Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0295
Offentligt
1442616_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.6.2001
KOM(2001) 295 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
Handlingsprogram for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets
udviklingssamarbejde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
Handlingsprogram for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets
udviklingssamarbejde
RESUME
Ligestillingsproblematikken er af afgørende betydning for udviklingen generelt, og
sammenhængen mellem køn og fattigdom har gjort det mere betydningsfuldt end nogen sinde
at få inddraget kønsaspektet i udviklingssamarbejdet. Generel hensyntagen til kønsaspektet er
en langsigtet trinvis proces for integrering af ligestillingsproblematikken i alle politikker og
planlægning. Der er tre gode grunde til at få inddraget ligestillingsproblematikken i
Fællesskabets udviklingssamarbejde:
–
Et uforholdsmæssigt stort flertal af verdens fattige er kvinder, som i mange tilfælde,
ikke bare ikke har adgang til vigtige økonomiske og sociale ressourcer, men også er
berøvet deres rettigheder som mennesker.
Investeringer i forbedringer af kvindernes situation (uddannelsesmuligheder, bedre
sundhedstilbud og sikring af deres rettigheder til jord og arbejde) omsættes til større
produktivitet og lavere dødelighed blandt børn og kvinder, større fødevaresikkerhed
og mindre fattigdom.
Den Europæiske Union har en lang tradition for at fremme ligestilling og har spillet
en aktiv rolle på internationale konferencer og talt kvindernes sag, navnlig på FN's
fjerde kvindekonference i Beijing i 1995. Tiden er nu inde til at prioritere positiv
behandling og inddrage kønsaspektet på alle niveauer af udviklingssamarbejdet.
–
–
Det Europæiske Fællesskab har en række politikker, retningslinjer og erklæringer, som
udtrykkeligt opfordrer til at inddrage kønsaspektet i udviklingssamarbejdet. Disse styrkes
yderligere inden for rammerne af Fællesskabets seneste udviklingspolitik (KOM(2000) 212
endelig af 26. april 2000) samt i EU's partnerskabsaftaler med udviklingslandene.
Dette handlingsprogram udnytter disse resultater og foreslår konkrete aktioner for fremtiden.
Der foreslås integrering af ligestilling mellem mænd og kvinder efter tre hovedlinjer:
I. Analyse og integration af kønsaspektet på de prioriterede områder, der er udpeget i
Fællesskabets udviklingspolitik:
1.
2.
3.
4.
5.
støtte til makroøkonomiske politikker og strategier for fattigdomsbekæmpelse og
programmer på sociale områder som sundhed og undervisning
fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling af landdistrikter
transport
institutionel kapacitetsopbygning, god regeringsførelse og retsstatsprincippet
handel og udvikling og
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
regional integration og samarbejde.
Ligestilling mellem kønnene er et gennemgående princip for alle disse seks områder.
De foreslåede metoder til integrering af ligestilling mellem kønnene inden for disse områder
omfatter følgende: gennemgang af Kommissionens eksisterende politikker og retningslinjer,
større anvendelse af kønsopmærksomme indikatorer og kønsopdelte data i forbindelse med
analyse, gennemførelse og vurdering af aktiviteter såvel som i udviklingen af midler til
kvalitetssikring og støtte.
II. Større integrering af kønsaspektet i projekter og programmer på regionalt og nationalt
niveau. De nationale regeringer har hovedansvaret for at styrke ligestillingen mellem
kønnene, og Kommissionen har en vigtig rolle at spille i forbindelse med støtte til
partnerlandenes regeringers og det civile samfunds prioriteringer og initiativer i deres
bestræbelser for at integrere dette princip. Der er fremsat forslag om at inddrage kønsaspektet
i EF's igangværende politiske dialoger med regeringer og civilsamfund, og medlemsstaterne
og partnerlandene opfordres til at indgå partnerskaber for at gøre det lettere at dele
oplysninger og ressourcer med andre internationale partnere og organisationer. Vigtigheden af
at identificere ligestillingsproblematikken på alle niveauer i programmeringen og
projektforvaltningen understreges.
III. Kapacitetsopbygning i forbindelse med ligestillingsproblematikken, der som en trinvis
proces, skal understøtte Kommissionens kapacitet til effektivt at integrere
kønsproblematikken på alle niveauer. Man er ved at fastlægge en række metoder til at gøre
denne proces lettere som f.eks. uddannelse, der tager hensyn til ligestillingsproblematikken,
for personalet i hovedsæde og delegationer.
Handlingsprogrammet skal gennemføres i løbet af en femårsperiode (2001-2006). En
midtvejsevaluering og en slutevaluering skal vurdere resultaterne af handlingsprogrammets
gennemførelse på alle niveauer af de foreslåede aktiviteter.
Et stærkt engagement fra EF, udviklingslandene, medlemsstaterne og andre donorer vil vise,
at det er muligt at opnå større ligestilling mellem mænd og kvinder gennem en systematisk og
sammenhængende metode for generel hensyntagen til kønsaspektet.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Handlingsprogram for generel hensyntagen til kønsaspektet i Fællesskabets
udviklingssamarbejde
RESUME............................................................................................................................... 2
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.2.
4.2.1.
5.
5.1.
5.1.1.
5.1.2.
5.1.3.
6.
7.
Indledning ................................................................................................................ 5
kønsaspektet i udviklingslandene.............................................................................. 5
behovet for effektiv hensyntagen til kønsaspektet i ef's udviklingssamarbejde .......... 6
det europæiske fællesskabs særlige rolle på området................................................. 7
Globale og regionale policy-rammer......................................................................... 7
EF's strategier, foranstaltninger og aktiviteter ........................................................... 8
Integrering af kønsaspektet i EF's udviklingssamarbejde........................................... 8
indsatsområder og foranstaltninger for gradvis ændring .......................................... 10
Sigte og rammer ..................................................................................................... 10
Analyse og integrering af kønsaspektet i de seks vigtigste områder for EF's
udviklingssamarbejde ............................................................................................. 10
Hensyntagen til kønsaspektet i projekter og programmer på nationalt og regionalt
niveau 13
Opbygning af Kommissionens evne internt til at tage hensyn til kønsaspektet,
instrumenter og metoder. ........................................................................................ 14
gennemførelse ........................................................................................................ 15
afsluttende bemærkninger....................................................................................... 15
BILAG I Integrering af kønsaspektet: begreb og definitioner ............................................... 17
BILAG II Kønsrolleaspektet i udviklingslandene ................................................................. 18
BILAG III Eksempler på god praksis og erfaringer med hensyn til kønsaspektet i EF's
udviklingssamarbejde........................................................................................................... 19
BILAG IV EF-dokumenter, forordninger og instrumenter vedrørende kønsaspektet............. 21
BILAG V Forkortelser ......................................................................................................... 22
BILAG VI Vejledende tidsplan ............................................................................................ 24
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0005.png
1.
I
NDLEDNING
Hovedformålet med Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik
1
er at skabe bæredygtig
udvikling med henblik på at udrydde fattigdommen i udviklingslandene. Integrering af
kønsaspektet er en vigtig del af dette. I aktionerne på området tilstræbes det, at kvinders og
mænds vilkår prioriteringer og behov systematisk integreres i alle politikker og
foranstaltninger samtidig med at der tages hensyn til hvilke virkninger disse politikker og
foranstaltninger vil få for begge køn.
De faktiske forhold omkring ligestilling i udviklingslandene giver stadig anledning til stor
bekymring. Trods de forskellige foranstaltninger, der er truffet på globalt, regionalt og
nationalt niveau, er det et stærkt behov for at få rettet op på de skævheder, der stadig er
virkeligheden i udviklingslandene. Det er nødvendigt at fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder mere effektivt.
Selv om Det Europæiske Fællesskab (EF) allerede har gjort gode fremskridt i arbejdet med at
udvikle og opfylde policy-principperne for ligestilling i udviklingssamarbejdet, er det
nødvendigt, at man anvender den bedst mulige praksis og erfaringerne fra tidligere i
specifikke foranstaltninger for at sikre en endnu større succes. EF står over for samme
fænomen som mange donorer, nemlig at kønsdimensionen er "forsvundet i den blå luft"
2
,
hvorved alle gode politiske intentioner ikke bliver fulgt op i praksis. Det er helt klart
nødvendigt, at EF prioriterer positiv behandling og integrerer kønsproblematikken på alle
niveauer i udviklingssamarbejdet.
Denne meddelelse indeholder tre vigtige indsatsområder, der skal sikre, at kønsaspektet
integreres i alle EF's udviklingsinitiativer. Baggrunden for mere effektiv inddragelse af
kønsaspektet skitseres kort, og Kommissionens hidtidige foranstaltninger fremhæves samt de
meget specifikke indgreb der er nødvendige for at opfylde tre overordnede målsætninger
inden for de næste fem år (2001-2006).
2.
KØNSASPEKTET I UDVIKLINGSLANDENE
Det er helt klart, at der er en tæt forbindelse mellem manglende ligestilling og fattigdom, men
disse forbindelser er også meget komplekse. FN's udviklingsprogram, Human Development
Report fra 1995 anslår, at 70% af de omkring 1,5 mia. mennesker, der lever i fattigdom, er
kvinder. Denne uforholdsmæssigt store andel af verdens fattige har ikke ligestillet adgang til
politisk repræsentation og udviklingsressourcer.
Det fremgår af oplysningerne, at der er sammenhæng mellem manglende ligestilling og
befolkningens fattigdom rundt om i de forskellige lande. Lande med ringe ligestilling mellem
mænd og kvinder som Sierra Leone, Niger, Burkina Faso eller Mali har også den største
fattigdom i henhold til indeks for menneskelig fattigdom. Omvendt har lande med et højt
ligestillingsniveau som f.eks. Costa Rica, Singapore og Trinidad og Tobago, forholdsvis
mindre fattigdom.
Udviklingslande, der følger politikker og praksis, hvor man er opmærksom på kønsaspektet,
klarer sig bedre både med hensyn til sundhed, læse- og skrivefærdighed, økonomisk
produktion og medbestemmelse i beslutningsprocessen. Der findes et stort uudnyttet
potentiale på området. En UNICEF-undersøgelse fra 1998 var koncentreret om ti
1
2
KOM(2000) 212 endelig af 26.4.2000.
Development in Practice, vol 7, no 2, 1997.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0006.png
udviklingslande, som havde haft gode resultater, dvs. hvor befolkningen havde usædvanlig
god skrive- og læsefærdighed og en høj skolesøgningsgrad. F.eks. er der i Sri Lanka og staten
Kerala i Indien et imponerende højt skolesøgningsniveau, både på grundskole- og
mellemskoleniveau, hvilket er slående, da Sydasien ligger lavt placeret med hensyn til navnlig
kvinders uddannelse. Et vigtigt træk ved disse lande med gode resultater er kvindernes
forholdsvis høje selvstændighed og det høje ligestillingsniveau.
3
I Kenya er det blevet påvist, at landbrugsudbyttet steg med op til 22%, efter at kvinderne har
fået samme uddannelse og samme adgang til rå- og hjælpevarer som mændene. Lande syd for
Sahara, hvor piger ikke har adgang til uddannelse, har hvert år gennem de sidste 30 år haft en
0,7 % lavere økonomisk vækst end de ellers ville have haft.
Det er også konstateret, at der er en klar sammenhæng mellem kvinders uddannelse, deres
indkomstniveau og børnefødsels-/børnepasningsopgaver. Børn får bedre ernæring og har en
bedre fysisk udvikling i lande, hvor kvinder har bedre adgang til uddannelse og større
økonomisk selvstændighed. Omvendt giver ringe udfoldelsesmuligheder for kvinder sig
udslag i en høj dødelighed hos børn og nyfødte. Tallene i bilag II fremhæver yderligere
aspekter af kønsdimensionen i udviklingslandene.
Forholdene i flere europæiske lande med en højere levestandard og en større investering i
samfundets udvikling har givet fortalere for ligestilling mulighed for at fokusere på andre
komplekse aspekter, der også giver anledning til bekymring (politisk repræsentation,
hensyntagen til institutionsaspektet, kvotaordninger). I udviklingslandene betyder den
ekstreme fattigdom imidlertid, at vægten stadig ligger på basale aspekter såsom, hvordan man
sikrer en lige adgang til fundamentale ressourcer og rettigheder. Der er et kraftigt behov for at
styrke ligestillingsproblematikken i udviklingslandene og for at rette op på nogle af de værste
skævheder.
3.
BEHOVET
FOR
EFFEKTIV
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
HENSYNTAGEN
TIL
KØNSASPEKTET
I
EF
'
S
Tidligere var tendensen i udviklingsprogrammer at fokusere udelukkende på kvinder, og der
var kun ringe succes med at øge kvindernes stilling i samfundet, forbedre deres tilværelse
eller skabe større ligestilling. Den omfokusering, der har fundet sted i den internationale
debat, fra konceptet kvinder i udvikling (WID) til kønsaspektet og udviklingen har haft
afgørende betydning for, hvordan udviklingstiltag planlægges, gennemføres og kontrolleres
(se afsnit 4.1.).
Det er nu helt anerkendt, at både mænds og kvinders vilkår bør analyseres på en kønsopdelt
måde og at både mænd og kvinder må inddrages i udviklingsprocessen med at fastlægge mål
og udarbejde strategier og planer, således at der tages hensyn til kønsdimensionen i
målsætningerne. På denne måde varetager og behandler man begge køns prioriteringer og
behov. Dette skaber et mere effektivt, langvarigt og bæredygtigt udviklingssamarbejde med
positive virkninger for fattigdomsbekæmpelse.
Systematisk hensyntagen til ligestilling i alle aspekter i en institution eller enhed er en
langvarig løbende proces. Der findes ingen løsningsmodel, der kan bruges i enhver
sammenhæng. De enkelte løsningsmodeller for, hvordan kønsaspektet tilgodeses, må tilpasses
efter omstændighederne. Der er således tale om en længerevarende gradvis proces.
3
Education for all: Policy Lessons from High-Achieving Countries, S. Mehrotra, UNICEF Working
Paper EPP EVL-98-05, UNICEF, 1998.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0007.png
Der er to indbyrdes supplerende metoder for en bedre inddragelse af kønsaspektet i
udviklingssamarbejdet:
1.
Man kan yde støtte til specialprojekter og programmer, der tager sigte på en direkte
forbedring af kvinders kår (uddannelse, indtjeningsmuligheder, politisk magt,
juridiske rettigheder osv.). Denne metode er nyttig, når man ønsker at henlede
opmærksomheden på den eksisterende forskelsbehandling og på det potentiale,
kvinder repræsenterer, for på denne måde at afhjælpe diskrimination og fordomme.
Man kan tage hensyn til kønsaspektet i alle politikker og strategier for
udviklingssamarbejde og forhandlinger med partnerlande i alle projekt- eller
programfaser som forberedende arbejde, gennemførelse, overvågning og evaluering.
2.
I dette handlingsprogram skitseres metode nr. 2 med angivelse af hvilke foranstaltninger og
instrumenter, der skal anvendes til at opnå fuld integrering af kønsaspektet i EF's
udviklingssamarbejde.
4.
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS SÆRLIGE ROLLE PÅ OMRÅDET
EU er en af de største aktører inden for internationalt samarbejde og udviklingsbistand. Det
Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne leverer tilsammen ca. 55% af den samlede
internationale officielle udviklingsbistand (ODA) og over to tredjedele af gavebistanden.
Den andel af den europæiske bistand, der forvaltes af Kommissionen og Den Europæiske
Udviklingsbank (EIB), er gradvis vokset fra 7% for 30 år siden til 17% i 2000. Det
Europæiske Fællesskab har det politiske og finansielle ansvar for over 10% af den samlede
ODA på verdensplan, en stigning på 5% i forhold til 1985. Det Europæiske Fællesskab er
ligeledes verdens største donor af humanitær bistand.
4
Kommissionen og EU's medlemsstater er bundet af konkrete tilsagn og internationale,
regionale og nationale resolutioner i deres bestræbelser på at fremme ligestillingen mellem
kønnene via udviklingstiltag.
Hverken Kommissionen eller medlemsstaterne har dog endnu ikke fuldt ud kunnet måle
resultaterne af at få disse strategier omsat til konkret handling. Instrumenter til udvikling af
statistikker og andre data for, hvad der faktisk bliver anvendt af EF's udviklingsbistand til
ligestilling og udvikling vil blive yderligere udbygget i dette handlingsprogram. Arbejdet med
at fastlægge indikatorer for input, output og præstationer fortsætter i de relevante fora som
OECD's komité for udviklingsbistand (DAC).
4.1.
Globale og regionale policy-rammer
På følgende konferencer blev der sat vigtige mål for forbedringen af ligestillingen: Den
internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo 1994, verdenstopmødet
om social udvikling (WSSD) i København 1995 og den fjerde kvindekonference (FWCW) i
Beijing 1995.
Beijing-konferencen var banebrydende på den måde, at konceptet kvinder i udvikling blev
erstattet med konceptet kønsaspektet og udviklingen. I handlingsplanen og Beijing-
erklæringen gik man bort fra at se på kvinders problemer som et isoleret fænomen og gik over
4
KOM(2000) 212 endelig af 26.4.2000.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0008.png
til et mere komplekst standpunkt, der bygger på den ide, at både mænd og kvinder må
inddrages i processen, hvis de grundlæggende årsager til manglende ligestilling skal fjernes.
Samme principper blev bekræftet igen i de endelige resultater af FN's generalforsamlings
særlige samling (Beijing Plus 5 Review) i juni 2000.
I 1996 understregede OECD's komité for udviklingsbistand en række kvantificerede mål for
udryddelse af fattigdom, bl.a. ved udjævning af forskellene mellem mænds og kvinders kår
5
.
De internationale mål for udvikling omfatter ligestilling for at give kvinderne større styrke og
have fjernet kønsbaseret diskrimination på grund- og mellemskoleniveau i 2005.
4.2.
EF's strategier, foranstaltninger og aktiviteter
I Amsterdam-traktaten (1998, artikel 3, stk. 2) indgår ligestilling mellem mænd og kvinder
udtrykkeligt som en af Den Europæiske Unions målsætninger med angivelse af, at positiv
behandling er et legitimt værktøj til at forfølge dette mål.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
6
indeholder princippet om
ligestilling mellem kønnene på alle områder og omfatter en række bestemmelser, der skal
fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.
I forbindelse med udviklingssamarbejdet har Det Europæiske Fællesskab fremlagt brede
strategiske rammer i følgende nøgledokumenter: Meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet
om integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet, 18. september 1995 - KOM(95) 423
endelig udg., Rådets resolution af 20. december 1995 om integrering af kønsaspektet i
udviklingssamarbejdet og Rådets forordning (EF) nr. 2836/98 af 22. december 1998 om
integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet. Ifølge sidstnævnte forordning skal
Kommissionen regelmæssigt foretage evalueringer af finansielle transaktioner vedrørende
ligestilling i udviklingssamarbejdet.
EF's rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)
7
fastsætter en
aktionsramme for alle Fællesskabets aktiviteter, som kan bidrage til at opfylde målsætningen
om at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Alle Kommissionens
afdelinger skal tilpasse deres strategier (integrering af kønsaspektet og/eller gennemføre
konkrete aktioner rettet mod kvinder (særbehandling). I den anledning er den særlige gruppe
om ligestilling, som ledes af generaldirektoratet for beskæftigelse og sociale anliggender, er
blevet styrket. På grundlag af denne rammestrategi udarbejdes der årlige arbejdsprogrammer
af de forskellige tjenester. Alle oplysninger, der indgives, vil blive anvendt i forbindelse med
overvågning og lagt ind i den årsrapport, der kræves som led i rammestrategien.
4.2.1.
Integrering af kønsaspektet i EF's udviklingssamarbejde
Det er nu et vejledende princip i politikken for EF's udviklingssamarbejde generelt, at der skal
tages hensyn til kønsaspektet; det fastslås, at ligestillingsproblematikken må betragtes som et
anliggende, der skærer tværs igennem alle områder, og at der må tages større hensyn hertil
ved planlægningen af udviklingstiltag.
8
De vigtigste forordninger og aftaler om
udviklingssamarbejde (MEDA-forordning 2000, ALA-forordning 1992 og AVS-EF-
partnerskabsaftalen, Cotonou 2000) omhandler integrering af kønsaspektet. I artikel 31 i
5
6
7
8
Shaping the 21
st
Century: the contribution of Development Co-operation, maj 1996.
Proklameret af formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen ved starten af Det
Europæiske Råds møde i Nice den 7. december 2000, EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
KOM(2000) 335 endelig af juni 2000.
KOM(2000) 212 endelig af 26.4.2000.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0009.png
Cotonou-aftalen hedder det udtrykkeligt, at der skal tages hensyn til kønsaspektet "på alle
niveauer i udviklingssamarbejdet, også i makroøkonomiske politikker, strategier og
foranstaltninger". Der har allerede været en vis grad af integrering i udviklingssamarbejdet.
Inden for uddannelse indgår det f.eks. i målsætningerne for det kommende år, at man vil
arbejde på at forbedre balancen mellem kønnene inden for undervisningen og fjerne
konventionel kønsbaseret diskrimination i uddannelsessektoren.
Europa-Kommissionens kontor for humanitær bistand (ECHO) agter i sine foranstaltninger
for 2001 at fortsætte med at tale ofrenes sag og iværksætte opmærksomhedsskabende
aktiviteter, når kvinders menneskerettigheder krænkes under væbnede konflikter og at støtte
målrettet humanitær bistand til afhjælpning af kvinders særlige behov. Det fattigdoms- og
miljøtiltag, der blev iværksat i 1998 i samarbejde med FN's udviklingskontor, indeholder
kønsaspektet som et generelt punkt, da en sikring af kvinders ret til at eje jord uundgåeligt vil
få positive virkninger for miljøet. I bilag III findes flere eksempler på bedste praksis i
forbindelse med hensyntagen til kønsaspektet i EF's udviklingssamarbejde.
Dette har været værdifulde resultater, som EF har opnået i institutionsmæssig henseende med
henblik på en større hensyntagen til kønsaspektet i udviklingssamarbejdet. Et af disse
resultater er en veltilrettelagt gennemførelsesplan. Andre er en god start på inddragelse af
kønsaspektet i politik og procedurer på overordnet plan, herunder projektforvaltning og faglig
uddannelse - i såvel forsøgslande og -sektorer som i projekter og programmer. På nationalt
niveau er der med faglig bistand og støttemissioner blevet gjort et stort arbejde for at skabe
større opmærksomhed omkring ligestillingsproblematikken gennem aktionsforskning,
forskning i hvor man kan starte med at sætte ind for at inddrage kønsaspektet og undervisning
som led i opmærksomhedsskabende og kapacitetsforbedrende programmer vedrørende
kønsaspektet. Partnerlandene er således blevet rådgivet om, hvordan de kan vurdere behovet
for inddragelse af kønsaspektet og opstille strategier for, hvordan de skal fortsætte deres
bestræbelser for at få forfølge disse mål.
EU-medlemsstaternes ligestillingsekspertgruppe fungerer med det specifikke formål at drøfte
Fællesskabets udviklingspolitik i forhold til kønsaspektet. Gruppen består af tjenestemænd fra
Kommissionen og regeringsrepræsentanter fra medlemsstaterne og holder møde hvert år. Et af
gruppens indsatsområder er udvikling og anvendelse af præstationsindikatorer.
Tidligere anvendte Fællesskabet EUF og budgetmidler (nationale vejledende programmer,
regionale vejledende programmer, specifikke budgetposter) til kvindespecifikke projekter og
programmer i udviklingslandene. F.eks. indgik Kommissionen efter den internationale
konference om befolkning og udvikling i 1994 forpligtelser for over 780 mio. EUR til
foranstaltninger, der svarede til Kairo-handlingsprogrammet. Fællesskabet sætter i øjeblikket
fokus på 6 reproduktionsrelaterede områder, bl.a. bekæmpelse af kønsrelateret vold og
seksuelt misbrug.
9
I forbindelse med integrering af kønsaspektet råder Kommissionen kun over et særligt
instrument med en særskilt katalysatorfunktion. Den særlige budgetpost B7-6220 "Integrering
af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet" er blevet anvendt som faglig støtte til at øge
integreringen af kønsproblematikken i Fællesskabets udviklingssamarbejde. Siden 1998 er der
anvendte 10,2 mio. EUR fra denne post. Budgettet for 2001 er på 2,02 mio. EUR. Den
forordning, der danner retsgrundlaget for den pågældende budgetpost, udløber ved udgangen
9
De øvrige områder er familieplanlægning, svangerskab og fødsel, unges køns- og
reproduktionssundhed, bekæmpelse af HIV/AIDS og kønssygdomme samt etablering af partnerskaber
med civilsamfundsorganisationer.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0010.png
af 2003. I 2002 vil der blive indledt en overordnet evaluering af de finansielle foranstaltninger
vedrørende ligestilling, således at det er muligt at fremsætte forslag til en ny forordning, hvis
det skulle vise sig nødvendigt.
Kommissionens tjenestegrene vil fortsætte sine bestræbelser på at omsætte gode strategier i
konkrete handlinger. Dette handlingsprogram er et skridt på vejen.
5.
5.1.
INDSATSOMRÅDER OG FORANSTALTNINGER FOR GRADVIS ÆNDRING
Sigte og rammer
i
EF's
For at få generel hensyntagen til kønsaspektet fuldt institutionaliseret
udviklingssamarbejde er det nødvendigt at sigte mod følgende tre mål:
1.
2.
3.
Analyse og integrering af kønsaspektet i de seks vigtigste områder for EF's
udviklingssamarbejde.
Hensyntagen til kønsaspektet i projekter og programmer på nationalt og regionalt
niveau.
Opbygning af EF's evne internt til at tage hensyn til kønsaspektet.
De definerede mål er meget specifikke og bygger på brede rammestrategier, hvor
basisprincipperne er aftalte og veldefinerede (jf. afsnit 4). Navnlig bør målet vedrørende
opbygning af kapacitet internt i højere grad betragtes som en vej eller en metode end som et
særskilt mål. Som det imidlertid fremgår af tidligere erfaringer, kan ingen af de bredere
strategielementer omsættes fuldt ud i praksis, uden at den interne kapacitet styrkes.
Kommissionen indtager derfor det standpunkt, at den vil fokusere på klare mål for sin egen
kapacitetsopbygning.
5.1.1.
Analyse og integrering af kønsaspektet i de seks vigtigste områder for EF's
udviklingssamarbejde
Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik
10
fokuserer på seks prioriterede indsatsområder
for Fællesskabets udviklingssamarbejde. De forskellige områder er fremhævet nedenfor.
Områderne er opstillet, så de afspejler prioriteringerne for hensyntagen til kønsaspektet
(fokus, virkninger og timing) på de forskellige områder i forhold til dette handlingsprogram.
Da der bliver taget større hensyn til kønsaspektet på områder som social udvikling,
fødevaresikkerhed og udvikling i landdistrikter, vil der fortsat blive sat fokus på disse
områder for ikke at miste styrke. Transportsektoren bliver ofte fremhævet som en prioriteret
sektor i den nationale programmering, og det vil derfor være nødvendigt også at udforske
dette område yderligere.
På hvert område vil der blive fremlagt et generelt perspektiv for
hensyntagen til kønsaspektet. Dette vil blive fulgt op af fem specifikke foranstaltninger,
som skal iværksættes for alle seks områder.
1.
Støtte til den makroøkonomiske politik, til fattigdomsbekæmpelse og til sundheds- og
uddannelsesprogrammer:
Der er tydeligvis en tæt forbindelse mellem økonomisk
vækst og investering i strategier for fattigdomsbekæmpelse. Dette betyder
nødvendigvis, at ligestillingsproblematikken må inddrages, da det store flertal af
10
KOM(2000) 212 endelig af 26.4.2000.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0011.png
fattige kvinder er ramt dobbelt hård, både på grund af deres køn og deres lavere
sociale status. Det erkendes, at kvinderne på kort sigt blev negativt påvirket af
strukturtilpasningspolitikkerne i 1980'erne, som ofte reducerede de nationale
budgetter for social velfærd, sundhed og uddannelse og havde negative
følgevirkninger
for
kvinderne
på
kort
sigt
("Inddragelse
af
11
ligestillingsproblematikken i forbindelse med strukturtilpasninger i 1990'erne" ). For
fremtiden bør analyserne indeholde vurderinger af, om makroøkonomisk (herunder
regeringens budgetprioriteringer og fiskale mekanismer) fattigdomsbekæmpelse og
sikring af levevilkårene og/eller om der er støtte til basal sundhedspleje, uddannelse,
offentlig sundhedspleje, sanitet, rent vand og brændsel, alle er elementer med direkte
virkninger for kvinders reproduktive arbejde og således for deres evne til at tjene
penge og indtage deres plads i samfundet fuldt ud.
På området
uddannelse
er den manglende ligestilling mellem kønnene betydelig, og
piger har ofte ikke de samme muligheder for at blive optaget og følge undervisning i
grundskolerne og har færre muligheder for at finde beskæftigelse, når de forlader
skolen. Generelt er kvinder underrepræsenteret i de besluttende strukturer i
ministerier og uddannelsesinstitutioner. Kulturelle faktorer (favorisering af drenge i
forhold til piger), mangelfulde faciliteter og dårligt undervisningsmateriale hindrer
yderligere fremskridt. Udviklingssamarbejdet kan således spille en nøglerolle ved at
fremme kvinders status, forbedre faciliteter og undervisningsmateriale og udforme
analytisk og statistisk værktøj til vurdering af pigers vilkår. EF lægger i sin
uddannelses- og udviklingspolitik stor vægt på at fremme uddannelse på
grundskoleniveau, specielt for pigerne.
På
sundhedsområdet
er det vigtigste ved siden af behovet for at styrke de
overordnede sundhedssystemer at få rettet indsatsen mod reproduktiv sundhed og
større smitsomme sygdomme som HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. Det erkendes,
at specielt HIV/AIDS ikke kun er et sundhedsproblem i sig selv, men at det også har
virkninger på andre områder. Det store antal HIV-smittede i landdistrikterne berører
det stigende antal husholdninger med kvindeligt overhoved, hvor kvinderne er
hovedindkomstmodtager. Når deres helbred forværres, og de dør, bringer det
uundgåeligt den resterende del af husholdningens muligheder for overlevelse i fare.
2.
Fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling i landdistrikterne:
Kvinder har stadig
ikke samme adgang til ressourcer, samme mulighed for at bestemme over
ressourcerne eller samme rettigheder til jord, selv om de spiller en altdominerende
rolle i landbrugsproduktionen. De har ofte adgang til mindre, marginale og
ufrugtbare jordlodder til fødevareproduktion, hvilket betyder et lavere udbytte og
dårlige landbrugsmetoder. Mangelen på bindende rettigheder til jord gør deres
udkomme svagere og forhindrer dem i at få adgang til vigtige landbrugstjenester og
input, som er nødvendigt for at forbedre subsistens- og handelsproduktionen.
Kommissionen har i sin politik for udviklingssamarbejde udtrykkeligt opfordret til, at
man gør brug af en tværfaglig metode på dette område, hvor hensyntagen til
kønsaspektet indgår som en grundlæggende del.
Transport:
Transport er tilsyneladende et kønsneutralt område, men
transportpolitikken udformes ofte således, at den ikke tager hensyn til den forskellige
bevægelsesfrihed, samfundet giver mænd og kvinder. Manglende hensyntagen til
3.
11
" Report of the Commonwealth Expert Group on women and Structural Adjustment, 1991.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dette forhold virker hæmmende på kvinders bevægelsesfrihed og vanskeliggør
adgangen til sociale ydelser.
4.
Forbedring af institutionernes kapacitet, god regeringsførelse og retsstatsprincippet:
Kvinderne tilsidesættes ofte i den politiske og økonomiske beslutningsproces på både
nationalt og lokalt niveau. Dette kan føre til politiske beslutninger, hvor
kønsproblematikken overses, således at kvinder forhindres i at deltage aktivt, og
således at den skæve magtfordeling i samfundet som helhed yderligere befæstes. Et
vigtigt skridt for udviklingslandene er at vedtage og/eller reformere og kraftigt
gennemføre en omfattende lovramme med bekræftelse af ligestilling mellem
kønnene og prioritering af samme rettigheder og principper for samme behandling af
mænd og kvinder. Inddragelse af ligestillingsproblematikken i en lovramme er et
vigtigt skridt i arbejdet med at etablere eller konsolidere en stat, som værner om og
anerkender principperne om lige rettigheder, demokrati og god regeringsførelse.
Det er væsentligt, at kvinderne får bemyndigelse og selvstændighed og bedre politisk
status, hvis der skal opnås god regeringsførelse og retsstatsprincipperne for både
mænd og kvinder. Kvinderne er stærkt underrepræsenteret på de fleste ledende
niveauer og har ganske få muligheder for at opnå politisk magt i de lovgivende
organer. Problemet med kvinders mindre repræsentation bør behandles i forbindelse
med indsatsen for opbygning af demokrati og bedre institutioner i udviklingslandene.
5.
Handel og udvikling:
En analyse af ligestillingsproblematikken på baggrund af de
sociale virkninger af globaliseringen er afgørende for forståelsen af, hvordan det er
muligt at sikre, at handel og investeringer er til støtte for ligestilling. Mænd og
kvinder har ikke haft samme gavn af væksten i samhandelen, hvilket i høj grad
afspejler de interne sociale strukturer i landene. EF agter at støtte handelspolitiske
reformer i udviklingslandene, som omfatter strategier for at sikre økonomisk, social
og miljømæssig bæredygtighed af handels- og investeringspolitikken. I
forberedelserne til den kommende WTO-runde i Qatar i november 2001 vil EF
forsøge at fremme international dialog og incitamenter til handel og social udvikling,
som kan skabe større forståelse og sikre positive gensidige virkninger. I forbindelse
med AVS-EU-partnerskabsaftalen vil der f.eks. i de kommende handelsforhandlinger
blive taget hensyn til de samfundsøkonomiske virkninger, både for mænd og kvinder,
af handelsforanstaltninger over for AVS-landene.
Regional integration og samarbejde:
Regional integration og samarbejde bidrager til
at integrere udviklingslandene i verdensøkonomien og spiller en afgørende rolle for
befæstelse af fred og konfliktforebyggelse. Kun derved vil de pågældende lande være
i stand til at optage udfordringer på tværs af grænserne, navnlig på miljøområdet og i
forbindelse med anvendelse og forvaltning af naturressourcer - og således have
direkte virkninger for mænd og kvinder, som lever i grænseområder. De positive
virkninger af foranstaltninger på dette område vil vise sig inden for institutions- og
kapacitetsforbedring og inden for konfliktforebyggelse og -løsning. Kønsaspektet går
på tværs af begge disse felter.
6.
På alle disse seks prioriterede områder vil Kommissionen prioritere sin indsats efter
specifikke behov, bedste praksis og indhøstede erfaringer og gennemføre følgende
foranstaltninger:
•
revision og analyse af de politiske retningslinjer i overensstemmelse med mænds og
kvinders vilkår inden for hvert af EF's prioriterede områder
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
øget anvendelse af indikatorer baseret på ligestilling i sektorpolitikker og -strategier, som
også skal anvendes til identificering, gennemførelse og overvågning af specifikke
udviklingssamarbejdsprojekter og programmer i denne sektor
•
styrkelse på delegationsniveau af kapaciteten til dialog om sektorpolitik og sektorstrategier
med regeringer og civilsamfundet for at bringe ligestillingsproblematikken og kvinder frem
på scenen i højere grad
•
styrkelse af metoderne til passende kvalitetskontrol af sektorpolitik baseret på ligestilling.
Den tværfaglige kvalitetsstøttegruppe skal drøfte strategien for de enkelte lande, inden den
godkendes, og vil systematisk skulle vurdere kønsaspektet.
5.1.2.
Hensyntagen til kønsaspektet i projekter og programmer på nationalt og regionalt
niveau
Det endelige ansvar for fastsættelse af prioriteringer og gennemførelse af aftalte kønspolitiske
politikker ligger hos udviklingslandene selv. EF er stærkt forpligtet til at støtte partnerlande,
regeringer, civilsamfund og den private sektor i deres bestræbelser på at fremme
gennemførelse af de aftalte udviklingsstrategier. EF er også forpligtet til at integrere
ligestillingsmålsætninger i sin udviklingssamarbejdspolitik, programmer og projekter. Til at
fremme denne proces er der fastlagt specifikke foranstaltninger.
Nationalt og regionalt niveau:
•
Eksisterende og fremtidige retningslinjer for programmering af udviklingssamarbejde skal
også omfatte kønsaspektet.
•
Sådanne retningslinjer vil blive overdraget til delegationer og partnerlande, som tilskyndes
til at lade ligestillingsproblematikken indgå i udformning og vurdering af
fattigdomsbekæmpelsesstrategier, landestrategier og de årlige arbejdsprogrammer.
•
Kommissionens personale i delegationerne skal styrkes. De skal virke som katalysatorer,
støtte integrering af ligestillingsproblematikken på nationalt og regionalt niveau og deltage
i udformningen og anvendelsen af landestrategier under de særlige lokale forhold.
•
Nationale ligestillingseksperter, der arbejder i ligestillingsafdelinger i de forskellige landes
ministerier, skal have en større rolle og kontakt til aktiviteter vedrørende intern
kapacitetsopbygning for Kommissionens tjenestegrene (jf. 5.1.3.).
•
Faglig bistand i landet skal styrkes gennem øget deltagelses- og aktionsbaseret forskning
og udvikling, informationsstøtte og uddannelse. Det forventes, at konsulenter og forskere
vil bringe værdifuldt input i policy-dialog og gennemførelse.
•
Kommissionen vil tale stærkt for samarbejde i marken og koordinering af resultaterne af
ligestillingsmålene blandt andre donorer som medlemsstaterne, FN-agenturer,
Verdensbanken, USAID og andre. I den forbindelse vil lokale koordineringsgrupper med
donorer på ligestillingsområdet få tildelt en aktiv rolle, eller hvis sådanne ikke findes, vil
bestræbelserne for at skabe et koordineringsorgan blive fortsat.
Projekt- og programmeringsniveau:
•
Et grundlæggende metodisk krav i handlingsplanen fra Beijing er, at der skal foretages en
analyse af mænds og kvinders situation i alle udviklingstiltag på projekt- og program-
niveau (basisundersøgelser i præ-projektfasen). Dette gør det lettere at vurdere, hvilke
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virkninger foranstaltningerne vil få for mænd og kvinder, og hvordan det mest effektivt
kan sikres, at både mænd og kvinder får indflydelse på, deltager i og drager fordel af
udviklingsprocessen.
•
Kommissionen vil tage større hensyn til kønsaspektet i hele projektforløbet i forbindelse
med problemanalyse, udpegelse af målgrupper og modtagere, fastsættelse af mål,
udformning af indikatorer og kontrolmetoder.
•
Kommissionen vil systematisk udbrede og anvende reviderede evalueringsretningslinjer,
hvorefter alle projekter og programmer skal overvåges og evalueres i forhold til
ligestillingsproblematikken. Evalueringsgruperne bør således i videst muligt omfang bestå
af folk med den relevante ekspertise eller kompetence i ligestillingsspørgsmål.
•
For specifikke projekter og programmer vil Kommissionen yderligere udvikle
ligestillingsindikatorer og data, hvor oplysningerne er opdelt på mænd og kvinder, som
skal anvendes i forbindelse med planlægning, gennemførelse, overvågning, evaluering og
opfølgning. Formålet er at anvende indikatorer, der viser, hvor godt
ligestillingsproblematikken er integreret i de forskellige ledelsesopgaver (analyser,
projektudformning, vurdering, ekspertudvælgelse, tilsyn, evaluering osv.) og at undgå
indikatorer, der blot "tæller ord" såsom kvinder og kønsaspekt, i dokumenterne.
Ligestillingsforskellene belyses ved hjælp af kønsopdelte data, som analyseres med
henblik på at finde innoverende løsninger og/eller strategier til forbedring af ligestillingen.
5.1.3.
Opbygning af Kommissionens evne internt til at tage hensyn til kønsaspektet,
instrumenter og metoder.
Trods en begrænset arbejdsstyrke er der i årenes løb skabt en række hjælpemidler i arbejdet på
en større hensyntagen til kønsaspektet, og flere er under udvikling. Til eksempel kan nævnes
et udkast til en ligestillingsbrochure, lærebøger og undervisningsmateriale, der kan anvendes i
forskellige situationer og programmeringsretningslinjer for 9. EUF. De er i givet fald
harmoniseret med de retningslinjer for ligestilling af kønnene i udviklingssamarbejde, der er
udarbejdet af OECD's komité for udviklingsbistand (DAC). Arbejdet med at revidere,
udvikle, tilpasse og finjustere disse redskaber bør være en løbende proces. Mange af dem er
dog endnu ikke udviklet fuldt ud, og andre har behov for en finjustering.
•
Der vil blive udarbejdet en ligestillingsbrochure, der skal tjene som informations- og
opslagsværk for personalet. Den kommer til at indeholde oplysninger om bedste praksis
såvel som relevant teoretisk materiale om ligestillingsarbejde og policy-retningslinjer. Den
skal ajourføres med regelmæssige mellemrum. Den reviderede udgave af
projektforvaltningshåndbogen indeholder oplysninger om, hvordan man bedst sikrer en
god ligestillingspraksis i den normale arbejdsgang. Dens standardbestemmelser vedrørende
ligestilling vil blive anvendt i forbindelse med forundersøgelser og evalueringer.
•
Intranetstedet om kønsaspektet og udviklingen må forbedres og ajourføres. Netstedet skal
også omfatte ligestillingsbrochuren og links til relevante kommissionsdokumenter om
kønsaspektet.
•
Der vil blive afholdt kurser i ligestillingsproblematikken i hovedsæde og delegationer.
Formålet er at bevidstgøre personalet om ligestillingsproblematikken og på denne måde
forbedre kvaliteten af udviklingstiltag, således at ønsker og interesser hos både mænd og
kvinder i partnerlandene kan imødekommes bedre. Med sådanne kurser opnås en vis
overensstemmelse mellem forskellige initiativer for inddragelse af kønsaspektet og mellem
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0015.png
de forskellige konsulenter, der rådgiver om kønsaspektet og udviklingen. Der vil blive
sørget for, at undervisningsmaterialet er kontekstspecifikt.
•
Kendskabet til ligestillingsproblematikken hos Kommissionens personale vil blive styrket
på passende niveauer i både hovedsæde og delegationer.
•
Faglig bistand med tilkaldeeksperten i ligestillingsspørgsmål vil blive styrket på nationalt
og regionalt niveau samt i hovedsædet. En reserve af velkvalificerede eksterne konsulenter
skal varetage en støttefunktion og indgå i en dialog med de afdelinger, der har ansvaret for
forskellige sektorer og geografiske områder, samt med embedsmænd og delegationer i
regionerne, når der er behov herfor.
•
Partnerskaber med medlemsstaterne, FN-agenturer, civilsamfundet og andre aktører kan
give en bedre informationsudveksling, navnlig vedrørende god praksis og metoder.
6.
GENNEMFØRELSE
I dette handlingsprogram har Kommissionen ansvaret for at sikre, at den nødvendige
bevidstgørelse, engagement og kapacitet etableres. Hovedresultatet vil være, at alt personale i
Kommissionen, som arbejder med udviklingssamarbejde, ved år 2006 har de fornødne faglige
kvalifikationer til - i en dialog med udviklingslandene - at fremme ligestillingen mellem
mænd og kvinder.
I den årlige rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af
Fællesskabets udviklingspolitik
12
kommer der til at indgå en rapport om
handlingsprogrammets gennemførelse. Der vil blive ført tilsyn med handlingsprogrammet
efter arbejdsplanen i bilag VI, og der gøres midtvejs status over programmets gennemførelse
og ved dets afslutning. Ved evalueringerne undersøges det, om foranstaltningerne vedrørende
ligestilling er effektive, virker godt og er relevante, og der fremsættes henstillinger til
forbedringer.
Den særlige budgetpost angående integrering af kønsaspektet er den vigtigste katalysator for
generel hensyntagen til kønsaspektet og vil som tidligere blive anvendt, når der skal tilkaldes
yderligere faglig bistand. For at sikre omfattende resultater på området metodeudvikling,
anvendt forskning, specifikke undersøgelser såvel som uddannelse og bevidstgørelse, vil
beløbene på den særlig budgetpost for integrering af kønsaspektet blive opretholdt for 2001
og 2002.
Et vigtigt element er at etablere velfungerende og innoverende partnerskaber med
medlemsstaterne og andre donorer med henblik på ansættelse af fagligt personale og
eksperter.
7.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Hvis det skal lykkes at opfylde målene for fattigdomsbekæmpelse i international udvikling, er
det afgørende, at man får inddraget hensyntagen til ligestillingsproblematikken i
udviklingssamarbejdet. I denne meddelelse er der gjort rede for, hvor stor gavn og hvor stort
et potentiale en større hensyntagen til kønsaspektet vil have i EF's udviklingssamarbejde, og
hvordan denne proces kan virke befordrende på nævnte samarbejde.
12
Rådets konklusioner af 10. november 2000, Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, artikel 43.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet er at støtte partnerlandenes og EF's bestræbelser på at fremme ligestillingen mellem
kønnene og tage større hensyn til kønsaspektet på nationalt plan, at inddrage kønsaspektet i
udviklingspolitikken og at styrke Kommissionens egen kapacitet på området. Det
understreges, at ansvaret for en bedre ligestilling mellem mænd og kvinder i sidste ende ligger
hos de enkelte lande selv.
Arbejdsplanen for dette handlingsprogram findes i bilag VI og viser, hvordan EF's
udviklingssamarbejde med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene i partnerlandene
kommer til at forløbe. Herigennem støttes partnerlandenes, regeringernes, NGO'ernes og
andre civilsamfundsgruppers indsatsområder og tiltag. Samtidig sikrer planen, at der er
overensstemmelse mellem partnerlandenes og EF's egne foranstaltninger til
institutionalisering af kønsaspektet.
Et stærkt engagement fra EF, udviklingslande, medlemsstater og andre donorer vil være bevis
for, at det er muligt at opnå større ligestilling mellem kønnene ved hjælp af en generel
systematisk og sammenhængende metode.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0017.png
BILAG I
Integrering af kønsaspektet: begreb og definitioner
KØNSASPEKTET
Et begreb, der i modsætning til de biologiske forskelle vedrører de sociale forskelle på mænd
og kvinder, der er blevet indlært, er foranderlige og varierer meget såvel inden for de enkelte
kulturer som de forskellige kulturer imellem.
KØNSSPECIFIK ANALYSE
Undersøgelse af forskelle i vilkår, behov, deltagelse, adgang til ressourcer og udvikling,
kontrol af ejendomme, beslutningsbeføjelser, osv. mellem mænd og kvinder i deres
kønsbetingede roller.
KØNSOPDELTE DATA
Indsamling og opstilling af data og statistikker efter køn med henblik på komparative analyser
og analyser efter køn.
KØNSSPECIFIK KONSEKVENSANALYSE
Undersøgelse af policy-forslag for at vurdere, om de vil have forskellige virkninger for mænd
og kvinder, med henblik på at tilpasse sådanne forslag for at neutralisere diskriminerende
virkninger og fremme ligestillingen.
GENEREL HENSYNTAGEN TIL KØNSASPEKTET (MAINSTREAMING)
Ved generel hensyntagen til kønsaspektet forstås, at man systematisk søger at tilgodese
kvinders og mænds vilkår, ønsker og behov i politikken på alle områder med det formål at
fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og at udnytte alle generelle politiske tiltag og
foranstaltninger specifikt med henblik på ligestilling ved aktivt og åbent at tage hensyn til
deres virkninger på mænds og kvinders vilkår i forbindelse med både planlægning,
gennemførelse og overvågning.
13
KØNSSPECIFIK PLANLÆGNING
En aktiv planlægningsmetode, hvorefter kønsaspektet indgår som et vigtigt variabel og
kriterium, og hvor man udtrykkeligt søger at inddrage kønsdimensionen i alle politikker og
aktioner.
13
KOM(1996) 67 endelig udg. af 21.2.1996.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0018.png
BILAG II
Kønsrolleaspektet i udviklingslandene
Politisk repræsentation:
•
I 1999 havde kvinder kun 12,7% af parlamentsmandaterne på verdensplan, og dette tal ligger i de
mindst udviklede lande helt nede på 8,7%
Produktion:
•
Kvinder varetager 53% af al erhvervsvirksomhed i udviklingslandene, men kun 1/3 af deres
arbejde i dag er medregnet i nationale regnskaber mod ¾ af mændenes
•
I Latinamerika og Vestindien udgør kvinder 7-11% af de officielle kreditinstitutioners kunder. I
mange afrikanske lande optager kvinderne under 10% af lånene til små landbrug og kun 1% af de
samlede landbrugslån og det på trods af, at de udgør mere end 60% af arbejdskraften og bidrager
med op til 80% af den samlede fødevareproduktion
Sundhed/AIDS/Befolkning:
•
Antallet af HIV-smittede kvinder set i forhold til antallet af smittede mænd er fordoblet siden
1992, således at forholdet nu er næsten �½, og i de fattigste lande er antallet af unge kvinder med
AIDS steget kraftigt, navnlig i aldersgruppen 14-20 år
•
130 millioner kvinder har været udsat for kønsligt lemlæstende indgreb, og dette tal stiger med 2
millioner om året
Uddannelse:
•
På verdensplan får 24% af pigerne ingen grundskoleundervisning; for drengenes vedkommende
ligger dette tal på 16%
•
I de mindst udviklede lande kan 61% af den mandlige befolkning læse og skrive; dette tal ligger
på 41% for kvindernes vedkommende
•
I Sri Lanka er 97% af pigerne indskrevet i grundskolen trods den politiske ustabilitet i landet,
hvilket skal sammenlignes med 70% for verdensdelens vedkommende. På samme måde er det kun
7% af landets unge piger, der ikke kan læse og skrive, medens dette tal er 42% for det sydlige
Asiens vedkommende
Miljø:
•
Kvinderne, som ofte har til opgave at hente vand og varetage subsistenslandbruget, har fået større
arbejdsbyrde som følge af tiltagende ørkendannelse og miljøforringelse
Vold mod kvinder:
•
Globalt set har hver tredje kvinde været udsat for vold fra nærtstående.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0019.png
BILAG III
Eksempler på god praksis og erfaringer med hensyn til kønsaspektet i EF's
udviklingssamarbejde
14
Positive samspilsvirkninger med medlemsstaterne
I Sydafrika er der opnået en forbedring med hensyn til inddragelsen af kønsaspektet i EU's
udviklingssamarbejde takket være en bedre koordinering mellem de støtteydende medlemsstater.
Donorlandene foretager nu en regelmæssig koordinering - denne ordning blev først indført af det
svenske internationale udviklingsagentur (SIDA) - i henseende til kønsaspektet. EU's delegation, der
har spillet en aktiv rolle som vært for koordineringsmøderne, har deltaget i den undersøgelse af
kønsaspektet, som donorlandene har gennemført som led i udviklingssamarbejdet i Sydafrika.
Miljø
Et forskningsarbejde, der blev gennemført på Salomon-øerne i samarbejde med lokale embedsmænd
viste, at lastningen af tømmeret var en vanskelig opgave for kvinder. Sektorspecialisternes og
projektpersonalets umiddelbare respons herpå var at overdrage arbejdet til mænd. Da det viste sig, at
skovhugst var kvindernes vigtigste indtjeningsmulighed, overvejede EU's delegation imidlertid om en
bedre teknologi var løsningen, og resultatet blev, at opgaven fortsat kunne løses af kvinder ved hjælp
af særligt løftegrej.
Uddannelse
Det viste sig, at de to køn havde væsentligt forskellige ønsker, da der blev holdt særskilte møder med
mandlige og kvindelige studerende ved University of Technology in Lae (UNITECH) i Papua New
Guinea, og dette har influeret på de planer for udviklingen af infrastrukturerne, som EU finansierer på
stedet. Med hensyn til det generelle behov for faciliteter gav de mandlige studerende udtryk for ønske
om sportsanlæg og edb-udstyr. De kvindelige studerendes vigtigste ønske var få anlæg kun med
adgang for kvinder, på grund af hyppigt forekommende tilfælde af voldtægt og vold mod kvinder.
Kvinderne ønskede beskyttelsesindhegning omkring sovesalene og installering af faciliteter såsom
computere inden for det indhegnede område med henblik på aftenarbejde. Kvindernes reproduktive
rolle var også anledning til forskellige ønsker. Begge køn ønskede faciliteter for ægtepar, men
kvinderne i særdeles hed understregede behovet for indkvarteringsmuligheder for mødre med børn.
Sundhed/AIDS/Befolkning
EF's budgetpost for HIV/AIDS er en af de få budgetposter, hvor det er en forudsætning for
finansiering, at kønsaspektet tilgodeses. Projekter, der ikke opfylder dette krav, godkendes ikke til
finansiering. Inden for HIV/AIDS finansierer man også specifikke kvinderelaterede projekter, f.eks.
vedrørende lemlæstende kønslige indgreb.
Institutionalisering og integrering af kønsaspektet i udviklingen i landdistrikter
I Guinea Conakry har EF oprettet et særligt net (GIGED - Gender and Development Inter-projects
group), der består af en fast gruppe med 2-3 nationale konsulenter (GIGED-afdeling) samt et
varierende antal personer, som arbejder på forskellige niveauer og i forskellige sektorer inden for
rammerne af AVS-EU-aftalen (program- og projektledere, nationale anvisningsberettigede samt
delegationen). Formålet med GIGED-projektet er at sørge for, at der tages større hensyn til
kønsaspektet i udviklingssamarbejdet i det modtagende AVS-land som fastsat i Rådets resolution,
Lomé-konventionen og landets egen politik. Efter det første års forsøg blev GIGED2-projektet
iværksat. Det blev finansieret som led i det nationale vejledende program under tilsyn fra en national
14
For yderligere dokumentation vedrørende EF's samarbejde med de enkelte lande henvises til A Review
of Mainstreaming Gender at Country Level, Volume 1, Main Report, Royal Tropical Institute (KIT),
marts 1999.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NGO med det formål at bistå de involverede parter i samarbejdet mellem EU og Guinea (dvs. den
nationale anvisningsberettigede, delegationen, program- og projektledere) i bestræbelserne på at
tilgodese kønsaspektet. Tanken er at GIGED-nettet kun skal fungere i en overgangsperiode, idet det
udfases så snart den fornødne forvaltningskapacitet er tilvejebragt og er selvbærende. Denne
fremgangsmåde har fungeret så godt i Guinea Conakry, at man er i gang med at gentage den i Mali og
på Madagaskar.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0021.png
BILAG IV
EF-dokumenter, forordninger og instrumenter vedrørende kønsaspektet
Liste over eksisterende EF-dokumenter vedrørende kønsaspektet
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om integrering af
kønsaspektet i udviklingssamarbejdet, 18. september 1995 - KOM(95) 423 endelig udg.
Rådets resolution af
udviklingssamarbejdet.
Europa-Kommissionens
udviklingssamarbejdet.
20.
december
1995
1997
om
om
integrering
integrering
af
af
kønsaspektet
kønsaspektet
i
i
statusrapport
Rådet forordning (EF) nr. 2836/98 af 22. december 1998 om integrering af kønsaspektet i
udviklingssamarbejdet.
Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, 26. april 2000 - KOM(2000) 212 endelig.
Cotonou EU-AVS-aftalen, 2000.
Erklæring fra Rådet og Kommissionen af 10. november 2000 om Fællesskabets
udviklingssamarbejde.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "På vej mod en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd
og kvinder (2001-2005)" - KOM(2000) 335 endelig.
Redskaber for større hensyntagen til kønsaspektet i Kommissionen, der er under
udarbejdelse eller til gennemgang
Udkast/Skitse til en ligestillingsbrochure
Ændring til projektforvaltningshåndbogen og formular til fremsættelse af finansieringsforslag
("Ligestillingsfølsom" projektforvaltningshåndbog)
Projektidentifikationsark
Intranetsted i Kommissionen om kønsaspektet og udviklingen
Undervisningsmateriale tilpasset forskellige situationer
Programmeringsretningslinjer for 9. EUF (Den Europæiske Udviklingsfond)
Kønsspecifikke landeprofiler
Formular og retningslinjer for vurdering af virkningerne af kønsaspektet
Generelle referencer for evalueringer og forundersøgelser
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0022.png
BILAG V
Forkortelser
AVS
AIDCO
AIDS
ALA
DAC
DFID
GD
DNE
EF
ECHO
EUF
EU
FAO
FWCW
GAD
GIGED
GSD
HAP
HIV
ICPD
IDS
MEDA
Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet
EuropeAids Samarbejdskontor
Erhvervet immundefekt syndrom
Udviklingssamarbejdsprogram for Asien og Latinamerika
Komitéen for Udviklingsbistand
United Kingdom Department for International
Development
Generaldirektorat
Detacheret National Ekspert
Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær
Bistand
Den Europæiske Udviklingsfond
Den Europæiske Union
De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og
Landbrugsorganisation
Fjerde verdenskvindekonference, Beijing 1995
Kønsaspektet og udvikling
GIGED-nettet (vedrørende kønsaspektet og udviklingen)
Ligestillingsbrochure
Sundhed, AIDS og befolkning
Human immundefekt virus
International konference om befolkning og udvikling,
Kairo 1994
Institute of Development Studies, University of Sussex,
UK
Program for udviklingssamarbejde i lande i
Middelhavsområdet
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NAO
NGO
NIP
OECD
PCM
RELEX
RIP
SPP
STD
UNDP
UNESCO
UNICEF
WID
WSSD
National anvisningsberettiget
Ikke-statslig organisation
Nationalt vejledende program
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling
Projektforvaltningshåndbog
Generaldirektoratet for eksterne forbindelser
Regionalt vejledende program
Strategisk planlægning og programmering
Kønssygdom
De Forenede Nationers Udviklingsprogram
De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab og Kultur
De Forenede Nationers Børnefond
Kvinder og udvikling
Verdenstopmødet for social udvikling, København 1995
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0024.png
BILAG VI
Vejledende tidsplan - år
Arbejdsplan for større hensyntagen til kønsaspektet: Målsætninger, aktioner, tidsplan og interne præstationsindikatorer
Målsætning
Aktioner
Tidsplan
-
År:
01 02 03
Indikatorer:
04
05
06
EF POLITIK
Kønsaspektet i de seks prioriterede områder
for EF's udviklingssamarbejde, der er
udforsket
Revision og analyse af policy-retningslinjer i forhold til kvinders og
mænds vilkår på hvert af EF's prioriterede områder
Udvikling af et system for kontinuel analyse og normering af
udviklende politikker og strategier, nye instrumenter, meddelelser og
forordninger for at styrke og overvåge sektorforanstaltninger i forhold
til kønsaspektet
Øget anvendelse af kønsspecifikke output indikatorer i sektorpolitikker
og -strategier
Styrkelse af den sektorpolitiske dialog med myndigheder og
civilsamfund på delegationsniveau for at bringe kønsrelaterede
problemer frem i første række
"Ligestillingsfølsomme"
dokumenter er til rådighed
Øget
konsultation
om
kønsaspektet ved udarbejdelsen
af de vigtigste dokumenter og
instrumenter
Kvantitative og kvalitative data
og referencer om kønsaspektet
er til rådighed
Kønsrelaterede problemer som
emne på dagsordenen for den
politiske dialog med partnerne i
udviklingssamarbejdet
samt
angivelse i resultatet af
dialogen
Den
tværfaglige
kvalitetsstøttegruppe styrkes/
bakkes up med kompetence på
ligestillingsområdet
Styrkelse af midlerne til kvalitetssikring af sektorpolitikker
PROGRAM-
MERING
Hensyntagen til kønsaspektet i projekter
og/eller programmer udformet på nationalt
eller regionalt niveau
Nationalt og regionalt niveau
Tilgodese ligestillingsaspektet i eksisterende og fremtidige
retningslinjer for programmering af udviklingssamarbejdet
Integrering af kønsdimensionen ved forberedelse og revurdering af
fattigdombekæmpelsesstrategien, landestrategien og de årlige
arbejdsprogrammer samt statusrapporter
"Ligestillingsvenlige"
retningslinjer er til rådighed
Fattigdomsbekæmpelses-
strategier,
landestrategier,
årlige
arbejdsprogrammer,
tilpasset lokale kønsrelaterede
behov.
Kønsrelaterede
referencer er til rådighed i
statusrapporter
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0025.png
Styrkelse af politik- og programmeringsdialogen med nationale
myndigheder og civilsamfundet via EF's delegationer, for at bringe
kønsrelaterede spørgsmål og kvinder frem i første række, når der
udarbejdes politikker på nationalt og regionalt niveau
Styrkelse af Kommissionens personale og delegationernes evne til at
optræde som katalysatorer og støtte hensyntagen til kønsaspektet på
nationalt og regionalt niveau
Styrkelse
af
nationale
ligestillingseksperters
evne
i
ligestillingsafdelingerne i nationale ministerier med forbindelser til
interne aktiviteter for kapacitetsopbygning for tjenestemænd i
Kommissionen
Samarbejde og koordinering i marken mellem Kommissionen og andre
donorer med henblik på at opfylde ligestillingsmålene via lokale
koordineringsgrupper med donorer på ligestillingsområdet.
Støtte til oprettelse af sådanne grupper, hvor de ikke eksisterer
Gennemførelse
Projekt- og programniveau
Systematisk analyse af vilkårene for mænd og kvinder i alle
udviklingstiltag på projekt- og programniveau (forprojekter,
basisundersøgelser) for at lette vurderingen af foranstaltningernes
virkninger for kvinder og mænd og for at sikre, at både mænd og
kvinder kan få indflydelse på, deltage i og drage fordel af
udviklingsprocessen.
Øget hensyntagen til kønsaspektet i hele projektforløbet ved
problemanalyse, definition af målgrupper og modtagergrupper,
fastsættelse af målsætninger, udformning af indikatorer, overvågning
Systematisk
udbredelse
og
anvendelse
af
reviderede
evalueringsretningslinjer, hvorefter alle projekter og programmer skal
evalueres i et kønsbaseret perspektiv. Så vidt muligt integrering af
personale med kendskab og kompetence på ligestillingsområdet i
evalueringsgrupperne
Angivelse af kønsrelaterede
spørgsmål i resultatet af policy-
dialogen
med
nationale
repræsentanter og NGO'er
Øget bevidstgørelse om lokale
kønsrelaterede problemer hos
nationalt personale og nationale
beslutningstagere
Bedste praksis og nationale
erfaringer delt og inkorporeret i
mainstreamingprocessen.
Hensyntagen
til
ligestillingsproblematikken
i
anvendelsen af landestrategier
under specifikke lokale forhold
Øget opmærksomhed om lokale
kønsrelaterede problemer hos
nationalt
personale
og
beslutningstagere.
Nationale policy reformer om
fremme af større lighed i
rettighederne for kvinder og
mænd i alle samfundssektorer
Henstillinger
fra
lokale
koordineringsgrupper
på
ligestillingsområdet
inkorporeret i den nationale
udviklingsdialog
"Ligestillingsfølsomme"
forundersøgelser
og
basisundersøgelser
er
til
rådighed
Inddragelse af kønsperspektivet
i projektforvaltningshåndbogen
Ligestillingsproblematikken
inkluderet i evalueringsværktøj
og -referencer
Hensyntagen til kønsaspektet i
evalueringsrapporter
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0026.png
Udarbejdelse på projekt- og programniveau af kønsfølsomme
indikatorer og kønsopdelte data til anvendelse i planlægning,
gennemførelse, overvågning, evaluering og opfølgning. Disse data vil
også være hovedelementet i den efterfølgende planlægning og
evaluering
Kvantitative og kvalitative
kønsrelaterede indikatorer er til
rådighed..
Kønsopdelte statistikker er til
rådighed.
Kønsfølsom overvågning til
besvarelse
af,
om
foranstaltningen har været til
lige stor fordel for både mænd
og kvinder.
INSTITUTIONER
Kapacitetsopbygning internt
Udarbejdelse af en ligestillingsbrochure
Revision af projektforvaltningshåndbogen
__
Udvikling af et intranetsted om kønsaspektet og udviklingen
__
Undervisning i ligestillingsproblematikken:
•
Relex-tjenesternes kurser revideres og ændres for at inddrage
ligestillingsdimensioner
•
Basisundervisning i ligestillingsproblematikken som et
standardkursus for personalet i Relex-tjenesterne
•
Skræddersyede kurser om forskellige interesseområder (f.eks.
indføjelse af kønsaspektet i de nationale budgetter)
Styrkelse af personalets kendskab til ligestillingsproblematikken
Ligestillingsbrochure er til
rådighed.
Indføjelse af tekst i håndbogen
om bedste praksis i forbindelse
med ligestilling
Indføjelse af et perspektiv om,
hvordan man bedst kan
inddrage kønsaspektet i hele
projektforløbet,
i
undervisningsmaterialet
Netsted om kønsaspektet findes
på intranettet, konsulteres af
brugere
og
ajourføres
kontinuerligt af den ansvarlige
enhed
Almen
videnbase
om
ligestillingsproblematikken for
hele personalet og deres ledere
Faglig bistand på tilkaldebasis
Styrkelse af partnerskabet med medlemsstaterne
Ligestillingsekspertise er til
rådighed på passende niveauer i
hovedsæde og delegationer
Særlig ligestillingsekspertise er
til rådighed med rådgivning og
støtte
Ordning med regelmæssig
informationsudveksling
med
medlemsstaterne er til rådighed
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442616_0027.png
OVERVÅGNING
Overvågning og opfølgning af programmer
og aktioner
Midtvejsevaluering
Slutevaluering
Systemer til opsporing og
opfølgning ved inddragelse af
hensyntagen til kønsaspektet i
EF's udviklingssamarbejde på
institutions-, programmerings-
og gennemførelsesniveau.
27