PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0307
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 8.6.2001

KOM(2001) 307 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSBERETNING OM HUMANITÆR BISTAND 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSBERETNING OM HUMANITÆR BISTAND 2000

Indholdsfortegnelse

Resumé ................................................................................................................................. 3

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

3.4

Generel politisk ramme............................................................................................. 4

Oversigt over operationerne...................................................................................... 5

Afrika, Vestindien og Stillehavet .............................................................................. 6

De central- og østeuropæiske lande, NIS-landene ..................................................... 8

Asien, Mellemøsten, Nordafrika og Latinamerika................................................... 10

Katastrofeberedskab - DIPECHO ........................................................................... 12

Tværgående spørgsmål ........................................................................................... 13

Forbindelser til partnerne - FPA.............................................................................. 13

Gavebistandsfaciliteten/ NOHA.............................................................................. 13

Kommunikation og information.............................................................................. 13

Budget, revision og evaluering ............................................................................... 14

Udsigter og fremtidsperspektiver ............................................................................ 15

Statistiske bilag ...................................................................................................... 15

BILAG 1.....................................................Oversigt over finansieringsafgørelser 1995 – 2000

BILAG 1A

ECHO-kontrakter 1998 – 2000

BILAG 1B

Finansieringsafgørelser vedrørende Fællesskabets humanitære bistand efter

finansieringskilde

BILAG 2

BILAG 2A

BILAG 2B

BILAG 3

BILAG 3A

BILAG 3B

BILAG 4

Finansieringsafgørelser i 2000 – geografisk fordeling

Finansieringsafgørelsernes geografiske fordeling 1998 – 2000

Finansieringsafgørelsernes fordeling efter land/(sub)region

Kontrakternes fordeling efter operative partnere

Finansieringens fordeling efter grupper af partnere 1998 – 2000

ECHO-kontrakter efter gruppe og partnernes nationalitet 1998 – 2000

Projekter finansieret under gavebistandsfaciliteten 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESUMÉ

Den humanitære situation var i 2000 som helhed præget af flertydige tendenser. Hvad

naturkatastrofer

angår, var de største begivenheder med humanitære implikationer

oversvømmelserne i Mozambique og i Sydøstasien og tørken på Afrikas Horn. Alt i alt var

naturkatastrofernes humanitære effekt mindre i 2000 end i 1999, fordi befolkningstætheden i

de områder, der blev ramt, var ringere.

Situationen med hensyn til

menneskeskabte katastrofer

er imidlertid en anden. Ikke alene

fortsatte de længstvarende kriser og krige, men det samlede antal igangværende krige og

voldelige kriser steg til 36 ved udgangen af 2000. Af områder, der navnlig giver anledning til

bekymring, kan nævnes det nordlige Kaukasus, Colombia, Israel/Vestbredden og Gazastriben

samt Afghanistan. En række lokale konflikter i Afrika har udviklet sig til et bredt krisebælte,

der spænder over kontinentet fra Sudan via Den Demokratiske Republik Congo og De Store

Søers Område til Angola. En vigtig indikator for den humanitære dimension af disse

begivenheder er antallet af flygtninge og internt fordrevne personer/hjemstavnsfordrevne

(IDP), der skønnes at udgøre 20-25 mio. på verdensplan. Dette antal – som godt nok er lavere

end i midten af 1990’erne – er uacceptabelt højt, ikke mindst fordi det risikerer at

destabilisere selve værtslandene.

ECHO’s respons på humanitære kriser blev i 2000 kanaliseret

via 121

finansieringsafgørelser

og udgjorde i alt

491,7 mio. EUR.

Der blev indgået 993 kontrakter

til et samlet beløb på 545 mio. EUR (herunder 242 kontrakter til implementering af afgørelser

truffet i 1999) til finansiering af humanitære projekter i over 60 lande. Midlernes

geografiske

fordeling

afspejler den markante forbedring af situationen i det vestlige Balkan i 2000, idet

det tidligere Jugoslaviens andel blev reduceret fra 55% i 1999 (herunder 346 mio. EUR fra

Kommissionens budgetreserve til ofrene for Kosovo-krisen) til 20% i 2000. AVS-landenes

andel af midlerne udgjorde i 2000 35% (1999: 16%). For så vidt angår de øvrige regioner,

modtog Asien 16% (1999: 11%), Nordafrika/Mellemøsten 10% (1999: 2,5%), NIS 10%

(1999: 6,8%) og Latinamerika 6% (1999: 6%). 3% af midlerne kan ikke henføres til et

specifikt land (f.eks. ekspertudgifter, gavebistand).

Med hensyn til

partnertype

var de tre største partnergrupper ngo’er i Fællesskabet (65% af

ECHO-midlerne blev kanaliseret gennem disse), FN (19%) og andre internationale

organisationer (10%). ECHO var gennem sine partnere i stand til at

yde nødhjælp til mindst

18 mio. personer.

ECHO har påbegyndt implementeringen af den handlingsplan, ”artikel 20-evalueringen” fra

1999 resulterede i, og har indført en række

organisatoriske og proceduremæssige

ændringer

for at gøre operationerne endnu mere effektive. År 2000 har imidlertid ikke bragt

det stærkt ønskede gennembrud til løsning af en række

udfordringer, alle bidragydere af

humanitær bistand står over for,

som f.eks. det stigende antal sikkerhedsproblemer,

nægtelse af adgang til ofre samt risikoen for påvirkning af skrøbelige lokalsamfund gennem

bistanden. Den voksende liste over bestående menneskeskabte kriser og den vedholdende

tendens til flere og stadig mere ødelæggende naturkatastrofer som følge af demografiske

forandringer og forringelse af miljøet er bekymrende symptomer på det internationale

samfunds slående mangel på evne til at løse problemerne. Den humanitære hjælp kan i den

forbindelse behandle symptomerne. Den kan ikke fjerne de grundlæggende årsager til disse

problemer. Disse bør løses med andre midler: konfliktforebyggelse, miljøbeskyttelse og

bæredygtig udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENEREL POLITISK RAMME

År 2000 var et overgangsår for ECHO, i løbet af hvilket den politiske dagsorden, kommissær

Poul Nielson havde opstillet, indeholdt nye tiltag på tre vigtige politiske områder, nemlig den

såkaldte sammenkobling

af nødhjælp, rehabilitering og udvikling

(LRRD),

forbindelserne

til FN

en administrativ reform.

Som led i den samlede reformindsats

og under ledelse af

ECHO’s nye direktør, Costanza Adinolfi, tog ECHO konkrete skridt til gennemførelse af den

såkaldte ”artikel 20-evaluering”

. I tråd med disse henstillinger og Kommissionens

overordnede reformproces retter foranstaltningerne sig mod tre strategiske mål:

kortlægge

ECHO’s rolle

i forhold til de øvrige fællesskabsinstrumenter på området eksterne relationer

på en klarere og mere sammenhængende måde,

omstrukturere

ECHO's interne

organisation

og arbejdsmetoder

gøre

ECHO's operationer

mere effektive.

For så vidt angår de institutionelle og politiske aspekter, har man lagt vægt på at etablere en

mere kohærent arbejdsdeling mellem fællesskabsinstrumenterne på området eksterne

forbindelser, hovedsagelig med hensyn til

den ”grå zone” mellem nødhjælps-,

rehabiliterings- og nødhjælpsaktioner,

men også i relation til konfliktforebyggelse og

krisestyring. ECHO’s rolle er blevet korrigeret, således at der atter fokuseres på kontorets

grundlæggende mandat, dvs. yde øjeblikkelig livsnødvendig hjælp i nødsituationer, og ECHO

bevarer sin operationelle uafhængighed med hensyn til ikke-militær krisestyring. Dette vil

sikre ECHO en afgørende neutralitet under humanitære kriser. En meddelelse om den ”grå

zone” er under udarbejdelse. Kommissionen har endvidere indledt arbejdet på en meddelelse

om etablering af et mere effektivt partnerskab med

inden for udviklingssamarbejde og

humanitære anliggender. Kommissionen vil i meddelelsen betone den store strategiske

betydning, den tillægger forbindelserne mellem Fællesskabet og FN.

Hvad angår ECHO’s organisatoriske struktur, blev der i juni 2000 indført et

nyt organigram.

Ifølge dette indrettes ECHO’s aktiviteter således, at den humanitære bistand ydes så effektivt

som muligt. Der lægges navnlig vægt på at styrke støttefunktionen for ECHO’s

administrative, konceptuelle og finansielle komponenter samt revisions- og

evalueringsfunktionerne, som er blevet knyttet tættere og mere logisk til de proceduremæssige

og politiske aspekter af ECHO’s interventioner i forskellige geografiske sammenhænge. Det

nye organigram imødekommer også behovet for en hurtig og effektiv reaktion og giver

ECHO’s eksterne partnere ubesværet og overskuelig adgang til den relevante komponent.

ECHO har også iværksat en revision af sine interne procedurer med henblik på at befordre og

fremskynde beslutningstagningsprocessen, samtidig med at kontoret opretholder et passende

kontrolniveau. Den pakke af foranstaltninger, Kommissionen vedtog i november 2000

vedrørende en forenkling af procedurerne, gav ECHO mulighed for at etablere en

hurtig

beslutningstagningsprocedure.

Dette vil sætte ECHO i stand til at finansiere projekter inden

for 24 – 72 timer efter en pludselig indtruffet katastrofe. Den nye procedure forventes at være

operationel i første halvår af 2001.

Med hensyn til den

resultatorienterede operationelle strategi

styrkede ECHO sit

partnerskab med andre humanitære organisationer og forbedrede metoderne for strategisk

Jf. Kommissionens meddelelse af 16. maj 2000.

Meddelelse fra Kommissionen (KOM(1999) 468 endelig udg. af 26.10.1999) om ”Evaluering af og

fremtiden for Fællesskabets humanitære aktiviteter” (artikel 20 i forordning (EF) nr. 1257/96).

Henstillingerne opnåede bred tilslutning i Rådet og Europa-Parlamentet. Jf. referat af 2263. samling i

Rådet (udvikling) den 18. maj 2000, s. 17-18, og beretning af Udvalget om Udvikling og Samarbejde,

28. juni 2000 (”Imbeni-beretningen”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

programmering. I tæt dialog med partnerne blev f.eks. de tekniske dokumenter under

partnerskabsrammekontrakten forenklet og præciseret, og der blev sikret større fleksibilitet.

For at indføre mere gennemsigtighed og forudsigelighed i planlægningsprocessen førte ECHO

for første gang nogensinde en bred strategisk dialog med medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet og de mest fremtrædende humanitære organisationer, herunder FN, om kontorets

operationelle og tematiske prioriteter for det kommende år.

VERSIGT OVER OPERATIONERNE

ECHO reagerede nøje på udviklingen i den globale humanitære situation i 2000. Hvad

naturkatastrofer

angår, var de vigtigste begivenheder med humanitære følger

oversvømmelserne i Mozambique og i Sydøstasien og den tørke, der ramte Afrikas Horn.

Med 850 tilfælde af naturkatastrofer var 2000 et rekordår, idet dødstallet dog var lavere end i

1999, fordi katastroferne generelt ramte mindre befolkede områder

Trods den positive udvikling på Balkan er den samlede situation, hvad angår

menneskeskabte katastrofer

alarmerende. Ikke alene fortsatte de længstvarende kriser og

krige; det samlede antal igangværende og voldelige kriser voksede fra 28 i 1996 til 36 ved

udgangen af 2000

, hvilket skabte 20-25 mio. flygtninge eller internt fordrevne på

verdensplan

. Blandt de områder, der volder størst bekymring i ECHO-sammenhæng, skal

nævnes det nordlige Kaukasus, Colombia og Afghanistan. En række lokale konflikter i Afrika

har udviklet sig til et bredt krisebælte, som spænder over kontinentet fra Sudan via De Store

Søers Område til Angola. ECHO’s geografiske fokus i 2000 afspejler denne situation.

ECHO’s svar på humanitære kriser blev i 2000 kanaliseret

via 121 finansieringsafgørelser,

nemlig i alt

491,7 mio. EUR

til finansiering af humanitære projekter i over 60 lande.

Midlernes

regionale fordeling

afspejler den markante forbedring af situationen i det vestlige

Balkan, der i 2000 modtog 20% af midlerne i sammenligning med 55% i 1999. Det år var

imidlertid exceptionelt, idet ECHO’s oprindelige budget blev revideret, så det omfattede

supplerende allokeringer til Kosovo-krisen (346 mio. EUR fra nødhjælpsreserven).

AVS-regionen modtog i 2000 35% af de allokerede midler, primært til imødegåelse af den

forværrede situation i Den Demokratiske Republik Congo og i Vestafrika og tørken i

Østafrika. Allokeringerne til andre regioner forblev mere eller mindre de samme: 16% til

Asien, 10% til henholdsvis Nordafrika/Mellemøsten og CIS/NIS samt 6% til Latinamerika.

Mange ECHO-interventioner finansierede projekter, der var specifikt udformet med henblik

på at opfylde behovene hos de

mest sårbare befolkningssegmenter.

F.eks. imødekom 47

projekter med et samlet budget på 16,7 mio. EUR de specifikke behov hos katastroferamte

børn.

ECHO’s største

partnergruppe

er fortsat ngo’er i Fællesskabet (65% af allokeringerne)

efterfulgt af FN (19%) og andre internationale organisationer (10%). Den store vægt på

fødevarehjælpen på grund af tørken i mange regioner betød, at verdensfødevareprogrammet

var den største individuelle partner i 2000 (43 mio. EUR i kontrakter).

10 000 i sammenligning med 80 000 personer i 1999. Kilde: Munich Re; IFCR World Disasters Report

2000.

Heidelberger Institut für Internationale Konfliktforschung: Konfliktbarometer 2000.

Brookings Institution Project on Internal Displacement, Occasional Paper, September 2000, and

UNHCR Refugees and Others of Concern to UNHCR - 1999 Statistical Overview.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECHO var gennem sine partnere i stand til at

yde nødhjælp til ca. 18 mio. mennesker.

2.1

FRIKA

, V

ESTINDIEN OG

TILLEHAVET

Centralafrika

Da ingen af de krigsførende parter i konflikten i

Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

overholdt bestemmelserne i Lusaka-våbenstilstandsaftalen og i FN-resolutionerne, udviklede

krisen sig i 2000 til en humanitær katastrofe af enestående omfang. Ifølge en uvildig rapport

fra juni havde konflikten på under to år krævet 1,7 mio. ”yderligere” døde, hvoraf kun 12%

menes at være forårsaget af direkte voldshandlinger. Folk dør ikke på grund af kugler, men af

underernæring og dårligt behandlede sygdomme, som f.eks. malaria. På denne baggrund

finjusterede og udbyggede ECHO sin strategi, der sigter mod at sikre adgang til

grundlæggende primær sundhedspleje i en tredjedel af landets 300 sundhedsdistrikter.

Sammenlægger man de midler, der blev besluttet i 1999, men implementeret i 2000, med den

interventionsplan på 20 mio. EUR, som blev godkendt i juni, bidrog ECHO i 2000 med ca. 30

mio. EUR til humanitære operationer i Den Demokratiske Republik Congo.

Tanzania

huser stadig den største flygtningepopulation på kontinentet, idet 400 000

burundiere og 100 000 congolesere lever i lejre i de vestlige provinser. ECHO bidrog i 2000

med knap 27 mio. EUR til det tanzaniske flygtningeprogram gennem FN og Røde Kors og

tegnede sig således reelt for over en tredjedel af den samlede humanitære hjælp, der blev ydet

til flygtninge i dette land.

Den humanitære situation i

Burundi

blev ikke væsentlig forbedret i 2000, idet en stor del af

landet var præget af sporadiske kampe og en generel mangel på sikkerhed. ECHO ydede

under disse omstændigheder 13,7 mio. EUR til bistanden til de mest sårbare

befolkningsgrupper, navnlig børn, internt fordrevne og personer uden adgang til rent

drikkevand eller sanitet.

ECHO påbegyndte med held sin tilbagetrækning fra to lande, hvor det tidligere havde været

stærkt involveret: a)

Rwanda,

hvor ECHO trak sig ud i starten af 2000 og dermed gjorde

plads for mere egnede, strukturelle instrumenter, og b)

Congo-Brazzaville,

hvor

repatrieringen af størsteparten af flygtningene og de internt fordrevne satte ECHO i stand til at

påbegynde udfasningen af dets programmer.

Afrikas Horn og Østafrika

I 2000 var situationen i denne region hovedsagelig præget af tørken i Etiopien, Eritrea, Kenya

og Somalia samt af krigen mellem Etiopien og Eritrea. ECHO reagerede hurtigt og fleksibelt

på begge situationer.

Selv om ECHO ikke tidligere havde været til stede i

Etiopien

på permanent basis eller

gennemført større operationer i landet, udløste de første tegn på vidtrækkende følger af tørken

i 2000 en række beslutninger om nødhjælp til i alt 9,4 mio. EUR, herunder f.eks. et væsentligt

bidrag til ICRC’s supplerende fødevareprogram for 188 000 mennesker. ECHO ydede

endvidere finansiel støtte til et ECHO-Flight-fly til WFP for at fremme den tørkerelaterede

nødhjælp i det sydøstlige Etiopien, hvor der er logistiske problemer. Hertil kommer, at ECHO

tegnede en kontrakt på 3,5 mio. EUR med WFP (1999-budgettet) og allokerede yderligere 5

mio. EUR til dette program til fordel for de befolkningsgrupper i Tigray, som var blevet

drevet på flugt på grund af krigen. For at sikre en tæt koordinering med partnere og andre

donorer åbnede ECHO et kontor i Addis Abeba.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eritrea

rettede ECHO’s indsats sig i 2000 mod de behov, som blev fremkaldt af

grænsekrigen med Etiopien. ECHO ydede støtte til aktioner inden for vand/sanitet og

sundhed/fødevarer, leverancer af non-food-artikler og nødly for internt fordrevne og

deporterede personer. Dette omfattede f.eks. leverance af 6 000 telte. ECHO bidrog således i

høj grad til en stabilisering af situationen for de sårbare befolkningsgrupper i lejrene og – i en

noget mindre udstrækning – dem, der blev huset af værtsfamilier. Det nyligt åbnede ECHO-

kontor i Asmara vil fortsat spille en væsentlig rolle med hensyn til overvågningen af

behovene hos befolkningen i lejrene, så længe disse lejre består. ECHO vil også have en

begrænset rolle, hvad angår de internt fordrevnes og flygtningenes repatriering og

reintegration. ECHO ydede i løbet af året 8 mio. EUR i form af nødhjælp.

Kenya

satsede ECHO på at afbøde virkningerne af tørken i de nordlige og østlige egne.

ECHO allokerede 4 mio. EUR til fødevare- og husdyrprogrammer samt til

nødvandforsyningsprojekter. Der blev allokeret yderligere 400 000 EUR til bekæmpelse af

malaria i højlandet i Sydvestkenya.

Situationen i det centrale og sydlige

Somalia,

som dækkes af ECHO, var fortsat ustabil i hele

2000 trods oprettelsen af et parlament og en regering for hele landet. I mangel af bidragydere

til rehabiliteringsindsatsen videreførte ECHO et målrettet program til 6,5 mio. EUR inden for

sundheds- og fødevaresektoren for at sikre de mest sårbares overlevelse.

Ofrene for borgerkrigen i

Sudan

fortsatte med at modtage betydelige ECHO-midler (11 mio.

EUR). Selv om ECHO fortsat går ind for neutral og uvildig støtte til befolkninger i nød,

indstillede det ikke desto mindre støtten til de SPLM-kontrollerede områder i marts 2000 som

følge af indførelsen af et obligatorisk aftalememorandum, som de ngo’er, der opererede i dette

område, skulle underskrive. Man følte, at aftalememorandummet fjernede muligheden for at

yde hjælp i overensstemmelse med humanitære principper. Dette gav mulighed for at

omlægge hjælpen i retning af stort set udækkede områder i Sydsudan, hvor den humanitære

krise blev afbødet gennem leverancer af lokale overlevelseskit til fordrevne

befolkningsgrupper.

Vestafrika

Det største kriseområde i regionen -

Sierra Leone/Guinea/Liberia

– var fortsat ustabilt i hele

2000 efter genoptagelsen af volden i slutningen af maj. Dette skabte en ny bølge af fordrevne

personer fra RUF-kontrollerede områder til områder kontrolleret af regeringen. Det lykkedes

ECHO at reagere med fleksibilitet på disse begivenheder gennem en omlægning af indsatsen

gennem hele året. De ECHO-støttede projekter rettede sig både mod flygtninge i nabolandene

(ca. 340 000) og mod internt fordrevne i Sierra Leone (ca. 400 000). For at mindske risikoen

for spændinger blev en del af bistanden tildelt værtssamfundene. ECHO’s projekter rettede

sig også mod børn, som led under krigen, og mod ofre for lemlæstelser. Den samlede

allokering til Sierra Leone og nabolandene udgjorde 16,1 mio. EUR. Dette beløb omfatter

indsatsen til dækning af nødhjælpsbehovene hos fordrevne og flygtninge i nabolandet Guinea.

Guinea, der hidtil havde været et forholdsvis stabilt land og hovedtilflugtssted for

sierraleonske og liberianske flygtninge, blev fra september skueplads for angreb ind over

grænsen og interne uroligheder. Hjælpen inkluderede 1,7 mio. EUR til en

vaccinationskampagne til bekæmpelse af en epidemi af gul feber i Guinea. Kampagnen nåede

ud til 1 mio. mennesker og satte en effektiv stopper for epidemien efter to måneder.

Meningitisepidemien i

Chad

Niger

udløste en støtte på 1,2 mio. EUR til finansiering af

vaccinationen af 2 mio. mennesker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det sydlige Afrika

Der viste sig ingen synlig forbedring i situationen for den krigshærgede befolkning i Angola,

hvor borgerkrigen fortsatte. 60% af de områder, der huser internt fordrevne, var stadig uden

for de humanitære nødorganisationers rækkevidde, idet stigningen i oliepriserne dog

afstedkom et vist økonomisk opsving i landet. Der er indledt drøftelser med GD for Udvikling

med det formål at overdrage det visse projekter (navnlig inden for den sekundære

sundhedssektor) og dermed sikre en bedre koncentration af midlerne på strengt humanitære

områder. ECHO ydede i 2000 en støtte på 15,7 mio. EUR til aktioner i Angola.

ECHO har ikke i de senere år været inddraget i hjælpearbejde i

Mozambique,

men de

kraftige oversvømmelser i Limpopo-, Save- og Buzi-flodsystemerne i februar-marts krævede

en hurtig, men koordineret og afbalanceret reaktion, navnlig i lyset af den generøse respons

fra EU-medlemsstaternes og offentlighedens side på mediedækningen af katastrofen. ECHO

havde en ledende feltkoordinator på plads i Maputo inden 48 timer efter hovedkatastrofen, og

der blev straks oprettet en taskforce med deltagelse af GD DEV, ECHO og SCR for at sikre

bæredygtigheden af ECHO’s indsats, der fra starten af var planlagt at skulle udfases i

begyndelsen af 2001. Overdragelsen af ECHO-projekterne må siges at have været vellykket,

idet de fleste af disse var udfaset i henhold til planen ved udgangen af 2000. På baggrund af

tilstrømningen af penge til nødhjælpsaktioner fra andre kilder fokuserede ECHO på

nødhjælpen til genbosættelse, idet kontoret i alt ydede knap 10 mio. EUR.

Det Indiske Ocean

Orkanerne Eline, Gloria og Hudah ramte

Madagaskar

meget hårdt. ECHO ydede 1,6 mio.

EUR til afbødning af følgerne af katastrofen. Situationen på

Comorerne,

herunder

situationen på øen Anjouan, der kæmper for løsrivelse, krævede en hjælpeindsats inden for

sundhedssektoren i en størrelsesorden af 2,1 mio. EUR.

2.2

E CENTRAL

OG ØSTEUROPÆISKE LANDE

, NIS-

LANDENE

Det vestlige Balkan

I 2000 undergik den generelle humanitære situation i det vestlige Balkan en markant

forbedring. ECHO’s bidrag til regionen afspejlede dette, idet det faldt fra 447 mio. EUR i

1999 til 98,7 mio. EUR i 2000. Det bør dog bemærkes, at 50 mio. EUR af 1999-allokeringen,

som var blevet hensat til reserver, reelt blev anvendt til finansiering af projekter i december

2000. Den første større finansieringsafgørelse i 2000 (61 mio. EUR til Kosovo, Serbien og

Montenegro) blev således først truffet i juni.

ECHO gjorde i kølvandet på

Kosovo-krisen

status over sin indsats gennem en selvevaluering

i november 1999, som blev godkendt af en uafhængig ekstern evaluering i første halvår af

2000. Henstillingerne er blevet integreret i den igangværende ECHO-strategi for Balkan. De

to hovedopgaver, ECHO’s satte sig, var at

imødekomme de hårdest ramte

befolkningsgruppers humanitære behov

gennem hele året, specielt i de barske

vintermåneder, og

at støtte overgangen til genopbygning og langsigtet udvikling.

Med hensyn til det første punkt ydede ECHO fødevarehjælp, nødly og vinterkit samt primær

sundhedspleje og sociale ydelser samt vand og sanitet. Den internationale humanitære bistand

var således i stand til at opfylde de basale behov, og der rapporteredes ikke om nogen

dødsfald som følge af kulde, epidemier eller sult.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Serbien

stod ECHO – ligesom andre humanitære organisationer – over for det største antal

flygtninge og internt fordrevne i Europa (508 000 flygtninge fra Bosnien-Hercegovina og

Kroatien samt 180 000 internt fordrevne fra Kosovo). Situationen var identisk i Montenegro –

om end i mindre målestok (28 000 flygtninge og 32 000 internt fordrevne). I Serbien har den

økonomiske nedgang ført til voksende fattigdom og et stigende antal personer, der lider

sociale afsavn, specielt blandt flygtningene, der er hovedmålgruppen for ECHO’s indsats.

Selv om størstedelen af de personer, der flygtede til Albanien og FYROM under krisen i

1999, vendte tilbage, var det nødvendigt at dække behovene hos dem, der blev tilbage. Da der

var en tendens til, at de fleste flygtninge og internt fordrevne opholdt sig hos værtsfamilier

snarere end i kollektive centre, sikrede ECHO sig, at en del af støtten gik til at imødekomme

de basale behov i værtssamfundene og dermed bidrog til at mindske risikoen for

”værtstræthed”.

Med undtagelse af Serbien kunne situationen i det vestlige Balkan ved udgangen af 2000 ikke

længere betegnes som en akut nødsituation. Hovedmålet for ECHO var således at sikre

overgangen til genopbygning og langsigtet udvikling,

primært gennem overdragelse af

indsatssektorer til passende institutioner, idet man reducerede afhængigheden af humanitær

bistand, styrkede selvtillidsfremmende aktiviteter og fokuserede på varige løsninger på

flygtningesituationen. Et vigtigt skridt fremad i den forbindelse var den formelle etablering af

Det Europæiske Agentur for Genopbygning og Udvikling (EAR) i februar 2000, som vil sikre

overgangen fra nødhjælp til genopbygning og udvikling.

Man vil kunne forvente endnu større forbedringer af det dramatiske politiske skift i

Jugoslavien, som i væsentlig grad vil bidrage til stabiliserings- og forsoningsprocessen i hele

regionen. Medens begivenhederne i Beograd grundlæggende ændrer den sammenhæng, i

hvilken de humanitære organisationer arbejder, blev arten og rækkevidden af ECHO’s støtte

ikke umiddelbart påvirket, selv om en øget koordinering med andre fællesskabstjenester og

donorer, der bidrager med langsigtede bistandsinstrumenter blev nødvendig. Den næststørste

finansieringsafgørelse, ECHO traf i 2000 (31,6 mio. EUR), vedrører identificerede og

anslåede prioriterede behov blandt flygtningene, de internt fordrevne og andre ekstremt

sårbare personer i løbet af vinteren i Serbien, Kosovo, Montenegro, Albanien og FYROM.

For at undgå et afbræk i den humanitære bistand i løbet af vinteren er der planlagt en

supplerende finansieringsafgørelse over budgettet for 2001.

Ud over ovenstående støtte blev der i august 2000 allokeret 2 mio. EUR til

FYROM,

og i

november 2000 blev det besluttet at allokere 3,7 mio. EUR i støtte til ofrene for

oversvømmelser i

Vojvodina.

ECHO’s kontorer i

Kroatien og Bosnien-Hercegovina

blev

lukket henholdsvis i maj og december 2000. Projekterne til støtte for flygtningenes

tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina, som påbegyndtes i 1999, blev afsluttet, medens andre

langsigtede bistandsprogrammer under Kommissionen, som støtter denne proces, viderefører

opgaven.

NIS

Den generelle humanitære situation i De Nye Uafhængige Stater (NIS) undergik ingen

forbedring i 2000. Selv om der i mange NIS-lande er gjort forsøg på at iværksætte

økonomiske reformer, er der endnu ikke opnået nogen konkrete resultater, hvad angår den

almindelige befolknings levevilkår. Der var tværtimod en tendens til, at de offentlige udgifter

til sundheds- og socialsektoren reduceres, til at hospitalsudstyret forældes, og til at

befolkningen finder det stadig vanskeligere at opnå adgang til en fyldestgørende

sundhedspleje. Blandt de hårdest ramte er store familier, ældre og handicappede og personer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der opholder sig i sociale institutioner, som i særlig grad lider under følgerne af den stadigt

forværrede økonomiske situation, og hvis overlevelsesmekanismer praktisk talt er udtømte.

Det er tydeligt, at de problemer, der har ført til den vanskelige humanitære situation, er af

strukturel art. Dette gør det vanskeligt at begrunde ECHO’s indsats, navnlig i lyset af at

ECHO er i færd med på ny at rette fokus mod sit grundlæggende mandat. Men på baggrund af

ovenstående omstændigheder og mangelen på fællesskabsinstrumenter, der er bedre egnede til

at intervenere på dette område, fortsatte ECHO med i 2000 at allokere – om end begrænsede –

midler (8,25 mio. EUR) til veldefinerede højrisikogrupper, som f.eks. børn på institutioner,

isolerede ældre og store familier.

I overensstemmelse med ECHO’s fornyede fokusering på sit grundlæggende mandat

videreførte ECHO en gradvis udfasning i

Belarus, Moldova og Ukraine

samt i

det sydlige

Kaukasus

(Armenien, Aserbajdsjan, Georgien) og

det centrale Asien

(Kirgisistan,

Kasakhstan, Turkmenistan og Usbekistan).

Men i betragtning af den tørke, det sydlige Kaukasus og specielt

Tadsjikistan

oplevede i

2000, var det nødvendigt at yde en særlig støtte (15,6 mio. EUR) for at afbøde de umiddelbare

negative følger. ECHO må nok fortsætte sin indsats i Tadsjikistan i en begrænset periode,

indtil landet får styr på situationen efter konfliktens ophør, og bilaterale hjælpeprogrammer

eller andre fællesskabsprogrammer atter er fuldt operationelle.

ECHO allokerede en begrænset hjælp (1,8 mio. EUR) med henblik på at afbøde de

katastrofale vejrfænomener (snestorme, tørke) i

Mongoliet,

hvor det finansierede

fødevaresikkerhedsoperationer for at hjælpe de mest sårbare familier og institutioner.

Den Russiske Føderation

er der i det nordlige Kaukasus et trængende behov for humanitær

bistand blandt de mange fordrevne som følge af den væbnede konflikt i

Tjetjenien.

Med en

støtte på 23,2 mio. EUR er ECHO langt den største donor, idet det i betydeligt omfang støtter

det internationale nødhjælpsarbejde, bl.a. et UNHCR-projekt, der ikke alene yder

fødevarehjælp til 70 000 internt fordrevne, men også til over 8 000 værtsfamilier i Ingusjetien,

som med stor generøsitet huser internt fordrevne fra Tjetjenien. Imidlertid er det

internationale samfunds bestræbelser på at hjælpe med at imødekomme disse behov ofte

blevet forhindret af ekstremt vanskelige arbejdsforhold, navnlig i selve Tjetjenien.

Bistandsorganisationer, der ønsker at arbejde i Tjetjenien, har måttet slås med et tungt

”adgangs- og arbejdstilladelsessystem” og utilstrækkelige sikkerhedsgarantier. Kommissionen

og hjælpeorganisationerne har anmodet og fortsætter med at anmode de russiske myndigheder

om en mere samarbejdsvillig holdning.

I lyset af den fortsatte tilnærmelse mellem EU og

de centrale og østeuropæiske

lande og

forbedringen af disse landes økonomi blev der ikke i 2000 allokeret ECHO-midler til

operationer i disse.

2.3

Asien

På kontinentet krævede en række kriser en respons i form af ECHO-finansierede operationer,

da effekten af langvarige menneskeskabte konflikter fortsat har indvirket på millioner af

menneskers liv, medens naturkatastrofer af en stadig større intensitet ramte store områder

over hele Asien og satte lokale og internationale hjælpeorganisationer under et stort pres.

ECHO’s indsats måtte ofte – som f.eks. i Afghanistan og Indonesien – rette sig mod

SIEN

, M

ELLEMØSTEN

, N

ORDAFRIKA OG

ATINAMERIKA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virkningerne af såvel naturkatastrofer som menneskeskabte konflikter, da områder, som i

forvejen led under krig eller etnisk uro tilmed måtte døje med følgerne af voldsomme

vejrfænomener.

Indonesien

er et land med voksende humanitære problemer, da stadig stærkere politiske,

religiøse eller etniske spændinger rammer nye områder af øriget. ECHO’s nødhjælpsindsats

rettede sig mod internt fordrevne og ofre for konflikter i forskellige og undertiden nye

miljøer, som f.eks. Molukkerne, Aceh, Irian-Jaya og Vesttimor, samt ofrene for jordskælvene

på Sulawesi og Sumatra. ECHO’s støtte, der i alt udgjorde 7,5 mio. EUR, tog sigte på

fødevareleverancer, lægehjælp, sanitet og finansiering af en båd til transport af drikkevand.

Da karakteren af den internationale bistand i

Østtimor

gradvis skiftede fra

nødhjælpsoperationer til rehabilitering og udvikling, bidrog ECHO med et betragteligt beløb

(10,5 mio. EUR) med det formål at dække de resterende behov for humanitær bistand,

hovedsagelig primær sundhedspleje, psykosocial rådgivning og nødly. Med støtten fra ECHO

var distriktshospitalerne i stand til at sikre nødadgang til primær sundhedspleje i

landdistrikterne. I samarbejde med UNHCR og IOM finansierede ECHO reparationen af huse

i landdistrikter og flygtningenes repatriering.

Den skrøbelige situation i

Nordkorea

blev forværret af ødelæggende tyfoner og tørke. ECHO

fortsatte med at yde humanitær bistand (8 mio. EUR) gennem de fire europæiske ngo’er, der

er til stede i landet, og Røde Kors-familien. Projekterne vedrørte sundheds-, vandforsynings-

og sanitetssektoren. Man var specielt opmærksom på gennem forhandling at sikre respekten

for humanitære principper i Nordkorea (direkte adgang til modtagerne af hjælpen, uhindret

overvågning og fokus på de mest sårbare grupper). De nordkoreanske myndigheder har nu

indvilget i at underskrive et memorandum indeholdende en bekræftelse af disse principper for

hvert enkelt ECHO-finansieret projekt.

Iran, Pakistan and Afghanistan

blev ramt af den værste tørke i 30 år. ECHO udarbejdede en

hjælpepakke på 9,5 mio. EUR til imødegåelse af denne katastrofe og allokerede den i forhold

til de tre landes respektive evne til at klare situationen.

Størstedelen af hjælpen fra denne pakke blev tildelt det krigshærgede

Afghanistan,

hvor den

blev kanaliseret til ofrene for tørken gennem ”mad-for-arbejde-aktioner”, der sammenkæder

nødhjælp med kortsigtede rehabiliteringsaktiviteter (f.eks. til genopbygning af

overrislingskanaler). Tørken fremkaldte også et massivt opbrud fra land mod byområder i

søgen efter fødevarer. Det lykkedes de projekter, ECHO’s partnere havde iværksat, at standse

dette opbrud i visse områder (Ghor). ECHO intensiverede kampen mod bybefolkningens

sårbarhed, idet det inddrog lokale kvinder i projektgennemførelsen. Det opretholdt desuden

finansieringen

medicinsk

nødklinik

langs

frontlinjerne

”katastrofeberedskabssystem”, i tilfælde af at der skulle udbryde en epidemi eller ske en

uventet indstrømning af internt fordrevne. I betragtning af krisens omfang øgede ECHO i

2000 støtten til Afghanistan til i alt 19 mio. EUR.

Trods den internationale nødhjælpsindsats var den generelle humanitære situation i

Irak

fortsat alarmerende med en foruroligende høj børnedødelighed og en udbredt underernæring.

Medens behovet for humanitær bistand i Nordirak blev tilgodeset gennem mekanismerne i

”olie-for-fødevarer-programmet”, rettede ECHO i 2000 den samlede hjælp (8,6 mio. EUR)

mod det centrale og sydlige Irak, hvor det bestræbte sig på at udvide programmet gennem

fokusering på rehabilitering af primære sundhedscentre, hospitaler og vandbehandlingsanlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemøsten og Nordafrika

Sammenbruddet i mellemøstfredsprocessen og volden og afspærringerne på Vestbredden og i

Gazastriben medførte en yderligere forværring af den alvorlige situation, palæstinenserne

allerede befandt sig i, og krævede en større respons fra ECHO’s side. Ved udgangen af 2000

nåede ECHO’s samlede støtte til

Mellemøsten

op på 23,9 mio. EUR. Dette omfattede bistand

til palæstinensiske flygtninge (sundhed og nødly) og til oversete sårbare grupper, bl.a.

beduinersamfundene. Efter Israels tilbagetrækning fra Sydlibanon ydede ECHO støtte til

befolkningen i dette område, som havde lidt under mange års konflikt. Støtten omfattede

minerydningsaktiviteter for at beskytte befolkningen og tilskynde de fordrevne til at vende

tilbage. I takt med at de dramatiske begivenheder tog fart, og volden gradvis tiltog, reagerede

ECHO på nødsituationen ved at tilpasse indsatsen og yde katastrofehjælp til de hårdest ramte,

såsom børn i flygtningelejrene i Gazastriben.

Et andet eksempel på en langvarig konflikt er de sahariske flygtninges glemte situation. Da

folkeafstemningen om

Vestsahara

til stadighed udsættes, forbliver situationen for dem, der

lever i lejrene, uændret. ECHO anvendte sin støtte på at sikre et mindstemål af

fødevaresikkerhed for de 155 000 flygtninge. Gennem en samlet støtte på 13,9 mio. EUR

fokuserede ECHO på supplerende fødevarehjælp kombineret med leverancer af basale

nødhjælpsartikler. Koordineringen med de få eksisterende donorer blev anset for afgørende

med hensyn til nødhjælpen til saharanerne, og indsatsen på dette punkt bærer langsomt frugt,

idet den f.eks. sikrer flygtningene en mere afbalanceret kost.

Latinamerika

ECHO afsluttede i løbet af 2000 udfasningen af bistanden til ofrene for orkanen Mitch i takt

med indfasningen af rehabiliteringsinstrumenterne. ECHO afsluttede desuden støtten til

ofrene for oversvømmelser og mudderskred i Venezuela. Situationen var ikke blevet bedre,

hvad angår de større menneskeskabte kriser på kontinentet: den interne konflikt i Colombia

var stadig centrum for ECHO’s nødhjælpsindsats i regionen.

Oversvømmelserne i

Venezuela

efterlod mellem 10 000 og 20 000 døde. Omkring 200 000

personer blev hjemløse og over 400 000 blev direkte berørt. ECHO’s katastrofehjælp (6,7

mio. EUR) dækkede de basale behov hos mere end 60 000 mennesker, der levede i

midlertidige nødly, gennem leverancer af fødevarer og tæpper.

Den interne konflikt i

Colombia

forværredes voldsomt i løbet af året og skabte yderligere

300 000 internt fordrevne. ECHO fastholdt omfanget af den humanitære bistand (6,5 mio.

EUR) og udvidede dækningen til hele landet gennem Røde Kors-familien, ngo’er og

UNICEF. For at øge bistandens generelle effektivitet blev der gjort en særlig indsats for at

sikre en bedre koordinering med de colombianske institutioner, der har internt fordrevne som

ansvarsområde.

ECHO fortsatte udfasningen af støtten til Cuba.

2.4

ATASTROFEBEREDSKAB

- DIPECHO

Efter evalueringen af DIPECHO-handlingsplanen for Sydøstasien, Mellemamerika og

Vestindien i 1999 udarbejdede ECHO en ny handlingsplan for disse regioner. Den består af

tre hovedkomponenter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrke den lokale kapacitet

med det formål at forbedre responsen på katastrofer og skabe

tættere relationer mellem lokalsamfund, lokale institutioner og civilbeskyttelsesorganer.

Udvikle et net af hurtigtvirkende varslingssystemer

med det formål at detektere

katastrofer, udsende varsler og fremme tilrettelæggelsen af redningsarbejdet.

Pilotdemonstrationsprojekter:

anvendelse af nye katastrofeforebyggelsesteknologier, der er

tilpasset de sårbare befolkningsgruppers kulturelle og socioøkonomiske miljø.

Den anden handlingsplan for Sydøstasien (4 mio. EUR) blev vedtaget i juli 2000. Af de 14

projekter under planen vil de 13 blive gennemført på nationalt og lokalt plan og 1 på regionalt

plan. Det regionale projekt sigter mod at fremme samarbejdet og koordineringen af

katastrofeberedskabsaktiviteterne i hele regionen, navnlig gennem udveksling og formidling

af viden og erfaringer.

Den anden handlingsplan for Mellemamerika (3,5 mio. EUR) blev godkendt i oktober 2000.

Støtten vil gøre det muligt for ngo’erne at gennemføre 10 projekter over en periode på 12

måneder. Hovedsigtet er at mindske de mellemamerikanske befolkningers sårbarhed.

Indsatsen vil primært være rettet mod to hovedaspekter: styrkelse af de regionale og nationale

institutioners evne til at reagere på naturkatastrofer og fremme af informationsudvekslingen

og koordinering mellem lokalsamfund, civilbeskyttelsesorganer og kommuner.

3.1

VÆRGÅENDE SPØRGSMÅL

Forbindelser til partnerne - FPA

Der blev i 2000 behandlet i alt 121 ansøgninger om at blive part i

partnerskabsrammekontrakten

(FPA). 24 er allerede undertegnet. Det samlede antal

partnerorganisationer blev ved udgangen af 2000 opgjort til 169. Gyldigheden af

partnerskabsrammekontrakten blev forlænget yderligere et år indtil den 31. december 2001.

3.2

AVEBISTANDSFACILITETEN

/ NOHA

ECHO iværksætter med regelmæssige mellemrum en

gavebistandsfacilitet

vedrørende

uddannelse, undersøgelser og netværk på det humanitære område. Der blev i 2000 modtaget

51 ansøgninger. ECHO allokerede i alt 1,8 mio. EUR. Blandt de udvalget projekter figurerer

kurser i finansiel styring og fødevaresikkerhed i nødsituationer samt undersøgelser

vedrørende menneskerettigheder og børnesoldater.

Netværket vedrørende humanitær bistand

(NOHA), der blev lanceret i 1994, er et 1-årigt

tværfagligt eksamensbevis på kandidatniveau inden for det humanitære område. Kurset giver

en bred indsigt i det humanitære bistandsarbejde og suppleres med en praktikplads i en

humanitær organisation eller i ECHO. Ca. 20 elever deltager i kurset på hvert af de otte

deltagende europæiske universiteter. ECHO’s finansielle bidrag til omkostningerne i

forbindelse med koordineringen af netværket udgjorde 231 300 EUR i år 2000.

3.3

OMMUNIKATION OG INFORMATION

ECHO opstillede i 2000 en ny

informations- og kommunikationsstrategi

på basis af

konklusionerne af ”artikel 20-evalueringen”. Den nye strategi indebærer et markant fokusskift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bort fra det mere begrænsede ”synliggørelseskoncept” i retning af de bredere begreber

”information” og ”kommunikation”. Det inkluderer en klar definition af målgrupperne og

mere strukturerede målsætninger baseret på anvendelsen af både konventionelle og innovative

kommunikationsværktøjer. Et hovedelement i strategien har været at efterstræbe en bedre

synergi på informationsområdet mellem ECHO’s hovedsæde og aktørerne i felten (ECHO-

eksperter, ECHO-kontorer, Kommissionens delegationer). I den forbindelse blev der

udstukket retningslinjer, som blev drøftet med ECHO’s felteksperter og

informationsassistenter på særlige seminarer. De forskellige aktørers ansvarsområder er blevet

fastlagt

i retningslinjerne

for

fremme

effektiv

øjeblikkelig

kommunikationsudveksling i humanitære katastrofesituationer.

I erkendelse af Internettets voksende betydning som et informationsredskab forbedrede

ECHO designet og de tekniske egenskaber ved sit

netsted.

I slutningen af 2000

opgav

Kommissionen

ECHO’s særlige logo.

Fremtidige ECHO-informationsprodukter vil være

påført det 12-stjernede EU-logo med teksten ”ECHO – Kontoret for Humanitær Bistand” på

det relevante sprog.

ECHO ydede finansiel støtte til

publikationer, seminarer

konferencer (411

988 EUR).

Publikationerne omfattede ”Annual Review”, det kvartårlige ”ECHO News”, en brochure om

ECHO’s aktiviteter i Østtimor og pressemeddelelser.

3.4

UDGET

REVISION OG EVALUERING

ECHO’s respons på humanitære kriser blev i 2000 kanaliseret via 121 finansieringsafgørelser

på i alt 491,71 mio. EUR. Når man sammenligner dette tal med tallet for 1999, bør man huske

på, at 1999-budgettet fik tilført midler fra nødhjæpsreserven (346 mio. EUR) til afhjælpning

af den humanitære katastrofe i Kosovo. Der blev i 2000 indgået 993 kontrakter til i alt 545

mio. EUR (dette inkluderer 242 kontrakter til implementering af 1999-afgørelser).

Budgetudnyttelsesgraden – både hvad angår forpligtelses- og betalingsbevillinger - udgjorde

over 99% i 2000.

ECHO’s eksterne

revisionsfunktion

gennemførte revision og kontrol i hovedsædet for de

partnerorganisationer, der modtog hovedparten af ECHO-midlerne. Revisionen blev

gennemført i overensstemmelse med princippet om åbenhed og gennemsigtighed, og de

berørte partnere blev inddraget på hvert trin i processen. Revisionen fremmede

informationsstrømmen fra partnerne til ECHO, men også i modsat retning. Størstedelen af

ECHO’s revisionsrapporter blev udfærdiget i henhold til en aftale mellem ECHO og partnerne

om indholdet. Selv om det blev konstateret, at langt de fleste af ECHO’s partnere opfyldte i

det mindste minimumskravet til finansiel kontrol og regnskabsføring, blev der også

konstateret et behov for visse forbedringer. Mange af ECHO’s partnere kunne navnlig

forbedre kvaliteten af de finansielle oplysninger, som anvendes i forbindelse med den interne

beslutningstagning. Koordineringen af den finansielle kontrol og regnskabsføringen mellem

hovedsæder og feltkontorer kunne ligeledes forbedres.

Den eksterne revisionsfunktion blev i september 2000 adskilt fra de øvrige opgaver, som

forvaltes af ECHO’s Kontor for Finansielle Spørgsmål og Revision, og den fik tilført ekstra

personale. Den vil nu også regelmæssigt anvende revisorer fra den private sektor med henblik

på en yderligere styrkelse af ECHO’s revisionskapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECHO videreførte og udviklede i 2000 sit

evalueringsprogram

gennem iværksættelse af

uafhængige evalueringsundersøgelser af interventionerne i Tadsjikistan, Mali, Niger, Cuba,

Angola, Kosovo og dets respons på orkanen Mitch. Blandt disse var den vigtigste evaluering

den såkaldte Kosovo-evaluering. Den bekræfter ECHO’s store evne til at reagere på passende

vis på pludseligt indtrufne begivenheder. ECHO finansierede endvidere en undersøgelse om

standardkommissoriet for forudgående evalueringer.

To forhold understregede i 2000 ECHO’s behov for at foretage evalueringer af sin indsats.

Det ene var nødvendigheden af at sikre en bedre udnyttelse af evalueringerne som et

instrument til beslutningstagning, f.eks. ved at skaffe det nødvendige input til udformningen

af ECHO’s fremtidige aktiviteter. I 2000 blev derfor efterfølgende evalueringer eller

interimsevalueringer i voksende omfang suppleret med en behovsvurderingskomponent. Det

andet forhold var ECHO’s ønske om på ny at fokusere på sit grundlæggende mandat. Således

inkluderede kommissoriet for evalueringer i voksende omfang forpligtelsen til at fastlægge

udfasningsstrategier for en række af ECHO’s operationer eller disses langsigtede

komponenter.

DSIGTER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER

De nuværende midtvejstendenser viser en stigning snarere end en reduktion i større

naturkatastrofer og menneskeskabte kriser i mange områder i verden. Risikoen for

miljøødelæggelser og demografiske ændringer overvejer tidligere landvindinger inden for

katastrofeberedskab. Fællesskabets evne til at reagere på humanitære katastrofer på en

meningsfyldt måde vil derfor ikke kun afhænge af en effektiv humanitær indsats, men også og

i endnu højere grad af etableringen og styrkelsen af mekanismer, som kan fjerne de

grundliggende årsager til disse katastrofer. Det er nødvendigt at intensivere bestræbelserne på

at mindske sårbarheden over for naturkatastrofer langt ud over, hvad ECHO er i stand til at

præstere. Katastrofeberedskab bør derfor blive en integrerende del af udviklingssamarbejdet.

Fællesskabet

har

opstillet

ambitiøse

mål

for

konfliktforebyggelses-

krisestyringsforanstaltninger, og det har skabt nye muligheder for at nå disse mål under

Cotonou-aftalen. Alle disse nye strategier og procedurer vil utvivlsomt udgøre et væsentligt

bidrag til sikring af større stabilitet og vil sandsynligvis svække ovennævnte tendenser.

Der er dog højst usandsynligt, at den humanitære bistand vil miste sin aktualitet, da der altid

vil indtræffe uforudsigelige eller svært kontrollerbare begivenheder, som f.eks. jordskælvene i

El Salvador og Indien i januar 2001 eller et pludseligt udbrud af voldshandlinger.

Mulighederne for at afbøde virkningerne af sådanne kriser ved andre midler end direkte

humanitær bistand vil forblive begrænset. Der er følgelig et klart behov for at opretholde og

styrke ECHO. ECHO vil derfor fortsætte bestræbelserne på at styrke sin evne til at reagere

hurtigt og effektivt på humanitære kriser.

TATISTISKE BILAG

Bilag 1: ECHO's budget udgjorde i 2000 491 715 000 EUR. (Bilag 1A). Der blev i alt

undertegnet 993 kontrakter i 2000 (pr. 24. januar 2001); heraf 751 over budgettet for 2000.

Differencen skyldes, at et stort antal af de kontrakter, der blev undertegnet i 2000, rent faktisk

implementerer afgørelser fra 1999, primært vedrørende Balkan. Som det fremgår af bilag 1B,

var hovedfinansieringskilden budgetpost B7-210. Der er kun gjort ringe brug af Lomé-

konventionens budget. Beløbet på 3,36 mio. EUR på budgetpost B7-210A vedrører først og

fremmest undersøgelser samt uddannelses- og informationsaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Præsentationen af tabellen i bilag 2A er blevet noget forenklet i sammenligning med

tidligere år. Da der ikke er nogen grund til at opretholde en separat opførelse af Irak, er landet

nu blevet integreret i Mellemøst/Nordafrika-sektionen. DISPECHO og flerlandeafgørelserne

blev – hvor dette var muligt – opført under den respektive geografiske region. Stærkt

varierende samlede budgetter og en øget anvendelse af flerlandeafgørelser gør det i stigende

grad vanskeligt at foretage land-til-land-sammenligninger over en årrække. Bilag 2B

fokuserer derfor på de respektive geografiske subregioner snarere end på individuelle lande

og kun på år 2000. Hovedposten under sektionen ”globalt” omfatter udgifter til netværket af

felteksperter.

Bilag 3: Der var i 2000 et markant skift i allokeringerne til FN-familien, nemlig fra UNHCR

til WFP. Dette afspejler den øgede betydning af fødevarehjælpen som følge af

tørkesituationen i 2000. Procentangivelser og beløb i bilag 3A og 3B vedrører kontrakter, der

blev undertegnet i 2000, ikke afgørelserne. En række af disse kontrakter implementerer

afgørelser fra de foregående år. Tallet for 2000 er derfor højere end det faktiske budget for

2000 på 491 mio. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 : Oversigt over finansieringsafgørelser 1995 - 2000

Finansieringsafgørelser vedrørende Fællesskabets humanitære bistand 1995 -

2000 (beløb i EUR)

900.000.000

812,911,000

800.000.000

692,092,512

700.000.000

600.000.000

517,657,060

500.000.000

400.000.000

300.000.000

200.000.000

100.000.000

1995

1996

1997

1998

1999

2000

656,655,500

491,715,000

441,611,954

Bilag 1A : ECHO-kontrakter 1998 - 2000

Antal ECHO-kontrakter 1998 - 2000

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

1998

1999

2000

1238

1416

Finansår

1291

1290

Kontraktindgåelsesår

993

751

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1B: Finansieringsafgørelser vedrørende Fællesskabets humanitære bistand efter

finansieringskilde

Finansierings-

kilde/ Budget-

post

Beskrivelse

1995

1996

1997

1998

1999

2000

AF-

GØRELSER GØRELSER GØRELSER GØRELSER GØRELSER i GØRELSER

i ECU

euro

i euro

46 456 000

3 487 000

7 420 000

37 387 000

83 082 000

2 850 000

LOME IV

B7-510

Art. 164 og 254 (1)

KATASTROFEBISTAND

UDVIKLINGSLANDENE

B-210 A

B7-210

B7-511

B7-211

B7-514

FØDEVARENØDHJÆLP

(2)

HUMANITÆR BISTAND TIL

CØEL

(2) 238 339 500 386 550 000 212 162 954 283 089 060

33 710 000

3 360 000

197 974 000 478 005 000

B7-214

B7-515

(2) 236 670 000 187 150 000 158 985 000 135 097 000

HUMANITÆR BISTAND TIL

DET TIDLIGERE USSR

(2)

HUMANITÆR INDSATS I

TREDJELANDE

(2)

FLYGTNINGE OG

FORDREVNE I

UDVIKLINGSLANDENE

(2)

OPERATIONEL STØTTE,

KATASTROFEBEREDSKAB

HUMANITÆR BISTAND TIL

DEN VESTSAHARISKE

BEFOLKNING

450 250 000

B7-215

B7-516

93 350 000

49 750 000

36 050 000

37 040 000

55 325 000

B7-216

B7-517

B7-217

B7-219

38 540 000

5 027 012

21 420 000

6 298 500

19 960 000

7 034 000

17 044 000

8 000 000

18 360 000

7 570 000

7 500 000

B7-644

2 000 000

I ALT

692 092 512 656 655 500 441 611 954 517 657 060

812 561 000 491 715 000

(1) Den første 5-årige allokering under Lomé 4 (1991-1995) udgjorde 250 000 000 ECU. Den anden (1996-2000)

udgjorde 143 000 000 ECU. I 1999 kun art. 254/F8.

(2) I 1995 skiftede ECHO-budgetkapitlet fra B7-500 til B7-200.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Finansieringsafgørelser i 2000 – Geografiske fordeling

Finansieringsafgørelser vedrørende humanitær bistand efter

region

Samtlige afgørelser i 2000: EUR 491,715,000

Asien

16%

Det tidligere Jugoslavien

20%

Globalt

NIS

10%

Latinamerika

Mellemøsten, Nordafrika

10%

AVS-landene

35%

Bilag 2A : Finansieringsafgørelsernes geografiske fordeling 1998 - 2000

Finansieringsafgørelser vedrørende humanitær bistand efter region 1998 - 2000

55.2

1998

1999

2000

Procent

23.8

8.9

2.5

Latin-

Mellemøsten

amerika

Nordafrika

NIS

Globalt

Asien

Det

Tidligere

Jugoslavien

AVS-

landene

6.2

6.0

7.6 6.8

2.1 3

12.1

11.2

2.7

0.2 0

Øst-

europa

15.8

27.7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2B: Finansieringsafgørelsernes fordeling efter land/(sub)region

Finansieringsafgørelsernes fordeling efter land/(sub)region

i 1 000 EUR

AFRIKA, VESTINDIEN, STILLEHAVET

LAND/SUBREGION

Budget 2000

Afrikas Horn

Etiopien/Eritrea

Uganda

Somalia

Sudan

Kenya

Store Søers Område

Burundi

Demokratiske Republik Congo

Congo-Brazzaville

Tanzania

Vestafrika

Mauretanien

Sierra Leone/Guinea/Liberia-kriseområdet

Tchad/Niger

Vestindien/ Stillehavet/Indiske Ocean

Belize

Comorerne

Madagaskar

Andre øer

Sydlige Afrika

Angola

Mozambique (+ Botswana)

Zambia

ECHO-Flight

SUBTOTAL AVS

ØSTEUROPA / NIS

LAND/SUBREGION

45 263

22 495

810

6 518

11 000

4 440

63 630

13 780

20 000

3 000

26 850

17 702

365

16 137

1 200

4 835

850

2 175

1 610

200

29 948

15 768

9 680

4 500

8 800

170 178

Budget 2000

NIS-region

Nordlige Kaukasus

Belarus, Moldova, Ukraine

Sydlige Kaukasus

Russiske Føderation (ekskl. Kaukasus)

Tadsjikistan/Armenien

Georgien

Mongoliet

Vestlige Balkan

FRJ – Serbien

FRJ - Montenegro/Kosovo

Albanien

Regional bistand - FYROM, B-H

SUBTOTAL ØSTEUROPA

48 930

23 200

2 800

3 855

1 200

15 600

400

1 875

98 700

50 450

38 400

3 400

6 450

147 630

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ASIEN / LATINAMERIKA / MELLEMØSTEN / NORDAFRIKA

Budget 2000

Asien

Afghanistan/Pakistan/Iran – tørke

Afghanistan – generel bistand

Bangladesh

Burma

Cambodja/Vietnam

Nordkorea

Indien

Indonesien

Laos

Kina (Tibet)

Filippinerne

Sri Lanka

Thailand

Timor

SUBTOTAL ASIEN

9 500

12 017

1 500

1 000

10 400

8 050

5 830

7 500

1 140

1 300

2 635

1 200

4 500

10 500

77 072

Mellemøsten / Nordafrika

Algeriet

Irak

Mellemøsten

Vestsahara

Yemen

SUBTOTAL MELLEMØSTEN / NORDAFRIKA

300

8 600

23 920

13 935

1 740

48 495

Latinamerika

Mellemamerika

Colombia

Cuba

Mexico

Sydamerika

Venezuela

SUBTOTAL LATINAMERIKA

DIPECHO

LAND/SUBREGION

Mellemamerika

Sydøstasien

SUBTOTAL DIPECHO

4 425

6 500

2 000

850

4 035

6 750

24 560

Budget 2000

3 500

4 000

7 500

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANDRE UDGIFTER

Aktion

Budget 2000

GAVEBISTAND / UNDERSØGELSER

1 800

UDGIFTER FELTEKSPERTER (B7-210 A)

UDGIFTER FELTEKSPERTER (B7-210)

NGO

1 100

10 900

REVISION

INFORMATION

EVALUERING

SUBTOTAL

I ALT ECHO

200

1 680

600

16 280

491 715

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Kontrakternes fordeling efter operative partnere

Fællesskabets humanitære bistand i 2000 efter grupper af partnere

Ngo’er i Fællesskabet

65%

Andre

Fællesskabet direkte

Ngo’er i tredjelande

19%

Andre internationale organisationer

10%

Bilag 3A: Finansieringens fordeling efter grupper af partnere 1998 - 2000

ECHO-finansieringens fordeling efter grupper af partnere 1998 - 2000

Kontraktindgåelsesår

70%

60%

59.7%

50%

62.2%

65.5%

40%

1998

1999

2000

30%

20%

18.5% 19.8% 19.2%

10.5%

10%

7.0%

Ngo’er i

Fællesskabet

3.6%

10.2% 3.1% 3.6%

6.6%

4.7%

0.7%

1.6%2.7%0.7%

Andre

organisationer

Ngo’er i

tredjelande

Fællesskabet

direkte

Andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3B: ECHO-kontrakter efter gruppe og partnernes nationalitet 1998 – 2000

ECHO-kontrakter efter gruppe og partnernes nationalitet 1998 - 2000

KONTRAKTTYPE

1998

1999

2000

ECU

I % AF

DET

SAM-

LEDE

BELØB

6,6%

EURO

I % AF EURO

DET

SAM-

LEDE

BELØB

4,7%

3 673 811

I % AF

DET

SAM-

LEDE

BELØB

0,67%

EU-KOMMISSIONEN-DIREKTE

SUBTOTAL

MEDLEMSSTATERNES

SPECIALORGANER

SUBTOTAL

ANDRE REGERINGER

SUBTOTAL

NGO’ER I FÆLLESSKABET(1)

ØSTRIG

BELGIEN

DANMARK

FINLAND

FRANKRIG

TYSKLAND

GRÆKENLAND

IRLAND

ITALIEN

LUXEMBOURG

NEDERLANDENE

PORTUGAL

SPANIEN

SVERIGE

FORENEDE KONGERIGE

SUBTOTAL

ANDRE NGO’ER (1)

NORGE

SCHWEIZ

USA

SUBTOTAL

LOKALE NGO’ER (1)

SUBTOTAL

FAO

IDNDR

PAHO

UNFPA

UNDP

UNESCO

UNHCR

UNHCS

UNICEF

UNOCHA

UNRWA

WFP

WHO

SUBTOTAL

ANDRE INTERNATIONALE ORG.

SUBTOTAL

Frigørelser

Andet

I ALT

(1) INKLUSIVE NATIONALE

KORS SELSKABER

Kilde: ECHOSTAT pr. 24/01/01

RØDE

38 141 252

34 319 273

8 070 000

1,4%

5 302 900

0,7%

1 560 000

0,29%

0,0%

698 192

0,1%

0,00%

5 885 672

34 709 559

10 318 800

1 417 000

69 896 507

35 631 570

1 270 000

3 879 000

56 747 208

153 000

25 422 706

2 086 108

48 953 103

1 716 394

46 898 913

344 985 540

1,0%

6,0%

1,8%

0,2%

12,1%

6,2%

0,2%

0,7%

9,8%

0,0%

4,4%

0,4%

8,5%

0,3%

8,1%

59,7%

4 598 195

29 953 028

27 625 812

2 829 189

93 620 821

44 822 769

10 397 000

9 002 464

82 042 100

25 869 500

3 000 000

46 374 270

1 420 000

75 251 493

456 806 641

0,6%

4,1%

3,8%

0,4%

12,7%

6,1%

1,4%

1,2%

11,2%

0,0%

3,5%

0,4%

6,3%

0,2%

10,2%

62,2%

3 090 500

35 691 414

31 555 000

1 800 000

73 626 185

33 348 817

6 680 000

8 915 000

54 031 478

136 050

18 313 190

2 680 000

33 288 771

810 000

53 085 717

357 052 122

0,6%

6,5%

5,8%

0,3%

13,5%

6,1%

1,2%

1,6%

9,9%

0,0%

3,4%

0,5%

6,1%

0,1%

9,7%

65,50%

1 900 000

2 830 000

13 370 000

18 100 000

0,3%

0,5%

2,3%

3,1%

2 450 000

4 405 000

19 877 445

26 732 445

0,3%

0,6%

2,7%

3,6%

979 000

2 680 000

15 711 000

19 370 000

0,18%

0,49%

2,88%

3,55%

500 000

0,1%

2 000 000

0,3%

3 001 293

0,55%

1 530 000

1 020 000

3 000

61 794 000

13 445 000

32 000

200 000

27 793 059

1 030 000

106 847 059

0,0%

0,3%

0,0%

0,2%

0,0%

10,7%

0,0%

2,3%

0,0%

4,8%

0,2%

18,5%

560 000

123 000

4 396 000

82 157 000

15 959 000

445 000

1 020 000

33 695 000

7 200 000

145 555 000

0,1%

0,0%

0,6%

0,0%

11,2%

0,0%

2,2%

0,1%

4,6%

1,0%

19,8%

880 000

500 000

1 040 000

2 000 000

35 104 000

2 495 000

12 091 000

5 780 000

43 250 000

1 740 000

104 880 000

0,16%

0,00%

0,09%

0,19%

0,37%

0,00%

6,44%

0,46%

2,22%

0,00%

1,06%

7,93%

0,32%

19,24%

60 822 950

115 000

577 581 801

10,5%

0,0%

100%

51 179 632

12 044 701

734 638 784

7,0%

1,6%

100%

55 595 000

1 050

545 133 276

10,20%

0,00%

100%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4: Projekter finansieret under gavebistandsfaciliteten 2000

Ansøger

Projekt

Gavebistand

(euro)

142 941

Training”,

150 000

204 142

96 187

116 959

113 346

103 845

CORDAID, Nederlandene

IFRC, Schweiz

Deusto University, Spanien

Red R, Det Forenede Kongerige

MANGO, Det Forenede Kongerige

SOLIDAR, Belgien

Kurser i finansiel styring

”Sphere

katastrofeudrykning

NOHA

Sikkerhedsvideo

Kurser i finansiel styring

Kurser i katastrofeintervention

SAVE the CHILDREN, Det Forenede Kongerige Kurser i metoder inden for

fødevaresikkerhed i

husholdningsøkonomien

ACTION AGAINST HUNGER, Det Forenede Fødevaresikkerhed i

Kongerige

katastrofesituationer,

fjernundervisning

CRIC, Italien

Kurser i styring af

katastrofesituationer

95 000

111 500

I alt komponent 1 (uddannelse)

Det Norske Flygtningeråd, Norge

Belgisk Røde Kors

Handicap International, Frankrig

Det globale IDP-projekt

Børnesoldater i Afrika

Projekter vedrørende udvikling af

landdistrikter i post-

krisesammenhæng

Integrering af menneskerettigheder i

humanitære aktioner

Forundersøgelse vedrørende

oprettelse af en europæisk database

over humanitært personel

Global undersøgelse af

konsulentvirksomhed*

På vej mod en politisk informeret

tilgang til krig*

Humanitært sikkerheds- og

beskyttelsesnetværk*

Humanitær gateway*

1 133 920

79 000

52 416

44 740

InterSOS, Italien

117 800

Bioforce, Frankrig

55 800

ODI/ALNAP, Det Forenede Kongerige

100 000

ODI, Det Forenede Kongerige

Voice, Belgien

50 000

Voice, Belgien

I alt komponent 2 (undersøgelser og netværk)

50 000

649 756

kontrakterne vedrørende de to forslag fra Voice og de to forslag fra ODI er endnu ikke endeligt færdigforhandlet