Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0181
Offentligt
1442516_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 3.4.2001
KOM(2001) 181 endelig
2001/0091 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af
asylansøgere i medlemsstaterne
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
MINIMUMSSTANDARDER FOR MODTAGELSE AF ASYLANSØGERE I
MEDLEMSSTATERNE: ENDNU ET SKRIDT HEN IMOD DET FÆLLES
EUROPÆISKE ASYLSYSTEM
Ifølge formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i
oktober 1999 bør et fælles europæisk asylsystem på kort sigt indebære en klar og brugbar
fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, fælles
standarder for en retfærdig og effektiv asylprocedure, fælles minimumsvilkår for modtagelse
af asylansøgere og indbyrdes tilnærmelse af bestemmelserne om anerkendelse af
flygtningestatus og om indholdet af denne status. Det bør suppleres med foranstaltninger
vedrørende subsidiære former for beskyttelse, som giver enhver person, der har behov for en
sådan beskyttelse, en passende status. Desuden fastslås det i konklusionerne, at
fællesskabsbestemmelserne på længere sigt bør føre til en fælles asylprocedure og en ensartet
status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl. Endelig opfordrede
Det Europæiske Råd i Tammerfors indtrængende Rådet til at øge sine bestræbelser på at nå til
enighed om spørgsmålet om midlertidig beskyttelse for fordrevne personer på grundlag af
solidaritet mellem medlemsstaterne.
Den 28. september 2000 vedtog Rådet en beslutning (2000/596/EF) om oprettelse af
Den Europæiske Flygtningefond som en solidaritetsforanstaltning, der skulle fremme en
ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af
flygtninge og fordrevne og følgerne heraf.
Den 11. december 2000 vedtog Rådet en forordning (2725/2000/EF) om oprettelse af
"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-
konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater.
Ud over forslagene til ovennævnte retsakter, som er godkendt af Rådet, har Kommissionen
vedtaget følgende:
•
Den 24. maj 2000 vedtog den et forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for
midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer baseret på
solidaritet mellem medlemsstaterne.
Den 20. september 2000 vedtog den et forslag til Rådets direktiv om
minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af
flygtningestatus.
Den 22. november 2000 vedtog den en meddelelse om en fælles asylprocedure og en
ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl.
•
•
Som anført i resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med
frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, som blev godkendt af Rådet den 27. marts 2000,
fremsætter Kommissionen nu i begyndelsen af 2001 et forslag til Rådets direktiv om
minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.
Dette forslag er udarbejdet på grundlag af en række forberedende arbejder og forskelligt
baggrundsmateriale.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen bestilte en undersøgelse om de retlige rammer og den administrative praksis i
EU's medlemsstater hvad angår modtagelsesforholdene for asylansøgere, fordrevne og andre,
der søger international beskyttelse; undersøgelsen blev afleveret i begyndelsen af
november 2000.
I juni 2000 fremlagde den franske delegation et diskussionsoplæg om modtagelsesforholdene
for asylansøgere; efterfølgende vedtog Rådet på sit møde i december en række konklusioner.
I slutningen af juli 2000 offentliggjorde FN's Flygtningehøjkommissær (UNHCR) en vigtig
undersøgelse om samme spørgsmål.
I december 2000 mente Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at gennemføre bilaterale
drøftelser med medlemsstaterne på grundlag af et diskussionsoplæg om det fremtidige
fællesskabsinstrument for modtagelsesforhold for asylansøgere i EU. Ud over medlems-
staterne hørte Kommissionen specifikt UNHCR og en række relevante ikke-statslige
organisationer.
Konklusionerne fra Rådets møde i december, undersøgelsen af modtagelsesforholdene og de
skriftlige og mundtlige kommentarer til Kommissionens diskussionsoplæg er blevet brugt
som grundlag for udarbejdelsen af dette forslag. Der er også taget hensyn til UNHCR's
undersøgelse, Dansk Flygtningehjælps fjerde udgave af rapporten "Legal and Social
Conditions for Asylum Seekers and Refugees in Western European Countries" og den
eksisterende "bløde lovgivning" (især Rådets resolution fra 1997 om uledsagede mindreårige,
der er statsborgere i tredjelande). Endelig er der lagt vægt på det udkast til en fælles aktion om
modtagelsesforholdene for asylansøgere, som det spanske formandskab fremlagde i 1995,
men som ikke blev godkendt.
2.
FORMÅLENE MED FORSLAGET
Med dette direktivforslag sigter Kommissionen mod følgende mål:
1.
Gennemførelse af traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra b), Wien-handlingsplanens
afsnit 36, litra b), punkt v), konklusion 14 fra Det Europæiske Råd i Tammerfors og
anden del af afsnittet om en retfærdig og effektiv asylprocedure i den resultattavle, der
blev forelagt for Rådet og Parlamentet i marts 2000.
Fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelsesforholdene for asylansøgere i EU,
der normalt er nok til at sikre dem en værdig levestandard.
Fastlæggelse af modtagelsesforholdene for asylansøgere i de forskellige faser af
asylproceduren og inden for de forskellige proceduretyper samt modtagelsesforholdene
for grupper med særlige behov, herunder mindreårige, og de tilfælde, hvor der kan ske
indskrænkning, inddragelse og påklage.
Beskrivelse af, hvordan de nationale modtagelsessystemer kan gøres mere effektive.
Begrænsning af sekundære bevægelser blandt asylansøgere, som kun skyldes forskelle i
reglerne for modtagelsesforhold.
Sikring af, at asylansøgerne får sammenlignelige levevilkår i alle medlemsstaterne, da
de ifølge Dublin-konventionen ikke har ret til at vælge, hvilken medlemsstat der skal
behandle deres ansøgning.
3
2.
3.
4.
5.
6.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
ET OVERBLIK OVER STANDARDERNE I FORSLAGET
Forslaget består af
fem overordnede regelsæt:
(a)
Den første gruppe af bestemmelser består af forslagets mest generelle bestemmelser,
herunder dets mål og anvendelsesområde og definitioner på de begreber, der er
relevante for en klar forståelse af forslaget.
Det andet regelsæt fokuserer på de modtagelsesforhold, som i princippet skal sikres i
alle faser af asylprocedurerne og inden for alle proceduretyper (information,
dokumenter, retten til at færdes frit, indkvartering, kost, tøj, lommepenge, bevarelse af
familiens enhed, lægebehandling, skolegang for mindreårige). Desuden danner den
betragtning, at ingen i for lang tid skal berøves almindelige levevilkår, grundlag for
bestemmelserne om, at medlemsstaterne generelt ikke bør nægte asylansøgerne adgang
til visse modtagelsesforhold, når de ikke er ansvarlige for procedurens varighed, og når
proceduren trækker i langdrag (adgang til arbejdsmarkedet og til erhvervsuddannelse).
En tredje gruppe af regler indeholder de krav (eller minimumsstandarder) for visse
modtagelsesforhold (materielle modtagelsesforhold og lægebehandling), som medlems-
staterne skal overholde. Den foreslåede fremgangsmåde er smidig nok til at sikre, at alle
medlemsstaterne fortsat har en betydelig handlefrihed, når de skal gennemføre disse
minimumsstandarder. Den generelle fremgangsmåde er, at asylansøgernes levevilkår
altid skal være værdige, men at de skal forbedres, så længe ansøgningerne kan betragtes
som antagelige og ikke åbenbart grundløse, eller den igangværende procedure trækker i
langdrag. Når asylansøgerne tilhører grupper med særlige behov, eller når de er
frihedsberøvet, skal modtagelsesforholdene indrettes sådan, at de opfylder deres særlige
behov.
Den fjerde gruppe af regler omfatter de bestemmelser, der sigter på at indskrænke
eller inddrage adgangen til nogle af eller alle modtagelsesforholdene samt
muligheden for at indbringe en afgørelse om indskrænkning eller inddragelse af
modtagelsesforhold for en domstol. Disse regler skal sikre, at modtagelsessystemet ikke
misbruges. Men da indskrænkningen eller inddragelsen af modtagelsesforhold kan
påvirke ansøgernes levestandard og deres mulighed for effektivt at udnytte
proceduregarantierne, er det yderst vigtigt, at der er mulighed for at klage over
afgørelser om disse spørgsmål.
Endelig skitseres der i forslaget en række regler, som skal sikre, at det gennemføres
fuldt ud, samt at de nationale modtagelsessystemer forbedres. Hvis det kommende
direktivs endelige mål skal opfyldes, skal de instrumenter, der indføres for at nå disse
mål, kontrolleres, revideres og justeres, så man sikrer, at de giver de forventede
resultater. Det skal ske på forskellige niveauer. På
nationalt plan
er der behov for at
styre, overvåge og kontrollere systemet, og der skal være mulighed for at forbedre det
og gøre noget ved kilder til ineffektivitet. Derudover er det vigtigt, at der udpeges et
nationalt kontaktpunkt, og at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at etablere et
direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder.
På
fællesskabsplan
er det vigtigt at vurdere, om formålet med direktivet er opfyldt, eller
om der skal ske forbedringer. Det rapporteringssystem, der indgår i dette forslag, vil
opfylde det behov. Endelig er det med hensyn til offentlighedens generelle holdning til
asylansøgere klart, at den politiske og sociale opfattelse af asylspørgsmål hos
offentligheden i almindelighed og hos lokalsamfundene i særdeleshed spiller en
(b)
(c)
(d)
(e)
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
væsentlig rolle for asylansøgernes livskvalitet. Dette direktiv pålægger ikke
medlemsstaterne detaljerede forpligtelser, men fastsætter de mål, man skal arbejde hen
imod (at fremme harmoniske forbindelser mellem lokalsamfundene og de modtage- og
indkvarteringscentre, som ligger på deres område).
Kommissionen har planer om at oprette et kontaktudvalg. Kontaktudvalget skal gøre det
lettere at omsætte direktivet til national lovgivning og efterfølgende at gennemføre direktivet
gennem regelmæssige høringer om alle de praktiske problemer i forbindelse med
anvendelsen. Det vil betyde, at man kan undgå dobbeltarbejde, når der fastsættes fælles
standarder. Desuden skal udvalget lette samrådet mellem medlemsstaterne om de standarder
for modtagelse af asylansøgere, som de måtte fastsætte på nationalt plan. Det vil gøre det
betydeligt lettere at oprette det fælles europæiske asylsystem, der er nævnt i formandskabets
konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999. Endelig skal
udvalget om nødvendigt rådgive Kommissionen om eventuelle tilføjelser til eller ændringer i
direktivet og om eventuelle justeringer, man måtte anse for nødvendige.
4.
VALG AF RETSGRUNDLAG
Valget af retsgrundlag stemmer overens med de ændringer, der er indført i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft
den 1. maj 1999. I henhold til EF-traktatens artikel 63, stk.1, nr. 1, litra b), skal Rådet vedtage
foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med Genève-konventionen af
28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante
aftaler inden for området minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlems-
staterne. Artikel 63 er derfor det rigtige retsgrundlag for et forslag om indførelse af
minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.
EF-traktatens afsnit IV finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland,
medmindre disse to lande træffer anden beslutning i overensstemmelse med protokollen om
Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne. EF-
traktatens afsnit IV finder heller ikke anvendelse på Danmark i medfør af protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne.
5.
PRINCIPPERNE OM SUBSIDIARITET OG PROPORTIONALITET: BE-
GRUNDELSE OG MERVÆRDI
Subsidiaritet
Indsættelsen af det nye afsnit IV om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse
med den frie bevægelighed for personer i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab viser, at de høje kontraherende parter ønskede at give Fællesskabet kompetence på
disse områder. Det Europæiske Fællesskab har imidlertid ikke enekompetence på området.
Det betyder, at det, selv om den politiske vilje til at gennemføre en fælles politik for asyl og
indvandring er til stede, skal handle i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5, hvilket
betyder, at Fællesskabet kun handler hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte
handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.
Direktivforslaget opfylder disse kriterier.
Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed indebærer, at der skal
vedtages foranstaltninger om asyl. Det specifikke formål med dette initiativ er at indføre
minimumsstandarder for modtagelsesforholdene for asylansøgere i medlemsstaterne. De
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
standarder, der fastsættes i dette forslag, skal gennemføres gennem minimumsbetingelser i
alle medlemsstaterne. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan skal ske via
en foranstaltning som den, der foreslås her. Det vil gøre det muligt at begrænse sekundære
bevægelser blandt asylansøgere, der skyldes forskelle i modtagelsesforholdene i medlems-
staterne. Fremover vil asylansøgere være mindre tilbøjelige end før til at vælge
bestemmelsesland ud fra, hvordan modtagelsesforholdene er i det pågældende land. En fortsat
mangel på standarder for modtagelsesforhold ville have en negativ virkning på andre
asylpolitiske instrumenters effektivitet. Omvendt er det fuldt berettiget at anvende bl.a. et
effektivt system til fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
en asylansøgning, når der først er indført minimumsstandarder for modtagelsesforhold.
Asylansøgere, der ikke fuldstændig frit kan vælge, hvor de vil indgive deres asylansøgning,
skal sikres de samme minimumsstandarder for modtagelse i alle EU's medlemsstater. Idéen
om, at der kun er én medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
bliver mere retfærdig for asylansøgerne, hvis de sikres de samme minimumsstandarder for
modtagelsesforhold i alle medlemsstaterne. Samtidig kan minimumsstandarder for
modtagelsesforhold begrænse betydningen af en af de faktorer, der er bestemmende for de
sekundære bevægelser inden for EU, og på den måde vil de være med til at sikre, at den
mekanisme, som afgør, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, er effektiv. Fastsættelsen af
fælles minimumsstandarder for modtagelsesforhold for asylansøgere er et vigtigt redskab,
som kan gøre de nationale asylsystemer mere effektive og gøre det fælles europæiske
asylsystem mere konkret.
Proportionalitet
Fællesskabets handlen skal have den enkleste form, der gør det muligt at nå målet med
forslaget og at gennemføre det effektivt. Derfor er den form for retsakt, man har valgt, et
direktiv, som gør det muligt at fastsætte minimumsstandarder, men overlader det til de
nationale myndigheder at vælge den form og de midler, der er mest hensigtsmæssige, når de
skal iværksætte minimumsstandarderne inden for deres egne retlige rammer og nationale
forhold. Forslaget koncentrerer sig om et sæt af minimumsstandarder, som er strengt
nødvendige for at sikre, at indsatsen er sammenhængende, men fastsætter ikke standarder for
andre asylpolitiske aspekter. Ved flere lejligheder foreslås der flere forskellige modeller,
således at medlemsstaterne kan vælge den, der passer bedst til de nationale forhold. I andre
tilfælde fastsætter forslaget frister, der svarer til de frister, der er fastsat i forslaget til et
direktiv om minimumsstandarder for fælles asylprocedurer (KOM(2000) 578 endelig), for at
sikre overensstemmelse inden for det fælles europæiske asylsystem. Endelig er der en række
regler, der kun pålægger medlemsstaterne at overholde visse mål (f.eks. skal der specifikt
tages hensyn til beskyttelsen af personer med særlige behov i de nationale regler om
psykolog- og lægebehandling og materielle modtagelsesforhold), men de kan frit vælge,
hvordan de vil nå dette mål. Forslaget er derfor ikke mere vidtgående, end hvad der kræves
for at nå målet med direktivet.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0007.png
BEMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE
Kapitel I: Indhold, definitioner og anvendelse
Artikel 1
I denne artikel defineres formålet med direktivet. Modtagelsesforholdene for asylansøgere i
medlemsstaterne skal overholde de minimumsstandarder, der er fastsat i direktivet.
Artikel 2
I denne artikel defineres de forskellige begreber og udtryk, der anvendes i forslaget.
(a)
I hele forslaget henviser udtrykket "Genève-konventionen" til konventionen om
flygtninges retsstilling af 28. juli 1951, som suppleret ved New York-protokollen af
31. januar 1967. Alle medlemsstaterne er part i begge disse uden nogen tidsmæssige
eller geografiske begrænsninger.
"Asylansøgning" defineres med henvisning til Genève-konventionens definition på en
flygtning. Alle anmodninger fra en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person om
beskyttelse ved grænsen eller på medlemsstaternes område anses for at falde inden for
Genève-konventionen, medmindre den pågældende eksplicit anmoder om en anden
form for beskyttelse, når medlemsstaten har en særskilt procedure til det formål.
Henvisningen til begreberne tredjelandsstatsborgere og statsløse udelukker EU-borgere,
der indgiver asylansøgning, fra dette direktivs anvendelsesområde.
Situationen som asylansøger defineres i forhold til den proces, som fører til en endelig
afgørelse om fastsættelse af flygtningestatus. Hvert myndigt medlem af en familie kan
være asylansøger, idet det i direktivet om minimumsstandarder for procedurer i
medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus hedder, at selv når en
ansøger har indgivet en asylansøgning, der også omfatter hans ledsagende
familiemedlemmer skal hver enkelt myndig person i denne gruppe i fortrolighed
underrettes om retten til at indgive en særskilt asylansøgning.
Begrebet "familiemedlemmer" er det samme som i artikel 13 i direktivforslaget om
minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse. Den artikel vedrører betingelserne for
bevarelse af familiens enhed, så længe den midlertidige beskyttelse varer. Det er
hensigtsmæssigt at anvende det samme begreb i dette direktiv, da asylansøgernes status
pr. definition også er midlertidig.
i)
Nr. i) vedrører ægtefæller eller ugifte partnere (som kan være af samme køn).
Bestemmelsen om ugifte partnere gælder kun i de medlemsstater, i hvis
lovgivning ugifte par sidestilles med gifte par. Denne bestemmelse medfører
ingen harmonisering af de nationale regler om anerkendelse af ugifte par; den gør
det kun muligt at anvende princippet om ligebehandling. For at undgå misbrug
kræves det, at de ugifte partnere lever i et varigt samlivsforhold, hvilket kan
bevises ved, at de fremlægger dokumentation for, at de bor sammen, eller ved
hjælp af troværdige vidneudsagn.
Nr. ii) vedrører børn af gifte eller ugifte par, som er ugifte og afhængige af
forældrene, uanset om de er mindreårige eller myndige. Børn, der er født uden for
ægteskab, børn af tidligere ægteskaber og adoptivbørn behandles på samme måde
(b)
(c)
(d)
ii)
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som børn født i ægteskab. Myndige ugifte børn er derfor omfattet, hvis de er
afhængige af forældrene, enten fordi de objektivt set ikke er i stand til at forsørge
sig selv, eller på grund af deres helbred.
iii)
Nr. iii) vedrører andre familiemedlemmer, som er afhængige af de øvrige
familiemedlemmer. Det kræves således, at de objektivt set ikke er i stand til at
forsørge sig selv, at de har alvorlige helbredsproblemer, eller at de har været udsat
for særlige traumer. Der kan være tale om børnebørn, bedsteforældre,
oldeforældre eller andre voksne, der er afhængige af de øvrige familiemedlemmer.
(e)
Begrebet ledsagende familiemedlemmer defineres i forhold til definitionen af
familiemedlemmer i litra (d) og i forhold til, at de befinder sig i værtslandet i
forbindelse med asylansøgningen. Formålet er at udelukke familiemedlemmer, som
befinder sig i værtslandet af andre årsager (f.eks. arbejde), eller som befinder sig i en
anden medlemsstat eller i et tredjeland, fra familiesammenføring i medfør af dette
direktiv.
En "flygtning" er en person, der opfylder kravene i Genève-konventionens artikel 1 A.
Parallelt med ordlyden i EF-traktatens artikel 63, nr. 1, betegner begrebet
"flygtningestatus" den status, som en medlemsstat tildeler en person, der er flygtning,
og som får adgang til denne medlemsstats område som sådan.
De procedurer, der henvises til i hele forslaget, er fastlagt i direktivet om
minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af
flygtningestatus.
Begrebet "uledsaget mindreårig" er taget fra definitionen i Rådets resolution af
26. juli 1997 om uledsagede mindreårige, der er statsborgere i tredjelande.
Begrebet "modtagelsesforhold" dækker en hel række foranstaltninger, som
medlemsstaterne gennemfører i overensstemmelse med dette direktiv (procedure-
foranstaltninger er derfor udelukket) til fordel for asylansøgere i forbindelse med
behandlingen af deres ansøgning.
Udtrykket materielle modtagelsesforhold dækker alle de former for materiel bistand,
som medlemsstaterne yder asylansøgere, dvs. indkvartering, kost, tøj og lommepenge.
"Frihedsberøvelse" omfatter en medlemsstats indespærring af en asylansøger på et
begrænset område, hvor ansøgerens bevægelsesfrihed er væsentligt indskrænket.
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
(k)
(l)
(m) Følgende karakteristika betyder, at et sted kan betegnes som et indkvarteringscenter:
Det skal være et sted, hvor kun asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer
kan indkvarteres, og det skal være beregnet til kollektiv indkvartering (og omfatter
derfor ikke individuelle lejligheder eller hotelværelser). Jo længere det forventede
ophold er, desto flere tjenester og faciliteter bør der stilles til rådighed for ansøgerne og
deres ledsagende familiemedlemmer.
(n)
Et sted kan defineres som center til frihedsberøvelse, hvis det anvendes til indkvartering
af asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer i en situation, hvor deres
bevægelsesfrihed er væsentligt indskrænket. Derfor kan faciliteter, der er indrettet
specielt med henblik på indkvartering af asylansøgere og deres ledsagende
familiemedlemmer under behandlingen af deres ansøgning som led i proceduren til
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0009.png
afgørelse af, om de har ret til lovligt at rejse ind på en medlemsstats område, samt
indkvarteringscentre i situationer, hvor asylansøgerne og deres ledsagende familie-
medlemmer i princippet ikke har lov til at forlade centret, også defineres som center til
frihedsberøvelse i direktivets forstand.
Artikel 3
Denne artikel vedrører direktivets anvendelsesområde.
1)
Ved at bruge betegnelsen "tredjelandsstatsborgere og statsløse" i stedet for "personer"
gør stk. 1 det klart, at direktivets bestemmelser kun gælder for tredjelandsstatsborgere
og statsløse og ikke for EU-borgere. Hvad angår sidstnævnte kategori finder de
almindelige relevante bestemmelser om social sikring og bevægelsesfrihed for EU-
borgere anvendelse.
I henhold til dette stykke finder direktivets bestemmelser også anvendelse, når der
træffes afgørelse om en asylansøgnings antagelighed eller substans som led i en
procedure til afgørelse af, om ansøgerne har ret til lovligt at rejse ind på en
medlemsstats område. Modtagelsesforholdene for tredjelandsstatsborgere og statsløse,
der er omfattet af de såkaldte grænseprocedurer, er derfor fuldt ud omfattet af dette
forslag.
2)
Direktivet finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere og statsløse, der indgiver
deres anmodninger om diplomatisk eller territorialt asyl til medlemsstaternes
repræsentationer. Hverken tildeling af diplomatisk asyl (normalt i ansøgerens hjemland)
eller (foreløbig) behandling af ansøgninger om territorialt asyl (normalt i et tredjeland),
hvor ansøgningerne indgives til repræsentationer i medlemsstaterne, betyder, at
ansøgerne kan nyde godt af de minimumsstandarder for modtagelse, der er forbundet
med asylansøgninger, der indgives ved grænsen eller på medlemsstaternes område.
I henhold til stk. 3 kan medlemsstaterne også anvende direktivet på
modtagelsesforholdene for tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der indgiver en
ansøgning om andre former for beskyttelse end den, der er omfattet af Genève-
konventionen. De drøftelser vedrørende det fremtidige fællesskabsinstruments
anvendelsesområde, der allerede har fundet sted på forskellige niveauer i Rådet, har
gjort det klart, at der er forskellige muligheder. Det foreslås her at vælge den mulighed,
at medlemsstaterne helt frit kan afgøre, om de vil anvende fællesskabsinstrumentet på
andre former for beskyttelse. Det ligger tættere på hensigterne i Amsterdam-traktaten og
idéen om en gradvis indførelse af et fælles europæisk asylsystem, der er nævnt i
konklusionerne fra Tammerfors. Desuden er det foreneligt med forslaget til Rådets
direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og
fratagelse af flygtningestatus. Under alle omstændigheder giver den formodning, der er
fastsat i forslagets artikel 2, litra b), mulighed for en så bred anvendelse af direktivets
regler som muligt.
3)
Artikel 4
Dette direktivforslag fokuserer kun på minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere.
De relevante bestemmelser i Amsterdam-traktaten skal ikke forstås sådan, at de forhindrer
medlemsstaterne i at tilbyde mere end de vedtagne minimumsstandarder på dette område
(generelt eller for særlige grupper; det kan f.eks. være tilfældet for ansøgere, der er
familiemedlemmer til EU-borgere). Denne artikel giver derfor medlemsstaterne lov til at give
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0010.png
asylansøgere gunstigere forhold, hvis disse forhold er forenelige med de minimums-
standarder, der er fastlagt i direktivet.
Kapitel II: Almindelige bestemmelser om modtagelsesbetingelser
Artikel 5
Denne artikel vedrører den information, som asylansøgerne skal have.
1)
Stk. 1 vedrører i overensstemmelse med de konklusioner, som RIA-Rådet vedtog på sit
møde den 30. november og 1. december 2000, den information, som asylansøgerne skal
have om deres rettigheder og de ydelser, de har ret til, og de forpligtelser, de skal
overholde. Det er nødvendigt at fastsætte en klar frist for, hvornår pligten til at
informere indtræder, og tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen forekommer at
være en rimelig frist. Pligten til at informere er en forudsætning for, at asylansøgerne
kan kræve, hvad de har ret til, og overholde de pligter, de skal opfylde. De skal også
informeres om organisationer eller personer, som yder specifik juridisk bistand, og om
organisationer, der eventuelt kan hjælpe dem med hensyn til de modtagelsesforhold, der
er til rådighed, da disse organisationer kan være med til at sikre, at asylansøgerne rent
konkret får adgang til juridisk bistand og modtagelse. Dette stykke er derfor et
nødvendigt modstykke til artikel 9, stk. 1, i forslaget til direktiv om minimums-
standarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtninge-
status ("medlemsstaterne sørger for, at alle asylansøgere på alle trin i proceduren får
lejlighed til på effektiv måde at kontakte organisationer eller personer, som yder juridisk
bistand"). Endelig kræves det i dette stykke eksplicit, at asylansøgerne skal informeres
om de organisationer, som kan hjælpe dem med at løse problemerne i forbindelse med
konkret adgang til lægebehandling.
I overensstemmelse med direktivet om minimumsstandarder for procedurer i
medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus skal det sikres, at når en
ansøger har indgivet en ansøgning, der også omfatter hans ledsagende familie-
medlemmer, skal hver enkelt myndig person i denne gruppe i fortrolighed underrettes
om retten til at indgive en særskilt asylansøgning.
Behovet for at give ansøgerne den samme form for information, uanset hvor de indgiver
deres asylansøgning, og behovet for, at de gemmer denne information, betyder, at
oplysningerne skal gives skriftligt i en form, som også kan forstås af mennesker, der
normalt ikke har en juridisk baggrund, og så vidt muligt (da det ikke er muligt at give
skriftlige oplysninger på alle eksisterende sprog) på et sprog, som asylansøgerne forstår.
Sprogkurser gør det lettere for asylansøgerne at forstå det samfund, der har taget imod
dem. Ordninger for frivillig tilbagevenden kan være med til at løse nogle af
problemerne i forbindelse med afviste asylansøgeres tilbagevenden til hjemlandet. Når
der findes sådanne muligheder, er det derfor hensigtsmæssigt, at asylansøgerne gøres
opmærksom på dem.
2)
3)
4)
Artikel 6
Artikel 6 opfylder kravene i Rådets konklusioner om de dokumenter, der skal udstedes til
asylansøgere.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0011.png
1)
Ifølge stk. 1 skal medlemsstaterne give ansøgerne og hvert myndigt ledsagende
familiemedlem et dokument, der bekræfter deres status som asylansøgere eller som
myndige familiemedlemmer, der ledsager en asylansøger. Henvisningen i Rådets
konklusioner til "et andet bevismiddel" var ikke teknisk nok til, at den kunne medtages i
teksten. Asylansøgere i medlemsstaterne kan gives lov til at opholde sig på
medlemsstaternes område uden at have ret til at færdes frit, eller de kan gives ret til at
færdes frit. I sidstnævnte tilfælde skal medlemsstaterne sikre, at ovennævnte dokument
bekræfter, at de opholder sig lovligt på den medlemsstats område, hvor ansøgningen er
indgivet eller behandles. Endelig kan det pågældende dokument også bruges til at
forenkle situationen for ansøgere og ledsagende familiemedlemmer, som har brug for at
få adgang til lægebehandling, eller som har fået adgang til arbejdsmarkedet, ved at
bekræfte deres specifikke rettigheder på disse områder.
Stk. 2 sikrer, at uledsagede mindreårige får det dokument, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3 vedrører den periode, hvor ansøgerne skal have de dokumenter, der er nævnt i de
foregående stykker. Den skal svare til den periode, hvor ansøgerne har lov til at opholde
sig i landet.
Stk. 4 tillader en undtagelse fra artikel 6 i tilfælde af grænse- og lufthavnsprocedurer.
Disse procedurer er normalt meget hurtige, og så længe de er i gang, anses ansøgerne
normalt ikke for at befinde sig på den medlemsstats område, som behandler
ansøgningen om tilladelse til indrejse på dens område.
Denne regel kan hjælpe medlemsstaterne med at løse et praktisk problem. Normalt får
asylansøgere ikke tilladelse til frit at rejse rundt i medlemsstaterne. Men det kan være
nødvendigt at give asylansøgere et rejsedokument, når der opstår alvorlige humanitære
grunde, som kræver deres tilstedeværelse i en anden stat.
2)
3)
4)
5)
Artikel 7
1)
Spørgsmålet om retten til at færdes frit har været et af de spørgsmål, det var vanskeligst
at nå til enighed om under Rådets drøftelser om modtagelsesforhold for asylansøgere.
De konklusioner, som blev vedtaget på Rådets møde den 30. november og
1. december 2000, bekræfter princippet om retten til at færdes frit på den medlemsstats
område, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles, men lader en række muligheder
stå åbne med hensyn til grænserne for denne frihed. Artikel 7, stk. 1, bekræfter
princippet om, at asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer har ret til at
færdes frit på en medlemsstats nationale område eller inden for en begrænset del af det,
og fastslår, at denne frihed gives inden for de grænser, der er fastsat i de følgende
stykker.
Stk. 2, som udelukker, at man kan frihedsberøve asylansøgere, alene fordi de er
asylansøgere, er både en logisk følge af princippet om retten til at færdes frit og et
konsekvent modstykke til den relevante bestemmelse i forslaget til direktiv om
minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af
flygtningestatus.
Stk. 3 gør det muligt for medlemsstaterne at beslutte, at asylansøgerne og deres
ledsagende familiemedlemmer skal opholde sig inden for en begrænset del af deres
nationale område (den del af det nationale område, hvor ansøgerne skal opholde sig, må
ikke være så begrænset som i tilfælde af frihedsberøvelse). Man har ment, at
11
2)
3)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0012.png
indskrænkninger i retten til at færdes frit, som ikke går så vidt som til at udelukke
substansen i denne ret (tilfælde af frihedsberøvelse), skal tillades, for så vidt som de er
nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv, eller for at gøre det muligt at behandle
asylansøgningerne hurtigt. Det er medlemsstaterne, der skal bevise, at disse grænser er
nødvendige for gennemførelsen af direktivet eller for at gøre det muligt at behandle
asylansøgningerne hurtigt. Disse indskrænkninger i asylansøgernes ret til at færdes frit
er forenelige med den fortolkning af protokol nr. 4 til den europæiske menneske-
rettighedskonvention, som Den Europæiske Menneskerettighedskommission har fastlagt
i sin retspraksis. Under alle omstændigheder påvirker indskrænkninger i udøvelsen af
retten til at færdes frit asylansøgernes livskvalitet, så der skal så vidt muligt indføres
alternativer til disse indskrænkninger (f.eks. pligt til at melde sig på indkvarterings-
centret hver dag).
4)
Som en sikkerhedsforanstaltning med hensyn til de indskrænkninger, der er nævnt i
stk. 3, skal der være mulighed for at gøre en undtagelse af alvorlige årsager. Alle
afgørelser om anmodninger om midlertidig tilladelse til at forlade det pågældende sted
skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og negative afgørelser skal begrundes, så
klager kan behandles så præcis som muligt.
I overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 47) og
Domstolens retspraksis sikrer stk. 5, at begrænsninger, der fastsættes i
overensstemmelse med stk. 3, og negative afgørelser, der træffes i henhold til stk. 4, kan
indbringes for en domstol (herunder en administrativ domstol såsom
Conseil d'Etat
i
Frankrig), i det mindste i sidste instans.
Ansøgere, der frit kan vælge opholdssted, kan pålægges at informere de relevante
myndigheder om deres nuværende adresse og meddele de pågældende myndigheder
eventuelle adresseændringer.
5)
6)
Artikel 8
Ifølge konklusionerne om modtagelsesforhold fra Rådets møde den 30. november og
1. december 2000 skal "værtslandets kompetente myndigheder sørge for indkvartering,
herunder logi, kost og dækning af de mest almindelige daglige udgifter, eller udbetaling af en
finansiel ydelse, der om nødvendigt forhøjes afhængigt af familiens sammensætning". Denne
artikel imødekommer kravene i Rådets konklusioner om dette spørgsmål og henviser til
kapitel III, hvor der fastsættes regler herom.
Artikel 9
Artikel 9 vedrører spørgsmålet om familiens enhed i lyset af Rådets konklusioner om samme
spørgsmål. Bevarelsen af familiens enhed kræver, at asylansøgeren ønsker at blive genforenet
med sin familie (f.eks. gennem opsporingsarbejde, som om nødvendigt kan begrænses til
værtsmedlemsstatens område). Formålet med denne bestemmelse er at løse de problemer,
som opstår, når familiemedlemmerne ankommer til værtsmedlemsstaten samtidig eller på
forskellige tidspunkter (under forudsætning af, at asylproceduren stadig pågår for alle
asylansøgerne) og af forskellige årsager indkvarteres på forskellige steder.
Artikel 10
Artikel 10 vedrører lægebehandling. Den er i overensstemmelse med Rådets konklusioner om
dette spørgsmål ("For at imødekomme øjeblikkelige behov bør værtslandet sikre
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0013.png
asylansøgerne adgang til passende lægehjælp") og henviser til kapitel IV, hvor der fastsættes
regler herom.
Artikel 11
Artikel 11 vedrører helbredsundersøgelser af asylansøgere. Det skal sikres, at de kompetente
organer, der foretager undersøgelserne, anvender metoder, som er sikre og menneskeværdige.
Kommissionen mener ligesom en række af de NGO'er, den har hørt, at der mindst skal
foretages en tuberkulosetest, da det er en af de smitsomme sygdomme, der hyppigst opdages
hos tredjelandsstatsborgere, som ankommer til EU.
Artikel 12
1)
Stk. 1 vedrører skolegang og undervisning for mindreårige børn af asylansøgere og
mindreårige asylansøgere. Mindreåriges mulighed for at gå i skole er et af de
modtagelsesforhold, som skal harmoniseres i medlemsstaterne. Der henvises til
begrebet "mindreårige", uden at der specifikt henvises til "skolealderen", da denne alder
varierer fra den ene medlemsstat til den anden, og i FN's konvention om barnets
rettigheder er mindreåriges skolegang ikke betinget af deres alder. I princippet skal de i
det mindste have fri adgang til det offentlige skolesystem (den private sektor kan
udelukkes), indtil en udvisning kan gennemføres. Formålet med henvisningen til det
offentlige skolesystem er at gøre det muligt at udelukke privatskoler fra denne pligt.
Denne bestemmelse er et eksempel på det særlige hensyn, der tages til mindreårige i
hele forslaget. Når den mindreårige er begyndt i skolen, skal han eller hun have lov til at
fortsætte sin skolegang så længe som muligt, dvs. indtil den faktiske gennemførelse af
udvisningen gør skolegangen umulig. Stk. 1 tillader fortsat undervisning af et barn, der
er fyldt 18 år, i situationer, hvor andre elever (landets egne statsborgere) ville fortsætte.
Stk. 2 giver mulighed for, at adgangen til skolegang kan udsættes i op til 65 arbejdsdage
af grunde, der hænger sammen med den spredningspolitik, som visse medlemsstater
fører, eller med, hvor langt man er nået i skoleåret, når direktivet skal anvendes på en
specifik mindreårig.
Formålet med stk. 3 er at sikre, at børnene hurtigst muligt får undervisning i de tilfælde,
hvor de ikke kan gå i en almindelig skole på grund af manglende kendskab til
værtslandets sprog. I så fald skal de tilbydes sprogkurser. Deres forældre eller værger
skal gøres opmærksom på, at det også for mindreårige er vigtigt at lære værtslandets
sprog.
2)
3)
Artikel 13
Artikel 13 drejer sig om adgangen til arbejdsmarkedet. Hvis man lader det være helt op til
medlemsstaterne, om de vil give asylansøgere ret til at arbejde, vil det ikke gøre de nationale
systemer mere ensartede, og det vil både være imod de generelle formål med forslaget og de
konklusioner om modtagelsesforhold, som Rådet vedtog den 30. november og
1. december 2000. Denne artikel er et rimeligt kompromis, som både er i overensstemmelse
med Rådets mandat (en vis harmonisering af spørgsmålet) og behovet for, at asylansøgerne og
deres ledsagende familiemedlemmer kan leve et normalt liv, uden at man pålægger
medlemsstaterne en pligt til at give dem ret til at arbejde. Medlemsstaterne bevarer således
den fulde kontrol med det interne arbejdsmarked, da de kan bestemme, hvilke former for
arbejde asylansøgere kan søge, hvor meget de må arbejde pr. måned eller pr. år, hvilke
kvalifikationer de skal have mv. Da den relevante faktor i dette tilfælde er procedurens
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0014.png
varighed, foretages der inden for antagelighedsproceduren ingen sondring mellem sager, der
falder ind under Dublin-konventionen, og andre sager. Begrundelsen for denne regel ændrer
sig ikke alt efter de specifikke grunde til procedurens varighed, når asylansøgeren ikke selv er
skyld i, at proceduren trækker i langdrag. Endelig stemmer denne artikel overens med det
valg, der foretages i artikel 15, stk. 4, ifølge hvilket medlemsstaterne kan give asylansøgere
ret til at arbejde, så snart de finder det passende.
1)
Som minimumsstandard foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne skal indføre regler,
som ikke udelukker asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer fra at få
adgang til arbejdsmarkedet i over seks måneder efter, at de har indgivet deres
asylansøgning.
Når medlemsstaterne har givet de pågældende adgang til arbejdsmarkedet, bør de ikke
trække tilladelsen tilbage, alene fordi der er indgivet en klage med opsættende virkning.
Det er vigtigt at undgå, at arbejdet afbrydes i de tilfælde, hvor asylansøgerne får lov til
at blive i landet, indtil der kan træffes afgørelse om deres klage, af hensyn til både
asylansøgernes behov og medlemsstaternes interesser (ellers risikerer man, at
asylansøgeren kommer til at mangle eksistensmidler eller begynder at arbejde sort).
Medlemsstaterne kan gøre en undtagelse fra stk. 1, når der i overensstemmelse med
artikel 22 konstateres en negativ adfærd fra asylansøgernes side (hvis f.eks.
asylansøgeren går under jorden i en vis periode). Det betyder, at indgivelse af en klage
over en negativ afgørelse aldrig kan betragtes som negativ adfærd.
2)
3)
Artikel 14
Artikel 14 drejer sig om erhvervsuddannelse og er baseret på de samme betragtninger, som er
fremsat i forbindelse med artikel 13.
1)
Stk. 1 er baseret på de samme betragtninger, som er fremsat i forbindelse med adgangen
til arbejdsmarkedet i artikel 13, stk. 1. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i
Fællesskabets Equal-initiativ, der sigter mod at bekæmpe forskellige former for
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, specifikt henvises til asylansøgere.
Erhvervsuddannelse kan omfatte aktiviteter, som gør det muligt for asylansøgerne at
bevare deres kvalifikationer.
Stk. 2 er baseret på de samme betragtninger, som er fremsat i forbindelse med
artikel 13, stk. 2.
Stk. 3 er baseret på de samme betragtninger, som er fremsat i forbindelse med
artikel 13, stk. 3.
Kapitel III: Materielle modtagelsesforhold
Artikel 15
Formålet med artikel 15 er at fastslå, hvem der skal nyde godt af de materielle
modtagelsesforhold, og i hvilken periode der sørges for disse forhold. Artiklen drejer sig også
om minimumsstandarder for de materielle modtagelsesforhold. Kommissionen foreslår, at
asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer i princippet sikres materielle
modtagelsesforhold under normal-, antageligheds- og hasteprocedurer. Følgende argumenter
støtter denne mulighed:
2)
3)
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Hvis der ikke sørges for de materielle modtagelsesforhold for de mennesker, der
ansøger om asyl i en medlemsstat, kan det være en overtrædelse af de internationale
retsregler i en række menneskerettighedsinstrumenter, herunder den internationale
konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og EU's charter om
grundlæggende rettigheder.
Denne mulighed stemmer helt overens med formålene med dette forslag, jf. afsnit 2 i
denne begrundelse. En fuldstændig udelukkelse af alle materielle modtagelsesforhold
for visse kategorier af asylansøgere ville vanskeligt kunne forenes med målene om at
sikre dem en værdig levestandard og sikre asylansøgere i hele EU en god standard for
modtagelsesforhold samt med målet om at begrænse de sekundære bevægelser blandt
asylansøgere, som kun skyldes forskellene i de regler, der gælder for modtagelsen.
Alle andre muligheder ville kunne føre til situationer, hvor et stort antal mennesker ville
stå på gaden, således at de kun havde adgang til en "sikkerhedsventil", som stilles til
rådighed af civilsamfundet, kirkerne mv. (i de medlemsstater, hvor en sådan
sikkerhedsventil findes).
Stk. 1 vedrører princippet om, at asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer
skal sikres materielle modtagelsesforhold under normal-, antageligheds- og haste-
procedurer. Det overordnede formål med direktivet ville blive bragt i fare, hvis der ikke
blev indført en høj grad af ensartethed i medlemsstaterne på dette specifikke område.
Når medlemsstaterne har sørget for materielle modtagelsesforhold (eller som et
alternativ givet mulighed for at arbejde) under normal-, antageligheds- og
hasteprocedurer, skal disse modtagelsesforhold (eller muligheden for at arbejde) også
sikres under behandlingen af klager med opsættende virkning, og når asylansøgerne får
lov til at afvente afgørelsen i klagesagen i den medlemsstat, hvor ansøgningen er
indgivet eller behandles.
Stk. 2 gentager de generelle principper i artikel 25 i Verdenserklæringen om
menneskerettigheder med hensyn til materielle modtagelsesforhold. De materielle
modtagelsesforhold, der stilles til rådighed, skal sikre en sådan levestandard, som er
tilstrækkelig til ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers sundhed og
velvære (f.eks. skal medlemsstaterne, når de sørger for indkvartering, sikre adskillelse
af mænd og kvinder, undtagen når der er tale om familier, hvis enhed så vidt muligt skal
bevares). Medlemsstaterne skal, når de stiller materielle modtagelsesforhold til
rådighed, sikre, at asylansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers
grundlæggende rettigheder beskyttes. Denne regel henviser specielt til de rettigheder,
der følger af den europæiske menneskerettighedskonvention (f.eks. omfatter
konventionens artikel 9 retten til at lægge sin religion for dagen, og medlemsstaterne
skal gøre det muligt at udøve denne rettighed ved at sikre adgang til et sted, hvor man
kan bede).
•
•
1)
2)
Medlemsstaterne skal tilpasse den generelle standard, der er nævnt i stk. 1, til den specifikke
situation for personer med særlige behov (f.eks. kan der være behov for en særlig form for
indkvartering for ældre eller handicappede, mens der er behov for ordentlige studie- og
fritidsfaciliteter i centre, hvor mindreårige indkvarteres) i overensstemmelse med artikel 23
(individuel vurdering af de særlige behov) og frihedsberøvede personers situation (f.eks. skal
de sikres adgang til friluftsområder samt til fritidsfaciliteter). Endelig fastsættes det, at den
nuværende standard skal forbedres i relation til procedurens varighed. Det forudsættes, at jo
længere proceduren varer, jo større er de behov, der skal varetages for at sikre asylansøgernes
trivsel.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0016.png
Endelig fastsættes i dette stykke den regel, at den generelle standard skal forbedres i forhold
til procedurens længde. Jo længere proceduren varer, jo mere nødvendigt er det at sikre, at
ansøgeren har gode forhold.
3)
Medlemsstaterne kan vælge at sørge for materielle modtagelsesforhold enten i form af
naturalier, finansielle ydelser eller værdikuponer. Denne bestemmelse er smidig nok til,
at medlemsstaterne kan vælge den måde at sørge for materielle modtagelsesforhold på,
som passer bedst til forholdene i landet.
Stk. 5 er baseret på princippet om, at medlemsstaterne kan begrænse deres forpligtelse
til at sørge for materielle modtagelsesforhold, hvis de giver asylansøgerne mulighed for
at blive økonomisk uafhængige ved at give dem adgang til arbejdsmarkedet.
Medlemsstaterne skal i så fald sikre asylansøgerne materielle modtagelsesforhold i
mindst tre måneder, da asylansøgerne har brug for tid til at finde et job. For at sikre
asylansøgerne ordentlige levevilkår, mens de søger job, skal medlemsstaterne fortsat
give dem kostpenge og adgang til grundlæggende social forsorg (såsom den forsorg, der
er til rådighed for hjemløse), så længe de ikke er økonomisk uafhængige.
4)
Artikel 16
1)
Stk. 1 fokuserer på de indkvarteringsformer, som medlemsstaterne kan vælge.
Erfaringerne i medlemsstaterne viser, at der ikke skal vælges én enkelt aktør på
fællesskabsplan med hensyn til forvaltning af indkvarteringen. Det er nyttigt at
fastholde de eksisterende muligheder, så medlemsstaterne let kan tilpasse modtagelsen
til de forskellige (lokale) forhold. Der gives en udtømmende liste over de forskellige
indkvarteringsformer, men disse kan kombineres.
(a)
Faciliteter, der specielt er indrettet med henblik på indkvartering af asylansøgere
og deres ledsagende familiemedlemmer under behandlingen af deres asyl-
ansøgning som led i proceduren til afgørelse af, om de har ret til lovligt at rejse
ind på en medlemsstats område (der kan være tale om faciliteter i lufthavne eller
havne eller ved grænseovergangssteder eller i nærheden heraf og eventuelt andre
steder).
Indkvartering i indkvarteringscentre.
Indkvartering i private huse, lejligheder eller hoteller er den form for
indkvartering, som typisk stilles til rådighed i nødsituationer, når der ikke er plads
i indkvarteringscentrene, eller når der kun er nogle få asylansøgere i et givet
område.
Litra d) vedrører den situation, hvor asylansøgerne gøres uafhængige med hensyn
til indkvartering, idet de tildeles en finansiel ydelse eller værdikuponer, som giver
dem mulighed for selv at finde et sted at bo.
(b)
(c)
(d)
2)
I stk. 2 fastsættes der nogle specifikke krav til indkvarteringen af asylansøgere: Der skal
være adgang til akut læge- og psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling;
beskyttelse af familielivet (familiemedlemmerne skal så vidt muligt blive sammen) og
privatlivet; adgang til muligheder for at kommunikere med omverdenen (dvs. mindst
konkrete muligheder for at kommunikere med slægtninge, juridiske rådgivere, UNHCR
og repræsentanter for relevante NGO'er); beskyttelse mod seksuelle overgreb på de
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indkvarteringssteder, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b) (adskillelse af mænd og kvinder,
der ikke tilhører samme familie).
3)
Ifølge stk. 3 skal børn indkvarteres sammen med deres forældre eller med det myndige
familiemedlem, der ved lov eller efter sædvane har ansvaret for dem. Det samme
gælder, når det myndige familiemedlem, der har ansvaret for den mindreårige, boede i
landet inden dennes ankomst. Den myndige person behøver ikke selv være asylansøger.
Mindreårige skal have lov til at bo hos den pågældende myndige person under hele
deres ophold i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles. Denne
regel må kun under ganske særlige omstændigheder (f.eks. pludselig massetilstrømning
af asylansøgere) fraviges i en kort periode.
Da det kan være stressende for asylansøgerne at blive flyttet fra den ene facilitet til den
anden, bør overførsler kun foretages, når det er nødvendigt af hensyn til behandlingen af
ansøgningen eller af sikkerhedshensyn. I så fald skal asylansøgerne, hvis
asylproceduren skal kunne fungere ordentligt, have konkret mulighed for at informere
deres juridiske rådgivere om overførslen og om deres nye indkvarteringssted.
Asylansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers særlige behov kræver, at de
personer, der arbejder i indkvarteringscentrene, har en specifik uddannelse eller en
specifik baggrund. Da asylansøgerne selv eller familiemedlemmer, der stadig befinder
sig i hjemlandet, kan blive udsat for gengældelsesforanstaltninger, er de mennesker, der
arbejder med dem, underlagt tavshedspligt.
Det er hensigtsmæssigt for både myndighederne, de organisationer, der driver centrene,
og asylansøgerne, at forholdene i centrene er så harmoniske som muligt. Det foreslås
derfor som et vigtigt midel til at sikre, at forholdene er harmoniske, og at asylansøgerne
fortsat har et vist ansvar for deres egen trivsel, at asylansøgerne inddrages i
forvaltningen af de materielle ressourcer og de ikke-materielle aspekter af livet i centret
gennem et repræsentativt rådgivende organ eller råd. Medlemsstaterne skal til samme
formål give dem et medansvar, når det er muligt.
Asylansøgerne har brug for at være i kontakt med deres juridiske rågivere for at have
fuld mulighed for at yde et bidrag til behandlingen af deres asylansøgninger.
Rådgiverne skal derfor have adgang til alle indkvarteringsfaciliteter for asylansøgere.
Desuden har FN's Flygtningehøjkommissær og de relevante ikke-statslige organisa-
tioner en specifik interesse i at have adgang til alle indkvarteringsfaciliteter. Dette
princip kan kun begrænses i tilfælde af, at faciliteternes eller ansøgernes sikkerhed er i
fare. Da medlemsstaterne kan beslutte at sprede asylansøgerne på det nationale område,
skal det sikres, at de områder, hvor asylansøgerne skal opholde sig, rent faktisk er
tilgængelige for de pågældende personer og organisationer . Det er et underforstået
minimumskrav, at den indkvartering, der stilles til rådighed, skal være beliggende i
sådanne områder.
Stk. 8 vedrører indkvartering af asylansøgere, der indgiver deres asylansøgning i
lufthavne eller havne eller ved grænseovergangssteder og skal igennem en
"grænseprocedure". Når de skal afvente en afgørelse om, hvorvidt de har ret til at rejse
ind på medlemsstaternes område, i 12 timer eller mere, skal de sikres indkvartering i de
faciliteter, der specielt er indrettet til det formål. Denne regel kan kun under ganske
særlige omstændigheder (f.eks. pludselig massetilstrømning af asylansøgere) fraviges i
en kort periode.
4)
5)
6)
7)
8)
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0018.png
Artikel 17
Artikel 17 vedrører det samlede beløb for de ydelser eller værdikuponer, der skal dække
asylansøgernes materielle modtagelsesforhold. Den indfører ikke yderligere ydelser for
asylansøgere.
1)
For at opfylde formålene med forslaget er det nødvendigt i alle medlemsstaterne at sikre
et ensartet støtteniveau (i form af finansielle ydelser, værdikuponer eller naturalier) for
de materielle modtagelsesforhold, der er til rådighed for asylansøgerne (med hensyn til
indkvartering, kost, tøj og lommepenge). Da det ikke var muligt at fastsætte et objektivt
parameter for mindsteværdien af denne, indføres der med dette stykke en generel
bestemmelse, der skal hindre, at støtteniveauet i en medlemsstat er lavere end det, der er
nødvendigt for at undgå, at asylansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer må
leve i fattigdom. Indholdet i denne generelle bestemmelse vil blive fastlagt af hver
enkelt medlemsstat i overensstemmelse med dens sociale system og leveom-
kostningerne på dens nationale område.
Erfaringerne på dette område har vist, at asylansøgere, der får lov til at opholde sig hos
familie eller venner, og som er i en situation, som ville give dem ret til alle de ydelser,
der er nævnt i forslaget, kan blive en stor belastning for de personer, de bor hos, hvis de
ikke kan bidrage til udgifterne i forbindelse med deres indkvartering. Derfor fastsættes
det i stk. 2, at medlemsstaterne kan yde asylansøgere i denne situation 50% af det beløb,
der er nævnt i stk. 1.
2)
Frihedsberøvede asylansøgere kan fratages lommepenge, da de i denne situation måske
ikke er nødvendige for at opfylde målet om at sikre asylansøgernes og deres ledsagende
familiemedlemmers trivsel.
Artikel 18
Artikel 18 vedrører et uafhængigt kontor, der kan behandle klager og løse tvister vedrørende
de krav til indkvartering, der er nævnt i artikel 15, 16 og 17. Idéen bag dette er, at en formel
prøvelse af klager vedrørende indkvarteringskravene ikke altid vil være effektiv eller
nødvendig, og at det er vigtigt, at forholdene i centrene er harmoniske, og at der er findes et
retsmiddel i tilfælde af misbrug. Asylansøgerne skal have den praktiske mulighed for at
indberette misbrug i centrene uden at røbe deres navn for centerledelsen. Det forhold, at der
findes et sådant kontor, udelukker ikke, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer
har mulighed for at gå til domstolene, i hvert fald når de mener, at deres grundlæggende
rettigheder er overtrådt.
Artikel 19
Artikel 19 vedrører det økonomiske bidrag, som asylansøgerne kan blive bedt om at yde, hvis
de får stillet materielle modtagelsesforhold til rådighed.
1)
Ifølge stk. 1 kan medlemsstaterne kræve, at asylansøgere, der har tilstrækkelige midler,
bidrager til udgifterne til deres materielle modtagelsesforhold. Formålet er at
imødekomme Rådets ønske med hensyn til asylansøgere, der ikke selv har
"tilstrækkelige midler". Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne sikre, at
asylansøgerne har mulighed for at blive indkvarteret, da det selv for asylansøgere med
tilstrækkelige økonomiske midler kan være umuligt at finde et passende sted at bo.
Afgørelser om asylansøgernes bidrag skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0019.png
negative afgørelser skal begrundes, så klager over dem kan behandles så præcist som
muligt.
2)
Stk. 2 sikrer i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder
(artikel 47) og Domstolens retspraksis, at afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 1,
kan indbringes for en domstol (herunder en administrativ domstol, såsom
Conseil d'Etat
i Frankrig), i hvert fald i sidste instans.
Kapitel IV: Læge- og psykologbehandling
Artikel 20
1)
I stk. 1 fastsættes standarderne for læge- og psykologbehandling under normal-
procedurer og klageprocedurer. De muligheder, der findes på dette område, omfatter
muligheden for at sikre asylansøgere det samme behandlingsniveau som landets egne
statsborgere under hele proceduren eller for at tilbyde dem forskellige
behandlingsniveauer alt efter en række forskellige faktorer. Ifølge forslaget skal det
niveau for læge- og psykologbehandling, som asylansøgerne og deres ledsagende
familiemedlemmer skal sikres som en minimumsstandard, være primær læge- og
psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling. Primær lægebehandling er den
behandling, der ydes af den alment praktiserende læge, og udelukker behandlinger
foretaget af speciallæger, som kun skal ydes, når de er uopsættelige (tandbehandlinger
falder ind under denne bestemmelse). Vurderingen af, hvilke behandlinger der er
uopsættelige, skal foretages af lægen sammen med den myndighed, der skal betale for
den. Behandlingen skal ydes afhængigt af de fire forskellige proceduresituationer, der er
anført i dette stykke.
Med stk. 2 indføres der en regel om specifik beskyttelse af asylansøgere og ledsagende
familiemedlemmer, når der er tale om gravide kvinder, mindreårige, psykisk syge,
handicappede eller ofre for voldtægt eller andre former for kønsrelateret vold.
Stk. 3 drejer sig om lægebehandling, der forhindrer en forværring af en eksisterende
sygdom. Ifølge dette stykke skal medlemsstaterne indføre eller bibeholde bestemmelser
vedrørende asylansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers adgang til denne
form for behandling.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at asylansøgere, der har
tilstrækkelige midler, bidrager til eller fuldt ud dækker udgifterne til deres læge- og
psykologbehandling. Afgørelser om, at læge- og psykologbehandling ikke skal være
gratis, skal træffes individuelt, objektivt og upartisk og skal begrundes.
Medlemsstaterne skal sikre, at asylansøgerne kan anmode om prøvelse af de afgørelser,
der er nævnt i stk. 4, som, i det mindste i sidste instans, skal foretages af en domstol
(herunder en administrativ domstol, såsom
Conseil d'Etat
i Frankrig). Medlemsstaterne
skal sørge for, at de også har adgang til juridisk bistand.
2)
3)
4)
5)
Artikel 21
1)
Akut læge- og psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling gives på nuværende
tidspunkt til alle asylansøgere i alle medlemsstaterne. Stk. 1 bekræfter denne praksis
med hensyn til antagelighedsprocedurer og hasteprocedurer og under behandlingen af
en ansøgning som led i en procedure til afgørelse af, om asylansøgeren har ret til lovligt
at rejse ind på en medlemsstats område, begyndende fra tidspunktet for indgivelsen af
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0020.png
asylansøgningen. Når en tredjelandsstatsborger eller statsløs ikke længere kan betragtes
som asylansøger (f.eks. når han har fået endeligt afslag på ansøgningen), er spørgsmålet
om lægebehandling underlagt de relevante fællesskabsregler eller nationale regler alt
efter hans juridiske situation (hvorvidt han f.eks. nyder andre former for beskyttelse
eller er illegal indvandrer).
2)
Med stk. 2 indføres der en regel for specifik beskyttelse af asylansøgere og deres
ledsagende familiemedlemmer, når der er tale om gravide kvinder, mindreårige, psykisk
syge, handicappede eller ofre for voldtægt eller andre former for kønsrelateret vold.
Deres særlige behov skal opfyldes under de procedurer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3 drejer sig om lægebehandling, der forhindrer en forværring af en eksisterende
sygdom. Ifølge dette stykke skal medlemsstaterne indføre eller bibeholde bestemmelser
vedrørende asylansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers adgang til denne
form for behandling. Under overholdelse af princippet om, at asylansøgernes levevilkår
under alle omstændigheder skal være værdige, men at de skal forbedres, når
asylansøgningerne betragtes som antagelige og ikke åbenbart grundløse, kan de
bestemmelser, der fastsættes i overensstemmelse med dette stykke, være forskellige fra
de bestemmelser, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3.
Ifølge stk. 4 skal medlemsstaterne, når fristen for at træffe afgørelse under
antageligheds- eller hasteprocedurer udløber, uden at der er truffet afgørelse, sørge for,
at asylansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har adgang til primær
lægebehandling og uopsættelig lægebehandling, dvs. den lægebehandling, der ydes
under normalproceduren. Denne bestemmelse gælder for asylansøgere, der afventer en
afgørelse efter Dublin-konventionen.
Med stk. 5 indføres den samme regel som den, der er fastlagt i stk. 4, når fristen for at
træffe afgørelse i forbindelse med en anke af en negativ afgørelse under antageligheds-
og hasteprocedurer er udløbet, og der endnu ikke er truffet afgørelse.
Stk. 6 vedrører udgifterne til akut lægebehandling. Det imødekommer Rådets
konklusion vedrørende asylansøgernes mangel på "tilstrækkelige midler". Medlems-
staterne har lov til at kræve, at asylansøgere, der har tilstrækkelige midler, bidrager til
eller fuldt ud dækker udgifterne til deres læge- eller psykologbehandling. Afgørelser om
asylansøgernes bidrag skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og negative
afgørelser skal begrundes, så en klage over dem kan behandles så præcist som muligt.
Stk. 7 sikrer, at negative afgørelser, der træffes i overensstemmelse med stk. 6, i det
mindste i sidste instans kan prøves af en domstol (herunder en administrativ domstol,
såsom
Conseil d'Etat
i Frankrig), og at ansøgerne har adgang til juridisk bistand.
Kapitel V: Indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforhold
Artikel 22
Artikel 22 drejer sig om grundene til indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforhold
på grund af asylansøgernes negative adfærd. Den finder kun anvendelse, hvis
medlemsstaterne ønsker det.
1)
Stk. 1 indeholder en liste, som skal betragtes som udtømmende, over grunde til
indskrænkning eller inddragelse af modtagelsesforhold.
3)
4)
5)
6)
7)
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(a)
Formålet med litra a) er at straffe negativ adfærd hos asylansøgere, som viser
deres manglende interesse i asylproceduren. Asylansøgere, som forsvinder uden
rimelig grund, eller som ikke overholder deres meldepligt eller oplysningspligt
eller udebliver fra personlige samtaler vedrørende asylproceduren i mindst
30 arbejdsdage, viser klart, at de ikke har tænkt sig at samarbejde med den
myndighed, der skal træffe afgørelsen, eller har til hensigt at gå under jorden uden
rimelig grund. Fristen på 30 arbejdsdage svarer til fristen i artikel 16, stk. 2, i
forslaget til direktivet om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne
for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, hvori det hedder: "Udebliver en
ansøger, kan den besluttende myndighed afbryde behandlingen af ansøgningen,
hvis han ikke har opfyldt sine forpligtelser til at melde sig eller imødekommet
anmodninger om at fremlægge oplysninger eller møde frem til en personlig
samtale i mindst 30 dage". Denne bestemmelse vedrører ikke tilfælde, hvor
asylansøgeren ikke har nogen identitetspapirer, da manglen på identitetspapirer
ikke i sig selv kan fortolkes som negativ adfærd fra asylansøgernes side.
Asylansøgere, der trækker deres asylansøgninger tilbage, er ikke længere
asylansøgere i dette direktivs forstand og kan derfor ikke længere nyde godt af
direktivets bestemmelser. Det er legitimt at trække sin ansøgning tilbage, men en
sådan adfærd viser, at asylansøgningen ikke blev indgivet på et tilstrækkeligt
seriøst grundlag.
Formålet med litra c) er at tage hensyn til negativ adfærd hos asylansøgere, der
har skjult deres økonomiske midler og derfor uberettiget har nydt godt af de
materielle modtagelsesforhold.
(b)
(c)
2)
3)
Med stk. 2 indføres der begrænsede sanktioner i tilfælde af upassende adfærd på
indkvarteringssteder for asylansøgere.
Med stk. 3 indføres der en begrænset sanktion for voksne, der forhindrer mindreårige i
deres varetægt i at gå i skole eller til individuel undervisning som led i almindelige
skoleprogrammer. Denne regel skal fremme fuld respekt for barnets ret til at gå i
offentlige skoler.
Disse grunde til indskrænkning eller inddragelse baseres udelukkende på den
pågældendes personlige adfærd (ansøgere og ledsagende familiemedlemmer, som ikke
er identiske med den pågældende, bibeholder deres modtagelsesforhold). Afgørelserne
skal være baseret på proportionalitetsprincippet (da konsekvenserne af en negativ
afgørelse er meget alvorlige for asylansøgerens liv, skal den adfærd, der straffes, være
særlig relevant). De afgørelser, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, skal træffes individuelt,
objektivt og upartisk, og de skal begrundes, hvis de indebærer en indskrænkning eller
inddragelse af modtagelsesforholdene, så en klage over dem kan behandles så præcist
som muligt.
Stk. 5 sikrer i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder
(artikel 47) og Domstolens retspraksis, at afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1, 2 og
3, kan ankes til en domstol (herunder en administrativ domstol, såsom
Conseil d'Etat
i
Frankrig), i det mindste i sidste instans. Da inddragelse eller indskrænkning af eller
afslag på modtagelsesforhold er en meget relevant afgørelse med hensyn til
asylansøgerens livskvalitet under proceduren, er det hensigtsmæssigt og i
overensstemmelse med Rådets konklusioner, at asylansøgerne i disse tilfælde får
4)
5)
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0022.png
adgang til juridisk bistand, der skal være gratis, når de ikke har tilstrækkelige midler til
at betale for den.
6)
Ifølge stk. 6 kan reglerne i denne artikel ikke anvendes på akut læge- og
psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling, som aldrig kan begrænses eller
nægtes.
Kapitel VI: Bestemmelser om personer med særlige behov
Artikel 23
1)
Artikel 23 indfører en generel bestemmelse til fordel for personer med særlige behov.
Den indeholder en ikke-udtømmende liste (der skal tages hensyn til alle andre
kategorier af personer med særlige behov, f.eks. personer, der har gennemgået en
kønsskifteoperation, som det er vanskeligt at indkvartere sammen med mænd eller
kvinder, og som ofte har brug for særlig psykologisk støtte) over de grupper, som i
medlemsstaternes praksis og de relevante undersøgelser er blevet betragtet som grupper
med særlige behov med hensyn til indkvartering og psykolog- og lægebehandling. Det
blev anset for nødvendigt, at det for enlige kvinder specificeres, at de normalt har
"særlige behov", hvis de kommer fra lande, hvor de er udsat for væsentlig lovmæssig
kønsrelateret diskrimination, da det ikke kan antages, at en enlig kvinde automatisk har
særlige behov, der skal opfyldes.
De særlige behov hos de enkelte personer i disse grupper skal vurderes individuelt.
2)
Artikel 24
Artikel 24 vedrører mindreåriges særlige behov.
1)
I artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 hedder det: "I alle
foranstaltninger vedrørende børn ... skal barnets tarv komme i første række". Dette
bindende princip gentages i dette stykke, så det kan anvendes som et redskab for
fortolkningen af alle de bestemmelser i dette direktivforslag, der vedrører mindreårige.
Mindreårige er ofte ofre for mange specifikke former for misbrug, vanrøgt, udnyttelse,
tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller har lidt under
væbnede konflikter. Medlemsstaterne skal sikre mindreårige, der er blevet ofre for
sådanne forhold, rehabiliteringstjenester, passende psykiatrisk behandling og
psykosocial rådgivning, når det er nødvendigt.
2)
Artikel 25
Artikel 25 vedrører uledsagede mindreåriges særlige behov.
1)
Medlemsstaterne skal hurtigst muligt udpege en repræsentant for den uledsagede
mindreårige, der ansøger om asyl, for at sikre, at den mindreåriges behov opfyldes ved
gennemførelsen af direktivets bestemmelser. Endelig fastsættes princippet om, at de
relevante sociale myndigheder regelmæssigt skal vurdere den mindreåriges faktiske
situation, i lyset af dennes sårbarhed og risikoen for misbrug.
Stk. 2 indeholder en række regler, der skal forstås som en eksplicit håndhævelse af
princippet om varetagelsen af barnets tarv med hensyn til modtagelsesforhold.
Medlemsstaterne skal sikre uledsagede mindreårige, der indgiver en asylansøgning, en
22
2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0023.png
af de anførte former for indkvartering fra det tidspunkt, hvor de får tilladelse til indrejse,
til de er nødt til at forlade den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller
behandles. Desuden fastsættes det, at søskende skal blive sammen (denne regel kan kun
under ganske særlige omstændigheder, såsom pludselig massetilstrømning af
asylansøgere, fraviges i en kort periode), og flytninger fra ét indkvarteringssted til et
andet skal begrænses til et minimum.
3)
4)
Stk. 3 vedrører opsporingsaktiviteter og fortrolighedsprincippet, som gælder for dem,
for så vidt som de stemmer overens med barnets tarv.
For at kunne opfylde uledsagede mindreåriges behov ordentligt under asylprocedurerne
skal medlemsstaterne sikre, at det personale, der arbejder med uledsagede mindreårige,
får en passende uddannelse med hensyn til deres behov.
Artikel 26
Artikel 26 vedrører ofre for tortur og organiseret vold.
I konklusionerne fra Rådets møde den 30. november og 1. december 2000 om modtagelses-
forhold hedder det: "Værtslandet bør sørge for særlig lægehjælp til asylansøgere, der har
været udsat for tortur, voldtægt eller andre grove overgreb". Artikel 28 indeholder
bestemmelser om særlig lægehjælp og føjer ofre for organiseret vold og kønsrelateret vold til
de nævnte kategorier for at sikre, at mennesker, der er traumatiseret, fordi de er blevet udsat
for etnisk udrensning, er omfattet af bestemmelsen.
Kapitel VII: Foranstaltninger, der skal gøre modtagelsessystemet mere effektivt
Artikel 27
Artikel 27 vedrører samarbejdet mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlems-
staterne og Kommissionen.
1)
Ifølge stk. 1 skal medlemsstaterne udpege et nationalt kontaktpunkt og træffe de
nødvendige foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde, herunder udveksling af
besøg og informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder. Denne form for
aktiviteter kan let finansieres af Den Europæiske Flygtningefond.
Stk. 2 vedrører de oplysninger og data, der skal sendes til Kommissionen, for at den kan
udføre sine opgaver med hensyn til gennemførelsen af direktivet og eventuelle
fremtidige forbedringer.
2)
Artikel 28
I artikel 28, som tager hensyn til Rådets konklusioner vedrørende NGO'er, foreslås der en
bredere fremgangsmåde, som skal omfatte samordning mellem de kompetente myndigheder
og alle andre aktører, der på nationalt eller lokalt plan er involveret i modtagelsen af
asylansøgere.
Artikel 29
Offentlighedens generelle holdning til asylansøgere og den politiske og sociale opfattelse af
asylspørgsmål i offentligheden i almindelighed og i lokalsamfundene i særdeleshed spiller en
stor rolle for asylansøgernes livskvalitet.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0024.png
Ifølge denne artikel skal medlemsstaterne indføre bestemmelser, der sikrer, at der træffes
passende foranstaltninger til at fremme et harmonisk forhold mellem lokalsamfundene og de
indkvarteringscentre, der er beliggende i dem, for at forebygge racisme, kønsdiskrimination
og fremmedhad mod asylansøgerne.
Artikel 30
Artikel 30 vedrører medlemsstaternes styring, overvågning og kontrol af modtagelses-
systemet. For at sikre, at asylansøgerne får ensartede levevilkår i alle medlemsstaterne, og for
at begrænse sekundære bevægelser blandt asylansøgerne, som skyldes, at modtagelses-
forholdene i medlemsstaterne er forskellige, er det vigtigt, at medlemsstaterne indfører et
system for permanent styring, overvågning og intern kontrol af niveauerne for
modtagelsesforhold for asylansøgere.
Medlemsstaterne skal ifølge stk. 1 fastsætte regler for styring, overvågning og kontrol af
niveauet for modtagelsesforholdene i overensstemmelse med dette direktiv for at sikre, at
visse mål nås. Der foreslås ingen model for systemet for vejledning, overvågning og intern
kontrol med, at modtagelsesforholdene har et passende niveau. Bortset fra de aktiviteter, der
er nævnt i stk. 2, kan medlemsstaterne selv vælge, hvordan de vil opfylde de mål, der er
fastsat her.
Stk. 2 indeholder retsgrundlaget for oprettelsen af det kontor, der er nævnt i artikel 18 (under
alle omstændigheder kan medlemsstaterne frit beslutte, at et eksisterende uafhængigt kontor,
såsom en ombudsmand, behandler de klager, der er nævnt i artikel 18). Desuden specificeres
nogle af de aktiviteter, som medlemsstaterne skal indføre for at sikre, at modtagelsessystemet
er effektivt.
Artikel 31
Artikel 31 drejer sig om personale og materielle ressourcer.
1)
Stk. 1 er baseret på den betragtning, at asylansøgere er en gruppe personer med en
særlig baggrund og særlige behov. Det skal sikres, at myndighederne og de andre
organisationer, der gennemfører direktivet, har fået den nødvendige grundlæggende
uddannelse med hensyn til asylansøgernes behov.
Ifølge stk. 2 skal medlemsstaterne afsætte de nødvendige ressourcer i forbindelse med
de nationale bestemmelser, der indføres til gennemførelse af direktivet for at sikre, at
bestemmelserne kan føres ud i livet.
Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelser
Artikel 32
Der indføres en standardbestemmelse om forskelsfri behandling. Formuleringen er baseret på
Genève-konventionens artikel 3, EF-traktatens artikel 13 og artikel 21 i EU's charter om
grundlæggende rettigheder. Denne bestemmelse berører ikke de forpligtelser, der følger af
folkeretlige instrumenter, såsom den europæiske konvention til beskyttelse af menneske-
rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (artikel 14).
2)
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0025.png
Artikel 33
Artikel 33 vedrører rapporter. Kommissionen pålægges at udarbejde en rapport om
medlemsstaternes anvendelse af direktivet, hvilket er i overensstemmelse med dens opgave
med at kontrollere anvendelsen af de bestemmelser, institutionerne har vedtaget i henhold til
traktaten. Den skal også fremsætte forslag til eventuelle ændringer af direktivet.
En første rapport skal fremlægges senest to år efter udløbet af fristen for gennemførelse af
direktivet i medlemsstaternes lovgivning. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen alle de
oplysninger, den har brug for ved udarbejdelsen af rapporten, herunder de statistiske
oplysninger, der er nævnt i artikel 27, stk. 2, og resultaterne af de foranstaltninger, der er
nævnt i artikel 29.
Efter fremlæggelsen af denne rapport skal Kommissionen udarbejde en rapport om
anvendelsen af direktivet mindst hvert femte år.
Artikel 34
Artikel 34 er en standardbestemmelse i fællesskabsretten om sanktioner, der skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Den giver
medlemsstaterne skønsbeføjelser til at afgøre, hvilke sanktioner der skal anvendes ved
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktivet.
Artikel 35
Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet i national ret senest den 31. december 2002.
Artikel 36
I denne artikel fastsættes datoen for direktivets ikrafttræden.
Artikel 37
Direktivet er udelukkende rettet til medlemsstaterne.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0026.png
2001/0091 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af
asylansøgere i medlemsstaterne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63,
stk. 1, nr. 1, litra b)
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
1.
En fælles asylpolitik, herunder et fælles europæisk asylsystem, er en grundlæggende del
af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for alle, der på grund af omstændighederne på
lovligt grundlag søger beskyttelse i Fællesskabet.
Det Europæiske Råd nåede på sit ekstraordinære møde i Tammerfors den 15. og
16. oktober 1999 til enighed om at arbejde i retning af at oprette et fælles europæisk
asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-
konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og New York-protokollen af
31. januar 1967, hvorved det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse og at
"non-refoulement"-princippet overholdes.
I konklusionerne fra Tammerfors hedder det, at et fælles europæisk asylsystem på kort
sigt bør indebære fælles minimumsvilkår for modtagelse af asylansøgere.
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som
fællesskabsrettens almindelige principper. Dette direktiv tilsigter således især, at
asylansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers menneskelige værdighed og ret
til asyl respekteres fuldt ud, og at anvendelsen af artikel 1 og 18 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder fremmes.
2.
3.
4.
1
2
3
4
EFT C
EFT C
EFT C
EFT C
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
I overensstemmelse med traktatens artikel 2 og 3, stk. 2, sigter dette direktiv med
hensyn til formål og indhold mod at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem
mænd og kvinder.
Der bør for modtagelse af asylansøgere fastsættes minimumsstandarder, som normalt vil
kunne sikre dem en værdig levestandard og ensartede levevilkår i alle medlemsstaterne.
Harmoniseringen af modtagelsesforholdene for asylansøgere bør kunne begrænse
sekundære bevægelser blandt asylansøgere som følge af forskellene mellem
modtagelsesforholdene.
Asylansøgernes levevilkår skal under alle omstændigheder være værdige, men de skal
forbedres, når ansøgningerne betragtes som antagelige og ikke åbenbart grundløse.
Modtagelsesforholdene skal forbedres og deres antal øges i forbindelse med langvarige
procedurer, for så vidt som procedurens varighed ikke skyldes negativ adfærd fra
asylansøgernes side.
Ved modtagelsen af grupper med særlige behov skal disse behov tilgodeses.
Modtagelsen af frihedsberøvede asylansøgere skal tilrettelægges således, at deres behov
i denne situation tilgodeses.
For at sikre overholdelsen af de minimumsproceduregarantier, der består i, at de
pågældende skal have mulighed for at kontakte organisationer eller personer, som yder
juridisk bistand, skal der være konkret adgang til sådanne organisationer og personer på
de steder, hvor de pågældende indkvarteres.
Asylansøgernes juridiske rådgivere, De Forenede Nationers Højkommissær for
Flygtninge og de relevante ikke-statslige organisationer bør have adgang til asylan-
søgernes indkvarteringssteder.
Misbrug af modtagelsessystemet skal hindres ved, at der fastsættes en række grunde til
indskrænkning eller inddragelse af de modtagelsesforhold, der stilles til rådighed for
asylansøgerne.
Det skal sikres, at de nationale modtagelsessystemer og samarbejdet mellem
medlemsstaterne med hensyn til modtagelse af asylansøgere fungerer effektivt.
Den politiske og samfundsmæssige opfattelse af asylspørgsmål i offentligheden i
almindelighed og i lokalsamfundene i særdeleshed spiller en stor rolle for
asylansøgernes livskvalitet. Der må derfor gøres en indsats for at fremme et harmonisk
forhold mellem lokalsamfundene og asylansøgerne og for indretningen af
indkvarteringscentre.
Minimumsstandarder indebærer, at medlemsstaterne skal have beføjelser til at indføre
eller bibeholde gunstigere bestemmelser for tredjelandsstatsborgere og statsløse, der
anmoder en medlemsstat om international beskyttelse.
Medlemsstaterne opfordres derfor til at anvende dette direktivs bestemmelser i
forbindelse med procedurer for behandling af ansøgninger om andre former for
beskyttelse end den, der følger af Genève-konventionen, for tredjelandsstatsborgere og
statsløse, der ikke anses for at være flygtninge.
27
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0028.png
19.
20.
21.
Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv.
Gennemførelsen af dette direktiv skal evalueres med jævne mellemrum.
I overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og proportionalitet, jf. traktatens
artikel 5, kan målene for den påtænkte handling, nemlig indførelse af minimum-
sstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre
gennemføres på fællesskabsplan. Dette direktiv omfatter kun det, der er nødvendigt for,
at målene kan nås, og det er ikke mere vidtrækkende, end det er nødvendigt i forhold til
de fastsatte mål -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
INDHOLD, DEFINITIONER OG ANVENDELSE
Artikel 1
Indhold
Formålet med dette direktiv er at indføre minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere
i medlemsstaterne.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
(a)
(b)
"Genève-konventionen": konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève
den 28. juli 1951, og New York-protokollen af 31. januar 1967
"asylansøgning": en anmodning fra en tredjelandsstatsborger eller statsløs om
international beskyttelse fra en medlemsstat, som kan anses for at være indgivet med
den begrundelse, at vedkommende er flygtning efter Genève-konventionens artikel 1 A.
Enhver anmodning om international beskyttelse formodes at være en asylansøgning,
medmindre en tredjelandsstatsborger eller statsløs udtrykkeligt anmoder om en anden
form for beskyttelse, som der kan søges om særskilt
"ansøger" eller "asylansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet
en asylansøgning, med hensyn til hvilken der endnu ikke er truffet endelig afgørelse. En
endelig afgørelse er en afgørelse, med hensyn til hvilken alle de muligheder, som
Rådets direktiv …/…. om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for
tildeling og fratagelse af flygtningestatus
5
giver, er udtømt
"familiemedlemmer": for så vidt som familien allerede eksisterede i hjemlandet,
følgende medlemmer af ansøgerens familie:
(c)
(d)
5
KOM(2000) 578 endelig.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(i)
ægtefællen eller den ugifte partner, som har et varigt forhold til ansøgeren, hvis
ugifte par i lovgivningen i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller
behandles, sidestilles med gifte par
børn af par, som omhandlet (i), eller af ansøgeren, på betingelse af at de ikke er
gift, og at de er afhængige af ansøgeren, uanset om de er født i eller uden for
ægteskab eller er adopteret
(ii)
(iii) andre familiemedlemmer, hvis de er afhængige af ansøgeren eller har været udsat
for særligt traumatiske oplevelser eller har behov for særlig lægebehandling
(e)
(f)
(g)
(h)
"ledsagende familiemedlemmer": de familiemedlemmer til ansøgeren, der befinder sig i
samme medlemsstat i forbindelse med dennes asylansøgning
"flygtning": en person, der opfylder kravene i Genève-konventionens artikel 1 A
"flygtningestatus": den status, en medlemsstat tildeler en person, der er flygtning, og
som som sådan får adgang til denne medlemsstats område
"normalprocedure", "hasteprocedure", "antagelighedsprocedure" og "ankeprocedure":
de procedurer, der er nævnt i direktiv …/…. om minimumsstandarder for procedurer i
medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus
"uledsagede mindreårige": personer under 18 år, som ankommer til en medlemsstats
område uden at være ledsaget af en myndig person, der er ansvarlig for dem enten
retligt eller efter sædvane, så længe de ikke i praksis er i en sådan persons varetægt.
Dette omfatter mindreårige, der efterlades uden ledsagelse, efter at de er rejst ind på
medlemsstaternes område
"modtagelsesbetingelser": alle foranstaltninger, som medlemsstaterne sikrer asyl-
ansøgere i overensstemmelse med dette direktiv
"materielle modtagelsesforhold": modtagelsesforhold, der omfatter indkvartering, kost
og tøj, hvad enten dette ydes i form af naturalier, finansielle ydelser eller værdikuponer,
samt lommepenge
"frihedsberøvelse": en medlemsstats tilbageholdelse af en asylansøger inden for et
afgrænset område, såsom et fængsel, et interneringscenter eller et transitområde i en
lufthavn, hvor ansøgerens bevægelsesfrihed indskrænkes væsentligt
(i)
(j)
(k)
(l)
(m) "indkvarteringscenter": et sted, der kun bruges til kollektiv indkvartering af
asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer
(n)
"interneringscenter": et sted, der bruges til indkvartering af frihedsberøvede
asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer. Det omfatter indkvarterings-
centre, hvor ansøgernes bevægelsesfrihed er begrænset til centrene.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0030.png
Artikel 3
Anvendelse
1.
Dette direktiv finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere og statsløse, der
indgiver en asylansøgning ved en medlemsstats grænse eller på dennes område, samt på
deres ledsagende familiemedlemmer.
Det finder også anvendelse, når behandlingen af en asylansøgning finder sted som led i
en procedure til afgørelse af, om ansøgeren har ret til lovligt at rejse ind på en
medlemsstats område.
2.
3.
Direktivet finder ikke anvendelse på anmodninger om diplomatisk eller territorialt asyl,
der er indgivet til medlemsstaternes repræsentationer.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende dette direktiv i forbindelse med procedurerne
for behandling af anmodninger om andre former for beskyttelse end den, der følger af
Genève-konventionen, for tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der ikke anses for at
være flygtninge.
Artikel 4
Gunstigere bestemmelser
Medlemsstaterne kan indføre eller bibeholde gunstigere bestemmelser om modtagelses-
betingelser for asylansøgere, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv.
KAPITEL II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM MODTAGELSESBETINGELSER
Artikel 5
Information
1.
Medlemsstaterne informerer asylansøgerne og deres myndige ledsagende familie-
medlemmer om de ydelser, de har ret til, og de forpligtelser, de skal overholde med
hensyn til modtagelsesforholdene, straks efter at de har indgivet deres ansøgning.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne informeres om de organisationer eller
personer, der yder specifik juridisk bistand, og om de organisationer, der kan hjælpe
dem med hensyn til de modtagelsesforhold, der er til rådighed, herunder den
lægebehandling, som de har ret til.
2.
3.
4.
Medlemsstaterne sørger for, at hvert myndigt ledsagende familiemedlem til en ansøger i
fortrolighed underrettes om retten til at indgive en særskilt asylansøgning.
Medlemsstaterne sørger for, at den information, der er nævnt i stk. 1, gives skriftligt og
så vidt muligt på et sprog, som ansøgerne forstår.
Ansøgerne skal informeres om sprogkurser og ordninger for frivillig tilbagevenden, når
sådanne er til rådighed for dem.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6
Dokumenter
1.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og hvert af deres myndige ledsagende
familiemedlemmer straks efter, at de har indgivet deres ansøgning, får et dokument, der
er udstedt i deres eget navn og som bekræfter deres status som asylansøgere eller
myndige familiemedlemmer, der ledsager en asylansøger. Hvis de frit kan færdes på
hele eller en del af det nationale område, bekræfter det pågældende dokument også, at
de har lovligt ophold på den medlemsstats område, hvor ansøgningen er indgivet eller
behandles. Oplysninger om retten til læge- og psykologbehandling og stillingen med
hensyn til arbejdsmarkedet kan medtages.
Medlemsstaterne sørger for, at uledsagede mindreårige får et dokument svarende til det,
der er nævnt i stk. 1.
Medlemsstaterne sørger for, at det dokument, der er nævnt i stk. 1 og 2, er gyldigt eller
fornys, indtil der meddeles en afgørelse om asylansøgningen. Medlemsstaterne skal
sørge for, at det er muligt at forlænge dokumentets gyldighed, så længe ankeproceduren
varer, hvis ansøgeren har anket afgørelsen, eller hvis der er tale om automatisk anke,
som har opsættende virkning for afslaget, eller hvis ansøgeren har opnået en foreløbig
kendelse om opsættende virkning.
Medlemsstaterne kan udelukke anvendelsen af denne artikel under behandlingen af en
asylansøgning i forbindelse med en procedure til afgørelse af, om ansøgerne har ret til
lovligt at rejse ind på en medlemsstats område.
Medlemsstaterne kan udstede rejsedokumenter til asylansøgere, der som følge af
alvorlige humanitære årsager må komme til stede i en anden stat.
Artikel 7
Retten til at færdes frit
1.
Medlemsstaterne giver asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer en
individuel ret til at færdes frit inden for deres område eller en specifik del af det på de
betingelser, der er fastsat i denne artikel.
Medlemsstaterne må ikke berøve asylansøgere deres frihed alene med den begrundelse,
at deres asylansøgning skal behandles. Medlemsstaterne kan dog berøve en asylansøger
friheden med henblik på en afgørelse, der skal træffes i de tilfælde, der er beskrevet i
artikel [ ] i direktiv …/…. om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne
for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.
Medlemsstaterne kan kun begrænse ansøgernes og deres ledsagende familie-
medlemmers ret til at færdes frit til en specifik del af deres nationale område, når det er
nødvendigt for at gennemføre dette direktiv eller for at gøre det muligt at behandle
asylansøgningerne hurtigt.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, skal medlemsstaterne give asylansøgerne og deres
myndige ledsagende familiemedlemmer mulighed for at få en midlertidig tilladelse til at
forlade den del af medlemsstatens område, hvor de har ophold, når der foreligger
relevante personlige, sundhedsmæssige eller familiemæssige årsager eller årsager i
31
2.
3.
4.
5.
2.
3.
4.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbindelse med behandlingen af deres ansøgning. Afgørelser om anmodningen om
midlertidig tilladelse til at forlade den pågældende del af medlemsstatens område skal
træffes individuelt, objektivt og upartisk og skal være begrundet, hvis de er negative.
5.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgere har ret til at indbringe de begrænsninger i retten
til ar færdes frit, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3, og de afgørelser, der er
nævnt i stk. 4, for en domstol, og at de har adgang til juridisk bistand, som er gratis, når
ansøgerne ikke selv råder over tilstrækkelige midler.
Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgere, der frit kan vælge opholdssted, meddeler de
relevante myndigheder deres nuværende adresse og informerer disse myndigheder om
adresseændringer hurtigst muligt.
Artikel 8
Materielle modtagelsesforhold
Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer sikres
materielle modtagelsesforhold i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III.
Artikel 9
Familier
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bevare familiens enhed hvad
angår familier, der befinder sig på deres område, hvis ansøgerne og deres familiemedlemmer
får stillet indkvartering til rådighed af denne medlemsstat, og ansøgerne anmoder om det.
Artikel 10
Lægebehandling
Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har
adgang til læge- og psykologbehandling i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel IV.
Artikel 11
Helbredsundersøgelser
Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgerne underkastes en helbredsundersøgelse. Medlems-
staterne skal sørge for, at de kompetente organer, der foretager undersøgelsen, anvender
metoder, der er sikre og respekterer den menneskelige værdighed.
Artikel 12
Skolegang og undervisning for mindreårige
1.
Medlemsstaterne sørger for, at mindreårige børn af asylansøgere og mindreårige
asylansøgere har adgang til skolesystemet på samme betingelser som deres egne
statsborgere i den tid, hvor en afgørelse om udsendelse vedrørende dem selv eller deres
forældre ikke kan fuldbyrdes.
6.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne kan begrænse denne adgang til kun at omfatte det offentlige
skolesystem.
Ved mindreårige forstås børn, der er under myndighedsalderen i den medlemsstat, hvor
ansøgningen er indgivet eller behandles. Medlemsstaterne kan ikke nægte et barn fortsat
undervisning på sekundærtrinnet, alene fordi barnet har nået myndighedsalderen.
2.
3.
Adgangen til skolesystemet må ikke udsættes i mere end 65 arbejdsdage efter, at den
mindreåriges eller dennes forældres ansøgning er indgivet.
Medlemsstaterne sørger for, at de mindreårige, der er nævnt i stk. 1, får tilbudt
sprogkurser, hvis manglende kendskab til medlemsstatens sprog umuliggør almindelig
skolegang.
Artikel 13
Beskæftigelse
1.
Medlemsstaterne må ikke forbyde ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer
adgang til arbejdsmarkedet i over seks måneder efter, at deres ansøgning er indgivet.
Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for adgangen til arbejdsmarkedet efter denne
periode.
Adgangen til arbejdsmarkedet må ikke trækkes tilbage, alene fordi en ansøgning er
blevet afvist, hvis en anke med opsættende virkning er blevet indgivet, eller en afgørelse
er truffet, hvorefter ansøgeren fortsat kan opholde sig i den medlemsstat, hvor
ansøgningen er indgivet eller behandles, så længe en anke af en negativ afgørelse
behandles.
Adgangen til arbejdsmarkedet kan udelukkes, når der i overensstemmelse med
artikel 22 konstateres en negativ adfærd hos asylansøgeren.
Artikel 14
Erhvervsuddannelse
1.
Medlemsstaterne må ikke forbyde asylansøgerne og deres ledsagende
familiemedlemmer adgang til erhvervsuddannelse i over seks måneder efter, at deres
ansøgning er indgivet. Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for adgangen til
erhvervsuddannelse efter denne periode.
Adgangen til erhvervsuddannelse kan ikke trækkes tilbage, alene fordi en ansøgning er
blevet afvist, hvis en anke med opsættende virkning er blevet indgivet, eller en afgørelse
er truffet, hvorefter ansøgeren fortsat kan opholde sig i den medlemsstat, hvor
ansøgningen er indgivet eller behandles, så længe en anke af en negativ afgørelse
behandles.
Adgangen til erhvervsuddannelse kan udelukkes, når der i overensstemmelse med
artikel 22 konstateres en negativ adfærd hos asylansøgeren.
2.
3.
2.
3.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0034.png
KAPITEL III
MATERIELLE MODTAGELSESFORHOLD
Artikel 15
Generelle regler
1.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer
tildeles de materielle modtagelsesforhold:
(a)
(b)
(c)
under normal-, antageligheds- og hasteprocedurerne, indtil der meddeles en
negativ afgørelse i første instans
under ankeprocedurerne, når en anke af en negativ afgørelse har opsættende
virkning, indtil der meddeles en negativ afgørelse i ankesagen
når de har opnået en afgørelse, der giver dem tilladelse til at forblive ved grænsen
til den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles, eller på dens
område, så længe deres anke af en negativ afgørelse behandles.
2.
Medlemsstaterne indfører bestemmelser om materielle modtagelsesforhold, der
muliggør en levestandard, som sikrer ansøgernes og deres ledsagende
familiemedlemmers sundhed og trivsel samt beskyttelse af deres grundlæggende
rettigheder.
Medlemsstaterne sørger for, at denne levestandard sikres, når det drejer sig om
mennesker med særlige behov, jf. artikel 23, og frihedsberøvede personer.
Medlemsstaterne sørger for, at denne levestandard fastsættes under hensyntagen til
procedurens varighed.
3.
4.
De materielle modtagelsesforhold kan stilles til rådighed i form af naturalier, finansielle
ydelser eller værdikuponer.
Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage de materielle modtagelsesforhold tre
måneder efter, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har fået adgang til
arbejdsmarkedet. I så fald ydes de, for så vidt de ikke er økonomisk uafhængige,
kostpenge og adgang til grundlæggende social forsorg.
Artikel 16
Indkvartering
1.
Der stilles indkvartering til rådighed i en af følgende former eller en kombination heraf:
a)
i faciliteter, der er indrettet specielt med henblik på indkvartering af asylansøgere
og deres ledsagende familiemedlemmer under behandlingen af en ansøgning som
led i en procedure til afgørelse af, om ansøgerne har ret til lovligt at rejse ind på
en medlemsstats område
i indkvarteringscentre
b)
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
2.
i private huse, lejligheder eller hoteller
tildeling af en finansiel ydelse eller værdikuponer, der er tilstrækkelige til, at
ansøgerne selv kan finde et indkvarteringssted.
Medlemsstaterne sikrer ansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer, der får stillet
indkvartering som omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), til rådighed:
(a)
(b)
(c)
adgang til akut læge- og psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling
beskyttelse af deres familieliv og privatlivets fred
muligheden for at kommunikere med omverdenen, herunder i hvert fald familie,
juridiske rådgivere og repræsentanter for De Forenede Nationers Højkommissær
for Flygtninge (UNHCR) og de relevante ikke-statslige organisationer (NGO'er).
Medlemsstaterne sikrer ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer beskyttelse
mod seksuelle overgreb på de indkvarteringssteder, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b).
3.
Medlemsstaterne sørger for, at mindreårige børn af ansøgere og mindreårige ansøgere
indkvarteres sammen med deres forældre eller med det myndige familiemedlem, der
retligt eller efter sædvane har ansvaret for dem. Når de myndige familiemedlemmer, der
er ansvarlige for de mindreårige børn af ansøgere eller mindreårige ansøgere, allerede
bor i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet eller behandles, skal de
mindreårige have lov til at bo hos deres familiemedlemmer, så længe de opholder sig i
landet.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgere kun overføres fra en indkvarteringsfacilitet til
en anden, når det er nødvendigt af hensyn til behandlingen af ansøgningen eller af
sikkerhedshensyn. Medlemsstaterne giver ansøgerne mulighed for at informere deres
juridiske rådgivere om overførslen og om deres nye indkvarteringssted.
Personalet i indkvarteringscentrene skal være særligt uddannet eller have en særlig
baggrund med hensyn til asylansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers
karakteristika og særlige behov. De har tavshedspligt.
Medlemsstaterne kan inddrage ansøgerne i forvaltningen af de materielle ressourcer og
de ikke-materielle aspekter af livet i centret gennem et repræsentativt rådgivende organ
eller råd, hvor der skal være en ligelig fordeling mellem de to køn.
Medlemsstaterne sørger for, at asylansøgernes juridiske vejledere eller rådgivere og
repræsentanterne for UNHCR og de relevante NGO'er har adgang til alle
indkvarteringsfaciliteter. Denne adgang kan kun begrænses af grunde, der vedrører
centrenes og ansøgernes sikkerhed.
De former for indkvartering, der er nævnt i stk. 1, litra a), skal være til rådighed for
asylansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer, når de skal vente i 12 timer eller
mere på en afgørelse om deres ret til at rejse ind på medlemsstatens område.
4.
5.
6.
7.
8.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0036.png
Artikel 17
Ydelsernes eller værdikuponernes samlede værdi
1.
Medlemsstaterne sørger for, at den samlede værdi af de tilskud eller værdikuponer, der
indgår i de materielle modtagelsesforhold, er tilstrækkelig til at undgå, at ansøgerne og
deres ledsagende familiemedlemmer må leve i fattigdom.
I de tilfælde, hvor ansøgere, der har ret til de nævnte tilskud eller værdikuponer, får lov
til at bo hos slægtninge eller venner, kan medlemsstaterne give dem 50% af de tilskud
eller værdikuponer, de har ret til i henhold til den nationale lovgivning til
gennemførelse af dette direktiv.
2.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at udbetale lommepenge til frihedsberøvede
asylansøgere.
Artikel 18
Klager og tvister vedrørende de materielle modtagelsesforhold
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har adgang
til et uafhængigt kontor, som kan behandle klager og bilægge tvister vedrørende de materielle
modtagelsesforhold, der er nævnt i 15, 16 og 17.
Artikel 19
Økonomisk bidrag
1.
Medlemsstaterne kan kræve, at de ansøgere, der har tilstrækkelige midler, bidrager til
eller dækker udgifterne til deres materielle modtagelsesbehov. Afgørelser om egen
dækning af materielle modtagelsesbehov, træffes individuelt, objektivt og upartisk og
skal begrundes.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne har ret til at indbringe de afgørelser, der er nævnt i
stk. 1, for domstolene, og at de har adgang til juridisk bistand.
KAPITEL IV
LÆGE- OG PSYKOLOGBEHANDLING
Artikel 20
Læge- og psykologbehandling under normalprocedurer
1.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har
adgang til lægebehandling af en alment praktiserende læge, psykologbehandling og
uopsættelig lægebehandling:
(a)
under normalproceduren indtil det tidspunkt, hvor der meddeles negativ afgørelse
i første instans
2.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b)
under ankeprocedurerne, når en anke af en negativ afgørelse efter normal-
proceduren har opsættende virkning, indtil der meddeles negativ afgørelse i
ankesagen
når ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har opnået en afgørelse,
der giver dem tilladelse til fortsat at opholde sig ved den medlemsstats grænse,
hvor ansøgningen er indgivet eller behandles, eller på dennes område, så længe
deres anke af en negativ afgørelse efter normalproceduren behandles.
(c)
2.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, opfylder medlemsstaterne ansøgernes og deres
ledsagende familiemedlemmers særlige behov, når der er tale om gravide kvinder,
mindreårige, psykisk syge, handicappede eller ofre for voldtægt eller andre former for
kønsrelateret vold.
Under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne
betingelserne for ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers adgang til
lægebehandling, som forhindrer, at en eksisterende sygdom forværres.
Under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at
ansøgere, der har tilstrækkelige midler, bidrager til eller dækker udgifterne til deres
læge- og psykologbehandling. Afgørelser om, at læge- og psykologbehandling ikke skal
være gratis, træffes individuelt, objektivt og upartisk og skal begrundes.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne kan indbringe de afgørelser, der er nævnt i stk. 4,
for domstolene, og at de har adgang til juridisk bistand.
Artikel 21
Læge- og psykologbehandling under andre procedurer
3.
4.
5.
1.
Medlemsstaterne sikrer ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer akut læge-
og psykologbehandling og uopsættelig lægebehandling under antageligheds- og
hasteprocedurer og under behandlingen af deres ansøgning som led i en procedure til
afgørelse af, om de har ret til lovligt at rejse ind på en medlemsstats område.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, opfylder medlemsstaterne ansøgernes og deres
ledsagende familiemedlemmers særlige behov, når der er tale om gravide kvinder,
mindreårige, psykisk syge, handicappede eller ofre for voldtægt eller andre former for
kønsrelateret vold.
Under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne
betingelserne for ansøgernes og deres ledsagende familiemedlemmers adgang til
lægebehandling, som forhindrer, at en eksisterende sygdom forværres.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har
samme adgang til lægebehandling som under normalproceduren, hvis der ikke inden for
65 arbejdsdage efter, at en ansøgning er indgivet, er truffet afgørelse om at afvise
ansøgningen som uantagelig eller åbenbart grundløs.
Medlemsstaterne sørger for, at ansøgerne og deres ledsagende familiemedlemmer har
samme adgang til lægebehandling som under normalproceduren, hvis der ikke inden for
65 arbejdsdage efter, at der er givet meddelelse om anke under antageligheds- og
hasteprocedurer, er truffet afgørelse om anken.
37
2.
3.
4.
5.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0038.png
6.
Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgere, der har tilstrækkelige midler, bidrager til eller
dækker udgifterne til deres læge- og psykologbehandling. Afgørelser om, at læge- og
psykologbehandlingen ikke skal være gratis, træffes individuelt, objektivt og upartisk
og skal begrundes.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne kan indbringe de afgørelser, der er nævnt i stk. 6,
for domstolene, og at de har adgang til juridisk bistand.
KAPITEL V
INDSKRÆNKNING ELLER INDDRAGELSE AF MODTAGELSESFORHOLD
Artikel 22
Indskrænkning eller inddragelse på grund af negativ adfærd af benyttelsen af
modtagelsesforholdene
7.
1.
Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage benyttelsen af modtagelsesforholdene i
følgende tilfælde:
(a)
hvis asylansøgerne er forsvundet eller uden rimelig grund ikke har overholdt deres
mødepligt eller imødekommet anmodninger om at fremkomme med oplysninger
eller om at møde til personlige samtaler vedrørende asylproceduren i mindst
30 arbejdsdage. Når den forsvundne ansøger opspores eller frivilligt melder sig
hos den relevante myndighed efter udløbet af denne periode, træffes der på
grundlag af årsagerne til de pågældendes forsvinden en begrundet afgørelse om
genoptagelse af benyttelsen af nogle af eller alle modtagelsesforholdene. Der
gives ikke tilladelse til fornyet benyttelse af de modtagelsesforhold, der afhænger
af procedurens varighed
hvis ansøgerne trækker deres ansøgninger tilbage
hvis ansøgerne har skjult deres økonomiske midler og derfor uberettiget har nydt
godt af de materielle modtagelsesforhold, der er nævnt i dette direktiv
hvis ansøgerne betragtes som en trussel mod den nationale sikkerhed, eller hvis
der er alvorlig grund til at antage, at de har begået en krigsforbrydelse eller en
forbrydelse mod menneskeheden, eller hvis der under behandlingen af
asylansøgningen er alvorlige og klare grunde til at antage, at de grunde, der er
fastsat i Genève-konventionens artikel 1 F, finder anvendelse på ansøgerne.
(b)
(c)
(d)
2.
Medlemsstaterne kan indskrænke eller inddrage benyttelsen af de materielle
modtagelsesforhold i følgende tilfælde:
(a)
hvis en ansøger eller et ledsagende familiemedlem gentagne gange har opført sig
voldeligt eller truende over for personer, der udfører opgaver i forbindelse med
driften af et indkvarteringscenter, eller mod centrenes andre beboere
hvis en ansøger eller et ledsagende familiemedlem ikke overholder en afgørelse
om, at de skal opholde sig på et sted, der er fastlagt af den relevante myndighed.
(b)
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0039.png
3.
Ansøgernes benytttelse af de materielle modtagelsesforhold kan indskrænkes, når de
pågældende forhindrer mindreårige i deres varetægt i at gå i skole eller gå til individuel
undervisning som led i almindelige skoleprogrammer.
Afgørelser om indskrænkning eller inddragelse af benyttelsen af modtagelsesforhold
som omhandlet i stk. 1, 2 og 3 baseres udelukkende på den pågældendes personlige
adfærd og proportionalitetsprincippet. Medlemsstaterne sørger for, at disse afgørelser
træffes individuelt, objektivt og upartisk, og de skal begrundes.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne har ret til at indbringe de afgørelser, der er nævnt i
denne artikel, for domstolene, og at de har adgang til juridisk bistand, som skal være
gratis, hvis ansøgerne ikke har tilstrækkelige midler til at betale for den.
Retten til akut og uopsættelig lægebehandling kan ikke indskrænkes eller inddrages.
KAPITEL VI
BESTEMMELSER VEDRØRENDE PERSONER MED SÆRLIGE BEHOV
Artikel 23
Almindeligt princip
4.
5.
6.
1.
Medlemsstaterne tager i den nationale lovgivning til gennemførelse af kapitel III, IV og
V om benyttelse af materielle modtagelsesforhold samt læge- og psykologbehandling
hensyn til den specifikke situation for personer med særlige behov, såsom mindreårige,
uledsagede mindreårige, handicappede, ældre, gravide, enlige kvinder, der ifølge loven i
deres hjemland er udsat for væsentlig kønsdiskrimination, enlige forældre med
mindreårige og ofre for seksuelt misbrug eller udnyttelse.
Stk. 1 finder kun anvendelse på personer, der anses for at have særlige behov efter en
individuel vurdering af deres situation.
Artikel 24
Mindreårige
2.
1.
2.
Barnets tarv kommer i første række, når medlemsstaterne skal gennemføre de
bestemmelser i dette direktiv, der vedrører mindreårige.
Medlemsstaterne sørger for, at børn, der har været udsat for misbrug, vanrøgt,
udnyttelse, tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling, eller som har
lidt under væbnede konflikter, får adgang til rehabilitering. For at lette deres helbredelse
og reintegration skal de tilbydes en passende psykiatrisk behandling og kvalificeret
psykosocial rådgivning, når der er behov for det.
Artikel 25
Uledsagede mindreårige
1.
Medlemsstaterne sørger for, at der for hver uledsaget mindreårig hurtigst muligt
udpeges en værge, som skal sørge for, at den mindreåriges behov opfyldes under
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0040.png
gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser. De sociale myndigheder skal foretage
regelmæssige vurderinger.
2.
Fra det tidspunkt, hvor uledsagede mindreårige, der indgiver en asylansøgning, får
tilladelse til indrejse, til de må forlade den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet
eller behandles, anbringes de i prioriteret rækkefølge:
(a)
(b)
(c)
(d)
hos myndige familiemedlemmer
hos en plejefamilie
i centre, der er specialiseret i indkvartering af mindreårige
i andre former for indkvartering med egnede faciliteter for mindreårige.
Søskende skal blive sammen. Flytninger af uledsagede mindreårige fra ét indkvar-
teringssted til et andet skal begrænses til et minimum.
3.
Hvis det stemmer overens med barnets tarv, bestræber medlemsstaterne sig på hurtigst
muligt at opspore familiemedlemmerne til uledsagede mindreårige. I de tilfælde, hvor
der kan foreligge en trussel mod barnets eller dets nære familiemedlemmers liv eller
integritet, særlig hvis de er blevet i hjemlandet, må det sikres, at indsamlingen,
behandlingen og videregivelsen af oplysninger om de pågældende foretages på et
fortroligt grundlag, så man undgår at bringe deres sikkerhed i fare.
De personer, der arbejder med uledsagede børn, skal have en passende uddannelse.
Artikel 26
Ofre for tortur og organiseret vold
Medlemsstaterne sørger for, at ofre for tortur eller organiseret vold, voldtægt, andre former
for kønsrelateret vold eller andre alvorlige voldshandlinger om nødvendigt indkvarteres i
særlige centre for traumatiserede personer eller har adgang til særlige rehabiliterings-
programmer. Personer, der lider af posttraumatisk stress, skal om nødvendigt sikres særlig
psykiatrisk behandling.
KAPITEL VII
FORANSTALTNINGER, DER SKAL GØRE MODTAGELSESSYSTEMET
MERE EFFEKTIVT
Artikel 27
Samarbejde
1.
Med henblik på det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at gennemføre
dette direktiv, udpeger hver medlemsstat et nationalt kontaktpunkt, hvis adresse den
meddeler Kommissionen, der videresender den til de andre medlemsstater.
Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen alle de nødvendige
foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde, herunder udveksling af besøg og
informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder.
4.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Medlemsstaterne underretter regelmæssigt og så hurtigt som muligt Kommissionen om
antallet af personer, fordelt på køn og alder, der benytter modtagelsesforholdene, og
giver den fuldstændige oplysninger om arten af de dokumenter, der er nævnt i artikel 6,
samt disses navn og format.
Artikel 28
Samordning
Medlemsstaterne sørger for samordning mellem de kompetente myndigheder og andre
aktører, herunder NGO'er, der på nationalt eller lokalt plan er involveret i modtagelsen af
asylansøgere i overensstemmelse med dette direktiv.
Artikel 29
Lokalsamfundene
Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger til at fremme et
harmonisk forhold mellem lokalsamfundene og de indkvarteringscentre, der er beliggende på
deres område, for at forebygge racistiske handlinger, kønsdiskrimination og fremmedhad mod
asylansøgerne.
Artikel 30
System for styring, overvågning og kontrol
Medlemsstaterne indfører regler om styring, overvågning og kontrol af modtagelses-
forholdenes niveau for at sikre:
(a)
(b)
(c)
en ensartet standard inden for det nationale modtagelsessystem
ensartede standarder for faciliteterne i de forskellige centre
passende uddannelse af personalet.
Disse regler skal omfatte vedtagelsen af bestemmelser om det kontor, der er nævnt i
artikel 18, om regelmæssige inspektioner og om fastsættelsen af retningslinjer for
standarderne for modtagelsesforholdene og af foranstaltninger, der skal afhjælpe eventuelle
mangler i modtagelsessystemet.
Artikel 31
Personale og ressourcer
1.
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at de myndigheder og
andre organisationer, der gennemfører dette direktiv, har modtaget den nødvendige
grundlæggende uddannelse til imødekommelse af både mandlige og kvindelige
ansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers behov.
Medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer i forbindelse med de nationale
bestemmelser, der indføres til gennemførelse af dette direktiv.
2.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0042.png
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 32
Forskelsfri behandling
Medlemsstaterne skal anvende dette direktivs bestemmelser uden forskelsbehandling på
grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog,
religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
Artikel 33
Rapporter
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2004 rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de
nødvendige ændringer.
Medlemsstaterne sender senest den 30. juni 2004 Kommissionen alle oplysninger, der er
relevante for udarbejdelsen af denne rapport, herunder de statistiske oplysninger, der er nævnt
i artikel 27, stk. 2, og resultaterne af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 29.
Efter at have fremlagt den nævnte rapport aflægger Kommissionen mindst hvert femte år
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne.
Artikel 34
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og træffer enhver
fornøden foranstaltning til at sikre deres iværksættelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver
senest på den dato, der er nævnt i artikel 35, Kommissionen meddelelse om disse
bestemmelser, og enhver senere ændring meddeles omgående.
Artikel 35
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2002. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne sender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, de
udsteder på direktivets område.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 36
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikel 37
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0044.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
Politikområde: RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Aktiviteter: Asyl og indvandring
T
ITEL
: F
ORSLAG TIL
R
ÅDETS DIREKTIV OM MINIMUMSSTANDARDER FOR MODTAGELSE AF
ASYLANSØGERE I MEDLEMSSTATERNE
1.
BUDGETPOST (
NUMMER OG BETEGNELSE
)
A0 7030 (møder)
2.
2.1.
2.2.
SAMLEDE TAL
Samlet rammebevilling (del B): mio. EUR som forpligtelsesbevilling
Gennemførelsesperiode:
2001 (juni) - 2006
2.3.
Samlet flerårigt skøn over udgifterne:
a)
Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud)
(jf. punkt 6.1.1)
Mio. EUR (3
decimaler)
n+5
ff.
År n
Forpligtelser
Betalinger
n+1
n+2
n+3
n+4
I alt
b)
Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter
(jf. punkt 6.1.2)
Forpligtelser
Betalinger
a+b i alt
Forpligtelser
Betalinger
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0045.png
c)
Personale- og driftsudgifters samlede budgetvirkninger
(jf. punkt 7.2 og 7.3)
Forpligtelser/
betalinger
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,175
a+b+c i alt
Forpligtelser
Betalinger
2.4.
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,175
0,175
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering
2.5.
Virkninger for budgettets indtægtsside
1
:
Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)
Bemærk: Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for
virkningerne på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.
Mio. EUR
(1 decimal)
Forud
for
aktionen
(år n-1)
Efter aktionens iværksættelse
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5
Budgetpost
Indtægter
a) Indtægter i faste priser
b) Ændringer i indtægterne
∆
(Angiv her hver af de berørte budgetposter og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen,
hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter).
1
Yderligere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0046.png
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Udgifternes art
Nye
EFTA-
deltagelse
Ansøgerlande-
nes deltagelse
Udgiftsom-
råde i de
finansielle
overslag
Nr.
OU/IOU
4.
OB/IOB
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 63, nr. 1, litra b)
5.
5.1.
5.1.1.
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
2
Mål
Formålet med direktivet er at indføre minimumsstandarder på fællesskabsplan for modtagelse
af asylansøgere i medlemsstaterne.
Forslaget er et af fællesskabsinitiativerne vedrørende asylspørgsmål med henblik på
indførelsen af et fælles europæisk asylsystem. I Kommissionens meddelelse om asyl fra
november 2000 hedder det, at behovet for at harmonisere modtagelsesforholdene hænger
sammen med to hovedformål (nemlig at sikre asylansøgerne en ensartet levestandard i hele
Fællesskabet og undgå sekundære bevægelser), og at det i anden fase vil være nødvendigt at
overveje, om det, hvis målene skal nås, også vil være nødvendigt at foretage en yderligere
standardisering af de nationale modtagelsessystemer.
5.1.2.
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
Ikke relevant
5.1.3.
Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering
Ikke relevant
5.2.
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten
Med hensyn til dette direktiv har Kommissionen til hensigt at nedsætte et kontaktudvalg.
Der er følgende grunde til at nedsætte udvalget: For det første skal udvalget hjælpe
medlemsstaterne med at gennemføre minimumsstandarderne på en fremsynet og
koordinerende måde. For det andet skal det være et forum for de medlemsstater, som i
fællesskab ønsker at gå videre end minimumsstandarderne i denne fase af
harmoniseringsprocessen. For det tredje skal det fjerne hindringerne og skabe de nødvendige
betingelser for gennemførelsen af de mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i Tammerfors.
2
Yderligere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0047.png
Udvalget skal således fremme en yderligere tilnærmelse af asylpolitikken i fremtiden, og det
kan være med til at bane vej for en overgang fra minimumsstandarder for modtagelse til mere
ensartede modtagelsessystemer, hvis det anses for at være et nødvendigt eller nyttigt skridt
hen imod et fælles europæisk asylsystem.
I perioden frem til 31. december 2002 skal kontaktudvalget mødes tre gange om året for at
forberede gennemførelsen af direktivet i national ret og derefter to eller tre gange om året for
at lette konsultationerne mellem medlemsstaterne om yderligere standarder mv.
5.3.
Gennemførelsesmetoder
Ikke relevant
6.
6.1.
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i
tabel 6.2)
6.1.1.
Finansieringsstøtte
Mio. EUR (3 decimaler)
År n
Fordeling
Aktion 1
Aktion 2
Osv.
I ALT
n+1
n+2
n+3
n+4
n + 5 ff.
I alt
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0048.png
6.1.2.
Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og IT-udgifter (forpligtelsesbevillinger)
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n + 5 ff.
I alt
1) Teknisk og administrativ
bistand
a) Kontorer
bistand
for
teknisk
b) Anden teknisk og ad-
ministrativ bistand:
- intern:
- ekstern:
Heraf til opbygning og
vedligeholdelse af admini-
strative edb-systemer
1 i alt
2) Støtteudgifter
a) Undersøgelser
b) Ekspertmøder
c) Informations- og
publikationsvirksomhed
2 i alt
I ALT
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0049.png
6.2.
Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele
programperioden)
3
(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives
de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger).
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
Fordeling
Resultattype
(projekter,
dossierer...)
Antal resultater
(i alt år 1-n)
Gennemsnitlige
enheds-
omkostninger
Samlede
omkostninger
(i alt år 1-n)
1
2
3
4=(2X3)
Aktion 1
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
Aktion 2
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
- Foranstaltning 3
Osv.
SAMLEDE OMKOSTNINGER
Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.
3
Yderligere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0050.png
7.
7.1.
VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONS-
UDGIFTER
Personalemæssige virkninger
Eksisterende og/eller nyt personale til
forvaltning af foranstaltningen
Stillingstyper
Faste stillinger
A
Midlertidige
stillinger
I alt
Opgavebeskrivelse
Tjenestemænd
eller midlertidigt
ansatte
B
C
Om nødvendigt kan der vedlægges en
mere fuldstændig opgavebeskrivelse.
Andre
personaleressourcer
I alt
7.2.
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Arten af personaleressourcer
Beløb i EUR
Beregningsmetode*
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre personaleressourcer
(oplys budgetpost)
I alt
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442516_0051.png
7.3.
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Beløb i EUR
Beregningsmetode
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
Samlet bevilling (Afsnit A7)
A0701 – Tjenesterejser
A07030 – Møder
A07031 – Udvalg, der skal høres
(1)
A07032 – Udvalg, som det ikke er obligatorisk at høre
(1)
A07040 – Konferencer
A0705 – Undersøgelser og konsultationer
… Andre udgifter (specificeres)
Informationssystemer (A-5001/A-4300)
Andre udgifter - del A
(specificeres)
I alt
29 250
29 250
3 møder /år med gennemsnits-
omkostninger på 9 750 EUR (15x650
EUR) pr. møde
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
(1)
Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.
I.
II.
III.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
Foranstaltningens varighed
Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II)
29 250 EUR
6 år
175 500 EUR
8.
8.1.
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Resultatopfølgningssystem
Ikke relevant
8.2.
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
Ikke relevant
9.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ikke relevant
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
52