C 332 E/242
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
27.11.2001
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 1999/29/EF om ułnskede stoffer og
produkter i foderstoffer
(2001/C 332 E/06)
KOM(2001) 493 endelig udg.
(Forelagt af Kommissionen den 28. august 2001)
R¯DET FOR DEN EUROP˘ISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 1999/29/EF af 22. april
1999 om ułnskede stoffer og produkter i foderstoffer (
1
),
særlig artikel 10, litra a),
(4) Hver kongener af dioxiner eller dioxinlignende PCB’er har
et forskelligt toksicitetsniveau. For at kunne opsummere
disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksici-
tetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indfłrt for at lette risiko-
vurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder,
at analyseresultaterne for hver enkelt af de 17 dioxin-
kongenere og af de 12 dioxinlignende PCB-kongenere
udtrykkes ved Øn mængdeenhed, nemlig »TCDD toksici-
tetsækvivalent« (TEQ).
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
(5) Dioxiner og PCB er ekstremt modstandsdygtige over for
kemisk og biologisk nedbrydning og forbliver derfor i
miljłet og opkoncentreres i fłdekæden (foder og fłde-
varer).
ud fra fłlgende betragtninger:
(6) Spredningen af dioxiner, PCB og dioxinlignende PCB i
miljłet forårsager baggrundsforurening, som påvirker
alle landplanter, der afgræsses direkte eller anvendes som
fodermidler til fremstilling af foder, og den akvatiske
foderkæde. Det samme gælder jorden, som kan forurene
fodermidler eller indtages direkte af dyr. Foruden
baggrundsforureningen kan der forekomme direkte, util-
sigtet forurening af fodermidler som fłlge af lokal udled-
ning af dioxiner fra industriaktiviteter, forurening af foder-
midler under produktion, tilvirkning og transport samt
ulovlig praksis eller ledelsesmæssige fejl under foderpro-
duktionen.
(1) Direktiv 1999/29/EF foreskriver, at fodermidler kun må
bringes i omsætning i Fællesskabet, hvis de er af sund
og sædvanlig handelskvalitet.
(2) Udtrykket »dioxiner« omfatter en gruppe bestående af 75
polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og 135 poly-
chlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere), heraf er
de 17 toksiske. Den mest toksiske kongener er
2,3,7,8-tetrachlordibenzo-p-dioxin (TCDD), der af Det
Internationale
Kræftforskningscenter
(International
Agency for Research on Cancer) og andre anerkendte
internationale organisationer er klassificeret som
kræftfremkaldende for mennesker. Den Videnskabelige
KomitØ for Levnedsmidler konkluderede på linje med
Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at dioxiners
kræftfremkaldende virkninger ikke forekommer ved
værdier under en bestemt grænse. Andre negative virk-
ninger, f.eks. endometriose samt neurologiske og immu-
nosuppressive virkninger, forekommer ved meget lavere
værdier og anses derfor for relevante ved fastsættelse af
en tolerabel indtagelse.
(7) Over 90 % af menneskers eksponering for dioxin hidrłrer
fra fłdevarer. Animalske fłdevarer bidrager normalt til ca.
80 % af den samlede eksponering. Dioxinbelastningen i
dyr hidrłrer især fra foderstoffer. Derfor giver foderstoffer,
og i visse tilfælde jord, anledning til bekymring som
dioxinkilder.
(3) Polychlorerede biphenyler (PCB) er en gruppe af 209
forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud
fra deres toksikologiske egenskaber: 12 kongenere har
toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de
kaldes derfor ofte »dioxinlignende PCB«. De łvrige
PCB’er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en
anden toksikologisk profil.
(
1
) EFT L 115 af 4.5.1999, s. 32.
(8) Den Videnskabelige KomitØ for Levnedsmidler vedtog den
30. maj 2001 en udtalelse om risikovurdering af dioxiner
og dioxinlignende PCB i fłdevarer. Den udgłr en ajour-
fłring baseret på nye videnskabelige oplysninger, der er
fremkommet siden vedtagelsen af komitØens udtalelse om
emnet den 22. november 2000. Den Videnskabelige
KomitØ for Levnedsmidler fastsatte en tolerabel ugentlig
indtagelse (TWI) for dioxiner og dioxinlignende PCB på
14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt. Skłn over eksponeringen
tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning
har en indtagelse via kosten, der overstiger den tolerable
indtagelse.