Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0438
Offentligt
1442742_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.9.2001
KOM(2001) 438 endelig
.
Udkast
Fælles Rapport om Beskæftigelsen 2001
(forelagt af Kommissionen)
{ SEC (2001) 1398 }
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0002.png
INDLEDNING
I afsnit VIII i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fastlægges principper og
procedurer for udvikling af en samordnet strategi for beskæftigelsen. Artikel 128 indeholder
oplysninger om den specifikke procedure for formuleringen af en sådan strategi, herunder
årlige retningslinjer for beskæftigelsen, henstillinger til medlemsstaterne og en fælles rapport
fra Rådet og Kommissionen til Det Europæiske Råd om beskæftigelsessituationen i
Fællesskabet og om gennemførelsen af retningslinjerne. Hver medlemsstat forelægger Rådet
og Kommissionen en årsrapport om de vigtigste foranstaltninger, den har truffet til
gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelsen.
Den europæiske beskæftigelsesstrategi er udviklet i henhold til ovenstående institutionelle
rammer og er et vigtigt bidrag til den bredere politiske dagsorden for Den Europæiske Union,
der blev defineret på topmødet i Lissabon i foråret 2000 og siden er blevet bekræftet af Det
Europæiske Råd i Nice og Stockholm.
Denne fælles rapport om beskæftigelsen giver et overblik over beskæftigelsessituationen og
en politisk vurdering af de fremskridt, medlemsstaterne har gjort med gennemførelsen af
beskæftigelsesretningslinjerne for 2001
1
og sætter fokus på de resterende udfordringer for
medlemsstaterne.
Den indeholder både en analyse af fremskridtene i hele EU under de vigtigste vedtagne mål
og retningslinjer og en kort oversigt for hvert land. Centrale fælles indikatorer understøtter
analysen og opsummeres i bilagene.
En mere detaljeret analyse af den seneste udvikling under hver retningslinje og for hver
medlemsstat er indeholdt i et bilag fra Kommissionens tjenestegrene
2
.
Begge rapporter underbygger de øvrige to elementer i beskæftigelsespakken, som udgøres af
henstillingerne og retningslinjerne for beskæftigelsen for 2002
3
.
1
2
3
Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001 (2001/63/EF); EFT L 22 af 22.01.2001.
SEC(2001) 1398.
KOM(2001) 512 endelig og KOM(2001) 511 endelig.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING ...................................................................................................................... 2
Resumé ................................................................................................................................. 5
1.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
3.
Den politiske og økonomiske baggrund .................................................................... 9
Gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjer og henstillinger for 2001: vurdering af
resultater og politikker i EU.................................................................................... 12
De overordnede politiske rammer: afspejling af de horisontale mål i retningslinjerne
for 2001.................................................................................................................. 13
Vurdering af fremskridt under de fire søjler i retningslinjerne for 2001................... 19
Beskæftigelsesegnethed .......................................................................................... 19
Iværksætterkultur ................................................................................................... 27
Tilpasningsevne...................................................................................................... 34
Lige muligheder ..................................................................................................... 38
Gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjer og henstillinger for 2001: Vurdering
af resultater og politikker i de enkelte medlemsstater.............................................. 44
BELGIEN ............................................................................................................................ 44
DANMARK......................................................................................................................... 47
TYSKLAND........................................................................................................................ 50
GRÆKENLAND ................................................................................................................. 53
SPANIEN ............................................................................................................................ 56
FRANKRIG......................................................................................................................... 59
IRLAND .............................................................................................................................. 62
ITALIEN ............................................................................................................................. 65
LUXEMBOURG ................................................................................................................. 68
NEDERLANDENE ............................................................................................................. 71
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ØSTRIG .............................................................................................................................. 74
PORTUGAL........................................................................................................................ 77
FINLAND............................................................................................................................ 80
SVERIGE ............................................................................................................................ 83
DET FORENEDE KONGERIGE ........................................................................................ 86
4.
Vejen frem.............................................................................................................. 89
Bilag 1: Oversigt over nøgleindikatorer for 2000.................................................................. 94
Bilag 2: Oversigt over fælles vedtagne indikatorer for forebyggelse og aktivering for 2000 100
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0005.png
R
ESUMÉ
Den europæiske beskæftigelsesstrategi er et vigtigt bidrag til den bredere politiske dagsorden
for Den Europæiske Union, som blev defineret på topmødet i Lissabon i foråret 2000 og siden
er blevet bekræftet af Det Europæiske Råd i Nice og Stockholm. På linje med de generelle
økonomiske resultater var beskæftigelsesresultaterne i Den Europæiske Union helt
usædvanlige i 2000. BNP-væksten var på 3,3 %, og væksten i arbejdsproduktiviteten på
1,6 %, samtidig med at der blev oprettet 3 mio. nye job, og arbejdsløsheden blev mindsket til
8,3 %, hvilket er tæt på niveauet fra begyndelsen af 1990’erne. Samtidig begynder
resultaterne af strukturreformerne på de europæiske arbejdsmarkeder at vise sig, især i form af
en stigende beskæftigelsesintensitet i væksten, øget jobskabelse i højteknologiske og
videnintensive sektorer – hvilket afspejler bevægelsen i retning af en videnbaseret økonomi –
og en stærk tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet. Der findes imidlertid stadig store
strukturelle svagheder, navnlig den stadigt høje arbejdsløshed, især blandt unge, betydelige
forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og lav beskæftigelsesfrekvens blandt
ældre. Selv om der sker fremskridt hen imod de beskæftigelsesmål, der blev fastsat i Lissabon
og Stockholm, er der helt klart behov for at fortsætte de strukturreformer og
makroøkonomiske foranstaltninger, som blev vedtaget i henhold til de overordnede
retningslinjer for den økonomiske politik, især i betragtning af udsigterne til et mindre
gunstigt økonomisk og beskæftigelsesmæssigt klima.
Kvaliteten i de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen bliver bedre,
og der inddrages et
stigende antal partnere i forberedelsen og opfølgningen af dem, hvilket afspejler den dynamik,
den europæiske beskæftigelsesstrategi har skabt.
Til trods for disse opmuntrende fremskridt er ikke alle de horisontale mål, som blev indført i
retningslinjerne for 2001, endnu blevet helt indarbejdet i de nationale beskæftigelsesstrategier.
Kun få medlemsstater har en samlet strategi for, hvordan de kan bidrage til at nå
beskæftigelsesmålene
fra Lissabon og Stockholm, og kun de, der allerede ligger tættest på
eller over EU-målene, fastsætter nationale mål herfor. Målet om at øge
kvaliteten
tages
hovedsagelig op i forbindelse med udbuddet af arbejdskraft, mens jobkvalitet kun inddrages i
begrænset omfang
4
. Der er sket tydelige fremskridt med at udvikle
livslang uddannelse,
som
nu er en etableret politisk prioritering i hele Den Europæiske Union. I omkring halvdelen af
medlemsstaterne har man nu helhedsstrategier for livslang uddannelse, men man er først lige
begyndt at gennemføre disse strategier. Endvidere er der i de fleste medlemsstater ikke
tilstrækkelige oplysninger om koordination og synergi mellem de kompetente ministerier.
Nogle få medlemsstater fastsatte også mål for øgede investeringer i menneskelige ressourcer
eller deltagelse i videreuddannelse. I forbindelse med udarbejdelsen af de nationale
4
De relevante aspekter af jobkvalitet forklares nærmere i Kommissionens meddelelse KOM(2001) 313 af 20.06.2001.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0006.png
handlingsplaner er der sket en udvikling i partnerskaberne mellem offentlige myndigheder og
arbejdsmarkedets parter.
På grund af manglende informationer er det imidlertid vanskeligt at
indkredse det specifikke bidrag fra arbejdsmarkedets parter.
Skiftet i retning af et videnbaseret samfund – som ligger til grund for hele Lissabon-strategien
– afspejles på mange måder i de nationale handlingsplaner, især i forbindelse med spørgsmål
om livslang uddannelse og iværksætterkultur. Når man ser på beskæftigelsesstrategiens fire
søjler er
policy-mixet
5
stadig skævt til fordel for aktioner under søjlen for
beskæftigelsesegnethed efterfulgt af søjlen for iværksætterkultur. Aktionerne under søjlerne
for tilpasningsevne og lige muligheder er stadig relativt svage. Strategiens
regionale og lokale
dimension
afspejles stærkere, men regionale forskelle er og bliver et alvorligt problem i flere
medlemsstater. Der er gjort betydelige fremskridt med at definere
fælles indikatorer,
men der
er nu brug for en mere effektiv og strømlinet anvendelse af dem. Medlemsstaterne fortsætter
og konsoliderer generelt deres bestræbelser på at
forebygge
langtidsledighed. Kun én
medlemsstat overholder ikke målet om, at mindst 20 % af de ledige skal være omfattet af
aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Den igangværende modernisering af de
offentlige
arbejdsformidlinger
støtter både den forebyggende strategi og de mere skræddersyede
foranstaltninger til fremme af
genindslusningen
af langtidsledige. Der lægges mere vægt på
livslang uddannelse
med en større dækning af voksenuddannelse end grunduddannelse.
Udviklingen i de grundlæggende færdigheder giver anledning til udbredt bekymring. De
fælles mål for
internetbaseret undervisning
set som skolernes Internet-dækning og
efteruddannelse for lærere i IKT ser generelt ud til at være inden for rækkevidde.
Medlemsstaterne anvender forskellige politiske foranstaltninger – med hovedvægten på
erhvervsmæssig mobilitet – til at løse problemet med
manglende kvalificeret arbejdskraft,
der
stadig i vid udstrækning er begrænset til visse erhverv/sektorer med undtagelse af et mindre
antal medlemsstater, som også oplevede generelle rekrutteringsvanskeligheder i 2000.
På den anden side er der stadig alvorlig tvivl om, hvorvidt fem medlemsstater vil kunne
opfylde retningslinjernes
mål for 2002
om fuld gennemførelse af den forebyggende metode,
der sigter mod at give alle unge og voksne ledige en ny start, før de bliver langtidsledige.
Overvågningen af de
aktive foranstaltningers effektivitet
er generelt utilstrækkelig.
Fremskridtene i reformerne af understøttelsessystemer og incitamentstrukturer virker ofte
utilstrækkelige til at fremme deltagelsen, og interaktionen mellem
skatte- og
understøttelsessystemerne
kræver større opmærksomhed. I de fleste medlemsstater mangler
der en overordnet strategi for at
tilskynde ældre til at forblive på arbejdsmarkedet,
og de
foranstaltninger, der træffes, er begrænsede i omfang og virkning. De nationale
handlingsplaner giver ikke hele billedet af, hvilke foranstaltninger der træffes til at fremme
5
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
integrationen af dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet og fremme
social integration.
Kun halvdelen af medlemsstaterne fastsætter nationale mål for at øge
handicappedes
erhvervsfrekvens, og kun Danmark og Nederlandene fastsætter mål for
etniske minoriteter.
Det vil være nødvendigt med en yderligere indsats i alle disse henseender for at øge kvaliteten
af den offentlige politik og sikre sunde offentlige finanser.
Under søjlen for iværksætterkultur lægger medlemsstaterne stor vægt på at forenkle de
lovgivningsmæssige og administrative rammer
for oprettelse og udvikling af virksomheder.
Nye informationsteknologier bruges i vidt omfang til at mindske virksomhedernes byrder,
især i opstartfasen. Flere medlemsstater intensiverer bekæmpelsen af
sort arbejde.
Den
geografiske dimension
i den europæiske beskæftigelsesstrategi er blevet udviklet betydeligt
med stærkere lokale partnerskaber, herunder lokale og regionale handlingsplaner for
beskæftigelsen. Den
sociale økonomi
ser ud til at have udviklet sig hurtigere siden 1999,
skønt dens potentiale kunne udnyttes endnu bedre. Mange medlemsstater gør fremskridt med
at etablere mere beskæftigelsesfremmende skattesystemer. Fremskridtene med at mindske
skattetrykket på arbejde
sker forholdsvis langsomt overalt, men der sker mere for
lavtlønnede/ukvalificerede arbejdstagere.
Medlemsstaternes modvilje mod at forenkle
reglerne for ansættelse af nye medarbejdere
er
stadig en hindring for jobskabelsen, som ikke opvejes af de foranstaltninger, der præsenteres i
planerne til at lette bestemmelserne om social sikring eller skatter. Hovedvægten ligger på at
forenkle erhvervsklimaet, men der ser ikke ud til at blive lagt vægt nok på at skabe en
iværksætterkultur,
hvilket ville kræve en mere omfattende og strategisk indfaldsvinkel, hvor
man dækkede flere indbyrdes forbundne politiske foranstaltninger.
Under søjlen for tilpasningsevne har både de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets
parter taget mange initiativer i forbindelse med
arbejdstid
og
fleksible arbejdsformer.
Der har
været mere opmærksomhed om
arbejdsmiljø,
og der er truffet nogle nyskabende
foranstaltninger. Arbejdsmarkedets parter har været involveret i en række initiativer og aftaler
om
efteruddannelse og livslang uddannelse,
men der mangler en vurdering af virkningerne.
Der har kun været lidt opmærksomhed om andre aspekter af arbejdstilrettelæggelse og
jobkvalitet. Partnerskabet mellem regeringer og arbejdsmarkedets parter er generelt blevet
forbedret, men man ved kun lidt om, hvordan
arbejdsmarkedets parter
har bidraget til at
gennemføre foranstaltninger i forbindelse med arbejdstilrettelæggelse, især da de ikke har
benyttet sig af den mulighed, de har i henhold til retningslinjerne til at udarbejde en
selvstændig rapport. De nationale handlingsplaner indeholder for eksempel ikke meget om
arbejdsmarkedets parters reaktion på målet om at give alle arbejdstagere mulighed for at få
kompetence til at klare sig i informationssamfundet
i 2003.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som led i aktionerne under søjlen for lige muligheder kan der noteres fremskridt for
inddragelsen af kønsaspektet
i forbindelse med samarbejdsmekanismer og vurdering af
ligestillingsaspektet. Flere medlemsstater har gjort noget for at gøre
kønsopdelingen på
arbejdsmarkedet
mindre, og der er visse gode eksempler på nyskabende metoder til at
mindske
lønforskellene mellem mænd og kvinder.
Der er endvidere rapporteret om mange
interessante initiativer til at
forene familie- og arbejdsliv.
Imidlertid mangler der i de fleste medlemsstater en helhedsstrategi for
integration af
ligestillingsaspektet,
og de fleste lande undlader at fastsætte nationale
mål for kvinders
erhvervsfrekvens,
i overensstemmelse med Lissabon-konklusionerne. Foranstaltningerne til at
mindske den vedvarende høje
lønforskel mellem mænd og kvinder
er begrænsede, og der er
næsten ingen nye initiativer til at fremme
kvinders deltagelse i beslutningstagningen.
Adgangen til børnepasning
er stadig utilstrækkelig i mange medlemsstater, og der er endnu
ingen klar strategi for spørgsmålet om
pleje af ældre
eller andre omsorgskrævende personer.
Alt i alt virker det, som om mange medlemsstater har indtaget en ”vent-og-se-holdning” til de
initiativer, de har taget i henhold til de tidligere retningslinjer.
Ovennævnte vurdering af beskæftigelsesresultaterne og af fremskridtene med at gennemføre
retningslinjerne for 2001, kombineret med mindre gunstige økonomiske udsigter, viser, at der
er al mulig grund til at fortsætte de strukturelle arbejdsmarkedsreformer. Især bør der
defineres et passende policy-mix baseret på alle strategiens fire søjler med henblik på at øge
beskæftigelsesfrekvenserne.
Der bør i foranstaltningerne tages bedre hensyn til målet om at
fremme
jobkvalitet
som en faktor, der kan fremme deltagelsen på arbejdsmarkedet og øge
konkurrenceevnen. Der er behov for mere effektive politikker, hvis der skal gøres noget ved
kønsforskellene
på arbejdsmarkedet og især lønforskellen mellem mænd og kvinder. Der bør
anlægges mere helhedsorienterede strategier for at udnytte
ældre arbejdstageres
potentiale
bedre og således forebygge, at de ældre tidligt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Investering i
menneskelige ressourcer
er stadig højeste prioritet i overgangen til en
videnbaseret økonomi, især når det gælder om at gøre noget ved den begyndende
mangel på
kvalificeret arbejdskraft.
Der er brug for en mere klar definition af, hvordan
beskæftigelsesstrategien kan bidrage til at bekæmpe
social udstødelse.
De regionale forskelle
skal afhjælpes, og strukturfondene, især
den Europæiske Socialfond,
bør udnyttes bedre til at
støtte beskæftigelsesstrategien. Endelig bør
arbejdsmarkedets parters
bidrag, som er en
væsentlig betingelse for strategiens succes, integreres bedre i processen og også evalueres
bedre. Arbejdet med at udvikle og anvende præcise og sammenlignelige indikatorer må
fortsættes. Det gælder især indikatorer, som gør det muligt at måle foranstaltningernes kvalitet
og effektivitet.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
D
EN POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGGRUND
Den europæiske beskæftigelsesstrategi er en del af den udvidede politiske dagsorden, som Det
Europæiske Råd fastlagde i Lissabon i foråret 2000. I Lissabon blev der fastsat det mål at gøre
Den Europæiske Union til den mest konkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede
økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og
bedre job og større social samhørighed. Man blev enig om at nå en gennemsnitlig
beskæftigelsesfrekvens i EU så tæt som muligt på 70 % for alle og på over 60 % for kvinder i
2010. Der blev defineret en overordnet strategi med det formål at forberede overgangen til en
videnbaseret økonomi, modernisere den europæiske sociale model og opretholde sunde,
økonomiske udsigter og gunstige vækstperspektiver. Det Europæiske Råd i Göteborg
supplerede ovenstående politiske forpligtelse med en strategi for bæredygtig udvikling og
tilføjede miljødimensionen til Lissabon-strategien i erkendelse af, at miljø, økonomisk vækst
og beskæftigelse hænger sammen.
Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 bekræftede Unionens og medlemsstaternes
forpligtelse til målet om fuld beskæftigelse og fastsatte midlertidige mål for beskæftigelsen
for 2005 på 67 % i alt og 57 % for kvinder og besluttede at øge erhvervsfrekvensen blandt
ældre arbejdstagere (55 til 64 år) til 50 % i 2010.
Gode beskæftigelsesresultater…
2000 var året med den stærkeste vækst i beskæftigelsen i ti år, idet der blev skabt 3 mio. nye
job. Beskæftigelsesfrekvensen steg således fra 62,3 % i 1999 til 63,3 % i 2000 og bragte EU
tættere på Lissabon-målene.
For tredje år i træk blev der i 2000 oprettet flere fuldtidsjob end deltidsjob. Fuldtidsjobbene
tegnede sig for næsten 70 % af nettojobskabelsen med en stigning fra 60 % i 1999 og 54 % i
1998.
Arbejdsløsheden faldt fra 9,1 % til 8,2 % i 2000, og antallet af ledige faldt med 1,5 mio. – det
største fald i ti år – og bragte det samlede antal ledige ned på 14,2 mio. Langtidsledigheden
faldt endnu hurtigere end den samlede ledighed og ligger på 3,6 %.
…i forbindelse med gunstige økonomiske forhold generelt i 2000
Den seneste udvikling i beskæftigelsesresultatet i hele EU skal ses i lyset af det forbedrede
økonomiske resultat generelt i 2000. I opsvingets fjerde år har EU oplevet den gunstigste
økonomiske situation i mange år. Væksten i BNP nåede op på 3,3 %. Vækstraterne lå mellem
10,7 % (Irland) og 2,9 % (Danmark og Italien). Der skete en fortsat forbedring i de offentlige
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
finanser i de fleste medlemsstater. Kun inflationen udviklede sig negativt og steg med 2,1 %
sammenlignet med 1,2 % i 1999.
En række usikkerheder om den økonomiske udvikling i den nærmeste fremtid
Der ventes imidlertid en opbremsning i BNP-væksten i 2001 og 2002, og EU's økonomi vil
ikke kunne danne de samme gunstige rammer for forbedringer i beskæftigelsen.
Tegn på strukturelle ændringer på de europæiske arbejdsmarkeder
Ud over de tidligere overordnede forbedringer i beskæftigelsesresultaterne afslører en
nærmere analyse de strukturelle forandringer, EU-arbejdsmarkederne gennemgår.
Det er slående, at der på det seneste er sket en stigning både i beskæftigelsen og i
arbejdsproduktiviteten. Arbejdsproduktiviteten steg med 1,6 % i 2000. I modsætning til
1980’erne er der i nogle medlemsstater tegn på, at en høj produktivitetsvækst i det sidste tiår
ledsages af en høj vækst i beskæftigelsen. Dette kan afspejle de afsmittende virkninger af den
seneste kraftige jobskabelse i de højteknologiske og videnintensive sektorer af økonomien.
Mønstret i jobskabelsen afspejler nemlig klart skiftet i retning af en videnbaseret økonomi.
Jobskabelsen er primært sket i højteknologiske og videnintensive sektorer, som tegnede sig
for over 60 % af den samlede jobskabelse mellem 1995 og 2000. Dette var ikke alene til gavn
for højt kvalificerede arbejdstagere, men også for personer med en kort eller mellemlang
uddannelse i disse sektorer.
Over 1,6 mio. af de nye job blev besat af kvinder, hvis beskæftigelsesfrekvens steg fra 52,8 %
i 1999 til 54 % i 2000.
Resterende strukturelle svagheder
Forbedringerne på EU’s arbejdsmarked har imidlertid ikke fjernet de resterende, og
betydelige, strukturelle svagheder.
For det første er arbejdsløshedsniveauet stadig højt, dobbelt så højt som for eksempel i USA.
EU er stadig præget af høj arbejdsløshed især blandt unge, og 16,3 % af de erhvervsaktive
unge – eller 7,8 % af alle unge mellem 15 og 24 år – er ledige.
Den lave beskæftigelsesfrekvens for ældre er et alvorligt problem med et EU-gennemsnit på
37,7 % for personer mellem 55 og 64 år, hvilket er langt fra Stockholm-målet.
Endelig er der stadig store forskelle mellem mænd og kvinder, for så vidt angår beskæftigelse,
arbejdsløshed og erhvervsmæssig kønsopdeling.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0011.png
Figur 1: Oversigt over resultater for beskæftigelse og arbejdsløshed i EU, 1996 og 2000
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000 1996
63.3 60.1
37.7 36.2
54.0 50.2
3.3
1.7
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arbejdsløshedsfrekvens
Langtidsarbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshedsfrekvens
Arbejdsløshedsfrekvens for kvinder
2000 1996
8.2
10.8
3.7
5.2
7.8
10.2
9.7
12.4
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
Afsnit 3 indeholder diamantgrafer for hver medlemsstat.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
G
ENNEMFØRELSE AF BESKÆFTIGELSESRETNINGSLINJER OG HENSTILLINGER FOR
2001:
VURDERING AF RESULTATER OG POLITIKKER I
EU
Som resultat af både midtvejsevalueringen i 2000 og den nye politiske dagsorden, der blev
vedtaget på topmødet i Lissabon, blev retningslinjerne for 2001 ændret betydeligt i forhold til
de tidligere. En række horisontale mål bag den overordnede beskæftigelsesstrategi blev
grundigt forklaret. Endvidere blev der tilføjet nye retningslinjer, og eksisterende retningslinjer
blev ændret for at understrege visse prioriteter, for eksempel flaskehalse på arbejdsmarkedet,
forskelsbehandling, sort arbejde, det fælles mål for arbejdstagernes IKT-kompetence i 2003
og nationale mål for øget beskæftigelse af kvinder samt pasningsmuligheder.
De nationale handlingsplaner for beskæftigelsen for 2001 giver en langt klarere og mere
sammenhængende præsentation af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker end de
foregående år. Dette synes at afspejle, at medlemsstaterne ikke blot ønsker fortsat at samordne
de nationale beskæftigelsespolitikker på EU-plan, men også har styrket
forberedelsesprocessen på nationalt plan. Udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner
involverer et stadigt stigende antal aktører på forskellige niveauer – nationalt, regionalt eller
lokalt – og af forskellig observans – forskellige ministerier, men også arbejdsmarkedets parter
– som indgår i et stærkt partnerskabssamarbejde. Denne tendens er en positiv faktor, der kan
sikre, at beskæftigelsespolitikken integreres bedre med andre relevante politikker.
En nærlæsning af de nationale handlingsplaner viser et skift i den rigtige retning på mange af
de områder, der dækkes af retningslinjerne. Dette kan ses i figur 1, hvor EU som helhed
arbejder i retning af EU-benchmarks for alle de fremhævede nøgleindikatorer. Dog synes den
ønskede styrke og sammenhæng i metoderne ofte at mangle på mange vitale områder, som for
eksempel, aktioner med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvenserne, ledsageforanstaltninger
i forbindelse med overgangen til et videnbaseret samfund, foranstaltninger til at forlænge den
erhvervsaktive alder og fremme lige muligheder eller reform af skatte- og
understøttelsessystemerne. En intensivering af disse bestræbelser forekommer endnu vigtigere
nu, hvor den globale økonomi står over for flere usikkerhedsmomenter end i år 2000.
Skiftet i retning af et videnbaseret samfund – som underbygger hele Lissabon-strategien –
afspejles på mange måder i de nationale handlingsplaner. Dette gælder især i forbindelse med
livslang uddannelse – hvor der lægges særlig vægt på e-færdigheder og internetbaseret
undervisning – og iværksætterkultur – hvor IKT bruges som et middel til at forenkle
erhvervsmiljøet. Ofte gives der imidlertid ikke en klar redegørelse for, hvordan de nationale
informationssamfundsstrategier bidrager til Luxembourg-processen.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0013.png
2.1.
De overordnede politiske rammer: afspejling af de horisontale mål i
retningslinjerne for 2001
De nye horisontale mål i retningslinjerne for 2001, som afspejler Lissabon-topmødets ønske
om at nå fuld beskæftigelse i et videnbaseret samfund, danner de overordnede politiske
rammer for gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger til at opfylde Mål A om at
maksimere
beskæftigelsesfrekvenserne på baggrund af Lissabon-målene
om en samlet frekvens på 70 %
og en beskæftigelsesfrekvens for kvinder på 60 % i 2010. Ved vurdering af fremskridtene bør
der også tages hensyn til de midtvejsmål for beskæftigelsesfrekvensen, der blev fastsat på Det
Europæiske Råd i Stockholm i foråret 2001: 57 % for kvinder og 67 % i alt i 2005 og 50 %
for de 55-64-årige i 2010
6
.
Fakta om beskæftigelsesfrekvenser (jf. tabel 1)
•
Den samlede beskæftigelsesfrekvens i EU steg i 2000 til 63,3 % og for kvinder til 54 %. Som i 1999
nåede stigningen i beskæftigelsesfrekvenserne op på 1 % i alt og op på 1,2 % for kvinder. De
lande, der klarer sig bedst med beskæftigelsesfrekvenser på over 70 %, var som i det foregående
år, Danmark, Sverige, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Spanien, Grækenland og Italien
lå i den lave ende af skalaen (hver især på omkring 55 %).
•
Beskæftigelsesfrekvenserne er steget for alle aldersgrupper i 2000 og er nået op på 40,3 % i
gruppen af 15-24-årige, 76,6 % i gruppen af 25-54-årige og 37,7 % i gruppen af 55-64-årige.
Mens forskellene på tværs af medlemsstaterne bliver mindre i aldersgruppen af 25-54-årige, ligger
forskellene for unge og ældre arbejdstagere fast eller stiger. De lave beskæftigelsesfrekvenser for
unge afspejler en stigning i andelen af unge på videregående eller højere uddannelser, men de lave
beskæftigelsesfrekvenser for ældre arbejdstagere giver mere anledning til bekymring.
6
Vedrørende ældre arbejdstagere jf. afsnit 2.2.1.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0014.png
Tabel 1: Mål for beskæftigelsesfrekvensen
MEDLEMS-
STATER
BESKÆFTIGELSES-
FREKVENSER I 2000
NATIONALE
MÅL
I
HANDLINGSPLANERNE
FOR 2001
I ALT
Nej
KVINDER
Nej
Frekvensen i alt og for kvinder ligger
tæt på EU’s mål
KOMMENTARER
I ALT
Østrig
68.3
KVINDER
59.4
Belgien
Danmark
60.5
76.3
51.5
71.6
Nej
7
Ja
Nej
Nej
Begge frekvenser ligger over EU’s
mål. Det nationale mål om en
yderligere stigning på 1,3 % i den
samlede frekvens i 2010
Nationale mål kun for 2001
Begge frekvenser ligger tæt på eller
over EU’s mål. Det nationale mål for
den samlede frekvens, midtvejs, 2005
Frankrig
Finland
62.2
67.5
55.3
64.4
Ja (62,8)
Ja (70)
Ja (55,8)
Nej
Tyskland
Grækenland
65.4
55.6
57.9
40.9
Nej
Ja (61,5)
Nej
Nej
Det nationale mål for den samlede
frekvens, midtvejs, 2005
Nationale mål for den samlede
frekvens: 58,5 % i 2005 og 61,3 % i
2010
8
Italien
53.5
39.6
Ja
Nej
Irland
Luxembourg
Nederlandene
65.1
62.9
73.2
54.0
50.3
63.7
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja (65)
Begge frekvenser ligger over EU’s
mål. Det nationale mål for kvinder
vedrører erhvervsfrekvensen, 2010
Begge frekvenser ligger tæt på eller
over EU’s mål. Det nationale mål for
kvinder: mindske forskellen mellem
mænd og kvinder med 25 % i 2003
Portugal
68.3
60.3
Nej
Ja
Spanien
Sverige
9
55.0
73.0
40.3
71.0
Nej
Ja (80)
Nej
Nej
Begge frekvenser ligger over EU’s
mål. Det nationale mål for den samlede
frekvens vedrører aldersgruppen af 20-
64-årige i 2004
Begge frekvenser ligger over EU’s
mål. Det nationale mål for kvinder
vedrører kun enlige forsørgere.
Det Forenede
Kongerige
71.2
64.6
Ja (75)
Ja (70)
7
8
9
Belgien tilslutter sig Lissabon-målene uden eksplicit at forpligte sig til nationale mål bortset fra en bemærkning om, at hvis man
skal nå disse mål, vil det kræve, at de aktuelle beskæftigelsesfrekvenser stiger med 1 procentpoint om året.
Baseret på tillæg til den nationale handlingsplan, juni 2001.
Det nationale mål på 80 % for aldersgruppen af 20-64-årige kan sammenlignes med ca. 76 % for gruppen af 15-64-årige.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0015.png
Kun få medlemsstater giver en samlet redegørelse for, hvordan disse overordnede mål kan
nås. Selv om medlemsstaterne i retningslinjerne opfordres til at overveje at fastsætte nationale
mål for beskæftigelsen, har de lande, som fastsætter ret ambitiøse mål på længere sigt
10
,
såsom Danmark, Sverige, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, allerede
beskæftigelsesfrekvenser, der ligger over Lissabon-målene. Andre medlemsstater fastsætter
enten ikke nogen mål (selv om de i visse tilfælde henviser til eller tilslutter sig Lissabon-
målene) eller fastsætter mindre præcise eller mindre ambitiøse mål eller mål på kortere sigt.
Det parallelle mål om job af bedre kvalitet, som også fastsættes under Mål A, afspejles som et
tværgående ønske i en række nationale handlingsplaner (Portugal, Belgien, Danmark, Irland
og Frankrig) eller omtales under bestemte retningslinjer. Alle sætter fokus på at forbedre
udbuddet af arbejdskraft og henviser til livslang uddannelse, forebyggende/aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger og bekæmpelse af sort arbejde. Skønt der omtales nogle få
initiativer, er der derimod ingen nærmere redegørelse for selve spørgsmålet om jobkvalitet.
Under Mål B og som opfølgning på relevante henstillinger fra sidste år til omkring to
tredjedele af medlemsstaterne er der gjort fremskridt med hensyn til
livslang uddannelse,
idet
der lægges betydelig større vægt på dette spørgsmål i handlingsplanerne for 2001. Generelt
mangler der imidlertid oplysninger om koordinering mellem de relevante ministerier.
Nedenstående tabel viser, at halvdelen af medlemsstaterne nu har sammenhængende
helhedsstrategier (Danmark, Nederlandene, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige,
Frankrig og Tyskland, idet de to sidstnævnte lande er ved at lægge sidste hånd på nogle
afsluttende elementer). Tabel 2 indeholder brede kriterier for disse strategier og
statusvurderinger for hver medlemsstat. Med hensyn til helhedsaspektet er der en tendens til,
at medlemsstaterne dækker de formelle almene uddannelses- og erhvervsuddannelsessektorer
bedst, og undertiden integrerer de anerkendelse af uformel uddannelse. Men hvis det skal
lykkes medlemsstaterne at mobilisere flere af dem, der hverken har eller er i gang med en
uddannelse, er der behov for bedre fremme og udnyttelse af uformel læring, også på
arbejdspladsen, samt konkrete foranstaltninger for dårligt stillede grupper og større
opmærksomhed om investeringsspørgsmål, herunder individuelle finansieringsordninger. Der
bør også lægges mere vægt på foranstaltninger som rådgivnings- og vejledningstjenester og
tværfaglige uddannelsesmuligheder, der kan forbedre den overordnede sammenhæng i de
foreliggende uddannelsestilbud. Det er generelt for tidligt at evaluere, hvordan de iværksatte
foranstaltninger virker, da medlemsstaterne befinder sig i en udviklings- eller tidlig
gennemførelsesfase. Det er væsentligt at investere i menneskelige ressourcer, hvis
beskæftigelsesstrategien skal blive en succes, og det er nødvendigt for at gennemføre flere
retningslinjer, især for at fremme arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne.
Alligevel er det kun få medlemsstater, der fastsætter mål for øgede investeringer i
menneskelige ressourcer (Belgien om intern uddannelse) eller deltagelse i videreuddannelse
(Nederlandene, Frankrig, Belgien (Flandern), Portugal og Tyskland), hvilket rejser spørgsmål
om overvågning af fremskridtene i de øvrige medlemsstater.
10
Disse henviser undertiden til bestemte aldersgrupper eller til deltagelses- i stedet for beskæftigelsesfrekvenser
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0016.png
Tabel 2: Medlemsstaternes holdninger til udvikling af strategier for livslang uddannelse
11
SÆRLIGE TRÆK
HELHEDEN I STRATEGIERNE
Obligatorisk uddannelse
Formel almen uddannelse/erhvervsuddannelse for
voksne
Arbejdsplads-/anden uformel/anerkendt
forudgående uddannelse
Fokus på dårligt stillede grupper
Samlede investeringer / finansieringsordninger
STRATEGIERNES SAMMENHÆNG
Systemudvikling
(politiske behov, planlægning, mål,
gennemførelse, overvågning)
Partnerskabssamarbejde
(arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, det civile samfund)
Tværgående aspekter
(rådgivnings-/vejledningstjenester, mobilitet
mellem almen uddannelse og erhvervsuddannelse)
D
P
D
D
D
P
D
U
D
P
D
D
P
P
D
D
D
P
P
P
D
D
D
D
D
P
D
D
P
P
D
D
D
P
P
D
D
D
D
P
P
P
P
P
P
BE
DK
DE
EL
ES
FR
IRL
IT
LUX
NL
AU
PT
FIN
SW
UK
D
P
P
D
D
P
D
D
U
D
D
D
P
P
P
D
D
D
P
D
D
P
U
U
D
D
D
D
D
U
D
D
D
D
P
D
D
D
D
P
D
P
P
D
D
D
D
P
U
D
D
P
D
D
D
D
D
D
P
P
D
P
D
D
D
P
D
D
D
D
U
U
P
D
P
Noter:
P = Passende. ’Passende’ betyder, at et bestemt kriterium har fået en passende prioritering både i medlemsstatens strategi og i konkrete foranstaltninger.
D = Delvis. ’Delvis’ betyder, at kriteriet får en vis opmærksomhed både i strategien og i foranstaltningerne,
eller
at det får en passende prioritering i den ene eller den anden.
U = Utilstrækkelig. ’Utilstrækkelig’ betyder, at det bestemte kriterium hverken optræder i strategien eller foranstaltningerne eller får en vis op mærksomhed i den ene eller den anden.
11
Vurderingen er vejledende og hovedsagelig baseret på de nationale handlingsplaner for 2001, men også på anden relevant information. Yderligere forklaringer kan fås i Kommissionens tjenestegrenes bilag
til den fælles rapport om beskæftigelsen.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alle medlemsstater erkender, at arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle for livslang
uddannelse, om end deres engagement varierer i art og omfang, og der kun gives få
oplysninger om deres selvstændige initiativer. Selv om der rapporteres om begrænset
partnerskabssamarbejde mellem/med offentlige myndigheder, virker inddragelsen af det civile
samfund marginal. Der burde faktisk udvikles bedre forbindelser mellem aktører og
indsatsniveauer.
Under Mål C opfordres arbejdsmarkedets parter til at spille en central rolle med at udvikle og
gennemføre politikker nationalt og på EU-plan. Generelt kan man i de nationale
handlingsplaner se en tendens til den ønskede styrkelse af samarbejdet, men som helhed er
arbejdsmarkedets parters bidrag stadig ikke særligt synlige eller konkrete hverken på EU-plan
eller nationalt. Dette skyldes delvis arbejdsmarkedets parters særlige, decentraliserede, men
også forskellige, situationer i EU og nationalt, hvilket ser ud til at gøre det vanskeligt for dem
at spille deres rolle fuldt ud i den europæiske beskæftigelsesstrategi og deltage i den proces,
som de grundlæggende støtter, mens de samtidig forsøger at fastholde deres autonomi og
uafhængighed.
På nationalt plan har arbejdsmarkedets parter i mange tilfælde været mere med i
udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner, især gennem trepartsorganer (Tyskland,
Sverige, Irland, Belgien, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien). Imidlertid er der endnu
ikke udviklet en overbevisende strategi for, hvordan arbejdsmarkedets parter kan være med i
alle faser af Luxembourg-processen på nationalt plan og på alle områder, der direkte vedrører
dem. Kun i nogle få medlemsstater, såsom Belgien, ser det ud til, at arbejdsmarkedets parter
har skabt mekanismer til at evaluere deres indsats.
I forbindelse med den sociale dialog på EU-plan har arbejdsmarkedets parter ydet bidrag både
på vegne af erhvervslivet som sådant og fra forskellige sektorer. I erhvervslivet som sådant
har forhandlingerne været koncentreret om midlertidige ansættelser og fjernarbejde. På
sektorplan er der gjort fremskridt i telekommunikationsindustrien, handelssektoren, civil
luftfart, landbrug og bygnings- og garvningsindustrien. Disse aktiviteter blev ledsaget af et
første forsøg på at bidrage til rapporterings- og vurderingsprocessen inden for den europæiske
beskæftigelsesstrategi.
De nationale handlingsplaners
policy-mix
(Mål D) skulle afspejle, hvordan det primære mål
om flere og bedre job forfølges i overensstemmelse med de nationale forhold. Som tidligere
lægges der i handlingsplanerne fortsat størst vægt på søjlerne for beskæftigelsesegnethed og, i
mindre grad, iværksætterkultur. Til trods for at arbejdsmarkedets parter i højere grad
inddrages, i det mindste i udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner, er søjlen for
tilpasningsevne stadig den mindst udviklede på grund af utilstrækkelig information om
arbejdsmarkedets parters faktiske resultater og deres betydning for beskæftigelsen.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0018.png
Medlemsstaterne lægger mindre vægt på søjlen for lige muligheder sammenlignet med 2000,
og det gælder navnlig de medlemsstater, hvor der har været mindst ligestilling mellem
kønnene.
Når det gælder de
regionale aspekter
under Mål D, er de regionale forskelle stadig et alvorligt
problem i mange medlemsstater (jf. figur 2). Forskellene i arbejdsløshed er fortsat alvorligst i
Italien, Spanien, Tyskland og Belgien og forværres endda betydeligt i de to sidstnævnte lande.
Det er muligt at foretage forbedringer, hvilket kan ses i Finland og Nederlandene, hvor
forskellene er blevet mindre.
Figur 2: Arbejdsløshedsfrekvenser i NUTS2
12
-regioner i 2000
13
Højest
NUTS3 for DK og IRL.
30%
Ceuta y Melilla
Calabria
Corse
Gennemsnit
Lavest
25%
20%
15%
10%
5%
Halle
Rég. Bruxelles-Cap.-
Brussels Hfdst. Gewest
Dytiki Makedonia
Pohjois-Suomi
Övre
Norrland
Ribe
Alsace
Ionia Nisia
Sønderjylland
Vlaams
Oberbayern
Brabant
Navarra
Dublin
Border
Friesland
Lux
Trentino-Alto Adige
Vorarlberg
Noord-Brabant
Centro
Äland
Stockholm
Wien
Alentejo
Inner
London
0%
Berkshire, Bucks
and Oxfordshire
B
DK
D
GR
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
S
UK
EU15
Kilde: Beregninger på grundlag af Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse.
Som reaktion på de vedvarende regionale forskelle
tager medlemsstaterne mere hensyn til den
regionale dimension i beskæftigelsespolitikkerne,
og der er en tendens til, at de regionale
myndigheder fra kun at være med i gennemførelsen nu engagerer sig aktivt i udviklingen af
beskæftigelsesfremmende politikker og aktioner eller i udviklingen i bredere forstand. Nogle
medlemsstater (Finland, Portugal, Det Forenede Kongerige) udvikler faktisk regionale
12
13
Henviser til regionale enheder i EU-statistikker, nomenklaturen for statistiske regionale enheder.
Forskelle i arbejdsløsheden måles i variationskoefficienten, som fås ved at dividere standardafvigelsen med den
gennemsnitsvægtede middelværdi (vægtet gennemsnit for beskæftigelses-/arbejdsløshedsfrekvensen i et land).
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0019.png
handlingsplaner baseret på den europæiske beskæftigelsesstrategi, hvilket igen kan føre til
lokale handlingsplaner. Endvidere udformes nationale programmer i stigende grad på en
sådan måde, at der er mulighed for fleksibel gennemførelse på regionalt/lokalt plan,
undertiden sideløbende med separate, regionale programmer til supplement for de politikker
og/eller den finansiering, som kommer fra nationalt hold.
Den Europæiske Unions
strukturfonde
kan bruges på begge niveauer og spiller således en vigtig rolle med hensyn til at
støtte denne udvikling, og de nationale/regionale mål i programmerne sikrer, at fremskridtene
kan måles, hvilket ellers er sjældent.
Det
tætte samarbejde
mellem
Kommissionen
og
indikatorgruppen
under
Beskæftigelsesudvalget har ført til omkring 20 nye indikatorer til støtte for
overvågningen af
retningslinjerne
(Mål E), specielt i forbindelse med livslang uddannelse, tilpasningsevne og
arbejdstilrettelæggelse, beskatning og skatte-/understøttelsessystemer, regionale forskelle,
udstødning og forskelsbehandling. Jobkvalitet og lige muligheder (lønforskelle mellem mænd
og kvinder og pasningsmuligheder for børn/andre omsorgskrævende personer) er efter
Stockholm-topmødet de prioriterede områder, hvor der skal videreudvikles indikatorer.
2.2.
2.2.1.
Vurdering af fremskridt under de fire søjler i retningslinjerne for 2001
Beskæftigelsesegnethed
Hovedmålet med denne søjle er at forbedre arbejdstageres og lediges beskæftigelsesegnethed
for at bidrage til at forebygge og nedbringe arbejdsløsheden og støtte det generelle mål om at
øge de samlede beskæftigelsesfrekvenser i EU. Søjlen omfatter en indsats mod
ungdomsarbejdsløshed og forebyggelse af langtidsledighed, fremme af aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger for ledige og personer uden for arbejdsmarkedet, skatte-
/understøttelsesreformer og udvikling af kvalifikationer til det nye arbejdsmarked i
forbindelse med livslang uddannelse. Der er blevet tilføjet to retningslinjer siden sidste år: én
om udvikling af foranstaltninger til forlængelse af den erhvervsaktive alder og en anden om
aktive foranstaltninger for at udvikle "jobmatching" og forebygge og bekæmpe de
flaskehalsproblemer, der er ved at opstå.
Konsolidering af metoder til at forebygge langtidsledighed og stærkere fokus på effektivitet
Fakta om langtidsledighed
•
I 2000 faldt langtidsledigheden for både unge og voksne. Faldet i langtidsledigheden var lidt større
end faldet i den samlede ledighed.
•
Dog havde 1,7 mio. unge, dvs. 51,6 % af de ledige i alderen 15-24 år, været arbejdsløse i 6
måneder eller derover.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0020.png
•
Omkring 5 mio. voksne, dvs. 50 % af de voksne ledige, havde været arbejdsløse i 12 måneder eller
derover.
•
Der er stor forskel på tilgangen til langtidsledighed medlemsstaterne imellem, fra omkring 1 %
(Sverige og Østrig) til over 40 % (Belgien, for unge).
I 2000 er der ikke foretaget nogen større ændringer i den overordnede udformning af de
forebyggende metoder. Bortset fra at indsatsen i flere medlemsstater er blevet udbygget, har
den generelt været koncentreret om at øge forebyggelsens kvalitet og effektivitet. De vigtigste
aktionslinjer i den forbindelse bestod i at fremskyde indsatstidspunktet (Irland og Det
Forenede Kongerige), sikre mere individualiserede tjenester (Tyskland, Spanien og Belgien),
styrke indsatsen i begyndelsen og støtte jobsøgningen (Finland og Det Forenede Kongerige)
samt skræddersy foranstaltningerne til fremme af de lediges beskæftigelsesegnethed bedre i
forhold til arbejdsmarkedets behov, især uddannelsesforanstaltninger (Finland, Det Forenede
Kongerige og Portugal).
Yderligere fremskridt med gennemførelsen, men kun mindre ændringer med hensyn til
overholdelse af EU’s mål for forebyggelse
14
Til trods for de fremskridt, der blev konstateret i 2000, kan Portugal som den eneste nye
medlemsstat tilslutte sig den tidligere gruppe på fem lande (Østrig, Sverige, Det Forenede
Kongerige, Luxembourg og Finland), som anses for at være tættest på at overholde EU’s mål
om at mindske unges og voksnes tilgang til langtidsledighed. Der er stadig bekymring om,
hvorvidt fem medlemsstater vil kunne nå målet i 2002, enten som følge af utilstrækkelige
kvantitative data (Nederlandene) eller usikkerhed og forsinkelser i gennemførelsen af
moderniseringen af den offentlige arbejdsformidling (Tyskland, Italien og Grækenland) eller i
gennemførelsen af den forebyggende metode i fuldt omfang (Belgien). Der er behov for at
forbedre overvågningssystemerne og især for at etablere fælles vedtagne indikatorer. Skønt
næsten alle medlemsstater indsender data om indikatorerne, giver disse ikke altid mulighed
for at vurdere indsats og resultater for den seneste periode, og generelt undlader de at oplyse
om den effektive integration.
Otte medlemsstater havde fået en henstilling om deres forebyggende politikker og/eller deres
overvågningssystem, heraf de fleste for anden gang. Reaktionerne er opmuntrende, eftersom
der er blevet truffet yderligere foranstaltninger til enten at forbedre eller fremskynde
gennemførelsen af de forebyggende foranstaltninger eller udvikle et passende
overvågningssystem. For så vidt angår forebyggelse, er der dog ikke tale om betydelige
14
Retningslinje 1: I 2002 tilbydes alle ledige en ny start - for unges vedkommende, inden de har været arbejdsløse i seks måneder,
og for voksnes vedkommende, inden de har været arbejdsløse i tolv måneder.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0021.png
fremskridt med at overholde retningslinjen, og der er stadig behov for at videreudvikle
overvågningssystemerne.
Det går fremad med at modernisere den offentlige arbejdsformidling, men overvågning
samt tilpasning af medarbejdere bør forbedres
Det går fremad med at modernisere den offentlige arbejdsformidling i alle medlemsstater,
hvilket bekræfter den afgørende rolle, den offentlige arbejdsformidling spiller for en effektiv
gennemførelse af foranstaltningerne til fremme af beskæftigelsesegnethed, især i forbindelse
med aktivering og forebyggelse. Moderniseringsprojekterne afspejler også den ændrede
situation på arbejdsmarkedet, idet der lægges mere vægt på at støtte jobsøgningen på det åbne
arbejdsmarked, forbedre de jobsøgendes kvalifikationer i overensstemmelse med
efterspørgslen og øge fleksibiliteten i serviceudbuddet. I de fleste medlemsstater er
udbygningen af moderne IKT-faciliteter samt et styrket samarbejde med andre
markedsaktører en afgørende støtte til den nye servicemodel for den offentlige
arbejdsformidling. Mange medlemsstater (især Frankrig og Tyskland) giver omfattende
information om deres strategi og aktioner for at tilpasse deres offentlige arbejdsformidlings
organisation og arbejdsmetoder til de nye krav; de fastlægger klare tidsplaner for deres
moderniseringsproces, men undlader at informere om, hvilke foranstaltninger der er truffet for
at tilpasse medarbejderne og sikre overvågningen af fremskridt.
Der lægges fortsat vægt på aktivering
I 2000 nåede fjorten medlemsstater en aktiveringsprocent over målet på 20
%
15
. Det Forenede
Kongerige nåede kun lidt over 12
%
. Gennemsnittet for de tre medlemsstater, der er nået
længst (Sverige, Nederlandene og Irland) var på 44
%
. I de fleste medlemsstater steg
aktiveringsprocenten
både
på
grund
af
den
øgede
vægt
på
aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger og det faldende antal registrerede arbejdsløse. Antallet af
deltagere i aktiveringsforanstaltninger steg også, især inden for forskellige typer
uddannelsesprogrammer, selv om visse lande oplevede et betydeligt fald i deltagelsen.
Udgifterne til aktive arbejdsmarkedsprogrammer steg lidt. Diversificeringen og målretningen
af aktiveringsforanstaltningerne fortsatte, og der kom flere arbejdsrelaterede
uddannelsesprogrammer, initiativer til etablering af virksomheder osv. I visse lande er man i
højere grad begyndt at integrere IKT-uddannelse. Der samarbejdes også mere med
arbejdsgiverne om at udforme de aktive foranstaltninger.
15
Jf. oversigten i bilag 2.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Utilstrækkelig overvågning af de aktive foranstaltningers effektivitet
Kun få medlemsstater (Sverige, Danmark og Finland og til en vis grad Tyskland, Østrig,
Spanien og Det Forenede Kongerige) anfører tal for faktisk integration på arbejdsmarkedet.
Det ser ud til, at incitamenter til at etablere egen virksomhed og forskellige typer af
jobtræning er mere effektive end traditionel arbejdsmarkedspraktik og løntilskud, især i den
offentlige sektor. Generelt ser kvinder ud til at være bedre integrerede end mænd. Arbejdet
med at forbedre indikatorer om integration bør videreføres i de fleste medlemsstater. Der
foreligger kun få oplysninger om foranstaltningernes udfald, resultater og
omkostningseffektivitet. Der er behov for yderligere at styrke indsatsen for regelmæssigt at
evaluere de aktive arbejdsmarkedsprogrammers effektivitet. Et kritisk punkt er, at dækningen
af erhvervsinaktive personer i aktivering er utilstrækkelig i de fleste medlemsstater.
Indsatsen koncentreres især om skattereformer og langt mindre om understøttelsessystemer
De seneste reformer koncentreres i højere grad om at gøre skattesystemet mere
beskæftigelsesfremmende end om understøttelse. Fremskridtene med at reformere
understøttelsessystemerne er utilstrækkelige, idet flere foranstaltninger træffes én ad gangen,
og reformerne gennemføres langsomt. Nogle få medlemsstater er i gang med omfattende
reformer af deres skatte- og understøttelsessystemer ved at øge incitamentstrukturerne, styrke
kontrolsystemerne og stramme kriterierne for støtteberettigelse (Danmark, Nederlandene og
Det Forenede Kongerige). Frankrig har også truffet foranstaltninger til sænkning af
marginalskatten. Andre fokuserer på at styrke samspillet mellem skatte- og
understøttelsessystemerne, især at ved tackle arbejdsløsheds- og fattigdomsfælderne, og
fremmer de overordnede strukturreformer, især ved at afhjælpe den vedvarende og høje
strukturelle arbejdsløshed (især Belgien, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede
Kongerige).
Der er behov for større opmærksomhed om problemet med at nedbringe det stadigt høje antal
understøttelsesmodtagere og for en mere effektiv indsats over for invalidepensionsproblemet,
især for at fremme genindslusningen på arbejdsmarkedet. Endvidere må medlemsstaterne
overveje ligestillingsaspektet i skatte- og understøttelsesreformerne og undgå hindringer for
kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Det er et positivt skridt mod en styrkelse af
incitamenterne til at arbejde og indsatsen over for problemet med den ”fattige arbejdstager”,
at man er begyndt at indføre eller øge ydelserne til personer i arbejde eller
beskæftigelsesbetingede
ydelser,
såsom
”tilbage-til-arbejdet-ordninger”
og
beskæftigelsesbonuser eller skattefradrag for arbejdsindkomst.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0023.png
Manglende helhedsstrategier for forlængelse af den erhvervsaktive alder
Relevansen af den nye retningslinje 3 om forlængelse af den erhvervsaktive alder blev
fremhævet i konklusionerne fra topmødet i Stockholm, hvor der blev fastsat det mål at øge
EU’s gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for de 55-64-årige til 50
%
i 2010.
Fakta om ældre arbejdstagere
•
Beskæftigelsesfrekvenserne i 2000 for aldersgruppen af 55-64-årige er stadig lave og svinger
betydeligt omkring EU-gennemsnittet på 37,7 %, fra 66,4 % i Sverige til under 30 % i Belgien,
Luxembourg, Italien, Østrig og Frankrig. Der kan kun konstateres en beskeden stigning fra
niveauet på 36 % i 1995.
•
I betragtning af de igangværende ændringer i beskæftigelsesforanstaltningerne for ældre
arbejdstagere, den stærke efterspørgsel efter arbejdskraft og de regionale uoverensstemmelser i
forbindelse med bestemte kvalifikationer, kunne de høje beskæftigelsesfrekvenser blandt de 45-54-
årige i øjeblikket (EU-gennemsnit 73,7 % i 2000) sagtens give sig udslag i betydeligt højere
beskæftigelsesfrekvenser for den næste aldersgruppe om ti år fra nu (jf. figur 3).
Figur 3: Beskæftigelsesfrekvenser for arbejdstagere i alderen 55 til 64 år (sammenlignet
med
arbejdstagere
i
alderen
45
til
54
år)
90
80
70
60
50
40
30
20
10
SE
DK
PT
UK
IE
FI
GR
NL
EU
DE
ES
FR
AT
IT
LU
BE
1996 55-64 år
1996 45-54 år
Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen.
2000 55-64 år
2000 45-54 år
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0024.png
Flere medlemsstater er bekymrede over den demografiske udvikling og har handlet i
overensstemmelse hermed. Dette indebærer, at ydelses- og pensionsordninger skal
reformeres, støttet arbejde skal fremmes, og incitamenterne til tidlig pensionering,
efterlønsordninger o.lign. skal mindskes for at hæve den faktiske pensionsalder, som i
øjeblikket er betydeligt lavere end den lovfæstede pensionsalder i de fleste medlemsstater.
Imidlertid mangler der generelt helhedsstrategier for forlængelse af den erhvervsaktive alder,
idet de fleste medlemsstater behandler ældre arbejdstagere som endnu en ”dårligt stillet
gruppe” på arbejdsmarkedet og ikke tager fat på problemerne tidligt nok i den enkeltes
karriere. Kun et par medlemsstater tager udfordringen op og fastsætter strategiske mål
(Nederlandene og Sverige) eller lægger tilstrækkelig megen vægt på at styrke ældre
arbejdstageres evner, gennem for eksempel arbejdspladspraktik og –udvikling, også til
arbejdsledige eller erhvervsinaktive (f.eks. Danmark og Det Forenede Kongerige). De fleste
medlemsstater mangler en helhedsstrategi for understøttelsesreformen, de foretager kun en
mindre overvågning af fremskridt, og generelt mangler der en engageret indsats fra
arbejdsmarkedets parters side.
Det går bedre med at gennemføre livslang uddannelse, men der sker varierende fremskridt
med internetbaseret undervisning
Fakta om livslang uddannelse
•
Uddannelsesmæssigt resultat: i 2000 havde over 60 % af de 25-64-årige i EU en uddannelse på
mindst sekundærniveau. De betydelige forskelle mellem medlemsstaterne er ved at forsvinde på
grund af fremskridt hos flere på hinanden følgende ungdomsårgange; kløften mellem de højeste og
laveste frekvenser blandt de 25-34-årige faldt fra 40,4 % til 30,4 % i perioden 1995 til 2000.
•
Deltagelsen i almen uddannelse og erhvervsuddannelse er fortsat lav. Deltagelsesniveauet for de
25-64-årige i EU steg kun marginalt i 2000 til 8 % fra 7,8 % i 1999 sammenholdt med 6,7 % i
1997. Ældre arbejdstageres deltagelse er begrænset, mens sandsynligheden for, at kvinder deltager
er større, og sandsynligheden for, at yngre mennesker deltager er langt større.
•
Unge, der går tidligt ud af skolen: i 2000 forlod 18,5 % af de 18-24-årige uddannelsessystemet for
tidligt og afsluttede i bedste fald kun grunduddannelsen – i flere medlemsstater gælder det næsten
30 % eller flere. Andelen af unge, der går tidligt ud af skolen, er betydeligt højere blandt mænd.
Endvidere har de højere risiko for arbejdsløshed.
Medlemsstaterne har været mere opmærksomme på livslang uddannelse og har iværksat en
bred vifte af foranstaltninger, i stigende grad som led i helhedsstrategier. Generelt dækkes
grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse ikke så godt som
voksenuddannelse, men medlemsstaterne er nu begyndt at give udtryk for udbredt bekymring
i deres nationale handlingsplaner for de grundlæggende færdigheder. De fleste medlemsstater
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremmer grundlæggende voksenuddannelse (læse-, skrive- og regnefærdigheder og undertiden
IKT og sociale færdigheder), også i uformelle rammer. Alle medlemsstater sigter mod at
tilskynde flere unge til at blive i uddannelsessystemet. Hvis der er mange, der går tidligt ud af
skolen, støtter medlemsstaterne fleksible læseplaner på sekundærtrinnet og skoler, der giver
unge en ny chance. Det er mere opmuntrende, at forskellene i det uddannelsesmæssige
resultat i EU generelt er ved at forsvinde, idet der især er sket fremskridt blandt unge.
Medlemsstaterne understreger ofte behovet for at øge deltagelsen i voksenuddannelse, men
sætter generelt ikke overordnede mål for, hvor meget den skal stige. Der er brug for en større
indsats for at sikre, at de nationale handlingsplaner indeholder oplysninger om fremskridt
mod de overordnede eller mere specifikke mål, der er fastlagt de foregående år. Fælles
foranstaltninger, der fokuserer på enkeltpersoner (f.eks. uddannelseskonti), vil i stigende grad
bidrage til at øge deltagelsesfrekvenserne. Hvis man imidlertid lagde mere vægt på at
differentiere voksenuddannelsen og gjorde den mere tilgængelig og attraktiv og etablerede
informations-, rådgivnings- og vejledningstjenester og lokale uddannelsescentre, kunne det
bidrage til at nå flere, der er droppet ud af uddannelsessystemet og sikre fremskridt i
videreuddannelsen. Medlemsstaterne bør videreudvikle uformel læring også gennem
anerkendelse af tidligere erhvervede kundskaber og være opmærksomme på kønsaspektet. De
fleste medlemsstater styrker indsatsen for at inddrage arbejdsmarkedets parter i politikker og
foranstaltninger for livslang uddannelse, for det meste i forbindelse med adgang og
finansiering. Der mangler imidlertid fortsat information om deres selvstændige initiativer,
især på virksomhedsplan.
De fleste medlemsstater rapporterer om foranstaltninger til fremme af IKT-færdigheder som
led i en tværfaglig strategi for internetbaseret uddannelse, idet man også ofte prioriterer
dårligt stillede grupper. Mange medlemsstater prioriterer også udvikling af indholdet af
internetbaseret undervisning. Taget under ét er der en bred tredeling mellem de
medlemsstater, der er længst fremme (Danmark, Nederlandene, Sverige, Finland og Det
Forenede Kongerige), de, hvis foranstaltninger er godt i gang (Belgien, Irland, Tyskland,
Frankrig, Luxembourg og Østrig) og de, der er nødt til at øge deres indsats (Spanien,
Grækenland, Italien og Portugal). Når det gælder de fælles mål for internetbaseret
undervisning, kan næsten alle medlemsstater forventes at have 100
%
Internetdækning på
skolerne i slutningen af 2001. I nogle få medlemsstater, hvor fremskridtene sker
langsommere, vil det dog kræve en ekstra indsats, der også skal omfatte de foranstaltninger,
som fremhæves under eLearning og eWorking i eEurope 2002-initiativet. Rapporterne om
fremskridt med at sikre uddannelse til alle lærere, der har behov for IKT-færdigheder inden
udgangen af 2002, er opmuntrende, men da dataene er utilstrækkelige, kan der ikke drages
endelige konklusioner.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0026.png
Begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft fører til forskellige politiske løsninger
På grundlag af økonomiske og demografiske prognoser forudser de fleste medlemsstater mere
alvorlige flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet på kort og mellemlang sigt. Visse
medlemsstater vurderer denne udvikling som en trussel mod økonomiske og
arbejdsmarkedsmæssige resultater, andre ser den som en mulighed for at fremme
genindslusningen af visse kategorier af arbejdstagere på arbejdsmarkedet. I øjeblikket er
problemerne i de fleste medlemsstater begrænset til nogle få erhverv/sektorer (f.eks. IKT-
sektoren, byggeindustrien, sundhedspleje, uddannelse og sociale tjenesteydelser, hotel- og
restaurationsbranchen samt højtkvalificerede tekniske områder). Nogle har imidlertid et meget
stramt arbejdsmarked, hvor der både mangler specifikke kvalifikationer og arbejdskraft
generelt (både til højtkvalificerede og ukvalificerede job). Ud over generelle foranstaltninger
til at mindske arbejdsløsheden, øge deltagelsen i arbejdsstyrken og øge beskæftigelses-
egnethed og færdigheder er der blevet truffet en række særlige initiativer for at tackle mangel
på kvalificeret arbejdskraft og lette overgangen til en videnbaseret økonomi. Disse initiativer
omfatter overvågning, erhvervsmæssig mobilitet, bedre overensstemmelse mellem mennesker
og job, geografisk mobilitet og partnerskaber.
Fakta om mobilitet
•
Selv om den geografiske mobilitet mellem EU-medlemsstaterne stadig er relativt lav – kun 225.000
mennesker skiftede bopæl mellem to EU-medlemsstater i 2000 – er den geografiske mobilitet
mellem regioner og pendling allerede af betydeligt, og stigende, omfang. Omkring 1,2 % af EU’s
befolkning skiftede bopæl til en anden region inden for en EU-medlemsstat i 1999. Ca. 600.000
personer arbejder i et andet land end det, hvor de har deres faste bopæl.
•
Selv om den erhvervsmæssige mobilitet og jobomsætningen i EU er klart lavere end i USA, i det
mindste i gruppen af højt kvalificerede, har job-til-job-mobiliteten været stigende i de seneste år.
Mellem 1998 og 1999 skiftede ca. 10 % af alle højtuddannede job med variationer fra 12 % eller
derover i Det Forenede Kongerige, Danmark, Finland og Spanien til under 5 % i Italien.
Der er brug for større opmærksomhed om sammenkædningen af beskæftigelsesprocessen
med den nye sociale integrationsproces
Kommissionen havde bedt medlemsstaterne om at dække de arbejdsmarkedsrelaterede
foranstaltninger, som sigter mod social integration i de nationale handlingsplaner for
beskæftigelsen, men dette er for de fleste medlemsstaters vedkommende ikke tilstrækkeligt
synligt. Dette kan skyldes, at medlemsstaterne bruger forskellige metoder: nogle understreger,
at den bedste måde at opnå social integration på er gennem beskæftigelsespolitikken, mens
andre klart skelner mellem de to politikker. Nogle medlemsstater opfatter (generel)
arbejdsmarkedspolitik som nøgleinstrumentet til fremme af social integration. Andre
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremhæver, at socialt udstødte mennesker har særlige behov, og at de forskellige målgrupper
muligvis kræver skræddersyede foranstaltninger, f.eks. Frankrig, Finland, Nederlandene og
Italien. De fleste medlemsstater lægger, som sidste år, mere vægt på integration end på
foranstaltninger til forebyggelse af forskelsbehandling. Imidlertid prøver nogle medlemsstater
at anlægge en mere afbalanceret strategi. Virkningerne af den pakkeløsning mod
forskelsbehandling i henhold til artikel 13, som Rådet godkendte i 2000, er tydelige og
nævnes undertiden eksplicit.
Kun halvdelen af medlemsstaterne (Frankrig, Spanien, Portugal, Tyskland, Østrig, Det
Forenede Kongerige og Irland) fastsætter nationale mål for at øge beskæftigelsesniveauet for
handicappede, mens kun Danmark og Nederlandene fastsætter mål for etniske minoriteter.
De nationale handlingsplaner yder et centralt bidrag til bekæmpelsen af udstødelse gennem
foranstaltninger til fremme af genindslusningen af langtidsledige på arbejdsmarkedet. En
række medlemsstater har allerede indført, eller er lige begyndt at indføre, personlige og
individuelle ordninger i lighed med dem, der bruges ved forebyggelse, mens andre er i gang
med at revidere eksisterende beskæftigelsesordninger og -foranstaltninger, så de i højere grad
kan støtte genindslusningen af langtidsledige. Selv om genindslusningen af langtidsledige på
arbejdsmarkedet sjældent ses som et middel til at løse flaskehalsproblemer, er det et vigtigt
element i den samlede strategi for bekæmpelse af social udstødelse, især i medlemsstater med
lav arbejdsløshed, hvor langtidsledigheden har en tendens til at koncentreres i bestemte
grupper, der er vanskelige at genindsluse.
2.2.2.
Iværksætterkultur
Foranstaltningerne under denne søjle sigter mod at skabe betingelser, der fremmer oprettelsen
af nye job. Formålet er gøre det lettere at skabe et gunstigt klima for etablering af nye
virksomheder, virksomhedsvækst og som følge heraf jobskabelse Dette sker især ved at
mindske omkostningerne til administration og skattebyrderne. Formålet er at udnytte
vidensamfundets og servicesektorens beskæftigelsespotentiale effektivt. Målet er også at
stimulere beskæftigelsesfremmende foranstaltninger på regionalt og lokalt plan. De få nye
elementer i år omfatter tilskyndelse til at bekæmpe sort arbejde, fremme af
iværksætteruddannelse og fremme af vurderinger af, hvordan nye regler påvirker
virksomhederne. Nedenstående tabel viser en oversigt over de centrale foranstaltninger, der
rapporteres om i de nationale handlingsplaner for 2001.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0028.png
Tabel 3: Mål for centrale foranstaltninger i de nationale handlingsplaner til fremme af
iværksætterkultur
AU
Vurdering af
virkningerne
af ny
lovgivning
Mindre byrder
for
erhvervslivet
Færre
hindringer for
etablering af
nye
virksomheder
Bedre adgang
til
finansiering
Bekæmpelse
af sort arbejde
Jobskabelse
inden for
service, miljø,
vidensamfund
Enklere
procedurer for
ansættelse af
flere
medarbejdere
X
X
X
X
BE
DK
X
FIN
FR
DE
X
EL
IRL
IT
LUX
X
NL
PT
ES
SW
X
UK
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0029.png
Fakta om jobskabelse i bestemte sektorer i 2000
•
I 2000 blev der skabt 1,5 mio. nettojob i de højteknologiske, videnintensive sektorer i EU. Som i de
foregående år var væksten i beskæftigelsen fortsat generelt stærkest i servicesektoren og i
højtkvalificerede, ikke-manuelle erhverv. Beskæftigelsesfrekvensen i servicesektoren fortsatte med
at stige, og der blev skabt næsten én mio. nye job i industrien. Der var fortsat et markant fald i
antallet af job i landbrugssektoren.
•
De sektorer, der i øjeblikket har den stærkeste vækst i beskæftigelsen i EU, er alle enten
højteknologiske og har forholdsmæssigt mange IKT-relaterede job (”højteknologiske sektorer”)
eller har en høj videnintensitet, som afspejles i arbejdsstyrkens høje uddannelsesniveau (”sektorer
med et højt uddannelsesniveau”) eller begge dele. Væksten i beskæftigelsen i disse sektorer
fortsætter imidlertid også for arbejdstagere med lavere kvalifikationsniveau, mens den faktisk
stagnerer eller endog falder for denne undergruppe i økonomiens andre sektorer.
•
Mens Irland, Finland, Spanien og Nederlandene oplever vækst i beskæftigelsen i alle sektorer i
økonomien, om end den er stærkest i sektorer med et højt uddannelsesniveau, har væksten i
beskæftigelsen i andre lande som Tyskland, Østrig og Sverige kun været positiv i sektorer med et
højt uddannelsesniveau, mens den faktisk har været negativ i andre sektorer.
•
Dette er et yderligere bevis for, at beskæftigelsesdynamikken i sektorer med et højt
uddannelsesniveau bidrager afgørende til den samlede beskæftigelsesdynamik på de europæiske
arbejdsmarkeder.
Anvendelse af ny teknologi til at mindske virksomhedernes byrder
Mange medlemsstater rapporterer, at de bruger elektroniske systemer til online-registrering og
informationsformidling som en almindelig måde, hvorpå det kan gøres enklere at overholde
formelle procedurer. Det er imidlertid ikke i sig selv en forenkling at gøre dokumenter og
information tilgængelig online, og der er brug for en klar strategi for forenkling af de
forskellige procedurer, virksomhederne skal følge i deres kontakt med staten (f.eks.
informationsdeling inden for forskellige statslige organer, enklere formularer) og af reglerne
herfor. De såkaldte ”one-stop-shops” viser sig at være meget nyttige til at give bedre
information, bistand og vejledning i fasen før etablering af en virksomhed.
Østrig, Tyskland, Spanien, Grækenland, Irland, Luxembourg, Sverige, Finland og Det
Forenede Kongerige har gjort en betydelig indsats for at sikre, at virksomhederne (og især
små virksomheder) integrerer IKT i deres daglige operationer, og tilskynde resten af
erhvervslivet til at tilpasse sig vidensamfundets krav.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0030.png
Manglende strategi, der kan gøre det lettere at ansætte nye medarbejdere
Medlemsstaternes modvilje mod at forenkle reglerne for ansættelse af nye medarbejdere er en
hindring for jobskabelsen, som ikke helt opvejes af de bestræbelser, der præsenteres i
planerne for at lette bestemmelserne om social sikring eller skatter. For selv om det vil styrke
selvstændiges vilje til at skabe nye job, hvis man nedsætter personaleomkostningerne for små
virksomheder, vil en forenkling af reglerne for ansættelse af nye medarbejdere give en lille
virksomhed mulighed for at vokse hurtigere og skabe beskæftigelse i særligt kritiske sektorer.
Det går fremad med at skabe en iværksætterkultur
Medlemsstaterne ser ud til virkelig at prioritere initiativer til undervisning i iværksætterkultur.
Der er ingen samlede oplysninger om, hvordan disse foranstaltninger påvirker selvstændiges
image, som - med undtagelse af visse erhverv - stadig i vid udstrækning er negativt. Som
følge heraf er der ikke sket nogen udvikling i selvstændig beskæftigelse, selv om man kunne
have forventet en betydelig generel stigning i antallet af selvstændige, især i servicesektoren.
Bortset fra iværksætteruddannelse er foranstaltningerne til at øge samfundets anerkendelse af
iværksættere mindre fremherskende eller mangler helt. En sådan anerkendelse kan medføre
flere fordele for succesfulde iværksættere og føre til, at unge mennesker i højere grad
engagerer sig i sådanne aktiviteter.
Selv om medlemsstaterne har truffet en række foranstaltninger til at få flere kvindelige
iværksættere, mangler der stadig konkrete data om virkningerne heraf.
Fakta om SMV’er og selvstændig beskæftigelse
•
Beskæftigelsesfrekvensen i virksomheder med under 50 ansatte har ligget stabilt i løbet af de sidste
par år på ca. 27 %.
•
Den gennemsnitlige selvstændige beskæftigelsesfrekvens i EU er samlet faldet fra 15,4 % til 14,8 %
mellem 1998 og 2000.
•
Der er dobbelt så mange selvstændige mænd som kvinder med henholdsvis 17,6 % og 10,9 % i
2000.
Bekæmpelse af sort arbejde
Bekæmpelsen af sort arbejde kan skabe betingelser for job af højere kvalitet og sundere
konkurrencevilkår for virksomhederne. Dette problem er blevet et vigtigt spørgsmål, og
forpligtelserne i handlingsplanerne fra 11 medlemsstater (Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland,
Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0031.png
Kongerige) lyder lovende. De fleste fokuserer på forenklede procedurer for anmeldelse af nye
job, øget tilsyn og straffe til overtrædere. Andre har styrket skatteforvaltningens forsøg på at
forhindre, at virksomheder bliver udsat for skadelig konkurrence fra dem, der bruger illegale
arbejdstagere. Et enkelt land går så vidt som til at nægte ydelser og offentlige kontrakter til
virksomheder, der retsforfølges for sort arbejde. Det er endnu for tidligt at forvente rapporter
om resultaterne af alle initiativerne.
Større vægt på regional og lokal udvikling
Den geografiske dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi er blevet udviklet
betydeligt. Der kan konstateres et styrket samarbejde mellem regionerne, og i visse tilfælde er
der indført elementer af den åbne koordinationsmetode i forholdet mellem nationale og
regionale myndigheder, og den fysiske planlægning er ved at blive ”professionaliseret”.
Samarbejdsformerne er ret forskellige afhængig af de forskellige institutionelle
sammenhænge. Generelt er den geografiske dimension stadig i høj grad begrænset til det
regionale niveau, hvor fremskridtene er mest synlige, men det lokale niveau er også i gang
med en positiv udvikling. De offentlige arbejdsformidlinger udvikler i stigende grad en
differentieret geografisk dimension i deres aktiviteter og er ved at blive aktivt engageret i
lokale og regionale partnerskaber. For bedre at imødekomme de lokale og regionale
arbejdsmarkeders særlige behov har de gjort levering af tjenesteydelser og gennemførelse af
aktive arbejdsmarkedsprogrammer mere fleksibel. Det går stadig langsomt med at udvikle den
sociale økonomi, men farten er øget siden 1999; de fleste medlemsstater yder særlig støtte i
form af rådgivning eller finansiering. Særligt vigtige er foranstaltningerne for at sikre
ligebehandling af organisationer i den sociale økonomi og andre virksomheder i forbindelse
med f.eks. beskatning eller adgang til finansielle instrumenter for økonomisk politik.
Visse fremskridt med at mindske
lavtlønnede/uuddannede arbejdstagere
beskatningen
af
arbejdskraft,
især
for
Fakta om samlet beskatning og beskatning af arbejdskraft
•
Det samlede skattetryk
16
steg fra 42,4 til 43,3 % i perioden 1996-1999 med en tendens til at
stabiliseres i 2000 (43,1 %). I flere medlemsstater, herunder Belgien, Danmark, Frankrig,
Luxembourg, Nederlandene, Finland og Sverige er den samlede skatteprocent som en procentdel af
BNP stadig høj og ligger på over 45 % (jf. figur 4).
16
Målt som en procentdel af BNP.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0032.png
•
Beskatningen af arbejdskraft
17
i EU blev sænket med 0,8 % i perioden 1996-2000 til 40,6 %, men
den er fortsat høj i flere medlemsstater. Skattenedsættelserne for lavtlønnede var større. Disse
nedsættelser kan konstateres i næsten alle medlemsstater (undtagen Luxembourg, Nederlandene)
og ligger gennemsnitligt på over 2 procentpoint i perioden 1996-2000 for en enlig, der tjener 50 %
eller 67 % af gennemsnitslønnen, til henholdsvis 35,2 % og 39,2 % i 2000
18
.
Skattereformerne i de sidste tre år varierer blandt medlemsstaterne både med hensyn til
dækning og omfang. De fleste medlemsstater stiler mod at nedsætte det samlede skattetryk,
hovedsagelig gennem nedsættelser i den direkte beskatning af personlig indkomst og
virksomhedsindkomst eller formueskatter med henblik på at forbedre virksomhedernes
konkurrenceevne og fremme vækst og beskæftigelse; men kun fire medlemsstater (Østrig,
Finland, Tyskland, Nederlandene) har fastsat nationale mål for nedsættelse af det samlede
skattetryk.
17
18
Angiver den gennemsnitlige, effektive skat på arbejdsindkomster og beregnes som en procentdel af den samlede løn,
medarbejderne får plus lønskatter.
Dataene er baseret på skatteindekser konstrueret for hypotetiske husstande.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0033.png
Figur 4: De samlede skatteindtægter i % af BNP
60
50
40
30
20
10
SE
DK
FR
NL
BE
FI
LU
AT
EU-15
IT
DE
GR
UK
PT
ES
IE
1996
1999
Kilde: Kommissionens tjenestegrene GD TAXUD.
Et stigende antal medlemsstater tilslutter sig målet om at mindske skattetrykket på
arbejdsindkomster. Reaktionerne på henstillingerne til to tredjedele af medlemsstaterne sidste
år har ført til visse fremskridt, der varierer medlemsstaterne imellem, med at sænke skatterne
på arbejdskraft. Figur 5 viser, at der er sket større fremskridt for lavtlønnede (gode eksempler
herpå er Belgien, Frankrig, Irland og Italien). Bestræbelserne må videreføres eller forstærkes
for at opnå mere synlige resultater. Imidlertid har ingen medlemsstat fastsat kvantificerbare
mål
19
for nedsættelsen, som det var ønsket i retningslinjerne. En gradvis nedsættelse af
skatten på arbejdskraft er mest synlig for lavtlønnede/uuddannede. Den vigtigste komponent i
disse skatteprocenter er stadig socialsikringsbidraget og andre afgifter (f.eks. lønskatter), som
arbejdsgiverne betaler, og som i gennemsnit tegner sig for over halvdelen af disse skatter. I
visse medlemsstater blev nedsættelsen i arbejdskraftbeskatningen ledsaget af reformer i de
grønne afgifter, mens skattelettelserne for enkeltpersoner og virksomheder med det formål at
fremme investering i menneskelig kapital er begrænsede.
19
Tyskland fastsætter imidlertid et delmål for nedsættelsen af socialsikringsbidrag til 40 % af bruttolønnen (anslås i øjeblikket til ca.
41 %).
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0034.png
Figur 5: Gennemsnitlig skatteprocent for en lavtlønnet, enlig lønmodtager
20
60
50
40
30
20
10
BE
SE
DE
IT
FI
DK
NL
AT
EU
FR
GR
ES
PT
LU
UK
IE
1996 (50% gns.løn f. prod.arb.)
1996 (67% gns.løn f. prod.arb.)
2000 (50% gns.løn f. prod.arb.)
2000 (67% gns.løn f. prod.arb.)
Kilde: Kommissionens tjenestegrene GD TAXUD, baseret på OECD’s database.
2.2.3.
Tilpasningsevne
Under søjlen for tilpasningsevne opfordres arbejdsmarkedets parter og regeringerne til at
oprette partnerskaber og derigennem forbedre beskæftigelsens niveau og kvalitet og styrke
den europæiske økonomis konkurrenceevne for at fremme jobskabelsen. Bestræbelserne
koncentreres om at sikre en forsvarlig balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, som er
nødvendig for at dække både arbejdstageres og virksomheders behov. Med
beskæftigelsesretningslinjerne for 2001 blev der indført nogle nye områder, som øgede
rækkevidden af tilpasningsevne-søjlen, især arbejdsmiljø, kvalitet og livslang uddannelse
samt et mål for indføring i informationssamfundets grundbegreber og -færdigheder, der skulle
nås inden 2003; endvidere blev arbejdsmarkedets parter opfordret til at rapportere årligt om
deres egne aktiviteter.
20
EU-gennemsnittet er et vægtet gennemsnit (vægtet af det antal personer, der arbejder i produktionssektoren i hver medlemsstat).
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0035.png
Stærkt fokus på arbejdstid …
Politikkerne fokuserer stadig i vid udstrækning på spørgsmål om arbejdstid.
Både regeringer
og arbejdsmarkedets parter prioriterer klart dette aspekt af arbejdslivsreformen. Men det
tidligere fremherskende fokus på arbejdstidsnedsættelse suppleres i stigende grad af
ordninger, som giver mulighed for fleksibilitet. De fleste nyskabelser blev iværksat i
forbindelse med gennemførelsen af
mere fleksible arbejdstidssystemer.
Den seneste udvikling
på dette område var koncentreret om to aspekter: varighed og fleksibilitet, f.eks. ved at udvide
referenceperioderne eller indføre langsigtede arbejdstidskonti. Der blev indført lovgivning
og/eller indgået aftaler om deltidsarbejde, som er den vigtigste form for fleksibelt arbejde i
EU.
Figur 6: Deltidsbeskæftigelse som en andel af den samlede beskæftigelse, 1995-2000
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
NL
UK
SE
DK
DE
EUR15
BE
AT
FR
IE
FIN
PT
LU
IT
ES
GR
1995
1997
2000
Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen.
… og fleksible arbejdsformer
Der er
en generel tendens hen imod nye, fleksible arbejdsformer,
der gør det lettere at indføre
og bruge tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, midlertidigt arbejde og deltidsarbejde (jf. for
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0036.png
sidstnævnte ovenstående figur) gennem kollektive overenskomster.
Regeringerne reagerer
også på denne tendens, ofte i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og udvikler – eller
tilpasser – deres juridiske rammer i overensstemmelse hermed.
Der er nu ved lov indført
regler for midlertidige ansættelser i alle medlemsstater, og ofte anvendes de gennem aftaler
med arbejdsmarkedets parter. Det samme gælder de fleste initiativer vedrørende
tidsbegrænsede kontrakter; antallet af dem er stigende på EU-plan, men der er betydelig
forskel på situationen medlemsstaterne imellem. Kun i nogle få medlemsstater (Østrig,
Danmark, Irland, Tyskland og Sverige) blev der gennemført særlige aktioner eller kollektive
aftaler om distancearbejde.
Arbejds- og arbejdstidsfleksibilitet
•
Atypisk beskæftigelse bliver mere og mere udbredt og udgør nu
29,8 % af alle kontrakter (i
forhold til 29,0 % i 1999); de højeste andele ses i Nederlandene (54,3 %), Sverige (35,5 %),
Spanien (33,7 %) og Frankrig (32,2 %), de laveste i Grækenland (12,3 %), Luxembourg (14,4 %),
Italien (16,1 %) og Østrig (23,8 %); antallet af deltidsansatte med tidsbegrænsede kontrakter
forblev stabilt under 3 % over tid.
21
•
I de fleste medlemsstater er deltidsbeskæftigelse den mest udbredte form for atypisk beskæftigelse
med undtagelse af Finland, Grækenland, Portugal og Spanien, hvor tidsbegrænset ansættelse er
fremherskende.
•
I løbet af de seneste fem år er andelen af deltidsjob i den samlede beskæftigelse steget støt til 18 %.
For tredje år i træk blev der imidlertid skabt flere fuldtidsjob (over 2 mio.) end deltidsjob (ca. 1
mio.). Fuldtidsjobbene tegnede sig således for næsten 70 % af alle nettojob, der blev skabt, mod
kun 54 % i 1998 og 60 % i 1999. En tredjedel af alle kvinder i beskæftigelse og 6 % af alle mænd i
beskæftigelse er deltidsansat.
•
Det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer lå næsten stabilt mellem 1995 (36,6 timer) og
1999 (36,5), men faldt til 36,2 timer i 2000. Forskellen mellem mænds og kvinders ugentlige
arbejdstid lå stabilt på 7,7 timer.
Begrænset interesse for arbejdstilrettelæggelse og kun lidt fokus på jobkvalitet…
Måske som følge af den store interesse for arbejdstid og juridiske spørgsmål (især med sigte
på mere fleksible kontrakttyper)
har der ikke været megen opmærksomhed om andre sider af
arbejdstilrettelæggelsen,
f.eks. dækker de nationale handlingsplaner ikke systematisk
forbindelserne mellem indførelse af nye teknologier og behovet for at tilpasse virksomhedens
21
Atypisk beskæftigelse omfatter deltidsbeskæftigelse (på grundlag af selvvurdering) og tidsbegrænset beskæftigelse (som pr.
definition omfatter sæsonarbejde, vikararbejde og løsarbejde).
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
organisation, nye ledelsesteknikker, teamwork, udjævning af hierarkier, inddragelse af
medarbejderne i beslutningsprocesserne eller deltagelse i virksomhedernes overskud osv. .
Endvidere iværksættes der i år kun få initiativer, som specifikt vedrører målet om at forbedre
jobkvaliteten, under søjlen for tilpasningsevne.
…undtagen arbejdsmiljø
På arbejdsmiljøområdet har mange medlemsstater (f.eks. Østrig, Danmark, Irland og Spanien)
udviklet
nye strategier
for at sikre en bedre anvendelse af den eksisterende lovgivning og
fremme foranstaltninger for at nedbringe arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det
foretrukne instrument i denne strategi er en udvidelse af vejledningsmekanismerne. Disse
bestræbelser har til formål at styrke jobkvaliteten, som der i øvrigt ikke har været tilstrækkelig
opmærksomhed om under søjlen for tilpasningsevne. I flere medlemsstater (f.eks. Danmark,
Nederlandene og Portugal) er arbejdsmarkedets parter direkte eller indirekte med i de organer,
som har ansvaret for at udvikle, gennemføre og overvåge arbejdsmiljøreglerne nationalt,
regionalt og i virksomhederne.
Ingen helhedsstrategi for erhvervsuddannelse og livslang uddannelse
Arbejdsmarkedets parter tilslutter sig i stigende grad ideen om livslang uddannelse.
Medlemsstaterne rapporterer om, at arbejdsmarkedets parter er hørt eller har deltaget i
udviklingen af strategier for livslang uddannelse, men til trods herfor
er de kvalitative data i
de nationale handlingsplaner og arbejdsmarkedets parters egne vurderinger ikke
tilstrækkelige
til, at der kan drages generelle konklusioner om grad og omfang af denne
inddragelse, især i gennemførelsesfasen. Arbejdsmarkedets parter understregede dog, at deres
inddragelse gennem de kollektive overenskomster eller andre former for fælles initiativer har
været større end sidste år. Der gives kun få oplysninger om fremme af erhvervsuddannelse i
SMV’er. De fleste foranstaltninger baseret på aftaler og fælles eller trepartsinitiativer
fokuserer på den enkelte arbejdstagers adgang til erhvervsuddannelse, uddannelsesfonde og
erhvervsuddannelse for risikogrupper. Avancerede foranstaltninger knytter arbejdstid sammen
med erhvervsuddannelse gennem instrumenter, såsom langsigtede arbejdstidskonti. Målet om
at give alle arbejdstagere mulighed for at få informationssamfundskompetence i 2003 er
næsten ikke blevet berørt i de nationale handlingsplaner for 2001.
Arbejdsmarkedets parter inddrages mere, men deres bidrag er stadig for lidt synlige og for
lidt konkrete
På linje med en række af sidste års henstillinger i forbindelse med beskæftigelsen er der
generelt sket en klar forbedring med at inddrage arbejdsmarkedets parter i udvikling og
gennemførelse af de nationale beskæftigelsesstrategier. Deres bidrag er imidlertid stadig ikke
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilstrækkeligt synlige; arbejdsmarkedets parter har ikke benyttet sig af den mulighed, de har i
henhold til retningslinje 13, hvor de opfordres til at udarbejde årsrapporter om
moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse; der er ikke iværksat en sådan proces i nogen af
medlemsstaterne.
2.2.4.
Lige muligheder
Målet med denne søjle er at styrke politikkerne til fremme af lige muligheder for kvinder og
mænd på arbejdsmarkedet med henblik på at øge virkningerne af foranstaltningerne under de
øvrige tre søjler. Dette søges opnået gennem en strategi, hvor ligestillingsaspektet integreres
på tværs af alle fire søjler, forskellene mellem mænd og kvinder nedbringes (arbejdsløshed,
beskæftigelse, kønsopdeling på arbejdsmarkedet og løn) og gennem foranstaltninger, der
sigter mod at forene arbejde og familieliv. Nye elementer under den fjerde søjle i år vedrører
især integration af ligestillingsaspektet: der bør indføres rådgivningssystemer med
ligestillingsorganer, procedurer for vurdering af ligestillingsaspektet og indikatorer for
ligestilling mellem mænd og kvinder for hver retningslinje. Endvidere bør kvinders adgang til
livslang uddannelse og IKT-uddannelse fremmes, og det bør overvejes at sætte nationale mål
for kvinders beskæftigelse og for pasningsmuligheder for børn og andre pasningskrævende
personer.
Ligestillingen får en svagere plads i policy-mixet
Mens der i de foregående år har været en positiv tendens i medlemsstaternes behandling af
kønsspørgsmål, har der i 2001 været lagt mindre vægt på søjlen for lige muligheder, især
sammenlignet med sidste år. Dette gælder navnlig i de medlemsstater, hvor der er mindst
ligestilling mellem kønnene, og udfordringen i kvinders erhvervsfrekvens er størst. Det er
væsentligt at genskabe balancen i politikkerne for aktivt at fremme kvinders
erhvervsfrekvens, ikke blot ved indslusningen, men det gælder også og især midt i karrieren
om at hjælpe kvinder med at blive længere på arbejdsmarkedet. Grundlæggende i denne
forbindelse er spørgsmål om ligeløn, tilstrækkelige pasningsmuligheder kombineret med
foranstaltninger til at forene arbejde og familieliv samt livslang uddannelse.
Arbejdsmarkedets parter bør gøre mere for at forbedre ligestillingen mellem mænd og
kvinder.
Ujævne reaktioner på henstillingerne om ligestilling
De nationale handlingsplaner for 2001 er medlemsstaternes anden mulighed for, hvor det er
relevant, at reagere på Rådets politiske henstillinger om ligestilling. Reaktionerne er ujævne.
Irland, Danmark, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har iværksat nogle interessante
initiativer. Imidlertid er nogle af dem først lige ved at blive gennemført,
resultaterne skal
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0039.png
derfor følges nøje¸
og det er for tidligt at evaluere den politiske virkning. Tyskland, Østrig,
Portugal og Luxembourg har delvis reageret på henstillingerne. Italien, Spanien og
Grækenland har indført visse foranstaltninger, men i betragtning af de vanskelige
udgangspunkter og udfordringernes omfang, er der behov for at styrke politikkerne.
Styrkelse af kvinders erhvervsfrekvens – få mål
Fakta om kønsbetingede forskelle i forbindelse med beskæftigelse og arbejdsløshed
•
Som de foregående år har kvinder nydt størst gavn af jobskabelsen. Som følge heraf mindskedes
kønsforskellene i forbindelse med beskæftigelse i EU lidt til 18,5 procentpoint i 2000. Imidlertid er
der store forskelle landene imellem med Sverige (3,8 point) og Grækenland og Spanien (ca. 30
point) som yderpunkterne. Forskellen mellem kønnene i forbindelse med beskæftigelse målt i
fuldtidsækvivalenter i EU var 25,7 procentpoint i 2000.
•
Af de over 1,6 mio. job, kvinder fik i 2000, var de fleste på deltid. I løbet af perioden 1995-2000
steg andelen af deltidsjob i den samlede beskæftigelse til 18 % og omfattede en tredjedel af alle
kvinder i beskæftigelse og 6 % af alle mænd i beskæftigelse.
•
Arbejdsløshedsfrekvenserne er faldet for både mænd og kvinder i 2000, og kvinder i EU har nu en
arbejdsløshedsfrekvens på under 10 %. Mænd i EU har en gennemsnitlig arbejdsløshed på 7 %, og
forskellen mellem kønnene i forbindelse med arbejdsløshed er således kun faldet med 0,2 til 2,7
procentpoint. Spanien havde fortsat den højeste kønsbetingede forskel i forbindelse med
arbejdsløshed i EU. Andre lande med en markant forskel mellem mænds og kvinders
arbejdsløshedsfrekvenser er Grækenland, Italien, Frankrig og Belgien.
Om man kan nå det langsigtede mål om fuld beskæftigelse, der blev fastsat på topmødet i
Lissabon, afhænger af, at kvinder bliver yderligere integreret på arbejdsmarkedet. Selv om
beskæftigelsesfrekvenserne for kvinder er steget siden 1999, er der stadig en betydelig forskel
mellem kønnene på over 18 procentpoint. Der træffes talrige foranstaltninger til at fremme
ligestillingen, men de fleste er isolerede foranstaltninger uden en stærk virkning på den
samlede situation. De fleste initiativer har til formål at fremme genindslusningen af
arbejdsløse og erhvervsinaktive kvinder på arbejdsmarkedet, øge mulighederne for
erhvervsuddannelse og almen uddannelse, revidere skatte- og understøttelsessystemer og
forene arbejde og familieliv. I beskæftigelsesretningslinjerne for 2001 blev medlemsstaterne
opfordret til at overveje at fastsætte mål for at øge kvinders beskæftigelse, men med
undtagelse af Frankrig, Portugal og Nederlandene har medlemsstaterne ikke fastsat sådanne
nationale mål. Det bør især bemærkes, at lande med lave beskæftigelsesfrekvenser for kvinder
ikke har fastsat nationale mål og kun har indført begrænsede foranstaltninger for at forbedre
kvindernes aktuelle beskæftigelsessituation (Spanien, Grækenland og Italien).
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0040.png
Fremskridt med integration af ligestillingsaspektet, men der mangler en helhedsstrategi
Der er gjort visse fremskridt med at gennemføre integrationen af ligestillingsaspektet med
etablering af samarbejdsmekanismer og værktøjer til at vurdere ligestillingsaspektet, men der
mangler stadig en helhedsstrategi
22
i de fleste medlemsstater. Generelt har medlemsstaterne
ikke gennemført en vurdering af ligestillingsaspektet for hver retningslinje og har ikke
udviklet passende indikatorer til at måle fremskridt. Lande, der for nylig har indført målet om
integration af kønsaspektet, gør imidlertid fortsat fremskridt, for eksempel ved at udvide
politikkerne til regionale niveauer og indføre kurser om ligestillingsspørgsmål for
medarbejdere i offentlige forvaltninger (f.eks. Frankrig og Irland). De nordiske lande
bekræfter deres forpligtelse til at integrere ligestillingsaspektet. Derimod har visse lande, der
fik en henstilling om behovet for at fremme eller fortsætte indsatsen for at integrere
ligestillingsaspektet (Grækenland, Tyskland, Italien, Spanien og Luxembourg), ikke truffet
afgørende foranstaltninger til at forbedre situationen.
Målene for ligestilling mellem mænd og kvinder er stadig ikke ordentligt integreret i
beskæftigelsespolitikkerne under de tre andre søjler. Kønsspørgsmålet har ikke fået megen
opmærksomhed i de politikker, der har til formål at forbedre IKT-færdigheder og gennemføre
et videnbaseret samfund. Der rapporteres om meget få initiativer til at mindske den negative
virkning af skatte- og understøttelsessystemerne.
Lønforskellen mellem mænd og kvinder er fortsat høj
Fakta om lønforskellen mellem mænd og kvinder (jf. også figur 7)
•
Ifølge de nyeste EU-data (kilde: Det Europæiske Fællesskabs husholdningspanel, timeløn for
arbejdstagere i beskæftigelse i 15 timer eller derover) faldt lønforskellen mellem mænd og kvinder
med 2 procentpoint mellem 1996 og 1997, men lå stadig på omkring 14 %.
•
Situationen var værre i den private sektor, hvor lønforskellene var så høje som 19 procentpoint
sammenlignet med 10 procentpoint i den offentlige sektor. Lønforskellene mellem mænd og kvinder
faldt eller forblev stabile i alle medlemsstater med undtagelse af Spanien og Østrig, hvor der kunne
noteres en let stigning.
22
Helheds- betyder her foranstaltninger, der omfatter rådgivningssystemer med ligestillingsorganer, også på regionalt plan,
procedurer til vurdering af ligestillingsaspektet i forbindelse med ny lovgivning, tilvejebringelse af indikatorer og statistikker,
bevidstgørelse i form af information, erhvervsuddannelse, undersøgelser og andre nyskabende fremgangsmåder.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0041.png
Figur 7: Lønforskelle mellem mænd og kvinder i 1997: i alt, den offentlige og private
sektor
Kvinders løn i forhold til mænds (%)
120
100
80
60
40
20
0
PT
BE
FR
IT
DA GR UK
ES
FI
NL
EU
LU
IE
AT
DE
I alt
Privat
Off.
Kilde: Eurostat, Det Europæiske Fællesskabs Husholdningspanel (ECHP). Der foreligger ingen data for Sverige.
Til trods for den høje profilering spørgsmålet om lønforskelle mellem mænd og kvinder fik på
Stockholm-topmødet, er foranstaltningerne til at nedbringe lønforskellen og mindske
indkomstforskellene mellem kvinder og mænd begrænsede. Initiativerne omhandler
hovedsagelig revisioner af jobklassificeringssystemer, forskellige lovgivningsforanstaltninger
og undersøgelsesrapporter. Hvor der er taget nye initiativer, er de først lige ved at blive
gennemført, og der mangler ofte konkrete foranstaltninger. Der er behov for, at
medlemsstaterne gør en langt større indsats for at løse dette problem. Endnu vigtigere er
arbejdsmarkedets parters rolle og ansvar. De har ikke taget specifikt fat på dette spørgsmål,
især på arbejdsmarkeder, hvor efterspørgslen er høj, hvilket strider imod deres offentlige
udtalelser og erklærede holdninger. Der er imidlertid visse gode eksempler på nyskabende
strategier, f.eks. har Danmark øget løngennemsigtigheden og gjort det lettere at bringe sager
om ligeløn for retten, og Sverige har indført en lovfæstet forpligtelse til, at arbejdsgiverne
årligt reviderer lønningerne for at opspore eventuelt uberettigede lønforskelle.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0042.png
Visse positive aktioner for at afhjælpe kønsopdelingen på arbejdsmarkedet
Fakta om kønsopdeling
•
Beskæftigelsen på tværs af sektorer er stadig stærkt kønsopdelt, idet mænd er overrepræsenteret i
landbruget, industrien og finansielle tjenesteydelser, og kvinder er overrepræsenteret i resten af
servicesektoren, herunder sundhedspleje, uddannelse og private husholdninger. I perioden 1995-
2000 faldt kønsopdelingen kun i nogle få sektorer, såsom grossist- og detailhandel og
finansieringsvirksomhed. Der er tendens til kønsskævhed i beskæftigelsen i de ekspanderende
højteknologiske sektorer, idet mænd her tegner sig for næsten to tredjedele af den samlede
beskæftigelse.
•
Kønsopdelingen i sektorer og erhverv er stabil i forhold til sidste år (17,8 % i sektorer og 25,2 % i
erhverv
23
). Målt på erhverv har Finland, Sverige og Danmark den største opdeling fra 28 % til
30 %. Målt på sektorer har Finland, Sverige, Portugal, Irland og Østrig den største kønsopdeling
med over 20 %.
Kønsopdelingen påvirker arbejdsmarkedets effektivitet og måde at fungere på negativt. De
fleste lande, der har fået en henstilling på dette område, fordi de har en stærk opdeling af
erhverv og sektorer, har gjort noget ved problemet. Initiativerne går fra ændring af
uddannelsesvalg, fastsættelse af ansættelsesmål for underrepræsenterede erhverv og
iværksætteruddannelse for kvinder. Ændringerne i kønsopdelingen sker imidlertid langsomt
og er tæt knyttet til andre strukturelle ændringer i økonomien. Der er taget nogle nye – om
end stadig meget beskedne – initiativer til at fremme kvinders deltagelse i
beslutningstagningen.
Manglende børnepasning begrænser erhvervsfrekvensen
Fakta om, hvordan det påvirker beskæftigelsen at have børn
•
Tilstedeværelsen af børn har betydning for kvinders fulde deltagelse på arbejdsmarkedet. I de 11
medlemsstater, hvor der foreligger data for 2000, var 72 % af kvinderne i aldersgruppen 20-50 år
uden børn i beskæftigelse i forhold til kun 59 % af kvinderne med børn under 6 år. I modsætning
hertil har mænd en tendens til at øge deres beskæftigelsesfrekvens, når de har et lille barn. 94 % af
mændene i alderen 20-50 år med børn er i beskæftigelse sammenlignet med 89 % uden børn.
I år er der taget mange initiativer til at hjælpe udearbejdende forældre, f.eks. mere fleksibel
tilrettelæggelse af arbejdet, bedre og mere fleksible pasningsmuligheder og skatte- og
23
Kønsopdelingen måles ved at anvende den nationale andel af beskæftigelsen for kvinder og mænd på hver sektor/hvert erhverv.
Forskellene lægges sammen for at få det samlede tal for den kønsmæssige uligevægt. Dette tal anføres herefter som en andel af
den samlede beskæftigelse.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
understøttelsesreformer. Endvidere indeholder de nationale handlingsplaner mange positive
initiativer til at tilskynde kvinder til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter fravær.
Skønt Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Portugal og Irland har fastsat
mål for at øge pasningsmulighederne, er der for det meste ikke pasningstilbud nok til at
imødekomme den store efterspørgsel. Lande med et lavt børnepasningsniveau, især for 0-3-
årige, har ikke fastsat kvantitative mål og har kun truffet begrænsede foranstaltninger til at
forbedre situationen (Italien, Spanien, Østrig, Tyskland og Nederlandene).
Der er brug for opmærksomhed om ældrepleje
Et vigtigt, nyt område, der vil blive en stadigt større udfordring, er pleje af andre
pasningskrævende personer, især ældre. De fleste medlemsstater er endnu ikke begyndt at
gøre en seriøs indsats på dette område og har som følge heraf ingen klar strategi, endsige mål.
Imidlertid har nogle få medlemsstater (Frankrig, Luxembourg, Grækenland, Portugal og
Spanien) indført visse nye initiativer i deres nationale handlingsplaner for 2001.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0044.png
3.
G
ENNEMFØRELSE AF BESKÆFTIGELSESRETNINGSLINJER OG HENSTILLINGER FOR
2001: V
URDERING AF RESULTATER OG POLITIKKER I DE ENKELTE
MEDLEMSSTATER
BELGIEN
Generel vurdering
En stærk økonomisk vækst (4,0 % i 2000) havde en positiv virkning på
udviklingen
på
arbejdsmarkedet:
væksten
i
beskæftigelsen
var
1,8 %,
beskæftigelsesfrekvensen steg til 60,5 %, og arbejdsløsheden faldt til 7,0 %. Men der gøres
kun gradvist noget ved det belgiske arbejdsmarkeds langvarige svagheder: høj tilgang til
langtidsledighed, lav erhvervsfrekvens for ældre, stigende mangel på arbejdskraft, høj
arbejdskraftbeskatning og høje ikke-skatterelaterede omkostninger i forbindelse med
arbejdskraft. Endvidere er der betydelige regionale og delregionale forskelle i
arbejdsmarkedets resultater.
Policy-mix
24
Belgiens nationale handlingsplan giver et godt samlet overblik over, hvordan de
forskellige belgiske myndigheder definerer policy-mixet med henblik på at gennemføre den
europæiske beskæftigelsesstrategi. Indsatsen for at øge sammenhængen i den belgiske
handlingsplan er styrket, men det samlede antal arbejdsmarkedsinstrumenter er stadig højt.
De budgetter, der er afsat til hver af de fire søjler, viser, at den nationale handlingsplan
lægger hovedvægten på de to første søjler. Hvad angår tilpasningsevne, har Belgien ret gode
resultater med fleksibilitet, således at der er mindre behov for nye foranstaltninger på dette
område. Lige muligheder er en horisontal retningslinje, som er indarbejdet i forskellige andre
politikker, der omtales i handlingsplanen. Arbejdsmarkedets parter har deltaget aktivt i
forberedelsen og opfølgningen af handlingsplanen på nationalt og regionalt plan.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Der er truffet foranstaltninger til at øge den
forebyggende indsats for unge ledige, men der er endnu ikke foreslået et passende system,
som kan sikre en tidlig indsats over for voksne ledige. Med hensyn til ældres
arbejdsmarkedsdeltagelse er der truffet flere foranstaltninger til at indføre positive
incitamenter til at blive på arbejdsmarkedet, men det er for tidligt at sige, hvorvidt de er
tilstrækkelige til at mindske tidlig fratrædelse. Samarbejdet mellem forskellige
arbejdsmarkedsmyndigheder er blevet bedre, hvilket illustreres af flere samarbejdsaftaler,
selv om man stadig afventer resultaterne af gennemførelsen. Skattesystemet er blevet gjort
mere beskæftigelsesfremmende gennem en omfattende reformpakke. Der er behov for at
fortsætte forbedringerne af understøttelsessystemet. Der et taget en lang række initiativer med
henblik på at etablere et mere solidt grundlag for den videnbaserede økonomi og det
24
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0045.png
videnbaserede samfund, men der foreligger endnu ikke en helhedsstrategi for livslang
uddannelse, hovedsagelig fordi der er mange spillere involveret.
Kommende udfordringer
Belgien må undersøge, hvilke strategier der er mest effektive til at
opfylde de fastsatte mål for de samlede beskæftigelsesfrekvenser og også for kvinder og
ældre. For at øge ældre arbejdstageres erhvervsfrekvens er der behov for initiativer for at
dæmme op for tidlige pensioneringsordninger kombineret med yderligere incitamenter (for
arbejdsgivere og arbejdstagere), der kan styrke ældre arbejdstageres evne til at forblive i
arbejde, idet der lægges vægt på målrettede kurser. Der er et presserende behov for en styrket
forebyggende indsats for voksne sammen med aktiveringsprogrammer for de (meget)
langtidsledige for at undgå udstødelse. De forskellige myndigheder og arbejdsmarkedets
parter bør samarbejde om at udvikle en mere sammenhængende strategi for livslang
uddannelse og vurdere, hvor relativt effektive de aktuelle instrumenter er med hensyn til at
fremme livslang uddannelse blandt forskellige grupper. Belgien står over for en akut mangel
på arbejdskraft i visse segmenter af arbejdsmarkedet. For at afhjælpe dette problem er der
behov for yderligere foranstaltninger for at øge kvaliteten af tekniske og faglige uddannelser
og gøre dem mere attraktive samt fjerne regionale, sproglige og etniske barrierer på
arbejdsmarkedet.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0046.png
BELGIEN
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæfigelsesfrekvens
Beskæftigelsesfrekvens, 55-64 å
r
Beskæftigelsesfrekvens for kvinder
BNP-væks
t
2000
60.5
26.3
51.5
4.0
1996
56.3
21.9
45.4
1.2
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmøde
EU Benchmark
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmøde)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet
Beskæftigelsesindikatorer
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
2000 1996
Arbejdsløshedsfrekvens
Lang.arb.fr
Ungdomsarbejdsløshed
Arbejdsløshedsfrekvens for kvinder
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
7.0
3.8
6.5
8.8
9.7
6.0
7.8
12.7
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0047.png
DANMARK
Generel vurdering
Den danske økonomi kan fortsat fremvise stærke resultater med en
økonomisk vækst på 2,9 % i 2000. Skønt der kun var en mindre stigning i den samlede
beskæftigelsesfrekvens til 76,3 %, er den stadig den højeste i EU, både for mænd (80,8 %) og
kvinder (71,6 %). Arbejdsløsheden er faldet yderligere til 4,7 %, især for kvinder,
ungdomsarbejdsløsheden er faldet til 5,3 %, og langtidsledigheden er på 1 %.
Arbejdsmarkedet er stadig stramt med antydninger af mangel på arbejdskraft i visse regioner
og sektorer. De demografiske tendenser viser også et fald i arbejdsstyrkens naturlige vækst på
længere sigt .
Policy-mix
25
Danmark reagerer positivt på behovet for at øge arbejdsstyrken ved at fokusere
på grupper af potentielle arbejdstagere, såsom personer over 55 og vandrende arbejdstagere,
fremme et rummeligere arbejdsmarked, øge uddannelseskvaliteten og opkvalificere dem, der
er i arbejde. Den langsigtede udfordring tages op gennem en rigtig helhedsstrategi for
livslang uddannelse, øget brug af IKT og ved at holde skatterne i ro og mindske den offentlige
gæld for at sikre, at rentebyrden ikke bliver for tung. Der træffes støtteforanstaltninger under
alle fire søjler, selv om den nationale handlingsplan ikke indeholder megen information om
beskæftigelsesmulighederne for dem, der risikerer social udstødelse. Skønt tilgangen til
langtidsledighed er lav, er der opstået forsinkelser med at sikre, at alle får en handlingsplan
før tidsfristen på de 6 og 12 måneder. En ny strategi for erhvervslivet sigter mod at øge
antallet af nye virksomheder og lette de administrative byrder for SMV’er. Selskabsskatten
bliver sat ned i 2001. Der foreslås nyskabende aktioner for at mindske lønforskellene mellem
mænd og kvinder og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter spiller en
aktiv rolle i formulering og gennemførelse af politikker på alle niveauer, også i forbindelse
med indførelse af øget fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Igangværende reformer for at mindske det
samlede skattetryk på arbejde har ført til en vis nedsættelse af marginalskatten, men ikke så
meget som forventet, fordi de lokale skatter er steget. De små forskelle mellem
understøttelse/sociale ydelser og lave lønninger begrænser endvidere virkningerne af de
skattereformer, der skal gøre det attraktivt for lavindkomstgrupper at arbejde, idet
incitamentet til at arbejde stadig i høj grad afhænger af strenge rådighedsregler og
støtteberettigelseskriterier sammen med mere effektive arbejdsmarkedspolitikker. Indsatsen
for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt er fortsat, og efterlønsreformen viser sine
resultater, idet folk bliver længere på arbejdsmarkedet. Nye initiativer til at forbedre
25
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0048.png
arbejdsmiljøet har til formål at mindske bevægelserne ud af arbejdsmarkedet på grund af
helbredsproblemer. Selv om der er sket et stærkt fald i antallet af ledige på uddannelsesorlov,
har der ikke været noget mærkbart fald i antallet af personer på forældreorlov. Der er gjort
betydelige bestræbelser på at integrere ligestillingsaspektet, idet princippet herom nu er
blevet lovfæstet. Der er iværksat nye initiativer for at afhjælpe problemet med kønsopdelingen
og lønforskellene på arbejdsmarkedet.
Kommende udfordringer
Den største udfordring ligger at øge udbudet af arbejdskraft både
kvalitativt og kvantitativt, til dels ved at øge erhvervsfrekvenserne og forbedre
produktiviteten. Der vil fortsat være behov for en tæt overvågning og vurdering af
virkningerne af de iværksatte reformer, især skatte- og understøttelsesreformerne, for at
konstatere, om de er tilstrækkelige til at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. I den
forbindelse er der behov for at rette større opmærksomhed mod integrationen af etniske
minoriteter. Virkningerne af de nye initiativer til at afhjælpe kønsopdelingen og
lønforskellene må også følges, herunder foranstaltningerne til at mindske
flaskehalsproblemer. De fremtidige nationale handlingsplaner bør indeholde bedre
information om personer, der ikke er dækket af arbejdsløshedsforsikring.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0049.png
DANMARK
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
76.3
55.7
71.6
2.9
1996
73.8
49.1
67.4
2.5
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
4.7
6.8
1.0
1.8
5.3
7.9
5.3
8.3
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0050.png
TYSKLAND
Generel vurdering
Med 3 % var BNP-væksten i 2000 den højeste i de sidste 10 år, hvilket
også gjaldt for væksten i beskæftigelsen på 1,5 %. Arbejdsløsheden (7,9 %) er fortsat
faldende, men jobskabelsen i den østlige del af landet er stagnerende og arbejdsløsheden
stadig høj. Ungdomsarbejdsløsheden ligger fortsat langt under EU-gennemsnittet, og selv om
langtidsledigheden på 4,0 % er gradvist faldende, ligger den over EU-gennemsnittet, og
tilgangen er uændret. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) ligger
nogenlunde på EU-gennemsnittet, men den er ikke steget i de sidste par år.
Policy-mix
26
Udfordringerne tages op gennem en vifte af foranstaltninger inden for
rammerne af en overordnet stabilitets- og vækstorienteret makroøkonomisk politik med
løntilbageholdenhed og bæredygtighed i de offentlige finanser på længere sigt. Indsatsen
under søjlen for beskæftigelsesegnethed styrkes gradvist, men der er behov for yderligere
skærpelse og sammenhæng. Livslang uddannelse står på den politiske dagsorden, men der er
brug for yderligere en kraftig indsats for at gennemføre den i et samarbejde mellem
forbundsregeringen, delstatsregeringerne og andre aktører inden for almen uddannelse og
erhvervsuddannelse samt arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parters politiske
bestræbelser fortsættes i Joballiancen, men der er også behov for, at mange af dem følges
bedre op i de kollektive overenskomster og, hvor det er relevant, får offentlig økonomisk
støtte. En række specifikke aktioner til fremme af iværksætterkulturen, herunder betydelige
indkomst- og selskabsskattereformer, er ved at forbedre erhvervsklimaet for investeringer.
Integration af ligestillingsaspektet står stadig højt på dagsordenen, men der er behov for
mere konkrete resultater.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Selv om der er truffet foranstaltninger til at styrke
den forebyggende strategi, har de instrumenter, man hidtil har anvendt, endnu ikke fremmet
målsætningen om at nå målene for retningslinje 1 i 2002 om at nedbringe langtidsledigheden
betydeligt. Alle aktører på arbejdsmarkedet har klart erkendt, at det er nødvendigt at forbedre
de generelle beskæftigelsesudsigter, som i lyset af Stockholm-målene er særligt relevante for
ældre, og dette indgår som et vigtigt punkt i Joballiance-processen. Der sker gradvist
fremskridt mod Lissabon-målene for de samlede beskæftigelsesfrekvenser og frekvensen for
kvinder. Med udgangspunkt i den vellykkede videreudvikling af det tostrengede
uddannelsessystem og en række aktioner til at forbedre videreuddannelsen er livslang
uddannelse blevet et vigtigt politisk spørgsmål. Skønt forbundsregeringen har udviklet en
række målrettede og nyskabende aktioner inden for rammerne af en handlingsplan for
26
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0051.png
livslang uddannelse, er de endnu ikke blevet omsat i en helhedsstrategi, som alle aktører,
også i Joballiancen slutter op om og fastsætter relevante kvantitative mål for. Kun få konkrete
aktioner har indtil nu ført til resultater, navnlig med hensyn til forskellige nyskabelser og
kvalitative uddannelsesreformer, herunder IKT-uddannelse. Den fortsatte nedbringelse af
indkomstskatten og nedsættelsen af selskabsskatten for nylig samt den gradvise stigning i den
grønne afgift mindsker fortsat det samlede skattetryk. Der er indledt pilotprojekter for at
mindske lønomkostningerne i den lavere ende af lønskalaen. Den tostrengede strategi for
både integration af ligestillingsaspektet og en særlig indsats for kvinder er blevet videreført.
Regeringen har forpligtet sig til, på grundlag af en rapport, der skal fremlægges i efteråret
2001, at gøre en indsats for at afhjælpe virkningerne af skatte- og understøttelsessystemet på
kvinders beskæftigelse og mindske lønforskellene mellem mænd og kvinder.
Kommende udfordringer
Der er fortsat et stort jobunderskud, især i den østlige del af landet.
Samtidig er manglen på kvalificeret arbejdskraft, især inden for IKT, særdeles tydelig. Der er
brug for at konsolidere den forebyggende strategi, især for etniske minoriteter og vandrende
arbejdstagere samt i Østtyskland. Beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere skal øges. I
forbindelse med livslang uddannelse er der brug for større investeringer i menneskelig
kapital, et klarere engagement fra arbejdsmarkedets parters side og relevante kvalitative og
kvantitative mål. Det er fortsat en udfordring at forbedre den sociale integration gennem
bedre beskæftigelse for lavtlønnede. Det er fortsat vigtigt at etablere flere og billige
(børne)pasningsmuligheder og heldagsskoler og gøre det muligt at indføre familievenlige
arbejdstider, mindske negative skattemæssige incitamenter og fjerne diskriminatoriske
lønforskelle. Østtysklands muligheder for at indhente det økonomiske efterslæb må styrkes
gennem sammenhængende regionale og strukturelle foranstaltninger med henblik på at
mindske underbeskæftigelsen væsentligt. Udviklingen af relevante mål og
fremskridtsindikatorer bør fremskyndes for alle søjler.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0052.png
TYSKLAND
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
65.4
37.3
57.9
3.0
1996
64.1
37.9
55.3
0.8
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
7.9
8.9
4.0
4.3
4.6
5.0
8.3
9.8
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0053.png
GRÆKENLAND
Generel vurdering:
I 2000 voksede den græske økonomi med 4,1 %, dvs. for femte år i træk
hurtigere end EU-gennemsnittet (3,3 %). Grækenland er nu medlem af Eurozonen.
Arbejdsproduktiviteten blev bedre, og det samme gælder den samlede vækst i beskæftigelsen
og den samlede beskæftigelsesfrekvens. Det græske arbejdsmarkeds største strukturelle
problemer er imidlertid ikke løst: lavere beskæftigelsesfrekvens (55,6 %) end EU-
gennemsnittet (63,3 %) og den høje arbejdsløshedsfrekvens, der trods et fald for første gang i
flere år (fra 11,6 % i 1999 til 11,1 % i 2000) stadig er højere end EU-gennemsnittet, især for
unge og kvinder. Kønsforskellen i forbindelse med beskæftigelse er stadig den højeste i EU,
og forskellen i forbindelse med arbejdsløshed er den næsthøjeste.
Policy-mix
27
:
Grækenland reagerede på ovennævnte udfordringer med en række
foranstaltninger med det formål at bekæmpe stivheden på arbejdsmarkedet, fremme
iværksætterkulturen, fremme tilpasningsevnen, øge beskæftigelsen, mindske arbejdsløsheden
og modernisere arbejdstilrettelæggelsen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger må
fremskyndes og overvåges, hvis der skal opnås konkrete resultater. En større rationalisering
og reform af det sociale sikringssystem er under overvejelse. Beskæftigelsesegnethed er stadig
den vigtigste søjle, selv om der sker et gradvist skifte i retning af de andre søjler. Reformen af
den offentlige arbejdsformidling er undervejs, men der vil blive brug for yderligere
bestræbelser for at fremskynde processen. Der er truffet foranstaltninger til at styrke
iværksætterkulturen. Der er behov for nye væsentlige foranstaltninger for at fremme
ligestilling. Arbejdsmarkedets parter har aktivt deltaget i drøftelserne om disse
foranstaltninger. Regeringen må fortsætte indsatsen, så de tilskyndes til at komme mere aktivt
og konstruktivt med i udformning og gennemførelse af politikken. Der planlægges
foranstaltninger for livslang uddannelse og erhvervsuddannelse, det videnbaserede samfund,
iværksætterkultur og lige muligheder. Selv om der er synlige fremskridt, er der behov for flere
bestræbelser for at udvikle og overvåge indikatorer, kvantitative mål og benchmarking.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000:
Grækenlands nationale handlingsplan for 2001
virker mere sammenhængende og strategisk. Visse foranstaltninger skal målrettes bedre i
forhold til retningslinjerne. Omstruktureringen af den offentlige arbejdsformidling er
undervejs. Størstedelen af reformen skulle være gennemført inden udgangen af 2003, mens
supplerende foranstaltninger vil fortsætte indtil slutningen af 2005. Dette burde imidlertid
ikke være til hinder for, at den forebyggende og individuelle strategi blev gennemført i fuldt
omfang, og at den europæiske beskæftigelsesstrategi blev opfyldt. Den særlige aktion, som er
27
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0054.png
iværksat for at forbedre flow-statistikkerne, er positiv, men der er stadig behov for et
omfattende statistisk overvågningssystem. De foranstaltninger, der er truffet for at nedbringe
skatterne og fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, går i den rigtige retning. Der ventes en
større inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet gennem mainstreaming og særlige aktioner,
men der er rigelig plads til yderligere fremskridt. En helhedsstrategi for livslang uddannelse
er stadig i sin indledende fase. Foranstaltningerne for at mindske de administrative byrder
ved at oprette nye virksomheder er positive, men indsatsen bør fortsættes. Selv om de fleste
nye job blev skabt i servicesektoren, bør denne sektors fulde jobskabelsespotentiale udnyttes
yderligere. Der har været en positiv udvikling i partnerskabsmetoden, men indsatsen bør
videreføres, især fra arbejdsmarkedets parters side.
Kommende udfordringer:
Til trods for en vis forbedring lider arbejdsmarkedet stadig af
strukturelle mangler. Derfor bør Grækenland fortsætte med at styrke sine bestræbelser på at
udvikle en strategisk ramme og en række velkoordinerede og velafbalancerede politikker;
fremskynde reformen af den offentlige arbejdsformidling og gennemføre forebyggende,
individuelle aktiveringsforanstaltninger; opgradere det statistiske overvågningssystem;
yderligere fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, især for kvinder og unge; videreudvikle og
gennemføre en helhedsstrategi for livslang uddannelse og forbedre kvaliteten af almen
uddannelse og erhvervsuddannelse, idet sammenhængen med arbejdsmarkedets behov styrkes
samt yderligere tilskynde arbejdsmarkedets parter til at indtage en mere aktiv og konstruktiv
holdning, især med hensyn til modernisering af arbejdstilrettelæggelsen. Endvidere vil
Grækenland blive nødt til at styrke overvågning og evaluering af de foranstaltninger, der
allerede er truffet for om nødvendigt at kunne korrigere dem.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0055.png
GRÆKENLAND
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret, således at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens er længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
55.6
39.2
40.9
4.1
1996
55.0
41.2
38.7
2.4
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arbejdsløshedsfrekv. f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
11.1 9.6
:
:
:
:
16.7 15.2
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
Gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(Gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0056.png
SPANIEN
Generel vurdering
I år 2000 oplevede Spanien en stærk vækst. BNP og beskæftigelsen
voksede med henholdsvis 4,1 % og 3,3 %, noget over EU-gennemsnittet, og arbejdsløsheden
faldt, om end mindre end det foregående år på grund af en stærk stigning i arbejdsstyrken.
Arbejdsløsheden på 14,1 % ligger imidlertid langt højere end EU-gennemsnittet, og
beskæftigelsesfrekvenserne (55 %) ligger langt lavere, især blandt kvinder og unge. En høj
andel af tidsbegrænsede kontrakter og en andel for deltidsarbejde, der ligger langt under EU-
gennemsnittet, giver stadig anledning til bekymring på det spanske arbejdsmarked. Endelig
har man samtidig både store regionale forskelle i arbejdsløsheden og stigende mangel på
arbejdskraft i visse sektorer og erhverv.
Policy-mix
28
Den spanske beskæftigelsesstrategi, som fremgår af den nationale handlingsplan
for 2001, er en fortsættelse af den strategi, der blev vedtaget de foregående år. Den hviler på
en forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed gennem udvikling af aktive
foranstaltninger og også på fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft ved at nedbringe
virksomhedernes omkostninger til skat og administration samt stabil jobskabelse. Målet om
fuld beskæftigelse har været til debat, men til trods for stigningen i beskæftigelsen og en
beskæftigelsesfrekvens på 60 % i 2004, der forudsættes i stabilitetsprogrammet, er der ikke
sat faste mål. Der er blevet indført positive foranstaltninger i forbindelse med
arbejdstilrettelæggelse, dog endnu uden nævneværdige resultater. For så vidt angår lige
muligheder, har der været lagt vægt på specifikke foranstaltninger og ikke på integration af
ligestillingsaspektet eller strategier til fremme af kvinders beskæftigelsesegnethed. Selv om
både fagforeninger og arbejdsgiverforeninger har været inddraget aktivt i udarbejdelsen af
den nationale handlingsplan, har de ikke bakket op om alle de foreslåede foranstaltninger.
Man nåede ikke til enighed med arbejdsmarkedets parter om forslaget til den nye lov om
reform af arbejdsmarkedet, inden den blev vedtaget.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
De foreslåede foranstaltninger dækker
henstillingerne, men det er ikke dem alle, der er blevet behandlet eksplicit i handlingsplanen
for 2001. Beskæftigelsespolitikken sigter mod at aktivere modtagere af
arbejdsløshedsunderstøttelse, og da antallet af arbejdsløse falder, mod at styrke budgettet.
Der sker store bestræbelser på at koordinere de regionale arbejdsformidlinger bedre, men
færdiggørelsen af systemet er igen blevet forsinket. Til trods for en stadig stigning i
kvindernes beskæftigelsesfrekvens og lovgivningsmæssige foranstaltninger for nylig om
positiv særbehandling må integrationen af lige muligheder i alle politikker og aktioner
28
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0057.png
styrkes. De foranstaltninger, der skal sikre en betragtelig stigning i kvindernes
erhvervsfrekvens, er stadig utilstrækkelige, især i forbindelse med pasningsmuligheder for de
0 til 3-årige og andre omsorgskrævende personer, og der er ikke fastsat nogen
kvantificerbare mål. Arbejdet med udkastet til den nye lov om erhvervsuddannelse er fortsat,
og den tredje nationale aftale om videreuddannelse blev indgået med arbejdsmarkedets
parter i december 2000. Der er imidlertid ikke fremsat forslag til specifikke mål for
gennemførelse af en sammenhængende strategi for livslang uddannelse. Med den nye lov om
reform af arbejdsmarkedet indføres der mere fleksibilitet i ansættelseskontrakterne. Reformen
sigter mod at fremme stabil ansættelse, fremme deltidsjob og gøre en ekstra indsats for
mennesker med særlige vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er truffet
visse foranstaltninger til at fjerne understøttelsessystemets negative incitamenter til at tage
arbejde og til at mindske skattetrykket på arbejdskraft.
Kommende udfordringer
Spanien skal styrke sine bestræbelser på at sikre udbudet af en
tilstrækkeligt kvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke, øge brugen af IKT og fremme et
videnbaseret samfund. Vedtagelsen af loven om erhvervsuddannelse bør indgå i en
overordnet strategi for livslang uddannelse, der må omfatte integration af de tre delsystemer
af erhvervsuddannelsen og sikre en styrket sammenhæng med uddannelsespolitikken og
uformel uddannelse på alle niveauer. Der bør gøres en yderligere indsats for at fremme
specifikke foranstaltninger til at forlænge den erhvervsaktive alder. For at øge samordningen
mellem de regionale arbejdsformidlinger og sikre en passende balance mellem den regionale
udvikling og den erhvervsmæssige og geografiske mobilitet må reformen af disse tjenester
afsluttes og virkningen heraf overvåges. Der er behov for at forbedre kvaliteten af
indikatorerne for den nationale handlingsplan. Inden for disse rammer ventes udviklingen af
det nye statistiske overvågningssystem (SISPE) at spille en vigtig rolle. Det er stadig en stor
udfordring at få nedsat antallet af tidsbegrænsede kontrakter og fremme anvendelsen af
deltidskontrakter. Hvis målet om at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens skal nås, haster det
med at få gennemført kritiske, effektive foranstaltninger, især med henblik på at gøre det
lettere at forene familie og arbejdsliv og, især børnepasning og pasning af andre
omsorgskrævende personer.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0058.png
SPANIEN
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
55.0
36.8
40.3
4.1
1996
47.1
33.0
32.3
2.4
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekv. f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000
14.1
5.9
11.4
20.6
1996
22.2
11.7
17.3
29.5
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0059.png
FRANKRIG
Generel vurdering
Den franske strategi, som sigter mod øget vækst med flere job til gavn for
alle, ligger fremover inden for rammerne af de mål, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i
Lissabon og Stockholm. Der lægges vægt på jobkvalitet: en mere stabil, bedre lønnet og mere
videnintensiv beskæftigelse under bedre organisatoriske betingelser og med større sikkerhed i
ansættelsen. Stigningen i den interne efterspørgsel har medført en vækst i beskæftigelsen på
2 % og et fald i arbejdsløsheden (-1,7 point). Initiativer som job til unge eller nedsættelse af
arbejdstiden har også haft en positiv virkning på beskæftigelsen. Forhandlingerne mellem
arbejdsmarkedets parter om arbejdstiden har i den forbindelse haft en positiv virkning og har
fremmet løntilbageholdenhed og øget produktivitet gennem en omlægning af arbejdet. Den
samlede arbejdsløshedsfrekvens og frekvensen for kvinder ligger imidlertid stadig over EU-
gennemsnittet. Beskæftigelsesfrekvensen for personer over 55 år er blandt de laveste i EU.
Policy-mix
29
Den nationale handlingsplan sikrer en god dækning af alle retningslinjer og
horisontale prioriteter. Antallet af personer, der er omfattet af de forebyggende
foranstaltninger for en ”ny start”, er stigende, men ligger stadig under de fastsatte mål.
Gennem foranstaltninger til fremme af integration og bekæmpelse af udstødelse har man
kunnet nedbringe kvinders arbejdsløshed og langtidsarbejdsløsheden. Der er imidlertid stadig
ubalancer, der vidner om en hård arbejdsløshedskerne, som det vil tage lang tid at få opsuget.
Endvidere begynder der at opstå mangel på arbejdskraft i visse sektorer, selv om
arbejdsløsheden stadig er høj. Programmet ”Nye tjenester, beskæftigelse til unge” har med
det samme haft en betydelig virkning på de unges beskæftigelsessituation, og udfordringen
ligger nu i at konsolidere disse job. Endelig er det begyndt at gå hurtigere med at indføre
IKT.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Der kan konstateres fremskridt med at nedbringe
virksomhedernes administrative byrder, modernisere arbejdstilrettelæggelsen og evaluere
virkningerne af de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for unge. Derimod er det en stor
udfordring for de mindre virksomheder at gennemføre lovgivningen om
arbejdstidsnedsættelse. Forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter om at forbedre
uddannelsessystemet og kvaliteten af den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen
videreføres. Resultaterne i 2001 af den styrkede individuelle og forebyggende indsats for
ledige ligger under forventningerne. Den ”personlige handlingsplan for en ny start” er en ny
ordning for alle ledige, som har været i gang siden den 1. juli 2000. Virkningerne af de
foreslåede foranstaltninger til at modvirke, at de ældste arbejdstagere forlader
29
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0060.png
arbejdsmarkedet for tidligt, forekommer beskedne i forhold til problemets omfang. Der kan
konstateres fremskridt med at nedbringe indkomstskattetrykket.
Kommende udfordringer
Foranstaltningerne til fremme af en forlængelse af den
erhvervsaktive alder for arbejdstagere på over 55 år skal styrkes. Der må gøres en indsats
for, at arbejdsmarkedets parter og offentligheden kan blive klar over konsekvenserne af de
forskellige efterlønsordninger. Man må fortsætte med at sænke skatten på arbejde, der til
trods for visse fremskridt stadig ligger over EU-gennemsnittet. Forebyggelsespolitikken må
overvåges nøje, herunder gennemførelsen af den ”personlige handlingsplan for en ny start”.
Livslang uddannelse må fremmes, og den sociale dialog om reformen af
videreuddannelsessystemet må fortsættes. Der bør foretages en evaluering af, hvordan
nedsættelsen af den lovpligtige arbejdstid til 35 timer i små virksomheder påvirker
beskæftigelsen og arbejdsmarkedet.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0061.png
FRANKRIG
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
62.2
29.7
55.3
3.1
1996
59.6
29.0
52.3
1.1
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb-løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarbejd.løshedsfrekv.
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000
9.5
3.8
7.1
11.5
1996
12.4
4.8
10.4
14.5
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0062.png
IRLAND
Generel vurdering
I 2000 oplevede Irland endnu en betydelig stigning i beskæftigelsen med
4,7 % og et yderligere fald i arbejdsløsheden til historisk lave 4,2 %. Til trods herfor er der
stadig visse strukturelle problemer. Selv om langtidsledigheden er faldet til under 2 %, er der
stadig mange mennesker, der er erhvervsinaktive og/eller på overførselsordninger. Den
samlede beskæftigelsesfrekvens er på 65,1 %, og beskæftigelsesfrekvenserne for både mænd
og kvinder i de fleste aldersgrupper ligger over EU-gennemsnittene og nærmer sig de mål,
der blev fastsat i Lissabon og Stockholm. Arbejdsmarkedet et præget af mangel på kvalificeret
arbejdskraft, og der er stadig risiko for løninflation. Dette må styres omhyggeligt ved at øge
arbejdsstyrken og beskæftigelsesfrekvenserne, idet man må trække på alle disponible kilder.
Arbejdsproduktiviteten bør forbedres yderligere gennem investering i kvalifikationer og
livslang uddannelse, og kvaliteten af de job, der skabes, bør øges.
Policy-mix
30
Med dette års nationale handlingsplan fortsætter det forsigtige skifte fra
beskæftigelsesegnethed til de øvrige tre søjler. Den indeholder en opstilling af resultaterne af
politikken til mobilisering af arbejdskraft, der blev indført i 1999 som supplement til den
forebyggende strategi. Desværre indeholder handlingsplanen ikke tal for tilgangen til
arbejdsløshed, hvilket gør det vanskeligt at vurdere den anvendte strategi. Indsatsen for at
øge arbejdskraftens kvalitet gennem almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang
uddannelse skal fortsættes systematisk. Trepartsprogrammet for velstand og retfærdighed
danner rammerne om mange beskæftigelsesrelaterede foranstaltninger, som nu må
gennemføres af alle parter. Sidste års forpligtelser i forbindelse med lige muligheder og
integration af ligestillingsaspektet i alle politikker og aktioner begynder nu at give de første
resultater, efterhånden som den nationale udviklingsplan bliver iværksat. Med
gennemførelsen af den nationale udviklingsplan burde en retfærdig regional og lokal
udvikling få en mere fremtrædende plads i de fremtidige arbejdsmarkedspolitikker.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Irland har igen oplevet en stigning i kvindernes
beskæftigelsesfrekvens, som nu ligger på linje med gennemsnittet for EU. Irland ligger
imidlertid stadig kun på en 10. plads i EU, og beskæftigelsesfrekvenserne for kvinder over 35
år ligger under EU-gennemsnittet. Irland er ved at forberede sin skattereform og
foranstaltninger
med
henblik
på
at
øge
udbuddet
og
kvaliteten
af
børnepasningsmulighederne. Udbudet af billige børnepasningsmuligheder er ikke
tilstrækkeligt. Der skal mere tid til, før de konkrete fremskridt med bestræbelserne på at
afhjælpe de kønsbetingede lønforskelle og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet rigtig viser
30
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0063.png
sig. Arbejdsproduktiviteten steg betydeligt i 2000. Den nationale handlingsplan rapporterer
om udbredte initiativer i forbindelse med kvalifikationer og livslang uddannelse. Disse
initiativer bør imidlertid styrkes for at bygge bro over kløften mellem den almene
uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren. Skønt den nationale handlingsplan indeholder
en række uddannelsesmål, er der ikke fastsat overordnede mål for livslang uddannelse. Især
er efter- og videreuddannelse for arbejdstagere stadig et underudviklet område. Den
nationale erhvervsuddannelsesfond – som allerede blev omtalt i sidste års handlingsplan –
kom langsomt i gang, men bør nu bruges til at øge investeringerne i efter- og
videreuddannelse for arbejdstagere.
Kommende udfordringer
Irland bør fortsat stræbe efter en afbalanceret og bæredygtig vækst
i beskæftigelsen og udnytte den øgede erhvervsfrekvens, især for kvinder og erhvervsinaktive,
tilvandringen og arbejdsstyrkens naturlige vækst. Endvidere er der brug for aktivt at
videreføre indsatsen for at afhjælpe lønforskellene mellem mænd og kvinder og de
kønsbetingede uligheder generelt gennem børnepasningsmuligheder og skattereformer. En
altomfattende helhedsstrategi for livslang uddannelse er under udarbejdelse, og der bør
tilstræbes en synergieffekt mellem de forskellige elementer. Der bør gøres en særlig indsats
for intern videreuddannelse. Den irske beskæftigelsesstrategis fremtidige succes vil også blive
målt på, i hvilken grad det kan lykkes gennem arbejdsmarkedsforanstaltningerne at skabe en
mere afbalanceret regional og lokal udvikling i forbindelse med Irlands kommende
geografiske strategi.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0064.png
IRLAND
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens er længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
65.1
45.3
54.0
10.7
1996
55.4
39.7
43.2
7.7
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-mødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
4.2 11.7
1.7
7.1
3.3
8.0
4.2 11.7
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0065.png
ITALIEN
Generel vurdering
Der blev registreret betydelige forbedringer i arbejdsmarkedsresultaterne
i 2000. Væksten i beskæftigelsen var 1,5 % i fuldtidsækvivalenter, mens
arbejdsløshedsfrekvensen pr. januar 2001 var faldet under 11 %. Meget betegnende steg
kvinders beskæftigelsesfrekvens hurtigere (1,3 %) end mænds (0,8 %). Medvirkende til dette
resultat var en hurtigere økonomisk vækst (2,9 %), skattemæssige incitamenter til at fremme
ansættelser og nye fleksible ordninger. Til trods herfor er den samlede beskæftigelsesfrekvens
(53,5 %) den laveste i EU, og der er stadig traditionelle strukturelle vanskeligheder: lave
beskæftigelsesfrekvenser for unge; store forskelle mellem mænds og kvinders beskæftigelses-
og arbejdsløshedsfrekvenser; regionale ubalancer. Afslutningen af den sidste
parlamentssamling og vanskelighederne i den sociale dialog bidrog til at begrænse
ambitioner, indhold og kvantitative mål for den nationale handlingsplan. Den nye regering
fastsatte de samlede beskæftigelsesmål til 58,5 % i 2005 og 61,3 % i 2010 og beskrev sin
fremtidige strategi med sigte på at modernisere reglerne for arbejdskraft, liberalisere
arbejdsformidlingerne og bekæmpe sort arbejde.
Policy-mix
31
Der rapporteres om fremskridt med at gennemføre de fastlagte politikker
snarere end om nyskabelser i policy-mixet. Den italienske handlingsplan fokuserer på
beskæftigelsesegnethed med skattemæssige incitamenter for ny beskæftigelse, som også
fremmede legalisering af det ulovlige arbejde i Syditalien, visse foranstaltninger for livslang
uddannelse og incitamenter til at forlænge arbejdslivet. Under søjlen for iværksætterkultur
blev støtten til kriseramte områder udvidet, mens den igangværende modernisering af
arbejdstilrettelæggelsen blev bremset på grund af vanskeligheder med den sociale dialog.
Foranstaltningerne til fremme af lige muligheder var for marginale. Udviklingen af
overvågnings- og evalueringssystemer er stadig begrænset.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Der kan konstateres forbedringer med
gennemførelsen af det policy-mix, som blev skitseret i den nationale handlingsplan for 2000,
men der er ikke tale om en omfattende omlægning. Revisionen af pensionssystemet er planlagt
til i år, men den generelle reform af de sociale ydelser blev endnu en gang udsat. De
skattemæssige incitamenter til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere eller til at gøre
”usikre” beskæftigelsesforhold mere stabile blev styrket. Der er ikke rapporteret om nye
foranstaltninger til at forebygge, at unge bliver langtidsledige, mens foranstaltningerne for
vokse ledige for det meste var koncentreret om incitamenter til ansættelse. Den lokale
strukturering af den offentlige arbejdsformidling er i gang, men der opstod vanskeligheder
31
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0066.png
med at fordele ressourcer til de lokale forvaltninger; denne forsinkelse hindrede en
forebyggende strategi for langtidsledighed og var årsag til, at der ikke foreligger
administrative data i et beskæftigelsesinformationssystem. Derfor indeholder den nationale
handlingsplan hverken input- eller outputindikatorer. Der blev truffet marginale
foranstaltninger til at fremme kvinders beskæftigelse, men disse er utilstrækkelige til at danne
en helhedsstrategi for styrkelsen af lige muligheder. Der blev ikke udviklet en kvantitativt
defineret strategi for livslang uddannelse, men der blev foretaget specifikke forbedringer og
iværksat aktioner, som også involverede arbejdsmarkedets parter.
Kommende udfordringer
Der bør arbejdes videre med sammenhængen i policy-mixet, som
skal være i overensstemmelse med Lissabon-målene, idet der tages særlig hensyn til de store
regionale forskelle; der bør tilvejebringes data fra det statistiske overvågningssystem, så
landets bestræbelser kan evalueres. Aktionerne til at mindske forskellene mellem mænd og
kvinder bør ikke være isolerede foranstaltninger; der bør udvikles en bredere strategi, som
omfatter alle fire søjler, idet der for eksempel lægges mere vægt på at etablere
pasningsmuligheder for børn og andre omsorgskrævende personer. Eftersom
arbejdsmarkedet er præget af en høj ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, er reformen af den
offentlige
arbejdsformidling
og
den
manglende
gennemførelse
af
beskæftigelsesinformationssystemet fortsat kritiske faktorer, der ligger i vejen for den
forebyggende strategi. På grund af disse svagheder er den lovede generelle reform af
understøttelsessystemet mere påkrævet end nogensinde. Der bør fortsat lægges særlig vægt på
at sænke indkomstskatten, især for lavtlønnede. Der er også behov for en mere markant
indsats for at udforme og gennemføre en kvantitativt planlagt strategi for livslang
uddannelse, især med sigte på at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder, ældre og andre
dårligt stillede grupper.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0067.png
ITALIEN
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens er længst væk fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
53.5
27.8
39.6
2.9
1996
50.9
28.8
36.0
1.1
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000
10.5
6.4
11.8
14.4
1996
11.7
7.7
12.2
16.1
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,IE)
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0068.png
LUXEMBOURG
Generel vurdering
Der er næsten ingen arbejdsløshed i Luxembourg (2,4 %), hvilket skyldes
en stærk økonomisk vækst (8,5 %), en forebyggende, aktiv beskæftigelsespolitik, der jævnligt
revideres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og en individualiseret
arbejdsformidling. Økonomien er præget af stor åbenhed over for omverdenen, idet der både
importeres varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Manglen på lokal arbejdskraft afhjælpes
traditionelt gennem indvandring og omfattende anvendelse af grænsearbejdere, og
økonomien har således kunnet vokse takket være denne eksterne arbejdskraft, uden at det har
været nødvendigt at bruge af den lokale arbejdskraftreserve, som er begrænset i antal, og som
hverken kvalitativt eller kvantitativt ville have været tilstrækkelig til at understøtte de seneste
tiårs vækst. Den heraf følgende situation er en intern beskæftigelse, der overstiger den
nationale beskæftigelse.
Policy-mix
32
Politikken til bekæmpelse af arbejdsløsheden er koncentreret om forebyggelse
på grundlag af en tidlig afdækning af behov, personlig vejledning og opfølgning for
jobsøgerne og aktivering af ledige og andre uden arbejde gennem beskæftigelses- eller
uddannelsesforanstaltninger og indførelse af nye ordninger med det formål at øge de
arbejdssøgendes fleksibilitet. Det er en vigtig søjle i strategien at sikre arbejdskraften en
bedre beskæftigelsesegnethed, hvilket har været gjort tidligere med succes. Søjlen for
iværksætterkultur er mere udviklet i den nationale handlingsplan for 2001 med mange
tekniske, skattemæssige eller finansielle foranstaltninger og aktioner til fremme af SMV’ernes
adgang til livslang uddannelse. Den sociale økonomi står over for nye regler; det er
interessant at se, hvordan denne nye forbindelse mellem det økonomiske og det sociale
udvikler sig her. Arbejdstagernes tilpasningsevne fremmes især gennem IKT. Lige muligheder
for mænd og kvinder bliver en fast bestanddel i enhver politik.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Henstillingerne til Luxembourg er blevet fulgt i
varierende grad. Den sociale dialog er et fast element i dette lands erhvervsliv, men der
opstod visse vanskeligheder under udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for 2000.
Dialogen er siden blevet genoptaget i anledning af handlingsplanen for 2001. Livslang
uddannelse er blevet en realitet og bidrager til den kollektive indsats for udviklingen af et
vidensamfund; tilbage står, at der skal fastsættes kvantificerbare mål for investeringerne i
menneskelige ressourcer. Endelig mangler der at blive fastsat et mål for de ældste, idet
indsatsen her alt i alt stadig er utilstrækkelig og må blive en af de fremtidige prioriteter i
strategien til fremme af beskæftigelsen.
32
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0069.png
Kommende udfordringer
Der må iværksættes politiske reformer, der kan fremme en
forlængelse af den erhvervsaktive alder og sikre en virkelig forhøjelse af erhvervsfrekvensen
for personer i alderen 55 år og derover. Den tekniske og faglige undervisning, der skal
modvirke, at unge forlader uddannelsessystemet uden erhvervsmæssige kvalifikationer må
prioriteres, så der kan sikres en bedre sammenhæng mellem de forskellige dele af det almene
uddannelses-
og
erhvervsuddannelsessystem
hele
livet
igennem,
herunder
lærlingeuddannelser og bidrag fra det civile samfund. Bevidstgørelsen af erhvervslivet om
kvinders adgang til arbejdsmarkedet, lønforskellene mellem kønnene og alle andre
foranstaltninger til fremme af erhvervsaktiviteten må videreføres. I betragtning af de særlige
forhold må det regionale samarbejde styrkes i Storregionen med henblik på at udvikle en
mere harmoniseret forvaltning af hele beskæftigelsesområdet omkring Luxembourg by.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0070.png
LUXEMBOURG
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
62.9
27.4
50.3
8.5
1996
59.2
22.9
43.8
2.9
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
2.4
3.0
0.6
0.8
2.5
3.4
3.3
4.3
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0071.png
NEDERLANDENE
Generel vurdering
Der er tydelige tegn på, at det længste opsving i den nederlandske
økonomi efter krigen er ved at nå sin afslutning. Resultaterne for Nederlandenes økonomi og
arbejdsmarked forventes i de kommende år at ligge over EU-gennemsnittet. Væksten i
beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter for 2001 ventes at blive på 1,75 %.
Arbejdsløshedsfrekvensen ventes at blive på ca. 3 %. Som følge heraf er der heller ingen
forandring i den høje efterspørgsel efter arbejdskraft, som utvivlsomt vil bidrage til at øge
beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og personer over 55 år. Det er også betegnende, at
beskæftigelsen målt i fuldtidsækvivalenter i øjeblikket stiger hurtigere end beskæftigelsen målt
i personer. Selv dårligt stillede borgere med en etnisk minoritetsbaggrund nyder endelig gavn
af højkonjunkturerne på arbejdsmarkedet. En længerevarende periode med mangel på
kvalificeret arbejdskraft øger risikoen for en løn- og prisspiral. Inflationen nåede op på et
rekordhøjt niveau på 4,3 %. Den nederlandske økonomi er muligvis begyndt at køle ned lige i
rette tid.
Policy-mix
33
Traditionelt har Nederlandene fokuseret på at øge det effektive udbud af
arbejdskraft gennem aktivering og forebyggelse og på foranstaltninger til at gøre skatte- og
understøttelsessystemet mere beskæftigelsesfremmende. Samtidig har regeringen sammen
med arbejdsmarkedets parter igen fremhævet reallønstigninger på linje med produktivitet,
fleksible arbejdsmarkedsforhold og modernisering af arbejdstilrettelæggelsen for at forene
arbejde og pasningsforpligtelser. I år er der lagt mere vægt på tilpasningsevne og social
udstødelse, hvilket har forbedret balancen mellem de fire søjler i den europæiske
beskæftigelsesstrategi. Iværksætterkultur er stadig den mindst synlige søjle, hovedsagelig
fordi den gennemføres via mere generelle foranstaltninger på skatte- og konkurrenceområdet.
Under den nederlandske ”Polder-model” har arbejdsmarkedets parter ansvaret for områder
som arbejdstilrettelæggelse, lønninger og livslang uddannelse. De har været meget med i
udarbejdelsen af den nationale handlingsplan.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
De nederlandske myndigheder har indført et
generelt skattefradrag for alle arbejdstagere plus mulighed for, at de lokale myndigheder kan
give personer, der i lang tid har modtaget dagpenge, en betragtelig bonus, hvis de accepterer
lønnet arbejde. ”Donner-udvalget” har foreslået en løsning på, hvordan man kan undgå, at
antallet af (delvis) handicappede overstiger én million. Der er sket en klar forbedring i den
statistiske overvågning af helhedsstrategien. For første gang foreligger der information fra
alle de tre organer, der har ansvar for genindslusning af korttidsledige. Men da der stadig
33
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0072.png
skal løses tekniske problemer, bliver det en større sag at føre bevis for, at målene for 2002
bliver opfyldt.
Kommende udfordringer
Med henblik på at mindske fattigdomsfælden bør der rettes større
opmærksomhed mod akkumulering af sociale ydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse med
andre lavindkomstydelser. I den konsensus, der er ved at tegne sig om, hvordan
handicapproblemet kan løses, lægger man meget mere vægt på tilgangen end på
tilbagetrækningen. I betragtning af problemets omfang bør det ikke glemmes, at der også er
behov for en større indsats for at øge tilbagetrækningen. Særligt vigtige er bestræbelserne på
at mindske risikoen for en mulig løn- og prisspiral, især gennemførelse af foranstaltninger til
at indsætte arbejdstagere i ledige stillinger, der er vanskelige at besætte. Indsatsen for at øge
beskæftigelsesfrekvenserne for personer over 55 og kvinder må fortsættes. På trods af
betydelige fremskridt er der fortsat på kort sigt mangel på børnepasningsmuligheder. Den nye
lov om børnepasning træder i kraft i år 2003. Der er behov for at styrke produktiviteten ved at
lægge mere vægt på det kvalitative udbud af arbejdskraft i en videnbaseret økonomi.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0073.png
NEDERLANDENE
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
73.2
38.3
63.7
3.9
1996
65.9
30.3
55.3
3.0
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
2.7
6.3
0.8
3.1
3.6
7.3
3.7
8.1
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,IE)
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0074.png
ØSTRIG
Generel vurdering
År 2000 var endnu et år præget af meget gunstige økonomiske og
beskæftigelsesmæssige resultater med en vækst i BNP i faste priser på 3,2 % og en
arbejdsløshedsfrekvens på 3,7 %, hvilket er en af de laveste i EU. Beskæftigelsesfrekvensen
på 68,3 % ligger meget tæt på Lissabon-målet (77 % for mænd og 59,4 % for kvinder).
Imidlertid har indsatsen for at mindske de strukturelle arbejdsmarkedsproblemer endnu ikke
haft det ventede resultat: beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere ligger stadig langt
under EU-gennemsnittet og er faldet yderligere i 2000; der er stadig en betydelig forskel
mellem mænd og kvinders beskæftigelse, og de positive virkninger af den nyligt indførte
børnepasningsydelse er endnu ikke påvist.
Policy-mix
34
Østrig tager de overordnede udfordringer op gennem en sammenhængende
strategi og en lang række initiativer under alle søjler med henblik på at udvikle jobpotentialet
til den videnbaserede økonomi. Aktionerne under søjlen for beskæftigelsesegnethed ser ud til
at være konsolideret på et højt niveau. Tilgangen til langtidsledighed er meget lav til trods for
et let fald i aktiveringsfrekvenserne. Integration af ligestillingsaspektet står højt på
dagsordenen, men med en vifte af foranstaltninger, der bør samles til en mere koncis strategi.
Bestræbelserne på at styrke aktiviteterne i forbindelse med livslang uddannelse er blevet øget,
men der mangler stadig en tilstrækkeligt helhedsorienteret og integreret strategi herfor.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Målene for den offentlige arbejdsformidling er
klart rettet mod de aspekter af den europæiske beskæftigelsesstrategi og henstillingerne til
Østrig, som falder inden for dens kompetenceområde, især med hensyn til grupper, der har
problemer på arbejdsmarkedet. Der er sket et stærkt fald i antallet af ledige handicappede.
De klare kønsrelaterede mål for de offentlige arbejdsformidlinger kunne tilskynde andre
private og offentlige institutioner til at gennemføre en helhedsstrategi på mellemlang sigt.
Dette er særligt tydeligt, når det gælder om at mindske den betydelige lønforskel mellem
mænd og kvinder. Der er ikke sket fremskridt med at nedsætte det voldsomme
indkomstskattetryk, som er særligt stort for lavtlønnede/ufaglærte arbejdstagere. Der er
foretaget visse ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen, og i lyset af de gode resultater for
beskæftigelsen er der planer om en mindre nedsættelse af arbejdsløshedsforsikringen. Der ser
ud til at være større støtte til at nedsætte budgetunderskuddet end skattebyrden. For at få
ældre til at blive længere i arbejde forhøjede den østrigske regering den lovfæstede
”efterlønsalder” fra 55 til 56,5 år for kvinder og fra 60 til 61,5 år for mænd, og nye regler for
invalidepensionsordninger og –foranstaltninger fremmer en gradvis overgang til pension. Det
34
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0075.png
giver også arbejdsgiverne flere incitamenter til at beholde ældre arbejdstagere længere.
Arbejdsmarkedets parter har støttet disse politikker for ældre arbejdstagere ved at udvide
kollektive overenskomster til deltidsarbejde. På baggrund af ældre arbejdstageres stadigt
faldende beskæftigelsesfrekvens forekommer dette utilstrækkeligt, og der er behov for en
yderligere indsats, der også skal fokusere på foranstaltningernes effektivitet.
Kommende udfordringer
Med næsten fuld beskæftigelse i Østrig må indsatsen fortsat
koncentreres om målgrupperne gennem aktive arbejdsforanstaltninger. Der skal gøres en
større indsats for at afhjælpe strukturelle problemer i beskæftigelsessystemet (f.eks. den høje
skat på arbejde), især for at styrke beskæftigelsesfrekvenserne for kvinder og ældre
arbejdstagere. Der er behov for politikker til fremme af integrationen af vandrende
arbejdstagere. Regeringen og arbejdsmarkedets parter bør på hver deres kompetenceområde
vedtage en helhedsorienteret og sammenhængende strategi for livslang uddannelse, der
integrerer IKT-færdigheder og erhvervsuddannelse inden for hele det almene
uddannelsessystem og erhvervsuddannelsessystemet. Der er brug for en større indsats fra alle
ansvarlige, forbunds- og delstatsregeringerne og arbejdsmarkedets parter, hvis lønforskellen
mellem mænd og kvinder skal mindskes, og udbuddet af pasningsmuligheder øges.
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0076.png
ØSTRIG
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst væk fra
centrum.
2000
Beskæf.frekvens
68.3
Beskæf.frekvens, 55-64 år
28.9
Beskæf.frekv. f. kvinder
59.4
BNP-vækst
3.2
Beskæftigelsesindikatorer
1996
67.7
29.1
58.2
2.0
EU Benchmark
70 (2010-mål, Lissabon-topmøde
50 (2010-mål, Stockholm-topmødet)
60 (2010-mål, Lissabon-mødet)
3
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
2000 1996
Arb.løshedsfrekvens
3.7 4.3
LTarb.fre
1.0 1.1
Ungdomsarbejdsløshed
2.9 3.7
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
4.3 5.2
2.9
0.8
2.9
3.8
EU Benchmark
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0077.png
PORTUGAL
Generel vurdering
Med 3,3 % i 2000 voksede den portugisiske økonomi hurtigere end i 1999.
Arbejdsmarkedsindikatorerne generelt viser fortsat gode resultater med en forbedring i
beskæftigelsesfrekvensen (68,3 %) og et fald i arbejdsløshedsfrekvensen til 4,2 %. Visse
strukturelle svagheder vil imidlertid fortsat være til skade for den fremtidige udvikling af
arbejdsmarkedet. De vigtigste af disse er: lav produktivitet og et lavt kvalifikationsniveau hos
arbejdsstyrken, lav deltagelse i videreuddannelse, et højt antal elever, der forlader skolen
tidligt og en underudviklet servicesektor.
Policy-mix
35
Portugal tackler disse problemer ved at fokusere på søjlen for
beskæftigelsesegnethed. Der forelægges en omfattende og ambitiøs plan for livslang
uddannelse. Planens mål om udvikling af det almene uddannelsessystem og
erhvervsuddannelsessystemet vil kræve en stram gennemførelse og nøje overvågning og
evaluering. Samtidig omsættes retningslinjerne 1 og 2 i praksis gennem nationale
foranstaltninger til aktivering af ledige. Der blev ikke præsenteret større initiativer for
iværksætterkultur. I forbindelse med tilpasningsevne er der bestræbelser i gang for at
inddrage arbejdsmarkedets parter gennem sektoraftaler, nemlig inden for arbejdsmarkeds- og
beskæftigelsespolitik, almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Under søjlen for lige
muligheder vil målet om, at lige mange mænd og kvinder deltager i arbejde og familieliv især
blive støttet ved at udvide børnepasningsnetværket på førskoleniveau.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Der er udviklet en vidtrækkende plan for livslang
uddannelse, som sigter mod at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse ved at
diversificere mulighederne inden for og uden for det formelle uddannelsessystem, især blandt
voksne. Der blev taget hensyn til nye teknologier, og den rolle, de vil komme til at spille i den
nærmeste fremtid. Væksten i servicesektoren vil blive fremmet ved at øge medarbejdernes
kvalifikationer og oprette flere arbejdspladser. I forbindelse med arbejdsmarkedets parter
blev der taget et vigtigt skridt med undertegnelsen af to trepartsaftaler. Strategien for at
forene familie og arbejdsliv er koncentreret om at udvide børnepasningsnetværket for børn i
førskolealderen uden nogen større nye foranstaltninger til at fremme mænds deltagelse i
familielivet, selv om Portugal har planer om at indføre ny lovgivning i erkendelse af, at retten
til fædreorlov er nødvendig.
Kommende udfordringer.
Portugal vil være nødt til at modernisere sin produktionsstruktur
for at opfylde de fremtidige krav til et mere globalt og konkurrencepræget marked. Med
35
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0078.png
henblik herpå er det nødvendigt at skabe flere gode job i servicesektoren og forbedre
arbejdsproduktiviteten. Disse mål kunne nås gennem en korrekt gennemførelse af en
helhedsplan for livslang uddannelse, opkvalificering af arbejdsstyrken og indførelse af nye
teknologier inden for rammerne af konkrete løfter fra arbejdsmarkedets parter. Samtidig bør
unge mennesker komme ud på arbejdsmarkedet med de relevante kvalifikationer, og der bør
lægges megen vægt på yderligere at nedbringe antallet af elever, der forlader skolen for
tidligt. Der skal gøres en bedre indsats for at afhjælpe uoverensstemmelsen mellem udbud af
job og efterspørgselsbehov, især må der skabes relevante jobmuligheder for den
højtuddannede del af den erhvervsaktive befolkning. Der er behov for at få sat mere skub i
indsatsen for at nedbringe den kønsbetingede ubalance i sektorerne.
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0079.png
PORTUGAL
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
68.3
51.0
60.3
3.3
1996
62.8
46.3
54.7
3.6
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabontopmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
4.2
7.3
1.7
4.0
4.2
7.2
5.2
8.3
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,IE)
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0080.png
FINLAND
Generel vurdering
Arbejdsmarkedssituationen i Finland var fortsat præget af en højere
økonomisk vækst (5,7 %) og beskæftigelsesfrekvens (67,5 %) end EU-gennemsnittet.
Arbejdsløsheden er også højere end gennemsnittet (9,8 %) med store regionale forskelle.
Samtidig er der ved at opstå mangel på arbejdskraft og flaskehalsproblemer i visse sektorer
og vækstcentre.
Policy-mix
36
Den nationale handlingsplan for 2001 er en mere strategisk fortsættelse af
handlingsplanen for 2000, og den sigter mod at øge væksten i beskæftigelsen, udbudet af
arbejdskraft samt forbedre arbejdsmarkedets måde at fungere på ved at investere i
kvalifikationsudveksling og ekspertise. Alle søjler er godt repræsenteret, men vægten er lagt
på den første. Målet er at øge beskæftigelsesfrekvensen til 70 % i 2005, men dette afhænger
af, om den positive økonomiske vækst fortsætter og af støtte fra en effektiv arbejdsmarkeds-
og uddannelsespolitik, arbejdspladsreformer og skattenedsættelser samt aftaler om
løntilbageholdenhed. Til trods for fremskridt med at tilbyde tidlige handlingsplaner var der
kun en mindre forbedring i tilgangen til langtidsledighed. I indsatsen for at øge
beskæftigelsesfrekvensen lægges der særlig vægt på foranstaltninger for ældre mennesker.
Den nationale handlingsplan omfatter en helhedsstrategi for livslang uddannelse, som er
integreret i alle søjler. Reformen af de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger fortsætter med
henblik på at forebygge tilgangen til langtidsledighed, sikre, at der er arbejdskraft til
rådighed og fremme serviceydelser til arbejdsgivere i de offentlige arbejdsformidlinger. Den
videnbaserede vækststrategi hænger tæt sammen med støtte til tilpasningsevne og kvalitet i
arbejdstilrettelæggelsen, styrkelse af iværksætterkultur og afhjælpning af den kønsbaserede
opdeling på arbejdsmarkedet. Der lægges mere vægt på den regionale dimension af
beskæftigelsespolitikken. Arbejdsmarkedets parter er involveret i udarbejdelsen af den
nationale handlingsplan.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Der blev foretaget visse ændringer i
pensionsordningerne i 2000 for at mindske incitamenterne til at gå tidligt på pension. I 2001
blev der taget nogle nye initiativer for de personer, der er vanskeligst at placere, og
potentialet for yderligere at forbedre incitamenterne vil blive gennemgået i 2001. Der vil også
blive truffet flere foranstaltninger for ældre med henblik på at opdatere deres kvalifikationer
og arbejdsevne. Finland har en helhedsstrategi for at sænke skatten på arbejde med 1,5 % af
BNP fra 1999 til 2003. Det anslås, at skatten på arbejde og bidragene til social sikring på
grundlag af arbejdsomkostningerne for en gennemsnitlig lønmodtager er 46,7 % i 2001. For
36
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0081.png
at afhjælpe den kønsbaserede opdeling, bliver der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
gennemført en række aktioner. Der blev taget nye initiativer til at lette forældrenes ansvar og
fordele de omkostninger, arbejdsgiverne får, når en ansat får et barn.
Kommende udfordringer
er de umiddelbare flaskehalsproblemer sammen med behovet for at
sikre et passende udbud af arbejdskraft i fremtiden i forbindelse med arbejdsstyrkens aldring
og tidlige pensionering, de store regionale forskelle og strukturarbejdsløsheden. Den hårde
kerne af langtidsledige kræver især mere effektive arbejdsmarkedsforanstaltninger af højere
kvalitet. Der er også behov for at gøre en indsats mod den høje ungdomsarbejdsløshed. Der
mangler stadig at blive gjort noget ved den erhvervsbetingede opdeling af arbejdsmarkedet,
især i forbindelse med en løsning af flaskehalsproblemerne, samtidig med at der også er
behov for at gøre en ekstra indsats for at skabe levedygtige virksomheder og
iværksætterkultur. Resultaterne af reformerne af skatte- og understøttelsessystemer må følges,
og bestræbelserne på at sænke den høje skat på arbejdskraft, især den høje marginalskat på
lavtlønnede, bør videreføres.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0082.png
FINLAND
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
67.5
42.7
64.4
5.7
1996
62.8
36.2
59.5
4.0
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arbejdsløshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000
9.8
2.8
11.2
10.6
1996
14.6
5.1
12.0
14.9
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande: LU,NL,IE)
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0083.png
SVERIGE
Generel vurdering
Det svenske arbejdsmarked har oplevet markante forbedringer i de
seneste par år. Beskæftigelsen voksede sidste år med 2,2 %. Beskæftigelsesfrekvensen for
2000 var på 73 %. BNP fortsatte med at udvikle sig godt med en stigning på 3,6 % sidste år.
Arbejdsløsheden faldt fortsat, til 5,9 %. Der kan konstateres visse tegn på flaskehalse på
arbejdsmarkedet, især i IKT-sektoren, og også i social- og sundhedssektoren, men der er
endnu ingen generel mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre
arbejdstagere er stadig meget høj sammenlignet med EU-gennemsnittet.
Policy-mix
37
Det overordnede mål med beskæftigelsespolitikken i Sverige er at nå fuld
beskæftigelse. Som et ambitiøst midtvejsmål skal 80 % af befolkningen mellem 20 og 64 år
være i beskæftigelse i 2004. I henhold til skøn i forårsbudgettet vil målet ikke kunne nås med
den nuværende vækst i BNP. Arbejdsmarkedspolitikken er blevet styrket med det formål at få
et effektivt arbejdsmarked med fuld beskæftigelse og en høj økonomisk vækst. Med den
iværksatte politik er det lykkedes at mindske voksnes tilgang til langtidsledighed, og unges
tilgang er stadig lav. Erhvervspolitikken har til formål at stimulere erhvervsklimaet, så der
kan etableres nye virksomheder, og eksisterende kan udvides, men målet er også at øge IKT-
kvalifikationerne og adgangen til moderne informationsteknologi. Den regionale vækstaftale
sigter mod at bruge eksisterende ressourcer mere effektivt og kan opfattes som et vigtigt
instrument for den regionale virksomhedspolitik. Med sin uddannelsespolitik understreger
den svenske regering betydningen af at etablere de rette betingelser for livslang uddannelse
og viser, at den er tilhænger af at investere i uddannelse på alle niveauer. Arbejdsmarkedets
parter har også et stort ansvar for at sikre, at enkeltpersoner kan gå i gang med livslang
uddannelse. Endvidere spillede de en aktiv rolle i forberedelserne af dette års nationale
handlingsplan med flere tekstbidrag, de fleste under søjlen for tilpasningsevne.
Ligestillingspolitikken har til formål at gøre det muligt at kombinere arbejde og familieliv. På
baggrund af de demografiske forandringer er det også nødvendigt at øge kvinders deltagelse i
arbejdsstyrken. Der er blevet gjort en indsats, men målet om at halvere antallet af mennesker,
som arbejder på deltid, er endnu ikke nået.
Reaktion på Rådets henstillinger fra 2000
Indsatsen for at mindske den høje indkomstskat er
en opfølgning på den skattereform, der blev præsenteret sidste år. Der er ikke rapporteret om
nye foranstaltninger til at nedbringe skatter på arbejdskraft. Selv om skatterne er sat ned, er
de stadig højere end i andre medlemsstater. Sverige har truffet effektive foranstaltninger til at
øge incitamenterne til at tage et job. Det er ikke længere muligt at blive berettiget til en ny
periode med arbejdsløshedsdagpenge ved at deltage i en arbejdsmarkedsforanstaltning, og
arbejdsløshedsforsikringen er begrænset til 600 arbejdsdage. Efter de første 100 arbejdsdage
vil en ledig blive tvunget til at udvise både geografisk og erhvervsmæssig mobilitet, og loftet
over understøttelsen bliver sat ned. Herudover er der indført en aktivitetsgaranti, som skal
bryde den onde cirkel mellem arbejdsløshed og arbejdsmarkedsprogrammer. Indførelsen af
aktivitetsgarantien har også mindsket brugen af arbejdsløshedsforsikring som en tidlig
pensioneringsordning. Der er indført et mål om at halvere antallet af personer, som modtager
sociale ydelser, mellem 1999 og 2004. Der er tidligere sket overvågning og vurdering af den
aktuelle erhvervsmæssige og sektorbetingede opdeling, men der er ikke taget væsentlige nye
initiativer i den forbindelse. Som følge af Rådets henstilling bad regeringen den nationale
arbejdsmarkedsstyrelse om at rapportere om initiativer til at afhjælpe kønsopdelingen på
arbejdsmarkedet. Man afventer stadig resultaterne heraf.
37
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0084.png
Kommende udfordringer
Skatterne er blevet sat ned, men i EU-sammenhæng er
skatteniveauet stadig højt. Til trods for, at etniske minoriteter og vandrende arbejdstageres
arbejdsmarkedssituation er blevet forbedret, er deres situation stadig vanskelig sammenlignet
med mennesker født i Sverige, og det er der brug for at få gjort noget ved. Selv om
arbejdsmarkedets parter er ansvarlige for en stor del af den tredje søjle, er det ønskeligt, om
regeringen går mere aktivt ind i at opmuntre, overvåge og evaluere de fremskridt,
arbejdsmarkedets parter gør. Selv om der bliver gjort fremskridt med at gribe ind på et tidligt
tidspunkt for at bryde den erhvervsmæssige og sektorbetingede opdeling, er denne stadig høj,
og der er behov for en yderligere indsats. Det er også en central udfordring for Sverige at
sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft på lang sigt og sørge for, at de aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger er effektive.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0085.png
SVERIGE
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
centrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
73.0
65.1
71.0
3.6
1996
70.3
63.4
68.7
1.1
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
5.9
9.6
1.3
2.9
5.5
9.5
5.8
9.0
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0086.png
DET FORENEDE KONGERIGE
Generel vurdering
Stærke arbejdsmarkedsresultater gav endnu et år med vækst i
beskæftigelsen og en samlet beskæftigelsesfrekvens på 71,2 %. Men der er alligevel visse
strukturelle problemer. Hver femte arbejdsgiver siger, at deres medarbejdere mangler
kvalifikationer i betydelig grad. Unges og voksnes tilgang til langtidsledighed (henholdsvis
16 % og 10 %) faldt lidt i 2000 og ligger stadig over tilgangen i de medlemsstater, som har de
bedste resultater, selv om faldet i langtidsledigheden er blandt de højeste. Tilbagetrækning
fra arbejdsstyrken og langtidsledighed er koncentreret i familier uden arbejde, i dårligt
stillede områder og blandt dårligt stillede grupper (visse etniske minoriteter, handicappede,
ældre mandlige arbejdstagere og enlige forsørgere). 40 % af dagpengemodtagerne har
problemer med at læse, skrive og regne.
Policy-mix
38
Det Forenede Kongerige lægger i sin beskæftigelsesstrategi vægt på at prøve at
gøre den øgede beskæftigelse mere rummelig. Supplerende foranstaltninger under søjlen for
iværksætterkultur
styrker
balancen
mellem
søjlerne
yderligere.
Lokale
beskæftigelsesinitiativer er vigtige for regeringen og de decentrale forvaltninger, når der skal
gøres noget ved de geografiske forskelle i jobskabelsen. Under søjlen for tilpasningsevne
illustreres de nuværende fleksible arbejdsformer, men foranstaltninger til at øge
arbejdstagernes sikkerhed kunne skabe større balance i denne strategi. Nye initiativer under
lige muligheder burde forbedre balancen mellem arbejde og familieliv.
Reaktion på henstillingerne
Dette års nationale handlingsplan illustrer yderligere den store
rolle, partnerskabet spiller på lokalt plan i Det Forenede Kongerige. Lokale partnere har fået
en mere fleksibel rolle i gennemførelsen af foranstaltningerne for livslang uddannelse og
social integration. På nationalt plan er der eksempler på, at Det Forenede Kongeriges to
vigtigste nationale arbejdsmarkedsparter spiller en stigende rolle, men der er ingen generel
strategi, eftersom deres engagement er begrænset til en række særlige spørgsmål.
Gennem den nationale strategi for børnepasning sker der fortsat forbedringer i etableringen
af billige børnepasningsmuligheder. Virkningerne heraf bør følges nøje. Der gøres en særlig
indsats for at tilskynde flere enlige forsørgere til at komme i arbejde. Lønforskellen for
fuldtidsarbejdende kvinder blev lidt mindre og er nu på 18 %, men er stadig en af de højeste i
EU. Det Forenede Kongerige har hensigtserklæringer, men en mindre specifik politik og
ingen mål for nedbringelse af forskellen. Det Forenede Kongerige accepterer, at der er behov
for en mere afbalanceret repræsentation af begge køn i alle sektorer, men kunne øge den
politiske indsats for at gennemføre det.
I henhold til den fælles definition af indikatoren for retningslinje 2 deltog 12,4 % af de ledige
i en aktiv foranstaltning, hvilket er en del under målet på 20 %. Reformen af New Deal for
voksne, hvor der nu sættes ind tidligere, er til dels et svar på henstillingen. Der gives i
handlingsplanen ingen begrundelse for at udsætte indsatstidspunktet til 18 måneder i stedet
for 12. Når ledigheden er så lav, er de, der bliver omfattet af New Deal ved de 18 måneder,
de vanskeligste at hjælpe og dårligere i stand til at konkurrere på arbejdsmarkedet. Det er
uklart, hvor mange af de langtidsledige, som finder arbejde, der faktisk beholder det.
Som led i strategien for livslang uddannelse lægges der i den nationale handlingsplan vægt
på at forbedre et lavt grundlæggende færdighedsniveau ved at fremme adgangen til og
38
I forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne betyder udtrykket ”policy-mix” balancen mellem de fire
søjler i retningslinjerne.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0087.png
deltagelsen i uddannelse. En stor del af strategien, som er beskrevet i tidligere nationale
handlingsplaner, er nu operationel, og der fokuseres på uformel uddannelse. Den nationale
handlingsplan viser det yderligere incitament i den nye strategi for grundlæggende
kvalifikationer for voksne, som indebærer en grundig revision af uddannelsesinfrastrukturen
og betydelige nye ressourcer målrettet dem, der har størst behov.
Kommende udfordringer
For at afhjælpe arbejdsstyrkens manglende kvalifikationer og lave
arbejdsproduktivitet spiller regering, arbejdsgivere og fagforeninger en stor rolle for at
fremme arbejdsbaseret uddannelse inden for rammerne af en helhedsstrategi for livslang
uddannelse (især blandt mindre virksomheder). Foranstaltninger for dem, der har de
dårligste grundlæggende færdigheder (læse-, skrive- og regnefærdigheder), er særligt vigtige.
Skønt der nu gennem New Deal for voksne tilbydes mere intensiv støtte til voksne ledige efter
18 måneder, kunne Det Forenede Kongerige yderligere styrke en tidlig aktivering ved at gøre
en indsats for flere mennesker efter 12 måneders ledighed. Den manglende beskæftigelse er i
stadigt stigende grad koncentreret blandt dårligt stillede grupper, og en ekstra støtte kunne
derfor bidrage til at mindske beskæftigelsesforskellen mellem disse grupper og resten af
arbejdsstyrken. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er stadig en af de største i EU. Både
regeringen og arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle med hensyn til at løse dette
problem. Det er vigtigt at bygge på arbejdsmarkedets parters voksende rolle i forbindelse
med gennemførelsen af politikken på nationalt plan.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0088.png
DET FORENEDE KONGERIGE
Note:
Jo større areal, jo bedre resultat. Graferne er konstrueret således, at højeste
beskæftigelsesfrekvens og laveste arbejdsløshedsfrekvens ligger længst fra
tcentrum.
Beskæf.frekvens
Beskæf.frekvens, 55-64 år
Beskæf.frekv. f. kvinder
BNP-vækst
Beskæftigelsesindikatorer
2000
71.2
50.8
64.6
3.0
1996
69.3
47.8
62.7
2.6
EU Benchmark
70
50
60
3
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(2010-mål, Stockholm-topmødet)
(2010-mål, Lissabon-topmødet)
(konservativt scenario, Lissabon-mødet)
Beskæf.frekvens
2000
1996
EU Benchmark
BNP-vækst
Beskæf.frek
55-64-årige
Beskæf.frekvens f. kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Arb.løshedsfrekvens
2000
1996
EU Benchmark
Arb.løshedsfrekvens f. kvinder
Langtids-
arbejdsløshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekvens
Langtidsarb.løshedsfrekvens
Ungdomsarbejdsløshed
Arb.løshedsfrekv. f. kvinder
2000 1996
5.5
8.2
1.5
3.3
8.3 10.2
4.9
6.5
EU Benchmark
2.9
0.8
2.9
3.8
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,AT)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,DK)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,AT,IE)
(gns. af de 3 bedste lande:LU,NL,IE)
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
V
EJEN FREM
Den ovenfor skitserede vurdering af både resultater og politiske udviklingstendenser giver
anledning til en vis optimisme. Resultaterne bliver bedre, både for beskæftigelse og
arbejdsløshed. Der udvikles brede politikker til støtte for beskæftigelsesretningslinjer og
henstillinger, skønt det ikke altid sker så systematisk, som det kunne ønskes.
Imidlertid viser analysen også, at der fortsat er alvorlige strukturelle svagheder på EU’s
arbejdsmarkeder. Det haster med at få gjort noget ved dem, hvis Lissabon-strategien skal
lykkes.
Øgede beskæftigelsesfrekvenser
Den nylige nedjustering af vækstprognoserne tvinger EU-medlemsstaterne til omhyggeligt at
videreføre deres politik for at fremme jobskabelsen og øge arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens
og således sikre fremskridt mod Lissabon-målene og fuld beskæftigelse.
En generel gennemførelse af retningslinjerne for beskæftigelsen giver et solidt grundlag for en
helhedsstrategi for at øge beskæftigelsesfrekvenserne.
På udbudssiden må der ikke slækkes på investeringer i forebyggende, aktive foranstaltninger
for at fremskynde genindslusningen af de ledige på arbejdsmarkedet. Alle medlemsstater bør
sikre, at de kan opfylde målene for forebyggelse vedrørende unge og voksne i 2002 som
vedtaget på Luxembourg-topmødet i 1997. Der må gøres en større indsats for at måle de
aktive arbejdsmarkedsforanstaltningers effektivitet og relevans i forhold til både lediges og
arbejdsgiveres særlige behov på et arbejdsmarked under stadig forandring. Der bør gøres mere
for at reformere skatte- og understøttelsessystemer, fjerne økonomiske hindringer for at tage
arbejde og fjerne tilskyndelser til at gå tidligt på pension eller efterløn. En nøje gennemførelse
af de nye strategier for livslang uddannelse er lige så vigtig.
På efterspørgselssiden skal der gennemføres foranstaltninger for at fremme en
iværksætterkultur og fjerne hindringer for at etablere og drive små og mellemstore
virksomheder. Udvikling af bedre indikatorer og benchmarks kunne bidrage til formulering af
politikker i den forbindelse. Den nye og stadigt beskedne tendens i nedbringelsen af
beskatningen på arbejdskraft skal styrkes, idet der må lægges særlig vægt på lavtlønnede.
Der er således brug for et afbalanceret policy-mix støttet af konkrete nationale mål for at øge
beskæftigelsesfrekvenserne.
Jobkvalitet
Jobkvalitet er en flerdimensional størrelse, der både dækker de væsentlige træk ved det
enkelte job, arbejdsmiljøet generelt og de særlige træk ved arbejdsmarkedet. Beskæftigelsens
kvalitet skal forbedres, så der kan tiltrækkes og fastholdes flere mennesker i beskæftigelse.
Bedre arbejdsvilkår og bedre muligheder for at forene arbejde og familieliv er afgørende for
at øge erhvervsfrekvensen for ældre, kvinder og handicappede. Hvis man sikrer en bedre
jobkvalitet, kan det bidrage til at løse begyndende rekrutteringsvanskeligheder i en række
sektorer, både den offentlige og private. Bedre karriere- og udviklingsmuligheder er vigtige,
hvis man skal forebygge, at nogen ryger ud af arbejdsmarkedet og dermed bliver socialt
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udstødt. Jobkvalitet er også en betingelse for øget produktivitet, ligesom højere produktivitet
fremmer kvalitet.
Kvalitet forbinder de to mål, konkurrenceevne og social integration, og er endvidere
hovedhjørnestenen i den europæiske sociale model og nøglen til Lissabon-strategiens succes.
De nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter har et fælles ansvar for at sikre
jobkvalitet.
En mere beslutsom indsats til fremme af lige muligheder
En bemærkelsesværdig udvikling på det europæiske arbejdsmarked i de seneste par år har
været stigningen i kvinders beskæftigelsesfrekvens. Dette høje vækstniveau er imidlertid
bygget på deltidsjob, en lønforskel i den private sektor på omkring 20
%
og
uigennemtrængelige, usynlige mure, når det gælder karriereudvikling og ledende stillinger.
Med mindre der kan træffes foranstaltninger til at rette op på denne ubalance, vil det ikke
kunne lade sig gøre at opfylde målet fra Lissabon-topmødet (en erhvervsfrekvens for kvinder
på 60
%
i 2010). Dette betyder, at medlemsstaterne bør sætte ind på at gøre en øget indsats til
fremme af lige muligheder, også fordi der er mindre opmærksomhed om denne søjle i de
nationale handlingsplaner for 2001 sammenlignet med de foregående år. Det er nødvendigt
med en mere beslutsom indsats for at afhjælpe de kønsbetingede forskelle, især lønforskellen
mellem mænd og kvinder. En afhjælpning af de kønsbetingede lønforskelle er en investering i
en produktionsfaktor. Det gør ikke blot noget ved en væsentlig kilde til ulighed mellem
kvinder og mænd, men styrker også kvindelige arbejdstageres motivation, hvilket kan øge
arbejdsproduktiviteten, bidrage til at gøre arbejdsmarkedet mindre opdelt og ændre
traditionelle roller.
Forbedring af kapaciteten og udnyttelse af ældre arbejdstageres potentiale
Gruppen af arbejdstagere i alderen 55-64 år har særligt lave beskæftigelsesfrekvenser, hvilket
kræver en række mere målbevidste foranstaltninger med henblik på at nå det mål, der blev
fastsat på topmødet i Stockholm om en beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe på
50
%
i 2010. En analyse af de seneste nationale handlingsplaner viser, at medlemsstaterne
fuldt ud erkender betydningen af problemet og har iværksat pensionsreformer, især i
forbindelse med forskellige former for efterlønsordninger. Der ser imidlertid ud til at være en
vis modvilje mod at træffe barske foranstaltninger for at modvirke tidlig pensionering, især
hos arbejdsmarkedets parter.
Hvis ældre arbejdstagere skal fastholdes i arbejde eller tiltrækkes til arbejdsmarkedet, er der
ud over den slags reformer behov for en række bredere foranstaltninger, som især skal baseres
på en forebyggende strategi og en dybtgående kulturel ændring.
Investering i menneskelige ressourcer, livslang uddannelse, afhjælpning af manglen på
kvalificeret arbejdskraft
Beskæftigelsesfrekvenserne kan holdes nede, hvis udbuddet af og efterspørgslen efter
arbejdskraft ikke passer sammen. De spændinger mellem udbud og efterspørgsel, der er ved at
opstå på en række markeder (nationalt, lokalt eller på sektorplan), kræver imidlertid øget
opmærksomhed om arbejdstagernes erhvervsmæssige og geografiske mobilitet.
Bestræbelserne på at gøre livslang uddannelse til en realitet burde forbedre det samlede
færdigheds- og kvalifikationsniveau både blandt de arbejdsledige og dem, der allerede er i
beskæftigelse samt hos de grupper af nye arbejdstagere, som efterhånden kommer ud på
arbejdsmarkedet. I den stadigt mere videnbaserede økonomi er det lige så vigtigt at være
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opmærksom på, at det bliver afgørende at træffe foranstaltninger til at nå personer uden
uddannelse, udvikle mere fleksible former for uddannelse og fremme ”en uddannelseskultur”
blandt voksne, hvis arbejdsstyrken skal kunne fortsætte med at opkvalificere sig som svar på
arbejdsmarkedets skiftende behov. Det er i den forbindelse vigtigt at forbedre
arbejdsformidlingernes ”jobmatching-kapacitet”, og den igangværende modernisering må og
skal videreføres. De fremskridt, der er gjort med at oprette en EU-database med job og
uddannelsesmuligheder som krævet på Lissabon-topmødet, bør bruges som grundlag til at
gøre det europæiske arbejdsmarked mere gennemsigtigt.
Bekæmpelse af social udstødelse
De nuværende økonomiske vilkår skal udnyttes fuldt ud til at bekæmpe social udstødelse og
åbne nye arbejdsmarkedsmuligheder for svagere grupper i samfundet. Det er centralt for den
sociale integration, at man deltager i arbejdslivet. De aktive foranstaltninger bør i stigende
grad åbnes for de pågældende og tilpasses de mennesker, der er vanskelige at placere.
Overgangen fra støttet beskæftigelse og fra den uformelle økonomi til det almindelige
arbejdsmarked bør støttes aktivt, og det samme gælder overgangen fra job af lavere til job af
højere kvalitet, som bevisligt sikrer bedre beskæftigelsesudsigter. Med henblik herpå er det
altafgørende at give mennesker med risiko for at blive udstødt passende adgang til
kvalifikationer og kompetencer.
Ved at fremme de supplerende beskæftigelses- og integrationspolitikker bør medlemsstaterne
sigte mod at fjerne segmenteringen af både foranstaltninger og arbejdsmarkeder. Dette bør
især sikres gennem et stærkt samarbejde mellem de berørte institutioner på alle niveauer – fra
udformningen af politikker til gennemførelsen i praksis.
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkedets parter har ikke i nævneværdig grad fulgt opfordringen i retningslinjerne for
2001 om at udvikle deres egen proces til støtte for den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den
støtte, arbejdsmarkedets parters organisationer har udtrykt til den europæiske
beskæftigelsesstrategi for eksempel i deres erklæring til Det Europæiske Råd i Stockholm, er
derfor ikke fulgt op af et synligt bidrag til processen. I betragtning af den centrale rolle,
arbejdsmarkedets parter spiller for den europæiske beskæftigelsesstrategis succes er det
nødvendigt, med behørig respekt for deres autonomi, at sikre et stærkere engagement fra
arbejdsmarkedets parters side i fremtiden.
Regionale forskelle
Forskellene i beskæftigelsen regionerne imellem er stadig uacceptabelt høje i Den Europæiske
Union. Mens forskellene mellem medlemsstaterne er faldende, er der en tendens til, at
forskellene mellem regionerne bliver mere udtalte. Dette kræver en styrket indsats for at sikre
en mere afbalanceret beskæftigelsessituation i alle EU’s regioner. Denne indsats omfatter
finansielle overførsler, men skal være baseret på behovet for at styrke den regionale
konkurrenceevne. Investering i fysisk og menneskelig kapital skal fortsat være det centrale
mål for EU’s politik såvel som national og regional politik. Den europæiske
beskæftigelsesstrategi danner en passende strategisk ramme.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den Europæiske Socialfond (ESF)
ESF er blevet oprettet som et vigtigt instrument for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker. Imidlertid kan ESF-operationerne virke ret løsrevne fra
beskæftigelsesstrategien, og det er ikke altid let at se, hvordan ESF bidrager til den
europæiske beskæftigelsesstrategi. Skønt ESF-støtteintensiteten varierer medlemsstaterne
imellem, er der behov for fornyet opmærksomhed for at sikre en permanent sammenhæng
mellem ESF og den europæiske beskæftigelsesstrategi. Nu hvor programmerne for 2000-2006
er blevet iværksat, bør opmærksomheden også igen rettes mod procedurer og institutionelle
aftaler. Der er endvidere behov for fleksibilitet for at opretholde ESF’s evne til at tilpasse sig
skiftende forhold, også i forbindelse med målene for den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Fællesskabsinitiativet EQUAL bør også kunne yde et betydeligt bidrag til at bekæmpe
forskelsbehandling i adgangen til og deltagelsen på arbejdsmarkedet.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0093.png
Opfølgning
Kommissionen og Rådet vil fortsætte med at udvikle og gennemføre den europæiske
beskæftigelsesstrategi gennem:
•
målrettet gennemførelse af beskæftigelsesretningslinjerne og henstillingerne under alle
søjler og under hensyntagen til de horisontale mål
•
styrkelse af retningslinjerne for beskæftigelsen, så de afspejler ovenstående evaluering af
politikker og udfordringer. Især vil bestemmelserne blive styrket med hensyn til:
•
mål for beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere
•
fremme af job af bedre kvalitet
•
nedbringelse af lønforskellene mellem mænd og kvinder
•
en tilbundsgående undersøgelse af betingelserne for at fremme erhvervsfrekvensen og
forlænge den erhvervsaktive alder baseret på en fælles rapport fra Kommissionen og Rådet
som ønsket af Det Europæiske Råd i Stockholm
•
en handlingsplan om kvalifikationer og mobilitet til støtte for udviklingen af nye
europæiske arbejdsmarkeder baseret på resultaterne fra gruppen af fremtrædende eksperter,
der blev nedsat efter Stockholm-topmødet, så den kan være klar inden topmødet i foråret
2002
•
en handlingsplan for livslang uddannelse efter en bred høring i 2001 af medlemsstater,
øvrige EU-institutioner, arbejdsmarkedets parter, ngo’er og andre på grundlag af sidste års
memorandum
39
og et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af de konkrete,
fremtidige mål for det almene uddannelsessystem og erhvervsuddannelsessystemet som
krævet af Stockholm-topmødet
•
fortsat udvikling af indikatorer til at vurdere fremskridt i forhold til
beskæftigelsesretningslinjerne med særlig vægt på lønforskelle mellem mænd og kvinder,
pasningsmuligheder for børn og andre pasningskrævende personer samt spørgsmålet om
kvalitet (jf. nedenfor)
•
et forslag til Det Europæiske Råd i december 2001 om udvikling af indikatorer for
jobkvalitet med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om investering i kvalitet
40
og
•
en tilbundsgående evaluering af, hvordan den europæiske beskæftigelsesstrategi har
påvirket politikker og resultater, siden den blev indført. Den skal afsluttes i 2002.
39
40
SEC(2000) 1832, 31.10.2000.
KOM(2001)313 endelig udg., 20.6.2001.
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0094.png
B
ILAG
1: O
VERSIGT OVER NØGLEINDIKATORER FOR
2000
41
BE
Beskæftigelsesindikatorer
Samlet beskæftigelsesfrekvens
Mænd
Kvinder
15-24
25-54
55-64
Beskæftigelsesfrekvens i fuldtidsækvivalenter
Mænd
Kvinder
Arbejdsløshedsindikatorer
Samlet arbejdsløshedsfrekvens
Mænd
Kvinder
Ungdomsarbejdsløshedsfrekvens
Mænd
Kvinder
Langtidsarbejdsløshedsfrekvens
Mænd
Kvinder
Økonomiske indikatorer
Samlet vækst i beskæftigelsen
Vækst i BNP i faste priser
Vækst i arbejdsproduktiviteten
Ændring i lønomkostninger pr. enhed i faste priser
60.5
69.5
51.5
29.1
77.4
26.3
60.5
74.4
46.6
7.0
5.7
8.8
6.5
5.9
7.0
3.8
3.1
4.8
1.8
4.0
2.2
-0.8
DK
76.3
80.8
71.6
66.0
84.2
55.7
69.3
76.9
62.2
4.7
4.2
5.3
5.3
5.0
5.5
1.0
0.9
1.2
0.8
2.9
2.1
-1.8
DE
65.4
72.8
57.9
46.1
79.5
37.3
58.6
71.1
46.1
7.9
7.6
8.3
4.6
5.3
3.9
4.0
3.7
4.3
1.5
3.0
1.4
0.2
GR
55.6
71.1
40.9
26.8
69.5
39.2
55.3
71.5
40.0
11.1
7.3
16.7
ES
55.0
69.9
40.3
32.7
67.8
36.8
52.5
69.0
36.6
14.1
9.8
20.6
11.4
9.8
13.1
5.9
3.5
9.5
3.3
4.1
0.8
-0.2
FR
62.2
69.3
55.3
29.0
78.8
29.7
58.7
69.2
48.7
9.5
7.8
11.5
7.1
7.0
7.3
3.8
3.0
4.7
2.0
3.1
1.1
-0.1
IE
65.1
76.1
54.0
50.6
75.4
45.3
60.6
75.8
45.2
4.2
4.3
4.2
3.3
3.4
3.3
1.7
2.1
1.0
4.7
10.7
5.6
-3.8
IT
53.5
67.5
39.6
25.9
67.9
27.8
51.7
67.0
36.7
10.5
8.0
14.4
11.8
11.4
11.9
6.4
4.9
8.8
1.5
2.9
1.4
-0.7
LUX
62.9
75.1
50.3
31.9
78.4
27.4
60.4
75.9
44.6
2.4
1.9
3.3
2.5
2.4
2.6
0.6
0.5
0.6
5.5
8.5
2.8
-1.8
NL
73.2
82.4
63.7
69.2
81.8
38.3
57.2
74.6
40.1
2.7
2.0
3.7
3.6
3.5
4.6
0.8
0.7
1.1
2.5
3.9
1.3
-0.7
AU
68.3
77.0
59.4
53.1
82.2
28.9
63.5
76.2
51.0
3.7
3.2
4.3
2.9
2.8
3.0
1.0
1.0
1.0
0.9
3.2
2.3
-1.4
PT
68.3
76.6
60.3
43.5
81.9
51.0
66.6
76.6
57.1
4.2
3.4
5.2
4.2
3.5
4.8
1.7
1.4
2.0
1.7
3.3
1.6
0.8
SF
67.5
70.6
64.4
40.2
81.5
42.7
64.9
69.3
60.5
9.8
9.1
10.6
11.2
10.9
11.4
2.8
2.8
2.7
1.5
5.7
4.1
-2.9
SW
73.0
74.8
71.0
41.6
83.8
65.1
65.1
70.0
60.2
5.9
6.0
5.8
5.5
5.4
5.7
1.3
1.4
1.1
2.2
3.6
1.4
4.7
UK
71.2
77.8
64.6
56.2
80.4
50.8
61.7
74.4
49.7
5.5
6.0
4.9
8.3
9.4
7.2
1.5
2.0
0.9
1.0
3.0
2.0
0.3
EUR15
63.3
72.5
54.0
40.3
76.6
37.7
57.9
71.0
45.3
8.2
7.0
9.7
7.8
7.7
7.9
3.6
3.0
4.4
1.8
3.3
1.6
-0.2
1.2
4.1
2.9
-0.9
41
Jf. nærmere forklaring af de enkelte nøgleindikatorer nedenfor.
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0095.png
Øvrige nøgleindikatorer
Deltagelse i erhvervsuddannelse
Mænd
Kvinder
Unge, der går tidligt ud af skolen
Mænd
Kvinder
Internetdækning i skoler
Primært niveau
Sekundært niveau
Frekvens for selvstændig beskæftigelse
Mænd
Kvinder
Frekvens for beskæftigelse i servicesektoren
Marginalskatteprocent
Gennemsnitsskatteprocent, enlige lønmodtagere
Andel af ansatte i atypisk beskæftigelse
Deltid
Tidsbegrænset
Lønforskel mellem mænd og kvinder
42
6.8
7.6
6.0
12.5
14.8
10.2
70
95
14.0
17.2
9.6
44.0
54.1
50.0
24.5
15.9
6.1
93
20.8
17.8
23.8
11.7
13.4
9.9
94
100
8.2
11.9
3.9
54.2
50.7
41.3
31.0
20.4
7.9
91
5.0
5.4
4.7
14.9
14.6
15.2
56
81
10.1
12.9
6.4
41.7
51.0
46.1
31.3
18.6
11.1
76
1.1
1.1
1.1
17.4
21.8
12.9
1
18
32.4
38.9
21.6
34.2
20.1
34.3
12.3
4.0
7.0
89
4.9
4.4
5.4
28.1
33.7
22.4
80
94.5
18.2
21.2
13.3
34.1
26.4
32.9
33.7
6.3
23.7
87
2.8
2.6
3.1
13.3
14.8
11.8
30
84
10.1
13.5
5.9
42.9
48.6
39.2
32.2
15.0
13.5
92
80
90
17.7
24.9
7.1
40.9
22.0
18.1
24.9
15.8
7.2
83
5.2
5.0
5.3
29.0
32.4
25.6
75
90
24.2
29.0
16.1
33.6
32.8
43.0
16.1
7.6
6.0
92
4.8
3.9
5.3
16.8
15.9
17.6
25
100
8.9
11.0
5.6
48.1
34.1
30.0
14.4
10.9
2.6
15.6
16.4
14.7
16.7
17.5
15.9
38
86
9.6
11.5
7.0
51.2
45.8
40.5
54.3
37.3
9.1
86
63
100
10.8
12.7
8.4
43.6
37.1
40.3
23.8
16.5
6.4
81
3.3
3.2
3.4
43.1
50.6
35.6
42
100
23.3
25.5
20.8
37.0
25.0
30.4
25.7
9.9
14.0
95
19.6
17.7
21.5
9.8
12.5
7.2
90
95
12.9
17.1
8.3
44.9
42.7
42.4
27.5
10.5
13.7
87
18.6
16.6
20.7
7.7
9.2
6.2
57
99
10.6
15.2
5.6
51.8
38.3
47.8
35.5
19.4
10.4
20.3
17.9
22.7
6.8
6.5
7.1
86
98
11.3
15.0
6.8
51.8
32.0
25.6
31.6
23.5
5.4
88
8.0
7.6
8.4
18.5
20.7
16.4
14.8
17.6
10.9
42
39.2
29.8
16.4
10.5
86
42
Baseret på de seneste data, der er fra 1997.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0096.png
Definition af nøgleindikatorer samt kilde
Eurostats kvartalsvise arbejdsstyrkedata (QLFD)
Denne række træder i stedet for sidste års datasæt fra arbejdsstyrkeundersøgelsen og benchmark-
rækken om beskæftigelse, som blev brugt i tidligere rapporter om beskæftigelsen i EU og fælles
rapporter om beskæftigelsen. Som undersøgelse betragtet er der ulemper ved
arbejdsstyrkeundersøgelsen set ud fra en række synsvinkler. Det andet kvartal skal repræsentere hele
året, og undersøgelsen ændres i tidens løb, hvilket gør det vanskeligt at foretage sammenligninger. For
at afhjælpe disse problemer udarbejdede GD for beskæftigelse benchmark-rækken om beskæftigelse
på kontrakt. Denne række blev udarbejdet, uden at Eurostat havde ansvaret herfor. Hensigten var
grundlæggende at opbygge en god, sammenlignelig tidsrække om beskæftigelsen under anvendelse af
den bedste tilgængelige kilde for hvert land. I år har Eurostat udviklet et lignende koncept, nemlig de
kvartalsvise arbejdsstyrkedata, QLFD. Alle indikatorer med undtagelse af arbejdsløshedsfrekvens,
ungdomsarbejdsløshedsfrekvens, beskæftigelsesfrekvenser i fuldtidsækvivalenter og de økonomiske
indikatorer er baseret på denne række. Der findes en detaljeret beskrivelse nedenfor.
Eurostats kvartalsvise arbejdsstyrkedata (QLFD) består af to sæt kvartalsvise rækker, der begynder i
1991, opdateres hvert kvartal og dækker EU’s medlemsstater, EUR-15 og EUR-12:
•
befolkning, beskæftigelse og arbejdsløshed efter køn og alder, hovedsagelig baseret på resultaterne
af Fællesskabets arbejdsstyrkeundersøgelse
•
beskæftigelse efter økonomisk aktivitet og beskæftigelsesstatus (hovedsagelig baseret på
beskæftigelsesdata fra de økonomiske opgørelser, ENS-1995), yderligere opdelt efter køn og visse
jobkarakteristika.
A
Befolkning, beskæftigelse og arbejdsløshed efter køn og alder
Resultaterne af Fællesskabets arbejdsstyrkeundersøgelse (fra de nationale statistiske kontorer i
overensstemmelse med Rådets forordning nr. 557/1998) gøres tidsmæssigt konsistente (for at undgå
afbrydelser i rækkerne) og suppleres (af skøn baseret på nationale beskæftigelsesdata fra andre kilder),
når der ikke foreligger resultater af Fællesskabets kvartalsvise arbejdsstyrkeundersøgelser.
Disse data omfatter kun den befolkning, der bor i private husstande (der ses bort fra kollektive
husstande) og henviser til opholdsstedet (nationalt koncept).
Der bruges følgende aldersklasser: under 15, 15-19, 20-24, 25-29, 30-54, 55-59, 60-64, 65 og derover.
Beskæftigelsesdata efter køn og alder opdeles yderligere i civil beskæftigelse og væbnede styrker.
Arbejdsløshedsdataene efter køn og alder er yderligere opdelt efter jobsøgningens varighed (under 6
måneder, 6-11, 12-23, 24 eller derover).
B
Beskæftigelse efter økonomisk aktivitet og beskæftigelsesstatus
ENS-95-beskæftigelsesdataene (fra de nationale statistiske kontorer i overensstemmelse med Rådets
forordning nr. 2223/1996) kan fås efter NACE rev. 1-A6 og efter beskæftigelsesstatus
(ansatte/selvstændige).
De gøres tidsmæssigt konsistente (hvor det er nødvendigt) og suppleres (af skøn baseret på
resultaterne af arbejdsstyrkeundersøgelsen eller kilder om nationale beskæftigelsesdata), når der ikke
foreligger kvartalsvise ENS-95-data.
De opdeles yderligere efter køn, fuldtid/deltid, tidsubegrænsede/tidsbegrænsede kontrakter (under
anvendelse af en top-down metode med arbejdsstyrkeundersøgelsen eller andre nationale data).
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De omfatter alle mennesker, der er ansat i residente produktionsenheder (nationalt koncept), herunder
personer, som bor i kollektive husstande.
Nøgleindikatorer: definitioner og datakilder
I
Beskæftigelsesfrekvenser efter aldersgrupper (15-64,15-24,25-54,55-64) og køn
Definition: beskæftigede som en andel af den samlede befolkning af samme køn og alder.
Kilde: Eurostat QLFD, del A.
II
Beskæftigelsesfrekvenser i fuldtidsækvivalenter efter køn i aldersgruppen 15-64
Definition: beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter som en andel af den samlede befolkning af samme
køn og alder (beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter defineres som det samlede antal arbejdstimer
divideret med det gennemsnitlige, årlige antal arbejdstimer i et fuldtidsjob).
Kilde: Arbejdsstyrkeundersøgelsen (data fra foråret) – (Belgiske tal justeret af Eurostat).
III
Arbejdsløshedsfrekvenser efter køn
Definition: arbejdsløse som en andel af den erhvervsaktive befolkning af samme køn og alder.
Kilde: Eurostats harmoniserede rækker om arbejdsløshed, årlige gennemsnit af månedlige skøn.
IV
Langtidsarbejdsløshedsfrekvenser efter køn
Definition: langtidsarbejdsløse (12 måneders varighed eller derover) som en andel af den
erhvervsaktive befolkning af samme køn.
Kilde: Eurostat QLFD, del A.
V
Ungdomsarbejdsløshedsfrekvens efter køn
Definition: arbejdsløse i alderen 15-24 år som en andel af den samlede befolkning af samme køn og
alder.
Kilde: Eurostats harmoniserede rækker om arbejdsløshed, årlige gennemsnit af månedlige skøn.
VI
Vækst i beskæftigelsen
Definition: årlig afvigelse i antal personer beskæftiget i residente produktionsenheder.
Kilde: QLFD, del B.
VII
Øvrige økonomisk-relaterede beskæftigelsesindikatorer (vækst i BNP i faste priser,
vækst i arbejdsproduktiviteten og lønomkostninger pr. enhed i faste priser)
er fra GD ECFIN
(AMECO-databasen) baseret på nationalregnskaber (i henhold til definitionerne i ENS-95) og
forårsprognoserne. Dataene er den gennemsnitlige årlige afvigelse fra det foregående år i procent.
Øvrige nøgleindikatorer
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VIII
Deltagelse i almen uddannelse og erhvervsuddannelse
Definition: Procentdel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som deltager i almen uddannelse og
erhvervsuddannelse efter køn, aldersgruppe (25-34, 35-44, 55-64 og 25-64), arbejdsstatus og
uddannelsesmæssigt resultat.
Kilde: Arbejdsstyrkeundersøgelse (forårsdata).
IX
Unge, der går tidligt ud af skolen
Definition: Procentdel af de 18-24-årige, der har grundskoleniveau II/10. klasse (ISCED niveau 2)
eller derunder og ikke har taget nogen videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, efter køn og
arbejdsstatus.
Kilde: Arbejdsstyrkeundersøgelse (forårsdata).
X
Internetdækning i skoler
Definition: Procentdel af grund- og gymnasieskoler, der har Internetadgang.
Kilde: Rapport om benchmarking som opfølgning til rapporten om strategier for beskæftigelsen i
informationssamfundet, SEC(2001) 222 (7/2/01) baseret på nationale data til gruppen af fremtrædende
eksperter vedrørende informationssamfundets beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter.
XI
Frekvens for selvstændig beskæftigelse
Definition: De selvstændiges andel i den samlede beskæftigelse, efter køn.
Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen.
XII
Frekvens for beskæftigelse i servicesektoren
Definition: Beskæftigelsesfrekvens i servicesektoren for 1998-99-00: efter alder: 15-64, efter køn:
mænd, kvinder og i alt og efter NACE: Servicesektoren.
Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelsen.
XIII
Marginalskatteprocent
Definition: Forholdet mellem stigningen i personlig indkomstskat plus stigningen i medarbejderbidrag
til social sikring divideret med stigningen i bruttokompensationen, efter familiemæssig status og
lønniveau.
Kilde: OECD, "Taxing Wages- Taxes on wages and salaries, social security contributions for
employees and their employers, child benefits", forskellige år. Kommissionens tjenestegrene baseret
på OECD’s database 1996-1999/2000.
XIV
Gennemsnitlig skatteprocent for lavtlønnet, enlig lønmodtager
Definition: Forholdet mellem de samlede skatter (personlige indkomstskatter, arbejdsgiver- og
arbejdstagerbidrag til social sikring, inkl. lønskatter) for en enlig med to børn (produktionsarbejder på
fuld tid med gennemsnitsløn for en produktionsarbejder), der tjener 50 % eller 67 % af
gennemsnitslønnen, og bruttokompensationen. Dette forhold kan yderligere opdeles i de skatter, der
indgår heri.
Informationerne er baseret på skatteindekser konstrueret for hypotetiske husstande.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kilde: "Taxing wages – taxes on wages and salaries, social security contributions for employees and
their employers", Kommissionens tjenestegrene baseret på OECD’s database 1996-1999/2000.
XV
Andel ansatte i atypisk beskæftigelse
Definition: Antal beskæftigede i atypisk (lønnet) beskæftigelse som en procent af det samlede antal
beskæftigede efter køn.
Kilde: Eurostat QLFD.
XVI
Lønforskel mellem mænd og kvinder
Definition: Forholdet mellem kvinders og mænds nettotimelønindeks for lønmodtagere i beskæftigelse
15 timer om ugen og derover. Opdeling i privat og offentlig sektor. For Frankrig er der anvendt
bruttotimeløn.
Kilde: Eurostat, Det Europæiske Fællesskabs Husholdningspanel.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0100.png
B
ILAG
2: O
VERSIGT OVER FÆLLES VEDTAGNE INDIKATORER FOR FOREBYGGELSE OG AKTIVERING FOR
2000
Specifikation
Arbejdsløse voksne
BE
DK
DE
EL
ES
FR
IE
IT
LUX
NL
AU
PT
SF
SW
UK
EUR15
Indsats (C/A)
I alt
Mænd
Kvinder
42.8
42.5
43.2
38.7
35.2
41.3
33.9
31.2
36.3
7.0
6.0
8.0
73.0
78.0
70.0
5.0
4.0
5.0
67.2
68.2
65.8
23.6
21.0
26.3
17.3
15.0
20.4
41.8
42.5
19.9
16.0
30.0
29.0
30.0
62.0
66.0
59.0
8.0
7.0
9.0
6.6
5.3
7.9
50.6
55.9
45.9
13.3
12.1
14.6
27.3
28.0
26.6
38.2
41.0
35.2
14.6
15.0
14.1
17.0
54.6
49.5
67.0
35.8
37.2
35.1
11.6
11.4
11.8
14.4
16.7
13.2
98.6
97.9
98.9
14.1
14.6
13.6
10.2
14.1
7.9
99.9
99.9
99.9
0.8
0.7
0.8
6.7
7.8
5.6
100.0
100
100.0
0.0
0.0
0.0
10.0
11.0
7.0
Afvigelse (D/B)
I alt
Mænd
Kvinder
66.0
16.9
18.7
15.3
Output (B/A)
I alt
Mænd
Kvinder
21.0
0.9
0.6
1.7
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0101.png
Arbejdsløse unge
Indsats (C/A)
I alt
Mænd
Kvinder
53.3
53.2
53.4
21.7
19.7
23.6
44.9
42.9
46.9
5.0
5.0
5.0
81.0
80.0
81.0
10.0
8.0
11.0
65.6
66.5
64.2
18.5
18.1
19.1
16.6
16.0
17.5
39.5
44.7
10.6
10.1
39.0
42.0
37.0
37.0
36.0
38.0
12.0
9.0
15.0
5.9
5.2
6.7
59.9
59.4
60.3
14.8
12.8
16.8
40.6
42.8
38.0
11.8
6.5
18.8
21.8
21.8
21.7
100
58.4
56.2
61.3
36.1
34.0
37.3
6.8
7.5
6.4
12.1
9.5
13.8
99.0
98.8
99.2
10.9
11.0
10.7
9.1
10.8
7.8
99.9
99.8
99.9
9.6
10.3
8.5
1.3
1.6
1.1
100.0
100
100.0
0.0
0.0
0.0
16.0
16.0
15.0
Afvigelse (D/B)
I alt
Mænd
Kvinder
0.0
15.2
18.5
12.8
Output (B/A)
I alt
Mænd
Kvinder
10.0
2.8
2.2
3.6
Aktiveringsfrekvens
(%)
Alle foranstaltninger
I alt
Mænd
Kvinder
45
42
48
6
9
5
30
26
32
21
17
23
34
34
33
21
22
20
29
32
39
26
10
12
10
23
24
15
3
3
3
36
21
30
34
25
39
20
17
22
12
10
13
22
22
19
26
56
54
58
24
19
30
12
13
11
12
13
11
Erhvervsuddannelse
I alt
Mænd
Kvinder
11
14
25
25
24
7
12
11
11
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442742_0102.png
Forklarende noter til bilag 2:
Indsatsindikatoren (C/A)
defineres som andelen af unge/voksne arbejdsløse, som blev arbejdsløse i
måned X, og som havde påbegyndt en individuel handlingsplan inden 6/12 måneders arbejdsløshed.
Afvigelsesgraden (D/B)
defineres som andelen af unge/voksne, som blev arbejdsløse i måned X og
stadig var arbejdsløse i måned X+6/12 og ikke havde påbegyndt en individuel handlingsplan.
Output-indikator (Tilgang til langtidsledighed) (B/A)
defineres som andel af unge/voksne personer,
som stadig var arbejdsløse ved udgangen af måned X+6/12 uden afbrydelse.
Bemærkninger til indikatoren for forebyggelse for de enkelte medlemsstater:
•
Belgien: Indikatorerne kan ikke sammenlignes med andre medlemsstaters, da afbrydelser i
ledigheden på under tre måneder ikke tælles som arbejdsperioder.
•
Tyskland: Indikatoren for voksne omfatter muligvis alle ledige.
•
Danmark: Dataene dækker kun forsikrede arbejdsløse.
•
Grækenland: Tallene for arbejdsløse voksne er fra 1999. C/A er beregnet ud fra et mål for variabel
C, som dækker de arbejdsløse, der er omfattet af et beskæftigelsesprogram inden for 6 eller 12
måneder for henholdsvis unge og voksne.
•
Nederlandene: Indikatorerne er udelukkende baseret på personer, der lige var blevet ledige.
Arbejdsløse unge: indikatorerne er baseret på situationen 12 måneder efter registrering.
Aktiveringsfrekvensen
defineres som det årlige gennemsnitlige antal tidligere ledige deltagere i
aktive foranstaltninger (E) divideret med det årlige gennemsnitlige antal registreret ledige personer (F)
og deltagere i aktive foranstaltninger. Definitionen på input-indikator blev ændret i dette års nationale
handlingsplaner, så den bedre afspejler, at deltagelse i de fleste aktive foranstaltninger i de fleste
medlemsstater bryder arbejdsløsheden. Den defineres nu som E/(E+F) i stedet for E/F. Aktive
foranstaltninger defineres bredt som omfattende erhvervsuddannelse, jobrotation og jobdeling,
beskæftigelsesfremmende incitamenter, integration af handicappede, direkte jobskabelse og
opstartsincitamenter.
Bemærkninger til indikatoren for aktivering i forbindelse med medlemsstaterne:
•
Belgien: data fra 1999.
•
Danmark: Dataene dækker kun forsikrede arbejdsløse.
•
Frankrig: Opdelingen efter køn er beregnet på grundlag af data fra 1999.
102