Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0527
Offentligt
1442823_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 26.09.2001
KOM(2001) 527 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
OM FORANSTALTNINGER TRUFFET PÅ BAGGRUND AF
RÅDETS RESOLUTION OG EUROPA-PARLAMENTETS RESOLUTIONER FRA
1999 OM EUROPÆISK STANDARDISERING
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
OM FORANSTALTNINGER TRUFFET PÅ BAGGRUND AF
RÅDETS RESOLUTION OG EUROPA-PARLAMENTETS RESOLUTIONER FRA
1999 OM EUROPÆISK STANDARDISERING
I.
1.
I
NDLEDNING
I 1999 vedtog Rådet en resolution
1
og Europa-Parlamentet en resolution
2
om
standardisering, som vedrører Kommissionens beretning om effektivitet og
ansvarlighed i europæisk standardisering i den nye metode
3
. I både resolutionen og
beslutningen anerkender man de resultater, der er opnået inden for europæisk
standardisering i den nye metode. Desuden udpeger man de største udfordringer, og
man opstiller en klar dagsorden for det fremtidige arbejde. Rådets resolution har vist
sig at blive en handlingsplan for de berørte parter inden for europæisk
standardisering.
På opfordring fra Rådet og Europa-Parlamentet sigter Kommissionen i denne
beretning mod at fremlægge de mest relevante aspekter af udviklingen siden 1999.
Efter en præsentation af den bredere sammenhæng, der omgiver standardiseringen i
Fællesskabet og EFTA, analyseres udviklingen inden for de mere specifikke
hovedområder, der nævnes i resolutionen og beslutningen. Da nogle af de aktioner,
der udpeges i resolutionen og beslutningen, stadig er i gang, skal dette dokument ses
som en interimsberetning. I denne beretning anlægges der principielt en horisontal
synsvinkel på europæisk standardisering.
D
EN BREDERE SAMMENHÆNG
:
EUROPÆISK STANDARDISERING
MILEPÆLE SIDEN
2.
II.
3.
1999
OG DERES INDVIRKNING PÅ
Europæisk standardisering er en frivillig aktivitet, som udføres af og for de parter,
der har behov for at opstille fælles standarder og tekniske specifikationer. Der opnås
enighed om disse fælles specifikationer på grundlag af velfunderede principper i de
retligt anerkendte europæiske standardiseringsorganer CEN, CENELEC og ETSI.
Europæiske standarder har fået afgørende betydning for, at det indre marked og Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fungerer. De spiller også en vigtig rolle
med hensyn til at understøtte en række af Fællesskabets øvrige mål, herunder sikring
af virksomhedernes konkurrenceevne, innovation, beskyttelse af sundhed og
sikkerhed, forbrugerinteresser samt miljøbeskyttelse. Behovet for fælles standarder
understreges af den øgede globalisering af samhandelen og konvergensen mellem
teknologier.
1
2
3
Rådets resolution af 28. oktober 1999 om standardiseringens rolle i Europa, EFT C 141 af 19.5.2000.
Resolution af 12. februar 1999 om Kommissionens beretning, EFT C 150 af 28.5.1999.
KOM(1998) 291 endelig af 13.5.1998.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0003.png
4.
4.1.
Siden 1999 er der nået en række politiske milepæle, som er af væsentlig betydning
for den europæiske standardisering:
Ved de aktuelle
overvejelser om nye styreformer
4
i Europa fokuserer man på
alternative former for regulering og demokratisk legitimitet og ekspertise.
Fællesskabets nye metode, som anvendes inden for mange områder af lovgivningen
om det indre marked, og hvor man gør brug af fælles europæiske standarder som
støtte for lovgivning, anses i dag for at være en vellykket samreguleringsmodel.
Anvendelsen af standarder i forbindelse med EU-lovgivningen og EU-politikkerne
kræver overholdelse af visse principper vedrørende standardiseringsprocessen og de
organer, der er ansvarlige for den, især med hensyn til at inddrage alle berørte parter
fuldt ud.
Ved Det Europæiske Råds møde i Lissabon
5
, hvor man sigtede mod at øge Europas
konkurrenceevne på verdensplan, opfandt man udtrykket
eEurope.
Det Europæiske
Råd godkendte på et senere tidspunkt i Feira Kommissionens forslag til en
eEurope-
handlingsplan, som skal bane vejen for informationssamfundet i Europa. Standarder
og fælles tekniske specifikationer er en nødvendig forudsætning for at
gennemføre
eEurope.
På Det Europæiske Råds møde i Göteborg vedtog man en strategi for
bæredygtig
udvikling
6
. Denne strategi kræver, at alle forslag til beslutninger inden for EU-
politikområder fra og med 2003 skal vurderes med hensyn til deres økonomiske,
sociale og økologiske virkninger. Et “grønnere” marked ses som et væsentligt
element i det sjette miljøhandlingsprogram for 2001-2010 ("Vores fremtid, vores
valg")
7
. I programmet understreger man desuden behovet for at integrere
miljøbeskyttelseskravene i andre fællesskabspolitikker, bl.a. vedrørende
standardisering. De miljømæssige aspekter anses for at kunne fremme innovation og
forretningsmuligheder, og der bør tages hensyn hertil i alle faser af et produkts
livscyklus. I Kommissionens grønbog om integreret produktpolitik (IPP)
8
anerkender
man den vigtige rolle, som standarder kan spille ved konstruktion, fremstilling, brug
og genbrug af miljøvenlige produkter.
Samhandelen på verdensplan øges fortsat. Ved at anvende internationale standarder
kan vi
lette adgangen til markeder og samhandelen.
International standardisering
rummer globalt anvendelige løsninger for de berørte parter. Hvis der ikke fandtes
globalt anerkendte internationale standarder, ville der kunne opstå handelskonflikter.
Fællesskabet lægger stor vægt på at sikre et højt og konsistent niveau af
beskyttelse
af forbrugernes sundhed og sikkerhed.
Kommissionen har foreslået, at der gøres
omfattende brug af europæiske standarder i henhold til fællesskabslovgivningen om
produktsikkerhed i almindelighed, som afspejler det bidrag, standarder kan yde med
hensyn til at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, og at forbrugernes
sundhed og sikkerhed tilgodeses.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4
5
6
7
8
jf.
"Nye styreformer i EU: En hvidbog", KOM(2001) 428 endelig af 25.7.2001.
Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000: Formandskabets konklusioner, SN100/00.
jf.
http://ue.eu.int/en/Info/eurocouncil/index.htm
KOM(2001) 31 endelig af 24.1.2001.
KOM(2001) 68 endelig af 7.2.2001.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0004.png
4.6.
I lyset af sin forpligtelse til
forsvarlig økonomisk forvaltning
lægger
Kommissionen vægt på en tæt sammenhæng mellem finansiel støtte og
gennemførelse af dens politikker, for eksempel gennem aktivitetsbaseret
budgettering. Selvom europæisk standardisering i vid udstrækning er
privatfinansieret, revurderer Kommissionen hele tiden sin politik med hensyn til at
yde finansielle bidrag til de europæiske standardiseringsorganer. I mange tilfælde
omfatter fællesskabsstøtten et bidrag fra EFTA.
D
E VIGTIGSTE POLITISKE SPØRGSMÅL
Principper for standardisering
I EF-lovgivningen anerkendes CEN, CENELEC og ETSI
som europæiske
standardiseringsorganer
9
. Der findes desuden en række fællesskabsretsakter, hvor
man definerer betydningen af forskellige standarder
10
. Disse definitioner er ikke
identiske, men i samklang med dem, der er fastlagt i de relevante vejledninger om
generelle betingelser og de definitioner vedrørende standardisering og beslægtede
aktiviteter, der offentliggøres af de internationale standardiseringsorganer
11
.
I resolutionen fra 1999 gentog Rådet principperne
for europæisk standardisering,
idet det bekræftede, at standardisering er en frivillig, konsensusbaseret aktivitet, der
bygger på åbenhed og gennemsigtighed inden for uafhængige og anerkendte
standardiseringsorganer. Rådet understregede desuden, at standarderne skal have en
høj grad af acceptabilitet som et resultat af alle berørte parters fuldstændige
inddragelse i standardiseringsprocessen, og at standarderne skal være indbyrdes
sammenhængende. Rådet lagde endvidere vægt på, at standarderne skal være baseret
på en sund videnskabelig forskning
12
og give mulighed for teknologisk innovation og
konkurrence. Disse principper har de europæiske standardiseringsorganisationer og
deres nationale medlemmer allerede håndhævet i længere tid.
13
Siden resolutionen er disse princippers betydning blevet dokumenteret yderligere.
På internationalt plan skelnes der i Verdenshandelsorganisationens aftale om
tekniske handelshindringer
(TBT-aftalen)
klart mellem standarder, som det er
frivilligt at overholde, og tekniske forskrifter, som skal overholdes. WTO-
medlemmerne skal bruge de internationale standarder som grundlag for tekniske
forskrifter, forudsat at de anser standarderne for hensigtsmæssige med henblik på at
opfylde legitime mål og opnå det ønskede beskyttelsesniveau på nationalt plan.
III.
III.1.
5.
6.
7.
7.1.
9
10
11
12
13
Bilag I til direktiv 98/34/EF.
f.eks. artikel 1 i direktiv 98/34/EF, artikel 1, stk. 3, i Rådets beslutning 87/95 og bilag III til direktiv
93/36/EØF.
ISO/IEC Guide 2: 1996.
EF's rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration har præ-normativ og co-
normativ forskning som et af sine prioriterede mål. Der blev under det femte rammeprogram
offentliggjort en lang række indkaldelser af forslag til forskningsprojekter til fremme af
standardiseringen, og de har modtaget fællesskabsstøtte på omkring 30 mio. EUR. Desuden leverer Det
Fælles Forskningscenter som led i udnyttelsen af dets resultater input til arbejdet i de tekniske komiteer
og arbejdsgrupper under de europæiske standardiseringsorganisationer, bl.a. med hensyn til
harmonisering, validering og benchmarking af analytiske metoder.
jf.
den fælles erklæring fra CEN/CENELEC/ETSI “Basic principles and organisation of European
standards work”, Luxembourg, 3.-4.12.1991.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0005.png
Anvendelsen af internationale standarder sikrer lige konkurrencevilkår og skaber en
formodning om overensstemmelse med internationale handelsregler. I aftalen lægges
der vægt på brugen af internationale standarder som grundlag for tekniske forskrifter,
men det specificeres ikke, hvad internationale standarder er, og hvilke organer der
udarbejder dem. Dette fik
Verdenshandelsorganisationen (WTO) til at vedtage
principper for udvikling af internationale standarder
i forhold til de centrale
bestemmelser i TBT-aftalen. WTO anser gennemsigtighed, åbenhed, uvildighed,
konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng for at være nøgleprincipper, som
skal gælde inden for international standardisering (se også III.6).
7.2.
Med hensyn til risikoen for at hæmme den fri konkurrence, der kan forårsages af
horisontale samarbejdsaftaler mellem selskaber, der opererer på samme
markedsplan(er), har
Kommissionen offentliggjort en meddelelse om
retningslinjer for anvendelsen af EF-traktatens artikel 81
14
. I denne meddelelse
anses standardisering for at være en form for horisontal samarbejdsaftale, som enten
indgås mellem private virksomheder eller inden for offentlige organer eller
myndigheder, der har fået pålagt at levere ydelser af generel økonomisk interesse,
som f.eks. de standardiseringsorganer, der er fastsat i direktiv 98/34/EF.
I visse tilfælde vil standarder næsten altid begrænse konkurrencen, hvis de bruges i
forbindelse med en bredere aftale, som sigter mod at udelukke nuværende eller
potentielle konkurrenter. De kan begrænse konkurrencen, hvis de giver parterne
fælles kontrol over produktion og/eller innovation. Begrænsningen af konkurrencen
afhænger af, i hvilken udstrækning parterne fortsat har frihed til at udvikle alternative
standarder eller produkter, som ikke overholder den aftalte standard. Der kan også
være tale om konkurrencebegrænsning, hvis man i standarderne yder bestemte
instanser eksklusive rettigheder til overensstemmelsestestning eller pålægger
restriktioner med hensyn til overensstemmelsesmærkning, medmindre dette er
fastlagt ved lov. Kommissionen mener, at
standardiseringsaftaler i princippet ikke
begrænser konkurrencen, hvis standarderne vedtages af de anerkendte
standardiseringsorganer
på grundlag af ikke-diskriminerende, åbne og
gennemsigtige procedurer.
Standardernes acceptabilitet
afhænger i høj grad af, at alle berørte parter inddrages
fuldt ud. De berørte interessegruppers deltagelse
15
i standardiseringsprocessen har en
stærk dimension, hvad angår ansvarlighed. Deres deltagelse øger muligheden for at
opnå konsensus og gør standarderne mere repræsentative. Rådet har derfor opfordret
alle berørte parter til at deltage aktivt ved udarbejdelsen af standarder og bidrage til
at styre standardiseringsprocessen.
Standardisering vil for de fleste sektorers vedkommende fortsat være en
markedsdrevet og selvfinansieret aktivitet, men det er i offentlighedens interesse, at
der opretholdes en standardiseringsinfrastruktur, som er åben og upartisk, og som
forvaltes på gennemskuelig vis. Dette er særlig vigtigt på områder, hvor standarderne
støtter lovgivningen. Udvikling af standarder tager lang tid og kræver betydelige
menneskelige og finansielle ressourcer, som skal stilles til rådighed for at sikre et
relevant bidrag til processen. Deltagelsen blandt små og mellemstore virksomheder
7.3.
8.
9.
14
15
EFT C 3 af 6.1.2001, s.2-30.
De berørte interessegrupper i samfundet repræsenterer forbruger-, sundheds-, sikkerheds- og
miljøinteresser inden for standardisering.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0006.png
(SMV’er) og berørte interessegrupper i samfundet kan hæmmes af mangel på
ressourcer og teknisk ekspertise. Desuden kan væsentlige forskelle i parternes
ekspertiseniveau hæmme processen med at opnå konsensus og således forsinke
udviklingen af standarder.
10.
Dette skal der tages hensyn til ved tildeling af finansiel støtte fra offentlige
myndigheder. I et decentralt europæisk standardiseringssystem er det vigtigt, at
interessenterne sikres afbalanceret deltagelse, navnlig på nationalt plan, idet de fleste
europæiske og internationale udkast til standarder undersøges på nationalt plan forud
for endelig vedtagelse. Afbalanceret deltagelse blandt interessenterne er lige så vigtig
for standardiseringsprocessen på europæisk plan. Kommissionen har analyseret
forskellige interessenters deltagelse
i standardiseringsarbejde på europæisk plan, og
man kan udlede følgende:
Forbrugerorganisationernes europæiske standardiseringskontor,
ANEC
(European
Association for the Co-ordination of Consumer Representation in Standardisation),
blev grundlagt i 1995 og
har fortsat modtaget økonomisk støtte fra
Kommissionen.
ANEC, som deltager i standardiseringsarbejdet ved at koordinere et
net af tekniske eksperter over hele Europa, har efterlyst afbalanceret repræsentation
af interesserede og berørte parter inden for standardisering
16
. ANEC har set nærmere
på de nationale ordninger med hensyn til forbrugerrepræsentation i forbindelse med
standardisering i EU og EFTA
17
og konkluderet, at situationen er blevet bedre
sammenlignet med 1995.
Der var dog fortsat et stort spring mellem den
veludviklede forbrugerrepræsentation inden for national standardisering
i det
nordlige Europa og den utilfredsstillende repræsentation i de sydeuropæiske lande.
Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisations arbejdsmiljøinstitut,
TUTB
(European Trade Union Technical Bureau for Health and Safety), repræsenterer
arbejdstagernes interesser med hensyn til sundhed og sikkerhed i forbindelse med
europæisk standardisering og koordinerer et net bestående af tekniske eksperter.
TUTB
har fortsat modtaget finansiel støtte fra Kommissionen.
Sammen fører
Kommissionen og TUTB tilsyn med arbejdet hos CEN og CENELEC, navnlig med
hensyn til sikkerheden ved maskiner, personbeskyttelsesudstyr og ergonomisk
design.
NORMAPME,
de europæiske håndværksfags og SMV’ers kontor for
standardisering, repræsenterer disse parters interesser inden for europæisk
standardisering. Kommissionen har ydet tilskud til NORMAPME siden 1995.
Kommissionen har for nylig offentliggjort en udbudsbekendtgørelse rettet mod
at tilbyde SMV’er en stabil service
i et forsøg på at øge deres rolle inden for
europæisk standardisering
18
.
10.1.
10.2.
10.3.
16
17
18
Udtalelse fra marts 2001 om Rådets resolution fra 1999 om standardiseringens rolle i Europa,
(ANEC2001/GA/007).
Rapport fra maj 2001 om forbrugerrepræsentation inden for standardisering, (ANEC2001/GA/014).
jf.
offentligt udbud 2001/S117-079423, EFT S 117 af 21.6.2001.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0007.png
10.4.
Kommissionen agter at udbygge sit samarbejde med de europæiske
standardiseringsorganer og de berørte parter for at nå sine målsætninger på
miljøområdet. Den har også planer om at yde sin støtte til
en tjeneste, som skal
repræsentere miljøinteresser
i de europæiske standardiseringsorganer
19
. Hvis den
miljømæssige dimension skal integreres fuldt ud, er det ikke nok, at repræsentanter
fra denne tjeneste blot deltager. Det afhænger også af, om alle deltagerne er villige til
at fremme standardiseringen. Kommissionen agter at udarbejde et papir om
standardisering og beskyttelse af miljøet i 2002.
Standardisering og markedets behov
Rådet tilskyndede i sin resolution fra 1999 de europæiske standardiseringsorganer til
at tilpasse sig markedets skiftende behov ved at diversificere deres udbud af
produkter og tjenesteydelser og udvikle et gradueret produktsystem. Rådet anmodede
desuden Kommission om at undersøge, hvorledes der kan udvikles EF-
principrammer for anvendelse af nye standardiseringsprodukter, og om at undersøge,
hvordan problemer med forskelle mellem standardisering inden for informations- og
kommunikationsteknologi og standardisering i andre sektorer kan løses
20
.
Accept af
standardisering
hænger
sammen
med
standardernes
markedsmæssige relevans
og ikke blot af deltagelse blandt de berørte parter. Den
markedsmæssige relevans afhænger i høj grad af standardernes kvalitet og
teknologiske udviklingsstadium, deres anvendelighed, at de opfattes som neutrale og
af den tid, det tager at udvikle dem. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at
selvom kataloget over harmoniserede standarder er blevet udvidet på baggrund af
mandater i henhold til direktiver under den nye metode og andre europæiske
direktiver
21
, udvikles størstedelen af de europæiske standarder på baggrund af
markedets behov. Men da markedets behov udvikler sig konstant,
kan nye
standardiseringsprodukter og –tjenesteydelser tilføre brugerne merværdi
og
supplere den eksisterende vifte af produkter og tjenesteydelser, som
standardiseringsorganerne udbyder.
Den meget hurtige udvikling af nye teknologier og processer i visse sektorer, navnlig
inden for informations- og kommunikationsteknologi, har medført
et behov for lige
så hurtig udarbejdelse af fælles specifikationer.
Der er brug for reflektioner over
standardiseringens rolle med hensyn til at fremme konkurrencen og tilgodese
offentlighedens interesser samt den rolle, som nye globale industrifora inden for
informations- og kommunikationsteknologisektoren kan spille. Men også i andre
sektorer, f. eks. på miljøområdet, er man meget opmærksom på den tid, det tager at
udvikle en europæisk standard, vel vidende at der i dette tidsrum fortsat vil være
miljøproblemer, som måske forværres. På baggrund af den til tider meget
langsommelige proces hos standardiseringsorganerne er der skudt en del private
konsortier og fora op, som udarbejder de specifikationer, som markedet kræver. Der
har imidlertid vist sig fornyet interesse for mere velfunderede erhvervsrettede
tekniske løsninger på området for informations- og kommunikationsteknologi, og der
kan ventes tilnærmelser mellem disse konsortier og standardiseringsorganerne.
III.2.
11.
12.
13.
19
20
21
jf.
offentligt udbud 2001/S71-048238, EFT S 71 af 11.4.2001.
Rådets resolution af 28.10.1999, punkt 13-15, EFT C 141 af 19.5.2000.
jf.
Resultattavle for det indre marked: nr. 6 af 22. maj 2000, nr. 7 af 24. november 2000, nr. 8 af 28. maj
2001.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0008.png
14.
Tendensen i retning af udarbejdelse af fælles specifikationer uden om
standardiseringsorganerne har bredt sig fra området for informations- og
kommunikationsteknologi til andre sektorer, og behovet for hurtig opnåelse af
konsensus og udarbejdelse af fælles specifikationer er blevet et mere udbredt emne i
forbindelse med standardisering.
EF-lovgivningens særlige bestemmelser
vedrørende
standardisering
på
området
for
informations-
og
22
kommunikationsteknologi
, navnlig hvad angår offentlige indkøb, er derfor blevet
mindre relevante. Der ses desuden en tendens i retning af ikke-tekniske
konsensusdokumenter såsom retningslinjer og adfærdskodekser til brug inden for
bestemte sektorer eller aktivitetsområder. Blandt andre støtteaktiviteter for
standardisering kan nævnes rådgivning og support til brugere af standarder og
markedsovervågningsfunktioner.
Behovet for at levere standardiseringsprodukter inden for kortere tid (“time to
market”-faktoren) har resulteret i en
ny vifte af produkter fra de europæiske
standardiseringsorganer.
CEN er begyndt at udarbejde såkaldte
Workshop
Agreements
(CWA). Alle interesserede parter kan stille forslag til workshops på
europæisk plan, og alle kan deltage (ikke blot medlemmerne). Aftalerne baseres i
princippet på en forretningsplan, som lægges ud på Internettet med henblik på
kommentarer. CWA-aftalerne afspejler den konsensus, der er opnået blandt
workshopdeltagerne.
ETSI-standarden
er et normgivende dokument, som vedtages
på basis af en afstemning blandt ETSI’s medlemmer. ETSI-standarden kan gøres til
en EN-standard efter bestemte procedurer.
CEN, CENELEC og ETSI er desuden enedes om tre nye fælles
standardiseringsprodukter, som vil blive tilføjet deres respektive samlinger af
europæiske standarder (EN-standarder) og indeholdt i deres produktprogram.
Den
tekniske specifikation
kan bruges som indgangsvinkel til specifikationer, der
udarbejdes uden for det formelle system.
Vejledningen
er et informativt dokument
rettet mod både brugere og producenter af standarder.
Den tekniske rapport
er et
informativt dokument, hvori man f.eks. behandler tekniske løsninger og formidler
oplysninger om brugen af standarder.
De europæiske standardiseringsorganer har ved udviklingen af nye produkter udvist
stor fleksibilitet og været lydhøre over for politiske initiativer. Den fremtidige indsats
for at udvikle nye standardiseringsprodukter som svar på (nye) markedsbehov bør
tiltrække nye deltagere.
I denne sammenhæng er det afgørende, at
standardiseringsorganerne er åbne over for og villige til at integrere det arbejde, der
iværksættes af de nye deltagere. De
første resultater
vedrørende de europæiske
standardiseringsorganers udvidede produktprogram kan illustreres ved hjælp af
succeshistorierne om CWA-aftalerne. Siden 1998 er der gennemført mere end 30
workshops inden for forskellige områder, herunder informations- og
kommunikationsteknologi. Disse workshops har tiltrukket mere end 1300 deltagere
og ført til etablering af 36 CWA-aftaler.
15.
16.
17.
22
jf.
Rådets beslutning 87/95/EØF om standardisering inden
telekommunikation.
for
informationsteknologi
og
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0009.png
18.
I juni 2000 godkendte Det Europæiske Råd i Feira, Portugal, den omfattende
handlingsplan
eEurope
2002
23
, som er baseret på Kommissionens
eEurope-initiativ
fra december 1999. Ved dette initiativ sigter man mod at fremskynde indførelsen af
digitale teknologier over hele Europa og sikre, at alle europæere besidder de
færdigheder, der er nødvendige for at bruge dem. Initiativet står højt på den
dagsorden for økonomisk og social fornyelse af Europa, som Kommissionen
fremlagde for Det Europæiske Råd i Lissabon. Der er opstillet ambitiøse mål og
stramme tidsfrister for gennemførelse af initiativet. I juni 2000 udarbejdede de tre
europæiske standardiseringsorganer en fælles rullende handlingsplan om
europæisk
standardiserings bidrag til
eEurope-initiativet
24
. Denne plan udgør grundlaget for
iværksættelse af og tilsyn med de standardiseringsaktiviteter, der er nødvendige for
at nå de politiske mål og overholde tidsfristerne. Efterfølgende har Kommissionen og
de europæiske standardiseringsorganer indgået en aftale om fællesskabsstøtte til
disse standardiseringsaktiviteter i det omfang, det er nødvendigt.
Kommissionen og Det Rådgivende Udvalg af Højtstående Embedsmænd vedrørende
Standardisering og Overensstemmelsesvurdering har drøftet de nye
standardiseringsprodukters betydning for den førte politik. Man konkluderede, at de
offentlige myndigheder kan have behov for at føre tilsyn med udviklingen af nye
standardiseringsprodukter og undersøge, om de har en mulig negativ indvirkning på
konkurrencen
25
.
I visse tilfælde kan det have interesse at anvende nye
standardiseringsprodukter i fællesskabspolitikkerne.
De kan anvendes i alle
Fællesskabets aktiviteter og på de områder, hvor der er behov for konsensus eller en
konsensusproces inden for relativt kort tid. Som markedsinstrumenter er de særligt
relevante for aktiviteter rettet mod at fremme europæiske virksomheders
konkurrenceevne, understøtte det indre marked og styrke forbindelsen til forskning,
udvikling og innovation. Nye standardiseringsprodukter bør dog ikke forveksles med
formelle
standarder.
Drøftelserne
viste
desuden,
at
de
nye
standardiseringsprodukter på deres nuværende udviklingstrin synes
utilstrækkelige som erstatning for harmoniserede standarder
som støtte for
direktiverne under den nye metode og ved behandling af emner såsom sundhed og
sikkerhed under arbejdet, og det er heller ikke deres formål.
Hvis de nye standardiseringsprodukter skal anvendes i den førte politik, skal de
dokumenter, processer og organisationer, der bruges til at frembringe dem, overholde
visse principper, som sikrer deres acceptabilitet. På baggrund af Rådets resolution fra
1999
har Kommissionen udarbejdet et foreløbigt dokument
26
, hvori principperne
fastlægges i detaljer, og ført samråd om dem med et rådgivende organ bestående af
repræsentanter fra medlemsstaterne. Når de europæiske standardiseringsorganer og
deres medlemmer har truffet en række yderligere beslutninger vedrørende et
gradueret produktsystem og en udvidet vifte af standardiseringsprodukter, vil dette
dokument blive taget op til fornyet behandling. Om nødvendigt vil dets status blive
mere formaliseret.
19.
20.
23
24
25
26
KOM(2001) 140 endelig af 13.3.2001.
http://www.cenorm.be/isss/Major_Activities/eEurope/eeur.htm,
http://www.etsi.org/eeurope/eeurope.htm
jf.
Kommissionens meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af EF-traktatens artikel 81 på
horisontale samarbejdsaftaler, EFT C 3 af 6.1.2001, s. 2-30.
SOGS N363R3.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0010.png
21.
De nye produkter og tjenesteydelser inden for europæisk standardisering synes ikke
altid at blive understøttet fuldt ud på nationalt plan. Der er således behov for
engagement blandt de nationale standardiseringsorganer og medlemsstaterne med
hensyn til at yde støtte til nye standardiseringsprodukter og undgå, at der udvikles
løsninger, som strider mod hinanden. Gennem regelmæssig
udveksling af
oplysninger om nye standardiseringsprodukter
blandt de nationale og europæiske
standardiseringsorganer vil man kunne udnytte synergier og iværksætte arbejde på
europæisk plan på rette tid og sted.
De offentlige myndigheders rolle
I den førte politik må man kompensere for eventuelle mangler på markedet og
forsøge at udnytte noget af det potentiale for socio-økonomiske fordele, der ligger i
standardisering, herunder fremme af SMV’er og arbejdstagernes, forbrugernes
interesser samt miljømæssige interesser. I politikken vedrørende innovation skal man
opnå en balance mellem midlerne til beskyttelse af innovatorers rettigheder, såsom
patenter, og midlerne til udbredelse af innovation gennem åbne, frivillige standarder.
Det er derfor
i de offentlige myndigheders interesse at opretholde stabile og
gennemsigtige juridiske, politiske og finansielle rammer for standardisering
27
.
I Rådets resolution fra 1999
28
betones det, at de offentlige myndigheder har en
legitim interesse i europæisk standardisering i betragtning af den nye dimension, den
har fået, fordi EF-politikkerne i høj grad benytter sig af standardiseringen.
Kommissionen redegjorde for potentialet ved standarder i sin beretning om mere
udbredt anvendelse af standardisering i EF-politikken
29
.
De europæiske
standardiseringsorganer har udvidet deres aktivitetsområder yderligere på
baggrund af den politik, der føres på europæisk plan.
Dette viser den
partnerskabsånd, der eksisterer mellem den europæiske reguleringsmyndighed og de
europæiske standardiseringsorganer, og som illustreres nedenfor.
Europæiske standarder kan spille en væsentlig rolle ved nationale ministeriers og
materielkommandoers
indkøb af forsvarsudstyr.
Undersøgelser har vist, at man ved
at erstatte nationale militære specifikationer med europæiske eller internationale
civile standarder kan øge effektiviteten og mindske de enkelte staters
indkøbsomkostninger. I november 2000 afholdt Kommissionen en konference om
europæiske indkøb af forsvarsudstyr i det 21. århundrede, hvor man blandt andet
undersøgte
mulighederne
for
på
europæisk
plan
at
harmonisere
standardiseringsprocesserne i forsvarssektoren og etablere grænseflader med de
civile standardiseringsaktiviteter. De europæiske standardiseringsorganer blev
opfordret til at bidrage til debatten, og
CEN blev udpeget som platform for
udarbejdelse af en europæisk håndbog
over forsvarsmæssige standarder og
procedurer.
Hvidbogen om
fødevaresikkerhed
30
, som blev offentliggjort i starten af år 2000,
viste, at Kommissionen ser det som en hovedprioritet at sikre den højest mulige
fødevaresikkerhed i EU. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at analysemetoder
er nødvendige for at kunne kontrollere, at sikkerhedskravene for fødevarer og
Rådets resolution af 28.10.1999, EFT C 141 af 19.5.2000.
Se ovenfor.
KOM(1995) 412 endelig af 30.10.1995.
KOM(1999) 719 endelig af 12.1.2000.
III.3.
22.
23.
23.1.
23.2.
27
28
29
30
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0011.png
materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, overholdes. Da der sker meget
hurtige fremskridt i udviklingen af nye analysemetoder, prøver Kommissionen
principielt at undgå at fastsægge specifikke analysemetoder i lovgivningen, selv om
det i nogle tilfælde er blevet betragtet som hensigtsmæssigt. Opstilling af
kvalitetskriterier for validerede metoder er en mere fleksibel og anvendelig
fremgangsmåde. Validerede metoder giver de retshåndhævende myndigheder,
industrien og certificeringslaboratorierne et middel til at sikre overholdelse af de
fastsatte grænser. Anvendelsen af europæiske standarder er én af mulighederne for at
skabe en vis harmonisering på dette område, og CEN har allerede etableret ca. 50
standarder inden for området “Levnedsmiddelanalyse – horisontale metoder” og har
fået mandat til at udarbejde 28 analysemetoder med henblik på materialer, som
kommer i kontakt med fødevarer.
23.3.
Den nye vifte af
elektroniske tjenesteydelser
og andre nyskabelser vedrørende
informationssamfundet udgør endnu et område, hvor europæisk standardisering kan
yde støtte til europæisk lovgivning og politiske initiativer såsom
eEurope.
Blandt
eksempler herpå kan nævnes direktivet om en fællesskabsramme for elektroniske
signaturer (1999/93/EF)
31
og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester
32
. Førstnævnte sigter mod et samarbejde mellem en
specialgruppe
vedrørende elektroniske signaturer og CEN og ETSI
om at tilvejebringe de
standarder, der er nødvendige for at understøtte direktivets krav om elektroniske
signaturer
33
. Sidstnævnte er rettet mod udvælgelse af hensigtsmæssige tekniske
løsninger til elektroniske kommunikationstjenester, som skal formaliseres af de
europæiske standardiseringsorganer for at bevare sammenhængen og
interoperabiliteten på det indre marked.
Inden for området
vejtelematik og intelligent transport
skrider den europæiske
standardisering frem inden for områder som f.eks. indsamling, udveksling og
udsendelse af trafikdata, DSRC-teknologi (Dedicated Short Range Communication)
til opkrævning af motorvejsafgifter, automatisk køretøjsidentifikation, standarder for
menneske/maskine-grænsefladen og smartkort. Det er vigtigt, at elektroniske
afgiftsopkrævningssystemer er interoperable på tværs af grænserne for at lette
trafikstrømmene i Europa. Kommissionen opfordrede CEN til at fuldføre sit arbejde
med udvikling, validering og afprøvning af DSRC og andre relevante standarder.
34
Ud over arbejdet fra CEN blev der opnået fremskridt inden for dette område vis fora
og konsortier og på grundlag af aftalememoranda mellem de berørte parter.
De offentlige myndigheders mere udbredte anvendelse af standarder hænger sammen
med de store bestræbelser, der er gjort for at forbedre og forenkle de
lovgivningsmæssige rammer i EU. Det Europæiske Råd understregede i Lissabon, at
erhvervslivet og borgerne har behov for
lovgivningsmæssige rammer, der er klare
og effektive og til at arbejde med på et omskifteligt, globalt marked,
og at
regulering ikke altid skal foregå ved formelle bestemmelser
35
. Alternative,
supplerende indfaldsvinkler kan af og til resultere i mere effektive løsninger.
Direktiv 1999/93/EF, EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.
KOM(2000) 393 endelig af 12.7.2000.
Yderligere information om European Electronic Signature Standardisation Initiative (EESSI) findes på
http://www.ict.etsi.fr/eessi/EESSI-homepage.htm
KOM(1998) 795 endelig af 21.12.1998.
KOM(2001) 79 af 7.2.2001.
23.4.
24.
31
32
33
34
35
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0012.png
Udfordringen består i at sikre effektiv beskyttelse og samtidig undgå overdreven
regulering
36
. Den nye metode til teknisk harmonisering og standardisering er en
model, hvor man opfylder begge disse krav, og Rådet har opfordret Kommissionen
til at
undersøge, om den nye metode kan anvendes på sektorer, der endnu ikke
er omfattet,
som et middel til at forbedre og forenkle lovgivningen så vidt muligt
37
.
24.1.
I Kommissionens forslag til et
nyt direktiv om produktsikkerhed i almindelighed,
som træder i stedet for Rådets direktiv 92/59/EØF
38
, sigter man blandt andet mod
at definere kriterierne for vurdering af produktsikkerhed mere præcist og afklare de
europæiske og nationale standarders rolle i denne henseende. Forslaget sikrer - i
overensstemmelse med filosofien i den nye metode - at produkter, som overholder de
europæiske standarder, der er fastsat af europæiske standardiseringsorganer med
mandat hertil fra Kommissionen, og for hvilke der er offentliggjort henvisninger, kan
formodes at være i overensstemmelse med direktivets generelle sikkerhedskrav.
Den 7. februar 2001 vedtog Kommissionen en
grønbog om integreret
produktpolitik (IPP)
39
. Formålet var at sætte gang i en debat om de
foranstaltninger, der kan træffes på europæisk plan for at øge en bred vifte af
produkters miljøpræstationer i hele livscyklussen. I grønbogen anerkendes
standardisering som et af de potentielle virkemidler, som bidrager til at nå målene for
den integrerede produktpolitik. Derfor blev der i grønbogen efterlyst reaktioner på,
hvordan den nye metode bedst kan anvendes på nye initiativer inden for
produktdesign, og hvordan miljøkarakteristika kan integreres systematisk i
produktstandarder.
Kommissionen er i færd med at udarbejde et forslag til et direktiv om harmonisering
af kravene vedrørende
miljøvenlig konstruktion af elektrisk og elektronisk udstyr
og brug af harmoniserede standarder
40
. Et af formålene med dette direktiv er at sikre
disse produkter fri bevægelighed inden for det indre marked, idet der sigtes mod at
mindske deres samlede påvirkning af miljøet og således sikre effektiv udnyttelse af
ressourcerne og miljøbeskyttelse, som er forenelig med en bæredygtig udvikling
41
.
Samarbejdet mellem Fællesskabet og de europæiske standardiseringsorganer kan kun
fungere, hvis hver part tildeles en klart defineret rolle. Dette understregede Rådet i
1999, da det efterlyste, at der blev etableret nye mekanismer, som letter samarbejdet
og sikrer gennemskueligheden
42
. Ud over de generelle retningslinjer for samarbejde
mellem Europa-Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer fra 1984
43
og Rådets resolution fra 1992
44
har Kommissionen udarbejdet et foreløbigt
arbejdsdokument om de offentlige myndigheders rolle i forbindelse med
24.2.
24.3.
25.
36
37
38
39
40
41
42
43
44
KOM(2001) 130 af 7.3.2001.
Rådets resolution om standardiseringens rolle i Europa, EFT C 141 af 19.5.2000.
KOM(2000) 139 endelig af 29.3.2000.
KOM(2001) 68 endelig af 7.2.2001.
http://europa.eu.int/comm/enterprise/electr_equipment/eee/index.htm
Se også strategien for integration af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i politikken vedrørende
det indre marked, Rådets rapport nr. 8970/01 forelagt for Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16.
juni 2001.
jf.
Rådets resolution af 28.10.1999, EFT C 141 af 19.5.2000.
Retningslinjerne blev oprindelig aftalt mellem Kommissionen, CEN og CENELEC. De er for øjeblikket
ved at blive revideret under hensyntagen til aktiviteterne i ETSI (European Telecommunications
Standards Institute) og andre relevante udviklinger siden 1984.
jf.
Rådets resolution af 18.6.1992, EFT C 173 af 9.7.1992.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0013.png
standardisering
45
.
I dette dokument tages der udgangspunkt i behovet for, at
myndighederne opfylder deres forpligtelser af generel interesse og samtidig
respekterer frivillighedsaspektet ved standardisering og standardiseringsorganernes
uafhængighed. I dokumentet fokuseres der på standardisering i den nye metode.
26.
Hvis de offentlige myndigheder oplever, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud
opfylder de(t) grundlæggende krav i et direktiv under den nye metode, kan
offentliggørelsen af referencerne for den pågældende standard eller dele af den
trækkes tilbage. Dette gøres gennem en “beskyttelsesklausul”, som også kaldes en
"formel
indvending". Der er fastlagt detaljerede retningslinjer
for den
administrative procedure vedrørende formelle indvendinger fra medlemsstaterne eller
Kommissionen over for harmoniserede standarder, og dette er sket i samarbejde med
det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 98/34/EF
46
. Det skal dog
bemærkes, at der siden 1999 kun er indgivet formelle indvendinger imod ti
harmoniserede standarder under den nye metode.
For at
forbedre systemet yderligere
og undgå formelle indvendinger, kunne de
europæiske standardiseringsorganer indføre supplerende mekanismer, som foreslået
af Rådet og Europa-Parlamentet. For eksempel kunne man gøre det europæiske
system mere gennemskueligt og tilvejebringe oplysninger om eventuelle forbehold
hos interessenterne på nationalt plan. Kommissionen fremlagde dette forslag under
drøftelser med de europæiske standardiseringsorganer. Så vidt vides har kun CEN
arbejdet videre med sagen.
Effektivitet
Det er i erhvervslivets, de offentlige myndigheders og andre berørte parters interesse
at have et effektivt standardiseringssystem, hvor man inden for rimelige tidsrammer
kan udarbejde og enes om standarder af høj kvalitet, så de kan bruges effektivt på
markedet.
Ansvaret for forvaltningen af standardiseringsprocessen ligger i første
omgang hos de europæiske standardiseringsorganer og deres medlemmer.
Siden
1999 har de europæiske standardiseringsorganer løbende gennemgået deres processer
for at sikre øget effektivitet og konsensus.
Online-arbejde, gratis levering af standardiseringsprodukter over Internettet
og
øget anvendelse af internetbaserede applikationer har bragt ETSI i spidsen, hvad
angår effektivitet. Hos CEN er man nået langt med at gennemføre et lignende projekt
ved navn
e-CEN,
hvor man sigter mod at gøre det muligt at bearbejde, få adgang til
og bestille standarder via Internettet. CEN har desuden iværksat
et
benchmarkinginitiativ rettet mod at udpege bedste praksis
inden for en række
områder. CENELEC har indført et
revisionssystem
til vurdering af effektiviteten i
dets tekniske organer på grundlag af fastlagte benchmarks. Selvom de tre europæiske
standardiseringsorganers opbygning og organisatoriske struktur varierer, kan de uden
tvivl lære af hinanden ved at udveksle bedste praksis. På opfordring fra Rådet
47
har
ETSI gjort brug af
vejledende afstemninger
for at sikre lettere adgang for alle
interesserede parter så tidligt som muligt i processen og undgå flaskehalsproblemer
27.
III.4.
28.
29.
45
46
47
SOGS N 302.
jf.
98/34, udvalgsdokument nr. 49/99, rev. 2 af 3. april 2000.
Punkt 23 i resolutionen af 28.10.1999, EFT C 141 af 19.5.2000.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0014.png
og unødvendige forsinkelser. Elektronisk samarbejde hos CEN vil også åbne
mulighed for vejledende afstemninger.
30.
Der er iværksat en række foranstaltninger på
nationalt plan:
et godt eksempel er det
benchmarkinginitiativ, som det finske standardiseringsorgan har indledt, og som
Kommissionen har bidraget til finansielt. Projektet har resulteret i udpegelse af 59
eksempler på bedste praksis i standardiseringsprocessen hos fire nationale
standardiseringsorganer. Disse eksempler blev udpeget inden for bl.a. kundeservice,
ledelse, salg og marketing. Initiativet blev afsluttet med en række anbefalinger
vedrørende forretningsgangen til gruppen af deltagende standardiseringsorganer og
specifikke anbefalinger til hver enkelt. Desuden har man gennem en række
undersøgelser vurderet standardernes indvirkning ud fra forskellige synsvinkler
48
.
For at fuldende billedet og udpege områder, hvor der kan ske yderligere forbedring
af standardiseringen og standardiseringspolitikkerne, har Kommissionen på Rådets
opfordring iværksat en
undersøgelse af standardiseringens samlede indvirkning i
EU og EFTA
49
. Et eksternt undersøgelseshold har fået til opgave at afdække,
hvilken økonomisk og samfundsmæssig indvirkning standarderne har haft
50
. Ved
undersøgelsen sigter man mod at undersøge aspekter såsom arbejdstagernes sundhed
og sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, miljø, innovation og samhandel. Til brug ved
denne vurdering vil der blive indsamlet materiale i nogle af de sektorer, der reguleres
efter den nye metode. Desuden vil der blive set på fremtidige vækstsektorer, hvor
europæiske standarder kan have et stort potentiale. En anden undersøgelse er i gang
som led i Fællesskabets forskningsprogram "Konkurrence og bæredygtig vækst". Det
drejer sig om interaktionen mellem "Standardisering og intellektuel ejendomsret".
51
Formålet er her at undersøge det tekniske, juridiske og økonomiske forhold mellem
standardiseringsprocessen og registreringen af intellektuel ejendomsret (patenter,
varemærker, ophavsret og softwarebeskyttelse).
Siden 1999 er der sket mærkbare fremskridt i arbejdet med europæiske standarder.
Bilag 1 viser udviklingen i antallet af europæiske standarder, der er vedtaget i
de seneste 18 måneder.
Det fremgår, at kun en lille del af de europæiske standarder
udvikles efter mandat fra Kommissionen. Langt de fleste udarbejdes af
markedsaktørerne. Dette aspekt underbygges af den kendsgerning, at mere end 90 %
af omkostningerne til europæisk standardisering dækkes af markedsaktørerne.
Hvad angår standardisering i forhold til direktiverne under den nye metode, er
programmet med harmoniserede standarder næsten tilendebragt på områderne for
legetøj, ikke-automatiske vejeinstrumenter, gasmateriel og enkle trykbeholdere. Der
meldes om store fremskridt på områderne for personbeskyttelsesudstyr og
medicinske anordninger, som begge er omfattet af direktiver under den nye metode.
Arbejdet med europæisk standardisering inden for maskiners sikkerhed er skredet
fremad, og der findes nu mere end 360 harmoniserede standarder, hvoraf 250 giver
anledning til formodning om overensstemmelse med EF-lovgivningens krav. Der
31.
32.
33.
48
49
50
51
jf.
DIN Deutsches Institut für Normung e.V. (Hrsg): Gesamtwirtschaftlicher Nutzen der Normung,
Beuth Verlag, GmbH, Berlin/wien/Zürich 2000 og Swann, G.M.P., The economics of standardisation:
report for the Standards and Technical Regulations Directorate of the Department of Trade and
Industry, Manchester Business School, 2000.
Punkt 25 i resolutionen af 28.10.1999, EFT C 141 af 19.5.2000.
jf.
Bekendtgørelse af indgået kontrakt nr. 043202, EFT S 63 af 30.3.2001.
jf.
EFT S 15 af 22.1.2000.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0015.png
ventes et program med mere end 700 harmoniserede standarder i forbindelse med
direktivet om trykudstyr. Midt i år 2001 var omkring 450 standarder på plads, hvoraf
50 var harmoniserede. Der ventes stadig en stor del arbejde, hvad angår emballager
og emballageaffald, eksplosiver til civil brug, potentielt eksplosive luftarter og
fritidsfartøjer. Standardiseringsarbejdet på sidstnævnte område udføres sammen med
Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO). Der sker også fremskridt med
hensyn til standardisering på det elektrotekniske område, og ved udgangen af 2000
var 84% af de harmoniserede standarder blevet ratificeret. Dette arbejde er i bund og
grund baseret på det arbejde, der er udført i Den Internationale Elektrotekniske
Kommission (IEC) på områderne for elektromagnetisk kompatibilitet, elektrisk
udstyr til brug i human- og veterinærmedicinsk praksis, elektrisk jernbaneudstyr og
maskiners elektriske sikkerhed.
34.
Indtil for nylig fandtes der ingen harmoniserede standarder for byggevarer. Denne
situation har ændret sig, og et vigtigt fremskridt var aftalen om de
første
harmoniserede standarder for byggevarer.
Den første række af harmoniserede
standarder på området omfatter cement, fast brandslukningsudstyr, geotekstiler,
bærelejer og anlæg til spildevandsopsugning. Man er i færd med at lægge sidste hånd
på yderligere 60 standarder, og efter planen skal der færdiggøres et tilsvarende antal
før udgangen af 2001. Denne udvikling ventes at sætte skub i det indre marked for
byggevarer, idet tekniske handelshindringer fjernes, der etableres nye markeder, og
omkostningerne ved at overholde standarder sænkes. For at øge effektiviteten,
navnlig i forbindelse med mandater til standardisering,
har Kommissionen nu
planlagt regelmæssige sektorevalueringsmøder med det formål at spore
fremskridtene og indstille den finansielle støtte på områder, hvor der ikke sker
fremskridt.
Mandater er referencedokumenter for standardiseringsaktiviteter, ud fra hvilke de
offentlige myndigheder anmoder de europæiske standardiseringsmyndigheder om at
udarbejde tekniske specifikationer. I direktiv 98/34/EF opstilles de generelle rammer
for udfærdigelse af mandater, som kan suppleres med bestemmelser i de forskellige
direktiver, der henholder sig til dette instrument. Mandater til standardisering udgør
en vigtig grænseflade mellem det politiske plan og det frivillige
standardiseringsmiljø.
Siden 1999 har Kommissionen forelagt 26 mandater for de
europæiske standardiseringsorganer.
13 af disse mandater er knyttet til den nye
metode, 7 mandater vedrører forbrugerbeskyttelseskrav f.eks. i forbindelse med
lightere, stiger, nattøjs brandsikkerhed, børnesikkerhed. Resten af mandaterne
vedrører lovgivning inden for områder som energi, miljøbeskyttelse og det indre
marked (posttjenester). Standardiseringsaktiviteter vedrørende interoperabiliteten af
jernbanenet for højhastighedstog har resulteret i 52 europæiske standarder, mens
yderligere 49 er under udarbejdelse. Et andet eksempel på et mandat med basis i
offentlighedens interesse er det arbejde, der efterlyses vedrørende humanitær
minerydning.
Rådet har understreget, at mandater
52
skal udfærdiges præcist og effektivt, og at
standardiseringsaktiviteter, der er omfattet af mandaterne, skal overvåges nøje
53
.
Med henblik på at sikre mere effektiv udfærdigelse og forvaltning af mandater, øge
deres anvendelsesområde og samtidig supplere en kommende udgave af vejledningen
35.
36.
52
53
jf.
Rådets resolution af 7.5.1985, EFT C 136 af 4.6.1985.
jf.
Rådets resolution af 28.10.1999, EFT C 141 af 19.5.2000.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0016.png
vedrørende den nye metode,
har Kommissionen udarbejdet og sammen med
medlemsstaterne drøftet et foreløbigt dokument om udarbejdelse af
standardiseringsmandater og disses rolle
54
. Dette initiativ vil blive fulgt op af et
lignende dokument om tilsyn med mandater til standardisering.
III.5.
37.
Finansiering
Spørgsmålet om finansiering af europæisk standardisering i fremtiden vil blive stadig
mere aktuelt. Hvis erhvervslivet fortsat skal bidrage,
skal systemet fastholde dets
tiltrækningskraft og bevise dets merværdi for konkurrenceevnen.
ETSI drives i
vid udstrækning på basis af medlemsbidrag, men CEN og CENELEC er stærkt
afhængige af salget af standarder blandt deres nationale medlemmer. Og det bliver
stadig sværere at sælge dem. De nationale standardiseringsorganer i Europa oplever i
dag, at deres samlinger af standarder ikke blot bliver mere og mere ens, men også
lettere tilgængelige i elektronisk form. Konkurrencen om salg af standarder bliver
stadig mere skarp og international. Spørgsmålet er derfor, hvordan det europæiske
standardiseringssystem, som er baseret på decentrale nationale organisationer, der
varierer med hensyn til størrelse, kan forblive økonomisk levedygtigt. Dette
spørgsmål bliver endnu mere presserende i lyset af, at de europæiske
standardiseringsorganer inden for få år vil omfatte flere standardiseringsorganer fra
ansøgerlandene, som alle er relativt små.
Rådet har rejst spørgsmålet, og Kommissionen har foreslået, at de europæiske
standardiseringsorganer gennemfører en fælles
undersøgelse
af sagen. De tre
organer har undersøgt, hvordan de bedst klarer udfordringerne i fremtiden - om end
på forskellige måder.
CEN
har givet en ledelseskonsulentvirksomhed til opgave at gennemføre en
undersøgelse af dets finansieringssystem. Undersøgelsen viste, at det primært er
markedsaktørerne,
der finansierer CEN-systemet. I 2000
bidrog de med 93 % af
de samlede anslåede omkostninger på 700 mio. EUR.
De relativt små bidrag fra
Det Europæiske Fællesskab og EFTA (2 %) kan betragtes som en god investering i
lyset af den relativt store indflydelse, som EF og EFTA har med hensyn til at fremme
deres politikker gennem systemet. Undersøgelsen viste også klart, at
markedsaktørernes, og navnlig erhvervslivets, opbakning vil være betinget af, at
systemets effektivitet og brugervenlighed øges. I undersøgelsen anbefales det, at man
gør sig yderligere bestræbelser på at finde alternative midler til finansiering af
standardiseringsaktiviteterne eller nye former for standardisering såsom de såkaldte
Workshop Agreements (se også III.2). Ifølge undersøgelsen er diversificering af
standardiseringsprodukter og andre tjenesteydelser afgørende, hvis CEN-systemet
fortsat skal være attraktivt. Kommissionen glæder sig over, at CEN har truffet
initiativ til at undersøge dets finansieringssystem, og understreger, at resultaterne af
undersøgelsen stort set er i tråd med prioriteterne for EF-/EFTA-støtten til CEN.
Kommissionen mener dog, at CEN’s forvaltningscenter (CEN Management Centre)
spiller en større og større rolle, navnlig med hensyn til at styrke sammenhængen i det
stadig større system.
38.
38.1.
54
SOGS N404.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
38.2.
Det fremgår også klart af
ETSI-undersøgelsen,
at størstedelen af
standardiseringsomkostningerne betales af medlemmerne gennem deres direkte
deltagelse i arbejdet. ETSI agter at fastholde og udvide dets medlemsgrundlag, så det
kommer til at omfatte f.eks. “internetaktører”. For at fastholde denne voksende
medlemsskare ser ETSI et behov for at sikre høj effektivitet i arbejdet, en bred vifte
af standardiseringsprodukter og åbenhed over for projekter med partnere, der bakker
op om principperne for standardisering, som det er tilfældet i projektet 3GPP (third
generation partnership project). Undersøgelsen viser desuden, at anerkendelse af og
støtte til EF-/EFTA-politikken er afgørende for ETSI’s medlemmer.
CENELEC
synes at stå over for de samme udfordringer, men man har været mindre
proaktiv med hensyn til at tage dem op, idet man har besluttet sig for at vente på
resultaterne af CEN-undersøgelsen, før man reagerer.
Siden 1990 har Det Europæiske Fællesskab og EFTA målrettet deres støtte til det
europæiske standardiseringssystem på udarbejdelse af harmoniserede standarder for
gennemførelse af direktiver under den nye metode.
Fra og med 1998 har den
økonomiske støtte fra EF/EFTA været baseret på tre grundpiller.
Den har været
målrettet mod (a) de centrale sekretariater hos de europæiske
standardiseringsorganer, (b) kvaliteten af standardiseringsprocessen og (c) udførelse
af specifikke arbejdsopgaver. Blandt foranstaltningerne til forøgelse af kvaliteten kan
nævnes det arbejde, som “New Approach-konsulenterne” har udført, og oversættelse
til de mindre udbredte fællesskabssprog. De specifikke arbejdsopgaver omfattede
udarbejdelse af harmoniserede standarder vedrørende direktiver under den nye
metode, europæiske standarder vedrørende fællesskabspolitikker, som f.eks.
forbrugerbeskyttelse, og standardiseringsaktiviteter vedrørende europæiske politiske
initiativer, såsom
eEurope.
I 2001 tog man EF-/EFTA-støtten til de europæiske standardiseringsorganer op
til revision
for at øge sammenhængen og effektiviteten ved europæisk
standardisering og gøre den mere synlig på både europæisk og internationalt plan.
For at opnå disse mål og samtidig overholde principperne for fornuftig finansiel
forvaltning enedes Kommissionen med de tre europæiske standardiseringsorganer
om en liste over opgaver, idet den anmodede om regelmæssige rapporter om de
enkelte opgaver. I denne forbindelse opstillede man følgende prioriteter: (a) at øge
bevidstheden om nye standardiseringsaktiviteter og effektivisere planlægningen af
dem; (b) at sikre bedre forvaltning af standardiseringsarbejdet og de respektive
finansieringsprocedurer; (c) at indføre elektroniske arbejdsredskaber for at
fremskynde standardiseringsprocessen og øge mulighederne for deltagelse; (d) at
opnå bedre resultater og øge den markedsmæssige relevans gennem iværksættelse af
et benchmarkingprogram blandt de tre europæiske standardiseringsorganer; og (e) at
sikre øget informationsudveksling og kommunikation om fordelene ved brugen af
europæisk standardisering som støtte for EU’s politikker.
Udvidelsen af EU og den internationale dimension
Standarder, navnlig internationale standarder, kan lette samhandelen og adgangen til
markeder, øge kvaliteten af og sikkerheden ved produkter og tjenesteydelser og
udbrede viden, teknologi og forvaltningspraksis på tværs af grænserne. Derfor er de
blevet et afgørende element i forbindelse med økonomisk integration og
verdenshandel. Med hensyn til europæisk integration udtrykte Rådet i 1999
38.3.
39.
40.
III.6.
41.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0018.png
tilfredshed med ansøgerlandenes og deres standardiseringsorganers bestræbelser på
at blive medlem af de europæiske standardiseringsorganer
55
.
42.
Næsten alle ansøgerlandene er fuldgyldige medlemmer af ETSI, primært i kraft af
deres medlemskab af CEPT (Den Europæiske Konference af Post- og
Teleadministrationer) og i kraft af deres virksomheders og administrative instansers
direkte deltagelse i ETSI. Derudover er ansøgerlandenes standardiseringsorganer
associerede medlemmer af CEN og CENELEC, og målet er, at de bliver fuldgyldige
medlemmer. Den nationale standardiseringsorganisation i Den Tjekkiske Republik
blev fuldgyldigt medlem af CEN og CENELEC fra og med 1997.
Siden 1999 har de
associerede medlemmer af de europæiske standardiseringsorganer gjort en stor
indsats for at forberede sig på fuldgyldigt medlemskab.
Det vigtigste kriterium
for at kunne blive fuldgyldigt medlem består i at gennemføre 80 % af de europæiske
standarder (EN-standarder) og acceptere CEN’s og CENELEC’s politik vedrørende
ophavsret. Desuden skal ansøgerlandene etablere lovgivningsmæssige rammer, som
gør det muligt at foretage standardisering gennem frivillige, ikke-statslige aktiviteter.
Ifølge CEN og CENELEC
har de nationale standardiseringsorganer i enkelte
ansøgerlande indgivet en formel ansøgning om fuldgyldigt medlemskab i 2001.
Flere ventes i 2002.
De bestræbelser, som ansøgerlandene og deres standardiseringsorganer har gjort sig
på at blive fuldgyldige medlemmer af CEN og CENELEC, er blevet ledsaget af
finansiel støtte fra Fællesskabets program for faglig bistand på regionalt plan, hvor
man sigtede mod at forbedre kvalitetssikringssystemerne i ansøgerlandene samlet set
(PRAQ).
56
PRAQIII-programmet ophørte ved udgangen af år 2000.
Der vil blive
ydet yderligere økonomisk støtte og faglig bistand via PHARE-programmet,
idet støtteberettigelsen vurderes fra land til land i henhold til
tiltrædelsespartnerskaberne,
og idet der tages hensyn til de specifikke behov hos
modtagerne i de pågældende ansøgerlande.
Det er vigtigt, at man ved optagelsen af nye medlemsstater i CEN og CENELEC ikke
halter bagefter udvidelsen af Fællesskabet. Det ville være skadeligt for effektiviteten
i det udvidede indre marked, hvis nye medlemsstater havde lovgivningen på plads,
men ikke deltog i det europæiske standardiseringssystem, som understøtter
Fællesskabets lovgivning og politikker. Optagelsen af nye medlemmer i CEN og
CENELEC vil desuden kræve ændringer af deres interne procedurer.
CEN og
CENELEC er derfor nu i færd med at udarbejde forslag til struktur- og
proceduremæssige ændringer,
hvor man bl.a. tager hensyn til de nye institutionelle
ordninger og regler for Fællesskabet, som er fastlagt i Nice-traktaten. Kommissionen
ser med tilfredshed på disse initiativer.
Varer, som handles internationalt, skal så vidt muligt være omfattet af
internationale standarder.
Da standardisering hovedsageligt er en markedsdrevet
aktivitet, er det afgørende for europæiske interessenter at fremme det europæiske
system og skabe tætte forbindelser til international standardisering uden for Europa.
Kommissionen opmuntrer de europæiske interessenter til at fortsætte deres
bestræbelser i denne retning. Standardisering og brug af standarder er også et af
43.
44.
45.
55
56
Rådets resolution af 28.10.1999, punkt 17, EFT C 141 af 19.5.2000.
Regionalt program vedrørende kvalitetssikring (PRAQ).
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0019.png
elementerne i Fællesskabets handelspolitik over for tredjelande
57
, og Fællesskabet
skal
overholde
internationale
aftaler
vedrørende
standarder
såsom
Verdenshandelsorganisationens aftale om tekniske handelshindringer (TBT-aftalen).
Desuden har Kommissionen udarbejdet et dokument om
principperne for den
europæiske politik vedrørende international standardisering
58
. I dokumentet,
som blev udformet i samråd med europæiske interessenter inden for international
standardisering, opsummerer man mere detaljeret den nuværende politik rettet mod
at opnå bedre koordination og øget sammenhæng. Det kan tjene som
referencedokument og vejledende materiale, hvilket Rådet har efterlyst.
46.
Fællesskabets politik vedrørende standarder og standardisering spiller en rolle i de
internationale og multilaterale forhandlinger samt i forbindelse med bilaterale aftaler
og aftaler mellem regioner. Principielt findes der tre former for
fællesskabsaktiviteter
i den henseende. Fællesskabet (1) fremmer fælles forståelse
af principperne for international standardisering, (2) tilskynder til indførelse af
standardegnede lovgivningsmodeller og (3) yder faglig bistand til tredjelande for at
hjælpe dem med at tilpasse deres forskrifter, standarder og infrastruktur for
overensstemmelsesvurdering til de europæiske og internationale krav. Et af målene
for Fællesskabets tekniske bistand er at få udviklingslandene bedre integreret i
verdensøkonomien ved at øge deres effektive deltagelse i den internationale
standardisering. Siden 1999 er der gennemført en lang række aktiviteter på disse
områder.
Da man
for anden gang gennemgik TBT-aftalen,
som gennemgås hvert tredje år,
havde Fællesskabet lejlighed til at udveksle synspunkter
59
vedrørende principperne
for international standardisering med omkring 140 lande. Fællesskabet påpegede, at
de internationale standarder, der anvendes i lovgivningen, skal udarbejdes i en ånd af
åbenhed og uvildighed over for alle deltagende nationer, og at gennemsigtigheden
skal sikres. Fællesskabet understregede, at internationale standarder skal være
sammenhængende, hvilket vil sige, at de ikke bør indeholde krav, der adskiller sig
fra eller modsiger hinanden. Derfor lægger Fællesskabet megen vægt på den status,
som tildeles de organer, der udarbejder internationale standarder. Det, at de
nedsættes som internationale organer, betragtes som en forudsætning for at garantere
uvildig behandling af nationale holdninger og for at sikre overensstemmelse mellem
internationale standarder. Under drøftelserne i WTO hyldede Fællesskabet
enhedsprincippet: Der bør kun være ét internationalt organ inden for hvert
standardiseringsområde
60
.
I november 2000 afsluttede man den anden gennemgang af TBT-aftalen med bl.a. en
afgørelse vedrørende principperne for udarbejdelse af internationale
standarder
61
. Fællesskabet mente, at afgørelsen var et velegnet middel til at
effektivisere gennemførelsen af TBT-aftalen. I afgørelsen anføres ingen specifikke
kriterier vedrørende de organer, der udarbejder internationale standarder, men det
sikres, at de relevante organer hos alle WTO-medlemmer i hvert fald har mulighed
46.1.
46.2.
57
58
59
60
61
KOM(96) 564 endelig af 13.11.1996.
SEK(2001) 1296 af 26.7.2001.
G/TBT/W/87, 14.9.1998 og rev.1, 30.9.1999; G/TBT/W/133, 11.4.2000; G/TBT/W/149, 1.11.2000
jf.
G/TBT/W/149, 1.11.2000.
Bilag 4 i G/TBT/9, 10.11.2000.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0020.png
for at deltage i en bestemt international standardiseringsaktivitet.
62
Det understreges i
afgørelsen, at organerne så vidt muligt skal deltage gennem én delegation, som
repræsenterer den pågældende standardiseringsaktivitet på en WTO-medlemsstats
territorium. Derudover sikrer kriterierne, at internationale standarder er i
overensstemmelse og ikke i modstrid med hinanden. Efter Kommissionens mening er
internationale organer, som opererer på grundlag af national repræsentation, et
velegnet middel til at gennemføre disse principper.
46.3.
Internationale standarders potentiale med hensyn til at lette samhandel og adgang til
markeder begrænses, hvis der ikke tages hensyn til det i lovgivningen. Rådet har
opfordret
Europas
handelspartnere
til
at
indføre
standardegnede
63
lovgivningsmodeller
. De første skridt er blevet taget for at opnå øget konvergens
med handelspartnerne på dette område. For eksempel blev man ved
Asien-Europa-
topmødet
64
vedrørende standarder og overensstemmelsesvurdering enige om
retningslinjer for optimal lovgivningsmæssig praksis.
Selvom det er frivilligt at
anvende disse retningslinjer, kan parterne bruge dem som referencer, når de skal
opfylde deres forpligtelser i henhold til TBT-aftalen. I retningslinjerne anføres det
bl.a., at hvis der er behov for lovgivning, skal denne specificeres, hvad angår
egenskaber for ydeevne, ligesom den skal kunne overholdes eller formodes overholdt
ved at sikre overensstemmelse med standarder, som så vidt muligt skal rettes ind
efter internationale standarder.
Fordelene ved standardegnede lovgivningsmodeller er også blevet drøftet i
OECD.
OECD har i denne sammenhæng analyseret og drøftet nogle af
medlemmernes erfaringer med lovreformer. Man konkluderede, at international
harmonisering af tekniske forskrifter, for eksempel via internationale standarder, kan
være et middel til at undgå unødvendige handelsbarrierer. Med dette for øje
iværksatte man et nyt projekt for at undersøge mulighederne og forudsætningerne for
international harmonisering og den rolle, som standarder kan spille på området for
telekommunikationsterminaludstyr
65
.
FN’s Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE),
og navnlig den
arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med politikker vedrørende teknisk harmonisering
og standardisering, udgør en vigtig grænseflade mellem lovgiverne og aktørerne
inden for standardisering. I to år har en ad hoc-gruppe bestående af eksperter inden
for standardisering og lovgivningsteknikker arbejdet på en
international model for
teknisk harmonisering ved brug af internationale standarder
66
. Denne model
åbner mulighed for samarbejde mellem de statslige myndigheder om væsentlige
lovkrav, hvis der er behov for forskrifter vedrørende bestemte produkter eller
produktgrupper. Myndighederne kan desuden udpege de relevante internationale
standarder og procedurer for overensstemmelsesvurdering, der kan anvendes for at
nå de fælles lovgivningsmæssige mål.
46.4.
46.5.
62
63
64
65
66
jf.
Rådets resolution, punkt 39, EFT C 141 af 19.5.2000, hvor det understreges, at de berørte parter,
såsom arbejdstager-, forbruger- og miljøinteressegrupper, skal inddrages fuldt ud i
standardiseringsprocessen på alle relevante stadier.
jf.
Rådets resolution, punkt 34, EFT C 141 af 19.5.2000.
Deltagerne ved Asien-Europa-topmødet var de 15 EU-medlemsstater og 10 asiatiske lande: Brunei
Darussalam, Kina, Indonesien, Japan, Korea, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.
TDTC/WP(2001)11REV1.
UN/ECE/TRADE/WP.6/2000/8.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0021.png
47.
Hvad angår forholdet mellem regulering og standardisering og de enkelte parters
uafhængighed, har Rådet fremhævet behovet for at sikre, at europæiske interesser
præsenteres på sammenhængende vis i såvel internationale standardiseringsorganer
som mellemstatslige fora
67
. Dette forudsætter, at der findes hensigtsmæssige
mekanismer til udveksling af information og samråd blandt de relevante parter.
Kommissionen har etableret
en nyhedsgruppe til udveksling af relevant
information
med ledende embedsmænd fra medlemsstaterne, EFTA og
ansøgerlandene. Desuden udveksles der regelmæssigt information om internationale
spørgsmål med Det Rådgivende Udvalg af Højtstående Embedsmænd vedrørende
Standardisering og Overensstemmelsesvurdering og med det rådgivende udvalg
68
,
der er nedsat i henhold til direktiv 98/34/EF.
Der er desuden etableret et tættere samarbejde med de europæiske
standardiseringsorganer.
Den internationale udvikling på området følges meget
nøje af ETSI. CENELEC har oprettet et forum for organisationens medlemmer, som
beskæftiger sig med international standardisering. CEN har nedsat et udvalg, som
jævnligt mødes for at drøfte internationale spørgsmål. Kommissionens medarbejdere
inviteres til at deltage i dette udvalg med observatørstatus. Det skal bemærkes, at de
tre europæiske standardiseringsorganer også har etableret tættere forbindelser med
regionale standardiseringsorganer i Syd- og Latinamerika, f.eks. med AMN
(Mercosurs standardiseringssammenslutning).
De europæiske parter skal fortsat lægge vægt på deres stærke engagement i
international standardisering (herunder de eksemplariske
samarbejdsaftaler mellem
de europæiske standardiseringsorganer og deres internationale partnere,
som
Rådet har fremhævet), men samtidig skal de
tage hensyn til EF-lovgivningens krav
og eventuelle nationale krav.
Rådet har udtrykkeligt henvist til EF-lovgivningens
væsentlige krav og nationale krav på det ikke-harmoniserede område, såsom
bestemmelser om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
69
. Dette
betyder, at man i hvert enkelt tilfælde må overveje, hvorvidt og i hvilken
udstrækning f.eks. en harmoniseret standard kan baseres på internationalt arbejde
inden for området. Hvad angår CEN og CENELEC, foretages denne vurdering i
henhold til deres rammeaftaler med ISO og IEC, henholdsvis Wien- og Dresden-
aftalen. På telekommunikationsområdet er der indgået en samarbejdsaftale mellem
ITU og ETSI. For at gøre det lettere at gennemføre internationale standarder og opnå
maksimal sammenhæng lægges der vægt på, at standarderne skal udarbejdes i
modulform, og at man i standarderne behandler produktrelaterede aspekter separat i
forhold til eventuelle beslægtede processer, produktionsmetoder og miljøkrav.
48.
49.
67
68
69
Rådets resolution af 28.10.1999, punkt 37, EFT C 141 af 19.5.2000.
Det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 98/34/EF, mødes to gange om året med de
deltagende observatører og de nationale og europæiske standardiseringsorganer.
Punkt 38 i Rådets resolution af 28.10.1999, EFT C 141 af 19.5.2000.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
IV.
50.
K
ONKLUSION
Dette dokument er en midtvejsrapport udarbejdet på baggrund af Rådets og Europa-
Parlamentets resolution fra 1999. Den beskriver en række initiativer, der er
gennemført, eller som er i gang, med henblik på at forbedre det europæiske
standardiseringssystem, forberede det på udvidelsen og fremme det på internationalt
plan. Kommissionen foreslår, at denne rapport drøftes med Rådet og Europa-
Parlamentet, hvis udtalelser og anbefalinger kan danne grundlaget for det videre
arbejde og den efterfølgende rapportering.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442823_0023.png
Bilag 1
Antal europæiske standarder pr. 31.10.1999 og 30.6.2001
Europæiske standarder
Efter mandat
Uden mandat
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
ETSI
(31/10/99)
114
2269
ETSI
(30/6/01)
203
3051
CEN
(31/10/99)
717
5462
CEN
(30/6/01)
1029
6862
CENELEC
(31/10/99)
754
3309
CENELEC
(30/6/01)
790
3795
Efter mandat
Uden mandat
23