Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0607
Offentligt
1442074_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 02.10.2000
KOM(2000) 607 endelig
Beretning om EURES-aktiviteterne 1998-1999
"Mod et integreret europæisk beskæftigelsesmarked: Hvad EURES kan bidrage med"
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning om EURES-aktiviteterne 1998-1999
"Mod et integreret europæisk beskæftigelsesmarked: Hvad EURES kan bidrage med"
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning.................................................................................................................
3
1.
EURES' formål og vigtigste opgaver...................................................................
4
1.1.
1.2.
1.3.
EURES: en konkret tjeneste til brug for den europæiske borger.................... 4
Et redskab for den europæiske beskæftigelsesstrategi ................................... 4
En række veldefinerede opgaver ................................................................... 5
2.
Konsolidering og udbygning af nettet af EURES-partnere................................
5
2.1.
2.2.
2.3.
Tættere integrering af EURES i de offentlige arbejdsformidlinger ................ 5
Udbygning af EURES-partnerskaber i grænseregionerne.............................. 6
Eurovejlederne: nettets drivende kraft........................................................... 7
3.
Udbygning af EURES-tjenesten
.......................................................................... 9
3.1.
3.2.
3.3.
Lettere adgang til flere beskæftigelsestilbud ................................................. 9
En tjeneste af høj kvalitet ........................................................................... 13
EURES-T-partnerskabernes supplerende opgaver....................................... 14
4.
Finansiering........................................................................................................
16
5.
Prioriterede opgaver og udfordringer...............................................................
17
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
Politisk og operationel integration .............................................................. 18
Modernisering af de forskellige former for ydelser ..................................... 18
Udvidelse af udbuddet af serviceydelser ..................................................... 19
Nyvurdering af forvaltningsmetoderne ....................................................... 19
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0003.png
Indledning
Udviklingen på arbejdsmarkedet i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i
de seneste år har betydet, at arbejdstagernes geografiske mobilitet får stadigt større
betydning som en økonomisk faktor. Arbejdsløsheden er ganske vist fortsat alt for
høj i flere medlemsstater og regioner, og forebyggelse og nedbringelse af
langtidsledigheden er derfor en meget vigtig opgave, men samtidig har stadigt flere
arbejdsgivere svært ved at skaffe den fornødne arbejdskraft til at dække deres behov.
Disse spændinger på arbejdsmarkedet har en negativ indvirkning på væksten og
prisstabiliteten, og mangelen på kvalificeret arbejdskraft er også med til at svække
virksomhedernes konkurrenceevne.
Den geografiske mobilitet – både inden for den enkelte medlemsstat og mellem
medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – er en af de
faktorer, der kan bidrage til at mindske disse spændinger på arbejdsmarkedet.
Denne nye udvikling i økonomisk henseende kommer klart til udtryk i forskellige
politiske erklæringer på EU-plan. Således understregede Udvalget for Beskæftigelse
og Arbejdsmarkedsanliggender i sin udtalelse til Det Europæiske Råd i Lissabon
(marts 2000), at det er nødvendigt at tilskynde til øget mobilitet på et europæisk
beskæftigelsesmarked. Udvalget foreslår en række konkrete foranstaltninger, bl.a.
inden for rammerne af EURES, som kan bidrage til at øge mobiliteten. I
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 opfordres Rådet og
Kommissionen til at arbejde dels for en
"forbedring af beskæftigelsesegnetheden og
mindskelse af kvalifikationskløfterne, navnlig ved at der oprettes arbejdsformidlinger
med en database for job og uddannelsesmuligheder"
1
,
dels for udvikling af
"en
fælles europæisk formular for curricula vitae […] til brug på frivilligt grundlag med
henblik på at lette mobiliteten ved at bidrage til både uddannelsesinstitutionernes og
arbejdsgivernes vurdering af de erhvervede kundskaber".
2
Europa-Parlamentet har i en betænkning fra april 2000 om det indre marked foreslået
at udbygge EURES til en "europæisk arbejdsformidling"
3
.
EURES-aktiviteterne i de to år, den foreliggende beretning dækker – 1998 og 1999 –
skal vurderes i lyset af denne økonomiske og politiske udvikling, bl.a. for at man kan
afgøre, om EURES med det arbejde, der er udført i denne periode, kan leve op til Det
Europæiske Råds forventninger.
Aktiviteterne har primært været præget af en voksende erkendelse hos EURES-
partnerne, især de offentlige arbejdsformidlinger af deres nye og betydningsfulde
rolle i forbindelse med en europæisk beskæftigelsesstrategi og et europæisk
beskæftigelsesmarked, og det har betydet, at EURES-tjenesterne er blevet bedre
integreret i arbejdsformidlingernes mange forskelligartede tilbud til de
arbejdssøgende og arbejdsgiverne.
1
2
3
Formandskabets konklusioner, punkt 29.
Formandskabets konklusioner, punkt 26.
Betænkning af 13. april 2000 om Kommissionens meddelelse: "Strategi for EU's indre marked",
KOM(1999)464 endelig udg.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der har således kunnet registreres en kraftig stigning i antallet af udvekslede
beskæftigelsestilbud, nemlig fra 43 000 i starten af 1998 til 166 000 i starten af 2000.
Desuden har perioden været præget af udbredt anvendelse af Internettet som support
for EURES-tjenesterne. EURES-hjemmesiden blev indviet af den britiske
premierminister og formanden for Kommissionen på Det Europæiske Råd i Cardiff i
juni 1998. Denne hjemmeside er i løbet af nogle få måneder blevet én af
Kommissionens mest besøgte.
På trods af de åbenbare fremskridt, som er beskrevet i det følgende, er der stadig en
række alvorlige problemer, der skal løses – af Kommissionen og af partnerne i
EURES-nettet – for at man i de kommende måneder og år i tilstrækkelig grad kan
leve op til forventningerne hos de arbejdssøgende og arbejdsgivere, for hvem den
geografiske mobilitet er relevant, og løse de opgaver, Det Europæiske Råd og
Europa-Parlamentet stiller.
1.
1.1.
EURES'
FORMÅL OG VIGTIGSTE OPGAVER
EURES: en konkret tjeneste til brug for den europæiske borger
EURES har sin oprindelse i forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie
bevægelighed og blev indført for at gøre det lettere for borgerne i EU og EØS at
udøve deres ret til at arbejde i en anden medlemsstat.
EURES er derfor blevet udviklet med direkte sigte på borgerne – både
arbejdssøgende og arbejdsgivere – og er dermed et af de synligste og mest
virkningsfulde led i Kommissionens bestræbelser på at nå ud til borgerne.
Den basistjeneste, EURES kan tilbyde, drejer sig om information og rådgivning om
og hjælp til at finde job. Den er baseret dels på et net af eksperter (Eurovejledere),
dels på et stort antal kontaktsteder i partnerorganisationerne og på en tjeneste med
gratis adgang på Internettet.
EURES er en af de vigtige aktører i "Europa Direkte"-initiativet, som Kommissionen
lancerede i forbindelse med Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998, og som skal
bringe institutionerne tættere på de europæiske borgere.
1.2.
Et redskab for den europæiske beskæftigelsesstrategi
Ud over de individuelle tjenesteydelser til borgerne understøtter EURES på flere
punkter den europæiske beskæftigelsesstrategi.
For det første medvirker EURES til at skabe større
åbenhed
på det europæiske
arbejdsmarked. Det sker ved, at nettet informerer både om eksisterende
beskæftigelsestilbud, om regionale arbejdsmarkeder og om leve- og arbejdsvilkår i
de forskellige medlemsstater. Ved at bidrage til arbejdskraftens bevægelighed er
EURES også med til at skabe større
fleksibilitet
på arbejdsmarkedet. Virksomhederne
kan lettere
tilpasse sig,
når de har adgang til ikke blot langt flere menneskelige
ressourcer, men også langt mere varierede med hensyn til kvalifikationer,
arbejdskultur og sprog. De arbejdssøgendes
jobegnethed
bliver i høj grad styrket af
den ekstra erhvervserfaring – også selv om den kun er af kort varighed – i udlandet.
EURES-formidlingen i grænseregioner bidrager i særlig grad til
den lokale udvikling,
fordi den er baseret på lokale partnerskaber. Endelig er EURES-formidlingen i
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0005.png
grænseregionerne også med til at styrke
dialogen
mellem arbejdsmarkedets parter
om beskæftigelsespolitikken.
Formålet med EURES er kort og godt at få det europæiske arbejdsmarked til at
fungere bedre ved at gøre det lettere for arbejdstagerne at udøve deres ret til fri
bevægelighed.
1.3.
En række veldefinerede opgaver
I 1998 og 1999 vedrørte EURES-aktiviteterne – og det gælder både partnerne og
Kommissionen – en række prioriterede opgaver, som var fastlagt af alle partnerne og
Kommissionen i fællesskab. Det drejer sig om følgende:
A.
Forbedring af EURES' ydeevne med hensyn til beskæftigelsestilbud.
I denne
sammenhæng har målet været at øge antallet af jobannoncer i EURES-databasen for
at nå op på en kritisk masse. Lige så vigtigt har det været at forbedre kvaliteten af
jobannoncerne, og endelig har det været nødvendigt at sikre en bedre bearbejdning af
de tilbud om beskæftigelse, nettets partnerorganisationer modtager.
B.
Lettere adgang til EURES-tjenesterne.
Målet har ikke blot været at styrke det
eksisterende menneskelige netværk – ved bl.a. at udnytte de offentlige
arbejdsformidlingers ressourcer bedre – men også at skabe fri adgang til visse
basistjenester af relevans for den geografiske mobilitet, især gennem brug af
Internettet.
C.
Forbedring af EURES-tjenesternes kvalitet.
Det har drejet sig om at indføre
EURES-kvalitetsnormer og uddanne flere Eurovejledere til rådighed for EURES-
tjenesten.
D. Bedre kommunikation inden for nettet.
Sigtet har her især været at inddrage
hele arbejdsformidlingshierarkiet langt mere aktivt. Desuden er der stillet forslag om
at forbedre kommunikationen mellem nettets hovedaktører gennem udnyttelse af
informations- og kommunikationsteknologien.
Med udgangspunkt i disse fælles mål blev alle partnerne opfordret til at formulere en
årlig "udviklingsplan" for EURES, hvortil der kunne opnås økonomisk støtte fra
Kommissionen. I det følgende redegøres der for, i hvilket omfang ovennævnte mål er
nået.
2.
2.1.
K
ONSOLIDERING OG UDBYGNING AF NETTET AF
EURES-
PARTNERE
Tættere integrering af EURES i de offentlige arbejdsformidlinger
De egentlige EURES-partnere er "medlemsstaternes arbejdsformidlingsmyndigheder
og deres eventuelle nationale partnere"
4
.
4
Kommissionens beslutning 93/569/EØF, artikel 1.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0006.png
Der er ikke i referenceperioden sket ændringer medsyn til disse partnere; det er
fortsat følgende:
A-Arbeitsmarktservice Österreich (AMS)
B-FORmation EMploi (FOREM)
F-Office des migrations (OMI)
GR-Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsstyrelsen
(OEAD)
IRL-Foras Áseanna Saothair (FÁS)
ISL-Arbejdsdirektoratet
B-Vlaamse Dienst voor Arbeidsvoorziening (VDAB)
B-Office régional bruxellois de l'emploi/Brusselse Gewestelijke
Dienst voor Arbeidsbemiddeling (ORBEM/BGDA)
D-Bundesanstalt für Arbeit (BA)
D-Bundesverwaltungsamt (BVA)
DK-Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)
E-Instituto Nacional de Empleo (INEM)
SF-Arbejdsministeriet
F-Agence nationale pour l'emploi (ANPE)
F-Association pour l'emploi des cadres (APEC)
I-Ministero del Lavoro
L-Administration de l'emploi (ADEM)
NL-Arbeidsvoorziening (ARBVO)
N-Arbeidsdirektoratet
P-Instituto do Emprego e Formaçao Profissional (IEFP)
S-Arbetsmarknadsstyrelsen (AMS)
UK-Employment Service
Som én af de vigtigste begivenheder i referenceperioden kan nævnes, at cheferne for
de offentlige arbejdsformidlinger den 16.11. 1998 vedtog en aftaleprotokol om
udbygning
af EURES-tjenesterne.
Med
denne
protokol
anerkendte
arbejdsformidlingsmyndighederne EURES' betydning som et fuldgyldigt element i
deres arbejdsformidlingstilbud. De forpligter sig til at sikre en tættere integrering af
EURES-tjenesten i deres egne organisationer i relation til både planlægning,
forvaltning af menneskelige ressourcer og formidling af beskæftigelsestilbud. En
evaluering foretaget ét år efter protokollens iværksættelse viste, at den har bidraget til
at give de offentlige arbejdsformidlinger øget viden om og forståelse af EURES. Der
er iværksat mange gode initiativer, bl.a. efteruddannelse af en lang række andre
medarbejdere end Eurovejledere, herunder tværnationale efteruddannelseskurser for
lederne af arbejdsformidlingernes partnerorganisationer.
EURES har således vist sig at være et effektivt redskab til at gøre de nationale
arbejdsformidlinger mere europæisk orienterede, så de nu i højere grad ser sig selv
som aktører på det europæiske beskæftigelsesmarked og ikke blot på det nationale
eller regionale beskæftigelsesmarked.
2.2.
Udbygning af EURES-partnerskaber i grænseregionerne
Efter en kraftig udvidelse i 1996-1997 af antallet af EURES-partnerskaber i
grænseregioner (EURES-T) fra 11 til 18 strukturer, har nettet været nogenlunde
uændret med blot et enkelt – men vigtigt – nyt partnerskab i regionen Oberrhein.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0007.png
EURES-T "Oberrhein/Rhin supérieur" har fungeret siden juli 1999. Denne
grænseregion dækker over 500 km af grænsen mellem Tyskland (Baden-
Würtemberg), Frankrig (Alsace) og Schweiz (området omkring Basel). Schweiz er
blevet opfordret til at deltage i EURES-T som observatør. Det samlede antal pendlere
anslås til 73 000 (31 000 franske pendlere til Tyskland, 1 000 tyske pendlere til
Frankrig, 31 000 franske og 10 000 tyske pendlere til Schweiz).
I 1997 lykkedes det også at etablere et grænseoverskridende partnerskab mellem
Irland og Nordirland. Partnerskabet, som omfatter offentlige arbejdsformidlinger,
fagforeninger og arbejdsgiverrepræsentanter, dækker hele Nordirland og de seks irske
counties langs grænsen. Opbygningen af den grænseoverskridende struktur blev
hjulpet godt på vej af fredsprocessen og opfattes på begge sider af grænsen som et
meget konkret eksempel på, hvordan et effektivt samarbejde kan være til fordel for
både arbejdssøgende og arbejdsgivere.
Flere andre grænseregioner, bl.a. i de nordiske lande, undersøger i øjeblikket
muligheden for at anmode om oprettelse af EURES-T.
Fra 1999 blev ledelsen af styrelsesudvalgene for EURES-partnerskaberne i
grænseregionerne gradvist overført fra Europa-Kommissionen til de lokale partnere
(den 31.12.1999 var det allerede sket for 11 partneres vedkommende). Denne
ændring tager sigte på at give de lokale aktører et større ansvar for udbygningen af
EURES-partnerskaberne i grænseregionerne.
2.3.
Eurovejlederne: nettets drivende kraft
Eurovejlederne er EURES-nettets drivende kraft, eftersom de spiller en central rolle
for formidlingen af information, vejledning og bistand i forbindelse med jobsøgning
og ansættelse både for de arbejdssøgende og for arbejdsgiverne. Der er i alle EØS-
landene, inklusive grænseregionerne, i alt ca. 520 Eurovejledere.
Fordeling
Størsteparten af Eurovejlederne kommer fra de offentlige arbejdsformidlinger (430),
medens fagforeninger (77) og arbejdsgiverorganisationer (13) kun er repræsenteret i
grænseregionerne.
Det blev i slutningen af 1998 besluttet at indstille uddannelsen af Eurovejledere med
særlig tilknytning til universiteterne og i stedet udvikle andre former for samarbejde
mellem EURES og de højere uddannelsesinstitutioner (herunder universiteterne)
afpasset efter lokale traditioner og forhold.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0008.png
1. H.N.F.K Hainaut / Nord-Pas de Calais / West- Vlaanderen / Kent
Belgique/ België, France, United-Kingdom
2. IGA 1
Belgique / België, Nederland
3. Euregio Gronau / Eschede
Deutschland, Nederland
4. IGA 2
Belgique / Beglië, Deutschland, Nederland
5. P.E.D.
Belgique / België, France, Luxemburg
6. Saar / Lorraine / Luxembourg / Rheinland - Pfalz
Deutschland, France, Luxemboug
7. EURAZUR
France, Italia
8. TRANSALP
France, Italia
9. SØNDERJYLLAND / SCHLESWIG
Danemark, Deutschland
10. EURALP
Italia, Österreich
11. Euregio Rhein - Waal /Rhein - Maas - Nord
Deutschland, Nederland
12. INTERALP
Deutschland, Österreich
15
13. EDR
Deutschland, Nederland
PORTUGAL
ESPAÑA
ITALIA
RENOIGERESNÆRG I REBAKSRENTRAP-SERUE
SVERIGE
NORGE
SUOMI
FINLAND
IRELAND
EIRE
UNITED
KINGDOM
NEDERLAND 13
3
2
1 BELGI
11
BELGIQUE
DEUTSCHLAND
4
DANMARK
17
9
14. PYREMED / PIRIMED
España, France
15. Northern Ireland / Border counties
of the Rep. of Ireland
Ireland, United Kingdom
16. Trans Tirolia
Italia, Österreich
17. ØRESUND
Danmark, Sverige
18. Galicia / Região Norte
España , Portugal
19. Oberrhein
France, Deutschland
FRANCE
8
10
7
18
8
Ё
5
6
19
12
16
ÖSTERREICH
10
ΛΛΑ
ΕΛΛΑΣ
-
ELLAS
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0009.png
Eurovejledernes ændrede rolle
Eurovejlederne var oprindeligt de eneste, der formidlede EURES-tjenesterne,
primært gennem direkte kontakt med de arbejdssøgende og arbejdsgiverne, eftersom
de var de eneste, der havde direkte adgang til de to databaser (jobannoncer og
generel information), og deres arbejde bestod primært i at besvare henvendelser fra
brugere. Efterhånden som EURES i stigende grad blev integreret i de offentlige
arbejdsformidlinger, har Eurovejledernes rolle ændret sig fra at være "den første
kontakt" til en "ressourceperson", som koordinerer og promoverer EURES-
tjenesterne på lokalt og regionalt plan. De fleste offentlige arbejdsformidlinger har
uddannet personale til at assistere Eurovejlederne og bistå med andre relevante
opgaver i form af formidling af basisinformation til offentligheden, foretage en
foreløbig sortering og eventuelt henvise "kunder" til Eurovejlederen med henblik på
vejledning og arbejdsformidlingstilbud. Desuden har mange offentlige
arbejdsformidlinger allerede installeret selvbetjeningssteder for brugere, og EURES-
jobdatabasen er i mange tilfælde tilgængelig både på disse selvbetjeningssteder og på
EURES' Internet-side.
Efteruddannelse
Efteruddannelsesaktiviteterne i relation til EURES-nettet er blevet mere omfattende.
Kommissionen er ansvarlig for den grundlæggende uddannelse af nye Eurovejledere
(ca. 80 om året) med støtte fra en kursusudbyder, der står for udformningen,
tilrettelæggelsen og formidlingen af denne efteruddannelse. Hvert år forbereder
Kommissionen et tværnationalt efteruddannelsesprogram, der er afpasset efter
Eurovejledernes behov (f.eks. om leve- og arbejdsvilkår i bestemte lande, spørgsmål
vedrørende social sikring, håndtering af stillingsopslag, masseansættelser m.m.).
Afdelingschefer og distriktsledere (dvs. arbejdsformidlingschefer på lokalt og
regionalt plan) indbydes til at deltage i nogle af kurserne for at blive mere fortrolige
med nettet (således blev der i Torino i februar 1999 for første gang afholdt et seminar
for afdelingsledere og distriktschefer). Desuden udarbejder samtlige lande en
national/lokal uddannelsesplan for Eurovejledere, deres assistenter og andre
medarbejdere, som dækker specifikke emner, der ikke indgår i det tværnationale
program.
3.
3.1.
U
DBYGNING AF
EURES-
TJENESTEN
Lettere adgang til flere beskæftigelsestilbud
Et væsentligt træk ved EURES-tjenesten er, at den giver jobsøgende mulighed for at
finde beskæftigelsestilbud af interesse for dem i andre lande inden for det indre
marked. Det er med til at skabe større åbenhed på det europæiske arbejdsmarked. I
denne sammenhæng har man fulgt to parallelle og indbyrdes komplementære
strategier:
for det første er der opnået en væsentlig stigning i det antal tværnationale
beskæftigelsestilbud og beskæftigelsestilbud i grænseregioner, som de
offentlige arbejdsformidlinger meddeler EURES-jobdatabasen i Bruxelles,
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0010.png
for det andet har den hurtige udvikling inden for informations- og
kommunikationsteknologien, især Internettet, medført en langt bredere
formidling af og lettere adgang til jobannoncer inden for det indre marked.
EURES-jobdatabasen
Selve jobdatabasen er placeret i Kommissionen i Bruxelles. Eurovejledere kan koble
sig til databasen via et hurtigt telenetværk, der finansieres af TESTA-programmet
under Genereldirektoratet for Erhvervspolitik (GD ENTR). Selve TESTA-nettet
indgår som led i generaldirektoratets større program for elektronisk dataudveksling
mellem administrationerne (IDA), og i denne sammenhæng betragtes EURES som et
mønstereksempel på, hvordan offentlige forvaltninger kan udveksle informationer på
en moderne, hurtig og effektiv måde.
Eurovejledere kan indlæse tilbud om beskæftigelse direkte på databasen eller benytte
den til at søge efter beskæftigelsestilbud i andre lande. De fleste jobannoncer bliver
imidlertid ikke lagt ind af de enkelte Eurovejledere, men overføres direkte fra de
nationale arbejdsformidlingers databaser. Denne integrerede strategi, der er indført
som led i aftaleprotokollen fra 1998, har medført
en kraftig stigning i antallet af
jobannoncer,
der er tilgængelig for jobsøgende, både tværnationalt og i
grænseregionerne. De lande, som har integreret deres systemer med EURES, er
Frankrig, Østrig, Tyskland, Norge og Belgien. Desuden modtager Finland og
Nederlandene automatisk jobannoncer fra EURES. Det er besluttet, at samtlige
nationale arbejdsformidlingers systemer skal være integreret med EURES inden
udgangen af 2002, begyndende med den planlagte integrering i 2000 af den
offentlige arbejdsformidling i Irland, Nordirland, Storbritannien og Portugal.
Diagram
nr 1
Antal job pr. land
Norge
1%
Sverige
2%
Nederlandene
5%
Luxembourg
0%
Italien
9%
Island
0%
Irland
8%
Portugal
0%
UK
3%
December
1999
Østrig
38%
Grækland
2%
Frankrig
10%
Belgien
6%
Finland
1%
Spanien
3%
Danmark
5%
Tyskland
5%
Dette diagram viser fordelingen af tværnationale jobannoncer i de 17 lande.
Fordelingen mellem landene er blevet mere jævn i årenes løb, selv om Østrig stadig
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0011.png
tegner sig for langt størsteparten. Efterhånden som landene integrerer deres nationale
systemer med EURES, forventes det, at spredningen bliver endnu mere jævn.
De vigtigste sektorer (se diagram nr. 2), som annoncerer stillingsopslag, er fortsat
hotel, catering og turisme samt IKT-sektoren. Der er – måske noget overraskende –
en vedvarende stor efterspørgsel efter kvalificerede job i fremstillingsindustrien. Den
relativt høje andel af job inden for landbruget skyldes i vidt omfang sæsonbetingede
beskæftigelsestilbud inden for f.eks. frugtplukning, som anmeldes til EURES, og
som har vist sig at være særligt populære hos de unge.
Selv om det samlede antal tværnationale jobannoncer er steget støt fra under 4 000 i
1997 til over 26 000 i 1999 (se diagram nr. 3), er det stigningen i udvekslingen af
beskæftigelsestilbud i grænseregionerne, som har æren for den voldsomme vækst i
det samlede antal EURES-jobannoncer, der i starten af 2000 nåede op over 200 000.
Større åbenhed
Integrationen bidrager helt klart til at opfylde en af de vigtigste målsætninger for
EURES, nemlig en åben og gennemsigtig formidlingstjeneste, som giver borgerne let
adgang til det europæiske arbejdsmarked. På nationalt plan kan integrerede offentlige
arbejdsformidlinger tilbyde adgang til EURES-job via deres selvbetjenings-
terminaler, som er placeret på bl.a. jobcentrene, således som det er tilfældet i
Tyskland, Østrig og Nederlandene. I Frankrig er der adgang via Minitel. I andre
lande er der installeret Internet-terminaler i jobcentrene, og de er linket til EURES-
hjemmesiden. Denne tendens i retning af selvbetjening bliver stadigt mere udtalt
overalt i EURES-nettet og giver både de offentlige arbejdsformidlinger og EURES
mulighed for at betjene deres "kunder" præcist der, hvor der er brug for det. Det
indebærer for EURES' vedkommende den ekstra fordel, at det frigør den værdifulde
menneskelige ressource, som Eurovejlederne er, så de kan yde mere rådgivning og
vejledning til de jobsøgende, som har behov for en mere individuel sagsbehandling.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0012.png
Diagram nr. 2
Jobannoncer efter sektor
Undervisn. & sundhed
9%
Andre tj.ydel.
5%
Landbrug & fiskeri
13%
December
1999
Fremstill.indu.
13%
IKT & administra.
21%
Byggeri & forsyn.selsk.
9%
Transport & finans
5%
Hotel, catering, turisme
& detail
25%
Den øgede adgang til Internettet og teknologien i tilknytning hertil har også åbnet for
nye muligheder, som bidrager til at opfylde denne målsætning. EURES-hjemmesiden
http://europa.eu.int/jobs/eures/ blev lanceret i 1998. Den indeholder information om
EURES-nettet, leve- og arbejdsvilkår i alle 17 lande, udvalgte tværnationale
jobannoncer og nyttige links til andre hjemmesider. Den fungerer også som en port
til de offentlige arbejdsformidlingers hjemmesider, hvor der er adgang til store
mængder yderligere information og jobannoncer. Via Internet-adgangen til EURES-
jobdatabasen og via det tydelige link til de offentlige arbejdsformidlingers nationale
databaser har jobsøgende nu fået adgang til ca. 1 mio. job hver dag.
Ny tjeneste for jobsøgende
I 2000 får EURES-hjemmesiden yderligere en funktion, og det er muligheden for
jobsøgende for at gøre opmærksom på, at de er interesseret i at arbejde i et andet
land, idet de enten åbent eller anonymt kan lægge deres CV ind på en database, som
arbejdsgivere, der er registreret til formålet, kan søge på. Systemet skal fungere som
et forsøgsprojekt i et år og evalueres i 2001, hvorefter det vurderes, om det skal
fortsætte. På denne måde vil EURES-hjemmesiden på mange måder på europæisk
plan afspejle det udbud af tjenester, der i dag er tilgængelige i de offentlige
arbejdsformidlinger på nationalt og regionalt plan, og samtidig bidrage til
opfyldelsen af en af de målsætninger, der er skitseret i konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Lissabon.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0013.png
Diagram nr. 3
Samlet antal jobannoncer
165896
180000
Trans.
160000
129535
137691
140000
110458
Grænsereg.
120000
I alt
100000
80000
60000
25703
29322
19077
3619
28205
40000
20000
0
nov-97
nov-98
nov-99
3.2
En tjeneste af høj kvalitet
Kommissionen tilstræber at sikre, at arbejdet med at udveksle det store antal
jobannoncer og gøre dem så bredt tilgængelige som muligt understøttes af en indsats
for at give både de jobsøgende og arbejdsgiverne en service af høj kvalitet. I 1999
blev der derfor efter omfattende høring af partnerne vedtaget et sæt EURES-
kvalitetsnormer for håndteringen af stillingsopslag og jobansøgninger. Disse normer
skal indføres i alle organisationer som en integreret del af deres nationale
kvalitetsnormer og vil blive yderligere underbygget via de nationale og regionale
efteruddannelseskurser for Eurovejledere og andre medarbejdere, som beskæftiger
sig med stillingsopslag og jobansøgninger på europæisk plan.
En sammenligning af statistikkerne over Eurovejledernes aktiviteter i årene
1996-1997 og i årene 1998-1999 viser en særdeles positiv udvikling i EURES-nettets
arbejde, selv om de kun viser en del heraf.
EURES-kontakter
med
Jobsøgende
Arbejdsgivere
Andre
1996-1997
802 315
66 951
99 968
1998-1999
1 077 127
105 666
148 960
Stigning i %
25,51
36,64
32,89
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0014.png
Arbejdsformidlingsvirksomheden er også intensiveret og er steget fra 26 449 i 1998
til 44 460 i 1999
5
.
Det fremgår desuden af en undersøgelse fra starten af 1999
6
, at den information og
rådgivning, der formidles af EURES-nettet, opfattes meget positivt af brugerne.
Langt størsteparten af såvel jobsøgende som arbejdsgivere erklærede sig tilfredse
med kvaliteten af de leverede oplysninger og med Eurovejledernes professionelle
håndtering af henvendelserne. Over 70% af de adspurgte erklærede sig tilfredse eller
endog meget tilfredse med den rådgivning, de havde fået, hvad enten det drejede sig
om skriftlige eller mundtlige oplysninger, en direkte løsning på et konkret problem
eller en henvisning til en kompetent tjeneste.
Med hensyn til de informationsværktøjer, der er til rådighed for Eurovejlederne, har
EURES i betragtelig grad udbygget indholdet af den interne database, der
udelukkende er tilgængelig inden for nettet, og som indeholder information om leve-
og arbejdsvilkårene og de regionale beskæftigelsesmarkeder. Det faktum, at der
inden for Kommissionen findes andre databaser af relevans for arbejdstagernes
mobilitet i Europa, har foranlediget EURES til at gå med til en sammenlægning, som
omfatter tre databaser ("Citizens First", ScadPlus og en del af EuresInfo), og som i
foråret 2000 skulle resultere i en fælles EF-database, der får navnet "Dialog med
borgerne". Denne nye database kommer til at dække flere emner og sprog end
EuresInfo.
Endelig er også selve informations- og rådgivningsvirksomheden, som er et
grundlæggende element i EURES-nettet, og som hidtil næsten udelukkende har været
varetaget af Eurovejlederne, ved at blive omlagt, idet Eurovejlederne, som nu har
opfyldt deres mission som "formidlere" af den europæiske dimension inden for deres
respektive organisationer, i stigende grad afløses af andre medarbejdere, der på et
mere lokalt plan varetager informationsopgaverne over for offentligheden (se punkt
2.3. i denne beretning).
3.3.
EURES-T-partnerskabernes supplerende opgaver
EURES-partnerskaberne i grænseregionerne er med til at varetage de almindelige
EURES-opgaver med hensyn til information, rådgivning og jobformidling for
jobsøgende, arbejdstagere og arbejdsgivere i de pågældende regioner. Desuden er der
i retsgrundlaget for EURES fastsat visse yderligere opgaver af mere specifik
karakter, som EURES-T-partnerskaberne skal varetage.
Erhvervsuddannelse i grænseregioner
En af de opgaver, EURES-partnerskaberne i grænseregionerne skal varetage, er at
udarbejde en oversigt over de eksisterende erhvervsuddannelsesmuligheder i den
pågældende grænseregion. Der er udarbejdet sådanne oversigter, i mange tilfælde
ved at etablere links – med udgangspunkt i partnerskabernes Internet-sider – til
forskellige andre hjemmesider i grænseregionen med informationer om faget og i
visse tilfælde med mulighed for at tilmelde sig online.
5
6
Disse tal svarer til antallet af jobsøgende, som EURES har henvist til et job i et andet deltagerland.
"Eures Cross-border Partnerships – (net)work in progress", B&A Groep Beleidsonderzoek & Advies
b.v., Haag, 1999.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0015.png
Nogle partnerskaber har gennemført undersøgelser af de stedlige behov for faglige
kvalifikationer eller om anerkendelsen af forskellige uddannelseskvalifikationer i de
pågældende regioner. På grundlag af disse undersøgelser planlægger nogle af
partnerskaberne at gennemføre erhvervsuddannelsesforanstaltninger på tværs af
grænserne, dvs. kurser, hvori personer fra begge sider af grænsen kan deltage, og
som giver kvalifikationer, der anerkendes af arbejdsgiverne begge steder.
Den "praktikbørs", der er etableret af partnerskabet Interalp (A/D), giver oplysninger
på Internettet om praktikophold i den pågældende grænseregion. Der består dog
stadig nogle hindringer for personer, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse på den
anden side af en grænse, bl.a. kravet i visse medlemsstater om, at man skal have
bopæl i det land, hvor uddannelsen gennemføres, eller tab af
socialsikringsrettigheder, herunder ret til arbejdsløshedsydelser for arbejdstagere
under uddannelse.
Hindringer for mobiliteten på tværs af grænserne
EURES-partnerskaberne i grænseregionerne har udnyttet deres privilegerede position
med hensyn til at kunne følge med i det lokale beskæftigelsesmarked og er begyndt
at udarbejde kataloger over de hindringer for mobiliteten, som findes i deres
respektive regioner. Nogle partnerskaber har gennemført specifikke undersøgelser,
og derudover er der iværksat en fælles strategi for at registrere disse hindringer med
hjælp fra Eurovejlederne i grænseregionerne. Hvert partnerskab har afdækket de fem
vigtigste hindringer for mobiliteten på tværs af den eller de grænser, de dækker. De
udsendte spørgeskemaer er blevet sammenarbejdet på grundlag af en fælles
typeinddeling, og derefter er der udarbejdet en EURES-rapport om hindringerne for
mobiliteten på tværs af grænserne (foråret 2000). Ud over det rent informative aspekt
er der i denne rapport skitseret forskellige mulige løsninger på, hvordan disse
hindringer kan fjernes, og rapporten vil således kunne anvendes af de relevante
forvaltningsgrene og organer i deres forsøg på at forbedre forholdene.
Det nævnes også i rapporten, at Eurovejlederne eller partnerne i visse partnerskaber
har iværksat forskellige tiltag, der har resulteret i løsninger på helt konkrete
hindringer, bl.a. med hensyn til dobbeltbeskatning eller forskelsbehandling
vedrørende social sikring.
Samråd og dialog om beskæftigelsesmarkedet i grænseregioner
EURES-T-partnerskaberne fungerer i stigende grad også som fora for analyser,
udveksling af idéer og fælles tiltag vedrørende beskæftigelsesmarkederne i
grænseregionerne.
Der er således gennemført undersøgelser af udviklingen i kvalifikationsbehovene i et
givet grænseområde, af pendlerstrømmene og af spørgsmål om lige muligheder og
foretaget sammenligninger af kollektive overenskomster og af fag og erhverv på
begge sider af grænsen.
De fleste af partnerne har således indsamlet statistiske data om
beskæftigelsesmarkederne i grænseregioner og videreformidlet disse data enten i
papirversioner eller på Internet-sider.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0016.png
De offentlige arbejdsformidlinger har desuden gennemført forskellige fælles
foranstaltninger i grænseregionerne, navnlig i forbindelse med ansættelser og
afskedigelser i større målestok, oprettelse af "jobklubber" i grænseregioner og
udveksling af god praksis mellem organisationerne.
Også arbejdsmarkedets parter har været stærkt involveret i forberedelsen og
udarbejdelsen af dokumenter og brochurer om leve- og arbejdsvilkår i
grænseregionerne. Desuden har de i mange tilfælde selv gennemført eller medvirket
ved enqueter og undersøgelser om virksomhederne eller pendlerne i deres region.
Det forhold, at arbejdsmarkedets parter i grænseregionerne er repræsenteret i samme
forum, har også været med til at fremme dialogen mellem dem, og der er gennemført
visse undersøgelser om emner i tilknytning hertil.
Synergivirkninger med Interreg
Kommissionens meddelelse om det nye Interreg III-initiativ
7
indeholder også forslag
om, at EURES T-partnerskaberne skal høres i forbindelse med
samarbejdsforanstaltninger,
som
vedrører
beskæftigelsesmarkederne
i
grænseregionerne. I denne forbindelse arrangerede EURES i september 1999 et
seminar i Barcelona med deltagelse af EURES-koordinatorer og –partnere,
repræsentanter for LACE-nettet og de ansvarlige for forvaltningen af Interreg på
nationalt plan og EF-plan; formålet med seminaret var at gøre parterne mere
fortrolige med hinandens arbejdsområder og drøfte supplerende foranstaltninger, der
kunne iværksættes i et samarbejde mellem EURES og Interreg. Denne strategi vil
blive yderligere udbygget i 2000 med henblik på at formulere Interreg III-projekter,
der kan bidrage til at skabe øget åbenhed og mobilitet på beskæftigelsesmarkederne i
grænseregioner.
Evaluering og opfølgning
I 1998 lod Kommissionen foretage en ekstern evaluering af fem af de ældste
partnerskaber. Det fremgår af denne undersøgelse, at brugerne vurderer
Eurovejledernes indsats meget positivt (ca. 72% af de adspurgte erklærede sig
tilfredse eller meget tilfredse). Derimod ser det ud til, at nettet endnu ikke er
tilstrækkeligt kendt i offentligheden. Det foreslås desuden i evalueringsrapporten, at
der oprettes informationsnet på lokalt plan til indsamling og bearbejdning af de
nødvendige informationer til brug for partnerne (navnlig Eurovejlederne) og
offentligheden ("ressourcecentre" eller "arbejdsmarkedsobservatorier").
Samtlige EURES T-partnerskaber kunne med udgangspunkt i denne evaluering
justere deres udviklingsstrategier og arbejdsmetoder og bl.a. gøre sig lettere
tilgængelige via hjemmesider på Internettet.
4.
F
INANSIERING
EURES-budgettet vedtages hvert år af budgetmyndigheden. For 1998 og 1999
udgjorde den årlige rammebevilling 10 mio. EUR, hvilket er 0,5 mio. EUR mindre
end de to foregående år. I 1999 blev der inden for rammerne af den samlede bevilling
fastsat et loft på 450 000 EUR til udgifter til teknisk og administrativ bistand. Ud
7
KOM(2000) 1101
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0017.png
over disse beløb får EURES et bidrag fra EFTA (187 000 EUR i 1998 og 194 000
EUR i 1999) i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-
område (Norges og Islands deltagelse).
Størsteparten af budgettet går til at finansiere den udvikling af EURES-tjenesten,
som de nationale partnere og partnerskaberne i grænseregionerne står for. Det drejer
sig navnlig om informationsvirksomhed, forskellige formidlingsaktiviteter og edb-
udstyr.
Desuden finansierer budgettet en række tjenester til gavn for samtlige partnere, f.eks.
grund- og efteruddannelse af Eurovejledere og udvikling, forvaltning og ajourføring
af databaser over jobannoncer og databaser med information om leve- og
arbejdsvilkår.
Nedenstående diagram viser fordelingen af budgetmidlerne i 1998 og 1999
(gennemsnit).
Fordelingen af budgetmidlerne i 1998-1999
5
1%
6
1%
4
3
8%
5%
-
1. EURES-T's aktivitetsplaner
2. Nationale aktivitetsplaner
3. Efteruddannelse
4. Edb-systemer
-
2
31%
1
5. Eures-Info
54%
6. Diverse
Partnerne i nettet efterlyser i høj grad en forenkling af procedurerne for bevilling af
tilskud fra Kommissionen og ønsker indført flerårige tilskud.
5.
P
RIORITEREDE OPGAVER OG UDFORDRINGER
Der er fire hovedmålsætninger, som bliver afgørende for de prioriterede opgaver og
udfordringerne for EURES i de kommende år:
politisk og operationel integration
modernisering af ydelser og tilbud
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442074_0018.png
udvidelse af tjenesterne
fornyet vurdering af forvaltningsmetoderne.
Disse hovedmålsætninger går igen i EURES-partnernes redegørelse om
målsætningerne og de prioriterede opgaver for de kommende tre år (2000-2002), som
er udarbejdet på grundlag af en omfattende analyse af deres stærke og svage sider, de
politiske og socioøkonomiske ændringer, der er relevante for dem, og de fremtidige
behov på det europæiske arbejdsmarked.
5.1
Politisk og operationel integration
Der bør arbejdes på at udnytte EURES' bidrag til opfyldelsen af de vigtige politiske
målsætninger på EU-plan langt bedre. Som en direkte serviceydelse for jobsøgende
og arbejdsgivere er EURES med til at fremme det "borgernes Europa", som er en af
de vigtigste målsætninger på Kommissionens dagsorden. Som et redskab, der tager
sigte på at etablere et europæisk beskæftigelsesmarked, støtter EURES ikke blot
gennemførelsen af det indre marked, men også iværksættelsen af den europæiske
beskæftigelsesstrategi og indførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 går i samme retning
med øget vægt på geografisk mobilitet og muligheder for europæisk udveksling af
beskæftigelsestilbud som led i EU's vigtigste økonomiske og sociale målsætninger.
Også EURES' bidrag til andre EF-initiativer bør udnyttes mere systematisk. Ud over
Interreg-programmet (se punkt 3.3.) kan f.eks. nævnes EU's programmer for
erhvervsuddannelse (Leonardo da Vinci), almen uddannelse (Socrates) og
programmer til fordel for ungdommen samt foranstaltninger, der tager sigte på at
støtte de lokale beskæftigelsesinitiativer.
Der skal også ske integration inden for de enkelte partnerorganisationer. Det vil bl.a.
være vigtigt at fastholde det initiativ, der er taget med den aftaleprotokol om EURES,
som cheferne for de offentlige arbejdsformidlinger godkendte i 1998, så man sikrer
EURES' integrering i de offentlige arbejdsformidlinger.
Endelig vil EU's udvidelse indebære store udfordringer. EURES-nettet skal bidrage
til en harmonisk integrering af de nye medlemslande.
5.2.
Modernisering af de forskellige former for ydelser
Det er meget vigtigt, at Eurovejledernes særlige kompetence udnyttes i fuldt omfang
ved, at de frigøres fra de generelle opgaver, der kan varetages mere effektivt via den
nye teknologi, og ved at sætte dem i stand til at yde rådgivning, vejledning og
jobformidling med en større ekstra værdi på grund af den europæiske dimension.
Desuden skal de største netværk af menneskelige ressourcer i og uden for
partnerorganisationerne udbygges med henblik på at kunne tilbyde EURES-
tjenesterne til det størst mulige publikum.
Den hurtige udvikling af informations- og kommunikationsteknologien gør det
muligt for EURES at modernisere den måde, hvorpå serviceydelserne formidles, og
dermed imødekomme et legitimt ønske fra borgernes side om individuel og hurtig
adgang til informationer og basistjenester. Et af de centrale adgangspunkter bliver
EURES-hjemmesiden http://europa.eu.int/jobs/eures. Denne hjemmeside vil give
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adgang til de offentlige arbejdsformidlingers hjemmesider, EURES-jobannoncerne
og en EURES-database over jobsøgende.
Det er også væsentligt, at de nationale hjemmesider og hjemmesiderne i
grænseregionerne giver klar og synlig adgang til samtlige EURES-tjenester. Desuden
er de nationale Intranet et fleksibelt værktøj, som gør det muligt at formidle EURES-
informationer til samtlige ansatte i de offentlige arbejdsformidlinger. Det udstyr, der
er til rådighed på stadigt flere centre med søgefaciliteter både på europæisk og
nationalt plan, giver også mulighed for en omkostningseffektiv formidling af
EURES-basistjenesterne til både jobsøgende og arbejdsgivere.
Efter anmodning fra budgetmyndigheden skal der i 2000 forelægges en særberetning
om ressourcebehovene som følge af den øgede brug af Internettet.
5.3.
Udvidelse af udbuddet af serviceydelser
Kommissionen og dens partnere vil prioritere informationskilder vedrørende leve- og
arbejdsvilkår højt for at give adgang til en komplet, korrekt og flersproget database,
der skal være tilgængelig for alle potentielle brugere. Desuden skal EURES-
databasen om beskæftigelsesmarkedet udvikles som et værktøj, der ikke blot skal
anvendes til at informere såvel jobsøgende som arbejdsgivere om vilkårene på
beskæftigelsesmarkedet, men også som et observatorium, der kan hjælpe EURES-
partnerne med at afdække tendenserne på beskæftigelsesmarkedet med hensyn til
udbud og efterspørgsel og reelle og potentielle flaskehalse. Antallet og kvaliteten af
jobannoncer vil også kræve en konkret forpligtelse fra partnernes side til at sikre, at
alle relevante beskæftigelsestilbud udveksles både tværnationalt og i grænseregioner
ved hjælp af integrerede metoder og bearbejdes på grundlag af vedtagne
kvalitetsnormer. De jobsøgende skal kunne formidle deres CV til hele Europa og
således komme direkte i kontakt med potentielle arbejdsgivere.
I grænseregionerne vil man opprioritere to områder, som endnu ikke er fuldt
udviklet, nemlig informationer til borgerne om uddannelsesmulighederne i
grænseregionerne og afdækning af hindringer for mobiliteten. Endelig skal EURES-
partnerskaberne i grænseregionerne, hvis de vil udvide udbuddet af serviceydelser og
få større lokal effekt, udnytte de nye muligheder, der ligger i Interreg III for støtte til
supplerende aktiviteter med sigte på et integreret beskæftigelsesmarked.
5.4.
Nyvurdering af forvaltningsmetoderne
De forvaltningsmetoder, der oprindeligt blev fastsat for EURES-nettet, bør justeres i
lyset af forskellige erfaringer og ændrede vilkår:
EURES' partnerorganisationer og især de offentlige arbejdsformidlinger har
udviklet sig ganske meget i 1990'erne.
De mange nye partnerskaber i grænseregioner og den kommende udvidelse af
EU gør det nødvendigt at tage Kommissionens rolle op til fornyet vurdering,
især med henblik på en forenkling af relationerne til partnerne.
De igangværende overvejelser om mulighederne for at lade visse opgaver
varetage uden for Kommissionen bør også få konsekvenser for fordelingen af
opgaver mellem Kommissionen og partnerne.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De eksisterende finansieringsmekanismer mobiliserer menneskelige ressourcer
både i Kommissionen og hos partnerorganisationerne af et omfang, som kan
forekomme urimeligt stort. Det forhold, at der opereres med etårige budgetter,
er ikke fremmende for en langsigtet planlægning.
I forlængelse af ovenstående undersøger Kommissionen i øjeblikket, hvorvidt
beslutningen fra 1993 om EURES bør revideres.
20