Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0728
Offentligt
1443014_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 07.12.2001
KOM(2001) 728 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL DET EUROPÆISKE RÅD
BEDRE LOVGIVNING 2001
(i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen til EF-traktaten om anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
Indledning ................................................................................................................ 3
Anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet............................. 3
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: retligt grundlag i Amsterdam-
traktaten ................................................................................................................... 3
Overholdelse af nærhedsprincippet i 2001 ................................................................ 4
Overholdelse af proportionalitetsprincippet i 2001.................................................... 6
Fællesskabets lovgivningsarbejde i 2001 .................................................................. 8
Konsultation ............................................................................................................. 8
Kvalitetslovgivning ................................................................................................ 11
Lovgivning af god kvalitet...................................................................................... 11
Omarbejdning, konsolidering, kodificering............................................................. 11
Forenkling .............................................................................................................. 13
Konklusioner.......................................................................................................... 15
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0003.png
1.
I
NDLEDNING
I overensstemmelse med anmodningerne fra
Det Europæiske Råd i Edinburgh i
december 1992
og flere andre møder i Det Europæiske Råd, med den
interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 om gennemførelse af nærhedsprincippet
og med
artikel 9 i protokollen til Amsterdam-traktaten om anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
har Kommissionen hvert år
forelagt Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
anvendelsen af traktatens artikel 5.
Årsrapporten sendes også til Regionsudvalget
og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
Rapporten for 2001, som skal forelægges for Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-
15. december 2001, redegør for udviklingen i det forløbne år.
Hensigten med rapporten er at demonstrere den faktiske anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ved at fremdrage nogle konkrete
eksempler på Fællesskabets lovgivningsarbejde.
Man har i år taget fat på en mere dybtgående debat om EU-lovgivningen som led i
forberedelsen af
høringsdokumentet om bedre og enklere lovgivningsmæssige
rammer,
der er en opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
Stockholm
1
.
I
hvidbogen om nye styreformer i EU
foreslås det, at "den årlige rapport om
gennemførelsen af Amsterdam-traktatens protokol om anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet" fra 2002 og fremefter skal
beskæftige sig med hovedmålsætningerne for Den Europæiske Unions politikker.
2.
2.1.
AF
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
A
NVENDELSEN
NÆRHEDSPRINCIPPET
OG
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: retligt grundlag i
Amsterdam-traktaten
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er defineret i
EF-traktatens artikel
5
og
i protokollen
om anvendelse af nærhedsprincippet
og
proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten.
Artikel 5 indeholder følgende bestemmelser:
•
Fællesskabet handler inden for rammerne af de beføjelser og mål, der er tillagt det
ved denne traktat.
•
På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler
Fællesskabet kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne/bedre kan gennemføres på
fællesskabsplan.
1
Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd i Laeken (KOM(2001) 726).
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0004.png
•
Fællesskabet handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå denne traktats
mål.
Protokollen til Amsterdam-traktaten
indeholder retningslinjer for anvendelsen. En
handling fra Fællesskabets side er ifølge protokollen berettiget, når det pågældende
spørgsmål har tværnationale aspekter, når en handling fra medlemsstaterne alene eller
manglende handling fra Fællesskabets side vil være i konflikt med traktatens krav,
eller når en handling på fællesskabsplan vil have klare fordele på grund af omfanget
eller virkningerne heraf.
Desuden indeholder protokollen krav om omfattende konsultationer, enkel lovgivning
og evaluering af de byrder af finansiel eller administrativ art, som foranstaltningerne
indebærer for Fællesskabet, nationale regeringer, lokale myndigheder,
erhvervsdrivende og borgere.
2.2.
Overholdelse af nærhedsprincippet i 2001
I protokollen til Amsterdam-traktaten om anvendelse af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet understreges det dynamiske aspekt af nærhedsprincippet,
som gør det muligt på den ene side at begrænse Fællesskabets indsats og endog
afbryde den, når den ikke længere kan begrundes, og på den anden side at udvide
indsatsen inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser.
For at nå de nye mål, som er opstillet i Amsterdam-traktaten, har Fællesskabet inden
for rammerne af sine beføjelser gjort en stor lovgivningsmæssig indsats for at
fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige på disse nye områder, eller for at gøre
sin indsats mere effektiv.
For at skabe
"et område med frihed, sikkerhed og retfærdig"
i EU, har
Kommissionen i henhold til Amsterdam-traktaten, konklusionerne fra Det Europæiske
Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 og resultattavlen vedrørende fremskridt
2
taget en række meget vigtige lovgivningsinitiativer på dette område
3
. De vigtigste
initiativer har til formål at fastlægge en fælles retlig ramme for
betingelserne for
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som
lønmodtagere
og
udøvelse
af
selvstændig
erhvervsvirksomhed
4
,
2
3
4
KOM(2000) 167 af 24.3.2000, KOM(2001) 628 af 30.10.2001.
Se f.eks.: KOM(2001) 388 - Forslag til Rådets direktiv om betingelserne for, at
tredjelandsstatsborgere frit kan bevæge sig på medlemsstaternes område i højst tre måneder,
indførelse af en særlig rejsetilladelse og fastsættelse af betingelserne for indrejse med henblik
på at færdes på medlemsstaternes område i højst seks måneder (EFT C 270 E af 25.9.2001).
Det er værd at bemærke, at Fællesskabet for at virkeliggøre de mål, som er opstillet i afsnit VI
i traktaten om Den Europæiske Union (politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager), kan træffe foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe kriminalitet "i
henhold til artikel 31, litra e) i traktaten om Den Europæiske Union":
♦
KOM(2001) 259 af 23.5.2001 - Forslag til Rådets rammeafgørelse om fastsættelse af
mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for ulovlig
narkotikahandel
♦
KOM(2001) 521 af 19.9.2001 - Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af
terrorisme.
KOM(2001) 386 af 11.7.2001.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0005.png
tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding
5
og
fastlæggelse af
fælles regler for behandlingen af asylansøgninger i EU
6
. For så vidt angår
traktatens mål vedrørende asyl og andre politikker i forbindelse med den frie
bevægelighed for personer er en handling fra Fællesskabets side berettiget i det
omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller
virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. Dette gælder for forslaget om
fastlæggelse af
minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne.
Fælles minimumsstandarder i asylpolitikken er afgørende for, at
der kan indføres en fælles ordning for behandling af asylansøgninger i EU. Det
forhold at en enkelt medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
vil fremstå som mere retfærdig for asylansøgeren, hvis modtagelsen foregår efter
samme minimumsstandarder i alle medlemsstater.
Hertil kommer, at fælles minimumsstandarder vil begrænse antallet af asylansøgere,
der som følge af de forskellige modtagelsesvilkår forsøger at komme videre til et
andet land; og på denne måde vil de bidrage til at effektivisere de nationale
asylordninger.
Traktatens mål på
miljøområdet
og på det
sociale og arbejdsmarkedspolitiske
område
er at sikre et ensartet sikkerheds- og sundhedsniveau i hele EU.
I denne sammenhæng har Kommissionen fremsat et forslag til fællesskabslovgivning
om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer
7
i alle etaper af
markedsføringen. Forslaget, som tilstræber at opstille ensartede rammer for sådanne
produkters sporbarhed, frembyder juridisk sikkerhed og er samtidig et eksempel på en
logisk og sammenhængende måde at gribe tingene an, som bidrager til, at det indre
marked kan fungere korrekt.
På
det social- og arbejdsmarkedspolitiske område
finder lovgivningsinitiativet om
indførelse af minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr ("stilladsdirektivet")
8
sin berettigelse i behovet
for at skabe et ensartet niveau på fællesskabsplan for arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed.
Amsterdam-traktaten indfører desuden nye målsætninger for
bekæmpelse af svig
og
enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser
(traktatens artikel 280).
Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
strafferetlig
beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
9
er at optage en del af
bestemmelserne i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
5
6
7
8
9
KOM(2001) 127 af 13.3.2001.
KOM(2001) 181 af 3.4.2001, KOM(2001) 447 af 26.7.2001, KOM(2001) 510 af 19.9.2001.
KOM(2001)182 - Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om sporbarhed og
mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder
fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/45/EF af 27.6.2001.
KOM(2001) 272.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0006.png
finansielle interesser af 26. juli 1995
10
i fællesskabslovgivningen. Konventionen er
endnu ikke blevet ratificeret af alle medlemsstaterne og er derfor endnu ikke trådt i
kraft på EU-plan. Forslaget forbereder en tilnærmelse af medlemsstaternes materielle
strafferet, for så vidt angår definitionerne af svig, korruption og hvidvaskning af
penge, der skader Fællesskabets finansielle interesser, og vedrørende strafferetligt
ansvar og sanktioner i straffesager. Hensigten er, at Fællesskabets finansielle
interesser skal have samme beskyttelsesniveau på det materielle strafferetlige område
i alle medlemsstater.
Inden for
regionalpolitikken
etableres forvaltnings- og kontrolsystemerne for
strukturfondenes interventioner, uden at det berører de institutionelle, retslige og
finansielle systemers retsstilling i medlemsstaterne
11
.
Medlemsstaterne er først og fremmest ansvarlige for at kontrollere, at Fællesskabets
midler anvendes korrekt og med den tilsigtede virkning. De griber ind i tilfælde af
uregelmæssigheder, og hvis der konstateres ændringer af et sådant omfang, at det
påvirker betingelserne for gennemførelsen af den pågældende foranstaltning eller
gennemførelsens form.
På det
statistiske område
muliggør nærhedsprincippet indførelsen af en fælles
nomenklatur for statistiske territoriale enheder (NUTS), således at man nu er i stand
til at opstille og udbrede sammenlignelige regionale statistikker i Fællesskabet
12
. Der
er desuden grund til at fremhæve et forslag om statistik over jernbanetransport
13
og et
om opstilling af en fælles ramme for produktion, fremsendelse og evaluering af
sammenlignelige lønomkostningsindeks i Fællesskabet
14
.
Angående
energibesparelser
har Kommissionen fremsat et direktivforslag om
bygningers energimæssige ydeevne, som har skabt en debat om anvendelsen af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
15
.
2.3.
Overholdelse af proportionalitetsprincippet i 2001
Nærheds- og proportionalitetskravene -
eller sagt på en anden måde spørgsmålene om
betimelighed og omfang -
hænger nøje sammen. Men i modsætning til
nærhedsprincippet, som kun gælder på områder, hvor medlemsstaterne og
Kommissionen har delt kompetence, gælder proportionalitetsprincippet på
alle
Fællesskabets indsatsområder.
Det fastslår, at Fællesskabet kun handler i det
omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål (EF-traktaten artikel 5, stk. 3).
Det er også proportionalitetsprincippet, der bringes i anvendelse, når Fællesskabet i
forbindelse med udformningen af sine politikker kun lovgiver i det omfang, det er
nødvendigt (protokollen, punkt 6), og når fællesskabsforanstaltningerne giver så
10
11
12
13
14
15
Konvention af 26.7.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser - udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, EFT
C 316 af 27.11.1995.
Kommissionens forordning (EF) nr. 438 og 448/2001.
KOM(2001) 83.
EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 108.
EFT C 304 E af 30.10.2001, s. 184.
Se afsnit 2.3 "Overholdelse af nærhedsprincippet i 2001".
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0007.png
meget spillerum som muligt til medlemsstaternes veletablerede beslutningspraksis og
tager hensyn til de nationale retssystemer. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør
fællesskabsforanstaltninger under hensyn til behovet for korrekt håndhævelse give
medlemsstaterne valget mellem forskellige måder, hvorpå målene for
foranstaltningerne kan nås (protokollen, punkt 7).
I 2001 har Kommissionen udarbejdet to dokumenter, hvori den
på et mere generelt
plan
har set nærmere på omfanget af Fællesskabets indsats og de anvendte metoder,
nemlig
statusrapporten
fra Kommissionen til Det Europæiske Råd i Stockholm
om
bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer
16
og
hvidbogen om nye
styreformer i EU
17
. I statusrapporten om bedre og enklere lovgivningsmæssige
rammer i EU har Kommissionen udviklet en metode til indgående og systematisk
analyse af den måde, hvorpå Fællesskabet lovgiver. I hvidbogen om nye styreformer
undersøges det i forbindelse med spørgsmålet om effektiv beslutningstagning,
hvordan forskellige politiske instrumenter kan bruges for at virkeliggøre traktatens
målsætninger
18
. Begge initiativer tjener til at sikre, at Kommissionen kan træffe
beslutninger på et velinformeret, velfunderet og ajourført grundlag i spørgsmål om
betimeligheden og omfanget af Fællesskabets interventioner.
Samtidig
fortsatte
Kommissionen
med
at
undersøge
og
anvende
proportionalitetsprincippet
på forskellige politikområder.
F.eks. foretog
Kommissionen en samlet vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetskravene
inden for
energibevaring.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om bygningers energimæssige ydeevne
19
er en konkret foranstaltning, som
tager sigte på at opfylde de mål, Fællesskabet har sat sig for at reducere sin
energiafhængighed. Det tager udgangspunkt i Fællesskabets internationale
forpligtelser til at reducere udslippet af drivhusgasser (Koyoto-protokollen) og på det
forhold, at medlemsstaternes indsats på dette område indtil videre har været meget
forskellig.
Efter Kommissionens opfattelse ville et fællesskabsinitiativ, som ikke indeholdt en
forpligtelse til at handle eller til at opnå et bestemt resultat, ikke være tilstrækkelig
effektivt til at kunne udnytte det store potentiale for energibesparelse. Det foreslåede
direktiv begrænser sig - endnu en gang i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet - til at udstikke generelle principper og målsætninger
(minimumsstandarder, certificeringsprocedurer osv.) og overlader det til
medlemsstaternes initiativ at fastlægge de nærmere bestemmelser for gennemførelse
og kontrol.
Proportionalitetsprincippet blev også taget i anvendelse på et bestemt område af
lovgivningen om det indre marked
- i forbindelse med en foreslået omarbejdning.
Det er tale om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om gødninger
20
, som har til formål at sikre fri bevægelighed i EU for disse produkter,
og som desuden specificerer de krav (sammensætning, mærkning og emballering), de
skal opfylde. Forslaget er især rettet mod store kemiske virksomheder, som fremstiller
16
17
18
19
20
KOM(2001)130.
KOM(2001) 428.
Høringen om de emner, der behandles i hvidbogen, fortsætter til foråret 2002.
KOM(2001) 226.
KOM(2001) 508.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0008.png
mineralske gødninger, og importører af mineralske gødninger fremstillet uden for EU.
Den foreslåede fællesskabsforanstaltning, som går ud på at omarbejde 18 eksisterende
direktiver
21
til en enkelt forordning, fandtes at være berettiget i betragtning af behovet
for en ensartet gennemførelse, kontrol og håndhævelse af fællesskabslovgivningen på
området.
3.
F
ÆLLESSKABETS LOVGIVNINGSARBEJDE I
2001
En analyse af Fællesskabets lovgivningsarbejde
22
viser, at det samlede antal forslag er
faldet siden 1990, på trods af at der er blevet opstillet nye mål i traktaten.
Udviklingen i antallet af forslag fra Kommissionen
Situationen pr. 26.10.2001
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
0
100
200
300
405
493
528
549
569
596
622
667
704
702
787
400
*
400
500
600
700
800
900
Antal forslag til forordninger, direktiver, beslutninger, afgørelser og
henstillinger
3.1.
Konsultation
I Fællesskabets beslutningsproces, som tager sigte på at skabe "en stadig snævrere
union mellem de europæiske folk", træffes beslutningerne "så tæt på borgerne som
muligt" (EU-traktatens artikel 1). Nærhedsprincippet bidrager til at opfylde dette
demokratiske krav, som kommer til udtryk i artikel 1 i traktaten om Den Europæiske
Union.
21
22
Se punkt 4.2.
I 2001 vedtog Kommissionen 139 lovgivningsforslag på grundlag af sit arbejdsprogram.
Omkring 90 % af det samlede antal forslag fra Kommissionen er foranlediget af udefra
kommende forpligtelser, f.eks:
♦
Fællesskabets internationale forpligtelser (ca. 30 %)
♦
retsakter som følge af forpligtelser i henhold til traktaten eller den afledte ret (mellem
10 og 15 %)
♦
tilpasning af den eksisterende fællesskabslovgivningen (ca. 20 %)
♦
Rådets resolutioner, Europa-Parlamentets beslutninger og anmodninger fra
arbejdsmarkedets parter eller erhvervslivet (mellem 20 og 25 %).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0009.png
I denne sammenhæng bestemmer protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet i artikel 9, første led, at Kommissionen - uden at dette
berører dens initiativret - skal foretage omfattende konsultationer, før den fremsætter
lovgivningsforslag
23
.
Høringsdokumenter og rapporter
situationen pr. 13.10.2001
115
99
89
120
100
Grønbøger
Hvidbøger
Meddelelser
Rapporter
80
67
60
40
20
3
5
2000
2001
Grønbøger
2
Rapporter
Meddelelser
Hvidbøger
0
4
Kilde: Databasen EUR-lex
I Kommissionens
hvidbog om nye styreformer
24
foreslås det, at
politikplanlægningsprocessen åbnes op for at få flere borgere og organisationer
involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politik.
Det er endvidere værd at bemærke, at EF-traktaten i artikel 138 bestemmer, at
Kommissionen skal konsultere arbejdsmarkedets parter, før den fremsætter forslag på
det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.
I denne sammenhæng blev
arbejdsmarkedets parter i 2001 anmodet om at afgive udtalelse om en mulig
fællesskabsindsats for beskyttelse af arbejdstagernes personlige data og om indholdet
af forslagene om modernisering og forbedring af forholdet mellem arbejdsgivere og
arbejdstagere, beskyttelse af selvstændige erhvervsdrivendes sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen og farerne ved at være udsat for asbest under arbejdet.
Det skal i denne forbindelse ligeledes bemærkes, at arbejdsmarkedets parter ikke er
nået til enighed i forhandlingerne om vikararbejde i 2001.
Kommissionen har i vidt omfang konsulteret berørte kredse i løbet af 2001 ud fra et
ønske om at skabe større åbenhed og i højere grad involvere civilsamfundet og
erhvervslivet.
Som eksempel kan nævnes
Det Europæiske Energi- og Transportforum,
som
Kommissionen oprettede den 12. juli 2001. Dette forum, som er sammensat af
operatører, brugere, forbrugere, fagforeninger samt repræsentanter for
23
24
Se punkt 2.1.
KOM(2001) 428.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0010.png
miljøorganisationer, transportsikkerhedsorganisationer og universitetskredse, skal
deltage i de forudgående konsultationer om forslag, som Kommissionen agter at
fremsætte, eller skal efterfølgende give feedback på fællesskabslovgivningen og
fungere som et center for overvågning af Fællesskabets politikker.
Af konsultationsdokumenter kan nævnes:
•
Hvidbogen om nye styreformer i EU
25
, hvori EU-institutionerne,
medlemsstaterne, de lokale myndigheder og civilsamfundet opfordres til at afgive
udtalelse om emner som åbenhed, medbestemmelse, ansvarlighed, effektivitet og
samhørighed i EU-institutionernes arbejde.
•
Grønbogen om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union
26
, der tager hul
på en omfattende offentlig konsultation med henblik på at fastlægge
retningslinjerne for den fremtidige forbrugerbeskyttelsespolitik og forsøge at
begrænse de hindringer for det indre markeds funktion, som de forskellige
nationale forskrifter på området frembyder.
•
Hvidbog - Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg
27
,
som foreslår en række fællesskabsinitiativer for at genoprette balancen i det
europæiske transportsystem ved at fremme mere miljøvenlige transportformer,
tilskynde til en bedre intermodalitet og sikre større effektivitet og højere kvalitet
for passagererne.
Forholdet mellem lovgivningsarbejde og konsultationer
2001
63%
37%
2000
62%
38%
1999
57%
43%
1998
66%
34%
1997
65%
35%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Lovgivningsforslag
Konsultationer
Kilde: Den almindelige beretning om Den
Europæiske Unions virksomhed, 1997,
1998, 1999, 2000 - udkast til beretning
2001 pr. 26.10.2001
25
26
27
Se fodnote 16 og 22.
KOM(2001) 531 af 13.10.2001.
KOM(2001) 370 af 12.9.2001.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0011.png
4.
4.1.
K
VALITETSLOVGIVNING
Lovgivning af god kvalitet
EU-institutionerne blev i den interinstitutionelle overenskomst
28
anmodet om at
udarbejde en
fælles praktisk vejledning til alle, der er arbejder med affattelse af
lovtekster.
Vejledningen er nu tilgængelig på nettet (europaTEAM) på alle de
officielle EU-sprog. Den indeholder praktiske og klare råd til alle, der er arbejder med
affattelse af lovtekster. I henhold til litra b) i overenskomstens organisatoriske
foranstaltninger, der lyder som følger -
"b) [institutionerne skal] tilrettelægge deres respektive interne procedurer således, at
deres juridiske tjenester, herunder deres juridiske sprogeksperter, i god tid og hver for
deres institution kan fremsætte forslag med henblik på anvendelsen af disse
retningslinjer" -
er kontrollen med den lovtekniske kvalitet af udkastene til retsakter - ud over
kontrollen med indholdets retmæssighed - blevet styrket, idet Juridisk Tjenestes
Juristlingvistgruppe nu inddrages systematisk som led i konsultationerne mellem
tjenestegrenene.
4.2.
Omarbejdning, konsolidering, kodificering
At fællesskabsretten skal være tilgængelig er et af Fællesskabets vigtigste politiske
mål, hvilket fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i
december 1992.
I hvidbogen om nye styreformer i EU understreges det, at EU hele tiden bør være
opmærksom på at forbedre lovgivningskvaliteten og sikre, at forskrifterne er enkle og
har den tilstræbte virkning.
Omarbejdning
er en lovgivningsteknik, som er velegnet til dette formål. En mere
systematisk anvendelse af omarbejdning vil kunne gøre lovgivningen lettere
tilgængelig.
På topmødet i Helsingfors i december 1999 fremsatte Det Europæiske Råd ønske om,
at der hurtigst muligt blev indgået en interinstitutionel aftale om en mere systematisk
anvendelse af omarbejdning.
Kommissionen vedtog den 12. september 2001 en interinstitutionel aftale -
indgået mellem de tre institutioner - om mere systematisk omarbejdning af
retsakter
29
.
Ved hjælp af teknikken til omarbejdning af retsakter kan man på en gang foretage de
ønskede ændringer i teksten, sammenskrive ændringerne med de uændrede
bestemmelser i den eller de oprindelige retsakter og vedtage den nye tekst, som nu er
samlet i en enkelt (omarbejdet) retsakt, som erstatter og ophæver den oprindelige
28
29
Overenskomsten er offentliggjort i EFT C 73 af 17.3.1999, s. 1.
SEK(2001) 1364.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0012.png
lovgivning. Med denne teknik undgår man de mange ændringsretsakter, som ofte gør
bestemmelserne uoverskuelige. Desuden er omarbejdningen af retsakter medvirkende
til at gøre lovgivningen mere gennemskuelig for de kommende medlemsstater og
deres borgere.
Desuden har Kommissionen fremsat et omfattende forslag til omarbejdning af en
række retsakter om
gødning:
•
Den foreslåede forordning
30
samler fire direktiver plus de forskellige ændringer og
tilpasninger af disse direktiver.
På
landbrugsområdet
har Kommissionen fremsat
9
forslag
31
om omarbejdning for at
ændre
29
retsakter.
Kodificering
er en lovgivningsteknik, der går ud på at vedtage en ny ajourført retsakt
til erstatning for den oprindelige retsakt og efterfølgende ændringer. Hermed man kan
afhjælpe det overskuelighedsproblem, der opstår, når en retsakt flere gange er blevet
ændret i betydeligt omfang.
Med henblik herpå har Kommissionen i 2001 fremsat
7
forslag om kodificering til
erstatning for
78
retsakter og har vedtaget
3
forslag, som erstatter
13
retsakter.
30
31
KOM(2001) 508 af 14.9.2001.
Kommissionens forordning (EF) nr. 213/2001 af 9.1.2001 om gennemførelsesbestemmelser til
forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår metoder til analyse og vurdering af mælks og
mejeriprodukters kvalitet og om ændring af forordning (EF) nr. 2771/1999 og (EF) nr.
2799/1999; Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2001 af 12.1.2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår
interventionsforanstaltninger på markedet for skummetmælkspulver; Kommissionens
forordning (EF) nr. 449/2001 af 2.3.2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets
forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og
grøntsager; Kommissionens forordning (EF) nr. 609/2001 af 28.3.2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår
driftsprogrammer, driftsfonde og finansiel EF-støtte, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
411/97; Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 af 24.4.2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår
samhandelen med vin med tredjelande; Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2001 af
24.4.2001 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved
transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren; Kommissionens forordning (EF) nr.
1282/2001 af 28.6.2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.
1493/1999 for så vidt angår indsamling af oplysninger til tilvejebringelse af viden om
produkterne og overvågning af markedet i vinsektoren og om ændring af forordning (EF) nr.
1623/2000; Kommissionens forordning (EF) nr. 1554/2001 af 30.7.2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår
afsætning af sukker produceret i de franske oversøiske departementer og udligning af
prisforskellen mellem dette sukker og præferenceråsukker; Kommissionens forordning (EF)
nr. 1557/2001 af 30.7.2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.
814/2000 om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0013.png
Fremsatte forslag om kodificering
•
Direktiv om handel med bederoefrø - KOM(2001) 177
•
Direktiv om handel med frø af foderplanter - KOM(2001) 193
•
Direktiv om handel med såsæd - KOM(2001) 196
•
Direktiv om handel med læggekartofler - KOM(2001) 192
•
Direktiv om handel med frø af olie- og spindplanter - KOM(2001) 195
•
Direktiv om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter - KOM(2001) 191
•
Direktiv om handel med grønsagsfrø - KOM(2001) 194
Vedtagne forslag om kodificering
•
Direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i
forbindelse med overførsel af virksomheder
•
Direktiv 2001/25/EF
søfartserhverv
af 4.4.2001 om
minimumsuddannelsesniveauet
for
•
Direktiv 2001/34/EF af 28.5.2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers
optagelse til officiel notering på en fondsbørs
Konsolideringsarbejdet
fortsætter med uformindsket kraft, og antallet af
konsoliderede retsakter forventes at blive cirka
1240
ved udgangen af 2001 mod 1030
ved udgangen af 2000.
4.3.
Forenkling
Fællesskabet har fortsat bestræbelserne på at forenkle lovgivningen og gøre den mere
tilgængelig for borgerne:
Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 om rationalisering og forenkling af
lovgivningen om
toldprocedurer af økonomisk betydning
32
Kommissionens forordning (EF) nr. 1557/2001 om harmonisering af
gennemførelsesbestemmelserne for informationsforanstaltninger for forskellige
sektorer og produkter som led i den fælles landbrugspolitik
33
Rådets forordning (EF) nr. 973/2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse
32
33
Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 af 4.5.2001 om ændring af forordning (EØF)
nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92
om indførelse af en EF-toldkodeks, EFT L 141 af 28.5.2001.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1557/2001 af 30.7.2001 om gennemførelsesbestemmelser
til Rådets forordning (EF) nr. 814/2000 om informationsforanstaltninger vedrørende den
fælles landbrugspolitik, EFT L 205 af 31.7.2001.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443014_0014.png
bestande af stærkt vandrende fiskearter
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF om den generelle ordning for
anerkendelse af erhvervsuddannelser
35
Forslag til direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område
36
Meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af
det indre marked for energi
37
ledsaget af et sæt lovgivningsforslag, som indebærer ophævelse af en række retsakter
på området
Forslag til forordning om
den fælles markedsordning for fåre- og gedekød
38
, som
har til formål at lade udligningsstøtten afløse af et enhedsbeløb for at forenkle
ordningen for moderfårspræmier: Indførelsen af et fast og forudsigeligt beløb vil gøre
forvaltningen af præmieordningen enklere og bidrage til at undgå besværlige
procedurer med registrering af priser og komplicerede beregninger.
I løbet de seneste år er
forenkling
blevet et af de ledende principper i Kommissionens
arbejde med reformen af den fælles landbrugspolitik.
I denne sammenhæng har Kommissionen forelagt en
rapport om forenkling af
landbrugslovgivningen
39
med en redegørelse for de fremskridt, der er gjort på dette
område siden vedtagelsen af den første rapport om forenkling i april 1999.
Ved udarbejdelsen af ovennævnte rapport besluttede Kommissionen at koncentrere
sig om to mål, nemlig:
•
at gøre lovgivningen på landbrugsområdet mere klar, gennemsigtig og
tilgængelig
•
at nedbringe de administrative byrder, som den fælles landbrugspolitik
påfører landbrugere og andre berørte parter såsom nationale myndigheder
og EU-myndigheder, til et absolut minimum.
Kommissionen har styrket sin indsats som led i
SLIM-programmet
40
(enklere
lovgivning for det indre marked): I april 2001 iværksattes den femte fase under
SLIM-programmet
41
.
De udvalgte sektorer i den femte fase er:
34
35
36
37
38
39
40
41
EFT L 137 af 19.5.2001, s. 1.
EFT L 206 af 31.7.2001, s. 1.
KOM(2001) 257 af 23.5.2001.
KOM(2001) 125 af 13.3.2001.
KOM(2001) 247.
KOM(2001) 48.
KOM(96) 204.
SEK(2001) 575.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
overførsel af radioaktivt affald
•
kosmetik
•
pesticidrester.
5.
K
ONKLUSIONER
Af denne rapport fremgår det, hvordan Fællesskabet har anvendt nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet i lovgivningsarbejdet i 2001.
Fra 2002 vil den årlige rapport om gennemførelsen af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, som foreslået i hvidbogen om nye styreformer, beskæftige
sig med hovedmålsætningerne for Den Europæiske Unions politikker.
15