PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 91)

miljøministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

18. oktober 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. oktober 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde

(miljøministre) den 29. oktober 2001 – vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådsmøde (miljø) d. 29. oktober 2001

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Forslag til anbefaling om integreret kystzoneplanlægning side 3

1. politisk enighed

2. Forslag til direktiv vedr. emissioner fra små ikke-vejgående maskiner side 6

1. politisk enighed eller vedtagelse ved 1. læsning

3. Meddelelse om programmet CAFE (Clean Air For Europe) side 11

• rådskonklusioner

4. Meddelelse om handlingsplaner for biodiversitet side 12

• rådskonklusioner

5. Klima side 18

1. rådskonklusioner vedrørende forberedelsen af COP7 i Marrakech

1. evt. præsentation ved Kommissionen

1. forslag til direktiv om handel med C02-kvoter

1. Kommissionens meddelelse om iværksættelse af det europæiske klimaprogram

1. henstilling vedrørende ratifikation af Kyoto-protokollen

6. Forslag til forordning om sporbarhed og mærkning af GMO side 20

1. orienterende debat

7. Forslag til direktiv om offentlighedens deltagelse i beslutninger på miljøområdet side 26

1. politisk enighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslag til beslutning om støtte til NGO’er på miljøområdet side 31

1. politisk enighed el. vedtagelse ved 1. læsning

9. Forslag til direktiv om tilnærmelse af reglerne vedr. emissioner fra fritidsbåde side 35

1. politisk enighed

10. Bæredygtig brug af pesticider side 39

1. debat om Kommissionens evalueringsrapport

1. information fra Kommissionen om en strategi for bæredygtig brug af pesticider

1. information fra Kommissionen om ratifikation af Rotterdam-konventionen

11. Indikatorer i forhold til bæredygtig udvikling side 43

1. rådskonklusioner

12. Udmøntning af kemikaliestrategi side 47

1. præsentation af status

13. Præsentation ved Kommissionen af side 47

1. ændring af direktiv 96/82 (SEVESO II)

1. meddelelse om strategi vedr. dioxin og PCB

1. fortolkende meddelelse om udbudsdirektiverne

14. Kommissionens redegørelse for status med arbejdet vedr. side 49

forslag til direktiver om

• miljøansvar

• emballager

• batterier og akkumulatorer

• tungmetaller i luft

15. Status for arbejdet ved formandskabet side 49

1. forslag til direktiv om brændstofkvalitet

16. Eventuelt side 56

• Indlæg fra Grækenland om biler

• Information fra Formandskabet om resultatet af forhandlingerne

om en TBT-konvention

MILJØstyrelsen

17. oktober 2001

Internationalt kontor 111/17-0249

MEM-391-MST

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMLEnotat

VEDRØRENDE RÅDSMØDE (MILJØ) DEN 29. OKTOBER 2001

Ad punkt 1 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Henstilling om gennemførelse af integreret

kystzoneplanlægning i Europa

KOM (2000) 545 endelig

(revideret notat)

Resumé: Forslagets formål er at fremme EF-traktatens målsætninger i forbindelse med bæredygtig udvikling og integration af miljøet i alle andre

EU-politikker for den betydelige og strategisk vigtige kystzone baseret på et holistisk og langsigtet perspektiv, samt en fleksibel forvaltning, der kan

tilpasses udviklingen i kystzonen, lokale særpræg og diversiteten i Europas kystzoner, at arbejde sammen med naturproce sser, inddragelse af alle

berørte parter i planlægningen, støtte og involvering af alle relevante administrative myndigheder. Medlemslandene opfordres til at basere udviklingen

af en integreret kystzonestrategi på en række forhold bl.a. den trussel som klimaændringer og heraf følgende vandstandsstigninger udgør for

kystzonen; økonomi- og beskæftigelsesmuligheder; velfungerende sociale og kulturelle miljøer, lokalt befolkningens adgang til kysten, en forbedret

koordinering i kystzonen mellem de ansvarlige myndigheder på henholdsvis hav- og landsiden. Medlemslandene bør foretage en national

statusopgørelse og på baggrund af denne opstille en national strategi samt indlede en dialog med nabolandene og rapportere til Kommissionen.

1. Status

Kommissionen sendte den 1. december 2000 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1 i TEF

og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Kommissionen har den 27. september 2000 oversendt sin meddelelse til Rådet og Europa-parlamentet om integreret

kystzoneplanlægning, som indeholder en EU-strategi herfor. Herudover har Rådet vedtaget resolution 94/C 135/02 af 6. maj

1994 om en EF-strategi for en integreret forvaltning af kystområderne og resolution 92/C 50/01 af 25. februar 1992 om

Fællesskabets fremtidige politik vedrørende de europæiske kystområder. I begge resolutioner k onkluderes, at der er behov

for en samordnet europæisk handling for at gennemføre en integreret kystzoneplanlægning.

Notat om forslaget er tidligere oversendt som led i samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2001.

Punktet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. marts og den 1. juni 2001 til orientering

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 5. juli 2001.

Punktet har tidligere været på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 7.-8. marts og den 7.-8. juni 2001 med henblik på

formandsskabets afrapportering om forhandlingsstatus.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 29. oktober 2001 med henblik på opnåelse af

politisk enighed.

1. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Forslagets formål er at fremme EF-traktatens målsætninger i forbindelse med bæredygtig udvikling og integration af miljøet i

alle andre EU-politikker for den betydelige og strategisk vigtige kystzone. Forslaget handler om at skabe bedre

samarbejdsformer med de eksisterende retlige instrumenter. Ud over de hovedsageligt nationale instrumenter, der kan tænkes

anvendt, tænkes forslaget gennemført ved anvendelse og evt justering af allered e eksisterende EU-lovgivning og

støtteprogrammer, herunder strukturprogrammer og landbrugs- og fiskeristøtteordninger.

Medlemslandene opfordres til at basere udviklingen af en integreret kystzonestrategi på en række forhold bl.a. den trussel

som klimaændringer og heraf følgende vandstandsstigninger udgør for kystzonen, økonomi- og beskæftigelsesmuligheder,

velfungerende sociale og kulturelle miljøer lokalt, befolkningens adgang til kysten og en forbedret koordinering i kystzonen

mellem de ansarlige myndigheder på henholdsvis hav- og landsiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien er baseret på en række principper: Et bredt holistisk perspektiv, tematisk og geografisk, et langsigtet perspektiv, en

fleksibel forvaltning, der kan tilpasses udviklingen i kystzonen, lokale særpræg og diversiteten i Europas kystzoner, at arbejde

sammen med naturprocesser, inddragelse af alle berørte parter i planlægningen, støtte og involvering af alle relevante

administrative myndigheder og anvendelse af en kombination af instr umenter i forvaltningen.

Forslaget indebærer, at medlemsstaterne:

• bør foretage en national statusopgørelse for at analysere, hvilke aktører, love og institutioner der har indflydelse på

planlægningen og forvaltningen af deres kystzone. Statusopgørelsen bør både gøre rede for alle de sektorer, som har

indflydelse i kystzone og de administrative niveauers, borgernes, den private sektors og organisationers rolle.

• på grundlag af denne statusopgørelse bør opstille en national strategi til gennemførelse af principperne i strategien.

Den nationale strategi kan være specifik eller indgå som en del af en bredere geografisk strategi til integreret

forvaltning. Den nationale strategi kan blandt flere elementer indeholde midler til at kontrollere yderligere byvækst i

kystzonen og skabe bedre koordinering i forvaltningen på land og på havet gennem lovinitiativer eller ændret praksis.

• bør indlede en dialog med nabolandene, herunder ikke medlemslande omkring samme regionale hav for at fremme en

bedre koordination af reaktionerne på grænseoverskridende problemer.

• bør rapportere til Kommissionen om erfaringerne med implementering af strategien fire år efter vedtagelsen og at

Forslaget indebærer i øvrigt, at EU-Kommissionen inden 5 år efter vedtagelsen skal afgive en evalueringsrapport til EU-

Parlamentet og Rådet, hvori der tages stilling til, om der er behov for yderligere Fællesskabshandlinger.

2.2. Europa-Parlamentets ændringsforslag

Europa-Parlamentet vedtog sin 1. læsning på plenarforsamlingen den 2.-5. juni 2001, som indeholder

41 ændringsforslag. Ændringsforslag nr. 11, 12, 16, 18, 29, 32 og 43 vedrører alle formuleringer om at

indføre en fællesskabslovgivningsramme for kystzoneforvaltning og anmode Kommissionen om at

forelægge et sådant forslag sammen med en evalueringsrapport af arbejdet efter vedtagelsen af

nærværende forslag til henstilling inden for 3 år. Ændringsforslag nr. 17, 20, 29, 32, 33 og 34 vedr.

sprogbrug med bindende karakter, idet Europa-Parlamentet foreslår at medlemsstaterne

forpligter

sig

til en

bindende

fælles strategi baseret på en række principper, jf. Kommissionens forslag, og at

strategien skal indgå i den fremtidige fællesskabslovgivningsramme. Det foreslås også at

medlemslandene

skal

udarbejde nationale strategiske planer som skal munde ud i bindende retlige

instrumenter. I ændringsforslag 25 og 42 foreslås at alle berørte parter inddrages i planlægningen og

overholdelsen af de af Parlamentet foreslåede bindende fællesskabsregler evalueres.

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at i betragtning af mangfoldigheden i kystzonernes vilkår og de retlige og institutionelle rammer i

medlemsstaterne kan målene for denne handling bedst nås ved retningslinier på fællesskabsniveau.

Regeringen er enig heri.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Da der her er tale om et geografisk område og ikke fx en sektor er der en lang række forskellige love og bekendtgørelser, som

griber ind i området, nemlig plan-, jagt- og vildtforvaltnings-, havne-, råstof-, og fiskeriloven samt natur-, miljø-, kyst-, og

havmiljøbeskyttelsesloven og derudover lov om skibsfartens betryggelse og statens højhedsret over søterritoriet. Men

forslaget vil i sin nuværende form (en henstilling) ikke medføre lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Der er lagt

op til, at EU-kommissionen inden 5 år efter vedtagelsen skal tage stilling til om der er behov for yderligere

Fællesskabsinitiativer.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget vil ikke få økonomiske og administrative konsekvenser, idet det

handler om at skabe bedre samarbejdsformer med de eksisterende instrumenter.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes samlet set på sigt at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark,

selvom Danmark allerede med den eksisterende planlægning imødekommer henstillingen fsva. opstilling af en national

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategi, idet henstillingen giver anledning til nærmere at vurdere, hvordan der kan ske en større integration mellem

planlægningen på land og på havet i den nære kystzone.

Forslaget vurderes på sigt at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU.

5. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 7. februar 2001. Henstillingen betragtes overordnet set som fornuftig med mange gode

overvejelser. De anbefalinger, som kom ud af EU's demonstationsprogram for integreret kystzoneforvaltning synes at være

reflekteret. Flere af de hørte udtrykker, at der i Danmark findes institutionelle barrierer for integreret kystzoneforvaltning i

form af ukoordineret lovgivning og uhensigtsmæssig fordeling af kompetencen mellem forskell ige myndigheder. Det er

ulogisk, at regionplanlægningen stopper i vandkanten. Herudover udtrykkes der forskellige holdninger til ansvarsfordelingen

mellem stat, amt og kommuner. Det er vigtigt, at der tages hensyn til at medlemslandene har forskellige administrative

strukturer samt at der er store geografiske forskelle.

Sagen har endvidere været forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar 2001 og 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom

bemærkninger.

Ad punkt 2 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra

forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner

KOM (2000)840

2000/0336 (COD)

(revideret notat)

Resumé: Forslagets formål er at udvide anvendelsesområdet for direktiv 97/68 om emissioner fra motorer, der anvendes i ikke-vejgående maskiner,

så det også kommer til at omfatte benzinmotorer. Det har været en målsætning for Kommissionen, at det nye forslag i så stor udstrækning som

muligt bliver koordineret med lovgivningen i USA, hvor man har regler for benzinmotorer. Som eksempler på benzindrevne motorer omfattet af

forslaget kan nævnes plæneklippere, kædesave, buskryddere o.l.

Harmonisering med de amerikanske grænseværdier medfører forskellige problemer knyttet til forskellen i de administrative procedurer i USA og

EU. De amerikanske bestemmelser indeholder et system for udjævning (averaging), hensættelser (banking) og handel (trading). Det betyder, at en

fabrikant kan producere motorfamilier, der ligger over emissionsgrænserne, så længe han kompenserer herfor med andre motorfamilier med en

emission under gr&aeli g;nseværdierne.

1. Status

Kommissionen sendte den 19. december 2000 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF (tidligere artikel 100A) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).

Notat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2001 som en del af det

samlenotat, der blev forelagt forud for rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001.

Europa-Parlamentet har haft 1. læsning 2. oktober 2001.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af politisk enighed om en fælles holdning eller om

muligt endelig vedtagelse efter Europa-Parlamentets første læsning.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Anvendelsesområde

Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at udvide anvendelsesområdet for direktiv 97/68 om emissioner fra motorer,

der anvendes i ikke-vejgående maskiner, så det også kommer til at omfatte benzinmotorer. Direktiv 97/68, som alene

omfatter dieselmotorer med en nettoeffekt på mellem 18 kW og 560 kW, blev udarbejdet i nært samarbejde med de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

amerikanske miljømyndigheder med henblik på at opnå global harmonisering a f grænseværdierne. Det har været en

målsætning for Kommissionen, at også det nye forslag i så stor udstrækning som muligt bliver koordineret med lovgivningen

i USA. Situationen er imidlertid den, at man i USA allerede har indført regler for benzinmotorer. Dog kun for

motorstørrelser under 19 kW. Kommissionens arbejde har derfor i første omgang bestået af en evaluering af de amerikanske

regler. Kommissionen har vurderet, at de amerika nske regler ligger på et højt miljømæssigt niveau og afspejler brug af bedst

tilgængelig teknologi. Man ser det derfor som en fordel - både for erhvervslivet og for miljøet - at den kommende EU-

lovgivning lægges på linie med den tilsvarende amerikanske.

At den amerikanske lovgivning kun omfatter motorer op til 19 kW hænger sammen med, at hovedparten af de benzindrevne

motorer - i modsætning til de dieseldrevne motorer - ligger i dette interval. Som eksempler på benzindrevne motorer omfattet

af forslaget fremhæver Kommissionen plæneklippere, kædesave, buskryddere o.l. Kommissionen foreslår i øvrigt at direktivet

også kommer til at omfatte motorer, der kører med konstant hastigh ed (både benzin- og dieseldrevne). Denne kategori, som

er undtaget fra direktiv 97/68, omfatter bl.a. kompressorer, elaggregater, vandingspumper, flishuggere og fejemaskiner.

Miljømæssige vurderinger

Kommissionen anfører, at der kun findes få data om luftforureningen fra mobile ikke-vejgående maskiner. Tidligere

opgørelser for EU omfattende året 1990 viste følgende udslip (i 1000 tons):

Ikke-vejgående maskiner - i

alt

Heraf benzin:

2-taktsmotorer

4-taktsmotorer

815

118

1483

2910

2000

1200

5000

Vejtrafik - i alt

6400

4000

31000

Som det ses giver benzindrevne ikke-vejgående maskiner et forholdsvis stort udslip af kulbrinter (HC) og kulilte (CO). I 1990

udgjorde HC- emissionen således på EU-plan omkring 23% af udslippet fra vejtrafikken, mens CO-udslippet udgjorde ca.

14%. Siden 1990 er der indført skærpede emissionskrav til dieseldrevne ikke-vejgående maskiner. Endvidere er kravene til

emissioner fra vejtrafikken strammet, så emissionen fra en moderne personbil i dag er mindre end 10% af, hvad den var sidst

i 1980'erne. Emissionen fra benzindrevne ikke-vejgående benzinmotorer har derfor fået relativt større betydning end i 1990,

og denne tendens vil fortsætte.

De reducerede emissioner fra vejtrafikken vil give sig udslag i store forbedringer af luftkvaliteten, men måske ikke altid

tilstrækkeligt til at opfylde de fremtidige luftkvalitetsmålsætninger. Især forventes der fortsat problemer i forhold til

forekomsten af troposfærisk ozon, som dannes ved reaktion mellem HC og NO

. Også med overholdelse af de forventede

nationale emissionslofter for NO

og HC forventes problemer. Indsatse n over for de benzindrevne ikke-vejgående motorer

foreslås derfor især rettet mod udslippet af HC og NO

. CO anses ikke mere for at udgøre noget væsentligt miljøproblem, og

grænseværdier for CO medtages alene af historiske grunde.

Klassificering af motorer

Som i den amerikanske lovgivning opdeles motorerne i Kommissionens forslag i to hovedkategorier: håndbårne (SH) og

ikke-håndbårne (SN) motorer. Der er givet en detaljeret definition af de to kategorier, bl.a. må den samlede vægt af en

håndbåren motor ikke overstige 20 kg. De håndbårne motorer er typisk 2-taktsmotorer, mens de ikke-håndbårne typisk er

4-taktsmotorer. De to kategorier opdeles i størrelsesklas ser inddelt efter motorvolumen:

Kategori

Håndbårne

Klasse

SH1

SH2

SH3

Slagvolumen (cm³)

<20

20-50

>50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke-håndbårne

SN1

SN2

SN3

SN4

<66

66-100

100-225

>225

Grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkt

I den amerikanske lovgivning indføres grænseværdier for de omhandlede motorer i to trin. Første trin er allerede trådt i kraft,

og vil være gennemført i fuldt omfang i 2002. Andet trin indføres i perioden 2004-2010. Kommissionen foreslår at benytte

samme grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkter som i USA, dog således at indførelsen af trin 1 må afhænge af datoen for

vedtagelsen af d et foreslåede direktiv. Kommissionen foreslår følgende grænseværdier (g/kWh):

Klasse

Trin 1

SH1

SH2

SH3

SN1

SN2

SN3

SN4

805

603

519

Trin 2

805

603

610

Trin 1

295

241

161

Trin 1

5,36

HC + NO

Trin 1

16,1

13,4

Trin 2*)

16,1

12,1

*) NO

må i ingen af motorklasserne overskride 10 g/kWh

Ved sammenligning af trin 1 og trin 2 skal tages i betragtning, at trin 2-værdierne tager hensyn til forringelsen ved normal

brug. De målte værdier skal således multipliceres med en forværrelsesfaktor inden sammenligning med grænseværdierne.

Kommissionen foreslår følgende ikrafttrædelsestidspunkter i forbindelse med typegodkendelse af de forskellige klasser:

Trin 1: 18 måneder efter datoen for direktivets ikrafttrædelse.

Trin 2:

Klasse

SH1

SH2

SH3

SN1

SN2

SN3

SN4

Dato

1. august 2008

1. august 2010

1. august 2004

1. august 2008

1. august 2006

Med hensyn til markedsføring foreslår Kommissionen, at alle nye motorer 6 måneder efter de nævnte datoer skal opfylde

direktivets krav. Der åbnes dog op for, at medlemsstaterne kan dispensere i en periode på op til 2 år for motorer, som er

produceret før kravene indføres for typegodkendelse.

Kommissionen foreslår i øvrigt, at trin 2-grænseværdierne udskydes med 3 år for fabrikanter med en samlet produktion på

under 25.000 enheder pr år, og at man for produktioner under 5.000 enheder pr år af en given motorfamilie bibeholder trin

1-grænseværdierne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indførelse af alternativ godkendelsesprocedure

Harmonisering med de amerikanske grænseværdier medfører forskellige problemer knyttet til forskellen i de administrative

procedurer i USA og EU. De amerikanske bestemmelser indeholder et system for udjævning (averaging), hensættelser

(banking) og handel (trading). Det betyder, at en fabrikant kan producere motorfamilier, der ligger over emissionsgrænserne,

så længe han kompenserer herfor med andre motorfamilier med en emission under gr& aelig;nseværdierne. Kommissionen

foreslår, at man - som valgfri mulighed - giver de europæiske fabrikanter mulighed for at anvende et system som det

amerikanske med virkning fra trin 2. Muligheden for at bruge gennemsnitsbetragtninger vil dog blive ledsages af en øvre

grænse (svarende til trin 1). Alternativet ville have været mildere grænseværdier. Kommissionen anfører, at systemet ikke vil

medføre yderligere administrative byrder for de godken dende myndigheder, og at ekstra krav, som systemet måtte medføre

dækkes af fabrikanterne. Det er første gang sådanne procedurer foreslås indført i fællesskabslovgivningen, og Kommissionen

anfører, at man vil gennemgå bestemmelserne nærmere, før de træder i kraft.

Udskiftningsmotorer

Direktiv 97/68 stiller ikke specielle krav til udskiftningsmotorer. Det skønnes ikke at være noget problem for benzinmotorer,

hvor motorens værdi udgør hovedparten af udstyrets værdi. For de større dieselmotorer vurderer Kommissionen imidlertid,

at det vil være relevant med regler for udskiftningsmotorer. Man foreslår, at udskiftningsmotorer skal opfylde samme krav

som den oprindelige motor skulle opfylde.

2.2. Europa-Parlamentet

Forslaget er behandlet i Europa-Parlamentet 2. oktober 2001. Europa-Parlamentet vedtog 21 ændringsforslag. Det

væsentligste ændringsforslag indebærer fjernelse af muligheden for at anvende "averaging and banking". Herudover ønsker

Europa-Parlamentet at der sker en fremrykning af visse ikrafttrædelsestidspunktet for trin 2, at der åbnes mulighed for at

anvende skatteincitamenter for at fremme en tidligere udbredelse af maskiner, der opfylder f remtidige krav, og at

Kommissionen ser nærmere på behovet for at indføre partikelkrav til 2-taktsmotorer. Europa-Parlamentet er også indstillet

på at acceptere udsættelse af ikrafttrædelsesdatoer for specielle 2-taktsmotorer, såfremt Kommissionen dokumenterer at der

er specielle tekniske problemer

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet af direktiv 97/68.

Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Regulering af emissioner fra mobile ikke-vejgående maskiner sker via bestemmelser i

bekendtgørelse udstedt af Miljø- og Energiministeriet med hjemmel i lov om miljøbeskyttelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Der foreligger ikke konkrete opgørelser af de økonomiske konsekvenser af det foreliggende forslag. EU-Kommissionen

henviser til amerikanske beregninger, som viser, at omkostningerne ved gennemførelse af trin 1 svarer til $ 266 (ca. 2.000 kr.)

pr tons reduceret HC. For trin 2 har de amerikanske myndigheder beregnet omkostninger i området $ 852-1020 (ca.

7.000-8.300 kr.) pr tons sparet HC+NO

. Medregnes forventede brændstofbesparelser reduceres t allene med en tredjedel.

Kommissionen mener, at disse tal kan overføres til europæiske forhold, og man har sammenlignet de beregnede

omkostninger med de tal, der ligger til grund for forslag til direktiv om nationale emissionslofter. For HC varierer

omkostningerne i dette forslag i de forskellige lande typisk mellem 1.500 og 4.000 Euro (11.000-30.000 kr.) pr tons reduceret

HC, hvilket ligger langt over de forventede omkostninger ved at nedbringe emissionerne fra de af direktivforslaget omfatted

e motorer.

Forslaget vurderes ikke at få nævnenærdige økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommuner. Der skønnes heller ikke

administrative konsekvenser for offentlige myndigheder, idet der ikke fortages typegodkendelser i Danmark.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

Forslaget har været sendt til høring hos 18 udvalgte interessenter. Der er kun modtaget 3 svar. Landbrugsrådet og

Frederiksberg kommune oplyser, at man ikke har bemærkninger. Københavns Kommune foreslår med henvisning til

Kommissionens beskrivelse af de miljømæssige problemer, at der sættes årstal på, hvornår der skal fastsættes supplerende

grænseværdier for partikler og specifikke kulbrin ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar og den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom

bemærkninger.

Ad punkt 3 – Rådskonklusioner om Meddelelse fra Kommissionen om Programmet Ren Luft i Europa (CAFE):

Mod en tematisk strategi for luftkvalitet.

KOM (2001) 245 endelig

(nyt notat)

1. Status

Kommissionen sendte den 11. maj 2001 ovennævnte meddelelse til Rådet. Forslag til rådskonklusioner er fremlagt d. 19. juli

2001.

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 6. juli 2001.

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

1. Formål og indhold

2.1 Programmet

Programmets formål er at styrke sammenhængen mellem forskning og politik på luftområdet. Kommissionen anfører, at

hovedformålet med programmet bliver at udvikle en langsigtet, strategisk og integreret politik for beskyttelse mod

forureningens virkninger på sundhed og miljø. Kommissionen anfører endvidere, at en særlig prioritet for den kommende

luftkvalitetspolitik i EU bliver bekæmpelse af partikel- og ozonforur eningen.

Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram fastslår, at der skal udvikles tematiske strategier for en række prioriterede områder.

En væsentlig opgave under CAFE-programmet bliver således at udvikle en tematisk strategi på luftkvalitetsområdet.

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge denne strategi i 2004, og at

strategien skal omfatte:

• en grundig undersøgelse af, om Fællesskabets nuværende lovgivning og de nationale

programmer er fyldestgørende og effektive, når det drejer sig om at behandle de endnu uløste

forureningsproblemer, idet der tages hensyn til behovet for at beskytte sårbare grupper og

eventuelt ændre eller udbygge målsætningerne for luftkvalitet

• en detaljeret beskrivelse af foreliggende luftkvalitetsdata og –indikatorer mv. med henblik på at

kunne videregive oplysninger til offentligheden

• resultaterne af en grundig analyse af, hvilke tiltag, der vil være nødvendige for at opnå

målsætningerne inden for luftkvalitet og deposition

• forslag om nye luftkvalitetsdirektiver og emissionslofter eller revision af eksisterende

• en statusrapport over den relevante politik indenfor beslægtede områder

2.2 Konklusionerne

I udkastet til Rådskonklusioner berøres en række hovedpunkter i Kommissionens meddelelse med anbefalinger af deres

implementering. Konklusionerne indeholder en anerkendelse af de fremskridt, der er gjort inden for EU med at løse

luftforureningsproblemerne. Samtidig nævnes det, at der stadig er alvorlige trusler mod både sundheden og økosystemerne i

og uden for EU. Især nævnes den partikulære lu ftforurening, ozon samt deposition af forsurende, eutroficierende stoffer

samt beskadigelse af kulturarven som de væsentligste vedvarende luftforureningsproblemer i Fællesskabet. Ligeledes

fremhæves en begrænsning af forureningen fra tungmetaller og POP’er som vigtige indsatsområder. Det er derfor af stor

betydning, at der inden for CAFE sker en revurdering af både luftkvalitetsgrænser og de nationale emissionslofter, således, at

de kritiske niveauer og ninger ikke overskrides på langt sigt. Endelig understreges vigtigheden af, at kandidatlandene går med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i programmet snarest, og at der sker en koordination af arbejdet inden for CAFE med andre internationale fora som fx

Genevekonventionen om grænseoverskridende luftforurening.

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Konsekvenser for Danmark

Vedtagelsen af rådskonklusionerne vil ikke have administrative, økonomiske eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

5. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring.

Notat om meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for miljø, hvorfra følgende høringssvar fremkom:

SID

positiv over for meddelelsen, men de institutionelle relationer til miljøagenturet og de økonomiske konsekvenser af

programmet bør belyses yderligere.

Det Økologiske Råd

mener, at Danmark bør arbejde for, at der inden for programmet

gives høj prioritet til partikelmålinger, he runder især PM 2,5 og om muligt også for PM 1,0.

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom bemærkninger.

Ad punkt 4 - Forslag til Rådets konklusioner om Kommissionens meddelelser om henholdsvis:

a). Handlingsplaner for biodiversitet: landbrug, fiskeri, økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde samt

bevaring af naturressourcer. ("Chapeau", Bind I).

b). Handlingsplan for biodiversitet: Bevaring af naturressourcer (Bind II)

KOM (2001) 162 endelig, Bind I og Bind II

(nyt notat)

Resumé: Kommissionen har fremlagt 4 sektorhandlingsplaner samt en sammenfattende handlingsplan for biodiversitet

som et led i Kommissionens forpligtelser som følge af Fællesskabets ratifikation af Biodiversitetskonventionen.

Konklusionerne omfatter sektorhandlingsplanen vedrørende naturressourcer samt den sammenfattende handlingsplan.

Af konklusionerne fremgår det bl.a., at Rådet anerkender Kommissionens arbejde med udarbejdelse og opfølgning på

handlingsplanerne, og anmoder Kommissionen om at aflægge rapport i 2003 og herefter hvert 3. år med henblik på at

skabe bedst mulig sammenhæng mellem fællesskabs- og antionale strategier og handlingsplaner. Endvidere gentages

målsætningen fra Göteborg-topmødets strategi for bæredygtig udviklin g om at standse nedgangen i biodiversitet i hele

EU-området i 2010, således som det er fastsat i 6. miljøhandlingsprogram, især det biodiversitetstab, der er knyttet til

forvaltningen af de naturlige ressourcer.

1. Status

Kommissionen sendte den 27. marts 2001 ovennævnte meddelelser til Rådet og Europa-Parlamentet.

Det vides endnu ikke, hvornår Europa-Parlamentet vil påbegynde behandlingen af meddelelserne.

Formandsskabet har den 18. juli 2001 fremsendt forslag til rådskonklusioner om bind I og den 18. juli 2001 om bind II.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusionerne på rådsmødet (miljø)

den 29. oktober 2001.

Meddelelserne og rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med især 6. miljøhandlingsprogram og handlingsplanen

for bæredygtig udvikling fra Topmødet i Göteborg.

2. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bind I.

Meddelelsen indeholder en introduktion til og et resumé af de 4 sektorbestemte biodiversitetshandlingsplaner, som

Kommissionen har udarbejdet. Udover handlingsplanen om bevaring af naturressourcer (bind II) omfatter de

handlingsplaner for landbrug, fiskeri, samt økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde (bind III-V)

Handlingsplanerne er et led i gennemførelsen af Kommissionens forpligtelser som følge af Fællesskabets ratifikation af

Konventionen om den biologiske mangfoldighed (Biodiversitets-konventionen).

Det første skridt til opfyldelsen af disse forpligtelser blev taget i 1998 med Kommissionens meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet om Fællesskabets biodiversitetsstrategi (KOM (1998)42), som blev godkendt med rådskonklusioner

af 21. juni 1998 og af Parlamentet i oktober samme år. Denne strategi fokuserer i udpræget grad på integration af

biodiversitetshensyn i relevante sektorbestemte politikker og de 4 handlingsplaner skal ses som direkte o pfølgning

herpå.

I gennemførelsen af handlingsplanen om bevaring af naturressourcer og af de tre andre sektorspecifikke handlingsplaner

skal der ifølge meddelelsens bind I tages hensyn til forskellige tværgående aspekter, for at kunne måle

handlingsplanernes effekt herunder et sæt af resultatindikatorer - til at skabe sammenhæng mellem overvågningen af

handlingsplanernes gennemførelse og målingen af deres succes. Det er ligeledes af stor b etydning at samordne relevante

data, anvende dem til rapportering og gøre dem tilgængelige for offentligheden.

Med henblik på en udvikling af de nævnte indikatorer vil Kommissionen bl.a.

• udvikle analytiske rammer for opstilling af indikatorer,

• i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde et sæt kriterier til udvælgelse af prioriterede indikatorer,

• opfordre medlemsstaterne til i overensstemmelse med de analytiske rammer og kriterier at fremsætte forslag til

biodiversitetsindikatorer samt

• udarbejde et integreret informationssystem til biodiversitetsstrategien og dens handlingsplaner på basis af

videnskabelig rådgivning og medlemsstaternes forslag.

Offentlighedens adgang til information om biodiversitet, sektorbestemte politikker og instrumenterne i

handlingsplanerne skal gøres lettere. Med henblik herpå vil Fællesskabets clearing house-mekanisme

(informationsudveksling) under konventionen om biologisk mangfoldighed blive konsolideret og udbygget. Fællesskabet

vil også bidrage til at sikre, at der oprettes et europæisk koordineringsforum for clearinghouse-ordninger for

biodiversitet, og at samarb ejdet mellem EU's clearing-house og andre clearing house-ordninger i Europa forbedres.

Forskning er en forudsætning for gennemførelsen af nogle af aktiviteterne. Kommissionen er i færd med at kortlægge de

forskningsbehov, der opstår i kraft af de forskellige handlingsplaner og de øvrige initiativer, som biodiversitetsstrategien

afføder.

En vellykket gennemførelse af biodiversitetsstrategien og handlingsplanerne afhænger imidlertid i vid udstrækning af

følgerne af de forskellige foranstaltninger på medlemsstatsplan. Det er således vigtigt at øge komplementariteten mellem

Fællesskabets og medlemsstaternes biodiversitetsstrategier og handlingsplaner. Kommissionen vil derfor nedsætte et

ekspertudvalg om biodiversitet, som skal have mandat til at udveksle information og fremme komplementariteten

mellem de aktioner, der gennemføres på hhv. fællesskabs- og medlemsstatsplan. NGO'er, erhvervslivet,

producentsammenslutninger og andre interessenter fra det civile samfund har stor betydning på dette område, og derfor

vil Kommissionen invitere repræsentanter for disse grupper til at deltage som observatører i møderne i ekspertudvalget.

Kommissionen vil i øvrigt inden udgangen af 2002 gennemføre en undersøgelse af komplementariteten i Det Europæiske

Fællesskabs og medlemsstaternes gennemførelse af konventionen om biologisk mangfoldighed.

Der er eller vil blive vedtaget rådskonklusioner om hver af de 4 handlingsplaner i de respektive råd (miljø, landbrug,

fiskeri og udviklingssamarbejde).

Bind II.

Handlingsplanen om beskyttelse af naturressourcer er "miljøsektorens" handlingsplan. Som de øvrige

sektorhandlingsplaner indeholder den beskrivelser af de konkrete aktioner og foranstaltninger, som skal bidrage til at

opfylde målene i Fællesskabets biodiversitetsstrategi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanen skal sikre, at eksisterende og planlagte instrumenter på miljø- og naturområdet udnyttes fuldt ud til at

virkeliggøre de relevante målsætninger i biodiversitetsstrategien, at der er tilstrækkelig finansiel og teknisk støtte til

bevaring og bæredygtig udnyttelse af områder, der er udlagt under fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne, at der er

politiske prioriteter for, hvordan man bevarer biodiversiteten på tværs af hele området, og at biodiversiteten sikres ved

hjælp af biodiversitetsspecifikke instrumenter, såsom vandrammedirektivet, strategien for integreret forvaltning af

kystområder, VVM, miljøansvar, miljømærkning, miljørevisioner og andre økonomiske instrumenter.

Forholdsregler m.v. i.f.m. fremmede, invasive arter, GMO'er og bevaring af arter ved hjælp af zoologiske og botaniske

haver er også medtaget i strategien. Det samme gælder specifikke miljøinitiativer vedrørende overvågning og evaluering

af virkningerne af bestræbelserne på en integration af biodiversitetshensyn i andre sektorer.

Endelig fokuserer handlingsplanen på bedre muligheder og øget synergieffekt i kraft af internationale aftaler og

processer, f.eks. CITES-konventionen, konventionerne vedrørende klimaændringer og ørkendannelse, Cartagena- og

Montreal-protokollerne, WTO/TRIPS, FAO og den internationale proces om skove.

Forslag til Rådskonklusioner om meddelelsen om handlingsplaner for biodiversitet ("Chapauen")

(bind I).

Rådet anerkender det betydningsfulde arbejde, som Kommissionen har udført og vil udføre som opfølgning på

handlingsplanerne og erklærer sig fast besluttet på at være med til at udmønte handlingsplanerne på en sammenhængende

måde.

Kommissionen anmodes om at aflægge rapport om udmøntning af handlingsplanerne i 2003 og derefter hvert 3 år bl.a. med

henblik på at skabe bedst muligt sammenhæng mellem fællesskabs- og nationale strategier og handlingsplaner. Endvidere

opfordres Kommissionen til at analysere følgerne af EU’s politikker og forbrugs- og produktionsmønstre i forhold til

biodiversitet på baggrund "økosystemtilgangen" (the Ecosyste oach).

Forslaget understreger behovet for, at udvidelsen af Fællesskabet mod øst kommer til at bidrage til beskyttelsen af den rige

biodiversitet, der findes i ansøgerlandene.

Fællesskabet skal ifølge forslaget fortsætte med at spille en førende rolle i udmøntning af Biodiversitetskonventionen, og

forslaget fremhæver specielt Biodiversitetskonventionens mål om en retfærdig og ligelig fordeling af udbyttet ved genetiske

ressourcer og behovet for at beskytte oprindelige folks og lokale samfunds viden og metoder.

Forslaget fremhæver endvidere behovet for samarbejde og synergi mellem Biodiversitetskonventionen og andre

internationale fora og hilser beslutningen på 6. partskonference i Klimakonventionen om behovet for tæt samarbejde mellem

Klimakonventionen, Ørkenkonventionen og Biodiversitetskonventionen velkommen.

Behovet for tættere sammenhæng mellem Fællesskabet biodiversitets- og øvrige miljøpolitik understreges, og forslaget

tilskynder Kommissionen til en mere sammenhængende udnyttelse af eksisterende finansielle instrumenter samt til at tage

målene i Biodiversitetshandlingsplanen i betragtning i forbindelse med revision af disse instrumenter.

Kommissionen bliver stærkt opfordret til at afsætte de nødvendige ressourcer og til at udvikle ensartede kriterier for

integration af biodiversitetshensyn i Kommissionens aktiviteter. Endvidere bliver Kommissionen bedt om senest i 2003 at

udvikle et sæt indikatorer til at evaluere udmøntningen af handlingsplanerne.

Rådet støtter, at der oprettes en ekspertkomité for biodiversitet til at fremme udmøntningen af handlingsplanerne, vurdere

hvordan udmøntningen skrider frem og fremme samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i udmøntningen.

Kommissionen anmodes om at fremme indsatsen i forhold til uddannelse, træning og bevidstgørelse med henblik på at

fremme generel miljømæssig bevidsthed hos regeringer og i offentligheden og til at fremme udviklingen af Fællesskabet

clearing house-mekanisme. Forslaget opfordrer også medlemslandene til at bistå andre lande herunder specielt ulande med at

udvikle nationale "Clearing-House-mekanismer.

Endelig understreger forslaget behovet for forskningsprogrammer i relation til biodiversitet og tilskynder Kommissionen til

identificere og overvåge de vigtigste bestanddele af biodiversitet samt de vigtigste trusler mod dem.

Forslaget til rådskonklusioner om handlingsplanen til bevaring af naturressourcer (Bind II).

I forslaget til rådskonklusioner gentages målsætningen fra Göteborg-topmødets strategi for bæredygtig udvikling om at

standse nedgangen i biodiversitet i hele EU-området i 2010, således som det er fastsat i 6. miljøhandlingsprogram, især det

biodiversitetstab, der er knyttet til forvaltningen af de naturlige ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bevarings- og genopretningsindsatsen skal ifølge forslaget ikke begrænses til de særligt udpegede områder, men skal omfatte

hele territoriet.

I forslaget understreges endvidere

• vigtigheden af bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, bl.a. gennem bæredygtig produktion og forbrug,

• nødvendigheden af en vurdering af truslerne mod biodiversitet, især i form af fragmentering af levesteder, fremmede,

invasive arter, GMO'er og kemikalier, samt af anvendelsen af forsigtighedsprincippet, herunder

risikovurderingsprocedurer, med henblik på

• forebyggelse eller minimering af skadelige effekter på biodiversiteten,

i hvilken forbindelse en hurtig ratifikation og implementering af Cartagena Protokollen om biosikkerhed helst

senest i januar 2002 og af PIC og POP konventionerne fremhæves,

• betydningen af biodiversiteten i hav- og kystområder,

• behovet for en optimering af synergieffekterne mellem de forskellige internationale instrumenter, fremme af en bedre

international styring på miljøområdet og et tættere samarbejde på biodiversitets- og klimaområdet,

• vigtigheden af offentlighedens adgang til oplysninger og dens aktive deltagelse i beslutningsprocesser, herunder ved

stimulering af befolkningens opmærksomhed gennem traditionelle undervisningssystemer og ved oplysning og

uddannelse af beslutningstagere m.v.,

• betydningen af udviklingen af forskning på biodiversitetsområdet gennem støtte til effektive forskningsprogrammer.

Forslaget til konklusioner indeholder ligeledes anmodninger/opfordringer til Kommissionen om

• at vurdere nuværende og kommende lovgivning i lyset af Biodiversitetskonventionens økosystemtilgang,

• at integrere hensyn til biodiversitet i horisontale instrumenter, såsom ansvarsmekanismer og socio-økonomiske

redskaber, for at sikre en mere sammenhængende brug af eksisterende finansielle instrumenter, at reflektere målene i

handlingsplaner, når Fællesskabets finansielle instrumenter revideres,

• at vurdere omkostningerne ved - og at implementere de nødvendige finansielle instrumenter med henblik på - en fuld

gennemførelse af NATURA 2000 og af beskyttelsen af arter og levesteder uden for dette netværk, samt

• at tilvejebringe klare retningslinier for en konsistent anvendelse af retlige instrumenter og midler til at foretage

hensigtsmæssige vurderinger af virkningerne på biodiversiteten.

Medlemslandene opfordres til at prioritere den fulde implementering af miljølovgivningen især af NATURA 2000 og

vandrammedirektivet.

Endelig understreges nødvendigheden af, at der i 2003 etableres et sæt indikatorer til monitering af handlingsplanens

implementering som fastsat i strategien for bæredygtig udvikling, og Kommissionen anmodes om at rapportere regelmæssigt

om implementeringen heraf.

1. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Konsekvenser for Danmark

Handlingsplanen og forslagene til rådskonklusioner har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske eller

administrative konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.

•

Høring

Handlingsplanerne og udkast til Rådets konklusioner har ikke været i høring.

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 5 – Klima

5 a – Forberedelse af COP 7 - Formandsskabets forslag til Rådskonlusioner

(nyt notat)

Status

Formandskabet har sat klima på dagsordenen med henblik på at diskutere EU’s klimastrategi på den næste og syvende

partskonference under Klimakonventionen (COP7) fra d. 29. oktober til 9. november 2001 i Marrakesh i Marokko.

Formandskabet har udarbejdet et udkast til Rådskonklusioner, som danner baggrund for de nedenstående kommentarer.

Den sjette partskonference under FN’s rammekonvention om klimaforandringer (COP6) endte som bekendt uden resultat i

Haag i november 2000, og forhandlingerne blev derfor genoptaget den 16.-27. juli 2001 i Bonn. Formålet med COP6 var at

indgå en politisk aftale, der lever op til målene i Buenos Aires handlingsplanen fra 1998 om de nødvendige præciseringer af

Kyoto-protokollen fra 1997 samt en opstramning i implementeringen af Klimakonventionen fra 1992.

Imod stort set alles forventning lykkedes det i Bonn at opnå en politisk aftale, bl.a. med Japans tilslutning. Med politiske øjne

er der tale om en historisk aftale, der anses for at have reddet Kyoto-protokollen.

2. Formål og indhold

Rådet konstaterer med dyb bekymring resultaterne i den tredje IPCC vurderingsrapport, der blev endelig vedtaget på IPCC’s

18. møde d. 24.-29. september 2001. Rådet bemærker at rapporten bør give alle parter fornyet fornemmelse af nødvendighed

af at færdigøre Bonn aftalen, implementere Kyoto-protokollen og tage yderligere tiltag for at opfylde formålet i artikel 2 i

Klimakonventionen.

Rådet byder i udkastet til Rådskonklusioner Bonn-aftalen velkommen som grundlaget for ratifikation og ikrafttræden af

Kyoto-protokollen inden Verdensmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesborg september 2002. Udkastet til

Rådskonklusioner henviser desuden til fremskridtet med udmøntningen af teksten fra Bonn-aftalen som må færdiggøres på

COP7, herunder behovet for færdiggørelsen af de operationelle regler inden for Kyoto-mekanismerne og overholdelse, samt

operationalisering af de nye organer, der på COP6-bis blev opnået enighed om at etablere.

EU vil opretholde Bonn-aftalens politiske integritet og opfordrer alle andre parter til at fastholde den politiske

konsensus og samarbejdsånden fra Bonn.

Rådskonklusionerne hilser fremskridtene opnået i Bonn vedrørende støtte til udviklingslandene velkommen, herunder

enigheden om etablering af tre nye fonde, og peger på behovet for en hurtig operationalisering heraf. Udkastet til

Rådskonklusioner henviser i den forbindelse til Rådskonklusionerne fra 10. november 1999 og 11. november 2000 og den

fælles erklæring om klima vedtaget på ACP-EU ministerr&a ring;dsmødet d. 11. maj 2001. På denne baggrund inviterer Rådet

Kommissionen til at udarbejde forslag om, hvordan klimaforandringer bedre kan integreres i Fællesskabets

udviklingssamarbejde, når alle relevante aspekter af Bonn-aftalens samtidig tages i betragtning. I udkastet til

Rådskonklusionerne fremhæves det, at målet er at finde veje for, hvordan EU bedre kan støtte sine udviklingspartnere i at

adressere klimaproblemet parallelt med at udviklingsl andene stræber efter en bæredygtig udvikling, herunder bekæmpelse af

fattigdom og prioritering af social og økonomisk udvikling. Foranstaltninger mod klimaforandringer skal således basere sig på

de individuelle udviklingslandes specifikke prioriteter og behov.

Tilsvarende inviterer Rådet Kommissionen til at udarbejde forslag vedrørende integrationen af klimaforandringer i

Fællesskabets samarbejde med lande med overgangsøkonomier.

Rådet udtrykker sin bekymring for emissioner fra flytrafik og fremhæver at der skal handles snarest. Det noteres at der

har været nogle fremskridt på ICAO’s 33. forsamling i Montreal d. 25. September til 5. oktober 2001, men opfordre til at

ICAO’s Committee on Aviation and Environmental Protection på deres møde i december sætter en klar tidsplan for

vedtagelse af tiltag. Det noteres desuden at ICAO støtter etableringen af et em lssystem for flytrafik. Endelig refereres

der til det 6. Miljøhandlingsprogram, der tilskynder til bekæmpelse af emissioner fra flytrafik.

Yderligere fremhæves det at CO2-emissioner fra international søfart vil stige med 1-2 procent per år, hvis der ikke tages

skridt til at begrænse emissionerne. Rådet byder derfor IMO’s arbejde velkommen, men noterer sig at den næste fase af

udviklingen af politikker til begrænsning af emissionerne ikke vil finde sted før det 47. møde af IMO’s

miljøbeskyttelseskomité i marts 2002. Rådet henstiller derfo intensivere sit arbejde med henblik på at gøre fremskridt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden for begrænsningen af drivhusgasser fra skibe. Rådet byder vedtagelsen af en tidsplan for arbejdet velkommen på

IMO’s 22. forsamling fra d. 19.-30. november 2001 i London.

Rådet udtrykker sin påskønnelse af Kommissionens fremlæggelse af Kommissionens forslag til EU’s ratifikation af

Kyoto-protokollen, Kommissionens meddelelse om det europæiske klimaændringsprogram (ECCP) samt Direktiv om

Emissionshandel i EU. Emissionsdirektivet og ratifikationsforslaget forventes fremlagt inden eller på selve rådsmødet d.

29. oktober 2001.

Rådet velkommer afholdelsen af FN’s workshop om politikker og virkemidler i København d. 8. til 10. oktober 2001 og

takker den danske og den norske regering for at organisere og finansiere workshoppen.

3. Konsekvenser

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark, ej

heller kommunaløkonomiske.

4. Høring

Der har ikke været forudgående høring.

På specialudvalgmøde (miljø) den 10. oktober 2001 fremkom følgeende bemærkninger: Dansk Industri bemærkede at

bør intensivere arbejdet med mekanismerne i Kyoto-protokollen. Det Økologiske Råd støttede dansk holdning og

bemærkede i øvrigt at Rådet stadig betragter Kyoto-mekanismerne som supplerende i forhold til en hjemlig indsats, samt

at der nu efter resultatet i Bonn skal arbejdes for at fastsætte nye målsætninger. Greenpaace støttede ligeledes dansk

holdning, ønskede oplyst hvad der ligger i betegnelsen "en politisk aftale i Bonn, og gjorde ligeledes opmærksom på at

der nu er behov for at fastsætte målsætninger for 2. budget periode, jf. Kyotoprotokollen.

Ad 5 b - Præsentation fra Kommissionen af

Forslag til direktiv om handel med emmissioner

b – Meddelelse fra Kommissionen om klimahandlingsprogram

c – Anbefaling vedr. ratifikation af Kyoto-protokol

Der er ikke modtaget dokumenter til punkterne.

Ad pkt. 6 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk

modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og

om ændring af direktiv 2001/18/EF.

KOM (2001)182 endelig

(revideret notat)

Resumé: Forslagets formål er at fastsætte rammebestemmelser for sporbarhed af GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er. Med forslaget

fremmes muligheden for at sikre pålidelig mærkning, sundheds- og miljøovervågning, samt mulighederne for tilbagetrækning af produkter fra

markedet i tilfælde af uforudsete risici for menneskers sundhed eller miljøet.

I forslaget opstilles der forskellige regler for levende GMO’er og forarbejdede GMO’er. Der fastsættes regler for hvilke informationer, der skal

videregives sammen med GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er i hele varekæden. Endvidere fremgår det, at der vil kunne fastsættes

regler for utilsigtet tilstedeværelse af GMO godkendt udenfor Fællesskabet op til en vis grænse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med et forslag til forordning om genmodificerede fødevarer og foderstoffer.

1. Status

Kommissionens forslag er modtaget i Rådet d. 21. august 2001 og oversendt til delegationerne den 30. august

2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har hjemmel i artikel 95(1) i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF .

Forslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, hvoraf det

fremgår i artikel 4 stk. 6 at medlemslandene skal træffe foranstaltninger med henblik på at sikre

sporbarhed i alle stadier af markedsføringen af GMO’er, der er tilladt i henhold til direktivets del

orslaget er fremsat sammen med forslaget til ny forordning om genetisk modificerede fødevarer og

foderstoffer, KOM(2001)425.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Grundnotat om forslaget (uden høringssvar) er oversendt til Folketinget d. 17. september 2001. Sagen

er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 21. september 2001.

Forslaget er blevet præsenteret på rådsmøde (indre marked, forbrugere og turisme) d. 27. september

2001.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug) d. 22.- 23. oktober 2001 til præsentation.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) d. 29. oktober 2001 med henblik på åben,

orienterende debat.

•

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte rammebestemmelser for sporbarhed af GMO’er og fødevarer og

foder fremstillet af GMO’er. Med forslaget fremmes muligheden for at sikre pålidelig mærkning,

sundheds- og miljøovervågning, samt mulighederne for tilbagetrækning af produkter fra markedet i

tilfælde af uforudsete risici for menneskers sundhed eller miljøet. Kommissionen anfør arhed kan

defineres som muligheden for at spore GMO’er og produkter fremstillet af GMO’er på alle stadier i

markedsføringen i hele produktions- og distributionskæden. Kommissionen anfører endvidere, at

forslagets formål er at skabe en harmoniseret fællesskabsramme, som kan bidrage til et velfungerende

indre marked.

I forslaget opstilles der – som det fremgår nedenfor – forskellige regler for levende GMO’er og forarbejdede GMO’er.

Forslaget vedrører således både GMO’er, som defineret i direktiv 2001/18/EF, der udgør eller indgår i et produkt, herunder

frø, såvel som fødevarer og foder fremstillet af GMO’er. Formuleringen

"fremstillet af GMO’er"

henviser til produkter som et

genmodificeret materiale, men som ikke indeholder levende genetisk modificerede organismer (f.eks. raffineret sukker

fremstillet fra genmodificerede sukkerroer). Forslaget omfatter derimod ikke produkter fremstillet ved hjælp af GMO – f.eks.

kød fra et dyr, der har spist genmodificeret foder.

Forordningsforslaget finder ikke anvendelse på GMO-holdige human- og veterinærmedicinske lægemidler, der er

godkendt i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93.

Krav til sporbarhed og mærkning af (levende) GMO’er

Kommissionen anfører, at inden forordningens bestemmelser kan træde i kraft, skal Kommissionen indføre et system til

udvikling og tildeling af entydige koder (unique identifiers) til hver GMO. Det vil sige, at der skal udvikles et system, hvor

man knytter en éntydig kombination af tal og/eller bogstaver til hver godkendt transformationsbegivenhed – dvs. selve den

unikke ændring i en organismes genetiske sammensætning, oslash;r, at den betegnes som genmodificeret. Dette system skal

indføres i EU under hensyntagen til udviklingen af lignende systemer i internationale fora, herunder nævner Kommissionen

Cartagena-Protokollen om biosikkerhed (om sikkerhed ved handel med levende genmodificerede organismer) til FNs

Biodiversitetskonvention og OECD.

Virksomheder, der sælger produkter, der består af, eller indeholder GMO’er skal sikre, at

virksomhederne, der modtager produktet, er oplyst om dette. Endvidere gælder for produkter, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

består af eller indeholder GMO’er (men altså ikke for produkter fremstillet af GMO), at de

relevante entydige koder oplyses til køber.

Ved markedsføring af disse produkter gælder endvidere, at virksomhederne i samtlige led af

varekæden skal sikre, at ordene

"Dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer"

optræder på mærkningen. Oplysningerne om produktet skal videregives i alle efterfølgende stadier

af markedsføringen.

Virksomheder, der importerer forsendelser med en ukendt blanding af GMO’er til Fællesskabet, skal selv bestemme

identiteten af GMO’erne. Kommissionen omtaler derfor muligheden for, at opstille fælles retningslinjer for prøvetagning og

prøvning af sådanne bulkvarer i Fællesskabet.

Krav til sporbarhed for fødevarer og foder fremstillet af GMO’er

Ved markedsføring af produkter fremstillet af GMO’er sikrer virksomhederne, at oplysninger om

hvilke fødevareingredienser, fodermidler eller tilsætningsstoffer der er fremstillet af GMO’er og

som er anvendt i fødevaren eller foderstoffet, videregives til de virksomheder, der modtager

produktet.

Ved transaktioner af GMO’er og produkter fremstillet af GMO’er, skal virksomhederne i efterfølgende fem år

kunne gøre rede for, fra hvem og til hvem GMO’erne og/eller produkterne er stillet til rådighed.

Kommissionen påpeger at en vis forurening med ikke-godkendte GMO’er formentlig ikke kan undgås. Derfor

anfører Kommissionen, at, at for at sikre at sporbarhed og mærkning kan gennemføres i praksis, kan det blive

nødvendigt at fastsætte tærskelværdier for acceptable spor af GMO’er i fødevarer eller foderstoffer. I

bestemmelserne i Kommissionens parallelle forordningsforslag om genetisk modificerede fødevare offer,

KOM(2001)425, fremgår det, at denne tilstedeværelse af GMO under den fastsatte tærskelværdi skal være

utilsigtet eller teknisk uundgåelig. Såfremt det genmodificerede materiale ikke har en egentlig EU

markedsføringsgodkendelse, skal det have været underkastet en videnskabelig risikovurdering, som viser, at

materialet er uden risici for menneskers sundhed eller for miljøet.

•

Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen forholder sig ikke specifikt til disse principper, men anfører at forslaget er fremsat for at

fastlægge en harmoniseret ramme, der vil øge retssikkerheden og skabe en konsekvent tilgang til området og

dermed bidrage til et velfungerende indre marked. Afvigelser mellem medlemslandenes love og administrative

bestemmelser om sporbarhed af GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af GMO’er ka artede

konkurrencebetingelser.

Kommissionen anfører endvidere, at forslaget sigter mod at erstatte artikel 4, stk. 6 i direktiv 2001/18/EF,

hvoraf det fremgår, at medlemslandene skal træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre sporbarheden af

GMO i alle stadier af markedsføringen.

Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Idet forslaget er fremsat som en forordning, vil denne være umiddelbart gyldig og bindende i alle enkeltheder for

medlemslandene. For så vidt angår Miljø- og Energiministeriets ressort påtænkes der gennem en ændring af Lov om miljø og

genteknologi at skabe den fornødne hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om nationale tilsyns- og

kontrolforanstaltninger, der skal sikre at forordningen efterkommes. Den forslåede forordning vil endvidere kræve ændring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 1992 om godkendelse af forsøgsudsætninger og markedsføring

af genetisk modificerede organismer.

For så vidt angår Fødevareministeriets ressort er der i såvel lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261

af 26. april 1999, med senere ændringer, som i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000 og i

fødevareloven en bred bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på gennemførelsen af Det Europæiske

Fællesskabs direktiver og forordninger m.v ., herunder også bemyndigelse for så vidt angår nationale tilsyns- og

kontrolforanstaltninger. Vedtagelsen af ovennævnte forslag, vil derfor for så vidt angår Fødevareministeriets område

alene medføre tilpasninger på bekendtgørelsesniveau.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget vil medføre økonomisk og administrativ belastning af offentlige myndigheder, som skal føre tilsyn og oprette

kontrolforanstaltninger for at sikre forordningens overholdelse.

Forslaget vil formentlig medføre ekstraomkostninger for virksomhederne i forbindelse med skærpede krav til adskillelse ved

transport, oplagring og mærkning. Der må regnes med ekstra omkostninger i forbindelse med prøvetagning i tilfælde, hvor

der ikke foreligger pålidelig dokumentation fra eksporterende tredjelande. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget

vurderinger af det præcise omfang af disse omkostninger.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vil forbedre det langsigtede beskyttelsesniveau i Danmark såvel som i EU, idet øget sporbarhed øger mulighederne

for at foretage en målrettet overvågning af GMO’ers og produkter fremstillet af GMO’ers potentielle virkninger på sundhed

og/eller miljøet. Herved vil forslaget give bedre muligheder for at tilbagekalde GMO’er og fødevarer og foder fremstillet af

GMO’er, hvis disse viser sig at have negative e ers sundhed og/eller på miljøet.

5. Høring

Forordningsforslaget har været i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.

Der er modtaget i alt 13 høringssvar.

NOAH anfører at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning i EU’s regulering af gensplejsede produkter, men at forslaget

har klare mangler. Animalske produkter fra dyr fodret med gensplejset foder samt enzymer fremstillet vha. gensplejsede

mikroorganismer bør omfattes. Mærkningen skal være tydelig for forbrugerne og skal ske med et tydeligt gen-mærke på

forsiden af varen. Virksomheder skal opbevare oplysningerne om GMO’er i aring;r, idet eventuelle skader på naturen kan

indtræffe årtier efter afgrøden er introduceret.

Grønne Familier anfører at mærkningen af produkter indeholdende eller fremstillet af GMO’er skal være tydelig dvs. læsbar

for normalt seende. Hvis der er usikkerhed omkring transformationsbegivenhederne, mener Grønne familier, at det kan være

vanskeligt at sikre sundhed for mennesker samt placere ansvaret for eventuelle skadevirkninger. Grønne familier finder det

desuden væsentligt, at der tages hensyn til det frie for alg, herunder også i forbindelse med animalske produkter, som fx kød

fra dyr der er fodret med GM afgrøder.

Danmarks Naturfredningsforening hilser forordningen velkommen men ønsker en skærpelse af teksten således at

mærknings- og sporbarhedsordningen kommer til at omfatte animalske produkter fra dyr som har været fodret med genetisk

modificerede foderstoffer. GMO-mærkningen skal være på linje med andre miljømærkningsordninger, men med modsat

fortegn, hvor forbrugeren bliver i stand til at vælge på baggrund af et pr odukts oprindelse og miljøpåvirkning og ikke blot en

mærkning, der vedrører produktets indhold. Vedrørende tærskelværdier anser Danmarks Naturfredningsforening det for

naturligt at mærke alle produkter, der indeholder GMO. Det vil sige at undergrænse bliver lig med detektionsgrænsen.

Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark anfører at forslaget om sporbarhed og mærkning pålægger industrien et

meget omkostningstungt og bureaukratisk system, som på mange måder vil give praktiske problemer.

Dansk Toksikologi Center er af den opfattelse at håndteringen af de forslåede sporbarhedsregler kan være et problem for

små og mellemstore virksomheder, idet reglerne vil kræve yderligere administration og dertil knyttede omkostninger.

LO støtter forordningsforslaget.

Landbrugsraadet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug støtter forslaget som er en hensigtsmæssig måde at udfylde

de rammer om sporbarhed og mærkning som er fastlagt i udsætningsdirektivet. Organisationerne finder det vigtigt at

retningslinierne for sporbarhed bliver let administrerbare for både producenter, virksomheder og kontrolmyndigheder.

Organisationerne finder ikke der bør stilles krav om mærkning af animalske produkter .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landboforeningerne, Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug samt Fødevareindustrien understreger vigtigheden af, at der

fastsættes internationale retningslinier for identifikation og ’navngivning’ af GMO’er og at der i dette arbejde med unikke

koder bygges videre på det hidtidige arbejde. Organisationerne ønsker at der hurtigt sikres validerede prøvetagnings- og

analysemetoder for GMO’er med henblik på at sikre båd f systemet og retssikkerheden for virksomhederne.

Fødevareindustrien mener at nærværende forslag samt forslag til forordning om GM fødevarer og GM foder (KOM (2001)

245 endl.) udfra en retlig og reguleringsmæssig synsvinkel bør behandles samlet og vurderes i helhed. Fødevareindustrien

anfører at princippet om teknologibaseret mærkning medfører en række problemer af praktisk, kontrolmæssig og

retssikkerhedsmæssig karakter som bør undersø ;ges til bunds. Fødevareindustrien opfordrer til at forstærke arbejdet med

procedurer for koder, sporbarhed, prøvetagning, analyse mv. i internationalt regi. Fødevareindustrien anfører at de nye krav

til sporbarhed og mærkning kræver afprøvning og verificering og vil kræve betydelige ressourcer i virksomhederne og hos de

tilsynsførende og stiller sig uforstående overfor, at der ikke er udført grundige beregninger for de meromkost ninger, det vil

påføre forbrugerne og fødevareproducenterne i EU. Fødevareindustrien påpeger endvidere at fristelsen for snyd m.h.t

identiske varer med og uden GM-oprindelse vil være tilstede til skade for konkurrencen på markedet. Fødevareindustrien

anfører at grænseværdier for utilsigtet iblanding er nødvendig ud fra de faktiske forhold og bør fastlægges for alle situationer

uanset GMO’ens godkendelsesmæ status. Grænseværdier bør også gælde for utilsigtet tilstedeværelse af GMO materiale i

ikke-GM produkter.

Fødevareindustrien finder, at der bør lægges vurderinger om konkurrencesituationen for fødevareforarbejdning i EU til

grund for forslaget idet ensidige EU tiltag vil medføre forflytning af forarbejdningsaktivitet fra Fællesskabet og øge risikoen

for handelskonflikter med tredjelande. Fødevareindustrien opfordrer til at tiltag på GMO-området projiceres internationalt.

Fødevareindustrien anfører at forslaget vil pålægge virksomhederne betydelige ektraomkostninger på flere områder og stiller

sig endvidere undrende overfor at 0.9 ny faste stillinger er tilstrækkelig til forvaltningen af forordningen.

Mejeriforeningen støtter regulering af sporbarhed og mærkning af GMO, og mener at der bør koordineres med forslaget om

GM fødevarer og foder. Mejeriforeningen lægger vægt på at reglerne på området bliver så klare og let administrerbare som

muligt.

Danske Slagterier understreger at oprettelse af totale sporbarhedssystemer er meget bekostelige for virksomheder og at det i

visse tilfælde næppe vil være muligt at fremskaffe den nødvendige dokumentation, f.eks. når det drejer som om meget

sammensatte ingredienser, der importeres fra tredjelande. Danske slagterier mener at i tilfælde hvor det ikke er muligt at have

100% dokumentation bør der indføres en slags tærskelvæ rdi, hvis en producent har gjort alt hvad der står i hans magt for at

fremskaffe denne dokumentation og den på trods heraf ikke foreligger. Alternativt kunne der i sådanne tilfælde udføres

analyser. På foderstofsiden er det væsentligt, at de krav der stilles til den dokumentation, der påhviler den enkelte landmand,

er så ubureaukratisk som muligt. Danske slagterier foreslår, at de eneste oplysninger landmanden skal opbevare i 5 år er

oplysni ng om de anvendte batches af foder og at yderligere dokumentation kan opbevares af foderstofleverandøren.

Forbrugerrådet er positiv overfor forordningsforslaget som er i tråd med europæiske forbrugeres ønske om klart at kunne

identificere fødevarer fremstillet med – og især uden – brug af GMO. Forbrugerrådet understreger at positiv mærkning også

bør omfatte animalske produkter hvor dyrene har fået foder fremstillet på grundlag af GMO. Forbrugerrådet advarer at tage

det de facto moratorium der e r udsætning af GMO’er op på grundlag af nærværende forslag som ikke vurderes i sig selv at

være et tilstrækkeligt belæg.

Danmarks Miljøundersøgelser og De Samvirkende Købmænd har umiddelbart ingen bemærkninger til forslaget.Høring

af selve forslaget er endnu ikke afsluttet.

Forslaget har været forelagt specialudvalget (miljø) den 10. oktober 2001, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace tilkendegav deres støtte til det danske ønske om at få udvidet forslaget til

også at omfatte animalske produkter fra dyr, som har fået genmodificeret foder.

DØR spurgte, om det danske ønske om, at fastsættelse af tærskelværdier for ikke-godkendte GMO’er skal ske individuelt, må

forventes at forsinke processen.

Greenpeace bad om en præcisering af det danske synspunkt om, at fastsættelse af tærskelværdier for ikke-godkendte GMO

skal ske med medelmslandenes accept. Greenpeace understregede, at hvert enkelt medlemsland efter organisationens

opfattelse burde have vetoret. Greenpeace lagde lagde endvidere vægt på, at GMO-reglerne skal ses i sammenhæng med et

kommende direktivforslag om miljøansvar. Greenpeace kritiserede, at dette forslag endnu ikke er fremlagt, og opfordrede til,

at man ikke går i gang med udstedelsen af tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO, før der foreligger et

tilfredsstillende regelsæt om miljøansvar.

Dansk Industri bakkede op om Kommissionens forslag, idet det ansås som et skridt på vejen til at få Fællesskabet til at

påbegynde udstedelsen af tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO. DI mente endvidere, at det er nødvendigt at

have grænseværdier for tilstedeværelsen af ikke-godkendt GMO. DI var uenig i den danske holdning om at inkludere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

animalske produkter. DI påpegede i øvrigt, at forslaget ikke har v æret underkastet en erhversøkonomisk

konsekvensvurdering.

Landbrugsraadet hilste forslaget velkommen, men kunne ikke tilslutte sig det danske synspunkt om at udvide

anvendelsesområdet til også at omfatte animalske produkter. Landsbrugsraadet frygtede, at det kunne medføre, at stort

set alle produkter skal mærkes, og fremhævede vanskelighederne ved at lave et effektivt kontrolsystem.

Danmarks Naturfredningsforening fremførte, at accepten af tilstedeværelse af en vis andel ikke-godkendte GMO bryder med

et grundlæggende princip i EU's udsætningsdirektiv (direktiv 2001/18) om, at der kun må dyrkes og markedsføres godkendte

GMO.

Ad punkt 7 - Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse

med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af rådets direktiv 85/337/EØF

og 96/61/EF

KOM (2000) 839 endelig

(revideret notat)

Resumé: Kommissionen anfører, at forslaget bidrager til at opfylde Fællesskabets miljøpolitik, ligesom

det bidrager til at bane vejen for Fællesskabets ratificering af Århus-konventionen. Med henblik på at

tilpasse Fællesskabets miljølovgivning til Århus-konventionens bestemmelser, særligt artikel 7 om

offentlig deltagelse i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet fastsætter f orslaget en

procedure for offentlig deltagelse i udarbejdelsen af planer og programmer i henhold til følgende

direktiver på miljøområdet.

Forslaget indeholder en definition af, hvad der menes med "offentligheden" svarende til Århus-konventionen.

Der indføres med forslaget en egentlig klageadgang, idet der stilles krav om, at rigtigheden af enhver afgørelse,

handling eller undladelse, i relation til aktiviteter der er omfattet af procedurebestemmelserne om offentlig

deltagelse skal kunne prøves ved en domstol eller en anden ved lov oprettet instans. Disse procedurer skal

være effektive og ikke uoverkommelige dyre.

I relation til VVM-direktivet og IPPC direktivet må forslaget forventes at kræve ændringer i administrative regler. Forslaget

medfører her udover et retskrav for borgerne om offentlig deltagelse i en række planer og programmer, som medlemslandene

tidligere i medfør af en række af de i forslaget nævnte direktiver, var pålagt at udarbejde alene med henblik på afrapportering

overfor kommissionen. Forsl agets krav om offentlig deltagelse i disse programmer og planer må forventes at medføre et

behov for lovændring samt ændring af visse administrative regler, da der ikke i dag er fastsat formelle lovkrav omkring en

sådan procedure

1. Status

Kommissionen sendte den 19. januar 2001 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1 i TEF og

skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Århus-konventionen (konvention om adgang til miljøoplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocessen, samt afgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet), idet forslaget er et led i arbejdet for

Fællesskabets ratificering af konventionen.

Notat om forslaget er sendt den 22. februar 2001 til Folketingets Europaudvalg som en del af samlenotat forud for

Rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001.

Folketingets Europaudvalg har fået forelagt sagen den 2. marts og den 1. juni 2001 til orientering.

Europa-Parlamentets 1. læsning er fastsat til den 24. oktober 2001.

Punktet har tidligere været på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001 og for rådsmøde (miljø) den 7. - 8.juni,

begge gange som Formandsskabets afrapportering for forhandlingsstatus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har sat punktet på Rådsmødet (miljø) den 29. oktober 2001 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

2. Formål og indhold

2.1. Formål

Kommissionen anfører, at forslaget bidrager til at opfylde Fællesskabets miljøpolitik, ligesom det bidrager til at bane vejen for

Fællesskabets ratificering af Århus-konventionen. Forslaget fastsætter bestemmelser om, at planer og programmer i en række

direktiver på miljøområdet skal underkastes en forudgående høring og offentlighed. Herudover indeholder forslaget en

revision af to direktiver, henholdsvis 85/ 337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet (VVM-direktivet) og 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet), så

direktiverne fuldt ud opfylder Århus-konventionens bestemmelser om offentlig deltagelse i forbindelse med afgørelser

vedrørende konkrete aktiviteter og om klageadgang og domstolsprøvelse på miljøområdet.

2.2. Offentlig deltagelse i planer og programmer

Forslaget fastsætter en procedure for offentlig deltagelse i udarbejdelsen af planer og programmer i henhold til følgende

direktiver på miljøområdet:

a) Rådets direktiv 75/442/EØF om affald, b) Rådets direktiv 91/157/EØF om batterier og akkumulatorer, der indeholder

farlige stoffer, c) Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra

landbruget, d) Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald e) Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

f) Rådets direktiv 96/62/EF om vurdering og styring af luftk valitet og g) Rådets direktiv 99/31/EF om deponering af affald.

2.2 Ændring af direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet)

2.2.1. Anvendelsesområde

Forslaget præciserer begreberne "offentlighed" og "den berørte offentlighed", svarende til Århus-konventionen, som også

omfatter ikke-statslige organisationer.

2.2.2. Offentlig deltagelse

Der fastsættes en procedure, jf. Århus-konventionen hvorefter medlemslandene skal træffe de nødvendige bestemmelser til

at sikre, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at deltage i godkendelsesproceduren.

Det fastsættes endvidere, at offentligheden skal informeres om bl.a. følgende: Ansøgningen om tilladelse eller godkendelse,

om projektet er omfattet af VVM-procedure, oplysninger om den kompetente myndighed, karakteren af den mulige afgørelse

eller et udkast til afgørelse, alle oplysninger efter art. 5 i VVM-direktivet, de vigtigste rapporter og vejledninger, der er

indgivet til de kompetente myndigheder, herunder myndighedsudtalelser om ansøgninge n, angivelse af hvornår, hvor og

hvordan de relevante oplysninger vil blive stillet til rådighed samt oplysninger om hvilke foranstaltninger der er truffet for

offentlig deltagelse og høring i den nationale lovgivning.

Det foreslås, at offentligheden tidligt underrettes om ovenstående forhold senest så snart oplysningerne foreligger. Den

berørte offentlighed skal have ret til at fremsætte kommentarer og udtalelser inden myndigheden træffer afgørelse om

aktiviteten. De nærmere bestemmelser til information og høring overlades til medlemslandene. Der gives dog en vis

vejledning med hensyn til hvorledes dette bør gøres, i form af f.eks. plakatopsætning eller offentliggørelse i lokale dagblade.

Det foreslås endeligt, at der fastsættes rimelige tidsrammer for gennemførelse af de forskellige etaper i den offentlige

deltagelse. Forslaget indebærer endeligt, at VVM-direktivets bilag 1 – den obligatoriske liste - udvides med pkt. 22 i bilag 1 til

Århus-konventionen dvs. "Enhver ændring eller udvidelse af projekter opført på dette bilag (bilag 1), hvor en sådan æ g eller

udvidelse i sig selv overskrider eller opfylder de kriterier eller grænseværdier, der fremgår af dette bilag.

2.2.3. Vurdering af grænseoverskridende virkning på miljøet

VVM-direktivet indeholder bestemmelser om vurdering af grænseoverskridende virkninger på miljøet.

De nuværende bestemmelser foreslås ændret, således at de afspejler de ændringer der skal foretages i VVM-direktivet som

følge af Århus-konventionens bestemmelser i art. 6 om offentlig deltagelse.

Som noget nyt foreslås endvidere, at bestemmelsen om vurdering af grænseoverskridende virkninger på miljøet udvides til at

omfatte hele proceduren for tilladelse til gennemførelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget ændrer i overensstemmelse med ændringerne ovenfor vedr. offentlig deltagelse beskrivelsen af de oplysninger, som

den medlemsstat, på hvis område projektet planlægges gennemført, skal sende til enhver medlemsstat, som sandsynligvis vil

blive berørt af projektet

2.2.4. Prøvelse

Der indføres en egentlig klageadgang, idet der stilles krav om, at rigtigheden af enhver afgørelse, handling eller undladelse, i

relation til aktiviteter der er omfattet af procedurebestemmelserne om offentlig deltagelse skal kunne prøves ved en domstol

eller en anden ved lov oprettet instans. Disse procedurer skal være effektive og ikke uoverkommelige dyre.

2.3 Ændring af direktiv 96/61/EF (IPPC-direktivet)

2.3.1. Anvendelsesområde

Forslaget indeholder en præcisering af begreberne "offentlighed" og "den berørte offentlighed" svarende til de ovenfor

nævnte under 2.2.1. Herudover forslås definitionen af hvilke "væsentlige ændringer" i et anlægs funktion, der kræver

godkendelse tilpasset Århus-konventionens definition, således at den nuværende definition udvides med "at enhver ændring

eller udvidelse af et anl&ae lig;g skal anses for at være væsentlig, når ændringen eller udvidelsen i sig selv overskrider eller

opfylder de kriterier eller grænseværdier, der fremgår af dette bilag"

2.3.2. Ansøgninger om godkendelse

Det forslås at en ansøgning om godkendelse skal indeholde en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som ansøgeren har

undersøgt.

2.3.3 Offentlig deltagelse

IPPC-direktivets procedurebestemmelser foreslås tilpasset, så de med få ændringer ligger tæt op ad de bestemmelser, der er

foreslået vedrørende VVM-direktivet jfr. under 2.2.2., men med følgende forskelle:

Det fastsættes en procedure, hvorefter offentligheden skal informeres om ansøgninger om godkendelse eller eventuelt

forslaget om ajourføring af en godkendelse eller godkendelsesvilkårerne. Offentligheden skal kun have oplysning om

nationale eller grænseoverskridende vurderinger af virkningerne på miljøet, hvis det er relevant i et givet tilfælde, men det er

vigtigt, at offentligheden får oplysning om, hvorvidt afgørelsen er o mfattet af grænseoverskridende konsultationer i

overensstemmelse med bestemmelserne i IPPC-direktivet. Forslaget indebærer endvidere en tilpasning vedr. underretning af

offentligheden, når der er truffet en afgørelse samt vedrørende oplysninger, der skal stilles til rådighed for offentligheden.

2.3.4. Prøvelse

Der indføres med forslaget en egentlig klageadgang for offentligheden om trufne afgørelser, svarende til den procedure, der

er beskrevet under pkt. 2.2.4.

2.3.5 Grænseoverskridende konsultationer

Direktivets bestemmelser om grænseoverskridende konsultationer tilpasses ved ændringer som er beskrevet under pkt. 2.3.3.

om offentlig deltagelse.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Ifølge Kommissionen berører forslaget Fællesskabets forpligtelser vedrørende miljøkvalitet og miljøbeskyttelse. En udvidet

offentlig deltagelse i miljøbeslutningsprocessen bidrager således til en øget offentlig opmærksomhed omkring miljøspørgsmål

og øger derved miljøbeskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten i hele Fællesskabet.

Derudover vil forslaget sætte Fællesskabet i stand til at opfylde dets internationale forpligtigelser og bane vejen for

Fællesskabets ratificering af Århus-konventionen.

Kommissionen anfører desuden, at det er nødvendigt med en fællesskabsregulering for at sikre, at de grundlæggende

procedurer for offentlig deltagelse i miljøbeslutningsprocessen er de samme i alle medlemslande, så deltagelse er muligt i hele

Fællesskabet også i forbindelse med grænseoverskridende projekter. Forslaget opstiller minimumskrav til effektiv offentlig

deltagelse og overlader det til medlemsstaterne at fastsætte de p raktiske ordninger.

Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling.

4. Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget fastlægger et retskrav for borgerne om offentlig deltagelse i en række planer og programmer, som medlemslandene

tidligere i medfør af en række af de i forslaget nævnte direktiver var pålagt at udarbejde alene med henblik på afrapportering

overfor kommissionen. Forslagets krav om offentlig deltagelse i disse programmer og planer må forventes at medføre et

behov for lovændring samt ændring af visse administrat ive regler, da der ikke i dag er fastsat formelle lovkrav omkring en

sådan procedure.

I forb. Med VVM-direktivet indfører forslaget offentlighed i "tilladelsesprocedurer" til erstatning af "proceduren for

vurdering af virkningerne på miljøet". Der synes nu enighed om en ændret formulering på dette punkt således at det fremgår,

at der ikke er tilsigtet en realitetsændring. Forslaget må forventes at kræve ændringer i administrative regler.

I forb. med IPPC direktivet må det forventes at forslagets bestemmelse om offentlighed i forbindelse med revurderinger vil

medføre et behov for lovændring, da bestemmelsen efter sin ordlyd omfatter såvel regelmæssige som ad hoc revurderinger af

IPPC- virksomheder.

Århus-konventionens bestemmelse om revurderinger fastlægger ikke entydigt selv hvilke typer af revurderinger der skal

omfattes af bestemmelsen, men overlader til parterne selv at fastlægge det nærmere omfang af bestemmelsen. Ved

gennemførelsen af Århus-konventionen i dansk ret lagde man til grund at offentligheden alene skulle inddrages ved de

regelmæssige revurderinger.

IPPC-virksomheder reguleres af Miljøbeskyttelselslovens kap. 5 om listevirksomheder, herunder især det særlige system med

forudgående offentlighed, der er indført ved lov nr. 369 af 2. juni 1999 i forbindelse med implementering af IPPC-direktivet.

Miljøbeskyttelsesloven blev ændret ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove med henblik på

implementering af Århus-konventionen bl.a. vedr. offentlighede ns inddragelse i forbindelse med regelmæssige revurderinger

af visse typer af særligt forurenende virksomheder.

De nødvendige ændringer som følge af Århus-loven er gennemført ved bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om

godkendelse af listevirksomhed. Kommissionens forslag forventes også at indebære et behov for ændring af denne

bekendtgørelse.

4.2 Økonomiske konsekvenser

Århus-konventionen er blevet gennemført i dansk ret ved lov nr. 447 af 31. Maj 2000 om ændringer af visse miljølove.

Herved er der i alt væsentlighed indført en retstilstand i Danmark, der tager højde for de ændringer, der lægges op til i

forslaget. Dette gælder dog ikke for forslagets bestemmelse om offentlighedens inddragelse ved ad hoc revurderinger af

IPPC-virksomheder der vurderes at kunne medføre ø gede udgifter for godkendelsesmyndighedernes til forudgående

offentlighed.

4.3 Beskyttelsesniveau

Forslagets bestemmelser om offentlighedsprocedurer for grænseoverskridende aktiviteter har en positiv indvirkning på

beskyttelsesniveauet i Danmark. I øvrigt har forslaget en neutral indvirkning, fordi man fra dansk side allerede har indført en

retstilstand der i al væsentlighed svarer til forslaget.

Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU , idet det på en række områder udvider

Fællesskabets regler om offentlighedens forudgående deltagelse i beslutningsprocedurerne på miljøområdet.

5. Høring

Forslaget har været forelagt specialudvalget (miljø) den 14. februar 2001:

Danmarks Naturfredningforening

oplyste, at man så

frem til EU´s implementering af Århus konventionens bestemmelser om adgang til prøvelse, herunder specielt

implementeringen af adgangen til domstolsprøvelse ved EU´s egne institutioner.

Dansk Industri

bemærkede, at man

forudsætter, at adgangen til ansøgning og afgørelse fortsat v il være begrænset af de gældende regler i offentlighedsloven.

Forslaget har været forelagt specialudvalget (miljø) den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom bemærkninger.

Ad punkt 8 - Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EU-handlingsprogram

for fremme af private organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse.

KOM (2001) 337

(revideret notat)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé: Forslaget er sat på dagsordenen med henblik på poltisk enighed. Det nuværende program udløber ved årets udgang, hvorfor det er

væsentligt at få vedtaget nærværende forslag, så det kan træde i kraft 1. januar 2001. Forslaget tredobler budgettet for støtte til NGO´er i forhold

til det nuværende budget pga. udvidelsen, arbejdet med 6 MHP og Cardiff-strategierne om integraion af miljøhensy n i andre EU-politikker.

NGO´er i kandidatlande kan således også opnå støtte. Der fastsættes krav til støtteberettigelse, krav til regnskab og revisorer og der fastsættes

sanktioner i tilfælde af at betingelserne for støtten ikke opfyldes. En NGO skal bl.a. have aktiviteter i 3 lande for at være støtteberettiget.

1. Status

Kommissionen har den 22. juni 2001 fremsendt nærværende forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, stk. 1 og skal derfor vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget er fremsat med baggrund i artikel 12 i Rådets afgørelse 97/872 om et EU-handlingsprogram for fremme af private

organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse.

Kommissionen har fundet det mest hensigtsmæssigt at fremsætte et helt nyt forslag til afgørelse fremfor talrige

ændringsforslag til den eksisterende afgørelse for dermed at få en sammenhængende og klar retsakt og dermed også for at

øge gennemsigtigheden.

Grundnotat er tidligere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. juli 2001.

Europa Parlamentets udvalg for miljø, sundhed og forbrugerpolitik har vedtaget 24 ændringsforslag. Plenarforsamlingens 1.

læsning forventes at finde sted den 22.-25. oktober.

Punktet har tidligere været på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 7.-8. juni 2001, hvor Kommissionen præsenterede sit

forslag.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på opnåelse af politisk enighed. Formandsskabet sigter mod at

opnå enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med Europa-Parlamentets 1. læsning, idet det eksisterende

program (Rådets afgørelse 97/872 ) udløber ved årets udgang.

2. Formål og indhold

2.1 Kommissionens forslag

Det overordnede mål med programmet er at fremme aktiviteter udført af NGO´er, som først og fremmest er aktive inden

for miljøbeskyttelse på europæisk plan ved at bidrage til udvikling og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik og

miljølovgivning. De økonomiske tilskud under dette finansielle instrument skal give miljø-NGO´er mulighed for at

gennemføre en række aktiviteter til gavn for Europas miljø ; og samfundet som helhed, bl.a. bringe borgerne tættere på den

europæiske union ved at gøre EU-politikkerne forståelige og relevante for alle, give borgerne mulighed for at melde tilbage til

Kommissionen med deres synspunkter og bekymringer, at bidrage til den politiske beslutningsproces, gøre den brede

offentlighed opmærksom på nuværende og kommende miljøproblemer og generelt opbygge og styrke det civile samfund.

Der findes allerede et handlingsprogram for de europæiske miljøorganisationer, som løber fra 1. januar 1998 til 31. december

2001. Ifølge artikel 12 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om programmets

gennemførelse i løbet af de første 3 år og eventuelt fremsætte forslag til tilpasninger med henblik på at videreføre eller

afslutte det. Af beretningen fremgår, at der er en række sv agheder ved det eksisterende program. Beretningen anbefaler

samtidig, at programmet videreføres. Til udarbejdelse af beretningen har Kommissionen haft drøftelser med programmets

nuværende og tidligere modtagere. Den eksterne vurdering, som budgetposten har fået, er også lagt til grund.

Et nyt program bør kunne anvendes fra den 1. januar 2002 med en planlagt foreløbig evaluering den 31. december 2004,

foreslår Kommissionen.

Grundlaget for samarbejdet med miljøorganisationerne og tildeling af midler til dem for at fremme deres deltagelse i debatten

findes i forslaget til det 6. miljøhandlingsprogram (MHP). 6. MHP erkender behovet for at inddrage borgere, herunder føre

en indgående og omfattende dialog med miljøpolitikkens interesserede parter. Kommissionen erkender, at organisationerne

skal have et vist fagligt grundlag for at kunne deltage i drøftelser og offentlige høringer. En række organisationer besidder

denne faglighed, men Kommissionen bør være i stand til at yde tilskud, da de private organisationer spiller en rolle for den

europæiske beslutningsstruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtteberettigede grupper og geografisk dækning

Organisationerne skal fortsat fortrinsvis beskæftige sig med miljøbeskyttelse ud fra et miljømæssigt formål, der tjener

almenvellet. De skal have eksisteret i to år og have godkendte regnskaber.

De skal arbejde på et europæisk plan og deres opbygning og aktiviteter skal omfatte mindst 3 europæiske lande. Det vil sige,

at nationale og lokale organisationer fortsat ikke er støtteberettigede. Endvidere er det ikke længere et krav, at de skal være

aktive udelukkende i EU-medlemstater.

Deltagelse står åbent for organisationer med hjemsted i medlemstaterne, associeringslandene, Cypern, Malta og Tyrkiet, samt

de Balkan lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.

Støtteberettigede aktiviteter

Af støtteberettigede områder prioriteres i forslaget de områder, som er prioriteret i forslaget til det 6. MHP, nemlig:

- håndtering af klimaændringerne,

- natur- og biodiversitet beskyttelse af en unik ressource

- miljø og sundhed

- bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og håndtering af affald

Herudover prioriteres gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning.

Dernæst vil ansøgningerne blive bedømt ud fra følgende særtræk:

- i hvor høj grad ansøgningen opfylder programmets formål (politisk relevans, mulig virkning af inddragelse, repræsentativitet

som talerør for og formidler af offentlighedens synspunkter i alle Europas regioner, relevans for øget miljøbevidsthed)

- ledelses- og resultatkvalitet, (opbygning, personale og forvaltning, intern beslutningsproces, strategisk fremgangsmåde,

målrettethed,

planlægningspraksis,

administration,

rapporteringspraksis,

selvvurdering

kvalitetskontrol,

teknisk/videnskabelig kompetence)

- aktionsradius, effektivitet og præstation (synlighed af organisation og aktiviteter, eksterne forbindelser, omdømme i

offentligheden)

Udvælgelseskriterierne er ifølge Kommissionen i sammenligning med det eksisterende program let forståelige, let målelige og

tager tilstrækkelig hensyn til behovet for større ligevægt mellem de geografiske områder, store som små organisationer,

special- kontra almene organisationer.

Aktivitetsfinansiering

Kommissionen offentliggør senest den 30. september hvert år en indkaldelse af tilskudsforslag for det følgende kalenderår.

Forslagsindkaldelsen skal gøre rede for kvalifikationskravene, udvælgelses- og tildelingskriterierne og ansøgnings- og

godkendelsesproceduren.

Kommissionen vil således tidligere end under det igangværende program indkalde forslag og også selv tidligere afgøre, hvilke

organisationer, der kan modtage støtte for at tilpasse programmet kalenderåret. Dette gøres for at imødegå de

likviditetsmæssige problemer, som forsinkede udbetalinger tidligere har medført.

Tidsramme og budget

Programmet forlænges fra 4 til 5 år, så det følger efter det nuværende budget, så det er bedre tilpasset det 6. MHP, der i

forslaget dækker perioden frem til 2010, og så NGO´erne bedre kan tilrettelægge deres mellemsigtede og i en vis udstrækning

deres langsigtede strategiske prioriteringer.

Budgettet er tredoblet i forhold til det igangværende program fra 10.6 mio. EUR i dag til 32 mio. EUR. Kommissionen

begrunder tredoblingen med forlængelsen af programmets varighed med et år, antallet af lande er øget fra 15 til 33,

kompleksiteten i arbejdet og at antallet af ansøgninger fra 1999 til 2000 er steget med 50 %.

Der vil være to budgetlinier, hvorfor nuværende EU-medlemslande og kandidatlandene ikke skal konkurrere med hinanden.

Bevillinger gives fortsat for et år ad gangen.

Forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol

Der indføres en finansieringsordning, der udelukkende bygger på modtagerens reviderede udgifter, så rapporteringens

gennemsigtighed og pålidelighed øges.

For at opnå større gennemsigtighed og ansvarlighed strammes der op på reglerne for bogføring, når det drejer sig om

overførsel fra modtageren af støtte til samarbejdspartnere, således at dette samarbejde fremover skal fastlægges i kontrakter

og fremgå af fakturering og bogføring af de faktiske omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indføres desuden en fast revisionsordning for at sikre forsvarlig forvaltning af skatteydernes penge.

Kommissionen kan foretage inspektioner og kontrol i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 2185/96 af 11.

november 1996. Desuden foretager det europæiske kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) efterforskninger i

overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1073/1999.

2.2. Europaparlamentets 1. læsning

De 24 ændringsforslag som Parlamentets udvalg for miljø, sundhed og forbrugerpolitik har vedtaget tilføjer følgende aspekter

til Kommissionens forslag: beskyttelse af dyrevelfærd, at sammenslutninger og netværk af regional og lokalt tilsnit også kan

modtage støtte, at naturalydelser (såsom lån af konferenceværelser, translatører etc.) også er omfattet af støtteberettigede

udgifter, krav om begrundelse af afslag , forpligtelse for Kommissionen til at afrapportere om afgiven og kommende støtte

og observatørstatus for 2 EP medlemmer i udvælgelseskomiteen for at sikre større gennemsigtighed og kontrol, krav om at

støtten skal udbetales straks og sikring af at store NGO´er med relativt flere aktiviteter ikke modtager uforholdsmæssigt mere

støtte end mindre NGO´er med relativt færre aktiviteter. Derudover foreslås kravet om, at aktiviteterne skal dække 3 e

uropæiske lande for at være støtteberettiget nedsat til et krav om at dække 2 lande. Såfremt der er tale om en NGO baseret i

et kandidatland er opfyldelse af dette krav ønskeligt men ikke essentielt.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen redegør ikke for disse principper.

4 . Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

Vedtagelsen af rådsafgørelsen om programmet får ingen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser for Danmark,

idet der er tale om en retsakt, der skal administreres på EU niveau af Kommissionen.

Økonomiske kosekvenser

Forslaget får ingen konsekvenser for myndigheder, erhverv eller borgere.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i høring i EF-specialudvalget for miljø den 17. juli 2001.

Danmarks Naturfredningsforening

hilser

forøgelsen af budgettet velkommen og udtrykker forståelse for ønsket om at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i

administrationen af midlerne. DN mener dog, at reglerne for ansøgning, bogføring, dokumentation og kontrol skal

tilrettelægges med det forhold for øje, at mange organisationer har en begr&a elig;nset administrativ kapacitet. DN ønsker

endvidere, at det skal være muligt at søge om 100% finansiering (i forslaget opereres med en maksimal tilskudsprocent på 70

for organisationer hjemmehørende i EU-lande og 80 for organisationer fra ansøgerlandene og Balkan), og at det bør være

muligt at søge midler til projekter, der løber over mere end 1 år.

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom bemærkninger.

Ad punkt 9 - Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/25/EF om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer

KOM ( 2000 ) 639 endelig

(revideret notat)

Resume:Forslagets formål er at beskytte befolkningens sundhed og velfærd samt miljøet ved at nedbringe emissionerne

til luften og støjemissionen fra benzin- og dieselmotorer i fritidsfartøjer og personlige fartøjer(vandscootere). Forslaget

har endvidere til formål at fremme harmoniseringen af fællesskabslovgivningen til regulering af fritidsfartøjers

støjemission og emissioner til luften og undgå en o pdeling af markedet og potentielle handelshindringer.

Forslaget indeholder grænseværdier for emissionen til luften for stoffer: CO, VOC, NOx og partikler. Der fastsættes også grænseværdier for

støjemissionen fra fritidsfartøjerne. For emissionerne til luften retter grænseværdierne sig mod motorerne. Motorfabrikanterne skal dokumentere

overensstemmelse med disse grænseværdier. For støjemissioner fra indenbords- eller hækmotorer er bådfabrikanten ansva rlig for overholdelse af

grænserne, mens det for påhængsmotorer og vandscootere er motorfabrikanten, der er ansvarlig.

1. Status

Kommissionen sendte den 13. oktober 2000 ovennævnte forslag til Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF (tidligere artikel 100 A EF) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).

Parlamentets 1. læsning fandt sted d. 26. juli 2001.

Notat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2001 som en del af det samlenotat, der blev

forelagt forud for rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001.

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg d. 28. februar 2001 forud for rådsmøde (miljø) d. 8. marts

2001.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) d. 29. oktober 2001 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

1. Formål og indhold

2.1 Kommissionens forslag

Forslagets formål er at beskytte befolkningens sundhed og velfærd samt miljøet ved at nedbringe emissionerne til luften

og støjemissionen fra benzin- og dieselmotorer i fritidsfartøjer og personlige fartøjer(vandscootere). Forslaget har

endvidere til formål at fremme harmoniseringen af fællesskabslovgivningen til regulering af fritidsfartøjers emissioner til

luften - og støjemission og undgå en opdeling af markede t og potentielle handelshindringer.

Forslaget indeholder grænseværdier for emissionen til luften for stoffer: CO, VOC, NOx og partikler afhængigt af

motorstørrelsen for to- og firetaktsmotorer og dieselmotorer. Der fastsættes også grænseværdier for støjemissionen fra

fritidsfartøjerne afhængig af motorstørrelsen. Forslaget indeholder også anvisninger for måling af både luft- og

støjemissionerne. For emissionerne til luften r etter grænseværdierne sig entydigt mod motorerne og opstiller således

krav, som motorfabrikanterne skal dokumentere overensstemmelse med. For indenbords- eller hækmotorer er

bådfabrikanten ansvarlig for overholdelse af støjgrænserne, mens det for påhængsmotorer og vandscootere er

motorfabrikanten, der er ansvarlig.

Som alternativ til støjmålingen anses fritidsfartøjer med indenbords- eller hækmotor at opfylde støjkravet såfremt deres

vigtigste konstruktionsparametre er identiske med eller stemmer overens med et certificeret referencefartøjs parametre.

• Forslaget er udarbejdet efter "den nye metode"(new approach) og fastsætter kun de væsentlige krav vedrørende de

pågældende produkter.

Grænseværdierne for emissionen til luften af CO, VOC, NOx og partikler er angivet som følger:

Kulilte

CO=A + B/P

g/kWh

Totaktsmotorer 150,0

Firtaktsmotorer 150,0

Dieselmotorer

5,0

600,0

1,0

30,0

6,0

1,5

100,0

50,0

2,0

0,75

0,5

10,0

15,0

9,8

Ikke

relevant

Ikke

relevant

1,0

Kulbrinter

VOC=A+ B/P

Kvælstofoxider Partikler

NOx

g/kWh

Hvor A, B og n er konstanterne angivet i tabellen og P er mærkeeffekten i kW. 1 HK= 0.736 kW. Det

fremgår af tabellen, at med den opstillede formel for CO og VOC er grænseværdierne højere for store

motorer end for små motorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Emissionerne skal måles i overensstemmelse med den harmoniserede standard (ISO 8178), men for motorer over 130 kW

kan der til måling af emissionen anvendes enten driftcyklus E3 (IMO) eller E5 (motorer for fritidsfartøjer).

Motorfabrikanterne er ansvarlige for at grænseværdierne for emissionerne til luften kan overholdes.

For begrænsning af støj fra fritidsbådene er der i direktivet angivet følgende grænseværdier:

Motoreffekt i kW

<, = 10

10 < P

<, = 40

> 40

Maksimalt lydtryksniveau, L

pASmax,

i dB

Støjmålingen foretages i henhold til ISO 14509. For fartøjer med påhængsmotorer og vandscootere er

det motorfabrikanten, der er ansvarlig for at støjgrænsen kan overholdes, mens det for

indenbordsmotorer og hækmotorer er bådfabrikanten, der er ansvarlig.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne implementere direktivets bestemmelser senest juni 2003 med

virkning fra december 2003. Forslaget indeholder også en overgangsbestemmelse, således, at

produkter, der ikke opfylder bestemmelserne i direktivet må markedsføres og tages i brug indtil

december 2004 for diesel- og firetaktsmotorer og indtil december 2005 for totaktsmotorer.

I direktivetforslaget er det i en ny artikel, 6a, foreslået, at Kommissionen, bistået af et forskriftsudvalg,

skal have beføjelser til at ændre grænseværdierne for emissioner til luften og støjemissionen.

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at man kun kan sikre, at det indre marked fungerer korrekt og bidrager til at nedbringe

luftforurenings- og støjemissionen, som påvirker miljøet og borgernes sundhed ved hjælp af et direktiv, som

harmoniserer kravene til luftforurenings- og støjemission.

Regeringen er enig i Kommisisonens fremstilling.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer

er implementeret i dansk ret ved teknisk forskrift nr. 11 af 15. december 1995. Denne forskrift vil skulle revideres i

forhold til det ny direktiv.

Herudover vil det evt. være nødvendigt at ændre bekendtgørelse nr. 226 af 3. april 1995 om regulering af sejlads med

vandscootere.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget forventes ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Ifølge Kommissionens beregninger vil der være tale om omkostninger dels i forbindelse med produktionsændringer og

dels i forbindelse med afprøvningerne for luftforurening og støj. Kommissionen har oplyst, at fabrikanterne i forbindelse

med de skærpede krav forventer udgiftsstigninger på op til 30% af detailprisen. Industrien vurderer samtidig at de ikke

vil kunne øge deres enhedspris med mere end 2 – 3% af frygt for at ødel& gge markedet.

Forslaget forventes således at få begrænsede økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

Der findes efter det oplyste kun en producent af motorer til fritidsfartøjer i Danmark, mens ca 30 fabrikanter af

fritidsbåde skønnes at blive berørt af direktivforslaget

Beskyttelsesniveau: Forslaget vil have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Nedbringelsen

af forureningen fra motorerne forventes at ligge på mellem 0.4 og 4.0 tons VOC + NOx pr. motor i motorens levetid, ca

10 år eller 350 timer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 15. januar 2001 til 27 interessenter. Der er modtaget svar fra fire interessenter,

der ikke havde nogen bemærkninger. En høringspartner, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, har haft en række

bemærkninger, der går på at sikre, at udskiftning af motorer i brugte fritidsfartøjer med motorer fra før ikrafttrædelsen og

med motorer, der opfylder de nye bestemmelser, ikke vil pålægge ejerne unødige omkostninger. Disse synspunkter er der

taget højde for i forhandlingerne. Hvorvidt det også vil gælde for "mariniserede" industri/bilmotorer har været kort berørt

i miljøgruppen. Kommissionens svar var, at dette problem måtte være marginalt og ansvaret må påhvile ombyggerne

selv.

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar og den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom

bemærkninger.

Ad punkt 10 - Bæredygtig brug af pesticider

Punkt 10 a - om Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Evaluering af

aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler

KOM (2001) 444 endelig (samt tilhørende teknisk bilag SANCO 2692/2001)

(nyt notat)

Resumé: Rapportens formål er at opfylde Kommissionens forpligtigelse efter pestidciddirektivet til at fremsende en rapport om, hvordan arbejdet med

at evaluere gamle aktivstoffer forløber. Rapporten gør samtidig opmærksom på nødvendigheden af at forlænge fristen for evaluering af visse af de

gamle aktivstoffer fra 2003 til 2008.

Kommissionen anfører endvidere en række forslag til emneområder for ændringer af direktivet, samt en tidsplan for fremsættelse og behandling af et

forslag til ændret direktiv.

1. Status

Kommissionen oversendte den 27. juli 2001 ovennævnte evalueringsrapport til Rådet og Europaparlamentet.

Rapporten har hjemmel i artikel 8, stk. 2. i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

Rapporten skal diskuteres på Landbrugsministerrådsmødet den 23. oktober 2001 og Miljøministerrådet (orienterende debat)

den 29. oktober 2001 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner på Miljøministerrådsmødet den 12-13. december 2001.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.

Evalueringsrapporten giver bl.a en evaluering af revurderingsprogrammet vedrørende aktivstoffer, jf direktiv 91/414/EØF

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og forslag til revision af direktivet.

Direktivet indeholder et tostrenget vurderingssystem. Aktivstoffer revurderes på EF-plan og optages evt. på direktivets

positivliste (bilag 1 til direktivet), mens medlemsstaterne vurderer og godkender plantebeskyttelsesmidler (produkter), der

indeholder aktivstoffer optaget på positivlisten.

I direktivet er der fastlagt en overgangsperiode på 10 år med et program for vurdering af de 834 gamle aktivstoffer, der

allerede var på markedet i EU i juli 1993, hvor direktivet skulle være implementeret i medlemsstaterne. Direktivet tillader i

denne overgangsperiode, at produkter med disse aktivstoffer kan forblive på markedet, indtil Kommissionen kan træffe

afgørelse om deres optagelse i bilag I. Efter 10 års perioden, der udløb er sommeren 2003, vil det være en forudsætning for

fortsat markedsføring, at aktivstofferne er optaget på positivlisten. I denne overgangsperiode kan medlemsstaterne fortsætte

med at anvende deres nationale bestemmelser for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Direktivets artikel 8, stk. 2 fastlægger endvidere, at Kommissionen - under inddragelse af direktivets komiteprocedure - efter

oversendelse af evalueringsrapporten til Rådet og Europa-Parlamentet vil kunne vedtage en forlængelse af

overgangsperioden.

Der er på nuværende tidspunkt optaget 13 af de gamle aktivstoffer på positivlisten, mens det er vedtaget ikke at optage 16

aktivstoffer. Der mangler således at blive truffet endelig afgørelse for ca. 800 aktivstoffer. Af disse aktivstoffer er vurderingen

relativt fremskredet for ca. 60 aktivstoffer, mens vurderingen for de resterende aktivstoffer enten er under de meget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indledende faser eller ikke påbegyndt. Det skal dog nævnes, at ca. 300 aktivs toffer vil blive trukket af markedet i 2003, idet

der ikke vil være ansøgere, der ønsker at markedsføre disse stoffer. Der vil således skulle foretages en realitetsvurdering på

flere hundrede aktivstoffer i de kommende år. Nogle af disse forventes dog at udgå, da de kun bliver brugt som biocider,

hvorved de vil være omfattet af biocid-direktivet.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at rapportens formål er:

• at opfylde Kommissionens forpligtigelse efter direktivets art. 8, stk. 2 til at fremsende en rapport om hvordan arbejdet

med at evaluere gamle aktivstoffer forløber.

• at gøre opmærksom på nødvendigheden af at forlænge fristen for evaluering af visse af de gamle aktivstoffer fra 2003

til 2008.

• at Rådet og Parlamentet bekræfter at Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med forlængelsen er forsvarlig.

Rapporten fremhæver endvidere problematiske områder, hvor direktivets virkemåde kan og bør

forbedres, samt områder der bør inddrages i en fremtidig ændring af direktivet.

Kommissionen har i et bilag til rapporten anført en række forslag til emneområder for ændringer af

direktivet, samt en tidsplan for fremsættelse og behandling af et forslag til ændret direktiv.

Der kan nævnes forslag indenfor følgende emneområder:

• arbejdsmiljø

• definitioner og grænseflader til biocider

• gebyrer

• udvidelse af direktivets område

• anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og aktivstoffer med lav risiko

• ændring af direktivets bilag

• databeskyttelse og –adgang

• parallelimport

• overvågning og kontrol

• komiteprocedurer

• alternativ vurdering og substitutionsprincippet

• essentielle anvendelser

• procedurer for anvendelse i små afgrøder

I bilaget til rapporten anføres, at et forslag til ændringen af direktivet forventes fremsat under den danske

formandsskabsperiode.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er alene tale om en gennemførelsesforanstaltning

af en allerede vedtaget rådsretsakt.

4. Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under dette punkt foretages der en vurdering af konsekvenserne af dels en forlængelse af evalueringsperioden

dels en ændring af direktivet.

Det skal understreges, at der ikke er fremsat et forslag til ændring af direktivet, men alene en række

emneområder for eventuelle ændringer, jf. afsnittet om formål og indhold.

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler er i Danmark reguleret af lov om kemiske stoffer og

produkter. En forlængelse af evalueringen vil ikke medføre ændring af denne lov.

En ændring af direktivet vil medføre, at der skal ske ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

En udsættelse af evalueringen forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for henholdsvis

erhvervsliv, forbrugere samt offentlige myndigheder (henholdsvis stat, amter og kommuner).

De økonomiske og administrative omkostninger ved et forslag til ændret direktiv vil ikke kunne

vurderes, førend der er fremsat et forslag.

Beskyttelsesniveau:

En accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vil kunne få negativ betydning for

beskyttelsesniveauet i fødevarer, idet forlængelse af evalueringen vil betyde, at der fortsat efter 2003 kan importeres

landbrugs- og gartneriprodukter fra andre EU-lande, hvor disse fødevarer indeholder rester fra bekæmpelsesmidler, der ikke

længere er tilladt i Danmark udfra sundhedsmæssige betragtninger.

En accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vurderes derimod ikke at få betydning for

beskyttelsen af miljøet i Danmark, idet Danmark i den forlængede periode fortsat vil kunne anvende den danske

godkendelsespraksis.

Nogle af de i bilaget til rapporten foreslåede emneområder for en ændring af direktivet, såsom

alternativ vurdering og substitutionsniveauet, vil kunne medføre et højere beskyttelsesniveau for miljø

og sundhed.

• Høring

Landboforeningerne støtter den danske holdning om, at fristen for evaluering af de resterende gamle aktivstoffer skal

være så kort som muligt. Landboforeningerne tilkendegiver at det er vigtigt for dansk landbrug, at der sker en ensartet

godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler i EU og finder det utilfredsstillende, at processen tager så

lang tid.

Foreningerne giver udtryk for, at en kommende revision af direktiv 94/414. vil bidrage til, at godkendelsen i EU-landene

bliver mere ensartet.

Det Økologiske Råd anbefaler den danske holdning i rammenotatet.

Det Økologiske Råd finder det uheldigt, at EU-revurderingsprogrammet ikke er blevet færdigt til tiden dvs. i 2003, og at det

nu først forventes afsluttet i 2008.

Rådet lægger vægt på, at der afsættes de fornødne ressourcer, så revurderingsprogrammet afsluttes hurtigst muligt uden at det

går ud over kvaliteten af de miljø- og sundhedsmæssige vurderinger. Det er meget vigtigt, at revurderingsproccessen følges

tæt, så der ikke kan opstå risiko for, at tidsfristen skal udsættes på ny.

Det Økologiske Råd anbefaler, at der opkræves betaling for såvel evalueringer under direktivet som for sundhedsvurderinger,

idet det vil kunne fjerne en række marginale pesticider fra markedet, som medfører betydelige samfundsmæssige

omkostninger både i forbindelse med godkendelsen og efterfølgende i forbindelse med overvågning af bl.a. pesticidrester i

grundvand, vandløb, fødevarer m.m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet er enig i, at der er et stort behov for en ændring af direktivet, og kan helt tilslutte sig de danske ønsker til ændringer af

direktivet, som er udover de i bilaget til rappporten nævnte, herunder især at retsgrundlaget flyttes til traktatens artikel 95.

Det Økologiske Råd ser endvidere med stor tilfredshed, at Danmark vil fremlægge en række forslag, der vil kunne medvirke

til en øget beskyttelse af miljø og sundhed.

Bryggeriforeningen oplyser, at man ikke kan støtte de danske holdninger, da konsekvenserne af disse synes uoverskuelige –

bl.a. p.g.a. den korte høringsfrist.

Danmarks Naturfredningsforening finder det også beklageligt, at det foreslås at forlænge tidsfristen. DN finder det heller ikke

sandsynliggjort, at de foreslåede tiltag vil sikre at tidsfristen på 2008 kan holde.

• DN foreslår, at arbejdet med nye stoffer indstilles indtil der er taget stilling til alle de gamle stoffer. På den måde kan

der sikres ressourcerne i medlemsstaterne og i kommissionen til at udfase de gamle stoffer. En sådan ændring ville

samtidig være et væsentligt incitament til industrien for at få ryddet op i de gamle stoffer.

• DN mener, at der nu bør indføres en simpel og hurtig proces for at udfase de miljø- og sundhedsfarlige pesticider.

Stofferne bør vurderes på deres iboende egenskaber, og såfremt et stof er bioakkumulerbart, persistent, carcinogent,

reproduktionsskadeligt eller mutagent bør det udfases øjeblikkeligt.

• DN foreslår, at såfremt industrien ikke indenfor den fastsatte tidsfrist har indleveret et komplet dossier udfases stoffet.

DN finder, at disse 3 forslag bør gøre det muligt at færdiggøre evalueringen af de resterende stoffer inden 2006.

Derudover foreslår DN

• At for at begrænse miljø- og sundhedsrisikoen i bl.a. u-landene foreslås det at et stof som ikke kan optages på EU's

positivliste umiddelbart er en PIC-kandidat.

• At det sikres at de grønne organisationer får indflydelse på evalueringsprocessen, som i dag foregår i et meget lukket

forum med industrien som den eneste, der bliver involveret i processen.

Punkt 10 b – Information fra Kommissionen om en strategi for bæredygtig brug af

pesticider

Punkt 10 c - Information fra Kommissionen om revision af PIC-forordningen og

ratifikation af Rotterdam-konventionen

Der er ikke fremkommet dokumenter til punkterne.

Ad punkt 11 - Rådskonklusioner om vedtagelse af et sæt af miljøindikatorer for bæredygtig udvikling til brug for

overvågning af fremskridt i implementeringen af EU´s strategi for bæredygtig udvikling

(nyt notat)

Resumé

: Det Europæiske Råd (DER) vedtog i Gøteborg 15-16. juni 2001 rådskonklusioner om EU´s strategi for bæredygtig

udvikling. Heraf fremgår, at DER på forårstopmøderne vil foretage en revision af arbejdet med at implementere

strategien og at Kommissionen vil evaluere gennemførelsen af strategien i en årlig synteserapport på grundlag af en

række nøgle indikatorer - headline indikatorer - som Rå ;det skal fastlægge inden DERs møde i foråret 2002. Til

udmøntning heraf har Formandsskabet fremlagt forslag til rådskonklusioner vedlagt dets eget forslag til et sæt

miljøindikatorer for bæredygtig udvikling. Kommissionen har oplyst, at den medio/ultimo oktober vil fremlægge sit

endelige forslag til miljøindikatorer for bæredygtig udvikling. I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til i den

næste synteserapport at inklude re det sæt indikatorer, der er vedlagt rådskonklusionerne og anmoder Kommissionen om

i samarbejde med EUROSTAT, EEA og medlemslandene at videreudvikle og raffinere disse indikatorer og forbedre

deres databasis og tidsserier med henblik på fremtidige synteserapporter og som del af en løbende vurderingsproces

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Det Europæiske Råd (DER) vedtog i Gøteborg 15-16. juni 2001 rådskonklusioner om EU´s strategi for bæredygtig udvikling.

Det fremgår af rådskonklusionerne, at DER er enige om en strategi for bæredygtig udvikling som komplementerer EU´s

politiske tilsagn om økonomisk og social fornyelse (Lissabon-strategien), og som tilføjer en tredje dimension - miljøet til

denne strategi, og som indfør er en ny tilgang til politisk beslutningstagen. DER vedtog endvidere i Gøteborg at DER på

forårstopmøderne vil foretage en revision af arbejdet med at implementere strategien for bæredygtig udvikling.

Strategien skal gennemføres af Rådet, idet Rådet skal behandle forslagene i Kommissionens Meddelelse om en strategi for

bæredygtig udvikling fra maj 2001 samt tage hensyn til 6. miljøhandlingsprogram og sektorstrategierne for miljøintegration.

Det fremgår dernæst at DER - med henblik på at foretage den effektive revision af strategien for bæredygtig udvikling -

noterer sig, at Kommissionen vil evaluere gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling i sin sammenfattende

årsrapport (synteserapport) på grundlag af en række nøgle indikatorer - headline indikatorer - som Rådet skal fastlægge inden

DERs møde i foråret 2002.

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om miljøindikatorer for bæredygtig udvikling til brug for

overvågning af fremskridt i implementeringen af strategien for bæredygtig udvikling. Forslaget er indtil videre vedlagt

Formandsskabets forslag til et sæt miljøindikatorer for bæredygtig udvikling til brug for stats- og regeringschefernes årlige

vurdering af bæredygtig udvikling på forårstopmøderne. At det er for mandsskabets forslag skyldes, at Kommissionen endnu

ikke endeligt har vedtaget et forslag til indikatorer.

Kommissionen har oplyst over for Rådet at den 31 oktober vil den vedtage det endelige forslag til miljøindikatorer for

bæredygtig udvikling.

Et udkast til Kommissionens forslag er dog blevet drøftet i kredsen af miljødirektører (EPRG - Environmental Policy

Review Group) på et møde den 8.-9. oktober 2001. Udkastet er ligeledes blive drøftet i en ekspertgruppe for indikatorer

nedsat af EPRG den 10. oktober 2001.

Grundnotat er ikke tidligere blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg, idet et forslag. Fra Kommissionen endnu ikke

foreligger.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 29. oktober 2001 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner om indikatorer for bæredygtig udvikling og af et forslag (Formandsskabets eller Kommissionens) til et sæt

miljøindikatorer for bæredygtig udvikling. Det fremgår endvidere af DER´s konklusioner fra topmødet i Stockholm, at de

miljømæssige indikatorer for bæredygtig udvikling skal bek ræftes på Rådsmøde (generelle anliggender), hvilket sker enten

den 19.-20. november 2001 eller i december 2001. Rådet (generelle anliggender) er af DER blevet udpeget som overordnet

koordinator af arbejdet med strategien for bæredygtig udvikling imellem DER´s møder.

2. Formål og indhold

2.1 Forslag til Rådskonklusioner

I rådskonklusionerne fra Gøteborg, noterer DER sig - med henblik på at foretage en effektiv revision af strategien for

bæredygtig udvikling - at Kommissionen vil evaluere gennemførelsen af EU´s strategi for bæredygtig udvikling i sin

sammenfattende årsrapport/synteserapport på grundlag af en række overordnede indikatorer, som Rådet skal fastlægge inden

DER´s møde i foråret 2002.

Formålet med forslaget er således at miljøministrene vedtager et sådan sæt miljømæssige indikatorer for bæredygtig udvikling

som del af det samlede sæt indikatorer for bæredygtig udvikling inden det bekræftes af Rådet (generelle anliggender).

I Formandsskabets forslag til rådskonklusioner om indikatorer henvises der til beslutningerne fra DER i Gøteborg og

Stockholm. Der henvises endvidere til at miljøindikatorerne for bæredygtig udvikling skal bygge på og supplere

miljøheadline-indikatorerne og indikatorer om miljøtilstand og udvikling i miljøet og integrationsindikatorerne jf. artikel 10 i

den fælles holdning til 6. Miljøhandlingsprogram (i forslaget angivet som artikel 9 ).

Endvidere henviser udkastet til rådskonklusioner til arbejdet i de øvrige Råd med udvikling af indikatorer for integration af

miljøhensyn i forbindelse med Cardiff-processen (energi, transport, landbrug og fiskeri). På den baggrund opfordres

Kommissionen til i den næste synteserapport at inkludere det sæt indikatorer, der er vedlagt rådskonklusionerne og anmoder

Kommissionen om i samarbejde med EUROSTAT, EEA og medlemslandene at videreudvikle og raffinere di sse indikatorer

og forbedre deres databasis og tidsserier med henblik på fremtidige synteserapporter og som del af en løbende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurderingsproces.

2.2. Formandskabets forslag til et sæt miljøindikatorer for bæredygtig udvikling

Forslaget indeholder forslag til 10 tilgængelige indikatorer og forslag til 16 ideelle indikatorer som endnu kræver udvikling på

længere sigt i enkelte, flere eller alle medlemslande. Indikatorerne er udvalgt ud fra bl.a. Kommissionens udkast til

miljøheadlineindikatorer, indikatorer udviklet af Miljøagenturet bl.a. til agenturets miljøindikatorrapport "Signals", transport

og miljøindikatorerne (TERM), WHO, mv.

Forslag til allerede tilgængelige indikatorer omfatter:

- Udslip af klimagasser (3 gasser nedbrudt på sektorer)

- Økonomiens energiintensitet (fordelt på sektorer)

- Andel af vedvarende energi i elproduktionen

- Transportarbejde (tons og passagerer gange km)

- "Modal split" (passagerer og fragt)

- Gennemsnitlig rejselængde og _tid pr. pers. fordelt på transportmåde og

formål

- Udslip af ozonnedbrydende stoffer, partikler og SOx

- Befolkningens udsathed for luftforurening (antal dage der overskrider

luftkvalitetstandar der)

- Indsamlet husholdningsaffald og andel af husholdningsaffald, der

genbruges, afbrændes og deponeres

Forslag til ideelle indikatorer, der skal udvikles:

- Udslip af klimagasser (6 gasser fordelt på sektorer i absolutter termer og i

forhold til BNP

- Transportvolumen og BNP (køretøjer x km.)

- "Modal split" (køretøjer x km)

- Investering i transportinfrastruktur fordelt på transportform (passager og

gods)

- Internalisering af eksterne omkostninger i transportsektoren

- Befolkningens udsathed over for høje støjniveauer fra transport

- Befolkningens udsathed for giftige kemikalier inkl. pesticider

- Smitsomme sygdomme / antibiotika

- Udvikling af astma og allergi

- Farligt affald

- Europæisk index for vandsystemer (kvælstof og fosfor)

- Ressourceintensitet (BNP i forhold til det totale ressourceforbrug/ "Total

Material Requirement")

- Index for biologisk mangfoldighed

- Andel af beskyttede arealer / arealer med nøglebiotoper

- Udviklingen i arealanvendelse på hovedkategorier

- Forurenet jord

2.3. Kommissionens udkast til forslag til indikatorer for bæredygtig udvikling

Udkastet, der blev diskuteret på EPRG mødet den 8.-9. Oktober 2001 indeholder forslag til 8 tilgængelige indikatorer:

- Udslip af klimagasser ( 3 gasser)

- Energi intensitet i økonomien

- Andel af fornybar energy i elektricitetsproduktion

- Volume af transport og BNP (tons og passagerer x km)

- Modal split af transport

- Befolkningens udsathed for luftforurening

- Indsamlet husholdningsaffald og andel af husholdningsaffald, der

genbruges, afbrændes og deponeres

- Genanvendelsesprocent (glas, pap og papir).

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen/formandsskabet berører ikke disse principper direkte om end formandsskabet i udkastet til rådskonklusioner

gør opmærksom på at DER har anmodet Rådet (i dets forskellige formationer) om at udvikle de nødvendige mekanismer til

implementering af EU´s strategi for bæredygtig udvikling - herunder indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget til rådskonklusioner og indikatorer har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget den 10. oktober 2001, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening

støttede den danske holdning og bemærkede især vigtigheden af en tilfredsstillende balance

mellem den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling i forhold til de øvrige dimensioner.

Greenpeace

støttede ligeledes

behovet for miljøindikatorer og foreslog at overveje at anvende en indikator for andelen af vedvarende energi i forhold til det

samlede energiforbrug, samt efterlyste indikatorer for emission er af NOx , POP¹er og dioxin.

Det Økologiske Råd

tilsluttede

sig DN´s synspunkter vedrørende balance mellem dimensionerne af bæredygtig udvikling.

Det Økologiske Råd

advarede mod

integrerede indikatorer som f.eks. ægte opsparing og fandt, at så længe metodegrundlaget for disse indikatorer ikke er bedre

bør man anvende mere simple indikatorer.Kommunernes

Landsforening

spurgte om man havde overvejet at benytte en indikator

fo r virksomhedernes miljøaktivitet. F.eks. antal EMAS registrerede virksomheder.

Dansk Industri

fandt at der var lagt for

meget vægt på miljø i det danske indikatorsæt og at de foreslåede indikatorer i EU-sammenhæng var udtryk for en fornuftig

balance.

DAKOFA

mente at TMR burde indgå i listen over tilgængelige indikatorer og desuden at TMR-indikatoren var

bedre end indikatoren for affald.

Ad punkt 12 – Kommissionens præsentation af status for udmøntning af

kemikaliestrategien

Der er ikke fremlagt dokumenter til punktet

Ad punkt 13 - Præsentation fra Kommissionen af

a. ændring af direktiv 96/82 (SEVESO II)

b. meddelese om strategi vedr. dioxin og PCB

Der er endnu ikke fremlagt dokumenter til ovennævnte punkter.

Ad punkt 13 c – Kommissionens præsentaion af Kommissionens fortolkningsmeddelelse om Fællesskabets

bestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensyn i offentlige kontrakter (KOM

(2001) 274 endelig).

(genoptryk)

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketinget d. 20. september 2001.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde sin fortolkningsmeddelelse den 4. juli 2001.

Formålet er at klarlægge de eksisterende muligheder for at tage miljøhensyn ved indgåelse af

offentlige kontrakter.

Indførelse af muligheder der går videre, forudsætter, at det gældende regelsæt ændres.

Meddelelsen angiver, hvordan miljøhensyn kan inddrages på hvert stadie af et udbud. I det følgende

gennemgås de væsentligste indholdsmæssige elementer i meddelelsen.

Fastlæggelse af kontraktgenstanden:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlige indkøbere kan frit fastlægge, hvilket produkt de vil købe. På dette stadie er der rig lejlighed

til at tage hensyn til miljøet og til at vælge en miljømæssig forsvarlig vare eller tjenesteydelse, blot

dette ikke fører til diskriminering af mulige leverandører.

Tekniske specifikationer:

Ved specifikationen af kontrakten kan offentlige indkøbere ifølge meddelelsen nu stille krav om

anvendelse af særlige materialer og en specifik

produktionsproces.

Herved kan man lovligt efterspørge

f.eks. brug af genbrugsglas, økologisk dyrkede levnedsmidler eller "grøn elektricitet". Krav, der ikke

vedrører selve produktionen, men den måde en virksomhed drives på, kan ikke stilles.

Den offentlige indkøber kan tillige udforme miljøkravene til kontraktens tekniske specifikationer i

overensstemmelse med kriterierne for et

miljømærke

i det omfang kriterierne ikke vedrører den måde en

virksomhed drives på, som f.eks. kriterier vedrørende miljøledelse samt sociale og etiske hensyn. Som

dokumentation herfor kan der henvises til de pågældende miljømærker.

Udvælgelse af leverandører:

De krav den offentlige indkøber kan stille til potentielle leverandørers "tekniske kapacitet" kan i et

vist omfang inddrage miljøaspekter. Mulighederne herfor er begrænsede, idet kravene skal have

betydning for leverancens kvalitet. Dette indebærer, at man som offentlig indkøber ikke generelt kan

lægge vægt på, at leverandøren har et miljøledelsessystem som f.eks. EMAS, da dette indebærer, at v

irksomheden systematisk og bevidst inddrager miljøhensyn i driften af virksomheden.

Tildeling af kontrakten:

Ifølge meddelelsen kan en offentlig indkøber ved valget af det økonomisk mest fordelagtige tilbud

kun lægge vægt på miljøhensyn, hvis denne kan påvise, at der er en direkte økonomisk fordel

forbundet med anvendelsen af et sådant kriterie. Således vil en offentlig indkøber ved køb af f.eks.

vaskemaskiner ikke kunne anvende et kriterium som "miljømæssig forsvarlighed", uden at det er

yderligere specificeret, mens det omvendt er tilladt at inddrage en vares miljømæssige forsvarlighed,

hvis denne er "oversat" til et specifikt, produktrelateret og økonomisk målbart kriterium såsom

"energi eller vandforbrug".

2. Nærheds- og proportionalitets princippet

Fortolkningsmeddelelsen har ingen indflydelse på nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Gældende dansk ret

Fortolkningsmeddelelsen vedrører mulighederne for at varetage miljømæssige hensyn ved offentlige indkøb efter

Traktaten (og heraf afledte principper) og EUs udbudsdirektiver. Disse er her i landet implementeret ved:

• bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske

Union,

• bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i Den

Europæiske Union,

• bekendtgørelse nr. 799 af 10. november 1998 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge-

og anlægskontrakter i Den Europæiske Union,

• bekendtgørelse nr. 787 af 5. november 1998 om udbud af indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport

og telekommunikation i Den Europæiske Union, og

• bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1999 om udbud af bygge- og anlægsarbejder inden for vand- og energiforsyning samt

transport og telekommunikation i Den Europæiske Union.

4. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fortolkningsmeddelelsen har ikke været i høring.

Ad punkt 14 – Kommissionens redegørelse for status for arbejdet med forslag til

a. direktiv om miljøansvar

b. revision af emballagedirektivet

c. direktiv om batterier og akkumulatorer

d. direktiv om tungmetaller i luft

Der er ikke fremkommet dokumenter til punkterne.

Ad punkt 15 – Formandskabets redegørelse for status vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 98/70/EF

KOM(2001) 241

2001/0107 (COD)

(revideret notat)

Resumé:

Formålet med forslaget er at supplere miljøspecifikationerne for benzin og dieselolie i overensstemmelse med artikel

9 i direktiv 98/70. Kommissionen har bl.a. gennemført en vurdering af om der bør ske en yderligere nedsættelse af

svovlindholdet, og om der bør tages specielle forholdsregler over for benzinens indhold af MTBE.

Kommissionen foreslår, at markedsføring af svovlfri benzin og diesel bliver obligatorisk fra 1. januar 2005, og at fuldstændig

overgang til svovlfri benzin og diesel skal være gennemført senest den 1. januar 2011. Svovlfri brændstof defineres som

brændstof med et svovlindhold under 10 ppm.

Kommissionen foreslår endvidere, at der ikke sker nogen ændring af den nuværende specifikation, som tillader tilsætning af

op til 15% MTBE til benzin.

1. Status

Kommissionen sendte den 11. maj 2001 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles

beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget er fremsat i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 98/70 hvorefter Kommissionen inden udgangen af 1999 skal

fremlægge forslag til brændstofspecifikationer for år 2005 som supplerer de i nævnte direktiv fastsatte specifikationer, og i

lyset af rådskonklusionerne som blev vedtaget på rådsmødet den 19. december 2000, især vedrørende indholdet af svovl og

MTBE.

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 6. september 2001.

Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets miljøgruppe den 6. november 2001 og i plenum den 29. november

2001.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på redegørelse for status.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Baggrund

Formålet med forslaget er at supplere miljøspecifikationerne for benzin og dieselolie i overensstemmelse med artikel 9 i

direktiv 98/70. Dette direktiv indeholder specifikationer som træder i kraft i to faser. Den første fra 1. januar 2000 og den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anden fra 1. januar 2005. Specifikationerne for 2005 er imidlertid ufuldstændige, idet der alene er fastsat værdier for

benzinens indhold af svovl (50 ppm) og aromater (35%) og for dieseloliens indhold a f svovl (50 ppm). Kommissionen har i

forbindelse med udformningen af det foreliggende forslag gennemført en vurdering af behovet for at indføre ændringer i de

øvrige specifikationer i forhold til de værdier der blev indført fra år 2000. Man har endvidere gennemført en vurdering af om

der bør ske en yderligere nedsættelse af svovlindholdet, og om der bør tages specielle forholdsregler over for benzinens

indhold af MTBE.

Kommissionen har, når det gælder brændstofspecifikationer (bortset fra svovl), baseret sig på resultaterne fra det såkaldte

auto/olie II-program, og når det gælder svovlindholdet på de udmeldinger som Kommissionen har modtaget fra involverede

parter i forbindelse med en offentlig høring i efteråret 2000. Kommissionens overvejelser omkring behovet for at begrænse

anvendelse af MTBE er baseret på et udredningsarbejde g ennemført af konsulentfirmaet Arthur D. Little.

Svovlindhold i benzin og diesel

Kommissionen foreslår at markedsføring af svovlfri benzin og diesel bliver obligatorisk fra 1. januar 2005, og at fuldstændig

overgang til svovlfri benzin og diesel skal være gennemført senest den 1. januar 2011. Svovlfri brændstof defineres som

brændstof med et svovlindhold under 10 ppm.

For benzin er det Kommissionens opfattelse at de udstødningsnormer som træder i kraft fra 1. januar 2005 for de regulerede

stoffer (kulilte, kulbrinter og kvælstofoxider), vil kunne opfyldes med et svovlindhold på 50 ppm. Formålet med direktivet er

derfor primært at muliggøre anvendelse af mere avancerede motorteknologier med henblik på forbedring af

energieffektiviteten og dermed opnå et lavere udslip af CO

fra den frem tidige bilpark. Som sidegevinst opnås en reduktion i

udslippet af de regulerede stoffer fra den eksisterende bilpark, idet der vil opnås en større virkningsgrad i de eksisterende

katalysatorer.

For diesel anser Kommissionen det for en risiko at det kan blive vanskeligt at opfylde Euro 4-kravene

(2005) til lette køretøjer og Euro 4- og Euro 5-kravene (2005/2008) til tunge køretøjer, medmindre der

anvendes svovlfri diesel. Man mener i øvrigt at effektiviteten og holdbarheden af det anvendte

efterbehandlingsudstyr vil øges såfremt der anvendes svovlfri diesel. Der vil også opnås forbe dret

brændstoføkonomi ligesom emissionen af partikler fra den eksisterende bilpark vil mindskes.

Kommissionen anfører at fordelene for luftkvaliteten er mindre for diesel end for benzin, og at dette

kunne tale for at svovlfri diesel blot bliver indført i takt med udbredelsen af ny teknologi. Imidlertid er

der med den nuværende distributionsinfrastruktur problemer med distribution af mere end én kvalitet

af diesel. Dette taler efter Kommissionens opfattelse for at man anvender samme datoer for benzin og

diesel. Det vil gøre lovreglerne klarere og begr ænse det tidsrum hvor det er tilladt at markedsføre

flere forskellige dieselkvaliteter. Kommissionen vil dog senest i 2006 overveje om der er behov for at

ændre tidsfristen for diesel for at sikre at der ikke sker en samlet forøgelse i udslippet af CO

Kommissionen fremhæver at det er vigtigt at nye biler anvender det svovlfri brændstof. Man vil derfor foreslå passende

mærkning på tankstationerne, ligesom fabrikanterne skal sikre at køberne af nye biler får de nødvendige oplysninger.

Kommissionen anfører at man med indførelse af svovlfri brændstoffer vil have adgang til bedre brændstoffer end forudsat i

aftalen mellem Kommissionen og bilindustrien om nedbringelse af bilernes gennemsnitlige CO

-udslip til 140 g/km.

Kommissionen vil på den baggrund sammen med bilindustrien vurdere mulighederne for yderligere tilsagn i retning af at nå

Fællesskabets mål på 120 g/km.

Specifikationer - bortset fra svovl og MTBE

Kommissionen foreslår at man bortset fra de værdier for svovl og aromater som allerede er fastsat for 2005, viderefører

2000-specifikationerne uændret. Kommissionen begrunder det blandt andet med at indførelse af svovlfri brændstof vil

forstærke katalysatorernes effekt, og at dette vil have større indflydelse på udslippet af forurenende stoffer end ændringer i de

øvrige parametre. Kommissionen anfører i &osla sh;vrigt at de sammenhænge mellem brændstofegenskaber og emissioner

som hidtil har været anvendt, er baseret på målinger på Euro 2-biler (1996). Det kan ikke forventes at de samme relationer

gælder i en fremtidig situation hvor der anvendes mere avanceret teknologi og svovlfri brændstof.

Kommissionen har gennemført separate vurderinger for PAH-indholdet i diesel. Kommissionen omtaler nyere undersøgelser

som viser at brændstoffer med lavt og højt indhold af PAH har samme PAH-indhold i udstødningsgassen. Kommissionen

nævner videre at anvendelsen af avanceret efterbehandlingsudstyr og svovlfri brændstof vil have positiv effekt også over for

udslippet af PAH.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af ovenstående overvejelser er det Kommissionens opfattelse at ændringer i de øvrige brændstofspecifikationer

kun vil have begrænset affekt. Fremtidige ændringer vil derfor alene blive vurderet som led i Fællesskabets luftkvalitetspolitik

og i forbindelse med overvejelserne om fastsættelses af strengere emissionsnormer.

Kommissionen har i specifikationerne fra 2005 fjernet muligheden for at markedsføre benzin med oktantal under 95.

MTBE

Kommissionen anfører at der i medfør af Rådets forordning nr. 793/93 er gennemført en risikovurdering af anvendelsen af

MTBE. En foreløbig konklusion fra denne vurdering opfordrer til at der træffes særlige foranstaltninger for at begrænse

risikoen for forurening af grundvandet med MTBE. Kommissionen er på denne baggrund forpligtet til at udarbejde en

strategi til begrænsning af denne risiko. En sådan strategi er vedtaget i Kommissionen i foråret 2001.

Det er Kommissionens opfattelse at selv om der i nogle af medlemsstaterne er fundet MTBE i grundvandet, så er der ikke

tale om nogen udbredt forurening. Man refererer i den forbindelse en undersøgelse gennemført af konsulentfirmaet Arthur

D. Little hvor det konkluderes at risikoen for forurening med MTBE er usandsynlig såfremt reglerne for anlæg og drift af

underjordiske tanke håndhæves strengt. Kommissionen foreslår på den baggrund at der ikke sker nogen ændring af den

nuværende specifikation, som tillader tilsætning af op til 15% MTBE til benzin.

Såfremt der er medlemslande hvor forurening af grundvand med MTBE anses at være et problem, er det Kommissionens

opfattelse at beskyttelse af grundvand i givet fald bør træffes på grundlag af vandrammedirektivet (2000/60). Af dette direktiv

fremgår at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at forhindre tilførsel til grundvandet af "liste I-stoffer", hvortil

hører f.eks. benzen og aromater, og at man skal begr&ael ig;nse tilførslen af "liste II-stoffer", som er stoffer der har skadelig

indvirkning på grundvandets smag og lugt. Kommissionen peger dog også på medlemsstaternes ret til kræve strengere

specifikationer i henhold til traktatens artikel 95, stk. 5 og 6.

-udslip på raffinaderierne

Kommissionen anfører at 100% produktion af svovlfri benzin og diesel forventes at ville føre til en stigning på 5% i de

nuværende CO

-emissioner på raffinaderierne. Såfremt der indføres ændringer i brændstofparametrene kan det resultere i

yderligere udslip. En reduktion af PAH-indholdet til 3% forventes således at medføre en yderligere forøgelse af

-udslippet på raffinaderierne med 1-2%.

Brændstoffer til mobile ikke-vejgående maskiner

Kommissionen anfører at der i dag er nogen usikkerhed omkring det tilladte svovlindhold i diesel der anvendes i

arbejdsmaskiner og traktorer. Med det foreliggende forslag præciseres forskellige muligheder. Man kan anvende

grænseværdierne for fyringsgasolie som i dag er 2000 ppm, men som fra 2008 skærpes til 1000 ppm, eller man kan anvende

en værdi på 500 ppm eller den grænseværdi der indgår i det te brændstofdirektiv.

Revisionsklausul

Kommissionen anfører at der i de kommende år vil blive taget en række initiativer i EU som kan gøre det nødvendigt at tage

de foreslåede specifikationer op til revision. Der peges på den vurdering som skal foretages af den tekniske gennemførlighed

af Euro 5 for tunge køretøjer (grænseværdi for NOx), på udarbejdelsen af forslag til luftkvalitetsnormer for PAH og på for

slag om øget anvendelse af fornybare brændstoffer. Kommissionen foreslår på den baggrund at der gennemføres en revision

af forslaget inden udgangen af 2006.

Overvågning og kontrol

Medlemslandene forpligtes til at indføre en overvågningsordning for brændstofkvaliteten og at foretage en indberetning af de

målte værdier til Kommissionen. Overvågningen skal gennemføres i overensstemmelse med en ny CEN-standard som er

under udarbejdelse. Kommissionen foreslår videre at der indføres en simplificering af bilagene således at der i stedet for at

blive refereret til specifikke ana lysemetoder blot foretages en henvisning til relevante CEN-normer. Herved vil man undgå at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle foretage tidskrævende ændringer i de nationale bestemmelser, hver gang der inden for CEN foretages en opdatering af

analysemetoderne.

2.2. Europa-Parlamentet

Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentet den 29. november 2001. Der foreligger et første udkast til

ændringsforslag fra Europa-Parlamentets miljøgruppe. Udkastet indeholder 3 væsentlige ændringsforslag. For det første

foreslås datoen hvor al benzin og diesel skal være svovlfri, fremrykket fra 2011 til 2008. For det andet foreslås indført en

artikel om skatteincitamenter, og for det tredje foreslås at d er fastsættes samme specifikationer for non-road køretøjer som

for on-road køretøjer. Der indgår ikke forslag til ændring vedrørende MTBE.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen forholder sig ikke specifikt til disse principper, men anfører at Rådet i sine konklusioner af 19. december

2000 om Kommissionens Meddelelse om auto/olie II tilsluttede sig Kommissionens opfattelse af at der var behov for

yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af partikler, kvælstofoxider og troposfærisk ozon, og Rådet opfordrede

Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til bekræftelse af brændstof specifikationerne for 2005 i direktiv

98/70/EF og fremme en gradvis og harmoniseret indførelse af brændstoffer med det lavest mulige svovlindhold.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. De nye regler

kan gennemføres via en ændring af gældende bekendtgørelse om brændstofkvalitet udstedt af Miljø- og Energiministeriet.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget vil medføre stigninger i produktionsprisen for benzin og diesel.

Kommissionen anfører at forslaget vil medføre prisstigninger for benzin i området 1-2 øre pr liter og for diesel i området 2-5

øre pr liter. Med det nuværende danske forbrug svarer det til samfundsmæssige omkostninger på 70-160 mio. kr. Den danske

oliebranche har oplyst at merprisen vil væ re større på de danske raffinaderier, blandt andet på grund af ønsket om at

producere MTBE-fri benzin. De danske meromkostninger kommer efter oliebranchens seneste skøn til at ligge omkring 6-8

øre/l benzin og 12 øre/l diesel. Med det nuværende danske forbrug svarer dette til samfundsmæssige omkostninger i

størrelsesorden 450 mio. kr. Det vurderes at direktivet vil medføre en merudgift for staten i brændselsomkostninger i st&osla

sh;rrelsesordenen 15 mio. kr. årligt.

Det vurderes, at de samfundsøkonomiske konsekvenser bør vurderes yderligere.

Der skal i øvrigt regnes med udgifter til gennemførelse af kvalitetskontrol af benzin og diesel.

Procedurerne er endnu ikke endeligt fastlagt, men såfremt man følger de første forslag fra den

europæiske standardiseringsorganisation (CEN) vil det indebære at der årligt skal udtages omkring

400 prøver fra servicestationer i Danmark. Prøverne skal analyseres hos akkrediterede firmaer. Omk

ostningerne hertil skønnes at ligge i størrelsesorden 3 mio. kr. pr år. Det vurderes at udgifterne til

denne kvalitetskontrol vil blive pålagt producenter og importører af benzin og diesel som til

synsudgifter i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter § 47a (lov nr. 256 af 12. april 2000).

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark som følge af en

reduktion i udslippet af sundhedsskadelige stoffer i den eksisterende bilpark og i udslippet af CO

fra nye biler.

Kommissionen har gennemført cost-benefit beregninger baseret på det såkaldte ExternE-program som viser at der for EU

som helhed vil være en nettofordel ved indførelsen af forslaget som angivet i nutidsværdi andrager ca. 1,1 mia. Euro

(ved en kalkulationsrente på 4%). Kommissionen er ved beregningerne gået ud fra at anvendelsen af svovlfri brændstof

vil mindske brændstofforbruget for nye personbiler med 3% for benzin og 2% for diesel. Man er videre gået ud fra at

udledningen af kulbrinter og kvælstofoxider fra eksisterende benzinbiler vil blive reduceret med 10%, og at udslippet af

partikler fra dieseldrevne køretøjer vil blive reduc eret med 5% (på vægtbasis). Som en ekstra fordel, som ikke er

medtaget i beregningerne, anfører Kommissionen at de foreslåede værdier åbner mulighed for en fremtidig yderligere

skærpelse af grænseværdierne.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos 30 udvalgte høringspartnere. Der er modtaget svar fra 9 af disse. De væsentligste

bemærkninger på de forskellige emneområder fremgår af det følgende:

Svovl

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oliebranchen Fællesrepræsentation (OFR) sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at reducere svovlindholdet til

10 ppm. Man mener at nettoresultatet vil blive et merforbrug af energi, især hvis der sker en fremrykning af

indfasningsperioden. Ikke desto mindre giver OFR udtryk for at man ikke vil modarbejde indførelsen af svovlfri

brændstoffer som man i praksis anser for vedtaget. OFR fremhæver at omkostningerne pr liter benzin i Danmark vil

blive væsentlig højere end i andre europæiske lande. Det skyldes at Danmark samtidig ønsker at udfase brugen af

MTBE. Der må derfor i stedet for MTBE importeres dyre højoktane svovlfattige blandekomponenter.

OFR oplyser at svovlfri diesel vil kunne leveres fra det ene danske raffinaderi fra 3-4. kvartal 2002 og fra det andet

raffinaderi formentlig fra 1. halvår 2003. Meromkostningerne ved at producere diesel med 10 ppm svovl er skønnet til 5

øre/l (ved en tilbagediskontering over 15 år) såfremt der ikke indføres andre ændringer i specifikationerne. Da det efter

branchens opfattelse ikke er realistisk at markedsudviklingen vil tillade så ; lang tilbagebetalingsperiode, skønnes den

reelle meromkostning til 12 øre/l. Svovlfri benzin uden MTBE (92 og 95 oktan) vil kunne leveres fra det ene raffinaderi

fra primo 2003. Fra det andet raffinaderi vil levering kunne ske fra 2. halvår 2002 såfremt der kan skaffes tilstrækkelige

mængder af højoktan alkylat, eller fra begyndelsen af 2005 såfremt det bliver nødvendigt at investere i

produktionsomlægning. Meromkostningerne skø ;nnes til 3 øre/l såfremt der ikke er begrænsninger for MTBE. For

MTBE-fri benzin er merprisen usikker, idet man ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om prisen på de

komponenter der skal erstatte MTBE. Et forsigtigt skøn er efter OFR's opfattelse 6-8 øre/l. Hvis der sker andre ændringer

i benzinspecifikationerne bliver merprisen højere. Situationen vil ændres fra 2005, når der indføres nye specifikationer

for aromatindh old. Fra dette tidspunkt vil det næppe være muligt at producere MTBE-fri 95 oktan benzin. OFR peger i

øvrigt på at der kan blive vanskeligheder ved at levere én svovlfri brændstofkvalitet parallelt med de nuværende

kvaliteter.

Københavns Miljøkontrol ser positivt på en reduktion af svovlindholdet i benzin og diesel. Man fremhæver

undersøgelser fra DMU som har vist at en reduktion af svovlindholdet fra 500 ppm til 50 ppm har medført en væsentlig

reduktion i udslippet af ultrafine partikler. Man vurderer på den baggrund at en fuldstændig indfasning af diesel bør

fremrykkes.

Embedslægeinstitutionen kan tilslutte sig synspunktet om hurtigst muligt at søge gennemført fælles krav om svovlfri

brændstof. Man har noteret sig at begrundelserne kun i ringe grad indeholder sundhedsfaglige argumenter. Man

fremhæver at der på baggrund af de sundhedsmæssige aspekter knyttet til udslippet af "fine partikler" er grund til at

reducere svovlindholdet i diesel på et så tidligt tidspunkt som muligt.

NOAH kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om at reducere svovlindholdet i benzin og diesel. Man mener ikke der er

teknologiske barrierer der berettiger at indfasningen skal strække sig helt frem til 2011. NOAH rejser tvivl om de

beregninger der er gennemført over det ekstra CO

-udslip på raffinaderierne. Efter NOAH's opfattelse kan den konsulent

som har gennemført beregningerne for EU-Kommissionen, ikke anses for uafhængig.

FDM mener at indførelse af svovlfri benzin og diesel vil være en gevinst for miljøet, og anbefaler at Danmark gør en

indsats for at fremme processen. Man ser ikke nogen grund til at udskyde muligheden for indførelse af svovlfri

brændstoffer til 2005. Man anbefaler at introduktionen fremmes via afgiftsdifferentiering.

Advokatrådet har ingen bemærkninger, idet man dog lægger til grund at lavere svovlindhold ikke vil medføre skader på

den eksisterende bilpark.

MTBE

OFR bemærker at den skærpelse af kravet til aromatindhold (35%) som indføres fra 2005 må forventes at medføre at det

ikke efter dette tidspunkt vil være muligt at producere 95 oktan uden brug af MTBE. Københavns Kommune finder

Kommissionens forslag utilstrækkelig og anbefaler udfasning af MTBE fra benzin. Man henviser til at der i 17% af 164

vandværksboringer er fundet spor af MTBE. Embedslægeinstitutionen finder det bekym rende at MTBE i stigende grad

findes i grundvandet. På grund af MTBE's mulige kræftfremkaldende egenskaber anbefaler man at Danmark kæmper for

udfasning af stoffet som additiv til benzin.

Danmarks Naturfredningsforening finder forslaget alt for slapt, grænsende til uansvarlighed i relation til MTBE.

Foreningen opfordrer derfor på det kraftigste Danmark til at arbejde for en total udfasning af MTBE inden udgangen af

2003. Man foreslår videre at benzin der indeholder MTBE, indtil der indføres et forbud, belægges med en mærkbar

afgift. NOAH giver udtryk for at MTBE er alt for farligt et stof at slippe løs i naturen.

Mobile ikke-vejgående maskiner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Københavns Kommune mener at svovlindholdet i diesel til mobile ikke-vejgående maskiner bør reduceres mere end

foreslået af Kommissionen. Årsagen er blandt andet at kommunen i et vist omfang stiller krav om anvendelse af

partikelfiltre på entreprenørmaskiner.

Andet

OFR fremhæver at krav til damptryk (60 kPa) og definition af længden af sommerperioden (1. maj-30. september)

indebærer begrænsninger i produktionen af benzin og potentiel risiko for tændingsproblemer og risiko for

eksplosionsfarlige blandinger i bilernes tanke i det tidlige forår. Det betyder også efter OFR's opfattelse at ethanol ikke

kan anvendes som erstatning for MTBE året rundt. OFR anbefaler derfor at Danmark på linie med f. eks. England og

Sverige anvender direktivets muligheder for arktiske områder (70 kPa og 3 måneders sommerperiode).

OFR fremfører endvidere at forbuddet mod at sælge normalbenzin (92 oktan) må bero på en misforståelse. I modsat fald

anmodes regeringen om kraftigt at modsætte sig at EU regulerer udbuddet af varer der hverken sundheds- eller

miljømæssigt giver anledning til betænkeligheder.

På møde specialudvalget (miljø) den 10. oktober 2001 fremkom følgende bemærkninger: Dansk Transport og Logistik

stillede sig undrende overfor at svovlfri diesel (defineret som svovl under 10 ppm) vil føre til mindre CO

-udslip fra

lastbiler. Det økologiske råd bad om en redegørelse for hvorfor svovlfri benzin kun har lille effekt over for den

fremtidige bilpark. Desuden ser Det økologiske råd gerne at ind fasningstidspunktet for svovlfri diesel bliver rykket

frem, idet det vil gøre det muligt at fremme anvendelsen af partikelfiltre. Sidst anbefaler Det økologiske Råd at Danmark

forsøger at at få sig placeret i i en klimatisk koldere zone, således at vi kan hæve damptrykket til 70 kPa. Dette vil

muliggøre tilsætning af ethanol til benzin. Landbrugsrådet og Greenpeace støttede ideen om at anvende ethanol i

benzinen og henviste bl.a. til nye produktionsmetoder udviklet på Risø. Både det økologiske råd og Greenpeace kunne

støtte de danske initiativer i relation til MTBE.

Ad punkt 16 – Eventuelt

16 a - Indlæg fra den græske delegation om harmoniserede regler for biler

16 b – Information fra formandskabet om konference om TBT

Der er ikke fremkommet dokumenter til punkterne.