Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 191
Offentligt
1462629_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 191)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
15. november 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat vedrørende udkast til
rapport fra Rådet til Det Europæiske Råd om behovet for indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civilret.
Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462629_0002.png
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg
Vedrørende: Udkast til rapport fra Rådet til Det Europæiske Råd om behovet for indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes civilret.
Nyt notat.
• Baggrund
I konklusionerne fra mødet i Tampere den 15.-16. oktober 1999 om oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed udtalte Det Europæiske Råd om større konvergens på det civilretlige område (pkt. 39):
"For så vidt angår
materiel ret ønskes en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civilret for at
fjerne hindringer for, at civile retssager forl&osl ash;ber tilfredsstillende. Rådet bør aflægge rapport herom i 2001."
Som opfølgning herpå udgav Kommissionen den 13. september 2001 en meddelelse om "Europæisk aftaleret", hvis
formål er at igangsætte en bred debat om behovet for tilnærmelse af medlemsstaternes civilret. Meddelelsen foretager en
nærmere gennemgang af eksisterende internationale konventioner og gældende fællesskabsret, hvorefter den påpeger
eksisterende problemer og mulige løsninger. Interesserede anmodes om at me ddele Kommissionen, hvorvidt man finder,
at det indre markeds funktion hæmmes af problemer i forbindelse med indgåelse, fortolkning og anvendelse af
kontrakter, og navnlig om disse problemer skyldes forskelle mellem medlemsstaternes kontraktsret.
På denne baggrund er der under belgisk formandskab udarbejdet et udkast til rapport om behovet for indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes civilret. Rapporten, der hidtil har været tiltænkt som et bilag til formandskabets
forventede rapport til Det Europæiske Råd i Laeken om opfølgning på konklusionerne fra Tampere, forventes nu ifølge
oplysninger fra formandskabet at blive forelagt Rådet til godkendelse på Rådsm& oslash;det (RIA) den 16. november
2001 som et selvstændigt dokument. Herefter vil rapporten blive forelagt Det Europæiske Råd i Laeken.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender).
Rapporten til det Europæiske Råd omtaler muligheden for anvendelse af TEF afsnit IV som hjemmel for en eventuel
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på visse begrænsede områder, idet det dog er forudsat, at en eventuel
tilnærmelse af medlemsstaternes civilretlige lovgivning som hovedregel skal ske med hjemmel i TEF afsnit VI (det indre
marked). Da rapporten er af politisk og proceduremæssig karakter, berører den ikke i sig selv det danske forbehold.
Det følger derimod af forbeholdet, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af konkrete foranstaltninger, som der med
hjemmel i EF-traktatens afsnit IV måtte blive fremsat forslag om til udmøntning af de politiske retningslinier i rapporten.
Sådanne foranstaltninger vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
• Indhold
Rapporten indeholder en kort analyse af problemstillingen vedrørende tilnærmelse af medlemsstaternes civilret. På
grundlag heraf finder Rådet det påkrævet at opfordre Kommissionen til:
1. hurtigst muligt at analysere resultatet af den høring, der er lanceret på grundlag af Kommissionens meddelelse,
1. at foretage denne analyse med det sigte for øje, at det i lovgivningsarbejdet gælder om at sikre den størst muligt
kohærens i kontraktsretten,
1. at underrette Rådet og de øvrige fællesskabsinstitutioner samt offentligheden om resultatet heraf og samtidig
fremlægge alle relevante bemærkninger og henstillinger senest den 31. december 2002,
1. at foretage en undersøgelse af, om forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning på områderne ansvar uden for
kontraktforhold og tingsret udgør konkrete hindringer for det indre marked,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462629_0003.png
1. at undersøge forskellene mellem de enkelte medlemsstaters nationale ret på familierettens område, som risikerer at
have en negativ indvirkning på princippet om fri bevægelighed for personer, og underrette Rådet herom senest den
30. juni 2003.
3. Europaparlamentet
Rapporten har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.
4. Høring
Rapporten har ikke været sendt i høring.
5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
6. Subsidiaritetsprincippet
Rapporten ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Som nævnt under punkt 1 deltager Danmark fuldt ud i godkendelsen af rapporten. Der er tale om politiske retningslinier,
som ikke i sig selv berører det danske forbehold.
Derimod vil Danmark ikke kunne deltage i vedtagelsen af konkrete foranstaltninger, som der med hjemmel i EF-
traktatens afsnit IV måtte blive fremsat forslag om til udmøntning af de politiske retningslinier.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
***
Regeringen agter at tilslutte sig Rådets godkendelse af rapporten.
<DOCUMENT_START>
<DOCUMENT_START>
<DOCUMENT_START>