Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0585
Offentligt
1442054_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.9.2000
KOM(2000) 585 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
Hurtigt indgreb mod overførbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Sammendrag .......................................................................................................................... 3
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
INDLEDNING......................................................................................................... 6
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR AT NEDBRINGE BYRDERNE VED
STØRRE OVERFØRBARE SYGDOMME I UDVIKLINGSLANDENE................. 7
Sundhedssystemerne er under pres ............................................................................ 7
Større overførbare sygdomme er en global udfordring ............................................... 8
Behovet for et effektivt globalt respons..................................................................... 9
Nye internationale partnerskaber ............................................................................. 12
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS SPECIFIKKE ROLLE I INDSATSEN MOD
OVERFØRBARE SYGDOMME ........................................................................... 13
EF's aktuelle politik og igangværende aktiviteter ..................................................... 13
TRE HOVEDOMRÅDER FOR UDVIDET OG FREMSKYNDET INDGREB ..... 16
Optimering af nyttevirkningerne af bestående indgreb i EF's udviklingssamarbejde .. 16
Bedre adgang til essentielle lægemidler til en overkommelig pris gennem en alsidig
tilgang .................................................................................................................... 18
Investering i forskning og udvikling af globale goder, der er rettet mod de tre
sygdomme .............................................................................................................. 19
KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER ........................................................... 21
Bilag 1 Global krise forårsaget af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose .................................. 22
Bilag 2 EF's sundheds-, AIDS- og befolkningsportefølje (HAP) ........................................... 25
Bilag 3 Sammendrag af aktioner til opfølgning af Kommissionens meddelelse om øget
solidaritet med henblik på bekæmpelse af AIDS i udviklingslande (KOM(98)407) ... 31
Bilag 4 Bilag 4 GD-forskningsinvesteringer i projekter med relation til HIV, malaria og TB. 33
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0003.png
S
AMMENDRAG
Dette er en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om kravet om et hurtigt indgreb mod
overførbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse. Den indeholder en
redegørelse for emnet overførbare sygdomme som en belastning af de fattigste og en hindring
for udvikling, en gennemgang af de vigtigste involverede policy-spørgsmål, en begrundelse for
vedvarende engagement fra Fællesskabets side og rammerne for en målrettet indsats på tre
brede områder.
Overførbare sygdomme: en byrde for de fattigste og en hindring for udvikling
Investering i sundhed kan bidrage i væsentlig grad til fattigdomslempelse og økonomisk vækst.
I udviklingslandene udgør overførbare sygdomme, navnlig HIV/AIDS, malaria og tuberkulose,
fortsat en hindring for menneskelig udvikling. På verdensplan dør over fem millioner
mennesker hvert år af disse tre sygdomme, som har den største indvirkning på
sygdomsfrekvensen og livforventningen i udviklingslandene.
Disse sygdomme står nu i fokus for udviklingsdebatten, fordi det ikke er lykkedes at holde dem
under kontrol, og fordi følgerne af dem i stigende grad er blevet tydelige, og dette har affødt et
krav om et hurtigt indgreb mod dem og en række internationale initiativer.
Kommissionen har givet tilsagn om at ville støtte et hurtigt indgreb mod, hvad der er blevet en
global nødsituation. Der er brug for nye selektive og målrettede tilgange til at supplere den
støtte, som Fællesskabet længe har ydet til at styrke sundhedssystemerne, for at de kan levere
en service til fordel for de fattige befolkningsgrupper.
Baggrunden for en hurtig indsats fra Det Europæiske Fællesskabs side
Målet for EF's nye udviklingspolitik er fattigdomslempelse. Et af de prioriterede områder for
EF's udviklingsbistand er støtte til makroøkonomisk politik i udviklingslandene med en særlig
forbindelse til strategier for fattigdomslempelse, navnlig sektorprogrammer på sociale områder
(sundhed, uddannelse)
1
. Det Europæiske Fællesskab har et egenartet mandat til at bidrage til
fattigdomslempelse, idet det på en kohærent måde kan behandle humanitære spørgsmål og
anliggender med berøring til udvikling, handel, sundhed, uddannelse og
forskning.
Fællesskabets investering siden 1990 i bistand på sundheds-, AIDS- og befolkningsområdet
(HAP) har nået over 100 udviklingslande ved hjælp af forskellige komplementære instrumenter
med et samlet beløb på 3,4 mia. EUR. Kommissionen vil forøge sin støtte til sundhedssektoren
i udviklingslandene og appellerer til komplementære aktioner på områder som optimering af
nyttevirkninger, adgang til sundhedssektoren til en overkommelig pris og investering i
forskning og udvikling. Fokus på sygdomsforebyggelse, fremme af sundheden og forbedring af
sundhedssystemerne vil fortsat være EF's hovedrespons på længere sigt på at forbedre
sundhedstilstanden og lempe fattigdommen i udviklingslandene.
Kommissionen er i stigende grad aktiv i den internationale debat om udvidelse af
udviklingslandenes adgang til vigtige lægemidler til overkommelige priser. Der har i denne
forbindelse foregået omfattende konsultationer og undersøgelser vedrørende mange spørgsmål
som infrastruktur, finansieringsordninger, internationale pris- og licensordninger, intellektuel
1
KOM (2000) 212, s. 25.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0004.png
ejendomsret, takster og egnede incitamenter til at øge investeringerne i internationale
folkesundhed, herunder vigtige lægemidler
2
.
Europa kan tillige bygge videre på en lang videntradition inden for tilsyn med og kontrol af
overførbare sygdomme og sundhedsforskning. Den europæiske industri producerer over 60%
af den vaccine, der bruges i udviklingslandene, og er blandt de største producenter af
lægemidler mod infektionssygdomme. Fællesskabet har især øget sin investering i forskning
inden for overførbare sygdomme i de seneste år og spiller en vigtig rolle med hensyn til at
fremme nye private/offentlige partnerskaber inden for forskning og udvikling af lægemidler og
vacciner, som er af særlig betydning for folkesundheden i udviklingslandene.
En plan for Fællesskabets indsats bør omfatte tre bredere områder for målrettet indsats
1. Optimering af nyttevirkningerne af bestående interventioner, tjenester og produkter,
rettet mod de større overførbare sygdomme, som rammer de fattigste befolkningsgrupper
De større overførbare sygdomme kan i princippet i vid udstrækning forebygges og/eller let
behandles ved allerede eksisterende effektive indgreb til lave omkostninger. Disse når
imidlertid ofte ikke ud til de mest udsatte grupper, hvor udviklingslandene kæmper for at
kunne levere grundlæggende sundhedspleje med under 5 USD pr. indbygger. En optimering af
nyttevirkningerne af bestående interventioner, tjenester og produkter forudsætter både øget
støtte til at styrke indsatsen for forebyggelse og basispleje, sundhedssystemerne og en mere
målrettet støtte gennem innoverende partnerskaber, som går ud over den traditionelle
sundhedssektor.
2. Bedre adgang til essentielle lægemidler til en overkommelig pris gennem en alsidig og
synergistisk global tilgang
Der kan kun opnås en bedre adgang til essentielle lægemidler gennem en alsidig global tilgang
til at behandle en global krise.
Udviklingslandene, især de fattige befolkningsgrupper, har ikke passende adgang til tjenester
og essentielle lægemidler til en overkommelig pris. Grundene hertil er komplekse, og ud over
dem, der er fremhævet på område 1, har de berøring til international og national prispolitik,
takster og beskatning og gennemførelse af aftaler om intellektuel ejendomsret. Som muligheder
til yderligere at forbedre adgangen til lægemidler til en overkommelig pris kan nævnes
udforskning af differentieret prisfastsættelse, frivillige licensaftaler, parallelhandel,
teknologioverførsel og øget lokal produktionskapacitet, brug af både generiske og patenterede
produkter og revision af takst- og beskatningsmulighederne i hvert land.
3. Øgede investeringer i forskning og udvikling af globale goder til bekæmpelse af de tre
alvorlige overførbare sygdomme
Forskning og udvikling i medicinalindustrien er generelt dikteret af markedsefterspørgslen i de
industrialiserede lande. De sygdomme, der fortrinsvis forekommer i udviklingslandene, hvor
markederne anses for at være af begrænset størrelse, forsømmes. Kun 10% af den globale
sundhedsforskningsindsats er rettet mod sygdomme, der omfatter 90% af den globale
2
Essentielle lægemidler er lægemidler, herunder vacciner, som er væsentlige for folkesundheden. Visse
lægemidler mod større sygdomme i udviklingslandene kan vel være 'essentielle' men alligevel ikke
figurere på WHO's eller specifikke landes liste over 'essentielle' lægemidler.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sygdomsbyrde. Der må skabes en global ordning og incitamenter til at rette forskning og
udvikling mod sygdomme, som rammer udviklingslandene uforholdsmæssigt meget. Fremskridt
på dette område forudsætter en udvidelse af forskningsporteføljen, større villighed til at påtage
sig risikoinvesteringer og skift fra seriel prøvning til parallel prøvning af udvalgte produkter.
Hvis der kan skabes et nærmere samarbejde fra den offentlige forskningstraditions side med
den europæiske medicinalindustris brede kapacitet, vil der kunne opnås væsentlige resultater.
En prioritet bør være at øge investeringerne i kapaciteten hos de videnskabelige og
teknologiske institutioner og personale i udviklingslandene.
Vejen frem
En hasteindsats fra Fællesskabets side mod de større overførbare sygdomme vil skulle ses som
en del af og et supplement til de igangværende EF-investeringer i sundhed og
fattigdomslempelse. Et effektivt respons forudsætter en sammenhængende indsats fra
Kommissionen sammen med EF-medlemsstaterne, partnerlandene, internationale partnere og
partnere i civilsamfundet samt andre aktører såvel som større innovation og hurtigere indgreb
end den traditionelle udviklingsbistand hidtil har muliggjort.
Policy-rammen i denne meddelelse er Fællesskabets første reaktion på henstillingerne fra G8-
topmødet på Okinawa i juli 2000. Rammen vil blive drøftet ved en rundbordsdiskussion på højt
niveau med alle interesserede parter, særlig udviklingslandene, EU-medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet, internationale udviklingsorganisationer, civilsamfundet, forskere og
medicinalindustrien. Resultaterne af rundbordsdiskussionen vil give Kommissionen et
værdifuldt input til udformningen af et handlingsprogram.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0006.png
1.
INDLEDNING
Det komplekse samvirke mellem en befolknings sundhed og fattigdom er nu almindeligt
anerkendt. Der er tydelige tegn på, at investering i sundhed kan bidrage betydeligt til
fattigdomslempelse og økonomisk vækst, og at dårligt helbred er nært forbundet med
fattigdom, dårlig uddannelse og svage sundhedssystemer
3
. I udviklingslandene er overførbare
sygdomme, navnlig HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, en kilde til uforholdsmæssigt udbredt
dårligt helbred og udgør i stigende grad en hindring for menneskelig udvikling. På verdensplan
vinder disse tre sygdomme frem trods den eksisterende indsats, og over fem millioner
mennesker dør hvert år af disse sygdomme, som har den største indvirkning på
sygdomsfrekvensen og livsforventningen i udviklingslandene.
Sygdommene kan til dels kontrolleres gennem en forbedring af levevilkårene og effektive
offentlige sundheds- og uddannelsessystemer. Hver af sygdommene kan i princippet
forebygges og/eller let behandles ved allerede eksisterende effektive indgreb til lave
omkostninger, som også omfatter adgang til information, sundhedsbeskyttelse (kondomer,
sengenet) og tjenester (behandling af seksuelt overførte sygdomme og opportunistiske
infektioner, malaria og tuberkulose). Men med de eksisterende interventioner når man
imidlertid ofte ikke ud til de mest sårbare grupper. Der investeres heller ikke nok i nye og mere
effektive interventioner på alle niveauer.
HIV/AIDS, malaria og tuberkulose står nu i fokus for udviklingsdebatten, fordi der ikke er
sket store fremskridt med at holde disse sygdomme under kontrol gennem støtte til styrkelse af
sundhedssystemerne, og det har i de seneste år ført til en række større initiativer. Blandt disse
initiativer kan nævnes: det internationale partnerskab mod AIDS i Afrika (IPAA), AIDS-
vaccineinitiativet (IAVI), den globale alliance for vacciner og immunisation (GAVI), Roll Back
Malaria, malariamedicininitiativet (MMV) og Stop TB-initiativet. Der er nu sat ny gang i
sagerne, som bakkes op med større finansielle tilsagn fra stater
4
og filantropiske
organisationer
5
. Nye metoder for samarbejde mellem den offentlige og private sektor er under
udarbejdelse, som f.eks. fire medicinalfirmaers og UNAIDS's initiativ til levering af lægemidler
til bekæmpelse af retrovirus til mere overkommelige priser.
I denne meddelelse stilles der forslag til policy-rammer for en sammenhængende, alsidig og
hurtig EF-reaktion på de tre større sygdomme som en del af globale bestræbelser på at
forbedre de fattigste befolkningsgruppers sundhed, således som det fremgår af henstillingerne
fra G8-topmødet på Okinawa i juli 2000.
Der redegøres i denne meddelelse kort for sygdommenes trussel mod den globale sundhed og
udfordringerne og mulighederne for at tackle dem. Fællesskabets rolle inden for de nye
internationale initiativer præciseres. Endelig indkredses der tre nøgleområder, hvor
3
4
5
World Bank 1993 World Development Report. The Commission on Macroeconomics and Health
(CMH January 2000) is producing a series of studies on how concrete health interventions can lead to
economic growth.
G8 sluttede på Okinawa op om en hurtig indsats mod de større overførbare sygdomme. Japan og Det
Forenede Kongerige afgav specifikke tilsagn, henholdsvis 3 mia. USD og 160 mio. USD. Den
Internationale Sammenslutning for Økonomisk Udvikling (IDA) bebudede en samlet kredit på 1 mia.
USD til bekæmpelse af AIDS, malaria og tuberkulose.
Bill and Melinda Gates Foundation bevilgede alene i 2000 tilskud på 90 mio. USD til bekæmpelse af
malaria, 90 mio. USD til HIV/AIDS, og over 100 mio. USD til tuberkulose.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0007.png
Fællesskabet kan sætte ekstra ind, og det erkendes, at et effektivt indgreb forudsætter
integrerede bestræbelser fra Kommissionens side i samarbejde med partnerlandene, de
internationale partnere og medlemskaberne.
Meddelelsen vil blive drøftet ved en rundbordsdiskussion på højt niveau med alle interesserede
parter, særlig udviklingslandene, EU-medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, internationale
udviklingsorganisationer, civilsamfundet, forskere og medicinalindustrien. Kommissionen vil
rapportere om resultaterne af rundbordsdiskussionen og forelægge forslag til indgreb i et
kommende handlingsprogram.
2.
2.1.
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR AT NEDBRINGE BYRDERNE
VED STØRRE OVERFØRBARE SYGDOMME I UDVIKLINGSLANDENE
Sundhedssystemerne er under pres
Sundhedssystemerne
6
i de fattigste lande er under et enormt pres og mangler i almindelighed
ressourcer til at levere selv grundlæggende sundhedspleje. Sundhedstjenesterne er
underfinansieret, mangler personale og egnet basisudstyr og -forsyninger og har ofte kun
begrænset institutionel og ledelsesmæssig kapacitet. Typisk er de årlige udgifter pr. indbygger
til sundhed i Afrika syd for Sahara under 5 USD eller 2,5% af BNI
7
. Dette skal ses i forhold til
Verdensbankens 1993-skøn på 12 USD pr. indbygger eller 3,4% af BNI, som er nødvendigt til,
at der kan leveres en basal selektiv pakke af sundhedspleje.
Senere oplysninger fra WHO (World Health Report 2000) antyder, at samlede årlige
investeringer i sundhed på under 60 USD pr. indbygger sandsynligvis vil være ineffektive. Med
så ringe investeringer kan der kun opretholdes en minimalt fungerende service, selv hvor
reform og omstrukturering af sundhedssystemerne har givet positive resultater. Statens
sundhedsplejeservice er normalt rettet mod de fattige, men ofte kommer de snarere de mere
velstående uforholdsmæssigt til gode. Den stigende indvirkning af HIV/AIDS, malaria og
tuberkulose har yderligere udvidet kløften mellem behov og disponible ressourcer. Man har
med nylige finansieringsreformer søgt at rette op herpå.
At sikre passende ressourcer til at skabe bedre resultater på sundhedsområdet er fortsat et stort
problem i de fleste udviklingslande, og det er en langsom proces at bringe mere effektive og
retfærdige sundhedssystemer på fode. Man kan dårligt forestille sig nogen større stigning i den
andel af de nationale budgetter, der afsættes til sundhedssektoren. Flere af de fattigste lande
melder om kapitaludgifter på 40-50% af deres samlede folkesundhedsbudget. Størstedelen af,
hvad der er tilbage, går til personale og kun en meget lille del til vedligeholdelse og
hjælpematerialer. Betaling for ydelser, der finansieres via statslige forudbetalingsordninger og
sygesikring er fortsat den foretrukne og mest rimelige tilgang til en retfærdig
8
finansiering af
6
7
8
Sundhedssystemerne bredt defineret (WHO World Health Report 2000) omfatter alle ikke-personlige,
befolkningsbaserede interventioner eller folkesundhedsinterventioner som sund livsstil,
insektbekæmpelsessprøjtning mod vektorbårne sygdomme, kampagner mod tobaksrygning, beskyttelse
af levnedsmidler og vand samt personlig service.
De statistiske data i denne meddelelse er baseret på de seneste tal fra WHO, UNAIDS og DAC,
medmindre andet er angivet.
Retfærdig finansiering af sundhedssystemer betyder, at patienten snarere betaler efter evne end efter
sygdomsrisiko. Dette indebærer, at fattige skal betale mindre for samme ydelse.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0008.png
basisydelser og goder i forbindelse med folkesundhed. Denne tilgang har givet de største
forbedringer med hensyn til adgang til sundhedspleje
9
.
Hvor der ikke i tilstrækkeligt omfang findes offentligt finansieret sundhedspleje, udsættes
familierne i tilfælde af sygdom for ikke-planlagte udgifter. Sådanne udgifter kan sluge op til
halvdelen af en månedsindtægt og tvinge familier ud i fattigdom. En stor del af udgifterne er
især til ydelser og lægemidler.
2.2.
Større overførbare sygdomme er en global udfordring
Overførbare sygdomme repræsenterer 60% af sygdomsforekomsten i udviklingslandene.
HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, der taget under ét tegner sig for en betragtelig del af denne
byrde, idet over fem millioner mennesker hvert år dør af disse sygdomme. Mange af de
sygdomsramte lever i udviklingslandene, og kvinderne er særlig sårbare. Der foreligger bevis
for, at disse sygdomme spredes, fordi fattigdommen vedvarende forværres, fordi befolkningen
vokser, fordi befolkningsgrupper hjemstedsfordrives på grund af menneskeskabte katastrofer
og naturkatastrofer, fordi sundhedssystemerne svigter, fordi sygdommene bliver resistente over
for lægebehandling, og desuden på grund af øget anvendelse af stoffer, der indsprøjtes,
klimaændringer og forringede sanitetsforhold. Den globale krise, der er forårsaget af
HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, er nærmere beskrevet i bilag 1.
Overførbare sygdomme holder sig desuden ikke inden for nationale grænser, og hvis et givet
land ikke træffer forholdsregler, kan nabolande og folkesundheden på verdensplan blive bragt i
fare. Kun 10% af de forudsete tilfælde af sygdom og dødsfald som følge af HIV/AIDS er hidtil
slået igennem, og man afventer endnu de fulde virkninger af denne epidemi for mennesker,
samfund og økonomier. Trods 15 års koncentreret indsats er epidemien ude af kontrol i mange
udviklingslande.
Malaria genopstår i områder, hvor denne sygdom tidligere var under kontrol eller udryddet. De
mest udbredte og effektive redskaber til kontrol med smittebærere som f.eks. DDT udgør en
videre miljømæssig trussel mod menneskers og dyrs sundhed. Selv om det anerkendes, at der
må føres kontrol med udbredt anvendte persistente organiske forurenende stoffer som DDT,
investeres der ikke tilstrækkeligt i forskning til udvikling og afprøvning af alternativer. Den
billigste og mest udbredte behandling af malaria er hurtigt ved at miste sin effektivitet.
Det har i mere end et århundrede været muligt at diagnosticere tuberkulose og i mindst
halvtreds år været muligt at behandle sygdommen effektivt, og alligevel kræver denne sygdom
stadig mange dødsofre. Udgifterne til behandling af én patient andrager så lidt som 11 USD.
Den nuværende metode gør det kun muligt at opdage halvdelen af det samlede anslåede antal
tilfælde. Under halvdelen af de diagnosticerede afslutter behandlingen. Desuden truer
fremkomsten af resistente stammer af tuberkulose i tilslutning til HIV/AIDS, ringe efterlevelse
af behandlingsforskrifter eller irrationelle forskrifter med at gøre eksisterende lægemidler
ineffektive på verdensplan. Tuberkulosen er i mange udviklingslande blevet firedoblet og er i
dele af Østeuropa genopstået efter en jævn tilbagegang.
9
Den voksende sociale og private sygesikringsdækning og øgede ydelser til lægemidler er en lovende
tendens i lande så forskellige som Argentina, Folkerepublikken Kina, Egypten, Indien, Den Islamiske
Republik Iran, Georgien, Sydafrika, Thailand og Vietnam. Nogle programmer omfatter særordninger
for landbefolkningen og lavindkomstgrupper. Lægemidler repræsenterer mellem 25 og 70% af de
samlede omkostninger ved ordningerne.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0009.png
2.3.
Behovet for et effektivt globalt respons
Lande med et højt sundhedsniveau har en hurtigere økonomisk vækst
10
. Der foreligger bevis
for, at en forbedring af sundhedstilstanden tegner sig for en væsentlig del af den hurtige
økonomiske vækst mange steder i verden i det 20. århundrede. Effektive uddannelses- og
folkesundhedssystemer er en vigtig forudsætning for fattigdomslempelse og udvikling.
Forskning viser, at målrettet investering i kontrol med overførbare sygdomme kan forbedre de
fattigste gruppers sundhedstilstand. WHO har beregnet, at en fordobling af den fremskrevne
rate for nedgangen i almindelige overførbare sygdomme i allerstørste grad vil komme de fattige
til gode og føre til en øget livsforventning på 4,1 år mod 0,4 år for de velstående (World
Health Report 2000). De største potentielle virkninger med hensyn til mindskelse af byrden af
disse sygdomme kan opnås ved en komplementær og synergistisk tilgang, som øger
investeringerne på tre hovedområder.
For det første
vil sygdomsbyrden af de tre overførbare sygdomme kunne mindskes gennem en
mere effektiv adgang til og brug af de eksisterende interventionsmidler og disses
gennemslagskraft. Disse er ofte underudnyttede og når ikke ud til de mest trængende; der vil
kunne opnås meget mere med de eksisterende teknologier og interventioner. Det forudsætter
en større støtte til at styrke sundhedssystemerne, således at de fattigste og mest sårbare
grupper får bedre adgang til forebyggelse og behandling. Men krisen på verdensplan og i de
enkelte lande, der er afført af disse tre sygdomme, kan dog ikke vente på en løsning, indtil
sundhedssystemerne er blevet forbedret; der skal også samtidig sættes ind på andre områder
uden for den traditionelle sundhedssektor. Der må benyttes en nyskabende tilgang i andre
mulighedsskabende sektorer så som uddannelse eller transport gennem udvidede partnerskaber
og hurtigere formidlingsmekanismer. WHO og UNAIDS har anslået de nødvendige ekstra
ressourcer til at tilvejebringe specifikke resultater gennem en hurtigere og mere effektiv
anvendelse af de eksisterende interventioner, herunder information, sundhedsgoder og -ydelser
i de næste fem år (tabel 1).
Tabel 1 Afprøvede omkostningseffektive interventioner for malaria og TB med potentiel
for bredere anvendelse gennem nye mekanismer
Intervention
Imprægnerede
sengenet
Ressourcer USD Målgruppe 2005
1,5 mia.
Alle børn i Afrika
beskyttes mod malaria
Resultat
Der hindres 600 000
dødsfald blandt børn hvert
år
25% fald i dødeligheden
på grund af malaria
Malariamedicin
4 mia.
100 mio. børn nås i
malaria-endemiske
områder inden 2005
70% af nye tilfælde af
TB får en effektiv
behandling inden 2005
Tuberkulosemedicin
1 mia.
50% nedsættelse af
dødsfald på grund af TB
Kilde: WHO-briefing
10
Dette blev nævnt første gang i World Development Report af 1993 fra Verdensbanken.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0010.png
Omkostningerne ved HIV/AIDS-forebyggelse og -pleje i Afrika syd for Sahara anslås til 1,5
mia. USD om året til forebyggende foranstaltninger (herunder interventioner rettet mod unge
og sexarbejdere, offentlig uddeling af kondomer, social marketing af kondomer, STI, frivillig
rådgivning og testning (VCT), blotransfusionsservice, overførsel fra mor til barn (MTCT),
medier, interventioner på arbejdspladsen, udvikling af igangsættelseskapacitet og tilsyn,
overvågning og evaluering) og 1,5 mia. USD om året til plejeprogrammer (herunder
grundlæggende HIV-pleje, men ikke højaktiv behandling af retrovirus (HAART)
11
.
De fleste interventioner foregår allerede gennem indgreb både inden for og uden for den
formelle sundhedssektor. Mange tager allerede eller kunne tage form af håndkøbsprodukter og
-ydelser eller leveres gennem social marketing, af aktører uden for sundhedssektoren eller via
franchise-mekanismer.
For det andet
vil adgangen for de fattigste grupper til essentielle lægemidler
12
til en
overkommelig pris potentielt kunne forbedres væsentligt gennem globale tilgange og
instrumenter. En tredjedel af verdens befolkning, og i de fattigste dele af Afrika og Asien over
halvdelen af befolkningen, har ikke regelmæssig adgang til de mest vitale og nødvendige
lægemidler. I udviklingslandene betales op til 90% af lægemidler direkte fra husholdningens
indkomst. En sådan udgift kan udgøre op til 50% af husholdningsudgifterne og bidrage til
forarmelse.
Adgang til lægemidler til en overkommelig pris er et kompliceret anliggende, men prisen på
produkterne og de fleste menneskers manglende evne til at betale dem, anses for at være en
større hindring for adgangen til lægemidler i udviklingslandene. Udviklingslandene mangler
ofte de priskontrolmekanismer, der findes i de industrialiserede lande, og størstedelen af den
endelige forbrugerpris kan bestå af importtold, afgifter, distributionsomkostningerne og
ordineringsgebyrer.
Den voksende opmærksomhed på spørgsmål om adgang til lægemidler til en overkommelig
pris har affødt en række forslag til international aktion på områder inden for gennemførelsen af
aftaler om intellektuel ejendomsret, politik for fremme af generiske lægemidler,
prisfastsættelsesordninger, told, storindkøb, teknologioverførsel og øget produktionskapacitet i
udviklingslandene.
Intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter, er behandlet i aftalen om
handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS
13
) og bilaterale aftaler.
Beskyttelsen af patenter
14
har til formål at anspore til udvikling af nye produkter og sikre
11
12
13
14
Anslået på basis af omkostningerne ved HAART på 1 400 USD pr. person om året vil der i Afrika syd
for Sahara være brug for mindst 1 mia. USD om året.
Essentielle lægemidler er lægemidler, herunder vacciner, som er væsentlige for folkesundheden. Visse
lægemidler mod større sygdomme i udviklingslandene kan vel være 'essentielle' men alligevel ikke
figurere på WHO's eller specifikke landes liste over 'essentielle' lægemidler.
Aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder - vedtaget efter Uruguay-runden i 1994
til at fastlægge minimumsstandarder for patentbeskyttelse, som Verdenshandelsorganisationens
(WTO's) medlemslande skal følge. Aftalen anvendes med forbehold af de overgangsordninger, der er
omhandlet i artikel 65 og 66 i TRIPS.
Et patent er en akt, der udstedes af de offentlige myndigheder, og som giver midlertidig monopol på
udnyttelse af en opfindelse til en person, som offentliggør den, leverer en tilstrækkeligt klar
beskrivelse af den og påberåber sig dette monopol. Produktet skal være nyt, have opfindelseshøjde og
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0011.png
offentliggørelse af nyskabelser til fordel for offentligheden. Opfinderne indrømmes desuden en
eksklusiv periode til at afsætte deres nye produkter med henblik på at dække omkostningerne
ved produktforskning og skaffe de nødvendige ressourcer til at investere i nye produkter. Dog
har nogle repræsentanter for civilsamfundet og nogle udviklingslande udtrykt en vis tvivl med
hensyn til, om høje priser står i virkeligt forhold til inddækningen af
investeringsomkostningerne, og det kan hæmme virkningerne af konkurrencen på markedet til
at nedbringe priserne.
Kommissionen har indledt en dialog med forskellige aktører for at vurdere håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigsheder. Det erkendes, at TRIPS indeholder en række
beskyttelsesbestemmelser, herunder specifikke undtagelser fra patentrettigheder, navnlig
tvungen licensgivning
15
. Kommissionen vil sammen med sine partnere fra udviklingslandene
yderligere udforske de bestående beskyttelsesbestemmelser. Erfaringer med vacciner og
svangerskabsforebyggende midler viser, at der kan opstå betydelige prisforskelle mellem
priserne i de udviklede lande og udviklingslandene. Nogle medicinalvirksomheder har anført, at
de er rede til at indføre samme prisforskelle for andre lægemidler, også nyere patenterede
produkter. Det har betydet, at der for nylig blev bebudet en væsentlig prisnedsættelse på nogle
stoffer til bekæmpelse af retrovirus. Selvom den procentdel af personer med HIV, som vil
kunne drage fordel af lavere priser, indledningsvis vil være lav, kan der forventes en stigning.
Sådanne initiativer bør følges nøje for at sikre, at de knappe offentlige finanser til forebyggelse
og ydelser til de fattigste og de mange ikke omdirigeres til non-kurativ behandling af de få.
For det tredje
er der brug for mere effektive og større investeringer i udvikling af nye
produkter, særlig vacciner, produkter til kontrol med smittebærere og lægemidler til at holde
de tre større overførbare sygdomme under kontrol. Kun 10% af midlerne i sundhedsforskning i
verden er i øjeblikket rettet mod 90% af den globale sygdomsbyrde. Udviklingslandene
repræsenterer under 15% af det globale marked for lægemidler og medicinalvarer; dette har
betydet, at der investeres yderst lidt i nye redskaber til bekæmpelse af sygdomme med den
største indvirkning på folkesundheden. Der består særligt udtalte mangler med hensyn til
udvikling af nye teknologier til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, som dræber
over en million mennesker om året.
Der vil for at nå den største nyttevirkning blive brug for nye vacciner, diagnoseformer,
lægemidler og insektbekæmpelsesmidler. Omkostningerne ved udvikling af disse teknologier er
meget høje, fra 100 mio. USD for en ny behandling til 500 mio. USD for en virksom vaccine.
Forskningens komplicerede natur, potentielle nye produkters effektivitet, sikkerhedsprofilen,
de store udviklingsomkostninger og de usikre resultater af forskning og udvikling er alle
væsentlige hindringer for investeringer. Dog er udfordringen og de potentielle fordele for den
globale sundhed og udvikling enorme, og der kræves hertil større og mere effektive offentlige
og private investeringer. Befolkningen i udviklingslandene og verdenssamfundet vil begge
drage fordel af øget viden og nye produkter.
15
være industrielt anvendeligt. Opfindelsen kan generelt relatere til et produkt eller en
produktionsproces, også lægemidler.
TRIPS, artikel 31. Tvungen licensgivning vil sige tildeling af licens uden rettighedsindehaverens
samtykke begrundet på forskellig måde i den almene interesse.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0012.png
2.4.
Nye internationale partnerskaber
Mange lande er midt i at nydefinere deres sundhedspolitik og -systemer. I mange lande, der er
yderst afhængige af bistand, går regeringerne og donorerne i retning af en sektortilgang og
fastlægger brede policy-rammer og opretter langsigtede partnerskaber. Dette tager tid
16
.
Problemet med overførbare sygdomme er så stort, at den igangværende indsats for at gøre
sundhedssystemerne mere effektive og behovsstyret skal suppleres med hurtige indgreb. Det
har affødt en række målrettede initiativer i de senere år, hvori Den Europæiske Union i høj
grad har været inddraget.
FN's Sikkerhedsråd, Verdensbankens udviklingskomité og G8 har anerkendt den trussel mod
udviklingen og sikkerheden, som HIV/AIDS udgør, og har stillet spørgsmålstegn ved, om de
foranstaltninger, der træffes til at imødegå pandemien, er egnede. Blandt lovende nye initiativer
kan nævnes det internationale partnerskab mod AIDS i Afrika, der støttes af en koalition af
FN-organer, donorstater, den private sektor og samfundsgrupper og afrikanske regeringer.
EF's initiativer til at øge investeringerne i udvikling af nye produkter, herunder AIDS- og
malariavacciner, et biocid og nye lægemidler er også opmuntrende. Fem medicinalfirmaers og
UNAIDS's initiativ til levering af anti-retrovirale lægemidler til HIV/AIDS til mere
overkommelige priser er også en lovende udvikling. Donorfinansieringen i forbindelse med
HIV/AIDS, der anslås til 300 mio. USD i 1998, er ikke tilstrækkelig til at dække behovet. Men
der er nu positive tegn på en væsentligt forøgelse fra den offentlige og den private sektors side.
EF deltager aktivt i disse interventioner.
En række møder på højt niveau i de seneste år har givet en ny politisk impuls til bekæmpelse af
malaria. G8 (Birmingham 1998, Köln 1999, Okinawa 2000), EU/USA-topmødet (Queluz
2000), EU/Afrika-topmødet (Cairo 2000), de afrikanske statschefers møde i Abuja i marts
2000 og det sociale topmøde i Genève (juni 2000) har allerede appelleret til en hurtig indsats.
WHO's Roll Back Malaria-initiativ er nu ved at komme rigtigt i gang. Kommissionen, EU-
medlemsstaterne og industrien arbejder sammen om udvikling af malariavaccine inden for
rammerne af det europæiske malariavaccineinitiativ (EMVI)
17
. Det af EU støttede African
Malaria Vaccine Testing Network (AMVTN), som opbygger den menneskelige og
institutionelle kapacitet i Afrika, har været medvirkende til at fremskynde afprøvning og
udbredelse af malariavacciner. EF støtter også større FoU-projekt-'clusters' vedrørende
HIV/AIDS-, malaria- og tuberkulosevacciner, der omfatter større industripartnerskaber. Andre
innoverende partnerskaber som Medicines for Malaria Venture (MMV), der samler den
offentlige og private sektor, byder på lovende muligheder for udvikling af nye lægemidler. EF
er involveret i forhandlinger om kontrol med anvendelse af persistente organiske
forureningsemner (POP) som f.eks. DDT
18
.
16
17
18
Walt og Smithson rapporten: Inden Ghanas enkeltsektorprogram blev godkendt af donorerne, havde
landet gennemgået 10 års institutionsudvikling, 4 års arbejde med policy og strategi, 3 års
managementstyrkelse, 2 års forhandlinger, planlægning og udformning og 1 år med udskridninger og
forsinkelser.
Initiativet har allerede givet håndgribelige resultater: to i Europa udviklede vacciner kommer i år til
klinisk prøvning. EMVI deltager i Global Alliance for Vaccines and Immunisation (GAVI).
EF accepterer en fortsat men tidsbegrænset produktion af DDT til vektorkontrol af
folkesundhedsmæssige hensyn som støttet af den afrikanske konsultation om nedbringelse af
afhængigheden af DDT, der blev afholdt i Harare i februar 2000.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0013.png
Stop TB-initiativet, som WTO lancerede i 1998, og TB-konferencen i Amsterdam (2000) har
fastlagt en dagsorden for målrettet aktion i de værst ramte lande. Donorer har fremlagt planer
for en udvidet og bedre støtte til at imødegå sygdommen.
Der er mange muligheder, som verdenssamfundet kan udforske i forbindelse med innoverende
finansieringspartnerskaber, også med inddragelsen af den private sektor, og
finansieringsmekanismer, som kan virke som løftestang på yderligere investeringer. Flere
filantropiske organisationer har bevilget betydelig støtte til bekæmpelse af overførbare
sygdomme. Partnerskaber mellem den offentlige og private sektor forekommer efterhånden
hyppigere, og udviklingsbankerne udforsker mulige nye faciliteter til at støtte arbejde
vedrørende kontrol med overførbare sygdomme.
Et effektivt fremtidigt globalt indgreb forudsætter nærmere integration og samvirke mellem
disse mange initiativer med en virkelig udbredelse og indarbejdning af de indhøstede erfaringer.
3.
3.1.
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS SPECIFIKKE ROLLE I INDSATSEN
MOD OVERFØRBARE SYGDOMME
EF's aktuelle politik og igangværende aktiviteter
EU (Europa-Kommissionen og medlemsstaterne) leverer tilsammen 55% af al
udviklingsbistand og 65% af verdens samlede bistand til sundheds-, AIDS- og
befolkningsanliggender i udviklingslandene. I 1998 disponerede Det Europæiske Fællesskab
over 8,6 mia. EUR til udviklingsbistand.
Målet for EF's nye udviklingspolitik (KOM(2000) 212) er fattigdomslempelse. Et af de
prioriterede områder for EF's udviklingsbistand er støtte til makroøkonomisk politik i
udviklingslandene med en særlig forbindelse til strategier for fattigdomslempelse, navnlig
sektorprogrammer på sociale områder (sundhed, uddannelse)
19
. EF's politik og programmer
vedrørende sundheds-, AIDS- og befolkningsanliggender (HAP) er under nyformulering i
relation til dette mål gennem en række komplementære instrumenter. I 1998 blev der afsat 700
mio. EUR til sundheds- AIDS- og befolkningsporteføljen
20
(se bilag 2).
EF's udviklingspolitik udvikler sig på følgende måde: fra projektstøtte til sektorstøtte, fra
infrastruktur til systemer til styrkelse og institutionel udvikling og mod en større integration af
tværsektorale emner. Der er desuden sket et skift i fokus, der nu er rettet mod de fattigere
samfundsgrupper i udviklingslandene. EF's HIV/AIDS-politik og -programmer har støttet
fattigdomslempelse ved løbende tværsektorale forebyggelsesbestræbelser (53% af de
finansierede aktiviteter i 1987-1997 - se bilag 2), primær sundhedspleje (42% af de finansierede
aktiviteter i 1993-1997). Investering i udvidelse af videngrundlaget har været et centralt
anliggende i forskningsprogrammerne, som i stigende grad rettes mod udviklingslandenes
prioriteter.
Sundhedssystemerne, sundhedstjenesterne og adgangen til lægemidler er blevet styrket med
omfattende EF-støtte til at forbedre kapaciteten med hensyn til indkøb, distribution og rationel
forvaltning af lægemidler som er en større del af reformen af sundhedssystemerne. Støtten fra
EF/WHO har gjort det lettere for 21 afrikanske lande at samarbejde om spørgsmål med
19
20
KOM (2000) 212, s. 25.
Tallene omfatter skøn fra strukturtilpasningsmidler.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilknytning til lægemiddelpolitikken. Der er ydet et specifikt bidrag i de sidste 10 år i 30
udviklingslande til at oprette bæredygtige og retfærdige finansieringsmekanismer og til at
udvikle mere effektive indkøbs- og distributionssystemer, reguleringskapaciteten og
kvalitetskontrollen med essentielle farmaceutiske produkter med vægten særlig lagt på
svangerskabsforebyggende midler, vacciner og generiske lægemidler.
EF har støttet kapacitetsopbygning med henblik på regionale indgreb over for truslen fra nye
og genopståede overførbare sygdomme. Her kan nævnes bl.a. udvidet tilsyn og kontrol i
samarbejde med WHO. Et nøgleelement i EF's humanitære bistandsprogrammer er at sikre en
effektiv risikostyring af udbrud af overførbare sygdomme. EF støtter også WHO's
handlingsplan for mindskelse af afhængigheden af produkter som f.eks. DDT.
EF's HIV/AIDS-programmer har ydet et vigtigt bidrag til fastlæggelsen af sikker blodpolitik og
-praksis, navnlig ved at fremme ændringen fra afhængighed af betalte donorer til et frivilligt
grundlag. I Uganda sikrer frivillige nu 60% af den nationale blodforsyning. EF medfinansierede
den vigtige Mwanza-undersøgelse (Tanzania), som påviste, at en effektiv behandling af
seksuelt overførte sygdomme kunne nedsætte HIV-smitteomfanget med 40% eller mere (se
bilag 3). Resultaterne af denne undersøgelse har øvet indflydelse på den globale kontrolindsats
over for HIV/AIDS. EF's støtte til ungdomsrettede uddannelsesprogrammer i Sydafrika har
ført til et betragteligt fald i HIV-smitteomfanget i denne aldersgruppe. Trods denne succes har
HIV/AIDS-interventionernes omfang og gennemslagskraft været utilstrækkelige.
Selv om EF ikke har ydet omfattende målrettet støtte til malaria- og tuberkuloseinitiativer, har
det øvet indflydelse via et stort bidrag til udvikling af sundhedssystemer i mange lande. Det af
EF støttede ARIVAS-program har sammen med ti lande i Vestafrika arbejdet med optagelse af
finansiering af højtprioriterede offentlige sundhedsvacciner, herunder tuberkulosevaccine, i de
nationale budgetter. EF deltager i nye internationale partnerskaber, der specifikt vedrører
malaria, således som det er anført i punkt 2.4.
EF har spillet en aktiv rolle i debatten om bedre adgang til og effektiv anvendelse af
lægemidler. Man har støttet tiltag i udviklingslandene til at sikre, at national lovgivning og
internationale aftaler om handel overholdes. Kommissionen er begyndt at overveje spørgsmål i
forbindelse med adgangen til farmaceutiske produkter, herunder prisfastsættelse, investering i
nye produkter og internationale ejendomsrettigheder. Den ansporer til deltagelse af et bredt
udvalg af aktører for at nå til velafbalancerede løsninger. Blandt disse kan nævnes
medicinalindustrier, som fremstiller forskningsbaserede lægemidler og generiske lægemidler,
NGO'er, regeringer og internationale organisationer.
Europa har en lang videntradition inden for kontrol med smittebærere og forskning inden for
lægemidler og medicin. Den europæiske industri besidder en betydelig forsknings- og
udviklingskapital og -kvalifikationer. Over 60% af de vacciner, der i øjeblikket bruges i
udviklingslandene, fremstilles i Europa, og flere EU-selskaber er blandt de største producenter
af infektionshæmmende lægemidler.
Kommissionen støtter en lang række etablerede FoU-porteføjler rettet mod overførbare
sygdomme med mere end 50 mio. EUR til ny forskning under første runde af
særprogrammerne under det nye femte rammeprogram. Der blev under det foregående
rammeprogram finansieret over 40 malariaprojekter. EF har støttet vigtige nye projekter for
samarbejde mellem den offentlige og private sektor med inddragelse af WHO, som sigter mod
at stimulere forskning og udvikling inden for nye lægemidler og vacciner af særlig betydning
for folkesundheden i udviklingslandene. Der er ydet støtte til internationalt særdeles relevante
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktiviteter. Størstedelen af de mulige potentielle produkter til malariavaccine er oprindelig
blevet karakteriseret som led i EF-projekter. Et EF-finansieret forsøg i Gambia i samarbejde
med amerikanske forskere og virksomheder vedrørende en potentiel vaccine er det første, der
viser beskyttelse for størstedelen af de vaccinerede i mere end en måned. Mindst én ny
potentiel tuberkulosevaccine er rede til foreløbig testning, og der vil i nær fremtid fremkomme
adskillige nye prototyper for HIV, herunder for de typer, der optræder hyppigst i
udviklingslande. Der ydes også støtte til forskning vedrørende en helt ny klasse
malarialægemidler. EF-finansieret samarbejdsbetonet Nord/Syd-forskning var den første til at
påvise de epidemiologiske forbindelser mellem HIV og tuberkulose i Zambia og mellem HIV
og andre STD i Afrika. Resultaterne af meget detaljerede undersøgelser vedrørende overførsel
giver nye forklaringer på, hvor hurtigt folk smittes på ny efter en oprindelig
tuberkulosebehandling. Desuden har EF leveret betydelige finansieringsmidler til forskning
inden for miljøvenlig kontrol med smittebærere med henblik på at udvikle ny teknologi og
indskrænke brugen af insektbekæmpelsesmidler, og denne forskning kan også anvendes på
malariasmittebærere.
Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme vil vedblivende stå i centrum for enhver indsats på
sundheds- og udviklingsområdet. EF agter at bygge videre på de opnåede resultater ved at øge
støtten til dokumenterede og effektive forebyggelsestiltag og forbedre den primære
sundhedstjeneste. Støtten til sundhedsreformer er relevant og vil blive videreført på længere
sigt. Omfanget af det problem, som den fortsatte spredning af de tre vigtigste sygdomme har
skabt, gør det imidlertid nødvendigt med yderligere hurtige og mere målrettede supplerende
reaktioner.
3.2.
EF's komparative fordel i nylige udviklingsstrategier
Aktørerne i udviklingsbistanden har siden midten af 1990'erne forsøgt at arbejde gennem mere
effektive nationale og internationale koordinationsmekanismer, innoverende partnerskaber og
med større fokus på lokal kapacitetsopbygning. Der lægges større vægt på at sikre, at de
offentlige og private investeringer rettes mod det sociale og sundhedsmæssige område i de
fattigste lande og de fattigste befolkningsgrupper, at disse investeringer kommer de fattigste til
gode, og at der fokuseres på de højeste prioriteter. En række ambitiøse, fælles internationale
udviklingsmål har vundet tilslutning med en udviklingsdagsorden for de næste 15 år. EF har
lagt sine egne strategier ud fra hensyn til sine komparative fordele og finansieringsinstrumenter.
Med dette stærke mandat vedrørende fattigdomslempelse har EF en speciel og vigtig rolle at
spille på sundhedsområdet, også med hensyn til en mere effektiv og hurtigere behandling af
problemerne med overførbare sygdomme, som rammer de fattige. Udvalget af Kommissionens
kompetenceområder og instrumenter på vitale områder som humanitær bistand, udvikling,
miljø, handel og erhverv, forskning og international sundhed er enestående og skaber mulighed
for et større samvirke mellem mange policy-områder. EF er desuden aktiv i alle
udviklingslandene og yder betydelig udviklingsbistand som gavebistand. Partnerlandene (særlig
de mindst udviklede lande) skal spille en større rolle i alle anliggender vedrørende
bistandsforvaltningscyklussen, end det ellers er tilfældet med anden donorbistand.
I de følgende afsnit præsenteres policy-rammerne. Der vil efter brede konsultationer blive
udformet specifikke forslag til indgreb med de nærmere enkeltheder vedrørende retsgrundlag
og
finansieringsinstrumenter.
Retsgrundlaget
for
yderligere
bidrag
omfatter
udviklingssamarbejde (EF-traktatens artikel 177 ff.), herunder samarbejde med internationale
organisationer (artikel 181), folkesundhed (artikel 152) og forskningspolitik (artikel 163 ff.).
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De særlige instrumenter på dette område omfatter Rådets forordning (EF) nr. 550/97 om
HIV/AIDS i udviklingslandene, som er under revision.
4.
TRE HOVEDOMRÅDER FOR UDVIDET OG FREMSKYNDET INDGREB
Kommissionen vil videreføre og fremskynde støtten til eksisterende interventioner i
sundhedssektoren og samtidig underbygge lovende tiltag. Der er indkredset tre brede områder
for en fremskyndet indsats, som præsenteres nedenfor, og som bygger på EF's komparative
fordele, politikker og instrumenter.
Disse skal supplere og ikke erstatte eksisterende og igangværende aktioner. De foreslås som
indbyrdes afhængige og forstærkende aktioner. Ingen aktion på et givet område kan blive
effektiv uden en væsentlig og vedvarende støtte på de to andre områder. Denne blandning af
indsatsområder vil potentielt kunne give positive resultater med tiden.
Strategien består af indgreb til:
•
at optimere nyttevirkningerne af de bestående indgreb
•
at forbedre adgangen til centrale lægemidler til en overkommelig pris gennem en alsidig
tilgang
•
at øge investeringerne i forskning og udvikling af nye lægemidler og vacciner til
bekæmpelse af de tre sygdomme.
Søgelyset er især rettet mod disse tre områder, fordi de er af direkte relevans for bekæmpelsen
af overførbare sygdomme. Kommissionen anser imidlertid ikke disse områder for at være de
eneste, der er af betydning for en vellykket kontrol med overførbare sygdomme. De
igangværende EF-aktiviteter på områder som f.eks. god regeringsførelse, konfliktforebyggelse
og -løsning, korruption, transport, infrastruktur, uddannelse, lighed mellem kønnene og
bekæmpelse af produktion og brug af samt handel med ulovlige narkotika gennemføres for at
sikre mere generelle gunstige udviklingseffekter, men de vil også øve positiv indflydelse på
kontrollen med overførbare sygdomme. En fortsat indsats fra EF's side på disse områder og
fremfor alt et fortsat engagement fra partnerregeringernes side i disse aktiviteter er af den
allerstørste betydning, hvis de vigtigste overførbare sygdomme skal kontrolleres.
4.1.
Optimering
af
nyttevirkningerne
udviklingssamarbejde
af
bestående
indgreb
i
EF's
De offentlige sundhedssystemer har haft en varierende succes med at levere en effektiv service
til de fattige. De statslige sundhedssystemer vil dog fortsat være den største kilde til
forebyggelse og behandling af disse tre sygdomme. EF vil forbedre sin indsats til at styrke
sundhedssystemerne, formidle essentielle goder og farmaceutiske produkter, støtte de nationale
budgetter, udbygge effektive tilgange og forbedre donorkoordinationen. For at kunne forbedre
adgangen til og udnyttelsen af effektive interventioner i væsentligt omfang vil man skulle
arbejde gennem mange komplementære kanaler. NGO'er/CBO'er, den private sektor og
traditionelle formidlere vil skulle inddrages heri.
Der er underudnyttede muligheder for at udbygge tilgange, som har vist sig at være effektive,
og at udvikle innoverende mekanismer og partnerskaber til at nå ud til de fattigste. Der er
indhøstet nyttige erfaringer med franchiseordninger, social marketing, kuponordninger,
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
håndkøbssalg af ikke-receptpligtig medicin, samarbejde mellem den offentlige og private
sektor, regulering og indkøb. Mange af disse mindre pilotprojekter vil kunne optrappes. Andre
tilgange som f.eks. social marketing, vil skulle afpudses, for at man kan nå ud til dem, der i
øjeblikket er for fattige til at kunne drage fordel deraf. Et vigtigt element vil være at informere
forbrugerne, så de kan træffe det rette valg, og der skal desuden ses nærmere på lovgivning og
administrative bestemmelser for at styrke forbrugernes rettigheder.
Det er af største betydning, at der findes passende og øremærkede offentlige finanser
(udenlandske og indenlandske) til prioriteret forebyggelse og behandling, hvis de fattige skal
sikres adgang til pleje. Der vil skulle ses nærmere på en række finansieringsmekanismer.
Forholdene i landet vil være afgørende for, hvilken tilgang der vælges, og der vil blive tale om
en kombination af flere.
Følgende policy-retningslinjer vil kunne lede den fremtidige indsats:
•
Fokus på
forebyggende aktiviteter
bør fortsat være EF's respons på lang sigt i forbindelse
med de tre større overførbare sygdomme.
•
Ansporing af udviklingslandene til at fastlægge
sammenhængende og integrerede
sundhedspolitikker,
der tager sigte på de vigtigste overførbare sygdomme. Dette
indebærer, at der bevares en passende balance mellem forebyggelse og pleje i forbindelse
med Fællesskabets bistand.
•
Oprettelse og styrkelse af
innoverende partnerskaber
og nationale mekanismer, som
involverer statsapparatet, men som også
går ud over det statslige sundhedssystem.
Som
eksempel kan nævnes partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, støtte til
organisationer med erfaringer i social marketing af sundhedsprodukter, partnerskaber med
distributionsnet i den private sektor og kvalificerede private formidlere. En sådan tilgang
kræver markedsforskning af høj kvalitet vedrørende adfærd og holdninger, som vil kunne
påvirke anvendelsen af produkter og interventioner.
•
Udformning af
bæredygtige
mekanismer til
progressiv, forudbetalt finansiering af
effektive forebyggelses- og behandlingsinterventioner,
som kunne være gratis for de
fattige og yde tilskud til grupper nær fattigdomsgrænsen og således åbne markeder for
produkter og sundhedspleje til lave omkostninger.
•
Støtte til opbygning af
strategiske indkøb,
herunder kontrakt- eller franchiseordninger,
som foretages af offentlige finansieringsinstanser i sundhedssektoren til kvalificerede
formidlere af enhver art (offentlige, private, almennyttige). Indførelse af
incitamenter
til at
anspore til en rationel udvælgelse af sikker og økonomisk forsvarlig brug af
sundhedsfremmende og -forbedrende teknologier, som anvendes af formidlere af enhver art.
•
Støtte til
bedre formidlingsordninger
og kvalitetssikring i forbindelse med produkter og
interventioner, som er effektive, som f.eks. kondomer, sengenet, forebyggelse af overførsel
fra moder til barn, frivillig rådgivning, HIV-testning, og pleje af personer med HIV/AIDS,
seksuelt overførte infektioner (STI), tuberkulose og malaria.
•
Støtten skal rettes mod lande, der beviser, at de er indstillet på at give en rimelig adgang til
væsentlig service, og som kan opvise positive resultater for de fattigste befolkningsgrupper.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0018.png
Dette indbefatter, at der skal fastlægges retfærdige finansieringsstrategier
21
og
behovsorienterede, ansvarlige sundhedssystemer.
EF og resten af verdenssamfundet er i færd med at udforske innoverende
finansieringspartnerskaber, som også kan anspore den private sektor til at foretage yderligere
investeringer. Dette globale partnerskab skal samarbejde med FN-særorganer, som f.eks. WHO
og UNAIDS, om at støtte landespecifikke initiativer, der har bevist deres evne til at forbedre
adgangen til og den effektive udnyttelse af essentielle produkter og interventioner, til at
formidle erfaringer, påvirke andre og virke som katalysator for en mere vidtgående og effektiv
aktion.
4.2.
Bedre adgang til essentielle lægemidler til en overkommelig pris gennem en
alsidig tilgang
Næsten 90% af produkterne på WHO's liste over essentielle lægemidler er ikke patenteret og
er derfor genstand for konkurrencebetonet udbud af generiske lægemidler og stedlig
produktion. De kan i princippet købes billigere fra producenter af generiske eller oprindelige
produkter. Mange af disse produkter når imidlertid ikke ud til befolkningen i udviklingslandene
af de grunde, der beskrives i 4.1.
Flere vigtige produkter til at forebygge, diagnosticere og behandle HIV/AIDS, malaria og
tuberkulose fremstilles fortrinsvis i de industrialiserede lande under patent, og de er stadig for
dyre for de fattige. Forbrugerprisen kan svinge betydeligt inden for landene og landene imellem
både på grund af forskelle i markedsefterspørgslen, reglerne vedrørende intellektuel
ejendomsret, købekraft, afgiftsniveau, forskelle i lokal indkomst, mangel på et bæredygtigt
marked, prisfastsættelse og graden af konkurrence mellem generiske og FoU-baserede
producenter i lægemiddelindustrien.
Den brasilianske regering begyndte for nylig at fremstille 7 af de 12 lægemidler, der benyttes til
at hjælpe folks med HIV/AIDS. Priserne på disse lægemidler er gennemsnitlig faldet 70%,
medens priserne på medicin købt i internationale laboratorier i samme periode faldt med mindre
end 10%
22
.
Adgangen til essentielle farmaceutiske produkter til en overkommelig pris kan kun forbedres
hurtigt gennem et alsidigt samvirke. EF erkender, at prisen på væsentlige lægemidler til
bekæmpelse eller forebyggelse af de større overførbare sygdomme er en af de største
hindringer men ikke den eneste for forbedring af sundheden og af adgangen til sundhedspleje
for de fattige i udviklingslandene.
Følgende policy-retningslinjer vil kunne lede den fremtidige indsats:
•
EF vil forhøje sin nuværende støtte til landene
til støtte for en national lægemiddelpolitik
og -praksis,
herunder indkøb, udbud, fordeling, kvalitetssikring og teknisk evne til at
forbedre adgangen til vigtige og afgørende vigtige lægemidler på landsplan.
•
EF anerkender, at der er behov for en omhyggelig
undersøgelse af prisfastsættelse
for
essentielle farmaceutiske produkter til bekæmpelse af de tre større overførbare sygdomme
og af
virkningerne af importtold og afgifter
under hensyn til indvirkningen på
21
22
Med hensyn til definitionen af 'fair financing' henvises der til World Health Report 2000, s. 35-39.
Den brasilianske regering: Rapport til den internationale AIDS-konference, Durban, juli 2000.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0019.png
beskatningsgrundlaget og de offentlige udgifter. Der vil også blive tilstræbt en større
gennemsigtighed i, hvordan forbrugerprisen på essentielle farmaceutiske produkter er
sammensat.
•
EF foreslår også, at erhvervet anvender en
differentieret prisfastsættelse,
således at
fabrikanterne kan tilbyde de fattigste lande den lavest mulige pris uden at påvirke
overskuddet i de udviklede lande
23
. Dette kunne baseres på en mængde/pris tradeoff. Hvis
lavindkomstlande får fordel af (lave) præferencepriser, vil der skulle træffes effektive
forholdsregler til at hindre paralleleksport til udviklede lande, hvor priserne er højere. EF vil
yderligere undersøge implikationerne af
parallelhandel
24
,
idet der tages hensyn til, at EF-
rettens generelle principper tillader patentindehavere at modsætte sig parallelhandel, der
hidrører fra lande uden for EØS.
•
Blandt andre muligheder kan nævnes indgåelse af
frivillige licensaftaler
til at lette lokal
produktion af væsentlige lægemidler og til at sikre, at udviklingslandene drager fordel af
teknologioverførsel.
•
De generiske og FoU-baserede medicinalindustrier opfordres til at sikre yderligere udvikling
og samarbejde med den lokale medicinalindustri og forskningsinstitutioner i
udviklingslandene, forudsat at der sikres effektiv konkurrence på hjemmemarkederne. Dette
ville bidrage til
at udvikle kapaciteten for lokal produktion af generiske lægemidler
og
sikre redelig konkurrence fra fabrikanter af generiske lægemidler. EF vil også arbejde med
regeringerne i udviklingslandene om at lette lokal produktion.
•
EF anerkender, at udviklingslandene, når det er egnet, kan benytte og
fleksibilitetsbestemmelserne i
TRIPS-aftalen
til at kræve tvungen licensgivning
25
(artikel 31
i TRIPS)
for at beskytte folkesundheden og imødegå katastrofesituationer. EF skal i
den forbindelse tage hensyn til, at rettighedsindehaverens ejendomsret skal beskyttes.
EF vil sammen med sine partnere fra udviklingslandene undersøge den fleksibilitet, som
TRIPS-aftalen byder på, med henblik på at bøde på sundhedsproblemer og -kriser.
EF vil yde faglig bistand til landene til gennemførelse af TRIPS-aftalen. EF og dets
medlemsstater bør samordne og forstærke den faglige bistand til udviklingslandene med henblik
på at sikre fuldstændig overholdelse fra disses side af TRIPS-aftalen.
4.3.
Investering i forskning og udvikling af globale goder, der er rettet mod de tre
sygdomme
De i de foregående afsnit beskrevne tiltag drejer sig om adgangs- og prisbetingelser, som kan
få betydning for bekæmpelsen af overførbare sygdomme på kort og mellemlang sigt. De vil
kunne gøre markedet mere attraktivt, beskytte miljøet og intellektuel ejendomsret. Mere
23
24
25
Differentieret prisfastsættelse har længe været praktiseret i forbindelse med vacciner mod
børnesygdomme.
Parallelhandel betyder handel over grænserne med et produkt uden fabrikantens tilladelse, dvs. det
bidrager til at sænke prisen på lægemidler ved, at køberen søger frem til den billigste forsyningskilde,
hvad enten denne er patentindehaveren eller ej. Hvad angår parallelhandel med lande uden for EU og
konsumption af rettigheder (til varemærker), se følgende sager for Domstolen: Silhouette International
(sag C-355/96) og Sebago (sag C-173/98).
Tildeling af licens uden rettighedsindehaverens samtykke begrundet på forskellig måde i den almene
interesse.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0020.png
attraktive markeder er dog ikke ensbetydende med, at der tiltrækkes nye investeringer. Der er
også behov for foranstaltninger rettet mod de forskellige stadier i forsknings- og
udviklingsprocessen.
De skal overvinde hindringer, der er nedarvet fra fortiden: utilstrækkelig koordination af
aktører, utilstrækkelig kortlægning af de nødvendige midler og mangel på institutionel
kapacitetsopbygning i de lande, der er hårdest ramt af sygdommen.
EF foreslår at tackle de mange hindringer for yderligere investeringer i forskning og udvikling
på basis af tre komplementære strategier: større og mere effektive offentlige investeringer,
fremstilling af en pakke af incitamenter til privat investering og deltagelse i et globalt
partnerskab.
Større og mere effektive offentlige investeringer.
Fællesskabet har tidligere ydet et
betydeligt bidrag til forskningsagendaen med Biomed-særprogrammet under fjerde
rammeprogram og med nøgleaktioner vedrørende 'kontrol med smitsomme sygdomme' og
'livskvalitet' samt som led i INCO-programmet under fjerde og femte rammeprogram (se bilag
4). I senere initiativer er der i stigende grad fokuseret på bekæmpelse af overførbare
sygdomme i udviklingslandene. EF foreslår at udvide de forskellige komponenter i FoU-
processen og skabe en større sammenhæng mellem Fællesskabets og andres FoU-aktiviteter.
Målet er hurtigt at udvide FoU-grundlaget, at acceptere større investeringsrisici og at
fremskynde processen gennem parallel prøvning snarere end seriel prøvning af potentielle
produkter. En forstærket koordination med medlemsstaterne af en fælles strategisk udvikling
og forskning viol stå i centrum for denne fremskyndelse.
Som led i politikken for det europæiske forskningsrum (ERA) foreslår EF at øge støtten til
opbygning af kapaciteten hos forskningsinstitutioner og personale i udviklingslandene. Man
søger at inddrage forskere fra udviklingslandene mere i fastlæggelsen af prioriteter på et tidligt
tidspunkt i EF's FoU-proces og at sørge for, at lande, som er vært for kliniske forsøg, lader
deres samfund og videnskabsfolk deltage på passende måde i forehavendet og drager fordel af
resultaterne. De mest rigorøse etiske standarder skal indføres og respekteres. En særlig
meddelelse om forskning i større overførbare sygdomme er under udarbejdelse.
Fremstilling af en pakke af incitamenter til privat investering.
Der er behov for
ledsageforanstaltninger til at opbygge kapaciteten og yderligere udvikle innoverende
partnerskaber mellem den offentlige og private sektor. Passende incitamenter vil kunne anspore
til større private investeringer i FoU. EF agter at udforske mulighederne for at forbedre
virksomhedernes tiltro til, at et fremtidigt marked vil give afkast på deres FoU-investering.
Blandt mulige incitamenter, der kræver en yderligere undersøgelse, kan nævnes: billige lån og
andre incitamenter for venture-kapital, som er af særlig betydning for små firmaer inden for
bioteknologi, som står for størstedelen af forskningen på et tidligt stadium og udviklingen af
vacciner og lægemidler, og indkøbsmidler. Der er en international debat i gang om, hvordan
sådan en fond skal fungere
26
. Producenter af nyligt licensudbudte vacciner kunne indrømmes
rettigheder til en begrænset patentforlængelse for patenter på lægemidler eller biologiske
26
Her sondres der ofte mellem 'push'- og 'pull'-mekanismer. Eksempler på 'push'-mekanismer er
offentlige investeringer og skattelempelser i forbindelse med private virksomheders investering i
forskning. Eksempler på 'pull'-mekanismer er indkøbsfonde og overdragelse af patenter. Det hævdes,
at uden tilstrækkeligt stærke 'pull'-mekanismer vil der ikke blive udviklet og taget nye lægemidler og
vacciner i brug, selvom 'push'-mekanismerne fungerer med held til udvikling af potentielle vacciner.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
patenter, som ikke er udløbet, og som rettighedsindehaveren har en eksklusiv licens på.
Innoverende licensaftaler mellem det offentlige og den private sektor om udvikling af allerede
afprøvet HIV/AIDS-vaccine kunne også finde videre udbredelse.
Der er brede muligheder for at forbedre adgangen til information på alle niveauer.
Udviklingslandene har brug for lettere adgang til kompleks men offentligt tilgængelig
patentinformation. Medicinalindustrien har brug for bedre information om potentielle markeder
for deres produkter; denne vil kunne tilvejebringes gennem markedskampagner som dem, EF
har ført i forbindelse med biocider, kondomer og en HIV/AIDS-vaccine. Der vil blive ansporet
til deling på et tidligt tidspunkt af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med brede
forskningspartnerskaber.
Deltagelse i et globalt partnerskab
for at gøre sundhedsforskning mere behovsorienteret på
globalt plan i de kommende tiår. EF vil sammen med WHO, Verdensbanken og andre vigtige
aktører inden for sundhed og udvikling bestræbe sig på at øve indflydelse på en mere
behovsorienteret sundhedsforskning i det kommende tiår. Man tilsigter en nyorientering af
både den offentlige og private sundhedsforskning fra det nuværende forhold på 10%
investering i 90% af den globale sygdomsbyrde til et bedre forhold på 20/80. En sådan ændring
forekommer at være et realistisk mål, og der må udvikles yderligere overvågningsredskaber.
5.
KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER
Der har længe været behov for en ny international indsats til at mindske virkningerne af
alvorlige sygdomme, som fastholder de fattige i en dårlig helbredstilstand og fattigdom og
hæmmer udvikling. Verdenssamfundet er opmærksom på problemet, og det nye partnerskab
med WHO, som er i udvikling, og et nærmere samarbejde mellem aktører, herunder
Verdensbanken og UNAIDS, byder på nye muligheder, som der skal bygges videre på.
Fællesskabet foreslår, at der ydes et væsentligt bidrag til den internationale indsats ved
anvendelse af de forskellige instrumenter, det har til rådighed.
Den policy-ramme, der er skitseret i denne meddelse, er Fællesskabets første reaktion på
henstillingerne fra det G8-topmøde, der blev holdt på Okinawa i juli 2000. Kommissionen vil
udarbejde et handlingsprogram, der er i overensstemmelse med retningslinjerne i kapitel 4
ovenfor. Kommissionen vil ved fastlæggelsen af dette handlingsprogram drage fordel af at have
foretaget yderligere konsultationer af vigtige aktører, herunder udviklingslandene,
medlemsstaterne, medlemmer af Europa-Parlamentet, internationale udviklingsorganisationer,
civilsamfundet, forskere og den private sektor ved en rundbordsdiskussion, der skal afholdes i
Bruxelles den 28. september 2000.
Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at samarbejde med Kommissionen om at
viderebringe tankerne i denne meddelelse.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0022.png
B
ILAG
1
G
LOBAL KRISE FORÅRSAGET AF
HIV/AIDS,
MALARIA OG TUBERKULOSE
HIV/AIDS
•
HIV/AIDS dræber over 2 mio. mennesker i Afrika alene hvert år - over 10 gange
så mange, som dør i krige og væbnede konflikter i samme periode.
•
I 1999 blev det anslået, at 33,6 mio. mennesker på verdensplan lever med
HIV/AIDS, og 16 millioner er døde siden epidemiens begyndelse.
•
95% af infektionstilfældene forekommer i udviklingslandene, heraf to tredjedele i
Afrika syd for Sahara, hvor 30% af den voksne befolkning i syv lande er HIV-
smittede.
•
I 1999 blev yderligere 5,6 mio. mennesker smittet, herunder 570 000 børn født af
HIV-positive mødre.
•
Kvinder er særligt sårbare over for HIV-smitte på grund af både samfundsmæssige
og biologiske faktorer.
•
11,2 mio. børn er blevet forældreløse på grund af AIDS.
•
HIV/AIDS spredes hurtigst under forhold med fattigdom, samfundsustabilitet og
magtesløshed. Sådanne forhold opstår i deres værste former under nødstilstande.
•
HIV/AIDS har haft en skadelig indflydelse på udviklingsfremskridt; i dele af det
sydlige Afrika er børnedødeligheden vokset med 25%, og middellevetiden er faldet
fra 64 til 47 år på kun tre år.
•
HIV/AIDS påvirker voksne i deres erhvervsaktive år; per capita-indkomsten kan
blive reduceret med så meget som 0,5% om året, hvis over 8% af den voksne
befolkning er smittet.
•
Forebyggelse ved at mindske sårbarheden og dæmme op for virusoverførsel er
fortsat det mest effektive middel til at kontrollere spredningen af epidemien.
•
Adgangen til pleje og medicin til behandling af HIV/AIDS har i væsentlig grad
reduceret sygdommen og dødeligheden i forbindelse med HIV/AIDS i de
industrialiserede lande; størstedelen af udviklingslandene er forment adgang til alle
lægemidler, også lægemidler til behandling af almindelige opportunistiske
infektioner.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0023.png
Malaria
•
Malaria dræber mindst 1 million mennesker hvert år, og 500 millioner smittes.
•
40% af verdens befolkning er udsat for smitte, men 90% af tilfældene forekommer
i Afrika.
•
Særlig kvinder og børn rammes - 700 000 børn vil dø af malaria i år - et dødsfald
hvert 30. sekund. Kvinder er fire gange mere udsat for malariaangreb under
graviditet.
•
Malariakontrol og -behandling kostede de afrikanske lande 1,5% af BNP eller 2
mia. USD i 1997.
•
En malariaramt familie bruger over en fjerdedel af sin indkomst på
malariabehandling. Familierne betaler omkostningerne ved forebyggelse og lider
indkomsttab ved gentagne angreb.
•
Komplicerede nødsituationer og naturkatastrofer forøger malariarisikoen.
•
Malaria kan helbredes, hvis sygdommen hurtigt diagnosticeres og behandles på
passende måde.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0024.png
Tuberkulose
•
Tuberkulose (TB) dræber hvert år 2 millioner mennesker, heraf 95% i
udviklingslandene. TB er den mest fremherskende dødsårsag blandt HIV-positive.
•
TB forekommer i stigende grad over hele verden med en firedobling i flere
afrikanske lande i de sidste ti år og nye udbrud i Østeuropa efter en støt
tilbagegang igennem 40 år
27
.
•
I de kommende 20 år vil næsten en milliard mennesker blive smittet på ny, 200
millioner vil blive syge og 35 millioner vil dø af TB.
•
En person med smitsom TB smitter 10-15 personer hvert år.
•
TB påvirker de svageste og holder mennesker fanget i en ond cirkel af fattigdom
og sygdom. De fleste smittede findes blandt den erhvervsaktive befolkning, hvor
kvinder er den gruppe, hvor sygdommen mindst sandsynligt vil blive opdaget og
behandlet.
•
Der findes en yderst virksom kur, og et behandlingsforløb koster så lidt som 11
USD.
•
Fremkomsten og spredningen af TB, der er multiresistent over for medicin som
følge af uegnet behandling eller efterlevelse af behandlingsforskrifterne, udgør en
global trussel.
27
Det anerkendes, at TB-problemet i de østeuropæiske lande under omstilling er et stort problem, men
der fokuseres med dette initiativ især på udviklingslandene.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0025.png
B
ILAG
2
EF'
S SUNDHEDS
-, AIDS-
OG BEFOLKNINGSPORTEFØLJE
(HAP)
Fattigdomslempelse er blevet et overordnet mål for EF's udviklingspolitik med bistand til
sundheds-, AIDS- og befolkningsprogrammer (HAP), der spiller en stadig voksende rolle.
Disse anliggender og sektorer er således vokset vedvarende i betydning fra knap 1% af den
samlede EF-bistand i 1986 til nu over 8%. Den gennemsnitlige støtte i OECD-perspektiv til
HAP var på omkring 5,5% i 1998.
EF disponerede i 1998 over mere end 700 mio. EUR (graf 1) til HAP i over 100
udviklingslande.
Mellem 1993 og 1997 gik 22% af HAP-støtten i AVS-staterne til byggeri, 17% til faglig
bistand, 13% til materiel, 11% til forbrugsgoder og 11% til udvikling af menneskelige
ressourcer og institutioner (graf 3). Nyorienteringen i 1998 mod sektortilgange i partnerskab
med regeringen, civilsamfundet og andre donorer er fortsat. Der afsættes færre midler til
byggeri og materiel, medens fokus på udvikling af menneskelige ressourcer og institutioner er
blevet skærpet. Graf 7 viser EF-forpligtelserne vedrørende HAP i 1994-1998 for Asien,
Latinamerika, AVS-staterne og Middelhavsområdet.
EF's HIV/AIDS-politik og -programer har i hovedsagen støttet fattigdomslempelse ved
løbende tværsektorale forebyggelsesbestræbelser (53% af de finansierede aktiviteter i 1987–
1997 - graf 4) og primær sundhedspleje (42% af de finansierede aktiviteter i 1993-1997).
Som helhed betragtet udgør EF-forpligtelser til HAP-relaterede aktioner i udviklingslandene
mellem 1990 og 1998 sammenlagt 3,4 mia. EUR. Efter en forestående revision af porteføljen
og en generel evaluering (der efter planen skal finde sted i 2001) vil der blive taget stilling til
forpligtelsernes art, lande/regioner, partnere, interventionsniveau og budgetinstrumenternes
type. EF og medlemsstaterne leverer nu over halvdelen af al udviklingsbistand til
sundhedsrelaterede programmer på verdensplan.
.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0026.png
Graf 1 - Forpligtelser vedrørende sundheds-, AIDS- og befolkningsspørgsmål
Overall Commitments to HAP 1998
1000
900
800
Millions of Euro
700
600
500
400
300
200
100
0
EU Member States
Bilateral Aid
European Community
Graf 2 - Udviklingen i udgiftstype og projektfokus i sundheds-, HIV/AIDS- og
befolkningsinterventionerne (1988-1992)
Type of Expenditure 1988-1992
Contingencies
10%
Operating Cost 1%
Training 3%
Studies 2%
TA (Local + Expat)
13%
Buildings
45%
Consumables
7%
Equipment
19%
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0027.png
Graf 3 - Udviklingen i udgiftstype og projektfokus i sundheds-, HIV/AIDS- og
befolkningsinterventionerne (1993-1997)
Project Focus 1993-1997
HIV/AIDS
15%
Primary Health
Care
42%
Essential Medicines
11%
Capacity Building
16%
Tertiary Health
Care 10%
Secondary Health
Care 6%
Type of Expenditure 1993-1997
Contingencies
8%
Misc. 8%
Support for NGOs
5%
Operating Costs
5%
Training 6%
Studies 5%
Consumables
11%
Equipment
13%
Buildings
22%
TA (Local + Expat)
17%
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0028.png
Graf 4 - Forpligtelser vedrørende HIV/AIDS-interventioner (1987-1997)
Commitments by Strate gic Sector 1987-1997
Multiple
Objectives
6%
TA 12%
Research,
Training,
Conf erences
10%
Socio-Economic
Impact
1%
Health Sector
Support
18%
Prevention
53%
Graf 5 - Forpligtelser vedrørende HIV/AIDS-interventioner efter region (1987-1997)
Commitments by region 1987-1997
Pacif ic 1%
All ACP
15%
Mediterranean
3%
Latin America
7%
Caribbean 4%
Af rica
54%
Asia 16%
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0029.png
Graf 6 - Forpligtelser vedrørende HIV/AIDS-interventioner efter partnertype (1987-1997)
Commitments by type of partner 1987-1997
TA 13%
Multiple Partners
10%
Others 6%
Local Institutions
5%
International
Organisations
16%
Government
Bodies
33%
European NGOs
12%
Local NGOs 5%
Graf 7 - EU's samlede forpligtelser vedrørende sundheds-, AIDS- og befolkningsspørgsmål i
1994-1998
EC Commitments to
Health, AIDS and Population
800
700
600
Mill
500
ion
Eu
400
ro
Mediterranean
Latin America
Asia
ACP
300
200
100
0
1994
1995
1996
1997
1998
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0030.png
SAMLEDE FORPLIGTELSER VEDRØRENDE HAP-PROJEKTER/PROGRAMMER I
1995-2000, FINANSIERET VIA EUF OG ALAMED-INSTRUMENTERNE FOR
FINANSIELT OG FAGLIGT SAMARBEJDE
Region
Asien
Latinamerika
Middelhavsområdet
AVS (inkl. Sydafrika)
Tilsammen
Samlede forpligtelser
28
444,215 mio. EUR
173,550 mio. EUR
244,860 mio. EUR
497,712 mio. EUR
1 359,9 mio. EUR
FORPLIGTELSER VIA DE SÆRLIGE BUDGETPOSTER VEDRØRENDE HIV/AIDS OG
BEFOLKNING (B7-6211, B7-6212 og B7-6310)
Region
Alle udviklingslande
Beløb
18,1 mio. EUR
21,9 mio. EUR
20,1 mio. EUR
23,9 mio. EUR
24,8 mio. EUR
(20 mio. EUR
År
1995
1996
1997
1998
1999
2000)
Tilsammen
108,8 mio. EUR
28
Første undersøgelse foretaget af GD DEV. Denne liste omfatter ikke aktiviteter finansieret via andre
instrumenter såsom budgetstøtte (inkl. strukturtilpasning), samfinansiering med ngo'er, forskning,
budgetposter for flygtninge eller ECHO, og den omfatter heller ikke finansiering af
sundhedsprogrammer under PHARE eller TACIS.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0031.png
B
ILAG
3
S
AMMENDRAG AF AKTIONER TIL OPFØLGNING AF
K
OMMISSIONENS MEDDELELSE
OM ØGET SOLIDARITET MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF
AIDS
I
UDVIKLINGSLANDE
(KOM(98)407)
Kommissionen vedtog denne meddelelse den 3. juli 1998, og den dannede grundlag for det
europæiske respons på appeller om større international solidaritet med udviklingslandene i
bestræbelserne på at bekæmpe HIV/AIDS, særlig en appel om øget adgang til pleje af
HIV/AIDS-patienter og et krav om HIV-vacciner og biocider til udviklingslandene.
I meddelelsen peges der på, at det er vigtigt for EU at bygge videre på og styrke indsatsen til
støtte af effektive, målrettede forbyggende interventioner til en overkommelig pris, og behovet
for at
styrke sundhedsplejesystemerne
i udviklingslandene som en forudsætning for at
forbedre adgangen til lægemidler, navnlig til bekæmpelse af retrovirus, til personer med
HIV/AIDS.
I meddelelsen udforskes endvidere muligheden af at skabe
nye solidaritetsordninger,
og der
ses nærmere på udsigterne til finansiering af
pleje, herunder bekæmpelse af retrovirus,
i
udviklingslandene og mulighederne for at støtte en hurtigere udvikling af
vacciner og biocider.
På linje med prioriteterne i meddelelsen for en
ekstra og ny EF-indsats
ud over de
eksisterende betydelige programmer for støtte til sundhed, herunder HIV/AIDS, i
udviklingslandene, lancerede Europa-Kommissionen en række nye initiativer.
Der er ingen
tvivl om, at disse initiativer til bedre adgang til pleje og udvikling af nye vacciner og
biocider i tilslutning til HIV/AIDS udgør et nyttigt grundlag for EF's arbejde i henhold
til det foreslåede program for øgede investeringer i forbindelse med overførbare
sygdomme i udviklingslandene.
Initiativer til forebyggelse af smitteoverførsel fra mor til barn
1.
EF har støttet en række pilotprojekter for forebyggelse af HIV/AIDS-overførsel fra
mor til barn i udviklingslandene. Projekterne omfatter en omhyggelig introduktion af
en væsentlig pakke af behandlingsløsninger for seropositive gravide kvinder.
'Gent-gruppen', som er en tænketank bestående af videnskabsfolk og
sundhedseksperter, har under EF's auspicier og i samarbejde med UNAIDS og andre
vigtige aktører på området fastlagt en folkesundhedsstrategi for mor/barn-
interventioner og udformet pakker af indgreb til at mindske overførsel fra mor til barn
som en integrerende del af plejen før, under og efter fødslen. I Burkino Faso er der
gået et pilotprojekt i gang baseret på strategien og interventionspakken.
Initiativer til støtte af udvikling af HIV/AIDS-vaccine i udviklingslandene og adgang
hertil.
2.
3.
Initiativer til udvikling af vaccine
1.
På initiativ af Generaldirektoratet for Udvikling fandt der tekniske konsultationer sted
i marts 1999 om
adgang til AIDS-vaccine i udviklingslandene: økonomiske og
finansieringsmæssige aspekter.
Ved denne lejlighed blev der fastlagt klare aktioner
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0032.png
til at overvinde hindringerne for udvikling af vacciner, der blev indkredset områder,
hvor Den Europæiske Union har en komparativ fordel, og der blev oprettet en
tværtjenstlig HIV-vaccine taskforce i Europa-Kommissionen under ledelse af GD
Udvikling.
2.
Den tværtjenstlige HIV-vaccine taskforce
består af repræsentanter for direktorater
med ansvar for udvikling, videnskabelig forskning, industri og virksomheder, Den
Europæiske Investeringsfond (EIB) og Det Europæiske Agentur for
Lægemiddelvurdering (EMEA). Gruppen har lagt en alsidig strategi og handlingsplan.
EF's strategi og handlingsprogram for HIV-vaccine omfatter følgende nøgleelementer:
vaccineforskning og -udvikling, folkesundhed og økonomisk forskning,
vaccineberedskab, policy-dialog, intellektuel ejendomsret og reguleringsspørgsmål.
3.
Blandt specifikke sponsorerede aktioner til dato kan nævnes:
1.
Finansiering af Eurovac 'cluster'-projektet gennem direktoratet for rammeprogrammet
i Kommissionens generaldirektorat for forskning. Dette treårige samarbejde mellem
europæiske forskningsinstitutter og industrien sigter på at identificere potentielle
vacciner for udviklingslandene og udvikle nye teknikker til fremstilling af vacciner og
finansiere mulighedsskabende projekter for HIV-vaccineudvikling.
Et program for samarbejde mellem Kommissionens generaldirektorat for udvikling og
Verdensbanken om undersøgelser over "willingness to pay" for at vurdere den
potentielle efterspørgsel efter HIV-vaccine i en række udviklingslande og opstilling af
en
model for
de
potentielle
virkninger
for
folkesundheden
og
omkostningseffektiviteten af HIV-vaccine i forskellige miljøer.
Finansiering fra generaldirektoratet for udvikling af samfundsberedskabsforskning
foretaget af African AIDS Vaccine Initiative og South African Medical Research
Council over retlige og etiske anliggender, herunder samfundsmobilisering og
deltagelse i vaccineudvikling og kliniske forsøg.
2.
3.
Initiativer til støtte af udvikling af biocider og adgang hertil
1.
EF har bestilt og overvåget en
undersøgelse af markedspotentiellet for vaginale
biocider,
som vil kunne beskytte mod seksuelt overførte sygdomme (STD), herunder
HIV.
Fremskridtet mod udvikling af biocider, der er virksomme over for STD, også HIV,
har været spredt, hovedsagelig fordi medicinalindustrien ikke har haft tiltro til, at der
findes en sådant marked. Der er foretaget forskning blandt 4 000 personer i Brasilien,
Côte d'Ivoire, Egypten, Frankrig, Indien, Kenya, Filippinerne, Polen, Sydafrika,
Thailand og Venezuela. Undersøgelsesresultaterne viser en ret stor interesse hos
kvinder for et sådant produkt, og at der uden tvivl er en kommerciel - såvel som en
moralsk - begrundelse for at fremme produktudviklingen.
Der blev desuden lanceret et udbud via en specifik tematisk budgetpost (i 2000) til
støtte af innoverende programmer på de områder, der er indkredset i meddelelsen om
øget solidaritet.
2.
3.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442054_0033.png
B
ILAG
4
B
ILAG
4 GD-
FORSKNINGSINVESTERINGER I PROJEKTER MED RELATION TIL
HIV,
MALARIA OG
TB
GD Forsknings programmer for internationalt samarbejde
29
og biovidenskaber
30
investerer på
en indbyrdes supplerende måde i forskning og udvikling af vacciner og lægemidler mod de
overførbare sygdomme, som rammer de fattigste mest. Med opbakning fra taskforcen
vedrørende vacciner og virussygdomme er der i de seneste år blevet afsat betydeligt flere
ressourcer på dette område. Forskningen bevæger sig desuden successivt fra opdagelsesfasen
til de prækliniske og kliniske faser. For nyligt blev der oprettet større integrerede
forskningskonsortier ('clusters') under biovidenskabsprogrammerne.
INCO-DC / INCO-DEV
Under fjerde rammeprogram INCO DC (1994-1998) finansierede EF 154 sundhedsrelaterede
projekter med inddragelse af omkring 119 forskningshold fra 31 afrikanske lande til et samlet
beløb på 80 mio. EUR. Ca. to tredjedele er direkte forbundet med de prioriterede sygdomme
HIV/AIDS, malaria og TB. Forskningen var rettet mod epidemiologi, overførsel og
interventionsstrategier, forskning i lægemidler og molekyle- og vaccineforskning. INCO støtter
det europæiske malariavaccineinitiativ (EMVI) og African Malaria Vaccine Testing Network
(AMVTN).
Under femte rammeprogram INCO-DEV (1999-2002) er der disponeret over 10 mio. EUR til
vaccineforskning og der kan anvendes 15 mio. EUR til udvikling af lægemidler og diagnoser
(2000). En kommende indkaldelse af forslag (2001) vil specielt dreje sig om de tre større
overførbare sygdomme.
BIOMED / BIOTECH / Nøgleaktion Kontrol med Smitsomme Sygdomme
Under fjerde rammeprogram forfulgtes der med BIOMED/BIOTECH-underprogrammerne
forskellige strategier: BIOMED investerede i europæiske netværksprojekter vedrørende HIV
(13,7 mio. EUR til 31 projekter) og TB (3,3 mio. EUR til 7 projekter). BIOTECH støttede
vaccineforskning (30 mio. EUR til 34 projekter) og et begrænset antal aktioner inden for
avanceret vaccineforskning, herunder kliniske forsøg vedrørende HIV, malaria og
schistosomiasis (5,3 mio. EUR til 5 projekter).
Med femte rammeprogram er der i Nøgleaktion Kontrol med Smitsomme Sygdomme
integreret en global dimension i programmålene. 40% af det budget, der i øjeblikket er
disponeret over (det samlede budget over 4 år er på 300 mio. EUR), vedrører projekter med
berøring til de tre større overførbare sygdomme. En nyskabelse er den vellykkede
gennemførelse af større cluster-projekter, særlig inden for HIV-, TB- og malariavacciner samt
udvikling af TB-lægemidler. Indtil videre er der disponeret over 21,8 mio. EUR til HIV-
forskning, 8,8 mio. EUR til malariaforskning og 9,9 mio. EUR til TB-forskning, hvoraf ca. 2/3
af budgettet er afsat til vaccineforskning og 1/3 til lægemiddeludvikling.
29
30
INCO-DC (Internationalt samarbejde med udviklingslandene) og INCO-DEV.
BIOTECH, BIOMED, Livskvalitet “Nøgleaktion Kontrol med Smitsomme Sygdomme”.
33