Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0551
Offentligt
1442025_0001.png
***
*f
**
*. .*
***
KOMMISSIONEN
FOR
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles,
den
6.9.2000
KOM
(2000)
551
endelig
BIND
I.
FÆLLES
RAPPORT
OM BESKÆFTIGELSEN
2OOO
DEL
I:
DEN EUROPÆISKE
UNION
DEL
II¡
MEDLEMSSTATERNE
(fremlagt
af
Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0002.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0003.png
RESUMÉ
íåi:i:ïÍ:iråtl.'"0
Den
omfatter
ligeledes=en
óu"ror¿n"ianaryse
på
tuærs
af
de
fire
sØjrer i
den europæiske
beskæftigeìsesstratãg1
(oel
Ð
og
,n
ãrìu¡rr",
analyse
af
medlemsstaternes
særlig
u*gt
iå,'huo'áun"nãä.ìi tenst¡ningo
r.u ¿"n
ì+.
rebruar er
l)cnllc
tit¡r¡r'rl
cr
dcn
lrcdjc'
sorn
cr
uclarbc.idct
i
<lvc¡cnssrcmnrclsc
rnccl
Amstcrclanl-
t'irkl¿rrcrs
artikcr
r2g.
ricn
intrchorcrcr
sainmcnrigncndc
an'rysc
nrctllclnssl¿tlc¡'t¡c
hal'
"n
bcsk¿r:ltigclscsrctningslirricr
¿lr;
hvorcran
Scnncrnlþrt ctc
politiskc
lir¡.
lggr),
og
hv'tdan
clc
har t¡msat
<lc
¡cviclcrc.r"
;ì;ò0 i
deres
,,,d;;;ì;'handringspraner
lìrr
bcskæfiigetsen'
'",,iirgrT;;j;'',-
EU
er graclvist
blevet
bedre
i
de
seneste
par
år,
hvilket
skyldes
oã
fremskridten"-
I
Ìãrbinderse
med
reformerne
det
arbejdsmarkederne.
De
af
:";
høj
arbejdsrøshed
og
rav
ñü;;
beskæftigelsesfrekvens
er
..rangvoiig"
blevei miñdre,
mens
der er dukket
nye udfordringer
op
som
f.eks.
mangel
på
arbejdskraft
og
manglende
ourr"nrriårmerie
meilem-
arbejdstagernes
kvalifìkationer
og
de
kvalifikit¡on.r,'or,
arue¡osmarkedet.
Nedensrående
Bcskrcftigelsessituationcn
positivc
økonomiske^
klima
i.
fffi:::i:r¿iJil}!:igste
o
"rt"rrpørjãs"lä
udviklinistendenr"i
uiî..,
'huordun
beskæftigetsessiruarionen
Der er
skabt
4
millioner
nye
job
siden
1997, især
i
servicesektoren.
stigningen
har
været
mest markant
for
hØitkvalificèrede
ledere
og
teknikere sumt
¡
de liberale
erhverv,
men
den
er
også kommer
service_
og
salgsmeOiiUã:a9r
ìli-g"d".
For
første gang
siden
1990
.vcrstcg
antallct
af
nye
fuldtids.io-h
antallet
ur
a"r,irrffi.
Antallet
af
båîe
derridsjob
og
stcg
clog
også
i
i'9')9, og rtc
uctgØ,
nu
n.rr,"n
30%¡
.tfcrct
samrc<Je
anrarjob
;iltj:n'u'tt.ittb
o
tscsk¿rfiigelscsfrekvensen
i.EU
61,30/o
i
l99g
til
62,20/<,,
men
stigningen
i
fuldtidsækvivalenter
var
mindre
ud'talt.
Det
er
¡sær
kvinder, som
har nydt godt
af
beskæftigelsesvæksten,
selv om
deres
beskæftlgelsesirekvens på
52,
sEo
,¡nl,'ät
der
stadig
er
en
forsker
på
mænds
og
kvinders
beskæftigeiírrrr*"åì,
pä
steg
tia
rg,Svo.
o
Arbc'idsløsheden
er faldet
med
4
mio.
siden lgg4
tilet
gennemsnit på 9,2vo
i
1999.
også
langtidslccligheden begyndte
at gå
i
clen
rigtige
retning
erier
1997,
næn
er stadig
et
problem
for
4,Zotr,
af
arbejdsstyri"n.
r
ungdomsledigheden,
der u<lgør 8,5o/t
af
alte_i
aldersgruppen
15-24
år,er nu
den
laveste
i
de
sidste
ti
år'
Ældre
-
oy
55
år
-
på arbejdsmarkedet udgør
nu
Sthid*g"res
-d"r"tffi"
særderer
rouii
rvset
ar
den
uokr"nàî-manger
på
arbejdskraft
visse
i#åj]:',:::rer
i
o
Dc
l'lcstc
mccllcm.sstatcr
har
ny<It
goclt
af
dc
l.orbccl¡cde
økonomiske
vilkår
i
1999
nrecl
clc¡,1'lølgcndt
n"19.u1g
i
arbciisløsieclen.
Nogle
r"Jl.r*uuter
overskrider
allerecre
nu
cle
benchmarks
rbr
EU
fór
z0ró,.áÀ
ur"u
furtîui
;å ;pääor, i
Lissabon,
enren
for
den
generelle
beskæftigelse
(Danmark,
sverige,
NedËrlandlenJ
og
oet
Forenede
Kongerige)
;:::#Ïi.ïr$$1't"rsesrrekvËns
pinmart;
s;;;'ö"Fiñrand,
N.¿",run¿,ne
og
Det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0004.png
Strttkltrr¡cli)rmcrnc
pir
albc.idsrnarkcdct
skridcr
frcmad
ict
klima
mecl
stigcnclc
optimisme:
o
o
l)cl
sl:ir
nt¡
klitrl,
at
gtrnstigcrc makroøkonomisk
klima
end
i
l()97, da
Luxcmbou¡g-proccssen
blev
iværksat.
Dette
burde
tilskynde
til
en
yderligere
styrkelse af
den
politiske
indsats.
Opsvinget
i
beskæftigelsen
viser,
at der er skabt en
god,
selvforstærkende
udvikling, hvor
stabilitetsorienterede
politikker på
den ene
side
og
igangværende
strukturreformer
af
mecJle
msstaternes
arbejdsmarkeder
på den anden
medfører
et fald
i
arbejdsløsheden
og
den
sociale
udstødelse
og
skaber
flere
arbejdspladser.
mccllcrnsst¿rtcrncs
rclìx'mcr
al'dcrcs
arhc.jclsmarkcclcr
skcr
i
ct
mcgct
o
clog også
erkendes,
at
bestanddelene
i
det
overordnede
politiske
miks
har
forskellige
tidshorisonter.
Renten
kan
ændres
fra
dag
til
anden,
men
fglgerne
af
investeringerne
i
menneskelige
ressourcer
og
institutionelle refonrær af
arbejdsmarkederne
forudsætter
en
konstant
indsats,
og resultateme kan først
ses
efter
et vist
tidsium.
Det
þr
o
Dcn
curopæiske
bcskæftigelsesstrategis
overordnede
indvirknîng
på
bcskt:liigelsessituationen
er stadig vanskelig at kortlægge. De
nyeste
tater fra
199Ó,
det
år,
hvtrr
mcdlcmsstatcrnc
bcgyndtc
at
gcnneml'øre
dc
politiskc relbrmer
under
de
nationale
hancllingsplancr.
For
visse
gruppcr og
sektorer kan
man
dog
konstatere, at nogte
af
de
nye
politikker
har haft en
positiv
indvirkning.
o
De 52
henstillinger
udstedt
af
Rådet
til
medlemsstaterne
for
2000
har
haft stor
værdi,
fordi
de har
bidraget
til
at
fokusere
medlemsstaternes
indsats
i
forbindelse med
de
vigtigste
udfbrcll'inger.
De
fleste
medlemsstater
har
reageret
på
henstillingerne,
men
der
o
ãog
stadig
brug
for
en
indsats
på
nogle områder.
Da
nogle
af
disse
àktioner først
vil
fä
dã
Ønskede
virkninger efter en
vis tid,
er
det stadig
for
tidligt
at
vurdere,
om de har
været
tilstrækkelíge
til
at
afføde
en
varig
forbedring a[ situationen.
e
Der
er
klart tale om
en
indlæringsproces,
når
medlemsstaterne
skal
udarbejde
og
fremlægge
deres
politikker.
Gennemførelsesrapporterne
bliver
mere fokuserede,
idet
noglã
medlcmsst¿rter
stadig
lægger
for
stor
vægt
på
de
enkelte
initiativer
i
stedet
for
at
anlæggJet
hclhcclssyn
pir kombinutionen
af politiske tiltag,
crer
gensidigt støtter
hinanden.
o
objektiv
vurdering
af
indvirkningen på grundlag
af
fælles indikatorer,
som
støttei
den
videre
politiske udvikling.
lirst
l¿"*88clscn
al'
målelige måls:rtninger
og
de
lmål
þr
styrkes. Under
de
retningslinjer,
cler
ha¡' l¿r'llcs
må|,
er
det politiske fremskridt
mere
synligt,
og
det
er muligt
at
loreiage
en
o
tJndcr
mange
retningslinjer, hvor der ikke er
sådanne
målelige
målsætninger,
eller
hvor
clcn
cnkelte
medlemsstat
er
ansvarlig
for
fastlæggelsen
af
måI,
sker
fiemskridtet til
gengæld
kun
langsomt,
og det
er
derfor vanskeligt at
måle
både
indsats
og
indvirkning
ud
fra oplysninger, der fokuserer
på
et sporadisk
sæt
af
usammenhængende
foianstaltninger.
Den
omfattende,
men
uensartede gennemførelse
af
de
fire
s@jler
forudsætter
støne
opmærksomhed
på
det
foreliggende policy-mix.
Selvom
der allerede
er
opnået gode resultater, er gennemførelsen
af
de
fi¡e
sØjler uensartet,
i
hvert tilfælde
at
dømme
fra
medlemsstaternes
rapporter. Dette
gælder
naunlig
for
søjlen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0005.png
vcd¡ø¡cnde tilpasningsevne
og
- i
mindre
grad
-
sØjlen vedrørende
iværksætterkultur.
Mccllcmsslaternc har sålcdes
cndnu
ikke udviklet et
færdigt
policy-mix.
Nedenfor
beskrives
dcn
vigtigste
udvikling
undcr
cle
fïre
sØjler.
IJt,skæJi
i
gel
se,.sc
gnetlrctl
-
sôj
I
<,
I
o
Dcr
cr gjort
tydclige
fþmskridt
med gennemlþrelsen
af
f'orebyggende,
akiive
politikker.
De
fleste
lande
kan
nu opfylde
målene
for
retningslinje
I
og
2
inden 2002.
Belgien,
Grækenland
og
Italien skal
dog
stadig gøre en
stor
indsats
for
at
opfylde
disse måI.
Med
hensyn
til
retningslinje
3
overholder
12
medlemsstater allerede
nu
målet,
nemlig
at
Z}Vo
af
alle
arbejdsløse
skal deltage
i
aktive
foranstaltninger.
Revisionen
af
skatte-
og
understøttelsessystemerne
bør
helt
klart
følges
op
(undtagen
i
Danmark,
Det
Forenede
Kongerige
og
Nederlandene),
hvilket
er
foruroligende
i
lyset
af
den
storc
<Iel
al'bcfolkningen
i
flere
medlemsstater,
som
modtager
langvarig
understØttelse,
især
i
mcdlemsstater, hvor der er ved
at opstå mangel på
arbejdskraft.
selvom
der
gcrtctclt
tnanglcr
ovcn¡¡dncclc
r¿rmmcr, <lg
kun
dc
l'¿urrcstc
mccllcmsst¿rtcr
rap¡xtrlcrcr om
nationalc må|,
som dc
cr lbrpligtet
til¿rt
fasts¿rtte.
o
o
Allc
mctllcmsstaternc
licgger merc
og
mcrc
vrcgt
på livslang
udclannclsc,
o
Sammenholdt
med
1998
lægger
alle
medlemsstater
mere vægt
på
at
skaffe
bedre
muligheder
for
ugunstigt
stillede
arbejdsløse,
så
de
atter
kan
komme
ud
på
arbejdsmarkedet.
I
mange
medlemsstater
har
der
været et
tydeligt
skift
væk
fra individueile
programmer
til
en
mere generel indsats
for
handicappede.
Det er
dog fortsat
vanskeligt
at
lave
en
sammenlignende analyse
på
grund
af
mangel
på
basisoplysninger
og
forskellige
definitioner,
især
for
etniske
mindretal.
Iværksætterkultur - s¡tjle
II
o
For
sir
vidt
angår søjlen vedrørende iværksætterkultur, skal der stadig
gøres
en stor
indsats
for
at
komme væk
lìu
udelukkende
ât
s¿¡tsc
på
enkcltstående
initiativer
og
f?r
etabteret
noglc
gcncrcllc politiske rammer,
så det
bliver muligt
at
skabc
et
miljø
for
i
v¿urks¿rttcrkultur
i
Europa.
tcgrtctlc
sig lìrr
n¿ustcn
hclc
lrcsk¿¡:lligctscstilvækstcn
i
1999,
mcn
tlct
cr
uvist,
hvor
meget
dette
skyldes
beskæftigelses-
eller
ledsagepolitikker
(de
fleste
medlemsstater er
i
færd
med
at liberalisere
tidligere offentlige
serviceydelser).
Udviklingen
af
den
sociale Økonomi, som dækker varer og tjenesteydelser,
der
leveres af en lang
ræklce
oftest non profit-enheder, er stadig skuffende.
o
.Scrviccscklt¡lcn
o
Trods
de
mange
foranstaltninger,
der er
bebudet
i
de nationale handlingsplaner,.er der kun
langsomt
giort
fremskridt med
at få
nedbragt
skattebyrden
på
arbejdskraft,
og
i
nogle
medlemsstater er
den
gennemsnitlige beskatning
af
arbejdskraften endnu
ikke
faldet.
Tilnasningsevne - søjle
III
¡
Under
sØjlen
vedrørende
tilpasningsevne
har
arbejdsmarkedets
parter
sammen
med
regeringerne hovedansvaret
for
at opfylde
retningslinjerne.
I
de
fleste
medlemsstater har
man
udviklet
partnerskaber,
ofte
med
tre
deltagere, som skal arbejde
med forhold
relateret
til
tilpasningsevne,
bl.a. livslang
uddannelse.
Der
er
dog
ikke
mange
tegn
på fremskridt
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0006.png
rnoclcrniscring
al'
arbc.iclcts
tihcttcl¿eggclsc.
Dcr
ltar
sìi
godt
sol'll
,clctt¡kkcnclc våurct
lirkuscrct
pü
arbc.jdstitlsrcl¿rtclcclc
clnnor
istcdct
lirr cn
nìel'c
otnlhttcnclc
t'c
lbrm
al'
arhcjdslivct.
tììod
¡cnsy¡
til
o
Der
er
kun
giort
begrænsede
fremskridt med
hensyn
til
at
inddrage
mere
fleksible
kontraktfbrmer
i
medlemsstaternes
arbejdsmarkedslovgivning.
Lige muligheder
-
søile
IV
o
Medlemsstatemes
resultater med hensyn
til
at
inddrage
kgnsaspektet
i
de
fire
sgjler
er
er
bedre.
Mange
medlemsstater
har
også rapporteret
om
specifikke foranstaltninger,
som
rcttet
mod
¿r-rbejdsløse
kvinder,
ctet
kønsopdelte arbejdsmarked
og
lønforskelle. Der er
dog
sta¿ig lang
vc.i
igen,
lþr
kgnsas¡nktet
cr
integrcrct i allc politiske
aktioner.
at
Dcr
er
stolc forskctle i
de
politiske
foranstaltninger, som medlemsstaterne har
truffet for
mårl
for
l'orsnc
arhc.jcle
og
familiclív.
Et
positivt
element er
<lsn
stigende tendens
til
at
sætte
i
Lissabon.
þrnepusningsftrõiliteter
som
anbefalet
i
konklusionernc
fra
topmØclet
o
t-lJ,
zÜ¿ntt¡K(
Itr
l'orbindelse
med
reformen
af
arbejdsmarkedsinstitutionerne
er
det
den
almindelige
gennemførelsen
af
opfattelse,
at
de
offentlige arbejdsformidlinger
er en central
institution
for
der
en
Ueskæftigelsesretningsliñierne, ìsær
retningslinje
l,
2
og3.I
mange medlemsstater_sker
-moãernisering
af
árbejdsformidlingerne,
men dette
arbejde
skal
udviklin!
og/eller
fremskyñder,-f,ui.
de
skal
have den
styrke og
de
værktgjer,
der
er
n@dvendige
for
at opfylde
kravene
til
en
effektiv
gennemfprelse af strategien.
I
Mccllemsstatcrrre
erkendcr
betyclningen
af
en
indsats
på lokalt plan
for,
at
den
europæiske
lbr
at
bcsku:liigclscsstrategi
kan
gcnnemf'øes
med
held.
Også
her skal der dog
gøres
megct
skabe
ct
F)sitivt
*úiø,
op-trtt" paÍnerskaber blandt lokalc
aktører
og
udvikle
omfattende,
lokals
bcskteftigelscsstrategier ft¡r
at
sikre
bedre
og
flere
ìob'
g
t
¡:
u
t-tlt
tlt
tt
t
d
t:tt
u
fdk
t)crr
liu¡r¡r¿ciskc
St¡ciallilnd (USp)
har
i
clc
nyc
programlbrslag
läct cn
ccntral
rolle
sorn
instrumeni, der skal
understøtte
den
europæiske beskæftigelsesstrategi
i
overensstemmelse
med
forordningen
til
ESF's oprettelse.
Det
fremgår
også
af
de
nationale
handlingsplaner.
ioLu*
ligger
på
den
forebyggende
strategi
under navnlig
s@jlen
vedrørende
I
beskæftigelJes"unr.
Lige
muligtreOãi inOtager
dog
også
en central plads
i
programmerne.
innovative
lande mãd mindre
ptofrurn*ri
er
bestræbe]serne
mere centreret
ornlaing
særligt
Kravene
til
aspekter
af politikkernã
vedrørende arbejdsmarked
og
menneskelige
ressourcer'
på
linje
med
Iivslang
uddànnelse
og
informationssamfundet
anerkendes
i
mange
progrgTm?r
de
øvri-ge
prioritering"i,
d"r
blev fastlagt
på
Det Europæiske
Råds møde
i
Lissabon.
,strukrurf'ondcnes
rolle
-
ud over ESF's
-
som støtte
for
den
europæiske beskæftigelsesstrategi
plan
er
cr
ikke tilstrækkeligt
beskrevet,
og kun
få
lancle
henviser
til
dem.
De,
der på
nationalt
de
ansvarlige
f'or
forvãltningen
af
f*drn",
bør
inddrages meget
tidligt
i
gennemførelsen
af
nationalõ
handlingsplun"i
fot
beskæftigelse.
Udfordringen
er
også at
omsætte de overordnede
programmcringsc!ã[umcnter
til
operationelle programmer
plioritcringcrnc
i dc
n¿ttiotìalc
handlingsplancr.
i
ovefensstemmelsc
med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0007.png
3.
lnstitutionelle
og
politiske
emner
Strrtr
tlct
licrngiir
nl'
ntitltvejscvulaeringeu
a.f
Laxenthour¡¡-p.rocd.$,r.?H,
hi¡r
cn
r¿r:kkc
institt¡lioncllc
og
¡xrlitiskc
l¿rktorcr
ogsir bctydrring
lìlr
c¡r
vcllykkct
gcnncrnlþrclsc
al'dcn
currtpiciskc bcska:lligclscsstrategi
og
vil
i
sig
selv
bittrage
til
at
nå
de
målsætninger,
som
f
inclcs
i
beskæftigelsesretningsiin¡crnc. Det drejer sig bl.a. om
førgende:
o
Indførelse
af
nye
strukturer
og
institutioner
til
beslutningstagning
og
evaluering af
beskæftigelsespolitikkerne, som
har sat
beskæftigelsen
i
centrum
for
de
europæiskè og
nationale
politikker
og
forbedret
synergien
og
koordineringen
mellem
de
forskellige
politiske
områder.
.
Øget inddragelse af de
forskellige
aktører
i
processen.
o
Regeringernes
og
alle andre
aktØrers
klare
tilsagn om, at
de hver
især
på
deres
område
vil
bidrage
til
beskæft
igelsesstrategien.
.
Øget gennemsigtighed
i
fastlæggelsen
af
målene
og udveksling af
bedste
praksis, som
i
sig
sclv cr
ct
lcd
i
opbygningen af
tillid
til
den økonomiske
politik.
Der
lægges
sradig
vægt
på
dcn
sükaldtc übnc ko<lrclinalionsmctoclcn,
som
blcv
skabt
mecl
Luxcmhru¡'g-proccsscn
og
goclkcndt
al'Dcr
lìuropiciskc
Råd
i
Lissabon.
Denne rapports
analyse
understreger de
henstillinger
til
medlemsstaterne, som
Kommissionen
iår
vil
stille
forslag om
for
anden
gang
efter
den
nye traktats
ikrafttrædelse
den
l.
maj
1999.
Kommissionen
har
været bevidst
om
nødvendigheden
af at
sikre
sammenhæng
mellem
disse
hcnstillingcr
og
henstillingerne
i
de overordnede økonomiske
retningslinjer,
der
er
udarbejdet
i
henhold
til
traktatens
artikel
99, stk.
2.
Desuden
skal
medlemsstaterne
ifølge
traktaaens
artikel
126
gennemføre
deres
beskæftigelsespolitik
på
en
måde,
der
stemmer overens
med de
overordnede Økonomiske
retnings
linjer.
2000
og 200t
vil
medlemsstaternes
reformer
af
arbejdsmarkedet
ikke
alene
blive
gennemført
i
et
gunstigt
Økonomisk
klima,
men også
inden
for
de nye
politiske
rammer, der
blev
skabt med konklusionerne
fra
det ekstraordinære
møde
i
Det
Europæiske Råd
i
Lissabon
i
marts 2000. På dette møde vedtog
Det
Europæiske Råd
et nyt
paradigme
baseret
på
en
styrket
indsats
for
at
sikre fuld
beskæftigelse gennem
fremme
af
viden, innovation
og iocial
samhørighed.
l,ivslang
uddannclse,
social
integration
og
lige
adgang
for
alle
til
arlrcjclsmarkcclct
stiir
højt
på
dagsorclcnen
i
curopæisk
politik,
så
clcr kan
skabes
dcn
mest
konkurrcnccdygtigc
og
dynamiske
økonomi
indcn dettc
tiårs
uclgang.
Der
skal
derfor
tages
hensyn
til
dissc
målsætninger
i
den fremtidige
udvikling
af
de
overordnede
Økonomiske
retningslinjer
og
henstillinger
til
hver enkelt
medlemsstat,
således
at
Luxembourg-processen
kan yde
et
betydeligt
bidrag
til
at få
opfyldt
Lissabon-målsætningerne.
I
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0008.png
INDHOLDSFORTEG
N
T'I,SE
Dtit,
t
DttN I'UR()PÆISKE,
UNION.....
""""""""""'
l0
l.Indledning.....1..............
2.
Beskæftigelsessituationen.............
og
beskæftigelse
i
EU.....
2.1.
Makroøkonomi
2.2.
Oversigt
over medlemsstaternes
beskæftigelsesresultater..'.""""""""""""'t"
""'
l7
3.
livaluering
af de nationale
handlingsplaner
3.1.
Søile
I:
Beskæftigelsesegnethed
"""'22
3.tr.1.
Oversigt
over den
politiske
udvikling..
mål...........
""""22
.....23
3,1.2.
Forebyggelse
3.1.3.
3.1.4.
3.1.S.
og
aktivering
-
opfyldelse
af
de fælles
Reformer af
skatte-
og understØttelsessystemer
(retningslinje
4)
Almeñ
og
fagtig
uddannelse
(retningslinje
""""""""""32
34
5'8)""""'
"""""""""""
Integration
af ugunstigt
stiltede
grupper
på
arbejdsmarkedet (retningslinje9')42
3.2.
Søjlc
ll:
lværksætterkultur.'...
""""M
""""44
3,2.1.
Oversigt
over den
politiske
udvikling..
3.2.2.Forenklingaferhvervsmiliøet(retningslinje10og11)...'........
3,2,3.
50
Jobskabelse
i
seruicesektoren
og
den
tredje
sektor (retningslinj e12'13)......'.
Beskæftigelse og
beskatning
(retningslinje
14)
3,2,4.
""""'
"""""""""""52
"""'
55
3.3.
Søjle
III:
Tilpasningsevne....'....
3.3.1.
Oversigt
over
politisk
udvikling
"""""""""
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0009.png
Moderniserìng af arbejdets
tilrettelæggelse, tilpasningsevne
i
virkmmheder
og
faglig
uddannelse
i
selskaber
3'3'2'
3.3.3.
Vedtagelse
af
arbejdsmarkedslovgivning.......
3.4.
Søjle
IV:
Lige muligheder........
...............60
3.4.1.
Oversigt
over
politisk
udvikling
..................64
3'4'2'
Mindre
forskel mellem
mænds og
kvinders
beskæftigelsesfirckvens................65
................. 6g
3.4.3.
Familievenlige
politikker............
4'
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
llorisontale
aspekter
af
gennemførclsen af de
nationale
handlingsplaner
............71
Mod
et
samfund
baseret
på viden
og
information...........
.....................71
Strukturfondenes
ro11e..........
ro|le..........
ro||e..........
...........72
..............73
...............25
Arbejdsmarkedets parterp
De
lokale og regionale myndigheders
4.5.
Ligestillingsaspektet
i
de nationate
handlingsplaner...
.......76
........7g
5.
Midtvo.iscvaluering
af
l,uxemhourg-processen...........
DEL
Ir
MEDLEMSSTATERNE...............
..................84
...............85
.,.............g2
..............
e8
BELGIEN
D4NMARK...............
TYSKL4ND...............
GRÆKENLAND.......
SP^'NIEN'
FRANKRIG
...........
.............
tOs
.............
..........
u2
lt9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0010.png
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0011.png
['Æl,l,ES
RAPPORT
OM
Bl',]SK/ill'TlGl,ll,SEN I
2{XX)
Dlll,
I
DltN
ITUROPÆ|SKtl
UNION
t0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0012.png
1.
Indledning
Denne
rapport
fremlægges
i
henhold
til
traktatens
artikel
128 med
det
formål at
beskrive
de
konklusioner, som Kommissionen
har draget
af sin
undersøgelse
af
de foranstaltninger,
som
mccllcmsstatcrnc har
truffbt
til
gennemfØrelse
al'heskæftigelsesrctningslinjcrne
for
2000.
Den
clanner
grundlag
for
den
fælles
rapport
om
beskæftigelsen,
som
Rådet
og
Kommissionen
fremlægger
for
Det Europæiske Råd
i Nice
i
december 2000. Desuden
vil
Kommissionen
tage
hensyn
til
rapportens
konklusioner
i
sine
forslag
til
Rådets
beslutning om retningslinjerne
for
bcskæftigelsen
for
2001
og
Rådets
henstillinger
til
medlemsstaterne
om
gennemførelsen
af
<J
isscs
bcskæ
ft
ige
lscspol iti
kker.
Kommissionen
har
taget
hensyn
til
behovet
for
at
sikre
overensstemmelse
mellem
disse
henstillinger og henstillingerne
i
de overordnede økonomiske
retningslinjer,
som udarbejdes
i
henhold
til
traktatens
artikel
99,
stk.2.
Desuden
skal
medlemsstaterne
ifølge
traktatens
artikel
126
gennemføre deres
beskæftigelsespolitik
på en sådan måde,
at
den hænger
sammen med
de
overordnede Økonomiske
retningslinjer.
lighed
med
de
to
foregående
rapporter
fra
1998
og
1999 består
den
af
to
dele.
Første
del
indcholder
en
sammenlignende
vurdering
af,
hvordan
medlemsstaterne
har
gennemført
hcskrclligclscsrctningslinjcrne under
hver
af de fire
sØjler,
idct
der
er
taget
hensyn
til
dc
lìrrskclligc
udgangssitt¡ationcr samt
dc
lì'cmskri<lt,
dcr cr gjorr sidcn
1997,
lbr
så vi<lt
angår
arhc.jdsmarkcclsl'orholcl.
Anden
dcl
indeholder
en
detaljeret analyse
af
de
politiske
l'oranstaltninger,
som
hver
n¡edlemsstat
har
truffet
ogleller
Eennemført under
de
nationale
handlingsplaner
på
baggrund
af
den
seneste
udvikling
i
deres
økonomiske
og
hcskæftigelsesmæssige
situation. Der
er
lagt srerlig
vægt
på, hvordan
hver
medlemsstat
har
l'ulgt
Råidets
hcnstillingcr
for
dct
indcv¿r:rcnde år.
Rapporten
er
baseret
på
oplysninger
fra
medlemsstaternes
nationale
handlingsplaner
pr.
l.
maj
2000, herunder statistiske data
om
indikatorer
til
overvågning
af
både
EU's
og
medlemsstaternes
mål.
Der
er
desuden
i
visse
tilfælde
medtaget supplerende
oplysninger fra
de
nationale myndigheder
fra
bilaterale
møder
afholdt
ijuni-juli
om
rapportens
analyser.
I
Den
proces,
som
Det
Europæiske
Råd
iværksatte
i
Luxembourg
i
1997,
har skabt
nogle
ambitiøse rammer
for
den
politiske
koordinering
i
EU
på beskæftigelsesområdet.
På
grund
af
arten
af
de
reformer,
som
skal
iværksættes på
området, kan
man
ikke
forvente
umiddelbare,
synlige fÞlgcr.
Vurderingen
af
gennemførelsen
af
beskæftigelsesretningslinjerne
er
i
denne
r¿rpporl
uclarhc.jdct
ud
lia
ct
flerårigt perspcktiv, hvor
der er taget hcnsyn
til
frcmskridt, dcr cr
¿iiotl
lìrr
nt
uplylclc
dc
lastlagtc
rnü|.
I
noglc
till'ir:ldc
cr
clct
dog
godtgiort,
å¡t
dc
størrc
programmer
eller
reformer
har
haft
positive l6lger,
og
disse
tilfælde
er
så
belyst.
Kommissionen
påtænker
at
udarbejde
en
omfattende
vurdering
af
fplgerne af
den
europæiske
beskæftigelsesstrategi, hvis resultater
vil
indgå
i
revisionen
af strategien
i2002.
I
lìtrhold
til
tidligere
år er
clcr
to
større
forskelle
i
den økonomiske
og politiske
som denne
rapport skal
ses
i:
sammenhæng,
Hvad
angår
økonomien,
gennemfpres
der
nu
takket
være
de
lyse
gkonomiske
udsigter
strukturreformer på
arbejdsmarkedet,
hvilket navnlig
har skabt
en kraftig
efterspørgsel
efter
arbejdskraft. Denne
udvikling
skaber
et
nyt
ansvar
for
politikerne,
idet
den
nødvendiggør
mere
ambitiøse strukturreformer,
hvis
der
skal
fastholdes
og
sættes
skub
i
den
beskæftigelsesmæssige
og
økonomiske vækst
samtidig med,
at
man beskytter
finansielle
stabilitet
og prisstabiliteten.
il
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0013.png
,Sclv
onr
tlen
langvarigc
hø.ic
ungckrrns-
og
langticlslcclighccl
nu
langt
om
liungc
litlclcr
i
clc
l'lcstc
nrctllcrnsst¿¡lcr.
cr
clcn
sttdig
¿rlt
lìrl
hø.i.
l)cr
cr lilrtsat
slrttkturpt'ohlc¡ttcr
i
rnang,c lunclc.
()ll cn
t¡rrrrs¿rrtct
utlviklirrg ¡rü tviurs
al'
soci:rlgruppcr
og
rcgioncr ktt¡n¡ncl
til
tttltryk
i
lìu¡rr¡rrcrrcr
soltr tlobtrcltc
trtrc.iclsrnalkctlcr
og
vcclvarcndc'rcgionalc
lirrskcllc.
Dcsudcn
stitr
nogle
rnecllcmsstater
(og ikkc
kun dcm
¡ned lav arbejdsløshcd)
over
l'oi
nye
problemcr
såsom
manglende
overensstemmelse
mellem
arbejdstagernes
kvalifikationer
og de
kvalifikationer,
der
efterspØrges
på arbejdsmarkedet.
mangel
på
arbejdskraft
og
På
det
politiske område
konkluderede
Det
Europæiske
Råd
i
Lissabon,
at
målet
for
en ny
vækstøkonomi
i
Europa skal
være
fuld
beskæftigelse.
EU
har
sat
et
nyt
strategisk
mål
for
det
kommende
tiår,
nemlig
at
Europa skal
have
den mest
konkurrencedygtige
og
dynamiske
økonomi,
som kan
sikre
bæredygtig
økonomisk
vækst med
flere og
bedre
job
og
stØrre
social
samh6righed.
Der
er
vedtaget
en
overordnet strategi,
som
skal
lette
overgangen
til
et
viclenbaseret
samfund,
modernisere'
og
styrke
den
europæiske
socialmodel
gennem
invcstcringer
i
menncsker
og opbygning af en
aktiv
velfærdsstat;
desuden
skal der
anvendes
ct
makroØkonomisk
policy-mix,
som kan
skabe
positive
vækstudsigter
og
dermed gøre det
muligt fur
Dcn
Europieiske
Union at
skatrc
betingclscrne
for fuld
beskæftigelse
og
styrke
den
rcgiona
lc samhørighcd.
I
konktusionorne
fra
topmøtlet
i
l,issabon
ancrkcndcs
det,
at
uddannclsessamf'undet
spillcr
cn
gruncllu:ggendc,
alþØrende
rolle
tìrr at
n¿i
målet med
fuld
beskæftigelse gennem
udvikling
af
et
videnbaseret
samfund;
der
er
således
lagt
mere
vægt
på
prioriteringerne i
beskæftigelsesretningslinjerne
for
2000
med
at udvikle
politikker
for
livslang
uddannelse
og
IKT-færdigheder.
Hvis livslang
uddannelse skal udvikles
som en grundlæggende
økonomisk
bestanddel
af
den
europæiske
socialmodel,
skal
der
iværksættes
en
overordnet strategi,
som
dækker
alle
aspekter af
og
trin
inden
for
almen
og
faglig
uddannelse.
Medlemsstaterne
og
Kommissionen
har
sammen
defineret
livslang
uddannelse
som
"uddannelse,
der
omfatter
alle
Jbrmålsbestentte
indlæringsaktíviteter,
uanset ont disse er
formelle eller
dorntelle,
som
sker
på
rc¡¡elmæssi44t
grundlag
og
sigter mod
at
.forhedre
færdigheder, viden
og
kompetence".
Livslang
udclannelse
er
derfor
en
integrerende
del
af
alle
fire
søjlcr.
Den
er
led
i
medlcmsstatcrnes
foranstaltningcr
for at
frcmme unges,
ældres
og
arbejdsløses
clcr
r¡tlviklcs
nrhc.jdshascrcclc
uclcllnnclscr.
l)ndcr
sØ.jlcn
vccftørcnclc
tilpasningscvnc oprcttcr
dc
l'lcstc
nrctllcmsslatpr
p¿rrtncrskûbcr
lirr
livslang
utldannclse
mellem
de
nationalc
mynclighcdcr
og
arbcjclsmarkedets
partcr mcd clet
formål
at
sikre
vidercuddannelse og
mindske
uoverensstemmelsen
mellem
arbejdstagernes
kvalifikationer
og
de
kvalifikationer,
der
efterspprges
pâ
arbejdsmarkedet;
livslang
uddannelse
er
også
medlemsstaternes
og
virksomhedernes
foranstaltninger
ophævelse
af
hindringer
for
investeringer faglig
uddannelse.
Medlemsstaternes
initiativer
til
at
integrere
undervisning
i
iværksætterkultur
i
den
almene
ilg
faglige
uddannelse
er
et
andet
aspekt
af
livslang
uddannelse, og
det gælder også
for
aktioner
rettet
mod at
forbedre kvinders
adgang
til
at
vende
tilbage
til
skolebænken
for
at
styrke de
lige muligheder
@,hV<lrgrunducldannelsernesogviclcrcuddannclserncskvalitetØges,og
til
i
Under
beskæftigelsesstrategierire
for
et
informationssamfund
for
alle
i
Europa
er
et
af
de
centrale emner
for
alle
medlemsstaterne,
at
aktioner
og
programmer
i
det
almene
og
faglige
uddannelsessystem
skal
EØre
det
muligt
for
borgere
på
alle
niveauer
at
deltage
i
informationssamfundet
og
være
parate
til
overgangen
til
en
videnbaseret Økonomi.
Den
store
viegt,
der
tillægges
livslang
ucldannelse
og
udvikling
af
lKT-færdigheder,
fremgår af
t2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442025_0014.png
konklusionerne
fra
Lissabon,
beskæftigelsesretningslinjerne,
Kommissionens
eEurope-
handlingsplan
og
isier Kommissionens elæarning-in
it iat
iv
.l)cl
cr
ikkc
r¡ørlvcncligt
mcd andrc
¡rroccssor
cnd dc¡n,
tlcr
allcrctlc'cr
iv¡urks¡rt..
dc
ovcrortlncdc
rclningslin
jcr
ltrr tlcn økonomiskc
¡lrlitik,
l,t¡xcmtx¡urg,
Cartlilï'og
K(iln
-
lbr
at
gcnncmlþrc strategicn
lia
Lissabon.
De
politiske
bcslutninger
på
EU-plan
på
en
række
områder
-
innovation, økonomisk
reform,
social
beskytelse
og
almen
og faglig
uddannelse
-
vil
blive
styrket med
vedtagelsen
af
en
åben
koordinationsmetode
baseret
på retningslinjer,
beñchmarks
og
systematisk
overvågning.
Denne metode er
nu
konsolideret
i
den
europæiske
beskæftigelsesstrategi, så
analysen
i
den fælles rapport
om
beskæftigelsen
bliver
et
vigtigt
baggrundsdokument
for
De!
Europæiske Råd, når
det
mødes
til
foråret
i
Stockholm,
hvor
det
skal drøfte
økonomiske
og
sociale
anliggender
og
overvåge
fremskridt med
hensyn
til
opfyldelsen
af
de
nye strategiske mål.
Pir
den
anden
side står
det
klart,
at
de nye
politiske
budskaber
fra
topmødet
i
Lissabon og
dagsordenen
for
socialpolitikken (som
også
skal
vedtages
på
topmØdet
i
Nice)
skal
tilpasse
strategien
til
de
nye
og
mere ambitiøse
mål.
Beskæftigelsesudvalget,
der
er
nedsat
af
Kommissionen
og
medlemsstaterne,
har
foietaget
en
midtvejsevaluering
af
Luxembourg-
proccssen,
hvis
resultater
findes
beskrevct
i
rapportens
kapitel
-5.
Formålet
er
at
omsætte
konklusioncrnc
forslag
topmødct
l.issahln.
bcrigc
hcskrr:ltigclsosrctningslinjcrnc
lbr
2ffi1,
navnlig
vcd
at
givc
dem
mcrc konkrcte
må|.
lru
i
til nyc
for i¡t
l3