Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0629
Offentligt
1442917_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 06.11.2001
KOM(2001) 629 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Styrkelse af den lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
Indledning ................................................................................................................ 3
Mod en lokal dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi.............................. 4
Det lokale og regionale niveau i den europæiske beskæftigelsesstrategi.................... 4
Tendenser i medlemsstaterne.................................................................................... 5
Høring af lokale aktører – ”Lokal handling til fordel for beskæftigelsen”.................. 7
Udvikling af lokale beskæftigelsesstrategier ............................................................. 8
Styrkelse af forbindelserne mellem lokale, regionale og nationale niveauer og EU ... 9
Udnyttelse af erfaringer og bedre udnyttelse af eksisterende instrumenter............... 10
Ligestilling mellem mænd og kvinder i de lokale beskæftigelsesstrategier .............. 14
Opfølgningsforanstaltninger ................................................................................... 16
***
BILAG 1: RETNINGSLINJER FOR LOKALE BESKÆFTIGELSESSTRATEGIER ......... 18
1.
2.
Udvikling af lokale beskæftigelsesstrategier ........................................................... 18
Udvikling af lokale beskæftigelsesstrategier ........................................................... 23
BILAG 2: SAMMENFATNING AF HØRINGEN AF DE LOKALE AKTØRER................ 28
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Styrkelse af den lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi
1.
I
NDLEDNING
I april 2000 opfordrede Kommissionen EU-institutionerne og alle, der interesserer sig for
lokal udvikling, til at overveje de spørgsmål, den rejste i sin meddelelse ”Lokal handling til
fordel for beskæftigelsen – Den lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi
1
”. I
den forbindelse støttede Kommissionen en række EU-seminarer og iværksatte en seks
måneder lang høring, som blev afsluttet med konferencen i Strasbourg, der blev tilrettelagt af
det franske formandskab i december 2000.
Høringen viste klart en bred politisk konsensus om det ønskelige i at styrke den lokale
dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi. Mens den lokale udvikling af
beskæftigelsen engang blev betragtet som marginal sammenlignet med makroøkonomiske og
strukturelle strategier, accepteres det nu bredt, at de lokale aktører kan bidrage væsentligt til
beskæftigelsesforanstaltningernes succes.
Denne erkendelse er baseret på flere hensyn: beskæftigelsesforanstaltningerne udformes som
oftest centralt, men skal gennemføres lokalt; lokale aktører, fra små og mellemstore
virksomheder til kommuner, kan i betydelig grad bidrage til regional samhørighed, innovation
og iværksætterkultur og indføre nye former for jobskabelse; fremme af social integration, lige
muligheder og ligestilling mellem kønnene kræver social støtte og demokratisk deltagelse på
lokalt plan.
Den lokale dimension er også vigtig i områder med svære geografiske eller naturbetingede
handicap, dvs. bjergområder, yderdistrikter og områder med meget lav befolkningstæthed.
Den anden rapport om økonomisk og social samhørighed fremhævede betydningen af disse
områder, hvor en stærk lokal dimension fokuserede på økonomisk udvikling, og hvor fremme
af beskæftigelse fremover skal indgå i samhørighedspolitikken.
Selv om der er en generel tendens til i højere grad at inddrage den lokale dimension af
beskæftigelsen, bekræftede høringen imidlertid også, at mange hindringer, som er afdækket
tidligere
2
og igen under sidste års høring, stadig består (jf. bilagene). Især kan den europæiske
beskæftigelsesstrategi og de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen danne et nyttigt
grundlag for overvindelsen af disse hindringer. Regionale og lokale aktører bør informeres
bedre og inddrages i hele processen med den europæiske beskæftigelsesstrategi, og
eksisterende politikker og instrumenter bør udnyttes bedre både på EU-plan og nationalt,
regionalt og lokalt.
1
2
”Lokal handling til fordel for beskæftigelsen – Den lokale dimension i den europæiske
beskæftigelsesstrategi” KOM (2000) endelig udg. 196, 7. april 2000
Jf. f.eks. Kommissionens meddelelse om lokale beskæftigelsesinitiativer – KOM(95)273.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0004.png
Med henblik herpå og på linje med forslagene fra Europa-Parlamentet
3
bør medlemsstater og
EU-institutioner spille en vigtig rolle, især ved at: være mere tilgængelige for lokale aktører;
sikre bedre information af lokale aktører og en mere sammenhængende udnyttelse af
eksisterende politikker og instrumenter; fremme udnyttelse, evaluering og udveksling af god
praksis og erfaringer.
Kommissionen understregede for nylig i sin hvidbog om nye styreformer i EU, at der er
behov for et stærkere samspil mellem EU-institutioner, nationale regeringer, regionale og
lokale myndigheder og det civile samfund i overensstemmelse med principperne for åbenhed,
deltagelse, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng. Medlemsstaterne har hovedansvaret
for at nå dette; imidlertid bør Kommissionen sikre, at der ved udviklingen af politiske forslag
tages hensyn til lokal viden og lokale forhold og samtidig sørge for, at nationale
forfatningsmæssige og administrative ordninger respekteres fuldt ud
4
.
Denne meddelelse trækker på tidligere erfaringer
5
, på erfaringer med eksisterende politikker
og initiativer, herunder hvidbogen om styreformer og resultaterne af høringsprocessen
vedrørende meddelelsen om lokal handling. Meddelelsen indeholder forslag til, hvordan
lokale aktører kan støttes i at være med i den europæiske beskæftigelsesstrategi i samarbejde
med nationale myndigheder og EU-institutioner, samle deres ressourcer og opstille lokale
beskæftigelsesstrategier, hvor det er relevant, og efterhånden øge beskæftigelsesfrekvensen i
Europa og sikre stabile kvalitetsjob. Ansøgerlandene bør med henblik på udvidelsen
inddrages i denne proces i fuldt omfang.
2.
M
OD EN LOKAL DIMENSION I DEN EUROPÆISKE BESKÆFTIGELSESSTRATEGI
EU-institutionerne var så tidligt som i 1984
6
opmærksomme på de muligheder, man har for at
bekæmpe arbejdsløsheden gennem lokal udvikling. Men først efter at Kommissionens
hvidbog om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse
7
var blevet godkendt af Det
Europæiske Råd i 1993
8
, begyndte den lokale beskæftigelse at få en stadigt mere
fremtrædende rolle.
Siden Luxembourg-processen blev indledt i 1997, har udviklingen af den lokale dimension i
den europæiske beskæftigelsesstrategi vist sig at være en kompliceret proces. Dette kapitel
indeholder en analyse af de seneste tendenser på EU-plan, nationalt regionalt og lokalt.
2.1.
Det lokale og regionale niveau i den europæiske beskæftigelsesstrategi
I afsnit VIII i Traktaten fastlægges principper og procedurer for en samordnet strategi for
beskæftigelsen i Europa. I artikel 128 fastlægges det, hvordan denne strategi skal formuleres,
idet der årligt skal udarbejdes: retningslinjer for beskæftigelsen og nationale rapporter om
3
4
5
6
7
8
Europa-Parlamentets resolution vedrørende meddelelsen om ”Lokal handling” – C5-0597/2000.
Kommissionens hvidbog om styreformer i EU, KOM(2001)428, 27. juli 2001.
Jf. kapitel 2.3, bilag 2 og, blandt andet, rapporten fra 1998 over lokale udviklingsinitiativer (SEC 98-
25).
Rådets resolution af 7. juni 1984 (84/C-161/01). En oversigt over Fællesskabets initiativer indtil 1994
kan ses i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SEC(94) 2199.
OPOCE, tillæg 6/93.
En oversigt kan ses i Kommissionens rapport over lokale udviklingsinitiativer, 1998 (SEC 98-25).
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0005.png
gennemførelsen heraf; henstillinger til medlemsstaterne; og en fælles rapport om
beskæftigelsen fra Rådet og Kommissionen til Det Europæiske Råd
9
.
Selv om den europæiske beskæftigelsesstrategi indtil nu hovedsagelig har været bygget på
bestræbelser på europæisk og nationalt plan, er der en voksende erkendelse af, at de mål,
Unionen har sat sig om at forbedre resultaterne på beskæftigelsesområdet, ikke kan nås, uden
at de regionale og lokale niveauer deltager i langt højere grad.
Siden Luxembourg-processen blev sat i gang og især efter opstilling af
beskæftigelsesretningslinjerne, er den lokale dimension i stigende grad blevet indarbejdet, idet
medlemsstaterne er blevet opfordret til at inddrage de regionale og lokale niveauer. I
retningslinjerne startede man med at fokusere på jobskabelse på lokalt plan, idet man først
understregede
”den særlige rolle lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter har”
(1999) og siden behovet for at støtte
“den særlige rolle og det ansvar, som (…) andre lokale
og regionale parter såvel som arbejdsmarkedets parter har”
(2000).
I marts 2000 opstillede Det Europæiske Råd i Lissabon en strategi, hvor man understregede
betydningen af samspillet mellem økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker,
af mobiliseringen af alle aktører og indførte en styrket åben koordinationsmetode, der blev
beskrevet som
”en fuldt decentraliseret tilgang, der er i tråd med nærhedsprincippet, og hvor
EU, medlemsstaterne, de regionale og lokale niveauer samt arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet deltager aktivt ved hjælp af forskellige former for partnerskab”.
Endelig blev der i retningslinjerne for 2001 indført en sammenhængende helhedsstrategi:
”Det er nødvendigt at mobilisere alle aktører på regionalt og lokalt plan for at gennemføre
den europæiske beskæftigelsesstrategi ved at indkredse mulighederne for at skabe job på
lokalt plan og ved at styrke partnerskaberne”.
11. Medlemsstaterne vil (…) i givet fald tage hensyn til den regionale udviklingsdimension i
deres samlede beskæftigelsespolitik (…)
opfordre lokale og regionale myndigheder til at
udvikle beskæftigelsesstrategier
for fuldt ud at udnytte mulighederne for jobskabelse på
lokalt plan og med henblik herpå fremme partnerskaber mellem alle de berørte aktører,
herunder repræsentanter for civilsamfundet (…)
10
2.2.
Tendenser i medlemsstaterne
Gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi på nationalt plan, især gennem de
nationale handlingsplaner for beskæftigelsen for 2001 understreger en tydelig tendens i
medlemsstaterne til decentralisering og øget støtte til socialøkonomien og etablering af
partnerskaber.
En større rolle til regionale og lokale aktører
I de nationale beskæftigelsespolitikker tages der i stigende grad hensyn til den rolle, lokale og
regionale aktører kan spille for den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nationale
9
10
For information og dokumenter om beskæftigelsespolitik og den europæiske beskæftigelsesstrategi, se
følgende websted:
http://europa.eu.int/comm/employment_social/index_en.htm.
De nationale handlingsplaner for 2001, retningslinjerne for beskæftigelsen for 2002, henstillingerne til
de enkelte medlemsstater og den fælles rapport for beskæftigelsen for 2001 lægges ud på Internettet, når
de er vedtaget:
http://europa.eu.int/comm/employment_social/empl&esf/ees_en.htm.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0006.png
beskæftigelsesplaner
11
. I den fælles rapport om beskæftigelsen for 2000 hed det, at
“Medlemsstaterne fortsætter med at udvikle den geografiske dimension af
beskæftigelsespolitikken”
12
om end der i de nationale handlingsplaner kun sjældent er tale om,
at lokalregeringer arbejder med integrerede beskæftigelsesplaner.
Det fremhæves i de nationale handlingsplaner for 2001, at medlemsstaterne i stigende grad
accepterer eller aktivt fremmer et tættere samarbejde med de regionale og/eller lokale
myndigheder om udarbejdelse og gennemførelse af deres planer. Flere medlemsstater har
ladet deres respektive regionale og lokale aktører deltage i processen med den europæiske
beskæftigelsesstrategi og har i visse tilfælde aktivt støttet denne udvikling Skønt det regionale
niveau inddrages i højere grad end det lokale, er der tendens til, at de nationale programmer
udformes mere fleksibelt, så der tages hensyn til den geografiske dimension. Gennemførelsen
af programmet bliver tilpasset forskellige forhold og suppleres i stigende grad af specifikke
regionale eller lokale programmer.
De måder, hvorpå regionale og lokale myndigheder samarbejder om at udvikle de nationale
handlingsplaner, er ret forskellige; i nogle tilfælde nærmer det sig et institutionaliseret
samarbejde. Der dukker
regionale handlingsplaner
op i flere medlemsstater (Finland,
Portugal og Det Forenede Kongerige). Grækenland, Frankrig, Irland og Sverige har udviklet
lokale handlingsplaner.Regionerne
overtager ofte selv opgaven med at fremme inddragelsen
af det delregionale niveau. Visse proceduremæssige aspekter af den åbne
koordinationsmetode (definition af mål, gennemførelse, rapportering, vurdering) tages også
op og bruges i det – i visse tilfælde kontraktlige – forhold mellem nationale regeringer og
lokalområder.
Støtte til socialøkonomi og partnerskaber
Medlemsstaterne inddrager i stadig højere grad socialøkonomien som en vigtig faktor for den
lokale udvikling sammen med virksomheder og passende institutionelle rammer. Imidlertid
viser de nationale handlingsplaner for 2001, at der er stærkt divergerende opfattelser af
betydningen af socialøkonomi. Selv om alle medlemsstater inkluderer de vigtigste
komponenter af socialøkonomien (kooperativer, gensidige selskaber, foreninger, fonde,
frivillige og lokale organisationer), er det ikke alle medlemsstater, der behandler disse
elementer som en sammenhængende gruppe.
Grækenland støtter iværksætterkultur i socialøkonomien, især på fjerntliggende øer og i
bjergegne. I Frankrig er socialøkonomien en integreret del af det kontraktlige forhold med
regioner og lokalsamfund. Sverige vil yde økonomisk støtte til lokale, kooperative
udviklingscentre i 2002 for at styrke kendskabet til det kooperative samfund. Østrig yder
økonomisk støtte til “Sozialökonomische Betriebe” for særlige målgrupper, der arbejder i
markedsnicher. I Belgien findes der en kooperativ aftale mellem regeringen og regionerne/det
tysktalende sprogsamfund om økonomisk støtte til jobskabelse i socialøkonomien.
Begrebet partnerskab på lokalt plan er ikke veldefineret i alle medlemsstater især ikke med
hensyn til, hvilken rolle lokale politiske beslutningstagere og forvaltninger skal spille i
forbindelse med oprettelse og forvaltning af partnerskaber. Imidlertid er arbejdsmarkedets
11
12
Denne tendens vil blive undersøgt til bunds under evalueringen af den europæiske
beskæftigelsesstrategis virkninger med henblik på at udnytte dens resultater. Således vil nationale
evalueringsprojekter få til formål at gennemgå centrale jobskabelsesinitiativer på lokalt plan og
udviklingen af lokale partnerskaber og deres virkning på beskæftigelsen.
Europa-Kommissionen, Beskæftigelsespolitikker i EU og medlemsstaterne, fælles rapport 2000,
Luxembourg 2001.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0007.png
parter og de offentlige arbejdsformidlinger i stigende grad involveret i lokal strategiudvikling
og –gennemførelse; de har fået en vigtig, specifik rolle på de lokale og regionale
arbejdsmarkeder. I visse tilfælde spiller de offentlige arbejdsformidlinger nu en aktiv rolle
med at gennemføre og udvikle regionale og lokale beskæftigelsesstrategier og –programmer
(f.eks. Frankrig).
Denne udvikling skyldes de politiske prioriteter i den europæiske beskæftigelsesstrategi. De
territoriale beskæftigelsespagter, som Kommissionen lancerede i 1997, og som støttes af
strukturfondene indeholder eksempler på, hvordan partnerskabsbaserede, integrerede
strategier kan udvikles og gennemføres (f.eks. i Østrig, Frankrig, Grækenland, Italien og
Nederlandene).
Kommissionen understregede for nylig, hvilken rolle lokale og regionale aktører kan spille for
udviklingen af nye styreformer i Unionen
Hvor meget de regionale og lokale aktører inddrages i den europæiske beskæftigelsesstrategi,
afhænger imidlertid af de politiske og forfatningsmæssige strukturer i hver medlemsstat, og
denne inddragelse skal fastlægges i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Fremme af iværksætterkultur
Det lokale niveau er ideelt til at fremme iværksætterkultur, især ved at oprette og udvikle nye,
små og nyskabende virksomheder, som det blev understreget af De Europæiske Råd i
Lissabon og Feira
13
. De fremhævede områder, hvor der er behov for betydelige fremskridt,
omfatter tilgængelig finansiering for mindre virksomheder, passende lovgivningsmæssige og
administrative rammer og et klima, der kan fremme iværksætterkultur og innovation.
2.3.
Høring af lokale aktører – ”Lokal handling til fordel for beskæftigelsen”
Med henblik på at fremhæve den regionale og lokale dimension af den europæiske
beskæftigelsesstrategi og for at høre de lokale aktørers synspunkter iværksatte Kommissionen
i april 2000 en høring og en oplysningskampagne.
Over flere måneder blev der gennemført to slags aktiviteter: en politisk debat baseret på
Kommissionens meddelelse med titlen “Lokal handling til fordel for beskæftigelsen – Den
lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi”
14
og forsøgsaktiviteter, der blev
iværksat som led i de ”Forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement
vedrørende beskæftigelse”
15
Høringen bekræftede, at information og inddragelse af det lokale niveau i arbejdet med den
nationale handlingsplan og gennemførelsen af ESF efter de lokale aktørers mening i høj grad
er utilstrækkelig, hvilket også blev understreget i Europa-Parlamentets resolution om
Kommissionens meddelelse
16
. De reaktioner, der blev indsamlet under høringen, pegede på
behov for en yderligere indsats langs to akser:
en horisontal: udvikling af lokale beskæftigelsesstrategier,
13
14
15
16
Jf. i den forbindelse det “europæiske charter om små virksomheder”, der blev vedtaget af Rådet
(almindelige anliggender) den 13. juni 2000, og som Det Europæiske Råd tilkendegav sin tilfredshed
med på mødet i Feira den 19.-20. juni 2000.
Jf. henvisning i fodnote 1.
VP/2000/05, i øjeblikket efterfulgt af VP/2001/15 for 2001.
Jf. henvisning i fodnote 3.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0008.png
og en vertikal: bedre integration af strategier og indsats mellem de lokale, regionale og
nationale niveauer og EU-niveauerne.
Under høringen viste de lokale aktører, at de havde betydelig erfaring med at udvikle lokale
beskæftigelsesinitiativer og vilje til at handle mere strategisk. Imidlertid er skiftet fra
individuelle, lokale beskæftigelsesinitiativer til sammenhængende, integrerede strategier en
stor udfordring for de lokale aktører; det kræver engagement og støtte regionalt, nationalt og
på EU-niveau inden for rammerne af en overordnet EU-beskæftigelsesstrategi.
Denne meddelelse bygger på processen i forbindelse med den europæiske
beskæftigelsesstrategi og på resultaterne af høringen. En fuldstændig rapport over høringen
kan ses online på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/employment_social/; et
resumé af resultaterne findes i
bilag 2.
3.
U
DVIKLING AF LOKALE BESKÆFTIGELSESSTRATEGIER
Kommissionen er af den opfattelse, at udviklingen af en lokal dimension i den europæiske
beskæftigelsesstrategi kan bidrage betydeligt til de bredere EU-mål om fuld beskæftigelse,
bæredygtig økonomisk vækst og social samhørighed, især i en udvidet Union.
Dette gælder også tilsvarende processer i forbindelse med f.eks. bekæmpelse af fattigdom og
social udstødelse. Kommissionen fremhæver i sin første analyse af medlemsstaternes
nationale handlingsplaner for social integration (2001-2003), at regionale og lokale
myndigheder kan yde et særligt vigtigt bidrag til Unionens bekæmpelse af social udstødelse
og opfyldelse af målene for politikkerne på dette område, som blev godkendt af Det
Europæiske Råd i Nice.
Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er et komplekst politisk område, hvor det ikke
blot gælder om at skabe adgang til arbejdsmarkedet, idet det ud over beskæftigelse også
omfatter boligforhold, uddannelse eller sundhed og kræver, at der mobiliseres en bred vifte af
foranstaltninger og aktører. Imidlertid er social udstødelse blevet et væsentligt element i
Lissabon-processen og ESF’s mainstreaming-operationer
17
. Der vil således blive lagt særlig
vægt på forbindelsen mellem beskæftigelsesstrategien og integrationsprocessen i forbindelse
med de mest sårbare gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet på lokalt plan.
Kommissionen søger at øge de lokale aktørers bidrag til, at alle fire søjler i den europæiske
beskæftigelsesstrategi kan blive en succes: forbedring af beskæftigelsesegnethed; udvikling af
iværksætterkultur; fremme af tilpasningsevne hos virksomheder og arbejdstagere; og
ligestilling mellem kønnene.
Med henblik herpå og i overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinje 11 og de seneste
tendenser i medlemsstaterne, som blev fremhævet i ovenstående kapitel 2.2, vil
Kommissionen fremme dels formidling af god praksis og erfaringer i medlemsstaterne, dels i
givet fald udvikling af
lokale beskæftigelsesstrategier.
Disse strategier kan efter aftale mellem nationale og regionale/lokale aktører struktureres og
formaliseres i
lokale handlingsplaner
inden for rammerne af de eksisterende nationale
handlingsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet.
17
Jf. kapitel 3.2.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette kan gøres inden for den eksisterende proces og de institutionelle mekanismer i
medlemsstaterne
og
i
fuld
overensstemmelse
med
subsidiaritets-
og
proportionalitetsprincipperne:
- ved at styrke forbindelserne mellem de forskellige geografiske beslutningstagningsniveauer,
- ved at øge effektivitet og koordinering af eksisterende EU-politikker og –instrumenter,
- ved at give beføjelser til lokale aktører, især kvinder, og trække på deres synspunkter og
erfaringer og udvikle succesfaktorer for en lokal beskæftigelsesstrategi som skitseret i
meddelelsen om lokal handling.
Lokal udvikling er et tværgående politisk område. Det omfatter ikke blot beskæftigelse, men
også blandt andet: ligestilling, social integration, økonomisk udvikling, innovation,
informationssamfund. Men en række foranstaltninger og initiativer, der iværksættes på EU-
plan, nationalt og regionalt, kan påvirke beskæftigelsen mere end dem, der specifikt er
målrettet mod lokal udvikling. Derfor er evaluering på dette område væsentligt for den
fremtidige udvikling of politikker.
3.1.
Styrkelse af forbindelserne mellem lokale, regionale og nationale niveauer og EU
De institutionelle og administrative strukturer i nuværende og fremtidige EU-medlemsstater
varierer betydeligt. Det ville derfor være formålsløst – og ligge uden for Fællesskabets
kompetence – at fastlægge fælles forskrifter for forbindelserne mellem forskellige geografiske
niveauer.
Afhængig af de forskellige medlemsstaters særlige juridiske og administrative rammer kan
ansvaret for de forskellige aspekter af økonomisk udviklingspolitik og socialpolitik ligge på
nationalt, regionalt eller lokalt plan. Det er derfor vigtigt at lette samordningen mellem de
politiske planlæggere på forskellige niveauer for at sikre, at disse politikker bidrager effektivt
til de lokale udviklingsstrategier.
Udviklingen af en lokal dimension af den europæiske beskæftigelsesstrategi kræver politisk
vilje på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan samt bevidstgørelse, forsøg og
udveksling af god praksis. Lokale myndigheder og aktører må ofte nøjes med at gennemføre
foranstaltninger, der er besluttet på nationalt eller regionalt plan. Den europæiske
beskæftigelsesstrategi, de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen og de nationale
handlingsplaner for social integration samt strukturfondsprogrammerne er ikke tilstrækkeligt
kendt på regionalt og lokalt plan. Når det er sagt, er projekter, som får støtte fra EU-initiativer
og nyskabende aktioner ofte mere synlige på lokalt niveau, og det skal der bygges på i
fremtiden.
Lokale aktører bør informeres fuldt ud om EU- og nationale politikker og under behørig
hensyntagen hertil opfordres til i givet fald at udforme lokale beskæftigelsesstrategier i stedet
for isolerede initiativer og projekter.
En lokal beskæftigelsesstrategi bør sigte mod at udvikle beskæftigelsen i et givet område
gennem en række integrerede foranstaltninger og en handlingsplan. Strategien bør bestå af:
målretning mod et lokalområde;
etablering af en
lokal diagnose
over styrker og svagheder;
afdækning af potentielle aktører
og udvikling af mekanismer til at samordne deres input;
analyse af positive og negative muligheder
for beskæftigelsen i det berørte område; og
inddragelse af regionale og nationale myndigheder
med udgangspunkt i den relevante
nationale handlingsplan for beskæftigelsen.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0010.png
Hvis det skal være muligt at påvirke beskæftigelsen vedvarende med lokale strategier, bør
disse være i overensstemmelse med mål og prioriteter i de nationale handlingsplaner,
vedtages af de kompetente myndigheder og lokale aktører på de forskellige niveauer på
grundlag af en fælles diagnose af problemer og fordele og omsættes i en specifik
handlingsplan. Selv om lokale myndigheder og aktører skal bygge på
beskæftigelsesretningslinjerne og de nationale handlingsplaner, når de opstiller deres
strategier,
bør processen være tovejs:
Fællesskabet og de nationale og regionale aktører bør
igen informere og inddrage de lokale aktører i handlingsplanprocessen.
I den forbindelse er det særligt vigtigt at fremme informationsudveksling mellem alle
offentlige og private aktører, der er involveret i den europæiske beskæftigelsesstrategi
(forvaltninger, arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger, ngo’er). Der kan også
sikres en bedre overensstemmelse ved direkte at inddrage repræsentanter for hovedkontorer
og organisationer, som arbejder på regionalt og nationalt plan i lokale partnerskaber.
For at bidrage til denne proces og samtidig tage hensyn til medlemsstaternes forskellige
juridiske og administrative strukturer vil Kommissionen foreslå, at medlemsstaterne
inkluderer spørgsmålet om lokal beskæftigelse i deres nationale informationspolitiske
prioriteter, herunder gennem arbejdsprogrammet for den Europæiske Socialfonds uformelle
netværk af informationsmedarbejdere.
Kommissionen vil også foreslå at afholde et
forum om lokal udvikling
i begyndelsen af
2003, hvor de berørte parter – lokale og regionale aktører, medlemsstater, ansøgerlande og
EU-institutioner – kunne mødes og udveksle erfaringer og information.
3.2.
Udnyttelse af erfaringer og bedre udnyttelse af eksisterende instrumenter
På EU-plan er der med en række initiativer sat fokus på de lokale myndigheders muligheder
for at fremme beskæftigelsen. Så tidligt som i 1993 understregede Kommissionen med
udgivelsen af ”Hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse” betydningen af
jobskabelse og nye muligheder for beskæftigelse, især inden for tjenesteydelser, der leveres
lokalt
18
. De 89 territoriale beskæftigelsespagter, der blev lanceret som pilotprojekter i 1997,
afspejlede denne tendens
19
. Kommissionen har iværksat en tematisk evaluering af de
territoriale beskæftigelsespagter, som skal foreligge medio 2003. Denne evaluering vil give
værdifulde oplysninger om den lokale dimension af de beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, der kan bidrage til at styrke denne dimension af den europæiske
beskæftigelsesstrategi. Den lokale beskæftigelsesudvikling er blevet udforsket videre gennem
forskellige programmer på Fællesskabs-
20
og medlemsstatsplan.
EU’s EURES-tjeneste, som har til formål at gøre det lettere for EU- og EØS-borgere at udøve
deres ret til at arbejde i en anden medlemsstat, giver information, råd og hjælp til at finde job
gennem sit netværk af eksperter, en lang række kontaktpunkter i partnerorganisationer og en
gratis tjeneste på Internettet
Grænseoverskridende EURES
yder et særligt bidrag til den
18
19
20
Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi til fremme af lokale udviklings- og
beskæftigelsesinitiativer, EFT KOM (95) 273, Bruxelles, 13. juni 1995.
Jf. vedrørende de territoriale beskæftigelsespagter (TEP) Kommissionens tjenestegrenes dokument
(november
1999)
TEP-webstedet:
http://inforegio.cec.eu.int/pacts.
Artikel 6 i ESF (nye jobmuligheder og lokal kapital til sociale formål) tilskyndelsesforanstaltningerne i
henhold til traktatens artikel 129, fællesskabsinitiativerne ADAPT og EMPLOYMENT,
pilotprojekterne for langtidsledige (B5-502) og pilotaktionen om den tredje sektor og beskæftigelsen.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0011.png
lokale udvikling på grundlag af lokale partnerskaber og til den sociale dialog om
beskæftigelsespolitikken i grænseområder
21
.
Der kan drages betydelige erfaringer af flere EU-programmer og –initiativer, der gennemføres
på andre politiske områder end beskæftigelse
22
. Leonardo da Vinci-programmet har bidraget
til den lokale beskæftigelsesudvikling, især ved at bevare traditionelle færdigheder og erhverv
og samtidig udvikle nye. Det har endvidere fremmet vejledning på lokalt plan.
Kommissionen vil i 2002 iværksætte en efterfølgende evaluering af EU-initiativet URBAN og
dets virksomhed mellem 1994 og 1999. URBAN fokuserer eksplicit på lokalområder i
erkendelse af, at nationale eller regionale foranstaltninger undertiden er for generelle til at
kunne imødekomme et lokalområdes særlige behov, og af at de, der bor og arbejder der, ofte
er i den bedste position til at kunne udvikle passende foranstaltninger. URBAN har brugt
denne områdebaserede metode og har lagt vægt på kapacitetsopbygning, større lokal
autonomi og øget målretning af indsatsen samt større evne til at fokusere på områder med
særlige behov. Det dækker en bred vifte af projekter og kombinerer fornyelse af forældet
infrastruktur med foranstaltninger til at stimulere økonomi og beskæftigelse. Den
efterfølgende evaluering skal vise, hvad man kan lære af perioden 1994-1999. Resultaterne vil
blive brugt i gennemførelsen af initiativet i perioden 2000-2006 og også i formidlingen af god
praksis i forbindelse med lokal beskæftigelsesudvikling.
Strukturfondenes mainstream-programmers rolle
Det afspejles allerede i de generelle EU-politikker og –programmer, at man fra isolerede,
lokale beskæftigelsesinitiativer er gået over til integrerede strategier.
Det hedder i de nye forordninger for strukturfondene for perioden 2000-2006, at fondene bør
spille en særlig rolle for fremme af den lokale, økonomiske udvikling ved blandt andet at
fremme territoriale beskæftigelsespagter (som nu er omfattet af regionalfondsforordningen)
og nye beskæftigelsesmuligheder og gennem foranstaltninger til at fremme og støtte lokale
udviklings- og beskæftigelsesinitiativer
23
.
Oprettelsen af et bredt partnerskab, der omfatter en bredere vifte af aktører som institutioner,
private virksomheder og foreninger på regionalt og lokalt plan er et centralt element i den nye
række af strukturfondsprogrammer. Der er en klar tendens til, at medlemsstaterne i højere
grad inddrager regionale og lokale myndigheder i hele programmeringsprocessen, hvilket
burde bidrage til at give regionale og lokale aktører beføjelser i forbindelse med de
programmer, der støttes af fondene. Der lægges særlig stor vægt på dette aspekt i
strukturfondsprogrammerne i Italien, Spanien og Frankrig, hvor erfaringerne med de
territoriale beskæftigelsespagter afspejles i prioriteterne for lokal udvikling i de generelle
programmer for 2000-2006.
I forbindelse med den decentraliserede programmering deltager de lokale myndigheder mere i
gennemførelsen af operationer, der medfinansieres af strukturfondene, især i de
medlemsstater, hvor lokale partnere spiller en central rolle for gennemførelsen af de
21
22
23
Se Eures’ websted: http://europa.eu.int/comm/employment_social/elm/eures/en/index.htm
F.eks. LEADER om udvikling af landdistrikter, URBAN om byudvikling, artikel 10 i EFRU om nye
jobmuligheder, innovation og informations- og kommunikationsteknologi, det fjerde program om
målrettet socioøkonomisk forskning og projekter finansieret under de forberedende aktioner med
henblik på bekæmpelse og forebyggelse af social udstødelse.
Forordning (EF) nr. 1784/1999 af 12. juli 1999 om den europæiske socialfond, EFT 13.8.1999, s.
L213/6, artikel 2, stk. 2, litra (a).
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0012.png
foranstaltninger, som har fået bevilget støtte fra fondene. Endvidere har deres engagement i
formuleringen af de vigtigste politiske prioriteter, der skal støttes af fondene, gjort det muligt
at tage hensyn til lokale behov i de strategier og prioriteter, der fastlægges i programmerne.
Det grundlæggende mål med i højere grad at inddrage de regionale og lokale myndigheder i
programmeringen er at styrke relevansen og dermed effektiviteten og virkningen af de
foranstaltninger, der gennemføres med støtte fra strukturfondene.
Lokal udvikling vil således blive støttet gennem en tostrenget strategi: Det skal være et
tværgående tema, der integreres i alle planlagte prioriteter, og være en specifik foranstaltning
til fremme af lokale beskæftigelsesinitiativer og den sociale økonomi.
En første analyse af, hvordan især den Europæiske Socialfond (ESF) kan støtte den
europæiske beskæftigelsesstrategi
24
i programmeringsperioden 2000-2006, viser forbedringer
i den regionale og lokale dimension i gennemførelsen af fonden. Den nye ESF-forordning
indeholder en særlig bestemmelse, der har til formål at gøre det lettere for lokale partnere og
ngo’er at deltage i ESF-støttede programmer i form af mindre tilskud
25
.Udpegningen af lokale
organisationer som mellemled med ansvaret for at tildele mindre bevillinger til
mikroprojekter burde gøre det lettere for lokale aktører at få ESF-medfinansiering til at
gennemføre projekter, de selv har taget initiativ til.
Med den nye række af programmer under mål 1, 2 og 3 har den Europæiske Socialfond
indarbejdet en integreret strategi for bekæmpelsen af udstødelse fra arbejdsmarkedet. Ofte er
det ikke muligt at nedbringe arbejdsløsheden, hvis der ikke også gøres noget ved andre former
for udstødelse. Denne helhedsstrategi til fremme af social integration på arbejdsmarkedet
kræver, at alle relevante aktører, især de, der virkelig ved noget om udstødelsesproblemerne, i
højere grad deltager i udformning, gennemførelse og overvågning af ESF-bevillinger Det er
en ny udfordring for ESF at bygge på den eksisterende kapacitet på lokalt plan og arbejde for,
at lokale aktører, såsom arbejdsmarkedets parter, ngo’er og andre små, lokale organisationer
får større muligheder for at blive fuldgyldige ESF-støttemodtagere.
Over de næste syv år vil ESF afsætte omkring 9 mia. EUR til fremme af sociale
integrationsaktiviteter i medlemsstaterne gennem foranstaltninger, der sigter mod at forbedre
de dårligst stillede gruppers beskæftigelsesegnethed og uddannelse og ved at bekæmpe
forskelsbehandling og ulighed i adgangen til arbejdsmarkedet.
24
25
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, og Det Økonomiske og Sociale Udvalg
om støtte fra Den Europæiske Socialfond til den europæiske beskæftigelsesstrategi KOM(2001) 16
endelig udg./2, 23.1.2001.
I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) 1784/1999 om ESF skal medlemsstaterne anvende et
rimeligt beløb af fondens midler til mål 1 og 3 til samlede tilskud, der forvaltes af formidlende organer,
som derefter tilbyder støtte i form af mindre tilskud til ngo'er og lokale partnerskaber. De fleste
medlemsstater har i deres programmer afsat 0,5-1% af midlerne til denne form for støtte.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0013.png
EQUAL’s rolle
EQUAL-programmet giver 2,8 mia. EUR i perioden 2000-2006. Det bygger videre på
erfaringer fra tidligere fællesskabsinitiativer – især EMPLOYMENT - og har til formål at
afprøve nye metoder til opfyldelse af behov hos personer, der er udstødt eller bliver udsat for
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det kan derfor yde et væsentligt bidrag til den lokale
beskæftigelsesudvikling
26
.
Kommissionen har til hensigt at bruge EQUAL til at udvikle partnerskaber, især på regionalt
og lokalt plan, og bygge på de to centrale succesfaktorer, man har afdækket gennem
evaluering: en høj grad af lokalt/regionalt netværkssamarbejde og samarbejde om formidling
og overførsel af resultater.
Hvilken rolle spiller nyskabende aktioner under ESF artikel 6?
Blandt de forskellige finansielle EU-instrumenter, der kan støtte lokal beskæftigelse, spiller
de nyskabende aktioner under art. 6 i ESF-forordningen
27
en vigtig rolle, idet det herigennem
er muligt at afprøve nye metoder og afdække god praksis, som efterfølgende kan forbedre
gennemførelse og resultater af operationer, der støttes af strukturfondene.
I løbet af programmeringsperioden 1994-1999 blev en række projekter inden for jobskabelse
og erhvervsuddannelse, hvoraf de fleste havde et lokalt sigte, finansieret gennem ESF artikel
6. I sin meddelelse fra januar 2001 om gennemførelsen af artikel 6 understregede
Kommissionen betydningen af et tæt samarbejde mellem EU-institutionerne og nationale,
regionale og lokale regeringer samt arbejdsmarkedets parter og organisationer i den tredje
sektor; det hed også i meddelelsen, at de nyskabende foranstaltninger i 2001-2002 skulle
koncentreres om en fastlagt række prioriterede temaer, hvoraf ét skulle være ”Lokale
beskæftigelsesstrategier og innovation”.
Kommissionen ønsker at sikre, at lokal udvikling fortsat er en prioritet, og at nye ideer og
processer, der kan påvirke ESF’s mainstream-operationer, afprøves i henhold til art. 6. Der vil
blive lagt større vægt på løbende overvågning og evaluering af projekter og
netværkssamarbejde mellem projektledere, Kommissionen, medlemsstater og eksperter.
Overvågning af gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi på lokalt plan
For 2000 og 2001 afsatte budgetmyndigheden en bevilling på budgettet til støtte for
forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement vedrørende beskæftigelse
(budgetpost B5-503). Den europæiske beskæftigelsesstrategi danner grundlaget for udvikling
af integrerede, lokale beskæftigelsespolitikker, og derfor har denne budgetpost til formål at:
Overvåge anvendelsen af de europæiske beskæftigelsesretningslinjer som en ramme for
udviklingen af lokale beskæftigelsesstrategier, der kan føre til lokale handlingsplaner for
beskæftigelsen,
Øge bevidstheden om lokale foranstaltningers jobskabelsespotentiale, udvikle tværnationalt
samarbejde og fremme afdækning og udveksling af god praksis.
26
27
Se EQUAL’s websted på: http://www.europa.eu.int/comm/employment_social/equal/equal.cfm
Forordning nr. 1262/1999 af 21. juni 1999, EFT 26.6.1999, L 161/48.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0014.png
De påtænkte foranstaltninger kan senere suppleres med projekter under den Europæiske
Socialfonds artikel 6 med henblik på at fremme den rolle, den tredje sektor/den sociale
økonomi spiller for lokal jobskabelse og indhøste erfaringer med at gennemføre lokale
beskæftigelsesstrategier.
Evalueringen af pilotprojekter i den tredje sektor viser klart, at den tredje sektor har potentiale
til at yde værdifulde bidrag til at skabe og vedligeholde beskæftigelse i Europa og samtidig
afhjælpe markedssvigt i tilvejebringelsen af varer og tjenesteydelser på en lang række
forskellige sociale, miljømæssige og kulturelle områder.
En samlet evaluering af lokal udvikling
Evalueringerne af ESF’s foranstaltninger i perioden 1994-1999 indeholdt ikke specifikke
overvejelser over, om den lokale dimension skulle være en tematisk prioritet, især fordi den
ikke blev betragtet som sådan i tilsvarende EU-forordninger. Imidlertid er en række
igangværende eller planlagte evalueringer af direkte interesse for den lokale udvikling: den
tematiske evaluering af de territoriale beskæftigelsespagter, den efterfølgende evaluering af
URBAN-initiativet og en evaluering af de forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt
engagement vedrørende beskæftigelse for 2000. I forbindelse med en evaluering af den
europæiske beskæftigelsesstrategi, der blev iværksat for nylig, skal udviklingen inden for
lokal beskæftigelse undersøges gennem nationale evalueringsprojekter. Resultaterne vil
foreligge i foråret 2002.
Kommissionen har til hensigt at bygge på erfaringerne med lokalt netværkssamarbejde. Der
skal gennemføres flere evalueringer af ESF-foranstaltninger af relevans for lokal udvikling,
idet der skal inddrages et signifikant udsnit af geografiske områder.
Med henblik på at udnytte eksisterende politikker og foranstaltninger bedre vil Kommissionen
prioritere lokal udvikling i sine evalueringsaktiviteter for den indeværende
programmeringsperiode. Den vil gennemføre
en samlet evaluering af den lokale udvikling.
Denne omfattende evaluering og syntese af den lokale beskæftigelsesudvikling vil kunne give
et overblik over resultaterne og give ideer til fremtiden, herunder til programmer om f.eks.
social udstødelse eller lige muligheder, der indebærer et vigtigt lokalt islæt.
En sådan strategisk, tematisk evaluering af lokal udvikling vil blive udformet, så den
supplerer og bygger på evalueringer, der i øjeblikket planlægges eller er i gang. Den skal
fokusere på strukturfondene, men også på andre EU-politiske områder med hovedvægten på
følgende spørgsmål:
Hvordan har EU-politikker og -programmer taget hensyn til den lokale udvikling og
bidraget til at skabe et gunstigt miljø for lokal beskæftigelse?
Hvordan er EU-aktiviteter og -programmer blevet koordineret på dette område? Hvilke
midler er der blevet udviklet for at sikre, at lokale aktører deltager i den EU-politiske
planlægning? Hvor meget ved de lokale aktører om EU-programmer og -politikker?
Hvordan kan samarbejdet mellem de forskellige lokale og regionale partnerskaber
(beskæftigelse, innovation, informationssamfundet) styrkes?
Hvordan er resultater og nyskabelser af EU-aktiviteter og -programmer om lokal udvikling
blevet inkluderet i mainstreaming-processen?
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0015.png
3.3.
Ligestilling mellem mænd og kvinder i de lokale beskæftigelsesstrategier
I henhold til den europæiske beskæftigelsesstrategi skal medlemsstaterne integrere
ligestillingsaspektet i alle politikker og aktioner, når de gennemfører retningslinjerne. En
række eksisterende projekter, der tjener som eksempler for de territoriale
beskæftigelsespagter, har til formål at sikre lige muligheder. Kommissionen er imidlertid af
den opfattelse, at der tidligere ikke er lagt nok vægt på ligestilling mellem mænd og kvinder,
og at foranstaltninger til fremme af ligestilling kan blive mest effektive på lokalt plan.
I den sidste programmeringsperiode (1994-99) har en række projekter finansieret under ESF’s
mainstreaming-programmer og gennem EU-initiativer bidraget til at fremme ligestilling
mellem mænd og kvinder i den lokale beskæftigelse, f.eks. ved at støtte uddannelse inden for
fremtidsorienterede erhvervsområder eller gennem etablering af nye virksomheder i
landdistrikter. I perioden 2000-2006 er det i henhold til strukturfondsforordningerne et krav til
alle programmer og aktioner, at kønsaspektet integreres.
Fremme af ligestilling er et centralt element i den europæiske beskæftigelsesstrategi, som nu
er kernen i ESF. Under hensyntagen til retningslinje 11 omfatter ESF og de lokale
beskæftigelsesstrategier nu derfor både integration af ligestillingsaspektet og specifikke
ligestillingsforanstaltninger
28
.
Eftersom lokal beskæftigelse også er en horisontal prioritet i den nye ESF-forordning, skal
foranstaltninger til fremme af kvinders adgang til og deltagelse på arbejdsmarkedet også
omfatte støtte til lokale initiativer.
Ved udvikling af en lokal beskæftigelsesstrategi
29
bør kønsdimensionen integreres i diagnosen
af området. Når målene for en strategi fastlægges, bør man være opmærksom på nye
jobmuligheder for kvinder, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet (igen)
(informationssamfundet, miljø, fritid, turisme, kultur, lokale produkter, velfærd og personlige
tjenesteydelser).
Kvinder bør være både aktører og målgrupper i de lokale beskæftigelsesstrategier. Dette
indebærer: inddragelse af ligestillingsorganer i lokale myndigheder; kønsmæssig balance i
udvalg; øget deltagelse af kvinder i arbejdsmarkedets parters organisationer; udnyttelse af
kvinders kvalifikationer og erfaringer i socialøkonomien og den frivillige sektor, hvor kvinder
spiller en vigtig rolle; og inddragelse af kvinders ngo’er i lokale og regionale partnerskaber og
territoriale beskæftigelsespagter.
Inddragelse af lokale aktører til fremme af ligestilling mellem kønnene
Lokale aktører bør selv spille den vigtigste rolle, når der skal opstilles lokale
beskæftigelsesstrategier, hvor der lægges vægt på ligestilling. Især:
bør de lokale myndigheder som de største arbejdsgivere eller som eksempler for de øvrige
fremme kvinders beskæftigelse og kvaliteten i forvaltningen og de offentlige tjenester, især
gennem foranstaltninger til at forene arbejde og familieliv og fremme kvinders muligheder
28
29
Skønt det er vanskeligt at sætte et nøjagtigt tal på den samlede investering, vil der mellem 2000 og 2006
blive bevilget næsten 4 mia. EUR til særlige aktioner til fremme af ligestilling støttet under ESF i 2000-
2006. Med midlerne til støtte for mainstreaming-aktioner vil dette beløb stige betydeligt.
Jf. bilag, kapitel 1.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0016.png
for at få ledende stillinger. De bør støtte kvinders iværksætteraktiviteter og forbedre
infrastrukturer, der er vigtige for kvinder i landdistrikter,
bør lokale virksomheder som arbejdsgivere styrke kvinders karrieremuligheder (for
eksempel ved at optræde som vejledere for mindre virksomheder oprettet af kvinder),
kan organisationer i den tredje sektor/den sociale økonomi forbedre kvinders adgang til
arbejdsmarkedet ved at tilbyde tjenester, som kvinder kan yde i hjemmet og job til kvinder,
der skal ud på arbejdsmarkedet igen,
kan arbejdsmarkedets parter fremme kvinders karrieremuligheder og gøre det lettere at
forene arbejde og familieliv, både på virksomhedsniveau (f.eks. fleksible
arbejdstidsordninger) og på lokalt plan, f.eks. ved at fremskynde gennemførelsen af
direktiver og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på dette område,
kan lokale offentlige arbejdsformidlinger optræde som eksemplariske arbejdsgivere f.eks.
ved at integrere kønsaspektet i alle politikker og aktioner og ved at tilbyde deres
medarbejdere ligestillingskurser,
kan almene uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner hjælpe kvinder med at
forbedre deres karrieremuligheder og tilbyde ligestillingskurser til lokale aktører.
4.
O
PFØLGNINGSFORANSTALTNINGER
Med den europæiske beskæftigelsesstrategi er der skabt en ny dimension til fremme af flere
og bedre job. Gennem retningslinjerne for beskæftigelsen, den årlige gennemgang og peer
review af medlemsstaternes resultater samt henstillingerne til de enkelte lande danner den
europæiske beskæftigelsesstrategi
på EU-niveau
en integreret ramme for opfyldelse af
Unionens mål på beskæftigelsesområdet og i forbindelse med arbejdsmarkedsreformer.
Gennem de nationale handlingsplaner og med økonomisk støtte både fra EU og fra nationalt
hold omsættes beskæftigelsesretningslinjerne
på medlemsstatsniveau
til en
sammenhængende beskæftigelsesstrategi.
regionalt og lokalt plan
bør aktørerne få mulighed for at arbejde mere og mere sammen,
indgå i et samspil med nationale og europæiske institutioner og politikker og udvikle
partnerskaber til støtte for den europæiske beskæftigelsesstrategi. Lokale aktører spiller også
en central rolle for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og udvikle integrerede
metoder til at fremme social integration.
Med respekt for den eksisterende kompetencefordeling
medlemsstaterne vil Kommissionen:
mellem
Fællesskabet
og
I overensstemmelse med principperne i hvidbogen om styreformer i EU fremme
information af lokale aktører
om den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nationale
handlingsplaner samt udveksling af god praksis, benchmarking og peer review i
forbindelse med gennemførelsen af de nationale handlingsplaner inden for lokal udvikling.
Især vil Kommissionen:
– lægge vægt på lokal beskæftigelse i sine egne informationsaktiviteter. Den vil lette lokale
aktørers adgang til EU-programmer og -initiativer ved at oprette en
hjemmeside for lokal
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0017.png
udvikling
og lette samordningen mellem de forskellige involverede tjenestegrene under
Kommissionen,
– foreslå, at lokal beskæftigelse indgår som en af
prioriteterne i medlemsstaternes
informationspolitikker,
især gennem eksisterende institutionelle organer, såsom udvalget
for Socialfonden, beskæftigelsesudvalget og det uformelle netværk af ESF’s
informationsmedarbejdere.
overvåge og støtte udviklingen af lokale beskæftigelsesstrategier
med henblik på at
fremme en integreret strategi for lokal udvikling i medlemsstaterne, især gennem nationale
handlingsplaner og beskæftigelsesudvalget (EMCO); gennem de nationale handlingsplaner
for social integration; og gennem implementering af ESF-forordningens bestemmelser, der
sigter på at lette de lokale partneres og ngo’ers deltagelse i ESF-støttede programmer,
sikre, at erfaringerne med at udvikle lokale beskæftigelsesstrategier, også i forbindelse med
fremme af ligestilling, formidles inden for medlemsstater og ansøgerlande og integreres i
den europæiske beskæftigelsesstrategi. Med henblik herpå
foreslår Kommissionen at
afholde et lokalt udviklingsforum i begyndelsen af 2003,
hvor de berørte parter – lokale
og regionale aktører, nationale regeringer, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og det
Økonomiske og Sociale Udvalg – kunne mødes og udveksle erfaringer og information og
bidrage til udviklingen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Ansøgerlandene
skal
deltage i forummet i fuldt omfang,
bistå lokale aktører,
der ønsker at få en mere strategisk tilgang til lokal udvikling,
herunder lokale beskæftigelsesstrategier og lokale handlingsplaner, der udarbejdes inden
for de institutionelle rammer af medlemsstaternes nationale handlingsplaner.
Kommissionen vil yde støtte gennem de foreliggende finansielle instrumenter, og især ESF
art. 6-programmet om nyskabende aktioner. Den økonomiske støtte, som er nødvendig for
at gennemføre lokale programmer til fremme af beskæftigelse, udvikling af menneskelige
ressourcer og social integration, vil skulle omfattes af operationelle mainstream-
programmer, såsom ESF.
iværksætte
en overordnet strategisk evaluering
af de foranstaltninger til fremme af lokal
udvikling, der modtager støtte under de forskellige EU-politikker og finansielle
instrumenter. I betragtning af den kommende udvidelse af EU bør resultaterne af
evalueringen især åbne mulighed for at: sikre, at de erfaringer, der indhøstes i lokale
beskæftigelsesforanstaltninger, udnyttes i udviklingen af den lokale dimension i andre
processer og programmer, især de nationale handlingsplaner for social integration og
EQUAL; forbedre de overordnede rammer for en lokal indsats for beskæftigelsen på
grundlag af de erfaringer, der indhøstes fra individuelle aktioner og programmer, herunder
de territoriale beskæftigelsespagter og URBAN,
intensivere
samarbejdet med andre internationale organisationer,
der arbejder på dette
område, især OECD og ILO med henblik på at trække på deres erfaringer og øge
formidlingen af de erfaringer, der er gjort på europæisk plan, til ansøgerlandene og andre
lande, der ikke er medlemmer af EU.
***
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0018.png
BILAG
BILAG 1: RETNINGSLINJER FOR LOKALE BESKÆFTIGELSESSTRATEGIER
I dette bilag opstilles de succeskriterier og -krav for lokale beskæftigelsesstrategier, som er
skitseret i meddelelsen “Lokal handling til fordel for beskæftigelsen” fra april 2000.
Endvidere gives et foreløbigt bud på, hvilken indsats der kan gøres lokalt, regionalt, nationalt
og på EU-plan for at fremme den strategi, der beskrives i nærværende meddelelse.
Beskæftigelsesstrategier, der udarbejdes på initiativ af lokale myndigheder og aktører, kan
omdannes til lokale handlingsplaner, når medlemsstaterne indarbejder dem i deres nationale
handlingsplaner.
1.
U
DVIKLING AF LOKALE BESKÆFTIGELSESSTRATEGIER
På baggrund af tidligere erfaringer og resultaterne af den høring, der er beskrevet i kapitel 2.2
i nærværende meddelelse, kan seks
prioriterede områder
overvejes med henblik på at gøre
det lettere at udvikle lokale beskæftigelsesstrategier: etablering af et gunstigt klima, forsøg,
evaluering, benchmarking, erhvervsuddannelse og samarbejde/udvekslinger.
1.1.
Etablering af et gunstigt klima
Medlemsstatens lovgivningsmæssige, juridiske, institutionelle, økonomiske og administrative
rammer kunne gøres mere befordrende for den lokale udvikling af beskæftigelsen. Især er der
rige muligheder for at tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem og på tværs af niveauer,
forenkle regler og procedurer og begrænse administrative krav, yde logistisk og metodisk
støtte til lokale aktører, der indfører en strategisk tilgang.
Eksempler fra høringen om lokal handling til fordel for beskæftigelsen
Selv om en centraliseret informationsudveksling om jobmuligheder på tværs af regionerne er
en nøglefaktor for en effektiv offentlig arbejdsformidling, kan en decentralisering af
serviceleveringen give de offentlige arbejdsformidlingskontorer mulighed for at blive reelle
partnere i de lokale beskæftigelsesstrategier. Decentraliserede enheder bør få en højere grad af
autonomi i forvaltningen af midler og tilpasningen af de forskellige beskæftigelsespolitiske
værktøjer til de lokale arbejdsmarkeder.
Organisationer i den tredje sektor mener, at nogle af deres økonomiske vanskeligheder
skyldes love og regler. F.eks. står bankreglerne i vejen for, at der udvikles
finansieringsinstrumenter, som passer til deres behov, og konkurrencereglerne forhindrer
lokale myndigheder i at indføre såkaldte sociale klausuler i offentlige indkøbsaftaler.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0019.png
Euroméditerranée-projektet i Marseille, i den franske region Provence-Alpes-Côte d’Azur
Ideen til ”Euroméditerranée” opstod i 1989, men først i 1995 oprettede man det offentlige
planlægnings- og udviklingsinstitut Euroméditerranée (EPAEM) med status som projekt af
national interesse og et budget for 1995-2001 på 1,7 mio. FRF, der blev øget til 2,5 mia. FRF
i 1999. Staten står i spidsen for Euroméditerranée i partnerskab med de lokale forvaltninger
(Marseille by, regionen Provence-Alpes-Côte d’Azur, departementet Bouches-du-Rhône,
Communauté urbaine Marseille Provence Métropole). Det har til opgave at ”sikre økonomisk
udvikling, kulturel opblomstring, byplanlægning og en indsats til fordel for indbyggerne” på
de 311 hektarer, hvor der bor 30.000 indbyggere. ”Vi er byforhandlere”, opsummerer
generaldirektør Jean-Michel Guenod.
De fem områder er: Udviklingsområdet Joliette, som har fælles infrastruktur, og hvor der
allerede er sket en omstrukturering af les Docks (80.000 m
2
erhvervsejendomme); renovering
af rue de la République og dens 4.000 boliger; kvarteret Saint-Charmes-Porte i Aix med
TGV-banegården (højhastighedstog); la Belle de mai, hvor tobaksfabrikkerne (120.000 m
2
)
skal gøres til spydspids for kultur- og kommunikationsindustrierne med studier til audiovisuel
produktion; og endelig Cité de la Méditerranée (110 hektarer) med 2,7 km kystlinje, hvor der
er planlagt en omlægning af krydstogtområdet, et museum osv.
I disse områder er der skabt 1.500 virksomheder med 6.000 arbejdspladser. De offentlige
investeringer, herunder EU-midlerne, anslås til 6 mia. FRF, og de samlede investeringer,
inklusive de private, ligger på over 20 mia. FRF for 1996-2010.
Dette projekt har allerede modtaget støtte fra Socialfonden i det samlede
programmeringsdokument for 1997-99 og vil inden for rammerne af det fælles
programmeringsdokument for 2000-2006 få 22,9 mio. EUR eller 150 mio. FRF i støtte fra
EFRU.
I Sverige blev der i 1998 indført vækstaftaler på amtsplan. De består af
udviklingsprogrammer med det formål at udnytte vækstpotentialet i den erhvervssektor, der er
udpeget lokalt og regionalt. Programmet udarbejdes af et partnerskab. Målet er at stimulere en
bæredygtig økonomisk vækst og således øge beskæftigelsen for både kvinder og mænd.
Arbejdsmarkedspolitikken har en vigtig økologisk dimension. Støtte til lokale
investeringsprogrammer er én måde, hvorpå man kan kombinere foranstaltninger for miljø og
beskæftigelse. Programmerne kan også bruges til at forbinde national og lokal politik.
Kommunerne kan søge om økonomisk støtte til lokale investeringsprogrammer, der både
opfylder miljøkriterierne og kravene om at skabe beskæftigelse.
Den svenske NAP 2001, s. 4.
Inden for rammerne af de ”Forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement
vedrørende beskæftigelse”
30
har Kommissionen udsendt en indkaldelse af forslag i 2001.
Projekter, der udvælges til støtte under foranstaltning 1 (kapacitetsopbygning), skal udforske
måder, hvorpå der kan skabes et gunstigt miljø.
30
EFT C 130 af 1.5.2001, s. 10.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0020.png
Kommissionen har også finansieret forberedende foranstaltninger til støtte for aktioner til
bekæmpelse og forebyggelse af social udstødelse. Selv om disse har været klart rettet mod
mål inden for dét specielle område, kan de også give erfaringer med metoder for lokalt
baserede partnerskaber, der kan være af interesse på beskæftigelsesområdet.
1.2.
Forsøg
Der vil være behov for yderligere forsøg for at finjustere den strategiske tilgang til lokal
beskæftigelsesudvikling og fastlægge, hvordan de forskellige kategorier af lokale aktører kan
handle lokalt til fordel for beskæftigelsen.
Byerne Barcelona og Haag har gjort forsøg med, hvordan lokale myndigheder kan udnytte
IKT til flere formål for at forbedre deres medarbejderes arbejdsbetingelser og kvaliteten af de
tjenester, de yder, fremme livslang uddannelse og hjælpe lokalbefolkningen med at bygge bro
over den digitale kløft.
Man har konstateret, at en række lokale, finansielle instrumenter, der kunne opfylde behovene
hos organisationer i den tredje sektor, mangler at blive afprøvet yderligere: risikovillig
kapital, garantifonde, lavtforrentede, tilbagebetalingspligtige lån, mikrofinansiering,
incitamenter til, at kommercielle finansinstitutioner investerer i socialøkonomiske
organisationer, offentlige, finansielle garantier baseret på organisationernes regnskaber og
godkendte projektfinansiering. Der kunne også gennemføres forsøg med social revision og
socialt ansvarlige regnskaber.
13 projekter, som blev udvalgt under Kommissionens indkaldelse af forslag i 2000 inden for
rammerne af de ”forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement vedrørende
beskæftigelsen”, omhandler forsøg med udarbejdelse af lokale handlingsplaner i
76
lokalområder i 2001. Konklusionerne af dette forsøg vil foreligge medio 2002.
Yderligere forsøg med hele den lokale beskæftigelsesstrategiproces vil blive støttet under
ESF’s artikel 6
31
. Kommissionen har udsendt en indkaldelse af forslag i 2001 og udvælger
projekterne i begyndelsen af 2002.
Erfaringerne fra alle disse forsøg vil blive inddraget, før metoden bliver indarbejdet i løbet af
anden del af programmeringsperioden 2000-2006, eventuelt med støtte fra ESF.
1.3.
Evaluering
Siden den europæiske beskæftigelsesstrategi blev lanceret i 1997, er der sket mange
fremskridt med at evaluere resultaterne på beskæftigelsesområdet både på EU- og
medlemsstatsniveau. Der er udviklet instrumenter, herunder indikatorer i forbindelse med
beskæftigelse, arbejdsløshed, den økonomiske situation og gennemførelse af retningslinjerne
for beskæftigelsen
32
. Der er ved at blive defineret flere indikatorer i forbindelse med job- og
livskvalitet
33
.
31
32
33
Meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den
Europæiske Socialfonds forordning for programmeringsperioden 2000-2006, KOM (2000) 894 endelig
udg., 12.1.2001.
EFT C 22 af 24.1.2001, s. 18.
Meddelelse om beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken – Investering i kvalitet.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0021.png
Denne knowhow må i medlemsstaterne formidles til det lokale niveau. Da lokale
udviklingsstrategier bidrager til at forbedre kvaliteten af socialpolitikken, har Kommissionen
til hensigt at integrere denne dimension i de ”kvalitetsvurderinger”, som foreslås i
meddelelsen om ”Investering i kvalitet”
34
.
Kommissionen vil gennemgå, hvordan der i ESF-programmeringen for perioden 2000-2006
er taget hensyn til bestemmelserne i ESF-forordningen om lokale udviklingsforanstaltninger,
og i hvilken grad de lokale myndigheder inddrages i anvendelsen af partnerskabsprincippet i
forbindelse med forvaltningen af fonden.
Under “forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement vedrørende
beskæftigelsen”
35
fokuserer foranstaltning 2 i indkaldelsen af forslag, der blev udsendt i 2001,
på overvågning og evaluering.
Der vil blive foretaget efterfølgende evaluering for at måle den langsigtede virkning af lokale
beskæftigelsesinitiativer. Den første af disse evalueringer vil blive gennemført i 2003, og man
vil her se på de lokale partnerskaber, som har været involveret i EU-programmer i midten af
1990’erne. Man vil forsøge at indkredse, hvilke resultater de har haft siden da, og hvilke
ændringer de har gennemgået. Resultaterne af den eksterne evaluering af de territoriale
beskæftigelsespagter, som skal offentliggøres i 2002, vil blive brugt i de generelle
konklusioner.
1.4.
Benchmarking
Siden 1997 har benchmarking spillet en central rolle i udviklingen af den europæiske
beskæftigelsesstrategi. Metoden består i at afdække de bedste arbejdsmarkedsresultater i EU
og gøre opmærksom på god praksis i hver dimension af den europæiske
beskæftigelsesstrategi.
Benchmarking
bør
anvendes
de
enkelte
lokale
beskæftigelsesinitiativer og på selve den lokale beskæftigelsesstrategiproces.
For at tilrettelægge benchmarking på EU-niveau kan der hentes inspiration i peer review-
programmet,
36
en nyskabende proces, der blev iværksat i 1999 mellem EU-landene som et
instrument til støtte for den europæiske beskæftigelsesstrategi. Målet er at afdække, evaluere
og formidle god praksis i hele EU på det beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedspolitiske
område.
Der kunne på forsøgsbasis afholdes en peer review på EU-plan af god praksis for udvikling af
lokale beskæftigelsesstrategier i andet halvår af 2003. Internationale foreninger og
netværkssammenslutninger kunne også yde et meget nyttigt bidrag hertil.
Benchmarking vil også blive anvendt på regionale og nationale miljøer for at sammenligne, i
hvilken grad de letter eller hindrer fremkomsten af strategiske bottom-up initiativer og -
projekter.
Under “forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement vedrørende
beskæftigelsen”
37
fokuserer foranstaltning 2 i indkaldelsen af forslag, der blev udsendt i 2001,
på benchmarking. Støtten vil gå til projekter, der udvikler værktøjer til benchmarking af
lokale beskæftigelsesstrategier, initiativer og rammer.
34
35
36
37
Meddelelse om beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken – Investering i kvalitet.
EFT C 130 af 1.5.2001, s. 10.
http:// peerreview.almp.org/en/
EFT C 130 af 1.5.2001, s. 10.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0022.png
1.5.
Erhvervsuddannelse
Hvis det lokale niveau skal spille en mere strategisk rolle for fremme af beskæftigelsen, bør
de lokale aktører have de relevante kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne spille den
rolle effektivt. Dette omfatter både tekniske færdigheder (målstyret ledelse, projektstyring og
økonomisk forvaltning, juridiske rammer, politikevaluering osv.) og social kompetence.
Målet skal ikke være at uddanne lokale personer til fuldtidseksperter i lokal udvikling, men
snarere at fokusere på personer inden for forskellige aktivitetsområder, som kan integrere
spørgsmål om lokal beskæftigelsesudvikling i deres normale arbejde.
Da organisationer på regionalt og nationalt plan i givet fald skal styrke lokale aktører og
fastlægge mange aspekter af de juridiske, administrative og finansielle rammer for den lokale
indsats, bør de også have den relevante viden og knowhow til at lette arbejdet på lokalt plan
og viderebringe det til de øvrige beslutningstagende niveauer.
Myndigheder og organer på regionalt og nationalt niveau og på EU-niveau bør søge at lære af
vellykkede lokale initiativer og derefter gennemføre dem i større målestok og integrere dem.
Størstedelen af midlerne til uddannelse vil skulle bevilges af nationale og regionale niveauer
og deres uddannelsessystemer, idet ESF-støttemekanismerne udnyttes bedst muligt.
Under “forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement vedrørende
beskæftigelsen”
38
fokuserer foranstaltning 1 i indkaldelsen af forslag, der blev udsendt i 2001,
på kapacitetsopbygning. Støtten vil gå til projekter om udformning og overvågning af
kvalifikationsudviklingsprogrammer med det formål at styrke lokale aktørers kapacitet til at
fremme beskæftigelsen og regionale og nationale aktørers kapacitet til at fremme sådanne
initiativer.
1.6.
Udvekslinger og samarbejde
Med henblik på at styrke samhørigheden kan der tilrettelægges udvekslinger af god praksis og
samarbejde, og informations- og kommunikationsteknologierne (IKT) kan udnyttes til at øge
informationsstrømmene inden for medlemsstaterne.
Der kan på nationalt og regionalt plan afholdes møder og udvekslinger mellem embedsmænd,
lokale beskæftigelsesudviklingskonsulenter, lokale formidlere og personer, der optræder som
mellemled mellem lokale – og regionale/nationale beslutningstagningsniveauer. Der kan
afholdes konferencer med henblik på formidling af god praksis, foretages sammenlignende
studier eller etableres permanente elektroniske diskussionsfora. Der kunne organiseres
personalerotation mellem den offentlige og private sektor, på tværs af brancher og mellem
lokale afdelinger og centrale hovedkontorer, hovedkvarterer eller moderorganisationer. På
lokalt plan kan aktørerne tilskyndes til at oprette lokale projektbanker for at fremme
ideudveksling og pulje energi og ressourcer. Repræsentative netværk og foreninger opfordres
til at overveje, hvordan de kan fremme disse udvekslinger.
Inden for rammerne af de forberedende foranstaltninger til fremme af lokalt engagement
vedrørende beskæftigelse
39
omhandler foranstaltning 3 under indkaldelsen af forslag, der blev
udsendt i 2001, formidling af information om god praksis for projekter, programmer og
instrumenter på forskellige niveauer for at støtte den lokale indsats for beskæftigelsen og
oprette et struktureret og kontinuerligt samarbejde mellem områder.
38
39
EFT C 130 af 1.5.2001, s. 10.
EFT C 130 af 1.5.2001, s. 10.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0023.png
Ansøgerlandene bør gradvist indføres i disse mekanismer. Da de forbereder sig på at anvende
den europæiske beskæftigelsesstrategi, kan de tilskyndes til at fremme lokale
beskæftigelsesstrategier med mulig støtte fra Phare-programmet.
Det tværnationale samarbejde om lokal beskæftigelsesudvikling vil også få et vigtigt skub fra
EU-initiativet EQUAL
40
Dets overordnede formål er at bekæmpe forskelsbehandling og
ulighed i forbindelse med arbejdsmarkedet
41
2.
U
DVIKLING AF LOKALE BESKÆFTIGELSESSTRATEGIER
Gennemførelsen af en lokal udviklingsstrategi eller lokal handlingsplan afhænger frem for alt
af særlige institutionelle, administrative og socioøkonomiske forhold, som varierer betydeligt
medlemsstaterne imellem. På baggrund af resultaterne af høringen om lokal indsats er de
vejledende retningslinjer i dette kapitel ment som en støtte til udformning af politikken, der
kan tilpasses af de lokale myndigheder og relevante aktører.
2.1.
Udvælgelse af et område og opstilling af en diagnose
En lokal strategi gælder for et lokalområde, der defineres i overensstemmelse med de
nationale forhold i hver medlemsstat, og som anses for at være socioøkonomisk relevant for
fremme af beskæftigelsen. To væsentlige kriterier skal imidlertid overvejes ved vurdering af
relevansen: området skal være stort nok til at give indsatsen for beskæftigelsen en
tilstrækkelig kritisk masse;
det skal være tilpas lille til, at man kan udnytte
fordelene ved
nærheden,
og det skal være sammenhængende og kompatibelt med eksisterende
administrative strukturer.
Der kan således lægges en strategi for erhvervszoner, pendling-områder, geografiske
opdelinger af arbejdsmarkedets parters organisationer, områder udvalgt til gennemførelse af
strukturfondene eller andre EU- eller nationale programmer, såsom de territoriale
beskæftigelsespagter.
Et vigtigt skridt i udviklingen af en lokal beskæftigelsesstrategi er at stille en diagnose over et
givet områdes styrker og svagheder, positive og negative muligheder (SWOT) i forbindelse
med beskæftigelse. EU’s beskæftigelsesretningslinjer og de tilsvarende indikatorer
42
giver
nyttig vejledning i, hvilken type data der skal indsamles.
Analysen bør udnytte eksisterende relevante informationer og undersøgelser bedst muligt.
Især er der brug for at udnytte lokale, statistiske værktøjer så effektivt som muligt. Diagnosen
kan trække på analyser, der ligger til grund for politikker på andre områder (social
beskyttelse, økonomisk udvikling, byfornyelse, udvikling af landdistrikter, ligestilling mellem
mænd og kvinder, transport, miljøbeskyttelse osv.) og på andre geografiske niveauer.
På grundlag af diagnosen kan lokale aktører definere en lokal beskæftigelsesstrategi, hvori de
fastsætter mål for en bestemt periode, anfører, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at nå
40
41
42
Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om retningslinjer for EF-initiativet Equal vedrørende
tværnationalt samarbejde til fremme af en ny praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og uligheder
af enhver art i forbindelse med arbejdsmarkedet, EFT C 127 af 5.5.2000, s. 2.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1784/1999 af 12. juli 1999 om den
Europæiske Socialfond, EFT L 213 af 13.8.1999, s. 7.
Europa-Kommissionen, Beskæftigelsespolitikker i EU og medlemsstaterne, fælles rapport 2000,
Luxembourg 2001, s. 77-87
42
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0024.png
disse mål, tildeler menneskelige og økonomiske ressourcer til gennemførelse heraf, afdækker
ansvarsområder og fastlægger bestemmelser for overvågning af fremskridt og evaluering af
virkninger. EU’s beskæftigelsesretningslinjer kan være en værdifuld vejledning for de lokale
aktører, når de skal definere indholdet af en strategi.
Ved fastsættelsen af mål bør der lægges særlig vægt på nye jobmuligheder, som kan have en
positiv virkning på ligestillingen mellem mænd og kvinder og give folk mulighed for at
forene arbejde og privatliv i hele deres levetid: informationssamfundet, miljø, fritid, turisme,
lokale produkter, velfærd og personlige tjenesteydelser. Der skal i strategien tages hensyn til
de politikker, der er defineret på andre beslutningstagningsniveauer end det lokale, og den bør
udformes inden for rammerne af den nationale handlingsplan for beskæftigelsen.
Man skal også være opmærksom på mulighederne for at skabe et samspil på lokalt plan med
foranstaltninger under de nationale handlingsplaner for social integration
43
2.2.
Lokale aktørers rolle i gennemførelsen
Høringen om den lokale indsats for beskæftigelsen har givet nogle nyttige fingerpeg om,
hvordan forskellige lokale aktører kan bidrage til lokale beskæftigelsesstrategier.
A) Lokale myndigheder
Lokale myndigheder kan
være
eksemplariske arbejdsgivere,
f.eks. ved at tilbyde deres medarbejdere
videreuddannelse i eksempelvis IKT og ved at tilrettelægge arbejdet, så det bliver lettere
for personalet at forene arbejds- og privatliv,
hjælpe andre aktører
med at bidrage positivt til beskæftigelsen f.eks. ved at skabe
iværksættervenlige miljøer i sektorer, hvor der kan skabes flere job og ved at forenkle
procedurer,
fremme
integrerede tilgange
til beskæftigelsesudvikling ved at indarbejde
beskæftigelsesdimensionen i alle deres politikker, ved at iværksætte eller lette oprettelse og
forvaltning af partnerskaber og ved at bruge IKT til at fremme høringer og aktivt
medborgerskab,
sikre, at lokale tjenester støtter beskæftigelsen, f.eks. ved at sørge for transport til nye
industricentre, transport, der er tilpasset fleksible arbejdstider, børnepasning hele dagen
osv.
Gijón kommune ligger i Asturias i Nordspanien. Den har en befolkning på 271.320
indbyggere. Efter at have oplevet industriel tilbagegang ønsker den nu at blive et centrum
for information og viden. I 1999 samlede kommunen politiske partier, fagforeninger og
forretningsfolk for at anvende de europæiske retningslinjer for beskæftigelsen på lokalt
plan. Under ledelse af lokalregeringen er foranstaltningerne blevet kombineret for at
modernisere traditionelle sektorer, gøre den offentlige sektor mere fleksibel og dynamisk,
hjælpe de ledige tilbage i arbejde og tilbyde den private sektor økonomisk og anden
støtte, så den kan investere, vokse og skabe flere og bedre arbejdspladser.
43
Erfaringerne indtil nu med rækken af EU-finansierede, forberedende aktioner til at bekæmpe og
forebygge social udstødelse viser, at der sandsynligvis vil være en betydelig overlapning mellem de to
politiske områder, både med hensyn til de afdækkede målgrupper og til, hvilke aktører der deltager.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0025.png
B) Virksomheder
I deres egenskab af
arbejdsgivere
kan de bidrage til alle
fire søjler
af den europæiske
beskæftigelsesstrategi, f.eks. kan de tilbyde ledige midlertidig jobtræning og
erhvervserfaring under søjlen for beskæftigelsesegnethed, de kan give vejledning til
mindre virksomheder under søjlen for iværksætterkultur, tilrettelægge arbejdet, så
fleksibilitet og sikkerhed kombineres under søjlen for tilpasningsevne og styrke kvinders
karrieremuligheder under søjlen for lige muligheder.
I deres egenskab af
partnere
kan de hjælpe andre aktører til at forbedre deres eget bidrag
til beskæftigelsesudviklingen, f.eks. kan de ved at informere uddannelsesinstitutionerne
om, hvilke kvalifikationer de vil få brug for i fremtiden, hjælpe dem til at udvikle relevante
uddannelsesprogrammer.
Deres ekspertise inden for planlægning og forvaltning kan være et værdifuldt bidrag til, at
partnerskaberne
kan fungere gnidningsløst og effektivt.
Den territoriale beskæftigelsespagt for Berlin-Neukölln bygger på samarbejde mellem de
lokale myndigheder (borgmester og dele af forvaltningen), distriktspolitikere og politikere fra
delstaten Berlin, store virksomheder og SMV’er, detailhandelsorganisationer, den lokale
arbejdsformidling, institutioner i den tredje sektor, et stort boligselskab,
uddannelsesinstitutioner og udbydere af jobskabelsesordninger. Inden for rammerne af pagten
afgiver store selskaber ordrer til unge iværksættere, sponsorerer en ny erhvervs- og
vækstfond, sponsorerer særlige begivenheder som “prisen for etablering af egen virksomhed”
og “Neukölln-dagene for håndværksvirksomheder og SMV’er” og støtter ansatte i forbindelse
med aktiviteter under pagten. Netværkssamarbejde mellem SMV’er er en anden permanent
aktivitet under pagten.
C) Organisationer og ngo’er i den tredje sektor/den sociale økonomi
Ngo’er kan potentielt spille to forskellige roller i lokale beskæftigelsesstrategier:
De fremmer aktiviteter inden for den tredje sektor og kan således bidrage til alle fire søjler
i den europæiske beskæftigelsesstrategi: f.eks. kan de styrke dårligt stillede personers
beskæftigelsesegnethed ved at give dem erhvervserfaring kombineret med uddannelse, de
udbyder nye varer og tjenesteydelser for at imødekomme uopfyldte behov og skaber de
heraf følgende job, som regel inddrager de deres medarbejdere i ledelsen, og de gør det
lettere for kvinder at få adgang til arbejdsmarkedet, fordi de tilbyder tjenesteydelser, som
kvinder tidligere måtte sørge for i hjemmet.
Som repræsentanter og interesseorganisationer for borgere og grupper gør ngo’erne
partnerskabet
mere repræsentativt. Da de forfølger mange forskellige økonomiske og
sociale mål, giver de udtryk for bekymringer hos forskellige grupper af borgere, og de er
normalt tæt på de grupper, programmerne er rettet mod.
Under projektet LocalMotion tilrettelagde Foreningen til fremme af Motion og Idræt i
dagtimerne (FMI) i Danmark sports- og fritidsaktiviteter for dårligt stillede og ældre i
seks lokalområder. Ideen var at udnytte sportsfaciliteter, der ikke bruges af de
erhvervsaktive i dagtimerne. Dette førte til oprettelsen af arbejdspladser og et nyt erhverv
som sportsinstruktører.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0026.png
I dårligt stillede områder i fire storbyer: Bruxelles, Paris, London og Rotterdam viste et
projekt under ledelse af Fondation Marcel Hicter, hvordan kunstnere, som begynder at
”løfte” et område, skaber en udvikling, der tiltrækker tilknyttede erhverv, såsom trykkere
og snedkere, der tilbyder kunstnerne deres tjenesteydelser. Caféer, restauranter,
budtjenester, banker og presse følger efter, de offentlige transportmidler bliver omlagt,
hvilket alt sammen bidrager til direkte og indirekte jobskabelse og til, at et tidligere
underprivilegeret område får nyt liv.
Fra Third System and Employment pilot action
http://europa.eu.int/comm/employment_social/empl&esf/3syst/index_en.htm
D) Arbejdsmarkedets parter
På virksomhedsniveau
kan arbejdsmarkedets parter bidrage til søjlerne for
tilpasningsevne og lige muligheder under den europæiske beskæftigelsesstrategi: f.eks. kan
de fremme aftaler om at nå den nødvendige balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, og
de kan forbedre jobkvaliteten
På geografisk niveau
kan de bidrage til alle
fire søjler
under den europæiske
beskæftigelsesstrategi: f.eks. kan de påvirke de offentlige arbejdsformidlingers og
uddannelsesinstitutioners tilbud, især hvis de er med i ledelsen heraf. De kan tilbyde
organisatorisk støtte til små virksomheder og værdifuld, lokal bistand i krisesituationer.
For at fremme kvinders karrieremuligheder og gøre det lettere at forene arbejde og
familieliv kan de fremskynde gennemførelsen af de forskellige direktiver og
arbejdsmarkedets parters aftaler på dette område og sørge for, at der etableres
kvalitetsprægede pasningstilbud til børn og andre plejekrævende personer.
E) Offentlige arbejdsformidlinger
Offentlige arbejdsformidlinger kan fungere som
eksemplariske arbejdsgivere,
f.eks. ved
at tilbyde deres ansatte kurser og fremme lige muligheder. Når de løser deres opgave med
at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, kan de handle proaktivt og afdække
lokale beskæftigelsesmuligheder, tilbyde brugerne nem adgang til tilpassede
tjenesteydelser og bruge IKT for at forbedre deres serviceudbud og hjælpe med til at
mindske den digitale kløft i lokalområdet.
I den lokale beskæftigelsesstrategiproces
spiller de en central rolle, idet de kan give
detaljerede oplysninger om det lokale arbejdsmarkeds og erhvervslivs behov. De bør
forsøge nye løsninger og fremme integrerede tilgange til at forbinde arbejdsløshed med
bredere sociale behov, såsom bolig, sundhed, kultur og uddannelse. De kan fungere som
kontaktflade mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner og udvikle forbindelser til
skoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner, universiteter, forskningsorganer og private
arbejdsformidlingskontorer.
F) Udbydere af almen uddannelse og erhvervsuddannelse
bidrager afgørende til
alle fire søjler i den europæiske beskæftigelsesstrategi:
de hjælper
de ledige til at forbedre deres kompetencer og alle borgere til at deltage i livslang
uddannelse, de tilbyder iværksætterkurser til personer, der ønsker at etablere egen
virksomhed, og de giver alle lokale aktører og borgere de nødvendige færdigheder, så de
kan være samfundsiværksættere og aktive borgere, de hjælper arbejdstagere med
opkvalificering og kvinder til at forbedre deres karriereudsigter,
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
spiller en afgørende rolle ved at give alle aktører de nødvendige kompetencer til at fremme
den lokale beskæftigelse på en strategisk måde.
Memorandummet om livslang læring, der indledte en bred debat om udvikling af almen
uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa, indeholdt seks nøglebudskaber, hvoraf ét var
”at bringe læring så tæt på borgerne som muligt” og forbedre udbydelsen af læring på
lokalt plan. Udviklingen af
eLearning
er én måde, hvorpå man kan gøre læring mere
tilgængelig på lokalt plan.
***
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0028.png
BILAG 2: SAMMENFATNING AF HØRINGEN AF DE LOKALE AKTØRER
I sin meddelelse fra april 2000 med titlen “Lokal handling til fordel for beskæftigelsen - Den
lokale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi”
44
iværksatte Kommissionen en
høring om, hvordan lokale aktører bedre kan bidrage til jobskabelsen på lokalt plan, og
hvordan de regionale, nationale og europæiske myndigheder kan støtte den proces, især inden
for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Meddelelsen blev sendt til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget. Med henblik på at tilskynde alle berørte aktører til at fremsætte deres
synspunkter afholdt Kommissionen enten direkte eller gav støtte til seks temaseminarer om de
forskellige spørgsmål, som blev rejst i meddelelsen, og gjorde det således muligt for en lang
række aktører at komme med i debatten.
Høringen blev afsluttet i december 2000 og gav anledning til en bred bevidstgørelse og
brainstorming om mulighederne for en lokal indsats for beskæftigelsen og om, hvilke
hindringer der stod i vejen for en udnyttelse af dette potentiale. Debatten var i gang parallelt
med programmeringsfasen til strukturfondenes programmeringsperiode 2000-2006, hvilket
virkede ekstra stimulerende på debatten.
Gennem en åben, skriftlig høring gav en bred vifte af aktører endvidere udtryk for deres
meninger. Der var tale om foreninger af lokale myndigheder, enkeltpersoner, regionale og
lokale regeringer, organisationer og netværk i den tredje sektor og arbejdsmarkedets parter.
De fleste deltagere mente, at meddelelsen fra april 2000 med sin kortlægning af de
involverede aktører og relevante spørgsmål dannede et nyttigt grundlag for debatten. De
mente også, at meddelelsen var en støtte for de lokale aktører og en anerkendelse af den rolle,
især de lokale myndigheder spiller for udviklingen af beskæftigelsen.
Hovedtemaer:
Behovet for at respektere
subsidiaritetsprincippet
blev understreget, især i forbindelse
med indførelse af lokale handlingsplaner for beskæftigelsen og for at sikre, at den lokale
indsats er i overensstemmelse med og hænger sammen med de nationale retningslinjer og
prioriteter. Muligheden for konflikter mellem den lokale indsats og de nationale mål med
arbejdsmarkedspolitikken blev også nævnt.
Luxembourg-processens
høringsprocedure og benchmarking blev generelt anset for at
være et passende værktøj, selv om visse aktører ville have foretrukket en stærkere
reference til den regionale dimension i den europæiske beskæftigelsesstrategi. En af
meddelelsens antagelser var, at den europæiske beskæftigelsesstrategi dannede en passende
politisk ramme for de lokale aktører, så de kunne integrere beskæftigelsesdimensionen i
alle deres foranstaltninger. Det blev også antaget, at retningslinjerne for beskæftigelsen
dannede et grundlag, der kunne tilpasses det lokale plan. De fleste kommentarer var i
overensstemmelse med dette synspunkt, men man mente, at den specifikke retningslinje
for lokal beskæftigelsesudvikling endnu ikke var et tilstrækkeligt grundlag for den lokale
indsats for beskæftigelsen.
44
KOM(2000) 196.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0029.png
Regionsudvalget og Europa-Parlamentet
45
og også mange andre aktører mener, at både
lokale og regionale regeringsorganisationer bør inddrages, når de
nationale
handlingsplaner skal udarbejdes og gennemføres.
For så vidt angår udarbejdelsen af de
nationale handlingsplaner, blev det foreslået, at der blev afholdt formelle høringer,
orienteringsmøder og seminarer om politiske ændringer, så det lokale niveau kunne blive
inddraget, og der kunne udvikles lokale planer til støtte for målene i den europæiske
beskæftigelsesstrategi. Nogle mener, at denne inddragelse burde udvides til organisationer
i den tredje sektor.
I sit udkast til resolution opfordrede
Europa-Parlamentet
til, at det i de
nationale
handlingsplaner blev klart anført, i hvilken grad lokale og regionale myndigheder
deltog,
og hvordan kompetencer og ansvar var fordelt mellem de forskellige niveauer.
Nogle ønskede yderligere overvejelse og større klarhed om de forskellige niveauers
respektive roller og kompetencer. Risici for opsplitning af arbejdsmarkederne burde
undgås.
De fleste deltagere i høringen understregede, at lokale aktører ikke blot skulle fungere som
et formidlingsniveau. Under hele høringen fremkom der en lang række erfaringer med at
udvikle lokale beskæftigelsesplaner, hvilket viste, at der sker en ændring fra en
projektbaseret tilgang til en mere strategisk tankegang. Det regionale niveau kan bidrage til
at opbygge de lokale myndigheders og andre lokale aktørers kapacitet til at udvikle
strategier, der er tilpasset lokalsamfundenes behov. Under hele høringen var der et generelt
ønske fra alle sider om
samarbejde mellem alle beslutningstagningsniveauer.
Det blev
foreslået, at man i højere grad indgik kontrakter mellem de forskellige indsatsniveauer.
Mange reaktioner understregede, at de beskæftigelsespolitiske instrumenter ikke burde
betragtes isoleret, og at
beskæftigelsesstrategierne burde indgå i bredere strategier for
bæredygtig udvikling.
Høringen har vist betydningen af EU-støtte til gennemførelsen af
den europæiske beskæftigelsesstrategi på lokalt plan. Et nyttigt bidrag fra Den Europæiske
Union ville være at sørge for de elementer, der gør det muligt at foretage benchmarking,
dvs. sammenligning med god praksis, af den lokale indsats for beskæftigelsen. Endelig
burde strukturfondenes administrative procedurer, ifølge nogle deltagere, gøres mere
fleksible og imødekommende over for organisationer i den tredje sektor.
I de fleste kommentarer blev det understreget, at der er
behov for integrerede
fremgangsmåder
og for partnerskabssamarbejde. Der blev udtrykt et særligt behov for
flerdimensionale strategier til at løse problemet med social udstødelse, som ikke blot sker
på grund af økonomiske faktorer, men også på grund af andre (f.eks. kulturelle,
generationsbetingede, teknologiske osv.).
Flere deltagere fremhævede også, at der
manglede en kønsdimension
i meddelelsen og
foreslog, at integration af kønsaspektet skulle indbygges i lokale udviklingsinitiativer.
Høringen fremhævede
de lokale myndigheders centrale rolle
på beskæftigelsesområdet.
Reaktionerne understregede, at lokale myndigheder kan være en virkelig drivkraft for
udformningen af territoriale projekter, og partnerskabsmetoden blev især nævnt som den
rette institutionelle ramme om en sådan indsats.
45
Europa-Parlamentets resolution A5-0341/2000 af 30.11.2000.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442917_0030.png
Mange organisationer i den tredje sektor og visse lokale myndigheder nævnte muligheden
for at indføre
sociale klausuler i offentlige licitationer
og udlicitering af tjenesteydelser
med henblik på at fremme beskæftigelsen og socialt ansvarlig virksomhedsadfærd og
fremme serviceudbuddet fra organisationer i den tredje sektor. Mange kommentarer
vedrørte spørgsmålet om finansieringsmulighederne for organisationerne i den tredje
sektor, eftersom den ustabile finansiering er et væsentligt problem for den tredje sektor. I
visse kommentarer blev det understreget, at den tredje sektor kræver samme bistands- og
støtteniveau som SMV’er, herunder forretningsplanlægning, økonomisk styring,
systemudvikling og adgang til traditionelle finansielle instrumenter.
Som
Regionsudvalget
46
understregede,
er relevante færdigheder og strukturer
en
forudsætning for den lokale beskæftigelsesudvikling. Hvis de lokale myndigheder skal
spille en strategisk rolle, er der brug for både en kulturel, ledelsesmæssig og organisatorisk
ændring for at undgå isolerede foranstaltninger, skabe samordning mellem de forskellige
kompetenceområder, samarbejde med de øvrige aktører og indføre en mere
brugerorienteret holdning.
Flere kommentarer fokuserede på den centrale rolle, de lokale myndigheder kan spille med
hensyn til at fremme
brugen af IKT og nye indlæringsformer,
udvikle strategier,
fastlægge en klar vision for lokale aktører som drivkraft for den lokale, økonomiske vækst
og sikre betingelserne for nye aktiviteter i højteknologiske industrier og tjenester.
I forbindelse med den videnbaserede økonomi foreslog
det Økonomiske og Sociale
Udvalg
47
, at de
”territoriale uddannelsesinitiativer og -aftaler”
skulle have til formål at
styrke den kulturelle bevidsthed, formidle knowhow, indføre informationssamfundets
teknologier, opmuntre innovation i produktion og tjenesteydelser og fremme
professionalisme og beskæftigelsesegnethed.
Der var bred enighed om
SMV’ers betydning
for udviklingen af den lokale beskæftigelse.
Imidlertid understregede nogle deltagere, at store eller globale virksomheders rolle ikke
måtte overses, eftersom de i vid udstrækning strukturerer den lokale beskæftigelse ved at
sende ordrer til underleverandører og etablere forbindelser til forsyningskæden.
Der var bred erkendelse af, at man med de lokale strategier skulle begynde med at skabe
hensigtsmæssige regler for og støtte til erhvervslivet.
Det blev også erkendt, at vigtige
reguleringsområder generelt ikke falder inden for de lokale eller regionale myndigheders
kompetence (f.eks. beskatning og social sikring, arbejdskraft, selskabsret).
De spørgsmål, meddelelsen rejste om
den tredje sektor,
blev genstand for omfattende
debat. Mange understregede behovet for en fælles definition og pålidelige statistikker.
Det blev generelt bekræftet, at
den sociale økonomi
spiller en rolle, fordi den
imødekommer uopfyldte behov på områder som sport, miljø eller økologisk landbrug. Det
blev imidlertid bemærket, at socialøkonomiske organisationer er med under alle fire søjler
i den europæiske beskæftigelsesstrategi og ikke kun i den specifikke retningslinje for lokal
beskæftigelsesudvikling.
46
47
Udtalelse fra Regionsudvalget af 21.1.2000, CdR 187/2000 endelig udg.
Udtalelse fra det Økonomiske og Sociale Udvalg, CES 1186/2000, Bruxelles, 18/19.10.2000.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det blev anerkendt, at
den frivillige sektor
kan spille en central rolle i de lokale
beskæftigelsespartnerskaber, hvis den deltager på lige fod i beslutningstagningen, hvis
dens uafhængighed bliver respekteret, og hvis sektoren selv accepterer ansvaret for at
gennemføre politiske prioriteter, der er vedtaget i fællesskab.
Der var bred enighed om det nødvendige i, at
arbejdsmarkedets parter deltager
i de
forskellige netværk og strategiske samordningsinstrumenter på lokalt plan. Visse deltagere
understregede i deres kommentarer, at høringsstrukturerne og de tværfaglige forhandlinger
på lokalt og regionalt plan er svage, og at den sociale dialog kunne blive mere realistisk og
effektiv på regionalt plan end på lokalt. Det blev nævnt, at arbejdsmarkedets parter havde
vanskeligheder med koordineringen mellem sine forskellige niveauer (EU, nationalt,
regionalt, lokalt).
Mange kommentarer gik på, at de
lokale, offentlige arbejdsformidlinger
skulle være
mere proaktive og skulle markedsføre deres serviceydelser bedre. Dels skulle de bringe
deres serviceydelser tættere på dem, der har brug for dem og samtidig integrere jobsøgning
og hjælp til opfyldelse af bredere sociale behov (bolig, sundhed, kultur, uddannelse). Dels
skulle de blive bedre til at opfylde virksomhedernes behov. Deres rolle som mellemled på
arbejdsmarkedet skulle ikke være begrænset til at matche udbud af og efterspørgsel efter
arbejdskraft. De offentlige arbejdsformidlinger skulle også blive mellemled mellem
virksomheder og uddannelsescentre og således videreudvikle forbindelser med skoler,
erhvervsuddannelsesinstitutioner,
universiteter,
forskningsorganer
og
private
arbejdsformidlingskontorer.
31