Europaudvalget 2000-01
S 3304
Offentligt
1457822_0001.png
Spm. nr. S 3304
Til indenrigsministeren (17/7 01) af:
Svend Aage Jensby
(V):
»Kan ministeren bekræfte oplysningerne i TV2's nyhedsudsendelse den 16. juli 2001, hvorefter Danmark, sammenlignet
med de øvrige EU-lande, har den største anerkendelsesprocent i forbindelse med asylansøgninger?«
Svar (27/7 01)
Indenrigsministeren
(Karen Jespersen):
Jeg kan ikke bekræfte oplysningerne i TV’s nyhedsudsendelse den 16. juli 2001, som jeg i øvrigt ikke kender
kildegrundlaget for.
Der findes ikke en fælles og entydig definition af anerkendelsesprocenter i internationale fora eller mellem EU-landene.
Der kan således ikke foretages en brugbar og retvisende sammenligning af anerkendelsesprocenten i asylsager i de
forskellige EU-lande.
Dette skyldes flere forhold, herunder at opgørelserne over antallet af opholdstilladelser for nogle landes vedkommende
alene omfatter 1. instansafgørelser, mens opgørelserne for andre landes vedkommende omfatter såvel 1. instans- som
appelinstansafgørelser. Endvidere vedrører anerkendelsesprocenten for en række landes vedkommende alene
opholdstilladelser efter flygtningekonventionen, mens procenten for andre lande også omfatter opholdstilladelser til a
sylansøgere af anden asylmæssig eller humanitær karakter.
Hertil kommer, at de europæiske landes praksis og grundlag for meddelelse af opholdstilladelse i asylsager er meget
forskellig, da der ikke er fælles standarder for meddelelse af opholdstilladelse til asylansøgere, som ikke er omfattet af
flygtningekonventionen, men som er berettiget til at modtage subsidiær beskyttelse, og da der er forskelle i landenes
lovgivning og praksis på dette område.
Herudover mener jeg generelt, at det ikke er muligt at foretage en brugbar og retvisende sammenligning af
anerkendelsesprocenten mellem Danmark og de øvrige EU-lande, medmindre denne sammenligning foretages over flere
år.
Jeg skal dog bemærke, at et lands anerkendelsesprocent i asylsager altid vil afhænge af nationaliteten på og
beskyttelsesbehovet hos de asylansøgere, der søger om asyl i det pågældende land. Indrejser der således mange
asylansøgere fra lande, hvis statsborgere efter praksis meddeles asyl, vil anerkendelsesprocenten være høj. I Danmark er
der i år 2000 registreret en markant stigning i antallet af asylansøgere fra Afghanist an samt en stigning i antallet af
asylansøgere fra Irak. Det forhold, at disse nationaliteter efter praksis i vidt omfang meddeles asyl, har betydning for den
danske anerkendelsesprocent i asylsager. Asylmønstret i eksempelvis Tyskland har derimod været præget af
asylansøgere fra Forbundsrepublikken Jugoslavien og Tyrkiet, som kun i begrænset omfang er berettiget til asyl, hvilket
medfører en lavere anerkendelsesprocent i Tyskland.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen i internationale sammenhænge arbejder på
at skabe et grundlag for og en bedre forståelse af, hvilke forbehold og begrænsninger der gør sig gældende i forbindelse
med en sammenligning af anerkendelsesprocenter i analyser på europæisk plan.