PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000
KOM (2000) 0836
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 14.12.2000

KOM(2000)836 endelig

Midtvejsrapport

FORDELING AF INDIREKTE MÅLTE FINANSIELLE

FORMIDLINGSTJENESTER (FISIM)

Midtvejsrapport

med en kvalitativ og kvantitativ analyse af de første resultater af

prøvemetoderne til fordeling og beregning af FISIM som omhandlet i Rådets

forordning (EF) nr. 448/98 af 16. februar 1998

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ESUMÉ

I henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 448/98 om supplering og ændring

af forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår fordeling af indirekte målte

finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske

national- og regionalregnskabssystem (ENS) "udarbejder Kommissionen efter høring

af Udvalget for De Europæiske Fællesskabers Statistiske Program og inden den 31.

december 2000 en midtvejsrapport og inden den 1. juli 2002 en endelig rapport til

Europa-Parlamentet og Rådet med en kvalitativ og kvantitativ analyse af

virkningerne af prøvemetoderne til fordeling og beregning af FISIM som beskrevet i

bilag III".

På dette stadium i prøveperioden skulle medlemsstaterne i overensstemmelse med

forordningen forelægge resultaterne for kalenderårene 1995 til 1999 for

Kommissionen.

Denne midtvejsrapport indeholder imidlertid kun resultaterne for tretten lande, da to

medlemsstater endnu ikke har indsendt deres tal og bemærkninger til Kommissionen.

Inden man med sikkerhed kan udtale sig om pålideligheden af prøvemetoderne, er

det nødvendigt at revidere de tal, man nu har, at lade projektet løbe over endnu nogle

år, og at kende resultaterne for alle medlemsstater. Der kan derfor på dette stadium i

prøveperioden kun gøres følgende foreløbige iagttagelser:

Da fordelte FISIM beregnes som margener, skal der anvendes præcise data. Til trods

for mangelen på direkte kilder til nogle af dataene var medlemsstaterne i stand til at

gennemføre prøvemetoderne og opnåede sammenlignelige og forholdsvist stabile

resultater. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at fordeling af FISIM er mulig,

hvis der fortsat sker forbedringer i datakilderne.

Eurostat har oprettet en FISIM-taskforce, der består af personer med ansvar for

gennemførelsen af prøveprojektet; på møderne i taskforcen kan man vurdere

hinandens fremgangsmåder for at opnå bedre sammenlignelighed og drøfte data og

metodologiske spørgsmål. FISIM-taskforcen vil sammen med Arbejdsgruppen

vedrørende Nationalregnskab, hvor taskforcens arbejde og resultaterne af

prøvemetoderne jævnligt drøftes, videreføre sit arbejde med udarbejdelsen af den

endelige kommissionsrapport, der inden den 1. juli 2002 skal forelægges for Europa-

Parlamentet og Rådet.

FISIM-

PROBLEMET I NATIONALREGNSKABERNE OG DETS INDVIRKNING PÅ

BRUTTONATIONALPRODUKTET

(BNP)

Finansielle formidlere fakturerer provisioner og gebyrer specifikt for nogle tjenester.

At opgøre produktionen og forbruget af disse tjenester volder ingen særlige

teoretiske eller praktiske problemer.

Men finansielle formidlere yder også tjenester, som de fakturerer implicit ved at

anvende forskellige satser ved betaling af renter til långivere og opkrævning af renter

hos låntagere. De betaler lavere renter end normalt, når de optager lån, og beregner

sig højere renter, når de låner penge ud. De nettorenteindtægter, der herved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremkommer, anvender de til at betale deres udgifter og skabe overskud af

produktionen. Denne renteordning fritager de finansielle formidlere for at skulle

fakturere de enkelte kunder for ydede tjenester og fører til det rentemønster, der

iagttages i praksis. Det betyder imidlertid, at man i nationalregnskabet er nødt til at

opgøre værdien af de tjenester, som formidlerne ikke fakturerer specifikt, indirekte,

nemlig ved hjælp af de såkaldte indirekte målte finansielle formidlingstjenester

(FISIM).

I princippet bør produktionen af FISIM fordeles blandt de forskellige modtagere eller

brugere af de tjenester, som ikke faktureres specifikt, og følgelig i nationalregnskabet

behandles som virksomhedernes forbrug i produktionen, husholdningernes konsum

eller eksport til ikke-residenter.

I praksis kan det dog være vanskeligt at finde en metode til opdeling af FISIM på

forskellige brugere på en måde, der er teoretisk tilfredsstillende ud fra en økonomisk

synsvinkel, og hvor de nødvendige data også er tilgængelige.

I prøveberegningerne er fordelingen af FISIM blandt brugerne baseret på forskellen

mellem de faktiske rentesatser for henholdsvis optagne lån og udlån og en

"referencerentesats".

Denne referencerente udgør omkostningerne alene ved optagelse af lån – dvs. en

rente, hvorfra risikopræmien i videst muligt omfang er udelukket, og som ikke

omfatter formidlingstjenester.

Følgende to eksempler belyser FISIM-beregningerne:

–

Lån:

–

Beholdning: 100

Renter modtaget af den finansielle formidler: 5 %

Referencerente: 2 %

FISIM = 100 x (5 % - 2 %) = 3

Indlån:

–

Beholdning: 100

Renter betalt af den finansielle formidler: 1,5 %

Referencerente: 2 %

FISIM = 100 x (2 % - 1,5 %) = 0,5

I den i 1995 vedtagne udgave af ENS og i de data, medlemsstaterne har indsendt,

fordeles produktionen af FISIM pr. konvention ikke blandt brugerne, men behandles

som forbrug i produktionen inden for en fiktiv sektor. Derfor indvirker størrelsen af

produktionen af FISIM - i modsætning til de provisioner og gebyrer, som de

finansielle formidlere fakturerer specifikt - ikke på BNP. Men størrelsen af den del,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der faktureres specifikt i form af provisioner og gebyrer, i forhold til den del, der

finansieres implicit i form af FISIM, varierer fra land til land.

Løser man problemet med fordeling af FISIM, vil det føre til betydelige forbedringer

i metodologien for det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 1995)

og i særdeleshed til en mere nøjagtig sammenligning af BNP, der i så fald vil

indeholde hele den værditilvækst, der skabes af finansielle formidleres aktiviteter.

Rådets forordning af 16. februar 1998 om fordeling af FISIM inden for rammerne af

ENS har til formål at fastlægge en sådan metodologi, der skal anvendes på en

harmoniseret måde i alle medlemsstater.

ETODOLOGI FOR FORDELING AF

FISIM

FISIM skal kun beregnes og fordeles på brugersektorer for lån ydet af og indlån hos

finansielle formidlere (som tilhører sektor S.122, andre monetære finansielle

institutioner, og S.123, andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og

pensionskasser), da det kun er renten på disse lån og indlån, der fastsættes af de

finansielle formidlere.

FISIM fordeles ikke for andre værdipapirer end aktier, for når finansielle formidlere

køber eller sælger værdipapirer på det frie marked, fastsætter de ikke selv deres

købs- og salgspriser og dermed heller ikke den rente, de modtager eller betaler.

Beregningen af FISIM for lån og indlån skal foretages på grundlag af forskellen

mellem den faktisk betalte og modtagne rente og en "referencerentesats".

I bilag III til Rådets forordning nr. 448/98 redegøres der for databehovene i

forbindelse med beregning og fordeling af producerede FISIM. Det slås fast, at det er

"nødvendigt at anvende angivelserne vedrørende de gennemsnitlige beholdninger af

lån, indlån (efter brugersektorer) og andre former for værdipapirer end aktier udstedt

af finansielle formidlere for perioden (gennemsnittet for fire kvartaler) og de påløbne

renter efter fordelingen af rentegodtgørelser på de faktiske modtagere i

overensstemmelse med ENS 1995".

Disse statistiske data gør det muligt forsøgsvist at beregne seks "interne"

referencerenter og en "ekstern" referencerente for eksport og import af FISIM:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Metoder til beregning af referencerenten

Metode nr. 1

Metode nr. 2

Modtagne renter af lån mellem residente finansielle formidlere, divideret

med beholdning af lån mellem residente finansielle formidlere.

Modtagne renter af lån mellem residente finansielle formidlere og af

andre værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere, divideret

med beholdning af lån mellem residente finansielle formidlere og af

andre værdipapirer end aktier udstedt af finansielle formidlere.

For kortfristede transaktioner: metode nr. 1.

For langfristede transaktioner:

værdipapirer end aktier.

Metode nr. 4a

Metode nr. 4b

offentliggjorte

renter

for

andre

Metode nr. 3

Gennemsnit af gennemsnittet af de residente institutionelle

brugersektorers (bortset fra centralbankernes) udlåns- og indlånsrente.

Gennemsnittet af metode nr. 4a og 1.

Metode nr. 4c

Gennemsnittet af metode nr. 4a og 2.

Metode for eksport

og import

Vægtet gennemsnitlig interbank-rente af udlån og indlån mellem

residente og ikke-residente finansielle formidlere.

Beholdninger og renter af lån og indlån skal opdeles på brugersektorer.

Til husholdningssektoren i nationalregnskabet hører husholdninger i deres egenskab

af forbrugere og i deres egenskab af producenter, hvis de ejer personlige

foretagender.

For at kunne identificere den del af FISIM, der skal henføres til konsum, og dermed

evaluere indvirkningen på BNP, er det desuden nødvendigt med en yderligere

opdeling af beholdninger og renter af lån ydet til husholdningssektoren ved at skelne

mellem:

–

boliglån (forbrug i produktionen; ejere af egen bolig behandles i systemet som

ejere af foretagender, der producerer boligtjenester til eget konsum, så boliger

er ikke varige forbrugsgoder)

lån til husholdninger i deres egenskab af ejere af personlige foretagender

(forbrug i produktionen)

andre lån til husholdninger (konsum).

En lignende opdeling er nødvendig for beholdninger af indlån og renter betalt

til husholdninger i deres egenskab af privatpersoner og i deres egenskab af

ejere af personlige foretagender.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

ATAKILDER

Dækning af sektor S.122 og S.123

Sektor S.122 (andre monetære finansielle institutioner, dvs. undtagen centralbanken)

og sektor S.123 (andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og

pensionskasser) producerer FISIM, der skal fordeles.

Oplysningerne er mere pålidelige for sektor S.122 end for sektor S.123, der dog er

meget mindre.

4.2.

Tilgængelighed af data om beholdninger af lån og indlån samt renteindtægter

–

I de fleste tilfælde er de nødvendige oplysninger om beholdninger af lån og

indlån direkte tilgængelige sammen med en opdeling på de vigtigste

indenlandske brugersektorer. Men det er ikke altid muligt at identificere

husholdninger som forbrugere, som boligejere eller som ejere af personlige

foretagender, hvilket er afgørende for at kunne analysere FISIM's indvirkning

på BNP. Især er oplysninger om lån til husholdninger i deres egenskab af

boligejere og om andelen af indlån fra husholdninger som "forbrugere" ikke

altid tilgængelige.

Det er nødvendigt at kende beholdningen af lån til og indlån fra ikke-residenter

for at kunne beregne eksport og import af FISIM. Det er vanskeligere for

medlemsstaterne at skaffe de oplysninger, der er nødvendige til beregning af

importerede FISIM end til beregning af eksporterede FISIM, hvilket gør

overslagene for importerede FISIM mindre pålidelige.

De oplysninger, der er adgang til om renteindtægter, er mindre detaljerede. I de

fleste lande er disse oplysninger direkte tilgængelige, men uden opdeling på

institutionelle sektorer. For at estimere renteindtægterne og foretage denne

opdeling er det derfor nødvendigt at estimere rentesatserne for hver

institutionel sektor og anvende dem på de kendte beholdninger af lån og indlån.

–

4.3.

Metode nr. 1 og 2: Overensstemmelse mellem aktiver og passiver

I teorien skal de samlede interbank-lån mellem residente finansielle formidlere, der

tilhører sektor S.122 og S.123, andrage samme beløb som de samlede interbank-

indlån. I praksis svarer de samlede lån optaget af residente finansielle formidlere hos

andre residente finansielle formidlere (og de heraf betalte renter) dog ikke til

residente finansielle formidleres samlede indlån hos andre residente finansielle

formidlere (og de heraf modtagne renter). Dette er vigtigt i forbindelse med

beregningen efter metode nr. 1 og 2. Det blev besluttet, at medlemsstaterne skulle

beregne referencerenten, hvor den er mest pålidelig, dvs. enten på udlåns- eller

indlånssiden. Hvis det ene alternativ ikke er mere pålideligt end det andet, skal der

anvendes et vægtet gennemsnit af de to muligheder.

4.4.

Metode nr. 3: Opdeling i kort- og langfristede transaktioner

Adskillige medlemsstater er ude af stand til at beregne den interne referencerente

efter metode nr. 3, fordi der ikke findes tilstrækkelige oplysninger om løbetider for

FISIM-producenters passiver. Med andre ord er det enten umuligt eller vanskeligt at

foretage en pålidelig opdeling i kort- og langfristede lån og indlån. Nogle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstater, der har foretaget denne beregning, har klart angivet, at metode nr. 3

giver mindre pålidelige resultater end de øvrige.

5.1.

E VIGTIGSTE RESULTATER

Sammenligning mellem ikke-fordelte FISIM efter den nuværende definition og

fordelte FISIM

Der er små forskelle i resultaterne af de metoder, der anvendes til beregning af de

samlede FISIM (som ikke er opdelt på brugerne), således som de er defineret på

nuværende tidspunkt, og summen af den fordelte produktion af FISIM. Den lille

forskel – positiv eller negativ alt efter medlemsstat – beror hovedsagelig på

forskellen mellem de finansielle formidleres betalte renter minus modtagne renter for

andre værdipapirer end aktier, da disse værdipapirer indgår i beregningen af de

samlede FISIM, mens beregningen af fordelte FISIM kun vedrører lån og indlån (da

det kun er renten på udlån og indlån, der fastsættes af de finansielle formidlere).

5.2.

Centralbankens produktion

Ifølge FISIM-forordningen skal centralbankens produktion ikke længere beregnes

som for andre finansielle formidlere, men som summen af omkostningerne.

Medlemsstaterne har i deres rapporter udtalt sig til fordel for denne metode.

5.3.

Negative FISIM

Negative FISIM kan forekomme, da fordelte FISIM beregnes på grundlag af

forskellen mellem de renter, der er modtaget af de finansielle formidlere, og

referencerenten (for lån) og på grundlag af forskellen mellem referencerenten og de

renter, der er betalt af de finansielle formidlere (for indlån).

De fleste medlemsstater ønsker ikke at have negative FISIM, hvilket de begrunder

med, at det er vanskeligt at fremvise en tjeneste med et negativt resultat. Andre

medlemsstater accepterer, at negative FISIM kan forekomme, idet de anfører, at

indtægterne i sektor S.122 og S.123 ikke kun fremkommer ved forskellen mellem

modtagne og betalte renter, men også ved gebyrer og provisioner.

Man har undertiden konstateret negative FISIM ved opdelingen af FISIM på

brugersektorer, men normalt er FISIM-resultaterne altid positive, uanset hvilken

metode der anvendes.

Ser man på alle sektorer under ét, har resultaterne kun sjældent og sporadisk været

negative. Den sektor, hvor der oftest forekommer negative FISIM, er sektoren for

forsikringsselskaber og pensionskasser (på indlånssiden).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.

5.4.1.

Analyse af indvirkningen på BNP

Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter land

En sammenligning af den gennemsnitlige indvirkning af fordelingen af FISIM på

BNP i de forskellige lande viser kun delvist de finansielle formidleres betydning i

økonomien, eftersom de finansielle formidlere også fakturerer provisioner og gebyrer

specifikt, som allerede er opdelt på brugersektorer og dermed allerede indgår i

beregningen af BNP.

I nogle lande blev der konstateret en faldende tendens for FISIM i perioden, fordi de

finansielle formidlere fakturerer provisioner og gebyrer for en stadig større del af

deres produktion.

Fordelingen af FISIM - i gennemsnit af alle år og alle metoder - ville øge BNP med

ca. 1,4 % (gennemsnit for alle lande).

Nedenstående tabel viser indvirkningen på BNP i de enkelte lande i gennemsnit af de

forskellige metoder og af de fem år (eller fire år for medlemsstater, der endnu ikke

har indsendt 1999-resultaterne). Indvirkningen er opdelt i:

–

stigning i husholdningernes konsum (herunder non-profit institutioner, når

denne sektor ikke kan vises særskilt) svarende til tjenester produceret af

residente finansielle formidlere

stigning i konsum af ikke-markedsmæssige tjenester ydet af sektoren offentlig

forvaltning og service og sektoren NPIH'er (når sidstnævnte optræder særskilt)

svarende til tjenester produceret af residente finansielle formidlere

eksport af FISIM minus import af FISIM til markedsmæssige producenters

forbrug i produktionen (da FISIM, der importeres til konsum, er neutrale i

forhold til BNP). Eksport og import af FISIM beregnes ikke kun på grundlag af

lån og indlån mellem finansielle formidlere og enheder, som ikke er finansielle

formidlere, men også på grundlag af interbank-lån og -indlån mellem residente

finansielle formidlere og ikke-residente finansielle formidlere, der behandles

som eksport eller import, afhængigt af resultaternes fortegn.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

Indvirkning på

BNP

(%)

1,6

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

heraf stigning i

husholdningern

es konsum

1,1

1,7

1,4

1,1

1,3

1,2

1,1

1,6

0,4

0,8

heraf stigning i

konsum af ikke-

markedsmæssig

e tjenester

0,2

0,1

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

0,2

0,4

0,2

0,1

heraf eksport

minus import til

forbrug i

produktionen

0,3

-0,1

0,1

0,2

0,3

-0,6

0,4

0,2

Belgien

Portugal

Det Forenede

Kongerige

Grækenland

Danmark

Spanien

Nederlandene

Finland

Tyskland

Sverige

Østrig

Frankrig

Italien

Ca. 80 % af denne indvirkning kan tilskrives en stigning i husholdningernes konsum,

svarende til FISIM fordelt på husholdningers lån og indlån i deres egenskab af

endelige forbrugere.

5.4.2.

Gennemsnitlig indvirkning på BNP efter intern referencerente

Indvirkning på BNP (gennemsnit af alle år og alle medlemsstater)

Metode nr. 1

Indvirkning

på BNP (%)

1,26

Metode nr. 2

1,39

Metode nr. 3

1,32

Metode nr. 4a

1,35

Metode nr. 4b

1,31

Metode nr. 4c

1,37

Der er ikke stor forskel på indvirkningen på BNP fra den ene referencerente til den

anden.

Metode nr. 1, der er baseret på interbank-renten, svarer i gennemsnit til en stigning i

BNP på 1,26 %.

Metode nr. 2, der også omfatter renten af obligationer, har i gennemsnit af de

undersøgte år en lidt større indvirkning (1,39 % af BNP).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Metode nr. 3 indvirker i mindre grad på BNP, men kan ikke anvendes i en række

medlemsstater, da de ikke er i stand til at opdele lån og indlån efter løbetid. Da den i

øvrigt omfatter to referencerentesatser (en for langfristede transaktioner og en for

kortfristede transaktioner), er denne metode forbundet med den ulempe, at den

systematisk eliminerer de fordele, de finansielle formidlere har ved at anvende

kortfristede indlån til finansiering af langfristede udlån.

Med metode nr. 4a beregner man kun forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, og

ingen af disse er på nogen påviselig måde forbundet med "den rene rente" (i begge

indgår et element af betaling for tjenesten, hvis størrelse dog er ukendt).

Metode nr. 4b og 4c er en kombination af metode nr. 4a og henholdsvis metode nr. 1

og metode nr. 2.

Fra et metodologisk synspunkt bør referencerenten måle omkostningerne alene ved

en udlåns- eller indlånstransaktion uden noget element af betaling for tjenesten eller

risikopræmie. Derfor er metode nr. 1 og 2 teoretisk bedre end metoderne under nr. 4,

men metode nr. 4 blev medtaget i forordningen, fordi den mentes at give mere stabile

resultater.

5.4.3.

"Volatilitetsindeks"

For at afprøve stabiliteten af resultaterne har man for hver metode målt disses

"volatilitet" som følger:

"Volatilitetsindeks" for fordeling af FISIM, baseret på resultaterne efter land og

metode

indvirkning på BNP i år n

1 - indvirkning på BNP i år n

indvirkning på BNP i år n

Gennemsnitlig "volatilitet" efter land

(gennemsnit af metode nr. 1, 2, 4a, 4b og 4c)

Beregningen viser forskellige "volatilitetsniveauer" for hver medlemsstat. I

gennemsnit for de fem metoder (metode nr. 3 er ikke medtaget, da den i en række

lande ikke kunne gennemføres) ligger volatilitetsindekset på under 10 % i Sverige,

Østrig og Nederlandene og på mellem 10 % og 16 % i Italien, Finland, Belgien,

Frankrig, Danmark, Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige.

Gennemsnitlig "volatilitet"

medlemsstater)

Metode nr. 1

Volatilitet (%)

14 %

Metode nr. 2

12 %

for de forskellige metoder

(gennemsnit

Metode nr. 3

12 %

Metode nr. 4a

11 %

Metode nr. 4b

12 %

Metode nr. 4c

12 %

Ikke overraskende er metode nr. 4a den mindst volatile. Mellem denne metode og

metode nr. 2 er forskellen dog kun 1 %. På dette stadium i prøveperioden ser metode

nr. 2 ud til at være den bedste, da den er mere tilfredsstillende fra et teoretisk

synspunkt end metode nr. 4a. Metode nr. 2 er desuden kvalitativt bedre end metode

1, da der er tale om en rente, som finder anvendelse på transaktioner med mange

forskellige løbetider, og som derfor giver mere stabile resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da indvirkningen på BNP af fordeling af FISIM i gennemsnit er 1,4 %, betyder dette

"volatilitetsindeks" (12 %), at indvirkningen – i gennemsnit – varierer med 1,4 % x

12 % = 0,17 % af BNP, hvilket er den gennemsnitlige forskel mellem indvirkningen

på BNP fra det ene år til det andet.

Den gennemsnitlige "volatilitet" beror på både beholdningsændringer (udtrykt i

procent af BNP) og på renteændringer.

"Volatilitetsindekset" for beholdninger af lån og indlån, der indvirker på BNP

(husholdningernes konsum, NIPH'er, offentlig forvaltning og service samt eksport),

er 5 %. Det betyder, at volatiliteten af FISIM ville være 5 % og ikke 12 % – hvis

rentesatserne forblev uændrede. Det betyder også, at "volatiliteten" af FISIM (12 %)

skyldes beholdningsændringer og renteændringer i lige omfang.

Det forhold, at referencerenten undertiden ligger enten tættere på renten af udlån

eller tættere på renten af indlån, er mindre relevant, da "volatiliteten" af metode nr.

4a, der undgår denne situation, ikke er ret meget lavere end "volatiliteten" af andre

metoder, især metode nr. 2.

ONKLUSION

Fordeling af FISIM kræver yderligere forbedringer i de statistiske kilder, især med

henblik på en direkte opgørelse af renteindtægter efter institutionelle sektorer, en

opdeling af husholdningernes indlån efter formål (forbrug i produktionen eller

konsum) og bedre opgørelser af eksport og import af FISIM.

I deres bemærkninger har medlemsstaterne påpeget to kriterier til afdækning af

relevante referencerentesatser: for det første behovet for at råde over en

referencerente, som ligger forholdsvist tæt på "den rene referencerente", og for det

andet for at have en referencerente, der giver de mest pålidelige resultater på

grundlag af de tilgængelige data. Analysen af indvirkningen på BNP peger på dette

stadium på metode nr. 2 som den, der giver de bedste resultater, efterfulgt af metode

nr. 1, 4c, 4b, 4a og 3.

Nogle medlemsstater er af praktiske og undertiden teoretiske grunde ikke villige til at

gennemføre alle prøvemetoderne til fordeling af FISIM som omhandlet i

forordningen og finder, at ingen af metoderne i virkeligheden er mere pålidelig med

henblik på en korrekt opgørelse af den økonomiske aktivitet end den nuværende

nulfordeling.

Som anført i resuméet af denne midtvejsrapport er det Kommissionens opfattelse på

dette stadium i prøveperioden, at fordeling af FISIM er mulig, hvis der fortsat sker

forbedringer i datakilderne.

Det er under alle omstændigheder nødvendigt at revidere nogle af de tal, man nu har,

at lade projektet løbe over endnu en årrække, at analysere FISIM i faste priser og

efter erhverv og at videreføre arbejdet i FISIM-taskforcen og i Arbejdsgruppen

vedrørende Nationalregnskab, inden man med sikkerhed kan udtale sig om

pålideligheden af metoderne til fordeling af FISIM som omhandlet i denne

forordning.