Spm. nr. S 749
Til indenrigsministeren (5/12 2000) af:
Pia Kjærsgaard
(DF):
»Vil ministeren tage initiativ til, at der indgås en aftale mellem Danmark og Tyskland om, at personer, der passerer
grænsen mellem de to lande og som indgiver ansøgning om asyl, tilbagesendes til det land, hvorfra personen kom?«
Begrundelse
Hvert år passerer et stor antal personer illegalt grænsen mellem Danmark og Tyskland, og indgiver enten ved anholdelse
på grænsen, i baglandet eller ved ankomsten til Sandholmlejren ansøgning om asyl.
Hvis en person i forvejen har indgivet ansøgning om asyl i et andet EU-land, kan personen tilbagesendes til dette land i
henhold til Dublin-konventionen. Det viser sig imidlertid, at kun få kan tilbagesendes efter disse regler, hvorfor Danmark
hænger på asylbehandlingen.
Det er imidlertid indlysende, at når et stort antal personer kan komme gennem Tyskland og videre mod Danmark må det
hænge sammen med, at Tyskland ikke er i stand til at sikre sine grænser. Man kunne få den tanke, at Tyskland i
virkeligheden slet ikke er interesseret i at passe ordentligt på sine grænser, men bevidst lader flygtninge slippe igennem,
fordi flygtningene derefter kan søge videre til f.eks. Danmark.
At Tyskland ikke kan passe ordentligt på sine grænser skal vel ikke komme Danmark til ulempe. Spørgeren er derfor
interesseret i, at ministeren tager initiativ til indgåelse af en aftale med Tyskland om, at personer, der passerer grænsen
mellem de to lande, og som indgiver ansøgning om asyl, tilbagesendes til det land, hvorfra personen kom.
En sådan aftale vil være en logisk følge af, at det land, der slipper flygtninge ind i sit land og videre til et andet som en
følge af manglende grænsekontrol, alligevel kommer til at forestå asylbehandlingen, hvilket vel kun er rimeligt.
Svar (18/12 2000)
Indenrigsministeren
(Karen Jespersen):
Dublin-konventionen, der trådte i kraft den 1. september 1997, fastlægger, hvilket EU-land der er ansvarligt for
behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i et EU-land.
Proceduren til afgørelse af, hvilket EU-land der efter konventionen er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning
{{SPA}} den såkaldte Dublin-procedure {{SPA}} skal ifølge konventionen som udgangspunkt påbegyndes i det land,
hvor ansøgningen indgives. Viser det sig under proceduren, at et andet EU-land er ansvarligt for behandlingen af en
asylansøgning, vil den pågældende asylansøger blive overført/tilbageført til det an d.
Som et af flere kriterier for fastlæggelsen af, hvilket land der er ansvarligt for behandlingen af en asyl-ansøgning, kan
bl.a. nævnes Dublin-konventionens artikel 6, hvoraf det fremgår, at i de tilfælde, hvor en asylansøger ulovligt har
overskredet grænsen til et EU-land fra et ikke EU-land, og hvor det kan bevises, at den pågældende er indrejst i dette
EU-land, er det pågældende EU-land ansvarligt for behandlingen af asylansøgni ngen. Er en asylansøger således indrejst
illegalt over en af Tysklands ydre grænser, og indrejser den pågældende efterfølgende illegalt til Danmark for at søge
asyl, vil Tyskland efter Dublin-konventionen være ansvarlig for behandlingen af den pågældendes asylansøgning.
Danmark har indgået en aftale med Tyskland om den praktiske anvendelse af Dublin-konventionen, der gør det muligt
efter en særlig smidig og hurtig procedure at få fastlagt, hvilket land der er ansvarligt efter Dublin-konventionen. Den
særlige procedure finder anvendelse, når en udlænding pågribes i et grænsenært område i Danmark eller Tyskland i
umiddelbar tidsmæssig sammenhæng (inden 24 timer) med en ikke tilladt indrejse. De n dansk-tyske aftale betyder
således, at grænseoverløbere kan tilbagesendes direkte til udrejselandet, hvis det står klart, at dette land efter Dublin-
konventionen er ansvarligt for asylsagsbehandlingen.
Herudover er der efter Dublin-konventionens artikel 12 mulighed for ved grænsen at afvise asylansøgere til det EU-land,
de indrejser fra, med henblik på at det pågældende land indleder en Dublin-procedure til nærmere fastlæggelse af, hvilket
EU-land der er ansvarligt for behandlingen af en asyl-ansøgning. Afvises en udlænding fra Danmark til Tyskland efter
Dublin-konventionens artikel 12, påhviler det således de tyske myndigheder at indl ede en Dublin-procedure med
henblik på at fastlægge, hvilket EU-land der er ansvarligt for behandlingen af den pågældendes asylansøgning.