Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0835
Offentligt
1442288_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, 20.12.2000
KOM(2000) 835 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TACIS-PROGRAMMET – ÅRSRAPPORT FOR 1999
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning .............................................................................................................................. 3
Finansielle resultater og strømlining af procedurer ................................................................. 5
Armenien ............................................................................................................................... 8
Aserbajdsjan......................................................................................................................... 11
Belarus (Hviderusland)......................................................................................................... 15
Georgien .............................................................................................................................. 15
Kasakhstan ........................................................................................................................... 18
Den Kirgisiske Republik ...................................................................................................... 21
Moldova............................................................................................................................... 24
Mongoliet............................................................................................................................. 27
Tadsjikistan.......................................................................................................................... 37
Turkmenistan ....................................................................................................................... 38
Ukraine ............................................................................................................................... 40
Usbekistan............................................................................................................................ 44
Supplerende Tacis-programmer............................................................................................ 48
Evaluering............................................................................................................................ 60
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0003.png
I
NDLEDNING
I 1999 bidrog Tacis-programmet væsentligt til opnåelsen af målet: støtte til de Nye Uafhængige
Staters (NUS’)
*
overgang til markedsøkonomi og demokrati.
Tacis blev i 1999 en endnu fastere bestanddel af EU’s politik for regionen, idet flere partnerskabs-
og samarbejdsaftaler (PSAer) mellem EU og individuelle NUS-partnere trådte i kraft. Tacis-støtten
er baseret på visse fælles økonomiske og politiske værdier og former for praksis, der er fastlagt i
PSAerne, herunder især respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder samt de
markedsøkonomiske principper.
Fordi forbindelsen mellem strategisk rådgivning og teknisk bistand var blevet styrket, kunne Tacis
reagere endnu mere hensigtsmæssigt på forandringerne i regionen. Gode eksempler på dette er den
hurtige reaktion på kritiske begivenheder, som f.eks. anvendelsen af 20 mio. EUR fra Tacis-
budgettet til at hjælpe med at overvinde de negative følger for de øvrige NUS-partnere af den
finansielle krise i Rusland i 1998, lanceringen af nye aktiviteter inden for retlige og indre
anliggender samt den store vægt, der blev lagt på regionalt samarbejde i Kaukasus. Den nye strategi
har også gjort Tacis mere synlig for politiske beslutningstagere, økonomiske interessegrupper og
borgerorganisationer i NUS, hvilket giver nye muligheder for at inddrage lokale aktører til gavn for
projekterne. De projekter, der blev udvalgt i 1999, bidrog også til den makroøkonomiske
reformproces og sektorreformen i NUS. EU har gentagne gange understreget, at Tacis-programmet
kun kan blive en succes, hvis NUS-regeringerne træffer de nødvendige makroøkonomiske
reformforanstaltninger.
Tacis-projekterne blev gennemført af Kommissionens fælles Relex-tjeneste (SCR), som i dag styrer
alle tekniske, operationelle, finansielle, regnskabsmæssige, kontraktlige og retlige aspekter af EU’s
støtteindsats, og som også er ansvarlig for kontrol og evaluering. SCR er kommet videre med
strømliningen og rationaliseringen af forvaltningen af Tacis-støtten, herunder udbuds- og
kontraktprocedurerne, samt den finansielle forvaltning.
Forbindelserne til andre af EUs politikområder blev ligeledes styrket. Det går fortsat fremad med
forhandlingerne om EU-medlemskab for NUS’ naboer mod vest, herunder forhandlingerne om
f.eks. visumkrav og handelsforbindelser, hvilket har sat yderligere fokus på Tacis’ rolle i den
vigtige grænseregion. Den tiltagende betydning, Østersøen har fået for et udvidet EU og for
udviklingen af EUs initiativ “den nordlige dimension”, giver nye muligheder for at udnytte
synergivirkningen med Tacis. “Den nordlige dimension”, der er et initiativ særlig rettet mod
Østersøregionen, bidrager til at maksimere samordningen og virkningerne af forskellige EU-
aktiviteter vedrørende Rusland og ansøgerlandene omkring Østersøen, forøge velstanden og
opfylde de specifikke behov i regionen. Den voksende erkendelse af de særlige forhold, der gør sig
gældende i regionen omkring Barentshavet, er endvidere ved at føre til større samarbejde mellem
Rusland og EU, især Skandinavien, således at der opstår et nyt område, hvor der kan etableres et
samarbejde mellem Tacis og andre egnede instrumenter. I den sydlige del af det område, der er
omfattet af Tacis-programmet, er der ved at blive udviklet instrumenter til brug for samarbejdet
med områderne ved Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Tacis er dog fortsat det vigtigste af de
instrumenter, der anvendes for at afhjælpe problemerne i disse regioner. Samordningen med andre
donorer – især EU-landene og de internationale finansielle institutioner – har været tæt (navnlig
*
Armenien, Aserbajdsjan, Belarus (Hviderusland), Georgien, Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik,
Moldova, Mongoliet, Den Russiske Føderation, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som følge af de fælles strategier for Rusland og Ukraine), og har været en væsentlig kilde til
oplysninger og et godt forum for skabelsen af yderligere synergivirkninger.
Især i Sydkaukasus var Tacis-aktiviteterne i 1999 koncentreret om at fremme det regionale
samarbejde. 1999 var et år med megen politisk uro i regionen: drab på ledende
parlamentsmedlemmer i Armenien, spørgsmål om den demokratiske praksis i visse lande og – i
baggrunden – Ruslands militære felttog i Nordkaukasus. Derfor fokuserede Tacis kraftigt på at
genåbne kommunikationsvejene både som hjælp til at udnytte det økonomiske potentiale og for at
sikre en bedre forståelse mellem de forskellige regeringer.
Hvad angår programindholdet har målet været at undgå en for stor spredning af Tacis-indsatsen på
for mange projekter. Tacis har derfor fokuseret på en række emner, som NUS og EU-landene er
enige om at prioritere højt for at støtte modtagerlandenes generelle økonomiske reformer og
sektorpolitikker. Hovedvægten har været lagt dels på løsningen af de sociale problemer i
forbindelse med overgangen til markedsøkonomi og demokrati, dels på reformen af den vigtige
sundhedssektor. Der er gennemført omstruktureringer og institutionelle reformer, især i
ministerierne og den finansielle sektor, for at effektivisere de markedsorienterede økonomier. Der
er gjort meget ud af skattesystemerne, og der er indført retssystemer til beskyttelse af lokale og
udenlandske investeringer samt konkurrenceevnen, ligesom problemet med svage domstole, som
kan hindre en retfærdig retshåndhævelse og derved holde investorerne borte fra området, er søgt
løst.
Der er også gennemført miljøprojekter, både på nationalt plan og som led i grænseoverskridende
programmer. Det er vigtigt at hente europæisk knowhow inden for miljøteknologier og
industriprocesser til området, da NUS-industriernes miljøteknologiske viden er noget antikveret og
ofte forældet. Regionalt samarbejde er nødvendigt, fordi de fleste af de større miljøudfordringer for
disse lande, især de udfordringer, den luft- og vandbårne forurening udgør, er grænseoverskridende
og derfor kræver samarbejde mellem de berørte lande. Især som følge af dårlig drikkevandskvalitet
og sundhedsskadelige udledninger er befolkningens sundhedstilstand blevet forringet i en række
grænseregioner. Endvidere har en forældet og ineffektiv miljøteknologi i forskellige
industrisektorer produceret affald, hvis skadelige virkninger rækker ud over grænseregionerne.
Et andet nøgletema har været udviklingen af infrastruktur (transport, energi og kommunikation),
der er et centralt element i de moderne viden- og informationsbaserede markedsøkonomier, og som
er afgørende for landenes integrering i den internationale økonomi. Der er gjort en indsats for at
udvikle den private sektor med henblik på at stimulere økonomisk vækst, jobskabelse og
befolkningens velfærd. Menneskelige ressourcer er et andet af de større indsatsområder for Tacis,
idet den langsigtede vækst og velstand i NUS-økonomierne skal bygge på uddannelsessystemerne,
som også skal bidrage til udviklingen af demokratiske samfund og markedsøkonomi ved at
promovere nye holdninger, adfærdsmønstre og færdigheder hos borgerne. Alle lande med
overgangsøkonomier står også over for en anden væsentlig udfordring, nemlig indførelsen af
effektive og målrettede socialsikringsordninger, som støtter udsatte samfundsgrupper som f.eks. de
ældre. For at opbygge en videnbase i regionen gennem overførsel af knowhow og udveksling af
erfaringer indeholder alle projekter en tilskyndelse til at samarbejde med og gennem lokale partnere
(institutioner, eksperter og virksomheder).
I 1999 fortsatte evalueringen og overvågningen af Tacis-programmerne. Som følge af den højere
profilering af alle EU-aktiviteter i perioden og den tidligere beslutning om at øge Tacis-
aktiviteternes gennemsigtighed blev der gennemført en række evalueringer, hvis resultater blev
offentliggjort i årets løb. Som det kunne forventes, var evalueringerne ikke entydigt positive, men
alle resultaterne viste dog, at Tacis-programmet var på vej til at blive et selvevaluerende program,
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor aktiviteterne bedømmes ud fra strenge kriterier. Da Tacis endvidere opererer i et vanskeligt og
omskifteligt miljø, er de programansvarlige sig bevidst, at de skal være absolut villige til at lytte og
lære, ikke alene af evalueringsrapporterne, men af alle deltagere i programmet.
Tacis-forordningen for 1996-1999 udløb i 1999. Den nye forordning for perioden 2000-2006, der
blev vedtaget den 29. december 1999 efter høring af Europa-Parlamentet, bygger på erfaringerne
med Tacis og gør det muligt at yde et vejledende beløb på i alt 3 138 mio. EUR i tilskud gennem de
næste syv år. Den nye forordning åbner mulighed for flere og mere fokuserede
investeringsfremmeaktiviteter med vægten langt på det regionale aspekt. EU-kommissæren for
eksterne forbindelser, Chris Patten, bød i begyndelsen af 2000 den nye forordnings ikrafttrædelse
velkommen med en bemærkning om, at “de nye instrumenter vil give os mulighed for at opbygge
endnu tættere og mere konstruktive forbindelser til vore partnere og naboer i NUS”.
F
INANSIELLE RESULTATER OG STRØMLINING AF PROCEDURER
Som følge af et generelt krav om bedre styring af EUs eksterne hjælpeprogrammer og de
vanskeligheder, der er forbundet med et program dækkende et så stort geografisk område og så
mange forskellige støttemodtagere, er der sket markante forbedringer i overvågningen og
kontrollen af Tacis-programmet. Selv om resultaterne faktisk blev forbedret på mange områder i
1999, er der dog lang vej endnu. Men det er problemer, der skal løses i forbindelse med den reform
af samtlige eksterne EU-hjælpeprogrammer, der begynder i midten af 2000.
Reformen vil indebære en ny arbejdsdeling mellem de tjenestegrene i Kommissionen, der er
ansvarlige for forvaltningen af Tacis-programmet, idet disse nu er GD Relex og SCR. På den ene
side vil planlægningen og gennemførelsen af projekter blive samlet for derved at afkorte den tid,
det tager at gennemføre godkendte projekter. På den anden side vil der blive tillagt den flerårige
programmering større betydning for derved at sikre, at der tages hensyn til bredere "policy"-
anliggender som f.eks. handels-, udenrigs- og sikkerhedspolitik og Tacis-partnerlandenes interesser.
Desuden har den gradvise udlægning af projektforvaltningen til Kommissionens delegationer til
formål at forbedre programforvaltningens kvalitet og reaktionsevne.
Som følge af Kommissionens indsats for at fremskynde procedurerne (hvilket er lykkedes bedre for
Tacis end for noget andet eksternt EU-hjælpeprogram) samt initiativerne til at frigøre ikke-
kontraktbundne bevillinger fra ældre programmer (i alt 91 mio. EUR i 1999) blev ophobningen af
ikke-kontraktbundne bortforpligtelser reduceret til det laveste niveau siden lanceringen af Tacis i
1991. Ophobningen af bortforpligtelser efter fradrag af værdien af indgåede kontrakter (dvs.
beløbet for de uudnyttede forpligtelser, for hvilke der stadig kan indgås kontrakter) var i 1999 bragt
ned på 455 mio. EUR (efter at have toppet med 747 mio. EUR i 1996). En ophobning af denne
størrelse svarer nogenlunde til ét års Tacis-budget.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0006.png
O
phobningaf ikke-kontraktbunde bortforpligtelser i forholdtil de
akkum
ulerede bortforpligtelser
4.500
4.000
3.500
mio. euro
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
N
ettobortforpligtelser (korr.
for frigjorteforpligtelser)
O
phobning(ikke-kontraktbundne)
Med det nuværende tempo tager det ca. et år, før en bevilling bliver til en indgået kontrakt, dvs. før
projektgennemførelsen kan påbegyndes. Det er afgørende for denne proces, at GD Relex hurtigt
indgår forpligtelserne, og at SCR bliver hurtigere til at iværksætte udbuds- og
kontraktindgåelsesprocedurerne.
Ud over at forbedre bortforpligtelses- og kontraktindgåelsesprocedurerne er det også lykkedes for
Kommissionen at fremskynde udbetalingerne til de kontrahenter, der gennemfører projekterne.
Udbetalingerne var i 1999 igen rekordhøje: 513,5 mio. EUR. De hurtigere udbetalinger skyldtes til
dels en hurtigere fakturabehandling. Således var der i maj 1999 71 fakturaer til et samlet beløb af
12 mio. EUR, der havde været forfaldne i over 40 dage, mens der i december ikke var forfaldne
fakturaer overhovedet. Den interne frist for behandling af fakturaer er blevet reduceret til 25 dage.
T
acis-udbetalinger 1991-99
600
500
400
mio. euro
300
200
100
0
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
1999 var også et vendepunkt hvad angår ophobningen af uudnyttede betalingsbevillinger, dvs. de
betalinger, der endnu manglede at blive foretaget i forbindelse med allerede indgåede kontrakter.
Tallet har været stigende hvert år i perioden 1991-1998 og nåede i 1998 op på 1 155 mio. EUR i
uudnyttede forpligtelsesbevillinger svarende til næsten tre års nettobortforpligtelser og over to års
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0007.png
kontraktindgåelser. Men i 1999 faldt tallet for første gang, nemlig med 10%, som følge af et lavere
forpligtelsesniveau og et højere betalingsniveau.
Ophobning af ubetalte kontrakter i forhold til de
samlede indgåede kontrakter
4.000
3.500
3.000
mio. euro
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
19
19 91
91
-
19 92
91
-
19 93
91
-
19 94
91
-
19 95
91
-
19 96
91
-
19 97
91
-
19 98
91
-9
9
Indgåede kontrakter
Ophobning
(betalinger)
Tacis-programmets finansielle gennemførelse vurderes ud fra størrelsen af de uudnyttede
bevillinger, dvs. ud fra størrelsen af de kontraktbundne bevillinger sammenholdt med de faktiske
udbetalinger. De uudnyttede bevillinger toppede i 1998 med 1 679 mio. EUR, men var ved
udgangen af 1999 faldet til 1 502 mio. EUR, et fald på 11%. Den aktuelle tendens er forholdsvis
stabil, idet størrelsen af bortforpligtelser, kontraktbundne bevillinger og udbetalinger stort set
konvergerer – hvilket også måtte forventes af et indkørt hjælpeprogram med et
bortforpligtelsesniveau, der ligger nogenlunde stabilt fra år til år.
Tacis-resultaterne i 1999 afspejlede denne tendens (og er yderligere specificeret i bilaget) med et
stigende udbetalingsniveau, bortforpligtelser i overensstemmelse med det fastlagte mål og et
faldende antal udbudsforretninger og kontraktindgåelser. Der blev indgået kontrakter for over 99%
af bortforpligtelserne, og den eneste undtagelse var en sent vedtagen bortforpligtelse (vedtaget i
december vedrørende Tjernobyl-beskyttelsesfonden). Som følge af knappe ressourcer måtte
behandlingen af 12 projekter til en værdi af 28 mio. EUR dog udsættes fra 1999 til 2000.
Interessen for den interne finansielle styring af Tacis var lige så stor som interessen for projektets
gennemførelse “i marken”. De regnskabsmæssige registreringer og opgørelserne af de udgifter, der
finansieres under programmet, gennemgås regelmæssigt af eksterne revisorer, som Kommissionen
har indgået kontrakter med. Som supplement til de regelmæssige opfølgninger og kontroller, der i
fornødent omfang foretages på stedet af Kommissionens tjenestegrene og Revisionsretten, er der
indgået kontrakter med uafhængige konsulenter, der skal overvåge programmets gennemførelse og
kontrahenternes aktiviteter og slutte af med en omfattende efterfølgende evaluering for at fastslå,
om målene for programmerne og kontrakterne er blevet nået.
I november 1999 besluttede Kommissionen at forenkle kontrakttildelingsprocedurerne for alle
samarbejdsprogrammer med tredjelande. Med vedtagelsen af en vejledning i indgåelse af eksterne
hjælpekontrakter blev de over 40 forskellige udbudsprocedurer reduceret til otte forenklede
procedurer for indkøb af tjenesteydelser, anlægsarbejder og forsyninger, der fra og med år 2000 vil
finde anvendelse på alle EF-finansierede kontrakter over hele verden. Vejledningen fastlagde også
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mere gennemsigtige procedurer for kontrakttildeling med større offentlighed omkring de forskellige
faser af tildelingen. Der blev vedtaget et nyt udkast til vejledning i indgåelse af eksterne
hjælpekontrakter, og arbejdet med at oprette en samlet database for alle EUs eksterne
hjælpeprogrammer blev påbegyndt.
Efter omorganiseringen af Tacis er ansvaret delt mellem de geografiske operationelle enheder i det
relevante direktorat i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (DG ER E) og SCR, hvis
direktorat A er ansvarlig for gennemførelsen af programmer og projekter i Central- og Østeuropa,
Vestbalkan, De Nye Uafhængige Stater (tidligere Sovjetunionen) samt Mongoliet. Andre
direktorater er ansvarlige for budgetudarbejdelse, finansiel overvågning, finansiel gennemførelse,
revision og tilsyn, offentliggørelse, administration, godkendelse af udbudsbekendtgørelser, tildeling
af kontrakter samt evaluering.
I 1999 begyndte SCR endvidere at undersøge, hvorledes ansvaret for gennemførelsen af
individuelle projekter kunne ”flyttes” fra Bruxelles til Kommissionens ansatte “i marken”, især
personalet på de fire delegationer i Georgien, Kasakhstan, Rusland og Ukraine. Som led i en
forsøgsordning inden for udvikling af den private sektor blev en programmedarbejder udsendt til
delegationen i Almaty, hvor han overtog ansvaret for projekterne. Denne forsøgsordning er siden
blevet udvidet til også at omfatte Kiev. Flytningen af projektansvaret tættere på selve projekterne
vil sikre en mere fleksibel projektstyring. De erfaringer, der opnås ved pilotprojekterne, skal tjene
som grundlag for en flytning af yderligere ansvar på det operationelle plan til de ansatte “i marken”.
Det skal dog bemærkes, at decentraliseringen vil tage længere tid i forbindelse med Tacis end ved
andre kommissionsprogrammer, da Kommissionen for tiden ikke har et komplet net af delegationer
i NUS.
A
RMENIEN
Hvad angår Armenien fokuserede Tacis i overensstemmelse med det generelle mål: at fremme det
regionale samarbejde, stadig mere på en forbedring af kommunikationsmidlerne, både som en
forudsætning for fuld udnyttelse af landets økonomiske potentiale og som et middel til at tilskynde
regionens regeringer til trods de eksisterende konflikter at samarbejde om projekter til gensidig
fordel. Armenien havde således fordel af såvel foranstaltningerne i det nationale Tacis-program
som foranstaltningerne i det mellemstatslige program, især Inogate og Traceca. Herudover
fokuserede Tacis på opkvalificering af ansatte i erhvervslivet, statsforvaltningen og landbruget samt
på udvikling af det civile samfund. Alle disse foranstaltninger er væsentlige, når et nyt land og en
ny region opstår med en befolkning, der skal lægge tidligere tiders bitterhed bag sig og glæde sig
over, at den arbejder for en fælles fremtid.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
Et af de vigtigste projekter, Tacis støttede i 1999, havde til formål at finde nye måder, hvorpå
regionernes politik kan koordineres med den nationale politik, således at de markedsøkonomiske
principper, der vedtages af centralforvaltningen, også gennemføres på lokalt plan. Hidtil har de
lokale og regionale forvaltninger kun haft få erfaringer med en selvstændig økonomistyring, hvilket
bevirker, at f.eks. budgettering, omkostningsvurderinger ved investeringer samt prioritering er nye
begreber. Det pilotprojekt, der er i gang i Lori-regionen, vil påvirke regionen direkte og tjene som
model for andre regioner og lande.
Tacis hjalp også både med gennemførelsen af Armeniens partnerskabs- og samarbejdsaftale med
EU, som trådte i kraft i juli 1999, og med at opfylde forpligtelserne i forbindelse med Armeniens
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansøgning om optagelse i WTO. Der er ved at blive oprettet et Center for Økonomisk og Juridisk
Rådgivning, der skal bistå med handels- og investeringsspørgsmål og senere også med de politiske
og retlige spørgsmål, der opstår i disse områder. Tacis støttede kursskiftet i Armeniens
energipolitik, som indebærer lukning af Medzamorværket, såvel ved at hjælpe med at identificere
alternative energikilder og energibesparelsesmetoder for Energistrategicentret under regeringen,
som ved at yde direkte teknisk bistand i form af f.eks. levering af sikkerhedsventiler til
Medzamorværket for at øge sikkerheden i værkets sidste leveår.
Herudover har Tacis:
•
hjulpet med at effektivisere retsvæsenet og øge dettes uafhængighed ved at oprette et
uddannelsessted for retternes personale og derved medvirket til at forbedre dommernes og de
øvrige ansattes kvalifikationer; Tacis har endvidere hjulpet med udarbejdelse og offentliggørelse
af kommentarer til armensk lovgivning
•
hjulpet med at indføre identifikationsnumre til socialsikringsbrug for at give bredere adgang til
ydelser og mulighed for en mere systematisk planlægning
•
promoveret etableringen af nye virksomheder gennem støttecentre
•
tilbudt uddannelse som socialarbejder
•
gennem Tempus-programmet fortsat samarbejdet om en reform af de videregående uddannelser.
Den politiske kontekst
Samarbejdsrådet for EU-Armenien holdt sit første møde i Luxembourg i oktober 1999 og udtrykte
her tillid til, at gennemførelsen af PSAen ville sikre sammenhængen mellem de forskellige aspekter
af forbindelserne mellem EU og Armenien, herunder bl.a. Tacis-støtten. Samarbejdsrådet gik
endvidere ind for, at samarbejdet i 1999/2000 skulle fokusere på støtte til at løse
Nagorno/Karabakh-konflikten, identificering af midler til at fremme det regionale samarbejde i
Kaukasus, gennemførelse af PSAen i almindelighed og aftalens handels- og investeringsfremmende
foranstaltninger i særdeleshed, fremme af foranstaltninger, der gør det muligt for Armenien at lukke
atomkraftværket i Medzamor, styrkelse af demokratiseringsprocessen og respekten for
menneskerettigheder samt tæt samarbejde om bekæmpelse af illegal narkotikahandel.
I Tacis’ vejledende program for Armenien for perioden 1996-1999, der blev godkendt i juli 1996,
blev tre samarbejdsområder prioriteret højt:
Udvikling af menneskelige ressourcer:
En reform af den offentlige forvaltning er et nøgleelement
i overgangsprocessen, og Tacis-projekterne om offentlig forvaltning og arbejdsløshed har derfor
også til formål at støtte strategiformuleringen. Ændringerne kræver, at ansatte i statsforvaltningen
skal påtage sig nye roller i en politisk, social, økonomisk og administrativ verden, der er under
stadig forandring, hvilket igen kræver tilpasning af den offentlige forvaltnings funktion og
finansiering. Tacis har ydet støtte til etablering af en Skole for Offentlig Forvaltning, som har
udviklet sig til en national uddannelsesinstitution til opkvalificering og omskoling af de deltagende
embedsmænd og til uddannelse af den næste generation. Skolen har også gennemført
socialsikringsprojekter.
Udvikling af den private sektor:
Tacis har bestræbt sig på dels at opfylde de nye private eller
privatiserede virksomheders behov hvad angår erhvervsuddannelse, rådgivning omkring
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omstrukturering, et stabilt banksystem og velfungerende kapitalmarkeder, dels at støtte indførelsen
af de love og forskrifter, der kræves i en markedsøkonomi. Støtten til den private sektor har taget
sigte på at skabe et erhvervsklima, som private virksomheder kan trives i. Tacis-indsatsen har også
omfattet etablering af et uddannelsescenter for ansatte i regnskabsafdelingerne med en række
længerevarende kurser for akademikere og efteruddannelseskurser for praktikere. Tacis har allerede
hjulpet med at etablere Armeniens Kooperative Landbrugsbank, der skal yde landbrugere lån til
indkøb af såsæd eller modernisering af maskinparken med henblik på en udbytteforøgelse. Andre
Tacis-projekter har omfattet hjælp til privatisering, uddannelse af bankansatte og etablering af
armenske institutioner, der fungerer som mellemled i udviklingen af den private sektor, som f.eks.
et erhvervscenter for SMVer, en konsulentordning til brug for privatiserede virksomheder under
omstrukturering, samt en gensidig investeringsfond, der skal operere på det værdipapirmarked, der
er under oprettelse.
Støtte til gennemførelsen af det offentlige investeringsprogram:
Tacis støtter reformer i
energisektoren. Siden 1991 har Tacis’ indsats i Armenien været fokuseret på en overvindelse af
energikrisen. Tidligere Tacis-projekter omfattede fastlæggelsen af en energisparestrategi og
oprettelse af et energicenter, omstrukturering af gassektoren samt drift af olie- og gasledninger.
Energikrisen er nu overstået, og reformerne er i gang. Tacis hjælper med at identificere alternative
energikilder og reducere energiforbruget som følge af Armeniens forpligtelse til at lukke
atomkraftværket i Medzamor inden udgangen af 2004.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Armenien (fra 1998-1999) omfattede seks nye projekter,
hvert med et budget på ca. 1 mio. EUR. Fire af disse projekter vedrørte udvikling af menneskelige
ressourcer:
•
Offentlig forvaltning: Tacis søger at bidrage til styrkelsen af den offentlige forvaltning gennem
udvikling af en professionel tjenestemandsstruktur og –organisation på centralt og regionalt
plan.
•
Regional forvaltning: Lori-regionen er blevet udvalgt som deltager i et forsøg, der skal
demonstrere, hvorledes den regionale forvaltning kan koordinere regionaludviklingspolitikker,
fremme nærdemokrati og anvende de markedsøkonomiske principper, som centralregeringen
søger at indføre på lokalt plan.
•
Uddannelse af dommere og øvrige ansatte i retterne: Etableringen af et uddannelsessted for
retternes personale vil medføre opkvalificering af 100 dommere og 200 retsembedsmænd og vil
hjælpe med udarbejdelsen og offentliggørelsen af kommentarer til armensk lovgivning.
•
Beskæftigelsespolitik: Støtte til Den Nationale Arbejdsformidling skal forbedre denne tjenestes
evne til at implementere en aktiv beskæftigelsespolitik, undersøge markedsefterspørgslen og
gennemføre beskæftigelses- og erhvervsstøttestrategier, herunder uddannelse af arbejdsløse.
•
Under overskriften “udvikling af den private sektor” er det besluttet, at Tacis’ igangværende
indsats til fremme af et egnet klima for private virksomheder skal udvides. Formålet er at gøre
støtten mere sammenhængende på alle planer, det vil bl.a. sige strategirådgivning til regeringen,
støtte til oprettelse af erhvervsfremmeorganisationer, uddannelse af lokale konsulenter og
direkte omstruktureringshjælp til pilotvirksomheder. På denne måde kan erfaringerne fra de
pilotprojekter, der gennemføres med henblik på omstrukturering, formidles til politikerne og
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjælpe med at overvinde hindringer for udviklingen
lovgivningsmæssige og fiskale rammevilkår for erhvervslivet.
af
de
forskriftsmæssige,
•
Hvad angår det offentlige investeringsprogram er der iværksat et nyt projekt for at styrke
Energistrategicentret og dettes bæredygtighed gennem udarbejdelse af en national plan for
energisikkerhed og –diversificering, fastlæggelse af en plan for lukning af Medzamorværket,
gennemførelse af nye energiprojekter og forberedelse af privatiseringer i energisektoren.
Også programmerne for mindre projekter, inkl. Tempus-programmet, programmerne for
strategiformulering og juridisk rådgivning samt statistikprogrammet blev meget anvendt. Bistro-
programmet blev brugt for første gang i Armenien i 1999, hvor det blev iværksat af Europa-
Kommissionens delegation i Tbilisi.
Der blev ydet 10 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio. euro):
Udvikling af menneskelige ressourcer
Omstrukturering
virksomheder
Energi
Bistro
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
A
SERBAJDSJAN
Tacis-programmet i Aserbajdsjan tager hensyn til landets specifikke behov, det overordnede mål:
regionalt samarbejde og de mere generelle EU-mål. Aserbajdsjans potentiale som et større
olieproducerende land kan ikke udnyttes fuldt ud som følge af problemerne med at eksportere
landets ressourcer til de internationale markeder. Aserbajdsjan er også et vigtigt transitland såvel
for europæiske producenter, der søger adgang til markederne i Kaukasus og Centralasien, som for
de europæiske importører af varer og råmaterialer, inkl. olie og gas. Aserbajdsjan har således haft
fordel både af det nationale Tacis-program og af de grænseoverskridende Tacis-initiativer, herunder
især Inogate for energisektoren, Traceca for transportsektoren og det regionale reformprojekt for
landbruget.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
I 1999 fortsatte Tacis bl.a. sin indsats for at skabe et opsving i den private sektor gennem det
udviklingsagentur for SMVer, Tacis hjalp med at etablere i Baku i 1994. Det sidste trin i denne
hjælpeindsats er at gøre agenturet ”selvbærende” i økonomisk henseende. I stedet for blot at
fremme institutionelle ændringer øger agenturet nu den direkte støtte til SMVer, og for at begrænse
SMVernes omkostninger medfinansierer Tacis ydelserne. På længere sigt er målet, at agenturet kan
klare sig uden støtte fra Tacis. Programmet har også banet vej for etableringen af et
uddannelsescenter for banksektoren og udarbejdelsen af en undervisningsplan for bankernes
og
udvikling
4,0
af 2,0
1,0
0,3
2,4
0,3
10,0
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
øverste ledelser. Dette center er tænkt som et supplement til andre reformer i banksektoren og vil
bidrage til udviklingen af en effektiv finanssektor i landet.
Herudover har Tacis:
•
ydet særlig støtte til skoler, veje og overrisling i form af et ”makrofinansielt” særtilskud til bl.a.
udstyr og bygninger til skoler samt genopbygning af vejbroer
•
hjulpet med at oprette en tilsynsmyndighed for energiindustrien
•
fuldført uddannelsen af 300 revisorer og eksperter i konkursret
•
etableret regionale landbrugsstøtteenheder, der kan hjælpe levnedsmiddelproducenter med
virksomhedsledelse
•
gennem Tempus-programmet fortsat samarbejdet omkring reformen af de videregående
uddannelser.
Den politiske kontekst
Det første møde i Samarbejdsrådet for EU-Aserbajdsjan blev afholdt i Luxembourg i oktober 1999.
Samarbejdsrådet udtrykte tillid til, at gennemførelsen af PSAen ville sikre sammenhængen mellem
de forskellige aspekter af forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan, herunder Tacis-støtten og det
regionale samarbejde. Der blev fastlagt en dagsorden omfattende støtte til løsning af
Nagorno/Karabakh-konflikten og identificering af midler til at fremme det regionale samarbejde i
Kaukasus, gennemførelsen af PSAen i almindelighed og aftalens handels- og
investeringsfremmende foranstaltninger i særdeleshed, styrkelsen af demokratiseringsprocessen og
respekten for menneskerettigheder samt tæt samarbejde om bekæmpelse af illegal narkotikahandel.
På konstitueringsmødet for det nye Parlamentariske Samarbejdsudvalg for EU-Aserbajdsjan i
Bruxelles den 18. april 2000 blev der udtrykt tilfredshed med “den vidtrækkende økonomiske
reformpolitik, Aserbajdsjans regeringer har ført siden 1991, samt den støtte, EU yder dette område,
især gennem Tacis-programmet”.
I Tacis’ vejledende program for Aserbajdsjan for perioden 1996-1999, der blev godkendt i juli
1996, blev tre samarbejdsområder prioriteret højt: infrastruktur, udvikling af den private sektor
samt menneskelige ressourcer.
Udvikling af infrastruktur:
Tacis har hjulpet energisektoren med at opnå en mere struktureret
ramme med en klarere ansvars- og kompetencefordeling mellem de strategiske, de regulerende og
de driftsmæssige funktioner. Samtidig har Tacis dels støttet etableringen af et energisparecenter og
et lederuddannelsescenter for energisektoren, dels hjulpet med at genopbygge gas- og el-
infrastrukturerne. Tacis har også bevidstgjort myndighederne om det presserende behov for en
bedre organisering af elforsyningen og en bedre inddrivelse af tilgodehavender for at tiltrække
udenlandske investorer.
På grund af Aserbajdsjans beliggenhed på øst/vestruten fra Centralasien og Det Kaspiske Hav til
Sortehavet og Europa, prioriterer Tacis transportsektoren højt. Tacis har således hjulpet med at
oprette “Det Kaspiske Rederi”, etablere en søfartsuddannelse for ansatte ved havnemyndigheden i
Baku, gennemføre vejtransportundersøgelser, tilrettelægge vedligeholdelsen af jernbaner, etablere
et joint venture for de transkaukasiske jernbaner samt gennemføre en undersøgelse om
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genopbygning af en færgeterminal i Baku. Telekommunikationsministeriet modtager støtte i form
af strategivejledning, et uddannelsescenter og hjælp til planlægning af et netværk på højt niveau
samt investeringsanalyser.
Udvikling af den private sektor:
Tacis støtter et permanent reformprogram, der skal skabe
betingelserne for en bæredygtig vækst på langt sigt, omfattende privatisering, industriel
omstrukturering, finansielle tjenesteydelser, udvikling af SMVer samt landbrugsforanstaltninger.
Projekterne har inkluderet uddannelse af revisorer og eksperter i konkursret, økonomiske og retlige
reformer med henblik på at fremme handel og investeringer, oprettelse af et udviklingskontor for
SMVer i Baku (Kosia) samt regionale landbrugsstøttecentre med det formål at lære private
landbrugere og forarbejdningsvirksomheder at lede deres virksomhed og udarbejde
låneansøgninger. Sidstnævnte projekt er en udløber af første fase af et større regionalt
landbrugsprogram omfattende landbrugskreditlån formidlet af forretningsbanker.
Udvikling af menneskelige ressourcer:
Det videregående uddannelsessystem har modtaget hjælp
fra Tacis i form af støtte til Skolen for Offentlig Forvaltning og til udarbejdelse af MBA-
programmer, ligesom der er ydet hjælp til styrkelse af arbejdsmarkedet. Støtten til en reform af
pensionssystemet og udarbejdelse af arbejdsmiljøregler er ved at brede sig til nye områder, der har
et voksende behov for en sådan støtte, efterhånden som reformerne skrider frem, og et stigende
antal personer bliver ansat i den private sektor. Der rådgives endvidere om, hvorledes landets
lovgivning kan tilpasses internationale krav, og hvilken handelsstrategi der skal vælges for at
fremme Aserbajdsjans integrering i verdensøkonomien og styrke landets handelsforbindelser med
nabolandene.
Tacis-støtten er også et supplement til andre EU-foranstaltninger (inkl. den ekstraordinære
økonomiske støtte og de 225 mio. EUR i tilskud, EU foreløbig har ydet Aserbajdsjan) vedrørende
humanitær hjælp til de befolkningsgrupper, der har størst behov herfor, fødevarestøtte, strukturel
støtte til sikring af fødevareforsyningen, således at Aserbajdsjan igen bliver i stand til at brødføde
sin befolkning, samt genopbygningsprojekter i områder, der grænser op til Nagorno-Karabakh.
Inden for landbrugssektoren er den af Tacis styrede landbrugsreform og det ledsagende program for
fødevaresikkerhed en afgørende forudsætning for indførelsen af finansieringsordninger for
landbruget.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Aserbajdsjan (fra 1998-1999) omfattede følgende
projekter:
•
fortsættelse af støtten til oprettelse af et Brændsels- og Energiministerium
•
bekæmpelse af energiproduktionens skadelige miljøvirkninger ved at fokusere på oprensningen
af olieforurenet jord – over 2 000 hektarer alene på Apsheron-halvøen; projektet omfatter
feasibility- og pilotundersøgelser vedrørende brugen af lokale Azeri-teknologier, øget brug af
regulatorer og en indsats for at tiltrække investeringer til sikring af en mere miljøvenlig
energiforsyning
•
støtte til omstruktureringer inden for energisektoren og fortsat støtte til Brændsels- og
Energiministeriet
•
et pilotprojekt vedrørende støtte til en lokal virksomhed, der fremstiller udstyr til oliesektoren
(Azneftekhimmash), for at virksomheden kan blive leverandør til internationale olieselskaber
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
hjælp til Brændsels- og Energiministeriet, Azenerjii, og Bakus
distributionsvirksomhed, Bakuelectrostet, til styring af eldistributionen
kommunale
el-
•
en feasibility-undersøgelse med henblik på at forbedre sikkerheden i forbindelse med
opgraderingen af styre- og kontrolsystemerne ved højtryksgasledningerne ved Baku og Sumgait,
ved oplagringsfaciliteterne for gas i Kalmas og Karadagh samt ved gasværkerne i Karadagh
•
en undersøgelse om genopbygningen af Azeris jernbaner
•
støtte til en omorganisering af transportforvaltningen, herunder oprettelse af et
Transportministerium, dels for at løse af problemer som følge af den generelle mangel på
investeringer og vedligeholdelse siden Sovjetunionens opløsning, dels for at skabe muligheder
for samarbejde mellem staten og private virksomheder, sikre synergien mellem de forskellige
transportformer og hjælpe med at integrere Aserbajdsjan i regionens multimodale
transportnetværk
•
en indsats for at gøre Bakus udviklingsagentur for SMVer økonomisk ”selvbærende”
•
hjælp til at udarbejde retningslinjer for privatiseringsprocessen – herunder regulering af
aktieselskabers aktiviteter efter privatiseringen for at sikre udviklingen af et værdipapirmarked
•
etablering af et uddannelsescenter for banker og udarbejdelse af en undervisningsplan for
bankernes øverste ledelser
•
etablering af en landbrugskreditfond, der med tiden skal være ”selvbærende”
•
udvikling af et pensionssystem og udvidelse af anvendelsesområdet for arbejdsmiljøregler
•
oprettelse af et center for strategisk og juridisk rådgivning i Aserbajdsjan for at fremme landets
integrering i den internationale handel.
Der blev ydet 13,2 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio.
euro):
Energi
Transport og telekommunikation
Omstrukturering
virksomheder
og
udvikling
af
3,5
-forarbejdning
1,0
2,2
2,8
0,5
13,2
3,6
2,4
Levnedsmiddelproduktion,
og -distribution
Udvikling af menneskelige ressourcer
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 1999 modtog Aserbajdsjan endvidere en ekstraordinær støtte på 9,5 mio. EUR som hjælp til at
løse landets store sociale problemer, der især skyldes Nagorno/Karabakh-konflikten.
B
ELARUS
(H
VIDERUSLAND
)
Forholdet til Belarus er fortsat spændt på grund af EUs bekymring over den politiske udvikling i
landet. Tacis’ aktiviteter i Belarus er derfor i henhold til EUs beslutning fra september 1997
begrænset til teknisk støtte til regionale programmer, programmer, som direkte øver en positiv
indflydelse på demokratiseringsprocessen, og humanitær hjælp.
Der er ikke opnået enighed om et vejledende program for perioden 1996-1999, hvorfor der ikke er
udarbejdet noget handlingsprogram for 1999, hvilket igen har bevirket, at der ikke blev fremlagt
nogen Tacis-projekter i 1999. I november 1999 godkendte den hviderussiske regering imidlertid
Tacis-programmet fra 1997 om udvikling af det civile samfund i Belarus (5 mio. EUR), som vil
blive gennemført i 2000. Dette program vil omfatte projekter i samarbejde med hviderussiske
NGOer, medier samt unge. Hvad angår videregående uddannelser blev de projekter, der blev
godkendt under Tempus-programmet for 1996-1997, gennemført i 1999.
I overensstemmelse med ovennævnte beslutning fra 1997 har Belarus nydt godt af en række
regionale
Tacis-programmer,
f.eks.
de
mellemstatslige
og
grænseoverskridende
samarbejdsprogrammer, der især omfatter miljøaktiviteter og forbedring af grænseovergange samt
det nukleare sikkerhedsprogram. Herudover er Belarus omfattet af forskellige programmer, der ikke
hører under Tacis, som f.eks. demokratiprogrammet og den humanitære hjælp (ECHO).
G
EORGIEN
Tacis-aktiviteterne i Georgien er ligesom aktiviteterne i nabolandene i Kaukasus en støtte til den
overordnede EU-strategi, der har til formål at styrke uafhængigheden i dette vigtige transitland
mellem Europa og Centralasien og hjælpe landet med at indføre markedsøkonomi og et fuldt
udviklet demokrati. PSAens ikrafttrædelse i juli 1999 var med til at styrke båndene med EU, men
herudover blev også de fysiske forbindelser til Vesten styrket i 1999 med etablering af nye
færgeforbindelser over Sortehavet til Ukraine og projektering af yderligere transportforbindelser til
Ukraine og Rumænien som led i Traceca-programmet. Disse nye transportforbindelser har så meget
større betydning, som de etablerede ruter gennem Rusland til Nordgeorgien nu er afbrudt på grund
af konflikt i området.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
De Tacis-projekter, der var i gang i 1999, omfattede samarbejde med regeringen om forberedelse af
privatiseringen af havnen i Poti, hvor alle brugere af havnen, der er en vigtig indfaldsport på
Traceca-ruten, skal sikres lige adgang til havnen. Tacis gennemførte herudover en
dommeruddannelse som støtte til en større reform af retssystemet. Der blev endvidere gjort en
indsats for at mindske underskuddet på Georgiens handelsbalance ved at fremme eksporten som led
i et projekt, der skal give Georgiens eksportører oplysninger om markeder, kunder og produkter,
standarder, certificeringer og transport.
Herudover har Tacis:
•
fortsat støttet CERMA-projektet vedrørende omstrukturering af mellemstore privatiserede
virksomheder
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
støttet det projekt, der er iværksat af Det Europæiske Center for Økonomisk og Juridisk
Rådgivning i Georgien vedrørende harmonisering af den georgianske lovgivning med EU-
lovgivningen samt støtte til Georgiens ansøgning om tiltrædelse af WTO
•
finansieret en Tacis-publikation om de økonomiske tendenser i Georgien; publikationen
anerkendes af alle donorlandene som en primær kilde til analyser af den georgianske økonomi
•
som led i Inogate-projektet ydet Georgien hjælp til at mobilisere investeringer til at genopbygge
landets potentiale som transitland for kulbrinteeksporten og gøre landet konkurrencedygtigt som
transitland for øst/vest-strømmene af olie- og gasressourcer fra det kaspiske område til
Sortehavsregionen
•
gennem Tempus-programmet fortsat samarbejdet omkring en reform af de videregående
uddannelser.
Den politiske kontekst
Efter topmødet i juni 1999 mellem Armenien, Aserbajdsjan og Georgien trådte PSAen i kraft og
dannede en ny og mere sammenhængende ramme for de mange former for EU-støtte til Georgien.
Samarbejdsrådet mellem Den Europæiske Union og Georgien holdt sit første møde i Luxembourg i
oktober 1999 og udtrykte tillid til, at gennemførelsen af PSAen ville sikre sammenhængen mellem
de forskellige aspekter af forbindelserne mellem EU og Georgien som f.eks. den politiske dialog
om udenrigspolitiske spørgsmål af gensidig interesse, demokrati og menneskerettigheder,
samarbejde om bekæmpelse af illegal narkotikahandel, handelsforbindelser og økonomisk
samarbejde, Tacis-hjælp samt regionalt samarbejde.
I Tacis’ vejledende program for Georgien for perioden 1996-1999, som blev godkendt af
medlemsstaterne i juli 1996, var der givet høj prioritet til udvikling af infrastruktur, det private
initiativ samt menneskelige ressourcer.
Udvikling af infrastruktur:
Georgiens energisektor led store tab som følge af afbrydelsen af de
økonomiske forbindelser efter Sovjetunionens sammenbrud og de efterfølgende uroligheder.
Sektoren er nu til dels blevet genopbygget og er under privatisering, men der er stadig et akut
behov for personaleuddannelse og yderligere støtte til etablering af en institutionel ramme. I
mellemtiden ydes der støtte til at forbedre den regnskabsmæssige og finansielle styring af
elsektoren og til at fremme energibesparelser. Det endelige Tacis-mål er at stimulere den
georgianske olie- og gasproduktion både onshore og offshore og at fremme udenlandske
investeringer i de efterfølgende produktions- og distributionsled. Tacis har således allerede ydet
Georgiens internationale olieselskab (Georgian International Oil Corporation) stor hjælp til styring
af, forhandling om og udvikling af serviceydelser for olietransportsektoren. Georgien har også
modtaget betydelig hjælp gennem Traceca-transportprogrammet. Den interne transportinfrastruktur
er nemlig fortsat i meget dårlig stand, men overvejes privatiseret – hvorfor Tacis søger at fremme
genopbygningen af infrastrukturen ved hjælp af private investeringer, men uden derved at skabe
private monopoler ved indfaldsportene til Traceca-ruten.
Udvikling af det private initiativ:
Georgien, hvis beliggenhed mellem de olierige markeder, der er
under udvikling i Centralasien, og de store, allerede udviklede markeder i Europa, Rusland og
Tyrkiet, er ideel med henblik på en udvidelse af eksporten, især inden for let industri, landbrug og
forarbejdning af landbrugsvarer. Men væksten er i høj grad blevet hæmmet af de store privatiserede
virksomheders manglende åbenhed over for reformer, og regeringen har derfor bestemt, at
omstrukturering af virksomheder skal være en topprioritet for den næste fase af Georgiens
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
økonomiske reformer. Banksektoren beskæftiger sig fortsat mest med aktiviteter, der har en kort
tidshorisont, og den manglende finansielle infrastruktur og den begrænsede adgang til lån på
rimelige vilkår er en hindring for udviklingen af erhvervslivet. Långivningen og investeringerne vil
være hæmmet, så længe bankerne ikke selv følger gennemskuelige regnskabsstandarder eller
kræver sådanne standarder anvendt af de virksomheder, der ansøger om lån – et problem, der søges
løst gennem Tacis-projektet vedrørende internationale regnskabsstandarder. Gennem
landbrugskreditordningen, der er led i det regionale landbrugsreformprojekt, har hidtil ydet i alt 17
mio. EUR i lån til private landbrugere og erhvervsdrivende gennem private forretningsbanker.
Udvikling af menneskelige ressourcer:
Parlamentet fremstår stadig tydeligere som en aktiv
deltager i overvågningen af den udøvende magts aktiviteter og har viljen til at deltage fuldt ud i
Georgiens demokratiske kontrolproces. En styrkelse af den udøvende og den lovgivende magt har
afgørende betydning for opfyldelsen af de internationale forpligtelser, Georgien har påtaget sig, og
for konsolideringen af forbindelserne til Europa. Tidligere Tacis-foranstaltninger har været
koncentreret om uddannelse af parlamentsmedlemmer og embedsmænd, men der er på det seneste
blevet fokuseret mere på den dømmende magt, idet det er nødvendigt at have et velfungerende og
uafhængigt retssystem for at sikre, at lovgivningen håndhæves. Georgiens skatteindtægter er blandt
de laveste i verden, og reform- og uddannelsesprojektet for den offentlige tjeneste er et af Tacis’
bidrag til opbygning af en mere effektiv administration.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Georgien (fra 1998-1999) omfattede følgende projekter:
•
hjælp til at forbedre den regnskabsmæssige og økonomiske styring af den indenlandske
gasdistributionssektor
•
uddannelse af havneledelserne i Poti og Batumi og fremme af sikkerheden i havnen gennem en
feasibility-undersøgelse om genopbygning af læ-molen i havnen i Poti, undersøgelser i
havneområderne og undervandsinspektioner
•
omstrukturering af større virksomheder
•
etablering af en sund og effektiv banksektor
•
fremme af den georgianske eksport
•
udvikling af en landbrugskreditordning
•
fremme af væksten i turistsektoren
•
fortsat støtte fra Tacis til det ledelsesstøttecenter (CERMA), der er etableret efter privatiseringen
•
støtte til en reform af forretningsbankernes regnskabssystemer
•
støtte til sammenslutninger af landbrugere gennem en yderligere udvikling af
landbrugskreditordninger baseret på det vellykkede regionale landbrugsreformprogram (RARP)
•
uddannelse af ejere af private turistvirksomheder, især mindre virksomheder
•
et omfattende projekt vedrørende uddannelse af dommere
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
en reform af toldvæsenet for at forbedre inddrivelsen af afgifter, reducere mulighederne for
ulovlige aktiviteter og opfylde de handelsforpligtelser, der er indgået i henhold til internationale
aftaler som f.eks. PSAerne
•
etablering af et bibliotek ved GEPLAC (Georgian-European policy and legal advice centre) og
iværksættelse af en gennemgang af den georgianske og europæiske lovgivning; GEPLAC vil
fremover fokusere på at fremme harmoniseringen med EU-lovgivningen
•
uddannelse af folkevalgte og embedsmænd i de lokale forvaltninger i principperne om
demokratisk kommunalt selvstyre og kommunalforvaltning
•
reform af det statistiske system på nøgleområder.
Der blev ydet 16 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio. euro):
Transport og telekommunikation
Energi
Udvikling af menneskelige ressourcer
Virksomhedsstøtte
1,0
1,5
4,0
3,5
Fødevareproduktion, -forarbejdning og – 1,0
distribution
Bistro
Mindre tekniske bistandsprojekter (SSTA)
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
K
ASAKHSTAN
Det ledende princip i Tacis-indsatsen har været at støtte de kasakhstanske myndigheders
makroøkonomiske sektorpolitikker, der har til formål at fremme stabiliteten, vende nedgangen i
produktionen, forbedre produktiviteten, fremme en bæredygtig udvikling på mellemlangt sigt og
beskytte udsatte samfundsgrupper. Den sydøstasiatiske krise og Ruslands finansielle krise i 1998
skadede Kasakhstans økonomi - især handlen - og viste, hvor sårbart landet var over for udefra
kommende begivenheder. Efter devalueringen af tengen i april 1999 blev Kasakhstans eksport
imidlertid mere konkurrencedygtig, og økonomien begyndte at rette sig. Regeringen har fortsat sin
reformpolitik for at fremme overgangen til markedsøkonomi.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
Blandt de projekter, Tacis støttede i 1999, kan nævnes:
0,5
0,2
3,8
0,5
16,0
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
støtte til omorganisering af bankerne, således at disse igen blev i stand til at støtte nye
virksomheder
•
træning af hundeførere for at gøre toldvæsenets eftersporing mere effektiv
•
støtte til det nationale olieselskabs etablering af et overvågningssystem
•
støtte til genopretning af miljøet omkring Aralsøen
•
fortsat samarbejde om reformen af de videregående uddannelser gennem Tempus-programmet.
Politisk kontekst
Samarbejdsrådet for EU-Kasakhstan holdt sit første møde i Bruxelles i juli 1999. Samarbejdsrådet
gennemgik Tacis’ aktiviteter og konkluderede, at samarbejdet i 1999/2000 især skulle fokusere på
forbedring af erhvervsklimaet, fremskyndelse af forhandlingerne med henblik på tiltrædelse af
WTO, fremme af det regionale samarbejde i Centralasien, især gennem Traceca og Inogate,
fastlæggelse af et hjælpeprogram til fremme af demokratiseringsprocessen samt tæt samarbejde om
bekæmpelse af illegal narkotikahandel.
I Tacis’ vejledende program for Kasakhstan for perioden 1996-1999, der blev godkendt af Tacis’
styringsudvalg i november 1996, blev der givet prioritet til en strukturel og institutionel reform,
landbrug og landbrugets forarbejdningsindustri samt udvikling af infrastruktur.
Strukturel og institutionel reform:
Tacis-støtten har konsekvent været rettet mod uddannelse og
oprettelse af uafhængige institutioner af høj kvalitet navnlig inden for fagene management og
økonomi. I den senere tid har støtten fokuseret på opkvalificering af de embedsmænd, der er
ansvarlige for Kasakhstans internationale forbindelser og udenrigspolitik, samt på en forbedring af
uddannelsessystemerne for den offentlige forvaltning. Sideløbende hermed har Tacis støttet
oprettelsen af et statsforvaltningskontor med ansvar for en reform af landets offentlige forvaltning.
Der blev endvidere ydet støtte til fastlæggelse af den økonomiske politik gennem et
makroøkonomisk prognose- og modelprojekt.
Landbrug og landbrugets forarbejdningsindustri:
Landbruget er i en vanskelig situation, og
privatisering af landbruget er et centralt element i regeringens omstruktureringsplaner. Landbruget
spiller stadig en væsentlig rolle i Kasakhstan, hvor det i 1995 gav arbejde til over 2 millioner
landbohusholdninger og bidrog med skønsmæssigt 15% af BNP – hvilket imidlertid var et fald fra
25% i perioden 1986-1990. En fuldstændig privatisering af landbruget vanskeliggøres af
økonomiske, sociale og politiske forhold på regionalt plan, hvilket indebærer en risiko for, at
omstruktureringsprocessen inden for landbruget går i stå, medmindre den holdes i gang af
initiativer på distriktsplan.
Udvikling af infrastruktur:
Kasakhstan er rigt på primære energiressourcer som f.eks. olie, gas og
kul, og det er afgørende for Kasakhstans økonomiske udvikling, at disse ressourcer udnyttes
effektivt enten til eksport (mange af ressourcerne går til eksport) eller i den indenlandske
elforsyning. Hvis de nationale energiressourcer skal udnyttes på den for Kasakhstan bedste måde,
kræves imidlertid et effektivt system for kontrol og overvågning af udnyttelsen og afhændelsen af
olie- og gasprodukterne. Tacis hjælper for tiden det nationale olieselskab med at etablere et sådant
system. Inden for telekommunikation står de nationale myndigheder over for en stigende
efterspørgsel efter radiofrekvenser til brug for mobiltelefoni, satellitkommunikation og private net –
dvs. tjenester, der alle kræver brug af radiokommunikation. Tacis har hjulpet med frekvensstyring
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og –overvågning og med oprettelsen af et uafhængigt center for metrologi, certificering og
standardisering.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Kasakhstan (for 1998-1999) omfattede i alt 10 projekter,
hvor ca. 60% af bevillingerne blev tildelt den generelle reform og omlægning af strukturer og
institutioner i den offentlige og den private sektor for at støtte overgangen til markedsøkonomi.
Overskriften “strukturel og institutionel reform” dækker over projekter, der er rettet mod såvel den
offentlige som den private sektor og skal støtte overgangen til markedsøkonomi:
•
Det statslige lovgivningsmæssige reformprogram tager sigte på at styrke de lov- og
forskriftsmæssige systemer ved at yde teknisk hjælp til udarbejdelse af lovgivning, støtte
udviklingen af jurastudiet, forbedre adgangen til retsinformation samt bevidstgøre
offentligheden herom
•
Hjælpe Kasakhstans industri med at anvende internationale standarder og konkurrere på
nationale og internationale markeder
•
Uddanne ansatte i Økonomiministeriet i anvendelsen af makroøkonomiske modeller og
prognoseteknikker; en forudsætning for dette projekt er, at de officielle statistikkers kvalitet og
dækning forbedres
•
Støtte den fortsatte udvikling af den erhvervsrettede uddannelse ved Kasakhstans Institut for
Ledelse og Økonomisk Forskning med henblik på at sikre institutionel og akademisk
bæredygtighed
•
Støtte udviklingen af en miljø- og transportpolitisk strategi til forbedring af luftkvaliteten ved at
reducere udledningerne fra biler; i Almaty gennemføres et pilotprojekt, der skal reducere
forureningens sundhedsskadelige virkninger
•
Styrke Skatteministeriets institutionelle skatteopkrævnings- og administrationskapacitet.
Inden for landbrug og landbrugets forarbejdningsindustri søger Tacis først og fremmest at etablere
en effektiv infrastruktur for markedsføring i landdistrikterne for derved at hjælpe de små private
bedrifter. Markedsføringsprojektet vil støtte Landbrugsministeriet og distriktsforvaltningerne i
deres indsats for at udvikle en markedsinfrastruktur i landdistrikterne, som bygger videre på
tidligere initiativer vedrørende engrosmarkeder og markedsinformation.
Hvad angår udvikling af infrastruktur fokuseres der især på transport, olie og gas.
Transportprojektet, der supplerer det multilaterale Traceca-projekt, indebærer en forbedret
transportregulering, højere standarder samt en styrkelse af de administrative procedurer, der gælder
for andre Traceca-forbundne transportkorridorer. Efter omstruktureringen i 1997 af olie- og
gassektoren, hvorved aktiviteterne blev overdraget til KazakhOil, tager olie- og gasprojektet sigte
på at styrke statens tilsynskapacitet og hjælpe med at udvikle kvalitetskontrol- og
sikkerhedsprocedurer.
Bistro-programmet, der ledes af Kommissionens delegation i Almaty, er et supplement til Tacis’
hovedaktiviteter og yder fleksibel støtte på lempelige vilkår til en bred vifte af mindre projekter.
Blandt vellykkede Bistro-projekter kan nævnes støtte til et omskolingsprogram for arbejdsløse i den
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nordlige del af Kasakhstan, forbedring af energieffektiviteten på hospitaler samt etablering af et
Råd for Udenlandske Investeringer, der har til formål at forbedre det generelle erhvervsklima.
Der blev ydet 23,9 mio. EUR i støtte til programmet for perioden 1998-1999, fordelt som følger (i
mio. euro):
Strukturelle
reformer
og
institutionelle 9,1
Landbrug
og
landbrugets 2,0
forarbejdningsindustri
Udviklingen af infrastruktur
Bistro
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
D
EN
K
IRGISISKE
R
EPUBLIK
Den Kirgisiske Republik er et landbrugsland, der er rigt på mineralske ressourcer som f.eks. guld
og ædle metaller. Udnyttelsen af disse naturlige ressourcer hæmmes imidlertid af landets dårlige
industriinfrastrukturer og forbindelser til markedet, selv om dette dog ikke afholdt landet fra at
være en af de første NUS-stater, der tilsluttede sig WTO. Tacis-støtten har fokuseret på at lette
overgangen til markedsøkonomi, herunder fremme udviklingen af den private landbrugssektor.
Herudover har Tacis bidraget til udviklingen af transport- og infrastrukturforbindelser, bl.a. gennem
Traceca, som hjælper de centralasiatiske lande med at etablere mere effektive forbindelser til
Europa, og til at opbygge strukturer til brug for diversificeringen af erhvervslivet.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
Blandt Tacis-projekterne i 1999 kan nævnes støtten til Transport- og Kommunikationsministeriet
med henblik på udvikling af posttjenester, luftfartspolitikker og det nationale flyveselskab. Tacis
hjalp med etablering af en bankrådgivningstjeneste og gav praktisk rådgivning til de enkelte banker
og andre finansielle institutioner i samarbejde med uddannelsescentrene for centralbanken og de
regionale banker. Tacis gennemførte også kurser i energieffektiv produktion og distribution, ydede
konsulentbistand i forbindelse med opførelsen af en ny lufthavn, rådgav landbrugets
forarbejdningsindustri og oprettede sammenslutninger af private husdyrbedrifter. Som led i
Tempus-programmet fortsatte Tacis samarbejdet om en reform af de videregående uddannelser.
I forbindelse med den strukturelle og institutionelle reform blev der endvidere fokuseret på
strategisk planlægning og oprettelse af forvaltninger og finansieringsinstitutioner med henblik på at
forøge virksomhedernes produktionskapacitet på mellemlangt og langt sigt. Dette arbejde
indbefattede en forbedring af samspillet mellem ministerierne og udenlandske donorer samt andre
internationale organisationer. Endelig imødekom Tacis regeringens anmodning om teknisk bistand
til det finansieringsprojekt for landdistrikter, der var under udarbejdelse med hjælp fra
Verdensbanken med henblik på at skaffe lån til landbrugere og grupper af landbrugsbedrifter for at
4,0
0,8
7,3
0,7
23,9
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skabe en mere dynamisk og lønsom landbrugssektor. Tacis rådgiver Kirgisistans
landbrugskreditfond om bl.a. likviditetsstyringssystemer, vurdering af låneansøgninger og
identificering af forarbejdningsvirksomheder og større bedrifter samt hjælper grupper af
landbrugere, der søger at optage fælles lån. Ved et andet projekt blev der bygget videre på
resultaterne af tidligere Tacis-arbejde med at udvikle lønsomme private virksomheder i
landbrugssektoren med hovedvægten lagt på dels markedsføring og levnedsmiddelforarbejdning,
dels stimulering af den nationale og internationale handel gennem etablering af kontakter og et
systematisk oplysningsarbejde.
Den politiske kontekst
Samarbejdsrådet for EU-Den Kirgisiske Republik holdt sit første møde i Bruxelles i juli 1999 og
udtrykte tillid til, at gennemførelsen af PSAen ville sikre sammenhængen mellem de forskellige
aspekter af forbindelserne mellem EU og Kirgisistan, herunder Tacis-støtten samt det regionale
samarbejde. Ministrene konkluderede, at samarbejdet i 1999/2000 især skulle fokusere på
økonomiske spørgsmål, den bedste udnyttelse af Traceca (Transport Corridor Europe-Caucasus-
Central Asia) og Inogate (Interstate Oil and Gas Transport to Europe programmes) med henblik på
forbedring af infrastrukturforbindelserne mellem Centralasien og Europa, Tacis’ bidrag til
bevidstgørelsen af det europæiske erhvervsliv om mulighederne i Kirgisistan, overvågning af de
aspekter af den politiske udvikling, der påvirker stabiliteten i Centralasien, overvågning af
demokratiseringsprocessen i Centralasien samt tæt samarbejde om bekæmpelse af illegal
narkotikahandel.
I Tacis’ vejledende program for Kirgisistan for perioden 1996-1999, som blev godkendt af Tacis’
styringsudvalg i september 1996, blev der givet prioritet til en strukturel og institutionel reform,
landbrug og landbrugets forarbejdningsindustri samt udvikling af infrastruktur.
Strukturel og institutionel reform:
Generelt tilstræber Tacis en reform og omlægning af
strukturer og institutioner med henblik på at støtte overgangen til markedsøkonomi. Projekterne
vedrører områder, der er afgørende for omlægningsprocessen, som f.eks. sociale reformer, støtte til
SMVer og udvikling af handlen. En forudsætning for hele reformprocessen er, at styringen og
forvaltningen af landet effektiviseres gennem uddannelse, omstrukturering og strategisk rådgivning.
I PSAen fastsættes rammen for de handelsmæssige og politiske forbindelser mellem EU og Den
Kirgisiske Republik. Hertil kommer, at selv om Kirgisistan tilsluttede sig WTO i 1998, er der
lovgivningsmæssige og institutionelle spørgsmål, der skal løses for at sikre, at Kirgisistan opfylder
sine WTO- og PSA-forpligtelser og får størst muligt udbytte heraf. Kirgisistan overvejer en
forbedring af erhvervsklimaet for udenlandske investeringer ved at forbedre de lovgivningsmæssige
rammer. Men de direkte udenlandske investeringer finder kun langsomt vej til SMV-sektoren, og
trods gode tekniske færdigheder og høj uddannelse har Kirgisistans erhvervsdrivende fortsat
problemer med at “sælge” sig selv til potentielle udenlandske partnere. Overgangen til
markedsøkonomi har medført store sociale forandringer og påvirket arbejdsmarkedet meget
kraftigt. Over halvdelen af Kirgisistans befolkning lever under fattigdomsgrænsen, og da
arbejdsløshed er et af de væsentligste problemer, har regeringen oprettet en national
uddannelsesfond, der kan medvirke til at løse fattigdomsproblemet.
Landbrug og landbrugets forarbejdningsindustri:
Landbruget, der er den største erhvervssektor
i Kirgisistan, spiller en dominerende rolle for beskæftigelsen (49%), tegner sig for en stor del af
BNP (46%) og en stor del af udenrigshandlen (38% af eksporten) og har afgørende betydning for
den nationale fødevaresikkerhed. Efter et større fald fra 1990 til 1995 er et opsving igen på vej, især
hvad angår kornproduktionen, mens husdyrsektoren endnu halter bagefter. Trods en massiv
privatisering og deregulering af priser, handelsliberalisering og jordreform går overgangen til et
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
effektivt privatejet landbrug baseret på markedsprincipper stadig langsomt. Tacis har lettet
overgangen ved at støtte udarbejdelsen af en strategiplan, tilføre private landbrugere driftsmidler og
fremme forbedringen af den private husdyravl, udviklingen af landbrugets forarbejdningsindustri
og oprettelsen af en landbrugskreditordning. Hertil kommer, at Tacis søger at løse det problem,
mange landbrugere har med såsæd af ringe kvalitet, som har en dårlig spireevne og er med til at
sprede sygdomme.
Udvikling
af
infrastruktur:
De
centralasiatiske
republikkers
transport-
og
kommunikationsinfrastruktur blev anlagt som en del af det omfattende, men ”indadskuende”
sovjetiske transportsystem og er derfor ikke beregnet til at fremme øst-vest-forbindelserne. Den
eksisterende transportinfrastruktur ville være tilstrækkelig til at støtte et moderat økonomisk
opsving, hvis blot der blev sørget for vedligeholdelse og genopbygning. På grund af manglende
bevillinger til vedligeholdelse er hele transportsystemet imidlertid så nedslidt, at en omfattende
genopbygningsindsats er påkrævet. Vejtransport er den mest udbredte form for transport i dette
bjergrige land (over 80% af den samlede godstransport), men der eksisterer ingen reel konkurrence.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Kirgisistan (fra 1998-1999) omfattede følgende projekter:
•
Støtte til opfyldelsen af internationale forpligtelser gennem PSAen og tilslutning til WTO
gennem en dialog med centralforvaltningen og Kirgisistans Parlament, der skal fremme
lovgivningsarbejdet, og gennem et “Kirgisisk-Europæisk Rådgivningscenter for Politiske og
Juridiske Spørgsmål” (KYRPLAC)
•
Støtte til SMV-sektoren gennem et Center for Virksomhedssamarbejde i Bishkek, der skal
fungere som rådgivningskontor for det grænseoverskridende samarbejde med en afdeling i Osh,
samt teknisk bistand til statens kontor for udenlandske investeringer
•
Opgradering af Fonden for Udvikling af Uddannelser ved hjælp af moderne teknologier, der er
tilpasset landet, uddannelse af ansatte samt en særlig uddannelse direkte rettet mod arbejdsløse
og dårligt stillede persongrupper
•
Forsyning af landbrugerne med såsæd af god kvalitet og af velegnede sorter, støtte til
landbrugernes rådgivningstjenester og forbedring af den tekniske, agronomiske og
erhvervsmæssige viden hos landbrugere og producenter af såsæd samt gennemførelse af et
pilotprojekt til fordel for såsædproduktionen
•
Forberedelse af en omfattende feasibilityundersøgelse vedrørende retablering af
vejforbindelserne mellem Osh og byerne Erkech Tam og Isfana, som skal danne grundlag for
regeringens forhandlinger med de internationale finansieringsinstitutter om finansiering af
anlægsarbejderne; selve anlægsarbejdet og nedbringelsen af transportomkostningerne som følge
af bedre vejforhold vil påvirke regionens økonomi i positiv retning.
Der blev ydet 12 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio. euro):
Strukturel og institutionel reform 5,0
Landbrug
og
landbrugets 1,5
forarbejdningsindustri
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvikling af infrastruktur
Programmer
projekter
Reserve
I alt
M
OLDOVA
for
mindre
1,4
3,3
0,7
12,0
Moldova, der er beliggende ved den yderste vestlige del af Tacis-området, grænser direkte op til
Rumænien, der er et af de lande, der forhandler om optagelse i EU. I lighed med, hvad der gælder
for de øvrige NUS-partnere i Østeuropa, vil forbindelserne mellem EU og Moldova, efterhånden
som disse forhandlinger tager fart, gradvis ændre sig for at afspejle denne større nærhed. For Tacis i
Moldova indebærer dette støtte til udvikling af en markedsøkonomi og især tilskyndelse til at
etablere nye handelsforbindelser. De moldoviske producenter er nødsaget til at anvende
internationale standarder og kvalitetsprocedurer, hvis de ønsker at opdyrke nye markeder.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
Tacis-aktioner i årets løb:
•
godkendelse af moldoviske lederes arbejdsophold i EU inden for rammerne
lederuddannelsesprogrammet (tidligere “programmet for produktivitetsinitiativer”)
af
•
hjælp til mindre virksomheder, der er oprettet af tidligere ansatte i forsvarsindustrien, til at
udvikle nye forretningsområder og søge udenlandske partnere
•
fortsat støtte til regionale informationscentre for private landbrugere, som efter privatiseringen
nu direkte leder deres egen bedrift
•
hjælp til den moldoviske administration med henblik på at påbegynde gennemførelsen af
partnerskabs- og samarbejdsaftalen
•
sponsorering af arbejdet i Det Regionale Miljøcenter
•
hjælp til den moldoviske administration til at udvikle konceptet “Moldovas
Eksportfremmeorganisation”, som med en god ledelse vil blive et vigtigt værktøj for Moldovas
handelspolitik
•
fortsat samarbejde om en reform af de videregående uddannelser gennem Tempus-programmet.
Den politiske kontekst
PSAen mellem Moldova og EU trådte i kraft den 1. juli 1998. Gennemførelsen af PSAen indebærer
en indsats på mange områder, og Samarbejdsrådet godkendte på sit første møde et fælles
arbejdsprogram for 1998-1999, som identificerede de prioriterede områder.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Tacis’ vejledende program for Moldova for perioden 1996-1999, som blev godkendt af Tacis’
styringsudvalg i september 1996, blev der givet prioritet til fødevareproduktion, -forarbejdning og –
distribution, udvikling af den private sektor samt udvikling af menneskelige ressourcer.
Fødevareproduktion, -forarbejdning og –distribution:
Moldova er fortsat primært et
landbrugsland, og landbrugssektorens betydning for den nationale økonomi er stor. Mulighederne
for et genopsving inden for landbruget er særdeles gode. En landbrugsreform er således undervejs,
men endnu falder produktionen fortsat. Tacis er trådt til for at støtte reformen, således at en
fremadskridende omstrukturering af denne bærende kraft i landets økonomi kan fungere som
drivkraft for den generelle økonomiske vækst. De mål, der blev fastlagt i det vejledende program
for 1996-1999, nemlig at forbedre planlægningskapaciteten inden for landbruget og udvikle
landbrugskreditordninger, var også hovedpunkter i handlingsprogrammet for 1996-1997. I den
senere tid har Tacis-aktiviteterne været fokuseret dels på en forbedring af landbrugernes
produktionsevne og udvikling af lokalsamfundene i landdistrikterne, hvilket indebærer oprettelse
rådgivnings- og informationstjenester, dels på en udvikling af små private
forarbejdningsvirksomheder.
Udvikling af den private sektor:
Tacis-målene er omstrukturering af større virksomheder,
tilskyndelse til SMVers vækst samt eksport- og investeringsfremme. Disse mål er særlig vigtige, da
den økonomiske krise i Rusland – Moldovas største handelspartner – er til stor skade for
økonomien. Den private sektor er af afgørende betydning for den økonomiske vækst, der skal
integrere Moldova i den globale økonomi og hæve befolkningens levestandard. Som led i
projekterne vil de relevante offentlige og statslige enheder samt private virksomheder få hjælp til at
løse de økonomiske problemer.
Udvikling af menneskelige ressourcer:
En sådan udvikling indebærer en reform af de sociale
sikringsordninger og støtte til udviklingen af den offentlige forvaltning. Udvikling af menneskelige
ressourcer vil fortsat have en central placering i Moldovas overgang til en moderne
markedsøkonomi, og den vanskelige økonomiske situation vil lægge yderligere pres på den
offentlige forvaltning og den sociale sektor.
Gennemførelsen af PSAen vil lægge yderligere opgaver over på forvaltningen, som derfor har
behov for rådgivning, hvis der skal ske fremskridt på mange af de samarbejdsområder, der er
omfattet af PSAen. Selv om nogle områder eventuelt allerede er delvis omfattet af Tacis-projekter
(f.eks. uddannelse, told, miljø, grænseoverskridende projekter) eller af andre programmer (f.eks.
forskning), har det været nødvendigt at gennemføre et skræddersyet projekt som grundlag for
gennemførelsen af PSAen for derved at kunne tilbyde en rådgivning og uddannelse, der er tilpasset
de store behov, der eksisterer på visse områder. Tacis støtter den offentlige forvaltning ved at
tilbyde uddannelse og rådgivning til lovgiverne i spørgsmål om gennemførelsen af PSAen.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Moldova (fra 1998-1999) omfattede følgende nye
projekter:
Inden for fødevareproduktion, -forarbejdning og –distribution:
•
Det største projekt havde til formål at skabe en befolkningsgruppe bestående af velinformerede
og veluddannede private landbrugere. Projektet skulle omfatte en reform, omstrukturering og
rationalisering af landbrugsuddannelsen og -forskningen for at muliggøre en mere effektiv
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udnyttelse af ressourcerne, indførelse af moderne teknikker og undervisningsplaner samt et
forbedret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.
•
Et andet foreslået projekt skulle støtte et net af centre for landbrugsrådgivning, som
Landbrugsministeriet havde oprettet for at give landbrugerne permanent adgang til teknisk
rådgivning. Disse rådgivningstjenester vil øge produktionen og forbedre effektiviteten på
bedrifterne og således styrke de private bedrifter og lokalsamfundene.
•
Et mindre projekt blev foreslået for at øge udbuddet af landbrugsmaskiner ved at hjælpe de få
eksisterende maskinstationer med at forbedre deres ydelser til landbrugerne og ved at støtte nye
aktører på markedet.
Mens de to første projekter senere er samlet til et enkelt projekt, forhandles der endnu om det tredje
projekt.
Inden for udvikling af den private sektor tager projekterne sigte på at modvirke virkningerne af den
russiske krise, især ved at fremme landbrugs-, industri- og servicesektorernes eksport og forbedre
transportforbindelserne.
•
Det største projekt vedrører støtte til oprettelse af Moldovas Eksportfremmeorganisation, der er
en ikke-statslig nonprofitorganisation, gennem et tæt samarbejde mellem regeringen og de
private sektorer.
•
Et andet projekt støtter det uafhængige Center for Konkurrenceevne og Produktivitet, der er
baseret på tidligere omstruktureringsprojekter for virksomheder som hjælp til privatiserede eller
omstrukturerede virksomheder samt nystartede virksomheder. Centret vil blive i stand til at
tilbyde virksomhederne specifik knowhow inden for f.eks. kvalitetssystemer og –kontrol samt
ledelsesteknikker for derved at forbedre virksomhedernes internationale konkurrenceevne.
•
Støtte til omstrukturering af det udstrakte, men ikke fuldt udnyttede moldoviske jernbanenet.
Projektet skal hjælpe Transportministeriet med dels en analyse af den offentlige eller private
jernbanetransports fremtidige rolle inden for rammerne af den overordnede transportplan for
Moldova, dels udarbejdelse af omstrukturerings- og/eller privatiseringsplaner.
•
Efter anmodning fra Transportministeriet har et særligt højt prioriteret projekt til formål at
retablere den krigsskadede bro over floden Dniestr i nærheden af Gura Bicului. Siden kampene i
1992 mellem Moldova og Transdniestria har manglende muligheder for at krydse floden hindret
den økonomiske udvikling og forværret levevilkårene. En genåbning af broer vil endvidere være
et klart politisk signal.
Hvad angår udvikling af menneskelige ressourcer er målene støtte til en reform af sundhedsvæsenet
og de regionale forvaltninger samt hjælp med at gennemføre PSAen.
•
Et af projekterne fokuserer på en styrkelse af den offentlige forvaltning i regionerne gennem et
samarbejde med Statsministeriet, mens Moldovas regering gennemfører en reform, som
indebærer en væsentlig reduktion af antallet af regioner samt en konsolidering af disses
funktioner, hvilket giver Tacis lejlighed til at hjælpe med at fastlægge de regionale
forvaltningers rolle og funktioner og skaffe veluddannet og effektivt personale.
•
Tacis hjælper med at gennemføre PSAen, især gennem rådgivning og personaleuddannelse.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Moldovas Sundhedsministerium får hjælp til at omdefinere sin sundhedspolitik, idet ministeriet
får støtte til lederuddannelse og opkvalificering af personale på regionalt plan, ligesom der
gennemføres en feasibility-undersøgelse om lovpligtig sygeforsikring.
Der blev ydet 19,5 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio.
euro):
Levnedsmiddelproduktion, -forarbejdning og –
distribution
Omstrukturering og udvikling af virksomheder
Udvikling af menneskelige ressourcer
Transport
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
M
ONGOLIET
Mongoliet, der formentlig er den mest isolerede NUS-partner og ligger klemt inde mellem to meget
store naboer, Rusland og Kina, har store vanskeligheder med at gøre sig gældende i den globale
økonomi. Landet tilsluttede sig ganske vist WTO for nogle år siden, hvilket ingen af landets store
naboer endnu har gjort. Tacis-aktiviteterne i Mongoliet har været fokuseret på strukturreformer og
støtte til udvikling af markedsøkonomien, men også på en modernisering af den infrastruktur, der er
nødvendig for at sikre erhvervslivet og befolkningen tilstrækkelige energiforsyninger.
Transportforbindelserne til og fra Mongoliet frembyder særlige vanskeligheder, hvorfor Tacis har
tilskyndet Mongoliet til at søge at udvikle sine forbindelser til de udenlandske markeder.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
Blandt de mange projekter, Tacis har gennemført i 1999, kan nævnes:
•
rådgivning om udvikling af turismen
•
støtte til udvikling af SMVer
•
hjælp til genintegrering af tidligere indsatte personer og hjælp til gadebørn gennem LIEN-
programmet (Link inter-European NGOs)
•
forbedring af afgrødernes kvalitet
•
forbedring af historie-, læge- og læreruddannelserne via Tempus
•
tilskyndelse til den yngre generation til at indføre og udvikle demokratiske procedurer gennem
demokratiprogrammet.
4,1
3,6
4,5
2,0
4,8
0,5
19,5
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Tacis’ vejledende program for Mongoliet for perioden 1996-1999, som blev godkendt af Tacis’
styringsudvalg i september 1996, blev der givet prioritet til en strukturel og institutionel reform,
udvikling af virksomheder og finansiel udvikling samt udvikling af infrastrukturer.
Strukturel og institutionel reform:
Tacis støtter regeringens reformprogram, som fokuserer på at
formindske antallet af ministerier, forbedre styreformen og lette den private sektors vækst.
Reformen af den offentlige forvaltning fortsætter, ligesom en opkvalificeringsindsats er undervejs.
Også Mongoliets uddannelsessektor er under forandring. Sektoren blev udviklet i en tid med
planøkonomi og fuld budgetstøtte. Denne model kan ikke opretholdes længere, dels på grund af
budgetstramninger, dels fordi den ikke er velegnet til et markedsorienteret økonomisk system. De
nuværende bevillinger er utilstrækkelige til at opretholde uddannelsessystemet i den form, det
havde før overgangen fra planøkonomi. Regeringen er ved at gennemføre et program med henblik
på rationalisering af uddannelsessektoren, personalereduktioner og fastlæggelse af nye
undervisningsplaner ud fra internationalt anerkendte standarder og koncepter. Sundhedssektoren
finansieres næsten fuldt ud af det offentlige og lider også under budgetnedskæringer. Hospitaler og
klinikker har ikke tilstrækkelige ressourcer til at vedligeholde deres udstyr og skaffe de nødvendige
ydelser og lægemidler, hvilket gennem de seneste fire år har ført til en forværring af flere af
Mongoliets sundhedsindikatorer. For at vende denne situation forsøger regeringen at koncentrere
ressourcerne omkring primære sundhedsplejesystemer og om en omlægning af sundhedsydelserne.
Udvikling af virksomheder og finansiel udvikling:
Erhvervslivets rammebetingelser er stadig en
hindring for udviklingen af virksomheder, ligesom der fortsat er store problemer med at opnå lån
og tiltrække investeringer, især på regionalt plan. Den mongolske regerings fortsatte engagement i
reformprocessen hilses velkomment og vil føre til en hurtigere fjernelse af de tilbageværende
hindringer. Tacis-aktiviteterne under de tidligere budgetter var fokuseret på rådgivning med henblik
på fremme af det frie initiativ og iværksætterkulturen, oprettelse af et erhvervsudviklingskontor for
Mongoliet (herunder et center for rådgivning om forarbejdning af landbrugsprodukter) samt
forbedring af SMVernes muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer og adgang til
markedsinformationer.
Udvikling af infrastruktur:
Mongoliets overgang til markedsøkonomi nødvendiggør en
forbedring af infrastrukturen, multimodale transitordninger, grænseovergangsmuligheder og et
egnet internt og internationalt netværk. Regeringen prioriterer transporten af olieprodukter højt for
at sikre mere effektive, også omkostningseffektive, og pålidelige energiforsyninger. Hidtil er
størstedelen af olieimporten importeret fra russiske raffinaderier. Tidligere var olieimporten ofte led
i byttehandler (olie i bytte for kobber og molybdænkoncentrater) inden for femårsplanernes
rammer, men der blev dog stadig oftere krævet betaling i hård valuta. Siden 1992 er der slet ikke
foretaget byttehandler. Både af strategiske årsager og for at indføre et konkurrenceelement i
forhandlingerne om indkøbsaftaler forsøger Mongoliet i dag at diversificere sine forsyningskilder
og skaffe forsyninger via Kina.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Mongoliet (fra 1998-1999) omfattede følgende nye
projekter:
•
Fremme af omstruktureringen af den offentlige forvaltning. Tacis vil styrke Instituttet for
Forvaltning og Lederudvikling – den eneste uddannelsesinstitution for den offentlige
forvaltning. Regeringen ønsker at uddanne mere end 2 600 ansatte, og Tacis er derfor i gang
med at øge instituttets kapacitet.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Hjælp til Mongoliets Nationale Universitet til at tilpasse sig de strammere budgetter og den
strengere disciplin, der hører til en markedsøkonomi. Universitetet står til at miste halvdelen af
de garanterede offentlige tilskud, hvorfor der er et meget presserende behov for at ændre
universitetets styringssystem og administrative strukturer. Det er også nødvendigt med en reform
af økonomiuddannelsen, således at de fremtidige generationer af studerende kan lære at
planlægge efter markedsøkonomiske principper.
•
Forbedring af den finansielle styring af sundhedssektoren dels ved at opkvalificere de ansatte i
provinsen for at få decentraliseringen til at fungere, dels ved at udnytte de begrænsede
finansielle ressourcer på den mest effektive måde.
•
Styrkelse af indsatsen for at udvikle SMVer i Mongoliet. Dette vil yderligere øge støtten til de
institutioner, der tilbyder SMVer uddannelse og rådgivning. Der vil også blive gennemført et
program for fjernundervisning i Mongoliets regioner, ligesom oprettelsen af en investerings- og
kreditfond for små og meget små virksomheder vil blive støttet. Der er lagt særlig vægt på
foranstaltninger, der involverer kvinder og unge iværksættere.
•
Forbedring af afgrøder. Dette projekt indebærer såvel rådgivning til regeringen som uddannelse
og ledelsesstøtte til landbrugsbedrifter. Nøglemedarbejdere i Landbrugs- og Industriministeriet
samt lokale embedsmænd vil modtage rådgivning om planteafgrøder og fødevaresikkerhed og –
forsyning, ligesom programmerne for jordreform, arealudnyttelse og udvikling af et marked for
jord vil blive revideret. Landbrugerne og lederne af servicevirksomheder for landbruget vil få
opdateret deres landbrugsøkonomiske og driftsmæssige viden bl.a. ved at deltage i
demonstrationsprojekter på forsøgsbasis, hvor de lærer om ledelse og produktion og
markedsføring af landbrugsprodukter. Samtidig vil erhvervsdrivende blive undervist i
erhvervsmæssig udvikling og moderne bankdrift, ligesom de vil blive tilskyndet til at bruge den
tilegnede viden.
•
Undersøgelse af mulighederne for nye transportforbindelser med Kina. Tacis vil gennemføre en
feasibilityundersøgelse og en undersøgelse af mulighederne for investeringer i nye anlæg
(herunder til olieomladning) på jernbanestationen i Zamyn Uud ved den sydøstlige grænse, som
er den vigtigste station for jernbanetransporten til og fra Kina. Tacis er i gang med at opdatere en
undersøgelse foretaget i 1993 af Verdensbanken under hensyntagen til nye mongolske oliefund
samt eksportpotentialet.
•
Programmerne for mindre projekter omfatter oprettelse af en klinik til forebyggelse og
behandling af øjensygdomme, hjælp til oprettelse af kurser i anvendt økonomi, jura, anvendt
videnskab og teknologi samt læreruddannelse, beskyttelse af kvinder og børn, uddannelse i
samfundsanliggender, professionelle standarder inden for journalistik samt retshjælp for
forbrugere, forbedring af statistiske datas kvalitet, formidling og sammenlignelighed med
internationale standarder samt bedre grænsekontrol og oplysninger om import, eksport,
varebevægelser samt handel med forbudte stoffer.
Der blev ydet 11 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio. euro):
Strukturelle og institutionelle reformer
Udvikling af virksomheder
finansiel udvikling
2,8
samt 3,1
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvikling af infrastruktur
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
Den Russiske Føderation
1,6
3,0
0,5
11,0
Tacis er det mest omfattende af de tekniske bistandsprogrammer, der gennemføres i Rusland, med
samlede akkumulerede forpligtelser på næsten 2 000 mio. EUR siden 1991. Tacis-aktiviteterne i
Rusland, der er langt den største af NUS-partnerne, omfatter en bred vifte af sektorer og har som
det vigtigste mål at fremme og støtte udviklingen af markedsøkonomi og et stabilt demokrati i
Rusland. Den finansielle krise i 1998 krævede en mærkbar reaktion fra Tacis i 1999, hvilket
bevirkede, at bank- og finanssektoren modtog særlig støtte fra Tacis. Rusland er det eneste Tacis-
land, der på nuværende tidspunkt har en fælles grænse med EU, og Tacis støttede i 1999 under det
grænseoverskridende program en modernisering af to grænseovergangssteder på den russisk-finske
grænse. Når disse grænseovergange åbner i år 2000, vil det gøre transittrafikken mere effektiv i
denne region og medføre tættere forbindelser mellem EU og Rusland.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
I 1999 iværksatte Tacis en lang række projekter i Rusland. Inden for virksomhedsomstrukturering
og udvikling af den private sektor var Tacis involveret i udarbejdelsen af forretningsplaner,
feasibilityundersøgelse og markedsanalyser for russiske virksomheder. Tacis uddannede russiske
forretningsfolk i markedsstyringsteknikker og lærte dem at tilrettelægge udvekslingsprogrammer
med virksomheder i EU. Tacis hjalp endvidere med oprettelsen af centre for erhvervsinformation
for små og mellemstore virksomheder og tilskyndede til forbindelser mellem russiske SMVer og
SMVer i EU. Tacis leverede desuden knowhow til brug for omstillingen af den kemiske industri for
at udvikle og producere nye produkter til civilt brug og støttede derudover oprettelse eller
omstrukturering af forretnings- og specialbanker.
Hvad angår reformen af den offentlige forvaltning, sociale tjenester og uddannelser blev der
gennemført Tacis-projekter omfattende hjælp til de vigtigste ministerier med ansvar for
planlægning af forbedrede socialsikrings- og sundhedsplejeordninger og en omfattende uddannelse
af nationale og lokale embedsmænd. Tacis gennemførte lokale omskolingsprogrammer for
arbejdsløse og gjorde gennem Tempus-programmet en indsats for at fremme samarbejdet mellem
russiske universiteter og universiteter i andre lande. Et andet Tacis-projekt, der stadig er i gang,
vedrører omskoling af afskedigede officerer til civile erhverv.
Inden for landbrug var Tacis koncentreret dels om omstrukturering af bedrifter, dels om strategisk
og juridisk rådgivning om f.eks. markeder for jord, landbrugsuddannelse og fødevarekontrol i
forbindelse med omstruktureringen. Tacis fremmede endvidere adgangen til finansiering gennem
forsøgsvise kreditordninger i udvalgte regioner og relevant rådgivning. For at hjælpe landbrugere
med at sikre den økonomiske levedygtighed af deres bedrifter gjorde Tacis en indsats for at udvikle
detail- og grossistnetværk for at sikre forsyningen af gødning og andre landbrugsprodukter og for at
fremme rådgivningsindsatsen over for private landbrugere.
Inden for energisektoren blev der arbejdet på at informere om energibesparelser og støtte
pilotprojekter, der omsætter spareteorierne til praksis. Tacis samarbejdede også med de enkelte
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
byers myndigheder om en evaluering af opvarmningen i byerne og hjalp med at indføre et moderne
edb-baseret automatisk fakturerings- og afregningssystem for elforsyningen.
Tacis støttede omorganiseringen af energisektorens administration på nationalt plan og hjalp bl.a.
med at udarbejde de love og forskrifter, der var nødvendige for at fremme udenlandske
investeringer i industrien. Tacis hjalp med moderniseringen af olieraffinaderiernes varmeenheder
og forsynede gassektoren med knowhow om gasefterforskning og –produktion. Der blev
tilvejebragt
knowhow
og
uddannelse
med
henblik
på
modernisering
af
energiproduktionsfaciliteterne, ligesom effektiviteten af elproduktion og –forsyning blev forbedret
ved indførelse af automatisk kontrol af elproduktion, -transmission og –distribution. Endelig gjorde
Tacis en indsats for at fremme teknologioverførsler med henblik på modernisering af eksisterende
kraftværker og planlægning af nye kraftværker.
Inden for nuklear sikkerhed og miljø støtter Tacis oprettelsen af en handlekraftig og uafhængig
myndighed, der kan regulere atomindustrien. Tacis analyserer for tiden visse reaktortyper for at
finde frem til svagheder ved disse og planlægger løsninger på kort eller mellemlangt sigt for de
analyserede reaktorer, ligesom der arbejdes på et varslingssystem og på at indføre sikkerhedscheck
og kontrol af seismisk påvirkning. Tacis-projekterne omfatter ligeledes levering af vigtigt
sikkerhedsudstyr og gennemgang af driftsprocedurer, ledelsesorganistion og kvalitetssikring,
samarbejde med ingeniørerne for at identificere potentielle svagheder i værkernes konstruktion
samt forsøg på at finde frem til løsninger på kort og mellemlangt sigt for de pågældende reaktorer.
Tacis-projekterne omfatter tillige udvikling af nationale miljøprogrammer og regionale
samarbejdsplaner på miljøområdet (Sortehavet osv.).
På telekommunikationsområdet tilvejebragte Tacis eksperter, der skulle samarbejde med
Kommunikationsministeriet om markedsanalyser, kontrol af telefonnet og udvikling af standarder.
Der er endvidere projekter i gang om levering af knowhow med henblik på modernisering af kabel-
og satellitkommunikationen og hjælp til ledelse af telefonnetsoperatører samt rådgivning med
henblik på indførelse af effektive prisfastsættelses- og kontrolsystemer.
På transportområdet fokuserede Tacis-støtten på at udvikle mere effektive transportforbindelser til
og fra EU for at lette samhandlen. Et projekt, der har gjort Volga-floden sejlbar igen, har betydet, at
der nu kan sejle flodbåde såvel fra Sortehavet som fra Østersøen til Ruslands industrielle
kraftcenter. Et andet handelsfremmende projekt skulle gøre det muligt at benytte den transsibiriske
jernbane til containertransport fra Østen til EU, hvilket vil betyde en halvering af transporttiden i
forhold til de traditionelle søruter. Tacis gennemfører endvidere et program, der skal forbedre ca.
400 flyvelederes engelskkundskaber (engelsk er det sprog, der anvendes inden for luftfart), hvilket
vil gøre luftruterne over Rusland sikrere for fly, der er på vej fra EU til Japan (den mest direkte rute
til Østen går over Sibirien).
Manglen på fragtudkørselskapacitet er et alvorligt problem. Mens transporten ad jernbane eller
vandveje over lange afstande er forholdsvis effektiv, er der problemer med den lokale
fragtudkørsel. Problemet søges afhjulpet ved to mindre Tacis-projekter, nemlig et projekt
vedrørende uddannelse af de ansatte hos speditionsvirksomhederne, som stadig er meget små og
endnu ikke færdigetablerede, og et projekt vedrørende oprettelse af private
vognmandsvirksomheder. Endelig afsluttede Tacis i 1999 planlægningen af transportsystemet i den
nordvestlige del af Rusland i et område på størrelse med EU, der strækker sig fra Skt. Petersborg til
Komi-halvøen. Denne region, der kun har 20 millioner indbyggere, vil få nye økonomiske
muligheder, idet bl.a. handlen med nabolandene i Skandinavien vil blive yderligere udviklet.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som led i programmerne for mindre projekter, herunder programmet for strategisk rådgivning, er
følgende Tacis-projekter i gang:
•
strategisk rådgivning til regering, Parlament og andre politiske beslutningstagere
•
støtte til demokratiske initiativer (fri presse, ordentlig behandling af mindretal, beskyttelse af
menneskerettigheder og frie valg)
•
støtte til NGOer samt lokale og regionale myndigheder som led i mindre initiativer
•
støtte til virksomheder gennem initiativprogrammet til fremme af produktiviteten og
lederuddannelsesprogrammet, “European Senior Service Network” (ESSN) samt samarbejde
mellem handelskamre
•
hjælp til SMVer til at forberede etableringen og den delvise finansiering af joint ventures
•
fremme af harmoniseringen på toldområdet og inden for statistik, standarder, certificering og
metrologi samt beskyttelse af den intellektuelle og industrielle ejendomsret
•
støtte til mindre projekter om ydelse af teknisk bistand gennem Bistro-ordningen.
Den politiske kontekst
På topmødet i februar mellem EU og Rusland i Moskva blev der opnået enighed om, at “indsatsen
for at fremme PSA-samarbejdet gennem Tacis-programmet for teknisk bistand på kort sigt især skal
være rettet mod en stabilisering af den økonomiske situation i Rusland og fremme af
investeringerne i russisk erhvervsliv gennem en omstrukturering af virksomheder, styrkelse af
forretningsbanksystemet og støtte til skatte-, revisions- og regnskabsforanstaltningerne”. Hvad
angår problemet med brugt atombrændsel og atomaffald i den nordvestlige del af Rusland blev man
enige om at “forstærke indsatsen for at løse dette store miljøproblem og lette det løbende tekniske
samarbejde som led i en koordineret international indsats, der også indebærer inddragelse af Tacis’
atomsikkerhedsprogram”.
Samarbejdsrådet for EU - Rusland udtrykte på sit møde i Bruxelles i maj glæde over den fremdrift,
der især gennem de seneste seks måneder var skabt i de indbyrdes forbindelser gennem de intensive
drøftelser på topmøderne, i samarbejdsudvalget og dettes ni underudvalg og gennem det løbende
dag-til-dag-arbejde på begge sider. Samarbejdsrådet gennemgik PSA-arbejdsprogrammet og
tilføjede fire nye punkter vedrørende landbrug, oprettelse af virksomheder, finansielle tjenester og
uddannelsesmæssige udvekslinger.
Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Køln i juni en fælles strategi for Rusland, der var den
første af sin art, der blev vedtaget i henhold til Amsterdam-traktaten. Formålet var at styrke
samordningen, sammenhængen og komplementariteten i alle aspekter af EUs og EU-landenes
politik over for Rusland.
I Tacis’ vejledende program for Rusland for perioden 1996-1999, der blev underskrevet i august
1996, blev der givet prioritet til udvikling af menneskelige ressourcer, social beskyttelse,
virksomhedsstøtte, transport og telekommunikation, energi, miljø samt fødevarer og landbrug.
Udvikling af menneskelige ressourcer:
På baggrund af en alvorlig social og økonomisk krise
tilbyder Tacis lederuddannelse og anden erhvervsuddannelse til erhvervslivets nøgleaktører og er
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
derved med til at opkvalificere de ansatte i regional- og lokalforvaltningerne. Derudover tilbyder
Tacis de politiske beslutningstagere økonomisk rådgivning. Almen uddannelse og
erhvervsuddannelse spiller en afgørende rolle i krisesituationer, idet arbejdsstyrken således tilpasses
de skiftende behov på et marked, der er præget af stigende arbejdsløshed og større socialt pres.
Tempus-programmet støtter reformen af de videregående uddannelser gennem udarbejdelse af
undervisningsplaner, forbedring af universiteternes ledelse, udvekslinger samt regionalt
samarbejde. Uddannelsessektoren bidrager endvidere til en reform af den offentlige forvaltning og
fremmer indførelsen af en retsstat. Den offentlige forvaltning tilstræber fortsat uafhængighed og
effektivitet, men der skal gøres meget endnu, især på regionalt plan, for at omdefinere
embedsmandsværkets opgaver og gennemføre en aktiv personalepolitik. Derfor er den fortsatte
Tacis-støtte afgørende for såvel uddannelsessektoren som den offentlige forvaltning.
Social beskyttelse:
Siden reformerne blev påbegyndt, har socialsikringssystemet skullet opfylde et
stigende behov for social bistand i takt med den stigende arbejdsløshed og nedskæringen af de
ydelser, der tidligere blev præsteret af statsejede virksomheder. Situationen, der allerede var dårlig
som følge af budgetnedskæringer på føderalt, regionalt og kommunalt plan, er blevet yderligere
forværret af den økonomiske og finansielle krise i 1998, der indvirkede kraftigt på de sociale vilkår
og realindkomsterne og ramte de mest udsatte grupper (arbejdsløse, ældre, handicappede) særlig
hårdt. Der er gjort et forsøg på at lægge grunden til en ny institutionel og lovgivningsmæssig
ramme, der kan sikre en sammenhængende og effektiv sektorpolitik ledsaget af en decentralisering
af ansvaret for de sociale tjenester til regionalt og kommunalt plan, og en yderligere inddragelse af
ikke-statslige (frivillige eller private) organisationer. Hidtil har Tacis hjulpet med at etablere nye
socialsikringsstrukturer og bidraget til udviklingen af en strategi og lovgivning for områder som
f.eks. sociale boliger, social sikring for udsatte grupper, jobsikkerhed, pensioner og
forbrugerbeskyttelse. Tacis har i udvalgte regioner støttet sociale reformer og forvaltningen af
sociale goder og sørget for uddannelse af arbejdsløse. Tacis har endvidere støttet udviklingen af
NGOer inden for det sociale område, forbedret arbejdsvilkårene og det sociale partnerskab og
styrket eller opgraderet kommunalforvaltningerne i visse byer, der er domineret af én enkelt
industri.
I den senere tid er vægten blevet lagt på forebyggende sundhedspleje, forvaltning af
forsikringsordninger og forbedring af sundhedsforvaltningen. Efter tabet af sundhedstjenester især
forårsaget af opløsningen af statsvirksomheder er Ruslands sundhedsvæsen kommet under et
voksende pres. Sundhedsvæsenet er primært indrettet på at henvise syge til hospitalsspecialister og
står derfor i fare for at blive overbelastet. Der er også et presserende behov for at fremme en
sundere livsstil og bevidstgøre befolkningen om forbindelsen mellem helbred og livsstil for at lette
presset på sundhedsplejen. Sideløbende er der behov for at opgradere og reformere selve
forvaltningen af sundhedstjenesterne for at sætte sundhedssektoren i stand til at udvikle sig, opfylde
de skiftende behov og tilpasse sig de skiftende forhold i landet.
Virksomhedsstøtte:
Støtte til virksomheder er et højt prioriteret led i reformprocessen og en
forudsætning for overgangen til markedsøkonomi. En bæredygtig økonomisk vækst og social
stabilitet kræver drastiske forbedringer af erhvervsklimaet og erhvervslivets rammevilkår,
modernisering af virksomheder og nye investeringer. Især skattesystemet og revisionsstandarderne
trænger til at blive forbedret. Den privatisering, der har fundet sted, må nødvendigvis efterfølges af
en omstrukturering af virksomhederne for at tiltrække investeringer med henblik på modernisering.
Den finansielle krise har øget behovet for skræddersyet virksomhedsrådgivning. Banksystemets og
kapitalmarkedernes sammenbrud har afsløret deres skrøbelighed og ringe troværdighed og
fremhævet behovet for såvel en effektiv regulering og et effektivt tilsyn som for nye
ledelsesværktøjer, der kan anvendes til at vurdere risikoen ved finansielle transaktioner. Tacis-
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
støtten til SMVer er et afgørende bidrag til den økonomiske genrejsning. Det net af
virksomhedsstøttecentre, der finansieres af Tacis, er med til at opfylde behovet for uddannelse og
rådgivning til de privatiserede virksomheder i de største russiske erhvervssektorer. For tiden lægger
Tacis vægten på omstrukturering og udvikling af middelstore og store virksomheder gennem
direkte rådgivning, forbedring af de institutionelle og forskriftsmæssige rammebetingelser samt
fortsat støtte til SMV-sektoren.
Transport:
En modernisering af transportnettene vil hjælpe den økonomiske udvikling og forbedre
russiske produkters konkurrenceevne såvel på hjemmemarkedet som på de udenlandske markeder
ved at nedbringe transportomkostningerne i dette store land. Og EU, der er Ruslands nabo og
største handelspartner, har en direkte interesse i et effektivt russisk transportsystem, der kan udvikle
samhandelsmulighederne. Mangfoldigheden af statslige organer har hidtil vanskeliggjort
gennemførelsen af en samlet transportpolitik, men privatiseringen er nu stort set tilendebragt
(bortset fra jernbanerne), ligesom konkurrencen har sænket priserne og hævet ydelsernes kvalitet.
Men manglende lovgivningsmæssige rammer begrænser investeringerne og moderniseringen og
resulterer i hurtigt forældet infrastruktur og forældet rullende og sejlende materiel. Andre
vanskeligheder skyldes den forsinkede reform og omorganisering af jernbanesektoren,
overskydende kapacitet og manglende multimodal integration af flodtransporten samt et lavt
serviceniveau og lave standarder inden for vejtransport. En lovgivningsmæssig ramme, der kan
fremme handlen mellem EU og Rusland, prioriteres højt af Tacis og søges opnået gennem
strategisk rådgivning og indførelse af harmoniserede standarder. Tacis støtter endvidere den
russiske vejtransportsektor og bidrager til reformen af jernbanerne. Den seneste indsats har omfattet
en forlængelse af det transeuropæiske nets korridor nr. 2 gennem Nizhny Novgorod-regionen,
hjælp til udarbejdelse af lovgivning for overfladetransport, sikkerhed i havnene og træning i
intermodale transportoperationer.
Telekommunikation:
Telekommunikationsnettet er ikke tilstrækkeligt udbygget, og niveauet for
telekommunikationstjenesterne er for dårligt, især uden for byerne. Desuden er der behov for at
harmonisere landets love, forskrifter, normer og standarder med EUs. Der vil endvidere være behov
for massive investeringer i modernisering og kvalitetsforbedring, og Tacis har derfor fokuseret på
indførelse af internationalt standardiserede systemer, yderligere liberalisering af sektoren og
udvikling af effektive informationstjenester.
Energi:
Energi spiller fortsat en central rolle i russisk økonomi, idet olie- og gaseksporten stadig er
den sektor, der har den største indtjening i hård valuta, og som yder det største bidrag til
overskuddet på Ruslands handelsbalance og landets skatteindtægter. Energisektoren har mange
ansatte, således at en omstrukturering af sektoren vil have store sociale konsekvenser.
Gasmonopolet er stort set uantastet af reformerne, mens oliesektoren er ved at blive privatiseret og
omstruktureret, selv om der endnu mangler at blive fjernet en række protektionistiske
foranstaltninger. Sektoren har imidlertid en begrænset investeringskapacitet, hvilket går ud over
moderniseringen. Elpolitikken på føderalt og regionalt plan skærmer endnu befolkningen fra
virkningerne af omstruktureringen gennem kunstigt lave priser, manglende betaling af elregninger
samt tilskud, hvilket går ud over elselskabernes resultater. Tacis giver høj prioritet til indsatsen for
at fremme konkurrencen i elsektoren og begrænse de endelige brugeres udgifter til varme og el,
udvikle den lovgivningsmæssige og forskriftsmæssige ramme, fremme energibesparelser samt
styrke ledelsespotentialet og den finansielle stabilitet hos virksomheder i energisektoren.
Miljø:
Miljøforureningen ligger fortsat på et meget højt niveau, de tidligere tiders miljøproblemer
er uløste, manglende investeringer har sat grænser for vedligeholdelsen og moderniseringen af
industrien, og forureningskontrolmekanismerne er svækket som følge af manglende bevillinger.
Luft- og vandforureningen påvirker befolkningens sundhed og forventede levetid og kræver en
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
effektiv overvågning. Affaldshåndteringen er ikke god og lider under en svag lovgivning, ringe
bevidsthed, begrænset genbrug og for få sikre bortskaffelsesfaciliteter. Interessekonflikter og
ansvarsområder, der overlapper hinanden, svækker myndighedskontrollen, reglerne håndhæves
ikke og effektive løsninger forhindres af budgetnedskæringer. I det vejledende program for 1996-
1999 blev miljø for første gang medtaget som et særskilt samarbejdsområde, hvilket gav mulighed
for både at gennemføre rene miljøforanstaltninger og integrere miljødimensionen i andre politikker.
Tacis har bistået med strategisk rådgivning med henblik på en bæredygtig udvikling, uddannelse i
miljøstyring, sikkerhedsstandarder, forebyggelse og afhjælpning af arbejdsulykker,
forureningskontrol (især i oliesektoren), håndtering af farligt affald, vandforvaltning i
Volgabækkenet og bekæmpelse af skovbrande samt overvågning af omstillingen af de fabrikker,
der tidligere producerede kemiske våben.
Levnedsmidler og landbrug:
Omstruktureringen skrider kun langsomt frem, og de store,
ineffektive landbrugsbedrifter er stadig dominerende. Sammen med de endnu mangelfulde
distributionskanaler gør dette forhold landet mere sårbart over for de senere års dårlige høster,
således at der fortsat er behov for en betydelig import af fødevarer. Det er nødvendigt med en
kraftig forøgelse af reformtempoet og tempoet for indrørelse af ny lovgivning (især lovgivningen
om ejendomsretten til jorden og konkurslovgivningen), ligesom der skal være lettere adgang til
finansiering for mellemstore bedrifter og familiebedrifter. Tacis vil støtte reformprocessen i de mest
progressive regioner og derefter formidle resultaterne til andre områder. Tacis har stillet strategisk
og juridisk rådgivning om omstrukturering til rådighed og har ydet støtte til bedrifter med
kornproduktion og animalsk produktion samt til udvikling af forhandler- og grossistnet.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Rusland (fra 1999) tager hensyn til den finansielle krise i
august 1998 og de sociale og økonomiske konsekvenser af krisen. Støtte til regeringens
foranstaltninger til at overvinde den nuværende krise og begrænse dennes følger for økonomien og
befolkningen prioriteres højt. Formålet med det overordnede program er således at støtte og
intensivere den socioøkonomiske og demokratiske reformproces i Rusland i en situation præget af
finansiel og økonomisk krise.
Programmet fokuserer endvidere på udvikling af menneskelige ressourcer og social beskyttelse
samt virksomhedsstøtte. Af andre prioriterede områder i dette års handlingsprogram kan nævnes
transport og telekommunikation, energi, miljø, fødevareproduktion, -forarbejdning og –distribution.
I de enkelte projekter lægges der stor vægt på retssikkerheden, et område, der vil blive behandlet
mere specifikt i fremtidige Tacis-programmer.
Programmet omfattede følgende projekter:
•
Lederuddannelsesprogram II som svar på den tidligere præsident Jeltsins initiativ til en markant
styrkelse af lederkapaciteten i Rusland. Programmet, der er en opfølgning af det første projekt
fra handlingsprogrammet for 1998 tilbyder ca. 400 unge russiske ledere en uddannelse. Efter et
seminar om EU og den europæiske økonomi vil disse ledere komme ”i praktik” i EU-
virksomheder i 1-3 måneder.
•
Det Russisk-Europæiske Center for Økonomisk Politik (RECEP), som fortsat modtog Tacis-
støtte, og som koncentrerer sig om økonomisk rådgivning på kort sigt til politiske
beslutningstagere. Ved projektet lærer de lokale aktører at foretage økonomiske og
socialpolitiske analyser, ligesom RECEP vil blive mere bæredygtigt og få en større rolle i
gennemførelsen af PSAen.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Gennem et partnerskab inden for sundheds- og socialsektoren udvikles de værktøjer, der er
nødvendige for at levere sundhedsmæssige og sociale ydelser til dårligt stillede familier på
offentlig, privat eller frivillig basis.
•
Et socialt projekt finansieret over det særlige Østersøbudget for 1999 med det formål at formidle
resultaterne af tidligere Tacis-projekter i social- og sundhedssektorerne og udnytte disse
resultater i Nordvestrusland.
•
Rådgivning til Skatteministeriet med det formål at indføre en ordning, hvorved det nyoprettede
Ministerium for Skatter og Skatteopkrævning og ministeriets regionale afdelinger kan modtage
rådgivning fra EU-eksperter i europæisk skatteadministration om, hvilke regler der bør finde
anvendelse inden for skatte- og afgiftsforvaltning; rådgivningen ledsages af
uddannelsesforanstaltninger.
•
Harmonisering af Ruslands og EUs standarder for konstruktion, anlæg og vedligeholdelse af
veje samt materialestandarder, hvilket vil fremme handlen gennem udviklingen af
vejtransportsektoren og de transeuropæiske korridorer.
•
Støtte til oprettelse af Det Føderale Engrosmarked for El og Kraft (FOREM) for at fremme
konkurrencen.
•
Miljøovervågning for at styrke det eksisterende statslige system, forbedre indsamlingen,
bearbejdningen og formidlingen af relevante data og hjælpe Rusland med at opfylde sine
internationale forpligtelser.
•
Kursus i styring af landbrugsbedrifter for landbrugere i de sydlige Ural-bjerge, der producerer
kød, mælk og grønsager, og som får adgang til ikke-bankmæssig finansiering og undervises i
kvalitetsbaseret prisfastsættelse; kurset tager udgangspunkt i et projekt, der gennemføres i
Chelyabinsk.
•
Rådgivningstjenester til private landbrugere i Sydvestrusland og nedre Volga, der bygger videre
på et Tacis-projekt i Rostov-distriktet.
Der blev ydet 92,5 mio. EUR i tilskud til 1999-programmet, fordelt som følger (i mio. euro):
Udvikling af menneskelige
socialbeskyttelse
Virksomhedsstøtte
Transport og telekommunikation
Energi
Miljø
Fødevareproduktion,
distribution
Bistro
-forarbejdning
og
ressourcer
og 20,0
17,5
6,5
4,0
8,0
– 6,5
5,0
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tekniske kontorer
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
1,5
22,5
1,0
92,5
En særbevilling på yderligere 3,5 mio. EUR blev tildelt de fælles EU-EBRD-aktiviteter i Rusland i
henhold til Bangkok-faciliteten. Bevillingen er øremærket til krisebekæmpelse i finanssektoren.
På Europa-Parlamentets initiativ er der iværksat en særlig indsats til fordel for Østersøområdet for
at fremme samarbejdet i regionen på regionalt, lokalt og NGO-plan. I 1999 blev tre projekter i
Nordvestrusland støttet med ca. 5 mio. EUR, nemlig et projekt vedrørende udbygning af havnen i
Kaliningrad, et projekt vedrørende vejtransportstyring i Arkhangelsk og et projekt om folkesundhed
i Nordvestrusland. Denne særlige indsats vil også være til fordel for andre Østersølande, der ikke er
medlemmer af EU (Polen, Letland, Litauen og Estland) og tænkes koordineret med andre EU-
programmer i regionen. Indsatsen er i overensstemmelse med prioriteringen i initiativet vedrørende
“den nordlige dimension”.
I 1999 iværksatte EU et omfattende fødevareprogram for Rusland (Rådets forordning (EF) nr.
2802/98) til en skønsmæssig værdi af 470 mio. EUR, hvilket svarer til 1,85 mio. tons
landbrugsprodukter, hvoraf 41% var korn. Fødevareprogrammet var målrettet mod regionerne med
de største behov. En del af fødevarerne blev distribueret gratis til udsatte befolkningsgrupper, mens
størstedelen blev solgt til gældende markedspriser i de pågældende regioner. Indtægterne fra salget
af fødevarer blev indsat på en særlig bankkonto og er øremærket til pensionsudbetalinger og visse
sociale formål. Ved udgangen af 1999 var 97% af landbrugsprodukterne undervejs, mens 88% var
leveret til de endelige brugere. Kommissionen har omhyggeligt overvåget og evalueret
gennemførelsen af dette fødevareprogram.
T
ADSJIKISTAN
På grund af borgerkrigen i landet og den manglende sikkerhed har Tacis-programmet i lighed med
andre ikke-humanitære aktiviteter (sikring af fødevareforsyningerne og ekstraordinær økonomisk
støtte) været suspenderet i Tadsjikistan siden december 1997. Det skal bemærkes, at suspensionen
alene blev truffet af sikkerhedsmæssige årsager og altså ikke er en politisk sanktion.
Sidst i 1998 gav EU over for Tadsjikistan udtryk for sin tilfredshed med det tilsyneladende
gennembrud i fredsprocessen, og Tadsjikistan blev specielt udpeget som modtager af ekstraordinær
støtte som led i den støttepakke, EU vedtog i begyndelsen af 1999 til fordel for de øvrige NUS-
partnere, der var blevet berørt af den russiske finanskrise i 1998. Støtten blev ydet i form af
genopbygningsprogrammer for landet og yderligere humanitær hjælp. Den sikkerhedsmæssige
situation forbedredes fortsat i første halvår 1999, hvorfor Europa-Kommissionen i juli foreslog
ekstraordinær økonomisk hjælp “med henblik på at støtte de effektive tilpasnings- og
reformprogrammer, Tadsjikistan har iværksat, for at bekæmpe den store fattigdom og styrke den
igangværende fredsproces i landet”. Forslaget gik ud på at hæve låneloftet med 75 mio. EUR og
tilskudsloftet med 35 mio. EUR.
Men i november 1999 udstedte EU en erklæring, hvori der blev udtrykt bekymring over “de
udemokratiske begivenheder og procedurer i forbindelse med præsidentvalget i Tadsjikistan”. Det
hed videre, at der ikke var grundlag for at hævde, at der var sket “fremskridt i den demokratiske
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvikling i Tadsjikistan, når grundlæggende regler for et retssamfund ikke overholdes, men
tværtimod tilsidesættes”. EU kæder udtrykkeligt eventuelle fremtidige kontraktforbindelser med
Tadsjikistan sammen med fremskridt i fredsprocessen: “Kun gennem en normalisering af
samfundet kan Tadsjikistan blive i stand til at opfylde sine internationale forpligtelser”.
Som følge af den fortsatte uro i landet blev Tacis-programmet ikke gennemført. I begyndelsen af år
2000 godkendte Rådet ganske vist i princippet den ekstraordinære økonomiske støtte, men kun
under forudsætning af, at der skete fremskridt i fredsprocessen og de politiske systemer.
EUs indsats i Tadsjikistan i 1999 havde hovedsagelig form af humanitær hjælp gennem ECHO (ca.
16 mio. EUR) og genopbygningsprojekter (ca. 7 mio. EUR over budgetterne for 1998 og 1999)
gennem UNOPS og Aga Khan Foundation. Tadsjikistan fik tildelt 2,83 mio. EUR som sin andel af
den ekstraordinære hjælp, der blev ydet som følge af Ruslands finanskrise.
T
URKMENISTAN
Turkmenistans energiressourcer giver store muligheder for fortsat udvikling, men landet har skabt
voksende bekymring i EU over de manglende fremskridt i retning af demokrati og respekt for
menneskerettigheder, hvilket har fået de europæiske institutioner til at tage deres samarbejdsplaner
op til fornyet overvejelse. Turkmenistan halter bagefter de fleste andre NUS-stater med hensyn til
ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med EU, og da den midlertidige PSA-aftale
blev underskrevet i Bruxelles i 1999, benyttede EU lejligheden til at udtrykke bekymring over
landets politiske kurs.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
I 1999 har Tacis bl.a.:
•
fremmet landbrugernes salg af kød og mælk til forarbejdningsvirksomhederne ved at give
landbrugerne kendskab til kvalitetskrav
•
støttet uddannelse inden for banksektoren
•
hjulpet med planlægningen af skattereformen
•
gennem Tempus-programmet fortsat samarbejdet om de videregående uddannelser.
Den politiske kontekst
Efter at have underskrevet partnerskabs- og samarbejdsaftalen i maj 1998 underskrev EU og
Turkmenistan i november i Bruxelles den midlertidige aftale om handel og handelsrelaterede
foranstaltninger. Den midlertidige aftale vil gøre det muligt hurtigere at gennemføre de
handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i PSAen uden at skulle afvente afslutningen af
ratifikationsprocedurerne. Den midlertidige aftale omfatter generelle principper, løbende betalinger,
konkurrence, beskyttelse af den intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsret samt
protokollen om myndighedernes gensidige bistand i toldspørgsmål. Turkmenistans
vicepremierminister understregede, at landet prioriterede forbindelserne med EU højt, og gjorde
opmærksom på mulighederne for yderligere udvikling af det bilaterale samarbejde – også via Tacis.
I Tacis’ vejledende program for Turkmenistan for perioden 1996-1999, som blev godkendt af
Tacis’ forvaltningsudvalg i november 1996, var der givet prioritet til en strukturel og institutionel
reform, landbruget og landbrugets forarbejdningsindustri samt udvikling af infrastruktur.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Strukturel og institutionel reform:
Det overordnede mål for Tacis er en reform og omlægning af
strukturerne og institutionerne, således at disse kan støtte overgangen til markedsøkonomi.
Privatiseringsprocessen er forløbet langsomt i Turkmenistan, bl.a. for at undgå nogle af de fejl,
andre tidligere sovjetrepublikker har begået. På trods heraf er der opnået væsentlige fremskridt.
Økonomi- og Finansministeriets Afdeling for Statsejendom og Privatisering, der er ansvarlig for
privatiseringen, har imidlertid kun begrænset personale og knowhow og begrænsede midler til brug
for den generelle privatisering og den specifikke privatiseringen af de større statsvirksomheder.
Privatiseringsprocessen fører så til, at regeringen mister kontrollen over produktionsprocessen og
adgangen til den skabte merværdi, således at regeringens mulighed for at finansiere de resterende
forpligtelser begrænses. Dette bevirker, at der hos statsinstitutionerne opstår modvilje mod at
fremskynde privatiseringsprocessen. Omstruktureringen af banksystemet og uddannelsen af
bankpersonalet må nødvendigvis gennemføres, førend kreditinstitutterne kan udfylde deres rolle og
kanalisere de udenlandske investeringer og senere den indenlandske opsparing ind i
virksomhederne.
Udvikling af landbruget og landbrugets forarbejdningsindustri:
Turkmenistans
landbrugssektor beskæftiger ca. 40% af den samlede arbejdsstyrke, men tegner sig kun for 19% af
landets BNP, en nedgang fra 40% i 1991. Landbrugssektoren prioriteres dog fortsat højt af
regeringen, ikke alene på grund af de mange ansatte i sektoren, men også fordi regeringen ønsker at
have en vis sikkerhed for landets fødevareforsyning. Turkmenistan har en stor bomuldsproduktion,
og trods en stigende kornproduktion har landet stadig en stor fødevareimport. I 1995 blev alle
statslandbrug og kollektive landbrug ved dekret fra præsidenten omdannet til
landbrugersammenslutninger, men driften er uændret, ligesom deres ledelse fortsat udnævnes af
staten. Inden udgangen af 1995 var der etableret 3 200 selvstændige bedrifter på uopdyrket jord
med en gennemsnitlig størrelse på 25 ha, mens der var indgivet ansøgninger om yderligere 5 000
bedrifter. Produktiviteten er lav i husdyrsektoren, hvilket især kan tilskrives foderets ringe kvalitet.
Forarbejdningsvirksomhederne udnytter i gennemsnit mindre end 50% af deres kapacitet, idet
råvareleverandørerne ikke er særlig villige til at sælge til de tilbudte priser.
Udvikling af infrastruktur:
Turkmenistan har store olie- og gasressourcer, men udnyttelsen heraf
afhænger meget af udenlandske investeringer. Der er indgået mange kontrakter med internationale
investorer, hvilket vil medføre store fordele for landets samlede økonomi, idet den skabte velstand
vil støtte en mere generel økonomisk udvikling. Turkmenistan skal dog også være i stand til at
beskytte sine interesser over for de udenlandske investorer, hvorfor regeringen må styrke
overvågningen og reguleringen af olie- og gasstrømmene, ligesom den må sikre sig de oplysninger
og den knowhow, der er nødvendig for at kunne stå stærkere i forhandlingerne med udenlandske
partnere.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Turkmenistan (fra 1998-1999) omfatter følgende projekter:
•
Støtte til udvikling af små og mellemstore virksomheder i forlængelse af Tacis’ arbejde med at
etablere et udviklingsagentur for SMVer (SMEDA) i Ashkhabad, som i dag er et anerkendt
videncenter i Turkmenistan. Det nye projekt vil især tage sigte på regionernes SMVer og
enkeltmandsfirmaer.
•
Opgradering af den animalske produktion og foderproduktionen ved at støtte den nye
landbrugersammenslutning, fremme udviklingen af producentkooperativer og støtte indførelsen
af landbrugskreditordninger samt udviklingen af forbindelserne mellem producenter,
forarbejdningsvirksomheder og distributører.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Støtte til regeringens planer om at udvikle bomuldssektoren gennem en analyse og evaluering af
alle led i produktionen og rådgivning til regeringen om en strategi for denne sektor.
•
Tilbud om rådgivning og knowhow om fremme af udenlandske investeringer og beskyttelse af
olie- og gasindustrien. Dette projekt er en fortsættelse af et projekt, der blev iværksat under
handlingsprogrammet for 1996-1997, og vil støtte omdannelsen af Turkmentneft og Turkmengas
til en national olie- og gasvirksomhed.
•
Optimering af eludnyttelsen med henblik på udvikling af Turkmenistans mineralindustri,
herunder evaluering af els potentielle betydning for produktionen af aluminium og andre
mineraler og for mineraludvindingen i især Kara-Bogaz-Gol-regionen.
Der blev ydet 8,5 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio.
euro):
Strukturel og institutionel reform
Landbrug – forarbejdningsindustri
Udvikling af infrastruktur
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
U
KRAINE
Ukraines betydning for EU er fortsat voksende, dels fordi dette store land efter den nært
forestående udvidelse af EU vil blive nabo til fire af de fremtidige EU-medlemsstater, dels som
følge af landets beliggenhed i forhold til EU og mange af de andre NUS-partnere. På grundlag af
PSAen mellem EU og Ukraine, som trådte i kraft i marts 1998, vedtog EU i december 1999 på Det
Europæiske Råds møde i Helsinki den fælles strategi for Ukraine (som kun var det andet af disse
nye EU-instrumenter). EU er Ukraines største donor, og Tacis-programmet er EUs vigtigste
støtteprogram til fordel for Ukraine, da det søger at løse mange af de problemer, som opstår ved
den vanskelige overgang til markedsøkonomi.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
I 1999 gennemførte Tacis en bred vifte af projekter i Ukraine og fortsatte bl.a. med at rådgive
regeringen gennem Det Ukrainske-Europæiske Rådgivningscenter for Politiske og Juridiske
Spørgsmål – bl.a. om gennemførelsen af PSAen. Også hjælpen til omorganisering af de vigtigste
ministeriers administration for at gøre den politiske beslutningsproces mere sammenhængende samt
til opgraderingen af arbejdsmiljøstandarder fortsatte. På andre områder støttede Tacis etableringen
af et moderne styringssystem for vedligeholdelse af hovedveje og broer og ydede efter en konkret
vurdering støtte til privatiseringsprojekter, ligesom Tacis rådgav om omstruktureringen af
lægemiddelindustrien og støttede udarbejdelsen af konkursprocedurer.
Andre Tacis-projekter i Ukraine vedrørte tilskyndelse til lokaludvikling og turisme i Karpaterne og
Krim, økonomisk rådgivning om privatisering i energisektoren og udarbejdelse af regler for
1,0
3,0
2,5
1,8
0,2
8,5
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vedligeholdelse af kraftværker samt hjælp til at udforme et energisparesystem. Andre områder, der
blev støttet af Tacis, omfattede bl.a.:
•
rådgivning til tidligere statsejede virksomheder igennem de post-privatiseringscentre, Tacis har
hjulpet med at oprette
•
uddannelse i regnskabsvæsen for forretningsbanker og i formidling af finansielle informationer
for journalister
•
omlægning af socialstøtteordningerne
•
støtte til udviklingen af landbrugskooperativer.
Den politiske kontekst
Det andet møde i Samarbejdsrådet for EU-Ukraine fandt sted i Bruxelles i april 1999, hvor det blev
slået fast, at PSAen “udgjorde et solidt grundlag for udviklingen af et stærkt politisk og økonomisk
partnerskab mellem EU og Ukraine”. Samarbejdsrådet noterede desuden den “væsentlige tekniske
bistand”, EU havde ydet, især med henblik på reformen af Ukraines energisektor.
På topmødet mellem EU og Ukraine i Kiev i juli bemærkedes det, at det strategiske partnerskab
mellem Den Europæiske Union og Ukraine “afspejler EU's og Ukraines stræben efter tættere
forbindelser på investeringsområdet og med hensyn til politisk dialog samt teknisk og andet
samarbejde”. Det blev på mødet endvidere anerkendt, at der “gennem makrofinansiel støtte i
henhold til Tacis-programmet og forskellige bilaterale programmer bliver ydet værdifuld støtte til
hjælp for Ukraines overgangs- og reformproces”, og at EU, “som Ukraines nøglepartner inden for
teknisk samarbejde fortsat vil yde en væsentlig støtte inden for rammerne af Tacis-programmet. EU
har øget støtten til styrkelsen af Ukraines finansielle system og hjulpet Ukraines centralbank med at
forbedre sin overvågning og fremme indførelsen af en egnet erhvervspraksis blandt Ukraines
forretningsbanker. Til efteråret vil en ny fase af det Tacis-finansierede projekt vedrørende Det
Ukrainske-Europæiske Rådgivningscenter for Politiske og Juridiske Spørgsmål (UEPLAC) blive
iværksat. UEPLAC spiller en værdifuld rolle i indsatsen for at fremme gennemførelsen af PSAen,
herunder tilpasningen af Ukraines lovgivning til EUs standarder. Det er afgørende, at den private
sektor bliver inddraget, hvis overgangsprocessen i Ukraine skal blive vellykket”. Endelig blev det
på topmødet bifaldet, at Inogate-paraplyaftalen var blevet underskrevet dagen forinden.
I Tacis’ vejledende program for Ukraine for perioden 1996-1999, som blev underskrevet i
september 1996, var der givet prioritet til en institutionel reform og social udvikling, en økonomisk
reform og udvikling af den private sektor samt energi og miljø.
Institutionel reform og social udvikling:
Ukraine har endnu en stor opgave foran sig, nemlig
tilpasning af sin lovgivning til de krav, en demokratisk og markedsbaseret økonomi stiller, og der er
derfor et konstant behov for input af specialistviden på alle områder lige fra stats- og
statsforvaltningsret til makroøkonomi. Der er endvidere et presserende behov for en reform af den
offentlige forvaltning for at fremme gennemførelsen af velstandsskabende politikker. Det er også
nødvendigt at fortsætte med uddannelsesreformen, og derfor støtter Tempus-programmet
konsekvent indsatsen for at reformere de videregående uddannelser gennem udvikling af
undervisningsplaner, forbedring af universitetsledelserne, udvekslinger og regionalt samarbejde.
Tacis har som led i tidligere handlingsprogrammer ydet en omfattende støtte til skabelsen af
praktisk anvendelige lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer inden for de vigtigste
politikområder.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Økonomisk reform og udvikling af den private sektor:
De vigtigste spørgsmål omfatter
overførslen af økonomisk aktivitet fra den offentlige til den private sektor, den fortsatte
omstrukturering og udvikling af private virksomheder, især inden for de vigtigste erhvervssektorer,
bank- og finanssektoren, der er under opbygning, og som stort set er ”lukket land” for de fleste
virksomheder, samt en forbedring af regnskabs-, finanskontrol- og ledelsessystemerne, således at
disse når op på et acceptabelt internationalt niveau. Dette sidste punkt er især vigtigt, hvis man
ønsker at formindske risikoen for, at Ukraine skal få de samme problemer som Sydøstasien og
Rusland hvad angår bankernes umådeholdne långivning. Spørgsmålet har også afgørende
betydning, hvis det skal lykkes for Ukraine at tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer.
Privatiseringen af landbruget i Ukraine har i bedste fald været ustruktureret, hvorfor der er et reelt
behov for at rådgive og opmuntre de landbrugere, der i dag ejer deres egne bedrifter. Tacis har
allerede opnået erfaring med private bedriftsstøttecentre i Lviv-området. Hidtil har der været en
tilbøjelighed til, at størstedelen af indsatsen for at rådgive virksomheder om økonomisk styring har
været rettet mod små og mellemstore virksomheder. Imidlertid udgør Ukraines større virksomheder
fortsat den største andel af økonomien, især eksportsektoren.
Energi og miljø:
Det er uundgåeligt, at energi står højt på dagsordenen for enhver drøftelse af
Ukraines fremtid, idet energiimporten er den største enkeltfaktor, som bidrager til Ukraines
underskud på handelsbalancen. Hertil kommer, at energien kun udnyttes halvt så effektivt som i
EU. Det kræver store investeringer, hvis udnyttelsen af Ukraines egne olie- og kulressourcer skal
moderniseres, hvilket igen forudsætter en omstrukturering. Resultaterne af et energispareprojekt,
der for nylig blev gennemført, viser, at mindre kraftvarmeværker har potentialet til at sikre
væsentlige energibesparelser, især (men naturligvis ikke udelukkende) inden for
levnedsmiddelindustrien.
Vedligeholdelsen af nettet af olierørledninger og nettets tilstand har betydning såvel i Ukraine som
i de øvrige lande i regionen, men der har siden uafhængigheden ikke været foretaget nogen egentlig
teknisk gennemgang af ledningsnettets tilstand. Hvad angår kulsektoren søger Tacis at sikre, at
omstruktureringen ikke blot ender med en lukning af kulminer og omskoling af afskedigede
kulminearbejdere. I stedet tager Tacis-projekterne sigte på at give områdets levedygtige miner den
praktiske forretningsmæssige og tekniske rådgivning, der skal til for at forbedre produktiviteten,
sikkerheden og fortjenstmargenen, således at minerne kan overleve i en verden under forandring.
Hvad angår miljøet er Ukraine fortsat meget forurenet, og luftforureningen i byerne er et af de
alvorligste problemer. På trods heraf er det lovgivningsmæssige grundlag for miljøbeskyttelse og
effektiv håndhævelse af lovgivningen fortsat svagt.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Ukraine (fra 1999) omfattede 15 projekter, herunder:
Institutionel reform og social udvikling:
•
implementering af partnerskabs- og samarbejdsaftalen
•
anden fase af omskolingsprojektet for officerer med større fokusering på en vellykket udvikling
af omskolingscentre
•
integrering af tidligere deporterede personer fra Krim for at forbedre disses økonomiske udsigter
gennem udvikling af SMVer og uddannelse, som gennemføres i partnerskab med Ministerrådet
for Den Autonome Republik Krim
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
støtte til oprettelse af et uddannelsescenter for retsvæsenet for at forbedre kvaliteten af
domstolenes afgørelser og gøre disse mere konsekvente; uddannelsen er specielt rettet mod
landets Højesteret
•
anden fase af projektet “Det Ukrainske-Europæiske Rådgivningscenter for Politiske og Juridiske
Spørgsmål” (UEPLAC) med en mere generel dagsorden, der vil gøre centret i stand til at rådgive
om politiske og juridiske spørgsmål inden for et bredere og mere PSA-orienteret emneområde.
Ud over de løbende rådgivningsaktiviteter i Kiev vil centret også komme til at råde over
betydelige midler til brug for rådgivning på kort sigt om en lang række PSA-relaterede emner
•
et PSA-bevidstgørelses- og uddannelsesprojekt med fokus på mellemledere inden for de
sektorer, der berøres direkte af PSAen; modulerne, der er målrettet mod fem eller seks
erhvervsgrupper, og som bygger på PSA-vejledningen, vil koncentrere sig om, hvorledes PSAen
vil påvirke disse gruppers arbejde i praksis.
Økonomisk reform og udvikling af den private sektor:
•
forøgelse af den ukrainske centralbanks eksterne tilsynsførende kapacitet, der er et vigtigt
element, hvis centralbanken skal kunne føre tilsyn med de større forretningsbankers aktiviteter
•
hjælp til en omstrukturering af de større forretningsbanker som en del af et bredere IMF-styret
initiativ på dette meget væsentlige område; hjælpen vil blive ydet direkte til centralbanken og
banksektoren
•
anden fase af støtten til post-privatiseringscentret i Odessa
•
udvidelse af nettet af hjælpeenheder for nystartede virksomheder, som spiller en vigtig rolle som
rådgivere og kontaktformidlere for personer, der starter SMVer; disse hjælpeenheder og deres
brugere vil få glæde af projektet, som vil øge enhedernes geografiske dækning og forbedre
kontakten mellem dem
•
støtte til landbrugsbedrifter uden for statssektoren i form af oprettelse af tre privatiseringscentre i
regioner, der har udvist vilje til at samarbejde omkring processen
•
rådgivning om økonomisk styring til otte større virksomheder, hvis konkurrenceevne vil blive
forbedret gennem undervisning i regnskabsvæsen for den private sektor og i markedsførings- og
ledelsesteknikker.
Energi og miljø:
•
demonstration af fordelene ved etablering af omkostningseffektive mindre kraftvarmeanlæg
inden for levnedsmiddelindustrien og beslægtede industrier; demonstrationen skal ikke alene
være rettet imod Statens Udvalg for Levnedsmiddelindustrien, men også imod potentielle
investorer i samtlige industrier
•
en teknisk gennemgang af nettet af olierørledninger for Statens Udvalg og Statens
Holdingselskaber for Olie og Gas; gennemgangen skal i første omgang omfatte rørledningerne
nordpå fra Mozyer til den slovakiske grænse, og derefter rørledningerne sydpå fra den russiske
grænse til Odessa
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
bekæmpelse af den sundhedsskadelige forurening i den kraftigt industrialiserede Donetsk-region
med støtte til genopbygning af vandforsynings- og spildevandssystemerne; Tacis vil
tilvejebringe projektets miljøkomponenter omfattende overvågning, træning, planlægning og
bevidstgørelse af offentligheden
•
anden fase af EU/Ukraine-partnerskabscentret for omstrukturering af kulindustrien i Donbass-
regionen, hvor der er et stort behov for teknisk og forretningsmæssig/økonomisk rådgivning.
Handlingsprogrammet for 1999 indeholdt en række projekter, der gennemføres i tæt samarbejde
med andre donorer – herunder bankprojekterne (omstrukturering af større banker og forøgelse af
den ukrainske centralbanks tilsynsførendes kapacitet), der begge er udsprunget af IMF-initiativer.
Tacis’ miljøprojekt i Donetsk vil forsyne et større verdensbanksprojekt med det nødvendige input
til miljøstyring.
Bistro-faciliteten, der er beregnet til finansiering af aktiviteter i mindre målestok (indtil 100 000
EUR), forvaltes af Europa-Kommissionens Delegation i Kiev og er et supplement til Tacis, idet
faciliteten kan sikre en hurtig og fleksibel reaktion, hvis oplysninger fra lokalområdet identificerer
lovende mindre projekter.
Der blev ydet 46 mio. EUR i tilskud til programmet for 1999, fordelt som følger (i mio. euro):
Udvikling af menneskelige ressourcer
Omstrukturering
virksomheder
Energi og miljø
Bistro
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
U
SBEKISTAN
Usbekistan har gennem de seneste år været mindre hårdt ramt af faldende industriproduktion end
andre NUS-partnere som følge af rigelige naturlige ressourcer, inkl. guld og andre metaller, selv om
regeringen har presset på for at få øget produktionen af færdigvarer i stedet for blot at eksportere
råvarer. Landet har også tilstrækkelige energikilder (fossile) til at kunne blive fuldstændig
selvforsynende, hvilket er årsagen til, at Usbekistan har haft lettere ved at etablere sig på
verdensmarkedet end andre NUS-lande. De overordnede mål for Tacis-støtten har været at bidrage
til overgangen til markedsøkonomi med det formål at højne levestandarden og livskvaliteten.
Denne støtte er tænkt som et supplement til regeringens reformprogram, der tager sigte på at
stabilisere økonomien og opretholde en stabil udvikling på mellemlangt sigt samtidig med, at
særligt udsatte samfundsgrupper beskyttes.
og
udvikling
12,0
af 15,5
8,2
1,8
7,4
1,1
46,0
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nogle Tacis-bidrag i 1999
Blandt Tacis-projekterne i 1999 i Usbekistan kan nævnes støtte til en reform af
Undervisningsministeriet, drift af post-privatiseringsfonden for Usbekistan, støtte til Akademiet for
Statsopbygning og Social Opbygning med henblik på uddannelse og videreuddannelse af offentligt
ansatte, støtte til Kontoret for Udenlandske Investeringer, gennemgang af virksomheder for at
afgøre, om de er berettiget til at modtage post-privatiseringsmidler, samt hjælp til Bankforeningen
til at udvikle foreningens politiske rolle.
Inden for landbrugssektoren påbegyndte Tacis en registrering af landbrugernes jorder, gennemførte
kurser for ansatte på bedrifterne, hjalp med at forbedre overrislingssystemet og mindske
belastningen af Aralsøen og støttede jordreformer og bedriftsomstrukturering i Syrdaria-regionen.
Andre Tacis-projekter omfattede:
•
støtte til Centret for Udvikling af Markedsfærdigheder
•
støtte til forbedringer inden for telekommunikationssektoren
•
styrkelse af Det Statslige Udvalg for Naturbeskyttelse og fremme af miljøvenlige
produktionsteknikker inden for landbruget
•
oprettelse af en ekspertgruppe i Uzbekneftegas for at hjælpe virksomheden med
projektevalueringer
•
et fortsat samarbejde om en reform af de videregående uddannelser gennem Tempus-
programmet.
Den politiske kontekst
Samarbejdsrådet for EU-Usbekistan holdt sit første møde i Bruxelles i september og udtrykte her
tillid til, at gennemførelsen af PSAen ville sikre sammenhængen mellem de forskellige aspekter af
forbindelserne mellem EU og Usbekistan, herunder bl.a. den politiske dialog om udenrigspolitiske
emner af gensidig interesse, demokrati og menneskerettigheder, samarbejde om bekæmpelse af
illegal narkotikahandel, handelsforbindelser og økonomisk samarbejde, støtte som f.eks. Tacis-
støtte samt regionalt samarbejde. Samarbejdet i 1999/2000 skal fokusere på handels- og
investeringsfremmende foranstaltninger, identificering af måder, hvorpå det regionale samarbejde
kan fremmes i Centralasien, særlige gennem Traceca (Transport Corridor Europe Caucasus Asia)
og Inogate (Interstate oil and gas transport to Europe), udarbejdelse af et samarbejdsprogram med
henblik på yderligere støtte til demokratiseringsprocessen samt tæt samarbejde om bekæmpelse af
illegal narkotikahandel.
I Tacis’ vejledende program for Usbekistan for perioden 1996-1999, der blev godkendt af
medlemsstaterne i september 1996, var der givet prioritet til en strukturel og institutionel reform,
landbrug og landbrugets forarbejdningsindustri samt udvikling af infrastruktur.
Strukturel og institutionel reform:
Hidtil er der i privatiseringsprocessen i Usbekistan blevet
fokuseret på små og mellemstore virksomheder, enten i form af tildeling af aktier til forudbestemte
ejere som f.eks. arbejderkollektiver og
industrisammenslutninger
eller
gennem
Privatiseringsinvesteringsfonden, der er det vigtigste element i det usbekiske privatiseringsprogram.
Ofte er de nyoprettede virksomheder dårligt gearet til at operere i Usbekistans overgangsøkonomi
og endnu dårligere til at operere i en åben markedsøkonomi. Afbrydelsen af forbindelsen med
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
staten har lukket for adgangen til centraliserede markedsførings- og finansieringstjenester, uden at
der samtidig er blevet åbnet for adgangen til lån og fremmed valuta. I visse sektorer er der
opretholdt en streng priskontrol for køb og salg af varer og ydelser, hvilket også berører
producenternes muligheder for at tilpasse sig markedets krav. I en del tilfælde er der heller ikke
sket de store ændringer i ledelsessystemerne siden privatiseringen.
Den usbekiske regering har peget på behovet for velfungerende konkurs- og likvidationsordninger,
og i slutningen af 1996 oprettede regeringen derfor Konkursudvalget (CEI), som fik ansvaret for
mange af spørgsmålene i forbindelse med implementeringen af konkursloven fra 1994. En af CEIs
første opgaver har været en revision af den lovgivnings- og forskriftsmæssige ramme. De teknisk
mulige procedurer er dog endnu kun i meget få tilfælde blevet afprøvet i praksis.
Landbrug og landbrugets forarbejdningsindustri:
Landbruget beskæftiger over 40% af den
samlede arbejdsstyrke, og 61% af befolkningen bor i landdistrikter. Der er behov for jordreformer,
beskæftigelse, bedre levestandard og teknisk support til landbrugerne. Oplysningerne om
markederne er imidlertid så spredte og usammenhængende, at mulighederne for at øge bedrifternes
fortjeneste og eksportmuligheder risikerer at gå tabt. Samtidig tages der kun begrænset hensyn til
landbrugets og de beslægtede industriers virkninger på miljøet.
Udvikling af infrastruktur:
Til trods for Usbekistans energiressourcer er landets petrokemiske
infrastruktur så underudviklet, at landet må importere energi og ikke kan skabe tilstrækkelige
eksportindtægter. Der er således behov både for en højere grad af selvforsyning og for at finde nye
eksportmarkeder. Tacis promoverer de usbekiske teknologier i overensstemmelse med
internationale standarder og under hensyntagen til miljøet.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-handlingsprogram for Usbekistan (fra 1998-1999) omfattede følgende nye
projekter og forlængelser af eksisterende projekter:
•
Styrkelse af statsforvaltningen og embedsmandsværket med en reformstrategi og opstilling af
mål. Projektet omfatter uddannelse og omskoling samt oprettelse af et center for lederne af den
offentlige forvaltning i forbindelse med Akademiet for Statsopbygning og Social Opbygning.
•
Et projekt for sundhedssektoren, der koncentrerer sig om forebyggende politikker og
programmer, herunder et langsigtet handlingsprogram baseret på nye former og principper for
finansiering og styring af sundhedsvæsenet med indførelse af brugerbetaling,
markedsøkonomiske principper og privat konkurrence.
•
Støtte til reformen af erhvervsuddannelsen. For at hjælpe med gennemførelsen af den nye
uddannelseslov fra 1997 indeholder programmet forslag om støtte til udviklingen af et
velfungerende erhvervsuddannelsessystem baseret på de nationale, regionale og lokale
arbejdsmarkeders behov. Projektet vil blive tæt koordineret med det igangværende projekt om
støtte til reformen af Usbekistans undervisningsministerier.
•
Hjælp til udvikling af SMVer, især gennem støtte til Sammenslutningen af Producenter og
Iværksættere og ved at stille en rådgiver til rådighed for det parlamentsudvalg, der ansvarlig for
økonomiske reformer og virksomheder.
•
Støtte til privatisering gennem privatiseringsinvesteringsfonde. Projektet, der bygger videre på et
projekt fra handlingsprogrammet for 1995, indebærer rådgivning om foranstaltninger, der skal
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gøre det muligt at handle på markedet for allerede udstedte investeringsfondsaktier, forbedring
af fondenes tilsyn og rapportering samt fremme af fondenes mulighed for at påvirke ledelserne i
de virksomheder, der er ”kunder” hos fonden.
•
Post-privatiseringshjælp til virksomheder ved at stille vestlig knowhow til rådighed for udvalgte
privatiserede virksomheder og udvikling af en række ydelser, der fortsat vil blive udbudt på
kommerciel basis, også efter at Tacis-finansieringen er ophørt.
•
Støtte til rekonstruktion/likvidation af insolvente virksomheder omfattende ændringer i
lovgivningen samt udvikling og forståelse af en konkurs- og likvidationspraksis. Hjælpen har
form af efteruddannelse af dommere og likvidatorer samt Tacis-støtte til gennemførelse af
forsøg på rekonstruktion uden anvendelse af de normale konkursprocedurer med henblik på at
frigøre værdierne i gældstyngede virksomheder og samtidig bevare så mange af
virksomhedernes aktiviteter som muligt.
•
Støtte til tiltrædelsen af Verdenshandelsorganisationen og gennemførelse af partnerskabs- og
samarbejdsaftalen. Tacis-støtten vil fokusere på forhandlingerne om tiltrædelse af WTO,
udviklingen af en overordnet handelspolitik i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne og
gennemførelsen af de internationale forpligtelser, et WTO-medlemskab medfører, samt
forpligtelserne i henhold til PSAen i national lovgivning.
•
Støtte til demokratiet ved at forbedre mulighederne for at overvåge og håndhæve
forfatningsmæssige rettigheder og styrke Parlamentets rolle ved udarbejdelse og vedtagelse af
lovgivning med henblik på udvikling af et pluralistisk demokrati i Usbekistan.
•
Registrering af jorder i Usbekistan: Efterhånden som flere private landbrugere erhverver ret til
jord, er det nødvendigt at udvide et eksisterende og vellykket Tacis-pilotprojekt herom til at
omfatte en større del af landet.
•
Uddannelse for landbrugere og ansatte i landbruget; dette er en forlængelse af
•
Et tidligere projekt ved Statens Landbrugsuniversitet i Tashkent og omfatter fremstilling af
undervisningsmateriale, udarbejdelse af undervisningsplaner samt uddannelse.
•
Et overrislings- og forvaltningsprojekt, der skal give en mere effektiv vandudnyttelse, begrænse
jord- og vandforureningen fra landbruget og forarbejdningen af landbrugsprodukter samt
forbedre styringen af bedrifterne. Dette er en forlængelse af et tidligere Tacis-projekt, der er
kædet sammen med Verdensbankens bomuldsprojekt og programmet for Aralsøen.
•
Markedsinformationssystem og styring af landbrugsmarkedet: Et nyt projekt med hjælp til
systemudvikling og en national og regional strategi samt på forsøgsbasis oprettelse af et
engrosmarked i Tashkent med henblik på at udvikle detailhandlen med landbrugsprodukter.
•
Støtte til energisektoren, hvor der fokuseres på fastlæggelse af et nationalt energiprogram
baseret på fremtidig økonomisk udvikling og effektive, miljøvenlige teknologier. Støtten skal
fremme en mere udbredt anvendelse af effektive, billige og miljøvenlige metoder til løsning af
de problemer med spildevandsbehandling, mange af Usbekistans byer har.
•
Forbedring af energieffektiviteten i den petrokemiske industri ved at hjælpe med at fastlægge en
strategi med henblik på at tiltrække privat og offentlig finansiering til gennemførelse af
identificerede løsninger.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Energibesparelser gennem et pilotprojekt vedrørende opsætning af varmemålere på
opvarmnings- og varmtvandsanlæg; dette projekt er den naturlige forlængelse af et tidligere
projekt til fremme af energieffektiviteten i boligerne og har til formål at fremme en lokal
produktion af udstyr.
•
Udvidelse af støtten til telekommunikationssektoren som en fortsættelse af et projekt gennemført
under handlingsprogrammet for 1996. Der vil blive ydet støtte dels direkte til
Kommunikationsministeriet, dels gennem Det Centralasiatiske Uddannelsescenter for
Telekommunikationssektoren, hvis oprettelse blev støttet af Tacis.
Der blev ydet 29 mio. EUR i tilskud til programmet for 1998-1999, fordelt som følger (i mio. euro):
Udvikling af menneskelige ressourcer
Virksomhedsstøtte
5,5
6,8
Fødevareproduktion, -forarbejdning og –
4,5
distribution
Energi
Transport & telekommunikation
Programmer for mindre projekter
Reserve
I alt
S
UPPLERENDE
T
ACIS
-
PROGRAMMER
Da ikke alle de problemer, som Tacis søger at løse, kan løses på nationalt plan, råder Tacis over
supplerende muligheder som f.eks. grænseoverskridende programmer og en række ofte
decentraliserede faciliteter til støtte for mindre projekter.
Nogle Tacis-bidrag i 1999
Blandt de mange projekter af denne art, der blev støttet af Tacis i 1999, kan nævnes:
•
udvikling, via Traceca-programmet, af transportfaciliteter via Det Kaspiske Hav og til
Centralasien
•
forbedring, via Inogate-programmet, af energitransportinfrastrukturer og energistyring
•
en undersøgelse af telekommunikationsinfrastrukturen
•
fremme af samarbejdet til bekæmpelse af forurening i og omkring floderne Prut og Bug i
Ukraine, Belarus og Moldova
•
hjælp til ledelse af nye regionale miljøcentre i Rusland, Georgien, Ukraine og Moldova
•
overvågning af landbrugsmiljøet
5,0
1,0
5,2
1,0
29,0
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
bidrag til sikkerhedsforbedringer i forbindelse med driften af atomkraftværker
•
hjælp til at fjerne handelsbarrierer inden for landbrugssektoren
•
finansiering af undersøgelser, der skal sætte EBRD i stand til at finansiere større investeringer.
Grænseoverskridende programmer
Mellemstatsligt program
Det mellemstatslige program fremmer indsatsen inden for energi, transport og miljø. Fra 1992 til
1998 indgik Tacis i henhold til det mellemstatslige program forpligtelser til et beløb af ca. 340 mio.
EUR, navnlig til transport, energi, telekommunikationsnet, miljø, udvikling af virksomheder,
finansielle tjenester og landbrug. I det mellemstatslige handlingsprogram for 1999 var der givet
prioritet til tre områder: netværk (inden for energi, transport og telekommunikation), miljø samt
retlige og indre anliggender.
Netværk:
Infrastrukturnettene har behov for at blive moderniseret og omstruktureret, således at nye
handelsmuligheder kan udnyttes og transporten af råvarer i og uden for NUS kan lettes. Udvikling
af handlen er fortsat højt prioriteret i det mellemstatslige program. De fleste af NUS-partnerne har
kun en beskeden samhandel med EU. Eksporten til tredjelande består primært af råvarer, selv fra de
mere industrialiserede lande. Sovjettidens overcentralisering af transport- og energinettene har
begrænset disse landes adgang til markeder på konkurrencedygtige vilkår.
Opgraderingen af infrastrukturen må ledsages af en harmonisering af forskrifterne ud fra
internationale standarder. Denne fokusering på net har til formål at:
•
styrke transport-, energi- og teleforbindelserne mellem NUS
•
skabe en forbindelse mellem NUS’ og EUs energi-, transport- og telenet
•
genoplive handlen mellem landene og give muligheder for yderligere diversificering af handlen
via nye ruter.
En langsigtet forbedring af netinfrastrukturen og miljøbeskyttelsen stiller krav om betydelige
anlægsinvesteringer. Tacis-projekterne på dette område har til formål at skabe de tekniske,
institutionelle og organisatoriske forudsætninger for investeringen, hvilket kræver et tæt samarbejde
med større internationale finansieringsinstitutter.
De vigtigste Tacis-netprojekter er Inogate (genopbygning, modernisering og rationalisering af
mellemstatslige olie- og gasledninger i NUS) og Traceca (Transport Corridor Europe Caucasus
Asia).
Inogate
Gennem Inogate-programmet modtager de deltagende lande teknisk bistand og uddannelseshjælp
med det formål at fremme den regionale integrering af olie- og gasledningssystemerne og lette olie-
og gastransporten såvel i regionen som til de europæiske eksportmarkeder. Inogate støtter
endvidere bestræbelserne på at genopbygge, rationalisere og modernisere regionale
gasoverførselssystemer og forsyningssystemer for olie og raffinerede olieprodukter og vurdere de
alternative muligheder for at transportere kulbrinter fra de kaspiske og centralasiatiske regioner til
markederne i EU og Vesten.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Inogate yder teknisk bistand på fire hovedområder: markedsrelaterede undersøgelser,
ressourceevalueringer, feasibilityundersøgelser og institutionelle undersøgelser. Hovedsigtet med
disse aktiviteter er at udvikle en række omfattende bankgaranterede projektforslag som grundlag
for investeringer i genopbygning samt andre projekter, der kan finansieres af internationale
finansieringsinstitutter og/eller private investorer.
Inogates arbejde er centreret om to opgaver, nemlig dels at bringe olie og gas fra Det Kaspiske
Bækken til kunder i Europa og omkring Sortehavet, dels at tiltrække internationale investeringer i
modernisering, genopbygning og udvidelse af olie- og gasnettene.
To større Inogate-initiativer i 1999 bragte disse mål et stort skridt nærmere. Det ene af initiativerne
var underskrivelsen af en paraplyaftale i Bruxelles i februar. Aftalen skabte en fælles retlig og
administrativ ramme for samarbejde mellem alle NUS-partnere og andre europæiske lande, der er
involveret i energitransport. Aftalen dannede også en ramme for moderniseringen og udvidelsen af
ledningsnettene og forventes således at medføre økonomiske fordele for alle landene i regionen.
Den anden vigtige begivenhed var Inogate-topmødet i Kiev i juli med deltagelse af ca. 50
delegationer fra forskellige lande og fra finansieringsinstitutter og andre internationale
organisationer. Også Rumænien og Bulgarien deltog i mødet.
Inogate gennemførte tillige feasibilityundersøgelser i forbindelse med genopbygningsprojekter for
regionale gas- og olieinfrastrukturer og med henblik på etablering af olie- og gasledninger via Det
Kaspiske Hav med det formål at:
•
forhindre yderligere forringelse af vigtige olie- og gasfaciliteter og genopbygge den
driftsmæssige kapacitet ved at installere tappe- og målestationer vigtige steder på grænserne
mellem landene under særlig hensyntagen til de regionale oplagringsfaciliteter
•
hjælpe med at evaluere de deltagende landes kulbrintepotentiale og indføre
ressourceforvaltningssystemer, der er forenelige med de internationale standarder for olie- og
gasindustrien
•
evaluere alternative olie- og gaseksportruter til markederne i Vest-, Central- og Østeuropa.
Udvindingen af olie og gas fra havbunden under Det Kaspiske Hav eller fra ørkenområderne på
østbredden og udviklingen af de ruter, der skal bringe olien og gassen frem til de globale markeder,
er en af de hovedudfordringer, Europa står over for i begyndelsen af det 21. århundrede, fordi
Europa – fremtidens udvidede EU samt EUs naboer på Balkan – vil være den største aftager af den
olie og gas, der udvindes fra disse nye kilder. Forsyningssikkerhed og energidiversificering er
vigtige elementer i EUs energipolitik. Men formålet er ikke alene at bringe olie og gas til EUs
markeder, men at gøre det på en sådan måde, at energisektoren ikke længere udgør en potentiel
konfliktkilde. Tværtimod bør energiforekomsterne udnyttes til at nedbryde barrierer, åbne grænser
og bringe velstand til en region, der har lidt meget, men som kan få et stort udbytte af at realisere sit
potentiale.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet med Inogate godkendt
I den fælleserklæring, Den Europæiske Union samt Armenien, Aserbajdsjan og Georgien afgav i
juni 1999, hedder det: “Vi er af den opfattelse, at sikre eksportveje for kaspisk olie og gas vil få
afgørende betydning for velstanden i regionen, for de udenlandske virksomheder, der investerer i
udnyttelsen af disse reserver, og for de globale markeder. Det er derfor både logisk og ønskeligt at
bygge et stort antal rørledninger, men det må ikke glemmes, at beslutningerne om, hvilke
specifikke ruter der skal vælges, og om tidsplanen er beslutninger, som de pågældende
virksomheder selv skal træffe ud fra forretningsmæssige hensyn. Vi tillægger også en revitalisering
af de eksisterende ledningsnet stor betydning.”
Inogate opnår internationalt samarbejde ved at få samlet eksperter, der er villige til sammen at
udarbejde retningslinjer for renovering af udstyr til overførsler, finansiering af olie- eller
gasledninger eller oprettelse af de institutioner, der skal administrere ledningsnettene. Ved at få
eksperter af forskellig nationalitet til sammen at udvikle aktiviteter er den måde, hvorpå initiativer
som f.eks. Inogate og søsterprogrammet Traceca bevæger sig ud over de rent tekniske funktioner.
Inogate og Traceca udvikler sig til fora, hvor idéer kan udveksles og nye koncepter lanceres. De
menneskelige kontakter, der skabes ved disse programmer, er lige så vigtige som den tekniske
rådgivning, kontakterne medfører.
Traceca
Traceca tager sigte på anlæg af en transport/handelskorridor, der følger en øst-vest-akse fra
Centralasien, via Det Kaspiske Hav, gennem Kaukasus og via Sortehavet til Europa. Programmet er
ved at blive udvidet til også at omfatte Mongoliet, Ukraine og Moldova. Det er i overensstemmelse
med den globale EU-strategi over for disse lande og tager sigte på dels at fremme landenes
politiske og økonomiske uafhængighed ved at forbedre deres muligheder for at få adgang til de
europæiske og globale markeder gennem alternative transportruter, dels at fremme yderligere
regionalt samarbejde mellem partnerlandene. Hidtil har Traceca finansieret 25 projekter vedrørende
teknisk bistand (til en værdi af 35 mio. EUR) og 11 investeringsprojekter med henblik på
genopbygning af infrastruktur (47 mio. EUR). Traceca-programmet har endvidere ført til et tættere
samarbejde og dialog mellem repræsentanter for regeringerne, hvilket igen har resulteret i aftaler
om at opretholde konkurrencedygtige transitafgifter og bestræbelser på at forenkle
grænseovergangsformaliteterne. Der er tillige indgået aftaler om at sende store mængder fragt ad
Traceca-korridoren i erkendelse af, at denne rute er den korteste og potentielt den hurtigste og
billigste rute fra Centralasien til dybtvandshavne med forbindelser til de globale markeder. Den
tekniske bistand, der er ydet gennem Traceca, har hjulpet med at tiltrække store investeringer fra de
internationale finansieringsinstitutter, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og
Udvikling (forpligtelsesbevillinger til anlægsprojekter til en værdi af over 250 mio. US$) og
Verdensbanken (40 US$). Blandt Tracecas resultater i 1999 kan nævnes:
•
Færgefarten på vejen mellem Baku og Aktau blev genåbnet i juni, således at hastende fragt fra
Baku til Kasakhstans oliefelter samt anden fragt nu hurtigt kan komme videre fra havnene og nå
frem til bestemmelsesstedet med et minimum af forsinkelser. Man er endvidere nået langt med
planerne om at genopbygge havnefaciliteterne i Aktau, således at også jernbanefærger kan
benytte havnen, muligvis allerede fra år 2000. Genåbningen af jernbanefærgefarten er resultatet
af et møde i begyndelsen af juni i Aktau mellem transportministrene for Georgien, Aserbajdsjan
og Kasakhstan samt repræsentanter for Traceca, hvor der blev opnået enighed om vilkårene for
færgedriften.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
I april deltog præsidenterne for Aserbajdsjan, Georgien og Ukraine i indvielsen af olieterminalen
i Supsa og jernbaneterminalen ved færgehavnen i Poti, Georgien, som markerede den vellykkede
afslutning af Traceca-projektet vedrørende konstruktion og anlæg af jernbanefærgefaciliteter i
havnen i Poti.
Transport og telekommunikation:
Tacis har også støttet andre transportprojekter end Traceca:
•
Ring Syd-luftruter, som fremmer sikre og effektive flyvninger i Ring Syd-regionen; dette er
anden fase af et projekt, der tilbyder kurser til visse flyveledere fra regionen samt rådgivning om
indenlandsk luftfart
•
Transeuropæiske net (TEN): støtte til de vestlige NUS-partnere, der er involveret i de
transeuropæiske netkorridorer II og IX samt det pan-europæiske transportområde ved Sortehavet
(PETrA), således at de kan deltage i TENs strukturer, især TINA-sekretariatet (Transport
Network Needs Assessment); projektet omfatter ligeledes uddannelse i transport af farligt gods
•
Telekom-standardisering og certificering: en udbygning af et tidligere mellemstatsligt projekt
vedrørende etablering af testcentre, der anvender de europæiske standarder for afprøvning og
certificering af teleterminaludstyr i Rusland og Ukraine.
Miljø:
NUS er begyndt at behandle miljøspørgsmål på et mellemstatsligt niveau med støtte fra
programmet. De fleste af de større miljøproblemer i NUS, især problemerne med luft- og
vandbåren forurening, er af mellemstatslig karakter og kræver derfor samarbejde mellem landene.
Det er vigtigt at forbedre miljøstandarderne ikke alene af samfunds- og sundhedsmæssige årsager,
men også fordi det er nødvendigt at anvende internationale miljøstandarder for at fremme den
internationale handel. Og internationale finansieringsinstitutter kræver ofte overholdelse af
internationale miljøstandarder som betingelse for at finansiere projekter. En forbedring af
energinettene indebærer også en gennemgang af energieffektivitetsstrategierne – som har særlig
betydning i NUS, hvor forældet teknologi og praksis samt uhensigtsmæssige
prisfastsættelsespolitikker er skyld i et stort energispild.
Der er med støtte fra Tacis blevet identificeret en række miljøproblemer under udarbejdelsen af de
nationale miljøhandlingsplaner (NEAPer), der herefter søges løst ved at implementere disse
programmer ved hjælp af lokalt og internationalt finansierede investeringer.
De regionale miljøcentre indgår i et projekt, der udspringer af internationale aftaler (især
miljøministrenes erklæring i Sofia i 1995), og hvis gennemførelse samordnes med andre donorers,
herunder USAs, parallelle projekter. I 1999 nåede man frem til tredje fase af projektet, der har gjort
centrene til uafhængige nonprofitorganisationer, som giver offentligheden adgang til
miljøinformation og rådgiver centrale og lokale myndigheder. Tacis støtter såvel driften af centrene
som projektaktiviteter. Et nyt center, der skal dække Centralasien, er under oprettelse.
I lighed med infrastrukturprojekter er mange miljøprojekter meget omfattende projekter med
budgetter, der langt overstiger de midler, Tacis har til rådighed. Derfor er en stor del af Tacis’
finansiering af miljøforbedringer koordineret med investeringsprojekter fra andre donorer eller
internationale finansieringsinstitutter. Derved kan Tacis bane vej for investeringerne ved at
gennemføre feasibilityundersøgelser og pilotprojekter som en forløber for større projekter
finansieret af andre kilder.
Tacis har endvidere gennemført et testprogram for fødevarer som reaktion på Ukraines, Belarus’ og
Ruslands frygt for, at forureningen som følge af Tjernobyl-ulykken skal få alvorlige konsekvenser
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
såvel for miljøet som for indbyggernes sikkerhed og sundhed. Projektet støtter udarbejdelsen af
nationale planer for anvendelse af HACCP-vurderinger (Hazard Analysis Critical Control Point)
samt gennemførelse af et pilotprojekt hos tre fødevarefabrikker, der efterfølgende vil blive
certificeret af et EU-godkendt organ.
Retlige og indre anliggender:
Tacis søger at styrke NUS’ muligheder for at håndtere retlige og
indre anliggender effektivt gennem en målrettet teknisk støtte og andre egnede foranstaltninger.
Dette vil øge samarbejdet både mellem NUS-landene indbyrdes og mellem NUS-landene og EU og
vil få afgørende betydning for den handelsfremmende indsats. Hidtil er der især blevet fokuseret på
støtte til bekæmpelse af illegal narkotikaproduktion og -handel i Kaukasus og Centralasien.
Det mellemstatslige program har også omfattet støtte til erhvervslivet. F.eks. tilbød EUs Kontor for
Bankuddannelse og Omstruktureringsrådgivning (EBTRA II) gennem hele 1999 banksektoren
kurser og rådgivning via seminarer, workshops og konferencer. Kontoret er for tiden også i gang
med at opdatere og udsende undervisningsmateriale fremstillet til brug for et tidligere EBTRA-
projekt samt en styrkelse af det net af finansieringsinstitutter, der er etableret med støtte fra Tacis.
Kontoret hjælper endvidere bankforeninger med at udvikle sig til at blive reelt uafhængige,
demokratiske og repræsentative institutioner og skabe bedre faglige kontakter mellem EUs
bankforeninger og bankforeningerne i NUS. EBTRA II støtter finansielle uddannelsesinstitutioner
og bankforeninger, der allerede er involveret i Tacis-projekter.
Handlingsprogram
Det seneste mellemstatslige handlingsprogram viderefører Inogates og Tracecas vigtigste projekter
ved at etablere ”links”, der giver mulighed for transport og energioverførsel i NUS og mellem
NUS-landene og EU. Et andet netprojekt skal forbedre radionavigationssystemet i Sortehavet.
Handlingsprogrammet omfatter tre miljøprojekter, nemlig et fælles flodforvaltningsprojekt, der skal
reducere forureningen i floderne Seversky Donez (Rusland/Ukraine), Tobol (Rusland/Kasakhstan),
Kura (Georgien/Aserbajdsjan) og Pripyat (Belarus/Ukraine); støtte til fase II af de nationale
miljøhandlingsprogrammer i hvert enkelt NUS-land med henblik på gennemførelse af
miljøprogrammer; og endelig et biodiversitetsprojekt i den vestlige Tien Shen-region, der vil
forbedre Kirgisistans, Kasakhstans og Usbekistans muligheder for at forvalte de naturlige
ressourcer. Inden for retlige og indre anliggender vil Tacis støtte bekæmpelsen af illegal
narkotikaproduktion og –handel. Det vil tillige blive overvejet at støtte indvandrerprojekter og
projekter vedrørende hvidvaskning af penge.
Det mellemstatslige handlingsprogram for 1999 blev finansieret ved et EU-tilskud på 31 mio. EUR,
der blev fordelt som følger blandt de forskellige sektorer (i mio. euro):
Netværk:
Energi – Inogate
Transport and telekommunikation – Traceca
Miljø
Retlige og indre anliggender
I alt
10,0
9,0
8,5
3,5
31,0
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nuklear sikkerhed
Efter Tjernobyl-ulykken har EU beskæftiget sig meget med spørgsmålet om nuklear sikkerhed i
Centraleuropa og NUS. Mange af de reaktorer, der er i drift i området, har en forældet konstruktion,
og disse landes sikkerhedskultur og reguleringsmekanismer betragtes ikke som værende af højeste
standard. Derfor er der siden Tacis-programmernes start blevet anvendt store beløb – hidtil næsten
700 mio. EUR – på nukleare sikkerhedsprogrammer i de fire lande, hvor der er atomkraftværker i
drift (Rusland, Ukraine, Armenien og Kasakhstan). Tacis’ aktiviteter har været koncentreret om
håndtering af to forskellige situationer. For det første har Tacis støttet opgraderingen af de nyere
værker, som det er muligt at opgradere til internationale sikkerhedsstandarder. For det andet har
Tacis hvad angår ældre atomkraftværker, som det er nødvendigt at lukke, hjulpet med
planlægningen af lukningen og sørget for opretholdelsen af et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, indtil
lukningen er sket.
Det er klart, at omkostningerne ved sådanne aktioner og ved at finde alternative energikilder til de
lande, der er afhængige af atomkraftværker, er meget store, og de Tacis-midler, der er til rådighed,
udgør blot en lille brøkdel af det samlede behov. Ved at fremme udvekslingen af oplysninger i
Centraleuropa og NUS (via Phares program for nuklear sikkerhed) kan alle de lande, der har
sovjetfremstillede reaktorer i drift, imidlertid opnå fordel af de af Tacis finansierede aktiviteter.
Den indsats, hele det internationale samfund og ikke kun de europæiske lande gør for at få
Tjernobyl lukket, støttes også i væsentligt omfang af Tacis. I 1999 udgjorde tilskuddet til EBRDs
afskærmningsfond (Shelter Fund) for Tjernobyl 40 mio. EUR, hvortil kom bevillingerne til de
Tacis-projekter, der vedrørte tiden før lukningen af reaktorerne.
Tacis’ 1999-program for nuklear sikkerhed fokuserede på et begrænset antal større aktioner
omfattende fortsat støtte på stedet, konstruktionssikkerhed, støtte til de regeludstedende
myndigheder, håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt støtte til implementering af
hensigtserklæringen om lukningen af Tjernobyl:
•
Yderligere støtte til lukning af reaktor 1, 2 og 3 på atomkraftværket ved Tjernobyl. På Tacis’
budgetter for 1995/1996 var 38,5 mio. EUR blevet øremærket til de faciliteter til brug for
indsamling, behandling og bortskaffelse af fast affald, der er nødvendige som forberedelse til
lukningen. 1999-bevillingerne blev afsat til den “kortvarige bortskaffelsesfacilitet” og til
forlængelse af kontrakten med EUs og Ukraines Tjernobyl-støttegruppe (OSAT), som fører
tilsyn på stedet med de af EU finansierede projekter og koordinerer disse med lukningsprojekter,
der finansieres af andre donorer
•
Projekter til løsning af problemerne i den nordvestlige del af Rusland, hvor brugt atombrændsel
fra undervandsbåde og isbrydere samt radioaktivt affald udgør en stor risiko for indbyggerne og
miljøet i det arktiske område. Projektet tager sigte på at yde Rusland den tekniske hjælp, der er
nødvendig for at opdatere den russiske strategi og overvåge dennes gennemførelse, og på at
gennemføre feasibilityundersøgelser med henblik på rensning af områderne ved Gremikha og
Andreeva Bay
•
Videreførelse af hjælpen på stedet i Rusland og Ukraine for at sikre færdiggørelsen af samtlige
aktiviteter, der er iværksat som led i tidligere programmer, især opfølgningen af tidligere
projekter vedrørende levering af udstyr.
Sammenlignet med tidligere år havde programmet et begrænset omfang som følge af EUs
engagement i afskærmningsfonden for Tjernobyl og et ønske om ikke at starte nye projekter i
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
områder, hvor der er en ”pukkel” af uafsluttede programmer. Bevillingen af de 23 mio. EUR til
Tacis’ 1999-program for nuklear sikkerhed blev først godkendt i december 1999.
Grænseoverskridende samarbejde
Programmet for grænseoverskridende samarbejde (Tacis Cross-border Cooperation – CBC)
finansierer aktiviteter af grænseoverskridende karakter dels mellem NUS og EU, dels mellem NUS
og centraleuropæiske lande. Programmet fokuserer på aktiviteter med grænseoverskridende
virkninger, som støttes af partnere på lokalt eller regionalt plan i EU eller de centraleuropæiske
lande, og som supplerer andre EU-programmer på samme område, som f.eks. Phare og Interreg. Et
styrket grænseoverskridende samarbejde er med til at sikre stabilitet, især hvor forskellen i de
respektive landes levestandarder er ekstremt stor. Det er endvidere vigtigt at udvikle en effektiv
grænsekontrol, og gennem kontakter over grænserne bliver det muligt at løse alvorlige
miljøproblemer i grænseområderne. Programmet fokuserer derfor på støtte til trafik over grænserne,
miljøprojekter og økonomiske projekter samt mindre lokale projekter. Under CBC-programmet kan
støtten ydes i form af rådgivning, uddannelse, studierejser, infrastruktur samt udstyr.
Identificeringen og forberedelsen af aktiviteterne vil, hvor det er hensigtsmæssigt, finde sted på
regionalt og lokalt plan, mens de nationale myndigheder fortsat vil deltage i aktiviteter af national
betydning, som f.eks. trafik over grænserne.
Trafik over grænserne:
For at mindske trafikkøerne er det nødvendigt at kombinere trafikstyring
med en effektivisering af toldkontrollen ved grænserne for gods og private rejsende, herunder
immigrationsprocedurer, dyrlæge- og plantesundhedskontrol, forebyggende foranstaltninger samt
forbindelser mellem de to sider af grænsen. Der er iværksat udbud vedrørende anlægsarbejder og
vedtaget nye procedurer for tilsyn og indkøb, der lægger en meget større del af ansvaret over på
NUS. Feasibilityundersøgelser er igangsat til brug for detailplanlægning af nye grænseovergange
som f.eks. ved den overbelastede Brest-Terespol-overgang mellem Polen og Belarus.
Miljø:
Ud over at være bevidste om det klare behov for grænseoverskridende samarbejde om
bekæmpelse af forurening og forbedring af naturbevarelsen har Europa-Parlamentet, EU-
medlemsstaterne samt NUS-landenes regeringer selv udvist politisk interesse for miljøspørgsmål,
og de er alle enige om at understrege, at miljøhensyn skal have en vigtig plads i Tacis-CBC-
programmet.
Økonomi:
Der er ofte meget store forskelle mellem levestandarderne i to nabolande. Derfor er en
af prioriteterne i Tacis-CBC-programmet en styrkelse af samarbejdet mellem
samfundene/forretningspartnerne på hver sin side af grænsen som grundlag for en bæredygtig
økonomisk og social udvikling. Midlet skal være det nævnte samarbejde samt udvikling af
erhvervslivet på begge sider af grænsen, hvilket vil medføre en udvikling af erhvervslivet i de
pågældende regioner, når indsatsen kombineres med etablering af forbindelser mellem
grænsenetværk samt med miljøforbedringer.
Mindre projekter:
Tacis’ CBC-program støtter det grænseoverskridende samarbejde mellem
lokale og regionale myndigheder og omfatter lokalsamfundene i NUS’ vestlige grænseregioner og
er et vigtigt middel til forbedring af de grænseoverskridende relationer på græsrodsniveau.
Handlingsprogram
Det seneste Tacis-program for grænseoverskridende samarbejde (fra 1999) omfattede følgende nye
projekter:
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Grænseovergange:
•
Rusland – fra Kaliningrad til Litauen og Polen og mellem Ivangorod og Narva i
Estland. Disse tre grænseovergange har alle til formål at forbedre adgangen til
Kaliningrad (nødvendigt når sandsynligheden for, at nabolandene vil tiltræde EU i de
kommende år, tages i betragtning) og udgør en del af “Via Baltica”, der er en
færdselsåre i de transeuropæiske net
•
Ukraine – færdiggørelse af Jagodin-overgangen
•
Moldova – færdiggørelse af anlægsarbejderne ved Leushen-overgangen og
påbegyndelse af arbejderne ved Giurgiulesti-overgangen på grænsen mellem Moldova,
Rumænien og Ukraine.
•
Miljø:
•
Reduktion af vandforureningen i Niemen-flodens bækken mellem Belarus og Litauen
for at sikre vandforsyningen
•
Forbedring af den grænseoverskridende ordning for naturbevarelse i Verkhovyna ved
Ukraines vestlige grænse for at bevare regionens særlige biologiske og
landskabsmæssige diversitet.
•
Menneskelige ressourcer:
•
Udvikling af den grænseoverskridende turisme i den russiske Barents-region for at
fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i regionen.
Der blev ydet 20 mio. EUR i tilskud til programmet for 1999, fordelt som følger (i mio. euro):
Grænseovergange
Miljø
Menneskelige ressourcer
Programmer
projekter
I alt
Programmer for mindre projekter
Gennem særlige mellemled har Tacis også gennemført programmer for mindre projekter, der har til
formål at samle mindre projekter af samme type under én ”paraply”. Disse programmer giver Tacis
mulighed for at yde skræddersyet og meget målrettet støtte til imødegåelse af specifikke
ansøgninger på lokalt plan som et supplement til den “top-down” form for støtte, der ydes gennem
regeringer og regeringsorganer. Modtagerne er ofte ikke-statslige organisationer, lokale
myndigheder, ”hjælp til selvhjælp”-organisationer eller fonde. Støtten varierer meget: fra politisk
rådgivning på højt niveau til udveksling af lærere, fra støtte til udsatte grupper til overførsel af
knowhow om håndtering af kommunalt affald og fra udvikling af den private sektor til
videnskabeligt samarbejde. Støtten styres bl.a. af Europa-Kommissionens delegationer i NUS og af
56
for
mindre
12,0
3,4
1,1
3,5
20,0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen i Bruxelles. Men fælles for alle former for støtte er Tacis-mekanismens fleksibilitet,
der gør det muligt at yde støtten dér, hvor behovet opstår, med en hurtighed og præcision, som kun
få internationale støtteprogrammer kan efterleve. I 1998-1999 modtog programmerne for mindre
projekter i alt 104,95 mio. EUR fra budgettet for de nationale programmer.
To former for støtte:
Programmet for politisk rådgivning og ESSN (europæisk netværk for seniorservice) er eksempler
på programmer for mindre projekter, hvor Tacis-støtten bevilges til et overordnet formål, og hvor
organisationer i modtagerlandene fremsætter forslag om mindre initiativer eller ansøger om generel
støtte til det overordnede formål.
En anden form for støtte ydes gennem Tacis-centrene for erhvervskommunikation eller Det
Internationale Center for Videnskab og Teknologi, der etableres i modtagerlandene og bygger helt
eller delvis på Tacis-finansiering og –knowhow. Lokale organisationer kan derefter indgive
støtteansøgninger til disse centre. Tacis’ finansiering vil eventuelt ophøre efter etableringen af
centrene, men disse skal dog fortsat opretholdes for at betjene lokale aktører.
Indsatsen i henhold til programmerne for mindre projekter omfattede:
*
programmet for politisk rådgivning
– som dels yder støtte, ofte med kort varsel, til højtstående
politiske beslutningstagere på områder som f.eks. “opfyldelse af betingelserne for at tilslutte sig
WTO” eller “lovgivning om finansielle tjenester”, dels er behjælpeligt med at udgive uafhængige
publikationer som f.eks. serien “Økonomiske tendenser”, der trykkes i Armenien og Belarus
*
programmer vedrørende det civile samfund
– som f.eks. venskabsaftaler mellem byer, der
hjælper lokale og regionale myndigheder med at forbedre de administrative og tekniske tjenester og
former for praksis ved at etablere forbindelser til forvaltningerne i EUs medlemsstater.
Embedsmænd fra modtagerlandene skal besøge myndighederne i venskabsbyen og efter
hjemkomsten gennemføre et fælles reform- eller omstruktureringsprojekt med bistand fra en EU-
embedsmand eller –ekspert
LIEN
(Link inter-European NGOs) er et andet program for det civile samfund, der gennemføres
sammen med Phare, og som tager sigte på at stimulere borgernes initiativ og styrke NGO-
strukturen i NUS-landenes sociale sektor
*
uddannelsesprogrammer
– inkl. Tempus-programmet, som hjælper NUS-landenes universiteter
med at etablere kontakt med europæiske universiteter for at fremme en omstrukturering og
udvikling af de videregående uddannelser i Tacis-landene. Projekterne, der foreslås af
universiteterne i NUS i samarbejde med universitetspartnere i EU, fokuserer især på økonomi, jura,
internationale relationer, samfundsvidenskab og universitetsledelse.
Det Fælles Wien-Institut
tilbyder kurser i økonomi- og finansstyring samt forvaltning og støttes af Tacis
*
programmer for virksomhedsstøtte
– inkl.
programmet om produktivitetsinitiativer
(nu afløst
af
programmet for lederuddannelse),
som hjælper med at ændre ledelsessystemer og –processer i
virksomhederne og støtter den generelle overgang til markedsøkonomi. Programmet giver ledere ti
ugers praktisk erfaring i EU-virksomheder med opfølgningsseminarer i Bruxelles, når lederne har
haft mulighed for at udnytte deres nye viden i hjemlandet. Arbejdstilknytningsprogrammet er en
tilsvarende ordning for mindre virksomheder og omfatter ”praktik” af tre ugers varighed
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det Europæiske Netværk for Seniorservice
(ESSN) tilbyder ligeledes virksomhederne i
modtagerlandene knowhow, men i form af rådgivning med en varighed på en måned eller mere fra
pensionerede EU-ledere, som udstationeres til virksomhederne for at varetage specifikke opgaver
med det primære formål at gøre privatiseringen og omstruktureringen til en succes
Joint Venture-programmet
fremmer produktive investeringer i NUS ved at oprette og udvikle joint
ventures og stimulere udviklingen af en konkurrencedygtig privat sektor. Programmet hjælper med
at etablere kontakter og omfatter herudover feasibilityundersøgelser, uddannelse og
teknologioverførsel samt direkte finansiering og støtte
*
programmer vedrørende regeringstjenester,
som nu er ved at blive integreret i
programmet for
politisk rådgivning;
de områder, der dækkes, er bl.a.:
– toldområdet, hvor målet er at udvide det nationale indtægtsgrundlag og hjælpe med at bekæmpe
ulovlige aktiviteter som f.eks. svig samt illegal handel med narkotika eller nukleart materiale
– statistikker, idet alle landene i det tidligere Sovjetunionen har behov for at forbedre deres evne
til at udarbejde de statistikker, der kræves i en markedsøkonomi for at muliggøre nøjagtige
økonomiske og sociale analyser
– beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, der er af afgørende betydning, når udenlandske
investeringer skal tiltrækkes og teknologioverførsler fremmes; aktiviteterne omfatter en
gennemgang af gældende lovgivning og håndhævelsesmulighederne, hjælp til at få nye systemer
til at fungere, bevidstgørelse af offentligheden om fordelene ved beskyttelse af den intellektuelle
ejendomsret samt støtte til opbygning af egnede databaser
– beskyttelse af den industrielle ejendomsret, der ligeledes fokuserer på lovgivning og
håndhævelse.
Andre Tacis-programmer
Blandt andre Tacis-initiativer, som formelt ikke er programmer for mindre projekter, men dog ofte
bliver placeret under samme “paraply”, kan nævnes Bistro-faciliteten, som yder støtte på indtil
100 000 EUR til mindre projekter rækkende fra uddannelsesseminarer til ekspertrapporter og
pilotprojekter. Bistro forvaltes lokalt af Europa-Kommissionens delegationer og har indtil nu været
i gang i Rusland, Ukraine, Georgien, Kasakhstan og Armenien. Der udarbejdes et særskilt budget
for hvert af de deltagende lande, og de støttede Bistro-projekter skal være i overensstemmelse med
Tacis-programmets overordnede mål for det pågældende land.
Under Bangkok-faciliteten anvender Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
(EBRD) Tacis-støtten til at hjælpe med at forberede og gennemføre investeringer. Mange NUS-
partnere har ikke de strukturer, der er nødvendige for at sikre investeringer fra udlandet, således at
den støtte, EBRD kan yde disse lande, ellers formentlig ikke ville blive ydet. Bangkok-faciliteten
yder støtte til aktiviteter som f.eks. investeringsanalyser samt til de tekniske, økonomiske,
finansielle og miljømæssige aktiviteter, der er nødvendige for at kunne udvise “rettidig omhu” og
som skal være på plads, før EBRD kan investere i et projekt. De nævnte aktiviteter finansieres af
Tacis og administreres af EBRD. Til illustration kan nævnes, at hver euro, Tacis bidrager med
under Bangkok-faciliteten, fører til en EBRD-investering på ca. 50 EUR. I 1999 bidrog Tacis med
23 mio. EUR til Bangkok-faciliteten.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tacis støtter endvidere etableringen af en række net i NUS-landene, som med tiden skal blive
“selvbærende”. Nettene omfatter centre for virksomhedsstøtte forskellige steder i Rusland, centre
for erhvervskommunikation i de fleste af regionens lande samt kontorer for udvikling af små og
mellemstore virksomheder (SMEDAs). Efterhånden som disse net bliver mere etableret, udfases
Tacis-støtten til nettene.
På det videnskabelige område støtter Tacis Det Internationale Center for Videnskab og Teknologi i
Rusland (ISTC) samt Centret for Videnskab og Teknologi i Ukraine (STCU). Begge disse centre
tager sigte på at skaffe arbejde på højt niveau til videnskabsmænd i NUS, således at deres knowhow
og erfaring ikke går tabt som følge af deres udvandring fra regionen. Indsatsen har især til formål at
tilskynde videnskabsmænd, som tidligere arbejdede med sovjetiske våbenprogrammer, til at bruge
deres viden til fredelige formål. I 1999 bevilgede Tacis ca. 17 mio. EUR til ISTC og ca. 3 mio.
EUR til STCU.
E
VALUERING
Den systematiske evaluering af Tacis begyndte i 1997 med offentliggørelsen af den foreløbige
evalueringsrapport for programmet. Siden da er der iværksat mere detaljerede evalueringer om
bestemte sektorer, lande eller instrumenter omfattet af Tacis. I 1999 var der iværksat evalueringer
af Kommissionens og Europarådets særlige fælles program for Rusland og Ukraine, LIEN-
programmet, det mellemstatslige miljøprogram, toldprogrammet, Inogate-programmet, programmet
vedrørende Kasakhstans private sektor, programmet om nuklear sikkerhed, fødevarehjælpen til
Rusland samt landeprogrammerne for Rusland, Moldova og Aserbajdsjan. De færdige
evalueringsrapporter
findes
på
SCRs
websted
på
Europa-serveren
(http://europa.eu.int/comm/scr/index_en.htm).
Denne løbende evaluering af de forskellige dele af Tacis-programmet har til formål at identificere
såvel Tacis’ succeser som de aktiviteter, der har været mindre vellykkede, således at erfaringerne
(gode og dårlige) kan udnyttes i forbindelse med fremtidige aktiviteter. Men for et program af
Tacis’ omfang og med Tacis’ mål er evaluering også et vigtigt middel til at orientere de forskellige
beslutningstagere om de skiftende behov “i marken”. En del af de vellykkede aktiviteter behøver
ikke at blive gentaget, når først de er afsluttet, mens andre aktiviteter måske egner sig til en
gentagelse i andre rammer. Tacis omfatter 13 forskellige lande, som hver især gennemløber en
nogenlunde parallel udviklingsproces, men i forskellige hastigheder og ved brug af forskellige
metoder. Ved en effektiv evaluering kan det sikres, at problemer vedrørende udformning og
gennemførelse af programmer, der opstår i et land, ikke gentages i andre lande.
To af de seneste evalueringer, som vedrører to yderst forskellige Tacis-programmer, viser, hvilken
typer erfaringer der kan opnås, og hvorledes evalueringen kan bidrage til den efterfølgende
programmering og projektgennemførelse:
Evalueringen af Tacis i Rusland
I evalueringen af Tacis i Den Russiske Føderation for perioden 1991-1999, der blev offentliggjort i
begyndelsen af 2000, konkluderes det, at Tacis var yderst relevant i de første faser af overgangen,
hvor interessen for grundlæggende vestlige ledelseskoncepter og –teknikker var stor, og hvor
vigtige strukturelle processer som f.eks. privatisering gik i gang. Fra 1994 og frem blev
overgangsprocessen imidlertid meget mere kompleks, og der opstod problemer og modstand.
Kendskab til vestlige metoder og procedurer blev mindre vigtigt end behovet for at forstå og løse
de særlige russiske problemer. I evalueringen anbefales det, at Tacis griber problemerne an på en
ny måde og bl.a. styrker sin rolle som et instrument for partnerskabet mellem EU og Rusland og
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indfører nye instrumenter som f.eks. venskabsbyer og netværk. Hovedkonklusionen var, at de fleste
af midlerne var anvendt til privatisering og omstrukturering af virksomheder samt uddannelse,
mens der blev bevilget færre beløb til styrkelse af de forskriftsmæssige rammer og demokratiet. De
fleste af programmerne var baseret på overførsel af knowhow fra europæiske konsulenter til
russiske støttemodtagere. Omvendt var partnerskaberne begrænset til specifikke projekter, og der
blev kun lejlighedsvis gjort en indsats for at fremme processen. Programmet påvirkede dog den
politiske dialog med regeringen omkring uddannelse (stor påvirkning), styreformer (mellemstor
påvirkning) og omstrukturering af virksomheder og opbygning af de institutionelle og
lovgivningsmæssige rammer, der er nødvendige for en markedsøkonomi (lille påvirkning). Disse
konklusioner blev indarbejdet i udkastet til ny Tacis-forordning.
Evaluering af ESSN
I en evaluering af det europæiske netværk for seniorservice (ESSN), som giver pensionerede EU-
ledere mulighed for at blive udsendt til virksomheder i NUS og lede kortvarige projekter,
konkluderes det, at netværket har ydet SMVer en værdifuld direkte støtte, og at ESSN-budgettet
bør forhøjes. I evalueringen opfordres de ansvarlige til nøje at gennemgå kvaliteten af
ansøgningerne og eksperternes kvalifikationer og sikre, at kvalifikationerne matcher behovene. I
evalueringen hed det videre, at ESSN-programmet “er et yderst relevant middel til at yde billig,
fleksibel og direkte støtte til små og mellemstore virksomheder i NUS. Den knowhow, der stilles til
rådighed, er et værdifuldt bidrag til udviklingen af den private sektor på mikroplan. ESSN-
besøgene har også skabt vigtige netværk”. Den horisontale facilitet har vist sig at være en effektiv
model, idet projektet direkte har bidraget til opfyldelse af behovene på græsrodsniveau i NUS-
landene.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0061.png
Bilag – Tildeling af Tacis-midler 1991-1999
•
Fig. 1: Bortforpligtede Tacis-midler fordelt på lande 1991-1999 (i mio. euro)
•
Fig. 2: Tildeling af Tacis-midler fordelt på sektorer 1991-1999 (i mio. euro)
•
Fig. 3: Akkumulerede bortforpligtede, kontraktbundne og udbetalte bevillinger 1991-1999 (i
mio. euro)
•
Fig. 4: Udbetalinger i hvert af budgetårene 1991-1999 (i mio. euro)
•
Fig. 5: Akkumulerede kontrakter og udbetalinger 1991-1999 (%)
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0062.png
•
Fig. 1: Bortforpligtede Tacis-midler fordelt på lande 1991-1999 (i mio. euro)
Armenien
Aserbajdsjan
De Baltiske Lande*
Belarus
Georgien
Kasakhstan
Kirgisistan
Moldova
Mongoliet
Rusland
Tadsjikistan
Turkmenistan
Ukraine
Usbekistan
Regionale programmer **
Donorsamordning ***
Støtte til programgennemførelse ****
Andet*****
I alt
*De Baltiske Lande har været omfattet af Phare siden 1992
** Inkl. de mellemstatslige programmer for nuklear sikkerhed og grænseoverskridende samarbejde
*** Inkl. EBRDs Bangkok-facilitet samt Det Internationale Center for Videnskab og Teknologi
****Inkl. samordningsenheder, information, overvågning samt evaluering
*****Inkl. demokratiprogrammet
1991
1992
1993
1994
1995
2,3
9,6
17,0
0,0
6,0
0,4
12,5
8,0
8,0
6,0
15,0
0,0
0,0
0,0
0,0
8,9
14,6
9,0
7,0
12,0
5,0
9,0
6,0
8,0
6,0
7,7
20,6
14,0
14,0
15,0
0,7
9,2
10,0
0,0
8,0
1,1
9,0
0,0
10,0
9,0
0,0
0,0
0,0
8,0
0,0
212,0
111,0
160,8
150,0 161,2
0,0
0,0
0,0
4,0
4,0
0,9
8,8
0,0
8,0
4,0
28,7
48,3
43,3
50,5
72,5
1,7
18,8
0,0
15,0
10,0
106,0
88,6
172,0
131,5 124,5
0,0
34,9
21,0
24,7
40,0
6,2
24,0
11,1
21,0
23,0
0,0
0,0
0,0
10,0
10,0
396,5
418,9
472,1
469,7 511,2
1996
1997
1998
1999
14,0
0,0
10,0
0,0
16,0
0,0
26,8
9,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
5,0
0,0
0,0
16,0
0,0
16,0
0,0
0,0
24,0
0,0
23,9
0,0
13,0
0,0
12,0
0,0
18,0
0,0
19,5
9,5
0,0
11,0
0,0
133,0
132,9
139,7
101,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
11,5
0,0
8,5
76,0
59,0
44,0
46,0
28,0
0,0
29,0
0,0
152,0
135,0
155,8
129,4
43,0
37,0
43,0
44,4
37,5
34,5
31,9
33,5
11,0
11,9
0,0
0,0
536,0
481,7
507,2
427,6
Total
58,9
87,2
15,0
56,6
66,0
119,2
52,9
66,6
28,5
1,301,5
8,0
41,7
468,2
102,5
1,194,8
288,0
222,6
42,9
4,220,9
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0063.png
Fig. 2: Tildeling af Tacis-midler fordelt på sektorer 1991-1999 (i mio. euro)
Nuklear sikkerhed og miljø
Omstrukturering
af
statsvirksomheder og udvikling af
den private sektor
Reform af den offentlige forvaltning, 103,00
42,28
79,91
63,55 99,40
55,70
44,75
73,20
70,57 632,36
sociale tjenester og uddannelse
Landbrug og fødevarer
79,95
60,54
32,19
41,58 48,33
18,50
26,50
20,10
17,06 344,75
Energi
65,00
38,96
38,00
43,70 42,35
45,80
43,90
38,85
24,70 381,26
Transport
49,80
33,19
32,77
22,80 21,10
43,00
20,70
34,30
20,90 278,56
Telekommunikation
0,00
6,76
6,65
4,10
7,90
6,40
7,30
0,00
15,00 54,11
Politisk rådgivning og programmer
0,00
37,80
8,00
41,08
0,00
61,01
55,32
25,90
36,00 265,11
for mindre projekter
Andet*
2,05
0,83
48,02
40,53 48,71
28,39
52,88
10,56
8,88 240,85
Donorsamordning**
0,00
34,88
20,98
24,69 40,00
43,00
37,00
81,62
56,00 338,17
Støtte til programgennemførelse***
6,20
24,03
11,11
20,99 23,00
37,50
34,46
42,77
39,30 239,36
I alt
396,50 418,91 472,09 469,68 511,19 536,00 481,73 507,24 427,55 4,220,8
9
*Inkl. demokratiprogrammet og ”diverse”
**Inkl. Det Internationale Center for Videnskab og Teknologi samt EBRDs Bangkok-facilitet
***Inkl. samordningsenheder, information og overvågning samt evaluering
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
Total
53,00
60,00 100,00
88,00 108,00 141,50
98,00 118,53
84,09 851,12
37,50
79,64
94,46
78,66 72,40
55,20
60,92
61,41
55,05 595,24
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0064.png
Fig. 3: Akkumulerede bortforpligtede, kontraktbundne og udbetalte bevillinger 1991-1999 (i
mio. euro)
Forpligtelser*
A
1991
1991-92
1991-93
1991-94
1991-95
1991-96
1991-97
1991-98
1991-99
396,5
815,4
1.287,5
1.757,2
2.268,4
2.804,4
3.286,1
3.793,3
4.220,9
Justerede
Kontrakter Udbetalinger Efterslæb
forpligtelser**
B
396,5
815,4
1.287,2
1.757,2
2.265,7
2.803,8
3.277,2
3.789,2
4.130,3
C
5,3
208,5
557,2
1.071,9
1.598,9
2.053,4
2.744,4
3.251,6
3.647,4
D
0,4
32,5
212,8
513,1
887,6
1.263,6
1.668,6
2.130,4
2.643,9
E=B-C
391,2
606,9
730,0
685,3
666,8
750,4
532,8
537,6
482,9
* Disse tal repræsenterer oprindelige forpligtelser og tager ikke hensyn til eventuelle frigørelser efter regnskabsafslutningen
** Disse tal er nettoforpligtelser efter frigørelse af ikke-kontraktbundne bevillinger efter programmernes udløb
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0065.png
Fig. 4: Udbetalinger i hvert af budgetårene 1991-1999 (i mio. euro)
Budget
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
I alt
0,4
32,1
180,3
300,3
374,5
375,8
405,0
461,8
Udbet. i Udbet. i Udbet. i Udbet. i Udbet. i Udbet. i Udbet. i Udbet. i Udbet. i
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
0,4
23,4
8,7
130,8
33,9
15,6
114,4
118,5
58,0
9,4
59,8
102,1
109,7
76,3
26,6
24,6
82,5
92,3
96,3
68,2
11,9
7,4
27,4
68,0
104,6
124,1
60,9
12,6
4,1
11,2
49,1
66,2
77,7
106,6
80,2
66,7
0,0
0,7
2,6
10,4
36,2
76,4
180,2
146,5
60,5
I alt
364,9
385,0
395,3
363,2
332,8
255,8
273,0
213,2
60,5
513,5 2,643,7
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442288_0066.png
Fig. 5: Akkumulerede kontrakter og udbetalinger 1991-1999 (%)
1991
Akkumulerede kontrakter i % af
akkumulerede bortforpligtelser
Akkumulerede udbetalinger i % af
akkumulerede kontrakter
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
1,34% 25,57% 43,28% 61,00% 70,49% 73,22% 83,52% 85,72% 86,41%
7,55% 15,59% 38,19% 47,87% 55,51% 61,54% 60,80% 65,52% 72,54%
66