Europaudvalget 2001
KOM (2000) 0788
Offentligt
1443089_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 13.12.2000
KOM(2000) 788 endelig
2000/0337 (CNS)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EKSTERNALISERING
af forvaltningen af EF-programmer
herunder forelæggelse af en rammeforordning for en ny type forvaltningsorgan
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der administrerer opgaver i forbindelse
med EF-programmerne
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EKSTERNALISERING
af forvaltningen af EF-programmer
herunder forelæggelse af en rammeforordning for en ny type forvaltningsorgan
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
Indledning............................................................................................................... 4
Instrumenterne til en kontrolleret eksternalisering .............................................. 5
Anvendelsesområde for eksternaliseringen ............................................................... 5
Foreslåede instrumenter............................................................................................ 5
Forvaltningsorgan..................................................................................................... 6
Forvaltning via et netværk af nationale organer ........................................................ 7
Udlicitering .............................................................................................................. 9
2.2.3.1. Øget rationalisering .................................................................................................. 9
2.2.3.2. En ny og moderniseret vejledning............................................................................. 9
3.
3.1.
3.2.
4.
5.
Tidsplan og gennemførelsesbestemmelser........................................................... 10
Forvaltningsorgan: indførelse af de retlige rammer ................................................. 10
Fremtiden for kontorerne for faglig bistand og overgangsbestemmelser.................. 10
Eksternalisering af andre opgaver end forvaltning af programmer .................. 11
Konklusioner ........................................................................................................ 12
Bilag: Retningslinjer for standardfinansforordningen for forvaltningsorganer....................... 13
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0003.png
Eksternalisering af forvaltningen af EF-programmer
herunder forelæggelse af en rammeforordning for en ny type forvaltningsorgan
1.
I
NDLEDNING
I december 1999
1
forpligtede Kommissionen sig til at udvikle en sammenhængende
og kontrolleret eksternaliseringspolitik for at rette op på de skævheder, som var
opstået på grund af en ukontrolleret anvendelse af visse kontorer for faglig bistand.
Kommissionen besluttede at udarbejde sin egen strategi med visioner for en
administration, der skal fokusere på de vigtigste aktiviteter og funktioner
2
. Det første
anvendelsesområde bliver forvaltningen af EF-programmer.
Denne politik vil gøre det muligt at anvende institutionens embedsmænd til at udføre
kerneopgaverne. Man vil også kunne indskrænke antallet af kontorer for faglig
bistand, uden at dette medfører flere udgifter på budgettets del A, og overtage den
faktiske styring af de administrative opgaver og supportopgaverne gennem
strukturer, som kontrolleres bedre og har det nødvendige kvalificerede personale til
rådighed. Resultatet heraf vil være en organisation, der alt i alt anvender de
ressourcer, den får tildelt mere effektivt.
Gennemførelsen af denne politik forudsætter, at der indføres nye
eksternaliseringsinstrumenter. Nærværende meddelelse har til formål at introducere
disse instrumenter, at opridse den overordnede ramme for deres anvendelse og at
forelægge et udkast til en rammeforordning for det nyeste af instrumenterne, dvs.
forvaltningsorganet. Kommissionen vil således have opfyldt sine forpligtelser over
for Europa-Parlamentet efter den aftalte tidsplan.
Vedtagelsen af de tilsvarende juridiske instrumenter kræver imidlertid relativt lange
frister. Derfor har Kommissionen besluttet allerede nu at vedtage foranstaltninger,
der muliggør en hurtig og effektiv forbedring af situationen, hvad angår de opgaver,
der udføres af visse kontorer for faglig bistand. Disse overgangsforanstaltninger
består i at godkende finansieringen af eksternt personale samt de dermed forbundne
administrative udgifter på grundlag af aktionsbevillingerne for de pågældende
programmer. En sådan anmodning blev forelagt budgetmyndigheden i
ændringsskrivelsen til det foreløbige budgetforslag for 2001
3
.
1
2
3
"Retningslinjer for eksternaliseringspolitikken", meddelelse fra Michaele Schreyer og Neil Kinnock,
ref. SEK (2000) 2051/7 af 14. december 1999
"Hvidbog om reform af Kommissionen": KOM (2000) 200 endelig/2 af 5. april 2000
SEK (2000)1363 endelig af 4. september 2000
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0004.png
2.
2.1.
I
NSTRUMENTERNE TIL EN KONTROLLERET EKSTERNALISERING
Anvendelsesområde for eksternaliseringen
Eksternalisering kan antage forskellige former alt efter de sektorer eller opgaver,
hvor den skal anvendes
4
. Den første sektor, hvor man påtænker eksternalisering, er i
forbindelse med forvaltning af EF-programmer
5
, hvortil der foreslås nedenstående
instrumenter (se kapitel 2 og 3). Eksternalisering kan også anvendes i forbindelse
med andre typer opgaver. Kommissionen er begyndt at overveje, hvilke andre
opgaver der vil kunne eksternaliseres; der følger mere herom i kapitel 4.
At eksternalisere en opgave kræver, at man respekterer visse begrænsninger og
forpligtelser. Kommissionen kan ikke fritages fra det ansvar, som den har i henhold
til traktaterne, enten i form af de gennemførelsesbeføjelser, som Rådet har tildelt den
(artikel 202), eller i form af dens beføjelser til at gennemføre budgettet (artikel 274).
Navnlig kan opgaver af offentlig karakter ikke overlades til private enheder.
Instrumenterne skal udformes således, at ansvarsfordelingen mellem Kommissionen
og de organer, der tildeles beføjelser, fortsat opretholdes, og at Kommissionen sikres
tilstrækkelig kontrol med de opgaver, som udføres eksternt. Desuden skal
eksternalisering altid være et valg, der træffes ud fra overvejelser om god
forvaltning, eventuelt koblet sammen med en forenkling eller tydeliggørelse af regler
og forvaltningsprocedurer, og der skal være et bedre costbenefitforhold end ved
direkte forvaltning. Eksemplerne i denne meddelelse foregriber ikke resultaterne af
disse analyser og de beslutninger, der måtte blive taget fremover.
2.2.
Foreslåede instrumenter
Eksternalisering kan antage flere forskellige former.
I forbindelse med administrative opgaver af offentlig karakter eller for hvilke, der
ikke findes reelle konkurrenter på markedet, kan følgende muligheder komme i
betragtning:
i)
ii)
uddelegering
af
forvaltningsansvar
til
offentlige
EF-organer
(forvaltningsorganer), som evt. vil kunne indgå i en udvidet EF-administration
decentralisering
af forvaltningsansvar til nationale enheder, som yder
offentlige tjenester med statslig garanti, og som indgår som partnere i
gennemførelsen af visse EF-politikker.
I forbindelse med visse opgaver, der kræver faglig ekspertise, samt
forberedende administrative opgaver eller administrative supportopgaver, der
hverken er af offentlig karakter eller kræver, at der udøves et skøn, vil man
kunne gøre brug af:
4
5
Der er redegjort for disse begreber i rapporten fra gruppen for planlægning og koordinering af
eksternalisering (dokument CG3(2000). Næstformand Neil Kinnock og Michaele Schreyer sendte
denne rapport til lovgivnings- og budgetmyndighederne den 18. maj 2000)
Ved "EF-program" forstås enhver foranstaltning eller række foranstaltninger eller andre initiativer, der
ifølge deres retsgrundlag eller budgetgodkendelse skal gennemføres af Kommissionen til fordel for en
eller flere kategorier af bestemte modtagere, og som medfører udgiftsforpligtelser.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0005.png
iii)
udlicitering
til den private sektor via kontrakter.
Der foreslås et specifikt instrument for hver type eksternalisering:
2.2.1.
Forvaltningsorgan
Det er en særlig opgave at gennemføre og forvalte projekter. For at kunne gøre dette
på bedste vis kræves der personale med særlige kvalifikationer og specifikke
arbejdsmetoder. Det er netop med henblik på at opnå det højeste faglige niveau, at
ideen om forvaltningsorganer er opstået. De fremtidige forvaltningsorganer bliver
specialiseret i forvaltning og vil adskille sig tilstrækkeligt fra Kommissionen til, at de
fuldt ud vil kunne nyde godt af selvstændighed og fleksibilitet i den daglige
forvaltning, samtidig med at Kommissionen udøver tilstrækkelig kontrol til at sikre,
at dens strategiske mål bliver opfyldt.
Kommissionen vil derfor kunne anvende sine ressourcer til at udforme politikker og
udarbejde den overordnede programlægning snarere end at forvalte de enkelte
projekter.
Der vil også blive en betydelig gevinst i form af, at EF's indsats bliver mere synlig og
gennemskuelig, da det enkelte organ vil få overdraget specifikke opgaver, der netop
passer til dens særlige ekspertise på dette område.
Forvaltningsorganet bør være særlig egnet til at forvalte EF-programmer med
følgende kendetegn:
behov for stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet
en klar adskillelse af projektets programlægning og gennemførelse
projekter af teknisk karakter, hvis gennemførelse ikke formodes at involvere
politiske beslutninger
mulighed for at opnå stordriftsfordele via en høj grad af specialisering eller
gruppering af ensartede programmer hos det samme forvaltningsorgan
periodisk fornyelse af programmerne, deres målsætninger og virkemåde.
Kommissionen kunne f.eks. overveje at anvende sådanne organer til gennemførelse
af uddannelsesprogrammer. Indsamling og udarbejdelse af de statistikker, som er
nødvendige for gennemførelsen af ethvert EF-program, kunne også overlades til et
forvaltningsorgan. Derudover er en specifik evaluering af bistanden til tredjelande
planlagt til 2002
6
. Efter evalueringen kan det overvejes at benytte
forvaltningsorganer til gennemførelsen af udvalgte programmer på dette område
7
.
De principper, som ligger bag oprettelsen af forvaltningsorganer, er beskrevet i et
forslag til en rammeforordning, der forelægges i tilknytning til nærværende
dokument.
6
7
Kommissionens beslutning af 16. maj 2000: jf. SEK(2000) 814 og 815 samt SEK(2000) 823 og 822.
Denne evaluering kunne også udmunde i en henstilling om en øget integration af samarbejdet for visse
programmer.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0006.png
Denne
rammeforordning
skal vedtages af Rådet på grundlag af traktatens artikel
308. I rammeforordningen fastsættes betingelserne og de institutionelle
arrangementer vedrørende oprettelsen af forvaltningsorganer (f.eks. tilknytningen til
Kommissionen og måder at uddelegere opgaver på, finansieringen,
styrelseskomitéens sammensætning og beføjelser, direktøren, personalestrukturen,
opgaver, som muligvis kan uddelegeres, principper for finansforvaltningen
8
osv.).
Forordningerne for de pågældende programmer bør indeholde muligheden for at
benytte sig af faglig bistand til gennemførelsen af programmerne. Det enkelte
forvaltningsorgan vil derefter blive oprettet ved en kommissionsbeslutning,
efterhånden som behovet opstår, efter høring af et udvalg bestående af
repræsentanter fra medlemsstaterne, der fastlægger, hvilke programmer der skal
gennemføres.
2.2.2.
Forvaltning via et netværk af nationale organer
9
Denne forvaltningsmetode, som ligger på linje med overvejelserne i hvidbogen om
fovaltningspraksis, der forventes færdig til næste sommer, er baseret på et netværk af
nationale organer
10
beliggende i medlemsstaterne, og i visse tilfælde i tredjelande, til
hvilke Kommissionen decentraliserer gennemførelsen af EF-programmer.
Metoden hviler på princippet om samarbejde mellem flere enheder med hver deres
opgaver og funktioner. Herved kommer projektforvaltningen tættere på modtagerne,
og der tilskyndes til et stabilt og langvarigt samspil og samarbejde mellem
Kommissionen og organerne samt mellem organerne indbyrdes gennem
netværksarbejde.
Netværksforvaltning opfylder således to typer behov:
Gennemførelse af meget omfattende programmer,
som Kommissionen ikke kan forvalte ved at anvende eget personale eller
et forvaltningsorgan (f.eks. mobilitetsforanstaltninger i forbindelse med
uddannelsesprogrammer)
8
9
Jf. modellen til en finansforordning for forvaltningsorganet i bilaget.
Denne forvaltningsmetode indebærer, at Kommissionen uddelegerer opgaver i forbindelse med
budgetgennemførelsen til eksterne organer under national ret, til offentlige organer eller til organer, som
yder offentlige tjenester med statslig garanti (= "nationale organer").
En beslutning om uddelegering af opgaver skal altid omfatte passende bestemmelser til at sikre, at
foranstaltningerne er gennemskuelige, og at normerne for god finansforvaltning og kontrol overholdes.
Disse normer skal være forenelige med dem, der anvendes i Kommissionens tjenestegrene.
Kommissionen skal derudover sikre, at der foretages en regelmæssig overvågning, evaluering og
kontrol af gennemførelsen af de opgaver, der er uddelegeret til det nationale organ. Det er derfor en
forvaltningsmetode, der adskiller sig fra fælles forvaltning og decentraliseret forvaltning (hvor
Kommissionen overdrager budgetgennemførelsen til henholdsvis medlemsstaterne og tredjelande).
Nationale organer er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der oprettes en helt ny enhed
udelukkende med henblik på at decentralisere et program. Medlemsstaterne kan vælge at give allerede
eksisterende enheder med andre opgaver status som nationale forvaltningsorganer. De kan også give
regionale, grænseoverskridende eller tværnationale enheder en sådan status, hvis disse opfylder de
nødvendige krav.
10
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0007.png
som ikke egner sig til at blive forvaltet fra centralt hold, men hvor de
centrale myndigheder stadig skal kunne intervenere (f. eks. ved at være
ansvarlig for den endelige udvælgelse af projekter, hvis forvaltning
efterfølgende kan uddelegeres på decentralt plan).
I sådanne tilfælde vil beslutningen om at gøre brug af netværksforvaltning
primært afhænge af den nedadgående multiplikatoreffekt eller relæeffekt, som
giver mulighed for at komme tæt på modtagerne.
Samarbejde med nationale partnere for at tage hensyn til særlige lokale forhold.
Dette kan vedrøre områder, hvor EF's intervention har en betydelig territorial
indvirkning, f.eks. regionale foranstaltninger gennem direkte forvaltning, miljø,
transport, energi eller på områder, hvor den nationale ekspertise er uundværlig
(f.eks. ved udarbejdelse af statistikker).
Den planlagte ordning for et givet program vil være baseret på følgende juridiske
instrumenter (for hvilke der vil blive udarbejdet en standardmodel på grundlag af
erfaringerne med uddannelses- og kulturprogrammerne):
en retsforskrift om vedtagelse af programmet, hvori det fastsættes, at der
uddelegeres forvaltningsopgaver til et netværk af nationale organer på grundlag
af retsakter, der udarbejdes på et senere tidspunkt
en kommissionsbeslutning om vedtagelse af "bestemmelser
for
ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende
nationale organer inden for rammerne af de generelle retningslinjer for
programmets gennemførelse". Denne beslutning meddeles den enkelte
medlemsstat, jf. EF-traktatens artikel 254
11
.
I bestemmelserne fastsættes bl.a.:
betingelserne for oprettelse af et nationalt organ
ansvaret for tilsyn med og administration af det nationale organ
medlemsstatens og Kommissionens ansvar med hensyn til udvælgelse af
projekter
medlemsstatens og Kommissionens ansvar med hensyn til kontrol og
revision af det nationale organ og projekterne
det nationale organs finansielle ansvar, særlig med hensyn til de aftaler, det
indgår med de endelige modtagere
en "driftsaftale" mellem Kommissionen og det enkelte nationale organ.
Aftalen gælder for et år (eller flere år, afhængig af programmets/foranstalt-
ningens varighed), vil kunne fornyes og fastlægger ved hjælp af et årligt
arbejdsprogram betingelserne for EF's finansiering af det nationale organs drift
11
Disse bestemmelser vil eventuelt kunne tilpasses for programmer, der involverer tredjelande.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0008.png
så mange "aftaler om decentraliserede foranstaltninger", som der er behov for,
indgået mellem Kommissionen og det enkelte nationale organ, og for hvilke der
stilles EF-midler til rådighed, som organet administrerer til gavn for indbyggerne
i den pågældende medlemsstat.
Herudover bør det på et senere tidspunkt undersøges, om de nationale organer vil
kunne anvendes på anden vis. Når først visse organer har opnået en ekspertise på et
bestemt område, hvor der forvaltes EF-programmer, kunne det være i
Kommissionens interesse at overdrage dem administrationsopgaver eventuelt til gavn
for alle modtagerne af det pågældende program, enten på grundlag af en kontrakt
eller en fuldmagtsaftale. Det er dog en betingelse, at fællesskabskarakteren ikke
drages i tvivl. Dette kunne være tilfælde med forvaltningen af visse
gennemførelsesbestemmelser til forskningsprogrammerne.
2.2.3.
Udlicitering
2.2.3.1. Øget rationalisering
Det vil fortsat være nødvendigt at benytte udlicitering i forbindelse med faglig
og/eller administrativ bistand for at kunne benytte ressourcer eller en bestemt
ekspertise, som pr. definition ikke findes i Kommissionens tjenestegrene, og som det
ikke vil være hensigtsmæssigt at overdrage til et organ på længere sigt. Denne form
for eksternalisering bør kun anvendes, hvis en forhåndsvurdering har vist, at den vil
være hensigtsmæssig og effektiv i forhold til omkostningerne.
Underleverandørerne vil ikke kunne udøve hverken offentligretlige beføjelser eller
skønsbeføjelser, men de vil kunne påtage sig veldefinerede tekniske og
administrative opgaver.
Kontrakter om faglig og administrativ bistand skal baseres på klare regler opstillet
efter ensartede kriterier og kontrol af resultaterne. Herunder gælder navnlig følgende:
de tjenester, som skal udliciteres, skal defineres i form af resultater (output)
snarere end ressourcer (input)
der skal være en regelmæssig og formel kontrol med underleverandørens
præstationer
for at kunne udlicitere tjenester må der være et konkurrencedygtigt marked
ordregiver skal sørge for at have teknisk kapacitet til at kunne fastlægge de
krævede tjenesteydelser og kontrollere resultaterne
udlicitering mindsker på ingen måde ordregivers ansvar
sådanne udgifter kan kun finansieres over programmets eller foranstaltningens
bevillinger, hvis både budget- og lovgivningsmyndigheden godkender dem.
På denne måde vil man bedre kunne kontrollere udliciteringen og begrænse den
betydeligt i forhold til hidtidig praksis.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.3.2. En ny og gennemarbejdet vejledning
I begyndelsen af 2001 bliver mindstekravene til udliciteringskontrakters form og
opfølgning heraf samlet i en ny, enkel og praktisk vejledning, som vedrører al faglig
og administrativ bistand, der udliciteres som led i gennemførelsen af EF-programmer
eller –foranstaltninger.
Dette indebærer navnlig en nærmere definition af de specifikke opgaver, som kan
udliciteres, samt procedurerne for Kommissionens regelmæssige evaluering af
underleverandørernes resultater. Der udarbejdes nye standardkontrakter i denne
forbindelse.
Disse forskellige foranstaltninger er desuden knyttet til andre tiltag, som er under
udarbejdelse, bl.a. en harmonisering af Kommissionens standardkontrakter og
indførelse af en central database for kontrakter og kontrahenter. Den røde tråd er den
samme: alle foranstaltningerne er en del af en rationalisering af Kommissionens
politik for indgåelse af kontrakter.
3.
3.1.
T
IDSPLAN OG GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER
Forvaltningsorgan: indførelse af de retlige rammer
At oprette en ny type forvaltningsorgan indebærer en ret lang lovgivningsproces. Da
de usædvanlige omstændigheder, som gik forud for oprettelsen af Det Europæiske
Genopbygningsagentur (i Kosovo), ikke er til stede, og da det er nødvendigt at opnå
enstemmighed i Rådet (i henhold til traktatens artikel 308), formodes det at tage ca.
18 måneder at oprette det første organ.
Herudover kræver en ny type kontraktansat personale en ændring af vedtægten, som
Kommissionen har planer om at stille forslag til allerede inden den generelle
revision, som forventes færdig senest ved udgangen af 2001. Bestemmelserne om
udstationering af embedsmænd til disse organer bliver også revideret. Ændringerne
er ikke absolut nødvendige for at oprette et forvaltningsorgan, men de åbner
mulighed for at ansætte personale på betingelser, der passer bedre til disse opgaver.
3.2.
Fremtiden for kontorerne for faglig bistand og overgangsbestemmelser
Efter en systematisk analyse af situationen har Kommissionen iværksat en plan for
integrering af hovedparten af de eksisterende kontorer for faglig bistand i de nye
strukturer, der hermed foreslås oprettet.
Den foreslåede tidsplan er uden tvivl ambitiøs, men opfylder budgetmyndighedens
krav og Kommissionens forpligtelser. Ifølge planen skal et betydeligt antal kontorer
for faglig bistand være nedlagt inden udgangen af 2002. Deres aktiviteter overtages
enten direkte af Kommissionen eller eksternaliseres. I september blev der udarbejdet
konkrete og detaljerede forslag, som indgik i en ændringsskrivelse til det foreløbige
budgetforslag for 2001, uden at afvente indførelsen af de nye
eksternaliseringsinstrumenter.
Det er derfor nødvendigt med en overgangsordning, som skal ledsage planen for
integrering af kontorerne på ordnet vis, idet der sikres en fortsat forvaltning af de
pågældende EF-programmer. Disse overgangsforanstaltninger består i at godkende
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
finansieringen af det eksterne personale, som skal overtage opgaverne fra kontorerne
for faglig bistand, over bevillingerne til de pågældende programmer.
4.
E
KSTERNALISERING AF ANDRE OPGAVER END FORVALTNING AF PROGRAMMER
I sin meddelelse om overensstemmelse mellem ressourcer og opgaver
(SEK 2000/2000) udpegede Kommissionen en række andre opgaver end forvaltning
af EF-programmer, som vil kunne eksternaliseres.
Det gælder følgende:
A.
B.
C.
opgaver forbundet med Kommissionens interne arbejdsgange, herunder
indsamling af oplysninger og udarbejdelse af analyser
specielle interinstitutionelle forvaltningsaktiviteter (ansættelse, eventuelt
regnskabsføring)
teknisk kontrol og tilsyn, der skal hjælpe Kommissionen i dennes indsats for at
sikre overholdelsen af EF-bestemmelser.
Med hensyn til sidstnævnte type aktiviteter skal Kommissionen følge med i en
stigende grad af nye bestemmelser på yderst tekniske områder, der både kræver en
høj grad af specialisering, som Kommissionen ikke altid er i besiddelse af, samt en
hurtig tilpasningsevne til den teknologiske udvikling.
Eksternalisering af opgaver til et organ, som ved hjælp af sin faglige kompetence
bl.a. kan bidrage til en korrekt gennemførelse af de gældende bestemmelser, skal
derfor udnytte de bedste videnskabelige kapaciteter i Europa og gøre det lettere for
EU at træffe en hurtig beslutning eller reagere hurtigt i det hele taget.
Vedtægten for et organ af denne type må ikke berøre de lovgivende EU-institutioners
prærogativer (hvorfor sådanne organer ikke vil komme i betragtning på
lovgivningsområdet). Kommissionens forrettigheder i forbindelse med såvel dens
rolle som traktatens vogter som dens budgetforvaltning og initiativret skal også
forblive intakte (hvorfor vedtagelsen af arbejdsprogrammet for denne type organ skal
godkendes af Kommissionen), og det samme gør sig gældende for de
gennemførelsesbeføjelser, som lovgiveren overdrager Kommissionen i de forskrifter,
den vedtager.
Der gøres fortsat overvejelser, særlig via en række gennemførlighedsundersøgelser
og costbenefitanalyser. Kommissionen ønsker med den hvidbog, der er under
udarbejdelse, at indlede en debat om fremtidens forvaltningspraksis i EU.
5.
K
ONKLUSIONER
Kommissionen foreslår lovgivningsmyndigheden at godkende det udkast til
rammeforordning om oprettelse af organer for forvaltning af EF-programmer, der er
knyttet som bilag til nærværende meddelelse, og som indgår i den ovenfor beskrevne
strategi for eksternalisering.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0011.png
BILAG
Retningslinjer for forvaltningsorganernes standardfinansforordning
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0012.png
Retningslinjer for forvaltningsorganernes standardfinansforordning
Forvaltningsorganernes standardfinansforordning vil blive baseret på finansforordningen for
EF's almindelige budget (artikel 142 i den nuværende finansforordning). Den vil således blive
udformet med finansforordningen som model og kun afvige herfra, når det er nødvendigt af
hensyn til de særlige krav, som organets funktionsmåde stiller.
I følgende opstilling anføres hovedelementerne og strukturen i standardfinansforordningen for
forvaltningsorganer og desuden afvigelserne i forhold til EU's finansforordning.
Afsnit I : Almindelige bestem-
Forvaltningsorganernes
finansforordning
gælder
melser
udelukkende for disses budget, der i øvrigt alene er et
driftsbudget.
Hovedprincipperne
1
i den almindelige finansforordning
videreføres - med de nødvendige ændringer - i
forvaltningsorganernes finansforordning.
Finansforordningen for det enkelte forvaltningsorgan
vedtages af Kommissionen.
Afsnit II: Budgettets struktur og
Driftsbudgettet
vedtages
af
forvaltningsorganets
opstillingsform
styrelseskomité på forslag af direktøren.
Der skal ikke indhentes forhåndsgodkendelse fra
Kommissionen. Men da et sådant budget får tilført et
tilskud fra Kommissionen beregnet som en procentdel af de
aktionsbevillinger, der skal forvaltes, er proceduren den, at
styrelseskomitéen
automatisk
godkender
det
af
Kommissionen fastsatte tilskudsbeløb.
Der udarbejdes for hvert forvaltningsorgan en
stillingsfortegnelse, der som minimum omfatter det
kommissionspersonale, der er udstationeret som
midlertidigt
ansatte
ved
forvaltningsorganet.
Stillingsfortegnelsen udformes eventuelt så tilpas generelt,
at der bliver mulighed for smidighed i forvaltningen.
til
udførelse
af
Kontraktansat
personale
2
forvaltningsopgaver figurerer ikke i fortegnelsen.
I henhold til den omarbejdede finansforordning i dens
nuværende udformning skal denne fortegnelse - i lighed
med stillingsfortegnelsen for alle organer og agenturer -
forelægges for budgetmyndigheden.
De aktionsbevillinger, som organet forvalter, vedbliver
med at være opført på EU's almindelige budget. For
sådanne
bevillinger
gælder
den
almindelige
1
2
Enhedsprincippet, princippet om étårighed, ligevægtsprincippet, princippet om én regningsenhed,
bruttoprincippet, princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og princippet om gennemsigtighed.
Og hvis status (hvis den adskiller sig fra den status, som Kommissionens kontraktansatte har) skal
udformes med omhu, så den pågældende ikke senere - ved Domstolen - kan påberåbe sig ret til
automatisk fastansættelse.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0013.png
finansforordning derfor fuldt ud.
Forvaltningsorganet vil imidlertid have mulighed for at
forvalte aktionsbevillinger, som det får overdraget udefra
(fra stater eller internationale organisationer).
Afsnit III : Gennemførelsen af
Der skal i hvert forvaltningsorgan være en
budgettet
anvisningsberettiget og en regnskabsfører til at gennemføre
dets budget (der altså alene er et driftsbudget). Den
anvisningsberettigede er direktøren. Regnskabsføreren
udnævnes af styrelseskomitéen.
Forvaltningsorganets direktør bestemmer i vidt omfang
selv, hvorledes han vil anvende driftsbevillingerne.
For så vidt angår de aktionsbevillinger, der er opført på
EU's almindelige budget, uddelegerer Kommissionen visse
budgetgennemførelsesopgaver til forvaltningsorganet.
Direktøren får således uddelegeret hvervet som organets
anvisningsberettigede i forbindelse med anvendelsen af de
her omhandlede aktionsbevillinger. Ved udøvelsen af sit
hverv skal han overholde de forpligtelser, der følger af
finansforordningen for det almindelige budget.
Kommissionens interne revisor udfører i forhold til
forvaltningsorganet de samme funktioner, som han har fået
tildelt i forhold til Kommissionens tjenestegrene.
Derudover har organet sin egen revisionskapacitet ("audit
capability").
Organets samlede indtægter består af tilskuddet fra
Kommissionen, eventuelle egne indtægter og bidrag fra
tredjemand.
For udgifternes vedkommende gælder de principper, som
er fastsat herfor i den almindelige finansforordning. Med
hensyn til reglerne for overførsel vil der dog kunne gives
direktøren helt frie hænder, når blot han underretter
styrelseskomitéen, der skal kunne gøre indsigelse inden for
en kort frist [f.eks. én eller to uger].
Der vil blive opereret med øremærkede indtægter.
Afsnit IV : Indgåelse
offentlige aftaler
af
Forvaltningsorganet anvender i forbindelse med aftaler
(over dets driftsbudget) de regler, som er fastsat herfor i
den almindelige finansforordning.
Organet kan anvende Kommissionens standardkontrakter.
Afsnit V : Tilskud
Afsnit VI : Opstilling
aflæggelse af regnskaber
Det fastsættes ikke, at et forvaltningsorgan kan yde tilskud
over sit driftsbudget.
og
Regnskabet føres som dobbelt bogholderi og efter regler og
metoder, der er forenelige med de af Kommissionen
anvendte, for at lette rapporteringen.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0014.png
Afsnit VII : Ekstern kontrol og
For driftsbudgettets vedkommende opstiller regnskabs-
decharge
føreren regnskaberne, der derefter godkendes af direktøren
og styrelseskomitéen. De forelægges for Europa-
Parlamentet, der meddeler organet decharge. Organet kan
derefter meddele regnskabsføreren decharge.
Som led i den decharge, som budgetmyndigheden
meddeler Kommissionen, skal denne i øvrigt udtale sig om
det tilskud, som den har ydet til organets driftsbudget. Med
det formål kan forvaltningsorganets regnskaber som bilag
knyttes til de finansielle oversigter, som Kommissionens
regnskabsfører forelægger.
For aktionsbevillingernes vedkommende gælder de regler
for regnskabsaflæggelse og decharge, som er fastsat i den
almindelige finansforordning.
Revisionsretten har de samme kontrolbeføjelser som i
forhold til Kommissionen
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0015.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. .../....
om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse
med EF-programmerne
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING
Kommissionen, der har til opgave at gennemføre EF-politikkerne, har fået overdraget
iværksættelsen og forvaltningen af et fortsat stigende antal programmer, som bliver
mere og mere komplekse. Gennemførelsen af disse opgaver gør det nødvendigt at
mobilisere meget betydelige menneskelige ressourcer.
I denne situation er Kommissionen nødt til i vidt omfang at benytte midler uden for
Kommissionens regi. I mangel af passende juridiske instrumenter har denne tendens
givet sig udtryk i øget udlicitering til privatretlige virksomheder (kontorer for teknisk
bistand).
I årenes løb har denne udliciteringspolitik givet anledning til mange vanskeligheder,
bl.a. vedrørende fastlæggelse af grænserne for udlicitering, praktiske
forvaltningsmæssige problemer, manglende synliggørelse af Kommissionen og en
ringere kontrol med gennemførelsen.
2.
N
YE FORMER FOR EKSTERNALISERING
Kommissionen har derfor ment, at det ville være hensigtsmæssigt at behandle det
generelle problem vedrørende forvaltningen af EF-programmerne inden for rammerne
af den administrative reform, der blev indledt i begyndelsen af 2000.
Samtidig med at Kommissionen har fundet det nødvendigt at forbedre gennemførelsen
af EF-programmerne, har den også fremhævet, at det er nødvendigt, at den
koncentrerer sig om sine institutionelle opgaver. Derfor agter den at indføre et mere
specialiseret forvaltningssystem, der både er effektivt og gennemskueligt.
I den meddelelse om eksternaliseringen af forvaltningen af EF-programmerne, der
følger med dette forslag til forordning, gør Kommissionen rede for eksternaliseringens
fordele og begrænsninger, de særlige karakteristika ved de nye forvaltningsformer, den
påtænker, samt krydshenvisninger mellem de opgaver, der skal udføres, og de
instrumenter, der skal anvendes.
3.
3.1.
F
ORVALTNINGSORGANET
Det
mest
nyskabende
juridiske
instrument
i
den
række
af
eksternaliseringsinstrumenter,
som
Kommissionen
påtænker,
er
det
forvaltningsorgan, som er genstand for dette forslag til forordning. Der er tale om et
EF-organ, der får status som juridisk person, og hvortil Kommissionen i forbindelse
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0016.png
med forvaltningen af de af lovgiveren udarbejdede EF-programmer på eget ansvar
kan overdrage visse opgaver, hvis varetagelse den fører kontrol med.
3.2.
Kommissionen foreslår ikke i denne forordning direkte oprettelsen af et sådant
organ, men derimod fastsættelse af vedtægterne herfor. Kommissionen vil derefter
kunne beslutte - sag for sag - at oprette forvaltningsorganer i overensstemmelse med
disse vedtægter med henblik på forvaltning af bestemte EF-programmer, når det
ifølge retsgrundlaget for disse programmer er muligt at benytte ekstern teknisk
bistand.
Fordelen ved at benytte et offentligretligt EF-organ som det foreslåede
forvaltningsorgan er, at i de tilfælde, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, kan der til
dette organ uddelegeres hovedparten af de opgaver, der er knyttet til
programforvaltningen, herunder offentlige tjenester og retsakter om
budgetgennemførelsen.
Et EF-forvaltningsorgan, der råder over et midlertidigt, højt kvalificeret
specialuddannet personale, vil være det bedste middel til at sikre gennemførelsen af
målsætningerne for de pågældende programmer, og til at der i visse tilfælde sikres
større opmærksomhed omkring EF-indsatsen.
Kommissionen foreslår, at Rådet vedtager vedlagte forordning om
forvaltningsorganets vedtægter, herunder organets struktur, ledelse og personale,
beføjelser, opgaver, funktioner, forbindelser til Kommissionen, budget- og
finansordning, kontrollen med organet og det juridiske og finansielle ansvar, som
organet vil få.
3.3.
3.4.
3.5.
Opgaver
3.6.
Forvaltningsorganet vil kunne få overdraget forvaltningen af hele eller en del af ét
eller flere EF-programmer, undtagen retsakter, der indebærer skønsmæssige
beføjelser på grundlag af politiske beslutninger. Disse retsakter skal fortsat høre
under de pågældende institutioners enekompetence.
Forvaltningsorganet vil få overdraget den konkrete forvaltning af EF-programmerne
inden for rammerne af de målsætninger, der er fastlagt af lovgiveren, og den af
Kommissionen fastlagte programmering samt inden for de pågældende
bevillingsrammer. Organet skal derfor for hvert enkelt projekt forvalte alle eller en
del af faserne i specifikke projekter, lige fra projektets identifikation og til kontrollen
af, at der er sket en korrekt gennemførelse. Forvaltningsorganet bør til dette formål
have beføjelse til at træffe individuelle beslutninger. Det bør ligeledes kunne vedtage
de budgetgennemførelsesakter, der er nødvendige til iværksættelse af de individuelle
projekter, samt de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige i den forbindelse
(offentlige udbud, undertegnelse af kontrakter og aftaler osv.).
Forvaltningsorganet vil endvidere kunne få til opgave at indsamle og behandle
oplysninger vedrørende gennemførelsen af de pågældende programmer. På grundlag
af disse specifikke oplysninger vil det være muligt for gennemførelsesorganet at
komme med anbefalinger til Kommissionen med henblik på den senere udvikling i
disse programmer. Det er dernæst Kommissionens opgave at behandle disse
anbefalinger og i givet fald fremsætte forslag til lovgivnings- og
budgetmyndighederne.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0017.png
Referenceramme og kontrol
3.7.
Det er naturligvis helt nødvendigt, at der er en stram kontrol med disse beføjelser for
at sikre både overholdelse af den institutionelle ligevægt i det retlige EF-system og
beskyttelse af interesserne for de tredjeparter, der berøres af forvaltningsorganets
beslutninger. Disse rammer sikres for det første af lovgivningsmyndigheden gennem
de bestemmelser, der er fastsat ved denne forordning, og i givet fald gennem
forordningerne om de EF-programmer, som forvaltningsorganet medvirker til at
forvalte. For det andet gennem de betingelser, kriterier, parametre og bestemmelser,
som Kommissionen fastsætter i den retsakt, hvorved den uddelegerer opgaver til
forvaltningsorganet (fuldmagtsakten), og som ligeledes skal indeholde
kontrolbestemmelser, der kan gøre det muligt for de programansvarlige tjenestegrene
i Kommissionen at sikre, at forvaltningsorganet fungerer tilfredsstillende. Og for det
tredje ved at organets årlige arbejdsprogram forventes at overholde den
programlægning, som Kommissionen har foretaget i overensstemmelse med de
pågældende programforordninger.
Der foreslås endvidere indført en kontrolordning for forvaltningsorganet: Den
politiske kontrol varetages af Europa-Parlamentet, der skal meddele decharge for
driftsbudgettets gennemførelse, og af Kommissionen, som igen er ansvarlig over for
de øvrige institutioner: Såvel Kommissionens interne revisor som Revisionsretten
skal kontrollere, at de interne kontrolsystemer i organet fungerer korrekt og
tilfredsstillende. Svig skal forebygges via Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF), og endelig kan EF-Domstolen prøve lovligheden af organets akter.
3.8.
Budget- og finansordning
3.9.
På det budgetmæssige og finansielle område skal forvaltningsorganets budget
udelukkende omfatte organets driftsudgifter. Hovedparten af indtægterne på dette
budget skal udgøres af et årligt tilskud, som budgetmyndigheden vedtager på forslag
fra Kommissionen. Dette tilskud forventes at svare til en bestemt procentdel af den
årlige tildeling til de programmer, som organet medvirker til at forvalte, og at være
proportionalt med omfanget af de opgaver, der overdrages til organet. Dette budget
vil blive administreret efter en
ad hoc-finansforordning
inspireret af
finansforordningen vedrørende det almindelige budget, og budgettet opstilles af
Kommissionen efter udtalelse fra Revisionsretten.
Hvad angår aktionsbevillingerne til de programmer, som forvaltningsorganet
medvirker til at forvalte, forbliver de opført på Den Europæiske Unions almindelige
budget, og de administreres i overensstemmelse med finansforordningen vedrørende
dette budget. Dette giver helt klart Kommissionen hele ansvaret for gennemførelsen
af disse bevillinger over for budgetmyndigheden, og de bevarer derved hele den
betydning, som de har i henhold til traktatens artikel 274.
3.10.
Direktion, personale og hjemsted
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0018.png
3.11.
Med hensyn til kompetencefordelingen i forvaltningsorganets ledelse er det
direktøren, der har ansvaret for organets drift og for den operative EF-
programforvaltning.
Styrelseskomitéen vedtager det årlige arbejdsprogram og overvåger organets
virksomhed.
Forvaltningsorganets personale skal være omfattet af vedtægtsbestemmelserne for
”øvrige ansatte”. Ledelsesopgaverne vil blive varetaget af embedsmænd
udstationeret af Kommissionen. Da forvaltningsorganets opgave er at medvirke ved
forvaltningen af programmer med en begrænset varighed, synes det hensigtsmæssigt,
at både stillingerne og kontrakterne for organets personale bliver af midlertidig
karakter.
Hvad organets hjemsted angår, må der tages hensyn til, at der skal være en løbende,
intensiv samarbejdskontakt mellem organet og Kommissionen for at sikre en effektiv
EF-programforvaltning. Det er derfor rimeligt at placere organet på Kommissionens
tjenestested.
3.12.
3.13.
3.14.
Programmer finansieret over andre kilder end det almindelige budget
3.15.
Forvaltningen af de programmer, der ikke finansieres over det almindelige budget,
nødvendiggør en særlig bestemmelse. Retsgrundlaget for disse programmer udviser
nemlig nogle forskelle i forhold til retsgrundlaget for de egentlige EF-programmer,
men der er også væsentlige lighedspunkter i de to programkategoriers
gennemførelsesfaser, bl.a. med hensyn til Kommissionens rolle. Det foreslås derfor,
at Kommissionen kan benytte forvaltningsorganet på de i denne forordning fastsatte
betingelser under overholdelse - med de fornødne ændringer - af de regler og
procedurer, der er fastsat i de særlige retsgrundlag, der gælder for programmer uden
for det almindelige budget.
Kommissionens rolle
3.16.
Det forvaltningsorgan, der er emnet for dette forslag til forordning, adskiller sig på
nogle punkter fra de nuværende EF-organer/agenturer.
På det institutionelle plan ligger den mest udtalte forskel i den meget betydelige
rolle, som Kommissionen spiller med hensyn til forvaltningsorganets organisation og
drift.
3.17.
Kommissionen træffer således beslutning om at oprette sådanne forvaltningsorganer,
bistået af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, når der opstår
et behov for at oprette et sådant organ til at administrere et eller flere EF-
programmer. Det er ligeledes Kommissionen, der i de konkrete retsakter, hvorved
beføjelserne uddelegeres, præciserer rækkevidden af de opgaver, der overdrages til
organet, og samtidig fastsætter den de betingelser, kriterier, parametre og regler, der
skal gælde for udførelsen af disse opgaver.
Selv om forvaltningsorganet har forvaltningsautonomi, vil det være underlagt en
streng kontrol fra Kommissionen, som dels skal udnævne direktøren og
styrelseskomitéens medlemmer, dels bestemme indholdet af organets
arbejdsprogram.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.18.
Kommissionens fremtrædende rolle er berettiget som følge af den særlige karakter af
de opgaver, der påtænkes overdraget til forvaltningsorganet.
Dette organs eneste formål er nemlig at medvirke ved forvaltningen af EF-
programmer. Denne forvaltning hører imidlertid under Kommissionens egen
kompetence: dels overlader retsakterne om disse programmer det til Kommissionen
at vedtage relevante gennemførelsesforanstaltninger, dels finansieres disse
programmers gennemførelse af bevillinger, hvis gennemførelse Kommissionen i
henhold til traktatens artikel 274 er direkte ansvarlig for over for
budgetmyndigheden.
3.19.
Det følger heraf, at forvaltningsorganet fortrinsvis bør betragtes som et instrument,
der bistår Kommissionen ved udførelsen af dennes administrative opgaver. Dette
indebærer, at beslutningsprocessen ikke er blevet mere kompliceret. For at
Kommissionen kan påtage sig det ansvar, den har over for de øvrige institutioner, er
det endvidere nødvendigt, at den kan opretholde en passende kontrol med
forvaltningsorganets virksomhed. Hvis de påtænkte relationer mellem
Kommissionen og disse forvaltningsorganer gøres mere indviklede gennem
anderledes ledelses- eller kontrolregler, ville det forstyrre den logik, som
nærværende forslag til forordning har indbygget i systemet.
Det skal ikke desto mindre bemærkes, at de beføjelser, som Kommissionen har fået
overdraget, og de opgaver, som forvaltningsorganet har fået tildelt efter nærværende
forslag, ikke på nogen måde griber ind i andre institutioners prærogativer og
kompetence.
Oprettelsen af et forvaltningsorgan strider ikke mod de vilkår, som lovgiveren har
fastsat for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen,
navnlig i komitologiafgørelsen.
3.20.
4.
V
ALG AF RETSGRUNDLAG
EF-programmernes gennemførelse opfylder målsætningerne i traktatens artikel 2 og
3. Imidlertid indeholder traktaten ikke andre beføjelser til vedtagelse af nærværende
forordning end dem, der findes i artikel 308, som derfor er det nødvendige
retsgrundlag for vedtagelse af forslaget.
5.
S
UBSIDIARITET OG PROPORTIONALITET
I visse tilfælde skal forvaltningen af et EF-program (betragtet under ét eller for visse
af de dele, det består af) foregå på EF-plan, enten som følge af programmets
karakter, eller fordi de forventede målsætninger kun effektivt kan opfyldes i
tilstrækkelig omfang, når der benyttes nationale organer. Retsakten vedrørende
organets vedtægter har en EF-dimension og skal have forordningens generelle,
bindende form, uden at man derved går videre, end hvad der er nødvendigt for at
opfylde målsætningerne.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
K
OMMENTARER TIL ARTIKLERNE
I artikel 1 fastsættes hovedformålet med forslaget til forordning, nemlig fastlæggelse
af forvaltningsorganernes vedtægter.
I artikel 2 defineres to af hovedbegreberne i forslaget, nemlig forvaltningsorgan og
EF-program.
Ifølge artikel 3 overdrages beføjelsen til at oprette og nedlægge individuelle
forvaltningsorganer til Kommissionen, som bistås af et forskriftsudvalg. Det
præciseres eksplicit i den pågældende bestemmelse, at alle oprettede
forvaltningsorganer skal have de almindelige vedtægter, der er fastsat i forslaget til
forordning. Bestemmelsen åbner ligeledes mulighed for, at det i en beslutning om
oprettelse af et forvaltningsorgan fastsættes, hvor længe organet skal eksistere, samt
at enhver beslutning om at nedlægge et organ nødvendigvis skal indeholde
likvidationsbetingelserne.
I artikel 4 betegnes forvaltningsorganet som et EF-organ, der skal yde offentlige
tjenester, og endvidere fastslås organets status som juridisk person og dets rets- og
handleevne.
Artikel 5 anbefaler, at de enkelte forvaltningsorganer får hjemsted på et af
Kommissionens tjenestesteder, således at der løbende kan være det intensive
samarbejde, der er nødvendigt mellem tjenestegrenene og organet. Det fastsættes
endvidere, at et forvaltningsorgan kan oprette underafdelinger i andre lande for bedre
at kunne varetage de opgaver, det har fået tildelt.
I artikel 6 anføres de opgaver, som forvaltningsorganerne kan få overdraget i
forbindelse med forvaltningen af EF-programmer. Opgaver, der omfatter skøn på
grundlag af politiske beslutninger, er på forhånd udelukket. Til gengæld kan
forvaltningsorganet få følgende opgaver: indsamling, analyse og videregivelse af
sådanne oplysninger til Kommissionen, som kan benyttes til at målrette den
pågældende programgennemførelse, udarbejdelse af anbefalinger til Kommissionen i
forbindelse med gennemførelsen af disse programmer, forvaltning af de forskellige
faser i de specifikke projekter, som er led i et program, hvilket kan indebære, at
Kommissionen uddelegerer den relevante beslutningsmyndighed, og endelig
gennemførelse af retsakterne om budgetgennemførelsen og af foranstaltninger i
tilknytning til iværksættelsen af de omtalte specifikke projekter. Det præciseres, at
det er nødvendigt med en retsakt fra Kommissionen om uddelegering af beføjelser,
for at de pågældende opgaver kan overdrages til forvaltningsorganet. En sådan
retsakt skal fastsætte de betingelser, kriterier, parametre og regler, som
forvaltningsorganet skal overholde ved udførelsen af disse opgaver, samt de
kontrolforanstaltninger, som de pågældende tjenestegrene i Kommissionen skal
gennemføre for at sikre, at forvaltningsorganet fungerer tilfredsstillende.
Artikel 7 fastsætter, at organet ledes af en styrelseskomité og en direktør, og at
personalet er under direktørens myndighed.
I artikel 8 fastsættes metoden til udpegning af styrelseskomitéen og dennes
funktionstid. Denne artikel omhandler ligeledes udnævnelsen af komitéens formand,
mødeindkaldelse og afstemningsregler for komitéen.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 9 fastsætter styrelseskomitéens opgaver, af hvilke bør nævnes vedtagelse af
forvaltningsorganets årlige arbejdsprogram, der skal overholde Kommissionens
programlægning, vedtagelse af organets driftsbudget samt alle andre beslutninger
vedrørende den almindelige organisering og overvågning af organets aktiviteter.
Artikel 10 omhandler udnævnelsen af direktøren og dennes funktionstid. Det
præciseres, at Kommissionen som direktør skal vælge en tjenestemand som defineret
i ordningerne og forordningerne for tjenestemænd og øvrige ansatte ved De
Europæiske Fællesskaber.
Artikel 11 fastsætter direktørens opgaver, hvoraf skal nævnes, at han repræsenterer
forvaltningsorganet, deltager uden stemmeret i styrelseskomitéens møder og
forbereder komitéens beslutninger, står for gennemførelsen af organets årlige
arbejdsprogram og for den konkrete gennemførelse af foranstaltningerne i
forbindelse med forvaltningen af de EF-programmer, der er uddelegeret til organet,
forbereder og gennemfører organets driftsbudget. Endelig har han ansvaret for alle
organets personaleanliggender.
Artikel 12 fastsætter principperne for forvaltningsorganets driftsbudget, og endvidere
ydelsen af tilskud over Den Europæiske Unions almindelige budget. Det angives,
hvilken karakter stillingsfortegnelsen har, og at der er tale om midlertidige stillinger.
Artikel 13 fastsætter proceduren for driftsbudgettets opstilling: Direktøren udarbejder
forslaget, der godkendes af styrelseskomitéen og forelægges for Kommissionen.
Derefter fremsætter Kommissionen et forslag - efter efterprøvning af dettes
overensstemmelse med den årlige planlægning - om tilskud i det foreløbige
budgetforslag, budgetmyndigheden godkender tilskuddet, og styrelseskomitéen
foretager den endelige godkendelse af driftsbudgettet afhængigt af, hvilket tilskud
budgetmyndigheden vedtager til slut. Kommissionen foreslår som årligt tilskud en
bestemt procentdel af EF-programmernes årlige finansielle tildeling til den
forvaltning, som forvaltningsorganet deltager i.
I artikel 14 fastsættes det, at organets direktør har ansvaret for driftsbudgettets
gennemførelse, og at han står til regnskab for sin forvaltning over for Europa-
Parlamentet, Kommissionen og styrelseskomitéen. Senest to år efter det omhandlede
regnskabsår meddeler Europa-Parlamentet forvaltningsorganet decharge for dette
budgets gennemførelse.
Artikel 15 fastsætter, at Kommissionen, bistået af et forskriftsudvalg og efter
udtalelse
fra
Revisionsretten,
vedtager
den
finansforordning,
som
forvaltningsorganerne skal anvende ved gennemførelsen af deres driftsbudget. Denne
finansforordning er så vidt muligt inspireret af finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
Det præciseres i artikel 16, at aktionsbevillingerne til de programmer, som
forvaltningsorganet hjælper med til at forvalte, er opført på Den Europæiske Unions
almindelige budget og ikke på forvaltningsorganets driftsbudget, selv i det tilfælde,
hvor
Kommissionen
har
uddelegeret
opgaver
i
forbindelse
med
budgetgennemførelsen til forvaltningsorganet. I et sådant tilfælde er
forvaltningsorganets direktør delegeret anvisningsberettiget og skal overholde
bestemmelserne i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge artikel 17 skal forordningen ligeledes gælde for uddelegeringen af opgaver til
et forvaltningsorgan med henblik på forvaltning af programmer, der finansieres
gennem andre kilder end Den Europæiske Unions almindelige budget. Der skal i den
forbindelse tages hensyn til det særlige retsgrundlag, der gælder for disse
programmer, bl.a. for så vidt angår opstillingen af organets driftsbudget og
finansforordningen vedrørende de aktionsbevillinger, som organet har fået til opgave
at administrere.
Artikel 18 omhandler forvaltningsorganets personale, og det præciseres, at dette
personale består af udstationerede EF-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der
rekrutteres direkte af forvaltningsorganet. Den retlige ordning, der gælder herfor, er
ordningerne og forordningerne for tjenestemænd og øvrige ansatte ved De
Europæiske Fællesskaber, hvortil styrelseskomitéen efter aftale med Kommissionen
fastsætter gennemførelsesbestemmelser. Protokollen vedrørende De Europæiske
Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for såvel organet som dets
personale.
I artikel 19 opregnes de kontroller, som forvaltningsorganet er omfattet af, nemlig
den kontrol, der udføres af Kommissionens interne revisor, som rapporterer til både
Kommissionen og selve organet, OLAF’s kontrol på grundlag af den
interinstitutionelle aftale om de interne undersøgelser samt Revisionsrettens kontrol i
overensstemmelse med traktatens artikel 248.
Artikel 20 omhandler ordningen for organets ansvar i kontraktforhold samt for
organets ansvar uden for kontraktforhold og fastsætter, at Domstolen har kompetence
til at påkende sager vedrørende sidstnævnte ansvar.
Artikel 21 udstrækker anvendelsen af den prøvelse af lovligheden af Kommissionens
retsakter, som Domstolen gennemfører i henhold til traktatens artikel 230, til også at
gælde for de af forvaltningsorganets akter, der har bindende retsvirkninger.
I artikel 22 fastsættes ordningen for aktindsigt i forvaltningsorganets dokumenter,
idet der henvises analogt til de bestemmelser, der vil blive indført med henblik på
gennemførelsen af traktatens artikel 255. Styrelseskomitéen fastsætter de
bestemmelser, der bliver nødvendige som gennemførelsesbestemmelser i det første
år af forvaltningsorganets levetid. Den pågældende artikel indfører ligeledes
tavshedspligt for styrelseskomitéens medlemmer, direktøren, forvaltningsorganets
personale og alle andre personer, der deltager i organets aktiviteter.
Artikel 23 indfører et ”forvaltningsorganudvalg”, der er det forskriftsudvalg, som
bistår Kommissionen under vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til
forordningen. Der henvises til artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF for så vidt angår den
procedure, der skal anvendes.
Artikel 24 indeholder den klassiske bestemmelse om forordningens ikrafttræden, og
her fastsættes denne dato til at være tredjedagen efter offentliggørelsen.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0023.png
2000/0337 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. .../....
om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse
med EF-programmerne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel
308,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Lovgiveren indfører et stigende antal programmer på de mest forskellige områder til
fordel for forskellige kategorier af modtagere inden for rammerne af de
foranstaltninger, der er fastsat i traktatens artikel 3 (EF-programmer). Kommissionen
skal normalt varetage gennemførelsen af disse programmer.
Gennemførelsen af de pågældende EF-programmer finansieres i det mindste delvist
over bevillinger, der er opført på Den Europæiske Unions almindelige budget.
Kommissionen er i henhold til traktatens artikel 274 ansvarlig for gennemførelsen af
dette budget.
For at Kommissionen kan påtage sig sit fulde ansvar over for de øvrige institutioner og
borgerne, må den prioritere sine institutionelle opgaver. Den bør derfor kunne
uddelegere visse opgaver i forbindelse med forvaltningen af EF-programmerne til
tredjeparter. I øvrigt kan eksternaliseringen af visse forvaltningsopgaver være et
hurtigt og effektivt middel til at nå disse EF-programmers målsætninger.
Eksternaliseringen af forvaltningsopgaverne skal ske under overholdelse af de
begrænsninger, der er en følge af det institutionelle system, der er indført ved
traktaten. Dette indebærer, at eksternaliseringen ikke kan omfatte opgaver, som ifølge
traktaten påhviler institutionerne, og som indebærer, at der skal udøves et skøn, når
politiske beslutninger skal føres ud i livet.
Eksternalisering kan benyttes på betingelse af, at der foretages en analyse, som tager
hensyn til flere faktorer (lønsomhed, herunder en evaluering af omkostninger, der er
(2)
(3)
(4)
(5)
1
2
EFT C
EFT C
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0024.png
en følge af kontrollen og samordningen, effektiv og fleksibel gennemførelse af de
eksternaliserede opgaver, forenkling af procedurerne, kort afstand mellem den
eksternaliserede opgave og de endelige modtagere, Fællesskabet skal klart fremstå
som programpromotoren, og endelig opretholdelse af et passende niveau af knowhow
inden for Kommissionen).
(6)
(7)
En form for eksternalisering består i at oprette fællesskabsretlige organer med status
som juridiske personer (forvaltningsorganer).
For at sikre homogeniteten for forvaltningsorganerne på institutionelt plan bør der ved
lovgivning indføres vedtægter, herunder visse hovedregler for struktur, opgaver,
funktioner, budgetordning, kontrol og ansvarsfordeling.
Kommissionen kan som ansvarlig institution for gennemførelsen af de forskellige EF-
programmer vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang et forvaltningsorgan bør overdrages
forvaltningsopgaver i forbindelse med et eller flere konkrete EF-programmer.
Overdragelsen af opgaver til et forvaltningsorgan fritager ikke Kommissionen for det
ansvar, den har ifølge traktaten, særlig artikel 274. Den må derfor kunne fastsætte
præcise rammer for forvaltningsorganets virksomhed og sikre en effektiv kontrol med
organets arbejdsgange, især ledelsesfunktionerne.
Dette indebærer, at Kommissionen skal have beføjelse til at oprette (og i givet fald
nedlægge) et forvaltningsorgan ifølge de vedtægter, som lovgiveren har fastsat. Da
beslutningen om at oprette et forvaltningsorgan er en generel foranstaltning som
defineret i artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af
de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
3
, bør denne beslutning træffes efter forskriftsproceduren i artikel 5 i
nævnte afgørelse.
Kommissionen skal ligeledes kunne udnævne medlemmerne af forvaltningsorganets
styrelseskomité samt dets direktør, således at Kommissionen ikke mister kontrollen
over de opgaver, der hører under dens egne beføjelser, når den uddelegerer dem til
forvaltningsorganet.
Endelig skal forvaltningsorganet i sin virksomhed fuldt ud respektere den
planlægning, som Kommissionen fastlægger for EF-programmerne, i forbindelse med
den forvaltning, som dette organ deltager i. Forvaltningsorganets årlige
arbejdsprogram skal forelægges for Kommissionen til godkendelse.
For at sikre en effektiv eksternalisering, der fuldt ud får gavn af den ekspertise, som
forvaltningsorganet kan tilføre, bør Kommissionen kunne overlade dette organ nogle
eller alle gennemførelsesopgaver vedrørende et eller flere EF-programmer, bortset fra
opgaver, der indebærer, at der skal udøves et skøn, når politiske beslutninger skal føres
ud i livet. De opgaver, der således kan uddelegeres, omfatter forvaltningen af nogle
eller alle faser af et specifikt projekts forløb, vedtagelsen af de nødvendige
budgetgennemførelsesakter, indsamlingen og behandlingen af data, der skal
fremsendes til Kommissionen, og udarbejdelsen af anbefalinger til Kommissionen.
Forvaltningsorganets budget skal kun finansiere organets driftsudgifter, og derfor bør
dets midler hovedsagelig stamme fra en af budgetmyndigheden fastsat procentdel af
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
3
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den finansielle tildeling til de EF-programmer, som forvaltningsorganet deltager i
forvaltningen af.
(14)
For at sikre overholdelsen af traktatens artikel 274 skal EF-programmernes
aktionsbevillinger til den forvaltning, som forvaltningsorganet tager del i, fortsat
opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget, og bevillingsanvendelsen skal
ske ved direkte kontering i det almindelige budget. De finansielle transaktioner
vedrørende disse bevillinger skal ske efter bestemmelserne i finansforordningen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
Forvaltningsorganet skal kunne varetage opgaver i forbindelse med forvaltningen af
programmer, der finansieres over andre midler end dem, der hidrører fra Den
Europæiske Unions almindelige budget. I sådanne tilfælde gælder bestemmelserne i
denne forordning under hensyn til de særlige forhold, der er en følge af de pågældende
programmers retsgrundlag.
Målsætningen om, at forvaltningsorganets forvaltning skal være gennemskuelig og
pålidelig, kræver, at der indføres en ekstern og intern kontrol af dets aktiviteter, at
organet gøres ansvarligt for sine handlinger, og at offentligheden får aktindsigt i
organets dokumenter efter principper og begrænsninger svarende til dem, der
omhandles i traktatens artikel 255.
Forvaltningsorganet skal løbende samarbejde intensivt med de tjenestegrene i
Kommissionen, der har ansvaret for den EF-programforvaltning, organet deltager i.
For at dette samarbejde kan foregå så gnidningsløst som muligt, bør hver enkelt
forvaltningsorgans hjemsted ligge der, hvor Kommissionens tjenestegrene findes.
Traktaten indeholder ikke andre beføjelser til vedtagelse af nærværende forordning
end dem, der findes i artikel 308 -
(15)
(16)
(17)
(18)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne forordning er at fastlægge vedtægterne for de forvaltningsorganer,
hvortil Kommissionen i forbindelse med forvaltningen af EF-programmer på eget ansvar kan
overdrage visse opgaver, hvis varetagelse den fører kontrol med.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås der ved:
a)
b)
”forvaltningsorgan”: en retlig enhed oprettet efter nærværende forordning
”EF-program”: enhver foranstaltning eller række af foranstaltninger eller andre
initiativer, der ifølge deres retsgrundlag eller budgetgodkendelse skal iværksættes af
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen til fordel for en eller flere kategorier af bestemte modtagere, og som
medfører udgiftsforpligtelser.
Artikel 3
Oprettelse og nedlæggelse
1.
Kommissionen kan beslutte at oprette et forvaltningsorgan med henblik på
uddelegering af visse opgaver i forbindelse med forvaltningen af et eller flere EF-
programmer. I en sådan beslutning kan organets eksistensperiode fastsættes.
Hvis Kommissionen ikke længere finder det nødvendigt at benytte et
forvaltningsorgan, den selv har oprettet, kan den beslutte at nedlægge det. I så tilfælde
udpeger den to likvidatorer til at varetage organets likvidation. I samme beslutning
fastsætter Kommissionen betingelserne for organets likvidation. Nettoresultatet
konteres på Den Europæiske Unions budget.
Kommissionen vedtager de beslutninger, der omhandles i stk. 1 og 2, efter proceduren
i artikel 23, stk. 2.
Alle forvaltningsorganer, der er oprettet efter stk. 1, skal opfylde bestemmelserne i
denne forordning.
Artikel 4
Retlig status
1.
2.
Forvaltningsorganet er et EF-organ, der skal yde offentlige tjenester.
Forvaltningsorganet har status som en juridisk person. Det har i alle medlemsstater
den mest vidtgående rets- og handleevne, som de nationale lovgivninger kan give
sådanne organer. Organet kan bl.a. erhverve eller overdrage løsøre og fast ejendom og
optræde som part i retssager.
Artikel 5
Hjemsted
Forvaltningsorganet har hjemsted på et af Kommissionens tjenestesteder. Det kan beslutte at
oprette underafdelinger både på og uden for medlemsstaternes område, såfremt dette er
nødvendigt for at sikre en bedre gennemførelse af de EF-programmer, det forvalter.
Artikel 6
Opgaver
Kommissionen kan for at nå målsætningen i artikel 3, stk. 1, overdrage forvaltningsorganet
enhver opgave vedrørende gennemførelsen af et EF-program, bortset fra opgaver, der
indebærer, at der skal udøves et skøn, når politiske beslutninger skal føres ud i livet.
2.
3.
4.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De opgaver, der kan overdrages til forvaltningsorganet, kan blandt andet omfatte:
a)
b)
udarbejdelse af anbefalinger til Kommissionen vedrørende EF-programmets
gennemførelse
styring af alle faser eller dele af faserne i specifikke projekter som led i EF-
programmets gennemførelse og udøvelse af den dertil nødvendige kontrol baseret på
relevante beslutninger, der er truffet i henhold til de af Kommissionen uddelegerede
beføjelser
vedtagelse af de budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter, der er
nødvendige for EF-programmets gennemførelse, samt alle andre hertil knyttede
foranstaltninger på grundlag af de af Kommissionen uddelegerede beføjelser
indsamling, analyse og fremsendelse til Kommissionen af alle de oplysninger, der er
nødvendige for at målrette gennemførelsen af EF-programmet.
c)
d)
Kommissionen fastlægger i en retsakt om uddelegeringen de betingelser, kriterier, parametre
og regler, som forvaltningsorganet skal overholde ved udførelsen af de ovenfor omhandlede
opgaver, samt reglerne for den kontrol, som gennemføres af de tjenestegrene i
Kommissionen, der har ansvaret for de EF-programmer, hvis forvaltning forvaltningsorganet
deltager i.
Artikel 7
Struktur
1.
2.
Forvaltningsorganet administreres af en styrelseskomité og en direktør.
Direktøren har myndigheden over forvaltningsorganets personale.
Artikel 8
Styrelseskomité
1.
2.
Styrelseskomitéen består af fem medlemmer, som udpeges af Kommissionen.
Styrelseskomitéens funktionstid er mindst to år. Denne periode kan forlænges. Ved
mandatets udløb eller ved fratrædelse beholder medlemmerne deres hverv, indtil deres
mandat bliver fornyet, eller de bliver udskiftet.
Styrelseskomitéen udpeger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer.
Styrelseskomitéen mødes mindst to gange om året efter indkaldelse fra formanden.
Komitéen kan ligeledes indkaldes efter anmodning fra et simpelt flertal af
medlemmerne eller på direktørens anmodning.
Ethvert medlem af styrelseskomitéen, som er forhindret i at deltage i et møde, kan lade
sig repræsentere af et andet medlem med et særligt mandat for det pågældende møde.
3.
4.
5.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et medlem kan kun repræsentere ét andet medlem. Hvis formanden er forhindret i at
deltage i mødet, overtager næstformanden formandshvervet.
6.
Styrelseskomitéens beslutninger vedtages med simpelt flertal af de afgivne stemmer.
Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Artikel 9
Styrelseskomitéens opgaver
1.
2.
Styrelseskomitéen vedtager selv sin forretningsorden.
På grundlag af et udkast, som direktøren forelægger med Kommissionens
godkendelse, vedtager styrelseskomitéen senest i begyndelsen af hvert år det årlige
arbejdsprogram for forvaltningsorganet. Dette program skal overholde den
programlægning, som Kommissionen har fastlagt i akterne om udarbejdelsen af de
gennemførelsesprogrammer, som forvaltningsorganet deltager i administrationen af.
Det årlige arbejdsprogram kan ændres undervejs efter samme procedure for at tage
hensyn til blandt andet Kommissionens beslutninger vedrørende de pågældende EF-
programmer. Foranstaltningerne i det årlige arbejdsprogram skal ledsages af et skøn
over de nødvendige udgifter.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Styrelseskomitéen vedtager forvaltningsorganets driftsbudget efter proceduren i artikel
13.
Styrelseskomitéen træffer efter at have indhentet Kommissionens samtykke beslutning
om accept af arv, donationer og tilskud fra andre kilder end Fællesskabet.
Styrelseskomitéen træffer beslutning om oprettelse af de i artikel 5 omhandlede
underafdelinger af forvaltningsorganet.
Styrelseskomitéen fastsætter særlige bestemmelser for gennemførelsen af aktindsigten
i forvaltningsorganets dokumenter, jf. artikel 22, stk. 1.
Styrelseskomitéen vedtager senest den 31. marts hvert år årsberetningen om
forvaltningsorganets aktiviteter i det foregående år og om deres finansiering.
Styrelseskomitéen påtager sig de andre opgaver, den tildeles ved denne forordning.
Artikel 10
Direktør
1.
Organets direktør udnævnes af Kommissionen, som til dette formål udpeger en
tjenestemand som defineret i ordningerne og forordningerne for tjenestemænd og
øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber.
Direktørens funktionstid er fire år. Dette mandat kan fornys. Efter udtalelse fra
styrelseskomitéen kan Kommissionen afslutte direktørens funktionstid, inden hans
mandat udløber.
2.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 11
Direktørens opgaver
1.
2.
Direktøren repræsenterer forvaltningsorganet. Han varetager administrationen.
Direktøren forbereder styrelseskomitéens arbejde, bl.a. udarbejder han udkastet til
forvaltningsorganets årlige arbejdsprogram. Han deltager uden stemmeret i
styrelseskomitéens arbejde.
Direktøren står for gennemførelsen af forvaltningsorganets årlige arbejdsprogram.
Han er blandt andet ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der omhandles i artikel 6,
og i den forbindelse træffer han de relevante afgørelser. Han er forvaltningsorganets
delegerede anvisningsberettigede for gennemførelsen af aktionsbevillingerne til de
programmer, hvis administration forvaltningsorganet deltager i, og hvis budget
Kommissionen har givet organet fuldmagt til at gennemføre.
Direktøren udarbejder indtægts- og udgiftsoverslag og gennemfører som
anvisningsberettiget forvaltningsorganets driftsbudget i overensstemmelse med den i
artikel 15 omhandlede finansforordning.
Direktøren har ansvaret for udarbejdelsen og offentliggørelsen af de rapporter, som
forvaltningsorganet skal forelægge for Kommissionen. Det drejer sig bl.a. om
årsberetningen om forvaltningsorganets aktiviteter, jf. artikel 9, stk. 7, og om alle
andre almindelige eller særlige rapporter, som Kommissionen anmoder
forvaltningsorganet om.
Direktøren har med hensyn til forvaltningsorganets personale de beføjelser, der følger
af vilkårene for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber, og beføjelse til at
indgå ansættelseskontrakter. Han varetager endvidere alle andre personaleanliggender
i forvaltningsorganet.
Artikel 12
Driftsbudget
1.
Hvert regnskabsår, der er sammenfaldende med kalenderåret, udarbejdes der overslag
over alle forvaltningsorganets indtægter og udgifter, der opføres på organets
driftsbudget, der indeholder den stillingsfortegnelse, der er forelagt for
budgetmyndigheden. I stillingsfortegnelsen, der kun omfatter midlertidige stillinger,
angives antallet af personer, som forvaltningsorganet beskæftiger, fordelt på
lønklasser og kategorier, i det pågældende regnskabsår.
Forvaltningsorganets driftsbudget balancerer med hensyn til indtægter og udgifter.
Forvaltningsorganets indtægter omfatter uden i øvrigt at foregribe andre indtægter et
tilskud opført på Den Europæiske Unions almindelige budget.
3.
4.
5.
6.
2.
3.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0030.png
Artikel 13
Opstilling af driftsbudget
1.
Direktøren opstiller hvert år et forslag til forvaltningsorganets driftsbudget med
angivelse af driftsudgifterne for det efterfølgende regnskabsår. Han forelægger dette
forslag for styrelseskomitéen.
Styrelseskomitéen vedtager senest den 1. marts hvert år forslaget til næste års
driftsbudget, som forelægges Kommissionen.
På basis af dette budgetforslag foreslår Kommissionen under hensyn til sin
planlægning for de EF-programmer, hvis forvaltning forvaltningsorganet deltager i, at
der som led i budgetproceduren afsættes et årligt tilskud til forvaltningsorganets
driftsbudget svarende til en vis procentsats af den årlige finansielle tildeling til de
pågældende programmer.
På basis af det årlige tilskud, som den kompetente budgetmyndighed fastlægger,
vedtager styrelseskomitéen i begyndelsen af hvert regnskabsår, samtidig med
arbejdsprogrammet, forvaltningsorganets driftsbudget, der justeres med de forskellige
bidrag til forvaltningsorganet og midlerne fra andre kilder.
Artikel 14
Driftsbudgettets gennemførelse og godkendelse
1.
2.
Direktøren gennemfører forvaltningsorganets driftsbudget.
Direktøren forelægger senest den 31. marts hvert år Europa-Parlamentet,
Revisionsretten, Kommissionen og styrelseskomitéen detaljerede regnskaber over alle
indtægter og udgifter i det foregående regnskabsår.
Europa-Parlamentet meddeler inden den 30. april i år n+2 forvaltningsorganet
decharge for driftsbudgettets gennemførelse.
Artikel 15
Finansforordningen vedrørende driftsbudgettet
Finansforordningen vedrørende forvaltningsorganets driftsbudget vedtages af Kommissionen
efter udtalelse fra Revisionsretten efter proceduren i artikel 23, stk. 2, under overholdelse af
artikel 142 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige
budget
4
.
2.
3.
4.
3.
4
EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Rådets forordning (EF, EKSF,
Euratom) nr. 2673/1999.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 16
Finansforordningen vedrørende aktionsbevillingerne
1.
Når Kommissionen i henhold til bestemmelserne i artikel 6, litra c), har uddelegeret
opgaver til forvaltningsorganet i forbindelse med budgetgennemførelsen af
aktionsbevillingerne til EF-programmerne, forbliver disse bevillinger opført på Den
Europæiske Unions almindelige budget, og deres gennemførelse sker ved direkte
kontering i dette budget.
Direktøren er forvaltningsorganets delegerede anvisningsberettigede for så vidt angår
gennemførelsen af disse aktionsbevillinger, og skal i den forbindelse overholde
finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
Artikel 17
Programmer finansieret gennem andre kilder end det almindelige budget
Bestemmelserne i artikel 13 og 16 foregriber ikke de specifikke bestemmelser, der er fastsat i
medfør af retsgrundlagene for de programmer, der finansieres gennem andre kilder end Den
Europæiske Unions almindelige budget.
Artikel 18
Personale
1.
Forvaltningsorganets personale er omfattet af ordningerne og forordningerne for
tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber. Styrelseskomitéen
fastsætter
efter
aftale
med
Kommissionen
de
nødvendige
gennemførelsesbestemmelser.
Forvaltningsorganets personale består dels af EF-ansatte, som er udstationeret af
institutionerne og tilknyttet forvaltningsorganet som midlertidigt ansatte, dels af andre
ansatte, der rekrutteres af forvaltningsorganet.
Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter
gælder for forvaltningsorganet samt dettes personale, jf. stk. 2.
Artikel 19
Kontrol
1.
Over for forvaltningsorganet har Kommissionens interne revisor og finansinspektør
samme beføjelser og samme funktioner, som de har over for Kommissionens
tjenestegrene.
Revisoren rapporterer sine konstateringer og anbefalinger til både Kommissionen og
forvaltningsorganet. Disse gennemfører anbefalingerne ifølge deres respektive
beføjelser.
2.
2.
3.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443089_0032.png
2.
Så snart forvaltningsorganet er oprettet, tiltræder det den interinstitutionelle aftale om
de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF)
5
. Styrelseskomitéen formaliserer denne tiltrædelse og vedtager de
bestemmelser, der er nødvendige for at lette gennemførelsen af OLAF’s interne
undersøgelser.
Revisionsretten reviderer forvaltningsorganets regnskaber i overensstemmelse med
traktatens artikel 248.
Enhver akt fra forvaltningsorganet, herunder enhver beslutning og kontrakt, som dette
organ indgår, skal udtrykkeligt indeholde en bestemmelse om, at Kommissionens
interne revisor, OLAF og Revisionsretten kan kontrollere sagsakterne om nødvendigt
på stedet, dvs. også hos de endelige modtagere af midler og i givet fald hos de
formidlende organer, der distribuerer midlerne.
Artikel 20
Ansvar
3.
4.
1.
2.
Forvaltningsorganets ansvar i kontraktforhold reguleres ved den lov, der gælder for
den pågældende kontrakt.
Hvad ansvar uden for kontraktforhold angår, skal forvaltningsorganet ifølge den
almindelige lovgivning i medlemsstaterne erstatte skader, som forårsages af organet
selv eller dets ansatte under udførelsen af deres hverv. EF-Domstolen har kompetence
til at påkende sådanne skadeserstatningssager.
Artikel 21
Legalitetskontrol
EF-Domstolen prøver lovligheden af de af forvaltningsorganets akter, der har bindende
retsvirkning, på samme betingelser og efter samme regler som dem, der er fastsat i traktatens
artikel 230 for prøvelse af lovligheden af Kommissionens retsakter.
Artikel 22
Aktindsigt og fortrolighed
1.
Enhver unionsborger og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller
hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i forvaltningsorganets dokumenter på
samme betingelser og med samme begrænsninger som dem, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. --/200- af -- ------ 200- om aktindsigt i
dokumenter
6
.
5
6
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen (KOM(2000)30 endelig udg./2 af 21.2.2000).
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De særlige bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aktindsigt,
vedtages af styrelseskomitéen senest i løbet af det første år efter forvaltningsorganets
oprettelse.
2.
Styrelseskomitéens medlemmer, direktøren og medlemmerne af personalet - også når
deres respektive hverv er ophørt - samt alle personer, der deltager i
forvaltningsorganets aktiviteter, må ikke videregive oplysninger, der er omfattet af
tavshedspligt.
Artikel 23
Udvalgsprocedure
1.
Kommissionen bistås af et udvalg betegnet ”Forvaltningsorganudvalget”, der består af
repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som
formand.
Hvis der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse
1999/468/EF under overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelses artikel 7.
Den periode, der omhandles i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til
tre måneder.
Artikel 24
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
2.
3.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
33