PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0607
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 02.10.2000

KOM(2000) 607 endelig

Beretning om EURES-aktiviteterne 1998-1999

"Mod et integreret europæisk beskæftigelsesmarked: Hvad EURES kan bidrage med"

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretning om EURES-aktiviteterne 1998-1999

"Mod et integreret europæisk beskæftigelsesmarked: Hvad EURES kan bidrage med"

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning.................................................................................................................

EURES' formål og vigtigste opgaver...................................................................

1.1.

1.2.

1.3.

EURES: en konkret tjeneste til brug for den europæiske borger.................... 4

Et redskab for den europæiske beskæftigelsesstrategi ................................... 4

En række veldefinerede opgaver ................................................................... 5

Konsolidering og udbygning af nettet af EURES-partnere................................

2.1.

2.2.

2.3.

Tættere integrering af EURES i de offentlige arbejdsformidlinger ................ 5

Udbygning af EURES-partnerskaber i grænseregionerne.............................. 6

Eurovejlederne: nettets drivende kraft........................................................... 7

Udbygning af EURES-tjenesten

.......................................................................... 9

3.1.

3.2.

3.3.

Lettere adgang til flere beskæftigelsestilbud ................................................. 9

En tjeneste af høj kvalitet ........................................................................... 13

EURES-T-partnerskabernes supplerende opgaver....................................... 14

Finansiering........................................................................................................

Prioriterede opgaver og udfordringer...............................................................

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

Politisk og operationel integration .............................................................. 18

Modernisering af de forskellige former for ydelser ..................................... 18

Udvidelse af udbuddet af serviceydelser ..................................................... 19

Nyvurdering af forvaltningsmetoderne ....................................................... 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i

de seneste år har betydet, at arbejdstagernes geografiske mobilitet får stadigt større

betydning som en økonomisk faktor. Arbejdsløsheden er ganske vist fortsat alt for

høj i flere medlemsstater og regioner, og forebyggelse og nedbringelse af

langtidsledigheden er derfor en meget vigtig opgave, men samtidig har stadigt flere

arbejdsgivere svært ved at skaffe den fornødne arbejdskraft til at dække deres behov.

Disse spændinger på arbejdsmarkedet har en negativ indvirkning på væksten og

prisstabiliteten, og mangelen på kvalificeret arbejdskraft er også med til at svække

virksomhedernes konkurrenceevne.

Den geografiske mobilitet – både inden for den enkelte medlemsstat og mellem

medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – er en af de

faktorer, der kan bidrage til at mindske disse spændinger på arbejdsmarkedet.

Denne nye udvikling i økonomisk henseende kommer klart til udtryk i forskellige

politiske erklæringer på EU-plan. Således understregede Udvalget for Beskæftigelse

og Arbejdsmarkedsanliggender i sin udtalelse til Det Europæiske Råd i Lissabon

(marts 2000), at det er nødvendigt at tilskynde til øget mobilitet på et europæisk

beskæftigelsesmarked. Udvalget foreslår en række konkrete foranstaltninger, bl.a.

inden for rammerne af EURES, som kan bidrage til at øge mobiliteten. I

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 opfordres Rådet og

Kommissionen til at arbejde dels for en

"forbedring af beskæftigelsesegnetheden og

mindskelse af kvalifikationskløfterne, navnlig ved at der oprettes arbejdsformidlinger

med en database for job og uddannelsesmuligheder"

dels for udvikling af

"en

fælles europæisk formular for curricula vitae […] til brug på frivilligt grundlag med

henblik på at lette mobiliteten ved at bidrage til både uddannelsesinstitutionernes og

arbejdsgivernes vurdering af de erhvervede kundskaber".

Europa-Parlamentet har i en betænkning fra april 2000 om det indre marked foreslået

at udbygge EURES til en "europæisk arbejdsformidling"

EURES-aktiviteterne i de to år, den foreliggende beretning dækker – 1998 og 1999 –

skal vurderes i lyset af denne økonomiske og politiske udvikling, bl.a. for at man kan

afgøre, om EURES med det arbejde, der er udført i denne periode, kan leve op til Det

Europæiske Råds forventninger.

Aktiviteterne har primært været præget af en voksende erkendelse hos EURES-

partnerne, især de offentlige arbejdsformidlinger af deres nye og betydningsfulde

rolle i forbindelse med en europæisk beskæftigelsesstrategi og et europæisk

beskæftigelsesmarked, og det har betydet, at EURES-tjenesterne er blevet bedre

integreret i arbejdsformidlingernes mange forskelligartede tilbud til de

arbejdssøgende og arbejdsgiverne.

Formandskabets konklusioner, punkt 29.

Formandskabets konklusioner, punkt 26.

Betænkning af 13. april 2000 om Kommissionens meddelelse: "Strategi for EU's indre marked",

KOM(1999)464 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har således kunnet registreres en kraftig stigning i antallet af udvekslede

beskæftigelsestilbud, nemlig fra 43 000 i starten af 1998 til 166 000 i starten af 2000.

Desuden har perioden været præget af udbredt anvendelse af Internettet som support

for EURES-tjenesterne. EURES-hjemmesiden blev indviet af den britiske

premierminister og formanden for Kommissionen på Det Europæiske Råd i Cardiff i

juni 1998. Denne hjemmeside er i løbet af nogle få måneder blevet én af

Kommissionens mest besøgte.

På trods af de åbenbare fremskridt, som er beskrevet i det følgende, er der stadig en

række alvorlige problemer, der skal løses – af Kommissionen og af partnerne i

EURES-nettet – for at man i de kommende måneder og år i tilstrækkelig grad kan

leve op til forventningerne hos de arbejdssøgende og arbejdsgivere, for hvem den

geografiske mobilitet er relevant, og løse de opgaver, Det Europæiske Råd og

Europa-Parlamentet stiller.

1.1.

EURES'

FORMÅL OG VIGTIGSTE OPGAVER

EURES: en konkret tjeneste til brug for den europæiske borger

EURES har sin oprindelse i forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie

bevægelighed og blev indført for at gøre det lettere for borgerne i EU og EØS at

udøve deres ret til at arbejde i en anden medlemsstat.

EURES er derfor blevet udviklet med direkte sigte på borgerne – både

arbejdssøgende og arbejdsgivere – og er dermed et af de synligste og mest

virkningsfulde led i Kommissionens bestræbelser på at nå ud til borgerne.

Den basistjeneste, EURES kan tilbyde, drejer sig om information og rådgivning om

og hjælp til at finde job. Den er baseret dels på et net af eksperter (Eurovejledere),

dels på et stort antal kontaktsteder i partnerorganisationerne og på en tjeneste med

gratis adgang på Internettet.

EURES er en af de vigtige aktører i "Europa Direkte"-initiativet, som Kommissionen

lancerede i forbindelse med Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998, og som skal

bringe institutionerne tættere på de europæiske borgere.

1.2.

Et redskab for den europæiske beskæftigelsesstrategi

Ud over de individuelle tjenesteydelser til borgerne understøtter EURES på flere

punkter den europæiske beskæftigelsesstrategi.

For det første medvirker EURES til at skabe større

åbenhed

på det europæiske

arbejdsmarked. Det sker ved, at nettet informerer både om eksisterende

beskæftigelsestilbud, om regionale arbejdsmarkeder og om leve- og arbejdsvilkår i

de forskellige medlemsstater. Ved at bidrage til arbejdskraftens bevægelighed er

EURES også med til at skabe større

fleksibilitet

på arbejdsmarkedet. Virksomhederne

kan lettere

tilpasse sig,

når de har adgang til ikke blot langt flere menneskelige

ressourcer, men også langt mere varierede med hensyn til kvalifikationer,

arbejdskultur og sprog. De arbejdssøgendes

jobegnethed

bliver i høj grad styrket af

den ekstra erhvervserfaring – også selv om den kun er af kort varighed – i udlandet.

EURES-formidlingen i grænseregioner bidrager i særlig grad til

den lokale udvikling,

fordi den er baseret på lokale partnerskaber. Endelig er EURES-formidlingen i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænseregionerne også med til at styrke

dialogen

mellem arbejdsmarkedets parter

om beskæftigelsespolitikken.

Formålet med EURES er kort og godt at få det europæiske arbejdsmarked til at

fungere bedre ved at gøre det lettere for arbejdstagerne at udøve deres ret til fri

bevægelighed.

1.3.

En række veldefinerede opgaver

I 1998 og 1999 vedrørte EURES-aktiviteterne – og det gælder både partnerne og

Kommissionen – en række prioriterede opgaver, som var fastlagt af alle partnerne og

Kommissionen i fællesskab. Det drejer sig om følgende:

Forbedring af EURES' ydeevne med hensyn til beskæftigelsestilbud.

I denne

sammenhæng har målet været at øge antallet af jobannoncer i EURES-databasen for

at nå op på en kritisk masse. Lige så vigtigt har det været at forbedre kvaliteten af

jobannoncerne, og endelig har det været nødvendigt at sikre en bedre bearbejdning af

de tilbud om beskæftigelse, nettets partnerorganisationer modtager.

Lettere adgang til EURES-tjenesterne.

Målet har ikke blot været at styrke det

eksisterende menneskelige netværk – ved bl.a. at udnytte de offentlige

arbejdsformidlingers ressourcer bedre – men også at skabe fri adgang til visse

basistjenester af relevans for den geografiske mobilitet, især gennem brug af

Internettet.

Forbedring af EURES-tjenesternes kvalitet.

Det har drejet sig om at indføre

EURES-kvalitetsnormer og uddanne flere Eurovejledere til rådighed for EURES-

tjenesten.

D. Bedre kommunikation inden for nettet.

Sigtet har her især været at inddrage

hele arbejdsformidlingshierarkiet langt mere aktivt. Desuden er der stillet forslag om

at forbedre kommunikationen mellem nettets hovedaktører gennem udnyttelse af

informations- og kommunikationsteknologien.

Med udgangspunkt i disse fælles mål blev alle partnerne opfordret til at formulere en

årlig "udviklingsplan" for EURES, hvortil der kunne opnås økonomisk støtte fra

Kommissionen. I det følgende redegøres der for, i hvilket omfang ovennævnte mål er

nået.

2.1.

ONSOLIDERING OG UDBYGNING AF NETTET AF

EURES-

PARTNERE

Tættere integrering af EURES i de offentlige arbejdsformidlinger

De egentlige EURES-partnere er "medlemsstaternes arbejdsformidlingsmyndigheder

og deres eventuelle nationale partnere"

Kommissionens beslutning 93/569/EØF, artikel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke i referenceperioden sket ændringer medsyn til disse partnere; det er

fortsat følgende:

A-Arbeitsmarktservice Österreich (AMS)

B-FORmation EMploi (FOREM)

F-Office des migrations (OMI)

GR-Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsstyrelsen

(OEAD)

IRL-Foras Áseanna Saothair (FÁS)

ISL-Arbejdsdirektoratet

B-Vlaamse Dienst voor Arbeidsvoorziening (VDAB)

B-Office régional bruxellois de l'emploi/Brusselse Gewestelijke

Dienst voor Arbeidsbemiddeling (ORBEM/BGDA)

D-Bundesanstalt für Arbeit (BA)

D-Bundesverwaltungsamt (BVA)

DK-Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)

E-Instituto Nacional de Empleo (INEM)

SF-Arbejdsministeriet

F-Agence nationale pour l'emploi (ANPE)

F-Association pour l'emploi des cadres (APEC)

I-Ministero del Lavoro

L-Administration de l'emploi (ADEM)

NL-Arbeidsvoorziening (ARBVO)

N-Arbeidsdirektoratet

P-Instituto do Emprego e Formaçao Profissional (IEFP)

S-Arbetsmarknadsstyrelsen (AMS)

UK-Employment Service

Som én af de vigtigste begivenheder i referenceperioden kan nævnes, at cheferne for

de offentlige arbejdsformidlinger den 16.11. 1998 vedtog en aftaleprotokol om

udbygning

af EURES-tjenesterne.

Med

denne

protokol

anerkendte

arbejdsformidlingsmyndighederne EURES' betydning som et fuldgyldigt element i

deres arbejdsformidlingstilbud. De forpligter sig til at sikre en tættere integrering af

EURES-tjenesten i deres egne organisationer i relation til både planlægning,

forvaltning af menneskelige ressourcer og formidling af beskæftigelsestilbud. En

evaluering foretaget ét år efter protokollens iværksættelse viste, at den har bidraget til

at give de offentlige arbejdsformidlinger øget viden om og forståelse af EURES. Der

er iværksat mange gode initiativer, bl.a. efteruddannelse af en lang række andre

medarbejdere end Eurovejledere, herunder tværnationale efteruddannelseskurser for

lederne af arbejdsformidlingernes partnerorganisationer.

EURES har således vist sig at være et effektivt redskab til at gøre de nationale

arbejdsformidlinger mere europæisk orienterede, så de nu i højere grad ser sig selv

som aktører på det europæiske beskæftigelsesmarked og ikke blot på det nationale

eller regionale beskæftigelsesmarked.

2.2.

Udbygning af EURES-partnerskaber i grænseregionerne

Efter en kraftig udvidelse i 1996-1997 af antallet af EURES-partnerskaber i

grænseregioner (EURES-T) fra 11 til 18 strukturer, har nettet været nogenlunde

uændret med blot et enkelt – men vigtigt – nyt partnerskab i regionen Oberrhein.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EURES-T "Oberrhein/Rhin supérieur" har fungeret siden juli 1999. Denne

grænseregion dækker over 500 km af grænsen mellem Tyskland (Baden-

Würtemberg), Frankrig (Alsace) og Schweiz (området omkring Basel). Schweiz er

blevet opfordret til at deltage i EURES-T som observatør. Det samlede antal pendlere

anslås til 73 000 (31 000 franske pendlere til Tyskland, 1 000 tyske pendlere til

Frankrig, 31 000 franske og 10 000 tyske pendlere til Schweiz).

I 1997 lykkedes det også at etablere et grænseoverskridende partnerskab mellem

Irland og Nordirland. Partnerskabet, som omfatter offentlige arbejdsformidlinger,

fagforeninger og arbejdsgiverrepræsentanter, dækker hele Nordirland og de seks irske

counties langs grænsen. Opbygningen af den grænseoverskridende struktur blev

hjulpet godt på vej af fredsprocessen og opfattes på begge sider af grænsen som et

meget konkret eksempel på, hvordan et effektivt samarbejde kan være til fordel for

både arbejdssøgende og arbejdsgivere.

Flere andre grænseregioner, bl.a. i de nordiske lande, undersøger i øjeblikket

muligheden for at anmode om oprettelse af EURES-T.

Fra 1999 blev ledelsen af styrelsesudvalgene for EURES-partnerskaberne i

grænseregionerne gradvist overført fra Europa-Kommissionen til de lokale partnere

(den 31.12.1999 var det allerede sket for 11 partneres vedkommende). Denne

ændring tager sigte på at give de lokale aktører et større ansvar for udbygningen af

EURES-partnerskaberne i grænseregionerne.

2.3.

Eurovejlederne: nettets drivende kraft

Eurovejlederne er EURES-nettets drivende kraft, eftersom de spiller en central rolle

for formidlingen af information, vejledning og bistand i forbindelse med jobsøgning

og ansættelse både for de arbejdssøgende og for arbejdsgiverne. Der er i alle EØS-

landene, inklusive grænseregionerne, i alt ca. 520 Eurovejledere.

Fordeling

Størsteparten af Eurovejlederne kommer fra de offentlige arbejdsformidlinger (430),

medens fagforeninger (77) og arbejdsgiverorganisationer (13) kun er repræsenteret i

grænseregionerne.

Det blev i slutningen af 1998 besluttet at indstille uddannelsen af Eurovejledere med

særlig tilknytning til universiteterne og i stedet udvikle andre former for samarbejde

mellem EURES og de højere uddannelsesinstitutioner (herunder universiteterne)

afpasset efter lokale traditioner og forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. H.N.F.K Hainaut / Nord-Pas de Calais / West- Vlaanderen / Kent

Belgique/ België, France, United-Kingdom

2. IGA 1

Belgique / België, Nederland

3. Euregio Gronau / Eschede

Deutschland, Nederland

4. IGA 2

Belgique / Beglië, Deutschland, Nederland

5. P.E.D.

Belgique / België, France, Luxemburg

6. Saar / Lorraine / Luxembourg / Rheinland - Pfalz

Deutschland, France, Luxemboug

7. EURAZUR

France, Italia

8. TRANSALP

France, Italia

9. SØNDERJYLLAND / SCHLESWIG

Danemark, Deutschland

10. EURALP

Italia, Österreich

11. Euregio Rhein - Waal /Rhein - Maas - Nord

Deutschland, Nederland

12. INTERALP

Deutschland, Österreich

13. EDR

Deutschland, Nederland

PORTUGAL

ESPAÑA

ITALIA

RENOIGERESNÆRG I REBAKSRENTRAP-SERUE

SVERIGE

NORGE

SUOMI

FINLAND

IRELAND

EIRE

UNITED

KINGDOM

NEDERLAND 13

1 BELGI

BELGIQUE

DEUTSCHLAND

DANMARK

14. PYREMED / PIRIMED

España, France

15. Northern Ireland / Border counties

of the Rep. of Ireland

Ireland, United Kingdom

16. Trans Tirolia

Italia, Österreich

17. ØRESUND

Danmark, Sverige

18. Galicia / Região Norte

España , Portugal

19. Oberrhein

France, Deutschland

FRANCE

ÖSTERREICH

ΛΛΑ

ΕΛΛΑΣ

ELLAS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eurovejledernes ændrede rolle

Eurovejlederne var oprindeligt de eneste, der formidlede EURES-tjenesterne,

primært gennem direkte kontakt med de arbejdssøgende og arbejdsgiverne, eftersom

de var de eneste, der havde direkte adgang til de to databaser (jobannoncer og

generel information), og deres arbejde bestod primært i at besvare henvendelser fra

brugere. Efterhånden som EURES i stigende grad blev integreret i de offentlige

arbejdsformidlinger, har Eurovejledernes rolle ændret sig fra at være "den første

kontakt" til en "ressourceperson", som koordinerer og promoverer EURES-

tjenesterne på lokalt og regionalt plan. De fleste offentlige arbejdsformidlinger har

uddannet personale til at assistere Eurovejlederne og bistå med andre relevante

opgaver i form af formidling af basisinformation til offentligheden, foretage en

foreløbig sortering og eventuelt henvise "kunder" til Eurovejlederen med henblik på

vejledning og arbejdsformidlingstilbud. Desuden har mange offentlige

arbejdsformidlinger allerede installeret selvbetjeningssteder for brugere, og EURES-

jobdatabasen er i mange tilfælde tilgængelig både på disse selvbetjeningssteder og på

EURES' Internet-side.

Efteruddannelse

Efteruddannelsesaktiviteterne i relation til EURES-nettet er blevet mere omfattende.

Kommissionen er ansvarlig for den grundlæggende uddannelse af nye Eurovejledere

(ca. 80 om året) med støtte fra en kursusudbyder, der står for udformningen,

tilrettelæggelsen og formidlingen af denne efteruddannelse. Hvert år forbereder

Kommissionen et tværnationalt efteruddannelsesprogram, der er afpasset efter

Eurovejledernes behov (f.eks. om leve- og arbejdsvilkår i bestemte lande, spørgsmål

vedrørende social sikring, håndtering af stillingsopslag, masseansættelser m.m.).

Afdelingschefer og distriktsledere (dvs. arbejdsformidlingschefer på lokalt og

regionalt plan) indbydes til at deltage i nogle af kurserne for at blive mere fortrolige

med nettet (således blev der i Torino i februar 1999 for første gang afholdt et seminar

for afdelingsledere og distriktschefer). Desuden udarbejder samtlige lande en

national/lokal uddannelsesplan for Eurovejledere, deres assistenter og andre

medarbejdere, som dækker specifikke emner, der ikke indgår i det tværnationale

program.

3.1.

DBYGNING AF

EURES-

TJENESTEN

Lettere adgang til flere beskæftigelsestilbud

Et væsentligt træk ved EURES-tjenesten er, at den giver jobsøgende mulighed for at

finde beskæftigelsestilbud af interesse for dem i andre lande inden for det indre

marked. Det er med til at skabe større åbenhed på det europæiske arbejdsmarked. I

denne sammenhæng har man fulgt to parallelle og indbyrdes komplementære

strategier:

–

for det første er der opnået en væsentlig stigning i det antal tværnationale

beskæftigelsestilbud og beskæftigelsestilbud i grænseregioner, som de

offentlige arbejdsformidlinger meddeler EURES-jobdatabasen i Bruxelles,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

for det andet har den hurtige udvikling inden for informations- og

kommunikationsteknologien, især Internettet, medført en langt bredere

formidling af og lettere adgang til jobannoncer inden for det indre marked.

EURES-jobdatabasen

Selve jobdatabasen er placeret i Kommissionen i Bruxelles. Eurovejledere kan koble

sig til databasen via et hurtigt telenetværk, der finansieres af TESTA-programmet

under Genereldirektoratet for Erhvervspolitik (GD ENTR). Selve TESTA-nettet

indgår som led i generaldirektoratets større program for elektronisk dataudveksling

mellem administrationerne (IDA), og i denne sammenhæng betragtes EURES som et

mønstereksempel på, hvordan offentlige forvaltninger kan udveksle informationer på

en moderne, hurtig og effektiv måde.

Eurovejledere kan indlæse tilbud om beskæftigelse direkte på databasen eller benytte

den til at søge efter beskæftigelsestilbud i andre lande. De fleste jobannoncer bliver

imidlertid ikke lagt ind af de enkelte Eurovejledere, men overføres direkte fra de

nationale arbejdsformidlingers databaser. Denne integrerede strategi, der er indført

som led i aftaleprotokollen fra 1998, har medført

en kraftig stigning i antallet af

jobannoncer,

der er tilgængelig for jobsøgende, både tværnationalt og i

grænseregionerne. De lande, som har integreret deres systemer med EURES, er

Frankrig, Østrig, Tyskland, Norge og Belgien. Desuden modtager Finland og

Nederlandene automatisk jobannoncer fra EURES. Det er besluttet, at samtlige

nationale arbejdsformidlingers systemer skal være integreret med EURES inden

udgangen af 2002, begyndende med den planlagte integrering i 2000 af den

offentlige arbejdsformidling i Irland, Nordirland, Storbritannien og Portugal.

Diagram

nr 1

Antal job pr. land

Norge

Sverige

Nederlandene

Luxembourg

Italien

Island

Irland

Portugal

December

1999

Østrig

38%

Grækland

Frankrig

10%

Belgien

Finland

Spanien

Danmark

Tyskland

Dette diagram viser fordelingen af tværnationale jobannoncer i de 17 lande.

Fordelingen mellem landene er blevet mere jævn i årenes løb, selv om Østrig stadig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tegner sig for langt størsteparten. Efterhånden som landene integrerer deres nationale

systemer med EURES, forventes det, at spredningen bliver endnu mere jævn.

De vigtigste sektorer (se diagram nr. 2), som annoncerer stillingsopslag, er fortsat

hotel, catering og turisme samt IKT-sektoren. Der er – måske noget overraskende –

en vedvarende stor efterspørgsel efter kvalificerede job i fremstillingsindustrien. Den

relativt høje andel af job inden for landbruget skyldes i vidt omfang sæsonbetingede

beskæftigelsestilbud inden for f.eks. frugtplukning, som anmeldes til EURES, og

som har vist sig at være særligt populære hos de unge.

Selv om det samlede antal tværnationale jobannoncer er steget støt fra under 4 000 i

1997 til over 26 000 i 1999 (se diagram nr. 3), er det stigningen i udvekslingen af

beskæftigelsestilbud i grænseregionerne, som har æren for den voldsomme vækst i

det samlede antal EURES-jobannoncer, der i starten af 2000 nåede op over 200 000.

Større åbenhed

Integrationen bidrager helt klart til at opfylde en af de vigtigste målsætninger for

EURES, nemlig en åben og gennemsigtig formidlingstjeneste, som giver borgerne let

adgang til det europæiske arbejdsmarked. På nationalt plan kan integrerede offentlige

arbejdsformidlinger tilbyde adgang til EURES-job via deres selvbetjenings-

terminaler, som er placeret på bl.a. jobcentrene, således som det er tilfældet i

Tyskland, Østrig og Nederlandene. I Frankrig er der adgang via Minitel. I andre

lande er der installeret Internet-terminaler i jobcentrene, og de er linket til EURES-

hjemmesiden. Denne tendens i retning af selvbetjening bliver stadigt mere udtalt

overalt i EURES-nettet og giver både de offentlige arbejdsformidlinger og EURES

mulighed for at betjene deres "kunder" præcist der, hvor der er brug for det. Det

indebærer for EURES' vedkommende den ekstra fordel, at det frigør den værdifulde

menneskelige ressource, som Eurovejlederne er, så de kan yde mere rådgivning og

vejledning til de jobsøgende, som har behov for en mere individuel sagsbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diagram nr. 2

Jobannoncer efter sektor

Undervisn. & sundhed

Andre tj.ydel.

Landbrug & fiskeri

13%

December

1999

Fremstill.indu.

13%

IKT & administra.

21%

Byggeri & forsyn.selsk.

Transport & finans

Hotel, catering, turisme

& detail

25%

Den øgede adgang til Internettet og teknologien i tilknytning hertil har også åbnet for

nye muligheder, som bidrager til at opfylde denne målsætning. EURES-hjemmesiden

http://europa.eu.int/jobs/eures/ blev lanceret i 1998. Den indeholder information om

EURES-nettet, leve- og arbejdsvilkår i alle 17 lande, udvalgte tværnationale

jobannoncer og nyttige links til andre hjemmesider. Den fungerer også som en port

til de offentlige arbejdsformidlingers hjemmesider, hvor der er adgang til store

mængder yderligere information og jobannoncer. Via Internet-adgangen til EURES-

jobdatabasen og via det tydelige link til de offentlige arbejdsformidlingers nationale

databaser har jobsøgende nu fået adgang til ca. 1 mio. job hver dag.

Ny tjeneste for jobsøgende

I 2000 får EURES-hjemmesiden yderligere en funktion, og det er muligheden for

jobsøgende for at gøre opmærksom på, at de er interesseret i at arbejde i et andet

land, idet de enten åbent eller anonymt kan lægge deres CV ind på en database, som

arbejdsgivere, der er registreret til formålet, kan søge på. Systemet skal fungere som

et forsøgsprojekt i et år og evalueres i 2001, hvorefter det vurderes, om det skal

fortsætte. På denne måde vil EURES-hjemmesiden på mange måder på europæisk

plan afspejle det udbud af tjenester, der i dag er tilgængelige i de offentlige

arbejdsformidlinger på nationalt og regionalt plan, og samtidig bidrage til

opfyldelsen af en af de målsætninger, der er skitseret i konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Lissabon.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diagram nr. 3

Samlet antal jobannoncer

165896

180000

Trans.

160000

129535

137691

140000

110458

Grænsereg.

120000

I alt

100000

80000

60000

25703

29322

19077

3619

28205

40000

20000

nov-97

nov-98

nov-99

3.2

En tjeneste af høj kvalitet

Kommissionen tilstræber at sikre, at arbejdet med at udveksle det store antal

jobannoncer og gøre dem så bredt tilgængelige som muligt understøttes af en indsats

for at give både de jobsøgende og arbejdsgiverne en service af høj kvalitet. I 1999

blev der derfor efter omfattende høring af partnerne vedtaget et sæt EURES-

kvalitetsnormer for håndteringen af stillingsopslag og jobansøgninger. Disse normer

skal indføres i alle organisationer som en integreret del af deres nationale

kvalitetsnormer og vil blive yderligere underbygget via de nationale og regionale

efteruddannelseskurser for Eurovejledere og andre medarbejdere, som beskæftiger

sig med stillingsopslag og jobansøgninger på europæisk plan.

En sammenligning af statistikkerne over Eurovejledernes aktiviteter i årene

1996-1997 og i årene 1998-1999 viser en særdeles positiv udvikling i EURES-nettets

arbejde, selv om de kun viser en del heraf.

EURES-kontakter

med

Jobsøgende

Arbejdsgivere

Andre

1996-1997

802 315

66 951

99 968

1998-1999

1 077 127

105 666

148 960

Stigning i %

25,51

36,64

32,89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsformidlingsvirksomheden er også intensiveret og er steget fra 26 449 i 1998

til 44 460 i 1999

Det fremgår desuden af en undersøgelse fra starten af 1999

, at den information og

rådgivning, der formidles af EURES-nettet, opfattes meget positivt af brugerne.

Langt størsteparten af såvel jobsøgende som arbejdsgivere erklærede sig tilfredse

med kvaliteten af de leverede oplysninger og med Eurovejledernes professionelle

håndtering af henvendelserne. Over 70% af de adspurgte erklærede sig tilfredse eller

endog meget tilfredse med den rådgivning, de havde fået, hvad enten det drejede sig

om skriftlige eller mundtlige oplysninger, en direkte løsning på et konkret problem

eller en henvisning til en kompetent tjeneste.

Med hensyn til de informationsværktøjer, der er til rådighed for Eurovejlederne, har

EURES i betragtelig grad udbygget indholdet af den interne database, der

udelukkende er tilgængelig inden for nettet, og som indeholder information om leve-

og arbejdsvilkårene og de regionale beskæftigelsesmarkeder. Det faktum, at der

inden for Kommissionen findes andre databaser af relevans for arbejdstagernes

mobilitet i Europa, har foranlediget EURES til at gå med til en sammenlægning, som

omfatter tre databaser ("Citizens First", ScadPlus og en del af EuresInfo), og som i

foråret 2000 skulle resultere i en fælles EF-database, der får navnet "Dialog med

borgerne". Denne nye database kommer til at dække flere emner og sprog end

EuresInfo.

Endelig er også selve informations- og rådgivningsvirksomheden, som er et

grundlæggende element i EURES-nettet, og som hidtil næsten udelukkende har været

varetaget af Eurovejlederne, ved at blive omlagt, idet Eurovejlederne, som nu har

opfyldt deres mission som "formidlere" af den europæiske dimension inden for deres

respektive organisationer, i stigende grad afløses af andre medarbejdere, der på et

mere lokalt plan varetager informationsopgaverne over for offentligheden (se punkt

2.3. i denne beretning).

3.3.

EURES-T-partnerskabernes supplerende opgaver

EURES-partnerskaberne i grænseregionerne er med til at varetage de almindelige

EURES-opgaver med hensyn til information, rådgivning og jobformidling for

jobsøgende, arbejdstagere og arbejdsgivere i de pågældende regioner. Desuden er der

i retsgrundlaget for EURES fastsat visse yderligere opgaver af mere specifik

karakter, som EURES-T-partnerskaberne skal varetage.

Erhvervsuddannelse i grænseregioner

En af de opgaver, EURES-partnerskaberne i grænseregionerne skal varetage, er at

udarbejde en oversigt over de eksisterende erhvervsuddannelsesmuligheder i den

pågældende grænseregion. Der er udarbejdet sådanne oversigter, i mange tilfælde

ved at etablere links – med udgangspunkt i partnerskabernes Internet-sider – til

forskellige andre hjemmesider i grænseregionen med informationer om faget og i

visse tilfælde med mulighed for at tilmelde sig online.

Disse tal svarer til antallet af jobsøgende, som EURES har henvist til et job i et andet deltagerland.

"Eures Cross-border Partnerships – (net)work in progress", B&A Groep Beleidsonderzoek & Advies

b.v., Haag, 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle partnerskaber har gennemført undersøgelser af de stedlige behov for faglige

kvalifikationer eller om anerkendelsen af forskellige uddannelseskvalifikationer i de

pågældende regioner. På grundlag af disse undersøgelser planlægger nogle af

partnerskaberne at gennemføre erhvervsuddannelsesforanstaltninger på tværs af

grænserne, dvs. kurser, hvori personer fra begge sider af grænsen kan deltage, og

som giver kvalifikationer, der anerkendes af arbejdsgiverne begge steder.

Den "praktikbørs", der er etableret af partnerskabet Interalp (A/D), giver oplysninger

på Internettet om praktikophold i den pågældende grænseregion. Der består dog

stadig nogle hindringer for personer, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse på den

anden side af en grænse, bl.a. kravet i visse medlemsstater om, at man skal have

bopæl i det land, hvor uddannelsen gennemføres, eller tab af

socialsikringsrettigheder, herunder ret til arbejdsløshedsydelser for arbejdstagere

under uddannelse.

Hindringer for mobiliteten på tværs af grænserne

EURES-partnerskaberne i grænseregionerne har udnyttet deres privilegerede position

med hensyn til at kunne følge med i det lokale beskæftigelsesmarked og er begyndt

at udarbejde kataloger over de hindringer for mobiliteten, som findes i deres

respektive regioner. Nogle partnerskaber har gennemført specifikke undersøgelser,

og derudover er der iværksat en fælles strategi for at registrere disse hindringer med

hjælp fra Eurovejlederne i grænseregionerne. Hvert partnerskab har afdækket de fem

vigtigste hindringer for mobiliteten på tværs af den eller de grænser, de dækker. De

udsendte spørgeskemaer er blevet sammenarbejdet på grundlag af en fælles

typeinddeling, og derefter er der udarbejdet en EURES-rapport om hindringerne for

mobiliteten på tværs af grænserne (foråret 2000). Ud over det rent informative aspekt

er der i denne rapport skitseret forskellige mulige løsninger på, hvordan disse

hindringer kan fjernes, og rapporten vil således kunne anvendes af de relevante

forvaltningsgrene og organer i deres forsøg på at forbedre forholdene.

Det nævnes også i rapporten, at Eurovejlederne eller partnerne i visse partnerskaber

har iværksat forskellige tiltag, der har resulteret i løsninger på helt konkrete

hindringer, bl.a. med hensyn til dobbeltbeskatning eller forskelsbehandling

vedrørende social sikring.

Samråd og dialog om beskæftigelsesmarkedet i grænseregioner

EURES-T-partnerskaberne fungerer i stigende grad også som fora for analyser,

udveksling af idéer og fælles tiltag vedrørende beskæftigelsesmarkederne i

grænseregionerne.

Der er således gennemført undersøgelser af udviklingen i kvalifikationsbehovene i et

givet grænseområde, af pendlerstrømmene og af spørgsmål om lige muligheder og

foretaget sammenligninger af kollektive overenskomster og af fag og erhverv på

begge sider af grænsen.

De fleste af partnerne har således indsamlet statistiske data om

beskæftigelsesmarkederne i grænseregioner og videreformidlet disse data enten i

papirversioner eller på Internet-sider.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De offentlige arbejdsformidlinger har desuden gennemført forskellige fælles

foranstaltninger i grænseregionerne, navnlig i forbindelse med ansættelser og

afskedigelser i større målestok, oprettelse af "jobklubber" i grænseregioner og

udveksling af god praksis mellem organisationerne.

Også arbejdsmarkedets parter har været stærkt involveret i forberedelsen og

udarbejdelsen af dokumenter og brochurer om leve- og arbejdsvilkår i

grænseregionerne. Desuden har de i mange tilfælde selv gennemført eller medvirket

ved enqueter og undersøgelser om virksomhederne eller pendlerne i deres region.

Det forhold, at arbejdsmarkedets parter i grænseregionerne er repræsenteret i samme

forum, har også været med til at fremme dialogen mellem dem, og der er gennemført

visse undersøgelser om emner i tilknytning hertil.

Synergivirkninger med Interreg

Kommissionens meddelelse om det nye Interreg III-initiativ

indeholder også forslag

om, at EURES T-partnerskaberne skal høres i forbindelse med

samarbejdsforanstaltninger,

som

vedrører

beskæftigelsesmarkederne

grænseregionerne. I denne forbindelse arrangerede EURES i september 1999 et

seminar i Barcelona med deltagelse af EURES-koordinatorer og –partnere,

repræsentanter for LACE-nettet og de ansvarlige for forvaltningen af Interreg på

nationalt plan og EF-plan; formålet med seminaret var at gøre parterne mere

fortrolige med hinandens arbejdsområder og drøfte supplerende foranstaltninger, der

kunne iværksættes i et samarbejde mellem EURES og Interreg. Denne strategi vil

blive yderligere udbygget i 2000 med henblik på at formulere Interreg III-projekter,

der kan bidrage til at skabe øget åbenhed og mobilitet på beskæftigelsesmarkederne i

grænseregioner.

Evaluering og opfølgning

I 1998 lod Kommissionen foretage en ekstern evaluering af fem af de ældste

partnerskaber. Det fremgår af denne undersøgelse, at brugerne vurderer

Eurovejledernes indsats meget positivt (ca. 72% af de adspurgte erklærede sig

tilfredse eller meget tilfredse). Derimod ser det ud til, at nettet endnu ikke er

tilstrækkeligt kendt i offentligheden. Det foreslås desuden i evalueringsrapporten, at

der oprettes informationsnet på lokalt plan til indsamling og bearbejdning af de

nødvendige informationer til brug for partnerne (navnlig Eurovejlederne) og

offentligheden ("ressourcecentre" eller "arbejdsmarkedsobservatorier").

Samtlige EURES T-partnerskaber kunne med udgangspunkt i denne evaluering

justere deres udviklingsstrategier og arbejdsmetoder og bl.a. gøre sig lettere

tilgængelige via hjemmesider på Internettet.

INANSIERING

EURES-budgettet vedtages hvert år af budgetmyndigheden. For 1998 og 1999

udgjorde den årlige rammebevilling 10 mio. EUR, hvilket er 0,5 mio. EUR mindre

end de to foregående år. I 1999 blev der inden for rammerne af den samlede bevilling

fastsat et loft på 450 000 EUR til udgifter til teknisk og administrativ bistand. Ud

KOM(2000) 1101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over disse beløb får EURES et bidrag fra EFTA (187 000 EUR i 1998 og 194 000

EUR i 1999) i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-

område (Norges og Islands deltagelse).

Størsteparten af budgettet går til at finansiere den udvikling af EURES-tjenesten,

som de nationale partnere og partnerskaberne i grænseregionerne står for. Det drejer

sig navnlig om informationsvirksomhed, forskellige formidlingsaktiviteter og edb-

udstyr.

Desuden finansierer budgettet en række tjenester til gavn for samtlige partnere, f.eks.

grund- og efteruddannelse af Eurovejledere og udvikling, forvaltning og ajourføring

af databaser over jobannoncer og databaser med information om leve- og

arbejdsvilkår.

Nedenstående diagram viser fordelingen af budgetmidlerne i 1998 og 1999

(gennemsnit).

Fordelingen af budgetmidlerne i 1998-1999

1. EURES-T's aktivitetsplaner

2. Nationale aktivitetsplaner

3. Efteruddannelse

4. Edb-systemer

31%

5. Eures-Info

54%

6. Diverse

Partnerne i nettet efterlyser i høj grad en forenkling af procedurerne for bevilling af

tilskud fra Kommissionen og ønsker indført flerårige tilskud.

RIORITEREDE OPGAVER OG UDFORDRINGER

Der er fire hovedmålsætninger, som bliver afgørende for de prioriterede opgaver og

udfordringerne for EURES i de kommende år:

–

politisk og operationel integration

modernisering af ydelser og tilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

udvidelse af tjenesterne

fornyet vurdering af forvaltningsmetoderne.

Disse hovedmålsætninger går igen i EURES-partnernes redegørelse om

målsætningerne og de prioriterede opgaver for de kommende tre år (2000-2002), som

er udarbejdet på grundlag af en omfattende analyse af deres stærke og svage sider, de

politiske og socioøkonomiske ændringer, der er relevante for dem, og de fremtidige

behov på det europæiske arbejdsmarked.

5.1

Politisk og operationel integration

Der bør arbejdes på at udnytte EURES' bidrag til opfyldelsen af de vigtige politiske

målsætninger på EU-plan langt bedre. Som en direkte serviceydelse for jobsøgende

og arbejdsgivere er EURES med til at fremme det "borgernes Europa", som er en af

de vigtigste målsætninger på Kommissionens dagsorden. Som et redskab, der tager

sigte på at etablere et europæisk beskæftigelsesmarked, støtter EURES ikke blot

gennemførelsen af det indre marked, men også iværksættelsen af den europæiske

beskæftigelsesstrategi og indførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 går i samme retning

med øget vægt på geografisk mobilitet og muligheder for europæisk udveksling af

beskæftigelsestilbud som led i EU's vigtigste økonomiske og sociale målsætninger.

Også EURES' bidrag til andre EF-initiativer bør udnyttes mere systematisk. Ud over

Interreg-programmet (se punkt 3.3.) kan f.eks. nævnes EU's programmer for

erhvervsuddannelse (Leonardo da Vinci), almen uddannelse (Socrates) og

programmer til fordel for ungdommen samt foranstaltninger, der tager sigte på at

støtte de lokale beskæftigelsesinitiativer.

Der skal også ske integration inden for de enkelte partnerorganisationer. Det vil bl.a.

være vigtigt at fastholde det initiativ, der er taget med den aftaleprotokol om EURES,

som cheferne for de offentlige arbejdsformidlinger godkendte i 1998, så man sikrer

EURES' integrering i de offentlige arbejdsformidlinger.

Endelig vil EU's udvidelse indebære store udfordringer. EURES-nettet skal bidrage

til en harmonisk integrering af de nye medlemslande.

5.2.

Modernisering af de forskellige former for ydelser

Det er meget vigtigt, at Eurovejledernes særlige kompetence udnyttes i fuldt omfang

ved, at de frigøres fra de generelle opgaver, der kan varetages mere effektivt via den

nye teknologi, og ved at sætte dem i stand til at yde rådgivning, vejledning og

jobformidling med en større ekstra værdi på grund af den europæiske dimension.

Desuden skal de største netværk af menneskelige ressourcer i og uden for

partnerorganisationerne udbygges med henblik på at kunne tilbyde EURES-

tjenesterne til det størst mulige publikum.

Den hurtige udvikling af informations- og kommunikationsteknologien gør det

muligt for EURES at modernisere den måde, hvorpå serviceydelserne formidles, og

dermed imødekomme et legitimt ønske fra borgernes side om individuel og hurtig

adgang til informationer og basistjenester. Et af de centrale adgangspunkter bliver

EURES-hjemmesiden http://europa.eu.int/jobs/eures. Denne hjemmeside vil give

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adgang til de offentlige arbejdsformidlingers hjemmesider, EURES-jobannoncerne

og en EURES-database over jobsøgende.

Det er også væsentligt, at de nationale hjemmesider og hjemmesiderne i

grænseregionerne giver klar og synlig adgang til samtlige EURES-tjenester. Desuden

er de nationale Intranet et fleksibelt værktøj, som gør det muligt at formidle EURES-

informationer til samtlige ansatte i de offentlige arbejdsformidlinger. Det udstyr, der

er til rådighed på stadigt flere centre med søgefaciliteter både på europæisk og

nationalt plan, giver også mulighed for en omkostningseffektiv formidling af

EURES-basistjenesterne til både jobsøgende og arbejdsgivere.

Efter anmodning fra budgetmyndigheden skal der i 2000 forelægges en særberetning

om ressourcebehovene som følge af den øgede brug af Internettet.

5.3.

Udvidelse af udbuddet af serviceydelser

Kommissionen og dens partnere vil prioritere informationskilder vedrørende leve- og

arbejdsvilkår højt for at give adgang til en komplet, korrekt og flersproget database,

der skal være tilgængelig for alle potentielle brugere. Desuden skal EURES-

databasen om beskæftigelsesmarkedet udvikles som et værktøj, der ikke blot skal

anvendes til at informere såvel jobsøgende som arbejdsgivere om vilkårene på

beskæftigelsesmarkedet, men også som et observatorium, der kan hjælpe EURES-

partnerne med at afdække tendenserne på beskæftigelsesmarkedet med hensyn til

udbud og efterspørgsel og reelle og potentielle flaskehalse. Antallet og kvaliteten af

jobannoncer vil også kræve en konkret forpligtelse fra partnernes side til at sikre, at

alle relevante beskæftigelsestilbud udveksles både tværnationalt og i grænseregioner

ved hjælp af integrerede metoder og bearbejdes på grundlag af vedtagne

kvalitetsnormer. De jobsøgende skal kunne formidle deres CV til hele Europa og

således komme direkte i kontakt med potentielle arbejdsgivere.

I grænseregionerne vil man opprioritere to områder, som endnu ikke er fuldt

udviklet, nemlig informationer til borgerne om uddannelsesmulighederne i

grænseregionerne og afdækning af hindringer for mobiliteten. Endelig skal EURES-

partnerskaberne i grænseregionerne, hvis de vil udvide udbuddet af serviceydelser og

få større lokal effekt, udnytte de nye muligheder, der ligger i Interreg III for støtte til

supplerende aktiviteter med sigte på et integreret beskæftigelsesmarked.

5.4.

Nyvurdering af forvaltningsmetoderne

De forvaltningsmetoder, der oprindeligt blev fastsat for EURES-nettet, bør justeres i

lyset af forskellige erfaringer og ændrede vilkår:

–

EURES' partnerorganisationer og især de offentlige arbejdsformidlinger har

udviklet sig ganske meget i 1990'erne.

De mange nye partnerskaber i grænseregioner og den kommende udvidelse af

EU gør det nødvendigt at tage Kommissionens rolle op til fornyet vurdering,

især med henblik på en forenkling af relationerne til partnerne.

De igangværende overvejelser om mulighederne for at lade visse opgaver

varetage uden for Kommissionen bør også få konsekvenser for fordelingen af

opgaver mellem Kommissionen og partnerne.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

De eksisterende finansieringsmekanismer mobiliserer menneskelige ressourcer

både i Kommissionen og hos partnerorganisationerne af et omfang, som kan

forekomme urimeligt stort. Det forhold, at der opereres med etårige budgetter,

er ikke fremmende for en langsigtet planlægning.

I forlængelse af ovenstående undersøger Kommissionen i øjeblikket, hvorvidt

beslutningen fra 1993 om EURES bør revideres.