Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0619
Offentligt
1442907_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.10.2001
KOM(2001) 619 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Strukturelle indikatorer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Strukturelle indikatorer
RESUMÉ
I denne meddelelse
præsenteres listen over
indikatorer, der skal
anvendes i den
sammenfattende
rapport i 2002.
Den nye liste er stabil i
forhold til sidste år,
samtidig med at der
bevares en vis
fleksibilitet.
Formålet med denne meddelelse er at præsentere den nye liste
over indikatorer til brug for den sammenfattende rapport i
2002. I meddelelsen beskrives desuden de fremskridt,
Kommissionen har gjort i det seneste år med hensyn til
udvikling af nye indikatorer og forbedring af kvaliteten af
sidste års liste over strukturelle indikatorer.
Dette er det andet år, hvor Kommissionen har valgt et sæt
strukturelle indikatorer. Der er foretaget begrænsede ændringer
i listen for at sikre en høj grad af
stabilitet.
Dette er vigtigt, når
det drejer sig om at vurdere fremskridtene med hensyn til at nå
målsætningerne fra det ene år til det andet. Dette giver
mulighed for, at indikatorernes pålidelighed og kvalitet fortsat
kan forbedres. Der har imidlertid også været en vis
fleksibilitet
i listen med henblik på at inkorporere indikatorer, der afspejler
nye politiske prioriteter, eller når bedre indikatorer har været til
rådighed.
Listen er fortsat kort og
Listen over indikatorer er også blevet holdt
kort.
En kortere
liste gør det muligt at fokusere bedre på de politiske signaler,
afbalanceret mellem
der udledes af indikatorerne.
Balancen
mellem områderne er
områderne.
blevet opretholdt med seks indikatorer for hvert af de fem
områder og fem indikatorer for den generelle økonomiske
baggrund.
Den vigtigste ændring
er et nyt område
vedrørende miljøet.
Som opfølgning på Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2000
er der medtaget et nyt område vedrørende miljøet på listen over
strukturelle indikatorer. Dette omfatter nye indikatorer for
klimaændringer,
bæredygtig
transport,
trusler
mod
folkesundheden og forvaltning af naturressourcerne. Der er
også tilføjet nye indikatorer for lønforskelle mellem mænd og
kvinder, kvalitet i arbejdet, videnskabelige og teknologiske
doktorgrader samt markedsstruktur i netværksindustrierne i
fortsættelse af arbejdet med udvikling af disse indikatorer.
Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til at udvikle
nye indikatorer og forbedre kvaliteten af de eksisterende
indikatorer. Der er gjort fremskridt med hensyn til udvikling af
indikatorer på flere områder: potentielt BNP, kvalitet i arbejdet,
effektiv marginal (og gennemsnitlig) skatteprocent,
videnøkonomi,
e-samfund,
erhvervsdemografi,
markedsstruktur i netværksindustrierne, registrering af
virksomheder, social samhørighed og miljøet. På grundlag af
dette arbejde er der tilføjet ni nye indikatorer til listen.
Kommissionen vil fortsat udvikle indikatorer på tværs af en
Der er gjort store
fremskridt med hensyn
til udvikling og
forbedring af
indikatorerne.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lang række områder i det kommende år. Arbejdet med
sammensatte indikatorer for videnøkonomien skulle kunne
afsluttes inden den sammenfattende rapport i 2003, og det
generelle spørgsmål vedrørende sammensatte indikatorer vil
blive undersøgt yderligere.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Strukturelle indikatorer
I.
B
AGGRUND
1. På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon i marts 2000 satte EU sig et
"nyt
strategisk mål for det næste tiår: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske
videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med
flere og bedre jobs og større social samhørighed"
(punkt 5 i formandskabets konklusioner).
Det Europæiske Råd i Lissabon erkendte behovet for regelmæssigt at drøfte og vurdere
resultaterne med hensyn til at nå dette mål på grundlag af strukturelle indikatorer, der
vedtages i fællesskab. Med dette for øje opfordrede Rådet (punkt 36):
".... Kommissionen til
hvert år at udarbejde en sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af nærmere
bestemte strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer
og social samhørighed".
2. Som reaktion på denne opfordring vedtog Kommissionen den 27. september 2000 en liste
over 35 strukturelle indikatorer, på grundlag af hvilke der blev opnået enighed med Rådet. De
strukturelle indikatorer blev benyttet i Kommissionens sammenfattende rapport til Stockholm.
Indikatorerne viste sig at være nyttige til at illustrere områder, hvor der var behov for flere
politiske foranstaltninger, og til at måle fremskridtene hen imod Lissabon-målene.
3. Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 drøftede på grundlag af Kommissionens
sammenfattende rapport og de strukturelle indikatorer,
"hvordan man kan modernisere den
europæiske model og nå EU's strategiske mål for det næste tiår som besluttet i Lissabon"
(punkt 2). På grundlag af denne drøftelse blev der i Stockholm skitseret flere nye prioriteter
for de strukturelle indikatorer. Det Europæiske Råd i Stockholm ønskede en forbedring af
overvågningen af indsatsen vedrørende social inddragelse og anmodede om, at der vedtages
indikatorer for bekæmpelse af social udstødelse inden udgangen af 2001. Det Europæiske Råd
i Stockholm opfordrede også Rådet og Kommissionen til at udarbejde indikatorer for
børnepasningsmuligheder, for kvaliteten i arbejdet og for at sikre, at der ikke er
diskriminerende lønforskelle mellem mænd og kvinder.
4. På Det Europæiske Råd i Göteborg i 2001 enedes Det Europæiske Råd om
"en strategi for
bæredygtig udvikling, som kompletterer EU's politiske tilsagn om økonomisk og social
fornyelse, tilføjer en tredje dimension, miljøet, til Lissabon-strategien"
(punkt 20). Göteborg-
konklusionerne satte fokus på fire hovedområder inden for bæredygtig udvikling: bekæmpelse
af klimaændringer, sikring af bæredygtig transport, trusler mod folkesundheden og en mere
ansvarlig forvaltning af naturressourcerne. Som følge af integreringen af bæredygtig
udvikling i Lissabon-processen blev det vedtaget, at Kommissionen skulle
"evaluere
gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling i sin sammenfattende årsrapport på
grundlag af en række overordnede indikatorer, som Rådet skal fastlægge inden Det
Europæiske Råds møde i foråret 2002"
(punkt 25).
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
II.
I
GANGVÆRENDE ARBEJDE
5. Kommissionens arbejde med strukturelle indikatorer siden Det Europæiske Råd i
Stockholm er foregået på tre hovedområder og har taget sigte på:
(i)
(ii)
(iii)
at fortsætte forbedringen af kvaliteten af indikatorerne på den liste, der benyttes i
forbindelse med den sammenfattende rapport i 2001
at fremlægge nøjagtige definitioner og data til den aftalte liste over indikatorer, der
bør udvikles
at vurdere, om der er behov for at ændre listen over indikatorer under hensyntagen til
de fremskridt, der er sket med de indikatorer, der bør udvikles, og de politiske
prioriteter, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møder i Stockholm og Göteborg.
6. En forbedring af kvaliteten af indikatorerne styrker pålideligheden af eventuelle
konklusioner, som drages på grundlag af oplysningerne i den sammenfattende rapport.
Eurostat har samarbejdet med Kommissionens øvrige tjenestegrene og med medlemsstaternes
nationale statistiske institutter om at forbedre kvaliteten af indikatorerne på listen. Eurostat
har foretaget kvalitetsvurderinger af hver af indikatorerne ud fra flere forskellige
kvalitetsaspekter, såsom rettidighed, relevans, sammenlignelighed, dækning af lande og
længden af tidsserier. Siden februar 2000 er der allerede foretaget forbedringer af ca. to
tredjedele af de strukturelle indikatorer. Med hensyn til udbredelse af oplysningerne har
Eurostat udarbejdet et offentligt tilgængelig Internet-site indeholdende alle foreliggende
oplysninger fra 1991-2000 om de strukturelle indikatorer, der er benyttet i den
sammenfattende rapport i 2001.
7. Denne meddelelse repræsenterer det vigtigste resultat af Kommissionens arbejde med
strukturelle indikatorer i det seneste år. I afsnit III beskrives de vigtigste principper for den
nye liste over indikatorer. I afsnit IV præsenteres den nye liste over strukturelle indikatorer,
og der redegøres for, hvorfor der er medtaget nye indikatorer på dette års liste, og hvorfor det
har været nødvendigt at udelade visse indikatorer. Endelig redegøres der i afsnit V for de
fremskridt, Kommissionen har gjort med hensyn til at udvikle nye indikatorer siden sidste år.
Bilag 3 indeholder yderligere oplysninger og en præsentation af den nye liste over
indikatorer, der bør udvikles.
III.
P
RINCIPPER FOR DEN NYE LISTE OVER
I
NDIKATORER
8. Dette er det andet år, hvor Kommissionen har valgt et sæt strukturelle indikatorer. Der er
en høj grad af
stabilitet
for at gøre det muligt at måle fremskridtene over tid som ønsket af
Rådet. Denne stabilitet er desuden hensigtsmæssig, fordi de fleste strukturelle problemer
normalt udviser en vis vedholdenhed. Samtidig bliver der herved mulighed for at foretage en
løbende forbedring af indikatorernes pålidelighed og kvalitet. Ændres indikatorerne fra år til
år, vil det gøre denne opgave mere vanskelig for både Eurostat og de nationale statistiske
institutter.
9. Der har også været
fleksibilitet
i listen over indikatorerne, idet der er fastlagt nye
prioriteter, og fordi der er forbedrede indikatorer til rådighed. Dette er imidlertid blevet
opvejet af behovet for en tilstrækkelig grad af stabilitet med henblik på at sikre, at der kan
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foretages en konsekvent og velfunderet vurdering af fremskridtene hen imod Lissabon- og
Göteborg-målene i hvert års sammenfattende rapport.
10. Den mest fundamentale ændring i listen over strukturelle indikatorer i år har været
medtagelsen af et femte område vedrørende
miljøet.
Indikatorerne på dette område dækker de
fire vigtigste aspekter, som blev fremhævet på Det Europæiske Råd i Göteborg (nemlig
bekæmpelse af klimaændringer, sikring af bæredygtig transport, trusler mod folkesundheden
og en mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne).
11. Listen over indikatorer bør være
kort
for at sende klare, enkle og målrettede politiske
signaler, men den bør også være
afbalanceret
for at afspejle den lige store betydning, som
Lissabon og Göteborg tillagde områderne beskæftigelse, innovation og forskning,
økonomiske reformer, social samhørighed og miljøet. Til det formål præsenteres der i denne
meddelelse 36 indikatorer, hvoraf nogle er næsten uændrede i forhold til sidste år, om end der
er integreret et nyt område vedrørende miljøet i listen. Der er 6 indikatorer på hvert område
for at sikre, at hvert politikområde behandles lige udførligt.
12. Eventuelle nye indikatorer bør tages fra det sæt af indikatorer, som Kommissionens
tjenestegrene har udviklet siden Stockholm. Desuden bør disse nye indikatorer udledes af de
forskellige indikator- og benchmark-processer, der foregår på sektorniveau. Det er vigtigt at
sikre, at der er overensstemmelse mellem disse sektorale processer og de overordnede
strukturelle indikatorer.
13. Eventuelle nye indikatorer skal også opfylde de kriterier, der blev anvendt ved det
oprindelige valg af indikatorer. Indikatorerne bør være (1) lette at læse og forstå, (2) relevante
for politikområderne, (3) indbyrdes konsistente, (4) tilgængelige i rette tid, (5)
sammenlignelige mellem medlemsstaterne og så vidt muligt med USA, (6) tilvejebragt af
pålidelige kilder, og (7) de må ikke lægge for store byrder på medlemsstater og svarpersoner.
14. Endelig vil de strukturelle indikatorer ikke omfatte
kandidatlandene
i den
sammenfattende rapport i 2002. Eurostat samarbejder imidlertid allerede med de statistiske
institutter i kandidatlandene om at forbedre adgangen til og kvaliteten af de strukturelle
indikatorer for disse lande. Dette arbejde skulle sikre, at kandidatlandene kan medtages i de
strukturelle indikatorer fra 2003 som ønsket af Det Europæiske Råd i Göteborg.
IV.
D
EN
N
YE
L
ISTE OVER
I
NDIKATORER
15. Den nye liste over indikatorer er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående
principper. Der er tilføjet i alt ni indikatorer til listen, og otte indikatorer er udgået. De fleste
af disse ændringer skyldtes tilføjelsen af det nye område vedrørende miljøet. På denne måde
afspejles de tre dimensioner af bæredygtig udvikling (den sociale, økonomiske og
miljømæssige dimension) i hele sættet af indikatorer.
16. Listen omfatter også nye indikatorer, hvor der er sket tilstrækkelige fremskridt med
hensyn til udviklingen af dataene, som f.eks. "markedsstruktur i netværksindustrierne", og
hvor der er opstået nye politiske prioriteter, såsom "lønforskelle mellem mænd og kvinder" og
"kvalitet i arbejdet". Når der er tilføjet nye indikatorer til listen, har de måttet opfylde
kvalitetskriterierne i afsnit III.
17. Medtagelsen af nye indikatorer har gjort det nødvendigt at lade visse indikatorer udgå af
sidste års liste. Dette har været vanskeligt, idet sidste års indikatorer ligeledes blev udvalgt på
grundlag af strenge kvalitetskriterier. Indikatorerne blev imidlertid taget ud, når de var blevet
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0007.png
mindre politisk relevante i forhold til den nye indikator på listen, når indikatoren i en vis grad
var en gentagelse af en anden indikator på listen, eller i et enkelt tilfælde, når der var opstået
tvivl om kvaliteten af dataene.
Generel økonomisk baggrund
18. Indikatorerne for den generelle økonomiske baggrund illustrerer den overordnede
økonomiske sammenhæng, hvor de strukturelle reformer finder sted. I den nye liste er
indikatoren for
statsgælden
udgået, fordi den i en vis grad gentager indikatoren "offentlig
balance", som også er en måling af budgetudviklingen. Indikatoren for
økonomiens
energiintensitet
er blevet flyttet til området vedrørende miljøet, fordi dette er en mere
hensigtsmæssig placering af denne indikator. Indikatoren
ledighedsprocent
er blevet flyttet
fra området beskæftigelse til indikatorerne for den generelle økonomiske baggrund (jf.
punkt 23).
Beskæftigelse
19. Beskæftigelsesindikatorerne angår flere af de centrale målsætninger for Det Europæiske
Råd i Lissabon, nemlig en styrkelse af beskæftigelsen i EU, betydningen af lige muligheder
for kvinder og mænd og betydningen af en "aktiv beskæftigelsespolitik", herunder fokusering
på livslang uddannelse.
20. I den nye liste er indikatoren for
lønforskelle mellem mænd og kvinder
tilføjet efter Det
Europæiske Råd i Stockholm, som anmodede om, at der blev udviklet indikatorer "for
at
sikre, at der ikke er diskriminerende lønforskelle mellem mænd og kvinder".
For at få
yderligere oplysninger til analyse af lønforskellene mellem mænd og kvinder vil der blive
arbejdet videre med data for mænds og kvinders løn justeret med sådanne faktorer som alder,
uddannelse/uddannelsesniveau, beskæftigelse, erfaringer og sektor.
21. I den nye liste er der tilføjet en indikator for
kvalitet i arbejdet
som reaktion på den store
betydning, dette emne blev tillagt på Det Europæiske Råd i Stockholm. Den særlige indikator
for arbejdsulykker er valgt, fordi sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen
er et fundamentalt aspekt ved kvalitet i arbejdet, således som det er påpeget i Kommissionens
meddelelse "Beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: investering i kvalitet"
1
.
Andre indikatorer for kvalitet i arbejdet, f.eks. "livslang uddannelse", var imidlertid allerede
opført på listen over strukturelle indikatorer.
22.
Beskæftigelsesgrad for kvinder
er slået sammen med beskæftigelsesgrad, fordi det med
henblik på den sammenfattende rapport blev besluttet at opdele beskæftigelsesgrad og
ledighedsprocent efter køn. Herved undgås det, at de to indikatorer overlapper hinanden. Der
kunne også tænkes en opdeling efter køn for andre strukturelle indikatorer, som f.eks.
indikatorerne for social samhørighed, forudsat at der findes anvendelige data. Dette spørgsmål
må undersøges yderligere.
23.
Beskæftigelsesgrad
er flyttet til generel økonomisk baggrund, idet der er tale om en
almindeligt anvendt indikator for det økonomiske klima. Det blev derfor anset for mere
hensigtsmæssigt at medtage beskæftigelsesgraden sammen med de øvrige indikatorer for den
1
(KOM(2001) 313 endelig).
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0008.png
generelle økonomiske baggrund, såsom BNP-vækst og inflation, for at illustrere den generelle
økonomiske sammenhæng, hvor de strukturelle reformer finder sted.
24. Definitionen af
skatteprocent for lavtlønnede
er ændret til familietypen: "en ugift
person, der tjener 67% af gennemsnitslønnen for en produktionsarbejder"
2
. Denne familietype
egner sig bedre til at vurdere en arbejdsgivers manglende incitament/incitament til at ansætte
arbejdskraft som følge af skattesystemet, idet arbejdsgivere ansætter enkeltpersoner uden
hensyn til disses familiemæssige stilling, og fordi der ikke er stor variation i skatter og sociale
bidrag alt efter familietypen. Endvidere afspejler tærsklen på 67% af gennemsnitslønnen for
en produktionsarbejder bedre denne indikators fokus på ugifte lavtlønnede end en familie af
typen et ægtepar, hvor den ene ægtefælle arbejder og tjener 100% af gennemsnitslønnen for
en produktionsarbejder.
2
Den tidligere definition var skatteprocenten for et ægtepar (hvor der kun er én arbejdende ægtefælle, som
tjener 100% af gennemsnitslønnen for en produktionsarbejder) med to børn (begge mellem fem og tolv år).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0009.png
Innovation og forskning
25. Indikatorerne for innovation og forskning måler overgangen til en videnbaseret økonomi
gennem bedre politikker for F&U, uddannelse og informationssamfundet, således som det
blev fremhævet i Lissabon.
26. I den nye liste er der tilføjet en indikator for
videnskabelige og teknologiske
doktorgrader.
I den videnbaserede økonomi er tilgængeligheden af menneskelige ressourcer
af høj kvalitet af afgørende betydning for skabelse og udbredelse af viden. Nye doktorgrader i
videnskab og teknologi måler de menneskelige ressourcers fremtidige kapacitet til at skabe,
udbrede, forstå og anvende ny viden.
27. Indikatoren for
udgifter til informations- og kommunikationsteknologier
er taget ud af
sidste års liste, fordi der siden den sidste meddelelse er opstået tvivl om kvaliteten af
indikatorens data og resultater. Indikatoren er f.eks. alt for bredt defineret til at være en god
indikator for investeringer i informations- og kommunikationsteknologier, fordi den blander
udgifter til
investeringer og forbrugernes
udgifter
til
informations-
og
kommunikationsteknologiske produkter. Herved kan sammenligningen mellem lande blive en
smule misvisende, idet investeringer i informations- og kommunikationsteknologier
formentlig har større indvirkning på den videnbaserede økonomis fremtidige udvikling, bl.a.
kunne nogle medlemsstater med forholdsvis høje forbrugerudgifter se ud til at klare sig godt i
forhold til andre medlemsstater, hvor udgifterne er de samme, men mere
investeringsorienterede. Eftersom investering i informations- og kommunikationsteknologier
er en vigtig indikator, er den imidlertid medtaget i den nye liste over indikatorer, der bør
udvikles (jf. bilag 3).
28. Indikatoren for
eksport af højteknologiske produkter
er også fjernet fra listen. Selv om
denne indikator er et nyttigt mål for et lands komparative fordel inden for innovative
industrier, kan den kritiseres, fordi valget af, hvilke produkter der udgør højteknologiske
produkter, må være forholdsvis arbitrært, og på det teoretiske plan er det ikke alle lande, der
ønsker at specialisere sig i højteknologisk eksport, hvis deres komparative fordel ligger et
andet sted.
29. På området innovation og forskning er der allerede sket fremskridt med hensyn til
udviklingen af sammensatte indikatorer, der tager sigte på at måle EU's overgang til en
videnbaseret økonomi. Man har bl.a. afsluttet arbejdet med to sammensatte indikatorer for
"investering i den videnbaserede økonomi" og "resultater med hensyn til overgangen til den
videnbaserede økonomi".
Økonomisk reform
30. Indikatorerne for økonomisk reform afspejler den betydning, som en reform af vare- og
kapitalmarkedet blev tillagt på Det Europæiske Råd i Lissabon. De ser på markedsintegration,
fremskridt med hensyn til liberalisering af netværksindustrierne og eventuelle forvridninger
på varemarkederne som følge af offentlige indgreb.
31. Der er tilføjet en indikator for
markedsstruktur i netværksindustrierne
i den nye liste
for at måle, i hvor høj grad liberaliseringen har øget konkurrencen i netværksindustrierne. Den
valgte indikator måler, hvorvidt markedsandelen for den etablerede operatør
(monopolhaveren før liberaliseringen) er faldet som følge af de nye konkurrenters indtræden
på markedet. Denne indikator supplerer indikatoren for priser i netværksindustrierne ved at
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0010.png
give en vis forklaring på udviklingen i priserne. Det er nødvendigt at arbejde videre med en
forbedring af kvaliteten af denne indikator, og dette forudsætter et nært samarbejde med
Eurostat og de nationale statistiske institutter, således at dataenes dækningsgrad og
sammenlighed kan forbedres
3
.
32. Indikatoren for
handelsintegration
er fjernet fra den nye liste, for selv om den er et
særdeles nyttigt mål for markedsintegrationen, gentager den i en vis grad de oplysninger, der
er indeholdt i indikatoren "relative prisniveauer".
Erhvervsinvesteringer
er taget ud af den
nye liste, fordi den ikke er et direkte mål for udviklingen i den økonomiske reform og derfor
er mindre politisk relevant.
3
Medtagelsen af denne indikator er betinget af, at medlemsstaterne indsender dataene.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0011.png
Social Samhørighed
33. Indikatorerne for social samhørighed er et mål for graden af fattigdom og dens
vedholdenhed samt for indkomstspredning og den dermed forbundne risiko for social
udstødelse i overensstemmelse med den høje prioritet, som social samhørighed blev tillagt på
Det Europæiske Råd i Lissabon. Det Europæiske Råd i Stockholm opfordrede også til en
forbedring af overvågningen af foranstaltningerne for social inddragelse.
34. Indikatoren for
jobløse husstande
er taget ud, for selv om den måler, i hvilket omfang
hele husstande er udsat for fattigdom og social udstødelse på grund af manglende
beskæftigelse, gentager den i en vis grad de oplysninger, der kommer fra indikatorerne
"fattigdomsprocent" og "vedholdende fattigdom".
Miljø
35. Der er medtaget et sæt på seks nye indikatorer for miljøbeskyttelse i den nye liste over
indikatorer som reaktion på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg. Der er
medtaget to indikatorer for bekæmpelse af klimaændringer.
Udledninger af drivhusgasser
er
valgt, idet der er videnskabeligt bevis for, at stigninger i luftens koncentration af
drivhusgasser (hovedsagelig som følge af menneskelige aktiviteter) forårsager
klimaændringer. Opvarmning, tjenesteydelser, industri og transport - sammen med deres krav
til elproduktion og olieraffinering - anvender størstedelen af de fossile brændstoffer og er
årsagen til de deraf følgende udledninger af drivhusgasser.
Økonomiens energiintensitet
er
medtaget, fordi en forbedret energieffektivitet er af afgørende betydning i en politik for
klimaændringer.
36. Der er medtaget 2 indikatorer for bæredygtig transport.
Transportmængde i forhold til
BNP
overvåger indsatsen for at gøre væksten i transport og væksten i BNP uafhængige af
hinanden, hvilket er en af målsætningerne i strategien for bæredygtig udvikling. Der
præsenteres to tidsserier, den ene for gods og den anden for passagertransport. Der arbejdes
med at forbedre disse indikatorer, således at de kan give et mere nøjagtigt billede af
køretøjsbevægelser, som er et bedre mål for indvirkningen på den bæredygtige udvikling.
Opdeling mellem transportformer
overvåger omlægningen fra vej- og lufttransport til
jernbanetransport, transport ad vandveje og offentlig persontransport, som er en af de
målsætninger, der er nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg om
strategien for bæredygtig udvikling.
37.
Byernes luftkvalitet
er valgt som en indikator, der afspejler en af de miljømæssige trusler
mod folkesundheden. Ren luft i byerne, hvor næsten 80% af den europæiske befolkning bor,
er en afgørende faktor for folkesundheden. Indikatoren er baseret på det gennemsnitlige antal
dage, hvor en række udvalgte luftforurenende stoffer overskrider de fastsatte niveauer i
byområder.
38. Der er medtaget en indikator for en mere effektiv forvaltning af naturressourcerne.
Indikatoren for
indsamlet, deponeret og forbrændt kommunalt affald
afspejler samfundets
produktions- og forbrugsmønstre. Målsætningen om en mere ansvarlig forvaltning af
naturressourcerne bør afspejles i en reduktion af affaldsmængden og størst mulig genvinding
og genbrug. I øjeblikket er der kun få tilgængelige data for en indikator vedrørende
genvinding og genbrug, men dækningsgraden vil blive forbedret fremover.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
V.
I
NDIKATORER
,
DER ER UNDER UDVIKLING
39. I sidste års meddelelse fra Kommissionen om strukturelle indikatorer præsenteredes 13
indikatorer, der bør udvikles. Siden meddelelsen blev offentliggjort i september 2000, og især
siden Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001, har Kommissionen gjort store
fremskridt med hensyn til udvikling af indikatorer.
40. For at sikre, at Kommissionens ressourcer ikke blev spredt over et alt for stort område,
blev det besluttet at fokusere på udvikling af indikatorer inden for følgende områder:
potentielt BNP, kvalitet i arbejdet, marginal (og gennemsnitlig) effektiv skatteprocent,
erhvervsdemografi, videnøkonomi, e-samfund (især e-forvaltning), registrering af
virksomheder, markedsstruktur i netværksindustrierne, social samhørighed og
miljøbeskyttelse. Disse områder blev valgt på grundlag af prioriteterne i Kommissionens
meddelelse fra sidste år og dem, der blev påpeget af Ministerrådet. Der udvikles især
indikatorer i overensstemmelse med prioriteterne fra Det Europæiske Råd i Stockholm og
Göteborg på sådanne områder som kvalitet i arbejdet, børnepasning, diskriminerende
lønforskelle mellem mænd og kvinder og navnlig bæredygtig udvikling. De fremskridt, der er
gjort på hvert af områderne, er sammenfattet i bilag 3.
41. Kommissionen overvejer også en metode baseret på sammensatte indikatorer. Sådanne
indikatorer anvendes allerede i nogle af de mere detaljerede sektorale processer, såsom
resultattavlen for innovation. Sammensatte indikatorer beregnes ved at vægte et sæt
omhyggeligt udvalgte enkelte indikatorer, som giver en kort oversigt over hver enkelt
medlemsstats fremskridt inden for et bestemt politikområde. Sammensatte indikatorer har den
fordel, at de giver en bredere dækning af informationer, end det er muligt at medtage i den
nuværende liste over strukturelle indikatorer, og de giver også mulighed for at reducere
antallet af indikatorer, der er anført i listen. Eftersom sammensatte indikatorer indebærer, at
der kan udledes stærke politiske signaler, må de være pålidelige og baseret på en sund
metodologi. Det er derfor nødvendigt med en yderligere indsats for at udvikle sådanne
indikatorer, undersøge, hvordan de kan integreres i listen over strukturelle indikatorer, og
vurdere konsekvensen af de politiske signaler, de sender.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0013.png
BILAG 1 - INDIKATORER TIL DEN SAMMENFATTENDE RAPPORT I 2002
Liste over 36 strukturelle indikatorer til den sammenfattende rapport i 2002
Generel økonomisk baggrund
a. BNP pr. indbygger (i PPS) og real BNP-vækst
b. Arbejdskraftproduktivitet (pr. beskæftiget person og pr. arbejdstime)
c. Ledighedsprocent
d. Inflation
e. Vækst i de reale enhedslønomkostninger
f. Offentlig balance
I. Beskæftigelse
1. Beskæftigelsesgrad (samlet og opdelt på køn)
2. Beskæftigelsesgrad for ældre arbejdstagere
3. Lønforskelle mellem mænd og kvinder
4. Skatteprocent for lavtlønnede
5. Livslang uddannelse (voksnes deltagelse i uddannelse og erhvervsuddannelse)
6. Arbejdsulykker (kvalitet
i arbejdet)
II. Innovation og forskning
1. Offentlige udgifter til uddannelse
2. Udgifter til F&U
3. Adgang til Internet
4. Videnskabelige og teknologiske doktorgrader
5. Patenter
6. Venture kapital
III. Økonomisk reform
1. Relative prisniveauer og priskonvergens
2. Priser i netværksindustrierne
3. Markedsstruktur i netværksindustrierne
4. Offentlige indkøb
5. Sektorspecifik statsstøtte og ad hoc-støtte
6. Kapitalfremskaffelse på aktiemarkederne
IV. Social samhørighed
1. Indkomstfordeling (kvintilsatsen)
2. Fattigdomsprocent før og efter overførselsindkomster
3. Vedholdende fattigdom
4. Regional samhørighed
5. Personer med kort skolegang, som ikke deltager i videreuddannelse
eller erhvervsuddannelse
6. Langtidsledighed
V. Miljø
1. Udledninger af drivhusgasser
2. Økonomiens energiintensitet
3. Transportmængde (tons- og passagerkilometer) i forhold til BNP
4. Opdeling mellem transportformer
5. Byernes luftkvalitet
6. Kommunalt affald
Nye indikatorer er angivet med fed skrift.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0014.png
BILAG 2 – OVERSIGT OVER ÆNDRINGER I LISTEN OVER STRUKTURELLE
INDIKATORER
Indikatorer, der er føjet til listen
Generel økonomisk baggrund
I. Beskæftigelse
1. Arbejdsulykker - med dødelig udgang og
alvorlige (kvalitet i arbejdet)
2. Lønforskelle mellem mænd og kvinder
II. Innovation og forskning
3. Videnskabelige og teknologiske doktorgrader
Indikatorer, der er fjernet fra listen
Generel økonomisk baggrund
1. Statens gæld
I. Beskæftigelse
2. Vækst i beskæftigelsen
3. Beskæftigelsesgrad for kvinder (slået sammen
med beskæftigelsesgrad)
II. Innovation og forskning
4. Udgifter til informations- og
kommunikationsteknologier
5. Eksport af højteknologiske produkter
III. Økonomisk reform
6. Handelsintegration
7. Erhvervsinvesteringer
IV. Social samhørighed
8. Jobløse husstande
V. Miljø
III. Økonomisk Reform
4. Markedsstruktur i netværksindustrierne
IV. Social samhørighed
V. Miljø
5. Udledninger af drivhusgasser
6. Transportmængde (tons og passagerer x km)
divideret med BNP
7. Opdeling mellem transportformer
8. Byernes luftkvalitet
9. Kommunalt affald
NB: "Ledighedsprocent" er flyttet fra beskæftigelse til generel økonomisk baggrund. "Økonomiens energi-
intensitet" er flyttet fra generel økonomisk baggrund til miljø.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0015.png
BILAG 3 – INDIKATORER, DER ER UNDER UDVIKLING
1. Siden sidste års meddelelse om strukturelle indikatorer blev offentliggjort i september
2000, og navnlig siden Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001, har Kommissionen
gjort store fremskridt med hensyn til udvikling af indikatorer.
2. Dette bilag beskriver de fremskridt, der er gjort på de områder, som Kommissionen har
været særlig opmærksom på: potentielt BNP, kvalitet i arbejdet, marginal effektiv
skatteprocent, erhvervsdemografi, e-samfund, registrering af virksomheder, markedsstruktur i
netværksindustrierne, social samhørighed og bæredygtig udvikling. I dette bilag præsenteres
ligeledes den nye liste over indikatorer, der bør udvikles.
3. Kommissionen overvejer også at udvikle sammensatte indikatorer. Inden for innovation
og forskning er der gjort fremskridt med hensyn til to sammensatte indikatorer: "investering i
den videnbaserede økonomi" og "resultater med hensyn til overgangen til den videnbaserede
økonomi", og arbejdet skulle kunne afsluttes inden den sammenfattende rapport i 2003. Det er
nødvendigt med en yderligere indsats for at vurdere de sammensatte indikatorers
anvendelighed, undersøge, hvordan de kan integreres i listen, og vurdere konsekvensen af de
politiske signaler, de sender.
Generel økonomisk baggrund
4. I forbindelse med Kommissionens arbejde med at udarbejde en indikator for
potentielt
BNP
foretrækkes en produktionsfunktionsmetode frem for en statistisk metode. Selv om der
er ved at være enighed om den nøjagtige metodologi, vil der imidlertid ikke foreligge en
indikator i tide til den sammenfattende rapport i 2002.
Beskæftigelse
5. Der er udviklet en omfattende liste over indikatorer for
kvalitet i arbejdet
til Det
Europæiske Råd i Laeken som led i en parallel proces. En af disse indikatorer, "livslang
uddannelse", var allerede optaget på sidste års liste. Der er foreslået fire yderligere indikatorer
som strukturelle indikatorer i år, og indikatorerne for "arbejdsulykker - med dødelig udgang
og alvorlige" og "lønforskelle mellem mænd og kvinder" er optaget på dette års liste over
strukturelle indikatorer. For at få yderligere oplysninger med henblik på analyse af
lønforskellene mellem mænd og kvinder vil der blive arbejdet yderligere med data for løn til
mænd og kvinder justeret med sådanne faktorer som alder, uddannelse/uddannelsesniveau,
beskæftigelse, erfaringer og sektor.
6. Indikatorerne for "marginal
effektiv skatteprocent"
og "gennemsnitlig effektiv
skatteprocent" defineres på basis af teknisk støtte fra OECD. Disse indikatorer tager især sigte
på at indkredse henholdsvis fattigdoms- og arbejdsløshedsfælder. Dataene for 1999 forventes
imidlertid ikke at foreligge i tide til den sammenfattende rapport i 2002.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0016.png
Innovation og forskning
7. Der er udviklet tre indikatorer for
e-samfundet.
Til supplement af den eksisterende
indikator for adgang til Internet blev der offentliggjort et første sæt data for "elevers adgang
til online computere" i juni 2001. Eftersom mere end 90 % af EU's skoler nu er forbundet med
Internettet, vil denne indikator måle elevernes reelle adgang til Internettet mere nøjagtigt. Den
anden indikator "e-forvaltning" defineres som den gennemsnitlige procentvise brug af 20
grundlæggende offentlige tjenester, som er tilgængelige online. Da de endelige
undersøgelsesresultater for denne indikator ikke vil foreligge før i november 2001, har det
ikke været muligt at vurdere kvaliteten af dataene eller medtage den i dette års
sammenfattende rapport. E-forvaltning er derfor medtaget som en indikator, der bør udvikles.
Pilotdata for indikatoren "e-handels procentvise andel af omsætningen" (omfattende både e-
handel mellem virksomheder og mellem virksomheder og forbrugere) vil foreligge i oktober
2001, og de fuldstændige data for 2001 i september 2002. Det har derfor heller ikke her været
muligt at medtage denne indikator i den sammenfattende rapport, men den er medtaget som
en indikator, der bør udvikles.
Økonomisk reform
8. Hvad angår
markedsstrukturen i netværksindustrierne,
er der indsamlet data fra
Kommissionen og - via Eurostat - de nationale statistiske institutter. Dataenes kvalitet svinger
fra industri til industri og alt efter, hvor nøjagtigt den valgte indikator er defineret. Der er
imidlertid indsamlet nok data af tilstrækkelig god kvalitet til, at "den etablerede operatørs
markedsandel" kan optages som indikator på listen. Det vil fremover være nødvendigt at
foretage en yderligere forbedring af kvaliteten af indikatorerne på dette område i nært
samarbejde med Eurostat og de nationale statistiske institutter.
9. Hvad angår
erhvervsdemografi,
skulle der sidst i 2002 kunne foreligge harmoniserede
data for "virksomhedsoprettelser" og "nyoprettede virksomheders overlevelsesgrad"
omfattende de fleste medlemsstater, og alle medlemsstaterne skulle være dækket i 2003. Som
følge af tekniske vanskeligheder vil der først foreligge data om "virksomhedsnedlæggelser" i
forbindelse med den sammenfattende rapport i 2004.
10. Der er ved at blive udviklet indikatorer for
registrering af virksomheder
som led i
BEST-proceduren under det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd. Data
fra denne øvelse vedrørende "den nødvendige tid til registrering af et selskab",
"omkostningerne ved registrering af et selskab", "det samlede antal procedurer i forbindelse
med registrering af et selskab" og "mindstekapitalkravene i forbindelse med registrering af et
selskab" skulle kunne foreligge i marts 2002.
Social samhørighed
11. Udvalget vedrørende Social Beskyttelse har understreget det multidimensionale aspekt af
social udstødelse. Der arbejdes med at udvikle tilstrækkelige indikatorer for f.eks. sundhed og
socioøkonomisk status, boliger og levevilkår. Der er endvidere gjort fremskridt med hensyn
til indsamling af mere ajourførte data fra European Community Household Panel (ECHP).
1998-dataene vil være de senest tilgængelige for den sammenfattende rapport i 2002, hvilket
betyder, at den tidsmæssige forsinkelse er afkortet med et år i forhold til sidste år. Fremover
vil sådanne indikatorer være baseret på den nye "Statistics on Income and Living Conditions"
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0017.png
(EU-SILC), der forventes at give data, som kun er to år gamle. Der er endvidere ved at blive
udviklet indikatorer for børnepasning, f.eks. gennem en revision af spørgeskemaet vedrørende
undersøgelsen af arbejdsstyrken (EU Labour Force Survey), men dataene vil ikke være klar til
den sammenfattende rapport i 2002.
Ny liste over indikatorer, der bør udvikles
12. Det foregående afsnit beskrev de områder, hvor der er sket betydelige fremskridt i det
seneste år. I dette afsnit præsenteres den nye liste over indikatorer, der bør udvikles som
anført nedenfor. Denne nye liste består af indikatorer, som er overtaget fra sidste års liste, for
selv om der er gjort store fremskridt med hensyn til udvikling af disse indikatorer, var de ikke
klar så tidligt, at de kunne optages på dette års liste. Dette gjaldt for potentielt BNP, marginal
effektiv skatteprocent, erhvervsdemografi, e-handel og registrering af virksomheder. Nogle af
de øvrige indikatorer er overtaget fra sidste år som følge af de små fremskridt, der blev gjort,
fordi Kommissionens tjenestegrene måtte begrænse sig til at udvikle et overkommeligt antal
indikatorer.
13. Blandt de nye indikatorer, der bør udvikles, er der tilføjet en indikator for
børnepasningsmuligheder,
hvilket er sket som reaktion på anmodningen fra Det Europæiske
Råd i Stockholm om, at der udvikles indikatorer for dette spørgsmål. Der er tilføjet en
indikator for
e-forvaltning
for at afspejle den politiske prioritet, denne indikator blev tillagt
på rådet for det indre marked, og der er allerede sket store fremskridt med udviklingen af
denne indikator. Indikatoren for
investeringer i informations- og kommunikationstekno-
logi
er tilføjet til listen over indikatorer, der bør udvikles, på grund af de tekniske problemer,
der har betydet, at indikatoren for udgifter til informations- og kommunikationsteknologier
måtte tages ud af listen over indikatorer.
Finansiel integration
er medtaget, hvilket afspejler
behovet for en bedre indikator for integration af det finansielle marked end
"kapitalfremskaffelse på aktiemarkederne", som påvirkes stærkt af konjunkturerne. På det nye
område vedrørende
miljø
foreslås der seks indikatorer, som bør udvikles. Dette afspejler, at
dette område for nylig er tilføjet til de strukturelle indikatorer, og at indikatorer for miljøet er
forholdsvis underudviklede i forhold til de andre områder. Inden for dette område afspejler
indikatoren for
forventet levetid uden funktionshæmning
det forhold, at et godt helbred er
af afgørende betydning for et produktivt, tilfredsstillende og selvstændigt liv.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0018.png
Liste over indikatorer, der bør udvikles
Sammensatte indikatorer
General økonomisk baggrund
1. Potentiel produktion
2. Totalfaktorproduktivitet
I. Beskæftigelse
3. Ledige job
4. Kvalitet i arbejdet
5. Marginal (og gennemsnitlig) effektiv skatteprocent
6. Børnepasningsmuligheder
II. Innovation og forskning
7. Sammensatte indikatorer for den videnbaserede økonomi
8. Offentlige og private udgifter til menneskelig kapital
9. E-handel
10. E-forvaltning
11. Investering i informations- og kommunikationsteknologi
III. Økonomisk reform
12. Erhvervsdemografi
13. Registrering af virksomheder
14. Kapitalomkostninger
15. Finansiel integration
IV. Social samhørighed
Der vil fortsat blive udviklet indikatorer af Udvalget vedrørende Social
Beskyttelse og Kommissionens tjenestegrene
V. Miljø
16. Forbrug af giftige kemikalier
17. Forventet levetid uden funktionshæmning
18. Biodiversitet
19. Ressourceproduktivitet
20. Genbrugsgrad for udvalgte materialer
21. Produktion af farligt affald.
Indikatorer, hvor der er sket fremskridt, er angivet med kursiv.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0019.png
BILAG 4 – Definition, kilde, tilgængelighed og politisk målsætning bag de udvalgte indikatorer
Indikatorer for den generelle økonomiske baggrund
Indikator
Definition
Kilde
Tilgængelighed*
Overordnet
målsætning for
politikken
Vækstresultat,
levestandard
a. BNP pr. indbygger i
PPS og real BNP-vækst
BNP pr. indbygger i købekrafts-
korrigerede standarder (PPS)
BNP-vækst i faste priser (basisår
1995)
Eurostat; nationalregnskaberne
Dækning:
alle medlemsstater, USA og Japan
Tidsserier:
1991-2000.
b. Arbejdskraft-
produktivitet
c. Ledighedsprocent
BNP i PPS pr. beskæftiget person
BNP i PPS pr. arbejdstime i
forhold til EU15 (EU15=100)
Samlet antal ledige som andel af
den samlede erhvervsaktive
befolkning. Harmoniserede serier
(samlede kvindelige og mandlige
befolkning)
Årlig procentuel ændring i det
harmoniserede forbrugerpris-
indeks (årligt gennemsnit)
Vækst i forholdstallet: løn pr.
ansat i løbende priser divideret
med BNP pr. samlet beskæftigelse
i løbende priser
Centralregeringens, regionale eller
lokale myndigheders samt sociale
sikringsordningers nettolåntag-
ning/-långivning som procentdel
af BNP
Eurostat; nationalregnskaberne
og OECD
Eurostat;
arbejdsløshedsstatistikker
Dækning:
alle medlemsstater, USA og Japan.
Tidsserier:
1991-2000.
Dækning:
Alle medlemsstater, USA og Japan
Tidsserier:
1991-2000
Økonomiens
overordnede
effektivitet
Fuld beskæftigelse.
Bekæmpelse af social
udstødelse
Sundt makroøkono-
misk klima
d. Inflation
Eurostat; prisstatistikker
Dækning:
Harmoniserede forbrugerpris-
indekser for alle medlemsstater. Data for USA
og Japan er ikke fuldt sammenlignelige.
Tidsserier:
1991-2000
Dækning:
alle medlemsstater, USA og Japan.
Tidsserier:
1991-2000
e. Vækst i de reale
enhedslønomkostninger
Eurostat; nationalregnskaberne
Sundt makroøkono-
misk klima
f. Offentlig balance
Eurostat, OECD.
Dækning:
alle medlemsstater, USA og Japan.
Tidsserier:
1991-2000
Sundt makroøkono-
misk klima
* "Tidsserier" beskriver de år, for hvilke der foreligger data i de fleste medlemsstater.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0020.png
(I) B
ESKÆFTIGELSE
Indikator
Definition
Kilde
Tilgængelighed
Overordnet
målsætning for
politikken
Fuld beskæftigelse.
1. Beskæftigelsesgrad
(samlet og opdelt på
køn)
2. Beskæftigelsesgrad
for ældre arbejds-
tagere
Antal beskæftigede 15-64-årige som
andel af den samlede befolkning af
15-64-årige (samlede kvindelige og
mandlige befolkning)
Antal beskæftigede ældre arbejds-
tagere (55-64-årige) som andel af den
samlede befolkning af 55-64-årige
(samlede kvindelige og mandlige
befolkning)
Kvinders timelønsindeks som andel
af indekset for mænds - lønnede
ansatte med 15 eller flere timers
arbejde om ugen
Indkomstskat plus sociale arbejds-
tager- og arbejdsgiverbidrag minus
kontante ydelser som procentdel af
lønomkostningerne for en lavtlønnet
(ugift person uden børn med en løn
på 67% af gennemsnitslønnen for en
produktionsarbejder)
Procent af de 25-64-årige, der
deltager i uddannelse og
erhvervsuddannelse (voksne under
uddannelse i de 4 uger forud for
undersøgelsen)
Antal arbejdsulykker (med dødelig
udgang og alvorlige) pr. 1000
beskæftigede
Eurostat; Labour Force
Survey.
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen
sammenlignelige data for USA og Japan.
Tidsserier:
1991 – 2000
Eurostat; Labour Force
Survey.
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen
sammenlignelige data for USA og Japan.
Tidsserier:
1991 – 2000
Fuld beskæftigelse.
Bekæmpelse af social
udstødelse.
3. Lønforskelle mellem
mænd og kvinder
Eurostat; European
Community Household
Panel (ECHP)
OECD; Fiscal Affairs
Statistics (for gennemsnits-
lønnen for en produk-
tionsarbejder)
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen data for
USA og Japan
Bekæmpelse af
kønsdiskrimination
4. Skatteprocent for
lavtlønnede
Dækning:
Alle medlemsstater, USA og Japan.
Tidsserier:
1991-99, estimater for 2000.
At måle skattetrykket
på arbejdskraften,
særlig de lavtlønnede
og ufaglærte.
5. Livslang uddannelse
(voksnes deltagelse
i uddannelse og
erhvervsud-
dannelse)
6. Arbejdsulykker –
med dødelig udgang
og alvorlige
(kvalitet i arbejdet)
Eurostat; Labour Force
Survey.
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen
sammenlignelige data for USA og Japan. F, NL
og P benytter ikke-harmoniserede metoder.
Tidsserier:
1992 – 2000
Fuld beskæftigelse.
Flere og bedre jobs.
Eurostat; European
Statistics on Accidents at
Work (ESAW).
Dækning: Alle medlemsstater.
Tidsserier: 1994-98
Kvalitet i arbejdet.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0021.png
(II) I
NNOVATION OG FORSKNING
Indikator
Definition
Kilde
Tilgængelighed
Overordnet
målsætning for
politikken
De menneskelige
ressourcers kvalitet
F&U-indsatsen
1. Offentlige udgifter til
uddannelse
2. Udgifter til F&U
Samlede offentlige udgifter til
uddannelse i procent af BNP
Samlede udgifter til F&U fordelt på
erhvervssektor (BERD) og andet
(GERD – BERD) i procent af BNP
Procentdel af husstande med Internet-
adgang hjemme
Samlet antal nye videnskabelige og
teknologiske doktorgrader pr. 1 000
personer i alderen 25-34 år
Antal europæiske og amerikanske
patenter pr. million indbyggere (EPO-
og USPTO-patenter)
Investeringer med venture kapital
(dvs. private equity minus buyouts) i
forhold til BNP. Fordelt på
investeringsfaser
Fælles Unesco / OECD /
Eurostat-spørgeskema
Eurostat-spørgeskema
kompileret af medlems-
staterne
Eurobarometer Survey
Dækning:
Alle medlemsstater.
Tidsserier:
1995-98 (1999-data tilgængelige
i begyndelsen af 2002)
Dækning:
Alle medlemsstater (undtagen
Luxembourg), USA og Japan.
Tidsserier:
1991-99 (1998 og 1999 for de
fleste medlemsstater)
Dækning:
Alle medlemsstater, USA og
Japan.
Tidsserier:
1999-2001 (halvårligt)
Dækning:
Alle medlemsstater, undtagen EL
og LUX. Data for USA og Japan.
Tidsserier:
1997-99
Dækning:
Alle medlemsstater, USA og
Japan.
Tidsserier:
1991-99 (foreløbige data for
2000)
Dækning:
Alle medlemsstater (ingen data for
Luxembourg), USA, men ikke Japan.
Tidsserier:
1991-2000
3. Adgang til Internet
Informationssamfundet
.
De menneskelige
ressourcers kvalitet
Innovationsevne
4. Videnskabelige og
teknologiske
doktorgrader
5. Patenter
Fælles
Unesco/OECD/Eurostat-
spørgeskema
Den Europæiske
Patentorganisation (EPO) og
US Patent Office (USPTO).
European Venture Capital
Association (for EU), Price
Waterhouse Coopers (for
USA).
6. Venture kapital
Adgang til finansiering,
især for nystartede
virksomheder
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0022.png
(III) Ø
KONOMISK REFORM
Indikator
Definition
Kilde
Tilgængelighed
Overordnet
målsætning for
politikken
Varemarkedsintegration.
Markedseffektivitet
1. Relative prisniveauer
og priskonvergens.
Relative prisniveauer for privat endeligt
forbrug, inkl. indirekte skatter (EU=100).
Eurostat / OECD
(prisstatistikker: PPP-
indikatorer)
Dækning:
alle medlemsstater, USA og
Japan.
Tidsserier:
1991-1998 for
medlemsstaterne. 1993 og 1996 for
USA og Japan plus estimater for andre
år. Estimater for 1999 og 2000.
Dækning:
Alle medlemsstater. Nogle
data for telekommunikation i USA og
Japan.
Tidsserier:
1992-2001 for elektricitet
og gas. 1997-2000 for telekommu-
nikation.
Dækning:
Alle medlemsstater undtagen
DK og D for fast telekommunikation,
alle medlemsstater for mobil telekom-
munikation, alle medlemsstater
undtagen L for elektricitet
Tidsserier:
1997-1999 for fast
telekommunikation, 2000 for mobil
telekommunikation.
2. Priser i netværks-
industrierne
Prisniveau og -udvikling inden for
telekommunikations-, el- og
gasmarkederne.
Eurostat; energistati-
stikker. GD INFSO for
data vedrørende
telekommunikation.
Markedseffektivitet
3. Markedsstruktur i
netværksindustrierne
Den etablerede operatørs markedsandel på
markederne for fast og mobil
telekommunikation.
Den største producents markedsandel på
elmarkedet.
Kommissionens
undersøgelse for så vidt
angår elektricitet. GD
INFSO for data vedrørende
telekommunikation.
Markedseffektivitet
4. Offentlige indkøb
Værdi af offentlige indkøb efter offentlige
udbud i procent af BNP.
GD MARKT; Eurostat
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen
sammenlignelige data for USA eller
Japan.
Tidsserier:
1993-2000
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen
data for USA eller Japan.
Tidsserier:
3-årige gennemsnit fra
1990-1992 til 1997-1999.
Varemarkedsintegration
5. Sektorspecifik
statsstøtte og ad hoc-
støtte
Statsstøtte (sektorspecifik og ad hoc) i
procent af BNP
GD COMP
Forvridninger på det
indre marked
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0023.png
6. Kapitalfremskaffelse på
aktiemarkederne
Kapital rejst på aktiemarkederne i procent
af BNP.
Den Internationale
Sammenslutning af
Fondsbørser (FIBV).
Dækning:
Alle medlemsstater, USA og
Japan.
Tidsserier:
1991-2000
Finansiering af vækst
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0024.png
(IV) S
OCIAL SAMHØRIGHED
Indikator
Definition
Kilde
Tilgængelighed
Overordnet
målsætning for
politikken
Bekæmpelse af
fattigdom og social
udstødelse
1. Indkomstfordeling
(kvintilsatsen)
Andelen af de samlede indkomster, som
de 20 % af landets befolkning med de
højeste indkomster tegner sig for, i
forhold til den andel, som de 20 % af
landets befolkning med de laveste
indkomster tegner sig for.
Indkomstfordelingen beregnes ved hjælp
af den ækvivalente samlede indkomst
Befolkningsandel under fattigdomstærsk-
len før og efter overførselsindkomster.
Fattigdomstærsklen defineres som 60 %
af medianindkomsten.
Befolkningsandel, der konstant befinder
sig under fattigdomstærsklen i tre på
hinanden følgende år
Variationskoefficient for BNP pr.
indbygger i PPS på tværs af regionerne
(NUTS 3-niveau) inden for landene
Eurostat; European
Community
Household Panel
(ECHP).
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen data for
USA og Japan.
Tidsserier:
1995-1997.
2. Fattigdomsprocent før
og efter overførsels-
indkomster
3. Vedholdende fattigdom
Eurostat; European
Community
Household Panel
(ECHP).
Eurostat; European
Community House-
hold Panel (ECHP).
Eurostat; regionale
statistikker.
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen data for
USA og Japan.
Tidsserier:
1995-1997.
Dækning:
Alle medlemsstater undtagen B, FIN
og S. Ingen data for USA og Japan
Tidsserier:
1996-1997
Dækning:
Alle medlemsstater. Kun NUTS 2-
niveau Italien. Ingen data for de franske
oversøiske departementer
Tidsserier:
1995-1998 på ESA95-basis. 1991-
94 på ESA79-basis
Bekæmpelse af
fattigdom og social
udstødelse.
Bekæmpelse af
fattigdom og social
udstødelse
Samhørighed
4. Regional samhørighed
5. Personer med kort
skolegang, som ikke
deltager i videre-
uddannelse eller
erhvervsuddannelse
6. Langtidsledigheds-
procent
Andelen af 18-24-årige, der kun har
uddannelse på folkeskoleniveau, og som
ikke er i gang med videreuddannelse
eller erhvervsuddannelse
Samlet antal langtidsledige (over 12
måneder) som andel af den samlede
erhvervsaktive befolkning -
Eurostat; Labour
Force Survey.
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen
sammenlignelige data for USA og Japan.
Tidsserier:
1992-2000 (For IRL og A er seneste
data fra 1997)
Investering i personer.
Bekæmpelse af social
udstødelse.
Eurostat; baseret på
Labour Force Survey.
Dækning:
Alle medlemsstater undtagen EL.
Ingen sammenlignelige data for USA og Japan.
Tidsserier:
1991-2000
Fuld beskæftigelse.
Bekæmpelse af social
udstødelse.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0025.png
harmoniserede serier.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442907_0026.png
(V) M
ILJØ
Indikator
Definition
Kilde
Tilgængelighed
Overordnet
målsætning for
politikken
Begrænsning af
klimaændringer og
implementering af
Kyoto-protokollen.
Mere effektiv
energiudnyttelse.
Væksten i transport og
den økonomiske vækst
skal gøres uafhængige
af hinanden.
Udvikling hen imod
mere miljøvenlige
transportformer.
1. Udledninger af
drivhusgasser
Samlede udledninger af seks væsentlige
drivhusgasser (CO
2
, CH
4
, N
2
O, HFC'er,
PFC'er og SF
6
) udtrykt i CO
2
-
ækvivalenter.
Indenlandsk bruttoenergiforbrug
divideret med BNP
Indeks for transportmængden (gods og
passagerer) i forhold til BNP. Målt i
tons-km/BNP og passager-km/BNP og
indekseret i forhold til 1995.
Opdelingen mellem transportformer
inden for godstransport (mellem landevej
og andre: jernbane, indenlandske
vandveje, pipelines, søtransport) og
passagertransport (mellem landevej, fly
og andre: jernbane, skib og offentlig
transport)
Indikatorer baseret på koncentrationerne
af ozon og partikler i byområder (antal
dage med forurening, der overstiger
normerne for hver af de to udvalgte
luftforurenende stoffer)
Kommunalt affald (indsamlet, deponeret
og forbrændt). Målt i kilo pr. person pr.
År
Det Europæiske
Miljøagentur
Dækning:
Alle medlemsstater. Ingen data for
USA og Japan
Tidsserier:
1991-1999
2. Økonomiens
energiintensitet
3. Transportmængde i
forhold til BNP (gods
og passagerer)
4. Opdeling mellem
transportformer (gods
og passagerer)
Eurostat;
energistatistikker.
Eurostat / GD
TREN/US Bureau of
Transportation
Statistics
Eurostat / GD
TREN/US Bureau of
Transportation
Statistics
Dækning:
Alle medlemsstater, USA og Japan.
Tidsserier:
1991-1999.
Dækning:
Alle medlemsstater og USA. Data for
Japan forventes til den sammenfattende rapport
Tidsserier:
Gods 1991-96; passagerer 1991-99
Dækning:
Alle medlemsstater og USA. Data for
Japan forventes til den sammenfattende rapport.
Tidsserier:
Gods 1991-96; passagerer 1991-99
5. Byernes luftkvalitet
European Topic
Centre / Luftkvalitet
Dækning:
Alle medlemsstater undtagen Lux og
S for ozon og D, F, I, Lux, P og S for partikler.
Ingen data for USA og Japan.
Tidsserier:
1991-1999 (huller i serierne)
Forbedring af byernes
luftkvalitet.
6. Kommunalt affald
Eurostat,
miljøstatistikker
Dækning:
Alle medlemsstater undtagen A for
indsamlet og EL, IRL og UK for forbrændt
affald. Ingen data for USA og Japan. Data for
alle medlemsstater forventes inden udgangen af
2001
Tidsserier:
1991-1998 (huller i serierne)
Reduktion af
affaldsproduktion og
skadelig bortskaffelse
26