Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0770
Offentligt
1443053_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 14.12.2001
KOM(2001) 770 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Informations- og kommunikationsteknologier i udviklingssamarbejdet
Informations- og kommunikationsteknologiernes rolle i EU's udviklingspolitik
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443053_0002.png
1.
I
NDLEDNING
De hastige fremskridt, der finder sted inden for informations- og kommunikationsteknologi
(IKT), indvirker på næsten alle dele af samfundet ikke blot i industri- men også i
udviklingslandene.
Selv om den såkaldte
"digitale revolution"
muliggør verdensomspændende
informationsudveksling og grundlæggende ændrer den måde virksomheder, markeder og det
politiske liv fungerer på, giver udtrykket
"den digitale kløft"
et fingerpeg om, at disse
revolutionerende forandringer ikke kommer alle til gode, og der er faktisk tale om en bred
kløft, som skiller dem, der har adgang til IKT og dem uden denne mulighed.
En tredjedel af verdens befolkning har aldrig foretaget et telefonopkald. Over 3 mia.
mennesker har ikke råd til kommunikationstjenester eller lever i fjerntliggende landdistrikter,
hvor der ingen eller kun meget begrænset adgang er til informations- og
kommunikationstjenester, hvilket er kedeligt nok, men ikke i sig selv er en tilstrækkelig grund
til at indarbejde IKT-fremme i udviklingssamarbejdet. Man kan jo i den forbindelse godt
tillade sig at spørge om, hvorvidt det er relevant med computeradgang for mennesker, der
ikke har hverken elektricitet eller rent drikkevand. Udviklingsbudgetterne er begrænsede, og
udviklingspolitik er et spørgsmål om at prioritere.
Denne meddelelse er et skridt i den rigtige retning, idet det heri fremføres, at selv om IKT
ikke som sådan betragtes som en prioriteret sektor for Fællesskabets udviklingssamarbejde,
udgør den et
vigtigt værktøj
til effektivisering af bistanden og bør derfor anerkendes som et
stadig vigtigere element
i den økonomiske og sociale struktur i lande over hele verden.
Endvidere understreges det også i denne meddelelse, at hjælpe de fattige dele af befolkningen
med at få
adgang til IKT
absolut bidrager til fattigdomsbekæmpelsen. Som det anføres i
meddelelsen om Fællesskabets nye udviklingspolitik
1
, bør man ikke definere fattigdom
udelukkende som mangel på indkomst og økonomiske ressourcer. Begrebet fattigdom dækker
også udelukkelse fra basale muligheder og faciliteter samt manglende adgang til uddannelse,
sundhed, naturressourcer, beskæftigelse, jord og låne- og kreditmuligheder, politisk
medindflydelse, tjenesteydelser og infrastruktur. Når udviklingslande ønsker at sikre deres
borgere adgang til viden, information og kommunikation til overkommelige priser, kan
sådanne bestræbelser derfor under visse omstændigheder komme i betragtning til støtte under
Fællesskabets udviklingssamarbejdsprogrammer.
Denne meddelelse starter med en kort indledning om
begrebet informations- og
kommunikationsteknologi (IKT)
og
det internationale donorsamfunds
aktiviteter inden
for dette område. Derefter beskrives, hvordan anvendelsen af
IKT-værktøjer
kan forbedre
udviklingssamarbejdsprogrammernes effektivitet. Derefter følger et afsnit, der omhandler,
hvordan IKT anvendes i udviklingslandene, og hvilke risici og begrænsninger disse lande står
over for, når de ønsker at øge anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi i
deres samfund. Det efterfølgende afsnit præsenterer aspekter af de
potentielle rammer for en
politik på området
med henblik på en løsning af ovennævnte problemer. Endelig
opsummerer meddelelsen, hvad Kommissionen mener bør være
EU's fremtidige rolle, og
hvilke tiltag Fællesskabets bør træffe
inden for dette område.
1
KOM(2000)212 endelig af 26. april 2000, s.16.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443053_0003.png
2.
D
EFINITION
:
HVAD ER IKT
?
Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) er et begreb, der i mange sammenhænge
anvendes til at betegne en lang række
tjenester, programmer
og
teknologier,
der anvender
forskellige typer
udstyr
og
software,
og som ofte anvender
telenet.
IKT indbefatter velkendte
telenettjenester,
såsom
telefon, mobiltelefon
og
fax.
Telenettjenester, der anvendes sammen med computer hard- og software udgør grundlaget for
en række andre tjenester, herunder
e-mail, filoverførsel
mellem computere og - måske af
særlig stor betydning -
Internettet,
som i teorien giver mulighed for at forbinde alle
eksisterende computere, hvorved brugerne får adgang til viden og information, der befinder
sig på computere over hele verden.
Inden for dette område er der bl.a. tale om
videokonferencer, fjernarbejde,
fjernundervisning, management-informationssystemer og lagerstyring.
Teknologierne
omfatter en bred vifte af anvendelsesmuligheder fra "gamle" teknologier, såsom
radio
og
tv
til de "nye", såsom
cellebaseret mobiltelefoni,
Net
består af kabler af kobber eller optiske
fibre, trådløse eller cellebaserede mobilforbindelser samt satellitforbindelser.
Udstyr
indbefatter telefonsæt, computere og netværkselementer, såsom basisstationer for trådløse
tjenester, medens
softwareprogrammerne
udgør kernen i alle disse elementer, idet de er det
sæt instruktioner, der organiserer samtlige aspekter lige fra styresystemerne til Internettet.
Således er tjenester så basale som telefonen indbefattet, såvel som så komplekse tjenester som
fjernmåling, hvor man f.eks. på afstand kan overvåge vandforholdene med henblik på at
forudsige oversvømmelser. Mange
tjenester og anvendelsesmuligheder står til rådighed,
så snart der er adgang til en telefon,
idet den samme type teknologi, der anvendes til
stemmeoverføring, også kan overføre fax, data og digitalt komprimerede videoer.
Betydningen af IKT ligger ikke i teknologien som sådan, men i den adgang den giver til
viden, information og kommunikation, som er stadig vigtigere elementer i nutidens
økonomiske og sociale relationer. IKT har
egenskaber,
der på visse punkter minder om andre
former for infrastruktur, såsom veje, postvæsen og jernbaner, medens andre er anderledes og
særegne.
•
På samme måde som de klassiske former for infrastruktur tilbyder IKT brugerne nye
muligheder. Enkeltpersoner, grupper i samfundet, virksomheder og den offentlige
forvaltning kan med adgang til kommunikation og computere til overkommelige priser
spare tid og penge
og forbedre
kvaliteten
af både arbejde og fritid, og det gælder
naturligvis i både den industrialiserede verden og i udviklingslandene. Det er sædvanligvis
billigere, hurtigere og/eller mere pålideligt at benytte sig af telefon, fax eller e-mail end af
postvæsenet eller en kurertjeneste.
•
Det kræver
meget store investeringer
at etablere en IKT-infrastruktur, og det har
traditionelt været en opgave for nationalstater og halvofficielle organer. Sammenligner
man med andre former for infrastruktur, synes IKT-økonomien imidlertid at være mere
dynamisk.
Stadige teknologiske fremskridt gør både udstyr og brugsomkostninger gradvist
billigere, computernes hukommelser og hastighed øges til stadighed, omkostningerne i
forbindelse med dataoverførsel og priserne på computerdele falder, udbuddet af tjenester
og applikationer øges ligesom kapaciteten og tilslutningsmulighederne til Internettet.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Den øgede anvendelse af IKT giver enestående adgang til
information og viden
samt til
mulighederne for at anvende denne information. Man kan nok roligt sige, at Internettet
potentielt repræsenterer den betydeligste teknologi- og knowhow-overførsel til dato. En vis
grad af afhængighed af
eksternaliteter
er ligeledes en særlig egenskab ved telenettene.
Værdien af telefon- og Internettjenester afhænger af, hvor mange personer man kan få
kontakt til. En computer, der ikke er tilsluttet, har man langt mindre gavn af end en, der er
tilsluttet! Værdien af adgangen til et net stiger proportionalt med det antal mennesker, man
kan komme i kontakt med via det pågældende net.
3.
I
KT OG DET INTERNATIONALE DONORSAMFUND
En af de første sammenhænge hvor det internationale samfund beskæftigede sig med IKT i
forbindelse med udvikling var på
G7-konferencen om informationssamfundet,
som EU var
vært for i
Bruxelles
i 1995. Konferencen udtrykte bekymring over den digitale kløft mellem
industrilandene og udviklingslandene og opfordrede til "en fælles vision om menneskelig
berigelse". Der blev opfordret til at samle alle verdens lande i en verdensomspændende
indsats, da et sådant tiltag ville give overgangsøkonomi- og udviklingslandene mulighed for
at "springe over" visse teknologiske udviklingsetaper samt være befordrende for sociale og
økonomisk fremskridt.
Konferencen i Bruxelles førte til afholdelsen af en af de første konferencer nogensinde, der
var helliget informationssamfundet og udvikling (i 1996 i Midrand i Sydafrika).
Midrand-
konferencen
var et forum for de første overvejelser industri- og udviklingslandene imellem
hvad angår de påkrævede
fælles regler,
områder, hvor der kan blive tale om samarbejde i
bestræbelserne på at opbygge et verdensomspændende informationssamfund, samt
udviklingsprioriteterne.
I FN-systemet spiller
ITU (Den Internationale Telekommunikationsunion)
en hovedrolle
hvad telekommunikation angår, idet den fastsætter standarder for frekvensområdeforvaltning,
samtrafik, regulering inden for telekommunikationssektoren, debiteringstakster osv. Gennem
sit telekommunikationsudviklingskontor yder ITU ligeledes faglig bistand til udviklingslande,
der er medlemmer af organisationen. På vegne af FN-systemet koordinerer ITU
forberedelserne til det kommende verdenstopmøde om informationssamfundet, der afholdes
af 2 omgange, først i Genève i 2003 og derefter i Tunis i 2005.
Adskillige andre internationale organisationer gør sig gældende i IKT-spørgsmål inden for
deres respektive områder.
WTO
vedtog i 1996 en aftale om handel med
informationsteknologiske produkter med henblik på at fjerne afgifterne på en lang række IT-
produkter (55 lande har indtil nu underskrevet aftalen; udviklingslandene er blevet bevilget
længere overgangsperioder i forbindelse med visse produkter). WTO udarbejdede i 1997 en
aftale om telekommunikationstjenester, som åbnede markedet for investeringer og indførte
konkurrencefremmende regelsæt i en række lande. Lande, der er blevet medlemmer af WTO
efter dette tidspunkt (der er udelukkende tale om udviklingslande), har alle overtaget denne
model. I 1998 vedtog WTO en erklæring indeholdende et moratorium for toldafgifter på
elektroniske leverancer. Man igangsatte også et arbejdsprogram med henblik på at undersøge,
hvordan handelsbestemmelser anvendes på e-handel, herunder dennes konsekvenser i
udviklingslandene. Siden begyndelsen af 2000 har WTO indledt forhandlinger om yderligere
liberalisering og investeringer vedrørende alle former for tjenester.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 1998 indførte
OECD
sine internationale rammebestemmelser for beskatning af e-handel
mellem medlemslandene.
UNESCO
og
WHO
undersøger informations- og
kommunikationsteknologiernes rolle
inden
for
henholdsvis uddannelses-
og
sundhedssektoren. Blandt FN's økonomiske kommissioner har navnlig
Den Økonomiske
Kommission for Afrika
været aktiv m.h.t. støtte til analyser og politikudarbejdelse i
forbindelse med det afrikanske informationssamfundsinitiativ. Til dels med udgangspunkt i
dette arbejde opfordrede det
nye afrikanske initiativ,
der blev til på foranledning af 5
afrikanske ledere i juli 2001, de afrikanske lande til at frigøre sig selv og hele det afrikanske
kontinent fra underudvikling og udstødelse i en globaliseringsorienteret verden. IKT er
udtrykkeligt nævnt som et element i den overordnede strategi.
Det Verdensøkonomiske Forum,
den tænketank af verdensledere, der jævnligt mødes i
Davos, lancerede i 2000 et globalt digitalt initiativ med henblik på at ændre den digitale kløft
fra at være noget negativt til en vækstmulighed. Den task force, der i den anledning blev
oprettet, har været yderst aktiv, særlig i forbindelse med G8-processen.
I forbindelse med FN-samlingen i anledning af det nye årtusinde gjorde
generalforsamlingen
med udgangspunkt i en rapport, udarbejdet af et panel af højtstående eksperter, særlig meget
ud af IKT. Den erkendte, at den digitale kløft blev stadig dybere, og at det er nødvendigt at
mindske forskellene mellem industri- og udviklingslande inden for dette område. FN har
således oprettet en
IKT task force
som et praktisk skridt i bestræbelserne på at styrke FN-
systemets rolle og lederskab og opbygge gennemslagskraftige partnerskaber med den private
sektor, civilsamfundet og andre relevante parter. På mødet i det økonomiske og sociale råd i
juli 2001 blev IKT-problematikken på ny taget op med særlig vægt på vidensnetværk.
Verdensbanken
er en anden meget vigtig medspiller. Dens brede og meget forskelligartede
vifte af aktiviteter omfatter støtte til reformer inden for telekommunikationssektoren,
finansiering af nyskabende pilotprojekter (InfoDev), ansøgninger om fjernundervisning (f.eks.
Det Virtuelle Afrikanske Universitet, der samfinansieres af EU) og etablering af
vidensværktøjer (Global Development Gateway).
I de senere år har også
UNDP
vist sig som en kreativ og proaktiv partner, der har igangsat
adskillige initiativer og partnerskaber i samarbejde med den private sektor og med
organisationer. UNDP har således ydet landespecifik bistand med henblik på udarbejdelse af
nationale strategier og har bidraget til den generelle debat om den førte politik. 2001-
rapporten om menneskelig udvikling fokuserer på de nye teknologiers rolle for udviklingen.
Et andet aktivt forum for drøftelser er
G8.
På Okinawa-topmødet i juli 2000 udarbejdede G8
Okinawa-charteret om det globale informationssamfund og oprettede en task force, der skal
beskæftige sig med digitale fremtidsmuligheder. ‘DOT
Force’,
som den kaldes i dagligdags
tale har udarbejdet en rapport med titlen
‘Digital Opportunities for all: meeting the
challenge’,
der blev fremlagt på
G8-topmødet i Genova
i juli 2001. Rapporten er resultatet af
et enestående internationalt samarbejde mellem repræsentanter for G8-landene, Europa-
Kommissionen, 9 udviklingslande, multilaterale organisationer, den private sektor samt
ngo'er, et samarbejde, der har strakt sig over adskillige måneder. Rapporten udstikker
retningslinjerne for de forskellige parters (nationale regeringer, den private sektor,
civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer) roller og ansvarsområder i
bestræbelserne på at skabe digitale muligheder for alle.
Konklusionen af DOT Force-rapporten var, at hvis IKT anvendes fornuftigt, giver den uanede
muligheder for at mindske sociale og økonomiske uligheder og støtte lokal
velstandsopbygning, og kan hermed bidrage til at opfylde de videre udviklingsmål, som det
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443053_0006.png
internationale samfund opstiller. Rapporten anerkender, at IKT ikke er et vidundermiddel for
alle udviklingsproblemer, men ved at forbedre kommunikation og informationsudveksling
kan IKT skabe stærke sociale og økonomiske netværk, som så igen kan danne grundlaget for
betydelige fremskridt.
Både hvad angår den internationale politiske debat vedrørende IKT og tilvejebringelse af
operativ støtte har
EU-institutionerne
spillet en yderst aktiv og i visse tilfælde ledende rolle.
EU og dets medlemsstater har været aktive deltagere i forskellige af de ovennævnte
internationale politiske initiativer.
Europa-Parlamentet
har udtalt sig klart og tydeligt om
emnet, navnlig gennem vedtagelsen af en beslutning om IKT og udviklingslandene på
grundlag af en rapport udarbejdet af Lone Dybkjær
2
. I beslutningen anføres det, at de nye
teknologier kan benyttes i fattigdomsbekæmpelsen, og den understreger behovet for, at de
fattige dele af befolkningen får gavn af dem. I sin egenskab af donor har
Kommissionen
og
også
EIB
udvist stigende interesse for og afsat øget kapacitet til at indarbejde informations-
og kommunikationsteknologi i EU's udviklingssamarbejde (jf. afsnit 7).
4.
I
KT SOM REDSKAB I UDVIKLINGSSAMARBEJDET
Anvendelsen af IKT i udviklingssamarbejdet er ikke et mål i sig selv. Det er derimod et
middel til at
øge
udviklingsaktiviteternes
effektivitet.
På linje med finansiering,
ekspertbistand, biler eller bøger kan det betragtes som et
værktøj
til brug i
udviklingsprogrammer og andre dele af økonomien og den sociale infrastruktur.
På opfordring af medlemsstaterne gennemførte Kommissionen en undersøgelse over
anvendelsen af IKT i EU's udviklingsprogrammer i Asien, Latinamerika og
Middelhavsområdet (IS-ALAMED
Review),
der blev offentliggjort i januar 2001
3
.
Undersøgelsen viser tydeligt, at IKT allerede på nuværende tidspunkt generelt finder
anvendelse i EU-projekter.
I forbindelse med udviklingsprogrammer, har det vist sig, at IKT udfylder flere forskellige
funktioner, herunder at:
•
muliggøre
en aktivitet f.eks. gennem udgiftsreduktion således at tiltag, der ellers ville have
været for kostbare at give sig i kast med, nu kan gennemføres. For eksempel udarbejdes
der nye kort over kysten ud fra luftfotografier i et fællesskabsfinansieret projekt i
Bangladesh, hvis formål er at udbygge infrastrukturen i cyklonudsatte områder. Dette
projekt ville have været for dyrt at gennemføre, hvis man ikke anvendte IKT
4
•
lette
støtten til udviklingsmål, hvor IKT i sig selv ikke har nogen videre betydning, fordi
databaser forenkler opgaver, der tidligere blev udført manuelt. Et vaccinationsprogram kan
f.eks. i princippet gøres mere effektivt, hvis de for programmet relevante oplysninger
opbevares i en database i stedet for i et almindeligt papirkartotek
•
muliggøre
en udviklingsaktivitet, der tidligere teknisk set ikke var gennemførlig, såsom
telemedicinprojekter, der baseres på videokonferencer, eller sprogundervisning over
Internettet
2
3
4
Dok A5-0191/2001.
Se: http://europa.eu.int/comm/external_relations/info_soc_dev/index.htm.
ALAMED Review: Kortlægning af kysten – infrastrukturudvikling i cyklonudsatte områder i
Bangladesh.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443053_0007.png
•
udbrede
viden eller ekspertise. For eksempel forsøger man i forbindelse med et program i
Kina, der anvender databaser og Internettet, at øge beskyttelsen af de intellektuelle
ejendomsrettigheder ved at øge kendskabet til og informere om problematikken
5
•
give mulighed for
tilpasning til lokale behov.
De nyeste teknologier (Internet,
sprogteknologier, grafik) gør teknologien nem at bruge også for dem, der kun har en helt
basal uddannelse og ikke forstår fremmedsprog. Det er således nu muligt at anvende
grafiske brugerflader, der, hvad enkle funktioner angår, ikke kræver, at brugeren kan læse
og skrive.
ALAMED Review viser imidlertid også, at der
ikke er udarbejdet eller anvendt nogen
systematisk indgangsvinkel eller metodologi
for anvendelse af IKT til effektivisering af
udviklingsprojekter og -programmer. Visse projektansvarlige og personale, der yder faglig
bistand, har indarbejdet teknologien i forskellige projekter. Men det er ikke alle. Det er derfor
ønskeligt, at man anvender en mere systematisk indgangsvinkel til anvendelsen af IKT i
udviklingssamarbejdet, herunder en nøjere overvågning af forholdet mellem omkostning og
effektivitet, baseret på resultatindikatorer.
5.
B
RUGEN AF IKT I UDVIKLINGSLANDENE
Selv om der foregår en hurtig udvikling på området, er der i udviklingslandene i øjeblikket
stadig
yderst begrænset adgang
til IKT. I 1998 var tallene for telekommunikationsadgang
(både fast og mobil) pr. 100 indbyggere 72,1 i OECD-landene og 7,8 i ikke-OECD-lande.
Medens over 30% af befolkningen i industrilandene har Internetadgang, er det tilsvarende tal i
udviklingslandene under 2%
6
.
Selv om disse tal er meget lave, kan man ikke se bort fra, at telekommunikation og IKT trods
alt
allerede
på nuværende tidspunkt
er af væsentlig betydning
for udviklingslandene og de
nye vækstøkonomier. Store virksomheder og regeringer er afhængige af deres
kommunikationsnetværk og computerprogrammer for at kunne
fungere effektivt
hvad angår
administration, analyser og informationsspredning og
holde transaktionsomkostningerne
nede,
hvad enten man taler om flyselskaber, banker, eksport, finansielle ydelser, skat eller
turisme. På samme måde spiller produktionen af "informationstjenester" en vigtig rolle i
visse økonomier (f.eks. softwareproduktion i Indien).
Ud over informations- og kommunikationsteknologiernes relevans for økonomier og lande
generelt, anvendes IKT i stadigt større omfang af individuelle brugere i udviklingslandene.
Det er naturligvis kun, hvor telefoniske tjenester og anden IKT er
tilgængelig,
at de anvendes
i større omfang, og kun af det udsnit af befolkningen, der har råd til det. Brugergruppen
udgøres af den del af befolkningen, der har råd til at have en telefon hjemme (eller som har
adgang til en på jobbet), eller som lever i et byområde, der er velforsynet med et relevant
udbud af tjenester, og det er en meget lille gruppe. Næsten 90% af telefonforbindelserne i
Indien findes i byområderne, selv om 3/4 af befolkningen lever i landområder. I mange andre
lande, navnlig i de mindst udviklede lande, er den fattige del af befolkningens adgang til IKT
langt mere begrænset. I de afrikanske LDC-lande er "teletætheden" på 0,6%, hvilket betyder,
at der for 1000 mennesker kun findes 6 faste telefonforbindelser.
5
6
ALAMED Review: EU's og Kinas program om intellektuelle ejendomsrettigheder.
ITU Telecommunication Indicators Update, ITU News, nr. 2, marts 2001.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er klart, at denne ulige fordeling af adgangen til IKT og det udviklingspotentiale, de
tilbyder, både
afspejler
og
øger
de eksisterende
uligheder
både mellem lande og inden for de
enkelte landes grænser. Den "digitale kløft" skærper dermed de eksisterende og generelle
socio-økonomiske realiteter.
De problemer, udviklingslandene står overfor, er mange og forskelligartede, og visse af dem
står også alvorligt i vejen for deres mulighed for at udvikle IKT-sektoren. Disse
generelle
udfordringer
omfatter:
•
styrkelse af den fattige del af befolkningens
købekraft
•
uddannelse
og styrkelse af de menneskelige ressourcer
•
hævning af
alfabetiseringsniveauet
•
forbedring af elektricitetsforsyningen
•
sikring af adgang til
kapital
og tiltrækning af
investeringer.
Verdensbanken har anslået, at det vil kræve omkring 350 mia. EUR at opgradere
telekommunikationsinfrastrukturen i udviklingslandene og vækstøkonomierne. Til
sammenligning var den samlede offentlige udviklingsbistand i 2000 på ca. 40 mia. EUR. Det
må stå klart for enhver, at regeringer i udviklingslandene, der har begrænsede midler og
mange presserende prioriteter, aldrig vil kunne betale en sådan regning. Det må derfor være
op til
den private sektor
og
markedet
at levere disse varer.
Hidtil har den private sektors engagement imidlertid været begrænset. Ved første øjekast kan
dette forekomme at være en logisk konsekvens af det faktum, at der ikke er noget videre
forbrugermarked at afsætte varerne på. Erfaringer i lande som Uganda viser imidlertid, at
telekommunikationsefterspørgslen er yderst priselastisk, og at antallet af mobiltelefoner i alle
dele af befolkningen, herunder de fattige befolkningsgrupper, stiger meget kraftigt, så snart
priserne falder. Der er derfor tale om en ond cirkel, som skal brydes. Jo flere tjenester, der
forbruges, jo mere tjener de involverede virksomheder, hvilket sætter dem i stand til at oprette
yderligere net, så de mere effektivt kan efterkomme efterspørgslen, og derved sænke priserne
osv. Udover disse problemer står udviklingslandene over for
en række specifikke
problemer,
såsom:
•
mangel på relevante IKT-strategier.
Mange udviklingslande har ikke en overordnet
sammenhængende IKT-strategi, der er relevant for deres egen situation og
udviklingsniveau. En sådan overordnet strategi omfatter sædvanligvis støtte til
informationssamfundet generelt i forbindelse med vidensadgang, e-handel, fair og fri
konkurrence,
lokalt
indhold,
IKT-oplysning,
uddannelse,
telehemmelighed,
tvistbilæggelse, intellektuelle ejendomsrettigheder, copyright og forbrugerbeskyttelse samt
fokus på anvendelsen af IKT inden for sektorer såsom sundhed og uddannelse
•
mangel på egnede forskriftsrammer
Ved hjælp af sådanne rammer kunne
udviklingslandene skabe betingelserne for at kunne øge den geografiske spredning af
telekommunikationsinfrastrukturen, sænke priserne på de forskellige tjenester, tage fat på
ulighedsspørgsmålet, definere myndighedernes og virksomhedernes roller og
ansvarsområder, løse tilslutningsproblemerne, skabe retssikkerhed for potentielle
investorer osv.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
høje afgiftssatser på importerede produkter
Der pålægges meget høje importafgifter på
computere (op til 30% i visse tilfælde), mobiltelefoner (op til 15%), ydre enheder (op til
55%) samt software i mange lande.
Medens en række lande allerede har udarbejdet omfattende nationale IKT-strategier,
forhindres gennemførelsen af disse ofte af de høje omkostninger for adgang til
telekommunikationstjenester. Sådanne tjenester tilbydes i dag i udstrakt grad af monopoler,
og disse er ofte langsomme til at imødekomme behovet, opkræver høje priser og yder
temmelig dårlig service.
På den baggrund er det vigtigste enkelte skridt, som et udviklingsland kan tage med henblik
på at øge adgangen til telekommunikation og IKT, at
indføre konkurrencevilkår
inden for
sektoren. Som det er gjort fra mange andre sider, nævner DOT Force-rapporten specifikt
behovet for at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at gennemføre en
konkurrencevenlig politik og lovgivning, som er en betingelse for en moderne
kommunikationsinfrastruktur.
At åbne sektoren for forskellige virksomheder er imidlertid på ingen måde det eneste krav,
der bør stilles til en ændret lovgivning. En konkurrencevenlig politik kan stimulere vækst og
skabe velstand, men vil ikke nødvendigvis løse problemerne for fattige befolkningsgrupper i
fjerntliggende områder. Faktisk kan de medvirke til at
øge velstandsforskellene
og medføre
en
uafbalanceret udvikling.
Markedsliberaliseringsprocesserne skal derfor gennemføres på
en sådan måde, at de giver adgang til IKT til rimelige priser også for den fattige del af
befolkningen og for fattige egne af de berørte lande, og der bør være tale om en form for
pakkeløsning, der indbefatter både den private og den offentlige sektor og andre parter,
navnlig civilsamfundet. IKT-politikken bør være en del af en mere omfattende strategi, der
fører til retfærdig økonomisk udvikling og handel, som har en gunstig indvirkning på
uddannelse og kapacitetsudbygning, og som styrker den sociale sektor, hvor IKT kan spille en
positiv rolle.
6.
S
PØRGSMÅL AF RELEVANS FOR IKT
-
POLITISKE RAMMER
Som nævnt ovenfor er de største hindringer for adgang til og brug af IKT i udviklingslandene
og de nye vækstøkonomier telekommunikationsinfrastrukturernes ofte manglende
disponibilitet
og de høje priser for telekommunikationsydelser og IKT-udstyr. Løsningen på
disse problemer ligger for en stor del i at gennemføre ændringer af den eksisterende politik,
ændringer, der skal tage sigte på at øge telefonnettenes dækningsgrad og sænke prisen på
ydelserne, og hvor man skal søge at drage fordel af de muligheder, som de nye teknologier
tilbyder.
Teknologi, forskellige begivenheder i udviklingslandene, ændrede lovbestemmelser i
forbindelse med WTO-forhandlingerne og donorstøtte har allerede bevirket, at der er igangsat
mange tiltag i udviklingslandene. Faktisk anslår ITU, at der er oprettet over 100
telekommunikationsregulerende myndigheder verden over. Man er imidlertid nu mere end
nogensinde ved at blive klar over, at kommunikationstjenesterne og den måde, de reguleres
på, kun er en del af en mere overordnet rolle, som IKT nu er begyndt at spille både i
økonomien og i dagligdagen. Som et resultat heraf vil det være nødvendigt for de enkelte
lande at forfølge bredere visioner og fastlægge videre rammer for deres politik på området,
hvilket skal omfatte bl.a. økonomisk planlægning, skattepolitik, uddannelse,
sundhedssektoren, sociale ydelser og retlige og indre anliggender.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Man har nu virkelig mange både gode og dårlige erfaringer at trække på både i industri- og
udviklingslandene. De væsentligste politiske retningslinjer omfatter nedenstående
supplerende aspekter.
6.1
Ejerskab
IKT-relaterede initiativer bør styres af brugerefterspørgslen. Nye initiativer skal
udarbejdes og gennemføres ved direkte deltagelse og ejerskab. Dette vil medvirke til
at sikre bæredygtige initiativer. Disse skal også indrettes efter lokale forhold og
begrænsninger, og de deltagende parters interesser må afstemmes indbyrdes og med
det enkelte projekts målsætning. Endelig vil initiativerne få størst effekt, hvis de
tager fat på udviklingsproblemerne på en overordnet og koordineret måde og ikke
kun gennem en IKT-relateret indfaldsvinkel.
6.2.
Andre markedsaktørers deltagelse
Som nævnt ovenfor er der et kraftigt behov for mere konkurrence inden for IKT-
sektoren. Både industri- og udviklingslande har som regel fordel af, at deres
offentlige telekommunikationsmonopoler gradvist udsættes for stigende konkurrence
fra private virksomheder. Selvfølgelig er udgangspositionen for industri- og
udviklingslande forskellig. I industrilandene har offentlige forsyningsselskaber
sædvanligvis gennem adskillige generationer installeret elektricitet og telefonnet i
landdistrikterne. Hovedparten af udviklingslandene har ikke været igennem en sådan
proces, og mange af dem anser det derfor for formålstjenligt at bevare statsstøtten og
opretholde beskyttelsen af nationale telekommunikationsselskaber, og det er da
heller ikke givet, at alle offentlige virksomheder nødvendigvis skal privatiseres. Det,
det drejer sig om, er at åbne markedet for andre virksomheder. Erfaringer fra EU og
andre steder i verden viser, at det ikke er en nem proces, men at forbrugerne får gavn
af liberaliseringerne, når først de er på plads.
Endvidere vil åbningen af IT-markedet også medføre en sænkning af de høje
importafgifter, som mange udviklingslande pålægger både hard- og software, navnlig
hvis der ikke findes nogen lokal produktionskapacitet for disse produkter. Til at
begynde med kan dette få negative konsekvenser for et lands skatteindtægter og
dermed for dets finansielle evne til at løse problemerne vedrørende en retfærdig
fordeling af goderne, men sædvanligvis vil denne indtægtsnedgang hurtigt blive
kompenseret ved at mængden af varer, som der betales (en nu lavere) afgift på, vil
stige betydeligt. Desuden kan de involverede regeringer eventuelt få supplerende
indtægter i forbindelse med udstedelse af licenser, navnlig inden for mobiltelefoni.
6.3.
Uafhængige reguleringsorganer og kapacitetsopbygning
De mest opmuntrende resultater ses i de tilfælde, hvor regeringer har sørget for, at
telekommunikationsmonopolernes traditionelle regulerende funktioner adskilles fra
den operative del, og hvor der etableres
uafhængige reguleringsorganer
til at
forvalte området på en gennemsigtig og objektiv måde. Dette er et afgørende skridt,
hvis man skal tiltrække investeringer til sektoren.
Der kræves imidlertid også nytænkning inden for områderne handel, konkurrence,
offentlige tjenesteydelser og retlige og indre anliggender. Mange af de relevante
spørgsmål drøftes i øjeblikket på internationalt niveau i WTO, ITU, UNESCO,
UNCTAD, UNDP, Verdensbanken, WCO, Internet-forvaltningsorganer, som f.eks.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ICANN og andre organisationer af relevans for udviklingslandene. Det er vigtigt for
udviklingslandene at
kunne deltage i internationale drøftelser og
beslutningstagningsprocedurer samt at gennemføre foranstaltninger, der er opnået
international enighed om.
6.4.
Regeludfærdigelse
Hvis IKT-politikken skal have konkret virkning er det nødvendigt med klare og
gennemsigtige regler, og deres håndhævelse må overvåges
nøje.
Reguleringssystemet har en tydelig økonomisk dimension, idet det er afgørende for,
hvilke virksomheder der kan få adgang til markedet, deres forpligtelser og ofte også
deres rentabilitet, og endelig skal der inden for systemet findes en balance mellem
forbrugernes og de serviceydende virksomheders interesser. De regulerende organer
har generelt en bred vifte af opgaver, herunder:
–
Licensudstedelsen
giver kontrol med, hvilke virksomheder der får adgang til
sektoren. For legalt at få adgang til markedet skal nye såvel som allerede
eksisterende virksomheder have udstedt licens, og det gælder både mobil- og
faste net. Licensudstedelsen skal ske med udgangspunkt i objektive, ikke-
diskriminerende og gennemsigtige betingelser, herunder at virksomhederne
forpligter sig til også at forsyne områder med lav brugertæthed med ydelser. I
den forbindelse kan støtteordninger komme på tale.
Samtrafik
mellem nye og "gamle" virksomheders net er nødvendigt, for at nye
virksomheder på markedet rent praktisk kan levere, befordre og afslutte trafik
til og fra deres egne kunder. Betingelserne for og priserne på samtrafik er
afgørende for de reelle økonomiske betingelser for markedsadgang, og det er
myndighedernes opgave at fastlægge regler for forhandlingerne om fastsættelse
af samtrafikstandarder, -priser og -aftaler.
Prispolitikken
giver myndighederne mulighed for at stille krav om rimelige
priser på taletelefoniydelser for udvalgte befolkningsgrupper i forbindelse med
universelle tjenester og universel adgang. Desuden skal der stilles krav til de
"gamle" virksomheder i branchen om, at de skal opkræve konkurrenterne
omkostningsorienterede takster for opkobling til deres net og for leje af deres
kredsløb.
–
–
6.5.
Universel adgang
Universelle ydelser og universel adgang er naturligt nok af stor interesse for
udviklingslande med en lav telefondækningsgrad. Ved dette begreb forstås
sædvanligvis et sæt minimumstjenester (i forbindelse med taletelefoni), som skal
være
tilgængelige for alle til en rimelig pris.
At sikre universelle tjenester handler
først og fremmest om, hvordan underskudsgivende linjer skal finansieres.
"Tilgængelig for alle" betyder ikke nødvendigvis tilgængelig i det enkelte hjem, men
i rimelig gåafstand (se også næste afsnit). Begrebet "rimelig pris" må defineres af det
enkelte land under hensyntagen til prioriteter og levestandard.
Myndighederne kan vælge at gøre de universelle krav til ydelserne mere acceptable
gennem kompensationsforanstaltninger, hvis et net også kommer til at dække de
geografisk og økonomisk mest ugunstigt stillede områder eller ved at kræve af nye
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomheder i sektoren, at de investerer i underskudsgivende regioner. For
eksempel kræver de filippinske myndigheder, at nye franchisetagere for
internationale gateways og mobiltelefonsystemer skal installere et givet antal linjer i
landområder uden dækning.
6.6.
Offentlig adgang
Et område, der i øjeblikket tiltrækker sig stigende opmærksomhed, er spørgsmålet
om, hvordan man gennem
offentlig adgang
kan lette den
fysiske og økonomiske
adgang
til telekommunikation og IKT for befolkninger i fjerntliggende områder og
lavindkomstgrupper. Det betyder ikke, at enhver person nødvendigvis skal eje eller
leje en telefon eller pc, for på samme måde som telefontjenester i vidt omfang blev
anvendt af lavindkomstgrupper i industrilandene (offentlige mønttelefoner), da det
var for dyrt for den enkelte at eje sin egen telefon, kan dette koncept bringes i
anvendelse i udviklingslandene. At det
offentlige stiller tjenester til rådighed
har
allerede vist sig at være en god strategi, specielt i fjerntliggende områder. Disse
tjenester omfatter Internetcaféer og forskellige former for telecentre og kan etableres
enten på
privat basis
i forretningsområder eller som ngo-drevne faciliteter eller på
offentlig
eller
offentlig/privat basis
inden for rammerne af offentlige faciliteter,
såsom biblioteker, skoler, posthuse og medborgerhuse.
Udfordringen ligger i at finde det rette prisniveau, således at ydelserne kommer inden
for lavindkomstgruppernes økonomiske rækkevidde, uden at de bliver
underskudsgivende. Offentlige faciliteter, såsom telecentre kan, hvis de indrettes
hensigtsmæssigt tage denne udfordring op, hvis de giver mulighed for selv et meget
lille ydelsesforbrug. Der er nemlig for mange mennesker et stort spring fra at kunne
betale for et enkelt kort telefonopkald og til at få råd til et telefonkort til brug i en
betalingstelefon.
6.7.
Internet-opkobling
Den høje pris for Internetadgang nævnes ofte som en hindring for brugere i
udviklingslandene. International Internetadgang er et forretningsmæssigt og politisk
komplekst problem, der til stadighed ændrer karakter, men reformer inden for dette
område skaber på kort og mellemlang sigt den vanskelighed, at de medfører
indtægtstab i forbindelse med internationale opkald. Efterhånden som stadig mere
trafik sker over Internettet i stedet for gennem de traditionelle
telekommunikationsnet, er det yderst vigtigt, at beslutningstagerne i
udviklingslandene forholder sig til denne problematik, som i de fleste tilfælde skal
ses i en bredere makroøkonomisk sammenhæng, hvor der ikke fokuseres på snævre
interesser. Tættere internationalt samarbejde mellem regeringer og den private sektor
i forbindelse med international opkobling og gennemførelse af relevante
reguleringsforanstaltninger med henblik på øget konkurrence presser sig stadig mere
på.
Endvidere er beskyttelse af borgerne, hvad datasikkerhed og privatliv angår, af
yderste vigtighed, navnlig - men ikke udelukkende - i forbindelse med Internettet.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.8.
Infrastruktur
Telekommunikationsteknologierne har udviklet sig radikalt i løbet af det sidste tiår,
og mange af de senere nyskabelser ser ud til at ville kunne medvirke til, at de
forskellige ydelser kan tilbydes til et bredere publikum og til lavere priser, end man
førhen ville have kunnet forestille sig. Efter trådløse teknologier, såsom radio,
trådløse abonnentnet og visse aspekter af satellitteknologierne til brug i landområder
på det seneste er kommet i anvendelse til relativt lave priser, er der åbnet mulighed
for at nå ud til selv meget fjerntliggende egne, og kombinationen af øget
efterspørgsel og lavere priser på den anvendte teknologi gør landområderne mere
interessante for investorer.
De optimale tekniske løsninger (fast eller trådløs, satellit, fiberkanal osv.) for det
enkelte udviklingsland må være resultatet af en afvejning af faktorer, herunder
geografi, befolkningstæthed og økonomisk aktivitet. Det er myndighedernes opgave
at motivere de involverede virksomheder til at vælge den mest omkostningseffektive
teknologi og at sørge for, at besparelserne kommer forbrugerne til gode.
Ud over den specifikke IKT-infrastruktur må det pågældende lands myndigheder
også se på den øvrige infrastruktur, navnlig energiforsyningen. Endvidere vil et lands
vejnet, jernbanenet, havne og lufthavne samt den sociale infrastruktur påvirke de
økonomiske fremskridt generelt og dermed efterspørgslen efter og rentabiliteten af
IKT-tjenester.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at man her står over for en kostbar og
kompliceret udfordring, der kræver både offentlig planlægning og private
investeringer.
6.9.
Udvikling i den private sektor
Dette fører os til et endnu mere generelt aspekt af den politiske dagsorden, nemlig
fremme af økonomisk aktivitet, iværksætterånd og handel.
Der er ingen grund til
i denne meddelelse at komme yderligere in på behovet for sund økonomisk
forvaltning eller udarbejdelsen af udviklingsprogrammer for den private sektor, men
specifikt hvad IKT-politikken angår, kunne udviklingslandene f.eks. fokusere på
støtteprogrammer for små og mellemstore virksomheder og andre virksomheder, der
beskæftiger sig med e-handel, og for virksomhedsetablering inden for IKT-sektoren.
6.10.
Menneskelige ressourcer
Ligeså generelt og ligeså vigtigt et spørgsmålet er udviklingen af de
menneskelige
ressourcer.
Her kunne f.eks. blive tale om støtte til IKT-relaterede uddannelser fra
undervisning i computerbrug til erhvervsuddannelse, efteruddannelse af lærere,
fjernundervisning, netværksbaserede ekspertisecentre, styrkelse af universiteters
potentiale, udvikling af det gensidige samarbejde mellem uddannelses- og
forskningsnetværk, herunder relationerne mellem udviklingslandene indbyrdes, osv.
Investeringer i infrastruktur og dermed forbundne områder vil højst sandsynligt ikke
give resultater, hvis de ikke ledsages af bestræbelser på at udvikle de menneskelige
ressourcer, hvis der ikke udarbejdes nye og relevante læseplaner samt uden et
helhjertet engagement fra universiteternes side, hvor de kan trække på deres
internationale netværk.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.11.
Lokalt indhold
Endelig skal alle politiske rammer omfatte bestemmelser med henblik på at
fremme
lokalt indhold.
Anvendelsen af IKT-applikationer vil kun blive en succes, hvis de
imødekommer brugernes behov, er udformet på et sprog, der forstås af et bredt udsnit
af den berørte befolkning og er tilpasset de lokale forhold og brugernes arbejdsmiljø.
Lokalt informationsansvar er nøglen til projektbæredygtighed.
7.
7.1
I
KT OG FÆLLESSKABETS UDVIKLINGSPOLITIK
Igangværende programmer
Som donor udvider og diversificerer Fællesskabet gradvist sin indsats inden for IKT
og udvikling. Fællesskabet har historisk set været aktiv inden for
telekommunikationsinfrastruktursektoren, navnlig i Afrika, men har på det seneste
skiftet til en bredere informationssamfundsstrategi, og har for nylig igangsat 2 større
programmer i henholdsvis Asien (Asia IT&T) og Middelhavsområdet (Eumedis og et
relateret telekommunikationspolitisk program), og et lignende program er ved at
blive påbegyndt i Latinamerika (@LIS).
Som i AVS-landenes tilfælde findes der flere programmer med IKT-komponenter,
men ingen større programmer er specifikt udformet med henblik på
informationssamfundet. Et sådan program er i øjeblikket under overvejelse for lande
i Det Indiske Ocean, og der pågår drøftelser med landene i Vestindien med henblik
på, at de optages i @LIS-programmet, der modtager EUF-midler. Inden for de
nuværende politiske og finansielle rammer kan lignende programmer for Afrika
muligvis komme i betragtning i forbindelse med den 9. EUF.
Den
Europæiske
Investeringsbank
har også ydet støtte til en række
telekommunikationsprojekter i udviklingslande med det formål at udvide og
modernisere faste og mobile telekommunikationsnet. Denne støtte har beløbet sig til
ca. 750 mio. EUR i løbet af de sidste 5 år. EIB har ligeledes støttet mindre SMV-
projekter, der vedrørte tilegnelse af edb-teknologi og IKT-tjenester.
7.2.
Fremtidige aktiviteter
Der vil blive tale om yderligere fællesskabstiltag hvad angår IKT og
udviklingssamarbejde inden for rammerne af Fællesskabets nye udviklingspolitik,
navnlig hvad angår de
6 prioriterede sektorer
og med
fattigdomsbekæmpelse
som
det overordnede mål. I den forbindelse nævnes en række mulige tiltag. Denne liste er
ikke udtømmende, da mange andre applikationer eller andre specifikke programmer
kan udvikles i forbindelse med fremtidige politiske tiltag og programmer.
Prioritet 1 - Handel og udvikling
Vidtspredt adgang til IKT gør det lettere for lokaltbaserede virksomheder at indlade
sig på lokal, regional og international handel. Med henblik på at lette brugen af IKT i
udviklingslandenes
private såvel som offentlige sektor i forbindelse med handel og
udvikling, vil Fællesskabet overveje at igangsætte/fortsætte følgende former for
aktioner:
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Faglig bistand til og kapacitetsopbygning i udviklingslandene i forbindelse med
udarbejdelse og gennemførelse af en relevant IKT-politik og relevante
lovgivningsmæssige rammer.
•
Faglig bistand og kapacitetsopbygning i forbindelse med IKT-anvendelse i private
virksomheder, navnlig i små og mellemstore virksomheder.
•
Faglig bistand og kapacitetsopbygning ved anvendelse af IKT i forbindelse med
told og andre handelsrelaterede tjenesteydelser for at rationalisere procedurerne
og mindske transaktionsomkostningerne.
•
Bistand i forbindelse med etablering og udvikling af telecentre i lokalsamfund
(herunder energiforsyning og infrastruktur) i landområder med henblik på at lette
bl.a. lokale entreprenørers adgang til handelsmæssige oplysninger af interesse for
dem. På et senere tidspunkt kan støtte til ordninger vedrørende universelle ydelser
i visse udviklingslande komme på tale, hvis disse ordninger er gennemsigtige,
ikke-diskriminerende og ikke forrykker konkurrencesituationen.
•
Fremme i forbindelse med relevante bi- eller multilaterale forhandlinger af den
gradvise fjernelse af toldafgifter og reduktion af ikke-toldmæssige
foranstaltninger for IKT-produkter samt i relevante tilfælde støtte til reformer på
det forordningsmæssige område med henblik på at indføre konkurrencevilkår
inden for relevante tjenester, navnlig telekommunikation og elektricitetsforsyning.
Prioritet 2 – Regional integration og samarbejde
Regionalt samarbejde inden for IKT-sektoren kan give regeringer, lovgivere og
nationale myndigheder øgede muligheder. Et sådant samarbejde kan mindske de
ubalancer, som betydelige forskelle mellem forskellige landes regelsæt og nationale
markeder skaber, og kan medføre, at der etableres modeller og kriterier for en
adfærdskodeks og jurisprudens på supranationalt niveau og kan måske også føre til,
at bestemmelserne på området gradvist harmoniseres. Samarbejdet kan også bidrage
til, at markedet når op på det kritiske mængdeniveau, hvilket vil medføre nye
muligheder for teknologisk udvikling og finansielle investeringer. På baggrund af
ovenstående vil Fællesskabet bl.a. overveje at yde:
•
støtte til regionale grupperinger, der ønsker at udarbejde fælles regler for
telekommunikations- og e-handelsbestemmelser med udgangspunkt i
internationale organers arbejde
•
støtte til regionale grupperinger, der ønsker at udarbejde vurderinger af
situationen i deres medlemslande hvad angår elektroniske medier og
benchmarking
•
støtte til virtuelle regionale forskningsnetværk inden for Fællesskabets
prioriterede udviklingssamarbejdsområder med henblik på forbedret viden,
produktion og spredning.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Prioritet 3 – Støtte til makroøkonomiske politiske tiltag og fremme af ligelig
adgang til sociale tjenester
IKT kan anvendes til effektivisering af den offentlige finansforvaltning og til at yde
politikbaseret bistand og direkte budgetstøtte. Sociale ydelser, som f.eks. inden for
sundheds- og uddannelsessektoren, kan gøres tilgængelige for en større del af den
fattige del af befolkningen og vil være mere omkostningseffektive, hvis man gør
brug af relevant informations- og kommunikationsteknologi. Manglende adgang til
information er et alvorligt handicap for lægestanden. Muligheden for at få adgang til
undervisningsmaterialer over Internettet samt fjernundervisningsprogrammer åbner
store muligheder inden for dette område. At give de fattige dele af befolkningen
adgang til IKT åbner muligheder for velstandsopbygning (f.eks. giver det adgang til
information om aktuelle markedspriser, mulighed for at deltage i værdiskabende
handel samt mulighed for at reducere mellemmændenes rolle) og forbedring af deres
situation (det kan f.eks. medvirke til at styrke dårligt stillede grupperinger og
organisationer). Fællesskabet vil bl.a. overveje at støtte udviklingslandenes
bestræbelser på at:
•
effektivisere deres offentlige finansforvaltningssystemer og budgetbehandling
v.h.a. integrerede IKT-løsninger
•
anvende IKT på en hensigtsmæssig måde inden for deres nationale sundheds- og
uddannelsessystemer.
Prioritet 4 - Transport
Partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor kan komme på tale i
forbindelse med etablering af telekommunikationsinfrastrukturer og intelligente
transportsystemer i udviklingslande, navnlig i regionale nøgleområder. Eftersom
Fællesskabet er en af de store donorer i forbindelse med vejnettet, navnlig i Afrika
syd for Sahara, vil det uden de store problemer kunne opfordre private virksomheder
og andre interesserede til at nedlægge fiberoptiske kabler i forbindelse med
anlæggelse af alle nye vejstrækninger (den største omkostning er ikke at lægge
kablerne, men at grave vejene op). Fællesskabet kunne derfor f.eks.:
•
medvirke til at lette arbejdet for andre offentlige og private parter i forbindelse
med forbedring af telekommunikationsinfrastrukturen i udviklingslande, navnlig
hvad angår regionale højhastighedsforbindelser, og hvor man gennem
synergieffekt kan opnå lavere omkostninger
•
bistå udviklingslandene med at tilpasse IKT til anvendelse inden for civil luftfart
og maritim transport.
Prioritet 5 – Fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling i landdistrikterne
IKT giver mulighed for indsamling og spredning af vigtige oplysninger og
markedsinformation af betydning for de økonomiske aktiviteter (f.eks.
plantningstidspunkter og varepriser) og er også vigtig i socialt henseende (giver
f.eks. brugerne mulighed for at kommunikere med familiemedlemmer, der har forladt
regionen). IKT kan give adgang til flere oplysninger om naturressourcer og
naturkatastrofer. Navnlig er der en mængde satellitbaseret information, der kan
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bearbejdes og anvendes af landmænd og miljøarbejdere i udviklingslandene.
Fællesskabet vil bl.a. overveje at støtte:
•
landbrugsministeriers og ngo'ers oprettelse af konsulenttjenestefaciliteter i
forbindelse med internationale landbrugs(forsknings)videnscentre (FAO, TCL,
CGIAR-systemet osv.) med henblik på en udvikling med relevans for
landbefolkningen, navnlig på de lokale sprog
•
programmer til indsamling, behandling og spredning af jordobservationsdata og
information vedrørende naturressourceovervågning og -forvaltning, udarbejdelse
af vejrprognoser og naturkastrofeforberedelses- og -afhjælpningsplaner af
relevans for brugere i udviklingslandene. Disse programmer kan enten have
regional basis (gældende for f.eks. Afrika) og/eller tematisk basis (vedrøre f.eks.
kontrol med ulovlig skovhugst).
Prioritet 6 – Institutionel kapacitetsopbygning
Oprettelse og styrkelse af uafhængige regulerende myndigheder for
telekommunikationssektoren er et vigtigt element i en velfungerende
reguleringsmekanisme. Generelt kan IKT betragtes som et potentielt værktøj til
forbedring af myndighedernes serviceniveau gennem øget effektivitet og
gennemsigtighed i statsapparatet og hos lokale myndigheder (herunder offentlig
finansforvaltning). IKT kan også bidrage til et mere demokratisk samspil med
befolkningen og i det hele taget bidrage til fremme af demokratiet generelt. Adgang
til IKT spiller en væsentlig rolle i forbindelse med at lette adgangen til information
om love og rettigheder, hvorved både enkeltpersoner og civilsamfundet får bedre
muligheder for at fremme deres mærkesager. IKT bidrager dermed til at sikre god
regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne. Fællesskabet vil bl.a.
overveje at:
•
støtte oprettelsen og styrkelsen af uafhængige regulerende myndigheder inden for
telekommunikationssektoren
•
fremme anvendelsen af relevant IKT, navnlig Internettet, i regerings- og ngo-
programmer i forbindelse med fremme af demokrati, menneskerettigheder og god
regeringsførelse
•
fremme programmer, der har til formål at forbedre det offentliges service over for
borgerne. Prioriterede områder vil i den forbindelse være vælgerregistrering,
folketællinger, valgovervågning, indførelse af bæredygtige beskatningssystemer
og registrering af fast ejendom.
7.3.
Planlægning, programlægning og implementering
Hvad angår selve planlægningen, programlægningen og implementeringen af
ovennævnte foranstaltninger vil de sædvanlige procedurer og foreliggende midler
blive anvendt. Beslutningstagningsproceduren er lande- og regionsspecifik og der
skal i den forbindelse tages hensyn til nedenstående forhold:
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Spørgsmålet om hvorvidt og under hvilken form anvendelsen af IKT-værktøjer
eller styrkelsen af den nationale IKT-politik i udviklingslandene bør ofres særlig
opmærksomhed inden for rammerne af udviklingssamarbejdet med Fællesskabet
er et område, der hører hjemme under de
nationale og regionale
strategidokumenter.
På Rådets (udvikling) møde i november 2000
understregedes betydningen af nationale og regionale strategidokumenter som et
nøgleelement i bestræbelserne på at opnå komplementaritet. Den første runde af
nationale og regionale strategidokumenter vedrører AVS-lande og -regioner inden
for rammerne af den nye Cotonou-aftale. Europa-Kommissionen har til opgave at
sikre, at IKT og deres potentielle rolle i forbindelse med udvikling vil få den
fornødne bevågenhed ved udarbejdelsen af disse strategier. Indarbejdelsen af IKT
i de nationale og regionale strategidokumenter vil sikre, at det berørte land eller
region får kontrol med projektet samt, at differentiering og prioritering kommer til
at foregå i overensstemmelse med behov og den fastlagte politik.
•
Når der først med udgangspunkt i et nationalt eller regionalt strategidokument er
truffet beslutning om specifikke IKT- og udviklingstiltag, vil Fællesskabet
sædvanligvis anvende
en metode, der involverer en lang række forskellige
aktører
på både nationalt og internationalt niveau. På
internationalt
niveau vil
Fællesskabet kunne samarbejde mere intenst med repræsentanter for både
erhvervslivet og civilsamfundet. Ngo'er inden for udviklingsområdet er
nøglepartnere i bestræbelserne på at styrke de fattige befolkningsgruppers
situation gennem IKT-anvendelse (og de er også selv storforbrugere af IKT). På
nationalt
niveau vil Fællesskabet kunne yde støtte til politik- og
programudarbejdelse med proaktiv deltagelse af lokale nøgledeltagere.
•
IKT og udvikling er et relativt nyt samarbejdsområde. Som det fremgår af
ALAMED Review bør der udarbejdes en mere
systematisk anvendelsesmetode
for IKT inden for udviklingsområdet med henblik på overvågning og evaluering
af bedre resultater. Der findes allerede administrative informationssystemer, der
lagrer indhøstede erfaringer og information om de metoder, der har vist sig mest
hensigtsmæssige. Der foreligger forslag om, at Fællesskabet og medlemsstaterne
på proaktiv basis tager del i sådanne initiativer og/eller selv i fællesskab opretter
et
vidensadministrationssystem
inden for IKT og udvikling. Der bør endvidere
opmuntres til periodiske tiltag som ALAMED Review.
•
Eftersom et stadig stigende antal bistandsorganisationer i medlemsstaterne
involverer sig i IKT og udvikling, er det vigtigt, at de gældende bestemmelser om
komplementaritet
og
koordinering
kan
anvendes
effektivt.
Fællesskabets/medlemsstaternes
uformelle
ekspertgruppe
om
informationssamfundet og udvikling kan endvidere fortsat spille en nyttig rolle,
hvad erfaringsudveksling og brainstorming angår i forbindelse med fremtidige
tiltag. Man håber, at de nuværende internationale initiativer, navnlig G 8 og FN's
IT Task Force, ligeledes vil fremkomme med retningslinjer om en bredere vifte af
emner vedrørende koordinering og synergi med andre internationale aktører
(bilaterale donorer, udviklingsbanker, FN-systemet osv.).
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
K
ONKLUSION
Informations- og kommunikationsteknologi indeholder både udfordringer og løfter om social
og økonomisk udvikling, og det er intet sted mere sandt end i verdens fattigste lande. IKT
indeholder fantastiske muligheder for at mindske de sociale og økonomiske uligheder og for
at støtte bæredygtig lokal velstandsudvikling til støtte for de mere langsigtede udviklingsmål.
Hvis IKT anvendes forkert kan teknologien på den anden side føre til yderligere
marginalisering af de fattige og udstødte befolkningsgrupper, hvorved der vil blive føjet en
"digital dimension" til de eksisterende sociale og økonomiske uligheder i udviklingslandene.
Som det er tilfældet med andre udfordringer på udviklingsområdet, er det udviklingslandene
selv og de øvrige berørte parter, navnlig lokalsamfundene, der skal træffe beslutningen om,
hvorvidt de ønsker at gøre brug af disse nye muligheder. Det er en absolut forudsætning, at de
selv tager ansvar for processen. Det internationale samfund kan på sin side spille en aktiv
rolle ved at anvise de potentielle fordele ved en ny politik på området samt bistå interesserede
lande med at udarbejde en relevant politik ud fra deres situation og prioriteter.
Fællesskabet vil støtte og anvende IKT ikke som en prioriteret sektor, men snarere som et
værktøj til at opfylde målsætninger inden for nøgleområderne og som en hjælp til
gennemførelse af Fællesskabets nye udviklingspolitik. IKT skal ikke betragtes isoleret, men
som en del af en overordnet udviklingsstrategi og den politiske dialog med modtagerlandene.
19