Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 3
Offentligt
1455622_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 3)
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 11 (Løbenr. 775)
SOU, Alm. del - bilag 32 (Løbenr. 776)
Til
udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Grønbog om virksomhedernes sociale ansvar
Resumé
Hvad kan EU gøre for at fremme udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar ? Skal der udvikles en europæisk
ramme for, hvordan man fremmer, måler og kontrollerer ansvaret ? Og hvilke rolle skal henholdsvis virksomhederne,
arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder have ?
Det er nogle af de spørgsmål, som EU-kommissionen ønsker at få sat en debat i gang om. Til det formål har
Kommissionen den 18. juli 2001 fremlagt en Grønbog om virksomhedernes sociale ansvar. Denne note beskriver kort og
i hovedpunkter Grønbogens baggrund, formål og indhold.
Kommissionen opfordrer alle – og dermed også Folketingets medlemmer – til at bidrage til debatten. De, der bidrager,
får indflydelse på, hvordan Kommissionens og EU's politik på området kommer til at se ud i fremtiden. Der er svarfrist
den 31. december 2001.
Baggrund
Grønbogen er et bidrag til Lissabon-strategien, som Stats- og Regeringscheferne blev enige om i marts 2000. I den
sociale dagsorden for 2000-2005, som blev vedtaget på Nice-topmødet i december 2001, er det således også anført, at
virksomhedernes sociale ansvar skal styrkes. Grønbogen er endvidere et bidrag til strategien om bæredygtig udvikling,
som blev vedtaget på Göteborg-topmødet i juni 2001, og som supplerer Lissabon-strategie n.
Formål
Formålet med grønbogen er at debattere, hvordan man
•
•
•
•
på europæisk plan kan fremme udvikling af virksomhedernes sociale ansvar både i EU og internationalt,
får det bedste ud af allerede eksisterende erfaringer,
fremmer nye metoder og skaber større gennemsigtighed, samt
skaber pålidelige evalueringer.
Indhold
Grønbogen fokuserer hovedsagelig på virksomhedernes ansvar på det sociale område. Grønbogen kommer
dog samtidig ind på begrebet "den tredobbelte bundlinje", der betyder, at virksomhederne ud over
økonomiske hensyn også frivilligt tager sociale og miljømæssige hensyn.
Grønbogens indeholder 2 hovedafsnit:
Første afsnit beskriver definitionen og betydningen af virksomhedernes sociale ansvar. Til det formål deler
Grønbogen det sociale ansvar op i to dimensioner; den interne dimension, dvs. ansvaret i forhold til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455622_0002.png
medarbejderne og produktionen (nedenfor pkt. 1), og den eksterne dimension, dvs. ansvaret i forhold til
omverdenen (nedenfor pkt. 2).
Andet hovedafsnit handler om "et helhedsorienteret syn på virksomhedernes sociale ansvar". Her redegør
Kommissionen for, på hvilke områder, der kan sættes ind for at fremme, synliggøre og bedømme
virksomhedernes sociale ansvar (nedenfor pkt.3). Endelig angiver Grønbogen til sidst de vigtigste spørgsmål
om virksomhedernes sociale ansvar, som bør diskuteres.
1. Virksomhedernes interne sociale ansvar
Dette afsnit handler om virksomhedernes sociale ansvar i forhold til medarbejderne. Afsnittet giver en række
eksempler på, hvordan virksomheder kan handle mere socialt over for deres medarbejdere.
• Virksomhederne kan vise socialt ansvar i deres personaleledelse og udvikling ved f.eks. at tilbude livslang læring,
en bedre balance mellem arbejde, familie og fritid, mere varieret sammensætning af arbejdsstyrken, ligeløn og
karrieremuligheder, overskudsdeling og medarbejderejerskab.
• Ligeledes vil virksomhederne kunne vise deres sociale ansvar ved at føre en ansvarlig arbejdsmiljøpolitik og ved
at omstrukturere på en social ansvarlig måde.
• Endelig kan virksomhederne vise deres sociale ansvar ved at tage hensyn til miljøet gennem mindre forbrug og
mindre affald.
Kommissionen anfører, at sådanne initiativer kan øge virksomhedens rentabilitet, tiltrække bedre
arbejdskraft, give færre personaleudskiftninger, samt gøre virksomheden bedre til at omstille sig og gøre den
mere nyskabende. Kommissionen håber, at det kan bevises, at det er i virksomhedernes egen interesse at
tilbyde mere end det, de retligt eller aftalemæssigt er forpligtiget til.
2.
Virksomhedernes eksterne sociale ansvar
Afsnittet beskriver, hvilken interesse og hvilket behov virksomhederne har i at vise socialt ansvar i forhold
til lokalsamfundet, forretningspartnere, leverandører og forbrugere, i forhold til menneskerettigheder og i
forhold til globale miljøhensyn.
Virksomhederne har en interesse i et godt forhold til det lokale miljø, dels fordi de får det meste af deres
arbejdskraft herfra, dels fordi det lokale marked er det vigtigste marked. Virksomhederne kan vise socialt
ansvar ved f.eks. at skabe uddannelsespladser, børnefaciliteter, støtte den lokale sport m.m. Virksomhederne
indgår også i et samspil med det lokale fysiske miljø og har et ansvar for at producere miljørigtigt. Især
ikke-lokale virkso mheder har en interesse i et godt forhold til lokalsamfundet, fordi det letter adgangen til
lokalmarkedet for deres datterselskaber.
I forhold til forretningspartnere m.m. kan virksomhederne vise socialt ansvar ved – udover deres egen
sociale adfærd – også at stille krav til deres partneres og leverandørers sociale adfærd. Særlig store
virksomheder kan spille en stor rolle ved at hjælpe nystartede virksomheder og indskyde risikovillig kapital.
I forhold til menneskerettigheder og globale miljøhensyn henvises til internationale instrumenter såsom
ILOs og OECDs retningslinjer samt til nye adfærdskodekser, der dækker arbejdsvilkår, menneskerettigheder
og miljøaspekter. Grønbogen beskriver udførligt behovet for kontrollen med disse instrumenter.
3. Et helhedsorienteret tilgang til virksomhedernes sociale ansvar
I dette afsnit forsøger Kommissionen at give et bud på hvor og hvordan man kan sætte ind for at fremme
virksomhedernes sociale ansvar. Det kan gøres gennem
• at satse på socialt ansvarlig ledelse, hvor ledere og medarbejdere uddannes til også at kunne inddrage sociale
kriterier i ledelsen og driften af virksomheden.
• at udvikle og styrke systemer, der hjælper virksomhederne med at rapportere om sociale og miljømæssige
spørgsmål. Der skal også udarbejdes standarder for, hvordan rapporteringen skal foretages, så man kan
sammenligne virksomhederne.
• at sikre kvalitet på arbejdspladsen. Det kræver inddragelse og uddannelse af de ansatte. Den sociale dialog skal
udvides så den også omfatter spørgsmålet om virksomhedernes sociale og miljømæssige indsats.
• at lave social mærkning og miljømærkning. Her skal der udvikles fælles kriterier og standarder og
kontrolsystemer, der kan garantere mærkningernes troværdighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455622_0003.png
• at foretage socialt ansvarlige investeringer. Hvis socialt ansvarlige investeringer skal fremmes, skal
finansmarkederne blive opmærksomme på deres potentielle udbytte. Det kan ske ved oprettelsen af sociale
investeringsfora. Sociale investeringer kræver også kriterier for og gennemsigtighed omkring evaluering af
virksomhedernes sociale ansvar.
Det videre forløb
Det belgiske EU-formandskab planlægger at holde en stor konference om Grønbogen den 27.-28. november
2001. Formandsskabet vil på baggrund af konferencen udarbejde udkast til konklusioner. Det er herefter
meningen, at Social- og arbejdsministerrådsmødet den 3. december 2001 skal diskutere konklusionerne.
Kommissionen opfordrer alle interesserede i indsende deres kommentarer til Grønbogen inden den 31.
december 2001. Kommissionen har oprettet en hjemmeside om emnet.
I Folketingets regi skal Europaudvalget og det/de relevante fagudvalg tage stilling til behovet for en fælles
offentlig høring og for tilbagemelding til Kommissionen.
Med venlig hilsen
Vibeke Sylvest