kom (2001) 0125 - Ingen titel

Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0125
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 13.3.2001

KOM(2001) 125 endelig

2001/0077 (COD)

2001/0078 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Gennemførelsen af det indre marked for energi

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for

henholdsvis elektricitet og naturgas

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling

(forelagt af Kommissionen)

kom (2001) 0125 - Ingen titel

NDLEDNING

Først længe efter åbningen af de øvrige økonomiske sektorer lykkedes det at åbne

energisektoren for konkurrence med henblik på at nå det mål, der blev sat i 1985, om inden

1992 at have et indre marked i Europa uden indre grænser. Elektricitets- og

naturgasdirektiverne

, som blev vedtaget i 1996 og 1998 til gennemførelse i henholdsvis

februar 1999 og august 2000, kompenserede delvis for denne mangel og udgør et vigtigt

skridt mod oprettelsen af et indre marked i disse sektorer. Målet med direktiverne er at

liberalisere elektricitets- og gasmarkedet gennem en gradvis overgang til fri konkurrence og

derved opnå en forbedring af energisektorens effektivitet og konkurrenceevnen i europæisk

økonomi som helhed.

Fuld åbning af energimarkederne er et centralt element i forbedringen af Europas

konkurrenceevne og borgernes velfærd. Elektricitet er den vigtigste sekundære energikilde i

Den Europæiske Union og elektricitetsindustrien er en af de vigtigste sektorer i europæisk

erhvervsliv. Den årlige produktion ligger på ca. 2500 terawatttimer

og den samlede

årsomsætning på ca. 150 mia. EUR. Naturgas udgør en større og større del af den primære

energiforsyning i EU, især som foretrukket brændsel til elektricitetsproduktion. Den årlige

slutværdi for gas i EU vurderes til ca. 100 mia. EUR (inkl. skatter og afgifter).

Energiudgiften udgør en meget stor del af de europæiske produktionsomkostninger. På et

globalt og konkurrencepræget marked er det altafgørende at have en effektiv energiforsyning

og konkurrencebaserede energipriser. De seneste måneders høje oliepriser sammenholdt med,

at gaspriserne i Europa traditionelt er bundet til olien, har i særlig grad tydeliggjort de

potentielle fordele ved gas-til-gas-konkurrence, som er et vigtigt led i oprettelsen af det indre

marked for energi.

Konklusionen i denne meddelelse er, at virkningerne af markedsåbningen hidtil har været

positive både med hensyn til udviklingen af markedet som sådant og med hensyn til

markedsåbningens indvirkning på dertil relaterede vigtige politiske mål for offentlig service,

miljø og forsyningssikkerhed. Der er imidlertid nu behov for yderligere foranstaltninger for at

fuldføre oprettelsen af det indre marked for energi, så man kan høste det fulde udbytte heraf.

De foranstaltninger, der skal levere drivkraften hertil, er også blevet fastlagt. De vedrører

graden af markedsåbning ("de kvantitative forslag") og minimumskravene til adgang til nettet,

forbrugerbeskyttelse, regulering og regnskabsmæssig adskillelse (unbundling) af

transmissions- og distributionsfunktionen i integrerede gas- og elselskaber ("de kvalitative

forslag").

På grundlag af disse konklusioner har Kommissionen fremlagt et formelt forslag til ændring

af elektricitets- og gasdirektiverne. Kommissionen har ligeledes fremlagt forslag til en

forordning om principper og procedurer vedrørende betingelserne for netadgang i forbindelse

med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Meddelelsen opfylder således det krav, som blev fremsat på Det Europæiske Råds møde i

Lissabon den 23.-24. marts 2000, om at der skal arbejdes hurtigt på gennemførelsen af det

indre marked for elektricitet og gas. Ligeledes imødekommer den Europa-Parlamentets

anmodning til Kommissionen om at vedtage en detaljeret tidsplan for bestræbelserne på at

opfylde de nøjagtigt definerede målsætninger om en gradvis, fuldstændig liberalisering af

Direktiv 96/92/EF, EFT L 027 af 30.1.1997 og direktiv 98/30/EF, EFT L 204 af 21.7.1998.

Dvs. 2500 mia. kWh.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

energimarkederne

. På baggrund af en tidligere meddelelse fra Kommissionen

, som

indeholdt en indledende analyse af åbningen af elektricitetsmarkedet og en undersøgelse af de

midler, der skulle til for at fremme et velfungerende indre marked for elektricitet,

genfremsatte Rådet (energi) den 30. maj 2000 opfordringen fra Det Europæiske Råd i

Lissabon

Under udarbejdelsen af denne meddelelse, og før der kunne konkluderes, fandt

Kommissionen det vigtigt, at alle interesserede blev hørt, dvs. arbejdsmarkedets parter,

elproducenter, gasproducenter, transmissionssystemoperatører (herefter benævnt TSO'er),

distributører, forbrugere og andre interesserede. Der blev derfor afholdt en offentlig høring i

september 2000 med deltagelse af næsten 120 foreninger og selskaber.

2.1.

ET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG NATURGAS

–

HIDTIDIGE FREMSKRIDT

Retsgrundlag

Fællesskabsdirektiverne om elektricitet og gas (96/92/EF og 98/30/EF) trådte i kraft

henholdsvis den 19. februar 1997 og den 10. august 1998 og skulle ifølge de almindelige

bestemmelser gennemføres i national lov to år senere.

Selv om de to direktiver afspejler forskellene mellem de to sektorers specifikke tekniske og

handelsmæssige træk, indeholder de i stor udstrækning de samme vigtige foranstaltninger til

liberalisering af de to markeder. Eneretten på ind- og udførsel af gas og elektricitet og på

opførelse og drift af gas- og elproduktionsanlæg er blevet afskaffet som følge af direktivernes

gennemførelse. Med hensyn til elektricitet er opførelsen af ny produktionskapacitet nu også i

fuldstændig fri konkurrence.

I direktiverne er der fastsat en mindste markedsåbningsgrad, der på elområdet svarer til 30%

af forbruget i 2000 og 35% i 2003 og på gasområdet 20% i 2000 og 28% i 2003. Dette gør det

muligt for de største elforbrugere frit at vælge leverandører. På gasområdet har alle gasfyrede

elværker denne mulighed uanset årligt forbrug.

Selv om en åbning af store dele af markedet (kvantitativ åbning) er altafgørende for

udviklingen af en konkurrencesituation, er det ikke i sig selv nok til at sikre, at markedet

fungerer i praksis. I denne forbindelse er adgang til elnettet af stor betydning, særlig da det må

anses for at forblive et naturligt monopol. Faktisk vil det i de fleste tilfælde ikke økonomisk

kunne betale sig at overlappe de eksisterende net, som derfor udgør en væsentlig infrastruktur.

Det er derfor meget vigtigt, at markedets operatører kan få retfærdig adgang til transmissions-

og distributionsnettene samt alle de nødvendige tilhørende hjælpefaciliteter ("adgang for

tredjeparter"/third party access, forkortet TPA). Det vil bedst kunne lade sig gøre, hvis driften

af transmissions- og distributionssystemerne (som i praksis ofte påhviler vertikalt integrerede

selskaber) bliver adskilt fra de øvrige interesser, navnlig produktion og forsyning.

Direktiverne gav medlemsstaterne valget mellem et TPA-system med offentliggjorte priser

gældende for alle kunder ("reguleret adgang for tredjeparter"), og et system med

forhandlinger mellem parterne på grundlag af offentliggjorte rammebetingelser ("forhandlet

adgang for tredjeparter"). Med hensyn til adskillelse er integrerede selskaber forpligtet til at

"Liberaliseringen af energimarkederne", A5-0180/00 af 6. juli 2000.

KOM(2000) 297 "Den seneste udvikling i gennemførelsen af det indre elektricitetsmarked".

Denne meddelelse er en fortsættelse af meddelelsen af 16. maj 2000, hvori Kommissionen beskrev sine

første tanker om, hvordan liberaliseringen af elektricitetssektoren kunne gennemføres.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

adskille de forskellige forretningsområder ved hjælp af "vandtætte skodder" mellem de

forskellige områders regnskaber og fortrolige forretningsoplysninger. Ifølge eldirektivet skal

der desuden udpeges en uafhængig (i hvert tilfælde i ledelsesmæssig henseende)

transmissionssystemoperatør (TSO) for at sikre ikke-diskriminerende markedsadgang for

både eksisterende og nye forbrugere. Med samme formål for øje er medlemsstaterne

herudover pligtige at etablere en kompetent og uafhængig tvistbilæggelsesmyndighed.

2.2.

Gennemførelse i praksis

Alle medlemsstater har nu vedtaget national lovgivning til gennemførelse af direktivets

bestemmelser vedrørende de fælles regler for det indre marked for elektricitet. Belgien har

endnu ikke vedtaget de sekundære retsakter (gennemførelsesdekreter), der er nødvendige for,

at lovene får retskraft.

På gasområdet havde de fleste medlemsstater gennemført naturgasdirektivet i deres primære

nationale lovgivning per 10. august 2000. Kommissionen er for øjeblikket i færd med at

undersøge gennemførelseslovgivningen i disse lande for at sikre sig, at alle de detaljerede

bestemmelser i direktivet bliver overholdt. Men tre medlemsstater (Frankrig, Luxembourg og

Tyskland) mangler endnu at fuldføre denne proces, og der er derfor indledt

overtrædelsesprocedurer.

Ikke desto mindre har de første erfaringer med gennemførelsen af direktiverne været

opmuntrende. Med hensyn til markedsåbning går de allerfleste medlemsstater længere end

krævet i bestemmelserne, og mange har allerede besluttet gradvist at indføre fuld

markedsåbning.

Markedsåbningsgrader for el og naturgas i EU – 2000

Mindstemål ifølge direktivet

Østrig

Belgien

Danmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Portugal

Spanien

Sverige

Det Forenede Kongerige

EU – gennemsnit

Elektricitet

30%

32%

35%

90%

100%

30%

100%

30%

35%

40%

33%

30%

54%

100%

66%

Gas

20%

49%

59%

30%

90%

20%

100%

75%

96%

51%

45%

72%

47%

100%

79%

Der findes detaljerede oplysninger på Kommissionens netsted om

http://europa.eu.int/comm/energy/en/elec_single_market/index_en.html;

og gas: http://europa.eu.int/comm/energy/en/gas_single_market/index_en.html

henholdsvis

elektricitet:

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Endvidere har et klart flertal af medlemsstaterne valgt strukturelle markedsåbnings-

mekanismer, som med størst sandsynlighed vil fremme en effektiv konkurrence. De fleste

medlemsstater har da også valgt reguleret adgang for tredjeparter, autorisationsprocedure for

ny produktionskapacitet, fuld retlig adskillelse af transmissionssystemoperatører og oprettelse

af uafhængige tilsynsmyndigheder.

Imidlertid er tendensen til reguleret adgang for tredjeparter og streng adskillelse mindre udtalt

på gasområdet end på elområdet; kun seks medlemsstater overvejer alvorligt at gennemføre

eller har allerede gennemført en retlig eller ejendomsmæssig adskillelse af integrerede

selskabers transmissions- og salgsaktiviteter.

På dette stadium kan man derfor konkludere, at gennemførelsesgraden er opmuntrende.

Imidlertid siger erfaringer fra praksis allerede nu, at der skal yderligere forbedringer og en

større indsats til for at sikre, at de to markeder kan fungere tilfredsstillende.

Som det fremgår af ovenstående, er der store forskelle mellem åbningsgraden i de forskellige

medlemsstater, og denne tendens ser ud til at fortsætte, hvis der ikke foretages yderligere.

Selv om et overvældende flertal af medlemsstater nu forventer at liberalisere alle elkunder

inden 2007 og alle gaskunder inden 2008, er billedet langtfra ensartet. Situationen har givet

anledning til stor bekymring hos de fleste medlemsstater og markedsaktører. De frygter for

udviklingen af helt ensartede spilleregler på det indre marked, hvis denne situation fastholdes

over en længere periode. Gensidighedsbestemmelserne i elektricitets- og naturgasdirektiverne

er indført for midlertidigt at imødegå de kvantitative ubalancer i markedsåbningsgraderne.

Men erfaringerne på elektricitetsmarkedet har vist, at en sådan bestemmelse nok ikke i

tilstrækkelig grad kan tage hensyn til alle aspekter af etableringen af helt ensartede

spilleregler for medlemsstater og operatører

Under den offentlige høring blev netop dette forhold da også understreget i et overvældende

flertal af høringssvarene. De meget forskellige konkurrencevilkår medlemsstaterne imellem,

f.eks. med hensyn til små og mellemstore virksomheders muligheder for at købe billigere el,

blev betragtet som en alvorlig konkurrenceforvridning. Faktisk talte mere end 80% i deres

høringssvar for en fuldstændig åbning af markedet på kort til mellemlang sigt.

Markedsåbning er vigtig, men for at den i praksis kan fungere effektivt, skal der garanteres

retfærdig og ikke-diskriminerende adgang til nettet.

Selv om der er sket store fremskridt i så

henseende, særligt med hensyn til elektricitet, er der stadig brug for yderligere forbedringer.

De talrige klager, som Kommissionen og medlemsstaternes egne forvaltninger og tilsyns- og

konkurrencemyndigheder modtager, er tegn på, at målet om ikke-diskriminerende adgang til

nettet i praksis endnu ikke til fulde er nået. Endvidere har nogle virksomheder gjort

Kommissionen opmærksom på, at manglen på en klar og effektiv adskillelse sammen med

standardiserede eller offentliggjorte TPA-tariffer udgør en væsentlig hindring for adgangen til

markedet, da man ikke tror på, at der findes en effektiv og ikke-diskriminerende adgang til

nettet. Dette udgør i sig selv en betydelig bremse for udviklingen af et effektivt indre

energimarked. Systemerne og reglerne for adgang for tredjeparter og graden af adskillelse

spiller en grundlæggende rolle i denne sammenhæng. Disse grundelementer for fair

konkurrence er også blevet fremhævet i den nyligt offentliggjorte grønbog om

energiforsyningssikkerhed

For eksempel har stedse mere indviklede handelsordninger gjort det umuligt at spore oprindelsen af gas og

elektricitet.

KOM(2000) 769, s. 71.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Det kan derfor konkluderes, at hvis der skal udvikles reel konkurrence og opnås målelige

resultater for både leverandører og forbrugere, skal der sikres en effektiv adskillelse og

ordentlige, fair og ikke-diskriminerende vilkår for adgangen til de europæiske gas- og

elektricitetsnet. Hvis ikke

begge

disse forudsætninger er opfyldt, vil der altid kunne ske en

konkurrenceforvridning. Med hensyn til strukturen i gassektoren er det desuden afgørende, at

der udvikles reel konkurrence på forsyningssiden i de første led af forsyningskæden på

gasmarkedet. Både gasdirektivet og konkurrencepolitikken kan komme til at spille en vigtig

rolle her.

Høringsdeltagerne understregede atter disse kvalitative emner som altafgørende for

udviklingen af reel, effektiv og fair konkurrence. Over 70% af indlægsholderne var da også

for en stramning af de nuværende bestemmelser om adskillelse. Og bortset fra gassektorens

repræsentanter anså kun to af de tilstedeværende organisationer og selskaber direktivets

nuværende bestemmelser for tilstrækkelige til at sikre fair konkurrence. Med hensyn til TPA

var der desuden ingen høringsdeltagere, der foretrak systemet med forhandlet adgang for

tredjeparter, som direktivet giver mulighed for i dag.

I samme forbindelse understregede mange deltagere, at det var vigtigt, at der fandtes

uafhængige nationale tilsynsmyndigheder, og nogle mente endog, det var nødvendigt med en

tilsynsmyndighed på EU-plan. En tilsynsmyndighed har betydning for oprettelsen af et reelt

konkurrencepræget marked, navnlig for at sikre ikke-diskriminerende adgang til nettet.

Tilsynsmyndigheder har kompetence til at fastsætte eller godkende nettariffer og intervenere

ex ante på markedet modsat konkurrencemyndigheder, som kun kan behandle

konkurrenceproblemer ex post og ifølge procedurer, der ikke er tilpasset fastsættelsen af

tariffer.

Endelig er det vigtigt at udarbejde en fælles holdning til dette emne ud fra høje standarder for

at sikre ensartede spilleregler, navnlig i lyset af, at der udvikles tilsvarende regler i

ansøgerlandene.

Konkluderende ser det selv om den igangværende markedsåbningsproces er en fordel for den

europæiske konkurrencedygtighed som helhed, altså allerede på dette tidlige tidspunkt ud til,

at der er adskillige svagheder i det nuværende retsgrundlag, som der må rettes op på, inden et

fuldt operationelt indre marked for gas og elektricitet kan gennemføres.

2.3.

Prisudvikling

Priserne på el til erhvervskunder er faldet i alle medlemsstater, siden elektricitetsdirektivet

blev gennemført. De største prisnedsættelser kan i almindelighed konstateres i medlemsstater,

der har åbnet deres marked mere end det i bestemmelserne krævede minimum, og hvis

marked er i en effektiv hjemlig konkurrencesituation eller har udenlandske konkurrenter. Det

fremgår af nedenstående tegning, der viser prisudviklingen for store erhvervskunder siden

1995.

Hovedkilden til dette kapitel er Eurostat, som halvårligt offentliggør el- og gasprisstatistikker.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Udviklingen i elpriserne for industrien 1995-2000 1995 = 100

110,0

100,0

100% markedsåbning

90,0

80,0

70,0

60,0

mindre end 100%

markedsåbning

mindre end 40%

markedsåbning

Kilde: Eurostat

Bemærk:

Priserne er eksklusive energiafgifter og moms, og de er renset for inflation.

"Industrien" er erhvervskunder med et årligt elforbrug på 2 GWh.

I Det Forenede Kongerige, der var først til at liberalisere, har der været store prisnedsættelser,

siden markedsåbningen blev indledt i 1990; prisen til f.eks. de britiske erhvervskunder er

blevet nedsat siden da med gennemsnitligt 35% i faste priser, hvor fællesskabsgennemsnittet

ligger på 25%. I Finland og Sverige, hvor markedsåbningen indledtes senere, har

prisnedsættelserne også være betydelige med henholdsvis 20% i Finland siden 1995 og 15% i

Sverige siden 1996. Dette er bemærkelsesværdigt i og med, at elprisen i disse to lande i

forvejen var en af de laveste i Europa før markedsåbningen. Yderligere er der i Tyskland, som

først for nylig er begyndt at liberalisere, sket et hastigt fald i priserne med gennemsnitlig 25%

fra marts 1998 til august 2000.

Elprisnedsættelserne gælder ikke kun erhvervslivet, men også husholdningerne, dog i mindre

udtalt grad. De største prisnedsættelser ses i medlemsstater, hvor forbrugerne frit kan skifte

elselskab, og navnlig hvor det i praksis også er nemt. Erfaringer fra Finland og Sverige viser,

at husholdningerne drog fordel af markedsåbningen, da man fjernede kravet om anskaffelse af

dyre målere og indførte begrebet standardiserede belastningskurver

. Siden 1998 er

gennemsnitsprisen til husholdningerne faldet med 13% i Finland og 16% i Sverige

En standardiseret belastningskurve er en kurve beregnet ud fra, hvornår og i hvilke mængder en bestemt

type husholdning forbruger elektricitet. Forskelle mellem standardkurven og husholdningens faktiske

forbrug afregnes efter hver periodevis aflæsning af den eksisterende måler, således at der kan foretages

modregning i husstandens acontobetaling, og dermed er der ikke længere brug for den dyre løbende

aflæsning af det faktiske forbrug.

Ifølge sammenslutningen af svenske eldistributører har 10% af alle husholdninger skiftet elselskab mellem

1. november 1999 og 31. august 2000. Elpriserne er dog også faldet for de øvrige husholdninger.

Sammenslutningen vurderer, at 2/3 af alle elselskaber har nedsat deres priser.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Elprisudviklingen har således været meget positiv, siden markedsåbningsprocessen begyndte i

Den Europæiske Union. Man kan dog ikke konkludere, at priserne fortsat vil falde med den

fortsatte markedsåbning. En af de vigtigste faktorer for elprisen er det brændsel, der bruges til

elproduktion. EU har f.eks. ringe indflydelse på udviklingen i råolieprisen og - i hvert fald

foreløbig - på naturgasprisen, som i de fleste medlemsstater er bundet til olieprisen. Men en

reel konkurrencesituation kan dog sikre, at prisen afspejler udbud og efterspørgsel, og at der

opnås effektivitetsforbedringer, hvilket ikke skete, dengang de nationale monopoler

dominerede markedet.

Situationen er mere uklar på gasområdet. Markedsåbningens virkning på gaspriserne er

kraftigt forvredet af stigningen i oliepriserne og udviklingen i euroens kurs i forhold til

dollaren. Dette afspejler i nogen grad de strukturelle forskelle mellem gas- og elproduktion og

kontraktordninger for gasforsyning, herunder gasprisernes binding til oliepriserne. Først når

der er reel gas-til-gas-konkurrence, vil gaspriserne i tilstrækkelig grad afspejle udbud og

efterspørgsel på gasmarkedet uafhængigt af oliemarkedet. Alligevel førte det oprindelig til

lavere gaspriser, at der blev indført konkurrence i Det Forenede Kongerige, som var et relativt

isoleret marked med rigelige forsyninger af brændsel. Fra 1990 til 1999 faldt den

gennemsnitlige britiske gaspris til erhvervslivet med 45% og til husholdningerne med 20%

Efter at samkøringslinjen fra Bacton i England til Zeebrugge i Belgien var åbnet i

oktober 1998, steg de britiske gaspriser imidlertid til omkring det dobbelte i løbet af 2000.

Det skyldes hovedsagelig stigende gaspriser på kontinentet, som er bundet til olieprisen, der

er steget betydeligt det seneste halvandet år.

Der er enorme forskelle på gaspriserne medlemsstaterne imellem. Denne situation vil virke

forvridende på markedet i de energiforbrugende sektorer. Det skal også nævnes, at de små og

mellemstore virksomheder for øjeblikket ofte ikke har de samme prisfordele som de store

erhvervskunder, især hvis de er bundet til det lokale elselskab uden mulighed for at skifte

leverandør.

For at sikre udviklingen af en effektiv konkurrence er det vigtigt, at det indre marked for

elektricitet og gas overvåges. Ligeledes skal en sådan overvågning sikre, at de lavere el- og

gaspriser ikke får en negativ virkning på udviklingen af miljøvenlige teknologier inden for

vedvarende energikilder og energieffektivitet. Det gælder ikke kun forbrugerpriserne på el,

men også konkurrenceindikatorer som antal forbrugere, der skifter elselskab, efter at markedet

er åbnet, ændringer i markedsandele og omfanget af nye elselskaber på markedet. Man må

imidlertid ikke glemme, at alene truslen om nye konkurrenter kan være nok til at få de

eksisterende leverandører til sænke deres priser. Analyser af markedsandele er måske ikke en

nøjagtig indikator for liberaliseringens virkning, og det er derfor også vigtigt at foretage

benchmarkingundersøgelser af transmissions- og distributionstariffer i hele EU for at sikre, at

tilsynsmyndighederne i de enkelte medlemsstater besidder den nødvendige information for at

kunne sammenligne tarifniveauerne på deres eget marked. Kommissionen har for nylig

iværksat en undersøgelse på området, som fortsat vil indgå i dens arbejde.

2.4.

2.4.1.

Udviklingen i handelen i det indre marked

Nuværende situation og tendenser i det indre marked

Målet med el- og naturgasdirektiverne er gennemførelsen af et fuldt integreret indre marked

og ikke 15 mere eller mindre liberaliserede, men stort set nationale markeder. Det er derfor

Kilde: Det britiske handels- og industriministerium: "UK Energy Sector Indicators - 1999".

kom (2001) 0125 - Ingen titel

opmuntrende at se, at handelen over landegrænser også udvikler sig. F.eks. svarer den

samlede handel med elektricitet til ca. 8% af Fællesskabets totale elproduktion. Som angivet i

grønbogen om energiforsyningssikkerhed

er dette samhandelsniveau dog langt mere

beskedent end i de øvrige brancher, f.eks. telekommunikation, finansielle tjenesteydelser og

industriprodukter, som har haft stor gavn af det indre marked.

Nedenstående tabel angiver fysisk eksport og import per land for 1999

GWh

Belgien

Tyskland

Spanien

Frankrig

Grækenland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Schweiz

Centraleuropa

Import

8918

39304

11858

4471

1813

42539

6175

22406

10494

3513

20856

5030

Eksport

8204

38018

5905

66668

1652

527

657

3753

14402

4453

30123

13012

Selv om samhandelen over landegrænser stadig er begrænset, betyder det ikke, at

konkurrencen ikke har haft sin virkning. Som allerede nævnt er elpriserne således faldet i

næsten alle medlemsstater siden gennemførelsen af eldirektivet. Såvel konkurrence på

hjemmemarkedet som presset fra udenlandsk konkurrence har betydet, at elproducenterne

trods fysiske begrænsninger har måttet sænke priserne for at holde på deres kunder.

En vigtig indikator for udviklingen af det reelle, integrerede indre marked er desuden antallet

af forbrugere, der har valgt at skifte elselskab, og hvorvidt nye forsyninger stammer fra en

producent i en anden medlemsstat. Kommissionen har derfor indledt en overvågnings-

undersøgelse heraf og har anmodet om de tilgængelige oplysninger fra erhvervslivet,

medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder. Selv om der endnu ikke findes data for

alle medlemsstater, kan der dog allerede opstilles en række indikatorer.

KOM(2000) 769, s. 69.

Samhandelen inden for det skandinaviske system (NORDEL) og mellem Irland og Det Forenede Kongerige

indgår ikke.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Ifølge de oplysninger, som det er lykkedes Kommissionen at indsamle på området, ligger

antallet af forbrugere, der har skiftet elselskab, højest i de medlemsstater, hvor

markedsåbningen begyndte tidligt. F.eks. i Finland har ca. 20% skiftet elselskab, og i Sverige

og Det Forenede Kongerige menes de fleste erhvervskunder at have skiftet elselskab mindst

én gang, siden der blev indført konkurrence i 1996. Men også i de medlemsstater, hvor

markedsåbningen først kom senere, kan tendensen ses. I Frankrig, Tyskland, Spanien og

Portugal f.eks. anslås det, at ca. 5% af de privilegerede kunder har skiftet elselskab.

Men der findes endnu ikke mange oplysninger om, i hvilket land forbrugernes nye elselskab

ligger. Dog ser det ud til, at de fleste forbrugere vælger en hjemlig leverandør undtagen i

lande, hvor et monopolselskab sidder på markedet. Det er vigtigt, at udviklingen overvåges,

og flere oplysninger vil kunne uddrages af de indikatorer, som Kommissionen gennem

EUROSTAT i øjeblikket er i færd med at udvikle netop med henblik på at overvåge og

bedømme, hvordan det indre marked fungerer.

Denne udvikling er tegn på, at et reelt konkurrencepræget indre marked er ved at tage form i

EU. Samtidig viser den, at det langt fra er fuldført.

I lande, hvor elmarkedet domineres af en eller to producenter, som dækker hele landets

elforbrug, kan der kun skabes reel konkurrence på markedet, hvis det er muligt at importere

store mængder elektricitet.

Hvis handelen over landegrænser desuden fortsat er begrænset, og markederne hovedsagelig

er nationale, vil produktionskapaciteten i EU sandsynligvis ikke blive udnyttet effektivt. Er

der f.eks. stadig fysiske begrænsninger på eksport, bliver der måske opført nye elværker i én

medlemsstat, mens der findes ledig, lukningstruet kapacitet i en anden. Og endelig får en

sådan situation sandsynligvis konsekvenser for forsyningssikkerheden i EU, såfremt nye

anlæg anvender en importeret energikilde, f.eks. naturgas, mens eksisterende lukningstruede

værker fyrer med energikilder, der er mindre eller slet ikke problematiske med hensyn til

forsyningssikkerhed såsom vedvarende energikilder.

For at der kan rettes op på disse forhold, er det vigtigt, at samhandelsmulighederne

maksimeres. Og i denne forbindelse er det nødvendigt med følgende tre indsatsområder:

•

hensigtsmæssige regler for prisfastsættelse i grænseoverskridende handel

•

regler for tildeling og forvaltning af sparsom kapacitet på samkøringslinjer; og

•

en forøgelse af den eksisterende fysiske kapacitet på samkøringslinjer, hvis det er

økonomisk berettiget.

Disse tre indsatsområder udgør et væsentligt supplement til direktiverne om el og naturgas.

2.4.2.

Arbejdet i Firenze- og Madrid-forummet

Europa-Kommissionen har taget initiativ til at oprette to nye organer til at tage sig af disse

indsatsområder, navnlig de to første, nemlig Electricity Regulatory Forum i Firenze i 1998 og

European Gas Regulatory Forum i Madrid i 1999. De ovennævnte forhold er tekniske,

komplicerede og i hastig udvikling, og de to fora udgør en hensigtsmæssig og fleksibel måde

at opnå fremskridt på. De holder halvårlige møder og består af medlemsstaternes

repræsentanter, nationale tilsynsmyndigheder, Europa-Kommissionen, TSO'er, el- og

gasområdets producenter, forhandlere, forbrugere, netbrugere samt el- og gasbørser.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Begge fora har haft som deres første opgave at oprette et organ, hvori TSO'erne kunne være

repræsenteret. Således oprettede man for elområdet ETSO, Den Europæiske Sammenslutning

af Transmissionssystemoperatører, som er et fuldstændig nyt organ, der er adskilt fra andre af

elsektorens sammenslutninger og organer. På gasområdet blev der i sommeren 2000 lavet en

gruppering af TSO'er, forkortet GTE. Hertil kommer, at de nationale tilsynsmyndigheder på

el- og gasområdet har oprettet Council of European Energy Regulators (CEER). Disse skridt

har vist at være af stor betydning i bestræbelserne på at finde frem til et fælles grundlag for

diskussionen af nogle af de pågældende forhold.

2.4.3.

Transmissionstariffer for grænseoverskridende handel med elektricitet.

Da direktivet blev vedtaget, foretog de enkelte medlemsstater selv tarifering for den

grænseoverskridende handel på grundlag af deres eget system. Det medfører betragtelige

forskelle i tariferingsstrukturerne rundt om i EU. Nogle lande pålægger kun forbrugerne at

betale en afgift, mens andre tog sig betalt af både producenter og forbrugere. Endvidere

lægger nogle medlemsstater afgift på transitflows, andre ikke. Det resulterer i alvorlig

konkurrenceforvridning og i mange tilfælde også såkaldt "pancaking", som er den

akkumulerede afgift, der skal betales i alle transitlandene på strækningen mellem producent

og forbruger, og som ikke står i et rimeligt forhold til de faktiske udgifter. Firenze-forummets

første opgave blev derfor at etablere en aftale om et harmoniseret system for

grænseoverskridende tarifering.

I forummet opnåedes der hurtigt enighed om de grundlæggende principper for

tariferingssystemet, nemlig gennemsigtighed, enkelhed, omkostningsafspejling og ikke-

diskriminering. Endvidere lykkedes det også at skabe enighed om grundlaget for den

mekanisme, der er nødvendig for at gennemføre følgende principper:

•

mekanismen skal tage udgangspunkt i fysisk flow og ikke i afstanden mellem

to kontraherende parter;

•

hvor lande eksporterer betydelige nettomængder af elektricitet, afføder det fysisk flow og

transitflow. Dette transitflow giver anledning til udgifter i de lande, der lægger net til;

•

disse transitlande skal kompenseres for de udgifter, som transitflowet medfører for deres

net, af de markedsaktører i TSO-området, der er ansvarlige for flowet;

•

en sådan kompensation bør ske i form af betaling mellem TSO'er.

På det femte møde i Firenze-forummet i marts 2000 blev det i princippet aftalt, at der skulle

indføres et tariferingssystem for handelen med elektricitet over landegrænser på grundlag af

ovennævnte principper i en foreløbig prøveperiode på et år. Transmissionssystemoperatørerne

skulle således yde hinanden kompensation for transitflowet på grundlag af finansielle

beregninger, der blev foreslået og verificeret på nationalt plan. Et enkelt vigtigt forhold blev

imidlertid overladt til landene selv i henhold til nærhedsprincippet, nemlig måden, hvorpå de

nationale TSO'er lader nettoresultatet af de erlagte og modtagne kompensationsbeløb slå

igennem i deres tariferingssystemer. På dette punkt besluttede man altså at overlade

spørgsmålet til medlemsstaternes skøn i den foreløbige etårsperiode. De nationale

mekanismer skulle dog fortsat være underlagt Europa-Kommissionens overordnede

koordinering og kontrol for at sikre, at de potentielt forskellige fremgangsmåder på

medlemsstatsniveau ikke i urimelig grad medførte en forvridning af det indre marked for

elektricitet.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Kommissionen har endnu ikke været villig til at tilslutte sig ikrafttrædelsen af det foreløbige

system, idet den på baggrund af de oplysninger, som alle de berørte landes tilsyns- og

kompetente myndigheder har indsendt, ikke mener at kunne udelukke, at de potentielle

forskelle landene imellem ikke ville medføre en urimelig grad af forvridning på det indre

marked. Der er faktisk opstået to grupperinger blandt medlemsstaterne. Den ene gruppe har til

hensigt at indføre en eksportafgift, mens den anden foretrækker et system, hvor

omkostningerne fordeles på alle nettets brugere. Under disse omstændigheder ville

indførelsen af det foreløbige tariferingssystem sandsynligvis medføre forskelsbehandling af

operatørerne og handelsforvridning i et uacceptabelt omfang, navnlig fordi de eksportafgifter,

som nogle lande påtænker, ofte ville resultere i betydeligt højere transaktionsomkostninger

end de nugældende nationale tariferingssystemer.

Det var netop, hvad repræsentanter for de store erhvervskunder, forhandlere, et antal

medlemsstater og en række nationale tilsynsmyndigheder understregede, da de i forskellige

anledninger havde lejlighed til at udtrykke deres alvorlige bekymring med hensyn til den

påtænkte eksportafgifts opbygning og leje.

Kommissionen er af den opfattelse, at selv om det foreløbige system netop kun er foreløbigt,

skal det ikke desto mindre bygge på principper, som sikrer et velfungerende indre marked, og

det må ikke indeholde elementer, der kan udgøre en handelshindring. Den mest

hensigtsmæssige måde at nå dette mål på ville være, at de to medlemsstater, der agter at

indføre en sådan eksportafgift, undersøgte, hvorvidt de kunne afholde sig fra at indføre den,

eller om det foreslåede afgiftsleje kunne sænkes betydeligt for at begrænse den eventuelle

handels- og konkurrenceforvridning.

Kommissionen har ført yderligere diskussioner med de enkelte tilsynsmyndigheder og

nationale myndigheder for at få en løsning på problemet, så det foreløbige tariferingssystem

kan indføres i nærmeste fremtid.

Under disse diskussioner har de berørte medlemsstater, navnlig Tyskland, imidlertid erklæret

sig villige til at nedsætte de påtænkte eksportafgifter, men kun på den betingelse, at alle de

øvrige medlemsstater efterfølgende indfører en eksportafgift af samme størrelsesorden,

inklusive de medlemsstater, der foretrækker et system, hvor omkostningerne fordeles på alle

nettets brugere. Denne fremgangsmåde ville dog hverken være acceptabel for sidstnævnte

medlemsstater eller for Kommissionen, idet den i sit nedenstående forslag (2.4.5.) om et

endeligt tariferingssystem ønsker at indføre princippet om fordeling af omkostningerne i alle

medlemsstaterne. Det ville derfor være inkonsekvent af Kommissionen at tilskynde de

medlemsstater, der er villige til at anvende denne metode allerede i det foreløbige system, til

at opgive den og indføre en eksportafgift.

Hvis det foreløbige system indføres, ville det have været et stort fremskridt med hensyn til at

opbygge erfaring med kompensationsmekanismen blandt TSO'erne og afskaffe de

eksisterende tariffer. Det ville også gøre tariferingsstrukturerne enklere.

Men hvis der ikke kan findes en tilfredsstillende løsning, vil det fortsat være de rent nationale

systemer, der anvendes til grænseoverskridende transmissioner, indtil et solidt, endeligt

system kan træde i kraft, som skitseret nedenfor (2.4.5.). Disse nationale systemer vil dog,

indtil de forsvinder, fortsat være underlagt traktatens konkurrenceregler.

Selv om det foreløbige system sluttelig kan træde i kraft, er der dog stadig en række vigtige

forhold, som skal afklares, førend der kan etableres et endeligt tariferingssystem i fuld

overensstemmelse med førnævnte grundlæggende principper. Disse principper omfatter den

kom (2001) 0125 - Ingen titel

præcise metode til beregning af omkostningen ved at lægge net til transitflow, harmonisering

af måden at finansiere betalingerne på og harmonisering af visse elementer i de nationale

tariferingssystemer, som er nødvendige for udviklingen af fair og uforvredet handel

. Det har

ikke været muligt at løse disse problemer i Firenze-forummet.

2.4.4.

Overbelastningsstyring

Om end Kommissionen prioriterer opførelsen af nødvendig og økonomisk berettiget ny

samkøringskapacitet, må det erkendes, at nogle samkøringslinjer fortsat vil være

overbelastede inden for en overskuelig fremtid. Det er derfor afgørende for udviklingen af det

indre marked, at den tilgængelige kapacitet tildeles således, at et konkurrencepræget indre

marked fremmes bedst muligt. Firenze-forummet søgte at udvikle fælles retningslinjer for at

sikre, at denne målsætning opfyldes af medlemsstaterne, når de tildeler kapacitet. En

arbejdsgruppe

med

repræsentanter

fra

tilsynsmyndighederne,

Kommissionen,

medlemsstaterne og - hvor det var relevant - erhvervslivet blev nedsat for at udarbejde disse

retningslinjer, som blev vedtaget på det seneste møde i Firenze-forummet i november 2000.

Arbejdsgruppen konkluderede bl.a., at kapacitet bør tildeles på baggrund af

markedsmekanismer. Vedtagelsen af retningslinjerne er et fremskridt på dette område. Deres

gennemførelse i praksis på nationalt plan sker dog helt på frivillig basis.

2.4.5.

Behov for yderligere foranstaltninger

Firenze-forummet har vist sig at være et meget effektivt redskab til at opnå en grad af enighed

om dybt komplicerede og kontroversielle emner i hastig udvikling. Og selv om forummet

fortsat vil have stor betydning i denne henseende, særligt fordi det sikrer, at erhvervslivet og

husholdningerne er repræsenteret, så har den seneste erfaring, navnlig fra den påtænkte

indførelse af et foreløbigt tariferingssystem, vist, at processen lider af en række mangler, når

det gælder konkrete beslutninger om specifikke forhold:

•

Processen er uformel og baseret på halvårlige todagesmøder. Derfor er det ikke

hensigtsmæssigt at træffe konkrete beslutninger om meget detaljerede forhold, som kræver

en tilbundsgående debat.

•

Det kræver fuld enighed fra alle parter at gøre fremskridt, uanset område.

•

En beslutning kan kun gennemføres, hvis alle parter respekterer den. Der findes ingen

virkemidler til sikring af gennemførelsen.

•

Visse forhold såsom beregning af det korrekte niveau for betaling mellem TSO'erne

kræver, at der jævnligt træffes detaljerede beslutninger. Forummet er ikke i stand til at

behandle sådanne emner på en hensigtsmæssig måde.

I lyset af disse mangler har Kommissionen draget den konklusion, at det for at bygge videre

på de fremskridt, som forummet har opnået, nu er nødvendigt at vedtage et

lovgivningsmæssigt instrument til sikring af den endelige beslutningstagning om tarifering af

grænseoverskridende transmissioner og overbelastningsstyring på samkøringslinjer. Hvis

forbrugerne skal have fuldt udbytte af det indre marked, er et sådant instrument af afgørende

betydning. Yderligere vil det kunne sikre, at Parlamentet og Rådet inddrages fuldt ud.

Dette vedrører især, hvordan netafgifterne er fordelt mellem producenter og forbrugere.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Medlemsstaterne kan ikke løse problemet alene, fordi den fremgangsmåde, der skal anvendes

til at udarbejde et effektivt tariferingssystem, kræver samordning og ikke kan udvikles på

nationalt plan. Som det er påvist ovenfor, vil et uformelt samarbejde ikke kunne sikre

gennemførelsen af et hensigtsmæssigt system med de fornødne proceduremæssige og

demokratiske sikkerhedsforanstaltninger. Derfor er Kommissionens forslag om et

lovgivningsmæssigt instrument i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet, som

omvendt netop nødvendiggør et sådant forslag. Kommissionen har følgelig sammen med

vedtagelsen af denne meddelelse besluttet at forelægge et forslag for Parlamentet og Rådet til

vedtagelse af en "forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med

grænseoverskridende elektricitetsudveksling"

2.4.6.

Gasområdet: Madrid-forummet

Madrid-forummet (The European Gas Regulatory Forum) holdt sit første møde i 1999 og har

siden holdt to andre møder.

På gasområdet er man ikke kommet så vidt i arbejdet som på elområdet, fordi

naturgasdirektivet først blev gennemført halvandet år senere end eldirektivet. Imidlertid

behandler Madrid-forummet nu aktivt en række vigtige forhold og har opnået betydelige

fremskridt. Forummets tredje møde i oktober 2000 markerede et vendepunkt. Her blev de

vigtigste emner fastlagt sammen med en række nøgleprincipper og en klar dagsorden for det

fremtidige arbejde.

Graden af sammenhæng mellem gassens fysiske og aftalemæssige vej fra sælger til køber er

højere end for elektricitet, navnlig med hensyn til de internationale transitflows, der bringer

gassen fra produktionsstedet til aftagermarkedet. Der er foregået transmission af gas mellem

og gennem medlemsstaterne i mange år, og mere end halvdelen af al den naturgas, der

forbruges i EU, krydser mindst én grænse under transmissionen. Der findes allerede

grænseoverskridende tariffer for fysisk flow gennem systemerne.

Men sammenhængen mellem fysisk og aftalemæssigt flow vil efterhånden forsvinde i kraft af

konkurrencen. Derfor er det altafgørende, at der i de europæiske gastariferingsordninger tages

hensyn hertil, og at TPA-tarifferne afspejler omkostningerne. Tarifferne bør f.eks. ikke sættes

i forhold til afstanden, når de faktiske transmissionsomkostninger ikke afspejler den

imaginære aftalemæssige vej, som det er tilfældet med bl.a. swaps.

Mens overbelastning for øjeblikket ikke udgør nogen begrænsning af betydning for

udviklingen af det europæiske gasmarked, nævnes den imidlertid oftere og oftere som en

mulig hindring for handel og netadgang. Som et første skridt mod rettidige og nøjagtige

oplysninger om tilgængelig kapacitet i det europæiske gasnet er der stillet krav til TSO'erne

på gasmarkedet om at udarbejde og offentliggøre et detaljeret kort over det europæiske gasnet

med angivelse af tilgængelig transmissionskapacitet ved alle nettets større ind- og udgange.

Endelig bliver det nødvendigt at oprette en kodeks for ikke-diskriminerende adgang til nettet

med netbrugernes rettigheder og pligter, for at nye aktører på markedet kan få lettere adgang.

Madrid-forummet har desuden efterlyst en TSO-ordning i samhandelen over landegrænser,

der skulle fungere som en clearing-mekanisme for transmission af gas mellem forskellige

systemer. Disse supplerende foranstaltninger er helt klart nødvendige for, at det indre marked

fuldt ud kan komme forbrugerne til gode. Det arbejde, der udføres i Madrid-forummet, skal

EFT-henvisning.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

derfor fortsættes og færdiggøres. Men af ovennævnte grunde er det endnu ikke

hensigtsmæssigt at foreslå lovgivningsmæssige instrumenter for f.eks. tarifering og

overbelastningsstyring på gasområdet. Ikke desto mindre vil Kommissionen være

opmærksom på spørgsmålet og om fornødent foreslå passende forholdsregler.

2.4.7.

Infrastruktur: Udarbejdelse af en plan for infrastrukturen på elområdet og revision

af retningslinjerne for transeuropæiske net

– Infrastruktur på elområdet

Hvis samhandelen med elektricitet inden for EU skal stimuleres, kræver det, at de

eksisterende samkøringslinjer mellem medlemsstaterne udnyttes optimalt, og det skal som

ovenfor beskrevet nås gennem retfærdige og gennemskuelige regler for grænseoverskridende

tarifering og overbelastningsstyring.

Lige så vigtigt er det, at der anspores til opførelse af ny infrastruktur. Det europæiske

transmissionssystem er endnu ikke tilstrækkelig udviklet til at fungere i et reelt indre marked

med effektive handelsmuligheder. Det er ikke overraskende, eftersom samkøringslinjerne

hidtil er blevet opført af vertikalt integrerede monopolselskaber, der ikke havde andre

målsætninger end en forbedring af deres egen systemsikkerhed og leveringskvalitet.

To år efter ikrafttrædelsen af eldirektivet tegner der sig følgende tre flaskehalse inden for

samkøring:

– Den iberiske halvø er fortsat meget isoleret på grund af utilstrækkelig kapacitet på

samkøringslinjerne til Frankrig og dermed til resten af det europæiske samkøringssystem.

– Den tilgængelige samkøringskapacitet til Italien (fra Frankrig, Schweiz og Østrig) er

utilstrækkelig.

– Det Forenede Kongerige har kun en samkøringslinje med Frankrig med begrænset

kapacitet; andre projekter er under udarbejdelse, men etableringsomkostningerne er store.

Men der er også ofte overbelastningsproblemer andre steder i det europæiske net, f.eks. i

Benelux-landene og Centraleuropa og mellem den skandinaviske halvø og kontinentet.

I adskillige tilfælde såsom situationen ved den fransk-spanske grænse er den eneste mulighed

for at udvide samhandelen derfor at opføre nye samkøringslinjer eller øge kapaciteten på de

eksisterende linjer, når dette er teknisk muligt.

Finansieringen af ny infrastruktur er sjældent et problem, fordi selskaberne er villige til at

investere i nye net for at imødekomme efterspørgslen på markedet. Problemet er som helhed

af mere politisk karakter. Det er tit vanskeligt at etablere nye samkøringslinjer, fordi der skal

findes et kompromis mellem samfundsinteresser (på EU-plan og i de enkelte lande) og de

lokale forbehold over for ny infrastruktur. Lokalbefolkningen modsætter sig ofte, at der

opføres nye transmissionslinjer, navnlig på strategisk vigtige lokaliteter, som f.eks. i

Pyrenæerne eller Alperne (se ovenfor), hvilket gør det vanskeligt at føre planerne ud i livet.

Fællesskabet har her en nøglerolle at udfylde, for at markedet kan fungere uden fysiske

begrænsninger. I grønbogen om energiforsyningssikkerhed

understregede Kommissionen, at

KOM(2000) 769, s. 70.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

manglende infrastrukturer kan blokere for integreringen af nationale markeder og på den

måde være med til at forringe forsyningssikkerheden. I den forbindelse bør der naturligvis

også tages hensyn til udvidelsen af det indre marked og det deraf følgende større behov for

samkøringskapacitet.

For at løse disse problemer må kapaciteten på de eksisterende samkøringslinjer øges. Og

opførelsen af nye linjer skal, hvor det er nødvendigt, lettes. Der bør følgelig iværksættes

bestræbelser på at udarbejde en europæisk samkøringsplan med ordninger af "fælleseuropæisk

interesse" gennem en ny procedure. Der vil blive fremlagt et forslag i tråd med den

kommende revision af retningslinjerne for transeuropæiske net. En sådan plan ville være et

middel til at løse lokale og internationale konflikter.

Som første led i udarbejdelsen af denne plan og af hensyn til en bedre samordning af handelen

mellem medlemsstaterne vil Kommissionen foretage en undersøgelse af følgende temaer:

En analyse af de definitioner og kriterier, der på nationalt plan eller af de større

netsammenslutninger (UCTE, NORDEL og UK) anvendes til at bedømme den

tilgængelige kapacitet; i visse kunne der foreslås en relativ forhøjelse af den angivne

tilgængelige kapacitet. De tekniske driftstandarder (f.eks. maksimumtemperatur i

kablerne) vil også blive undersøgt, og der vil blive fremlagt forslag til revision og

harmonisering.

Mulighederne for tekniske forbedringer såsom stærkere transformere, kraftigere

kabelafsnit eller indførelse af ny teknologi vil blive undersøgt, bl.a. med henblik på at

øge den fysiske kapacitet på visse samkøringslinjer.

Efter denne vurdering af mulighederne for at øge kapaciteten på de eksisterende net vil

det i undersøgelsen kunne konkluderes, hvilket minimumsniveau der skal være for

samkøring mellem nettene, for at det indre marked kan fungere, og hvilke nye

transmissionslinjer dette kræver.

I denne forbindelse har det betydning, at eldirektivet sikrer medlemsstaterne, at de har alle de

nødvendige virkemidler til rådighed, så de kan kræve en sådan teknisk forbedring, og at

virkemidlerne er i overensstemmelse med direktivet. Disse bestemmelser er derfor indarbejdet

i den foreslåede revision af direktivet.

– Infrastruktur på naturgasområdet

Som på elområdet er et godt integreret naturgasnet en væsentlig forudsætning for

forsyningssikkerheden og et velfungerende indre gasmarked. Denne forudsætning

understreges af den markante stigning i efterspørgslen efter naturgas i EU gennem det seneste

tiår og den særlige situation, der er opstået som følge af den nylige gennemførelse af

naturgasdirektivet.

Overordnet set udvikler samkøringen mellem gasnettene i EU sig godt i kraft af en

kombination af større efterspørgsel på markedet, behovet for større transmissionskapacitet og

hensynet til gassikkerheden.

Gennem de seneste få år er der idriftsat en lang række større, nye rørledningssystemer, som

har styrket og yderligere integreret EU's gasnet såvel internt i EU som i forhold til

leverandører uden for Fællesskabet. Gasoperatørerne har etableret omfattende ny infrastruktur

til gastransmission for at følge med den stigende efterspørgsel. Det gælder f.eks. projekter i

den nordlige del af EU (samkøringslinjer mellem Det Forenede Kongerige og kontinentet, nye

kom (2001) 0125 - Ingen titel

forsyningsrørledninger fra Norge og dertilhørende større kapacitet på kontinentet), i

Mellemeuropa (forskellige gasrørledninger i Tyskland og Østrig) og i den sydlige del af EU

(nye naturgasnet i Portugal, Grækenland og Vestspanien og nye gasrørledninger fra Algeriet).

Men den større efterspørgsel og samhandelen over landegrænser, som markedsåbningen har

medført, kan resultere i overbelastning, og der synes allerede nu at være opstået et behov i

lighed med elområdet for at løse disse overbelastningsspørgsmål, f.eks. ved den hollandske

grænse, i Irland og i Frankrig (flydende naturgas). Derfor vil den fremgangsmåde, der er

påtænkt for elektricitetsnettene med hensyn til at udpege nye samkøringslinjer og indføre

hensigtsmæssig tarifering og kapacitetstildelingsmekanismer, også blive brugt for

naturgasnettenes vedkommende i det omfang, fremgangsmåden er anvendelig.

– Revision af retningslinjerne for transeuropæiske net

I 1994 fremlagde Den Europæiske Union de politiske rammer for fremme af transeuropæiske

net, og siden 1995 har dette program også omfattet elektricitets- og gasnettene. I øjeblikket er

der udpeget 44 projekter af fællesskabsinteresse på elområdet, som dækker linjer mellem

medlemsstater og til tredjelande, og 46 projekter på naturgasområdet, som dækker

rørledninger, LNG-terminaler og lagring. Etablering og udvikling af transeuropæiske

energinet bidrager både til gennemførelsen af det indre marked, til drifts- og

forsyningssikkerheden for el og naturgas inden for Fællesskabet og til samhørigheden. Et af

de prioriterede områder i politikken for de transeuropæiske energinet er udviklingen af

samkøringslinjer mellem medlemsstaterne samt nationale transmissionslinjer, der danner

forbindelse til disse samkøringslinjer. Udbygningen af samhandelen i det indre marked har

fået Kommissionen til at foreslå en revision af de gældende retningslinjer for de

transeuropæiske energinet for dermed at understrege målsætningen om de optimalt

fungerende energinet i det indre energimarked under skyldig hensyntagen til den fremtidige

udvidelse heraf.

Kommissionen vedtager derfor snarest en rapport om gennemførelsen af retningslinjerne for

de transeuropæiske energinet og en revision af disse retningslinjer. I denne forbindelse bliver

det nødvendigt at støtte og fokusere på projekter, der er særlig gavnlige for miljøet, herunder

projekter, der vil kunne reducere tabet i nettene. Revisionen kommer til at omfatte en løsning

på problemet med manglende linjer og overbelastning af nettet samt anerkendelse af de nye

behov, der opstår som følge af el- og naturgasdirektivernes gennemførelse og det stigende

antal privilegerede kunder.

2.4.8.

Konklusion

Kommissionen skal og vil fortsat have som klart mål at fremme samhandelen med elektricitet

og naturgas. Vedtagelsen af den foreslåede forordning om tarifering af grænseoverskridende

transmissioner og overbelastningsstyring vil være et stort fremskridt. Men initiativet skal

støttes af opførelsen af ny infrastruktur, hvor det er teknisk muligt og økonomisk berettiget,

og Kommissionen vil vie dette punkt særlig opmærksomhed.

2.5.

Mål for offentlig service

På el- og gasområdet omfatter begrebet offentlig service et stort antal faktorer, der har

betydning for en fortsat sikker forsyning med elektricitet og - når der er tilslutning - naturgas

af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Hidtil har næsten alle EU-lande søgt at nå dette

overordnede mål for offentlig service ved, at det offentlige har ejet og drevet al produktion,

transmission og salg af elektricitet og al transmission og salg af gas. Under disse betingelser

kom (2001) 0125 - Ingen titel

ansås det kun for nødvendigt med lovgivning i begrænset omfang for at sikre, at disse

målsætninger blev opfyldt. Men efterhånden som markedet er blevet privatiseret og åbnet, har

regeringerne som regel med hjælp fra tilsynsmyndighederne på området vedtaget forskrifter,

der fastsætter mindstekravene til sektorspecifik offentlig service.

På el- og gasområdet i EU arbejdes der mod en række mål og standarder for offentlig service.

I produktionsledet kan det dreje sig om producenternes forpligtelse til at overholde miljøkrav,

producere en vis mængde elektricitet fra vedvarende energikilder eller overholde andre

miljømæssige krav, eller lejlighedsvis overholde mindstekrav vedrørende primære

brændselskilder af hensyn til forsyningssikkerheden. Dette aspekt understreges også i

grønbogen om energiforsyningssikkerhed

De væsentligste spørgsmål vedrørende offentlig service ligger imidlertid i transmissions-

/distributions-/salgsledet. I mange henseender kan driften af transmissions- og

distributionssystemerne faktisk i sig selv anses for en offentlig service; de udgør et monopol

og yder en væsentlig service over for alle samfundets borgere og erhvervslivet. Det gælder

især på de liberaliserede markeder, idet transmissions- og distributionssystemerne er selve

grundlaget for, at der kan udvikles en konkurrencesituation. Alle medlemsstater pålægger

derfor netoperatørerne mindstekrav med hensyn til drift og offentlig service ved f.eks. at

forlange, at transmissions- og distributionsselskaberne garanterer alle forbrugere tilslutning til

nettet på rimelige vilkår. Hertil kan føjes, at medlemsstaterne ofte og i stadig højere grad

kræver, at selskaberne overholder visse mindstekrav til almindelig service såsom tidsfrister

for udførelse af reparations- og tilslutningsarbejde.

Endelig forlanger medlemsstaterne af de salgsselskaber, der ønsker at komme ind på deres

hjemmemarked, at de ansøger om bevilling. For at opnå den skal selskabet opfylde en række

mindstekrav, hvoraf mange drejer sig om offentlig service. F.eks. kræver nogle lande

ensartede priser til ensartede kunder og særlige priser til lavindkomstgrupper, beskyttelse mod

afbrydelser af forsyningen for sårbare forbrugere og i visse lande overholdelse af standarder

for serviceniveauet, herunder kontraktvilkår, gennemskuelig information og klage-

behandlingsprocedurer.

I den fælles energipolitik får opnåelsen af det højest mulige niveau for offentlig service på

disse områder høj prioritet, hvilket afspejler en grundlæggende fællesskabsmålsætning om

forsyningspligtydelser, sådan som Det Europæiske Råd i Nice understregede på mødet

den 7.-8. december 2000 på baggrund af Kommissionens meddelelse om

forsyningspligtydelser i Europa

. Det er af afgørende betydning, at den gradvise

gennemførelse af det indre marked bidrager til at nå dette mål og dermed til at opretholde og

forbedre standarderne for offentlig service. Det er i særlig grad vigtigt, at alle Fællesskabets

borgere får en grundlæggende ret til at få leveret elektricitet til rimelige priser, og at der

opretholdes et vist minimum af forbrugerbeskyttelse. Derfor indeholder direktiverne en række

bestemmelser, herunder artikel 3

, som giver medlemsstaterne de nødvendige redskaber i

denne sammenhæng.

KOM(2000) 769, s. 71.

Meddelelse af 20. september, EFT C 17 af 19.1.2001, s. 4.

Men også artikel 9, stk. 2, i naturgasdirektivet (pligt til at levere til kunder i et givet område), 17 i begge

direktiver (nægtelse af adgang), 20 i naturgasdirektivet og 21 i eldirektivet (bevilling til etablering af direkte

linjer) og 23 i eldirektivet og 24 i naturgasdirektivet (beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af en pludselig

krise).

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Disse bestemmelser sikrer, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter for at nå

deres legitime mål for offentlig service, vedbliver at være i overensstemmelse med

direktiverne, såfremt foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til målene. Hidtil har ingen

foranstaltning i noget medlemsland givet anledning til principielle spørgsmål om

overensstemmelse med direktiverne. Der er således heller ingen medlemsstater, der har fundet

det nødvendigt at gøre undtagelser fra direktivets bestemmelser for at nå deres mål for

offentlig service.

Medlemsstaternes valg af foranstaltninger og standarder for offentlig service hører i

princippet under nærhedsprincippet, men fordi opretholdelse og forbedring af sådanne

standarder overalt i Fællesskabet er en integrerende del af den fælles energipolitik, har

Kommissionen påbegyndt en benchmarkingundersøgelse med henblik på at sammenligne

medlemsstaternes mål for offentlig service, de metoder, der er valgt for at nå målene, og deres

succes med opfyldelsen af høje standarder. Resultatet af undersøgelsen vil kunne bruges af

medlemsstaterne til at opretholde og forbedre standarderne.

Den første del af undersøgelsen, som består i, at medlemsstaternes forvaltninger og

tilsynsmyndigheder skal udfylde et omfattende spørgeskema, er nu afsluttet. På baggrund

heraf vil Kommissionen udarbejde en udførlig meddelelse. Ud fra de hidtil indkomne

oplysninger, står det imidlertid allerede nu klart, at markedsåbning, herunder indførelsen af

helt fri konkurrence, på ingen måde har forhindret medlemsstaterne i med held at forfølge

deres mål om høje standarder for offentlig service. Efterhånden som markedsåbningen skrider

frem, er der faktisk opnået endnu højere standarder for offentlig service ved hjælp af krav og

betingelser i forbindelse med bevillinger. Tilsynsmyndighederne i de enkelte lande fører

tilsyn med, om betingelserne bliver overholdt, og pålægger i modsat fald bøder

. Denne

fremgangsmåde har gjort det muligt for medlemsstaterne fortsat at hæve og forbedre

standarden, især i transmissions-, distributions- og salgsledet og dermed opnå en gradvis og

fortsat hævelse af standarden for offentlig service på et liberaliseret marked.

Næsten alle deltagerne i den offentlige høring understregede dette emnes betydning. Et

overvældende flertal af de deltagere, der havde kommentarer hertil, bekræftede, at erfaringen

tydeligt viser, at standarderne for offentlig service, navnlig vedrørende forsyningspligt og

forbrugerbeskyttelse, ikke blot kan opretholdes i et konkurrencepræget marked, men også

hæves.

Det står hermed klart, at liberaliseringen af markederne for naturgas og elektricitet ikke har

medført faldende standarder for offentlig service. Tværtimod har liberaliseringen med den

relevante forskriftsmæssige kontrol bevirket, at opmærksomheden på standarden af den ydede

service er blevet større og standarden dermed hævet. Den benchmarkingundersøgelse, der er

undervejs, giver alle medlemsstaterne mulighed for at drage nytte af den indhøstede erfaring,

så man dermed opnår de højest mulige standarder for offentlig service overalt i Fællesskabet.

Ikke desto mindre viser Kommissionens hidtidige erfaring fra gennemførelsen af el- og

naturgasdirektiverne, at det vil være hensigtsmæssigt at træffe yderligere foranstaltninger til

styrkelse af de nuværende bestemmelser. For det første er Kommissionen af den opfattelse, at

et af de grundlæggende mål for offentlig service, nemlig husholdningernes ret til at blive

forsynet på rimelige vilkår, skal være en bagvedliggende målsætning for det indre marked og

derfor også for direktivet. Kommissionen foreslår derfor, at medlemsstaterne træffer de

fornødne foranstaltninger for at sikre denne målsætning. For det andet bør medlemsstaterne

Herunder om fornødent inddragelse af en bevilling.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

forpligtes til at træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at en række målsætninger for

væsentlig offentlig service opfyldes. Både med hensyn til el og gas bør de derfor få pligt til at

indføre relevante bestemmelser, så målsætningerne for væsentlig offentlig service opfyldes,

navnlig:

•

beskyttelse af sårbare forbrugere; medlemsstaterne skal f.eks. sikre bl.a. ældre, arbejdsløse

og handicappede en passende beskyttelse mod uberettigede afbrydelser af forsyningen;

•

beskyttelse af slutbrugeren; medlemsstaterne skal f.eks. sikre et sæt minimumskrav til

kontraktvilkår, gennemskuelig information og billige og gennemsigtige procedurer for

tvistbilæggelse;

•

social og økonomisk samhørighed; ud over at opfylde en generel forsyningspligt skal

medlemsstaterne om fornødent træffe forholdsregler, der kan sikre forsyning og tilslutning

til rimelige priser i f.eks. randområder;

•

miljøbeskyttelse; f.eks. pligt til efterspørgselsstyring og foranstaltninger til fremme af

vedvarende energi og kraftvarmeproduktion; og

•

forsyningssikkerhed; navnlig gennem sikring af passende standarder for opretholdelse og

udbygning af infrastrukturen, herunder især samkøringslinjer.

Det er meget vigtigt, at den ovenfor omtalte overvågnings- og benchmarkingundersøgelse

færdiggøres og gentages med regelmæssige mellemrum. Ifølge artikel 3, stk. 2, i begge

direktiver skal medlemsstaterne nu underrette Kommissionen om offentlige

serviceforpligtelser. Dette gælder dog kun foranstaltninger, der kræver undtagelse fra

direktiverne. Som tidligere nævnt har medlemsstaterne ikke fundet det nødvendigt at gøre

undtagelser fra direktiverne for at nå deres mål for offentlig service. Det ville være en meget

stor hjælp for overvågnings- og benchmarkingprocessen, hvis medlemsstaterne havde pligt til

at underrette Kommissionen om alle de iværksatte foranstaltninger. På grundlag heraf kunne

Kommissionen udgive en beretning to gange årligt og om fornødent fremsætte henstillinger

om foranstaltninger, som medlemsstaterne bør træffe for at sikre høje standarder for offentlig

service.

2.6.

Forsyningssikkerhed

I Kommissionens nyligt udgivne grønbog "På vej mod en europæisk strategi for

energiforsyningssikkerhed" (KOM(2000) 769) behandles spørgsmålet om forsynings-

sikkerheden og dens sammenhæng med det indre marked for el og gas. Kommissionen

konkluderer herom, at "integrering på energimarkederne vil styrke forsyningssikkerheden,

forudsat at der er tale om reel integrering". I grønbogen anfører Kommissionen som led i sin

konklusion navnlig, at det er altafgørende, at forsyningssikkerhed anerkendes som en

væsentlig forsyningspligt. Endvidere gennemgås de bestemmelser i el- og naturgas-

direktiverne, som skal sikre, at der kan opnås forsyningssikkerhed på et åbent og

konkurrencepræget marked såvel på nationalt plan som på fællesskabsplan.

Kort sagt indeholder direktiverne bestemmelser, som skal sikre, at medlemsstaterne har de

nødvendige redskaber til rådighed for fortsat at garantere energiforsyningssikkerheden, når

der indføres konkurrence. Medlemsstaterne er f.eks. forpligtet til at tillade offentlig licitation

af ny produktionskapacitet støttet af indkøbsaftaler. De har også mulighed for om fornødent at

begrænse indkøb af naturgas fra en enkelt forsyningskilde. Gennemførelsen af det indre

marked vil medføre en større grad af sammenhæng mellem el- og naturgasmarkederne og et

kom (2001) 0125 - Ingen titel

større antal leverandører og kan derfor bidrage til energiforsyningssikkerheden i Fællesskabet,

forudsat at der finder relevant overvågning sted på både fællesskabs- og nationalt plan, og der

i direktivernes bestemmelser findes passende redskaber til handling.

Det bør nævnes, at når disse sikkerhedsforanstaltninger iværksættes korrekt af

medlemsstaterne, vil de være en garanti imod, at EU kommer ud i en situation med

manglende forsyninger og (kunstigt) opskruede priser som den, der er opstået i Californien.

Her førte en kombination af flere forhold til den nuværende vanskelige og uholdbare

forsyningssituation, bl.a. tilstedeværelsen af en obligatorisk pool, der førte til en

konkurrenceforvridende, oligopolagtig tarifpraksis og manglende mulighed for at opveje

risikoen med langsigtede forsyningsaftaler, den brat stigende efterspørgsel, der hovedsagelig

skyldes interneteksplosionen, mangelen på ny produktionskapacitet, der skyldes et uklart

lovgivningsmiljø og ekstremt stramme planlægningsrestriktioner, fastfrysning af engrospriser,

TSO'ernes manglende mulighed for at udbyde opførelsen af ny kapacitet støttet af

energiindkøbsaftaler i licitation samt mangelen på kapacitet på samkøringslinjer, på

forsyningsaftaler med nabostaterne og på hensigtsmæssige indenstatslige handelsaftaler.

Ovennævnte bestemmelser, navnlig medlemsstaternes mulighed for offentlig licitation, når

efterspørgslen truer med at overstige udbuddet, betyder altså sammen med betydelig og

stigende samkøringskapacitet mellem medlemsstaterne, effektive handelsaftaler og

omhyggelig overvågning på både fællesskabs- og nationalt plan, at der ikke kan udvikle sig

"californiske tilstande" i EU.

Men da dette område er af så stor betydning - og sikker elforsyning er formentlig det vigtigste

mål for offentlig service - er det hensigtsmæssigt at styrke de relevante sikkerheds-

foranstaltninger, der allerede ligger i eldirektivet. Det ville i særlig grad være relevant at

pålægge medlemsstaterne en pligt til nøje at overvåge deres hjemlige elmarked, herunder

forholdet mellem udbud og efterspørgsel, det fremtidige efterspørgselsniveau, ny kapacitet

under planlægning eller opførelse og graden af konkurrence på markedet. Medlemsstaterne

skulle årligt offentliggøre en beretning med resultaterne af overvågningen og de

forholdsregler, de påtænker at træffe for at sikre forsyningssikkerheden. På grund af den tætte

sammenhæng mellem elnettene i EU er forholdet mellem udbud og efterspørgsel på

fællesskabsplan endvidere af afgørende betydning for den overordnede systemsikkerhed, og

derfor bør Kommissionen på grundlag af de nationale beretninger og sit eget

overvågningsarbejde offentliggøre en lignende meddelelse, der dækker hele Fællesskabet.

2.7.

Miljømæssige konsekvenser af åbningen af energimarkedet

Gennemførelsen af det indre marked for el og naturgas har i mange henseender vist sig at

være gavnlig for miljøet i kraft af forbedringer af kraftværkerne, øget driftseffektivitet og et

skift til renere brændsel i elproduktionen. På den anden side er faldende energipriser måske

ikke fremmende for udviklingen af energieffektivitet og vedvarende energi.

F.eks. steg anvendelsen af naturgas i elproduktionen fra 1990 til 1998 med 128%, mens fast

brændsel faldt med 18%. I samme periode er den gennemsnitlige omdannelseseffektivitet på

kraftvarmeværkerne steget med 6%, og kulstofintensiteten (CO

/GWh) er nedbragt med mere

end 15%. Tendensen til renere elproduktion må forventes at tage fart, som markedsåbningen

skrider frem. For eksempel i Det Forenede Kongerige, som var den første medlemsstat, der

liberaliserede el- og gassektorerne, har udviklingen hen mod en renere energisektor været

særlig tydelig. Her steg naturgasandelen fra 0,5% i 1990 til 38,5% i 1999. Den gennemsnitlige

omdannelseseffektivitet steg med 9,5% fra 1990 til 1998. CO

-udledningen fra

elproduktionen faldt med 27% i Det Forenede Kongerige i forhold til EU-gennemsnittet på

blot 3% i samme periode.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Imidlertid skal de miljømæssige konsekvenser af markedsåbningen konstant overvåges

Med den øgede markedsåbning falder elpriserne måske, og det skaber en række miljømæssige

udfordringer, der skal tages op. Hvis markedsprisen på el falder, stiger efterspørgslen

muligvis, i hvert fald i nogen grad på grund af en mindre indsats for at opnå energibesparelser

og en effektiv energiudnyttelse. I grønbogen om energiforsyningssikkerhed antyder

prognoser, at efterspørgslen vil stige med 20% på grund af lavere elpriser

. Ligeledes kan

fuldstændig konkurrence betyde, at elektricitet fra nye og mindre udviklede energikilder

(f.eks. vedvarende energikilder og kraftvarmeproduktion) bliver mindre konkurrencedygtig,

hvilket vil kunne hæmme udviklingen hen imod en renere brændselssammensætning i

elproduktionen.

Ifølge både el- og naturgasdirektivet har medlemsstaterne mulighed for at løse disse

spørgsmål:

– Artikel 3 i begge direktiver indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne under

hensyn til den almindelige økonomiske interesse kan indføre forsyningspligt, som

blandt

andet

kan vedrøre miljøbeskyttelse. F.eks. udelukker en nedsættelse af den samlede

elregning ikke, at der vedtages tariferingsstrukturer for at tilskynde til en effektiv

energiforsyning. Tariferingsstrukturerne kunne indføres gennem nedskæringer i de faste

afgifter, så priserne på det variable elforbrug forblev uændrede. For at sådanne fornyelser i

tariferingsstrukturen kan indføres, må der findes passende forskriftsmæssige incitamenter.

– Artikel 8, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, i eldirektivet omhandler medlemsstaternes ret til at

pålægge transmissionsoperatører og distributører at prioritere de værker, der bruger

vedvarende energikilder eller spildvarme, eller som producerer kraftvarme, i forbindelse

med lastfordelingen af kraftværkerne.

En række medlemsstater har truffet den slags foranstaltninger og har taget yderligere skridt til

at sikre, at de høje miljøstandarder i produktions- og salgsledet i el- og gassektoren

overholdes. Normalt gælder de fælles konkurrenceregler, herunder de, der vedrører statsstøtte,

for den slags ordninger. Som det ses af behandlingen af sådanne sager, er ordningerne

imidlertid i princippet forenelige med fællesskabsreglerne om statsstøtte under forudsætning

af, at de ikke begrænser konkurrencen i en grad, der ikke står i et rimeligt forhold til den

miljømæssige målsætning og målsætningen om en forbedring af forsyningssikkerheden i

. Der er desuden netop vedtaget meget begunstigende retningslinjer til støtte for

anvendelsen af vedvarende energikilder i elproduktionen.

Som supplement til de foranstaltninger, der træffes på nationalt plan, har Kommissionen

iværksat en række initiativer:

–

Vedvarende energikilder.

Kommissionen har fremlagt et direktivforslag

om fremme af

vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet. Målet er at sikre, at

udviklingen af elproduktion fra vedvarende energikilder falder i tråd med EU's vejledende

overordnede mål om en fordobling af de vedvarende energikilders andel i det interne

Kommissionen har iværksat en undersøgelse for at få markedsåbningens miljømæssige konsekvenser frem

til 2010 vurderet.

KOM(2000) 769, s. 71.

KOM(2000) 279 endelig af 10.5.2000, "Forslag til direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende

energikilder inden for det indre marked for elektricitet".

kom (2001) 0125 - Ingen titel

bruttoenergiforbrug inden 2010. Den 5. december 2000 nåede Rådet (energi) til politisk

enighed om forslaget, som formentlig bliver vedtaget på et senere tidspunkt i 2001.

–

Kraftvarmeproduktion.

I 1997 blev der i meddelelsen om kraftvarmeproduktion

fremlagt en strategi for yderligere udvikling af kraftvarmeproduktionen. Meddelelsen

indeholdt også forslag til et vejledende mål om en fordobling af kraftvarmeandelen i EU

inden 2010. Den nyligt fremlagte handlingsplan for større energieffektivitet

bekræftede

dette mål og indeholdt en række foranstaltninger til fremme af kraftvarmeproduktion. Den

foreslåede ændring af direktivet om store fyringsanlæg omfatter også fremme af

kraftvarmeproduktion. Inden for rammerne af det europæiske klimaændringsprogram er

kraftvarmeproduktion udpeget som et lovende middel til at opnå emissionsreduktioner.

–

Emissionsstandarder.

Emissioner fra kraftværker er omfattet af direktivet om store

fyringsanlæg (88/609/EØF) og direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af

forurening

. Den 22. juni 2000 vedtog Rådet (miljø) enstemmigt en fælles holdning til

forslaget om ændring af direktivet om store fyringsanlæg. Ændringen vil udvide direktivets

anvendelsesområde og give mulighed for strengere krav til lofterne over emissioner fra nye

værker.

–

Energieffektivitet og energibesparelse.

I april 2000 fremlagde Kommissionen sin

handlingsplan for energieffektivitet, som indebærer en forbedring på 1% af den årlige

energiintensitet i forhold til et scenario med uændret praksis. Den 30. maj 2000 opfordrede

Rådet Kommissionen til at fremlægge detaljerede forslag om iværksættelsen af

handlingsplanen. Det er altafgørende, at indsatsen på området fortsætter uden ophør, og at

det sker parallelt med markedsåbningen. På et fuldstændig åbent marked er der behov for

at internalisere eksterne omkostninger for at sikre fair og ensartede spilleregler.

Kommissionen vil derfor fremme initiativer i den retning, f.eks. en fælleseuropæisk energi-

/CO

-afgift, stramme regler for statsstøtte, foranstaltninger til efterspørgselsstyring og til

fremme af kraftvarmeproduktion og vedvarende energi, som er stillet ringere i

konkurrencen, så længe de eksterne omkostninger ikke er fuldt integrerede. Kommissionen

vil f.eks. foreslå følgende lovgivningsmæssige instrumenter på området i 2001:

–

Forslag til direktiv om energieffektivitet i bygninger;

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljømæssige aspekter af

elektrisk og elektronisk udstyr;

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt program til

fremme af vedvarende energikilder og energibesparelse (2003-2006) (opfølgning på

SAVE- og ALTENER-programmerne).

til

hensigt

2002

udarbejde

forslag

Endvidere har Kommissionen

kraftvarmeproduktion.

–

Energibeskatning.

Kommissionen har foreslået at udvide mineraloliedirektivets

anvendelsesområde til også at dække andre konkurrerende energikilder, herunder

KOM(97) 514 endelig af 15.10.1997.

KOM(2000) 247 endelig af 26.4.2000 "Handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske

Fællesskab".

Rådets direktiv 96/61/EF af 24.9.1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

elektricitet, gas, kul, brunkul osv. Endvidere har flere medlemsstater indført energi-

/miljøafgifter for at mindske energiforbruget.

–

Mulige fremtidige skridt.

På fællesskabsplan såvel som på nationalt plan behandler man i

øjeblikket en række supplerende foranstaltninger. Blandt andet vedrørende handel med

emissioner af drivhusgasser. Kommissionen har igangsat en debat om emnet i en grønbog

i tråd med Kyoto-protokollen. De forskellige arbejdsgrupper under det europæiske

klimaændringsprogram, hvori interessenterne, medlemsstaterne og Kommissionen er

repræsenteret, er i færd med at fastlægge de politikker og foranstaltninger, som de kunne

anbefale Kommissionen at iværksætte for at opfylde EU's målsætninger for

klimaændringer.

Konklusion

I mange henseender kunne markedsåbning være gavnlig for opfyldelsen af de fælles miljømål

med hensyn til energi. I særdeleshed har indførelsen af konkurrencepres vist sig at medføre

hurtigere opførelse af mere effektive og renere kraftvarmeværker, end det før har været

tilfældet i en monopolsituation. Efterhånden som markedsåbningen får priserne til at falde, får

en række supplerende politikker imidlertid stadig større betydning som ovenfor beskrevet.

Kommissionen har iværksat en undersøgelse af den samlede miljømæssige virkning af

liberaliseringen af energimarkederne på miljøet. Kommissionen vil nøje overvåge situationen

og om nødvendigt foreslå yderligere foranstaltninger til miljøbeskyttelse, som samtidig skal

være i overensstemmelse med reglerne for det indre marked.

2.8.

Konkurrencens indvirkning på beskæftigelsen

Selv om gennemførelsen af det indre energimarked sker med nogen forsinkelse, er det dog en

del af målsætningen fra 1992 om at oprette et velfungerende indre marked i Den Europæiske

Union med henblik på at sikre vækst og beskæftigelsesmuligheder til gavn for EU's borgere.

Øget effektivitet og lavere energipriser vil sammen med nye teknologiske muligheder i kraft

af indførelsen af konkurrence i energisektoren sætte skub i beskæftigelsen i europæisk

erhvervsliv som helhed - i hvert fald på mellemlang til lang sigt .

Det Europæiske Råd understregede på mødet i Lissabon i marts 2000 i forbindelse med

opfordringen til at gennemføre det indre energimarked, at dette marked er en nøglefaktor i den

strategiske målsætning for Den Europæiske Union, nemlig "på ny at skabe betingelserne for

fuld beskæftigelse" med henblik på "at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske

videnbaserede økonomi … med flere og bedre job og større social samhørighed." Ligeledes

udtalte Europa-Parlamentet i sin beslutning om liberalisering af energimarkederne i juli 2000,

at "konkurrencen har betydelige konsekvenser for de enkelte landes økonomi og for

forbrugerne i det hele taget, f.eks. … øgede beskæftigelsesmuligheder, og på lidt længere sigt

også positive konsekvenser for arbejdsmarkedet".

Men for så vidt angår den kortsigtede udvikling i energisektoren, vil indførelsen af

konkurrence sandsynligvis medføre et fald i beskæftigelsen som følge af den tilpasning til

konkurrencesituationen, der nødvendigvis må ske i de tidligere monopolselskaber gennem en

passende omstrukturering på virksomhedsplan.

KOM(2000) 87 endelig af 8.3.2000 "Grønbog om handel med emissioner af drivhusgasser inden for

Den Europæiske Union".

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Det er vigtigt at sikre, at der findes både nationale og fællesskabspolitikker for følgerne af, at

der nedlægges stillinger i den overgangsperiode, hvor energisektorens virksomheder tilpasser

sig den nye konkurrencesituation.

På denne baggrund har Kommissionen iværksat en undersøgelse, der gennem afdækning af

såvel hidtidige erfaringer som fremtidsudsigterne skal uddybe dens kendskab til

beskæftigelsessituationen i energisektoren. Undersøgelsen blev udarbejdet og udført i tæt

samarbejde med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Med udgangspunkt i

tilgængelige statistikker over den

kvantitative

udvikling i arbejdsstyrken i energisektoren

beskrives og analyseres navnlig de

kvalitative

aspekter ved beskæftigelsesudviklingen i el- og

gassektoren i lyset af markedsåbningen.

For så vidt angår

udviklingen i arbejdsstyrkens størrelse

i de to berørte sektorer, viser

statistikkerne, at antallet af beskæftigede i både el- og gassektoren faldt fra 1990 til 1998

Hovedårsagerne til dette fald i arbejdsstyrken, som i mange medlemsstater tydeligvis

begyndte før markedsåbningen, er teknologiske fremskridt og en tendens til at udlicitere visse

funktioner. Dog har markedsåbningen fremskyndet denne proces, især i elsektoren.

Mindskelsen af arbejdsstyrken faldt sammen med en ændring af den

kvalifikationsprofil,

som

erhvervslivet forlangte. Faktisk er der med tiden sket et fald i antallet af arbejdspladser med

teknisk beskæftigelse for specialarbejdere og faglærte såvel som i antallet af

mellemlederstillinger og tilknyttede kontorfag. Der er skabt nye beskæftigelsesmuligheder på

områder som markedsføring, kundeservice, IT og serviceydelser til virksomhederne. Hertil

kommer de nye arbejdspladser, som følger med nye forretningsområder såsom handel med

energi.

Hvad angår

måden, hvorpå nedskæringer i medarbejderstaben blev udført,

lykkedes det de

10 virksomheder i Det Forenede Kongerige, Irland, Sverige, Italien og Tyskland, som var

omfattet af caseundersøgelsen, at udføre omstruktureringen på en socialt ansvarlig måde,

f.eks. ved at anvende frivillig førtidspensionering. Endvidere havde et betydeligt antal af de

større selskaber, der indgik i undersøgelsen, indført omskolings- og omflytningsprogrammer.

I henhold til disse ordninger blev der tilbudt omskoling enten for, at medarbejderen kunne

blive i virksomheden i en ny stilling eller for at lette hans jobsøgning uden for virksomheden.

Markedsåbningen har således både haft en kvantitativ og en kvalitativ indvirkning på

beskæftigelsessituationen i el- og gassektoren. De traditionelle kvalifikationer er blevet

mindre relevante, mens nye beskæftigelsesmuligheder giver efterspørgsel efter

kvalifikationer, der er vigtige på et konkurrencepræget marked, såsom markedsføring og

kundeservice.

Når nedsættelsen af medarbejdertallet har været uundgåelig, er den hidtil foregået på en

socialt ansvarlig måde ved hjælp af førtidspensionering og omskolingsordninger. Efterhånden

som markedsåbningen skrider frem, og omstruktureringerne fortsætter, er det imidlertid

vigtigt, at alternative foranstaltninger på virksomhedsplan til støtte for

omstruktureringsprocessen undersøges og styrkes yderligere. Sådanne foranstaltninger kunne

være arbejdstidsnedsættelse og øget omskoling i tråd med den europæiske beskæftigelses-

strategi, ifølge hvilken omskoling og omflytning i princippet skal prioriteres frem for

På baggrund af tilgængelige europæiske og nationale statistikker anslås det, at mere end 250.000 job er

forsvundet i sektoren fra 1990 til 1998. Men statistikkerne viser som regel kun beskæftigelsesudviklingen i

de offentlige værker under et og skelner ikke for værker, der har integreret fremstilling, mellem

beskæftigelsen i gas-, el- og vandforsyningen.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

førtidspensionering. Udviklingen af alternative foranstaltninger er særligt vigtig, hvis

virksomhedernes muligheder for at gennemføre omstruktureringen ved hjælp af

førtidspensionering efterhånden begrænses, fordi gennemsnitsalderen i medarbejderstaben

falder. Optimal praksis i så henseende bør udveksles mellem virksomhederne og

arbejdsmarkedets parter. Kommissionen vil opmuntre til udveksling af erfaringer, f.eks. i

sektordialogudvalget for elektricitet

Arbejdsmarkedets parter i elsektoren offentliggjorde den 27. november 2000 en fælles

erklæring, hvilket er et opmuntrende fremskridt i så henseende

. Med denne erklæring

indleder den europæiske elsektor sammen med de faglige organisationer en fælles indsats for

at søge nye veje til at sikre, at såvel virksomhederne som deres ansatte får gavn af de

forandringer, der følger med udviklingen af det indre marked, og at de sociale konsekvenser

af omstruktureringerne bliver mindst mulige.

Den europæiske beskæftigelsesstrategis muligheder bør også tages i betragtning. Strategien

udgør hensigtsmæssige rammer for behandling af såvel kvantitative som kvalitative aspekter

af forvaltning af forandringerne, navnlig strategiens to søjler om

omstillingsevne

beskæftigelsesevne.

Omstillingsevne gælder en virksomheds tilpasning af arbejdets

tilrettelæggelse til nye produktionsvilkår. formålet med søjlen om beskæftigelsesevne er at

øge de ansattes kompetence til at klare omstillingen, og den omfatter desuden strategier for

livslang læring. Aktionerne under disse beskæftigelsespolitiske søjler kræver, at der etableres

et stærkt partnerskab mellem offentlige og private aktører på forskellige niveauer, og de kan

finansieres gennem Den Europæiske Socialfond i forbindelse med programmer, der er fastlagt

af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne.

I denne forbindelse skal udviklingen i ansøgerlandene ydes særlig opmærksomhed. Det er

vigtigt at bistå energiselskaberne og regeringerne i disse lande, så omstruktureringen af

energisektoren sker på en socialt ansvarlig måde, f.eks. ved at ansøgerlandene nyder godt af

de erfaringer, der er høstet i Fællesskabet i så henseende. Kommissionen vil foretage

yderligere overvågning heraf og tilskynde de pågældende lande til at styrke området ved

hjælp af PHARE-programmet. Imidlertid kunne de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

markedsåbningen i energisektoren meget vel slå kraftigst igennem i ansøgerlandene, når de er

blevet integreret i det indre marked og ikke længere er omfattet af PHARE-programmet.

Kommissionen vil sikre, at dette aspekt af markedsåbningen i ansøgerlandene fortsat får

opmærksomhed og støtte, også efter tiltrædelsen.

Man kan konkludere, at det har været muligt hidtil at gennemføre omstruktureringer på en

socialt ansvarlig måde. Men situationen må nøje overvåges og supplerende foranstaltninger

om fornødent træffes, efterhånden som markedsåbningen og omstruktureringen af sektoren

skrider frem. Alle involverede aktører må bidrage til løsninger, der minimerer de negative

sociale følger af omstruktureringen af den europæiske elektricitets- og gassektor.

2.9.

Handel med tredjelande

Der er foregået udveksling af elektricitet mellem Fællesskabet og dets nabolande uden for

Fællesskabet i mange år, f.eks. mellem EU og medlemslandene i Nordel. Før markeds-

{0>

The

Committee was set up on the basis of the Commission Decision of 20 May 1998 on the

establishment of sectoral committees promoting the dialogue between social partners at EU

level.

<}99{>

Udvalget blev nedsat på baggrund af Komissionens afgørelse af 20. maj 1998 om oprettelse af

sektordialogudvalg til fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan.

<0}

Kan ses på:

www.emcef.org, www.epsu.org, www.eurelectric.org

kom (2001) 0125 - Ingen titel

åbningen lå denne samhandel hos de tidligere offentlige monopolselskaber. Men den

udvekslede mængde el var forholdsvis lille af tekniske grunde som lav samkøringskapacitet

mellem de nationale systemer og forskellige driftsstandarder.

På det liberaliserede indre marked vil elektricitetshandel med tredjelande sandsynligvis blive

mere interessant. Selskaberne forhandler allerede nu oftere med tredjelande om fremtidige

leverancer af el. Endvidere sker der en gradvis forbedring af situationen omkring tekniske

begrænsninger på samkøringslinjerne. Der findes et antal projekter, som har til formål at

forbedre samkøringslinjer fra Øst- og Mellemeuropa, herunder Ukraine og Rusland, til

elnettene i EU.

En forøgelse af samhandelen med el mellem nabolande ville i princippet være en positiv

udvikling. Konkurrencen ville blive forstærket, hvilket ville resultere i øget effektivitet og

måske i nye investeringsmuligheder i nabolandene for det europæiske erhvervsliv. Men det

skal sikres, at en sådan udvidelse af markedet sker på baggrund af ensartede spilleregler for

alle markedsoperatører. En grundlæggende forudsætning for indførelse af konkurrence på

elmarkedet i hele EU er, at der findes sammenlignelige rammebetingelser i alle involverede

lande.

På baggrund af mulighederne for øget handel med elektricitet og behovet for at regulere en

sådan samhandel må der skabes enighed om klare retsregler, og overholdelsen af disse må

sikres. Udvidelsesprocessen og planen om at fremskynde markedsåbningen har understreget

behovet for en sådan ramme. Fællesskabet må være bevidst om og forberedt på følgerne af en

yderligere åbning af det indre marked med hensyn til handelsforbindelserne med tredjelande.

Hvad angår disse landes elselskaber, er de nødt til at have klare fremtidsperspektiver, der

giver dem mulighed for at lægge en effektiv og sammenhængende strategi for deltagelse i det

indre elmarked.

På gasområdet er det indre markeds eksterne dimension helt klart lige så vigtig. Set ud fra den

stigende importafhængighed er problemerne dog nogle andre. F.eks. er det vigtigt at sikre en

gensidig åbning af markedet i et tidligere og et senere omsætningsled baseret på fri handel,

integrering af EU-markeder og ikke-EU-markeder og et tættere og stærkere samarbejde.

Afhængigt af udviklingen vil Kommissionen overveje, om der er behov for at tage specifikke

initiativer til sikring af gensidigheden med tredjelande.

2.9.1.

Skabelse af et pålideligt retsgrundlag for handel med el med tredjelande

Det er nødvendigt at skabe et pålideligt retsgrundlag for en sådan samhandel. Som det

udtrykkes principielt i Kommissionens meddelelse "Den seneste udvikling i gennemførelsen

af det indre elektricitetsmarked" vedtaget i maj 2000

, kunne et sådant retsgrundlag skabes

gennem bilaterale aftaler med de pågældende tredjelande, hvor det måtte være

hensigtsmæssigt i forbindelse med nuværende rammeaftaler, f.eks. de associeringsaftaler, der

er indgået med ansøgerlandene. Muligheden for på grundlag af gensidighedsprincippet at

bede dem forpligte sig med hensyn til miljøbeskyttelse og nuklear sikkerhed bør undersøges

nærmere, navnlig for at undgå, at miljøet i EU bliver truet. Sådanne bilaterale aftaler ville

dermed udgøre et gensidighedsbaseret grundlag for handelen med tredjelande og følgelig

sikre ensartet adgang til EU's indre marked og tredjelandenes markeder samt overholdelse af

grundlæggende miljøstandarder og standarder for nuklear sikkerhed. Hvor der ikke findes

specifikke ordninger, finder de eksisterende internationale handelsregler anvendelse.

KOM(2000) 297 endelig.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Den af Kommissionen i 1998 udarbejdede handlingsplan for teknisk bistand til

ansøgerlandenes forberedelse til det indre energimarked vil kunne fremme virkeliggørelsen af

dette mål, idet den understreger det reelle behov for bistand på lovgivningsområdet med

hensyn til udarbejdelse af lovudkast, hvordan markedet og transmissionssystemerne skal

fungere, oprettelse af nationale tilsynsmyndigheder osv. Der udarbejdes skræddersyede

løsninger for at lette overgangen. Med henblik på den foreslåede fremskyndelse af

markedsåbningen i Den Europæiske Union vil Kommissionen styrke sin handlingsplan for

teknisk bistand samt sine andre bestræbelser på at hjælpe ansøgerlandene i tilpasningen af

deres energisektor til EU's krav.

2.9.2.

Fremtidige tiltag

Kommissionen skal gennem bilaterale kontakter og en analyse af tilgængelige oplysninger

finde lande, der potentielt kan indgå bilaterale eller regionale aftaler med Fællesskabet. Som

udgangspunkt skal sådanne lande have et elmarked, der er indrettet i overensstemmelse med

grundprincipperne i EU's eldirektiv såvel kvantitativt som kvalitativt (dvs. med hensyn til

markedsåbningsgrad, adgang for tredjeparter og adskillelse), og de skal være indstillet på at

indrømme EU-selskaber adgang til deres marked. Ydermere skal deres forhold med hensyn til

miljøstandarder i forbindelse med elproduktion og nukleare sikkerhedsstandarder være på et

tilfredsstillende niveau.

Hvad angår ansøgerlandene, skal sådanne aftaler være i fuldstændig overensstemmelse med

tiltrædelsesforhandlingerne og de fremtidige bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne.

Når de potentielle aftaleparter til sådanne bilaterale aftaler er fundet, vil Kommissionen

anmode Rådet om et forhandlingsmandat på baggrund af artikel 228 i Traktaten og derefter

indlede forhandlinger. Det forventes, at der bliver anmodet om de første mandater i 2001.

Endvidere er det nødvendigt at overvåge de indgåede aftalers virkning i praksis. Det vil derfor

være passende at forpligte medlemsstaterne til at rapportere regelmæssigt til Kommissionen

om tidligere mængder og om oprindelsen af importen i henhold til nye bilaterale eller

regionale aftaler eller nuværende ordninger. Kommissionen ville så aflægge rapport om de

indhøstede erfaringer og om fornødent foreslå supplerende foranstaltninger på

fællesskabsplan.

ONKLUSIONER

Der er sket store fremskridt i udviklingen af el- og gasmarkederne, såvel kvantitativt

(markedsåbningsgrad) som kvalitativt (strukturelle valg vedrørende adskillelse, netadgang

osv.). Det har medført betydelige prisnedsættelser, som er størst i lande med en høj grad af

kvantitativ markedsåbning.

Hvad angår

standarder for offentlig service,

viser erfaringen, at selv fuldstændig

markedsåbning ikke har medført noget fald i de offentlig servicestandarder. Tværtimod har

fuld markedsåbning sammen med effektiv regulering medført en øget bevidsthed om og

højere standarder for offentlig service. Kommissionen er af den opfattelse, at det er yderst

vigtigt, at standarderne for offentlig service ikke falder. Selv om alt peger på, at standarderne

for offentlig service højnes, mener Kommissionen, at det i det mindste må anføres, at alle

medlemsstater skal sikre de grundlæggende servicer på elområdet, hvilket vil sige, at alle

husholdninger skal forsynes med elektricitet af høj kvalitet til rimelige priser, og at der

vedtages et sæt minimumskrav til beskyttelse af slutbrugeren.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Markedsåbningen har også vist sig at være forenelig med Fællesskabets mål for

forsyningssikkerhed

miljøbeskyttelse,

forudsat at de nødvendige supplerende politikker

gennemføres. De fornødne foranstaltninger er under forberedelse eller er allerede truffet både

på nationalt plan og fællesskabsplan for at sikre, at den gradvise gennemførelse af det indre

marked bidrager positivt til Fællesskabets mål på disse to områder.

Der kan og bliver også truffet foranstaltninger for at sikre, at den nødvendige omstrukturering

af energisektoren finder sted på en socialt ansvarlig måde, som er forenelig med

Fællesskabets

beskæftigelsespolitiske

mål.

Nabolandene

deltager snart eller allerede i det indre marked, dog med forbehold af hensynet

til gensidighed og miljøbeskyttelse, som er foreneligt med handelsreglerne og nødvendigt for

at sikre ensartede spilleregler. Bilaterale aftaler kunne være et godt grundlag for fremskridt i

så henseende.

Denne udvikling er opmuntrende, om end slutmålet om et fuldt integreret marked ikke er

opfyldt endnu. Erfaringen viser, at bestemmelserne i el- og naturgasdirektiverne skal

revideres og suppleres med hensyn til følgende to

nøgleområder,

for at det indre marked kan

blive en realitet:

Hvad angår markedsåbningsgraden,

er de fleste medlemsstater gået længere end krævet i el-

og naturgasdirektiverne. Men markedsåbningsgraden er meget forskellig fra medlemsstat til

medlemsstat, og hvis denne situation opretholdes over en længere periode, vil den forhindre

udviklingen af helt ensartede spilleregler i det indre marked. Dengang el- og

naturgasdirektivet blev vedtaget, forventede man ikke en sådan udvikling, for på det tidspunkt

troede man ikke, at et overvældende flertal af medlemsstater ville åbne deres markeder mere

end krævet i direktivernes bestemmelser, og slet ikke, at de ville forpligte sig til at

gennemføre fuld åbning efter en kortsigtet tidsplan. Dermed forventedes ej heller den

nuværende konkurrenceforvridning både mellem elselskaber og gasselskaber og mellem

elforbrugere og gasforbrugere. Endelig indeholder direktivets gensidighedsbestemmelser ikke

en reel løsning på denne konkurrenceforvridning.

Markedsåbning er vigtig, men for at den i praksis kan fungere effektivt, skal der garanteres

retfærdig og ikke-diskriminerende adgang til nettet.

Selv om der er sket store fremskridt på

området, særligt med hensyn til elektricitet, er der stadig brug for yderligere forbedringer.

Medlemsstaternes standarder varierer også meget, hvilket sandsynligvis medvirker til

yderligere konkurrenceforvridning på markedet. Antallet af deltagere i den offentlige høring,

der understregede disse emners grundlæggende betydning både for indførelse af konkurrence

og for fastlæggelse af ensartede spilleregler, er i sig selv et udtryk for, hvor vigtig

markedsåbningen er.

Kommissionen er af den opfattelse, at betingelserne er til stede for at nå endnu et

betydningsfuldt skridt videre i markedsåbningsprocessen og dermed nærmere en hurtig

fuldførelse af det indre marked for elektricitet og naturgas. Som ovenfor nævnt bekræftede et

overvældende flertal af den offentlige hørings deltagere behovet for at fremskynde

fuldførelsen af det indre marked. Og som disse selskaber, forbrugerrepræsentanter og

organisationer understregede, er der utallige fordele ved et 100% liberaliseret marked.

Fuldstændig åbning af el- og gasmarkedet ville sikre ensartede spilleregler for alle

medlemsstater og markedsaktører i det indre marked, hvilket gennemførelsen af de

nuværende direktiver som ovenfor beskrevet ikke kan forventes at gøre.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Hvad angår det andet nøgleområde - elprisen - i særdeleshed, har det hidtil opnåede

konkurrenceniveau på området afstedkommet store prisnedsættelser, som vil medvirke til at

opretholde og forbedre europæisk erhvervslivs konkurrencedygtighed generelt. Men

markedsåbningen sker nu hurtigere og hurtigere i de fleste af de lande, som de europæiske

virksomheder primært er i konkurrence med, hvorfor gennemførelsen af det indre marked er

altafgørende for, at vi kan holde trit med markedsudviklingen hos vore handelspartnere.

Konkurrencen må også forventes at medføre mere ensartede priser i hele EU, hvorved der

skabes ensartede spilleregler for både erhvervskunder og husholdninger. Dette betyder særlig

meget for de små og mellemstore virksomheder, der i øjeblikket ofte ikke har de samme

prisfordele som store erhvervskunder, især hvis de er bundet til det lokale elselskab uden

mulighed for at skifte leverandør. I den forbindelse er det værd at nævne, at et stort antal

høringsdeltagere fastslog, at det ikke kan være berettiget fortsat at give de store EU-

virksomheder konkurrencefordele i form af konkurrencedygtige el- og naturgaspriser i forhold

til de små virksomheder. I betragtning af, hvor vigtige de små og mellemstore virksomheder

er for Fællesskabet, kan sådanne betingelser kun have en negativ indvirkning på

konkurrencedygtighed, innovation og beskæftigelse.

Fuldstændig markedsåbning kan desuden tilskynde til innovation og fremme de nye

teknologiers indtrængen på markedet. Der foregår da også megen ny teknologisk udvikling

inden for elproduktion, navnlig med hensyn til micropower-teknologi og vedvarende energi.

Mikroturbiner udgør i stadig større udstrækning et alternativ for kunderne, og

brændselscelleteknologi er i øjeblikket ved at blive indført på markedet. Disse teknologier

frembærer anselige fordele for mange kunder med hensyn til driftssikkerhed, miljøvirkning og

ofte også med hensyn til pris. Endvidere er disse teknologier særligt fordelagtige for

randområderne. Gennemførelsen af det indre marked vil danne grundlag for ensartede

spilleregler for alle konkurrerende teknologier, hvad angår adgang til kunderne, og vil derfor

fremskynde indførelsen af disse nye teknologier.

Ydermere vil større markedsåbning sandsynligvis højne serviceniveauet for kunderne, navnlig

på slutbrugerniveauet, idet kvaliteten af den service, som selskaberne tilbyder f.eks. med

hensyn til reparationer, nye tjenester og betalingsordninger, er et af de felter, som de

indbyrdes konkurrerer på. Det har man allerede kunnet konstatere i lande, hvor markedet er

fuldt åbnet.

Endelig ville gennemførelsen af det indre energimarked yderligere lette gas-til-gas-

konkurrencen. For nærværende er prisen på naturgas i Kontinentaleuropa tæt bundet til

olieprispariteten. I Tyskland f.eks. steg prisen for let fyringsolie med 50% fra juli 1999 til

juli 2000. Engrospriserne på naturgas steg med 42% i samme periode. Den gennemsnitlige

fob-pris i december 2000 på Tysklands import af gas lå næsten 90% over niveauet fra året før.

Det er i Fællesskabets klare interesse, at gas-til-gas-konkurrencen er i en fortsat udvikling, så

bindingen mellem olie- og gasprisen kan ophæves, eftersom dette vil øge antallet af mulige

kilder til EU's energiforsyning. Naturgasdirektivet tager allerede hensyn til udviklingen af

gas-til-gas-konkurrencen ved hjælp af de privilegerede kunders ret til TPA helt frem til

borehullet, og efterhånden som et voksende antal privilegerede kunder modtager leverancer

fra konkurrerende kilder, vil gasproducenterne blive nødsaget til at skærpe den indbyrdes

priskonkurrence.

De mange langfristede kontrakter inden for europæisk gasforsyning og gastransmission kan

være hæmmende for udviklingen af en effektiv gas-til-gas-konkurrence i Europa. Derfor ville

det være et effektivt virkemiddel til åbning af de europæiske gasmarkeder og udvikling af

gas-til-gas-konkurrencen at indføre frigørelsesprogrammer i gassektoren gennem adgang for

kom (2001) 0125 - Ingen titel

tredjeparter til eksisterende langfristede kontrakter om eneleverancer. Nogle få medlemsstater

har indført sådanne programmer, og andre bør tilskyndes til at overveje det, for de vil øge

likviditeten på gasmarkedet.

Med henblik på at opnå fuldstændig markedsåbning skal såvel kvantitative som kvalitative

emner behandles. Det er for det første nødvendigt at fastsætte en frist, inden for hvilken

medlemsstaterne skal tillade alle forbrugere, både erhvervskunder og husholdninger, at købe

el og gas af et selskab efter eget valg overalt i EU. Hermed sikres ikke blot en hurtig

udvikling af det indre marked til gavn for alle EU-borgere, men også at der tilvejebringes helt

ensartede spilleregler for alle EU-virksomheder.

For det andet er det nødvendigt at sikre et effektivt system for markedsadgang, således at

privilegerede kunder og producenter kan få effektiv og ikke-diskriminerende adgang til

transmissions- og distributionsnettet og til anden væsentlig infrastruktur. Erfaringen viser, at

slutmålet om ikke-diskriminerende adgang til nettet ikke kan nås fuldt ud på grundlag af de

nuværende direktivbestemmelser om adgang for tredjeparter og niveauet for adskillelse. I

denne forbindelse bør der oprettes uafhængige nationale tilsynsmyndigheder i alle

medlemsstater, da de spiller en afgørende rolle for at sikre ikke-diskriminerende betingelser

for adgangen til nettet. De skal som et minimum have beføjelse til at fastsætte eller godkende

transmissions- og distributionstrariffer.

Der skal sikres høje standarder for såvel betingelserne for adgang for tredjeparter som for

adskillelse, således at systemoperatørerne kan opnå en høj grad af uafhængighed og dermed

upartiskhed. Sådanne standarder skulle i princippet være kvalitetsmæssigt sammenlignelige i

alle medlemsstater for at skabe ensartede spilleregler og forhindre konkurrenceforvridning.

Kommissionen har derfor konkluderet, at den nu vil fremsætte forslag for Rådet og Europa-

Parlamentet om foranstaltninger til imødekommelse af disse krav. Ydermere kan sådanne

forslag styrke de nuværende bestemmelser om mål for offentlig service. Disse kvalitative

forslag er allerede nedfældet i grønbogen om energiforsyningssikkerhed, som Kommissionen

vedtog i november 2000

Selv om det ganske vist er forholdsvis hurtigt efter gennemførelsen af de nuværende

direktiver om el og naturgas, at der fremsættes sådanne forslag, er der dog tungtvejende

grunde til at foreslå disse nye foranstaltninger. For det første er markedsåbningen sket i et

langt højere tempo end forventet i de fleste medlemsstater, hvilket også har medført en større

konkurrenceforvridning end forventet. For det andet viser erfaringen på nuværende tidspunkt,

at såfremt der skal sikres effektiv konkurrenceudvikling og ensartede spilleregler, skal der

opstilles sammenlignelige og håndfaste mindstekrav til TPA og regnskabsmæssig adskillelse.

Det er imidlertid også vigtigt, at gennemførelsen af det indre energimarked ikke truer, men

fremmer opfyldelsen af Fællesskabets øvrige mål på andre vigtige områder såsom

forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed og andre offentlige tjenester.

Derfor må den stigende markedsåbning ledsages af passende foranstaltninger på dette område

såvel på nationalt plan som på fællesskabsplan. Kommissionen vil nøje overvåge udviklingen

og fremsætte de fornødne forslag i påkommende tilfælde.

KOM(2000) 769, s. 71-72.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Det bør også understreges, at dette næste lovgivningsmæssige skridt kun er en af de faktorer,

der skal sikres for at virkeliggøre et effektivt indre marked. Medens der f.eks. er nået meget i

Firenze- og Madrid-processen, skal der ske yderligere fremskridt, navnlig med hensyn til

grænseoverskridende tariferingsordninger og overbelastningsstyring på elområdet.

Kommissionen agter at formalisere de fremskridt, der er nået hidtil inden for rammerne af

The Electricity Regulatory Forum, ved hjælp af lovgivningsmæssige instrumenter.

Særlig på elområdet er det nu nødvendigt at skabe formelle retlige rammer på baggrund af de

resultater, som Firenze-forummet har skabt for grænseoverskridende adgang til

transmissionsnet. Det vil give mulighed for vedtagelse af beslutninger, der kan finde direkte

anvendelse på området. Kommissionen vil derfor fremlægge et forslag for Europa-

Parlamentet og Rådet, som opfylder dette krav.

Endvidere skal der fortsat skabes fremskridt med hensyn til vedtagelsen af nuværende forslag

på miljø- og beskatningsområdet. For at sikre, at de høje standarder for offentlig service til

stadighed bevares og højnes, vil Kommissionen videreføre sin igangværende

benchmarkingundersøgelse og vedtage en meddelelse om emnet i løbet af 2001. Den vil

desuden fortsætte sit arbejde med forsyningssikkerhed. Kommissionen vedtog

den 29. november 2000 en grønbog (KOM(2000) 769) om emnet, og det er vigtigt, at der

fortsat arbejdes på området. Alle disse emner indgår fortsat i Kommissionens indsatsområder

parallelt med vedtagelsen af yderligere lovgivning, som tager sigte på fuldførelsen af det indre

marked for naturgas og elektricitet.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

BEGRUNDELSE

REVISION AF ELEKTRICITETS- OG GASDIREKTIVERNE

NDLEDNING

Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 opfordrede til en "hurtig indsats"

for at gennemføre det indre marked og bad "Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om

hver især inden for deres respektive beføjelser, ... at fremskynde liberaliseringen inden for

elektricitet og gas ... Målet er, at det indre marked kommer til at fungere fuldt ud på disse

områder. Det Europæiske Råd vil vurdere fremskridtene, når det samles i foråret, med

udgangspunkt i Kommissionens rapport og hensigtsmæssige forslag". Europa-Parlamentet

anmodede ligeledes Kommissionen til at vedtage en detaljeret tidsplan for opfyldelse af de

nøje fastlagte målsætninger med henblik på gradvis at opnå fuldstændig liberalisering af

energimarkedet

Rådet (energi) den 30. maj 2000 fremhævede, "hvor vigtige og presserende konklusionerne

var fra Det Europæiske Råd i Lissabon", og opfordrede Kommissionen til "i tide at fremsætte

forslag til den videre indsats".

I Kommissionens meddelelse "Gennemførelse af det indre energimarked"

nås der frem til

den konklusion, at der nu kan stilles forslag til gennemførelse af det indre gas- og

elektricitetsmarked for Parlamentet og Rådet, der ikke kun ville opfylde denne primære

målsætning, men også være kompatibel med og bidrage til Fællesskabets andre relevante

politikker på dette område.

Det vedføjede forslag om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF imødekommer således

anmodningen fra Det Europæiske Råd og Rådet (energi); det følger den nylige grønbog om

forsyningssikkerhed

, der understregede forbindelserne mellem fremskynding af integrationen

af energimarkedet i Europa og behovet for at sikre forsyningssikkerhed.

ÅL

Som forklaret i ovennævnte meddelelse skal alle forslag, hvis Fællesskabet vil oprette et

faktisk og effektivt indre marked for elektricitet og gas, indeholde både kvantitative og

kvalitative elementer:

– Progressiv fritstilling af alle elektricitets- og gasforbrugere til at vælge deres leverandør

("kvantitativt forslag").

Der er tre grunde til at videreføre et ambitiøst program. Den

første er at sikre, at alle EU-virksomheder modtager konkurrencefordelene i form af øget

effektivitet og lavere priser, der fører til større konkurrenceevne og beskæftigelse i EU.

Den anden er at sikre, at EU's forbrugere får alle fordele ved markedets åbning i form af

lavere husholdningsregninger for elektricitet og gas. Den tredje er at sikre lige

markedsvilkår for alle medlemsstater i form af markedets åbning og således fuldt ud

integrere de 15 nationale markeder i et virkeligt og fuldt fungerende indre marked.

Beslutning om 'Liberalisering af energimarkedet.

EFT C

KOM(2000) 769, s. 71.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

– Forbedre Fællesskabets elektricitets- og gasmarked strukturelt

("kvalitative forslag").

Erfaringen med markedsåbning, ikke blot i Fællesskabet men også i andre lande, har

tydelig påvist, at bestemte fremgangsmåder til markedsåbning er bedre til at udvirke

effektiv konkurrence end andre. Størstedelen af medlemsstaterne har anvendt en sådan

fremgangsmåde for elektricitet, og et stort antal medlemsstaterne har også gjort det for gas.

Efterhånden som det indre marked udvikler sig, navnlig hvad angår den ovennævnte

kvantitative fremskyndelse, er det vigtigt, at de metoder, hvormed markedets åbning

gennemføres, konvergerer medlemsstaterne imellem, hvis der skal udvikles et virkeligt indre

marked uden konkurrenceforvridning. Dette er lige så vigtigt, hvis alle mulige fordele af

oprettelsen af det indre marked for elektricitet og gas skal udnyttes og videregives til

forbrugerne.

Det er almindelig anerkendt, at tredjeparts adgang baseret på offentliggjorte og ikke-

diskriminerende afgifter og omfattende regnskabsmæssig adskillelse ikke kun er befordrende,

men også nødvendig for at sikre effektiv konkurrence. For at gennemføre det indre marked er

det således ikke nok fuldt ud at liberalisere efterspørgslen, men der skal også være egentlige

markedsstrukturer til stede. Udover at det er nødvendigt at sikre, at de største

konkurrencefordele kommer Fællesskabets indbyggere til gode, skal foranstaltningerne

garantere lige markedsvilkår for alle medlemsstater og sikre ikke-diskrimination, navnlig i

forbindelse med vertikalt integrerede selskaber med dominerende stilling. Det er bestemt

blevet tydeligere, at dette spørgsmål er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere end niveauet af

kvantitativ markedsåbning, hvis der skal opnås reel gensidighed medlemsstaterne imellem.

Det er desuden hensigtsmæssigt, at dette forslag ajourfører direktiverne: nogle af

bestemmelserne og mulighederne i direktiverne er enten blevet overflødige eller ikke udnyttet

af medlemsstaterne. Dette gælder udbudsproceduren for liberalisering af fremstilling

(undtagen som en hjælpeforanstaltning, der kan træffes af hensyn til forsyningssikkerheden)

og eneaftagermodellen til netadgang. De kan derfor fjernes fra direktivet. Denne

tydeliggørelse er særlig vigtig med hensyn til at garantere lige konkurrencevilkår på

markederne for gas og elektricitet i kandidatlandene. Desuden er en række administrative

spørgsmål blevet forenklet for at mindske hindringer. Dette gælder forpligtelser i direktivet,

der i lyset af erfaringerne kan gøres lettere. Der er desuden foretaget en tydeliggørelse med

hensyn til begge direktivers bestemmelser angående kravene om regnskabsmæssig adskillelse.

Rådets direktiv 90/547/EØF og 91/296/EØF om transit af elektricitet og naturgas for at sikre

ensartede og ikke-diskriminerende adgangsordninger for transmission, herunder i forbindelse

med grænseoverskridende transport i Fællesskabet, bør ophæves. For at sikre

overensstemmelse og undgå forvirring i forbindelse med adgangsordninger og -betingelser

foreslås det at indarbejde og ensarte reglerne i transitdirektiverne i forslaget til et nyt direktiv

om gennemførelsen af det indre energimarked og herved muliggøre transmissions-

systemoperatørers adgang, hvis det er nødvendigt, til andre transmissionssystemoperatørers

net på ikke-diskriminerende betingelser.

Det er ligeledes hensigtsmæssigt at forbedre de gældende bestemmelser om forsyningspligt

for at tillade en effektiv og kontinuerlig benchmarking og sikre, at alle borgere har ret til at

blive forsynet med elektricitet til overkommelige og rimelige priser (forsyningspligt), og at de

nyder et minimum af forbrugerbeskyttelsesrettigheder.

Disse forbedringer af direktiverne og fjernelse af irrelevante bestemmelser vil resultere i

større tydelighed og tjene som vejledning for kandidatlandene ved gennemførelse af reformer

i deres elektricitets- og gassektorer.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

3.1.

ORSLAGENE

Kvantitative forslag - alle kunder skal gradvis frit kunne vælge leverandør

Det foreslås, at medlemsstaterne giver alle erhvervselektricitetskunder (dvs. alle industri- og

handelsejendomme) mulighed for frit at vælge deres elektricitetsleverandør fra den

1. januar 2003, og at denne mulighed udvides til alle kunder (dvs. 100% markedsåbning) fra

1. januar 2005.

Da åbningen af gasmarkederne stadig er bagud i forhold til elektricitetsmarkederne

(medlemsstaterne skulle gennemføre gasdirektivet 18 måneder efter elektricitetsdirektivet), og

gasselskaberne havde mindre tid til at forberede sig, foreslås det, at valgmuligheden gives alle

erhvervsgaskunder fra den 1. januar 2004, dvs. et år senere end for elektricitet. Samme frist

foreslås imidlertid for fuldstændig markedsåbning for elektricitet: den 1. januar 2005, da

denne periode er tilstrækkelig lang til, at EU's gasindustri kan forberede sig på fuldstændig

konkurrence, og derved sikres det, at begge indre markeder fungerer parallelt. Dette er særlig

vigtigt på grund af den stadig voksende sammenfald mellem de to sektorer.

Disse forslag fremsættes under hensyntagen til de landes erfaring, der allerede med gode

resultater har indført fuld konkurrence, og den tid der har været nødvendig for at gennemføre

de nødvendige forberedelser, både administrative, tekniske og juridiske/regulerende, for at

sikre forbrugerbeskyttelse og behørig opfyldelse af forpligtelserne til offentlige tjenester. Der

er navnlig taget hensyn til det forhold, at priviligerede private forbrugere, til forskel fra

erhvervskunder, ofte kræver betydelige forberedelser i form af afregningsarrangementer og

opstilling af kundebelastningsprofilering

. Det tager ligeledes hensyn til de fleste

medlemsstaters intentioner om at indføre fuld konkurrence ifølge en tidsplan, der ligner den

foreslåede. Kommissionens meddelelse om gennemførelse af det indre energimarked viste

tydeligt, at Fællesskabets hovedmål på dette område, navnlig høje servicestandarder og

forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed og socialt acceptabel

markedsåbning kan imødekommes fuldstændig i forbindelse med sådanne fremskridt.

3.2.

Kvalitative forslag.

Inden for denne kategori fremsættes to forslag, som drejer sig om regnskabsmæssig

adskillelse og netadgang. Næsten alle de, der har fremsat bemærkninger i forbindelse med den

offentlige høring om realiseringen af det indre marked for energi, som Kommissionen afholdt

i september 2000, har fremhævet, at høje standarder og utvetydige foranstaltninger er

afgørende for begge disse spørgsmål, hvis effektiv konkurrence skal sikres overalt på det

indre marked, og der skal være tale om virkelig gensidighed mellem medlemsstaterne og

virksomhederne indbyrdes.

Udskillelse:

for at sikre et fælles mindstemål af disintegration overalt på det indre marked for

elektricitet og gas foreslås det, at medlemsstaterne sikrer at transmission som minimum

udføres af et datterselskab, hvis daglige aktiviteter både juridisk og i praksis er adskilt fra

moderselskabets produktions- og salgsaktiviteter (en uafhængig transmissionssystemoperatør

- TSO). Der opstilles en række bestemmelser, som skal overholdes for at sikre, at

En standardbelastningsprofil indebærer, at der gøres nogle antagelser om en bestemt type lille forbrugers

elforbrug, både med hensyn til mængde og tidspunkt. Afvigelser fra profilen konstateres ved regelmæssige

aflæsninger af den eksisterende måler, hvorved man undgår dyre aflæsninger af forbrugerens faktiske

forbrug minut for minut, og sammenholdes med de mængder, forbrugeren har indgået kontrakt om.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

transmissionsselskabet kan fungere uafhængigt af de øvrige forretningsinteresser i den

gruppe, det tilhører. Minimumskravene til funktionsmæssig adskillelse er følgende:

– de ansvarlige for transmissionssystemets ledelse må ikke indgå i virksomhedsstrukturer

med direkte eller indirekte ansvar for den daglige ledelse af den samlede gruppes

produktions- og forsyningsaktiviteter

– der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at der tages højde for personlige

interesser i forbindelse med transmissionssystemselskabets ledelse på et sådan måde, at der

er sikkerhed for, at den kan fungere uafhængigt

– transmissionsystemoperatøren skal have fuld kontrol over alle aktiver, som er nødvendige

for at kunne drive, vedligeholde og udbygge nettet

– transmissionsystemoperatøren skal opstille et ligebehandlingsprogram, som indeholder

foranstaltninger, der skal sikre, at forskelsbehandling er udelukket. Dette program skal

angive, hvilke særlige forpligtelser de ansatte pålægges for at opfylde dette formål. Det

skal udarbejdes og overvåges af en særlig tilsynsførende, som udpeges og aflægger rapport

til formanden/den øverste leder af det integrerede selskab, transmissionssystemoperatøren

tilhører. En årlig rapport over de foranstaltninger, som er blevet truffet, skal forelægges de

nationale myndigheder af den tilsynsførende og offentliggøres.

Mange af dem, der udtalte sig i forbindelse med den offentlige høring, fremførte, at også

distributionen burde udskilles på denne måde og være juridisk uafhængig

og understregede,

at adgang på lige vilkår til distributionen er af afgørende betydning

Yderligere markedsåbning vil gøre uafhængig drift af distributionssystemerne lige så vigtig

som uafhængig drift af transmissionssystemerne. Kommissionen foreslår derfor juridisk

udskillelse af elektricitetsdistributionssystemoperatørerne senest 2003 og af gasdistributions-

systemoperatørerne senest 2004 på stort set samme betingelser som dem, der i det foregående

er beskrevet for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Medlemsstaterne kan

imidlertid beslutte at indføre en de minimis tærskel, da det muligvis ikke er i overens-

stemmelse med proportionalitetsprincippet at pålægge små, lokale distributionsselskaber

denne adskillelsesforpligtelse.

Det bør nævnes, at denne ændring er mere omfattende, når det gælder gas, end når det drejer

sig om elektricitet. I gasdirektivet kræves der kun intern regnskabsmæssig udskillelse af

transmission i forbindelse med foranstaltninger, der skal sikre, at forretningsmæssig

følsomme oplysninger ikke videregives. Imidlertid er seks medlemsstater gået videre til

ejendomsmæssig, juridisk eller ledelsesmæssig udskillelse eller planlægger at gøre det. Det er

desuden værd at bemærke, at mange integrerede gasselskaber fører en lignende politik og

adskiller ledelses- og transportaktiviteterne fra gasforsyningsaktiviteterne. Det er almindeligt

accepteret, at en sådan udvikling vil føre til en mere effektiv og ligevægtig

konkurrencestruktur overalt på det indre marked og trække flere deltagere til markedet, da

potentielle nye deltagere vil have tillid til, at de får adgang uden forskelsbehandling. Desuden

Gas- og elektricitetsdirektiverne forlanger kun regnskabsmæssig adskillelse på distributionsplan i

forbindelse med foranstaltninger, der skal sikre at forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke

videregives.

Distributionsomkostningerne er ret store. For gas er de samlede investeringer i gasdistribution typisk

dobbelt så store som investeringerne i transmission. I lande uden gasproduktion kan investeringerne i

gasdistribution udgøre 70-80% af de samlede investeringer i forsyningskæden til den endelige bruger.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

vil det i de integrerede selskaber give tydeligere omkostningssignaler og tilskyndelser til

forskellige forretningsaktiviteter. Denne foranstaltnings vedtagelse vil således føre til en

hurtigere, mere retfærdig udvikling af et effektivt indre marked for gas.

Disse bestemmelser blev fremhævet som vigtige af et overvældende flertal af dem, der udtalte

sig under høringen. Erfaringerne med at gennemføre de nuværende direktiver viser, at de også

er de vigtigste, når det gælder om at sikre effektiv funktionsmæssig uafhængighed.

Mange af høringens deltagere fremførte, at oplagrings- og LNG-faciliteter til gas burde

udskilles yderligere og være omfattet af adgangsbestemmelser. Mange mente også, at der

burde ske en fuldstændig ejendomsmæssig udskillelse af transmissionen. Det er klart, at

sådanne foranstaltninger ville indebære mere effektive garantier for adgang uden

forskelsbehandling. Desuden er Kommissionen fuldstændig klar over den fundamentale rolle,

adgangen til gasoplagrings- og andre vigtige hjælpefaciliteter spiller for, at et

konkurrencepræget marked kan udvikle sig

. På denne baggrund har Kommissionen besluttet

at foreslå, at det klarlægges, hvilken betydning adgang til oplagring og andre hjælpefaciliteter

og fleksibilitetsmuligheder har, at ordningerne for andres adgang til distributions- og LNG-

anlæg (herom i det følgende) styrkes, at gasselskaberne forpligtes til at anvise og oprette

særskilte foretagender, som er ansvarlige for oplagrings- og LNG-aktiviteter (oplagrings- og

LNG-operatører), og således skabe gennemsigtighed for dem, der ønsker adgang til disse

vigtige faciliteter. Kommissionen forventer, at disse foranstaltninger vil være tilstrækkelige til

at sikre effektiv adgang uden forskelsbehandling til gas- og elektricitetssystemerne. Den har

besluttet, at den i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt vil stille yderligere udskillelseskrav

til oplagring og LNG (dvs. ikke at forlange særskilte juridiske enheder til disse aktiviteter).

Desuden foreslås det at indføje en bestemmelse om levering uden forskelsbehandling af

udligningstjenester til både gas og elektricitet.

Kommissionen vil imidlertid stadig følge omhyggeligt med i, om der udvikles effektiv adgang

uden forskelsbehandling til transmission (også til rørledningsnettets tidlige led), distribution,

LNG, oplagring og andre vigtige hjælpefaciliteter. For at sikre, at disse forhold til stadighed

undersøges af alle Fællesskabets institutioner, foreslås det, at direktiverne ændres, så

Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om bl.a. disse spørgsmål

inden udgangen af det andet og fjerde år efter ændringens ikrafttrædelse (artikel 1 og 2),

eventuelt sammen med passende forslag til yderligere foranstaltninger.

Adgang for andre:

Som allerede nævnt fremhævede alle høringens deltagere effektiv adgang

for andre som afgørende for at sikre udvikling af effektiv konkurrence. Det er en stort set

almindelig opfattelse, at det mindste, der kræves for at sikre, at forskelsbehandling udelukkes,

og at den gennemsigtighed og forudsigelighed, som er nødvendig for at skabe og udvikle en

effektiv konkurrence, er tilstede, er offentliggørelse af faste tariffer, som gælder uden

forskelsbehandling for alle systemets brugere, uanset om de er kunder eller virksomheder,

også dem, der tilhører den samme gruppe som den pågældende TSO. Sådanne tariffer kan

opdeles efter objektive kundekategorier, forudsat det ikke medfører forskelsbehandling.

Denne ordning er blevet vedtaget af næsten samtlige medlemsstater for elektricitet, men ikke

Gasafsætningen varierer betydeligt for alle kunders vedkommende, både i løbet af en enkelt dag og mellem

årstiderne. Gasforsyningen er imidlertid mere konstant, da producenterne ønsker at udnytte

ledningsinfrastrukturen mest muligt. Adgang uden forskelsbehandling til fleksibilitetsmuligheder som

oplagring kan derfor være afgørende for effektiv adgang til det samlede gassystem og for, at etablerede

værker med betydelige oplagringsanlæg og nye markedsdeltagere og kunder uden sådanne anlæg får samme

vilkår.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

for gas

. Det foreslås derfor, at en offentliggjort, fast tarifstruktur skal være minimumsnorm

for transmissions- og distributionstarifferne på begge markeder. Det er vigtigt at sikre, at også

fremtidige tiltrædelseslande indfører strukturer, der svarer til den fremgangsmåde,

medlemsstaterne benytter.

For at sikre, at forskelsbehandling effektivt udelukkes i praksis, skal medlemsstaterne og de

nationale myndigheder omhyggeligt overvåge de juridisk udskilte transmissions- og

distributionssystemoperatørers adfærd. Medlemsstaterne og de nationale myndigheder skal

således bl.a. sikre, at transmissions- og distributionsoperatørerne besvarer adgangs-

anmodninger inden for en rimelig tidsfrist. Efter Kommissionens opfattelse bør en frist på

to uger i princippet ikke overskrides. De skal også sikre, at transmissions- og

distributionssystemoperatørerne ikke stiller de virksomheder, der ønsker adgang til nettet,

spørgsmål om energiens oprindelse, bestemmelsessted eller videre transportrute, hvis det ikke

er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med nettets drift.

Styring:

Uafhængige nationale myndigheder spiller en central rolle, når det gælder om at

sikre adgang til nettet uden forskelsbehandling, da de har beføjelser til at fastsætte eller

godkende transmissions- og distributionstarifferne, før de træder i kraft. Konkurrence-

myndighederne kan kun optræde efterfølgende i forbindelse med konkurrenceforvridninger,

mens de regelfastsættende myndigheder har aktive forhåndsopgaver. Disse myndigheder

spiller også en vigtig rolle for forhold i forbindelse med grænseoverskridende handel og

oprettelse af et virkeligt indre marked. De giver markedsreglerne sammenhæng og skaber

gennemsigtighed på markedet. Direktivforslaget forlanger derfor, at medlemsstaterne skal

oprette uafhængige myndigheder, som har kompetence til bl.a. at fastsætte og/eller godkende

tarifferne og betingelserne for adgang til gas- og elektricitetstransmissions- og distributions-

nettene. Myndighederne skal således godkende transmissions- og distributionstarifferne før de

træder i kraft. Godkendelsen kan ske på grundlag af et forslag fra transmissions-

/distributionssystemoperatøren/operatørerne eller på grundlag af et forslag, transmissions-

/distributionssystemoperatøren/operatørerne og nettets brugere har vedtaget. Under alle

omstændigheder er det rimeligt, at transmissions-/distributionssystemoperatørerne nøje

rådfører sig med samtlige netbrugerkategorier, inden de fremsætter deres tarifforslag til

myndighederne. Skønt disse myndigheder skal være uafhængige, skal de samarbejde nøje

med andre offentlige myndigheder som konkurrencemyndighederne, i de tilfælde, hvor det

stadig påhviler dem at afgøre andre uoverensstemmelser i forbindelse med AFA, f.eks.

individuelle tilfælde af forskelsbehandling.

Handel med lande uden for EU:

På et liberaliseret marked kan der være større muligheder

for, at EU's virksomheder handler med leverandører og kunder uden for EU. Denne handel

kan medføre store fordele, således som det har været tilfældet i andre erhverv. Der skal

imidlertid, især for elektricitetsmarkedets vedkommende, være enighed mellem EU og de

pågældende tredjelande om gensidig adgang til markederne og om miljø- og

sikkerhedsstandarder for at undgå eventuelle miljørisici i Fællesskabet, . Der kunne tænkes et

sæt regler for bilaterale eller regionale aftaler om disse forhold. Nogle medlemsstater har

muligvis allerede truffet særskilte ordninger med tredjelande om elektricitetsudveksling.

Disse aftaler skal nødvendigvis overvåges for at sikre, at de er forenelige med Fællesskabets

målsætninger, når det f.eks. gælder kernekraftsikkerhed. Direktivet forlanger derfor, at

For gas har følgende medlemsstater enten en ordning med aftalt adgang eller en blanding mellem en

offentliggjort og en aftalt ordning: Østrig, Belgien (som imidlertid for nylig har besluttet at gå over til

fastsat AFA) Danmark, Frankrig, Tyskland og Nederlandene.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om import af elektricitet fra de lande, som

ikke er omfattet af elektricitetsdirektivet.

3.3.

Ajourføring af bestemmelserne

Da det er en kendsgerning, at nogle af det nuværende elektricitetsdirektivs ordninger ikke er

blevet gennemført i nogen medlemsstat, og da de efter den almindelige opfattelse i mindre

grad kunne tænkes at føre til konkurrenceprægede markeder end dem, der rent faktisk er

gennemført, foreslås det, at de udtages af direktivet. Det er vigtigt for at sikre, at mulige

tiltrædelseslande stadig har lige vilkår. Det foreslås derfor, at udbudsproceduren i forbindelse

med produktion ophæves. Medlemsstaterne skal dog sørge for at udbud af ny kapacitet kan

benyttes som undtagelsesforanstaltning af hensyn til forsyningssikkerheden. Også

eneaftagerordningen i forbindelse med AFA til elektricitet ophæves.

Der foreslås endvidere end administrativ forbedring for at fjerne procedurekrav, som

erfaringerne har vist er unødvendige, og som kan ophæves uden at svække direktivets

effektivitet. Det gælder kravet om, at der ved afslag på tilladelser til at etablere ny

produktionskapacitet skal sendes en kopi af den pågældende afgørelse til Kommissionen. Det

er blevet indlysende, at denne procedure er unødvendigt ubekvem, da mange af den slags

afslag gælder små anlæg og blot sker af planlægningshensyn (artikel 5, stk. 3, i

direktiv 96/92/EF). Fordelene ved denne procedure opvejes derfor af de administrative

byrder, den pålægger ikke mindst de lokale myndigheder. Dette krav ophæves derfor.

Virksomheder, som får afslag, beholder dog retten til at henvise enhver sag til Kommissionen.

Ifølge artikel 14, stk. 3, i elektricitetsdirektivet og artikel 13, stk. 3, i gasdirektivet skal

integrerede selskaber føre særskilte regnskaber for deres forskellige aktiviteter. Ifølge

definitionerne i artikel 2, stk. 5 og 6 i elektricitetsdirektivet og artikel 2, stk. 3 og 5, i

gasdirektivet betyder både transmission og distribution transport af elektricitet/gas "med

henblik på levering til endelige kunder". Nogle selskaber har hævdet, at det indebærer, at det

ikke er nødvendigt at føre særskilte regnskaber for distributions- og forsyningsaktiviteter.

Kommissionen mener, at dette hverken er korrekt eller i overensstemmelse med

bestemmelsens ordlyd og hensigt, nemlig at skabe gennemsigtighed og effektiv styring. For at

sikre fuld klarhed om dette spørgsmål indeholder direktivforslaget alligevel en ændring af

artikel 14, stk. 3 i elektricitetsdirektivet og artikel 13, stk. 3 i gasdirektivet.

Med hensyn til gensidighedsbestemmelsen i begge direktivers artikel 19 kan der nu fastsættes

en endelig dato, hvor denne bestemmelse ophører med at være gældende. Da det foreslås, at

samtlige medlemsstater skal gøre alle kunder priviligerede senest den 1. januar 2005, er

bestemmelsen ugyldig efter denne dato.

Endelig foreslås det at ophæve gas- og elektricitetstransitdirektiverne (Rådets

direktiver 90/547/EØF og 91/296/EØF) for at undgå forskellige ordninger,

offentliggørelseskrav, bilæggelsesprocedurer osv. i forbindelse med adgang til nettet.

Transmissionssystemoperatørerne skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udføre deres

opgaver, det gælder også transit, have adgang til andre transmissionssystemoperatørers net

uden forskelsbehandling.

3.4.

Offentlig tjeneste

Som nævnt i meddelelsen om gennemførelse af det indre marked hører målsætningerne for

udførelse af offentlig tjeneste (public services) til Kommissionens vigtigste målsætninger på

dette område. Skønt de nuværende bestemmelser i gas- og elektricitetsdirektivet har fungeret

kom (2001) 0125 - Ingen titel

upåklageligt til dato, kan der foretages forbedringer, ikke mindst når det gælder fuldstændig

markedsåbning. For at sørge for, at offentlig tjeneste på elektricitetsområdet sikres,

efterhånden som markedsliberaliseringen skrider frem, mener Kommissionen for det første, at

det er vigtigt at lade forslaget indeholde en bestemmelse, som fastslår, at medlemsstaterne

skal sikre offentlig tjeneste, dvs. elektricitetsforsyning af høj kvalitet til alle kunder på deres

territorium (artikel 3, stk. 3). Som supplement hertil pålægges det desuden medlemsstaterne i

forbindelse med både elektricitet og gas at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at den

offentlige tjenestes målsætninger opfyldes (artikel 3, stk. 3 og 4). Det gælder nærmere

betegnet:

•

beskyttelse af sårbare kunder; medlemsstaterne skal f.eks. sørge for rimelig beskyttelse

mod uberettiget frakobling af bl.a. ældre, arbejdsløse, handicappede osv.

beskyttelse af de endelige kunders grundlæggende rettigheder; medlemsstaterne skal

f.eks. sørge for et minimalt sæt kontraktregler, gennemsigtige oplysninger og billige,

gennemsigtige ordninger for bilæggelse af uoverensstemmelser

den sociale og økonomiske samhørighed; foruden den offentlige tjeneste skal

medlemsstaterne i påkommende tilfælde træffe passende foranstaltninger for at sikre

forsyninger til rimelige priser til f.eks. afsides liggende områder

miljøbeskyttelse

forsyningssikkerheden; ikke mindst ved i rimeligt omfang at sikre vedligeholdelse og

udbygning af infrastrukturen, især samkøringslinjerne.

•

Som supplement hertil foreslås det desuden, for at sikre, at medlemsstaterne ubestrideligt er i

besiddelse af alle de nødvendige midler, hvormed nettets vedligeholdelse og udbygning kan

garanteres, at der indsættes en ny artikel i gas- og elektricitetsdirektivet (artikel 8, stk. 5, i

elektricitetsdirektivet og artikel 7, stk. 5, i gasdirektivet), som fastsætter, at "medlemsstaterne

kan kræve, at transmissionssystemoperatørerne opfylder mindstekrav til investering i

vedligeholdelse og udvikling af transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet".

Endelig er det, da stadig sikre elektricitetsforsyninger er af afgørende vigtighed, således som

det påpeges i grønbogen om energiforsyning, og sandsynligvis er den vigtigste målsætning i

forbindelse med offentlig tjeneste, nødvendigt at træffe en række supplerende foranstaltninger

for at udbygge de nuværende sikkerhedsbestemmelser i elektricitets- og gasdirektivet på dette

punkt. Foruden kravet til medlemsstaterne om at sikre, at ny kapacitet kan gøres til genstand

for udbud, når det er påkrævet, vil det især være hensigtsmæssigt at pålægge medlemsstaterne

omhyggeligt at overvåge situationen på hjemmemarkedet for elektricitet og gas, det gælder

navnlig udbuds-/efterspørgselsbalancen, den forventede fremtidige efterspørgsel, den

påtænkte supplerende kapacitet i planlægnings- eller etableringsfasen og konkurrenceniveauet

på markedet. Hvert år skal medlemsstaterne offentliggøre en rapport, der beskriver deres

resultater og angiver, hvilke foranstaltninger de har tænkt sig at træffe for at sikre

forsyningssikkerheden. Da EU's elektricitets- og gasnet er præget af stærk sammenknytning,

og forholdet mellem udbud og efterspørgsel på fællesskabsplan derfor er afgørende for det

samlede systems sikkerhed, bør Kommissionen desuden på grundlag af de nationale rapporter

Passende bestemmelser for sikring af disse grundlæggende rettigheder findes i artikel 17 i Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse

med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, KOM(2000) 392 af 12. juli 2000.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

og sin egen overvågning offentliggøre en lignende meddelelse, der omfatter hele

Fællesskabet. Det foreslås derfor at indføje disse bestemmelser i artikel 6a i det ændrede

elektricitetsdirektiv og artikel 4a i det ændre gasdirektiv.

Ifølge artikel 3, stk. 2, i det nuværende direktiv skal medlemsstaterne oplyse deres

målsætninger i forbindelse med offentlig tjeneste til Kommissionen. Da ingen af

medlemsstaterne har opstillet sådanne målsætninger, som kræver en undtagelse fra

direktiverne, er der heller ikke kommet sådanne meddelelser. For at Kommissionen kan

foretage en effektiv benchmarking, der sætter medlemsstaterne i stand til at sikre, at de yder

offentlig tjeneste på højeste niveau, er det hensigtsmæssigt at ændre denne bestemmelse, så

medlemsstaterne hvert andet år skal anmelde alle foranstaltninger, der er blevet truffet i

forbindelse med offentlig tjeneste, uanset om de kræver undtagelse fra direktivet eller ej, det

gælder især de nye krav, som er nævnt i det foregående. På grundlag heraf bør Kommissionen

være forpligtet til hvert andet år at offentliggøre en rapport, som gennemgår de forskellige

foranstaltninger, der er blevet truffet, og eventuelt fremsætter henstillinger til foranstaltninger

der skal træffes for at give den offentlige tjeneste en højere standard.

Endelig kræver et fuldt liberaliseret marked internalisering af eksterne omkostninger for at

sikre, at der virkelig er tale om lige vilkår. Kommissionen vil derfor fremme initiativer i

denne retning, f.eks. en energi-/CO

-skat for hele EU, strenge regler for statsstøtte,

foranstaltninger for efterspørgselsstyring, foranstaltninger, der fremmer kombineret

kraftvarmeproduktion og vedvarende energi, som konkurrencemæssigt bliver forfordelt, så

længe de eksterne omkostninger ikke er fuldt integreret.

ONKLUSION

Alle Kommissionens oplysninger om gas- og elektricitetsdirektivets virkninger viser, at alle

det indre markeds grundlæggende målsætninger: lavere priser, øget konkurrenceevne, bedre

offentlig tjeneste, forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse er i færd med at blive opfyldt, og

at det sker efter fælles overenskomst i samfundet. Erfaringerne i de lande, der har indført et

fuldstændig åbent marked, viser, at disse målsætninger kan opfyldes på fuldgyldige

konkurrencevilkår, og at det endda sker bedre under sådanne forhold. Den fremherskende

indstilling hos dem, der udtalte sig på den offentlige høring om realiseringen af det indre

marked for gas og elektricitet, og de skriftlige bemærkninger, som er indløbet, støtter dette

synspunkt.

En hurtig gennemførelse af det indre marked på dette område er derfor et vigtigt skridt mod

opfyldelse af de målsætninger, der blev opstillet for Fællesskabet på det europæiske råds

møde i Lissabon i foråret 2000. Forslagenes vedtagelse kan forventes at indebære store

fordele for konkurrenceevne og beskæftigelse og medføre konkurrencedygtige priser og gas-

og elektricitetsydelser af højere standard til Fællesskabets borgere.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

2001/0077 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for

henholdsvis elektricitet og naturgas

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47,

stk. 2, artikel 55 og artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles

regler for det indre marked for elektricitet

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas

har ydet

meget vigtige bidrag til gennemførelsen af det indre marked for elektricitet og gas.

Erfaringerne fra gennemførelsen af disse direktiver viser, at der er begyndt at opstå

store fordele på det indre marked for elektricitet og gas i form af effektivisering,

prisfald, bedre service og øget konkurrence. Der er imidlertid stadig betydelige

mangler og fortsat muligheder for at få markederne til at fungere bedre.

Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede den 23. og 24. marts 2000 til en hurtig

indsats for at fuldføre det indre marked for både elektricitet og gas og til at

fremskynde liberaliseringen i disse sektorer, idet målet er, at det indre marked bliver

fuldt funktionsdygtigt. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. juli 2000

om Kommissionens anden rapport om liberalisering af energimarkederne

Kommissionen til at vedtage en detaljeret tidsplan for opfyldelse af nøje fastlagte

målsætninger med henblik på gradvis at opnå fuldstændig liberalisering af

energimarkedet.

(2)

(3)

EFT C

EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

EFT L 204 af 28.12.1998, s. 1.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

(4)

De væsentligste hindringer for at gennemføre et fuldt fungerende indre marked er

spørgsmålet om adgang til nettet og de forskellige grader af markedsåbning

medlemsstaterne imellem.

En vigtig forudsætning for at få gennemført en ikke-diskriminerende netadgang er, at

transmissionssystemoperatørens uafhængighed sikres. Bestemmelserne om

regnskabsmæssig adskillelse bør derfor udvides. For at opnå ikke-diskriminerende

adgang til transmissionsnettet må der indføres krav til både gas- og

eldistributionssystemoperatøren om regnskabsmæssig adskillelse.

For ikke at pålægge små distributionsselskaber en uforholdsmæssig stor finansiel og

administrativ byrde bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage disse fra

kravene om regnskabsmæssig adskillelse.

Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige, forudsigelige og

ikke diskriminerende tariffer for adgang til vigtig transport og dermed forbundet

infrastruktur, herunder oplagring og andre hjælpefaciliteter. Disse tariffer skal gælde

for alle systembrugere på et ikke-diskriminerende grundlag.

I lyset af den erfaring, der er indhøstet med gennemførelsen af Rådets

direktiv 90/547/EØF af 29. oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de

overordnede net

og Rådets direktiv 91/296/EØF af 31. maj 1991 om transit af

naturgas gennem de overordnede net

bør der træffes foranstaltninger for at sikre

ensartet og ikke-diskriminerende adgangsordninger for transmission, herunder

grænseoverskridende transmission medlemsstaterne imellem.

Det er vigtigt, at der findes uafhængige nationale regeludstedende myndigheder som

garanti for ikke-diskriminerende adgang til nettet. Disse myndigheder bør i det

mindste have kompetence til at fastsætte eller godkende transmissions- og

distributionstariffer og tariffer for adgang til LNG-faciliteter, før de træder i kraft.

De nationale regeludstedende myndigheder bør kunne godkende tariffer på grundlag af

et forslag fra transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører eller LNG-

operatører eller på grundlag af et forslag, som disse operatører og netværksbrugere er

enige om.

Fordelene ved det indre marked skal komme hele Fællesskabets industri og handel,

herunder små og mellemstore virksomheder, og alle Fællesskabets borgere til gode så

hurtigt som muligt af hensyn til konkurrenceevnen og beskæftigelsen.

Gas- og elektricitetskunderne skal frit kunne vælge leverandør. Der bør imidlertid gås

etapevis frem, når det drejer sig om gennemførelse af det indre elektricitets- og

gasmarked, således at virksomhederne kan tilpasse sig og for at sikre, at der findes

tilstrækkelige foranstaltninger og systemer til at beskytte kundernes interesser, og

sikre, at de har en reel og effektiv ret til at vælge leverandør.

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

EFT L 313 af 13.11.1990, s. 30. Direktiver er senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/75/EF

(EFT L 276 af 13.10.1998, s. 9).

EFT L 147 af 12.6.1991, s. 37. Direktiver er senest ændret ved Kommissionens direktiv 95/49/EF

(EFT L 233 af 30.9.1995, s. 86).

kom (2001) 0125 - Ingen titel

(13)

En gradvis markedsåbning hen mod fuld konkurrence vil lidt efter lidt fjerne

forskellene medlemsstaterne imellem. Der bør sikres gennemsigtighed og sikkerhed i

forbindelse med direktivets gennemførelse.

Direktiv 98/30/EF indeholder bestemmelser om adgang til oplagring som en del af

gassystemet. I lyset af de erfaringer, der er indvundet ved gennemførelse af det indre

marked, bør der træffes yderligere foranstaltninger for at tydeliggøre bestemmelserne

for adgang til oplagring og andre hjælpefunktioner og styrke adskillelsen mellem drift

af transmissions- og distributionssystemer og, når det drejer sig om gas, oplagring og

LNG-faciliteter.

Næsten alle medlemsstater har valgt at sikre konkurrence inden for

elektricitetsfremstilling gennem en gennemsigtig bevillingsprocedure. Medlems-

staterne bør dog have mulighed for at sikre forsyningssikkerhed ved iværksættelse af

en udbudsprocedure, hvis der ikke opbygges tilstrækkelig elektricitetsfremstillings-

kapacitet på grundlag af bevillingsproceduren.

Af hensyn til forsyningssikkerheden må ligevægten mellem forsyning og efterspørgsel

overvåges i hver enkelt medlemsstat, og der må træffes passende foranstaltninger, hvis

forsyningssikkerheden er truet.

Medlemsstaterne må drage omsorg for, at alle kunder nyder samme ret til at få leveret

elektricitet af en bestemt kvalitet til overkommelige og rimelige priser. For at sikre, at

der opretholdes den højest mulige standard af offentlig service i Fællesskabet, skal alle

foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne

for dette direktiv, regelmæssigt meddeles Kommissionen. Kommissionen offentliggør

regelmæssigt en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt

plan for at opfylde målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres

effektivitet med henblik på at henstille, at der træffes foranstaltninger på nationalt plan

for at opnå høje standarder for offentlig service.

Kravet om at meddele Kommissionen eventuelle afslag på tilladelse til at bygge ny

fremstillingskapacitet har vist sig at være en unødvendig administrativ byrde og bør

derfor fjernes.

Direktiv 96/92/EF og 98/30/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

I overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. EF-traktatens

artikel 5, kan målene for den foreslåede foranstaltning, nemlig oprettelse af et

velfungerende indre marked for elektricitet og gas med lige konkurrenceforhold, ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens

omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Dette direktiv omfatter

kun det, som er nødvendigt for, at de pågældende mål kan nås, og det er ikke mere

vidtrækkende, end det er nødvendigt i forhold til de fastsatte mål.

For at sikre ensartet behandling ved adgang til elektricitets- og gasnet, også i tilfælde

af transit, bør direktiv 90/547/EØF og 91/296/EØF ophæves.

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

kom (2001) 0125 - Ingen titel

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 96/92/EF

I direktiv 96/92/EØF foretages følgende ændringer:

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

nr. 9 affattes således:

"9.

"endelig kunde": forbruger, som køber elektricitet til eget brug"

nr. 22 affattes således:

"22.

"erhvervskunde": en forbruger, der køber elektricitet, der ikke er til

brug i egen husholdning, og som kan være producenter, transmissions-

og distributionsselskaber og grossister".

Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under

iagttagelse af nærhedsprincippet, at elektricitetsselskaber drives efter dette

direktivs principper, jf. dog stk. 2, med henblik på at etablere et

konkurrencebaseret elektricitetsmarked. De afstår fra at forskelsbehandle disse

selskaber for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.

Medlemsstaterne kan under iagttagelse af de relevante bestemmelser i

traktaten, særlig artikel 86, ud fra almen økonomisk interesse pålægge

selskaber i elektricitetssektoren offentlige serviceforpligtelser, som kan omfatte

leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, deres regelmæssighed,

kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart

definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og

kontrollerbare. Som et middel til at sikre opfyldelsen af de offentlige

serviceforpligtelser i relation til forsyningssikkerheden kan medlemsstaterne

indføre langtidsplanlægning, idet de tager hensyn til, at tredjeparter eventuelt

ønsker at få adgang til systemet.

Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder omfattes af forsyningspligten, og har

samme ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til overkommelige

og rimelige priser på deres område. De træffer passende foranstaltninger til at

beskytte de endelige kunder og indfører omfattende bestemmelser om

forbrugerbeskyttelse, især for så vidt angår gennemsigtighed i kontrakt-

betingelser- og vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af

tvister. Disse foranstaltninger omfatter især de tiltag, der omhandles i bilaget.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til gennemførelse af målsætningerne

for social og økonomisk samhørighed, miljøbeskyttelse og forsynings-

sikkerhed, navnlig ved vedligeholdelse og etablering af den nødvendige

netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 5, 6, 16 og 21, for så vidt

anvendelsen retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der

er pålagt elektricitetsselskaber under hensyn til almen økonomisk interesse, og

for så vidt udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det

strider mod Fællesskabets interesse. I henhold til dette direktiv og til traktatens

artikel 86 omfatter Fællesskabets interesse bl.a. konkurrence om privilegerede

kunder."

Følgende indsættes som artikel 3a:

"Artikel 3a

Medlemsstaterne meddeler hvert andet år Kommissionen alle de

foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde forsyningspligten og

de offentlig serviceforpligtelser, uanset om sådanne foranstaltninger kræver

undtagelser fra dette direktivs bestemmelser. Denne meddelelse skal bl.a.

omhandle kravene i artikel 3, stk. 4, og opretholdelse af servicestandarder.

Kommissionen offentliggør hvert andet år en rapport med en analyse af de

forskellige foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne for at sikre høje

servicestandarder, og en undersøgelse af disse foranstaltningers effektivitet.

Kommissionen fremsætter i givet fald henstillinger med henblik på

foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan, for at sikre høje

servicestandarder."

Artikel 4 udgår.

Artikel 5 affattes således:

"Artikel 5

Ved etablering af ny produktionskapacitet anvender medlemsstaterne en

bevillingsprocedure, som forløber i henhold til objektive, gennemsigtige og

ikke-diskriminerende kriterier.

Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for tildeling af bevillinger til etablering

af produktionskapacitet på deres område. Disse kriterier kan vedrøre følgende:

elektricitetssystemets, anlæggenes og tilhørende udstyrs sikkerhed og

pålidelighed

beskyttelse af den offentlige sundhed og sikkerhed

miljøbeskyttelse

arealanvendelse og lokalisering

anvendelse af offentlige arealer

energieffektivitet

arten af de primære energikilder

kom (2001) 0125 - Ingen titel

bevillingsansøgerens karakteristika såsom teknisk, økonomisk og

finansiel formåen

overensstemmelse med foranstaltninger, truffet i henhold til artikel 3.

Kriterierne og procedurerne for bevilling offentliggøres.

Ved afslag på en bevillingsansøgning underrettes ansøgeren om grundene.

Disse grunde skal være objektive, ikke-diskriminerende, velfunderede og

behørigt dokumenterede. Ansøgeren skal have mulighed for at påklage

afgørelsen."

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

"1.

Medlemsstaterne sikrer af hensyn til forsyningssikkerheden, at ny

kapacitet kan gøres til genstand for et udbud på grundlag af

offentliggjorte kriterier. En udbudsprocedure kan imidlertid kun

iværksættes, hvis den kapacitet, der etableres i henhold til bevillings-

proceduren, ikke er tilstrækkelig til at garantere forsynings-

sikkerheden."

Stk. 2 udgår.

Stk. 6 udgår.

Følgende indsættes som artikel 6a:

"Artikel 6a

Medlemsstaterne udpeger et organ, der eventuelt kan være den uafhængige

regeludstedende myndighed, der omhandles i artikel 22, til at overvåge

forsyningssikkerheden. Dette organ overvåger navnlig udbuds-/efterspørgsels-

balancen på det nationale marked, den forventede fremtidige efterspørgsel og

den påtænkte supplerende kapacitet, der er planlagt eller under etablering såvel

som konkurrenceniveauet på markedet. Det offentliggør hvert år senest

den 31. juli en rapport, der angiver resultaterne vedrørende disse forhold samt

eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i forbindelse hermed, og

sender omgående denne rapport til Kommissionen.

På grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport sender Kommissionen hvert år

Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse, der analyserer de forskellige

aspekter af forsyningssikkerheden for elektricitet i Fællesskabet, navnlig den

eksisterende og forventede balance mellem efterspørgsel og udbud.

Kommissionen fremsætter om nødvendigt henstillinger."

Artikel 7, stk. 6, affattes således:

"6.

Medmindre systemoperatøren allerede, hvad angår ejerskab, er uafhængig af

andre aktiviteter, der ikke vedrører transmissionssystemet, skal han i det

mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og

beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

For at sikre systemoperatørens uafhængighed gælder følgende kriterier:

de personer, som har ansvaret for forvaltningen af systemet, må ikke

indgå i virksomhedsstrukturer inden

for

det

integrerede

elektricitetsselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret for den

daglige drift af produktion, distribution og levering af elektricitet

der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de personlige

interesser, som de ansvarlige for forvaltningen af transmissionssystemet

måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle

uafhængigt

systemoperatøren skal have fuld kontrol over alle de aktiver, der er

nødvendige for at vedligeholde og udvikle nettet

systemoperatøren opstiller et ligebehandlingsprogram, der beskriver de

foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er

udelukket. Programmet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser

for at opfylde dette mål. Det opstilles, og dets overholdelse kontrolleres,

af en ligebehandlingsansvarlig, der udpeges af og rapporterer til den

administrerende direktør for det integrerede elektricitetsselskab,

hvorunder systemoperatøren hører. Den ligebehandlingsansvarlige

forelægger en årsberetning med en beskrivelse af de trufne foranstalt-

ninger for den nationale regeludstedende myndighed, og denne

årsberetning offentliggøres."

Følgende indsættes som artikel 7a:

"Artikel 7a

Transmissionssystemoperatører anvender gennemsigtige, ikke-diskriminerende

markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre

deres funktioner."

10.

I artikel 8 indsættes som stk. 5 og 6:

"5.

Medlemsstaterne kan kræve, at transmissionssystemoperatører opfylder

mindstekrav til investering i vedligeholdelse og udvikling af transmissions-

systemet, herunder sammenkoblingskapacitet.

De regler for tidstro afstemning af produktion og forbrug af elektricitet, som

transmissions- og distributionssystemoperatørerne fastlægger, skal være gen-

nemsigtige og ikke-diskriminerende. Tariffer og betingelser for systemopera-

tørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes på en ikke-diskriminerende

måde under hensyn til de gældende markedspriser; og godkendes af den

nationale regeludstedende myndighed forud for deres ikrafttræden."

11.

I artikel 10 indsættes som stk. 4:

"4.

Medmindre systemoperatøren allerede, hvad angår ejerskab, er uafhængigt af

andre aktiviteter, der ikke vedrører distributionssystemet, skal han i det mindste

være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning,

fra andre aktiviteter, der ikke vedrører distribution.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

For at sikre systemoperatørens uafhængighed gælder følgende kriterier:

de personer, som har ansvaret for forvaltningen af distributionssystemet,

må ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for det integrerede

elektricitetsselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret for den

daglige drift af produktion, transmission og levering af elektricitet

der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de personlige

interesser, som de ansvarlige for forvaltningen af distributionssystemet

måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle

uafhængigt

systemoperatøren skal have fuld kontrol over alle de aktiver, der er

nødvendige for at vedtage og udvikle nettet

systemoperatøren opstiller et ligebehandlingsprogram, der beskriver de

foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er

udelukket. Programmet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser

til at opfylde dette mål. Det skal opstilles, og dets overholdelse

kontrolleres, af en ligebehandlingsansvarlig, der udpeges af og

rapporterer til den administrerende direktør for det integrerede

elektricitetsselskab, hvorunder distributionssystemoperatøren hører. Den

ligebehandlings-ansvarlige forelægger en årsberetning med en

beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den nationale regelud-

stedende myndighed, og denne årsberetning offentliggøres.

Første og andet afsnit gælder fra 1. januar 2003. Medlemsstaterne kan beslutte,

at disse regler ikke gælder for integrerede elektricitetsselskaber, der på denne

dato betjener færre end 100 000 kunder."

12.

Følgende indsættes som artikel 12a:

"Artikel 12a

Reglerne i artikel 7, stk. 6, og artikel 10, stk. 4, forhindrer ikke, at et kombineret

transmissions- og distributionssystem kan drives af en operatør, der er fuldt

uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, fra andre

aktiviteter, der ikke vedrører drift af transmissions- eller distributionssystemer, og

som opfylder kravene i artikel 7, stk. 6."

13.

Artikel 14, stk. 3, affattes således:

"3.

Integrerede elektricitetsselskaber skal for at undgå forskelsbehandling,

krydssubsidiering og konkurrenceforvridning i deres interne regnskabsføring

føre separate regnskaber for deres produktions-, distributions- og

forsyningsaktiviteter og, hvor det er relevant, konsoliderede regnskaber for

andre, ikke-elektricitetsrelaterede aktiviteter, således som de skulle gøre,

såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Disse

interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt

resultatopgørelse for hver aktivitet."

14.

Artikel 15 udgår.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

15.

Artikel 16 affattes således:

"Artikel 16

Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for tredjeparts

adgang til transmissions- og distributionssystemerne, som bygger på

offentliggjorte tariffer, der gælder for alle priviligerede kunder og anvendes

objektivt og uden at diskriminere mellem systembrugere. Disse tariffer skal

godkendes forud for deres ikrafttræden af en national regeludstedende

myndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 22.

En transmissions- eller distributionssystemoperatør kan nægte adgang, hvis

systemet ikke har den nødvendige kapacitet. Afslaget skal begrundes behørigt,

særlig under hensyn til artikel 3."

16.

17.

Artikel 17 og 18 udgår.

Artikel 19 affattes således:

"Artikel 19

Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervskunder frit kan vælge leverandør senest

fra den 1. januar 2003. De sikrer, at alle kunder frit kan vælge leverandør

senest fra den 1. januar 2005.

For at undgå skævheder i åbningen af elektricitetsmarkederne:

må elektricitetsforsyningsaftaler med en privilegeret kunde i en anden

medlemsstats system ikke være forbudt, hvis kunden betragtes som

privilegeret i begge systemer

kan Kommissionen i tilfælde, hvor transaktioner som beskrevet i litra a)

afvises, fordi kunden kun er privilegeret i et af de to systemer, under

hensyn til markedssituationen og den fælles interesse pålægge den

transaktionsafvisende part at gennemføre den ønskede elektricitets-

forsyning på anmodning af den medlemsstat, hvor den privilegerede

kunde hører hjemme."

18.

Artikel 20, stk. 4, affattes således:

"4.

I tilfælde af grænseoverskridende tvister er den kompetente tvistbilæggelses-

myndighed den myndighed, som dækker den systemoperatør, som nægter brug

af eller adgang til systemet."

19.

Artikel 22 affattes således:

"Artikel 22

Medlemsstaterne opretter nationale regeludstedende myndigheder. Disse

myndigheder skal være totalt uafhængige af interesser i elektricitetsindustrien.

De skal mindst have eneansvar for at:

kom (2001) 0125 - Ingen titel

fastsætte eller godkende betingelser og vilkår for tilslutning og adgang til

nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer

fastsætte eller godkende tariffer eller ændringer i tariffer på nationalt

plan, således at de afspejler omkostninger eller indtægter i forbindelse

med grænseoverskridende elektricitetstransmission

fastlægge reglerne for styring og tildeling af sammenkoblingskapacitet i

samråd med de nationale regeludstedende myndigheder i de

medlemsstater, hvormed der findes sammenkoblinger

indføre eller godkende ordninger til at klare kapacitetsoverbelastninger i

det nationale elektricitetssystem

sikre overholdelsen af kravene i artikel 3, stk. 3 og 4.

Medlemsstaterne udarbejder passende, effektive mekanismer med henblik på

regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af

dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for

aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser,

særlig artikel 82.

Medlemsstaterne påser, at der træffes passende foranstaltninger, herunder

forvaltningsretlige eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med

national lovgivning, mod ansvarlige fysiske og juridiske personer, hvor

fortrolighedsreglerne i dette direktiv ikke er blevet overholdt."

20.

Følgende indsættes som artikel 23a:

"Artikel 23a

Hvert år senest den 31. marts informerer medlemsstaterne Kommissionen om den

import af elektricitet fra tredjelande, der har fundet sted i det foregående kalenderår."

21.

Artikel 26 affattes således:

"Artikel 26

Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til fornyet overvejelse og

forelægger senest [dato] og [dato] en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om

indhøstede erfaringer og fremskridt med hensyn til skabelsen af et fuldstændigt og

fuldt funktionsdygtigt indre elektricitetsmarked, således at Europa-Parlamentet og

Rådet i god tid kan overveje, hvorvidt der bør træffes forholdsregler med henblik på

en yderligere forbedring af det indre elektricitetsmarked. Rapporten skal navnlig

undersøge, i hvilket omfang kravene vedrørende regnskabsmæssig adskillelse og

tariffer i dette direktiv har medvirket til at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende

adgang til Fællesskabets elektricitetssystem. Rapporten undersøger ligeledes

eventuelle harmoniseringsbehov, der ikke har tilknytning til direktivets

bestemmelser."

22.

Der indsættes et bilag, hvortil teksten findes i bilag I til dette direktiv.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Artikel 2

Ændring af direktiv 98/30/EF

I direktiv 98/30/EØF foretages følgende ændringer:

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

Følgende indsættes som 12a:

"12a) "hjælpefunktioner": alle funktioner, der er nødvendige for driften af et

transmissions- og/eller distributionsnet og/eller LNG-faciliteter,

herunder

gaslagre

tilsvarende

fleksibilitetsinstrumenter,

trykudlignings- og blandingsanlæg"

Følgende indsættes som 20a:

"20a) "erhvervskunde": en forbruger, der køber naturgas, der ikke er til eget

husholdningsbrug, og som omfatter kraftproducenter, naturgasselskaber

og grossister."

Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under

behørig iagttagelse af nærhedsprincippet, at naturgasselskaber drives efter dette

direktivs principper, jf. dog stk. 2, med henblik på at etablere et

konkurrencebaseret naturgasmarked. De afstår fra at forskelsbehandle sådanne

selskaber for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.

Medlemsstaterne kan under iagttagelse af de relevante bestemmelser i

traktaten, særlig artikel 86, under hensyn til almen økonomisk interesse

pålægge naturgasselskaber offentlige serviceforpligtelser, som kan vedrøre

leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerheden, deres regelmæssig-

hed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse. Sådanne forpligtelser skal være

klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og

kontrollerbare. Som et middel til at sikre opfyldelsen af offentlig

serviceforpligtelser i relation til forsyningssikkerheden kan medlemsstaterne

indføre langtidsplanlægning, idet der tages hensyn til, at tredjeparter eventuelt

ønsker at få adgang til systemet.

Medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger med henblik på at beskytte de

endelige kunder og indfører omfattende bestemmelser om forbrugerbeskyttelse,

især for så vidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelser- og vilkår,

almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister. Disse

foranstaltninger omfatter især de tiltag, der omhandles i bilaget.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at opfylde målsætningerne for

social og økonomisk samhørighed, miljøbeskyttelse og forsyningssikkerhed,

navnlig gennem vedligeholdelse og etablering af den nødvendige

netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 4 på

distribution, for så vidt anvendelsen retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen

af de forpligtelser, der er pålagt naturgasselskaber under hensyn til almen

økonomiske interesse, og for så vidt udviklingen af samhandelen ikke påvirkes

i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. I henhold til

dette direktiv og til artikel 86 i traktaten omfatter Fællesskabets interesse bl.a.

konkurrence om privilegerede kunder.

Følgende indsættes som artikel 3a:

"Artikel 3a

Medlemsstaterne meddeler hvert andet år Kommissionen alle de

foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde forsyningspligten,

uanset om sådanne foranstaltninger kræver undtagelser fra dette direktivs

bestemmelser. Denne meddelelse skal bl.a. omhandle foranstaltninger inden for

miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed, beskyttelse af kunder, herunder de

endelige kunder, social og regional samhørighed samt opretholdelse af

servicestandarder.

Kommissionen offentliggør hvert andet år en rapport med en analyse af de

forskellige foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne for at sikre høje

servicestandarder, og en undersøgelse af disse foranstaltningers effektivitet.

Kommissionen fremsætter i givet fald henstillinger med henblik på

foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan for at sikre høje

servicestandarder."

Følgende indsættes som artikel 4a:

"Artikel 4a

Medlemsstaterne udpeger et organ, der eventuelt kan være den uafhængige

regeludstedende myndighed, der omhandles i artikel 22, til at overvåge

forsyningssikkerheden. Dette organ overvåger navnlig udbuds-/efterspørgsels-

balancen på det nationale marked, den forventede fremtidige efterspørgsel og

tilgængelige forsyninger såvel som konkurrenceniveauet på markedet. Det

offentliggør hvert år senest den 31. juli en rapport, der angiver resultaterne

vedrørende disse forhold samt eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger

i forbindelse hermed, og sender omgående denne rapport til Kommissionen.

På grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport sender Kommissionen hvert år

Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse, der analyserer de forskellige

aspekter af forsyningsikkerheden for naturgas i Fællesskabet, navnlig den

eksisterende og forventede balance mellem efterspørgsel og udbud.

Kommissionen fremsætter om nødvendigt henstillinger."

Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

For en begrænset periode, som fastlægges af medlemsstaterne under

hensyntagen til effektivitet og økonomisk balance, udpeger medlemsstaterne,

eller de anmoder de virksomheder, som ejer transmissions-, oplagrings- eller

kom (2001) 0125 - Ingen titel

LNG-faciliteter, om at udpege en eller flere systemoperatører til at være

ansvarlige for at drive, vedligeholde og udvikle transmissions-, oplagrings- og

LNG-faciliteter i et bestemt område og deres sammenkoblinger med andre

systemer for at garantere forsyningssikkerheden.

Den enkelte transmissions-, oplagrings- og/eller LNG-systemoperatør:

(a)

driver, vedligeholder og udbygger på almindelige økonomiske vilkår

sikre, pålidelige og effektive transmissionsnet, gaslagre og/eller LNG-

faciliteter under behørig hensyntagen til miljøet

må ikke forskelsbehandle systembrugere eller kategorier

systembrugere og må navnlig ikke begunstige tilknyttede selskaber

(b)

(c)

skal meddele andre transmissionsselskaber, lagerselskaber, LNG-

selskaber og/eller distributionsselskaber tilstrækkelige oplysninger til at

sikre, at transport og oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der

er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede

system.

De regler for afstemning af udbud og efterspørgsel inden for gassystemet, som

transmissions- og distributionssystemoperatørerne fastlægger, skal være

gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Tariffer og betingelser for

systemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes på en ikke-

diskriminerende måde under hensyn til de gældende markedspriser, og de

fastsættes eller godkendes af den nationale regeludstedende myndighed forud

for deres ikrafttræden."

Følgende indsættes som artikel 7a og 7b:

"Artikel 7a

Medlemsstaterne kan kræve, at transmissionssystemoperatører opfylder

mindstekrav til investering i vedligeholdelse og udvikling af transmissions-

systemet, herunder sammenkoblingskapacitet.

Medmindre transmissionssystemoperatøren allerede, hvad angår ejerskab, er

uafhængig af andre aktiviteter, der ikke vedrører transmissionssystemet, skal

han i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og

beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission.

For at sikre transmissionssystemoperatørens uafhængighed gælder følgende

kriterier:

de personer, som har ansvaret for forvaltningen af transmissionssystemet,

må ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for det integrerede

naturgasselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret for den daglige

drift af produktion, distribution og levering af gas

kom (2001) 0125 - Ingen titel

der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de personlige

interesser, som de ansvarlige for forvaltningen af transmissionssystemet

måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle

uafhængigt

transmissionssystemoperatøren skal have fuld kontrol over alle de

aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde og udvikle nettet

transmissionssystemoperatøren opstiller et ligebehandlingsprogram, der

beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at

diskriminerende adfærd er udelukket. Programmet skal fastlægge de

ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Det opstilles, og

dets overholdelse kontrolleres, af en ligebehandlingsansvarlig, der

udpeges af og rapporterer til den administrerende direktør for det

integrerede naturgasselskab, hvorunder transmissionssystemoperatøren

hører. Den ligebehandlingsansvarlige forelægger en årsberetning med en

beskrivelse af de trufne foranstaltninger, for den nationale

regeludstedende myndighed, og denne årsberetning offentliggøres.

Artikel 7b

Transmissionssystemoperatører anvender gennemsigtige, ikke-diskriminerende

markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre

deres funktioner."

I artikel 10 indsættes som stk. 4:

"4.

Medmindre distributionssystemoperatøren allerede, hvad angår ejerskab, er

uafhængigt af andre aktiviteter, der ikke vedrører distributionssystemet, skal

han i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og

beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke vedrører distribution.

For at sikre distributionssystemoperatørens uafhængighed gælder følgende

kriterier:

de personer, som har ansvaret for forvaltningen af distributionssystemet,

må ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for det integrerede

naturgasselskab, der direkte eller indirekte har ansvaret for den daglige

drift af produktion, transmission og levering af gas

der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de personlige

interesser, som de ansvarlige for forvaltningen af transmissionssystemet

måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle

uafhængigt

distributionssystemoperatøren skal have fuld kontrol over alle de aktiver,

der er nødvendige for at vedligeholde og udvikle nettet

distributionssystemoperatøren opstiller et ligebehandlingsprogram, der

beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at

diskriminerende adfærd er udelukket. Programmet skal fastlægge de

ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Det opstilles, og

kom (2001) 0125 - Ingen titel

dets overholdelse kontrolleres, af en ligebehandlingsansvarlig, der

udpeges af og rapporterer til den administrerende direktør for det

integrerede naturgasselskab, hvorunder distributionssystemoperatøren

hører. Den ligebehandlingsansvarlige forelægger en årsberetning med en

beskrivelse af de trufne foranstaltninger, for den nationale

regeludstedende myndighed, og denne årsberetning offentliggøres."

Første og andet afsnit gælder fra den 1 januar 2004. Medlemsstaterne kan

bestemme, at disse regler ikke gælder for integrerede naturgasselskaber, der på

denne dato betjener færre end 100 000 kunder."

Følgende indsættes som artikel 11a:

"Artikel 11a

Artikel 7a, stk. 2, og artikel 10, stk. 4, forhindrer ikke at et kombineret transmissions-

og distributionssystem kan drives af en operatør, der er fuldt uafhængig, hvad angår

retlig form, organisation og beslutningstagning, fra andre aktiviteter, der ikke

vedrører drift af transmissions- eller distributionssystemer, og som opfylder kravene i

artikel 7, stk. 2."

Artikel 13, stk. 3, affattes således:

"3.

Integrerede naturgasselskaber skal for at undgå forskelsbehandling,

krydssubsidiering og konkurrenceforvridning i deres interne regnskabsføring

føre separate regnskaber for deres transmissions-, distributions-, forsynings-,

LNG- og lageraktiviteter og, hvor det er relevant, konsoliderede regnskaber for

ikke-naturgasrelaterede aktiviteter, således som de skulle gøre, såfremt de

pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Disse interne

regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for

hver aktivitet."

10.

Artikel 14 og 15 affattes således:

"Artikel 14

Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for tredjeparts

adgang til transmissions- og distributionssystemerne, som bygger på

offentliggjorte tariffer, der gælder for alle priviligerede kunder og anvendes

objektivt og uden at diskriminere mellem systembrugere. Disse tariffer skal

godkendes forud for deres ikrafttræden af en national regeludstedende

myndighed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 22.

Transmissionssystemoperatører skal, om nødvendigt og for at kunne udøve

deres funktioner, bl.a. i forbindelse med grænseoverskridende transmission,

have adgang til andre transmissionssystemoperatørers net på samme

betingelser og principper som fastsat i stk. 1.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Artikel 15

Når det er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv

systemadgang med henblik på forsyning af kunderne, kan medlemsstaterne ved

tilrettelæggelse af adgang til gaslagre og tilsvarende fleksibilitetsinstrumenter,

såvel som ved tilrettelæggelse af adgang til andre hjælpefunktioner, vælge den

ene eller begge fremgangsmåder som omhandlet i stk. 2 og 3. Disse

fremgangsmåder baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende

kriterier.

Ved forhandlet adgang træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger

til at sikre, at naturgasselskaber og privilegerede kunder inden for eller uden

for det område, som dækkes af det sammenkoblede system, kan forhandle om

adgang til systemet med henblik på at indgå forsyningsaftaler med hinanden på

grundlag af frivillige handelsaftaler. Parterne er forpligtet til at forhandle om

adgang til systemet i god tro.

Aftaler om adgang til systemet forhandles med den pågældende systemoperatør

eller de pågældende naturgasselskaber. Medlemsstaterne kræver, at selskaberne

offentliggør deres kommercielle hovedvilkår for brug af systemet senest [dato]

og herefter årligt.

De medlemsstater, der vælger en fremgangsmåde med reguleret adgang,

træffer de nødvendige foranstaltninger for at give naturgasselskaber og

privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som er dækket af det

sammenkoblede system, en adgangsret til systemet på grundlag af

offentliggjorte tariffer og/eller andre betingelser og forpligtelser knyttet til

brugen af det pågældende system. Denne adgangsret for privilegerede kunder

kan gives ved at sætte dem i stand til at indgå forsyningsaftaler med andre

konkurrerende naturgasselskaber end systemets ejer og/eller operatør eller et

tilknyttet selskab."

11.

12.

Artikel 16 udgår.

Artikel 18 og 19 affattes således:

"Artikel 18

Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervskunder frit kan vælge gasleverandør og

har alle privilegerede kunders rettigheder til tredjepartsadgang for at sådanne

forsyninger kan effektueres i henhold til artikel 14 og 15 senest fra

den 1. januar 2004.

Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder frit kan vælge gasleverandør og har alle

privilegerede kunders rettigheder til tredjepartsadgang for at sådanne

forsyninger kan effektueres i henhold til artikel 14 og 15 senest fra

den 1. januar 2005.

Artikel 19

For at undgå skævheder i åbningen af gasmarkederne:

kom (2001) 0125 - Ingen titel

må gasforsyningsaftaler med en privilegeret kunde i en anden medlemsstats

system ikke være forbudt, hvis kunden betragtes som privilegeret i begge

systemer

kan Kommissionen i tilfælde, hvor transaktioner som beskrevet i litra a)

afvises, fordi kunden kun er privilegeret i et af de to systemer, under hensyn til

markedssituationen og den fælles interesse pålægge den transaktionsafvisende

part at gennemføre den ønskede gasforsyning på anmodning af den

medlemsstat, hvor den privilegerede kunde hører hjemme."

13.

Artikel 22 affattes således:

"Artikel 22

Medlemsstaterne opretter nationale regeludstedende myndigheder. Disse

myndigheder skal være totalt uafhængige af interesser i gasindustrien. De skal

mindst have eneansvar for at:

fastsætte eller godkende betingelser og vilkår for tilslutning og adgang

til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer, samt

betingelser og tariffer for adgang til LNG-faciliteter

fastlægge reglerne for styring og tildeling af sammenkoblingskapacitet

i samråd med de nationale regeludstedende myndigheder i de

medlemsstater, hvormed der findes sammenkoblinger

indføre eller godkende ordninger til at klare kapacitetsoverbelastninger

i det nationale gassystem.

sikre overholdelsen af kravene i artikel 3, stk. 3 og 4.

Medlemsstaterne udarbejder passende, effektive mekanismer med henblik på

regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af

dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for

aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser,

særlig artikel 82.

Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder

forvaltningsretlige eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med

national lovgivning, mod ansvarlige fysiske og juridiske personer, hvor

fortrolighedsreglerne i dette direktiv ikke er blevet overholdt."

14.

Artikel 28 affattes således:

"Artikel 28

Kommissionen tager anvendelsen af dette direktiv op til fornyet overvejelse og

forelægger senest [dato] og [dato] en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om

indhøstede erfaringer og fremskridt med hensyn til skabelsen af et fuldstændigt og

fuldt funktionsdygtigt indre gasmarked, således at Europa-Parlamentet og Rådet i

god tid kan overveje, hvorvidt der bør træffes forholdsregler med henblik på en

yderligere forbedring af det indre gasmarked. Rapporten skal navnlig undersøge, i

hvilket omfang kravene vedrørende regnskabsmæssig adskillelse og tariffer i dette

kom (2001) 0125 - Ingen titel

direktiv har medvirket til at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende adgang til

Fællesskabets

gassystem.

Rapporten

undersøger

ligeledes

eventuelle

harmoniseringsbehov, der ikke har tilknytning til direktivets bestemmelser."

15.

Der indsættes et bilag, hvortil teksten findes i bilag II til dette direktiv.

Artikel 3

Direktiv 90/547/EØF og 91/296/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2003.

Artikel 4

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2002. De underretter straks

Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv

eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne

henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på

tyvendedagen

efter offentliggørelsen i

De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

Formand

kom (2001) 0125 - Ingen titel

ILAG

"Bilag

(Artikel 3)

Uden at Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse tilsidesættes,

særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF

og Rådets

direktiv 93/13/EF

skal medlemsstaterne sikre, at de endelige kunder har ret til en kontrakt

med deres elleverandør, hvori følgende er anført:

–

leverandørens navn og adresse

hvad der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidsfrist for

første tilslutning

hvilke typer vedligeholdsservice der tilbydes

hvorledes aktuel information om

vedligeholdsgebyrer kan indhentes

gældende

takster

kontraktens løbetid samt bestemmelser om forlængelse og opsigelse

eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten

fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes

hvorledes procedurerne for afgørelse af uoverensstemmelser, jf.

litra f), sættes i gang.

Medlemsstaterne sikrer, at de endelige kunder underrettes med passende

varsel, hvis leverandøren agter at ændre kontraktbestemmelserne, og at de

kan hæve kontrakten, hvis de ikke kan acceptere de nye bestemmelser.

Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden, især de endelige kunder, har

adgang til gennemskuelige oplysninger om gældende priser og takster og

om standardbestemmelser for adgang til og brug af elleverancer.

Medlemsstaterne sikrer, at elleverandørererne på fakturaerne til de enkelte

endelige forbrugere specificerer, hvilken kombination af brændsel de har

benyttet til produktion af den elektricitet, de leverer til de endelige

forbrugere. De relative omkostninger til produktion af den el, der leveres

til de endelige forbrugere, specificeres for hver enkelt brændselstype,

ligesom de enkelte energikilders relative drivhusvirkning.

Medlemsstaterne skal tillige træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at

beskytte kunder i dårligt stillede befolkningsgrupper.

EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Medlemsstaterne sikrer, at der findes gennemskuelige, enkle og billige

procedurer for behandling af klager fra de endelige kunder.

Medlemsstaterne sørger for, at sådanne procedurer, hvori der, hvis det

skønnes hensigtsmæssigt, indgår et erstatnings- og/eller tilbagebetalings-

system, hurtigt fører frem til rimelige afgørelser. Når det er muligt, bør

principperne i Kommissionens henstilling 98/257/EF

følges."

EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

ILAG

"Bilag

(Artikel 3)

Uden at Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse tilsidesættes,

særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF

og Rådets

direktiv 93/13/EF

skal medlemsstaterne sikre, at de endelige kunder har ret til en kontrakt

med deres gasleverandør, hvori følgende er anført:

–

leverandørens navn og adresse

hvad der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidsfrist for

første tilslutning

hvilke typer vedligeholdsservice der tilbydes

hvorledes aktuel information om gældende takster og vedlige-

holdsgebyrer kan indhentes

kontraktens løbetid samt bestemmelser om forlængelse og opsigelse

eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten

fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes

hvorledes procedurerne for afgørelse af uoverensstemmelser, jf.

litra e), sættes i gang.

Medlemsstaterne sikrer, at de endelige kunder underrettes med passende

varsel, hvis leverandøren agter at ændre kontraktbestemmelserne, og at de

kan hæve kontrakten, hvis de ikke kan acceptere de nye bestemmelser.

Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden, især de endelige kunder, har

adgang til gennemskuelige oplysninger om gældende priser og takster og

om standardbestemmelser for adgang til og brug af gasleverancer.

Medlemsstaterne skal tillige træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at

beskytte kunder i dårligt stillede befolkningsgrupper.

EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Medlemsstaterne sikrer, at der findes gennemskuelige, enkle og billige

procedurer for behandling af klager fra de endelige kunder.

Medlemsstaterne sørger for, at sådanne procedurer, hvori der, hvis det

skønnes hensigtsmæssigt, indgår et erstatnings- og/eller tilbagebetalings-

system, hurtigt fører frem til rimelige afgørelser. Når det er muligt, bør

principperne i henstilling 98/257/EF følges

EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

OM BETINGELSERNE FOR NETADGANG I FORBINDELSE MED

GRÆNSEOVERSKRIDENDE ELEKTRICITETSUDVEKSLING

BEGRUNDELSE

Indledning

Det endelige formål med elektricitetsdirektivet er at få oprettet et virkelig integreret fælles

marked i modsætning til en situation, som præges af 15 mere eller mindre liberaliserede, men

stort set nationale markeder. Dette mål er endnu ikke blevet nået. Ganske vist har den

grænseoverskridende handel - i form af konkret elektricitetsudveksling mellem landene -

udviklet sig i tidens løb og omfatter nu ca. 8% af den samlede elektricitetsproduktion. Det er

imidlertid et ret beskedent tal i forhold til de øvrige økonomiske sektorer.

Selvom næsten alle medlemsstaterne har gennemført direktivet, og transmissionskapaciteten i

de fleste tilfælde faktisk er til stede, er der meget, der tyder på, at det stadig volder mange

priviligerede kunder organisatoriske og økonomiske vanskeligheder at skulle vælge

leverandør i en anden medlemsstat.

Hvad tariffer angår, kræver den enkelte transmissionsoperatør ("TSO") et transmissionsgebyr,

som ikke nødvendigvis er samordnet med de transmissionsgebyrer, der i forvejen skal betales

til andre TSO'er. Da der er forskel på de tariferingsordninger, der benyttes i medlemsstaterne,

kan det beløb, som skal betales for systemadgang på tværs af grænserne, derfor komme til at

variere betydeligt, afhængigt af de involverede TSO'er, uden nødvendigvis at stå i forbindelse

med de faktiske omkostninger. Hvis der er tale om transit gennem flere medlemsstater, kan

disse forhold desuden medføre, at der "går lagkage" i tarifferne (dvs., at de bliver lagt

sammen, den ene oven på den anden), hvis alle de berørte systemoperatører opkræver en

afgift.

Et andet vigtigt forhold i denne forbindelse er den begrænsede kapacitet i samkøringslinjerne

mellem de nationale transmissionssystemer. Man regner med, at overbelastning ved de

internationale grænser stadig vil være den vigtigste hindring for fri handel med elektricitet

mellem visse europæiske regioner i de næsten 10 år. Det skyldes ikke blot voksende

energistrømme, men også ændring af strømningsmønsteret. Antallet af samkøringslinjer

mellem systemerne og de eksisterende anlægs kapacitet skal derfor nødvendigvis udbygges.

Da de nuværende samkøringslinjers kapacitet er begrænset, bliver principperne for, hvordan

denne kapacitet fordeles blandt markedsdeltagerne, afgørende for, hvilke deltagere der kan

udnytte de handelsmuligheder, det indre marked tilbyder. Markedsdeltagerne vil blive

forskelsbehandlet, hvis der ikke opstilles gennemsigtige regler, som udelukker

forskelsbehandling. De etablerede operatører kan hindre ny tilgang til markedet, ikke mindst

hvis en stor del af kapaciteten er bundet af langtidskontrakter. Det vil hæmme samhandelens

udvikling og betyde langt færre fordele af det indre marked.

På denne baggrund er der brug for at harmonisere Fællesskabets regler for tariffer for

grænseoverskridende transaktioner og for fordeling af den disponible kapacitet på

samkøringslinjerne.

Elektricitetsdirektivet indeholder ikke bestemte regler for grænseoverskridende transaktioner.

Det betyder imidlertid ikke, at problemet kan løses udelukkende ved hjælp af nationale

foranstaltninger. Det var en konsekvens af tanken om at indføre det indre elektricitetsmarked

gradvis, at særlige problemer først skulle behandles, når medlemsstaterne havde valgt de

kom (2001) 0125 - Ingen titel

afgørende strategiske gennemførelsesmetoder. Erfaringerne har bekræftet, hvad

Kommissionen indså allerede på et tidligt tidspunkt, nemlig at sagen skal klares ved en fælles

indsats på fællesskabsplan.

Kommissionens første reaktion var at oprette Det Europæiske Reguleringsforum for

elektricitet, det såkaldte Firenze-forum i 1998. Dette forum består af repræsentanter for

Kommissionen, de nationale regeringer, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Reguleringsråd

og De Europæiske Systemoperatørers Sammenslutning (ETSO). Også producenter, forbrugere

og markedsdeltagere er repræsenteret. Formålet har været at klarlægge mulige løsninger og

drøfte dem med alle de vigtigste deltagere, det gælder ikke mindst tarifering ved

grænseoverskridelse og behandling af overbelastning.

Firenze-forummet har vist sig at være yderst effektivt, når det drejer sig om at opnå enighed

om yderst komplicerede, kontroversielle spørgsmål, som udvikler hastigt. Skønt det vil bevare

sin betydning i så henseende, ikke mindst når det gælder om at sikre industriens og

forbrugerens deltagelse, har de seneste erfaringer dog vist, at denne proces er forbundet med

visse ulemper, når man skal nå frem til konkrete afgørelse i bestemte spørgsmål:

•

processen er uformel og bygger på todages møder to gange om året. Det er derfor ikke

praktisk at skulle træffe konkrete afgørelser i ret komplicerede spørgsmål, der kræver

indgående drøftelser

•

for at det kan lade sig gøre at komme videre med et problem skal der være fuld enighed

blandt parterne

•

eventuelle afgørelser kan kun praktiseres, hvis alle parter følger dem; der findes ingen

procedurer, som kan sikre udførelsen

•

nogle spørgsmål, som f.eks. beregning af den korrekte størrelse på indbyrdes betalinger

mellem TSO'er, kræver, at der regelmæssigt træffes komplicerede afgørelser. Forummet er

ikke i stand til at behandle sådanne spørgsmål hensigtsmæssigt.

På denne baggrund er Kommissionen nået til den konklusion, at det nu er nødvendigt at

indføre lovgivning om en klar beslutningsproces på grundlag af forummets resultater, for at

den endelige udvikling, når det gælder tarifering af grænseoverskridende transission og

behandling af overbelastning, kan finde sted.

På baggrund heraf er det forordningsforslagets formål at indføre faste bestemmelser for den

grænseoverskridende handel med elektricitet. Forordningens bestemmelser er så enkle som

muligt og begrænser sig i overensstemmelse med nærhedsprincippet til det, som det er

nødvendigt at regulere ved hjælp af EF-lovgivning. Hovedformålet er at sikre, at de

omkostninger, transmissionssystemoperatørerne faktisk pådrager sig, afspejles nøjagtigt i

afgifterne for adgang til systemet, herunder samkøringslinjerne, og at urimelig omkostninger i

forbindelse med grænseoverskridende transaktioner udelukkes.

II.

Forordningsforslagets grundstruktur

Med hensyn til tarifering bygger den påtænkte ordning på det princip, at TSO'erne indbyrdes

kompenserer for de elektricitetstransitstrømme, der påfører hinanden, herunder de

transitstrømme, der sædvanligvis går under betegnelsen "loop flows" (sløjfestrømme) eller

"parallelstrømme". Ifølge forordningsforslaget skal kompensationer til de transmissions-

systemoperatører, der stiller deres net til rådighed for elektricitetstransit, derfor finansieres

kom (2001) 0125 - Ingen titel

ved hjælp af bidrag fra de TSO'er, som er ophav til disse transitstrømme. Desuden fastsætter

forordningen en vis harmonisering af de afgifter, der opkræves for adgang til nationale

systemer, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at undgå eventuelle

forvridninger på grund af forskellige nationale ordninger.

Med hensyn til fordeling af den disponible kapacitet på samkøringslinjerne fastsætter

forordningen de hovedprincipper, fordelingen skal følge. I forordningens bilag gøres der rede

for de nærmere tekniske enkeltheder.

Foruden grundprincipperne for prisfastsættelse og behandling af overbelastning fastsætter

forordningsforslaget, at der senere kan vedtages retningslinjer, som opstiller yderligere

relevante principper og fremgangsmåder. Disse retningslinjer kan vedtages og ændres uden at

ændre forordningen, så der kan ske en hurtig tilpasning til ændrede forhold. Når det f.eks.

gælder spørgsmål som omkostningsberegningsmetoder og konkret identificering og måling af

de fysiske energistrømme, er der således hele tiden sket fremskridt i den forløbne tid, og

yderligere forbedringer og udvikling kan forventes i fremtiden.

Forordningen giver Kommissionen forskriftsbeføjelser i det omfang, det er nødvendigt for at

sikre, at det indre marked kan fungere. Kommissionen vedtager og ændrer således de i det

foregående nævnte retningslinjer og fastsætter regelmæssigt størrelsen på den kompensation,

der skal betales mellem TSO'erne indbyrdes. For at sikre, at medlemsstaternes myndigheder

inddrages i denne proces, træffer Kommissionen disse afgørelser i samråd med et udvalg, som

består af repræsentanter for medlemsstaterne og nedsættes i overensstemmelse med Rådets

afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (udvalgsprocedure - i EU-slang

benævnt "Komitologi"). Til fastsættelse af kompensationens størrelse opretter

forordningsforslaget et rådgivende udvalg

, så der kan træffes hurtige afgørelser, mens der

med henblik på vedtagelse af retningslinjer oprettes et forskriftsudvalg

Med hensyn til medlemsstaternes repræsentation i udvalget er det vigtigt at bemærke, at

artikel 22 i elektricitetsdirektivet ifølge Kommissionens ændringsforslag

til det fastslår, at det

på nationalt plan kun er de nationale myndigheder, der har kompetence til bl.a. at fastsætte

betingelserne for grænseoverskridende transmission, herunder fastsættelsen af tariffer.

III.

Det vigtigste indhold i forordningsforslagets bestemmelser

Kompensation for elektricitetstransitstrømme

I modsætning til andre sektorer, hvori der indgår transport, f.eks. jernbane- og vejtransport,

kan tarifferne for elektricitetstransmission ikke fastsættes på grundlag af afstanden mellem

elektricitetens producent og dens forbruger. De fysiske elektricitetsstrømme har ikke

nødvendigvis noget sammenfald med kontraktforholdet mellem sælger og køber: hvis et værk

i Nordeuropa sælger elektricitet til en forbruger i Sydeuropa, betyder det ikke, at de

elektroner, der fremstilles på værket, nødvendigvis strømmer fra nord mod syd, men derimod,

at energibalancen forrykkes mod syd.

Inden Kommissionen træffer sin afgørelse, rådfører den sig med udvalget, der afgiver en udtalelse, som

Kommissionen skal tage mest muligt hensyn til.

Proceduren med forskriftsudvalg indebærer i modsætning til proceduren med rådgivende udvalg, at

Kommissionen kan blive nødsaget til at lade udvalgets udtalelse indgå i den planlagte afgørelse.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiverne 96/92/EF og

98/30/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Elektricitetshandelen giver således anledning til fysiske strømme i transmissionsnettene og

mellem dem indbyrdes, selvom de ikke klart kan tilskrives bestemte økonomiske

transaktioner. Det betyder i praksis, at en bestemt mængde energi tilføres den eksporterende

medlemsstats transmissionssystem, og at den samme mængde energi samtidig udtages til

forbrug fra den importerende medlemsstats transmissionssystem. Det er således rimeligt og

almindeligt accepteret, at eksportørerne og/eller importørerne betaler de nationale netafgifter i

forbindelse med produktion i eksportlandet og/eller forbrug i importlandet.

I det sammenkoblede europæiske elektricitetssystem berører eksport af elektricitet imidlertid

ikke blot eksport- og importlandets net. Eksporttransaktioner kan skabe elektricitetsstrømme

også i lande, hvor elektriciteten hverken tilføres nettet eller udtages til forbrug. Det kan især

forekomme i forbindelse med en transaktion mellem lande, der ikke er nabolande, dvs. hvor

den "direkte vej" til forbrugeren nødvendigvis fører gennem andre transmissionssystemer.

Desuden kan eksporttransaktioner på grund af de fysiske love, der betinger elektricitetens

"adfærd" i nettet, ofte skabe fysiske strømme i lande, der - teoretisk set - ikke ligger på

elektricitetens direkte vej

. Disse transitstrømme kaldes normalt "loop-flows" (sløjfestrømme)

eller parallelstrømme.

På et liberaliseret, konkurrencepræget marked skal systemoperatørerne nødvendigvis

kompenseres for de omkostninger, sådanne elektricitetsstrømme medfører. Ellers vil de lokale

netbrugere få pålagt disse omkostninger, selvom de pågældende elektricitetsstrømme

udelukkende skyldes markedsdeltagere, som hører hjemme i andre transmissions-

systemområder.

På denne baggrund

tre grundelementer:

indeholder

forordningsforslaget

en ordning,

der

bygger

på

For det første fastsættes det, at transmissionsystemoperatørerne skal have kompensation for

omkostningerne ved at huse transitstrømme og "loop-flows" i deres elektricitetsnet (artikel 3,

stk. 1).

For det andet opstilles der regler for bestemmelse af de omkostninger, der skyldes transit.

Kompensation for disse omkostninger er ganske vist nødvendig, men det må sikres, at

kompensationen afspejler de faktiske omkostninger. De omkostninger, strømmene faktisk

medfører, skal bestemmes nøjagtigt, så urimelige transaktionsomkostninger og uberettiget

fortjeneste undgås.

Forordningsforslaget har i denne forbindelse valgt en model, hvorefter alle forventede

langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, et net påføres ved at huse transit,

bestemmes og sættes i forhold til de omkostninger, nettet ville have haft uden transit.

Begrundelsen for denne fremgangsmåde er ønsket om at forhindre, at de TSO'er, der huser

transit, leverer "uberettigede bidrag", som i praksis giver TSO'erne i det europæiske

elektricitetssystems centrum fordele på bekostning af TSO'erne i lande, der ligger i periferien.

Det horisontale centralnet i ethvert nationalt system er bygget for at betjene de indenlandske

kunder. Dette centralnet anlægges derfor uden hensyn til transitforekomster. På den anden

side kan TSO'erne pådrage sig meromkostninger ved at træffe særlige foranstaltninger for

En simulering har f.eks. vist, at der ved transport af 1000 MW fra Nordfrankrig kun kommer ca. 60% af

elektriciteten "direkte" til Italien, dvs. over den fransk-italienske grænse eller gennem Schweiz. Den øvrige

del kommer til Italien "indirekte" og skaber strømme i nettene i Belgien, Nederlandene, Tyskland, Østrig og

Slovenien.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

transit. Der kan f.eks. være tale om yderligere administrative foranstaltninger, yderligere

driftsforanstaltninger for at huse transitten, ordninger med sigte på tab og yderligere

investeringer i nye linjer eller udbygning af bestående. De hermed forbundne omkostninger er

helt klart særlige omkostninger, der skyldes transit, og TSO'erne skal kunne sække sig ind.

Der må sikres tilstrækkeligt afkast af investeringer i nye anlæg, som skal benyttes til transit,

for at få operatørerne til at foretage dem. En afspejling af omkostningerne skal desuden tage

hensyn til de fordele, transitten fører med sig, f.eks. hvis transitstrømmene i almindelighed er

med til at gøre det nationale net mere stabilt.

Endelig må den mest hensigtsmæssige måde at finansiere kompensationen på fastlægges. I

denne forbindelse må det tages i betragtning, at transit skyldes eksport- og

importtransaktioner. Det er imidlertid, bortset fra undtagelsestilfælde, endnu ikke teknisk

muligt at påvise, om og i hvilket omfang en bestemt eksportør/importør er ophav til transit.

Forordningsforslaget indeholder derfor ikke nogen ordning, hvorefter den enkelte eksportør

eller importør holdes direkte ansvarlig for transitstrømme. I stedet for fastsætter det, at de

transmissionsystemoperatører, hvis system transitten kommer fra, og/eller de system-

operatører, i hvis system den ender (de eksporterende og/eller importerende TSO'er) - efter

forholdskriterier - skal betale kompensationen (artikel 3, stk. 2).

For at sikre, at størrelsen på de kompensationer, der skal betales og modtages mellem

TSO'erne indbyrdes, fastsættes nøjagtigt og hurtigt, skal Kommissionen ifølge

forordningsforslaget regelmæssigt træffe afgørelse om disse kompensationer (artikel 3,

stk. 4). Medlemsstaternes myndigheder skal imidlertid inddrages i denne proces gennem et

rådgivende udvalg, der består af medlemsstaternes repræsentanter og oprettes i

overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468 om fastsættelse af de nærmere vilkår for

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ("Komitologi"), og

som Kommissionen rådfører sig med, inden den træffer sin endelige afgørelse. Det bør

nævnes, at disse kompensationsbetalinger ikke berører Fællesskabets budget, da de foretages

direkte mellem de pågældende TSO'er.

For at dække de betalinger, hvormed kompensationen skal finansieres, skal TSO'erne tilpasse

deres nationale tarifsystemer (artikel 4, stk. 3).

Med hensyn til, hvordan denne tilpasning skal ske, er en af mulighederne at opkræve disse

omkostninger hos eksportørerne og/eller importørerne, hvad der ville være en rimelig og

omkostningsafspejlende løsning, da det er eksportørerne og/eller importørerne, der er årsag til

de pågældende strømme.

En sådan løsning vil imidlertid indebære nogle alvorlige ulemper. For det første er det som

allerede nævnt umuligt at afgøre, om og i hvilket omfang bestemte eksporttransaktioner fører

til fysisk transit og loop flows. Erhvervsmæssige eksporttransaktioner behøver ikke

nødvendigvis at medføre fysiske strømme. Det sker således ikke, hvis to grænseoverskridende

transaktioner indebærer modsatrettede strømme mellem systemerne. At forlange, at

eksportøren i en sådan situation skal betale en særlig afgift, kan hverken betragtes som

rimeligt eller omkostningsafspejlende. Desuden kender deltagerne i en international

energiudveksling ikke det nøjagtige beløb, der skal betales i grænseoverskridelsesafgifter, før

den daglige udveksling er afsluttet, da den energimængde, der ved udvekslingen afsættes pr.

TSO-område, først kan bestemmes på dette tidspunkt. Det ville føre til uforudsigelige

transmissionsafgifter og dermed uforudsigelige elektricitetspriser. Endelig er lave

transaktionsomkostninger og de dermed forbundne handelsmuligheder til gavn for alle

forbrugere og producenter på det indre marked. De fører til øget konkurrence og større

kom (2001) 0125 - Ingen titel

markeder for producenterne, hvad der især er vigtigt, når der foreligger overkapacitet på

nationalt plan.

På baggrund af disse betragtninger fastsætter forordningsforslaget, at der skal tages hensyn til

udbetalinger og indtægter, der skyldes kompensationsordningen, når nettarifferne fastsættes,

men at dette ikke skal medføre en særlig tarif, som kun betales af eksportører eller importører

(artikel 4, stk. 4).

Harmonisering af de nationale netafgifter

Som tidligere nævnt betaler eksportørerne og/eller importørerne de nationale netafgifter i

forbindelse med produktion i eksportlandet og/eller forbrug i importlandet. Hvis der er stor

forskel på disse afgifter, især afgifterne i forbindelse med produktion, fra den ene

medlemsstat til den anden, vil markedet blive forvredet. Da producenterne skal medregne de

netafgifter, de skal betale, i deres prisfastsættelse, har producenter med lave netafgifter

således en konkurrencefordel frem for dem med høje.

Netafgifternes størrelse afhænger af den nationale tarifordnings generelle opbygning, af de

anvendte principper for omkostningsberegning og naturligvis også af det pågældende

nationale nets særlige karakter.

I forbindelse med grænseoverskridende handel er et vigtigt led i de nationale tarifordningers

opbygning derfor forholdet mellem de omkostninger, der ligger på produktionen, og dem, der

ligger på forbruget. Det er klart, at f.eks. producenterne i et land, hvor alle netomkostninger

betales af forbrugerne, er bedre stillet, når der skal konkurreres på det indre marked, end en

producent fra et land, hvor producenterne skal afholde en del af disse omkostninger. Dette

forhold og/eller den absolutte størrelse på netafgiften ved produktionen skal derfor

harmoniseres for at sikre konkurrencemæssig ligestilling.

På baggrund af disse betragtninger fastsætter forordningsforslaget, at netomkostningerne

hovedsagelig skal dækkes ved afgifter på forbruget (artikel 4, stk. 2). En mindre del af de

samlede omkostningerne, som pålægges netforbrugerne, kan imidlertid dækkes ved en afgift

på produktionen. Det sætter de nationale myndigheder i stand til at tage placeringsmæssige

overvejelser med i tarifstrukturen og dermed give et fingerpeg om de mest hensigtsmæssige

og uhensigtsmæssige steder at anbringe nye værker, f.eks. i betragtning af lokale forhold i

forbindelse med nettab og netoverbelastning. Forordningsforslaget fastsætter, at afgifterne,

når det er hensigtsmæssigt, bør indeholde sådanne placeringsmæssige fingerpeg. De skal

f.eks. indgå som fast led i den tariferingsordning, som indføres for grænseoverskridelse i kraft

af denne fordring, ikke mindst når der tages hensyn til artikel 4, stk. 4.

Selv om der opnås tilstrækkelig harmonisering af forholdet mellem produktions- og

forbrugsafgifterne og/eller den absolutte størrelse på netafgifterne ved produktion, vil der

stadig være betydelige forskelle, hvis der samtidig er stor forskel på principperne for

omkostningsberegning. På den anden side må der tages hensyn til de særlige forhold, som

præger de enkelte nationale ordninger. En fuldstændig harmonisering af afgifterne er derfor

ikke rimelig. Grundprincipperne bør imidlertid være de samme i alle medlemsstaterne.

Forordningsforslaget fastsætter derfor, at adgangsafgifter skal være omkostningsafspejlende,

gennemsigtige, i overensstemmelse med effektiv netdrift, og anvendes uden

forskelsbehandling. De må heller ikke være bestemt af afstanden mellem producenten og

forbrugeren.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Med hensyn til udbetalinger og indægter, som skyldes kompensationsordningen for transit,

foreskriver forordningsforslaget, at der skal tages hensyn til dem, når afgifterne fastsættes.

For at sikre, at de afgifter, der faktisk opkræves og fastsættes forud, dvs. før

kompensationsordningens nøjagtige resultat kendes, afspejler omkostningerne i størst muligt

omfang, må ordningens sandsynlige resultat foregribes i den udstrækning, det er muligt

(artikel 4, stk. 3).

Retningslinjer for de nærmere enkeltheder i forbindelse med principper og metoder

(artikel 7)

Forordningsforslaget indeholder i artikel 3 og 4 hovedprincipperne for tarifering i forbindelse

med grænseoverskridelse.

For at sikre, at disse grundprincipper anvendes ensartet i hele Fællesskabet, kan det blive

nødvendigt at uddybe dem i nærmere enkeltheder. På den anden side er der, ikke mindst når

det drejer sig om tekniske enkeltheder som omkostningsberegningsmetoder og de tekniske

muligheder for at identificere og måle de fysiske strømme, sket en stadig udvikling i de

forløbne år, og yderligere udvikling og forbedringer kan forventes i fremtiden.

Ud fra disse betragtninger indeholder forordningsforslaget ikke disse enkeltheder, men

bestemmer, at de kan fastlægges som retningslinjer (artikel 7). Disse retningslinjer skal være i

overensstemmelse med principperne i forordningen. De skal vedtages og ændres af

Kommissionen i samråd med et forskriftsudvalg, der består af eksperter fra medlemsstaterne

og oprettes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de

nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

("Komitologi"), for at sikre, at medlemsstaternes myndigheder inddrages i denne proces.

Disse retningslinjer vedtages efter behov for følgende forhold:

For den ordning for kompensation mellem transmissionsoperatører, som nævnes i

forordningens artikel 3:

De nøjagtige enkeltheder i de metoder, hvorefter størrelsen på transit og

eksporteret/importeret elektricitetsmængde bestemmes i overensstemmelse med

principperne i forordningens artikel 3, stk. 5.

Metoden, hvorefter omkostningerne ved at huse elektricitetstransit bestemmes

efter principperne i forordningens artikel 3, stk. 6.

De nærmere enkeltheder vedrørende identificering af de TSO'er, der skal betale

kompensation for transitstrømme i overensstemmelse med forordningens artikel 3

stk. 2.

De nærmere enkeltheder i de betalingsprocedurer, der skal følges, i

overensstemmelse med principperne i forordningens artikel 3, stk. 3, herunder

fastsættelse af de første tidsrum, der skal betales kompensation for.

De nærmere enkeltheder vedrørende de principper, hvorefter nationale systemer,

som er sammenkoblede ved hjælp af direkte linjer, skal deltage i ordningen for

kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

For de nationale tarifordninger, som nævnes i forordningens artikel 4:

De nærmere enkeltheder vedrørende harmonisering af producent- og forbruger-

tariffernes størrelse (belastning) efter de nationale tarifordninger i overens-

stemmelse med principperne i forordningens artikel 4, stk. 2.

De nationale myndigheder skal sikre, at de nationale tariffer fastsættes og anvendes i

overensstemmelse med principperne i forordningen og de vedtagne retningslinjer (artikel 8).

Fordeling af kapacitet på samkøringslinjerne (artikel 5 og 6)

Overbelastning i den betydning, der benyttes i forordningsforslaget, er en situation, hvor en

samkøringslinje mellem nationale transmissionssystemer ikke har tilstrækkelig kapacitet til at

rumme alle de transaktioner, som international handel mellem markedsdeltagerne fører med

sig

. I en sådan situation er det vigtigt, at den begrænsede kapacitet fordeles mellem

virksomhederne på betingelser, som er i overensstemmelse med de konkurrencevilkår, der nu

gælder på det indre marked for elektricitet. Samtidig må der træffes særlige foranstaltninger

for at sikre systemsikkerheden.

Forordningsforslaget fastsætter de hovedprincipper, som skal følges, når disse krav skal

opfyldes. For at bevare det europæiske nets pålidelighed er informationsudveksling og

samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne af afgørende betydning, ikke mindst da

transaktionsmønstrene og dermed også de fysiske energistrømme ændrer sig under det åbne

markeds nye vilkår. Transmissionssystemoperatørerne skal på forhånd vide, hvilke strømme

de kan forvente på deres net. Forordningsforslaget indeholder derfor i artikel 5, stk. 1, en

forpligtelse til at indføre samordnings- og informationsudvekslingsordninger til dette formål.

For at opnå den bedst mulige udnyttelse af samkøringslinjernes kapacitet må oplysninger om

den faktisk tilstedeværende kapacitet stilles til rådighed for markedets deltagere. På

nuværende tidspunkt offentliggøres overføringskapaciteten på samkøringslinjerne i Europa

med vinter og sommerværdier. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den disponible

kapacitet skal den offentliggøres mere regelmæssigt, dvs. på flere tidspunkter forud for

transportdatoen, hvad der derfor forlanges i forordningsforslaget (artikel 5, stk. 3). Desuden

pålægger det TSO'erne at offentliggøre deres sikkerhedsstandarder og deres drifts- og

planlægningsstandarder i tilgængelige, offentlige dokumenter, så de metoder, TSO'erne

benytter, når de skal bestemme den disponible kapacitets størrelse, sikres fuld

gennemsigtighed (artikel 5, stk. 2).

Forordningsforslaget fastsætter endvidere, at den størst mulige kapacitet på

samkøringslinjerne, som kan forenes med standarderne for sikker netdrift, skal stilles til

rådighed for markedsdeltagerne, og at enhver tildelt kapacitet, der ikke benyttes af den

pågældende markedsdeltager, skal tilbageføres til markedet.

Hvad TSO'ernes fordeling af kapacitet på samkøringslinjerne i tilfælde af

overbelastningsproblemer på nettet angår, forlanger forordningsforslaget, at der benyttes en

markedsbaseret løsning, der giver de berørte markedsdeltagere og transmissions-

systemoperatører effektive økonomiske signaler (artikel 6, stk. 1). Der findes adskillige

metoder, som opfylder dette krav. En undersøgelse af de nuværende markedsforhold i Europa

fører til den konklusion, at de - i praksis - mest brugbare metoder på det europæiske fastland

Det bør bemærkes, at udtrykket "overbelastning" i teknisk sprog i mange tilfælde også benyttes om en

situation, hvor et nationalt transmissionssystem har mangel på kapacitet.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

for øjeblikket ser ud til at være implicitte og eksplicitte auktioner i forbindelse med

samordnet, grænseoverskridende belastningsomfordeling. De seneste erfaringer viser dog, at

denne metode har sine begrænsninger, og det er derfor nødvendigt at foretage yderligere

forbedringer og stadig undersøge muligheden for andre fremgangsmåder. Især på mellemlangt

sigt er det almindeligt anerkendt, at en ret effektiv og gennemsigtig måde at behandle sparsom

kapacitet på samkøringslinjerne på, er den ordning med markedsopsplitning, der for tiden

benyttes i Nordpool

. Det bør overvejes snarest muligt at indføre den, men i en form, som er

tilpasset nettopologien og markedsvilkårene på det europæiske fastland.

Med hensyn til indtægter fra behandling af overbelastning forlanger forordningen, at de ikke

må være en kilde til ekstra fortjeneste for transmissionssystemoperatørerne, men skal benyttes

til at sikre den tildelte kapacitets pålidelighed med, til investering i nettet for at bevare eller

øge samkøringslinjernes kapacitet eller til nedsættelse af nettarifferne. Under alle

omstændigheder må overbelastningsindtægterne ikke være en kilde til ekstra fortjeneste

(artikel 6, stk. 5).

På grundlag af disse regler og principper er der i forordningsforslagets bilag opstillet tekniske

bestemmelser og forskrifter for tildeling af kapacitet på samkøringslinjerne ud fra de

retningslinjer, der blev vedtaget af Kommissionen, de nationale myndigheder og

medlemsstaterne på Firenze-forummet. For at sørge for tilstrækkelig smidighed til, at der kan

tages hensyn til de stadig voksende erfaringer, når det f.eks. gælder forskellige

fordelingsmetoder, vil Kommissionen ændre disse retningslinjer i samråd med

medlemsstaternes eksperter i det forskriftsudvalg, som forordningsforslaget indfører

(se punkt 3 og artikel 7, stk. 2, i forordningsforslaget).

De nationale myndigheder skal sikre, at de metoder, overbelastning behandles efter, udformes

og anvendes i overensstemmelse med principperne i forordningen og retningslinjerne

(artikel 8).

Oplysninger og fortrolighed (artikel 9)

For at kunne vedtage retningslinjer for transit mellem TSO'er og træffe afgørelse om

kompensationen for den skal Kommissionen nødvendigvis være i besiddelse af de relevante

oplysninger og data. Forordningsforslaget forlanger derfor, at medlemsstaterne og de

nationale myndigheder skal levere disse oplysninger efter anmodning.

Kommissionen skal på sin side sikre, at oplysningerne behandles fortroligt.

Kommissionen kan desuden, hvis det er nødvendigt for at udføre de opgaver, forordningen

pålægger den, indhente alle påkrævede oplysninger direkte hos de pågældende foretagender.

Konklusioner

Vedtagelsen af dette forordningsforslag er et vigtigt led i Fællesskabets strategi for at

virkeliggøre det indre marked for elektricitet. Ved at indføre rimelige, omkostnings-

afspejlende, gennemsigtige og direkte anvendelige regler for tarifering og tildeling af

disponibel kapacitet på samkøringslinjerne - og således fuldstændiggøre bestemmelserne i

elektricitetsdirektivet - sikrer det effektiv adgang til transmissionssystemerne med henblik på

grænseoverskridende transaktioner.

Under en markedsopsplitningsordning afgøres den bedst mulige mulige udnyttelse af samkøringslinjerne ud

fra en sammenligning mellem markedspriserne på de pågældende sammenknyttede markeder.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Dets ikrafttræden på nuværende tidspunkt, dvs. sammen med den ændring af

elektricitetsdirektivet, der indfører fuldstændig markedsåbning, vil sikre, at markedsåbningen

i praksis omsættes til effektiv handel på tværs af grænserne. Forordningen er således et

afgørende led i oprettelsen af et virkeligt indre marked for elektricitet i modsætning til en

situation, der præges af 15 mere eller mindre liberaliserede, men stort set nationale markeder.

Forordningens finansielle følger for Fællesskabets budget beløber sig til ca. 850 000 om året.

I 2002 dækkes disse finansielle behov af rammeprogrammet for energi (ETAP-programmet).

Hvad de følgende år angår, vil Kommissionen i 2001, i overensstemmelse med sit

arbejdsprogram for 2001, fremsætte forslag til et nyt rammeprogram, som skal afløse det

nuværende, der udløber i 2002. Dette forslag til tage hensyn til foranstaltningens finansielle

behov i de kommende år.

€

kom (2001) 0125 - Ingen titel

2001/0078 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75,

stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles

regler for det indre marked for elektricitet

er et vigtigt led i indførelsen af det indre

marked for elektricitet.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 til en

hurtig indsats for at få gennemført det indre marked i både elektricitets- og

gassektoren og fremskynde liberaliseringen af begge disse sektorer for at opnå et fuldt

funktionsdygtigt indre marked for de pågældende områder.

For at fremme oprettelsen at et virkeligt indre marked for elektricitet bør samhandelen

med elektricitet, der i øjeblikket ikke er så udviklet som samhandelen i de øvrige

økonomiske sektorer, udbygges.

For at sikre effektiv adgang til transmissionssystemerne med henblik på

grænseoverskridende transaktioner må der indføres rimelige, omkostningsrelevante,

gennemsigtige og direkte anvendelige regler om tarifering på tværs af grænserne og

(2)

(3)

(4)

EFT C

EFT L 27 af 30.1.1999, s.20. Direktiver er senest ændret ved Kommissionens direktiv ../../EF (EFT L … af

.………, s…).

kom (2001) 0125 - Ingen titel

fordeling af disponibel kapacitet på samkøringslinjerne til supplering af direktiv 96/92

EF.

(5)

Energiministrene opfordrede i konklusionerne fra deres møde i Rådet

den 30. maj 2000 Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale myndigheder til at

sikre hurtig indførelse af et holdbart tariferingssystem og en metode for langsigtet

fordeling af disponibel kapacitet på samkøringslinjerne.

I sin Europa-Parlamentets betænkning af 6. juli 2000 om Kommissionens anden

rapport om energimarkedets liberaliseringstilstand krævede det, at der vedtages

bestemmelser om brug af net i medlemsstaterne, der ikke hæmmer den

grænseoverskridende handel med elektricitet, og det opfordrede Kommissionen til at

fremsætte særlige forslag med henblik på at fjerne alle nuværende hindringer for

samhandlen i Fællesskabet.

I nærværende forordning fastsættes grundprincipperne for tarifering og

kapacitetsfordeling og samtidig skabes der mulighed for at vedtage retningslinjer, der

fastlægger de relevante principper og metoder i nærmere enkeltheder, så der kan ske

en hurtig tilpasning til ændrede vilkår.

På et åbent, konkurrencepræget marked bør transmissionssystemoperatørerne have

kompensation for omkostningerne ved at huse elektricitetstransitstrømme i deres net af

de transmissionssystemoperatører, hvis systemer transitten kommer fra eller er bestemt

for.

Når de nationale nettariffer fastsættes, skal der tages hensyn til de udbetalinger og

indtægter, der skyldes kompensationer mellem transmissionssystemoperatørerne.

Det konkrete beløb, som skal betales for systemadgang på tværs af grænserne kan

variere betydeligt afhængigt af de involverede transmissionssystemoperatører, og fordi

tariferingssystemernes opbygning i medlemsstaterne er forskellig. En vis

harmonisering er derfor nødvendig for at undgå forvridninger af samhandelen.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte afstandsbestemte tariffer eller en særlig

tarif, der kun skal betales af eksportørerne eller importørerne.

Konkurrencen på det indre marked kan kun udvikle sig tilfredsstillende, hvis

tildelingen af adgang til de linjer, der forbinder de forskellige nationale systemer, sker

på gennemsigtig måde og uden forskelsbehandling. Den disponible kapacitet på disse

linjer bør være den størst mulige, som er forenelig med standarderne for sikker

netdrift. Enhver forskelsbehandling ved fordeling af disponibel kapacitet må beviseligt

hverken kunne forvride handelsudviklingen eller hæmme den i urimelig grad.

Disponibel overførselskapacitet og sikkerheds-, planlægnings- og driftsstandarder,

som berører den, skal kunne overskues af markedsdeltagerne.

Indtægter, der skyldes procedurer for overbelastningsbehandling, må ikke være en

kilde til ekstra fortjeneste for transmissionssystemoperatørerne.

Overbelastningsproblemer bør kunne behandles på forskellige måder, så længe

grundlaget er markedsmekanismerne og transmissionssystemoperatørerne og

markedsdeltagerne modtager de rigtige økonomiske signaler.

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

kom (2001) 0125 - Ingen titel

(16)

For at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst, må der indføres procedurer,

som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelser og fastlægge retningslinjer

om tarifering og kapacitetsfordeling og som samtidig sikrer, at medlemsstaternes

myndigheder inddrages i denne proces.

Medlemsstaternes myndigheder bør give Kommissionen de relevante oplysninger.

Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt. Kommissionen bør desuden

hvis det er nødvendigt, kunne indhente de relevante oplysninger direkte hos de

pågældende foretagender.

Overholdelse af denne forordnings bestemmelser og af de retningslinjer, som vedtages

på grundlag af den, bør sikres af de nationale myndigheder.

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse

af nærværende forordning, og sikrer, at de anvendes. Disse sanktioner skal være

effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

I overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel

5, kan målet for den foreslåede foranstaltning, nemlig at indføre harmoniserede regler

for grænseoverskridende elektricitetsudveksling, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og rækkevidde bedre

gennemføres på fællesskabsplan. Denne forordning omfatter kun det, der er

nødvendigt for, at målene kan nås, og det er ikke mere vidtrækkende, end det er

nødvendigt i forhold til de fastsatte mål.

I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om

fastsættelse af de nærmere vilkår for udførelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der

tillægges Kommissionen

, bør foranstaltningerne til gennemførelse af denne

forordning afhængigt af de enkelte tilfælde vedtages efter forskriftsproceduren i artikel

5 i nævnte afgørelse eller efter rådgivningsproceduren i samme afgørelses artikel 3 -

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Indhold og anvendelsesområde

Denne forordning har til formål at fremme den grænseoverskridende handel med elektricitet

og dermed også at øge konkurrencen på det indre marked for elektricitet ved at indføre en

kompensationsordning for elektricitetstransit og opstille harmoniserede principper for

transmissionsafgifter på tværs af grænserne og for fordeling af disponibel kapacitet på

samkøringslinjerne mellem de nationale transmissionssystemer.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/92/EF gælder også for denne forordning.

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Desuden forstås ved:

(a)

"Transit": en fysisk elektrisk strøm, som huses i en medlemsstats

transmissionssystem, men som hverken er produceret eller beregnet til

forbrug i denne medlemsstat, herunder også den transitstrøm, der normalt

benævnes "loop-flows" eller parallelstrøm.

"Overbelastning": en situation, hvor en samkøringslinje, som forbinder

nationale transmissionsnet, på grund af kapacitetsmangel ikke har plads til

alle de transaktioner, international handel mellem markedsdeltagerne fører

med sig.

Artikel 3

Kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne

(b)

Transmissionsystemoperatørerne skal have kompensation for omkostningerne ved at

huse elektricitetstransitstrøm i deres net.

Den i stk. 1 omhandlede kompensationen betales af de nationale systemoperatører,

hvis systemer transitten kommer fra og/eller hvis systemer, den er bestemt for.

Kompensationen betales regelmæssigt for et givet, allerede forløbet tidsrum.

Efterfølgende reguleringer af allerede betalte kompensationer kan foretages, hvis det

er nødvendigt for at afspejle de faktiske omkostninger.

Det første tidsrum, der skal betales kompensation for, fastsættes efter retningslinjerne

i artikel 7.

Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 13, stk. 2, størrelsen på de

kompensationsbeløb, der skal betales.

Den husede transitmængde og omfanget af den transitstrøm, som kommer fra

og/eller ender i de nationale transmissionssystemer, bestemmes på grundlag af den

fysiske elektricitetsstrøm, der faktisk måles i løbet af et givet tidsrum.

Omkostningerne ved at huse transitstrøm bestemmes på grundlag af de forventede

langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger (som et udtryk for de

omkostninger, nettet påføres ved at huse transit, og de fordele, det indebærer, set i

forhold til dem, nettet ville have haft uden transit).

Artikel 4

Afgifter for netadgang

Afgifter, som opkræves for adgang til nationale net af de nationale netoperatører,

skal afspejle de faktiske omkostninger, være gennemsigtige og i overensstemmelse

med effektiv netdrift og skal anvendes uden forskelsbehandling. De må ikke være

afstandsbestemte.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Producenter og forbrugere (belastning) kan pålægges en afgift for netadgang. Den

del af det samlede netafgiftsbeløb, som afkræves producenterne, skal være mindre

end den del, der afkræves forbrugerne. Producent- og forbrugertariffernes størrelse

skal efter behov være placeringsmæssige fingerpeg og især tage hensyn til omfanget

af nettab og overbelastning.

Udbetalinger og indtægter, der skyldes den ordning for kompensation mellem

transmissionssystemoperatørerne, skal tages i betragtning ved fastsættelse af

tarifferne for netadgang. Der skal tages hensyn til såvel de faktisk foretagne og

modtagne betalinger som til betalinger, der på baggrund af den allerede forløbne tid

menes at kunne forventes i fremtiden.

De afgifter, som kan pålægges producenterne og forbrugerne for adgang til de

nationale net, jf. stk. 2, opkræves uden hensyn til elektricitetens oprindelses- eller

bestemmelsesland, således som fastsat i handelsaftalen bag den. Eksportørerne og

importørerne pålægges ikke nogen særafgift ud over de almindelige afgifter for

adgang til de nationale net.

Der lægges ikke nogen særlig netafgift på individuelle transitaktioner, der omfattes

af ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører

Artikel 5

Oplysninger om kapaciteten på samkøringslinjerne

Transmissionssystemoperatørerne indfører ordninger for

indformationsudveksling for at sikre netsikkerheden i

overbelastningsbehandling.

samordning og

forbindelse med

Transmissionssystemoperatørernes sikkerheds-, drifts- og planlægningsstandarder

offentliggøres. Offentliggørelsen skal omfatte et almindeligt system for beregning af

den samlede overførselskapacitet og transmissionssikkerhedsmargenen på grundlag

af nettets elektriske og fysiske kapacitet. Sådanne systemer skal godkendes af de

nationale myndigheder.

Transmissionsystemoperatørerne offentliggør overslag over den disponible

overførselskapacitet for hver enkelt dag, herunder disponibel overførselskapacitet,

som allerede er reserveret. Disse offentliggørelser på bestemte tidspunkter forud for

transportdatoen og skal under alle omstændigheder indeholde ugentlige og månedlige

forudberegninger.

Disse data skal omfatte en kvantitativ beskrivelse af den offentliggjorte disponible

kapacitets forventede pålidelighed.

Artikel 6

Almindelige principper for behandling af overbelastning

Problemer med overbelastning af nettet skal behandles med markedsbaserede

løsninger, der udelukker forskelsbehandling og giver de berørte markedsdeltagere og

transmissionssystemoperatører effektive økonomiske signaler.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Transaktionsindskrænkningsprocedurer må kun benyttes i nødstilfælde, hvor

transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor belastningsomfordeling

ikke er mulig.

Markedsdeltagere, som har fået tildelt kapacitet, skal have kompensation for enhver

indskrænkning af den.

Den størst mulige kapacitet på samkøringslinjerne, som kan forenes med

standarderne for sikker netværksdrift, skal stilles til rådighed for markedsdeltagerne.

Tildelt kapacitet, som ikke udnyttes, skal tilbageføres til markedet.

Transmissionssystemoperatørerne skal så vidt det er teknisk muligt dirigere

modsatrettede energistrømmes kapacitetsbehov gennem den overbelastede

samkøringslinje for at udnytte denne linjes kapacitet mest muligt. Under alle

omstændigheder må transaktioner, der afhjælper overbelastningen, aldrig afvises.

Indtægter fra tildeling af kapacitet på samkøringslinjerne benyttes til et eller flere af

følgende formål:

(a)

(b)

(c)

sikring af, at den tildelte kapacitets står til rådighed

netinvesteringer, som bevarer eller forøger kapaciteten på samkørings-

linjerne

nedsættelse af netafgifter.

Indtægterne kan anbringes i en fond, der administreres af transmissions-

systemoperatørerne. De må ikke være en kilde til ekstra fortjeneste for

transmissionssystemoperatørerne.

Artikel 7

Retningslinjer

Kommissionen vedtager og ændrer efter proceduren i artikel 11, stk. 2,

retningslinjerne for følgende forhold i forbindelse med ordningen for kompensation

mellem transmissionssystemoperatørerne:

(a)

de nærmere enkeltheder vedrørende identificering af de transmissions-

systemoperatører, der skal betale kompensation for transitstrømme, jf. artikel 3,

stk. 2

de nærmere enkeltheder i den betalingsprocedure, som skal følges, herunder

fastsættelse af det første tidsrum, der skal betales kompensation for, jf. artikel

3, stk. 3, andet afsnit

de nærmere enkeltheder i de metoder, hvorefter omfanget af transit og

eksporteret/importeret elektricitetsmængde skal bestemmes, jf. artikel 3, stk. 5

de nærmere enkeltheder i den metode, hvorefter omkostningerne ved at huse

elektricitetstransit skal bestemmes, jf. artikel 3, stk. 6

(b)

(c)

(d)

kom (2001) 0125 - Ingen titel

(e)

de principper, hvorefter nationale systemer, som er sammenkoblet ved hjælp af

direkte linjer, skal deltage jf. artikel 3.

Retningslinjerne skal også fastlægge de nærmere enkeltheder vedrørende

harmonisering af afgifterne for producenter og forbrugere (belastning) efter de

nationale tarifordninger i overensstemmelse med principperne i artikel 4, stk. 2.

Kommissionen ændrer efter behov efter proceduren i artikel 12, stk. 2, de

retningslinjer for fordeling af den disponible kapacitet på samkøringslinjerne mellem

de nationale systemer, som findes i bilaget, i overensstemmelse med principperne i

artikel 5 og 6. Disse retningslinjer kan indeholde fælles regler for den minimale

sikkerhed og for de standarder for nettenes brug og drift, som omhandles i artikel 5,

stk. 2.

Artikel 8

De nationale myndigheder

De nationale myndigheder skal sikre, at nationale tariffer og metoder til behandling af

overbelastning opstilles og anvendes i overensstemmelse med denne forordning og de

retningslinjer, der vedtages på grundlag af artikel 7.

Artikel 9

Oplysninger og fortrolighed

Medlemsstaterne og de nationale regeludstedende myndigheder giver efter

anmodning Kommissionen alle oplysninger, som kræves i medfør af artikel 3, stk. 4

og artikel 7.

Specielt med henblik på artikel 3, stk. 4, skal de nationale regeludstedende

myndigheder regelmæssigt give oplysning om de omkostninger, de nationale

transmissionssystemoperatører faktisk har pådraget sig ved at huse transitstrøm, og

om omfanget af eksport og import i et bestemt tidsrum. De skal desuden fremsende

oplysning om alle relevante data, som benyttes i forbindelse med beregningen af

disse tal.

Medlemsstaterne sikrer at de nationale myndigheder har mulighed for og ret til at

videregive de oplysninger, der modtager i henhold til stk. 1.

Kommissionen kan, når det er påkrævet af hensyn til artikel 3, stk. 4, og artikel 7,

indhente alle de nødvendige oplysninger direkte hos foretagenderne eller deres

sammenslutninger.

Når Kommissionen henvender sig til et foretagende eller en sammenslutning af

foretagender for at få oplysninger, sender den samtidig en kopi af henvendelsen til

myndighederne, jf. artikel 22 i direktiv 96/92/EF, i den medlemsstat, hvor

foretagendet eller sammenslutningen er hjemmehørende.

I sin anmodning om oplysninger angiver Kommissionen sit retsgrundlag for

anmodningen og dennes formål, og den sætter en frist for oplysningernes

kom (2001) 0125 - Ingen titel

fremsendelse samt henviser til de sanktioner, der ifølge artikel 11, stk. 2, kan

pålægges for opgivelse af urigtige, ufuldstændige og vildledende oplysninger.

Foretagendernes indehavere eller deres repræsentanter eller, hvis der er tale om

juridiske personer, virksomhedsgrupper eller sammenslutninger uden juridisk

personstatus, de personer, som ifølge lov eller vedtægter har bemyndigelse til at

repræsentere dem, skal udlevere de ønskede oplysninger. Bemyndigede advokater

kan udlevere oplysningerne på deres klienters vegne, men klienterne bærer det fulde

ansvar, hvis oplysningerne er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.

Hvis et foretagende eller en sammenslutning af foretagender ikke fremsender disse

oplysninger inden for den frist, Kommissionen har fastsat, eller giver ufuldstændige

oplysninger, kræver Kommissionen oplysningerne udleveret ved en beslutning.

Denne beslutning skal angive, hvilke oplysninger der ønskes, og sætte en passende

frist for deres udlevering. Den skal henvise til sanktionerne i artikel 11, stk. 2. Den

skal desuden omtale retten til at lade beslutningen prøve ved De Europæiske

Fællesskabers Domstol.

Kommissionen sender samtidig en kopi af beslutningen til de regeludstedende

myndigheder (jf. stk. 3, andet afsnit) i den medlemsstat, hvor den pågældende person

eller det pågældende foretagende har hjemsted.

Oplysninger, der indhentes i henhold til denne forordning, må kun benyttes med

henblik på denne forordnings artikel 3, stk. 4 og artikel 7.

Kommissionen må ikke videregive oplysninger, som kommer i dens besiddelse i

medfør af denne forordning eller som er omfattet af tavshedspligt.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Artikel 10

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger

Denne forordning griber ikke ind i medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med

Fællesskabets lovgivning at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere

detaljerede bestemmelser end forordningen og de retningslinjer, der vedtages på grundlag af

dens artikel 7

Artikel 11

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af

overtrædelse af nærværende forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold

til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver

Kommissionen meddelelse om disse sanktioner senest [dato] samt om alle

efterfølgende ændringer af dem.

Kommissionen kan ved beslutning pålægge foretagender eller sammenslutninger

deraf bøder på op til 1% af det foregående forretningsårs samlede omsætning, hvis de

med forsæt eller ved forsømmelighed giver urigtige, ufuldstændige eller vildledende

oplysninger som svar på en henvendelse i henhold til artikel 9, stk. 3, eller undlader

at give oplysningerne inden for den frist, som er fastsat ved en beslutning i henhold

til artikel 9, stk. 6, første afsnit.

Ved bødens fastsættelse tages der hensyn til overtrædelsens art og alvor.

Bøder som omhandlet i stk. 1 og beslutninger, der træffes i henhold til stk. 2,

betragtes ikke som henhørende under straffeloven.

Artikel 12

Forskriftsudvalg

Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne,

og har Kommissionens repræsentant som formand.

Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse

1999/468/EF i overensstemmelse med afgørelsens artikel 7 og 8.

Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to

måneder.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Artikel 13

Rådgivende udvalg

Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne,

og har Kommissionens repræsentant som formand.

Når der henvises til dette stykke, anvendes rådgivningsproceduren i artikel 3 i

afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med afgørelsens artikel 7 og 8.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra [dato].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

kom (2001) 0125 - Ingen titel

BILAG

Retningslinjer for administration og fordeling af disponibel kapacitet på

samkøringslinjerne mellem nationale systemer

Generelt

De metoder til behandling af overbelastning, som medlemsstaterne indfører, skal

behandle kortvarig overbelastning på en økonomisk effektiv måde og samtidig give

fingerpeg om eller tilskyndelser til effektiv investering i net og produktion på de

rigtige steder.

For at begrænse overbelastningens negative indflydelse på samhandelen, skal den

størst mulige kapacitet, som er forenelig med standarderne for sikker netdrift,

udnyttes på de bestående net.

TSO'erne bør opstille gennemsigtige standarder, som udelukker forskelsbehandling

og beskriver, efter hvilke metoder de vil behandle overbelastning og under hvilke

omstændigheder. Disse standarder skal sammen med sikkerhedsstandarderne

beskrives i åbne dokumenter, som er offentligt tilgængelige.

Forskellig behandling af de forskellige typer grænseoverskridende transaktioner,

hvad enten det drejer sig om fysiske, bilaterale kontrakter eller udbud på

organiserede markeder i udlandet, bør holdes på et minimum, når reglerne for særlige

metoder til behandling af overbelastning udarbejdes. De metoder, hvorefter sparsom

transmissionskapacitet fordeles, skal være gennemsigtige. Forskellig behandling af

transaktionerne må påviseligt hverken kunne forvride eller hæmme konkurrence-

udviklingen.

Prissignaler, der

retningsgivende.

skyldes

overbelastningsbehandlingssystemer,

skal

være

Der skal gøres alt, for at modsatrettede energistrømmes kapacitetsbehov dirigeres

over den overbelastede forbindelseslinje, så dens kapacitet udnyttes maksimalt. Efter

de vedtagne ordninger for behandling af overbelastning må transaktioner, der

afhjælper overbelastningen, aldrig afvises.

Uudnyttet kapacitet skal stilles til rådighed for andre deltagere (efter princippet

"hvad der ikke forbruges, fortabes"). Det kan realiseres ved at indføre

anmeldelsesprocedurer.

Indtægter, som stammer fra tildeling af kapacitet på samkøringslinjerne, kan benyttes

til belastningsomfordeling eller modkøb for at holde den kapacitet, markeds-

deltagerne har gået tildelt, stabil. I princippet bør alle tiloversblevne indtægter bruges

til netinvesteringer for at afhjælpe overbelastning eller nedsætte den samlede nettarif.

TSO'erne kan administrere disse midler, men må ikke beholde dem.

TSO'erne bør tilbyde markedet en transmissionskapacitet, der er så stabil som muligt.

En rimelig del af kapaciteten kan udbydes på markedet efter faldende stabilitetsgrad,

men markedsdeltagerne bør til enhver tid gøres bekendt med de nøjagtige betingelser

for transport gennem de grænseoverskridende ledninger.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

10.

Da nettet på det europæiske fastland er særdeles

samkøringslinjerne har følger for energistrømmene på

statsgrænse, bør de nationale myndigheder sikre, at

procedurer for overbelastningsbehandling, som får

energistrømmene i andre net..

tæt, og da udnyttelse af

i hvert fald to sider af en

der ikke ensidigt indføres

afgørende indflydelse på

Langtidskontrakters stilling

Fortrinsret til kapacitet på en samkøringslinje kan ikke tildeles ved kontrakter, som

strider mod traktatens artikel 81 og 82.

bestående langtidskontrakter medfører ikke fortrinsret, når de skal fornys.

Oplysninger

TSO'erne bør indføre hensigtsmæssige ordninger for samordning og informations-

udveksling for at sikre nettets sikkerhed.

TSO'erne bør offentliggøre alle relevante data om den samlede kapacitet til

overførsel på tværs af grænserne. Desuden bør de offentliggøre vinter- og

sommerværdier for DTK og overslag over overførselskapaciteten for hver enkelt dag

på flere tidspunkter før transportdatoen. Markedet bør i det mindste have nøjagtige

overslag for en uge ad gangen, og TSO'erne bør også søge at give

forhåndsoplysninger for en måned ad gangen. En redegørelse for disse datas

pålidelighed bør også medtages.

TSO'erne bør offentliggøre et generelt system for beregning af den samlede

overførselskapacitet og transmissionens pålidelighedsmargen på grundlag af nettets

elektriske og fysiske betingelser. Et sådant system skal godkendes af den pågældende

medlemsstats myndigheder. Sikkerhedsstandarder og drifts- og planlægnings-

standarder bør være en integrerende del af de oplysninger, TSO'erne offentliggør i

åbne, offentligt tilgængelige dokumenter.

De foretrukne metoder for behandling af overbelastning

Problemer med overbelastning af nettet skal i princippet behandles med

markedsbaserede løsninger. Nærmere betegnet foretrækkes det, at overbelastnings-

problemer behandles ved hjælp af løsninger, som giver de berørte markedsdeltagere

og TSO'er de rigtige prissignaler.

Problemer med overbelastning af nettet bør fortrinsvis løses ved hjælp af metoder,

der ikke går ud fra selve transaktionerne, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg

mellem de enkelte markedsdeltageres kontrakter.

Den markedsopdelingsordning, som benyttes i Nordpool-området, er i princippet den

procedure for overbelastningsbehandling, der bedst opfylder dette krav.

På kortere sigt er en af de metoder, hvormed overbelastning på det europæiske

fastland kan behandles, implicitte og eksplicitte auktioner og samordnet,

grænseoverskridende belastningsomfordeling.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Samordnet, grænseoverskridende belastningsomfordeling eller modkøb kan benyttes

i fællesskab af de berørte TSO'er. TSO'ernes udgifter til modkøb og belastnings-

omfordeling skal imidlertid være af en sådan størrelse, at virkningen er effektiv.

Transaktionsindskrænkninger efter forud fastsatte prioriteringsregler bør kun

benyttes i nødstilfælde, hvor TSO'erne skal handle hurtigt, og belastnings-

omfordeling ikke er mulig.

De eventuelle fordele ved en kombination af markedsopdeling for at løse

"permanente" overbelastningsproblemer og modkøb for at løse midlertidige

overbelastningsproblemer bør straks undersøges med henblik på en mere varig

metode til behandling af overbelastning.

Retningslinjer for eksplicitte auktioner

Auktionsordningen bør udformes sådan, at al disponibel kapacitet udbydes på

markedet. Det kan ske ved at afholde en kombineret auktion, hvor kapaciteten

bortauktioneres for forskellige tidsrum efter forskellige kriterier (f.eks. den

pågældende disponible kapacitets forventede pålidelighed).

Den samlede kapacitet på samkøringslinjerne bør udbydes ved en række auktioner,

der f.eks. kan afholdes på års-, måneds- eller ugebasis eller en eller flere gange om

dagen afhængigt af de berørte markeders behov. Disse auktioner bør hver især

fordele en fastsat del af nettets overførselskapacitet plus eventuel overskydende

kapacitet, der ikke er blevet fordelt ved tidligere auktioner.

Procedurerne for de eksplicitte auktioner bør fastlægges ved nøje samarbejde mellem

de nationale myndigheder og de pågældende TSO'er og udformes sådan, at de

bydende også kan deltage i de organiserede markeders daglige arrangementer (f.eks.

elektricitetsudveksling) i de pågældende lande.

Energistrømme i begge retninger gennem overbelastede forbindelseslinjer bør i

princippet dirigeres sådan, at transportkapaciteten i overbelastningsretningen

udnyttes maksimalt. Proceduren for dirigering af energistrømmene skal dog opfylde

kravene for sikker drift af systemet.

For at kunne tilbyde markedet så stor kapacitet som muligt, bør den finansielle risiko

i forbindelse med dirigering af energistrømmene tillægges dem, der er skyld i, at

denne risiko opstår.

Eventuelt vedtagne auktionsprocedurer bør kunne sende markedsdeltagerne

retningsgivende prissignaler. Transporter, som går i modsat retning af den

fremherskende energistrøm, afhjælper overbelastning og bør derfor føre til øget

transportkapacitet gennem den overbelastede forbindelseslinje.

For ikke at skabe problemer i form af dominerende stilling til en eller flere

markedsdeltagere eller gøre den slags problemer værre bør de kompetente

myndigheder, når de udformer en auktionsordning alvorligt overveje at lægge loft

over den kapacitetsmængde, der kan købes/ejes/udnyttes af en enkelt

auktionsdeltager.

For at fremme oprettelsen af smidige elektricitetsmarkeder bør kapacitet, der købes

ved auktion, frit kunne omsættes inden anmeldelsestidspunktet.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

LOVGIVNINGSMÆSSIG FINANSIERINGSOVERSIGT

Politikområde(r): Energi og transport

Aktivitet(er): Energiindustri og det indre marked

Betegnelse:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i

forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling på det indre elektricitetsmarked.

BUDGETPOST(ER) (

NUMMER OG BETEGNELSE

)

I 2002: Kapitel B4-10, artikel B4-1040 (ETAP)

2.1.

2.2.

SAMMENFATTENDE TALOPLYSNINGER

Samlet rammebevilling (del B): 5 mio. EUR (1998-2002)

Gennemførelsesperiode:

2002

2.3.

Samlet flerårigt skøn over udgifterne

Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger (finansieringstilskud)

(jf.

punkt 6.1.1)

Millioner EUR (med

3 decimaler)

1998

Forpligtelses-

bevillinger

Betalingsbevillinger

1,449

1,144

1999

2000

2001

0,5

1,2

2002

0,6

0,5

I alt

5,053

5,211

0,869 1,635

1,160 1,207

Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf.

punkt 6.1.2)

Ingen

I overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2001 fremsættes der i år forslag til et nyt

energirammeprogram som efterfølger for det nuværende rammeprogram, som udløber i 2002. I

forslaget angives finansieringsbehovet for aktionen i de kommende år.

Herunder betalingsbevillinger for forpligtelser indgået før 1998.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Forpligtelses-

bevillinger

Betalingsbevillinger

a+b i alt

Forpligtelses-

bevillinger

Betalingsbevillinger

1,449

0,869

1,635

1,207

0,5

1,2

0,6

0,5

5,053

5,211

1,144

1,160

Samlede virkninger for budgettet af personale- og andre driftsudgifter

(jf.

punkt 7.2 og 7.3)

0,258

FB/BB

a+b+c I ALT

Forpligtelses-

bevillinger

Betalingsbevillinger

1,449

0,869

1,635

1,207

0,5

1,2

0,858

0,758

5,311

5,469

1,144

1,160

2.4.

Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

Forslaget er foreneligt med den nuværende finansielle programmering

Forslaget indebærer ændring af det berørte udgiftsområde i det finansielle

overslag.

Det kan medføre anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle

aftale.

2.5.

Virkninger for budgettets indtægtsside

Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

Virkninger for budgettet - for indtægtssiden:

Yderligere oplysninger findes i et separat vejledningsdokument.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Millioner EUR (med

1 decimal)

Forud

for

aktionen

(år n-1)

Situationen efter aktionens iværksættelse

År n

n+1

n+2

n+3

n+4

n+5

Budgetpost Indtægter

a) Indtægter i faste priser

b) Ændringer i indtægterne

∆

BUDGETSPECIFIKATIONER

Udgifternes art

EFTA-

deltagelse

Kandidat-

landenes

deltagelse

JA/NEJ

Nej

Udgiftsom-

råde i de

finansielle

overslag

Nr. 3

OB/IOB

IOB

OB/IOB

IOB

JA/NEJ

RETSGRUNDLAG

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 95.

Rådets beslutning 1999/21/EF, Euratom af 14. december 1998 om et flerårigt

rammeprogram for aktioner inden for energisektoren (1998-2002) og dertil knyttede

foranstaltninger (EFT L 7 af 13.1.1999, s. 16).

Rådets beslutning 1999/22/EF, Euratom af 14. december 1998 om et flerårigt

rammeprogram for undersøgelser, analyser, prognoser og andre dertil knyttede aktiviteter

inden for energisektoren (1998-2002) (EFT L 7 af 13.1.1999, s. 20).

5.1.

5.1.1.

BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

Behov for EU-foranstaltninger

Mål

Elektricitetsdirektivet åbner gradvis de nationale elektricitetsmarkeder for konkurrence.

For at nå frem til et fuldt integreret indre marked er der dog behov for effektive

handelsbestemmelser og navnlig en harmoniseret fremgangsmåde i forbindelse med

tarifering af transmissionsafgifter ved grænseoverskridelse og fælles ordninger for

kapacitetsstyring ved overbelastning ved grænserne. For at løse problemet iværksatte

Yderligere oplysninger findes i et separat vejledningsdokument.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

Kommissionen med "Firenze-processen" et forum bestående af Kommissionen, nationale

regeludstedende myndigheder, medlemsstaterne og industrirepræsentanter. Der er sket

store fremskridt, men der er endnu ingen endelig aftale, og der er ikke etableret nogen

ordninger. Kommissionen vil derfor den 7. marts 2001 fremlægge forslag til en

forordning, som a) fastsætter de grundlæggende principper for tarifering ved

grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved overbelastning, b) giver Kommissionen

mulighed for, efter en udvalgsprocedure, at vedtage bindende retningslinjer for den

særlige mekanisme, som skal styre, hvordan de harmoniserede regler om tarifering og

kapacitetsstyring ved overbelastning træder i kraft, og c) beregner og implementerer

tariffer ved grænseoverskridelse på grundlag af oplysninger fra de nationale

regeludstedende myndigheder. Kommissionen påtager sig dermed nye forpligtelser som

udøvende organ, der i mange henseender agerer som en europæisk regeludstedende

myndighed for grænseoverskridende handel med elektricitet.

Forordningens mål er således en hurtig indførelse af omkostningsrelaterede mekanismer

for tariffer og kapacitetsproblemer, så der skabes en fri handel. Det forventes, at

forordningen træder i kraft i slutningen af 2001 eller begyndelsen af 2002. Et nyt

tariferingssystem baseret på retningslinjerne burde derfor kunne være på plads senest i

september 2002. Tarifferne burde så kunne vedtages ved udgangen af 2002. Der træder

også fælles regler for kapacitetsstyring ved overbelastning i kraft ved vedtagelsen af

forordningen, da de indgår i lovgivningsteksten som bilag. Disse regler vil skulle

gennemgås og om nødvendigt ændres ved udgangen af 2002. Formålet med denne

finansielle foranstaltning er at give Kommissionen midlerne til at kunne løse de nye

opgaver på en effektiv måde.

5.1.2.

Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Kommissionen nedsatte Firenze-forummet for at forberede vedtagelsen af forslaget til

forordningen. Forummet har nu holdt møde 5 gange. Resultaterne fra forummets møder

er også ved fire lejligheder blevet drøftet på rådsmøder (Energi), hvilket understreger

vigtigheden af en hurtig indførelse af foranstaltningerne. På grundlag af forummets

arbejde vedtog Kommissionen den 16. maj 2000 en meddelelse om "den seneste

udvikling i gennemførelsen af det indre elektricitetsmarked". Spørgsmålet blev også

drøftet ved en offentlig høring organiseret af Kommissionen den 14. september 2000.

Ydermere blev spørgsmålet behandlet i grønbogen om energiforsyningssikkerhed

(KOM(2000) 769 endelig).

Drøftelserne i Firenze-forummet og i Rådet samt reaktionerne på Kommissionens

meddelelse om emnet har vist, at indførelsen af effektive regler for tarifering ved

grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved overbelastning er en grundlæggende

forudsætning for etableringen af et fuldt integreret indre marked for elektricitet. Det har

også vist sig, at udarbejdelsen af sådanne regler teknisk set er meget kompliceret foruden

at være kontroversiel. Når man engang har fundet frem til en bæredygtig model, vil det

desuden være meget vanskeligt og tidskrævende at beregne de omkostninger, som kan

henføres til grænseoverskridende handel. Det er grunden til, at en forordning anses for at

være nødvendig for at løse problemerne effektivt.

5.1.3.

Dispositioner, der er truffet på grundlag af resultatopfølgningen

Det virker hensigtsmæssigt to år efter, at forordningen er trådt i kraft, at foretage en

udførlig gennemgang af, hvorvidt den i forordningen fastsatte fremgangsmåde er

kom (2001) 0125 - Ingen titel

velegnet med hensyn til at udarbejde fælles regler, og hvorvidt Kommissionens

finansielle foranstaltninger til støtte for denne indsats er velegnede.

5.2.

Påtænkte indsatsområder

bevillingerne

nærmere

bestemmelser

for

budget-

Vedtagelsen af tarifering på tværs af grænserne og kapacitetsstyring vil føre til øget

konkurrencen i hele EU og dermed lavere elpriser til gavn for alle forbrugere i

husholdninger og erhvervslivet. De planlagte finansielle foranstaltninger sigter mod at

forberede sådanne reglers ikrafttræden. De er af yderst teknisk og specifik art, og de vil

derfor være rettet mod nationale myndigheder, medlemsstater, Europa-Parlamentet og de

berørte erhvervssektorer.

Forordningens specifikke mål går ud på, at et harmoniseret system til tarifering af

transmission på tværs af grænserne, som bygger på principper om ukompliceret,

omkostningsrelateret og ikke-diskriminerende prissætning, skal træde i kraft ved

udgangen af 2002. Et andet mål sigter mod at lade fælles regler for kapacitetsstyring

træde i kraft med vedtagelsen af forordningen og om nødvendigt revidere disse ved

udgangen af 2002 i lyset af de opnåede erfaringer. De specifikke mål i relation til de

finansielle foranstaltninger er således: i) inden udgangen af september 2002 at færdiggøre

de undersøgelser, der skal føre frem til udførlige retningslinjer for den prissætning, der

skal træde i kraft, ii) inden udgangen af 2002 at fastsætte faktiske tariffer og lade dem

træde i kraft på grundlag af en efterprøvning af de data, som de nationale myndigheder

indsender, og iii) inden udgangen af 2002 på grundlag af en fornøden undersøgelse at

lade en eventuel revision af retningslinjerne for kapacitetsstyring træde i kraft.

Efterfølgende er det et specifikt mål på grundlag af yderligere, årlige undersøgelser om

nødvendigt at revidere disse retningslinjer og foretage en fornyet beregning eller

vedtagelse af tariffer.

- konkrete gennemførelsesforanstaltninger

For det første iværksættes undersøgelser, som skal føre frem til enighed om og

vedtagelsen af retningslinjer for tarifering på tværs af grænserne (frem til

september 2002). For det andet vedtages en afgørelse om de faktiske tariffer (ved

udgangen af 2002) på grundlag af tal, som nationale myndigheder indsender til

Kommissionen. For det tredje genovervejes forordningens retningslinjer for

kapacitetsstyring på grundlag af fornødne undersøgelser (ved udgangen af 2002).

Med henblik på at opfylde disse mål planlægges to finansielle foranstaltninger:

Aktion 1: for at kunne udarbejde de udførlige retningslinjer for tarifering, som det nye

system skal bygge på, er der behov for et betydeligt forberedende arbejde af teknisk

(ingeniørrelateret) og finansiel (regnskabsmæssig) art. Dette gælder også spørgsmålet

om, hvorvidt og hvordan forordningens retningslinjer for kapacitetsstyring ved overbe-

lastning skal ændres. Det vil være omkostningseffektivt at udarbejde retningslinjerne via

ekspertundersøgelser.

Aktion 2: Når retningslinjerne for tarifering på tværs af grænserne er vedtaget, vil de

nationale myndigheder videresende beregninger af omkostninger/fordele i relation til

deres net som følge af handel med el. Kommissionen skal konstatere, om disse tal er

beregnet korrekt, og på dette grundlag beregne de enkelte kompensationsbetalinger

systemerne imellem som følge af handelen. Denne opgave vil kræve højtspecialiseret

kom (2001) 0125 - Ingen titel

revisorekspertise i en begrænset periode hvert år. Den mest omkostningseffektive løsning

vil derfor være at engagere ekstern ekspertise til at udføre en stor del af dette

revisionsarbejde.

- de umiddelbare resultater af hver foranstaltning og bidragene fra disse

Som resultat forventes ikrafttrædelsen samt en efterfølgende vedligeholdelse og

finjustering af et system til tarifering ved grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved

overbelastning, som muliggør en effektiv handel med el.

- behov for problemløsning i relation til de forventede resultater

Kommissionen bør vedtage og udbygge retningslinjer, som yderligere detaljerer

de grundlæggende principper i forordningsudkastet i relation til tarifering og

kapacitetsstyring. Disse retningslinjer kan vedtages og ændres uden at ændre

forordningen, så der kan ske en hurtig tilpasning til ændrede forhold. Dette er

nødvendigt, fordi f.eks. omkostningsberegningmetoder og den konkrete påvisning

og måling af det fysiske flow vil udvikle sig dynamisk, og det skal derfor gøres

muligt at finjustere og forbedre systemet fremover.

Kommissionen fastlægger regelmæssigt niveauet for de kompensationsbetalinger,

der foretages mellem transmissionssystemoperatører for at stille deres net til

rådighed for eltransitstrømme. Hovedmålet med denne foranstaltning er at sikre,

at transmissionssystemoperatørerne får kompensation for deres faktiske

omkostninger, navnlig med henblik på at udelukke overkompensation og dermed

for høje transaktionsomkostninger.

Medlemsstaterne kan ikke løse dette problem alene; for at udarbejde et effektivt

tarifikationssystem er det bydende nødvendigt med en harmoniseret

fremgangsmåde, og denne kan ikke skabes på nationalt niveau. Som det er

eftervist ovenfor, vil et uformelt samarbejde ikke føre frem til gennemførelsen af

et egnet system med de nødvendige proceduremæssige og demokratiske

sikkerhedsklausuler. Et sådant forslag ligger derfor fuldt ud på linje med

subsidiaritetsprincippet, og princippet gør det rent faktisk nødvendigt at fremsætte

forslaget.

Der er dog behov for at inddrage medlemsstaternes nationale myndigheder i

processen. Kommissionen træffer derfor disse afgørelser i samråd med et udvalg,

som består af repræsentanter for medlemsstaterne og nedsættes i

overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468 om fastsættelse af de nærmere

vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

(udvalgsprocedure - også benævnt "Komitologi").

5.3.

Gennemførelsesmetoder

De finansielle foranstaltninger tilstræber at give Kommissionen de ressourcer, der er

nødvendige for effektivt at gennemføre de nye udøvende beføjelser vedrørende tarifering

ved grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved overbelastning, som overdrages den i

medfør af forordningsforslaget. I forordningen opstilles tre nye opgaver: et komitologi-

udvalg skal vedtage udførlige regler for tarifering ved grænseoverskridelse, tarifferne

kom (2001) 0125 - Ingen titel

skal fastsættes og håndhæves, og forordningens retningslinjer om kapacitetsstyring ved

overbelastning skal om nødvendigt ændres via en komitologiprocedure.

En stor del af dette arbejde vil blive udført af Kommissionen: den endelige tekst med

retningslinjer vil blive udarbejdet og vedtaget via komitologiproceduren, og der vil blive

vedtaget afgørelser om de faktiske tariffer. Under udførelsen af dette arbejde:

Aktion 1

med at udarbejde og forbedre retningslinjerne vil der være behov for eksterne

undersøgelser, som tilvejebringer økonomisk, regnskabsmæssig og teknisk ekspertise;

Aktion 2

når metoden er fastlagt og retningslinjerne vedtaget, vil Kommissionen skulle beregne de

nøjagtige tariffer. Dette arbejde vil blive udført på grundlag af data fra de nationale

myndigheder og beregnet i overensstemmelse med retningslinjerne. Kommissionen har

til opgave at kontrollere dataene fra medlemsstaterne. Da dette er en højtspecialiseret

revisoropgave, som kræves i en begrænset periode hvert år, vil det være mest

omkostningseffektivt at udføre denne kontrol med ekstern ekspertise.

6.1.

6.1.1.

FINANSIELLE VIRKNINGER

Finansielle virkninger i alt for budgettets del B (hele programperioden)

Finansieringstilskud

Forpligtelsesbevillinger i millioner EUR (med 3 decimaler)

Fordeling

Aktion 1: Undersøgelser

med henblik på at udarbejde

vejledninger

Aktion 2: Kontrol af finan-

sielle oplysninger

Osv.

I ALT

0,604

1998

1999

2000

2001

2002

0,234

I alt

0,370

kom (2001) 0125 - Ingen titel

6.1.2.

Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter og IT-udgifter (forpligtelses-

bevillinger)

Ingen

År n

n+1

n+2

n+3

n+4

n + 5 ff.

I alt

1) Teknisk og administrativ

bistand

a) Konsulentvirksomheder

(faglig bistand)

b) Anden teknisk og admini-

strativ bistand:

- intern:

- ekstern:

Heraf til opbygning og

vedligeholdelse af edb-sy-

stemer til administration:

1 i alt

2) Støtteudgifter:

a) Undersøgelser

b) Ekspertmøder

c) Informations- og

publikationsvirksomhed

2 i alt

I ALT

kom (2001) 0125 - Ingen titel

6.2.

Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B

(hele programperioden)

Forpligtelsesbevillinger i millioner EUR (med 3 decimaler)

Fordeling

Arbejds/

resultattype

(projekter,

sagsmapper ...)

Antal arbejder/

resultater

(i alt for årene

1....n)

Gennemsnitlige

enhedsomkost-

ninger

Samlede

omkostninger

(i alt for årene

1...n)

4=(2X3)

Aktion 1

Undersøgelser med henblik på at

udarbejde retningslinjer

Aktion 2

Kontrol af finansielle oplysninger

Osv.

Undersøgelser/

analyse

0,370

Undersøgelser

0,117

0,234

SAMLEDE OMKOSTNINGER

0,604

Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.

Forklaring af beregningsmetoden:

Aktion 1:

Undersøgelser med henblik på at bistå Kommissionen med at udarbejde

retningslinjer for tarifikation og kapacitetsstyring ved overbelastning.

Der er behov for to undersøgelser pr. år for at forberede vedtagelsen og/eller ændringen

af retningslinjerne:

pr. undersøgelse 130 manddage à 900 EUR (gennemsnitlig sats for

revisorer og andre eksperter) = 2 x 117.000 = 234.000EUR.

Aktion 2:

Kontrol af omkostningsberegningerne vedrørende nationale transmissions-

systemoperatørers omkostninger i forbindelse med transit.

- kontrol af indsendte dokumenter og benchmarking:

Omkostning pr. medlemsstat:

20 manddage à 1000 EUR (gennemsnitlig sats for revisorer) = 300.000 EUR

- efter at der er foretaget benchmarking: Kontrolbesøg i 7 medlemsstater (skøn).

Omkostning pr. medlemsstat: 10 manddage pr. medlemsstat à 1000 EUR = 70.000 EUR.

Da den ovennævnte beregning er baseret på skøn,

er det nødvendigt at afsætte et

vejledende beløb på 600.000 EUR.

Yderligere oplysninger findes i et separat vejledningsdokument.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

7.1.

VIRKNINGER FOR PERSONALE OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

Virkninger for personalet

Antal ansatte, der skal tilknyttes

forvaltningen af foranstaltningen,

nuværende og/eller yderligere ressourcer

Faste stillinger

Midlertidige

stillinger

Beskrivelse af arbejdsopgaver i

forbindelse med foranstaltningen

I alt

Stillingstype

Tjenestemænd

eller midlertidig

ansatte

1. Udarbejdelse af retningslinjer for

grænseoverskridende prissætning og

kapacitetsstyring

2. Forberedelse af beslutninger ved-

rørende niveauet for kompensation for

transit

Andet personale

I alt

7.2.

De samlede finansielle virkninger af de menneskelige ressourcer

Personaletype

Beløb i EUR

216 000

Beregningsmetode*

2 x 108 000 EUR

Tjenestemænd

Midlertidigt ansatte

Andre personaleressourcer

(angiv budgetpost)

I alt

216 000

Beløbsangivelserne vedrører de samlede udgifter til foranstaltningen for et år.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

7.3.

Andre administrative udgifter i forbindelse med foranstaltningen

Beløb i EUR

Beregningsmetode

Budgetpost

(nummer og betegnelse)

Overordnet tildeling (Titel A7)

A0701 – Tjenesterejser

A07030 – Møder

A07031 – Udvalg, der obligatorisk skal høres

(1)

A07032 – Udvalg, der ikke obligatorisk skal høres

(1)

A07040 – Konferencer

A0705 – Undersøgelser og konsultationer

Andre udgifter (angiv hvilke)

EDB (A-5001/A-4300)

Andre udgifter

Del A

(angiv hvilke)

I alt

42 000

4 møder i udvalget om året x 15 eks-

perter x 700 EUR

Beløbsangivelserne vedrører de samlede udgifter til foranstaltningen for et år.

(1)

Det anføres, hvilken udvalgstype der er tale om og hvilken gruppe udvalget

tilhører.

I alt på årsplan (7.2 + 7.3)

Foranstaltningens varighed

Samlede omkostninger (I x II)

258 000 EUR

Ubegrænset

258 000 EUR/år

II.

III.

Kravene med hensyn til personale og andre administrative ressourcer skal opfyldes med

de ressourcer, der er afsat til GD TREN inden for rammerne af den årlige

fordelingsproces.

8.1.

RESULTATOPFØLGNING

Opfølgende undersøgelser

De resultater, som forventes ifølge forordningsudkastet, vil blive vurderet i lyset af den

fremtidige udvikling i handelen med el i Fællesskabet på grundlag af de relevante

Eurostat-statistikker.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

8.2.

Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?

To år efter forordningens ikrafttræden er det planen at udføre en intern evaluering af,

hvorvidt det er lykkes at vedtage de nødvendige retningslinjer og regler, som gør det

muligt at indføre et tarifikationssystem og et harmoniseret kapacitetsstyringssystem.

Dette systems succes vil blive evalueret i forhold til dets evne til at nedbringe

transaktionsomkostninger for elforbrugerne. Nytten og værdien af de undersøgelser, der

udføres til dette formål, vil også blive evalueret. Desuden evalueres vederhæftigheden af

revisionen af beregningerne af de enkelte landes tariffer og fremgangsmådens

omkostningseffektivitet.

FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Refusion af eksperters udgifter og deres honorar for udførte undersøgelser udbetales i

overensstemmelse med de gældende finansregler.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

KONSEKVENSANALYSE

FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER

ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

FORSLAGETS TITEL

– Meddelelse om gennemførelse af det indre elektricitets- og gasmarked.

– Forslag til direktiv om fælles regler for det indre elektricitets- og gasmarked og om

ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF.

– Forslag til forordning om vilkårene for netadgang med

grænseoverskridende handel med elektricitet i det indre marked.

DOKUMENTETS REFERENCENUMMER

KOM(…) … endelig af ...

FORSLAGET

VORFOR ER DER

UNDER

FOR

EF-

LOVGIVNING PÅ

MÅLSÆTNINGER

HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET

BEHOV

DETTE OMRÅDE

OG HVAD ER DE VIGTIGSTE

henblik

på

Oprettelsen af det indre marked for energi er en del af målet om at skabe et fuldt

operationsdygtigt indre marked i Den Europæiske Union med henblik på at tilgodese

mulighederne for vækst og beskæftigelse til fordel for Unionens borgere.

De væsentligste mål er:

– en fuldstændig åbning af det indre marked for elektricitet og gas i 2005 med garanti

for ikke-diskriminerende adgang til transmissions- og distributionsnet,

– yderligere garantier for de europæiske borgere i relation til energiforsyningssikkerhed

og offentlig forsyningspligt,

– garanti for et reelt europæisk marked og ikke 15 nationale åbne markeder, bl.a. med

en forordning om grænseoverskridende tarifering af elektricitet og styring af

overbelastning.

Disse mål kan ikke opfyldes eller ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,

og på grund af den påtænkte handlings omfang og virkninger kan målene derfor bedre

gennemføres på fællesskabsplan.

kom (2001) 0125 - Ingen titel

VIRKNINGEN FOR VIRKSOMHEDERNE

VEM PÅVIRKES AF FORSLAGET

De europæiske virksomheders konkurrenceevne

Elpriserne er med det allerede opnåede konkurrenceniveau i sektoren faldet i mærkbart

omfang. De foreslåede foranstaltninger gør det muligt at fastholde og forbedre de

europæiske virksomheders konkurrenceevne. På nuværende tidspunkt, hvor åbningen af

markederne skrider hastigt frem i hovedparten af de lande, hvor de europæiske

virksomheders væsentligste konkurrenter findes, er gennemførelsen af det indre marked

vitalt for at undgå forsinkelser i forhold til vore tredjelandepartnere.

Begrænse ulighederne mellem industrielle og private energiforbrugere

Alle virksomheder vil få mulighed for at vælge elleverandør fra 2003 og gasleverandør

fra 2004. Det betyder særlig meget for de små og mellemstore virksomheder, der i

øjeblikket ofte ikke har de samme prisfordele som de store industrikunder, især hvis de er

bundet til det lokale elselskab uden mulighed for at skifte leverandør. Åbningen af

markedet vil endvidere bringe den konkurrenceforvridning til ophør, der er opstået ved,

at distributørerne har ret til at levere i nogle, men ikke i andre medlemsstater.

Innovation og udbredelse af nye teknologier

En fuldstændig åbning af markedet kan desuden tilskynde til fornyelse og fremme

udbredelsen af nye teknologier på markedet. Der foregår da også megen teknologisk

udvikling inden for energiproduktion, navnlig med hensyn til micropower-teknologi og

vedvarende energikilder.

Forbedring af tjenesternes kvalitet

Ydermere vil en stigende markedsåbning sandsynligvis forbedre servicekvaliteten,

navnlig over for kunderne. Kvaliteten af den tilbudte service vedrører f.eks. reparationer,

nye tjenester og takststrukturer, eftersom det bl.a. er på disse felter, at selskaberne

konkurrerer indbyrdes. Denne udvikling kan allerede konstateres i de lande, hvor

markedet er åbnet fuldstændigt.

Indførelsen af konkurrence inden for gassektoren lettes

Gennemførelsen af det indre marked vil lette indførelsen af konkurrence internt i

gassektoren. For nærværende er prisen på naturgas i kontinentaleuropa tæt bundet til

olieprispariteten. EU har en klar interesse i fortsat at øge konkurrencen inden for

gassektoren, så den eksisterende binding mellem olie- og gasprisen kan ophæves, da

dette vil forbedre energiforsyningsdiversiteten i EU.

– Hvilke erhvervssektorer berøres?

Alle europæiske virksomheder, som forbruger el og gas samt el- og gassektoren.

– Er disse virksomheder beliggende i bestemte geografiske områder i Fællesskabet?

Nej.

100

kom (2001) 0125 - Ingen titel

VILKE

FORANSTALTNINGER

OVERHOLDE FORSLAGET

SKAL

VIRKSOMHEDERNE

TRÆFFE

FOR

Især aspekter vedrørende den juridiske adskillelse.

VILKE ØKONOMISKE VIRKNINGER FORVENTES FORSLAGET AT FÅ

– for beskæftigelsen?

Et stigende udbytte, et fald i energipriserne samt forbedrede afsætningsmuligheder for

nye teknologier som følge af indførelsen af konkurrence i energisektorer vil indebære - i

det mindste på mellem lang og lang sigt - en generel vækst i beskæftigelsen i det

europæiske erhvervsliv.

Hvad angår udviklingen på kort sigt, vil indførelsen af et konkurrenceelement imidlertid

skabe risiko for et fald i beskæftigelsen ved overgangen til konkurrence mellem de

tidligere nationale monopolvirksomheder.

I løbet af de seneste år er der sket et fald i antallet af arbejdspladser med teknisk

beskæftigelse for specialarbejdere og faglærte såvel som i antallet af mellem-

lederstillinger og tilknyttede administrative stillinger. Der er skabt nye beskæftigelses-

muligheder på områder som markedsføring, kundeservice, IT og tjenesteydelser til

virksomhederne. Med de nyopståede forretningsområder, såsom handel med energi, er

der endvidere skabt nye arbejdspladser.

FORSLAGET FORANSTALTNINGER

SOM GÅR UD PÅ AT TAGE

HENSYN TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDERS SÆRLIGE SITUATION

(

BEGRÆNSEDE ELLER AFVIGENDE KRAV OSV

.) ?

NDEHOLDER

I udkastet til direktivforslag planlægges en juridisk adskillelse af el- og gasdistributionen.

Da distributionen ofte varetages af kommunale tjenester, som råder over en beskeden

infrastruktur, kan kravet om adskillelse af aktiviteterne vise sig ikke at stå mål med deres

størrelse. Derfor åbner direktivforslaget mulighed for, at medlemsstaterne kan undtage

virksomheder med færre end 100 000 abonnenter fra denne forpligtelse.

HØRING

ISTE OVER ORGANISATIONER

SOM ER BLEVET HØRT OM FORSLAGET

OG SOM

HAR FREMFØRT SÆRLIGE SYNSPUNKTER

Der er afholdt en offentlig høring den 14. september 2000, hvor næsten 120 erhvervs-

organisationer og virksomheder deltog (arbejdsmarkedets parter, distributions- og

forsyningsselskaber, handlende, el- og gasselskaber, netoperatører, SMV, forbruger-

organisationer, ikke-statslige organisationer og elbørser).

Den komplette liste over organisationer og deres kommentarer findes på Europa-

netstedet på følgende adresse:

http://europa.eu.int/comm/energy/en/elec_single_market/hearing/index_en.htm

101

kom (2001) 0125 - Ingen titel

102