PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001
KOM (2001) 0782
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 20.12.2001

KOM(2001) 782 endelig

Resultattavle vedrørende statsstøtte, anden udgave

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultattavle vedrørende statsstøtte, anden udgave

Indhold

2.1.

2.2.

3.1.

3.2.

4.1.

4.2.

4.3.

5.1.

5.2.

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

7.1.

7.2.

Indledning..................................................................................................................... 4

Resultattavlens struktur og begrænsninger .................................................................. 4

Struktur......................................................................................................................... 4

Begrænsninger.............................................................................................................. 5

Oversigt over statsstøtte i EU....................................................................................... 6

Stockholm-indikatoren – Er der tendens til et fald i medlemsstaternes

statsstøtte? .................................................................................................................... 6

Fordelingen af statsstøtte blandt medlemsstaterne og på hovedsektorer ..................... 7

Behovet for at kanalisere støtte i retning af horisontale, regionale og

samhørighedsfremmende mål ...................................................................................... 8

Kanalisering af støtte til horisontale formål ................................................................. 8

Statsstøtte til regionaludvikling og samhørighedsformål........................................... 10

Statsstøtte til bestemte servicesektorer....................................................................... 11

Kontrolprocedurerne i Den Europæiske Union.......................................................... 12

Beslutningsproces....................................................................................................... 12

Negative beslutninger og tilbagesøgning af statsstøtte .............................................. 13

Statsstøtte til forskning og udvikling og det indre marked ........................................ 15

Statsstøtte til F&U...................................................................................................... 15

F&U-støtte som supplement til det private erhvervslivs samlede F&U-udgifter ...... 16

Venturekapital hjælper nye højteknologiske virksomheder på vej ............................ 16

Statsstøtte til forskning og udvikling og innovation i det indre marked .................... 17

Statsstøttefora ............................................................................................................. 19

Medlemsstatsforum .................................................................................................... 19

Europa-Parlamentet .................................................................................................... 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIGURER OG TABELLER

Figur 1: Statsstøtten udtrykt i procent af BNP faldt i de fleste medlemsstater mellem

1997 og 1999................................................................................................................ 6

Figur 2: Meget varierende fordeling af statsstøtte i EU i 1999. ................................................. 7

Figur 3: De fleste medlemsstater omdirigerede støtten til horisontale formål mellem 1997

og 1999......................................................................................................................... 9

Figur 4: En faldende andel af den samlede støtte gik til individuelle sektorer mellem

1997 og 1999.............................................................................................................. 10

Tabel 1: Regionalstøtte og regionaludvikling .......................................................................... 11

Figur 5: Syv medlemsstater reducerede støtten til bestemte servicesektorer. .......................... 12

Figur 6: Andel negative beslutninger pr. medlemsstat............................................................. 13

Tabel 2: Uopfyldte tilbagesøgningskrav pr. 10.9.2001. ........................................................... 13

Figur 7: Uopfyldte tilbagesøgningskrav i medlemsstaterne..................................................... 14

Tabel 3: Uopfyldte tilbagesøgningskrav med angivelse af beløb pr. medlemsstat. ................. 15

Figur 8: Statsstøtten til F&U er relativt beskeden sammenlignet med det private

erhvervslivs F&U-udgifter. ........................................................................................ 16

Figur 9: Venturekapitalinvesteringer i en tidlig fase................................................................ 17

Tabel 4: Statsstøtte til F&U og udvalgte indikatorer for innovation........................................ 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

Denne anden udgave af resultattavlen vedrørende statsstøtte tjener til at øge gennem-

sigtigheden yderligere og til at højne opmærksomheden omkring behovet for statsstøtte-

kontrol. I de senere år har Kommissionen strammet statsstøttekontrollen betydeligt og

dermed sikret, at medlemsstaterne kun yder støtte, som virkelig er i den fælles interesse.

Skønt hver enkelt støttetildeling finder sted på betingelser, som Kommissionen har

accepteret, kan det ikke nægtes, at den samlede statsstøtte, der stadig beløb sig til over

79 mia. EUR i 1999, har betydelige konkurrencefordrejende virkninger inden for det

indre marked. Dette erkendes af såvel medlemsstaterne som Europa-Parlamentet. I marts

2001 opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm medlemsstaterne til at sikre,

at deres statsstøtte senest i 2003 udviser en nedadgående tendens i forhold til BNP under

hensyn til nødvendigheden af i stedet at kanalisere støtten i retning af horisontale mål af

fælles interesse, herunder samhørighedsmål

. I december 2001 bekræftede Rådet (energi

og industri) disse mål og fremhævede resultattavlens relevans og nytte.

Mens Kommissionen vil fortsætte med at føre en stram statsstøttekontrol, bestræbe sig på

at øge gennemsigtigheden og nøje overvåge statsstøtteniveauet, skal medlemsstaterne

også selv gøre en indsats for at mindske statsstøtten og kanalisere den i retning af hori-

sontale mål i overensstemmelse med navnlig konklusionerne af Det Europæiske Råds

møde i Lissabon, ifølge hvilke EU skal gøres til den mest konkurrencedygtige og dyna-

miske videnbaserede økonomi i verden. De bør især tage deres nationale støttepolitik op

til revision og i den forbindelse overveje, om tildeling af statsstøtte altid er det mest

velegnede middel til at rette op på visse markedssvigt, og de bør foretage en bedømmelse

af støttens effektivitet og koncentrere de offentlige støtteforanstaltninger om områder,

hvor der med al tydelighed er blevet identificeret markedssvigt. Med denne anden udgave

af resultattavlen ønsker Kommissionen at tilskynde til denne revurderingsproces i

medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har allerede bidraget til resultattavlen, og i denne udgave er der allerede

taget hensyn til nogle af deres og Europa-Parlamentets kommentarer til den første udgave

af resultattavlen, mens andre bemærkninger vil komme til at sætte deres præg på senere

udgaver. En integrerende del af resultattavlen er det såkaldte medlemsstatsforum, der

tjener som et konkret eksempel på, hvordan medlemsstaterne kan udveksle oplysninger

om deres støttepolitikker og om deres forudgående og efterfølgende vurdering af den

tildelte støtte. Medlemsstaterne opfordres til også fremover at støtte dette initiativ.

2.1.

ESULTATTAVLENS STRUKTUR OG BEGRÆNSNINGER

Struktur

Resultattavlen består nu af fem dele. Første del giver et generelt overblik over statsstøtte-

situationen i medlemsstaterne. Anden del indeholder en analyse af den horisontale,

regionale og sektorspecifikke støtte, der dog foreløbig begrænser sig til fremstillings-

virksomhed og servicesektorer. Tredje del indeholder oplysninger om kontrolprocedu-

rerne i både Kommissionen og medlemsstaterne. Fjerde del søger at sætte statsstøtten ind

SN 100/01, punkt 20 og 21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i en bredere kontekst, nemlig i forhold til det indre marked og medlemsstaternes

strukturreformer. På baggrund af statsstøttens videre konsekvenser og ud over blot at

overholde Fællesskabets konkurrenceregler vil medlemsstaterne måske af rentabilitets-

og effektivitetshensyn finde det nyttigt at tage deres statsstøttepolitik op til ny vurdering.

Femte del indeholder oplysninger om supplerende informationskilder og internetlinks.

Endelig er der tilføjet et teknisk bilag med de data, der ligger til grund for de forskellige

figurer og tabeller. Alle tal er angivet i faste 1998-priser.

Denne struktur vil blive fastholdt i fremtidige udgaver. Den fjerde del, hvor statsstøtten

sættes ind i en bredere kontekst, nemlig det indre marked, vil i fremtidige udgaver foku-

sere på statsstøtte inden for andre udvalgte politikområder såsom miljø, små og mellem-

store virksomheder eller regionaludvikling for i det omfang, det er muligt, at måle, hvor

effektiv og nyttig den er.

I denne anden udgave af resultattavlen viser første del udviklingen i statsstøtteniveauet

opgjort i procent af BNP mellem 1997 og 1999 og statsstøtteniveauet ligeledes opgjort i

procent af BNP i 1999 i medlemsstaterne fordelt på hovedsektorer. Anden del indeholder

figurer og tabeller, der viser, i hvor høj grad det er lykkedes medlemsstaterne at kanali-

sere støtten fra specifikke sektorer i retning af horisontale og regionale mål. Tredje del

indeholder oplysninger om statsstøttekontrollen, bl.a. om den gennemsnitlige varighed af

visse procedurer. Den indeholder også oplysninger om tilbagesøgningen af ulovlig stats-

støtte. Resultattavlens fjerde del, der handler om statsstøtte som økonomisk instrument i

det indre marked, fokuserer i denne udgave på den rolle, statsstøtten spiller som led i den

generelle forsknings- og udviklingspolitik. Den sidste del indeholder yderligere oplys-

ninger om medlemsstaternes og nu også Europa-Parlamentets aktiviteter.

2.2.

Begrænsninger

Denne anden udgave af resultattavlen dækker perioden 1997 til 1999, der altså ligger

forud for Det Europæiske Råd i Stockholm i 2001. Der skal tages højde for følgende

begrænsninger ved revurderingen i 2003 af de mål, der blev sat i Stockholm. Tallene for

2000 vil først foreligge i begyndelsen af 2002. Der vil først foreligge et komplet sæt data

for året 2003 i begyndelsen af 2005, da medlemsstaterne og Kommissionen har behov for

op til et år til at indsamle og analysere de forskellige statsstøttedata.

De statsstøtteoplysninger, der er indhentet til resultattavlen, er sammenstillet efter hoved-

formål. Det skal bemærkes, at hovedformålene ikke altid kan give et fuldstændig nøjag-

tigt billede af de endelige støttemodtagere, da f.eks. en del af regionalstøtten udbetales til

små og mellemstore virksomheder, og støtte til forskning og udvikling ydes til bestemte

sektorer osv. Kommissionen vil derfor til stadighed bestræbe sig på at gøre detaljeringen

af de data, den indsamler, mere detaljeret.

I resultattavlen beskrives en række indikatorer. Det skal bemærkes, at disse indikatorer

har til formål at fremhæve den faktuelle udvikling uden at forsøge at fastlægge årsags-

sammenhænge. Der fældes derfor ingen domme i resultattavlen. Den indeholder kun

faktuelle oplysninger, der kan tjene som udgangspunkt for drøftelser uden at foregribe

udfaldet heraf. Ved anvendelsen af resultattavlens oplysninger er det vigtigt at holde

dette in mente.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VERSIGT OVER STATSSTØTTE I

Dette kapitel giver en oversigt over udviklingen i den støtte, der blev ydet i EU fra 1997

til 1999, og viser fordelingen af støtten i 1999 på de forskellige hovedsektorer.

3.1.

Stockholm-indikatoren – Er der tendens til et fald i medlemsstaternes stats-

støtte?

På Det Europæiske Råds møde i Stockholm i 2001 blev medlemsstaterne opfordret til at

sikre en faldende tendens i statsstøtten i forhold til BNP inden 2003. Figur 1 giver en

indikation af den indsats, som medlemsstaterne har gjort for at imødekomme opfor-

dringen fra Det Europæiske Råd. "Stockholm-indikatoren" viser for hver enkelt

medlemsstats vedkommende udviklingen i statsstøtteniveauet mellem 1997 og 1999, dvs.

forud for Det Europæiske Råds møde i Stockholm. Kommissionen vil ajourføre denne

indikator årligt. Ved hjælp af denne indikator burde samtlige medlemsstater være i stand

til at mindske statsstøtten i forhold til BNP frem til 2003.

Figur 1: Statsstøtten udtrykt i procent af BNP faldt i de fleste medlemsstater

mellem 1997 og 1999.

FIN

IRL

-1,0%

-0,8%

-0,6%

-0,4%

-0,2%

0,0%

0,2%

0,4%

0,6%

Anm.: Procentvis ændring i statsstøtteniveauet udtrykt i procent af det nationale BNP mellem 1997 og

1999.

Kilde: GD for Konkurrence og Eurostat.

Statsstøtten opgjort i procent af BNP er faldet i elleve medlemsstater. I de resterende fire

medlemsstater er statsstøtten opgjort i procent af BNP steget. Stigningen i den samlede

støtte i Luxembourg, Nederlandene og Danmark skyldes en forøgelse af støtten til jern-

banerne. Den skarpe stigning i støtteniveauet i Irland skyldes, at Kommissionen siden

1998 har betragtet den reducerede irske selskabsskat, der er ved at blive gradvist

afskaffet, som statsstøtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.

Fordelingen af statsstøtte blandt medlemsstaterne og på hovedsektorer

Den samlede statsstøtte i EU opgjort som en procentdel af BNP er faldet støt siden 1993.

Mellem 1997 og 1999 faldt den med over 30 %. De seneste data fra 1999, der afslører et

statsstøtteniveau på 1 % af EU's BNP, tyder dog på, at der er basis for at mindske stats-

støtten yderligere i fremtiden.

Der optræder endvidere store forskelle mellem den samlede støtte, der ydes af de

forskellige medlemsstater. Der er desuden stor variation mellem medlemsstaterne for så

vidt angår det omfang, i hvilket hovedsektorerne tilgodeses af støtten. Figur 2 giver et

overblik over støttens fordeling blandt medlemsstater og på hovedsektorer.

Figur 2: Meget varierende fordeling af statsstøtte i EU i 1999.

EU-gennemsnit

FIN

IRL

0,0%

0,3%

0,5%

0,8%

1,0%

1,3%

1,5%

1,8%

Fremstillingsvirksomhed, kul

Servicesektorer

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Anm.: Statsstøttens fordeling på hovedsektorer i de forskellige medlemsstater i 1999 i procent af nationalt

BNP. Statsstøtte ydet til specifikke servicesektorer omfatter støtte til luftfartsindustrien, den finansielle

sektor, turisme, medier og kultur.

Kilde: GD for Konkurrence og Eurostat.

Mens statsstøtten opgjort i procent af BNP udgjorde mere end 1,5 % i Irland og Finland i

1999, udgjorde den mindre end 0,5 % af BNP i Det Forenede Kongerige. Sammen med

Det Forenede Kongerige ligger også Sverige, Nederlandene, Italien og Grækenland under

EU-gennemsnittet.

Den procentdel af den samlede støtte, der gik til fremstillingsvirksomhed, kulindustrien

og servicesektorer, varierede mellem 16 % i Luxembourg og 69 % i Portugal. Støtten til

landbrug og fiskeri tegnede sig for blot 7 % af den samlede støtte i Tyskland, mens land-

brugsstøtten i Finland tegnede sig for hele 73 % af den samlede støtte. Jernbanernes

andel af den samlede støtte var størst i Luxembourg og lavest i Finland. Supplerende

oplysninger om statsstøtte pr. beskæftiget fremgår af det tekniske bilag (se tabel 0).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EHOVET

FOR AT KANALISERE STØTTE I RETNING AF HORISONTALE

REGIONALE OG SAMHØRIGHEDSFREMMENDE MÅL

På Det Europæiske Råds møder i Stockholm og Lissabon erkendte medlemsstaterne, at

der var behov for at kanalisere støtten væk fra støtte til individuelle virksomheder eller

sektorer og i stedet satse på støtte til horisontale formål af fælles interesse, herunder

samhørighedsfremmende formål. Resultattavlen vil derfor fokusere på disse formål.

Denne udgave af resultattavlen vil især se nærmere på, hvordan det går med at opfylde

disse målsætninger inden for fremstillingsvirksomhed, kulindustrien og servicesektorer.

Store del af landbrugs- og fiskerisektoren modtager traditionelt betydelig støtte over

Fællesskabets budget. I fremtidige udgaver af resultattavlen vil der blive foretaget en

særskilt analyse heraf. Den finansielle støtte til jernbanerne ydes normalt til virksom-

heder som kompensation for deres public service-forpligtelser. Denne kompensation er

fritaget

fra den i øvrigt obligatoriske undersøgelse af støtteordninger i henhold til EF-

traktatens artikel 88. Støtte til landbrug, fiskeri og jernbaner er derfor ikke omhandlet i

dette kapitel.

4.1.

Kanalisering af støtte til horisontale formål

Statsstøtte til horisontale formål, dvs. støtte, der ikke er målrettet bestemte sektorer eller

geografiske områder, anses normalt for at være mindre konkurrencefordrejende end

sektorspecifik støtte og ad hoc-støtte, som f.eks. støtte til redning og omstrukturering af

kriseramte virksomheder. Støtte, der ydes på tværs af alle sektorer, er mindre selektiv end

andre former for støtte. Det er derfor mere sandsynligt, at dens gavnlige virkninger, når

det gælder om at rette op på markedssvigt, vil opveje dens negative virkninger for

konkurrencen. De vigtigste horisontale formål, hvortil der ydes statsstøtte, er forskning

og udvikling, miljøbeskyttelse, energibesparelser og fremme af små og mellemstore virk-

somheder.

På Det Europæiske Råds møder i både Stockholm og Lissabon blev medlemsstaterne

opfordret til at gå væk fra sektorspecifik støtte og ad hoc-støtte og i stedet koncentrere

støtten om disse horisontale formål af fællesskabsinteresse. Figur 3 viser, hvordan dette

lykkedes for dem i årene mellem 1997 og 1999. Kommissionen vil ajourføre denne indi-

kator årligt for at følge udviklingen i medlemsstaterne.

Artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3: De fleste medlemsstater omdirigerede støtten til horisontale formål mellem

1997 og 1999.

FIN

IRL

-10%

-5%

10%

15%

20%

25%

Anm.: Procentvis ændring i den del af den samlede statsstøtte (ekskl. støtte til landbrug, fiskeri og jern-

baner), der i 1997-1999 gik til horisontale formål (SMV, F&U, miljø, energibesparelser, SMV-handel,

beskæftigelse og erhvervsuddannelse).

Kilde: GD for Konkurrence.

Den relative horisontale støttes andel af den samlede støtte i EU steg - i modsætning til

støtte til regionale og sektorspecifikke formål - med næsten 12 % fra 1997 til 1999. Den

horisontale støttes andel af den samlede støtte faldt dog i Nederlandene, Østrig og Irland.

Det fremgår af figur 4, at den andel, som den sektorspecifikke støtte (i modsætning til

støtte til regionale eller horisontale formål) tegner sig for af den samlede støtte i EU, faldt

med 1,6 % fra 1997 til 1999, om end denne andel steg i Luxembourg, Tyskland, Neder-

landene, Østrig og Belgien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4: En faldende andel af den samlede støtte gik til individuelle sektorer mellem

1997 og 1999.

FIN

IRL

-40%

-30%

-20%

-10%

10%

Anm.: Procentvis ændring i den del af den samlede statsstøtte (ekskl. støtte til landbrug, fiskeri og jern-

baner), der i 1997-1999 gik til kulindustrien, individuelle sektorer inden for fremstillingsvirksomhed og

servicesektorer.

Kilde: GD for Konkurrence.

På EU-plan er udviklingen allerede begyndt at gå i den retning, som Det Europæiske Råd

ønsker. I 1999 tegnede støtten til kulindustrien, til individuelle sektorer inden for frem-

stillingsvirksomhed og til servicesektorer sig dog fortsat for over 30 % af den samlede

støtte. Der er derfor behov for en ekstra indsats fra medlemsstaternes side for at sikre den

ønskede reallokering af støtte fra sektorspecifikke formål til horisontale formål.

4.2.

Statsstøtte til regionaludvikling og samhørighedsformål

På såvel mødet i Stockholm som i Lissabon opfordrede Det Europæiske Råd medlems-

staterne til at flytte vægten over på støtte til regionaludvikling og samhørigheds-

fremmende formål. Dette kapitel dækker på den ene side regionalstøtte ydet i henhold til

artikel 87, stk. 3, litra a), og direkte støtte til virksomheder via Fællesskabets regional-

udviklingsfond (mål 1) og på den anden side den relative økonomiske vækst i støtte-

berettigede områder. Regionalstøtte ydet i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), indgår

ikke i tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Regionalstøtte og regionaludvikling

National

BNP-vækst i art.

87, stk. 3, litra a)- regionalstøtte i % Direkte støtte til virksomheder via

områder i forhold af BNP i art. 87, Regionaludviklingsfonden (mål 1)

i % af BNP i støtteberettigede art.

stk. 3, litra a)-

Medlems- til landsgennem-

87, stk. 3, litra a)-områder

stat

områder

snittet

0,78

0,10

3,49

0,11

EL*

0,55

0,27

0,04

0,18

3,59

0,16

IRL*

0,29

0,12

2,51

0,14

0,90

0,34

0,35

0,07

1,50

0,17

Anm.: Alle data er 1996-1998-gennemsnit. En positiv difference i BNP-vækst (+) angiver, at væksten i de

støtteberettigede områder var større end landsgennemsnittet, mens et minustegn (-) angiver, at væksten i de

støtteberettigede områder var lavere end landsgennemsnittet. (*) Da der ikke findes nogen ikke-støtteberet-

tigede områder i Portugal, Grækenland og Irland, er det forskellen mellem den nationale BNP-vækst og

EU-gennemsnittet, der er angivet. Tabellen omfatter regionalstøtte ydet i henhold til artikel 87, stk. 3, litra

a), og støtte ydet via Regionaludviklingsfonden (mål 1) i støtteberettigede områder. Støtteberettigede

områder er områder som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra a) (liste gyldig indtil 31.12.1999).

Kilde GD for Konkurrence, GD for Regionalpolitik og Eurostat.

Det fremgår af tabel 1, at i perioden 1996-98 lå den nationale regionalstøtte opgjort som

en procentdel af BNP i de støtteberettigede områder over EU-gennemsnittet i Frankrig,

Tyskland og Italien. Desuden lå den direkte støtte ydet til virksomheder via Regional-

udviklingsfonden opgjort som en procentdel af de støtteberettigede områders BNP over

EU-gennemsnittet i Portugal, Grækenland og Spanien. I Grækenland, Frankrig, Irland,

Italien og Portugal var væksten i de støtteberettigede områder større end væksten i ikke-

støtteberettigede områder mellem 1996 og 1998.

4.3.

Statsstøtte til bestemte servicesektorer

Støtte til bestemte servicesektorer i form af navnlig redningsstøtte eller omstrukturerings-

støtte vil med al sandsynlighed fordreje konkurrencen i højere grad end støtte til hori-

sontale formål. Størstedelen af støtten til bestemte servicesektorer, nemlig til luftfarts-

industrien, den finansielle sektor, turisme, medier og kultur

, begunstiger aktivitets-

områder, der får stadig større betydning, f.eks. turisme, eller de nyligt liberaliserede

sektorer, f.eks. luftfart og finansielle tjenester. Figur 5 viser den relative ændring i stats-

støtten til specifikt servicesektorerne i medlemsstaterne sammenlignet med den samlede

støtte (ekskl. støtte til landbrug, fiskeri og jernbaner).

Med hensyn til støtten til medier og kultur skal det imidlertid bemærkes, at en stor del af støtten hertil

ydes som kompensation for public service-forpligtelser og er statsstøtte, der tjener kulturelle formål

som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5: Syv medlemsstater reducerede støtten til bestemte servicesektorer.

IRL

FIN

-40%

-30%

-20%

-10%

10%

Anm.: Procentvis ændring i den del af medlemsstaternes samlede statsstøtte (ekskl. støtte til landbrug,

fiskeri og jernbaner), der i 1997-1999 gik til specifikt luftfart, turisme, finansielle tjenester, medier og

kultur.

Kilde: GD for Konkurrence.

Mellem 1997 og 1999 reducerede syv medlemsstater bestemte servicesektorers relative

andel af den samlede støtte, mens de øvrige otte forøgede den. Da støttenedskæringerne,

navnlig i Grækenland og Frankrig, har været mere omfattende end forøgelserne, der især

har været store i Nederlandene og Luxembourg, er disse sektorers andel af den samlede

støtte i EU klart faldende.

5.1.

ONTROLPROCEDURERNE I

UROPÆISKE

NION

Beslutningsproces

Kommissionen fører kontrol med medlemsstaternes statsstøtte ved hjælp af en formel,

gennemsigtig procedure efter Rådets forordning (EF) nr. 659/1999

. I dag tager det i

gennemsnit omkring fire måneder at få godkendt en anmeldt statsstøttesag. Det skyldes,

at medlemsstaterne i mange tilfælde glemmer at indsende al relevant materiale sammen

med den første anmeldelse, således at Kommissionen må fremsætte en eksplicit begæring

herom.

Hvis Kommissionen nærer tvivl med hensyn til en statsstøtteforanstaltnings forenelighed

med EF-traktaten, indleder den en formel undersøgelsesprocedure efter artikel 88, stk. 2.

I dag varer det i gennemsnit ni måneder, før der indledes en sådan undersøgelses-

procedure.

EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen er i færd med at strømline statsstøttereglerne og kontrolprocedurerne. Det

vil bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden, bl.a. fordi medlemsstaterne vil få mere

præcise oplysninger om, hvad de skal indsende til Kommissionen. Ved at forbedre

medlemsstaternes anmeldelser af statsstøttesager vil Kommissionen kunne fremskynde

sin beslutningsprocedure betydeligt. Sagsbehandlingstiden vil også blive forkortet takket

være den nylige vedtagelse af gruppefritagelsesforordninger for støtte til små og mellem-

store virksomheder

og for uddannelsesstøtte

. Virkningerne heraf vil blive analyseret i

fremtidige resultattavler.

5.2.

Negative beslutninger og tilbagesøgning af statsstøtte

Når Kommissionen når til den konklusion, at en støtteforanstaltning ikke opfylder krite-

rierne for at kunne erklæres forenelig med EF-traktaten, vedtager den en negativ beslut-

ning. Figur 6 viser, hvor stor en andel de negative beslutninger udgjorde for de enkelte

medlemsstater i perioden 1998-2000.

Figur 6: Andel negative beslutninger pr. medlemsstat

Negative beslutninger

100

Procent

(98)

(106)

(44)

(386)

(48)

(296)

FIN

(47)

(115)

IRL

(48)

(350)

(9)

(156)

(54)

(43)

(92)

(1982)

Positive beslutninger og betingede beslutninger

100

Tal i parentes: Antal beslutninger pr. medlemsstat i alt

Anm.: Statsstøttebeslutninger angående alle sektorer med undtagelse af fiskeri.

Kilde: GD for Landbrug, GD for Konkurrence og GD for Transport og Energi.

I tilfælde af en negativ beslutning stiller Kommissionen normalt krav om, at medlems-

staten skal tilbagesøge støtten fra støttemodtageren, hvis støtten allerede er blevet

udbetalt. Tabel 2 og figur 7 giver et overblik over situationen med hensyn til opfyldelsen

af disse tilbagesøgningskrav.

Tabel 2: Uopfyldte tilbagesøgningskrav pr. 10.9.2001.

Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel

87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33-42.

Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel

87 og 88 på uddannelsesstøtte. EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20-29.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under

opfyldelse

Indgår i

konkurs-

procedure

Genstand for

sagsanlæg ved

national

retsinstans

Genstand for

sagsanlæg ved EU-

retsinstans

Samlet antal

uopfyldte

krav

Anm.: Sager vedrørende tilbagesøgning af statsstøtte inden for alle sektorer med undtagelse af landbrug,

fiskeri og transport. Retssager har ikke nødvendigvis opsættende virkning for tilbagesøgningen.

Kilde: GD for Konkurrence.

Figur 7: Uopfyldte tilbagesøgningskrav i medlemsstaterne.

Anm.: Antal uafgjorte sager vedrørende tilbagesøgning af statsstøtte inden for alle sektorer med undtagelse

af landbrug, fiskeri og transport. Status pr. 10.9.2001 og pr. medlemsstat.

Kilde: GD for Konkurrence.

Tabel 3 viser, hvor store beløb der skal tilbagesøges i medlemsstaterne som følge af

ulovlige statsstøtteforanstaltninger. I nogle tilfælde, hvor et stort antal støttemodtagere er

involveret, er det ikke muligt at angive det præcise beløb, før den ulovlige støtte er blevet

tilbagebetalt af modtagerne. Omkring halvdelen af det beløb, der skal tilbagesøges i

Tyskland, hænger sammen med en enkelt sag, der verserer ved EF-Domstolen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: Uopfyldte tilbagesøgningskrav med angivelse af beløb pr. medlemsstat.

Situationen

pr. 10.9.2001

Uopfyldte

tilbage-

søgningskrav

Beløb, der skal tilbage-

søges i mio. EUR

1 739

143

2 055

Antal sager, hvor beløbet ikke

er nærmere angivet

Anm.: Sager vedrørende tilbagesøgning af statsstøtte inden for alle sektorer med undtagelse af landbrug,

fiskeri og transport fordelt på de berørte medlemsstater.

Kilde: GD for Konkurrence.

6.1.

TATSSTØTTE TIL FORSKNING OG UDVIKLING OG DET INDRE MARKED

Statsstøtte til F&U

Markedskræfterne alene kan ikke sikre et socioøkonomisk optimalt niveau for F&U-

indsatsen. Virksomhedernes investeringsbeslutninger afhænger frem for alt af fordelene

for dem selv, men det samlede udbytte for samfundet af et F&U-program kan være bety-

deligt større end disse private fordele som følge af den eksterne effekt (spillover-

effekten). Spillover-effekten kan opstå via flere kanaler: samtaler mellem ansatte i

forskellige virksomheder, mobilitet blandt forskningspersonale, tekniske publikationer og

konferencer, oplysninger i patentdokumenter og efterligninger. Desuden kan forsknings-

resultater, der ikke fører direkte til nye produkter eller processer ikke patentbeskyttes.

Selv når der kan udtages patent på resultaterne, kan patentets gyldighedsperiode være

kortere end den tid, der er nødvendig for at sikre et rimeligt afkast af investeringen.

Endvidere kan især mindre virksomheder have problemer med at finde eksterne kilder til

finansiering af F&U-projekter på grund af den store risiko forbundet med projekterne. En

virksomheds F&U-indsats afhænger derfor normalt af dens interne finansielle ressourcer.

Hvis virksomhederne ikke er sikret et økonomisk udbytte af de ikke-hemmeligholdte

resultater af den forskning, de selv har måttet finansiere, og i øvrigt lider under forskel-

lige finansielle begrænsninger, vil de ofte udføre mindre forskning og udvikling, end

hvad der kunne ønskes.

Offentlig støtte, der kan mindske omkostningerne forbundet med virksomhedernes forsk-

ning og udvikling, kan derfor være til gavn for den samlede velfærd. Men når denne

støtte fordrejer konkurrencen, falder den ind under EF-traktatens statsstøtteregler.

Kommissionen skal derfor holde nøje øje med sådanne konkurrencefordrejende virk-

ninger. Skønt Kommissionen i overensstemmelse med den generelle målsætning om at

kanalisere støtte i retning af horisontale formål traditionelt ser med positive øjne på stats-

støtte til F&U, kan denne støtte kun tillades, hvis den tjener som et incitament for virk-

somhederne til at iværksætte F&U-aktiviteter ved siden af deres løbende aktiviteter

(additionalitetsprincippet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.2.

F&U-støtte som supplement til det private erhvervslivs samlede F&U-

udgifter

En betydelig del af forskningen og udviklingen i EU er traditionelt blevet finansieret af

private virksomheder. F&U-støtte er en af de måder, hvorpå medlemsstaterne kan under-

støtte det private erhvervslivs F&U-indsats. I figur 8 sammenlignes de private F&U-

udgifter med medlemsstaternes F&U-støtte.

Figur 8: Statsstøtten til F&U er relativt beskeden sammenlignet med det private

erhvervslivs samlede F&U-udgifter.

3,0

2,5

2,0

Procent

1,5

1,0

0,5

0,0

FIN

IRL

Det private erhvervslivs F&U-udgifter i % af BNP

Statsstøtte til F&U i % af BNP

Anm.: Alle tal er gennemsnit for 1997-1999. Der indsamles ikke oplysninger om statsstøtte til F&U efter

de normale retningslinjer og normer for F&U-undersøgelser (Frascati Manual), så enhver sammenligning

kan være behæftet med unøjagtigheder. F&U-støtte ydet som led i regionalstøtte er ikke inkluderet. Der

findes ingen oplysninger om det private erhvervslivs F&U-udgifter i Østrig og Luxembourg. Tallene for

F&U-udgifterne i nogle medlemsstater bygger på Eurostat-beregninger.

Kilde: GD for Konkurrence og Eurostat (strukturelle indikatorer).

Statsstøtten til forskning og udvikling tegner sig for blot 0,05 % af BNP i EU. Finland,

Danmark og Sverige er de tre lande, hvor F&U-støttens andel af BNP er størst.

6.3.

Venturekapital hjælper nye højteknologiske virksomheder på vej

I visse tilfælde har virksomheder problemer med at finde eksterne kilder til finansiering

af deres forretningsplaner på grund af den store risiko, der knytter sig til dem. Navnlig

højteknologiske virksomheder oplever disse problemer i deres opstarts- og udviklings-

fase

, fordi der hersker stor usikkerhed med hensyn til deres chancer for succes sammen-

lignet med veletablerede virksomheder. Nye virksomheder, der kaster sig ud i

højteknologiske aktiviteter og forskning og udvikling, har store problemer med at finde

Se Kommissionens definition på venturekapital i meddelelsen "Risikovillig kapital: En nøgle til

jobskabelse i Den Europæiske Union" (SEK(1998) 552 endelig udg. af 31. marts 1998).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilstrækkelige midler til at overvinde de store risici forbundet med den øjeblikkelige

kommercielle udnyttelse af F&U-resultater. Venturekapitalinvesteringer på et tidligt

tidspunkt kan i hvert fald delvist rede dem ud af dette problem. Figur 9 viser det relative

omfang af venturekapitalinvesteringerne foretaget i en tidlig fase i de forskellige

medlemsstater.

Figur 9: Venturekapitalinvesteringer i en tidlig fase.

0,07%

0,06%

0,05%

0,04%

0,03%

0,02%

0,01%

0,00%

FIN

IRL

Venturekapital (tidlig fase) i % af BNP

Anm.: Venturekapitalinvesteringer (i forberedelses- eller startfasen) opgjort i procent af BNP (gennemsnit

for 1997-1999). Der foreligger ingen oplysninger herom for Luxembourgs vedkommende.

Kilde: GD for Konkurrence, Eurostat (strukturelle indikatorer) og European Venture Capital Association.

Venturekapitalinvesteringerne opgjort i procent af BNP er højest i Belgien, Neder-

landene, Sverige og Finland. I EU som helhed tegner venturekapitalinvesteringerne sig

for blot 0,02 % af BNP.

6.4.

Statsstøtte til forskning og udvikling og innovation i det indre marked

Som følge af den forholdsvis begrænsede mængde F&U-støtte, som det private

erhvervsliv modtager til netop forskning og udvikling i medlemsstaterne, er det vanske-

ligt at vurdere virkningen af den samlede F&U-støtte for innovationen i det indre

marked. Ikke desto mindre viser tabel 4, hvor meget statsstøtten til forskning og udvik-

ling udgør i procent af BNP, og hvor meget de samlede F&U-udgifter udgør i procent af

BNP. Tabellen indeholder desuden nogle oplysninger om resultaterne af forskningen og

udviklingen, således som de afspejler sig i antallet af patenter og væksten i arbejds-

kraftens produktivitet. Væksten i arbejdskraftens produktivitet er et mål for produktions-

effektiviteten. En stor del af stigningen i produktionseffektiviteten antages at kunne

tilskrives F&U-indsatsen. Skønt disse indikatorer er af begrænset relevans, kan man ved

at sammenligne tallene konstatere visse tendenser. Både antallet af patenter, der er blevet

udtaget, og væksten i arbejdskraftens produktivitet varierer betydeligt medlemsstaterne

imellem. Der er ingen oplagt sammenhæng mellem disse indikatorer og omfanget af

F&U-støtte. Eksempelvis er antallet af nye patenter i medlemsstater med et relativt højt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F&U-støtteniveau ikke nødvendigvis stort, og de samme medlemsstater udviser ikke

nødvendigvis en stor vækst i arbejdskraftproduktiviteten. Det skal bemærkes, at nye

patenter ikke er hovedformålet med støtten til forskning og udvikling, og at antallet af

nye patenter er kraftigt afhængigt af, hvilken sektor der udfører den industrielle forsk-

ning. Antallet af nye patenter er med andre ord også afhængigt af, om bestemte industri-

grene indtager en stærk eller svag stilling i en given medlemsstat.

Tabel 4: Statsstøtte til F&U og udvalgte indikatorer for innovation.

Patenter Arbejdskraftsproduktivitet

pr. million - gnsntl. årlig vækst

1995-2000 (i %)

indbyggere

Samlede F&U-

udgifter i

F&U-støtte

% af BNP

i % af BNP

FIN

IRL

131

133

261

151

121

277

161

180

293

101

126

2,53

1,72

1,46

1,31

0,69

2,56

1,50

2,04

0,73

4,24

4,12

0,62

2,70

0,89

0,01

1,07

FIN

IRL

1,78

1,92

2,35

1,99

0,87

0,51

2,19

2,93

1,00

1,39

n.a.

1,99

0,69

3,74

1,85

1,88

0,09

0,05

0,06

0,11

0,04

0,00

0,06

0,14

0,03

0,01

0,03

0,04

0,01

0,04

0,01

0,05

Anm.: Alle tal med undtagelse af tallene for arbejdskraftproduktiviteten er gennemsnit for 1997-1999. Kun

patenter registreret hos Det Europæiske Patentkontor er medregnet. Der indsamles ikke oplysninger om

statsstøtte til F&U efter de normale retningslinjer og normer for F&U-undersøgelser (Frascati Manual), så

enhver sammenligning kan være behæftet med unøjagtigheder. F&U-støtte ydet som led i regionalstøtte er

ikke inkluderet.

Kilde: GD for Konkurrence, GD for Forskning og Eurostat.

Med henblik på en mere dybtgående analyse af, hvor effektiv F&U-støtten er, kunne man

også benytte nogle af de indikatorer, der blev indsamlet som led i den første fase af

benchmarkingen af de nationale forskningspolitikker. For at opnå en bedre forståelse af

den mulige interaktion mellem F&U-støtte og den økonomiske udvikling kunne det være

nyttigt at se på nogle flere af de indikatorer, der blev benyttet i forbindelse med denne

benchmarking-øvelse, f.eks. dem, der blev benyttet til at måle de offentlige og private

investeringer i F&U, og dem, der blev benyttet til at måle den videnskabelige og tekno-

logiske produktivitet.

Følgende publikationer bør konsulteres for at få et bedre indblik i medlemsstaternes

generelle politik på F&U-området: Europa-Kommissionen (2001): 'Towards a European

Research Area: Key figures 2001; Special edition; Indicators on benchmarking of

national research policies' og Europa-Kommissionens 'Innovationsresultattavle for 2001'.

Internetadresser:

http://europa.eu.int/comm/research/area/benchmarking2001.pdf

http://www.cordis.lu/innovation-smes/scoreboard/scoreboard_2001.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TATSSTØTTEFORA

Dette kapitel indeholder internetlinks til oplysninger om medlemsstaternes og Europa-

Parlamentets politik på statsstøtteområdet.

En oversigt over de lovgivningsmæssige rammer for statsstøttekontrollen findes på

følgende adresse på EU's internetserver EUROPA:

http://europa.eu.int/comm/competition/state_aid/legislation/

7.1.

Medlemsstatsforum

Et vigtigt led i den gensidige kontrol, som Kommissionen ønsker at fremme gennem

resultattavlen, er en gennemsigtig informationsudveksling mellem medlemsstaterne om

de forskellige aspekter af deres respektive statsstøtte/konkurrencepolitik. Resultattavlen

er derfor udformet således, at den omfatter links til medlemsstaternes relevante

websteder. På denne måde vil adgangen til de oplysninger, som medlemsstaterne i

forvejen giver offentligheden om deres støttepolitik, blive forbedret.

Som supplement til de oplysninger, der blev offentliggjort under medlemsstatsforummet

i den første udgave af resultattavlen, gennemgås nedenfor den seneste udvikling i

medlemsstaterne.

Frankrig har nedsat et landsdækkende og flere regionale udvalg, der har til opgave både

at vurdere de økonomiske og sociale følger af statsstøtten til virksomheder og at kontrol-

lere brugen af statsstøtten med det formål at gøre den mere virkningsfuld (Lov nr. 2001-7

af 4. januar 2001 om tilsynet med offentlige midler ydet til virksomheder, offentliggjort i

Journal Officiel

nr. 4 af 5. januar 2001, s. 218; Anordning nr. 2001-483 af 6. juni 2001

om et landsdækkende udvalg og regionale udvalg for offentlig støtte til virksomheder,

offentliggjort i

Journal Officiel

af 7. juni 2001. s. 8999). Disse retsakter kan konsulteres

via internetadressen på "Journal Officiel de la République Française":

http://www.legifrance.gouv.fr/

Tyskland har for nylig udsendt sin 18. halvårsrapport om statsstøtte.

http://www.bundesfinanzministerium.de/Anlage6738/Beiheft-zum-18.-Subventions-

bericht.pdf og http://www.bundesfinanzministerium.de/Anlage6737/18.-Subventions-

bericht-der-Bundesregierung.pdf .

7.2.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets dokumenter om statsstøttepolitik kan konsulteres via følgende

internetadresse:

http://www.europarl.eu.int/committees/econ_home.htm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teknisk bilag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle statsstøtteoplysningerne vedrører gennemførte kommissionsbeslutninger og ikke sager,

der stadig er under behandling, og som når de er afgjort, kan påvirke de historiske data. Stats-

støtteudgifterne er angivet for det år, hvor de blev afholdt. I de tilfælde, hvor udgifterne

strækker sig over en årrække, er det samlede beløb fordelt på hvert af de år, hvor udgifterne

blev afholdt.

_______________________________________________________________________

Figur 1

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Bruttonationalproduktet i markedspriser er taget fra

Eurostats database Newcronos.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

Bemærkninger:

Data:

FIN

IRL

Statsstøtte i alt

1997

1998

2 304

2 175

3 122

3 117

1 531

1 536

29 089

27 503

1 608

1 210

6 307

6 219

2 074

2 060

19 617

18 559

722

1 133

16 580

13 700

162

245

2 935

3 054

2 054

1 331

1 739

1 899

8 291

8 121

98 133

91 863

1999

2 061

3 217

1 975

23 555

1 096

5 734

1 848

15 311

1 339

10 537

246

3 489

1 219

1 739

6 294

79 660

FIN

IRL

BNP

1997

1998

183 183

188 452

217 870

223 749

151 336

155 190

1 883 194 1 921 864

105 249

108 464

501 967

523 647

109 539

115 532

1 254 607 1 293 104

70 979

77 052

1 047 752 1 063 825

15 606

16 389

337 875

351 620

95 693

99 004

205 933

212 003

1 226 739 1 259 035

7 383 993 7 610 830

1999

192 378

229 432

157 790

1 951 751

112 108

544 715

120 177

1 330 890

84 627

1 078 948

17 618

365 215

101 879

220 023

1 286 225

7 817 449

_______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1a: Procentvis ændring i medlemsstaternes statsstøtte, ekskl. støtte til landbrug,

fiskeri og jernbaner, mellem 1997 og 1999.

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Bruttonationalproduktet i markedspriser er taget fra

Eurostats database Newcronos.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

FIN

IRL

Bemærkninger:

-1,0%

-0,8%

-0,6%

-0,4%

-0,2%

0,0%

0,2%

0,4%

0,6%

Data:

Statsstøtte til fremstillingsvirksomhed og servicesektorer

1997

1998

1999

578

522

511

752

807

854

825

938

992

17 112

15 629

12 436

1 090

544

416

3 557

3 644

3 017

509

489

451

FIN

10 168

9 770

6 144

488

904

854

IRL

9 659

6 959

3 900

632

592

604

1 716

1 006

836

512

559

3 665

4 101

2 810

51 313

46 517

34 424

BNP

1997

1998

183 183

188 452

217 870

223 749

151 336

155 190

1 883 194 1 921 864

105 249

108 464

501 967

523 647

109 539

115 532

1 254 607 1 293 104

70 979

77 052

1 047 752 1 063 825

15 606

16 389

337 875

351 620

95 693

99 004

205 933

212 003

1 226 739 1 259 035

7 383 993 7 610 830

1999

192 378

229 432

157 790

1 951 751

112 108

544 715

120 177

1 330 890

84 627

1 078 948

17 618

365 215

101 879

220 023

1 286 225

7 817 449

FIN

IRL

_______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Bruttonationalproduktet i markedspriser er taget fra

Eurostats database Newcronos.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

Bemærkninger:

Data:

Statsstøttetal for 1999

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

FIN

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

Samlet statsstøtte

Landbrug og fiskeri

Jernbaner

Fremstillingsvirksomhed og kul

Servicesektorer

2 061

905

646

475

3 217

278

2 085

838

1 975

248

735

963

23 555

1 598

9 520

12 291

145

1 096

165

515

409

5 734

1 367

1 349

2 971

1 848

1 358

439

15 311

3 102

6 065

5 096

1 048

IRL

1 339

354

131

658

196

10 537

1 675

4 962

3 620

280

246

177

3 489

1 121

1 764

555

1 219

287

771

1 739

363

818

462

6 294

1 123

2 361

2 564

246

79 660

13 972

31 263

32 149

2 275

_______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2a: Fordeling af statsstøtte på hovedsektorer, ekskl. landbrug, fiskeri og jern-

baner, i procent af nationalt BNP

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Bruttonationalproduktet i markedspriser er taget fra

Eurostats database Newcronos.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

EU-gennemsnit

FIN

IRL

0,0%

0,4%

0,8%

1,3%

Bemærkninger:

Fremstillingsvirksomhed, kul

Servicesektorer

Data:

S ta tsstø tteta l fo r 1 9 9 9

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

S ta ts s tø tte til fr e m s tillin g s v ir k s o m h e d , k u l o g s e r v ic e s e k to r e r

F r e m s tillin g s v ir k s o m h e d o g k u l

S p e c ifik k e s e r v ic e s e k to r e r

511

475

854

838

992

963

436

291

145

416

409

017

971

451

439

144

096

048

IR L

854

658

196

900

620

280

604

555

836

771

559

462

810

564

246

424

149

275

F IN

_______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 0: Statsstøtte i euro pr. beskæftiget

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Oplysningerne om beskæftigelse er taget fra Eurostats

database Newcronos.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

Bemærkninger:

Statsstøtte pr. beskæftiget

i euro

1997 -1999

550

830

622

712

338

416

FIN

914

772

IRL

706

607

912

406

326

436

280

563

_______________________________________________________________________

Figur 3

Kilde:

Bemærkninger:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsstøtte til horisontale formål

1997

1998

1999

177

155

146

F&U

Miljøbeskyttelse

SMV

Energibesparelser

SMV-handel

Beskæftigelse

Erhvervsuddannelse

I alt

349

278

277

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

578

522

511

129

148

F&U

Miljøbeskyttelse

SMV

110

127

213

Energibesparelser

SMV-handel

Beskæftigelse

106

101

Erhvervsuddannelse

I alt

363

387

500

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

752

807

854

163

166

157

F&U

Miljøbeskyttelse

223

259

248

SMV

Energibesparelser

138

140

162

SMV-handel

Beskæftigelse

128

146

Erhvervsuddannelse

105

148

183

I alt

703

883

929

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

825

938

994

1 206

1 260

1 239

F&U

Miljøbeskyttelse

129

142

114

SMV

1 415

1 328

1 061

Energibesparelser

153

152

148

SMV-handel

Beskæftigelse

185

183

Erhvervsuddannelse

I alt

3 035

3 101

2 784

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

17 112

15 629

12 436

F&U

Miljøbeskyttelse

SMV

Energibesparelser

SMV-handel

Beskæftigelse

Erhvervsuddannelse

I alt

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

1 090

544

416

234

200

219

F&U

Miljøbeskyttelse

SMV

244

257

220

Energibesparelser

SMV-handel

Beskæftigelse

175

Erhvervsuddannelse

544

616

638

I alt

1 159

1 201

1 299

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

3 557

3 644

3 017

152

157

166

FIN

F&U

Miljøbeskyttelse

SMV

Energibesparelser

SMV-handel

Beskæftigelse

Erhvervsuddannelse

I alt

347

373

357

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

509

489

451

F&U

1 251

1 145

1 159

Miljøbeskyttelse

SMV

297

238

270

Energibesparelser

SMV-handel

107

138

136

Beskæftigelse

Erhvervsuddannelse

I alt

1 713

1 578

1 649

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

10 168

9 770

6 144

1997

IRL

122

488

340

820

1 234

9 659

141

187

460

632

130

1 716

237

512

158

333

100

1 301

1 917

3 665

4 067

580

3 495

646

367

507

2 122

11 783

51 313

1998

112

904

186

599

340

1 163

6 959

152

155

455

592

155

1 006

101

285

559

105

296

1 139

1 662

4 101

3 750

744

3 111

619

358

1 010

2 092

11 684

46 517

1999

112

158

854

306

647

307

1 296

3 900

149

151

405

604

164

836

148

314

559

280

1 325

1 821

2 810

3 897

729

2 925

689

309

1 127

2 325

12 001

34 427

_______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4

Kilde:

Bemærkninger:

Data:

Statsstøtte til specifikke sektorer

1997

1998

1999

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

Kulindustrien

I alt

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

578

522

511

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

Kulindustrien

I alt

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

752

807

854

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

Kulindustrien

I alt

107

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

825

938

994

584

439

346

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

170

158

145

Kulindustrien

5 379

4 787

4 535

I alt

6 133

5 384

5 026

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

17 112

15 629

12 436

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

390

Kulindustrien

I alt

413

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

1 090

544

416

778

874

220

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

Kulindustrien

1 084

1 159

1 036

I alt

1 909

2 076

1 302

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

3 557

3 644

3 017

FIN

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

Kulindustrien

I alt

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

509

489

451

206

460

672

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektorer

3 603

4 510

1 048

Kulindustrien

967

999

975

I alt

4 775

5 969

2 695

Samlet støtte, ekskl. landbrug, fiskeri, jernbaner

10 168

9 770

6 144

1997

IRL

142

146

488

357

980

1 337

9 659

632

251

313

1 716

512

265

495

772

3 665

2 231

6 036

7 924

16 191

51 313

1998

157

162

904

289

1 457

1 746

6 959

592

1 006

559

262

1 317

1 590

4 101

2 195

6 891

8 262

17 348

46 517

1999

196

200

854

152

280

432

3 900

604

836

559

246

2 810

1 478

2 275

6 546

10 298

34 427

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

_______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Oplysningerne om det regionale BNP i markedspriser

er taget fra Eurostats database Newcronos. Oplysningerne om støtte ydet

via Regionalfonden (mål 1-interventioner) er taget fra årsberetningerne

vedrørende strukturfondene 1996, 1997 og 1998.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser. Oplysninger om det

regionale BNP er udvalgt på NUTS 3-niveau. BNP-data for Italien findes

kun på NUTS 2-niveau.

Bemærkninger:

Data:

Regionalstøtte

1996

Støtte efter 87,3,a)

Støtte efter 87,3,c)

Regionalstøtte i alt

124

Støtte efter 87,3,c)

258

Støtte efter 87,3,c)

Støtte efter 87,3,a)

8 868

Støtte efter 87,3,c)

742

Regionalstøtte i alt

9 609

Støtte efter 87,3,a)

601

Støtte efter 87,3,a)

Støtte efter 87,3,c)

197

Regionalstøtte i alt

287

Støtte efter 87,3,c)

Støtte efter 87,3,a)

506

Støtte efter 87,3,c)

766

Regionalstøtte i alt

1 272

Støtte efter 87,3,a)

206

Støtte efter 87,3,a)

6 398

Støtte efter 87,3,c)

127

Regionalstøtte i alt

6 524

Støtte efter 87,3,c)

Støtte efter 87,3,a)

633

Støtte efter 87,3,c)

208

Støtte efter 87,3,a)

210

Støtte efter 87,3,c)

725

Regionalstøtte i alt

935

Støtte efter 87,3,a)

17 543

Støtte efter 87,3,c)

3 309

Regionalstøtte i alt

20 851

1997

134

163

229

7 165

727

7 891

677

219

303

650

1 300

1 950

197

6 548

128

6 676

1 187

185

256

719

976

16 794

3 832

20 625

1998

141

172

214

6 339

768

7 107

447

239

327

847

1 341

2 188

175

3 593

184

3 778

706

177

253

595

849

12 480

3 845

16 325

Støttelement i Regionaludviklingsfondens mål 1-interventioner

1996

1997

1998

0,0

6,7

5,1

152,6

240,9

339,9

196,8

290,2

369,7

468,6

459,7

328,6

22,6

16,5

50,6

IRL

100,6

18,8

128,2

278,8

335,6

307,6

311,7

275,8

376,6

42,0

52,0

42,7

1 573,7

1 696,2

1 949,0

FIN

IRL

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1996

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

182363

50755

3907

13994

32855

131608

211910

137087

1283

135804

74823

144155

57681

11986

45695

86474

1878200

512915

214792

298123

1365289

97972

97973

1997

181819

50832

3879

14113

32840

130987

215305

138923

1301

137622

76382

148586

59352

12214

47138

89234

1866496

505883

211985

293898

1360615

107009

107010

BNP-data

1998

188723

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

53119

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

3995

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

14878

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

34247

områder efter art. 87, 3, c)

135604

Områder uden ret til støtte

223569

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

144255

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

1351

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

142904

områder efter art. 87, 3, c)

79314

Områder uden ret til støtte

155191

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

61801

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

12732

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

49069

områder efter art. 87, 3, c)

93390

Områder uden ret til støtte

1921866

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

515934

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

214826

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

301108

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

1405935

Områder uden ret til støtte

108464

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

108465

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

108465

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

1996

IRL

57514

971065

950092

209537

740555

20973

14339

324479

69381

11029

58352

255095

88828

1997

70581

1028273

1006357

223789

782569

21916

15409

332654

70610

11180

59430

262046

93568

1998

77052

1063828

1040762

231255

809508

23065

16389

351621

73148

11740

61408

278469

99124

99125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede

områders samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

480535,6

480536

232492

40382

207662

FIN

100523

10294

6946

83284

1224606,3

737398

18120

75457

643820

487208

494672,1

494672

237943

41691

215038

108072

10946

7436

89690

1241129,2

749570

18306

76892

654372

491560

523646,3

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

523647

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

250908

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

44761

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

227977

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

115257

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

115256

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

11485

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

7766

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

96005

områder efter art. 87, 3, c)

Områder uden ret til støtte

1293104

BNP i alt

heraf

De støtteberettigede områders

783455

samlede BNP

Fuldt støtteberettigede

19137

områder efter art. 87, 3, a)

Fuldt støtteberettigede

80505

områder efter art. 87, 3, c)

Delvist støtteberettigede

683814

områder efter art. 87, 3, c)

509649

Områder uden ret til støtte

206273

90578

20490

70088

115695

929049

447544

57735

21164

368645

481506

6911813

3893143

991191

500853

2401099

3018670

210815

89775

20977

68799

121040

1163365

554555

71435

26639

456482

608810

7277758

4115169

1049441

506341

2559387

3162590

213702

90042

21029

69013

123660

1259035

595596

76434

28223

490939

663440

7610570

4298046

1092681

524093

2681273

3312524

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5

Kilde:

Bemærkninger:

Data:

FIN

IRL

Samlet støtte til specifikke servicesektorer

1997

1998

1999

170

158

145

390

3 603

4 510

1 048

142

157

196

980

1 457

280

251

265

262

246

6 036

6 875

2 261

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne.

Alle tal er angivet i millioner euro i faste 1998-priser.

_______________________________________________________________________

Figur 6

Kilde:

Kommissionens statsstøtteregister

XXVIII Beretning om Konkurrencepolitikken, 1998

XXXIX Beretning om Konkurrencepolitikken, 1999

Nedenstående beslutningstyper, der er defineret i procedureforordning

659/99 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1) er ikke medtaget i denne tabel:

Beslutninger om påbud

Beslutninger om indledning af proceduren

Beslutninger om afslutning af proceduren, fordi anmeldelsen er trukket

tilbage

Foranstaltninger til ændring af eksisterende støtteforanstaltninger

Henvisning til EF-Domstolen eller Rådet.

Beslutninger om statsstøtte til fiskerisektoren indgår ikke i denne tabel.

Bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Data:

Godkendelse

uden indven-

dinger

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

FIN

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

IRL

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

1998

1999

2000

Gennemsnit

120

103

104

110

535

539

571

548

Proceduren afsluttet med en

Positiv

beslutning

Betinget

beslutning

Negativ

beslutning

Afslutning af

Negative

proceduren i % beslutninger i %

af total

13,2

7,4

6,1

9,2

3,3

2,1

17,9

6,6

11,1

6,7

0,0

6,8

17,2

24,2

18,8

19,9

14,3

35,3

10,0

20,8

8,8

8,0

10,3

9,1

0,0

8,3

6,4

22,2

19,2

6,5

13,0

54,5

5,9

15,0

20,8

13,0

18,5

20,0

17,4

50,0

0,0

11,1

3,4

9,3

12,7

8,3

5,3

5,9

11,1

7,4

5,9

9,1

13,3

9,3

0,0

9,1

0,0

3,3

12,0

14,2

13,0

13,1

10,5

7,4

0,0

6,1

3,3

0,0

17,9

5,7

0,0

11,0

11,3

10,3

10,9

9,5

17,6

10,0

12,5

7,5

5,0

6,9

6,4

0,0

7,4

11,5

6,5

7,8

9,1

0,0

5,0

4,2

7,0

10,4

13,0

10,3

50,0

0,0

11,1

1,7

2,3

9,1

4,5

0,0

5,9

5,6

3,7

0,0

6,7

2,3

0,0

3,0

0,0

1,1

6,7

7,0

8,1

7,3

_______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2, figur 7, tabel 3 og beslutningsproces

Kilde:

Bemærkninger:

Generaldirektoratet for Konkurrence.

Anmeldt støtte: Et udvalg på 96 nyere beslutninger om ikke at gøre indsi-

gelse mod anmeldt støtte inden for andre sektorer end landbrug, fiskeri og

transport.

Ikke-anmeldt støtte: En analyse af samtlige beslutninger om at indlede

den formelle undersøgelsesprocedure i sager vedrørende andre sektorer

end landbrug, fiskeri og transport. Disse beslutninger var blevet offentlig-

gjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende mellem juni 2000 og juni

2001.

_______________________________________________________________________

Figur 8

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Oplysningerne om F&U-udgifter er taget fra Eurostat-

databasen.

En fjerde sektor (den private nonprofit-sektor) er generelt af minimal

betydning, undtagen dog i Portugal, hvor den tegnede sig for over 10 % i

1999. Fordelingen er beregnet uden hensyntagen til denne sektor.

Gennemsnittene er beregnet på basis af de foreliggende data. Der fore-

ligger ingen oplysninger om fordelingen af F&U-udgifter på de enkelte

institutionelle sektorer i Østrig og Luxembourg.

Bemærkninger

Data:

1997

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

FIN

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

1,88

1,34

0,06

0,45

1,94

1,19

0,30

0,43

2,29

1,54

0,34

0,41

0,51

0,13

0,12

0,26

0,82

0,40

0,14

0,27

2,72

1,79

0,37

0,54

2,22

1,39

0,41

0,39

1,90

1,35

0,07

0,46

2,02

1,32

0,29

0,41

2,31

1,57

0,34

0,40

n.a.

0,90

0,47

0,15

0,27

2,89

1,94

0,36

0,57

2,17

1,35

0,40

0,38

1,98

1,42

0,07

0,47

2,00

1,25

0,31

0,42

2,44

1,69

0,34

0,41

n.a.

0,15

0,34

0,89

0,46

0,15

0,27

3,19

2,18

0,39

0,63

2,19

1,38

0,40

0,38

F&U-udgifter i % af BNP

1998 1999

IRL

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

Samlede F&U-udgifter

- Privat erhvervsliv

- Staten

- Højere uddannelser

1997

1,39

1,01

0,10

0,27

0,99

0,52

0,20

0,26

2,04

1,11

0,37

0,56

0,62

0,14

0,15

0,25

3,68

2,75

0,13

0,79

1,84

1,20

0,25

0,36

1,86

1,19

0,28

0,39

1998

n.a.

0,09

0,27

0,99

0,52

0,22

0,25

1,94

1,05

0,36

0,53

n.a.

3,75

2,85

0,13

0,76

1,83

1,21

0,24

0,36

1,87

1,19

0,28

0,38

1999

n.a.

0,07

n.a.

1,04

0,56

0,22

0,26

n.a.

0,76

0,17

0,21

0,29

3,80

2,86

0,13

0,81

1,87

1,27

0,20

0,38

1,92

1,25

0,27

0,39

FIN

IRL

F&U-støtte i % af BNP

1997

1998

0,10

0,08

0,06

0,04

0,11

0,06

0,07

0,00

0,05

0,04

0,14

0,10

0,09

0,02

0,01

0,03

0,02

0,03

0,04

0,01

0,04

0,05

0,01

0,06

0,05

1999

0,08

0,06

0,10

0,06

0,00

0,04

0,14

0,09

0,01

0,03

0,04

0,01

0,04

0,01

0,05

______________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Oplysningerne om tidlige venturekapitalinvesteringer

er taget fra Eurostat-databasen.

Data:

Venturekapital i % af BNP

1997

1998

1999

0,00%

0,01%

0,06%

0,09%

0,00%

0,01%

0,02%

0,01%

0,02%

0,05%

0,01%

0,00%

0,02%

0,00%

0,01%

0,02%

0,01%

0,05%

0,06%

0,01%

0,02%

0,04%

0,00%

0,03%

0,05%

0,01%

n.a.

0,05%

0,10%

0,01%

0,00%

0,01%

0,11%

0,01%

0,02%

0,01%

0,02%

0,04%

FIN

IRL

______________________________________________________________________

Tabel 4

Kilde:

Generaldirektoratet for Konkurrence - Database over statsstøtteudgifterne

i medlemsstaterne. Oplysningerne om patenter, F&U-udgifter og arbejds-

kraftproduktivitet er taget fra Eurostat-databasen.

______________________________________________________________________