000) 0438
Offentligt
1441920_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 14.07.2000
KOM(2000) 438 endelig
2000/0178 (COD)
2000/0179 (COD)
2000/0180 (COD)
2000/0181 (CNS)
2000/0182 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fødevarehygiejne
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
m særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol
af animalske produkter til konsum
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til
konsum
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for
produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv
89/662/EØF og 91/67/EØF
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0002.png
BEGRUNDELSE
I.
RESUMÉ
Disse forslag er resultatet af en omarbejdning af EF-retsforskrifterne for
fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levneds-
middelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhedsproblemer og
om produktion og afsætning af animalske produkter
dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i
en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om
fødevarehygiejne
officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke
direktiver.
Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det
indre markeds behov, men under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store
antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed
og officiel kontrol) og det forhold, at der findes forskellige hygiejneordninger for
animalske produkter og andre fødevarer, har ført til en kompleks situation. Den vil
kunne forbedres, hvis retsforskrifterne omarbejdes og fødevarehygiejneaspekter
adskilles fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.
Omarbejdningen begrundes primært med behovet for
sundhedsbeskyttelsesniveau for de forskellige discipliner.
at
sikre
et
højt
Det gennemgående tema i hele omarbejdningen af hygiejnebestemmelserne er, at
virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er
sikre. Gennemførelsen af risikoanalyser og kontrolprincipper og overholdelsen af
hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed. Dette er i tråd med den internationalt
anerkendte holdning, som Codex Alimentarius forfægter. Derudover skal
hygiejnebestemmelserne anvendes i alle led af fødevarekæden, lige fra
primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger.
De tilfælde, hvor de omarbejdede hygiejnebestemmelser opstiller virksomhedsledernes
forpligtelser i de forskellige led af fødevarekæden, er samlet i en særskilt retsakt om
myndighedernes pligter med hensyn til at kontrollere animalske produkter. Denne
kontrol er produktspecifik. Den kommer til at gælde ud over de bestemmelser, der skal
foreslås under punkt 4 (forslag til forordning om officiel kontrol af fødevare- og
fodersikkerheden) i handlingsplanen i bilaget til Kommissionens hvidbog om
fødevaresikkerhed.
Endelig kan animalske produkter være bærere af patogener (svinepest, mund- og
klovesyge mv.), hvilket kan få alvorlige helbredsmæssige følger for dyr, der kommer i
kontakt med sådanne produkter. Selv om disse produkter er ufarlige for mennesker,
kan de medføre alvorlige tab og restriktioner for de bedrifter, som rammes af disse
problemer.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Omarbejdningen af veterinærbestemmelserne har hjulpet med til bedre at finde frem til
disse problemer og bestemme, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge
spredning af dyresygdomme via animalske produkter.
Der er udarbejdet et separat forslag om disse foranstaltninger.
Omarbejdningen har således resulteret i forslag til forordninger om fødevarehygiejne,
officiel kontrol og dyresundhedsproblemer.
Der vedlægges et forslag til direktiv om ophævelse af de gældende retsforskrifter på
ovennævnte områder.
Med denne forslagspakke fremlægges der en række vigtige aktiviteter, som er nævnt i
Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.
II.
1.
FØDEVAREHYGIEJNE
Hygiejnebestemmelser for alle fødevarer
Direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på følgende principper:
det altoverskyggende ønske om at beskytte menneskers sundhed
anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og andre forvaltningsteknikker til
identificering, kontrol og overvågning af de kritiske kontrolpunkter i
fødevarevirksomheder
vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i
overensstemmelse med videnskabeligt anerkendte principper
udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis
de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen
virksomhedsledernes pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som
ikke er sundhedsskadelige for mennesker.
Gennemførelsen af dette direktiv har vist, at disse principper stadig gælder, og at
anvendelsen af dem kan udvides til at omfatte alle fødevarer. Det er derfor en logisk
konsekvens af omarbejdningen også at lade direktiv 93/43/EØF gælde for animalske
produkter, der for øjeblikket falder uden for dets anvendelsesområde.
Samtidig er direktiv 93/43/EØF blevet revideret for at for tage højde for den seneste
udvikling inden for fødevarehygiejne.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
HACCP-systemet
For at bringe EF-lovgivningen på linje med Codex Alimentarius' principper for
fødevarehygiejne foreslås det at indføre HACCP-principperne (risikoanalyse
og kritiske kontrolpunkter), som denne organisation har udarbejdet.
Gennemførelsen af disse principper vil, hvis de vedtages, blive obligatorisk for
alle virksomhedsledere. Der foreskrives en række logiske stadier, som
producenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af
risikoanalyse at finde frem til de kritiske punkter, hvor kontrol er nødvendig af
hensyn til fødevaresikkerheden.
Ifølge principperne skal producenterne føre bog over den kontrol, de foretager.
Denne forpligtelse er ny og anses for at være væsentlig for, at myndighederne
kan foretage en effektiv overvågning.
Ved gennemførelsen af HACCP bliver producenterne nødt til at leve op til deres
ansvar. De bliver nødt til at udforme et specielt overvågningsprogram. Alle
eventuelle risici skal identificeres, og der skal indføres ordentlige
kontrolprocedurer for hver enkelt fødevarevirksomhed. Forholdene skal
korrigeres, hvis det ved kontrollen viser sig, at der kan være problemer. Systemet
skal ajourføres med regelmæssige mellemrum. Anvendes systemet korrekt, vil
forbrugerbeskyttelsen blive øget.
Der anvendes allerede egenkontrolprogrammer i visse dele af
fødevareindustrien. For andre dele af fødevareindustrien er principperne om
egenkontrol nye. Egenkontrolsystemet skal gøres så fleksibelt, at der kan tages
hensyn til de forskellige omstændigheder, der kan forekomme i praksis, især
med hensyn til mindre virksomheder. Med henblik herpå kan der udvikles
kodekser, der skal bruges som støtte for gennemførelsen af HACCP-systemet.
b)
Fødevaresikkerhedsmål (FSM)
For øjeblikket indeholder hygiejnelovgivningen for visse produkter, især
animalske produkter, en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal
træffes af hensyn til fødevaresikkerheden.
De aktuelle drøftelser om fødevaresikkerhed koncentrerer sig i højere grad om
det mål, der skal nås for at opnå fødevaresikkerhed, frem for om en detaljeret
beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik herpå. Dette
indebærer, at virksomhedslederne skal fastlægge deres egne procedurer for at nå
et bestemt mål. Fordelene herved er en enklere lovgivning (der kan indskrænkes
til opstilling af mål, så man undgår detaljerede beskrivelser af midlerne til at nå
målene) og øget fleksibilitet for virksomhedslederne (der har pligt til at
udarbejde dokumenterede systemer vedrørende de midler, de har udviklet for at
realisere lovgivningens mål.
I et sådant system er fødevaresikkerhed resultatet af, at fødevaresikkerheds-
lovgivningens almindelige hygiejnebestemmelser overholdes, at virksomheds-
lederne har pligt til at udarbejde procedurer for at sikre, at lovgivningens
fødevaresikkerhedsmål respekteres, og at HACCP-systemet gennemføres.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen erkender fordelen ved et sådant system, der er baseret på det
gennemgående princip, at fødevareproducenten er ansvarlig for at afsætte sikre
fødevarer. FSM skal være videnskabeligt velfunderede, hvorfor det kræver tid at
opstille dem og omhyggelige overvejelser af risikostyringen. Derfor opstilles der
ikke FSM i dette forslag, men der fastlægges en procedure, så Kommissionen
fremover kan opstille FSM. I mellemtiden bibeholdes de detaljerede
bestemmelser, selv om formatet er tilpasset virksomhedsledernes forpligtelse til
at anvende HACCP-systemet. De detaljerede bestemmelser kan tages op til
revision sideløbende med, at der opstilles FSM, hvor det er muligt, uden at
forbrugerbeskyttelsen forringes.
c)
Sporing af fødevarer og fødevareingredienser
Nylige fødevarekriser har vist, hvor vigtigt det er for forbrugerbeskyttelsen at
kunne finde frem til fødevarers og fødevareingrediensers oprindelse. Med
hygiejneforslaget indføres følgende principper, der skal forbedre sporingen:
Myndighederne registrerer fødevarevirksomhederne og tildeler dem hver
et registreringsnummer. Dette registreringsnummer skal følge produktet
til dets bestemmelsessted. I nogle tilfælde, hvor myndighederne ønsker at
have sikkerhed for, at fødevarevirksomhederne overholder hygiejne-
reglerne, før de etableres, skal virksomhederne autoriseres. I så fald
følger autorisationsnummeret produktet.
Fødevarevirksomhederne forpligtes til at indføre passende procedurer
med henblik på at trække fødevarer tilbage fra markedet, hvis de udgør
en fare for forbrugernes sundhed, og føre bog over leverancer, så de kan
finde frem til de enkelte leverandører af de ingredienser og fødevarer,
som er anvendt i produktionen.
Da fødevarekæden er kompleks og fødevarerne ofte er sammensat af mange
forskellige ingredienser, kan der være brug for nærmere regler for at kunne
spore produktet fra producent til forbruger og omvendt. Der foreslås en
procedure for fastsættelse af sådanne nærmere regler, hvis det er nødvendigt.
d)
Import til EF
Fødevarer, der importeres til EF, skal opfylde EF's hygiejnenormer eller
tilsvarende normer.
e)
Eksport af EF-produkter til tredjelande
Det kan ikke tillades, at animalske produkter, der eksporteres til tredjelande, er
sundhedsfarlige for mennesker. Derfor skal sådanne produkter mindst opfylde de
samme normer som dem, der gælder for afsætning i EF, ud over de normer, der
eventuelt kræves af det pågældende tredjeland.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
Jord til bord-strategien og primærproduktionen
Biologiske og kemiske risici i fødevarer kan stamme fra bedriften. Selv om
dette problem behandles i nogle produktspecifikke direktiver, har man aldrig
forsøgt at løse det under ét. Det foreslås, at de almindelige
hygiejnebestemmelser udvides til også at gælde for hygiejnen på bedriftsplan.
Dermed får EF-lovgivningen om fødevarehygiejne et instrument, der omfatter
hele fødevarekæden fra jord til bord. For at opnå det ønskede hygiejneniveau
på bedriftsplan foreslås det, at eventuelle risici, der forekommer i
primærproduktionen, og metoderne til at eliminere dem behandles i
retningslinjer for god praksis.
Selv om den foreslåede fødevaresikkerhedsordning for primærproduktions-
leddet er risikobaseret, er der ingen planer om en officiel gennemførelse af
HACCP-systemet. Det vil eventuelt kunne indføres på et senere tidspunkt, når
erfaringen med de nye hygiejnebestemmelser har vist, at det kan anvendes i
praksis i primærproduktionen.
Foder kan betinge fødevarehygiejnen. Der findes allerede eller er foreslået
særlige EF-retsforskrifter på dette område. Det er derfor ikke nødvendigt at
indsætte bestemmelser om fodersikkerhed i bestemmelserne om
fødevarehygiejne.
g)
Fleksibilitet
Erfaringen i EF har vist, at der kræves en vis fleksibilitet især for mindre
virksomheders vedkommende, og især for dem, der ligger i områder med
særlige geografiske vanskeligheder (bjerge, fjerntliggende øer), og for dem,
som fremstiller traditionelle produkter. Formålet med vedlagte forslag er at
sikre en sådan fleksibilitet ved at kræve, at medlemsstaterne som led i
nærhedsprincippet sørger for det rette hygiejneniveau i disse virksomheder,
uden at fødevaresikkerhedens mål dog bringes i fare. Medlemsstaternes
myndigheder er mest kompetente til at tage stilling til behovene på det niveau,
og de må tage deres ansvar på det område.
Sammen med de allerede eksisterende principper for fødevarehygiejne udgør disse
ændringer et solidt grundlag for at sikre et højt hygiejneniveau i
fødevarevirksomhederne.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
a)
Indledning
Allerede i 1964 blev det erkendt, at beskyttelsen af folkesundheden mod risici i
forbindelse animalske produkter reguleredes forskelligt i de enkelte
medlemsstater. Især hvad angår kød blev krav om sundhedsbeskyttelse mere
eller mindre velbegrundet brugt til at oprette og bevare barrierer for
samhandelen mellem medlemsstaterne og beskytte de indenlandske markeder.
Sagen var så kompliceret og de potentielle sundhedsfarer så store, at der var
bred enighed om, at den eneste løsning på problemet var at gennemføre en
fuldstændig harmonisering af sektoren med henblik på at fjerne
handelsbarriererne og samtidig beskytte forbrugerne. Det resulterede i direktiv
64/433/EØF om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med
fersk kød inden for Fællesskabet. Opgaven lykkedes, selv om det tog flere år at
nå frem til vore dages høje sundhedsniveau og frie omsætning.
Inden for andre sektorer var der tilsvarende problemer som dem for kød, og der
var behov for, at der blev gjort den samme indsats for animalske produkter som
helhed. Alle disse produkter frembyder potentielle risici for menneskers
sundhed, hvilket taler for, at de nationale bestemmelser harmoniseres og der
fastsættes et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Oprettelsen af det indre marked
har fremskyndet denne proces, og nu er der gennemført en fuldstændig
harmonisering af sundhedsbestemmelserne for afsætning af animalske
produkter.
De detaljerede hygiejnebestemmelser findes i følgende retsakter:
direktiv 64/433/EØF (fersk kød)
direktiv 71/118/EØF (fjerkrækød)
direktiv 77/96/EØF (trikinundersøgelse)
direktiv 77/99/EØF (kødprodukter)
direktiv 89/362/EØF (malkehygiejne)
direktiv 89/437/EØF (ægprodukter)
direktiv 91/492/EØF (levende toskallede bløddyr)
direktiv 91/493/EØF (fiskerivarer)
direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt)
direktiv 92/45/EØF (vildtkød)
direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter)
direktiv 92/48/EØF (fiskerfartøjer)
direktiv 92/118/EØF (gelatine, frølår og snegle)
direktiv 94/65/EF (hakket kød).
Selv om disse særlige bestemmelser har hjulpet med til at opretholde et højt
sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EF og gennemføre
ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande, må det
erkendes, at de undertiden er unødigt komplicerede og indeholder gentagelser
af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapper hinanden. Af og til har
bestemmelserne i de forskellige direktiver oven i købet været modstridende.
Alle disse mangler giver fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De nugældende hygiejnebestemmelser for animalske produkter er blevet
forenklet ved en omarbejdning af de forskellige direktiver. Denne metode er
valgt, fordi en række procedurer og krav i dem er identiske, næsten identiske
eller af tilsvarende art. Ved at sammenskrive dem kan der findes et regelsæt,
der er fælles for alle fødevarer, så man undgår de gentagelser og overlapninger
og den inkonsistens, som findes i de gældende direktiver. De resterende
bestemmelser er specifikke for et bestemt produkt og bevares i
produktspecifikke bilag.
b)
Anvendelsesområde
Der var et påtrængende behov for at afklare og forbedre definitionen af
anvendelsesområdet for de fremtidige nærmere sundhedsbestemmelser for
animalske fødevarer.
Detailsalg
De særlige fødevareretsforskrifter anses for at være for detaljerede til at kunne
blive gennemført i detailleddet. Hygiejnen kan her fortsat sikres ved hjælp af de
almindelige hygiejnebestemmelser, der indeholder alle de elementer, som er
nødvendige for at opnå fødevaresikkerhed. Dette indbefatter procedurer for
fastsættelse af lager- og transporttemperaturer og om nødvendigt fastsættelse af
mikrobiologiske kriterier. Derved kan der opnås kontinuitet hele vejen igennem,
fx opretholdelse af kølekæden, indtil produkterne sælges til forbrugerne.
Produktdefinition
Definitionerne af animalske produkter i de nugældende særlige bestemmelser
er ikke udformet på ensartet måde og fortolkes heller ikke ensartet. Et område,
hvor der hersker almindelig forvirring, er sammensatte produkter, der ud over
animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter.
Det foreslås, at animalske produkter fremover inddeles i følgende kategorier:
uforarbejdede (rå) produkter som kød, rå mælk, æg, fisk og bløddyr
forarbejdede produkter som kødprodukter, ægprodukter, forarbejdet fisk
På grundlag af disse kategorier kan anvendelsesområdet for den særlige
hygiejnelovgivning for animalske produkter fastsættes.
Det antages, at sammensatte produkters hygiejne kan sikres på tilfredsstillende
måde, ved at der gennemføres almindelige hygiejnebestemmelser, idet det
forudsættes, at den animalske bestanddel i sådanne produkter er fremstillet i
overensstemmelse med de særlige hygiejnebestemmelser.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
Autorisation af virksomheder
Autorisation af virksomheder, der producerer og forarbejder fødevarer er et
traditionelt element i den særlige hygiejnelovgivning. Herved får
tilsynsmyndighederne mulighed for at sikre sig, at alle virksomheder, der
fremstiller animalske fødevarer, drives i overensstemmelse med de fastsatte
hygiejnenormer. Kun de virksomheder, som har myndighedernes autorisation og
er anført på en liste, må afsætte deres produkter. Virksomhederne modtager et
autorisationsnummer, som skal følge produkterne under afsætningen.
d)
Sundhedsmærkning
Sundhedsmærket blev først indført med vedtagelsen af ferskkøddirektivet
(direktiv 64/433/EØF). Sundhedsmærket på kødet er en officiel anerkendelse af,
at kødet er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med de foreskrevne
sundhedsbestemmelser. Det kan også bruges til at spore kødet tilbage til
oprindelsesvirksomheden (slagteriet, opskæringsvirksomheden) ved hjælp af
virksomhedens autorisationsnummer, der udgør en del af sundhedsmærket. Dette
er et vigtigt værktøj for tilsynsmyndighederne, hvis der opstår
sundhedsproblemer i forbindelse med afsætningen af kødet.
Med vedtagelsen af andre særlige sundhedsdirektiver for andre animalske
produkter er anvendelsen af sundhedsmærket blevet udvidet til at omfatte disse
produkter med henblik på kontrol. Med indførelsen af systematisk registrering af
fødevarevirksomheder og det forhold, at hver fødevarevirksomhed tildeles et
registreringsnummer, der skal følge produktet, bliver behovet for et
sundhedsmærke, der skal bruges til sporing, mindre aktuelt. Da det primære
ansvar for fødevaresikkerheden fortsat er virksomhedsledernes, bliver behovet
for en officiel anerkendelse af fødevaresikkerhedsaspekter ved autorisation af
virksomheder og anvendelse af et sundhedsmærke også mindre. Der kræves
derfor en yderligere debat om, hvorvidt det er nødvendigt at bevare
autorisations- og sundhedsmærkningsordningerne i deres nuværende form. I
mellemtiden foreslås det at holde fast ved principperne for sundhedsmærkning af
animalske produkter. Situationen kan tages op til fornyet overvejelse, hvis der
viser sig mere effektive metoder til at spore fødevarerne tilbage til oprindelsen.
e)
Nærmere bestemmelser
Et af hovedpunkterne i kritikken af den særlige fødevarehygiejnelovgivning er,
at den er for normativ og dermed for usmidig, så producenterne ikke har
mulighed nok for at udvikle nye metoder. Under høringsprocessen blev det dog
konstateret, at det ikke var et almindeligt krav, at lovgivningen skulle gøres
mindre detaljeret. Det så ud til at være et accepteret princip, at særlige
bestemmelser også må være detaljerede af hensyn til produktsikkerheden og et
højt forbrugerbeskyttelsesniveau, selv om de gældende bestemmelser ville kunne
forenkles.
I de tilfælde, hvor lovgivningen er blevet forenklet, er det sket for at undgå
gentagelser, og i nogle tilfælde begrundes det med indførelsen af HACCP-
procedurer. Indførelsen af HACCP-procedurer skal vise, om der er yderligere
mulighed for at reducere antallet af nærmere bestemmelser fremover.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der har også fundet forenklinger sted i de tilfælde, hvor gældende bestemmelser
let kan afløses af kodekser for god hygiejnepraksis. Videreudviklingen af
kodekser må vise, om detaljerede bestemmelser, der nu findes i en juridisk
bindende kontekst, kan afløses af retningslinjer i de nævnte kodekser.
Da der endnu ikke findes nogen kodekser for god hygiejnepraksis, og man
mangler erfaring med anvendelsen af HACCP-principperne, ville en pludselig
forenkling skabe et tomrum, hvor en række virksomhedsledere ville være i tvivl
om, hvilke procedurer det skal indføres for at opnå et korrekt hygiejneniveau.
For at løse problemerne i forbindelse med nylige udbrud af fødevarebårne
sygdomme er de gældende regler i nogle tilfælde faktisk blevet skærpet. Der er
indført nye foranstaltninger for at mindske forureningen af slagtekroppe,
herunder krav om levering af rene dyr til slagtning og pligt til at anvende
udtagningsmetoder, så det undgås, at tarmindholdet flyder ud på slagtekroppen.
Nylige erfaringer i nogle af medlemsstaterne og den videnskabelige litteratur
viser, at sådanne foranstaltninger kan medvirke til at mindske risiciene i
forbindelse med produktforurening ganske betydeligt.
f)
Mikrobiologiske kriterier
I forbindelse med revisionen af den gældende særlige lovgivning er det blevet
undersøgt, i hvilken udstrækning de gældende mikrobiologiske kriterier skal
opdateres. Derfor er det blevet besluttet at forelægge dem for den/de
videnskabelige komité/er til fornyet gennemgang. Indtil der er truffet afgørelse,
foreslås det, at de eksisterende mikrobiologiske kriterier fortsat skal gælde.
g)
Oplagrings- og transporttemperaturer
I den nugældende lovgivning er der fastsat forskellige oplagrings- og
transporttemperaturer for de forskellige produkter, som er omfattet af den
særlige hygiejnelovgivning.
Som det er tilfældet med de mikrobiogiske normer, skal begrundelsen for
forskelle i oplagrings- og transporttemperaturer for de forskellige varer bekræftes
videnskabeligt. Den videnskabelige komité er blevet underrettet herom, og der er
nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge dette spørgsmål.
h)
Mindre virksomheder
Det er den almindelige opfattelse, at mindre virksomheder, der leverer til det
lokale marked, eller som ligger i områder med særlige forsyningsvanskeligheder,
ikke altid behøver at opfylde alle strukturbestemmelserne, og at de kan fremstille
sikre produkter i henhold til særlige bestemmelser, der er tilpasset denne
produktionstype. Disse forslag indeholder derfor om nødvendigt særlige
bestemmelser for mindre virksomheders infrastruktur. Disse bestemmelser må
ikke bringe fødevaresikkerheden i fare.
i)
Import fra tredjelande
Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af animalske produkter til
konsum fra tredjelande. Proceduren omfatter følgende faser:
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
systemrevision og/eller vurdering af myndighedernes præstationer og
kontrol på stedet for at undersøge, om EF-bestemmelserne er overholdt,
eller om der findes ligestillede bestemmelser
opstilling af en liste over tredjelande, der opfylder EF-normerne
fastsættelse af importbetingelser og bestemmelser om udstedelse af
certifikat for hvert tredjeland
opstilling af en liste over virksomheder i tredjelande, der opfylder EF-
normerne
j)
Kvalitet og mærkning
De nugældende særlige hygiejnebestemmelser indeholder en række kvalitetskrav
til de pågældende produkter, såsom fedt- og kollagenindholdet i hakket kød,
frysepunktet for mælk mv. Samtidig findes der mærkningsbestemmelser for
disse kvalitetsaspekter. Selv om disse bestemmelser naturligvis er vigtige for at
beskytte forbrugerne, anses de ikke for at have nogen direkte hygiejnemæssig
betydning. Det skal derfor undersøges, hvordan de kan indarbejdes i andre EF-
bestemmelser. Kvalitetsbestemmelserne bibeholdes, indtil der fastsættes mere
specifikke bestemmelser.
k)
Hygiejnebestemmelser og BSE
Hygiejnebestemmelserne er ikke specifikt rettet mod BSE. Der er fastsat
beskyttelsesforanstaltninger med henblik herpå i kommissionsbestemmelser,
og der er fremsat forslag for at bekæmpe netop det problem. Med
omarbejdningen er nogle bestemmelser imidlertid blevet skærpet. Der er blevet
nedlagt forbud mod at anvende visse produkter til fremstilling af fødevarer,
som fx maskinudbenet kød. Disse nye foranstaltninger medfører bedre
garantier for beskyttelse mod eventuelle sundhedsfarer, bl.a. i forbindelse med
BSE. Generelt gælder de foreslåede bestemmelser dog kun, hvis der ikke er
fastsat strengere bestemmelser for at forebygge og bekæmpe overførbare
spongiforme encephalopatier.
III.
DYRESUNDHEDSBESTEMMELSER
Dyresundhedsbestemmelserne skal forebygge spredning af dyresygdomme som
svinepest og mund- og klovesyge via animalske produkter. Disse bestemmelser står i
følgende rådsdirektiver:
direktiv 72/461/EØF (fersk kød)
direktiv 80/215/EØF (kødprodukter)
direktiv 91/67/EØF (akvakulturdyrprodukter)
direktiv 91/494/EØF (fjerkrækød)
direktiv 91/495/EØF (kaninkød og kød af opdrættet vildt)
direktiv 92/45/EØF (vildtkød)
direktiv 92/46/EØF (mælk og mejeriprodukter)
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ligesom det er tilfældet med hygiejnebestemmelserne, er der også behov for, at
dyresundhedsbestemmelserne omarbejdes. Da disse bestemmelser ikke har nogen
direkte indflydelse på forbrugernes sundhed, har man fundet det hensigtsmæssigt at
adskille de to aspekter. Der forelægges derfor et særskilt forslag om
dyresundhedsbestemmelser.
Også på dette område er der opretholdt et højt beskyttelsesniveau. Vedlagte forslag
belyser de risici, som animalske produkter kan frembyde for dyr, og beskriver, hvordan
disse risici kan elimineres. Der foreslås de samme principper med hensyn til officiel
kontrol, EF-kontrol og import fra tredjelande som dem, der gælder på
hygiejneområdet.
IV.
1.
O
FFICIEL KONTROL
Kontrolbestemmelser for alle fødevarer og foderstoffer
Der er allerede fastsat bestemmelser om officiel kontrol for forskellige sektorer som
fx folkesundhed, dyresundhed, fødevarer og foder. Sektoropdelingen har medført, at
områder, der svarer til hinanden, er reguleret forskelligt for de forskellige sektorer,
eller at visse aspekter ikke er reguleret for en bestemt sektor, hvorved der opstår
huller i lovgivningen. Som følge heraf vil der i overensstemmelse med
Kommissionens hvidbog (aktion 4 i bilaget til hvidbogen) blive udarbejdet et forslag
om almindelige kontrolprincipper, der skal sikre, at fødevare- og foderlovgivningen
overholdes. Forslaget kommer til at omfatte alle aspekter vedrørende officiel kontrol
af både fødevare- og fodersikkerheden, herunder myndighedernes ansvar i
medlemsstaterne, de foranstaltninger, der skal træffes ved fare for forbrugerne,
uddannelse af kontrolpersonale, anvendelse af beredskabsplaner, kontrol af
importerede produkter, Kommissionens kontrol, beskyttelsesforanstaltninger mv.
2.
Særlige kontrolbestemmelser
Selv om der kan fastsættes en række almindelige kontrolbestemmelser for alle
fødevarer, må man ikke glemme, at nogle produkter er så specielle, at de kræver
særlige kontrolbestemmelser. Dette gælder især animalske produkter, der frembyder
risici, som er helt specielle for den type vare, det drejer sig om.
De gældende detaljerede procedurer for kontrol før og efter slagtning er meget
tekniske. Nogle af dem har fungeret i over 30 år uden større ændringer. Selv om de
har vist sig effektive til bekæmpelse af sygdomme som tuberkulose og snive, finder
der nu intensive drøftelser sted for at revidere disse traditionelle kontrolprocedurer,
så de bliver orienteret mod de risici, som er knyttet til moderne
fødevareproduktionsmetoder. Drøftelserne drejer sig især om at forebygge
fødevarebårne infektioner som dem, der forårsages af Salmonella sp., E. coli,
Listeria, Campylobacter mv., ved hjælp af moderne kontrolmetoder og om at udvikle
et risikobaseret system til at kontrollere andre risici.
For at Kommissionen kan reagere, så snart disse drøftelser har ført til konkrete
resultater, er der udarbejdet et særskilt forslag, der omfatter alle de detaljerede
kontrolprocedurer. Indtil resultatet af den videnskabelige vurdering foreligger,
foreslås det, at de nugældende bestemmelser fortsat skal gælde.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
V.
F
REMTIDIGE FORANSTALTNINGER
Når de foreliggende forslag vedtages, har EF en særlig fødevarelovgivning, der er af
meget høj standard med hensyn til beskyttelse af folkesundheden. Den kommer til at
indeholde en række vigtige, almindelige bestemmelser, hvoraf nogle vil være nye for
virksomhedslederne og tilsynsmyndighederne. Det bør efterfølgende kontrolleres, at
disse bestemmelser bliver gennemført. Udarbejdelsen af kodekser for god
hygiejnepraksis udgør også et vigtigt led i udviklingen af fødevaresikkerheden.
Det foreslås derfor, at Kommissionen følger nøje med i udviklingen og udarbejder en
rapport om virksomhedsledernes gennemførelse af egenkontrolordningerne,
udarbejdelsen af kodekser for god hygiejnepraksis og erfaringerne i medlemsstaterne
med kontrol og systemrevision med henblik på at overvåge, om ordningerne
anvendes korrekt.
Kommissionen vil også følge nøje med i udviklingen i den tekniske og
videnskabelige viden.
I de kommende år vil det sandsynligvis blive nødvendigt at tilpasse lovgivningen
igen på baggrund af ovenstående. Der indsættes en revisionsklausul med henblik
herpå.
VI.
D
EN EKSTERNE DIMENSION OG ALMINDELIGE BETRAGTNINGER
I de seneste årtier er der sket voldsomme ændringer på fødevaremarkedet.
Fødevarerne og handelen er blevet af stadig mere international karakter, EF handler
med fødevarer med stort set hele verden, og de erhvervsdrivende er konstant på
udkig efter ny markeder og produkter i lande med nyopstået økonomisk vækst. Med
de ændrede markedsforhold samles opmærksomheden i stigende grad om
fødevaresikkerheden: potentielle risici som mikrobiologisk forurening af fødevarer
og rester af lægemidler eller andre kemiske kontaminanter kan følge med
fødevarerne og udgøre nye udfordringer for beslutningstagerne, som må udvikle
ordninger til beskyttelse af menneskers sundhed. Dette afspejles i internationale
aftaler og forpligtelser og i den øgede betydning, som internationale organisationer
som Codex Alimentarius og Det Internationale Kontor for Epizootier har fået med
hensyn til at fastsætte sundhedsnormer, anbefalinger og retningslinjer for den
internationale handel med fødevarer.
Med Kommissionens forslag tages denne udfordring op, idet der indføres
bestemmelser om importerede fødevarers hygiejnekvalitet under hensyntagen til
gældende internationale normer og retningslinjer.
VII.
F
ØDEVAREHYGIEJNE OG
K
OMMISSIONENS GRØNBOG OM FØDEVARELOVGIVNING
I Kommissionens grønbog om fødevarelovgivning er der defineret en række
principper, som er vigtige for fødevarehygiejne, og interesserede grupper blev
opfordret til at give deres mening til kende på dette område. I det følgende gives et
resumé af disse tilkendegivelser. De viser, at der er behov for at forbedre EF's
fødevarehygiejnelovgivning på vigtige områder.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
Sammenhæng mellem hygiejnebestemmelserne
Medlemsstaterne støtter de skridt, der er taget til at konsolidere og forenkle de
vertikale hygiejnedirektiver og vurdere forbindelsen mellem dem og det
almindelige fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF. Medlemsstaterne er enige i,
at det almindelige hygiejnedirektiv bør danne grundlaget for
hygiejneforanstaltninger for alle fødevarer uanset deres oprindelse, herunder et
krav om HACCP-systemer. Der er dog også behov for yderligere detaljerede
bestemmelser, hvis et produkt er sundhedsfarligt.
Flertallet er af den opfattelse, at Codex Alimentarius-Kommissionens syv
HACCP-principper alle bør lægges til grund for EF-foranstaltningerne med
indbygget smidighed over for lavrisikovirksomheder. Retningslinjer for god
hygiejnepraksis anses for et nyttigt redskab, især for mindre virksomheder.
Principielt kan de ikke-statslige organisationer tilslutte sig disse bemærkninger,
idet de går ind for en jord til bord-strategi, der er risikorelateret. De er enige i,
at det almindelige hygiejnedirektiv og HACCP bør danne grundlaget for EF-
foranstaltningerne med eventuelle yderligere foranstaltninger i bilag til en
enkelt hygiejneretsakt.
b)
Detailsalg
Der er enighed om, at bestemmelserne i fødevarehygiejnedirektiv 93/43/EØF
også kan gælde for detailsalg af fødevarer. Fra flere sider anbefales det dog, at
Kommissionen udvikler enkle temperaturkontrolbestemmelser for denne del af
forsyningskæden.
c)
Kvalitetsbestemmelser
De fleste er af den opfattelse, at kvalitetsaspekter ikke bør indgå i
hygiejnelovgivningen, da kvalitetsbestemmelser og hygiejne har forskellige
mål og derfor ikke bør behandles i samme retsakt. Flere medlemsstater mener
dog, at fødevarekvalitet er et vigtigt anliggende i forbindelse med
forbrugerbeskyttelse.
De ikke-statslige organisationer er enige om, at kvalitetsspørgsmål ikke bør
tages med i hygiejnebestemmelserne. De kvalitetsbestemmelser, der for
øjeblikket findes i hygiejnelovgivningen, bør revideres og om nødvendigt
indsættes i en separat lovgivning.
d)
Beskyttelsesklausul
Der har kun været få bemærkninger hertil fra medlemsstaternes side, men alle
går ind for en udvidelse. Produkter, der handles inden for EF, bør også være
omfattet.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
Kontrol og håndhævelse
Medlemsstaterne har sendt mange, men afvigende bemærkninger hertil til
Kommissionen. En medlemsstat ønsker de nugældende kontrolsystemer
reduceret og fremover mere fokus på, om virksomhedernes egne
kontrolsystemer er egnede og pålidelige. En anden ønsker ikke, at den
officielle fødevarekontrol afløses af interne virksomhedsprocedurer. En tredje
er især tilfreds med den fortsatte adskillelse mellem de nationale myndigheders
kontrolansvar og Kommissionens. Der ønskes udarbejdet krav til
kvalitetskontrollen, herunder opfølgning af kontrollen og uddannelse af
kontrolpersonalet.
De ikke-statslige organisationer har også fremsat mange bemærkninger til
kontrol og håndhævelse af EF-lovgivningen. Det hilses velkommen, at ansvaret
for kontrol og håndhævelse opdeles mellem virksomhederne, de nationale
myndigheder og Kommissionen, forudsat at de respektive ansvarsområder
defineres klart og resultaterne af kontrollen offentliggøres.
Forbrugerorganisationerne ønsker større åbenhed, for at der kan skabes
gensidig tillid.
f)
Den eksterne dimension
Alle medlemsstaterne er enige i, at den eksterne dimension har voksende
betydning inden for fødevaresektoren. EF bør spille en aktiv rolle i Codex
Alimentarius-forhandlingerne.
De ikke-statslige organisationer gør opmærksom på den tiltagende
internationale udvikling inden for fødevaresektoren og ønsker, at EF engagerer
sig aktivt heri.
VIII.
F
ØDEVAREHYGIEJNE OG
K
OMMISSIONENS HVIDBOG OM FØDEVARESIKKERHED
Vedlagte forslag er udarbejdet som led i de aktioner, som står i bilaget til
Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed (særlig aktion 8 og 28).
Omarbejdningen af den gældende lovgivning resulterer i et samlet og integreret
regelsæt, der omfatter alle fødevarer, fra de produceres på bedriften, til de sælges til
forbrugeren. Dette giver en mere sammenhængende og gennemsigtig
fødevarelovgivning. Den rolle, som deltagerne i fødevarekæden spiller, defineres
endvidere bedre. De grundlæggende principper for fødevaresikkerhed overholdes
dermed. Kommissionen tror, at der vil kunne opnås et højt sundheds- og
forbrugerbeskyttelsesniveau sammen med de andre forslag, der bebudes i hvidbogen
om fødevaresikkerhed, eller som allerede er forelagt.
Kommissionen har også til hensigt at sørge for, at de foreslåede politikker forbliver
dynamiske. Med henblik herpå er der allerede iværksat en række foranstaltninger for
at få foretaget yderligere risikovurderinger og sikre, at resultaterne af vurderingerne
indarbejdes i kommende EF-lovgivning.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
IX.
RETSAKTERNES FORM
Som forklaret i Kommissionens grønbog om de generelle principper for EF's
fødevarelovgivning mener Kommissionen, at EF-retsforskrifter i form af
forordninger indebærer en række fordele, såsom garanti for ensartet anvendelse på
hele det indre marked, større gennemsigtighed og mulighed for hurtig ajourføring
under hensyntagen til udviklingen i den tekniske og videnskabelige viden. Derfor
forelægges forslagene i forordningsform.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0017.png
2000/0178 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fødevarehygiejne
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95
og artikel 152, stk. 4, litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Det er af største betydning at beskytte menneskers sundhed.
Som led i gennemførelsen af det indre marked blev Rådets direktiv 93/43/EØF af
14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne
4
vedtaget for at sørge for, at frit omsættelige
fødevarer til konsum er sikre.
Dette direktiv fastsætter principperne for fødevarehygiejne, herunder
hygiejnestandarden i alle led under tilberedning, forarbejdning,
færdigbehandling, emballering, opbevaring, transport, distribution, håndtering
og udbud til salg eller levering til den endelige forbruger
behovet for at basere hygiejnestandarden på anvendelsen af risikoanalyse,
risikovurdering og andre forvaltningsmetoder til at identificere, kontrollere og
overvåge kritiske punkter
muligheden for at vedtage mikrobiologiske kriterier og temperatur-
kontrolbestemmelser for visse kategorier af fødevarer efter almindelige
videnskabeligt anerkendte principper
(3)
1
2
3
4
EFT C
EFT C
EFT C
EFT L 175 af 19.7.1993, s. 1.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0018.png
udarbejdelsen
af
retningslinjer
fødevarevirksomhederne kan følge
for
god
hygiejnepraksis,
som
nødvendigheden af at medlemsstaternes myndigheder fører kontrol med, at
hygiejnebestemmelserne overholdes, for at beskytte den endelige forbruger
mod fødevarer, der er uegnet til konsum
virksomhedsledernes pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som
ikke er sundhedsskadelige for mennesker.
at
disse
principper
udgør
et
solidt
grundlag
for
(4)
(5)
(6)
Erfaringen har vist,
fødevaresikkerheden.
Som led i den fælles landbrugspolitik er der fastsat særlige sundhedsbestemmelser for
produktion og afsætning af produkter, der står på listen i traktatens bilag I.
Ved hjælp af disse sundhedsbestemmelser har handelsbarriererne for de pågældende
produkter kunnet fjernes, hvilket har bidraget til oprettelsen af det indre marked og
samtidig sikret et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden.
Disse særlige bestemmelser findes i en lang række direktiver.
Med hensyn til folkesundhed indeholder disse direktiver fælles principper for så vidt
angår det ansvar, som producenter af animalske produkter har, myndighedernes
forpligtelser, de tekniske krav til strukturen i og driften af virksomheder, der håndterer
animalske produkter, de hygiejnekrav, der gælder for disse virksomheder,
procedurerne for autorisation af virksomheder, oplagrings- og transportbetingelser,
sundhedsmærkning af produkterne mv..
Mange af disse principper svarer til principperne i direktiv 93/43/EØF.
Principperne i direktiv 93/43/EØF kan derfor betragtes som et fælles grundlag for
hygiejnisk produktion af alle fødevarer, herunder animalske produkter i traktatens
bilag I.
Ud over det fælles grundlag kræves der særlige hygiejnebestemmelser for at tage
hensyn til visse fødevarers egenart. De særlige hygiejnebestemmelser for animalske
produkter findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .... om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
5
.
Det principielle formål med de almindelige og særlige hygiejnebestemmelser er at
opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til fødevaresikkerhed, hvor der
især tages hensyn til:
princippet, at det
fødevaresikkerheden
er
producenten,
der
er
primært
ansvarlig
for
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
behovet for fødevaresikkerhed igennem hele fødevarekæden startende med
primærproduktionen
5
EFT L
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bevarelse af kølekæden for fødevarer, der ikke kan opbevares ved
omgivelsestemperatur
den almindelige gennemførelse af HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske
kontrolpunkter), der sammen med anvendelsen af god hygiejnepraksis skal øge
virksomhedsledernes ansvar
at kodekser for god praksis er et værdifuldt instrument til vejlede
virksomhedsledere
i
alle
led
af
fødevarekæden
i,
hvordan
fødevarehygiejnebestemmelserne overholdes
behovet for at foretage officiel kontrol i alle produktions-, fremstillings- og
afsætningsled
fastsættelsen af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolbestemmelser
baseret på en videnskabelig risikovurdering
behovet for at sikre, at importerede fødevarer mindst er af samme eller
tilsvarende sundhedsstandard.
(13)
Fødevaresikkerhed fra det primære produktionssted frem til det sted, hvor produktet
sælges til forbrugeren, kræver en integreret strategi, hvor alle virksomhedsledere skal
sørge for, at fødevaresikkerheden ikke bringes i fare.
De fødevarerisici, der allerede findes i primærproduktionen, skal identificeres og
kontrolleres.
Hygiejnen på bedriftsniveau kan organiseres ved hjælp af kodekser for god praksis,
eventuelt suppleret med særlige hygiejnebestemmelser, der skal overholdes under
produktionen af primærprodukter.
Fødevaresikkerhed er resultatet af flere faktorer, herunder overholdelse af præceptive
bestemmelser, iværksættelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, der udarbejdes og
gennemføres af virksomhedsledere, og gennemførelse af HACCP-systemet.
HACCP-systemet i fødevareproduktionen bør baseres på de principper, som Codex
Alimentarius har fastlagt, og samtidig være så fleksibelt, at det kan anvendes under
alle forhold, især på mindre virksomheder.
Der kræves også fleksibilitet for at tage hensyn til traditionelle
fødevareproduktionsmetoder og forsyningsvanskeligheder, der kan opstå som følge af
geografiske vanskeligheder. Fleksibiliteten må dog ikke bringe fødevaresikkerhedens
mål i fare.
For fødevarer, der ikke kan opbevares sikkert ved omgivelsestemperatur, er det et
fødevarehygiejnisk grundprincip, at kølekæden ikke må afbrydes.
For gennemførelsen af hygiejnebestemmelserne kan der opstilles mål for fx reduktion
af patogener eller præstationsnormer, og der bør fastsættes procedurer med henblik
herpå.
Det er et vigtigt led i fødevaresikkerheden, at fødevarer og fødevareingredienser kan
spores hele vejen igennem fødevarekæden.
19
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0020.png
(22)
(23)
(24)
(25)
Fødevarevirksomheder bør registreres hos myndighederne, for at der kan foretages
effektiv officiel kontrol.
Virksomhedslederne bør give al den bistand, der kræves, for at myndighederne kan
foretage effektiv officiel kontrol.
Fødevarer, der importeres til EF, bør være af samme eller tilsvarende hygiejnestandard
som fødevarer, der er produceret i EF.
For at sikre et højt beskyttelesniveu og hindre fordrejninger af samhandelen, bør
fødevarer, der er fremstillet i EF, og som eksporteres til tredjelande, ikke være af
lavere hygiejnestandard end fødevarer, der er produceret og forbruges i EF.
EF-lovgivningen om fødevarehygiejne bør baseres på videnskabelig rådgivning.
Derfor bør de videnskabelige komitéer for forbrugerbeskyttelse og
levnedsmiddelsikkerhed, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 97/579/EF af
23. juli 1997
6
, og Den Videnskabelige Styringskomité, der er nedsat ved
Kommissionens afgørelse 97/404/EF af 10. juni 1997
7
, høres, når det er nødvendigt.
(For at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling bør der være en
procedure, så der kan vedtages bestemmelser som krævet i denne forordning.
I denne forordning tages der hensyn til de internationale forpligtelser, der er fastsat i
WTO's aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og i
Codex Alimentarius.
Denne omarbejdning betyder, at de gældende EF-hygiejnebestemmelser kan ophæves.
Dette sker ved Rådets direktiv .../..../EF om ophævelse af visse direktiver om
fødevarehygiejne og sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af
animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og
91/67/EØF
8
.
Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, er
generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni
1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
9
, bør de vedtages efter
forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5 -
(26)
(27)
(28)
(29)
(30)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
6
7
8
9
EFT L 237 af 28.8.1997, s. 18.
EFT L 169 af 27.6.1997, s. 85.
EFT L
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 1
Anvendelsesområde
Ved denne forordning fastsættes der hygiejnebestemmelser for fødevarer i alle led fra og med
primærproduktionen til og med det led, hvor fødevarerne udbydes til salg eller leveres til den
endelige forbruger. Denne forordning gælder, medmindre andet er fastsat i mere specifikke
bestemmelser om fødevaresikkerhed, og omfatter ikke ernæringsspørgsmål eller spørgsmål
om sammensætning.
Den gælder for fødevarevirksomheder, men ikke for primærproduktionen af fødevarer til
privatpersoners eget forbrug eller privatpersoners tilberedning af fødevarer til eget forbrug.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås følgende ved
'fødevarehygiejne', i det følgende benævnt 'hygiejne': foranstaltninger og betingelser,
der er nødvendige for at kontrollere risici og sikre, at en fødevare er egnet til konsum,
hvis den anvendes som tilsigtet.
'fødevaresikkerhed': garanti for, at fødevarer ikke er sundhedsskadelige for den
endelige forbruger, hvis de tilberedes og spises på den tilsigtede måde.
'fødevarevirksomhed': et offentligt eller privat foretagende, som med eller uden
gevinst for øje udfører arbejde i et eller flere led fra og med primærproduktionen til og
med det led, hvor fødevarerne udbydes til salg eller leveres til den endelige forbruger.
'virksomhedsleder': den eller de personer, der er ansvarlige for, at denne forordnings
bestemmelser overholdes i den fødevarevirksomhed, som er under
vedkommendes/deres ledelse.
'primærprodukter': jordbrugs- og husdyrbrugsprodukter, produkter fra jagt og fiskeri.
'primærproduktion': produktion eller dyrkning af primærprodukter, herunder høst, jagt,
fiskeri, malkning og alle led i husdyrproduktionen før slagtning.
'myndighed/er': en medlemsstats centrale myndighed/er, der er ansvarlig/e for de
opgaver og den kontrol, der omhandles i denne forordning, eller anden myndighed
eller et andet organ, som den/de centrale myndighed/er har uddelegeret beføjelser til.
'attestering': den procedure, hvorefter myndighederne giver skriftlig eller tilsvarende
garanti for, at bestemmelserne er overholdt.
'ligestilling': muligheden for at nå de samme mål med forskellige systemer.
'risiko': et biologisk, kemisk eller fysisk agens, der kan bringe fødevaresikkerheden i
fare.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
'forurening': et stof, der ikke er tilsat, men som findes i en fødevare eller i
fødevaremiljøet, og som kan bringe fødevaresikkerheden i fare eller gøre fødevaren
uegnet til konsum.
'afsætning': opbevaring, udstilling og udbydelse til salg, salg, levering eller enhver
anden form for markedsføring i EF.
'detailhandel': håndtering og forarbejdning af fødevarer og oplagring af dem på stedet
for salg eller levering til den endelige forbrug, inklusive storkøkkener,
virksomhedskantiner, institutionskøkkener, restauranter og anden tilsvarende
madservice og forretninger, hvis hovedaktivitet er opbevaring med henblik på salg og
salg til den endelige forbruger, supermarkeder og engrosforretninger, der sælger
indpakkede og emballerede fødevarer.
'endelig forbruger': den sidste forbruger, der ikke må bruge fødevaren til
erhvervsformål.
'indpakning': beskyttelse af et produkt ved anvendelse af en første indpakning eller en
første beholder i direkte berøring med det pågældende produkt og selve denne første
indpakning eller beholder.
'emballering/emballage': anbringelse af en eller flere indpakkede fødevarer i en ydre
beholder og selve denne beholder; hvis indpakningen er tilstrækkeligt solid til effektivt
at beskytte produktet, kan den betragtes som emballage.
'animalske produkter': fødevarer fra dyr, herunder honning.
'vegetabilske produkter': fødevarer fra planter.
'uforarbejdede produkter': fødevarer, der ikke er blevet behandlet, herunder produkter,
der fx er blevet adskilt, parteret, kløvet, udbenet, hakket, afhudet, flået, formalet,
opskåret, renset, afpudset, afskallet eller knust, kølet, frosset eller dybfrosset.
'forarbejdede produkter': fødevarer, der fremkommer ved, at uforarbejdede produkter
fx varmebehandles, røges, nedsaltes, modnes, nedlægges i lage, tørres, marineres,
ekstraheres, ekstruderes mv. eller underkastes en kombination af disse behandlinger,
og/eller en kombination af disse produkter; der kan tilsættes stoffer, der er nødvendige
for fremstillingen eller for at give produkterne særlige egenskaber.
'hermetisk lukket
mikroorganismer.
beholder':
beholder,
der
skal
beskytte
indholdet
mod
'hvis det er nødvendigt', 'om nødvendigt', 'hvis det er relevant', 'eventuelt',
'tilstrækkeligt': hvis det viser sig at være nødvendigt, relevant eller tilstrækkeligt efter
en risikoanalyse i forbindelse med HACCP-systemet.
Artikel 3
Generel forpligtelse
Virksomhedslederne skal sørge for, at arbejdet i alle led, som de er ansvarlige for, fra og med
primærproduktionen til og med udbydelsen til salg eller leveringen af fødevarerne til den
endelige forbruger foregår på hygiejnisk måde i overensstemmelse med denne forordning.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 4
Almindelige og særlige hygiejnebestemmelser
1.
Virksomhedsledere i primærproduktionsleddet skal overholde de almindelige
hygiejnebestemmelser i bilag I til denne forordning, andre særlige bestemmelser i
forordning ...(om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer) og i andre
bilag, som kan blive indsat efter proceduren i artikel 15.
Andre virksomhedsledere end de i stk. 1 nævnte skal overholde de almindelige
hygiejnebestemmelser i bilag II, andre særlige bestemmelser i forordning ...(om
særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer) og i andre bilag, som kan
blive indsat efter proceduren i artikel 15.
Kommissionen kan give dispensation fra bestemmelserne i de bilag, som er nævnt i
stk. 1 og 2, efter proceduren i artikel 15, hvis dispensationerne ikke er til hinder for at
nå forordningens mål.
Medlemsstaterne kan tilpasse bestemmelserne i bilag II for at imødekomme
fødevarevirksomheder, der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder,
eller som har forsyningsvanskeligheder og leverer til det lokale marked, eller for at
tage hensyn til traditionelle produktionsmetoder. Fødevarehygiejnens mål må ikke
bringes i fare.
Medlemsstater, der udnytter denne mulighed, underretter Kommissionen og de
øvrige medlemsstater herom. Medlemsstaterne har en måned, fra de har modtaget
meddelelsen, til at sende Kommissionen skriftlige bemærkninger. Kommissionen
træffer afgørelse efter proceduren i artikel 15, stk. 2, hvis den modtager skriftlige
bemærkninger.
Artikel 5
HACCP-systemet (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter)
1.
Andre virksomhedsledere end dem i primærproduktionsleddet skal indføre,
iværksætte og følge en fast procedure, der er udviklet med udgangspunkt i følgende
HACCP-principper:
a)
b)
c)
identificere risici, som skal forebygges, fjernes eller reduceres til et acceptabelt
niveau
identificere de kritiske kontrolpunkter, hvor det er vigtigt at føre kontrol for at
forebygge eller fjerne en risiko eller reducere den til et acceptabelt niveau
fastsætte kritiske grænser på kritiske kontrolpunkter, som adskiller acceptable
forhold fra uacceptable forhold, med henblik på at forebygge, fjerne eller
reducere risici
fastlægge og gennemføre effektive overvågningsprocedurer på kritiske
kontrolpunkter
fastsætte afhjælpende foranstaltninger, hvis det ved overvågningen viser sig, at
et kritisk kontrolpunkt ikke er under kontrol.
23
2.
3.
4.
d)
e)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Virksomhedslederne skal fastsætte procedurer for at kontrollere, om de
foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 1, fungerer effektivt. Kontrolprocedurerne
skal gennemføres med regelmæssige mellemrum og hver gang, der sker ændringer i
fødevarevirksomhedens drift, som kan skade fødevaresikkerheden.
Virksomhedslederne skal udfærdige dokumenter og føre registre, der svarer til
virksomhedens størrelse og art, for at dokumentere, at foranstaltningerne i stk. 1 og 2
anvendes effektivt, og for at lette den officielle kontrol. Virksomhedslederne skal
opbevare dokumenterne i mindst lige så lang tid som produktets holdbarhedstid.
Som led i det system, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, kan virksomhedslederne anvende
retningslinjer for god praksis sammen med retningslinjer for anvendelsen af HACCP,
som er udviklet i henhold til artikel 7 og 8. Retningslinjerne skal være tilpasset de
aktiviteter og fødevarer, som virksomhedslederne skal bruge dem til.
Efter proceduren i artikel 15 kan Kommissionen vedtage foranstaltninger for at lette
gennemførelsen af denne artikel, især på små virksomheder.
Artikel 6
Særlige fødevaresikkerhedsbestemmelser
3.
4.
5.
Efter proceduren i artikel 15 og efter høring af den eller de relevante videnskabelige komitéer:
1.
2.
kan der vedtages mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer
og/eller foretages ændringer heraf.
kan der fastsættes mål og/eller præstationsstandarder for at lette gennemførelsen af
denne forordning.
Artikel 7
Nationale retningslinjer for god praksis og retningslinjer for anvendelsen af HACCP
1.
Medlemsstaterne støtter udviklingen af retningslinjer for god praksis, der skal
omfatte vejledning i, hvordan artikel 3 og 4 overholdes, og hvis artikel 5 finder
anvendelse, hvordan HACCP-principperne skal anvendes (i det følgende benævnt
nationale retningslinjer).
Naar der udvikles retningslinjer for god praksis som omhandlet i stk 1 må det ske paa
foelgende maade:
af levnedsmiddelsektorer og repraesentanter for andre beroerte parter som f.eks
relevante myndigheder og forbrugergrupper
i samraad med kredse, hvis interesser kan blive beroert vaesentligt, herunder
kompetente myndigheder
hvor det er relevant, under hensyn til the Recommended International Code of
Pratice, of the Codex Alimentarius.
2.
De nationale retningslinjer kan udvikles under ledelse af et nationalt
standardiseringsorgan som nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0025.png
98/34/EF
10
af 22 juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, ændret ved direktiv 98/48/EF
11
.
3.
Medlemsstaterne vurderer de nationale retningslinjer for at sikre sig:
at deres indhold er praktisk anvendeligt for de sektorer, som de gælder for
10
11
EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
at de er udviklet i samråd med repræsentanter for den pågældende sektor og
andre interesserede parter som fx myndigheder og forbrugergrupper
at de er udviklet under hensyn til Codex Alimentarius' Recommended
International Code of Practice, General Principles of Food Hygiene
at alle de parter, som berøres væsentligt, er blevet hørt, og at der er taget
hensyn til deres bemærkninger
at de som retningslinjer er forenelige med artikel 3, 4 og 5 i de sektorer og/eller
for de fødevarer, som de gælder for.
Medlemsstaterne sender Kommissionen en rapport om de foranstaltninger, der er
truffet til at udvikle nationale retningslinjer som nævnt i stk. 1, tolv måneder efter, at
denne forordning er trådt i kraft, og derefter hvert år.
Medlemsstaterne sender Kommissionen de nationale retningslinjer, som de har
fundet forenelige med stk. 3. Kommissionen fører et register over disse retningslinjer
og giver medlemsstaterne adgang til det.
Artikel 8
EF-retningslinjer
5.
1.
Hvis en medlemsstat eller Kommissionen mener, at der er behov for ensartede EF-
retningslinjer for god praksis og/eller EF-retningslinjer for anvendelsen af HACCP-
principperne (i det følgende benævnt EF-retningslinjer), hører Kommissionen den
relevante komité, som er nævnt i artikel 15. Formålet med denne høring er er
overveje, om der er behov for sådanne retningslinjer, deres anvendelsesområde og
indhold.
Udarbejdes der EF-retningslinjer, skal der tages skridt til at sørge for, at de udvikles
sammen med repræsentanter for den pågældende sektor og andre berørte parter, som
fx myndigheder og forbrugergrupper, og under hensyn til Codex Alimentarius'
Recommended International Code of Practice, General Principles of Food Hygiene
samt eventuelle nationale retningslinjer, der er udviklet i henhold til artikel 7.
Den eller de relevante komitéer, der er nævnt i artikel 15, er ansvarlige for at vurdere
EF-retningslinjerne. Komitéen eller komitéerne træffer foranstaltninger til at sørge
for:
at retningslinjernes indhold kan anvendes i praksis i hele EF for de sektorer,
som de vedrører.
at alle de parter, som berøres væsentligt af retningslinjerne, er blevet hørt, og at
der er taget hensyn til deres bemærkninger.
at eventuelle nationale retningslinjer, der er sendt til Kommissionen i henhold
til artikel 7, stk. 5, er blevet taget i betragtning.
at de som retningslinjer er forenelige med artikel 3, 4 og 5 i de sektorer og/eller
for de fødevarer, som de gælder for.
2.
3.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
5.
Er der udarbejdet nationale retningslinjer i henhold til artikel 7 og dernæst EF-
retningslinjer i henhold til denne artikel, kan virksomhedslederne henvise til begge.
Titlerne på EF-retningslinjer, der er udarbejdet efter proceduren i stk. 1 til 3, samt
referencerne hertil offentliggøres i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers
Tidende. Medlemsstaterne sørger for, at de relevante fødevaresektorer og
myndigheder på deres område bliver gjort bekendt med de offentliggjorte
retningslinjer.
Artikel 9
Registrering eller autorisation af fødevarevirksomheder
1.
Virksomhedslederne skal sørge for, at alle virksomheder, som de er ansvarlige for,
og som falder ind under denne forordning, registreres hos myndighederne med
oplysning om virksomhedens art samt navn og adresse på alle bygninger, hvor der
drives fødevarevirksomhed. Myndighederne tildeler hver fødevarevirksomhed et
registreringsnummer og fører en ajourført liste over dem.
Virksomhedslederne undtagen dem, der arbejder i detailleddet, sørger for, at de
fødevarer, de producerer, identificeres med deres registreringsnummer.
Finder myndighederne det nødvendigt for at sikre sig, at denne forordning
overholdes, eller hvis det kræves ifølge mere specifikke EF-bestemmelser, skal
fødevarevirksomhederne autoriseres og må ikke drives uden autorisation.
Myndighederne autoriserer kun virksomheder, hvis embedsmænd fra myndighederne
ved et kontrolbesøg har fastslået, at alle kravene i denne forordning er opfyldt.
Artikel 10
Tilbagetrækning af produkter/sporbarhed
2.
3.
1.
Virksomhedslederne skal sørge for, at der findes passende procedurer til at trække
fødevarer tilbage fra markedet, hvis de udgør en alvorlig sundhedsrisiko for
forbrugerne. Finder en virksomhedsleder, at en fødevare udgør en alvorlig
sundhedsrisiko, trækker vedkommende straks fødevaren tilbage fra markedet. Hvis
der er identificeret en alvorlig risiko og en fødevare er trukket tilbage fra markedet,
fordi den er sundhedsfarlig for forbrugerne, skal virksomhedslederne straks
underrette myndighederne herom.
Virksomhedslederne fører bog over leverancer, så de kan finde frem til de enkelte
leverandører af de ingredienser og fødevarer, der er anvendt i produktionen, og
eventuelt finde frem til, hvor de dyr, der er anvendt til fødevareproduktionen,
kommer fra.
Kommissionen fastsætter om nødvendigt gennemførelsesbestemmelser for sporing af
fødevarer eller fødevareingredienser efter proceduren i artikel 15.
2.
3.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0028.png
Artikel 11
Officiel kontrol
Virksomhedslederne giver al den bistand, der kræves, for at myndighederne kan foretage
effektiv officiel kontrol. De skal bl.a.:
give adgang til alle bygninger, lokaliteter, anlæg og andre infrastrukturer
stille dokumentation og data til rådighed, som kræves i henhold til denne forordning,
eller som myndighederne finder nødvendige for at kunne bedømme situationen.
Artikel 12
Import/eksport
1.
Fødevarer, der importeres til EF, skal være i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 5
samt eventuelle bestemmelser, der er fastsat i henhold til artikel 6, eller
bestemmelser, der svarer til dem, som er fastsat i denne forordning.
Fødevarer, der skal eksporteres fra EF, skal være i overensstemmelse med artikel 3,
4, 5 og 9 samt eventuelle bestemmelser, der er fastsat i henhold til artikel 6,
medmindre importlandet fastsætter andet.
Artikel 13
Ændring af bilag og gennemførelsesforanstaltninger
1.
2.
Bestemmelserne i bilagene til denne forordning kan ophæves, tilpasses, suppleres
og/eller ændres efter proceduren i artikel 15.
Gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med artikel 4, 5, 9, 10 og 12 kan
vedtages efter proceduren i artikel 15.
Artikel 14
Henvisninger til internationale standarder
Efter proceduren i artikel 15 kan der vedtages ændringer af de henvisninger til internationale
standarder, der findes i denne forordning, som fx henvisningerne til Codex Alimentarius.
Artikel 15
Den stående komité-procedure
1.
Kommissionen bistås af Den Stående Veterinærkomité nedsat ved Rådets afgørelse
68/361/EØF
12
og Den Stående Levnedsmiddelkomité nedsat ved Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse 69/414/EØF
13
.
2.
12
13
EFT L 255 af 18.10.1968, s. 23.
EFT L 291 af 19.11.1969, s. 9.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Når der henvises til dette stykke, finder forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse
1999/468/EF anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3,
og artikel 8.
Perioden omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF er tre måneder.
Artikel 16
Rapport til Rådet og Europa-Parlamentet
3.
1.
Kommissionen forelægger senest syv år efter, at denne forordning er trådt i kraft,
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af relevante forslag, om
sine erfaringer med gennemførelsen af denne forordning.
For at Kommissionen skal kunne udarbejde den rapport, der er nævnt i stk. 1,
forelægger medlemsstaterne Kommissionen alle fornødne oplysninger 12 måneder
før udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 1.
Artikel 17
Ikrafttrædelse
2.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i ...., den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0030.png
BILAG I
ALMINDELIGE HYGIEJNEBESTEMMELSER FOR PRIMÆRPRODUKTIONEN
Indledning
Dette bilag gælder for produktionen af primærprodukter og omfatter enhver aktivitet, der
udføres i forbindelse hermed (landbrug, jagt mv.).
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser for alle fødevarer
1.
De risici, der kan opstå i primærproduktionen, og metoderne til at kontrollere dem skal
så vidt muligt behandles i de retningslinjer for god praksis, som er nævnt i artikel 7
og 8. Disse retningslinjer kan kombineres med andre retningslinjer eller kodekser for
god praksis, der kræves i henhold til andre relevante EF-retsforskrifter.
Primærproduktionen skal foregå i overensstemmelse med god praksis og administreres
på en sådan måde, at eventuelle farer overvåges, og at de om nødvendigt fjernes eller
reduceres til et acceptabelt niveau, idet der tages hensyn til normale
forarbejdningsprocedurer efter primærproduktionsleddet. Dette indbefatter eventuelt:
at der indføres metoder og foranstaltninger, så fødevarer og fødevarekilder
produceres under passende hygiejneforhold
at der vedtages foranstaltninger over for risici fra miljøet
at der bekæmpes kontaminanter, skadegørere, sygdomme og infektioner hos dyr
og planter
pligt til at informere myndighederne, hvis der er mistanke om et
sundhedsproblem for mennesker.
KAPITEL II
Bestemmelser for animalske produkter
1.
I kodekserne for god praksis beskrives de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre
fødevarehygiejnen. Dette indbefatter eventuelt:
at der iværksættes passende procedurer for rengøring og desinfektion af stalde,
udstyr, lokaler, transportkasser og køretøjer mv.
at der træffes forholdsregler ved indsættelse af nye dyr på bedriften,
akvakulturbruget, udlægningsarealet mv.
at veterinærlægemidler og tilsætningsstoffer til foder anvendes korrekt
at døde dyr, affald og strøelse bortskaffes på korrekt måde
at der gennemføres effektive programmer til bekæmpelse af skadegørere
2.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
at syge dyr isoleres
at slagtedyr er rene
beskyttelsesforanstaltninger for at forebygge indslæbning af smitsomme
sygdomme eller sygdomme, der kan overføres til mennesker
beskrivelse af eventuelle risici forbundet med foderstoffer
beskrivelse af de problemer, der kan påvirke menneskers sundhed, og som skal
indberettes til myndighederne
gennemførelse af hygiejnekontrolprogrammer, programmer for bekæmpelse af
zoonoser og programmer for tilsyn med besætningernes sundhed.
Landbrugerne skal føre journal eller optegnelser over oplysninger, der er relevante
for sundhedsbeskyttelsen. De skal bl.a. indeholde oplysning om følgende:
foderstoffernes art og oprindelse
dyrenes sundhedsstatus og dyrevelfærden på bedriften
anvendelsen af veterinærlægemidler (behandlingsart og -dato)
forekomsten af sygdomme, der kan påvirke de animalske produkters sikkerhed
(fx yverinfektioner)
resultaterne af analyser af prøver fra dyrene eller andre prøver, der har
betydning for menneskers sundhed, især i forbindelse med programmer for
bekæmpelse af visse zoonotiske agenser
rapporter fra slagteriet om resultaterne af det levende syn og kødkontrollen.
De, der er ansvarlige for dyrene på bedriften (dyrlæger, agronomer, konsulenter
mv.), hjælper landbrugerne med at udfylde ovennævnte journaler eller optegnelser.
Journalen eller optegnelserne kan kombineres med registre, der kan være påkrævet i
henhold til andre EF-retsakter eller national lovgivning. Landbrugerne skal opbevare
journalen eller optegnelserne til forelæggelse for myndighederne efter disses ønske i
en periode, der fastsættes af myndighederne.
De oplysninger i journalen eller optegnelserne, der er relevante for
fødevaresikkerheden, skal følge med slagtedyr til slagteriet eller, hvis det er relevant,
med animalske produkter til forarbejdningsvirksomheden, for at informere
myndighederne og fødevareproducenten om besætningens sundhedsstatus.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL III
Bestemmelser for vegetabilske produkter
1.
I kodekserne for god praksis beskrives de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre
fødevarehygiejnen. Dette indbefatter eventuelt:
at plantebeskyttelsesmidler og gødning anvendes korrekt
at der anvendes korrekte produktions-,
transportmetoder
håndterings,
oplagrings-
og
at der anvendes metoder og foranstaltninger for at undgå biologisk, kemisk
eller fysisk forurening med fx mycotoksiner, tungmetaller, radioaktivt
materiale mv.
anvendelsen af vand i primærproduktionen
anvendelsen af organisk affald i primærproduktionen
rengøring, og hvis det er nødvendigt, desinfektion af maskiner, udstyr og
transportkøretøjer.
2.
Landbrugerne skal, eventuelt bistået af dem, der er ansvarlige for hygiejnen på
bedriften (agronomer, konsulenter mv.), føre journal eller optegnelser over
oplysninger, der er relevante for sundhedsbeskyttelsen, herunder om:
at plantebeskyttelsesmidler og gødning anvendes korrekt
resultaterne af analyser af prøver fra produkter eller af andre analyser.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0033.png
BILAG II
ALMINDELIGE HYGIEJNEBESTEMMELSER FOR ALLE
FØDEVAREVIRKSOMHEDER (UNDTAGEN PRIMÆRPRODUKTIONEN)
Indledende bemærkninger
Kapitel V til XII i dette bilag gælder i alle led efter primærproduktionen under tilberedning,
forarbejdning, fremstilling, emballering, oplagring, transport, distribution, håndtering og
udbud til salg eller levering til den endelige forbruger.
De øvrige kapitler i bilaget gælder som følger:
kapitel I gælder for alle fødevarelokaler og -områder, bortset fra dem, der er omfattet
af kapitel III
kapitel II gælder for alle lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes
fødevarer, bortset fra de lokaler, der er omfattet af kapitel III, og med undtagelse af
spiselokaler
kapitel III gælder for de lokaler og områder, der er nævnt i kapitlets overskrift
kapitel IV gælder for al transport.
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser for fødevarelokaler, herunder udenddørsarealer (undtagen
de i kapitel III nævnte)
1.
2.
Lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes rene og i god stand.
Fødevarelokalernes grundplan, udformning, udførelse, beliggenhed og dimensioner
skal være således,
a)
at de kan vedligeholdes, rengøres og/eller desinficeres, at luftbåren forurening
kan undgås eller begrænses til det mindst mulige, og at der er plads nok til, at
alt arbejde kan udføres hygiejnisk
at der ydes beskyttelse mod ansamling af snavs, kontakt med giftige materialer,
afgivelse af partikler til fødevarerne og dannelse af kondensvand eller uønsket
mug på overflader
at der er mulighed for god hygiejnemæssig praksis, som bl.a. indebærer
beskyttelse mod krydskontaminering mellem og under særskilte processer
forårsaget af fødevarer, indpaknings- og emballeringsmaterialer, udstyr,
materialer, vand, lufttilførsel eller personale og eksterne forureningskilder i
form af skadegørere
at der, hvis det er nødvendigt for at nå forordningens mål, er
temperaturregulerede oplagringsforhold af tilstrækkelig kapacitet til, at
fødevarerne kan holdes ved en passende temperatur, og indrettet således, at
temperaturen kan overvåges og registreres.
b)
c)
d)
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Der skal være et tilstrækkeligt antal håndvaske, der er passende placeret og
afmærket. Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter, som er forbundet med et
effektivt afløbssystem. Der må ikke være direkte adgang fra toiletterne til lokaler,
hvor der håndteres fødevarer.
Håndvaskene skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand og faciliteter til
hygiejnisk vask og tørring af hænderne. Der skal være separate faciliteter til vask af
fødevarer, hvis det er nødvendig for at undgå en uacceptabel risiko for
fødevareforurening.
Der skal være egnet og tilstrækkelig naturlig eller mekanisk ventilation. Mekanisk
luftstrøm fra et forurenet til et rent område skal undgås. Ventilationssystemerne skal
være således konstrueret, at filtre og andre dele, som kræver rengøring eller
udskiftning, er let tilgængelige
De sanitære installationer skal være forsynet med tilstrækkelig naturlig eller
mekanisk ventilation.
Fødevarelokalerne skal have tilstrækkelig naturlig og/eller kunstig belysning.
Afløbsforholdene fra vaske og toiletter skal svare til behovet; de skal være udformet
og udført således, at der ikke er risiko for forurening af fødevarerne. Helt eller delvis
åbne afløbskanaler skal være udformet således, at spildevandet ikke løber fra et
forurenet område til og ind i et rent område eller et område, hvor der håndteres
fødevarer, der vil kunne udgøre en høj risiko for den endelige forbruger.
Personalet skal have omklædningsrum, hvis det kræves af hygiejnehensyn.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser for lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes
fødevarer (undtagen spiselokaler og de i kapitel III nævnte lokaler)
4
5.
6.
7.
8.
9.
1.
I lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes fødevarer (undtagen
spiselokaler) skal udformningen og grundplanen være således, at der er mulighed for
god hygiejnemæssig praksis, som bl.a. indebærer beskyttelse mod
krydskontaminering mellem og under processer, og især gælder følgende:
a)
Gulvene skal holdes i god stand og være lette at rengøre og om nødvendigt
desinficere. Dette kræver, at der anvendes vandtætte, ikke-absorberende,
afvaskelige, ugiftige materialer, medmindre fødevareproducenten over for
myndighederne kan godtgøre, at andre materialer er egnede. Hvis det er
relevant, skal gulvene være forsynet med passende afløb.
Vægfladerne skal holdes i god stand og være lette at rengøre og om nødvendigt
desinficere. Dette kræver, at der anvendes vandtætte, ikke-absorberende,
afvaskelige, ugiftige materialer, og at overfladen er glat indtil en højde, som
passer til det pågældende arbejde, medmindre fødevarevirksomheden over for
myndighederne kan godtgøre, at andre materialer er egnede.
b)
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
Lofter, forsænkede lofter og andre overhængende dele af det faste inventar skal
være konstrueret således, at ansamling af snavs undgås, og at dannelse af
kondensvand og uønsket mug samt afgivelse af partikler begrænses.
Vinduer og andre åbninger skal være konstrueret således, at ansamling af snavs
undgås. Vinduer, som kan åbnes ud mod omgivelserne, skal om fornødent
forsynes med insektnet, der let kan fjernes og rengøres. Hvis åbning af
vinduerne medfører forurening af fødevarerne, skal vinduerne holdes lukket og
aflåst under produktionen.
Dørene skal være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere. Dette kræver,
at der anvendes glatte, ikke-absorberende overflader, medmindre
fødevareproducenten over for myndighederne kan godtgøre, at andre materialer
er egnede.
Overflader (herunder på udstyr) i områder, hvor der håndteres fødevarer, og
især overflader, der kommer i berøring med fødevarer, skal holdes i god stand
og være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere. Dette kræver, at der
anvendes glatte, afvaskelige, ugiftige materialer, medmindre fødevare-
producenten over for myndighederne kan godtgøre, at andre materialer er
egnede.
d)
e)
f)
2.
Der skal være faciliteter til rengøring og desinfektion af arbejdsredskaber og -udstyr,
hvis dette kræves for at nå forordningens mål. Faciliteterne skal være fremstillet af
korrosionsbestandigt materiale og være lette at rengøre, og der skal være
tilstrækkelig forsyning af varmt og koldt vand.
Der skal være passende muligheder for vask af fødevarer, hvis dette kræves for at nå
forordningens mål. Vaske og lignende faciliteter til vask af fødevarer skal have
tilstrækkelig forsyning af varmt og/eller koldt drikkevand, og de skal holdes rene.
3.
KAPITEL III
Bestemmelser for mobile og/eller midlertidige lokaler (som fx telte, markedsboder,
mobile salgskøretøjer), lokaler, der fortrinsvis anvendes som privatbeboelse, men hvor
der tilberedes mad til andre formål end privat og eget forbrug, lokaler, hvorfra der
lejlighedsvis leveres mad, og salgsautomater
1.
Lokaler og salgsautomater skal være etableret, udformet og opbygget samt renholdes
og vedligeholdes således, at forurening af fødevarer og forekomst af skadegørere
undgås, så vidt det er praktisk muligt.
Der gælder især følgende:
a)
Der skal være passende faciliteter til at opretholde tilstrækkelig personlig
hygiejne (herunder faciliteter til hygiejnisk vask og tørring af hænderne,
hygiejniske sanitære installationer og omklædningsrum).
Overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, skal være i god stand og
være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere. Dette kræver, at der
anvendes
glatte,
afvaskelige,
ugiftige
materialer,
medmindre
virksomhedslederen over for myndighederne kan godtgøre, at andre materialer
er egnede.
35
2.
(b)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
e)
f)
Der skal være passende mulighed for rengøring og om fornødent desinficering
af arbejdsredskaber og udstyr.
Hvis fødevarerne rengøres som led i fødevareproduktionen, skal rengøringen
foregå hygiejnisk.
Der skal være tilstrækkelig forsyning af varmt og/eller koldt drikkevand.
Der skal være passende muligheder for og/eller faciliteter til hygiejnisk
opbevaring og bortskaffelse af farlige stoffer og/eller stoffer, der er uegnede til
konsum, og affald (fast eller flydende).
Der skal være passende faciliteter til og/eller muligheder for at holde og
overvåge fødevarernes temperatur.
Fødevarerne skal anbringes således, at der undgås risiko for forurening, så vidt
det er praktisk muligt.
KAPITEL IV
Transport
g)
h)
1.
Køretøjer og/eller containere, der anvendes til transport af fødevarer, skal holdes rene
og i god stand, således at fødevarerne beskyttes mod forurening, og de skal om
fornødent være udformet og konstrueret således, at de kan rengøres og/eller
desinficeres på passende måde.
Beholdere i køretøjer og/eller containere må ikke anvendes til transport af andet end
fødevarer, hvis dette kan føre til forurening af fødevarerne.
Bulktransport af fødevarer i flydende form eller i form af granulat eller pulver skal
foregå i beholdere og/eller containere/tanke, der er forbeholdt transport af fødevarer.
Containerne skal på et eller flere EF-sprog være forsynet med en tydelig angivelse,
der ikke kan slettes, hvoraf det fremgår, at de anvendes til transport af fødevarer,
eller de skal mærkes »kun til fødevarer«.
2.
3.
Hvis køretøjer og/eller containere anvendes til transport af andet end fødevarer eller
til transport af forskellige fødevarer samtidig, skal varerne holdes effektivt adskilt, så
de beskyttes mod risiko for forurening.
Hvis køretøjer og/eller containere har været anvendt til transport af andet end
fødevarer eller til transport af forskellige fødevarer, skal der gøres grundigt rent
mellem transporterne for at undgå risiko for forurening.
Fødevarer i køretøjer og/eller containere skal anbringes og beskyttes således, at
forureningsrisikoen mindskes i videst mulig udstrækning.
Hvis det er nødvendigt for at nå forordningens mål, skal køretøjer og/eller
containere, der anvendes til transport af fødevarer, kunne holde levnedsmidlerne ved
en passende temperatur og være udformet således, at temperaturen kan overvåges.
4.
5.
6.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0037.png
KAPITEL V
Bestemmelser for udstyr
Alle redskaber og alt udstyr og tilbehør, som kommer i berøring med fødevarer, skal holdes
rene og
a)
b)
være således udformet, være fremstillet af sådanne materialer og holdes i en sådan
stand, at risikoen for forurening af fødevarerne reduceres mest muligt
med undtagelse af engangsbeholdere og -emballage være således udformet, være
fremstillet af sådanne materialer og holdes i en sådan stand, at de kan holdes
fuldstændigt rene og om nødvendigt desinficeres til de påtænkte formål.
være anbragt således, at omgivelserne kan rengøres tilstrækkeligt.
KAPITEL VI
Fødevareaffald
1.
2.
Der må ikke ske ophobning af fødevareaffald og andet affald i fødevarelokaler,
bortset fra hvad der er uundgåeligt, for at virksomheden kan fungere tilfredsstillende.
Fødevareaffald, ikke-spiselige biprodukter og andet affald skal anbringes i beholdere,
der kan lukkes, medmindre virksomhedslederen over for myndighederne kan
godtgøre, at andre typer beholdere eller systemer til fjernelse af affald er egnede.
Disse beholdere skal være passende udformet, holdes i god stand og være lette at
rengøre og om nødvendigt desinficere.
Der skal være tilfredsstillende mulighed for bortskaffelse og opbevaring af
fødevareaffald og andet affald. Opbevaringsfaciliteterne skal være indrettet og
benyttes således, at de kan holdes rene og beskyttes mod skadegørere.
Spildevand skal bortledes på en hygiejnisk og miljøvenlig måde i henhold til EF-
retsforskrifterne på området og må ikke udgøre en kilde til forurening af fødevarer
hverken direkte eller indirekte.
KAPITEL VII
Vandforsyning
1.
Der skal være tilstrækkelig forsyning af drikkevand som angivet i Rådets direktiv
98/83/EF om kvaliteten af drikkevand
1
. Dette drikkevand skal anvendes, når det er
nødvendigt for at sikre, at fødevarerne ikke forurenes.
Anvendes der vand, som ikke er af drikkevandskvalitet, til fx brandslukning,
fremstilling af damp, køling og lignende formål, skal det cirkulere gennem særskilte
ledningssystemer, der er let genkendelige. Dette vand må ikke have nogen
forbindelse med drikkevandssystemerne eller mulighed for tilbagestrømning til disse.
c)
3.
2.
1
EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Vand, der genbruges enten til forarbejdning eller som ingrediens, må ikke udgøre en
risiko for, at det forurener fødevarerne mikrobiologisk, kemisk eller fysisk, og det
skal være af samme standard som drikkevand i direktiv 98/83/EF, medmindre
medlemsstaternes myndigheder er overbevist om, at vandets kvalitet ikke kan
påvirke de færdige fødevarers sundhed.
Is, der kommer i kontakt med fødevarer, eller som kan forurene fødevarer, skal være
fremstillet af vand, der opfylder specifikationerne i direktiv 98/83/EF. Den skal
fremstilles, håndteres og opbevares under forhold, som beskytter den mod
forurening.
Damp, som kommer i direkte kontakt med fødevarer, må ikke indeholde stoffer, der
kan være sundhedsfarlige eller forurene fødevarerne.
KAPITEL VIII
Personlig hygiejne
4.
5.
1.
Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres fødevarer, skal iagttage en høj grad af
personlig renlighed og skal bære en passende, ren og, hvis det er nødvendigt for at nå
denne forordnings mål, beskyttende beklædning.
Ingen, som lider af eller vides at være bærer af en sygdom, der kan overføres gennem
fødevarer, eller som fx har inficerede sår, hudinfektioner, almindelige sår eller diarré,
må have adgang til et sted, hvor der håndteres fødevarer, hvis der er mulighed for
direkte eller indirekte at forurene fødevarerne med patogene mikroorganismer. En
person med ovennævnte lidelser, der er ansat i en fødevarevirksomhed, og som
kommer i berøring med fødevarer, skal straks give virksomhedslederen meddelelse
om sygdom eller symptomer.
KAPITEL IX
Fødevarebestemmelser
2.
1.
Fødevarevirksomheder må ikke acceptere råvarer eller ingredienser, som vides eller
med rimelighed kan formodes at være så forurenet med parasitter, patogene
mikroorganismer, giftige stoffer eller stoffer, der er gået i opløsning, eller
fremmedlegemer, at de efter virksomhedens normale hygiejniske sorterings- og/eller
tilberednings- eller forarbejdningsprocesser stadig er uegnet til konsum.
Råvarer og ingredienser, der opbevares på en fødevarevirksomhed, skal opbevares
under passende forhold, som forhindrer skadelig nedbrydning og beskytter dem mod
forurening.
Alle fødevarer, der håndteres, opbevares, emballeres, udstilles og transporteres, skal
beskyttes mod forurening, som kan gøre dem uegnede til konsum, sundhedsfarlige
eller forurenet på en sådan måde, at de ikke med rimelighed kan betragtes som
egnede til at blive fortæret i den tilstand. Der skal træffes passende foranstaltninger
til bekæmpelse af skadegørere.
2.
3.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Råvarer, ingredienser, halvfabrikata og færdigvarer, som kan fremme vækst af
patogene mikroorganismer eller dannelse af toksiner, skal opbevares ved
temperaturer, der ikke indebærer nogen sundhedsfare. Kølekæden må ikke afbrydes.
Der kan dog tillades korte perioder uden temperaturkontrol, når det af praktiske
hensyn er nødvendigt under håndtering i forbindelse med tilberedning, transport,
opbevaring, udstilling og ekspedition af fødevarerne, hvis dette ikke indebærer nogen
sundhedsfare. Fødevarevirksomheder, der fremstiller, håndterer og indpakker
forarbejdede fødevarer, skal have lokaler, der er store nok til at oplagre råvarer og
forarbejdet materiale separat, med tilstrækkelige separate kølerum til at undgå
forurening.
Hvis fødevarer skal opbevares eller serveres ved lave temperaturer, skal de snarest
muligt efter varmebehandlingen eller den endelige tilberedning, hvis der ikke
foretages varmebehandling, nedkøles til en temperatur, som ikke indebærer nogen
sundhedsfare.
Fødevarer skal optøs på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for vækst af
patogene mikroorganismer eller dannelse af toksiner i fødevarerne. Under
optøningen skal fødevarerne opbevares ved temperaturer, der ikke medfører
sundhedsfare. Dryp fra optøningen, der kan være sundhedsfarlig, skal ledes bort.
Efter optøningen skal fødevarerne håndteres på en sådan måde, at der er mindst
mulig risiko for vækst af patogene mikroorganismer eller dannelse af toksiner.
Farlige og/eller uspiselige stoffer, herunder foderstoffer, skal mærkes og opbevares i
særskilte, lukkede beholdere.
Råvarer, der anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, skal være fremstillet
og afsat eller importeret i henhold til denne forordning.
KAPITEL X
Bestemmelser for indpakning og emballering af fødevarer
5.
6.
7.
8.
1.
Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at indpakningsmaterialer og emballager
ikke er en kilde til forurening af fødevarer. Indpakningsmaterialer og emballager skal
fremstilles, transporteres og leveres til fødevarevirksomhederne på en sådan måde, at
de er beskyttet mod forurening, der kan være sundhedsfarlig.
Indpakningsmaterialer skal opbevares på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at
de bliver forurenet, hverken af fødevarer, lagermiljøet, rengøringsmidler eller
skadegørere.
På fødevarevirksomheder, hvor emballeringen foregår under tilstedeværelse af
uindpakkede produkter, skal der træffes foranstaltninger til at undgå, at disse
produkter forurenes. Især skal emballeringslokalet være tilstrækkeligt stort, udformet
og indrettet således, at arbejdet kan foregå hygiejnisk. Emballagen skal samles, før
den bringes ind i emballeringslokalet, og straks anvendes. Eventuelt skal emballagen
fores med indpakningsmateriale på hygiejnisk måde.
Indpakningsmaterialer og emballager må kun genbruges til fødevarer, hvis de er
fremstillet af materialer, der er lette at rengøre og desinficere, hvis det er nødvendigt
af hensyn til fødevarehygiejnen.
2.
3.
4.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL XI
Særlige betingelser for visse forarbejdningsprocesser
1.
Varmebehandling
Fødevarerne skal forarbejdes efter en planlagt varmebehandlingsplan eventuelt
kombineret med andre metoder til at eliminere mikrobiologiske risici;
varmebehandlingsanlægget skal være udstyret med alle de anordninger, der er
nødvendige for at kontrollere, om varmebehandlingen er korrekt.
Hvis varmebehandlingen, eventuelt kombineret med andre metoder, ikke er
tilstrækkelig til at stabilisere produkterne, skal de efter varmebehandlingen
afkøles hurtigt til den krævede lagertemperatur, således at den kritiske
temperaturzone med sporedannelse og efterfølgende vækst passeres hurtigst
muligt.
Foregår varmebehandlingen før indpakningen, skal der træffes foranstaltninger
til at undgå, at fødevarerne forurenes igen efter varmebehandlingen, og før de
indpakkes.
Dåser og glas skal undersøges for, om de er hele og rene, før de påfyldes.
Ved varmebehandling af fødevarer i hermetisk lukkede beholdere må det vand,
der anvendes til køling af beholderne efter varmebehandlingen, ikke være en
kilde til forurening af fødevarerne. Kemiske tilsætningsstoffer, der skal
forhindre, at udstyr og beholdere korroderer, skal anvendes i overensstemmelse
med god praksis.
Ved kontinuerlig varmebehandling af flydende fødevarer, skal det forhindres,
at varmebehandlet væske blandes med ufuldstændigt varmebehandlet væske.
2.
Røgning
Dunster og varme må ikke påvirke andre processer.
De materialer, der anvendes til frembringelse af røg, skal opbevares på en
sådan måde, at fødevarerne ikke forurenes.
Det er forbudt at frembringe røg ved forbrænding af malet, ferniseret og limet
træ og træ, der er imprægneret med kemikalier.
3.
Saltning
Det salt, der anvendes til behandling af fødevarer, skal være rent og opbevares på en
sådan måde, at der ikke er risiko for forurening. Salt kan genbruges efter at være
blevet renset, hvis HACCP-procedurerne har vist, at der ikke er risiko for forurening.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL XII
Uddannelse
Virksomhedslederne skal sørge for, at de personer, der håndterer fødevarer, overvåges og
instrueres og/eller uddannes i fødevarehygiejne, så det står i rimeligt forhold til det arbejde, de
udfører.
Virksomhedslederne skal sørge for, at de, der er ansvarlige for at udvikle og vedligeholde
HACCP-systemet på en fødevarevirksomhed, er blevet behørigt uddannet i HACCP-
principperne.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0042.png
2000/0179 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
m særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,
stk. 4, litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
, og
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
i henhold til fremgangsmåden i traktatens
4
artikel 251, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning .....(om fødevarehygiejne) fastsættes
de grundlæggende hygiejnebestemmelser, som virksomhedslederne skal overholde for
at garantere fødevaresikkerheden.
Nogle fødevarer kan udgøre særlige risici for menneskers sundhed, hvorfor der bør
fastsættes særlig hygiejnebestemmelser for at garantere fødevaresikkerheden.
Dette gælder især animalske fødevarer, i forbindelse med hvilke der har været hyppige
indberetninger af mikrobiologiske og kemiske risici.
Som led i den fælles landbrugspolitik er der fastsat særlige sundhedsbestemmelser for
produktion og afsætning af produkter, der står på listen i traktatens bilag I.
Ved hjælp af disse sundhedsbestemmelser har handelsbarriererne for de pågældende
produkter kunnet fjernes, hvilket har bidraget til oprettelsen af det indre marked og
samtidig sikret et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden.
Disse særlige bestemmelser findes i en lang række direktiver, herunder:
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
1
2
3
4
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
EFT C […], […], s. […].
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0043.png
-
Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser
for produktion og afsætning af fersk kød
5
, senest ændret ved direktiv
95/23/EF
6
Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige
problemer i forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød
7
,
senest ændret ved direktiv 97/79/EF
8
Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i
forbindelse med indførsel af fersk kød af tamsvin fra tredjelande
9
, senest
ændret ved direktiv 94/59/EF
10
Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige
problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og
visse produkter af animalsk oprindelse
11
, senest ændret ved direktiv 97/76/EF
12
Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og
sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af
ægprodukter
13
, senest ændret ved direktiv 96/23/EF
Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser
for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr
14
, senest ændret ved
direktiv 97/79/EF
Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser
for produktion og afsætning af fiskerivarer
15
, senest ændret ved direktiv
97/79/EF
Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og
dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af
kaninkød og kød af opdrættet vildt
16
, senest ændret ved akten vedrørende
Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse
Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og
dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende
vildt og afsætning af kød deraf
17
, senest ændret ved direktiv 97/79/EF
Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for
produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede
produkter
18
, senest ændret ved direktiv 96/23/EF
-
-
-
-
-
-
-
-
-
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
EFT 121 af 29.7.1964, s. 2101/64.
EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7.
EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23.
EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.
EFT L 26 af 31.1.1977, s. 8.
EFT L 315 af 8.12.1994, s. 18.
EFT L 26 af 31.1.1977, s. 85.
EFT L 10 af 16.1.1998, s. 25.
EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87.
EFT L 168 af 24.9.1991, s. 1.
EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.
EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.
EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0044.png
-
Rådets direktiv 92/48/EØF af 16. juni 1992 om fastsættelse af
minimumshygiejnebestemmelser for fiskerivarer fremstillet om bord på visse
fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv
91/493/EØF
19
Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige
og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til
Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er
underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A,
kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv
90/425/EØF
20
, senest ændret ved direktiv 97/79/EF
Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og
afsætning af hakket kød og tilberedt kød
21
.
-
-
(7)
Med hensyn til folkesundhed indeholder disse direktiver fælles principper for så vidt
angår det ansvar, som producenter af animalske produkter har, myndighedernes
forpligtelser, de tekniske krav til strukturen i og driften af virksomheder, der håndterer
animalske produkter, de hygiejnekrav, der gælder for disse virksomheder,
procedurerne for autorisation af virksomheder, oplagrings- og transportbetingelser,
sundhedsmærkning af produkterne mv.
Mange af disse principper er identiske med principperne i forordning ....(om
fødevarehygiejne), der fungerer som fælles grundlag for alle fødevarer.
Som følge af det fælles grundlag kan ovennævnte direktiver forenkles.
Disse særlige bestemmelser kan forenkles yderligere, ved
uoverensstemmelser, der er opstået ved vedtagelsen af dem, fjernes.
at
eventuelle
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
Med indførelsen af HACCP-proceduren skal virksomhedslederne udvikle metoder til
at kontrollere og reducere eller eliminere biologiske, kemiske eller fysiske risici.
Ovennævnte fører til en fuldstændig omarbejdning
hygiejnebestemmelser og til større gennemsigtighed.
af
de
særlige
Det principielle formål med at omarbejde de almindelige og særlige
hygiejnebestemmelser er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til
fødevaresikkerhed.
Det er derfor nødvendigt at bevare, og hvis det kræves for at beskytte forbrugerne, at
skærpe de nærmere hygiejnebestemmelser for animalske produkter.
Primærproduktionen, transporten af dyr, slagtningen og forarbejdningen frem til
salgsstedet i detailleddet skal betragtes som dele af et indbyrdes sammenhængende
hele, hvor dyresundhed, dyrevelfærd og folkesundhed hører uløseligt sammen.
Dette kræver kommunikation mellem de forskellige parter i fødevarekæden.
EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.
EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.
EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.
EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.
(14)
(15)
(16)
18
19
20
21
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0045.png
(17)
Der kan fastsættes mikrobiologiske kriterier, mål og/eller præstationsstandarder efter
de relevante procedurer i forordning .... (om fødevarehygiejne). Indtil der fastsættes
nye mikrobiologiske kriterier, gælder kriterierne i ovennævnte direktiver fortsat.
For virksomheder, der har begrænset produktionskapacitet til håndtering af animalske
fødevarer, og som er udsat for særlige vanskeligheder eller kun leverer til det lokale
marked, skal medlemsstaterne have de nødvendige midler til at fastsætte særlige
hygiejnebestemmelser, når blot fødevaresikkerheden ikke bringes i fare, og der tages
hensyn til, at det lokale marked i nogle tilfælde kan gå ud over de nationale grænser.
Importerede animalske fødevarer skal mindst være af samme eller tilsvarende
sundhedsstandard som dem, der produceres i EF, og der skal indføres ensartede
procedurer for at sørge for, at dette mål nås.
Som følge af omarbejdningen kan de nugældende hygiejnebestemmelser ophæves.
Dette sker ved Rådets direktiv .../..../EF om ophævelse af visse direktiver om
fødevarehygiejne og sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af
animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og
91/67/EØF
22
.
De produkter, som denne forordning omfatter, står i traktatens bilag I.
EF-lovgivningen om fødevarehygiejne er baseret på videnskabelig rådgivning. Derfor
bør de videnskabelige komitéer for forbrugerbeskyttelse og levnedsmiddelsikkerhed,
der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 97/579/EF af 23. juli 1997
23
, og Den
Videnskabelige Styringskomité, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
97/404/EF af 10. juni 1997
24
, høres, når det er nødvendigt.
For at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling bør der være en
procedure, så der kan vedtages bestemmelser som krævet i denne forordning. Der bør
ligeledes være en procedure, så der om nødvendigt kan skabes en blød overgang til det
krævede sundhedsniveau.
Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, er
generelle foranstaltninger efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni
1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
25
, bør de vedtages efter
forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5 -
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Ved denne forordning fastsættes der særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
22
23
24
25
EFT L
EFT L 237 af 28.8.1997, s. 18.
EFT L 169 af 27.6.1997, s. 85.
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0046.png
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning .../... (om
fødevarehygiejne). Derudover gælder definitionerne i bilag I til denne forordning.
Artikel 3
Generel forpligtelse
Ud over at overholde bestemmelserne i forordning .... (om fødevarehygiejne) skal
virksomhedslederne sørge for, at animalske fødevarer fremstilles og afsættes i
overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.
Artikel 4
Import fra tredjelande
Animalske fødevarer, der importeres fra tredjelande, skal være i overensstemmelse med
bestemmelserne i bilag III til denne forordning.
Artikel 5
Ændring af bilag og gennemførelsesforanstaltninger
Efter proceduren i artikel 6:
1. kan bestemmelserne i bilagene til denne forordning ophæves, ændres, tilpasses eller
suppleres for at tage hensyn til udarbejdelsen af kodekser for god praksis,
virksomhedsledernes gennemførelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, nye risikovurderinger
og eventuel fastsættelse af fødevaresikkerhedsmål og/eller præstationsstandarder.
2. kan der vedtages gennemførelsesforanstaltninger med henblik på en ensartet gennemførelse
af bilagene.
Artikel 6
Den stående komité-procedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Veterinærkomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse
68/361/EØF
26
2. Når der henvises til dette stykke, finder forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse
1999/468/EF anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3, og
artikel 8.
3. Perioden omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF er tre måneder.
26
EFT L 225 af 18.10.1968, s. 23.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 7
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0048.png
BILAG I
DEFINITIONER
1.
1.1
1.1.1
1.1.2
1.1.3
1.1.4
KØD
kød:
alle konsumegnede dele af dyr
kød af tamhovdyr:
kød af tamkvæg (herunder arterne Bubalus og Bison ), -svin, -får
og -geder og tamdyr af hestefamilien
fjerkrækød:
kød af opdrættet fjerkræ, herunder fjerkræ, der ikke betragtes som
tamfjerkræ, men som opdrættes som tamfjerkræ (opdrættet fuglevildt)
kød af lagomorfer:
kød af kaniner og harer og gnavere opdrættet til konsum
kød af vildtlevende vildt:
kød af:
– vildtlevende jagtbare landpattedyr, herunder pattedyr, der lever frit i
indhegnede områder på samme betingelser som vildtlevende vildt
– vildtlevende jagtbare fugle
1.1.5
1.2
kød af opdrættet vildt:
kød af opdrættede vilde parrettåede hovdyr (herunder
hjortedyr og dyr af svinefamilien) og opdrættede strudsefugle.
vildtlevende storvildt:
vildtlevende pattedyr af ordenen Artiodactyla, Perissodactyla
og Marsupialia og andre pattedyrarter, der i national jagtlovgivning er klassificeret
som storvildt
vildtlevende småvildt:
vildtlevende fuglevildt og vildtlevende pattedyr, der ikke er
klassificeret som storvildt
slagtekrop (af tamhovdyr):
hele et slagtet tamhovdyrs krop efter afblødning, udtagning
af organer, afskæring af lemmerne i forknæled og haseled, af hoved, hale og eventuelt
yver og endvidere for kvæg, får, geder og heste efter afhudning
slagtekrop (af fjerkræ):
hel fjerkrækrop efter afblødning, plukning og udtagning af
organer; dog er udtagning af hjerte, lever, lunger, kråse, kro og nyrer og afskæring af
fødder i haseled, af hoved og af luft- og spiserør ikke obligatorisk
"New York dressed" fjerkræ:
fjerkrækroppe til senere udtagning
fersk kød:
kød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret
atmosfære, og som med undtagelse af køling, frysning eller lynfrysning ikke har
undergået nogen behandling, der forlænger holdbarheden
slagteaffald:
kød, for så vidt det ikke hører til slagtekroppen, også selv om det stadig er
i naturlig forbindelse med slagtekroppen
organer:
slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive luft- og spiserør, og hos
fjerkræ og fugle kroen
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.10
slagteri:
en virksomhed til slagtning af dyr, hvis kød skal sælges til konsum, inklusive
arealer, der er til rådighed i forbindelse hermed til opstaldning af dyr, der afventer
slagtning det pågældende sted
opskæringsvirksomhed:
en virksomhed, der udbener og/eller opskærer slagtekroppe,
dele af slagtekroppe og andre spiselige dele af dyr, herunder lokaler ved salgssteder,
hvor dette arbejde udføres med henblik på levering til forbrugerne, eller andre
salgssteder
vildtindsamlingscentral:
en virksomhed, hvor nedlagt vildtlevende vildt anbringes,
indtil det transporteres til en vildthåndteringsvirksomhed
vildthåndteringsvirksomhed:
en virksomhed, der flår vildt og forestår den videre
håndtering af kød fra nedlagt vildt
hakket kød:
udbenet kød, som er findelt eller hakket i en hakkemaskine med snegl
maskinudbenet kød:
produkt, der fremkommer ved mekanisk adskillelse af kød, der
sidder tilbage på knoglerne efter udbening, således at kødets cellestruktur ødelægges
tilberedt kød:
fersk kød, herunder hakket kød, der er tilsat fødevarer,
smagskorrigerende stoffer eller tilsætningsstoffer, eller som har undergået en
behandling, der ikke er tilstrækkelig til at ændre kødets interne cellestruktur og dermed
fjerne dets karakter af fersk kød
2.
LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR
1.11
1.12
1.13
1.14
1.15
1.16
2.
2.1
2.2
2.3
toskallede bløddyr:
bløddyr af klassen Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden
den optages, herunder også pighuder, sækdyr og havsnegle
marine biotoksiner:
giftstoffer, der ophobes i toskallede bløddyr, som lever af
plankton, der indeholder disse toksiner
konditionering:
midlertidig opbevaring af levende toskallede bløddyr, der kommer fra
klasse A-områder, i tanke eller i andre anlæg med rent havvand eller på naturlige
voksesteder for at fjerne sand, mudder eller slim og for at forbedre de organoleptiske
egenskaber
producent:
fysisk eller juridisk person, der høster levende toskallede bløddyr fra et
produktionsområde med alle former for hjælpemidler for at håndtere og afsætte dem
produktionsområde:
hav-, delta- eller laguneområde med naturlige voksesteder for
toskallede bløddyr eller steder, der anvendes til dyrkning af toskallede bløddyr, og
hvorfra der høstes levende toskallede bløddyr
genudlægningsområde:
hav-, delta- eller laguneområde, der er godkendt af
myndighederne, og som er klart afgrænset og afmærket ved hjælp af bøjer, pæle eller
andre fastgjorte anordninger, og som udelukkende er beregnet til naturlig rensning af
levende toskallede bløddyr
2.4
2.5
2.6
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0050.png
2.7
ekspeditionscenter:
godkendt landbaseret eller vandbaseret anlæg til modtagelse,
konditionering, vaskning, rengøring, sortering og indpakning af levende toskallede
bløddyr, som er egnet til konsum
renseanlæg:
godkendt anlæg med tanke, som tilføres rent havvand, og hvori de
levende toskallede bløddyr anbringes i tilstrækkeligt lang tid til, at de bliver
mikrobiologisk dekontamineret, så de bliver egnet til konsum
genudlægning:
en proces, der består i under myndighedernes tilsyn at overføre levende
toskallede bløddyr til godkendte hav-, delta- eller laguneområder i tilstrækkeligt lang
tid til, at de dekontamineres. Flytning af toskallede bløddyr til mere lovende områder
med henblik på yderligere vækst er ikke omfattet af definitionen
fækale colibakterier:
fakultativt aerobe, gramnegative, ikke-sporedannende,
cytochromoxidasenegative stavbakterier, der kan fermentere laktose under
gasudvikling ved tilstedeværelse af galdesalte eller andre overfladeaktive stoffer med
tilsvarende væksthæmmende egenskaber ved 44°C + 0,2°C inden for 24 timer
E. coli:
fækale colibakterier, der kan omdanne tryptophan til indol ved 44°C + 0,2°C
inden for 24 timer
rent havvand:
havvand, brakvand eller saltvand fremstillet af ferskvand, som er fri for
mikrobiologisk forurening, skadelige stoffer og/eller toksisk marint plankton i sådanne
mængder, at det kan skade de toskallede bløddyrs og fiskerivarernes sundhedskvalitet.
3.
FISKERIVARER
2.8
2.9
2.10
2.11
2.12
3.
3.1
fiskerivarer:
alle vildtlevende eller opdrættede saltvands- og ferskvandsdyr, undtagen
levende toskallede bløddyr, havpattedyr og frøer, og dele deraf, herunder deres rogn og
mælke
akvakulturprodukter:
alle fiskerivarer, der er blevet til og er opdrættet under
kontrollerede forhold, indtil de afsættes som fødevarer, samt saltvands- og
ferskvandsfisk og -krebsdyr, der fanges som unge i deres naturlige miljø og opdrættes,
indtil de når den ønskede handelsstørrelse til konsum. Fisk og krebsdyr af
handelsstørrelse, som fanges i deres naturlige miljø og opbevares levende, indtil de
sælges på et senere tidspunkt, betragtes ikke som akvakulturprodukter, hvis de blot
holdes i live, uden at der gøres forsøg på at øge deres størrelse eller vægt.
fabriksfartøj:
ethvert fartøj, også fiskerfartøj, om bord på hvilket fiskerivarerne
undergår en eller flere af følgende processer efterfulgt af indpakning: filetering,
udskæring, flåning, hakning eller forarbejdning; fiskerfartøjer, hvor der kun koges
krebsdyr eller bløddyr om bord, betragtes ikke som fabriksfartøjer
frysefartøj:
ethvert fartøj, også fiskerfartøj, om bord på hvilket der fryses fiskerivarer
efter eventuel afblødning, hovedskæring, rensning og fjernelse af finner. Om
nødvendigt efterfølges dette arbejde af indpakning og/eller emballering
maskinudbenet fiskekød:
kød, der er udvundet mekanisk af renset, hel fisk eller af ben
efter filetering
rent havvand:
se definitionen i punkt 2.12
50
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.7
rent flod- eller søvand:
flod- eller søvand, der er fri for mikrobiologisk forurening og
skadelige stoffer i sådanne mængder, at det kan skade fiskerivarernes sundhedskvalitet.
4.
ÆG
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
5.
5.1
5.2
æg: fugleæg
i skal, som er egnet til direkte konsum eller fremstilling af ægprodukter,
undtagen æg med brud, rugede eller kogte æg
flydende æg:
ubehandlet ægindhold efter fjernelse af skallen
ægproducerende bedrift:
bedrift, der producerer æg til konsum
knækæg:
æg med defekt skal, uden brud og med ubrudte hinder.
5.
MÆLK
mælk:
sekretion fra mælkekirtlerne, fri for råmælk
rå mælk:
mælk, der ikke er blevet opvarmet til over 40°C; der kan udføres
behandlinger som homogenisering og standardisering, der har indflydelse på mælkens
kvalitet
mælkeproducerende bedrift:
en bedrift, hvor der holdes køer, får, geder, bøfler eller
hundyr af andre arter med henblik på mælkeproduktion
mejeri:
en virksomhed, der forarbejder mælk eller videreforarbejder forarbejdet mælk.
6.
FRØLÅR OG SNEGLE
5.3
5.4
6.
6.1
6.2
frølår:
de bageste dele af kroppen, afskåret på tværs bag forlemmerne, udtaget og
flået, af arten Rana (frøfamilien)
snegle:
landsnegle af arten Helix pomatia Linné, Helix aspersa Muller, Helix
lucorum og arter af Achatinides-familien.
7.
FORARBEJDEDE PRODUKTER
7.
7.1
forarbejdede produkter:
fødevarer, der fremkommer ved, at uforarbejdede produkter
fx varmebehandles, røges, nedsaltes, modnes, tørres, marineres mv. eller underkastes
en kombination af disse behandlinger, og/eller en kombination af disse produkter;
der kan tilsættes stoffer, der er nødvendige for fremstillingen eller for at give
produkterne særlige egenskaber.
kødprodukter:
produkter, der fremkommer ved behandling af kød
fiskeprodukter:
fiskerivarer, der er behandlet
ægprodukter:
produkter, der fremkommer ved behandling af æg, deres forskellige
bestanddele eller blandinger deraf efter fjernelse af skal og hinder. De kan delvis
7.2
7.3
7.4
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
suppleres med andre fødevarer eller tilsætningsstoffer. De kan være i flydende,
koncentreret, tørret, krystalliseret, frossen, lynfrossen eller koaguleret form
7.5
mejeriprodukter:
produkter, der fremkommer ved behandling af rå mælk, såsom
varmebehandlet konsummælk, mælkepulver, valle, smør, ost, yoghurt (også tilsat syre,
salt, krydderier eller frugt) og rekonstitueret konsummælk
afsmeltet animalsk fedt:
fedt fremkommet ved afsmeltning af kød, herunder knogler, og
bestemt til konsum
grever:
de proteinholdige rester fra afsmeltning efter delvis adskillelse af fedt og vand
gelatine:
naturligt, opløseligt protein, også geldannende, som fremkommer ved delvis
hydrolyse af kollagen fremstillet af knogler, huder og skind og sener fra dyr (herunder
fisk og fjerkræ)
behandlede maver, blærer og tarme:
maver, blærer og tarme, der er behandlet,
herunder saltet, varmebehandlet eller tørret, efter at de er udtaget og renset.
8.
ANDRE DEFINITIONER
7.6
7.7
7.8
7.9
8.
8.1
8.2
sammensatte produkter:
fødevarer, der både indeholder animalske og vegetabilske
produkter, som kan være uforarbejdede eller forarbejdede.
ompakning:
fjernelse af produktets oprindelige indpakning for at erstatte den med en
ny indpakning efter eventuel fysisk behandling af det uindpakkede produkt, såsom
opskæring eller skiveskæring.
engrosmarked:
en fødevarevirksomhed, der omfatter flere separate enheder, som har
fælles anlæg og afdelinger, hvor der sælges fødevarer til fødevarevirksomheder og
ikke til den endelige forbruger.
8.3
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0053.png
BILAG II
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Indledning
1. Dette bilag gælder for uforarbejdede og forarbejdede animalske produkter. Bilagets
bestemmelser gælder ikke for sammensatte produkter. Eventuelle risici, der skyldes
anvendelsen af animalske ingredienser skal dog identificeres og kontrolleres og om
nødvendigt elimineres eller reduceres til et acceptabelt niveau.
2. Medmindre andet er fastsat, gælder dette bilags bestemmelser ikke for detailsalgsstedet.
3. Hvis virksomheder skal autoriseres i henhold til dette bilag, gælder følgende:
a)
Autoriserede virksomheder tildeles et autorisationsnummer, som suppleres med
koder for de typer animalske produkter, der fremstilles. For engrosmarkeder kan
autorisationsnummeret suppleres med et sekundært nummer, der angiver enheder
eller grupper af enheder, som sælger eller fremstiller animalske produkter.
Medlemsstaterne fører ajourførte lister over autoriserede virksomheder med deres
respektive autorisationsnumre.
b)
Endvidere kræves der også autorisation af engrosmarkeder, hvor der håndteres
uforarbejdede eller forarbejdede animalske produkter.
4. Hvis det kræves i henhold til dette bilag, skal animalske produkter være forsynet med et
ovalt sundhedsmærke i henhold til følgende bestemmelser:
a) Sundhedsmærket skal anbringes under eller umiddelbart efter fremstillingen på
virksomheden på en sådan måde, at det ikke kan genanvendes.
b) Sundhedsmærket skal være let læseligt og må ikke
Kontrolmyndighederne skal tydeligt kunne se sundhedsmærket.
c) Sundhedsmærket skal være forsynet med følgende oplysninger:
– afsenderlandets navn, som kan skrives helt ud eller angives med en forkortelse:
A, B, DK, D, EL, E, F, FIN, IRL, I, L, NL, P, S, UK
– virksomhedens autorisationsnummer
d)
Sundhedsmærket kan, afhængigt af hvordan de forskellige animalske produkter
præsenteres, anbringes direkte på produktet, indpakningen eller emballagen eller
påtrykkes en etiket, der fastgøres på produktet, indpakningen eller emballagen.
Sundhedsmærket kan også bestå af en uaftagelig mærkeplade af et solidt materiale.
Når det drejer sig om animalske produkter i transportcontainere eller
engrosemballager, der skal yderligere håndteres, forarbejdes eller indpakkes på en
anden virksomhed, kan sundhedsmærket anbringes uden på containeren eller
emballagen. I så fald skal den modtagende virksomhedsleder føre bog over
mængderne af animalske produkter, deres type, oprindelse og destination.
kunne
slettes.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0054.png
e)
Det er ikke nødvendigt at sundhedsmærke individuelle animalske produkter i en
detailsalgspakning, hvis sundhedsmærket er anbragt uden på den pågældende
detailsalgspakning.
Når sundhedsmærket anbringes direkte på de animalske produkter, skal farverne være
godkendt i henhold til EF-bestemmelserne om anvendelse af farvestoffer i fødevarer.
Hvis animalske produkter udpakkes og siden ompakkes, håndteres eller
videreforarbejdes på en anden virksomhed, skal denne virksomhed være autoriseret og
anbringe sit eget sundhedsmærke på produktet.
f)
g)
Produkter, der ikke skal forsynes med ovennævnte sundhedsmærke, skal være forsynet
med et mærke, der kan bruges til at spore produkternes oprindelse, og som tydeligt
adskiller sig fra det ovale sundhedsmærke.
5. Ethvert stof undtagen drikkevand, der bruges på produkter for at mindske sundhedsfaren,
samt betingelserne for anvendelse heraf skal godkendes efter proceduren i artikel 6 efter
udtalelse fra den videnskabelige komité. Gennemførelsen af dette punkt er ikke til hinder
for den korrekte gennemførelse af denne forordning.
6. Hvis det er nødvendigt, kan myndighederne indrømme særlige betingelser, især for at tage
hensyn til traditionelle produktionsmetoder.
7. Dette bilag gælder, medmindre der er fastsat andre dyresundhedsbestemmelser og
strengere bestemmelser for at forebygge og bekæmpe overførbare spongiforme
encephalopatier.
AFSNIT I: KØD AF TAMHOVDYR
Dyr eller batcher af dyr, der sendes til slagtning, skal identificeres, således at oprindelsen kan
spores.
Dyr må ikke komme fra en bedrift eller et område, hvor der gælder et forbud mod flytning af
dyresundhedsmæssige grunde, medmindre myndighederne tillader det.
KAPITEL I: BETINGELSER FOR SLAGTERIER
Slagterier skal være opført og udstyret i overensstemmelse med følgende betingelser:
1. De skal have egnede, hygiejniske opstaldningslokaler eller, hvis klimaforholdene tillader
det, ventefolde, der er lette at rengøre og desinficere. Anlæggene skal have faciliteter til
vanding og om nødvendigt fodring af dyrene. Bortledningen af spildevand må ikke bringe
fødevaresikkerheden i fare.
Finder myndighederne det nødvendigt, skal de også have særskilte aflåselige rum eller,
hvis klimaforholdene tillader det, folde med særskilt afløb til syge eller mistænkte dyr
beliggende på et sådant sted, at andre dyr ikke bliver kontamineret.
Opstaldningslokalerne skal være af en sådan størrelse, at dyrevelfærdsreglerne overholdes.
De skal være udformet, så det er let at foretage levende syn og identificere dyrene eller
grupperne af dyr.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. De skal have et slagtelokale og, hvis det er relevant, et tilstrækkeligt antal lokaler til det
arbejde, der skal udføres, og skal være opført på en sådan måde, at kødet ikke forurenes,
idet følgende krav skal være opfyldt:
a)
b)
c)
der skal være en særskilt afdeling til bedøvelse og afblødning
ved slagtning af svin skal skoldning, afhåring, skrabning og svidning af dyrene foregå
adskilt fra andet arbejde
der skal være installationer, så kødet ikke kommer i berøring med gulve, vægge eller
udstyr
d) anvendes der slagtekæder, skal de være udformet, så slagteprocessen skrider
kontinuerligt frem og der undgås krydskontaminering mellem de forskellige dele af
slagtekæderne;
er der flere slagtekæder på den samme virksomhed, skal disse kæder være adskilt på
behørig måde for at undgå krydskontaminering
e)
følgende arbejde skal udføres adskilt fra kødfremstillingen:
– tømning af maver og tarme; på slagterier med begrænset produktion kan
myndighederne tillade, at der renses maver og tarme i slagtelokalet på
tidspunkter, hvor der ikke slagtes
– videre håndtering af tarme og kallun, hvis dette arbejde udføres på slagteriet
– behandling og rensning af andet slagteaffald; afhudede hoveder skal håndteres i
tilstrækkelig afstand fra kød og andet slagteaffald, hvis dette arbejde udføres på
slagteriet uden dog at finde sted på slagtekæden
f) der skal være en særlig afdeling til emballering af slagteaffald, hvis dette arbejde
udføres på slagteriet
g) der skal være et tilstrækkeligt beskyttet område til ekspedition af kød.
3. De skal have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et
alternativt system med tilsvarende virkning.
4. Håndvaskene til det personale, der håndterer uindpakket kød, skal være udstyret med
haner, der ikke er håndbetjente.
5. Der skal være aflåselige lokaler til kølelagring af kasseret kød og opbevaring af kød, der er
erklæret uegnet til konsum.
6. Der skal være et separat sted med de nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion af
transportmidler til dyr. Disse steder og faciliteter er ikke obligatoriske, hvis der findes
officielt godkendte steder og faciliteter i nærheden.
7. De skal have aflåselige lokaler, der er forbeholdt slagtning af syge og mistænkte dyr. Dette
er ikke nødvendigt, hvis slagtningen af disse dyr finder sted på andre virksomheder, der er
autoriseret hertil af myndighederne, eller ved afslutningen af den normale slagteperiode.
Lokalerne skal rengøres og desinficeres under officielt tilsyn, inden slagtningen genoptages.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0056.png
8. Hvis der opbevares gødning og mave- og tarmindhold på slagteriets område, skal der være et
specielt areal eller aflukke hertil.
KAPITEL II: BETINGELSER FOR OPSKÆRINGSVIRKSOMHEDER
Opskæringsvirksomheder skal:
1. være opført, så arbejdet skrider kontinuerligt frem eller de forskellige produktionsbatcher
er adskilt.
2. have rum til separat oplagring af emballeret og uindpakket kød, medmindre det oplagres på
forskellige tidspunkter.
3. have opskæringslokaler, der er udstyret, så kølekæden ikke afbrydes under opskæringen.
4. have håndvaske med haner, der ikke er håndbetjente, til det personale, som håndterer
uindpakket kød.
5. have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et alternativt
system med tilsvarende virkning.
KAPITEL III: SLAGTEHYGIEJNE
1. Dyr skal slagtes hurtigst muligt efter ankomsten til slagteriet. Dyrene skal dog hvile, før de
slagtes, hvis det kræves af velfærdsårsager. Kun levende dyr til slagtning må bringes ind i
slagtelokalet bortset fra dyr, der er nødslagtet uden for slagteriet, opdrættet vildt, der er
slagtet på produktionsstedet, og vildtlevende vildt.
Dyr, der er døde under transporten eller i opstaldningslokalerne, må ikke anvendes til
konsum.
2. Dyrene skal være så rene, at der ikke er unødig risiko for, at kødet bliver forurenet under
slagtningen.
3. Før slagtningen skal dyrene undersøges af myndighederne. Slagteriernes ledere skal følge
myndighedernes instrukser, for at det levende syn kan gennemføres under passende
forhold.
4. Slagtedyr, som bringes ind i slagtelokalet, skal slagtes hurtigst muligt.
5. Bedøvelse, afblødning, afhudning, behandling og udtagning af organer foretages hurtigst
muligt og på en sådan måde, at kødet ikke bliver forurenet. Det skal især sikres, at:
– luft- og spiserøret forbliver intakte under afblødningen undtagen ved rituel slagtning.
– hudens yderside ikke kommer i berøring med slagtekroppen under afhudningen, og at
personer og udstyr, der kommer i kontakt med hudernes yderside, ikke rører kødet.
– der træffes foranstaltninger til at undgå, at fordøjelseskanalens indhold flyder ud ved
udtagningen af organer, og at organerne udtages hurtigst muligt efter bedøvelsen.
– fjernelsen af yveret ikke resulterer i, at slagtekroppen forurenes med mælk.
6. Dyrene skal afhudes fuldstændigt; det er dog ikke nødvendigt at afhude hovedet,
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– når det drejer sig om kalve- og fårehoveder, hvis hovederne håndteres på en sådan
måde, at kødet ikke forurenes
– hvis hovederne, herunder tunge og hjerne, ikke er til konsum.
Svin, der ikke afhudes, skal straks have børsterne fjernet. Risikoen for, at kødet forurenes
med skoldevand, skal begrænses mest muligt. Der må kun anvendes godkendte
tilsætningsstoffer hertil, hvis svinene bagefter skylles grundigt med drikkevand.
7. Slagtekroppene må ikke være synligt forurenet med fækalier. Synlig forurening skal
bortskæres.
8. Slagtekroppe og slagteaffald må ikke komme i berøring med gulve, vægge eller
arbejdsplatforme.
9. Efter slagtningen skal myndighederne foretage en kødkontrol. Slagteriernes ledere skal
følge myndighedernes instrukser, for at kødkontrollen kan gennemføres under passende
forhold.
De dele af de slagtede dyr, der er fjernet før undersøgelsen efter slagtning, skal fortsat
kunne identificeres som hørende til en given slagtekrop. Penis kan dog straks fjernes, hvis
den ikke udviser sygdomstegn eller læsioner.
Begge nyrer skal løsnes fra fedtkapslen og den perirenale kapsel.
Hvis blod eller slagteaffald fra flere dyr anbringes i samme beholder, inden undersøgelsen
efter slagtning er afsluttet, skal hele indholdet erklæres for uegnet til konsum, hvis
slagtekroppen af et eller flere af disse dyr er blevet erklæret for uegnet til konsum.
Slagtekroppe og slagteaffald må ikke komme i berøring med hinanden, før undersøgelsen
efter slagtning er afsluttet.
10. Når undersøgelsen efter slagtning er afsluttet,
– skal tonsillerne fra kvæg på under seks uger og svin fjernes hygiejnisk
– skal de dele, der er uegnet til konsum, straks fjernes fra virksomhedens rene afdeling
– må kød, der er kasseret eller erklæret uegnet til konsum, og biprodukter, der ikke kan
benyttes som fødevarer, ikke komme i kontakt med kød, der er erklæret egnet til
konsum.
– skal organer eller dele af organer, der ikke er fjernet fra slagtekroppen før kødkontrollen,
bortset fra nyrerne, eller medmindre andet er fastsat, så vidt muligt og hurtigst muligt
fjernes helt.
12. Når slagtningen og kødkontrollen er afsluttet, skal kødet opbevares i henhold til kapitel IX
i dette afsnit.
13. På virksomheder, der er autoriseret til slagtning af forskellige dyrearter eller til håndtering af
kroppe af opdrættet eller vildtlevende vildt, skal der træffes foranstaltninger til at undgå
krydskontaminering, ved at de forskellige arter behandles adskilt enten på forskellige
tidspunkter eller i forskellige lokaler. Der skal være separate faciliteter til at modtage og
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0058.png
opbevare slagtekroppe af opdrættet vildt, der er slagtet på bedriften, og kroppe af
vildtlevende vildt.
KAPITEL IV: HYGIEJNE UNDER OPSKÆRING OG UDBENING
1. Slagtekroppe af tamhovdyr kan deles i halve kroppe, og halve kroppe kan deles i fjerdinger
eller højst tre stykker på autoriserede slagterier. Yderligere opskæring og udbening skal
finde sted på en opskæringsvirksomhed.
2. Arbejdet med kødet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der undgås vækst af patogene
mikroorganismer eller dannelse af toksiner eller andre patogene stoffer, og i den forbindelse
gælder især følgende:
a)
b)
Kød til opskæring skal bringes ind i arbejdslokalerne, efterhånden som der er brug
for det.
Mens kødet opskæres, udbenes, skæres i skiver eller terninger, indpakkes og
emballeres, må nedkølingen af det ikke afbrydes.
Kød, der udbenes og opskæres, inden den oplagrings- og transporttemperatur, der er
fastsat i kapitel IX i dette afsnit, er nået, skal bringes direkte fra slagtelokalet til
opskæringslokalet eller også anbringes i et kølerum, til det skal bruges. Kød og
slagteaffald skal straks efter opskæring og eventuelt emballering nedkøles til
henholdsvis 7°C og 3°C.
c)
På virksomheder, der er autoriseret til opskæring af forskellige dyrearter, skal der
træffes foranstaltninger til at undgå krydskontaminering, eventuelt ved at de
forskellige arter behandles adskilt enten på forskellige tidspunkter eller i forskellige
lokaler.
KAPITEL V: SÆRLIGE BETINGELSER
Medlemsstaterne kan tilpasse bestemmelserne i kapitel I og II for at tilgodese de
virksomheder, der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som har
forsyningsvanskeligheder eller leverer til det lokale marked. Hygiejnen må ikke lide under
det. Medlemsstaterne giver Kommissionen nærmere oplysninger om de særlige betingelser.
Ved virksomheder, der leverer til det lokale marked, forstås slagterier og
opskæringsvirksomheder, der afsætter deres kød i nærheden af det sted, hvor slagterierne og
opskæringsvirksomhederne ligger.
KAPITEL VI: NØDSLAGTNING
1. Kød fra dyr, der er blevet nødslagtet som følge af alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller
funktionsforstyrrelser, må ikke anvendes til konsum.
2. Kød fra dyr, der er nødslagtet uden for slagteriet efter en ulykke, frigives til konsum på det
lokale marked, hvis følgende krav er opfyldt:
– Dyret undersøges af en dyrlæge før slagtning. Dyret kan dog slagtes, før det er
undersøgt af en dyrlæge, hvis det kræves af velfærdsårsager.
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0059.png
– Dyret aflives efter bedøvelse og afblødes, og organerne udtages eventuelt på stedet.
Dyrlægen kan i særlige tilfælde tillade aflivning ved skydning.
– Det aflivede og afblødte dyr transporteres hurtigst muligt efter aflivningen til et dertil
autoriseret slagteri under tilfredsstillende hygiejneforhold. Hvis det aflivede dyr ikke
kan bringes til et sådant slagteri inden for en time, skal det transporteres i en container
eller et transportmiddel, hvori omgivelsestemperaturen er på mellem 0°C og 4°C.
Organerne skal udtages hurtigst muligt. Hvis der går for lang tid mellem slagtning og
udtagning af organer, kan embedsdyrlægen forlange, at der skal foretages særlig kontrol
ved undersøgelsen efter slagtning. Hvis organerne udtages på stedet, skal de følge med
slagtekroppen til slagteriet.
– Det slagtede dyr og eventuelle organer transporteres hygiejnisk til slagteriet og ledsages
af et certifikat, der er udstedt af den dyrlæge, som har beordret dyret slagtet, med en
erklæring om resultatet af undersøgelsen før slagtning, angivelse af slagtetidspunktet og
oplysning om, hvilken behandling dyret eventuelt har fået, og hvis det er relevant,
resultatet af kontrollen af organerne.
– Det slagtede dyr erklæres helt eller delvis egnet til konsum efter en grundig kødkontrol
eventuelt suppleret med en bakteriologisk undersøgelse og en undersøgelse for
restkoncentrationer.
– Kødet forsynes ikke med sundhedsmærket, men med et identifikationsmærke, som
myndighederne har godkendt.
3. Kød fra dyr, der er nødslagtet efter en ulykke på slagteriet, kan afsættes, hvis dyrene er
blevet undersøgt før slagtningen, og hvis der ikke er konstateret nogen alvorlige læsioner ud
over dem, der opstod umiddelbart før slagtningen, og hvis de er blevet erklæret helt eller
delvis egnet til konsum efter en grundig kødkontrol.
KAPITEL VII: AUTORISATION OG REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER
Slagterier, opskæringsvirksomheder og kølelagre skal autoriseres af myndighederne og
tildeles et autorisationsnummer. Mindre virksomheder, der kun distribuerer deres produkter
på det lokale marked, kan dog registreres. Sådanne virksomheder anvender ikke det
sundhedsmærke, som er nævnt i kapitel VIII.
KAPITEL VIII: SUNDHEDSMÆRKNING
1. Embedsdyrlægen er ansvarlig for mærkningen af kød og skal til dette formål føre tilsyn
med mærkningen og sørge for forsvarlig opbevaring af det sundhedsstempel, der skal
bruges på kødet, og som først må udleveres til hjælpepersonalet eller virksomhedens
ansatte på det tidspunkt, hvor mærkningen skal finde sted, og kun i den dertil nødvendige
periode.
Det er ikke tilladt at fjerne sundhedsmærkerne, medmindre kødet forarbejdes yderligere på
en anden separat autoriseret virksomhed, hvor det oprindelige mærke skal erstattes af et
mærke med virksomhedens eget nummer.
2. Når kødkontrollen er afsluttet, skal de hele og halve kroppe, fjerdingerne og de halve kroppe
opskåret i tre stykker mærkes med et farvestempel eller brændemærkes på den udvendige
side, så oprindelsesslagteriet let kan identificeres.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0060.png
3. Levere skal brændemærkes, medmindre de indpakkes eller emballeres.
4. På opskåret kød og emballeret, opskåret slagteaffald fra en opskæringsvirksomhed skal
mærket anbringes på en etiket, der fastgøres på emballagen eller trykkes på emballagen.
Hvis det opskårne kød eller slagteaffald er indpakket, kan etiketten dog anbringes på
indpakningen på en sådan måde, at etiketten går i stykker, når indpakningen åbnes.
5. Sundhedsmærket kan indeholde navnet på den embedsdyrlæge, der har foretaget
kødkontrollen.
KAPITEL IX: OPLAGRING, TRANSPORT OG MODNING
1. Kød og slagteaffald skal efter kødkontrollen nedkøles efter en konstant faldende
temperaturkurve til en indre temperatur på henholdsvis højst 7°C og 3°C, medmindre det
opskæres og udbenes varmt. Under nedkølingen skal der være passende ventilation for at
undgå kondensation på kødets overflade.
Af tekniske grunde, der hænger sammen med kødets modning, kan der dispenseres herfra
i enkelttilfælde, med henblik på transport af kødet til opskæringsvirksomheder eller
slagterforretninger, der ligger i umiddelbar nærhed af slagteriet, hvis transporten ikke
varer over en time.
2. Kød til frysning skal straks indfryses, men kan forinden undergå stabilisering i en periode.
3. Uindpakket kød og emballeret kød må ikke oplagres i samme rum, medmindre
oplagringen finder sted på forskellige tidspunkter.
4. Hele kroppe, halve kroppe, halve kroppe opskåret i højst tre engrosudskæringer og
fjerdinger kan transporteres ved højere temperaturer end dem, der er anført i punkt 1, på
betingelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 6 efter høring af den videnskabelige
komité.
5. Kødet må ikke komme i berøring med gulvet. Beholdere må ikke anbringes direkte på
gulvet
6. Emballeret kød må ikke transporteres sammen med uemballeret kød, medmindre det er
fysisk adskilt. Maver må kun transporteres, hvis de er skoldet eller renset, og hoveder og
tæer kun, hvis de er afhudet eller skoldet og skrabet.
KAPITEL X: YDERLIGERE GARANTIER
Med hensyn til salmonella gælder følgende regler for okse- og svinekød til Sverige og Finland:
a)
b)
På oprindelsesvirksomheden skal der af sendingerne tages stikprøver, som underkastes
en mikrobiologisk undersøgelse.
Sendinger af okse- og svinekød skal ikke undersøges som nævnt i litra a), hvis de skal
sendes til en virksomhed for at blive pasteuriseret, steriliseret eller underkastet en
behandling med tilsvarende virkning.
Kød med oprindelse i en virksomhed, der er omfattet af et operationelt program, som
Kommissionen efter proceduren i artikel 6 har anerkendt som svarende til det, der er
godkendt for Sverige og Finland, skal ikke undersøges som nævnt i litra a).
c)
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0061.png
Medlemsstaternes operationelle programmer kan ændres og ajourføres af Kommissionen efter
proceduren i artikel 6.
AFSNIT II: FJERKRÆKØD
Dette afsnits bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på kød af lagomorfer.
Strudsefugle skal håndteres i henhold til nedenstående bestemmelser, men forholdene skal være
tilpasset dyrenes størrelse, for at hygiejnebestemmelserne kan overholdes.
KAPITEL I: TRANSPORT AF FJERKRÆ TIL SLAGTERIET
1. Ved indsamlingen af fjerkræ på bedriften og under transporten skal dyrene håndteres
forsigtigt, uden at de ophidses unødigt. Kun dyr, der ikke har sygdomssymptomer eller andre
skavanker, må transporteres. Eventuelt skal dyr med sygdomssymptomer eller med
oprindelse i flokke, der vides at være kontamineret med agenser, der er af betydning for
folkesundheden, transporteres under myndighedernes kontrol.
2. Udstyret til indsamling af levende dyr skal rengøres og desinficeres, før det tages i brug igen.
Kasser til levering af fjerkræ til slagteriet skal være fremstillet af korrosionsbestandigt
materiale og være lette at rengøre og desinficere.
3. Ved ankomsten til slagteriet skal dyrene hvile, før de slagtes.
KAPITEL II: BETINGELSER FOR SLAGTERIER
For slagterier gælder følgende:
1. De skal have et lokale eller en overdækket afdeling til at modtage dyrene og undersøge
dem før slagtning.
2. De skal være opført på en sådan måde, at kødet ikke bliver forurenet, dvs.:
– Der skal være et slagtelokale dels til bedøvelse og afblødning dels til plukning og
eventuelt skoldning, som skal foregå på hvert sit sted.
– Der skal være et lokale til udtagning af organer og videre behandling, som er stort nok
til, at udtagningen af organer kan foregå på et sted, der er tilstrækkeligt langt fra de
andre arbejdssteder til at forhindre forurening eller er adskilt fra dem ved en skillevæg.
– Slagtekæderne skal være udformet, så slagteprocessen skrider kontinuerligt frem og der
undgås krydskontaminering mellem de forskellige dele af slagtekæderne samt mellem
slagtekroppe og vægge, udstyr mv.
– Der skal være et tilstrækkeligt beskyttet område til ekspedition af kød.
3. De skal have køleanlæg med tilstrækkelig kapacitet i forhold til produktionens størrelse.
4. De skal have aflåselige lokaler til kølelagring af kasseret kød.
5. De skal have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et
alternativt system med tilsvarende virkning.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0062.png
6. Håndvaskene til det personale, der håndterer uindpakket kød, skal være udstyret med
haner, der ikke er håndbetjente.
7. Der skal være et separat sted med de nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion af
transportmidler og eventuelt transportudstyr som fx kasser. Disse steder og faciliteter er
ikke obligatoriske, hvis der findes officielt godkendte steder og faciliteter i nærheden.
KAPITEL III: BETINGELSER FOR OPSKÆRINGSVIRKSOMHEDER
Opskæringsvirksomheder skal:
1. være opført, så arbejdet skrider kontinuerligt frem eller de forskellige batcher er adskilt.
2. have rum til separat oplagring af emballeret og uindpakket kød, medmindre det oplagres på
forskellige tidspunkter.
3. have opskæringslokaler, der er udstyret, så kølekæden ikke afbrydes under opskæringen.
4. have håndvaske med haner, der ikke er håndbetjente, til det personale, der håndterer
uindpakket kød.
5. have faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82° varmt vand eller et alternativt
system med tilsvarende virkning.
Hvis følgende arbejde foregår på opskæringsvirksomheden:
– udtagning af gæs og ænder, der er opdrættet til produktion af foie gras, og som er bedøvet,
afblødt og plukket på produktionsbedriften,
– udtagning af "New York dressed" fjerkræ,
skal der være særskilte lokaler hertil, medmindre dette arbejde udføres på et andet tidspunkt
end opskæringen og på betingelse af, at der rengøres og desinficeres ordentligt bagefter.
KAPITEL IV: SLAGTEHYGIEJNE
1. Kasser til levering af levende fjerkræ skal rengøres og desinficeres hver gang, de tømmes.
2. Kun levende dyr til slagtning må bringes ind i slagtelokalet bortset fra opdrættede
strudsefugle, der er slagtet på produktionsstedet, "New York dressed" fjerkræ, der er
slagtet på bedriften, vildtlevende småvildt og gæs og ænder, der er opdrættet til produktion
af foie gras, og som er bedøvet, afblødt og plukket på produktionsbedriften.
Dyr, der er døde under transporten eller før slagtningen, må ikke anvendes til konsum.
3. Hvis EF-retsforskrifterne kræver det, skal dyrene undersøges af myndighederne før
slagtningen. Slagteriernes ledere skal følge myndighedernes instrukser, for at det levende
syn kan gennemføres under passende forhold.
4. På virksomheder, der er autoriseret til slagtning af forskellige dyrearter eller til håndtering
af opdrættede strudsefugle eller vildtlevende småvildt, skal der træffes foranstaltninger til
at undgå krydskontaminering, ved at de forskellige arter behandles adskilt enten på
forskellige tidspunkter eller i forskellige lokaler. Der skal være separate faciliteter til at
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
modtage og opbevare slagtekroppe af opdrættede strudsefugle, der er slagtet på bedriften,
og kroppe af vildtlevende småvildt.
5. Fjerkræ, der føres ind i slagtelokalet, skal straks slagtes efter at være blevet bedøvet
undtagen ved rituel slagtning.
6. Bedøvelse, afblødning, flåning eller plukning, behandling og udtagning af organer
foretages hurtigst muligt og på en sådan måde, at kødet ikke bliver forurenet. Der skal især
træffes foranstaltninger til at undgå, at fordøjelseskanalens indhold flyder ud ved
udtagningen af organer.
7. Efter slagtningen skal der foretages kødkontrol under myndighedernes tilsyn. Slagteriernes
ledere skal følge myndighedernes instrukser, for at kødkontrollen kan gennemføres under
passende forhold, så det slagtede fjerkræ kan blive kontrolleret ordentligt.
8. Organer eller dele af organer, der ikke er fjernet fra slagtekroppen inden undersøgelsen
efter slagtning, skal, bortset fra nyrerne, så vidt muligt fjernes helt og så hurtigt som muligt
efter undersøgelsens afslutning.
9. Efter undersøgelsen og udtagningen skal de slagtede dyr hurtigst muligt rengøres og køles
til en temperatur på højst 4°C, medmindre kødet opskæres varmt.
"New York dressed" fjerkræ, der er fremstillet på produktionsbedriften, kan opbevares i op
til 15 dage ved en temperatur på højst 4°C. Det skal senest ved denne periodes udløb
udtages på et slagteri eller en opskæringsvirksomhed. Dette fjerkræ skal ledsages af et
certifikat, som er underskrevet af myndighederne, og hvoraf det fremgår, at de ikke-
udtagne kroppe stammer fra fjerkræ, der er blevet undersøgt før slagtning på
oprindelsesbedriften og fundet sunde på undersøgelsestidspunktet.
10. Når fjerkrækroppe afkøles i vandbad, skal der tages hensyn til følgende:
a)
Der skal træffes alle forholdsregler for at undgå krydskontaminering af kroppene,
idet der tages hensyn til parametre som kropsvægt, vandtemperatur, vandmængde og
vandstrømmens retning og afkølingstid.
Vandbadet skal tømmes fuldstændigt, rengøres og desinficeres, hver gang det er
nødvendigt.
Kalibreret kontroludstyr skal løbende registrere følgende:
– vandforbruget under overbrusningen før vandbadet
– temperaturen på vandet i karret eller karrene på de steder, hvor slagtekroppene
føres ind og ud
– vandforbruget under vandbadet
– de nedsænkede kroppes samlede vægt.
11. Syge og mistænkte dyr eller dyr, der er slagtet som led i programmer for udryddelse eller
bekæmpelse af sygdomme, må ikke slagtes på virksomheden, medmindre myndighederne
giver tilladelse hertil. I så fald skal slagtningen foregå under officielt tilsyn, og der skal
b)
c)
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0064.png
træffes foranstaltninger til at undgå forurening. Lokalerne skal rengøres og desinficeres,
inden slagtningen genoptages.
KAPITEL V: HYGIEJNE UNDER OPSKÆRING OG UDBENING
Arbejdet med kødet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der undgås vækst af patogene
mikroorganismer eller dannelse af toksiner eller andre patogene stoffer, og i den forbindelse
gælder især følgende:
1. Kød til opskæring skal bringes ind i arbejdslokalerne, efterhånden som der er brug for det.
2. Mens kødet opskæres, udbenes, skæres i skiver eller terninger, indpakkes og emballeres,
må nedkølingen af det ikke afbrydes.
Kød, der udbenes og opskæres, inden det er nedkølet til 4°C, skal bringes direkte fra
slagtelokalet til opskæringslokalet i én arbejdsgang eller også anbringes i et kølerum, til det
skal bruges. Opskæringen skal finde sted umiddelbart derefter.
3. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel indpakning og emballering nedkøles til 4°C.
4. På virksomheder, der er autoriseret til opskæring af forskellige dyrearter eller håndtering af
"New York dressed" fjerkræ og vildtlevende småvildt, skal der træffes foranstaltninger til
at undgå krydskontaminering, eventuelt ved at de forskellige arter behandles adskilt enten
på forskellige tidspunkter eller i forskellige lokaler.
KAPITEL VI: SÆRLIGE BETINGELSER
1. Medlemsstaterne kan tilpasse bestemmelserne i kapitel II og III for at tilgodese de
virksomheder, der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som
har forsyningsvanskeligheder eller leverer til det lokale marked. Hygiejnen må ikke lide
under det. Medlemsstaterne giver Kommissionen nærmere oplysninger om de særlige
betingelser.
Ved virksomheder, der leverer til det lokale marked, forstås bedrifter med en årlig
produktion på under 10 000 stk. fjerkræ, som leverer fersk fjerkrækød fra deres bedrifter i
små mængder:
- enten direkte til den endelige forbruger på bedriften eller på ugentlige markeder i
nærheden af bedriften eller
- til detailhandlere med henblik på direkte salg til den endelige forbruger forudsat, at
detailhandlerne driver forretning i samme område som producenten eller i et
tilgrænsende område.
2. Medlemsstaterne kan :
- tillade, at opdrættet fuglevildt og opdrættet småvildt, der er slagtet og afblødt på
bedriften, håndteres yderligere på virksomheder, der er autoriseret hertil.
- kan fravige slagte- og udtagningsbestemmelserne, når det drejer sig om produktion af
delvis udtaget eller ikke-udtaget opdrættet fjervildt.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0065.png
3. Fjerkræ, der er opdrættet med henblik på produktion af foie gras, kan slagtes, afblødes og
plukkes på bedriften, hvis dette arbejde foregår i et separat lokale, der opfylder
hygiejnebestemmelserne fuldt ud. De ikke-udtagne slagtekroppe skal under overholdelse af
kølekædeprincipperne straks transporteres til et slagteri eller en opskæringsvirksomhed med
et særligt lokale, hvor slagtekroppene skal udtages inden for 24 timer under myndighedernes
tilsyn. Under transporten skal fjerkrækroppene ledsages af et certifikat, der er underskrevet
af embedsdyrlægen, med oplysninger om oprindelsesflokkens sundhedsstatus og hygiejnen
på produktionsbedriften.
4. Tillader myndighederne, at der slagtes dyr på bedriften i henhold til punkt 3, gælder følgende
betingelser:
– bedriften skal være under regelmæssig dyrlægekontrol og må ikke være omfattet af nogen
dyresundheds- eller folkesundhedsmæssige restriktioner
– myndighederne skal forinden underrettes om slagtedatoen
– bedriften skal have faciliteter til indsamling af dyrene, så gruppen kan undersøges før
slagtning
– der skal på bedriften være et lokale til hygiejnisk slagtning og videre håndtering af dyrene
– dyrevelfærdskravene skal overholdes.
KAPITEL VII: AUTORISATION OG REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER
Slagterier, opskæringsvirksomheder og kølelagre skal autoriseres af myndighederne og
tildeles et autorisationsnummer. Mindre virksomheder som nævnt i kapitel VI, der kun
distribuerer deres produkter på det lokale marked, kan dog registreres.
KAPITEL VIII: YDERLIGERE GARANTIER
Med hensyn til salmonella gælder følgende regler for kød af tamfjerkræ, -kalkuner,
-perlehøns, -ænder og -gæs til Sverige og Finland:
a)
b)
På oprindelsesvirksomheden skal der af sendingerne tages stikprøver, som
underkastes en mikrobiologisk undersøgelse.
Kød med oprindelse i en virksomhed, der er omfattet af et operationelt program, som
Kommissionen efter proceduren i artikel 6 har anerkendt som svarende til det, der er
godkendt for Sverige og Finland, skal ikke undersøges som nævnt i litra a).
Medlemsstaternes operationelle programmer kan ændres og ajourføres af Kommissionen efter
proceduren i artikel 6.
AFSNIT III: KØD AF OPDRÆTTET VILDT
1. Bestemmelserne for kød af tamhovdyr gælder for produktion og afsætning af kød af
opdrættede vilde parrettåede hovdyr (hjortedyr og dyr af svinefamilien).
2. Bestemmelserne for fjerkrækød gælder for produktion og afsætning af kød af strudsefugle.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0066.png
3. Uanset punkt 1 og 2 kan myndighederne give tilladelse til, at opdrættet vildt slagtes på
oprindelsesstedet, hvis det ikke kan transporteres, for at undgå, at den, der håndterer dyrene,
udsættes for risiko, eller for at beskytte dyrenes velfærd. Denne tilladelse kan gives, hvis:
– besætningen er under regelmæssig dyrlægekontrol og ikke er omfattet af nogen
dyresundheds- eller folkesundhedsmæssige restriktioner
– dyrenes ejer fremsætter anmodning herom
– myndighederne forinden underrettes om slagtedatoen
– bedriften har faciliteter til indsamling af dyrene, så gruppen kan undersøges før slagtning
– der på bedriften er et lokale, som egner sig til slagtning, stikning og afblødning af dyrene
og til eventuel plukning af strudsefugle
– dyrene inden slagtning ved stikning og afblødning bedøves i henhold til direktiv
93/119/EF; der kan gives tilladelse til aflivning ved skydning
– de slagtede og afblødte dyr hurtigst muligt efter slagtning transporteres ophængt under
tilfredsstillende hygiejneforhold til en autoriseret virksomhed. Hvis det ikke inden for en
time er muligt at transportere det vildt, der er slagtet på opdrætningsstedet, til en
autoriseret virksomhed, skal det transporteres i en container eller et transportmiddel, hvori
temperaturen er på mellem 0°C og 4°C. Organerne skal udtages hurtigst muligt efter
bedøvelsen og afblødningen.
– de slagtede dyr under transporten til den autoriserede virksomhed ledsages af et af
embedsdyrlægen udstedt og underskrevet certifikat med en erklæring om, at resultatet af
undersøgelsen før slagtning er tilfredsstillende, og at slagtningen og afblødningen er
udført korrekt, og med angivelse af slagtetidspunktet.
4. Al slagtning af rensdyr til handel inden for EF kan foregå i mobile slagteenheder i henhold til
bestemmelserne for kød af tamhovdyr. Betingelserne for anvendelse af mobile slagteenheder
til slagtning af andre arter fastsættes efter proceduren i artikel 6 og efter udtalelse fra den
videnskabelige komité.
AFSNIT IV: KØD AF VILDTLEVENDE VILDT
Dette afsnit gælder ikke for jagttrofæer eller nedlagt vildtlevende vildt, som transporteres af
rejsende, såfremt der er tale om et mindre antal stykker vildtlevende småvildt eller kun et
enkelt helt stykke vildtlevende storvildt og omstændighederne lader formode, at vildtet ikke
er bestemt til erhvervsmæssige formål og ikke kommer fra et område eller en region, der er
underkastet dyresundhedsmæssige restriktioner eller restriktioner som følge af forekomst af
restkoncentrationer
KAPITEL I: UDDANNELSE AF JÆGERE I SUNDHED OG HYGIEJNE
1. Personer, der er ansvarlige for jagt på vildtlevende vildt og afsætning af det til konsum,
skal have tilstrækkeligt kendskab til vildthygiejne og vildtlevende vildts patologi for at kunne
foretage en første undersøgelse af det på stedet.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0067.png
Med henblik herpå tilrettelægger medlemsstaterne uddannelses- og efteruddannelsesordninger
for jægere, skytter, jagtbetjente mv., der mindst skal omfatte følgende:
– vildtlevende vildts normale anatomi, fysiologi og adfærd
– unormal adfærd og patologiske ændringer hos vildtlevende vildt som følge af sygdomme,
miljøforurening eller andre faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, hvis vildtet
spises
– hygiejnebestemmelser og korrekte metoder til håndtering, transport, udtagning af organer
mv. efter aflivning af vildtlevende vildt
– retsforskrifter, love og administrative bestemmelser om sundhed og hygiejne i forbindelse
med afsætning af vildtlevende vildt.
Ordningerne udarbejdes og gennemføres så vidt muligt i samarbejde med officielt anerkendte
jagtorganisationer for at garantere, at der gøres en løbende indsats for at oplyse og uddanne
jægerne i de forhold, hvor kød af vildtlevende vildt kan være sundhedsfarligt for mennesker.
2. Jægere eller mindst en person i et jagtselskab skal have ovennævnte kvalifikationer til at
foretage sundhedskontrol af nedlagte dyr.
KAPITEL II: NEDLÆGGELSE, UDTAGNING AF ORGANER OG TRANSPORT AF
VILDTLEVENDE VILDT TIL EN AUTORISERET VIRKSOMHED
1. Storvildt skal, efter at det er nedlagt, have bugen skåret op og maven og indvoldene taget
ud. For vildtlevende småvildts vedkommende kan organerne udtages helt eller delvis på
stedet eller på en vildthåndteringsvirksomhed.
2. Jægeren, en kvalificeret person som nævnt i kapitel I, punkt 2, eller eventuelt en dyrlæge
skal hurtigst muligt, efter at dyrene er nedlagt og åbnet, undersøge dem for tegn på, at
kødet kan være sundhedsfarligt.
a)
Findes der ingen tegn herpå, og hvis der ikke er mistanke om miljøforurening, kan
vildtet enten frigives til privat konsum eller også hurtigst muligt transporteres til en
vildtindsamlingscentral eller en vildthåndteringsvirksomhed. Det er forbudt at
foretage nogen indgreb på vildtet på vildtindsamlingscentraler. På
vildthåndteringsvirksomheden skal vildtet kontrolleres af myndighederne.
Medmindre vildtkroppen ledsages af et certifikat fra en kvalificeret jæger eller person
som nævnt i kapitel I, punkt 2, hvoraf det fremgår, at vildtet ikke havde unormale
kendetegn, og at der ikke er mistanke om miljøforurening, skal organerne fra
brysthulen for vildtlevende storvildts vedkommende, også hvis de er adskilt fra
kroppen, sammen med nyrerne og eventuelt leveren og milten, følge med kroppen og
identificeres på en sådan måde, at undersøgelsen af organerne kan foretages sammen
med resten af kroppen. Hovedet kan være fjernet som jagttrofæ.
Hvis der er konstateret unormal adfærd før nedlagning eller patologiske forandringer
ved undersøgelsen, eller hvis der er mistanke om miljøforurening, skal kroppen
transporteres til vildthåndteringsvirksomheden sammen med organerne for at blive
underkastet en fuldstændig kødkontrol, og myndighederne skal sørge for, at jægeren
underretter embedsdyrlægen herom. Embedsdyrlægen underkaster kroppen de
b)
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0068.png
undersøgelser, der er nødvendige for at stille en diagnose. På grundlag af diagnosen
afgør embedsdyrlægen, om kroppen er egnet til konsum.
Arter, der kan være kontamineret med trichinella spiralis, skal sendes til et officielt
anerkendt laboratorium for at blive undersøgt for eventuel forekomst af parasitten, før
kroppen frigives til konsum.
Jægerne eller den kvalificerede person som nævnt i kapitel I, punkt 2, holdes ansvarlige for
enhver afgørelse, de træffer med hensyn til undersøgelse af vildtlevende vildt for eventuel
sundhedsfare.
Hvis en jæger ikke er kvalificeret, eller hvis der ikke findes en kvalificeret person som
nævnt i kapitel I, punkt 2, i et jagtselskab, skal det nedlagte dyr og dets organer indleveres
til en vildthåndteringsvirksomhed og kontrolleres af myndighederne.
3. Kroppe og organer skal senest 12 timer efter nedlæggelsen transporteres til en
vildthåndteringsvirksomhed eller en vildtindsamlingscentral, hvor de skal nedkøles til den
krævede temperatur. Bringes vildtet først til en vildtindsamlingscentral, skal det senest 12
timer efter ankomsten til vildtindsamlingscentralen transporteres til en
vildthåndteringsvirksomhed, og i fjerntliggende områder, hvor klimaforholdene tillader
det, inden for en frist, som fastsættes af myndighederne. Under transporten til
vildtindsamlingscentralen og vildthåndteringsvirksomheden er det forbudt at lægge dyrene
i bunker oven på hinanden.
4. Kroppe af vildtlevende vildt skal nedkøles til en temperatur på højst 7°C for storvildts
vedkommende og højst 4°C for småvildts vedkommende.
5. Ved afsætning af storvildt, der ikke er flået:
a) skal organerne være blevet underkastet kødkontrol på en vildthåndteringsvirksomhed.
b) skal vildtet ledsages af et sundhedscertifikat, der er underskrevet af en embedsdyrlæge,
og hvoraf det fremgår, at resultatet af kødkontrollen var tilfredsstillende.
c)
skal det være blevet nedkølet til en temperatur på højst:
- +7°C og opbevaret ved en temperatur under +7°C i højst 7 dage efter kødkontrollen
- +1°C og opbevaret ved en temperatur under +1°C i højst 15 dage efter kødkontrollen
d) skal det opbevares og håndteres adskilt fra andre fødevarer.
Kød af vildtlevende vildt, der ikke er flået, kan ikke være forsynet med sundhedsmærket,
medmindre det efter flåningen på en vildthåndteringsvirksomhed er blevet underkastet en
kødkontrol og er erklæret egnet til konsum.
KAPITEL III: HYGIEJNEBESTEMMELSER FOR
VILDTHÅNDTERINGSVIRKSOMHEDER
1.
Kød af vildtlevende vildt skal tilvirkes på en autoriseret vildthåndteringsvirksomhed.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441920_0069.png
2.
Organerne
skal
udtages
hurtigst
muligt
ved
ankomsten
til
vildthåndteringsvirksomheden, hvis det ikke allerede er sket på stedet. Lunger, hjerte,
nyrer, mediastinum og eventuelt lever og milt kan enten adskilles fra eller forblive i
naturlig forbindelse med kroppen.
Under opskæring, udbening, indpakning og emballering må den indre temperatur
ikke overstige +7°C i vildtlevende storvildt eller 4°C i vildtlevende småvildt.
3.
KAPITEL IV: REGISTRERING OG AUTORISATION AF VIRKSOMHEDER
1.
2.
Vildtindsamlingscentraler skal registreres.
Vildthåndteringsvirksomheder skal autoriseres.
AFSNIT V: HAKKET KØD, TILBEREDT KØD OG MASKINUDBENET KØD
Dette afsnit gælder ikke for produktion og afsætning af hakket kød til forarbejdningsindustrien;
dette kød falder fortsat ind under bestemmelserne for fersk kød.
KAPITEL I: FREMSTILLINGSVIRKSOMHEDER
1.
2.
3.
Produktionslokalerne skal være udstyret, så kølekæden ikke afbrydes under arbejdet.
Produkterne skal være mikrobiologisk sikre.
Virksomhederne skal autoriseres af myndighederne.
KAPITEL II: HAKKET KØD
1.
Krav til råvarer:
a)
b)
Hakket kød skal være fremstillet af skeletmuskulatur (herunder omliggende
fedtvæv).
Frosset eller dybfrosset kød til fremstilling af hakket kød skal være blevet
udbenet, før det blev frosset, og have være oplagret i en begrænset periode
efter udbeningen.
Myndighederne kan tillade, at kødet udbenes på stedet, lige inden det hakkes,
hvis udbeningen sker under hygiejnisk og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende
forhold.
Hvis det er tilberedt af kølet kød, skal kødet anvendes:
– senest 6 dage efter slagtningen eller
– senest 15 dage efter slagtningen, hvis der er tale om udbenet,
vakuumpakket oksekød.
e)
Under alle omstændigheder er det forbudt at anvende kød med organoleptiske
mangler til fremstilling af hakket kød.
c)
d)
69