Europaudvalget 2000-01
S 3969
Offentligt
1457654_0001.png
Spm. nr. S 3969
Til justitsministeren (13/9 01) af:
Birthe Rønn Hornbech
(V):
»Betyder Danmarks manglende tilslutning til FN's terrorkonvention, at terroristerne bag angrebet på USA ikke kan
straffes i Danmark og bare kan søge ly her?«
Begrundelse
Danmarks straffelov forhindrer straffelov med tilbagevirkende kraft.
Svar (1/10 01)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Som jurist og medlem af Folketingets Retsudvalg burde spørgeren vide bedre end at antyde, at terroristerne bag
angrebene på World Trade Center og Pentagon ikke kan straffes i Danmark og derfor kan søge ly her. Intet kan være
mere forkert.
Danmark støtter alle internationale bestræbelser på at bekæmpe terrorisme. Så sent som i foråret gennemførte vi de
lovændringer, der er nødvendige for at kunne ratificere FN’s terrorbombekonvention fra 1997. I den forbindelse
orienterede jeg Folketinget om, at undertegnelsen af FN’s terrorfinansieringskonvention fra 1999 afventede vedtagelsen
af disse lovændringer, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. S 3965 fra samme spørger.
Danmark har også ratificeret og gennemført alle tidligere internationale konventioner vedrørende terrorisme, herunder
navnlig
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
ICAO’s konvention angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord på luftfartøjer fra 1963
ICAO’s konvention til bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer fra 1970
ICAO’s konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed fra 1971
FN’s konvention om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder
diplomatiske repræsentanter, fra 1973
Den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme fra 1977 (Europarådet)
FN’s konvention imod gidselstagning fra 1979
IAEA’s konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer fra 1980
ICAO’s protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile
luftfart fra 1988 (tillægsprotokol til 1971-konventionen)
IMO’s konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed fra 1988
IMO’s protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod fastgjorte platforme, der befinder sig på
kontinentalsoklen, fra 1988
ICAO’s konvention om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring fra 1991
I forbindelse med gennemførelsen i dansk ret af FN’s terrorbombekonvention redegjorde Justitsministeriet for nogle af
de mange danske straffebestemmelser, der kan finde anvendelse på terroristhandlinger, jf. pkt. 4.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 129 af 6. december 2000:
»De handlinger, der sigtes til i FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger, jf. pkt. 4.1. ovenfor, kan efter
omstændighederne være omfattet af flere forskellige bestemmelser i
straffeloven.
I den forbindelse kan navnlig
fremhæves § 183, § 183 a, § 184, § 186 og § 192 a.
Efter straffelovens § 183 straffes den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning,
spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, med fængsel
indtil 12 år. Foretages en af de nævnte handlinger under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden indser, at andres
liv derved udsættes for overhængende fare, eller sker det med forsæt til at volde omfatt ende ødelæggelse af fremmed
ejendom eller befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, er straffen fængsel indtil på
livstid. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Efter § 183 a straffes den, som ombord i et luftfartøj eller skib ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over
fartøjet eller griber ind i dettes manøvrering, med fængsel indtil på livstid.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1457654_0002.png
§§ 183 og 183 a suppleres i § 184 af en bestemmelse, hvorefter den, der uden at være strafskyldig efter § 183 eller § 183
a forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden
for færdsel på offentlige færdselsveje, straffes med fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder med hæfte.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller hæfte , jf. § 184, stk. 2.
Efter § 186 straffes bl.a. den, som forvolder fare for menneskers liv eller sundhed ved at tilsætte vandbeholdninger,
vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige stoffer. Straffen er fængsel indtil 10 år.
Endelig er det i § 192 a fastsat, at den, der i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører, tilvirker,
besidder, bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter
er egnede til at forvolde betydelig skade, straffes med fængsel indtil 4 år.
De nævnte bestemmelser suppleres bl.a. af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed. Endvidere kan nævnes bestemmelserne i straffelovens §§ 180-181 (brandstiftelse), § 193
(forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler), § 237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), § 250 (hensættelse i
hjælpeløs tilstand mv.), § 252 (farefremkaldelse), §§ 260-261 (ulovlig tvang og frihedsberøvelse) samt § 266 (trus ler på
livet) samt § 291 (hærværk).
Samtlige straffebestemmelser skal i øvrigt sammenholdes med de almindelige regler om forsøg og medvirken i
straffelovens §§ 21 og 23. Efter § 21 straffes handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en
forbrydelse, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg. Efter § 23 omfatter den for en lovovertrædelse givne
straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Adfærd, der består i, at en person
indgår aftale med en eller flere personer om udførelse af en strafbar handling, kan således straffes efter straffelovens §
23. Fuldbyrdes forbrydelsen ikke, kan der straffes for medvirken til forsøg.«
Særligt for så vidt angår spørgsmålet om medvirken anførtes under pkt. 4.3. bl.a. følgende:
»…FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger tager sigte på en forholdsvis afgrænset gruppe af
lovovertrædelser af yderst alvorlig og almenfarlig karakter. En person, som forsætligt fremmer den kriminelle
virksomhed eller formål hos en gruppe af personer med kendskab til gruppens generelle formål, og som dermed bidrager
til en af de lovovertrædelser, der er omfattet af konventionen, må på den baggrund anses for at have forsæt n
lovovertrædelse, som er tilstrækkelig konkretiseret til at kunne medføre medvirkensansvar.«
Disse bemærkninger dækker bl.a. medvirken i form af finansiering af terrororganisationer.
Som det er spørgeren bekendt, besluttede regeringen straks efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 at
foretage en vurdering af, om dansk lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme.
Det er regeringens klare holdning, at den gældende lovgivning giver et godt udgangspunkt for kampen mod terrorisme.
Det er således allerede i dag strafbart at foretage eller medvirke til de handlinger, der efter almindeligt sprogbrug og
internationale konventioner betegnes som terrorisme. Det er ligeledes strafbart direkte at finansiere terrorisme.
I lyset af begivenhederne den 11. september er der imidlertid anledning til nøje at overveje, på hvilke områder vi
yderligere skal styrke vores lovgivning for bedre at ruste os til at imødegå de trusler, den nye sikkerhedspolitiske
situation stiller os over for.
Det er baggrunden for, at jeg i min pressemeddelelse af 20. september 2001 har bebudet et omfattende lovforslag med en
række initiativer mod terrorisme.