Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0510
Offentligt
1442806_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.9.2001
KOM(2001) 510 endelig
2001/0207 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og
statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international
beskyttelse
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
OM FASTSÆTTELSE AF MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF
TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE
,
ELLER SOM
PERSONER
,
DER AF ANDEN GRUND BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE
50
ÅR EFTER GENÈVE
-
KONVENTIONEN
: U
DVIKLING AF GRUNDLAGET FOR DET
FÆLLES EUROPÆISKE ASYLSYSTEM
Ifølge formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i
oktober 1999 bør et fælles europæisk asylsystem på kort sigt indebære en klar og
brugbar fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning, fælles standarder for en retfærdig og effektiv asylprocedure, fælles
minimumsvilkår for modtagelse af asylansøgere og indbyrdes tilnærmelse af
bestemmelserne om anerkendelse af flygtningestatus og om indholdet af denne
status. Dette bør suppleres med foranstaltninger til subsidiære former for beskyttelse,
som giver enhver person, der behøver en sådan beskyttelse, en passende status.
Desuden fastslås det i konklusionerne, at EU-bestemmelserne på længere sigt bør
føre til en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem,
der indrømmes asyl. Endelig opfordrede Det Europæiske Råd i Tammerfors
indtrængende Rådet til at øge sine bestræbelser på at nå til enighed om spørgsmålet
om midlertidig beskyttelse for fordrevne personer på grundlag af solidaritet mellem
medlemsstaterne.
•
Den 28. september 2000 vedtog Rådet en beslutning (2000/596/EF) om
oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond som en solidaritets-
foranstaltning, der skulle fremme en ligelig fordeling mellem medlems-
staterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og
følgerne heraf.
Den 11. december 2000 vedtog Rådet en forordning (2725/2000/EF) om
oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en
effektiv anvendelse af Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat
der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af
De Europæiske Fællesskabers medlemsstater.
Den 20. juli 2001 vedtog Rådet et direktiv (2001/55/EF) om minimums-
standarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af
fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling
mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse
personer og følgerne heraf.
•
•
Ud over forslagene til ovennævnte retsakter, som er godkendt af Rådet, har
Kommissionen vedtaget følgende:
•
Den 20. september 2000 vedtog den et forslag til Rådets direktiv om
minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og
fratagelse af flygtningestatus.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Den 22. november 2000 vedtog den en meddelelse om en fælles
asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der
indrømmes asyl.
Den 3. april 2001 vedtog den et forslag til Rådets direktiv
minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.
om
•
•
Den 26. juli 2001 vedtog den et forslag til Rådets forordning om fastsættelse
af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne.
Som anført i resultattavlen for de fremskridt, der er gjort med indførelsen af et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, der blev
godkendt af Rådet den 27. marts 2000, foreslår Kommissionen nu, i anden halvdel
af 2001, et rådsdirektiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden
grund behøver international beskyttelse. Dette vil fuldende Kommissionens arbejde
med et foreslået sæt "byggeblokke", der tilsammen udgør "Det Fælles Europæiske
Asylsystem", som skal etableres på opfordring af Det Europæiske Råd i Tammerfors.
Dette forslag er udarbejdet på grundlag af en række forberedende aktiviteter og
forskelligt baggrundsmateriale.
I de forberedende faser af lovgivningsprocessen, som resulterede i dette forslag,
organiserede Kommissionen en række bilaterale samråd med medlemsstaterne. Disse
samråd blev ført på grundlag af et oplæg, der var udarbejdet med henblik på at lette
drøftelserne med medlemsstaterne om, hvorledes man i EU's retsinstrumenter bedst
kan indføre bestemmelser om indrømmelse af flygtningestatus samt om indholdet af
denne status og subsidiær beskyttelsesstatus.
I sin meddelelse af november 2000 med titlen "På vej mod en fælles asylprocedure
og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl"
(asylmeddelelsen), skrev Kommissionen, at "repræsentanter for civilsamfundet,
foreninger, ngo'er samt regionale myndigheder og lokalsamfund ligeledes [skal]
inddrages i arbejdet med dette nye system som aktive partnere og formidlere af
asylværdierne i Europa". I forbindelse hermed konsulterede Kommissionen
endvidere, på grundlag af det førnævnte diskussionsoplæg, medlemsstaterne,
De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), ngo'er med
ekspertise på området som f.eks. Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i
Eksil (ECRE) og Amnesty International, specialiserede ngo'er som f.eks. Lobby for
kvinderne i Europa og Red Barnet, akademiske eksperter som f.eks. det akademiske
netværk for juridiske undersøgelser vedrørende indvandring og asyl i Europa
ODYSSEUS samt repræsentanter for retsvæsenet som f.eks. International
Association of Refugee Law Judges.
Den 23. og 24. april 2001 afholdt det svenske formandskab for
Den Europæiske Union et seminar i Norrköping med titlen "International protection
within one single asylum procedure" (international beskyttelse inden for rammerne af
en fælles asylprocedure). På dette seminar behandlede man følgende tre emner:
fortolkningen af flygtningedefinitionen, subsidiære former for beskyttelse og en
fælles asylprocedure. De drøftelser, der fandt sted, og de væsentligste resultater af
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
seminaret, såvel som de forskellige baggrundsdokumenter, der var udarbejdet til
dette seminar, har været væsentlige inspirationskilder ved udarbejdelsen af dette
forslag.
Hvor dette forslag behandler spørgsmålet om definitionen af flygtning, trækker det
også på en akademisk undersøgelse, der for nylig er foretaget for Europa-
Kommissionen af Refugee Studies Centre ved Oxford Universitet. Endvidere er
resultaterne af et ekspertmøde, der blev organiseret til drøftelse af såvel denne
undersøgelse som forskellige relevante nationale, europæiske og internationale
dokumenter og retspraksis, integreret i forslaget. Det afspejler endvidere nyere
sammenlignende oversigter fra Rådet og CIREA over medlemsstaternes praksis
vedrørende subsidiær beskyttelse.
2.
FORSLAGETS ANVENDELSESOMRÅDE
Med hensyn til Det Fælles Europæiske Asylsystem nåede man på
Det Europæiske Råd i Tammerfors til enighed om, at det "bør omfatte
indbyrdes
tilnærmelse af bestemmelserne om anerkendelse af flygtningestatus og om indholdet
af denne status,
og at det bør suppleres med
foranstaltninger vedrørende subsidiære
former for beskyttelse, som giver enhver person, der har behov for en sådan
beskyttelse, en passende status".
Hovedformålet er at sikre, at personer med et reelt
behov har adgang til et minimum af beskyttelse i alle medlemsstater, og at reducere
forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning og praksis på disse områder. Enhver
forskel medlemsstaterne imellem, som ikke alene er knyttet til familiemæssige,
kulturelle eller historiske faktorer, men som på en eller anden måde kan påvirke
strømmene af asylansøgere, bør så vidt muligt udviskes, såfremt sådanne bevægelser
udelukkende skyldes forskelle i de retlige rammer.
Dette forslag vedrører et instrument for en del af "første fase" på vej mod et fælles
europæisk asylsystem, der "bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af
Genève-konventionen, således at
non-refoulement-princippet
overholdes, og det
garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse". Forslaget opstiller derfor regler til
fastlæggelse af, hvilke ansøgere til international beskyttelse der har ret til
flygtningestatus, og hvilke der har ret til subsidiær beskyttelse. Det går ikke så vidt
som til at omfatte de tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som befinder sig på en
medlemsstats område, og som medlemsstaten i øjeblikket giver tilladelse til at
opholde sig på dens område af grunde, som ikke vedrører behovet for international
beskyttelse, som f.eks. medfølelse eller humanitære årsager.
For at opnå en større harmonisering og begrænsning af uberettigede videreflytninger
af asylansøgere omfatter dette direktiv bestemmelser om de minimumsrettigheder og
ydelser, som indrømmes personer med status som flygtning eller ret til subsidiær
beskyttelse. I alt væsentligt knytter der sig ens rettigheder og ydelser til de to former
for international beskyttelsesstatus, hvilket afspejler det faktum, at alle personer, der
behøver international beskyttelse, stort set har de samme behov. Imidlertid er der
foretaget en vis skelnen, nemlig i erkendelse af Genève-konventionens forrang og det
faktum, at forudsætningen for anvendelsen af ordningen med subsidiær beskyttelse
er, at behovet for en sådan beskyttelse har midlertidig karakter, uanset at dette behov
i realiteten ofte viser sig at være af mere varig karakter. Med henblik på at afspejle
denne tilgrundliggende forudsætning og virkelighed er indrømmelsen af visse
væsentlige rettigheder og ydelser blevet gjort afhængig af en godkendelsesperiode,
før personer med ret til subsidiær beskyttelse kan ansøge herom.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette forslag vedrører ikke de proceduremæssige aspekter af godkendelse og
fratagelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus. Procedurerne for
asylansøgere er fastlagt i forslaget til Rådets direktiv om minimumsstandarder for
procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus. I henhold
til artikel 3 i dette direktiv er anvendelsen af direktivet på ansøgninger om
international beskyttelse valgfri, når sådanne ansøgninger ikke specifikt indgives i
relation til Genève-konventionen. Dette efterlader et muligt hul i den
europæiske beskyttelsesordning og giver mulighed for, at forskelle i
medlemsstaternes praksis på dette område fortsætter med eventuelle negative
virkninger for den tilsigtede begrænsning af uberettigede videreflytninger af
asylsøgere inden for Den Europæiske Union. Medlemsstaterne opfordres derfor til i
harmoniseringens interesse at behandle alle ansøgninger om international beskyttelse
ved hjælp af en ensartet anvendelse af den valgfri artikel 3 i forslaget til Rådets
direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og
fratagelse af flygtningestatus.
I asylmeddelelsen fastsætter Kommissionen, at det ved afslutningen af denne første
fase i harmoniseringen af EU's asylpolitik, og uanset resultatet, vil være nødvendigt
at overveje, hvorvidt man kan udvikle mekanismer til korrigering for visse resterende
forskelle eller til forebyggelse af divergerende fortolkninger af EU-bestemmelserne.
I meddelelsen identificerede man allerede specifikke spørgsmål i forbindelse med de
emner, der er omfattet af dette forslag, hvor der er behov for yderligere afklaring,
som f.eks.: bør EU sigte mod at indskrive Genève-konventionens status i
fællesskabslovgivningen? Bør EU overveje en eller flere former for ensartet
personlig status? Og hvilken form for dokumenter, rettigheder, fri bevægelighed og
opholdstilladelse i en anden medlemsstat bør flygtninge og andre personer med
behov for international beskyttelse bør have? Disse spørgsmål indgår ikke i dette
forslag, da det forventes, at de vil blive behandlet i løbet af
harmoniseringsprocessens anden fase.
3.
STYRENDE PRINCIPPER
I artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
bekræftes retten til asyl. Som et resultat heraf afspejler dette forslag, at systemets
hjørnesten bør være fuldstændig og inklusive anvendelse af Genève-konventionen
suppleret med foranstaltninger, som giver subsidiær beskyttelse til personer, der ikke
er omfattet af konventionen, men som ikke desto mindre har behov for international
beskyttelse. Det hævdes, at ordlyden i definitionen på begrebet flygtning, som
indeholdt i artikel 1 A, stk. 2, i Genève-konventionen af 1951, såvel som selve
konventionen stadig er relevant i dag og er tilstrækkeligt fleksibel, fuldstændig og
inklusiv til at garantere international beskyttelse til en stor del af de personer, der har
behov for det. Denne holdning er i overensstemmelse med fortolkningsprincipperne
som kodificeret i artikel 31, stk. 1, i Wienerkonventionen om traktatretten af 1969,
der kræver, at "en traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den
sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og
belyst af dens hensigt og formål".
Direktivet tager udgangspunkt i "Fælles
holdning af 4. marts 1996 fastlagt af Rådet
på
grundlag
af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende
harmoniseret anvendelse af definitionen af udtrykket flygtning i artikel 1 i Genève-
konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling"
(herefter benævnt "den
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fælles holdning"). Af andre referencer kan nævnes
Handbook on Procedures and
Criteria for Determining Refugee Status
(håndbogen om procedurer og kriterier for
fastslåelse af flygtningestatus) fra De Forenede Nationers Højkommissariat for
Flygtninge (herefter benævnt flygtningehåndbogen), der er udarbejdet som en hjælp
til stater, der deltager i konventionen, ved fortolkning af konventionens
flygtningedefinition, samt EXCOM-konklusionerne. Den væsentligste reference er
imidlertid selve Genève-konventionen.
De foreslåede foranstaltninger til subsidiær beskyttelse betragtes som et supplement
til den beskyttelsesordning, der er indeholdt i Genève-konventionen og
1967-protokollen, og skal gennemføres på en sådan måde, at de ikke undergraver,
men i stedet supplerer den eksisterende beskyttelsesordning for flygtninge. Den
definition på subsidiær beskyttelse, der er anvendt i dette forslag, er i det store og
hele baseret på internationale menneskerettighedsinstrumenter, som er relevante for
subsidiær beskyttelse. De mest relevante er (artikel 3 i) den europæiske konvention
til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
(herefter benævnt ECHR), (artikel 3 i) FN-konventionen mod tortur og anden
grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og (artikel 7 i) den
internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
Skønt der ikke findes nogen specifik EU-lovgivning om subsidiær beskyttelse, giver
ECHR og retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol juridisk
bindende rammer, som præger Kommissionens lovgivningsarbejde i dette spørgsmål.
Medlemsstaterne
har,
til
dels
som
en
reaktion
på
Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og de generelle principper for
international humanitærlovgivning, udviklet ordninger for "subsidiær" eller
"supplerende" beskyttelse. Dette forslag har trukket på medlemsstaternes
divergerende systemer og har forsøgt at anvende og tilpasse de bedste af dem.
Snarere end at pålægge medlemsstaterne nye forpligtelser til beskyttelse af bestemte
personkredse er formålet med forslaget at skabe klarhed om og kodificere det
internationale samfunds og Fællesskabets eksisterende forpligtelser og praksis.
4.
FORMÅLENE MED FORSLAGET
Med dette direktivforslag søger Kommissionen at nå følgende mål:
1)
gennemførelse af artikel 63, stk. 1, litra c), stk. 2, litra a), og stk. 3, litra a), i
traktaten, artikel 38, litra b), led i, og led ii, i handlingsplanen fra Wien,
konklusion nr. 14 fra Det Europæiske Råd i Tammerfors og relevante
referencer i resultattavlen, som blev forelagt Rådet og Parlamentet i
marts 2000
fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af personer, der søger
om international beskyttelse, som flygtninge eller som modtagere af
subsidiær beskyttelse
sikring af adgang til et minimum af beskyttelse i alle medlemsstater for
personer med et reelt behov for international beskyttelse, og reducering af
forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning og praksis på disse områder
som et første skridt hen imod fuld harmonisering
2)
3)
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4)
begrænsning af sekundære bevægelser af personer, der søger international
beskyttelse, som udelukkende skyldes divergenser i de gældende regler for
godkendelse af flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus
garanti for et højt beskyttelsesniveau for personer med et reelt behov,
samtidig med at man forhindrer misbrug af asylansøgninger, der virker
undergravende på systemets troværdighed, ofte til skade for ansøgere med et
reelt behov for beskyttelse.
5)
5.
ET OVERBLIK OVER STANDARDERNE I FORSLAGET
Dette forslag består af syv kapitler:
a)
Det første sæt bestemmelser vedrører forslagets mest generelle aspekter,
herunder dets mål og anvendelsesområde samt definitioner på de begreber, der
er relevante for en klar forståelse af forslaget.
Det andet sæt bestemmelser fokuserer på den internationale beskyttelses
generelle art og kortlægger de mange fælles karakteristika ved dets
to grundelementer, flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus. Der
opstilles generelle regler for, hvorledes det afgøres, om en påberåbelse af
international beskyttelse er velbegrundet eller ej. Dets styrende princip er, at
international beskyttelse af enhver art er en form for surrogatbeskyttelse, som
ydes i stedet for ren national beskyttelse, når der ikke er realistisk mulighed for
at opnå beskyttelse fra en ansøgers oprindelsesland.
Det tredje sæt bestemmelser gælder specifikt anerkendelsen som flygtning. Det
fokuserer navnlig på definitionen af "forfølgelse" og giver en fortolkning af
dette centrale begreb, herunder de fem forhold, der kan ligge til grund for en
erklæring herom, baseret på Genève-konventionens artikel 1A. I
bestemmelserne fastsættes det også, under hvilke betingelser medlemsstaterne
kan fratage en person flygtningestatus, hvis en sådan status ikke længere anses
for påkrævet, samt bestemmelser om udelukkelse af ansøgere fra en sådan
status.
Det fjerde sæt bestemmelser opstiller rammer for identificering af
tre kategorier af ansøgere til international beskyttelse, der ikke kan godkendes
som flygtninge, men som er berettigede til den supplerende subsidiære
beskyttelsesstatus. De tre kategorier er baseret på medlemsstaternes
eksisterende forpligtelser i henhold til menneskerettighedsinstrumenter, såvel
som på eksisterende medlemsstatspraksis på dette område, og de er udformet til
at supplere flygtningebeskyttelsesordningen. I bestemmelserne fastsættes det
også, under hvilke betingelser medlemsstaterne kan fratage en person subsidiær
beskyttelsesstatus, når en sådan status ikke længere anses for påkrævet, samt
bestemmelser om udelukkelse af ansøgere fra en sådan status.
Det femte sæt bestemmelser vedrører de minimumsforpligtelser,
medlemsstaterne har over for personer, som de indrømmer international
beskyttelse. Disse forpligtelser omfatter varigheden og indholdet af den status,
der er et resultat af anerkendelse som flygtning eller som modtager af subsidiær
beskyttelse. De ydelser, der gives til de to kategorier af international
b)
c)
d)
e)
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beskyttelse, skal være nogenlunde ens med nogle få vigtige undtagelser med
hensyn til varigheden af denne status og visse rettigheder, der afhænger af en
godkendelsesperiode, for så vidt angår modtagere af subsidiær beskyttelse,
hvilket afspejler denne kategoris potentielt mere midlertidige karakter.
f)
Endelig rummer forslagets sidste to kapitler en række bestemmelser til sikring
af direktivets fuldstændige gennemførelse. Hvis det kommende direktivs
endelige mål skal opfyldes, skal de instrumenter, der indføres for at nå disse
mål, kontrolleres, revideres og justeres, så man sikrer, at de giver de forventede
resultater. Det er vigtigt, at der udpeges et nationalt kontaktpunkt, og at der
træffes de nødvendige foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde og
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder. På EU-plan er
det vigtigt at vurdere, om direktivets formål er opfyldt, eller om der er behov
for forbedringer.
Kommissionen påtænker på sin side at oprette et kontaktudvalg. Dette
kontaktudvalg skal gøre det lettere at omsætte dette og andre direktiver til
national lovgivning og derefter at gennemføre det/dem gennem regelmæssige
høringer om alle de praktiske problemer i forbindelse med anvendelsen. Det
kan være en hjælp til at undgå dobbeltarbejde, hvis der opstilles fælles
standarder og vedtages supplerende strategier til bekæmpelse af misbrug af
beskyttelsesordningen. Endvidere vil udvalget lette samrådene mellem
medlemsstaterne om ensartede fortolkninger af de bestemmelser om
international beskyttelse, som de måtte fastsætte på nationalt plan. Det vil i høj
grad lette oprettelsen det fælles europæiske asylsystem, der er nævnt i
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999.
Endelig skal udvalget om nødvendigt rådgive Kommissionen om eventuelle
tilføjelser til eller ændringer af direktivet og om eventuelle justeringer, man
måtte anse for nødvendige.
6.
VALG AF RETSGRUNDLAG
Valget af retsgrundlag stemmer overens med de ændringer, der er indført i traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ved Amsterdam-traktaten, der trådte i
kraft den 1. maj 1999. EF-traktatens artikel 63, stk. 1, litra c) og artikel 2, litra a)
fastsætter, at Rådet vedtager foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse
med Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 samt
andre relevante menneskerettighedsinstrumenter vedrørende minimumsstandarder for
tredjelandsstatsborgeres og statsløses anerkendelse som flygtninge eller som
personer, der af anden grund behøver international beskyttelse. EF-traktatens
artikel 63, stk. 3, litra a) fastsætter, at Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende
"betingelser for indrejse og ophold og standarder for procedurer for
medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik
på familiesammenføring". Da denne artikel gælder såvel flygtninge som andre
kategorier af tredjelandsstatsborgere, udgør den retsgrundlaget for medtagelsen i
dette forslag af betingelser for flygtninges opholdstilladelse, herunder deres ret til for
eksempel beskæftigelse og uddannelse.
Artikel 63 er således det korrekte retsgrundlag for et forslag om fastsættelse af
minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse i
medlemsstaterne.
EF-traktatens afsnit IV finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland,
medmindre disse to lande træffer anden beslutning i overensstemmelse med
protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag
til traktaterne. EF-traktatens afsnit IV finder heller ikke anvendelse på Danmark i
medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne.
7.
PRINCIPPERNE OM NÆRHED OG PROPORTIONALITET
:
BEGRUNDELSE OG MERVÆRDI
Nærhed
Indsættelsen af det nye afsnit IV, Visum, asyl, indvandring og andre politikker i
forbindelse med den frie bevægelighed for personer, i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab viser, at de høje kontraherende parter ønskede at give
Det Europæiske Fællesskab kompetence på disse områder. Det Euro-
pæiske Fællesskab har imidlertid ikke enekompetence på området.
Det betyder, at Fællesskabet, selv om den politiske vilje til at gennemføre en fælles
politik for asyl og indvandring er til stede, skal handle i overensstemmelse med EF-
traktatens artikel 5, hvilket betyder, at det kun handler, hvis og i det omfang målene
for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne
og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan
gennemføres på EU-plan. Direktivforslaget opfylder disse kriterier.
Oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed indebærer, at der
skal vedtages foranstaltninger på asylområdet. Dette initiativs specifikke målsætning
er at fastsætte minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og
statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international
beskyttelse i medlemsstaterne. De standarder, der fastsættes i dette forslag, skal
kunne anvendes gennem minimumsbetingelser i alle medlemsstaterne. Fastsættelsen
af minimumsstandarder på EU-plan skal ske via en foranstaltning som den, der
foreslås her. De vil være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære
bevægelser som følge af divergerende procedurer i medlemsstaterne. Fremover vil
asylansøgere være mindre tilbøjelige til at vælge modtagerland på grundlag af
divergerende beskyttelsesordninger. De vil også være mindre tilbøjelige end tidligere
til at vælge deres modtagerland ud fra de forskellige niveauer af rettigheder og
ydelser, som medlemsstaterne knytter til anerkendelse af en form for international
beskyttelse. Den fortsatte mangel på tilnærmede regler for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der på anden
måde har behov for international beskyttelse, ville have en negativ indvirkning på
andre asylinstrumenters effektivitet.
Når først minimumsstandarderne for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og
statsløse som flygtninge eller som personer, der på anden måde har behov for
international beskyttelse, er på plads, vil indførelsen af et effektivt system til
fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af en
asylansøgning, derimod være fuldt ud berettiget. Personer, der søger om international
beskyttelse uden at have fuldkommen frihed til at vælge, hvor de vil indgive
ansøgning, bør kunne forvente, at deres påberåbelse af international beskyttelse
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandles ens i enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater, og at en
godkendelse af en sådan påberåbelse resulterer i et sammenligneligt sæt af
rettigheder og ydelser. Den tanke, at en enkelt medlemsstat er ansvarlig for vurdering
af en ansøgning om international beskyttelse, bliver mere acceptabel for ansøgerne,
hvis alle medlemsstater anvender de samme minimumsstandarder. Samtidig burde
minimumsstandarder for godkendelse og indholdet af de to beskyttelsesordninger
begrænse betydningen af faktorer, der er bestemmende for de sekundære bevægelser
inden for EU, og på den måde vil de være med til at sikre effektiviteten af den
mekanisme, som afgør, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.
Fastsættelse af fælles minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelands-
statsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der på anden måde har
behov for international beskyttelse, er et grundlæggende redskab til at gøre nationale
asylsystemer mere effektive og et fælles europæisk asylsystem mere troværdigt.
Proportionalitet
Fællesskabets initiativ skal have den enkleste form, der gør det muligt at nå målene
med forslaget og gennemføre foranstaltningerne så effektivt som muligt. I denne ånd
har man som retsinstrument valgt et direktiv, der giver mulighed for at fastsætte
minimumsstandarder, mens de nationale myndigheder selv kan vælge den bedst
egnede form og metoderne til at gennemføre direktivet i deres nationale retssystem.
Forslaget er koncentreret om en række minimumsstandarder, der er strengt
nødvendige for sammenhængen i det planlagte initiativ, uden at man fastsætter
standarder for andre aspekter af asylpolitikken. Med henblik på at sikre
overensstemmelse med det fælles europæiske asylsystem og med andre forslag til
fællesskabsinstrumenter på indvandringsområdet refererer forslaget til henholdsvis
forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne
for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM(2000) 578), forslag til Rådets
direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne (KOM(2001) 181), forslag til Rådets forordning om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af
medlemsstaterne (KOM(2001) 447), Rådets direktiv (2001/55/EF) om minimums-
standarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne
personer og om foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling mellem
medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse personer og
følgerne heraf, det ændrede forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring
(KOM(2000) 624) samt forslaget til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres
status som fastboende udlænding (KOM(2001) 127). Endelig kræver flere
bestemmelser, at medlemsstaterne blot forfølger visse målsætninger (f.eks. anmodes
de om at tage særlig hensyn til ansøgninger om international beskyttelse fra personer
med særlige behov), samtidig med at de giver medlemsstaterne fuldkommen frihed
til at vælge midlerne til at forfølge disse målsætninger. Forslaget er derfor ikke mere
vidtgående, end hvad der kræves for at opfylde direktivets formål.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0011.png
BEMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE
KAPITEL I
Emne, definitioner og anvendelsesområde
Artikel 1
Denne artikel beskriver direktivets formål, der er at skabe rammer for en international
beskyttelsesordning, baseret på det internationale samfunds og EU's eksisterende forpligtelser
og medlemsstaternes gældende praksis og opdelt i de to komplementære kategorier
flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus med henblik på at bevare Genève-
konventionens forrang i en sådan ordning. Den fastsætter minimumsstandarder for
anerkendelse af og efterfølgende indrømmelse af status til tredjelandsstatsborgere og
statsløse, som falder ind under disse kategorier, men lovgiver ikke om personer, som
medlemsstaterne vælger at indrømme en sådan status af medfølelse eller humanitære årsager.
Artikel 2
Definitioner
Denne artikel indeholder definitioner på de forskellige begreber og udtryk, der bruges i
forslagets bestemmelser.
a)
I hele forslaget henviser udtrykket "international beskyttelse" til den beskyttelse, der
ansøges om af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, eller som ydes dem af
medlemsstater i stedet for den beskyttelse, som tidligere er blevet ydet af en persons
oprindelsesland eller sædvanlige opholdsland. Begrebet "international beskyttelse"
rummer de to særskilte, men indbyrdes komplementære elementer flygtningestatus og
subsidiær beskyttelsesstatus.
I hele forslaget henviser udtrykket "Genève-konventionen" til konventionen om
flygtninges retsstilling af 28. juli 1951, som suppleret ved New York-protokollen af
31. januar 1967. Alle medlemsstaterne er part i begge disse uden nogen tidsmæssige
eller geografiske begrænsninger.
En "flygtning" er en person, der opfylder kravene i Genève-konventionens artikel 1A.
"Flygtningestatus" er den status, en medlemsstat tildeler en tredjelandsstatsborger eller
statsløs, som er flygtning og som sådan får adgang til denne medlemsstats område.
I hele forslaget henviser udtrykket "person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse" til
en person, der ikke kan godkendes som flygtning, men som på anden måde opfylder
bestemmelserne vedrørende international beskyttelse som beskrevet i kapitel II og IV i
dette direktiv. Udtrykket henviser til en person, der har godtgjort en velbegrundet frygt
for at blive udsat for anden alvorlig overlast i oprindelseslandet af en eller flere af de
grunde, der er beskrevet i kapitel IV, men som ikke kan anerkendes som flygtning.
"Subsidiær beskyttelsesstatus" er en form for international beskyttelsesstatus, forskellig
fra, men komplementær til flygtningestatus, som en medlemsstat tildeler en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs, som ikke er flygtning, men på anden måde har
b)
c)
d)
e)
f)
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behov for international beskyttelse, og som sådan får indrejsetilladelse i denne
medlemsstat.
g)
En "ansøgning om international beskyttelse" eller en "ansøgning" er en anmodning fra
en tredjelandsstatsborger eller statsløs om beskyttelse fra en medlemsstat, som kan
forstås som værende begrundet med, at han eller hun er flygtning eller har behov for
subsidiær beskyttelse. Enhver ansøgning om international beskyttelse skal vurderes i
henhold til bestemmelserne i direktivet om minimumsstandarder for procedurer i
medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus og forudsættes at være en
asylansøgning, medmindre en tredjelandsstatsborger eller en statsløs udtrykkelig
anmoder om en anden form for beskyttelse, som der kan søges om separat.
"Asylansøgning" defineres med henvisning til definitionen af "flygtning" i Genève-
konventionen, som anført i dette direktivs kapitel II og III.
"Ansøgning om subsidiær beskyttelse" defineres med henvisning til fortolkningen af tre
kategorier af personer, som anses for at have behov for international beskyttelse i
henhold til medlemsstaternes forpligtelser under visse menneskerettighedsinstrumenter
eller ud fra tidligere eksisterende og udbredt medlemsstatspraksis, som ikke falder ind
under den begrundelse, at den pågældende er flygtning.
Definitionen på "familiemedlemmer" indeholder bestemmelser for bevarelse af
familieenheden, der er hentet i forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for
modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.
(i)
Dette led vedrører ægtefæller eller samlevere (der kan være af samme køn),
men bestemmelsen vedrørende samlevere gælder kun i medlemsstater, hvor
sådanne samlivsforhold behandles ligesom ægteskabelige forhold i retlig
henseende. Denne bestemmelse afføder ingen faktisk harmonisering af
nationale regler om anerkendelse af samlevere; den tillader kun, at
ligestillingsprincippet finder anvendelse. For at undgå misbrug kræves det, at
samleverne lever i et varigt samlivsforhold, hvilket kan bevises ved, at de
fremlægger dokumentation for, at de bor sammen, eller ved hjælp af
troværdige vidneudsagn.
Dette led vedrører børn af gifte eller ugifte par, som selv er ugifte og
afhængige af forældrene, uanset om de er mindreårige eller myndige. Børn, der
er født uden for ægteskab, børn af tidligere ægteskaber og adoptivbørn
behandles på samme måde som børn født i ægteskab. Myndige ugifte børn er
derfor omfattet, hvis de er afhængige af forældrene, enten fordi de objektivt set
ikke er i stand til at forsørge sig selv, eller på grund af deres helbred.
Dette led vedrører familiemedlemmer, som ikke allerede er omfattet, hvis de
var afhængige af ansøgeren på tidspunktet for udrejse fra oprindelseslandet. De
skal derfor objektivt være ude af stand til at forsørge sig selv, have alvorlige
helbredsproblemer eller have været udsat for særlig traumatiske oplevelser. Det
kan være børnebørn, bedsteforældre, oldeforældre eller andre voksne, som er
afhængige af ansøgeren.
h)
i)
j)
(ii)
(iii)
k)
Begrebet "ledsagende familiemedlemmer" defineres i forhold til definitionen på
familiemedlemmer i litra k) og den kendsgerning, at de befinder sig i værtslandet i
forbindelse med asylansøgningen. Formålet er at udelukke familiemedlemmer fra
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0013.png
familiesammenføring i medfør af dette direktiv, hvis de befinder sig i værtslandet af
andre årsager (f.eks. arbejde), eller hvis de befinder sig i en anden medlemsstat eller i et
tredjeland.
l)
m)
n)
Begrebet "uledsaget mindreårig" er taget fra definitionen i Rådets resolution af
26. juli 1997 om uledsagede mindreårige, der er statsborgere i tredjelande.
En "opholdstilladelse" henviser til en hvilken som helst formel tilladelse til at opholde
sig i en begrænset eller ubegrænset periode på en medlemsstats område.
Begrebet "oprindelsesland" henviser til det land, hvor ansøgeren er statsborger eller
tidligere har haft sædvanlig bopæl.
Artikel 3
Anvendelsesområde
Denne artikel vedrører direktivets anvendelsesområde.
Anvendelsen af udtrykket "tredjelandsstatsborgere og statsløse" henviser til sprogbrugen i EF-
traktatens artikel 63, stk. 1, litra c).
Artikel 4
Gunstigere bestemmelser
Dette direktivforslag fokuserer kun på minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund
behøver international beskyttelse. De relevante bestemmelser i Amsterdam-traktaten skal ikke
forstås sådan, at de forhindrer medlemsstaterne i at tilbyde mere end de vedtagne
minimumsstandarder på dette område, navnlig med hensyn til rettigheder og ydelser, som
indrømmes personer, hvis behov for international beskyttelse anerkendes. Denne artikel
tillader derfor medlemsstaterne at give asylansøgere gunstigere forhold, hvis disse forhold er
forenelige med de minimumsstandarder, der er fastlagt i direktivet.
KAPITEL II
Ret til international beskyttelse
Afsnit 1
International beskyttelse
Dette kapitel opstiller de fælles tilgrundliggende nødvendige krav, som en ansøger skal
opfylde for at opnå en af de to former for international beskyttelse, som er beskrevet i dette
direktiv. Det er baseret på og udvider de principper, der ligger til grund for godkendelse af
ansøgere til flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus. Det har som styrende princip den
tanke, at en person kun har en velbegrundet frygt for forfølgelse eller anden alvorlig overlast,
og dermed er berettiget til en medlemsstats beskyttelse, hvis der ikke med rimelig
sandsynlighed ydes beskyttelse fra en hjemlig instans, som regel ansøgerens hjemland.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 5
Elementerne i international beskyttelse
Denne artikel opstiller de to separate, men komplementære typer modtagere af international
beskyttelse, nemlig "flygtninge" og "modtagere af subsidiær beskyttelse".
1)
Dette stykke opstiller en definition på en flygtning, som er i overensstemmelse med
Genève-konventionen og yderligere uddybet i kapitel III i dette direktiv. Det
bekræfter det princip, at en flygtning kun kan betragtes som sådan, hvis den
pågældende nærer velbegrundet frygt for forfølgelse af en eller flere af fem bredt
definerede grunde: race, religion, nationalitet, medlemskab af en bestemt
samfundsgruppe og politisk overbevisning. Frygten skal være af en sådan karakter, at
ansøgeren ikke vil eller ikke kan påberåbe sig beskyttelse fra det land, hvor den
pågældende er statsborger.
Dette stykke opstiller definitionen på, hvem der bør være berettiget til subsidiær
beskyttelse, og bestemmer, at kategorien bør fortolkes yderligere med henvisning til
kapitel IV i dette direktiv. Skønt Genève-konventionen menes at være tilstrækkelig
bred og omfattende til at yde beskyttelse af et betydeligt antal af de personer, der har
behov for den, har internationale menneskeretsinstrumenter og medlemsstaternes
praksis på dette område udvidet den internationale beskyttelses anvendelsesområde
yderligere. Direktivets mål er at sørge for, at en minimumsstandard for subsidiær
beskyttelse er til rådighed som supplement til Genève-konventionen i alle
medlemsstater som en afspejling af, hvad der har været almindelig praksis på
medlemsstatsniveau og som et skridt hen imod harmonisering.
Udtrykket "alvorlig uberettiget overlast" anvendes her som en del af den integrerede
holdning, man har til hele begrebet "international beskyttelse" og dets to særskilte,
men nært forbundne elementer "flygtningestatus" og "subsidiær beskyttelsesstatus".
Forfølgelse defineres som en form for alvorlig uberettiget overlast, der er
årsagsmæssigt forbundet med en eller flere af de fem grunde, der er omhandlet i
Genève-konventionen. Hvis der er velbegrundet frygt for alvorlig uberettiget overlast
af en grund, som ikke er omfattet af Genève-konventionen, vil en ansøger, under
forbehold af kriterierne i direktivets kapitel IV, blive anset for på anden måde at have
behov for international beskyttelse og få tildelt subsidiær beskyttelsesstatus. Mens
udtrykket "velbegrundet frygt for forfølgelse" bruges som kort form i forbindelse
med flygtninge, bruges det udvidede udtryk "velbegrundet frygt for anden alvorlig
(uberettiget) overlast" på lignende måde i hele teksten om personer, der nyder
subsidiær beskyttelse.
Udtrykket "uberettiget" føjes til definitionen på "alvorlig overlast" for at afspejle, at
der er omstændigheder, hvorunder en stat
kan
være
berettiget
til at træffe
foranstaltninger, der skader enkeltpersoner, som for eksempel i tilfælde af
undtagelsestilstand eller i spørgsmål om national sikkerhed. Sådanne tilfælde af
"berettiget" overlast vil sandsynligvis sjældent forekomme, men det ville være i strid
med menneskerettighedsinstrumenter, som for eksempel den europæiske konvention
til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, at
udelukke muligheden af, at en kontrolleret afvigelse fra menneskerettigheds-
standarderne, under begrænsede og særlige omstændigheder, kan være berettiget,
som regel af hensyn til mere generelle fælles interesser.
14
2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Personer, der nyder subsidiær beskyttelse, er ikke nødvendigvis mindre "værdige" til
beskyttelse end flygtninge, men for at kunne opfylde kravet om "fuldstændig og
inklusiv anvendelse af Genève-konventionen" og i erkendelse af, at Genève-
konventionen er tilstrækkelig bred og omfattende til at dække et betydeligt antal af
dem, der har et reelt behov for international beskyttelse, vil man normalt først
overveje, om en ansøger kan godkendes til subsidiær beskyttelse, når det er fastslået,
at den pågældende ikke kan anerkendes som flygtning.
Undtagelsen fra denne regel er, at en ansøger til international beskyttelse indgiver en
ansøgning med begrundelser, der specifikt udelukker Genève-konventionen. I
sådanne tilfælde bør godkendelsen overvejes på grundlag af kapitel II og IV i dette
direktiv, uden hensyntagen til kapitel III. Bestemmelserne i dette stykke berører i
øvrigt ikke medlemsstaternes forfatningsmæssige forpligtelser (som for eksempel
forfatningsmæssigt asyl).
3)
Dette stykke forbinder elementerne i international beskyttelse, som beskrevet i
afsnit 1, med vurderingen af ansøgerens frygt for forfølgelse eller alvorlig og
uberettiget overlast i oprindelseslandet i henhold til afsnit 2.
Artikel 6
Udvidelse af den internationale beskyttelse til at omfatte ledsagende familiemedlemmer
Denne artikel fastsætter udvidelsen af den internationale beskyttelse til at omfatte alle
ledsagende familiemedlemmer som defineret i dette direktivs artikel 2.
1)
Dette stykke tydeliggør, at afhængige familiemedlemmer er berettiget til samme
status som hovedansøgeren til asyl, og at en sådan ret udelukkende hidrører fra det
faktum, at de er familiemedlemmer.
Dette stykker indeholder en undtagelse fra det i stk. 1 omhandlede princip. Stykket
giver mulighed for, at et familiemedlem, som ellers ville være berettiget til
beskyttelsesstatus, kan udelukkes fra dette direktivs bestemmelser, såfremt regler i
direktivets kapitel III og IV, der vedrører de i Genève-konventionen omhandlede
udelukkelsesklausuler, gælder for dette familiemedlem.
Afsnit 2
Vurdering af ansøgerens frygt for forfølgelse eller anden alvorlig og uberettiget overlast
Artikel 7
Vurdering af ansøgninger om international beskyttelse
Denne artikel omhandler ansøgning om international beskyttelse og vurderingen af, om
ansøgningen er objektivt velbegrundet. Den opstiller regler, som kan være en hjælp til at
fastslå, om en ansøgning om international beskyttelse er velbegrundet eller ej. Ved afgørelsen
af, hvilke regler der var relevante i denne fase, har man set nøje på Genève-konventionen, den
fælles holdning og flygtningehåndbogen.
a)
Denne bestemmelse afspejler det princip, at ansøgninger om international beskyttelse
bør undersøges individuelt i forhold til de objektive forhold, der vides at herske i
oprindelseslandet eller det sædvanlige opholdsland. Skønt bevisbyrden i princippet
15
2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
påhviler ansøgeren, deles pligten til at verificere og vurdere alle relevante
kendsgerninger af ansøgeren og den medlemsstat, som er ansvarlig for behandling af
ansøgningen.
b)
Dette stykke fastslår det princip, at behovet for international beskyttelse skal være
rettet mod fremtiden, og at ansøgerens frygt for forfølgelse eller alvorlig og
uberettiget overlast i oprindelseslandet kan være velbegrundet, hvis den godtgøres
objektivt. Hvis der er rimelig sandsynlighed for, at den frygtede situation opstår, efter
at en ansøger er vendt tilbage til oprindelseslandet, er frygten velbegrundet. Det
relevante spørgsmål er, hvorvidt der er rimelig sandsynlighed for, at den frygtede
situation, at en person bliver forfulgt eller på anden måde udsættes for alvorlig,
uberettiget overlast, opstår. Frygten for forfølgelse eller anden alvorlig overlast kan
være velbegrundet, selv hvis der ikke er overvejende sandsynlighed for, at den
pågældende vil blive forfulgt eller lide en sådan overlast, men blot risikoen eller en
svag mulighed herfor er et utilstrækkeligt grundlag for anerkendelse af behovet for
international beskyttelse.
Dette stykke vedrører det faktum, at hvis en ansøger til international beskyttelse
allerede har været genstand for forfølgelse eller alvorlig og uberettiget overlast eller
for trusler om forfølgelse eller alvorlig og uberettiget overlast, skal dette tages som
en alvorlig indikation for risikoen for forfølgelse, medmindre der inden da er sket en
radikal og relevant ændring af forholdene i ansøgerens oprindelsesland eller i den
pågældendes relationer til oprindelseslandet.
Dette stykke afspejler det princip, at der ved vurderingen af ansøgninger om
international beskyttelse skal anlægges en helhedsvurdering af de faktiske forhold i
forbindelse med ansøgningen. Hvis ansøgeren for eksempel er et barn eller en ung,
skal der ved vurderingen af, om en given risiko er tilstrækkeligt alvorlig til at udgøre
forfølgelse eller anden alvorlig overlast, tages hensyn til børnespecifikke former for
overtrædelse af menneskerettighederne.
Med henvisningen til alder gøres der i dette stykke navnlig opmærksom på den
potentielle sårbarhed og de enestående omstændigheder ved en uledsaget mindreårigs
ansøgning om international beskyttelse. I artikel 3 i FN's konvention om barnets
rettigheder fra 1989 hedder det: "I alle foranstaltninger vedrørende børn ... skal
barnets tarv komme i første række". Dette bindende princip, der er implicit i dette
stykke, omtales eksplicit i betragtningerne, således at det kan anvendes som et
redskab for fortolkningen af alle de bestemmelser i dette direktivforslag, der vedrører
mindreårige. Mere specifikt bør medlemsstaterne ved vurderingen af en ansøgning
om international beskyttelse tage følgende i betragtning:
a)
b)
c)
d)
det faktum, at barnets alder og modenhed og dets udviklingsfase udgør en
del af ansøgningens faktuelle sammenhæng
det faktum, at børn kan manifestere deres frygt anderledes end voksne
det faktum, at børn sandsynligvis har begrænset viden om forholdene i deres
oprindelsesland
eksistensen af børnespecifikke former for forfølgelse og tvangsarbejde som
f.eks. indrullering af børn i hære, handel med henblik på seksuel udnyttelse
og tvangsarbejde.
c)
d)
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I denne forbindelse menes definitionen på flygtning, navnlig de fem grunde til
forfølgelse, at være tilstrækkelig bredt formuleret til at kunne omfatte
flygtningebørn. De bør ikke automatisk indrømmes subsidiær beskyttelse, alene på
det grundlag at de er børn.
Hvis en kvinde anmoder om international beskyttelse, skal der tages højde for det
faktum, at forfølgelse, som omhandlet i Genève-konventionen, kan tage form af
seksuel vold eller andre kønsspecifikke midler. Hvis forfølgelsesmetoden er
kønsspecifik, bør dette ikke tilsløre årsagen til, at forfølgelsen fandt sted. For
eksempel kan flygtende kvinder have været udsat for seksuelle overgreb på grund af
deres religion, politiske anskuelser eller nationalitet. I sådanne tilfælde er seksuelle
overgreb utvetydigt en form for forfølgelse, og enhver af konventionens grunde som
beskrevet i artikel 12 kan finde anvendelse. Men seksuelle overgreb mod flygtende
kvinder, som for eksempel lemlæstelse af genitalierne, kan også være påført dem
alene på grund af deres køn. I sådanne situationer kan forfølgelsesgrunden
"tilhørsforhold til en given social gruppe" finde anvendelse.
Kommissionen anerkender betydningen og anvendeligheden af specifikke
"retningslinjer" til bedømmelse af ansøgninger om international beskyttelse fra såvel
mindreårige som kvinder. Den finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at anvende
hverken første fase af det fælles europæiske asylsystem eller et direktiv til
indførelsen af sådanne retningslinjer på EU-plan nu. Den opfordrer derfor
medlemsstaterne til i samråd med FN's Højkommissariat for Flygtninge at udvikle
sådanne retningslinjer på nationalt plan.
e)
En ansøgning om international beskyttelse kan også være baseret på
troværdige vidnesbyrd om, at gældende love eller bestemmelser i
oprindelseslandet tillader eller tolerer forfølgelse af eller anden alvorlig
overlast mod en person eller en relevant gruppe, som ansøgeren bevisligt er
medlem af, og at der er rimelig sandsynlighed for, at sådanne love eller
bestemmelser vil finde anvendelse. Der er ikke tale om velbegrundet frygt,
hvis loven er forældet og ikke anvendes i praksis.
Artikel 8
Behov for international beskyttelse, som opstår
på stedet
Denne artikel vedrører ansøgninger om international beskyttelse, der indgives
på stedet,
i
tilfælde hvor behovet for en sådan beskyttelse først opstår, når en ansøger allerede opholder
sig på en medlemsstats område, hyppigst som følge af ændrede forhold i oprindelseslandet.
1)
Dette stykke forklarer, at frygten for forfølgelse eller anden alvorlig overlast, ikke
nødvendigvis skal have været til stede, da personen forlod sit oprindelsesland, men at
en påberåbelse
på stedet,
baseret på relevante ændringer i personens oprindelsesland
efter udrejsen derfra, kun vil blive anerkendt, hvis det godtgøres, at disse ændringer
giver anledning til den pågældendes velbegrundede frygt for forfølgelse eller anden
alvorlig overlast.
Dette stykke vedrører ansøgninger
på stedet
baseret på ansøgerens aktiviteter efter
udrejsen fra oprindelseslandet. En ansøgning kan bedst begrundes, hvis de
tilgrundliggende aktiviteter er et udtryk for og en videreførelse af holdninger, som
ansøgeren allerede havde i oprindelseslandet, og de er relateret til behovet for
2)
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
international beskyttelse. En sådan kontinuitet er imidlertid ikke et absolut krav, men
kan give et fingerpeg om ansøgningens troværdighed.
Stykket omhandler også misbrug af ansøgninger
på stedet.
Det faktum, at en persons
frygt for forfølgelse eller anden alvorlig overlast er konstrueret, betyder ikke
nødvendigvis, at en sådan frygt ikke kan være velbegrundet og derfor tilstrækkelig til
at hjemle indrømmelse af international beskyttelse. Hvor det imidlertid med rimelig
grad af sikkerhed kan fastslås, at aktiviteterne siden afrejsen fra oprindelseslandet har
været et påskud for at skabe de nødvendige betingelser for international beskyttelse,
har medlemsstaterne ret til at tage udgangspunkt i den antagelse, at disse aktiviteter
ikke i princippet giver grundlag for en sådan indrømmelse, og der vil være alvorlig
grund til at sætte spørgsmålstegn ved ansøgerens troværdighed. Medlemsstaterne bør
dog sikre sig, at de kompetente myndigheder anerkender ansøgere som personer med
behov for international beskyttelse, hvis myndighederne i den pågældendes
oprindelsesland med rimelighed kan forventes at få kendskab til aktiviteter som
omhandlet i dette stykke, og disse aktiviteter af myndighederne vil blive opfattet som
udtryk for en undergravende holdning eller på anden måde afvigende mening eller
egenskab, og der således opstår velbegrundet frygt for forfølgelse eller alvorlig og
uberettiget overlast.
Artikel 9
Årsager til overlast og beskyttelse
Denne artikel omhandler begrebet statslig beskyttelse og følger det argument, at
hovedbegrundelsen bag Genève-konventionen og ordninger for subsidiær beskyttelse er, at
alle mennesker har ret til at leve uden risiko for forfølgelse eller anden alvorlig overlast, og at
de under truslen om en sådan overlast bør have adgang til effektiv statslig beskyttelse.
1)
Dette stykke følger praksis i langt størstedelen af medlemsstaterne og andre aktører
på verdensplan ved at bekræfte, at frygten for forfølgelse eller alvorlig, uberettiget
overlast også kan være velbegrundet, hvis risikoen herfor ikke alene har sit udspring
i staten, men også i parter eller organisationer, der kontrollerer staten, eller i ikke-
statslige aktører, hvor staten ikke kan eller ikke vil yde effektiv beskyttelse. Årsagen
til forfølgelse eller alvorlig, uberettiget overlast anses for irrelevant. Det relevante
spørgsmål er, hvorvidt en ansøger kan opnå effektiv beskyttelse mod en sådan
overlast, eller truslen om overlast, i oprindelseslandet. Hvis forfølgelse eller anden
alvorlig, uberettiget overlast har sit udspring i staten, er en sådan frygt velbegrundet,
fordi der rent faktisk ikke er nogen reel mulighed for beskyttelse i oprindelseslandet.
Hvis den har sit udspring i ikke-statslige aktører, er en sådan frygt kun velbegrundet,
hvis staten
ikke vil
eller i praksis
ikke kan
yde beskyttelse mod en sådan overlast.
Dette stykke omhandler vurderingen af effektiviteten, herunder tilgængeligheden, af
statslig beskyttelse. Der skal være etableret et system til beskyttelse i hjemlandet og
et maskineri til påvisning, retsforfølgning og afstraffelse af handlinger, der udgør
forfølgelse eller anden alvorlig overlast. Det afgørende spørgsmål er, om et sådant
system som helhed yder tilstrækkelig og tilgængelig beskyttelse for alle medlemmer
af befolkningen. Hvis et system skal yde effektiv beskyttelse, skal staten kunne og
ville benytte det, så der er minimal risiko for forfølgelse eller anden overlast.
2)
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3)
I den første del af denne vurdering, som vedrører fastslåelse af, om staten har taget
eller med rimelighed kan forventes at tage skridt til at kontrollere eller bekæmpe
påførelsen af overlast, bør medlemsstaterne tage følgende faktorer i betragtning:
a)
b)
c)
Generelle forhold i oprindelseslandet
statens medvirken til, at personer udsættes for den pågældende overlast
statens politik i forbindelse med den pågældende overlast, herunder
eksistensen af en straffelov, der gør forfølgeres voldelige angreb strafbare med
domme, der står mål med forbrydelsernes alvor
de påståede forfølgeres indflydelse på statsembedsmænd
hvorvidt en eventuel officiel indgriben er af betydning eller blot pro forma,
herunder en vurdering af politimyndighedernes vilje til at påvise, retsforfølge
og straffe lovovertrædere
hvorvidt der tegner sig et mønster af passivitet fra statens side
hvorvidt staten afviser at skride ind
hvorvidt staten har taget skridt til at forhindre påførelsen af overlast.
d)
e)
f)
g)
h)
I den anden del af denne vurdering, som vedrører fastslåelse af, om ansøgeren har
rimelig adgang til statslig beskyttelse, bør medlemsstaterne tage følgende faktorer i
betragtning:
i)
j)
k)
Ansøgerens bevis for, at de påståede forfølgere ikke er underlagt statens
kontrol
kvaliteten af den beskyttelse ansøgeren har adgang til, idet der tages hensyn til,
at ansøgere som gruppe ikke må være afskåret fra retsbeskyttelse
de eventuelle skridt ansøgeren har taget til at
statsembedsmænd, og statens reaktion på disse forsøg.
Artikel 10
National beskyttelse
Denne artikel omhandler muligheden for flugt eller beskyttelse mod forfølgelse eller anden
alvorlig overlast inden for oprindelseslandets område. Ud fra princippet om, at international
beskyttelse mod overlast først skal indrømmes, når den pågældende ikke beskyttes af
hjemlandet, giver denne bestemmelse medlemsstaterne mulighed for at afvise ansøgninger om
international beskyttelse, hvis det kan fastslås, at effektiv beskyttelse kan opnås i hvert fald i
en del af oprindelseslandet eller det sædvanlige opholdsland, og at ansøgeren med rimelighed
kan sendes tilbage dertil.
1)
Ifølge dette stykke er det en forudsætning for national beskyttelse som alternativ, at
kendsgerningerne ved en ansøgers påberåbelse af international beskyttelse
undersøges af medlemsstaterne, inden de tager stilling til, om en ansøger med
rimelighed kan sendes tilbage. Kun hvis der i øvrigt ville blive indrømmet
opnå
støtte fra
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0020.png
international beskyttelse, kan medlemsstaterne overveje muligheden af national
beskyttelse. Med andre ord kun hvis ansøgeren godtgør en velbegrundet frygt for
forfølgelse eller anden alvorlig overlast i en del af oprindelseslandet eller det
sædvanlige opholdsland, vil der blive foretaget en undersøgelse af, om en sådan frygt
vil være ubegrundet i en anden del af landet. Ved denne undersøgelse skal der
foretages en vurdering af, om effektiv beskyttelse mod forfølgelse eller anden
alvorlig overlast er nogenlunde tilgængelig i oprindelseslandet. Eftersom en national
regering antages at have beføjelser på hele det nationale område, er der stærke
indicier imod, at der findes national beskyttelse, hvis den forfølgende part er eller
sponsoreres af den nationale myndighed. National beskyttelse er sandsynligvis
mulig, hvis truslen om overlast fremsættes af en ikke-statslig aktør.
2)
Dette stykke omhandler de hensyn, der skal tages ved afgørelse af, om frygten for at
vende tilbage til en del af oprindelseslandet er velbegrundet. Som en del af den
proces fastsætter stykket visse minimumsbetingelser for fastslåelse af, om en ansøger
til international beskyttelse med rimelighed kan nægtes denne status og sendes til en
del af oprindelseslandets eller det sædvanlige opholdslands område som omhandlet i
stk. 1. Ved fastslåelse af det rimelige i en tilbagevenden til det foreslåede sted, bør
der tages hensyn til den sikkerhed og de politiske og sociale forhold, der hersker i
den del af landet, og til ansøgerens eventuelle særlige sårbarhed.
KAPITEL III
Anerkendelse af flygtningestatus
Det foregående kapitel fastsatte de nødvendige generelle forhåndsbetingelser for, at der kan
bevilges enten flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus og uddybede begreberne
"velbegrundet frygt" og "statslig beskyttelse". Dette kapitel fokuserer på de faktorer, som er
specifikke for godkendelse som flygtning, navnlig begrebet "forfølgelse" og årsagerne hertil,
og det bygger i høj grad på den fælles holdning og Genève-konventionen, selv om forfølgelse
faktisk ikke er defineret i Genève-konventionen.
Artikel 11
Forfølgelsens art
Denne artikel omhandler forfølgelsens art og fastsætter nogle principper for fortolkningen
heraf.
1)
Eftersom begrebet forfølgelse ikke er baseret på tid, er hensigten, at fortolkningen af
forfølgelse i denne artikel skal være fleksibel, smidig og tilstrækkeligt åben til at
afspejle de stadigt skiftende former for forfølgelse, som kan udgøre et grundlag for
flygtningestatus.
a)
Dette stykke stiller den betingelse, at handlinger, som frygtes eller har
fundet sted, for at kunne karakteriseres som forfølgelse, skal være overlagte,
vedvarende eller systematiske og være af en tilstrækkelig alvorlig karakter
til at gøre tilbagevenden til oprindelseslandet uforsvarlig. De skal også være
baseret på en af de årsager, der er omtalt i Genève-konventionens
artikel 1 A som yderligere uddybet i artikel 12, stk. 1-5. Gentagelsen af
diskriminerende foranstaltninger, som hver især muligvis ikke er alvorlige
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nok til at udgøre forfølgelse, kan give anledning til et berettiget krav om
flygtningestatus med kumulative begrundelser.
b)
Dette stykke omhandler forfølgelse i form af administrative og/eller retlige
foranstaltninger, der enten i sig selv udgør forfølgelse eller tilsyneladende er
lovmedholdelige og misbruges med henblik på forfølgelse, eller som træffes
i strid med loven. Generelle foranstaltninger med henblik på opretholdelse
af den offentlige orden, beskyttelse af statens sikkerhed eller bevarelse af
folkesundheden udgør normalt ikke forfølgelse, så længe de opfylder de
krav til berettiget begrænsning af eller afvigelse fra menneskerettigheder,
der er vedtaget ved international lovgivning.
Led i), og ii), i dette stykke omhandler legitim lovhåndhævelse.
Retsforfølgelse af strafbare handlinger eller straf for overtrædelse af en
almindeligt gældende lov vil som regel ikke kunne betegnes som
forfølgelse. Det kan forholde sig anderledes, hvis oprindelseslandet griber til
diskriminerende forfølgelse eller pådømmelse, hvis det idømmer
diskriminerende eller umenneskelig straf, eller hvis dets lovgivning
indebærer, at udøvelsen af grundlæggende internationale menneske-
rettigheder gøres til strafbare handlinger, eller krav om, at en person begår
handlinger, der er i strid med international lovgivnings grundlæggende
normer.
Dette stykke omhandler militærtjeneste. Heri fastslås det, at retsforfølgning
eller straf for at have nægtet at opfylde en almindelig pligt til at udføre
militærtjeneste, enten som militærnægter, ved uberettiget fravær,
unddragelse eller desertering, ikke normalt vil blive betragtet som
forfølgelse. Det kan imidlertid forholde sig anderledes, hvis oprindelses-
landet nægter ansøgeren retfærdig rettergang eller foretager diskriminerende
udskrivning, pålægger pligter eller tjenesteforhold på diskriminatorisk
grundlag eller idømmer sanktioner for manglende opfyldelse af værnepligt
på diskriminatorisk grundlag, og derved udsætter ansøgeren for
uforholdsmæssig eller urimelig straf eller undlader at tilbyde et rimeligt og
ikke-diskriminatorisk alternativ til militærtjeneste for personer med reelle
politiske, religiøse eller moralske anfægtelser.
I tilfælde af krig eller konflikter kan forfølgelse eller straf for at nægte at
udføre militærtjeneste også i sig selv udgøre forfølgelse, hvis den
pågældende kan godtgøre, at udførelse af militærtjeneste vil kræve
deltagelse i militære handlinger, som er uforenelige med hans eller hendes
ægte og inderlige moralske, religiøse eller politiske overbevisninger eller
med andre gyldige samvittighedsgrunde. Det er lettere at dokumentere
gyldige grunde til at nægte militærtjeneste, hvis den militære handling, som
den pågældende skulle deltage i, strider imod grundlæggende regler for
menneskelig adfærd og/eller er blevet fordømt af det internationale
samfund. Dette er imidlertid ikke et ufravigeligt krav, og selv hvis den
militære handling generelt udføres inden for de rammer, der foreskrives af
reglerne for krig, kan den pågældende have gyldige samvittighedsgrunde til
ikke at deltage deri. Dette er f.eks. tilfældet, hvis den pågældende er
medlem af en etnisk minoritet, der kan blive nødsaget til at deltage i
militære handlinger mod denne minoritet.
c)
d)
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2)
I dette stykke undersøges arten af (begrundelserne for) forfølgelse ved fastsættelse af
nogle styrende principper, som medlemsstaterne skal følge. En godkendelse som
flygtning kræver i alle tilfælde, at der er en forbindelse mellem forfølgelsen og
mindst én af de fem grunde, der er opstillet i Genève-konventionen og omhandlet i
dette direktivs artikel 13.
a)
Dette stykke omhandler kilderne til forfølgelse. Forfølgelse er mest
indlysende, når den har sit udspring i selve staten eller i parter eller
organisationer, der kontrollerer staten. Under sådanne omstændigheder er
beskyttelse mod de hændelser, der frygtes eller har fundet sted, næsten pr.
definition ikke-eksisterende eller ineffektiv. Men forfølgelse kan også have
sit udspring i ikke-statslige instanser under forhold, hvor en stat
ikke kan
eller ikke vil
yde effektiv beskyttelse mod en sådan forfølgelse. I sådanne
tilfælde bør der også indrømmes flygtningestatus under forudsætning af, at
de andre godkendelseskriterier i dette direktiv opfyldes.
Dette stykke omhandler tilfælde, hvor en af konventionens grunde finder
anvendelse på en ansøger. Det er irrelevant, hvorvidt begrundelsen for den
frygtede forfølgelse er ægte eller blot tillægges ansøgeren af staten eller en
ikke-statslig aktør. For eksempel kan det være tilstrækkeligt, at en
forfølgende instans blot mener, at en person har en bestemt politisk
holdning, uanset om det har bund i virkeligheden eller ej.
Dette stykke omhandler emnet generel undertrykkelse eller vold. Der kan
være en tendens til at nægte flygtningestatus til ansøgere, som er flygtet,
somme tider i stort antal, fra situationer med omfattende undertrykkelse og
vold, fordi der er mange, eller fordi deres omstændigheder er lig mange
andres. De har ikke desto mindre ret til at blive anerkendt som flygtninge,
hvis deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social
gruppe eller politiske anskuelser ligger til grund for en væsentlig del af
deres velbegrundede frygt for forfølgelse. Kun hvis ingen af disse
fem grunde er tydeligt medvirkende til frygten for forfølgelse, er
medlemsstaterne berettiget til at yde subsidiær beskyttelse i stedet. Mens
personer på flugt fra borgerkrig eller intern eller generel væbnet konflikt
ikke nødvendigvis er flygtninge i konventionens forstand, skal
medlemsstaterne sikre, at de heller ikke automatisk udelukkes fra
flygtningestatus.
Artikel 12
Årsagerne til forfølgelse
b)
c)
Denne artikel skitserer principperne for grunde til forfølgelse. Artiklen henter meget fra
Genève-konventionen og den fælles holdning og søger ikke at skabe nye grunde, som ikke
eksplicit eller implicit anerkendes af disse instrumenter.
a)
Dette stykke opstiller regler for fortolkning af begrebet "race". Det bør fortolkes i
bredeste forstand, således at det omfatter alle former for etniske grupper og samtlige
sociologiske betydninger af udtrykket. Man må som regel antage, at der er tale om
racebestemt forfølgelse, hvis den, der står bag forfølgelsen, på grundlag af en faktisk
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller fiktiv forskel anser den forfulgte for at høre til en anden race end hans egen, og
dette ligger til grund for forfølgelsen eller frygten for forfølgelse.
b)
Dette stykke opstiller regler for fortolkning af begrebet "religion" og instruerer
medlemsstaterne om at fortolke begrebet således, at det omfatter såvel teistiske, ikke-
teistiske som ateistiske overbevisninger. Der kan også være tale om forfølgelse på
grund af religion, når sådanne overgreb begås mod personer, som ikke ønsker at
bekende sig til nogen religion, som nægter at bekende sig til en given religion, eller
som ikke ønsker at underkaste sig alle eller visse ritualer og skikke forbundet med en
religion.
Dette stykke opstiller regler for fortolkning af begrebet "nationalitet". Udtrykket
nationalitet skal ikke udelukkende forstås som statsborgerskab, men henviser også til
tilhørsforhold til en etnisk, kulturel eller sproglig gruppe og kan have et vist
sammenfald med begrebet "race".
Dette stykke opstiller regler for fortolkning af begrebet "tilhørsforhold til en bestemt
social gruppe", et udtryk der med vilje er åbent formuleret og bør fortolkes på en
bred og rummelig måde. En gruppe kan være defineret ved et grundlæggende træk
(f.eks. køn, seksuel orientering, alder, familieforhold eller historie) eller ved
egenskaber, der er så fundamentale for identitet eller samvittighed, at medlemmer af
gruppen ikke bør tvinges til at frasige sig dem (f.eks. medlemskab af en fagforening
eller forsvar af menneskerettigheder).
Begrebet er ikke begrænset til snævert definerede, små grupper af personer, og der
kræves intet frivilligt foreningsmæssigt forhold eller de facto samhørighed mellem
medlemmerne. Henvisningen til køn og seksuel orientering indebærer ikke, at denne
forfølgelsesgrund nødvendigvis omfatter alle kvinder og homoseksuelle. Begrebets
anvendelse vil afhænge af særlige omstændigheder og sammenhænge i
oprindelseslandet og særlige kendetegn ved forfølgelsen og den forfulgte.
Fortolkningen bør også omfatte grupper af personer, der betragtes som "inferiøre"
eller "andenklasses" i lovens øjne, hvorved der ses gennem fingre med
privatpersoners eller andre ikke-statslige aktørers forfølgelse, eller såfremt staten
anvender loven på en diskriminatorisk måde og nægter at anvende loven til
beskyttelse af en sådan gruppe. Dette kan være tilfældet, hvor kvinder er ofre for
hustruvold, herunder seksuel vold og lemlæstelse, i de stater, hvor de ikke kan opnå
effektiv beskyttelse mod sådanne overgreb på grund af deres køn eller socialstatus
som gifte kvinder, døtre, enker eller søstre i det bestemte samfund.
e)
Dette stykke opstiller regler for fortolkning af begrebet "politiske anskuelser". Det, at
en persons politiske anskuelser afviger fra regeringens, er ikke i sig selv tilstrækkelig
begrundelse for at opnå flygtningestatus. Ansøgeren skal godtgøre, at myndighederne
kender til eller sandsynligvis vil få kendskab til den pågældendes politiske anskuelser
eller tillægge ham eller hende dem, at disse anskuelser ikke tolereres af
myndighederne, samt at vedkommende, i betragtning af situationen i
oprindelseslandet, sandsynligvis vil blive forfulgt på grund af sådanne anskuelser. En
anskuelses politiske karakter er ikke afhængig af, at ansøgerens anskuelser eller
dermed forbundne handlinger eventuelt objektivt set er ubetydelige, eller af at
vedkommende ikke selv kan eller vil karakterisere anskuelsen som politisk. En
handling kan også være et udtryk for en politisk anskuelse, eller bedømmes som
sådan af en forfølgende instans.
23
c)
d)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 13
Bortfald af flygtningestatus
1)
Denne artikel omhandler situationer, hvor det anerkendes, at flygtningestatus
opretholdes, indtil og medmindre en flygtning bliver berørt af betingelserne i en af
bortfaldsklausulerne i artikel 1, afsnit C, i Genève-konventionen.
a)
Frivillig genoptagelse af national beskyttelse
Dette stykker omhandler den situation, at en flygtning hos myndighederne i
oprindelseslandet frivilligt søger og opnår en form for diplomatisk beskyttelse,
som kun tildeles landets statsborgere, som f.eks. udstedelse eller fornyelse af
nationalt pas, hvorved den pågældendes behov for international beskyttelse
ophører. Hvis kontakten mellem en flygtning og oprindelseslandets
diplomatiske repræsentation er kommet i stand på et tilfældigt grundlag, er det
usandsynligt, at flygtningen havde den i denne forbindelse nødvendige hensigt
at påberåbe sig det pågældende lands beskyttelse.
b)
Frivillig generhvervelse af statsborgerskab
Dette stykke omhandler den situation, at en person, som har mistet
statsborgerskabet til sit oprindelsesland, frivilligt søger og får statsborgerskabet
til det pågældende land tilbage. Dermed er den pågældende ikke længere
flygtning. Generhvervelsen af juridisk statsborgerskab alene er ikke
tilstrækkeligt til at retfærdiggøre anvendelsen af denne bortfaldsklausul;
flygtningehåndbogen fastsætter, at indrømmelse af statsborgerskab i kraft af
lovgivning eller ved dekret ikke er det samme som frivillig generhvervelse af
statsborgerskab, medmindre statsborgerskabet udtrykkeligt eller implicit er
blevet accepteret af flygtningen.
c)
Erhvervelse af nyt statsborgerskab
Denne artikel fastsætter, at flygtningestatus kan bortfalde, når flygtningen har
erhvervet nyt statsborgerskab og nyder beskyttelse fra det land, der har
indrømmet statsborgerskabet. Erhvervelsen af juridisk statsborgerskab alene er
ikke tilstrækkeligt til at retfærdiggøre anvendelsen af bortfaldsklausulen;
flygtningehåndbogen fastsætter, at den internationale beskyttelsesstatus,
såfremt denne status er bortfaldet i kraft af erhvervelsen af nyt statsborgerskab,
og det nye statsborgerskab derefter fortabes, afhængigt af omstændighederne
kan generhverves.
d)
Frivillig genbosættelse i oprindelseslandet
Dette stykke omhandler den situation, at en flygtning vender tilbage til sit
oprindelsesland. Hvis der er tale om gentagne tilbagerejser, må den
pågældende anses for ikke længere at have behov for international beskyttelse.
Det bør vurderes fra sag til sag, om dette er en objektiv kendsgerning. I
almindelighed vil et konsekvent mønster med regelmæssige besøg i
oprindelseslandet over en vis periode svare til genbosættelse i det pågældende
land. Dette er navnlig tilfældet, hvis flygtningen benytter sig af de ydelser og
faciliteter i landet, som borgerne sædvanligvis nyder godt af.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
Ændrede forhold i oprindelseslandet
Dette stykke omhandler situationer, hvor flygtningestatus bortfalder på grund
af ændrede forhold i oprindelseslandet. Det kræves, i overensstemmelse med
flygtningehåndbogen og statspraksis, at en sådan ændring er af så
gennemgribende og varig art, at flygtningens velbegrundede frygt for
forfølgelse bortfalder. En gennemgribende ændring af forholdene er ikke det
samme som en forbedring af forholdene i oprindelseslandet. Det relevante
spørgsmål er, hvorvidt der er foregået en fundamental ændring af væsentlig
politisk eller social betydning, som har frembragt en stabil magtstruktur, der
adskiller sig fra den, der var årsag til den oprindelige velbegrundede frygt for
forfølgelse. En total politisk omvæltning er det mest oplagte eksempel på en
gennemgribende ændring af forholdene, om end afholdelsen af demokratiske
valg, en amnestierklæring, ophævelse af undertrykkende love eller nedlæggelse
af tidligere organer også kan være bevis for en sådan ændring.
En situation, som er ændret, men som også fortsat viser tegn på ustabilitet, er
pr. definition ikke varig. Der må være objektiv og verificerbar dokumentation
for, at menneskerettigheder generelt overholdes i det pågældende land, og
navnlig at de faktorer, som gav anledning til flygtningens velbegrundede frygt
for forfølgelse, varigt undertrykkes eller elimineres. Konkrete udviklinger som
f.eks. organiseret hjemsendelse og hjemvendtes erfaringer såvel som rapporter
fra uafhængige observatører bør tillægges betydelig vægt.
En medlemsstat, der anvender denne bortfaldsklausul, bør sikre, at en passende
status, med bevarelse af tidligere erhvervede rettigheder, indrømmes personer,
som er uvillige til at forlade landet af tvingende grunde, som har rod i tidligere
forfølgelse eller oplevelser af alvorlig og uberettiget overlast, samt personer,
som ikke kan forventes at forlade medlemsstaten, som har opholdt sig så længe
i den pågældende medlemsstat, at det har ført til stærk familiemæssig, social og
økonomisk tilknytning til landet.
f)
Ændrede forhold i det sædvanlige opholdsland
Dette stykke er identisk med stk. 1, litra e), bortset fra at det vedrører
situationer, hvor en flygtning ikke havde noget statsborgerskab på det
tidspunkt, hvor den pågældende fik flygtningestatus, og frygten for forfølgelse
snarere var knyttet til tilbagevenden til det sædvanlige opholdsland end til
statsborgerskab.
2)
International flygtningelovgivning og -praksis kræver, at en afgørelse om fratagelse
af flygtningestatus er baseret på objektive og verificerbare beviser, og at hvert
tilfælde undersøges individuelt. Endvidere bør den pågældende have lejlighed til at
anfægte afgørelsen. Sådanne standarder er allerede fastlagt i diverse bestemmelser i
direktivet om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og
fratagelse af flygtningestatus. Denne bestemmelse vedrører imidlertid kun
fastsættelse af en minimumsstandard til anvendelse i forbindelse med vurdering af en
sag om fratagelse, nemlig at den stat, som ønsker at tilbagekalde beskyttelsesstatus,
bærer bevisbyrden, dvs. at staten skal dokumentere berettigelsen heraf.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 14
Udelukkelse fra flygtningestatus
1)
Denne artikel bekræfter det princip, at en person, der falder ind under et af
bortfaldsklausulerne i Genève-konventionens artikel 1, afsnit D, E og F er udelukket
fra flygtningestatus. Udelukkelse kan også forekomme, hvis de forhold, som bevirker
udelukkelse, bliver kendt efter indrømmelse af international beskyttelse.
Dette direktiv ikke finder anvendelse på ansøgere, for hvem følgende forhold gælder:
a)
Bistand eller beskyttelse fra De Forenede Nationer
Dette stykke henviser til bortfaldsklausulerne i Genève-konventionens
artikel 1, afsnit D, som gælder enhver, der modtager beskyttelse eller bistand
fra andre FN-organer eller -agenturer end De Forenede Nationers
Højkommissariat for Flygtninge. Denne bortfaldsklausul blev opstillet med
direkte henblik på palæstinensiske flygtninge, som modtog beskyttelse fra
(UNRWA). Denne bortfaldsklausul finder kun anvendelse, såfremt beskyttelse
og bistand, som ydes af De Forenede Nationers agentur, resulterer i, at den
pågældendes velbegrundede frygt for forfølgelse overflødiggøres.
En person er kun udelukket fra flygtningestatus med begrundelse i beskyttelse
eller bistand fra De Forenede Nationer, hvis vedkommende har modtaget en
sådan beskyttelse eller bistand inden asylansøgningen og ikke på noget
tidspunkt er ophørt med at nyde en sådan beskyttelse eller bistand. Udelukkelse
i henhold til denne klausul vil ikke forekomme, hvis en person på grund af
forhold, som den pågældende ikke har indflydelse på, er forhindret i at vende
tilbage til det sted, hvor han eller hun principielt har ret til at nyde
De Forenede Nationers beskyttelse eller bistand. Hvis en sådan beskyttelse
eller bistand af en eller anden grund er bortfaldet, uden at de pågældendes
stilling er definitivt afgjort i overensstemmelse med de relevante resolutioner,
der er vedtaget af FN's Generalforsamling, skal sådanne personer
ipso facto
have ret til at nyde godt af dette direktivs bestemmelser.
b)
Rettigheder i opholdslandet
Dette stykke vedrører situationer, der er omfattet af Genève-konventionens
artikel 1, afsnit D. Det fastsættes heri, at flygtningestatus kan nægtes, hvis de
kompetente myndigheder i det land, hvor en asylansøger har taget ophold,
konstaterer, at den pågældende har de rettigheder og pligter, der er knyttet til
statsborgerskab i det pågældende land. Kortvarigt eller midlertidigt ophold i et
sådant land kan ikke være grundlag for udelukkelse. En ansøger kan kun
udelukkes, hvis der er garanteret fuld beskyttelse mod deportation eller
udvisning.
c)
Ansøgere uden ret til international beskyttelse
Dette stykke forpligter medlemsstaterne til, med henblik på bevarelse af
Genève-konventionens integritet og troværdighed, ikke at bevilge
flygtningestatus til en ansøger i de situationer, der er beskrevet i Genève-
konventionens artikel 1, afsnit D.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0027.png
(i)
De forbrydelser, der henvises til i dette stykke, fortolkes som de
forbrydelser, der er defineret i internationale instrumenter, som
medlemsstaterne har tiltrådt, samt i resolutioner vedtaget af
De Forenede Nationer og andre internationale eller regionale
organisationer, for så vidt de er tiltrådt af medlemsstaterne.
Ved anvendelsen af dette led bør den forventede forfølgelses grovhed
afvejes mod arten af den forbrydelse, som den pågældende mistænkes
for. Særligt grusomme eller umenneskelige handlinger kan af
medlemsstaterne betegnes som alvorlige ikke-politiske forbrydelser,
selv om de begås med et påstået politisk mål for øje.
Dette led afspejler det faktum, at de grundlæggende principper, der er
fastlagt i De Forenede Nationers Pagt bør være styrende for
medlemmernes indbyrdes relationer og i forhold til det internationale
samfund som helhed. Hvis disse principper krænkes af en asylansøger,
kan den pågældende udelukkes fra flygtningestatus.
(ii)
(iii)
2)
3)
Grundene til udelukkelse bør alene baseres på den pågældendes personlige og
bevidste adfærd.
Den pågældende har ret til at anke afgørelsen i den pågældende medlemsstat. De
relevante proceduremæssige standarder findes i forslaget til Rådets direktiv om
minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af
flygtningestatus.
Dette stykke fastsætter, at forpligtelsen til ikke at indrømme flygtningestatus til
personer, som ikke er berettiget til den, i øvrigt ikke anfægter medlemsstaternes
forpligtelser i henhold til international lovgivning, navnlig den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder.
KAPITEL IV
Ret til subsidiær beskyttelse
4)
I dette kapitel defineres kategorien af international beskyttelse "subsidiær beskyttelse", der er
udarbejdet som supplement til kategorien "flygtning" som fortolket i kapitel III. Der findes
ingen specifik EU-lovgivning i direkte relation til subsidiær eller supplerende beskyttelse,
men ECHR og retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol giver juridisk
bindende rammer, som har præget valget af modtagerkategorier i dette forslag. De
personkategorier og -definitioner, der er opført i dette kapitel, skaber ikke nye klasser af
personer, som medlemsstaterne har pligt til at beskytte, men tjener til klarlæggelse og
kodificering af eksisterende praksis. De tre kategorier, der er opført i stk. 2 i denne artikel, er i
vidt omfang baseret på medlemsstaternes divergerende praksis og menes at inkorporere de
bedste former for praksis.
Artikel 15
Begrundelser for subsidiær beskyttelse
Når det i henhold til de i artikel 5, stk. 2 omhandlede regler er fastslået, at en ansøger
muligvis falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, skal medlemsstaterne tage
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tre separate, men potentielt overlappende begrundelser i betragtning ved fastslåelse af, om en
ansøger er berettiget til subsidiær beskyttelsesstatus.
a)
Dette stykke vedrører, tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf og
afspejler indholdet i ECHR's artikel 3. Ved fastslåelse af om en ansøger kan
godkendes i henhold til dette kriterium, bør medlemsstaterne ikke foretage en
strengere bedømmelse, end det kræves af ECHR; men som fastsat i kapitel II skal en
ansøgning i alle tilfælde være velbegrundet.
Dette stykke vedrører den velbegrundede frygt for krænkelse af andre grundlæggende
menneskerettigheder. Når medlemsstaterne overvejer at indrømme subsidiær
beskyttelsesstatus på basis af denne grund, skal de i fuldt omfang tage hensyn til deres
forpligtelser i henhold til menneskerettighedsinstrumenter, som f.eks. ECHR, men de
skal begrænse anvendelsen heraf til tilfælde, hvor der rent faktisk er behov for
international beskyttelse. Navnlig skal de overveje, om tilbagesendelsen af en ansøger
til oprindelseslandet eller det sædvanlige opholdsland vil resultere i alvorlig,
uberettiget overlast som følge af krænkelse af en grundlæggende menneskerettighed,
og hvorvidt de i denne sammenhæng har en ekstraterritorial forpligtelse til at yde
beskyttelse.
Dette stykke vedrører situationer, hvor en person er fordrevet fra sit oprindelsesland
og ikke kan vende tilbage dertil. Definitionen i dette stykke berører i øvrigt ikke
artikel 11, stk. 2, litra c), og er hentet fra artikel 2, litra c), i Rådets direktiv om
minimums-standarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af
fordrevne personer. I forbindelse med subsidiær beskyttelse skal en ansøger dog stadig
godtgøre en velbegrundet frygt for sit liv som enkeltperson. Skønt årsagerne til denne
frygt måske ikke er specifikke for en enkeltperson, skal den pågældende alligevel
godtgøre, at frygten er velbegrundet i hans eller hendes særlige tilfælde. Medlems-
staterne har pligt til at omfatte personer, der falder ind under denne kategori, når de
ankommer i en "massetilstrømning", som er godkendt af Rådet, hvorfor det er
konsekvent og rimeligt også at omfatte dem, når de ankommer enkeltvis og ikke kan
godkendes som flygtninge.
Artikel 16
Bortfald af subsidiær beskyttelsesstatus
1)
Dette stykke omhandler det princip, at subsidiær beskyttelsesstatus bevares, indtil det
tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder godtgør, at en sådan beskyttelse ikke
længere er påkrævet, fordi begrundelsen for indrømmelse af en sådan status er
bortfaldet.
Dette stykke bekræfter det princip, at subsidiær beskyttelse kan fratages, hvis
ændringen af forholdene i oprindelseslandet eller det sædvanlige opholdsland er af en
så gennemgribende og varig art, at behovet for subsidiær beskyttelse bortfalder. En
gennemgribende ændring af forholdene er ikke det samme som en forbedring af
forholdene i oprindelseslandet. Det relevante spørgsmål er, hvorvidt der er foregået
en fundamental ændring af væsentlig politisk eller social betydning, som har
frembragt en stabil magtstruktur, der adskiller sig fra den, der var årsag til den
oprindelige velbegrundede frygt for forfølgelse. En total politisk omvæltning er det
mest oplagte eksempel på en gennemgribende ændring af forholdene, om end
b)
c)
2)
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afholdelsen af demokratiske valg, en amnestierklæring, ophævelse af undertrykkende
love eller nedlæggelse af tidligere organer også kan være bevis for en sådan ændring.
En situation, der er ændret, men dog fortsat viser tegn på ustabilitet, er pr. definition
ikke varig. Der må være objektiv og verificerbar dokumentation for, at
menneskerettighederne generelt respekteres i det pågældende land, og navnlig at de
faktorer, som gav anledning til, at modtageren af subsidiær beskyttelse nærede en
velbegrundet frygt for forfølgelse, varigt undertrykkes eller ophæves, og endvidere
skal konkrete udviklinger, som f.eks. organiseret hjemsendelse og hjemvendtes
erfaringer samt rapporter fra uafhængige observatører, tillægges betydelig vægt.
Artikel 17
Udelukkelse fra subsidiær beskyttelsesstatus
1)
Denne artikel forpligter medlemsstaterne til ikke at indrømme subsidiær beskyttelse
til en ansøger i de specifikke situationer, der er beskrevet nedenfor. Bortfald kan også
forekomme, hvis de udelukkelseskrævende forhold bliver kendt efter indrømmelse af
international beskyttelse.
Dette direktiv ikke finder anvendelse på en ansøger, for hvem følgende forhold
gælder:
a)
De forbrydelser, der henvises til i dette stykke, fortolkes som de
forbrydelser, der er defineret i internationale instrumenter, som medlems-
staterne har tiltrådt, samt i resolutioner vedtaget af De Forenede Nationer og
andre internationale eller regionale organisationer, for så vidt de er tiltrådt af
medlemsstaterne.
Ved anvendelsen af dette stykke bør den forventede forfølgelses grovhed
afvejes mod arten af den forbrydelse, som den pågældende mistænkes for.
Særligt grusomme eller umenneskelige handlinger kan af medlemsstaterne
betegnes som alvorlige ikke-politiske forbrydelser, selv om de begås med et
påstået politisk mål for øje.
Dette stykke afspejler det faktum, at de grundlæggende principper, der er
fastlagt i De Forenede Nationers Pagt bør være styrende for medlemmernes
indbyrdes relationer og i forhold til det internationale samfund som helhed.
Hvis disse principper krænkes af en asylansøger, kan den pågældende
udelukkes fra subsidiær beskyttelsesstatus.
b)
c)
2)
3)
Grundene til udelukkelse bør alene være baseret på den pågældendes personlige og
bevidste adfærd.
Den pågældende har ret til at anke afgørelsen i den pågældende medlemsstat. De
relevante proceduremæssige standarder findes i forslaget til Rådets direktiv om
minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af
flygtningestatus.
Dette stykke fastsætter, at forpligtelsen til ikke at yde subsidiær beskyttelse til
personer, som ikke er berettiget til den, i øvrigt ikke anfægter medlemsstaternes
forpligtelser i henhold til international lovgivning, navnlig den europæiske
4)
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konvention til beskyttelse
frihedsrettigheder.
af
menneskerettigheder
og
grundlæggende
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0031.png
KAPITEL V
Flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus
Artikel 18
Indholdet af international beskyttelse
1)
Dette stykke har til formål at klargøre, at indholdet af flygtningestatus som fastsat i
dette direktivforslag ikke på nogen måde kan fortolkes som en begrænsning af de
rettigheder, der er fastsat i Genève-konventionens artikel 3-34.
Dette stykke indfører tre regler: den første regel skal klargøre, at de regler, der er
fastsat i dette kapitel, gælder begge kategorier af personer, som har behov for
international beskyttelse som defineret i artikel 2, medmindre andet anføres; den
anden skal sikre, at overgangen fra at være ansøger til international beskyttelse til at
være flygtning eller modtager af subsidiær beskyttelse i princippet aldrig kan
resultere i en forringelse af beskyttelsesgraden; endelig kræver den tredje regel, der
fastsættes i dette stykke, at de rettigheder, som indrømmes flygtninge og modtagere
af subsidiær beskyttelse, i samme grad indrømmes deres ledsagende
familiemedlemmer.
Dette stykke indfører en generel klausul vedrørende fortolkningen af reglerne i
kapitel V, der må tilpasses specifikt, når de finder anvendelse på personer med
særlige behov. Dette stykke, som ikke er udtømmende (enhver anden kategori af
personer med særlige behov bør tages i betragtning), indeholder en liste over de
grupper, der efter medlemsstaternes praksis og i de relevante undersøgelser er blevet
betragtet som havende særlige behov i forbindelse med psykologhjælp og lægehjælp.
Det føltes nødvendigt for enlige kvinders vedkommende at specificere, at de normalt
kun har "særlige behov", hvis de kommer fra lande, hvor de er genstand for
omfattende kønsrelateret diskrimination. Andre kønsspecifikke sundheds- og
hygiejnefornødenheder, som for eksempel barbergrej og kondomer til mænd eller
hygiejnebind og svangerskabsforebyggende midler til kvinder, betragtes ikke som
særlige behov.
Artikel 19
Beskyttelse mod
refoulement
og udvisning
I overensstemmelse med Genève-konventionens artikel 32 og 33 bekræfter denne artikel
medlemsstaternes forpligtelse til ikke at udvise flygtninge og til, i forhold til disse, at
overholde princippet om
non-refoulement.
Den bekræfter, i overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, den samme forpligtelse over for ofre for tortur
eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Endelig kræver den, at
medlemsstaterne ikke udviser modtagere af de andre former for subsidiær beskyttelse, og at
de i forhold til disse overholder princippet om
non-refoulement
inden for de samme grænser,
som er fastsat i Genève-konventionens artikel 32 og 33.
2)
3)
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0032.png
Artikel 20
Information
Ifølge denne artikel skal personer, der nyder international beskyttelse, modtage den
nødvendige information om de regler, der gælder for en sådan beskyttelse. Dette er i tråd med
de relevante bestemmelser i de andre asylrelaterede direktiver eller direktivforslag.
Artikel 21
Opholdstilladelser
1)
Den femårige periode, der foreslås i dette stykke, afspejler en afbalancering af
medlemsstaternes divergerende former for praksis. Opholdstilladelsen er underlagt
de kriterier, der er opstillet i dette direktivs bortfalds- og udelukkelsesklausuler.
Dette stykke behandler spørgsmålet om varigheden af de opholdstilladelser, der gives
modtagerne af subsidiær beskyttelsesstatus. Denne status betragtes i de fleste
medlemsstater som midlertidig. Derfor bør modtagerne af subsidiær beskyttelse til at
begynde med have opholdstilladelse for en periode på ét år. Denne tilladelse bør
automatisk fornys med intervaller på mindst ét år, medmindre de bevilgende
myndigheder fastslår, at subsidiær beskyttelse ikke længere er påkrævet.
Artikel 22
Status som fastboende udlænding
Denne artikel forpligter medlemsstaterne til, uden at det i øvrigt anfægter direktivets artikel 3,
stk. 2, litra b) at anvende direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende
udlænding og gøre dette direktiv gældende for de modtagere af subsidiær beskyttelsesstatus,
som er genstand for dette direktivforslag. I bemærkningen til artikel 3, stk. 2, litra b), i
forslaget til direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge står der
følgende: "Personer,
der er omfattet af en eller anden form for supplerende eller subsidiær
beskyttelse, er udelukket fra forslagets anvendelsesområde. Det forhold, at der ikke på
fællesskabsplan findes en harmoniseret definition af begrebet subsidiær beskyttelse, gør det
nemlig vanskeligt at behandle denne persongruppe inden for rammerne af dette forslag.
Kommissionen mener dog, at sådanne personer, hvis ophold jo er lovligt, bør kunne opnå
status som fastboende udlænding, hvis de opfylder betingelserne herfor. I konklusionerne fra
Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 understreges det, at
"[anerkendelse af flygtningestatus] bør også suppleres med foranstaltninger vedrørende
subsidiære former for beskyttelse, som giver enhver person, der har behov for en sådan
beskyttelse, en passende status". Kommissionen agter i 2001 at fremlægge et forslag om
subsidiær beskyttelse, der eventuelt også vil komme til at omhandle denne personkategoris
muligheder for at opnå status som fastboende udlænding".
Eftersom begrebet subsidiær
beskyttelse i vid udstrækning harmoniseres med dette direktivforslag, er det derfor rimeligt og
logisk at pålægge medlemsstaterne at udvide anvendelsen af direktivet om
tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge til at omfatte de modtagere af
subsidiær beskyttelse, som falder inden for rammerne af dette direktivforslag. Modtagere af
subsidiær beskyttelse skal behandles på samme måde som flygtninge med hensyn til status
som fastboende udlænding, da deres behov og omstændigheder er nogenlunde de samme, og
efter at have tilbragt godkendelsesperioden på fem år i en medlemsstat, vil de have påvist, at
deres behov for international beskyttelse ikke længere er af midlertidig karakter.
32
2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 23
Rejsedokumenter
1)
Dette stykke bekræfter, som fastsat i Genève-konventionens artikel 28, at
medlemsstaterne har pligt til "at udstede rejsedokumenter til brug for rejse uden for
deres område til flygtninge, der lovligt bor inden for deres område, medmindre
tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger
andet"; bestemmelserne i tillægget til denne konvention skal finde anvendelse på
sådanne dokumenter.
Modtagere af subsidiær beskyttelse kan være i en situation, hvor de kan ansøge om
og modtage et rejsedokument fra oprindelseslandets eller det sædvanlige
opholdslands konsulære myndigheder (f.eks. hvis disse myndigheder er i stand til at
fortsætte deres arbejde, selv om der i det land, de repræsenterer, er en situation med
omfattende generel og vilkårlig vold som følge af en væbnet konflikt). Hensigten
med dette stykke er at sikre, at rejsedokumenter kun udstedes til modtagere af
subsidiær beskyttelsesstatus, når de ikke kan få udstedt nationalt pas hos deres
konsulære myndigheder (f.eks. hvis der ikke længere findes fungerende konsulære
myndigheder).
Artikel 24
Adgang til beskæftigelse
1)
Medlemsstaterne skal indrømme flygtninge tilladelse til at søge lønnet beskæftigelse
eller til at udøve selvstændig virksomhed på de samme betingelser, som gælder for
landets egne borgere. Ligestillingsprincippet gælder også for aflønning, socialsikring
i forbindelse med lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed samt andre
beskæftigelsesforhold. Adgang til beskæftigelse fremmer selvstændigheden og gør
de pågældende i stand til at forsørge sig selv, så de ikke længere har behov for
bistand.
Dette stykke kodificerer en praksis i flertallet af medlemsstater, ifølge hvilken man
tilbyder flygtninge aktiviteter som f.eks. beskæftigelsesrelevante uddannelsestilbud
til voksne, erhvervsoplæring og erhvervspraktik med henblik på at fremme deres
integration.
Som minimumsstandard foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne pålægges at
indføre regler, der ikke afskærer modtagere af subsidiær beskyttelse og deres
ledsagende familiemedlemmer fra at søge lønnet beskæftigelse eller udøve
selvstændig virksomhed seks måneder efter, at der er indrømmet subsidiær
beskyttelsesstatus. Adgang til beskæftigelse fremmer selvstændigheden og gør de
pågældende i stand til at forsørge sig selv, så de ikke længere har behov for bistand.
Det kunne også vise sig nyttigt for integrationen af personer, der nyder subsidiær
beskyttelsesstatus, ved deres eventuelle tilbagevenden til oprindelseslandet.
Som minimumsstandard foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne pålægges at
indføre regler, der ikke afskærer modtagere af subsidiær beskyttelse og deres
ledsagende familiemedlemmer fra at søge lønnet beskæftigelse eller udøve
selvstændig virksomhed et år efter, at de er indrømmet subsidiær beskyttelsesstatus.
2)
2)
3)
4)
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5)
Dette stykke forpligter medlemsstaterne til at sikre, at det enkelte lands almindelige
lovgivning vedrørende aflønning, socialsikring i forbindelse med lønnet
beskæftigelse eller selvstændig virksomhed samt andre beskæftigelsesforhold
gælder, når adgangen til arbejdsmarkedet er indrømmet i overensstemmelse med
stk. 1, 2, 3 og 4.
Artikel 25
Adgang til uddannelse
1)
Dette stykke vedrører skolegang og uddannelse for mindreårige, som nyder
international beskyttelse. Der henvises til begrebet "mindreårige", uden at der
specifikt henvises til "skolealderen", da denne alder varierer fra den ene medlemsstat
til den anden, og i FN's konvention om barnets rettigheder er mindreåriges skolegang
ikke betinget af deres alder. Da ligestillingsprincippet gælder for mindreårige, der
nyder international beskyttelse, bør de have fri adgang til det offentlige skolesystem.
Denne bestemmelse er et eksempel på det særlige hensyn til mindreårige, der er
karakteristisk for hele forslaget.
Dette stykke forpligter medlemsstaterne til at give voksne modtagere af international
beskyttelse adgang til såvel det almindelige undervisningssystem som til
erhvervsuddannelse, videreuddannelse eller omskoling på samme betingelser som
EU-borgere. Voksne modtagere af international beskyttelse kan have været tvunget
til at opgive deres studier eller erhvervsuddannelse, da de flygtede fra
oprindelseslandet. De bør derfor have adgang til det almindelige uddannelsessystem
og til erhvervsuddannelse, videreuddannelse eller omskoling i løbet af perioden med
midlertidig beskyttelse. Endvidere kan den viden, de således erhverver, være nyttig
for deres reintegrering i tilfælde af en tilbagevenden til oprindelseslandet.
Personer, der nyder international beskyttelse, skal have samme ret til anerkendelse af
deres kvalifikationer som EU-borgere. Dette omfatter også medlemsstatens pligt til at
tage hensyn til den pågældendes eksamensbeviser, certifikater og andre formelle
kvalifikationer - herunder beviser erhvervet uden for EU - samt relevante erfaringer,
ved at foretage en sammenligning mellem den kompetence, der er dokumenteret ved
beviserne, og de krav om kundskaber og kvalifikationer, der stilles i de nationale
regler (Sag C-238/98
Hocsman).
Artikel 26
Socialsikring
2)
3)
Som det gælder for alle, der er omfattet af en form for beskyttelse og mangler de nødvendige
ressourcer, bør medlemsstaterne yde modtagere af international beskyttelse den sociale støtte
og de subsistensmidler, som behøves for at føre en normal og værdig tilværelse i
beskyttelsesperioden. Medlemsstaterne kan vælge, i hvilken form bistanden og subsistens-
midlerne skal ydes for at sikre overensstemmelsen med de enkelte medlemsstaters
socialsikringsordninger.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 27
Læge- og psykologbehandling
1)
I henhold til dette stykke kræves det, at medlemsstaterne skaffer modtagere af
international beskyttelse adgang til læge- og psykologbehandling på samme
betingelser som borgerne i den medlemsstat, der har indrømmet dem en sådan status.
Denne artikel omhandler ofre for tortur og organiseret vold og er i tråd med de
relevante bestemmelser i
direktivet om minimumsstandarder for modtagelse af
asylansøgere i medlemsstaterne.
Stykket omhandler den særlige lægehjælp, som af
medlemsstaterne ydes ofre for tortur, voldtægt eller andre alvorlige voldshandlinger.
Dette bør omfatte ofre for organiseret vold og kønsrelateret vold for at sikre, at
personer, der er traumatiseret af at have været udsat for etnisk udrensning, er dækket
af bestemmelsen.
Mindreårige har ofte været udsat for forskellige former for misbrug, vanrøgt,
udnyttelse, tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling, og de har
ofte lidt under følgerne af væbnede konflikter. Medlemsstaterne skal sikre, at
mindreårige ofre om nødvendigt får adgang til revalideringsforanstaltninger,
passende psykiatrisk behandling og psykosocial rådgivning.
Artikel 28
Uledsagede mindreårige
Denne artikel vedrører uledsagede mindreåriges særlige behov.
1)
Medlemsstaterne skal hurtigst muligt udpege en repræsentant for en uledsaget
mindreårig, der søger international beskyttelse for at sikre, at den mindreåriges behov
opfyldes ved gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser.
I betragtning af den mindreåriges sårbarhed og risikoen for misbrug fastsættes
endelig princippet om, at de relevante sociale myndigheder regelmæssigt skal
vurdere den mindreåriges faktiske situation.
Dette stykke indeholder regler, der skal forstås som en eksplicit håndhævelse af
princippet om varetagelsen af barnets tarv med hensyn til modtagelsesforhold. Det
kræves, at medlemsstaterne forsyner uledsagede mindreårige, som indgiver en
ansøgning om international beskyttelse, med en af de anførte former for
indkvartering fra det øjeblik, de får adgang til området, til det øjeblik, de er nødt til at
forlade det land, hvor ansøgningen blev indgivet, eller hvor ansøgningen bliver
behandlet.
I dette stykke fastsættes det, at søskende skal blive sammen (denne regel kan kun
under ganske særlige omstændigheder, såsom pludselig massetilstrømning af
asylansøgere, fraviges i en kort periode), og flytninger fra ét indkvarteringssted til et
andet skal begrænses til et minimum.
Dette stykke vedrører bestræbelser på at spore slægtninge og det
fortrolighedsprincip, der gælder sådanne bestræbelser, for så vidt som de tjener
barnets tarv.
35
2)
3)
2)
3)
4)
5)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6)
For på passende måde at kunne opfylde uledsagede mindreåriges behov under
asylprocedurerne skal medlemsstaterne sikre, at det personale, der arbejder med
uledsagede børn, får en hensigtsmæssig oplæring til varetagelse af denne opgave.
Artikel 29
Adgang til passende indkvartering
Denne artikel behandler spørgsmålet om indkvartering. De minimumsstandarder, der
fastsættes i dette stykke, gør det muligt for medlemsstaterne at stille indkvartering eller bolig
til rådighed for modtagere af international beskyttelse, som en del af deres nationale
modtagelsesordning. Disse bestemmelser kan i visse tilfælde åbne mulighed for indretning af
midlertidige flygtningecentre. De kan også være opbygget som kollektive strukturer eller
separate lejligheder. Passende indkvartering betyder, at der skal være særskilte boliger og
sanitære faciliteter til rådighed for enlige flygtninge. Alternativt kan medlemsstaterne yde
modtagere af international beskyttelse, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, den
nødvendige bistand til at skaffe sig en bolig.
Artikel 30
Fri bevægelighed inden for medlemsstaten
I henhold til denne artikel må en medlemsstat, der har indrømmet international
beskyttelsesstatus, ikke begrænse bevægelsesfriheden inden for dens område for personer, der
har opnået en sådan beskyttelsesstatus.
Artikel 31
Adgang til integrationsfaciliteter
1)
Dette stykke kodificerer en praksis, der findes i de fleste medlemsstater.
Kommissionen glæder sig over, at medlemsstaterne allerede lægger så stor vægt på
de mange indbyrdes forbundne faktorer (uddannelse, socialsikring, sundhed, indkvar-
tering og andre integrationsfaciliteter), som spiller en afgørende rolle for den
vellykkede integrering af flygtninge i samfundet og navnlig på arbejdsmarkedet.
Efter Kommissionens mening skal forfordelte grupper, herunder flygtninge, ikke blot
have lige adgang til almindelige beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, men
også til specifikke foranstaltninger. I denne forbindelse minder Kommissionen om
retningslinje 7 i Retningslinjer for Beskæftigelsespolitik for 2001
(Rådets afgørelse 2001/63/EF af 19. januar 2001 om retningslinjer for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2001), der lyder således:
"7. Hver medlemsstat vil:
–
–
indkredse og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling i forbindelse med
adgang til arbejdsmarkedet og til uddannelse
iværksætte effektive forebyggende og aktive politiske foranstaltninger for at
fremme integration på arbejdsmarkedet af grupper og enkeltpersoner, som er i
risikogruppen eller er dårligt stillede, for at undgå marginalisering, skabelse
af "fattige arbejdstagere", og at de glider ind i udstødelse
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0037.png
–
gennemføre hensigtsmæssige foranstaltninger for at dække de handicappedes,
de etniske minoriteters og de vandrende arbejdstageres behov i forbindelse
med deres integration på arbejdsmarkedet, og i givet fald fastsætte nationale
målsætninger med henblik på herpå."
Programmer, der er udformet til at lette integrationen af flygtninge i medlemsstatens
samfundsliv, kunne for eksempel omfatte:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
en "skræddersyet handlingsplan" for beskæftigelse og uddannelse
sprogkurser
kurser for begyndere og viderekomne
foranstaltninger til fremme af flygtninges mulighed for at forsørge sig selv
arrangementer med henblik på at give en indføring i medlemsstatens historie
og kultur
arrangementer i fællesskab med medlemsstatens borgere for at fremme den
indbyrdes forståelse
potentielt
modtage
finansiel
støtte
fra
Ovenstående programmer kan
Den Europæiske Flygtningefond.
2)
Dette stykke giver modtagere af subsidiær beskyttelsesstatus adgang til de
programmer, som er omtalt og beskrevet i stk. 1, senest et år efter indrømmelse af en
sådan status.
Artikel 32
Frivillig tilbagevenden
Denne artikel giver personer med et anerkendt behov for international beskyttelse adgang til
programmer for frivillig tilbagevenden beregnet på personer, som ønsker at vende tilbage til
deres oprindelsesland. Medlemsstaterne opfordres til at lette en sådan tilbagevenden.
Kandidater til frivillig tilbagevenden skal være fuldt informerede om de forhold, de vender
tilbage til. Medlemsstaterne kan foretage sonderende besøg som en hjælp til kandidaterne.
Sonderende besøg gør det muligt for kandidater at besøge deres oprindelsesland i en kortere
periode for selv at se sikkerheds- og reintegrationsforholdene, før den frivillige tilbagevenden
er gennemført. Ovenstående programmer kan eventuelt modtage finansiel støtte fra Den
Europæiske Flygtningefond.
KAPITEL VI
Administrativt samarbejde
Artikel 33
Samarbejde
Denne artikel vedrører samarbejdet mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem
medlemsstaterne og Kommissionen.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0038.png
Medlemsstaterne skal udpege et nationalt kontaktpunkt og træffe de nødvendige
foranstaltninger til etablering af et direkte samarbejde, herunder udveksling af besøg og
informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder.
Artikel 34
Personale og ressourcer
Denne artikel omhandler personale og materielle ressourcer.
1)
Dette stykke er baseret på den betragtning, at asylansøgere er en gruppe personer
med en særlig baggrund og særlige behov. Det skal sikres, at myndighederne og
andre organisationer, der gennemfører direktivet, har fået den nødvendige
grundlæggende oplæring med hensyn til asylansøgernes behov.
Ifølge dette stykke skal medlemsstaterne afsætte de nødvendige ressourcer i
forbindelse med de nationale bestemmelser, der indføres til gennemførelse af
direktivet for at sikre, at bestemmelserne kan føres ud i livet.
KAPITEL VII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 35
Diskriminationsforbud
Den målgruppe, der er specificeret i direktivet om indførelse af international beskyttelse, kan
omfatte personer af forskellig race, etnisk oprindelse, nationalitet, religion og
overbevisninger. Dette stykke understreger, at indrømmelse af international beskyttelse skal
være fri for enhver form for diskrimination baseret på disse faktorer og andre faktorer som
f.eks. køn, alder, seksuel orientering eller handicap, og at medlemsstaterne skal sikre, at dette
princip følges.
Formuleringen er baseret på Genève-konventionens artikel 3, EF-traktatens artikel 13 og
artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Denne bestemmelse berører ikke de
forpligtelser, der følger af folkeretlige instrumenter, såsom den europæiske konvention til
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (artikel 14).
Artikel 36
Rapporter
Denne artikel vedrører rapporter. Kommissionen pålægges at udarbejde en rapport om
medlemsstaternes anvendelse af direktivet, hvilket er i overensstemmelse med, at den bl.a. har
til opgave at kontrollere anvendelsen af de bestemmelser, institutionerne har vedtaget i
henhold til traktaten. Den fremsætter også forslag til eventuelle ændringer af direktivet.
En første rapport fremlægges senest to år efter udløbet af fristen for gennemførelse af
direktivet i medlemsstaternes lovgivning. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle de
oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.
2)
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter fremlæggelsen af denne rapport udarbejder Kommissionen mindst hvert femte år en
rapport om anvendelsen af direktivet.
Artikel 37
Gennemførelse
1)
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv inden den 30. april 2004. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2)
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter vedrørende
gennemførelsen af dette direktiv.
Artikel 38
I denne artikel fastslås det, hvornår direktivet træder i kraft. Dette direktiv træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0040.png
2001/0207 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og
statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international
beskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63,
stk. 1, nr. 1), litra c), nr. 2, litra a), og nr. 3), litra a),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Udformningen af en fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk
asylsystem, udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om
gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for
personer, som, tvunget af omstændighederne, legitimt søger beskyttelse i
Den Europæiske Union.
Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den
15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde for oprettelsen af et fælles
europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af
Genève-konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951, som suppleret ved
New York-protokollen af 31. januar 1967, således at princippet om
non-refoulement
overholdes, og det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse.
Genève-konventionen og den tilhørende protokol udgør hovedhjørnestenen i det
internationale retssystem til beskyttelse af flygtninge.
Det hedder i Det Europæiske Råds konklusioner fra Tammerfors, at et fælles
europæisk asylsystem på kort sigt bør omfatte en indbyrdes tilnærmelse af
bestemmelserne om anerkendelse af flygtningestatus og indholdet af denne status.
Det hedder endvidere i Det Europæiske Råds konklusioner fra Tammerfors, at
bestemmelser om flygtningestatus bør suppleres med foranstaltninger vedrørende
(2)
(3)
(4)
(5)
1
2
3
4
EFT C
EFT C
EFT C
EFT C
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
subsidiære former for beskyttelse, som giver enhver person, der har behov for en
sådan beskyttelse, en passende status.
(6)
Hovedformålet med dette direktiv er at sikre, at der findes et minimum af beskyttelse
i alle medlemsstater for personer med et reelt behov herfor, fordi de ikke med
rimelighed kan regne med beskyttelse fra deres oprindelsesland eller det sædvanlige
opholdsland.
Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og følger de principper, som
bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Direktivet tilsigter navnlig, at asylansøgeres og deres ledsagende familiemedlemmers
menneskelige værdighed og ret til asyl respekteres fuldt ud, og at de nyder
beskyttelse i tilfælde af flytning, udvisning eller udlevering, samt at anvendelsen af
charterets artikel 1, 18 og 19 fremmes.
Dette direktiv skal gennemføres under overholdelse af medlemsstaternes
eksisterende internationale forpligtelser i henhold til menneskerettigheds-
instrumenterne.
Dette direktiv anfægter i øvrigt ikke protokollen om asyl for statsborgere i
Den Europæiske Unions medlemsstater, der findes som bilag til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Anerkendelsen af flygtningestatus er deklaratorisk.
The Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status
(håndbogen om procedurer og kriterier for fastslåelse af flygtningestatus) fra
De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge giver medlemsstaterne en
værdifuld vejledning i forbindelse med anerkendelse af flygtningestatus i henhold til
Genève-konventionens artikel 1.
Der bør fastsættes minimumsstandarder for definitionen og indholdet af flygtninge-
status som en vejledning til medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder i
forbindelse med anvendelse af Genève-konventionen.
Det er nødvendigt at indføre en fælles begrebsfastsættelse af kriterierne for
anerkendelse af asylansøgere som flygtninge i overensstemmelse med Genève-
konventionens artikel 1.
Det er navnlig nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af begreberne:
beskyttelsesbehov, der opstår
på stedet
(sur place); årsager til overlast og beskyttelse;
national beskyttelse; og forfølgelse, herunder grunde til forfølgelse.
Det er navnlig nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af forfølgelsesgrunden
"tilhørsforhold til en given social gruppe", hvis fortolkning skal omfatte såvel
grupper, der kan være defineret i forhold til visse fundamentale egenskaber, f.eks.
køn og seksuel orientering, som grupper, f.eks. fagforeninger, bestående af personer,
som har fælles baggrund eller karaktertræk, der er så grundlæggende for identitet
eller bevidsthed, at sådanne personer ikke bør tvinges til at opgive deres
tilhørsforhold.
Det er navnlig nødvendigt, at medlemsstaterne ved vurderingen af mindreåriges
ansøgning om international beskyttelse tager højde for børnespecifikke former for
41
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forfølgelse, f.eks. indrullering af børn i hære, handel med henblik på seksuel
udnyttelse og tvangsarbejde.
(17)
Der bør også fastsættes minimumsstandarder for definition og indhold af subsidiær
beskyttelsesstatus. Ordningen med subsidiær beskyttelse bør være et supplement og
en tilføjelse til beskyttelsesordningen for flygtninge som indeholdt i Genève-
konventionen.
Det er nødvendigt at indføre kriterier for anerkendelse af personer, der søger om
international beskyttelse, som berettiget til subsidiær beskyttelsesstatus. Kriterierne
bør hentes fra de internationale forpligtelser i henhold til menneskerettigheds-
instrumenter og eksisterende former for praksis i medlemsstaterne.
Den indbyrdes tilnærmelse af reglerne for anerkendelse og indhold af
flygtningestatus og subsidiær beskyttelse bør medvirke til at begrænse asylansøgeres
sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne, hvor sådanne bevægelser
udelukkende sker på grund af forskelle i de retlige rammer.
Direktivet bør ikke berøre de betingelser, hvorunder medlemsstaterne I
overensstemmelse med deres egen nationale lovgivning kan give personer tilladelse
til indrejse eller fortsat ophold på deres område, hvis de pågældendes sikkerhed ville
være i fare ved en tilbagevenden til deres eget land på grund af omstændigheder, som
ikke er omfattet af dette direktiv.
Det ligger i sagens natur, at medlemsstaterne, da der er tale om minimumsstandarder,
har beføjelser til at indføre eller opretholde gunstigere bestemmelser for personer,
der søger om international beskyttelse, når en sådan ansøgning anses for at være
begrundet med, at den pågældende enten er flygtning efter Genève-konventionens
artikel 1, afsnit A, eller på anden måde har behov for international beskyttelse.
I overensstemmelse med traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2 sigter dette direktiv
med hensyn til formål og indhold mod at fjerne uligheder og fremme ligestilling
mellem mænd og kvinder.
Medlemsstaterne bør først og fremmest tage hensyn til "barnets tarv" ved
gennemførelsen af dette direktiv.
Anvendelsen af dette direktiv bør evalueres regelmæssigt.
Målene for dette direktiv, nemlig indførelse af minimumsstandarder for indrømmelse
af international beskyttelse til tredjelandsstatsborgere og statsløse i medlemsstaterne
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af
foranstaltningens omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke udover, hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål -
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0043.png
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Emne
Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund
behøver international beskyttelse.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a)
b)
"international beskyttelse": flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus
"Genève-konventionen": konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i
Genève den 28. juli 1951, som suppleret ved New York-protokollen af
31. januar 1967
"flygtning": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der opfylder kravene i Genève-
konventionens artikel 1, afsnit A, og i dette direktivs kapitel II og III
"flygtningestatus": den status, en medlemsstat indrømmer en person, der er flygtning,
og som får adgang til og/eller tilladelse til at forblive og opholde sig som sådan på
denne medlemsstats område
"person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse": en person, der ikke kan opnå
flygtningestatus, men som på anden måde opfylder bestemmelserne vedrørende
international beskyttelse som beskrevet i kapitel II og IV i dette direktiv
"subsidiær beskyttelsesstatus": den status, en medlemsstat indrømmer en
tredjelandsstatsborger eller statsløs, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og som
på det grundlag kan indrejse og/eller opholde sig i denne medlemsstats område
"ansøgning
om
international
beskyttelse":
en
anmodning
fra
en
tredjelandsstatsborger eller statsløs om beskyttelse fra en medlemsstat, når der er
grundlag for at antage, at ansøgeren er flygtning eller berettiget til subsidiær
beskyttelse. Enhver ansøgning om international beskyttelse formodes at være en
asylansøgning, medmindre ansøgeren udtrykkeligt anmoder om anden form for
beskyttelse, som kan søges særskilt
"asylansøgning": en anmodning fra en tredjelandsstatsborger eller statsløs om
international beskyttelse fra en medlemsstat, når der er grundlag for at antage, at
ansøgeren er flygtning efter Genève-konventionens artikel 1, afsnit A
c)
d)
e)
f)
g)
h)
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i)
"ansøgning om subsidiær beskyttelse": en anmodning fra en tredjelandsstatsborger
eller statsløs om international beskyttelse fra en medlemsstat, når der ikke er
grundlag for at antage, at ansøgeren er flygtning efter Genève-konventionens
artikel 1, afsnit A, eller hvis der er givet afslag på en anmodning herom, og når der er
grundlag for at antage, at ansøgeren er berettiget til subsidiær beskyttelse
"familiemedlem":
(i)
ægtefællen eller samleveren, som har et varigt forhold til ansøgeren, hvis
ugifte par i den pågældende medlemsstats lovgivning eller praksis sidestilles
med gifte par
børn af det par, der er nævnt i led (i), eller af ansøgeren alene, på betingelse
af, at de er ugifte og afhængige, men uden hensyn til om de er født i eller
uden for ægteskab eller er adopteret
andre nære slægtninge, som levede sammen som en del af familieenheden
på tidspunktet for udrejse fra oprindelseslandet, og som var helt eller
hovedsagelig afhængige af ansøgeren på det pågældende tidspunkt
j)
(ii)
(iii)
k)
l)
"ledsagende familiemedlemmer": de familiemedlemmer til ansøgeren, der befinder
sig i samme medlemsstat i forbindelse med asylansøgningen
"uledsagede mindreårige": tredjelandsstatsborgere og statsløse under 18 år, som
rejser ind i en medlemsstats område uden at være ledsaget af en myndig person, der
er ansvarlig for dem enten retligt eller efter sædvane, og så længe de ikke i praksis er
i en sådan persons varetægt; begrebet omfatter også mindreårige, der efterlades uden
ledsagelse, efter at de er rejst ind på medlemsstaternes område
"opholdstilladelse": en hvilken som helst formel tilladelse, udstedt af en
medlemsstats myndigheder og som foreskrevet af medlemsstatens lovgivning, som
giver en tredjelandsstatsborger eller statsløs ret til at opholde sig på medlemsstatens
område
"oprindelsesland": det land, hvor ansøgeren er statsborger eller har haft sædvanligt
opholdssted.
Artikel 3
Anvendelsesområde
m)
n)
Dette direktiv finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere og statsløse, der søger om
international beskyttelse ved grænsen til eller på en medlemsstats område, disses ledsagende
familiemedlemmer samt alle, der modtager en sådan beskyttelse.
Artikel 4
Gunstigere bestemmelser
Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde gunstigere standarder for fastsættelse af, hvem
der kan anerkendes som flygtninge eller som personer med behov for subsidiær beskyttelse,
og for fastsættelse af indholdet af international beskyttelse, for så vidt som disse standarder er
forenelige med dette direktiv.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0045.png
KAPITEL II
Ret til international beskyttelse
Afsnit I
International beskyttelse
Artikel 5
Elementerne i international beskyttelse
1)
Flygtningestatus indrømmes alle tredjelandsstatsborgere, som i kraft af en
velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet,
tilhørsforhold til en given social gruppe eller politisk anskuelse opholder sig uden for
det land, hvor den pågældende er statsborger, og som ikke kan eller, på grund af en
sådan frygt, ikke vil påberåbe sig dette lands beskyttelse, og alle statsløse personer,
som opholder sig uden for det land, hvor de tidligere har haft sædvanligt ophold, og
som ikke kan eller, på grund af en sådan frygt, ikke vil vende tilbage til dette land.
Medmindre andet er fastsat i eksisterende forfatningsmæssige forpligtelser,
indrømmes der subsidiær beskyttelse til alle tredjelandsstatsborgere og statsløse, som
ikke kan anerkendes som flygtninge i henhold til kriterierne i dette direktivs
kapitel III, eller hvis ansøgning om international beskyttelse udtrykkeligt er indgivet
på et grundlag, der ikke omfattede Genève-konventionen, og som i kraft af en
velbegrundet frygt for alvorlig og uberettiget overlast, som beskrevet i artikel 15, har
været tvunget til at flygte eller opholde sig uden for oprindelseslandet og ikke kan
eller, på grund af en sådan frygt, ikke vil underkaste sig dette lands beskyttelse.
Ansøgerens frygt for forfølgelse eller anden alvorlig og uberettiget overlast i
oprindelseslandet skal vurderes i henhold til afsnit 2.
Artikel 6
Udvidelse af international beskyttelse til at omfatte ledsagende familiemedlemmer
1)
2)
Medlemsstaterne sikrer, at ledsagende familiemedlemmer er berettiget til samme
status som den, der søger om international beskyttelse.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis det ledsagende familiemedlem er udelukket fra
flygtninge- eller subsidiær beskyttelsesstatus i henhold til kapitel III og IV.
Afsnit 2
Vurdering af ansøgerens frygt for forfølgelse eller anden alvorlig og uberettiget overlast
Artikel 7
Vurdering af ansøgninger om international beskyttelse
Ved vurdering af en ansøgers frygt for forfølgelse eller anden alvorlig og uberettiget overlast
tager medlemsstaterne som et minimum højde for følgende forhold:
2)
3)
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
b)
Alle relevante kendsgerninger vedrørende oprindelseslandet på det tidspunkt, hvor
der træffes afgørelse om ansøgningen.
Hvorvidt ansøgerens frygt for forfølgelse eller anden alvorlig og uberettiget overlast i
oprindelseslandet er objektivt godtgjort, i og med at der er rimelig sandsynlighed for,
at ansøgeren vil blive forfulgt eller på anden måde lide alvorlig og uberettiget
overlast, hvis den pågældende sendes tilbage til oprindelseslandet.
Hvorvidt ansøgeren allerede har været udsat for forfølgelse, anden alvorlig og
uberettiget overlast eller direkte trusler om forfølgelse eller anden alvorlig og
uberettiget overlast, i og med at dette indebærer en stærk formodning for at
ansøgeren kan blive udsat for yderligere forfølgelse eller overlast i fremtiden.
Ansøgerens personlige stilling og forhold, herunder faktorer som baggrund, køn,
alder, helbredstilstand og handicap med henblik på at vurdere forfølgelsens eller
overlastens alvor. I tilfælde, hvor forfølgelsesmetoden er kønsspecifik eller
børnespecifik, skal der tages højde for den kendsgerning, at forfølgelse som
omhandlet i Genève-konventionen kan tage form af seksuel vold eller andre
kønsspecifikke midler.
Hvorvidt der er troværdig dokumentation for, at der i oprindelseslandet gælder eller
rent faktisk anvendes love eller andre retsforskrifter, som tillader eller tolererer, at
ansøgeren forfølges eller udsættes for anden alvorlig og uberettiget overlast.
Artikel 8
Behov for international beskyttelse, som opstår
på stedet
c)
d)
e)
1)
En velbegrundet frygt for forfølgelse eller alvorlig og uberettiget overlast kan være
baseret på begivenheder, der har fundet sted, efter at ansøgeren har forladt
oprindelseslandet.
En velbegrundet frygt for forfølgelse eller alvorlig og uberettiget overlast kan være
baseret på aktiviteter, som ansøgeren har deltaget i, efter at den pågældende har
forladt oprindelseslandet, medmindre det er godtgjort, at sådanne aktiviteter
udelukkende havde til formål at skabe de nødvendige betingelser for at indgive
ansøgning om international beskyttelse. Dette er ikke tilfældet, hvis de
tilgrundliggende aktiviteter er et udtryk for og en videreførelse af holdninger, som
ansøgeren havde i oprindelseslandet, og vedrører grundene til anerkendelse af
behovet for international beskyttelse.
Artikel 9
2)
Årsager til overlast og beskyttelse
1)
Medlemsstaterne skal anse frygt for forfølgelse eller på anden måde uberettiget
overlast som velbegrundet, uanset om truslen om forfølgelse eller anden alvorlig og
uberettiget overlast stammer fra:
a)
b)
staten
parter eller organisationer, der kontrollerer staten
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0047.png
c)
2)
ikke-statslige aktører, hvor staten ikke kan eller ikke vil yde effektiv
beskyttelse.
Ved vurdering af den statslige beskyttelses effektivitet i forbindelse med trusler om
forfølgelse eller anden alvorlig og uberettiget overlast fra ikke-statslige aktørers side
tager medlemsstaterne i betragtning, om det pågældende land tager rimelige skridt til
at forhindre forfølgelse eller tilføjelse af overlast, og om ansøgeren har rimelig
adgang til en sådan beskyttelse. Der skal være etableret et system til beskyttelse i
hjemlandet og et maskineri til påvisning, retsforfølgning og afstraffelse af
handlinger, der udgør forfølgelse eller anden alvorlig og uberettiget overlast. Hvis
der er en effektiv statslig beskyttelse, anses en sådan frygt for forfølgelse eller anden
alvorlig, uberettiget overlast for at være ubegrundet, og medlemsstaterne anerkender
ikke behovet for beskyttelse i disse tilfælde.
I forbindelse med dette direktiv kan "statslig" beskyttelse også ydes af internationale
organisationer og stabile statslignende myndigheder, som kontrollerer et klart
afgrænset område af betydelig størrelse og stabilitet, og som kan og vil håndhæve
rettigheder og beskytte en person mod overlast på linje med en internationalt
anerkendt stat.
Artikel 10
National beskyttelse
3)
1)
Når medlemsstaterne har fastslået, at frygten for forfølgelse eller på anden måde
alvorlig og uberettiget overlast er velbegrundet, kan de undersøge, om denne frygt er
klart begrænset til en specifik del af oprindelseslandets område, og i så fald om
ansøgeren med rimelighed kan sendes tilbage til en anden del af landet, hvor der ikke
vil være velbegrundet frygt for forfølgelse eller på anden måde alvorlig og
uberettiget overlast.
Gennemførelsen af denne undersøgelse bør være baseret på en kraftig formodning
om, at national beskyttelse ikke er et velegnet alternativ til international beskyttelse,
hvis forfølgeren er den nationale regering eller er tilknyttet denne.
2)
Ved undersøgelsen af om en ansøger med rimelighed kan sendes til en anden del af
landet i overensstemmelse med stk. 1, tager medlemsstaterne højde for de
sikkerhedsmæssige, politiske og sociale forhold, der hersker i den del af landet,
herunder overholdelsen af menneskerettighederne, samt for ansøgerens personlige
forhold, herunder alder, køn, helbred, familiesituation og etniske, kulturelle og
sociale tilhørsforhold.
KAPITEL III
Anerkendelse af flygtningestatus
Artikel 11
Forfølgelsens art
1)
Ved afgørelsen af, om en velbegrundet frygt for forfølgelse er objektivt godtgjort,
omfatter begrebet forfølgelse som et minimum en af følgende situationer:
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
Udsættelse for alvorlig og uberettiget overlast eller diskrimination på grund
af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en
given social gruppe, som er tilstrækkelig alvorlig i kraft af sin karakter, eller
fordi den finder sted gentagne gange, og derved udgør en betydelig risiko
for ansøgerens liv, frihed eller sikkerhed eller forhindrer ansøgeren i at leve
i oprindelseslandet.
Juridiske, administrative, politimæssige og/eller retlige foranstaltninger,
hvis disse er udformet eller gennemføres på en diskriminatorisk måde på
grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til
en given social gruppe, samt hvis de udgør en betydelig risiko for
ansøgerens liv, frihed eller sikkerhed eller forhindrer ansøgeren i at leve i
oprindelseslandet.
Retsforfølgning eller straf for en forbrydelse på grundlag af race, religion,
nationalitet, politiske anskuelser eller tilhørsforhold til en given social
gruppe i tilfælde, hvor:
(i)
(ii)
ansøgeren nægtes adgang til retsmidler eller idømmes en
uforholdsmæssig eller diskriminatorisk straf
forbrydelsen, for hvilken ansøgeren risikerer retsforfølgning eller
straf, er et udslag af, at udøvelsen af grundlæggende
frihedsrettigheder gøres strafbar.
b)
c)
d)
Retsforfølgning eller straf for at nægte at indfri en generel forpligtelse til at
gøre militærtjeneste med begrundelser i race, religion, nationalitet, politiske
anskuelser eller tilhørsforhold til en given social gruppe:
(i)
(ii)
hvis betingelserne i litra c), led (i) er opfyldt
i krigs- eller konfliktsituationer, hvis ansøgeren kan godtgøre, at
udførelse af militærtjeneste vil kræve deltagelse i militære
handlinger, som er uforenelige med hans eller hendes inderlige
moralske, religiøse eller politiske overbevisninger, eller hvis der er
andre gyldige samvittighedsgrunde.
2)
Følgende principper lægges som et minimum til grund for afgørelsen af, om en
velbegrundet frygt for forfølgelse bør resultere i anerkendelsen af en ansøger som
flygtning:
a)
Det er irrelevant, om forfølgelsen har sit udspring i staten, parter eller
organisationer, der kontrollerer staten, eller i ikke-statslige aktører, hvor
staten ikke kan eller vil yde effektiv beskyttelse.
Det er irrelevant, om ansøgeren faktisk er i besiddelse af racemæssige,
religiøse, nationale, sociale eller politiske egenskaber, der afstedkommer
forfølgelsen, hvis den forfølgende part tillægger ansøgeren sådanne
egenskaber.
Det er irrelevant, om ansøgeren kommer fra et land, hvor mange eller alle
indbyggere risikerer at blive udsat for udbredt undertrykkelse eller vold.
b)
c)
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 12
Årsagerne til forfølgelse
Ved fastslåelse af, om en velbegrundet frygt for forfølgelse er begrundet med race, religion,
nationalitet, tilhørsforhold til en given social gruppe eller politiske anskuelser, skal der som et
minimum tages højde for følgende elementer:
a)
b)
Begrebet race omfatter overvejelser med hensyn til hudfarve, afstamning eller
tilhørsforhold til en given etnisk gruppe.
Begrebet religion omfatter teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger,
deltagelse i, eller undladelse af deltagelse i privat eller offentlig gudstjeneste, enten
alene eller i fællesskab med andre, andre religiøse handlinger eller udtryk for
synspunkter eller former for personlig eller fællesskabspræget adfærd baseret på eller
bestemt af en religiøs overbevisning.
Begrebet nationalitet omfatter ikke udelukkende statsborgerskab, men også
tilhørsforhold til en gruppe, der defineres ved sin kulturelle, etniske eller sproglige
identitet, sin fælles geografiske eller politiske oprindelse eller sit tilhørsforhold til
befolkningen i en anden stat.
Begrebet social gruppe omfatter grupper, som kan være defineret ved visse
grundlæggende egenskaber, som for eksempel seksuel orientering, alder eller køn,
såvel som grupper af personer med fælles baggrund eller karaktertræk, der er så
grundlæggende for identitet eller bevidsthed, at sådanne personer ikke må tvinges til
at opgive deres tilhørsforhold. Begrebet omfatter også grupper af individer, der
behandles som "mindreværdige" i lovens øjne.
Begrebet politisk anskuelse omfatter det forhold, at en person nærer eller tillægges en
bestemt holdning til anliggender i forbindelse med staten, dens regering eller dens
politik, uanset om ansøgeren har handlet i overensstemmelse med denne holdning.
Artikel 13
Bortfald af flygtningestatus
1)
Medlemsstaterne opretholder flygtningestatus, indtil eller medmindre flygtningen:
a)
b)
c)
d)
e)
på ny frivilligt har påberåbt sig beskyttelse i det land, hvor den pågældende
er statsborger, eller
efter at have mistet sit statsborgerskab frivilligt har generhvervet det
har erhvervet nyt statsborgerskab og nyder beskyttelse i det land, hvor den
pågældende nu er blevet statsborger
frivilligt har genbosat sig i det land, som den pågældende forlod, eller uden
for hvilket, den pågældende opholdt sig af frygt for forfølgelse
ikke længere kan nægte at påberåbe sig den beskyttelse, der ydes i det land,
hvor den pågældende er statsborger, fordi de forhold, som har gjort, at den
pågældende er blevet godkendt som flygtning, ikke mere er til stede
c)
d)
e)
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f)
som statsløs kan vende tilbage til det tidligere sædvanlige opholdsland, fordi
de forhold, der lå til grund for anerkendelsen som flygtning, ikke længere
eksisterer.
I de i litra a)-f) nævnte tilfælde kan opholdstilladelsen trækkes tilbage.
I forbindelse med litra e) tager medlemsstaterne højde for, om ændringen af
forholdene er af så gennemgribende og varig art, at flygtningens frygt for forfølgelse
ikke længere kan anses for velbegrundet.
2)
Den medlemsstat, som har indrømmet en flygtning status som sådan, har bevisbyrden
for at fastslå, at en person ikke længere har behov for international beskyttelse af en
af de i stk. 1 omhandlede grunde.
Artikel 14
Udelukkelse fra flygtningestatus
1)
Medlemsstaterne skal udelukke enhver ansøger fra flygtningestatus:
a)
b)
der i øjeblikket nyder beskyttelse eller bistand fra andre FN-organer eller
-agenturer end De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge
der af de kompetente myndigheder i det land, hvor de har taget ophold,
anerkendes som personer, der har de rettigheder og pligter, der er knyttet til
besiddelse af statsborgerskab i det land
hvor der er alvorlig grund til at antage, at:
(i)
ansøgeren har begået en forbrydelse mod freden, en krigsfor-
brydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, som defineret i
de internationale instrumenter, der er udarbejdet med henblik på
foranstaltninger mod sådanne forbrydelser
ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse forud for
indrejse som flygtning i det pågældende land
ansøgeren har begået handlinger, der er
De Forenede Nationers mål og grundsætninger.
i
strid
med
c)
(ii)
(iii)
2)
3)
4)
Grundene til udelukkelse baseres ene og alene på ansøgernes personlige og bevidste
adfærd.
Medlemsstaterne sikrer, at personer, der således udelukkes, har ret til at anke en
afgørelse om udelukkelse fra international beskyttelse ved en domstol.
Anvendelsen af udelukkelse som omhandlet i stk. 1 berører på ingen måde medlems-
staternes forpligtelser i henhold til international lovgivning.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0051.png
KAPITEL IV
Ret til subsidiær beskyttelse
Artikel 15
Begrundelser for subsidiær beskyttelse
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2 yder medlemsstaterne subsidiær beskyttelsesstatus til
personer, som søger om international beskyttelse, som befinder sig uden for deres
oprindelsesland, og som ikke kan vende tilbage dertil på grund af velbegrundet frygt for
følgende typer alvorlig og uberettiget overlast:
a)
b)
c)
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller
krænkelse af en menneskerettighed, som er tilstrækkelig alvorlig til, at
medlemsstatens internationale forpligtelser træder i kraft, eller
en trussel mod deres liv, sikkerhed eller frihed som følge af vilkårlig vold i
forbindelse med væbnet konflikt, eller som følge af systematisk eller udbredt
krænkelse af menneskerettighederne.
Artikel 16
Bortfald af subsidiær beskyttelsesstatus
1)
Medlemsstaterne sikrer at subsidiær beskyttelsesstatus opretholdes indtil det
tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder fastslår, at en sådan beskyttelse ikke
længere er påkrævet, i hvilket tilfælde opholdstilladelsen kan tilbagekaldes.
Subsidiær beskyttelse kan fratages, hvis de forhold i oprindelseslandet, der førte til
indrømmelse af en sådan status i henhold til artikel 15, ikke længere eksisterer, eller
hvis en ændring af forholdene er af så gennemgribende og varig art, at behovet for
subsidiær beskyttelse bortfalder.
Artikel 17
Udelukkelse fra subsidiær beskyttelsesstatus
1)
Medlemsstaterne skal udelukke enhver ansøger fra subsidiær beskyttelsesstatus, hvor
der er alvorlig grund til at antage, at:
a)
ansøgeren har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller
en forbrydelse mod menneskeheden, som defineret i de internationale
instrumenter, der er udarbejdet med henblik på foranstaltninger mod
sådanne forbrydelser
ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse forud for indrejse
som flygtning i det pågældende land
ansøgeren har begået handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers
mål og grundsætninger.
2)
b)
c)
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0052.png
2)
3)
4)
Grundene til udelukkelse baseres ene og alene på ansøgernes personlige og bevidste
adfærd.
Medlemsstaterne sikrer, at personer, der således udelukkes, har ret til at anke en
afgørelse om udelukkelse fra international beskyttelse ved en domstol.
Anvendelsen af udelukkelse berører på ingen måde medlemsstaternes forpligtelser i
henhold til international lovgivning.
KAPITEL V
Flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus
Artikel 18
Indholdet af international beskyttelse
1)
2)
Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke de rettigheder, der er fastsat i Genève-
konventionen.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på såvel flygtninge som personer,
der er berettiget til subsidiær beskyttelse, medmindre andet er anført. De rettigheder,
der er knyttet til en beskyttelsesstatus, skal mindst være de samme, som de
rettigheder ansøgeren var berettiget til i løbet af sagsbehandlingsproceduren, og
ansøgerens ledsagende familiemedlemmer skal være berettiget til tilsvarende
rettigheder.
Ved gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel tager medlemsstaterne højde
for, at nogle mennesker har særlige behov, f.eks. mindreårige generelt, uledsagede
mindreårige, handicappede, ældre, enlige forældre med mindreårige børn, ofre for
tortur og seksuelt misbrug eller udnyttelse, gravide kvinder og mennesker med
skavanker, såvel psykiske som fysiske. Medlemsstaterne tager endvidere højde for
den særlige situation, hvor enlige kvinder er genstand for betydelig kønsrelateret
diskrimination i oprindelseslandet.
Artikel 19
Beskyttelse mod
refoulement
og udvisning
3)
Medlemsstaterne overholder princippet om
non-refoulement
og udviser ikke personer, der
nyder international beskyttelse, såfremt dette ikke er i overensstemmelse med deres
internationale forpligtelser.
Artikel 20
Information
Straks efter indrømmelse af international beskyttelsesstatus forsyner medlemsstaterne
personer, der er berettiget til international beskyttelse, med klare oplysninger om
bestemmelserne vedrørende de forskellige beskyttelsesordninger på et sprog, som de med
sandsynlighed forstår.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0053.png
Artikel 21
Opholdstilladelser
1)
Så snart flygtninge og deres ledsagende familiemedlemmer har fået indrømmet deres
status, udsteder medlemsstaterne en opholdstilladelse, som skal være gyldig i mindst
fem år, og som automatisk fornys.
Så snart personer, der nyder subsidiær beskyttelse, og deres ledsagende
familiemedlemmer har fået indrømmet deres status, udsteder medlemsstaterne en
opholdstilladelse, som skal være gyldig i mindst ét år. Denne tilladelse skal
automatisk fornys med intervaller på mindst ét år indtil det tidspunkt, hvor de
kompetente myndigheder fastslår, at subsidiær beskyttelse ikke længere er påkrævet.
Artikel 22
Status som fastboende udlænding
Uanset artikel 3, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv [.../.../EF] [om tredjelandsstatsborgere med
status af fastboende udlændinge]
5
, indrømmer medlemsstaterne modtagere af subsidiær
beskyttelsesstatus som fastboende udlændinge på de samme betingelser, som gælder
flygtninge i henhold til det direktiv.
Artikel 23
Rejsedokumenter
1)
Medlemsstaterne skal udstede rejsedokumenter til personer, der har fået indrømmet
flygtningestatus, i overensstemmelse med den model, der er opstillet i tillægget til
Genève-konventionen, til brug ved rejse uden for deres område, medmindre
tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.
Medlemsstaterne udsteder rejsedokumenter til personer, der nyder subsidiær
beskyttelse, og som ikke kan skaffe sig et nationalt pas.
Artikel 24
Adgang til beskæftigelse
1)
Straks efter at flygtninge har fået indrømmet status som sådanne, giver
medlemsstaterne dem tilladelse til at søge lønnet beskæftigelse eller udøve
selvstændig virksomhed på de samme betingelser som landets egne borgere.
Medlemsstaterne sikrer, at flygtninge tilbydes aktiviteter, såsom beskæftigelses-
relaterede voksenuddannelsesmuligheder, erhvervsuddannelse og praktikpladser på
de samme betingelser som landets egne borgere.
Medlemsstaterne giver personer, der nyder subsidiær beskyttelse, tilladelse til at søge
lønnet beskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed på de samme betingelser
som landets egne borgere, og senest 6 måneder efter indrømmelse af en sådan status.
2)
2)
2)
3)
5
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4)
Medlemsstaterne sikrer, at personer, der har subsidiær beskyttelsesstatus, tilbydes
aktiviteter, såsom beskæftigelsesrelaterede voksenuddannelsesmuligheder, erhvervs-
uddannelse og praktikpladser på de samme betingelser som landets egne borgere, og
senest et år efter indrømmelse af en sådan status.
Når der er givet adgang til arbejdsmarkedet i overensstemmelse med stk. 1 og 3, har
flygtninge og personer, der har subsidiær beskyttelsesstatus, ret til ligestilling med
landets egne borgere med hensyn til løn, adgang til socialsikringsordninger
vedrørende aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig og andre
beskæftigelsesrelaterede forhold.
Artikel 25
Adgang til uddannelse
5)
1)
2)
Medlemsstaterne giver mindreårige, der nyder international beskyttelse, adgang til
undervisningssystemet på de samme betingelser som landets egne borgere.
Medlemsstaterne indrømmer voksne, der nyder international beskyttelse, adgang til
det almindelige undervisningssystem, videreuddannelse eller omskoling på de
samme betingelser som landets egne borgere.
Medlemsstaterne sikrer ligestilling mellem personer, som nyder international
beskyttelse, og landets egne borgere med hensyn til anerkendelse af diplomer,
certifikater og andre kvalifikationsdokumenter udstedt af en kompetent myndighed.
Artikel 26
Socialsikring
3)
Medlemsstaterne sikrer, at personer, der nyder af international beskyttelse, får den
nødvendige bistand i form af socialsikring og midler til underhold på de samme betingelser
som borgerne i den medlemsstat, der har indrømmet beskyttelsen.
Artikel 27
Læge- og psykologbehandling
1)
Medlemsstaterne sikrer, at personer, der nyder international beskyttelse, får adgang
til læge- og psykologbehandling på de samme betingelser som borgerne i den
medlemsstat, der har indrømmet dem denne status.
Medlemsstaterne yder den nødvendige læge- og psykologhjælp til modtagere af
international beskyttelse med særlige behov, f.eks. ledsagede eller uledsagede
mindreårige, ofre for tortur, voldtægt eller andre alvorlige former for psykisk, fysisk
eller seksuel vold.
Medlemsstaterne sørger for, at børn, der har været udsat for misbrug, vanrøgt,
udnyttelse, tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling, eller som
har lidt under følgerne af væbnede konflikter, får adgang til
revalideringsforanstaltninger. For at fremme deres restitution og reintegration skal de
tilbydes den nødvendige psykiatriske behandling og kvalificeret psykosocial
rådgivning, hvis der er behov for det.
54
2)
3)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 28
Uledsagede mindreårige
1)
Medlemsstaterne træffer snarest muligt de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
uledsagede mindreårige, der nyder international beskyttelse, repræsenteres af en
officiel værge eller en organisation, der er ansvarlig for mindreåriges pleje og
velfærd, eller at de på anden måde får behørig repræsentation.
Medlemsstaterne sikrer, at mindreåriges behov, i forbindelsen med gennemførelsen
af dette direktivs bestemmelser, opfyldes behørigt af den værge, der udpeges. De
kompetente myndigheder foretager regelmæssige evalueringer.
Medlemsstaterne sikrer, at uledsagede mindreårige anbringes:
a)
b)
c)
d)
4)
5)
6)
hos myndige familiemedlemmer
hos en plejefamilie
i særlige centre for mindreårige eller
i andre former for indkvartering, der er egnede for mindreårige.
2)
3)
Medlemsstaterne sikrer, at søskende anbringes sammen. Flytninger af uledsagede
mindreårige begrænses til et minimum.
Hvis det stemmer overens med barnets tarv, bestræber medlemsstaterne sig på
hurtigst muligt at opspore familiemedlemmerne til uledsagede mindreårige.
Medlemsstaterne sikrer, at de, der tager sig af uledsagede mindreårige, modtager en
oplæring, der tager specielt sigte på denne opgave.
Artikel 29
Adgang til passende indkvartering
Medlemsstaterne sikrer, at personer, der nyder international beskyttelse, har adgang til
passende indkvartering eller, om nødvendigt, modtager midler, der gør dem i stand til at
skaffe sig en bolig.
Artikel 30
Fri bevægelighed inden for medlemsstaten
Medlemsstaterne må ikke begrænse bevægelsesfriheden inden for deres område for personer,
der nyder international beskyttelse.
Artikel 31
Adgang til integrationsfaciliteter
1)
Med henblik på at lette flygtninges integration i samfundslivet sørger
medlemsstaterne for specifikke støtteprogrammer, der er skræddersyet til
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0056.png
flygtningenes behov på områder som f.eks. beskæftigelse, uddannelse, sundhed og
social velfærd.
2)
Medlemsstaterne giver personer, der nyder subsidiær beskyttelse, adgang til
ækvivalente programmer senest et år efter, at denne status er indrømmet.
Artikel 32
Frivillig tilbagevenden
Medlemsstaterne giver personer, der nyder international beskyttelse, og som ønsker at vende
tilbage til oprindelseslandet, adgang til programmer for frivillig tilbagevenden.
KAPITEL VI
Administrativt samarbejde
Artikel 33
Samarbejde
Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt, hvis adresse den meddeler
Kommissionen, der videresender den til de andre medlemsstater.
Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen alle nødvendige foranstaltninger til
at etablere et direkte samarbejde, herunder informationsudveksling mellem de kompetente
myndigheder.
Artikel 34
Personale og ressourcer
1)
Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder og andre organisationer, der står for
gennemførelsen af dette direktiv, har modtaget den nødvendige grundlæggende
oplæring med henblik på opfyldelse af behovene hos både mandlige og kvindelige
ansøgere og deres ledsagende familiemedlemmer samt mindreårige, navnlig
uledsagede mindreårige.
Medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer i forbindelse med de nationale
bestemmelser, der indføres til gennemførelse af dette direktiv.
KAPITEL VII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 35
Diskriminationsforbud
Medlemsstaterne gennemfører dette direktivs bestemmelser uden forskelsbehandling på grund
af køn, race, nationalitet, tilhørsforhold til en given social gruppe, helbredstilstand, hudfarve,
etnisk eller social herkomst, genetiske egenskaber, sprog, religion eller tro, politisk eller
anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap,
alder eller seksuel orientering.
56
2)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 36
Rapporter
Senest den 30. april 2006 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de nødvendige
ændringer. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle de oplysninger, der er
hensigtsmæssige for udarbejdelsen af denne rapport. Efter at have fremlagt den nævnte
rapport aflægger Kommissionen mindst hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne.
Artikel 37
Gennemførelse
1)
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv inden den 30. april 2004. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2)
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 38
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
på
tyvendedagen
efter
offentliggørelsen
i
Artikel 39
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0058.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
Politikområde: RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Aktiviteter: Asyl og immigration
T
ITEL
:
FORSLAG
TIL
RÅDETS
DIREKTIV
OM
FASTSÆTTELSE
AF
MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATS
-
BORGERE OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE
,
ELLER SOM PERSONER
,
DER AF
ANDEN GRUND BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE
1.
BUDGETPOST
A0 7030 (møder).
2.
2.1.
2.2.
SAMLEDE TAL
Samlet rammebevilling (del B): ... mio. EUR som forpligtelsesbevilling
Gennemførelsesperiode:
2001 (september) - 2006.
2.3.
Samlet flerårigt skøn over udgifterne:
a.
Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud)
(jf. punkt 6.1.1)
Mio. EUR
(3 decimaler)
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5
og ff.
I alt
Forpligtelser
Betalinger
b.
Forpligtelser
Betalinger
a+b i alt
Forpligtelser
Betalinger
Teknisk
og
administrativ bistand og støtteudgifter
(jf. punkt 6.1.2)
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0059.png
c.
Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger
(jf. punkt 7.2 og 7.3)
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,029
0,175
0,175
0,175
Forpligtelser/betalinger 0,029
a + b + c i alt
Forpligtelser
0,029
Betalinger
0,029
2.4.
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
X
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.
2.5.
Virkninger for budgettets indtægtsside
1
:
X
-
Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)
Bemærk:
Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for
virkningerne på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.
Mio. EUR
(1 decimal)
Budgetpost
Indtægter
Forud
for
aktionen
[år n-1]
År n
Efter aktionens iværksættelse
n+1 n+2 n+3 n+4
n+5
Indtægter i faste
priser
Ændringer i
indtægterne
∆
(Angiv her hver af de berørte budgetposter og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen,
hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter).
1
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0060.png
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Udgifternes art
Nye
EFTA-
deltagelse
JA/NEJ
Ansøgerlandenes
deltagelse
JA/NEJ
Udgiftsområde i
de finansielle
overslag
Nr.
OU/IOU
4.
OB/IOB
JA/NEJ
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 63, stk. 1, litra c) og stk. 2, litra a).
5.
5.1.
5.1.1.
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
2
Mål
Direktivets mål er fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af personer,
der søger om international beskyttelse, som flygtninge eller som modtagere af
subsidiær beskyttelsesstatus.
Forslaget er et af Fællesskabets initiativer for asylrelaterede spørgsmål med henblik
på etablering af et fælles europæisk asylsystem. I meddelelsen af november 2000 om
en fælles asylprocedure fastslår Kommissionen, at det efter denne første fase uden at
foregribe resultatet heraf vil være nødvendigt at undersøge, om der kan etableres
mekanismer, hvorved de eventuelle forskelle, der måtte bestå, kan korrigeres, således
at faren for en afvigende fortolkning af EF-standarderne forebygges.
5.1.2.
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
Ikke relevant.
5.1.3.
Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering
Ikke relevant.
5.2.
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten
I forbindelse med dette direktiv agter Kommissionen at nedsætte et kontaktudvalg.
Dette udvalg nedsættes af følgende årsager. For det første skal udvalget bistå
medlemsstaterne ved gennemførelsen af minimumsstandarderne på en
fremadskuende og samordnet måde. For det andet skal det være forum for
medlemsstater, der ønsker samlet at gå videre end til minimumsstandarder i denne
fase af harmoniseringsprocessen. For det tredje skal det rydde hindringer af vejen og
skabe de nødvendige betingelser for at nå det mål, der blev opstillet på
Det Europæiske Råd i Tammerfors.
Således vil udvalget kunne fremme yderligere tilnærmelser af asylpolitikken i
fremtiden og bane vejen fra minimumsstandarder for anerkendelse og indhold af
2
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0061.png
flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus hen imod en fælles asylprocedure og
en ensartet status med gyldighed i hele EU for personer, der har fået asyl.
Indtil den 30. april 2004 mødes kontaktudvalget tre gange om året for at forberede
direktivets transformation og derefter to til tre gange om året for at lette
medlemsstaternes indbyrdes konsultationer om yderligere standarder osv.
5.3.
Gennemførelsesmetoder
Ikke relevant.
6.
6.1.
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af
fordelingen i tabel 6.2.)
6.1.1.
Finansieringsstøtte
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR
(3 decimaler)
År n
Fordeling
Aktion 1
Aktion 2
Osv.
I alt
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5 ff.
I alt
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0062.png
6.1.2.
Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og IT-udgifter (forpligtelsesbevillinger)
År n
n+1
n+2
n+3
n+4
n+5 ff.
I alt
1. Faglig og
administrativ bistand
a) Faglig bistand:
b) Anden teknisk
og administrativ
bistand:
-
intern:
-
ekstern:
Heraf til
opbygning og
vedligeholdelse
af admini-
strative edb-
systemer:
1 i alt
Støtteudgifter
a) Undersøgelser
b) Ekspertmøder
c) Informations- og
publikations-
virksomhed
2 i alt
I alt
2.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0063.png
6.2.
Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele
programperioden)
3
(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver
aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og
omkostninge).
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR
(3 decimaler)
Fordeling
Type resul-
tater
(projekter,
dossierer)
1
Antal
resultater
(i alt år 1-n)
2
Gennemsnit-
lige enheds-
omkostninger
3
Samlede
omkostninger
(i alt år 1-n)
4=(2X3)
Aktion 1
- Foranstaltning 1
-
Foranstaltning 2
Aktion 2
- Foranstaltning 1
- Foranstaltning 2
- Foranstaltning 3
Osv.
Samlede omkostninger
Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.
7.
7.1.
VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONS-
UDGIFTER
Personalemæssige virkninger
Eksisterende og/eller nyt personale
til forvaltning af foranstaltningen
Faste stillinger
Tjenestemænd
A
eller
B
midlertidigt
C
ansatte
Andre personale-
ressourcer
I alt
Midlertidige
stillinger
Om nødvendigt kan der
vedlægges en mere fuldstændig
opgavebeskrivelse.
Opgavebeskrivelse
I alt
Stillingstyper
3
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442806_0064.png
7.2.
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Arten af personaleressourcer
Beløb i EUR
Beregningsmetode*
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre personaleressourcer
(oplys budgetpost)
I alt
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
7.3.
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Beløb i EUR
Beregningsmetode*
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
Samlet bevilling (Afsnit A7)
A07030 - Møder
29 250
3 møder/år til gennemsnits-
omkostninger på 9 750 EUR
(15 x EUR 650) pr. møde
Informationssystemer (A-5001/A-4300)
Andre udgifter - del A (specificeres)
I alt
29 250
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
I.
II.
III.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
29 250 EUR
Foranstaltningens varighed
6 år
Foranstaltningens samlede omkostninger 175 500 EUR
(I x II)
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Opfølgningssystem
Ikke relevant.
8.2.
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
Ikke relevant.
9.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Ikke relevant.
8.
8.1.
64