PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0593
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 27.9.2000

KOM(2000) 593 endelig

2000/0248 (CNS)

Forslag til

RÅDETS BESLUTNING

om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i

katastrofetilfælde

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

1.1.

Indledning

række naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer og miljøulykker

har i den

seneste tid forårsaget alvorlige skader i en række medlemsstater og nabolande. Der

har været jordskælv, olieudslip ud for Bretagnes kyster, ødelæggende uvejr i

adskillige medlemsstater og katastrofale oversvømmelser i nogle af ansøgerlandene.

Dæmningssvigt i Donaus afvandingsområde har forårsaget alvorlig forurening, og

den nylige fyrværkerieksplosion i Nederlandene resulterede i et betydeligt tab af

menneskeliv.

Erfaringerne fra disse alvorlige katastrofer har udløst nogle

opfordringer til

øjeblikkelig forbedring af civilbeskyttelsesindsatsen på fællesskabsplan.

Europa-

Parlamentet har ligeledes vedtaget en række beslutninger, hvor det opfordrer

Kommissionen til at træffe sådanne tiltag. Det vigtigste element i disse opfordringer

er kravet om, at når der opstår en katastrofe i eller uden for Unionen, skal de enkelte

indsatser fra medlemsstaternes beredskabsmandskaber være

mere effektivt

koordineret.

Formålet med dette forslag er således at forbedre koordineringen af

indgrebene i tilfælde af naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer og

miljøulykker, herunder større havforureningsulykker. Det tager også hensyn til

formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira

den 19. og 20. juni 2000, der bemærkede, at Kommissionen kort efter ville forelægge

forslag på civilbeskyttelsesområdet.

Dette forslag til en udbygget fællesskabsordning for civilbeskyttelsesindgreb

supplerer det igangværende fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse

(2000-2004)

. Nogle dele af den foreslåede indsats, såsom tidlig varsling, udpegning

af beredskabshold, oprettelse af vurderings- og koordineringshold og fastlæggelse af

ensartede regler for fælles indgreb, er ikke medtaget i det igangværende

handlingsprogram. Målgrupperne for uddannelsesprogrammet til at forbedre gensidig

indsatskapacitet er desuden temmelig forskellige fra dem, det igangværende

handlingsprogram er rettet imod. Endelig skal det også understreges, at de foreslåede

foranstaltninger ikke kunne finde sted inden for det eksisterende programs rammer

på grund af de meget begrænsede midler, der er afsat hertil. Der vil blive sørget for

overensstemmelse og komplementaritet mellem det igangværende handlingsprogram

og foranstaltningerne under den foreslåede ordning

bl.a.

ved at anvende samme

forvaltningsudvalg.

Indtil resultatet af drøftelserne i Europa-Parlamentet og i Rådet om dette forslag

foreligger, er Kommissionen villig til at forene det igangværende handlingsprogram

med den foreslåede ordning.

Resolutionen af 8. juli 1991 om forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i

tilfælde af naturkatastrofer og teknologiske katastrofer

er grundlaget for Den

Europæiske Unions nuværende ordning for indsats i tilfælde af katastrofer.

Nøgleværktøjet er

Operational Manual of Civil Protection in the European Union,

der hovedsagelig består af:

1.2.

1.3.

1.4.

1.5.

EFT L 327, 21.12.1999, s.53.

EFT C 198, 8.7.1991, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en fortegnelse over ansvarlige myndigheder, herunder døgnberedskaber

en fortegnelse over civilbeskyttelsesressourcer, der er til rådighed i medlemsstaterne.

Gennem denne manual er der blevet skabt et netværk, hvorved medlemsstaterne kan

kontakte hinanden enten direkte eller gennem Kommissionen. Ifølge resolutionen

kræves det imidlertid ikke, at medlemsstaterne aktiverer fællesskabsordningen i

tilfælde af en katastrofe. Ordningen bringes kun i brug, hvis en medlemsstat eller et

tredjeland, der hjemsøges af en katastrofe, anmoder herom.

I tilfælde af

utilsigtet havforurening

har der siden begyndelsen af 1980'erne

eksisteret en lignende ordning for gensidig assistance, der omfatter et specielt

fællesskabsinformationssystem.

1.6.

Der findes også adskillige andre fællesskabsaktiviteter med tilknytning til

civilbeskyttelse. Disse aktiviteter er beskrevet i bilaget til denne begrundelse.

Nuværende fællesskabsordninger i tilfælde af nødsituationer

Når der sker en katastrofe, og en medlemsstat eller et tredjeland anmoder herom,

sørger Fællesskabets civilbeskyttelsesordning for øjeblikkelig aktivering af

civilbeskyttelsesdøgnvagten

i generaldirektoratet for miljø. Denne struktur er parat til

fremme og koordinere assistance fra andre medlemsstater til den medlemsstat, der

anmoder herom.

På denne måde anmodes der om ekspertise og andre ressourcer, der

kan mobiliseres øjeblikkeligt og stilles til rådighed, gennem det oprettede

civilbeskyttelsesnetværk, der består af ansvarlige myndigheder og Kommissionens

tjenestegrene.

Efter Assisi-jordskælvet i 1997 benyttede Italien denne civilbeskyttelsesstruktur til at

anmode om nødly for de hjemløse i Umbria og Le Marche. I løbet af nogle få timer

sendte Østrig nødly til 3 300 personer og andet udstyr. Adskillige andre

medlemsstater tilbød øjeblikkelig andre vigtige ressourcer.

Efter Erika-olieudslippet i december 1999 indsatte Kommissionen

bl.a.

forbindelsesofficer, en koordinator og tre eksperter til at assistere de franske

myndigheder, og der blev sendt anmodninger om udstyr til de andre medlemsstater.

Andre basisfunktioner for strukturen er at

indsamle valideret information og formidle

den til medlemsstaterne.

Erfaringer fra de nylige større ulykker fremhæver den

altafgørende planpolitiske betydning, det har for medlemsstaterne at opnå sådan

information.

Erfaringen med de nuværende ordninger

Den væsentligste fordel ved den nuværende ordning er, at der er en

meget let

struktur,

hvis drift kræver relativt få personale- og budgetressourcer.

Erfaringerne i de seneste år har imidlertid vist, at den nuværende ordning ikke har

kapaciteten til at mobilisere betydelige og tilstrækkelige ressourcer fra

medlemsstaterne og til at koordinere indsatserne, som det kræves. Herudover

benytter medlemsstaterne ikke altid i tilstrækkelig grad den forhåndenværende

struktur og det støtte- og koordineringspotentiel, det tilbyder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forekommer også, at medlemsstaterne ikke altid er klare over de

indsatsressourcer, der er til rådighed i medlemsstaterne, og som kunne indsættes til

assistance, eller over muligheden af at mobilisere disse ressourcer på et tidligt

tidspunkt i krisesituationen.

Med den nuværende ordning er der reelt vanskeligheder ved at etablere en fælles

indsats fra flere medlemsstater: indsatsholdene kender ikke hinanden, de kender

heller ikke de teknikker, deres kolleger anvender i andre medlemsstater. Dette

medfører mangel på effektivitet, når de skal løse opgaver sammen under en

katastrofe.

Kommunikation med en medlemsstat, der er ramt af en katastrofe, er også altid

yderst vanskelig og gør ikke assistancen fra andre medlemsstater nemmere.

Den nuværende ordning synes således ikke i stand til at opfylde det faktiske behov

for, at medlemsstaternes indsatsholds arbejde koordineres bedre. Dette peger tydeligt

på behovet for en betydelig udbygget ordning, som der er blevet opfordret til på

politisk plan.

4.1.

Forslag til en bedre ordning

Der er blevet fastlagt fire væsentlige elementer, der forekommer nødvendige for at nå

frem til en bedre ordning, nemlig:

Forudbestemmelse af indsatsressourcer.

Formål: bestemme på forhånd de

indsatshold, der er til rådighed i medlemsstaternes redningsberedskaber med meget

kort varsel (normal responstid er 2-24 timer, efter katastrofen er sket), og som vil

kunne mobiliseres (deres sammensætning afhænger af katastrofetypen og de særlige

behov i den pågældende katastrofe).

Uddannelsesprogram for at forbedre indsatskapaciteten.

Formål: opstille et

uddannelsesprogram for at forbedre disse holds evne til at arbejde sammen og

indbyrdes opnå optimal komplementaritet. Dette program vil omfatte fælles

uddannelseskurser og øvelser, og muligheder for holdmedlemmer for i korte perioder

at blive indsat i hold i andre medlemsstater.

Vurderings- og koordineringshold.

Formål: etablere kapaciteten til at

mobilisere et

mindre vurderings- og koordineringshold og indsætte det øjeblikkeligt på

katastrofestedet

for at forbedre effektiviteten og koordinationen på stedet og afgøre,

hvilke ressourcer der er de bedst egnede til den pågældende nødsituation og i givet

fald være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i det land, der anmoder om

assistance.

Etablering af et fælles katastrofevarslingssystem.

Formål: udvikle et fælles

katastrofevarslingssystem mellem medlemsstaternes administrationer og de relevante

tjenestegrene i Kommissionen.

4.2.

De ovennævnte indsatshold vil være ordningens hovedhjørnesten. I forbindelse med

katastrofestyring er der imidlertid altid behov for betydelig fleksibilitet, og derfor

skal medlemsstaterne og tredjelandene også have mulighed for at anmode om anden

støtte, der involverer specialuddannet personel og specialudstyr, der er nødvendige til

at klare en bestemt nødsituation. Civilbeskyttelsesmyndighederne i medlemsstaterne,

men også ikke statslige organisationer og andre relevante organer, kunne stille disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ressourcer til rådighed. Det vil desuden blive nødvendigt med et pålideligt

videnskabeligt og teknisk netværk, der kan bidrage til fare- og risikovurderingen.

Nødsituationer i Unionen

I tilfælde af en nødsituation i Unionen aktiveres ordningen af den medlemsstat, der

befinder sig i en nødsituation. Denne medlemsstat skal anmelde katastrofen og kan

eventuelt anmode om assistance fra andre medlemsstater. Sådanne anmodninger kan

rettes direkte til andre medlemsstater eller til døgnvagten i generaldirektoratet for

miljø gennem katastrofevarslingssystemet, der indgår i dette forslag.

DG-miljøs døgnvagt reagerer, så snart anmeldelsen er modtaget; den vil øjeblikkelig

foretage en foreløbig vurdering af situationen og i givet fald informere de andre

medlemsstater. Den vil dernæst sende anmodninger ud om indsatshold, udstyr eller

andre specialressourcer.

Ordningen kan også stille et vurderings- og koordineringshold til rådighed for den

medlemsstat, der er hjemsøgt af en katastrofe. Dette hold vil derefter kunne danne

forbindelsesled mellem beredskabet og de assisterende medlemsstater for sammen at

finde frem til den bedste indsats.

Det skal understreges, at ansvaret for beslutningstagningen i alle tilfælde fuldt ud

forbliver hos de medlemsstater, der anmoder om og yder assistancen.

Nødsituationer uden for Unionen

Efter en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, der sker uden for

Unionen, kan et tredjeland anmode om assistance fra Fællesskabet og/eller dets

medlemsstater. Sådanne anmodninger kan rettes direkte til Kommissionen eller

gennem en medlemsstat eller andre kanaler. Efter sådanne anmodninger vil GD-

miljøs døgnvagt aktivere ordningen og gå frem på samme måde som for en

nødsituation i Unionen med at koordinere indsatsholdene fra medlemsstater, der yder

assistance.

Indsatsen i den første fase af katastrofen vil omfatte redningsopgaver og øjeblikkelig

humanitær bistand. Den ville blive udført i nært samarbejde med Det Europæiske

Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) for at sikre en blød overgang til

den fase, hvor sidstnævnte kan yde humanitær bistand.

Den udbyggede civilbeskyttelsesordning vil ligeledes kunne bidrage til Unionens

overordnede ikke militære indsats i krisetilfælde i tredjelande i henhold til den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev truffet beslutning om på Det Europæiske

Råd i Helsinki.

Nødvendige politiske forpligtelser

Der skal løses to vigtige politiske spørgsmål for at sikre, at et udbygget EU-

samarbejde på dette område bliver effektivt, nemlig:

medlemsstaternes politiske forpligtelse til at deltage i denne udbyggede europæiske

ordning for koordinering af indsatser;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansøgerlandene bør også opfordres til at indgå en lignende forpligtelse for at tage i

ordningen.

Disse spørgsmål er fundamentale: de seneste erfaringer har vist det nuværende

systems tekniske begrænsninger. Kun en klar politisk vilje, der udtrykkes på højeste

plan, til at benytte og drage fordel af den foreslåede ordning vil garantere dens

effektivitet på lang sigt.

Retsgrundlag

Der står i artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab blandt

andet, at Fællesskabet gennem iværksættelsen af fælles politikker og aktiviteter som

omhandlet i artikel 3 har til opgave at fremme social samhørighed og solidaritet

mellem medlemsstaterne. Traktatens artikel 3, stk. 1 u) siger, at disse aktiviteter skal

omfatte foranstaltninger inden for civilbeskyttelse. Derfor finder artikel 308 i EF-

traktaten anvendelse som retsgrundlag.

Artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab siger i

litra b), at Fællesskabet til opfyldelse af sin opgave skal indføre ensartede

sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og

overvåge deres anvendelser. I kapitel 3 i Euratom-traktaten er der fastsat

bestemmelser med henblik på at beskytte befolkningens og arbejdstagernes sundhed

mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. For at imødekomme en af

Fællesskabets målsætninger indeholder Euratom-traktaten retsgrundlaget i artikel

203.

Andre spørgsmål

Ud over høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg vil dette forslag blive forelagt

Regionsudvalget med henblik på udtalelse, eftersom en ordning af denne art også er

af betydning for de regionale og lokale myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Oversigt over fællesskabsaktiviteter med tilknytning til civilbeskyttelse

Med denne korte oversigt over Fællesskabets aktiviteter på dette område forklares

baggrunden og konteksten for dette forslag. Civilbeskyttelse kan normalt defineres

som en

tværtjenstlig aktivitet.

Formålet hermed er at sikre beskyttelse af

befolkningen, miljøet og ejendom. Den dækker følgende

fire hovedfaser:

Forebyggelse af ulykker;

Beredskab til øjeblikkelig indsats;

Indsats ved ulykker og katastrofer;

Oprydningsarbejde efter katastrofer.

Udover den ovenfor beskrevne fællesskabsordning for fremme af gensidig assistance

falder hovedelementerne i EU's nuværende almene aktiviteter af betydning for

civilbeskyttelsen ind under følgende tre områder:

Civilbeskyttelse:

den 9. december 1999 vedtog Rådet et femårigt (2000-2004)

fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse

. Hensigten hermed var ikke

at erstatte medlemsstaternes egne bestræbelser på dette område, men snarere i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at støtte og supplere dem.

Programmets to hovedprioriteter er forebyggelse af katastrofer og oplysning af

offentligheden. Det indeholder forskellige aktioner såsom workshops, udveksling af

eksperter og øvelser med henblik på at forbedre beredskabet i Fællesskabet og dele

erfaringerne.

Utilsigtet havforurening:

Fællesskabssamarbejdet på dette område har været i

udvikling siden 1978. Der vil snart foreligge Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om vedtagelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af

utilsigtet havforurening, foreløbig i en syvårig periode (2000-2006)

(interinstitutionelt dokument 98/0350(COD)). De foranstaltninger, der skal

gennemføres inden for disse rammebestemmelser, omfatter uddannelseskurser,

pilotprojekter til at forbedre rensningsteknikker og etablering af et

fællesskabsinformationssystem.

Det

overordnede

formål

med

denne

fællesskabsaktion på dette område er at bidrage til og støtte de foranstaltninger,

medlemsstaterne træffer for at forbedre deres indsatsmuligheder i tilfælde af

havforureningsulykker.

Seveso II:

Formålet med Rådets direktiv 96/82/EF

om kontrol med risikoen for

større uheld med farlige stoffer ("Seveso II"-direktivet) er at forebygge større uheld

med farlige stoffer og begrænse følgerne heraf for mennesker og miljøet. Det

indførte nye krav til sikkerhedsstyringssystemer, beredskabsplanlægning og

arealanvendelsesplanlægning samt nye bestemmelser om inspektioner, som

medlemsstaterne skal udføre.

Rådets beslutning 1999/847/EF, EFT L 327, 21.12.1999, s. 53.

EFT L 10, 14.01.1997, s. 13.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange andre Kommissionspolitikker indeholder initiativer, der også bidrager til

civilbeskyttelsesformål (f.eks. beskyttelse af personer, miljøet og ejendom), som på

følgende områder:

Strålingsbeskyttelse:

Rådets beslutning 87/600/Euratom

om en fællesskabsordning

for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare. ECURIE-døgnvagten

afprøves regelmæssigt med medlemsstaternes kontaktpunkter, og der foretages

tekniske udviklinger med støtte fra Det Fælles Forskningscenter i Ispra. Derudover

skal Kommissionen ifølge Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87

om nødvendigt

øjeblikkeligt vedtage det højest tilladte niveau for radioaktiv kontaminering af

fødevarer og foder.

Strukturfonde:

Et andet meget vigtigt element i Fællesskabets indsats på

civilbeskyttelsesområdet er den betydelige finansielle støtte, der gives til regioner,

der måtte hjemsøges af katastrofer, når områderne er omfattet af strukturfondenes

mål. Programmer, der samfinansieres af strukturfondene, giver mulighed for

manøvre i tilfælde af nødsituationer. Der er tidligere blevet anvendt forskellige

valgmuligheder i forbindelse med naturkatastrofer. Det er muligt at anmode om

finansielle overførsler mellem forskellige foranstaltninger med et enkelt program

eller mellem forskellige programmer i samme medlemsstat, selv om denne mulighed

kun er til stede under bestemte omstændigheder. De nye retningslinjer for

programmer, der kan samfinansieres af EFRU inden for rammerne af

INTERREG

III-fællesskabsinitiativet,

omfatter

eksplicit

civilbeskyttelse

katastrofeforebyggelse. Forebyggende foranstaltninger som denne omfattes af både

den grænseoverskridende samarbejdsdel og i den tværnationale samarbejdsdel af

INTERREG III-fællesskabsinitiativet.

Erhverspolitik:

Rådets direktiv 89/106/EØF

om byggevarer har til formål at sikre,

at sådanne produkters ydeevne muliggør, at bygninger og andre bygningsarbejder

opfylder de væsentlige krav, herunder mekanisk stabilitet, brandsikkerhed og

sikkerhed ved anvendelse. Der ydes finansiel og anden støtte til standardisering på

tilknyttede områder og til udvikling af europæiske strukturdesignkoder (Eurocodes),

der

bl.a.

tager hensyn til bygværkers adfærd i tilfælde af naturkatastrofer såsom

brand, jordskælv og voldsomme snemasser.

Landbrug:

Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 af 23. juli 1992

om beskyttelse af

skovene i Fællesskabet mod brande støtter medlemsstaternes bestræbelser på at

forebygge skovbrande, medens det samtidig sikres, at skovbrugsforanstaltninger med

støtte fra andre kilder, såsom udvikling i landdistrikter med stor brandrisiko, er

tilknyttet beskyttelsesordninger gennem gennemførelse af integrerede planer for

skovbrandbeskyttelse. Det er med denne forordning desuden blevet muligt at etablere

et fællesskabsinformationssystem for skovbrande, hvorved oplysninger kan

udveksles mellem internationale/overnationale organisationer, der arbejder på dette

område.

Energi og transport:

Hvad angår sikkerhed på vejtransportområdet, udmøntes

fællesskabslovgivningen i forskellige planpolitiske og tekniske foranstaltninger. Der

EFT L 371, 30.12.1987, s. 76-78.

EFT L 281, 14.10.1988, s. 55.

EFT L 40, 11.02.1989, s. 12.

EFT L 217, 31.07.1992, s. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

findes sociale bestemmelser, der omfatter standarder for opnåelse af kørekort, regler

om køre- og hviletider for erhvervschauffører samt krav om at bære sikkerhedsbælte.

Hvad angår tekniske foranstaltninger, er der trafiksikkerhedskontrol og mange

sikkerhedsstandarder ved typegodkendelse af køretøjer. Der findes også standarder

for transport af farligt gods, begrænsning af maksimal hastighed, vægt og

dimensioner af tunge erhvervskøretøjer. Der gøres også mange bestræbelser for at

forbedre færdselssikkerhedskulturen. Der blev for nylig vedtaget en meddelelse om

færdselssikkerhed. Arbejdet inden for søsikkerhed sigter mod at forebygge ulykker

og beskytte menneskeliv, miljøet og sikker navigation. Der er blevet lagt særlig vægt

på olietankeres sikkerhed, navnlig med Kommissionens vedtagelse af en

forslagspakke for at forebygge katastrofer som Erika-katastrofen. Som led i “Galileo-

initiativet” er Kommissionen ved at udarbejde den fremtidige fællesskabsaktion, der

vil få betydelig virkning for tilrettelæggelsen af eftersøgnings- og redningstjenester,

navnlig lokalisering af ulykkens ofre. Noget lignende kunne ske ved udarbejdelsen af

fællesskabslovgivning vedrørende det “fælles europæiske luftrum”. Med hensyn til

sikkerhed på det nukleare område er ansvaret hovedsagelig overladt til

medlemsstaternes nationale organisationer. Der eksisterer internationale

konventioner, der dækker tidlig notifikation og assistance i tilfælde af nukleare

ulykker eller strålingsrisiko.

Forskning:

Under det femte rammeprogram, gennem de generiske aktiviteter i

miljøforskningsprogrammet, ydes der støtte til projekter, der drejer sig om

bekæmpelse af naturkatastrofer og teknologiske farer. Naturkatastrofer omfatter

jordskælv, oversvømmelser og hydrogeologiske risici, vulkanudbrud og skovbrande.

Aktiviteter vedrørende teknologiske farer fokuseres på forståelse af processer, og

vurdering, forudsigelse, afhjælpning og risikostyring i forbindelse med driften af

menneskeskabte strukturer og industrianlæg.

Det Fælles Forskningscenter:

Under det femte rammeprogram har Det Fælles

Forskningscenter allerede ydet videnskabelig og teknisk støtte til

fællesskabssamarbejdet

civilbeskyttelse,

herunder

overvågning

oversvømmelser og skovbrande, oprettelse af et fællesskabssystem for udveksling af

katastrofeinformation, beslutningstagningsstøtte, risikovurdering, forebyggelse af

teknologiske ulykker og miljøkvalitetsvurdering. Det Fælles Forskningscenter kan

ligeledes yde teknisk støtte i forbindelse med naturkatastrofer og teknologiske

ulykker, herunder risikovurdering og forebyggende foranstaltninger.

Informationssamfundet:

Det transeuropæiske telenetprogram (TEN-Telecom)

støtter projekter inden for risiko- og katastrofestyring, som i tilfælde af

oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, industriulykker, overvågning af havis og

kystnære vande, samt overvågning af områder uden bemanding. IST-programmet

støtter projekter vedrørende miljøbeskyttelse og minerydning såvel som

gennemførelse af Rådets beslutning af 29. juli 1991 om indførelse af et

fælleseuropæisk alarmnummer (112).

Der blev for nylig nedsat en

koordineringsgruppe af repræsentanter fra industrien og beredskabsmyndighederne

til at undersøge beredskabstjenesternes adgang til at lokalisere, hvorfra nødopkald

bliver foretaget.

EFT L 217, 6.8.1991, s. 31.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse og kultur:

Der er forskellige projekter med relation til civilbeskyttelse,

navnlig under Leonardo-programmet og inden for rammerne af den europæiske

volontørtjeneste.

Eksterne forbindelser:

Inden for rammerne af den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik er Unionen ved at udvikle en ordning for ikke militær krisestyring.

Fællesskabet spiller gennem Kommissionen allerede en tydelig udenrigspolitisk rolle

gennem en lang række instrumenter med forskellige formål og rettet mod forskellige

regioner. Kommissionens evne til at handle øjeblikkeligt og effektivt i tilfælde af

overhængende og egentlige kriser vil involvere vidtrækkende tilpasninger af

eksisterende instrumenter. Kommissionens forslag til en beredskabsordning, der i

øjeblikket behandles i Rådet, vil støtte aktioner i den første søjle i forbindelse med

kriseforebyggelse og -styring og kræve øjeblikkelig finansiering, der ikke er mulig

med den nuværende budgetpraksis. Beredskabsordningen og den nye krisegruppe,

der er ved at blive oprettet i Kommissionen, skal anses for to gensidig støttende

komponenter. Dette vil medføre yderligere foranstaltninger, herunder ny strategisk

tænkning med hensyn til at fremme proaktive bidrag fra Kommissionen og forøge

dennes synlighed i sikkerhedsrelaterede spørgsmål. AVS/EF-partnerskabsaftalerne

indeholder specielle bestemmelser om og finansieringsmuligheder for forebyggelse

af katastrofer og katastrofebistand.

Sundhed og forbrugerbeskyttelse:

Handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse

af personskader vil bidrage til aktiviteter inden for folkesundheden, der søger at

mindske personskader. Der er desuden blevet oprettet en tværtjenstlig gruppe for

brandsikkerhed i hoteller. Det er planen at forelægge en rapport om

brandsikkerheden i hoteller inden udgangen af 2000. Brandsikkerhedsaspekter vil

blive undersøgt som led i bestemte tjenester i forbindelse med aktiviteterne

vedrørende tjenesteydelsers sikkerhed, der blev meddelt af Kommissionen i

handlingsplan for forbrugerpolitikken 2000-2001.

ECHO:

ECHO er et af verdens førende ydere af humanitær bistand uden for Den

Europæiske Union. Den har i de seneste år givet i alt mellem EUR 500 og 800 mio.

om året i over 60 lande. Humanitær bistand til ofrene for naturkatastrofer i

tredjelande beløb sig til EUR 64 mio. i 1999. ECHO's katastrofeberedskabsprogram

("DIPECHO") finansierer pilotprojekter i adskillige katastrofeudsatte regioner i

verden. Den er baseret på forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand, der

blandt hovedformålene for humanitære bistandsforanstaltninger anfører "at indføre et

beredskab over for risici for naturkatastrofer eller tilsvarende ekstraordinære

situationer og at anvende et egnet hurtigtvirkende varslings- og interventionssystem "

(artikel 2, f)). DIPECHO råder over et budget på EUR 7,5 million i 2000. Med

henblik på at forbedre varslingskapaciteten er ECHO i øjeblikket ved at udvikle et

internet-baseret informationssystem, der systematisk overvåger områder, der er

særlig udsatte for katastrofer overalt i verden. Ved nøje at analysere udvalgte

specialiserede internetsteder, satellitbilledtjenester og databaser vil systemet kunne

give en daglig analyse af tilstanden i verden, for så vidt angår potentielle katastrofer.

Retlige og Indre Anliggender:

Politiets inddragelse i civilbeskyttelsesaktiviteter

vedrører identifikation af ofre foretaget af retsmedicinske eksperter såvel som

spørgsmål om offentlig orden og sikkerhed. Det civile politi vil desuden blive en

vigtig

bestanddel

ovennævnte

ikke

militære

krisestyring.

Politisamarbejdsanliggender er omfattet af traktaten om Den Europæiske Union, der

giver Kommissionen det hertil hørende ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/0248 (CNS)

Forslag til

RÅDETS BESLUTNING

om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i

katastrofetilfælde

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medens Fællesskabets indsats for at gennemføre resolutionen af 8. juli 1991 om

forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer og

teknologiske katastrofer har hjulpet med til at beskytte personer, miljøet og ejendom,

er der nu behov for at sikre en endnu bedre indsats i tilfælde af naturkatastrofer,

menneskeskabte katastrofer og miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening, der

forekommer både i og uden for Den Europæiske Union, og at udbygge resolutionens

bestemmelserne.

De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa's (FN/ECE) konvention

om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, der indeholder bestemmelser

om bl.a. forebyggelse, beredskab, oplysning og inddragelse af offentligheden,

varslingssystemer for industriulykker, indsats og gensidig assistance, der trådte i kraft

den 19. april 2000. Konventionen blev godkendt af Fællesskabet ved Rådets afgørelse

af 23. marts 1998

Den ordning, der nu foreslås, supplerer Fællesskabets handlingsprogram inden for

civilbeskyttelse ved at stille assistance til rådighed i tilfælde af ulykker og katastrofer.

Den vil fremme en koordineret assistanceindsats og mobilisering af

redningsmandskaber, ekspertise og andre nødvendige ressourcer gennem en udbygget

fællesskabsberedskabsstruktur og -netværk af medlemsstaternes nationale

(2)

(3)

EFT C , , s. .

EFT L 326, 3.12.1998, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beredskabscentre. Den omfatter ligeledes mulighed for at indsamle valideret

nødssituationsinformation og formidle den til medlemsstaterne.

(4)

(5)

Ordningen tager hensyn til relevant fællesskabslovgivning og internationale

forpligtelser.

I tilfælde af en katastrofe eller alvorlig ulykke i Unionen, eller en overhængende fare

herfor, der måtte forårsage grænseoverskridende virkninger, eller som måtte resultere i

en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, er der behov for en

passende information gennem et fastlagt varslingssystem.

Der skal træffes forberedende foranstaltninger på fællesskabsplan for at gøre det

muligt at mobilisere og koordinere en redningsindsats med den nødvendige

fleksibilitet, og det skal sikres, at beredskabet og andre ressourcer sættes ind effektivt,

og at de supplerer hinanden indbyrdes.

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet giver en fællesskabsordning en

merværdi ved at støtte og supplerer de nationale ordninger for gensidig assistance. Der

skal med en sådan ordning kunne mobiliseres og koordineres assistanceindsatser for at

reducere tab af menneskeliv, skader på personer og materiel såvel som økonomiske og

miljømæssige skader og derved komme nærmere på målsætningerne for social

samhørighed og solidaritet.

Unionens randområder har særlige træk på grund af deres geografi, terræn og

samfundsøkonomiske forhold. Der er indsatsvanskeligheder forbundet hermed, og i

tilfælde af større ulykker opstår der specielle behov for assistance. Denne

fællesskabsordning vil også fremme imødekommelse af disse behov.

Det er nødvendigt at gøre de forskellige redningsindsatser mere gennemsigtige,

udbygge og styrke dem i en fortsat bestræbelse på at opfylde traktatens målsætninger.

De foranstaltninger, der er nødvendige til at gennemføre denne ordning, vedtages i

overensstemmelse med Rådets afgørelse af 28. juni 1999

om fastsættelse af de

nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionen.

Ved at anvende det samme udvalg til denne fællesskabsordning som for det

igangværende fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse sikres der

overensstemmelse og komplementaritet.

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Atomenergifællesskab indeholder ikke de nødvendige beføjelser til at

vedtage denne beslutning ud over henholdsvis artikel 308 og 203,

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

EFT L 184, 17.7.1999, s.23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Der oprettes hermed en fællesskabsordning for civilbeskyttelsesindsats i tilfælde af

katastrofer eller alvorlige ulykker, eller en overhængende fare herfor, der måtte

kræve øjeblikkelig indsats (i det følgende benævnt 'ordningen').

Hensigten med ordningen er at hjælpe med til at sikre en bedre beskyttelse af

personer, miljøet og ejendom i tilfælde af naturkatastrofer, menneskeskabte

katastrofer og miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening, der forekommer i eller

uden for Den Europæiske Union. Hovedformålet med ordningen er at yde assistance

i nødsituationer og forbedre koordineringen af denne indsats.

Ordningen består af forskellige foranstaltninger, herunder:

bestemmelse af de ressourcer, der er til rådighed for en koordineret assistanceindsats

i nødsituationer;

udarbejdelse af et uddannelsesprogram;

opstilling af vurderings- og koordineringshold;

oprettelse af et varslingssystem.

Artikel 2

I tilfælde af en alvorlig ulykke i Fællesskabet, eller en overhængende fare herfor, der

forårsager eller måtte forårsage grænseoverskridende virkninger, eller som måtte føre

til en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, underretter den

medlemsstat, hvor nødsituationen optræder, øjeblikkelig:

de medlemsstater, der måtte berøres af katastrofen eller ulykken, og

Kommissionen, for at denne om nødvendigt kan informere de andre medlemsstater

og mobilisere de ansvarlige tjenestegrene.

Denne meddelelse sendes via varslingssystemet.

Artikel 3

For at sikre, at medlemsstaterne kan yde effektiv nød- og katastrofehjælpsindsats, skal de:

(a) inden for deres redningsberedskab på forhånd udpege et indsatshold, der står til rådighed

eller som kan indsættes i udlandet med meget kort varsel, normalt med en responstid på 2-

24 timer efter en anmodning om assistance, idet der tages hensyn til, at indsatsholdets

sammensætning skal afhænge af katastrofetypen og af de særlige behov i forbindelse med

den pågældende katastrofe;

(b) meddele Kommissionen disse oplysninger senest seks måneder fra denne beslutnings

vedtagelse, og herefter eventuelle ajourføringer af disse oplysninger;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

specialuddannet personel og specialmateriel til indsats ved specielle nødsituationer,

herunder ressourcer fra ikke statslige organisationer og andre relevante organer.

Artikel 4

Med henblik på en velkoordineret civilbeskyttelsesindsats i tilfælde af en katastrofe, og for at

sikre kompatibilitet og komplementaritet mellem de forskellige hold, skal Kommissionen:

(a) udarbejde et uddannelsesprogram for indsatsholdene, der omfatter fælles kurser og øvelser

og en udvekslingsordning, hvorved enkeltpersoner kan udlånes til indsatshold i andre

medlemsstater;

(b) indføre muligheden for at mobilisere mindre vurderings- og koordineringshold og

indsætte dem øjeblikkeligt til ulykkesstedet for at gøre indsatsen mere effektiv og

eventuelt være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i det land, der anmoder om

assistance;

Artikel 5

Når der opstår en nødsituation i Fællesskabet, kan en medlemsstat anmode om

assistance:

gennem Kommissionens ansvarlige tjenestegrene. Efter modtagelse af en sådan

anmodning, skal Kommissionen straks:

videresende anmodningen gennem medlemsstaternes nationale kontaktpunkter;

fremme mobiliseringen af indsatshold, ekspertise og anden indsatsstøtte;

indsamle validerede oplysninger om nødsituationen og formidle dem til

medlemsstaterne;

direkte hos andre medlemsstater.

En medlemsstat, der modtager en anmodning om assistance, skal øjeblikkelig afgøre,

og informere den anmodende medlemsstat direkte eller gennem Kommissionens

ansvarlige tjenestegrene, hvorvidt den er i stand til at yde den nødvendige assistance

og angive omfanget af og betingelserne for den assistance, landet kan yde.

De grundlæggende principper for assistanceindsats i Fællesskabet er fastlagt i bilaget

til denne beslutning.

Denne artikels bestemmelser kan på anmodning også anvendes ved indsatser uden

for Fællesskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 6

Følgende kan deltage i ordningen:

– Ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med de betingelser, der er

fastlagt i Europa-aftalerne, i deres tillægsprotokoller og i de afgørelser, der er truffet af de

respektive associeringsråd

– Cypern, Malta og Tyrkiet på grundlag af de bilaterale aftaler, der indgås med disse lande.

Artikel 7

Kommissionen gennemfører de foranstaltninger, der er tilknyttet ordningen i

overensstemmelse med de i artikel 8 fastlagte procedurer.

Artikel 8

Når der henvises til denne artikel, finder artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF

anvendelse. Den frist, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i af 1999/468/EF fastsættes

til tre måneder.

Kommissionen bistås af det samme forvaltningsudvalg, som der blev oprettet ved

Rådets afgørelse af 9. december 1999 om indførelse af et EF-handlingsprogram for

civilbeskyttelse

Til gennemførelse af denne beslutning opstiller Kommissionen fælles regler, navnlig

for følgende:

bestemmelse af de ressourcer, der er til rådighed for koordineret assistanceindsats i

tilfælde af nødsituationer;

udarbejdelse af et træningsprogram;

oprettelse af vurderings- og koordineringshold;

indførelse af et varslingssystem;

såvel som for ledelsen af assistanceindsatsen, idet der tages hensyn til de traditionelle

tilknytningsforhold staterne imellem, og specialisering af holdene, f.eks. inden for

bestemte discipliner eller i forbindelse med bestemte farer.

Artikel 9

Omkostninger i forbindelse med foranstaltninger omhandlet i artikel 1, stk. 3, dækkes fuldt ud

ved fællesskabsfinansiering.

EFT L 327, 21.12.1999, s. 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 10

Kommissionen vurderer beslutningens gennemførelse hvert tredje år fra ikrafttrædelsen.

Artikel 11

Denne beslutning træder i kraft den 1. juli 2001.

Artikel 12

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

De grundlæggende principper for assistanceindsats i Fællesskabet

Assistance skal normalt bestå i øjeblikkelig indsættelse af indsatshold med udstyr og

hjælpemateriel på ulykkesstedet med henblik på redning og beskyttelse af personer

og beskyttelse af ejendom, herunder kulturarven, og miljøet.

Indsatshold skal være forsyningsmæssigt uafhængige og selvtilstrækkelige

in situ

mindst 48 timer. Når deres lager er opbrugt, foretages alle forsyninger af

subsistensmidler til indsatsholdene og normal efterfyldning af deres udstyr af den

medlemsstat, der anmoder om assistance.

Den medlemsstat, der anmoder om assistance, er ansvarlig for ledelsen af

assistanceindsatserne. Myndighederne i den medlemsstat, der anmoder om

assistance, skal fastlægge retningslinjer og om nødvendigt bestemme grænserne for

de opgaver, der gives indsatsholdene uden at give detaljer om deres udførelse, der

overlades til den person, der er udpeget af den medlemsstat, der tilbyder assistance.

Den medlemsstat, der anmoder om assistance, skal træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre sikkerheden af indsatsholdets medlemmer fra den

medlemsstat, der tilbyder assistance.

For at kunne yde effektiv assistance skal indsatsholdene gives adgang til alle steder,

hvor deres samarbejde er påkrævet, som angivet af de myndigheder, der er ansvarlige

for operationen. Den medlemsstat, der anmoder om assistance, skal sørge for, at der

sættes alle nødvendige hjælpemidler ind, herunder kommunikationsmidler.

Den medlemsstat, der anmoder om assistance, skal undersøge procedurerne for

hurtig udstedelse af de nødvendige tilladelser, navnlig for exceptionelle transporter,

og skal ligeledes sørge for gratis anvendelse af infrastrukturer i de tilfælde, hvor der

opkræves transit-, motorvejs-, havne- eller lufthavnsafgifter.

For at sikre hurtig og effektiv hjælpeindsats tilstræber den medlemsstat, der anmoder

om assistance, og i givet fald transitmedlemsstater, at reducere indsatsholdenes

grænsekontrol og -formaliteter til et minimum; dette gælder også det udstyr og

hjælpemateriel, de medfører til at udføre deres opgave, herunder lægeudstyr og

medicin.

Til denne ende udstedes et universalcertifikat, der beskriver indsatsholdets opgave og

sammensætning, af myndighederne i den medlemsstat, der tilbyder assistance, og

dette certifikat forevises sammen med en fuldstændig fortegnelse over indsatsholdets

udstyr og hjælpemateriel, så vidt muligt når den berørte medlemsstats territorium nås

eller senest en måned efter denne dag.

Hver medlemsstat skal tillade fly fra de andre medlemsstater, der direkte deltager i

hjælpeindsatsen eller som transporterer udstyr, at overflyve dets territorium og lande

og starte på forud bestemte steder. Flyvningerne skal være tilrettelagt og udført i

Disse principper vil ligeledes gælde for ansøgerlande, der ønsker at deltage i ordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med luftfartsreglerne og anvendelsen af luftrummet, der gælder i

den pågældende medlemsstat.

Skulle der ikke allerede være aftaler om det modsatte de berørte medlemsstater

imellem, såsom bilaterale aftaler, bærer den medlemsstat, der anmoder om assistance

alle omkostninger ved den assistance, der ydes af den medlemsstat, der tilbyder

assistance.

Medlemsstater kan i betragtning af katastrofens særlige art og omfanget af de skader,

den medlemsstat, der anmoder om assistance, lider, tilbyde assistancen fuldstændig

eller delvis omkostningsfri.

Den medlemsstat, der tilbyder assistance, kan til enhver tid også frafalde hele eller en

del af tilbagebetalingen af de påløbne omkostninger.

Sålænge hjælpeindsatsen varer, skal den medlemsstat, der anmoder om assistance

sørge for fuld kost og logi for indsatsholdene fra den medlemsstat, der tilbyder

assistance, og hvis deres forsyninger og provisioner slipper op, skal den medlemsstat,

der anmoder om assistance, på egen bekostning genforsyne dem.

Undtagen i tilfælde af behørigt bevist svindel eller alvorlig tjenesteforseelse skal den

medlemsstat, der anmoder om assistance, afholde sig fra at stille noget krav om

kompensation fra andre medlemsstater for skader, der er forvoldt deres ejendom eller

tjenestepersonel, hvor sådanne skader er en følge af den assistanceindsats, der er ydet

i henhold til denne beslutning.

I tilfælde af skader forvoldt på tredjeparter som resultat af hjælpeindsatser skal den

medlemsstat, der anmoder om assistance, samarbejde med den medlemsstat, der

tilbyder assistance, for at finde frem til kompensation for sådanne skader.

10.

Når hjælpeindsatserne er afsluttede skal den medlemsstat, der tilbyder assistance og

den medlemsstat, der anmoder om assistance, aflægge rapport for Kommissionen om

katastrofen og om, hvilke foranstaltninger der blev truffet. Kommissionen informerer

de andre medlemsstater herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT

ORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Rådets beslutning om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af

civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilfælde.

UDGETPOST

B4-3300

ETSGRUNDLAG

EF-traktatens artikel 308 og Euratom-traktatens artikel 203

4.1.

ESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

Generelle formål

Hovedformålet med ordningen vil være at yde støtte i tilfælde af nødsituationer og

gøre koordineret assistanceindsats lettere. Inden for ordningens rammer vil

Kommissionen forbedre mobiliseringen af indsatsholdene, ekspertisen og andre

støttefunktioner. Sådanne ressourcer, der øjeblikkeligt kan mobiliseres og stilles til

rådighed, kan der anmodes om hos Kommissionens ansvarlige tjenestegrene og

medlemsstaternes civilbeskyttelsesnetværks kontaktpunkter.

Der kræves fire vigtige elementer for at nå disse mål gennem en forbedret ordning,

nemlig:

Bestemmelse af de ressources, der er til rådighed til koordineret assistanceindsats i

tilfælde af nødsituationer;

opstilling af et uddannelsesprogram;

oprettelse af vurderings- og koordineringshold;

etablering af et varslingssystem.

Indsatsholdene vil være ordningens hjørnesten. I styringen af nødsituationer er der

imidlertid altid behov for stor fleksibilitet, og derfor vil medlemsstater og tredjelande

også have mulighed for at anmode om anden støtte, herunder specialuddannet

personel og specialudstyr til indsats ved særlige nødsituationer. Kommissionen vil

etablere en mulighed for at mobilisere mindre vurderings- og koordineringshold og

indsætte dem øjeblikkeligt til ulykkesstedet for at gøre indsatsen mere effektiv.

Ansøgerlande vil blive opfordret til at deltage i den forbedrede fællesskabsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.

Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens forlængelse

Fællesskabsordningen for civilbeskyttelsesindsats i tilfælde af nødsituationer

indføres på permanent basis.

5.1.

5.2.

5.3.

LASSIFIKATION AF UDGIFTERNE

INDTÆGTERNE

Ikke-obligatoriske udgifter

Opdelte bevillinger

Indtægtstype

Det maksimale beløb til denne ordning er EUR 1,5 mio om året.

DGIFTERNES

INDTÆGTERNES ART

Udgifterne i forbindelse med Kommissionens foranstaltninger i forbindelse med

denne fællesskabsordning vil blive fuldstændigt dækket af fællesskabsfinansiering.

Det drejer sig om følgende omkostninger:

Ekspertise, herunder gebyrer, rejse- og opholdsudgifter; leje og anvendelse af udstyr;

etablering af netværk mellem de pågældende afdelinger i Fællesskabet; beskrivende

analyser, økonomiske og statistiske analyser; fælles kurser og øvelser for

indsatsholdene, en udvekslingsordning hvor holdmedlemmerne indsættes i andre

medlemsstaters hold samt vurdering og formidling af erfaringer; oversættelse og

redaktion samt udgifter til vurdering af programmet. Dertil kommer de årlige

udgifter til kommunikationsnetværket fra 2003, når det forventes at være i drift, der

anslås til EUR 150 000, baseret på det netværk, der anvender den IDA-finansierede

infrastruktur 'Tværeuropæiske datanet mellem administrationerne' (TESTA).

Ekspertise som støttefunktion ved indsats i tilfælde af nødsituationer og fremme af

assistance, der inddrager andre ressourcer; udgifter i forbindelse med døgnvagten.

7.1.

INANSIELLE VIRKNINGER

Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (forholdet

mellem gennemsnitsomkostningerne pr. enhed og de samlede omkostninger)

Omkostningerne ved enkeltforanstaltninger eller -aktioner varierer alt efter den

pågældende type foranstaltning eller aktion, den måde hvorpå den er tilrettelagt, og

normalt antallet af deltagere. Der forventes et årsbudget på EUR 1,5 mio. for de

forskellige foranstaltninger. Der er nedenfor anført en forsøgsvis opdeling af

udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indsatshold

Kurser

EUR 400 000

Vurderings-

koordineringshold

Kurser

Tjenesterejser

EUR 200 000

EUR 80 000

kurser

EUR 100 000)

kurser

EUR 100 000)

(5 personer x 10

dage x rejse-udgifter

& dagpenge)

Fælles

Øvelser

Udvekslingsordning

Styring

udvekslingsordninge

I ALT

EUR 500 000

EUR 250 000

EUR 70 000

øvelser

EUR 250 000)

(125 deltagere

EUR 2 000)

EUR 1 500 000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.2.

Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser)

Fordeling

År n

n+1

n+2

n+3

n+4

n+5 og følgende

år

1.5

I alt

1.5

7.3.

Udgifter til undersøgelser, eksperter m.m. opført i budgettets del B

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser)

År n

n+1

n+2

n+3

n+4

n+5 og

følgende

år

I alt

– Undersøgelser

– Ekspertmøder

– Oplysninger og

offentliggørelser

Total

7.4.

Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger

Mio. EUR

År n

n+1

n+2

n+3

n+4

n+5 og

følgende

år

1.5

I alt

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

år n

n+1

n+2

n+3

n+4

n+5

og følgende år

I alt

1.5

0.90

0.45

0.90

1.35

0.15

0.45

0.90

1.5

0.15

0.45

0.90

1.5

0.15

0.45

0.90

1.5

0.15

0.45

0.90

1.5

ORHOLDSREGLER MOD SVIG

Udbetalinger efter kontrakter med modtagerne eller erklæringer fra dem sker på

grundlag af de faktiske udgifter, når Kommissionen har kontrolleret dem;

Omkostninger, der opfylder kriterierne i Kommissionens meddelelse af 22.4.1992 (SEC(92) 769).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden kontrakten eller erklæringen fra modtageren underskrives, forlanges et

overslag over udgifterne;

før udbetalingen finder sted, vil der blive anmodet om bilag, som kontrolleres af

Kommissionen;

kontrakterne eller erklæringerne fra modtagerne indeholder bestemmelse om kontrol

på stedet (regelmæssig revision).

9.1.

PLYSNINGER OM OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe

De specifikke målsætninger nås med følgende foranstaltninger:

Mobilisering af ekspertise, der indsættes i tilfælde af en nødsituation som støtte for

det beredskab, der allerede findes i en medlemsstat eller et tredjeland til indsats ved

en naturkatastrofe eller menneskeskabt katastrofe, ved at yde assistance med hensyn

til at vurdere situationen og koordinering af indsatsholdene;

fælles uddannelse i løsning af indsatsopgaver;

fælles øvelser;

muligheder for holdmedlemmer for at gøre tjeneste på udvekslingsbasis i andre

medlemsstaters hold.

Målgruppen er personalet i de relevante offentlige myndigheder på forskellige

niveauer (lokalt, regionalt og centralt) og organisationer eller andre organer, der

måtte deltage i civilbeskyttelsesindsatser i tilfælde af naturkatastrofer,

menneskeskabte katastrofer eller miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening.

9.2.

Begrundelse for foranstaltningen

En forstærket struktur eller ordning vil sikre en bedre beskyttelse af personer, miljøet

og ejendom i tilfælde af naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer eller

miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening: En velbefæstet og integreret ordning

ville gøre det muligt at undgå huller eller forsinkelser i gennemførelsen af de

nødvendige foranstaltninger. Indførelse af mere effektivt samarbejde og

koordination, herunder af medlemsstaternes assistance, kunne desuden udvirke en

betydelig forbedring af indsatserne. Formålet med ordningen vil være at træffe

forberedende foranstaltninger, således det er muligt at mobilisere og koordinere den

nødvendige assistanceindsats i en given nødsituation, idet der tages hensyn til

behovet for fleksibilitet med hensyn til indsatsholdenes rettidige og effektive

indsatskapacitet.

9.3.

Overvågning og evaluering af foranstaltningen

De foranstaltninger, der skal sikke indsatsholdenes kapacitet, og som skal

finansieres, vil med henblik på en udtalelse blive forelagt det udvalg, der er

omhandlet i den foreslåede beslutnings artikel 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge den foreslåede beslutning skal Kommissionen vurdere beslutningens

gennemførelse hvert tredje år fra ikrafttrædelsen.

10.

DGIFTER TIL ADMINISTRATION

LMINDELIGE BUDGETS SEKTION

III,

DEL

Den faktiske mobilisering af de fornødne administrative ressourcer vil afhænge af

Kommissionens årlige beslutning vedrørende ressourceallokeringen, som vil tage

hensyn til det antal ansatte og de supplerende beløb, som budgetmyndigheden

godkender.

10.1.

Indvirkningen på antallet af stillinger

Antal ansatte, der skal tilknyttes

forvaltningen af

foranstaltningen

Faste stillinger

Midlertidige

stillinger

Heraf

Varighed

Stillingstype

Omplacering

inden for

Kommissionens

tjenestegrene

Yderligere

ressourcer

Tjenestemænd eller

midlertidig ansatte

Faste stillinger

Andre ressourcer

I alt

For de supplerende ressourcers vedkommende angives, i hvilket tempo det vil være

nødvendigt at stille dem til rådighed..

10.2.

De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning

EUR

Beløb

Tjenestemænd

Midlertidigt ansatte

Andre ressourcer (anfør

budgetpost)

I alt

[178.000]

34 000

(jf. 10.3)

Beregning

1 A x EUR [84 000], 1 B x EUR [55 000], 1 C x EUR [39 000]

212 000

Beløbene skal svare til de samlede udgifter til de supplerende stillinger for

foranstaltningens samlede varighed, hvis foranstaltningen er af bestemt varighed, og

til udgifterne for 12 måneder, hvis den er af ubestemt varighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.3.

Forøgelse af andre driftsudgifter som følge af foranstaltningen

EUR

Budgetpost

A0-7031 Udvalg

A0-7030 Ekspertmøde

A0-7010 Tjenesterejser

I alt

Beløb

13 500

7 000

34 000

Beregning

1 møde x 18 medlemmer x EUR 750

10 tjenesterejser x EUR 700

De anførte beløb skal svare til foranstaltningens samlede udgifter, hvis den er af

bestemt varighed, og til udgifterne for 12 måneder, hvis den er af ubestemt varighed.