Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 54)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
12. oktober 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. oktober 2001 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den 23. oktober 2001 – vedlægges
Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for
rådsmødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 11. oktober 2001
LFM 0561
AKTUELT NOTAT
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådsmøde (landbrug) den 23. oktober 2001
____________________________________________________________________
1.
BSE
•
Status.
KOM dok. foreligger ikke.
Drøftelse.
Side 4
2.
Zoonoser
Rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om målene for gennemførelse af
kontrollen og forebyggelsen af zoonoser ledsaget af:
•
•
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af
zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning
90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF samt
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af
salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser, og om ændring af
Rådets direktiver 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF.
KOM (2001) 452 endelig.
Præsentation.
Side 6
3.
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering af
aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler.
KOM (2001) 444 endelig.
Præsentation.
Side 17
4.
Forslag til Rådets forordning om æ ndring af Rådets direktiv
70/524/EØF om tilsæ tningsstoffer til foderstoffer for så vidt angår
tilbagekaldelse af godkendelse af visse tilsæ tningsstoffer.
KOM (2001) 450 endelig
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedtagelse.
Side 20
5.
Oksekød
Markedssituationen.
KOM dok. foreligger ikke.
Drøftelse.
Side 23
6.
Eksportrestitutioner til slagtedyr.
(Anmodning fra den tyske delegation).
KOM dok. foreligger ikke.
Drøftelse.
Side 27
7.
GMO
•
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer.
KOM (2001) 425 endelig.
•
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og
mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og
foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af
direktiv 2001/18/EF.
KOM (2001) 182 endelig.
Præsentation.
8.
Side 29
Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på vegne af Det
Europæ iske Fæ llesskab at forhandle revisionen af den europæ iske
konvention om beskyttelse af dyr under international transport.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KOM dok. foreligger ikke.
A-punkt.
Side 41
9.
Vedtagelse af Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om etablering af
mindstekrav for beskyttelse af svin.
KOM (2001) 20 endelig
A-punkt.
Side 44
10.
Vedtagelse af Rådets direktiv vedrørende EF-foranstaltninger til bekæmpelse af
klassisk svinepest.
KOM (2000) 462 endelig.
A-punkt.
Side 53
11.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 723/97 om
gennemførelse af medlemsstaternes aktionsprogrammer inden for kontrol med
udgifter der påhviler EUGFL, Garantisektionen.
KOM (2001) 308 endelig BIND I/II
A-punkt.
Side 55
12.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr.
2262/84 om særlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren.
KOM (2001) 455 endelig.
A-punkt.
Side 57
13.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 404/93 om den
fælles markedsordning for bananer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0006.png
KOM(2001) 477 endelig.
A-punkt.
Side 58
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 23. OKTOBER 2001
1. BSE
Den seneste udvikling i situationen.
KOM dok. foreligger ikke.
Nyt notat.
Baggrund
På mødet den 23. oktober 2001 i Rådet (landbrug) forventes på ny en drøftelse af status for
situationen omkring BSE, herunder om BSE hos får.
Efter Rådsmødet (landbrug) i juni 2001 har Kommissionen vedtaget 2 ændringsforordninger, som
tilpasser og ajourfører TSE-forordningens bilag. TSE-forordningen og de 2 ændringer trådte i kraft
den 1. juli 2001.
Ændringerne indebærer bl.a. følgende:
•
•
En midlertidig forlængelse af foderforbuddet for animalsk protein (bl.a. kød- og benmel).
Udsættelse for ikrafttræden af samhandelsbetingelser og krav over for tredjelande om
særlige forholdsregler overfor BSE indtil landene har haft mulighed for at blive klassificeret
vedr. BSE-risiko i henhold til TSE-forordningen.
Nedsættelse af aldersgrænsen for testning af risikodyr fra 30 måneder til 24 måneder. Denne
ændring har ikke indflydelse på det danske program, da aldersgrænsen i forvejen var fastsat
til 24 måneder.
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0007.png
•
•
Testning af samtlige selvdøde dyr for en periode af foreløbig ét år.
Fastsættelse af EU-regler for nedslagning af dyr i forbindelse med BSE-fund. Reglerne
indebærer obligatorisk nedslagning af fødselskohorte og afkom to år tilbage i tiden fra det
smittede dyr. Afhængig af epidemiologi og sporbarhed af dyr kan nedslagning af hele
besætningen fraviges. Endvidere indebærer reglerne, at slagtedyr, som ved hurtigtest på
slagteriet findes BSE-positiv, straks skal destrueres som specificeret risikomateriale.
Slagtedyret i den sam me slagtelinie før og de to slagtedyr efter det positive slagtedyr skal
ligeledes destrueres.
Reduktion i antallet af slagtedyrsundersøgelser i Østrig, Finland og Sverige, som følge af at
der ikke er konstateret BSE i disse lande ved de hidtil gennemførte undersøgelser.
Krav om testning af mindst 50.000 kreaturer i UK for at opnå et bedre epidemiologisk
overblik. Alle kreaturer over 30 måneder i UK skal fortsat destrueres.
Mulighed for at de enkelte medlemslande på frivillig basis kan teste normale slagtedyr under
30 måneder. Testningen må ikke medføre handelshindringer.
•
•
•
TSE-forordningen opstiller endvidere krav til overvågning af scrapie hos får og geder. Denne
overvågning skal iværksættes senest 1. januar 2002. Fødevaredirektoratet arbejder på at iværksætte
overvågningen i løbet af efteråret 2001 i Danmark.
Der betales max. 15 EURO i EU-tilskud til dækning af udgifter til testkit og laboratoriereagenser
for test af risikodyr og normale slagtedyr.
Det bemærkes, at der er konstateret det første tilfælde af BSE i kvæg i Grækenland. Det er herefter
kun EU-landene Østrig, Finland og Sverige, som ikke har konstateret tilfælde af BSE.
Konsekvenser
Statusdrøftelsen om BSE har ingen umiddelbare konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Status for BSE har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 1. december
2000, (orientering) den 26. januar 2001 samt (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. aktuelt
notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar 2001 samt supplerende aktuelt notat af 19.
februar 2001 (oksekødspakken). Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen
for Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000. O rienterende notat om
udfaldet af mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 14. februar 2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg
(orientering) den 20. marts, den 20. april, den 18. maj, den 15. juni 2001 og den 20. juli 2001, jf.
aktuelt notat af henholdsvis 8. marts, 17. april, 10. maj, supplerende aktuelt notat af 17. maj
(oksekødspakken), aktuelt notat af 8. juni 2001 og 12. juli 200 1.
•
Zoonoser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0008.png
Rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om målene for gennemførelse af
kontrollen og forebyggelsen af zoonoser ledsaget af:
•
•
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af
zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning
90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF samt
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af
salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser, og om ændring af
Rådets direktiver 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF.
KOM (2001) 452 endelig.
Revideret genoptryk af grundnotat af 30. august 2001. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 452 af 1. august 2001 fremsat forslag til:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om
ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF,
og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne
zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles
beslutningstagning i EF-Traktatens artikel 251, da forslagene vedrører veterinærforhold og berører
folkesundheden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Fødevarers frie bevægelighed i det indre marked betyder, at effektiviteten af en medlemsstats
programmer til bekæmpelse af zoonoser begrænses, hvis der i andre medlemsstater er højere
infektionsniveauer. Medlemsstaternes forskellige prioriteringer af indsatsen mod zoonoser har
desuden ført til ulige konkurrence mellem medlemsstaternes virksomheder.
Fødevareministeriet vurderer, at en prioritering på fællesskabsplan og en samordnet indsats er
nødvendig for at sikre lige konkurrencevilkår og vil reducere risikoen for fødevarebårne sygdomme.
Formål og indhold
De aktuelle regler i EU om zoonoser er fastsat i direktiv 92/117/EØF af 17. december 1992 om
beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger. Direktiv
92/117 er senere ændret flere gange.
Direktivet omhandler overvågning, rapportering og bekæmpelse af zoonoser. I henhold til reglerne
om overvågning har Kommissionen siden 1994 årligt udarbejdet en rapport om tendenser i og kilder
til zoonoser. De fastsatte mål for indsamling af epidemiologiske data til rapporten er år for år blevet
nået i stadig højere grad. Imidlertid er overvågningssystemerne ikke harmoniserede for alle
zoonoser, og det er derfor stadig vanskel igt at sammenligne udviklingen mellem de enkelte
medlemslande.
Regler om bekæmpelse af zoonoser i direktiv 92/117 omhandler kun bekæmpelse af salmonella i
rugeægsproducerende fjerkræflokke og opdræt hertil. Danmark har som et af forholdsvis få EU-
lande opfyldt alle tidsfrister og krav i direktivet. En række EU-lande har derimod enten ikke opfyldt
direktivets krav vedrørende denne bekæmpelse, eller har væsentligt overskredet de tidsfrister, som
er fastsat i direktivet.
Kommissionen anfører, at til trods for, at en række lande ikke har gennemført det gældende
zoonosedirektiv, kan der i Fællesskabet iagttages en øget opmærksomhed på forekomsten af
zoonotiske agenser. Der er sket en positiv udvikling i samarbejdet mellem de myndigheder i de
enkelte medlemsstater, som har ansvaret for bekæmpelse af zoonoser. Den hidtidige overvågning
har således vist en stagnation eller endda et fald i vis se medlemsstater i forekomsten af salmonella.
Antallet af zoonotiske sygdomstilfælde hos mennesker udgør dog stadig et stort samfundsproblem i
EU, idet antallet af salmonellainfektioner fortsat er højt, ligesom problemer med en række "nye"
zoonoser er stigende.
Det uensartede niveau for salmonellabekæmpelse i de forskellige medlemsstater giver problemer
med samhandlen, idet det er vanskeligt for lande med høj status at bevare denne status ved fri
samhandel, ligesom det giver konkurrencemæssige uligheder imellem medlemslandene.
Det samlede forslag til foranstaltninger mod zoonoser
Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til et direktiv, som omhandler overvågning af
både fødevarebårne og ikke-fødevarebårne zoonoser og zoonotiske agenser, samt forslag til en
forordning, som omhandler bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser.
Forslaget er fremsat i overensstemmelse med Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed, som
blev vedtaget den 12. januar 2000 og bygger på principperne om risikovurdering, risikostyring og
risikokommunikation.
Formålet med forslaget er at intensivere bekæmpelsen af zoonoser i EU. Intensiveringen skal foregå
ved en forbedret overvågning af udviklingen i alle former for zoonoser samt ved bekæmpelse i
primærproduktionen og eventuelt i efterfølgende led at nedbringe antallet af fødevarebårne
zoonotiske sygdomstilfælde hos mennesker.
Intensiveringen af bekæmpelsen skal ske ved indførelse af nye principper i bekæmpelse i
primærproduktionen og efterfølgende led i fødevarekæden, således at EU-reglerne i højere grad
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fokuserer på mål for reduktion af patogener frem for detaljeret fastsættelse af
bekæmpelsesprogrammer. Dette giver større mulighed for de enkelte medlemslande for at opstille
egne bekæmpelsesprogrammer. Desuden udvid es EU-reglerne til at dække alle led i kæden "fra
jord til bord".
Med forslaget skal der sikres en mere ensartet og høj standard i alle medlemsstaterne, således at det
indre marked kan fungere, uden at lande med høj standard tvinges til at indføre ensidige
foranstaltninger af hensyn til at beskytte det niveau, de har nået.
Følgerne af forslaget på længere sigt forventes at blive en reduktion af sundhedsudgifterne i
forbindelse med zoonotiske sygdomstilfælde hos mennesker, mindskelse af behovet for at anvende
antibiotika til dyr og mennesker samt en øget eksport af levende dyr og fødevarer til
verdensmarkedet som følge af eksportprodukternes dokumenteret højere standard.
Da zoonoser er årsag til meget høje udgifter for erhvervslivet og for samfundet som helhed, anfører
EU-kommissionen, at der bør der ske en offentlig medfinansiering, herunder tilskud på EU-plan,
således at bekæmpelsesindsatsen i de enkelte lande kan foregå på forholdsvis ensartede økonomiske
vilkår. EU-finansieringen af de eksisterende programmer fortsættes uændret, men det vil blive taget
op til overvejelse , om der senere skal ske en udvidelse eller ændring af finansieringen.
Kommissionen foreslår, at direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne seneste den 1. januar
2003. Forordningen skal gælde fra den 1. januar 2003.
Forslag til direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser
Forslaget viderefører den overvågning, der er fastsat i det gældende direktiv, 92/117/EØF og
omfatter i princippet alle zoonoser. Der er dog i anden forbindelse fastsat særlige regler for BSE,
som derfor ikke er medtaget i forslaget.
Overvågningen skal foretages i primærproduktionen og om nødvendigt i andre led af
fødevarekæden. Overvågningen skal hovedsagelig ske ved de systemer, som er etableret i forvejen i
de enkelte medlemsstater, men der indføres med forslaget procedurer for en fælles dataindsamling
og grundlag for koordinerede EU overvågningsprogrammer af begrænset varighed. Desuden skal
der ved overvågningen tilvejebringes data om antibiotika resistens. Forslaget kræver, at
medlemsstaternes sundheds-, veterinær- og fødevaremyndigheder arbejder tæt sammen.
Der fastsættes krav om underretningspligt for fødevareproducenter ved fødevarebårne udbrud af
zoonoser og krav til myndighedernes undersøgelse af sådanne udbrud.
Desuden fastsættes krav til fødevareproducenterne vedrørende opbevaring af resultaterne af
undersøgelser for visse zoonoser og udlevering af oplysningerne ved anmodning fra den ansvarlige
myndighed.
Medlemsstaterne skal, som hidtil, årligt udarbejde en rapport om tendenser i, og kilder til zoonoser.
Rapporten skal sendes til Kommissionen og til Den Europæiske Fødevaremyndighed (nyoprettet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
myndighed ifølge forslag til forordning om generelle principper og krav i fødevarelovgivning
(KOM(2000) 716 endelig)).
Der fastsættes bestemmelser om udpegning af EU-referencelaboratorier og nationale
referencelaboratorier og samordning af deres aktiviteter.
Direktiv 92/117/EØF ophæves, da området vil blive dækket af direktivforslaget og forslaget til
forordning. Der fastsættes overgangsforanstaltninger, specielt vedrørende uændret fortsættelse af
det finansielle tilskud til bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende hønseflokke og opdræt
hertil.
Forslag til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne
zoonotiske agenser
Forslaget fastsætter rammer for bekæmpelse af fødevarebårne zoonoser og mere detaljerede regler
om bekæmpelse af særlige zoonoser. Indsatsen skal navnlig ske i primærproduktion, men også om
nødvendigt i de efterfølgende led i fødevarekæden.
Forslaget giver hjemmel til i forskriftskomité-procedure på et senere tidspunkt at fastsætte mål for
mindskelse af forekomsten af bestemte zoonoser. Man vil i første omgang opstille mål for
salmonella. Når det nødvendige videnskabelige grundlag er tilvejebragt, vil det være muligt at
opstille EU-mål for bekæmpelse af andre fødevarebårne zoonoser, fx campylobacter og
verotoksinproducerende E. coli.
Forslaget omfatter desuden regler for godkendelse af særlige bekæmpelsesprogrammer, som er
udarbejdet af henholdsvis medlemsstaterne og fødevareproducenterne, regler om bestemte
bekæmpelsesmetoder samt regler for samhandel og import fra tredjelande.
Der opstilles krav til den ansvarlige myndighed med hensyn til udarbejdelse af
bekæmpelsesprogrammer, indsamling af data og gennemførelse af regelmæssig kontrol hos
fødevareproducenterne.
På baggrund af indrapporterede oplysninger og hidtidige erfaringer vurderes de enkelte zoonosers
betydning, og der fastsættes i forskriftskomité-procedure EU-mål for reduktion af forekomsten af
visse zoonoser. Det skal ske indenfor en frist, som er fastsat i bilag I. Foreløbig fastsættes kun EU-
mål for forekomsten af salmonella i visse typer af fjerkræproduktion og avlssvin.
Forslaget omfatter en større del af fjerkræproduktionen end direktiv 92/117/EØF, ligesom også
salmonella hos svin er inddraget. Der er mulighed for at inddrage andre zoonoser på et senere
tidspunkt. Det vil i givet fald ske i forskriftskomité-procedure.
Der opstilles krav til nationale bekæmpelsesprogrammer og krav om EU-godkendelse af disse.
Programmerne skal overholde en række generelle krav med hensyn til struktur og indhold (bilag II,
A) samt en række mere specifikke minimumskrav med hensyn til prøveudtagning og prøveinterval
for fjerkræproduktion og svin til slagtning (bilag II, B-E). Programmerne skal desuden være af
mindst tre års varighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne skal tilskynde fødevareproducenter eller organisationer til at udarbejde
bekæmpelsesprogrammer. Programmerne skal godkendes af den ansvarlige myndighed og kan kun
godkendes, hvis de er i overensstemmelse med de nationale bekæmpelsesprogrammer, og efter at
der er aflagt kontrolbesøg.
Ved samhandel skal oprindelsesflokke og –besætninger omfattet af bilag I kontrolleres for
salmonella, inden der afsendes rugeæg eller levende dyr til andre EU-lande. Kontroldato og resultat
skal fremgå af de relevante sundhedscertifikater.
Ved import fra tredjelande skal tredjelandet være opført på tredjelandslisten og for at kunne forblive
på listen skal tredjelandet have opstillet et tilsvarende nationalt bekæmpelsesprogram, således at der
gives samme garantier, som ved import fra et EU-land.
Der opstilles krav til udpegning af referencelaboratorier og godkendelse af laboratorier, der deltager
i bekæmpelsesprogrammer. Laboratorierne skal blandt andet anvende et kvalitetssikringssystem i
overensstemmelse med EN/ISO 17025-standarden.
Medlemsstaterne kan ved undersøgelse for zoonoser omfattet af bilag I som udgangspunkt kun
anvende metoder, som er anbefalet af internationale standardiseringsorganer eller er valideret som
tilsvarende efter internationalt anerkendte regler. Andre metoder kan om fornødent godkendes i
forskriftskomité-procedure.
Følgende tidsfrister for obligatorisk kontrol og certificering ved samhandel foreslås: Æglæggere, (S.
entertidis og S. Typhimurium) 1.1 2006. For slagtekyllinger (alle serotyper af betydning for
folkesundheden) 1.1 2007, for besætninger af avlssvin (alle serotyper af betydning for
folkesundheden) 1.1 2008.
Udtalelser
Udtalelse fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget foreligger
endnu ikke.
Gældende dansk ret
Lov om sygdomme og infektioner hos dyr (lov nr. 351 af 2. juni 1999), Lov om fødevarer
m.m. (fødevareloven) (lov nr. 471 af 1. juli 1998) og følgende bekendtgørelser:
•
Bekendtgørelse nr. 245 af 22. april 1999 om overvågning af Salmonella i fjerkræ og fersk
fjerkrækød og om fund af multiresistent Salmonella Typhimurium DT 104.
•
Bekendtgørelse nr. 984 af 2. november 2000 om overvågning for Salmonella i fersk fjerkrækød
af slagtekyllinger.
•
Bekendtgørelse nr. 74 af 6. februar 2001 om fjerkrækontrol.
•
Bekendtgørelse nr. 366 af 23. maj 2000 om drifttabserstatning ved aflivning af høns i forbindelse
med bekæmpelse af salmonella.
•
Salmonella hos fjerkræ
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Bekendtgørelse nr. 367 af 23. maj. 2000 om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold
og opdræt hertil.
•
Bekendtgørelse nr. 368 af 23. maj 2000 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende
høns og opdræt hertil.
•
Bekendtgørelse nr. 832 af 5.september 2000 om
ændring
af bekendtgørelse nr. 368 af 23. maj
2000 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil
•
Bekendtgørelse nr. 869 af 7. september 2000 om indretning og drift af virksomheder med opdræt
af hønniker i konsumægsproduktion.
•
Salmonella hos dyr
•
Bekendtgørelse nr. 1225 af 18/12-00 om Salmonella hos kvæg og svin m.m.
•
Bekendtgørelse nr. 123 af 05/03- 96 om salmonellose og fund eller serologisk påvisning af
salmonellabakterier hos dyr.
•
Ornitose
•
Bekendtgørelse nr. 78 af 30. januar 1997 om ornitose.
•
Brucellose
•
Bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2000 om brucellose.
•
Bekendtgørelse nr. 1000 af 14. december 1995 om undersøgelse af får og geder for brucellose.
•
Tuberkulose
•
Bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2000 om kvægtuberkulose.
•
Bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 1997 om kvægtuberkulose hos hjortedyr
•
Rabies
•
Bekendtgørelse nr. 914 af 15. december 1897 om bekæmpelse af rabies.
Konsekvenser
Forslaget kan gennemføres uden lovændring. Det kan dog blive nødvendigt at revidere en række
bekendtgørelser. Der skal udstedes nye bekendtgørelser, hvis der senere vedtages
bekæmpelsesprogrammer for områder, som i dag ikke er dækket af gældende bekendtgørelser.
Det undersøges p.t., hvorvidt forslaget vil medføre øgede statslige udgifter til overvågning og
bekæmpelse af zoonoser.
Erhvervet er aktuelt pålagt en række omkostninger i forbindelse med gennemførelse af
bekæmpelsesprogrammer i Danmark. Det undersøges p.t., hvorvidt gennemførelse af forslaget vil
belaste erhvervet yderligere.
I det omfang gennemførelse af bekæmpelsesprogrammer måtte føre til højere udgifter for erhvervet
og dermed formentlig højere priser for forbrugerne, vil forslaget betyde en øget udgift for primær-
og amtskommunernes udgifter til indkøb af råvarer til den offentlige forplejning. Et lavere
infektionsniveau af zoonotiske agenser vil derimod medføre reducerede udgifter til sundhedspleje.
Et lavere infektionsniveau i de levende dyr i Fællesskabet forventes at reducere de
samfundsøkonomiske omkostninger som følge af færre sygedage og hospitalsophold.
En samordnet indsats mod zoonotiske agenser forventes at øge beskyttelsesniveauet ved handel med
levende dyr og rugeæg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0014.png
Det bemærkes, at det første zoonosedirektiv blev vedtaget i 1992. Danmark implementerede 1.
januar 1994 zoonosedirektivet (92/117/EØF) ved Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 1022 af
15. december 1993.
Høring
Forslagene har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, §2-udvalget (landbrug) samt den
bredere høringskreds som fastsat i medfør af Fødevarelovens § 6.
Specialarbejderforbundet i Danmark har meddelt, at de støtter forslaget, og har i øvrigt ikke andre
kommentarer til forslagene.
FDB tilslutter sig forslagene og finder de opstillede principper hensigtsmæssige. Af hensyn til
forbrugerbeskyttelsen i Danmark i forbindelse med indtagelse af importerede kød- og
fjerkræprodukter, mener man dog, at det er helt uacceptabelt, at de opstillede tidsfrister for
salmonella bekæmpelse er så lange. FDB finder endvidere, at det må sikres, at tidshorisonten for
obligatorisk kontrol og certificering ved samhandel afkortes væsentligt. A lternativt må Danmark
sikres særstatus på linie med de ordninger der er for kød til Sverige og Finland. Endelig mener
FDB, at forslagene også bør forholde sig konkret til andre zoonoser end Salmonella, herunder
Campylobacter.
Fødevareindustrien i Dansk Industri finder det rigtigt, at der sker en samordnet indsats i hele EU
indenfor zoonoseområdet. I forslaget opstilles krav til nationale bekæmpelsesprogrammer, som skal
godkendes i EU. Fødevareindustrien finder det i den forbindelse rigtigt, at der tages udgangspunkt i
de enkelte landes situation, så der bliver sat ind med bekæmpelse, der hvor problemerne er i de
enkelte lande. Bekæmpelsen bør således baseres på risikoanalyser. Fødevareindustrien har noteret
sig, at der ved bekæmpelse af zoonoser bør ske en offentligt medfinansiering og herunder tilskud på
EU-plan, således at bekæmpelsesindsatsen i de enkelte lande kan foregå på forholdsvis ensartede
økonomiske vilkår. Fødevareindustrien frygter imidlertid, at udgifterne til kontrol fortsat vil være
uensartet i forskellige lande, og anfører i den forbindelse, at man i Danmark betaler for de faktiske
kontroludgifter, hvilket kan være væsentlig højere beløb, end der betales i andre lande.
Forbrugerrådet mener overordnet set, at der på mange måder er tale om et ambitiøst og godt forslag,
som kan medføre en forbedring af zoonosesituationen til fordel for forbrugerne i EU, hvis det
gennemføres inden for en overskuelig fremtid.
Forslaget om systematiske indsamling af data og forslaget om inddragelse af
resistensproblematikken samt at der lægges op til en øget åbenhed i form af offentliggørelse af data
og rapporter mv. er positive tiltag og på mange måder en klar forbedring af det tidligere direktiv.
Forbrugerrådet finder imidlertid - i lyset af erfaringerne med den manglende implementering af det
nuværende direktiv - at der er et stort behov for at tilføre direktivet sanktionsmuligheder over for
lande, der ikke overholder de tidsfrister, direktivet måtte ende op med.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forbrugerrådet finder endvidere, at det er beklageligt, at forslaget ikke tager højde for, at nogle
lande i EU har implementeret det tidligere direktiv og dermed opnået væsentlige forbedringer.
Forslaget giver således ingen "gulerod" i form af indrømmelser, særstatus eller handelsmæssig
goodwill til disse lande. Det skaber en ulige konkurrence, som hverken gavner forbrugerne eller
primærproducenterne. Problemet forstæ rkes af det meget lange tidsperspektiv, som direktivet har.
Således kan der gå op til 10 år, før direktivets intentioner om forbedret fødevaresikkerhed kan
forventes opnået. Det er uacceptabelt, og tidsfristerne må efter Forbrugerrådets mening skærpes.
Forbrugerrådet anfører, at forslaget ikke indeholder en konsekvent "jord til bord"-strategi, men
sigter primært på primærproduktionen. De efterfølgende led kan inddrages, men det fremgår ikke,
hvornår det bør ske. Forbrugerrådet er for så vidt enig i vigtigheden af at begrænse og bekæmpe
zoonoser i primærproduktionen som den grundlæggende strategi, men der bør i både overv&a
ring;gning og bekæmpelse lægges vægt på at inddrage hele "jord til bord"-kæden.
I modsætning til det tidligere direktiv stiller forslaget ingen krav til metoden, som skal bruges til
forebyggelse / bekæmpelse af zoonoser. Der er dermed åbnet mulighed for at anvende "alternative"
metoder som f.eks. vaccination. Vaccination kan forhindre udbrud af sygdom hos de fleste dyr, men
da dyrene stadig kan være raske smittebærere, vil spredning af zoonoser stadig kunne forekomme
og nå forbrugerne, hvorfor Forbrugerrådet finder metoden uhensigtsmæssig i denne sammenhæng.
Men hvis vaccination alligevel anerkendes som metode, finder Forbrugerrådet, at der bør stilles
krav om anvendelse af en metode, der kan differentiere mellem antistofferne hos dyrene, så man
kan identificere de raske smittebærere som led i registrerings- og overvågningsarbejdet og træffe de
relevante forholdsregler.
I sine mere specifikke kommentarer anfører Forbrugerrådet, at det er Forbrugerrådets holdning, at
der også bør knyttes minimumskrav til overvågningen med henblik på at sikre en bedre
dataindsamling, end tilfældet er i øjeblikket i mange lande. Det må formodes, at overvågningen,
sammen med humandata om antal sygdomstilfælde, indgår i den risikovurdering, der skal medvirke
til at prioritere, hvilke bekæmp elsesprogrammer der skal iværksættes. Det er derfor vigtigt, at der
er valide data – som også er sammenlignelige landene imellem. Og at direktivets intentioner i den
retning kan opnås.
Forbrugerrådet opfordrer til, at der hurtigst muligt tilvejebringes en status for, hvilke
overvågningsprogrammer der allerede er eller planlægges iværksat i de enkelte medlemslande, og
det bør også i direktivet præciseres, hvad Kommissionen agter at gøre i de tilfælde, et medlemsland
ikke etablerer de fornødne overvågningssystemer samt tidsfrister for at etablere
overvågningssystemer.
Endvidere finder Forbrugerrådet at der foruden registrering af fødevarebårne udbrud tillige bør ske
en registrering (som minimum) af sporadisk forekommende sygdomstilfælde forårsaget af
zoonoser.
Endelig finder Forbrugerrådet, at det i forordningen bør præciseres, hvem der har ansvar for at
opstille de omtalte mål. Forbrugerrådet mener ligeledes, at målene bør fastsættes ud fra en egentlig
risikovurdering baseret på de enkelte landes relevante data, set i relation til befolkningens spise- og
tilberedningsvaner mv. samt at målene kobles til en række mikrobiologiske kriterier, der sikrer et
ensartet lavt niveau i f& oslash;devarer og dermed alle forbrugere uanset deres spisevaner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0016.png
De Samvirkende Købmænd har meddelt, at de ikke har kommentarer til forslagene.
Landbrugsraadet, der fremsætter sine bemærkninger på vegne af Det Danske Fjerkræråd, Danske
Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Landboforeningerne og Dansk
Familielandbrug, mener, at formålene og hensigten i det foreslåede direktiv og forordning generelt
er gode. Landbrugsraadet anfører dog, at forslagene generelt er for upræcist formuleret og
gennemgående mangler anvisninger på, hv orledes målene skal nås samt anvisninger på
handlemuligheder for Kommissionen til at sikre implementering i medlemslandene.
Landbrugsraadet foreslår, at Kommissionen opfordres til at fremlægge en klar beskrivelse af,
hvorledes den vil sikre, at de nationale handlingsplaner bliver udarbejdet og implementeret med
hensyn til bl.a. indhold og tidshorisont. Landbrugsraadet stiller sig endvidere tvivlende overfor, om
en gennemførelse af forslagene på europæisk plan vil medføre samme beskyttelsesniveau som i
Danmark, og man opfordrer på den baggrund til, at der fra dansk side arbejdes for væsentlige
opstramninger i de fremlagte forslag.
Til direktivforslaget om overvågning bemærker Landbrugsraadet, at det ikke er specificeret, hvilke
dyrearter der skal indgå i overvågningen samt, at der mod Landbrugsraadets forventning mangler
overvejelser om multiresistente bakterier. Landbrugsraadet mener, at der i direktivet bør være krav
om overvågningssystemer for alle husdyrarter.
Til forslaget til forordning om bekæmpelse anfører Landbrugsraadet, at de foreslåede tidsfrister for
opstilling af mål og udarbejdelse af bekæmpelsesplaner er alt for lange. I forhold til samhandel
giver forslaget kun sikkerhed i forhold til dyr og rugeæg, og man mener, at der bør indarbejdes flere
regler for samhandel for produkter. Reglerne for samhandel bør udarbejdes således, at der ikke
bliver mulighed for nye tekniske handelshindringer, liges om kravene skal have en lødighed, som
kan accepteres i WTO.
I det nye forslag gives der i forbindelse med bekæmpelse af Salmonella i fjerkræ mulighed for at
benytte andre principper for dekontaminering end sanering. Landbrugsraadet finder, at det bør være
muligt at signalere den valgte strategi til markedet, fx gennem en mærkningsordning.
I forbindelse med godkendelse af tredjelande er det princippet, at man alene baserer sig på
oplysninger fra tredjelande. Landbrugsraadet mener ikke, at dette er tilstrækkeligt, og opfordrer til,
at der indføres krav om stikprøvekontrol.
Endelig har Landbrugsraadet noteret, at Komissionen erkender, at der på nuværende tidspunkt ikke
er et tilstrækkeligt videngrundlag til udarbejdelse af bekæmpelsesplaner for Campylobacter.
Landbrugsraadet opfordrer til, at den nødvendige forskning og udredning iværksættes, således at
denne viden fremskaffes.
Den Danske Dyrlægeforening har meddelt, at man ikke har kommentarer til forslagene.
Dyrenes Beskyttelse anfører, at man principielt er imod, at levende dyr transporteres over lange
afstand, og tager derfor afstand fra en øget eksport af dyr som følge af forslaget. Foreningen
udtrykker betænkelighed ved konsekvenserne af forslaget om, at al kød skal kunne spores tilbage til
slagteriet og producenten, idet forslaget kan føre til, at slagtningerne centraliseres på få større
enheder, hvilket kan betyde, at trans porttiden for dyrene øges med velfærdsproblemer for dyrene til
følge. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at slagte al fjerkræ i en flok for at mindske risikoen for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0017.png
spredning af Salmonella, mener man, at det skal sikres, at dyrene aflives på en forsvarlig måde, der
sikrer, at de ikke udsættes for unødig lidelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om sagen den 30. august 2001.
3. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet om evaluering af aktivstoffer
i plantebeskyttelsesmidler.
KOM (2001) 444 endelig.
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 444 endelig fremsendt Rapport om evaluering af aktivstoffer i
plantebeskyttelsesmidler til Rådet og Europa-Parlamentet. Rapporten er oversendt den 27. juli 2001.
Rapporten har hjemmel i artikel 8, stk. 2. i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler.
Evalueringsrapporten giver bl.a en evaluering af revurderingsprogrammet vedrørende aktivstoffer,
jf direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og forslag til revision af
direktivet.
I direktivet er der fastlagt en overgangsperiode på 10 år med et program for vurdering af de 834
gamle aktivstoffer, der allerede var på markedet i EU i juli 1993, hvor direktivet skulle være
implementeret i medlemsstaterne. Direktivet tillader i denne overgangsperiode, at produkter med
disse aktivstoffer kan forblive på markedet, indtil Kommissionen kan træffe afgørelse om deres
optagelse i bilag I. Efter 10 års perioden, der udløbe r sommeren 2003, vil det være en forudsætning
for fortsat markedsføring, at aktivstofferne er optaget på positivlisten. I denne overgangsperiode kan
medlemsstaterne fortsætte med at anvende deres nationale bestemmelser for godkendelse af
plantebeskyttelsesmidler.
Direktivets artikel 8, stk. 2 fastlægger endvidere, at Kommissionen - under inddragelse af
direktivets komiteprocedure - efter oversendelse af evalueringsrapporten til Rådet og Europa-
Parlamentet vil kunne vedtage en forlængelse af overgangsperioden.
Der er på nuværende tidspunkt optaget 13 af de gamle aktivstoffer på positivlisten, mens det er
vedtaget ikke at optage 16 aktivstoffer. Der mangler således at blive truffet endelig afgørelse for ca.
800 aktivstoffer. Af disse aktivstoffer er vurderingen relativt fremskredet for ca. 60 aktivstoffer,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mens vurderingen for de resterende aktivstoffer enten er under de meget indledende faser eller ikke
påbegyndt. Det skal dog nævnes, at ca. 300 aktivs toffer vil blive trukket ud af markedet i 2003, idet
der ikke vil være ansøgere, der ønsker at markedsføre disse stoffer. Der vil således skulle foretages
en realitetsvurdering på flere hundrede aktivstoffer i de kommende år. Nogle af disse forventes dog
at udgå, da de kun bliver brugt som biocider, hvorved de vil være omfattet af biocid-direktivet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om
afrapportering i henhold til af en allerede vedtaget rådsretsakt.
Formål og indhold
Direktivet indeholder et tostrenget vurderingssystem. Aktivstoffer revurderes på EF-plan og optages
evt. på direktivets positivliste (bilag 1 til direktivet), mens medlemsstaterne vurderer og godkender
plantebeskyttelsesmidler (produkter), der indeholder aktivstoffer optaget på positivlisten.
Kommissionen anfører, at rapportens formål er:
•
•
•
at opfylde Kommissionens forpligtigelse efter direktivets art. 8, stk. 2 til at fremsende en
rapport om hvordan arbejdet med at evaluere gamle aktivstoffer forløber.
at gøre opmærksom på nødvendigheden af at forlænge fristen for evaluering af visse af de
gamle aktivstoffer fra 2003 til 2008.
at Rådet og Parlamentet bekræfter, at Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med
forlængelsen er forsvarlig.
Rapporten fremhæ ver endvidere problematiske områder, hvor direktivets virkemåde
kan og bør forbedres, samt områder der bør inddrages i en fremtidig æ ndring af
direktivet.
Kommissionen har i et bilag til rapporten anført en ræ kke forslag til emneområder
for æ ndringer af direktivet, samt en tidsplan for fremsæ ttelse og behandling af et
forslag til æ ndret direktiv.
Der kan næ vnes forslag indenfor følgende emneområder:
•
•
•
•
•
•
•
arbejdsmiljø
definitioner og græ nseflader til biocider
gebyrer
udvidelse af direktivets område
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og aktivstoffer med lav
risiko
æ ndring af direktivets bilag
databeskyttelse og –adgang
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
•
•
•
•
•
parallelimport
overvågning og kontrol
komiteprocedurer
alternativ vurdering og substitutionsprincippet
essentielle anvendelser
procedurer for anvendelse i små afgrøder
I bilaget til rapporten anføres, at et forslag til ændringen af direktivet forventes fremsat under den
danske formandsskabsperiode.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.
Konsekvenser
Der er tale om en vurdering af konsekvenserne af dels en forlængelse af evalueringsperioden dels en ændring
af direktivet.
Det skal understreges, at der ikke er fremsat et forslag til ændring af direktivet, men alene en række
emneområder for eventuelle ændringer, jf. afsnittet om formål og indhold.
I medfør af den nationale Pesticidhandlingsplan II afgives der årligt en status til Folketinget om
udviklingen i relation til bl.a. godkendelsesordningen. Konsekvenserne af den foreslåede
forlængelse af evalueringsperioden vil derfor blive omtalt i den årlige status.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler er i Danmark reguleret af lov om kemiske
stoffer og produkter. En forlæ ngelse af evalueringen vil ikke medføre æ ndring af
denne lov.
En ændring af direktivet vil medføre, at der skal ske ændring af lov om kemiske stoffer og
produkter.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
En udsæ ttelse af evalueringen forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller
statsfinansielle konsekvenser.
De økonomiske og administrative omkostninger ved et forslag til ændret direktiv kan ikke vurderes
førend der er fremsat et forslag.
Beskyttelsesniveau:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0020.png
En eventuel accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vil kunne få
betydning for beskyttelsesniveauet i fødevarer, idet forlængelse af evalueringen vil betyde, at der
fortsat efter 2003 kan importeres landbrugs- og gartneriprodukter fra andre EU-lande, hvor disse
fødevarer indeholder rester fra bekæmpelsesmidler, der ikke længere er tilladt i Danmark udfra
sundhedsmæssige betragtninger.
En accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vurderes ikke at få
betydning for beskyttelsen af miljøet i Danmark, idet Danmark i den forlængede periode fortsat vil
kunne anvende den danske godkendelsespraksis.
Nogle af de i bilaget til rapporten foreslåede emneområder for en æ ndring af
direktivet, såsom alternativ vurdering og substitutionsniveauet, vil kunne medføre et
højere beskyttelsesniveau for miljø og sundhed.
Høring
Rapporten er sendt i høring i Specialudvalget for Miljø.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der kan dog henvises til Fødevareministeriets "Baggrundsnotat om EU’s pesticidprogram og
regeringens politik for øget fødevaresikkerhed på pesticidområdet" oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 6. juni 2001.
4. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets direktiv 70/524/EØF om
tilsætningsstoffer til foderstoffer for så vidt angår tilbagekaldelse af
godkendelse af visse tilsætningsstoffer.
KOM (2001) 450 endelig.
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 30. juni 2001. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen fremlagde den 27. april 2001 i Den Stående Foderstofkomité forslaget SANCO
1175/01 EN til en ændring af Bilag B til Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til
foderstoffer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 9g, stk. 4 i Rådets direktiv 70/524/EØF om anvendelse
af tilsætningsstoffer i foderstoffer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget blev behandlet i en III b-procedure i Den Stående Foderstofkomité den 9.-10. juli 2001,
hvor det ikke kunne opnå kvalificeret flertal. I henhold til procedurereglerne forelægges forslaget
herefter for Rådet. Rådet kan herefter forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage
forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke
inden en frist på højst tre må ;neder, kan Kommissionen udstede forordningen.
Kommissionen har således den 26. juli 2001 ved KOM (2001) 450 fremlagt forslag til en ændring
af Bilag B til Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om
gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.
Formål og indhold
Tilsætningsstoffer til foderstoffer godkendes til visse anvendelsesformål og visse dyrekategorier.
Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet,
virkningsmekanisme og sikkerhed. Endvidere må stofferne ikke have negativ effekt på miljøet.
Stoffernes effektivitet overfor de pågældende dyrearter eller anvendelsesformål skal være
dokumenteret.
Antibiotika og Coccidiostatica samt andre lægemidler tilhører grupperne af tilsætningsstoffer, der er
knyttet til en ansvarlig for markedsføringen, og for hvilke der er givet en foreløbig tilladelse for
højst fem år. Efter denne periode kan stofferne godkendes endeligt (knyttet til en juridisk person)
for en periode af 10 år fra den dato, den endelige godkendelse træder i kraft. Tilladel sen kan senere
fornyes for yderligere tiårsperioder.
Antibiotika og Coccidiostatica som var opført i Bilag I til direktiv 70/524/EØF inden den 1. januar
1988 blev foreløbigt godkendt fra den 1. april 1998 og overført til Kapitel I i Bilag B med henblik
på en revurdering som tilsætningsstoffer, der er knyttet til den person, der er ansvarlig for
markedsføringen.
De nye dossierer for denne type tilsætningsstoffer skulle være indsendt senest den 30. september
2000 til en revurdering. Dossierer for følgende coccidiostatica: Meticlorpindol,
meticlorpindol/methylbenzoquate, amprolium, amprolium/ethopabate, dimetridazole og nicarbazin
og for antibiotikaet, Flavophospholipol, blev indsendt inden fristens udløb. Medlemsstaterne har
indenfor en fastsat periode på 60 dage unders&o slash;gt ovennævnte dossierer.
Ved møder i Den Stående Foderstofkomité den 26.- 27. marts, den 27. april og den 7. - 8. juni 2001
er det blevet fastslået, at dossierne ikke er udfærdiget i overensstemmelse med guidelines som
angivet i Rådsdirektiv 87/153/EØF om fastsættelse af guidelines til bedømmelse af
tilsætningsstoffer i dyrefoder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0022.png
Dette betyder, at de opremsede coccidiostatica vil blive fjernet fra Kapitel I, Bilag B, i direktiv
70/524/EØF, og for vidt angår antibiotikaet flavophospholipol i Kapitel I, Bilag B, fjernes
dyrekategorien "Pelsdyr, undtagen kaniner" og "Andet fjerkræ, undtagen ænder, gæs, duer" afgrænses
anvendelsen til "slagtekyllinger".
Udtalelser
Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg skal ikke høres om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997 om tilsætningsstoffer til
foderstoffer, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 527 af 15. juni 2000.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet i Danmark skønnes at blive forbedret i forhold til den hidtidige situation, da
ovenfor nævnte coccidiostatica bliver fjernet fra Kapitel I, Bilag B, i direktiv 70/524/EØF, og
anvendelsesmulighederne for antibiotikaet flavophospholipol bliver indskrænket.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2 udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.
Landbrugsraadet
anfører, at de på det foreliggende grundlag kan støtte forslaget om at fjerne
meticlorpindol, meticlorpindol/methylbenzoquate, amprolium, amprolium/ethopabate, hvis det
findes nødvendigt og er fagligt begrundet. Man finder det dog betænkeligt at fjerne dimentridazole
fra listen i direktivet, idet dimentridazole anses for også at have en effekt overfor sygdommen Black
Head, der forekommer hos kalkune r.
Men hensyn til artikel 2, vedrørende begrænsningen af mulighederne for at anvende
flavophospholipol har organisationerne ingen bemærkninger til forslaget.
DAKOFO og Forbrugerrådet har ingen bemærkninger haft til forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er tidligere blevet fremsendt notater om sagen til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2001.
5. Oksekød
Drøftelse af markedssituationen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0023.png
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund og formål
Formandskabet har ønsket at Rådet (landbrug) på mødet den 23. oktober 2001 påny drøfter
markedssituationen i oksekødssektoren.
EU’s kvægbestand er på 83,2 millioner dyr (2000). EU producerede i 2000 7,57 millioner tons
oksekød. Forbruget var på 7,33 millioner tons. Eksporten var på ca. 405.000 tons. Importen fra
tredjelande på 390.000 tons. Forbruget per indbygger er på 19,4 kg per år.
BSE-situationen har haft voldsomme indvirkninger på forbruget af oksekød i Frankrig, Spanien,
Tyskland og Italien. I de sydlige lande er det navnlig de traditionelle bespisninger i skoler m.v., der
har valgt oksekød fra, men det gælder også de almindelige husholdninger. Kommissionen
skønnede, at forbrugsnedgangen på et tidspunkt var på 50% i Tyskland, 40% i Spanien og Italien og
25 % i Frankrig. Derimod er forbruget i Nederla ndene, Danmark, Sverige, Finland og UK ikke
påvirket i nævneværdig grad. På det seneste er der tegn på bedre efterspørgsel navnlig i Tyskland,
Spanien og Italien.
Den interne samhandel i EU er endvidere påvirket. Importen til Italien og Spanien fra især Danmark
og Tyskland gik i realiteten i stå i løbet af vinteren 2000-2001, men er nu kommet i gang igen. Efter
at der er indført regler om, at rygsøjlen skal fjernes fra dyr ældre end 12 måneder, eksporteres der
nu ungtyre under 12 måneder med rygsøjle fra Danmark til Italien.
Samtidig er EU’s eksport af oksekød til tredjelande kraftigt påvirket. Blandt andre Ægypten, der
aftager 21 % af EU’s oksekødseksport, har helt lukket for import. Det har navnlig påvirket EU’s
vigtigste eksportør Irland. Dette land stod i 1999 for 341.000 tons af EU’s samlede eksport på ca.
960.000 tons.
Den for Danmark meget vigtige eksport af forfjerdinger til Rusland har været påvirket, idet Rusland
i perioden marts - juli 2001 har haft lukket for import af al kød fra EU. Der er nu åbnet for eksport
til Rusland af udbenet oksekød fra EU-lande. Rusland aftager ca. 27 % af EU’s eksport. Danmarks
andel af EU’s eksport til Rusland er traditionelt ca. 8 %.
Af Danmarks oksekødseksport i 2000 på i alt 92.000 tons aftog Rusland 12.337 tons. Værdimæssigt
udgjorde Ruslands del af Danmarks eksport ca. 129 millioner kr. ud af en samlet eksportværdi på
2,2 milliarder kr.
På grund af manglende efterspørgsel i de sydlige EU-lande og stop for import på vigtige
tredjelandsmarkeder er konkurrencen på det russiske marked blandt EU-eksportørlande som
Tyskland, Nederlandene, Danmark og Irland forøget.
Det tilhørende prisfald har været betydeligt men med variation mellem landene. For ungtyrekød er
nedgangen i ugerne 42 i 2000 til 38 i 2001; 21 % i Tyskland, 20 % i Frankrig, 16 % i Spanien og 18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0024.png
% i Italien. For Danmark er nedgangen 17 %. I andre lande har der været mindre prisfald. For EU
samlet er prisen på ungtyrekød gået ca. 18,3 % tilbage i den periode. For kokød varierer nedgangen
fra 38 % i Tyskland, 13 % i Irland % , 23 % i Frankrig, 14 % i Spanien og mindre prisfald i Sverige,
Finland og Storbritannien. I Danmark er nedgangen på 18 %. EU-gennemsnittet er her 30 %. I
forhold til samme tid sidste år (uge 36) er prisfaldet for hele EU på 18 % for ungtyrekød og 32 %
for kokød.
Kommissionen udarbejdede i foråret 2001 en oversigt over nedgangen i antallet af slagtninger i EU-
landene siden BSE-krisens start i uge 42 i 2000. Den er lavet på baggrund af landenes
indberetninger over antallet af slagtninger. Indberetningerne er dog oftest forsinkede eller mangler
helt, så der er et vist element af skøn i opgørelsen. For EU samlet er nedgangen i perioden uge 42 i
2000 til uge 16 i 2001 på 13,8 %. Største nedgange er i Spanien på 21 % ( her er opgørelsen
behæftet med usikkerhed på grund af manglende statistik). I Frankrig og Irland er nedgangen på 18-
19 % og i Italien og Tyskland på 16 %. Nederlandene og Belgien har nedgange på 13-14 %. I de
øvrige lande er nedgangen under 10 % i Danmark således 6,3 %. I UK er der tale om en stigning på
2 %.
Følgende foranstaltninger er iværksat med henblik på at afbøde situationen:
Der er skabt mulighed for øget adgang til intervention og etableret en ordning for destruktion af dyr
over 30 måneder, der ikke er BSE-testet. Destruktionsordningen, som ophørte 1. juli 2001, er afløst
af den særlige opkøbsordning for dyr over 30 måneder, som løber året ud. Desuden er
præmieordningen blevet lempet midlertidigt således, at der skal ske forskudsudbetaling af 80 % i
stedet for 60 % af præmiebel&osla sh;bet for 2000.
Endnu et incitament til fjernelse af kød fra markedet har været anvendt i en periode i form af privat
oplagring af kokød. Ordningen fik ringe betydning og har stort set kun været anvendt i Frankrig og
Italien, blot 16.382 tons har været oplagret.
Mund- og klovsygeepidemien i Holland har givet problemer for dette lands meget store
kalvekødsproduktion. Der er derfor ultimo juli indført privat oplagring af kalvekød.
Intervention har fundet sted af kød fra ungtyre i Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien og
Østrig. Stude opkøbes i Irland, Frankrig og Østrig. Intervention finder sted i disse lande, fordi
markedsprisen har ligget under 80 % af interventionsprisen i 2 på hinanden følgende uger.
Som led i gennemførelsen af Agenda 2000 blev interventionsprisen per 31. juni 2001 nedsat fra
3.242 Euro/ton til 3.013 Euro/ton.
På grund af krisen er der indført mulighed for intervention af de såkaldte "broutards". Som er
fedekalve på op til 12 måneder (ungtyre) og 14 måneder (stude) af kødrace eller krydsninger heraf.
Hvis markedsprisen falder til under 60 % af interventionsprisen i 2 på hinanden følgende uger i et
medlemsland udløses den såkaldte "sikkerhedsnetintervention", hvor alle bud under
maksimumsprisen skal accepteres. Det har i en periode været tilfældet i Tyskland og Nederlandene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0025.png
Fra og med 1. juli 2001 skal alt kød der opkøbes til intervention udbenes. Der er opkøbt en
bruttomængde på ca. 265.000 tons under den almindelige intervention. Det er såvel ungtyre, stude
og "broutards" og sikkerhedsnet.
Under destruktionsordningen for dyr over 30 måneder, som ophørte 30. juni 2001, er der opkøbt og
destrueret dyr svarende til 256.544 tons slagtevægt.
Under opkøbsordningen for dyr over 30 måneder, der trådte i kraft 6. april 2001 og løber året ud, er
der opkøbt ca. 70.000 tons slagtevægt. Der kan opkøbes p.t. i Belgien, Østrig, Nederlandene,
Spanien, Frankrig, Irland, Luxembourg og Tyskland under denne ordning.
Kommissionen oplyste på møde i Forvaltningskomiteen for Oksekød den 18. maj 2001, at man
regner med, at der er trukket 475.000 tons kød tilbage fra markedet siden BSE-krisens start.
Markedssituationen i Danmark
Danmark havde i 2000 en kvægbestand på 1,85 mill. dyr. Den danske bruttoproduktion er på
156.000 tons (2000). Eksporten var samme år på 112.000 tons og importen på 85.000 tons. Årligt
forbrug per indbygger er på ca. 20 kg.
I Danmark har der på trods af 4-5 BSE-tilfælde ikke været nogen særlig nedgang i
oksekødsforbruget. Derimod er den danske eksport blevet belastet navnlig til Sydeuropa og
Tyskland i starten af BSE-krisen. For perioden januar - maj 2001 blev der eksporteret ca. 17.000
tons kød til de øvrige EU-lande i mod 31.302 tons i den samme periode af år 2000, altså en
reduktion på 44 %. For lande uden for EU er eksporten i samme periode f aldet fra 8.500 tons til
6.000 tons .
Siden hen er eksportsituationen bedret. Hvis man ser på Danmarks eksport til tredjelande i 6.
GATT-år(2000/2001) var den danske eksport på 39.643 tons i mod 27.971 tons i 5. GATT-år
(1999/2000). Danmark var det eneste EU-land, som i 6. GATT-år forøgede sin eksport.
Prisudviklingen for ungtyrekød og kokød har været som følgende:
1. ungtyrekød R 3 kr./ kg
Uge
42
21,29
05
18,48
17
17,11
19
17,64
21
17,90
25
17,80
27
17,85
30
17,65
33
17,45
36
17,54
39
17,26
2. kokød O3 Kr./kg
Uge
42
16,37
05
12,88
17
13,63
19
13,58
21
14,71
25
14,60
27
14,54
30
14,54
33
14,05
36
13,72
39
12,99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0026.png
P.t. er de danske priser for ungtyrekød under udløsningsprisen for intervention efter i en periode at
have ligget over. Danmark har på intet tidspunkt været omfattet af den særlige opkøbsordning for
kvæg over 30 måneder, da den danske pris for køer i klasse O har ligget over den danske
udløsningspris.
Størrelsen af den danske produktion har ikke været voldsomt berørt. I uge 37 i 2001 blev der slagtet
12.437 dyr imod 11.964 dyr i samme uge i år 2000. I den forløbne del af 2001 er der slagtet 377.790
dyr i Danmark imod 390.278 dyr i samme periode af år 2000. Da den danske kødproduktion
afhænger af mælkeproduktionen, vil en dårligere markedssituation for oksekød ikke nødvendigvis
betyde en lavere produktion.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusdrøftelsen vedrørende markedssituationen.
Konsekvenser
Der forventes ingen umiddelbare konsekvenser af statusdrøftelsen vedrørende markedssituationen.
Høring
Sagen har været drøftet i §2 udvalget (landbrug), hvor Landbrugsraadet fandt, at der bør arbejdes for at
man også i 2001 kan udbetale 80 % af oksekødspræmien i forskud mod normalt 60 %, idet branchen
fortsat er presset som følge af et lavere forbrug.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Markedssituationen for oksekød har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse
med den generelle BSE-problematik. Status for BSE har været forelagt Folketingets Europaudvalg
(forhandlingsoplæg) den 1. december 2000, (orientering) den 26. januar 2001 samt
(forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000, 18. januar 2001,
1. februar 2001 samt supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001 (oksekødspakken). Oriente rende
notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er
fremsendt den 15. december 2000. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Den Stående
Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar
2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. marts, den
20. april, den 18. maj, den 15. juni 2001 og den 20. juli 2001, jf. aktuelt notat af h enholdsvis 8.
marts, 17. april, 10. maj, supplerende aktuelt notat af 17. maj (oksekødspakken), aktuelt notat af 8.
juni 2001 og 12. juli 2001.
6. Eksportrestitutioner til slagtedyr.
Anmodning fra den tyske delegation.
KOM dok. foreligger ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0027.png
Nyt notat.
Baggrund og formål
Tyskland har anmodet om at få punktet på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug) den 23. oktober
2001.
Tyskland har ved talrige lejligheder i Forvaltningskomiteen for Oksekød foreslået, at man af
dyrevelfærdsmæssige grunde afskaffede de restitutioner for levende dyr til slagtning.
Der har ofte været rejst kritik af dyrevelfærdsforholdene ved transport af levende dyr til slagtning.
Restitutionerne for levende dyr til slagtning er på mellem 53 Euro og 9 Euro per 100 kg levende
vægt. Den sats har været gældende siden november 2000.
I det perioden 1. juli 2000-31. juni 2001 blev der i EU ydet restitution til eksport af 44.812 tons
levende dyr til slagtning omregnet til levende vægt eller omkring 200.000 dyr. Heraf kom ca.
22.000 tons omregnet slagtevægt fra Frankrig, ca. 9.000 tons fra Tyskland, 8.000 tons fra Irland og
ca. 4000 tons fra Spanien. Der eksporteres langt overvejende til Libanon, som modtog 40.000 tons
af de ovennævnte 44.812 tons.
I de første 2 måneder af indeværende GATT-år blev der ydet restitutioner til 9.865 tons levende
slagtedyr omregnet til slagtevægt. Heraf 3.345 tons fra Frankrig, 1.869 tons fra Spanien og 1.813
tons fra Tyskland.
Danmark eksporterer ikke levende dyr til slagtning. Derimod eksporterer Danmark et betydeligt
antal avlsdyr.
På grund af den kritik der har været af transporterne af levende dyr til slagtning, er der etableret et
regelsæt om dyrevelfærd i Kommissionens forordning (EF) nr. 615/98 om
gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportrestitutioner for så vidt angår kvægs
velfærd under transport. Det fremgår heraf, at det er en forudsætning for at opnå restitution, at
reglerne i Rådets direktiv 91/628 om beskyttelse af dyr under transport overholdes. Endvidere
fastsætter forordningen regler om transport af dyrene frem til aflæsningsstedet i første
bestemmelsesland. Udførsel må kun finde sted fra et godkendt udgangssted. En embedsdyrlæge på
udgangsstedet fra EU skal kontrollere og attestere, at dyrene kan tåle transporten, at transportmidlet
er i overensstemmelse med reglerne om transport af dyr og at der er truffet forholdsregler til
pasning af dyrene ligeledes i overen sstemmelse med reglerne om transport af dyr. Det påføres i T 5
dokumentet, at kontrollen har fundet sted.
På første aflæsningssted i bestemmelseslandet skal der foretages dyrlægekontrol, hvis der er skiftet
transportmiddel under vejs, eller hvis dyrlægen på udgangsstedet har ønsket det og påtegnet T 5
dokumentet i overensstemmelse hermed. Endvidere kan myndighederne efter en risikovurdering
foretage dyrlægekontrol på det første aflæsningssted i bestemmelseslandet. Ved kontrollen på
ankomststedet opgøres a ntallet af dyr, der bliver læsset og vurderes om nogle af disse dyr er i en
fysisk stand/sundhedstilstand, der gør, at reglerne om beskyttelse af dyr under transport ikke har
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0028.png
været overholdt. Der udbetales ikke restitutioner til de sidstnævnte dyr og til dyr, der er døde under
transporten, med mindre deres død ikke skyldes manglende overholdelse af dyrevelfærdsreglerne.
Overstiger antallet af sådanne dyr over 5 dyr eller 3% af det samlede antal dog mindst 2 dyr,
nedsættes restitutionen yderligere med det tilsvarende beløb.
Gældende dansk ret
Reglerne om restitutioner er fastsat i forordninger, som er umiddelbart gældende
Konsekvenser
Drøftelsen af den tyske anmodning har ingen konsekvenser.
Høring
Anmodningen har ikke været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Anmodningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
•
GMO
A. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om genetisk modificerede
fødevarer og foderstoffer.
KOM (2001) 425 endelig
B. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om sporbarhed og
mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og
foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv
2001/18/EF.
KOM (2001) 182 endelig.
Genoptryk af aktuelt notat Rådsmøde (indre marked den 27. september 2001) af 13.
september 2001.
A. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0029.png
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 425 af 25. juli 2001 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Meddelelse om
oversendelse af forslaget til Rådet er endnu ikke modtaget.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 37, 95 og 152, stk. 4, litra b, og skal
behandles efter proceduren for fælles beslutningstagning i artikel 251.
Forslagets fremsættelse skal ses i sammenhæng med KOM (2001) 182 af 25. juli 2001 om forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede
organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og
om ændring af direktiv 2001/18/EF. Kommissionen ser vedtagelse af de to forslag som et skridt på
vejen til at få ophævet moratoriet for markedsfø ;ring af GMO i EU.
Nærhed- og proportionalitetsprincippet
Forslaget støtter ønsket om en forbedret og sammenhængende politik fra jord til bord, som blev
udtrykt i Kommissionens "Hvidbog om fødevaresikkerhed".
Der skal sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers liv og sundhed ved gennemførelsen af
Fællesskabets politikker, og dette nødvendiggør, at produkterne sikkerhedsvurderes før
markedsføring. Sådanne procedurer kan være forskellige i medlemsstaterne, og herved udgøre
hindringer for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffers frie bevægelighed i det indre
marked. Fra dansk side skønnes en harmo niseret og horisontal lovgivning at være i
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Med forslaget justeres de gældende regler for markedsføring og mærkning af GMO-fødevarer, og
der indføres tilsvarende regler for GMO-foder. Det vil herefter være forbudt at markedsføre såvel
GMO baserede fødevarer som foder i EU, medmindre der foreligger en markedsføringstilladelse.
Forordningens anvendelsesområde foreslås at vedrøre fødevarer og fødevareingredienser, som i sig
selv er, som indeholder eller som er fremstillet af en GMO, inklusive GMO-baserede
tilsætningsstoffer og aromaer, som i øvrigt er godkendt i overensstemmelse med
fællesskabslovgivningen til denne brug. Vedrørende foder omfattes GMO’er til foderbrug samt
foderstoffer, der består af, ind r eller er fremstillet af GMO’er, inklusiv tilsætningsstoffer til foder,
der er fremstillet af GMO, og som er godkendt i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Forslaget omfatter ikke dyrkning af GMO'er, som reguleres i udsætningsdirektivet (direktiv
2001/18/EF). En ansøgning om anvendelse som fødevare eller foder vil dog samtidig blive
behandlet som en ansøgning om markedsføring til disse formål efter udsætningsdirektivet.
Som en undtagelse til ovennævnte krav om markedsføringstilladelse giver forordningen mulighed
for, at produkter med en utilsigtet tilstedeværelse på op til 1 pct. af GMO’er må anvendes, såfremt
det i henhold til en videnskabelig undersøgelse i EU-systemet er vurderet, at den pågældende GMO
ikke udgør en risiko for sundheden eller miljøet. Denne tærskelværdi kan reduceres i
komitéprocedure.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forudsætningen for at opnå markedsføringstilladelse er, at produkterne ikke udgør en
sundhedsrisiko for mennesker og dyr eller en miljørisiko, at de ikke vildleder forbrugeren/brugeren,
at de ikke afviger fra det sammenlignelige produkt i en grad, som gør det ernæringsmæssigt
ufordelagtigt, og at foderstoffer ikke skader forbrugeren ved at ændre de særlige kendetegn for
animalske produkter.
For at opnå tilladelse til markedsføring skal en ansøgning indsendes til den kommende Europæiske
Fødevareautoritet. Det er nærmere beskrevet, hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde for at
opnå en endelig godkendelse til markedsføring inden for fællesskabet. De foreskrevne krav til
oplysninger bygger på en forudsætning om, at alle nødvendige godkendelser for markedsføringen,
herunder milj&osla sh;mæssig godkendelse, skal kunne opnås i samme ansøgning. I så fald skal
ansøger for produkter, som er eller indeholder genetisk modificerede organismer, fremlægge en
komplet teknisk dokumentation, konklusion om risikovurderingen, samt en overvågningsplan for de
miljømæssige konsekvenserne af anvendelsen svarende til kravene herom i direktiv 2001/18/EF
(udsætningsdirektivet).
Den Europæiske Fødevareautoritet skal foretage den videnskabelige risikovurdering af ansøgningen
(eller eventuelt anmode en national kompetent myndighed om at foretage sikkerhedsvurderingen for
henholdsvis fødevaren/foderet eller anmode de nationale myndigheder jf. udsætningsdirektivet art.
4, om at udføre miljørisikovurderingen.), og afgive en udtalelse – som hovedregel inden seks
måneder – herom til Kommissionen, medlemss nsøgeren. Autoriteten offentliggør udtalelsen, og
enhver kan herefter kommentere den inden for 30 dage.
Kommissionen skal fremsætte et forslag til beslutning inden for tre måneder. Endelig afgørelse
træffes herefter i en forskriftskomitéprocedure. En eventuel godkendelse vil blive udstedt for en
periode på 10 år. Et år inden udløbet af denne periode skal der ansøges om fornyelse af
godkendelsen. Kan der ikke træffes afgørelse inden periodens udløb, forlænges godkendelsen
automatisk, indtil Kommissionen træffer en afgørelse, såfremt den manglende beslutning skyldes
forhold, som ikke kan tilskrives indehaveren af tilladelsen.
Vedrørende mærkning foreslås, at produkter, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO,
skal mærkes med oplysninger om anvendelsen af de genetisk modificerede organismer. For så vidt
angår fødevarer ophæves herved den gældende undtagelse for produkter fremstillet af GMO, hvor
modifikationen ikke kan måles analytisk. Derimod er animalske produkter fra dyr, der er fodret med
GMO-foder, ikke omfattet.
Såvel fødevarer som foder, der utilsigtet indeholder GMO under en grænseværdi, som fastlægges i
komitéprocedure, skal ikke mærkes. Aktørerne skal kunne dokumentere over for myndighederne, at
de fornødne foranstaltninger er truffet for at undgå tilstedeværelsen. Det foreslås, at det nye
udsætningsdirektiv (2001/18/EF) ændres tilsvarende for produkter, der skal anvendes som fødevarer
eller foder.<>
Et genmodificeret produkt, der afviger væsentligt fra det tilsvarende konventionelle med hensyn til
sammensætning, ernæringsværdi, anvendelsesområde eller indflydelse på sundhedstilstanden, eller
som kan give anledning til etiske eller religiøse betænkeligheder, skal mærkes med en beskrivelse
af afvigelserne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedrørende de ved ansøgning fremlagte data foreslås, at myndighederne i 10 år ikke må anvende
disse evalueringsdata til fordel for anden ansøger, medmindre den anden ansøger har opnået aftale
herom.
Kommissionens Fælles Forskningscenter ISPRA udpeges som referencelaboratorium, som skal
modtage og opbevare kontrolprøver samt teste og validere analysemetoder for produkter, som
ønskes markedsført i Fællesskabet. Opgaven tænkes løst i samarbejde med et netværk af nationale
referencelaboratorier.
Forslaget indeholder en beskyttelsesklausul, omhandlende både miljø og sundhed, hvorefter en
medlemsstat skal notificere Kommissionen, såfremt den får oplysninger om, at et allerede godkendt
produkt kan indebære en risiko. Kommissionen kan på denne baggrund, eller efter eget skøn, gribe
ind over for produktet. Medlemsstaterne kan indbringe en afgørelse om et indgreb for Rådet, som
med kvalificeret flertal kan træffe anden afg& oslash;relse.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Markedsføring af nye levnedsmidler er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser.
For så vidt angår levende formeringsdygtigt materiale i foder, er området, når det gælder den
miljømæssige vurdering, reguleret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11.
december 1992 om godkendelse af forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede
organismer. Herudover er der p.t. ingen national regulering, for så vidt angår indhold af GMO i
foder, udover foderstoflovg ivningens generelle regler om, at foderstoffer skal være af god
handelsmæssig kvalitet og ikke ved hensigtsmæssig anvendelse må udgøre nogen fare for dyrs og
menneskers sundhed.
Konsekvenser
På fødevareområdet vil en vedtagelse af forslaget hverken medføre lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
For så vidt angår foder, skønnes en vedtagelse af forslaget ikke at medføre behov for ny lovgivning,
men der vil blive behov for tilpasninger på bekendtgørelsesniveau.
Det vurderes, at forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men disse skal vurderes
nærmere.
Forslaget vil forbedre forbrugerinformationen og hæve beskyttelsesniveauet i Danmark i kraft af
styrkelse af bestemmelser om mærkning af fødevarer og indførelse af krav om forhåndsgodkendelse
og mærkning på foderstofområdet.
Høring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0032.png
Forslaget været forelagt §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg. Høringen har
givet anledning til følgende høringssvar:
Landbrugsraadet, som svarer på vegne af Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Danske
Slagterier, Mejeriforeningen, Kødbranchens Fællesråd, Fjerkræraadet og Dansk
Erhvervsgartnerforening, finder det positivt, at der etableres gennemsigtige og harmoniserede regler
for risikovurdering af GMO’er. Desuden støtter man, at denne opgave lægges hos den kommende
Fødevareautoritet. Man kan acceptere de foreslåede m&ael ingsregler, hvor animalske produkter
udelades fra mærkningskravet. Man påpeger dog, at det kan være vanskeligt at efterleve kravene om
angivelse af den unikke kode, når der endnu ikke er etableret et regelsæt til sikring af produkternes
sporbarhed.
Danske Slagterier har herudover fremsendt et selvstændigt høringssvar på vegne af
forædlingsvirksomhederne. DS oplyser, at for visse ingredienser kan det blive meget svært at skaffe
den fornødne dokumentation hertil kommer, at der er stor usikkerhed om, hvor meget
dokumentation der kræves. DS foreslår, at det er tilstrækkeligt, at en fødevareproducent har
dokumentation et led tilbage. DS ønsker klare regle r for, hvornår overskridelser af en fastsat
grænseværdi fører til sanktioner overfor de pågældende virksomheder. Endvidere efterlyses en
afklaring af, hvordan man skal deklarere de ingredienser, hvor det ikke er muligt at indhente den
fornødne vished om, hvorvidt der er tale om GMO'er. DS anbefaler afslutningsvis, at forordningen
følges op af en fyldestgørende vejledning.
Landsforeningen Økologisk Jordbrug er grundlæggende imod tilladelse til salg af genmodificerede
fødevarer eller udsætning af GMO'er i naturen. Med det udgangspunkt finder foreningen det dog
positivt, at der nu tages initiativ til en gennemgribende mærkningsordning, dog bør de foreslåede
mærkningsbestemmelser udvides til også at omfatte de tilfælde, hvor GMO har været brugt direkte i
fremstillingen - uden at v&aeli g;re til stede i slutproduktet (f.eks. osteløbe og GMO-foder).
Foreningen finder det positivt, at offentligheden inddrages i godkendelsesproceduren. I den
forbindelse bør der arbejdes for, at etiske kriterier får en reel indflydelse.
Forbrugerrådet finder det positivt, at godkendelsen af GMO’er tidsbegrænses. Samtidig er det
imidlertid en forudsætning, at man tager godkendelsen op til fornyet revision efter periodens udløb,
og at tilladelsen ikke blot forlænges, indtil der træffes beslutning om eventuel ophævelse. Rådet er
af den opfattelse, at tidsgrænsen på 10 år er for lang i betragtning af, hvor hurtigt teknologien udvikl
, og foretrækker derfor en femårig tilladelse. Rådet finder det positivt, at der med forslaget kræves
mærkning af fødevarer og foder, som er fremstillet ved hjælp af GMO. For at forbrugeren får et
reelt valg i indkøbssituationen understreges det, at mærkningen skal være tydelig og letlæselig. Man
foreslår derfor, at der indføres en obligatorisk mærkning på "forsiden" af produkterne med et genk
endeligt symbol, som kan anvendes på tværs af varegrupper og producenter. Denne mærkning skal
supplere de uddybende oplysninger i varedeklarationen. Rådet mener, at grænseværdien gældende
for utilsigtet tilstedeværelse af godkendte GMO'er skal nedsættes fra 1 pct. Det foreslås, at denne
værdi nedsættes i takt med, at de tilgængelige analysemetoder videreudvikles. Herudover bør
grænseværdien for ikke-godkendte GM O'er (men som er sikkerhedsvurderede), være
detektionsgrænsen, idet der skal være forskel på om en GMO er godkendt eller kun
sikkerhedsvurderet. Rådet finder det i øvrigt uacceptabelt, at det foreslås, at en videnskabelig
vurdering kan stå alene, idet man herved forbigår hele risikohåndteringsfasen. Endvidere mener
rådet, at mærkningskravet bør udvides til også at omfatte animalske produkter som kød, mælk og &
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0033.png
aelig;g, hvor dyrene har fået GMO-foder. Endelig fremføres, at tekniske hjælpestoffer, herunder
enzymer, fremstillet ved hjælp af genteknik bør omfattes af forslaget.
FødevareIndustrien støtter en centraliseret godkendelsesprocedure under den kommende
Fødevareautoritet. Man er af den opfattelse, at det foreslåede mærkningsprincip er problematisk at
håndtere i praksis, da det vil stille store krav til sporbarhed i hele produktionskæden. Man er nervøs
for, at det vil være vanskeligt at indhente fyldestgørende dokumentation fra de første led i
produktionskæden, hvi lket pålægger især importøren af produkter fra tredjelande en betydelig
ansvarsbyrde. Desuden frygter man, at der i situationer, hvor der ikke kan påvises genmodificeret
materiale eller protein stammende fra genmodifikationen i et produkt, vil ske svindel med
handelsdokumenterne for produktet. Det anføres, at princippet om teknologimærkning ikke
gennemføres konsekvent, idet animalske produkter er undtaget fra mærkningskravet. På den anden
side v urderer FI, at en konsekvent teknologimærkning vil medføre, at hovedparten af alle fødevarer
skal mærkes, og dermed er fravalg ikke længere en reel mulighed for forbrugeren. For så vidt angår
fastsættelse af grænseværdi for utilsigtet iblanding er det vigtigt, at den fastsættes ud fra praktiske
erfaringer hos aktørerne i fødevarekæden, og at der sker en løbende justering. FI opfordrer til, at der
arbejdes for inte rnationale standarder for godkendelse af GMO, at der her trækkes paralleller fra de
erfaringer, der er gjort med ækvivalensaftaler på det veterinære område.
DAKOFO hilser umiddelbart forslaget velkomment. Imidlertid henvises der samtidig til Den
Videnskabelige Komités konklusion, hvorefter det kan blive nødvendigt at revidere en eventuel
grænseværdi på 1 pct. i takt med stigningen i produktionen af genmodificerede afgrøder. Derudover
er organisationen i tvivl om nytteværdien af at anføre "den genetiske proces" i forbindelse med
import af levende GMO-produkter (f.eks. sojab&osla sh;nner og majs), der er bestemt til
forarbejdning. Tilsvarende findes den foreslåede mærkning med en særlig kode uden værdi for den
endelige forbruger, idet det må forventes, at adskillige koder må påføres hvert enkelt
ledsagedokument, da der er løbet af leveringsprocessen formentlig vil finde flere sammenblandinger
af partier sted. Organisationen foreslår, et der arbejdes for en enklere løsning ved f.eks. en
éngangskontrol/registr ering i importhavnene. Endelig efterspørges en afklaring af analyse- og
kontrolproblematikken.
De Samvirkende Købmænd er tilfredse med, at mærkningskravet udvides, så en fødevare skal
mærkes uanset, om der kan påvises genetisk materiale eller protein stammende fra
genmodifikationen. Man mener, at den nuværende grænseværdi, som tillader 1 pct. utilsigtet
iblanding af genmodificeret materiale skal bibeholdes og udvides til at omfatte genmodificeret
materiale, der endnu ikke er godkendt i EU. Desuden efterlyses klarh ed om, hvorvidt
mærkningskravene for uemballerede fødevarer også gælder for restaurationer og tilsvarende steder,
eller om dette udelukkende er møntet på detailhandlen.
FDB tilslutter sig etableringen af et referencelaboratorium på fællesskabsplan. Man støtter
endvidere de foreslåede mærkningsregler for fødevarer, herunder udvidelsen af den eksisterende
grænseværdi til også at gælde GMO’er, som er godkendt i tredjelande, men ikke i EU.
Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark går ind for den foreslåede
fællesskabsprocedure for vurdering, godkendelse og overvågning af fødevarer og foder
indeholdende eller fremstillet udfra GMO’er. Man er dog af den opfattelse, at forslagets krav om
korrekt mærkning risikerer at pålægge industrien et omkostningstungt og bureaukratisk system, der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0034.png
kan være svært at leve op til i praksis. Det på at det ikke er klart om enzymer til foder er omfattet af
forordningen eller ej. Man foreslår derfor, at forslaget gøres tydeligere på dette punkt.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning er modstandere af en yderligere forurening af fødevarer og
foder med GMO’er.
Økonomaforeningen støtter fastlæggelsen af en central godkendelsesprocedure for fødevarer
indeholdende eller fremstillet af GMO’er og støtter forslaget om et centralt register indeholdende
data om alle godkendte GMO’er, hvor offentligheden har adgang til de data, som ikke er fortrolige.
Man mener dog for at registret er anvendeligt og troværdigt, at det skal afklares, hvornår data er
fortrolige, samt hvem der afgør de der, at der i forordningen lægges op til en for omfattende
godkendelse. Det er foreningens holdning, at godkendelser bør gives til et specifikt
anvendelsesområde, der er defineret af ansøgeren. Det fremføres, at Fødevareautoriteten i
samarbejde med referencelaboratoriet bør vurdere en forlængelse af godkendelsen ud fra den viden,
som er tilført efter 10 års godkendelse. Derfor kan man ikke tilslutte sig forslaget om automatisk
godkende lse.
Bryggeriforeningen/Danske Læskedrik Fabrikanter finder det positivt, at der med forslaget
fremsættes harmoniserede procedurer for vurdering og godkendelse af GMO i fødevarer og foder.
Man støtter, at risikovurderinger skal foregå under Fødevareautoritetens ansvar, og at godkendelser
skal ske centralt og kan omfatte såvel udsætning af en GMO i miljøet samt senere anvendelse af den
pågældende GMO i fødevarer . De påpeger, at et effektivt sporingssystem i den samlede
produktionskæde er forudsætningen for overholdelse af forslagets mærkningsprincip. Man finder
umiddelbart, at det bliver vanskeligt at gennemføre et sådant sporingssystem i praksis, især ved
importvarer fra tredjelande, og vil kommentere dette forhold nærmere, når det kommende direktiv
om sporbarhed foreligger. Desuden fremføres, at forsalgets teknologimærkningsregler er ulogiske, i
det produkter fra dyr, fodret med GMO-foder ikke skal mærkes, mens højt raffinerede produkter,
som f.eks. sukker fra en GMO-plante, skal mærkes. Bryggeriforeningen/Danske Læskedrik
Fabrikanter finder det tilfredsstillende, at der accepteres et vist indhold af genmodificeret materiale,
der er utilsigtet til stede. Imidlertid bør det i forslaget præciseres, at 1 pct. grænsen ikke kun gælder
for GMO’er, der er vurderet af og godkendt efter fællesska ivningen, men også for GMO’er, som
ikke er blevet godkendt i henhold til fællesskabslovgivningen.
KAD kan ikke støtte en centraliseret godkendelsesprocedure eller et fælles referencelaboratorium.
Man foretrækker en godkendelsesperiode på 3 til 5 år frem for 10 år og kan ikke acceptere en
automatisk forlængelse af en godkendelse, indtil den er revurderet. KAD er af den opfattelse, at alle
fødevarer, som indeholder eller er fremstillet af GMO, skal mærkes. Af denne årsag støtter man
ikke den eksisterende grænseværdi og kan ikke acceptere en udvidelse af grænseværdien til også at
omfatte GMO’er, der er godkendt i tredjelande, men ikke i EU.
SID ønsker en så lav grænseværdi som mulig, hvilket vil sige under detektionsgrænsen. Desuden
finder forbundet, at godkendelsesperioden bør ændres fra 10 til 5 år, og denne periode kan ikke
automatisk forlænges. Forbundet lægger vægt på at det sikres, at der ikke er nogen som helst risiko
for mennesker eller dyr ved indtagelse af fødevarer eller foder, der er fremstillet ved hjælp af GMO.
Endelig støtter forbundet, animalske produkter fra dyr opfodret med GMO-foder, omfattes af
mærkningskravet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0035.png
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd støtter forslaget og mener i øvrigt, at Den Europæiske
Fødevareautoritet bør vurdere risikoen i forbindelse med fremstillingsprocessen både for mennesker
og miljø.
NOAH finder det positivt, at den forenklede godkendelsesprocedure afskaffes med det nuværende
forslag. Man støtter, at et mærkningskrav ikke alene udløses som følge af tilstedeværelsen af
genetisk materiale eller protein stammende fra genmodifikationen, men er af den opfattelse, at
mærkningskravet også skal omfatte animalske produkter og enzymer fremstillet vha. genteknik. Det
påpeges desuden, at der bør væ ;re krav i forslaget om, at mærkningen skal være tydelig, informativ
og letlæselig. Det kritiseres, at der uden videre accepteres en grænseværdi på 1 pct., da man er af
den opfattelse, at grænseværdien skal nedsættes til 0,1 pct. Desuden skal såsæd og frø holdes
fuldstændigt fri for genmodificeret materiale. NOAH går ind for tidsbegrænsede godkendelser af
GMO til brug for fødevarer og mener, at disse bør have en udstrækning på 5 år.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 22. august 2001 til Folketingets Europaudvalg. Sagen har tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 21. september 2001 i forbindelse med
forelæggelse af rådsmøde (indre marked) den 27. september 2001, jf. aktuelt notat af 13. september
2001.
B. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om sporbarhed og mærkning af
genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og goder fremstillet af genetisk
modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF
Baggrund
Kommissionens forslag er modtaget i Rådet d. 21. august 2001 og oversendt til
delegationerne den 30. august 2001.
Forslaget har hjemmel i artikel 95(1) i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF .
Forslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om
udsæ tning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophæ velse af Rådets
direktiv 90/220/EØF, hvoraf det fremgår i artikel 4 stk. 6, at medlemslandene skal
træ ffe foranstaltninger med henblik på at sikre sporbarhed i alle stadier af
markedsføringen af GMO’er, der er tilladt i henhold til direktivets . Forslaget er
fremsat sammen med forslaget til ny forordning om genetisk modificerede fødevarer
og foderstoffer, KOM(2001)425.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen forholder sig ikke specifikt til disse principper, men anfører at forslaget er
fremsat for at fastlægge en harmoniseret ramme, der vil øge retssikkerheden og skabe en
konsekvent tilgang til området og dermed bidrage til et velfungerende indre marked.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0036.png
Afvigelser mellem medlemslandenes love og administrative bestemmelser om sporbarhed af
GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er kan sk konkurrencebetingelser.
Kommissionen anfører endvidere, at forslaget sigter mod at erstatte artikel 4, stk. 6 i
direktiv 2001/18/EF, hvoraf det fremgår, at medlemslandene skal træffe de fornødne
foranstaltninger til at sikre sporbarheden af GMO i alle stadier af markedsføringen.
Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling.
Formål og indhold
Forslagets formål er at fastsætte rammebestemmelser for sporbarhed af GMO’er og fødevarer og foder
fremstillet af GMO’er. Med forslaget fremmes muligheden for at sikre pålidelig mærkning, sundheds- og
miljøovervågning, samt mulighederne for tilbagetrækning af produkter fra markedet i tilfælde af uforudsete
risici for menneskers sundhed eller miljøet. Kommissionen anføre rhed kan defineres som muligheden for at
spore GMO’er og produkter fremstillet af GMO’er på alle stadier i markedsføringen i hele produktions- og
distributionskæden. Kommissionen anfører endvidere, at forslagets formål er at skabe en harmoniseret
fællesskabsramme, som kan bidrage til et velfungerende indre marked.
Forslaget vedrører sporbarheden af GMO’er, som defineret i direktiv 2001/18/EF, der udgør eller
indgår i et produkt, herunder frø, såvel som fødevarer og foder fremstillet af GMO’er.
Formuleringen
"fremstillet af GMO’er"
henviser til produkter som består af eller indeholder
forarbejdet genmodificeret materiale, men som ikke indeholder levende genetisk modificerede
raffineret sukker fremstillet fra genmodificerede sukkerroer). Forslaget omfatter derimod ikke
produkter fremstillet ved hjælp af GMO – f.eks. kød fra et dyr, der har spist genmodificeret foder.
Forordningsforslaget finder ikke anvendelse på GMO-holdige human- og veterinærmedicinske
lægemidler, der er godkendt i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93.
Krav til sporbarhed og mærkning af GMO’er
Kommissionen anfører, at inden forordningens bestemmelser kan træde i kraft, skal Kommissionen
indføre et system til udvikling og tildeling af entydige koder (unique identifiers) til hver GMO. Det
vil sige, at der skal udvikles et system, hvor man knytter en éntydig kombination af tal og/eller
bogstaver til hver godkendt transformationsbegivenhed – dvs. selve den unikke ændring i en
organismes genetiske sammensætning, som gør, at den nes som genmodificeret. Dette system skal
indføres i EU under hensyntagen til udviklingen af lignende systemer i internationale fora, herunder
nævner Kommissionen Cartagena-Protokollen om biosikkerhed (om sikkerhed ved handel med
levende genmodificerede organismer) til FNs Biodiversitetskonvention og OECD.
Virksomheder, der sælger produkter, der består af, eller indeholder GMO’er skal sikre, at
virksomhederne, der modtager produktet, er oplyst om dette. Endvidere gælder for produkter, der
består af eller indeholder GMO’er (men altså ikke for produkter fremstillet af GMO), at de
relevante entydige koder oplyses til køber.
Ved markedsføring af disse produkter gælder endvidere, at virksomhederne i samtlige led af
varekæden skal sikre, at ordene
"Dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer"
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0037.png
optræder på mærkningen. Oplysningerne om produktet skal videregives i alle efterfølgende stadier
af markedsføringen.
Virksomheder, der importerer forsendelser med en ukendt blanding af GMO’er til Fællesskabet,
skal selv bestemme identiteten af GMO’erne. Kommissionen omtaler derfor muligheden for, at
opstille fælles retningslinjer for prøvetagning og prøvning af sådanne bulkvarer i Fællesskabet.
Krav til sporbarhed for fødevarer og foder fremstillet af GMO’er
Ved markedsføring af produkter fremstillet af GMO’er sikrer virksomhederne, at oplysninger om
hvilke fødevareingredienser, fodermidler eller tilsætningsstoffer der er fremstillet af GMO’er og
som er anvendt i fødevaren eller foderstoffet, videregives til de virksomheder, der modtager
produktet.
Ved transaktioner af GMO’er og produkter fremstillet af GMO’er, skal virksomhederne i
efterfølgende fem år kunne gøre rede for, fra hvem og til hvem GMO’erne og/eller
produkterne er stillet til rådighed. Forslaget indeholder ikke specifikation af systemet til
denne indsamling, overførsel og opbevaring af information, men henviser i stedet til
igangværende processer i internationalt regi.
Kommissionen påpeger at en vis forurening med ikke-godkendte GMO’er formentlig ikke
kan undgås. Derfor anfører Kommissionen, at, at for at sikre at sporbarhed og mærkning
kan gennemføres i praksis, kan det blive nødvendigt at fastsætte tærskelværdier for
acceptable spor af GMO’er i fødevarer eller foderstoffer. I bestemmelserne i
Kommissionens parallelle forordningsforslag om genetisk modificerede fødevare offer,
KOM(2001)425, fremgår det, at denne tilstedeværelse af GMO under den fastsatte
tærskelværdi skal være utilsigtet eller teknisk uundgåelig. Såfremt det genmodificerede
materiale ikke har en egentlig EU markedsføringsgodkendelse, skal det have været
underkastet en videnskabelig risikovurdering, som viser, at materialet er uden risici for
menneskers sundhed eller for miljøet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Idet forslaget er fremsat som en forordning, vil denne være umiddelbart gyldig og bindende i alle
enkeltheder for medlemslandene. For så vidt angår Miljø- og Energiministeriets ressort påtænkes
det gennem en ændring af Lov om miljø og genteknologi at skabe den fornødne hjemmel til
udstedelse af en bekendtgørelse om nationale tilsyns- og kontrolforanstaltninger, der skal sikre at
forordningen efterkommes. Den forslåede forordning vil endvidere kræve ændring af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0038.png
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 1992 om godkendelse af
forsøgsudsætninger og markedsføring af genetisk modificerede organismer.
For så vidt angår Fødevareministeriets ressort er der i såvel lov om frø, kartofler og planter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, med senere ændringer, som i lov om foderstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000 og i fødevareloven en bred bemyndigelse til at fastsætte
regler med henblik på gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger
m.v., heru nder også bemyndigelse for så vidt angår nationale tilsyns- og kontrolforanstaltninger.
Vedtagelsen af ovennævnte forslag, vil derfor for så vidt angår Fødevareministeriets område alene
medføre tilpasninger på bekendtgørelsesniveau.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget vil medføre økonomisk og administrativ belastning af offentlige myndigheder, som skal
føre tilsyn og oprette kontrolforanstaltninger for at sikre forordningens overholdelse.
Forslaget vil formentlig medføre ekstraomkostninger for virksomhederne i forbindelse med
skærpede krav til adskillelse ved transport, oplagring og mærkning. Der må regnes med ekstra
omkostninger i forbindelse med prøvetagning i tilfælde, hvor der ikke foreligger pålidelig
dokumentation fra eksporterende tredjelande. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget
vurderinger af det præcise omfang af disse omkostninger.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vil forbedre det langsigtede beskyttelsesniveau i Danmark såvel som i EU, idet øget
sporbarhed øger mulighederne for at foretage en målrettet overvågning af GMO’ers og produkter
fremstillet af GMO’ers potentielle virkninger på sundhed og/eller miljøet. Herved vil forslaget give
bedre muligheder for at tilbagekalde GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er, hvis
disse viser sig at have negative e ers sundhed og/eller på miljøet.
Høring
Forslaget har endnu ikke været i høring. Rammenotat om forslaget har været i høring i
miljøspecialudvalget, hvor Landbrugsrradet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug
tilkendegav deres overordnede støtte til forslagets hovedelementer. De tre organisationer finder det
dog uhensigtsmæssigt at arbejde for sporing og mærkning af animalske produkter fremstillet af dyr
fodret med genmodificeret foder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 21. september 2001 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (indre marked) den 27. september 2001, jf. aktuelt notat
af 13. september 2001.
•
Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på vegne af Det
Europæiske Fællesskab at forhandle revisionen af den europæiske konvention om
beskyttelse af dyr under international transport.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0039.png
KOM dok. foreligger ikke.
Nyt notat.
Baggrund
Den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport, som blev
undertegnet i Paris den 13. december 1968, trådte i kraft den 20. februar 1971. Indtil videre har 23
medlemslande i Europarådet ratificeret eller tiltrådt denne konvention, herunder alle de 15 EU-
lande. De øvrige kontraherende parter er Cypern, Den Tjekkiske Republik, Island, Norge,
Rumænien, Rusland, Schweiz og Tyrkiet.
EU er ikke kontraherende part, selv om konventionen blev ændret ved en tillægsprotokol, som
trådte i kraft den 7. november 1989 med henblik på, at Fællesskabet kunne undertegne den.
I 1995 besluttede de kontraherende parter at ajourføre konventionen som følge af den nyeste
videnskabelige viden og de praktiske erfaringer, der er gjort siden 1968. Arbejdsgruppen til
forberedelse af den multilaterale konsultation, der skal færdiggøre konventionen, har afholdt en
række møder, og der foreligger nu et meget gennemarbejdet udkast. Det er mere tidssvarende end
1968-konventionen, og kravene til beskyttelsen af dyrs velfærd er blev et større. Endvidere
foreligger der fra arbejdsgruppen fire "Code of Conducts", der indeholder mere detaljerede regler
for transport af visse dyrearter ved hhv. sø-, vej-, jernbane- og lufttransport.
Kommissionen har deltaget som observatør i møderne i arbejdsgruppen til forberedelse af den
multilaterale konsultation og har igennem længere tid tilkendegivet, at den ville forsøge at opnå et
mandat, så EU kan forhandle og undertegne konventionen.
Det er Kommissionens opfattelse, at der er delt kompetence på det område, der omfattes af
konventionen, idet store dele af den falder ind under EU-reglerne på området, herunder særlig
direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport som ændret ved
direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995. Kommissionen finder det derfor rimeligt, at EU udover
medlemsstaterne bliver kontraherende part i den reviderede konvention.
Henstillingen er rettet til Rådet i medfør af EF-traktatens artikel 300, hvorefter Kommissionen ved
indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer
retter henstillinger til Rådet, der bemyndiger Kommissionen til at indlede de nødvendige
forhandlinger. Forhandlingerne vil skulle føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg,
der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde, og inden for rammerne af de direktiver, som
Rådet måtte meddele den.
Rådet skal træffe afgørelsen om bemyndigelsen med kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Formålet med at give Kommissionen bemyndigelse til at deltage formelt i forhandlingerne på vegne
af EU er at sikre, at bestemmelserne i den reviderede konvention ikke kommer i modstrid med eller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kommer til at afvige unødvendigt fra de EU-regler, der gælder for transport af dyr mellem EU-
medlemsstaterne.
Formålet med Fællesskabets deltagelse i den reviderede konvention er endvidere at understrege den
pligt til at sikre respekten for og beskyttelsen af dyr, således som den er fastslået i protokollen
(protokol nr. 10) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er indføjet som et bilag til EF-traktaten.
Det er endelig et mål med Kommissionens deltagelse i forhandlingerne om den reviderede
konvention at få indføjet en undtagelse til bestemmelserne om bilæggelse af tvister. Kommissionen
ønsker, at tvister mellem EU-medlemsstater på dette område skal afgøres af EF-Domstolen og ikke
af det voldgiftssystem, som udkastet til en revideret konvention lægger op til. Det er i den
forbindelse også Kommissionens opfattelse, at Den Europ& aelig;iske Unions område i henhold til
konventionen skal forstås som et enkelt lands område, hvorved transport af dyr, som finder sted på
EU’s område ikke er "international transport", og derfor ikke falder ind under konventionens
anvendelsesområde.
Kommissionen henstiller således, at Rådet giver den mandat til at forhandle om EU’s deltagelse i
den reviderede europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport, at Rådet
udpeger et særligt udvalg til at bistå Kommissionen, og at medlemsstaterne og Kommissionen, i det
omfang den reviderede konvention også omfatter spørgsmål, der hører under medlemsstaternes
kompetence, sikrer en fælles holdn d hjælp af et snævert samarbejde under forhandlingerne.
Kommissionen skal i givet fald forhandle ud fra forhandlingsdirektiver, hvorefter Kommissionen
skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den reviderede konvention og de relevante EU-regler
og at transporten mellem medlemsstaterne ikke påvirkes ugunstigt.
Udtalelser
Efter EF-traktatens artikel 300 skal Europa-Parlamentet ikke udtale sig i forbindelse med Rådets
bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at indlede forhandlinger med
tredjelande.
Gældende dansk ret
De danske regler om transport af dyr er fastsat i to bekendtgørelser.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr med senere ændringer
indeholder bl.a. generelle regler om forsvarlig transport af dyr og specifikke regler om godkendelse
af køretøjer til transport af dyr samt arealkrav mv. Bekendtgørelsen gælder primært for nationale
transporter op til 50 km, transport af enkeltdyr ledsaget af en fysisk person, der er ansvarlig for
dyret, samt ikke-kommercielle transporter.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport
som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 703 af 19. juli 2001 gennemfører Rådets direktiv
91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport som ændret ved direktiv 95/29/EF i dansk ret.
Bekendtgørelsen gælder primært for nationale transporter over 50 km samt transport mellem EU-
landene i kommercielt øjemed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0041.png
Konsekvenser
Vedtagelse af forhandlingsmandatet til Kommissionen har hverken lovgivningsmæssige,
statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forhandlingsmandatet indebærer, at Kommissionen fører forhandlingerne om revisionen af den
europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport på de områder, hvor EU
har enekompetence.
Det foreliggende forhandlingsmandat er ikke tilstrækkeligt detaljeret til at fastslå, om
Kommissionen vil arbejde for det højeste niveau af dyrebeskyttelse, hvis beskyttelsesniveauet i
udkastet til den reviderede konvention er højere end beskyttelsesniveauet i de gældende EU-regler
om beskyttelse af dyr under transport.
Det fremgår ikke af henstillingen, om medlemsstaterne vil få lejlighed til under forhandlingerne om
konventionen at fremføre nationale synspunkter.
Høring
Kommissionens henstilling har ikke været sendt i national høring, men medlemmerne af Den
Nationale Komité vedrørende landbrugsdyr blev på mødet den 2. august 2000 mundtligt orienteret
om status for forslaget. Der var ingen bemærkninger fra komitéens medlemmer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9. Vedtagelse af Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om etablering
af mindstekrav for beskyttelse af svin.
KOM (2001) 20 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 13. juni 2001. Ændringerne er markeret i
marginen.
Baggrund
I Rådets direktiv 91/630/EØF er der fastsat mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Efter direktivets art. 6 skal Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en rapport
udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om det eller de
intensive opdrætsystemer, der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt
synspunkt opfylder kravene til svins velfærd, samt om de forskellige systemers
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0042.png
samfundsøkonomiske følgevirkninger. Denne rapport skal navnl ig omhandle velfærd for søer
opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag
fra Kommissionen.
Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel blev derfor anmodet om at undersøge
velfærden for svin opdrættet i intensive produktionssystemer.
Komitéen afgav udtalelse den 30. september 1997. Udtalelsens konklusioner peger på, at det er
nødvendigt, at Kommissionen træffer foranstaltninger til yderligere forbedring af svins velfærd.
På baggrund af disse konklusioner har Kommissionen besluttet at fremlægge et forslag til ændring
af Rådets direktiv 91/630/EØF.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort nærmere for nærheds- og proportionalitetsprincippet i
direktivforslaget. Det er Justitsministeriets opfattelse, at forslaget ikke giver problemer i forhold
hertil.
Formål og indhold
Forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF har til formål at få indført
dyrevelfærdsmæssige forbedringer i det intensive svineopdræt.
Direktivforslaget indeholder ændring af følgende punkter:
Samlede frie gulvareal
Der er ikke foreslået ændringer til krav i det gældende direktivs artikel 3, nr. 1 om det samlede frie
gulvareal til hver
fravænnet gris eller avls-/slagtesvin,
der opdrættes i flok. Bestemmelsen er dog
foreslået ændret til artikel 3, nr. 1a.
I artikel 3, nr. 1b er der foreslået indført krav til det samlede frie gulvareal
for søer og gylte,
der
holdes i grupper. Det samlede frie gulvareal skal være 1,64 m
2
for hver gylt og 2,25 m
2
for hver so.
Når disse svin holdes i grupper med færre end 6 dyr, skal det samlede frie gulvareal øges med 10
procent, mens det kan formindskes med 10 procent, når der er mere end 40 dyr.
Mindstekrav for, hvor stor en del af gulvarealerne der skal være fast
Artikel 3, nr. 2 foreslås ændret, så der fastsættes mindstekrav for, hvor stor en del af gulvarealerne,
der skal være fast.
Der foreslås indført bestemmelser for størrelsen af det faste gulv til drægtige søer og gylte. Af
forslaget fremgår det, at det sammenhængende areal med fast gulv skal være mindst 0,8 m
2
pr. gylt
og 1,1 m
2
pr. so. Af det faste gulv må højest 10 procent anvendes til dræning.
Der er ligeledes foreslået krav til bjælkebredden i betonspaltegulve, hvor svin holdes i flok. Det
fremgår, at den maksimale spalteåbning for pattegrise og fravænnede grise må være 11 mm. Den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0043.png
maksimale spalteåbning må for avls-/slagtesvin være 20 mm, mens den for gylte og søer maksimalt
må være 22 mm. Tilsvarende er der forslået bestemmelser for bjælkebredden, som skal være mindst
50 mm for pa ttegrise og fravænnede grise samt mindst 80 mm for avls-/slagtesvin, gylte og søer.
Forbud mod anvendelse af bindsler til søer og gylte
I artikel 3, nr. 3 præciseres det, at der indføres et forbud for alle staldbygninger fra den 1. januar
2006 mod at anvende bindsler til søer og gylte. Baggrunden for denne præcisering er, at det
eksisterende direktivs artikel 3, nr. 2, er uklart formuleret. Efter det eksisterende direktiv var det
dog også hensigten at indføre et forbud fra den 1. januar 2006 mod anvendelse af bindsler til søer
og gylte.
Gruppeopstaldning af søer og gylte
Det foreslås i artikel 3, nr. 4a, at søer og gylte skal holdes i grupper fra 4 uger efter løbning til 7
dage før det forventede faretidspunkt. I denne bestemmelse er der desuden krav om, at længden af
en stis korteste side skal være 2,8 meter, hvor søer og gylte holdes i grupper.
Af artikel 3, nr. 4b fremgår, at svinene let skal kunne vende sig i den periode, hvor søer og gylte
ikke holdes i grupper – det vil sige i de 4 uger efter løbning, hvor svinene kan holdes i individuelle
stier. Undtaget herfra er dog søer, som holdes i farestier.
Det fremgår desuden af artikel 3, nr. 8, at aggressive svin kan opstaldes midlertidigt i individuelle
stier. I sidste sætning af artikel 3, nr. 8 er det foreslået, at disse svin også let skal kunne vende sig,
når de holdes i individuelle stier.
Øvrige velfærdsmæssige krav
Som artikel 3, nr. 5, 6 og 7 foreslås regulering af :
•
•
•
Rodemateriale til
alle
søer. Rodematerialet skal opfylde kravene i bilaget.
Fodringssystemer, hvor søer holdes i flok.
Foder med både højt fiberindhold og højt energiindhold til
alle
søer.
Overgangsperiode
Kommissionen foreslår i artikel 3, nr. 9, at bestemmelserne i artikel 3, nr. 1b, nr. 2, nr. 4a, nr. 5 og
sidste sætning af nr. 8 skal gælde fra den 1. januar 2003 for alle nyopførte og genopførte bedrifter
samt for bedrifter, som tages i brug for første gang efter denne dato.
Kravet i artikel 3, nr. 4b om at søer og gylte, der holdes i individuelle stier, let skal kunne vende sig,
skal gælde fra den 1. januar 2008 for alle nyopførte og genopførte bedrifter, samt for bedrifter, som
tages i brug for første gang efter denne dato.
Fra den 1. januar 2013 gælder alle kravene for alle bedrifter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0044.png
For bedrifter med under ti goldsøer og drægtige søer gælder kravet i artikel 3, nr. 4a om
gruppeopstaldning ikke.
Krav om uddannelse af personale med fokus på velfærdsaspekter
Kommissionen foreslår, at der som ny artikel 5a indføres en bestemmelse, hvorefter enhver, der
passer dyrene, skal have modtaget instrukser og vejledning om bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3
samt i bilaget til direktivet. Medlemsstaterne skal sørge for, at der er adgang til uddannelseskurser,
som specielt skal fokusere på velfærdsaspekter.
Udarbejdelse af nye rapporter inden den 1. januar 2004 og den 1. januar 2008
I direktivforslagets artikel 2, nr. 1 foreslås, at Kommissionen inden den 1. juli 2004 udarbejder en
rapport på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel.
Rapporten skal ledsages af forslag til regulering af arealkrav og gulvtyper for fravænnede grise og
avls-/slagtesvin.
Kommissionen skal desuden inden den 1. januar 2008 forelægge en rapport ligeledes udarbejdet på
grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Denne
rapport skal især belyse :
•
•
•
•
•
•
•
Belægningsgradens virkninger for svins velfærd
Udvikling i opstaldningssystemer, hvor drægtige søer holdes i flok
Arealkrav for individuelt opstaldede voksne avlsorner
Udvikling i løsstaldssystemer for søer i løbeafdeling samt for diegivende søer, som opfylder
søernes behov uden risiko for pattegrisenes overlevelse
Udvikling af metoder, som vil mindske behov for operativ kastration
Forbrugernes holdning og adfærd overfor svinekød, hvis svins velfærd ikke forbedres
Samfundsøkonomiske følger af forskellige opdrætsystemer
Ændring af forskriftsproceduren
Kommissionen foreslår artikel 10 ændret, så proceduren for ændringer af bilaget til direktivet sker i
overensstemmelse med artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF.
I modsætning til den nuværende forskriftsprocedure i direktivets artikel 10, fremgår det af artikel 5 i
Rådets afgørelse, at Kommissionen regelmæssigt skal holde Europa-Parlamentet underrettet om
udvalgenes arbejde. Derved får Parlamentet større mulighed end tidligere for at blive inddrages i
forskriftsproceduren.
Rådets kompetence ændres også, idet Rådet nu kun med
kvalificeret flertal
kan nedstemme et
forslag fra Kommissionen til ændringer af bilaget til direktivet. Tidligere kunne Rådet med
simpelt
flertal
nedstemme et forslag.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har den 14. juni 2001 afgivet udtalelse om forslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europa-Parlamentet fremkom med i alt 33 ændringsforslag. Blandt disse ændringsforslag bør
fremhæves, at Parlamentet foreslår en forøgelse af det samlede frie gulvareal til hver fravænnede
gris eller avls-/slagtesvin.
Desuden foreslår Europa-Parlamentet, at søer og gylte skal holdes i grupper fra 7 dage efter løbning
til 7 dage før forventet faretidspunkt.
Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der skal være installeret overbrusningsanlæg eller
tilsvarende ordning i stier med avls- og slagtesvin over 20 kg.
Ingen af Europa-Parlamentets ændringsforslag ses at være accepteret i det seneste forslag af 5.
september 2001 (dokument nr. 11408/01, AGRILEG 202), som Justitsministeriet er i besiddelse af.
Gældende dansk ret
De danske regler om svin er fastsat i tre love :
•
•
•
lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte,
lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin og
lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin.
Desuden er der fastsat regler i bekendtgørelse om beskyttelse af svin, som gennemførte direktiv
91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
De ovenfor nævnte love bygger på udtalelser fra Arbejdsgruppen om hold af svin.
Der er fastsat overgangsbestemmelser i de nævnte love. Det fremgår af lov om indendørs hold af
drægtige søer og gylte, at kravene til bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal
være opfyldt senest den 1. januar 2014.
Konsekvenser
På trods af at Danmark er en af de største eksportører af svineprodukter, må direktivforslaget
forventes at få forholdsvis begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Årsagen hertil er, at Danmark gennem national lovgivning har gennemført regler for indendørs hold
af svin, der på flere punkter går videre end det eksisterende direktiv, og som stort set lever op til
kravene i direktivforslaget. Desuden vil kravene i direktivforslaget gælde for alle svineproducenter i
EU, hvorfor det må forventes, at den danske konkurrenceevne ikke forringes i forhold til andre
medlemslande.
Det bemærkes, at de fleste nødvendige ændringer af den danske lovgivning vil kunne ske ved
bekendtgørelse, da justitsministeren både i de ovenfor nævnte love om svin og i dyreværnsloven har
hjemmel til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver
om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd.
Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale om følgende
ændringer i de nuværende danske regler :
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0046.png
•
•
•
•
•
•
Anden beregningsmåde af det samlede frie gulvareal til drægtige søer og gylte ved
gruppeopstaldning
Gennemførelse af regler om størrelsen af spalteåbninger og bjælkebredder i
betonspaltegulve
Krav om at aggressive søer og drægtige søer og gylte, der holdes i individuelle stier, skal
kunne vende sig. Der stilles ikke krav herom i de nuværende danske regler
Krav om rodemateriale til
alle
søer og gylte. De nugældende danske regler stiller blot krav
om, at drægtige søer og gylte skal have adgang til rodemateriale
Krav om fiberindholdet i foderet til
alle
søer og gylte. Kravet stilles efter de nugældende
danske regler kun for drægtige søer og gylte
Mere specifikke krav til uddannelse af personale
Der vil endvidere blive tale om lovændringer, idet overgangsperioden i direktivforslaget er kortere
end i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Overgangsperioden i direktivforslaget
udløber den 1. januar 2013, hvorimod overgangsperioden i lov om indendørs hold af drægtige søer
og gylte udløber den 1. januar 2014. Dette indebærer navnlig, at svineproducenterne skal opfylde
kravene om gruppeopstaldning af dræ gtige søer og gylte samt arealkravene i direktivet et år
tidligere.
På baggrund af det ovenstående må det derfor antages, at direktivforslaget vil have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for de danske svineproducenter. Navnlig kravet om, at søer og
gylte i individuelle stier skal kunne vende sig, vil have økonomiske omkostninger.
Høring
Direktivforslaget blev sendt i høring den 31. januar 2001 hos medlemmerne af Den Nationale
Komité vedrørende landbrugsdyr samt i andre interesseorganisationer.
Direktivforslaget har været drøftet på møder i Den Nationale Komité vedrørende landbrugsdyr den
6. februar 2001, den 24. april 2001 samt den 16. maj 2001.
Til det oprindelige udkast til direktivforslaget har Justitsministeriet modtaget skriftlige
bemærkninger fra Det Dyreetiske Råd, Landbrugsraadet (der ligeledes svarer på vegne af
Landsudvalget for Svin, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Danske
Slagterier), Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger (SALA), Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrenes Beskyttelse, Danske
Svineproducenter, Landsfor eningen af Økologiske Kødproducenter, Skov- og Naturstyrelsen,
Dyreværnsrådet samt Den Danske Dyrlægeforening.
Det Dyreetiske Råd finder det meget positivt, at der på EU-niveau er tiltag til forbedringer af
lovgivningen vedrørende svin. Rådet bemærker, at en stor del af de initiativer, som forslaget
indeholder, allerede findes i dansk lovgivning, men at der også er skærpelser. Rådet bemærker
endvidere, at de mere vidtgående dele af forslaget stemmer overens med rådets anbefalinger i
"Udtalelse vedrørende svinepro duktion" (1993). Rådet hilser især forslaget om uddannelse af
personale velkomment. Rådet finder, at Danmark på de punkter, hvor dansk lovgivning er mere
vidtgående end forslaget, bør arbejde for at bringe de øvrige EU lande på niveau med Danmark.
Rådet finder desuden, at der allerede på nuværende tidspunkt findes tilstrækkelig dokumentation for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0047.png
belægningsgraden, således at det bør skrives ind i forslaget nu og ikke først efter en ny rapport i
2008.
Landbrugsraadet støtter de forslag til fælles mindstekrav i EU, som allerede opfyldes af
bestemmelserne i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Det er dog en forudsætning, at
kravene i direktivforslaget først får virkning fra 1. januar 2014, hvor overgangsperioden efter dansk
lovgivning udløber. Landbrugsraadet kan ikke anbefale de stramninger, der går videre end de
danske regler. Landbrugsraadet kan isæ r ikke støtte de forslåede krav om fast eller drænet gulv
også for goldsøer. Landbrugsraadet mener, at disse krav i stedet bør behandles i den rapport, som
skal udarbejdes inden 1. januar 2008.
Specialarbejderforbundet i Danmark finder, at forslaget er et godt initiativ. SiD finder særligt det
foreslåede krav om uddannelse vigtigt. SiD anfører, at det bør beskrives, hvilke mindstekrav der
skal stilles til uddannelsen. SiD bemærker endvidere, at indretning af stalde og bokse skal tage
hensyn til arbejdsmiljøet for det personale, der passer dyrene, hvorfor SiD foreslår, at der indføres
en artikel i direktivet herom.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) har alene bemærkninger til den
foreslåede artikel 5a om uddannelse af personale, en bestemmelse som SALA finder uklar. SALA
antager, at de foreslåede krav om uddannelse allerede opfyldes af de eksisterende danske regler for
husdyrbrug/svineavl. SALA henviser herved til landbrugslovens erhvervelseskrav til erhververens
uddannelse. SALA anfører, at hvis denne antagelse ikke er korrekt, anbefales det, at Danmark
modsætter sig forslaget. For så vidt angår de øvrige bestemmelser i direktivforslaget henviser
SALA til Landbrugsraadets høringssvar.
Det Veterinære Sundhedsråd har bemærkninger til mindstekravet for, hvor stor en del af
gulvarealerne, der skal være fast. Rådet mener, at det virker ulogisk, at den del af gulvet, der skal
være sammenhængende areal med fast gulv, kun udgør en tredjedel og ikke det samlede liggeareal,
der udgør mindst halvdelen. Det faste gulv bør mindst udgøre liggearealet for samtlige grise.
Endvidere finder rådet, at det er vanskeligt at have ens regler for gulvarealet for både 3-4 ugers
fravænningsgrise og slagtesvin på 100 kg. Rådet kommer med et forslag til en ændret formulering
af artikel 3, nr. 2. Endelig finder rådet, at der bør indføres krav om etablering af sprinkleranlæg til
afkøling af søer og slagtesvin.
Dyrenes Beskyttelse støtter, at de foreslåede krav til fast gulv kommer til at svare til dansk
lovgivning. Dyrenes Beskyttelse finder endvidere, at både søer og slagtesvin skal have halm.
Dyrenes Beskyttelse finder det uacceptabelt, at der ikke fastsættes krav til totalarealer, ligesom det
er uacceptabelt, at der ikke meget hurtigere end den 1. januar 2008 foreligger en rapport fra
Kommissionen.
Danske Svineproducenter mener, at den foreslåede dato i overgangsbestemmelsen i artikel 3, nr. 9
er for kort. Danske Svineproducenter anbefaler den 1. januar 2014 som skæringsdato, da denne dato
svarer til den danske lovgivning. Herudover finder Danske Svineproducenter det urimeligt, at
reglerne om løsgående søer ikke gælder for besætninger under 10 søer.
Svineudvalget under Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter finder, at initiativet bag
direktivforslaget er positivt. Udvalget fremhæver i den forbindelse det foreslåede krav om
uddannelse. Udvalget ønsker, at der indføres et totalt forbud mod fixering af svin, samt at de danske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0048.png
krav om overbrusningsanlæg indføres i hele EU. Udvalget finder, at overgangsperioden bør være så
kort, som det er praktisk muligt .
Skov- og Naturstyrelsen bemærker, at der vil være miljømæssige fordele forbundet med det
foreslåede mindstekrav til den del af gulvarealet, der skal være fast.
Dyreværnsrådet finder, at danske regler på området skal gælde for hele EU. Dyreværnsrådet finder
endvidere, at en revurdering af belægningsgraden ikke bør afvente Kommissionens rapport i 2008,
som skal udarbejdes på baggrund af en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed
og Trivsel.
Den Danske Dyrlægeforening har bemærkninger til forståelsen af bestemmelsen om opdeling af det
samlede frie gulvareal på 1,3 m
2
for søer. Foreningen foreslår desuden, at tiden, hvor søerne må
sættes i faresti før faring, bør øges til 10-14 dage, i stedet for de foreslåede 7 dage.
Forbrugerstyrelsen, som har svaret på Erhvervsministeriets vegne, har ingen bemærkninger til
direktivforslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 15. juni 2001
i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 19. – 20. juni 2001, jf. aktuelt notat af 8.
juni 2001 og revideret aktuelt notat af 13. juni 2001.
•
Vedtagelse af Rådets direktiv vedrørende EF-foranstaltninger til bekæmpelse af
klassisk svinepest.
KOM (2001) 462 endelig.
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 8. juni 2001. Ændringerne er markeret i
marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2000) 462 af 15. september 2000 fremsendt forslag til Rådets
direktiv om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. Forslaget er oversendt til
Rådet den 18. september 2000.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Klassisk svinepest er en alvorlig sygdom, som når den forekommer i EU hæmmer samhandelen,
eksporten og flytninger af dyr og produkter, hvorfor fællesskabsregulering er nødvendig.
Formål og indhold
De alvorlige og omkostningstningskrævende udbrud af klassisk svinepest i de senere år og
udviklingen af nye vacciner har gjort det nødvendigt at tage de gældende bestemmelser for
udryddelse af sygdommen op til nyvurdering. Formålet med Kommissionens forslag er at fastsætte
bekæmpelsesforanstaltninger til udryddelse af sygdommen for at sikre udviklingen i svinesektoren
og bidrage til beskyttelse af dyresundheden i EF. Sygdommen kan ramme b&ari ng;de tamsvin og
vildtlevende svin. Med forslaget foretages en revision af de hidtidige bestemmelser i direktiv
80/217/EØF, som ophæves. Desuden foretages der visse ændringer i den hidtidige
bekæmpelsespolitik, der er baseret på ikke-vaccination og nedslagning ved sygdomsudbrud samt
vaccination i nødsituationer med restriktioner på handelen. Baggrunden for denne ændring er
udtalelse fra Kommissionens Videnskabelige Komite i 1997 om at overveje anvendelse a f
markørvaccine, som vil kunne give en beskyttende immunitet, der er forskellig fra en
immunrespons, som er fremkladt efter en infektion med svinepest. Det foreslås, at der som led i den
eksisterende ikke-vaccinationspolitik kan anvendes markørvacciner i nødsituationer på nærmere
betingelser og under kontrol.
Det foreslås desuden at der efter forskriftskomiteprocedure vil skulle træffes beslutning om
handelsrestriktioner for områder, hvor der har været anvendt vaccination.
Endelig foreslås der visse tilpasninger af reglerne herunder, at der ved tilfælde af svinepest hos
vildtlevende svin og på slagterier skal foretages anmeldelse og iværksættes foranstaltninger for at
mindske en evt. udbredelse. Der skal udarbejdes en manual til sikring af bedre diagnosticering af
svinepest samt regler for undersøgelser, der skal udføres efter et sygdomsudbrud. Der forslås
endvidere ændringer af reglerne om supplerende foranstaltninger for kontakt svinebesætninger,
hvor virus kan være ført ind og af reglerne om genindsætning af svin på besætninger, der har været
inficeret. Endelig foreslås der ændring af reglerne for forebyggelse af spredning af svinepest via
sæd, æg og embryoner.
I lyset af forhandlingerne er forslaget udvidet til også at omfatte et totalt forbud mod fodring af svin
med kantine og husholdningsaffald på grund af risikoen for spredning af sygdomme.
De nye regler vil skulle træde i kraft og opfyldes af medlemslandene fra 1. juli 2002.
Det bemærkes, at forslaget om animalske biprodukter KOM(2000) 574 bl.a. stiller som betingelse
for anvendelsen af animalsk protein i foder, at der ikke må ske art til art fodring. Dette forslag
opnåede fælles holdning på rådsmødet (landbrug) i juni 2001. Det bemærkes endvidere, at der
parallelt i Den Stående Foderstofkomité forventes behandlet forslag om udvidelse af listen over
forbudte bestanddele i foderstoffer til at inklud ere kantine- og køkkenaffald.
Udtalelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0050.png
Europa-Parlamentet har afgivet betænkning d. 14. juni 2001 og støtter overordnet forslaget. Udover
nogle tekniske ændringsforslag tilslutter Parlamentet sig anvendelse af markørvaccine som
forebyggende foranstaltning for at undgå massive nedslagninger i tilfælde af sygdomsudbrud.
Tilsvarende støttes forbudet mod fodring med køkken- og kantineaffald, men med forpligtelse for
Kommissionen til at fremsætte forslag, der giver muli ghed for national derogation på nærmere
betingelser.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En vedtagelse af
forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Ved høring af §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsrådet på vegne af landbrugets organisationer
haft bemærkninger til forslagets dele om nødvaccination og om bekæmpelsesstrategierne i
iagttagelses- og overvågningszoner. Det påpeges, at det skal sikres, at der er international accept af
brugen af nødvaccinationer, idet det i modsat fald vil kunne få uacceptable konsekvenser for
eksporten af svinekød, ligesom det skal sikres, at der k an skelnes klart mellem svin, der er
behandlet med markørvaccine og svin, der er inficeret med svinepest. Det bemærkes vedrørende
bekæmpelsesstrategier, at disse bør målrettes mod en effektiv og hurtig sanering af inficerede og
mistænkte besætninger i nærområder omkring et udbrud.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om sagen den 16. november 2000. Sagen har tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 15. juni 2001 i forbindelse med forelæggelse af
rådsmøde (landbrug) den 19. – 20. juni 2001, jf. aktuelt notat af 8. juni 2001.
11. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 723/97 om
gennemførelse af medlemsstaternes aktionsprogrammer inden for kontrol med
udgifter der påhviler EUGFL, Garantisektionen
KOM (2001) 308 endelig Bind I/II.
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2001) 308 endelig af 11. juni 2001 fremsat forslag om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 723/97 om gennemførelse af medlemsstaternes aktionsprogrammer
inden for kontrol med udgifter, der påhviler EUGFL, Garantisektionen. Forslaget er oversendt til
Rådet den 22. juni 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om en ændring af en eksisterende forordning om Kommissionens medfinansiering af
visse af medlemsstaternes kontroltiltag for så vidt angår støtteordninger inden for den fælles
landbrugspolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er - inden for de finansielle rammer, der stilles til rådighed - at forlænge den
eksisterende medfinansieringsordning med 1 år, dvs. til og med 2002, på i øvrigt uændrede vilkår.
De finansielle rammer forudses at være 15 mio. EUR for hvert af årene 2002 og 2003.
I henhold til den gældende forordning kan Kommissionen medfinansiere med op til 50%
kontroltiltag, som medlemsstaterne iværksætter, og som skyldes nye kontrolkrav i EU-
lovgivningen. Forordningen er blevet brugt til medfinansiering af f.eks. enkeltdyrregisteret for kvæg
og anvendelse af geografiske informationssystemer (GIS) i arealregistreringen.
Kommissionen har på mødet den 1.-2. oktober 2001 i Specialkomiteen for landbrug erklæret, at
dens endelige forslag vil gå ud på, at ordningen forlænges med to år, dvs. til og med 2003.
Forslaget herom er fra Kommissionens side begrundet med, at den evaluering af ordningen, der i
henhold til den gældende forordnings artikel 7 skal foretages, og som omfatter perioden 1997-2001,
ikke kan afsluttes før juli 2002, og at der bør gives tid til en grundig gennemgang af
evalueringsrapporten.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har udtalt sig om forslaget og har ikke haft bemærkninger.
Gældende dansk ret
Der er ingen danske regler på området.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser udover virkningen på EU-
budgettet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har udtalt, at man principielt er imod forslaget, men samtidig klar over, at
det nuværende kvalificerede flertal for forslaget i Rådet (landbrug) gør det umuligt at ændre.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0052.png
Forslaget har ikke tidligere væ ret forelagt Folketingets Europaudvalg.
12. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF)
Nr. 2262/84 om særlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren.
KOM (2001) 455 endelig.
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 455 af 2. august 2001 fremsendt forslag til Rådets forordning
om ændring af forordning nr. 2262/84 om særlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren. Det
fremgår ikke, hvornår forslaget er oversendt til Rådet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i
gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
For at EF-forordningerne i olivenoliesektoren kan fungere efter hensigten, er der blevet oprettet
kontrolkontorer, som skal føre tilsyn med, at de fastsatte forpligtelser overholdes i de
olivenolieproducerende medlemsstater.
I medfør af Rådets forordning nr. 2262/84, senest ændret ved Rådets forordning 150/99, dækker
EF´s almindelige budget til og med produktionsåret 2001/02 50 pct. af disse kontrolkontorers
faktiske udgifter. Kommissionen skulle inden den 1. oktober 2001 tage stilling til, om det er
nødvendigt, at EF fortsat er med til at dække kontorenes udgifter.
Rådet forlængede i juli 2001 den gældende støtteordning for olivenolie i tre år, dvs. indtil 31.
oktober 2004 (produktionsåret 2003/04). Fra den 1. november 2004, skal der indføres en ny
støtteordning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462759_0053.png
Kommissionen finder på denne baggrund, at EF fortsat bør dække 50 % af udgifterne til de
kontorer, der foretager forskellige former for kontrol af den netop forlængede støtteordning. Der
foreslås en forlængelse til og med produktionsåret 2004/05. Begrundelsen for at medtage
produktionsåret 2004/05 er, at kontrolkontorene skal være i stand til at foretage den fornødne
supplerende kontrol vedrørende det foregå ende produktionsår samt sikre kontinuiteten i
kontrolordningen.
Kommissionen vil inden den 1. oktober 2004 undersøge om det er nødvendigt at opretholde
tilskuddet efter produktionsåret 2004/05.
Udgiften på EF-budgettet anslås til 43,5 MEUR i alt for regnskabsårene 2002-05.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark udover
virkningen på EU-budgettet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere væ ret forelagt Folketingets Europau dvalg.
13. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning Nr. 404/93 om den
fælles markedsordning for bananer.
KOM (2001) 477 endelig.
Nyt notat.
Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har ved KOM (2001) 477 af 21. august 2001 fremsendt forslag om ændring af
forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i
gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Efter vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 216/2001 af 29. januar 2001 om ændring af
forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer har der været mange
kontakter mellem Kommissionen og de bananeksporterende lande og med andre berørte parter om
EU's markedsordning for bananer. Dette har ført til aftaler med USA og Ecuador om forvaltning af
indførslen af bananer i EU indtil en ren toldordning træder i kraft, senest den 1. januar 2006.
Ordningerne med USA og Ecuador er inddelt i to faser.
Kommissionen vedtog den 7. maj 2001 nye gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EØF) nr. 404/93, hvorved der blev taget hensyn til de indgåede aftaler med USA og Ecuador, og
første fase blev derved gennemført.
Det foreliggende forslag drejer sig om en iværksættelse af anden fase. Den eksterne del vedrører
følgende:
En mængde på 100.000 tons vil blive overført fra kontingent C til kontingent B.
hvorefter kontingenterne bliver på:
- A. 2.200.000 tons
– B. 453.000 tons
– C. 750.000 tons
Kontingent C vil blive forbeholdt toldfri indførsler af bananer fra AVS-lande.
En toldpræference på 300 EUR pr. ton gælder for indførsel af produkter med oprindelse i AVS-
lande.
Forslaget tager endvidere sigte på en ajourføring af listen over de produkter, der er omfattet af den
fælles markedsordning for bananer, og en berigtigelse af KN-koderne for disse, samt for de
produkter, som artikel 17-20 (importsystemet) i forordning (EØF) nr. 404/93 gælder for.
Berigtigelserne sker som en følge af ændringer i told- og statistiknomenklaturen og den fælles
toldtarif.
For så vidt angår den interne del af forslaget foreslås det, at EF's tilskud til støtte til
producentorganisationer, som er fastsat i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 404/93, finansieres af
EUGFL, Garantisektionen i stedet for Udviklingssektionen. Denne støtte kan gives til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
producentorganisationer, der bliver oprettet indtil den 31. december 2006. Dette foreslås som følge
af ændringerne i reglerne om finansiering af EU's landbrugspolitik og for at have samme regler for
medfinansiering af støtte til oprettelse og drift af producentorganisationer i banansektoren som de
regler, der gælder for støtte til producentorganisationer under den fælles markedsordning for frugt
og grøntsager.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget medfører en nedgang i EU's egne indtægter på 15,3 mio. EUR. Dette beløb fremkommer
på grundlag af ny told (kontingent A og B) på 7,5 mio. EUR og samtidig tab af toldindtægt
(kontingent C) på 22,8 mio. EUR.
Høring
§2-udvalget (landbrug) og §2-udvalget (frugt og grønt) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere væ ret forelagt Folketingets Europaudvalg