Europaudvalget 2000-01
S 3627
Offentligt
1457721_0001.png
Spm. nr. S 3627
Til udenrigsministeren (20/8 01) af:
Peter Skaarup
(DF):
»Vil udenrigsministeren tage skridt til, at Danmark i lighed med USA udebliver fra FN's verdenskonference mod
racisme, hvis det af programmet fremgår, at zionisme skal diskuteres som et racismerelateret fænomen og i forlængelse
heraf bekræfte, at de danske delegater vil have et bundet mandat på konferencen og dermed være forpligtede til at afvise
ensidige diplomatiske angreb på Israel?«
Begrundelse
Spørgeren finder det væsentligt, at Danmark markerer en afstandtagen fra de arabiske landes forsøg på at blande racisme
og zionisme sammen. Israels beliggenhed er efter spørgerens mening ikke til diskussion, hvorfor konferencen i fald
zionisme inddrages vil miste sin reelle værdi, hvis de arabiske lande får held til at gennemtrumfe denne uheldige
sammenblanding.
Svar (30/8 01)
Udenrigsministeren
(Poul Nyrup Rasmussen, fg.):
Danmark vil i lighed med de øvrige EU-lande deltage i Durban-konferencen i en konstruktiv ånd, således at konferencen
kan få et positivt resultat.
Det er Danmarks og de øvrige EU-landes holdning, at konferencen ikke bør beskæftige sig med specifikke
landesituationer, men fastholde det tematiske grundlag, der er bekæmpelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad
og beslægtet intolerance.
Forsøg på at sidestille zionisme med racisme vil blive afvist af EU-landene.