PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0682
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 27.10.2000

KOM(2000) 682 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM DEN MAKROFINANSIELLE BISTAND

TIL TREDJELANDE I 1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forkortelsesliste

BNP

CBA

CPI

EFF

EIB

ESAF

EUR

FDI

FESAL

FYROM

GATT

IFI

IMF

SAC

SAF

SBA

USD

WTO

Bruttonationalprodukt

Currency Board Arrangement

Forbrugerprisindeks

Tyske mark

Det Europæiske Fællesskab

Udvidet fondsfacilitet

Den Europæiske Investeringsbank

Udvidet strukturtilpasningsfacilitet

Den Europæiske Union

Euro

Udenlandske direkte investeringer

Strukturtilpasningslån til finans- og virksomhedssektoren

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel

Internationale finansielle institutioner

Den Internationale Valutafond

Strukturtilpasningslån

Strukturtilpasningsfacilitet

Beredskabsarrangement

US-dollar

Verdenshandelsorganisationen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I. INDLEDNING.......................................................................................................6

II. OVERSIGT............................................................................................................6

1. Baggrund................................................................................................................6

2. Makrofinansiel bistand i 1999.................................................................................7

3. Udviklingen i den makrofinansielle bistand ............................................................9

4. Byrdefordeling .....................................................................................................14

III.

ALBANIEN................................................................................................15

1. Resumé ................................................................................................................15

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................15

3. Strukturreformer...................................................................................................16

4. Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand ......................................17

IV.

ARMENIEN ...............................................................................................18

1. Resumé ................................................................................................................18

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................18

3. Strukturreformer...................................................................................................19

4. Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand ......................................20

V. BOSNIEN-HERCEGOVINA ...............................................................................21

1. Resumé ................................................................................................................21

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Strukturreformer...................................................................................................22

4. Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand ......................................24

VI.

BULGARIEN .............................................................................................25

1. Resumé ................................................................................................................25

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................26

3. Strukturreformer...................................................................................................27

4. Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ....................................................28

VII.

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN ..........29

1. Resumé ................................................................................................................29

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................30

3. Strukturreformer...................................................................................................30

4. Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ....................................................31

VIII.

GEORGIEN................................................................................................32

1. Resumé ................................................................................................................32

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................33

3. Strukturreformer...................................................................................................33

4. Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand ......................................34

IX.

RUMÆNIEN..............................................................................................35

1. Resumé ................................................................................................................35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................36

3. Strukturreformer...................................................................................................37

4. Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ....................................................37

X. UKRAINE ...........................................................................................................39

1. Resumé ................................................................................................................39

2. Makroøkonomiske resultater ................................................................................40

3. Strukturreformer...................................................................................................41

4. Gennemførelse af den makrofinansielle bistand ....................................................42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING

I denne beretning vurderes den økonomiske situation, reformprocessen og udsigterne

for de lande, der i 1999 modtog makrofinansiel bistand; der lægges endvidere særlig

vægt på gennemførelsen af de betingelser, der er knyttet til bistanden.

Kapitel II giver en oversigt over EF's makroøkonomiske bistand til tredjelande med en

historisk baggrund, en sammenfatning af transaktionerne i 1999 og en analyse af

byrdefordelingen mellem de internationale donorgrupper.

I de følgende kapitler diskuteres relevante aspekter af overgangsprocessen i de lande,

som Rådet har besluttet at yde ny makrofinansiel bistand, eller som i 1999 modtog

betalinger for transaktioner, der var besluttet tidligere.

Denne beretning fremlægges i overensstemmelse med Rådets afgørelser om

Fællesskabets makrofinansielle bistand til tredjelande og er en opfølgning af de

beretninger, der blev fremlagt i tidligere år

Bilag 1 viser den fulde oversigt over de makrofinansielle bistandstransaktioner, som

Rådet har truffet beslutning om, samt de hertil svarende udbetalinger frem til udgangen

af 1999. Bilag 2 viser en sammenfatning af den makrofinansielle bistand, der er ydet af

bilaterale og multilaterale donorer til lande, som har modtaget makrofinansiel bistand

fra Fællesskabet. Endelig viser bilag 3 nogle udvalgte makroøkonomiske indikatorer.

II.

OVERSIGT

Baggrund

Makrofinansiel bistand fra Fællesskabet, der oprindeligt var tænkt som en EF-intern

betalingsbalancestøtte, er siden 1990 også blevet ydet til tredjelande, primært landene i

Central- og Østeuropa, men i stigende grad også til andre lande i det tidligere

Sovjetunionen og i Middelhavsområdet, til støtte for deres politiske og økonomiske

reformbestræbelser.

I begyndelsen af 1990'erne besluttede Fællesskabet at udvide den makrofinansielle

bistand til de central- og østeuropæiske lande (CØE-landene) for at støtte deres

overgangsproces til en markedsøkonomi. Det blev også besluttet, at Kommissionen som

led i den bistandskoordinering, der blev aftalt mellem 24 industrilande (G-24), skulle

formå andre bidragydere til at yde en tilsvarende bistand til de økonomiske

programmer, som CØE-landene gennemførte efter aftale med IMF og Verdensbanken.

Jf. følgende meddelelser fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen

"Beretning om den makrofinansielle bistand til tredjelande":

KOM(92) 400 af 16. september 1992

KOM(94) 229 af 7. juni 1994

KOM(95) 572 af 27. november 1995

KOM(96) 695 af 8. januar 1997

KOM(98) 3 af 13. januar 1998

KOM(1999) 580 af 15. november 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EF og G-24 gennemførte en række betalingsbalancestøttetransaktioner mellem 1990 og

1994 for hovedparten af CØE-landene. Siden har EF's makrofinansielle bistand i

regionen hovedsagelig været koncentreret på Balkan-landene og mere specielt på de

lande, der formelt var en del af Jugoslavien. Ud over de central- og østeuropæiske lande

har Rådet siden begyndelsen af 1990'erne truffet beslutning om adskillige andre

transaktioner til fordel for nogle nye uafhængige stater og nogle middelhavslande.

Transaktionerne støtter også modtagerlandenes politiske og økonomiske

reformbestræbelser og implementeres i forbindelse med støtteprogrammerne fra IMF og

Verdensbanken. Det sæt af principper, der gælder for denne bistandstype, er i højere og

højere grad blevet inkorporeret i EF-transaktionerne. Disse principper understreger

bistandens ekstraordinære karakter, dens komplementaritet til midler fra IFI og de

økonomisk-politiske betingelser i tilknytning til bistanden. EF's makrofinansielle

bistand har specielt støttet modtagerlandenes bestræbelser på at indføre økonomiske

reformer og strukturændringer. I snæver koordination med IMF og Verdensbanken har

den fremmet foranstaltninger, der er skræddersyet til særlige landebehov med den

overordnede målsætning at stabilisere den finansielle situation og etablere

markedsorienterede økonomier. Kommissionen implementerer bistanden i samråd med

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

Makrofinansiel bistand i 1999

Nye afgørelser

Den forøgede makrofinansielle bistand til Balkan-landene, der allerede gjorde sig

gældende i 1998, blev bekræftet i 1999.

Rådet traf afgørelse

om fem transaktioner til

et samlet beløb af

460 mio. EUR

til fordel for Albanien, Bosnien-Hercegovina,

Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) og Rumænien.

I april 1999 blev der til fordel for

Albanien

truffet afgørelse om den tredje

makrofinansielle bistandstransaktion, der bestod i en langsigtet lånefacilitet med en

maksimal hovedstol på 20 mio. EUR og med en løbetid på højst 15 år og en afdragsfri

periode på 10 år. Bistanden stilles til rådighed for at sikre en holdbar

betalingsbalancesituation og for at konsolidere landets reservestilling. I modsætning til

de tidligere transaktioner skulle denne bistand tage form af et lån. Albanien er i gang

med at tage grundlæggende foranstaltninger til at fremme økonomiske reformer og til at

opbygge moderne institutioner, støttet af IMF og Verdensbanken. Den vedtagne

makrofinansielle bistand er i overensstemmelse med og på linje med de

makroøkonomiske programmer og reformprogrammer, som de albanske myndigheder

har aftalt med IMF og Verdensbanken.

Bosnien-Hercegovina

har gjort fremskridt med iværksættelsen af strukturreformer og

med forbedringen af de økonomisk-politiske rammevilkår. Der er opnået

makroøkonomisk stabilitet, og for første gang har Rådet truffet afgørelse om en

ekstraordinær makrofinansiel bistandstransaktion på i alt 60 mio. EUR til fordel for

Bosnien-Hercegovina. Lånekomponenten i bistanden vil højst udgøre 20 mio. EUR,

mens tilskudskomponenten højst vil udgøre 40 mio. EUR. Implementeringen af

bistanden er gjort betinget af, at de forfaldne forpligtelser over for Fællesskabet og EIB

afvikles fuldt ud. Fællesskabet udbetalte allerede den første rate på 25 mio. EUR i

december 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet traf i november 1999 afgørelse om den fjerde makrofinansielle

bistandstransaktion til fordel for

Bulgarien.

Den består i en langsigtet lånefacilitet på

højst 100 mio. EUR (en maksimal løbetid på 10 år), der skal sikre en holdbar

betalingsbalancesituation. Lånet skal stilles til rådighed for Bulgarien i to rater. Den

første rate er blevet frigivet, efter at Bulgarien på tilfredsstillende vis har opfyldt det

makroøkonomiske program, der blev aftalt med IMF. Den anden rate gøres afhængig af,

at Bulgarien viderefører sit tilpasnings- og reformprogram.

FYROM

har allerede iværksat fundamentale politiske og økonomiske reformer. Landet

vedtog et økonomisk program med støtte fra IMF og Verdensbanken. Med henblik på at

støtte betalingsbalancen og hjælpe med at lette landets eksterne finansielle

begrænsninger og de sociale konsekvenser af de økonomiske forstyrrelser, som

konflikten i Kosovo medførte, besluttede Rådet i november 1999 at yde landet en

makrofinansiel bistand i form af et lån på op til 50 mio. EUR (med en afdragsfri periode

på 10 år og en maksimal løbetid på 15 år) og et tilskud på højst 30 mio. EUR for

perioden 1999 til 2000.

Rumænien

stod i 1999 fortsat over for økonomiske problemer, men landet har iværksat

fundamentale økonomiske reformer og udfoldet væsentlige bestræbelser for at etablere

en velfungerende markedsøkonomi med sigte på at øge beskæftigelsen og

levestandarden. I november 1999 besluttede Fællesskabet at yde Rumænien den fjerde

makrofinansielle bistand, der tog form af en langsigtet lånefacilitet på højst 200 mio.

EUR (maksimal løbetid på 10 år) med henblik på at sikre en holdbar

betalingsbalancesituation. Lånet skal stilles til rådighed for Rumænien i to rater.

Udbetalinger

Udbetalingerne af den makrofinansielle bistand til tredjelande androg i alt

136 mio. EUR i 1999.

Disse udbetalinger bestod af 25 mio. EUR til Bosnien-

Hercegovina, 40 mio. EUR til Bulgarien, 4 mio. EUR til Armenien, 9 mio. EUR til

Georgien og 58 mio. EUR til Ukraine. De tre sidstnævnte transaktioner var en del af

tidligere besluttede transaktioner. Udbetalingerne til Bosnien-Hercegovina og Bulgarien

vedrørte nye vedtagne transaktioner i 1999.

Af de samlede udbetalinger på 136 mio. EUR tog de 28 mio. EUR form af direkte

tilskud, der finansieres over det almindelige budget (artikel B7-531 og B7-532). De

28 mio. EUR gik til Bosnien-Hercegovina (15 mio. EUR), Georgien (9 mio. EUR) og

Armenien (4 mio. EUR). Hovedparten af bistanden bestod som sædvanlig af langsigtede

lån (Bosnien-Hercegovina, 10 mio. EUR; Bulgarien, 40 mio. EUR; Ukraine,

58 mio. EUR).

Tilbagebetalinger og ikke-udbetalte beløb

Det eneste makrofinansielle bistandslån, som forfaldt i 1999, blev indfriet af Rumænien;

det drejede sig om den anden tilbagebetaling af den bistand, som der blev truffet

afgørelse om i januar 1992. Estland og Armenien har begge foretaget førtidig

tilbagebetaling af 5 mio. EUR, der vedrørte lånene fra henholdsvis 1993 og 1998.

Nogle transaktioner, som blev besluttet i første halvdel af 1990'erne, er ikke blevet

fuldstændigt udbetalt som oprindeligt forudset. Forklaringen har enten været forbedrede

eksterne finansielle vilkår, først og fremmest betalingsbalancesituationen og

gældsstillingen, hvilket var tilfældet for de baltiske lande (1992), Ungarn (1990) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slovakiet (1994), eller forværring af det politiske klima og/eller en afmatning i

reformprocessen, hvilket var tilfældet i Belarus (1995) og Algeriet (1994). Disse

transaktioner er ikke længere programmeret. Sidste kolonne i bilag 1 viser de beløb, der

ikke er udbetalt. Transaktionerne vedrørende Albanien, Bosnien-Hercegovina,

Bulgarien, FYROM, Rumænien, Armenien og Georgien og Ukraine III vil

sandsynligvis blive gennemført som planlagt.

Andet

Ved udgangen af 1999 var der tre kommissionsforslag, der ventede på en afgørelse fra

Rådets side. Det første vedrørte Tadsjikistan - Kommissionen havde i juli 1999 foreslået

en eventuel støtte på op til 110 mio. EUR inden for rammerne af transaktionen til fordel

for Armenien og Georgien.

Det andet forslag vedrører tredje makrofinansielle bistand til Moldova, der består i en

lån på højst 15 mio. EUR.

Endelig foreslog Kommissionen i november en ekstraordinær finansiel gavebistand til

Kosovo på op til 35 mio. EUR.

Udviklingen i den makrofinansielle bistand

Oprindeligt havde EF's makrofinansielle bistand til formål at støtte den

makroøkonomiske stabilisering og betalingsbalancen. I løbet af årene voksede det antal

lande, som det ville være hensigtsmæssigt for EF at yde en sådan støtte, da et stigende

antal lande omkring Fællesskabet satte sig for at gennemføre hårde økonomiske

reformprogrammer. Det resulterede i en forskydning i den geografiske balance i

bistanden fra de første år, hvor de fleste modtagerlande befandt sig i EF's umiddelbare

nabolag. Som følge af konflikterne på det vestlige Balkan og specielt Kosovo-

konflikten i 1999 er tendensen til øget makrofinansiel bistand til landene på Balkan i

almindelighed blevet bekræftet som demonstreret af rådsafgørelserne i de sidste år.

Det var stadig nødvendigt at yde makrofinansiel bistand til nogle lande for at støtte

deres makroøkonomiske stabilisering og betalingsbalance, hvilket var bistandens

oprindelige formål, men det stod også klart, at den makrofinansielle bistand i andre

tilfælde med fordel kunne ydes med henblik på at støtte en regerings

strukturreformprogram. Denne tendens gjorde sig først gældende i nogle central- og

østeuropæiske lande, hvor makrofinansiel bistand til strukturreformer kunne kombineres

effektivt med teknisk bistand fra Phare-programmet med henblik på at styrke de

relevante

nationale

institutioners

muligheder

for

støtte

sådanne

strukturreformprogrammer. Komplementariteten i de forskellige former for EF-bistand

blev forstærket ved at udvide dialogen med hvert enkelt modtagerland til at omfatte den

samlede bistand til reformindsatsen. Denne tilgang er blevet bekræftet i forbindelse med

bistanden til nogle nye uafhængige stater og til landene på Vestbalkan. En tilsvarende

udvikling har fundet sted i de programmer, som IMF og Verdensbanken støtter, hvilket

har medført et tættere samarbejde mellem Kommissionen og disse institutioner.

Tabel 1 og 2 og de ledsagende figurer 1a og 2a viser tydeligt den makrofinansielle

bistands ekstraordinære karakter. De mest omfattende makrofinansielle

bistandstransaktioner blev besluttet og udbetalt i årene umiddelbart efter ændringerne i

de politiske og økonomiske systemer i de central- og østeuropæiske lande. Derefter

afspejler de svingninger, der er registreret i den makrofinansielle bistand til tredjelande,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det forhold, at der er truffet beslutninger fra sag til sag på grundlag af en vurdering af

den makroøkonomiske situation og de eksterne finansieringsbehov i de potentielle

modtagerlande.

Figur 1a vedrørende godkendte transaktioner og figur 2a vedrørende faktisk udbetalte

beløb viser en tydelig koncentration af bistanden på ansøgerlande, hvilket således

afspejler det ledende princip om at bistå nabolande, som har særligt nære politiske og

økonomiske bånd til EU. Omkring to tredjedele af den makrofinansielle bistand har i de

sidste ti år været knyttet sammen med ansøgerlandene. Nogle nye uafhængige stater og

nogle Middelhavslande har siden 1990 tegnet sig for en lignende andel på omkring 16%

af den samlede bistand, mens de vestlige Balkan-lande tegner sig for 6% af de vedtagne

transaktioner, heraf halvdelen i 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ABEL

1 - M

AKROFINANSIEL BISTAND

, 1990-1999

ODKENDT MAKSIMUMSBELØB

MIO

. EUR

1990

Region

Ansøgerlande

Vestlige Balkan

Nye uafhængige stater

Middelhavslande

870

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

I alt

1.220

410

255

130

255

250

265

150

300

160

3.305

305

815

788

588

200

Samlet godkendt beløb

heraf direkte tilskud

870

1.808

480

620

255

555

150

460

5.213

298

ABEL

2 - M

AKROFINANSIELLE TRANSAKTIONER

, 1990-1999

DBETALINGER

MIO

. EUR

1990

Region

Ansøgerlande

Vestlige Balkan

Nye uafhængige stater

Middelhavslande

438

350

695

705

270

150

135

100

115

100

250

156

2.570

170

602

688

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

I alt

Samlet udbetalt beløb

heraf direkte tilskud

350

695

1.178

305

245

330

175

195

421

136

4.030

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1a. Godkendte maksimumsbeløb pr. år,

mio. EUR

1.808

870

620

480

255

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

555

460

150

Figur 2a. Udbetalte beløb pr. år,

mio. EUR

1.178

695

350

330

175

195

421

136

305

245

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1b. Makrofinansiel bistand 1990-1999, bemyndigelser

fordeling på regioner

Middelhavsreg.

15%

Nye uafhængige

stater

16%

Vestlige Balkan-

lande

Ansøgerlande

63%

Figur 2b. Makrofinansiel bistand 1990-1999, udbetalinger

fordeling på regioner

Middelhavsreg.

17%

Nye uafhængige

stater

15%

Vestlige Balkan-

lande

Ansøgerlande

64%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byrdefordeling

Inden for rammerne af bistandskoordineringsprocessen i G-24 organiserer Europa-

Kommissionen i samarbejde med Verdensbanken donorkonferencer til støtte for CØE-

landene, hvor der foretages vurderinger af ressourcebehov, og hvor der principielt nås til

enighed om bidragene fra IFI og bilaterale donorlande, herunder EF. For så vidt angår

andre potentielle modtagerlande, anvendes en tilsvarende tilgang via en rådgivende

gruppe, der sammenkaldes på Verdensbankens initiativ.

De midler, der leveres af forskellige bidragydere til betalingsbalancestøtte til modtagere

af makrofinansiel bistand fra EF, er anført i bilag 2. Der gives en nærmere beskrivelse

af modtagerlandene for 1999 i bilag 2.1.

Siden EF begyndte at yde makrofinansiel bistand, har de absolutte beløb, som EF har

afsat hertil, varieret betydeligt og parallelt med den betalingsbalancestøtte, der er ydet af

det internationale samfund (jf. bilag 2 og tilsvarende tabeller i de tidligere beretninger

om makrofinansiel bistand).

Til at begynde med var det et vigtigt træk ved EF-bistanden, at der var meget store

beløb til rådighed til at støtte IFI's programmer. I den forbindelse spillede Fællesskabet

en central rolle som en af de største bidragydere og fra 1991 som koordinator af den

bilaterale bistand til CØE-landene via G-24.

Efterhånden som IFI blev i stand til at mobilisere flere midler ved hjælp af nye

instrumenter, er deres andel i finansieringspakkerne imidlertid vokset betydeligt,

specielt når der kun ses på mobiliseringen af nye midler.

Sideløbende hermed blev der mobiliseret bidrag fra eksterne kreditorer, såvel offentlige

som private, i form af gældssanerings- og gældseftergivelsestransaktioner, der navnlig

var betydelige i 1994, 1995, og 1999. Blandt de lande, der modtager makrofinansiel

bistand fra EU, var følgende lande omfattet af disse gældssaneringstransaktioner og

lignende transaktioner: Algeriet i 1991 og 1994; Bulgarien i 1991, 1994 og 1997;

Moldova i 1996; Ukraine i 1994, 1995 og 1999; FYROM, Bosnien-Hercegovina og

Albanien i 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

ALBANIEN

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Inden for rammerne af IMF's treårsprogram, der blev

vedtaget i maj 1998, lykkedes det de albanske

myndigheder, på trods af Kosovo-krisen, at fastholde

makroøkonomisk stabilitet: BNP-væksten i 1999

anslås til 8% på linje med tallet for 1998,

budgetunderskuddet blev holdt under kontrol, den

albanske lek forblev stærk over for dollaren, den

årlige inflation var mindre end 1%, og underskuddet

på betalingsbalancens løbende poster voksede langt

mindre end forventet (fra 6% til 8,5% af BNP).

For så vidt angår strukturreformerne, skete

fremskridtene generelt i et langsommere tempo end

forventet, hvilket delvis skyldtes Kosovo-krisen.

Med hensyn til reformerne i den finansielle sektor er

de to tilbageblevne statsejede banker ved at blive

privatiseret, ligesom lovrammerne og banktilsynet er

blevet væsentligt forbedret, og afviklingen af

pyramideordningerne er snart ved at være afsluttet.

Privatiseringen af små og mellemstore virksomheder

er næsten færdig, men resultaterne er mindre

tilfredsstillende for store virksomheder i de

strategiske sektorer. Parlamentets vedtagelse i 1999

af både den reviderede lovgivning om tjenestemænd

og den nye toldlov var vigtige skridt i reformen af

den

offentlige

administration

toldadministrationen. Endelig blev der registreret

væsentlige

fremskridt

styrkelsen

skatteopkrævningen.

Rådet besluttede i april 1999 at stille en langfristet

lånefacilitet på højst 20 mio. EUR til rådighed.

Prisliberalisering

Priserne er for det meste markedsbestemte med undtagelse af

offentlig transport, togbilletter, posttakster, elektricitet og

vandforsyning i landdistrikterne.

Handelsliberalisering

Ingen kvantitative importrestriktioner, og de resterende

eksportforbud blev fjernet i september 1999. Fire forskellige

toldsatser (0%, 5%, 10% og 20%). WTO-medlemskab lige ved

at blive færdigbehandlet.

Valutasystem

Siden juli 1992 frit flydende valutakurs. Valutasystemet

indebærer stort set ikke restriktioner for transaktionerne på de

løbende poster, inklusive profithjemtagning. Der er fortsat

kontrol med residenters udadgående kapitaltransaktioner.

Udenlandske direkte investeringer

Liberal lovgivning. Tilladt at sælge jord til udlændinge.

Jordmatrikulationen er afsluttet i de fleste tilgængelige områder.

Pengepolitik

De individuelle kreditlofter for bankerne blev fjernet i november

1999. Bankerne kan frit bestemme udlånsrentesatser, men

centralbanken fastsætter indlånsrentesatser for at sikre, at

realrentesatserne er positive. Auktioner med skatkammerbeviser

(3, 6, 12 måneder).

Offentlige finanser

Der blev indført moms i juli 1996. Budgetindtægterne for 1999

er anslået til 20,4% af BNP; udgifterne til 31,4% af BNP

(inklusive Kosovo-relaterede udgifter og renter).

Privatisering og omstrukturering af virksomheds-

sektoren

Makroøkonomiske resultater

Mellem 1993 og 1996 gjorde Albanien betydelige

fremskridt med at stabilisere og liberalisere sin

økonomi og med at gennemføre strukturreformer,

hvilket blev understøttet af en betydelig international

bistand. Efter en periode med social uro i 1997 i

kølvandet

på

sammenbruddet

pyramideordningerne lykkedes det den nye regering

at genoprette makroøkonomisk stabilitet.

Privatiseringen af den dyrkbare jord er stort set gennemført.

Privatiseringen af omkring 470 små og mellemstore

virksomheder er stort set afsluttet (fuldstændig privatisering er

en højt prioriteret foranstaltning pr. januar 2000 ifølge IMF-

programrevisionen). Ingen af de statsejede virksomheder, der er

aktive i de strategiske sektorer, er endnu blevet privatiseret. Der

blev skabt en børs i marts 1996.

Reform af den finansielle sektor

Todelt banksystem domineret af de to resterende store statsejede

banker. Vedtagelse af en ny lov om sikrede transaktioner og af

en ny selskabs- og konkurslovgivning i 1999. Afviklingen af

pyramideordningerne er næsten afsluttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter et kriseprogram, der varede i et halvt år, iværksatte de albanske myndigheder et

omfattende mellemfristet makroøkonomisk strukturtilpasningsprogram, der blev støttet

af IMF inden for rammerne af en ESAF

. Som følge heraf steg BNP-væksten til 8% i

1998 (efter et fald på 7% i 1997), inflationen blev encifret, det indenlandsk finansierede

budgetunderskud blev stærkt reduceret, og underskuddet på de løbende

betalingsbalanceposter blev halveret til 6% af BNP.

På trods af Kosovo-krisen har myndighederne fortsat været fast besluttet på at opnå

makroøkonomisk stabilitet. Ifølge de foreløbige skøn forventes BNP væksten at komme

op på 8% i 1999, og denne vækst kan hovedsagelig tilskrives den stærke ekspansion

inden for bygge- og anlægsvirksomhed, transport og tjenestesektoren. Kosovo-krisen

bidrog delvis til væksten i de to sidstnævnte sektorer. Arbejdsløsheden anslås til

omkring 18%. Prisstabiliteten og den pengepolitiske stabilitet har været bemærkelses-

værdig i 1999: Den albanske lek forblev stabil over for USD, og den årlige inflation lå

på 0,5% ved årets udgang, et tal, der skal sammenlignes med et mål på 7%. Dette

bemærkelsesværdige resultat skal imidlertid delvis tilskrives Kosovo-krisen, da en del

af den kæmpestore mængde af humanitær hjælp blev solgt på de lokale markeder og

dermed pressede fødevarepriserne, som udgør kernen i forbrugerprisindeksen i

Albanien. Kosovo-krisen har haft en ret stærk virkning på budgetsituationen

, men den

er ikke desto mindre mindre kritisk end forventet. Det samlede budgetunderskud for

1999, der omfatter Kosovo-relaterede direkte udgifter, der nu anslås til omkring 2% af

BNP, forventes at blive på omkring 11% af BNP (skal sammenlignes med et revideret

mål på 13,8% fra maj 1999 og et resultat på 10,4% i 1998), mens det indenlandsk

finansierede budgetunderskud skulle ligge tæt på 5%, hvilket er lidt lavere end målet på

5,5% i IMF-programmet. Det skal imidlertid noteres, at selv om underskudsmålsæt-

ningen blev opfyldt, vil målene for indtægterne og udgifterne ikke blive nået.

Betalingsbalancesituationen er stærkere end forventet. Underskuddet på betalings-

balancens løbende poster, der forventedes at stige stærkt som følge af Kosovo-krisen,

viste sig kun at blive 8,5% af BNP (6% i 1998). Valutareserverne androg 475 mio.

USD, svarende til over fire måneders import.

Strukturreformer

Med hensyn til reformerne i den finansielle sektor var fremskridtene med

privatiseringen af de to resterende statsejede banker moderate. Privatiseringen af den

nationale forretningsbank forventes at finde sted inden udgangen af juni 2000, men

lovgivningen om privatiseringen af opsparingsbanken er endnu ikke vedtaget af

parlamentet. Rammelovgivningen er blevet styrket med parlamentets vedtagelse af den

nye lov om transaktioner mod sikkerhedsstillelse, fremlæggelsen i parlamentet af et nyt

lovudkast om hvidvaskning af penge og forbedringer i håndhævelsen af den nyligt

vedtagne selskabs- og konkurslovgivning. Der er ligeledes gjort betydelige fremskridt

med hensyn til banktilsyn, og afviklingen af pyramideordningerne er snart afsluttet.

I november 1999 blev den udvidede strukturtilpasningsfacilitet (ESAF) - IMF's støttefacilitet til

lavindkomstlande - omdøbt til Fattigdomsbekæmpelses- og Vækstfaciliteten (PRGF), og dens

formål blev omdefineret: De programmer, der støttes gennem PRGF, skal baseres på

landespecifikke fattigdomsbekæmpelsesstrategier og skal være i overensstemmelse med

generelle makroøkonomiske, strukturelle og sociale politikker, der kan fremme vækst og

reducere fattigdom.

Virkningen på budgettet for 1999 er nu blevet anslået til omkring 85 mio. USD, svarende til

omkring 2% af BNP. Hovedparten af disse udgifter er blevet finansieret af eksterne donorer,

herunder EU, i form af tilskud eller lån på meget gunstige vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har været en vis forsinkelse i privatiseringsprogrammet. Da de resterende statsejede

små og mellemstore virksomheder endnu ikke var blevet solgt eller afviklet, blev dette

spørgsmål et afgørende punkt i forbindelse med midtvejsrevisionen af IMF-programmet

i januar 2000. Privatiseringen af virksomhederne i de strategiske sektorer er også sket

for langsomt, men regeringen har forpligtet sig til at gøre betydelige fremskridt i 2000.

Parlamentets vedtagelse af den reviderede lov om tjenestemænd og den nye toldlov i

1999 var meget vigtige skridt i reformen af henholdsvis den offentlige administration og

toldadministrationen. Der blev også gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke

skatteopkrævningen: 10 000 selskaber med en omsætning på over 35 000 EUR er blevet

defineret som store skatteydere og pålagt en skat på 30% på nettooverskuddet, mens

27 000 skatteydere, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, blev pålagt en

moderat lump sum-skat. Den private indkomstskat beregnes efter en progressiv

skatteskala fra 5% til 30%. Parlamentet vedtog også i december 1999 en lov om

skatteregler, der regulerer forholdet mellem skatteyder og skattemyndigheder. Der blev

også noteret visse fremskridt med at reformere retssystemet.

Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand

I forbindelse med IMF's treårige program, der understøttes af en ESAF, og som blev

godkendt i maj 1998, besluttede Rådet den 22. april 1999 at yde Albanien en

makrofinansiel bistand på op til 20 mio. EUR. I modsætning til de tidligere to

makrofinansielle bistandstransaktioner (et tilskud på 70 mio. EUR, der blev besluttet i

1992, og et tilskud på 35 mio. EUR, der blev besluttet i 1994) tager denne bistand form

af et lån.

I december 1999 tog Kommissionen kontakt med de albanske myndigheder for at

forhandle et aftalememorandum, der præciserer betingelserne for at frigive første og

anden rate af bistanden, og som skal være i overensstemmelse med de økonomisk-

politiske betingelser, der er aftalt med IMF og Verdensbanken. På dette tidspunkt var de

albanske myndigheder imidlertid ikke parate til at forpligte sig til et specifikt sæt af

betingelser. I foråret 2000 meddelte myndighederne så, at de var rede til at indlede

forhandlinger om de betingelser, der skal knyttes til EU-lånet.

Den 14. juni 1999 godkendte IMF for perioden april 1999-marts 2000 det andet årlige

PRGF-arrangement og gik med til at øge Albaniens rammebeløb på 35,3 mio. SDR for

programmet under ESAF med 9,74 mio. SDR. Midtvejsrevisionen af dette arrangement

forventes at blive afsluttet i januar 2000. Inden for rammerne af Country Assistance

Strategy for Albanien for perioden 1998-2001 godkendte Verdensbanken i juni 1999 et

strukturtilpasningslån (SAC) på 20 mio. USD, der blev forhøjet til 45 mio. USD som

følge af Kosovo-krisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

ARMENIEN

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Armeniens økonomi voksede kun med 3% i 1999,

da den negative virkning af den russiske krise viste

sig stærkere end forventet. Den årlige inflation var

ved årets udgang kun 2%. Det store

budgetunderskud og det store underskud på de

løbende poster gav fortsat anledning til bekymring,

og Armenien vil fortsat være afhængig af

international bistand for at finansiere gabene.

I december 1998 godkendte IMF's bestyrelse det

tredje årlige arrangement under den treårige

udvidede strukturtilpasningsfacilitet (ESAF), der

blev vedtaget i februar 1996 til fordel for

Armenien, og som udgør omkring 150 mio. USD.

Den

8. oktober

1999

afsluttede

IMF

midtvejsrevisionen af dette tredje årlige

arrangement.

Inden for rammerne af den ekstraordinære

finansielle bistand, der blev vedtaget den

17. november 1997

, udbetalte Fællesskabet den

anden tilskudsrate på 4 mio. EUR.

Prisliberalisering

De fleste priser er blevet liberaliseret, og forbrugersubsidierne er

kraftigt reduceret. Kun priserne på få varer og tjenester er fortsat

reguleret.

Handelsliberalisering

Liberal handelspolitik. Enkel og relativt åben importordning med lave

toldtariffer. Ingen kvantitative restriktioner. Forventes at blive medlem

af WTO i 2000.

Valutasystem

Flydende valutakurs. Begrænset officiel intervention. Meget liberalt

valutasystem. Ubegrænset adgang til udenlandsk

valuta.

Interbankmarkedet dominerende for udenlandsk valuta.

Udenlandske direkte investeringer

Liberal politik over for udenlandske direkte investeringer, specielt er

der ingen restriktioner for hjemtagelse af profit og kapital.

Pengepolitik

Makroøkonomiske resultater

I første halvdel af 1999 alt for stærk intervention på valutamarkedet og

forsøg på at kontrollere rentesatserne på værdipapirmarkedet. Derefter

stramning af de finansielle politikker og øget satsning på

markedskræfterne.

Offentlige finanser

BNP voksede med 7,2% i 1998 og med 3% i 1999.

BNP-væksten blev understøttet af en betydelig

stigning i de faste investeringer og en heraf

følgende stigning (45%) i bygge- og

anlægsvirksomhed. Væksten afhang imidlertid i

betydeligt omfang af udenlandsk finansiering,

specielt fra Verdensbanken og IMF, således at

Armenien kunne køre med et stort underskud på de

løbende poster og et stort budgetunderskud.

Regeringens

stramning

finans-

pengepolitikken bragte inflationen ned på 1,3% i

1998. Inflationen skulle ikke overstige 2% for

1999 som helhed.

I de første syv måneder af 1999 udviste

statsbudgettet et underskud svarende til 4,5% af

BNP sammenlignet med 1,4% i samme periode i

1998 og 4,7% for 1998 som helhed.

Budgetindtægter (inklusive tilskud) anslået til omkring 22,5% af BNP;

samlede udgifter anslås til omkring 28,7% af BNP.

Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren

Privatiseringsprocessen

fortsatte

(kemisk

fabrik,

ædelstensforarbejdningsselskab,

cognacproducerende

selskab,

hoteller, bagerier og møller ...) om end i et noget langsommere tempo,

både for mellemstore og store virksomheder. Der var visse

effektivitetsgevinster i energisektoren, og regeringen var i gang med at

privatisere eldistributionsselskaberne, hvilket vil bidrage til at løse

problemerne med at inddrive penge.

Reform af den finansielle sektor

Banksystemet

består

Armeniens

centralbank

31 forretningsbanker, hvoraf 3 er udenlandsk ejede. Regeringen solgte

resten af sine aktier i Ardshinbank, mens privatiseringen af

opsparingsbanken blev udsat på grund af dens høje politiske

følsomhed. Øgede sanktioner, hvis reservekravene ikke opfyldes, og

automatiske sanktioner for overtrædelse af forsigtighedsreglerne. Alle

banker følger internationale regnskabsstandarder.

Rådets afgørelse 97/787EF – EFT L 322 af 25.11.1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indtægterne på statens budget i de første seks måneder af 1999 var kun 87,3% af det

forventede niveau, samtidig med at de akkumulerede skatterestancer voksede

alarmerende. Regeringen vedtog imidlertid en række stramninger, der omfattede højere

afgifter på tobaksvarer og olieprodukter og nedskæringer i udgifterne på sundheds- og

uddannelsesområdet. Som følge heraf blev der noteret en konstant forbedring i

skatteindtægterne, og målene for budgetindtægterne for 1999 forventedes at blive nået.

Denne forbedring satte regeringen i stand til at genoptage udbetalinger af familieydelser

i oktober.

I 1998 udgjorde Armeniens underskud på de løbende poster (eksklusive officielle

overførsler) 27,3% af BNP som følge af den handelsblokade, der var pålagt landet, den

finansielle krise i Rusland og den armenske drams relative styrke. Importen var mere

end tre gange større end værdien af eksporten. Handelsunderskuddet faldt imidlertid

med 9,2% til 28% af BNP i januar-juni 1999 som følge af et kraftigere fald i importen

end i eksporten. Pengeindstrømningen fra armeniere i udlandet, de internationale

finansielle institutioner og bilaterale donorer (specielt US) såvel som store udenlandske

direkte investeringer (omkring 100 mio. USD) har forhindret disse uligevægte i at

destabilisere Armeniens økonomi. Disse underskud er imidlertid klart uholdbare på lang

sigt. I 1999 voksede landets eksterne gæld og forventedes at blive på omkring 47% af

BNP (870 mio. USD) ved årets udgang. Bruttovalutareserven, der blev understøttet af

privatiseringsindtægter, var imidlertid fortsat af en komfortabel størrelse, idet de kunne

dække 3,7 måneders import. Efter en mindre depreciering i kølvandet på den russiske

krise steg valutaens internationale værdi noget i de følgende måneder til omkring

519 dram pr. USD ved udgangen af december 1999.

Strukturreformer

Hastigheden og kontinuiteten i strukturreformprocessen svækkedes i første halvdel af

1999, specielt for så vidt angår privatiseringen af statsejede virksomheder og

genopretningen af energisektoren samt gennemførelsen af reformen og håndhævelsen af

tilsynsreglerne i banksektoren. For 1999 som helhed opretholdt myndighederne ikke

desto mindre et liberalt handels- og valutasystem i en meget vanskelig situation

(blokade, russisk krise, politisk krise ...) og søgte fortsat resolut at blive medlem af

WTO. Regeringen har meldt om succes med at reducere tekniske tab og energityveri og

med at hæve elpriserne i energisektoren, samtidig med at der blev gjort fremskridt med

at bringe sektoren på fode i anden halvdel af året. For så vidt angår banksektoren, blev

Ardshinbank fuldstændig privatiseret. Myndighederne forventer at påbegynde

privatiseringen/omstruktureringen af opsparingsbanken med støtte fra Verdensbanken i

de kommende måneder. Strategien for tjenestemandsreformen vil blive understøttet af

Verdensbankens SAC 4-program i 2000.

IMF udtrykte bekymring over tilbageslagene og den manglende fremdrift i

gennemførelsen af strukturreformerne i slutningen af 1998 og første halvdel af 1999,

specielt for så vidt angår gennemførelsen af den finansielle genopretningsplan for

energisektoren. IMF gav udtryk for tilfredshed med regeringens seneste korrigerende

foranstaltninger, særlig myndighedernes beslutning om at gennemføre stærke

korrigerende finanspolitiske foranstaltninger og om at gøre en indsats for at genoprette

fremdriften i privatiseringsprocessen. Valutafonden så også positivt på myndighedernes

tilsagn om at styrke den pengepolitiske kontrol og håndhævelsen af finanstilsyns-

reglerne i banksektoren. IMF understregede endelig vigtigheden af at udvikle og

vedtage en generel strategi for udlandsgælden på mellemlang sigt, herunder anvendelse

af privatiseringsindtægterne til at forbedre udlandsgældens profil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Verdensbanken udskød udbetalingen af fjerde rate inden for rammerne af SAC 3-

programmet på grund af Armeniens dårlige resultater med hensyn til skatteindtægter

inden for kunstvandingssektoren og på grund af forsinkelser i gennemførelsen af

kontrolundersøgelser af elselskaberne og den alt for langsomme privatisering af

eldistributionsnettet. Verdensbanken overvejer muligheden af at yde Armenien et

SAC 4-program i 2000. Dette program forventes at fokusere på reformerne i den

statslige sektor og på at fremme udviklingen i den private sektor. Det vil også indeholde

elementer, der sigter på social velfærd, uddannelse og sundhed.

Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand

Af den handelskreditfacilitet på 1 250 mio. EUR, som Fællesskabet stillede til rådighed

for de nye uafhængige stater i 1992, fik Armenien omkring 58 mio. EUR i form af lån.

På grund af vanskelige politiske, økonomiske og finansielle vilkår var landet imidlertid

ude af stand til at honorere sine eksterne finansielle forpligtelser, herunder

forpligtelserne over for Fællesskabet. For at lette afviklingen af dette gældsproblem

vedtog Rådet i november 1997 et kommissionsforslag om at yde Armenien (og

Georgien) en ekstraordinær finansiel bistand i form af en kombination af lån og direkte

tilskud.

Implementeringen af denne bistand er betinget af, at Armenien overholder IMF-

programmet og gennemfører strukturreformer i overensstemmelse med de

aftalememoranda, der skal indgås med Kommissionen. Landet skal også foretage

regelmæssige tilbagebetalinger af hovedstolen, sådan at Fællesskabets finansielle risiko

i denne højrisikoregion reduceres så hurtigt som muligt.

Efter at Armenien fuldstændigt havde afviklet sine restancer over for Fællesskabet

(51 mio. EUR) og overholdt IMF-programmet, foretog Kommissionen i december 1998

udbetaling af den første rate af den ekstraordinære finansielle bistand (28 mio. EUR i

lån og 8 mio. EUR i tilskud). Den anden rate (4 mio. EUR i tilskud) under denne

bistand blev udbetalt i begyndelsen af december 1999. Denne rate var betinget af, at

Armenien reducerede sine udestående finansielle forpligtelser over for Fællesskabet

(28 mio. EUR) med 5 mio. EUR, og at landet resolut gennemførte det

makroøkonomiske program, der blev understøttet af IMF's treårige ESAF.

I juli 1999 blev der indgået en principiel aftale mellem de armenske myndigheder og

Kommissionens tjenestegrene om de strukturelle betingelser, der er knyttet til den

udbetaling af tredje rate af bistanden, der forventes at finde sted i 2000. De armenske

myndigheder har imidlertid ikke ratificeret denne aftale. Det kan blive nødvendigt at

indlede nye forhandlinger i de kommende måneder for at udarbejde et nyt supplerende

aftalememorandum, parallelt med Verdensbankens fremtidige SAC 4-program.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BOSNIEN-HERCEGOVINA

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Med støtte fra IMF's beredskabsarrangement,

der blev indgået i maj 1998, blev den

makroøkonomiske stabilitet opretholdt i

Bosnien-Hercegovina. BNP-væksten for 1999

skønnes imidlertid at være faldet fra en

projiceret vækst på 16% til 10%, hvilket i vidt

omfang skyldes den negative virkning af

Kosovo-krisen. Der er gjort fremskridt med at

forbedre

landets

økonomisk-politiske

rammevilkår. Navnlig er der gjort betydelige

fremskridt med hensyn til nogle økonomiske

nøgleforanstaltninger: a) der er blevet indført

en fælles valuta, den konvertible mark, der har

skabt monetær stabilitet inden for rammerne af

Currency Board Arrangement; b) der er indført

et fælles statsbudget, der sikrer overførsler fra

enhederne; c) en ny ensartet toldlov, der er i

overensstemmelse

med

EU-standarderne,

trådte i kraft den 1. januar 1999, og i maj 1999

afviklede enhederne i praksis de præferentielle

handelsaftaler med nabolandene. Endelig er

der aftaler mellem Bosnien-Hercegovina og

landets bilaterale kreditorer inden for

rammerne af Paris-klubben og London-

klubben. IMF gennemførte sin første revision

den 28. juni 1999 og besluttede at forlænge

beredskabsarrangementet.

For så vidt angår strukturreformerne, har

enhederne i Bosnien-Hercegovina gjort

fremskridt med at implementere reformerne af

betalingssystemerne og privatiseringen af

mindre virksomheder. Fremskridtene er

imidlertid gået langsommere på andre områder,

f.eks. reformerne og privatiseringen inden for

banksektoren,

privatiseringen

store

virksomheder og reformerne på skatte- og

toldområdet. Hvis der fortsat skal gøres

fremskridt med de økonomiske reformer, er det

helt afgørende at styrke samarbejdet mellem

enhederne for at sikre, at hele landet kan

komme ind i en selvbærende vækstproces, da

donorbistanden gradvis forventes at blive

udfaset i de kommende år.

Prisliberalisering

De fleste priser er blevet liberaliseret med undtagelse af nogle få

udvalgte offentlige tjenester.

Handelsliberalisering

Begge enheder har afviklet de præferentielle handelsarrangementer (i

maj 1999) med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien. Der har været en ensartet toldlov siden januar 1999 med

en fælles toldordning, der omfatter fire produktkategorier i intervallet

0-15%. Er endnu ikke medlem af WTO.

Valutasystem

Den fælles valuta, KM, har været knyttet til DEM under et Currency

Board Arrangement siden juni 1998.

Udenlandske direkte investeringer

Stærkt ugunstigt miljø som følge af ugennemsigtige politikker, og fordi

investorerne opfatter landet som et højrisikoområde. Enhederne mangler

fortsat at implementere statsloven om FDI fuldt ud.

Pengepolitik

Centralbanken er ansvarlig for administrationen af Currency Board

Arrangement. Centralbanken og andre banker må ikke udlåne penge til

regeringen..

Offentlige finanser

Enhederne var tvunget til at nedskære budgetterne med omkring 30% i

1999 som følge af en svag indtægtsudvikling. Yderligere reformer er

nødvendige, specielt skatteharmonisering mellem enhederne for at sikre

et effektivt og gennemsigtigt skattesystem.

Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren

Privatiseringsprogrammet for mindre virksomheder har været en succes

i føderationen, men det er endnu ikke blevet gennemført i Republika

Srpska. Der har endnu ikke været alvorlige overvejelser om

privatisering af store virksomheder.

Reform af den finansielle sektor

Reformen af sektoren er gået fremad i begge enheder med indførelsen af

tilsynsregler. Der forventes privatisering af nogle få solvente banker

inden så længe. Der er ved at blive gennemført reformer af

betalingssystemet med henblik på at bryde betalingskontorernes

monopol inden udgangen af 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet traf afgørelse om en makrofinansiel bistand på op til 60 mio. EUR i maj 1999.

Makroøkonomiske resultater

I perioden 1996-1998 lykkedes det Bosnien-Hercegovina at opnå en gennemsnitlig

vækstrate på omkring 35%. Disse meget høje vækstrater skal ses på baggrund af et

meget lavt udgangsniveau for BNP og i sammenhæng med, at der eksternt via det

økonomiske genopretnings- og genopbygningsprogram (1996-1999) blev tilført

Bosnien-Hercegovina 5,1 mia. USD fra det internationale donorsamfund. For 1999

skønnes den reale BNP-vækst at være faldet til 10% sammenlignet med en

fremskrivning på 16% før krisen, hvilket i vid udstrækning kan tilskrives virkningen af

Kosovo-krisen på handelen og de indenlandske investeringer tidligere på året. På trods

af disse høje vækstrater er inflationen hurtigt faldet til under 10%, hvilket blandt andet

skyldes, at reglerne for Currency Board Arrangement (CBA) nøje er blevet fulgt, og at

der er blevet ført en forsigtig finanspolitik som led i det makroøkonomiske program, der

blev støttet af IMF inden for rammerne af et beredskabsarrangement. Den konvertible

mark er fortsat knyttet til den tyske mark (euro) i forholdet 1:1 inden for rammerne af

CBA. Arbejdsløsheden ligger fortsat høj i begge enheder og svinger omkring et niveau

på 40%. I 1999 var begge enheder tvunget til at skabe balance på deres budgetter og

nedskære udgifterne med omkring 30%, først og fremmest som et resultat af de negative

virkninger af Kosovo-krisen i første halvdel af 1999.

Betalingsbalancens løbende poster udviser fortsat et meget stort underskud (omkring

22% af BNP i 1999), der hovedsagelig finansieres af donorbistand.

Bruttovalutareserven lå på omkring 877 mio. DEM ved udgangen af 1999 - tre gange så

stor som ved årets begyndelse - og udviste dermed en bemærkelsesværdig

rekordstigning i sidste halvdel af 1999, hvilket afspejler den øgede accept af den

konvertible mark i begge enheder. Bosnien-Hercegovinas udenlandske gæld er fortsat

meget stor (omkring 70% af BNP ved udgangen af 1998), hvilket afspejler en betydelig

gældsbyrde, som er arvet efter det tidligere Jugoslavien. Gældsbetjeningen i procent af

eksporten af varer og tjenester er imidlertid lav sammenlignet med gælden i forhold til

BNP, hvilket afspejler, at en stor del af gælden er givet på gunstige vilkår, og at der er

indgået gunstige gældssaneringsaftaler med London-klubben og Paris-klubben. Disse

faktorer forklarer også, hvorfor gældsbetjeningskvoten og gældskvoten fortsat forventes

at falde i de kommende år på trods af en betydelig udenlandsk låntagning til

genopbygningsformål.

Strukturreformer

På finansområdet er der blevet gennemført regelmæssige overførsler fra enhedernes

budgetter til statsbudgettet, men hyppige forsinkelser har givet problemer for en rettidig

tilbagebetaling af Bosnien-Hercegovinas udlandsgæld. Det er vigtigt, at begge enheder

balancerer deres budgetter og begrænser udgifterne i forhold til de disponible

ressourcer. Finansaktiviteter, der hidtil har været behandlet som poster uden for

budgettet, bør desuden medtages i budgetforslaget. På den positive side noteres, at

budgetforslaget for finansåret 2000 opererer med en reduktion af de militære udgifter.

De retlige rammer for at oprette revisionsretter i enhederne er kommet på plads.

Grundlaget for at etablere systemer for statens og enhedernes finanser er blevet lagt,

men det er nu nødvendigt at sikre, at disse institutioner kan fungere tilfredsstillende.

Den føderale regering har vedtaget de lovændringer, der er en forudsætning for

finansielt og administrativt at lægge de to eksisterende pensionsfonde sammen, og

lovændringerne skal nu vedtages i parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På trods af talrige vanskeligheder, herunder folkelig mistro til Bosnien-Hercegovinas

fælles valuta, er tilliden til den konvertible mark øget i stigende grad. I Republika

Srpska har der i det sidste halve år været tale om en hurtigt øget accept af den

konvertible mark, og det anslås, at den konvertible mark anvendes for over 70% af

myndighedernes betalinger og indtægter. Føderationen vedtog endelig i oktober en lov,

der forbyder anvendelse af DM og Kuna for ikke-kontante betalinger via

betalingskontorerne (ZPP og SAP). Alle skatter og lønninger skal nu betales i

konvertible mark.

Alt i alt er der gjort gode fremskridt med reformen af betalingssystemet og arbejdet med

at afskaffe betalingskontorerne pr. december 2000, hvilket er den frist, der er aftalt med

donorerne. Føderationen vedtog en lovændring i september, der afskaffer

betalingskontorernes monopol på indenlandske betalinger, og som skaber et

retsgrundlag for en styrelse, der skal garantere gennemsigtighed i

omdannelsesprocessen. I begge enheder er der således oprettet styrelser, der skal stå for

reformen af betalingssystemerne.

Lovrammen for reformen af banksektoren er stort set kommet på plads, og

privatiseringsprocessen går fremad - flere solvente banker forventes at blive likvideret i

den nærmeste fremtid. Føderationen har vedtaget en plan for føderationens

investeringsbank (i overensstemmelse med Verdensbankens forskrifter), og

privatiseringen forventes at ske næste år. Republika Srpska vedtog en lov om

forretningsbanker i juli 1999. I Republika Srpska forventes det, at der snart bebudes

privatiseringsplaner for mindst to af de store statsbanker. Regeringen i Republika

Srpska mangler at etablere en uafhængig og selvfinansierende indskudsgarantiordning,

inden privatiseringen alvorligt kan begynde, mens en sådan ordning snart forventes at

træde i kraft i føderationen.

På privatiseringsområdet begyndte føderationen at sælge små og mellemstore

virksomheder i maj 1999, og processen forventedes at være afsluttet ved udgangen af

1999. Alle kantoner bortset fra Mostar afholdt åbne auktioner. I Republika Srpska har

fremskridtene været langsommere. Kun 9 af de 23 virksomheder, der har været

annonceret til salg siden juli, er blevet solgt som følge af manglende interesse. I

Republika Srpska er privatiseringen af mindre virksomheder ikke kommet i gang,

hovedsagelig på grund af manglende interesse (i Republika Srpska skal de borgere, der

har ret til at deltage i privatiseringen, lade sig registrere, i modsætning til situationen i

føderationen, hvor borgerne automatisk modtager kuponer) og/eller på grund af tekniske

problemer (selskaberne har ikke fremlagt revisionsberetninger og regnskaber til

privatiseringsagenturet i Republika Srpska).

Den 8. juni 1999 indgik enhederne en aftale, hvorefter punktafgifterne for syv

varegrupper skulle harmoniseres i enhederne, og hvorefter alle punktafgifter på

importerede og indenlandske varer skulle gøres ensartet pr. 15. juli 1999. Ingen af

enhederne har imidlertid endnu implementeret denne aftale fuldstændig. Der er heller

ikke endnu indgået en formel aftale om samarbejde mellem enhederne om

skatteadministrationen. Det er nødvendigt, at de bosnisk-hercegovinske myndigheder

tager yderligere skridt til at harmonisere skattesystemerne mellem enhederne, og at de

bringer den retlige ramme for forretningsvirksomhed på linje med EU-bestemmelserne.

Enhederne har udarbejdet udkast til ny lovgivning om toldbeføjelser, sanktioner og

overtrædelser med hjælp fra CAFAO (EU's kontor for bistand på told og

skatteområdet). Der er nu lagt sidste hånd på udkastet, og det er blevet fremlagt til en

juridisk vurdering. Endelig er der efter den vurdering, der er foretaget inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rammerne af CAFAO-programmet, gjort langsomme fremskridt med hensyn til at

afskaffe parallelle strukturer i føderationens told- og skatteforvaltninger.

Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand

Rådet vedtog den 10. maj 1999 en afgørelse om ekstraordinær makrofinansiel bistand til

Bosnien-Hercegovina. Bistanden andrager maksimalt 60 mio. EUR og består af et

betydeligt tilskudselement på op til 40 mio. EUR og et langsigtet lån på op til 20 mio.

EUR. Den faktiske implementering af bistanden er gjort betinget af, at Bosnien-

Hercegovina afvikler sine udestående forfaldne forpligtelser over for Fællesskabet og

EIB. Da denne betingelse - og andre betingelser - var opfyldt, udbetalte Fællesskabet

den første rate på i alt 25 mio. EUR i december, der fordelte sig på et tilskudselement på

15 mio. EUR og et låneelement på 10 mio. EUR. Udbetalingen af anden rate er koblet

sammen med tilfredsstillende resultater inden for IMF-programmet såvel som

fremskridt med hensyn til et sæt specifikke EU-betingelser, der er knyttet til

gennemførelsen af bistanden.

I maj 1998 godkendte IMF et beredskabsarrangement (81 mio. USD). I juni 1999

besluttede IMF at øge sin bistand med 23 mio. USD som følge af de negative virkninger

af Kosovo-krisen. Verdensbanken kører to politikbaserede støtteprogrammer i Bosnien-

Hercegovina med henblik på at støtte reformerne af de offentlige finanser og

privatiseringen af virksomheds- og banksektoren. Disse programmer støttes finansielt af

to IDA-lån på tilsammen 134 mio. USD, der er ydet på lempelige vilkår, og som

indbefatter et ekstrabeløb på 28 mio. USD, der er ydet for at tage hensyn til de negative

virkninger af Kosovo-krisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

BULGARIEN

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Bulgariens økonomiske stabilisering blev

bekræftet i 1999 til trods for vanskeligheder

udadtil. Året blev præget af Kosovo-krisen,

som både havde en øjeblikkelig og

mellemfristet

indvirkning

på

handelsstrømmene i regionen. Mens krisen

bidrog til at forlænge mini-recessionen i

vinteren 1998-1999, lå skylden også hos andre

faktorer, herunder især den økonomiske

omstrukturering i fremstillingssektoren, som

førte til et fald i produktionen og en stigning i

arbejdsløsheden. Anden halvdel af 1999 var

præget af en stigning i den økonomiske

aktivitet, herunder fornyet interesse fra

udenlandske investorer. En af de vigtigste

begivenheder var indbydelsen til at indlede

tiltrædelsesforhandlinger, som blev bekræftet

på Helsingfors-topmødet. Dette skulle

yderligere kunne fremme investeringer i

landet.

Bulgariens politiske stabilitet blev bekræftet

ved lokalvalgene, der blev fortolket som et nyt

mandat til at fortsætte den reformpolitik, der

støttes af de internationale finansielle

institutioner og EU. Som konsekvens af sin

beslutning om at fortsætte reformerne holdt

Bulgarien sig til sine forpligtelser i henhold til

det mellemfristede økonomiske program, der

er aftalt med IMF. Bulgarien er nu halvvejs

igennem programmet, som er en betingelse for

at anvende den udvidede lånefacilitet på i alt

627,62 mio. SDR (858 mio. USD/820 mio.

EUR).

Prisliberalisering

Andel af administrerede priser i forbrugerprisindekset lå på 17,4% i

1999. Priserne på energiprodukter, særlig opvarmning, er gradvis ved

at blive liberaliseret.

Handelsliberalisering

Ordningen er i vid udstrækning liberaliseret.

Valutasystem

Lev har været knyttet til euroen siden januar 1999, inden for

rammerne af en currency board-ordning. Nyudstedt den 5. juli 1999

med fjernelse af tre nuller, således at 1 lev svarer til 1 DEM.

Udenlandske direkte investeringer

Udenlandske investorer kan frit hjemtage profitter og indtægter.

Pengepolitik

Centralbanken har ansvaret for currency board-ordningen, som har

været troværdig og understøttet af store reserver.

Offentlige finanser

Finanspolitikken har konsekvent været strammere end planlagt, og

skatteinddrivningen er blevet forbedret. IMF pålagde disciplin for at

udligne et opadgående pres på udgifterne fra de offentlige lønninger.

Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren

Fra begyndelsen af processen i 1992 til oktober 1999 er ca. 40% af de

langfristede aktiver blevet privatiseret. 1998 og 1999 blev præget af en

vis nedgang i privatiseringsrytmen, men der blev opnået en

vedvarende fremgang.

Reform af den finansielle sektor

Banksektorens finansielle stilling er forbedret væsentligt siden krisen i

1996. De vigtigste problemer er tilbageholdenhed med hensyn til at

låne til en stadig svag privat sektor og forsinket privatisering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog den 8. november 1999 et makrofinansielt bistandslån på 100 mio. EUR til fordel for

Bulgarien - det fjerde af slagsen. En første rate på 40 mio. EUR blev udbetalt i december.

Også Verdensbanken har frigivet et nyt tilpasningslån i 1999. EU's bistand vil stige fra år 2000,

efterhånden som førtiltrædelsesinstrumenterne ISPA og SAPARD tages i anvendelse. Den samlede

tilskudsbistand forventes at nå 256 om året i perioden 2000-2006.

Makroøkonomiske resultater

Det opsving i den økonomiske aktivitet, der blev konstateret i begyndelsen af 1998, svækkedes hen

imod udgangen af samme år. Sammen med Kosovo-krisen trykkede dette handelen og

investeringsklimaet i første halvdel af 1999. En svagere europæisk efterspørgsel og krisen i Rusland

spillede en vigtig rolle for svækkelsen, men den igangværende reformdrevne omstrukturering af

industrisektoren reducerede yderligere industriproduktionen. Omsætningen i fremstillingssektoren

faldt med 12,8% i gennemsnit i de første otte måneder af 1999 i forhold til samme periode i 1998,

med et særlig stærkt fald i aktiviteten i sådanne sektorer som køretøjer og kemikalier. Alle disse

faktorer bidrog til en svag vækst i BNP i første halvdel af 1999. Der kom imidlertid fart på

opsvinget i anden halvdel af 1999, og de seneste prognoser peger på en BNP-vækst på omkring

2,5% for året som helhed, selv om industriproduktionen faldt 5%.

Arbejdsløsheden steg i 1999 som følge af en række storstilede afskedigelser efter omstruktureringen

eller likvideringen af virksomheder i den offentlige sektor. Der forventes en ny stigning i

beskæftigelsen, så snart privatiseringen af industrier og udviklingen af små og mellemstore

virksomheder forbedrer rentabiliteten i sektoren.

I 1998 og 1999 blev der opnået en drastisk reduktion i inflationen takket være den stabiliserende

virkning af currency board-ordningen og faldet i internationale varepriser. Inflationen ved årets

udgang var 1% i 1998, langt under de forventede 16%, der ligger til grund for statens budget.

Inflationen har derefter været lav til trods for stigninger i administrerede priser, som tegnede sig for

midlertidige opsving i inflationen i januar og juli 1999. Inflationen fra år til år lå ved udgangen af

1999 på 6,2%. Yderligere stigninger i de internationale og indenlandske energipriser og stigninger i

forbrugsafgifter vil presse forbrugerprisindekset opad i løbet af vinteren.

Den samlede eksport faldt med over 10% i 1999. De første tegn på et opsving kunne ses i midten af

1999, men afbrydelsen af trafikken gennem Forbundsrepublikken Jugoslavien og blokeringen af

Donau har fortsat en negativ indvirkning på samhandelen. Eksportens værdimæssige

sammensætning er gradvis ved at ændre sig: råmaterialernes andel falder, mens forbrugsgodernes

andel, herunder levnedsmidler, stiger.

Importen lå i 1999 fortsat en smule over det foregående års niveau som følge af en stærk

efterspørgsel efter forbrugsgoder og kapitaludstyr. Sammen med et fald i eksporten havde dette en

negativ indvirkning på de løbende poster, hvor der forventes et underskud på ca. 5,2% af BNP i

1999. I de kommende år forventes underskuddet at holde sig på samme niveau som følge af

reallønsstigninger og behovet for kapitaludstyr i de industrier, der er under omstrukturering.

Udviklingen i de internationale energipriser vil også have en betydelig indvirkning.

Et overskud på kapitalposterne bidrager til finansieringen af underskuddet på de løbende poster.

Indstrømningen af udenlandske direkte investeringer beløb sig til 358 mio. EUR i 1998 eller ca. tre

fjerdedele af beløbet i 1997. De seneste tal viser en betydelig stigning til over 600 mio. EUR i 1999.

De kumulative tilstrømninger af udenlandske direkte investeringer er stadig lave per capita i forhold

til andre overgangsøkonomier. Officielle eksterne kilder, herunder IMF-støtte og makrofinansiel

bistand fra EU, bidrager til at styrke Bulgariens eksterne finansieringskapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 1998 var de fiskale resultater bedre end forventet, og det konsoliderede budget noterede et

overskud på 1,1% af BNP. I 1999-budgettet var der oprindelig forudset et samlet underskud på

2,8% af BNP. Der blev imidlertid et højere end forventet overskud i årets første halvdel, og

underskuddet for 1999 vil ligge på omkring 0,9% af BNP.

Currency board-ordningen har fungeret tilfredsstillende. I 1998 bidrog en række store udbetalinger

fra officielle kreditorer til en yderligere stigning i centralbankens reserver. De lå på 2,7 mia. EUR i

slutningen af 1998, hvilket svarer til 6 måneders import af varer og tjenesteydelser. I slutningen af

1999 svarede de til 6,4 måneders import og er tilstrækkelige til at dække centralbankens

forpligtelser under currency board-ordningen. Den 1. januar 1999 afløste euroen den tyske mark

som referencevaluta. Den 5. juli 1999 blev lev nyudstedt, og i den forbindelse blev der fjernet tre

nuller; 1 lev svarer nu til 1 DEM. Basisrenten, som svingede mellem 5,2% og 6,2% i 1998, blev

reduceret til 5% i begyndelsen af 1999 og 4,42% i januar 2000.

Strukturreformer

Mens privatiseringen af statsejede virksomheder udtrykt i antal solgte enheder har været i fremgang

i både 1998 og 1999, var der en nedgang i den samlede værdi af de solgte aktiver.

Privatiseringsprocessen forventes at slutte omkring 2002, og mange af de mest værdifulde

virksomheder er eller vil snart blive solgt. Betydningen for statens indtægter vil falde tilsvarende.

Der er truffet foranstaltninger til at styrke den finansielle disciplin i de resterende statsejede

virksomheder. For at få tilskud i en overgangsperiode var virksomhederne forpligtet til at

fremlægge finansielle planer for fjernelse af tab og muliggørelse af tilskudsfri drift fra 2002.

Desuden er 154 statsejede virksomheder udpeget til finansiel overvågning for at undgå, at der igen

opbygges restancer.

Der er gjort store fremskridt med hensyn til privatiseringen af banker. Tre banker er blevet

privatiseret, og de tre resterende statsbanker forventes at følge efter i første halvdel af 2000. Der er

indledt forberedelser til privatisering af den statslige sparekasse. I slutningen af 1998 opfyldte alle

banker mindstekapitalkravet på 10%. Den gennemsnitlige sats for hele systemet nåede rent faktisk

op på 41% i juni 1999. Dette illustrerer den risikouvillige udlånspolitik, som kan hæmme

mulighederne for at finansiere omstruktureringsbestræbelserne.

Mens regeringen lægger stor vægt på udviklingen af aktiemarkedet, er handelen med aktier fortsat

lav, og markedet er som følge heraf ikke likvidt. Efterhånden som den økonomiske udvikling

skrider frem, kan dette blive en alvorlig hindring, når det gælder om at tiltrække privat kapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelse af den makrofinansielle bistand

Drøftelserne om den nuværende makrofinansielle bistand til Bulgarien (den fjerde siden 1991

) blev

indledt i slutningen af 1998. Kosovo-konfliktens indvirkning på de løbende poster medførte en

stigning i finansieringsunderskuddet, og Kommissionen foreslog i juli 1999 et makrofinansielt

bistandslån på 100 mio. EUR. Rådet vedtog dette forslag den 8. november 1999 (beslutning

1999/731/EF). Kommissionen afsluttede kort efter forhandlingerne om de betingelser, der er knyttet

til lånet, som består af to rater. Udbetalingen af første rate blev gjort betinget af en vellykket anden

revision af IMF's mellemfristede program. Da dette blev bekræftet i slutningen af november, var det

muligt at udbetale en første rate på 40 mio. EUR i december 1999. Anden rate er betinget af

Bulgariens resultater i relation til en række strukturreformforanstaltninger. Lånebetingelserne er i

overensstemmelse med betingelsesklausulerne i det mellemfristede program (IMF) og

Verdensbankens strukturtilpasningslån (FESAL). De lægger imidlertid vægt på reformer, som er af

særlig betydning for tiltrædelsesprocessen. Forudsat at Bulgarien kan fastholde sit reformprogram,

har Kommissionen til hensigt at frigøre anden rate i tredje kvartal 2000.

Rådet har tidligere godkendt lån til makrofinansiel bistand i:

juni 1991 (290 mio. EUR udbetalt i august 1991 og marts 1992),

oktober 1992 (110 mio. EUR udbetalt i december 1994 og august 1996), og

juli 1997 (250 mio. EUR udbetalt i februar 1998 og december 1998).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VII.

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Siden

oprettelsen

Den

Tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM)

i 1992 har landet først lidt under et betydeligt

fald i BNP efterfulgt af flere års støt, om end

beskeden vækst i BNP. I 1999 anslås det

således, at BNP stadig ligger et godt stykke

under niveauet på det tidspunkt, hvor den

uafhængige republik blev oprettet.

1999 var præget af Kosovo-krisen, som

medførte en massiv tilstrømning af flygtninge,

en forstyrrelse i handelsmønstrene og et fald i

udenlandske

direkte

investeringer.

Genopbygningen af Kosovo er nu ved at blive

til en vigtig kilde til økonomisk vækst i

FYROM. FYROM har siden 1992 gennemført

et opmuntrende økonomisk reformprogram. I

1999 blev programmet imidlertid ikke

gennemført som planlagt, og især en række

større statsejede tabsgivende virksomheder

blev ikke omstruktureret eller solgt som

planlagt. Som følge heraf kører IMF-

programmet nu ikke længere efter planen. Der

foregår forhandlinger med IMF, og det

forventes, at den nye regering atter vil sætte

fart i reformprocessen.

Kosovo-krisen medførte en stor stigning i

statens

udgifter

til

flygtninge.

Det

internationale

samfund,

herunder

EU,

reagerede omgående og har forpligtet sig til at

yde FYROM stor makrofinansiel støtte.

Rådet vedtog en makrofinansiel bistand på

indtil 80 mio. EUR i november 1999.

Prisliberalisering

Prisliberaliseringen er i alt væsentligt gennemført. Der findes kun

priskontrol for ganske få varer.

Handelsliberalisering

Der findes fortsat et mindre antal toldbarrierer og ikke-toldmæssige

barrierer. De fleste af de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, der

blev indført i kølvandet på Kosovo-konflikten, er atter fjernet, men der er

stadig høje afgifter på import af sukker. Den gennemsnitlige told er 15%.

Regeringen har godkendt en revideret toldtarif.

Valutasystem

Fra begyndelsen af 1994 har dinaren de facto været knyttet til euroen;

siden devalueringen i juli 1997 koster 1 EUR 60,5 dinarer.

Udenlandske direkte investeringer

Betingelserne for udenlandske direkte investeringer er forbedret.

Regeringens godkendelse er imidlertid fortsat nødvendig for at

gennemføre nogle typer udenlandske direkte investeringer, samtidig med

at mangelen på et velfungerende marked for jord også virker bremsende

på udenlandske direkte investeringer. Indstrømningen af udenlandske

direkte investeringer øgedes væsentligt i 1998, fordi myndighederne er

blevet mere åbne over for disse investeringer. Alt i alt er kapitalbalancen

fortsat reguleret i vidt omfang.

Pengepolitik

Pengepolitikken er hovedsagelig baseret på valutakursankeret.

Offentlige finanser

Fortsat stram politik i 1999 (om end de offentlige udgifter steg stærkt

som følge af flygtningerelaterede udgifter i 1999). Der forventes et

underskud på ca. 3-4% af BNP.

Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren

Privatiseringsprogrammet begyndte i 1993; ca. 1 200 ud af 1 216

virksomheder er blevet privatiseret, men kun nogle af dem er blevet

omstruktureret. Den private sektor tegner sig for mere end to tredjedele

af BNP. Langsomme fremskridt med at privatisere og omstrukturere

agroindustrielle konglomerater.

Reform af den finansielle sektor

Tostrenget banksystem. Der er 20 banker, en filial af en udenlandsk bank

og 19 indlånsbanker. Sektoren er domineret af Stopanska Banka, som er

blevet omstruktureret og nu er ved at blive solgt til Grækenlands

centralbank. Banktilsyn gennem centralbanken. Långivning til de 22

største debitorvirksomheder overvåges nøje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Makroøkonomiske resultater

I begyndelsen af 1999 var udsigterne for den økonomiske vækst dystre: Kosovo-krisen havde en

markant negativ indvirkning på den økonomiske aktivitet i FYROM som følge af forstyrrelserne i

samhandelen, bortfaldet af udenlandske direkte investeringer og den massive tilstrømning af

flygtninge.

Kosovo-konfliktens afslutning og de fleste flygtninges hurtige tilbagevenden blev imidlertid

efterfulgt af en stigning i den økonomiske aktivitet i FYROM, idet den internationale hjælpeindsats

i Kosovo satte gang i eksporten, og tilstedeværelsen af udenlandsk hjælpe- og militærpersonel i

området understøttede efterspørgslen i FYROM. Det forventes derfor nu, at væksten i det reale BNP

til trods for produktionsfaldet i foråret kan ligge på omkring 2,5% for året 1999.

Hvad angår underskuddet på de løbende poster blev det med 4% af BNP også bedre end frygtet i

begyndelsen af året. Som bemærket ovenfor bidrog en stigning i eksporten i tilknytning til

genopbygningen af Kosovo hertil. For året som helhed forventes eksporten dog stadig at være faldet

med lige over 1%, mens importen kan være faldet med over 7%.

Statens finanser har stort set udviklet sig tilfredsstillende. Siden 1995 har statens underskud ligget

på mellem 0 og 2% af BNP hvert år. Der vil sandsynligvis være et underskud på 1,5% i 1999.

Flygtningene fra Kosovo gav anledning til en markant stigning i de offentlige udgifter til boliger,

mad, sundhed osv. En betydelig del af disse ekstraudgifter blev imidlertid dækket af nødhjælp fra

bilaterale donorer og internationale organisationer, herunder EU.

Arbejdsløsheden var fortsat høj, selv om den faldt en smule i forhold til 1998. En oversigt over

arbejdsstyrken fra foråret 1999 viste således en arbejdsløshed på 32,4%, hvilket er en smule under

den registrerede gennemsnitlige arbejdsløshed i 1998 på omkring 36%. Frygten for et større antal

arbejdsløse på kort sigt ser ud til at forsinke den nødvendige økonomiske omstrukturering af store

statsejede tabsgivende virksomheder, således at den ineffektive allokering af ressourcer i

økonomien fortsætter (se nedenfor).

Strukturreformer

På mange områder er strukturreformerne ret fremskredne i FYROM. Prisliberalisering og

opbygning af institutioner er områder, hvor der er sket store fremskridt på et tidligt tidspunkt i den

økonomiske overgangsproces. Der er også sket fremskridt i liberaliseringen af handelen, om end

Kosovo-krisen medførte, at der blev indført midlertidige beskyttelsesforanstaltninger og et

importlicenssystem i 1999. Efter krisen blev de fleste foranstaltninger afskaffet, men der resterer

stadig en række beskyttelsesforanstaltninger, og der er indført særtold for import af sukker.

Hvad angår privatiseringen af store statsejede og ofte tabsgivende virksomheder (som oftest

agroindustrielle konglomerater) har udviklingen i de sidste to år været utilfredsstillende. Som et

direkte resultat af statens tilbageholdenhed med hensyn til at foretage den nødvendige

omstrukturering gennem salg, lukning, privatisering eller en kombination heraf er ESAF-

programmet, der er aftalt med IMF, nu løbet af sporet. Dette treårige program udløber i april 2000,

og der foregår i øjeblikket forhandlinger mellem fonden og den nydannede regering med henblik på

at etablere et nyt IMF-program. Det må forventes, at forhandlingerne vil omfatte en betingelse

vedrørende i det mindste nogle af de 12 statsejede tabsgivende virksomheder, som burde have været

lukket på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fortsat tabsgivende virksomheder vil sandsynligvis fortsat udgøre et konstant kapitaldræn på

økonomien og således hæmme mere innovative og effektive virksomheders adgang til den

nødvendige kapital via det indenlandske kapitalmarked. Resultatet er en konstant fejlallokering af

ressourcer, hvilket reducerer både de økonomiske resultater og beskæftigelsen.

Et forsøg på at privatisere den største bank (Stopanska Banka) slog tidligere fejl. I øjeblikket ser det

imidlertid ud til, at salget af denne bank vil blive gennemført i 2000. Hvis dette lykkes, kan det

udgøre et vigtigt skridt hen imod skabelsen af en fungerende, markedsbaseret finansiel sektor i

FYROM.

Gennemførelse af den makrofinansielle bistand

Som et direkte resultat af Kosovo-konflikten og de deraf følgende høje flygtningerelaterede udgifter

afholdt Europa-Kommissionen og Verdensbanken et fælles G24 Rådgivende Gruppe-møde den

5. maj. På mødet forpligtede donorerne sig til at yde næsten 250 mio. USD i alt. EU forpligtede sig

til at yde indtil 25 mio. EUR som ekstraordinær budgetstøtte for at hjælpe landet med at afholde

udgifterne i forbindelse med indstrømningen af flygtninge og erklærede sig villig til at overveje

yderligere ekstraordinær makrofinansiel bistand. Den første rate af bistanden på 12,2 mio. EUR

blev udbetalt den 16. juni.

Den 8. november besluttede Rådet at stille indtil 80 mio. EUR til rådighed for FYROM som

supplerende makrofinansiel bistand. I betragtning af den usikre økonomiske situation i FYROM,

navnlig med hensyn til udlandsgælden (ca. 40% af BNP), besluttede Rådet ekstraordinært at yde en

del af den makrofinansielle bistand (indtil 30 mio. EUR) i form af tilskud.

En væsentlig betingelse for gennemførelsen af denne supplerende makrofinansielle bistand er, at

der etableres et nyt IMF-program. Som nævnt er der forhandlinger i gang, og det forventes, at der

kan opnås enighed om et nyt program omkring midten af 2000.

I august 1998 godkendte Verdensbanken en ny landebistandsstrategi (CAS) for FYROM fra midten

af 1998 til midten af 2001, som støtter regeringens nationale udviklingsstrategi. Denne CAS

indeholder et program for ny långivning på 200 mio. USD med henblik på at fremme reformerne og

den økonomiske udvikling samt reducere arbejdsløsheden og fattigdommen. Långivnings-

programmet er imidlertid gået i stå i øjeblikket som følge af FYROM's manglende overholdelse af

de tilknyttede betingelser. Verdensbanken har indtil nu gennemført fire tilpasningstransaktioner på i

alt 254 mio. USD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIII.

GEORGIEN

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Georgiens økonomi forventedes at vokse med

2-3% i 1999. Mens de negative virkninger af

den russiske krise så ud til at være delvis

overvundet, fortsatte den lave indenlandske

efterspørgsel - som følge af de sociale

restancer i tilknytning til manglerne på det

fiskale område - med at hæmme den

økonomiske vækst. Under forudsætning af, at

der indgås en ny treårig aftale med IMF,

forventes væksten at øges i 2000.

Den 28. juli 1998 godkendte IMF's bestyrelse

et tredje årligt arrangement under ESAF-

programmet til fordel for Georgien. I

november 1998 og i januar og maj 1999 så

IMF sig efter en række besøg ikke i stand til at

nå en positiv konklusion på midtvejs-

evalueringen under dette tredje ESAF-

arrangement på grund af den meget ringe

skatteinddrivelse. IMF frigjorde endelig sin

næste ESAF-rate i juli 1999. Der drøftes en ny

treårig aftale med IMF. Der forventedes

imidlertid ikke et positivt resultat før april

2000.

Under den ekstraordinære finansielle bistand,

der blev vedtaget den 17. november 1997

udbetalte Fællesskabet anden tilskudsrate på

9 mio. EUR i september 1999. Denne

udbetaling skete på betingelse af, at Georgien

reducerede sine udestående finansielle

forpligtelser over for Fællesskabet (110 mio.

EUR) med 10 mio. EUR og gennemførte det

makroøkonomiske program, der støttes af

IMF.

Prisliberalisering

De fleste priser er liberaliseret.

Handelsliberalisering

Liberal international handelspolitik. De fleste import- og

eksportrestriktioner er fjernet. Georgiens parlament forventes snart at

ratificere WTO's tiltrædelsesprotokol.

Valutasystem

Der er ikke valutarestriktioner for larien. Auktioner på Tbilisi interbank

valutabørs (TICEX).

Udenlandske direkte investeringer

Hensigtsmæssig lovgivning i almindelighed. Ubegrænset hjemtagelse af

kapital og profitter og ingen begrænsninger for at have valutakonti i

bankerne. Udenlandske investorer må kun leje og ikke eje landbrugsjord.

De kan imidlertid købe fast ejendom og leje jord på samme måde som

indenlandske borgere.

Pengepolitik

Hensigtsmæssig. Indirekte pengepolitiske instrumenter er imidlertid

begrænset til centralbankens interventioner i interbank kreditauktioner og

til brug af bankernes reservekrav. Efter en suspension i kølvandet på den

russiske krise er salget af skatkammerbeviser genoptaget i små mængder

i august 1999.

Offentlige finanser

Budgetindtægterne (ekskl. tilskud) anslået til 14,7% af BNP; udgifterne

anslået til 21,5% af BNP.

Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren

I energisektoren er der gjort store fremskridt inden for privatiseringen.

Der er også sket fremskridt med hensyn til fakturering, målerafgifter,

afgiftsstigninger og opkrævning af afgifter. Privatiseringen af

telesektoren er i gang.

Reform af den finansielle sektor

Georgiens centralbank er ved at stramme tilsynsreglerne og styrke

banktilsynet. De fleste af landets 37 forretningsbanker er stadig små og

underkapitaliserede, mens bankindskuddene er små og dollariseringen

høj.

Rådets beslutning 97/787/EF - EFT L 322 af 25.11.1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Makroøkonomiske resultater

Georgiens BNP steg med bare 2,9% i 1998, langt under prognoserne på 11%, og bremsede

yderligere op til 1,7% i første halvdel af 1999. Der blev nået en vækst på 3% for 1999 som helhed.

Den moderate vækst afspejler i høj grad et sammenbrud i eksporten til Rusland, Ukraine og

Moldova i kølvandet på devalueringen af den russiske rubel. Budgetkrisens indvirkning på den

indenlandske efterspørgsel forstærkede denne situation. Det hurtige fald i larien førte sammen med

centralbankens beslutning om at indstille de udenlandske valutainterventioner til en stigning i

inflationen i december 1998. Takket være en forholdsvis stram pengepolitik dæmpedes inflationen

imidlertid fra april 1999, og forbrugerpriserne steg kun 9,6% i de første 11 måneder af 1999. Den

årlige inflation (december/december) forventedes at nå et maksimum på 11% i 1999.

Budgetunderskuddet (opnået på basis af afgivne betalingstilsagn) udgjorde 6,5% af BNP i 1998.

Det var sandsynligt, at det ville forblive højt, ja endog vokse, som følge af opbremsningen i den

økonomiske vækst, den ringe skatteinddrivelse, utilstrækkelige udgiftsprioriteringer, finansielle

problemer i mange store virksomheder og høje omkostninger i forbindelse med gældsbetjeningen.

Det nåede endelig 6,7% af BNP for 1999 som helhed. Selv om skattevæsenet opkrævede mere end

planlagt, blev der i første halvdel af 1999 konstateret underskud på flere områder: punktafgifter og

moms på indenlandske varer, selskabsskat (i faste priser), skatter til særlige statsfonde, betalinger af

skatterestancer. I 19999 voksede udgiftsrestancerne, særlig de sociale restancer, til 4,2% af BNP, i

stedet for som planlagt at blive fjernet.

Stort set som følge af sammenbruddet i eksporten til Rusland i det sidste kvartal steg underskuddet

på de løbende poster (ekskl. officielle overførsler) i 1998 til 17,5% af BNP. Det var imidlertid

mindre i 1999 (14% af BNP) som følge af en dæmpet indenlandsk efterspørgsel efter importerede

varer. Georgien drog fordel af store udenlandske direkte investeringer i 1999 (over 200 mio. USD).

De udenlandske direkte investeringer faldt betydeligt i 1999, navnlig som følge af afslutningen af

genetableringen af Baku-Supsa-rørledningen. Underskuddet på betalingsbalancen blev hovedsagelig

dækket med udenlandske lån. Derfor - og desuden som følge af lariens nedskrivning i december

1998 - steg Georgiens udlandsgæld, som udgjorde 48% af BNP i slutningen af 1998, og forventedes

at udgøre 63% af BNP i slutningen af 1999. De udenlandske bruttovalutareserver repræsenterede en

importdækningsgrad på kun 1,5. Valutakursen er nu stabiliseret på et niveau på 2 lari for 1 USD,

men en vedvarende inflation kan svække valutaen i de kommende måneder.

Landet forventedes at kunne få fordel af et nyt treårigt ESAF-arrangement med IMF inden

udgangen af 1999. IMF anså imidlertid ikke det nuværendee budgetforslag for 2000 for fuldt

tilfredsstillende. IMF var endvidere fortsat bekymret over de indbyrdes forbundne problemer med

korruption og utilstrækkelige skatteindtægter samt over, hvor forholdsvis lavt betalingen af

lønninger og pensioner i den offentlige sektor prioriteres.

Strukturreformer

Myndighederne har fortsat gjort fremskridt med hensyn til strukturreformerne. Med afskaffelsen af

eksportafgiften på metalaffald blev handelssystemet forholdsvis liberalt, mens valutasystemet

fortsat var uden restriktioner. Forhandlingerne om medlemskab af WTO blev afsluttet med et

vellykket resultat i oktober 1999. Selv om der blev konstateret fremskridt i retssystemet, var

lovgennemførelsen, særlig konkursloven, fortsat ret mangelfuld.

Myndighederne har for nylig revideret de nominelle BNP-tal. De nye overslag over det nominelle BNP ligger

ca. 34% under de tidligere offentliggjorte tal, hovedsagelig på grund af en revision af overslagene for

uformelle aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår privatiseringen førte udbuddene vedrørende energidistributions- og

produktionsselskaberne til kontrakter med udenlandske selskaber (ITERA, AES osv.).

Privatiseringen af teleselskaberne og havnene forventes at finde sted i 2000.

Hvad angår en reform inden for skatteadministrationen blev der kun gjort små fremskridt med

hensyn til at styrke de offentlige finanser i 1999. Landet må navnlig fokusere på effektiviteten af

skatteinddrivelsen, fortsat bestræbe sig på at forhindre korruption samt forbedre styringen af

udgifterne.

Georgiens centralbank fortsatte med at konsolidere forretningsbanksektoren. Som følge heraf blev

antallet af banker reduceret til 37 i slutningen af september 1999. Takket være international kontrol

forbedrede de store tidligere statsbanker deres finansielle stilling, undtagen Agrobank, som fortsat

var i en svag finansiel situation. De fleste forretningsbanker var imidlertid stadig små og

underkapitaliserede. Offentlighedens tillid til det finansielle systems styrke var fortsat ret lav,

således som det fremgår af de få bankindskud og den høje dollarisering.

De juridiske betingelser for privatisering af by- og industrijord var på plads. Udviklingen af

landbrugssektoren blev stadig hindret af den langsomme udvikling af et marked for jord.

Gennemførelse af den ekstraordinære finansielle bistand

Under Fællesskabets handelskreditfacilitet på 1 250 mio. EUR, som blev stillet til rådighed for de

nye uafhængige stater i 1992, havde Georgien fordel af ca. 113 mio. EUR i form af lån. Som følge

af vanskelige politiske, økonomiske og finansielle forhold var landet imidlertid ikke i stand til at

foretage en ordentlig betjening af sine eksterne finansielle forpligtelser, herunder forpligtelserne

over for Fællesskabet. For at lette afviklingen af dette gældsproblem vedtog Rådet i november 1997

et forslag fra Kommissionen om at yde Georgien (og Armenien) ekstraordinær finansiel bistand i

form af en kombination af lån og tilskud.

Udbetalingen af denne bistand er betinget af, at Georgien holder sig til sit IMF-program og

fortsætter strukturreformerne i overensstemmelse med en række fælles hensigtserklæringer, der skal

aftales med Kommissionen. Landet skal også fortsætte de regulære tilbagebetalinger af hovedstolen,

således at Fællesskabets finansielle risiko i denne højrisikoregion reduceres hurtigst muligt.

I juli 1998, da Georgien fuldt ud havde afviklet sine restancer over for Fællesskabet (131 mio.

EUR), og dets IMF-program var tilbage på rette spor, udbetalte Kommissionen første rate af den

ekstraordinære finansielle bistand (110 mio. EUR i lån og 10 mio. EUR i tilskud). Anden rate

(9 mio. EUR i tilskud) under denne bistand blev udbetalt i september 1999, kort efter at Georgien

havde tilbagebetalt 10 mio. EUR af hovedstolen på det lån på 110 mio. EUR, der blev ydet i 1998.

Udbetalingen af tredje rate af den ekstraordinære finansielle bistand skal efter planen finde sted

senere i år efter en tilfredsstillende gennemførelse af de aftalte strukturpolitiske betingelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IX.

RUMÆNIEN

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Rumænien stod fortsat over for alvorlige

økonomiske vanskeligheder i 1999. I en

situation

med

omfattende

finansieringsproblemer,

makroøkonomisk

uligevægt, lav kapitaltilstrømning, stigende

arbejdsløshed og langsom omstrukturering af

store tabsgivende virksomheder blev der kun

gjort begrænsede fremskridt med hensyn til

konsolidering af den makroøkonomiske

stabilitet og genskabelse af markedets tillid.

Den makroøkonomiske politik blev fortsat

undermineret af de statsejede virksomheders

finansielle

tab,

akkumuleringen

skatterestancer

restancer

mellem

virksomhederne,

den

langsomme

omstrukturering og en svag finansiel sektor.

I begyndelsen af året medførte landets lave

internationale troværdighed, at der blev sat

spørgsmålstegn ved dets evne til at

tilbagebetale sine eksterne forpligtelser, og at

tilstrømningerne

privatkapital

blev

reduceret. Denne tillidskrise fremskyndede et

voldsomt fald i valutaen. Ikke desto mindre

tilbagebetalte Rumænien med held al sin

udlandsgæld og genopbyggede sine udtømte

valutareserver.

Den

lave

eksterne

finansieringsgrad førte sammen med den lave

indenlandske opsparing til en voldsom

justering af underskuddet på de løbende

poster, som havde nået et meget højt niveau i

1998.

Stillet over for en række alvorlige

betalingsbalanceproblemer

fremskyndede

regeringen reformerne og indgik en aftale med

de internationale finansielle institutioner om

nye strukturtilpasningslån. Til støtte for disse

bestræbelser vedtog Rådet for Den Europæiske

Union et makrofinansielt bistandslån på

200 mio. EUR til Rumænien. Frigørelsen af

første rate på 100 mio. EUR af dette lån er

knyttet til en betingelse om, at IMF skal

kontrollere, om aftalen er tilfredsstillende

gennemført. Da denne kontrol ikke kunne

finde sted i 1999, er den første udbetaling

under EU-bistanden forsinket.

Prisliberalisering

Antallet af kontrollerede priser (hovedsagelig offentlige værker og

energi) repræsenterede i slutningen af 1999 omkring 7% af den kurv,

som forbrugerindekset er baseret på.

Handelsliberalisering

I 1999 var den gennemsnitlige mestbegunstigelsessats ca. 16% for

industrivarer og ca. 34% for landbrugsvarer. Rumænien har indgået en

Europaaftale med EU og frihandelsaftaler med CEFTA, EFTA, Moldova

og Tyrkiet. Der blev indført en tillægsimportafgift i 1998, som i 1999

udgjorde 4%.

Valutasystem

Leu flyder frit, men centralbanken intervenerer hyppigt på markedet. Der

er fuld konvertibilitet for transaktioner på de løbende poster.

Udenlandske direkte investeringer

Ordningen for udenlandske direkte investeringer er åben og ikke

diskriminerende; profitter kan frit hjemtages. Siden begyndelsen af 1997

har udenlandske investorer kunnet eje jord, der er nødvendig for at

udføre deres aktiviteter. Det var i 1999 ikke muligt for ikke-bosiddende

at foretage porteføljeinvesteringer i fast forrentede værdipapirer. De love,

der

regulerer

udenlandske

direkte

investeringer

porteføljeinvesteringer, blev gentagne gange ændret i 1997-1999,

hvorved der opstod retlig usikkerhed.

Pengepolitik

Rumæniens centralbank er uafhængig. Loven om centralbanken

begrænser dens mandat til at sikre prisstabilitet og begrænser størrelsen

af den finansiering, den kan yde staten. Effektiviteten af pengepolitikken

var fortsat hæmmet af manglen på et sekundært marked for statspapirer.

Offentlige finanser

Den grundlæggende skattereform er allerede gennemført, men der skal

fortsat tages en række vigtige skridt til konsolidering af de offentlige

finanser, herunder pensions- og sundhedsreformer, styrkelse af den

finansielle disciplin, understøttelse af kortfristede forpligtelser og

forbedring af kontrollen med budgetlægning og udgifter.

Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren

I slutningen af 1999 var de fleste små og mellemstore virksomheder

privatiseret, men de fleste store virksomheder var fortsat offentlige. De

store offentlige værker blev omorganiseret i 1998-1999, og

privatiseringen blev indledt. Selskabsstyringen og den finansielle

disciplin i hovedsagelig store og tabsgivende offentlige virksomheder var

fortsat svag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reform af den finansielle sektor

første år,

offentlige

aktiver i

små og

Reformprocessen i banksektoren skred langsomt frem i de

hvilket førte til store vanskeligheder i 1997 og 1999. De

banker tegnede sig fortsat for størstedelen af bankernes

slutningen af 1999. Kapitalmarkederne var fortsat

underudviklede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Makroøkonomiske resultater

I 1999 fortsatte svækkelsen af den økonomiske aktivitet, og BNP anslås at være faldet med 3,2% i

faste priser for året som helhed. På udgiftssiden noteredes der et stærkt fald i investeringerne,

hvilket afspejler en svag samlet efterspørgsel, virkningen af langvarige høje rentesatser og

vanskelighederne med at skaffe ekstern finansiering. Krisen i Kosovo havde en yderligere, om end

beskeden, negativ indvirkning. Der har imidlertid været et beskedent opsving i eksporten og

detailomsætningen.

I begyndelsen af 1999 førte den svage indenlandske og internationale tillid og de store

finansieringsvanskeligheder i det finansielle system til meget høje rentesatser, både nominelt og

reelt. Dette havde en stor indvirkning på investeringer og forbrug samt den fiskale situation. Renter

blev den største udgiftspost på statens budget, hvilket skabte tvivl om holdbarheden af den fiskale

situation. De høje omkostninger og den korte løbetid for den indenlandske gæld, som var den

vigtigste finansieringskilde i 1999, var to vigtige faktorer, der forklarer denne hurtige stigning.

Det fald i de nominelle og reelle rentesatser, der fandt sted i anden halvdel af 1999, samt en række

officielle eksterne finansieringsmuligheder satte regeringen i stand til at reducere sin låntagning på

de indenlandske markeder og styre sine udgifter bedre. Gennemførelsen af budgettet forbedredes

rent faktisk i årets anden halvdel, hvorved regeringen blev i stand til at opfylde sine fiskale

målsætninger. Den fiskale situation var som helhed fortsat usikker, bl.a. som følge af betydningen

af privatiseringsindtægter.

Sammen med den store virkning af nedskrivningen af valutaen satte en højere likviditet ekstra skub

i forbrugerprisinflationen, som sprang fra 32% i begyndelsen af året til over 55% i slutningen af

året. Pengepolitikken fortsatte nemlig med at være overbelastet, idet de monetære myndigheder har

forsøgt at forfølge mange målsætninger samtidig: styrkelse af tilliden til den nationale valuta,

forøgelse af valutareserverne, kontrol med likviditeten og nedbringelse af inflationen samt opnåelse

af en vis reel nedskrivning af valutaen for at støtte eksporten.

Arbejdsløsheden er steget stærkt og lå på over 11% af arbejdsstyrken i slutningen af 1999. Den kan

fortsat stige, efterhånden som der kommer gang i omstruktureringen af virksomhederne. Den

sociale situation gav også grund til alvorlig bekymring, idet fattigdommen vokser støt, og

forholdene således forværres.

Et af Rumæniens vigtigste økonomiske problemer siden begyndelsen af overgangen har været

landets forholdsvis svage stilling over for udlandet. Manglen på en meningsfyldt omstrukturering i

det meste af den offentlige sektor og et uvenligt erhvervsmiljø har resulteret i en svag eksportsektor.

De lave udenlandske direkte investeringer og andre former for langfristet kapital har desuden ført til

en oparbejdning af udlandsgæld - hovedsagelig af forholdsvis kortsigtet karakter - og store

svingninger i valutareserverne.

Disse svage punkter trådte tydeligt frem i 1999, da landet skulle foretage store tilbagebetalinger på

udlandsgælden på et tidspunkt, hvor dets lave troværdighed medførte et drastisk fald i den

udenlandske finansiering. I begyndelsen af 1999 gav den uholdbare betalingsbalancesituation

anledning til tvivl om landets evne til at betjene udlandsgælden. Et spekulativt pres fremskyndede et

stærkt fald i valutaen i marts, mens valutareserverne faldt til under en måneds import i slutningen af

juni. Myndighederne stabiliserede imidlertid valutamarkedet og undgik en omfattende finansiel

krise. De tilbagebetalte også alle deres eksterne gældsforpligtelser til tiden og fuldt ud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De løbende poster blev stærkt justeret i 1999; det anslås, at underskuddet vil blive reduceret til

1,2 mia. USD i forhold til 3 mia. USD året før. De vigtigste faktorer har været faldet i den

indenlandske efterspørgsel og vanskeligheder med at finansiere handelen, hvilket har reduceret

importen med ca. 15%.

Strukturreformer

Rumæniens makroøkonomiske problemer skyldes i stort omfang de usikre og ofte

usammenhængende strukturreformer. I 1999 skete der store fremskridt med hensyn til at tackle

problemerne i den finansielle sektor og fremskynde privatiseringen. En svag virksomhedsstyring og

et ugæstfrit og uigennemsigtigt virksomhedsmiljø gav imidlertid fortsat anledning til bekymring.

Privatiseringen blev fremskyndet. Der skete nogle få bemærkelsesværdige handler i årets første

måneder, herunder salget af en kontrollerende post i teleselskabet og den største bilfabrik. Der blev

indledt mange andre ambitiøse privatiseringsoperationer, men de fleste vil ikke blive afsluttet før

midten af 2000 eller senere. Decentraliseringen af privatiseringsprocessen har sat gang i salget af

små og mellemstore virksomheder. Det samlede resultat var imidlertid fortsat skuffende, bl.a. som

følge af store og hyppige ændringer i de juridiske rammer for privatisering og investering, og fordi

mange udbud skabte utilstrækkelig interesse eller måtte annulleres, herunder en vigtig handel

vedrørende det største olieraffinaderi. Usikkerhed i forbindelse med de nye juridiske rammer

standsede næsten fuldstændigt privatiseringen af de store virksomheder i anden halvdel af 1999. En

af konsekvenserne af opbremsningen af den omfattende privatisering var den reducerede

tilstrømning af udenlandske direkte investeringer.

Privatiseringen af bankerne fortsatte: i foråret 1999 blev der solgt en mindre bank, og regeringen

indledte privatiseringsprocedurer for to andre store banker. I forbindelse med de forudgående

aktioner, der var aftalt med de internationale finansielle institutioner, traf regeringen en række

vigtige foranstaltninger til omstrukturering af de skrantende offentlige banker, som stod over for

problemer som følge af de mange misligholdte aktiver. Der blev oprettet et særligt agentur til

inddrivelse af uerholdelige fordringer. I slutningen af juli tilbagekaldtes licensen for den største

bank, Bancorex, og dens resterende aktiver blev overført til en anden offentlig bank.

Den manglende finansielle disciplin er fortsat et alvorligt problem, som øgede omfanget af restancer

mellem virksomhederne, særlig for de store statsejede offentlige værker, og gav forstyrrelser i de

grundlæggende tjenesteydelser.

Der blev truffet en række vigtige foranstaltninger på landbrugsområdet, herunder især en

bestemmelse om tilbagegivelse af statsejede jordområder og skove samt privatisering af statsejede

gårde.

Gennemførelse af den makrofinansielle bistand

I slutningen af 1998 indledte de rumænske myndigheder forhandlinger om et nyt program for

makroøkonomisk stabilisering og strukturreformer, som skulle støttes af nye lån fra IMF og

Verdensbanken. Den 10. juni 1999 godkendte Verdensbanken kreditter til en værdi af 325 mio.

USD (inkl. et nyt tilpasningslån for den private sektor på 300 mio. USD), og den 5. august

godkendte IMF's bestyrelse et nyt standby-arrangement (SBA) på 400 mio. SDR (500 mio. USD). I

1999 frigav Verdensbanken 150 mio. USD under tilpasningslånet for den private sektor, mens IMF

foretog en første udbetaling af 73 mio. USD. Anden rate kunne imidlertid ikke frigives i oktober

som oprindelig planlagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter undertegnelsen af en hensigtserklæring mellem de rumænske myndigheder og IMF vedtog

Kommissionen den 28. juli 1999 et forslag til Rådets beslutning om ydelse af et nyt

betalingsbalancelån til Rumænien. Den 8. november besluttede Rådet at yde Rumænien et nyt

langfristet betalingsbalancelån på indtil 200 mio. EUR. Dette er det fjerde sådanne lån siden 1992.

I slutningen af 1999 enedes Kommissionen og de rumænske myndigheder om betingelserne for

frigivelse af den bistand, der skal frigives i to lige store rater. Frigivelsen af første rate er betinget

af, at det lykkes at afslutte første revision i henhold til standby-arrangementet med IMF. Anden rate

vil blive frigivet på betingelse af, at IMF-programmet fortsat gennemføres tilfredsstillende, og at

der sker fremskridt med hensyn til et udvalgt antal strukturreformer.

Den 1. februar 1999 tilbagebetalte Rumænien rettidigt anden rate på 190 mio. ECU af EU's første

makrofinansielle lån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UKRAINE

Resumé

ORTFATTET STATUS OVER DE ØKONOMISKE

REFORMER

Prisliberalisering

1999 var endnu et år med økonomisk

tilbageslag for Ukraine, selv om produktionen

fladede ud i årets anden halvdel. Som en

afspejling af den lempede makroøkonomiske

politik og det store fald i valutakursen omkring

præsidentvalget i oktober/november kom der

fart i inflationen i slutningen af 1999. På den

positive side kunne det konstateres, at det

konsoliderede offentlige underskud faldt fra

3% af BNP til 1,1% af BNP i 1999 til trods for

tilbageslagene i årets anden halvdel. Desuden

faldt underskuddet på de løbende poster,

hvilket afspejler den faldende produktions

negative indvirkning på importen.

Ukraines eksterne finansielle situation er dog

fortsat kritisk. Regeringen skal foretage store

betalinger til udenlandske kreditorer i 2000.

De brugbare officielle valutareserver er fortsat

meget lave, og landet blev i begyndelsen af

2000 nedklassificeret til en misligholdelses-

klassificering af et større internationalt

kreditvurderingsbureau.

Staten

gav

begyndelsen af 2000 meddelelse om en aftale

om omlægning af en del af dens udlandsgæld,

hovedsagelig obligationsgæld til den private

sektor, men også en del af Ukraines gæld til

det russiske gasselskab Gazprom.

Fremskridtene med strukturreformerne har

været blandede. Der er sket visse fremskridt på

sådanne

områder

som

privatisering,

deregulering og reform af den fiskale og

offentlige administration. Reformerne på andre

områder,

navnlig

landbrugs-

energisektorerne, har imidlertid været meget

skuffende, og de private virksomheder står

fortsat over for et ustabilt og ofte uvenligt

lovgivningsmiljø. Selv om banktilsynet er

blevet styrket, er banksystemet fortsat svagt.

På handelsområdet har Ukraine siden 1998

indført en række restriktioner, som er

uforenelige med dets partnerskabs- og

samarbejdsaftale (PCA) med EU.

De fleste priser er liberaliseret. Priserne på kollektive tjenesteydelser

(såsom gas, elektricitet, opvarmning og huslejer) er undergivet

administrativ kontrol og er hovedsagelig ikke omkostningsdækkende.

Handelsliberalisering

Kvantitative restriktioner er ophævet for importens vedkommende,

bortset fra få undtagelser begrundet i sundheds- og sikkerhedsmæssige

hensyn. Den handelsvægtede gennemsnitlige importtold var 7,5% i

midten af 1999. I juli 1999 blev der indført en ensartet importafgift på

2% gældende i seks måneder. Få eksportrestriktioner (der er

eksporttold på huder og skind samt på solsikkefrø). Partnerskabs- og

samarbejdsaftalen med EU trådte i kraft den 1. marts 1988. I 1999

indførte Ukraine nogle handelsrestriktioner, der er uforenelige med

den fælles landbrugspolitik.

Valutasystem

Fuld konvertibilitet for de løbende poster (artikel VIII - status hos

IMF) siden september 1996. Mellem september 1998 og august 1999

blev der indført visse valutarestriktioner på transaktioner på de

løbende poster for at forsvare valutaen.

Udenlandske direkte investeringer

Skattelettelse for nogle investeringer, der udgør mindst 20% af en

virksomheds kapital, og til investeringer i bilindustrien på over

100 mio. USD. Tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer

er forblevet meget lav per capita (de nåede kun 747 mio. USD, eller

15 USD per capita, i 1998).

Pengepolitik

Stadig større afhængighed af indirekte monetære instrumenter.

Kreditter fra centralbanken til forretningsbankerne tildeles oftest ved

Lombard-faciliteten,

kreditoptioner

tilbagekøbsaftaler.

Reservekravene blev fastsat på et ensartet niveau på 11% i april 1997,

hævet til 16,5% i 1997-1998 og reduceret til 15% i januar 1999.

Offentlige finanser

De offentlige udgifter faldt fra ca. 70% af BNP i 1992 til ca. 38% i

1998. Den offentlige beskæftigelse faldt med 1 million (til

4,7 millioner) mellem 1994 og 1998. Statens konsoliderede underskud

faldt fra 5,2% af BNP i 1997 til 1,1% af BNP i 1999.

Socialsikringsbidragene, momsen og udbytteskatten er de vigtigste

indtægtskilder og tegner sig tilsammen for ca. 70% af statens

konsoliderede skatteindtægter.

Privatisering og omstrukturering af virksomhedssektoren

Privatisering i mindre målestok er stort set gennemført. Over 9 500

virksomheder er privatiseret gennem en masseprivatiseringsordning

(kuponer), der blev iværksat i begyndelsen af 1995. Over en fjerdedel

af 200 store virksomheder er privatiseret. Begrænset deltagelse af

udenlandske eller strategiske investorer. Ifølge regeringen tegnede den

private sektor sig for ca. 60% af industriproduktionen i 1998.

Reform af den finansielle sektor

Siden 1997 er der gjort store bestræbelser på at styrke banktilsynet

og -lovgivningen, herunder vedtagelse af en ny lov om

centralbanken i juli 1999, indførelse af de internationale

regnskabsstandarder og udarbejdelse af et nyt indberetningssystem

for banker. De fleste banker er privatejede. Banksystemet er

imidlertid fortsat svagt, og flere af de største banker befinder sig i

en kritisk situation. Kapitalmarkederne er fortsat underudviklede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I oktober 1998 besluttede Rådet for EU at yde Ukraine et tredje makrofinansielt lån på

indtil 150 mio. EUR. Den første rate af lånet blev udbetalt i juli 1999.

Udbetalingen af anden rate er blevet forsinket, hvilket delvis afspejler forstyrrelserne af

køb under den udvidede lånefacilitet (EFF) i efteråret 1999. Drøftelserne med

myndighederne om betingelserne for effektueringen af den ikke-udbetalte del af EU-

lånet forventes at blive genoptaget, så snart EFF er tilbage på rette kurs.

Makroøkonomiske resultater

Tabet af tillid til de nye markeder og især den russiske krise havde en alvorlig negativ

indvirkning på den ukrainske økonomi i 1998, idet det reale BNP faldt med ca. 2%,

valutaen dykkede, og inflationen steg stærkt fra 10% i slutningen af 1997 til 20% i

slutningen af 1998. Ukraine var imidlertid i stand til at afværge en krise som den i

Rusland og misligholdt især ikke sin udlandsgæld.

Det reale BNP faldt med 0,4% i 1999, selv om faldet synes at være taget af i anden

halvdel af året, hvor nogle sektorer viste tegn på opsving. Som en afspejling af

lempelsen af den monetære og fiskale politik og det voldsomme fald i valutakursen

omkring præsidentvalget i oktober/november 1999 kom der igen fart i inflationen i

slutningen af 1999, og forbrugerprisindekset steg med 4,1% i december. Den

gennemsnitlige inflation i forbrugerprisindekset i 1999 var 19,2%. Til trods for

tilbageslagene i anden halvdel af året faldt statens konsoliderede underskud fra 3% af

BNP i 1998 til 1,1% i 1999. Parlamentet har vedtaget et revideret budgetforslag for

2000, som sigter mod et nul-underskud.

Underskuddet på de løbende poster anslås til at være gået fra et underskud på 3% af

BNP i 1998 til et mindre overskud i 1999, som afspejler den faldende produktions

negative indvirkning på importen, der i rigelig grad udlignede et nyt fald i eksporten fra

det allerede trykkede 1998-niveau, som var relateret til krisen i Rusland.

Betalingsbalancesituationen er imidlertid fortsat meget sårbar. Regeringen skal betale

ca. 3 mia. USD til udenlandske kreditorer i 2000. De brugbare officielle valutareserver

udgjorde kun ca. 1,1 mia. USD i slutningen af 1999 eller det samme som 3,5 ugers

import. Som reaktion på, hvad der opfattes som en øget risiko for misligholdelse,

nedklassificerede Moody's i begyndelsen af januar Ukraines langfristede

valutaklassifikation fra B3 til Caa1 (misligholdelsesklassificering).

Regeringen offentliggjorde i begyndelsen af 2000 en aftale med henblik på omlægning

af ca. 2 mia. USD af udlandsgælden, hovedsagelig obligationsgæld til den private

sektor, men også en del af Ukraines gæld til det russiske gasselskab Gazprom. Denne

gæld vil blive ombyttet til syvårige euro- og dollarobligationer, og handelen ledes af et

syndikat af internationale investeringsbanker. Myndighederne kunne også henvende sig

til Paris-klubben for at bede om en omlægning af Ukraines forpligtelse under Paris-

klubben. En tilfredsstillende omlægning af Ukraines udlandsgæld er et centralt element

i det nye program, der drøftes med IMF. Det skal bemærkes, at selv om Ukraine har et

gældsbetjeningsproblem i 2000-2001, er dets udlandsgæld ikke høj efter international

standard og svarer til ca. 40% af BNP i slutningen af 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strukturreformer

Fremskridtene med strukturreformerne har været blandede. Der er sket visse fremskridt

med privatisering, deregulering, reform af den fiskale og offentlige administration samt

banktilsyn. Reformerne på andre områder, navnlig landbrugs- og energisektoren, har

været meget skuffende, og de private virksomheder står fortsat over for et ustabilt og

ofte uvenligt lovgivningsmiljø. På handelsområdet har Ukraine i de seneste år indført en

række restriktioner, der er i strid med PCA-reglerne.

Regeringen har foretaget en række

strukturforbedringer på det fiskale område

i de

seneste år. Der er indført store forbedringer i momsordningen i 1998, og for at reducere

den alt for høje lønskat blev den særlige lønskat, der blev anvendt til at finansiere

Tjernobyl-fonden, afskaffet i 1999. Med hensyn til administrative reformer blev

beskæftigelsen i den offentlige sektor reduceret med 1 million mellem 1994 og 1998, og

der træffes foranstaltninger til at omorganisere og nedskære visse ministerier.

Parlamentet har imidlertid blokeret for visse fiskale reformer, som er anbefalet af IMF.

Der har også været forsinkelser med pensionsreformen og med gennemførelsen af

projektet for etablering af et moderne skattesystem.

Privatiseringen

er hovedsagelig sket i form af salg til ledelse og ansatte og privatisering

på grundlag af kuponer, hvilket kun har givet industrien ringe adgang til ny kapital.

Privatisering i mindre målestok er stort set gennemført, der er gennemført et

masseprivatiseringsprogram på grundlag af kuponer, og en fjerdedel af de 200 større

virksomheder er blevet solgt (selv om forholdsvis få udenlandske eller strategiske

investorer har deltaget som følge af manglende gennemsigtighed i procedurerne).

Regeringen har i 2000-2001 til hensigt at fremskynde privatiseringen af store

virksomheder, herunder det statslige telefonmonopol Ukrtelekom, til dels for at få

budgetindtægter og opnå den udenlandske valuta, hvormed landet skal opfylde sine

store udenlandske gældsforpligtelser.

Selv om der er sket visse fremskridt med hensyn til demonopolisering, deregulering og

konkurslovgivning, bidrager lovgivningsmiljøet ikke i særlig grad til

fremme af de

private virksomheders aktivitet.

Virksomhederne er underlagt en forholdsvis høj

skattebyrde, og skattereglerne ændres hyppigt. Dette har virket fremmende for en stor

undergrundsøkonomi. Det økonomiske miljø er også præget af en manglende finansiel

disciplin, hvor regeringen ofte har store udgiftsrestancer, og hvor restancer mellem

virksomhederne i de seneste år er steget til et betænkeligt niveau. Som følge af

stigningen i restancerne mellem virksomhederne og i visse tilfælde ønsket om at undgå

skattekontrol har der været en stor stigning i antallet af byttehandler. Et vanskeligt

erhvervsmiljø har fortsat hæmmet tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer,

som fortsat ligger blandt de laveste i regionen per capita.

Der er siden 1997 sket store fremskridt med hensyn til at styrke

banktilsynet og

-reguleringen,

og til trods for en vedholdende svaghed i de syv større banker (som

fortsat dominerer banksystemet) var Ukraine i stand til at undgå en bankkrise i

kølvandet på den russiske krise i august 1998. Banktilsynet er blevet styrket gennem

omorganiseringen af banktilsynsafdelingen i Ukraines centralbank (NBU). Siden

1. januar 1998 har bankerne ligeledes været forpligtet til at indberette deres status i

henhold til internationale regnskabsstandarder (IAS), selv om skiftet til IAS kun sker

gradvis. Til trods for denne positive udvikling er banksystemet stadig svagt. Bankernes

kapitaliseringsgrad er lav, og andelen af misligholdte lån er høj og er steget som følge af

den russiske krise.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformerne i

landbrugssektoren

har været meget langsomme. Landbruget hæmmes

fortsat af forsinkelserne i privatiseringen af virksomhederne i det agroindustrielle

kompleks, monopolagtige metoder og manglen på et fungerende jordmarked. Alt dette

har bidraget til et fald i landbrugsproduktionen, hvis andel i BNP er faldet konstant

siden uafhængigheden.

Reformerne i

energisektoren

har ligeledes været skuffende. I elsektoren er der store

restancer blandt kunderne, opkrævningen er fortsat meget begrænset, og der har været

forsinkelser med privatiseringen af de regionale distributionsselskaber. Yderligere

privatisering, bedre ledelse, reducerede omkostninger, højere takster og en mere

omfattende opkrævning er af afgørende betydning, hvis sektoren skal gøres rentabel.

Mens de fleste

priser

er blevet liberaliseret, er der fortsat en række administrerede

priser. Nogle af disse administrerede priser, særlig takster for kollektive tjenesteydelser,

er stadig ikke omkostningsdækkende.

Med hensyn til

handelsliberaliseringen

kan det endelig nævnes, at selv om Ukraine har

få eksportrestriktioner, og dets gennemsnitlige eksporttold ikke er høj efter regional

målestok, står virksomheder, der eksporterer til Ukraine, over for en række ikke-

toldmæssige barrierer og diskriminerende metoder. Endvidere er handelsreguleringerne

genstand for hyppige ændringer, hvorved der indføres et uønsket element af ustabilitet

for udenlandske virksomheder, der handler med Ukraine. Siden PCA's ikrafttræden

(1. marts 1998) har Ukraine indført en række handelsrestriktioner, som er i strid med

dens bestemmelser. I juli 1999 blev der indført en midlertidig importtold på 2%.

Ukraine har ansøgt om medlemskab af WTO, men forventes tidligst at kunne tiltræde

i 2001.

Gennemførelse af den makrofinansielle bistand

I oktober 1998 besluttede Rådet for

at yde Ukraine et tredje makrofinansielt lån på

op til 150 mio. EUR

. Lånet skal udbetales i mindst to rater og har en maksimal løbetid

på ti år. Udbetalingen af første rate blev forsinket som følge af startproblemerne med

IMF's EFF (se nedenfor). Efter genoptagelsen af købene under EFF og gennemførelsen

af en række betingelser aftalt mellem Kommissionen og Ukraine blev første rate af lånet

(58 mio. EUR) udbetalt i juli 1999

. Samtidig enedes Kommissionen med

myndighederne om betingelserne i tilknytning til frigivelsen af anden rate på 42 mio.

EUR. Frigivelsen af anden rate blev imidlertid forsinket på grund af politiske

forstyrrelser og afbrydelsen af EFF. Drøftelserne mellem Kommissionen og de

ukrainske myndigheder forventes at blive genoptaget, så snart EFF er tilbage på rette

kurs.

Rådets afgørelse 98/592/EF af 15. oktober 1998. Den første og anden makrofinansielle

bistandstransaktion var blevet godkendt af Rådet i december 1994 og oktober 1995. Det første

lån på 85 mio. EUR blev udbetalt i løbet af 1995. Det andet på 200 mio. EUR blev udbetalt i

1996 og 1997.

Betingelserne i tilknytning til den økonomiske politik for første rate var især rettet mod:

handelsliberalisering (navnlig fjernelse af en række handelshindringer, der blev anset for at være

uforenelige med bestemmelserne i PCA), reform af den finansielle sektor, behandlingen af

udenlandske investorer og reformer af energisektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I september 1998 godkendte

IMF

en EFF for Ukraine på 2,2 mia. USD, som senere blev

hævet til 2,6 mia. USD. EFF kørte af sporet kort efter dens godkendelse på grund af

fiskale og strukturelle forstyrrelser, men kom igen i gang under et revideret økonomisk

program i foråret 1999. Lempelsen af den makroøkonomiske politik, den manglende

gennemførelse af en række strukturreformer og det dødvande, der opstod i forbindelse

med præsidentvalget, resulterede imidlertid i en anden afbrydelse af købene under EFF i

efteråret 1999. Efter udpegningen af en regering under ledelse af Yuschenko i januar

2000 har IMF forhandlet et nyt økonomisk program med Ukraine, som skal støttes ved

en genoptagelse af købene under EFF. Genoptagelsen af IMF's långivning har imidlertid

været kompliceret af påstande om, at NBU muligvis ikke anvendte IMF-midlerne

korrekt i 1997-1998. Efter anmodning fra IMF har regeringen bestilt en uafhængig

kontrolundersøgelse af NBU's reservetransaktioner. Det forventes, at IMF først vil

godkende det nye program, når de fuldstændige resultater af denne kontrolundersøgelse

foreligger.

Verdensbankens

långivning har fokuseret på reformer i den offentlige sektor, landbrugs-

og energisektorerne og privatisering og reformer af den finansielle sektor. På

sidstnævnte område er der siden 1996 godkendt tre tilpasningstransaktioner (EDAL I og

II og FSAL) til i alt 910 mio. USD. Mens EDAL-lånene er udbetalt fuldt ud, er

udbetalingen af tredje rate af FSAL (100 mio. USD) blevet forsinket som følge af den

manglende gennemførelse af en række foranstaltninger, der er aftalt under lånet, og

afbrydelsen af EFF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

1 A: F

ÆLLESSKABETS MAKROFINANSIELLE BISTAND TIL TREDJELANDE

PDELT EFTER DATOEN FOR

ÅDETS AFGØRELSE

Reelt udbetalt pr. december 1999 (i mio. EUR)

Godkendelser

Land

Ungarn I

(Strukturtilpasningslån)

Den Tjekkiske og Slovakiske

Føderative Republik

(betalingsbalancelån)

Ungarn II

(betalingsbalancelån)

Bulgarien I

(betalingsbalancelån)

Rumænien I

(betalingsbalancelån)

Israel

(blødt strukturtilpasningslån)

Algeriet I

(betalingsbalancelån)

Albanien I

(betalingsbalancetilskud)

Bulgarien II

(betalingsbalancelån)

Baltiske lande

(betalingsbalancelån)

heraf:

Estland

Letland

Litauen

Rumænien II

(betalingsbalancelån)

Moldova I

(betalingsbalancelån)

Rumænien III

(betalingsbalancelån)

Albanien II

(betalingsbalancetilskud)

Algeriet II

(betalingsbalancelån)

Slovakiet

(betalingsbalancelån)

Ukraine I

(betalingsbalancelån)

Belarus

(betalingsbalancetilskud)

Ukraine II

(betalingsbalancelån)

Moldova II

(betalingsbalancelån)

Udbetalinger

Udbetalingsdato

Apr. 1990

Feb. 1991

Mar. 1991

Mar. 1992

Aug. 1991

Jan. 1993

Aug. 1991

Mar. 1992

Jan. 1992

Apr. 1992

Mar. 1992

Udbetalt beløb

350

260

185

190

100

150

140

190

185

I alt

610

375

Ikke-

udbetalt

260

(suspend.)

Rådets afgørelse,

dato

22.02.90

25.02.91

Rådets afgørelse,

Maksimums-

nummer

beløb

90/83/EF

91/106/EF

870

375

24.06.91

22.07.91

91/310/EF

91/311/EF

91/384/EF

180

290

375

188

180

290

375

188

22.07.91

91/408/EF

188

23.09.91

28.09.92

19.10.92

23.11.92

91/510/EF

92/482/EF

92/511/EF

92/542/EF

400

110

220

Jan. 1992

Aug. 1994

Dec. 1992

Aug. 1993

Dec. 1994

Aug .1996

250

150

400

110

135

(suspend.)

(20)

(40)

(25)

(40)

(80)

(100)

27.11.92

92/551/EF

125

Mar. 1993

Jul. 1993

Aug. 1995

Feb. 1993

Dec. 1994

Aug. 1995

Nov. 1995

Sep. 1997

Dec 1997

Jun. 1995

Okt. 1996

Nov. 1995

100

(20)

(40)

(75)

125

13.06.94

20.06.94

94/346/EF

94/369/EF

28.11.94

94/773/EF

200

130

200

100

Annulleret

(Jul. 1996)

100

(suspend.)

130

Annulleret

22.12.94

10.04.95

23.10.95

94/936/EF

94/939/EF

94/940/EF

95/132/EF

95/442/EF

Dec. 1995

Aug. 1996

Okt. 1996

Sept. 1997

Dec. 1996

100

200

(suspend.)

25.03.96

96/242/EF

Bistanden til Israel omfatter en lånehovedstol på 160 mio. ECU og tilskud på. 27,5 mio. ECU i form af rentesubsidier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

1 A: F

ÆLLESSKABETS MAKROFINANSIELLE BISTAND TIL TREDJELANDE

PDELT EFTER DATOEN FOR

ÅDETS AFGØRELSE

ORTSAT

Godkendelser

Land

FYROM

(betalingsbalancelån)

Bulgarien III

(betalingsbalancelån)

Armenien og Georgien

(Strukturtilpasningslån og tilskud)

heraf:

Armenien

Udbetalinger

Udbetalingsdato

Sep. 1997

Feb. 1998

Dec. 1998

Udbetalt beløb

125

I alt

250

169

Ikke-

udbetalt

Rådets afgørelse,

dato

22.07.97

17.11.97

Rådets afgørelse,

Maksimums-

nummer

beløb

97/471/EF

97/472/EF

97/787/EF

250

265

(58)

Dec. 1998

Dec. 1999

Jul. 1998

Aug. 1998

Sep. 1999

Jul. 1999

110

(40)

(18)

Georgien

(165)

(129)

(36)

Ukraine III

(betalingsbalancelån)

Albanien III

(betalingsbalancelån)

Bosnien I

(betalingsbalancelån og tilskud)

Bulgarien IV

(betalingsbalancelån)

FYROM II

(betalingsbalancelån og tilskud)

Rumænien IV

(betalingsbalancelån)

I ALT

15.10.98

22.04.99

10.05.99

98/592/EF

99/282/EF

99/325/EF

150

Dec. 1999

15 (tilskud)

10 (lån)

08.11.99

99/731/EF

99/733/EF

100

08.11.99

99/732/EF

200

5213

4030

1183

Ekstraordinær finansiel bistand, der omfatter lån til et maksimumsbeløb på 170 mio. ECU og tilskud til et

maksimumsbeløb på 95 mio. ECU. Udbetalingerne omfatter et lån på 28 mio. ECU og et tilskud på 8 mio. ECU til

Armenien og et lån på 110 mio. ECU og et tilskud på 10 mio. ECU til Georgien.

Omfatter en lånehovedstol på 20 mio. EUR og tilskud på 40 mio. EUR.

Omfatter en lånehovedstol på op til 50 mio. EUR og et tilskud på op til 30 mio. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

1 B: F

ÆLLESSKABETS MAKROFINANSIELLE BISTAND TIL TREDJELANDE

PDELT EFTER REGION

Reelt udbetalt pr. december 1999 (i mio. EUR)

Godkendelser

Land

Rådets afgørelse,

dato

Rådets afgørelse,

Maksimums-

nummer

beløb

Udbetalinger

Udbetalingsdato

Udbetalt beløb

Udbetalt

Ikke-

udbetalt

A. EU-ansøgerlande

Baltiske lande

(betalingsbalancelån)

heraf:

Estland

Letland

Litauen

Bulgarien I

(betalingsbalancelån)

Bulgarien II

(betalingsbalancelån)

Bulgarien III

(betalingsbalancelån)

Bulgarien IV

(betalingsbalancelån)

Den Tjekkiske og Slovakiske

Føderative Republik

(betalingsbalancelån)

Ungarn I

(Strukturtilpasningslån)

Ungarn II

(betalingsbalancelån)

Rumænien I

(betalingsbalancelån)

Rumænien II

(betalingsbalancelån)

Rumænien III

(betalingsbalancelån)

Rumænien IV

(betalingsbalancelån)

Slovakiet

(betalingsbalancelån)

23.11.92

92/542/EF

220

Mar. 1993

Jul. 1993

Aug. 1995

Aug. 1991

Mar. 1992

Dec. 1994

Aug .1996

Feb. 1998

Dec. 1998

Dec. 1999

Mar. 1991

Mar. 1992

Apr. 1990

Feb. 1991

Aug. 1991

Jan. 1993

Jan. 1992

Apr. 1992

Feb. 1993

Nov. 1995

Sep. 1997

Dec 1997

185

190

350

260

100

190

185

135

(suspend.)

(20)

(40)

(25)

(40)

(80)

(100)

24.06.91

19.10.92

22.07.97

08.11.99

25.02.91

91/311/EF

92/511/EF

97/472/EF

99/731/EF

91/106/EF

290

110

250

100

375

150

140

125

(20)

(40)

(75)

290

110

250

375

22.02.90

24.06.91

22.07.91

27.11.92

20.06.94

90/83/EF

91/310/EF

91/384/EF

92/551/EF

94/369/EF

870

180

375

125

610

180

375

125

260

(suspend.)

08.11.99

22.12.94

99/732/EF

94/939/EF

200

130

Annulleret

(Jul. 1996)

200

130

Annulleret

A i alt

B. Det vestlige Balkan

Albanien I

(betalingsbalancetilskud)

Albanien II

(betalingsbalancetilskud)

Albanien III

(betalingsbalancelån)

Bosnien I

(betalingsbalancelån og tilskud)

FYROM

(betalingsbalancelån)

FYROM II

(betalingsbalancelån og tilskud)

3305

2570

735

28.09.92

28.11.94

22.04.99

10.05.99

92/482/EF

94/773/EF

99/282/EF

99/325/EF

Dec. 1992

Aug. 1993

Jun. 1995

Okt. 1996

Dec. 1999

Sep. 1997

Feb. 1998

15 (tilskud)

10 (lån)

22.07.97

08.11.99

97/471/EF

99/733/EF

B i alt

305

170

135

Omfatter en lånehovedstol på 20 mio. EUR og tilskud på 40 mio. EUR.

Omfatter en lånehovedstol på op til 50 mio. EUR og et tilskud på op til 30 mio. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

1 B: F

ÆLLESSKABETS MAKROFINANSIELLE BISTAND TIL TREDJELANDE

PDELT EFTER REGION

ORTSAT

Godkendelser

Land

Rådets afgørelse,

dato

Rådets afgørelse,

Maksimums-

nummer

beløb

Udbetalinger

Udbetalingsdato

Udbetalt beløb

Udbetalt

Ikke-

udbetalt

C. Nye uafhængige stater

Armenien og Georgien

(Strukturtilpasningslån og tilskud)

heraf:

Armenien

17.11.97

97/787/EF

265

169

(58)

Dec. 1998

Dec. 1999

Jul. 1998

Aug. 1998

Sep. 1999

Dec. 1995

Dec. 1994

Aug. 1995

Dec. 1996

Dec. 1995

Aug. 1996

Okt. 1996

Sept. 1997

Jul. 1999

110

(40)

(18)

Georgien

(165)

(129)

(36)

Belarus

(betalingsbalancetilskud)

Moldova I

(betalingsbalancelån)

Moldova II

(betalingsbalancelån)

Ukraine I

(betalingsbalancelån)

Ukraine II

(betalingsbalancelån)

Ukraine III

(betalingsbalancelån)

10.04.95

95/132/EF

200

Dec. 1995

100

200

(suspend.)

13.06.94

25.03.96

22.12.94

23.10.95

94/346/EF

96/242/EF

94/940/EF

95/442/EF

15.10.98

98/592/EF

150

C i alt

D. Middelhavslandene

Algeriet I

(betalingsbalancelån)

Algeriet II

(betalingsbalancelån)

Israel

(blødt strukturtilpasningslån)

815

602

213

23.09.91

22.12.94

22.07.91

91/510/EF

94/936/EF

91/408/EF

400

200

188

Jan. 1992

Aug. 1994

Nov. 1995

Mar. 1992

250

150

400

100

187.5

100

(suspend.)

TOTAL D

A+B+C+D i alt

788

5213

688

4030

100

1183

Ekstraordinær finansiel bistand, der omfatter lån til et maksimumsbeløb på 170 mio. ECU og tilskud til et

maksimumsbeløb på 95 mio. ECU. Udbetalingerne omfatter et lån på 28 mio. ECU og et tilskud på 8 mio. ECU til

Armenien og et lån på 110 mio. ECU og et tilskud på 10 mio. ECU til Georgien.

Bistanden til Israel omfatter en lånehovedstol på 160 mio. ECU og tilskud på. 27,5 mio. ECU i form af rentesubsidier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

2 - B

ETALINGSBALANCETILSKUD TIL MODTAGERE AF

ÆLLESSKABETS MAKROFINANSIELLE BISTAND

OPDELT EFTER BIDRAGYDER

1990-1999 (

)

2a. I mio. USD

1990

Internationale finansielle

institutioner

IMF

Verdensbanken

Bilaterale

EU ( )

Andre bilaterale (

heraf

USA

Japan

Gældssanering

Paris-klubben

London-klubben

Andet ( )

1991

5607

4177

1430

5600

2190

1406

1992

1564

909

655

708

423

285

1994

4086

3206

880

11202

855

702

100

1995

1877

1477

400

3885

330

150

1996

250

195

1997

732

584

148

582

329

180

1998

2800

2200

600

336

168

1999

1691

949

742

738

422

264

419

219

200

1618

1108

)

511

200

850

2004

554

1450

120

350

9645

4920

4380

345

150

3405

180

2b. I % af samlede forpligtelser, inkl. gældssanering

1990

Internationale finansielle

institutioner

IMF

Verdensbanken

Bilaterale

EU ( )

Andre bilaterale ( )

heraf

USA

Japan

Gældssanering

Paris-klubben

London-klubben

Andet (

)

1991

1992

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2c. I % af samlede forpligtelser, ekskl. gældssanering

1990

Internationale finansielle

institutioner

IMF

Verdensbanken

Bilaterale

EU ( )

Andre bilaterale (

)

heraf

USA

Japan

1991

1992

1994

1995

1996

1997

1998

1999

I forbindelse med disse tabeller forstås ved modtagere af Fællesskabets makrofinansielle bistand alle lande, der er opført på tabel 1. Der

blev ikke vedtaget nogen transaktion i 1993.

EU's makrofinansielle bistand.

Inkl. EU-medlemsstater.

Syndikerede forretningsbanklån til fordel for Algeriet i 1991,

gældssanering til fordel for Ukraine fra Rusland og Turkmenistan i 1994 og 1995 og omlægningsaftaler med internationale banker i

1998 og 1999

gældsomlægning til fordel for Moldova fra Ruslands side i 1996

gældsomlægning til fordel for Bulgarien og FYROM i 1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

2.1: B

ETALINGSBALANCETILSKUD TIL MODTAGERE AF

ÆLLESSKABETS MAKROFINANSIELLE BISTAND

OPDELT EFTER BIDRAGYDER

1998-1999

(i mio. USD og i % af samlede forpligtelser og udbetalinger)

Betalingsbalancetilskud 1998

I alt

Forpligtelser

mio.USD

Internationale

finansielle

institutioner

IMF

Verdensbanken

(politisk baseret)

Bilaterale

USA

Japan

Andre bilaterale

Gældssanering

London-klubben

Paris-klubben

Andet

I alt

2800

Udbetalinger

mio.USD

673

100

Ukraine III

Forpligtelser

mio.USD

2800

Udbetalinger

mio.USD

673

100

2200

600

168

333

340

2200

600

168

333

340

2968

100

673

100

2968

100

673

100

Betalingsbalancetilskud 1999

I alt

Forpligtelser

mio. USD

Internationale

finansielle

institutioner

IMF

Verdensbanken

(politisk baseret)

Bilaterale

USA

Japan

Andre bilaterale

Gældssanering

London-klubben

Paris-klubben

Andet

I alt

1691

Udbetalinger

mio. USD

890

Albanien III

Forpligtelser

mio. USD

Udbetalinger

mio. USD

Bosnien I

Forpligtelser

mio. USD

183

Udbetalinger

mio. USD

949

742

738

422

167

438

452

218

122

124

9.5

2429

100

1107

100

101

100

307

100

115.5

100

Udbetalinger vises under året for de tilsvarende forpligtelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bulgarien IV

Forpligtelser

mio USD

Internationale

finansielle

institutioner

IMF

Verdensbanken

(politisk baseret)

Bilaterale

USA

Japan

Andre bilaterale

Gældssanering

London-klubben

Paris-klubben

Andet

I alt

465

Udbetalinger

mio USD

461

FYROM II

Forpligtelser

mio USD

125

Udbetalinger

mio USD

Rumænien IV

Forpligtelser

mio USD

847

Udbetalinger

mio USD

223

100

290

175

210

110

286

175

247

105

547

300

205

150

675

551

372

100

125

100

1052

100

223

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

3: U

DVALGTE ØKONOMISKE INDIKATORER

1996

BNP i faste priser

Albanien

Armenien

Bosnien-Hercegovina

Bulgarien

FYROM

Georgien

Rumænien

Ukraine

Forbrugerpris (årets slutning)

Albanien

Armenien

Bosnien-Hercegovina

Føderation

Republika Srpska

Bulgarien

FYROM

Georgien

Rumænien

Ukraine

Balance på statsbudgettet

Albanien

Armenien

Bosnien-Hercegovina

Føderation

Republika Srpska

Bulgarien

FYROM

Georgien

Rumænien

Ukraine

Løbende poster

Albanien

Armenien

Bosnien-Hercegovina

Bulgarien

FYROM

Georgien

Rumænien

Ukraine

1997

1998

1999

Program

Overslag

8.0

3.1

2.5

2.7

3.0

-3.2

-0.4

0.5

2.0

(Procentvis ændring)

9.1

5.8

69.0

-10.9

1.2

10.5

3.9

-10.0

(Procentvis ændring)

17.4

5.7

42.1

21.9

14.0

3.0

579.7

4.5

7.3

151.4

10.0

-12.6

-5.8

-1.9

0.0

-2.6

-0.4

-7.0

-3.6

-5.6

-12.1

-28.0

-43.3

4.4

-7.4

-16.5

-6.1

-3.4

4.5

3.1

1.3

4.0

1.7

2.4

3.6

5.6

8.7

-1.3

5.0

38.0

1.0

-1.0

10.6

40.6

22.0

-10.4

-4.8

-1.7

-5.2

1.3

-1.6

-6.5

-4.0

-3.5

-6.1

-27.3

-31.5

-0.6

-8.9

-17.5

-7.2

-1.2

4.7

3.6

1.4

5.7

1.9

1.2

3.6

0.9

7.0

9.9

3.0

2.8

1.0

12.9

38.3

21.0

-13.8

-6.1

-1.6

-3.3

-1.5

-2.1

-2.8

-2.7

-1.3

-9.6

-21.8

-22.0

-5.6

-6.7

-15.7

-7.5

-2.1

3.9

3.6

2.2

2.8

2.5

7.1

0.8

6.2

0.7

10.9

54.9

19.1

-11.0

-5.4

-7.0

3.1

30.0

-7.4

1.4

11.0

-6.1

-3.0

8.0

7.2

18.0

4.5

2.9

-5.4

-1.7

8.0

4.0

16.0

1.5

5.0

2.0

-3.5

-3.0

310.8

0.2

13.7

56.9

39.7

(Procent af BNP)

-11.7

-9.3

-3.0

0.0

-13.4

-0.3

–7.4

-4.0

-3.2

(Procent af BNP)

-9.1

-27.9

-0.5

1.3

-6.5

–13.8

-7.3

-2.7

(Måneders import)

3.1

2.2

2.4

1.6

1.7

2.7

2.1

5.2

-0.9

0.0

-6.7

-4.1

-1.1

-8.5

19.0

-4.5

-5.2

-4.0

-14.1

-3.8

0.5

4.5

4.0

6.4

3.4

1.5

6.4

0.8

Officielle valutareserver (årets slutning)

Albanien

Armenien

Bosnien-Hercegovina

Bulgarien

FYROM

Georgien

Rumænien

Ukraine

Programlagte mål som fastsat i:

maj 1999 for Albanien (vedtagelse af ESAF-programmet for andet år),

for Armenien,

for Bosnien-Hercegovina.

Programmet revideret i september 1999 for Bulgarien,

for FYROM,

for Georgien.

For Ukraine blev de reviderede mål fastsat i august 1999 under det udvidede arrangement, som godkendtes af IMF i

september 1998.

For Rumænien var der intet mål for 1998 i det sidste IMF-program, som blev vedtaget i 1997 og udløb i maj 1998.

Tallene er overslag fra IMF's personale udarbejdet med henblik på de sidste artikel 4-konsultationer.

På kontant grundlag.

Ekskl. officielle overførsler.

Kilde: Nationale myndigheder og IMF.