PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 1016
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 1016)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

URU, Alm. del - bilag 324 (Løbenr. 18904)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2429 UDVIKLINGSSAMARBEJDE den 30. maj 2002

Dette rådsmøde 2429 (8958/02 Presse 147) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 24. maj 2002. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig MØLLER

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FRA MONTERREY TIL JOHANNESBURG: FORBEREDELSE AF VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG

UDVIKLING - Rådets konklusioner; Se tekst

DEMOKRATI OG GOD REGERINGSFØRELSE - Rådets konklusioner; Se tekst

GENNEMFØRELSE AF FÆLLESSKABETS POLITIK FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDE; Kommissionen oplyste

om, at det er lykkedes at fremskynde de finansielle strømme i Fællesskabets bistand og at forbedre dens fokusering på

fattigdom

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIER I UDVIKLINGSSAMARBEJDET - Rådets

konklusioner; Se tekst

SUNDHED OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer; Se

tekst

UDDANNELSE OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer; Se tekst

VANDFORVALTNING - Rådets resolution; Se tekst

KONFLIKTRAMTE LANDE - Rådets konklusioner; Se tekst

VERDENSFØDEVARETOPMØDET - Rådets erklæring; Se tekst

ERKLÆRING OM FØDEVAREKRISEN I DET SYDLIGE AFRIKA; Se tekst

EVENTUELT

DE FORENEDE NATIONERS BEFOLKNINGSFOND (UNFPA) – Konklusioner; Se tekst

AFBINDING AF BISTAND; Indlæg fra den

danske

delegation om afbinding af bistand og de muligheder, der ligger

heri for at gøre bistanden mere effektiv.

RATIFIKATION AF COTONOU-AFTALEN; Status

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FISKERI

Seychellerne – Guinea; Vedtagelse af forordning om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og

det finansielle bidrag, der er omhandlet i aftalen om fiskeri ud for Seychellerne, for perioden 18. januar 2002 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. januar 2005. De medlemsstater, der har fået tildelt fiskerimuligheder, er Spanien, Frankrig, Italien, Det Forenede

Kongerige og Portugal.

(dok. 6574/02)

FØDEVARESIKKERHED

Kosttilskud; Godkendelse af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud som

ændret af Europa-Parlamentet; direktivet anses hermed for vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

(dok. 8965/02,

7788/02, 7079/02 og 12394/2/01).

EØS

Deltagelse i Det Europæiske Handicapår 2003; Godkendelse af udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen, der tager sigte på at udvide samarbejdet på det socialpolitiske område og

tillade EØS-landene at deltage i Det Europæiske Handicapår 2003

(dok. 8487/02).

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. udviklingssamarbejde behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående udviklingsministerrådsmøde den 8. november 2001:

Rådsmøde 2395 TRANSPORT/TELEKOMMUNIKATION d. 6.-7. december 2001 (alm. del – bilag 381)

Den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria; Rådet, der tilsluttede sig alle Europa-Parlamentets

ændringer, vedtog endeligt Det Europæiske Fællesskabs bidrag til den globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS,

tuberkulose og malaria

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 24. maj

2992, 6. udg.:

5. Beslutninger om

a. Forordning om AIDS, malaria og tuberkulose

(FO)

b. Forordning om reproduktiv sundhed

(FO)

c. Forlængelse af konventionen om fødevarehjælp

6. Fornyelse af fælles holdning om Nigeria

Bruxelles, den 31. juli 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

8958/02 (Presse 147)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2429. samling i Rådet

- UDVIKLINGSSAMARBEJDE -

den 30. maj 2002 i Bruxelles

Formand:

Miguel Ángel CORTÉS MARTÍN

Kongeriget Spaniens statssekretær for

internationalt samarbejde og for Latinamerika

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FRA MONTERREY TIL JOHANNESBURG: FORBEREDELSE AF VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG

UDVIKLING - Rådets konklusioner

DEMOKRATI OG GOD REGERINGSFØRELSE - Rådets konklusioner

GENNEMFØRELSE AF FÆLLESSKABETS POLITIK FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDE

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIER I UDVIKLINGSSAMARBEJDET - Rådets

konklusioner

SUNDHED OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

UDDANNELSE OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

VANDFORVALTNING - Rådets resolution

KONFLIKTRAMTE LANDE - Rådets konklusioner

VERDENSFØDEVARETOPMØDET - Rådets erklæring

ERKLÆRING OM FØDEVAREKRISEN I DET SYDLIGE AFRIKA

EVENTUELT

DE FORENEDE NATIONERS BEFOLKNINGSFOND (UNFPA) - Konklusioner

AFBINDING AF BISTAND

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RATIFIKATION AF COTONOU-AFTALEN

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FISKERI

Seychellerne - Guinea

FØDEVARESIKKERHED

Kosttilskud

EØS

Deltagelse i Det Europæiske Handicapår 2003

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Eddy BOUTMANS

Statssekretær for udviklingssamarbejde under

udenrigsministeren

Danmark:

Per Stig MØLLER

Tyskland:

Heidemarie WIECZOREK-ZEUL

Grækenland:

Spiros LOVERDOS

Udenrigsminister

Forbundsminister for Økonomisk Samarbejde og

Udvikling

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

(udviklingsbistand og internationale økonomiske

forbindelser)

Statssekretær for internationalt samarbejde og for

Latinamerika

Viceminister under udenrigsministeren,

ministeren for udviklingssamarbejde og

frankofone spørgsmål, med ansvar for

Europaspørgsmål

Ambassadør, fast repræsentant

Generaldirektør for udviklingssamarbejde,

Udenrigsministeriet

Minister for udviklingssamarbejde, humanitær

bistand og forsvar

Minister for udviklingssamarbejde

Ambassadør, fast repræsentant

Statssekretær for udenrigsspørgsmål og

udviklingssamarbejde

Spanien:

Miguel Angel CORTÉS MARTÍN

Frankrig:

Renaud DONNEDIEU de VABRES

Irland:

Anne ANDERSON

Italien:

Gian Domenico MAGLIANO

Luxembourg:

Charles GOERENS

Nederlandene:

Eveline HERFKENS

Østrig:

Gregor WOSCHNAGG

Portugal:

António LOURENÇO dos SANTOS

Finland:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Satu HASSI

Sverige:

Jan O. KARLSSON

Miljøminister

Minister, Udenrigsministeriet, med ansvar for

internationalt udviklingssamarbejde, migration

og indvandring

Minister for international udvikling

***

Det Forenede Kongerige:

Clare SHORT

Kommissionen:

Poul NIELSON

Medlem

FRA MONTERREY TIL JOHANNESBURG: FORBEREDELSE AF VERDENSTOPMØDET OM

BÆREDYGTIG UDVIKLING - Rådets konklusioner

Med henblik på at forberede verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der finder sted i Johannesburg fra den 26.

august til den 4. september 2002, havde Rådet en omfattende drøftelse om EU's bidrag til og strategi for topmødet og

herunder om de hovedelementer, der skal komme til udtryk i den politiske erklæring, der skal vedtages i Johannesburg.

Rådet understregede betydningen af dette verdenstopmøde og bekræftede, at EU er fast beslu ttet på at spille en ledende

rolle i forberedelsesprocessen. Rådet understregede også, at det er nødvendigt at nå frem til et fokuseret og

handlingsorienteret resultat af topmødet i Johannesburg med et begrænset og klart defineret antal initiativer.

Efterfølgende vedtog Rådet et detaljeret sæt konklusioner, som er gengivet nedenfor, og som på den ene side fastlægger

de hovedprioriteter for handling, som EU gerne ser taget op på topmødet i Johannesburg, og på den anden side nærmere

beskriver den eksterne dimension af EU's egen strategi for bæredygtig udvikling. Konklusionerne er specielt tænkt som

et bidrag til det forberedende udvalgs fjerde møde, der holdes på Bali fra den 27. maj til den 7. juni 2002 til forberedelse

af topmødet i Johannesburg. For EU's vedkommende bør Rådet (almindelige anliggender) på samlingen den 17. juni på

grundlag af de konklusioner, der vedtages i dag, og resultatet af det forberedende udvalgs møde på Bali fastlægge EU's

mandat på topmødet, som efterfølgende skal godkendes på Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2002 i Sevilla.

"RÅDET

1. UNDERSTREGER, at verden på trods af nationale og internationale aktioner ti år efter Rio-konferencen stadig står

over for de udfordringer, der udgøres af endemisk fattigdom og miljøforringelse.

2. MINDER OM den enighed, der blev opnået på Det Europæiske Råds møder i Göteborg og Barcelona om

udformningen af EU's strategi for bæredygtig udvikling, der bør suppleres med en ekstern dimension.

3. UNDERSTREGER, at denne strategi fastlægger EU's langsigtede mål for bæredygtig udvikling på globalt plan og

udgør et væsentligt bidrag til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg.

4. SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig

udvikling" (KOM(2002) 82), der fastlægger hovedelementerne i den eksterne dimension af EU's strategi for bæredygtig

udvikling samt en række strategiske komponenter med henblik på resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling.

5. HENVISER TIL Rådets konklusioner af 4. marts 2002 om forberedelsen af verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling, hvori de seks hovedudfordringer, der skal tages op i forbindelse med den globale dimension af bæredygtig

udvikling, fremhæves:

1) Udryddelse af fattigdom og fremme af social udvikling samt sundhed

2) Globaliseringen i den bæredygtige udviklings tjeneste

3) Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) Bevaring og bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcerne

5) Styrkelse af governance på alle niveauer inden for bæredygtig udvikling, især international governance på

miljøområdet, herunder offentlig deltagelse

6) Implementeringsmidler, herunder kapacitetsopbygning og teknologisamarbejde.

6. GENTAGER, at EU agter at fremme et handlingsorienteret resultat af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og

en effektiv gennemførelse af dets resultater baseret på Agenda 21, de internationalt aftalte udviklingsmål og

-målsætninger, navnlig dem i millenniumerklæringen, samt de vigtigste FN-konferencer og internationale aftaler siden

1992. I den forbindelse skal verdenstopmødet om bæredygtig udvikling ses som en del af en proces, der s kal føre til en

global deal, der også skal omfatte Doha-udviklingsdagsordenen, Monterrey-konsensussen og verdenstopmødet om

fødevarer - inden for tidsrammen juni 2002 plus 5 år.

7. FREMHÆVER Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 10. november 2000 om EF's udviklingspolitik samt

betydningen af Cotonou-aftalen som en ny form for globalt partnerskab.

HENVISER PÅ NY TIL betydningen af Marrakesh-konferencen, Cartagena-konferencen, det sociale topmøde i

København, den nordlige dimension og den kommende Euromed-konference i Athen som milepæle på vejen til

bæredygtig udvikling på globalt plan.

8. UNDERSTREGER EU's vilje til at udøve lederskab og fortsat spille en væsentlig rolle i de globale bestræbelser på at

opnå bæredygtig udvikling på alle niveauer og sikre, at resultatet af verdenstopmødet bliver fokuseret i form af større

forpligtelser fra alle lande, og også afbalanceret i forhold til de tre integrerede aspekter i bæredygtig udvikling (den

sociale, den økonomiske og den miljømæssige komponent).

9. MINDER OM, at verdenstopmødets resultat bør omfatte:

en politisk erklæring, der danner ramme om nye tilsagn fra verdens ledere om at tage millenniumudviklingsmålene op,

herunder først og fremmest udryddelsen af ekstrem fattigdom, samt imødekomme de store udfordringer vedrørende

bæredygtig udvikling og manglerne i gennemførelsen af Agenda 21;

et handlingsprogram, der er fokuseret og resultatorienteret;

frivillige partnerskabsinitiativer, der skal inddrage alle aktører, herunder regeringer, civilsamfundet og den private

sektor, med henblik på at gennemføre Johannesburg-handlingsplanen.

10. BEKRÆFTER PÅ NY, at de overordnede målsætninger for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling er

udryddelse af fattigdom inden for rammerne af bæredygtig udvikling samt ændring af ikke-bæredygtige forbrugs- og

produktionsmønstre, så økonomisk vækst kobles fra ødelæggelse af miljøet og brug af naturressourcerne. Det MINDER

OM, at kønsperspektivet bør være et gennemgående tr&a elig;k i resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling. Det BEKRÆFTER PÅ NY, at det er nødvendigt at integrere kønsaspektet i politikkerne på alle

samfundslivets områder med tilstrækkelig institutionel og finansiel støtte på alle planer.

11. UNDERSTREGER, at EU i særlig grad vil være opmærksom på og yde kraftig støtte til Afrika og de bestræbelser,

som de afrikanske lande selv gør for at opnå bæredygtig udvikling.

12. ERKENDER, at gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene og Agenda 21 kræver en væsentligt øget indsats og

god governance både fra de individuelle landes og fra hele det internationale samfunds side. "Monterrey-konsensussen

angav enhver mulig finansieringskilde, herunder finansiering fra den private sektor og mobilisering af nationale

ressourcer, og gav retningslinjer for, hvordan de finansielle behov vil kunne opfyldes.

13. GØR OPMÆRKSOM PÅ, at hovedansvaret for bæredygtig udvikling ligger hos landene selv. Alle lande bør udvikle

strategier for bæredygtig udvikling. Ejerskab med hensyn til strategierne for bæredygtig udvikling er en forudsætning

for, at disse kan blive en succes. I udviklingslandene vil nationale fattigdomsreduktionsstrategier kunne danne grundlag

for indsatsen for bæredygtig udvikling, og EU's handlingsprioriteter vil blive implementeret inden for disse rammer.

14. UNDERSTREGER nødvendigheden af at fremhæve EU's prioriteter for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,

der skal afspejles i de politiske resultater og, hvor det er relevant, suppleres af specifikke EU-initiativer med henblik på

partnerskaber på disse områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU vil således bidrage kraftigt til et positivt resultat af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling ved at a) gå et skridt

videre i fastlæggelsen af sin strategi for bæredygtig udvikling og b) fastlægge et specifikt sæt hovedprioriteter for

handling, der bygger på denne strategi, herunder, hvor det er relevant, specifikke EU-partnerskabsinitiativer.

A. DEN EKSTERNE DIMENSION AF EU's STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Foruden de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med den interne strategi for bæredygtig udvikling, der blev

godkendt på Det Europæiske Råds møder i Göteborg og Barcelona, vil EU med henblik på at nå de prioriterede mål i

forbindelse med den eksterne dimension af sin strategi for bæredygtig udvikling forpligte sig til at gøre en indsats inden

for nedenstående områder. EU vil søge at sikre, at disse områ ;der afspejler sig i de politiske resultater af

verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. EU vil jævnligt på Det Europæiske Råds forårstopmøder vurdere, hvilke

fremskridt der er gjort i forbindelse med den generelle EU-strategi for bæredygtig udvikling.

1. Bekæmpelse af fattigdom

1.1. Lægge større vægt på reduktion af fattigdom og bekæmpelse af ulighed i EU's samarbejdspolitikker og i højere grad

bidrage til opfyldelsen af Agenda 21 og millenniumudviklingsmålene.

Kraftigt støtte nationale strategier for fattigdomsreduktion, der fremmer bæredygtige erhverv og vækst til fordel for de

fattige, giver lige adgang til grundlæggende sociale ydelser, mindsker ulighederne mellem kønnene og fremmer

anstændige beskæftigelsesmuligheder og produktive aktiver for de fattige, bl.a. ved at støtte mikrokreditinitiativer.

1.2. Optimere ydelsen af bistand, gøre brug af innovative metoder for internationalt samarbejde og deltage i

mobiliseringen af de internationale ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at millenniumudviklingsmålene opfyldes

inden for nøglesektorer for fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling såsom sundhed, uddannelse, vand og energi.

1.3. Styrke forbindelsen mellem fattigdomsudryddelse og miljøbeskyttelse ved at integrere miljøhensyn i de nationale

strategier for fattigdomsreduktion.

1.4. Erkende forbindelsen mellem udryddelse af fattigdom og fødevaresikkerhed, fremhæve betydningen af udvikling i

landdistrikterne og sikre, at EU's politikker effektivt bidrager til at udrydde sult. EU vil støtte nationale politikker og

strategier, der fremmer fødevaresikkerhed, samt tilrådighedsstillelse af og adgang til fødevarer af ernæringsmæssig

kvalitet for alle.

1.5. Sikre at handelsliberalisering og markedsadgang virkelig fungerer som et middel til økonomisk vækst,

fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling.

1.6. Fremme implementeringen af Göteborg-programmet vedrørende konfliktforebyggelse.

1.7. Fremme god regeringsførelse, herunder respekt for menneskerettighederne og demokrati, retsstatsprincippet,

effektive institutioner, sund og gennemsigtig finansforvaltning og bekæmpelse af korruption.

1.8. Fremme behovsorienteret forskning om spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling og åbne EU-

forskningsprogrammerne for nye og retfærdige partnerskaber med udviklingslande, navnlig på områder, der forsømmes

af den private forskning og/eller er af særlig betydning for udviklingslandene, ved at øge den lokale kapacitet, bl.a.

forskning i tropesygdomme og fattigdomsrelaterede pandemier, omkostningseffektive kommunikationsredskaber og

hensigtsmæssige, miljøvenlige og effektive teknologier.

2. Globaliseringen i den bæredygtige udviklings tjeneste

Rådet agter at udarbejde topmødekonklusioner, der afspejler EU's forpligtelser med hensyn til de spørgsmål, der er

behandlet nedenfor, samtidig med at de så vidt muligt forpligter alle deltagere til at:

2.1. Bekræfte betydningen af, at det arbejde, der blev påbegyndt i henhold til Doha-udviklingsdagsordenen, afsluttes til

tiden og med et positivt resultat. Vi bør lægge vægt på tilsagnet om at opnå bæredygtige resultater på alle fronter,

bekræfte vort løfte om afbalancerede resultater, der omfatter væsentlig større muligheder for markedsadgang, også for

udviklingslande, baseret på afbalancerede regler, samt m& aring;lrettet bæredygtigt finansieret teknisk bistand og

kapacitetsopbygningsprogrammer.

2.2. Støtte aktioner uden for Doha-udviklingsdagsordenen på alle niveauer, hvilket yderligere kan medvirke til den åbne

verdensøkonomis bæredygtige udvikling og til gensidig støtte mellem handel, miljø og udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Forøge midlerne til integreret teknisk bistand og kapacitetsopbygning i udviklingslandene væsentligt for at hjælpe

dem til at tage udfordringen op med hensyn til bæredygtig udvikling, navnlig inden for handel, miljø, sundhed, og til at

imødegå problemer på udbudssiden.

2.4. Gå længere end EU's "Alt undtagen våben-initiativ" (EBA) ved at give told- og kvotefri adgang for al eksport fra de

mindst udviklede lande, undtagen af våben.

2.5. Tilskynde yderligere til miljøvenlige produkter og navnlig dem, der kommer fra udviklingslandene, på

internationalt, regionalt og nationalt plan, bl.a. gennem præferenceordninger såsom GSP. Initiativerne skal især komme

bæredygtigt fremstillede produkter til gode, navnlig fair trade-produkter og økologiske produkter.

2.6. Tilskynde til reformer af subsidier, der har betydelige negative miljøvirkninger og er uforenelige med bæredygtig

udvikling.

2.7. Erkende den potentielle betydning af ekspertisen i den private sektor og af direkte udenlandske investeringer til

bæredygtig udvikling samt støtte udviklingslandenes bestræbelser på at skabe et indenlandsk miljø, der vil kunne

tiltrække udenlandsk kapital, samtidig med at man fremmer en passende lovgivningskapacitet i disse lande. Vedtage og

implementere udkastet til OECD’s henstilling om fælles strategier for miljø og offentligt stø eksportkreditter for at sikre,

at offentligt støttede eksportkreditter til kapitalgoder og tjenesteydelser bidrager til bæredygtig udvikling, og gøre status

over fremskridtene i 2003 med henblik på at styrke dette instrument.

2.8. Den verdensomspændende vedtagelse og faktiske implementering af bedste praksis i den private sektor med hensyn

til bæredygtig og ansvarlig selskabsgovernanceopbygning på baggrund af OECD's overordnede principper for

multinationale selskaber og FN's global compact-initiativ.

2.9. Fremme tættere og mere praktisk samarbejde mellem alle relevante internationale organisationer for at sikre, at

yderligere globalisering bliver bæredygtig; der bør endvidere - især under hensyn til den voksende interface mellem

handel, miljø og udvikling - opfordres kraftigt til et tættere og mere praktisk samarbejde mellem international

miljømæssig og social governance og international økonomisk governance.

2.10. Yderligere udvikle og fremme bæredygtighedsvurdering af større politiske initiativer, herunder handelspolitik på

regionalt og nationalt plan, som et middel til bedre at etablere forbindelsen mellem handel, miljø og udvikling og

fastlægge passende samordnings- og tilskyndelsesforanstaltninger. Industrilande og internationale organisationer med

erfaring på dette område skal med henblik herpå stille teknisk bistand og kapacitetsopbygning til rå ;dighed for

udviklingslandene.

2.11. Fremme dybere integration og sammenhæng mellem lovgivningerne, bl.a. gennem regionale handels- og

samarbejdsaftaler, og styrke bæredygtighedsdimensionen i bilaterale og regionale aftaler, bl.a. ved at indføje en

forpligtelse til at sikre bæredygtig udvikling i disse aftaler og ved at etablere en dialog, der gør det muligt at udveksle

bedste praksis.

2.12. Støtte bestræbelser på at slå bro over den digitale kløft, herunder arbejdet i FN's IKT-task force, og sørge for et

positivt resultat af verdenstopmødet om informationssamfundet.

2.13. Mindske mulighederne for misbrug af det internationale finansielle system, især ved at bekæmpe kriminalitet,

herunder terrorisme og hertil knyttede finansielle mekanismer, forhindre og modarbejde hvidvaskning af penge og

økonomisk kriminalitet under ledelse af Den Finansielle Aktionsgruppe, styrke politikker for overvågning, regulering og

udveksling af oplysninger, især vedrørende skattely, og bekæmpe skadelig beskatningspraksis.

2.14. Opfordre europæiske virksomheder til at påtage sig et socialt og miljømæssigt ansvar ved at kræve overholdelse af

OECD's retningslinjer for udenlandske investorer og ved at udvikle initiativer til opfølgning af Kommissionens

kommende meddelelse om en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar.

3. Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre

3.1. Forvalte naturressourcerne på en bæredygtig måde, bl.a. ved at koble økonomisk vækst fra ikke-bæredygtig brug af

naturressourcerne og ødelæggelse af miljøet, gennemføre en integreret produktpolitik, der skal reducere negative

miljøvirkninger gennem hele et produkts livscyklus, og tage hensyn til økosystemernes bæreevne gennem en

økosystemtilgang.

4. Vende miljøødelæggende udvikling og bevare og forvalte naturressourcerne på en bæredygtig måde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1. Støtte programmer på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan for at vende den nuværende tendens til tab af

naturressourcer på globalt og nationalt plan senest i 2015 med særlig vægt på politikker vedrørende ferskvand, energi,

verdenshave, jord og undergrund, skove samt biodiversitet, idet der i dette særlige tilfælde tages hensyn til

skæringsfristen 2010, der blev vedtaget på den 6. konference mellem parterne i biodiversitetkonventionen, og

gennemføre de aktioner, der er fastlagt i det 6. miljøhandlingsprogram.

4.2. Fremme ratificering, hurtig ikrafttræden og effektiv gennemførelse af internationale aftaler og konventioner

vedrørende bæredygtig udvikling, herunder Kyoto-protokollen i 2002.

4.3. Støtte en markant forøgelse i ressourcerne til løsning af globale miljøproblemer, herunder støtte, at Den Globale

Miljøfacilitet (GEF) suppleres for tredje gang med betydelige midler, og fremhæve betydningen af en retfærdig og

rimelig byrdefordeling i betragtning af det udvidede GEF-mandat vedrørende ødelæggelse af jordbunden, ørkendannelse

og rydning af skov samt persistente giftige kemikalier, herunder persistente organiske miljøgifte (POP), som

indsatsområder for faciliteten.

4.4. Fremme investeringer i prismæssigt overkommelige, bæredygtige og miljøvenlige transportformer. Fremme

innovation og vedvarende forbedring af kapaciteten, især i udviklingslandene, udvikle, anvende og tilpasse økonomisk

bæredygtige og socialt acceptable teknologiske løsninger på miljøforandringer og i samme forbindelse fremme

overførsel af miljøvenlig teknologi og innovation.

4.5. Implementere EU's strategi for integreret kystzoneplanlægning og fremme integrerede tilgange til spørgsmål

vedrørende verdenshave i EU's eksterne forbindelser. Udvikle en EU-strategi for fjernfiskeri for at bidrage til et

bæredygtigt fiskeri uden for Fællesskabets farvande gennem globalt og bilateralt partnerskab på nationalt og/eller

regionalt plan samt revidere EF's bilaterale fiskeriaftaler og fælles fiskeripolitik.

Forbedre den integrerede forvaltning af verdenshavene på alle niveauer ved navnlig at implementere det globale

handlingsprogram for beskyttelse af havmiljøet mod landbaserede aktiviteter, oprette beskyttede hav- og kystområder og

støtte en bæredygtig forvaltning af fiskebestande, styrke regionale fiskeriorganisationer og bekæmpe ulovligt, ikke-

rapporteret og ikke-reguleret (IUU) fiskeri med fuld gennemførelse af FAO IPAO senest i 2010 for således at vend e

nedgangen i de globale fiskebestande.

4.6. Integrere katastrofeforebyggelse i EU's udviklings- og miljøpolitikker og fremme katastrofeforebyggelse

internationalt.

4.7. Træffe forebyggende foranstaltninger til at beskytte menneskers sundhed og miljøet og gøre brug af

forsigtighedsprincippet i beslutningsprocessen.

4.8. Udvide anvendelsen af EU's initiativ vedrørende global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) til at omfatte

udviklingslandene.

4.9. Støtte udvikling af en strategisk tilgang til international forvaltning af kemikalier.

4.10. Styrke det internationale samarbejde med henblik på at støtte en bæredygtig forvaltning af skovene, bekæmpe

ulovlig skovhugst og hermed forbundet ulovlig handel med træ, hindre overtrædelser af lovgivning vedrørende skove og

bekæmpe kriminalitet på dette område.

5. Bedre sammenhæng i EU's politikker

5.1. Styrke de interne samarbejds- og samordningsprocedurer inden for Rådet og Kommissionen, bl.a. ved at indføre

bæredygtighedsvurdering af alle de vigtigste politikforslag og analysere deres økonomiske, sociale og miljømæssige

konsekvenser, herunder for udviklingslandene. Endvidere yderligere tilstræbe integrering af den bæredygtige dimension

i de bilaterale og multilaterale samarbejdsaftaler, EU indgår.

5.2. Videreføre processen med tilpasning af centrale, EU-interne politikker til målsætningerne om en bæredygtig

udvikling såvel indadtil som udadtil og udvikle og anvende indikatorer til måling af fremskridtet i overensstemmelse

med den ministererklæring, der blev vedtaget den 14. november 2001 på den fjerde WTO-Ministerkonference i Doha.

5.3. Styrke forebyggelsen og kontrollen af samt de retlige og politimæssige indgreb mod EU-baserede virksomheders og

borgeres ulovlige eksport af våben. Som en øjeblikkelig foranstaltning vil medlemsstaterne og Det Europæiske

Fællesskab undertegne, ratificere og gennemføre FN-protokollen imod ulovlig fremstilling af og handel med

skydevåben.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4. Sikre, at indvandrerpolitikkerne i EU er baseret på en helhedsorienteret og velafvejet strategi, der forsøger at være til

gavn for både modtagerlandene og oprindelseslandene, gennem dialog og samarbejde med de pågældende lande.

6. Bedre governance på alle niveauer

EU understreger behovet for at:

6.1. Styrke globale governancestrukturer og -institutioner på det økonomiske, sociale og miljømæssige område uden at

glemme, at der er tale om en evolutionær proces, fremme en integreret og koordineret gennemførelse af

millenniumerklæringen samt konferencen om udviklingsfinansiering og resultaterne af verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling, lokalisere mangler, undgå overlappende funktioner og fortsætte bestræbelserne fo r at opnå større

sammenhæng.

6.2. Støtte udviklingen af demokratiske stater, der respekterer menneskerettighederne, som er i stand til at håndhæve

lovlige krav, fremme god regeringsførelse og sikre adgang og ejendomsret til jord for de fattige og give adgang til

information og værne om pressefriheden, og som er effektive med hensyn til ydelse af sociale tjenester og bæredygtig

forvaltning af naturressourcer og lydhøre over for civilsamfundets bidrag til beslutningsprocesserne, herunder støtte til

opbygningen af institutionel kapacitet på centralt og lokalt plan.

6.3. Tilskynde til, at der gøres fremskridt med hensyn til adgang til information med henblik på beslutningstagning,

deltagelse i og adgang til domstolene i overensstemmelse med det 10. Rio-princip, herunder gennem udarbejdelse af

globale retningslinjer. Midler til at gennemføre dette mål i den private sektor bør også fremmes, bl.a. ved at

sammenkæde initiativet vedrørende global reporting, OECD's overordnede principper for multinationale selska ber,

global compact-initiativet og ILO’s trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik.

6.4. Styrke samarbejdet og indsatsen i bekæmpelsen af korruption ved at gennemføre OECD-konventionen og arbejde

for, at FN-konventionen mod korruption bliver færdiggjort rettidigt.

6.5. Anerkende betydningen af det indbyrdes forhold mellem beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og

miljøbeskyttelse med henblik på bæredygtig udvikling og opfordre til yderligere drøftelse af disse spørgsmål i de

relevante fora, herunder gennem fortsat samarbejde mellem UNEP og UNHCR.

På internationalt plan er EU fast besluttet på at:

6.6. Arbejde for, at der kommer konkrete resultater om governance med henblik på bæredygtig udvikling på

Johannesburg-mødet, og for at opnå et tilsagn om inden for de overordnede rammer for gennemførelse af

millenniumerklæringen at drøfte, hvordan de relevante institutioner skal udvikle sig efter Johannesburg-mødet.

6.7. Lade internationale organer integrere målene om langfristet bæredygtig udvikling i politikker, landespecifikke

rammer og operationelle retningslinjer, herunder ved at indarbejde alle aspekter af bæredygtig udvikling på det højeste

niveau i multilaterale fora, forbedre sammenhæng og koordinering mellem og inden for FN-systemet, de internationale

finansielle institutioner og WTO samt øge sammenhængen i implementeringen af Agenda 21, Doha-, Mont errey- og

Johannesburg-resultaterne med henblik på at nå de internationalt fastlagte udviklingsmål, herunder dem, der er indeholdt

i millenniumerklæringen.

6.8. Udvide og styrke deltagelsen af udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier i den internationale

beslutningstagning og fastsættelse af normer, herunder Verdensbankens, IMF's og WTO's arbejde. Støtte de

makroøkonomiske politikker og strukturreformer, som Verdensbanken og IMF støtter, så miljømæssige og sociale

hensyn og respekt for menneskerettighederne integreres fuldt ud.

6.9. Styrke den sociale dimension af politikker for global bæredygtig udvikling på alle niveauer, bl.a. gennem øget

samarbejde mellem FN's organer, fonde og programmer, Bretton Woods-institutionerne og WTO, idet gennemførelsen af

Københavns-dagsordenen og ILO-konventionerne om grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder forbedres, og social- og

arbejdsmarkedspolitiske reformer støttes, og hilse ILO's arbejde vedrørende den sociale dimension af globaliser ingen,

bl.a. "anstændigt arbejde", velkommen.

6.10. Tage konkrete skridt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling med henblik på at sikre fuld implementering af

resultaterne af UNEP/GC/GMEF om styrkelse af IEG og styrke samspillet mellem IEG og governance med henblik på

bæredygtig udvikling. EU's medlemsstater bekræfter, at de er rede til at lade fremtidig frivillig finansiering af UNEP

bygge på den frivillige vejledende bidragsskala, som der blev opnået enighed om i Cartagena.

6.11. Fremme gennemførelsen af kønsspecifik budgetanalyse i det multilaterale system

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På regionalt plan understreger EU behovet for at:

6.12. Fortsætte implementeringen af målene for bæredygtig udvikling ved at integrere dem i regionale og subregionale

institutioner, herunder gennem udvikling af bæredygtige udviklingsstrategier, peer review og overvågning samt

samarbejde mellem regioner.

På nationalt og lokalt plan understreger EU behovet for at:

6.13. Sikre, at alle lande i 2005 er begyndt at gennemføre en national strategi for bæredygtig udvikling, som f.eks., hvor

det er relevant, omfatter strategier for fattigdomsreduktion, sikre, at der er politisk sammenhæng og integration mellem

nationale og lokale strategier for bæredygtig udvikling, og fremme en bedre integration af miljøet og andre spørgsmål

om bæredygtighed i strategierne for fattigdomsreduktion.

6.14. Give civilsamfundet, de lokale myndigheder og den private sektor en større rolle, herunder via vedvarende støtte til

initiativer som lokale Agenda 21, bofællesskaber og virksomhedsgrupperinger med henblik på en bæredygtig udvikling,

herunder også gennem venskabsordninger mellem lokale myndigheder i EU og i tredjelande.

7. Finansiering af en bæredygtig udvikling

7.1. Fokusere EU's udviklingsbistand på fattigdomsreduktion og derved bidrage til bæredygtig udvikling. EU og dets

medlemsstater har allerede på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. marts i Barcelona forpligtet sig til i væsentligt

omfang at forhøje deres udviklingsbistand, der allerede udgør mere end 50% af den samlede ODA på verdensplan. For at

nå målene for bæredygtig udvikling bør enhver eksisterende finan sieringskilde udnyttes, og innovative kilder kan

undersøges. Privat finansiering vil blive af afgørende betydning ligesom brugen af lokal finansiering.

7.2. Gennemføre DAC's henstilling om afbinding af bistand til de mindst udviklede lande og fortsætte drøftelserne med

henblik på yderligere afbinding. EU vil også overveje yderligere skridt til afbinding af Fællesskabets bistand, samtidig

med at den eksisterende prispræference inden for EU-AVS-rammerne opretholdes.

7.3. Fortsætte bestræbelserne på at genoprette gældsbæredygtigheden inden for rammerne af det udvidede HIPC-

initiativ, så udviklingslandene, og især de fattigste af disse lande, kan fortsætte vækst og udvikling, uden at være hindret

af en uholdbar gældsudvikling.

B. EU'S HOVEDPRIORITETER FOR HANDLING PÅ VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING

Efter de tilsagn, der er givet i del A af disse konklusioner, har EU kortlagt følgende hovedprioriteter for handling på

verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. EU vil desuden forsætte med at arbejde på at finde andre mulige områder og

er stadig åben for at drøfte forslag, der kan komme fra partnere, eller som måtte opstå som led i den internationale debat

frem til mødet i Johannesburg.

På de områder, som hidtil er blevet fastlagt, har EU besluttet at iværksætte konkrete initiativer, der bør baseres på den

politiske erklæring og den handlingsplan, som skal vedtages på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. EU vil også

opfordre andre partnere til at deltage, vil søge at koordinere sine initiativer med dem og vil tilskynde til oprettelse af

specifikke partnerskaber, hvor det er muligt. Initiativerne bør ud vikles gennem åben dialog med udviklingslandene og

andre mulige partnere.

1. Sundhed

EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at bidrage til at sikre, at

senest i 2015 er dødeligheden for spædbørn og børn under fem år i udviklingslandene reduceret med to tredjedele;

barselsdødeligheden er reduceret med tre fjerdedele; universel adgang til reproduktiv sundhedspleje og

sundhedstjenesteydelser gives til alle personer i nærmere fastsatte aldersgrupper i overensstemmelse med forpligtelserne

og resultaterne af den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) og andre af den senere tids FN-

konferencer og -topmøder; spredningen af HIV/AIDS og forekomsten af malaria og andre betydelige sydomme er

standset og begynder at falde.

Med vedtagelsen af en enkelt strategisk ramme for sundhed og udryddelse af fattigdom i udviklingslandene vil EU over

de næste fem år øge omfanget af sin udviklingsbistand med forbedrede sundhedsresultater som målsætning. EU vil

opfordre modtagerlandene og det internationale samfund til at tilslutte sig disse bestræbelser, så det bliver muligt at

finansiere millenniumudviklingsmålene. I forbindelse med støtten til sundhedsprogrammer vil der blive lag t særlig vægt

på overførbare sygdomme, barselssundhed og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. WTO-medlemmerne bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden for rammerne af Doha-erklæringen finde en løsning på de forskellige holdninger til obligatoriske licenser og

arbejde for at gøre lægemidler tilgængelige for den tredje verden til de lavest mulige priser. EU opfordrer det

internationale samfund til at indgå i partnerskaber vedrørende forskning i nye generationer af lægemidler. EU vil fortsat

aktivt deltage i den globale fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og tuberkulose.

2. Vand

EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at bidrage til at sikre, at

senest i 2015 er andelen af mennesker, der ikke har adgang til eller ikke har råd til rent drikkevand, halveret;

senest i 2015 er andelen af mennesker, der ikke har adgang til tilstrækkelig sanitet, halveret.

På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling vil EU udvikle og lancere et initiativ vedrørende et strategisk partnerskab

med deltagelse af regeringer og andre partnere om vand og sanitet, med fokus på fattigdomsreduktion og sundhed, samt

integreret forvaltning af vandressourcerne som et bidrag til bæredygtig udvikling og konfliktforebyggelse. Initiativet vil

trække på EU's erfaringer med forvaltning af afvandingsområder og understreger nødvendi gheden af, at menneskers

vandbehov bringes i balance med miljøets vandbehov. Initiativet skal fremme bedre governance-ordninger og stærkere

partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og lokale interessenter. Initiativets hovedelementer er

kapacitetsopbygning og bevidstgørelse, ydelse af ekspertise og udveksling af viden, udvikling af regionalt og

subregionalt samarbejde samt koordinering med henblik på effektivisering af vandudviklingsprojekter.

3. Energi

EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at

medvirke til, at millenniumudviklingsmålet om halvering af antallet af mennesker i ekstrem fattigdom og andre

millenniumudviklingsmål nås senest i 2015 via en tilstrækkelig, økonomisk overkommelig og bæredygtig

energiforsyning.

EU vil udvikle et energiinitiativ og lancere det på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling med særlig fokus på

fattigdomsudryddelse ved hjælp af forbedret adgang til passende bæredygtig energiforsyning i landdistrikter, i områder

ved og i byer gennem det samlede udbud af tekniske og institutionelle muligheder, herunder elektrificering af

landdistrikterne, decentraliserede energisystemer, øget anvendelse af vedvarende energi (som f.eks. vandkraft, t

idevandsenergi, bølgeenergi, vindenergi, biomasse, solenergi og geotermisk energi) samt forbedret energieffektivitet

(herunder renere og mere effektiv teknologi for fossile brændsler, teknologi for mere effektive apparater og mere effektiv

udnyttelse af traditionel biomasse).

Kernen i initiativet er gennem udvikling af partnerskaber at yde udviklingslandene støtte til institutionel

kapacitetsopbygning og teknisk bistand til at fastlægge passende energipolitikker. Udviklingsbanker, investorer og den

private sektor vil blive opfordret til at deltage i finansieringen.

4. Handelsrelaterede initiativer

EU er fast besluttet på, at Doha-udviklingsdagsordenen skal gennemføres med et positivt resultat og inden for den

fastsatte tidsfrist, og har tiltro til, at verdenstopmødet - uden at Doha-kompromiset smuldrer og med forbehold for de

endelige resultater - kan videreføre de dynamiske bestræbelser, der blev igangsat i Doha.

Derudover bør verdenstopmødet være en anledning til:

på ny at bekræfte tilsagnet fra alle parter om at forøge den handelsrelaterede tekniske bistand og sikre et bedre

samarbejde mellem WTO og andre vigtige bistandsydere såsom UNEP, UNCTAD og andre mellemstatslige

organisationer, der deltager i den integrerede ramme for LDC-landene, samt mellem bilaterale donorer

at tilskynde alle, der giver præferenceadgang, til at fremme bæredygtig udvikling, herunder gennem brug af anerkendte

benchmarks for bæredygtighed i forbindelse med incitamenter til bæredygtighed, samt at tilskynde LDC-landene til at

følge EU's "Alt undtagen våben"-initiativ

på baggrund af den stadig større bevidsthed om sammenhængen mellem handel og globaliseringens sociale dimension at

fremme et konstruktivt og bæredygtigt forhold mellem handel og social udvikling, navnlig gennem støtte til ILO's

verdenskommission samt ved at yde øget teknisk bistand i ILO-regi, der kan hjælpe udviklingslandene med at fremme en

effektiv implementering af grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at støtte alle foranstaltninger med henblik på at forenkle nationale handelsprocedurer og gøre dem mere gennemsigtige

til støtte for eksportører i udviklingslande og navnlig økologiske produkter, fair trade-produkter og andre former for

bæredygtige produkter. I den forbindelse støtte det begreb om centre for bæredygtig handel og innovation, der er under

udvikling

at tilskynde alle OECD-lande til at tilslutte sig og gennemføre udkastet til anbefaling vedrørende fælles tilgange til miljø

og offentligt støttede eksportkreditter; en vedtagelse heraf vil være et første skridt mod "grønne" eksportkreditter. I 2003

skal der gøres status over fremskridtene med henblik på en styrkelse af dette instrument

at støtte interessen for at vurdere de nationale politikkers konsekvenser med hensyn til bæredygtighed, herunder

handelspolitikker og internationale aftaler.

5. Globale offentlige goder

EU vil foreslå, at der på globalt plan etableres en åben, gennemsigtig proces, hvori alle kan deltage, og at der i den

forbindelse oprettes en repræsentativ taskforce, der skal behandle spørgsmål vedrørende definition og identifikation samt

effektiv og passende forsyning af globale offentlige goder.

6. Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre

EU vil fremme et tiårigt arbejdsprogram for bæredygtig udvikling og bæredygtigt forbrug med det formål at vende

tendenser til tab af naturressourcer samt fremme afkobling af miljøbelastningen fra den økonomiske vækst.

7. Udviklingslandenes eksport

EU er enigt om, at det er nødvendigt at lette udviklingslandes ekport, når der viser sig utilsigtede hindringer for

markedsadgangen til EU i form af administrative og bureaukratiske procedurer og problemer.

EU er enigt om snarest at undersøge, hvorledes dette kan gøres.

Afrika

I forbindelse med alle de ovennævnte aktioner og med henblik på at øge de afrikanske landes muligheder for at

gennemføre Johannesburg-handlingsplanen vil EU i særlig grad være opmærksomt på og yde kraftig støtte til de

bestræbelser, som de afrikanske lande selv gør for at opnå bæredygtig udvikling.

I den forbindelse støtter EU kraftigt det nye partnerskab for Afrikas udvikling og andre regionale initiativer i nationalt

regi, der skal vende tendensen til marginalisering af det afrikanske kontinent og fremme bæredygtig udvikling.

EU erkender, at der, hvis millenniumudviklingsmålene skal kunne opfyldes, er behov for en væsentlig øget indsats og

god governance fra såvel de enkelte landes som fra det samlede internationale samfunds side. Ovennævnte initiativer

skal finansieres inden for rammerne af EF's og medlemsstaternes eksisterende instrumenter og ordninger for

tilvejebringelse af kapital. Fællesskabet og medlemsstaterne skal om nødvendigt harmonisere deres procedurer med

andre donorer s og modtagerlandenes procedurer. For så vidt angår de relevante EF-instrumenter skal ansøgninger om

midler følge linjen i de prioriteter, der fremgår af landestrategipapirerne, de regionale strategipapirer og de horisontale

instrumenter.

EU minder på ny om behovet for, at alle internationale partnere når FN's ODA-mål om 0,7% af BNI, og erindrer i den

forbindelse om de tilsagn, som EU gav i Rådets konklusioner vedrørende FN's konference om finansiering af udvikling i

Monterrey, som udenrigsministrene tilsluttede sig den 14. marts, og som Det Europæiske Råd i Barcelona bekræftede;

disse indebærer, at ODA-finansieringen generelt øges, hvilket vil bane vejen for de beslutning er, der skal træffes i

Johannesburg, om kanalisering af en styrket udviklingsbistand for at fremme fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig

udvikling og udviklingsøkonomiernes integration i det globale system. Mens ODA vil kunne spille en central rolle som

katalysator, bør andre private eller offentlige finansieringskilder indarbejdes i EU's initiativer, så ændringerne kan ske

hurtigere, og udviklingslandenes udbytte heraf kan maksimeres.

DEMOKRATI OG GOD REGERINGSFØRELSE - Rådets konklusioner

Rådet havde en udveksling af synspunkter om, hvordan man bedst fremmer demokrati og god regeringsførelse i

udviklingslandene, hvorefter det vedtog følgende konklusioner:

"Kapacitetsopbygning i bred forstand er et nøgleområde af udviklingssamarbejdet. Det drejer sig om at støtte

institutioner og ikke-statslige aktører og om at fremme institutionelle og lovgivningsmæssige reformer. Denne tilgang er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørende for et konstruktivt bidrag til fremme af god regeringsførelse, dialog mellem den private og den offentlige

sektor og sunde demokratiske strukturer i udviklingslandene.

Rådet hilser velkommen, at Kommissionen har foreslået at uddybe sit arbejde med regeringsførelse som et af de

prioriterede områder af Fællesskabets politik for udviklingssamarbejde. Det glæder sig især over, at Kommissionen agter

at nedsætte en arbejdsgruppe sammen med medlemsstaterne for at få fastlagt en konsekvent og fælles EU-strategi med

hensyn til disse spørgsmål. En sådan strategi vil kunne bidrage til, at man sammen m ed partnerlandene og i associering

med ikke-statslige aktører kan fastlægge rammerne for en politik, som bygger på sammenhængen mellem demokrati, god

regeringsførelse og udvikling."

GENNEMFØRELSE AF FÆLLESSKABETS POLITIK FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDE

For så vidt angår gennemførelsen af Fællesskabets politik for udviklingssamarbejde noterede Rådet sig en oplysning fra

Poul Nielson om, at det er lykkedes at fremskynde de finansielle strømme i Fællesskabets bistand og at forbedre dens

fokusering på fattigdom.

Kommissæren orienterede også Rådet om forløbet af reformen af Kommissionen, og Rådet noterede sig i denne

forbindelse det handlingsprogram, som Kommissionen for nylig har fremlagt to år efter lanceringen af reformprocessen.

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIER I UDVIKLINGSSAMARBEJDET - Rådets

konklusioner

"1. Indledning

Rådet

1.1. erkender, at IKT indebærer både udfordringer og løfter om politisk, social, økonomisk og miljømæssig udvikling, og

det er intet sted mere sandt end i verdens fattigste lande. IKT kan yde et væsentligt bidrag til at bekæmpe fattigdom og

nå udviklingsmålene for det nye årtusind. Vort mål bør være at stille IKT til rådighed for så mange mennesker som

muligt til overkommelige priser, således at d e fattige kan drage nytte af dem

1.2. er enigt i konklusionen fra G8's taskforce vedrørende digitale fremtidsmuligheder (DOT) om, at "hvis IKT anvendes

fornuftigt, indebærer de fantastiske muligheder for at mindske sociale og økonomiske uligheder og for at støtte

bæredygtig lokal velstandsopbygning til støtte for de mere langsigtede udviklingsmål". Hvis IKT på den anden side

anvendes forkert eller slet ikke udnyttes, "kan teknologien føre til yderligere marginalisering af de fattige og udstødte

befolkningsgrupper, hvorved der vil blive føjet en digital kløft til den eksisterende sociale og økonomiske kløft"

1.3. erkender, at det, som det er tilfældet med andre udfordringer på udviklingsområdet, er udviklingslandene selv og de

øvrige berørte parter, herunder lokalsamfundene, der skal træffe beslutningen om, hvorvidt de ønsker at gøre brug af

disse nye muligheder. Det er en absolut forudsætning, at de selv tager ansvar for processen. Det internationale samfund

kan på sin side spille en rolle som katalysator ved at anvise de potentielle fordele ved en ny politik på området samt bistå

interesserede lande med at udarbejde og gennemføre en relevant politik, der passer til deres situation og prioriteter

1.4. erkender de bestræbelser, som det internationale samfund har indledt med hensyn til IKT- og udviklingsdagsordenen

- navnlig G8's DOT-force, FN's IKT-taskforce, den internationale konference om digital forvaltning og det kommende

verdenstopmøde om informationssamfundet; de viser, at donorer, multilaterale organisationer, den private sektor og

ngo'er er villige til at lægge vægt på IKT- og udviklingsdagsordenen

1.5. udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse om 'informations- og kommunikationsteknologier (IKT) i

udviklingssamarbejdet, informations- og kommunikationsteknologiernes rolle i EU's udviklingspolitik' og beslutningerne

fra Europa-Parlamentet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om IKT og udviklingslandene.

2. Rådet anbefaler derfor følgende principper og prioriterede aktioner:

2.1. hovedformålet med EU's støtte til IKT i udviklingssamarbejdet er at bekæmpe fattigdommen og bidrage til, at

udviklingsmålene for det nye årtusind kan nås

2.2. Kommissionen bør spille en aktiv rolle inden for IKT og udviklingssamarbejde i overensstemmelse med den fælles

erklæring fra Rådet og Kommissionen om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, der blev vedtaget den 10.

november 2000, især inden for de prioriterede områder og horisontale temaer. IKT skal betragtes som en integrerende

del af en overordnet udviklingsstrategi og den politiske dialog med modtagerlande og -regioner. Der bør ind føres en

mere systematisk fremgangsmåde for brug af IKT i Fællesskabets udviklingsprojekter og -programmer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Fællesskabet skal især støtte IKT inden for det prioriterede område, der vedrører institutionel kapacitetsopbygning,

og skal koordinere denne støtte med andre internationale aktører. Levedygtige IKT-strategier indebærer brede og

indbyrdes forbundne politikker på mange områder, såsom telekommunikation, e-handel, sundhed, uddannelse,

regeringsanliggender og finansielle tjenesteydelser; regelsæt, der fremmer et åbent o g konkurrencepræget miljø og

samtidig sikrer adgang til IKT for de fattigste befolkningslag til en pris, de kan betale, og oprettelse eller styrkelse af

uafhængige regeludstedende myndigheder; forbedring af de menneskelige ressourcer for så vidt angår IKT-færdigheder.

IKT kan også bidrage til at forbedre statens tjenester og øge effektiviteten og åbenheden i nationale og lokale

myndigheder, når de anvendes i forbindelse af omdefineringen af state ns rolle (digital forvaltning). Udviklingslandes

deltagelse i internationale diskussioner og beslutninger om reguleringsspørgsmål bør fremmes og støttes

2.4. Fællesskabet bør yde støtte og bistand til regionale integrationsorganisationer, der ønsker at udarbejde fælles regler

om telekommunikation og e-handel på grundlag af arbejdet i internationale organer. E-handel er ved at blive en

forudsætning for integrationen i verdensøkonomien, og ensartede regionale regler kan være med til at skabe lige vilkår

2.5. Fællesskabet bør indarbejde en passende brug af IKT i sin støtte til sundheds- og uddannelsessektorerne. Hvis IKT

integreres i sundheds- og uddannelsessystemerne på den rigtige måde, kan de blive en omkostningseffektiv måde, hvorpå

udviklingsmålene for det nye årtusind kan nås

2.6. Fællesskabet glæder sig over fordelene ved open source software og fremmer brugen og udviklingen af lokalt

indhold for at opnå omkostningseffektive løsninger for lavindkomstlande, lokalt indhold og kulturel mangfoldighed

2.7. kønsaspektet skal med i Fællesskabets IKT-politikker og -programmer for at sikre, at især kvinder nyder godt af nye

muligheder i forbindelse med IKT; det er afgørende, at unge piger får den fulde fordel af brugen af IKT.

3. Med hensyn til processen understreger Rådet,

3.1. at IKT-politikkers og -aktioners status skal overvejes i forbindelse med de nationale og regionale strategidokumenter

3.2. at specifikke IKT-aktiviteter, der besluttes i forbindelse med de nationale og regionale strategidokumenter, skal

støttes som led i deltagelsesprocesser, der involverer en lang række forskellige aktører, således at civilsamfundets

deltagelse og lokalt ejerskab sikres

3.3. at Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde proaktivt om deres praktiske støtte til IKT i forbindelse med

de nationale og regionale strategidokumenter og i relevant omfang arbejde i partnerskab med andre donorer og

organisationer, erhvervslivet (fremme af partnerskab mellem den private og den offentlige sektor), ngo'er på

udviklingsområdet og civilsamfundet

3.4. at Kommissionen bør udnytte sine tematiske budgetposter mere aktivt, f.eks. posterne vedrørende ngo-

medfinansiering og demokrati og menneskerettigheder, for at sikre, at civilsamfundets aktører i højere grad anvender

IKT-værktøjer i udviklingslandene inden for deres kompetenceområder

3.5. at det er rede til at indlede en dialog med AVS-staterne i henhold til Cotonou-partnerskabsaftalen på deres initiativ

og med Afrika som led i det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD); det udtrykker desuden tilfredshed med den

interregionale dialog om IKT-politikker og -programmer mellem EU og Asien, Middelhavsområdet og Latinamerika

3.6. at Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne og deres eksperter og udveksle erfaringer med henblik på at

koordinere det videre arbejde med gældende bilaterale og multilaterale programmer. IKT og udviklingssamarbejde er et

forholdsvis nyt samarbejdsområde, og der skal skaffes mere viden om, hvad der faktisk fungerer og hvorfor. Med

henblik herpå anmodes Kommissionen om at give en evaluering af situationen på dette område i sin årsberetning om

bistanden til tredjelande.

4. Vedrørende internationale initiativer noterer Rådet sig,

4.1. at der er taget flere internationale initiativer til at tackle den internationale digitale kløft, og er godt tilfreds med, at

denne indsats gøres for at give de fattige del i de muligheder, som de nye teknologier tilbyder, og det opfordrer

Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde i disse forskellige fora i overensstemmelse med ånden i

nærværende konklusioner

4.2. at FN's Generalforsamling har besluttet at indkalde til verdenstopmøde om informationssamfundet i 2003 i Genève

og i 2005 i Tunis, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde for at sikre, at der tages fuldt

hensyn til dimensionen vedrørende udvikling og fattigdomsudryddelse, især de fattigste landes interesser. Med henblik

herpå kunne de i fællesskab udarbejde konkrete forslag. Rådet noterer sig også, at det er vigtigt at sikr e fuld åbenhed og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bred deltagelse, og at den private og den ikke-statslige sektor i den forbindelse skal inddrages fuldt ud i topmødet og

forberedelsen heraf."

SUNDHED OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer

"A. Indledning

1. Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 10. november 2000 fastslår, at hovedmålet med Fællesskabets

udviklingspolitik er at mindske fattigdommen for i sidste ende helt at komme den til livs. Erklæringen erkender, at

fattigdom har mange aspekter, og den pointerer, at fremme af en retfærdig adgang til sociale ydelser, dvs. sundheds- og

uddannelsesydelser, er en væsentlig dimension i fattigdomsbekæmpelsen. Desuden erkender erklæring en værdien af en

alsidig og sammenhængende indsats for at bekæmpe overførbare sygdomme og dermed mindske fattigdommen.

2. Rådet erindrer om konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice, Kommissionens meddelelse af februar 2001 om

handlingsprogrammet mod overførbare sygdomme, konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den

14. maj 2001 og Rådets konklusioner af 31. maj 2001.

B. Fattigdomsfokuserende sundhedstiltag - en nøglefaktor i bekæmpelsen af fattigdom

3. Rådet erkender, at sundhed er en afgørende faktor for både økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, og at sygdom

både er årsag til og en følge af fattigdom. De seneste oplysninger viser, at investering i sundhed har en langt større

indvirkning på fattigdomsbekæmpelse i bred forstand, end der tidligere har været forståelse for. Rådet erindrer om den

sundhedsmålsætning, der kommer til udtryk i mi llenniumudviklingsmålene, som det internationale samfund har

forpligtet sig på. Det drejer sig om reduktion af børnedødeligheden, forbedring af mødres sundhed og bekæmpelse af

HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Rådet understreger endvidere betydningen af adgang for alle til reproduktive

sundhedsydelser og rettigheder i overensstemmelse med erklæringerne fra Kairo og Beijing.

4. Rådet ser derfor med stor tilfredshed på Kommissionens meddelelse med titlen "Sundhed og fattigdomslempelse i

udviklingslandene", som opstiller en første sammenhængende EF-referenceramme for Fællesskabets investering i

sundhed, bekæmpelse af AIDS og andre overførbare sygdomme samt i befolkningsanliggender som led i den samlede

europæiske bistand til udviklingslandene til særlig fordel for fattige befolkningsgrupper. Rådet betragter medde lelsen

som en velplaceret og hensigtsmæssig ramme for en prioriteret indsats og et tæt samarbejde mellem Fællesskabet og

medlemsstaterne.

5. Rådet tilslutter sig Kommissionens analyser af den globale sundhedstilstand og understreger målsætningen for

Fællesskabets fremtidige støtte. Det har afgørende betydning, at der opnås bedre resultater på sundhedsområdet i

bekæmpelsen af AIDS og andre overførbare sygdomme og på befolkningsområdet i det enkelte land, særlig blandt de

fattigste grupper, og med en klar fokusering på kvinders og børns beh ov; at den positive virkning, som EF-støtte til

andre sektorer har på sundheden, maksimeres, og dens potentielle negative sundhedsvirkninger minimeres; at de mest

sårbare grupper beskyttes mod fattigdom med støtte til retfærdige og rimelige sundhedsfinansieringsmekanismer; og at

der fortsat arbejdes på at definere og udvikle specifikke globale offentlige goder på sundhedsområdet. HIV/AIDS-

pandemien er et helt ekstraordinært fænomen, der fortjener særlig opmærksomhed, således som det afspejles i

UNGASS-erklæringen fra juni 2001.

6. Rådet ser meget positivt på nøgleprincipperne for støtte: øget ejerskab fra de enkelte landes side, større

medbestemmelse, god regeringsførelse, ansvarlig ledelse med henblik på forbedring af sundheden, mere

sammenhængende politikker, donorkoordination, anvendelse af fælles finansieringstilgange med partnerlandene i

konsultation med samtlige parter, herunder aktører i civilsamfundet, fremme af partnerskaber mellem den offentlig e og

den private sektor og samarbejde udviklingslandene imellem.

7. Rådet understreger, at det er nødvendigt at fortsætte den langsigtede indsats frem imod en væsentlig styrkelse af

nationale, bæredygtige og retfærdige sundhedssystemer og finansieringssystemer, og at yde støtte, hvor det er muligt, via

disse systemer og dermed sikre, at udviklingslandene selv ejer den proces, der skal forbedre sundhedsresultater og

mindske fattigdom i deres land. Sundhed er en grundlæggende menneskeret, og tilvejebringelse af sundhe d er en af de

mest basale samfundsopgaver. Der kan ikke sikres en retfærdig fordeling af sundhedsydelser uden en demokratisk

regering, som i beslutningsprocessen tager hensyn til den offentlige mening og lægger vægt på at opfylde de fattigste

befolkningsgruppers behov.

8. Rådet fremhæver behovet for kapacitetsopbygning af både offentlige og private enheder i partnerlandene. Støtte af den

art vil bl.a. skulle fokusere på udarbejdelse og håndhævelse af relevante love og andre retsforskrifter, oprettelse af

relevante institutioner og udvikling af menneskelige ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Rådet ser positivt på Kommissionens alsidige og tværsektorielle tilgang til sundhedsproblematikken i

udviklingslandene med særlig fokus på de fattige befolkningsgrupper, og er enig i, at der skal ske en parallel udbygning

af aktionerne på både nationalt, regionalt og globalt plan. Rådet appellerer til Fællesskabet og medlemsstaterne om at

arbejde tættere sammen indbyrdes og med andre større partnere, herunder internationale organisa tioner, om at

gennemføre de politikker og strategier, som er skitseret i denne resolution, og nå til enighed om klare delmål, der skal

nås i den nære fremtid.

10. Rådet erkender værdien af, at sundhedsinvesteringer fremover navnlig fokuserer på det enkelte land selv; men EU vil

samtidig deltage aktivt på regionalt og globalt plan, hvor der navnlig kan ydes en værdifuld indsats på områder som

overførbare sygdomme, forskning og handel.

11. Rådet understreger betydningen af Doha-erklæringen om TRIPs og folkesundhed. Det støtter Kommissionens

konstruktive engagement i den konsensusskabende proces til opfølgning af Doha-erklæringen og erindrer om, at det er

bydende nødvendigt at gennemføre alle de øvrige aktioner i EF-handlingsprogrammet for overførbare sygdomme i

forbindelse med fattigdomsbekæmpelse, herunder differentieret prissætning på lægemidler, s om skal kunne fås til de

lavest mulige priser, navnlig i de fattigste udviklingslande. Rådet understreger behovet for at styrke

beskyttelsesmekanismerne på regionalt og/eller internationalt plan for at undgå, at lægemidler til lave priser bestemt til

specifikke markeder omdirigeres til andre markeder, og for at beskytte mod prisudhuling på markederne i

industrilandene. I den forbindelse fremhæver Rådet betydningen af, at Kommissionen ansporer virksomhederne ti l at

anlægge høje standarder for social ansvarlighed.

12. Rådet fremhæver behovet for en effektiv dialog og koordinering af Fællesskabets og medlemsstaternes indsats på

området samt for øget samarbejde med udviklingslande, internationale institutioner og organisationer.

13. Ud fra ønsket om at øge sundhedsstøtten i udviklingslandene og bygge videre på hinandens styrke og relative fortrin

konstaterer Rådet med tilfredshed, at Kommissionen agter at udbygge samarbejdsordningerne med medlemsstaterne og

med følgende internationale organisationer og offentlige/private organisationer: WHO, UNAIDS, UNFPA, Unicef,

Verdensbanken, den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose, og Den Globale Alliance for

Vaccin er og Vaccination (GAVI), STOP TB, Roll Back Malaria og det internationale AIDS-vaccineinitiativ. Disse

ordninger bør også komme regionale og nationale initiativer til gode.

14. Rådet opfordrer Fællesskabet og medlemsstaterne til at tale med én klar stemme både over for de enkelte lande og i

internationale sammenhænge og til at holde regelmæssige konsultationer med henblik herpå. I den forbindelse ser Rådet

positivt på Kommissionens forslag om bl.a. at finde frem til Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters relative

fortrin på sundheds- og fattigdomsområdet og til, hvordan man bedst ka n dele ansvar og arbejdsprogrammer og derved

supplere hinanden bedst muligt både med hensyn til de enkelte lande og globalt. Rådet konstaterer også med tilfredshed,

at der er sket en styrkelse af arbejdet i Fællesskabets og medlemsstaternes sundhedsekspertgruppe på hovedkvarterplan,

og at der i de forskellige lande er etableret regelmæssige fora og fælles missioner vedrørende EU-samarbejde om

sundhed.

15. Rådet erkender, at der er behov for den bedst mulige udnyttelse af kvalificeret EF-personale og personale i

medlemsstaterne med en bred ekspertise inden for sundhed gennem en forbedring af deres allokering og i givet fald

sammenlægning med henblik på at nå en kritisk masse af europæisk sagkundskab på sundheds- og fattigdomsområdet

både i de enkelte lande og på regionalt plan.

16. Rådet opfordrer indtrængende Fællesskabet til at finde frem til, hvordan man effektivt kan arbejde mere strategisk

med udvalgte udviklingspartnere - navnlig civilsamfundet og den private sektor. Med det særlige formål for øje, at der

skal sikres sammenhæng mellem ngo'erne/ civilsamfundsorganisationernes og regeringernes, donorernes og andre

partneres arbejde, konstaterer Rådet med tilfredshed, at der på hovedkvarterplan er nedsat en arbejdsgru ppe for sundhed

og fattigdom bestående af repræsentanter for EF og civilsamfundet.

C. Øget omfang og bedre formidling af bistand til sundhedssektoren

17. Med henblik på at opnå bedre resultater på sundhedsområdet og opfylde de internationalt vedtagne udviklingsmål for

sundhed vil EU kraftigt støtte de udviklingslande, der har vedtaget at arbejde hen imod de mål, de selv har sat for

investeringer på sundhedsområdet, f.eks. i Abuja (15% af de nationale budgetter).

18. Men selv i det bedste scenario bestående af gode politikker og bedre sundhedsfinansiering fra udviklingslandenes

regeringer vil der være et stort finansielt underskud. Det vil kræve en kraftig forøgelse af den udefra kommende bistand

til sundhedssektoren, hvis millenniumudviklingsmålene for sundhed skal opfyldes. Otte millioner liv vil kunne reddes

hvert år, navnlig i lavindkomstlandene, hvis dette finansielle underskud dækkes. Donorerne skal øge o mfanget af deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansielle bistand til sundhedssektoren væsentligt, navnlig i de fattigste lande, og foretage den nødvendige opfølgning af

forøgelsen. Det er ligeledes vigtigt, at bistanden formidles bedst muligt, så den virkelig kan blive effektiv.

I den forbindelse erindrer Rådet om sine konklusioner vedrørende FN-konferencen om udviklingsfinansiering i

Monterrey, som blev vedtaget af udenrigsministrene den 14. marts, som Det Europæiske Råd i Barcelona tilsluttede sig,

og hvorefter medlemsstaterne som et første betydeligt skridt kollektivt forpligter sig til at forhøje det samlede omfang af

deres ODA inden for de næste fire år. En væsentlig del af denne forhøjelse vil skulle gå til støtte til samfundsudviklingen

i udviklingslandene med særlig vægt på at forbedre resultaterne på sundheds- og uddannelsesområdet.

19. Fællesskabet og medlemsstaterne skal forpligte sig til at søge at opnå en større synergieffekt af deres politikker og

strategier, så partnerlandenes indsats på sundhedsområdet kan forbedres, fremskyndes og effektiviseres. Rådet erkender,

at denne indsats skal komme til udtryk gennem øget ejerskab, EU-donorernes og partnerlandenes indbyrdes

harmonisering af procedurer og en mere effektiv ressourceudnyttelse med henblik på at opnå bedre resultater på

sundhedsområdet.

For at støtte de nationalt ejede strategier til fattigdomsbekæmpelse vil Fællesskabet og dets medlemsstater i stadig større

grad i forbindelse med initiativer, der omfatter en hel sektor eller flere sektorer, fordele midlerne gennem en vifte af

kanaler i de enkelte lande, herunder gennem makroøkonomisk støtte, hvor budgetforvaltningen er gennemsigtig og

tilfredsstillende, samt sektorstøtte og samfinansiering eller gennem internationale og regionale instrumen ter. Hvis

makroøkonomisk støtte er uhensigtsmæssig, rettes Fællesskabets og medlemsstaternes finansiering mod programmer og

projekter inden for nationale rammer og fokuseres på vidensdannelse, forskning og kapacitetsopbygning. Hvor de

nationale rammer ikke er på plads, vil Fællesskabet lette en udvikling i retning af en tilgang, der omfatter en hel sektor. I

de fleste udviklingslande kan Fællesskabet og medlemsstaterne, så længe opbygningen af ka pacitet og tillid står på,

tilbyde en blandet portefølje (projekt, programmer, fælles sektormidler, øremærket budgetstøtte, makroøkonomisk

støtte). Rådet og medlemsstaterne fremhæver betydningen af en gennemsigtig og effektiv ressourceforvaltning og

forpligter sig til at yde aktiv støtte til kapacitetsopbygningsprogrammer inden for budgetforvaltning.

20. Rådet er enigt om, at der er behov for en bedre måling af sundhedssystemernes effektivitet og støtten til

sundhedsområdet, en koordineret overvågning af tendenserne og udvikling af kapacitet til at løse denne opgave på en

bæredygtig måde. OECD's arbejdsgruppe for sundhed og fattigdom har en vigtig rolle at spille i den forbindelse. Ved

overvågning af effektiviteten skal der anvendes specifikke indikatorer til at måle input, output og resultater.

21. Rådet gentager Kommissionens opfordring til en bredere anvendelse af en sammenhængende udviklingspolitik til

gavn for de involverede udviklingslande. Det kræver et tæt samarbejde og koordination inden for EU's forskellige

institutioner og mellem medlemsstaterne, tættere samarbejde med alle interesserede parter, herunder udviklingslandene,

medicinalindustrien, de internationale organisationer og ngo'er samt med USA, Japan og andre partnere.

D. Opfølgning

22. Rådet anbefaler, at Kommissionen i forbindelse med det overordnede handlingsprogram for EF's udviklingspolitik

inddrager hovedelementerne fra meddelelsen "Sundhed og fattigdomslempelse i udviklingslandene". Rådet henstiller til

Kommissionen og medlemsstaterne, at de nøje følger de fremskridt, der gøres, ved at de anvender verificerbare

indikatorer, og at de sikrer gennemsigtigheden.

23. For at gennemføre denne resolution og øge støtten til sundhedssektoren henstiller Rådet til Kommissionen og

medlemsstaterne, at de hurtigst muligt etablerer de nødvendige operationelle arrangementer og partnerskaber med

henblik på at præcisere midlerne og detaljerne for indsatsen, de finansielle ressourcer, tidsrammer og forventede

resultater, herunder indikatorer for overvågning og resultater. Fremskridtene vil blive målt på grundlag af forbedringer i

sundhedsresultaterne; men mellemliggende målinger af input, præstationer og output vil dog fortsat være væsentlige.

24. Rådet henstiller endvidere til Kommissionen og medlemsstaterne at sikre, at der forefindes passende og

hensigtsmæssige menneskelige og finansielle ressourcer til at gøre det muligt at gennemføre denne resolution rettidigt og

effektivt i løbet af de kommende år.

25. Rådet opfordrer Kommissionen til at forelægge en evaluering af de fremskridt, der gøres med hensyn til

gennemførelsen af denne resolution, i den årlige beretning om Fællesskabets udviklingspolitik.

26.

Rådet vil tage de fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af denne resolution, op til revision i november 2004.

UDDANNELSE OG FATTIGDOM - Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"1. Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse om almen og faglig uddannelse.

2. Rådet er overbevist om, at uddannelse og især af piger og kvinder er af fundamental betydning for

fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og demokratiske og velstående samfund. Fællesskabet og medlemsstaterne

vil tilpasse deres politikker og ressourceallokering for at afspejle denne opfattelse.

3. Rådet minder om, at det går stærkt ind for milleniumtopmødets udviklingsmål, som omfatter almen uddannelse for

alle senest i 2015 og fjernelse af kønsulighed inden for almen uddannelse og uddannelse på sekundærtrinnet om muligt

senest i 2005 og på alle uddannelsestrin senest i 2015. Rådet bekræfter også sin støtte til den handlingsplan om

uddannelse for alle, der blev vedtaget på Verdensforummet for Uddannelse i Dakar, og målene heri.

4. Rådet erkender, at donorerne, herunder Fællesskabet og medlemsstaterne, ikke har forhøjet deres uddannelsesbistand

til udviklingslandene i det omfang, det er nødvendigt for at nå milleniumtopmødets udviklingsmål for uddannelse. Der er

kun sket ringe fremskridt med hensyn til målet om uddannelse for alle siden Dakar-konferencen. Ifølge Verdensbankens

beregninger er det nødvendigt at tredoble udviklingsbistanden til uddannelse for at n& aring; disse udviklingsmål for

uddannelse.

5. Vi er nødt til at fortsætte indsatsen ufortrødent for at nå udviklingsmålet for uddannelse og gennemføre

handlingsplanen, så vi kan leve op til vore egne udtalelser i Dakar om, at intet land, der seriøst går ind for uddannelse for

alle, vil lade manglende ressourcer hindre det i at nå dette mål."

Grundprincipper for uddannelsessamarbejdet: gratis og universel almen uddannelse og ligestilling mellem de to køn

6. Universel og gratis almen uddannelse bør topprioriteres i Fællesskabets og medlemsstaternes strategi for

udviklingssamarbejdet på uddannelsesområdet. Erfaringen viser, at de lande, der har afsat en større andel af deres

nationale ressourcer til offentlig almen uddannelse, også har opnået en hurtigere beskæftigelsesfrekvens. Formålet bør

være at give alle børn mindst seks års almen uddannelse. De seks år er s kæringspunktet for, hvornår uddannelse

erfaringsmæssigt bidrager effektivt til at reducere fattigdommen og fremme udviklingen. For at man kan nå dette mål, er

det nødvendigt at fjerne de barrierer, der skyldes omkostninger og brugerbetaling.

7. I forbindelse med den grundlæggende betydning, der tillægges almen uddannelse, skal der specielt fokuseres på

ligestilling mellem de to køn og uddannelse af unge piger. Herigennem kan uddannelse mest effektivt bidrage til

fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling.

8. Ikke desto mindre bør universel almen uddannelse være det første skridt i en holistisk uddannelsesstrategi, som på

grund af de krav, som den nuværende konkurrenceprægede globale økonomi stiller, også skal omfatte uddannelse på

sekundærtrinnet og videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og alfabetiseringsniveauet for voksne. Forskellige

indtægts- og udviklingsniveauer vil motivere de enkelte udviklingslande til at anvende forskellige

politiksammensætninger for at nå målet om en bredt baseret uddannelse.

9. Rådet fremhæver nødvendigheden af at forbedre uddannelsernes kvalitet og kvantitet og adgangen hertil. Uden

kvalitet svækkes efterspørgslen efter uddannelse, og frafaldsprocenten stiger. Især piger reagerer på

uddannelseskvaliteten. Det er af fundamental betydning for kvaliteten, at lærernes og skoleinspektørernes status og

uddannelse forbedres, og at lærer/elev-ratioen forbedres. Rådet understreger i den forbindelse, at omkostnin gseffektive

informations- og kommunikationsteknologier kan forbedre forvaltningen og gennemførelsen samt indholdet og

kvaliteten af uddannelserne og adgangen hertil, herunder lærernes uddannelse og videreuddannelse. Der skal tages

hensyn til oprindelige folks specifikke behov, især gennem tosproget, interkulturel undervisning.

10. Uddannelsesstrategier bør fokusere klart på efterspørgslen og eleven. Det er væsentligt at sikre, at ressourcerne når

frem til skolen/klasseværelset. Man bør fremme decentralisering og lokal ansvarlighed for ressourcerne. Der bør sættes

klart fokus på rimelighed, idet ressourcerne skal koncentreres om de fattigste elever og de dårligst stillede som f.eks.

forældreløse og piger. Det er i den forbindelse vigtigt at l& aelig;gge vægt på, at demokratiske regeringer, der tager

hensyn til civilsamfundets meninger i deres beslutningsprocesser, spiller en afgørende rolle.

11. Rådet understreger, at uddannelsesbehovet skal beskyttes og genoprettes i konflikt- og post-konflikt-perioder. Det

anser uddannelse for at være et centralt element i kriserelaterede politikker og genopbygningsprogrammer. Der bør gøres

alle mulige bestræbelser for at fortsætte og endog intensivere støtten til uddannelsesprogrammer i tilfælde af konflikt- og

post-konflikt-situationer og sammenbrudsstater, herunder stater, hvor der gælder foran staltninger, som berører Cotonou-

samarbejdet. Denne støtte skal ydes ved hjælp af samarbejdsinstrumenter, der tilpasses hvert lands specifikke situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Rådet opfordrer udviklingslandene, Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på

HIV/AIDS' indvirkning på uddannelsessystemerne og den rolle, som uddannelse kan spille med hensyn til aktivt at takle

HIV/AIDS, og opfordrer dem til at træffe passende foranstaltninger til at forstærke indsatsen på dette område.

13. Teknisk uddannelse og erhvervsuddannelse er en væsentlig del af et sammenhængende uddannelsessystem, som

giver mennesker de færdigheder og den viden, som de har brug for, hvis de skal deltage aktivt i samfundet og have

mulighed for at leve et værdigt og produktivt liv. Det er afgørende, at disse uddannelser tilknyttes arbejdsmarkedet, så

resultatet bliver en veluddannet arbejdsstyrke.

14. Støtte til videregående uddannelser er en vigtig bestanddel af en holistisk uddannelsesstrategi. Der er brug for en

indsats for at sikre, at tilstrækkeligt mange får en passende uddannelse, så udviklingen understøttes og fattigdommen

reduceres. Det er vigtigt at støtte universiteterne i udviklingslandene i deres bestræbelser på at forbedre deres effektivitet

og bidrage til udviklingen. Rådet er enigt om, at et interinstitutionelt samar bejde om videregående uddannelser, som kan

omfatte stipendieprogrammer, mellem institutioner i Europa og tredjelande er et vigtigt middel til at støtte de

videregående uddannelser i udviklingslandene. Kapacitetsopbygning, forskning og uddannelse af universitetslærere er af

afgørende betydning, hvis det skal lykkes at foretage de politikreformer, der er nødvendige for, at videregående

uddannelse således kan bidrage til udvikling, og en indsats på disse områder medvirker også til at forbedre den almene

uddannelse. Dette samarbejde skal fremmes på regionalt plan, især gennem Kommissionens fælles rammer for

samarbejde inden for videregående uddannelse.

15. Der bør også lægges vægt på det mål i handlingsplanen om uddannelse for alle, der tager sigte på en 50%'s forøgelse

af alfabetiseringsniveauet for voksne, især for kvinder, senest i 2015. Opmærksomhedskampagner blandt børn kan

bidrage til at nå dette mål. Der bør lægges større vægt på alfabetisering i erhvervsuddannelsesstrategierne.

Udviklingslandenes ejerskab

16. Rådet lægger vægt på, at hovedansvaret for at nå milleniumtopmødets udviklingsmål og gennemføre

handlingsplanen om uddannelse for alle ligger hos de nationale regeringer. Der bør indgås en udviklingskontrakt,

hvorved udviklingslandene implementerer troværdige uddannelsespolitikker og -reformer med henblik på at nå

udviklingsmålene, og hvorved de udviklede lande forhøjer deres bistand og forbedrer bist andens kvalitet til støtte for

disse strategier.

17. Det er afgørende for udviklingslandene at lære af internationale erfaringer og bringe deres uddannelsesstrategier på

linje med bedste praksis. Rådet understreger, at bedste praksis bl.a. omfatter et kraftigt politisk tilsagn om gratis

universel uddannelse og afskaffelse af brugerbetaling, en beslutning om at lægge særlig vægt på uddannelsen af piger og

fjerne kønsuligheden, fokus på adgang og kvalitet, decentrale reformer og fokus p&ari ng; eleven samt særlig støtte til de

fattigste og de dårligt stillede. Dette tilsagn bør komme til udtryk i en sund rammepolitik for sektoren med passende

finansiering, idet uddannelse skal prioriteres højt på landenes politiske dagsorden.

18. Højt præsterende lande følger visse grundlæggende parametre som dem, der er identificeret af Verdensbanken,

UNESCO, ADEA og UNICEF, og disse parametre kan hjælpe andre lande til at forbedre deres præstationer. Rådet

tilskynder udviklingslandene til at udforme og implementere uddannelsesstrategier på grundlag af sådanne parametre

med henblik på at gøre hurtigere fremskridt hen imod at nå udviklingsmålene og målen e i handlingsplanen om

uddannelse for alle.

19. Fællesskabet og medlemsstaterne vil yde præferencestøtte til de lande, som mest tydeligt har forpligtet sig i

henseende til handlingsplanen om uddannelse for alle og beslutsomt gennemfører troværdige uddannelsesstrategier, som

er i overensstemmelse med bedste normer og praksis som nævnt ovenfor. Programmeringen og ressourceallokeringen

bør tage hensyn til et sådant kraftigt politisk tilsagn fra udviklingslandenes side. Lande, der lever op til forv entningerne,

bør belønnes for at tilskynde til reformer og optimere den virkning, som de knappe ressourcer har for

fattigdomsbekæmpelse og udviklingsmålene for uddannelse.

Lande, som kun gør ringe fremskridt med hensyn til at nå målene i handlingsplanen om uddannelse for alle og

milleniumtopmødets udviklingsmål, bør imidlertid ikke overlades til sig selv. I lande, hvor det politiske klima og

institutionerne er for svage til, at det kan betale sig at yde fuld finansiel støtte, bør der fokuseres på kapacitetsopbygning

og politikreformer, indtil der er betingelser til stede for fuld finansiel støtte. Det er mul igt, at politikkerne er uholdbare,

og at der ikke vil blive gjort fremskridt, selv om der stilles enorme eksterne ressourcer til rådighed (f.eks. misforhold

mellem lønudgifter og andre omkostninger end løn, alt for mange omgængere samt klassekvotienter). Under sådanne

omstændigheder er der muligvis ikke noget alternativ til større reformer i sektoren.

Forhøjelse af støttebeløbet og bedre levering af støtten til uddannelsessektoren

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20. Fællesskabet og medlemsstaterne vil kraftigt støtte udviklingslandene i deres udarbejdelse og gennemførelse af

nationale uddannelseshandlingsplaner og i deres bestræbelser på at nå de mål, som de har sat sig for investering i

uddannelse (f.eks. 15% i forbindelse med det nye afrikanske partnerskab for udvikling). Fællesskabet og

medlemsstaterne vil være særlig opmærksomme på udviklingslande, som risikerer ikke at nå målene i handlingsplanen

om uddannelse for alle senest i 2015, og støtte dem i deres bestræbelser på at afsætte en højere andel af de nationale

ressourcer til offentlig almen uddannelse.

Men selv i bedste fald, hvor udviklingslandenes regeringer fører en god politik og afsætter flere penge til uddannelse, vil

der være et stort finansieringsproblem. Det vil kræve en stor forhøjelse af den eksterne støtte til denne sektor og i det

mindste en tredobling ifølge Verdensbankens beregninger, hvis milleniumtopmødets udviklingsmål skal nås, og

handlingsplanen om uddannelse for alle skal gennemføres.

Når donorerne opfylder deres del af uddannelsesstrategierne, skal de forhøje deres finansielle støtte betydeligt under

hensyn til den tredobling, der er nødvendig for at nå udviklingsmålene og handlingsplanens mål. Det er også væsentligt

at optimere leveringen af støtten for at gøre den virkelig effektiv.

Rådet erindrer i den forbindelse om sine konklusioner fra FN's konference om udviklingsfinansiering i Monterrey, der

blev vedtaget af udenrigsministrene den 14. marts og godkendt af Det Europæiske Råd i Barcelona, og hvorefter

medlemsstaterne kollektivt forpligter sig til som et første betydeligt skridt - at forhøje omfanget af deres ODA inden for

de næste fire år. En væsentlig del af denne ODA-forhøjelse bør gå til at stø tte den sociale udvikling i udviklingslandene,

idet der skal lægges særlig vægt på at forbedre resultaterne på sundheds- og uddannelsesområdet, og der skal foretages

passende opfølgning. I uddannelsessektoren bør dette give sig udslag i øget støtte til udviklingsmålene og

handlingsplanens mål om universel almen uddannelse senest i 2015 for både piger og drenge.

21. Fællesskabet og medlemsstaterne skal forpligte sig til at tilstræbe større synergi mellem politikkerne og strategierne

for at forbedre, fremskynde og effektivisere partnerlandenes indsats på uddannelsesområdet. Rådet erkender, at denne

indsats skal ske i form af øget ejerskab, harmoniserede procedurer mellem EU-donorerne og partnerlandene og mere

effektiv udnyttelse af ressourcerne for at forbedre resultaterne på uddannelsesområdet.

Fællesskabet og medlemsstaterne skal i stigende omfang kanalisere deres midler inden for rammerne af sektorstrategier

for at støtte nationalt ejede uddannelsesstrategier gennem en række forskellige kanaler på landeniveau, herunder

makroøkonomisk støtte i tilfælde af en gennemsigtig og tilfredsstillende budgetforvaltning, sektorstøtte og

samfinansiering med andre donorer.

22. Under behørig hensyntagen til ejerskabet bør uddannelse og erhvervsuddannelse fremhæves som en sektorprioritet i

politikdialogen om programmering. Fællesskabet og medlemsstaterne skal i samarbejde med modtagerregeringen og

andre udviklingspartnere på landeniveau sikre, at strategioplæggene til nedbringelse af fattigdom (PRSP) er i

overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med handlingsplanen om uddannelse for alle, især fo

r så vidt angår støtten til almen uddannelse.

23. For at forbedre støttens effektivitet vil det være nødvendigt at koncentrere ressourcerne om udgifterne til uddannelse

for alle, idet ca. to tredjedele heraf er tilbagevendende udgifter. Rådet og medlemsstaterne bekræfter i den henseende, at

Fællesskabet og medlemsstaterne via sektorstrategier, budgetstøtte og andre programstøtteinstrumenter vil yde

finansiering, som lader udviklingslandene anvende støtten til at afholde sådanne tilb agevendende udgifter.

24. Donorkomplementaritet bør være reglen, idet der skal gøres meget større brug af fælles bistand og budgetoverførsler

inden for rammerne af sektorstrategier, PRSP'er og anden programstøtte. Harmonisering af procedurerne er af afgørende

betydning for en mere effektiv anvendelse af støtten, samtidig med at der tilskyndes til ejerskab. Sektorstrategien for

uddannelse bør uafhængigt af, hvilken finansieringsmekanisme der væl ges til at gennemføre den, være Fællesskabets og

medlemsstaternes foretrukne metode til at støtte uddannelsesaktiviteter på landeplan. Det er dog muligt, at

modtagerlandenes forskellige kapacitet vil kræve brug af andre tilgange, herunder projekter til forbedring af kapaciteten

eller fjernelse af flaskehalse, hvilket skal afgøres i hvert enkelt tilfælde. Det erkendes, at modtagerlandenes kapacitet skal

forstærkes som led i sektorstrategien. Råde t og medlemsstaterne fremhæver betydningen af en gennemsigtig og effektiv

forvaltning af ressourcerne og forpligter sig til aktivt at støtte kapacitetsopbygningsprogrammer inden for

budgetforvaltning.

25. For at blive berettiget til denne fleksible levering af støtten er landene nødt til at sørge for den nødvendige

budgetgennemsigtighed og foretage en bedre overvågning af input i uddannelsessektoren og af uddannelsesresultaterne,

der skal måles ved hjælp af output- og resultatindikatorer.

26. Rådet understreger, at det er nødvendigt at sikre, at de økonomiske reformprogrammer fremmer en retfærdig adgang

til sociale tjenesteydelser, navnlig uddannelse, som en grundlæggende forudsætning for fattigdomsbekæmpelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskabet og medlemsstaterne vil i den forbindelse tilskynde til makroøkonomisk støtte som led i dialogen med

regeringerne om deres uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik og gennemførelsen heraf, idet d e nøje vil overvåge

regeringernes mellemsigtede politikker og udgiftsniveauer i uddannelsessektoren samt resultaterne på dette område.

27. Rådet opfordrer Kommissionen til at sætte Fællesskabet bedre i stand til at indtage fælles synspunkter i de forskellige

internationale fora, hvor uddannelse er højt prioriteret, idet Kommissionen her skal spille en effektiv rolle med hensyn til

at sikre koordination mellem medlemsstaterne.

28. Fællesskabets og medlemsstaternes samarbejde indbyrdes og med internationale organer (herunder UNESCO,

UNICEF, andre FN-organer og ADEA) og andre multilaterale donorer (Verdensbanken og regionale udviklingsbanker)

skal styrkes betydeligt, både med hensyn til politikanalyser og udarbejdelse af fælles programmer og på operationelt plan

gennem et mere vidtrækkende samarbejde på dette område.

29. Rådet fremhæver i den forbindelse den rolle, som UNESCO spiller med hensyn til at koordinere de internationale

bestræbelser vedrørende uddannelse for alle-processen, og dens indsats for at udarbejde en international operationel

strategi i den henseende. Det understreger og støtter, at det er vigtigt fortsat at prioritere uddannelse for alle højt på den

internationale politiske dagsorden, og at gruppen på højt plan, samt den årlige ove rvågningsrapport, jf. handlingsplanen

om uddannelse for alle, skal spille en væsentlig rolle.

30. Rådet støtter den indsats, som G8-Taskforcen for Uddannelse har gjort, og tilskynder den til at forelægge konkrete

forslag til gennemførelse af tilsagnet om en yderligere forhøjelse af de finansielle ressourcer til almen uddannelse. Rådet

støtter også udviklingen af Verdensbankens handlingsplan om uddannelse for alle.

OPFØLGNING

31. Rådet anbefaler, at Kommissionen indarbejder hovedelementerne fra meddelelsen om almen og faglig uddannelse

som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene i det overordnede handlingsprogram for Fællesskabets

udviklingspolitik. Det opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved hjælp af verificerbare indikatorer at

overvåge, at der sker fremskridt, og sørge for gennemsigtighed.

32. Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til meget hurtigt at få de nødvendige operationelle ordninger og

partnerskaber på plads med det formål at klarlægge de nærmere regler og detaljer i forbindelse med interventioner,

finansielle ressourcer, tidshorisonter og forventede resultater, herunder overvågning og resultatindikatorer. Fremskridt

skal måles ud fra forbedringen af uddannelsesresultaterne, selv om input-, præstations- og o utputforanstaltninger vil

blive ved med at være vigtige mellemliggende foranstaltninger.

33. Rådet opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der er tilstrækkelige og passende

menneskelige og finansielle ressourcer på plads til, at denne resolution kan gennemføres rettidigt og effektivt i løbet af

de kommende år.

34. Rådet opfordrer Kommissionen til at forelægge en vurdering af fremskridtet med hensyn til gennemførelsen af denne

resolution i årsrapporten om Fællesskabets udviklingspolitik.

35. Rådet vil i november 2004 evaluere, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til gennemførelsen af denne

resolution."

VANDFORVALTNING - Rådets resolution

"Indledning

1. Ifølge Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 10. november 2000 om EF's udviklingspolitik er det vigtigste

mål for Fællesskabets udviklingspolitik fattigdomsbekæmpelse med henblik på helt at afskaffe fattigdom. I den

forbindelse erkender Rådet, at det er vigtigt at tage den globale udfordring op, at der i stigende grad er knaphed på vand,

og at vandressourcernes kvalitet er faldende, hvilket især er akut i udvikli ngslandene, således som det kom til udtryk på

ferskvandskonferencen i Bonn.

2. Vand er af afgørende betydning for mennesket, og drikkevandsforsyning og spildevandsbortskaffelse er helt basale

samfundsopgaver. Vand er desuden en fundamental økonomisk og miljømæssig ressource og dermed et centralt element

i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og realisering af milleniumudviklingsmålet for vand

(MDG). EF's udviklingspolitik erkender, at "det er påtrængende nødvendigt, at der bliver formuleret sociale politikker på

områder som sundhed, fødevaresikkerhed og almen og erhvervsfaglig uddannelse samt adgang til og bæredygtig

forvaltning af vandressourcer". Vand betragtes som en af EF's udviklingsprioriteter, navnlig i forbindelse med regional

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

integration og samarbejde, retfærdig adgang til sociale tjenesteydelser, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling i

landdistrikterne. Institutionel kapacitetsopbygning og god regeringsførelse, handel og udviklin g samt horisontale

aspekter, såsom miljø og ligestilling mellem kønnene, er nøgleelementer i en forsvarlig strategi for vandforvaltning.

3. Rådet udtrykker derfor tilfredshed med Kommissionens meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene, der

skitserer de overordnede rammer for en sektorstrategi. Den anbefalede strategi omfatter indarbejdelse af bæredygtig

vandforvaltning i de nationale og regionale udviklingsstrategier og -processer, såsom PRSP'er, og støtte til partnerlande

og -regioner, der foreslår løsninger til sikring af bæredygtig, retfærdig adgang til rent vand til alle anv endelser med

særlig vægt på at opfylde de fattiges helt basale behov. Anvendelse af en konsekvent sektorstrategi vil ligeledes sikre

bedre sammenhæng, koordination og komplementaritet mellem Fællesskabets og medlemsstaternes politiske strategier

og programmer.

Politiske rammer

4. Rådet understreger, at hovedformålet med en vandsektorstrategi er at mindske fattigdommen og bidrage til en

realisering af det dertil knyttede milleniumudviklingsmål. Vandforvaltning må derfor betragtes som et tværgående

spørgsmål, indarbejdes i de udviklingspolitikker, der er forbundet med fattigdomsreduktion, og knyttes til andre

internationale aftaler eller processer.

5. Rådet hilser forslaget om indarbejdelse af vandforvaltning og opstilling af rammerne for en integreret forvaltning af

vandressourcerne velkommen. Rådet opfordrer Kommissionen til at fremme gennemførelsen af en sådan strategi i

partnerlandene ved i det nødvendige omfang og ud fra disse principper at omstille gennemførelsen af EF-instrumenterne.

Sektorsamarbejde på vandområdet med partnerlande, der udarbejder eller realiserer sådanne idé er, bør gives fortrinsret.

Inden for de overordnede rammer for en integreret forvaltning af vandressourcerne, der bygger på en tilgang baseret på

afvandingsområder, bør der rettes særlig opmærksomhed mod følgende kritiske områder:

Alle mennesker, især de fattigste og ganske særlig kvinder og børn, skal have adgang til tilstrækkeligt drikkevand af god

kvalitet og passende sanitære og hygiejnemæssige forhold inden for rammerne af det overordnede mål, som er

fattigdomsbekæmpelse og forbedring af befolkningernes sundhed, livskvalitet og levevilkår.

Bæredygtig og retfærdig forvaltning af grænseoverskridende vandressourcer under hensyntagen til alle relevante

interesser og konkurrerende behov hos de forskellige brugere bør fremmes, samtidig med at syd-syd samarbejdet

fremmes.

Tværgående koordination bør fremmes for at sikre retfærdig, bæredygtig og relevant fordeling af vand mellem de

forskellige brugergrupper, hvilket forudsætter, at vandforvaltningsprincipperne indarbejdes i de dermed relaterede

politikområder såsom landbrug, energi, industri, sundhed, miljø osv.

Prioritering

6. Udgangspunktet bør være at tildele vand en højere prioritet i de nationale og regionale udviklingsprogrammer. Rådet

understreger, at hovedansvaret for, hvordan man sikrer en retfærdig og bæredygtig vandressourceforvaltning, fortsat

ligger hos regeringerne. Rådet erkender, at partnerland enes ejerskab af de nationale vandstrategier er fundamentalt, hvis

der skal opnås resultater. Partnerlandene bør spille en central rolle i koordinationen af input fra donorerne og

samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor og civilsamfundet med henblik på udarbejdelse og

gennemførelse af forsvarlige, vandrelaterede politikker, strategier og aktiviteter.

7. Med henblik på at udmønte den integrerede forvaltning af vandressourcerne i praksis bør følgende aktiviteter fremmes

og støttes:

Bevidstgørelse af alle parter, så disse erkender alle aspekter af vands fundamentale betydning.

Deltagelse på alle niveauer ud fra et tydeligt kønsperspektiv, så man sikrer ejerskab af politikker og aktiviteter og giver

mulighed for anvendelse af en egentlig integreret strategi, hvor alle aktører deltager som partnere, og alle parter har

adgang til transparente oplysninger.

Institutionel styrkelse og kapacitetsopbygning, så vandstyringen forbedres, og bekæmpelse af korruption ved hjælp af

retlige og politiske reformer, udvikling af de menneskelige ressourcer, uddannelse og netværkssamarbejde.

Udvikling fra en udbudsbaseret forvaltningsstrategi til en strategi, der er baseret på efterspørgsel, hvilket kræver

indførelse af passende institutionelle, lovgivningsmæssige og regulerende ordninger. Denne tilgang betyder, at der i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordelingsbeslutningerne skal tillægges vand i alle anvendelsesformer en økonomisk værdi. Strategien omfatter desuden

indførelse af forbrugsafgifter og princippet om, at "forureneren betaler", så forureningen af vandressourcerne reduceres,

og den miljømæssige bæredygtighed samtidig sikres.

Priserne for vandforsyning bør være økonomisk bæredygtige. Dog må der for at opfylde fattiges og sårbare gruppers

basale behov indføres hensigtsmæssige afgiftsstrukturer og betalingssystemer.

Videngrundlaget med hensyn til drikke- og spildevand bør udvides og bl.a. omfatte spørgsmål om politikker,

forvaltningssystemer og teknologi, samtidig med at udviklingslandene bistås med kontrol og vurdering af

vandressourcernes kvantitet og kvalitet, så der kan sikres tilstrækkelige mængder vand til bæredygtige økosystemer.

8. Der er behov for sammenhængende strategier, så følgende langsigtede prioriteter kan opfyldes:

Tilvejebringelse af bæredygtig drikkevandsforsyning og spildevandsbortskaffelse samt uddannelse i hygiejneforhold,

således at behovene hos de fattigste dele af befolkningen i landdistrikterne, byerne og byområderne prioriteres højt og

opfyldes, med henblik på at nå milleniumudviklingsmålet om sene st i 2015 at have halveret antallet af mennesker, der

ikke har adgang eller råd til rent drikkevand. Dette mål bør suppleres med yderligere et mål om at opfylde det akutte

behov for at forbedre spildevandsbortskaffelse.

Fremme af bæredygtig vandanvendelse til fødevareproduktion, energi og industri ved at integrere jord- og

vandforvaltning gennem passende lovgivende og regulerende politikker for landbrugs- og erhvervsaktiviteter og

forøgelse af effektiviteten af vandanvendelse med understregning af kontrolindikatorernes betydning.

Ressourceforvaltning på niveau med afvandingsområderne gennem indarbejdelse af beskyttelses- og

genetableringsforanstaltninger for vandressourcer og økosystemer; forvaltning af vandrelaterede naturkatastrofer

(oversvømmelser og tørke); kystområder.

Fremme af offentlige/private partnerskaber, idet det sikres, at disse partnerskaber fortsat er retfærdige, åbne, giver

mulighed for frit at vælge forsyningspligtydelser eller ændre valget af disse, sikrer brugernes og investorernes interesser

og fastholder de høje miljøbeskyttelsesstandarder.

9. Rådet understreger betydningen af en retfærdig og effektiv forvaltning af fælles vand med henblik på at opbygge et

regionalt samarbejde, udveksle oplysninger og forebygge konflikter og anbefaler desuden, at man støtter de regionale

bestræbelser, der tydeligt giver udtryk for viljen til regionalt samarbejde.

I denne sammenhæng opfordrer Rådet til, at der opdyrkes nye metoder til samarbejde om vandressourceforvaltning og

-finansiering i forbindelse med globale offentlige goder.

10. Udviklingslandene har behov for økonomisk og teknologisk bistand på grund af deres sårbarhed over for

klimaændringer og ændringer i adgangen til vand, hvilket forøger risikoen for ekstreme begivenheder (såsom

oversvømmelser og tørke), ørkendannelse og udtømning af naturressourcerne.

11. Rådet erkender, at sammenhængen mellem vandforvaltning og handel med landbrugs- og industriprodukter med et

væsentligt vandaspekt er et centralt spørgsmål.

12. Med henblik på at nå alle disse mål spiller EU med alle sine erfaringer og ressourcer en vigtig rolle i

vandproblematikken. God praksis må udvikles med udgangspunkt i: erfaringerne med vandforvaltning i EU's

afvandingsområder, de mange forskellige europæiske strategier for forvaltning af vandforsyningspligtydelser,

inddragelse af det civile samfund og europæisk forskning.

13. Rådet understreger, at der er behov for at styrke koordinationen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne og andre

bilaterale donorer og internationale organisationer, netværker og partnerskaber, og for at kortlægge deres komparative

fordele med hensyn til at støtte nationale og regionale programmer for vandsektoren. I den forbindelse har WWSSCC,

WHO/UNICEF's Fælles Overvågningsprogram, UNDP/Verdensbankens Vand og Sanitetsprogram (WSP) og Global

Water Partn ership en særlig betydning. Rådet støtter Bonn-konferencens henstillinger med henblik på aktioner og vil

tillægge forberedelsen af FN's Internationale Ferskvandsår i 2003 og det tredje Verdensvandforum i Kyoto særlig

opmærksomhed.

EU's vandinitiativ

14. På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling agter EU at lancere et initiativ vedrørende et strategisk partnerskab

med deltagelse af regeringer og andre partnere med henblik dels på vand- og spildevandsproblematikken og med særlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fokus på fattigdomsbekæmpelse og sundhed, dels på integreret forvaltning af vandressourcer som et bidrag til

bæredygtig udvikling og konfliktforebyggelse. Initiativet vil trække på EU's erfaringe r inden for forvaltning af

afvandingsområder og understreger nødvendigheden af balance mellem befolkningernes behov for vand og

miljøbeskyttelseshensyn.

Dette vandinitiativ vil blive udarbejdet parallelt med de handlingsprioriteter, der er omhandlet i denne resolution, og

fremme bedre governance og styrke partnerskaberne mellem den offentlige og den private sektor og de lokale parter.

15. Initiativet vil kunne fungere som platform for koordination og strømlining af eksisterende og fremtidige aktiviteter

med henblik på at effektivisere vandrelateret udvikling. Nøgleelementerne i EU's vandinitiativ vil være:

Kapacitets- og institutionsopbygning; bevidstgørelse og styrkelse af parternes aktive deltagelse

Ydelse af ekspertbistand; styrkede partnerskaber til udveksling af teknologi og viden

Udvikling af det regionale og sub-regionale samarbejde gennem bistand til anvendelse af strategier baseret på

afvandingsområder for grænseoverskridende vande, herunder støtte til oprettelse af organisationer for

afvandingsområder og partnerskaber for afvandingsområder.

16. Initiativet vil være åbent for alle udviklingslande og -regioner, indledningsvis med fokus på Afrika, idet det

modsvarer de behov og prioriteter, som der blev givet udtryk for på den afrikanske ministerkonference om vand, og

bakker op omkring NEPAD's overordnede mål for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i Afrika."

KONFLIKTRAMTE LANDE - Rådets konklusioner

"I. INDLEDNING

1. Formandskabet for Rådet gentager sine bekymringer over de fortsatte voldelige konflikter og situationer med stor

politisk ustabilitet og kriser i AVS-lande, navnlig Afrika syd for Sahara. Disse konflikter, der ofte har dybereliggende

årsager (f.eks. fattigdom og sociale uligheder), har katastrofale menneskelige konsekvenser og er i sig selv en

underliggende årsag til fattigdom og en hindring for en bæredygtig udvikling.

2. Vi anerkender den indsats, EU har gjort i de seneste år med henblik på at udvikle en omfattende og sammenhængende

politisk ramme for løsning af konfliktspørgsmål, der kombinerer politiske instrumenter (navnlig FUSP) samt handels- og

udviklingssamarbejdsinstrumenter. Vi konstaterer, at det er vigtigt at indtage en mere proaktiv holdning til

konfliktforebyggelse, -styring og -løsning, hvor "alle til rådighed stående instrumenter" benyttes i en

integreret strategi

til tackling af de dybereliggende årsager til konflikterne. Det er af afgørende betydning at fremme landets engagement i

forbindelse med konfliktstyring og -løsning samt et effektivt partnerskab med De Forenede Nationer og andre relevante

internationale og regionale organer og aktører. Det er en fordel ved EU's integrerede strategi, at AVS-landene kan se den

som udtryk for et forpligtende partnerskab.

3. I denne forbindelse erindrer vi om

EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, som Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 tilsluttede sig,

den fælles holdning vedrørende forebyggelse, styring og løsning af konflikter i Afrika fra maj 2001 samt

Kommissionens meddelelse om konfliktforebyggelse fra april 2001,

Rådets konklusioner fra maj 2001 om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD),

Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra november 2000 om EF's udviklingspolitik, hvori det anerkendes, at det er

nødvendigt at lægge systematisk vægt på konfliktforebyggelse og kriseforvaltning som horisontale aspekter af EF-

samarbejdet,

Rådets retningslinjer fra januar 2001 for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet, repræsenteret af

Kommissionen, og medlemsstaterne vedrørende ekstern bistand,

Rådets konklusioner fra november 2000 vedrørende rammen for landestrategipapirer,

Rådets konklusioner fra november 1998 om udviklingssamarbejdets rolle med henblik på styrkelse af fredsskabelse,

konfliktforebyggelse og -løsning,

artikel 8 og 11 i AVS-EF-partnerskabsaftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere noterer vi os meddelelserne fra 1996 og april 2001 om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og

udvikling samt meddelelsen af 28. maj 1999 om samarbejde med AVS-stater i væbnede konflikter, som indeholder

forslag om en styrkelse af kontrollen med fællesskabsmidler.

4. Vi bemærker, at disse forskellige bestræbelser har medvirket til at give konfliktspørgsmål en mere fremtrædende plads

på den internationale udviklingsdagsorden samt til gradvis at skabe en bred enighed om et sæt vejledende principper for

en effektiv løsning af disse spørgsmål. Det internationale samfund accepterer for eksempel nu generelt, at der er en klar

forbindelse mellem fattigdom, udstødelse og konflikt og mellem udviklinge n, menneskerettighederne og

sikkerhedsdagsordenen. Det erkendes, at konflikter generelt afspejler fejlslagne forsøg på at skabe en bæredygtig

menneskelig udvikling. Den bedste garanti for fred og stabilitet er økonomisk og politisk udvikling, som giver alle

mennesker en andel i deres samfund. Der er også i stigende grad enighed om, at en forudsætning for, at der kan gøres en

effektiv indsats i krise- og konfliktramte lande, er, at de eksterne instanser foretager en drastisk omlægning af deres

udviklingssamarbejde.

5. Vi erkender, at fremskridtene på politisk plan endnu ikke er blevet omsat til et sammenhængende og effektivt sæt

gennemførelsesstrategier og praktiske forholdsregler i felten. Vi noterer, at konfliktsituationer pr. definition er meget

komplekse og kræver, at donorerne foretager grundige konfliktanalyser og regelmæssige vurderinger af den virkning,

deres indsats og støtte har på en given konfliktsituation. På den måde kan eksterne akt&osl ash;rer bedre støtte positive

processer med henblik på konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Selv om der er grænser for, hvad eksterne aktører kan

opnå i situationer med voldelige konflikter, er det vigtigt at anlægge et langsigtet perspektiv, så nødhjælp under en

konflikt kan kobles sammen med rehabilitering og udvikling i fasen efter konflikten. Partnerskab og ejerskab - to

byggesten i AVS-EU-samarbejdet - er af central betydning her, selv om man må erkende, at de kan være særligt

vanskelige at omsætte til praksis i konfliktramte lande. Effektive fremskridt kræver både realisme og et langsigtet

engagement.

6. Med henblik på at fremme denne dagsorden anerkender vi det potentiale og de nye muligheder, som den nye AVS-

EF-partnerskabsaftale giver, samt behovet for at gøre status over igangværende eksperimenter og innoverende praksis i

felten. I henhold til artikel 11 skal parterne "føre en aktiv, alsidig og integreret politik for fredskonsolidering og

forebyggelse og løsning af konflikter". I henhold til artikel 8 skal de føre en "vidtspændende, afbalanceret og dybtgående

politisk dialog".

7. På den baggrund understreger vi behovet for at fortsætte de praktiske drøftelser om, hvordan mulighederne i Cotonou-

aftalen bedst kan udnyttes, og udforme strategier, som på en fleksibel måde kan medvirke til en effektiv gennemførelse

af de forskellige bestemmelser og instrumenter i Cotonou-aftalen for så vidt angår konflikt- og kriseramte AVS-lande.

Med dette for øje drøftede AVS- og EU-lande samt ikke-statslige udviklingsaktør er og -eksperter styringsprocesser, der

er afprøvet i marken, på konferencen om "Improving EU Development and Political Response towards Crisis and

conflict Affected countries", der blev afholdt den 1.-2. oktober.

II. OVERVEJELSER OM, HVORDAN EU'S UDVIKLINGSINDSATS OVER FOR KRISE- OG KONFLIKTRAMTE

AVS-LANDE KAN FORBEDRES

8. I forsøget på at anvende Cotonou-rammen til behandling af konfliktspørgsmål bør et første vejledende princip være, at

krise- og konfliktsituationer kan være af meget forskellig karakter. Dette betyder, at generelle politiske forskrifter eller

standardiserede interventionsmetoder sandsynligvis ikke vil være til megen praktisk nytte. Hver krise- og

konfliktsituation kræver en ny strategi. Når der findes et landestrategipapir, vil d ette skulle ændres med et addendum.

Når der udarbejdes udkast til et landestrategipapir, vil en evaluering af situationen skulle danne grundlaget for den

påkrævede indsats. Der skal i begge tilfælde foretages en grundig analyse, herunder høring af lokale og andre

implicerede parter.

9. Vi har identificeret fire overordnede prioriteter for, hvordan bestemmelserne og nytænkningen i Cotonou-aftalen kan

gøres operationelle i krise- og konfliktramte lande: fremme af en strategi med konstruktivt engagement, styrkelse af en

vidtspændende politisk dialog; vedtagelse af en strategi med hensyn til at styrke de forskellige partnerskabsaktørers

kapaciteter; instrumenter og styringsprocedurer, der er skræddersyet til det enkelte lands specifikke behov, og hurti gere

og smidigere reaktioner ved hjælp af de nødvendige institutionelle tilpasninger.

10. Fremme af en konstruktiv forpligtelsesstrategi omfatter: et langsigtet engagement og en langsigtet vision, med

vægtning af sanktioner og incitamenter under hensyntagen til lande- eller regionsspecifikke forhold og med det formål at

skabe betingelser for fred, omsat til kort- og mellemsigtede (ikke udelukkende humanitære) interventioner under

langsigtede mål. Vi bemærker, at sanktioner, der ikke er ordentligt målrettede, ikke kan føre til de ønskede politiske

ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Der kræves derfor indgående forståelse af dynamikken i konflikten og den sandsynlige virkning af alle de

foranstaltninger, der skal træffes, herunder identificering af de dybereliggende årsager til konflikten og

udviklingssamarbejdets rolle i forbindelse med voldelige konflikter. En rettidig indsats, herunder navnlig et effektivt

udviklingssamarbejde, er vigtig med henblik på at forebygge en voldelig konflikt. Dette giver mulighed for at anvende

politiske og &os lash;konomiske ressourcer til økonomisk og social udvikling og god regeringsførelse i stedet for krig og

andre destruktive aktiviteter.

12. Den nye AVS-EF-partnerskabsaftale danner det juridiske og tekniske grundlag for fremme af en sådan konstruktiv

forpligtelsesstrategi. Den definerede strategi kan imidlertid kun være effektiv, hvis den bygger på: åbne og

vidtspændende konsultationer med alle aktører (herunder sårbare og berørte grupper i alle konfliktens faser), rettidig

indgåelse af forpligtelser og anvendelse af passende ressourcer, permanent tilstedeværelse på s tedet og integrering i

strategien af behovene for nødhjælp, rehabilitering og udvikling. Erfaringerne fra felten støtter brugen af

rammeprocedurer.

Rådets konklusioner om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling

(dok. 8976/01) giver

et grundlag for at indføre den nødvendige fleksibilitet i landestrategipapirerne. Derudover giver Cotonou-aftalen et nyt

system med rullende programmering.

13. Vi understreger betydningen af regionale strategier parallelt med landestrategier, da de fleste konflikter har tendens

til at brede sig til hele regionen og somme tider er affødt af regionale kriser: flygtningebevægelser, oprørsbevægelser,

våbenhandel, plyndring af nationale ressourcer osv. Nogle spørgsmål kræver regionale strategier, f.eks. demobilisering,

genbosætning og forvaltning af naturressourcer. Rådet erindrer om Cotonou-aftal ens bestemmelser om regionale

foranstaltninger til konfliktforebyggelse, konfliktløsning og fredsopbygning, herunder også behovet for en styrkelse af

eksisterende regionale initiativer og institutioner.

14. For så vidt angår den anden prioritet, styrkelse af en vidtspændende politisk dialog, noterer vi, at Cotonou-aftalen

henstiller til parterne, at de øger brugen af den politiske dialog som et nøgleinstrument i forbindelserne med

partnerskabslandene. Dette er især relevant for krise- og konfliktramte lande, da det kan lette den fælles identifikation af

en relevant EU-indsats med henblik på fredsopbygning. Den vidtspændende politiske dialog i ko nfliktsituationer skal

også inddrage alle de parter, der er impliceret i konflikten, i dialogen på lokalt (statsligt og ikke-statsligt), regionalt og

internationalt plan. Tidligere erfaringer i felten viser imidlertid, at hvis en politisk dialog, der omfatter alle parter, skal

være effektiv, gennemsigtig og upartisk, bør man: undgå at marginalisere regeringen i allerede sårbare politiske miljøer,

men involvere alle parter, undgå at skærpe konkurrencen mellem aktørerne, afveje princippet om en vidtspændende

dialog med en kritisk bevidsthed om aktørernes legitimitet, sammenkæde den politiske dialog og de stridende parters

vilje til at gøre fremskridt i den officielle fredsproces og udnytte eksisterende net og fora i stedet for at skabe nye.

Slutresultatet bør være ikke at gøre nogen skade og undgå alt, der trækker konflikten i langdrag.

15. Den politiske dialog vil kunne gøres mere effektiv ved målrettet og sideløbende at støtte de kritiske områder, der er

omfattet af dialogen, såsom menneskerettigheder, demokrati, retsstat og god regeringsførelse. Dette kræver øget synergi

mellem EU's politiske retningslinjer og den måde, hvorpå de tekniske instrumenter i udviklingssamarbejdet anvendes i

felten.

16. Med hensyn til den tredje prioritet (dvs. vedtagelse af en strategi med hensyn til at styrke de forskellige

partnerskabsaktørers kapaciteter) mindes der om, at det i Cotonou-aftalen anerkendes, at "ikke-statslige aktører kan spille

en supplerende rolle i og potentielt bidrage til udviklingsprocessen" (artikel 4) ved siden af lokale, nationale og regionale

statslige aktører, samt at der er behov for at støtte et "aktivt, organiseret civilsamfund" i forbindelse med l&osla sh;sning

af konflikter (artikel 11).

17. Hvis disse bestemmelser (artikel 4 og 11) skal føres ud i livet, skal arbejdet med de forskellige offentlige og private

aktører gribes mere strategisk an. EU bør være opmærksom på, at det kan komme til at legitimere nogle regeringer, der

er inddraget i konflikter, men EU bør i sit analysearbejde og sine aktioner også anlægge et langsigtet perspektiv på

institutionsopbygningen. Det betyder, at der skal søges efter åbninger for gradvis at genopbygge demokratiske,

ansvarlige og effektive stater. Den private sektor kan f.eks. være en støttende stabilitetsfaktor både med hensyn til at

forebygge konflikter og med hensyn til at genopbygge samfund. Det er desuden vigtigt at undgå, at nødhjælp til de mest

sårbare befolkningsgrupper (f.eks. inden for særligt udvalgte sektorer som sundhed og uddannelse) kan misbruges af

myndighederne, herunder anvendes til at give myndighederne legitim itet.

18. På samme måde er det nødvendigt at forholde sig strategisk til ikke-statslige aktører (civilsamfundet, sociale og

økonomiske aktører, den private sektor) og respektere, at de er uafhængige af statsmagten. EU bør fortsat søge at finde

veje og midler til at udvikle en omfattende og sammenhængende strategi for at støtte en aktiv rolle til ikke-statslige

aktører i forbindelse med forebyggelse, styring og løsning af konflikter, herunder passende kapacitetsopbyggende

foranstaltninger og en meget mere sammenhængende udnyttelse af alle instrumenter til støtte for civilsamfundet (f.eks.

ressourcerne og budgetposterne i det nationale vejledende program).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19. Med hensyn til den fjerde prioritet (dvs. instrumenter og styringsprocedurer, der er skræddersyet til det enkelte lands

specifikke behov, og hurtigere og smidigere reaktioner ved hjælp af de nødvendige institutionelle tilpasninger) skal der i

praksis sikres optimal udnyttelse af de eksisterende instrumenter på en hurtig og fleksibel måde. Det bemærkes, at

forbedring af udviklingsindsatsen i mindre grad er et spørgsmål om at indføre nye instr umenter end om at udnytte de

allerede eksisterende kreativt (systemet med "rullende programmering" giver mulighed herfor). Dette gælder også post-

konfliktsituationer, hvor der bør tages alle hensigtsmæssige skridt til at lette en tilbagevenden til fredelige og stabile

forhold på et holdbart grundlag.

III. OPERATIONELLE KONKLUSIONER

20. Cotonou-aftalen og den igangværende reform af Fællesskabets eksterne bistand frembyder nye muligheder for en

nærhedsbaseret form for EU-samarbejde. Tilsvarende giver reformen af den eksterne bistand mulighed for at prioritere

disse lande som led i dekoncentrationsprocessen ud fra et øget hensyn til, hvorledes udviklingsindsatsen indvirker på

konfliktramte lande. Der er planer om eller er allerede ved at blive gennemført mange ændringer med henblik p&arin g;

at sikre større fleksibilitet (f.eks. systemet med rullende programmering), en hurtigere indsats og en mere decentraliseret

styring. For at støtte og styre disse processer erkendes det, at der findes afprøvede metoder for tilpasning af

styringsprocedurerne, og at der bør lægges større vægt på disse. Med henblik herpå og for at udnytte potentialet i

Cotonou-aftalens artikel 11 fuldt ud anerkender vi betydningen af at gribe de muligheder, der byder sig. Dette indebærer

følgende:

21. Kohærens, komplementaritet og koordination i forbindelse med gennemførelsen af artikel 11

i) Større kohærens og komplementaritet mellem EF og medlemsstaterne med henblik på en integreret tilgang til

konflikter i de berørte lande prioriteres højt. Dette indebærer, at der fortsat skal lægges vægt på, at udenrigs- og

sikkerhedspolitikken og bistandspolitikken arbejder sammen, og at der sikres en sammenhængende fælles indsats fra

EU's side over for en given krise.

ii) Operationel koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt med andre større udviklingsaktører er af

største betydning. Politikker og instrumenter bør integreres i EU-støttens forskellige dimensioner, både den politiske, den

bistandsmæssige og den handelsmæssige. Retningslinjer for operationelt samarbejde og koordination bør anvendes mere

effektivt blandt de EU-aktører, der er til stede i sådanne lande.

iii) Sikring af EU's kapacitet til politisk analyse af særlige konfliktsituationer og deres dynamik navnlig på ikke-

traditionelle områder (såsom reform af sikkerhedssektoren eller DDRR (afvæbning, demobilisering, reintegration og

hjemsendelse), herunder kapacitet til at vurdere virkningen af samarbejdsstrategier og -programmer på en given konflikts

dynamik.

iv) Fremme af indførelsen af regionale strategier, der tager sigte på fredsskabelse, og sammenkædning af EU's indsats på

nationalt plan og de foranstaltninger, der iværksættes på regionalt plan.

v) Forbedring af den eksisterende konfliktovervågnings- og -evalueringskapacitet gennem: integration af

konfliktforebyggelsesaspekter i landestrategipapirerne, navnlig i forbindelse med midtvejsrevision, og evaluering af de

landestrategipapirer, der allerede er godkendt af EUF-Udvalget, med henblik på at blive opmærksom på konflikter efter

retningslinjerne i meddelelsen om konfliktforebyggelse og Cotonou-aftalens artikel 11; vurdering af, om årsberetningen

om EU's bistand spolitik omhandler de virkningsindikatorer for konfliktforebyggelse, som Kommissionen i øjeblikket

gør brug af i forbindelse med landestrategipapirerne; kontrol af, om de retningslinjer for operationel koordination

mellem EF og medlemsstaterne, som Rådet vedtog i januar 2001, udnyttes til forebyggelse, styring og løsning af

konflikter.

vi) Større potentiale for fredsskabelse i centrale komplekse konflikter gennem støtte til specifikke pilotundersøgelser

eller -programmer. Der bør gøres status og drages konsekvenser af disse pilotundersøgelser og -programmer for at nå

frem til en bedre udviklingsindsats under sådanne vilkår.

vii) Udnyttelse af den potentielle ekstra fordel ved en EU-indsats i forbindelse med håndteringen af konfliktsituationer

som afspejlet i EU's langvarige indsats på området, geografisk brede tilstedeværelse, dialogbaserede partnerskab og

multilaterale organisation. Tildeling af en effektiv rolle til EU's formandskaber på dette område samt til nogle

medlemsstater i overensstemmelse med de beføjelser, der er indeholdt i traktaten.

viii) Sagsbaseret fremgangsmåde med udpegning af udvalg i en international og alsidig sammensætning i lande eller

regioner, der kræver særlig opmærksomhed og koordination, med bedre udnyttelse af de eksisterende fora, hvor dette er

muligt (baseret på erfaringer som f.eks. IGAD for Afrikas Horn).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22. Andre grundlæggende principper i forbindelse med gennemførelsen af artikel 11

ix) Fremme af en strategi for konstruktivt engagement gennem en langsigtet forpligtende indsats og vision, med

afvejning af positive og negative incitamenter (herunder målrettede eller "smarte" sanktioner i ekstreme tilfælde) baseret

på de lande- eller regionsspecifikke forhold, og gennem en inklusiv politisk dialog, der inddrager alle parter i konflikten

med sigte på at tilvejebringe betingelserne for fred.

x) Mere fleksible programmeringsmekanismer baseret på systemer med rullende programmering på linje med

rammestrategier. Det langsigtede engagement og den fleksible strategi indebærer, at der skal findes den rigtige blanding

af humanitære, udviklingssamarbejdsmæssige og politiske instrumenter, som gør det muligt at reagere på dynamiske

situationer under hurtig udvikling i konfliktramte lande.

xi) På samme måde er tilpassede og fleksible finansieringssystemer afgørende for, at bistanden kan komme hurtigt frem i

sådanne situationer under hurtig udvikling. En vifte af finansielle instrumenter skal udnyttes strategisk efter de

forskellige behov, mål og aktører. Dette kan indebære lokal forvaltning af midler, mekanismer for direkte finansiering til

ikke-statslige fredsskabere og andre tilpasninger af finansielle procedurer inden for vedtagne rammer ba seret på

nuværende afprøvet god praksis.

xii) Øget brug af lokale eksperter og medarbejdere, hvor det er muligt, for at øge den "institutionelle hukommelse" og

bidrage til lokalt ejerskab og kapacitetsopbygning. Optimal udnyttelse af lokale ressourcer og fredsskabende kapacitet,

idet der gøres brug af lokale eksperter og processer med henblik på rådgivning og oplysning i forbindelse med

bistandsinterventioner."

VERDENSFØDEVARETOPMØDET - Rådets erklæring

"Rådet hilser afholdelsen af konferencen

"5 år efter verdensfødevaretopmødet"

den 10.-13. juni 2002 i Rom velkommen.

Den er en central begivenhed i en række af internationale konferencer på højt niveau i 2002, som begyndte i Monterrey

og slutter i Johannesburg, på et tidspunkt, hvor der er fornyet politisk opmærksomhed om bekæmpelse af fattigdom og

sult samt om fødevaresikkerhed og de generelle forbindelser mel lem landene i verden.

Konferencen

"5 år efter verdensfødevaretopmødet"

er den første lejlighed, der byder sig til at omsætte den skelsættende

konsensus, der blev tilvejebragt i Monterrey, om at mobilisere nationale og internationale ressourcer i en fornyet

udviklingsproces, til en bekræftelse af, at den politiske vilje til at bekæmpe fattigdom og sult og årsagerne hertil er til

stede, og til at styrke et fornyet partnerskab mellem regeringerne, civilsamfundet og den private sektor med henblik på at

mindske sult i verden som led i fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling, med det kommende verdenstopmøde om

bæredygtig udvikling i Johannesburg for øje.

Rådet bekræfter på ny, at det lægger stor vægt på millenniumsudviklingsmålene, der bl.a. sigter mod at halvere

fattigdom og sult senest i 2015, som et udgangspunkt for specifikke nationale og internationale

fattigdomsbekæmpelsesstrategier, og på at mobiliseringen af midler prioriteres tilstrækkelig højt i overensstemmelse

med den konsensus, der blev tilvejebragt i Monterrey.

Rådet understreger, at det er nødvendigt med en bredere strategi, når de underliggende årsager til sult og fattigdom, som

f.eks. mangel på fred, sikkerhed og stabilitet, skal imødegås. Landdistriktudvikling og udviklingspartnernes

landbrugssektorer, navnlig de mindst udviklede landes, bør gives større politisk opmærksomhed og tildeles passende

midler i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på topmødet i Barcelona, unde r hensyntagen til

konklusionerne fra Doha-runden.

Rådet er af den opfattelse, at mindskelse af sult og fattigdom skal ses i sammenhæng med fødevaresikkerhed og social

og økonomisk stabilitet, og at verdensfødevaretopmødet er en passende lejlighed til at forny den konstruktive dialog med

udviklingspartnerne, så den positive konsensus, der kom til udtryk i Monterrey (og fører videre til Johannesburg-

konferencen), gennemføres på en sammenhængende og global måde. En sådan di alog kræver en vedvarende indsats,

hvor EU med udgangspunkt i de afgørelser, der blev truffet på topmødet i Barcelona, bør spille den ledende rolle."

ERKLÆRING OM FØDEVAREKRISEN I DET SYDLIGE AFRIKA

"Rådet ser med stor bekymring på den fødevarekrise, det sydlige Afrika står overfor. Tidligere i denne måned

rapporterede Verdensfødevareprogrammet, at tørke, oversvømmelser, økonomisk ustabilitet og HIV/AIDS truer

fødevaresikkerheden for millioner af mennesker i seks lande i det sydlige Afrika. Disse frygtelige udsigter aftegner sig

umiddelbart før verdensfødevaretopmødet i Rom i næste måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's medlemsstater og Kommissionen er allerede i gang med at reagere på Verdensfødevareprogrammets indtrængende

appel om en massiv nødhjælpsindsats som svar på denne krise, der er under udvikling.

På baggrund af situationens alvor og potentielle følger for millioner af sårbare mennesker henstiller vi indtrængende til

alle donorer og ngo'er om straks at træffe passende foranstaltninger. Vi henstiller også til, at der som svar på den

nuværende krise iværksættes de nødvendige sektorielle, ledelsesmæssige og andre reformer på nationalt og regionalt

plan for at gøre noget ved de underliggende årsager til f&osla sh;devareusikkerheden i det sydlige Afrika. EU anser en

sådan tilgang for at være afgørende for at sikre, at de underliggende årsager løses på en holdbar og sammenhængende

måde, og at der indføres pålidelige mekanismer, som kan sørge for, at eventuelle fremtidige fødevaresikkerhedskriser får

mindst mulig indvirkning på det sydlige Afrika og dets folk."

EVENTUELT

DE FORENEDE NATIONERS BEFOLKNINGSFOND (UNFPA) - Konklusioner

"Ministrene behandlede De Forenede Nationers Befolkningsfonds (UNFPA's) aktiviteter og nuværende økonomiske

problemer. De understregede, at de lægger stor vægt på disse aktiviteter som et betydningsfuldt bidrag til løsning af de

problemer, som befolkningstilvæksten og spørgsmål i forbindelse med reproduktiv sundhed giver anledning til i

udviklingslandene. Reproduktive sundhedstjenester er afgørende elementer i bekæmpelsen af fa ttigdom. UNFPA

fortjener kraftig og vedvarende støtte til at videreføre sine aktiviteter, hvilket vil bidrage til at nå

millenniumudviklingsmålene. Ministrene anså disse aktiviteter for at stemme nøje overens med det handlingsprogram,

der blev enstemmigt vedtaget på den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Cairo (1994).

Ministrene opfordrede alle donorlande til at fortsætte deres støtte til UNFPA. De hilste også velkomm en, at

Kommissionen agter at styrke sit samarbejde med UNFPA."

AFBINDING AF BISTAND

Rådet noterede sig et indlæg fra den danske delegation om afbinding af bistand og de muligheder, der ligger heri for at

gøre bistanden mere effektiv.

RATIFIKATION AF COTONOU-AFTALEN

Rådet gennemgik situationen med hensyn til ratificeringerne i EU-medlemsstaterne og understregede nødvendigheden

af, at processen afsluttes til tiden.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

FISKERI

Seychellerne - Guinea

Rådet vedtog en forordning om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og det finansielle

bidrag, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for

Seychellerne, for perioden 18. januar 2002 - 17. januar 2005. De medlemsstater, der har fået tildelt fiskerimuligheder, er

Spanien, Frankrig, Italien, Det Forenede Kongerige og Portugal.

(dok. 6574/02).

Rådet vedtog endvidere en forordning om indgåelse af aftalen om forlængelse af gyldigheden af protokollen for 2000-

2001 om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Guineas regering om fiskeri ud for Guineas kyst, for perioden 1. januar 2002 til 31. december

2002. De medlemsstater, der har fået tildelt muligheder for trawl- og tunfiskeri, er Spanien, Frankrig, Portugal, Italie n

og Grækenland. De tilladte fangster gælder fisk/blæksprutter og rejer

(dok. 6103/02)

FØDEVARESIKKERHED

Kosttilskud

Rådet godkendte et direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud som ændret af

Europa-Parlamentet; direktivet anses hermed for vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

(dok. 8965/02, 7788/02,

7079/02 og 12394/2/01).

Direktivet går ud på at opretholde både et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden og fri

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevægelighed for de omhandlede produkter ved at sørge for, at kosttilskud er sikre og er fo rsynet med passende og

relevant mærkning.

EØS

Deltagelse i Det Europæiske Handicapår 2003

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen,

der tager sigte på at udvide samarbejdet på det socialpolitiske område og tillade EØS-landene at deltage i Det

Europæiske Handicapår 2003

(dok. 8487/02).