Europaudvalget 2000-01
S 2883
Offentligt
1457899_0001.png
Spm. nr. S 2883
Til miljø- og energiministeren (29/5 01) af:
Jørn Jespersen
(SF):
»Vil ministeren gennem en EMAS-registrering af en styrelse eller institution under f.eks. Miljø- og Energiministeriet
lave en prøvesag vedrørende Kommissionens fortolkning af udbudsdirektiverne og EMAS-kravet om offentlig grøn
indkøbspolitik?«
Begrundelse
På Miljø- og Planlægningsudvalgets og Europaudvalgets høring den 28. maj 2001 om Kommissionens grønbog om
integreret produktpolitik fremkom et forslag om, at Miljø- og Energiministeriet tog initiativ til at EMAS-registrere en
eller flere styrelser/institutioner under ministeriet - eller i andre ministerier.
Formålet er konkret at prøve Kommissionens fortolkning af udbudsdirektiverne i forhold til, at EMAS-registrerede
virksomheder skal efterspørge miljøkvalitet ved indkøb og udbud ved at kræve produkter med EU's eget blomstermærke
eller tilsvarende miljøkrav. Kommissionens foreløbige fortolkning er, at det må offentlige institutioner ikke, hvorved
fortolkningen naturligvis strider imod intentionen om, at det offentlige skal gå foran i e fterspørgslen efter mere
miljørigtige produkter, et centralt element i Kommissionens grønbog om den integrerede produktpolitik.
Svar (7/6 01)
Miljø- og energiministeren
(Svend Auken):
Jeg kan oplyse, at det overvejes at lade Miljøstyrelsen gennemføre en EMAS-registrering. EMAS tilsidesætter imidlertid
ikke EU’s øvrige lovgivning, så Miljøstyrelsen vil fortsat være forpligtet til at overholde EU’s udbudsdirektiver.
Fortolkningen af udbudsdirektiverne med hensyn til mulighederne for at stille miljøkrav er uafklaret på nuværende
tidspunkt. Men Kommissionen har nu oplyst, at den endelige fortolkningsmeddelelse vil foreligge inden udgangen af
juni måned.
Når fortolkningsmeddelelsen foreligger, vil Miljøstyrelsen vurdere, om den er mere åben overfor inddragelse af
miljøhensyn i EU-udbud, end det udkast Kommissionen tidligere har udsendt. Herefter vil jeg vende tilbage med et
endeligt svar på spørgsmålet.
I relation til den angivne begrundelse for spørgsmålet har Miljøstyrelsen oplyst mig om, at den nye EMAS-forordning
ikke forpligter de deltagende organisationer til at kræve produkter med EU’s miljømærke Blomsten eller tilsvarende.
Kravet i forhold til indkøb er, at den deltagende organisation skal kunne påvise, at den har indkredset de væsentlige
miljøforhold i tilknytning til sine indkøbsprocedurer, og at dens ledelsessystem hensyn hertil. Endvidere bør
organisationen bestræbe sig på at sikre, at leverandørerne overholder organisationens miljøpolitik inden for de
aktiviteter, der udføres under en kontrakt med organisationen.
EMAS-forordningen indeholder endvidere en bestemmelse om, at EF-institutioner og nationale myndigheder for at
tilskynde organisationer til at deltage i EMAS, uden at det berører EF-lovgivningen, bør overveje, hvordan der kan tages
hensyn til EMAS-registreringen (hos leverandører), når der fastsættes kriterier for deres offentlige indkøbspolitikker. Det
forventes, at fortolkningsmeddelelsen vil klargøre, hvilke muligheder Kommissionen finder, der er herfor.