Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0665
Offentligt
1442951_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 13.11.2001
KOM(2001) 665 endelig.
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Samarbejde om europæisk turismes fremtid
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Samarbejde om europæisk turismes fremtid
I.
II.
1.
2.
III.
1.
2.
IV.
A.
B.
a)
b)
c)
V.
Indledning .................................................................................................................... 3
Turismens betydning i Den Europæiske Union ........................................................... 4
Statistik og tendenser ................................................................................................... 4
Turistsektorens særlige kendetegn ............................................................................... 5
Den nye referenceramme for europæisk turisme ......................................................... 7
Turisme- og beskæftigelsesprocessen .......................................................................... 7
Andre vigtige spørgsmål i forbindelse med europæisk turisme................................... 8
Strategi og forslag til aktioner...................................................................................... 9
Strategi ......................................................................................................................... 9
Forslag til aktioner ..................................................................................................... 10
En ny dynamik for sammenhæng og integration ....................................................... 10
Adgang for alle aktører til den viden og de værktøjer, der er nødvendige ................ 13
Udvikling af de fornødne værktøjer for at kunne gennemføre de konkrete og
tekniske foranstaltninger ............................................................................................ 15
Konklusion ................................................................................................................. 19
Bilag 1: Arbejdsgrupperne ....................................................................................................... 21
Bilag 2: De fem arbejdsgruppers vigtigste resultater og henstillinger ..................................... 23
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0003.png
I.
I
NDLEDNING
Turismen er en vigtig økonomisk aktivitet i Den Europæiske Union (EU). Den består af
mange forskellige produkter og destinationer og af mange forskellige aktører, offentlige og
private, med meget decentraliserede kompetencer, ofte på regionalt og lokalt plan. Turismen
rummer et stort potentiale for at bidrage til flere af EU's hovedmål som f.eks. bæredygtig
udvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse samt økonomisk og social samhørighed. Dette
beskrives mere indgående i denne meddelelses kapitel II. Det er disse forhold og det, at
mange fællesskabspolitikker har stor indflydelse på de forskellige turistaktiviteter, der ligger
til grund for de vigtigste EU-institutioners nye politiske opmærksomhed omkring turisme.
Det nylige terrorangreb på USA, dets direkte konsekvenser, herunder frygten for flyrejser, og
dets indirekte følger for hele turistsektoren, viser, i hvor høj grad denne sektor er afhængig af
påvirkninger udefra. Med denne meddelelse er det ikke Kommissionens hensigt at reagere
hurtigt på disse begivenheder. Dette dokument er i langt højere grad resultatet af et langvarigt
refleksions- og høringsarbejde, der sigter mod at befæste en ny indfaldsvinkel til turismen i
EU.
Den proces, der blev igangsat til opfølgning af Rådets konklusioner af 21. juni 1999 om
turisme og beskæftigelse, og som blev støttet af reaktionerne fra de øvrige institutioner
1
, har
skabt en ny dynamik mellem de vigtigste berørte aktører: medlemsstaterne, turisterhvervet,
det civile samfund og Kommissionen. Den har gjort det muligt på grundlag af samarbejde og
partnerskab, som beskrevet i kapitel III, at kortlægge en række prioriteringer og aktioner,
navnlig i forbindelse med de af Rådet foreslåede emner, som sektorens forskellige offentlige
og private aktører skal gennemføre inden for deres respektive kompetence- og
ansvarsområder.
Formålet med denne meddelelse er at befæste denne nye dynamik ved - som beskrevet i
kapitel IV - at foreslå:
–
En operationel ramme baseret på den åbne metode til koordinering mellem alle
berørte aktører, der blev udviklet på Det Europæiske Råd i Lissabon. Denne ramme
er i tråd med retningslinjerne i den nyligt offentliggjorte hvidbog om nye styreformer
i EU
2
, som med fordel kan forsøges anvendt på turisme. Det er en forudsætning for,
at denne ramme kan indføres, at de berørte højtstående ansvarshavende engagerer sig
i den.
En begrænset række foranstaltninger og aktioner, som turistsektorens forskellige
aktører skal gennemføre med det formål at øge videnbasen om denne økonomiske
aktivitet, forbedre turistvirksomhedernes konkurrenceevne og således bidrage til en
bæredygtig udvikling af turismen i EU og til oprettelse af arbejdspladser.
–
1
2
Europa-Parlamentets beslutning af 18.2.2000, A5-0030/2000.
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 26.1.2000, CES 93/2000 - EFT C 75 af 15.3.2000,
s. 37.
Regionsudvalgets udtalelse af 15.6.2000, CdR 291/99 endelig.
KOM(2001) 428 endelig af 25.7.2001.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0004.png
II.
1.
T
URISMENS BETYDNING I
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NION
Statistik og tendenser
Økonomisk betydning og generelle tendenser
Turisterhvervet i EU består af omkring to millioner virksomheder, hovedsagelig SMV'er, der
tegner sig for ca. 5 % af både BNP og beskæftigelsen. Dette tal svinger mellem 3 % og 8 %
fra den ene medlemsstat til den anden. Turismen skaber desuden et betydeligt
aktivitetsvolumen i andre sektorer såsom handel og specialudstyr, svarende til ca. halvanden
gange det volumen, der skabes af turismen i egentlig forstand.
Til trods for at der i denne sektor er mange SMV'er, kan man iagttage en voksende tendens til
fusioner, som øger den vertikale integration inden for turisttjenesteydelser. Dette er meget
mærkbart i hotelsektoren og i sektoren for tjenesteydelser vedrørende tilrettelæggelse af rejser
og transport.
Enkeltpersoner og familier tegner sig for 80 % af omsætningen i forbindelse med europæisk
turisme. Den resterende del er erhvervsturisme i bred forstand. Denne del varierer alt efter
land fra knap 15 % til over 30 % af den samlede omsætning og er størst i de nordiske lande.
EU's husholdninger anvender ca. en ottendedel af deres personlige udgifter til forbrug i
forbindelse med turisme, hvilket varierer forholdsvist lidt fra det ene land til det andet.
Turismen i EU er i vid udstrækning "indenlandsk" turisme. 87 % af alle registrerede
turistaktiviteter vedrører EU's egne borgere, og kun de resterende 13 % besøgende fra
tredjelande. Tre fjerdedele af EU's borgere bliver i en af de 15 medlemsstater i forbindelse
med deres turistaktiviteter, mens den sidste fjerdedel tager til andre dele af Europa eller
verden.
Turismen er en af de sektorer i europæisk økonomi, der har de bedste fremtidsperspektiver.
Ifølge prognoserne vil turismen i Europa fortsat vokse mere end økonomien i gennemsnit. Det
skyldes bl.a., at der er blevet mere tid til fritidsaktiviteter, turismens sociale betydning og den
samlede økonomiske vækst. I absolut udgifts- og beskæftigelsesvolumen udgør væksten i
øjeblikket og gennem de seneste ti år mere end 3 % om året, og denne procentsats er endnu
større for aktiviteter i relation til turisme i tilknyttede sektorer. Det skyldes turisternes
efterspørgsel efter stadig mere varierede og fuldstændige tjenesteydelser og mere og mere
aktive fritidsbeskæftigelser. Alene inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er der i de
seneste år blevet oprettet omkring 100 000 arbejdspladser om året i Europa.
Europa, der har de mest varierede og den største koncentration af turistattraktioner, er den
mest besøgte turistregion i verden. Væksten i turismen i Europa er mindre end gennemsnittet
for hele verden, især for visse oversøiske regioner, hvor turismen er et forholdsvist nyt
fænomen. Alligevel forventer man en fordobling af europæisk turismes volumen i de
kommende 20-25 år med en nettostigning i udgifter og produkter svarende til omkring 3 %
om året. Beskæftigelsen vil stige med ca. 15 % i alt i de kommende ti år. Hvis de nuværende
tendenser bekræftes, vil denne vækst fortsat få større virkninger inden for tilknyttede
aktiviteter, der nyder godt af turismen, end i turistsektoren i egentlig forstand. Disse
virkninger er selvfølgelig meget forskellige fra det ene europæiske land til det andet.
Demografiske forhold og udviklingstendenser
Udviklingen i den europæiske befolkningsstruktur vil få stor betydning for fritidsturismen. I
år 2020 vil den del af befolkningen, der er over 65 år, være vokset med 17 millioner
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0005.png
mennesker i forhold til i dag. Dette tal vil fortsætte med at stige, og den pågældende
befolkningsgruppe vil være sundere og have en længere middellevetid og flere ressourcer end
de foregående generationer. Hertil kommer, at de 50-65-årige, der stort set er fri for
forpligtelser og familieansvar, og som er meget mobile og ofte økonomisk velstillede, vil
tegne sig for en større del af turistmarkedet.
Samtidig med den stærke vækst i turismen vil der ske en ændring i efterspørgslen efter visse
former for turisme. Den største vækst vil finde sted inden for kulturturisme og turisme med
relation til naturarven. Herudover har en række turister specifikke behov, der skal være
opfyldt, for at de kan få den fulde oplevelse. Tillige med de 10 % af befolkningen, der har en
eller anden form for anerkendt handicap, forventes et stigende antal turister at komme til at
lide under nedsat mobilitet på grund af et midlertidigt handicap eller alder.
Et af de største problemer i forbindelse med fritidsturismen i Europa er, at den er koncentreret
i bestemte og begrænsede perioder i løbet af året. Det fører til dårlige arbejds- og
beskæftigelsesvilkår med deraf følgende negative virkninger på kvalifikationer,
servicekvalitet og virksomhedernes konkurrenceevne og til overbelastning af infrastrukturerne
for kommunikation og modtagelse af turisterne. Den forventede stigning i den del af
befolkningen, der er over 50 år, vil formentlig være med til at mindske koncentrationen af
turistaktiviteter i disse spidsperioder, især skoleferier, og give en bedre spredning af
turistsæsonen.
Liberaliseringen på transportområdet og videreudviklingen af transportnettet, det mere
effektivt fungerende indre marked og informationssamfundets stadig mere lettilgængelige
værktøjer vil ligeledes - ved at øge efterspørgslen efter aktiviteter og tjenesteydelser i
forbindelse med turisme - fortsat fremme borgernes mobilitet og medvirke til, at
turiststrømmen bliver mere international. For besøgende fra tredjelande vil den fælles mønt
betyde øget prisgennemsigtighed og gøre Europa til en endnu mere eftertragtet destination,
hvilket er et yderligere salgsargument.
Vigtigste udfordringer
Europæiske turistvirksomheder og destinationer står over for store udfordringer, som dels er
muligheder, dels farer, der skal afvendes. Det drejer sig først og fremmest om en fortsat
betydelig vækst i turismeefterspørgslen og turismens omfang i Europa og om forskellige
udviklingstendenser for forskellige former for turisme. Den eneste relevante mulighed for at
imødekomme denne udvikling er at udvikle nye former for turisme.
Nogle af udfordringerne er af central betydning: mangelen på arbejdskraft til visse opgaver og
kvalifikationer, især på grund af arbejdsvilkårene; udviklingen på transportområdet og dennes
indflydelse på turiststrømmen, servicekvaliteten, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse;
ibrugtagning og integrering af de nye informations- og kommunikationsteknologier til
fremme af konkurrenceevnen.
2.
Turistsektorens særlige kendetegn
Turismen er en tjenesteydelsessektor, hvis produkt er særlig sammensat, og hvor udbuddet er
yderst opsplittet. Aktørerne i alle led i kæden (rejsebureauer, turoperatører, transportører,
hotelejere, restauratører mv.) udbyder hver især en del af det samlede produkt. Disse
delkomponenter bestemmer tilsammen turistens oplevelse og hans/hendes vurdering af
tjenesteydelsens kvalitet. Destinationen er det sted, hvor disse turisttjenesteydelser fortrinsvis
forbruges, og dermed det sted, hvor turistvirksomhederne findes og udøver deres aktiviteter.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0006.png
Turisten identificerer produktet både i forhold til de virksomheder, der udfører en
tjenesteydelse for ham/hende, og i forhold til den besøgte destination.
Da langt størsteparten af turistaktiviteterne ikke svarer til et vitalt behov, er turistens adfærd
særlig usikker, idet den er underlagt psykologiske og sociale indflydelser, personlige
tilbøjeligheder og kortsigtede reaktioner. Når et eneste led i kæden lider skade på sit image,
får det følger for hele turistkæden! De nylige terrorangreb på USA og før dem mund- og
klovsygeepidemien og de olieforureninger, der har ramt EU's kyster, viser det med al
mulighed tydelighed.
Turistproduktet er yderst diversificeret. De naturlige og kulturelle ressourcer, modtagelses- og
kommunikationsinfrastrukturen samt indkvartering og restauration er en turistdestinations
grundlæggende ressourcer. Kombinationen af de lokale turistressourcer og de udbudte
tjenesteydelser bestemmer, hvilken særlig form for turisme der med den pågældende
destination er tale om. Som eksempel kan nævnes kyst- og bjergturisme, sportsturisme,
religiøs turisme, kurstedsturisme, gastronomisk turisme og selvfølgelig erhvervsturisme.
Den vertikale afhængighed mellem virksomhederne i turistsektoren er desuden mere udpræget
end i de fleste andre sektorer af økonomien. Denne indbyrdes afhængighed, der også findes på
verdensplan, giver sig udslag i kommercielle forbindelser, som er præget af undertiden
komplekse forhold og tendenser. Tillige med virksomhederne og deres repræsentative
organisationer spiller destinationerne og de forskellige tilknyttede aktiviteter, som forener
offentlige og private interesser, en vigtig rolle.
Turismen kan ikke identificeres klart som en sektor, eftersom den er så flersidig og dens
bestanddele så usammenhængende. Det er en del af forklaringen på, at turismen kun har været
lidet synlig på det politiske plan, og i hvert fald ikke i et omfang, der svarer til dens
økonomiske og sociale betydning.
Turismen har en meget markant horisontal karakter, der skyldes erhvervsmiljøets og de
offentlige og private aktørers forskelligartethed, den indvirkning, turismen har på talrige
andre økonomiske aktiviteter, dens meget brede sociale og følelsesmæssige dimension og det
geografisk spredte og meget svingende turistforbrug. Mange politikker - ja måske
størsteparten af alle politikker - har direkte og stor indvirkning på turismen. Det gælder f.eks.
virksomheds-, transport- og regionaludviklingspolitikken. Den årlige rapport om
fællesskabsforanstaltninger med indvirkning på turismen (2000)
3
, som Kommissionen har
udarbejdet sideløbende med denne meddelelse, indeholder detaljerede oplysninger herom.
I henhold til artikel 3, litra u), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal
Fællesskabets virke indebære foranstaltninger på området turisme med de i traktatens artikel 2
nævnte mål for øje. Disse mål er navnlig en bæredygtig udvikling og vækst, et højt
beskæftigelsesniveau, økonomisk og social samhørighed og konvergens med hensyn til de
økonomiske resultater, højnelse af livskvaliteten og europæisk integration.
Nærmere bestemt bidrager turismen i høj grad til opfyldelse af erhvervspolitikkens mål. De
meget forskellige produkter og tjenesteydelser, deres geografiske spredning og markedets
3
I henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse 92/421/EØF af 13. juli 1992 om en EF-handlingsplan for
turisme, EFT L 231 af 13.8.1992, s. 26, har Kommissionen siden 1994 offentliggjort en række rapporter
om fællesskabsforanstaltninger med indvirkning på turismen: KOM(1994) 74 endelig udg. af 6.4.1994,
KOM(1996) 29 endelig udg. af 5.2.1996, KOM(1997) 332 endelig udg. af 2.7.1997 og KOM(2001) 171
endelig af 28.3.2001.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0007.png
udvikling i retning af en bæredygtig turisme for alle vil i sidste ende skabe nye markeder for
innovative virksomheder, især SMV'er. De meget forskellige arbejdspladser i denne sektor
kan tiltrække unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, og bidrage til bekæmpelse af social
udstødelse og fremme af lige muligheder på alle ansvarsniveauer.
Turisme er en vigtig del af EU's borgeres livskvalitet. Denne kan forbedres yderligere ved at
fremme en bæredygtig, kvalitetsorienteret og konkurrencedygtig europæisk turisme, der
respekterer natur- og kulturområdernes modtagelseskapacitet, især Natura 2000-områderne.
Turismen bidrager endvidere til den indbyrdes tilnærmelse mellem EU's borgere, idet de
oplever og deler fælles europæiske værdier.
De i kapitel IV anbefalede foranstaltninger er i tråd med det strategiske mål, der sigter mod at
gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden
(eEurope-handlingsplaner). Turismen er et særligt velegnet område for anvendelse af
informations- og kommunikationsteknologier (IKT). De kan benyttes af både turistsektoren
selv (samspil mellem aktører, nye tjenester) og af forbrugerne (adgang til tilpassede mobile
tjenester).
III.
1.
D
EN NYE REFERENCERAMME FOR EUROPÆISK TURISME
Turisme- og beskæftigelsesprocessen
I november 1997 blev der i Luxembourg afholdt en europæisk konference om turisme og
beskæftigelse
4
kort forud for Det Europæiske Råd i Luxembourg om beskæftigelsen
5
og
samlingen i Rådet (turisme) den 26. november 1997
6
. Her erkendte Rådet fordelene ved en
afbalanceret og bæredygtig udvikling af europæisk turisme og opfordrede til en uddybning af
resultaterne af Luxembourg-konferencen. I 1998 oprettede Kommissionen en arbejdsgruppe
på højt plan vedrørende turisme og beskæftigelse. På grundlag af dennes henstillinger
7
, der
vandt bred tilslutning, forelagde Kommissionen en meddelelse om
forbedring af turismens
beskæftigelsespotentiale
8
. Denne meddelelse blev i høj grad støttet af reaktionerne fra
Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Den førte desuden til
Rådets konklusioner af 21. juni 1999, hvori Kommissionen og medlemsstaterne blev
opfordret til at indgå i et snævert samarbejde med henblik på en bedre udnyttelse af turismens
potentielle bidrag til vækst og beskæftigelse, navnlig i forbindelse med fire emner (oplysning,
uddannelse, kvalitet og bæredygtighed),
for hvilke der blev oprettet arbejdsgrupper (se
bilag 1).
Hver enkelt arbejdsgruppes vigtigste resultater og henstillinger er sammenfattet i bilag 2. De
indeholder en række fælles budskaber, herunder især:
–
oplysning, viden og formidling heraf spiller en afgørende rolle
4
5
6
7
8
Konference i Luxembourg om beskæftigelse og turisme: retningslinjer for indsatsen, 4.-5. november
1997.
Det Europæiske Råd i Luxembourg, 21-22. november 1997.
Rådets konklusioner (turisme) af 26.11.1997.
Turismen i Europa - Nye partnerskaber til gavn for beskæftigelsen: Konklusioner og henstillinger fra
arbejdsgruppen på højt plan vedrørende turisme og beskæftigelse, Europa-Kommissionen, oktober
1998.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget - Forbedring af turismens beskæftigelsespotentiale, KOM(1999) 205 endelig udg.,
EFT C 178 af 23.6.1999, s. 3.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0008.png
–
–
–
der er behov for kompetente menneskelige ressourcer, som er motiveret af mellem-
og langfristede perspektiver
der skal tages hensyn til miljøpolitikken, og bæredygtig turisme skal fremmes
behovet for harmonisering på europæisk plan af begrebet kvalitet i forbindelse med
turisttjenesteydelser og -infrastrukturer samt måling og opfølgning heraf skal
anerkendes
det er nødvendigt at fremskynde integreringen af informationssamfundets værktøjer
og tjenester i alle turistaktiviteter og -virksomheder, især SMV'er
der er behov for oprettelse af netværk mellem aktørerne og for et udbredt
partnerskab, navnlig mellem aktørerne i marken, for at sikre gennemførelsen af
samtlige henstillinger.
Andre vigtige spørgsmål i forbindelse med europæisk turisme
–
–
2.
Som anført ovenfor startede der efter Rådets konklusioner i juni 1999 en fase med øget
samarbejde, og en række nye, vigtige spørgsmål blev stillet.
Denne fremgangsmåde blev fulgt op på ministerkonferencer i Vilamoura (P), Lille (F) og
Brugge (B), der var tilrettelagt af den medlemsstat, der havde formandskabet for EU, og hvor
der var mulighed for deltagelse af samtlige aktører inden for europæisk turisme. Disse
ministerkonferencer blev gradvist åbnet for deltagelse af repræsentanter fra kandidatlandene.
De har som regel givet anledning til et dokument fra formandskabet, forelagt på en samling i
Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme)
9
, og har i allerhøjeste grad støttet og
fremmet denne samarbejdsproces.
Den 11. maj 2000 blev der således i Vilamoura fremsat et ønske om bedre koordinering af de
nationale politikker og politisk anerkendelse af turismens betydning.
Den 22. november 2000 i Lille slog formandskabet til lyd for en udbygning af arbejdet i Det
Rådgivende Udvalg for Turisme og opstillede 15 punkter, som kunne gøres til genstand for
øget samråd. Det drejede sig hovedsagelig om indførelse af et netværk af pilotregioner,
bæredygtig turisme, informationsudveksling, viden om turistsektoren og uddannelse.
Den 2. juli 2001 i Brugge gjorde formandskabet i forbindelse med idéen om turisme for alle
gældende, at det er nødvendigt at gøre turistaktiviteter tilgængelige for bestemte grupper,
navnlig unge, ældre, personer, der lever under fattigdomsgrænsen, arbejdsløse og
handicappede. For sidstnævnte ønskede man især at nå frem til en forenkling og en
harmonisering af skiltningen vedrørende adgangen til infrastrukturer og tjenesteydelser. Dette
førte til formandskabets konklusioner om "turisme for alle", der blev godkendt på samlingen i
Rådet den 27. september 2001.
Efter nærmere kontakter med erhvervets repræsentative organisationer og det civile samfunds
berørte organisationer blev disses repræsentanter indlemmet i arbejdsgrupperne, og der blev i
9
Orienterede meddelelse fra formandskabet, Rådet for Den Europæiske Union, 24.11.2000, dok.
13832/00; Formandskabets rapport om konferencen i Brugge, Rådet for Den Europæiske Union,
18.9.2001, dok. 11897/01; Formandskabets konklusioner, Rådet for Den Europæiske Union, 18.9.2001,
dok. 11894/01.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0009.png
vidt omfang taget hensyn til deres interesser i de endelige henstillinger. I den sammenhæng
fremhævede organisationerne nødvendigheden af at forvalte og fremme Europas image med
henblik på turisme, især for at modvirke de negative virkninger af begivenheder med relation
til den offentlige sikkerhed, og det var allerede inden attentaterne i USA. De betonede
desuden bæredygtigheden og arbejdstagernes interesser.
Andre vigtige spørgsmål i forbindelse med Fællesskabets politikker vedrører f.eks.: transport
(bæredygtig mobilitet, passagerers rettigheder og sikkerhed og transportmidlernes kvalitet),
konkurrence (fusioner, vertikal integration og offentlig støtte), det indre marked (fri
udveksling af turisttjenesteydelser), lige muligheder, forbrugerbeskyttelse (dvs. beskyttelse af
turisterne på et i høj grad tværnationalt marked), regionalpolitik og strukturelle instrumenter
til fordel for turisme, handel og internationale forbindelser (GATS) samt udvidelsen.
Den strategi, der anvendes i forbindelse med f.eks. det indre marked for tjenesteydelser, har til
formål at fjerne de nationale hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser i EU for at
gøre det lige så nemt at yde tjenester på tværs af grænserne som inden for en medlemsstat.
Denne strategi omfatter også turisme. Den foregår i to faser. Først kortlægges de eksisterende
hindringer, og dernæst foreslås der passende løsninger på de kortlagte problemer. I hvidbogen
"Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg"
10
udstikkes de
retningslinjer, der skal følges for at opnå en mere effektiv, bæredygtig og mere
kvalitetsorienteret turisttransport. Den analyse af sektoren for civil luftfart, som hvidbogen
indeholder, er blevet ajourført som følge af angrebene på USA den 11. september 2001.
11
En væsentlig betingelse for, at de fleste af de foreslåede foranstaltninger kan gennemføres
med succes, er, at alle aktører, herunder Kommissionen, opnår en bedre grundviden. Dette
kræver f.eks. bedre statistikker. De eksisterende data er utilstrækkelige både med hensyn til
kvantitet og kvalitet. Man er i øvrigt i gang med at foretage en indgående analyse af den
meget sammensatte turistsektor med henblik på at råde over den viden, der er nødvendig for
at kunne målrette fremtidige aktioner.
Følgende begivenheder, der er planlagt på kortere sigt, bør nævnes: 2002, der er Det
Internationale År for Økoturisme, verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september
2002 i Johannesburg og Det Europæiske Handicapår 2003.
IV.
A.
S
TRATEGI OG FORSLAG TIL AKTIONER
Strategi
Formålet med turisme- og beskæftigelsesprocessen er at skabe betingelserne for og levere
nogle af elementerne til en kvalitetsorienteret bæredygtig turisme og konkurrencedygtige
europæiske turistvirksomheder. Strategien bygger på en række delstrategier, hvoraf de
vigtigste er:
–
En fremgangsmåde baseret på viden, dvs. bedre udnyttelse af eksisterende
oplysninger, erhvervelse og udvikling af knowhow, innovation ved udvikling af nye
processer og udnyttelse af bedste praksis. Dette kræver desuden bedre forståelse af
aktørernes organisationsformer, indbyrdes forbindelser og indbyrdes afhængighed.
10
11
KOM(2001) 370 af 12.9.2001.
KOM(2001) 574 af 10.10.2001.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Hjælp til, at sektoren og dens virksomheder kan tilpasse sig markedsudviklingen.
Denne tilpasning kræver, at der sker en udvikling i udbuddet af turistprodukter og
kvaliteten af produkterne og en forbedring med hensyn til tilgængeligheden af
kompetente menneskelige ressourcer og ajourførte ledelsesmetoder for
virksomhederne, samt at der i den forbindelse tages særligt hensyn til SMV'ers
behov.
Anvendelse af alle politikker og instrumenter på de forskellige niveauer, der kan
have betydning for turismen. Det forudsætter, at man følger op på, evaluerer og
styrer deres virkninger på turismen, og at man bestræber sig på at integrere
turismespørgsmål i de forskellige politikker, der er tale om.
Gennemførelse af et begrænset antal foranstaltninger og bestemmelser og
ibrugtagning af værktøjer, som svarer til de prioriterede emner.
Fastlæggelse, sammen med samtlige aktører, af målsætninger, tidsplaner og
omkostninger i forbindelse med ovennævnte foranstaltninger.
Fremskyndelse af overgangen til informationssamfundet for alle organisationer,
administrative enheder og virksomheder i turistsektoren og fremme af anvendelsen af
IKT-baserede værktøjer og tjenester, f.eks. ved at samle dem i et netværk.
–
–
–
–
Aktionerne skal opfylde følgende kriterier:
–
–
De skal være et led i konvergensen mellem medlemsstaternes politikker gennem den
åbne koordinationsmetode og inddrage samtlige aktører i et samarbejde.
De skal i videst muligt omfang bygge på eksisterende foranstaltninger og strukturer,
som de skal forbedre, udvikle og gøre mere sammenhængende med henblik på
bestemte aktioner, i stedet for at skabe nye.
De skal fuldt ud overholde nærhedsprincippet, der skal være retningsgivende for
fordelingen af ansvaret mellem de forskellige aktører.
De skal til fulde udnytte partnerskabet mellem offentlige og private aktører og de
forskellige interesser og niveauer inden for politik, forvaltning og erhvervsliv samt
inden for det berørte civile samfund, så alle aktører identificerer sig med processen
og med de foreslåede og godkendte aktioner.
De skal opnå den ekstra gevinst, der vil være forbundet med deres integrering i et
samarbejde, som letter og fremmer gennemførelsen af aktionerne på EU-plan.
Forslag til aktioner
En ny dynamik for sammenhæng og integration
Integrering af turismen i Fællesskabets politikker og foranstaltninger
–
–
–
B.
a)
1.
Mange fællesskabspolitikker og -foranstaltninger berører aktører i turistsektoren og har
direkte indflydelse på deres aktiviteter. Siden 1992 har der været et behov for at evaluere og
følge op på alle disse foranstaltninger. I indlæggene til og drøftelserne i arbejdsgrupperne blev
det bekræftet, at de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med mange
fællesskabspolitikker, og som indvirker på turismen, har stor betydning. Da disse
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0011.png
foranstaltninger i vidt omfang styres af nærhedsprincippet, skal Kommissionen og
medlemsstaterne koordinere deres indsats på dette område.
Den første foreslåede foranstaltning har til formål at intensivere forbindelserne med de
ansvarshavende for disse fællesskabspolitikker og -initiativer. Den skal bane vejen for og
være til støtte for foranstaltning 2 og 3 nedenfor.
Foranstaltning 1: Kommissionen indfører i samarbejde og koordination med
medlemsstaterne og turisterhvervet mekanismer, der kan forbedre integreringen af alle
turistaktørers interesser og behov i de fællesskabspolitikker og -initiativer, der indvirker
på turismen.
Disse mekanismer vil først og fremmest vedrøre en mere systematisk evaluering af
fællesskabsforanstaltningers indvirkning på turistsektoren og fuld hensyntagen til
turistsektorens interesser og behov i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger og
disses iværksættelse. På kort sigt vil man prioritere udarbejdelsen af det sjette
rammeprogram og af emnet "informationssamfundets teknologier".
2.
Befæstelse af det nye samarbejde mellem turistaktører gennem den åbne
koordinationsmetode
I Rådets afgørelse af 22. december 1986 fik Det Rådgivende Udvalg for Turisme til opgave at
lette informationsudveksling, konsultationer og eventuelt samarbejde. De seneste drøftelser,
især på ministerkonferencerne, viste klart, at der er behov for at videreføre og udbygge
arbejdet i Det Rådgivende Udvalg.
Foranstaltning 2: Styrkelse af den rolle, "Det Rådgivende Udvalg for Turisme" spiller.
Dette udvalg vil på foranledning af Kommissionen eller efter anmodning fra
medlemsstaterne kunne drøfte alle emner af interesse for medlemsstaterne i forbindelse med
spørgsmål, der indvirker på turismen. Disse drøftelser kan foregå med deltagelse af
repræsentanter for de berørte tjenestegrene i Kommissionen, og der kan med fordel
indhentes udtalelser og ekspertrådgivning hos erhvervets aktører og andre aktørgrupper.
Allerede i meddelelsen fra 1999 blev det påpeget, at det ville være hensigtsmæssigt at
nyvurdere ordningen for høring af turistsektorens erhvervsorganisationer. Den nye dialog, der
blev indledt med erhvervet og repræsentanterne for det civile samfund under turisme- og
beskæftigelsesprocessen, har vist sig at være effektiv. Det forhold, at samtlige aktører meget
tidligt inddrages i faserne med fastlæggelse og drøftelse af forslag med relation til turisme, er
med til at forbedre forslagene, fremskynde deres anvendelse og lette overvågningen af
fremskridt.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0012.png
Foranstaltning 3: Forbedring af kontakten med turisterhvervet og de øvrige aktørgrupper.
Det er hensigten, at dette navnlig skal realiseres gennem et årligt europæisk turismeforum.
Forummets form og indhold skal tage udgangspunkt i forberedende forslag og arbejder, så
erhvervet kan tage de prioriterede emner op, der berører det. I dette forum skal
turismeansvarlige, dvs. højtstående ansvarshavende inden for turisterhvervet, det civile
samfund og de europæiske, nationale og regionale myndigheder, mødes. Det er meningen, at
drøftelserne skal koncentrere sig om et eller to emner, som erhvervet prioriterer.
Kommissionen vil kunne bidrage til igangsættelsen af denne foranstaltning ved at
tilrettelægge det første forum i snævert samarbejde med de øvrige aktører. Det vil derefter
være det europæiske turisterhvervs opgave at videreføre foranstaltningen i samarbejde med
fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne. Forummet kan kun blive en succes, hvis
erhvervet engagerer sig stærkt og varigt i det.
3.
Øget samspil med destinationerne og disses repræsentanter
Destinationen er det sted, hvor turistaktiviteterne i alt væsentligt finder sted, og hvortil er
knyttet et turistimage. Den udgør en smeltedigel for samspillet mellem offentlige og private
aktører og er det sted, hvor næsten samtlige turistsektorens SMV'er er samlet. Alle
arbejdsgrupperne påpegede på den ene eller den anden måde behovet for at lette den
indbyrdes tilnærmelse mellem disse gennem partnerskabsnet, især når der er et tværnationalt
og/eller interregionalt aspekt til stede. Dette øgede samspil svarer til mange elementer og
kriterier i den ovenfor beskrevne strategi. Desuden kan nogle af de foranstaltninger, der
foreslås i det følgende, kun gennemføres med held og få virkninger af betydning, hvis
destinationerne og disses aktører deltager aktivt.
Informationsudveksling, bedste praksis og pilotforsøg, bestræbelser på at finde fælles
løsninger, støtte eller medvirken fra aktørerne og oprettelse af netværk mellem
turistdestinationer er de vigtigste af de kortlagte behov. Opfyldes de, vil det bidrage til en
bedre forvaltning og fremme af destinationerne, nyttiggørelse af turistpotentialet og fornuftig
udnyttelse af natur- og kulturarven samt udvikling af en lokal turisme, der skaber
arbejdspladser og konkurrencedygtige virksomheder. På den baggrund kan også støtten til
SMV'er, sikkerhedsproblemer samt kvaliteten af og adgangen til tjenesteydelserne forbedres.
Der findes allerede visse partnerskaber, hvis geografiske rækkevidde er begrænset, og som
ofte er affødt af et projekt gennemført med finansiel støtte fra Fællesskabet. Planer om en
mere vidtrækkende sammenhæng mellem disse aktiviteter er sjældne, selv om en sådan
sammenhæng er nødvendig, for at der kan opstå nye partnerskaber. Der skal gøres
opmærksom på disse muligheder over for destinationerne og aktørerne i marken, og der skal
ske en udvikling i retning af en emneorientering.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0013.png
Foranstaltning 4: Forbedring af samspillet mellem de øvrige aktører og destinationerne
og fremme af partnerskaber mellem aktørerne i marken (destinationer/områder/regioner
samt økonomiske og sociale aktører i den private sektor, foreningssektoren og den
offentlige sektor).
Denne foranstaltning vil gennem oprettelsen af netværk gøre det muligt at samarbejde på
europæisk plan om en kvalitetsorienteret bæredygtig turisme og konkurrencedygtige
virksomheder. Den vil således bidrage til at styrke Europas image som turistdestination.
Kommissionens rolle vil være begrænset til den ansporing, der er nødvendig i starten, for at
der kan oprettes netværk og partnerskaber. Dette skal ske i snævert samarbejde med
medlemsstaterne og indebærer, at de offentlige og private aktører og foreningssektorens
aktører anerkender ansvarsfordelingen.
En ikke-finansiel bistand fra Kommissionen, nationale og regionale myndigheder, private
aktører og aktører i foreningssektoren vil kunne lette de berørte aktørers tiltag. Det skal dog
fortrinsvis finansieres gennem bidrag fra deltagerne i netværket/partnerskabet. Finansielle
instrumenter, som er til rådighed i forbindelse med de forskellige berørte
fællesskabspolitikker, vil kunne anvendes til specifikke ansporende aktioner eller til
aktioner, der svarer til EU's politiske prioriteringer.
Iværksættelsen af foranstaltning 1-4 vil bidrage til at befæste den nye dynamik, der er baseret
på den åbne koordinationsmetode, som er omhandlet i hvidbogen om nye styreformer i EU.
Den kan kun lykkes, hvis de ansvarshavende engagerer sig stærkt og deltager aktivt i den.
b)
4.
Adgang for alle aktører til den viden og de værktøjer, der er nødvendige
Mobilisering af eksisterende ekspertise- og støttecentre med henblik på
udvikling af viden om og overvågning af turistområdet
Der findes organisationer og centre med ekspertise på turistområdet på nationalt og/eller
regionalt plan i de fleste medlemsstater. De stiller de grundlæggende infrastrukturer og
hjælpemidler til rådighed, der er nødvendige for de forskellige turistaktører, særlig på
destinationerne, for at opfylde turistaktørernes behov bedre og evaluere og måle udviklingen i
sektoren. Det ser ud til, at de eksisterende fællesskabsordninger og -instrumenter er
tilstrækkelige til at levere den støtte, der er nødvendig for iværksættelsen af
arbejdsgruppernes henstillinger
12
.
Oprettelsen af netværk mellem de funktionaliteter og tjenester, som turistaktørerne har brug
for, vil være en betydelig gevinst på EU-plan. Netværket er nødvendigt, for at de forskellige
påtænkte aktioner kan lykkes, og medfører:
–
almindelig og nemmere adgang for de berørte lokale og regionale centre til alle
disponible oplysninger om turisme i Europa og direkte adgang til de mest
kompetente eksperter inden for hvert emne
12
De forslag, der for nylig er indkommet som svar på indkaldelsen af forslag til innovative EFRU-
aktioner (2001-2006), omfatter for langt størstepartens vedkommende udvikling eller anvendelse af
ekspertise- eller støttecentre på regionalt eller lokalt plan. Behovet for uddannelse, oprettelse af
netværk, støtte til SMV'er og overvågning af innovation er omdrejningspunktet for disse centres virke,
og i mange tilfælde er turismen en udtrykkelig prioritering.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0014.png
–
mulighed for at skabe særlig opmærksomhed omkring emner af betydning på
fællesskabsplan eller europæisk plan, forenklet koordinering med henblik på at
forbedre den viden, som offentlige og private aktører har brug for, for at kunne
arbejde for en bæredygtig, kvalitetsorienteret og konkurrencedygtig europæisk
turisme.
Foranstaltning 5: Oprettelse af netværk mellem de støttetjenester og -funktionaliteter, der
er nødvendige for en eller flere af de her omhandlede foranstaltninger og for de
aktiviteter, de medfører (f.eks. de aktiviteter, som foranstaltning 7-10 medfører). Der vil
blive adgang hertil for turistaktører gennem nationale, regionale og lokale
ekspertisecentre (overvågningscentre, undersøgelses- og forskningscentre o.l.).
Man vil anvende en fremgangsmåde baseret på centrenes frivillige deltagelse. I første fase
skal medlemsstaterne udpege centre, der har den nødvendige ekspertise. Kommissionen kan,
om nødvendigt, udpege overnationale eller internationale centre, som er kvalificerede på
området. Hvordan netværket konkret skal oprettes, vil blive drøftet i Det Rådgivende
Udvalg med deltagelse af de aktører, der er involveret i foranstaltning 4.
Normalt vil der ikke være yderligere udgifter forbundet med oprettelsen af netværket. Er det
nødvendigt med supplerende ressourcer, skal de fortrinsvis findes på nationalt, regionalt og
lokalt plan blandt offentlige og/eller private aktører. Kommissionen vil kunne lette og
fremme foranstaltningen gennem ikke-finansiel bistand. På foranledning af de direkte
involverede aktører kan foranstaltningen eventuelt nyde godt af finansielle instrumenter,
som er til rådighed i forbindelse med de forskellige berørte fællesskabspolitikker.
Der vil blive oprettet et organ til styring og koordinering af nettjenesterne, som de berørte
aktører skal involveres i, og som skal have repræsentanter for specifikke funktionaliteter.
Det er hensigten, at ansvaret for organet skal henhøre under de myndigheder, der i øjeblikket
er ansvarlige for centrene.
5.
Bedre adgang til fællesskabsinstrumenterne for aktørerne
Målet er at sikre en god udnyttelse af fællesskabsinstrumenterne af finansiel og anden art, til
gavn for turistsektoren. Det forudsætter, at aktørerne holdes bedre orienteret om
instrumenterne, bl.a. gennem jævnlig ajourføring af internetvejviseren om fællesskabs-
tiltagene for turistvirksomheder og destinationer
13
, og at man lærer af erfaringen og dermed
bidrager bedre til fastsættelsen af prioriteringer for fremtidige programmer og
foranstaltninger. I den forbindelse skal de eksisterende net, der finansieres af Kommissionen
for at støtte virksomhederne (Euro Info Centre og innovationscentre)
14
, spille en vigtig rolle.
Det er medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, der sammen med
turisterhvervet på alle niveauer spiller den vigtigste rolle, når det gælder om at udnytte
instrumenterne godt. Blandt fællesskabsinstrumenterne har strukturfondene og
rammeprogrammet for forskning og udvikling en helt særlig betydning, både på grund af det
finansielle omfang og vigtigheden for gennemførelsen af projekter på en lang række områder.
13
14
http://europa.eu.int/comm/enterprise/services/tourism/tourism-publications/documents/roadmap_en.pdf.
http://europa.eu.int/comm/enterprise/networks/index.htm.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0015.png
Foranstaltning 6: Medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og
turisterhvervet gennemfører de foranstaltninger og ordninger, der er nødvendige for at
kunne sikre en god udnyttelse af finansielle og ikke-finansielle fællesskabsinstrumenter,
til gavn for turistsektoren.
De særligt berørte aktører, herunder bl.a. de myndigheder, der befatter sig med turisme, bør
nøje følge, hvordan fællesskabsinstrumenterne gennemføres i marken og anvendes til gavn
for turistsektoren. De kan i den forbindelse trække på Kommissionens arbejde og
partnerskabet med denne. Medlemsstaterne kan f.eks. nedsætte arbejdsgrupper eller afholde
seminarer for at lette turistsektorens adgang til instrumenterne (f.eks. strukturfondene og
rammeprogrammet for forskning) og fremme dialogen med regionerne og de øvrige
projektdeltagere. Det vil gøre det muligt for alle parter, herunder Kommissionen, at udnytte
de høstede erfaringer, så de er bedre rustede, når de skal fastlægge de fremtidige
prioriteringer og foranstaltninger. Foranstaltningen såvel som udvekslingen og udnyttelsen
af erfaringerne kan bidrage til det styrkede samarbejde, der er omhandlet i
foranstaltning 1-4, og kan samtidig drage fordel af dette.
c)
Udvikling af de fornødne værktøjer for at kunne gennemføre de konkrete og tekniske
foranstaltninger
De aktiviteter, der udspringer af foranstaltning 1-4, bør primært bygge på resultaterne af det
net, der oprettes som led i foranstaltning 5. Dette net vil være udstyret med tilstrækkeligt
harmoniserede metoder og værktøjer, som alle berørte aktører vil have adgang til, enten
direkte eller i form af tjenesteydelser. Det gælder i første omgang måle- og
evalueringsmetoder, håndbøger og vejledninger, statistikker og mere overordnet forskellige
værktøjer til at skabe større viden. Denne liste er ikke fuldstændig, men vil løbende blive
ændret i takt med udviklingen i aktiviteterne, og alt efter hvilke nye behov de forskellige
aktører inden for turismen måtte afdække. Den vil regelmæssigt blive ajourført.
6.
Satellitregnskaber for turismen og statistik
De statistiske oplysninger er, som de findes i Europa i dag, efter alt at dømme utilstrækkelige
i forhold til turistaktørernes behov, både kvalitativt og kvantitativt. De afspejler kun dårligt
turismens indvirkning og økonomiske betydning som økonomisk sektor.
Verdensturistorganisationen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD) og Eurostat har i fællesskab udviklet et nyt sæt indikatorer, de såkaldte
satellitregnskaber for turismen, der skulle gøre det muligt bedre at opgøre turistaktiviteterne
på nationalt plan og deres betydning for verdensøkonomien. Eurostat har i lyset af de seneste
erfaringer planer om i begyndelsen af 2002 at forelægge en praktisk håndbog om
gennemførelsen af satellitregnskaber for turismen.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0016.png
Foranstaltning 7: Kommissionen og medlemsstaterne træffer i samråd med de berørte
offentlige og private aktører og med disses bistand de foranstaltninger, der er nødvendige
for at kunne indføre satellitregnskaber for turismen.
Medlemsstaterne og Kommissionen fastlægger de nærmere procedurer for indførelse af
regnskaberne og de enkelte aktørers ansvarsområder, herunder turisterhvervets, og opstiller
en realistisk tidsplan. Der udarbejdes en finansieringsplan, opdelt efter medlemsstaterne,
Kommissionen og turisterhvervet. I den første fase (2002 og 2003) vil Kommissionen som
led i det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2005)
15
fremsætte forslag om finansiel støtte til at undersøge mulighederne for at gennemføre og
udarbejde satellitregnskaber for turismen i de lande, der ønsker at deltage.
Rådets direktiv 95/57/EF fastlægger, hvilke statistiske oplysninger der skal indsamles inden
for turismen
16
. Hvordan det i praksis skal ske, fremgår af beslutning 1999/35/EF
17
. For at
sikre, at der fremover foreligger bedre statistiske oplysninger, er det ønskeligt at undersøge,
om der bør foretages ændringer i turiststatistikkens retsgrundlag. Desuden bør de statistiske
oplysninger fremstilles på en måde, der er tilpasset til turisterhvervets reelle behov, så de
bliver mere direkte anvendelige.
7.
En europæisk Agenda 21 for turismen
På internationalt plan, men også både regionalt og lokalt, er der allerede gjort flere forsøg på
at tilpasse princippet om bæredygtig udvikling til de særlige forhold, der gør sig gældende i
turistsektoren. På europæisk plan er der stigende efterspørgsel efter strategiske retningslinjer
og foranstaltninger, der kan bane vejen for modeller for bæredygtig udvikling inden for
turismen. Der er desuden stadig flere, der mener, at det kan forbedre destinationernes image,
hvis princippet om bæredygtig udvikling bliver gennemført på destinationerne og i turismens
forskellige delsektorer. Det forudsætter en strategi for en bæredygtig udvikling af turismen i
Europa i form af et fuldstændigt handlingsprogram, nemlig det instrument, der almindeligvis
betegnes som "Agenda 21".
15
16
17
EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84.
Direktiv 95/57/EF af 23.11.1995 om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme. EFT L
291 af 6.12.1995, s. 32
Kommissionens beslutning 1999/35/EF af 9. december 1998 om fremgangsmåderne i forbindelse med
gennemførelse af Rådets direktiv 95/57/EF (EFT L 9 af 15.1.1999, s. 23).
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0017.png
Foranstaltning 8: Fremme af en bæredygtig udvikling inden for turismen i Europa
gennem fastlæggelse og gennemførelse af en Agenda 21.
Agendaen vil omfatte flere vigtige forhold, bl.a. beskyttelse af naturressourcerne,
inddragelse af miljøhensyn og hensyn til fattigdom i turistpolitikken, bedre inddragelse af
alle aktører og opfølgning af aktiviteterne samt social ansvarlighed fra virksomheders side.
Agendaen bør indgå i en overordnet strategi for bæredygtig udvikling i EU.
Kommissionen vil lade udarbejde et dokument på basis af resultaterne af arbejdsgruppen
"bæredygtighed" for at få sat skub i fastlæggelsen af en Agenda 21 i Europa. En
styringsgruppe under formandskab af Kommissionen bestående af repræsentanter for
medlemsstaterne og af et repræsentativt udvalg af sagkyndige blandt de øvrige turistaktører,
herunder miljø-ngo'er, vil stå for den forvaltningsmæssige side af arbejdet. Dokumentet skal
foreligge som et bidrag til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i
september 2002.
8.
Vejledende dokumenter
Ved i fællesskab at fastlægge retningslinjer kan man bidrage til at forbedre den europæiske
turistsektors kvalitet og konkurrenceevne. Vejledende dokumenter med sådanne retningslinjer
udarbejdes alt efter behov. Der er i første omgang kortlagt et behov på to områder.
Under drøftelserne og seminarerne var der bred enighed om, at der er behov for en bedre
skiltning, der er harmoniseret på europæisk plan, og som imødekommer handicappede
turisters behov, for at oplyse om adgangsmulighederne til turistmål og -infrastruktur. Der
anvendes i dag forskellige systemer, så det er vanskeligt at vurdere kvaliteten af de faktisk
udbudte tjenesteydelser.
Arbejdsgrupperne har også peget på, at man fra at fokusere på uddannelse i snæver forstand
må gå over til en samlet løsning, så turisterhvervet får alle de kompetencer, der er nødvendige
for innovation på deres område. Løsningen er en model med læringsområder, der skal danne
den generelle ramme for fastlæggelsen af de krævede kompetencer, og som samtidig skal gøre
det muligt at omsætte kompetencerne i praksis inden for et nærmere bestemt geografisk
område (destination). Håndbogen om dette emne bør være en generel vejledning, der
fastlægger de helt grundlæggende elementer i et læringsområde. Der vil blive taget hensyn til
forudsætningerne for et innovativt klima, rådgivning af aktørerne, søgning efter egnede
løsninger og den fornødne støtte og uddannelse for at kunne omsætte det i praksis.
Håndbogen stilles til rådighed for de lokale og regionale ekspertisecentre for at hjælpe dem
med innovation inden for deres eget læringsområde.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0018.png
Foranstaltning 9: De europæiske, nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder
fremmer og støtter alt efter behov udarbejdelsen af vejledende dokumenter om spørgsmål
af generel socioøkonomisk interesse. De sørger i dette øjemed for det tekniske samarbejde.
Der udarbejdes i første omgang to håndbøger. Den ene vil bidrage til at harmonisere de
adgangskrav, handicappede stiller til turiststeder, og den anden vil give en nærmere
redegørelse for læringsområderne inden for turismen.
Kommissionen agter efter høring af de organisationer, der repræsenterer turisterhvervet og
de handicappede, at tage fat på at fastlægge harmoniserede kriterier for gode
adgangsmuligheder til turiststeder og -infrastrukturer for handicappede turister. Det bør bane
vejen for en enklere skiltning på området og kan udnyttes til at skabe større opmærksomhed
blandt aktørerne, særlig som led i Det Europæiske Handicapår i 2003.
Eventuelle yderligere vejledende dokumenter bør udarbejdes som led i det styrkede
samarbejde, der er omhandlet i foranstaltning 1-4. I tråd hermed kan Det Europæiske Center
for Udvikling af Erhvervsudannelse (Cedefop) være en vigtig partner ved udarbejdelsen af
en håndbog om læringsområderne inden for turismen.
Kommissionen vil fortsat fremme udbredelsen og anvendelsen af god praksis inden for
bæredygtig turisme i overensstemmelse med principperne i dokumentet om bæredygtig
turisme og Natura 2000 (retningslinjer, initiativer og god praksis). Opfølgningen af
henstillingerne om integreret forvaltning af kystområderne vil være et vigtigt udgangspunkt
for god praksis.
9.
Metoder og værktøjer til måling og evaluering: indikatorer og benchmarking
For bedre at forstå, hvordan turistsektoren er opbygget og fungerer, og at kunne håndtere de
store problemer, der gør sig gældende i sektoren, er der behov for mere viden. Således har
f.eks. spredningen af ferieperioder - et spørgsmål, man ofte har drøftet - direkte følger for
arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, tjenesteydelsernes kvalitet, virksomhedernes
konkurrenceevne og den bæredygtige udvikling. Brugen af bl.a. ny teknologi kan bidrage til
en bedre udnyttelse af turistinfrastrukturerne og dermed begrænse de negative konsekvenser,
der er forbundet med koncentreret turisme. Der skal udvikles indikatorer og
benchmarkingmetoder, som kan anvendes til at iagttage de forskellige elementer, der
kendetegner sektoren. Det er de samme elementer, man kan iagttage i forbindelse med andre
spørgsmål, der er vigtige i forbindelse med turismen.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0019.png
Foranstaltning 10: Udvikling og udbredelse af metoder og værktøjer (kvalitetsindikatorer
og benchmarking), der er nødvendige for at kunne overvåge kvaliteten af destinationerne
og tjenesteydelserne på turistområdet.
Arbejdet skal koncentreres om metoder og værktøjer, som destinationerne og
turistvirksomhederne kan udnytte og bære det fulde ansvar for. For det første bør de
eksisterende metoder og værktøjer udnyttes optimalt og om fornødent justeres. Dette kunne
suppleres med undersøgelser, hvor man ser nærmere på ubesvarede spørgsmål og udækkede
behov. Det vil ske på basis af resultaterne af arbejdsgrupperne og de kompetence- og
vidennet, der er omhandlet i foranstaltning 5, dvs. i samarbejde med de europæiske
ekspertisecentre. Resultaterne vil blive udbredt som led i det samarbejde, der er omhandlet i
foranstaltning 4.
Ud over det bidrag, turisterhvervet og destinationerne skal yde, bør der på ad hoc-basis
kunne ydes et finansielt tilskud (nationalt og/eller fra EU's side) til det arbejde, der kræves
for at kunne føre denne foranstaltning ud i livet.
10.
Udvidelsen og den internationale sammenhæng
De strategiske og strukturelle rammer for politikken og aktiviteterne på turistområdet i EU og
de dermed forbundne foranstaltninger gælder også for både landene i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og kandidatlandene. Disse kan også deltage i arbejdet.
Alle ovenfor beskrevne foranstaltninger skal tage højde for den stigende internationalisering,
der også gør sig bemærket inden for turismen, og bidrage til at fremme den europæiske
turistindustri på verdensplan. For at opnå synergieffekter går Kommissionen ind for, at der
foranstaltes en høringsproces med andre internationale organer og et tættere samarbejde med
organisationer som f.eks. Verdensturistorganisationen og Organisationen for Økonomisk
Udvikling og Samarbejde (OECD). Medlemsstaterne, turisterhvervet og det civile samfunds
berørte sektorer opfordres til at gøre lige så inden for deres respektive beføjelser og
ansvarsområder.
Kommissionen påser, at turistsektorens interesser varetages under forhandlingerne om
liberalisering
af
tjenesteydelserne
(GATS)
inden
for
rammerne
af
Verdenshandelsorganisationen (WTO), idet den også tager hensyn til forbindelserne med
bæredygtig udvikling. Desuden vil der i det fremtidige arbejde blive taget hensyn til
samarbejdet med Middelhavslandene og udviklingslandene.
V.
K
ONKLUSION
Kommissionen og medlemsstaterne har behandlet alle spørgsmål i denne meddelelse som led
i et nært samarbejde. Dette samarbejde har bl.a. fundet sted i de forskellige arbejdsgrupper,
der er blevet nedsat i Kommissionens regi og styret af Det Rådgivende Udvalg for Turisme,
jf. Rådets konklusioner af 21. juni 1999. Erhvervsorganisationerne og andre organisationer
med turisme som interesseområde har taget direkte del i arbejdet.
Under hensyn til de konklusioner og henstillinger, arbejdsgrupperne er nået frem til, samt til
andre spørgsmål, der er vigtige for turismen i Europa, har Kommissionen med denne
meddelelse opstillet en operationel ramme for overvågning af politikken og aktiviteterne på
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
turistområdet i Den Europæiske Union. Dette omfatter også en række foranstaltninger, som de
forskellige berørte aktører skal iværksætte. Foranstaltningerne vil gøre det muligt at øge
turistsektorens videnbasen, styrke turistvirksomhedernes konkurrenceevne, fremme den
bæredygtige turisme i EU og forbedre turismens bidrag til jobskabelsen.
Kommissionen opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget til at gennemgå det forelagte dokument. Det er dens håb, at de fremsatte
forslag kan være med til - gennem et aktivt engagement hos de ansvarshavende for turismen i
EU - at befæste det nye dynamiske samarbejde, der er blevet udviklet siden 1999. Den håber,
at den i tråd med den åbne koordinationsmetode kan tage fat på trinvist at gennemføre de
foreslåede foranstaltninger inden udgangen af første halvår i 2002. Det vil ske i samarbejde
med Rådet og de øvrige EU-institutioner og med aktiv deltagelse af de forskellige
turistaktører og det civile samfund.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0021.png
Bilag 1:
Arbejdsgrupperne
£
Kommissionen og medlemsstaterne, der samarbejder i Det Rådgivende Udvalg for
Turisme
18
, oprettede i starten af
2000
en række arbejdsgrupper med hver deres præcise
mandat. De bestod af eksperter udnævnt af medlemsstaterne efter kompetenceområde og af
repræsentanter for Kommissionens tjenestegrene alt efter sagsområde. For hver arbejdsgruppe
stillede en af medlemsstaterne en rapportør til rådighed
19
.
Efter at der mellem ultimo februar og ultimo august 2000 var blevet afholdt tre møder i hver
arbejdsgruppe, forelagde Kommissionen på grundlag af interimsrapporter udarbejdet af
rapportørerne den 7. november 2000 en rapport om opfølgning af Rådets konklusioner af 21.
juni 1999
20
.
Drøftelserne om retningslinjerne i denne rapport, der blev indledt på en konference i
Vilamoura, fortsattes på ministerseminaret i Lille. Resultaterne af disse drøftelser, der lagde
op til videreførelse og styrkelse af det hidtidige arbejde, blev forelagt af det franske
formandskab på samlingen i Rådet (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) den 30.
november 2000.
Disse drøftelser førte til to vigtige nye tiltag:
–
arbejdsgrupperne blev åbnet for deltagelse af repræsentanter for turistsektorens
erhvervsorganisationer og for repræsentanter for det civile samfund, som berøres af
turismen
21
der blev oprettet en femte arbejdsgruppe med henblik på at undersøge,
hvilken
betydning tjenesteydelser baseret på informations- og kommunikationsteknologier
har i turistsektoren, og hvordan de anvendes
22
.
–
Den indbyrdes sammenhæng mellem emnerne havde vist, hvor vigtigt det var at sikre
koordinering og informationsudveksling arbejdsgrupperne imellem. På to arbejdsmøder
arrangeret af Kommissionen i 2001 fik rapportørerne og Kommissionens koordinatorer
mulighed for at foretage denne udveksling, for at rådføre sig med hinanden om den bedste
metode til dækning af samtlige emner og for at genanvende eksisterende resultater, samtidig
med at man undgik dobbeltarbejde i grupperne.
I løbet af første halvår af
2001
afholdt hver arbejdsgruppe tre møder med undtagelse af den
femte gruppe, der på grund af dens sene start afholdt fire møder. Overvejelserne vedrørende
retningslinjerne og fastsættelsen af prioriterede aktioner for hvert emne foregik i
18
19
20
21
22
Rådets afgørelse 86/664/EØF af 22. december 1986 om indførelse af en konsultations- og
samarbejdsprocedure på turistområdet, EFT L 384 af 31.12.1986, s. 52.
Arbejdsgruppe vedrørende oplysning: Portugal (2000), derefter Italien (2001).
Arbejdsgruppe vedrørende uddannelse: Danmark.
Arbejdsgruppe vedrørende kvalitet: Spanien.
Arbejdsgruppe vedrørende bæredygtighed: Frankrig.
Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget - Opfølgning af Rådets konklusioner om "Turisme og beskæftigelse", KOM(2000) 696
endelig.
Fagforeninger, regionale og lokale myndigheder, turistforeninger og ngo'er inden for miljø.
Portugal stillede en rapportør til rådighed for arbejdsgruppen.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsgrupperne. Da alle aktører inden for europæisk turisme fik mulighed for at deltage,
kunne man meget tidligt i forløbet med fastsættelse af retningslinjer og foranstaltninger for
turismens fremtid indhente samtlige involverede aktørers synspunkter.
Arbejdsgruppernes slutrapporter blev udarbejdet af de udpegede rapportører på grundlag af
indlæg fra de øvrige medlemmer af gruppen og de forskellige drøftelser. Disse rapporter blev
medio juli 2001 fremsendt til medlemsstaterne, turistsektorens erhvervsorganisationer og
berørte organisationer i det civile samfund. På et møde i Det Rådgivende Udvalg for Turisme
den 5. september 2001, som var åbent for deltagelse af disse organisationer, fik de lejlighed til
at fremsætte deres bemærkninger til arbejdsgruppernes resultater og til de foreslåede
retningslinjer og foranstaltninger.
Med hensyn til de i rapporten af 7. november 2000 identificerede socioøkonomiske aktører er
det alene i forbindelse med drøftelserne med de lokale og regionale myndigheder, at der ikke
er sket tilstrækkelige fremskridt. Kommission betragter disse drøftelser som prioriterede i den
nuværende fase af forelæggelsen af henstillingerne. Mange af de foreslåede foranstaltninger
kan nemlig kun få den tiltænkte virkning, hvis de gennemføres med tilslutning fra de lokale
og regionale myndigheder.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0023.png
Bilag 2:
De fem arbejdsgruppers vigtigste resultater og henstillinger
23
Arbejdsgruppe A -
Lettelse af udvekslingen og udbredelsen af oplysninger, navnlig
gennem ny teknologi
Arbejdsgruppen er på basis af en udtømmende liste over
potentielle aktører,
en
systematisering af oplysningerne
og en analyse af de enkelte aktørers
behov
nået frem til, at
følgende områder er mest presserende: efterspørgslens omfang og tendenser, særlige
kendetegn ved udenlandske og indenlandske besøgende (indrejsende/udrejsende), turismens
økonomiske betydning, turistaktiviteternes struktur og særlige kendetegn alt efter sektor,
opgørelse over de primære ressourcer og deres særlige kendetegn samt oversigt over
gældende bestemmelser på turistområdet.
Størstedelen af de
eksisterende informationskilder og -værktøjer
giver fyldestgørende
oplysninger om udbuddet og efterspørgslen, den økonomiske betydning og de dermed
forbundne konsekvenser, de menneskelige ressourcer, de lovgivende organer og finansielle
institutioner samt databaserne og dokumentationen. Hvordan det i praksis ser ud, er meget
forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. Medlemsstaterne har heller ikke nogen fælles
kvalitetsstandarder for nøjagtige undersøgelsesmetoder ved prøveudtagning på nationalt plan.
Det er derfor ikke muligt at at kombinere eller korrelere dataene til en troværdig tendens i EU
over en længere årrække. Arbejdsgruppen mener desuden, at gennemførelsen og den
praktiske anvendelse af Rådets direktiv 95/57/EF om indsamling af statistiske oplysninger
vedrørende turisme stadig er utilstrækkelig.
Arbejdsgruppen har inddelt
politikken og foranstaltningerne til spredning af oplysninger
om turismen i
otte kategorier:
dokumenter om metodespørgsmål; dokumenter, der
indeholder turiststatistik og beskriver turismens socioøkonomiske konsekvenser; mundtlige
præsentationer; cd-rom; internet, diskussionsgrupper; databaser; platforme til fremme af
turismen og styresystemer for destinationerne; platforme til markedsføring af turistprodukter.
I hver enkelt kategori er der set på, hvor kilderne og værktøjerne udviser de mest åbenlyse
mangler.
På baggrund heraf er arbejdsgruppen nået frem til
fem henstillinger:
1.
2.
3.
4.
5.
bedre evaluering af turismens økonomiske betydning og undersøgelse af turismens
indvirkning
bedre udbredelse og formidling af oplysninger parterne imellem
oplysning om europæiske destinationer
undersøgelse af efterspørgslen inden for turismen, markedsforskning og undersøgelse
af hjemmemarkederne
oplysning om arbejdsmarkedet og uddannelsestilbuddene (arbejdsgruppe B).
23
Der her udtrykte idéer er dem, som de eksperter, der deltog i arbejdsgrupperne, har udviklet. De
repræsenterer under ingen omstændigheder Kommissionens officielle holdning. De fem
arbejdsgruppers fuldstændige rapporter findes på
http://europa.eu.int/comm/enterprise/services/tourism/index.htm.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ud fra disse henstillinger har arbejdsgruppen fastlagt
tre prioriterede aktioner
på kort eller
mellemlang sigt:
–
–
–
forbedre og styrke adgangen til og udbredelsen af oplysninger ved hjælp af en
kombination af ny teknologi og traditionelle værktøjer, særlig for SMV'er
fremme og støtte partnerskaber mellem de enkelte parter på destinationerne/i
regionerne med henblik på udveksling af oplysninger og god praksis
støtte og tilskynde til anvendelsen af satellitregnskaber for turismen.
Forbedring af uddannelsen for at opgradere kvalifikationerne i
turistindustrien
Arbejdsgruppe B -
Det fremgår af uddannelsesbehovet inden for turismen, at de fleste vigtige delsektorer er
kendetegnet ved et forholdsvist lavt kompetenceniveau, særlig SMV'er. Til gengæld er der
efterspørgsel efter nye kompetencer, f.eks. på IKT-området. De største hindringer, der står i
vejen for en kompetenceforbedring, er mangelen på arbejdskraft og den store
personaleudskiftning, det negative image og arbejdsvilkårene, herunder sæsonafhængigheden,
mangelen på personale med grundlæggende kvalifikationer at bygge videre på, de små
virksomheders svage konkurrenceevne med det resultat, at erhvervskvalifikationerne ikke
udvikles tilstrækkeligt. De største virksomheder giver personalet mulighed for at udvikle
deres kompetencer.
De strategier og foranstaltninger, der skal højne kompetenceniveauet i turistindustrien, viser
en tendens til mere globale løsninger baseret på partnerskab og dialog mellem
uddannelsesinstitutionerne, turistindustrien og andre parter, f.eks. det offentlige. De rækker ud
over uddannelse i snæver forstand og skaber en klar sammenhæng mellem læring og
erhvervserfaring. Den direkte sammenhæng, der er mellem uddannelse, beskæftigelse og
arbejdsvilkår, gør, at der bør tages hensyn til de økonomiske og sociale aspekter, når
kompetencerne skal forbedres. Alle disse principper kan samles i en fælles strategi for læring,
såkaldte
læringsområder,
som gennem aktivt samarbejde og netværksopbygning inddrager
alle turistsektorens og uddannelsessektorens berørte parter i uddannelses- og innovations-
processen.
Fællesskabets politik og programmer yder først og fremmest et bidrag inden for uddannelse
(Leonardo da Vinci, Socrates, Tempus), beskæftigelse (Equal) og samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner (ALFA). Strukturfondene kan udnyttes bedre til at gennemføre nye
løsninger i praksis.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442951_0025.png
Arbejdsgruppens konklusioner er udarbejdet med sigte på
tre prioriteringer:
at tiltrække
kvalificeret arbejdskraft; at holde på arbejdskraften og øge kompetencerne; at støtte de
mindste virksomheder regionalt og lokalt med henblik på at styrke deres konkurrenceevne.
Ud over henstillingen om at fremme indførelsen af et "europas for uddannelse inden for
turisme"
24
er der fastlagt
to aktioner
i nærmere enkeltheder:
–
et stående observationsorgan for læring, beskæftigelse og arbejdsmiljø inden for
turismen:
indsamling, overvågning, udarbejdelse og levering af aktuelle oplysninger
og igangsættelse af debat om kernespørgsmål for at øge de kundskaber (kvantitativt
som kvalitativt) og de strategiske oplysninger, der kan befæste turistsektorens
konkurrenceevne på en bæredygtig måde
en håndbog om læringsområder inden for turismen:
en praktisk vejledning om
overgangen fra uddannelse til innovation under hensyn til den "skrøbelige"
virkelighed med hensyn til menneskelige ressourcer (økonomiske og sociale
aspekter); fastlæggelse af en metode (kombination af strategiske oplysninger,
uddannelse og rådgivning) til fremme af en uddannelsesproces, der er mere
kompleks end traditionel uddannelse, og som bygger på en bottom-up-/top-down-
model, partnerskaber og samarbejde indbyrdes mellem alle berørte parter.
Forbedring af turistprodukternes kvalitet
–
Arbejdsgruppe C -
Arbejdsgruppen går ud fra den definition af turismekvalitet, Verdensturistorganisationen har
fastlagt, dvs. kvalitet afhænger af turistens opfattelse og tilfredshedsgraden i forhold til
oplevelsen af produktet. Kvalitet skal ikke sidestilles med luksus, men gælder for alle turister,
også dem, der har særlige behov. Turistproduktet må betragtes som et samlet hele, der
omfatter den pågældende destination og turistens samlede oplevelse. De vigtigste parter er: de
politiske beslutningstagere, dem, der forvalter destinationerne og overvåger kvaliteten; dem,
der udbyder og formidler turistprodukter; dem, der er ansvarlige for uddannelsen; værterne og
befolkningen i værtslandet.
En undersøgelse af de målestokke og metoder, medlemsstaterne har fastlagt i forbindelse med
kvalitet, har afdækket følgende relevante strategier og foranstaltninger: ISO's serie 9000 og
14000, EFQM-metoden (European
Foundation for Quality Management),
klassificering ved
hjælp af stjerner og forskellige landespecifikke kvalitetssystemer.
En evaluering af, hvad fællesskabspolitikkerne og -programmerne har betydet for turismens
kvalitet, har vist, at følgende områder har særlig betydning for udviklingen af kvalitet:
strukturpolitikken,
forbrugerbeskyttelsen,
miljøpolitikken,
trafikhåndteringen
og
iværksætterånden. Af disse er det strukturfondene, der har det største potentiale til at have en
direkte effekt, når det gælder om at forbedre turismens kvalitet.
24
Kommissionens initiativ til indførelse af en "Europass-uddannelse" (Rådets beslutning 1999/51/EF af
21. december 1998, EFT L 17 af 22.1.1999, s. 45) blev allerede i meddelelsen med titlen "Forbedring af
turismens beskæftigelsespotentiale" betegnet som et værktøj, der kan fremme mobiliteten inden for
erhvervsuddannelserne, herunder lærlingeuddannelsen, og forbedre gennemskueligheden af
kvalifikationer og erfaringer, der er erhvervet i udlandet.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsgruppen har afdækket
fire prioriterede sektorer,
som kræver en særlig indsats på
EU-plan, med følgende konklusioner og henstillinger:
–
Indikatorer til at vurdere kvalitetsforbedringen:
Kvalitetsforbedring er en
fortløbende cyklisk proces og skal som sådan kunne måles og evalueres. Gruppen har
fastlagt en ramme med et udkast til en liste over indikatorer på forskellige områder.
Denne liste vil kunne fastlægges endeligt i forbindelse med udviklingen af
støtteværktøjer.
En evaluering på EU-plan:
En evaluering af destinationerne vil bidrage til at
forbedre kvaliteten. Det kan ske ved hjælp af ovennævnte kvalitetsindikatorer. Der
skal være tale om et frivilligt tiltag, som styres af destinationerne, og hvor der
udveksles oplysninger gennem netværk.
Ikke-finansiel bistand til turisme-SMV'er, som anvender kvalitetssystemer:
For at
fremme den kvalitative metode bør man f.eks. forbedre den organisatoriske og
erhvervsmæssige rådgivning, fora osv. i stedet for at yde direkte finansiel støtte, som
kan fordreje konkurrencen lokalt.
Mere intensiv udnyttelse af strukturfondene til at forbedre turistprodukternes
kvalitet:
Strukturfondene bør primært anvende midlerne til at fastlægge en ramme til
udvikling af turismen i stedet for at støtte bestemte virksomheder og destinationer
(f.eks. gennem uddannelse, infrastrukturforbedringer og ikke-finansiel støtte til
virksomheder). Turistmyndighederne i de enkelte medlemsstater bør inddrages i den
praktiske gennemførelse af programmet. Der er i hele turistindustrien behov for
nærmere oplysninger om, hvordan strukturfondsprogrammerne fungerer.
Fremme af miljøbeskyttelse og en bæredygtig udvikling inden for
turismen
–
–
–
Arbejdsgruppe D -
Arbejdsgruppen har på basis af Verdensturistorganisationens arbejde og under hensyn til de
økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter fastlagt følgende definition af bæredygtig
turisme: "En
bæredygtig udvikling af turismen imødekommer turisternes og værtsregionernes
aktuelle behov og beskytter og forbedrer samtidig fremtidsudsigterne. Det indbefatter
forvaltningen af alle ressourcer på en måde, der imødekommer de økonomiske, sociale og
æstetiske behov, samtidig med at man bevarer den kulturelle integritet, de væsentlige
økologiske processer, den biologiske mangfoldighed og økosystemerne."
Det er afgørende, at alle
aktører
på deres respektive område aktivt er med til at gennemføre
principperne for bæredygtig turisme. Det gælder især dem, der forvalter destinationerne,
rejsearrangørerne og turisterne selv. Eksperterne har fastlagt en række
strategier og
foranstaltninger til fremme af en bæredygtig udvikling inden for turismen,
bl.a.
Agenda 21 for Middelhavsområdet, Agenda 21 for Østersøen, Destination 21 i Danmark og
lokal Agenda 21 for Calvià (Balearerne, Spanien).
Der træffes stadig flere foranstaltninger vedrørende bæredygtighed som led i de forskellige
fællesskabspolitikker og -programmer. Det gælder f.eks. den europæiske strategi for
bæredygtig udvikling, den sjette miljøhandlingsplan, Cardiff-processen og andre strategier for
bestemte sektorer, bl.a. energi- og transportsektoren. Det er almindelig anerkendt, at det er
vigtigt at integrere miljøhensyn i alle politikområder, især fordi det kan bidrage til en fælles
strategi for bæredygtig udvikling, men i turistsektoren er dette princip endnu ikke gennemført.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsgruppen har udarbejdet sine
konklusioner og henstillinger
for en
Agenda 21 for
turismen i Europa.
I den sammenhæng har de strategiske retningslinjer for bæredygtig
udvikling af den turistrelaterede transport en helt særlig betydning. Arbejdsgruppen har
arbejdet på at udvikle en metodemodel for en Agenda 21 for turismen i EU. Målet er at
overbevise alle berørte parter om, at det kræver et fælles engagement at kunne gennemføre en
sådan model, som dog ikke skal være bindende.
Der er følgende målsætninger:
forebyggelse og begrænsning af turismens indvirkning på
miljøet og de fysiske omgivelser på destinationerne; håndtering af den tiltagende trafik;
fremme af en lydhør industri på lokalt plan og af en ansvarlig turisme som sociokulturel
udviklingsfaktor.
Aktionerne for samordning og partnerskab på alle niveauer,
informationsudveksling, en frivillig model og igangsættelse af foranstaltninger til forbedring
af de europæiske virksomheders konkurrenceevne betragtes som afgørende forudsætninger.
Kommissionen har ifølge eksperterne en vigtig rolle at spille ved gennemførelsen. Der
foreslås følgende instrumenter:
–
et
politisk samarbejde
og et
organ baseret på partnerskab,
der opbygges efter fælles
overenskomst, for at kortlægge og fastlægge prioriterede mål for gennemførelsen af
principperne for bæredygtig turisme
et
teknisk organ
("observationsorgan
for turismen"),
der leverer kompetence og
sagkundskab, og som jævnligt fører tilsyn og udarbejder rapporter på grundlag af
pålidelige indikatorer.
Styring af indvirkningen og anvendelsen af IKT-baserede
tjenester i turistsektoren
–
Arbejdsgruppe E -
For at afklare, hvilke IKT-baserede tjenester der er relevante for de offentlige og private
aktører, har arbejdsgruppen fastlagt følgende definition: "Ved
IKT-baserede tjenester forstås
brugen af elektroniske og digitale metoder og værktøjer til at indsamle, behandle, udveksle og
udbrede oplysninger gennem turismens værdikæde. Digitale metoder og værktøjer er f.eks.
applikationer, software-komponenter, data, formelle specifikationer, standarder eller
apparatur, der er tilpasset til et specifikt sæt af turistrelaterede erhvervsmæssige processer."
Der er konstateret
tre kategorier af tjenester
på grundlag af deres indvirkning på
turistsektoren: udvikling af netstyringstjenester, systeminteraktion og -integration og nye
applikationer til virksomhedsledelse og elektronisk handel. En evaluering af de forskellige
berørte aktørers viden om, adgang til og udnyttelse af tjenesterne har vist, at IKT anvendes
forskelligt, alt efter faktorer som grundkompetence, størrelse og placering i turistkæden.
Forhold som viden og adgang afhænger af partnerens art (traditionel distribution, indlogering,
forbrugere, organisationer til forvaltning af destinationerne, turistmyndigheder og
transportvæsen).
Der findes en række strategier og støtteforanstaltninger på europæisk, nationalt og regionalt
plan. Den største hindring for, at turistaktørerne kan udnytte disse (f.eks. IST-programmet,
regionalpolitiske foranstaltninger, tiltag under handlingsplanen
e-Europe
såsom "Go digital"),
betegnes som
adgangen til de relevante oplysninger, især for SMV'er.
Der er konstateret
tre former for mangler.
For det første bør der i samarbejde med de øvrige relevante aktører
sættes skub i den retlige og skatteretlige harmonisering på EU-plan med henblik på at få skabt
stabile retlige rammer på internationalt plan. For det andet er man ikke tilstrækkelig
opmærksom på udviklingen af indholdet og den mangelfulde adgang til oplysninger på alle
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
niveauer. For det tredje må der udvikles nye metoder og løsninger, så SMV'erne også kan få
del i de IKT-baserede tjenester.
Arbejdsgruppen er nået frem til følgende henstillinger:
–
Oprettelse af en platform for netværkssamarbejde
på grundlag af de eksisterende
europæiske, nationale og regionale centre: De skal fungere som
"evaluerings- og
videncentre"
og være tilstrækkeligt tæt på de forskellige aktører til at kunne lette
adgangen til og indsamlingen af oplysninger om turismen.
Nedsættelse af to arbejdsgrupper:
Den første, som skal beskæftige sig med
"tjenester
inden for mobil e-handel",
skal vurdere behovet for disse innovative
tjenester og foreslå, hvordan de kan fremmes til fordel for og af udbyderne af
turisttjenester. Den anden arbejdsgruppe for "evaluering
af lovgivningen og
skattereglerne"
skal se på anvendelsen heraf i et digitalt turistmiljø.
Oprettelse af et ressourcecenter
til styrkelse af SMV'ernes og destinationernes
integration på markedet og til støtte for udviklingen af systemer og tjenester til
styring af destinationerne for SMV'er.
–
–
28