Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0606
Offentligt
1442894_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 23.10.2001
KOM(2001) 606 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
om erfaringerne
med de procedurer for tildeling af markedsføringstilladelser
til lægemidler, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 2309/93, i kapitel III i direktiv
75/319/EØF og kapitel IV i direktiv 81/851/EØF
Rapport udarbejdet på grundlag af
artikel 71 i forordning (EØF) nr. 2309/93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
om erfaringerne
med de procedurer for tildeling af markedsføringstilladelser
til lægemidler, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 2309/93
1
, i kapitel III i direktiv
75/319/EØF
2
og kapitel IV i direktiv 81/851/EØF
3
Rapport udarbejdet på grundlag af
artikel 71 i forordning (EØF) nr. 2309/93
I.
INDLEDNING
Lægemidler er varer omfattet af det indre markeds princip om
varernes fri bevægelighed,
hvilket Domstolen har bekræftet ved flere lejligheder. EF-traktatens artikel 28 indeholder
således et forbud mod kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med
tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne. I traktatens artikel 30 tillades imidlertid forbud
eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i forskellige
hensyn, herunder
beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed.
På grundlag af disse
bestemmelser har medlemsstaterne indført og opretholdt særlovgivning om human- og
veterinærmedicinske lægemidler og derved begrænset disse produkters fri bevægelighed på
det indre marked.
Med henblik på at fjerne disse hindringer for det indre marked for lægemidler og samtidig
sikre en høj grad af sundhedsbeskyttelse har Fællesskabet
gradvis udviklet en harmoniseret
lovgivningsramme for lægemidler.
Det første større skridt var vedtagelsen af Rådets
direktiv 65/65/EØF
4
af 26. januar 1965, hvori det blandt andet bestemmes, at et lægemiddel
først må markedsføres i Den Europæiske Union, når der er indhentet en
markedsføringstilladelse. Dette direktiv er nu blevet ændret adskillige gange. Rammerne er
lidt efter lidt blevet udvidet og tilpasset gennem en lang række retsakter, herunder om human-
og veterinærmedicinske lægemidler:
•
direktiv 75/318/EØF om bestemmelser og dokumenter, der skal ledsage en ansøgning om
markedsføringstilladelse
5
,
•
direktiv 75/319/EØF indeholder væsentlige bestemmelser vedrørende indhold og
procedurer,
1
2
3
4
5
Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for
godkendelse og overvågning af human- ogveterinærmedicinske lægemidler og og oprettelse af et
europæisk agentur for lægemiddelvurdering, EFT L 214 af 24.8.1993, s. 1.
Rådets andet direktiv 75/319/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af lovgivningen om medicinske
specialiteter, EFT L 147 af 9.6.1975, s. 13.
Rådets direktiv 81/851/EØF af 28. september 1981 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om veterinærmedicinske præparater, EFT L 317 af 6.11.1981, s. 1.
Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivning om medicinske
specialiteter, EFT B 22 af 9.2.1965, s. 369.
Rådets direktiv 75/318/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af
lægemidler, EFT L 147 af 9.6.1975, s. 1.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0003.png
•
direktiv 89/105/EØF om spørgsmål vedrørende priser og tilskud
6
,
•
direktiv 89/342/EØF om immunologiske lægemidler
7
,
•
direktiv 89/343/EØF om radioaktive lægemidler
8
,
•
direktiv 89/381/EØF om lægemidler fremstillet på basis af blod eller plasma fra
mennesker
9
,
•
direktiv 91/356/EØF om god fremstillingspraksis
10
,
•
direktiv 92/25/EØF om engrosforhandling
11
,
•
direktiv 92/26/EØF om klassificering i forbindelse med udlevering af lægemidler
12
,
•
direktiv 92/27/EØF om etikettering og indlægssedler
13
,
•
direktiv 92/28/EØF om reklame for lægemidler
14
,
•
direktiv 92/73/EØF om homøopatiske lægemidler
15
,
•
direktiv 81/851/EØF om veterinærmedicinske præparater,
•
direktiv 81/852/EØF om bestemmelser og dokumenter, der skal ledsage en ansøgning om
markedsføringstilladelse til veterinærmedicinske præparater
16
,
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for
lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger,
EFT L 40 af 11.2.1989, s. 8.
Rådets direktiv 89/342/EØF af 3. maj 1989 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv
65/65/EØF og 75/319/EØF og om fastsættelse af supplerende bestemmelser for immunologiske
lægemidler i form af vacciner, toksiner, sera og allergener, EFT L 142 af 25.5.1989, s. 14.
Rådets direktiv 89/343/EØF af 3. maj 1989 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv
65/65/EØF og 75/319/EØF og om fastsættelse af supplerende bestemmelser for radioaktive lægemidler,
EFT L 142 af 25.5.1989, s. 16.
Rådets direktiv 89/381/EØF af 14. juni 1989 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv
65/65/EØF og 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om farmaceutiske specialiteter, og om
fastsættelse af særlige bestemmelser for lægemidler fremstillet på basis af blod eller plasma fra
mennesker, EFT L 181 af 28.6.1989, s. 44.
Kommissionens direktiv 91/356/EØF af 13. juni 1991 om principper og retningslinjer for god
fremstillingspraksis for humanmedicinske lægemidler, EFT L 193 af 17.7.1991, s. 30.
Rådets direktiv 92/25/EØF af 31. marts 1992 om engrosforhandling af humanmedicinske lægemidler,
EFT L 113 af 30.4.1992, s. 1.
Rådets direktiv 92/26/EØF af 31. marts 1992 om klassificering i forbindelse med udlevering af
humanmedicinske lægemidler, EFT L 113 af 30.4.1992, s. 5.
Rådets direktiv 92/27/EØF af 31. marts 1992 om etikettering af og indlægssedler til humanmedicinske
lægemidler, EFT L 113 af 30.4.1992, s. 8.
Rådets direktiv 92/28/EØF af 31. marts 1992 om reklame for humanmedicinske lægemidler, EFT L 113
af 30.4.1992, s. 13.
Rådets direktiv 92/73/EØF af 22. september 1992 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv
65/65/EØF og 75/319/EØF om tilnærmelse af lovgivning om farmaceutiske præparater, og om
fastsættelse af supplerende bestemmelser for homøopatiske lægemidler, EFT L 297 af 13.10.1992, s. 8.
Rådets direktiv 81/852/EØF af 28. september 1981 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om analytiske, toksiko-farmakologiske og kliniske normer og forskrifter for afprøvning af
veterinærmedicinske præparater, EFT L 317 af 6.11.1981, s. 16.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0004.png
•
direktiv 90/677/EØF om udvidelse af Fællesskabets bestemmelser om veterinærmedicinske
præparater til at omfatte immunologiske præparater
17
,
•
direktiv 91/412/EØF om god fremstillingspraksis for veterinærmedicinske præparater
18
,
•
direktiv 92/74/EØF om homøopatiske veterinærlægemidler
19
,
•
forordning (EØF) nr. 2377/90 om maksimale restkoncentrationer af veterinærmedicinske
præparater i animalske levnedsmidler
20
.
Trods denne lovgivning har fremskridtene med gennemførelsen af det indre marked for
lægemidler ikke været tilfredsstillende. I begyndelsen af 1990'erne besluttede man derfor at
gennemføre en tilbundsgående forbedring af godkendelsesprocedurerne. Der blev indført et
nyt system
med vedtagelsen af forordning (EØF) nr. 2309/93
21
samt en række direktiver
22
for at ændre de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. Dette nye system trådte i kraft i
1995 og er baseret på
to separate procedurer
for tildeling af markedsføringstilladelse for et
lægemiddel:
–
Den
centraliserede procedure
23
resulterer i en enkelt markedsføringstilladelse, der
er gyldig i hele Fællesskabet. Den udstedes i form af en beslutning fra
Kommissionen, som er baseret på en videnskabelig vurdering foretaget af udvalgene
under Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA)
24
. Denne
procedure er nu obligatorisk for visse lægemidler, der fremstilles ved hjælp af
bioteknologiske metoder. Derudover er proceduren valgfri for visse andre kategorier
af lægemidler, bl.a. lægemidler til en helt ny indikation, der udgør en betydelig
fornyelse, nye lægemidler fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker
eller lægemidler, der indeholder et nyt aktivt stof, som pr. 1. januar 1995 ikke var
godkendt til brug i lægemidler i nogen af medlemsstaterne.
17
18
19
20
21
22
23
24
Rådets direktiv 90/677/EØF af 13. december 1990 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv
81/851/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærmedicinske
præparater og om fastsættelse af yderligere bestemmelser for immunologiske veterinærmedicinske
præparater, EFT L 373 af 31.12.1990, s. 26.
Kommissionens direktiv 91/412/EØF af 23. juli 1991 om principper og retningslinjer for god
fremstillingspraksis for veterinærmedicinske præparater, EFT L 228 af 17.8.1991, s. 70.
Rådets direktiv 92/74/EØF af 22. september 1992 om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv
81/851/EØF om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om veterinærlægemidler, og om fastsættelse af
supplerende bestemmelser for homøopatiske veterinærlægemidler, EFT L 297 af 13.10.1992, s. 12.
Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske
levnedsmidler, EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1.
Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for
godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et
europæisk agentur for lægemiddelvurdering, EFT L 214 af 24.8.1993, s. 1.
Rådets direktiv 93/39/EØF af 14. juni 1993 om ændring af direktiv 65/65/EØF, 75/318/EØF og
75/319/EØF om lægemidler, EFT L 214 af 24.8.1993, s. 22; Rådets direktiv 93/40/EØF af 14. juni 1993
om ændring af direktiv 81/851/EØF og 81/852/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om veterinærlægemidler, EFT L 214 af 24.8.1993, s. 31; Rådets direktiv 93/41/EØF af
14. juni 1993 om ophævelse af direktiv 87/22/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
foranstaltninger vedrørende markedsføring af højteknologiske lægemidler, især lægemidler fremstillet
ved bioteknologiske metoder, EFT L 214 af 24.8.1993, s. 40.
De forskellige faser i denne procedure fremgår af diagram nr. 1 i bilaget.
Oprettet ved artikel 49, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2309/93.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0005.png
–
For lægemidler, der ikke falder ind under den centraliserede procedure, eller hvis
ansøgeren vælger ikke at følge den centraliserede procedure, giver det nye system
mulighed for at anvende
proceduren for gensidig anerkendelse
25
.
Hvor det er
berettiget, skal ansøgeren anvende denne procedure, når en ansøgning om
markedsføringstilladelse for et lægemiddel vedrører to eller flere medlemsstater.
Inden for denne procedure foretager den kompetente myndighed i en medlemsstat,
den såkaldte referencemedlemsstat, den videnskabelige vurdering. Den anden
medlemsstat, der er berørt af en ansøgning vedrørende samme produkt, anerkender
evalueringen, der foretages af referencemedlemsstaten. En berørt medlemsstat kan
imidlertid gøre indsigelse, hvis den mener, at der er grund til at antage, at
godkendelsen af lægemidlet kan udgøre en risiko for folkesundheden. I så tilfælde
gør de medlemsstater, der er berørt af ansøgningen, deres yderste for at nå til
enighed. Hvis dette ikke lykkes, overdrages sagen til EMEA, hvor man følger en
voldgiftsprocedure. Voldgiften fører til en beslutning fra Kommissionen, som er
rettet til de berørte medlemsstater, som skal gennemføre de nødvendige
bestemmelser.
Kommissionen vedtog to meddelelser, 94/C82/04
26
og 98/C2016
27
, med henblik på at opnå
en mere præcis definition af begge procedurer og for at fortolke bestemmelserne vedrørende
de proceduremæssige aspekter.
I forbindelse med indførelsen af det nye system forekom det hensigtsmæssigt at indføre en
evaluering af systemet på et givet tidspunkt. I henhold til
artikel 71 i forordning nr. 2309/93
forpligtes Kommissionen derfor til at offentliggøre en rapport om erfaringerne med de to
godkendelsesprocedurer inden seks år efter forordningens ikrafttræden. Der blev ikke indført
nogen forpligtelse til at revidere de nyetablerede lovgivningsmæssige rammer, idet man
bevidst åbnede mulighed for en opfølgning på grundlag af resultaterne med evalueringen.
Ved udarbejdelsen af denne rapport viste det sig nødvendigt at udvide evalueringen og
overvejelserne om nødvendige ændringer af lovgivningen til ikke blot at omfatte
godkendelsesprocedurerne i henhold til artikel 71 i forordning nr. 2309/93, men også andre
aspekter af lovgivningen på lægemiddelområdet. De væsentligste årsager til at inddrage andre
aspekter af lægemiddellovgivningen er udviklingen inden for videnskab og teknologi,
bestemte synspunkter fra Europa-Parlamentet (betænkninger) og/eller Rådet (konklusioner
eller afgørelser) og mere overordnet udviklingen i det europæiske samfund.
Rapportens
dækningsområde
er
derfor blevet udvidet
til hele det reguleringssystem, der er indført
gennem lægemiddellovgivningen.
____________________
II.
D
E NYE GODKENDELSESPROCEDURER
-
FORSLAG TIL EVALUERING OG REVISION
Som tidligere nævnt er Kommissionen i henhold til artikel 71 i forordning (EØF) nr. 2309/93
forpligtet til at offentliggøre en generel rapport om systemets overordnede funktion. Formålet
med denne rapport er navnlig at evaluere erfaringerne med anvendelsen af den centraliserede
godkendelsesprocedure og proceduren for gensidig anerkendelse, som fastlægges i denne
forordning, i kapitel III i direktiv 75/319/EØF (humanmedicinske lægemidler) og i kapitel IV
i direktiv 81/851/EØF (veterinærmedicinske lægemidler) efter seks år.
25
26
27
De forskellige faser i denne procedure fremgår af diagram nr. 2 i bilaget.
EFT L 82 af 19.3.1994, s. 4.
EFT C 229 af 22.7.1998, s. 4.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0006.png
II. 1.
Erfaringer med systemet siden 1995
Med henblik på at opnå et dækkende og objektivt billede af erfaringerne med disse
procedurer, som de forskellige involverede parter, som f.eks. nationale myndigheder,
erhvervslivet, patienter og fagfolk inden for sundhedsvæsenet, har gjort, bad Kommissionen
en uafhængig konsulent foretage en systematisk gennemgang af de generelle erfaringer.
Hensigten med denne fremgangsmåde var at garantere et bedre grundlag for en relevant og
uvildig rapport om, hvordan de nye procedurer for markedsføringstilladelser fungerer.
II. 1. 1 Evaluering ved eksterne konsulenter
I 1999 indgik Kommissionen en kontrakt med
CMS Cameron McKenna og Andersen
Consulting
om en evaluering af brugen af de to godkendelsesprocedurer
28
. Opgaven bestod i
at foretage en gennemgang af reguleringsprocesserne og det eksisterende telematiksystem
samt analysere, hvorvidt resultaterne i perioden fra 1995 til 1999 opfylder de målsætninger,
der opstilles i lovgivningen.
Mellem februar og august 2000 afholdt konsulenterne
eksterne samtaler og interviews.
Spørgeskemaerne og interviewene vedrørte de reguleringsmyndigheder, der har ansvaret for
at godkende lægemidler til human og veterinær brug. Der blev gennemført en række
interviews inden for EMEA for at få nærmere indblik i anvendelsen af den centraliserede
procedure og EMEA's rolle. Formændene for UFS
29
, UVP
30
, MRFG
31
og VMRFG
32
blev
interviewet for at få oplysninger om praktiske spørgsmål, der er opstået i forbindelsen med
anvendelsen af de nye systemer. Indehavere af markedsføringstilladelser, der har anvendt den
centraliserede procedure, blev opfordret til at deltage ved at udfylde et detaljeret spørgeskema
om deres seneste erfaringer med brug af systemet og ved at deltage i opfølgende interviews
om de spørgsmål, der tages op i spørgeskemaet. Ud fra samme metodik udvalgte man en
omfattende stikprøve af indehavere af markedsføringstilladelser, der havde anvendt
proceduren for gensidig anerkendelse, til en spørgeskema- og interviewundersøgelse. Der
blev afholdt gruppediskussioner med alle større farmaceutiske sammenslutninger om en
række emner inden for de to procedurer. Medlemsstaternes ministerier for sundhed, sociale
anliggender, finans og landbrug fik tilsendt spørgeskemaer, således at man kunne få kendskab
til deres syn på forskellige spørgsmål såsom evaluering af lægemiddelsikkerhed og
markedsadgang. Man rettede ligeledes henvendelse til en række reguleringsmyndigheder med
ansvar for godkendelse af lægemidler i ansøgerlandene. Ansøgerlandenes ministerier for
sundhed, sociale anliggender, finans og landbrug kunne ligeledes fremsætte synspunkter om
forskellige spørgsmål såsom evalueringen af lægemiddelsikkerhed og markedsadgang.
Faglige organisationer med ansvar for regulering af læger, tandlæger, apotekere og dyrlæger
fik tilsendt spørgeskemaer, hvor de ansvarlige for udstedelse af recepter, udlevering eller brug
af lægemidler kunne kommentere spørgsmål som gennemsigtighed, vurdering af sikkerhed og
adgang til lægemidler. Patientorganisationer blev opfordret til at deltage på to måder.
Nationale forbrugerorganisationer og organisationer, der repræsenterer et bredt spektrum af
sygdomsområder og hjemlande, fik tilsendt spørgeskemaer, hvori man udbad sig deres syn på
spørgsmål som tilladelser og adgang til nye lægemidler. Spørgeskemaet blev desuden lagt ud
på webstedet for den tjenestegren i Kommissionen, der har ansvaret for
28
29
30
31
32
Kontrakt PSR/99/502316.
UFS: Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter.
UVP: Udvalget for Veterinærmedicinske Præparater.
MRFG: gruppen for fremme af gensidig anerkendelse.
VMRFG: gruppen for fremme af gensidig anerkendelse af veterinærmedicinske præparater.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0007.png
lægemiddellovgivning
33
, for at give interesserede organisationer mulighed for at indsende
bidrag.
Den
endelige rapport,
i det følgende benævnt Cameron McKenna/Andersen-rapporten, blev
offentliggjort i oktober 2000. Den findes på ovennævnte websted
34
. Hvis man ønsker
nærmere oplysninger om de eksterne konsulenters evaluering og resultaterne, henvises man til
denne rapport.
II. 1. 2 Yderligere oplysninger og statistik
Ud over analysen fra Cameron McKenna/Andersen arrangerede og deltog Kommissionen i
forskellige workshops og offentlige høringer om evalueringen af den eksisterende lovgivning
og mulige ændringer af lovgivningen. Ved disse workshops og høringer var medlemsstaternes
repræsentanter, europæiske sammenslutninger inden for lægemidler og andre interesserede
parter også til stede. Alle mundtlige og skriftlige kommentarer fra medlemsstaterne samt
branchen, fagfolk inden for sundhedssektoren, forbrugere og patienter er blevet omhyggeligt
gennemgået.
Ved evalueringen af den samlede udvikling samt resultaterne af de eksisterende procedurer og
disses videre udvikling er det nødvendigt at tage hensyn til
yderligere fakta og statistikker.
Medmindre andet angives vedrører disse tal perioden mellem 1995 og 2001:
a)
Statistikker vedrørende EMEA
For at kunne bidrage til beskyttelse og fremme af folkesundheden og veterinærsundheden må
EMEA mobilisere videnskabelige ressourcer fra hele Den Europæiske Union for at foretage
en kvalitetsbetonet evaluering af lægemidler, for at rådgive om forsknings- og
udviklingsprogrammer og for at levere nyttige og klare oplysninger til brugere og fagfolk
inden for sundhedssektoren. Det er ligeledes vigtigt at udvikle effektive og gennemsigtige
procedurer, så patienter hurtigst muligt kan få adgang til innovative lægemidler gennem en
enkelt markedsføringstilladelse, og at kontrollere sikkerheden ved lægemidler til mennesker
og dyr, navnlig gennem et netværk for lægemiddelovervågning og gennem udarbejdelse af
sikre grænser for restkoncentrationer af veterinærmedicin i animalske levnedsmidler.
EMEA er løbende blevet udvidet for at kunne klare disse opgaver. Dette afspejles i den
betydelige forhøjelse af budgettet fra 6 813 085 ECU i 1994 til 62 152 000 EUR i 2001
35
og
ligeledes i stigende EU-tilskud til EMEA-budgettet
36
. Tilskuddets størrelse har ændret sig i
årenes løb. Det begyndte med et tilskud på 6 800 000 ECU i 1994, og siden 2000 har der ud
over det almindelige årlige tilskud været tale om særlige tilskud fra EØS-EFTA-staterne og et
særligt tilskud, som EU's budgetmyndighed har vedtaget for lægemidler til sjældne
sygdomme. Det almindelige tilskud for 2001 beløber sig til 14 000 000 EUR, og det særlige
tilskud til lægemidler til sjældne sygdomme til 1 300 000 EUR. Bidraget fra EØS-EFTA-
staterne er på 250 000 EUR. Generelt er EU's procentuelle bidrag til EMEA-budgettet faldet
løbende igennem årene
37
. Mens procentdelen i 1996 (opstartsfasen) var omkring 47%, er den
faldet til under 23% i 2001.
33
34
35
36
37
http://pharmacos.eudra.org.
Under adressen http://pharmacos.eudra.org/F2/pharmacos/docs/Doc2000/nov/reportmk.pdf.
Se tabel 1 om "Udviklingen i EMEA's budget" i bilaget.
Se tabel 2 om "EU's bidrag til EMEA's budget" i bilaget.
Se tabel 3 om "EU's procentuelle bidrag til EMEA's budget" i bilaget.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0008.png
Som følge af den betydelige udvidelse af aktiviteterne er EMEA's personale også løbende
vokset
38
. Alle ansatte hos EMEA har status af midlertidigt ansatte i henhold til EU's
personalevedtægt. Der er ingen fastansatte, men en række midlertidigt ansatte og nationale
eksperter. Antallet af ansatte steg fra 50 (pr. 31.12.1995 med 17 eksterne) til 194 (pr.
31.12.2000 med 3 nationale eksperter og 13 eksterne).
b)
–
Statistik for de to procedurer
39
Bortset fra de lægemidler, hvor den er obligatorisk (del A i bilaget til forordning
(EØF) nr. 2309/93), er den
centraliserede procedure
blevet anvendt meget til
lægemidler, for hvilke den er valgfri (del B i samme bilag).
For humanmedicinske lægemidler blev der mellem 1995 og 2000, begge år inklusive,
indgivet 97 ansøgninger under del A og 182 ansøgninger under del B, i alt
279 ansøgninger
40
. For veterinærmedicinske præparater blev der mellem 1995 og
2000, begge år inklusive, indgivet 18 ansøgninger under del A og 21 ansøgninger
under del B, i alt 39 ansøgninger
41
. Efter at have fået tildelt en
markedsføringstilladelse kan ansøgeren ansøge om udvidelser eller variationer af den
allerede udstedte markedsføringstilladelse. Figurerne i tabel 5 og 6 i bilaget giver et
fuldstændigt billede af ansøgninger, variationer og forlængelser, tilbagetrækning af
ansøgninger inden procedurens afslutning samt udtalelser fra UFS og UVP.
For humanmedicinske lægemidler blev 171 tilladt, 2 suspenderet og 12 tilbagekaldt
mellem 1995 og maj 2001
42
. Nogle tilbagekaldelser sker efter anmodning fra
indehaveren af markedsføringstilladelsen, mens suspenderinger eller tilbagekaldelser
normalt skyldes spørgsmål i forbindelse med lægemiddelovervågning. For både den
centraliserede procedure og proceduren for gensidig anerkendelse stiger antallet af
ansøgninger om variationer kraftigt. Inden for den centraliserede procedure har man
mellem 1995 og 2000 behandlet 816 type I-variationer (mindre variationer) og 385
type II-variationer (større variationer).
For veterinærmedicinske lægemidler blev 26 tilladt og 1 suspenderet mellem 1995 og
maj 2001
43
. Ingen tilladelser er blevet tilbagekaldt. For disse produkters
vedkommende skal det siges, at man kun har behandlet ret få variationer af
markedsføringstilladelserne (57 type I og 6 type II). 9 markedsføringstilladelser blev
forlænget, og en forkortet ansøgning er blevet godkendt med informeret samtykke fra
den oprindelige indehaver af markedsføringstilladelsen.
38
39
40
41
42
43
Se tabel 4 om "Personaleudvikling (antal stillinger)" i bilaget.
For veterinærmedicinske præparater viser tallene, at udviklingen inden for det nye system tyder på, at
de farmaceutiske virksomheder som udgangspunkt stiller sig tøvende over for at gøre sig fortrolige med
og bruge den centraliserede og den gensidige anerkendelsesprocedure. Der er også taget hensyn til det
begrænsede marked for veterinærmedicinske præparater.
Se tabel 5 om "Centraliserede procedurer (humanmedicinske lægemidler)" i bilaget.
Se tabel 6 om "Centraliserede procedurer (veterinærmedicinske lægemidler)" i bilaget.
Se tabel 7 om "Centraliseret procedure: tal for markedsføringstilladelser udstedt af Europa-
Kommissionen (status pr. 5/2001)" i bilaget.
Se tabel 7 om "Centraliseret procedure: tal for markedsføringstilladelser udstedt af Europa-
Kommissionen (status pr. 5/2001)" i bilaget.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0009.png
–
Proceduren for gensidig anerkendelse
af humanmedicinske lægemidler er blevet
anvendt til lægemidler som generiske lægemidler, forlængelser af allerede udstedte
markedsføringstilladelser, lægemidler, der har fulgt "samordningsproceduren", der
blev anvendt, før den centraliserede procedure trådte i kraft, samt for lægemidler, der
indeholder nye aktive stoffer.
Mellem 1995 og 2000 har man afsluttet 988 procedurer
44
.
Navnlig for lægemidler, der indeholder nye aktive stoffer og kun for lægemidler,
hvor den centraliserede procedure er valgfri, er der mellem 1995 og 2000 indgivet
113 ansøgninger gennem den centraliserede procedure og 73 gennem proceduren for
gensidig anerkendelse
45
.
Både for proceduren for gensidig anerkendelse og for den centraliserede procedure
stiger antallet af ansøgninger om variationer kraftigt. Inden for proceduren for
gensidig anerkendelse har man behandlet 2 183 type I-variationer og 1 096 type II-
variationer
46
.
For veterinærmedicinske præparater er antallet af procedurer for gensidig
anerkendelse steget kraftigt siden 1. januar 1998, hvor proceduren for gensidig
anerkendelse blev obligatorisk for de fleste forskellige typer af lægemidler
47
. Mens
der i 1996 og 1997 kun blev afsluttet henholdsvis 13 og 16 procedurer for gensidig
anerkendelse, steg tallet til 31 i 1999 og 32 i 2000
48
. Det er vanskeligt at udlede
nogen bestemt tendens, selvom flertallet af produkterne inden for den gensidige
anerkendelsesprocedure ikke er innovative. Den centraliserede procedure og
proceduren for gensidig anerkendelse blev anvendt lige meget til godkendelse af
innovative produkter, undtagen bioteknologiske produkter (liste A), der er underlagt
en obligatorisk vurdering inden for den centraliserede procedure. Navnlig for
lægemidler, der indeholder nye aktive stoffer, hvor den centraliserede procedure er
valgfri, blev der mellem 1995 og 2000 indgivet 20 ansøgninger gennem den
centraliserede procedure og 14 gennem proceduren for gensidig anerkendelse
49
.
Når det ikke er muligt at nå frem til en gensidig anerkendelse, eller når der er tale om
manglende harmonisering mellem beslutninger truffet af medlemsstaterne for et
bestemt lægemiddel, eller når Fællesskabets interesser berøres, kan sagen henvises til
EMEA. For humanmedicinske lægemidler blev 21 henvisningsprocedurer anvendt
for 33 lægemidler mellem 1995 og maj 2001
50
. For veterinærmedicinske præparater
blev 3 henvisningsprocedurer anvendt mellem 1995 og maj 2001
51
.
44
45
46
47
48
49
50
51
Se tabel 9 om "Procedure for gensidig anerkendelse (humanmedicinske lægemidler)" i bilaget.
Se tabel 11 om "Ansøgninger om humanmedicinske lægemidler med nye aktive stoffer indgivet under
den centraliserede procedure og proceduren for gensidig anerkendelse siden 1995" i bilaget.
Se tabel 9 om "Procedure for gensidig anerkendelse (humanmedicinske lægemidler)" i bilaget.
Artikel 8a i direktiv 81/851/EØF, ændret ved Rådets direktiv 93/40/EØF af 14. juni 1993 om ændring af
direktiv 81/851/EØF og 81/852/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
veterinærlægemidler, EFT L 214 af 24.8.1993, s. 31.
Se tabel 10 om "Procedure for gensidig anerkendelse (veterinærmedicinske præparater siden 1996)" i
bilaget.
Se tabel 12 om "Ansøgninger om veterinærmedicinske præparater med nye aktive stoffer indgivet under
den centraliserede procedure og proceduren for gensidig anerkendelse siden 1995" i bilaget.
Se tabel 8 om "Henvisningsprocedurer i EU" i bilaget.
Se tabel 8 om "Henvisningsprocedurer i EU" i bilaget.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
II. 2.
Vurdering og forslag til revision
II. 2. 1 Generelle bemærkninger
–
I forbindelse med vurderingen af den overordnede funktion af de to
godkendelsesprocedurer var svarene, der kom ind gennem de eksterne konsulenters
og Kommissionens forskellige interviews, baseret på en række objektive og
subjektive faktorer, herunder de forskellige opfattelser og interesser. Meget ofte
fremkom der vidt forskellige synspunkter om et konkret spørgsmål, hvilket gjorde
det umuligt at konstatere nogen konsensus eller blot at identificere en mere generel
tendens. Lovgiverne og branchen har ofte forskellige og ret polariserede synspunkter.
De forskellige lovgiveres synspunkter varierer ofte lige så meget som de forskellige
virksomheders synspunkter. I mange spørgsmål, såsom nødvendige justeringer af
proceduren for gensidig anerkendelse og den centraliserede procedure, er der mindre
sammenhæng i lovgivernes synspunkter (navnlig vedrørende den langsigtede strategi
for reguleringen) end i branchens synspunkter.
Med udgangspunkt i resultaterne af vurderingen indeholder denne del af rapporten
ligeledes retningslinjerne for ændringer af den eksisterende lægemiddellovgivning. I
denne sammenhæng beskriver man i rapporten den
overordnede fremgangsmåde,
der skal benyttes, når der er behov for ændringer, men der henvises ikke til
specifikke og konkrete bestemmelser, som vil blive beskrevet i det forklarende
memorandum til de relevante lovgivningsforslag.
I forbindelse med de generelle overvejelser af de kommende lovgivningsforslag, som
beskrives nedenfor, forfølger man i revisionen af lægemiddellovgivningen fire
hovedmålsætninger:
–
At sikre en høj grad af
sundhedsbeskyttelse
for de europæiske borgere,
navnlig ved at give hurtig adgang til innovative og sikre produkter og gennem
en tæt overvågning af markedet baseret på styrkede procedurer for kontrol og
lægemiddelovervågning. Med hensyn til veterinærmedicinske præparater skal
beskyttelsen af dyrs sundhed forbedres, navnlig ved at øge antallet af
tilgængelige lægemidler.
At sikre gennemførelsen af
det indre marked
for lægemidler og etablere en
lovgivningsmæssig ramme, der fremmer den europæiske lægemiddelindustris
konkurrenceevne,
samtidig
med
at
der
tages
hensyn
til
globaliseringsaspektet.
At tage udfordringerne op med hensyn til
udvidelsen
af Den Europæiske
Union.
At rationalisere og så vidt muligt forenkle systemet og forbedre dets
overordnede sammenhæng, synlighed og procedurernes
gennemsigtighed.
–
–
–
–
–
Disse sammenhørende og gensidigt afhængige mål kan kun gennemføres optimalt,
hvis man gennem revisionen opnår en
fornuftig, samlet balance
mellem dem. Dette
kræver et fællesskabssystem, der er dynamisk, sammenhængende og effektivt, der
bidrager til en god balance mellem det centraliserede og det decentraliserede system.
Generelt har evalueringen af de eksisterende godkendelsesprocedurer vist, at
systemet, der blev indført i 1995, har fungeret godt og har bidraget til en høj grad af
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sundhedsbeskyttelse samt til at fremme det indre marked for lægemidler i Europa.
Derfor er der
ikke behov for at foretage grundlæggende ændringer af det
nuværende system
med dets dobbeltstruktur.
De følgende forslag til, hvordan de lovgivningsmæssige rammer for lægemidler kan
forbedres yderligere, kan derfor begrænses til
optimering og ændring af de
nuværende procedurer,
samtidig med at deres overordnede struktur bevares.
Medmindre andet angives gælder de følgende bemærkninger for både human- og
veterinærmedicinske lægemidler.
II. 2. 2 Generelle resultater
Da det nye system blev udformet først i 1990'erne, gik man ud fra, at de
samme
grundlæggende målsætninger
ville
gælde for begge procedurer,
nemlig at sikre et højt
niveau for sundhedsbeskyttelse
og
bidrage til gennemførelsen af det indre marked for
lægemidler. Succesen for de to procedurer skal vurderes i forhold til disse målsætninger.
Med hensyn til den første målsætning giver den eksterne konsulents evaluering på samme
måde som Kommissionens synspunkter anledning til den konklusion, at
begge systemer har
sikret et højt niveau for sundhedsbeskyttelse
og navnlig inden for humanmedicin et
stigende udbud af innovative lægemidler. Begge systemer har givet en høj grad af kvalitet,
sikkerhed og effektivitet for lægemidler til mennesker og dyr. Kravene vedrørende de tre
grundlæggende kriterier for lægemidler, der findes i den eksisterende lovgivning, sikrede et
højt niveau for sundhedsbeskyttelse.
Men
der er stor forskel på, i hvor høj grad
de to procedurer har bidraget til
gennemførelsen af det indre marked for lægemidler.
Der er fuld enighed om den
centraliserede procedures indvirkning på den fri bevægelighed for lægemidler. Denne
procedure har fungeret effektivt, og princippet om fællesskabstilladelse stødte ikke på særlige
problemer i praksis. Derimod fungerede proceduren for gensidig anerkendelse ikke som
forventet, hvilket forklares nærmere nedenfor. Princippet om, at de øvrige medlemsstaters
kompetente myndigheder skal anerkende videnskabelige evalueringer foretaget af en
medlemsstat, er kun blevet gennemført til en vis grad.
En positiv følge af begge procedurer har været, at
udbuddet
af nye lægemidler er steget
gennem de seneste fem år, navnlig inden for humanmedicinske lægemidler. Kritikken var
imidlertid fokuseret på tidsrummet fra indsendelse af ansøgningen og den endelige
markedsføringstilladelse, som ifølge kritikerne i visse tilfælde været for langt. Andre
problemer vedrørte situationer, hvor lægemidlerne var godkendt, men ikke blev markedsført i
praksis, eller blev trukket tilbage efter en vis periode på markedet. Der er ligeledes opstået
problemer med veterinærmedicinske præparater, hvor man frygter, at udbuddet af lægemidler
til fødevareproducerende dyr falder som følge af nye krav om indførelse af maksimale
restkoncentrationer.
Det er vanskeligt at foretage en samlet vurdering af
costbenefitforholdet
for de to
godkendelsesprocedurer. Procedurerne har endnu ikke givet reelle fordele i form af
omkostningseffektivitet gennem stordriftsfordele. Der er fortsat behov for at mindske den
administrative byrde, når denne ikke har konsekvenser for folkesundheden. På samme måde
hersker den opfattelse, at fornyelser af markedsføringstilladelser i praksis stadig sjældnere er
baseret på en ny videnskabelig vurdering, men blot er en administrativ procedure. Denne
situation medfører økonomiske byrder for indehaverne af markedsføringstilladelserne og er
ressourcekrævende for de kompetente myndigheder uden at bidrage til beskyttelsen af
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0012.png
folkesundheden. Hvad angår omkostningseffektivitet må det også tages med i betragtning, at
de nationale myndigheder er udsat for et betydeligt ressourcepres, og at de nationale
myndigheders finansiering af det decentraliserede system og indirekte af det centraliserede
system vækker stigende bekymring i nogle medlemsstater.
Både de nationale myndigheder og indehaverne af markedsføringstilladelserne har fremsat
stærke krav om
øget gennemsigtighed
i godkendelsesprocedurerne. For at forbedre den
nuværende situation vil et initiativ på fællesskabsplan generelt være at foretrække frem for
forskellige løsninger i de enkelte medlemsstater.
Der blev også rejst kritik af systemet for
generiske lægemidler.
Det nuværende
lovgivningsmæssige krav om, at ansøgeren om generiske lægemidler skal anvende samme
procedure som for referencelægemidlet, udgør sammen med bestemmelserne om
beskyttelsesperioden for oplysninger betydelige hindringer for generiske lægemidler.
Samlet set bør det bemærkes, at
hovedstrukturen i systemet,
der har fungeret siden 1995, er
afbalanceret, forsvarlig og har givet tilfredsstillende resultater.
Systemet kan bidrage til et
højt niveau for sundhedsbeskyttelse, støtte udviklingen inden for den europæiske
lægemiddelindustri og - i mindre grad - bidrage til yderligere harmonisering af det indre
marked for lægemidler. Som følge heraf hersker der bred enighed om, at begge procedurer har
deres specifikke fordele og bidrager til de grundlæggende mål for systemet for lægemidler, og
at de derfor bør bevares sideløbende, om end enkelte aspekter bør forbedres.
II. 2. 3. Den centraliserede procedure
•
Dækningsområde
Ifølge resultaterne i Cameron McKenna/Andersen-rapporten er indehaverne af
markedsføringstilladelserne og medlemsstaterne
generelt af den opfattelse,
at det
centraliserede system kan fungere udmærket og giver en høj grad af tilfredshed. Det
anerkendes også generelt, at EMEA har ydet et meget betydeligt bidrag til den vellykkede
indførelse af systemet. EMEA betragtes som veladministreret og har effektivt varetaget alle
de funktioner, som det blev tildelt i henhold til lovgivningen.
Proceduren har vist sin
effektivitet for bioteknologiske
lægemidler og gjort de
bioteknologiske processer fuldt acceptable inden for lægemiddelsektoren. Den videnskabelige
fornyelse, som danner udgangspunkt for nye typer af lægemidler udviklet ved hjælp af
komplicerede teknikker (f.eks. genterapi), gør en europæisk evaluering baseret på
sammenlægningen af de bedste videnskabelige færdigheder fra de nationale agenturer endnu
mere nødvendig.
Evalueringen på fællesskabsplan kræver en høj grad af ekspertise. Ved at anvende både de
nationale procedurer i medlemsstaterne og den nødvendige eksterne ekspertise (dvs. et
netværk med omkring 2 300 eksperter) sikrer EMEA, at kvaliteten af den videnskabelige
evaluering er fuldt tilfredsstillende.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0013.png
Ikke desto mindre er Kommissionen af den opfattelse, at for at styrke konkurrenceevnen ved
at hjælpe innovative virksomheder og for at kunne håndtere den fremtidige udvikling inden
for innovation og tekniske fremskridt bør EMEA's videnskabelige profil styrkes gennem
yderligere videnskabelig støtte samt gennem en specificering og udvidelse af nogle af
agenturets opgaver. Med henblik på at opnå dette er der behov for øget og mere fleksibel
videnskabelig ekspertise - hvilket enten kan udvikles inden for rammerne af specialiserede
videnskabelige ekspert- og ad hoc-grupper samt interne rådgivningsstrukturer eller gennem
oprettelse af kommunikationskanaler med eksperter fra det videnskabelige samfund uden for
agenturet.
Et betydeligt antal virksomheder og myndigheder i medlemsstaterne går ind for, at det
centraliserede system
åbnes for et større antal produkter.
Dette viser tydeligt den
almindelige tiltro til de underliggende principper for systemet og de fordele, det kan
indebære.
I lyset af den
videnskabelige udvikling gennem de seneste seks år
finder Kommissionen, at
listen over produkter, for hvilke den centraliserede procedure er obligatorisk, ikke svarer til
markedets behov for lægemidler eller til behovet for en samlet videnskabelig vurdering. Den
decentraliserede procedure er ikke hensigtsmæssig til godkendelse af lægemidler, der
indeholder nye aktive stoffer, på baggrund af de høje udgifter til udviklingen af disse
lægemidler samt virkningerne på samfundet, når disse produkter kun markedsføres i et
begrænset antal medlemsstater. Sidstnævnte forhold (manglende homogenitet på
fællesskabsmarkedet) vil sandsynligvis vække endnu større bekymring efter udvidelsen af
Den Europæiske Union. Denne betragtning gælder ligeledes for produkter på B-listen i
bilaget, der betragtes som utilstrækkelig og forholdsvis snæver, navnlig hvad angår andre
innovative produkter og generiske lægemidler.
1.
A-listen i bilaget til forordning 2309/93 skal bevares og skal fortsat være
obligatorisk for de produkter, der henvises til på listen,
som skal godkendes gennem
den centraliserede procedure.
Den centraliserede procedure skal gøres
obligatorisk for alle nye aktive stoffer, dvs.
alle stoffer, der ikke har indgået i et godkendt lægemiddel i nogen af
medlemsstaterne.
Den centraliserede procedure bør valgfrit kunne anvendes for et hvilket som helst andet
produkt, hvor ansøgeren påviser, at produktet udgør en
betydelig fornyelse, eller at det
er i Fællesskabets, patienternes og dyresundhedens interesse at give tilladelse under
denne procedure.
På samme måde må det også under denne procedure være muligt at
opnå tilladelse til
immunologiske veterinærlægemidler,
der er underlagt Fællesskabets
forebyggende foranstaltninger.
Denne procedure bør være valgfri for
generiske lægemidler baseret på
centralt
godkendte referenceprodukter.
2.
3.
4.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0014.png
•
Godkendelsesprocedure
Udviklingen af nye teknologier
udgør efter respondenternes mening nye udfordringer, der
kan begrunde en gennemgang af vurderingsprocedurerne for UFS. Der er behov for yderligere
fleksibilitet for at finde frem til løsninger i de to situationer, der i øjeblikket ikke er omfattet
af lovgivningen: på den ene side de tilfælde, hvor det er nødvendigt at have adgang til et givet
produkt af folkesundhedsmæssige årsager, på den anden side det forhold, at visse patienter
meget ofte kan få fat i og råde over lægemidler, der ikke er omfattet af nogen lovgivning (med
informeret samtykke). Begge situationer kan få negative følger for folkesundheden, hvis man
ikke på fællesskabsplan fremkommer med vejledning om anvendelsen, eller for befolkningens
tillid, hvis patienternes behov i de forskellige medlemsstater ikke imødekommes på en
retfærdig og rimelig måde.
Kommissionen er enig i, at vurderingsproceduren i visse tilfælde ikke går hurtigt nok. Når der
er tale om innovative produkter, kan en langsommelig procedure ophæve de fordele, som
markedsføringen af innovative produkter kan have for samfundet. Den erkender ligeledes
behovet for at fremskynde den del af proceduren, der vedrører den endelige
beslutningsproces.
1.
2.
3.
De forskellige trin i
godkendelsesproceduren skal grundlæggende forblive de samme
for både human- og veterinærmedicinske produkter.
Godkendelsesproceduren bør fremskyndes.
Dette kan opnås ved at afkorte fristerne på
de forskellige trin i proceduren.
Ud fra de samme principper bør der indføres
fremskyndede vurderingsprocedurer
(hasteprocedurer) for lægemidler af væsentlig interesse i forbindelse med folkesundhed
og behandlingsmæssig fornyelse.
I nogle tilfælde bør der gives mulighed for en
betinget tilladelse,
der skal vurderes årligt;
muligheden for en tilladelse
under ekstraordinære omstændigheder
vil blive
opretholdt på de betingelser, der allerede findes beskrevet i den eksisterende lovgivning.
Med hensyn til
brug
af humanmedicinske lægemidler
med informeret samtykke,
hvor
patienter kan få udleveret visse lægemidler, før disse er godkendt, skal EMEA kunne
vedtage henstillinger, som medlemsstaterne skal anvende inden for deres egne
administrative rammer. Disse henstillinger vil især have til formål at fastlægge
betingelserne for, hvordan denne brug med informeret samtykke kan anvendes i praksis.
4.
5.
Der er også plads til forbedringer med hensyn til gennemsigtigheden, både hvad angår
oplysninger om produktspecifikationer og om vurderingsrapporterne for lægemidlerne og om
baggrunden for og dokumentationen for beslutningen om at give eller afslå tilladelse. Større
gennemsigtighed vil give lettere adgang til proceduren og gøre den lettere at forstå for alle
parter, og samtidig vil det lette en endnu mere gnidningsløs og hurtig behandling af
ansøgninger om markedsføringstilladelser.
Gennemsigtighedsbestemmelserne
bør forbedres hvad angår agenturets formidling af de
dokumenter, der danner grundlag for beslutningen vedrørende tilladelsen, gennem
offentliggørelse af vurderingsrapporter, udtalelser fra udvalgene og afgørelserne i tilfælde af
appel. Et generelt krav om gennemsigtighed kan indsættes for at sikre, at alle interesserede
kan få adgang til sammenfatningen af produktspecifikationer, vurderingsrapporten om
lægemidlerne og de dele af sagsakterne og dokumenterne, der ikke er fortrolige.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0015.png
En anden faktor, som under de nuværende omstændigheder udgør en stor administrativ byrde
for indehaverne af markedsføringstilladelsen og bidrager til agenturets arbejdsbyrde, er
kravet om en fornyelse af markedsføringstilladelserne hvert femte år.
Det opfattes ikke
som den korrekte måde at bedømme, hvorvidt lægemidlet opfylder kravene i forbindelse med
godkendelsen. Det er mere relevant at erstatte den løbende femårige administrative fornyelse
med et styrket overvågningssystem.
Kravene om lægemiddelovervågning og tilsyn
bør
styrkes som en reaktion på behovet for at sikre målsætningen om beskyttelse af
folkesundheden i denne sammenhæng. Derfor bør kravene til indehaverne af
markedsføringstilladelserne ligeledes skærpes. Deres pligt til at registrere og rapportere til
medlemsstaterne bør ikke være begrænset til alle formodede alvorlige bivirkninger, men bør
udvides til enhver anden formodet bivirkning, som de med rimelighed kan forventes at have
kendskab til.
Proceduren for markedsføringstilladelser giver ikke mulighed for nogen præcis administrativ
kontrol med, hvorvidt markedsføringstilladelserne udnyttes i praksis, navnlig i tilfælde, hvor
et produkt, der er omfattet af en tilladelse, ikke længere er på markedet. Rent faktisk har
indehaverne af markedsføringstilladelserne ikke pligt til at informere agenturet om datoen for
markedsføring af et givet produkt.
1.
2.
Fristerne for
tilladelsens gyldighed
bør afskaffes; tilladelserne bør have en ubegrænset
gyldighedsperiode.
Indehaveren af markedsføringstilladelsen vil skulle
udnytte markedsføringstilladelsen i
praksis,
og hvis produktet ikke markedsføres i EU inden for en vis periode, skal
tilladelsen ikke længere være gyldig.
Hyppigheden for indsendelse af periodiske sikkerhedsrapporter i forbindelse med
lægemiddelovervågning bør tages op til overvejelse - registrene bør indsendes med
kortere årlige intervaller
(højst tre år) i stedet for med de nuværende intervaller på fem
år.
Der bør indføres en forpligtelse til at informere agenturet om
datoerne for den faktiske
markedsføring af lægemidlet i medlemsstaterne
eller om, at produktet ikke længere
markedsføres.
3.
4.
•
Beslutningsprocessen inden for den centraliserede procedure
Et af de mest kritiserede områder af den centraliserede procedure er beslutningsprocessen, der
følger efter EMEA's videnskabelige vurdering.
Varigheden
af denne administrative fase
synes ubegrundet, navnlig i lyset af den generelle hensigt om at tilpasse og afkorte hele
evaluerings- og godkendelsesprocessen. For at forbedre og fremskynde beslutningsprocessen
er det vigtigt at forbedre reglerne med henblik på at kunne afslutte post-evalueringsfasen
hurtigere. Men bortset fra nogle interne forbedringer bør tidsfristerne i forordning (EØF)
nr. 2309/93 tages op til fornyet overvejelse og om muligt nedbringes.
Der skal foretages tilpasninger af forordningsteksten for at sikre overensstemmelse med
bestemmelserne i den nye
afgørelse
fra Rådet
1999/468/EF
52
.
52
Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0016.png
1.
2.
Medlemsstaterne får en frist på
15 dage
til at reagere på Kommissionens forslag.
Forskriftsproceduren bør erstattes af henvisninger til artikel 3 og 5 i afgørelsen
1999/468/EF, der giver
mulighed
for at
anvende
rådgivnings-
og
forvaltningsprocedurerne.
Forskriftsproceduren bør kun anvendes i forbindelse med tekniske ændringer af lovgivningen,
navnlig ved tilpasning af direktivet til videnskabelige og teknologiske fremskridt (især
bilagene).
•
EMEA
1.
EMEA's struktur
Antallet af
videnskabelige udvalg
under EMEA er ikke det samme som antallet af
eksisterende organer, der varetager den videnskabelige vurdering inden for EMEA. Endvidere
skal
sammensætningen
af disse videnskabelige udvalg revideres med henblik på udvidelsen,
f.eks. ved at reducere antallet af repræsentanter fra to til en.
Den nuværende sammensætning af
bestyrelsen
skal revideres for at tage hensyn til den
kommende udvidelse af Den Europæiske Union. Den nye sammensætning skal ligeledes være
i overensstemmelse med de seneste forslag, som Kommissionen har vedtaget om oprettelse af
det europæiske fødevareagentur og de to agenturer for sikkerhed til søs og flyvesikkerhed.
Der skal ligeledes være tilstrækkelige garantier for, at det civile samfunds og branchens
interesser er repræsenteret. Vurderet ud fra moderne ledelses- og beslutningsteorier er
bestyrelsens nuværende struktur ikke hensigtsmæssig med hensyn til at sikre hensynet til alle
parters interesser.
I samme forbindelse og med henblik på at sikre sammenhængen i EMEA's administrative
system virker det hensigtsmæssigt at samle
lederne
af alle de
nationale agenturer
i en
rådgivende instans, der kan vejlede Kommissionen og EMEA's administrerende direktør.
Kommissionen har forståelse for, at EMEA skal være kompetent for at yde hensigtsmæssig og
systematisk
videnskabelig rådgivning
til virksomheder, der ønsker at deltage aktivt i
fornyelsesprocessen. Dette gælder navnlig små og mellemstore virksomheder, der udvikler
bioteknologiske eller innovative produkter, hvor videnskabelig rådgivning er af største
betydning for en korrekt og fyldestgørende udarbejdelse af den videnskabelige
dokumentation.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0017.png
1.
EMEA's struktur skal udvides for at medtage
Udvalget for Lægemidler til Sjældne
Sygdomme,
der blev oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 141/2000
53
samt et
udvalg
for plantebaserede lægemidler,
der vil blive oprettet gennem et nyt direktiv om
traditionelle plantebaserede lægemidler, der snart vil blive fremlagt.
Der oprettes en
rådgivende instans
bestående af repræsentanter for de kompetente
myndigheder på nationalt plan, der får en rådgivende funktion i forhold til EMEA og
Kommissionen vedrørende godkendelsesprocedurer for lægemidler.
Der bør indføres øget fleksibilitet med hensyn til de forskellige
ekspertgrupper,
som de
videnskabelige udvalg kan nedsætte, og som udgør en del af EMEA. Muligheden for at
nedsætte arbejdsgrupper og ekspertgrupper bør suppleres med procedurer for
uddelegering af bestemte opgaver til disse arbejdsgrupper. Det bør ligeledes overvejes at
oprette administrative strukturer og specialiserede grupper om nødvendigt med deltagelse
af eksperter inden for bestemte videnskabelige områder, f.eks. for at udvikle
videnskabelige rådgivningsprocedurer for virksomhederne. Man må ikke udelukke
muligheden af at benytte eksperter også uden for EU, forudsat at visse krav om
udvælgelse, uafhængighed og kvalifikationer er opfyldt.
Bestyrelsens struktur
bør ændres med henblik på den kommende udvidelse af EU,
behovet for en tilstrækkelig repræsentation af det civile samfund (patienter, erhvervslivet)
og de nye agenturers foreslåede struktur (fødevaremyndighed, agentur for sikkerhed til
søs, agentur for flyvesikkerhed).
EMEA's opgaver
2.
3.
4.
2.
EMEA's aktivitetsområde bør udvides med opgaver, der strækker sig videre end evaluering af
lægemidler i forbindelse med markedsføringstilladelser. Denne rolle som
videnskabelig
rådgiver
vil give Kommissionen mulighed for at bede EMEA om videnskabelig rådgivning
om alle spørgsmål vedrørende godkendelse af lægemidler.
Samarbejdet med
Verdenssundhedsorganisationen
bør styrkes i forbindelse med vurdering
af visse lægemidler, der udelukkende er beregnet på markeder i tredjelande.
På grundlag af Kommissionens ekspertise på området
parallel distribution
giver adskillige
klager samt sager ved EF-Domstolen tilstrækkelige beviser på, at der er behov for at gribe ind
på dette område for at forhindre problemer og sikre en konsekvent anvendelse af
fællesskabslovgivningen.
Det bør overvejes at indføre yderligere sanktioner end dem, der allerede er indeholdt i
lovgivningen, f.eks.
økonomiske sanktioner,
som EMEA direkte kan pålægge indehavere af
markedsføringstilladelser, hvis de undlader at opfylde visse forpligtelser, der er fastlagt i
forbindelse med tilladelserne. I øjeblikket er konsekvenserne af EMEA's sanktioner ikke
tilstrækkelige. Der gives ingen muligheder for økonomiske sanktioner, selvom erfaringerne
viser, at man opnår den mest effektive afskrækkelse ved at anvende økonomiske sanktioner.
53
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til
sjældne sygdomme, EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0018.png
1.
2.
EMEA bør yde et mere aktivt bidrag inden for rammerne af
dialoger om international
harmonisering.
Det bør overvejes at give EMEA til opgave at sikre, at bestemmelserne i
fællesskabslovgivningen om lægemidler og markedsføringstilladelser overholdes i
tilfælde af
parallel distribution
af lægemidler, der er godkendt under den centraliserede
procedure.
Udvalgene under EMEA bør spille en større rolle med at bistå EMEA's administrerende
direktør og Kommissionen ved på deres opfordring at udarbejde
udtalelser om
videnskabelige spørgsmål vedrørende lægemidler.
Øget kompetence til Kommissionen, når det er nødvendigt at indføre
sanktioner;
det bør
overvejes at give kompetence til indførelse af økonomiske sanktioner.
3.
4.
II. 2. 4. Proceduren for gensidig anerkendelse
•
Generel vurdering af proceduren
Der er
tydelig accept og støtte
til proceduren for gensidig anerkendelse. Der er kun indhøstet
begrænsede erfaringer, idet proceduren for gensidig anerkendelse kun har været obligatorisk
fra 1998 og frem. Men selv med denne begrænsede viden kan man konkludere, at proceduren
for gensidig anerkendelse i en vis udstrækning har bidraget til gennemførelsen af det indre
marked for lægemidler og samtidig sikret et højt niveau for sundhedsbeskyttelse.
Proceduren for gensidig anerkendelse giver i kraft af muligheden for kun at medtage et
begrænset antal medlemsstater i proceduren en
fleksibilitet,
der er væsentlig for de
lægemidler, der kun er rettet mod en begrænset del af det europæiske marked, navnlig inden
for den veterinære sektor. Mange lægemiddelvirksomheder, navnlig små og mellemstore
virksomheder, bekræftede, at proceduren for gensidig anerkendelse opfylder deres
kommercielle behov mere effektivt end det centraliserede system, idet de ikke har ressourcer
til at operere på hele det europæiske marked. Men dette skal ses i sammenhæng med
patienternes legitime behov for at have adgang til lægemidler i de forskellige medlemsstater.
I øjeblikket hersker der en vis bekymring over
godkendelsesprocedurens varighed,
der
generelt forekommer for lang. Men det største problem med denne procedure er, at
medlemsstaterne i praksis
for ofte ikke anerkender
markedsføringstilladelsen og den
videnskabelige evaluering fra en anden medlemsstat. I stedet for at anvende evalueringen, der
er foretaget af referencemedlemsstaten, foretager de kompetente myndigheder i de berørte
medlemsstater ofte deres egen evaluering. Denne manglende faktiske anerkendelse bekræftes
af konstateringerne i Cameron McKenna/Andersen-rapporten.
Andre problemer opstår på grund af de nuværende bestemmelser for indsigelser, som de
berørte medlemsstater kan fremsætte for at anfægte referencemedlemsstatens evaluering. De
nuværende bestemmelser giver mulighed for sådanne indsigelser, når den berørte medlemsstat
mener, at der er grund til at antage, at godkendelsen af lægemidlet kan udgøre en
risiko for
folkesundheden.
Dette princip findes ikke defineret i lovgivningsbestemmelserne og er
dermed åbent for fortolkning fra de nationale myndigheders side. Derfor påberåber man sig
begrebet "hensynet til folkesundheden" i en række tilfælde, hvor det ikke forekommer at være
i overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0019.png
Når der gøres indsigelser med påberåbelse af hensynet til folkesundheden, har det ofte vist sig
at være ret
vanskeligt
for de uenige medlemsstater at
komme overens.
Problemerne med at
nå frem til en fælles løsning hænger ofte sammen med, at referencemedlemsstaten allerede
har udstedt en markedsføringstilladelse på grundlag af sin videnskabelige vurdering. Fra et
administrativt og politisk synspunkt er det vanskeligt at anfægte en national videnskabelig
vurdering, når der allerede er truffet beslutninger på grundlag af den pågældende vurdering.
Arbejdet i de uformelle grupper om gensidig anerkendelse (MRFG
og VMRFG)
54
, der er
nedsat for at lette anvendelsen af proceduren for gensidig anerkendelse, har været
bemærkelsesværdigt vellykket. De har bidraget til en generel forbedring af proceduren og
navnlig til skabelsen af en ramme, hvor medlemsstaterne kan nå til enighed om
forholdsreglerne i forbindelse med ansøgninger, hvor der er gjort indsigelse begrundet i
hensynet til folkesundheden. Men eftersom der er tale om uformelle grupper uden
retsgrundlag, har der hersket nogen bekymring om de juridiske virkninger af gruppernes
arbejde.
Endelig er der problemer vedrørende
voldgiftsproceduren,
hvilket bekræftes i Cameron
McKenna/Andersen-rapporten. Forviklingerne i proceduren for gensidig anerkendelse, som
beskrives ovenfor, går videre i voldgiftsfasen, navnlig problemet med, hvordan man når frem
til en fælles tolkning af "risiko for folkesundheden". Yderligere aspekter, som gjorde
voldgiftsproceduren særligt utiltrækkende for ansøgerne, var den meget langvarige
voldgiftsfase og det forhold, at produktet i denne fase ikke kan markedsføres i de øvrige
berørte medlemsstater, selvom disse havde været parat til at tillade det.
Derfor vælger ansøgerne meget ofte at
trække
ansøgningen
tilbage
fra den medlemsstat, der
har gjort indsigelse. I løbet af de tre år i overgangsperioden fra 1995 til 1997, hvor proceduren
for gensidig anerkendelse endnu ikke var obligatorisk, blev 112 ud af 249 nye ansøgninger
vedrørende humanmedicinske lægemidler, der blev behandlet under proceduren for gensidig
anerkendelse, færdigbehandlet med mindst en tilbagetrækning af en ansøgning svarende til
46%. I perioden mellem 1998 og 2000 var tallet 223 ud af 616 nye ansøgninger svarende til
36 %
55
. Trods dette lille fald viser begge tal, at der er tale om et betydeligt problem. Til
sammenligning var antallet af voldgiftsprocedurer utroligt lavt. I 1997 var der kun to
voldgiftsprocedurer, en vedrørende en ny ansøgning og en vedrørende en type II-variation. I
1998 var der en voldgiftsprocedure vedrørende en ny ansøgning og fire voldgiftsprocedurer
for type II-variationer
56
.
Kommissionen og en række nationale myndigheder er bekymrede over denne fordeling
mellem tilbagetrækninger og voldgiftsprocedurer. Ved at trække ansøgningen tilbage for en
medlemsstat, der har gjort indsigelse,
forhindrer
ansøgeren
en grundig vurdering af den
pågældende indsigelse
og dermed en løsning, der omfatter hele EU. Selvom man undertiden
kan have påberåbt sig begrebet "risiko for folkesundheden" uden tilstrækkelig grund, har
nogle af de fremsatte indsigelser retfærdiggjort en fornyet gennemgang på fællesskabsplan af
den videnskabelige vurdering af produktet.
54
55
56
Se fodnote 31 og 32.
Tal baseret på MRFG-rapporten “Analysis of Withdrawals in the Mutual Recognition Procedure”
(analyse af tilbagetrækning af ansøgninger inden for proceduren med gensidig anerkendelse),
23.1.2001.
Tal baseret på de respektive årsberetninger fra MRFG. Der findes ingen tal for henvisninger i 1999 og
2000.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0020.png
1.
For det første, vedrørende
varigheden af den nationale godkendelsesprocedure,
bør
den nuværende frist på 210 dage sættes ned til 150 dage, hvoraf 120 dage vil vedrøre
vurderingsrapporten. Når varigheden af proceduren for gensidig anerkendelse lægges til,
vil det samlede antal dage være sammenligneligt med fristen på 210 dage for den
centraliserede procedure.
Hvad angår selve proceduren, bør der tages højde for forskellige muligheder, afhængigt
af om det pågældende lægemiddel allerede er godkendt i en medlemsstat. Når lægemidlet
allerede er godkendt, skal fasen med gensidig anerkendelse tage udgangspunkt i den
eksisterende tilladelse. Når lægemidlet endnu ikke er godkendt, skal de medlemsstater,
der berøres af ansøgningen, nå til
enighed om den videnskabelige evalueringsrapport,
før
der gives tilladelse.
Der er behov for en bedre definition af begrebet
risiko for folkesundheden,
som omtales
i lovgivningen, for at hindre, at proceduren for gensidig anerkendelse afbrydes.
For at lette en smidig afvikling af proceduren forekommer det hensigtsmæssigt at tildele
de eksisterende grupper, MRFG/VMRFG,
en formel, juridisk status. Deres
ansvarsområder skal navnlig vedrøre den del af proceduren, der drejer sig om indsigelser
baseret på begrebet "hensyn til folkesundheden".
Under
voldgiftsfasen,
som vedrører EMEA, forekommer det nødvendigt at sikre, at
indsigelser begrundet med en alvorlig risiko for folkesundheden evalueres korrekt, og at
der træffes de nødvendige opfølgende foranstaltninger, uafhængigt af tilbagetrækningen
af ansøgningen. Med henblik på yderligere at harmonisere det niveau for beskyttelse af
folkesundheden, der kommer ud af voldgiftsprocedurerne, vil det være ønskeligt at
udvide Kommissionens beslutning til
alle
medlemsstater. For at imødekomme den
betydelige utilfredshed med voldgiftsprocedurens længde bør tidsfristerne tages op til
fornyet overvejelse og om muligt nedsættes.
2.
3.
4.
5.
•
Lægemiddelovervågning og tilsyn
Under hensyntagen til den grundlæggende målsætning om at opnå den bedst mulige
beskyttelse af folkesundheden har de lovgivningsmæssige rammer for opfølgningen af
lægemiddelovervågningen
ikke været fuldt tilfredsstillende
set fra et fællesskabsperspektiv,
selvom det ikke har givet problemer i forhold til folkesundheden.
De nuværende bestemmelser
om lægemiddelovervågning giver medlemsstaterne mulighed for i nødstilfælde at suspendere
en markedsføringstilladelse på deres område uden at sikre den nødvendige opfølgning på
fællesskabsplan.
Den eksisterende lægemiddellovgivning indeholder bestemmelser om kvalitetskontrol og om
god fremstillingspraksis, som kun dækker det færdige produkt og ikke de
aktive stoffer, der
anvendes som grundmaterialer
for lægemidler. Erfaringen har vist, at denne begrænsede
fremgangsmåde ikke altid er tilstrækkelig, idet kvaliteten af det færdige lægemiddel afhænger
af hele processen fra fremstilling af grundmaterialerne frem til den endelige fremstilling af
produktet.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0021.png
1.
Med henblik på yderligere at forbedre og harmonisere sikkerheden ved lægemidler bør
der indføres nye bestemmelser for at sikre, at en
nødforanstaltning
truffet af en enkelt
medlemsstat vurderes nøje på europæisk plan, og at
alle
medlemsstater træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.
Kommissionen bør have bemyndigelse til at udarbejde detaljerede retningslinjer for
fremstillingen af
aktive stoffer, der anvendes som grundmaterialer
til lægemidler, og
til at indføre et krav om, at kun aktive stoffer fremstillet i henhold til disse retningslinjer
må anvendes som grundmaterialer.
Systemet med
inspektioner
bør ligeledes dække kontrol med aktive stoffer, der anvendes
som grundmaterialer, på særlige betingelser.
2.
3.
II. 2. 5. Særlige spørgsmål
Bortset fra ovenstående punkter tyder evalueringen af systemet for godkendelse af lægemidler
også på, at der er behov for at ændre den eksisterende lovgivning på følgende specifikke
områder:
•
Definition af lægemidler
Den nuværende definition af et lægemiddel i forbindelse med lægemiddellovgivningen er
formuleret således, at den muligvis ikke dækker visse nye eller kommende former for
medicinsk behandling, navnlig inden for genterapi og celleterapi. Der findes et tydeligt behov
for en lovgivningsmæssig ramme for disse nye behandlingsformer, der både er forudsigelig
og stabil. Af hensyn til konsekvensen og effektiviteten er det bedst at medtage disse
behandlingsformer i de eksisterende rammer frem for at udarbejde et nyt regelsæt.
Definitionen af et lægemiddel (funktionsbestemt definition) bør ændres for at tage højde for
nye behandlingsformer.
•
Generiske lægemidler
Tidligere erfaringer viser, at der har været visse problemer med generiske lægemidler.
Samtidig med at incitamentet til at udvikle innovative lægemidler bør bevares og om muligt
forbedres, skal den nye lovgivning også indeholde klare regler for generiske lægemidler, der
udfylder en lige så vigtig rolle inden for sundhedssystemet. Lovgivningen skal sikre en
optimal balance mellem innovative lægemidler og generiske lægemidler.
Muligheden for at hindre
godkendelsen
af et generisk lægemiddel ved at trække det
oprindelige produkt tilbage fra markedet bør fjernes gennem en hensigtsmæssig formulering
af de relevante bestemmelser.
For at undgå, at de videnskabelige forsøg, der er nødvendige for udarbejdelsen af en generisk
ansøgning, udføres uden for Fællesskabet af rent juridiske årsager uden at have betydelig
indflydelse på adgangen til markedet, kan det være hensigtsmæssigt at indføre en
bestemmelse, der giver tilladelse til sådanne aktiviteter i løbet af den
beskyttelsesperiode,
der
er gældende for det originale produkt.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0022.png
På den anden side kan det være vanskeligt at retfærdiggøre forskellige niveauer af
databeskyttelse
for centralt og nationalt godkendte lægemidler. Det er derfor nødvendigt at
tage harmoniseringen af fristerne og sammenhængen mellem databeskyttelsen for nationalt
godkendte lægemidler og den tilhørende patentbeskyttelse op til fornyet overvejelse. De
praktiske erfaringer med humanmedicinske lægemidler viser, at der kan være et incitament til
at forbedre eksisterende lægemidler yderligere, navnlig for at udvikle nye og væsentlige
terapeutiske indikationer. Et sådant incitament kunne være en yderligere periode med
databeskyttelse.
1.
2.
Databeskyttelsesperioderne
bør harmoniseres med den periode, der gælder for centralt
godkendte produkter.
Der kan gives tilladelse til at
forlænge databeskyttelsesperioden med et år,
hvis et
lægemiddel, der er omfattet af den normale databeskyttelsesperiode, har givet anledning
til en ny terapeutisk indikation med betydelige fordele for patienterne inden for de første
otte års beskyttelsesperiode.
Begrebet
generisk lægemiddel
bør indføres i lovgivningen sammen med en definition.
Der bør åbnes mulighed for at
udarbejde og indgive en generisk ansøgning
i
patentbeskyttelsesperioden, der er gældende for referencelægemidlet.
3.
4.
•
Annoncering for humanmedicinske lægemidler
I offentligheden er der stigende interesse for oplysninger og viden om lægemidler. Navnlig
patienter, der lider af langvarige sygdomme, søger oplysninger om mulige behandlinger og
benytter sig af verdensomspændende kommunikationsværktøjer, navnlig Internet. På denne
baggrund forekommer det på sin plads at opgive det strenge forbud mod annoncering for
receptpligtige lægemidler. Men hvad angår de negative virkninger af overdreven
markedsføring bør alle nye muligheder for at formidle oplysninger til offentligheden være
underlagt tilstrækkelige kontrolmekanismer. Disse bør ud over kontrol fra de offentlige
myndigheders side omfatte en selvreguleringsprocedure under tilsyn af de samme
myndigheder. Når der indføres sådanne nye muligheder for informationsformidling, bør man i
en indledende forsøgsfase overveje at begrænse dem til bestemte terapeutiske indikationer
eller lidelser. Når man har indhøstet tilstrækkelige erfaringer med virkningerne i de
forskellige dimensioner og med kontrolprocedurerne, kan man overveje at udvide
anvendelsesområdet for sådanne bestemmelser yderligere.
1.
2.
Specifikke oplysninger efter anmodning
fra patienter eller grupper af patienter bør
kunne udleveres for receptpligtige lægemidler.
Som et første skridt og med henblik på at vurdere virkningerne af en sådan foranstaltning
skal sådanne oplysninger kun være tilladt i forbindelse med
behandling af tre
langvarige/kroniske lidelser.
Branchen vil skulle indføre
principper for korrekt adfærd og selvregulerende
kontrolprocedurer,
som aftales med de kompetente myndigheder.
Efter en vis periode skal gennemførelsen af disse bestemmelser
evalueres og om
nødvendigt tilpasses.
3.
4.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0023.png
•
Homøopatiske lægemidler
Siden direktiverne 92/73/EØF og 92/74/EØF om homøopatiske human- og
veterinærlægemidler trådte i kraft, er der kun sket en begrænset harmonisering. En detaljeret
analyse af deres anvendelse findes i Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om anvendelsen af direktiv 92/73/EØF og 92/74/EØF
57
. Hvis man ønsker at lette adgangen
til disse lægemidler yderligere og fortsætte gennemførelsen af det indre marked for disse
lægemidler, forekommer det nødvendigt at ændre den relevante lovgivning. Inden for
veterinærmedicin bør man også kunne anvende den forenklede registreringsprocedure til
homøopatiske lægemidler, navnlig fordi de i stigende grad anvendes i økologisk landbrug.
1.
2.
Muligheden for at indføre en
forenklet registreringsprocedure
for visse homøopatiske
lægemidler bør ændres til en forpligtelse.
Forenklede registreringer udstedt af en medlemsstat bør så vidt muligt
anerkendes i hele
EU.
II. 3.
Særlige bestemmelser vedørende veterinærmedicinske præparater og adgangen
til disse
Det
faldende antal veterinærlægemidler
til fødevareproducerende dyr er et voksende
problem
58
. Gennemgangen af lægemiddellovgivningen giver til dels mulighed for at løse
dette problem.
Lægemiddellovgivningen bør indeholde
incitamenter
til at styrke medicinalvirksomhedernes
interesse i bestemte markedssegmenter ved at gøre de nødvendige investeringer forud for
markedsføringen mere attraktive.
Der bør skabes incitamenter til ikke blot at fokusere på de arter, der udgør det økonomisk
mest interessante marked. Som følge af den særlige behandling, der er nødvendig for bier og
fisk, og det begrænsede marked, som disse arter udgør, bør der også skabes særlige
incitamenter til udvikling af veterinærlægemidler til disse arter.
Derudover bør det gøres lettere for
dyrlægerne at anvende eksisterende lægemidler.
Navnlig når der savnes et godkendt lægemiddel til en art og/eller indikation på en
medlemsstats område, bør det tillades, at en dyrlæge anvender et lægemiddel, der er
tilgængeligt andre steder i EU, til et fødevareproducerende dyr, når anvendelsen sker under
forhold, som ikke er til skade for forbrugerbeskyttelsen, og når der medfølger information til
ejerne og/eller dyrlægerne på disses eget sprog.
57
58
KOM(1997) 362 endelig udg. af 14.7.1997.
Se Kommissionens meddelelse af 5.12.2000, KOM(2000) 806 endelig.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0024.png
Desuden skal de aktive stoffer, som indgår i et veterinærmedicinsk præparat, være underkastet
en sikkerhedsvurdering vedrørende toksikologiske egenskaber og restkoncentrationer med
henblik på fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) i
henhold til forordning 2377/90.
Indførelsen af MRL er en faktor, som har ført til en
reduktion af tilgængelige lægemidler til fødevareproducerende dyr. Derfor bør
sammenhængen mellem de to procedurer klarlægges, og Kommissionen har til hensigt at
foreslå en revision af denne forordning i den nærmeste fremtid, hvor der bl.a. skal tages
stilling til spørgsmålet om ekstrapolering fra en art til en anden.
1.
2.
Der kan indføres specifikke bestemmelser vedrørende
databeskyttelsesperioden
for
veterinærmedicinske produkter.
Den 10-årige
databeskyttelsesperiode kan forlænges
afhængigt af antallet af dyrearter,
som en virksomhed kan få markedsføringstilladelse til (et år for hver yderligere
fødevareproducerende dyreart op til maksimalt 13 år for fire arter eller derover). Denne
forlængelse af databeskyttelsesperioden vil kun være gyldig, hvis tildelingen eller
udvidelsen af markedsføringstilladelsen til flere fødevareproducerende arter finder sted
inden for tre år efter den første markedsføringstilladelse.
Bestemmelserne
vedrørende betingelserne
for
brug
af
lægemidler
til
fødevareproducerende arter ("kaskade"-bestemmelsen), som ikke er tilladt i en bestemt
medlemsstat, bør revideres.
____________________
III.
1.
K
ONKLUSIONER
De to grundlæggende målsætninger for den eksisterende lægemiddellovgivning er at
sikre et højt niveau for
sundhedsbeskyttelse
og samtidig at gennemføre det
indre
marked
for lægemidler. Disse overordnede målsætninger ligger helt fast og skal
respekteres i al fremtidig lægemiddellovgivning. Der er imidlertid behov for at tage
hensyn til yderligere målsætninger, navnlig nødvendige målsætninger for at tage
udfordringerne med den kommende
udvidelse
af Den Europæiske Union op og
forbedre den europæiske farmaceutiske industris
konkurrenceevne
yderligere.
Det foreslås, at man fastholder
hovedprincipperne og strukturerne
i
godkendelsessystemet for human- og veterinærmedicinske lægemidler, der blev
indført i 1995. Alt i alt har de vist sig hensigtsmæssige og velegnede til formålet.
Troværdigheden, stabiliteten og en fortsat vellykket anvendelse af de
lovgivningsmæssige rammer for lægemidler i Europa afhænger af, at disse principper
og strukturer overholdes.
Ved videre udvikling af lægemiddellovgivningen skal der tages hensyn til, at den
farmaceutiske industri gennem sin udvikling af nye lægemidler yder et væsentligt
bidrag til at sikre et højt sundhedsniveau i Europa. Den nødvendige forskning og
udvikling kræver betydelige investeringer fra branchens side, og ofte tager det op til
15 år at bringe et nyt og innovativt produkt på markedet. Derfor skal alle ændringer
føre til en
gennemsigtig, forudsigelig og stabil lovgivningsmæssig ramme.
3.
2.
3.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Den optimale lovgivningsramme for lægemidler afhænger i høj grad af den
nuværende situation inden for de relevante videnskabelige områder, som er i hastig
udvikling. Det foreslås derfor, at der i lægemiddellovgivningen tages højde for en vis
grad af
lovgivningsmæssig fleksibilitet
for at give mulighed for en tilstrækkeligt
hurtig tilpasning af de tekniske krav til udviklingen i den videnskabelige viden.
Hvad angår den
fremtidige udvidelse
af Den Europæiske Union vil en stor del af de
kommende forslag til revision være begrundet i behovet for at tilpasse systemet til
det stigende antal medlemsstater, der vil blive inddraget i godkendelsen af
lægemidler til det europæiske marked.
5.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0026.png
BILAG
CENTRALISERET PROCEDURE
Valgfrit til enhver tid før indsendelse
Videnskabelig rådgivning
- 4 mdrs
bistand før
indsendelse
Dag 15
Indsendelse og validering
Dag 70
Første vurdering behandles
Dag 120
Liste med spørgsmål og første
konklusioner
Sidste frist for svar fra ansøger
Dag 180
Beslutning om afholdelse af høring
Sidste frist for høring
Dag 210
Udtalelse vedtages
Dag 240
Udtalelse (på alle 11 EU-sprog)
og vurdering sendt til Kommmissionen
Dag 300
Kommissionens beslutning
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0027.png
PROCEDUREN FOR GENSIDIG ANERKENDELSE
(Parallelle) ansøgninger
i andre medlemsstater
Kan suspendere evalueringen
Ansøgning til første medlemsstat
Vurderingsrapp
(inklusive SPC)
210 dage
Første godkendelse
Ansøgeren anmoder om gensidig
anerkendelse af referencetilladelsen
Maks. 90 dage
Ajourføring og udgivelse
af vurderingsrapporten
Processen for gensidig anerkendelse
55 dage
Nej
Indsigelser
Ja
Forklaring og dialog
Ansøgerens synspunkt
(mundtlig eller skriftlig)
30 dage
Gensidig anerkendelse
Løsning af problemer
Nej
Fortsat
alvorlige
problemer
Ja
Voldgift
90 dage (mulighed for udsœttelse
ved bidrag fra ansøger)
CPMP
Udtalelse
60 dage
Virksomheden appellerer
60 dage
Udtalelse (endelig)
Endelige nationale
beslutninger
Kommissionens slutning
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0028.png
Tabel 1:
UDVIKLINGEN I EMEA'S BUDGET
ÅR
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
B
UDGET I EURO
(i ecu indtil 1998)
6 813 085
14 412 000
22 550 000
28 530 000
31 900 000
42 650 000
55 287 000
62 152 000
Tabel 2:
EU'S BIDRAG TIL EMEA'S BUDGET
i euro (i ecu indtil 1998)
Særligt bidrag til
lægemidler til
sjældne sygdomme
-
-
-
-
-
-
1 000 000
1 300 000
ÅR
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Bidrag
6 800 000
10 150 000
10 497 149
13 546 500
13 926 040
10 481 649
12 477 536
14 000 000
EØS-EFTA
-
-
-
-
-
-
245 220
250 000
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0029.png
Tabel 3:
EU'S PROCENTUELLE BIDRAG TIL EMEA'S BUDGET
Inklusive særlige
bidrag til lægemidler til
sjældne sygdomme
Inklusive bidrag fra
EØS-EFTA
ÅR
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Bidrag
99,80 %
70,42 %
46,55 %
47,48 %
43,65 %
27,57 %
22,56 %
22,52 %
24,37 %
24,62 %
24,82 %
25,01 %
Tabel 4:
ÅR
PERSONALEUDVIKLING (antal stillinger)
ANSATTE
6
50
100
143
154
181
194
-
DNE
59
-
0
3
2
3
3
3
-
E
KSTERNT
PERSONALE
pr. 1.10.1994
pr. 31.12.1995
pr. 31.12.1996
pr. 31.12.1997
pr. 31.12.1998
pr. 31.12.1999
pr. 31.12.2000
2001
-
17
10
9
9
9
13
-
59
Udstationerede nationale eksperter.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0030.png
Tabel 5:
CENTRALISEREDE PROCEDURER (humanmedicinske lægemidler):
(Tal for ansøgninger til EMEA fra 1995 til 2000)
60
1995-2000
Del A
Del B
182
37
112
3
I alt
279
49
176
4
Indkomne ansøgninger
Tilbagetrukne ansøgninger
Positive udtalelser fra UFS
Negative
UFS
61
udtalelser
fra
97
12
64
1
1995-2000
Del A
Variationer, type I
Positive udtalelser,
variationer, type II
Negative udtalelser,
variationer, type II
Forlængelser (ansøgninger
iht. bilag II)
265
159
0
Del B
551
224
2
I alt
816
383
2
34
20
54
60
61
Del A og B henviser til liste A og B i bilaget til forordning (EØF) nr. 2309/93.
I tilfælde af appel medtælles udtalelsen ikke to gange.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0031.png
Tabel 6:
CENTRALISEREDE PROCEDURER (veterinærmedicinske lægemidler):
(Tal for ansøgninger til EMEA fra 1995 til 2000)
62
1995-2000
Del A
Del B
21
2
26
0
1995-2000
Del A
Del B
43
4
0
I alt
57
6
0
I alt
39
5
37
0
Indkomne ansøgninger
Tilbagetrukne ansøgninger
Positive udtalelser fra UVP
Negative udtalelser fra UVP
18
3
11
0
Variationer, type I
Positive udtalelser,
variationer, type II
Negative udtalelser,
variationer, type II
Forlængelser (ansøgninger
iht. bilag II)
14
2
0
0
9
9
Tabel 7:
CENTRALISERET PROCEDURE (tal for markedsføringstilladelser
udstedt af Europa-Kommissionen (status pr. 05/2001))
T
ILLADT
S
USPENDERET
2
1
T
ILBAGEKALDT
12
0
Humanmedicinsk lægemiddel
Veterinærmedicinsk præparat
171
26
62
Del A og B henviser til liste A og B i bilaget til forordning (EØF) nr. 2309/93.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0032.png
Tabel 8:
HENVISNINGSPROCEDURER I EU
Antal
henvisningsprocedurer
i EU fra 1995 til 05/2001
Antal berørte lægemidler
33
3
Humanmedicinske lægemidler
Veterinærmedicinske
præparater
21
3
Tabel 9:
PROCEDURE FOR GENSIDIG ANERKENDELSE
(humanmedicinske lægemidler)
(Antal gensidige anerkendelsesprocedurer og variationer fra1995 til 2000)
1995-1997
1998
180
339
222
1999
253
671
301
2000
306
1 007
320
I ALT
988
2 183
1 096
Antal afsluttede
procedurer
Variationer, type I
(mindre variationer)
Variationer, type II
(større variationer)
249
166
253
Tabel 10:
PROCEDURE FOR GENSIDIG ANERKENDELSE
(veterinærmedicinske præparater)
(Antal gensidige anerkendelsesprocedurer fra 1996 til 2000)
1996
1997
16
1998
19
1999
31
2000
32
I alt
5 år
111
Antal afsluttede
procedurer
13
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0033.png
Tabel 11:
Ansøgninger om humanmedicinske lægemidler med nye aktive stoffer
63
indgivet under den centraliserede procedure og proceduren for gensidig
anerkendelse siden 1995
Ansøgninger,
centraliseret
procedure
8
15
25
26
19
20
113
Ansøgninger,
gensidig
anerkendelse
2
15
26
11
12
7
73
% gensidig
anerkendelse
20 %
50 %
51 %
30 %
29 %
23 %
39 %
År
1995
1996
1997
1998
1999
2000
I alt
6 år
% centraliseret
80 %
50 %
49 %
70 %
61 %
77 %
61 %
63
Et nyt aktivt stof er ethvert stof, der ikke var en bestanddel af et godkendt humanmedicinsk lægemiddel
i nogen af medlemsstaterne pr. 1. januar 1995.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442894_0034.png
Tabel 12:
Ansøgninger om veterinærmedicinske præparater med nye aktive
stoffer
64
indgivet under den centraliserede procedure og proceduren for
gensidig anerkendelse siden 1995
Ansøgninger,
centraliseret
procedure
1
5
1
6
5
2
20
Ansøgninger,
gensidig
anerkendelse
0
1
4
3
4
2
14
% gensidig
anerkendelse
0%
17 %
80 %
33 %
44 %
50 %
41 %
År
1995
1996
1997
1998
1999
2000
I alt
6 år
% centraliseret
100 %
83 %
20 %
67 %
56 %
50 %
59 %
64
Et nyt aktivt stof er ethvert stof, der ikke var en bestanddel af et godkendt veterinærmedicinsk præparat
i nogen af medlemsstaterne pr. 1. januar 1995.
34