Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 1100
Offentligt
1461493_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1100)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2447 ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER
den 22. juli 2002
Dette rådsmøde (10945/02 Presse 210) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den
19. juli 2002. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig MØLLER, minister
for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje
(Europaminister) Bertel HAARDER og statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne
PETERSEN.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM; Arbejdsprogrammet med titlen "Ét Europa" findes på formandskabets
websted under følgende adresse:
http://www.eu2002.dk/programme/. *
UDVIDELSEN; Programmet
(dok. 10550/02)
findes på Rådets hjemmeside:
http://register.consilium.eu.int/. *
OPFØLGNINGEN AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA; Orientering fra formandskabet om status for
gennemførelsen af de afgørelser, der blev truffet i Sevilla om at forbedre Rådets og Det Europæiske Råds
arbejdsmetoder og tilvejebringe større åbenhed om Rådets forhandlinger
*
Ændring af Rådets forretningsorden; Vedtagelse af ændret udgave mhp. opfyldelse af mandat fra Det Europæiske Råd
(dok. 10962/02)
*
Liste over offentlige debatter; Vedtagelse af to lister
(dok. 11008/02)
*
Kaliningrad; Indlæg fra Kommissionen om at man agter at fremlægge en undersøgelse vedr. Kaliningrad
*
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER; Statusrapport fra formandskabet
(dok.
11046/1/02)
*
EU's PRIORITETER MED HENSYN TIL KONFLIKTFOREBYGGELSE - Rådets konklusioner; Se tekst
*
MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner; Se tekst
*
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner; Se tekst
*
FØDEVAREKRISE I DET SYDLIGE AFRIKA - Rådets konklusioner; Se tekst
*
ZIMBABWE - Rådets konklusioner; Se tekst
*
AFGHANISTAN - Rådets konklusioner; Se tekst
*
INDIEN/PAKISTAN; Kort drøftelse
*
Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling - Rådets konklusioner; se tekst
*
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK; Drøftelse af gennemførelsen af bestemmelserne fra
Nice om deltagelse af europæiske allierede, der ikke er medlem af EU.
*
PERSILLEØEN; Orientering om seneste udvikling fra Spanien
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0002.png
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
HANDELSPOLITIK
Stål - Rådets konklusioner; Se tekst (FF)
*
Antidumpingtold på importen af cykler fra Taiwan; Vedtagelse af forordning om ændring af forordning (EF) nr.
3971/1999(dok. 10332/02).
*
Udligningstold på importen af sulfanilsyre fra Indien; Vedtagelse af forordning (dok. 10579/02)
*
Antidumpingtold på importen af sulfanilsyre fra Kina og Indien; Vedtagelse af forordning Indien (dok. 10582/02)
*
Råvarer: Den Internationale Gummistudiegruppe - Fællesskabets deltagelse; Vedtagelse af afgørelse (dok. 10887/02 +
COR 1).
*
Eksportkreditter til skibe; Vedtagelse af ændring til beslutning 2001/76/EF om eksportkreditter til skibe (dok. 9227/02
og 9556/02).
*
BEKÆMPELSE AF TERRORISME
EU's optræden udadtil som led i bekæmpelse af terrorisme - Rådets konklusioner; Se tekst
*
Terrorisme - Opfølgning af handlingsplanen; Køreplan for alle foranstaltninger og initiativer, der iværksættes som led i
den handlingsplan, der blev vedtaget efter begivenhederne den 11. september 2001 (dok. 10773/2/02 REV 2)
*
EKSTERNE FORBINDELSER
Irak - Fælles holdning; Vedtagelse af fælles holdning om supplering af fælles holdning 96/741/FUSP vedrørende
undtagelser fra embargoen mod Irak (dok. 11005/02)
*
Liberia - restriktive foranstaltninger; Vedtagelse af forordning (dok. 9811/02)
*
EU's prioriteter med henblik på UNGA 57; Godkendelse af prioritetspapir
*
Libanon - interimsaftale om handel; Godkendelse af afgørelse om indgåelse af aftale (dok. 10253/02).
*
Comorerne - genoptagelse af udviklingssamarbejdet; Beslutning om fremsendelse af skrivelse med erklæring om
villighed til genoptagelse af samarbejde (dok. 10933/02)
*
Litauen og Letland – landbrugsprodukter; Vedtagelse af forordning (Østrig undlod at stemme) om indrømmelser i form
af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning, af
visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med hhv. Litauen og Letland (hhv. dok. 9964/02
+ COR 1 og 9965/02 + COR 1).
*
Rusland - gennemførelsen af EU's fælles strategi; formandskabets arbejdsplan
*
Ukraine - gennemførelsen af EU's fælles strategi; formandskabets arbejdsplan
*
Middelhavsområdet - gennemførelsen af EU's fælles strategi; formandskabets prioriteter
*
Kirgisistan - forberedelse af mødet i samarbejdsrådet; Fastlæggelse af Unionens holdning (se også dok. 11215/02 Presse
218)
*
Kasakhstan - forberedelse af mødet i samarbejdsrådet; Fastlæggelse af Unionens holdning (se også dok. 11252/02 Presse
219).
*
Forberedelse af ASEM 4; Orienterende note med hensyn til forberedelsen af mødet
*
Somalia - Rådets konklusioner; Se tekst
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0003.png
AGIS-programmet; Vedtagelse af afgørelse om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt
samarbejde i kriminalsager (AGIS) (dok. 10814/02).
*
ØKOFIN
Budget 2003 - Fastlæggelse af forslaget til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget; (se også dok. 11211/20 og
dok. 10852/02 Presse 206).
*
MILJØ
Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr; Vedtagelse af afgørelse om Fællesskabets deltagelse i
syvende møde mellem parterne i Bonn-konventionen
*
DET INDRE MARKED
Databeskyttelse - Isle of Man; vedtagelse af afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at
føre forhandlinger om udvidelse af den retlige beskyttelse af databaser
*
FISKERI
Konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeriressourcer i det sydøstlige Atlanterhav; Vedtagelse af afgørelse om
indgåelse af konvention (dok.
15080/01 + COR 1).
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender og eksterne forbindelser behandlet på andre
rådsmøder siden det foregående udenrigsministerrådsmøde den 17. juni 2002:
Rådsmøde 2439 Miljø den 25. juni 2002 (alm. del – bilag 1022)
Forbindelserne mellem EU og Liechtenstein – konklusioner; Vedr. deltagelse af Fyrstendømmet Liechtenstein som
associeret i Schengen-reglerne og Dublin-konventionen samtidig med Schweiz.
Afghanistan - udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union; Vedtagelse af fælles aktion om ændring
og forlængelse af fælles aktion 2001/875/FUSP om udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union i
Afghanistan (dok. 10028/02).
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige
repræsentant; Vedtagelse af fælles aktion (dok. 10030/02).
Angola; Vedtagelse af fælles holdning (dok. 9950/02).
Rådsmøde 2442 ØKOFIN den 20. juni 2002 (alm. del – bilag 958)
Den Internationale Straffedomstol; Fælles holdning om ændring af fælles holdning til støtte for en hurtig oprettelse og
effektiv funktion af domstolen og at fremskynde verdenssamfundets støtte til domstolen ved at fremme den bredest
mulige deltagelse i statutten.
Menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika - ottende rapport;
Godkendelse af ottende vurdering af den fælles holdning.
Forbindelserne med Rusland; Godkendelse af rapport til Det Europæiske Råd om implementeringen af EU's fælles
strategi over for Rusland.
Topmødet mellem EU og Ukraine (den 4. juli 2002 i København); Oplysninger fra formandskabet, det kommende
danske formandskab og den højtstående repræsentant om de fremskridt, der er gjort med forberedelserne til det femte
topmøde mellem EU og Ukraine.
Vedtagelse af et forhandlingsmandat med henblik på en samhandels- og samarbejdsaftale med Iran
Rådsmøde 2444 ØKOFIN den 12. juli 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)
Håndskydevåben og lette våben; Vedtagelse af en fælles aktion om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af
destabiliserende spredning af håndskydevåben og lette våben, som ophæver fælles aktion 1999/34/FUSP (EFT L 9 af
15.1.1999, s. 1) (dok. 9880/02)
Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina (EUPM); Formandskabet bemyndiges til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en aftale med Bosnien-Hercegovina om Den Europæiske Unions politimissions aktiviteter
i landet.
Særlige udvalg mellem EF og Mexico; Vedtagelse af afgørelse om Fællesskabets holdning i Det Fælles Råd EF-Mexico
vedrørende forretningsordenen for de særlige udvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0004.png
Rådsmøde 2445 Landbrug den 15.. juli 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)
Associeringen med Ungarn - Forvaltning af protokollen om overensstemmelsesvurdering*; Tilslutning til, at
Associeringsrådet EU-Ungarn ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om overdragelse af beføjelser til at forvalte
protokollen om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA) (10638/02)
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 19. juli
2002, 3. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 28. august 2002
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
10945/02 (Presse 210)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2447. samling i Rådet
- ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER -
den 22. juli 2002 i Bruxelles
Formand:
Per Stig MØLLER
Kongeriget Danmarks udenrigsminister
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0005.png
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM
*
UDVIDELSEN
*
OPFØLGNINGEN AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA
*
Ændring af Rådets forretningsorden
*
Liste over offentlige debatter
*
Kaliningrad
*
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER
*
EU's PRIORITETER MED HENSYN TIL KONFLIKTFOREBYGGELSE - Rådets konklusioner
*
MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner
*
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner
*
FØDEVAREKRISE I DET SYDLIGE AFRIKA - Rådets konklusioner
*
ZIMBABWE - Rådets konklusioner
*
AFGHANISTAN - Rådets konklusioner
*
INDIEN/PAKISTAN
*
Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling - Rådets konklusioner
*
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
*
PERSILLEØEN
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
HANDELSPOLITIK
Stål - Rådets konklusioner
*
Antidumpingtold på importen af cykler fra Taiwan
*
Udligningstold på importen af sulfanilsyre fra Indien
*
Antidumpingtold på importen af sulfanilsyre fra Kina og Indien
*
Råvarer: Den Internationale Gummistudiegruppe - Fællesskabets deltagelse
*
Eksportkreditter til skibe*
*
BEKÆMPELSE AF TERRORISME
EU's optræden udadtil som led i bekæmpelse af terrorisme - Rådets konklusioner
*
Terrorisme - Opfølgning af handlingsplanen
*
EKSTERNE FORBINDELSER
Irak - Fælles holdning
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0006.png
Liberia - restriktive foranstaltninger
*
EU's prioriteter med henblik på UNGA 57
*
Libanon - interimsaftale om handel
*
Comorerne - genoptagelse af udviklingssamarbejdet
*
Litauen og Letland - landbrugsprodukter
*
Rusland - gennemførelsen af EU's fælles strategi
*
Ukraine - gennemførelsen af EU's fælles strategi
*
Middelhavsområdet - gennemførelsen af EU's fælles strategi
*
Kirgisistan - forberedelse af mødet i samarbejdsrådet
*
Kasakhstan - forberedelse af mødet i samarbejdsrådet
*
Forberedelse af ASEM 4
*
Somalia - Rådets konklusioner
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
AGIS-programmet
*
ØKOFIN
Budget 2003 - Fastlæggelse af forslaget til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget
*
MILJØ
Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr
*
DET INDRE MARKED
Databeskyttelse - Isle of Man
*
FISKERI
Konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeriressourcer i det sydøstlige Atlanterhav
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
Annemie NEYTS
statssekretær under udenrigsministeren
Danmark:
Per Stig MØLLER
Bertel HAARDER
Udenrigsminister
Minister for flygtninge, indvandrere og
integration samt minister uden portefølje
(Europaminister)
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Udenrigsminister
Friis Arne PETERSEN
Tyskland:
Jürgen CHROBOG
Grækenland:
Giorgos PAPANDREOU
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0007.png
Anastasios GIANNITSIS
Spanien:
Ramón DE MIGUEL Y EGEA
Frankrig:
Dominique GALOUZEAU de VILLEPIN
Noëlle LENOIR
Irland:
Dick ROCHE
Viceudenrigsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Viceminister under udenrigsministeren, med
ansvar for Europaspørgsmål
Viceminister, premierministerens kontor og
Udenrigsministeriet, med ansvar for europæiske
spørgsmål
Premierminister, fungerende udenrigsminister
Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
Ambassadør, fast repræsentant
Forbundsudenrigsminister
Udenrigsminister og minister for de portugisiske
samfund i udlandet
Udenrigsminister
Minister for udenrigshandel
Italien:
Silvio BERLUSCONI
Luxembourg:
Lydie POLFER
Nederlandene:
Bernard BOT
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER
Portugal:
António MARTINS DA CRUZ
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Jari VILÉN
Sverige:
Gunnar LUND
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAW
Ambassadør, fast repræsentant
Minister for udenrigs- og Commonwealth-
spørgsmål
***
Kommissionen:
Romano PRODI
Günter VERHEUGEN
Christopher PATTEN
Poul NIELSON
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Formand
Medlem
Medlem
Medlem
***
Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant
FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM
Rådet påhørte formandskabets forelæggelse af dets arbejdsprogram for andet halvår af 2002. Arbejdsprogrammet med
titlen "Ét Europa" findes på formandskabets websted under følgende adresse:
http://www.eu2002.dk/programme/.
Det danske formandskabs hovedprioritet er at afslutte udvidelsesforhandlingerne inden årets udgang med op til ti
kandidatlande og på denne måde afslutte cyklusen "fra København til København". Det var under det danske
formandskab i 1993, at tiltrædelseskriterierne blev fastlagt. Der blev indledt forhandlinger med de første seks
kandidatlande i 1998 og med yderligere seks lande i 2000.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0008.png
Under formandskabet vil Danmark også prioritere en række andre spørgsmål på EU's dagsorden, f.eks. på områder som
frihed, sikkerhed og retfærdighed, bæredygtig udvikling og fødevaresikkerhed. For så vidt angår de eksterne forbindelser
ønsker det danske formandskab, at EU skal leve op til sit globale ansvar for fred og stabilitet gennem bekæmpelse af
international terrorisme og fattigdom og gennem fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne samt
forebyggelse af konflikter og krisestyring.
Kommissionens formand, Romano Prodi, tilkendegav, at han støttede formandskabets program.
Rådet noterede sig endvidere den græske udenrigsminister Giorgos Papandreou's gennemgang af prioriteterne inden for
den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, især for så vidt angår opfyldelsen af det overordnede mål, der blev
fastlagt i Helsinki, samt tredjelandes deltagelse i ESFP-operationer. Det skal bemærkes, at Grækenland i andet halvår af
2002 vil føre forsædet under drøftelserne om operation er, der har indvirkning på forsvarsområdet.
UDVIDELSEN
Rådet påhørte forelæggelsen af formandskabets arbejdsprogram for udvidelsen. Programmet
(dok. 10550/02)
findes på
Rådets hjemmeside:
http://register.consilium.eu.int/.
Forelæggelsen blev efterfulgt af et indlæg fra kommissær Günter
Verheugen, der støttede formandskabets strategi, og af en kort drøftelse.
Formandskabet erklærede, at det vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde de mål, der er fastlagt af Det
Europæiske Råd, og afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2002 med op til 10 kandidatlande (de 10 lande, der er
nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001) og således give de nye medlemsstater
mulighed for at deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet i 2004.
Formandskabet stiler mod at løse alle udestående problemer af ikke-budgetmæssig art senest i september. Det danske
formandskab ser gerne, at Det Europæiske Råd i Bruxelles - på baggrund af de periodiske rapporter, som Kommissionen
skal forelægge i oktober - udpeger de lande, der kan afslutte forhandlingerne ved årets udgang, og at Rådet træffer
passende afgørelser, der vil gøre det muligt for EU i begyndelsen af november at forel& aelig;gge kandidatlandene alle
de elementer, der mangler i finanspakken. Målet er at sikre, at der er tilstrækkelig tid til forhandlingerne med
kandidatlandene med henblik på at afslutte disse inden Det Europæiske Råd i København i december, så det bliver
muligt at undertegne tiltrædelsestraktaten i forårets løb.
Det danske formandskab agter desuden at give sin fulde støtte til Bulgarien og Rumænien i deres
tiltrædelsesforberedelser og forstærke deres fremskridt hen imod medlemskab. Det er tanken, at der skal vedtages en
ajourført køreplan og en revideret og udvidet førtiltrædelsesstrategi på Det Europæiske Råds møde i København i
december.
For så vidt angår Tyrkiet, er målet at bringe Tyrkiet nærmere Den Europæiske Union i overensstemmelse med
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla.
OPFØLGNINGEN AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA
Formandskabet orienterede Rådet om, hvor langt man var kommet med gennemførelsen af de afgørelser, der blev truffet
i Sevilla om at forbedre Rådets og Det Europæiske Råds arbejdsmetoder og tilvejebringe større åbenhed om Rådets
forhandlinger. Rådet glædede sig over, at formandskabet så hurtigt havde gennemført de afgørelser, som Det Europæiske
Råd havde truffet i Sevilla.
Ændring af Rådets forretningsorden
Med henblik at opfylde mandatet fra Det Europæiske Råd vedtog Rådet en ændret udgave af sin forretningsorden
(dok.
10962/02),
hvori der er indarbejdet nye bestemmelser med henblik på at begrænse antallet af rådssammensætninger,
definere aktivitetsområderne for fremtidige samlinger i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser),
fastlægge dettes rolle i forbindelse med forberedelsen af møderne i Det Europ& aelig;iske Råd og gøre forhandlinger i
Rådet tilgængelige for offentligheden.
Liste over offentlige debatter
Rådet vedtog ligeledes
(dok. 11008/02)
– en liste over de spørgsmål, som Rådet kan drøfte offentligt vedrørende de væsentligste lovgivningsforslag fra
Kommissionen, der er omfattet af den fælles beslutningsprocedure;
– en liste over andre spørgsmål, der kan drøftes offentligt under Rådets samlinger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0009.png
Kaliningrad
Rådet noterede sig endvidere et indlæg fra kommissær Chris Patten, der bekræftede, at Kommissionen på næste samling
i Rådet (Almindelige anliggender og eksterne forbindelser) (den 30. september) agter at fremlægge den undersøgelse
vedrørende Kaliningrad, som Det Europæiske Råd anmodede om i Sevilla, med henblik på i samråd med Polen og
Litauen at finde en løsning, som er i overensstemmelse med gælde nde fællesskabsret.
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER
Som et led i rollen som koordinator for Rådets aktiviteter og garant for den overordnede sammenhæng noterede Rådet
sig de igangværende drøftelser i andre rådssammensætninger på grundlag af en statusrapport fra formandskabet
(dok.
11046/1/02).
Rådet noterede sig navnlig betydningen af følgende punkter: forelæggelsen af og den første politiske drøftelse om
midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik (på samlingen i Rådet (landbrug) den 15. juli); drøftelserne om
skattepakken og forhandlingerne med Schweiz om beskatning af opsparing samt drøftelsen om EU's foranstaltninger
med henblik på stabilitet, tilsyn og integration på det finansielle område (på s amlingen i Rådet (økonomi og finans) den
12. juli); fastlæggelsen af budgetforslaget for 2003 (på samlingen i Økofin-Rådet (budget) den 19. juli).
EU's PRIORITETER MED HENSYN TIL KONFLIKTFOREBYGGELSE - Rådets konklusioner
På baggrund af en redegørelse fra generalsekretær/højtstående repræsentant, Javier Solana, og kommissær Chris Patten
vedtog Rådet følgende konklusioner:
"I forbindelse med gennemførelsen af EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, der blev godkendt af Det
Europæiske Råd i Göteborg, gennemgik Rådet nuværende og nye udfordringer som led i sit arbejde med
konfliktforebyggelse. Det hilste de skridt velkommen, som Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité har taget for at
videreudvikle sin procedure for hurtig varsling. Rådet pegede på specifikke regionale og tværgående sp&osl ash;rgsmål,
der kræver særlig opmærksomhed, og pålagde Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at gennemgå disse
spørgsmål regelmæssigt og at udarbejde konkrete henstillinger, hver gang det er nødvendigt. Med henblik herpå erkendte
Rådet betydningen af den systematiske tilgang til konfliktforebyggelse, som det vedtog for nylig. Rådet bekræftede, at
det fremdeles er parat til at tage sådanne henstillinger u nder overvejelse, når som helst det er nødvendigt."
MELLEMØSTEN - Rådets konklusioner
"1. Rådet udtrykte tilfredshed med resultaterne af ministerkvartettens møde den 16. juli 2002 i New York. Mødet
bekræftede kvartettens rolle som et grundlæggende forum for de internationale bestræbelser til støtte for en samlet
politisk løsning på krisen i Mellemøsten. De efterfølgende drøftelser mellem kvartettens medlemmer og Jordans og
Egyptens udenrigsministre har bidraget til at sikre en tæt koordinering mellem kvartetten og nøgleaktørerne blandt de
arabiske stater.
2. Til opfølgning af Saudi-Arabiens initiativ, som Den Arabiske Liga har tilsluttet sig, Sevilla-erklæringen af 22. juni og
præsident Bush's erklæring af 24. juni er kvartetten enedes om nogle vigtige forudsætninger for fremskridt hen imod en
løsning på krisen i Mellemøsten. Rådet understregede navnlig, at der må gøres fremskrift samtidig med hensyn til
politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, at der er behov for en øjeblikkelig forbedring af de humanitære
og sociale forhold, at der må afholdes valg og indkaldes til endnu et internationalt ministermøde på det rigtige tidspunkt.
Rådet understregede endvidere, at det er nødvendigt, at der udarbejdes en køreplan for arbejdet, så målet om en endelig
ordning mellem israelere og palæstinensere med to stater, der lever side om side i fred og sikkerhed, kan nås inden for
den fast lagte tidsramme på 3 år regnet fra nu.
3. Rådet gav sin tilslutning til en handlingsplan vedrørende palæstinensiske reformer, der blev forelagt på taskforcens
møde i London, og bekræftet på kvartettens møde i New York. Som hoveddonor til de palæstinensiske områder vil EU
bidrage aktivt og konstruktivt til arbejdet i den taskforce, der er oprettet under kvartetten, ved at støtte palæstinenserne i
deres bestræbelser på at arbejde hen imod omfattende refor mer inden for alle sektorer som forberedelse til oprettelsen af
en stat. EU er rede til at hjælpe med at tilrettelægge og overvåge frie og retfærdige palæstinensiske valg.
4. Det blev understreget, at sideløbende og gensidige skridt fra israelsk side er nødvendige, hvis de palæstinensiske
reformer skal give positivt resultat. Rådet tilsluttede sig kvartettens kraftige opfordringer til Israel om at ophæve
spærringerne af de palæstinensiske områder, om at trække de israelske tropper tilbage til de stillinger, de indtog inden
den 28. september 2000, om at genoptage overførslen af de indtægter, der tilfald er Den Palæstinensiske Myndighed, og
om at stoppe bosættelserne. På baggrund af den forværrede humanitære situation i de palæstinensiske områder slog
Rådet til lyd for fri og øjeblikkelig adgang for internationalt humanitært personale.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0010.png
5 Rådet nærer tillid til, at de af kvartetten påtænkte skridt vil bidrage til at genopbygge tilliden og bane vej for en
international fredskonference.
6. Rådet fordømte på det allerkraftigste de nylige terrorhandlinger mod israelske civilpersoner. Rådet noterede sig, at
Den Palæstinensiske Myndighed har fordømt sådanne handlinger, og opfordrede på ny Den Palæstinensiske Myndighed
til at sætte alle kræfter ind på bekæmpelse af terrorisme. Rådet opfordrede indtrængende Israel til at afstå fra
uretmæssige deportationer.
7. Rådet hilste med tilfredshed, at forhandlingerne mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed er blevet
genoptaget."
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner
Rådet havde en drøftelse på grundlag af oplæg fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana forud
for hans besøg i Beograd den 25. juli og fra kommissær Chris Patten på baggrund af dennes besøg i området for nylig.
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"FLYGTNINGE OG INTERNT FORDREVNES TILBAGEVENDEN
Rådet erindrede om, at retten til at vende tilbage er en grundlæggende menneskerettighed. Det understregede, at det var
lykkedes at få bragt 1,5 millioner flygtninges tilbagevenden og integrering i stand, herunder over 300 000 personer, der
tilhører mindretal. Det bemærkede, at over 1 million personer stadig er fordrevne, og fremhævede, at EU's bistand til
tilbagevenden og genopbygning fortsat er en vigtig del af EU's hjælp til det vestlige Balkan. Rå det pointerede, at der er
brug for holdbare løsninger for de fordrevne befolkninger, og understregede betydningen af at styrke retssikkerheden og
den socioøkonomiske udvikling. Det fordømte kraftigt den lokale obstruktion af befolkningens tilbagevenden og
opfordrede indtrængende de forskellige lande til at efterleve deres tilsagn om at gå i gang med at løse de resterende
retlige og administrative problemer. Det erindrede om, at flygtninge og internt fordrevnes tilbage venden kræver et tæt
regionalt samarbejde, og fremhævede, at EU vil vurdere de fremskridt, der gøres på dette område, i forbindelse med den
årlige vurdering af stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP). I denne sammenhæng bifalder og støtter Rådet også
den Agenda for Regional Aktion (AREA II) under stabilitetspagten, der blev iværksat den 27. juni 2002 i Genève.
DET REGIONALE SAMARBEJDE
Rådet erindrede om, at det lægger stor vægt på det regionale samarbejde som grundlaget for SAP i overensstemmelse
med de tilsagn, der blev givet på Zagreb-topmødet. I denne forbindelse så Rådet med stor tilfredshed på mødet mellem
Bosniens, Hercegovinas, Kroatiens og Jugoslaviens præsidenter den 15. juli i Sarajevo. En yderligere udbygning af det
regionale samarbejde under fuld overholdelse af Sikkerhedsrådets resolutioner og med f uld respekt for staternes
suverænitet vil bidrage til tættere forbindelser med EU. På denne baggrund udtrykte Rådet tilfredshed med resultaterne
af SEECP-ministermødet i Beograd for nylig og med mødets fokusering på prioriteter og projekter med sigte på at styrke
det regionale samarbejde. Der skal nu gøres en indsats for at forene det igangværende arbejde under stabilitetspagten og
andre regionale initiativer på en gensidigt frugtbar m&ari ng;de.
Rådet erindrede også om det regionale samarbejdes betydning for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og
understregede, at EU prioriterer denne langsigtede indsats højt.
DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN
Rådet udtrykte tilfredshed med meddelelsen om, at der vil blive afholdt parlamentsvalg i Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien den 15. september, og bekræftede, at EU kraftigt støtter OSCE's valgobservationsmission. En fri
og retfærdigt valgkamp og valghandling uden vold eller intimidering vil bidrage positivt til yderligere udvikling af
forbindelserne med EU.
EU opfordrede indtrængende alle parter til at arbejde for at afvikle alle irregulære eller parallelle væbnede styrker og til
fortsat at arbejde for en forsoning mellem de forskellige befolkningsgrupper.
BOSNIEN-HERCEGOVINA
Rådet påskønnede de yderligere fremskridt, som Bosnien-Hercegovina har gjort med køreplanen, hvis fulde
virkeliggørelse nu måske er inden for synsvidde. Det gentog, at den eneste vej til retfærdighed, velstand og tættere
europæisk integration går via yderligere gennemgribende reformer som fastlagt i forbindelse med stabiliserings- og
associeringsprocessen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0011.png
Rådet gentog, at EU nærer stærk interesse for Bosnien-Hercegovinas fremtid og ser landet som et potentielt
kandidatland. Det kommende almindelige valg i oktober er et betydeligt skridt i retning mod landets europæiske
integration. Rådet opfordrede landets vælgere til at tage ansvaret for deres egen fremtid ved at stemme for
reformprogrammer, der tager sigte på at bringe Bosnien-Hercegovina nærmere til Europa.
Rådet understregede, at Bosnien-Hercegovinas borgere og folk kun vil kunne nærme sig Europa inden for rammerne af
en forenet stat.
EU noterede sig med tilfredshed, at mandatet for FN's mission i Bosnien-Hercegovina (UNMIBH) er blevet forlænget
indtil årets udgang, så der kan ske en regulær overgang mellem FN's mission og EU's politimission (EUPM) den 1.
januar 2003.
FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN (FRJ)
Rådet udtrykte tilfredshed med forfatningskommissionens konstituerende møde og fandt de fremskridt, der var gjort med
gennemførelsen af aftalen af 14. marts mellem Serbien og Montenegro, opmuntrende. Rådet mindede om betydningen af
parternes tilsagn om at fuldende det forfatningsmæssige grundlag inden udgangen af juli. Den hurtige gennemførelse af
aftalen af 14. marts vil muliggøre fremskridt hen imod europæisk integration. Fuldendelsen af det forf atningsmæssige
grundlag, der vil give landet en klar institutionel og økonomisk struktur, må være en prioritet for alle involverede parter.
Rådet hilste også det første udkast til en handlingsplan for det indre marked samt handels- og toldspørgsmål velkommen
som et vigtigt skridt fremad og forventede yderligere fremskridt med færdiggørelsen af handlingsplanen. Dette
betydelige fremskridt gør udsigten til, at der i efteråret kan påbegyndes en feasibility-undersøgelse om indledning af
forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA), mere realistisk. Rå det understregede behovet for, at der
hurtigt gøres yderligere fremskridt, og at der sker en fortsat gennemførelse af de politiske og økonomiske betingelser,
som er indeholdt i SAP. Rådet konstaterede med tilfredshed, at Europa-Kommissionen er rede til fortsat at yde bistand
ved gennemførelsen af Serbien-Montenegro-aftalen, herunder særlig bistand til de nye institutioner.
FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN/KOSOVO
Rådet bifaldt den nylige aftale mellem FN's mission i Kosovo (UNMIK) og Jugoslavien om at sikre, at kosovoserbere
deltager i det multietniske retssystem i Kosovo, hvilket skulle bidrage til bestræbelserne på at afvikle illegale parallelle
strukturer i Nordkosovo. Rådet opfordrede til yderligere fremskridt i dialogen mellem UNMIK og de jugoslaviske
myndigheder på grundlag af det fælles UNMIK-FRJ-dokument som opfølgning på FN's Sikkerhedsråds resolutio n 1244.
Rådet gav udtryk for stor bekymring over situationen for så vidt angår mindretallenes tilbagevenden til Kosovo og
understregede det absolutte behov for fremskridt."
FØDEVAREKRISE I DET SYDLIGE AFRIKA - Rådets konklusioner
Efter en kort drøftelse af den stadig alvorlige fødevarekrise og den humanitære situation i det sydlige Afrika, herunder et
oplæg fra kommissær Poul Nielson, vedtog Rådet følgende konklusioner:
"Rådet har med stigende bekymring bemærket, at der hastigt er ved at udvikle sig en fødevarekrise i det sydlige Afrika,
og at den humanitære situation forværres. EU har allerede reageret ved at yde fødevarehjælp og humanitær bistand på i
alt næsten 130 mio. EUR til området. Der er imidlertid behov for en yderligere vedvarende indsats for at afhjælpe
situationen. Rådet er på den baggrund dybt foruroligede over forskellig e politiske afgørelser og foranstaltninger, som er
blevet truffet, og som tilsyneladende har bidraget til en yderligere forværring af den i forvejen alarmerende humanitære
situation. Rådet er af den opfattelse, at en løsning af den humanitære krise er en af de vigtigste politiske prioriteter, og
opfordrer derfor landene i området til at rette deres respektive politikker ind efter dette mål.
Det er nødvendigt at anlægge en langsigtet, helhedsorienteret strategi for at gøre noget ved de underliggende
økonomiske, politiske og sociale årsager til krisen. Regionale bestræbelser på at løse krisen bør fremmes på linje med
principper som f.eks. princippet om god regeringsførelse, der er fastlagt i initiativet vedrørende det nye partnerskab for
Afrikas udvikling (NEPAD), i hvilket staterne i det sydlige Afrika spiller en afgørende rolle. EU opfordrer endvidere
kraftigt de kompetente ministre i SADC til at fortsætte de drøftelser, de havde i Maputo den 5. juli 2002, og til at tage de
nødvendige skridt til at fremme deres egne kollektive, regionale bestræbelser for at løse krisen.
Rådet opfordrer landene i regionen til at gøre deres yderste for at lette de igangværende regionale humanitære
operationer, herunder leveringen af logistisk og administrativ støtte, og ved at sikre uhindret adgang til og fordeling af
nødhjælp fra humanitære organisationer til alle i nød. EU og dets medlemsstater er rede til yderligere at bidrage til disse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0012.png
bestræbelser og vil opretholde en permanent koordinering med SADC-landene for at afhj&a elig;lpe den humanitære
situation."
ZIMBABWE - Rådets konklusioner
"1. Rådet bemærkede på ny, at det er stærkt bekymret over situationen i Zimbabwe, navnlig over den sociale og politiske
polarisering, den manglende udvikling i dialogen mellem ZANU-PF og Bevægelsen for Demokratisk Ændring,
krænkelserne af menneskerettighederne og restriktionerne for medierne samt den forværrede økonomiske situation, der i
væsentlig grad skyldes den politik, der føres af Zimbabwes myndigheder, og som har en neg ativ indflydelse på
befolkningens levevilkår.
2. På denne baggrund besluttede Rådet at udvide listen over personer, der er omfattet af målrettede sanktioner som
omhandlet i Rådets fælles holdning af 18. februar 2002 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe, med alle
øvrige medlemmer af regeringen, viceministre, vicepolitbureau-sekretærer og præsident Mugabes hustru Grace Mugabe.
3. Rådet tog desuden sin afgørelse af 18. februar 2002 om at træffe "relevante foranstaltninger", jf. artikel 96 i AVS-EF-
partnerskabsaftalen, op til fornyet overvejelse. Rådet konkluderede, at de nuværende forhold i Zimbabwe ikke er sådan,
at menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet overholdes. Rådet besluttede derfor at
videreføre disse foranstaltninger uændret. Rådet gentog, at bidrag til humanitære operationer og projekter, der direkte
støtter befolkningen, navnlig projekter af social karakter, ikke vil blive berørt heraf.
4. Rådet understregede, at fødevarenødhjælp under ingen omstændigheder bør benyttes som et politisk redskab. Rådet
anmodede derfor Kommissionen om i samråd med medlemsstaterne, andre donorer, ngo'er og FN at opstille konkrete
retningslinjer for distribution af fødevarer i Zimbabwe for at sikre en absolut apolitisk distribution.
5. Rådet understregede igen betydningen af et snævert samarbejde og en fortsat dialog på alle niveauer med SADC-
partnerne og andre internationale partnere vedrørende krisen i Zimbabwe. EU vil udnytte alle foreliggende muligheder
for at drøfte og udtrykke sin bekymring over situationen i Zimbabwe. Rådet understregede betydningen af den
kommende EU-SADC-ministerkonference den 7.-8. november 2002 i København som led i den igangværende dialog
med disse la nde om spørgsmål vedrørende det sydlige Afrika. Rådet bad formandskabet om at gå videre med
forberedelsen af konferencen.
6. Rådet erkender, at der er behov for at reducere fattigdommen ved at rette op på den historiske skævhed i fordelingen
af jorden i Zimbabwe, men det fordømmer den fremskyndede jordreformpolitik, der føres, og som udgør en væsentlig
årsag til den nuværende humanitære krise. Rådet tilskynder Zimbabwes regering til at iværksætte den proces, der blev
fastlagt i september 2001 i Abuja, og til at tage sin fremskyndede jor dreformpolitik op til fornyet overvejelse, således
som foreslået i UNDP i begyndelsen af 2002. Det tilskynder også kraftigt Zimbabwes regering til at træffe alle relevante
foranstaltninger for at imødegå den humanitære nødsituation ved at mobilisere sine egne ressourcer og sikre, at
fødevarerne fordeles uvildigt til alle, der har behov derfor.
7. EU vil fortsat udvide sin humanitære bistand til befolkningen i Zimbabwe og efterkomme FN's konsoliderede
humanitære appel. Det gentager, at det civile samfund, ngo'erne og andre berørte parter bør inddrages i gennemførelsen
af og kontrollen med hjælpeindsatsen."
AFGHANISTAN - Rådets konklusioner
"1. EU betragter resultaterne af det ekstraordinære Loya Jirga og dannelsen af Afghanistans overgangsregering som
væsentlige landvindinger. EU opfordrer alle de afghanske parter til fortsat at arbejde hen imod en fredelig politisk
fremtid for alle under overholdelse af Bonn-aftalen. EU noterer sig med tilfredshed, at den ekstraordinære Loya Jirga-
proces, herunder regional- og distriktsvalgene, har vist, at afghanere i hele landet har lyst til at deltage i
demokratiseringsproc essen.
EU er sig fuldt ud bevidst, at der stadig er frygteligt store udfordringer. Sikkerheden er et helt afgørende spørgsmål både
for befolkningen og for de internationale organisationer, der arbejder i Afghanistan. I denne sammenhæng beklager EU
dybt det tragiske drab på Den Afghanske Overgangsautoritets vicepræsident Haji Abdul Qadir. EU har med stor
tilfredshed noteret sig, at Tyrkiet har overtaget kommandoen over den internationale ISAF-styrke, og udtrykker i den
forbindelse sin fulde tillid til den tyrkiske ledelse. Samtidig ønsker EU dog at minde de afghanske parter om, at deres
ansvar i henhold til Bonn-aftalen omfatter tilvejebringelse af intern sikkerhed. I denne forbindelse er der peget på fire
nøglepunkter: omstrukturering af de væbnede styrker, omstrukturering af det nationale politi, bekæmpelse af
narkotikasmugling og reform af retssystemet. I den forbindelse udtrykker EU stor tilfredshed med den nylige oprettelse
af Afghani stans Nationale Forsvarsråd.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0013.png
Men der er andre vigtige udfordringer. Det er bl.a. afgørende, at der dannes en effektiv central regering, at der indføres
retsstatsforhold, at kvinder får lov til fuldt ud at deltage i den politiske proces, at der indføres gennemskuelige og
holdbare makroøkonomiske og finansielle rammer, at der til stadighed sikres lokal deltagelse i beslutningsprocessen, at
alle sektorer bliver genopbygget, at der gennemføres demobilisering og at narkotikahandel udryddes. EU er
overordentlig betænkelig ved, at de paramilitære klaner og deres ledere undergraver bestræbelserne for at gennemføre
Bonn-aftalen. Dette gælder især kampene i den nordlige del af landet og "konfiskeringen" af toldindtægter. EU ser med
tilfredshed på de bestræbelser, som Afghanistans overgangsregering hidtil har gjort for at gøre noget ved alle disse
problemer.
2. EU vil fortsat rette sine politiske bestræbelser mod 1) at bidrage til Bonn-aftalens integritet og fuldstændige
gennemførelse 2) at tilskynde de regionale aktører i Afghanistan og nabolandene til at bidrage positivt til fredsprocessen
i Afghanistan og derved medvirke til konsolideringen af den afghanske stat 3) at støtte den centrale rolle, som FN og
især generalsekretærens særlige repræsentant har.
I forbindelse med post-Loya Jirga-fasen vil EU bestræbe sig på at lette gennemførelsen af Bonn-aftalen gennem en
substansdialog med parterne i Afghanistan. EU vil nøje følge etableringen af den forfatningskommission, der skal
nedsættes ifølge aftalen, og vil koncentrere sine bestræbelser om substansen af arbejdet i denne og andre kommissioner,
der nedsættes i henhold til aftalen for at bidrage til opbygningen af en afghansk stat, der respekterer r etsstatsprincippet
og menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder. EU vil også bidrage til institutionsopbygning, herunder
opbygning af nationale sikkerheds- og retsinstitutioner, og aktiviteter til narkotikabekæmpelse. EU vil indgå i en dialog
om behovet for en samlet rammeplan for sikkerhedsspørgsmål, herunder et statsligt kontaktpunkt for sådanne spørgsmål.
I dialogen med overgangsregeringen vil EU basere sig på de nøgleprincipper, som de afghanske parter og det
internationale samfund har aftalt, og som er fastslået i Bonn-aftalen, Tokyo-dokumentet og FN's Sikkerhedsråds
resolution 1419. Disse principper omfatter dannelsen af en bredt sammensat, multietnisk og fuldt repræsentativ regering,
hvor også kurderne er repræsenteret.
Som et led i sit vedvarende engagement har EU for nylig udpeget Francesc VENDRELL til EU's særlige repræsentant i
Afghanistan.
3. EU er besluttet på at yde et væsentlig bidrag til genopbygningen af Afghanistan. Det internationale engagement i
Afghanistan vil i sidste ende afhænge af, om de afghanske parter arbejder hen imod fuldt ud at gennemføre de centrale
mål, der er blevet aftalt mellem dem indbyrdes og mellem dem og det internationale samfund. Bonn-aftalen indeholder
målsætningen, og en vellykket gennemførelse af de almindelige valg, der efter planen finder sted i midten af 2004, er et
delmål på mellemlang sigt.
EU vil fremme den proces, der er iværksat af Afghanistans overgangsregering i partnerskab med det internationale
samfund, og som skal føre til udvikling af verificerbare kriterier for overvågning af gennemførelsen af denne
målsætning.
4. EU påminder de internationale bidragydere om, at det haster med at yde den udviklingsbistand, der blev givet tilsagn
om i Tokyo. Der er allerede udbetalt meget store beløb, men behovene risikerer at blive større i år end forventet i Tokyo.
EU vil fremme tildelingen af udviklingsbistand på en måde, at det styrker centralregeringen og svækker dem, der ikke er
med i eller direkte er imod Bonn-processen, idet det samtidig skal sikres, at befolkningen som helh ed snart får del i en
synlig fredsdividende.
EU vil tilskynde til forbedring af massekommunikation i Afghanistan via multimedia med henblik på at fremme de
demokratiske processer og gøre overgangsregeringen mere synlig og forståelig for den afghanske befolkning, ikke
mindst regeringens forbindelse til det internationale samfund.
Afghanistans regering vil snart fremlægge det nationale udviklingsbudget, og EU opfordrer kraftigt alle donorer til at yde
bistand inden for disse rammer. EU gør opmærksom på, at der er alvorlig mangel på midler til faste udgifter i år, og
opfordrer indtrængende donorerne til at overveje, hvordan de nødvendige midler kan tilvejebringes, herunder rettidig
indfrielse af de tilsagn, der blev givet i Tokyo. Trustfonden for genopbygningen af Afghanistan er det foretrukne
multilaterale instrument til budgetstøtte, herunder faste udgifter, og overgangsregeringens genopbygningsaktiviteter.
EU ser med tilfredshed på Afghanistans forslag om, at man ved årets udgang går over til en proces for koordinering af
bistanden under ledelse af Afghanistans overgangsregering inden for rammerne af en rådgivende gruppe. EU mener, at
denne proces bør omfatte hele bistandsspektret og omfatte alle relevante aspekter af udviklingen af Afghanistan.
5. EU har med tilfredshed noteret sig, at et stort antal afghanske flygtninge er vendt tilbage. Samtidig giver det imidlertid
anledning til betænkelighed, at de tilbagevendte ikke modtager den internationale støtte, der er nødvendig for at sikre
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0014.png
deres varige reintegration. Det er af afgørende betydning at sikre, at den internationale bistand når ud til hele
Afghanistans befolkning. De afghanske parter må også tage deres del af ansvaret for at sikre, at den humanitære hjælp
kan nå frem både sikkert og effektivt."
INDIEN/PAKISTAN
Generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana nævnte også sin kommende rejse til Afghanistan og andre
lande i området (Indien, Pakistan, Iran) i slutningen af juli. Udenrigsminister Jack Straw orienterede kollegerne om sin
seneste rejse til Indien og Pakistan.
Ministrene drøftede kort situationen i Indien og Pakistan og understregede, at det er vigtigt, at de valg, der afholdes i
Pakistan og senere i år i Jammu og Kashmir, bliver frie og retfærdige. De opfordrede Javier Solana til at gøre dette klart
over for sine samtalepartnere under hans kommende besøg i regionen. Ministrene noterede sig, at den indiske ledende
valgtilsynsførende havde tilskyndet diplomater i New Delhi til at være observatører ved valgene i Jammu og Kashmir.
Det blev vedtaget, at EU's medlemsstater og Kommissionen skal koordinere deres aktiviteter på området via deres
respektive missioner i New Delhi.
Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling - Rådets konklusioner
Rådet blev af formandskabet orienteret om forberedelserne til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der afholdes
fra den 26. august til den 4. september 2002 i Johannesburg, herunder mødet mellem formandskabets venner den 17. juli
i New York. Det fik også forelagt en redegørelse fra kommissær Poul Nielson.
Rådet vedtog derefter konklusioner om hovedpunkterne i EU's kommunikationsstrategi i forbindelse med Johannesburg-
topmødet og dets initiativer i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla.
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
SOM MINDER OM konklusionerne fra samlingen i Rådet (miljø) den 4. marts 2002, samlingen i Rådet (udvikling) den
30. maj 2002, samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 4. juni 2002, samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den
17. juni 2002 og Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2002 i Sevilla;
SOM UNDERSTREGER EU's tilsagn om at stræbe efter et globalt resultat af verdenstopmødet om bæredygtig
udvikling, herunder behovet for en målrettet og handlingsorienteret implementeringsplan, der indeholder mål og
tidsfrister, for en politisk erklæring, hvori ledere på verdensplan bekræfter deres tilsagn om at nå målet om bæredygtig
udvikling, og for supplerende frivillige partnerskabsaktiviteter;
SOM ERINDRER OM, at de seks vigtigste udfordringer i forbindelse med den globale dimension af bæredygtig
udvikling er følgende:
1) Udryddelse af fattigdom og fremme af social udvikling samt sundhed
2) At få globaliseringen til at fungere til gavn for bæredygtig udvikling
3) Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre
4) Bevaring og bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcer
5) Styrkelse af styring med henblik på bæredygtig udvikling på alle niveauer, navnlig international styring af miljøet,
herunder offentlig deltagelse
6) Midler til gennemførelse heraf, herunder kapacitetsopbygning og teknologisk samarbejde
UNDERSTREGER, at verdenstopmødet om bæredygtig udvikling er en enestående lejlighed til at indgå vidtrækkende
aftaler, herunder om klare mål, tidsplaner og specifikke arbejdsprogrammer, der bygger på Agenda 21, de internationalt
aftalte udviklingsmål og -målsætninger, navnlig dem i milleniumerklæringen, og på vigtige FN-konferencer og
internationale aftaler efter 1992 med henblik på gennemførelse af Agenda 21 og Rio-erk læringen og principperne heri
for at leve op til det internationale samfunds bestræbelser på at nå frem til en global aftale om bæredygtig udvikling,
ER ENIGT OM, at EU's kommunikationsstrategi bør omfatte:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0015.png
a) specifikke EU-initiativer, der - i partnerskabets og medansvarlighedens ånd - forberedes til verdenstopmødet og
efterfølgende inden for områderne drikkevand, spildevandsbortskaffelse og energi, samt aktiviteter på områder som
handel og udvikling, sundhed og bæredygtigt forbrug og produktion;
b) målene for EU's interne og eksterne strategier for bæredygtig udvikling, herunder afkobling af økonomisk vækst fra
miljøforringelse, Lissabon-processen, Cardiff-processen om integration af miljøaspektet, handel og
udviklingssamarbejde, herunder gennem associeringsaftaler med tredjelande såsom Cotonou-aftalen og Euro-
Middelhavs-partnerskabet;
c) positive foranstaltninger eller prioriteter, udarbejdet af EU, til støtte for en indsats, der bygger på Doha-
udviklingsdagsordenen og Monterrey-konsensussen, og til gennemførelse af Johannesburg-implementeringsplanen på
områder som sundhed, fødevaresikkerhed, vand, energi, globalisering, handel og finanser, herunder fremme af
udviklingslandenes eksport, de globale offentlige goder, bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og governance
for at o pnå bæredygtig udvikling;
UNDERSTREGER, at EU investerer betydelige midler i disse aspekter af det internationale udviklingssamarbejde. Som
svar på partnerlandenes prioriteter og under henvisning til de tilsagn, EU gav i Monterrey, er EU rede til at øge og gøre
disse midler tilgængelige inden for de kommende år i forbindelse med landenes bestræbelser på at reducere
fattigdommen som led i bæredygtig udvikling,
BEKRÆFTER, at det kraftigt støtter udarbejdelsen af et "Water for life-initiativet", hvor der i samarbejde med lande og
regioner skal tilvejebringes offentlige og private midler og stilles interessenter og eksperter til rådighed med henblik på
at opstille langsigtede, bæredygtige løsninger på de problemer, der er forbundet med vandforvaltning, og som skal
bidrage til at nå målet om at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang eller rå d til rent drikkevand, og Bonn-
målet om inden 2015 at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til forbedret bortskaffelse af spildevand,
NOTERER SIG Kommissionens meddelelse om energi og udvikling og BEKRÆFTER sin stærke opbakning af et
initiativ vedrørende "Energi som middel til udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling", der skal danne
grundlag for udvikling af partnerskaber med interesserede udviklingslande, hvor også civilsamfundet inddrages,
herunder den private sektor, som et bidrag til det globale handlingsprogram, der sigter mod at give adgang til
energiydelser, der er tilstrækk elige til at fremme opnåelsen af milleniumudviklingsmålene ved at opbygge kapacitet og
bl.a. forbedre energieffektiviteten, øge andelen af vedvarende energikilder og fremme anvendelsen af renere og mere
effektive fossile brændselsteknologier. Dette bør ligeledes være medvirkende til opnåelse af målet om inden 2010 at øge
den globale andel af vedvarende energikilder med mindst 15% i forbindelse med den primære energiforsyning,
BEKRÆFTER EU's resolution om sundhed og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, hvorpå EU vil basere sine
bestræbelser på at nå milleniumudviklingsmålene på sundhedsområdet. EU opfordrer partnerlandene og andre
interessenter til at bidrage til bestræbelserne på at forbedre forholdene på sundhedsområdet, herunder bekæmpelsen af
HIV og AIDS og andre overførbare sygdomme, med tydeligt fokus på de fattigste del e af befolkningen, kvinder og
børn, herunder ydelser i forbindelse med reproduktiv sundhed og rettigheder i overensstemmelse med Kairo- og Beijing-
erklæringerne,
SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen agter at forelægge en meddelelse om bistand til udviklingslandene i
udbygningen af deres muligheder for at nyde godt af friere handel og bidrage til bæredygtig udvikling. Dette vil afstikke
retningslinjerne for, hvorledes EU vil bistå udviklingslandene med at drage fordel af handels- og
investeringsmulighederne som et led i deres nationale udviklingspolitikker,
OPFORDRER alle lande og interessenter til at opbygge partnerskaber, der kan bidrage til målet om inden 2015 at
imødegå tabet af miljøressourcer, med særlig fokus på ferskvand, energi, have, landområder, jordbund og skove, og
inden 2010 at reducere tabet af biodiversitet betydeligt,
BESLUTTER, at EU skal anvende såvel Fællesskabets som medlemsstaternes programmer og strukturer i
overensstemmelse med EU's udviklingspolitikker, samarbejde med finansielle institutioner og civilsamfundet, herunder
den private sektor, og fremme samarbejdet med andre interesserede partnere,
MINDER OM, at medlemsstaterne og Kommissionen desuden forbereder og/eller deltager i partnerskaber på forskellige
områder til støtte for bæredygtig udvikling og TILSKYNDER til indgåelse af nye partnerskaber, der støtter
implementeringsplanen, herunder på de prioriterede områder vand, energi, sundhed, landbrug og biodiversitet (WEHAB)
og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre,
UNDERSTREGER, at Den Europæiske Union i forbindelse med gennemførelsen af disse initiativer vil være særlig
opmærksom på Afrika og arbejde tæt sammen med sine partnere for at give ny impuls til NEPAD-initiativet,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0016.png
BESLUTTER, at bestræbelserne skal fortsættes efter Johannesburg-topmødet med henblik på at sikre en opfølgning af
resultaterne fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling på globalt, europæisk og regionalt plan."
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
Ved frokosten drøftede ministrene - på grundlag af oplæg fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier
Solana og udenrigsminister Giorgos Papandreou - situationen med hensyn til den europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik (ESFP), herunder gennemførelsen af bestemmelserne fra Nice om deltagelse af europæiske allierede, der
ikke er medlem af EU.
PERSILLEØEN
Ved frokosten orienterede den spanske udenrigsminister om den seneste udvikling vedrørende Persilleøen.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse
betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer
findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
HANDELSPOLITIK
Stål - Rådets konklusioner
"Rådet
1. minder om, at EU er fast besluttet på at søge en hurtig afgørelse af spørgsmålet om det ulovlige i de amerikanske
beskyttelsesforanstaltninger på stålområdet gennem WTO's tvistbilæggelsesprocedure, hvilket som fastsat i Rådets
forordning nr. 1031/2002 af 13. juni 2002 automatisk vil udløse anvendelse af en række rebalanceringsforanstaltninger
til en samlet værdi af 2 242 mio. USD, hvis de amerikanske fo ranstaltninger ikke omgående bringes til ophør, når de
som forventet er blevet dømt ulovlige af WTO.
2. er enigt i de synspunkter, Kommissionen giver udtryk for i den rapport, som den forelagde den 17. juli 2002, og
hvorefter de negative virkninger af den amerikanske regerings protektionistiske foranstaltninger for stål navnlig har ramt
USA's egen økonomi.
3. giver udtryk for sin bekymring for, at kombinationen af et potentielt sammenbrud i priserne i 2003, navnlig når de
nuværende amerikanske foranstaltninger nødvendigvis må ophæves, og den fortsatte mangel på omstrukturering af den
amerikanske stålindustri kan forventes at medføre en yderligere krise, når de amerikanske foranstaltninger trækkes
tilbage.
4. tilkendegiver derfor, at EU agter at fremme et bredt internationalt initiativ med henblik på at imødegå de
vanskeligheder, som verdens stålindustri står overfor.
5. minder om, at WTO-medlemmer, der indfører beskyttelsesforanstaltninger, ifølge WTO's regler skal yde
eksporterende medlemmer kompensation for sådanne foranstaltningers negative indvirkning på samhandelen, og
understreger betydningen af kompensation med henblik på at undgå systematisk misbrug af beskyttelsesforanstaltninger.
6. noterer sig med interesse den amerikanske regerings seneste beslutninger om at holde produkter, som enten købes i
begrænset mængde, er af ringe kvalitet eller købes til høje priser fra indenlandske stålproducenter, uden for
beskyttelsesforanstaltningerne.
7. forventer, at forlængelsen af den interne amerikanske frist indtil den 31. august 2002 med henblik på at overveje
endnu ikke afgjorte anmodninger om fritagelse, vil gøre det muligt for USA at indrømme yderligere økonomisk set
betydningsfulde produktfritagelser, der også vil være i de amerikanske brugeres interesse, og det opfordrer derfor USA
til at intensivere sin interne gennemgang af sådanne produktfritagelser. Rådet opfordrer også K ommissionen til at
fortsætte sine bestræbelser på at overtale USA til at indrømme yderligere fritagelser for de europæiske virksomheder, der
har fremsat begrundede anmodninger, og til generelt at fortsætte sine bestræbelser på at opnå økonomisk set
betydningsfulde produktfritagelser og kompensation fra USA.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0017.png
8. opfordrer Kommissionen til at forelægge endnu en rapport samt et forslag vedrørende det endelige indhold og den
endelige anvendelse af bilag I til forordning nr. 1031/2002, og det vil træffe afgørelse om dette forslag under
hensyntagen til de beslutninger, som USA træffer med hensyn til produktfritagelser og kompensation. Rådet agter at
vende tilbage til denne sag i slutningen af september."
Antidumpingtold på importen af cykler fra Taiwan
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3971/1999 om indførelse af en endelig antidumpingtold
på importen af cykler med oprindelse i Taiwan med henblik på at tilføje et selskab (Oyama Industrial Co., Ltd.) til listen
over eksporterende producenter fra Taiwan i bilaget til forordningen, der er omfattet af den vejede gennemsnitlige
toldsats på 5,4%
(dok. 10332/02).
Udligningstold på importen af sulfanilsyre fra Indien
Rådet vedtog en forordning om indførelse af en endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige
udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien
(dok. 10579/02).
Den endelige udligningstold
fastsættes til 7,1% af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.
Antidumpingtold på importen af sulfanilsyre fra Kina og Indien
Rådet vedtog en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told
på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien
(dok. 10582/02).
De endelige toldsatser er
21% for produkter fra Kina og 18,3% for produkter fra Indien.
Råvarer: Den Internationale Gummistudiegruppe - Fællesskabets deltagelse
Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i Den Internationale Gummistudiegruppe
(dok. 10887/02 + COR
1).
Den Internationale Gummistudiegruppe (IRSG) er en mellemstatslig organisation, der blev grundlagt i 1944; den
fungerer som debatforum for spørgsmål vedrørende såvel produktion og forbrug af som handel med naturgummi og
syntetisk gummi, og den indsamler og offentliggør omfattende statistiske oplysninger om gummiindustrien på
verdensplan.
Eksportkreditter til skibe*
Rådet vedtog en ændring til beslutning 2001/76/EF om eksportkreditter til skibe
(dok. 9227/02 og 9556/02).
Ændringen
er en følge af de ændringer, der blev vedtaget inden for OECD i OECD's arrangement vedrørende retningslinjer for
offentligt støttede eksportkreditter, der blev indarbejdet i fællesskabslovgivningen ved Rådets beslutning af 4. april 1978,
og som siden er blevet ændret flere gange.
BEKÆMPELSE AF TERRORISME
EU's optræden udadtil som led i bekæmpelse af terrorisme - Rådets konklusioner
"Rådet gentager på baggrund af Sevilla-erklæringen og i overensstemmelse med EU's handlingsplan af 21. september, at
det er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme inden for alle aspekter af EU's udenrigspolitik, herunder FUSP. Rådet er i
den forbindelse og i overensstemmelse med forpligtelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 blevet enigt om
følgende foranstaltninger, som skal bringe arbejdet endnu et skridt fremad:
– de aspekter, der vedrører bekæmpelse af terrorisme i tredjelandsforbindelserne og herunder i givet fald i de
overenskomstmæssige forbindelser, skal tages op til revision og ændres efter den systematiske evaluering, der blev
indført af Rådet (almindelige anliggender) i oktober 2001;
– den politiske dialog skal i højere grad fokusere på bestemte lande, regioner og multilaterale rammer og på specifikke
spørgsmål vedrørende bekæmpelse af terrorisme, og der skal sikres opfølgning;
– der skal indkredses specifikke foranstaltninger, som skal bistå tredjelande med at opfylde deres forpligtelser i henhold
til FN's Sikkerhedsråds resolution 1373, og der skal indkredses et lille antal lande, som der skal fokuseres på, i samråd
med FN's Komité mod Terrorisme med det formål at iværksætte et pilotprojekt. Rådet noterer sig Fællesskabets fortsatte
bistand og opfordrer Kommissionen til at overveje en yderligere indsats ind rammerne af de relevante programmer
(Meda, Tacis, Cards, ALA osv.), bl.a. på grundlag af arbejdet i andre kompetente organer;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0018.png
– de eksisterende instrumenter til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 skal gøres mere effektive, bl.a.
ved udveksling af bedste praksis;
– de målrettede initiativer inden for ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol, som Rådet (almindelige anliggender)
vedtog den 15. april 2002, skal gennemføres og udvikles;
– ordningerne for udveksling af efterretninger skal udbygges, og der skal i højere grad udarbejdes situationsvurderinger
og rapporter om hurtig varsling på grundlag af så mange forskellige kilder som muligt;
– der skal udvikles en fælles vurdering af terrortruslen mod medlemsstaterne eller mod de styrker, som EU som led i
ESFP har deployeret til at varetage krisestyringsoperationer uden for EU, herunder truslen om anvendelse af
masseødelæggelsesvåben i terrorøjemed;
– der skal udstikkes retningslinjer for de relevante organer for at sikre, at der i udviklingen af ESFP tages større hensyn
til de kapaciteter, der kan blive nødvendige for at bekæmpe terrorisme, både med henblik på at beskytte de styrker, der er
deployeret som led i EU-krisestyringsoperationer inden for rammerne af Petersberg-opgaverne som skitseret i traktaten,
og med henblik på at beskytte civilbefolkningen mod virkningerne af terrorangreb. Det skal fasts ;ttes nærmere, hvilke
militære og civile kapaciteter der kræves til disse opgaver, og hvordan de skal koordineres indbyrdes;
– samarbejdet med og inden for de relevante internationale organisationer samt med USA og andre partnere skal styrkes;
– indsatsen med hensyn til konfliktforebyggelse skal øges.
Med henblik herpå opfordrer Rådet Coreper og PSC til at arbejde på dette grundlag og til at undersøge, hvordan man
bedst kan forbedre effektiviteten af og sammenhængen i hele EU's indsats til bekæmpelse af terrorisme. Rådet vil
overveje vedtagelsen af passende foranstaltninger.
Rådet skal holdes orienteret om fremskridtene, så det kan forelægge Det Europæiske Råd i København en statusrapport."
Terrorisme - Opfølgning af handlingsplanen
Rådet noterede sig den ajourførte "køreplan" for juli for alle foranstaltninger og initiativer, der iværksættes som led i den
handlingsplan, der blev vedtaget efter begivenhederne den 11. september 2001
(dok. 10773/2/02 REV 2).
Disse
bestræbelser tager navnlig sigte på en indsats på FUSP-området og med hensyn til eksterne forbindelser, herunder en
styrkelse af forbindelserne med visse lande, støtte til en politisk proces og en genopbygningsproces i Afghanistan og
gennemførelse af sikkerhedsrådsresolution 1373 samt lovgivningstiltag på RIA-området, som f.eks. rammeafgørelser
vedrørende en europæisk arrestordre og definition af terrorisme, og operationelle foranstaltninger såsom større gensidig
retshjælp mellem medlemsstaternes politi og retsmyndigheder og øget samarbejde med USA.
EKSTERNE FORBINDELSER
Irak - Fælles holdning
Rådet vedtog en fælles holdning om supplering af fælles holdning 96/741/FUSP vedrørende undtagelser fra embargoen
mod Irak
(dok. 11005/02).
FN's Sikkerhedsråd ved tog den 14. maj 2002 resolution 1409, som fastsætter en ny ordning for undtagelserne fra
embargoen mod Irak på grundlag af en vareovervågningsliste samt forenklede procedurer for anvendelsen af listen. I den
fælles holdning hedder det, at i forbindelse med den embargo, der er indført mod Irak, navnlig ved
sikkerhedsrådsresolution 661(1990) og 687(1991), vil undtagelserne fra embargoen, som er fastsat i resolution 986
(1995) og gennemf&o slash;rt i overensstemmelse med aftalememorandum af 20. maj 1996 mellem Irak og FN's
generalsekretær, være tilladt på de i resolution 1409 fastlagte betingelser.
Liberia - restriktive foranstaltninger
Rådet vedtog en forordning om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia
(dok. 9811/02).
Forordningen vedrører
forbud mod
teknisk uddannelse eller bistand med relation til levering, fremstilling, eller anvendelse af våben og enhver form for
materiel med tilknytning hertil
direkte og indirekte import fra Liberia af alle uslebne diamanter, uanset om de har oprindelse i landet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0019.png
Vedtagelsen af denne forordning er nødvendig som følge af vedtagelsen den 13. juni 2002 af fælles holdning
2002/457/FUSP (EFT L 155 af 14.6.2002, s. 62) om ændring og forlængelse af fælles holdning 2001/357/FUSP (EFT L
126 af 8.5.2001, s. 1) af 7. maj 2001 på grund af Fællesskabets kompetence på området.
De fælles holdninger blev vedtaget som følge af FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1343 og 1408, der
henholdsvis indførte og forlængede restriktive foranstaltninger over for Liberias regering, fordi den støtter bevæbnede
oprørsgrupper i regionen.
EU's prioriteter med henblik på UNGA 57
Rådet godkendte EU's prioritetspapir med henblik på FN's 57. generalforsamling. Der er bl.a. følgende hovedprioriteter:
FN's rolle og gennemførelse af millenniumerklæringen
Bekæmpelse af terrorisme og FN's centrale rolle, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1373
Fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder som væsentlige elementer i
EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Folkeret og strafferet efter den skelsættende ikrafttræden af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol
Humanitære spørgsmål, der er et centralt anliggende for EU, der er verdens største yder af humanitær bistand
Konfliktforebyggelse, et af hovedmålene i de eksterne forbindelser, og fredsbevarelse, idet EU er ved at udvikle sin egen
krisestyringskapacitet
International fred og sikkerhed herunder situationen i Afrika, Mellemøsten, Balkanlandene, Middelhavsområdet, Indien
og Pakistan, Afghanistan og Østtimor
Nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler hertil
Bæredygtig udvikling, navnlig verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg) som en lejlighed til at rette
globaliseringen mod bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse
Udryddelse af smitsomme sygdomme og pandemier, især bekæmpelse af hiv/aids
Styrkelse af FN-systemet, herunder forbedring af FN's finansielle situation.
EU udarbejder hvert år et papir med sine prioriteter for De Forenede Nationers næste generalforsamling.
Libanon - interimsaftale om handel
I afventning af ikrafttrædelsen af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske
Fællesskab og Libanon, undertegnet den 17. juni 2002, godkendte Rådet en afgørelse om indgåelse af en interimsaftale
om handel og handelsanliggender med Libanon
(dok. 10253/02).
Interimsaftalen erstatter de relevante dele i den
nugældende samarbejdsaftale, der blev undertegnet den 3. maj 1977.
Comorerne - genoptagelse af udviklingssamarbejdet
Rådet besluttede, at EU i en skrivelse, der skal sendes til Forbundsrepublikken Comorernes myndigheder, erklærer, at
den er villig til at genoptage udviklingssamarbejdet med Comorerne (dok.
10933/02)
efter det nylige valg,
folkeafstemningen om forfatningen i december 2001 og undertegnelsen af rammeaftalen om national forsoning i februar
2002. EU giver også udtryk for sin vilje til at bistå Comorerne i bestræbelserne hen imod udvikling og forsoning.
Litauen og Letland - landbrugsprodukter
Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den østrigske delegation undlod at stemme, en forordning om indrømmelser i
form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning,
af visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med hhv. Litauen og Letland
(hhv. dok.
9964/02 + COR 1 og 9965/02 + COR 1).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0020.png
Europaaftalerne med de ti central- og østeuropæiske lande (CØEL) fastsætter gradvis liberalisering af handelen med
landbrugsprodukter med henblik på disse landes tiltrædelse af Fællesskabet. En første forhandlingsrunde fandt sted i
1999, og resultaterne heraf blev anvendt mellem juli 2000 og 2001 som selvstændige overgangsforanstaltninger.
En anden forhandlingsrunde indledtes i begyndelsen af 2002 med henblik på at udvide rækkevidden af
handelsliberaliseringen ved samtidig ophævelse af told og eksportrestitutioner. Resultatet af disse forhandlinger med
Litauen og Letland skal indsættes i tillægsprotokollerne til Europaaftalerne. I betragtning af den proceduremæssige
tidsplan for ikrafttrædelsen af en sådan protokol har Kommissionen foreslået, at Rådet anvender de vedtagne indr&osl
ash;mmelser som selvstændige overgangsforanstaltninger og vedtager en forordning. Denne forordning, der blev
vedtaget i dag, får virkning den 1. juli 2002. Den vil blive erstattet af den nye protokol, når denne træder i kraft.
Rusland - gennemførelsen af EU's fælles strategi
Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles strategi over for
Rusland for andet halvår 2002.
Der er følgende hovedprioriteter:
fremme af konsolideringen af demokrati, retsstatsprincippet og offentlige institutioner i Rusland
integrering af Rusland i et fælles europæisk økonomisk og socialt område
samarbejde med henblik på at styrke stabilitet og sikkerhed i Europa og tredjelande tackling af fælles udfordringer på det
europæiske kontinent
Ukraine - gennemførelsen af EU's fælles strategi
Rådet noterede sig formandskabets arbejdsplan for gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles strategi over for
Ukraine for andet halvår 2002.
Der er følgende prioriteringer
konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og offentlige institutioner i Ukraine
støtte til den økonomiske omstillingsproces, herunder støtte til Ukraines integrering i Europa og verdensøkonomien og
grænseoverskridende regionalt samarbejde med nabolandene
samarbejde med henblik på at styrke stabilitet og sikkerhed i Europa og tredjelande
styrkelse af samarbejdet inden for miljø, energi, og nuklear sikkerhed
støtte til styrkelse af samarbejdet i forbindelse med EU's udvidelse
uddybning af samarbejdet på RIA-området
Middelhavsområdet - gennemførelsen af EU's fælles strategi
Rådet noterede sig formandskabets prioriteter for gennemførelsen af EU's fælles strategi for Middelhavsområdet for
andet halvår 2002; der er bl.a. tale om følgende prioriteter:
det politiske og sikkerhedsmæssige afsnit (styrkelse af den politiske og sikkerhedsmæssige dialog på alle niveauer)
det økonomiske og finansielle partnerskab (skabelse af et område med velstand for alle gennem fri handel, økonomisk
omstilling og tiltrækning af investeringer til regionen)
det sociale, kulturelle og menneskelige partnerskab (fremme af forståelsen mellem kulturer og udveksling mellem
civilsamfundene
Kirgisistan - forberedelse af mødet i samarbejdsrådet
Rådet fastlagde Den Europæiske Unions holdning med henblik på 4. møde i Samarbejdsrådet EU-Kirgisistan den 23. juli
2002
(se også dok. 11215/02 Presse 218).
Kasakhstan - forberedelse af mødet i samarbejdsrådet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0021.png
Rådet fastlagde Den Europæiske Unions holdning med henblik på 4. møde i Samarbejdsrådet EUKasakhstan den 23. juli
2002 (se også dok. 11252/02 Presse 219).
Forberedelse af ASEM 4
Rådet noterede sig en orienterende note om situationen med hensyn til forberedelsen af ASEM 4-topmødet den 23.-24.
september 2002 i København.
Somalia - Rådets konklusioner
"1. EU'S MÅL
Med hensyn til Somalia tilstræber EU, at fred og stabilitet genoprettes i alle dele af landet; at landets suverænitet,
territoriale integritet, politiske uafhængighed og enhed respekteres; at Somalias befolkning har ret til at bestemme over
deres egen fremtid i overensstemmelse med målene og principperne i De Forenede Nationers pagt; at der etableres
legitime og effektive strukturer for landets ledelse, og at venskabelige samarbejdsforbindelser med de andre lande på
Afri kas Horn fremmes.
Det er EU's opfattelse, at det eneste effektive grundlag for social og økonomisk genopretning og udryddelse af truslen fra
terrorisme er varig fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, genoprettelse af retsstaten, demokrati og god
regeringsførelse i Somalia.
II. IGAD'S FREDS- OG FORSONINGSINITIATIV FOR SOMALIA
Ud fra disse mål bekræfter EU sin fortsatte støtte til IGAD's resolutioner af 24. november 2000 og 11. januar 2002, som
opstiller en generel ramme for forsoningsprocessen i Somalia. EU støtter desuden de bestræbelser, som alle parter i
Somalia samt IGAD's medlemmer udfolder med henblik på:
fremme af forsoningen mellem alle somaliske parter, uden at der stilles forhåndsbetingelser for dialog og forhandling
varig indstilling af fjendtlighederne i områder, hvor der har været periodiske kampe i de seneste år, og beskyttelse og
konsolidering af fred og stabilitet i de områder, hvor der atter er fred og stabilitet
gradvis internalisering af den proces, der skal føre til oprettelse af nye strukturer, som bygger på deling og overdragelse
af beføjelser gennem den demokratiske proces
støtte til en komplementær proces med henblik på at skabe forsoning mellem og inden for de forskellige klaner
snarlig etablering af en effektiv administration i hele Somalia, bl.a. en altomfattende administration med et bredt
grundlag, og parallelt hermed konsolidering af midlertidige regionale administrationer, som repræsenterer dele af det
somaliske samfund
fremme af venskabelige forbindelser mellem Somalia og landets naboer og andre lande i regionen, idet sådanne
forbindelser yder et positivt bidrag til hver af de pågældende staters sikkerhed
at gøre en indsats og yde bistand for at forbedre den humanitære situation og skabe betingelser, som fremmer den
økonomiske, sociale og menneskelige udvikling og tilskynder flygtninge til at vende hjem.
III. EU-STØTTE TIL FORSONINGSPROCESSEN
EU vil anvende følgende instrumenter til støtte for IGAD's freds- og forsoningsinitiativ:
1. Med henblik på hurtig tilpasning til den politiske udvikling i forsoningsprocessen vil EU fortsat via erklæringer og
trojka-demarcher sende hurtige og klare signaler til de forskellige somaliske og regionale aktører. Hvis fremskridtene
engang berettiger dertil, kan det være hensigtsmæssigt at overveje at udnævne en særlig EU-udsending til at følge
udviklingen på stedet.
2. EU's politiske initiativer kan, hvis dette er hensigtsmæssigt, ledsages af passende konkrete foranstaltninger, bl.a.
"smart sanctions" rettet mod enkeltpersoner, som måtte blokere forsoningsprocessen, og positive incitamenter, bl.a.
målrettet finansiel støtte.
3. Fremme af en ny samordnet tilgang til forsoningsprocessen i Somalia og de internationale samarbejdsbestræbelser i
Somalia:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0022.png
a) Den igangværende "fredsdividende"-strategi, som skal støtte områder, hvor de grundlæggende ledelses- og
sikkerhedsstandarder er sikret, vil blive fortsat i de forskellige dele af Somalia som en generel ramme for EU's
samarbejdsstrategier.
I den forbindelse finder EU, at der skal lægges særlig vægt på sociale sektorer og især uddannelse. Desuden vil der i
samarbejdsprioriteterne blive lagt større vægt på, at mænd og kvinder deltager på lige fod i Somalias genopbygning og
udvikling.
EU erkender imidlertid, at de omfattende behov samt manglen på administrative strukturer og bæredygtige politikker gør
det nødvendigt, at den multisektorielle bistandsformidlingskapacitet fortsætter. Denne fleksibilitet sikrer hurtig tilpasning
til uforudsigelige udviklinger i den sociale og politiske situation og gør det lettere at tilpasse støtten til
absorptionskapaciteten.
b) I takt med at der opnås fred, vil "fredsdividende"-strategien kunne suppleres af en mere aktiv "fredsopbyggende
strategi", der prioriterer hurtig etablering af en effektiv administration, herunder en altomfattende administration på et
bredt grundlag og parallelt hermed konsolidering af midlertidige regionale administrationer, der repræsenterer dele af det
somaliske samfund:
i) fremme af god ledelse af landet på alle niveauer og på et bredt grundlag:
EU vil yde finansiel og teknisk støtte til en midlertidig, altomfattende administration på et bredt grundlag, der hurtigt
skal afløse Arta's overgangsregering.
Støtten til en foreløbig administration på et bredt grundlag skal tage hensyn til en række betingelser, bl.a.:
– Somalias vigtigste infrastrukturer, herunder havnen og lufthavnen i Mogadishu, skal fungere, og der skal være fri
bevægelighed for personer og varer
– der skal iværksættes et effektivt og velfungerende organisk partnerskab med regionerne og opstilles en tidsplan for en
aktiv og demokratisk organisation
– der skal indføres god ledelse af landet med effektiv bekæmpelse af terroriststrukturer, og der skal etableres harmoniske
forbindelser med nabolandene
– der skal træffes konkrete foranstaltninger til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, herunder
lovgivningsmæssige foranstaltninger
– der skal iværksættes effektive forsoningsprogrammer med det formål at fuldende regionale forsoningsinitiativer,
herunder spørgsmålene i anledning af plyndring af fast ejendom.
ii) fremme af den regionale forvaltning
Med henblik på at fremme en bottom-up-metode vil EU yde finansiel og teknisk støtte til regionale myndigheder, der
opfylder følgende betingelser:
– de skal gå ind for fred og genindførelse af troværdig ledelse og demokrati
– de skal samarbejde effektivt med det internationale samfund med henblik på bekæmpelse af terrorisme
– de skal have effektiv kontrol med større befolkningscentre og de økonomiske infrastrukturer
– der skal ske fremskridt med hensyn til afvæbning/demobilisering af væbnede grupper
– der skal iværksættes effektive forsoningsprogrammer, herunder særkonferencer mellem klaner og politiske
særkonferencer
– de skal fremme somaliske flygtninges tilbagevenden og reintegration i tæt samarbejde med UNHCR og andre relevante
FN- og internationale organisationer og ngo'er
– de skal vise vilje til at deltage i funktionelle samarbejdsprogrammer, som vil føre til samarbejde med andre regionale
enheder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0023.png
– de skal deltage i en dialog med en åben dagsorden med en midlertidig administration på et bredt grundlag og andre
regionale administrationer med det formål at genindføre definitive institutioner i Somalia i et tempo, som respekterer den
specifikke udvikling i de forskellige regioner af Somalia siden 1991
4. EU vil støtte dels IPF's initiativ vedrørende Somalia og dels Somalias bistandskoordineringsorgan (SACB), det
internationale samfunds to koordinationssøjler (en politisk søjle og en samarbejdssøjle) med henblik på overvågning af
forløbet af den politiske proces i Somalia. EU's reaktion på de politiske og samarbejdsmæssige udfordringer, som gør
samordning med andre vigtige internationale aktører nødvendigt, vil af hænge heraf.
Der bør gives støtte til de somaliske kontaktgrupper i Nairobi og New York, som FN har oprettet.
Disse strukturer vil endvidere gøre det lettere for de somaliske parter gradvis at acceptere, at FN og/eller regionale
organisationer deltager i den somaliske forsoningsproces. I den forbindelse vil EU overveje at bidrage økonomisk til
fredsbevarende interventioner under FN's og/eller de regionale organisationers ledelse i det omfang, der er nødvendigt.
IV. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Da den regionale kontekst vejer tungt, vil EU opfordre de tre frontlinjestater (Etiopien, Kenya og Djibuti) og alle lande,
som har indflydelse på de forskellige somaliske parter og faktioner, herunder overgangsregeringen, til at gøre alt, hvad
der står i deres magt, for at der kan komme gang i IGAD-forhandlingerne.
EU vil også rette en ny opfordring til alle lande om at afstå fra aktiviteter, som kan forværre de interne konflikter, og
navnlig til nøje at overholde FN's våbenembargo over for Somalia.
EU støtter FN's bestræbelser for at gøre våbenembargoen effektiv og vil hilse fremtidige FN-anbefalinger om
håndhævelse af embargoen med tilfredshed.
EU vil også støtte en gradvis inddragelse af FN- og/eller regionale og subregionale organisationer med det formål at
sikre stabilitet og konsolidere forsoningsprocessen."
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
AGIS-programmet
Rådet vedtog en afgørelse om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
(AGIS) (dok.
10814/02).
AGIS-programmet indføres for perioden fra og med den 1. januar 2003 til og med den 31. december 2007 med et samlet
beløb for hele perioden på 65 mio. EUR.
Programmet støtter projekter på følgende områder:
a) generelt retligt samarbejde og strafferetligt samarbejde, herunder videreuddannelse
b) samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder
c) samarbejde mellem disse myndigheder eller andre offentlige eller private organer i medlemsstaterne, der beskæftiger
sig med forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og anden kriminalitet
d) samarbejde mellem medlemsstaterne om en effektiv beskyttelse af ofrenes interesser i straffesager
ØKOFIN
Budget 2003 - Fastlæggelse af forslaget til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget
Rådet bekræftede resultatet af drøftelserne i Rådet den 19. juli 2002 og fastlagde på den baggrund budgetforslaget for
2003 (se
også dok. 11211/20 og dok. 10852/02 Presse 206).
Rådet gav også formandskabet mandat til med bistand fra Rådets Generalsekretariat at udarbejde budgetdokumenterne
og fremsende dem til Europa-Parlamentet.
MILJØ
Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461493_0024.png
Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets deltagelse i syvende møde mellem parterne i Bonn-konventionen om
beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr den 18.-24. september 2002 i Bonn.
DET INDRE MARKED
Databeskyttelse - Isle of Man
Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at føre forhandlinger om
udvidelse af den retlige beskyttelse af databaser i henhold til artikel 7 i direktiv 96/9/EF til at omfatte personer fra Isle of
Man.
FISKERI
Konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeriressourcer i det sydøstlige Atlanterhav
Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det
sydøstlige Atlanterhav (dok.
15080/01 + COR 1).
Med afgørelsen bliver Det Europæiske Fællesskab fuldgyldigt medlem
af den regionale fiskeriorganisation, som denne konvention har til formal at oprette, da EF-fiskere driver fiskeri i det
område, der er omfattet af konventionen. Konventionen har til formål at sikre bevarelse på ; lang sigt og bæredygtig
udnyttelse af fiskeressourcerne i konventionsområdet gennem effektiv implementering af konventionens bestemmelser.