Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0591
Offentligt
1442060_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 22.09.2000
KOM(2000) 591 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
TRANSEUROPÆISKE NET
ÅRSBERETNING FOR 1999
I medfør af artikel 16 i forordning nr. 2236/95
om generelle regler for Fællesskabets finansielle
støtte inden for transeuropæiske net
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
Administrativt resumé: en oversigt over situationen for de transeuropæiske net i 1999. 5
Situationen for de højt prioriterede projekter................................................................ 7
2.1.
2.2.
2.3.
3.
Energi .................................................................................................................... 7
Telekommunikation ............................................................................................... 7
Transport ............................................................................................................... 7
TEN-relateret lovgivning og TEN-relaterede udvalg .................................................... 9
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.1.5.
3.1.6.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.3.
3.4.
Retningslinjer og relevant lovgivning..................................................................... 9
Ændring af retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet ............. 9
Revision af arbejdsprogram og retningslinjer for transeuropæiske telenet ..... 9
Vedtagelse af IDA-2..................................................................................... 9
Ændring af retningslinjerne for udvikling af det transeuropæiske transportnet10
Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog10
Transeuropæisk banegodstransportnet ........................................................ 10
Udvalgene om retningslinjer for de transeuropæiske net....................................... 10
Energi......................................................................................................... 10
Telekommunikation.................................................................................... 10
Transport.................................................................................................... 11
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net ......................................... 11
Finanskontrol....................................................................................................... 11
4.
Finansiering af TEN .................................................................................................. 13
4.1.
4.1.1.
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net ......................................... 13
Energi......................................................................................................... 13
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.1.2.
4.1.3.
4.2.
4.3.
4.3.1.
4.3.2.
4.4.
4.5.
4.6.
4.7.
4.7.1.
4.7.2.
4.7.3.
4.7.4.
5.
Telekommunikation.................................................................................... 13
Transport.................................................................................................... 14
IDA OG EDICOM............................................................................................... 15
Strukturfonde ....................................................................................................... 16
EFRU ......................................................................................................... 16
Samhørighedsfonden .................................................................................. 17
Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ........................................... 20
Garantier udstedt af Den Europæiske Investeringsfond (EIF) ............................... 22
Medlemsstaternes finansielle bidrag..................................................................... 23
Den finansielle infrastruktur i tredjelande............................................................. 23
ISPA .......................................................................................................... 23
PHARE ...................................................................................................... 24
TACIS........................................................................................................ 25
MEDA........................................................................................................ 25
Finansiering af TEN: Andre spørgsmål ...................................................................... 26
5.1.
5.2.
5.2.1.
5.2.2.
Ændring af TEN-finansieringsforordningen ......................................................... 26
Fremme af offentlig-private partnerskaber (OPP)................................................. 26
Opfølgning af Kinnock-gruppen på højt plan .............................................. 26
Offentlige indkøb ....................................................................................... 27
6.
Rapporter, beretninger, meddelelser og evaluering..................................................... 28
6.1.
6.1.1.
Rapporter, beretninger og meddelelser ................................................................. 28
Første beretning om interoperabilitet i det transeuropæiske system for
højhastighedstog......................................................................................... 28
Galileo ....................................................................................................... 28
6.1.2.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.1.3.
6.2.
6.2.1.
6.2.2.
6.2.3.
7.
Kommissionens meddelelse om udvikling af EURO-ISDN......................... 28
Evaluering............................................................................................................ 28
Energi......................................................................................................... 28
Telekommunikation.................................................................................... 29
Transport.................................................................................................... 30
Eksterne forbindelser ................................................................................................. 31
7.1.
7.2.
7.3.
Energi .................................................................................................................. 31
Telekommunikation ............................................................................................. 31
Transport ............................................................................................................. 32
8.
Forskning og udvikling .............................................................................................. 33
BILAGSLISTE .................................................................................................................... 34
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
RESUMÉ
:
EN
TRANSEUROPÆISKE NET I
1999
A
DMINISTRATIVT
OVERSIGT
OVER
SITUATIONEN
FOR
DE
Kommissionen forelægger hermed ”Transeuropæiske Net (TEN) – Årsberetning for
1999” for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget i henhold til artikel 16 i forordning nr. 2236/95 om generelle regler
for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske net.
Hvad de transeuropæiske net angår, var 1999 et år præget af vigtige begivenheder:
vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af TEN-
finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af en finansiel
ramme på 4 600 mio. EUR for perioden 2000-2006 og etableringen af ISPA med et
årligt budget på 520 mio. EUR med henblik på større transportinfrastrukturarbejder i
de central- og østeuropæiske ansøgerlande i perioden 2000-2006. Men 1999 var også
et år, hvor der registreredes en støt fremgang i hele TEN-sektoren, herunder en
opmuntrende udvikling i jernbanesektoren, og i satellitnavigationssektoren, hvor
Galileo er blevet et af de mest betydningsfulde TEN-projekter.
•
Konkrete fremskridt, hvad angår individuelle projekter af fælles interesse
Der kunne noteres en tilfredsstillende fremdrift, hvad angår størsteparten af de
individuelle projekter af fælles interesse. Visse projekter blev afsluttet, og andre gjort
operationelle.
•
Retningslinjer og andre lovgivningsmæssige forhold
Den 12. juli 1999 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet anden fase af IDA-
programmet - elektronisk dataudveksling mellem administrationer (en liste over
almindelige forkortelser er indeholdt i bilag 1).
Den 29. juli opdaterede Europa-Parlamentet og Rådet listen over TEN-
energiprojekter af fælles interesse, idet de tilføjede 15 nye projekter og ændrede fire
eksisterende.
Den
10.
december
nåede
Rådet
”jernbaneinfrastrukturpakke”,
herunder
jernbanegodstransportnet.
•
Finansiering
Som nævnt ovenfor vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 19. juli ændringer af
TEN-finansforordningen, herunder en finansiel ramme på 4 600 mio. EUR for
perioden 2000-2006.
•
Rapporter og evalueringer
Den 10. februar 1999 vedtog Kommissionen en meddelelse om ”europæisk
deltagelse i en ny generation af satellitnavigationstjenester – Galileo”, hvori den drog
konklusionerne af det arbejde, der var gjort det foregående år.
til politisk
enighed
om en
et
foreslået
transeuropæisk
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen fik foretaget en uafhængig ekstern evaluering af den støtte, den havde
ydet til transportprojekter.
Kommissionen lod i løbet af året foretage en midtvejsevaluering af TEN-
energiprogrammet ved uafhængige eksperter.
Den 10. september offentliggjorde Kommissionen sin første beretning om
gennemførelsen og virkningerne af direktiv om interoperabilitet i det
transeuropæiske system for højhastighedstog.
•
Udvidelse og eksterne forbindelser
Europa-Parlamentet
og
Rådet
etablerede
ISPA
-
strukturpolitisk
førtiltrædelsesinstrument – inden for rammerne af Agenda 2000 og tilførte det
økonomiske midler i størrelsesordenen 7 000 mio. EUR for perioden 2000-2006. Ca.
50 % af disse midler skal tjene til finansiering af transportinfrastrukturer i
ansøgerlandene.
Aftalememorandummet vedrørende udbygning af korridor IV blev undertegnet af
deltagerlandenes transportministre i maj 1999.
Den endelige rapport vedrørende vurderingen af transportinfrastrukturbehovene
(TINA) blev offentliggjort i oktober 1999, hvilket betød afslutningen på
Kommissionens undersøgelsesopgave med henblik på at identificere de nødvendige
komponenter i det fremtidige transeuropæiske transportnet i 11 ansøgerlande.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0007.png
2.
2.1.
S
ITUATIONEN FOR DE HØJT PRIORITEREDE PROJEKTER
Energi
Der er i perioden 1995-1999 sket afgørende fremskridt for syv af de ti projekter, som
Det Europæiske Råd havde tillagt en høj prioritet på sit møde i Essen i 1994. En liste
over samtlige projekter, som er blevet finansieret i denne periode via TEN-
budgetposten, er indeholdt i bilag II.
Hovedafsnittene på de fem gasprojekter blev operationelle i løbet af denne periode.
Det gælder hovedgasledningerne Algeriet – Marokko – Spanien og Rusland –
Belarus – Polen – HAVE (fase 1) samt de nye gasnet i Grækenland, Portugal og det
sydlige og vestlige Spanien. De sidste afsnit forventes afsluttet i løbet af første halvår
af 2000.
Hvad angår de fem elprojekter, er situationen mindre gunstig. Ét projekt blev
operationelt (sammenkoblingen mellem Portugal og Spanien) og et andet projekt er i
den aktive anlægsfase (sammenkoblingen mellem Italien og Grækenland). De tre
øvrige projekter har endnu ikke overvundet problemerne med administrative
tilladelser (projekterne Frankrig-Italien og Frankrig-Spanien) eller med hensyn til
gennemførlighed/finansiering (sammenkoblingen af elnettene i Øst- og
Vestdanmark).
2.2.
Telekommunikation
Af de 80 TEN-ISDN-Telecom-projekter for 1999 var 35 afsluttet ved årets udgang.
Hertil kommer 28 projekter, der samfinansieres af TEN-Telecom som et led i de
fælles indkaldelser af forslag inden for multimedieområdet og SMV-turistsektoren. I
det store og hele skred projekterne tilfredsstillende frem. Der blev gennemført
tekniske evalueringer af et stort antal projekter med bistand fra uafhængige eksperter.
De to projekter vedrørende støtte- og koordineringsforanstaltninger havde en stor
betydning, idet de gjorde TEN-Telecom mere synligt og gennemsigtigt og dermed
bidrog til at øge programmets kundeunderlag og forbedre de projektforslag, som blev
forelagt.
Situationen for projekterne, herunder evalueringerne, fremgår af bilag III. Ønskes
nærmere detaljer vedrørende projekterne samt støtte- og ledsageforanstaltningerne,
kan det anbefales at besøge TEN-Telecom-netstedet, som ajourføres løbende:
www.ispo.cec.be/tentelecom
2.3.
Transport
Der er sket et jævnt fremskridt inden for alle de 14 ”højt prioriterede”
transportprojekter, som blev udvalgt af Det Europæiske Råd i Essen. Specielt bør
nævnes, at arbejdet på det sidste afsnit af den faste forbindelse over Øresund blev
afsluttet den 14. august, idet den kommercielle idriftsættelse dog først sker i 2000.
Detaljer vedrørende alle 14 projekter er indeholdt i bilag IV.
”Galileo-satellitnavigationsprojektet”, som blev iværksat i 1999 er et af de vigtigste
TEN-initiaver og anvender betydelige ressourcer inden for rumsektoren og
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fællesskabets forsknings- og udviklingsaktiviteter (fjerde og femte rammeprogram).
På et uformelt transport- og finansministermøde i maj bekræftedes Fællesskabets
støtte til det indledende arbejde. Der blev indledt drøftelser med henblik på et
samarbejde med USA, Rusland og andre lande.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0009.png
3.
3.1.
3.1.1.
TEN-
RELATERET LOVGIVNING OG
TEN-
RELATEREDE UDVALG
Retningslinjer og relevant lovgivning
Ændring af retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet
Den 29. juli ajourførte Europa-Parlamentet og Rådet den liste over projekter af fælles
interesse på energiområdet, som var fastlagt i beslutning nr. 1254/96/EF, idet der
blev tilføjet 15 nye projekter (11 på naturgasområdet og fire på elektricitetsområdet).
3.1.2.
Revision af arbejdsprogram og retningslinjer for transeuropæiske telenet
I overensstemmelse med beslutningen om et sæt retningslinjer for transeuropæiske
telenet (
1
) påbegyndte Kommissionen processen med udarbejdelse af et revideret
arbejdsprogram for perioden 2000-2002. Det eksisterende TEN-Telecom-
arbejdsprogram blev vedtaget i januar 1998 og består i en løbende plan for en 3-årig
periode. I forbindelse med revisionen vil der blive taget højde for nye behov og for
den hurtige udvikling i informationssamfundet samt for de erfaringer, som er
indhøstet i forbindelse med styringen af programmet igennem de sidste tre år.
Kommissionen iværksatte en procedure for samråd med erhvervslivet og vil
fremlægge en ajourført version, som vil danne grundlag for fremtidige offentlige
indkaldelser af forslag.
I slutningen af 1999 og i overensstemmelse med beslutningen om et sæt
retningslinjer (
2
) iværksatte Kommissionen proceduren for revision af
retningslinjernes bilag I. Til den ende vil Kommissionen gennemføre en
undersøgelse for at vurdere det nuværende indhold og omfang af retningslinjerne for
de transeuropæiske telenet og foreslå passende ændringer efter samråd med de
relevante nationale og erhvervsmæssige parter. Undersøgelsen vil blive gennemført
af eksterne eksperter. Den relevante forhåndsmeddelelse og udbudsbekendtgørelse
blev indrykket i De Europæiske Fællesskabers Tidende (
3
). Undersøgelsen
gennemføres i perioden april-september 2000.
3.1.3.
Vedtagelse af IDA-2
Den 12. juli 1999 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet anden fase af IDA-
programmet (elektronisk dataudveksling mellem administrationerne). I programmet
fastlægges en række retningslinjer og projekter af fælles interesse for
transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne samt
en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet
mellem og adgang til disse net.
1
2
3
Beslutning nr. 1336/97/EF af 17.6.1997 (EFT L 183 af 11.7.1997, s. 12).
I henhold til artikel 14 skal Kommissionen hvert tredje år forelægge en beretning om gennemførelsen af
denne beslutning og skal samtidig forelægge passende forslag til revision af bilag I til beslutningen på
grundlag af den tekniske udvikling og de indhøstede erfaringer.
EFT S 227 af 23.11.1999 og EFT S 13 af 20.1.2000.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0010.png
3.1.4.
Ændring af retningslinjerne for udvikling af det transeuropæiske transportnet
Efter
Europa-Parlamentets udtalelse ved
førstebehandlingen
forelagde
Kommissionen en ændring til sit forslag vedrørende søhavne, flod- og kanalhavne og
intermodale terminaler samt projekt nr. 8 i bilag III (
4
). Rådet nåede frem til en fælles
holdning i spørgsmålet.
3.1.5.
Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog
Efter Rådets konklusioner på mødet den 6. oktober 1999 vedtog Kommissionen den
25. november 1999 en meddelelse til Rådet og Parlamentet om integration af
konventionelle jernbanesystemer samt et forslag til direktiv om interoperabilitet i det
transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.
3.1.6.
Transeuropæisk banegodstransportnet
I forbindelse med drøftelserne i Rådet i anden halvdel af 1999 vedrørende den
såkaldte ”infrastrukturpakke” opstod idéen om at etablere et net af internationale
fragttjenester.
Idéen
virkeliggjordes
i
form
af
et
transeuropæisk
banegodstransportnet, som blev integreret i ”pakken” af Rådet, da dette nåede frem
til en politisk enighed om forslaget på sit møde den 9.-10. december. Kommissionen
er af den opfattelse, at det net, som er etableret (dvs. kortene, listerne over havne og
øvrige bestemmelser), giver en sammenhængende indgang til bedre og mere glidende
godstransportaktiviteter. Den glæder sig over det tætte netværk.
Det skal bemærkes, at ”infrastrukturpakken” består af et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/440/EØF om udvikling af
Fællesskabets jernbaner, et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og
et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af
jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering.
3.2.
3.2.1.
Udvalgene om retningslinjer for de transeuropæiske net
Energi
Udvalget om retningslinjer for de transeuropæiske energinet afholdt ingen møder i
1999.
3.2.2.
Telekommunikation
Udvalget om retningslinjer for de transeuropæiske telenet afholdt tre møder i 1999.
På sit første møde den 15. januar afgav udvalget en udtalelse om et udkast til en
kommissionsafgørelse om fastsættelse af indholdet af en indkaldelse af forslag
vedrørende valideringsundersøgelser, hvad angår transeuropæiske telenet, og
nyttiggørelsesprojekter, hvad angår generiske tjenester og applikationer inden for
uddannelse, kultur, transport og mobilitet, miljø og miljøstyring, sundhedsvæsen, net
i byer og regionale net samt applikationer og tjenester for SMV’er.
4
KOM(1999) 277 endelig udg. 17.6.1999.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På sit andet møde den 15. og 16. juli drøftede udvalget: beretning til Europa-
Parlamentet vedrørende regnskabsåret 1998 (jf. bilag I, stk. 4, i retningslinjerne);
omfanget og tidsplanen for revisionen af TEN-Telecom-arbejdsprogrammet;
evalueringen af retningslinjerne for TEN-ISDN (jf. artikel 10 i disse retningslinjer);
evaluering og revision af retningslinjerne for de transeuropæiske telenet (i
overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i beslutningen om disse retningslinjer).
Udvalgets sidste møde, som var af uformel karakter, blev afholdt den 25. november
1999 i Helsingfors. Hovedpunkterne på dagsordenen var udkastet til revision af
TEN-Telecom-arbejdsprogrammet, resultaterne af projektevalueringerne og
situationen for procedurerne til gennemførelse af midtvejsevalueringen af TEN-
Telecom-aktionen.
3.2.3.
Transport
Det udvalg, der er ansvarligt for at bistå Kommissionen med revisionen af
retningslinjerne for de transeuropæiske transportnet, afholdt møde den 5. november
1999. Hovedpunktet på dagsordenen var udarbejdelsen af rapporten om ændring af
retningslinjerne i henhold til artikel 21, stk. 1.
3.3.
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net afholdt seks møder i løbet af
året (”horisontale spørgsmål” én gang, ”energi” én gang, ”telekommunikation” to
gange og ”transport” tre gange) og afgav en positiv udtalelse vedrørende
forpligtelsen
på
5 467 mio. EUR.
Nærmere
detaljer
om
udvalgets
finansieringsafgørelser er indeholdt i nedenstående afsnit 4.1.
3.4.
Finanskontrol
Kommissionen havde i løbet af 1999 en udveksling af synspunkter med Udvalget for
finansiel støtte til de transeuropæiske net i dettes ”horisontale” og tre
sektorspecifikke sammensætninger vedrørende de praktiske arrangementer omkring
samarbejdet om finanskontrol mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Disse
drøftelser vedrørte artikel 8, 9 og 12 i TEN-finansforordningen, hvad angår indgåelse
af en aftale med den pågældende medlemsstat/de pågældende medlemsstater om
støtteansøgninger, de finanskontrolforanstaltninger, som skal træffes af
medlemsstaterne vedrørende anvendelsen af støttemidlerne, og medlemsstaternes
forpligtelse til at underrette Kommissionen om de styrings- og kontrolsystemer, som
er etableret til sikring af en effektiv gennemførelse af projekter og undersøgelser, og
til at udlevere alle relevante nationale rapporter vedrørende kontrollen af projekterne
til Kommissionen.
Der var almindelig enighed om, at situationen varierede fra sektor til sektor, at
foranstaltningerne
burde
være
omkostningseffektive,
og
at
telekommunikationsområdet behøvede særbehandling, da sektoren i vid udstrækning
var blevet privatiseret. Udvalget nåede til enighed om, at det ville være nyttigt at
afholde tværministerielle drøftelser i de nationale hovedstæder med henblik på at nå
frem til holdninger, som afspejlede synspunkterne hos de myndigheder, som var
ansvarlige for de tre TEN-sektorer. Udvalget vil behandle spørgsmålet igen i 2000.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0012.png
TABEL 1
EU’s finansielle støtte til TEN i 1999
(million ECU/EUR)
Sektor
Transport
Finansieringstype
Lån
Lånegarantier
Tilskud
Instrument
1993-1995
5
7 666
161
999
2 995
625
362
1 822
220
764
12
4 295
175
295
45
119
1996
5
3 504
303
2 639
1 221
280
211
1 176
270
1 265
9
1 626
9
173
16
44
1997
5
4 943
55
527
1 251
352
211
854
4
277
24
1 880
276
i.o.
27
47
1998
5
4 415
71
i.o.
1 337
474
305
393
5
i.o.
19
3 434
230
i.o.
28
24
1999
5
5 977
266
i.o.
444
497
266
174
0
355
29
2 126
123
387
9
21
31
Energi
Telekommunikation
Telenet
NB: i.o. = ingen oplysninger
EIB
6-7
EIF
6-7
EFRU
7-8
Samhørighedsfonden
Tilskud, rentegodtgørelser, lånegarantier TEN-budgetpost B5-
700
og samfinansiering af undersøgelser
(heraf de 14 højt
prioriterede projekter)
Lån
EIB
6-7
Garantier
EIF
6-7
Tilskud
og
samfinansiering
af Strukturfonde
undersøgelser
TEN-budgetpost B5-
71
Lån
EIB
6-7
Garantier
EIF
6-7
Finansielle bidrag
Strukturfonde
Samfinansiering af forundersøgelser og TEN-budgetpost B5-
valideringsundersøgelser
720
Tilskud
TEN-budgetpost
B5-721
5
6
7
8
9
Indgåede forpligtelser.
Indgåede kontrakter.
TEN og TEN-relaterede projekter.
Omfatter normalt forpligtelser, der er indgået for perioden 1996-1999.
Kun TEN-relaterede projekter.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0013.png
4.
F
INANSIERING AF
TEN
Ovenstående tabel give en samlet oversigt over EU’s finansielle støtte til TEN.
4.1.
4.1.1.
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net
Energi
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net mødtes den 10. september og
godkendte 28 forundersøgelser og andre undersøgelser, for hvilke Kommissionen
foreslog en finansiel støtte på 28,8 mio. EUR. Den tilhørende kommissionsafgørelse
blev vedtaget den 5. november. Nærmere detaljer er indeholdt i bilag V.
Tabel 2: Transeuropæiske net på energiområdet - forpligtelser
1995
Mio.
ECU
%
53
47
1996
Mio.
ECU
3,7
5,2
8,9
%
42
58
100
1997
Mio.
ECU
9,2
15
24,2
%
38
62
100
1998
Mio.
ECU
10,8
7,8
18,6
%
58
42
100
1999
Mio.
EUR
7,9
20,9
28,8
%
27,4
72,6
100
Elektricitet
Gas
I ALT
6,5
5,7
12,2
100
4.1.2.
Telekommunikation
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net
i sin
telekommunikationssammensætning mødtes to gange, den 15. januar og den 15. og
16. juli.
På januar-mødet afgav udvalget en udtalelse om et udkast til en
kommissionsafgørelse om tildeling af fællesskabsstøtte til en ny række af projekter af
fælles interesse, som var udvalgt på grundlag af forslagsindkaldelse 1998/2 under
TEN-Telecom-budgetposten for 1999.
På juli-mødet vedtog udvalget en positiv udtalelse vedrørende tildelingen af
fællesskabstilskud til projekter, som var udvalgt på grundlag af forslagsindkaldelse
1999/1 (
10
) vedrørende fremme af generiske tjenester og applikationer. Man havde
modtaget og evalueret i alt 53 forslag vedrørende valideringsundersøgelser og
nyttiggørelsesprojekter, hvoraf de 28 blev anset for berettiget til fællesskabstilskud
på 20 526 EUR. Af de 28 forslag var de to nyttiggørelsesprojekter. Af
budgetmæssige grunde blev kun de 17 højst rangerende projekter godkendt med
henblik på fællesskabsstøtte på 14 042 EUR. Af de 11 resterende projekter ville kun
et begrænset antal komme i betragtning, hvis der var midler tilbage, efter at
forpligtelsesbevillingerne til de 17 projekter var udnyttet (f.eks. opgivelse af
10
EFT C 56/12 af 26.2.1999, s.28.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0014.png
projekter, kontraktforhandlinger, der resulterede i beløb, som var lavere end dem, der
var anført i afgørelsen, eller hvor budgetmyndigheden havde stillet supplerende
bevillinger til rådighed). En liste over de projekter, for hvilke der blev indgået
kontrakt efter vellykkede forhandlinger, er indeholdt i bilag VI.
4.1.3.
Transport
Hvad transportområdet angår, holdt Udvalget for finansiel støtte til de
transeuropæiske net tre møder i 1999 og afgav en positiv udtalelse om 106 projekter
og undersøgelser, for hvilke Kommissionen foreslog en finansiel støtte på i alt
497,65 mio. EUR (plus yderligere 1,85 mio. EUR til teknisk støtte i
overensstemmelse med budgetbemærkningen). En række af de udvalgte
foranstaltninger lå i forlængelse af (eller var komplementære til) foranstaltninger, der
tidligere havde modtaget støtte; en komplet detaljeret beskrivelse er indeholdt i bilag
VII.
Kommissionen modtog 226 anmodninger om finansiel støtte, heraf nogle enkelte
vedrørende forholdsvis små beløb. Foranstaltningerne til indførelse af en bundgrænse
på 500 000 EUR for den finansielle støtte til transportprojekter fandt udstrakt
anvendelse i 1999 og bidrog til at reducere antallet af afgørelser til 106.
Som det fremgår af tabel 3, har Kommissionen fortsat koncentreret størstedelen af de
forhåndenværende ressourcer (58 %) på de 14 højt prioriterede ”Essen-projekter”,
inklusive jernbanetrafikstyring. Den andel, som er blevet afsat til andre
trafikstyringsprojekter end ERTMS (9 %), er mindsket i forhold til de foregående år.
Transport: Tabel 3: Projektkategorier
Støtte 1999
(Mio. EUR)
14 højt prioriterede projekter godkendt af
Det Europæiske Råd i Essen (inklusive
22,8 mio. EUR til jernbanetrafikstyring)
Trafikstyring (alle transportmåder undtagen
jernbane)
Andre vigtige projekter af fælles interesse
(andre end de 14 højt prioriterede projekter)
I ALT
288
1999
58
%
1998
64
45
164
497
9
33
100
11
25
100
Med hensyn til interventionstyper viser tabel 4, at rentegodtgørelsessubsidiernes
andel voksede en smule i 1999 i forhold til 1998, medens forundersøgelsernes/de
tekniske støtteforanstaltningers andel fortsatte med at mindskes. Dette skyldes det
forhold, at hovedparten af de 14 specifikke projekter nu indtræder i anlægsfasen,
efter at undersøgelsesfasen er afsluttet.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0015.png
Transport: Tabel 4: Interventionstyper
Støtte 1999
Mio. EUR
Forundersøgelser/Tekniske støtteforanstaltninger
%
1999
1998
28
58
14
100
47
40
13
100
139
288
70
497
Direkte tilskud
Rentegodtgørelser
I ALT
Transport: Tabel 5: Transportmåder
Som det fremgår af tabel 5, blev over 60 % af EU-tilskuddene til transportsektoren i
henhold til forordning nr. 2236/95 i 1999 fortsat allokeret til jernbaneprojekter
(64 %). Vejprojekter tegnede sig for en andel på 17 % og trafikstyringsprojekter for
en andel på 9 % af TEN-transportbudgettet for 1999.
Støtte 1999
Mio. EUR
Jernbane (inklusive trafikstyring)
Landevej
Indre vandveje
Søhavne, flod- og kanalhavne
Lufthavne
%
1999
1998
64
17
4
1
5
9
100
66
13
2
2
6
11
100
318
86
18
3
29
43
497
Trafikstyring (alle transportmåder undtagen
jernbane)
I ALT
4.2.
IDA OG EDICOM
IDA-projekter (sektorspecifikke og horisontale foranstaltninger) og EDICOM-
projekterne finansieres uafhængigt af TEN-finansforordningen, men de nævnes her
for fuldstændighedens skyld. I 1999 godkendte Kommissionen finansiel støtte i
størrelsesordenen 24 mio. EUR til de forskellige foranstaltninger, der støttes af IDA,
og 7 mio. EUR til EDICOM.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.
Strukturfonde
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden er
langt de største bidragydere af EU-tilskud til TEN-projekter.
4.3.1.
EFRU
I 1999 blev hovedparten af de resterende finansielle midler, som var programmeret
for perioden 1994-1999, bevilget under de nationale og regionale EFRU-
programmer. Disse data er dog indtil videre kun delvis tilgængelige. De vigtigste
finansieringsafgørelser blev truffet under de græske programmer, specielt vedrørende
Pathe- og Egnatia-motorvejssystemerne, men også vedrørende Rio Anthirio-broen.
Nedenstående tabel 6 indeholder oplysninger om den samlede EFRU-finansiering
inden for transportsektoren i perioden 1994-1999. Mere detaljerede tabeller efter
transportmåde er indeholdt i bilag VIII.
Det er ikke let helt præcist at identificere hvor mange økonomiske midler, der er
investeret i TEN-projekter gennem EFRU. Der er forskellige grunde hertil. For det
første skyldes det, at man under EFRU anvender den flerårige programmetode i
modsætning til den individuelle projektmetode med årlige finansieringer, som
anvendes af Udvalget for Finansiel Støtte til de Transeuropæiske Net eller
Samhørighedsfonden. En anden vigtig årsag er EFRU’s decentrale struktur: en stor
del af finansieringen sker gennem de nationale eller regionale myndigheder, og de
nærmere detaljer foreligger først efter et vist tidsrum. Endvidere er EFRU-
finansieringen af TEN-infrastruktur normalt en del af større transportprogrammer, og
de nationale myndigheder kan ikke altid helt nøjagtigt identificere TEN-andelen.
Endelig bør det huskes, at hovedparten af tilskuddene – igen som følge af den
flerårige ”programmetode” – bevilges i de første år med en gradvis udfasning hen
imod programperiodens afslutning. Af alle disse grunde foreligger der ikke på
nuværende tidspunkt detaljerede og præcise tal for EFRU-tilskuddene til TEN-
projekter.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0017.png
Tabel 6: Samlede EFRU-finansieringsbidrag til TEN-transportprojekter i
perioden 1994-1999
(Foreløbige tal)
Programmeret EFRU-
bidrag i perioden
1994-1999
Forpligtelser indtil 1999
(
mio. EUR
)
Forpligtelser i 1999
(
mio. EUR
)
1999
Ref./Bem.
(
mio. EUR
)
periode 1994 - 99
SPANIEN
GRÆKENLAND
IRLAND
ITALIEN
PORTUGAL
FORENEDE
KONGERIGE
TYSKLAND
FRANKRIG
Mål 1
Mål 2
6 045,1(1)
1 163,2
364,5
1 095,0
708,2
123,8
129,0
287,0
21,0
79,3
7,4
-
3614,0
1 623,5
366,0
1 095,0
629,8
-
-
-
21,0
-
3,7
7 353,0
-
(
1
)
tallet dækker
finansiering af alle
transportformer
749,3
99,0
312,3
11,3
0,0
0,0
-
21,0
-
-
1 192,9
Ingen oplysninger
Ingen oplysninger
BELGIEN
FINLAND
I ALT
4.3.2.
Samhørighedsfonden
Nedenstående tabel 7 viser de forpligtelser, Samhørighedsfonden har indgået siden
1993, hvad angår TEN-projekter i hvert af de fire modtagerlande. Tallene angiver
forpligtelser for nye projekter, som blev godkendt i 1999, samt de årlige tilskudsrater
til projekter, der er godkendt i tidligere år.
Tabel 7: Samhørighedsfondens finansieringsbidrag til TEN i 1999
Forpligtelser indtil 1999
(mio. EUR)
SPANIEN
GRÆKENLAND
IRLAND
PORTUGAL
I ALT
4 605,5
1 534,5
748,3
1 446,0
8 334,3
Forpligtelser i 1999
(mio. EUR)
188,1
160,4
96,2
0,0
444,7
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0018.png
Generelt set har Samhørighedsfondens strategi været styret af hovedønsket om at
sikre en passende sammenkobling til det transeuropæiske transportnet og at forbedre
effektiviteten i almindelighed af transportsystemerne i de lande, som modtager
midler fra fonden. I perioden 1993-1999 koncentrerede Samhørighedsfonden sin
indsats om at yde et væsentligt bidrag til den nationale transportinfrastruktur i
overensstemmelse med Fællesskabets retningslinjer for udbygningen af de
transeuropæiske net.
Nedenstående tabel 8 viser Samhørighedsfondens samlede forpligtelser til fordel for
TEN-projekter i perioden 1993-1999. For de fire modtagerlande blev der indgået
forpligtelser for i alt 8,3 mia. EUR til fordel for projekter identificeret som TEN-
projekter, hvoraf lidt over halvdelen (56 %) blev indgået til fordel for vejprojekter og
34 % til fordel for jernbanerne. Da den første samhørighedsfondsperiode afsluttedes i
1999, følger nedenfor en kort beskrivelse af de resultater, der er opnået i de enkelte
modtagerlande.
Tabel 8: Samhørighedsfondens finansieringsbidrag til TEN efter
land/transportmåde i perioden 1993-1999
Veje
Jernbaner
Lufthavne
Søhavne, flod-
og kanalhavne
MIO.
ECU
%
Andre
transportmåder
MIO.
ECU
%
I ALT
MIO.
ECU
%
MIO.
ECU
%
MIO.
ECU
%
MIO.
ECU
%
Spanien
Portugal
Græken-
land
Irland
I ALT
2608,0
856,3
680,3
56,8
59,2
44,3
1858,0
334,0
484,4
40,5
23,1
31,6
73,0
159,9
259,8
1,6
11,1
16,9
28,0
95,8
77,6
0,6
6,6
5,1
25,0
0,0
32,4
0,5
0,0
2,1
4592,0
55,2
1446,0
17,4
1534,5
18,4
748,3
8320,8
559,5
4704,1
74,8
56,5
141,7
2818,1
18,9
33,9
3,2
495,9
0,4
6,0
38,5
239,9
5,1
2,9
5,4
62,8
0,7
0,8
9,0
I Spanien
blev der ydet en samlet støtte på 4,6 mia. EUR svarende til 55 % af den
samlede tildeling til de fire modtagerlande.
Investeringerne i veje og motorveje har afspejlet behovet for at færdiggøre og
forbedre det omfattende spanske hovedvejssystem som svar på den hurtige vækst i
vejtrafikken. Samtlige de projekter, der har modtaget støtte fra Samhørighedsfonden,
tager sigte på at opfylde målsætningerne for TEN-vejnettet. Projekterne omfatter:
færdiggørelse af de stærkest trafikerede motorvejskorridorer, forbedring af
vejforbindelserne mellem yderregionerne og de store økonomiske kraftcentre,
etablering af en vejnetstruktur, der er mindre stjerneformet end den nuværende,
aflastning af overtrafikerede byområder og en bedre sammenkobling af det spanske
vejnet med nabolandenes. Følgelig har de største vejprojekter i Spanien været
følgende: Rías Bajas-motorvejen, Madrid-ringvej M40, Madrid-Granada-motorvejen,
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Zaragora-Huesca-Somport-Frankrig-motorvejen,
Madrid-Valencia-motorvejen,
Costa Cantábrica-motorvejen og den transcatalonske hovedvej.
Inden for jernbanesektoren har Samhørighedsfonden bidraget til finansieringen af de
hovedprioriteter, som blev identificeret i ”Plan Director de Infraestructuras 1993-
2007”, når de vedrørte udbygningen af det transeuropæiske transportnet.
Hovedprojekterne var
følgende:
opgradering
til 200/220
km/t
af
Middelhavskorridoren (Valencia-Tarragona-Barcelona) og af Madrid-Valencia-
korridoren, modernisering af det konventionelle jernbanesystem og etablering af den
nye højhastighedsstrækning Madrid-Barcelona-den franske grænse.
I Portugal
udgjorde den samlede støtte fra Samhørighedsfonden 1,4 mia. EUR. En
stor del af støtten blev afsat til vejprojekter, som gjorde det muligt at færdiggøre
korridorerne Lissabon/La Coruña i Lissabon/Madrid og at øge tempoet med anlægget
af Lissabon/Valladolid-vejaksen. Man prioriterede også fjernelsen af
kapacitetsflaskehalse og aflastningen af de overtrafikerede byområder i og omkring
Lissabon og Porto højt, idet man ydede finansiel støtte til en udvidelse af
motorvejene, til anlæg af indre og ydre ringveje omkring Lissabon og bygning af
broen over Tejo samt ”Freixo-broen”.
Inden for jernbanesektoren blev der ydet finansiel støtte til den store indsats, de
portugisiske myndigheder yder for at modernisere to jernbanestrækninger (imod nord
samt Beira Alta), der har en strategisk betydning for Portugal; begge udgør en
integrerende del af TEN-jernbanenettet.
På søtransportområdet har Samhørighedsfonden ydet støtte til investeringer til
forbedring af forbindelserne mellem havne og de andre transportmåder og til
udbygning af havnetjenesterne og havneinfrastrukturerne i de største portugisiske
havne: Leixões, Lisbon, Setúbal og Sines.
Inden for luftfartssektoren ydede fonden kun finansiel støtte til et enkelt projekt -
Funchal-lufthavnen på Madeira – med henblik på at forbedre tilgængeligheden af
denne fjerntliggende region.
I Grækenland
blev der ydet en samlet støtte på 1,5 mia. EUR svarende til 18,4 % af
den samlede tildeling til de fire modtagerlande.
Støtten til Essen-projekt nr. 7 ”Pathe-via Egnatia” udgjorde i 1999 82,61 mio. EUR
og til andre TEN-motorveje 10 mio. EUR. Støtten til dette Essen-projekt omfatter:
”Pathe”: anlæg af et nyt afsnit af den underjordiske passage gennem byområdet i
Katerini og forskellige supplerende kontrakter vedrørende ringvejen omkring Patras
afsnittene Skotina-Katerini, Rahes-Pelasgia.
”Via Egnatia”: anlæg af Asprovalta-Strimonas-afsnittet på ca. 22 km.
Hovedindsatsen inden for jernbanesektoren vedrører projekterne Evangelismos-
Leptokarya, Thessaloniki-Alexandroupolis, Athen-Korinthos, Axios-floden, Piræus-
Athen-Thessaloniki-strækningen, Paleofarsalos-Kalambaka, Thriassio-komplekset og
andre forbindelsesstrækninger til nettet og havnen i Piræus.
I Irland
er Samhørighedsfondens investeringer blevet koncentreret omkring det
primære hovedvejsnet, først og fremmest prioriterede TEN-veje. Det forhold, at
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
investeringerne i vejanlæg tegnede sig for 75 % af alle transportinvesteringer, hvilket
er mere end hos nogen af de andre modtagere af støtte fra Samhørighedsfonden, var
begrundet i den dårlige standard af selv de større veje. I 1996 var Irland den
medlemsstat, som var ringest udrustet med motorveje ifølge et EU-15-indeks.
Landevejstransport er da også langt den vigtigste interne transportmåde (idet den
tegner sig for 96 % af passagerbefordringen og 90 % af godstrafikken). Blandt de
større veje, som har modtaget støtte, kan nævnes: M1 - Dublin til grænsen mod
Belfast; M50 – Dublin-ringvejen; N7-8 - Dublin - Cork/Limerick og N4 Dublin -
Sligo.
Inden for jernbanesektoren blev der ydet støtte til strækningerne Dublin-Belfast og
Dublin-Cork (del af det højt prioriterede Essen-projekt nr. 9) til forbedring af
signalsystemet og udskiftning af gamle spor bestående af stødsveller med nye spor
karakteriseret ved sømsvejsede sveller. Ud over denne strækning blev der ydet støtte
til udskiftning af spor og signalsystemer på strækninger med den stærkeste
nuværende eller potentielle trafik. Der blev ligeledes ydet støtte til udvidelsen af det
elektrificerede DART-jernbanenet nord og syd for Dublin City til de ydre forstæder,
da der er flere daglige passagerer på forstadsjernbanenettet i Dublin end i resten af
det kombinerede net.
Inden for havnesektoren blev der ydet sektorbistand til infrastrukturforbedringer i de
fire største havne: Dublin, Cork, Rosslare og Waterford. Målet var at nedbringe
omkostningerne ved at øge den transporterede mængde og dermed styrke
konkurrenceevnen. Denne strategi lykkedes, og havneomkostningerne pr. container
er faldet med over 15 % i Dublin og Cork siden 1995. Med de forbedrede
økonomiske
vilkår
for
havnemyndighederne
blev
der
gennemført
anlægsinvesteringer
senere
i
perioden
uden
yderligere
støtte
fra
Samhørighedsfonden.
4.4.
Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Udbygningen af store infrastrukturer af fælles interesse, hvoraf de transeuropæiske
net udgør hovedparten, er fortsat et af EIB’s prioriterede mål. I 1999 godkendte
EIB’s bestyrelse lån for i alt 7 341 mio. EUR til fordel for TEN og TEN-relaterede
projekter i EU. De indgåede finansieringskontrakter udgjorde 8 277 mio. EUR,
hvilket svarer til over 30 % af bankens aktivitet i medlemsstaterne. Banken har siden
1993 godkendt lån til fordel for TEN på i alt 57 648 mio. EUR og indgået
finansieringskontrakter
for
i
alt
44 319 mio. EUR.
De
samlede
investeringsomkostninger for de tilsvarende projekter skønnes at udgøre 183 mia.
EUR.
EIB har spillet en proaktiv rolle, hvad angår det finansieringstekniske aspekt af TEN-
projekterne, fortrinsvis de projekter der er baseret på offentlig-private partnerskaber.
Nogle af de mest fremtrædende eksempler på sådanne projekter, der vil kunne tjene
som model for andre projekter i fremtiden, er etableringen af DBFO-
vejfinansieringsstrukturer, som er blevet iværksat i Det Forenede Kongerige, Finland
og Portugal. Banken har også udviklet en række innovative finansieringsinstrumenter
som f.eks. udskiftning af tilgodehavender med omsættelige værdipapirer med henblik
på
finansiering
af
rullende
materiel
samt
udviklingen
af
finansieringsomlægningsstrukturer, som giver kommercielle investorer mulighed for
at udtræde af langfristede investeringer på nøje definerede vilkår.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EIB støtter også udveksling af erfaringer inden for OPP-finansieringen af
infrastrukturprojekter mellem den offentlige og den private sektor i medlemsstaterne
og fremmer større private selskabers muligheder for at investere i en række OPP-
projekter i forskellige EU-lande. Engelberg-tunnelen i Tyskland er et eksempel.
Udvekslingen af erfaringer bør forbedre effektiviteten af investeringerne og reducere
kapitalomkostningerne for de bank- og kapitalmarkedsinstrumenter, der anvendes til
at finansiere disse tiltag.
Inden for
transportsektoren
godkendte EIB i 1999 lån til TEN på i alt
4 807 mio. EUR i EU, hvilket betyder, at EIB indtil dato har godkendt lån til et
samlet beløb på 36 722 mio. EUR. Der blev indgået finansieringskontrakter i
størrelsesordenen 5 977 mio. EUR i 1999 (4 415 mio. EUR i 1998), hvilket bringer
det samlede udlån op på 26 506 mio. EUR. De nye lån, som blev godkendt, blev
primært ydet til portugisiske DBFO-motorvejsprojekter i Beira og Algarve,
Malpensa-lufthavnen og ringvejen omkring Patras i Grækenland.
I de central- og østeuropæiske lande indgik banken finansieringskontrakter
vedrørende projekter i de 11 transportkorridorer, som blev godkendt af de
fælleseuropæiske transportkonferencer på Kreta og i Helsingfors, for
1 321 mio. EUR.
Inden for
energisektoren
blev der i 1999 godkendt nye lån i størrelsesordenen
134 mio. EUR til transeuropæiske gas- og elprojekter, hvorved det samlede beløb
siden 1993 udgør 6 054 mio. EUR. Der blev i 1999 indgået finansieringskontrakter i
størrelsesordenen 174 mio. EUR for elsammenkoblingerne Italien-Grækenland og
Spanien-Marokko, Portgas-projektet i Portugal og Ruhrgas Netra-projektet i
Tyskland. Til sammenligning kan det oplyses, at det tilsvarende beløb i 1998
udgjorde 393 mio. EUR.
EIB tilvejebragte også i 1999 nye lån til de europæiske
telekommunikationsnet,
som ikke er omfattet af retningslinjerne for de transeuropæiske telenet, idet banken
godkendte nye lån i størrelsesordenen 2 400 EUR og indgik finansieringskontrakter i
størrelsesordenen 2 126 mio. EUR (3 434 mio. EUR i 1998). Der er således siden
1993 og indtil dato indgået finansieringskontrakter for et samlet beløb på
12 985 mio. EUR.
I henhold til artikel 21 i EIB's vedtægt skal banken høre Kommissionen om de
projekter, den finansierer. Denne ordning granskes for tiden, og Kommissionen vil
benytte lejligheden til at søge at opnå bedre sammenhæng mellem bankens
finansieringsbistand og EF's politik på områderne TEN og miljø.
Mere detaljerede tal vedrørende EIB-långivningen til TEN-projekter er indeholdt i
bilag IX.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0022.png
Tabel 9: EIB-långivning til TEN (
11
) i EU
1993
TRANSPORT
Essen-projekter
ENERGI
Essen-projekter
TELEKOM. (
12
)
1908
1346
367
207
1005
1994
1939
1137
715
315
2100
1995
3819
1603
910
523
839
1996
3505
1189
1415
695
1602
1997
4943
1751
854
300
1880
1998
4415
1142
393
100
3434
1999
5977
1616
174
75
2126
I ALT
26 506
9784
4828
2215
12 986
I ALT
3280
4754
5568
6522
7677
8242
8277
44 320
Tabel 10: EIB-långivning i de central- og østeuropæiske lande
1993
TRANSPORT
ENERGI
TELEKOM.
469
0
110
1994
397
80
300
1995
270
0
130
1996
553
0
115
1997
427
0
357
1998
1357
0
150
1999
1321
0
135
I ALT
4794
80
1297
I ALT
579
777
400
668
784
1507
1456
6171
4.5.
Garantier udstedt af Den Europæiske Investeringsfond (EIF)
Ved udgangen af 1999 udgjorde de samlede indgåede forpligtelser siden EIF’s
oprettelse, fratrukket tilbagebetalte lån, 2 784 mio. EUR. Heraf tegnede TEN-
projekter sig for 1 918 mio. EUR svarende til 69 % af det samlede beløb (transport
36 %, energi 29 % og telekommunikation 35 %).
De samlede EIF-forpligtelser for 1999 androg 456,1 mio. EUR, hvoraf
406,6 mio. EUR vedrørte garantier og 49,5 mio. EUR var relateret til aktietrans-
aktioner. TEN-projekter tegnede sig for 388,8 mio. EUR (95 %) af det samlede
garantibeløb, heraf 265,8 mio. EUR til transportprojekter i Tyskland, Portugal og Det
Forenede Kongerige og 123,1 mio. EUR til telekommunikationsprojekter i Belgien,
Ungarn, Polen og Irland. Nærmere detaljer om disse transaktioner er indeholdt i bilag
X.
11
12
EIB-långivningen refererer til indgåede finansieringskontrakter.
Disse projekter vedrørende telekommunikationsinfrastruktur er ikke omfattet af TEN-retningslinjerne for
telekommunikation, men kan betragtes som TEN-relaterede.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0023.png
Siden EIF’s oprettelse er der stillet garantier for TEN-aktioner i ti medlemsstater
(Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal,
Spanien og Det Forenede Kongerige) og uden for EU, nemlig i Ungarn, Polen,
Slovakiet og den norske sektor i Nordsøen.
Tabel 11:
1994
TRANSPORT
ENERGI
TELEKOM.
75,6
207,7
156,1
EIF-lånegarantier til TEN-projekter
1999
256,3
-
104,0
1994-1999
846,7
498,1
801,6
(undertegnede transaktioner i mio. EUR)
1995
1996
1997
1998
85,2
11,9
19,4
302,6
270,2
9,3
55,0
3,8
277,8
72,0
4,5
235,0
I ALT
439,4
116,5
582,1
336,6
311,5
360,3
2146,4
4.6.
Medlemsstaternes finansielle bidrag
EU’s finansielle støtte til TEN udgør i de fleste tilfælde en lille del af de samlede
omkostninger med undtagelse af visse projekter i ”samhørighedslandene”.
Størstedelen af den finansielle støtte hidrører enten fra de offentlige myndigheder i
medlemsstaterne eller, og det gælder især energi- og telekommunikation, fra den
private sektor. Det er vanskeligt at komme i besiddelse af præcise eller
meningsfyldte tal om medlemsstaternes udgifter til TEN.
4.7.
4.7.1.
Den finansielle infrastruktur i tredjelande
ISPA
Rådet vedtog den 21. juni 1999 forordning nr. 1267/99 om oprettelse af et
strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (ISPA). I perioden 2000-2006 vil ISPA yde
finansiel bistand på ca. 520 mio. EUR årligt til transportinfrastrukturprojekter i de 10
CØEL-ansøgerlande. Projekter, som fremmer en bæredygtig mobilitet, og navnlig
projekter af fælles interesse samt projekter, som vil sætte modtagerlandene i stand til
at opfylde målsætningerne i tiltrædelsespartnerskaberne, vil være støtteberettigede.
Dette omfatter sammenkobling og interoperabilitet mellem de nationale net
indbyrdes og mellem disse og de transeuropæiske net samt adgangen til sådanne net.
ISPA vil anlægge en projektbaseret metode, der i det store og hele svarer til den,
Samhørighedsfonden anvender, eftersom målsætningerne er de samme. Støtte under
ISPA begrænses til projekter af en tilstrækkelig størrelse, for at den har en
tilfredsstillende effekt; de samlede omkostninger ved hver foranstaltning vil normalt
udgøre mindst 5 mio. EUR. Fællesskabsstøtten kan tage form af tilskud, som ikke
skal betales tilbage, eller tilskud, som skal betales tilbage, for så vidt angår op til
75 % (85 % i ekstraordinære tilfælde) af de samlede offentlige udgifter.
Nedenstående tabel 12 viser den vejledende tildeling af ISPA-støtte blandt
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0024.png
ansøgerlandene baseret på kriterier som befolkningstal, BNP pr. indbygger og areal
(jf. også 7.3.).
Tabel 12: Grundlæggende data for ansøgerlandene og vejledende ISPA-tildeling
Land
Areal (km2)
Befolkning i 1997 (i BNP-indekset*
Vejledende
tusinder)
pr. indbygger tildeling som en
(gennemsnit =
procentdel af
100)
det samlede
beløb
8 312
10 304
1 458
10 155
2 469
3 706
38 660
22 546
5 383
1 986
104 979
67
166
90
124
67
76
91
84
116
175
100
8,0 – 12,0
5,5 – 8,0
2,0 – 3,5
7,0 – 10,0
3,5 – 5,5
4,0 – 6,0
30,0 – 37,0
20,0 – 26,0
3,5 – 5,5
1,0 – 2,0
BG
CZ
EE/
HU
LV
LT
PL
RO
SK
SI
I alt
Bulgarien
Tjekkiske
Republik
Estland
Ungarn
Letland
Litauen
Polen
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
111 062
78 864
43 431
93 030
64 589
65 300
312 685
238 391
49 035
20 256
1 076 643
Kilde: Eurostat
NB: * baseret på gennemsnittet for perioden 1995-1997
4.7.2.
PHARE
Efter den reviderede Phare-investeringsstrategi for Centraleuropa blev der etableret
en investeringsfacilitet for store infrastrukturer (LSIF) for årene 1998 og 1999 med
henblik på tilvejebringelse af midler i størrelsesordenen <=25% af de samlede
projektomkostninger for transport- og miljøprojekter med et loft på 250 mio. EUR.
Denne facilitet omfatter også en projektforberedelsesfacilitet (PPF), som råder over
25 mio. EUR til projektforberedende undersøgelser eller projekteringer. Denne
facilitet er navnlig blevet benyttet til at forberede projekter til ISPA-finansiering. Fra
og med år 2000 vil al finansiel fællesskabsbistand til transportinfrastrukturer i
hovedkorridorerne i CØEL blive kanaliseret gennem ISPA (jf. ovenfor).
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.7.3.
TACIS
Tacis-programmets mål er at forbedre infrastrukturforbindelserne med de nye
uafhængige stater (NIS), og programmet kan nu anvende op til 10% af dets årlige
budget på investeringer, herunder mindre infrastrukturprojekter inden for rammerne
af det grænseoverskridende samarbejde
4.7.4.
MEDA
Meda-programmets udgifter med henblik på at skabe bedre forbindelser mellem
Middelhavslandene og EU er i øjeblikket meget små, men særdeles nyttige, idet de
begrænser sig til et mindre antal forundersøgelser (jf. f.eks. Eumedis-projektet, som
er nævnt under 7.2. nedenfor).
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0026.png
5.
5.1.
F
INANSIERING AF
TEN: A
NDRE SPØRGSMÅL
Ændring af TEN-finansieringsforordningen
Som led i Agenda 2000-pakken enedes Europa-Parlamentet og Rådet i juni 1999 om
at ændre forordning nr. 2236/95 om generelle regler for fællesskabets finansielle
støtte inden for transeuropæiske net.
Den ændrede finansforordning (
13
) inkluderer en finansiel ramme for perioden 2000-
2006 på 4 600 mio. EUR for alle tre ten-sektorer. Af de 4 600 mio. EUR vil ca.
4 170 mio. EUR blive tildelt transportprojekter, 155 mio. EUR vil blive tildelt
energiprojekter og 275 mio. EUR vil blive tildelt telekommunikationsprojekter.
Det vedtagne budget på 4,6 mia. EUR udgør en fordobling af budgettet på 2,3 mia.
EUR for perioden 1995-1999. Fordoblingen vil bidrage til at øge hastigheden med
hensyn til gennemførelsen de transeuropæiske net. EU vil være i stand til at yde et
betragteligt bidrag til gennemførelsen af de 14 højt prioriterede Essen-projekter,
hvoraf hovedparten nu indtræder i anlægsfasen. Desuden vil europæiske intelligente
transportsystemer, som f.eks. ERTMS (det europæiske jernbanetrafikstyrings-
system), øge interoperabiliteten mellem de europæiske jernbanesystemer, og Galileo-
projektet vil blive yderligere udbygget i kraft af et betragteligt bidrag fra TEN-
budgetkontoen i den kommende periode.
Den nye TEN-finansieringsforordning giver også Kommissionen mulighed for at
etablere vejledende flerårige programmer, hvilket er et stort skridt fremad, da der er
tale om et egnet instrument til langsigtet finansiering af langsigtede projekter. Disse
programmer giver projektinitiativtagere en rettesnor for omfanget af den fremtidige
støtte og er særlig nyttige for meget store infrastrukturprojekter inden for
transportsektoren og for offentlig-private partnerskabsprojekter.
Den ændrede forordning giver også mulighed for indledningsvis at investere op til
1 % af TEN-budgetposten i fonde bestående af risikovillig kapital med det mål at
sætte gang i oprettelsen af sådanne fonde og følgelig få adgang til potentielt meget
store ressourcer af langsigtede investeringsmidler fra pensionsfonde og
forsikringsselskaber til finansiering af TEN-infrastrukturprojekter. Den risikovillige
kapital vil navnlig være interessant for offentlig-private partnerskabsprojekter.
En anden forbedring i den nye finansforordning er muligheden for fra 2003 at hæve
interventionssatsen fra de normale 10 % til 20 % for satellitnavigationsprojekter,
herunder Galileo. Dette er væsentligt, idet det viser, at det er muligt at finansiere
dette vitale og helt igennem europæiske projekt.
5.2.
5.2.1.
Fremme af offentlig-private partnerskaber (OPP)
Opfølgning af Kinnock-gruppen på højt plan
Som opfølgning på anbefalingerne fra gruppen på højt plan vedrørende offentlig-
private partnerskaber, hvad angår projekter inden for de transeuropæiske
transportnet, jf. rapport af maj 1997, fremlagde Kommissionen i samarbejde med
13
Rådet forordning (EF) nr. 1655/1999 af 29.7.1999, s. 1.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0027.png
medlemsstaterne resultaterne af den undersøgelse, den havde bestilt, vedrørende den
rolle, finansiering ved aktieudstedelse spiller i TEN-projekter. I december 1999
afholdt Kommissionen også et seminar vedrørende formidling af oplysninger om
vellykkede offentlig-private partnerskaber inden for en række større TEN-projekter,
navnlig i relation til projektmyndigheder.
5.2.2.
Offentlige indkøb
Kommissionen vedtog i april 1999 et udkast til en fortolkende meddelelse om
koncessioner og regler for offentlige indkøb og anmodede de interesserede parter om
at fremsende deres kommentarer. I dette dokument redegør Kommissionen for sine
idéer om koncessioner og lignende former for offentlig-privat partnerskab. I den
indledende del henvises specielt til Kommissionens meddelelse fra 1997 om
offentlige/private partnerskaber
med
henblik på de transeuropæiske
14
transportnetprojekter ( ) samt Kommissionens forpligtelse til at fremme denne type
af partnerskaber.
Hvad angår koncessioner inden for transportsektoren, anføres det, at hvis
koncessionen tildeles af instanser, som ikke opererer inden for transportsektoren, er
den omfattet (a) af traktatens bestemmelser og principper (som f.eks. ikke-
diskrimination, ligebehandling, gennemsigtighed, gensidig anerkendelse og
proportionalitet), såfremt der er tale om en koncession vedrørende tjenesteydelser, og
(b) af traktatens bestemmelser samt forskrifterne i direktiv 93/37/EØF om offentlige
bygge- og anlægskontrakter, hvis der er tale om en koncession vedrørende arbejder.
Med hensyn til koncessioner, som tildeles af instanser, som opererer inden for
transportsektoren, finder ovennævnte bestemmelser i traktaten anvendelse.
På grundlag af anmodningerne i et stort antal bidrag fokuserer den endelige
meddelelse på sådanne offentlig-private partnerskaber, der kan defineres som
koncessioner i EF-rettens forstand
15
. Meddelelsen omhandler en række af de emner,
der er relevante på TEN-projektområdet.
Hvad angår behovet for at give mulighed for en ”teknisk dialog” i fasen vedrørende
udformningen af TEN-projekter, hedder det i Kommissionens meddelelse om
offentlige indkøb i EU (
16
), som blev offentliggjort i marts 1998, at Kommissionen
vil forslå ændringer til direktiverne med henblik på at styrke dialogen under
procedurerne for offentlige indkøb.
14
15
16
KOM(97) 453 endelig udg. af 10.9.1997.
EFT C 121/2af 19.4.2000.
KOM(1998) 143, Kommissionens meddelelse: Offentlige indkøb i EU.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0028.png
6.
6.1.
6.1.1.
R
APPORTER
,
BERETNINGER
,
MEDDELELSER OG EVALUERING
Rapporter, beretninger og meddelelser
Første beretning
højhastighedstog
om
interoperabilitet
i
det
transeuropæiske
system
for
Kommissionen vedtog den 10. september 1999 den første beretning om
gennemførelsen og virkningerne af direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det
transeuropæiske system for højhastighedstog (
17
).
6.1.2.
Galileo
Kommissionen vedtog den 10. februar 1999 en meddelelse om europæisk deltagelse i
en ny generation af satellitnavigationstjenester – Galileo, idet den hermed drog
konklusionerne af arbejdet i det foregående år.
6.1.3.
Kommissionens meddelelse om udvikling af EURO-ISDN
I slutningen af 1999 udarbejdede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i
Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 2717/95/EF af 9. november 1995 en
meddelelse indeholdende en generel evaluering af retningslinjerne for udviklingen af
EURO-ISDN (tjenesteintegreret digitalnet) som et transeuropæisk net (TEN-ISDN).
Til opfyldelse af kravene i ovennævnte artikel havde Kommissionen tidligere
gennemført to undersøgelser med støtte fra eksterne eksperter:
- en undersøgelse af situationen for EURO-ISDN i EU i perioden 1997-1998
(afsluttet i juni 1998) og
- en midtvejsevaluering af fremdriften med hensyn til aktiviteterne inden for de
transeuropæiske telekommunikationsnet i perioden 1993-1997 inden for rammerne af
EURO-ISDN-retningslinjerne (afsluttet i november 1998).
6.2.
Evaluering
Inden for rammerne af ”SEM 2000-programmet” (et system for forsvarlig og effektiv
finansiel forvaltning) lægger Kommissionen stor vægt på evalueringen af sine
aktioner.
6.2.1.
Energi
I løbet af året gennemførte uafhængige eksperter en midtvejsevaluering af TEN-
energiprogrammet for Kommissionen.
17
KOM(1999) 414 endelig udg.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0029.png
6.2.2.
Telekommunikation
Evalueringen af TEN-Telecom-projekterne
Der blev i 1999 evalueret i alt 39 projekter (jf. bilag III); heraf blev de 28 evalueret i
november. Sidstnævnte var projekter, som påbegyndtes den 1. januar 1999 efter
indkaldelse af forslag i 1998.
Hovedsigtet med evalueringerne var at foretage en teknisk vurdering af det arbejde,
som var udført, for at sikre, at projekterne forløb i overensstemmelse med de
kontraktlige forpligtelser. Det kunne konkluderes, at projekterne som helhed på
tilfredsstillende vis var på vej mod opfyldelsen af målsætningerne.
Det andet sigte med evalueringerne var at vise disse projekters bidrag til opfyldelsen
af TEN-Telecom-aktionens overordnede målsætninger, nemlig: samfundsmæssige
virkninger, konkurrenceevne, styrkelse af det indre marked, samhørighed og
udvikling af nye vækstområdeaktiviteter (jobskabelse), jf. retningslinjerne for de
transeuropæiske telenet og følgelig TEN-Telecom-arbejdsprogrammet. I det store og
hele frembød projekterne omfattende resultater inden for en bred skala af kriterier.
Endvidere havde resultaterne af evalueringerne vist, at der var en sammenhæng
mellem opfyldelsen af TEN-Telecom-målsætningerne og projekternes tekniske
formåen.
Evalueringen af multimedieprojekterne, som havde været genstand for fælles
indkaldelse af forslag
Kommissionen evaluerede i oktober 1999 de 13 projekter under taskforcen for
uddannelsesmultimedier (
18
), som var medfinansieret af TEN-Telecom.
Målet var for det første at vurdere det tekniske fremskridt, som disse projekter havde
gjort, set i forhold til de kontraktlige forpligtelser, og også for første gang i hvilket
omfang de opfyldte målsætningerne for TEN-Telecom-aktionen. Den generelle
konklusion var, at der under hovedparten af de evaluerede projekter var gjort en stor
indsats med bemærkelsesværdige resultater, medens andre projekter rummede et
potentiale, som stadig manglede at blive udnyttet.
Målet var for det andet at fastslå, hvilket bidrag projekterne havde ydet til
målsætningerne for TEN-ISDN/Telecom-aktionen (jf. ovenstående afsnit). Der var
tale om en vurdering af virkningerne, således som de var planlagt og opnået og ikke
en stillingtagen til projektets kvalitet.
Disse projekters væsentligste resultat var opfyldelsen af målsætningen om
samfundsmæssige virkninger, idet dette i vidt omfang kunne tilskrives velvalgte
brugergrupper og klart identificerede faktiske behov.
Midtvejsevalueringen af TEN-Telecom-aktionen
18
Multimedietaskforcen iværksatte i december 1996 en fælles forslagsindkaldelse omfattende seks
europæiske programmer med komplementære målsætninger, men med forskellige specifikke
gennemførelsesbestemmelser fra fire Generaldirektorater: telematik og målrettet socioøkonomisk
forskning, støtte til forskningsprojekter, TEN-telekommunikationsaktioner, støtte til formidling af
telekommunikationsapplikationer og –tjenesteydelser samt Socrates- og Leonardo-programstøtte til
uddannelse.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0030.png
I overensstemmelse med kravene i artikel 14 i beslutningen om opstilling af et sæt
retningslinjer skal Kommissionen gennemføre en midtvejsevaluering af TEN-
Telecom-aktionen. Hertil kommer, at Kommissionens SEM 2000-initiativ kræver en
systematisk evaluering af alle EU-programmer. Efter at have modtaget en positiv
udtalelse fra Udvalget om retningslinjer (jf. også ovenstående afsnit 3.2.2.)
vedrørende udkastet til et kommissorium, offentliggjorde Kommissionen en
forhåndsmeddelelse i EFT (
19
) med henblik på at indgå kontrakter med eksterne
eksperter under normale offentlige udbudsprocedurer.
6.2.3.
Transport
Kommissionen gennemførte en uafhængig ekstern evaluering af den finansielle
støtte, den havde ydet til transportprojekter i 1999; evalueringsrapporten blev
fremsendt til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. På grundlag af denne
evaluering samt punktevalueringer af specifikke sektorer (navnlig ERTMS og
vejtrafikstyring) vil Kommissionen udarbejde en plan for gennemførelsen af
hensigtsmæssige anbefalinger. Disse vedrører projektstyring, opstilling af
målsætninger og af resultatindikatorer samt en forbedret integrering af miljøaspekter
i projektcyklussen, fra projektvurdering til efterfølgende evaluering.
19
EFT S 230 af 26.11.1999.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
7.1.
E
KSTERNE FORBINDELSER
Energi
Etableringen af energinet er af stor betydning, ikke kun for EU’s energiforsyning,
specielt inden for naturgassektoren hvor importafhængigheden er stor og voksende,
men også for det internationale samarbejde og den internationale udvikling i
almindelighed.
Muligheden af en udvidelse af EU, som blev bekræftet i 1999, viser også det
voksende behov for at sammenkoble ansøgerlandenes energinet med EU-landenes.
En række projekter vedrørende sammenkobling af gas- eller elnet, der er identificeret
under retningslinjerne for de transeuropæiske energinet, indebærer undersøgelser og
anlægsaktiviteter i tredjelande. Undersøgelser vedrørende disse projekter og
bestræbelserne på at etablere et energisamarbejde på det regionale plan (i Baltikum,
på Balkan, i Sortehavs- og Middelhavsområdet) modtog fortsat støtte i 1999 fra
Fællesskabet under TEN-energiprogrammet (jf. bilag V – listen over projekter, der
blev finansieret i 1999), Synergy-programmet og de horisontale bistandsprogrammer
(Phare, Tacis og Meda).
7.2.
Telekommunikation
Telekommunikationsinfrastrukturen
og
de
tilknyttede
nye
telekommunikationstjenester og –applikationer har en central betydning for
nabolandenes socioøkonomiske udvikling og deres integrering med EU-landene.
Mere specifikt giver disse faciliteter de central- og østeuropæiske lande (CØEL) samt
landene i Middelhavsbækkenet mulighed for at modernisere og forbedre deres
økonomi.
For at sikre kommercielle finansieringskilder til en udbygning af
telekommunikationsinfrastrukturerne er det nødvendigt, at der i forvejen forefindes
et fair og stabilt regelværk for sektoren, velorganiserede operatører og velforberedte
investeringsforslag. Under alle omstændigheder er forudsætningen for en vellykket
udbygning af telekommunikationssektoren, at regeringerne fører en hensigtsmæssig
politik, hvad angår liberalisering og regelværk
Det første, EU bør gøre, er derfor at tilskynde til institutionelle forandringer, som kan
føre til en liberalisering af telekommunikationstjenesterne og til styring af og tilsyn
med aktiviteterne, samt at bistå med en reform af regelværket. Hertil kommer, at der
er
gode
muligheder
for
at
forberede
iværksættelsen
af
nye
telekommunikationsapplikationer og –tjenester med en høj social og erhvervsmæssig
værdi med udgangspunkt i erfaringerne fra TEN-Telecom-aktionen i Fællesskabet og
fra det nylige Eumedis-initiativ under Meda-programmet.
Endvidere overvejer Kommissionen, hvorledes den kan forbedre forbindelsen
mellem aktiviteter, som støttes af EU-instrumenterne, der skulle bane vejen for EIB-
lån og lån fra andre internationale finansieringsinstitutioner.
Europa-Kommissionen undertegnede i 1999 en koordineringsaftale med Den
Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Aftalen mellem de to
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
institutioner tager sigte på at sikre finansiel støtte til projekter inden for
telekommunikationssektoren i CØEL og de nye uafhængige stater på specifikke
betingelser, herunder navnlig at disse lande opstiller et minimumsregelværk. Hvad
angår ansøgerlandene, vil kravet til regelværket være fuld overensstemmelse med
EU’s regelværk på telekommunikationsområdet.
7.3.
Transport
Den endelige rapport vedrørende vurderingen af transportinfrastrukturbehovene
(TINA) blev offentliggjort i oktober 1999; hermed afsluttedes Kommissionens
undersøgelsesopgave, som gik ud på at identificere de nødvendige komponenter i det
fremtidige transeuropæiske transportnet i 11 ansøgerlande: Bulgarien, Cypern, Den
Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet
og Slovenien.
Det transportnet, som blev identificeret ved TINA-processen, omfatter veje i ti
multimodale fælleseuropæiske transportkorridorer på ansøgerlandenes område, som
blev godkendt på den tredje fælleseuropæiske transportkonference i Helsingfors i
juni 1997, samt supplerende netkomponenter, der blev udvalgt på basis af kriterierne
indeholdt i retningslinjerne for de transeuropæiske transportnet, jf. beslutning nr.
1692/96/EF. I sin endelige rapport foreslår TINA-gruppen på højt embedsmandsplan,
at komponenterne i dette net bør betragtes som nødvendige bestanddele af et
fremtidigt transeuropæisk transportnet, specielt på de 10 centraleuropæiske landes
område. I sine anbefalinger foreslår TINA-gruppen på højt embedsmandsplan også at
tildele investeringsprioritet til de komponenter, som fuldender de fælleseuropæiske
transportkorridorer.
TINA-rapporten indeholder også en række kort over det foreslåede net baseret på
detaljerede oplysninger i TINA-databasen. Rapporten indeholder også særlige
analyser med trafikprognoser, udviklingen af nettet fremover og ændringerne af de
tekniske karakteristika, den eksisterende og fremtidige kapacitetsubalance osv.
I sin nuværende form omfatter nettet på ansøgerlandenes område 18 683 km veje,
20 924 km jernbanestrækninger, 4 052 km indenlandske vandveje, 40 lufthavne, 20
søhavne, 58 flodhavne og 86 terminaler. Forholdet mellem netværkets længde i
forhold til areal er generelt betydeligt ringere inden for EU-15, medens forholdet
mellem netværkets længde i forhold til befolkningstallet generelt er af samme
størrelsesorden.
De anslåede omkostninger ved etableringen af nettet udgør 92 mia. EUR (37 mia.
EUR for jernbanenettet, 44 mia. EUR for vejnettet, 1,5 mia. EUR for indenlandske
vandvejsnet, 9,5 mia. EUR for netknudepunkter, såsom lufthavne, flodhavne,
søhavne og andre terminaler).
Ca. trefjerdedele af omkostningerne vedrørende nettets jernbane- og vejkomponenter
er relateret til gennemførelsen af de fælleseuropæiske transportkorridorer, som blev
vedtaget på Helsingfors-konferencen, og som vil blive tillagt førsteprioritet i EU’s
finansieringsordninger gennem ISPA og EIB.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0033.png
8.
F
ORSKNING OG UDVIKLING
Under det fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for
forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1994-1998) har en række
specifikke programmer omfattet aktiviteter, som bidrager til styrkelsen og
gennemførelsen af TEN-politikken, nemlig transportforskningsprogrammet, det ikke-
nukleare
energiprogram
og
programmer
vedrørende
oplysning
om
kommunikationsteknologier. Projekter til vurdering af TEN-politikkens
socioøkonomiske og miljømæssige dimensioner bidrager til forberedelsen af
ændringen af Fællesskabets retningslinjer for udbygningen af transportnettet. Hertil
kommer, at systemer, såsom det europæiske globale satellitnavigationssystem
(Galileo) og det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) efter en
udviklingsfase med støtte fra forskningsprogrammerne, nu eller på et senere
tidspunkt udbygges, styrkes og udvides med finansiel støtte fra TEN-budgettet.
Der er under det femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration (1998-2002) iværksat en række nøgleaktioner vedrørende bæredygtig
mobilitet og intermodalitet, landtransport og marineteknologier, effektiv energi,
systemer og tjenester for borgerne. I Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det
transeuropæiske transportnet betegnes forsknings- og udviklingsaktiviteterne som de
brede foranstaltninger. Nye aktiviteter under nøgleaktionen ”bæredygtig mobilitet og
intermodalitet” inkluderer derfor socioøkonomisk forskning med henblik på
trafikprognoser og afdækning af de tilknyttede socioøkonomiske og miljømæssige
virkninger samt den teknologiske udvikling med henblik på at forbedre
infrastrukturerne
og
deres
samspil
med
transportmidlerne
og
trafikstyringssystemerne. Desuden kan vellykkede forskningsprojekter inden for
informationssamfundsteknologi bidrage til markedsvalidering og erhvervsudvikling
under TEN-Telecom-aktionen.
En pilotundersøgelse gennemført af en
klynge
af
projekter
resulterede
i
kvantificerede prognoser af virkningerne af
TEN-T-infrastrukturen og -politikken for
trafikefterspørgslen og -emissionerne i 2010
i Europa. Resultaterne viser, at den politiske
pakke,
herunder
interoperabilitet,
intermodalitet og internalisering af eksterne
omkostninger bidrager til gennemførelsen af
EU’s miljømålsætninger. Undersøgelsen
viser også, at en mere detaljeret strategisk
miljøvurdering, som kan anvendes i den
fremtidige styrkelse af TEN-T-politikken, er
gennemførlig.
CODE-TEN-projektet
vurderede
gennemførligheden af udvidelsen af TEN-T-
aktionen til CØEL/CIS-landene, hvad angik
de 14 Helsingfors-korridorer. Det anvendte
en scenario-metode med henblik på at
udarbejde konsistente ”billeder” af de
fremtidige kombinerede forudsætninger
vedrørende
BNP-vækst,
europæisk
integration og infrastrukturplanlægning. Der
blev gennemført trafikprognoser og andre
beslægtede analyser.
Resultaterne indikerer, at udviklingen af et
multimodalt net er det mest fordelagtige
under samtlige scenarier. De relative fordele
ved jernbanedrift skyldes en forbedret
sikkerheds- og luftforureningssituation,
hvorimod vejnettet udmærker sig som den
smidigste transportinfrastruktur.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0034.png
BILAGSLISTE
Af tekniske grunde foreligger bilagene
i et særskilt dokument:
SEC(2000)1113
Bilag I:
Bilag II:
Liste over forkortelser
Fællesskabets finansielle støtte til TEN-projekter inden for
energisektoren i perioden 1995-1999
Situationen for specifikke TEN-ISDN/Telecom-projekter
Oversigt over situationen for de 14 ”højt prioriterede”
transportprojekter, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i
Essen
Transeuropæiske net: Fællesskabets
energiprojekter af fælles interesse i 1999
TEN-Telecom-projekter, der blev
indkaldelse af forslag i 1999
finansielle
støtte
til
efter
Bilag III:
Bilag IV:
Bilag V:
Bilag VI:
Bilag VII:
Bilag VIII:
Bilag IX:
Bilag X:
finansieret
i 1999
TEN-transportprojekter/-undersøgelser finansieret i 1999 i henhold
til forordning 2236/95
Større TEN-projekter finansieret af Regionalfonden
Samhørighedsfonden indtil slutningen af 1999
og
EIB-lån
A: TEN–energi B: TEN-transport C: TEN-Telecom
EIF-garantier til fordel for TEN, som blev undertegnet i løbet af
1999
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442060_0035.png
Forkortelsesliste
CØEL
DBFO
EFRU
EIB
EIF
GNSS
GPS
IDA
IFI
ISDN
ISPA
OPP
TEN
TERFN
De central og østeuropæiske lande
”Design, build, finance and operate”
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Den Europæiske Investeringsbank
Den Europæiske Investeringsfond
Det globale satellitnavigationssystem
Det globale positionsbestemmelsessystem
Elektronisk dataudveksling mellem administrationerne
Internationale finansieringsinstitutter
Tjenesteintegreret digitalnet
Strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument
Offentlig-privat partnerskab
De transeuropæiske net
Det transeuropæiske banegodstransportnet
35