Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0180
Offentligt
1442515_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 02.04.2001
KOM(2001) 180 endelig/2
CORRIGENDUM
Annule et remplace la page 4 du document
COM(2001) 180 final du 30.03.2001. L'adresse
internet change dans les 11 versions linguistiques.
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om gennemførelsen af overgangsforanstaltningerne for euroens indførelse
i den fælles landbrugspolitik
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om gennemførelsen af overgangsforanstaltningerne for euroens indførelse
i den fælles landbrugspolitik
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning.............................................................................................................................. 3
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
5.
5.1.
5.2.
6.
6.1.
6.1.1.
6.1.2.
6.2.
6.3.
6.3.1.
6.3.2.
6.4.
7.
Udligningsstøtte for væsentlige revalueringer ........................................................... 5
Udligningsstøtte som følge af fald i kursen for
"direkte støtte"
................................. 6
Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne .............................................................. 7
Indkomster ............................................................................................................. 11
Baggrund................................................................................................................ 11
Arbejdshypoteser.................................................................................................... 12
Generelle konstateringer ......................................................................................... 13
Nærmere oplysninger om de konstaterede forhold .................................................. 13
Budgetaspekter....................................................................................................... 15
Agromonetær udligningsstøtte................................................................................ 15
Dobbeltkursen ........................................................................................................ 15
Andre aspekter ....................................................................................................... 16
Udløsende begivenheder......................................................................................... 16
Generelle aspekter .................................................................................................. 16
Ændring af den udløsende begivenhed for "direkte støtte" ...................................... 17
Kriterierne i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2799/98..................................... 18
Verserende sager ved Domstolen............................................................................ 19
Sag C – 100/99....................................................................................................... 19
Sag – 403/99 .......................................................................................................... 19
Den græske drakme ................................................................................................ 19
Konklusioner.......................................................................................................... 21
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0003.png
INDLEDNING
Denne rapport forelægges i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2800/98 af
15. december 1998 om overgangsforanstaltninger for euroens indførelse i den fælles
landbrugspolitik
1
. Ifølge nævnte artikel skal Kommissionen inden den 31. marts 2001
forelægge en rapport om gennemførelsen af disse overgangsforanstaltninger. I rapporten er
der også taget hensyn til den erklæring fra Kommissionen, som er optaget i mødeprotokollen
for Rådets møde den 15. december 1998
2
. Ifølge denne erklæring skal rapporten navnlig
omfatte en vurdering af overgangsforanstaltningernes indvirkning på landbrugernes
indkomster.
Overgangsforanstaltningerne for euroens indførelse i den fælles landbrugspolitik er ikke kun
reguleret ved forordning (EF) nr. 2800/98. Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af
15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen
3
og Kommissionens
forordninger af 22. december 1998, dvs. forordning (EF) nr. 2808/98 om gennemførelses-
bestemmelser for den agromonetære ordning for euroen i landbrugssektoren
4
og (EF)
nr. 2813/98 om gennemførelsesbestemmelser for overgangsforanstaltningerne for euroens
indførelse i den fælles landbrugspolitik
5
kompletterer retsgrundlaget for de pågældende
foranstaltninger.
Rapporten er for det første koncentreret om gennemførelsen af disse overgangsbestemmelser,
og dens inddeling følger strukturen i de agromonetære bestemmelser. Der skelnes klart
mellem de virkninger, som indførelsen af euroen har haft dels på priserne og dels på den
"direkte støtte". For det andet behandles de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet
med henblik på at yde af de forskellige former for monetær udligningsstøtte, som
overgangsforanstaltningerne giver anledning til. Endelig undersøges disse foranstaltningers
indvirkning på landbrugernes indkomster og på budgettet. Følgende aspekter er behandlet
sidst i rapporten:
–
–
–
–
kriterierne vedrørende markedssituationen,
fastlæggelsen af visse udløsende begivenheder,
de retssager, som Italien har anlagt, og
den græske drakmes deltagelse i euroen fra den 1. januar 2001.
Kommissionens næstsidste beretning om den agromonetære ordning for enhedsmarkedet
6
indeholdt en grundig undersøgelse af den agromonetære ordnings eventuelle økonomiske
virkninger, navnlig for samhandelen og priserne. Denne undersøgelse viste, at den
agromonetære ordning, der var kendetegnet ved forholdsvis betydelige og vedvarende
monetære afvigelser
7
, ikke havde haft negative virkninger for markederne.
1
2
3
4
5
6
7
EFT L 349 af 24.12.1998, s. 8.
14.127/98 fra Rådets sekretariat.
EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.
EFT L 349 af 24.12.1998, s. 36.
EFT L 349 af 24.12.1998, s. 48.
KOM(96) 636 endelig af 6.12.1996.
Begrebet "agromonetær afvigelse" er i forordning (EØF) nr. 3813/92 defineret således: Den procentdel
af landbrugsomregningskursen, som svarer til differencen mellem denne kurs og den repræsentative
markedskurs.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0004.png
Den agromonetære ordning for euroen er, i det mindste for de deltagende valutaers
vedkommende, kendetegnet ved, at der slet ikke gælder nogen agromonetære foranstaltninger.
For de valutaer, der ikke deltager, er de monetære afvigelser i den ovenfor omhandlede
betydning begrænset til forskellen mellem to af Den Europæiske Centralbanks
vekselkursfastsættelser. Denne forskel er beskeden og har i 1999 kun ni gange oversteget
1 point i absolut værdi.
Når det ikke har kunnet konstateres, at en agromonetær ordning med ofte betydelige og varige
monetære afvigelser medfører økonomiske virkninger, må det kunne antages, at det vil være
umuligt at fastslå økonomiske virkninger som følge af en agromonetær ordning, hvor der ikke
er nogen afvigelse. Det fremgår af en undersøgelse vedrørende antallet af dyr og arealerne
med markafgrøder, at euroens indførelse ikke har ført til unormale udsving.
Eventuelle ændringer i samhandelsmønsteret siden euroens indførelse må skyldes andre
forhold end de agromonetære, f.eks. konkurrencen. Det er grunden til, at punktet "samhandel"
ikke behandles i nærværende rapport.
De bilag, der henvises til i rapporten, findes i et dokument, der udelukkende er til rådighed på
Internet-adressen :
http://europa.eu.int/comm/agriculture/markets/euro/index_da.htm
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0005.png
1.
U
DLIGNINGSSTØTTE FOR VÆSENTLIGE REVALUERINGER
Der består ret til udligningsstøtte,
hvis kursen for euroens omregning til en medlemsstats
nationale valutaenhed eller kursen for euroens omveksling til en medlemsstats nationale
valuta den 1. januar 1999 revalueres væsentligt i forhold til landbrugsomregningskursen
pr. 31. december 1998
(artikel 2, afsnit 1, i forordning (EF) nr. 2800/98).
En væsentlig revaluering er defineret således i artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 2800/98:
"Et fald i den gældende omregningskurs pr. 1. januar 1999, der i absolutte tal er større end
hver enkelt af forskellene mellem denne kurs og de laveste niveauer for de gældende
omregningskurser:
–
–
–
i de seneste 12 måneder, og
i perioden fra 12 måneder til 24 måneder forinden, og
i perioden fra 24 måneder til 36 måneder forinden.
Forskellene vedrørende andet og tredje led indgår med henholdsvis to tredjedele og en
tredjedel af deres værdi."
Definitionen af den procentdel, der anses som væsentlig, er også anført i nævnte forordning,
og den lyder således:
"Forskellen mellem på den ene side den tærskel, der adskiller
væsentlige revalueringen fra ikke-væsentlige revalueringer, og på den anden side eurokursen
ved omregning til national valutaenhed eller eurokursen ved omveksling til national valuta
den 1. januar 1999
8
, idet denne forskel udtrykkes i procent af nævnte tærskel."
BILAG I
indeholder beregningen af tærskelkurserne for EU's forskellige valutaer og
BILAG II
beregningen af den procentdel, der anses som væsentlig.
For de institutionelle priser gav de gældende kurser pr. 1. januar 1999 anledning til tre
forskellige situationer:
–
–
–
en stigning i priserne,
et ikke-væsentligt fald i priserne,
et væsentligt fald i priserne.
En stigning i de institutionelle priser som følge af de gældende kurser pr. 1. januar 1999
kunne konstateres i Sverige (+1,206%) og i Det Forenede Kongerige (+3,226%). Denne
stigning var imidlertid ikke varig, da vekselkursen for det britiske pund og den svenske krone
i løbet af 1999 steg med ca. 10% i forhold til euroen. Udviklingen i vekselkurserne for de fire
valutaer, der ikke deltager i den fælles valuta, er anført i
BILAG III
.
Et ikke-væsentligt fald i de institutionelle priser som følge af de gældende kurser pr.
1. Januar 1999 kunne konstateres i ni medlemsstater, nemlig i Tyskland, Østrig, Belgien,
Spanien, Grækenland, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Portugal. For hvert af de nævnte
lande lå kursen pr. 1. januar 1999 over tærskelkursen, og der var derfor ingen grund til at yde
8
Den gældende vekselkurs pr. 1. januar 1999 er den kurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank
den 4. januar 1999 (se artikel 9 i forordning (EF) nr. 2813/98).
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0006.png
agromonetær udligning. Prisfaldene var på mellem 1,172% (Spanien) og 3,414%
(Grækenland). I betragtning af, at kursværdien for otte af de ni ovennævnte medlemsstater er
fastlåst, er denne nedgang i kursen varig. Udsvinget i vekselkursen for den græske drakme i
løbet af 1999 var så beskedent i forhold til den konstaterede værdi pr. 1. januar 1999, at der
her kan drages samme konklusion.
En væsentligt fald i de institutionelle priser som følge af de gældende kurser
pr. 1. Januar 1999 kunne konstateres i Danmark, Finland, Frankrig og Italien. Dette fald var
på mellem 1,386% (Finland) og 1,953% (Frankrig). Selv om kursen pr. 1. januar 1999 lå
under tærskelkursen, var væsentlighedsprocenten for hver af disse valutaer lavere end
franchisen på 2,6%. Under hensyntagen til franchisen kunne der derfor ikke ydes nogen
agromonetær udligning.
Bestemmelserne om væsentlige revalueringer i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2800/98 har
således ikke skullet anvendes. Det betyder også, at det ikke har været muligt at vurdere den
nye form for finansiering af udligningsstøtten (EU-bidraget udgør 50% af de faktisk udbetalte
beløb).
2.
U
DLIGNINGSSTØTTE SOM FØLGE AF FALD I KURSEN FOR
"
DIREKTE STØTTE
"
Der består ret til udligningsstøtte,
hvis den kurs, der gælder på dagen for den udløsende
begivenhed, er lavere end den, der gjaldt forinden
(artikel 3, stk.1, i forordning (EF)
nr. 2800/98). Der ydes dog ingen agromonetær udligning, hvis
en lavere kurs end den nye
kurs har været gældende inden for de seneste fireogtyve måneder forud for det tidspunkt, hvor
den nye kurs har fået virkning
(artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2799/98).
De former for direkte støtte, der berøres af de agromonetære bestemmelser, er dem, der er
anført i
BILAG IV
. Datoerne for de udløsende begivenheder for disse former for støtte er:
–
–
–
–
–
den 1. januar 1999 for oksekødspræmier og foranstaltninger af strukturel eller
miljømæssig art,
den 3. januar 1999 for fåre- og gedepræmier,
den 1. juli 1999 for støtte til markafgrøder, bælgplanter og humle,
den 1. august 1999 for støtte til hør og hamp, og
den 1. september 1999 for støtte til ris og tørrede druer.
De medlemsstater, for hvilke der er fastsat en agromonetær udligningsstøtte for
foranstaltninger med udløsende begivenhed den 1. januar eller den 3. januar 1999, er: Belgien,
Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige. Det
procentuelle fald varierer fra 1,224% (BLØU) til 9,091% (Det Forenede Kongerige).
De medlemsstater, for hvilke der er fastsat en agromonetær udligningsstøtte for
foranstaltninger med udløsende begivenhed den 1. juli 1999, er de ovenfor nævnte og Sverige.
Tilføjelsen af Sverige på listen skyldes den styrkelse af den svenske krone, der har kunnet
konstateres siden den 1. januar 1999. Det procentuelle fald varierer fra 1,224% (BLØU) til
16,180% (Det Forenede Kongerige).
De medlemsstater, for hvilke der er fastsat en agromonetær udligningsstøtte for
foranstaltninger med udløsende begivenhed den 1. august eller den 1. september 1999, er de
ovenfor nævnte og Spanien. Tilføjelsen af Spanien på den foregående liste skyldes, at
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0007.png
tærskelprisen for pesetaen er forskellig fra den, der gælder for de øvrige udløsende
begivenheder. Det procentuelle fald varierer fra 1,172% (Spanien) til 14,930% (Det Forenede
Kongerige).
Nærmere oplysninger om beregningen af de procentuelle fald er anført i
BILAG II.
Udligningsstøtten til producenterne er blevet fastsat i overensstemmelse med punkt 4 i bilaget
til forordning (EF) nr. 2799/98. Udligningsstøtten er således lig med de udgifter, der er
konstateret i kalenderåret forud for datoen for den udløsende begivenhed, multipliceret med
det ovennævnte procentuelle fald.
Konstateringen af disse udgifter har ikke givet anledning til støtte problemer. Det skal dog
bemærkes, at der har måttet foretages en skønsmæssig fastsættelse for de foranstaltninger, der
er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 950/97 af 20. maj 1997 om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet
9
. For strukturforanstaltningerne under mål 1 og 6 omfatter
medlemsstaternes udgiftsanmeldelser nemlig alle udgifterne for det pågældende mål. Der
foretages ingen opdeling på de forskellige foranstaltninger. Den del af udgifterne i de
pågældende områder, der henhører under forordning (EF) nr. 950/97, er derfor blevet fastlagt
ved et skøn. Nærmere oplysninger om beregningen af udgifterne i 1998 under forordning (EF)
nr. 950/97 er anført i
BILAG V
.
Maksimumsbeløbene for den udligningsstøtte, der følger af kurserne den 1. og 3. januar 1999,
den 1. juli 1999, den 1. august 1999 og den 1. september 1999 er henholdsvis fastsat i
Kommissionens forordning (EF) nr. 755/1999
10
, (EF) nr. 1639/1999
11
, (EF) nr. 2200/1999
12
og (EF) nr. 2206/1999
13
. En oversigt over de forskellige maksimumsbeløb er anført i
BILAG VI
.
3.
FORANSTALTNINGER TRUFFET AF MEDLEMSSTATERNE
Medlemsstaterne skal fremsende en anmodning om tilladelse til at yde overgangsstøtte inden
udgangen af den tredje måned efter den væsentlige revaluering eller faldet i den "direkte
støtte". Kommissionen vurderer disse anmodninger efter proceduren i traktatens artikel 88,
stk. 3, og bestemmelserne i de agromonetære forordninger. Kommissionen har således en frist
på to måneder til at tage stilling til de anmodninger om støtte, der indgives af
medlemsstaterne (fristen kan eventuelt forlænges i tilfælde af ufuldstændige eller ukorrekte
anmodninger).
Kommissionen skal tage stilling til disse anmodninger på grundlag af fire hovedkriterier,
nemlig:
–
–
det af medlemsstaten foreslåede beløb
maksimumsbeløb,
må
ikke overstige det
fastsatte
udligningsstøtten skal ydes i form af supplerende udbetalinger til modtagerne af
direkte støtte,
9
10
11
12
13
EFT L 142 af 2.6.1997, s. 1.
EFT L 98 af 13.4.1999, s. 8.
EFT L 194 af 27.7.1999, s. 33.
EFT L 268 af 16.10.1999, s. 8.
EFT L 269 af 19.10.1999, s. 3; berigtiget i EFT L 275 af 26.10.1999, s. 34.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0008.png
–
–
medlemsstaterne må ikke fastsætte betingelser vedrørende støttens anvendelse,
fordelingen af støtte inden for en given sektor må ikke ændre konkurrencevilkårene i
et omfang, der er i strid med den fælles interesse.
Kommissionen har modtaget og godkendt 22 planer for ydelser af agromonetær
overgangsstøtte i løbet af 1999 (og i begyndelsen af 2000). Selv om kvaliteten og
detaljeringsgraden har været meget forskellig, har alle de pågældende medlemsstater
(Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Sverige og Det
Forenede Kongerige) indgivet deres planer inden for de fastsatte frister.
Nogle medlemsstater har besluttet at indgive anmodninger for hver foranstaltningstype (f.eks.
har Det Forenede Kongerige indgivet syv planer) og andre medlemsstater har indgivet en
samlet plan for alle støtteformer (f.eks. Frankrig og Italien).
De fleste af de planer, der er blevet forelagt Kommissionen, har ikke givet anledning til
særlige problemer ved EU-vurderingen. Betingelsen om, at medlemsstaterne skal yde støtten i
form af supplerende udbetalinger til modtagerne af "direkte støtte" under den fælles
landbrugspolitik giver nemlig ikke medlemsstaterne nogen særlig skønsmargen ved
beslutningen om fordelingen af støtten. Ved gennemgangen af planerne har der dog vist sig to
problemer af mere generel karakter: globaliseringen og behandlingen af struktur- og
miljøstøtten.
Hvad globaliseringen angår, har en række medlemsstater anmodet Kommissionen om, at
kontrollen med overholdelsen af de maksimumsbeløb, der ydes, ikke foretages for de enkelte
foranstaltninger, men for en hel sektor. Det ville f.eks. indebære, at Kommissionen skulle
kontrollere overholdelsen af lofterne for det samlede støttebeløb for hele oksekødssektoren i
stedet for særskilt at kontrollere beløbene for ammekopræmien, ammekopræmien (mål 1),
handyrspræmien, ekstensiveringspræmien og sæsonpræmien. I betragtning af, at præmierne er
bestemt for forskellige typer producenter, der er etableret i forskellige områder, og for at sikre
overholdelsen af princippet om, at den agromonetære støtte skal være neutral, hvad
konkurrencevilkårene angår, har Kommissionen normalt afslået en sådan globalisering.
Undtagelsesvis har Kommissionen accepteret en samlet vurdering af de tolv forskellige
former for støtte, der kan ydes under ordningen for markafgrøder, bl.a. for at neutralisere
virkningerne af forhøjelsen af satsen for obligatorisk jordudtagning fra 5% i 1998 til 10%
i 1999.
Hvad angår strukturforanstaltningerne [udligningsgodtgørelser og støtte til etablering af unge
landbrugere (forordning (EF) nr. 950/97)], førtidspensionering [(forordning (EØF)
nr. 2079/92)
14
] og foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt landbrug [(forordning (EØF)
nr. 2078/92)
15
], var der vanskeligheder (i Kommissionen og i medlemsstaterne) med
identificeringen af de foranstaltninger, for hvilke der kan ydes en agromonetær
udligningsstøtte. Struktur- og miljøforanstaltningerne godkendes nemlig af Kommissionen på
grundlag af programmer (undertiden for en region eller et lokalt område), som omfatter en
lang række foranstaltninger, og hvor der ydes støtte på meget forskellige betingelser. På den
anden side kan der kun ydes udligningsstøtte for foranstaltninger, for hvilke den fastsatte
støtte når EF-loftet (artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2808/98). Da struktur- og
miljøstøtten i de fleste af de berørte medlemsstater er fastsat til niveauer, der ligger under
14
15
EFT L 215 af 30.7.1992, s. 91.
EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EF-loftet, har en væsentlig del af de afsatte midler på 96,29 mio. EUR (beregnet på grundlag
af de samlede udgifter til foranstaltningen) ikke kunnet anvendes.
Tabellen i
BILAG VI
viser, at det disponible maksimumsbeløb til agromonetær
overgangsstøtte til de pågældende medlemsstater var på 1 620,3 mio. EUR (inkl. første, anden
og tredje rate). Af dette beløb var den maksimale EF-andel på 1 215,2 mio. EUR, og det
tilsvarende maksimale nationale beløb var fastsat til 405,1 mio. EUR.
Tabellen i
BILAG VII
viser, at Kommissionen i de 22 godkendte planer har godkendt en
samlet agromonetær overgangsstøtte på i alt 1 202,1 mio. EUR. Af dette samlede beløb svarer
størstedelen (1 125,9 mio. EUR) til bidraget fra EUGFL. De resterende midler (76,2 mio.
EUR) svarer til den nationale del af anden og tredje rate. Der skal i den forbindelse gøres
opmærksom på, at kun Italien og Luxembourg ved forelæggelsen af planen tilkendegav, at de
havde til hensigt at yde den valgfri nationale del af anden og tredje rate. Irland har også ved
en ændring af de godkendte planer besluttet at yde den nationale del.
Forskellen mellem de maksimumsbeløb, der er tildelt af Kommissionen, og de faktisk ydede
beløb skyldes hovedsageligt, at de fleste medlemsstater har besluttet ikke at anvende nationale
midler. En underudnyttelse af de disponible midler til struktur- og miljøforanstaltningerne i
landbruget har også i mindre grad bidraget til denne forskel. Sidstnævnte fænomen er en følge
af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2808/98 (artikel 10, stk. 2, andet afsnit), ifølge hvilke
der ikke ydes udligning, hvis de faktisk ydede beløb til strukturforanstaltningerne er lavere
end de lofter, der er fastsat i bestemmelserne herom.
Belgien
Kommissionen har godkendt to planer for Belgien: Den ene vedrørte støtte med udløsende
begivenhed den 1. og den 3. januar 1999 (oksekødspræmier og fårepræmier) og den anden
omfattede støtte med udløsende begivenhed den 1. juli og den 1. august 1999 (markafgrøder,
humle, hør og hamp). Det samlede beløb, der over EF-budgettet er ydet til de belgiske
programmer, er på 5,06 mio. EUR. Belgien har ikke forelagt nogen plan for struktur- og
miljøforanstaltninger, da disse former for støtte ikke ydes med et beløb svarende til EF-loftet.
Danmark
Danmark har forelagt to planer svarende til et EF-beløb på i alt 41,15 mio. EUR : Den ene
vedrørte støtte med udløsende begivenhed den 1. og den 3. januar 1999 (oksekødspræmier og
fårepræmier, førtidspensionering, skovrejsning, miljøvenligt landbrug), og den anden vedrørte
støtte med udløsende begivenhed den 1. juli 1999 (markafgrøder).
Spanien
For Spanien er det kun støtte med udløsende begivenhed den 1. august 1999 (hør og hamp) og
den 1. september 1999 (intervention for tørrede druer og hektarstøtte for ris), der kan ydes
udligningsstøtte for. Den spanske plan omfattede en udligningsstøtte for disse fire
foranstaltninger svarende til et EF-beløb på i alt 1,04 mio. EUR.
Finland
Kommissionen har modtaget tre planer fra de finske myndigheder: Den ene vedrørte støtte
med udløsende begivenhed den 1. og den 3. januar 1999 (der kan kun ydes udligningsstøtte
for oksekødspræmierne og fårepræmierne), en anden vedrørte støtte med udløsende
begivenhed den 1. juli 1999 (markafgrøder) og den tredje plan vedrørte støtte med udløsende
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
begivenhed den 1. august 1999 (hør). Det samlede beløb, der er godkendt af Fællesskabet, er
på 5,55 mio. EUR. Finland har ikke forelagt nogen plan for struktur- og
miljøforanstaltningerne, da disse former for støtte ikke ydes med et beløb svarende til
EF-loftet.
Frankrig
Frankrig har forelagt en samlet plan for alle sektorer, hvor det samlede EF-bidrag er på
182,65 mio. EUR. Denne plan omfatter alle former for støtte under den fælles
landbrugspolitik med udløsende begivenhed den 1. og den 3. januar 1999 (husdyrpræmier,
miljøvenligt landbrug, førtidspensionering, unge landbrugere, rydning af vinarealer og
nødder), den 1. juli 1999 (markafgrøder og humle), den 1. august 1999 (hør og hamp) og den
1. september 1999 (ris).
Irland
Irland har forelagt en plan for støtte med udløsende begivenhed den 1. og den 3. januar 1999.
Af administrative grunde er denne plan blevet opdelt i to: Den ene vedrører godkendelsen af
støtte i forbindelse med præmier for kvæg og får og den anden vedrører godkendelsen af
foranstaltninger i forbindelse med førtidspensionering og miljøvenligt landbrug (der kan ikke
ydes udligningsstøtte for de irske foranstaltninger vedrørende skovrejsning). Senere har Irland
forelagt en plan for støtteordningerne med udløsende begivenhed den 1. juli 1999
(markafgrøder). Den samlede tildelte EF-støtte til Irland er på 75,92 mio. EUR. Efterfølgende
har Irland besluttet at yde det nationale bidrag for anden og tredje rate, hvilket bringer den
samlede støtte op på 101,2 mio. EUR.
Italien
Italien har forelagt en plan, der stort set svarer til den franske, bortset fra at den ikke omfatter
støtte til struktur- og miljøforanstaltninger (undtagen præmier til etablering af unge
landbrugere), som der ikke kan ydes udligningsstøtte for i Italien. Det samlede beløb for den
italienske plan er 203,18 mio. EUR, hvoraf 152,39 mio. EUR afholdes over EF-budgettet og
50,8 mio. EUR udgør den nationale del.
Luxembourg
Luxembourg har forelagt en samlet plan for alle støtteordninger. Der forudses
udligningsbeløb for oksekødssektoren, fårekødssektoren og markafgrøder. For struktur- og
miljøforanstaltningerne kan der kun ydes udligningsstøtte for rydning af vinarealer. Planens
samlede beløb er på 368 800 EUR (276 600 EUR som EF-bidrag og 92 200 EUR som
nationalt bidrag).
Sverige
Sverige har forelagt en enkelt plan for støtte med udløsende begivenhed den 1. juli 1999
(markafgrøder), idet dette er den eneste form for foranstaltninger, der er berettigede til en
agromonetær overgangsstøtte. Det beløb, der skal afholdes over EF-budgettet, er på
63,72 mio. EUR.
Det Forenede Kongerige
I modsætning til de fleste andre medlemsstater har Det Forenede Kongerige besluttet at
forelægge en plan for hver foranstaltningstype. Kommissionen har således modtaget syv
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0011.png
anmodninger om agromonetær støtte fra Det Forenede Kongerige. Det samlede bidrag fra
EUGFL er på 598,11 mio. EUR, og der er ikke planlagt nogen national andel.
Hvad angår støtteordningerne med udløsende begivenhed den 1. og den 3. januar 1999, har
Det Forenede Kongerige forelagt en plan for fårekødssektoren og en plan for alle
foranstaltningerne i oksekødssektoren. For struktur- og miljøforanstaltningerne kan der kun
ydes udligningsstøtte for skovrejsning og miljøvenligt landbrug. Det Forenede Kongerige har
forelagt en plan, der omfatter størstedelen af disse foranstaltninger, samt en tillægsplan
vedrørende en del af skovrejsningsforanstaltningerne.
Det Forenede Kongerige har desuden særskilt fremsendt tre dossierer, hvoraf to vedrører
agromonetær udligningsstøtte for støtteordninger med udløsende begivenhed den 1. juli 1999
(markafgrøder og humle), og den sidste vedrører støtte med udløsende begivenhed den
1. august 1999 (hør og hamp).
4.
4.1.
I
NDKOMSTER
Baggrund
De seneste statistikker over landbrugsindkomsterne vedrører 1999. Det er meget vanskeligt at
foretage en detaljeret opgørelse over den agromonetære ordnings virkninger for indkomsterne
i 1999, da disse bl.a. afhænger af omregningskursernes faktiske indvirkning på
markedspriserne, af de udløsende begivenheder og af betalingsfristerne for køb, salg og støtte
til landbrugerne. Nogle af de i 1999 konstaterede virkninger skyldes således bevægelser i
landbrugsomregningskurserne i 1998, ligesom visse ændringer i omregningskurserne i 1999
vil få virkninger i 2000 eller endog senere.
Siden den agromonetære ordning indførtes i slutningen af 60'erne, har den været nært
forbundet med landbrugernes indkomster. I tidens løb har Rådet selv indført kriterier til
vurdering af de agromonetære bevægelsers indflydelse på landbrugsindkomsterne.
Rådet indførte således i 1992 begrebet et mærkbart fald i landbrugsomregningskursen for
markedsforanstaltningerne
16
, som indebærer, at en revaluering skal overstige en vis tærskel,
inden der bliver mulighed for at yde udligningsstøtte. Dette begreb blev ved Rådets
forordning (EF) nr. 724/97
17
om foranstaltninger og udligning i forbindelse med væsentlige
revalueringer, der påvirker landbrugsindkomsterne, suppleret med en "seksmåneders
observationsperiode", som indebærer, at en eventuel agromonetær støtte nedsættes eller
annulleres afhængigt af udviklingen i landbrugsomregningskursen i de seks måneder, der
følger efter den væsentlige revaluering.
Ved Rådets forordning (EF) nr. 942/98
18
om ændring af ovennævnte forordning indførtes
kriteriet med en franchise på 2,6%, hvorefter udligningsstøtten for en væsentlig revaluering er
begrænset til den procentdel af revalueringen, der overstiger 2,6%. Ved samme forordning
indførte Rådet kriteriet vedrørende markedssituationen, hvorefter en given rate af den
agromonetære udligningsstøtte kan annulleres eller nedsættes på grundlag af udviklingen i de
konstaterede markedspriser.
16
17
18
Forordning (EØF) nr. 3813/92 (EFT L 387 af 31.12.1992, s. 1).
EFT L 108 af 25.4.1997, p. 9.
EFT L 132 af 6.5.1998, s. 1.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0012.png
Hvad angår den agromonetære udligningsstøtte for fald i den "direkte støtte" som følge af
udviklingen i landbrugsomregningskursen, indførte Rådet i 1995 "24-månedersreglen"
19
,
hvorefter der ikke kan anmodes om agromonetær udligningsstøtte, hvis der i de seneste
24 måneder, inden den nye omregningskurs bliver gældende, for den pågældende støtte har
været anvendt en landbrugsomregningskurs, der var lavere end den nye kurs.
I den agromonetære ordning for euroen og overgangsforanstaltningerne for euroens indførelse
i den fælles landbrugspolitik opretholdes disse vurderingskriterier. Kommissionen må derfor
tage behørigt hensyn hertil ved vurderingen af de virkninger, som euroens indførelse har haft
for landbrugernes indkomster.
4.2.
Arbejdshypoteser
Ligesom det var tilfældet i forbindelse med Kommissionens beretning til Rådet og Europa-
Parlamentet om den agromonetære ordning for det indre marked
20
, har der måttet anvendes
visse skøn og forudsætninger for at kunne vurdere størrelsesordenen af de virkninger, som
euroens indførelse pr. 1. januar 1999 har haft på indkomsterne over en 12-månedersperiode:
–
Indkomsterne i 1999 fra afsætningen af produkter eller i forbindelse med sådan
afsætning antages at svare til produkternes værdi ifølge producentpriserne for 1999
(kilde: EUROSTAT).
Indkomsterne for frugt og grønsager, kartofler til stivelsesfremstilling, vin,
olivenolie, tobak, forarbejdede citrusfrugter og frø er baseret på de mængder, for
hvilke der er fastsat en minimumspris eller støtte pr. ton produkter, der afsættes på
markedet.
Den "direkte støtte" til producenterne er lig med de beløb, der er ydet for 1999. De
agromonetære udligningsbeløb svarer til maksimumsbeløbet for den første rate,
således som dette er offentliggjort i de forskellige forordninger, dog bortset fra den
agromonetære udligning for strukturforanstaltningerne, hvor de i de nationale planer
fastsatte udligningsbeløb er lagt til grund. Desuden er der taget hensyn til den
agromonetære udligning som følge af den væsentlige revaluering af det britiske pund
i 1999.
De anvendte råvarer, der antages at være påvirket, er sat til halvdelen af
foderværdien i de medlemsstater, hvor kursen i 1999 anses for at have haft
indflydelse på kornpriserne (B, L, D, EL, P, FIN, NL, IRL, A, E, S og UK).
De omregningskurser, der er lagt til grund for de forskellige medregnede
indkomstelementer, er for de deltagende medlemsstater de faste kurser, og for de
medlemsstater, der ikke deltager i den fælles valuta, det vægtede gennemsnit af
vekselkurserne i 1999 for markedsforanstaltningerne og den gældende kurs på datoen
for den udløsende begivenhed for "direkte støtte".
–
–
–
–
På grundlag af denne fiktive model, som sammenfatter alle virkningerne af 1999-kurserne for
en periode på 12 måneder, er de årlige virkninger af den agromonetære ordning i 1999 blevet
målt, idet de enkelte elementer er blevet multipliceret med afvigelsen mellem de i 1999
gældende kurser og de konstaterede tærskelkurser ved udgangen af 1998. Der er således
19
20
Forordning (EF) nr. 150/95 (EFT L 22 af 31.1.1995, s. 1).
KOM(1998) 20 endelig af 22.1.1998.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foretaget en sammenligning med tærskelkursen for at sikre overensstemmelse med
tankegangen bag den agromonetære ordning, som også ligger til grund for den agromonetære
ordning for euroen.
Det er grunden til, at der ved beregningen af virkningerne af euroens indførelse heller ikke
tages hensyn til de sektorer, for hvilke det er konstateret, at kriterierne i artikel 4, stk. 6, i
forordning (EF) nr. 2799/98 er opfyldt, dvs. markedssituationen (en udvikling i
markedspriserne i en medlemsstat, der har haft en væsentlig revaluering, som er lig med eller
gunstigere end den gennemsnitlige udvikling i markedspriserne i de medlemsstater, der ikke
har haft en væsentlig revaluering). Der tages heller ikke hensyn til de sektorer, for hvilke det
er konstateret, at der ikke er nogen forbindelse mellem på den ene side udviklingen i
markedspriserne og på den anden udviklingen i interventionsprisen og dermed udviklingen i
omregningskursen. Inden for mælkesektoren er der taget hensyn til de mest repræsentative
priser, dvs. mælkeprisen eller priserne for interventionsprodukter.
Uanset disse teoretiske aspekter giver modellen mulighed for at konstatere euroens
indvirkning på indkomsterne og for at fastslå, hvordan virkningerne fordeler sig på de enkelte
medlemsstater. Nærmere oplysninger om beregningerne er anført i
BILAG VIII
.
4.3.
Generelle konstateringer
Den agromonetære virkning viser sig at være en forøgelse af bruttoværditilvæksten (BVT) på
311,7 mio. EUR eller 0,207%. Denne positive virkning kan konstateres for næsten alle
medlemsstater, dog undtagen tre (Italien, Finland og Frankrig), hvor der er konstateret en
nedgang i BVT, som imidlertid er meget beskeden. I betragtning af begrænsningerne ved den
anvendte model og usikkerheden ved de forskellige anvendte oplysninger må det antages, at
euroens indførelse i 1999 ikke har haft væsentlige negative virkninger for landbrugernes
indkomster i EU. Denne antagelse styrkes og bekræftes af de seneste oplysninger fra
EUROSTAT, hvorefter landbrugsindkomsterne i Fællesskabet skulle være steget med
0,7% I 1999.
4.4.
Nærmere oplysninger om de konstaterede forhold
Under hensyntagen til de forskellige forudsætninger, der som ovenfor nævnt er lagt til grund,
kan der fremsættes følgende bemærkninger vedrørende de enkelte medlemsstater:
Belgien
Det ikke-mærkbare fald i omregningskursen har i forbindelse med en udligningsstøtte for
"direkte støtte" ikke medført en nedgang i BVT. Der har derimod kunne konstateres en svag
forøgelse af BVT på 1,8 mio. EUR, hvilket dog kun svarer til 0,064% af BVT.
Danmark
Det ikke-mærkbare fald i vekselkursen har i forbindelse med en udligningsstøtte for "direkte
støtte" ikke medført en nedgang i BVT. Der kunne derimod konstateres en svag forøgelse på
0,7 mio. EUR, som dog kun svarer til 0,021% af BVT. På grund af den konstaterede
markedssituation i 1999 er sektorerne for korn, oksekød og mejeriprodukter ikke medtaget i
beregningerne.
Tyskland
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det ikke-mærkbare fald i omregningskursen har i forbindelse med en svag stigning i kursen
for "direkte støtte" ført til en beskeden forøgelse af BVT (22,5 mio. EUR), som dog kun
repræsenterer 0,127% af denne værdi.
Grækenland
Til trods for et ikke-mærkbart fald i vekselkursen og et fald i omregningskursen for "direkte
støtte" kunne der konstateres en betydelig forøgelse af BVT på 169,8 mio. EUR, hvilket
svarer til 1,981% af BVT.
Frankrig
Et mærkbart fald i omregningskursen uden udligning har i forbindelse med en udligning for
"direkte støtte" ført til en nedgang i BVT på 7,8 mio. EUR, hvilket svarer til 0,025% af BVT.
Sektorerne for oksekød, korn og mejeriprodukter er ikke medtaget i beregningerne.
Spanien
Til trods for et ikke-mærkbart fald i omregningskursen, en mindre nedgang for størstedelen af
den "direkte støtte" og en udligning for visse former for "direkte støtte" kunne der konstateres
en beskeden forøgelse af BVT på 19,3 mio. EUR, hvilket svarer til 0,085% af BVT.
Irland
Et ikke-mærkbart fald i omregningskursen har i forbindelse med en udligning for den direkte
støtte ført til en betydelig forøgelse af BVT på 105,8 mio. EUR, hvilket svarer til 3,506% af
denne værdi.
Italien
Det mærkbare fald uden udligning, der indtrådte den 1. januar 1999, har i forbindelse med en
udligning for den "direkte støtte" kun ført til en meget beskeden nedgang i BVT (-14,4 mio.
EUR), hvilket svarer til 0,048% af BVT. Som følge af markedssituationen kunne sektorerne
for oksekød, mejeriprodukter, korn og olivenolie udelades af beregningerne.
Luxembourg
Det ikke-mærkbare fald i omregningskursen har i forbindelse med en udligning for "direkte
støtte" ført til en forøgelse af BVT på 0,2 mio. EUR, dvs. 0,11% af BVT.
Nederlandene
En ikke-væsentlig revaluering har i forbindelse med en værdiforøgelse i national valuta af den
"direkte støtte" ført til en svag forøgelse af BVT på 12,8 mio. EUR, hvilket svarer til 0,15% af
BVT.
Østrig
En ikke-væsentlig revaluering har i forbindelse med en værdiforøgelse i national valuta af den
"direkte støtte" ført til en beskeden forøgelse af BVT på 2,3 mio. EUR, hvilket svarer til
0,071% af BVT.
Portugal
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til trods for et ikke-mærkbart fald i omregningskursen og en beskeden nedgang i den "direkte
støtte" kunne der konstateres en mindre stigning i BVT på 5,4 mio. EUR, hvilket svarer til
0,152% af BVT.
Finland
Den mærkbare fald i den finske mark uden udligning har i forbindelse med en udligning for
den "direkte støtte" ført til en beskeden nedgang i BVT (2,9 mio. EUR) på 0,129%. Ved
beregningerne er der ikke taget hensyn til indkomsterne i smørsektoren.
Sverige
Den i 1999 konstaterede opskrivning af den svenske krone og udligningen for "direkte støtte"
for markafgrøder har ført til en forøgelse af BVT på 8,3 mio. EUR eller 0,452%. Ved
beregningerne er der taget hensyn til markedssituationen, navnlig for mejeriprodukter og
oksekød.
Det Forenede Kongerige
Den i 1999 konstaterede mærkbare revaluering af det britiske pund med udligning og
udligningsbeløbene for "direkte støtte" har ført til en beskeden nedgang i BVT (10,9 mio.
EUR), idet der er taget hensyn til markedssituationen for oksekød og skummetmælkspulver.
Når den første rate af den agromonetære udligning i forbindelse med denne mærkbare
revaluering i 1999 (55,21 mio. EUR) medregnes, er der i stedet for en nedgang tale om en
forøgelse af BVT på 43,3 mio. EUR eller 0,382%.
5.
B
UDGETASPEKTER
Euroens indførelse vil medføre betydelige ændringer for EU's budget. Disse ændringer
skyldes to elementer: Den agromonetære udligningsstøtte og dobbeltkursvirkningen.
5.1.
Agromonetær udligningsstøtte
Som det fremgår af
BILAG VI,
beløber de samlede udgifter til de agromonetære
udligningsbeløb, der er fastsat i forbindelse med euroens indførelse i 1999, sig til 810,158
mio. EUR for første rate. Hvis der ses bort fra eventuelle fremtidige tilpasninger af
maksimumsbeløbene for anden og tredje rate for Danmark, Sverige og Det Forenede
Kongerige, vil udgifterne for EF-budgettet beløbe sig til 405,09 mio. EUR, nemlig
270,06 mio. EUR for anden rate og 135,03 mio. EUR for tredje rate.
Ovennævnte beløb skulle forsvinde på EF-budgettet, selv om der dog må tages forbehold for
eventuelle nye agromonetære udligninger som følge af ændringer i vekselkurserne for de
medlemsstater, der ikke deltager i den fælles valuta.
5.2.
Dobbeltkursen
Det andet element vedrører dobbeltkursen. Det forhold, at dobbeltkursvirkningen for de
valutaer, der deltager i den fælles valuta, bortfalder for alle de foranstaltninger, hvor den
udløsende begivenhed ligger senere end den 31. december 1998, fører automatisk til en
nedgang i udgifterne i forbindelse med denne dobbeltkurs. Som det fremgår af
BILAG IX,
anslås det, at budgetudgifterne falder fra 780 mio. ECU i 1998 til 630 mio. EUR i 1999 og
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0016.png
225 mio. EUR i 2000. For regnskabsåret 2001 anslås udgifterne i forbindelse med
dobbeltkursen til 77 mio. EUR.
Indførelsen af euroen vil således medføre betydelige budgetbesparelser. De resterende
udgifter vil afhænge af udviklingen i vekselkurserne for de valutaer, der ikke deltager i den
fælles valuta.
6.
6.1.
6.1.1.
A
NDRE ASPEKTER
Udløsende begivenheder
Generelle aspekter
Indførelsen af euroen den 1. januar 1999 har for landbrugerne, de erhvervsdrivende og
forvaltningerne på nationalt plan og på EU-plan medført en stor forenkling og en væsentlig
ændring med hensyn til den omregningskurs, der skal anvendes for en given transaktion eller
foranstaltning, også for de medlemsstater, der ikke deltager i euroen.
For de deltagende medlemsstater er der utvivlsomt tale om en stor forenkling, da de ikke
længere har problemet med, hvilken omregningskurs der skal anvendes i forbindelse med en
given foranstaltning. Når bortses fra foranstaltninger med en udløsende begivenhed forud for
den 1. januar 1999, er det nu i alle tilfælde den uigenkaldeligt fastlåste omregningskurs
mellem euroen og disse medlemsstaters valuta, der skal anvendes.
For de ikke-deltagende medlemsstater er der tale om en væsentlig ændring, da de ikke
længere kan basere sig på landbrugsomregningskursens "stabilitet". De skal anvende den
vekselkurs, der gælder på datoen for den udløsende begivenhed; den er lig med den seneste
vekselkurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB)
(artikel 1 i forordning (EF)
nr. 2808/98).
De erhvervsdrivende og de nationale forvaltninger i de ikke-deltagende medlemsstater har
imidlertid meget hurtigt vænnet sig til denne nye fremgangsmåde, bl.a. takket være de til
rådighed værende elektroniske kommunikationsmidler.
Ud fra et økonomisk synspunkt kan det siges, at denne daglige ændring af vekselkursen er en
forbedring i forhold til den tidligere ordning, da den kunstige afvigelse mellem
landbrugsomregningskursen og vekselkursen er forsvundet.
Det skal også bemærkes, at anvendelsen af en enkelt kurs [bestemmelse om toldkursen i
artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2913/92
21
, ændret ved forordning (EF) nr. 82/97] i
forbindelse med beløb vedrørende import og importafgifter, som er fastsat i euro i en retsakt
vedrørende den fælles landbrugspolitik, er en kolossal forenkling, som helt har fjernet den
forvirring og de fejl, der tidligere kunne konstateres vedrørende størrelsen af den kurs, der
skulle anvendes ved sådanne transaktioner.
Repræsentanter for nogle af de ikke-deltagende medlemsstater var dog inden euroens
indførelse noget betænkelige ved de eventuelle negative følger, som store udsving i
vekselkursen for deres valuta kunne få for landbrugsindkomsterne.
21
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0017.png
Det var grunden til, at Kommissionen i forbindelse med Rådets beslutning af 15. december
1998 erklærede sig rede til i de berørte forvaltningskomitéer at foretage en fornyet vurdering
af visse udløsende begivenheder, navnlig dem der gælder for foranstaltninger som omhandlet
i artikel 5 i forordningen om indførelsen af den agromonetære ordning for euroen, og for
hvilke overgangen til den nye agromonetære ordning kunne nødvendiggøre en ny
fastlæggelse.
Kommissionen har efterkommet dette tilsagn om en nyvurdering af definitionen af visse
udløsende begivenheder. For at undgå, at en ny definition fører til en forudfastsættelse af
vekselkursen, har den dog været forbeholden over for de forskellige anmodninger, der er
blevet
indgivet. En sådan
mulighed
for
at
forudfastsætte vekselkursen
(landbrugsomregningskursen under den tidligere ordning) blev udelukket af Rådet i
forbindelse med beslutningen om den agromonetære ordning for euroen. På baggrund af
denne begrænsning kan Kommissionen således ikke indføre en ny definition af den udløsende
begivenhed, som vil indebære en forudfastsættelse af vekselkursen.
Der er dog alligevel foretaget visse ændringer af definitionerne af den udløsende begivenhed.
Den eneste ændring, der har været nødvendig som følge af euroens indførelse, er ændringen
vedrørende veterinærgebyrerne (disse i euro fastsatte gebyrer skal i de deltagende
medlemsstater omregnes til national valuta ved hjælp af den uigenkaldeligt fastlåste kurs)
22
.
De øvrige indførte ændringer skyldes:
–
–
–
6.1.2.
en ændring af grundforordningen (bananer og ferskner),
en større overensstemmelse mellem de forskellige udløsende begivenheder (frugt og
grønsager), og
et ændret tidspunkt for opnåelsen af det økonomiske mål (konditorsmør).
Ændring af den udløsende begivenhed for "direkte støtte"
I forbindelse med ovennævnte tilsagn vedtog Kommissionen også den 29. juni 1999
forordning (EF) nr. 1410/1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2808/98 om
gennemførelsesbestemmelser for den agromonetære ordning for euroen i landbrugssektoren
og om ændring af definitionen af visse udløsende begivenheder i forordning (EØF)
nr. 3889/87, (EØF) nr. 3886/92, (EØF) nr. 1793/93, (EØF) nr. 2700/93 og (EF) nr. 293/98
23
.
Konkret betyder dette, at vekselkursen for "direkte støtte" er blevet ændret. Oprindeligt var
det fastsat, at den kurs, der skulle anvendes, for "sektoriel" støtte var den der gælder den
første dag i produktionsåret, og for "strukturforanstaltninger" var den der gælder den
1. januar. Ovennævnte forordning indebærer, at den kurs, der skal anvendes, er gennemsnittet,
beregnet
pro rata temporis,
af de vekselkurser, der gælder i måneden forud for datoen for den
udløsende begivenhed.
Begrundelsen for denne ændring er anført i nævnte forordnings tredje betragtning:
22
23
Kommissionens forordning (EF) nr. 807/1999 af 16. april 1999 om overgangsforanstaltninger, som
følge af indførelsen af euroen, for finansieringen af undersøgelser og kontrol efter direktiv 85/73/EØF;
EFT L 102 af 17.4.1999, s. 68.
EFT L 164 af 30.6.1999, s. 53.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
"Vekselkursen på datoen for den udløsende begivenhed for støtte, præmier og beløb som
omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2799/98 er defineret som kursen for en enkelt dag;
det er hensigtsmæssigt at ændre den kurs, der gælder på datoen for den udløsende begivenhed,
på en sådan måde, at støtten, præmierne og beløbene omregnet til national valuta i princippet
ikke undergår en brat ændring som følge af vekselkursen for en enkelt dag; med henblik herpå
er anvendelsen af et gennemsnit, beregnet pro rata temporis, af de vekselkurser, der gælder i
måneden forud for datoen for den udløsende begivenhed, en passende løsning."
Forordningen er blevet anvendt for "direkte støtte" med udløsende begivenhed fra den
1. juli 1999. I betragtning af de betænkeligheder, der blev givet udtryk for inden euroens
indførelse, og det generelle ønske om en forenkling må der imidlertid sættes spørgsmålstegn
ved, om denne forordning er hensigtsmæssig.
På tidspunktet for denne rapports forelæggelse for Rådet har Kommissionen allerede vedtaget
otte forordninger om fastsættelse af omregningskursen for bestemte former for direkte støtte.
Desuden fremgår det af den detaljerede analyse i
BILAG X
til nærværende rapport, at
producenternes nettoindkomster ikke ville være blevet påvirket, hvis den oprindelige kurs var
blevet anvendt, dvs. den kurs, der gælder den første dag i produktionsåret (sektoriel støtte)
eller ved årets begyndelse (strukturstøtte). Den samlede forskel i indtægterne i forbindelse
med den "direkte støtte" for de fire berørte medlemsstater beløber sig til 11,5 mio. EUR eller
0,24% af de samlede indtægter. Hvis den agromonetære udligning tages med i beregningen,
reduceres forskellen mellem de to kurser til 2,84 mio. EUR eller 0,06% af de samlede
indtægter. Der skal desuden mindes om, at følgerne af en midlertidigt meget høj eller meget
lav kurs neutraliseres af den agromonetære udligning og eventuelt af en lav eller høj kurs det
følgende år.
6.2.
Kriterierne i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2799/98
Artikel 4 i forordning (EF) nr. 2799/98 omhandler de væsentlige revalueringer og bl.a. den
måde, hvorpå maksimumsbeløbet for en af de tre rater af den agromonetære støtte beregnes
eller tilpasses under hensyntagen til markedssituationen.
Markedssituationen er beskrevet i stk. 6, andet afsnit, i nævnte artikel:
"Beløbet for en eller flere rater kan nedsættes i en eller flere sektorer, hvis det
konstateres:
a)
at den gennemsnitlige markedspris for den pågældende medlemsstat i løbet af
det år, for hvilket der er konstateret en væsentlig revaluering, eller mellem
begyndelsen af den foregående rate og begyndelsen af måneden forud for den
første måned i den pågældende rate er større end eller lig med gennemsnittet
af markedspriserne i de medlemsstater, hvor der ikke fandt en væsentlig
revaluering sted i samme periode. Markedspriserne sammenlignes på grundlag
af et indeks 100 for prisen i national valuta eller i euro,
eller
b)
at situationen på datoen for en væsentlig revaluering i forhold til de udløsende
begivenheder i den pågældende sektor ikke gør det muligt at konkludere, at
nævnte revaluering har haft virkning for hele den pågældende periode.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0019.png
Ved anvendelse af litra b) beregnes den nedsættelse på mindst en tredjedel, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 5, på grundlag af det beløb, der ville være blevet udbetalt
for den første rate, hvis litra b) ikke var blevet anvendt."
I sidste afsnit i nævnte artikel er der fastsat følgende:
"Disse kriterier kan på grundlag af
opnåede erfaringer ændres efter proceduren i artikel 9."
Bestemmelserne om hensyntagen til markedssituationen har ikke skulle anvendes i
forbindelse med euroens indførelse, da der ikke var tale om væsentlige revalueringer, som
nødvendiggjorde fastsættelsen af et maksimumsbeløb for den første rate af udligningsstøtten.
De i praksis opnåede erfaringer er således begrænsede til den væsentlige revaluering af det
britiske pund, som fandt sted i 1999. I forordning (EF) nr. 802/2000
24
om maksimumsbeløbet
for udligningsstøtten for revalueringen af det britiske pund har Kommissionen faktisk taget
hensyn til markedssituationen, dvs. ovennævnte litra a). Det gjorde det muligt at annullere den
agromonetære udligning for sektorerne for sukker og oksekød, hvor indekset for den
gennemsnitlige markedspris lå højere end indekset for de gennemsnitlige markedspriser i de
medlemsstater, hvis valutaer ikke havde undergået en væsentlig revaluering i 1999.
Det var ikke nødvendigt at anvende bestemmelserne i ovenstående litra b), da den eneste
sektor, for hvilken bestemmelsen var relevant, dvs. sukkersektoren, var undtaget på grundlag
af ovenstående litra a).
Anvendelsen af litra a) har ikke hidtil givet anledning til større problemer. Kommissionen ser
derfor ingen grund til i øjeblikket at foreslå ændringer af disse kriterier.
6.3.
6.3.1.
Verserende sager ved Domstolen
Sag C – 100/99
Den italienske regering anlagde den 19. marts 1999 en sag mod Rådet for Den Europæiske
Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med krav om, at Domstolen
erklærer de anfægtede forordninger (den agromonetære ordning) og specielt de kritiserede
bestemmelser for ugyldige og dømmer Rådet og Kommissionen til at betale
sagsomkostningerne. Italien anfægter flere elementer i de agromonetære bestemmelser:
franchisen på 2,6%, anvendelsesområdet for de agromonetære udligningsbeløb og
forskelsbehandlingen af de deltagende og de ikke-deltagende valutaer.
6.3.2.
Sag – 403/99
Kort derefter anlagde den italienske regering endnu en sag med påstand om, at Domstolen
annullerer forordning (EF) nr. 1639/1999 om fastsættelse af maksimumsbeløbet for den
udligningsstøtte, der ydes som følge af kurserne for euroens omregning til nationale
valutaenheder og de vekselkurser, der var gældende pr. 1. juli 1999
25
. Italien anfægter bl.a.
den måde, hvorpå artikel 6 i forordning (EF) nr. 2813/1998
26
er blevet anvendt (tilpasning af
maksimumsbeløbet med en koefficient for "direkte støtte" med en fastfrosset
landbrugsomregningskurs).
24
25
26
EFT L 96 af 18.4.2000, s. 36.
EFT L 194 af 27.7.1999, s. 33.
EFT L 349 af 24.12.1998, s. 48.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442515_0020.png
Retsmødet i sag C – 100/99 blev afholdt den 18. januar 2001.
6.4.
Den græske drakme
Ved forordning (EF) nr. 1478/2000 af 19. juni 2000 om ændring af forordning (EF)
nr. 2866/98 om omregningskursen mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der
indfører euroen
27
, reducerede Rådet antallet af ikke-deltagende medlemsstater som omhandlet
i artikel 1, litra c), i forordning (EF) nr. 2799/98 til tre medlemsstater: Danmark, Det Forenede
Kongerige og Sverige. Fra den 1. januar 2001 bliver Grækenland deltagende medlemsstat som
omhandlet i litra b) i nævnte artikel. Kursen er fastsat til: 1 euro = 340,750 græske drakmer.
Denne ændring gør det ikke nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser, idet
forordning (EF) nr. 2799/98 i givet fald finder anvendelse. Fra den 1. januar 2001 kan der i
forbindelse med de foranstaltninger og transaktioner, for hvilke den udløsende begivenhed
ligger efter den 31. december 2000, ikke anvendes nogen anden kurs end den fastlåste.
7.
K
ONKLUSIONER
Med forbehold af Domstolens afgørelser i de to sager, der er anlagt af Italien, kan det således
på grundlag af den foretagne analyse konkluderes, at overgangen til euroen i den fælles
landbrugspolitik er forløbet harmonisk og ikke har givet anledning til større problemer, som
kræver hurtig indgriben fra myndighedernes side. Tværtimod har indførelsen af euroen i den
fælles landbrugspolitik medført en forenkling, som for det første skyldes selve euroens
eksistens og for det andet den måde, på hvilken euroen er blevet indført i den fælles
landbrugspolitik. Desuden er EU-landbrugernes indkomster ikke blevet berørt af denne
radikale ændring i retning af et endnu mere integreret EU.
27
EFT L 167 du 7.7.2000, s. 1.
20