Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0756
Offentligt
1443039_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.12.2001
KOM(2001) 756 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling
Årsrapport 2001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling
Årsrapport 2001
Resumé.. ..................................................................................................................................... 5
1.
1.1.
1.2.
1.3.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
4.
4.1
4.2
En ny politik for forskning og teknologisk udvikling for Den Europæiske Union:
det europæiske forskningsrum ................................................................................. 7
Retningslinjerne for projektet ...................................................................................... 7
En gradvis opbygning .................................................................................................. 9
Forberedelse af rammeprogrammet 2002-2006 ......................................................... 13
Gennemførelse af rammeprogrammet og dets virkninger i 2000........................ 16
Gennemførelse af det femte rammeprogram.............................................................. 16
Fællesskabsforskningens virkninger .......................................................................... 17
Internationalt samarbejde ........................................................................................... 20
Evaluering af rammeprogrammet ............................................................................ 222
Midtvejsundersøgelse og tilpasning af femte rammeprogram ................................... 23
Forenkling af forvaltningen........................................................................................ 23
Rådgivningsmæssige aspekter ................................................................................ 24
Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST)................................... 244
De rådgivende ekspertgrupper ................................................................................. 244
Programudvalgene.................................................................................................... 255
Grupper på højt niveau............................................................................................. 255
Fremtidsperspektiver................................................................................................ 266
Realisering og gennemførelse af det europæiske forskningsrum ............................ 266
Beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelse af de juridiske rammer............. 26
Bilag I: Statistiske og finansielle data……………………………………………………...28
Bilag II: De væsentligste dokumenter om Fælleskabets forskningsaktiviteter………….56
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
R
ETSGRUNDLAGET FOR ÅRSRAPPORTEN
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 173:
"I begyndelsen af hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet. Denne rapport omhandler navnlig de aktiviteter, der har fundet sted det foregående år
inden for forskning og teknologisk udvikling og resultatformidling, samt arbejdsprogrammet
for det igangværende år."
Afgørelse om femte FTU-rammeprogram (182/1999/EF, EFT L 26 af 1.2.1999), artikel 5:
"Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om de generelle
fremskridt i gennemførelsen af rammeprogrammet og særprogrammerne."
Afgørelse om reglerne for deltagelse (1999/65/EF, EFT L 26 af 1.2.1999), artikel 24:
"Den årlige rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet i
overensstemmelse med traktatens artikel 173, skal indeholde oplysninger om gennemførelsen
af denne afgørelse."
A
NDRE INFORMATIONSKILDER
– Årlige tilsynsrapporter (systematisk og løbende gennemgang): offentliggøres hvert år og
omhandler både rammeprogrammet og de enkelte særprogrammer og giver koncis og
uafhængig feedback om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af programmerne, og
om kvaliteten af denne gennemførelse.
– Femårige evalueringsrapporter: offentliggøres hvert fjerde år og omhandler både
rammeprogrammet og de enkelte særprogrammer og rummer en uafhængig, retrospektiv
evaluering af EU's FTU-programmers relevans, effektivitet, resultater og virkning.
– Den europæiske rapport om indikatorer for videnskab og teknologi: redegørelser,
statistikker og grundige analyser af europæisk og national FTU i en international kontekst.
– Forskning og udvikling: årlige statistikker (Eurostat): udgives en gang om året og
indeholder internationalt sammenlignelige statistikker om F&U-bevillinger, F&U-udgifter,
F&U-personale samt patenter i medlemsstaterne, specificeret regionalt.
– Statistik om F&U og innovation i ansøgerlandene og Den Russiske Føderation (Eurostat).
– "Statistics on Science and Technology in Europe" (2000-udgaven). Offentliggjort som led i
samlingen "Panorama of the European Union" (Eurostat).
– "Statistics in focus" om emnet vidensskab og teknologi (Eurostat).
– Kommissionens årlige budgetrelaterede dokumenter: dvs. det foreløbige budgetforslag,
budgettet, det konsoliderede forvaltningsregnskab og balancen.
– Undersøgelser og analyser, der offentliggøres i forbindelse med FTU-programmerne, og
som omhandler spørgsmål, der er specifikke for de FTU-områder, de dækker.
De fleste af disse dokumenter kan fås eller bestilles på Kommissionens internetadresser:
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0004.png
– Kommissionens generelle EUROPA-internetside:
http://europa.eu.int
– CORDIS-internetsiden med informationer om FTU-rammeprogrammet:
http://www.cordis.lu
– Kommissionens forskningsgeneraldirektorats internetside:
http://europa.eu.int/comm/dgs/research
– Kommissionens informationssamfundsgeneraldirektorats internetside:
http://europa.eu.int/comm/dgs/information_society
– Kommissionens erhvervspolitikgeneraldirektorats internetside:
http://europa.eu.int/comm/dgs/entreprise
– Det Fælles Forskningscenters (FFC) internetside:
http://www.jrc.org
– Eurostats internetside:
http://europa.eu.int/comm/eurostat
Her vil man i øvrigt også finde omfattende oplysninger om Den Europæiske Unions politikker
og specielt på CORDIS-internetsiden, som er forbeholdt FTU-rammeprogrammet, GD
Forsknings og de øvrige berørte tjenestegrenes internetsider også alle referencedokumenter,
ordlyden af udbud og en lang række andre oplysninger helt i tråd med Kommissionens politik
for åbenhed og information.
Desuden er der mulighed for at konsultere oplysninger
http://europa.eu.int/comm/research/report2001.html vedrørende:
på
adressen:
–
yderligere statistiske oplysninger om de forslag, der er modtaget, udvalgt og støttet i
2000
–
bilag for hvert særprograms videnskabelige og tekniske aktiviteter i femte FTU-
rammeprogram for år 2000 samt perspektiverne for år 2001.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0005.png
R
ESUMÉ
Denne årsrapport om Den Europæiske Unions FTU-indsats omhandler en central periode,
hvor der er blevet truffet to store politiske initiativer: drøftelserne om etablering af et
europæisk forskningsrum og udarbejdelse af det nye FTU-rammeprogram 2002-2006.
Endvidere nåede femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling i 2000 op på
fuld styrke.
Kommissionen fremlagde i sin meddelelse
Mod et europæisk forskningsrum
en alarmerende
status over Den Europæiske Unions voksende efterslæb inden for forskning og udvikling i
forhold til dens vigtigste konkurrenter. Kommissionen har rådført sig med de institutionelle,
industrielle og videnskabelige aktører om en række retningslinjer, der har til formål at sætte
skub i den europæiske forskning ved at fjerne skellet mellem foranstaltningerne på regionalt,
nationalt og europæisk plan og integrere dem bedre, så man på den måde kan udnytte de til
rådighed stående ressourcer mere effektivt. Stats- og regeringscheferne stadfæstede dette
skridt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon med det formål, at Europa inden for de
kommende ti år skal "blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede
økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og
bedre job og større social samhørighed". Europa-Parlamentets, Rådets og de øvrige
institutioners drøftelser og de holdninger, som forskerkredse og den industrielle sektor har
givet udtryk for, støtter Kommissionens analyse af situationen og de retningslinjer, den har
fastlagt.
Det europæiske forskningsrum er allerede nu ved at blive konkretiseret i det igangværende
arbejde vedrørende oprettelse af et EF-patent, benchmarking af de nationale politikker for
forskning og innovation, kortlægning af videnskabelig og teknologisk ekspertise i Europa,
etablering af et netværk mellem de nationale forskningsprogrammer, evaluering af situationen
omkring forskernes mobilitet i Europa og påvisning af hindringerne for denne mobilitet.
Gennemførelsen af femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling har i 2000
været kendetegnet ved en tilpasning af arbejdsprogrammerne til målene med etablering af det
europæiske forskningsrum, navnlig gennem en styrkelse af de samordnede aktioner og de
tematiske netværk. Efter en væsentlig stigning i den samlede værdi af de indgåede kontrakter
(tæt ved 3,9 mia. EUR) bliver virkningerne af Fællesskabets forskningsindsats synlige i EU,
og forbindelserne til de associerede lande og vore partnere bliver bedre. Inden for de
tematiske programmer er det gennemsnitlige fællesskabsbidrag til aktioner med
omkostningsdeling på omkring 1 300 000 EUR pr. projekt. De små og mellemstore
virksomheders (SMV) deltagelse vokser betydeligt, og kvindernes deltagelse udvikler sig
positivt på alle forskningsniveauer. De socioøkonomiske resultater kan måles i udviklingen i
viden og den øgede industrielle konkurrenceevne.
2000 har ligeledes været præget af forberedelsen af FTU-rammeprogrammet for perioden
2000-2006. Et vigtigt skridt i udarbejdelsen af dette nye rammeprogram var den meddelelse,
der blev vedtaget i oktober 2000
Realisering af det europæiske forskningsrum: Retningslinjer
for EU's indsats inden for forskning (2002-2006),
og hvori der blev gjort rede for de nye
former, som fællesskabsforanstaltningerne til fordel for forskning kunne antage. Forslaget til
det kommende rammeprogram, som skal bidrage til realiseringen af det europæiske
forskningsrum ved at give de FTU-foranstaltninger, der gennemføres på nationalt og regionalt
plan, en reel europæisk merværdi, er baseret på tre store principper: koncentrering af
ressourcerne omkring et begrænset antal tematiske områder, gennemførelse af nye
interventionsinstrumenter, der bedre kan få en strukturerende virkning på samtlige europæiske
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FTU-foranstaltninger, og forenkle forvaltningen gennem en lettelse af de administrative
procedurer.
Beslutningsprocessen, der skulle føre til vedtagelsen af det nye rammeprogram inden udløbet
af det nuværende program, skulle igennem nogle vigtige faser i 2001 med udformningen af
Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen og vedtagelsen af Rådets fælles
holdning.
Parallelt hermed vil drøftelserne tage udgangspunkt i overvejelserne og forhandlingerne på
grundlag af en række dokumenter om mange, specifikke aspekter af strategien for realisering
af det europæiske forskningsrum: dialog mellem videnskab og samfund, infrastruktur og
menneskelige ressourcer, den internationale og den regionale dimension. I forbindelse med
disse overvejelser vil den nyligt oprettede rådgivende instans inden for forskning (EURAB)
spille en vigtig rolle, idet dens uafhængige råd ledsages af bestræbelser i retning af en
sammenhængende og effektiv udvikling af den europæiske forskningspolitik.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0007.png
1.
E
N NY POLITIK FOR FORSKNING OG TEKNOLOGISK
E
UROPÆISKE
U
NION
:
DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM
UDVIKLING FOR
D
EN
Kommissionen har siden 1999 på initiativ af kommissær Busquin givet Fællesskabets
forskningspolitik et nyt skub fremad ved at gøre den til et centralt element i en bæredygtig
udvikling i Den Europæiske Union og i dens borgeres nuværende og fremtidige velfærd.
Den praktiske gennemførelse af denne nye fokusering på forskning i forbindelse med
Unionens prioriterede områder har i første omgang krævet, at Kommissionen gør sig helt
klart, hvilke udfordringer og problemer, Unionen står over for, inden den fremsætter forslag
til en sammenhængende række af løsninger for at gøre den europæiske FTU-politik mere
dynamisk og igen give Unionen udsigt til en bæredygtig udvikling, der er rig på job af høj
kvalitet, og som kan opfylde samfundets behov.
Initiativet til etablering af det europæiske forskningsrum er Unionens svar på denne
udfordring, og forslaget til det kommende rammeprogram 2002-2006 udgør en vigtig del
heraf.
1.1.
1.1.1.
Retningslinjerne for projektet
Baggrund
Den Europæiske Union har en række fordele, når der er tale om at udføre kvalitetsforskning.
Den har især en lang tradition for videnskabelig og teknologisk ekspertise, den har et solidt
net af offentlige og private forskningscentre, den har en lang række forskellige skoler og
akademiske traditioner og indtager en førerstilling på verdensplan på mange forskellige
områder.
Europa har dog fire store svagheder. For det første er den andel af bruttonationalproduktet
(BNP), der geninvesteres i forskning og udvikling, utilstrækkelig. I 1999
1
afsatte Den
Europæiske Union 1,92% af BNP til FTU mod USA's 2,64% og Japans 3,04%. For det andet
afspejler Europas industrielle og økonomiske resultater hverken dets intensive videnskabelige
indsats eller de videnskabelige resultater, det opnår, således som det navnlig ses af
"Innovationsresultattavle for 2001", som Kommissionen offentliggjorde i September 2001
2
.
For det tredje er forskningspolitikkerne og –aktiviteterne ofte opdelt på nationalt plan: 80% af
indsatsen realiseres inden for relativt lukkede nationale systemer. Endelig har de europæiske
universiteter og forskningscentre en ringere tiltrækningskraft end de amerikanske universiteter
og forskningscentre.
1.1.2.
Visionen
På denne baggrund lancerede Kommissionen i sin meddelelse af 18. januar 2000
3
projektet
om etablering af et europæisk forskningsrum, der inden for rammerne af
subsidiaritetsprincippet og i et forsøg på at skabe en europæisk merværdi kan fungere som
referenceramme for en bedre koordinering af forsknings- og innovationspolitikkerne i Europa
og en mere sammenhængende gennemførelse af forskningsprogrammerne på regionalt,
nationalt og europæisk plan, en mere effektiv udnyttelse af forskningsinfrastrukturen, en
1
2
3
Eurostat og OCDE
SEK (2001) 1414
KOM(2000) 6 af 18.01.2000
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bedre mobilitet blandt europæiske forskere og en større hensyntagen til spørgsmål i
tilknytning til "videnskab og samfund". Det europæiske forskningsrum skal resultere i et reelt
åbent forskningsrum, der sikrer fri bevægelighed for forskere og muliggør en bedre udnyttelse
af de videnskabelige resultater på unionsplan.
Målene med det europæiske forskningsrum er opdelt i følgende syv prioriterede
aktionstemaer:
-
Optimere de samlede materielle ressourcer og infrastrukturer på europæisk
plan
gennem en kortlægning af de europæiske "centres of excellence" og etablering
af et netværkssamarbejde mellem disse, udvikling af en europæisk strategi for
forskningsinfrastrukturer, udvikling af de elektroniske kommunikationsnetværk og
en bedre udnyttelse af deres muligheder til gavn for de europæiske forskere.
Skabe større sammenhæng i anvendelsen af offentlige instrumenter og midler
gennem en åbning og en bedre koordinering af de nationale og europæiske
forskningsprogrammer og gennem en styrkelse af forbindelserne mellem
videnskabelige og teknologiske samarbejdsorganisationer i Europa.
Skabe mere dynamiske private investeringer
ved at sikre en bedre udnyttelse af
instrumenterne til indirekte støtte til forskning, ved bedre at beskytte den
intellektuelle ejendomsret, bl.a. gennem et EF-patent, og ved at undersøge nye
muligheder for at fremme oprettelsen af virksomheder og risikovillige investeringer.
Indføre et fælles videnskabeligt og teknisk referencesystem
i forbindelse med
iværksættelse af politikker, så forskningsindsatsen i højere grad opfylder borgernes
behov og beslutningstagernes forventninger.
Skabe flere og mere mobile menneskelige ressourcer
ved at forbedre
forskermobiliteten fra et land til et andet og mellem den akademiske verden og
virksomhederne i hele de europæiske forskeres karriereforløb og ved at udvide
kvinders rolle inden for forskningen og fremme de unges interesse for forskning og
et videnskabeligt karriereforløb.
Gøre det europæiske område mere dynamisk, åbent og attraktivt for forskere
og investeringer
ved at styrke regionernes rolle i den europæiske forskningsindsats,
ved at integrere de videnskabelige miljøer i Vest- og Østeuropa, og ved at skabe
vilkår, der kan styrke Europas tiltrækningskraft på forskere fra resten af verden.
Skabe et område med fælles værdier
ved at tilskynde til fælles eller konvergerende
svar på spørgsmål om videnskab og samfund, der fremover ofte vil have en
europæisk dimension, og ved at tilskynde til endnu større sammenhæng mellem
ressourcerne og de nationale metoder til udnyttelse af dem.
En meget bred offentlig høring
-
-
-
-
-
-
1.1.3.
I første omgang vil det europæiske forskningsrum være resultatet af drøftelser gennemført
med alle de berørte aktører. Derfor tilskyndede meddelelsen af 18. januar 2000 samtidig med,
at den foreslog en bred ramme for implementering af et egentligt europæisk forskningsrum,
ligeledes til dybtgående drøftelser om FTU's fremtid i Europa.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringen blev lanceret gennem en meget bred formidling af meddelelsen i hele Unionen og
online-udgivelse på Europa-hjemmesiden. Kommissionen konsulterede i denne forbindelse
mere end 2000 forskninsorganisationer og 700 virksomheder. Individuelle forskere, borgere
og alle interesserede parter har kunnet deltage i debatten gennem et elektronisk forum
sammen med de officielle instanser og organisationer, der repræsenterer det videnskabelige
samfund og industrien.
Kommissionen arrangerede ligeledes d. 3. maj 2000 et seminar på højt niveau i Bruxelles om
det europæiske forskningsrum med deltagelse af fremtrædende repræsentanter for de
videnskabelige kredse og erhvervslivet i EU, EØS-landene og ansøgerlandene. Arbejdet
mundede ud i en liste over prioriterede aktioner.
Høringerne om det europæiske forskningsrum har således sat Kommissionen i stand til at
færdiggøre sin analyse og identificere visse overordnede emner, som er særligt følsomme.
1.1.4.
En vedholdende indsats på politisk plan
På Det Europæiske Råds møde i Lissabon d. 23.-24. marts 2000 besluttede stats- og
regeringscheferne i Den Europæiske Union at gøre FTU- og innovationspolitikken til et
centralt element i deres strategi for at sikre, at Unionen i løbet af det kommende tiår skal blive
"den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi,
der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social
samhørighed".
Ved endvidere at understrege, at "forskningsaktiviteterne på nationalt plan og EU-plan skal
integreres og koordineres bedre for at gøre dem så effektive og innovative som muligt, og for
at sikre, at Europa kan tilbyde sine bedste hjerner attraktive perspektiver" betegnede stats- og
regeringscheferne i forbindelse med den nye "åbne koordineringsmetode" det europæiske
forskningsrum som et vigtigt redskab til styrkelse af konkurrenceevnen i Europa.
I Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2000 og i Rådets konklusioner af 15. juni 2000
på mødet i Luxembourg, på Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira d. 19.-20. juni
2000 og på Det Europæiske Råds møde i Nice d. 16. november 2000 blev Unionens
beslutningstageres store støtte til det europæiske forskningsrum bekræftet.
1.2.
En gradvis opbygning
Realiseringen af det europæiske forskningsrum skred frem i 2000. Det forberedende arbejde i
forbindelse med størstedelen af de prioriterede aktionstemaer er blevet iværksat og fortsætter
stadig. Det vedrører navnlig koordinering af de nationale og europæiske forskningspolitikker,
udformning af en europæisk politik for forskningsinfrastruktur, evaluering af situationen
omkring forskeres mobilitet i Europa og fastlæggelse af strategier for udvikling af det
europæiske forskningsrums internationale og regionale dimensioner.
1.2.1.
Koordinering af de nationale og de europæiske politikker
En afgørende forudsætning for, at det europæiske forskningsrum kan realiseres, er, at
sammenhængen mellem og koordineringen af forskningsaktiviteter og –politikker på
regionalt, nationalt og europæisk plan forbedres. Aktionerne i forbindelse med dette
prioriterede tema har i løbet af 2000 givet anledning til følgende forberedende arbejder:
-
Oprettelse af en informationsdatabase over de nationale aktiviteter:
En af
Kommissionens første handlinger i 2000 var at konsultere medlemsstaterne om
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0010.png
oprettelsen af en første informationsdatabase for dermed at lette den senere
gennemførelse af konkrete aktioner, der gør det muligt at etablere netværk mellem de
forskningsaktioner, der gennemføres på nationalt og regionalt plan, gensidigt at åbne
de nationale programmer og forbedre samarbejdet mellem og med de andre
organisationer og rammer for europæisk samarbejde. Man har på denne måde kunnet
indsamle detaljerede oplysninger om forskningspolitikker og –programmer i Europa,
der navnlig gør det muligt at gøre status over den aktuelle situation med hensyn til
åbning af de nationale forskningsprogrammer.
-
Benchmarking af de nationale forsknings- og innovationspolitikker:
Det
Europæiske Råd i Lissabon opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til inden
for rammerne af den nye "åbne koordineringsmetode" at udvikle et system til
evaluering af de nationale forskningspolitikker samt en række kvantitative
indikatorer. Kommissionens arbejde i samarbejde med en højtstående gruppe nedsat
med dette formål for øje af kommissær Busquin (jf. afsnit 3.4) blev fremlagt for
Rådet d. 15. juni og d. 16. november 2000. Fire sammenligningstemaer er blevet
udvalgt: de menneskelige ressourcer, offentlige og private investeringer i forskning
og udvikling, den videnskabelige og teknologiske produktivitet og forskningens
indvirkning på den økonomiske konkurrenceevne og beskæftigelsen. Disse temaer er
beskrevet mere detaljeret i et dokument fra Kommissionens tjenestegrene
4
, og det
samme er de tyve indikatorer og den metodik, der skal følges ved sammenligningen
af resultaterne af forskningspolitikkerne. Analysen af resultaterne foretages af fire
ekspertgrupper. Blandt de tyve udvalgte indikatorer er femten fuldt ud tilgængelige,
mens der for de fem øvrige er behov for et udviklingsarbejde i samarbejde med
Eurostat. Denne første række af indikatorer blev bekræftet og offentliggjort i juli
2001
5
. Kommissionen præsenterede ligeledes i sin meddelelse
Innovation i en
videnbaseret økonomi
6
en foreløbig udgave af "Innovationsresultattavle for 2001",
der i september 2001 blev fulgt af den første udgave af denne oversigt, der omfatter
17 indikatorer
7
. Oversigten fremhæver stærke og svage sider af innovations-
kapaciteten i hver enkelt medlemsstat og i EU som helhed.
Kortlægning af videnskabelig og teknologisk ekspertise i Europa:
På
foranledning af Det Europæiske Råd i Lissabon og i forlængelse af Rådets møde d.
15. juni 2000 har Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab fastlagt en
metodik til kortlægning af videnskabelig og teknologisk ekspertise i Europa. Denne
metodik, der er baseret på kvantitative indikatorer og "peer" evaluering, vil i første
omgang finde anvendelse på tre prioriterede områder af forskellig karakter:
nanoteknologi, biovidenskaber og økonomisk videnskab.
Forskningsinfrastruktur
-
1.2.2.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon opfordres medlemsstaterne og
Kommissionen til bedre at integrere og koordinere de nationale og europæiske aktiviteter til
støtte for forskningsinfrastrukturerne for at forbedre effektiviteten af disse, fremme innovation
og sikre, at den europæiske forskning og udnyttelsen af især den europæiske
forskningsinfrastruktur tilbyder de bedste europæiske videnskabsfolk mere attraktive udsigter.
4
5
6
7
SEK(2001) 1002 af 20.6.2001
Nøgletal 2001: http://europa.eu.int/comm/research/area/benchmarking2001.pdf
KOM(2000) 567 af 20.09.2000
SEK (2001) 1414
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0011.png
Rådet udtalte sig på møderne d. 15. juni og d. 14. december 2000 til fordel for en ny
europæisk fremgangsmåde i forbindelse med forskningsinfrastrukturer, der omfatter
etablering af et elektronisk kommunikationsnetværk på europæisk plan.
I denne forbindelse arrangerede Kommissionen d. 18.-20. september 2000 i Strasbourg i
samarbejde med det franske forskningsministerium og Europæisk Videnskabssammenslutning
en
konference om forskningsinfrastruktur
med det formål at finde nye veje til at lette en
sammenhængende udvikling af forskningsinfrastrukturer på europæisk plan. Denne
konference gav lejlighed til en bred udveksling af synspunkter mellem repræsentanter for de
videnskabelige kredse og den økonomiske sektor i Europa og ansvarlige for de nationale
politikker for videnskab om forskningsinfrastrukturernes betydning for videnskab og
innovation, fordelene ved, at de arbejder i et netværk, deres funktionsmekanismer og
adgangen til dem, og den gav ligeledes lejlighed til at gøre status over Europas stærke og
svage sider på nuværende tidspunkt. Der var stor enighed blandt både de institutionelle og de
videnskabelige aktører om, at de europæiske politikker på dette område bør koordineres
bedre.
I sit arbejdsdokument
Et europæisk forskningsrum for infrastrukturerne
fra februar 2001
8
har
Kommissionen samlet de elementer, der indgår i de aktuelle overvejelser, og foreslået de store
retningslinjer for en europæisk politik på området forskningsinfrastrukturer, idet det navnlig
forudses, at beslutningerne om optimering af udnyttelsen af de eksisterende infrastrukturer og
udviklingen af nye, centrale infrastrukturer skal være baseret på en europæisk
beslutningsmekanisme, der støttes af et uafhængigt videnskabsråd.
1.2.3.
Menneskelige ressourcer og mobilitet
Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede ligeledes Rådet og Kommissionen til, eventuelt
sammen med medlemsstaterne, at vedtage de nødvendige foranstaltninger til inden 2002 at
fjerne hindringerne for forskeres mobilitet i Europa og varigt tiltrække højtstående
videnskabsfolk hertil. Dette mål, som blev gentaget i Rådets resolution af 15. juni 2000, ligger
til grund for kommissær Busquins oprettelse af en højtstående gruppe vedrørende forbedring
af forskernes mobilitet (jf. afsnit 3.4.).
I forlængelse af denne gruppes arbejde og på foranledning af Det Europæiske Råd i
Stockholm d. 23-24. marts 2001 vedtog Kommissionen den 20. juni 2001 en meddelelse om
En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum
9
baseret på en række foranstaltninger,
der har til formål dels at fremme udviklingen af et europæisk miljø, der er tiltrækkende for
såvel europæiske som udenlandske forskere og yderligere at fremme forskermobiliteten fra et
land til et andet og mellem den akademiske verden og virksomhederne i hele de europæiske
forskeres karriereforløb, dels at udforske de finansielle foranstaltninger, der bør træffes for at
nå en kritisk masse af "mobile" forskere inden for det europæiske forskningsrum.
1.2.4.
Spørgsmål om videnskab og samfund
Der er indledt et analysearbejde af høj kvalitet om spørgsmål vedrørende offentlighedens
kendskab til og opfattelse af videnskaben.
8
9
SEK(2001) 356 af 27.02.2001
KOM(2000) 331 af 20.06.2001
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0012.png
I november 2000 fremlagde Kommissionen et arbejdsdokument
Videnskab, samfund og
borgere
10
for at sætte skub i debatten på europæisk plan vedrørende spørgsmål om "videnskab
og samfund" i det europæiske forskningsrum. Disse spørgsmål vedrører navnlig:
struktureringen af forskningspolitikkerne omkring samfundsmæssige mål, risikostyring og
forsigtighedsprincippet, etik i forbindelse med videnskab og forskning, dialog mellem
forskere og borgere, offentlighedens forståelse af videnskaben og kvindernes plads og rolle
inden for videnskab og forskning.
Endvidere har Det Fælles Forskningscenter (FFC) på baggrund af udviklingen af et
fælles
videnskabeligt og teknisk referencesystem
nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af ledere
for de store nationale forskningslaboratorier, som i detaljer skal drøfte, hvordan et sådant
systems operationelle funktioner skal udformes. Parallelt hermed har en intern arbejdsgruppe i
Kommissionen sammenlignet forskellige modeller for hensyntagen til de politiske
beslutningstageres behov i de forskellige faser af gennemførelsen af de offentlige politikker.
1.2.5.
Skabe mere dynamiske private investeringer
I juli 2000 fremlagde Kommissionen et forslag til forordning om oprettelse af et EF-patent,
der beskytter den industrielle ejendomsret i hele Unionen på vilkår, der er mere fordelagtige
med hensyn til omkostninger, juridisk sikkerhed og procedurer end det eksisterende
europæiske patentsystem. Den debat, der blev lanceret, har muliggjort fremskridt på en lang
række punkter, men spørgsmålene omkring fastsættelse af en jurisdiktion for bilæggelse af
tvister og indførelse af den nødvendige infrastruktur, er endnu ikke afgjort.
1.2.6.
Oprettelse af EURAB
Kommissær Busquin nedsatte en arbejdsgruppe i maj 2000, som skulle udarbejde mandatet til
en højtstående, uafhængig rådgivende instans inden for videnskab, teknologi og innovation i
Europa.
Arbejdsgruppen, der består af 43 europæiske eksperter fra erhvervslivet og den akademiske
verden og har professor Helga Nowotny som formand, fremlagde sin rapport i februar 2001.
Dens henstillinger dannede grundlaget for Kommissionens afgørelse af 27. juni 2001 om
oprettelse af et europæisk rådgivende forskningsudvalg, der skal rådgive Kommissionen om
spørgsmål i tilknytning til Fællesskabets forsknings- og innovationspolitik, navnlig
realiseringen af det europæiske forskningsrum og gennemførelsen af rammeprogrammet, og
om videnskabelige og teknologiske spørgsmål, der kan have betydning for andre
fællesskabspolitikker.
1.2.7.
Det europæiske forskningsrums internationale og regionale dimensioner
På området
videnskabeligt og teknologisk samarbejde på internationalt plan
vedtog
Kommissionen d. 25. juni 2001 meddelelsen
Det europæiske forskningsrums internationale
dimension
11
, hvori der foreslås en strategi, som går ud på dels at styrke sammenhængen
mellem og koordineringen af samarbejdsforanstaltninger på nationalt plan og på
fællesskabsplan, dels at koncentrere Unionens indsats omkring nogle få tematiske områder og
udenlandske partnere. I forbindelse med medlemsstaternes og Fællesskabets samtidige
gennemførelse af denne strategi skal der tages hensyn til målene for den videnskabelige og
teknologiske politik og Unionens udenrigspolitik.
10
11
SEK(2001) 1973 af 14.11.2001
KOM(2001) 346 af 25.06.2001
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0013.png
I meddelelsen
Det europæiske forskningsrums regionale dimension,
der blev vedtaget den 3.
oktober 2001
12
, har Kommissionen analyseret regionernes rolle i forsknings- og
innovationsindsatsen i Europa og præsenteret en fremgangsmåde i tre dele, som skal stadfæste
det europæiske forskningsrums regionale dimension.
De to eksisterende instrumenter,
nemlig handlingsplanen for innovation 2000-2006, der har til formål at fremme innovation
som supplement til de strukturelle interventioner inden for rammerne af Den Europæiske
Fond for Regional Udvikling (EFRU), og rammeprogrammet 2002-2006, suppleres med
specifikke foranstaltninger til udvidelse af det videnskabelige og teknologiske grundlag i
regionerne.
1.3.
Forberedelse af rammeprogrammet 2002-2006
Den 4. oktober 2000 vedtog Kommissionen på initiativ af kommissær Busquin meddelelsen
Realisering af det europæiske forskningsrum: Retningslinjer for EU's indsats inden for
forskning (2002-2006)
13
, hvori fastlægges de principper, der skal ligge til grund for
udformningen og gennemførelsen af det fremtidige rammeprogram. Heri præciseres navnlig
de mål, der skal forfølges, de dimensioner, der skal tages i betragtning, og de instrumenter,
der skal tages i brug for, at rammeprogrammet fuldt ud kan bidrage til gennemførelsen af det
europæiske forskningsrum. Der foreslås ydermere et begrænset antal prioriterede
forskningstemaer som Kommissionens støtte kunne koncentreres omkring.
Rådet og Europa-Parlamentet har generelt tilsluttet sig disse retningslinjer. I Rådets resolution
af november 2000 understreges navnlig den strategiske plads, som rammeprogrammet
indtager i gennemførelsen af det europæiske forskningsrum, betydningen af den nye "åbne
metode til koordinering af de nationale politikker" og den selektive indfaldsvinkel til
identifikation af de prioriterede områder. I Europa-Parlamentets rapport fra februar 2001
godkendes koncentreringen af indsatsen omkring et begrænset antal prioriterede temaer samt
indførelsen af nye instrumenter til gennemførelse af rammeprogrammet, idet der dog på
nuværende tidspunkt tages forbehold over for anvendelsen af artikel 169 i traktaten.
1.3.1.
En strukturerende fremgangsmåde
Kommissionen vedtog d. 21. februar 2001 forslaget til det kommende rammeprogram for Det
Europæiske Fællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs forskning i perioden
2002-2006
14
, der skal bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum ved at styrke
Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag og ved at fremme udviklingen af dens
industris konkurrenceevne.
De tre store principper, der har ligget til grund for udformningen af rammeprogrammet, er
koncentrering af ressourcerne omkring et begrænset antal prioriterede temaer, udvikling af
nye interventionsinstrumenter, der er bedre egnet til at udøve en strukturerende virkning på
FTU-foranstaltningerne på fællesskabsplan og på nationalt plan, og effektivisering af
forvaltningen kombineret med en forenkling af de administrative procedurer.
12
13
14
KOM(2001) 549 af 3.10.2001
KOM(2000) 612 af 4.10.2000
KOM(2001) 94 af 21.02.2001
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0014.png
Kommissionen vedtog forslagene til særprogrammer til gennemførelse af rammeprogrammet
2002-2006
15
d. 30. maj 2001, så man hurtigst muligt kan få belyst den debat, der er indledt i
de institutionelle instanser.
1.3.2.
Tre store grupper af aktioner og syv videnskabelige og teknologiske prioriteter
Det nye rammeprogram, som Kommissionen har fremsat forslag til, består af tre grupper af
aktioner.
Den første gruppe af aktioner har til formål at
integrere den europæiske forskning
inden for
syv tematiske områder, ifølge konsultationen imkring det europæiske forskningsrum og
orienteringerne foreslået I oktober 2000
16
der kræver, at indsatsen koncentreres, så man kan
nå frem til den "kritiske masse", der er nødvendig for at opnå en reel indvirkning. Disse
områder hænger alle sammen med økonomiske og samfundsmæssige udfordringer af
afgørende betydning for Unionen, i forbindelse med hvilke fællesskabsindsatsen skal skabe en
særlig europæisk merværdi: "genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste",
"teknologi til informationssamfundet", "nanoteknologi, intelligente materialer, nye
produktionsprocesser", "luftfart og rumfart", "fødevaresikkerhed og sundhedsrisici",
"bæredygtig udvikling og globale miljø- og klimaændringer" og "borgere og styreformer i det
europæiske vidensamfund".
Et ottende prioriteret område består i at foregribe Unionens videnskabelige og teknologiske
behov ved at indføre en vis fleksibilitet i programlægningen for dels at fastlægge og
gennemføre foranstaltninger til støtte for fællesskabspolitikkerne, dels at udforske de nyeste
videnskabelige og teknologiske områder, der ofte dækker flere fagområder, og som kunne
vise sig at være af afgørende betydning for Europas plads i fortroppen inden for viden og på
de nyfremkommende markeder. Denne prioritet omfatter ligeledes specifikke kollektive eller
kooperative forskningsforanstaltninger til fordel for SMV'er og specifikke internationale
samarbejdsforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet med tredjelande i
middelhavsområdet, Rusland, SNG-landene og udviklingslandene.
Den anden gruppe af aktioner har til formål at
strukturere det europæiske forskningsrum
gennem en række aktioner vedrørende menneskelige ressourcer og forskeres mobilitet,
forskningsinfrastrukturer, forskning og innovation samt spørgsmål om "videnskab og
samfund".
Endelig sigter det nye rammeprogram inden for den tredje gruppe mod at
styrke grundlaget
for det europæiske forskningsrum
med udgangspunkt i en række aktioner af generisk art,
som skal styrke koordineringen af forsknings- og innovationsforanstaltningerne, og mod at
støtte en sammenhængende udvikling af forsknings- og innovationspolitikkerne i Europa.
De forsknings- og uddannelsesforanstaltninger, der er planlagt inden for nuklear energi,
omfatter en fortsat udnyttelse af JET-installationerne, forberedelse af deltagelsen i den
fremtidige demonstrationsmodel for kontrolleret termonuklear fusion ("next step" maskinen),
behandling og oplagring af affald og aktiviteter inden for nuklear sikkerhed.
15
16
KOM(2001) 279 af 30.05.2001
En ekstra konsultation blev organiseret of Kommissionen indenfor rammerne af netværket af nationale
institutter for fremtidsforskning under ledelse af IPTS (Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier) fra
FFC.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0015.png
Det Fælles Forskningscenter (FFC) har til opgave at yde videnskabelig støtte til
fællesskabspolitikkerne, navnlig på miljøområdet og inden for bæredygtig udvikling,
befolkningernes sikkerhed og teknologisk fremtidsforskning, og at udvikle videnskabelige og
tekniske referencesystemer inden for rammerne af det europæiske forskningsrum ved hjælp af
direkte aktioner. På det nukleare område er det planen, at FFC's forsknings- og
uddannelsesaktioner hovedsageligt skal vedrøre affaldsforvaltning, kontrol med sikkerheden i
forbindelse med nukleare materialer, reaktorsikkerhed, metrologi i tilknytning til ioniserende
stråling og medicinsk anvendelse af nuklear forskning.
1.3.3.
Tre nye gennemførelsesinstrumenter
Et af de særlige træk ved det nye rammeprogram ligger i indførelsen af tre nye
interventionsinstrumenter, som skal koncentrere de menneskelige og finansielle ressourcer for
at opnå den "kritiske masse", som aktionerne inden for de prioriterede tematiske områder
kræver. Det drejer sig om "ekspertisenet", "integrerede projekter" og Fællesskabets deltagelse
i de forsknings- og udviklingsprogrammer, der gennemføres af flere medlemsstater i henhold
til artikel 169 i traktaten.
Målet med
ekspertisenet
er at styrke den europæiske forsknings ekspertise og synlighed
gennem en bæredygtig integration af forskningskapaciteten på et bestemt område. De indgår i
et langsigtet perspektiv og går ikke ud på at frembringe forud fastsatte resultater.
Målet med
de integrerede projekter
er at koncentrere ressourcer på de problemer, der anses
for at være af stor betydning på europæisk plan. Til forskel fra "ekspertisenettene" sigter "de
integrerede projekter" mod at opnå konkrete og klart identificerede resultater, der på kort eller
mellemlang sigt kan føre til nye produkter, fremgangsmåder eller tjenesteydelser.
Ekspertisenettene og de integrerede projekter gennemføres ved hjælp af forenklede
administrative procedurer, og forvaltningen er i vid udstrækning uafhængig, hvilket navnlig
muliggør optagelse af nye partnere efter behov.
Fællesskabets deltagelse i programmer, der iværksættes i fællesskab af flere medlemsstater, er
fastlagt i
artikel 169 i traktaten.
Denne bestemmelse, der endnu ikke er blevet taget i brug i
et rammeprogram, skulle gøre det muligt bedre at fokusere de nationale forskningsaktiviteter
omkring Fællesskabets interesse på områder, hvor visse medlemsstater, der er mere direkte
berørt, er parate til at gøre en fælles indsats. Kommissionen præsenterede i sin meddelelse af
30. maj 2001
17
vilkårene for gennemførelse af artikel 169 i forbindelse med den generelle
forbedring af komplementariteten mellem de nationale forskningsprogrammer og
fællesskabsforskningsprogrammet og lancerede hermed debatten om disse spørgsmål.
Derudover åbner det nye rammeprogram mulighed for, at fællesskabsfinansieringen kan
anvendes sammen med andre finansieringskilder såsom strukturfondene og PHARE-
programmet i ansøgerlandene gennem fælles aktioner med Den Europæiske Investeringsbank
(EIB
18
) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF
19
). I det fælles memorandum underskrevet
d. 7. juni 2001
20
af Kommissionen og EIB fastlægges rammerne for samarbejde mellem
rammeprogrammet og "Initiativet Innovation 2000"
21
, navnlig med det formål at stimulere
17
18
19
20
21
KOM(2001) 282 af 30.05.2001
http://www.eib.org
http://www.eif.org
KOM(2001)1550; http://europa.eu.int/comm/research/press/2001/memorandum-eib-fr.pdt
http://www.eib.org/pub/news/i2i/overview.htm
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forskningsprojekter, støtte forskningsinfrastrukturer og rejse risikovillig kapital til
højteknologivirksomheder og innovationsmiljøer.
2.
G
ENNEMFØRELSE AF RAMMEPROGRAMMET OG DETS VIRKNINGER I
2000
I 2000 blev en lang række projekter under fjerde rammeprogram afsluttet, eller de var ved at
blive afsluttet. Størstedelen af aktiviteterne vedrørte således det femte rammeprogram.
2.1.
Gennemførelse af det femte rammeprogram
Der blev underskrevet omkring 4800 kontrakter i 2000, der repræsenterede en
fællesskabsstøtte på tæt ved 3,9 mia. EUR fordelt på over 23.000 deltagere. På grundlag af en
statistisk analyse af dataene vedrørende disse kontrakter kan man konstatere, at det femte
rammeprogram nåede op på fuld styrke i 2000 med deltagelsesniveauer og
finansieringsniveauer pr. aktionstype og pr. program, der var i overensstemmelse med
forudsigelserne, og antallet af samarbejdsforbindelser var i kraftig stigning.
De mere detaljerede erfaringer, der kan drages heraf:
-
Aktioner med omkostningsdeling, navnlig aktioner inden for forskning og
teknologisk udvikling, er fortsat den interventionsform, der hovedsageligt
anvendes til at fremme videnskabeligt samarbejde og frembringelse af viden på
fællesskabsplan;
disse aktioner udgør omkring 80% af budgetforpligtelserne i 2000
og omfatter næsten 70% af deltagerne i rammeprogrammet i 2000. Projekterne inden
for forskning og teknologisk udvikling modtager 94% af finansieringen og udgør
90% af deltagerne i aktioner med omkostningsdeling. Resten er fordelt mellem
demonstrationsprojekter, kombinerede projekter, støtte til adgang til
forskningsinfrastrukturer og specifikke foranstaltninger til fordel for SMV'er.
Det gennemsnitlige finansielle bidrag pr. underskrevet kontrakt (aktioner med
omkostningsdeling) ligger i omegnen af 1,29 mio. EUR i 2000,
hvilket er en
mindre tilbagegang i forhold til 1999 (1,49 mio. EUR), mens det gennemsnitlige
antal deltagere pr. aktion steg fra 5,4 i 1999 til næsten 6,5. Dette resulterer i et lille
fald i det gennemsnitlige finansielle bidrag pr. deltager.
Den gennemsnitlige projektudvælgelsessats er på over 28%, hvilket er en
kraftig stigning i forhold til 1999 (22%);
denne gennemsnitssats dækker imidlertid
over meget forskellige situationer afhængigt af særprogrammerne, idet
udvælgelsessatsen ligger på mellem 65% (EURATOM) og 19% (Energi, miljø og
bæredygtig udvikling).
Fællesskabets finansielle støtte fordeler sig næsten ligeligt mellem
forskningsorganisationer, højere uddannelsesinstitutioner og industrien:
Denne
ligelige fordeling viser sig ligeledes i det antal kontrakter, der er indgået med disse
tre kategorier af deltagere i rammeprogrammet.
Private og offentlige enheder modtager støtte i samme størrelsesorden og
repræsenterer nogenlunde det samme antal kontrakter:
Støtten i 2000 er næsten
ligeligt fordelt mellem private enheder (1.741 mio. EUR, dvs. 45% af den samlede
støtte) og offentlige enheder (1.998 mio. EUR, dvs. 51% af den samlede støtte. De
offentlige enheders deltagelse (12.268, dvs. 53% af det samlede antal) og de private
16
-
-
-
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enheders deltagelse (9.450, dvs. 41% af det samlede antal) lå i samme
størrelsesorden. Resten af støtten er fordelt mellem internationale organisationer,
enkeltpersoner og Det Fælles Forskningscenter.
-
Medlemsstaternes
deltagelse
er
fortsat
fremherskende,
men
førtiltrædelseslandenes deltagelse er voksende:
87% af deltagerne i
rammeprogrammet kommer fra Unionen. Samtlige associerede landes deltagelse
ligger på omkring 10% af den samlede deltagelse, og blandt disse er
førtiltrædelseslandenes deltagelse steget fra 39,5% til 46%. Disse landes deltagelse
kan forbedres ved, at der sættes ind over for en række faktorer, såsom tilgængelighed
af forskningsinfrastrukturer, udvikling af en "kultur" og et system for indkaldelser af
forslag og en bedre formidling af information om disse indkaldelser og gradvis
integrering i de akademiske netværk og forskningsnetværk på europæisk plan
vedrørende rammeprogrammets temaer.
De kontrakter, der blev underskrevet i 2000, har gjort det muligt at etablere en
lang række samarbejdsforbindelser:
Enheder fra medlemsstaterne har således
etableret over tres tusinde forbindelser indbyrdes, over seks tusinde med enheder i de
associerede ansøgerlande, over syv tusinde med enheder i andre associerede lande og
næsten tre tusinde med enheder i tredjelande. Enheder fra de associerede
ansøgerlande har samtidig etableret næsten ni hundrede forbindelser indbyrdes.
Adgang til forskningsinfrastrukturer:
126 nye tematiske netværk med i alt 1438
partnere har i 2000 modtaget en samlet fællesskabsstøtte på 84 mio. EUR, som skal
give europæiske forskere adgang til offentlige forskningsinfrastrukturer på vilkår, der
er uafhængige af deres nationalitet, give mulighed for at gennemføre nyskabende
forskning i nye instrumenter eller forbedre udnyttelsen af de europæiske
forskningsinfrastrukturer.
Støtten til forskeres uddannelse og mobilitet i Europa vil fremover spille en
vigtig rolle i Fællesskabets forskningsindsats:
I 2000 blev 167
forskningsuddannelsesnet for unge forskere lanceret, hvilket gør det muligt at
associere 1 339 forskerteam, der vil arbejde på fælles projekter i de kommende år. I
forbindelse med systemet af Marie Curie stipendier er der blevet tildelt 646
individuelle stipendier, 162 virksomhedsstipendier, 67 stipendier til regioner med et
udviklingsefterslæb og 213 stipendier til disputatsstuderende på uddannelsessteder,
så virksomhederne, uddannelsesstederne og de pågældende regioner kan begynde at
rekruttere unge forskere. 255 projekter om videnskabelige konferencer på højt niveau
er ligeledes blevet udvalgt, og gør det muligt at tilrettelægge møder mellem erfarne
videnskabsfolk og unge europæiske forskere. I alt beløb fællesskabsstøtten til
forskeres uddannelse og mobilitet i Europa sig til næsten 392 mio. EUR i 2000.
Fællesskabsforskningens virkninger
Socioøkonomiske virkninger
-
-
-
2.2.
2.2.1.
Analysen af rammeprogrammets virkninger på samfundet og Unionens økonomi dannede i
2000 grundlag for femårige evalueringer af rammeprogrammerne og særprogrammerne og
offentliggørelse af undersøgelser af fjerde rammeprograms virkninger på nationalt plan, som
de danske og de finske myndigheder havde gennemført.
Disse analyser viste, at fællesskabsstøtten har haft følgende virkninger:
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
En forbedret udveksling af viden og færdigheder, etablering af horisontale og
vertikale netværk i Unionen og med partnerlandene i Europa og i verden i øvrigt,
fremme af nyskabende initiativer og forbedring af forskningens kvalitet
Udvikling af nye produkter og nye produktionsformer, tættere forbindelser mellem
virksomhederne,
universiteterne
og
forskningsorganisationerne,
og
internationalisering af forskerteamene.
-
Der blev i 2000 lanceret tre metodologiske undersøgelser med det formål at finde frem til og
indsamle resultatindikatorer og udnytte dem mere effektivt for dermed at kunne evaluere
rammeprogrammets indvirkning på fællesskabslovgivningen og på de forskellige
fællesskabspolitikker, navnlig politikker vedrørende konkurrenceevne og bæredygtig vækst,
beskæftigelse, sundhed, uddannelse, miljø og forskning. Kontrollen med den
socioøkonomiske indvirkning vil blive videreført og uddybet i 2001 på grundlag af
resultaterne af disse undersøgelser.
Undersøgelser af særprogrammernes indvirkninger, som gennemføres af eksterne eksperter på
Kommissionens vegne, blev lanceret på områderne internationalt samarbejde, ikke-nuklear
energi og konkurrence- og bæredygtig vækst.
2.2.2.
SMV'ers adgang til forskning
Det "enkelte kontaktpunkt", der er forbeholdt SMV'er har i 2000 behandlet over 7 000
forespørgsler. Det modtager forespørgsler, som videresendes af de informations- og støttenet,
der findes i medlemsstaterne og de associerede lande, og tilskynder til og letter SMV'ers
deltagelse i rammeprogrammet. Dens "nationale kontaktpunkter for SMV'er" mødtes fire
gange i 2000 for at koordinere deres arbejde.
Ud af det samlede antal forskningsaktioner under rammeprogrammet har næsten 4 500
SMV'er underskrevet en kontrakt. SMV'erne repræsenterer 22,5% af deltagerne i de fire
tematiske programmer og har modtaget finansiel støtte svarende til 19% af den støtte, som
disse programmer har tildelt.
Navnlig anmodningerne om særforanstaltninger til fordel for SMV'er (sonderingspræmier og
kooperative forskningsprojekter "CRAFT") er steget kraftigt i forhold til det foregående
rammeprogram: næsten 900 anmodninger om sonderingspræmier og over 600 forslag til
kooperativ forskning blev indsendt i 2000. Hvad angår CRAFT-projekterne er der tale om en
tredobling af anmodningerne. Omkring 40% af disse projekter er blevet udvalgt og vil gøre
det muligt for over 2 000 SMV'er at deltage i et internationalt forskningsprojekt, ofte for
første gang. I næsten 80% af tilfældene drejer det sig om små virksomheder med under 50
ansatte. Præmierne har navnlig tiltrukket SMV'er fra de associerede lande, som repræsenterer
8% af støttemodtagerne.
SMV'ernes fremtidige deltagelse i rammeprogrammet vil blive fremmet af resultaterne af de
53 kontrakter, der blev underskrevet i 2000 vedrørende økonomiske og teknologiske
undersøgelsesforanstaltninger, som vil gøre det muligt for SMV'erne at påvise de økonomiske
og teknologiske tendenser i forskellige sektorer, så de derefter om nødvendigt kan udvikle
samarbejdsforskningsprojekter eller kooperative forskningsprojekter. Derudover vil de
resultere i et samarbejde mellem forskellige aktører, der arbejder sammen med SMV'erne
(hjælpenetværk, industrisammenslutninger, regionale udviklingskontorer) og således bidrage
til en strukturering af hjælpenetværkene for SMV'er i Europa.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0019.png
2.2.3.
Kvindernes rolle i fællesskabsforskningen
Med udgangspunkt i Europa-Parlamentets beslutning fra februar 2000, der opfordrer
Kommissionen til at fortsætte og intensivere sin aktion "Kvinder og videnskab" for at fremme
kvindernes rolle og stilling inden for videnskaben, omfatter de foranstaltninger, der er
gennemført i løbet af 2000, tilrettelæggelse af internationale møder, oprettelse af politiske
fora, etablering af overvågningssystemet "Kvinder og videnskab" (gender
watch system)
og
lancering af undersøgelser med det formål at evaluere kønsdimensionens plads i
særprogrammerne
Konferencen
Femmes et Science: faire advenir le changement ("Kvinder og videnskab: skabe
ændringer"),
som blev afholdt d. 3.-4. april 2000 i Bruxelles, havde 450 deltagere og
konkluderede, at det er nødvendigt at anvende en videnskabelig fremgangsmåde i forbindelse
med behandling af spørgsmål om ligestilling inden for videnskab.
Medlemmerne af gruppen af nationale embedsmænd, der har til opgave at følge aktionen
"Kvinder og videnskab" (Helsinki-gruppen), gjorde i juni og december 2000 status over de
foranstaltninger, der gennemføres til fordel for kvinder inden for videnskab i medlemsstaterne
og i de lande, der er associeret med det femte rammeprogram. De fremlagde navnlig de første
statistiske oplysninger om kvinders deltagelse i den videnskabelige forskning og fastslog, at
det var nødvendigt at tage hensyn til kønsdimensionen i forskningspolitikken.
De første undersøgelser af mænds og kvinders deltagelse blev lanceret i juni 2000 med det
formål at evaluere, i hvor vid udstrækning der tages hensyn til kønsdimensionen i de
forskellige særprogrammer. Resultaterne blev præsenteret på konferencen
Genre et Recherche
("Køn og forskning")
d. 8.-9. november 2001.
Kommissionen har indarbejdet de henstillinger, som de forskellige undersøgelser har
resulteret i, i et arbejdsdokument fra maj 2001
22
, hvori den foreslår, at de politiske fora
styrkes, at overvågningssystemet "Kvinder og videnskab" udvides, og at der gennemføres
supplerende undersøgelser, som kan bidrage til yderligere at belyse spørgsmålet "køn og
videnskab".
I 2000 var der 30% kvinder i de grupper, som gennemførte en systematisk og løbende
opfølgning af programmerne, 27% i de rådgivende ekspertgrupper, 21% i programudvalgene,
23%
i
projektevalueringsgrupperne
for
særprogrammerne
og
26%
i
femårsevalueringsgrupperne, idet disse tal er stigende og nærmer sig det mål på mindst 40%,
som Kommissionen har fastsat. Det anslås, at kvinderne i 1999 udgjorde i gennemsnit 18% af
koordinatorerne af projekter under rammeprogrammet (seneste tilgængelige data) og 25% for
så vidt angår programmerne IHP og INCO II, men disse skøn er dog endnu ikke endelige.
Blandt de deltagende SMV'er ledes lidt over 5% af kvinder, en andel, der svarer til det
gennemsnitlige antal teknologiske virksomheder, der ledes af kvinder i OECD-landene.
2.2.4.
Fællesskabsforskningens etiske aspekter
Henstillingen fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny
Teknologi om de "Etiske aspekter ved femte rammeprogram" ligger til grund for den
referenceramme, som Kommissionen gradvist har indført for at tage hensyn til de etiske
aspekter i fællesskabsforskningen.
22
SEK(2001) 771 af 15.05.2001
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2000 vedrørte bestræbelserne hovedsageligt programmet "Livskvalitet og forvaltning af
levende ressourcer". De berørte tjenestegrene opfordrede forskerne til at gøre detaljeret rede
for projekternes etiske dimension, når de indsendte forslag til projekter. Projekter, der gav
anledning til specifikke etiske spørgsmål, blev efter, at den videnskabelige evaluering var
foretaget, underlagt en specifik etisk vurdering. Dette gjaldt navnlig forskning, hvor der
anvendes embryo- eller fostervæv, forsøg på primater, kliniske forsøg og genomforskning på
grundlag af væv fra mennesker eller persondata. "Etiske evalueringsgrupper" bestående af
mellem otte og femten repræsentanter for de forskellige faggrupper (sociologi, filosofi, jura,
medicin, biologi, psykologi osv.) har således analyseret omkring hundrede forslag og afgivet
udtalelser for at bringe dem i overensstemmelse med de etiske principper, der gælder for
mennesket og dyrene.
Siden januar 2001 er behandlingen af forskningens etiske aspekter blevet styrket og udvidet til
at gælde samtlige programmer: De etiske aspekter tages i betragtning, når forslagene
indsendes, og analyseres i forbindelse med evalueringen af projekterne. Projekter, der giver
anledning til særlige etiske problemer inden for programmerne "Livskvalitet og forvaltning af
levende ressourcer", "Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle" (INCO) og
"Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale", danner grundlag for en specifik etisk
vurdering.
2.2.5.
Virkning på den økonomiske samhørighed i Europa
Aktiviteterne under programmet "Innovation og SMV'er" har sammen med Kommissionens
tjenestegrene med ansvar for regionalpolitikken bidraget til fastlæggelsen af regionale
strategier for innovation, overførsel af teknologi og etablering af netværk mellem de berørte
regioner.
Den positive rolle, som rammeprogrammet har spillet for de såkaldte "samhørighedslande"
(Grækenland, Spanien, Irland og Portugal), blev bekræftet i 2000. Disse lande repræsenterer
16,5% af medlemsstaternes deltagelser i de kontrakter, der blev indgået i 2000 (14,5% i
1999).I finansiel henseende er 13,3% af fællesskabsbidragene gået til samhørighedslandene.
Endelig har samhørighedslandene deltaget i næsten 29% af de samarbejdsforbindelser, der er
etableret mellem enheder fra medlemsstaterne, hvilket har øget den FTU-andel, som de har
adgang til.
2.3.
Internationalt samarbejde
Det internationale FTU-samarbejde gennemføres inden for femte rammeprogram på to måder,
der indbyrdes supplerer hinanden:
– foranstaltninger til fremme af det videnskabelige og teknologiske samarbejde, der
gennemføres af de forskellige programmer, og som omfatter regionale og bilaterale
dialoger og navnlig samarbejdsaftaler inden for videnskab og teknologi
– de specifikke foranstaltninger inden for programmet "Befæstelse af EF-forskningens
internationale rolle" (INCO).
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0021.png
2.3.1.
De associerede ansøgerlandes deltagelse
De ti ansøgerlande i Central- og Østeuropa samt Cypern er associeret med
rammeprogrammet
23
og bidrager til dets budget med beløb, der er proportionelle med deres
BNP. Forhandlingerne om Maltas associering blev afsluttet i 2000, og aftalen blev
underskrevet d. 20. juni 2001.
I løbet af 2000 har omkring 1 000 forskningsenheder fra de associerede ansøgerlande deltaget
i rammeprogrammet. 34 "centres of excellence" på forskningsområdet er navnlig blevet
oprettet i forbindelse med omstruktureringen af de videnskabelige og teknologiske sektorer i
disse lande (INCO-programmet).
Der blev i september 2000 indledt en konferencerække med det formål at udforske
mulighederne og afgøre, hvilke midler der skal tages i brug for at forbedre det videnskabelige
samarbejde med de associerede ansøgerlande og fremme deres deltagelse i det europæiske
forskningsrum. Det uformelle ministermøde, der blev afholdt den 12. juli 2001 i Bruxelles
under ledelse af kommissær Busquin, har navnlig muliggjort en frugtbar udveksling af
synspunkter mellem forskningsministrene i medlemsstaterne og i ansøgerlandene om
sidstnævntes deltagelse i det europæiske forskningsrum og rammeprogrammet 2002-2006.
2.3.2.
Andre lande, der er associeret med rammeprogrammet
De tre lande, der er associeret med rammeprogrammet i henhold til EØS-traktaten (Norge,
Island og Liechtenstein), og Israel tegnede sig for omkring 700 deltagelser i
rammeprogrammet i 2000. Schweiz tegnede sig for over 500 deltagelser i de tematiske
programmer (projekt for projekt og dækkede omkostningerne i forbindelse med denne
deltagelse).
2.3.3.
Tredjelande
Enheder fra samtlige andre tredjelande tegnede sig for omkring 700 deltagelser.
Forbindelserne med de lande i Centraleuropa, der ikke søger om optagelse, har hidtil været
begrænset til Albanien, Bosnien-Hercegovina og Det Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien. Udviklingen i denne region har gjort det muligt i slutningen af 2000 at foreslå
en specifik foranstaltning til fordel for "genintegrering af Balkan-landene".
Landene i det tidligere Sovjetunionen: møderne om anvendelse af partnerskabs- og
samarbejdsaftalerne gjorde det muligt at uddybe de tematiske områder, der var omfattet af
samarbejdet på det videnskabelige og teknologiske område. En videnskabelig og teknologisk
samarbejdsaftale blev indgået mellem Unionen og Rusland d. 16. november 2000.
Vækstlande og industrialiserede lande: der er blevet underskrevet en fælles hensigtserklæring
med NSF (National
Science Fondation)
om forskning på området digitale biblioteker inden
for rammerne af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med USA.
Forhandlingerne om andre foranstaltninger til gennemførelse af aftalen fortsætter.
Forhandlingerne med Brasilien om en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde
blev indledt i december 2000. Det fjerde forum EU-Japan, der blev afholdt i Lissabon d. 22.-
23. juni 2000, førte til en forbedring af forbindelserne mellem Unionen og Japan på det
videnskabelige og teknologiske område, navnlig på områderne biovidenskaber,
23
Cypern, Estland, Litauen og Polen er ikke associeret med EURATOM-rammeprogrammet
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0022.png
informationsteknologi, materialer, miljø og bekæmpelse
infektionssygdomme (malaria, tuberkulose og AIDS).
af
fattigdomsrelaterede
Middelhavslandene: Det Europæiske Råds konklusioner på mødet i Santa Maria da Feira blev
fulgt op af udgivelsen af et arbejdsdokument for Kommissionens tjenestegrene om synergi
mellem MEDA og det femte rammeprogram. På mødet i april 2000 besluttede
opfølgningsudvalget at nedsætte to arbejdsgrupper, som skulle beskæftige sig med spørgsmål
omkring videnskabelig mobilitet og teknologisk innovation.
Udviklingslandene: Kommissionen har deltaget i omlægningen af landbrugsforskningen på
verdensplan (Internationalt forum i Dresden i maj 2000) og navnlig i Afrika syd for Sahara.
Rammeprogrammet har ligeledes været en kilde til initiativer vedrørende strategiske temaer
for udviklingslandene såsom udvikling af akvakultur (konferencen i Nice i 2000),
bekæmpelse af ørkendannelse og bevarelse af regnskovene. Der blev i 2001 lanceret et
initiativ, der sigter mod at øge forskningen i de tre sygdomme knyttet til fattigdom (malaria,
tuberkulose og AIDS).
2.3.4.
Regionale, bilaterale dialoger og internationale forpligtelser
Fællesskabet har i forbindelse med dets tværregionale forbindelser videreført sine bilaterale
og regionale dialoger på FTU-området med Asien (ASEM), Afrika (middelhavspartnerskabet
og opfølgning af topmødet i Cairo), Latinamerika og de caribiske lande (REALC). Dialogerne
fokuserer på problemer af regional betydning og indgår i EU's udenrigspolitik, der går ud på
at styrke partnerskabet med disse regioner inden for rammerne af det nyfremkommende
vidensamfund og inden for rammerne af støtten til regional integration.
.4.
Evaluering af rammeprogrammet
2000 var præget af femårsevalueringen af Fællesskabets forskningsprogrammer
24
, som
foretages af højtstående, uafhængige eksperter i henhold til afgørelserne om disse
programmer.
I rapporten om femårsevalueringen af rammeprogrammet, der er udarbejdet under ledelse af
Joan Majo, understreges det, at rammeprogrammet bør ses i den bredere sammenhæng, som
udgøres af et egentligt europæisk forskningsrum udviklet i tæt samarbejde med
medlemsstaterne og de øvrige fællesskabspolitikker, navnlig i lyset af udvidelsen.
Hovedvægten bør lægges på videnskabelig og teknologisk ekspertise samt på en
koncentrering af indsatsen, på fleksibilitet og effektivitet, navnlig gennem en bedre udnyttelse
af den række instrumenter, som traktaten åbner mulighed for, samt på en forbedring af
forvaltningsstrukturerne og –procedurerne. Kommissionen har reageret positivt på gruppens
henstillinger og i vid udstrækning taget hensyn hertil i sine forslag til det nye rammeprogram
2002-2006.
I forbindelse med den årlige kontrol med rammeprogrammet i 2000 blev det understreget, at
gennemførelsen af det femte rammeprogram er blevet forbedret, navnlig via indførelsen af
foranstaltninger til udvikling af det europæiske forskningsrum, SMV'ers deltagelse,
forenkling af procedurerne og af informationen til forslagsstillere og via gennemførelsen af
henstillingerne fra tidligere tilsynsgrupper. Det anbefales dog at styrke rammeprogrammets
24
Femårsevalueringen af Den Europæiske Unions programmer for forskning og teknologisk udvikling 1995-
1999, rapport fra gruppen af uafhængige eksperter og Kommissionens bemærkninger til
ekspertgruppens konklusioner og henstillinger (EUR 19426 og KOM(2000)659 af 19.10.2000)
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0023.png
strukturerende virkning og internationale dimension i lyset af gennemførelsen af det
europæiske forskningsrum og at styrke Kommissionens forvaltningskultur, navnlig gennem
en øget uddelegering af beslutningerne, en passende uddannelse af forskningslederne og en
bedre koordinering af visse programmer. Det understreges ligeledes, at der er behov for
yderligere at forbedre den information, der gives til potentielle forslagsstillere, og støtten til
SMV'er, ligesom der er behov for at fastsætte mål og en tidsplan for procedurerne og for at
forbedre Kommissionens interne informationssystem.
2.5.
Midtvejsundersøgelse og tilpasning af femte rammeprogram
Midtvejsundersøgelsen
25
af det femte rammeprogram, der foretages af Kommissionen i
henhold til beslutningen om oprettelse af rammeprogrammet, har resulteret i konklusioner
svarende til dem, som femårsevalueringsgruppen og tilsynsgruppen 2000 har fremsat.
Det fastslås, at der er behov for at tilpasse de årlige arbejdsprogrammer for særprogrammerne
for dermed navnlig at bidrage til udviklingen af det europæiske forskningsrum gennem en
øget koncentrering af indsatsen og gennem lanceringen af pilotprojekter, der er relevante for
de foranstaltninger, som påtænkes i det kommende rammeprogram. I denne forbindelse kan
nævnes tilskyndelse til at udvikle middelstore til store, målrettede projekter, øget støtte til
forskningsinfrastrukturerne, koordinering med de nationale foranstaltninger (samordnede
foranstaltninger, ekspertgrupper osv.) og oprettelse af tematiske netværk omkring flere emner.
Disse tilpasninger har været genstand for konstruktive drøftelser i programudvalgene og har
resulteret i ændringer af arbejdsprogrammerne og i flere tilfælde i mindre tilpasninger af
budgetfordelingen inden for det pågældende program.
2.6.
Forenkling af forvaltningen
Forenklingen af den administrative forvaltning af rammeprogrammet følger en strategi, der
indebærer løbende analyse, evaluering og forbedring af procedurerne med det formål at opnå
større effektivitet. Kommissionen har på grundlag af det arbejde, som den interne
arbejdsgruppe, der er nedsat med dette formål for øje, har udført, i 2000 indført eller taget
initiativ til adskillige foranstaltninger til forenkling og forbedring af den administrative
forvaltning af femte rammeprogram, og den mere omfattende reform af Kommissionen har i
øvrigt bidraget hertil.
Ud over de ændringer af forvaltningsbestemmelserne, der har til formål at fremskynde
evaluerings-, udvælgelses- og kontraktforhandlingsprocedurerne, har man besluttet at
decentralisere en række interne beslutningsprocedurer til de operationelle
forvaltningsinstanser. Mere generelt har man at udvikle uddannelsen af forskningsledere,
navnlig på det finansielle område, at nedbringe arbejdsbyrden for de SMV'er, som deltager i
rammeprogrammet, og hurtigere at oplyse dem om resultaterne af evalueringen af deres
forslag.
Forslaget til rammeprogrammet 2002-2006 afspejler fuldt ud denne vilje til forenkling,
effektivitet og nærhed til brugeren, specielt gennem implementering af nye instrumenter med
mere flexible management arrangementer.
25
KOM (2000) 612 af 4.10.2000 og SEK (2000) 1780 af 23.10.2000
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
R
ÅDGIVNINGSMÆSSIGE ASPEKTER
De forskellige rådgivende organer, der bistår Kommissionen med udførelsen af dens
institutionelle opgaver og udøvelsen af dens kompetence, har i 2000 i henhold til deres
forskellige kompetenceområder deltaget i forvaltningen af rammeprogrammet og i det
indledende arbejde i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske forskningsrum.
3.1.
Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST)
CREST's arbejde har i 2000 været præget af udarbejdelsen af fire rapporter om "Koordinering
af FTU-politikkerne", "Nye perspektiver for det europæiske FTU-system", "Nye
foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske forskning" og "Tværnationalt
samarbejde". Disse rapporter er udarbejdet af de arbejdsgrupper, der blev nedsat i 1999 med
det formål at bidrage til drøftelserne af den fremtidige europæiske forskningspolitik.
CREST høres regelmæssigt om de nye initiativer inden for FTU og har stillet sig positivt til
og indgående drøftet de to meddelelser om det europæiske forskningsrum. Det er ligeledes
regelmæssigt blevet informeret om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af femte
rammeprogram, om de endelige rapporter om visse undersøgelser ETAN/STRATA samt om
de første initiativer i tilknytning til realiseringen af det europæiske forskningsrum, såsom
aktionen "Kvinder og videnskab" og arbejdet i de højtstående grupper vedrørende
koordinering og vurdering af forskningsforanstaltningerne og foranstaltningerne i tilknytning
til forskeres mobilitet, der er blevet truffet i forlængelse af Det Europæiske Råds møde i
Lissabon.
Spaniens, Portugals og Frankrigs nationale FTU-politikker er ligeledes blevet præsenteret for
udvalget.
3.2.
De rådgivende ekspertgrupper
I løbet af 2000 har de rådgivende ekspertgrupper skabt forbindelser mellem programmerne,
nærmere betegnet mellem nøgleaktionerne og aktørerne inden for og brugerne af forskningen
i overensstemmelse med deres mandat, som er fastlagt i afgørelsen om deres oprettelse fra
1998.
Meddelelsen om det europæiske forskningsrum fra januar 2000 er blevet præsenteret for og
drøftet i de rådgivende ekspertudvalg, der generelt har stillet sig meget positivt hertil.
Grupperne har ligeledes været meget aktivt inddraget i omstruktureringen af nøgleaktionerne
herunder i fastlæggelsen af de reviderede arbejdsprogrammer og planlægningen af
indkaldelserne af forslag, og de har bidraget til drøftelserne om forbindelserne mellem
forskning, økonomi og samfund inden for deres respektive kompetenceområder.
Kommissionen foretog i februar 2000 nye udnævnelser, navnlig for at tage hensyn til
associeringsaftalerne med landene i Central- og Østeuropa og Cypern inden for femte
rammeprogram. Deres medlemmers mandat udløb i slutningen af 2000, og disse blev derfor
fornyet d. 21. marts 2001 for en periode dækkende den resterende del af rammeprogrammet.
Ved denne lejlighed blev næsten tre fjerdedele af de afgående medlemmer udpeget til en ny
mandatperiode.
Den 10. oktober 2000 gjorde formændene og næstformændene for de rådgivende
ekspertudvalg på et møde med kommissær Busquin status over gruppernes arbejde to år efter,
at de blev nedsat. Ved denne lejlighed analyserede de bidraget til fastlæggelsen af
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0025.png
programmernes indhold og deres gennemførelse, samt de igangværende tilpasninger, der
indgår i den nye strategi for det europæiske forskningsrum.
3.3.
Programudvalgene
De ni programudvalg og udvalget vedrørende bestemmelserne for deltagelse og formidling af
resultaterne trådte sammen fyrre gange i løbet af 2000. De er på Kommissionens foranledning
blevet hørt omkring hundrede gange, hovedsageligt om forslag til beslutninger om
udvælgelsen af forslag. Alle de afgivne udtalelser har været positive. Kommissionen har
ligeledes rettet uformelle henvendelser til udvalgene omkring 300 gange for at udveksle
synspunkter eller for at indhente oplysninger. I alt har disse høringer resulteret i, at
Kommissionen har vedtaget over 200 dokumenter om gennemførelsen af særprogrammerne.
Kommissionen har navnlig konsulteret udvalgene vedrørende en tilpasning af
arbejdsprogrammerne for de forskellige særprogrammer for bedre at kunne forfølge de
fastsatte mål under hensyntagen til, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af hvert
enkelt program, og under hensyntagen til den nye referenceramme, som udgøres af det
europæiske forskningsrum. Programudvalgene har i deres udtalelser støttet de
foranstaltninger, der gør det muligt at påbegynde realiseringen af det europæiske
forskningsrum i løbet af femte rammeprogram.
3.4.
Grupper på højt niveau
I forlængelse af Rådets resolution af 15. juni 2000
Den fremtidige europæiske forskning
og i
overensstemmelse med den øgede partnerskabsånd mellem Kommissionen og
medlemsstaterne har kommissær Busquin oprettet to "Grupper på højt niveau" bestående af
repræsentanter for medlemsstaterne udpeget af forskningsministrene.
Den første gruppe, der beskæftiger sig med
benchmarking af de nationale
forskningspolitikkers resultater,
kortlægning af videnskabelig ekspertise og etablering af
netværk mellem de nationale forskningsprogrammer, påbegyndte sit arbejde i september
2000. Hvad angår benchmarkingen har Kommissionens tjenestegrene og gruppen udarbejdet
en metodologi baseret på en fremgangsmåde, der dels er kvantitativ, med 20 indikatorer, og
dels kvalitativ, med bistand fra eksterne sagkyndige. Denne metodologi er centreret omkring
de fire temaer, der er fastlagt i Rådets resolution nævnt ovenfor. Hvad angår kortlægningen
har Kommissionen og gruppen fastsat målene, metodikken samt en første række af områder.
Hvad angår etableringen af netværk mellem de nationale programmer har gruppen fremlagt de
første oplysninger om, hvor åbne disse er, og hvilken form denne åbning antager, forud for de
mere indgående drøftelser, der vil finde sted i de kommende måneder.
Den anden gruppe har fået til opgave at
evaluere situationen omkring forskeres mobilitet i
Europa
og påvise hindringerne for denne mobilitet, og metoder til at fjerne disse hindringer.
Denne gruppe, der trådte sammen flere gange i 2000 og 2001, har behandlet svarene på et
spørgeskema, som medlemsstaterne har udfyldt, og udarbejdet en rapport om forbedring af
forskernes mobilitet. Denne rapport lå færdig i april 2001 og har dannet grundlag for
meddelelsen
En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum,
som Kommissionen
vedtog d. 20. juni 2001
26
.
26
KOM (2001) 331 af 20.06.2001.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
F
REMTIDSPERSPEKTIVER
Den debat om den fremtidige FTU i Europa, der blev lanceret i starten af 2000 med
meddelelsen om det europæiske forskningsrum, vil blive udvidet i den kommende periode.
Den vil få næring fra de overvejelser, som en række vejledende dokumenter, der er vedtaget
eller vil blive vedtaget inden længe, og som definerer temaer og foreslår mål og midler for
Unionens fremtidige aktioner på forskningsområdet, giver anledning til.
I den kommende periode vil beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelse af de juridiske
rammer for fællesskabsforskningen i 2002-2006 ligeledes blive afsluttet. De forslag til
beslutninger om rammeprogrammet og særprogrammerne, som allerede behandles af Europa-
Parlamentet og Rådet, vil inden længe blive suppleret med forslag til bestemmelser om
deltagelse og formidling af resultater.
I mellemtiden fortsættes arbejdet med at få vedtaget forordningen om EF-patentet, og Det
Europæiske Rådgivende Udvalg for Forskning (EURAB), som der blev truffet beslutning om
d. 27. juni 2001, vil blive oprettet fra efteråret.
Endelig vil gennemførelsen af femte rammeprogram blive videreført, navnlig med
lanceringen af en lang række indkaldelser af forslag i løbet af 2001 for at supplere dækningen
af forskningstemaer og nå de mål, der er fastsat i særprogrammerne og præciseret i de
tilsvarende arbejdsprogrammer.
4.1
Realisering og gennemførelse af det europæiske forskningsrum
De debattemaer, der vil blive uddybet, omfatter alle dimensioner af forskningspolitikken og
dens forbindelser til samfundet. De omfatter navnlig en styrkelse af forbindelserne mellem
videnskab, samfund og borgere, hensyntagen til de regionale og internationale dimensioner i
Unionens forskningspolitik, udvikling af en strategi til forbedring af forskeres mobilitet,
udvikling af en europæisk politik på forskningsinfrastrukturområdet, integrering af
kønsaspektet i den politiske forskningsproces, kortlægning af ekspertise og benchmarking af
resultaterne af de nationale forsknings- og innovationspolitikker i Europa.
Disse overvejelser befinder sig i forskellige faser og giver eventuelt anledning til
midtvejsrapporter, der kan bidrage til den igangværende politiske debat. En rapport om
benchmarking af resultaterne af forskningspolitikkerne i Europa blev allerede fremlagt på
Rådets møde d. 26. juni 2001. Den første "Innovationsresultattavle for 2001" blev
offentliggjort i september 2001. Et arbejdsdokument fra Kommissionen om kortlægning af
ekspertise forventes at ligge klart i slutningen af 2001.
4.2
Beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelse af de juridiske rammer
Det forberedende arbejde til rammeprogrammet 2002-2006 mundede ud i vedtagelsen af de
formelle forslag d. 21. februar 2001, som gav anledning til den første udveksling af
synspunkter mellem forskningsministrene forsamlet til et uformelt møde i Uppsala d. 3. marts
og en vejledende debat på Rådets (forskning) møde d. 26. juni 2001. Europa-Parlamentets
udtalelse skulle foreligge i sidste kvartal af 2001. Dette skulle gøre det muligt for Rådet at
fastlægge sin "fælles holdning" inden årets udgang. Denne tidsplan for førstebehandling
falder i tråd med Det Europæiske Råds tidsplan, der indebærer vedtagelse i midten af 2002, så
gennemførelsen kan påbegyndes senest i starten af 2003.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslagene til afgørelser om de fem særprogrammer samt meddelelsen om gennemførelse af
artikel 169, der blev vedtaget d. 30. maj 2001, vil blive detaljeret behandlet af Europa-
Parlamentet og Rådet, så snart førstebehandlingen af rammeprogrammet er afsluttet.
Kommissionen vil, som den meddelte i forbindelse med vedtagelsen af forslaget til
særprogrammet "integrering og styrkelse af det europæiske forskningsrum", i efteråret
fremlægge forslag til et ændret dokument, hvori præciseres indholdet af og retningslinjerne
for gennemførelse af kapitlet om "Foregribelse af Unionens videnskabelige og teknologiske
behov", navnlig for så vidt angår det arbejde, der skal udføres i programmets første år.
Forslagene til bestemmelser for deltagelse og formidling af resultaterne, som Kommissionen
vedtog den 10. september, vil ligeledes blive behandlet i den periode, vi nu går ind i, og vil
således supplere lovgivningsinstrumentet vedrørende det nye rammeprogram.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0028.png
BILAG I: Statistiske og finansielle data
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORKLARINGER ................................................................................................................... 29
Tabel 1A: Sammenfatning af det femte rammeprogram 2000 - indkomne forslag ................. 30
Tabel 1B: Sammenfatning af det femte rammeprogram 2000 - forslag, der er udvalgt til
finansiering................................................................................................................. 31
Tabel 1C: Sammenfatning af det femte rammeprogram 2000 - indgåede kontrakter.............. 32
Tabel 2A: Fordeling af indgåede kontrakter pr. aktionstype (i mio. EUR) ............................. 33
Tabel 2B: Fordeling af kontrakter indgået i 2000 pr. aktionstype (i %) .................................. 36
Tabel 3A - Fordeling af indgåede kontrakter pr. modtagertype (i mio. EUR)......................... 39
Tabel 3B:Fordeling af indgåede kontrakter pr. modtagertype (i %) ........................................ 42
Tabel 4 - Fordeling af indkomne forslag pr. land .................................................................... 45
Tabel 5A - Fordeling af indgåede kontrakter pr. land - Deltagelser pr. særprogram............... 47
Tabel 5B - Fordeling af indgåede kontrakter pr. land - Deltagelser pr. aktionstype og pr.
modtagertype.............................................................................................................. 49
Tabel 6: Samarbejdsforbindelser mellem landene i de indgåede kontrakter............................ 51
Tabel 7: Finansiering af det femte rammeprogram .................................................................. 52
Tabel 8A: Forpligtelser for EU-forskningen i perioden 1984-2002 (løbende priser) .............. 53
Tabel 8B: Forpligtelser for EU-forskningen i perioden 1984-2002 (faste 2000-priser) .......... 54
Tabel 9: Anvendte landekoder ................................................................................................. 55
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FORKLARINGER
– I gruppen "kandidatlande og associerede lande" er alle lande kandidater og associerede
undtagen Tyrkiet, som er kandidatland, men ikke associeret med rammeprogrammet.
– Data vedrørende antal forslag, der er modtaget, udvalgt og finansieret, gør det ikke muligt
at måle medlemsstaternes "succesrate". Et forslag, som udvælges i år (n), kan være
indkommet i år (n-1) eller blive finansieret i år (n+1).
– Data vedrørende stipendiekontrakter angår antal forslag, der er modtaget, udvalgt og
finansieret. I henhold til stipendiets art kan der ydes støtte til en eller flere stipendiater,
uden at antallet af stipendiater dog svarer til antallet af deltagere i kontrakten.
– En medlemsstats repræsentation i de indkomne forslag er antallet af forslag, som mindst en
enhed i denne stat deltager i. Derimoder en medlemsstats deltagelse i de indgåede
kontrakter det samlede antal gange, enheder fra denne medlemsstat indgår i kontrakterne.
Deltagelsen er med andre ord højere end repræsentationen.
– Der består en samarbejdsforbindelse mellem to enheder, hvis de deltager i samme projekt.
Denne samarbejdsforbindelse registreres en gang, når de to enheder kommer fra samme
land (på diagonalen i tabellen over samarbejdsforbindelser) og to gange, når enhederne
kommer fra forskellige lande: en gang som samarbejdsforbindelse mellem land A og land
B, en gang som samarbejdsforbindelse mellem land B og land A. Det samlede antal
samarbejdsforbindelser er med andre ord summen af forbindelser mellem enheder i samme
land og halvdelen af forbindelserne mellem forskellige lande.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0030.png
T
ABEL
1A: S
AMMENFATNING AF DET FEMTE RAMMEPROGRAM
2000 -
INDKOMNE FORSLAG
A
Antal forslag
Aktioner med omkostningsdeling
- heraf F&U-projekter
- heraf demonstrationsprojekter
- heraf kombinerede projekter
- heraf støtte til infrastruktur
- heraf samarbejdsforskning
- heraf sonderingspræmier
Stipendier
Støtte til netværk
Samordnede aktioner
Ledsageforanstaltninger
I alt
9.514
7.333
170
450
0
667
894
2.559
506
180
2649
15.408
B
Antal deltagelser
67.419
55.793
1.100
4.116
-
4.476
1.934
4.605
6.957
2.269
10.316
91.566
FORSLAG INDKOMMET I 2000
C=B/A
Antal deltagelser pr.
forslag
7,09
7,61
6,47
9,15
-
6,71
2,16
1,80
13,75
12,61
3,89
5,94
D
E=D/A
Gennemsnitligt ansøgt
støttebeløb pr. forslag
(mio. EUR)
1,54
1,75
1,91
1,99
-
0,79
0,02
0,13
1,03
0,76
0,47
1,09
Ansøgt støttebeløb
(mio. EUR)
14.621,43
12.861,95
325,25
893,50
-
524,22
16,51
345,03
522,12
136,74
1.240,92
16.866,24
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0031.png
T
ABEL
1B: S
AMMENFATNING AF DET FEMTE RAMMEPROGRAM
2000 -
FORSLAG
,
DER ER UDVALGT TIL FINANSIERING
A
Antal forslag
Aktioner med omkostningsdeling
- heraf F&U-projekter
- heraf demonstrationsprojekter
- heraf kombinerede projekter
- heraf støtte til infrastruktur
- heraf samarbejdsforskning
- heraf sonderingspræmier
Stipendier
Støtte til netværk
Samordnede aktioner
Ledsageforanstaltninger
I alt
2.250
1.483
36
75
0
251
405
794
305
62
1.002
4.413
FORSLAG UDVALGT TIL FINANSIERING I 2000
B
C=B/A
D
Antal deltagelser
15.777
12.006
254
886
0
1.751
880
1.269
3822
881
3.526
25.275
Antal deltagelser pr.
forslag
7,01
8,10
7,06
11,81
-
6,98
2,17
1,60
12,53
14,21
3,52
5,73
Ansøgt støttebeløb
(mio. EUR)
3.330,97
2.841,45
85,67
212,66
0
183,73
7,46
135,64
356,69
51,30
418,81
4.293,41
E=D/A
Gennemsnitligt ansøgt
støttebeløb pr. forslag
(mio. EUR)
1,48
1,92
2,38
2,84
-
0,73
0,02
0,17
1,17
0,83
0,42
0,97
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0032.png
T
ABEL
1C: S
AMMENFATNING AF DET FEMTE RAMMEPROGRAM
2000 -
INDGÅEDE KONTRAKTER
A
Antal indgåede
kontrakter
Aktioner med omkostningsdeling
- heraf F&U-projekter
- heraf demonstrationsprojekter
- heraf kombinerede projekter
- heraf støtte til infrastruktur
- heraf samarbejdsforskning
- heraf sonderingspræmier
Stipendier
Støtte til netværk
Samordnede aktioner
Ledsageforanstaltninger
I alt
2.426
1.948
10
18
66
44
340
1.113
293
61
925
4.818
B
Antal deltagelser
15.679
14.343
97
154
66
332
687
1.660
2.777
403
2.501
23.020
KONTRAKTER INDGÅET I 2000
C=B/A
Antal deltagelser pr.
kontrakt
6,46
7,36
9,70
8,56
1,00
7,55
2,02
1,49
9,48
6,61
2,70
4,78
D
Ansøgt støttebeløb
(mio. EUR)
3122,56
3.002,26
15,61
24,70
50,98
21,47
7,54
173,47
302,88
27,65
257,76
3.884,32
E=D/A
Gennemsnitligt ansøgt
støttebeløb pr. forslag
(mio. EUR)
1,29
1,54
1,56
1,37
0,77
0,49
0,02
0,16
1,03
0,45
0,28
0,81
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0033.png
T
ABEL
2A: F
ORDELING AF INDGÅEDE KONTRAKTER PR
.
AKTIONSTYPE
(
I MIO
. EUR)
A
LLE KONTRAKTER UNDER
RP5
INDGÅET I
2000
A
B
C=B/A
D
E=D/A
Gns. øk.
bidrag pr.
kontrakt
(mio. EUR)
944,81
0,81
1,16
1,03
0,94
0,75
0,97
1,13
0,69
1,35
1,27
0,95
1,34
1,42
1,58
1,23
2,05
1,52
0,96
2,02
1,46
4,19
1,11
0,62
A
KTIONER MED
OMKOSTNINGSDELING
S
TIPENDIER
H
I
S
TØTTE TIL
NETVÆRK
S
AMORDNEDE
AKTIONER
L
EDSAGE
-
FORANSTALTNINGE
R
F
R
J
Antal
indgåede
kon-
trakter
17
3
1
2
0
0
1
4
6
27
2
5
1
5
2
3
9
13
2
8
0
0
1
2
Gns.
Øk. bidrag
Antal
Antal del- antal delt.
fra EU
indgåede
tagelser
pr.
(mio.
kontrakter
kontrakt
EUR)
LIVSKVALITET
Fødevarer, ernæring og sundhed
Bekæmpelse af infektionssygdomme
Cellefabrikken
Miljø og sundhed
Bæredygtig forvaltning af landbrug,
fiskeri og skovbrug
Befolkningens aldring og handicap
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INFORMATIONSSAMFUNDET
Systemer og tjenester for borgerne
Nye arbejdsmetoder og
ehandel
Multimedieindhold og -værktøjer
Vigtige teknologier og infrastrukturer
Fællestemaer for hele programmet
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
BÆREDYGTIG VÆKST
Innovative produkter, processer og
organisation
Bæredygtig mobilitet og intermodalitet
Land- og søtransportteknologier
Nye perspektiver for luftfarten
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
927
138
102
148
63
226
60
170
20
622
104
131
76
148
47
50
66
542
185
32
82
62
179
2
4517
644
548
712
309
1.037
280
898
89
4051
729
878
547
838
379
284
396
4054
1.095
393
647
750
1.149
20
4,87
4,67
5,37
4,81
4,90
4,59
4,67
5,28
4,45
6,51
7,01
6,70
7,20
5,66
8,06
5,68
6,00
7,48
5,92
12,28
7,89
12,10
6,42
10,00
875,83
111,25
118,34
152,63
59,39
170,35
58,34
191,83
13,70
838,97
131,90
124,34
101,64
210,19
74,08
61,70
135,13
821,73
177,34
64,79
119,92
259,67
198,79
1,24
Antal
Antal
Øk. bidrag
Øk. bidrag
indgåede
indgåede
fra EU
fra EU (mio.
kon-
kon-
(mio.
EUR)
trakter
trakter
EUR)
634
98
70
101
44
159
42
114
6
385
82
61
58
82
38
43
21
499
176
17
81
56
169
0
808,83
98,01
108,63
144,79
56,22
159,32
54,77
178,39
8,69
686,58
117,93
77,77
91,05
173,72
61,24
58,51
106,35
790,08
173,91
40,50
119,79
258,20
197,66
0,00
194
25
22
38
14
43
14
32
6
15
0
0
0
0
0
0
15
0
0
0
0
0
0
33,49
4,32
4,39
5,38
2,37
6,81
2,72
6,51
0,96
3,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
3,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
K
L
M
N
O
Øk.
Øk.
Øk.
Antal
Antal
bidrag fra
bidrag fra
bidrag fra
indgåede
indgåede
EU
EU
EU
kon-
kon-
(mio.
(mio.
(mio.
trakter
trakter
EUR)
EUR)
EUR)
11,30
37
19,77
45
2,45
2,77
6
5,74
6
0,40
0,70
8
4,57
1
0,04
2,21
0,00
7
0,25
0,00
3
0,37
2
0,40
0,00
0,39
2,65
2,57
24,89
1,68
5,12
0,55
3,72
1,57
2,80
9,46
15,75
2,73
11,00
0,00
0,00
0,78
1,24
7
1
10
2
2
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3,28
0,42
3,90
1,48
0,80
0,00
0,80
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
17
2
10
0
193
20
63
17
61
7
4
21
30
7
7
1
6
9
0
0,94
0,04
0,38
0,00
123,70
12,28
40,65
10,04
32,75
11,26
0,40
16,32
15,91
0,70
13,28
0,12
1,46
0,34
0,00
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0034.png
A
LLE KONTRAKTER INDGÅET UNDER RP
5
A
B
C=B/A
Gns. antal
delt.
pr.
kontrakt
7,31
8,16
6,67
8,83
7,34
9,34
7,48
12,70
6,19
5,73
6,26
10,57
4,29
1,38
7,90
6,59
11,67
4,07
1,20
5,67
4,64
4,85
1,33
3,00
2,00
1,00
D
Øk. bidrag
fra EU
(mio.
EUR)
447,44
277,92
75,41
98,87
40,21
32,41
18,19
12,83
169,52
70,12
96,46
2,94
232,59
138,58
66,69
25,37
1,95
105,46
20,05
29,79
12,82
39,68
0,42
0,17
2,04
0,49
E=D/A
Gns. øk.
bidrag pr.
kontrakt
(mio. EUR)
1,01
1, 11
1,13
1,14
1,26
1,01
0,79
1,28
0,88
0,88
0,92
0,42
0,76
0,01
0,08
0,18
1,30
0,45
0,49
0,47
0,46
0,54
0,14
0,02
0,12
0,25
A
KTIONER MED
OMKOSTNINGSDELING
S
TIPENDIER
H
Antal
indgåede
kon-
trakter
14
0
0
0
0
0
0
0
14
6
8
0
10
2
6
2
0
25
0
0
0
0
0
8
17
0
S
TØTTE TIL
NETVÆRK
S
AMORDNEDE
AKTIONER
L
EDSAGE
-
FORANSTALTNINGE
R
F
R
Antal
Antal del-
indgåede
tagelser
kontrakter
ENERGI OG MILJØ
MILJØ
Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet
Global forandring, klima og biodiversitet
Bæredygtig forvaltning af havmiljø
Bæredygtig forvaltning af de marine
økosystemer
Fremtidens by og kulturarven
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til forskningsinfrastrukturer
ENERGI
Renere
energisystemer,
herunder
vedvarende energikilder
Økonomisk, effektiv energi
FTU-aktiviteter af generisk karakter
NUKLEAR ENERGI
Kontrolleret termonuklear fusion
Nuklear fission
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INTERNATIONAL ROLLE
Lande i førtiltrædelsesfasen
NIS og CØEL i førtiltrædelsesfasen
Partnerlande i Middelhavsområdet
Udviklingslande
Vækstøkonomier og industrialiserede
lande
Stipendier til udviklingslande
Stipendier til forskere fra EU
Koordination
443
251
67
87
32
32
23
10
192
80
105
7
307
168
93
37
9
236
41
64
28
73
3
8
17
2
3237
2048
447
768
235
299
172
127
1189
458
657
74
1316
232
735
244
105
960
49
363
130
354
4
24
34
2
Antal
Øk. bidrag
indgåede
fra EU (mio.
kon-
EUR)
trakter
399
235
64
79
32
29
23
8
164
68
90
6
259
166
68
25
0
106
0
50
15
41
0
0
0
0
434,00
269,99
74,60
97,26
40,21
30,49
18,19
9,24
164,01
68,12
93,16
2,73
224,20
138,33
61,62
24,25
74,11
0,00
27,64
11,25
35,21
0,00
0,00
0,00
0,00
I
J
K
L
M
N
O
Øk.
Øk.
Øk.
Øk.
Antal
Antal
Antal
bidrag fra
bidrag fra
bidrag fra
bidrag fra
indgåede
indgåede
indgåede
EU
EU
EU
EU
kon-
kon-
kon-
(mio.
(mio.
(mio.
(mio.
trakter
trakter
trakter
EUR)
EUR)
EUR)
EUR)
2,08
9
8,03
6
2,17
15
1,15
0,00
5
5,87
5
1,91
6
0,15
0,00
1
0,77
0,00
2
0,04
0,00
1
0,47
3
1,03
4
0,11
0,00
0,00
0,00
0,00
2,08
0,70
1,37
0,00
1,01
0,24
0,57
0,20
0,00
2,21
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,17
2,04
0,00
0
2
1
4
1
2
1
17
0
9
1
7
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0,00
1,67
0,00
2,96
2,16
0,59
1,37
0,20
4,98
0,00
3,19
0,20
1,60
0,36
0,00
0,00
0,00
0,36
0,00
0,00
0,00
0,00
0
1
0
1
1
0
1
0
9
0
4
3
2
7
0
0
2
5
0
0
0
0
0,00
0,25
0,00
0,63
0,26
0
0,26
0,00
1,80
0,00
1,06
0,39
0,35
3,12
0,00
0,00
0,99
2,12
0
0,00
0,00
0,00
0
0
0
0
9
5
4
0
12
0
6
6
0
97
41
14
11
26
3
0
0
2
0,00
0,00
0,00
0,00
1,00
0,70
0,30
0
0,59
0,25
0,33
0,00
25,66
20,05
2,14
0,57
1,98
0,42
0,00
0,00
0,49
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0035.png
A
LLE KONTRAKTER INDGÅET UNDER RP
5
A
B
C=B/A
Gns. antal
delt.
pr.
kontrakt
5,81
6,86
3,73
9,21
2,48
8,02
1,60
3,60
7,05
5,86
11,25
1,00
4,78
D
Øk. bidrag
fra EU
(mio.
EUR)
94,55
16,91
48,56
29,08
467,73
218,66
131,68
62,24
31,54
3,40
3,38
16,82
3884,32
E=D/A
Gns. øk.
bidrag pr.
kontrakt
(mio. EUR)
0,55
0,81
0,50
0,55
0,30
1,31
0,15
0,72
0,73
0,24
0,42
0,04
0,81
A
KTIONER MED
OMKOSTNINGSDELING
S
TIPENDIER
H
Antal
indgåede
kon-
trakter
0
0
0
0
855
0
855
0
0
0
0
0
1113
S
TØTTE TIL
NETVÆRK
S
AMORDNEDE
AKTIONER
L
EDSAGE
-
FORANSTALTNINGE
R
F
R
Antal
Antal del-
indgåede
tagelser
kontrakter
INNOVATION - SMV
Fremme af innovation
Fællesaktiviteter, innovation/SMV
Økonomisk og teknologisk information
MENNESKELIGE POTENTIALE
Uddannelsesnet for forskere
Marie Curie-stipendier
Adgang til forskningsinfrastrukturer
Samfundsøkonomisk forskning
Offentlighedens forståelse
Støtte til VITEK-politikker
Fremme af VITEK
I ALT RP5 I 2000
171
21
97
53
1570
167
855
87
43
14
8
396
4.818
994
144
362
488
3891
1.339
1.368
313
303
82
90
396
23.020
Antal
Øk. bidrag
indgåede
fra EU (mio.
kon-
EUR)
trakter
39
15
24
0
105
0
0
68
37
0
0
0
2.426
21,97
12,59
9,38
0,00
82,78
0,00
0,00
53,23
29,55
0,00
0,00
0,00
3122,56
I
J
K
L
M
N
O
Øk.
Øk.
Øk.
Øk.
Antal
Antal
Antal
bidrag fra
bidrag fra
bidrag fra
bidrag fra
indgåede
indgåede
indgåede
EU
EU
EU
EU
kon-
kon-
kon-
(mio.
(mio.
(mio.
(mio.
trakter
trakter
trakter
EUR)
EUR)
EUR)
EUR)
0,00
0
0,00
4
2,94
128
69,64
0,00
0
0,00
0
0,00
6
4,32
0,00
4
2,94
0
0,00
69
36,24
0,00
0
0,00
0
0,00
53
29,08
0
0,00
131,68
205
234,62
405
18,66
0,00
167
218,66
0
0,00
0
0,00
131,68
0
0,00
0
0,00
0
0,00
0,00
19
9,01
0
0,00
0
0,00
0,00
6
1,99
0
0,00
0
0,00
0,00
8
2,40
0
0,00
6
1,00
0,00
5
2,54
0
0,00
3
0,83
0,00
0
0,00
0
0,00
396
16,82
173,47
293
302,88
61
27,66
925
257,76
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0036.png
T
ABEL
2B: F
ORDELING AF KONTRAKTER INDGÅET I
2000
PR
.
AKTIONSTYPE
(
I
%)
A
LLE KONTRAKTER UNDER
RP5
INDGÅET I
2000
A
B
C=B/A
D
A
KTIONER MED
OMKOSTNINGSDELIN
G
S
TIPENDIER
S
TØTTE TIL
NETVÆRK
S
AMORDNEDE
AKTIONER
L
EDSAGE
-
FORANSTALTNINGER
Antal
Antal del-
indgåede
tagelser
kontrakter
LIVSKVALITET
Fødevarer, ernæring og sundhed
Bekæmpelse af infektionssygdomme
Cellefabrikken
Miljø og sundhed
Bæredygtig forvaltning af landbrug,
fiskeri og skovbrug
Befolkningens aldring og handicap
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INFORMATIONSSAMFUNDET
Systemer og tjenester for borgerne
Nye arbejdsmetoder og
ehandel
Multimedieindhold og -værktøjer
Vigtige teknologier og infrastrukturer
Fællestemaer for hele programmet
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
BÆREDYGTIG VÆKST
Innovative produkter, processer og
organisation
Bæredygtig
mobilitet
og
intermodalitet
Land- og søtransportteknologier
Nye perspektiver for luftfarten
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
927
138
102
148
63
226
60
170
20
622
104
131
76
148
47
50
66
542
185
32
82
62
179
2
4517
644
548
712
309
1.037
280
898
89
4051
729
878
547
838
379
284
396
4054
1.095
393
647
750
1.149
20
Gns. antal Øk. bidrag
delt.
fra EU
pr.
(mio.
kontrakt
EUR)
4,87
4,67
5,37
4,81
4,90
4,59
4,67
5,28
4,45
6,51
7,01
6,70
7,20
5,66
8,06
5,68
6,00
7,48
5,92
12,28
7,89
12,10
6,42
10,00
875,83
111,25
118,34
152,63
59,39
170,35
58,34
191,83
13,70
838,97
131,90
124,34
101,64
210,19
74,08
61,70
135,13
821,73
177,34
64,79
119,92
259,67
198,79
1,24
E=D/A
F
R
H
I
J
K
L
M
N
O
Gns. øk.
bidrag pr.
Antal
Øk. bidrag
Antal
Øk. bidrag
Antal
Øk. bidrag
Antal
Øk. bidrag
Antal
Øk. bidrag
indgåede
fra EU
indgåede
fra EU
indgåede
fra EU
indgåede
fra EU
indgåede
fra EU
kontrakt
kontrakter
(%)
kontrakter
(%)
kontrakter
(%)
kontrakter
(%)
kontrakter
(%)
(mio.
EUR)
944,81 68,39 % 92,35 % 20,93 %
3,82 %
1,83 %
1,29 %
3,99 %
2,26 %
4,85 %
0,28 %
0,81
71,01 %
88,10 %
18,12 %
3,88 %
2,17 %
2,49 %
4,35 %
5,16 %
4,35 %
0,36 %
1,16
68,63 %
91,79 %
21,57 %
3,71 %
0,98 %
0,59 %
7,84 %
3,86 %
0,98 %
0,03 %
1,03
68,24 %
94,86 %
25,68 %
3,52 %
1,35 %
1,45 %
0,00 %
0,00 %
4,73 %
0,16 %
0,94
69,84 %
94,66 %
22,22 %
3,99 %
0,00 %
0,00 %
4,76 %
0,62 %
3,17 %
0,67 %
0,75
0,97
1,13
0,69
1,35
1,27
0,95
1,34
1,42
1,58
1,23
2,05
1,52
0,96
2,02
1,46
4,19
1,11
0,62
70,35 %
70,00 %
67,06 %
30,00 %
61,90 %
78,85 %
46,56 %
76,32 %
55,41 %
80,85 %
86,00 %
31,82 %
92,07 %
95,14 %
53,13 %
98,78 %
90,32 %
94,41 %
0,00 %
93,53 %
93,88 %
92,99 %
63,43 %
81,84 %
89,41 %
62,55 %
89,58 %
82,65 %
82,67 %
94,83 %
78,70 %
96,15 %
98,07 %
62,51 %
99,89 %
99,43 %
99,43 %
0,00 %
19,03 %
23,33 %
18,82 %
30,00 %
2,41 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
22,73 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
4,00 %
4,66 %
3,39 %
7,01 %
0,36 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
2,22 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
1,67 %
2,35 %
30,00 %
4,34 %
1,92 %
3,82 %
1,32 %
3,38 %
4,26 %
6,00 %
13,64 %
2,40 %
1,08 %
25,00 %
0,00 %
0,00 %
0,56 %
100,00 %
0,00 %
0,67 %
1,38 %
18,76 %
2,97 %
1,27 %
4,12 %
0,54 %
1,77 %
2,12 %
4,54 %
7,00 %
1,92 %
1,54 %
16,98 %
0,00 %
0,00 %
0,39 %
100,00 %
3,10 %
1,67 %
5,88 %
10,00 %
0,32 %
0,00 %
1,53 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
1,93 %
0,72 %
2,03 %
10,80 %
0,10 %
0,00 %
0,64 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
7,52 %
3,33 %
5,88 %
0,00 %
31,03 %
19,23 %
48,09 %
22,37 %
41,22 %
14,89 %
8,00 %
31,82 %
5,54 %
3,78 %
21,88 %
1,22 %
9,68 %
5,03 %
0,00 %
0,55 %
0,07 %
0,20 %
0,00 %
14,74 %
9,31 %
32,69 %
9,88 %
15,58 %
15,20 %
0,65 %
12,08 %
1,94 %
0,39 %
20,50 %
0,10 %
0,56 %
0,17 %
0,00 %
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0037.png
A
LLE KONTRAKTER INDGÅET UNDER RP
5
A
B
C=B/A
D
A
KTIONER MED
OMKOSTNINGSDELING
S
TIPENDIER
S
TØTTE TIL
NETVÆRK
S
AMORDNEDE
AKTIONER
L
EDSAGE
-
FORANSTALTNINGER
N
O
Antal
Øk. bidrag
indgåede
fra EU
kon-
(%)
trakter
2,45 %
0,05 %
0,05 %
0,11 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,59%
1,00%
0,31%
0,00%
0,25 %
0,00 %
0,37 %
1,30 %
0,00 %
24,33 %
100 %
7,18 %
4,45 %
4,99 %
100 %
0,00 %
0,00 %
100 %
Gns.
Øk. bidrag
Antal
fra EU
Antal del- antal delt.
indgåede
tagelser
pr.
(mio.
kontrakter
kontrakt
EUR)
ENERGI OG MILJØ
MILJØ
Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet
Global forandring, klima og biodiversitet
Bæredygtig forvaltning af de marine
økosystemer
Fremtidens by og kulturarven
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til forskningsinfrastrukturer
ENERGI
Renere
energisystemer,
herunder
vedvarende energikilder
Økonomisk, effektiv energi
FTU-aktiviteter af generisk karakter
NUKLEAR ENERGI
Kontrolleret termonuklear fusion
Nuklear fission
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INTERNATIONAL ROLLE
Lande i førtiltrædelsesfasen
NIS og CØEL i førtiltrædelsesfasen
Partnerlande i Middelhavsområdet
Udviklingslande
Vækstøkonomier og industrialiserede
lande
Stipendier til udviklingslande
Stipendier til forskere fra EU
Koordination
443
251
67
87
32
32
23
10
192
80
105
7
307
168
93
37
9
236
41
64
28
73
3
8
17
2
3237
2048
447
768
235
299
172
127
1189
458
657
74
1316
232
735
244
105
960
49
363
130
354
4
24
34
2
7,31
8,16
6,67
8,83
7,34
9,34
7,48
12,70
6,19
5,73
6,26
10,57
4,29
1,38
7,90
6,59
11,67
4,07
1,20
5,67
4,64
4,85
1,33
3,00
2,00
1,00
447,44
277,92
75,41
98,87
40,21
32,41
18,19
12,83
169,52
70,12
96,46
2,94
232,59
138,58
66,69
25,37
1,95
105,46
20,05
29,79
12,82
39,68
0,42
0,17
2,04
0,49
E=D/A
F
R
H
I
J
Gns. øk.
Antal
Antal
bidrag pr.
Antal
Øk. bidrag
indgåede
Øk. bidrag indgåede
indgåede
fra EU
kontrakt
fra EU (%)
kon-
kon-
kontrakter
(%)
(mio.
trakter
trakter
EUR)
1,01
79,31 %
95,17 % 2,41 %
0,38 % 1,72 %
1, 11
93,63 %
97,15 %
0,00 %
0,00 %
1,99 %
1,13
95,52 %
98,93 %
0,00 %
0,00 %
1,49 %
1,14
90,80 %
98,37 %
0,00 %
0,00 %
1,15 %
1,26
1,01
0,79
1,28
0,88
0,88
0,92
0,42
0,76
0,01
0,08
0,18
1,30
0,45
0,49
0,47
0,46
0,54
0,14
0,02
0,12
0,25
100,00 %
90,63 %
100,00 %
80,00 %
85,42%
85,00%
85,71%
85,71%
84,36 %
98,81 %
73,12 %
67,57 %
0,00 %
44,92 %
0,00 %
78,13 %
53,57 %
56,16 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
100,00 %
94,08 %
100,00 %
72,02 %
96,75%
97,15%
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
7,29%
7,50%
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
1,23%
1,00%
1,42%
0,00%
0,43 %
0,17 %
0,85 %
0,79 %
0,00 %
2,10 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
100 %
100 %
0,00 %
0,00 %
6,25 %
0,00 %
10,00 %
2,08%
1,25%
1,90%
14,29%
5,54 %
0,00 %
9,68 %
2,70 %
77,78 %
0,42 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
1,37 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
K
Øk.
bidrag
fra EU
(%)
1,51 %
2,11 %
1,02 %
0,48 %
0,00 %
5,15 %
0,00 %
23,07 %
1,27%
0,84%
1,42%
6,80%
2,14 %
0,00 %
4,78 %
0,79 %
82,05 %
0,34 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,91 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
L
Antal
indgåede
kontrakter
1,21 %
1,99 %
0,00 %
3,45 %
0,00 %
3,13 %
0,00 %
10,00 %
0,52%
0,00%
0,95%
0,00%
2,93 %
0,00 %
4,30 %
8,11 %
22,22 %
2,97 %
0,00 %
0,00 %
7,14 %
6,85 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
M
Øk.
bidrag
fra EU
(%)
0,49 % 15,34 %
0,69 %
2,39 %
0,00 %
2,99 %
1,04 %
4,60 %
0,00 %
0,77 %
0,00 %
4,91 %
0,15%
0,00%
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
4,69%
6,25%
96,58%
7,62%
92,86%
0,00%
96,39 % 3,26 %
99,82 %
1,19 %
92,40 %
6,45 %
95,59 %
5,41 %
0,00 %
0,00 %
70,27 % 10,59 %
0,00 %
0,00 %
92,78 %
0,00 %
87,75 %
0,00 %
88,73 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
100 %
100 %
0,00 %
0,27%
3,81%
0,00%
0,00%
0,77 % 3,91 %
0,00 %
0,00 %
1,59 %
6,45 %
1,54 % 16,22 %
17,95 %
0,00 %
2,96 % 41,10 %
0,00 %
100 %
0,00 % 21,88 %
7,72 % 39,29 %
5,34 % 35,62 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
100 %
0,00 %
0,00 %
100 %
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0038.png
A
LLE KONTRAKTER INDGÅET UNDER RP
5
C=B/A
D
Gns.
Antal
Øk. bidrag
Antal del- antal delt.
indgåede
fra EU
pr.
tagelser
kontrakter
(%)
kontrakt
171
994
5,81
94,55
21
144
6,86
16,91
97
362
3,73
48,56
53
488
9,21
29,08
1570
3891
2,48
467,73
167
1.339
8,02
218,66
855
1.368
1,60
131,68
87
313
3,60
62,24
43
303
7,05
31,54
14
82
5,86
3,40
8
90
11,25
3,38
396
396
1,00
16,82
4955
23714
4,79
3981,1
A
B
A
KTIONER MED
OMKOSTNINGSDELING
R
Øk. bidrag
fra EU (%)
23,24 %
74,45 %
19,32 %
0,00 %
17,70 %
0,00 %
0,00 %
85,52 %
93,69 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
80,39%
S
TIPENDIER
H
Antal
indgåede
kontrakter
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
54,46 %
0,00 %
100 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
23,10%
I
Øk.
bidrag
fra EU
(%)
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
28,15 %
0,00 %
100 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
4,47%
S
TØTTE TIL
NETVÆRK
S
AMORDNEDE
AKTIONER
L
EDSAGE
-
FORANSTALTNINGER
N
O
Antal
Øk. bidrag
indgåede
fra EU
kon-
(%)
trakter
74,85 % 73,65 %
28,57 %
25,55 %
71,13 %
74,63 %
100 %
100,00 %
25,80 %
3,99 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
42,86 %
29,41 %
37,50 %
24,56 %
100 %
100 %
19,20%
6,64%
INNOVATION - SMV
Fremme af innovation
Fællesaktiviteter, innovation/SMV
Økonomisk og teknologisk information
MENNESKELIGE POTENTIALE
Uddannelsesnet for forskere
Marie Curie-stipendier
Adgang til forskningsinfrastrukturer
Samfundsøkonomisk forskning
Offentlighedens forståelse
Støtte til VITEK-politikker
Fremme af VITEK
I ALT RP5 I 2000
E=D/A
F
Gns. øk.
Antal
bidrag pr.
indgåede
kontrakt
kontrakter
(%)
0,55
22,81 %
0,81
71,43 %
0,50
24,74 %
0,55
0,00 %
0,30
6,69 %
1,31
0,00 %
0,15
0,00 %
0,72
78,16 %
0,73
86,05 %
0,24
0,00 %
0,42
0,00 %
0,04
0,00 %
0,80 50,35%
J
Antal
indgåede
kon-
trakter
2,34 %
0,00 %
4,12 %
0,00 %
13,06 %
100 %
0,00 %
21,84 %
13,95 %
57,14 %
62,50 %
0,00 %
6,08%
K
Øk.
bidrag
fra EU
(%)
3,11 %
0,00 %
6,05 %
0,00 %
50,16 %
100 %
0,00 %
14,48 %
6,31 %
70,59 %
75,44 %
0,00 %
7,80%
L
Antal
indgåede
kontrakter
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
1,27%
M
Øk.
bidrag
fra EU
(%)
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,00 %
0,71%
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0039.png
T
ABEL
3A - F
ORDELING AF INDGÅEDE KONTRAKTER PR
.
MODTAGERTYPE
(
I MIO
. EUR)
MODTAGERTYPER
Højere udd.inst.
Støtte
LIVSKVALITET
Fødevarer, ernæring og sundhed
Bekæmpelse af infektionssygdomme
Cellefabrikken
Miljø og sundhed
Bæredygtig forvaltning af landbrug, fiskeri og skovbrug
Befolkningens aldring og handicap
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INFORMATIONSSAMFUNDET
Systemer og tjenester for borgerne
Nye arbejdsmetoder og
ehandel
Multimedieindhold og -værktøjer
Vigtige teknologier og infrastrukturer
Fællestemaer for hele programmet
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
BÆREDYGTIG VÆKST
Innovative produkter, processer og organisation
Bæredygtig mobilitet og intermodalitet
Land- og søtransportteknologier
Nye perspektiver for luftfarten
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
401,23
43,01
51,10
75,96
26,46
71,88
34,89
93,10
4,82
189,22
20,95
20,63
37,14
39,01
21,57
38,12
11,83
163,16
39,48
10,67
28,16
33,06
51,78
0,00
heraf SMV
Andet
27
Støtte
46,20
13,11
7,16
4,37
0,94
5,07
1,45
10,16
3,94
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
8,69
0,79
5,53
0,37
1,11
0,81
0,08
Del-
tagelser
1.789
191
232
308
126
322
149
431
30
1.022
92
123
198
178
133
181
117
758
172
64
129
164
229
0
Forskningscentre
(inkl. FFC)
Støtte
Del-
tagelser
353,35
45,86
45,26
56,91
27,78
78,11
18,09
77,01
4,33
121,43
17,30
12,99
19,01
36,35
11,02
14,02
10,75
212,78
46,75
18,72
33,62
40,67
72,29
0,73
1.634
228
184
251
137
412
87
309
26
572
82
82
82
121
48
63
94
1.056
220
112
159
189
365
11
Virksomhedssektor
Støtte
75,07
9,27
14,82
15,39
4,21
15,29
3,91
11,56
0,62
528,32
93,65
90,73
45,50
134,83
41,49
9,56
112,56
437,10
90,32
29,87
57,76
184,82
73,90
0,43
I ALT
Støtte
875,84
111,25
118,34
152,63
59,39
170,35
58,34
191,83
13,70
838,97
131,90
124,34
101,64
210,19
74,08
61,70
135,13
821,73
177,34
64,79
119,92
259,67
198,79
1,24
Alle SMV
Støtte
111,94
18,97
12,45
20,96
5,93
35,06
2,85
14,77
0,94
285,15
55,52
54,08
23,20
40,57
15,56
3,90
92,31
169,27
64,39
5,74
19,45
20,90
58,25
0,54
Del-
tagelser
575
97
65
101
25
178
28
78
3
2.457
555
673
267
539
198
40
185
2.183
695
185
357
390
548
8
Del-
agelser
519
128
67
52
21
125
16
80
30
0
0
0
0
0
0
0
0
57
8
32
2
7
7
1
Del-
tagelser
4.517
644
548
712
309
1.037
280
898
89
4.051
729
878
547
838
379
284
396
4.054
1.095
393
647
750
1.149
20
Del-
tagelser
904
193
74
140
41
325
27
92
12
1.182
302
414
124
193
69
13
67
1.325
554
34
148
134
451
4
SMV-sektor
virksomheder
Støtte
Del-
tagelser
75,28
11,30
7,40
16,93
3,06
25,11
1,88
9,07
0,54
279,33
53,66
52,17
22,13
40,22
15,02
3,90
92,23
150,50
58,65
4,93
17,36
18,55
50,48
0,54
694
152
41
119
27
265
20
62
8
1.124
280
400
112
190
64
13
65
1.219
528
29
137
116
405
4
27
Denne kategori omfatter deltagelser, som ikke har kunnet medtages under de første tre kategorier.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0040.png
MODTAGERTYPER
Højere udd.inst.
Støtte
ENERGI OG MILJØ
MILJØ
Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet
Global forandring, klima og biodiversitet
Bæredygtig forvaltning af de marine økosystemer
Fremtidens by og kulturarven
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
ENERGI
Renere
energisystemer,
herunder
vedvarende
energikilder
Økonomisk, effektiv energi
FTU-aktiviteter af generisk karakter
NUKLEAR ENERGI
Kontrolleret termonuklear fusion
Nuklear fusion
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INTERNATIONAL ROLLE
Lande i førtiltrædelsesfasen
NIS og CØEL, ikke i tiltrædelsesfasen
Partnerlande i Middelhavsområdet
Udviklingslande
Vækstøkonomier og industrialiserede lande
Stipendier til udviklingslande
Stipendier til forskere fra EU
Koordination
172,57
129,02
38,61
45,14
19,64
12,67
7,00
5,96
43,55
20,23
22,62
0,70
27,88
7,91
10,78
8,82
0,37
32,28
0,00
8,97
6,41
16,90
0,00
0,00
Del-
tagelser
1.108
840
196
327
101
99
61
56
268
118
136
14
218
26
104
76
12
297
0
100
51
146
0
0
0
0
Forskningscentre
(inkl. FFC)
Støtte
Del-
tagelser
178,07
1.240
117,10
854
27,24
149
46,38
364
18,94
106
10,47
96
7,61
75
6,46
64
60,97
386
22,50
37,15
1,32
128,31
68,12
44,69
14,17
1,34
38,38
0,00
16,26
4,08
18,05
0,00
0,00
135
223
28
817
168
441
140
68
387
0
206
32
149
0
0
0
0
Virksomhedssektor
Støtte
94,42
30,56
8,89
6,88
1,63
9,25
3,49
0,41
63,86
26,94
36,02
0,90
75,46
62,54
10,34
2,35
0,23
5,11
0,00
2,37
0,71
2,04
0,00
0,00
Del-
tagelser
867
342
98
71
28
103
35
7
525
201
293
31
269
38
182
26
23
69
0
40
10
19
0
0
0
0
Andet
Støtte
2,38
1,24
0,65
0,47
0,00
0,02
0,10
0,00
1,14
0,45
0,68
0,01
0,94
0,00
0,89
0,03
0,01
29,68
20,05
2,19
1,63
2,69
0,42
0,17
2,04
0,49
Del-
tagelser
22
12
4
6
0
1
1
0
10
4
5
1
12
0
8
2
2
207
49
17
37
40
4
24
34
2
I ALT
Støtte
447,44
277,92
75,41
98,87
40,21
32,41
18,19
12,83
169,52
70,12
96,46
2,94
232,59
138,58
66,69
25,37
1,95
105,46
20,05
29,79
12,82
39,68
0,42
0,17
2,04
0,49
Del-
tagelser
3.237
2.048
447
768
235
299
172
127
1.189
458
657
74
1.316
232
735
244
105
960
49
363
130
354
4
24
34
2
Alle SMV
Støtte
109,90
68,41
15,82
21,11
11,25
11,70
5,84
2,69
41,49
15,28
24,70
1,51
13,40
0,57
10,01
2,68
0,14
32,16
12,93
8,74
2,92
7,32
0,22
0,02
0,00
0,00
heraf SMV
SMV-sektor
virksomheder
Støtte
Del-
tagelser
73,34
691
37,84
348
10,39
90
8,78
90
6,01
41
7,73
77
4,46
36
0,46
14
35,50
343
13,07
21,52
0,91
7,94
0,57
5,79
1,44
0,14
21,07
12,93
4,34
1,05
2,51
0,22
0,02
0,00
0,00
131
193
19
103
2
70
18
13
135
30
50
20
29
3
2
1
0
Del-
tagelser
968
568
126
167
67
111
60
37
400
152
217
31
163
2
113
35
13
266
30
128
35
67
3
2
1
0
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0041.png
MODTAGERTYPER
Højere udd.inst.
Støtte
INNOVATION - SMV
Fremme af innovation
Fællesaktiviteter, innovation/SMV
Økonomisk og teknologisk information
MENNESKELIGE POTENTIALE
Uddannelsesnet for forskere
Marie Curie-stipendier
Adgang til forskningsinfrastrukturer
Samfundsøkonomisk forskning
Offentlighedens forståelse
Støtte til VITEK-politikker
Fremme af VITEK
I ALT
Deltagelse
r
11,11
103
2,99
21
5,50
48
2,62
34
260,71
2.217
139,02
846
74,18
865
16,97
95
21,21
180
1,63
28
1,02
34
6,68
169
1.258,16
7512
Forskningscentre
(inkl. FFC)
Deltagelse
Støtte
r
14,73
117
4,23
30
8,17
58
2,33
29
174,58
1.309
71,55
430
43,07
422
43,24
169
9,06
99
0,99
25
1,21
30
5,46
134
1221,63
7132
Virksomhedssektor
Støtte
Deltagelse
r
29,83
443
6,27
48
1,75
9
21,81
386
23,16
274
5,24
46
9,62
49
1,23
21
0,94
21
0,77
28
1,03
23
4,33
86
1.268,47
7.137
Andet
Støtte
Deltagelse
r
38,88
331
3,41
45
33,14
247
2,33
39
9,29
91
2,86
17
4,82
32
0,81
28
0,34
3
0,01
1
0,12
3
0,34
7
136,06
1.239
I ALT
Støtte
Deltagelse
r
94,55
994
16,91
144
48,56
362
29,08
488
467,74
3.891
218,66
1.339
131,68
1.368
62,24
313
31,54
303
3,40
82
3,38
90
16,82
396
3.884,32
23.020
Alle SMV
Støtte
heraf SMV
SMV-sektor
virksomheder
Deltagelse
Støtte
r
28,47
343
7,79
77
13,56
79
7,12
187
49,26
365
28,56
181
3,69
16
9,00
47
4,58
51
1,58
31
1,37
26
0,48
13
685,20
4.674
Deltagelse
r
33,64
380
8,17
79
18,35
114
7,12
187
56,73
409
28,56
181
4,03
18
12,36
54
8,35
86
1,58
31
1,37
26
0,48
13
812,20
5.597
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0042.png
T
ABEL
3B:F
ORDELING AF INDGÅEDE KONTRAKTER PR
.
MODTAGERTYPE
(
I
%)
MODTAGERTYPER
Højere udd.inst.
Støtte
Del-
tagelser
39,61%
29,66%
42,34%
43,26%
40,78%
31,05%
53,21%
48,00%
33,71%
25,23%
12,62%
14,01%
36,20%
21,24%
35,09%
63,73%
29,55%
18,70%
15,71%
16,28%
19,94%
21,87%
19,93%
0%
Forskningscentre
Virksomhedssektor
Andet
28
(inkl. FFC)
Støtte
Del-
Støtte
Del-
Støtte
Del-
tagelser
tagelser
tagelser
40,34% 36,17%
8,57% 12,73%
5,27% 11,49%
41,23% 35,40%
8,33% 15,06%
11,78% 19,88%
38,25% 33,58% 12,52% 11,86%
6,05% 12,23%
37,29% 35,25% 10,08% 14,19%
2,86%
7,30%
46,77% 44,34%
7,09%
8,09%
1,59%
6,80%
45,85% 39,73%
8,98% 17,16%
2,98% 12,05%
31,01%
40,14%
31,57%
14,47%
13,11%
10,44%
18,70%
17,30%
14,87%
22,73%
7,95%
25,89%
26,36%
28,89%
28,04%
15,66%
36,37%
59,03%
31,07%
34,41%
29,21%
14,12%
11,25%
9,34%
14,99%
14,44%
12,66%
22,18%
23,74%
26,05%
20,09%
28,50%
24,57%
25,20%
31,77%
55,00%
6,70%
6,03%
4,50%
62,97%
71,00%
72,97%
44,76%
64,15%
56,01%
15,49%
83,30%
53,19%
50,93%
46,11%
48,16%
71,18%
37,18%
34,78%
10,00%
8,69%
3,37%
60,65%
76,13%
76,65%
48,81%
64,32%
52,24%
14,08%
46,72%
53,85%
63,47%
47,07%
55,18%
52,00%
47,69%
40,00%
2,48%
5,30%
28,72%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
1,06%
0,44%
8,54%
0,31%
0,43%
0,41%
6,19%
I ALT
Støtte
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
Del-
tagelser
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
heraf SMV
SMV-sektor
Alle SMV
virksomheder
Støtte
Del-
Støtte
Del-
tagelser
tagelser
12,78% 20,01%
8,60% 15,36%
17,05% 29,97% 10,16%
23,60%
10,52% 13,50%
6,25%
7,48%
13,73% 19,66% 11,09%
16,71%
9,99% 13,27%
5,15%
8,74%
20,58% 31,34% 14,74%
25,55%
4,88%
7,70%
6,90%
33,99%
42,09%
43,50%
22,83%
19,30%
21,01%
6,32%
68,31%
20,60%
36,31%
8,86%
16,22%
8,05%
29,30%
43,43%
9,64%
10,24%
13,48%
29,18%
41,43%
47,15%
22,67%
23,03%
18,21%
4,58%
16,92%
32,68%
50,59%
8,65%
22,87%
17,87%
39,25%
20,00%
3,22%
4,73%
3,92%
33,29%
40,68%
41,96%
21,77%
19,13%
20,28%
6,32%
68,25%
18,31%
33,07%
7,60%
14,48%
7,14%
25,39%
43,43%
7,14%
6,90%
8,99%
27,75%
38,41%
45,56%
20,48%
22,67%
16,89%
4,58%
16,41%
30,07%
48,22%
7,38%
21,17%
15,47%
35,25%
20,00%
LIVSKVALITET
Fødevarer, ernæring og sundhed
Bekæmpelse af infektionssygdomme
Cellefabrikken
Miljø og sundhed
Bæredygtig forvaltning af landbrug, fiskeri
skovbrug
Befolkningens aldring og handicap
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INFORMATIONSSAMFUNDET
Systemer og tjenester for borgerne
Nye arbejdsmetoder og
ehandel
Multimedieindhold og -værktøjer
Vigtige teknologier og infrastrukturer
Fællestemaer for hele programmet
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
BÆREDYGTIG VÆKST
Innovative produkter, processer og organisation
Bæredygtig mobilitet og intermodalitet
Land- og søtransportteknologier
Nye perspektiver for luftfarten
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
og
45,81%
38,66%
43,18%
49,77%
44,55%
42,20%
59,81%
48,53%
35,20%
22,55%
15,88%
16,59%
36,54%
18,56%
29,11%
61,78%
8,75%
19,86%
22,26%
16,47%
23,49%
12,73%
26,05%
0%
5,71% 100,00%
8,91% 100,00%
33,71% 100,00%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
1,41%
0,73%
8,14%
0,31%
0,93%
0,61%
5,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
28
Denne kategori omfatter deltagelser, som ikke har kunnet medtages under de første tre kategorier.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0043.png
Højere udd.inst.
Støtte
Del-
tagelser
34,23%
41,02%
43,85%
42,58%
42,98%
33,11%
35,47%
44,09%
22,54%
25,76%
20,70%
18,92%
16,57%
11,21%
14,15%
31,15%
11,43%
30,94%
0%
27,55%
39,23%
41,24%
0%
0%
0%
0%
ENERGI OG MILJØ
MILJØ
Bæredygtig forvaltning og vandkvalitet
Global forandring, klima og biodiversitet
Bæredygtig forvaltning af de marine økosystemer
Fremtidens by og kulturarven
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
ENERGI
Renere
energisystemer,
herunder
vedvarende
energikilder
Økonomisk, effektiv energi
FTU-aktiviteter af generisk karakter
NUKLEAR ENERGI
Kontrolleret termonuklear fusion
Nuklear fusion
FTU-aktiviteter af generisk karakter
Støtte til infrastrukturer
INTERNATIONAL ROLLE
Lande i førtiltrædelsesfasen
NIS og CØEL, ikke i tiltrædelsesfasen
Partnerlande i Middelhavsområdet
Udviklingslande
Vækstøkonomier og industrialiserede lande
Stipendier til udviklingslande
Stipendier til forskere fra EU
Koordination
38,57%
46,42%
51,21%
45,66%
48,85%
39,10%
38,46%
46,43%
25,69%
28,85%
23,45%
23,81%
11,99%
5,71%
16,16%
34,77%
18,90%
30,61%
0%
30,11%
49,99%
42,59%
0%
0%
0%
0%
MODTAGERTYPER
Forskningscentre
Virksomhedssektor
Andet
(inkl. FFC)
Støtte
Del-
Støtte
Del-
Støtte
Del-
tagelser
tagelser
tagelser
39,80% 38,31% 21,10% 26,78%
0,53%
0,68%
42,13%
41,70%
11,00%
16,70%
0,45%
0,59%
36,13% 33,33% 11,80% 21,92%
0,87%
0,89%
46,91% 47,40%
6,95%
9,24%
0,48%
0,78%
47,09% 45,11%
4,06% 11,91%
0%
0%
32,31% 32,11% 28,54% 34,45%
0,06%
0,33%
41,80% 43,60% 19,19% 20,35%
0,54%
0,58%
50,34% 50,39%
3,23%
5,51%
0%
0%
35,97% 32,46% 37,67% 44,15%
0,67%
0,84%
32,09%
38,51%
44,90%
55,17%
49,16%
67,00%
55,83%
68,68%
36,39%
0%
54,58%
31,79%
45,48%
0%
0%
0%
0%
29,48%
33,94%
37,84%
62,08%
72,41%
60,00%
57,38%
64,76%
40,31%
0%
56,75%
24,62%
42,09%
0%
0%
0%
0%
38,42%
37,34%
30,61%
32,44%
45,13%
15,50%
9,28%
11,66%
4,85%
0%
7,95%
5,50%
5,14%
0%
0%
0%
0%
43,89%
44,60%
41,89%
20,44%
16,38%
24,76%
10,66%
21,90%
0,64%
0,70%
0,34%
0,40%
0%
1,34%
0,12%
0,76%
0,87%
0,76%
1,35%
0,91%
0%
1,09%
0,82%
1,90%
I ALT
Støtte
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
0%
0%
100,00%
Del-
tagelser
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
0%
0%
100,00%
heraf SMV
SMV-sektor
Alle SMV
virksomheder
Støtte
Del-
Støtte
Delt-
tagelser
agelser
24,56% 29,90% 16,39% 21,35%
24,62%
27,73%
13,62%
16,99%
20,98% 28,19% 13,78%
20,13%
21,35% 21,74%
8,88%
11,72%
27,98% 28,51% 14,96%
17,45%
36,09% 37,12% 23,86%
25,75%
32,10% 34,88% 24,51%
20,93%
20,97% 29,13%
3,56%
11,02%
24,47% 33,64% 20,94%
28,85%
21,79%
25,61%
51,36%
5,76%
0,41%
15,01%
10,57%
7,26%
30,49%
64,48%
29,35%
22,80%
18,45%
52,60%
13,13%
0,00%
0,00%
33,19%
33,03%
41,89%
12,39%
0,86%
15,37%
14,34%
12,38%
27,71%
61,22%
35,26%
26,92%
18,93%
75,00%
8,33%
2,94%
0,00%
18,64%
22,31%
30,95%
3,41%
0,41%
8,69%
5,66%
7,26%
19,98%
64,48%
14,56%
8,19%
6,34%
52,60%
13,13%
0,00%
0,00%
28,60%
29,38%
25,68%
7,83%
0,86%
9,52%
7,38%
12,38%
14,06%
61,22%
13,77%
15,38%
8,19%
75,00%
8,33%
2,94%
0,00%
7,19% 28,15% 21,56%
0% 100,00% 100,00%
11,02%
7,36%
4,68%
7,69%
12,72% 28,46%
5,37%
6,79% 11,30%
0% 100,00% 100,00%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0% 100,00% 100,00%
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0044.png
MODTAGERTYPER
Højere udd.inst.
Støtte
Del-
tagelser
10,36%
14,58%
13,26%
6,97%
56,98%
63,18%
63,23%
30,35%
59,41%
34,15%
37,78%
42,68%
32,63%
Forskningscentre
(inkl. FFC)
Støtte
15,57%
25,04%
16,82%
8,00%
37,32%
32,72%
32,70%
69,47%
28,73%
29,11%
35,65%
32,48%
31,45%
Del-
tagelser
11,77%
20,83%
16,02%
5,94%
33,64%
32,11%
30,85%
53,99%
32,67%
30,49%
33,33%
33,84%
30,98%
Virksomhedssektor
Støtte
31,55%
37,09%
3,60%
75,00%
4,95%
2,39%
7,31%
1,97%
2,96%
22,59%
30,60%
25,75%
32,66%
Del-
tagelser
44,57%
33,33%
2,49%
79,10%
7,04%
3,44%
3,58%
6,71%
6,93%
34,15%
25,56%
21,72%
31,00%
Støtte
41,12%
20,17%
68,25%
8,00%
1,99%
1,31%
3,66%
1,30%
1,07%
0,25%
3,64%
2,03%
3,50%
Andet
Del-
tagelser
31,25%
68,23%
7,99%
Støtte
I ALT
Del-
tagelser
100,00%
100,00%
100,00%
heraf SMV
Samlet antal SMV
Støtte
35,58%
48,31%
37,79%
24,49%
12,13%
13,06%
3,06%
19,85%
26,48%
46,57%
40,54%
2,84%
20,91%
Del-
tagelser
38,23%
54,86%
31,49%
38,32%
10,51%
13,52%
1,32%
17,25%
28,38%
37,80%
28,89%
3,28%
24,31%
SMV-sektor
virksomheder
Støtte
30,11%
46,06%
27,93%
24,49%
10,53%
13,06%
2,81%
14,45%
14,52%
46,57%
40,54%
2,84%
17,64%
Del-
tagelser
34,51%
53,47%
21,82%
38,32%
9,38%
13,52%
1,17%
15,02%
16,83%
37,80%
28,89%
3,28%
20,30%
INNOVATION - SMV
Fremme af innovation
Fællesaktiviteter, innovation/SMV
Økonomisk og teknologisk information
MENNESKELIGE POTENTIALE
Uddannelsesnet for forskere
Marie Curie-stipendier
Adgang til forskningsinfrastrukturer
Samfundsøkonomisk forskning
Offentlighedens forståelse
Støtte til VITEK-politikker
Fremme af VITEK
I ALT
11,76%
17,70%
11,33%
9,00%
55,74%
63,58%
56,33%
27,26%
67,24%
48,05%
30,11%
39,73%
32,39%
33,30% 100,00% 100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
2,34% 100,00% 100,00%
1,27%
2,34%
8,95%
0,99%
1,22%
3,33%
1,77%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
100,00%
5,38% 100,00% 100,00%
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0045.png
T
ABEL
4 - F
ORDELING AF INDKOMNE FORSLAG PR
.
LAND
Livskvalitet
Informations-
samfundet
Bæredygtig vækst
Energi-miljø
- heraf miljø
- heraf energi
Nuklear energi
- heraf fission
- heraf fusion
International rolle
Innovation - SMV
Menneskeligt
potentiale
I ALT
BE
652
526
479
318
226
92
7
5
1
105
47
102
2237
DK
631
229
254
388
270
118
0
0
0
48
24
67
1641
DE
1655
1420
1414
1145
823
322
8
7
0
166
113
408
6331
EL
510
824
417
520
380
140
2
1
0
37
32
96
2441
ES
1123
933
780
732
548
184
1
1
0
130
77
230
4006
FR
1423
1070
1129
779
610
169
5
2
1
183
75
488
5155
DEN EUROPÆISKE UNION
IE
IT
LU
NL
376
1377
16
1078
248
207
122
92
30
0
0
0
11
25
42
1031
1238
1056
846
667
179
1
0
0
120
84
229
4953
60
24
17
10
7
0
0
0
4
15
30
167
494
650
618
453
165
1
1
0
127
41
170
3180
AT
389
361
304
297
215
82
2
1
0
45
44
94
1536
PT
380
276
332
305
218
87
0
0
0
73
30
52
1450
FI
440
295
271
240
190
50
1
1
0
31
28
29
1335
SV
740
405
451
422
313
109
0
0
0
50
44
96
2208
UK
1975
1301
1256
1035
801
234
5
2
0
243
91
615
6525
I alt
12765
9680
9024
7784
5816
1968
33
21
2
1373
770
2748
44196
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0046.png
BG
Livskvalitet
Informations-
samfundet
Bæredygtig vækst
Energi-miljø
- heraf miljø
- heraf energi
Nuklear energi
- heraf fission
- heraf fusion
International rolle
Innovation - SMV
Menneskeligt
potentiale
I ALT
64
97
34
71
52
19
0
0
0
12
7
6
291
CY
25
90
14
35
27
8
0
0
0
3
4
1
172
CZ
192
142
160
131
110
21
0
0
0
8
23
25
681
EE
64
38
9
61
48
13
0
0
0
4
16
8
200
HU
235
119
105
126
104
22
0
0
0
16
25
16
644
LV
50
37
18
21
20
1
0
0
0
3
7
7
143
KANDIDATLANDE OG ASSOCIEREDE LANDE
LT
MT
PL
RO
SK
SI
TR
54
3
59
265
68
86
10
34
13
29
23
6
0
0
0
4
8
3
146
25
6
2
6
6
0
0
0
0
7
1
186
176
218
186
32
0
0
0
39
33
25
943
86
77
88
66
22
0
0
0
2
24
9
345
56
55
64
58
6
1
0
1
8
11
14
295
64
73
70
60
10
0
0
0
7
13
5
300
21
5
24
17
7
0
0
0
11
0
1
72
IS
74
14
12
34
34
0
0
0
0
1
5
6
146
LI
1
4
10
5
2
3
0
0
0
0
0
0
20
NO
381
150
198
280
241
39
0
0
0
27
15
36
1087
CH
405
305
226
238
175
63
1
0
0
18
4
46
1243
IL
270
178
124
99
88
11
0
0
0
12
0
38
726
I alt
2306
1627
1311
1600
1317
283
2
0
1
182
200
246
7479
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0047.png
T
ABEL
5A - F
ORDELING AF INDGÅEDE KONTRAKTER PR
.
LAND
- D
ELTAGELSER PR
.
SÆRPROGRAM
Livskvalitet
Informations-
samfundet
Bæredygtig vækst
Energi-miljø
- heraf miljø
- heraf energi
Nuklear energi
- heraf fission
- heraf fusion
International rolle
Innovation - SMV
Menneskeligt
potentiale
I ALT
BE
179
169
147
107
54
53
110
85
11
21
40
128
901
DK
178
66
79
120
64
56
23
10
5
16
22
101
605
DE
611
610
755
448
268
180
225
116
49
60
96
517
3322
EL
95
283
129
133
81
52
15
8
4
20
53
114
842
ES
302
352
262
206
130
76
105
69
12
32
114
280
1650
FR
529
469
595
438
298
140
175
125
18
53
104
650
3013
DEN EUROPÆISKE UNION
IE
IT
LU
NL
89
392
1
363
63
57
44
31
13
13
1
4
4
8
81
359
474
435
281
186
95
89
32
30
45
147
362
2225
15
5
4
2
2
4
0
3
0
4
2
35
180
259
230
130
100
55
28
7
28
47
274
1436
AT
67
108
98
79
55
24
24
8
8
10
22
79
487
PT
79
77
75
70
42
28
11
2
8
12
45
62
431
FI
144
100
108
82
53
29
60
38
10
13
18
49
574
SV
239
114
199
119
78
41
76
43
8
4
33
124
908
UK
744
509
553
460
285
175
155
79
11
75
79
753
3328
I alt
4012
3589
3756
2821
1757
1064
1137
644
188
393
832
3576
20116
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0048.png
BG
Livskvalitet
Informations-
samfundet
Bæredygtig vækst
Energi-miljø
- heraf miljø
- heraf energi
Nuklear energi
- heraf fission
- heraf fusion
International rolle
Innovation - SMV
Menneskeligt
potentiale
I ALT
11
23
1
4
3
1
3
0
2
7
7
7
63
CY
0
11
2
4
4
0
0
0
0
8
8
1
34
CZ
40
32
25
29
22
7
30
20
5
6
17
21
200
EE
12
13
0
7
5
2
0
0
0
3
8
7
50
HU
31
18
17
26
20
6
21
9
7
10
15
29
167
LV
6
8
4
0
0
0
5
0
5
4
11
6
44
KANDIDATLANDE OG ASSOCIEREDE LANDE
LT
MT
PL
RO
SK
SI
TR
5
0
44
2
14
10
1
5
4
2
2
0
0
0
0
2
10
1
29
1
0
0
0
0
0
0
0
2
0
1
4
29
32
27
20
7
5
3
0
14
13
44
208
11
10
8
6
2
10
0
8
10
8
6
65
10
11
7
3
4
10
4
4
4
10
5
67
16
15
15
7
8
8
4
2
2
8
10
88
2
0
3
3
0
0
0
0
10
0
0
16
IS
14
6
4
6
6
0
0
0
0
0
12
2
44
LI
0
0
1
2
1
1
0
0
0
0
0
0
3
NO
88
60
61
134
87
47
9
3
0
14
10
47
423
CH
110
112
64
89
62
27
53
36
11
9
4
63
504
IL
69
47
21
23
16
7
0
0
0
8
21
50
239
I alt
457
404
272
386
267
119
154
79
44
113
162
300
2248
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0049.png
T
ABEL
5B - F
ORDELING AF INDGÅEDE KONTRAKTER PR
.
LAND
- D
ELTAGELSER PR
.
AKTIONSTYPE OG PR
.
MODTAGERTYPE
Antal deltagelser pr. aktionstype
Aktioner med omkostningsdeling
- heraf F&U-projekter
- heraf demonstrationsprojekter
- heraf kombinerede projekter
- heraf støtte til infrastruktur
- heraf samarbejdsforskning
- heraf sonderingspræmier
Stipendier
Støtte til netværk
Samordnede aktioner
Ledsageforanstaltninger
I alt
Antal
deltagelser
modtagertype
Højere udd.inst.
Forskningscentre (inkl. FFC)
Virksomhedssektor
Andet
29
I alt
pr.
BE
DK
589
454
524
388
9
40
5
8
1
0
14
5
36
13
54
51
125
78
24
11
133
56
925
650
BE
342
207
275
77
901
DK
179
225
161
40
605
DE
2427
2181
60
32
14
40
100
168
423
30
365
3413
DE
954
1085
1111
172
3322
EL
626
554
25
9
1
18
19
46
93
9
108
882
EL
257
231
292
62
842
ES
1151
982
40
16
6
39
68
132
163
21
246
1713
ES
514
447
560
129
1650
FR
2035
1869
41
18
10
39
58
273
360
47
349
3064
FR
584
1293
966
170
3013
DEN EUROPÆISKE UNION
IE
IT
LU
NL
255
1540
26
998
212
1344
25
858
10
50
0
29
7
27
0
5
1
4
0
6
6
43
0
31
19
72
1
69
43
104
0
139
44
261
2
181
6
23
0
28
26
352
8
131
374
2280
36
1477
IE
193
59
82
25
359
IT
621
721
695
188
2225
LU
0
10
22
3
35
NL
500
482
343
111
1436
AT
352
324
4
1
1
7
15
20
57
7
51
487
AT
164
141
148
34
487
PT
293
240
12
3
0
10
28
15
55
10
80
453
PT
131
114
124
62
431
FI
454
425
9
3
1
4
12
14
54
18
49
589
FI
189
197
162
26
574
SV
701
648
20
11
3
8
11
46
108
16
63
934
SV
370
242
250
46
908
UK
2190
1938
55
21
12
45
119
468
428
59
259
3404
UK
1628
615
915
170
3328
I alt
14107
12512
413
173
60
309
640
1573
2432
309
2292
20116
I alt
6626
6069
6106
1315
20116
29
Denne kategori omfatter deltagelser, som ikke har kunnet medtages under de første tre kategorier.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0050.png
Antal deltagelser pr. aktionstype
Aktioner med omkostningsdeling
- heraf F&U-projekter
- heraf demonstrationsprojekter
- heraf kombinerede projekter
- heraf støtte til infrastruktur
- heraf samarbejdsforskning
- heraf sonderingspræmier
Stipendier
Støtte til netværk
Samordnede aktioner
Ledsageforanstaltninger
I alt
Antal
deltagelser
modtagertype
Højere udd.inst.
Forskningscentre (inkl. FFC)
Virksomhedssektor
Andet
I alt
pr.
BG
30
27
0
0
0
0
0
0
7
0
26
63
BG
13
23
16
11
63
CY
16
16
0
0
0
0
0
0
1
1
16
34
CY
6
4
12
12
34
CZ
128
116
0
0
1
1
10
4
19
6
43
200
CZ
32
85
53
30
200
EE
HU
30
102
21
94
0
1
8
0
0
1
1
1
0
5
0
0
5
29
1
4
14
32
50
167
EE
19
8
12
11
50
HU
24
76
38
29
167
LV
17
13
0
2
0
0
2
1
7
1
18
44
LV
3
18
8
15
44
LT
KANDIDATLANDE OG ASSOCIEREDE LANDE
MT
PL
RO
SK
SI
TR
8
1
126
37
39
56
12
8
1
121
37
38
49
12
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
3
0
0
0
5
0
0
3
0
0
0
1
0
0
0
0
5
1
40
10
9
9
1
1
1
4
1
2
3
2
15
1
37
17
17
20
1
29
4
208
65
67
88
16
MT
0
0
2
2
4
PL
80
68
31
29
208
RO
13
28
12
12
65
SK
13
27
17
10
67
SI
24
32
23
9
88
TR
9
5
1
1
16
IS
33
24
0
5
0
4
0
0
2
1
8
44
IS
17
9
11
7
44
LI
3
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
LI
0
0
3
0
3
NO
325
303
2
1
2
9
8
14
50
7
27
423
NO
114
138
154
17
423
CH
376
364
5
6
0
1
0
10
75
7
36
504
CH
220
155
119
10
504
IL
159
144
0
1
2
1
11
9
34
6
34
239
IL
93
62
57
27
239
I alt
1498
1391
9
23
6
25
44
39
301
48
362
2248
I alt
686
744
573
245
2248
LT
6
6
4
13
29
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0051.png
T
ABEL
6: S
AMARBEJDSFORBINDELSER MELLEM LANDENE I DE INDGÅEDE KONTRAKTER
BE
BE
DK
DE
EL
ES
Den Europæiske Union
FR
IE
IT
LU
NL
AT
PT
FI
SV
UK
BG
CY
CZ
EE
Associerede lande og kandidatlande
HU
LV
LT
MT
PL
RO
SK
SI
TR
IS
LI
NO
CH
IL
I alt
DK
DE
EL
ES
FR
IE
78
89
63
IT
522
374
501
928
119
40
689
253
264
424
777
LU
33
14
29
64
74
12
40
5
24
29
20
65
89
NL
419
372
251
488
836
122
689
24
595
207
178
279
494
AT
112
92
596
114
210
317
37
253
29
207
183
87
162
231
350
23
3
47
17
53
4
2
0
33
37
31
30
3
10
4
94
129
13
AT
PT
104
88
100
319
427
43
264
20
178
87
160
151
246
398
11
4
42
5
25
4
4
0
24
15
14
12
6
7
2
50
69
29
PT
FI
305
180
125
551
534
74
424
65
279
162
151
225
756
SV
408
317
211
UK
746
692
555
I alt
5515
4010
4289
9496
1616
726
7350
2980
3063
5735
8108
BG
11
8
80
49
68
37
4
36
6
27
23
11
25
8
55
24
4
18
2
13
3
3
0
9
28
15
11
3
1
0
7
14
6
BG
CY
8
2
22
36
7
19
3
14
3
4
3
4
1
2
15
4
4
3
2
4
2
3
2
3
5
2
5
1
1
0
3
4
15
CY
CZ
CZ
105
43
290
77
89
143
22
136
7
101
47
42
71
71
190
18
3
90
11
31
5
4
0
42
12
29
15
1
2
0
26
44
6
EE
EE
9
20
33
9
18
24
7
17
3
34
17
5
16
43
34
289
2
2
11
26
7
13
4
0
13
2
4
7
0
2
0
20
11
5
HU
51
45
190
31
55
112
17
68
7
74
53
25
32
36
109
905
13
4
31
7
31
4
4
1
24
22
17
17
1
2
0
15
28
18
HY
LV
LV
3
9
28
4
7
13
4
4
4
7
4
4
7
9
23
130
3
2
5
13
4
3
6
0
6
4
3
4
0
4
0
1
5
7
200
LT
LT
4
5
20
11
8
19
5
6
3
3
2
4
12
11
14
127
3
3
4
4
4
6
4
1
9
5
3
3
2
1
0
5
4
4
192
MT
MT
3
1
0
2
0
1
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
1
0
1
0
1
1
0
0
1
0
0
0
2
0
PL
61
58
197
59
66
157
24
105
5
87
33
24
51
64
166
9
3
42
13
24
6
9
1
56
11
15
14
2
2
0
46
31
14
PL
RO
RO
27
17
54
33
30
42
10
45
6
21
37
15
15
15
54
421
28
5
12
2
22
4
5
1
11
32
12
8
1
1
1
9
13
3
591
SK
SK
23
24
84
24
36
37
10
35
4
32
31
14
22
17
58
451
15
2
29
4
17
3
3
0
15
12
24
8
0
1
1
9
18
3
615
SI
30
24
90
35
36
60
10
43
4
41
30
12
21
18
77
531
11
5
15
7
17
4
3
0
14
8
8
32
1
2
1
17
21
10
707
SI
TR
TR
2
1
9
33
18
53
2
29
0
4
3
6
3
0
24
187
3
1
1
0
1
0
2
1
2
1
0
1
2
0
0
1
7
2
212
IS
IS
8
12
32
5
25
41
4
14
2
15
10
7
17
20
31
243
1
2
1
2
2
4
1
0
3
1
1
2
0
27
0
30
9
3
332
LI
LI
0
1
1
1
2
3
0
3
0
2
4
2
0
1
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
0
0
1
1
2
0
NO
111
127
343
125
166
351
48
212
4
187
94
50
105
166
514
7
5
25
20
15
1
5
0
46
9
9
17
1
30
1
217
70
16
NO
CH
191
102
663
169
260
629
48
391
6
261
129
69
99
161
492
14
4
44
11
28
5
4
2
31
13
18
21
7
9
2
70
175
34
CH
IL
328 188 885 188 409 790
188 235 542 116 327 384
188 116 516 524 329 667
37
6199
BE
36
4545
DK
204
19075
DE
75
5067
EL
93
10480
ES
Den Europæiske Union
153
16178
FR
10
1844
IE
140
12325
IT
6
796
LU
89
8339
NL
13
3513
AT
29
3386
PT
26
6258
FI
50
8800
SV
183
18013
UK
6
15
5
7
4
0
3
3
10
2
3
0
609
BG
209
CY
418
EE
Associerede lande og kandidatlande
200
LV
192
LT
18
MT
591
RO
615
SK
707
331
SI
IS
212
TR
31
LI
I alt
6
1771
CZ
18
1144
HU
Den Europæiske Union
Associerede lande og kandidatlande
885 542 2126 516 1352 2162 181 1617
409 327 1352 329 929 1341 115
78
33
112
104
89 181
14 162
63 115 185
29
64
74
81
12
37
43
74
162 1235
478 1020 1415 2448
16735
654 1480
103
89
231
246
756
314
66
350
398
884
790 384 2162 667 1341 2022 185 1461
522 374 1617 501 928 1461 119 1502
419 372 1235 251 488 836 122
92 596 114 210 317
88 478 100 319 427
825 2259
14284
777 1554
11025
494 1161
305 180 1020 125 551 534
408 317 1415 211 654 825 103
369 1213
746 692 2448 555 1480 2259 314 1554
11
8
105
9
51
3
4
3
61
27
23
30
2
8
0
8
2
20
9
5
1
17
24
24
1
12
1
80
22
33
28
20
0
54
84
90
9
32
1
49
36
77
9
31
4
11
2
59
33
24
35
33
5
1
68
7
18
7
8
0
30
36
36
18
25
2
37
19
24
13
19
1
42
37
60
53
41
3
4
3
22
7
17
4
5
0
24
10
10
10
2
4
0
48
48
10
IE
36
14
136
17
68
4
6
2
105
45
35
43
29
14
3
212
391
140
IT
66 1161
6
3
7
3
7
4
3
0
5
6
4
4
0
2
0
4
6
6
LU
27
4
101
34
74
7
3
0
87
21
32
41
4
15
2
187
261
89
NL
884 1213 1850
15970
25
1
71
16
32
7
12
0
51
15
22
21
3
17
0
105
99
26
FI
8
2
71
43
36
9
11
0
64
15
17
18
0
20
1
166
161
50
SV
55
15
190
34
109
23
14
0
166
54
58
77
24
31
4
514
492
183
UK
448
143
1434
289
905
130
127
9
1157
421
451
531
187
243
24
2603
3670
1144
I alt
I alt 5515 4010
16735
4289 9496
14284
1616 11025
726 7350 2980 3063 5735 8108 15970 61018 448
143 1434
9 1157
24 2603 3670 1144 74934 I alt
43 290
45 190
89 143
55 112
58 197
66 157
14
1456
PL
111 127 343 125 166 351
191 102 663 169 260 629
37
BE
36 204
DK
DE
75
EL
93 153
ES
FR
16
3096
NO
34
4162
CH
72
1362
IL
I alt
IL
6199 4545
19075
5067
10480 16178
1844
12325
796 8339 3513 3386 6258 8800
18013
74934 609
206 1773
418 1144
18 1455
31 3097 4162 1362 76948
I alt
Den Europæiske Union
Associerede lande og kandidatlande
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0052.png
T
ABEL
7: F
INANSIERING AF DET FEMTE RAMMEPROGRAM
Livskvalitet og forvaltning af bioressourcer
Et brugervenligt informationssamfund
Konkurrence- og bæredygtig vækst
Energi, miljø og bæredygtig udvikling
Miljø og bæredygtig udvikling
Energi
Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle
Fremme af innovation og tilskyndelse til små og
mellemstore virksomheders deltagelse
Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og
den samfundsøkonomiske videnbase
Direkte aktioner (FFC)
Femte EF-rammeprogram, i alt
Kontrolleret termonuklear fusion
Nuklear fission
Direkte aktioner (FFC)
Femte Euratom-rammeprogram, i alt
I ALT, femte EF- og EURATOM-rammeprogram
Beløb 1999-2002
2413
3600
2705
2125
1083
1042
475
363
1280
739
13700
788
191
281
1260
14960
Forpligtelser 2000
568,6
876,3
652,1
485,4
250,6
234,8
115,7
99,9
309,1
187,5
3294,7
181,8
84,8
72,5
339,1
3633,7
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0053.png
T
ABEL
8A: F
ORPLIGTELSER FOR
EU-
FORSKNINGEN I PERIODEN
1984-2002 (
LØBENDE PRISER
)
Opgørelse
ÅR
RP 1984-87
RP 1987-91
RP 1990-94
RP 1994-98
32
RP 1998-02
FTU-programmer
APAS
FTU+APAS
SPRINT
EFTA
80% af THERMIE
I alt forskning
33
84
593,0
85
735,0
86
874,0
87
701,8
188,1
88
260,8
810,6
89
101,1
1241,3
90
4,9
1596,9
91
1270,7
296,0
92
230,9
2160,5
93
14,8
2079,5
94
3,9
2014,7
95
0,2
1,0
2982,5
2983,7
2,1
2985,8
96
97
98
99
00
01
30
pr.
02
31
I ALT
3270,6
5357,4
6551,7
13120,9
4055,0
14933,8
4055,0
43234,4
1780,2
4055,0
45014,6
49,0
87,5
568,1
4055,0
45719,2
3153,5
3153,5
3153,5
3485,6
3485,6
3485,6
3499,3
3499,3
3499,3
3325,1
3325,1
3325,1
3633,7
3633,7
3633,7
3920,0
3920,0
3920,0
593,0
593,0
735,0
735,0
874,0
874,0
889,9
49,4
939,3
1071,4
56,6
1128,0
1342,4
69,8
1412,2
593,0
735,0
874,0
939,3
1128,0
1412,2
1601,8
113,1
1714,9
16,0
17,5
36,0
1784,4
1566,7
168,8
1735,5
16,0
17,5
118,4
1887,4
2391,4
308,4
2699,8
17,0
17,5
128,9
2863,2
2094,3
440,2
2534,5
17,5
139,2
2691,2
2018,6
571,8
2590,4
17,5
145,6
2753,5
2985,8
3153,5
3485,6
3499,3
3325,1
3633,7
3920,0
4269 dvs. 2,42% af budgettet
7151 dvs. 3,18% af budgettet
11980 dvs. 4,05% af budgettet
15878 dvs. 4,02% af budgettet
18433 dvs. 3,97% af budgettet
EF-BUDGET (løbende priser)
FTU-programmer i % af budgettet
Forskning i alt i % af budgettet
28905 29925
2,1
2,5
2,1
2,5
35842
2,4
2,4
38392
2,3
2,4
43080
2,5
2,6
42569
3,2
3,3
45057
3,6
4,0
56111
2,8
3,4
61232
3,9
4,7
67760
3,1
4,0
65929
3,1
4,2
75355
4,0
4,0
82125
3,8
3,8
85028
4,1
4,1
86523
4,0
4,0
91604
3,6
3,6
91667
4,0
4,0
94551
4,1
4,1
99551
4,1
4,1
30
31
32
33
Budget for 2001
Skøn for 2002
Beløbene for RP 1994-1998 er de beløb, der blev vedtaget efter udvidelsen af EU
FTU + THERMIE + EKSF + SPRINT + APAS
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0054.png
T
ABEL
8B: F
ORPLIGTELSER FOR
EU-
FORSKNINGEN I PERIODEN
1984-2002 (
FASTE
2000-
PRISER
)
Opgørelse pr. 4.7.2001.
ÅR
RP 1984-87
RP 1987-91
RP 1990-94
RP 1994-98
36
RP 1998-02
FTU-PROGRAMMER
APAS
FTU+APAS
SPRINT
EFTA
80% af THERMIE
Forskning i alt
37
84
986,7
85
1153,8
86
1326,3
87
1030,5
276,2
88
369,9
1149,8
89
136,4
1675,2
90
91
6,3
2063,2 1561,1
363,6
92
274,2
2565,9
93
17,3
2435,0
94
4,5
2315,7
95
0,2
1,1
3385,4
3386,7
2,4
3389,1
96
97
98
99
00
01
34
02
35
I ALT
5009,9
7021,7
7681,3
14258,3
14804,9
48776,1
2141,9
50918,0
60,6
105,5
675,5
51759,6
3465,4
3465,4
3465,4
3727,9
3727,9
3727,9
3679,6
3679,6
3679,6
3413,9
3413,9
3413,9
3633,7
3633,7
3633,7
3850,7
3850,7
3850,7
3906,6
3906,6
3906,6
986,7
986,7
1153,8
1153,8
1326,3
1326,3
1306,7
72,5
1379,2
1519,7
80,3
1600,0
1811,6
94,2
1905,8
986,7
1153,8
1326,3
1379,2
1600,0
1905,8
2069,5 1924,7
146,1 207,4
2215,6 2132,1
20,7
19,7
22,6
21,5
46,5 145,5
2305,4 2318,8
2840,1
366,3
3206,4
20,2
20,8
153,1
3400,5
2452,3
515,5
2967,8
20,5
163,0
3151,3
2320,2
657,2
2977,4
20,1
167,4
3164,9
3389,1
3465,4
3727,9
3679,6
3413,9
3633,7
3850,7
3906,6
6446 dvs. 2,41% af budgettet
9509 dvs. 3,15% af budgettet
14341 dvs. 4,04% af budgettet
17427 dvs. 4,02% af budgettet
18485 dvs. 3,97% af budgettet
EF-BUDGET (2000-priser)
FTU-programmer i % af budget
Forskning i alt i % af budgettet
Deflationsfaktorer
38
Årlig inflation %
48095
2,1
2,1
0,601
46978
2,5
2,5
0,637
6,0
54388
2,4
2,4
0,659
3,5
56376
2,3
2,4
0,681
3,3
61106
2,5
2,6
0,705
3,6
57448
3,2
3,3
0,741
5,1
58213
3,6
4,0
0,774
4,5
68932
2,8
3,4
0,814
5,2
72722
3,9
4,7
0,842
3,5
79344
3,1
4,0
0,854
1,4
75780
3,1
4,2
0,87
1,9
85533
4,0
4,0
0,881
1,3
90247
3,8
3,8
0,91
3,3
90939
4,1
4,1
0,935
2,7
90981
4,0
4,0
0,951
1,7
94049
3,6
3,6
0,974
2,4
91667
4,0
4,0
1,000
2,7
92879
4,1
4,1
1,018
1,8
95907
4,1
4,1
1,038
2,0
34
35
36
37
38
Budget for 2001
Skøn for 2002
Beløbene for RP 1994-1998 er det beløb, der blev vedtaget efter udvidelsen af EU
FTU + THERMIE +EKSF + SPRINT + APAS
I de deflatorer, der er anvendt efter 1995, er der taget hensyn til Unionens overgang fra 12 til 15 medlemsstater (KOM(96)65).
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0055.png
T
ABEL
9: A
NVENDTE LANDEKODER
BE
DK
DE
EL
ES
FR
IE
IT
LU
NL
AT
PT
FI
SV
UK
BG
CY
CZ
EE
HU
LV
LT
MT
PL
RO
SK
SI
TR
IS
LI
NO
CH
IL
Den Europæiske Union
Belgien
Danmark
Tyskland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
Kandidatlande og associerede lande
Bulgarien
Cypern
Den Tjekkiske Republik
Estland
Ungarn
Letland
Litauen
Malta
Polen
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Tyrkiet
Island
Liechtenstein
Norge
Schweiz
Israel
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0056.png
BILAG II: Væsentligste dokumenter om Fællesskabets forskningsaktiviteter
KOM(2000) 6 af 18. januar 2000:
Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget:
"Mod et europæisk forskningsrum"
KOM(2000) 567 af 20. september 2000:
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet:
"Innovation i en videnbaseret
økonomi"
KOM(2000) 612 af 4. oktober 2000:
Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget:
"Realisering af det europæiske forskningsrum: retningslinjer for
EU's indsats inden for forskning (2002-2006)"
KOM(2001) 94 af 21. februar 2001:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs flerårige
rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002-2006) som
bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum.
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs flerårige
rammeprogram for forskning og uddannelse (2002-2006) som bidrag til realiseringen af det
europæiske forskningsrum.
KOM(2001) 279 af 30. maj 2001:
Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske
Fællesskabs flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
(2002-2006).
Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskabs flerårige rammeprogram for forskning og demonstration (2002-2006).
KOM(2001) 282 af 30. maj 2001:
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Rammeprogrammet og det
europæiske forskningsrum: iværksættelse af artikel 169 og etablering af netsamarbejde
mellem de nationale forskningsprogrammer
KOM(2001) 331 af 20. juni 2001:
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: En mobilitetsstrategi for det
europæiske forskningsrum
KOM(2001) 346 af 25. juni 2001:
Kommissionens meddelelse:
Det europæiske forskningsrums internationale dimension
KOM(2001) 549 af 3 oktober 2001
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443039_0057.png
Kommissionens meddelelse:
Det europæiske forskningsrums regionale dimension
SEK(2000) 1973 af 14. november 2000:
Kommissionens arbejdsdokument:
Videnskab, samfund og borgere i Europa
SEK(2001) 356 af 27. februar 2001:
Kommissionens arbejdsdokument:
Et europæisk forskningsrum for infrastruktur
SEK(2001) 771 af 15. maj 2001:
Kommissionens arbejdsdokument om kvinder og videnskab - kønsdimensionen som
løftestang for en reform af videnskaben
SEK(2001) 1002 af 20. juni 2001:
Kommissionens arbejdsdokument om en midtvejsevaluering af benchmarking i de nationale
forskningspolitikker
KOM(2001) 500 af 10. september 2001:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om deltagelsesregler for virksomheder,
forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende
under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002-2006.
57