Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0593
Offentligt
1442062_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 27.9.2000
KOM(2000) 593 endelig
2000/0248 (CNS)
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i
katastrofetilfælde
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
Indledning
En
række naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer og miljøulykker
har i den
seneste tid forårsaget alvorlige skader i en række medlemsstater og nabolande. Der
har været jordskælv, olieudslip ud for Bretagnes kyster, ødelæggende uvejr i
adskillige medlemsstater og katastrofale oversvømmelser i nogle af ansøgerlandene.
Dæmningssvigt i Donaus afvandingsområde har forårsaget alvorlig forurening, og
den nylige fyrværkerieksplosion i Nederlandene resulterede i et betydeligt tab af
menneskeliv.
Erfaringerne fra disse alvorlige katastrofer har udløst nogle
opfordringer til
øjeblikkelig forbedring af civilbeskyttelsesindsatsen på fællesskabsplan.
Europa-
Parlamentet har ligeledes vedtaget en række beslutninger, hvor det opfordrer
Kommissionen til at træffe sådanne tiltag. Det vigtigste element i disse opfordringer
er kravet om, at når der opstår en katastrofe i eller uden for Unionen, skal de enkelte
indsatser fra medlemsstaternes beredskabsmandskaber være
mere effektivt
koordineret.
Formålet med dette forslag er således at forbedre koordineringen af
indgrebene i tilfælde af naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer og
miljøulykker, herunder større havforureningsulykker. Det tager også hensyn til
formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira
den 19. og 20. juni 2000, der bemærkede, at Kommissionen kort efter ville forelægge
forslag på civilbeskyttelsesområdet.
Dette forslag til en udbygget fællesskabsordning for civilbeskyttelsesindgreb
supplerer det igangværende fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse
(2000-2004)
1
. Nogle dele af den foreslåede indsats, såsom tidlig varsling, udpegning
af beredskabshold, oprettelse af vurderings- og koordineringshold og fastlæggelse af
ensartede regler for fælles indgreb, er ikke medtaget i det igangværende
handlingsprogram. Målgrupperne for uddannelsesprogrammet til at forbedre gensidig
indsatskapacitet er desuden temmelig forskellige fra dem, det igangværende
handlingsprogram er rettet imod. Endelig skal det også understreges, at de foreslåede
foranstaltninger ikke kunne finde sted inden for det eksisterende programs rammer
på grund af de meget begrænsede midler, der er afsat hertil. Der vil blive sørget for
overensstemmelse og komplementaritet mellem det igangværende handlingsprogram
og foranstaltningerne under den foreslåede ordning
bl.a.
ved at anvende samme
forvaltningsudvalg.
Indtil resultatet af drøftelserne i Europa-Parlamentet og i Rådet om dette forslag
foreligger, er Kommissionen villig til at forene det igangværende handlingsprogram
med den foreslåede ordning.
Resolutionen af 8. juli 1991 om forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i
tilfælde af naturkatastrofer og teknologiske katastrofer
2
er grundlaget for Den
Europæiske Unions nuværende ordning for indsats i tilfælde af katastrofer.
Nøgleværktøjet er
Operational Manual of Civil Protection in the European Union,
der hovedsagelig består af:
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
1
2
EFT L 327, 21.12.1999, s.53.
EFT C 198, 8.7.1991, s. 1.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en fortegnelse over ansvarlige myndigheder, herunder døgnberedskaber
en fortegnelse over civilbeskyttelsesressourcer, der er til rådighed i medlemsstaterne.
Gennem denne manual er der blevet skabt et netværk, hvorved medlemsstaterne kan
kontakte hinanden enten direkte eller gennem Kommissionen. Ifølge resolutionen
kræves det imidlertid ikke, at medlemsstaterne aktiverer fællesskabsordningen i
tilfælde af en katastrofe. Ordningen bringes kun i brug, hvis en medlemsstat eller et
tredjeland, der hjemsøges af en katastrofe, anmoder herom.
I tilfælde af
utilsigtet havforurening
har der siden begyndelsen af 1980'erne
eksisteret en lignende ordning for gensidig assistance, der omfatter et specielt
fællesskabsinformationssystem.
1.6.
2.
Der findes også adskillige andre fællesskabsaktiviteter med tilknytning til
civilbeskyttelse. Disse aktiviteter er beskrevet i bilaget til denne begrundelse.
Nuværende fællesskabsordninger i tilfælde af nødsituationer
Når der sker en katastrofe, og en medlemsstat eller et tredjeland anmoder herom,
sørger Fællesskabets civilbeskyttelsesordning for øjeblikkelig aktivering af
civilbeskyttelsesdøgnvagten
i generaldirektoratet for miljø. Denne struktur er parat til
at
fremme og koordinere assistance fra andre medlemsstater til den medlemsstat, der
anmoder herom.
På denne måde anmodes der om ekspertise og andre ressourcer, der
kan mobiliseres øjeblikkeligt og stilles til rådighed, gennem det oprettede
civilbeskyttelsesnetværk, der består af ansvarlige myndigheder og Kommissionens
tjenestegrene.
Efter Assisi-jordskælvet i 1997 benyttede Italien denne civilbeskyttelsesstruktur til at
anmode om nødly for de hjemløse i Umbria og Le Marche. I løbet af nogle få timer
sendte Østrig nødly til 3 300 personer og andet udstyr. Adskillige andre
medlemsstater tilbød øjeblikkelig andre vigtige ressourcer.
Efter Erika-olieudslippet i december 1999 indsatte Kommissionen
bl.a.
en
forbindelsesofficer, en koordinator og tre eksperter til at assistere de franske
myndigheder, og der blev sendt anmodninger om udstyr til de andre medlemsstater.
Andre basisfunktioner for strukturen er at
indsamle valideret information og formidle
den til medlemsstaterne.
Erfaringer fra de nylige større ulykker fremhæver den
altafgørende planpolitiske betydning, det har for medlemsstaterne at opnå sådan
information.
3.
Erfaringen med de nuværende ordninger
Den væsentligste fordel ved den nuværende ordning er, at der er en
meget let
struktur,
hvis drift kræver relativt få personale- og budgetressourcer.
Erfaringerne i de seneste år har imidlertid vist, at den nuværende ordning ikke har
kapaciteten til at mobilisere betydelige og tilstrækkelige ressourcer fra
medlemsstaterne og til at koordinere indsatserne, som det kræves. Herudover
benytter medlemsstaterne ikke altid i tilstrækkelig grad den forhåndenværende
struktur og det støtte- og koordineringspotentiel, det tilbyder.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det forekommer også, at medlemsstaterne ikke altid er klare over de
indsatsressourcer, der er til rådighed i medlemsstaterne, og som kunne indsættes til
assistance, eller over muligheden af at mobilisere disse ressourcer på et tidligt
tidspunkt i krisesituationen.
Med den nuværende ordning er der reelt vanskeligheder ved at etablere en fælles
indsats fra flere medlemsstater: indsatsholdene kender ikke hinanden, de kender
heller ikke de teknikker, deres kolleger anvender i andre medlemsstater. Dette
medfører mangel på effektivitet, når de skal løse opgaver sammen under en
katastrofe.
Kommunikation med en medlemsstat, der er ramt af en katastrofe, er også altid
yderst vanskelig og gør ikke assistancen fra andre medlemsstater nemmere.
Den nuværende ordning synes således ikke i stand til at opfylde det faktiske behov
for, at medlemsstaternes indsatsholds arbejde koordineres bedre. Dette peger tydeligt
på behovet for en betydelig udbygget ordning, som der er blevet opfordret til på
politisk plan.
4.
4.1.
Forslag til en bedre ordning
Der er blevet fastlagt fire væsentlige elementer, der forekommer nødvendige for at nå
frem til en bedre ordning, nemlig:
Forudbestemmelse af indsatsressourcer.
Formål: bestemme på forhånd de
indsatshold, der er til rådighed i medlemsstaternes redningsberedskaber med meget
kort varsel (normal responstid er 2-24 timer, efter katastrofen er sket), og som vil
kunne mobiliseres (deres sammensætning afhænger af katastrofetypen og de særlige
behov i den pågældende katastrofe).
Uddannelsesprogram for at forbedre indsatskapaciteten.
Formål: opstille et
uddannelsesprogram for at forbedre disse holds evne til at arbejde sammen og
indbyrdes opnå optimal komplementaritet. Dette program vil omfatte fælles
uddannelseskurser og øvelser, og muligheder for holdmedlemmer for i korte perioder
at blive indsat i hold i andre medlemsstater.
Vurderings- og koordineringshold.
Formål: etablere kapaciteten til at
mobilisere et
mindre vurderings- og koordineringshold og indsætte det øjeblikkeligt på
katastrofestedet
for at forbedre effektiviteten og koordinationen på stedet og afgøre,
hvilke ressourcer der er de bedst egnede til den pågældende nødsituation og i givet
fald være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i det land, der anmoder om
assistance.
Etablering af et fælles katastrofevarslingssystem.
Formål: udvikle et fælles
katastrofevarslingssystem mellem medlemsstaternes administrationer og de relevante
tjenestegrene i Kommissionen.
4.2.
De ovennævnte indsatshold vil være ordningens hovedhjørnesten. I forbindelse med
katastrofestyring er der imidlertid altid behov for betydelig fleksibilitet, og derfor
skal medlemsstaterne og tredjelandene også have mulighed for at anmode om anden
støtte, der involverer specialuddannet personel og specialudstyr, der er nødvendige til
at klare en bestemt nødsituation. Civilbeskyttelsesmyndighederne i medlemsstaterne,
men også ikke statslige organisationer og andre relevante organer, kunne stille disse
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ressourcer til rådighed. Det vil desuden blive nødvendigt med et pålideligt
videnskabeligt og teknisk netværk, der kan bidrage til fare- og risikovurderingen.
5.
Nødsituationer i Unionen
I tilfælde af en nødsituation i Unionen aktiveres ordningen af den medlemsstat, der
befinder sig i en nødsituation. Denne medlemsstat skal anmelde katastrofen og kan
eventuelt anmode om assistance fra andre medlemsstater. Sådanne anmodninger kan
rettes direkte til andre medlemsstater eller til døgnvagten i generaldirektoratet for
miljø gennem katastrofevarslingssystemet, der indgår i dette forslag.
DG-miljøs døgnvagt reagerer, så snart anmeldelsen er modtaget; den vil øjeblikkelig
foretage en foreløbig vurdering af situationen og i givet fald informere de andre
medlemsstater. Den vil dernæst sende anmodninger ud om indsatshold, udstyr eller
andre specialressourcer.
Ordningen kan også stille et vurderings- og koordineringshold til rådighed for den
medlemsstat, der er hjemsøgt af en katastrofe. Dette hold vil derefter kunne danne
forbindelsesled mellem beredskabet og de assisterende medlemsstater for sammen at
finde frem til den bedste indsats.
Det skal understreges, at ansvaret for beslutningstagningen i alle tilfælde fuldt ud
forbliver hos de medlemsstater, der anmoder om og yder assistancen.
6.
Nødsituationer uden for Unionen
Efter en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, der sker uden for
Unionen, kan et tredjeland anmode om assistance fra Fællesskabet og/eller dets
medlemsstater. Sådanne anmodninger kan rettes direkte til Kommissionen eller
gennem en medlemsstat eller andre kanaler. Efter sådanne anmodninger vil GD-
miljøs døgnvagt aktivere ordningen og gå frem på samme måde som for en
nødsituation i Unionen med at koordinere indsatsholdene fra medlemsstater, der yder
assistance.
Indsatsen i den første fase af katastrofen vil omfatte redningsopgaver og øjeblikkelig
humanitær bistand. Den ville blive udført i nært samarbejde med Det Europæiske
Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) for at sikre en blød overgang til
den fase, hvor sidstnævnte kan yde humanitær bistand.
Den udbyggede civilbeskyttelsesordning vil ligeledes kunne bidrage til Unionens
overordnede ikke militære indsats i krisetilfælde i tredjelande i henhold til den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev truffet beslutning om på Det Europæiske
Råd i Helsinki.
7.
Nødvendige politiske forpligtelser
Der skal løses to vigtige politiske spørgsmål for at sikre, at et udbygget EU-
samarbejde på dette område bliver effektivt, nemlig:
medlemsstaternes politiske forpligtelse til at deltage i denne udbyggede europæiske
ordning for koordinering af indsatser;
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansøgerlandene bør også opfordres til at indgå en lignende forpligtelse for at tage i
ordningen.
Disse spørgsmål er fundamentale: de seneste erfaringer har vist det nuværende
systems tekniske begrænsninger. Kun en klar politisk vilje, der udtrykkes på højeste
plan, til at benytte og drage fordel af den foreslåede ordning vil garantere dens
effektivitet på lang sigt.
8.
Retsgrundlag
Der står i artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab blandt
andet, at Fællesskabet gennem iværksættelsen af fælles politikker og aktiviteter som
omhandlet i artikel 3 har til opgave at fremme social samhørighed og solidaritet
mellem medlemsstaterne. Traktatens artikel 3, stk. 1 u) siger, at disse aktiviteter skal
omfatte foranstaltninger inden for civilbeskyttelse. Derfor finder artikel 308 i EF-
traktaten anvendelse som retsgrundlag.
Artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab siger i
litra b), at Fællesskabet til opfyldelse af sin opgave skal indføre ensartede
sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og
overvåge deres anvendelser. I kapitel 3 i Euratom-traktaten er der fastsat
bestemmelser med henblik på at beskytte befolkningens og arbejdstagernes sundhed
mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. For at imødekomme en af
Fællesskabets målsætninger indeholder Euratom-traktaten retsgrundlaget i artikel
203.
9.
Andre spørgsmål
Ud over høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg vil dette forslag blive forelagt
Regionsudvalget med henblik på udtalelse, eftersom en ordning af denne art også er
af betydning for de regionale og lokale myndigheder.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0007.png
Bilag
Oversigt over fællesskabsaktiviteter med tilknytning til civilbeskyttelse
Med denne korte oversigt over Fællesskabets aktiviteter på dette område forklares
baggrunden og konteksten for dette forslag. Civilbeskyttelse kan normalt defineres
som en
tværtjenstlig aktivitet.
Formålet hermed er at sikre beskyttelse af
befolkningen, miljøet og ejendom. Den dækker følgende
fire hovedfaser:
Forebyggelse af ulykker;
Beredskab til øjeblikkelig indsats;
Indsats ved ulykker og katastrofer;
Oprydningsarbejde efter katastrofer.
Udover den ovenfor beskrevne fællesskabsordning for fremme af gensidig assistance
falder hovedelementerne i EU's nuværende almene aktiviteter af betydning for
civilbeskyttelsen ind under følgende tre områder:
Civilbeskyttelse:
den 9. december 1999 vedtog Rådet et femårigt (2000-2004)
fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse
3
. Hensigten hermed var ikke
at erstatte medlemsstaternes egne bestræbelser på dette område, men snarere i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at støtte og supplere dem.
Programmets to hovedprioriteter er forebyggelse af katastrofer og oplysning af
offentligheden. Det indeholder forskellige aktioner såsom workshops, udveksling af
eksperter og øvelser med henblik på at forbedre beredskabet i Fællesskabet og dele
erfaringerne.
Utilsigtet havforurening:
Fællesskabssamarbejdet på dette område har været i
udvikling siden 1978. Der vil snart foreligge Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning om vedtagelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af
utilsigtet havforurening, foreløbig i en syvårig periode (2000-2006)
(interinstitutionelt dokument 98/0350(COD)). De foranstaltninger, der skal
gennemføres inden for disse rammebestemmelser, omfatter uddannelseskurser,
pilotprojekter til at forbedre rensningsteknikker og etablering af et
fællesskabsinformationssystem.
Det
overordnede
formål
med
denne
fællesskabsaktion på dette område er at bidrage til og støtte de foranstaltninger,
medlemsstaterne træffer for at forbedre deres indsatsmuligheder i tilfælde af
havforureningsulykker.
Seveso II:
Formålet med Rådets direktiv 96/82/EF
4
om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer ("Seveso II"-direktivet) er at forebygge større uheld
med farlige stoffer og begrænse følgerne heraf for mennesker og miljøet. Det
indførte nye krav til sikkerhedsstyringssystemer, beredskabsplanlægning og
arealanvendelsesplanlægning samt nye bestemmelser om inspektioner, som
medlemsstaterne skal udføre.
3
4
Rådets beslutning 1999/847/EF, EFT L 327, 21.12.1999, s. 53.
EFT L 10, 14.01.1997, s. 13.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0008.png
Mange andre Kommissionspolitikker indeholder initiativer, der også bidrager til
civilbeskyttelsesformål (f.eks. beskyttelse af personer, miljøet og ejendom), som på
følgende områder:
Strålingsbeskyttelse:
Rådets beslutning 87/600/Euratom
5
om en fællesskabsordning
for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare. ECURIE-døgnvagten
afprøves regelmæssigt med medlemsstaternes kontaktpunkter, og der foretages
tekniske udviklinger med støtte fra Det Fælles Forskningscenter i Ispra. Derudover
skal Kommissionen ifølge Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87
6
om nødvendigt
øjeblikkeligt vedtage det højest tilladte niveau for radioaktiv kontaminering af
fødevarer og foder.
Strukturfonde:
Et andet meget vigtigt element i Fællesskabets indsats på
civilbeskyttelsesområdet er den betydelige finansielle støtte, der gives til regioner,
der måtte hjemsøges af katastrofer, når områderne er omfattet af strukturfondenes
mål. Programmer, der samfinansieres af strukturfondene, giver mulighed for
manøvre i tilfælde af nødsituationer. Der er tidligere blevet anvendt forskellige
valgmuligheder i forbindelse med naturkatastrofer. Det er muligt at anmode om
finansielle overførsler mellem forskellige foranstaltninger med et enkelt program
eller mellem forskellige programmer i samme medlemsstat, selv om denne mulighed
kun er til stede under bestemte omstændigheder. De nye retningslinjer for
programmer, der kan samfinansieres af EFRU inden for rammerne af
INTERREG
III-fællesskabsinitiativet,
omfatter
eksplicit
civilbeskyttelse
og
katastrofeforebyggelse. Forebyggende foranstaltninger som denne omfattes af både
den grænseoverskridende samarbejdsdel og i den tværnationale samarbejdsdel af
INTERREG III-fællesskabsinitiativet.
Erhverspolitik:
Rådets direktiv 89/106/EØF
7
om byggevarer har til formål at sikre,
at sådanne produkters ydeevne muliggør, at bygninger og andre bygningsarbejder
opfylder de væsentlige krav, herunder mekanisk stabilitet, brandsikkerhed og
sikkerhed ved anvendelse. Der ydes finansiel og anden støtte til standardisering på
tilknyttede områder og til udvikling af europæiske strukturdesignkoder (Eurocodes),
der
bl.a.
tager hensyn til bygværkers adfærd i tilfælde af naturkatastrofer såsom
brand, jordskælv og voldsomme snemasser.
Landbrug:
Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 af 23. juli 1992
8
om beskyttelse af
skovene i Fællesskabet mod brande støtter medlemsstaternes bestræbelser på at
forebygge skovbrande, medens det samtidig sikres, at skovbrugsforanstaltninger med
støtte fra andre kilder, såsom udvikling i landdistrikter med stor brandrisiko, er
tilknyttet beskyttelsesordninger gennem gennemførelse af integrerede planer for
skovbrandbeskyttelse. Det er med denne forordning desuden blevet muligt at etablere
et fællesskabsinformationssystem for skovbrande, hvorved oplysninger kan
udveksles mellem internationale/overnationale organisationer, der arbejder på dette
område.
Energi og transport:
Hvad angår sikkerhed på vejtransportområdet, udmøntes
fællesskabslovgivningen i forskellige planpolitiske og tekniske foranstaltninger. Der
5
6
7
8
EFT L 371, 30.12.1987, s. 76-78.
EFT L 281, 14.10.1988, s. 55.
EFT L 40, 11.02.1989, s. 12.
EFT L 217, 31.07.1992, s. 3.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0009.png
findes sociale bestemmelser, der omfatter standarder for opnåelse af kørekort, regler
om køre- og hviletider for erhvervschauffører samt krav om at bære sikkerhedsbælte.
Hvad angår tekniske foranstaltninger, er der trafiksikkerhedskontrol og mange
sikkerhedsstandarder ved typegodkendelse af køretøjer. Der findes også standarder
for transport af farligt gods, begrænsning af maksimal hastighed, vægt og
dimensioner af tunge erhvervskøretøjer. Der gøres også mange bestræbelser for at
forbedre færdselssikkerhedskulturen. Der blev for nylig vedtaget en meddelelse om
færdselssikkerhed. Arbejdet inden for søsikkerhed sigter mod at forebygge ulykker
og beskytte menneskeliv, miljøet og sikker navigation. Der er blevet lagt særlig vægt
på olietankeres sikkerhed, navnlig med Kommissionens vedtagelse af en
forslagspakke for at forebygge katastrofer som Erika-katastrofen. Som led i “Galileo-
initiativet” er Kommissionen ved at udarbejde den fremtidige fællesskabsaktion, der
vil få betydelig virkning for tilrettelæggelsen af eftersøgnings- og redningstjenester,
navnlig lokalisering af ulykkens ofre. Noget lignende kunne ske ved udarbejdelsen af
fællesskabslovgivning vedrørende det “fælles europæiske luftrum”. Med hensyn til
sikkerhed på det nukleare område er ansvaret hovedsagelig overladt til
medlemsstaternes nationale organisationer. Der eksisterer internationale
konventioner, der dækker tidlig notifikation og assistance i tilfælde af nukleare
ulykker eller strålingsrisiko.
Forskning:
Under det femte rammeprogram, gennem de generiske aktiviteter i
miljøforskningsprogrammet, ydes der støtte til projekter, der drejer sig om
bekæmpelse af naturkatastrofer og teknologiske farer. Naturkatastrofer omfatter
jordskælv, oversvømmelser og hydrogeologiske risici, vulkanudbrud og skovbrande.
Aktiviteter vedrørende teknologiske farer fokuseres på forståelse af processer, og
vurdering, forudsigelse, afhjælpning og risikostyring i forbindelse med driften af
menneskeskabte strukturer og industrianlæg.
Det Fælles Forskningscenter:
Under det femte rammeprogram har Det Fælles
Forskningscenter allerede ydet videnskabelig og teknisk støtte til
fællesskabssamarbejdet
om
civilbeskyttelse,
herunder
overvågning
af
oversvømmelser og skovbrande, oprettelse af et fællesskabssystem for udveksling af
katastrofeinformation, beslutningstagningsstøtte, risikovurdering, forebyggelse af
teknologiske ulykker og miljøkvalitetsvurdering. Det Fælles Forskningscenter kan
ligeledes yde teknisk støtte i forbindelse med naturkatastrofer og teknologiske
ulykker, herunder risikovurdering og forebyggende foranstaltninger.
Informationssamfundet:
Det transeuropæiske telenetprogram (TEN-Telecom)
støtter projekter inden for risiko- og katastrofestyring, som i tilfælde af
oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, industriulykker, overvågning af havis og
kystnære vande, samt overvågning af områder uden bemanding. IST-programmet
støtter projekter vedrørende miljøbeskyttelse og minerydning såvel som
gennemførelse af Rådets beslutning af 29. juli 1991 om indførelse af et
fælleseuropæisk alarmnummer (112).
9
Der blev for nylig nedsat en
koordineringsgruppe af repræsentanter fra industrien og beredskabsmyndighederne
til at undersøge beredskabstjenesternes adgang til at lokalisere, hvorfra nødopkald
bliver foretaget.
9
EFT L 217, 6.8.1991, s. 31.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0010.png
Uddannelse og kultur:
Der er forskellige projekter med relation til civilbeskyttelse,
navnlig under Leonardo-programmet og inden for rammerne af den europæiske
volontørtjeneste.
Eksterne forbindelser:
Inden for rammerne af den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik er Unionen ved at udvikle en ordning for ikke militær krisestyring.
Fællesskabet spiller gennem Kommissionen allerede en tydelig udenrigspolitisk rolle
gennem en lang række instrumenter med forskellige formål og rettet mod forskellige
regioner. Kommissionens evne til at handle øjeblikkeligt og effektivt i tilfælde af
overhængende og egentlige kriser vil involvere vidtrækkende tilpasninger af
eksisterende instrumenter. Kommissionens forslag til en beredskabsordning, der i
øjeblikket behandles i Rådet, vil støtte aktioner i den første søjle i forbindelse med
kriseforebyggelse og -styring og kræve øjeblikkelig finansiering, der ikke er mulig
med den nuværende budgetpraksis. Beredskabsordningen og den nye krisegruppe,
der er ved at blive oprettet i Kommissionen, skal anses for to gensidig støttende
komponenter. Dette vil medføre yderligere foranstaltninger, herunder ny strategisk
tænkning med hensyn til at fremme proaktive bidrag fra Kommissionen og forøge
dennes synlighed i sikkerhedsrelaterede spørgsmål. AVS/EF-partnerskabsaftalerne
indeholder specielle bestemmelser om og finansieringsmuligheder for forebyggelse
af katastrofer og katastrofebistand.
Sundhed og forbrugerbeskyttelse:
Handlingsprogrammet vedrørende forebyggelse
af personskader vil bidrage til aktiviteter inden for folkesundheden, der søger at
mindske personskader. Der er desuden blevet oprettet en tværtjenstlig gruppe for
brandsikkerhed i hoteller. Det er planen at forelægge en rapport om
brandsikkerheden i hoteller inden udgangen af 2000. Brandsikkerhedsaspekter vil
blive undersøgt som led i bestemte tjenester i forbindelse med aktiviteterne
vedrørende tjenesteydelsers sikkerhed, der blev meddelt af Kommissionen i
handlingsplan for forbrugerpolitikken 2000-2001.
ECHO:
ECHO er et af verdens førende ydere af humanitær bistand uden for Den
Europæiske Union. Den har i de seneste år givet i alt mellem EUR 500 og 800 mio.
om året i over 60 lande. Humanitær bistand til ofrene for naturkatastrofer i
tredjelande beløb sig til EUR 64 mio. i 1999. ECHO's katastrofeberedskabsprogram
("DIPECHO") finansierer pilotprojekter i adskillige katastrofeudsatte regioner i
verden. Den er baseret på forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand, der
blandt hovedformålene for humanitære bistandsforanstaltninger anfører "at indføre et
beredskab over for risici for naturkatastrofer eller tilsvarende ekstraordinære
situationer og at anvende et egnet hurtigtvirkende varslings- og interventionssystem "
(artikel 2, f)). DIPECHO råder over et budget på EUR 7,5 million i 2000. Med
henblik på at forbedre varslingskapaciteten er ECHO i øjeblikket ved at udvikle et
internet-baseret informationssystem, der systematisk overvåger områder, der er
særlig udsatte for katastrofer overalt i verden. Ved nøje at analysere udvalgte
specialiserede internetsteder, satellitbilledtjenester og databaser vil systemet kunne
give en daglig analyse af tilstanden i verden, for så vidt angår potentielle katastrofer.
Retlige og Indre Anliggender:
Politiets inddragelse i civilbeskyttelsesaktiviteter
vedrører identifikation af ofre foretaget af retsmedicinske eksperter såvel som
spørgsmål om offentlig orden og sikkerhed. Det civile politi vil desuden blive en
vigtig
bestanddel
af
ovennævnte
ikke
militære
krisestyring.
Politisamarbejdsanliggender er omfattet af traktaten om Den Europæiske Union, der
giver Kommissionen det hertil hørende ansvar.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0011.png
2000/0248 (CNS)
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i
katastrofetilfælde
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,
og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
10
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
11
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
12
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
13
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Medens Fællesskabets indsats for at gennemføre resolutionen af 8. juli 1991 om
forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer og
teknologiske katastrofer har hjulpet med til at beskytte personer, miljøet og ejendom,
er der nu behov for at sikre en endnu bedre indsats i tilfælde af naturkatastrofer,
menneskeskabte katastrofer og miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening, der
forekommer både i og uden for Den Europæiske Union, og at udbygge resolutionens
bestemmelserne.
De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa's (FN/ECE) konvention
om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, der indeholder bestemmelser
om bl.a. forebyggelse, beredskab, oplysning og inddragelse af offentligheden,
varslingssystemer for industriulykker, indsats og gensidig assistance, der trådte i kraft
den 19. april 2000. Konventionen blev godkendt af Fællesskabet ved Rådets afgørelse
af 23. marts 1998
14
.
Den ordning, der nu foreslås, supplerer Fællesskabets handlingsprogram inden for
civilbeskyttelse ved at stille assistance til rådighed i tilfælde af ulykker og katastrofer.
Den vil fremme en koordineret assistanceindsats og mobilisering af
redningsmandskaber, ekspertise og andre nødvendige ressourcer gennem en udbygget
fællesskabsberedskabsstruktur og -netværk af medlemsstaternes nationale
(2)
(3)
10
11
12
13
14
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
EFT C , , s. .
EFT L 326, 3.12.1998, s. 1.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0012.png
beredskabscentre. Den omfatter ligeledes mulighed for at indsamle valideret
nødssituationsinformation og formidle den til medlemsstaterne.
(4)
(5)
Ordningen tager hensyn til relevant fællesskabslovgivning og internationale
forpligtelser.
I tilfælde af en katastrofe eller alvorlig ulykke i Unionen, eller en overhængende fare
herfor, der måtte forårsage grænseoverskridende virkninger, eller som måtte resultere i
en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, er der behov for en
passende information gennem et fastlagt varslingssystem.
Der skal træffes forberedende foranstaltninger på fællesskabsplan for at gøre det
muligt at mobilisere og koordinere en redningsindsats med den nødvendige
fleksibilitet, og det skal sikres, at beredskabet og andre ressourcer sættes ind effektivt,
og at de supplerer hinanden indbyrdes.
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet giver en fællesskabsordning en
merværdi ved at støtte og supplerer de nationale ordninger for gensidig assistance. Der
skal med en sådan ordning kunne mobiliseres og koordineres assistanceindsatser for at
reducere tab af menneskeliv, skader på personer og materiel såvel som økonomiske og
miljømæssige skader og derved komme nærmere på målsætningerne for social
samhørighed og solidaritet.
Unionens randområder har særlige træk på grund af deres geografi, terræn og
samfundsøkonomiske forhold. Der er indsatsvanskeligheder forbundet hermed, og i
tilfælde af større ulykker opstår der specielle behov for assistance. Denne
fællesskabsordning vil også fremme imødekommelse af disse behov.
Det er nødvendigt at gøre de forskellige redningsindsatser mere gennemsigtige,
udbygge og styrke dem i en fortsat bestræbelse på at opfylde traktatens målsætninger.
De foranstaltninger, der er nødvendige til at gennemføre denne ordning, vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse af 28. juni 1999
15
om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen.
Ved at anvende det samme udvalg til denne fællesskabsordning som for det
igangværende fællesskabshandlingsprogram inden for civilbeskyttelse sikres der
overensstemmelse og komplementaritet.
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Atomenergifællesskab indeholder ikke de nødvendige beføjelser til at
vedtage denne beslutning ud over henholdsvis artikel 308 og 203,
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
15
EFT L 184, 17.7.1999, s.23
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1.
Der oprettes hermed en fællesskabsordning for civilbeskyttelsesindsats i tilfælde af
katastrofer eller alvorlige ulykker, eller en overhængende fare herfor, der måtte
kræve øjeblikkelig indsats (i det følgende benævnt 'ordningen').
Hensigten med ordningen er at hjælpe med til at sikre en bedre beskyttelse af
personer, miljøet og ejendom i tilfælde af naturkatastrofer, menneskeskabte
katastrofer og miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening, der forekommer i eller
uden for Den Europæiske Union. Hovedformålet med ordningen er at yde assistance
i nødsituationer og forbedre koordineringen af denne indsats.
Ordningen består af forskellige foranstaltninger, herunder:
bestemmelse af de ressourcer, der er til rådighed for en koordineret assistanceindsats
i nødsituationer;
udarbejdelse af et uddannelsesprogram;
opstilling af vurderings- og koordineringshold;
oprettelse af et varslingssystem.
Artikel 2
1.
I tilfælde af en alvorlig ulykke i Fællesskabet, eller en overhængende fare herfor, der
forårsager eller måtte forårsage grænseoverskridende virkninger, eller som måtte føre
til en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, underretter den
medlemsstat, hvor nødsituationen optræder, øjeblikkelig:
de medlemsstater, der måtte berøres af katastrofen eller ulykken, og
Kommissionen, for at denne om nødvendigt kan informere de andre medlemsstater
og mobilisere de ansvarlige tjenestegrene.
2.
Denne meddelelse sendes via varslingssystemet.
Artikel 3
For at sikre, at medlemsstaterne kan yde effektiv nød- og katastrofehjælpsindsats, skal de:
(a) inden for deres redningsberedskab på forhånd udpege et indsatshold, der står til rådighed
eller som kan indsættes i udlandet med meget kort varsel, normalt med en responstid på 2-
24 timer efter en anmodning om assistance, idet der tages hensyn til, at indsatsholdets
sammensætning skal afhænge af katastrofetypen og af de særlige behov i forbindelse med
den pågældende katastrofe;
(b) meddele Kommissionen disse oplysninger senest seks måneder fra denne beslutnings
vedtagelse, og herefter eventuelle ajourføringer af disse oplysninger;
13
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(c) overveje om der er behov for ligeledes at yde anden støtte i indsatsen, såsom
specialuddannet personel og specialmateriel til indsats ved specielle nødsituationer,
herunder ressourcer fra ikke statslige organisationer og andre relevante organer.
Artikel 4
Med henblik på en velkoordineret civilbeskyttelsesindsats i tilfælde af en katastrofe, og for at
sikre kompatibilitet og komplementaritet mellem de forskellige hold, skal Kommissionen:
(a) udarbejde et uddannelsesprogram for indsatsholdene, der omfatter fælles kurser og øvelser
og en udvekslingsordning, hvorved enkeltpersoner kan udlånes til indsatshold i andre
medlemsstater;
(b) indføre muligheden for at mobilisere mindre vurderings- og koordineringshold og
indsætte dem øjeblikkeligt til ulykkesstedet for at gøre indsatsen mere effektiv og
eventuelt være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i det land, der anmoder om
assistance;
(c) opstille et program for evaluering og formidling af de høstede erfaringer.
Artikel 5
1.
Når der opstår en nødsituation i Fællesskabet, kan en medlemsstat anmode om
assistance:
gennem Kommissionens ansvarlige tjenestegrene. Efter modtagelse af en sådan
anmodning, skal Kommissionen straks:
videresende anmodningen gennem medlemsstaternes nationale kontaktpunkter;
fremme mobiliseringen af indsatshold, ekspertise og anden indsatsstøtte;
indsamle validerede oplysninger om nødsituationen og formidle dem til
medlemsstaterne;
direkte hos andre medlemsstater.
2.
En medlemsstat, der modtager en anmodning om assistance, skal øjeblikkelig afgøre,
og informere den anmodende medlemsstat direkte eller gennem Kommissionens
ansvarlige tjenestegrene, hvorvidt den er i stand til at yde den nødvendige assistance
og angive omfanget af og betingelserne for den assistance, landet kan yde.
De grundlæggende principper for assistanceindsats i Fællesskabet er fastlagt i bilaget
til denne beslutning.
Denne artikels bestemmelser kan på anmodning også anvendes ved indsatser uden
for Fællesskabet.
3.
4.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0015.png
Artikel 6
Følgende kan deltage i ordningen:
– Ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med de betingelser, der er
fastlagt i Europa-aftalerne, i deres tillægsprotokoller og i de afgørelser, der er truffet af de
respektive associeringsråd
– Cypern, Malta og Tyrkiet på grundlag af de bilaterale aftaler, der indgås med disse lande.
Artikel 7
Kommissionen gennemfører de foranstaltninger, der er tilknyttet ordningen i
overensstemmelse med de i artikel 8 fastlagte procedurer.
Artikel 8
1.
Når der henvises til denne artikel, finder artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF
anvendelse. Den frist, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i af 1999/468/EF fastsættes
til tre måneder.
Kommissionen bistås af det samme forvaltningsudvalg, som der blev oprettet ved
Rådets afgørelse af 9. december 1999 om indførelse af et EF-handlingsprogram for
civilbeskyttelse
16
.
Til gennemførelse af denne beslutning opstiller Kommissionen fælles regler, navnlig
for følgende:
bestemmelse af de ressourcer, der er til rådighed for koordineret assistanceindsats i
tilfælde af nødsituationer;
udarbejdelse af et træningsprogram;
oprettelse af vurderings- og koordineringshold;
indførelse af et varslingssystem;
såvel som for ledelsen af assistanceindsatsen, idet der tages hensyn til de traditionelle
tilknytningsforhold staterne imellem, og specialisering af holdene, f.eks. inden for
bestemte discipliner eller i forbindelse med bestemte farer.
Artikel 9
Omkostninger i forbindelse med foranstaltninger omhandlet i artikel 1, stk. 3, dækkes fuldt ud
ved fællesskabsfinansiering.
2.
3.
16
EFT L 327, 21.12.1999, s. 53
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 10
Kommissionen vurderer beslutningens gennemførelse hvert tredje år fra ikrafttrædelsen.
Artikel 11
Denne beslutning træder i kraft den 1. juli 2001.
Artikel 12
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0017.png
BILAG
De grundlæggende principper for assistanceindsats i Fællesskabet
17
1.
Assistance skal normalt bestå i øjeblikkelig indsættelse af indsatshold med udstyr og
hjælpemateriel på ulykkesstedet med henblik på redning og beskyttelse af personer
og beskyttelse af ejendom, herunder kulturarven, og miljøet.
Indsatshold skal være forsyningsmæssigt uafhængige og selvtilstrækkelige
in situ
i
mindst 48 timer. Når deres lager er opbrugt, foretages alle forsyninger af
subsistensmidler til indsatsholdene og normal efterfyldning af deres udstyr af den
medlemsstat, der anmoder om assistance.
Den medlemsstat, der anmoder om assistance, er ansvarlig for ledelsen af
assistanceindsatserne. Myndighederne i den medlemsstat, der anmoder om
assistance, skal fastlægge retningslinjer og om nødvendigt bestemme grænserne for
de opgaver, der gives indsatsholdene uden at give detaljer om deres udførelse, der
overlades til den person, der er udpeget af den medlemsstat, der tilbyder assistance.
Den medlemsstat, der anmoder om assistance, skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre sikkerheden af indsatsholdets medlemmer fra den
medlemsstat, der tilbyder assistance.
For at kunne yde effektiv assistance skal indsatsholdene gives adgang til alle steder,
hvor deres samarbejde er påkrævet, som angivet af de myndigheder, der er ansvarlige
for operationen. Den medlemsstat, der anmoder om assistance, skal sørge for, at der
sættes alle nødvendige hjælpemidler ind, herunder kommunikationsmidler.
Den medlemsstat, der anmoder om assistance, skal undersøge procedurerne for
hurtig udstedelse af de nødvendige tilladelser, navnlig for exceptionelle transporter,
og skal ligeledes sørge for gratis anvendelse af infrastrukturer i de tilfælde, hvor der
opkræves transit-, motorvejs-, havne- eller lufthavnsafgifter.
For at sikre hurtig og effektiv hjælpeindsats tilstræber den medlemsstat, der anmoder
om assistance, og i givet fald transitmedlemsstater, at reducere indsatsholdenes
grænsekontrol og -formaliteter til et minimum; dette gælder også det udstyr og
hjælpemateriel, de medfører til at udføre deres opgave, herunder lægeudstyr og
medicin.
Til denne ende udstedes et universalcertifikat, der beskriver indsatsholdets opgave og
sammensætning, af myndighederne i den medlemsstat, der tilbyder assistance, og
dette certifikat forevises sammen med en fuldstændig fortegnelse over indsatsholdets
udstyr og hjælpemateriel, så vidt muligt når den berørte medlemsstats territorium nås
eller senest en måned efter denne dag.
Hver medlemsstat skal tillade fly fra de andre medlemsstater, der direkte deltager i
hjælpeindsatsen eller som transporterer udstyr, at overflyve dets territorium og lande
og starte på forud bestemte steder. Flyvningerne skal være tilrettelagt og udført i
2.
3.
4.
5.
6.
7.
17
Disse principper vil ligeledes gælde for ansøgerlande, der ønsker at deltage i ordningen
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overensstemmelse med luftfartsreglerne og anvendelsen af luftrummet, der gælder i
den pågældende medlemsstat.
8.
Skulle der ikke allerede være aftaler om det modsatte de berørte medlemsstater
imellem, såsom bilaterale aftaler, bærer den medlemsstat, der anmoder om assistance
alle omkostninger ved den assistance, der ydes af den medlemsstat, der tilbyder
assistance.
Medlemsstater kan i betragtning af katastrofens særlige art og omfanget af de skader,
den medlemsstat, der anmoder om assistance, lider, tilbyde assistancen fuldstændig
eller delvis omkostningsfri.
Den medlemsstat, der tilbyder assistance, kan til enhver tid også frafalde hele eller en
del af tilbagebetalingen af de påløbne omkostninger.
Sålænge hjælpeindsatsen varer, skal den medlemsstat, der anmoder om assistance
sørge for fuld kost og logi for indsatsholdene fra den medlemsstat, der tilbyder
assistance, og hvis deres forsyninger og provisioner slipper op, skal den medlemsstat,
der anmoder om assistance, på egen bekostning genforsyne dem.
9.
Undtagen i tilfælde af behørigt bevist svindel eller alvorlig tjenesteforseelse skal den
medlemsstat, der anmoder om assistance, afholde sig fra at stille noget krav om
kompensation fra andre medlemsstater for skader, der er forvoldt deres ejendom eller
tjenestepersonel, hvor sådanne skader er en følge af den assistanceindsats, der er ydet
i henhold til denne beslutning.
I tilfælde af skader forvoldt på tredjeparter som resultat af hjælpeindsatser skal den
medlemsstat, der anmoder om assistance, samarbejde med den medlemsstat, der
tilbyder assistance, for at finde frem til kompensation for sådanne skader.
10.
Når hjælpeindsatserne er afsluttede skal den medlemsstat, der tilbyder assistance og
den medlemsstat, der anmoder om assistance, aflægge rapport for Kommissionen om
katastrofen og om, hvilke foranstaltninger der blev truffet. Kommissionen informerer
de andre medlemsstater herom.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0019.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
F
ORANSTALTNINGENS BETEGNELSE
Rådets beslutning om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af
civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilfælde.
2.
B
UDGETPOST
B4-3300
3.
R
ETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 308 og Euratom-traktatens artikel 203
4.
4.1.
B
ESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN
Generelle formål
Hovedformålet med ordningen vil være at yde støtte i tilfælde af nødsituationer og
gøre koordineret assistanceindsats lettere. Inden for ordningens rammer vil
Kommissionen forbedre mobiliseringen af indsatsholdene, ekspertisen og andre
støttefunktioner. Sådanne ressourcer, der øjeblikkeligt kan mobiliseres og stilles til
rådighed, kan der anmodes om hos Kommissionens ansvarlige tjenestegrene og
medlemsstaternes civilbeskyttelsesnetværks kontaktpunkter.
Der kræves fire vigtige elementer for at nå disse mål gennem en forbedret ordning,
nemlig:
Bestemmelse af de ressources, der er til rådighed til koordineret assistanceindsats i
tilfælde af nødsituationer;
opstilling af et uddannelsesprogram;
oprettelse af vurderings- og koordineringshold;
etablering af et varslingssystem.
Indsatsholdene vil være ordningens hjørnesten. I styringen af nødsituationer er der
imidlertid altid behov for stor fleksibilitet, og derfor vil medlemsstater og tredjelande
også have mulighed for at anmode om anden støtte, herunder specialuddannet
personel og specialudstyr til indsats ved særlige nødsituationer. Kommissionen vil
etablere en mulighed for at mobilisere mindre vurderings- og koordineringshold og
indsætte dem øjeblikkeligt til ulykkesstedet for at gøre indsatsen mere effektiv.
Ansøgerlande vil blive opfordret til at deltage i den forbedrede fællesskabsordning.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.
Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens forlængelse
Fællesskabsordningen for civilbeskyttelsesindsats i tilfælde af nødsituationer
indføres på permanent basis.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
K
LASSIFIKATION AF UDGIFTERNE
/
INDTÆGTERNE
Ikke-obligatoriske udgifter
Opdelte bevillinger
Indtægtstype
Det maksimale beløb til denne ordning er EUR 1,5 mio om året.
6.
U
DGIFTERNES
/
INDTÆGTERNES ART
Udgifterne i forbindelse med Kommissionens foranstaltninger i forbindelse med
denne fællesskabsordning vil blive fuldstændigt dækket af fællesskabsfinansiering.
Det drejer sig om følgende omkostninger:
Ekspertise, herunder gebyrer, rejse- og opholdsudgifter; leje og anvendelse af udstyr;
etablering af netværk mellem de pågældende afdelinger i Fællesskabet; beskrivende
analyser, økonomiske og statistiske analyser; fælles kurser og øvelser for
indsatsholdene, en udvekslingsordning hvor holdmedlemmerne indsættes i andre
medlemsstaters hold samt vurdering og formidling af erfaringer; oversættelse og
redaktion samt udgifter til vurdering af programmet. Dertil kommer de årlige
udgifter til kommunikationsnetværket fra 2003, når det forventes at være i drift, der
anslås til EUR 150 000, baseret på det netværk, der anvender den IDA-finansierede
infrastruktur 'Tværeuropæiske datanet mellem administrationerne' (TESTA).
Ekspertise som støttefunktion ved indsats i tilfælde af nødsituationer og fremme af
assistance, der inddrager andre ressourcer; udgifter i forbindelse med døgnvagten.
7.
7.1.
F
INANSIELLE VIRKNINGER
Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (forholdet
mellem gennemsnitsomkostningerne pr. enhed og de samlede omkostninger)
Omkostningerne ved enkeltforanstaltninger eller -aktioner varierer alt efter den
pågældende type foranstaltning eller aktion, den måde hvorpå den er tilrettelagt, og
normalt antallet af deltagere. Der forventes et årsbudget på EUR 1,5 mio. for de
forskellige foranstaltninger. Der er nedenfor anført en forsøgsvis opdeling af
udgifter.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0021.png
Indsatshold
Kurser
EUR 400 000
Vurderings-
og
koordineringshold
Kurser
Tjenesterejser
EUR 200 000
EUR 80 000
(2
kurser
EUR 100 000)
x
(4
kurser
EUR 100 000)
x
(5 personer x 10
dage x rejse-udgifter
& dagpenge)
Fælles
Øvelser
Udvekslingsordning
Styring
af
udvekslingsordninge
n
I ALT
EUR 500 000
EUR 250 000
EUR 70 000
(2
øvelser
EUR 250 000)
(125 deltagere
EUR 2 000)
x
x
EUR 1 500 000
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0022.png
7.2.
Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser)
Fordeling
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5 og følgende
år
1.5
1.5
1.5
I alt
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
7.3.
Udgifter til undersøgelser, eksperter m.m. opført i budgettets del B
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser)
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5 og
følgende
år
-
-
-
I alt
– Undersøgelser
– Ekspertmøder
18
– Oplysninger og
offentliggørelser
Total
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
7.4.
Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger
Mio. EUR
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5 og
følgende
år
1.5
I alt
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
år n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5
og følgende år
I alt
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
0.90
-
-
-
-
-
-
0.90
0.45
0.90
-
-
-
-
-
1.35
0.15
0.45
0.90
-
-
-
-
1.5
0.15
0.45
0.90
-
-
-
1.5
0.15
0.45
0.90
-
-
1.5
0.15
0.45
0.90
-
1.5
8.
F
ORHOLDSREGLER MOD SVIG
Udbetalinger efter kontrakter med modtagerne eller erklæringer fra dem sker på
grundlag af de faktiske udgifter, når Kommissionen har kontrolleret dem;
18
Omkostninger, der opfylder kriterierne i Kommissionens meddelelse af 22.4.1992 (SEC(92) 769).
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
inden kontrakten eller erklæringen fra modtageren underskrives, forlanges et
overslag over udgifterne;
før udbetalingen finder sted, vil der blive anmodet om bilag, som kontrolleres af
Kommissionen;
kontrakterne eller erklæringerne fra modtagerne indeholder bestemmelse om kontrol
på stedet (regelmæssig revision).
9.
9.1.
O
PLYSNINGER OM OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe
De specifikke målsætninger nås med følgende foranstaltninger:
Mobilisering af ekspertise, der indsættes i tilfælde af en nødsituation som støtte for
det beredskab, der allerede findes i en medlemsstat eller et tredjeland til indsats ved
en naturkatastrofe eller menneskeskabt katastrofe, ved at yde assistance med hensyn
til at vurdere situationen og koordinering af indsatsholdene;
fælles uddannelse i løsning af indsatsopgaver;
fælles øvelser;
muligheder for holdmedlemmer for at gøre tjeneste på udvekslingsbasis i andre
medlemsstaters hold.
Målgruppen er personalet i de relevante offentlige myndigheder på forskellige
niveauer (lokalt, regionalt og centralt) og organisationer eller andre organer, der
måtte deltage i civilbeskyttelsesindsatser i tilfælde af naturkatastrofer,
menneskeskabte katastrofer eller miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening.
9.2.
Begrundelse for foranstaltningen
En forstærket struktur eller ordning vil sikre en bedre beskyttelse af personer, miljøet
og ejendom i tilfælde af naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer eller
miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening: En velbefæstet og integreret ordning
ville gøre det muligt at undgå huller eller forsinkelser i gennemførelsen af de
nødvendige foranstaltninger. Indførelse af mere effektivt samarbejde og
koordination, herunder af medlemsstaternes assistance, kunne desuden udvirke en
betydelig forbedring af indsatserne. Formålet med ordningen vil være at træffe
forberedende foranstaltninger, således det er muligt at mobilisere og koordinere den
nødvendige assistanceindsats i en given nødsituation, idet der tages hensyn til
behovet for fleksibilitet med hensyn til indsatsholdenes rettidige og effektive
indsatskapacitet.
9.3.
Overvågning og evaluering af foranstaltningen
De foranstaltninger, der skal sikke indsatsholdenes kapacitet, og som skal
finansieres, vil med henblik på en udtalelse blive forelagt det udvalg, der er
omhandlet i den foreslåede beslutnings artikel 8.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0024.png
Ifølge den foreslåede beslutning skal Kommissionen vurdere beslutningens
gennemførelse hvert tredje år fra ikrafttrædelsen.
10.
U
DGIFTER TIL ADMINISTRATION
(D
ET
A
LMINDELIGE BUDGETS SEKTION
III,
DEL
A)
Den faktiske mobilisering af de fornødne administrative ressourcer vil afhænge af
Kommissionens årlige beslutning vedrørende ressourceallokeringen, som vil tage
hensyn til det antal ansatte og de supplerende beløb, som budgetmyndigheden
godkender.
10.1.
Indvirkningen på antallet af stillinger
Antal ansatte, der skal tilknyttes
forvaltningen af
foranstaltningen
Faste stillinger
Midlertidige
stillinger
Heraf
Varighed
Stillingstype
Omplacering
inden for
Kommissionens
tjenestegrene
1
1
1
Yderligere
ressourcer
Tjenestemænd eller
midlertidig ansatte
A
B
C
1
1
1
-
Faste stillinger
Andre ressourcer
I alt
3
3
For de supplerende ressourcers vedkommende angives, i hvilket tempo det vil være
nødvendigt at stille dem til rådighed..
10.2.
De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning
EUR
Beløb
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre ressourcer (anfør
budgetpost)
I alt
[178.000]
-
34 000
(jf. 10.3)
Beregning
1 A x EUR [84 000], 1 B x EUR [55 000], 1 C x EUR [39 000]
212 000
Beløbene skal svare til de samlede udgifter til de supplerende stillinger for
foranstaltningens samlede varighed, hvis foranstaltningen er af bestemt varighed, og
til udgifterne for 12 måneder, hvis den er af ubestemt varighed.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442062_0025.png
10.3.
Forøgelse af andre driftsudgifter som følge af foranstaltningen
EUR
Budgetpost
A0-7031 Udvalg
A0-7030 Ekspertmøde
A0-7010 Tjenesterejser
I alt
Beløb
13 500
13 500
7 000
34 000
Beregning
1 møde x 18 medlemmer x EUR 750
1 møde x 18 medlemmer x EUR 750
10 tjenesterejser x EUR 700
De anførte beløb skal svare til foranstaltningens samlede udgifter, hvis den er af
bestemt varighed, og til udgifterne for 12 måneder, hvis den er af ubestemt varighed.
25