PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0803
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 01.12.2000

KOM(2000) 803 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Anvendelse af forsigtighedsprincippet og flerårige mekanismer til fastsættelse af TAC'er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Anvendelse af forsigtighedsprincippet og flerårige mekanismer til fastsættelse af TAC'er ...... 1

I.1

I.2

I.2.1

I.2.2

II.

II.1

II.1.1

II.1.2

II.2

III.

IV.

IV.1

IV.2

IV.3

Forsigtighedsprincippet anvendt på fiskeri................................................................ 4

Baggrund.................................................................................................................. 4

Formulering af udtalelser fra ICES ........................................................................... 6

Grundlæggende principper ....................................................................................... 6

Ønskelige forbedringer af udtalelserne...................................................................... 7

Flerårig fremgangsmåde ved fastsættelse af tac'er..................................................... 8

Erhvervets forventninger og muligheder ................................................................... 8

Udsving i bestande og skiftende ekspertudtalelser .................................................... 8

Modydelser, der er nødvendige for at stabilisere TAC'erne ....................................... 9

Beslutningsregler/

harvesting rules.........................................................................

Sammenhængen med forsigtighedsprincippet ......................................................... 11

Den hidtidige indsats, allerede opnåede resultater og tilbageværende opgaver ........ 12

Den hidtidige indsats .............................................................................................. 12

De flerårige strategier, der er blevet indført herefter i individuelle tilfælde.............. 13

Mod en ny etape ..................................................................................................... 13

IV.3.1 Retningslinjer for fastlæggelse af flerårige strategier .............................................. 14

IV.3.2 Forberedelse af det nye initiativ.............................................................................. 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Denne meddelelse omhandler anvendelsen af forsigtighedsprincippet og navnlig problemerne

omkring fastsættelse af TAC'er og udnyttelsesrater ved forvaltning af fiskeri efter en enkel art.

Der er tale om en analyse, der både kan og bør udbygges på et senere tidspunkt.

Anvendelsen af forsigtighedsprincippet er et emne, der langt fra kun vedrører fiskeriet, og

som er blevet analyseret mere generelt i andre sammenhænge (KOM (2000)1. Denne

meddelelse omhandler et afgrænset, men meget centralt område under den fælles

fiskeripolitik.

Anvendelsen af forsigtighedsprincippet i de regionale organisationer og under fiskeriaftalerne

er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om dette princip og dets anvendelse

(KOM(2000) 1).

Indtil nu har foranstaltningerne til bevarelse af ressourcer under den fælles fiskeripolitik været

præget af, at man ved udgangen af hvert år forhandlede sig frem til TAC'erne for det

kommende år. Denne årligt tilbagevendende TAC-fastsættelse har medført visse problemer,

som i tidens løb er blevet forværret:

- den gør det ikke muligt at definere og efterleve målsætninger på mellemlang sigt.

Forhandlingerne i Rådet har jævnligt ført til udskydelse af problematiske, men nødvendige

foranstaltninger til beskyttelse af bestandene, bl.a. med henvisning til manglende

videnskabelig sikkerhed. Det behøver ikke nødvendigvis at frembyde større risici at udskyde

sådanne foranstaltninger fra det ene år til det andet, men hvis det sker hvert år, opstår der

uvægerligt en yderst faretruende situation for bestandene.

- Der er ikke den nødvendige klarhed omkring fiskerierhvervets fremtidsudsigter, eftersom

TAC'erne for et givet år først fastsættes helt hen imod slutningen af det forudgående år. Deres

størrelse kan desuden være ekstremt svingende, hvilket erhvervet stiller sig uforstående

overfor.

- Det er meget vanskeligt at skabe sammenhæng mellem en bevarelsespolitik, der er præget af

en årlig rytme, og en fiskerflådepolitik, der kræver planlægning på mellemlang og lang sigt.

Der er med de årlige beslutninger skabt en henholdende forvaltningspolitik, som ikke gør det

muligt at beskytte eller retablere ressourcerne. Eftersom problemet ikke kun er begrænset til

den fælles fiskeripolitik, har man indført forsigtighedspincippet som en løsning herpå. Én ting

er imidlertid at introducere dette princip, noget andet at anvende det i praksis. Første del af

dette dokument har således til formål at skabe klarhed i debatten om dette emne. I

dokumentets anden del udvides diskussionen til anvendelsen af flerårige rammer for

fiskeriforvaltning, for den flerårige dimension er ikke kun nødvendig for at undgå risikoen for

katastrofer, men også for at kunne rationalisere ressourceforvaltningen. Del tre omhandler

sammenhængen mellem anvendelsen af forsigtighedsprincippet og de flerårige mekanismer til

fastsættelse af TAC'er. Dokumentets sidste del redegør for, hvordan man i den fælles

fiskeripolitik kan integrere flerårige beslutningsrammer, der tager hensyn til både

forsigtighedsprincippet og andre faktorer som f.eks. fiskerierhvervets ønske om i videst

muligt omfang at undgå for hurtige ændringer af TAC'erne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I.1

ORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ANVENDT PÅ FISKERI

Baggrund

Som nævnt i indledningen, blev forsigtighedsprincippet taget i brug som en reaktion på det

forhold, at de vanskelige beslutninger for ofte er blevet afvist, udskudt eller udvandet med

henvisning til usikkerhed om, hvorvidt de var nødvendige. En sådan henholdende strategi

fører jævnligt til, at man først får vished, når den begivenhed, man ville forebygge, er

indtruffet. Forsigtighedsprincippet, ifølge hvilket manglen på videnskabelig sikkerhed ikke er

tilstrækkeligt argument for at udskyde vanskelige beslutninger, opfylder således et væsentligt

behov.

Anvendelsen af forsigtighedsprincippet kræver imidlertid, at man kan besvare følgende

spørgsmål:

- 1/ Hvilken risiko er der tale om eller med andre ord, hvilken begivenhed ønsker man at

undgå ved at anvende forsigtighedsprincippet?

- 2/ Hvordan skal man definere et acceptabelt risikoniveau?

1/ Risikoens art

Offentligheden opfatter ofte en fare som risikoen for en uafvendelig udvikling, f.eks. en arts

eller en biologisk populations forsvinden. Denne opfattelse er ikke helt korrekt, idet

udtalelserne fra eksperter, der følger ressourcernes udvikling, normalt ikke refererer til denne

type begivenhed. Et yderligere problem er, at arten af den risiko, der skal forebygges ved

anvendelsen af forsigtighedsprincippet, varierer alt efter hvilke ekspertgrupper, bestemmelser

eller fiskeriforvaltningsorganer, der er tale om.

- Ifølge FN-aftalen om fælles og stærkt vandrende fiskebestande (1995) og FAO's

adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri skal det undgås, at udnyttelsesraten bliver så høj, at det

ikke er muligt at opretholde et maksimalt vedvarende udbytte (Maximum Sustainable Yield

eller MSY)

. Der er gjort tilsvarende overvejelser i NAFO. Det, man ønsker at forebygge, er

risikoen for overfiskning udtrykt i vedvarende udbytte efter vægt.

- I udtalelserne fra ICES gør man til gengæld opmærksom på en anden risiko

: bestandenes

sammenbrud. Omfanget af gydebestanden kan blive så ringe, at der er fare for fornyelsen af

bestandene. En moderat nedgang i gydebestanden (biomasse af voksne fisk eller

gydebiomasse =

spawning biomass)

påvirker kun lidt bestanden af unge fisk (rekrutteringen).

Biologiske mekanismer gør det muligt at kompensere for en moderat nedgang i

gydebiomassen.

De internationale organers definition og anvendelse af begrebet MSY bør tydeliggøres. I de nævnte

tekster anføres, at anvendelsen af MSY er "qualified by relevant environmental factors, including the

speical requirements of developing countries", hvilket viser, hvor kompleks en størrelse der er tale om.

Hvis ICES henviser til risikoen for en bestands sammenbrud og ikke en maksimering af den vedvarende

produktion, er det ikke blot fordi situationen i forbindelse med en sådan maksimering for en række

bestande er vanskelig, om ikke umulig, at fastlægge, men også fordi fiskeridødeligheden for mange

bestande er betydeligt højere end den ville være ved maksimering af fiskeriet udtrykt i vægt. Dette har i

øvrigt ofte været tilfældet siden den fælles fiskeripolitik blev lagt fast. Målet på mellemlang sigt kan

ikke være en maksimering, men simpelthen at forhindre, at bestandene bryder sammen og at begrænse

fiskeridødeligheden i et omfang, der er socialt og politisk acceptabelt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En for kraftig nedgang i gydebiomassen kan imidlertid medføre en selvforstærkende nedgang

i rekrutteringen. Bestanden kan da meget hurtigt blive mindre, og der kan opstå en

sneboldeffekt, hvis der ikke gribes ind. Dette er ikke ensbetydende med, at udviklingen

nødvendigvis er uafvendelig. Bestande, der har været beskyttet mod fiskeri efter et

sammenbrud, er i almindelighed blevet genoprettet. Der findes dog undtagelser, og

genopretningen kan være meget langsom, f.eks. næsten 50 år for den atlanto-skandiske sild.

Det har selvsagt den allerhøjeste prioritet at undgå, at fiskebestandene bryder sammen. Det er

med dette mål for øje, at forsigtighedsprincippet diskuteres i denne meddelelse.

2/ Valg af risikoniveau

At anvende forsigtighedsprincippet er ikke det samme som at stræbe efter en nulrisiko. Hvis

man ønskede at undgå enhver risiko for sammenbrud af en given bestand, ville det ofte være

nødvendigt helt at indstille alt fiskeri. De to ekstreme løsninger til regulering af bestandene er,

at man enten ikke indfører effektive fiskerirestriktioner, fordi deres nødvendighed ikke er

påvist, eller at man vælger de strengest mulige foranstaltninger for at begrænse risiciene mest

muligt. Man bør imidlertid prioritere afbalancerede løsninger, som indebærer afvejning af alle

risici for de enkelte forvaltningsforanstaltninger - både de biologiske risici for bestandenes

sammenbrud og de økonomiske risici for sektoren.

Fastlæggelsen af acceptable risikoniveauer foretages af forvaltningsorganerne på grundlag af

eksperternes redegørelser for risikoen i forbindelse med forskellige scenarier. Eksperterne har

til opgave at evaluere risiciene (risk

assessment),

og forvaltningsorganerne skal træffe

beslutninger om de foranstaltninger, der skal iværksættes som svar herpå (risk

management).

Hvis

eksperterne

mener,

den

risikoforvaltning,

der

fastlagt

beslutningstagerne/forvaltningsorganerne, ikke er hensigtsmæssig, skal de give offentligt

udtryk for det, men ikke formulere deres udtalelser på en sådan måde, at der lægges pres på

beslutningstagerne.

Denne teoretiske fremgangsmåde kan kun anvendes fuldt ud i enkelte tilfælde. Det er

vanskeligt at sætte præcise tal på risikoen for sammenbrud. Oftest må man begrænse sig til at

konstatere, at rekrutteringen synes at være blevet mindre, efter at gydebiomassen er nået ned

under et vist niveau, men uden at kunne afgøre, om der er tale om en tilfældighed.

Beslutningsgrundlaget kan også begrænse sig til, at gydebiomassen har nået et historisk lavt

niveau, og at der således ikke findes nogen garanti for, at bestanden er i stand til at sikre en

normal rekruttering ud fra dette historisk lave niveau. Nogle gange foretages der

sammenligninger med andre bestande med lignende karakteristika. Oftest kombinerer

eksperterne forskellige data med henblik på at fastlægge et niveau for gydebiomasse, som det

vil kunne være risikabelt at komme ned under. De kan imidlertid ikke direkte kvantificere

risikoen for bestandens sammenbrud. Når man vælger at anvende grænseværdien for

gydebiomasse som risikoindikator, udgør det et af flere mulige valg. Beslutningstageren er

således stillet overfor en situation, hvor der allerede delvist er truffet et valg med hensyn til de

risici, der anses for at være uacceptable, og baggrunden herfor fremgår ikke altid særligt

tydeligt.

Dette er ikke ensbetydende med, at det er forkert af eksperterne at gå frem på denne måde.

Hvis der ikke foreligger konkrete oplysninger, er de nødt til at basere deres analyser på

indicier, hvis de mener, at der er stor risiko for en bestands sammenbrud, også selv om de

ikke kan illustrere risikoen med tal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er således ikke muligt at anvende den ideelle fremgangsmåde, men man bør i videst mulig

udstrækning forsøge at følge den for at undgå sammenblanding af eksperternes og

beslutningstagernes roller.

I.2

I.2.1

Formulering af udtalelser fra ICES

Grundlæggende principper

Der tages ved formulering af udtalelser hensyn til to parametre: gydebestand og

fiskeridødelighed

- I forbindelse med det første parameter forsøger eksperterne at fastlægge en grænseværdi,

hvorunder det ikke længere er muligt at styre risikoen for en bestands sammenbrud. Som

anført ovenfor kan risikoen ikke kvantificeres. Det er imidlertid nødvendigt at operere med en

tærskel for biomasse, der ikke kan overskrides, for konkret at kunne anvende

forsigtighedsprincippet til forebyggelse af bestandenes sammenbrud. Denne tærskel kaldes

Blim (minimumbiomasse). I ICES's udtalelser henvises der hyppigt til endnu en

biomasseværdi kaldet Bpa (præventionsmasse), som er højere end Blim og anvendes som

sikkerhedsmargin. Den risiko, man ønsker at forebygge, er således ikke et egentligt

sammenbrud, men at gydebiomassen bliver mindre end Blim.

- Hvad angår det andet parameter (dødelighed), vurderer eksperterne ved hvert

fiskeridødelighedsniveau, hvordan fertiliteten er i en vis aldersgruppe, dvs. hvor mange æg,

den producerer. Ved at sammenholde dette resultat med den fertilitet, man ville kunne have

konstateret (dvs. det antal æg, der ville være produceret), hvis der ikke havde været fisket,

finder man en indikativ værdi for, hvor stor den "residuelle" potentielle fertilitet er i

forbindelse med fiskeriet. Jo mere intensivt der fiskes, og jo højere fiskeridødeligheden er,

desto lavere er denne fertilitetsværdi (med udgangspunkt i det samme antal individer med

samme alder). Det er muligt at sætte lighedstegn mellem en for kraftig nedgang i

fertilitetsindikatorværdien og en direkte risiko for bestanden på sigt. Risikoen for bestandens

sammenbrud kan ikke kvantificeres, men ud fra forskellige evalueringer kan der fastlægges en

grænseværdi, hvis det skønnes at der er stor fare for bestandens overlevelse. Denne

grænseværdi benævnes Flim. I forbindelse hermed anvendes også en præventionsværdi, Fpa,

som giver en yderligere sikkerhedsmargin.

Ved at kombinere de to kriterier (gydebiomassens størrelse sammenholdt med Blim og Bpa

og fiskeridødelighed sammenholdt med Flim og Fpa) finder man frem til forskellige zoner for

bestandens sikkerhed (jf. fig. 1).

Fiskeridødeligheden er det parameter, som tydeligst viser eksperterne, hvor meget fiskeriet belaster en

given bestand. Den viser, hvor stor en del af bestanden der årligt fanges, dvs. hvor høj udnyttelsesraten

er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I.2.2

Ønskelige forbedringer af udtalelserne

ICES har gjort en stor indsats for at formulere sine udtalelser på en sådan måde, at der tages

passende hensyn til fremtidsudsigterne på mellemlang og lang sigt, til forsigtighedsprincippet

og til forvaltningsorganernes og beslutningstagernes behov. Det er en meget vanskelig

opgave, for det drejer sig om at finde en balance mellem den nødvendige enkle formulering af

udtalelserne, der gør dem forståelige for ikke-eksperter, og risikoen for forenkling, som slører

væsentlige elementer og kan give anledning til fejlagtige fortolkninger.

Der er blevet afholdt flere møder mellem eksperterne fra ICES og repræsentanter for

"brugerne" af udtalelserne (medarbejdere fra Kommissionens tjenestegrene og repræsentanter

for medlemsstaterne, som er kontraherende parter i forhold til ICES, og for tredjelande, som

også deltager i arbejdet i ICES). Disse møder har vist, at alle brugerne af udtalelserne var

tilfredse med de fremskridt, der er gjort, men at de havde haft problemer med de udtalelser,

der blev afgivet i 1998 og 1999, dvs. efter at ICES var begyndt at systematisere

henvisningerne til forsigtighedsprincippet:

° De argumenter, som anvendes for at definere Blim og Flim, varierer alt efter bestandene,

hvilket gør, at det er meget forskelligartede risici, der er forbundet med overskridelse af

tærsklerne. Denne forskelligartethed bør forklares.

° De procedurer, der anvendes for at definere Bpa og FPA, fremgår ikke altid tydeligt, og hvis

Blim og Flim skal defineres af biologer, bør Bpa og Fpa defineres på grundlag af en dialog

mellem de forvaltningsansvarlige brugere af udtalelserne og eksperterne.

° Det er vigtigt, at der sker en forbedring af definitionen af tærskelværdier, da der er stor

opmærksomhed omkring dem i offentligheden, og eftersom de kan indbyde til forenklede

fortolkninger. F.eks. kan opretholdelse af en fiskeridødelighed, der er lidt højere end Fpa,

opfattes som eftergivenhed, også selv om en analyse viser det modsatte (se nedenfor).

° Der er ikke lagt vægt på det forhold, at diagnoserne af gydebiomasse ikke har samme

umiddelbare konsekvenser som dem, der er forbundet med fiskeridødelighed. Hvis

gydebiomassen er meget lille, er det nødvendigt at handle øjeblikkeligt. Hvis

fiskeridødeligheden forekommer for høj, vil det uvægerligt tage tid, inden man registrerer

konsekvenserne for risikoen for sammenbrud: hvis gydebiomassen samtidigt er tilstrækkelig,

kan en gradvis reaktion herpå være i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

° Udtalelserne er blevet formuleret på en sådan måde, at det for en ikke-ekspert forekom

nødvendigt systematisk og øjeblikkeligt at tage initiativ til en kraftig begrænsning af

fiskeridødeligheden gennem fastsættelse af en TAC, der sikrer en fiskeridødelighed, som ikke

overstiger Fpa. Der mangler en analyse af de sandsynlige konsekvenser af scenarier for

retablering af bestandene i forskellige tempi.

° De afgivne udtalelser gjorde det ikke muligt for de forvaltningsansvarlige at vurdere, hvilke

omkostninger der var forbundet med for en bestand at anvende en sikkerhedsmargin af en

given størrelse. Enhver reduktion af fiskeridødeligheden indebærer øjeblikkelige indtægtstab,

men hvis det for visse bestande (i almindelighed dem, hvor fiskene har en kort levetid) kun

kan opvejes ved en mindskelse af risikoen for sammenbrud, kan det for andre på sigt medføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en gevinst med hensyn til produktionsvægt, idet bestanden overudnyttes i forhold til udbytte

pr. rekrut

° Vurderingerne blev fremlagt pludseligt (ikke mindst i 1998), og der var ikke tid til at

gennemføre drøftelser med erhvervet, inden beslutningen om TAC'erne skulle træffes.

På trods af disse bemærkninger, der i høj grad skal ses i sammenhæng med, at man stadig

befinder sig i en indkøringsfase med hensyn til forsigtighedsprincippet, bør den store indsats,

der er gjort af ICES, imidlertid ikke glemmes. Efter kontakten med medlemsstaterne har

Kommissionen ændret formuleringen af sin anmodning om udtalelse fra ICES. Det vil dog

være nødvendigt at fortsætte og uddybe dialogen med de videnskabelige organer for at nå

frem til en klarere fordeling af opgaverne på eksperter, forvaltningsansvarlige og

beslutningstagere.

II.

II.1

LERÅRIG FREMGANGSMÅDE VED FASTSÆTTELSE AF TAC

Erhvervets forventninger og muligheder

Erhvervet ønsker, at udsvingene, især nedskæringerne af TAC'erne fra det ene år til det andet,

er så små som muligt. Der findes imidlertid grænser for, hvad der kan gøres i denne

forbindelse.

II.1.1

Udsving i bestande og skiftende ekspertudtalelser

Det er en udbredt opfattelse, at TAC-ændringerne udelukkende kan tilskrives eksperterne.

Denne opfattelse er forkert og bør korrigeres forud for enhver diskussion af mulighederne for

at stabilisere TAC-niveauerne. De forskellige TAC-niveauer afspejler frem for alt udsvingene

i de ressourcer, der fiskes efter. Udsvingene har navnlig naturlige årsager og skyldes

hovedsagelig udsvingene fra det ene år til det andet i antallet af unge fisk, der når den alder,

hvor de kan fiskes (rekrutteringen). Disse udsving hænger sammen med forplantningens

forløb og overlevelsen for æg og larver og unge fisk. Hvis en bestand udnyttes moderat, kan

den omfatte flere forskellige fortløbende aldersgrupper, og udsvingene i den samlede mængde

udjævner udsvingene i de årlige rekrutteringer. Hvis der fiskes meget intensivt, hviler den

pågældende bestand på færre aldersgrupper, nogle gange kun en enkelt, og der sker derfor

ikke nogen udjævning af udsvingene fra det ene år til det andet.

TAC-udsvingene hænger derfor i en vis udstrækning sammen med eksperternes udtalelser.

Bortset fra det "reelle" udsving i bestandenes størrelse må man også tage hensyn til det

Uanset om der i en aldersgruppe er mange eller få fisk, dvs., om rekrutteringen er stor eller lille, gælder

det, at jo højere fiskeridødeligheden er, desto yngre vil de fangede fisk være, og desto lavere vil deres

vægt være. Et intensivt fiskeri øger det fangede antal fisk for en given rekruttering, idet andelen af døde

fisk som følge af fiskeri øges i forhold til den naturlige dødelighed. Når fiskeriet intensiveres, falder

gennemsnitsalderen og gennemsnitsvægten for de fangede fisk. Produktet af antal fangede fisk

multipliceret med fangsternes gennemsnitsvægt, som udtrykker produktionen i vægt for en rekruttering,

kan således paradoksalt nok gå ned, hvis fiskeriet overskrider en vis tærskel. Dette sker når fangsternes

gennemsnitsvægt falder for meget. Dette fænomen har haft stor betydning for beskrivelsen af

overfiskningen udtrykt i udbytte pr. rekrut, da den ovennævnte fremgangsmåde, når den anvendes på en

given rekruttering, kan anvendes på de enkelte rekrutter. Således defineres Fmax, der er udtryk for det

fiskeridødelighedsniveau pr. fiskeri, som gør det muligt at maksimere produktionen pr. rekrut. Selv om

dette begreb ikke længere spiller den samme centrale rolle som for nogle årtier siden, er det imidlertid

en vigtig reference, når det skal vurderes, om et fiskeri er så omfattende, at det forhindrer tilstrækkelig

udnyttelse af fiskenes vækstpotentiale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uundgåelige usikkerhedsmoment i forbindelse med ekspertvurderingerne. Hvis det vurderes,

at der i lyset af nye oplysninger er behov for at iværksætte skrappe foranstaltninger til

retablering af en given bestand, f.eks. fordi der er øget risiko for bestandens sammenbrud, kan

der i ekspertudtalelsen slås til lyd for en kraftig reduktion af den pågældende TAC.

Hvis TAC-niveauerne er forskellige, er det imidlertid først og fremmest, fordi ressourcerne

varierer fra det ene år til det andet. Forbedring af de videnskabelige evalueringsmetoder og

hermed af de tilgængelige oplysninger, vil ikke gøre det muligt helt at fjerne den

videnskabelige usikkerhed, men nok at begrænse den. Hvis der i en videnskabelig vurdering

gøres opmærksom på en overhængende risiko, vil det være højest ufornuftigt i første række at

søge at undgå en drastisk reduktion af TAC'erne.

Selv om man fra mange sider ønsker, at der gøres mere for at undgå drastiske reduktioner af

TAC'erne, skal man således være opmærksom på, at det vil være overordentligt vanskeligt at

stabilisere dem inden for den nærmeste fremtid, især fordi fangsterne tidligere ikke er blevet

reduceret hurtigt nok. Dette har ført til et meget omfattende fiskeri, til bestande, der kun

omfatter et meget begrænset antal aldersgrupper, nogle gange kun en, og som befinder sig i en

kritisk situation så længe, uden sikkerhedsmargin, at det bliver nødvendigt at iværksætte

drastiske nødforanstaltninger, fordi det ikke i tide har været muligt at få godkendt moderate

foranstaltninger.

II.1.2

Modydelser, der er nødvendige for at stabilisere TAC'erne

De to grundlæggende dilemmaer

° Eftersom de tilgængelige ressourcer varierer og fortsat vil variere fra det ene år til det andet,

og eftersom fangsterne er produktet af bestandens størrelse multipliceret med

udnyttelsesraten, er det ikke muligt at stabilisere fangsterne uden at variere udnyttelsesraten

og dermed fiskeriindsatsen. Al stabilitet, der opnås i forbindelse med fangstniveauerne, skal

navnlig kompenseres ved udsving i fiskeriindsatsen. For at kunne begrænse TAC-

reduktionerne visse år er det f.eks. andre år til gengæld nødvendigt ikke at øge TAC'en så

meget som det egentlig er biologisk muligt, således at man opbygger en reservebestand

("buffer stock")

. Dette betyder, at der for de år, hvor der "spares op", skal foretages en

øjeblikkelig begrænsning af udnyttelsesraten og dermed af fiskeriaktiviteterne. Denne

begrænsning skal planlægges for at undgå opbrugte kvoter inden årets udgang og/eller

uoverstigelige kontrolproblemer eller omfattende genudsætninger, hvis der fastsattes

landingskvoter for de enkelte fartøjer.

° Hvis situationen for bestanden er således, at der ikke er nogen sikkerhedsmargin i forhold til

risikoen for biologisk sammenbrud, vil det kunne medføre øget risiko, hvis der sættes grænser

for reduktionen af TAC'en. Stabilisering på kort sigt af TAC'en har den omkostning, at man er

nødt til at acceptere en øget risiko for bestandens sammenbrud.

Denne reserve har oftest en dobbelt funktion. Den skal for det første gøre det muligt for fiskerierhvervet

de efterfølgende år at råde over en bestand, der kan udnyttes selv om de efterfølgende rekrutteringer er

mindre gode. For det andet skal den forhindre, at gydebiomassen bliver for lille den eller de

efterfølgende reproduktionsperioder, således at det kan lade sig gøre at forbedre den biologiske

sikkerhed for bestanden og fremtidsudsigterne for den på mellemlang og lang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Muligheder for at mindske disse dilemmaer

° Dilemmaet med hensyn til stabilisering af TAC'erne eller fiskeriindsatsen er så meget desto

mere alvorligt som udsvingene fra det ene år til det andet af den udnyttede bestand størrelse er

betydelige, og udnyttelsesraten derfor er høj. Det andet dilemma, dvs. valget mellem en

kraftig reduktion af TAC'en og accepten af en øget risiko for bestandens sammenbrud, er

ligeledes forholdsvis større med en lille bestand, som afspejler intensivt fiskeri. Den eneste

måde, hvorpå man kan mindske disse dilemmaer, er at begrænse udnyttelsesraten. En sådan

begrænsning kan være nødvendig for at sikre bestandens fremtid. I mange tilfælde kan den

endvidere gøre det muligt at øge produktionen opgjort i vægt. Man kan imidlertid også

reducere fiskeridødeligheden ud over den grænse, der er nødvendig for at opretholde en

afbalanceret maksimal produktion, ved at acceptere en vis underudnyttelse af ressourcerne.

Generelt indebærer enhver reduktion af udnyttelsesgraden omkostninger. Det har således sin

pris at mindske de to grundlæggende dilemmaer.

- En anden måde, hvorpå man kan begrænse dilemmaerne, er ved at forbedre det

videnskabelige beslutningsgrundlag. Dette ville gøre det muligt både at begrænse

usikkerhedsmomenterne ved realtidsvurderinger af situationen for bestandene og at opnå en

bedre identificering af risiciene for sammenbrud, hvorved man ville kunne undgå

unødvendige forholdsregler. Det er muligt at foretage forbedringer på det videnskabelige

område. De vil ikke gøre det muligt helt at undgå at træffe den ovenfor nævnte type valg. De

vil ikke blive spontane og vil kræve en indsats med hensyn til midler og organisation.

II.2

Beslutningsregler/

harvesting rules

Eksperterne kan kun udarbejde prognoser for bestandenes størrelse på kort sigt, hvilket

navnlig skyldes, at det ikke er muligt at forudsige størrelsen af aldersgrupper, der endnu ikke

er født. Deres størrelse afhænger i stort omfang af et havmiljø, hvis udvikling ligeledes er

vanskelig at forudsige. Hertil kommer, at man kun kender lidt til havmiljøets indflydelse på

udsvingene i rekrutteringen.

Eksperterne er til gengæld ofte i stand til at forudsige, hvordan fiskeridødeligheden burde

udvikle sig. Anvendelse af den enkleste metode indebærer, at man vælger et

fiskeridødelighedsniveau for hvert målfiskeri. Dette kan f.eks. gøre det muligt at maksimere

fangsten udtrykt i vægt eller ethvert andet referenceniveau for fiskeridødelighed (jf. fodnote,

afsnit II-2-1). Det er også muligt med udgangspunkt i de øjeblikkelige niveauer at planlægge

jævnlige reduktioner over nogle år af fiskeridødelighedsniveauer, som af forskellige årsager

anses for at være for høje.

En enkel beslutningsregel ville i så tilfælde føre til fastsættelse af TAC'en ved anvendelse af

en udnyttelsesrate, der svarer til det forudfastsatte niveau for fiskeridødelighed. TAC'en

fastsættes ved at kombinere denne sats med bestandens anslåede størrelse.

Brug af denne enkle regel kan frembyde mindst to typer problemer: biologiske (risiko for

bestandens sammenbrud) og økonomiske (TAC-udsving fra det ene år til det andet). På det

biologiske plan kan den føre til, at der tages for store risici, hvis den seneste rekruttering har

været ringe, og gydebestanden derfor er så lille, at det er nødvendigt at træffe

beskyttelsesforanstaltninger og således anvende en udnyttelsesrate, der er lavere end den

forventede. Der kan tages hensyn hertil ved anvendelse af en beslutningsregel, der tilpasser

udnyttelsesgraden til gydebestandens størrelse. Denne type beslutningsregel er illustreret i

figur 2. Denne "forbedring" løser imidlertid ikke problemet med de store TAC-udsving fra det

ene år til det andet. Den vil endda kunne gøre det større. For at begrænse TAC-udsvingene er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

man nødt til at udarbejde beslutningsregler, som inddrager TAC'en for det igangværende år.

Man kan således forsøge at undgå udsving, der overskrider en fastsat grænse. Herved kommer

den valgte TAC ikke til at svare nøjagtigt til en "ønskelig" udnyttelsesrate og kan eventuelt

medføre øget risiko for bestandens sammenbrud. Det er således et spørgsmål om, hvilken pris

man er parat til at betale for at stabilisere TAC'erne.

Man kan fastlægge et sæt regler for beslutningstagning på grundlag af tre tal: 1)

fiskeridødelighed pr. målfiskeri, 2) skøn over gydebiomassen i forhold til visse kriseniveauer

og 3) den senest fastsatte TAC. Det er ikke muligt at fastlægge en regel, hvorved man undgår

konflikter mellem de forskellige opstillede mål (optimering af produktion pr. rekrut,

forebyggelse af bestandenes sammenbrud og begrænsning af TAC-udsvingene fra det ene år

til det andet). Eksperterne er imidlertid i stand til at foretage simulationer, der gør det muligt

ud fra forskellige kriterier at vurdere og sammenligne anvendeligheden af forskellige

beslutningsregler.

Fastlæggelse af en beslutningsregel gør det muligt at foretage et eksplicit valg af kompromis

på et rationelt grundlag. Herved vil man kunne komme væk fra den hidtidige praksis, hvor

man for ofte er veget tilbage fra restriktioner, der er upopulære på kort sigt. Denne praksis er

næsten blevet til en beslutningsregel, som kun kunne føre til en nedgang i bestandene, idet

man systematisk lænede sig op ad ekspertudtalelsernes usikkerhedsmargin og fastsatte de

højest mulige TAC'er. Kun en analyse af fremtidsudsigterne på mellemlang sigt gør det

muligt at komme "kort sigt-diktaturet" til livs.

En udtrykkelig hensyntagen til ønsket om at begrænse TAC-udsvingene fra det ene år til det

andet vil endvidere vise erhvervet, at man er lydhør overfor dets holdninger. Den debat, der er

nødvendig i forbindelse med valget af beslutningsregler, vil vise grænserne for, hvor langt

man kan gå, og behovet for et kompromis mellem de enkelte mål.

Fastsættelse af udnyttelsesrater ville gøre det muligt at etablere en sammenhæng med

forvaltningen af input, eftersom fiskeriindsatsen har indflydelse på fiskeridødeligheden - også

selv om det på grund af manglen på passende videnskabelige data hidtil har været svært at

kvantificere denne indflydelse.

III.

AMMENHÆNGEN MED FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET

- Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde med fastsættelse af flerårige beslutningsregler er

direkte forbundet med forsigtighedsprincippet - i det mindste hvis man ser på ICES-regi. Som

beskrevet i afsnit II sammenholder ICES-udtalelserne fiskeridødeligheden med en

fiskeriindsats, der kunne udgøre en alvorlig risiko for bestandens fremtid (Flim), og med det

niveau, der er nødvendigt for at råde over en sikkerhedsmargin (Fpa). De sammenholder også

den skønnede gydebiomasse med de værdier, under hvilke der foreligger en umiddelbar fare

(Blim) eller med den nødvendige sikkerhedsmargin for bestanden (Bpa). Ved anvendelse af

denne fremgangsmåde er det for alle bestande, hvor fiskeridødeligheden er højere end Fpa, for

at efterleve ekspertudtalelserne nødvendigt at planlægge en reduktion af fiskeridødeligheden,

evt. over flere faser, for at få den ned i nærheden af Fpa, som kan være et mål på mellemlang

sigt. Beslutningsreglen bør imidlertid også omfatte en nødvendig fremskyndet begrænsning af

fiskeridødeligheden, hvis gydebiomassen på et givet tidspunkt er for lav, navnlig i forhold til

Bpa og især Blim. Hvad angår de ovenfor beskrevne beslutningsregler, skal der også tages

hensyn til behovet for at undgå for hurtige TAC-nedsættelser, hvor der ikke er alt for stor

risiko for bestandens fremtid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Der findes også ressourcer, der tilsyneladende ikke er i fare for at bryde sammen, men som

det alligevel er ønskeligt at fastlægge flerårige forvaltningsrammer for. Ved anvendelse af

forsigtighedsprincippet kan man kun fastsætte grænser for fiskeridødelighed og

gydebiomasse, inden for hvilke der ikke er risiko for sammenbrud. Inden for denne

sikkerhedsmargin er det imidlertid muligt at anvende en lang række udnyttelsesstrategier. For

at anvende en sådan strategi er det nødvendigt at opstille et hovedmål, når bestanden er sikret.

Det skal således defineres, hvad der søges maksimeret: udbytte efter vægt, fangstens

økonomiske værdi, fortjenesten ved fiskeriet, visse typer beskæftigelse eller en specifik

kombination af disse forskellige kriterier? Disse overvejelser er aldrig blevet bragt til ende i

forbindelse med den fælles fiskeripolitik. Med den hidtil anvendte strategi har man svinget

mellem fastholdelse af niveauet for fiskeridødelighed, så længe der ikke var fare for en

bestands sammenbrud, og fastholdelse af TAC'erne

Ud over at anvende forsigtighedsprincippet er det nødvendigt at fastlægge en regel for

flerårige beslutninger og ikke at stille sig tilfreds med kortsigtede løsninger. Også her kan

man fastlægge en beslutningsregel, der omfatter de tre tidligere nævnte elementer: 1)

dødelighed for det enkelte målfiskeri, som gør det muligt at optimere det kriterium, som

udtrykkeligt er valgt, 2) tærsklerne for gydebiomasse for at undgå eller opgive de niveauer,

der kan frembyde risici og 3) TAC-udsvingene fra det ene år til det andet. Her vil det også

være nødvendigt at finde kompromiser. Den eneste måde, man kan tackle problemet på, er at

anvende simulationer, som gør det muligt at vurdere de mulige konsekvenser ud fra en

samling forvaltningsstrategiske kriterier og i sammenhæng med tilhørende regler for

beslutningstagning.

IV.

IV.1

EN HIDTIDIGE INDSATS

ALLEREDE OPNÅEDE RESULTATER OG TILBAGEVÆRENDE

OPGAVER

Den hidtidige indsats

Eksperterne har i mange år slået til lyd for, at der fastlægges mål og strategier på mellemlang

sigt under henvisning til niveauer for biomasse og dødelighedstærskler, mens erhvervet har

beklaget sig over TAC-udsvingene.

Kommissionen har forsøgt at tage hensyn til disse ønsker ved hjælp af to forslag, der blev

fremlagt i forlængelse af en meddelelse

. Det første forslag

tog sigte på at få defineret

strategier på mellemlang sigt med henblik på en gradvis reduktion af fiskeridødeligheden til

det niveau, der var anbefalet af eksperterne, samtidigt med en forøgelse af gydebiomassen,

således at den kunne nå tærskelværdierne, eller således at det kunne undgås, at den overskred

disse tærskler. Ønsket om at begrænse TAC-udsvingene skulle ske ved anvendelse af en

regel, der indebar, at man især reducerede fiskeridødeligheden, når der var tale om en god

Dette har hele tiden været et problem, for mens status quo for eksperterne er ensbetydende med

fastholdelse af fiskeridødeligheden, så er erhvervet langt mere optaget af TAC-stabiliteten. Det er et

tidligere nævnt problem, som aldrig har fundet en tilbundsgående løsning. Det dukker op hver gang

under de årlige TAC-forhandlinger, når en fastholdelse af fiskeridødeligheden indebærer, at TAC'erne

skal reduceres. Hvis Rådet godkender et forslag fra Kommissionen om at fiskeridødeligheden

fastholdes uændret under forudsætning af, dette indebærer, at TAC'en kan bibeholdes uforandret eller

øges - men reviderer forslaget opefter, hvis det indebærer en reduktion - så skabes der en spiral, der kun

kan føre til en gradvis forøgelse af fiskeridødeligheden og øget risiko for bestandens sammenbrud.

Nye elementer i den fælles fiskeripolitik, KOM (93) 664 endelig udg.

Forslag til Rådets forordning (EF) om fastsættelse for perioden 1994-1997 af forvaltningsmål og -

strategier for visse fiskerier og fiskerigrupper. KOM (93) 663 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rekruttering, hvilket gør det muligt at undgå at reducere TAC'erne eller kun at reducere dem

lidt. Det andet forslag

introducerede en fleksibilisering af brugen af de aktuelle kvoter, der

bl.a. skulle begrænse konsekvenserne af TAC-udsvingene.

Det andet forslag blev vedtaget. Dets rækkevidde var beskeden, idet det omfattede en

fornyelse, som havde vakt bekymring. Denne ændring har imidlertid fungeret tilfredsstillende.

Forslaget vedrørende strategier på mellemlang sigt har der til gengæld ikke været flertal for.

Debatten herom gik i stå i 1995.

Der er flere årsager til, at dette initiativ led skibbrud:

- på det pågældende tidspunkt var der i ekspertudtalelserne ikke blevet fastlagt et præcist

beslutningsgrundlag, der var godkendt af de kompetente organer, til opstilling af flerårige mål

og strategier;

- fiskerierhvervet havde det indtryk, at der med den foreslåede fremgangsmåde ikke blevet

taget nok hensyn til dets problemer med hensyn til store TAC-udsving;

- mange frygtede, at TAC'erne blev fastsat automatisk på en måde, der forhindrede Rådet i at

gribe ind i takt med behovet.

IV.2

De flerårige strategier, der er blevet indført herefter i individuelle tilfælde

Selv om der ikke blev fastlagt en overordnet fremgangsmåde, forvaltes flere bestande

imidlertid ud fra flerårige strategier og mål. Dette gælder bl.a. i forbindelse med aftaler med

tredjelande. I Nordsøen er der for fem bestande (sild, torsk, kuller, sej og rødspætte) opstillet

mål i form af fiskeridødelighed og tærskler for gydebiomasse i bilaterale aftaler med Norge.

For atlanterhavsmakrel og atlanto-skandisk sild er der fastlagt en lignende aftale omfattende

alle de berørte kyststater. Denne aftale er godkendt af NEAFC.

For Østersøen er der fastlagt en langsigtet plan i Den Internationale Østersø-

fiskerikommission (IBSFC) for torsk, laks og brisling. Denne plan er endvidere omfattet af de

generelle rammer med betegnelsen Baltic 21, som er et initiativ til fastlæggelse af en samlet

politik for Østersøens fremtid.

IV.3

Mod en ny etape

Vilkårene har ændret sig, siden det foregående initiativ løb ud i sandet, således som det blev

illustreret på et møde i Gruppen på Højt Plan, der blev afholdt i september 2000 af det franske

formandskab. Der er nu udbredt anerkendelse af behovet for at fastlægge flerårige procedurer

under anvendelse af forsigtighedsprincippet. Eksperterne har gjort store fremskridt i retning af

at tilvejebringe et mere fuldstændigt beslutningsgrundlag, selv om det stadig er nødvendigt at

gennemføre forbedringer. De vanskeligheder, man stødte på i forbindelse med det første

forslag, har vist, hvilke faldgruber man skal undgå. Det er således både muligt og nødvendigt

at tage dette emne op igen.

Forslag til Rådets forordning om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til

år. KOM( 94) 583 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.3.1

Retningslinjer for fastlæggelse af flerårige strategier

Disse strategier skal som angivet i det foregående baseres på en planlagt udvikling af

fiskeridødeligheden på mellemlang sigt (f.eks. en gradvis og jævnlig reduktion over fem år)

under hensyntagen til, at det er nødvendigt at reagere hurtigt, hvis gydebiomassen er for lille,

og til at TAC-udsvingene fra det ene år til det andet ikke må overskride visse fastsatte

grænser.

Det største problem er at finde et kompromis mellem de to sidste hensyn (at sikre en

udvikling af biomassen i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet ved at begrænse

TAC-udsvingene fra det ene år til det andet). Strategien skal endvidere tage hensyn til de

særlige karakteristika for hver enkelt bestand.

TAC'en for den periode, der er omfattet af forslaget for hver enkelt bestand, skal fastsættes

under anvendelse af den fastlagte beslutningsregel og hver gang under hensyntagen til

eksperternes ajourførte evalueringer. I en normal situation skal TAC'erne for de berørte

bestande for det efterfølgende år (se nedenfor særlige situationer, som eventuelt ikke er

omfattet af beslutningsreglen) være kendt, så snart eksperternes evalueringer er ajourført af de

godkendte organer

Det er vigtigt at anvende strategier på mellemlang sigt, men der bør også være plads til

fleksibilitet. Hvis ekspertanalyserne viser, at der er behov for at ændre en strategi i løbet af

implementeringsperioden, bør Kommissionen i tide fremlægge de nødvendige forslag. Via

anmodninger om udtalelser skal den forinden sikre sig, at de videnskabelige instanser griber

ind, hvis de mener, der er behov for at revidere en strategi. Hvis der opstår en meget vanskelig

situation, der f.eks. indebærer, at kun en meget kraftig reduktion af TAC'en - som er større

end den maksimale udsvingsmargin, der er fastsat ved beslutningsreglen - gør det muligt at

undgå en meget farlig udvikling for gydebiomassen, vil det være nødvendigt, at Rådet

debatterer den endelige fastsættelse af TAC'en.

Kommissionen bør efter de beskrevne forberedende etaper under alle omstændigheder

fremlægge et forslag om vedtagelse og iværksættelse af flerårige strategier omfattende de

bestande, for hvilke de forberedende analyser har givet gode resultater.

IV.3.2

Forberedelse af det nye initiativ

A/ Analyse af de mulige resultater af anvendelsen af beslutningsregler

Kommissionen indkaldte i løbet af sommeren 2000 tilbud med henblik på at sikre, at de

ovennævnte simulationer gennemføres systematisk for en række bestande, for hvilke der

foreligger anvendelige oplysninger. Disse simulationer har til formål at vise anvendeligheden

af de forskellige beslutningsregler (harvesting

rules)

i overensstemmelse med de ovenfor

beskrevne principper og under hensyn til indsatsen for at stabilisere TAC'erne. Resultatet af

disse simulationer skal analyseres af STECF, som tager stilling til de relevante økonomiske

aspekter.

Når der fastlægges en ny tidsplan for beslutningstagningen, kan det også være muligt at tilrettelægge

fangståret på en måde, der er bedre tilpasset visse bestande end kalenderåret (januar-december). Herved

ville det være muligt at tage hensyn til hver enkelt bestands biologiske karakteristika og tidsplanen for

videnskabelige vurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen får om nødvendigt foretaget yderligere simulationer med henblik på at

indhente oplysninger om flere bestande og/eller på at fastlagt beslutningsregler, der supplerer

allerede analyserede regler, som har vist sig at være anvendelige.

B/ Konsultationer

Det er ikke blot STECF, der skal konsulteres under forberedelsen af det fremtidige forslag,

men derimod samtlige berørte partnere.

Spørgsmålet vil også blive forelagt Den Rådgivende Komité for Fiskeri. Der vil hurtigst

muligt blive afholdt et første møde med henblik på at få diskuteret de generelle retningslinjer

med udgangspunkt i nærværende dokument. På de efterfølgende møder skal man analysere

resultaterne af de tidligere nævnte simulationer og STECF's kommentarer hertil.

Kommissionen vil desuden samle ekspertgrupper (en for hver enkelt bestand) for at inddrage

medlemsstaterne i overvejelserne omkring resultatet af simulationerne.

Der vil endvidere også blive gennemført konsultationer angående bestande, der deles med

tredjelande, med henblik på at ajourføre de flerårige strategier, der er blevet forhandlet med

disse lande.

C/ Ajourføring af ekspertudtalelser

For at få sat gang i denne proces og sikre dens fortsættelse er det nødvendigt, at

ekspertudtalelserne afgives i den ønskede form og tilpasses tidsplanen bedst muligt.

Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger i forhold til STECF og ECES.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusion

Den nuværende kortsigtede forvaltning af fiskebestandene omfattende årlige forhandlinger af

TAC'erne kan ikke fortsætte. De tidligere forsøg på at indføre strategier på mellemlang sigt

har kun været en delvis succes. Der er imidlertid stadig behov for sådanne strategier, og det er

endda blevet større på grund af nedgangen i flere vigtige bestande, som gør det nødvendigt at

iværksætte planer til retablering af disse.

Samtidig er mulighederne nu til stede for, at der kan gøres vigtige fremskridt. De første

drøftelser om forsigtighedsprincippet har ført til en generel bevidstgørelse om farerne ved den

traditionelle fremgangsmåde til fastsættelse af TAC'er. De ekspertudtalelser, der nu

foreligger, åbner vejen for en flerårig forvaltning - også selv om det skal drøftes, hvordan de

kan gøres endnu mere anvendelige. De vanskeligheder, man tidligere er stødt på, har gjort det

muligt at identificere faldgruber, der vil kunne undgås i fremtiden.

Der er endnu en række spørgsmål, som skal uddybes, inden der kan fremlægges et formelt

forslag. Det videnskabelige grundlag skal præciseres yderligere. En bred debat vil gøre det

muligt at måle, hvilke resultater man kan opnå med en flerårig fremgangsmåde, og at

koncentrere diskussionerne om den balance, der skal findes mellem beskyttelse af

ressourcerne og stabilisering af fiskeriaktiviteterne. Den dynamik, der allerede er sat i gang,

bør imidlertid gøre det muligt i de kommende år at fastlægge flerårige rammer, der er meget

bredere end dem, der er indført for nogle få bestande. Der er ingen grund til at afvente

afslutningen af reformdebatten om den fælles fiskeripolitik, inden man går i gang med at få

disse bredere rammer på plads, for der er behov for en hurtig indsats og frem for alt for en

bedre mekanisme til TAC-fastsættelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1. Diagram for anvendelse af forsigtighedsprincippet ifølge ICES

Gydebiomasse

Sikker zone

Bpa

Stor risiko

Blim

Meget stor risiko

Fpa

Flim

Maksimal risiko

Fiskeridødelighed

Figur 2. Enkel regel til beslutningstagning (harvesting rule)

TAC

Blim

Bpa

Bestandens størrelse