Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0071
Offentligt
1442415_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, 7.2.2001
KOM(2001) 71 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
EU'S FORBINDELSER MED DEN ISLAMISKE REPUBLIK IRAN
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442415_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
EU'S FORBINDELSER MED DEN ISLAMISKE REPUBLIK IRAN
1.
B
AGGRUND
Forbindelser med EU og medlemsstaterne
For øjeblikket har EU ingen kontraktmæssige forpligtelser med Iran og heller
intet større finansielt samarbejde. Under shahstyret fandtes der en aftale, men
den udløb i 1977 inden den islamiske revolution. Der blev indledt en dialog
mellem EU og Iran i 1995. Efter valget af præsident Khatami i 1997 blev
dialogen udvidet med nye områder og blev til den brede dialog i 1998. Der
afholdes hver sjette måned et møde på trojka-niveau.
Den brede dialog giver mulighed for omfattende udveksling af synspunkter
om:
–
–
–
globale emner
(terrorisme, menneskerettigheder og spredning af
atomvåben)
regionale emner
(Irak, Golfen, Centralasien,
Mellemøsten)
samarbejdsområder
investering).
(narkotika,
flygtninge,
fredsprocessen i
handel
og
energi,
Den brede dialog har bidraget til en forbedring af forbindelserne, men den
har klart en begrænset rækkevidde. Den er blevet suppleret med en række
faglige arbejdsgrupper med deltagelse af Kommissionen og Iran, som har
kunnet fastlægge områder af gensidig interesse og for muligt samarbejde (se
afsnit 4). Det er dog klart, at manglen på kontraktmæssige rammer er med til
at begrænse udviklingen af et sådant samarbejde.
Forbindelserne med medlemsstaterne er blevet betydeligt forbedret, efter at
Khatami blev valgt til præsident i 1997. Den italienske premierminister
aflagde besøg i Teheran i 1997. I 1999 aflagde præsident Khatami besøg i
Italien og Frankrig, og den østrigske og den græske præsident aflagde besøg i
Iran samme år. Præsident Khatami aflagde for nylig besøg i Tyskland. Der
har været aflagt en lang række besøg af udenrigsministre og andre ministre.
Der blev løst op for de fastkørte britisk-iranske forbindelser i 1998 med
tilbagetrækningen af dødsdommen over Salman Rushdie, og der blev
udvekslet ambassadører midt i 1999.
Iran har udvist stor interesse i at styrke forbindelserne med EU og vist
interesse for at forhandle en handels- og samarbejdsaftale, og bedre
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442415_0003.png
forbindelser med EU er helt klart et vigtigt politisk mål for præsident
Khatami.
Forbindelser med andre lande
Siden gidseltagningen på den amerikanske ambassade i 1980/1981 har USA
ført en inddæmningspolitik over for Iran. Der har været tale om en række
sanktioner - senest i februar 2000 med loven om ikke-spredning af
atomvåben i Iran. USA's politik over for Iran, som i vid udstrækning
bestemmes af kongressen, er langsomt ved at ændre sig. Men trods de
seneste erklæringer fra tidligere udenrigsminister Madeleine Albright må
man afvente flere ændringer og indsættelsen af den nye administration i
USA, inden en yderligere tilnærmelse mellem USA og Iran kan finde sted. I
mellemtiden ønsker USA, at EU fortsat skal lægge pres på Iran, især i
spørgsmål om menneskerettigheder, masseødelæggelsesvåben og angiveligt
statsstøttet terrorisme. To gange om året udveksles der synspunkter om Iran i
trilaterale samtaler mellem EU-trojkaen, USA og Canada.
2.
D
EN NUVÆRENDE SITUATION I
I
RAN
Der blev afholdt demokratiske kommunalvalg i Iran i februar 1999, og
parlamentsvalget fandt sted fra februar til april 2000, og begge valg
resulterede i en sejr for reformtilhængere. Det næste præsidentvalg skal finde
sted i juni 2001.
Iransk politik er præget af en evig magtkamp mellem reformtilhængere og to
store grupper:
–
De konservative magtcentre (vogternes råd, ekspertrådet, foreningen af
militante gejstlige m.m.), som i sidste instans er underordnet ayatollah
Khamenei, har kontrol over størstedelen af retsvæsenet, de
revolutionære væbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne og er i stand til
at forhindre reformer, hvad de da også fortsat gør. De har reageret på
resultaterne af parlamentsvalget ved at lukke en stor del af den
reformvenlige presse og ved at arrestere en række fremtrædende
reformtilhængere.
Minoritetsgruppen “islamisk højre”, der kun har 50 - 60 af de 290
pladser i Majlis, henter hovedsageligt sin støtte hos basarernes
købmænd og butiksindehavere, revolutionsgarden og militstropper,
visse stiftelser og retsvæsenet. Den er nu i defensiven.
–
Det er lykkedes Præsident Khatami at give størstedelen af det iranske
vælgerkorps mulighed for at udtrykke sit ønske om forandring gennem den
demokratiske proces. Valgene viser klart, at et stort flertal af vælgerne (især
kvinder, studerende, ikke-religiøse grupper i by og på land) ønsker civile,
politiske og økonomiske reformer i Iran. Præsident Khatami har ingen
intentioner om at angribe selve grundlaget for den islamiske republik og
heller ikke at stille spørgsmål ved den teokratiske stilling, som det ikke-
valgte religiøse overhoved har, men han erkender, at der er generel
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
utilfredshed med de konservatives ufrugtbare politik. Præsident Khatami og
reformbevægelsen vil fortsat søge at opnå en fredelig civil og økonomisk
udvikling inden for den islamiske republiks eksisterende politiske rammer.
Herved vil reformtilhængerne kunne få en vis stiltiende støtte fra den mere
pragmatiske hårde linje, herunder det religiøse overhoved, som har indset,
hvor dens mere langsigtede interesser ligger. Udviklingen vil dog blive
langsom og besværlig.
Præsident Khatamis demokratiseringsproces har givet reformtilhængerne
mulighed for at vinde mere og mere indpas både i den lovgivende og i den
udøvende forsamling (tidligere var Majlis domineret af den hårde linje), og
nu skal reformtilhængerne kunne bevise, at de kan implementere præsident
Khatamis program om økonomisk, civil og retlig reform. Ayatollah
Khameneis instrukser til Majlis om ikke at behandle lovforslaget om reform
af pressen er det mest alvorlige tilbageslag, men der har været positive tegn
inden for andre reformområder.
På menneskerettighedsområdet fremgår det af UNCHR's resolution fra 2000
foranlediget af EU, at der er konstateret betydelige forbedringer af
menneskerettighederne i Iran, selvom der stadig er lang vej igen.
Retssagen mod de tretten jøder i Shiraz samt retssagen mod de intellektuelle,
der deltog i Berlinkonferencen, giver alvorlige vanskeligheder for præsident
Khatami og reformtilhængerne. De domme, der blev afsagt i begge retssager,
var hårdere end forventet. Hvad angår retssagen i Shiraz har EU formelt
udtrykt beklagelse og håb om, at de domfældte vil blive benådet. I en
lignende erklæring fra EU gives der udtryk for dyb foruroligelse over de
skrappe domme i retssagen om Berlinkonferencen, og der udtrykkes håb om,
at appelretten vil forkaste den dom, der er afsagt.
Også på andre områder har EU udtrykt foruroligelse, f.eks. over de
dødsdomme, der blev afsagt over studenterdemonstranterne (urolighederne i
juli 1999), og over at de politifolk, der var ansvarlige for at provokere
studenterne, samtidig blev frikendt eller blev idømt meget milde domme.
Hvad angår pressefrihed er situationen blevet forværret inden for de seneste
måneder; det var lykkedes det tidligere (konservative) parlament (Majlis) at
få vedtaget en mere restriktiv presselov inden valget i februar, og siden da er
mere end 20 reformaviser og -tidsskrifter blevet lukket, og deres redaktører
stillet for en domstol eller under anklage. Ayatollah Khameneis seneste
indgreb, hvor Majlis får forbud med at behandle presseloven, var et uventet
tilbageslag for reformbevægelsen. Nu begynder nye aviser, som støtter
reformerne, dog at dukke op.
Præsident Khatami har udtalt, at pressefrihed og reform af retsvæsenet står
højt på regeringens liste over prioriterede områder, og at der vil blive taget
hul på dem så snart som muligt. I begge tilfælde er udfordringerne store;
retsvæsenet, som er i hænderne på ayatollah Al-Hashini Shahrudi, er for
øjeblikket stadig et af de konservatives stærke instrumenter.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442415_0005.png
På trods af det blandede billede, der er beskrevet ovenfor, er udsigterne til en
positiv, gradvis politisk udvikling i Iran bedre nu, end de har været siden
1979. På trods af visse tilbageslag på det seneste vil reformtilhængerne
sandsynligvis kunne konsolidere deres stilling på grundlag af den brede,
utvetydige støtte, de fik ved valget i februar.
3.
H
ANDEL OG ØKONOMI
Befolkningstallet i Iran er på ca. 65 mio. og er hastigt stigende. BNP er på
ca. 180 mia. EUR. Økonomien er ineffektiv, gammeldags og centraliseret.
For at kunne forbedre de økonomiske resultater på lang sigt må Iran bevæge
sig i retning af markedsøkonomi og åbne sig for resten af verden. I
slutningen af 1999 blev der fremlagt en femårig reformplan, og selvom den
blev udvandet af det gamle Majlis, er den stadig det vigtigste instrument til
reform af økonomien. På trods af den nuværende høje oliepris står Iran i en
vanskelig økonomisk situation, og landet er nødt til at sætte tempoet i
reformprocessen op.
Iran har de næststørste gasreserver i verden (16% af verdens samlede
reserver), de tredjestørste oliereserver (10%) og har en meget vital geo-
strategisk position.
EU er Irans største handelspartner (+ 40% af den samlede iranske import).
EU's eksport til Iran har svinget mellem 3,5 og 5,0 mia. EUR siden 1995 og
domineres af færdigvarer, køretøjer, kemikalier og farmaceutiske produkter.
Irans eksport til EU (+ 36% af den samlede iranske eksport) har svinget
mellem 3,7 og 5,7 mia. EUR (Iran kontrollerer importen gennem
importreguleringer, således at betalingsbalancen er i Irans favør). Eksporten
til EU udgøres overvejende af olie (+ 80% af den samlede eksport) fulgt af
tæpper, pistacienødder og kaviar.
Irans udlandsgæld - med omlægningen i 1996-1999 - beløber sig nu til 10
mia. $ og er faldet inden for de senere år.
Verdensbanken har for nylig bevilget to lån på i alt 230 mio. $ til vand- og
spildevandsprojekter, og IMF opretholder normale forbindelser og er parat til
at støtte et makroøkonomisk stabiliseringsprogram.
EU's handel med Iran er langt fra at være på linje med landets potentiale med
hensyn til befolkning og naturressourcer. Importører og investorer har stadig
mange vanskeligheder; der er stillet visse forbedringer i udsigt, men de er
endnu ikke implementeret. De administrative og retlige forhold for handel og
investering er ifølge medlemsstaternes repræsentationer i Teheran
uigennemsigtige og arbitrære og virker derfor afskrækkende for importører
og potentielle investorer. Der er meldt om problemer for eksempel med
hensyn til behandling af udstationeret personale fra udenlandske selskaber,
tildeling af importlicenser, udenlandsk ejerskab og hjemtagelse af profit.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
S
AMARBEJDE MELLEM
EF
OG
I
RAN
I oktober 1998 bad Rådet Kommissionen om at tage kontakt til Iran for at
undersøge, om der var mulighed for et samarbejde. Der blev afholdt et
teknisk møde mellem Kommissionen og Iran i december 1998, og det blev
aftalt, at der skulle undersøges en række
mulige
samarbejdsområder – energi,
miljø,
transport,
landbrug,
narkotikakontrol,
flygtninge
og
menneskerettigheder. Med undtagelse af en mindre humanitær bistand og lidt
hjælp til narkotikakontrol er der for øjeblikket ikke noget finansielt og fagligt
samarbejde i gang mellem EF og Iran. På nogle områder er der nedsat
arbejdsgrupper med deltagelse af Kommissionen og iranske myndigheder.
•
Igangværende tiltag
mødtes i Teheran i maj 1999.
Et synergiprojekt vil blive
afsluttet i februar, og et nyt
møde i gruppen vil blive
afholdt i Bruxelles i marts
2001
det første møde fandt sted i
december 1999; mindre
projekter er blevet finansieret;
to andre er nu ved at blive
undersøgt (Rådets forordning
nr. 2046/97)
møde i april om afghanske og
irakiske flygtninge;
igangværende projekter med
UNHCR og NGO'er, flere
under overvejelse (Rådets
forordning nr. 443/97), også
af ECHO
det første møde fandt sted i
Teheran den 28.-29. november
2000
Arbejdsgruppe om
energi -
Ekspertmøde om
narkotika -
Ekspertmøde om
flygtninge -
Arbejdsgruppe om
handel og investering -
Efter et møde i arbejdsgruppen om energi, der fandt sted i 1999, blev Iran
observatør i det af Kommissionen finansierede INOGATE-program og har
mulighed for at blive fuldgyldigt medlem. Derudover er Iran observatør i det
TACIS-finansierede TRACECA-program (program om landekommunikation
mellem øst-vest). I den for nyligt vedtagne grønbog om
energiforsyningssikkerhed (KOM(2000)/769), understreger Kommissionen,
at det er nødvendigt at indlede en løbende dialog med de energiproducerende
lande for at gøre markedet mere gennemskueligt og øge prisstabiliteten. EUs
drøftelser om energispørgsmål med Iran finder sted inden for rammerne af
dialogen mellem producenter og forbrugere.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det har hidtil ikke været muligt at drøfte andre af ovennævnte områder, men
der har dog været visse tiltag på menneskerettighedsområdet, som vil kunne
udbygges fremover.
5.
EU'
S INTERESSER
EU har både politiske og økonomiske grunde til at udvikle tættere bånd til
Iran. Mere demokrati og større respekt for menneskerettighederne vil gøre
Iran til en mere stabil partner i regionen. Iran er en vigtig strategisk placeret
olie- og gaskilde, der selv har stærke interesser i de tilstødende områder,
f.eks. i Centralasien. Iran vil i fremtiden kunne få et betydeligt potentiale som
en regional, økonomisk partner, der kan tilbyde store muligheder for handel
og investering. Men dette potentiale vil kun kunne udvikles, hvis Iran tager
sin handelspolitik og økonomiske politik op til nøje overvejelse.
Narkotikatrafikken gennem Iran fra Afghanistan og videre har en direkte
indvirkning ikke kun på Iran, men også på Europa, og Iran har en tung byrde
at bære i bekæmpelsen af narkotikatrafikken. Desuden har Iran et
uforholdsmæssigt stort antal flygtninge (1,9 mio.), især fra Afghanistan og
Irak. Kombinationen af den voksende træthed over flygtningene i Iran og de
fortsat ustabile forhold i nabolandene risikerer at øge den negative udvikling
yderligere i selve Iran.
Under de rette omstændigheder vil udviklingen af tættere forbindelser
mellem EU og Iran kunne være med til at fremme reformprocessen i Iran og
bidrage til større regional stabilitet. Iran har sagt, at det er rede til at drøfte
menneskerettigheder, hvilket er et positivt tegn, eftersom der ved eventuelt
kommende kontraktindgåelser med Iran nødvendigvis vil indgå drøftelser om
menneskerettigheder. Endvidere er Iran også parat til at drøfte
sikkerhedsspørgsmål, og det er netop blevet påbegyndt med nogle af
medlemsstaterne.
6.
S
AMARBEJDSPROBLEMER
Der er en række emner, der skal tages op bilateralt af EU og Iran og
unilateralt af Iran, hvis samarbejdet skal uddybes og udvides til andre
områder. Der er både tale om politiske og økonomiske emner. Politisk drejer
det sig om følgende:
Menneskerettigheder
Selvom der er sket positive ændringer i Iran inden for de seneste år, giver
situationen på menneskerettighedsområdet stadig anledning til bekymring
(for eksempel hvad angår kvindernes stilling, beskyldninger om
torturanvendelse, forfølgelse af visse minoritetsgrupper, undertrykkelse af
pressefrihed osv.). I forbindelse med udviklingen af tættere forbindelser må
EU og Iran føre en regelmæssig dialog om disse emner.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Støtte til radikale grupper
USA og Israel anklager med jævne mellemrum Iran for fjendtlige udtalelser
om fredsprocessen i Mellemøsten og for at give støtte til ekstremistgrupper,
navnlig visse palæstinensiske grupper som Hamas og Islamisk Jehad, og Iran
har aldrig lagt skjul på, at de støtter Hizbollah i Libanon. Nogle af disse
udtalelser er bestemt ikke konstruktive, og Iran har gjort det klart, at det ikke
har tillid til fredsprocessen.
I begyndelsen af 1990'erne erklærede både tidligere præsident Rafsanjani og
det religiøse overhoved Khamenei, at Iran ikke længere eksporterede sin
revolution; præsident Khatami har bekræftet en mere forsonende
udenrigspolitik, og Irans støtte til terrorisme i EU synes at være stoppet i
1995.
Det skal bemærkes, at Iran selv påstår at være offer for terrorisme. Det drejer
sig især om Mojahedin-e-Khalq, der har base i Irak og derfra regelmæssigt
angriber iranske mål, men der har også været kritik af europæiske lande for
at huse radikale oppositionsgrupper.
Sikkerhedsspørgsmål
Irans intentioner om at udvikle masseødelæggelsesvåben, navnlig
langtrækkende missiler, giver anledning til alvorlig bekymring i EU. EU
opfordrer Iran til at indgå en styrket sikkerhedskontrolordning med IAEA.
Iran har gentagne gange fremført, at indgåelsen af en sådan ordning såvel
som dets eventuelle vilje til at ratificere traktaten om et fuldstændigt forbud
mod atomprøvesprængninger vil være betinget af, at de internationale
eksportkontrolforanstaltninger over for landets civile nuklearprogram først
bliver fjernet. EU kan ikke acceptere en sådan forhåndsbetingelse.
All ovennævnte områder tages op i den brede dialog.
Spørgsmål om økonomisk reform
På den økonomiske side vil enhver styrkelse af det handelsmæssige og
økonomiske samarbejde mellem EU og Iran være betinget af, at Iran følger
en økonomisk liberaliseringspolitik, hvilket er en nødvendig forudsætning,
hvis landet skal kunne tiltrække større investeringer.
7.
V
URDERING OG ANBEFALINGER
Forudsat at reformprocessen fortsætter, er det klart ud fra denne analyse, at
det er af interesse for både EU og Iran, at der udvikles tættere bånd af både
politisk og økonomisk art samt på områder som miljø, narkotika og
migration. Da der kan ske uforudselige omslag i Irans egen politiske
udvikling, og i betragtning af de svage økonomiske strukturer er det
nødvendigt at fare med lempe. Og i lyset af de mange områder, der giver
anledning til bekymring, bør udviklingen af tættere forbindelser ske gradvis
og afhænge af, hvilke fremskridt Iran gør på disse områder. Kommissionen
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og Rådet bør regelmæssigt vurdere fremskridtene i lyset af indikatorer eller
kriterier på områder som retsstatsprincipper, minoritetsrettigheder,
pressefrihed, de lovgivningsmæssige rammer for økonomien og Irans tilgang
til udenrigs- og sikkerhedsanliggender.
I lyset af ovenstående analyse og konklusionerne fra Rådet (almindelige
anliggender) fra den 20. november 2000 anbefaler Kommissionen Rådet at
udvikle tættere forbindelser med Iran under iagttagelse af nedenstående
punkter. Det siger sig selv, at rækkevidden af de bilaterale forbindelser vil
afhænge af de fremskridt, der gøres med de politiske, økonomiske og
lovgivningsmæssige reformer i Iran.
•
opfordring til politisk og økonomisk reform gennem
–
–
mere hyppige officielle og uofficielle bilaterale kontakter
udbygning af meningsudveksling/samarbejde på områder af
gensidig interesse (som f.eks. narkotika, retsstaten, flygtninge,
osv.)
villighed til at indgå i en dialog om menneskerettigheder
styrkelse af FUSP-dialogen ved at uddybe dialogen på områder
som regional sikkerhed, masseødelæggelsesvåben, spredning af
atomvåben)
forsøg på at finde passende måder at udvikle kontakter fra folk til
folk på
–
–
–
•
fremme af bilaterale, økonomiske forbindelser gennem
–
–
forhandling af en handels- og samarbejdsaftale
fortsættelse af arbejdsgrupper om energi, handel og investering
med deltagelse af Kommissionen og Iran.
Kommissionen anbefaler, at dialogen om Iran fortsætter med andre partnere.
Hvis disse anbefalinger accepteres af Rådet, vil Kommissionen tage under
overvejelse i henhold til traktatens artikel 300, stk. 1, at rette en henstilling til
Rådet, der bemyndiger Kommissionen til at indlede de nødvendige
forhandlinger.
9