Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0668
Offentligt
1442954_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 13.11.2001
KOM(2001) 668 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET, EUROPAPARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Opfølgning til Det Europæiske Råds møde den 21. september:
situationen i den europæiske turistsektor
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442954_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET, EUROPAPARLAMENTET,
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Opfølgning til Det Europæiske Råds møde den 21. september:
situationen i den europæiske turistsektor
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning................................................................................................................................... 3
I.
Baggrund ...................................................................................................................... 3
Turismen fra tredjelande - virkningerne på kort sigt...................................................
4
Turismen til tredjelande - virkningerne på kort sigt
.................................................... 4
II.
1.
2.
III.
1.
2.
3.
4.
IV.
V.
Særlige kendetegn ved EU-markedet........................................................................... 5
Forskellige former for turisme ..................................................................................... 5
De enkelte destinationstyper og lande.......................................................................... 5
Specifikke sektorer....................................................................................................... 5
Luftfart ......................................................................................................................... 5
Rejsebureauer og rejsearrangører................................................................................. 6
Indkvartering................................................................................................................ 6
Andre sektorer.............................................................................................................. 7
Turistindustriens fordringer ......................................................................................... 7
Konklusioner................................................................................................................ 8
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442954_0003.png
I
NDLEDNING
Kommissionen forelagde på topmødet i Gent sin beretning af 17. oktober 2001
1
, som
indeholdt en
sammenfatning af EU's indsats som reaktion på begivenhederne den
11. september og vurdering af deres forventede økonomiske konsekvenser.
Den har i
beretningen redegjort for, hvad EU hidtil har gjort på området, og hvilke konsekvenser
hændelserne den 11. september har for prioriteringen af indsatsen og ressourcerne på EU-
plan. Kommissionen så desuden på virkningerne på økonomien i EU og på fire specifikke
sektorer, herunder turismen.
Kommissionen har løbende vurderet situationen for at få kortlagt følgerne for turismen i EU.
Den har opfordret europæiske og internationale turistorganisationer til at redegøre for deres
syn på virkningerne og de politiske konsekvenser på kort og mellemlang sigt. Opfordringen er
ikke bare blevet fulgt af nævnte organisationer, men også af flere nationale organisationer og
turistmyndigheder i medlemsstaterne.
Med henblik på den endelige vurdering blev der den 18. oktober afholdt et møde mellem
repræsentanterne for den europæiske turistindustri og Kommissionens berørte tjenestegrene,
hvortil medlemsstaternes turistmyndigheder også var indbudt. Arrangementet udgjorde et
bredt forum for drøftelse af situationen. Afsnit II-IV bygger primært på oplysninger fra disse
kilder.
I.
B
AGGRUND
Europa, der har de mest varierede og den største koncentration af turistattraktioner, er den
mest besøgte turistregion i verden. To millioner turistvirksomheder i EU tegner sig for
ca. 5 % af både BNP og beskæftigelsen, dvs. mere end 8 millioner arbejdspladser. Turismen
skaber desuden et betydeligt aktivitetsvolumen i andre sektorer.
Umiddelbart efter den 11. september blev der gennemført en simulering af konsekvenserne,
hvor man forudså kraftige tab i turismen med alvorlige følger for BNP og beskæftigelsen i
hele verden. Simuleringen afslørede også foruroligende tal for Europa. Kommissionen har
iværksat en bred høring af de europæiske turistaktører, men har ikke kunnet få bekræftet disse
resultater. Den mener ikke, at de tilgængelige oplysninger endnu gør det muligt at udsende
nøjagtige tal om virkningerne af terrorangrebene den 11. september, hverken på kort,
mellemlang eller lang sigt.
Europa-Kommissionen er derfor i det store hele enig i Verdensturistorganisationens analyse
og konklusioner, dvs. at følgerne for europæisk turisme økonomisk set formentlig bliver af ret
begrænset omfang og varighed, forudsat at der ikke sker flere katastrofale hændelser. Der er
som påpeget nedenfor ingen tvivl om, at virkningen på kort sigt er enorm, særlig for visse
former for turisme, destinationstyper og specifikke sektorer. Det er dog tænkeligt, at det på
mellemlang til lang sigt slet ikke får nogen målbar effekt på turismen i EU. Desuden kan
følgerne for den økonomiske vækst og beskæftigelsen i EU - samlet set - i nogen grad blive
begrænset af, at det, forbrugerne ellers ville have givet ud som turister, i stedet bliver brugt på
andre varer og tjenesteydelser.
1
KOM(2001) 611 endelig.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442954_0004.png
Analysen vanskeliggøres af, at virkningen (på både rejseadfærden og erhvervslivet) af de
forfærdelige hændelser den 11. september i vidt omfang falder sammen med andre, allerede
indtrufne begivenheder, bl.a. den globale økonomiske afmatning og udbruddet af mund- og
klovsygen, som allerede har haft en meget negativ effekt på turismen fra udlandet i Det
Forenede Kongerige. Kommissionen forudser i nævnte beretning, der er rettet til topmødet i
Gent, at der i andet halvår af 2002 kommer en økonomisk opgang og en årlig vækstrate på
niveau med vækstraten i 2001.
I de seneste uger har der været tegn på en vis ændring i europæernes rejseadfærd, som ventes
at vare ved i de kommende måneder. Tendensen går imod flere individuelle rejser frem for
pakkerejser, færre flyrejser og flere rejser med personbil, bus og tog. De rejsende foretrækker
i øjeblikket kortere rejser til mere traditionelle destinationer. Man må regne med, at det vil
tage nogen tid, før angsten har fortaget sig efter terrorangrebene. Det ventes dog ikke at have
nogen markant virkning på længere sigt.
Turismen fra tredjelande - virkningerne på kort sigt
Terrorangrebene på USA har haft en klart negativ effekt på den del af den europæiske
turisme, der vedrører turisme fra tredjelande. Hændelserne har bekræftet, at turismen i høj
grad er en integreret sektor, der er indbyrdes afhængig af andre sektorer.
Åbenlys frygt for at rejse ses først og fremmest hos de ellers købelystne turister fra USA,
Japan og Mellemøsten, der koncentrerer sig om bestemte destinationer. Der er adskillige
afbestillinger, passagerer udebliver fra rejsen, og ruter og afgange nedlægges, så flyflåden må
reduceres. Antallet af turister fra USA, Japan og Mellemøsten er faldet med indtil 30 %,
anslås det. I Irland og Det Forenede Kongerige er tabet endnu større. Konsekvenserne er
særlig alvorlige for destinationer, der er hjemsted for belønningsrejser (incentiverejser), dvs.
turister, der får rejsen af deres arbejdsgiver, og internationale konferencer og udstillinger.
Man regner med, at denne situation - ud over den umiddelbare negative effekt - varer ved til
ind i vintersæsonen, særlig for så vidt angår strømmen af amerikanske turister til Europa.
Ifølge de store rejsearrangører foretages der ingen reservationer, og det ser meget dystert ud
for ferie- og forretningsrejser i efterårs- og vintersæsonen. Mange amerikanske turister
bestiller ikke vinterferie i Europa, før de er sikre på, at den politiske og økonomiske situation
igen er nogenlunde stabil. Turismen fra tredjelande tegner sig for bare 13 % af
overnatningerne (men væsentligt mere i forbrug og overskud), så de europæiske markeder er
mindre hårdt ramt og har indtaget en afventende holdning, indtil situationen er mere afklaret.
Rejsetrafikken inden for Europa er efter alt at dømme kun ramt i lettere grad.
Turismen til tredjelande - virkningerne på kort sigt
For så vidt angår de rejsende fra EU, tager en fjerdedel til andre dele af Europa (uden for EU)
eller til internationale destinationer, mens de resterende tre fjerdedele ikke forlader EU.
Europæernes rejseaktivitet til destinationer uden for Europa er styrtdykket, hvilket er en af
årsagerne til den ustabile økonomiske situation, de europæiske flyselskaber har fået at mærke.
De store europæiske rejsearrangører forventer alle en tilbagegang i antallet af reservationer til
samtlige destinationer, dog især til USA og Mellemøsten. For destinationerne i Sydøstasien,
Caribien og Sydafrika ser det stadig nogenlunde ud. Oversøiske rejsemål, som ønsker at vinde
markedsandele tilbage, ventes i fremtiden at forsøge at tiltrække europæere med interessante
pristilbud.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
II.
1.
S
ÆRLIGE KENDETEGN VED
EU-
MARKEDET
Forskellige former for turisme
Forretningsrejser, specielt møde- og belønningsrejser (rejser, som virksomheden tilbyder sine
ansatte for at anspore til eller belønne resultater), er særlig hårdt ramt. Utallige konferencer og
belønningsrejser er blevet aflyst. Efterspørgslen efter forretningsrejser ventes ganske vist atter
at stige til næste år, men slet ikke at nå op på det niveau, man har set de forgangne år.
Attentaterne har også en alvorlig effekt på salget af krydstogtrejser i Europa, som i vidt
omfang er afhængig af amerikanske turister. Lande med en veletableret krydstogtbranche og
med anløbshavne melder om en aktivitetsnedgang på ned til halvdelen af det normale. En
større virksomhed, som havde flere krydstogtskibe i Middelhavet, har indstillet driften. Andre
krydstogtvirksomheder har flyttet fartøjerne fra Europa til bl.a. Caribien.
2.
De enkelte destinationstyper og lande
I Europa mærkes de stærkt negative virkninger primært i hovedstæderne og andre større byer,
som har en stor andel af forretningsrejser, kongresser og belønningsrejser og/eller
kulturrejser/sightseeingture med rejsende fra tredjelande (især USA og Japan). Andre
destinationstyper er ramt i lettere grad.
Ud fra det generelle billede at dømme er der forskel mellem bestemte grupper af lande. Irland
og Det Forenede Kongerige - som traditionelt har en høj eller overgennemsnitlig andel af
amerikanske turister - er ramt hårdere end andre EU-lande. Derimod melder Spanien og
Portugal ikke om nogen målbar effekt.
Ifølge nogle eksperter vil lande, der snarere er et marked for pakkerejser, - på grund af
tendensen til mere individuelle rejser - formentlig blive ramt hårdere. Rejsearrangørerne må
nu tage stilling til, om kapaciteten skal nedskæres eller opretholdes i næste sæson, og om
nogle af destinationerne skal erstattes med andre, der anses for mere sikre. Hovedårsagen til,
at der for øjeblikket kun foretages få reservationer, er ganske vist, at man har udsat
beslutningen, men resultatet kan blive finansielle (pengestrøms-) problemer - med følger ikke
bare for de store rejsearrangører, men også for hotelbranchen i Middelhavslandene. Andre
kilder regner dog med, at europæernes modvilje mod at rejse til fjerne destinationer vil
komme kyst- og ødestinationerne i Sydeuropa til gode.
Destinationer, som henvender deres reklamekampagner til markeder, der er mindre berørt af
krisen, og som udvikler nye produkter (f.eks. i samarbejde med de nationale turistråd og
flyselskaberne), ventes at komme sig forholdsvist hurtigt. I nogle tilfælde kan man skabe nye
markeder ved hjælp af interessante pristilbud.
III.
S
PECIFIKKE SEKTORER
Ifølge oplysninger fra den europæiske turistindustri kan situationen sammenfattes som følger:
1.
L
UFTFART
Kommissionen har i sin meddelelse af 10. oktober 2001 om
følgerne for luftfarten af
attentaterne i USA
forelagt konkrete tal for, hvilken effekt begivenhederne har haft på
europæisk luftfart, der - som den hårdest ramte økonomiske sektor - har måttet foretage store
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
personalenedskæringer. Faldet i antallet af passagerer på første klasse og businessclass og af
langdistancepassagerer har økonomisk set haft den største effekt. Følgerne for luftfarten gør
sig bemærket i nedskæringer i antallet af afgange til og fra Europa og - til en vis grad - til
andre destinationer i Europa. Antallet af afgange inden for Europa er snarere blevet nedskåret
af finansielle årsager end som følge af et faldende marked. Lavprisselskaberne og de
forskellige flyselskaber, der kun tilbyder skrabet service ombord, og som primært flyver på
europæiske ruter, er ikke alvorlig ramt.
Meldinger fra flere store europæiske flyselskaber om, at der kan ventes nedskæringer i de
tilbudte tjenester og personalet, har undergravet tilliden til, at de er i stand til igen at fungere
på et niveau som før attentaterne. Det umiddelbare skift fra luftfart til jernbane vil formentlig
kun være af kortere varighed. Reduktionen af kapaciteten og prisstigningerne som følge af de
forhøjede omkostninger (forsikring og sikkerhedsforanstaltninger) kan på mellemlang sigt
give et fald i flytrafikken. Når flyselskaberne er kommet sig og indser, at de er nødt til at
reklamere for flyrejser, hvis de vil generobre markedet, og når de rejsende indser, at de ekstra
sikkerhedsforanstaltninger har gjort det sikrere at flyve, ventes kapaciteten og flytrafikken
dog at igen at tage til på mellemlang til lang sigt.
2.
Rejsebureauer og rejsearrangører
Rejsebureauerne og rejsearrangørerne er formentlig de hårdest ramte dele af turistsektorens
kerneområde. Ca. 80 % af alle flybilletter sælges i Europa via rejsebureauer - svarende til op
imod 40 % af deres omsætning. I dagene umiddelbart efter den 11. september modtog
rejsebureauerne afbestillinger en masse, flere med krav på tilbagebetaling. Der er en kraftig
nedgang i den internationale rejseaktivitet, og der ventes også en kraftig tilbagegang i
reservationerne for den nærmeste fremtid. Styrtdykket i de mest udbyttegivende delområder -
passagerer på første klasse og businessclass, langdistanceflyvninger og normalprisflyvninger
(i modsætning til lavprisflyvninger) - har en særlig negativ effekt på rejsebureauerne.
Nogle rejsearrangører er hårdere ramt end andre. De store rejsearrangører mærker særlig
følgerne på charterrejserne, som kan minde noget om ruteflyvningerne. Rejsebureauer og
rejsearrangører, der har specialiseret sig på de destinationer, hvor der er en særlig kraftig
nedgang i turistaktiviteterne, lider meget store tab. De små og mellemstore virksomheder har
ikke de fornødne finansielle reserver til at kunne klare de umiddelbare negative virkninger.
Flere selskaber har varslet personalenedskæringer eller siges at være på fallittens rand. Nogle
vil formentlig bukke under, og tendensen til koncentration, som allerede sås inden
attentaterne, vil formentlig tage til.
3.
Indkvartering
Det er primært de større og finere hoteller i hovedstæder og andre storbyer, der har oversøiske
gæster, forretningsfolk og kongres-/messedeltagere, som mærker en kraftig tilbagegang i
besøgstallet - i visse tilfælde en halvering i forhold til det normale. Disse tab og chancerne for
at kunne tackle dem hænger direkte sammen med den ovenfor beskrevne effekt på de enkelte
destinationstyper og lande. For nogle landes vedkommende anslås det, at de samlede tab i
belægningen i storbydestinationer bliver på 20-30 %. Der ventes ikke nogen bedring inden
årets udgang, men først i andet kvartal af 2002, forudsat at der ikke kommer flere
terrorangreb.
Det rammer også beskæftigelsen i hotelbranchen. Hotellerne i de større byer varsler
personalenedskæringer eller reducerer i første omgang den normale arbejdstid for alle ansatte.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Blandt indkvarteringsmulighederne i lavprisklassen er ungdomsherberger hårdest ramt, da de
har forholdsvist mange gæster fra USA. De kommer muligvis til at mærke følgerne endnu
mere i sommeren 2002, eftersom terrorangrebene skete efter deres højsæson. Alt efter
geografisk beliggenhed regner de med omsætningstab på 5-20 % til næste år. Generelt ventes
rejseaktiviteten hos unge europæere kun at falde lidt, men det kan få alvorlige følger for
ungdomsherbergerne, hvis myndighederne indfører restriktioner eller særregler for skolerejser
- som det sås flere steder (f.eks. i Frankrig) efter terrorangrebene.
4.
Andre sektorer
De europæiske biludlejningsfirmaer regner med en omsætningsnedgang på en tredjedel for
korttidsudlejning til privat- og forretningsrejsende frem til årets udgang. I de første tre uger
efter den 11. september blev der lejet 15 % færre biler end normalt fra lufthavne hos et af de
største biludlejningsfirmaer. At der i samme tidsrum blev lejet 12 % flere biler fra banegårde,
kunne slet ikke opveje tabene, da forretningsgrundlaget her er meget mindre. Bilindustrien
kommer også til at mærke alvorlige konsekvenser, da man må regne med, at den nuværende
bilpark vil blive udskiftet langsommere og mere sporadisk - med de dermed forbundne følger
for markedet for både nye og brugte biler.
Forlystelsesparkerne har haft en tilbagegang på 30 % og derover i besøgstallet efter den
11. september. Der ventes derfor færre investeringer i nye anlæg og udstyr i denne delsektor,
især hos de små og mellemstore virksomheder. Det gælder også for de førnævnte sektorer.
Det kan på kort sigt skabe finansielle problemer for leverandørerne og fabrikanterne af den
slags anlæg og udstyr, måske endog med lukninger til følge. På længere sigt kan det give en
større koncentration over hele linjen og dermed et mindre varieret udbud.
IV.
T
URISTINDUSTRIENS FORDRINGER
Den europæiske turistindustri har krævet, at der sættes ind på flere forskellige områder. Den
europæiske turistindustri understreger frem for alt, at det nu mere end nogensinde er
nødvendigt med en koordineret markedsføring af Europa på de oversøiske markeder, og man
har bedt Kommissionen om at tage aktivt del i markedsføringen af Europa som en sikker
destination. Den europæiske turistindustri har opfordret Kommissionen til at påse, at de tiltag,
der tages inden for EU's relevante sektorpolitikker, tager optimalt hensyn til sektorens
interesser. Man ønsker at blive inddraget i et nært samarbejde, så de umiddelbare følger af
krisen kan blive afhjulpet, og denne vigtige servicesektor kan blive støttet (også finansielt).
Ud over en nedsat momssats for turistvirksomheder og særstøtte til SMV'er ønsker
turisterhvervet lavere lufthavnsafgifter, som i visse tilfælde udgør op til 30 % af prisen på en
billigbillet. Ellers mener man, at der er fare for en kraftig nedgang i provenuet fra afgifterne.
Lavere gebyrer for de rejsende kan efter turistindustriens opfattelse fremme rejseaktiviteten
og rette op på luftfartsselskabernes finanser, uden at staten behøver at yde finansiel støtte til
problemramte luftfartsselskaber. Turistindustrien mener, at der må gøres en indsats for at
afbøde de negative følger, så tabet begrænses, herunder statens skatteindtægter fra turismen.
EU's udvalg for den sociale dialog i horeca-/turistsektoren er i gang med at drøfte, hvilke
følger attentaterne den 11. september vil få. Ingen af arbejdsmarkedets parter har endnu turdet
at sætte tal på de mulige følger. Der vil formentlig blive krævet en koordineret indsats på EU's
forskellige politikområder for at støtte sektoren.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1442954_0008.png
V.
K
ONKLUSIONER
Kommissionen har i sin meddelelse af 10. oktober 2001 om
følgerne for luftfarten af
attentaterne i USA
2
redegjort for, hvilke politiske tiltag den agter at tage. Med en række af de
foreslåede foranstaltninger efterkommer den også de fordringer, den europæiske turistindustri
har stillet. Det gælder fordringen om øget sikkerhed for de rejsende, herunder en indbyrdes
koordinering i hele EU og en regelmæssig kontrol med gennemførelsen af sikkerheds-
foranstaltningerne. Det gælder også fordringen om, at staten må bære de forhøjede
forsikringsomkostninger, og at der må ydes støtte til den finansielle sanering af
luftfartsselskaberne.
Trods den krise, visse dele, sektorer og destinationer af markedet for øjeblikket befinder sig i,
bør man undgå at træffe foranstaltninger, der kan skade udsigterne til vækst og
konkurrenceevne i europæisk turisme på lang sigt.
Udfordringen består derfor i at få fastlagt en strategi for europæisk turisme, som
imødekommer de forestående politiske og økonomiske udfordringer på mellemlang og lang
sigt. Dette - samt de europæiske turistaktørers fordring om integration og samarbejde - bør
være imødekommet med den nye samarbejdsmodel for turistsektoren, som Kommissionen har
beskrevet i sin meddelelse af 13. november 2001 med titlen
samarbejde om europæisk
turismes fremtid
3
. Formålet med de foranstaltninger, strategien omfatter, er at sikre, at de
enkelte turistaktørers interesser bliver integreret bedre i EU's forskellige politikker og
initiativer med indvirkning på turismen, og at der skabes en bedre kontakt med turisterhvervet
og de øvrige interessenter. Det foreslås, at dette sker ved hjælp af den åbne
koordinationsmetode.
Situationen er stadig præget af usikkerhed, og Kommissionen vil derfor fortsat holde øje med
og undersøge, hvordan turismen bliver påvirket af de aktuelle begivenheder. Det sker i
samarbejde med medlemsstaterne, turistindustrien og de øvrige interessenter.
2
3
KOM(2001) 574 endelig.
KOM(2001) 665 endelig.
8