PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 1103
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 1103)

udenrigsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

18. september 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. september 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets

notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 18. september 2002

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002

Aktuelt notat

14. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

(side 3)

14. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles

(side 3)

14. Status for konventet om EU’s fremtid

(side 4)

14. Oversvømmelser

(side 4)

14.

Handel og udvikling (åben debat)

(side 9)

1. Kommissionens meddelelse

14.

EU/USA: Stål

(side 9)

14. EU/Schweiz

(side 10)

14. Opfølgning på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling

(side 10)

14. Rusland:

(side 12)

1. Kaliningrad

1. EU-Rusland topmødet

14. New Neighbours Initiative

(side 13)

14. Den internationale straffedomstol

(side 14)

14. Det vestlige Balkan

(side 14)

14. Mellemøsten

(side 15)

14. Zimbabwe

(side 16)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. Forbindelserne med Armenien

(side 17)

- Vedtagelse af EU-holdning til 4. samarbejdsråd 1. oktober 2002

16. Forbindelserne med Azerbajdjan

(side 17)

- Vedtagelse af EU-holdning til 4. samarbejdsråd 1. oktober 2002

17. Forbindelserne med Georgien

(side 18)

- Vedtagelse af EU-holdning til 4. samarbejdsråd 1. oktober 2002

18. Forslag om aftrædelsesordninger for ansatte i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

(side 19)

19. Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til budgettet for 2002

(side 20)

20. Eventuelt

1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

Nyt notat.

Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige

rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ, der er

blevet videreført fra først det belgiske formandskab og senest det spanske, er en opfølgning på

Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at

medvirke til kontinui tet i arbejdet mellem Rådets forskellige formationer.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002.

2. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles

Nyt notat.

Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den

24.-25. oktober 2002. Formandskabet har ønsket at koncentrere drøftelserne om to emner: Udvidelsen og

Kaliningrad. Det kan dog ikke udelukkes, at yderligere emner kan komme på dagsordenen. Endvidere ventes en

mundtlig rapport om forløbet af drøftelserne i Konventet aflagt af formanden for konventet Giscard d’Esta /P>

Udvidelsen:

I overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne vil Det Europæiske Råd i Bruxelles, på baggrund af anbefaling

fra Kommissionen, skulle tages stilling til, hvilke lande der kan afsluttes forhandlinger med inden årets udgang.

EU vil skulle træffe beslutninger om alle udestående finansielle spørgsmål i udvidelsesforhandlingerne med

henblik på præsentation over for kandidatlandene i begyndelsen af november.

Det kan bemærkes at Rådet endvidere ventes, at forberede forhandlingerne på ministerniveau den 30. september -

1. oktober 2002 med en række kandidatlande. Der ventes en foreløbig lukning af flere forhandlingskapitler og

åbning af et nyt kapitel med Rumænien.

Rusland: Kaliningrad:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punktet vil blive forelagt under dagsordenpunkt 9.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i

forbindelse med drøftelserne af forberedelserne til Det Europæiske Råd i Bruxelles.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002.

3. Status for konventet om EU’s fremtid

Nyt notat.

I overensstemmelse med Laeken-erklæringen om EU’s fremtid skal konventformand Valéry Giscard

d´Estaing på hvert møde i Det Europæiske Råd aflægge mundtlig rapport om status for Konventets

arbejde. Af Laeken-erklæringen fremgår endvidere, at Det Generelle Råd holder sig orienteret om

forløbet af Konventets drøftelser. Formandskabet har på den baggrund besluttet at invitere næstformand

i Konventet no Amato til at give en briefing om status for Konventets arbejde inden mødet i Det

Europæiske Råd i Bruxelles den 24.- 25. oktober 2002. Der ventes ikke nogen substantiel debat om

næstformandens afrapportering.

Konventet om EU’s fremtid er efter nu at have overstået den indledende lyttefase gået ind i analysefasen.

Analysefasen vil bygge på afrapportering fra den første runde af arbejdsgrupper samt blandt andet

drøftelser om forenkling af beslutningsprocedurerne. Samtidig er der nedsat en anden runde af

arbejdsgrupper, der parallelt med Konventets arbejde skal drøfte Den Fælles Udenrigs- og

Sikkerhedspolitik (FUSP´en), Den Europæiske Forsv g Sikkerhedspolitik (ESDP´en), Retlige og Indre

Anliggender samt spørgsmålet om forenkling af lovgivningsprocedurerne.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for

rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002.

4. Oversvømmelser

Nyt notat.

KOM (2002) 481

SEC (2002) 960

Baggrund:

Centraleuropa blev medio august 2002 udsat for enorme oversvømmelser. Det gik særligt hårdt ud over

Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Slovakiet. Forbundskansler Gerhard Schröder indkaldte søndag den 18.

august 2002 EU-kommissionens formand og EU-kommissærerne Verheugen, Barnier og Schreyer samt

stats- og udenrigsministrene fra Østrig, Tjekkiet og Slovakiet til et møde i Berlin. Udenrigsministerie ts

direktør deltog i udenrigsministerens sted som repræsentant for Formandskabet. Efter dette møde blev

der den 21. august afsendt et fællesbrev fra EU-kommissionens formand, Østrigs kansler Schüssel og

Tysklands kansler Schröder, som opregner en række af de muligheder EU havde for at handle.

Formandskabet har desuden haft en række bilaterale samtaler med kommissionsformand Prodi samt

regeringscheferne og udenrigsministrene fra de berørte lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremlagde den 28. august en meddelelse, som gennemgår EU's reaktionsmuligheder i

forhold til katastrofen, herunder muligheden for at etablere en EU-solidaritetsfond. Kommissionens

forslag af 11. september 2002 til ændring af den interinstitutionelle aftale indebærer, at fonden etableres

med et årligt budget på op til 1 mia. euro. Dette kræver Rådets og Europa-Parlamentets godkendelse.

Kommissionen vil den 18. september præsenter e et forslag til et retsgrundlag for etablering af fonden.

Kommissionen meddelelse beskriver desuden en række tiltag, som allerede er gennemført – eller som kan

gennemføres inden for rammerne af eksisterende programmer – eksempelvis reallokering af

strukturfondsmidler og landbrugsstøtte. Disse tiltag forudsætter ikke Rådets medvirken. Det drejer sig

om følgende:

Finansielle foranstaltninger for medlemslandene

Strukturfondene:

Eksisterende Fællesskabskreditter, som allerede er allokeret til de berørte medlemslande og

regioner kan reallokeres til oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger. Medlemslandene har tre optioner:

1. I tilfælde, hvor det inden for rammerne af eksisterende programmer er muligt at yde støtte til

oversvømmelsesrelaterede opgaver i de ramte regioner fokuseres aktiviteter mod disse.

2. I forbindelse med projektering af nye aktiviteter i de ramte regioner åbnes mulighed for støtte til

oversvømmelsesrelaterede opgaver, herunder særligt genopbygning af infrastruktur og støtte til investerings-,

uddannelses- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

3. Såfremt det måtte være nødvendigt reallokeres i de ramte regioner midler fra eksisterende programmer til

aktiviteter under ovennævnte pkt. 1 og 2, herunder om nødvendigt reallokering mellem forskellige formål (fonde).

Skal der ske indholdsmæssige ændringer i programmerne eller skal der flyttes penge fra en fond til en anden,

kræver det en beslutning fra Kommissionen.

Det er i tilfælde af naturkatastrofer muligt at se bort fra den såkaldte n+2 regel, som automatisk lader

forpligtelsesbevillinger bortfalde i situationer, hvor medlemslande ikke kan fremvise gyldig betalingsanmodning

ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret (heraf n+2). Uanvendte midler direkte forårsaget af katastrofen

kan således ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret på ny stilles til rådighed for de ramte regioner.

Herudover overvejer Kommissionen om resultatreserven (4% af strukturfondsmidlerne) kan bringes i anvendelse.

Transeuropæiske Netværk:

Ikke allokerede midler vil kunne omallokeres internt i medlemslandene. Konkrete

anmodninger herom vil blive behandlet af Kommissionen. Det overvejes endvidere om 11 meuro fra TEN

transport-budgettet og 5,9 meuro fra TEN energi-budgettet skal frigøres og anvendes til udbedring af skader på

transeuropæiske netværk i Tyskland og Østrig. Dette vil kræve en Kommissionsbeslutnin g.

EIB-lånefacilitet: EIB er i færd med at undersøge, hvordan en oversvømmelseskatastrofeplan kan

gennemføres i henhold til følgende retningslinier. Banken stiller 1 mia euro til rådighed af egne midler i

en lånefacilitet. Lån får en løbetid på op til 30 år. I visse tilfælde kan op til 100 procent af

projektomkostninger finansieres via lån. Lån til små og melle mstore virksomheder vil være en del af

programmet. EIBs bestyrelse vil skulle tage stilling til forslaget på sit møde den 19. september.

Landbrug

Anvendelse af braklagte arealer til afgræsning:

Med hensyn til at tillade husdyrs afgræsning på braklagte arealer afgav

forvaltningskomitéen for korn og andre markafgrøder på sit møde den 8. august 2002 en positiv udtalelse om et

forslag for visse nærmere fastsatte regioner i Irland, Tyskland, Østrig og Storbritannien. Det indebærer, at udtagne

arealer i produktionsåret 2002/2003 kan udnyttes til anbringelse og fodring af husdyr i de fastsatte regioner

såfremt mindst 33 pct. af bedriftens foderarealer har været oversvømmet. De i Tyskland og Østrig af

oversvømmelsen berørte regioner vil være omfattet af dette tiltag. Forslaget blev vedtaget ved

Kommissionsforordning (EF) nr. 1518/2002 af 23. august 2002.

Kommissionen fremsatte den 22. august 2002 i forvaltningskomitéen for korn og andre

markafgrøder et forslag om at tillade tidligere udbetaling af 0,5 mia. euro i hektarstøtten til visse nærmere fastlagte

Tidligere udbetaling af hektarstøtte:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regioner i Tyskland. Forslaget opnåede en positiv udtalelse i komitéen. Forslaget blev vedtaget ved

Kommissionsforordning (EF) nr. 1535/2002 af 28. august 2002.

Salg af korn fra interventionslagre til en gunstigere pris: Forvaltningskomitéen for korn og andre markafgrøder

afgav den 29. august 2002 en positiv udtalelse om et forslag om at tillade billigt salg af korn fra interventionslagre

i Østrig (ca. 32.000 tons). Forslaget blev vedtaget ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1583/2002 af 5. september

2002.

Foranstaltninger under landdistriktsprogrammerne: Østrig og Tyskland har endvidere mulighed for at etablere

foranstaltninger

under

landdistriktsprogrammerne,

der

tager

sigte

på

genopbygning

landbrugsproduktionspotentiale, som er blevet beskadiget ved naturkatastrofer. Der er umiddelbart ingen

konsekvenser for EU's landbrugsbudget ved etableringen af sådanne foranstaltninger, da de vil skulle finansieres

af medlemsstaternes andel af landdistriktsudviklingsbudgette t samt nationale midler. Der er mulighed for en

omprioritering inden for programmerne og mulighed for omfordeling i mellem delstater. Kommissionen ventes at

vedtage en mere fleksibel procedure for vedtagelse af modifikationer - f.eks. forhøjelse af fællesskabets

medfinansieringsrate.

Retlige foranstaltninger

Statsstøtte:

I henhold til traktaten er det foreneligt med fællesmarkedet at yde statsstøtte på op til 100 procents

dækning af materielle skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder. Det er på

tilsvarende vis i tilfælde hvor en klar sammenhæng kan påvises muligt at yde fuld kompensation for skader af

mere indirekte karakter. En oversvømm else som den aktuelle er at betegne som en naturkatastrofe. Kommissionen

skal have tilsendt individuelle ansøgninger fra de berørte medlemslande.

Offentlige udbud: Kommissionen påpeger, at det er muligt at anvende reglerne om offentlig udbud

mere fleksibelt end normalt i forbindelse med naturkatastrofer. Enten kan udbudsprocedurerne

accellereres (tidsfristerne forkortes), eller man kan anvende udbud efter forhandling uden forudgående

offentliggørelse i EF-tidende. Anvendelse af udbudsreglerne på denne måde vil være underlagt

mulighed for Kommissionens efterfø lgende stillingtagen sag for sag.

Koordinations- og forebyggende foranstaltninger

Civilbeskyttelse: Kommissionens overvågnings- og informationscenter har samlet information fra

medlemslandene og kandidatlandene og holder sig løbende ajour med situationen. I henhold til Seveso-direktivet

er kemiske fabrikker i Tyskland og Tjekkiet blevet overvåget. Kommissionen vil i henhold til sit 2002-

arbejdsprogram anbefale en integreret EU-strategi om forebyggelse, beredskab og reaktioner i forbindelse med

naturlige, menneskeskabte og andre risici.

Et europæisk varslingssystem i forbindelse med oversvømmelser:

Kommissionen har udviklet et

oversvømmelses simulationssystem (LISFLOOD), som muliggør varslinger på mellem 2 og 10 dage frem.

Kommissionen vil stille videnskabelig støtte til rådighed for etablering af et europæisk oversvømmelses-

varslingssytem, som indeholder information om de europæiske flodsystemer.

Finansielle foranstaltninger for berørte kandidatlande

ISPA (program til større infrastrukturprojekter i kandidatlandene rettet mod miljø og transport):

Kommissionen har fundet 48 meuro i ISPA-midler til Tjekkiet, ligesom man anslår det muligt at reallokere flere

meuro i ISPA-midler til Slovakiet. Kommissionen vil i løbet af den anden uge af september stille midler til

rådighed for Tjekkiet og Slovakiet til dækning af omkostninger ifm. vurdering af skadernes omfang og

projektering af aktiviteter med henblik på at fremme udbetalingerne. De første projekter ventes at kunne

påbegyndes i løbet af 4. kvartal 2002.

PHARE (program til opbygning af administrativ kapacitet mhp fremtidig varetagelse af EU-medlemskab):

Kommissionen har fundet 9,75 meuro til Tjekkiet fra 2003-reserven.

SAPARD(program til investeringer i landbruget og udvikling af landdistrikter i kandidatlandene som en forløber for

EU's kommende landdistriktsstøtte efter medlemskab): Kommissionen har af SAPARD-midlerne forudbetalt 5,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meuro til Tjekkiet og 4,6 meuro til Slovakiet. Kommissionen er parat til om nødvendigt at fordoble disse

forudbetalinger.

Kommissionen er parat til at anse aktioner, som har til formål at genopbygge landbrugsområder efter

oversvømmelserne som en aktivitet, der falder ind under programmets målsætning om "at løse prioritets-

og særlige problemer vedr. den bæredygtige tilpasning af landbrugssektoren og landområder i

kandidatlandene". Kommissionen er endvidere villig til at anvende reglerne for implementering af

SAPARD-aktiviteter fleksibelt i ber ørte områder.

Hertil kommer, at man vil fremlægge et forslag om at ændre rådsforordning 1268/1999 så lofterne sættes

op for bistandsintensitet til 75% og for Fællesskabets bidrag til 85% for relevante projekter i områder der

er påvirkede af exceptionelle naturkatastrofer.

Kommissionen foreslår, at der etableres en EU-solidaritetsfond, som skal kunne hjælpe berørte regioner i

medlemslandene og lande med hvilke man forhandler om tiltrædelse i tilfælde af større natur-,

teknologiske eller miljømæssige katastrofer. Man skal kunne yde kortsigtet bistand til rekonstruktion af

ødelagt infrastruktur inden for elektricitet, vand, spildevand, telekommunikation, transport og social

infrastruktur inklusiv midle rtidig husly. Fonden skal endvidere yde bidrag til umiddelbar sikring af

ødelagt forebyggende infrastruktur såsom dæmninger, diger mv.

Midler skal kunne ydes på anmodning fra en medlemsstat på basis af en aftale mellem

Kommissionen, medlemsstaten og den berørte region. Eksistensen af en katastrofe og midlerne

til rådighed afgøres af budgetmyndigheden på basis af et forslag fra Kommissionen. En særlig

EIB-facilitet overvejes i tilknytning til fonden.

Kommissionens forslag indebærer oprettelse af en solidaritetsfond via et såkaldt "nyt

fleksibilitetsinstrument". Den interinstitutionelle aftale indgået mellem Europa-Parlamentet,

Kommissionen og Rådet, som udmønter dagsorden 2000-aftalen om EU-budgettets finansielle rammer,

tillader anvendelse af 200 mio. euro årligt ud over lofterne fastsat ved de finansielle perspektiver.

Fleksibilitetsinstrumentet skal anvendes til forhold, der ikke kan f inansieres inden for de eksisterende

rammer. Kommissionen foreslår oprettelse af en solidaritetsfond via et tilsvarende

fleksibilitetsinstrument til anvendelse i force-majeure-situationer. Man regner med, at fonden vil kunne

finansieres inden for de samlede finansielle perspektiver, men vil betyde anvendelse af midler ud over de

enkelte udgiftskategoriers lofter. Fonden kan gælde allerede fra 2002.

Dette vil alene kræve en ny interinstitutionel aftale (IIA) i tillæg til den eksisterende interins-titutionelle

aftale. En ændring af IIAen, herunder ændring af de finansielle perspektiver på under 0,03 pct. af EU's

BNP (dvs. under 2,6 mia. euro i 2002), sker i henhold til de almindelige budgetprocedurer. Dette

indebærer, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet med halvdelen af

dets medlemmer og 3/5 a f de afgivne stemmer. Afgørelse kan træffes på kort tid. Kommissionen

fremlagde den 11. september et forslag til IIA. Et trialog-møde på ministerniveau ventes afholdt den 23.

september.

For at etablere fonden vil Kommissionen skulle fremlægge et forslag til retsakt, hvori de operationelle

modaliteter og kriterierne for implementering er fastsat, som skal vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet. Et forslag til retsakt ventes fremlagt den 18. september.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag om etablering af en solidaritetsfond skønnes at være i overensstemmelse med

nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet den fungerer som et supplement til nationale

foranstaltninger og de nationale forsikringsindustrier.

Forslaget om oprettelse af en solidaritetsfond berører ikke gældende dansk ret.

Oprettelsen af en fond giver mulighed for anvendelse af midler ud over de enkelte udgiftskategoriers

lofter fastlagt ved de finansielle perspektiver. Forslaget skønnes ikke at have direkte statsfinansielle

konsekvenser ud over indvirkningerne på EU-budgettet.

Forslaget kan gennemføres uden lovændring og vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Der har ikke været foretaget ekstern høring i sagen.

Tidligere forelæggelse

14. Handel og udvikling (åben debat)

Nyt notat.

Kommissionens meddelelse.

Kommissionen forventes at præsentere en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om handel og udvikling på

rådsmødet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 30. september 2002. Meddelelsen er endnu

ikke oversendt til Rådet og Europa-Parlamentet.

Med Rådets vedtagelse af den fælles erklæring om Fællesskabets udviklingspolitik fra november 2000 er handel

og udvikling blevet et af de seks prioriterede hovedindsatsområder for fællesskabsbistanden. Igangsættelsen i

Doha af den nye WTO-forhandlingsrunde med en udviklingsdagsorden har ligeledes medført øget fokus på

behovet for at sammentænke handel og udvikling.

Der er fællesskabskompetence for Fællesskabets udviklingspolitik samt hovedparten af de handelsspørgsmål, der

forhandles under Doha-runden. Kommissionens forslag forventes for så vidt angår nærheds- og

proportionalitetsprincippet ikke at give anledning til bemærkninger.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. EU/USA: Stål

Nyt notat.

Rådet vedtog medio juni 2002 en forordning, som muliggør pålæggelse af ekstratold på et begrænset udvalg af

amerikanske produkter, hvis der i Rådet er kvalificeret flertal herfor. Da USA ikke forud for det seneste rådsmøde

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002 havde afsluttet behandlingen af

anmodninger om fritagelse fra den amerikanske foranstaltning, blev det besluttet at udsætte sti llingstagen til

iværksættelse af ekstratolden. Rådet vil igen på forslag fra Kommissionen skulle tage stilling til, om EU skal

iværksætte ekstratolden.

Der har siden indførelsen af USA's beskyttelsesforanstaltning pågået forhandlinger mellem EU og USA om

fritagelse af europæiske produkter fra den amerikanske beskyttelsesforanstaltning for stål, der pålægger importen

af en række stålprodukter forhøjet told med henblik på at beskytte amerikanske producenter. EU har endvidere

søgt at inddrage spørgsmålet om kompensation, herunder f.eks. ved lavere told p å udvalgte EU-produkter. USA

har nu afsluttet dette års behandling af anmodninger om fritagelse fra den amerikanske foranstaltning. USA har i

betydeligt omfang fritaget stålprodukter af interesse for EU, om end vurderingen af fritagelsernes rækkevidde

endnu ikke er afsluttet.

Det er ifølge Kommissionen muligt at pålægge et begrænset udvalg af amerikanske produkter ekstratold med

snarlig virkning, hvis USA ikke yder kompensation for tabte handelsfordele, og der ikke opnås fritagelse af et

tilstrækkeligt antal produkter fra den amerikanske beskyttelsesforanstaltning.

Kommissionens forslag om pålæggelse af ekstratold berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmøde (almindelige anliggender og

eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002, (udenrigsministre) den 17. juni 2002, (udenrigsministre) den 13. maj

2002, rådsmøde (udenrigsministre) den 11. – 12. marts 2002 og rådsmøde (industriministre) den 6.-7. juni 2002.

7. EU/Schweiz

Nyt notat.

Rådet ventes på baggrund af en orientering fra Kommissionen at gøre status over fremskridt i forhandlingerne

mellem EU og Schweiz. Der ventes at være enighed om, at EU er parat til at virke for hurtige fremskridt på alle

områder, og at det derfor også er afgørende, at Schweiz er parat til at tage de nødvendige skridt med henblik på

hurtige fremskridt i rentebeskatningsforhandlingerne.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om forhandlingerne mellem EU og Schweiz forud

for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002 samt forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni

2002.

8. Opfølgning på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling

Nyt notat.

Mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne relationer) den 30. september 2002 ventes at tage

stilling til EU’s holdning til resultatet af Topmødet samt tiltag til opfølgning, herunder en opfordring til

øvrige relevante ministerråd om at drøfte opfølgningen inden for deres ressort.

Resultatet af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling (World Summit on Sustainable Development), der fandt

sted i Johannesburg 26. august.-4. september 2002 foreligger i form af en politisk erklæring, en handlingsplan

(Plan of Implementation) samt lancering af en række partnerskabsinitiativer, her blandt de mest markante, EU’s

lancering af initiativer inden for vand og energi.

Resultatet må for EU betegnes som positivt. Det lykkedes EU og formandskabet at spille en ledende og

toneangivende rolle i forhandlingerne og at sikre en udadvendt profil i forhold til de tilstedeværende

interessegrupper. Resultatet af tekstforhandlingerne må også betegnes som positivt, også i lyset af at EU i høj grad

var ’demandeur’ på mange af de udestående spørgsmål, herunder nye internationale mål, milj&o rder,

menneskerettigheder, ligestilling og opfølgning på topmødets resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De væsentligste resultater kan skitseres som følger: Med pres fra EU opnåedes en selvstændig markering i såvel

politisk erklæring som handlingsplan af

globaliseringen

som en af de væsentlige nye udfordringer for bæredygtig

udvikling, der er kommet til for verdenssamfundet siden Rio-topmødet i 1992. I denne sammenhæng opnåedes

markering af den positive dagsorden for globalisering i form af understregning af den sociale dimen sion og

virksomhedernes ansvar.

Bekæmpelse af

fattigdom

blev defineret som afgørende for en bæredygtig udvikling og vigtigheden i at anlægge

en flerdimensional tilgang blev fremhævet. Der blev etableret en ny international målsætning for adgang til

basal

sanitet og hygiejne,

parallelt med den, der gælder for adgang til rent drikkevand (halvere antallet af mennesker

uden adgang inden 2015). En række konkrete og tidsbestemte mål blev etableret indenfor

miljø og

naturressourcer.

Blandt de væsentligste er inden 2015 at genoprette og regulere fiskebestande, som kan sikre et

bæredygtigt fiskeri, inden 2020 at sikre at brugen og produktionen af kemikalier har et absolut minimum af risici

og effekt på sundhed og miljø, og inden 2010 væsentligt at reducere tabet af biodiversitet. Dertil kommer en aftale

om at etablere en 10-årige ramme af programmer for bæredygtig produktion og fo rbrug, der tager fat på den helt

afgørende problemstilling vedrørende afkobling mellem økonomiske vækst og nedslidning af miljøet. Den

vanskeligste forhandling i relation til nye mål eller målsætninger var det af EU og andre ønskede mål for

vedvarende energi.

Her blev vedtaget en målsætning om snarest substantielt at øge den globale andel af

vedvarende energi.

På

handels- og subsidieområdet

bekræftede Johannesburg tilsagnene fra Doha om at øge markedsadgangen for

ulande og støtte udfasning af eksportsubsidier. Johannesburg skabte et forstærket politisk fokus på selve WTO-

processen og dens betydning for ulandene – og på at der skal tages hensyn til ulandene. Endvidere afspejler

handlingsplanen, at der ikke er noget hierarki mellem WTO-reglerne og de internationale miljø er. På

finansieringsområdet

bekræftedes Monterrey-aftalen om udviklingsfinansiering og den afgørende rolle som et

sundt nationalt miljø har for tiltrækning af investeringer og finansiering.

Det blev slået fast, at

den sociale dimension

af bæredygtig udvikling skal fremmes, bl.a. baseret på resultaterne

fra det Sociale Topmøde i København, og gennem aktiv fremme af virksomheders ansvar. Behovet for at

bekæmpe årsagerne til dårligt helbred, herunder miljømæssige årsager, blev understreget. Det samme gjorde

behovet for effektiv og omkostningsbevidst adgang for alle til basale sundhedsydelser med henblik på at

forebygge, kontrollere og behandle sygdomme, herunder HIV/AIDS. Tidligere opnået konsensus om

kvinders

rolle

i bæredygtig udvikling, rettigheder og ligestilling blev fastholdt i handlingsplanen.

For så vidt angår

god regeringsførelse

menneskerettigheder

lægger handlingsplanen vægt på det nationale

ansvar for bæredygtig udvikling, herunder for strategier og politikker og lovgivning, styrkelse af administration og

retsvæsen, offentlig deltagelse og adgang til information og for styrkelse af lokale myndigheders rolle i

implementeringen af Agenda 21 og Johannesburg. Det lykkedes at fastholde, at nationale bæredygtighedsstrategier

– som kan være formuleret som fattigdomsstrategier – skal være klare til implementering i 2005.

På

partnerskabsområdet

lægges op til et stærkere samspil mellem offentlige aktører og private

organisationer og virksomheder i gennemførelsen af de opstillede målsætninger. Det fastslås endvidere, at

FN’s Kommission for Bæredygtig udvikling skal være "focal point" for drøftelser af partnerskaber og

promovere og facilitere sådanne.

Den første opfølgning på internationalt plan vil finde sted under den igangværende Generalforsamling i

FN, som vil skulle bekræfte erklæringen og handlingsplanen fra Johannesburg og udstikke retningslinjer

for den internationale opfølgning baseret på handlingsplanens kapitel 10, hvor det bl.a. foreslås, at

Generalforsamlingen vedtager at bæredygtig udvikling er den overordnede ramme for FN’s aktiviteter og

at dette afspe bl.a. det sociale og økonomiske råds (ECOSOC) virke.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til

dette dagsordenspunkt.

Folketinget har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s

bæredygtighedsstrategi (herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-

topmødet forud for rådsmøde (miljø) den 7. marts 2001, rådsmøde (udvikling) den 31. maj 2001,

rådsmøde (miljø) den 7. juni 2001, rådsmøde (udvikling) den 8. november 2001, rådsmøde (generelle

anliggender) den 18.- bruar 2002, rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002, rådsmøde (generelle anliggender)

den 11.-12. marts 2002, rådsmøde (generelle anliggender) den 13. maj 2002, rådsmøde (udvikling) den 30.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

maj 2002, rådsmøde (generelle anliggender) den 17. juni 2002, rådsmøde (generelle anliggender) den

22.-23. juli 2002 samt Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, Det Europæiske Råd i

Barcelona 15.-16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002.

9. Rusland:

1. Kaliningrad

14. EU-Rusland topmødet

Nyt notat.

Kaliningrad:

Kommissionen vil rapportere til Rådet i medfør af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla, der

anmodede Kommissionen om før det Europæiske Råd i Bruxelles, at udarbejde "en supplerende rapport

om mulighederne for en effektiv og fleksibel løsning på spørgsmålet om transit af personer og gods til og

fra Kaliningrad oblast, i overensstemmelse med acquis’et og i enighed med de berørte kandidatl uot;.

Der ventes en første drøftelse i Rådet til forberedelse af den senere drøftelse i Det Europæiske Råd.

Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet

(udenrigsministre) den 17. juni, den 11.-12. marts og den 28.-29. januar 2002.

EU-Rusland topmødet:

Nyt notat

Formandskabet vil orientere Rådet om de foreløbige overvejelser om dagsordenen for og mulige resultater af

næste topmøde EU-Rusland, der afholdes i København den 11. november 2002. Formandskabet vil herunder

fremhæve, at situationen i Tjetjenien vil blive drøftet på topmødet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

10. New Neighbours Initiative

Nyt notat.

Formandskabet lægger op til en første orienterede debat om et nyt initiativ over de for lande, som bliver EU’s nye

nabolande efter udvidelsen, især Ukraine, Belarus og på sigt Moldova. Initiativet har til formål at skabe stabilitet

og vækst i EU’s grænseområder og vil bl.a. tage sigte på at støtte landenes politiske og økonomiske reformer ved

at give handelsindrømmelser som modydelse for at de hurtiger il deres aftaler og forpligtelser over for bl.a. EU,

OSCE, IMF og Europarådet.

Kommissionen vil senere på efteråret fremlægge en meddelelse til Rådet med forslag om det nærmere indhold i

initiativet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for

rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.

11. Den internationale straffedomstol

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt notat.

USA har i forbindelse med ikrafttrædelsen af Den Internationale Straffedomstol (ICC) iværksat et

verdensomspændende initiativ med forslag om indgåelse af bilaterale immunitetsaftaler, der skal have til

formål at forhindre, at amerikanske statsborgere kan blive stillet for Straffedomstolen.

Danmark har, ligesom de øvrige 14 EU-lande - samt øvrige ICC-deltagerstater - modtaget en amerikansk

henvendelse om indgåelse af en ikke-udleveringsaftale i august 2002. Formandskabet har siden arbejdet

for at fremme et fælles EU-svar på det amerikanske ønske. Sigtet er at søge en fælles EU linie fastlagt på

rådsmødet den 30. september 2002, som kandidatlandene og andre ligesindede lande vil kunne tilslutte

sig.

På det uformelle ministermøde i Helsingør den 30. – 31. august 2002 blev ønsket om en fælles EU-

holdning bekræftet. Der var enighed om, at EU ikke vil kunne acceptere initiativer, der kan underminere

Domstolen. EU vil arbejde for at finde en løsning, der kan imødekomme de amerikanske bekymringer

uden at skade Domstolen og statuttens integritet.

På et møde blandt EU’s juridiske eksperter den 4. september 2002 er der foreløbigt opnået enighed om,

at det amerikanske forslag i den foreliggende form ikke vil være foreneligt med EU’s forpligtelser efter

ICC statutten. Der er endvidere enighed om, at enhver løsning må tage højde for eksisterende aftaler og

må indeholde følgende elementer for at være i overensstemmelse med ICC statutten.

- Ingen straffrihed. En løsning må indeholde passende bestemmelser, der udelukker straffrihed for

personer, der har begået forbrydelser omfattet af domstolens jurisdiktion.

- Gensidighed. Det er ikke acceptabelt at nå frem til resultater, som udelukker udlevering af

statsborgere fra ICC deltagerstater.

- Personkredsen. Med hensyn til personkredsen er der enighed om, at en løsning kun kan omfatte

personer, der er tilstede på en anmodet stats territorium, fordi de er udsendt af en udsenderstat.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

12. Det vestlige Balkan

Nyt notat.

Forbundsrepublikken Jugoslavien: Serbien og Montenegro

Den Høje Repræsentant, Solana, ventes på baggrund af sit besøg til Beograd den 6. september 2002 at

redegøre for de seneste fremskridt i gennemførelsen af aftalen mellem Serbien og Montenegro om et nyt

forfatningscharter. Parterne er nået til enighed om stort set alle udestående punkter, herunder en

tilfredsstillende løsning på økonomiske aspekter af betydning for Stabiliserings- og

Associeringsprocessen. Det udes tående spørgsmål er valgmåden til det føderale parlament.

Bosnien-Herzegovina

Kommissionen ventes at informere Rådet om, at man finder at Stabiliserings- og Associeringsprocessens

Road Map er ’substantielt færdiggjort’. Næste skridt vil være igangsættelsen af et såkaldt Feasibility studie,

hvilket må forventes at blive gjort til genstand for en drøftelse.

Makedonien (FYROM)

Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM) med særlig vægt på udfaldet af

valget den 15. september 2002. Rådet ventes at opfordre den kommende regering til at fortsætte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reformprocessen og gennemføre alle aspekter af Ohrid-rammeaftalen fra august 2001. Der kan

herudover blive tale om en drøftelse af EU’s mulige overtagelse af NATO’s militæroperation i

Makedonien (FYROM), Task Force Fox.

Albanien

Der kan ventes en kort drøftelse af situationen i Albanien med særlig fokus på åbningen af en

forhandling vedrørende indgåelse af en Stabiliserings- og Associeringsaftale.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002.

13. Mellemøsten

Nyt notat.

På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den

palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.

Situationen er meget spændt med fortsat israelsk besættelse af de fleste byer på Vestbredden og

daglige udgangsforbud, arrestationer og husnedrivninger. Der har ikke været terrorangreb i

Israel den seneste måned. Husødelæggelser og landkonfiskation fortsætter, sidstnævnte bl.a.

med henblik på konstruktion af sikkerhedshegnet langs 1967-grænsen.

De israelske styrker har forladt Betlehem, men lagt en jernring om byen. Israel har ikke trukket sig ud af

Gaza. Begge steder rapporteres om en øget indsats fra palæstinensisk side og drastisk reduktion af

volden. Den israelske højesteret stadfæstede den 3. september deportationen af to palæstinensere til

Gaza. Deportationen af en tredje palæstinenser blev dog afvist. Den 10. september udsendte Fatah en

erklæring, hvori alle palæstinensere opfordres til at indstille angreb på civile israelere, og Fatah giver

tilsagn om aktivt at virke for at forebygge sådanne aktioner.

FN’s organisation for de palæstinensiske områder (UNSCO) har offentliggjort alarmerende økonomiske

tal, som bl.a. viser, at op til 63 % af den palæstinensiske befolkning er arbejdsløse, og at henholdsvis 70

og 55 % lever under fattigdomsgrænsen på 2 USD om dagen. FN’s Generalsekretærs personlige

udsending Catherine Bertini besøgte regionen i august for at vurdere den humanitære situation. I

rapporten fremhæve ;kke israelske løfter om lempelser, og der fremsættes anbefalinger til både Israel, PA

og humanitære organisationer.

På trods af de vanskelige omstændigheder er der sket vigtige fremskridt i den palæstinensiske

reformproces. Den nye palæstinensiske finansminister har gennemført en lang række reforminitiativer

med henblik på at styrke PA’s finansielle administration og sikre transparens i budgettet. På flere andre

reformområder har man også kunnet notere væsentlige fremskridt. Fortsatte israelske restriktioner på

bevægel hed, udgangsforbud m.v. skønnes at udgøre en stadig større hindring for de videre reformer,

herunder for de kommende valg.

I et forgæves forsøg på at afværge et mistillidsvotum til sit kabinet udskrev Arafat den 11. september

nationale valg den 20. januar 2003. Hurtig udnævnelse af en uafhængig national valgkommission til at

forberede og overse frie og demokratiske valg er afgørende for valgenes troværdighed. Efterfølgende er

det palæstinensiske kabinet trådt tilbage efter et mistillidsvotum.

Under udenrigsministerens besøg i Mellemøsten i begyndelsen af september blev EU’s road map vedr.

oprettelsen af en palæstinensisk stat i juni 2005 vel modtaget fra arabisk side. I Israel hilste man initiativet

velkommen, men lagde samtidig ikke skjul på, at man var uenig i flere vigtige punkter, herunder med

hensyn til tidsrammen for planens gennemførelse, tidspunktet for afholdelse af palæstinensiske valg og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arafats status. På Mellem&os t-kvartettens møde i New York den 17. september blev der vedtaget en

erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at Kvartetten vil søge at nå til enighed om en fælles køreplan i tre faser

for etableringen af en selvstændig palæstinensisk stat inden august 2005.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette

punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002.

14. Zimbabwe

Nyt notat.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 forventes en

drøftelse af den forværrede situation i Zimbabwe.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til

dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmøde (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002.

15. Forbindelserne med Armenien

Nyt notat.

- Vedtagelse af EU-holdning til 4. samarbejdsråd 1. oktober 2002

Det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Armenien finder sted i tilknytning til rådsmødet.

Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og

Samarbejdsaftalen mellem Armenien og EU, som trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen

indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.

Samarbejdsrådet vil gennemgå resultaterne fra det tredje møde i Samarbejdsrådet i oktober 2001 og drøfte

bilaterale

relationer

forbindelse

med

Partnerskabs-

Samarbejdsaftalen

inklusive

menneskerettighedsspørgsmål, rammerne for handel og investering, energi- og transportspørgsmål samt udvikling

af samarbejdet i overensstemmelse med Fælleserklæringen af 22. juni 1999 om EU’s forbindelser med det sydlige

Kaukasu forventes endvidere, at der på mødet bliver vedtaget retningslinier for gennemførelsen af Partnerskabs-

og Samarbejdsaftalen i 2002/2003, herunder for EU’s støtte til lukning af atomkraftværket i Medzamor.

Den politiske dialog under mødet forventes især at dreje sig om udsigterne for en løsning af konflikten omkring

Nagorno Karabakh, forholdet til Tyrkiet, Iran, Irak, udviklingen i Centralasien samt forberedelserne af præsident-

og parlamentsvalg i Armenien i 2003.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

16. Forbindelserne med Azerbajdjan

Nyt notat.

- Vedtagelse af EU-holdning til 4. samarbejdsråd 1. oktober 2002

Det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Azerbajdjan finder sted i tilknytning til rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og

Samarbejdsaftalen mellem Azerbajdjan og EU, som trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen

indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.

Samarbejdsrådet vil gennemgå resultaterne fra det tredje møde i Samarbejdsrådet i oktober 2001 og drøfte

bilaterale

relationer

forbindelse

med

Partnerskabs-

Samarbejdsaftalen

inklusive

menneskerettighedsspørgsmål, rammerne for handel og investering, energi- og transportspørgsmål samt udvikling

af samarbejdet i overensstemmelse med Fælleserklæringen af 22. juni 1999 om EU’s forbindelser med det sydlige

Kaukasu forventes endvidere, at der på mødet bliver vedtaget retningslinier for gennemførelsen af Partnerskabs-

og Samarbejdsaftalen i 2002/2003.

Den politiske dialog under mødet forventes især at dreje sig om udsigterne for en løsning af konflikten omkring

Nagorno Karabakh, Iran, Irak, Centralasien samt forberedelser af præsidentvalget i Azerbajdjan i 2003.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til

dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

17. Forbindelserne med Georgien

Nyt notat.

- Vedtagelse af EU-holdning til 4. samarbejdsråd 1. oktober 2002

Det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Georgien finder sted i tilknytning til rådsmødet.

Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og

Samarbejdsaftalen mellem Georgien og EU, som trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen

indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.

Samarbejdsrådet vil gennemgå resultaterne fra det tredje møde i Samarbejdsrådet i oktober 2001 og drøfte

bilaterale

relationer

forbindelse

med

Partnerskabs-

Samarbejdsaftalen,

herunder

menneskerettighedsspørgsmål, korruptionsbekæmpelse, rammerne for handel og investering, energi- og

transportspørgsmål samt udvikling af samarbejdet i overensstemmelse med Fælleserklæringen af 22. juni 1999 om

EU’s forbind med det sydlige Kaukasus. Det forventes endvidere, at der på mødet bliver vedtaget retningslinier for

gennemførelsen af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen i 2002/2003.

Den politiske dialog under mødet forventes især at dreje sig om Georgiens forhold til Rusland, herunder særligt

den seneste udvikling omkring Tjetjenien, Abkhazien og Sydossetien, sikkerhedssituationen i Georgien og

herunder kidnapningen af en britisk statsborger, som arbejdede for Europa Kommissionen, samarbejdet i regionen

samt udviklingen i Centralasien.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette

dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

18. Forslag om aftrædelsesordninger for ansatte i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

Nyt notat.

Kom (2002) 136 endelig.

Forslag til:

14. Rådets forordning om særlige foranstaltninger for tjenestemænds endelige udtræden af tjenesten i

Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber som følge af reformen af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Rådets forordning om særlige foranstaltninger for tjenestemænds endelige udtræden af tjenesten i

Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

14. Rådets forordning om særlige foranstaltninger vedrørende endelig udtræden af tjenesten for

tjenestemænd og midlertidigt ansatte i de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

14. Rådets forordning om ændring af forordning (EØF, EURATOM, EKSF) nr. 260/68 om

fastlæggelse af betingelserne for fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske

Fællesskaber

14. Rådets forordning om ændring af forordning (EUROATOM, EKSF, EØF) nr. 549/69 om

fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte på

hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende

Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse.

Rådet ventes at vedtage forslaget om aftrædelsesordninger for ansatte i henholdsvis Kommissionen,

Generalsekretariatet for Rådet samt Europa-Parlamentet.

Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEF artikel 283. Rådets forordning om ændringer vedrørende skat

og vedrørende privilegier og immuniteter fremsættes imidlertid, efter forslag fra Rådets Juridiske

Tjeneste, med hjemmel i TEF artikel 291.

Kommissionen har fremlagt forslag til specifikke aftrædelsesordninger (dégagement) i perioden 2002-

2004 for grupper af ansatte, som i samme periode skal erstattes af nyansatte med andre kompetencer.

Europa-Parlamentet vil aftræde 100 ansatte og erstatte disse med 47 nyansatte, for Kommissionen er

antallet 600 mod 273 og for Rådssekretariatet 94 mod 46.

De aftrådte skal være over 55 år og have gjort tjeneste i mere end 15 år. De aftrådte vil frem til

pensionstidspunktet (senest 65. år) modtage en aftrædelsesydelse, afhængig af alder og anciennitet, på

mellem 60 og 70 pct. af slutlønnen ved aftrædelsestidspunktet. I op til 65 måneder af denne periode

optjener den aftrådte fortsat pensionsrettigheder mod fortsat betaling af pensionsbidrag.

Kommissionen venter at forslaget er budgetneutralt, idet de aftrådtes ydelse i gennemsnit udgør

62,5 pct. af slutlønnen, hvilket giver råderum til at ansætte nye medarbejdere. Desuden bliver de

nye medarbejdere ansat i lavere lønklasser samt på lavere løntrin end de tidligere.

Forslaget vedrører ansættelsesforhold i EU’s institutioner og vurderes derfor ikke at berøre nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

19. Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til budgettet for 2002

Nyt notat.

Kommissionen har den 24. juli 2002 fremlagt et foreløbigt forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til budgettet

for 2002 (SEK (2002) 851).

Forslag til tillægs- og ændringsbudgetter fremsættes i regnskabsårets løb i tilfælde af uundgåelige, usædvanlige

eller uforudsete omstændigheder, der kræver ændringer i det vedtagne EU-budget. Forslaget indeholder to

elementer angående EU-budgettets sektion III – Kommissionen:

1.Udnyttelse af margen under loftet for udgiftsområde 4 til fordel for bistand til Afghanistan

Ved samrådet den 21. november 2001 blev Rådet og Parlamentet enige om at opretholde en margen på mindst 70

mio. euro i forpligtigelsesbevillinger på 2002-budgettet under udgiftsområde 4, eksterne politikker, til en mulig

ekstra indsats i Afghanistan. I tillægs- og ændringsbudget nr. 4 stiller Kommissionen forslag om, at disse 70 mio.

euro nu posteres på 2002-budgettet til dette formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt de foreslåede 70 mio. euro bevilliges, vil den samlede EU-bistand til Afghanistan nå op på 250,4 mio.

euro, hvoraf 190 mio. euro er bistand til genopbygning. Kommissionen gav på Tokyo-konferencen tilsagn om 200

mio. euro i genopbygningsbistand. Hertil kommer humanitær bistand, hvor Kommissionen indtil nu har anvendt

60 mio. euro. EU og USA lægger løbende pres på donorerne for at indfri/øge tilsagn og forstærke udb etalingerne

til Afghanistan. Der afholdes den 26. september 2002 møde i Afghanistan Reconstruction Steering Group i

Washington for at drøfte udviklingen i bistanden til Afghanistan. Hovedemnet bliver opfyldelsen af forpligtelserne

fra Tokyo, samt mulighed for yderligere bidrag i lyset af behovene i Afghanistan.

Kommissionen oplyser, at der er mange presserende behov i Afghanistan, og at der er brug for yderligere

donorfinansiering, herunder fra EU. Kommissionen ønsker at øremærke de 70 mio. euro fra kategori

4-margenen til at igangsætte EU’s 2. genopretningsprogram.

Det igangværende 1. genopretningsprogram støtter jobskabelse i landdistrikterne, opretholdelsen af en

offentlig administration, minerydning, skabelse af infrastruktur i byerne samt undersøgelser og

koordinering af bistand. Alle midlerne til dette program (57,5 mio. euro) forventes forpligtet i form af

kontrakter ultimo juli 2002. Kommissionen fremhæver særligt behovet for at yde yderligere støtte til

budgettet for offentlig administration, hvor midl erne forventes at være opbrugt i oktober 2002.

Midlerne inden for 2. genopretningsprogram foreslås fordelt med 37 mio. euro til støtte af det offentlige

budget via Verdensbankens Trust Fund for genopbygning og til reform af den offentlige administration,

19 mio. euro til sundheds- og socialvæsen og civilsamfundet, 11 mio. euro til fysisk genopbygning samt 3

mio. euro til pilotprojekter og undersøgelser. De 70 mio. euro i forpligtigelsesbevillinger vil blive posteret

på konto B7-300, finansielt og faglig t samarbejde med udviklingslande i Asien.

Det bemærkes, at Kommissionen forventer, at der kun bliver indgået kontrakter for 50 mio. euro af de

70 mio. euro afsat til 2. genopretningsprogram i Afghanistan inden udgangen af 2002.

Kommissionen anmoder ikke om ekstra betalingsbevillinger, da afløbet på betalinger i det løbende Asien-

program er lavere end forventet.

For så vidt angår andre donorers bidrag angiver Kommissionen, at EU's medlemslande har givet tilsagn

om 388 mio. euro på Tokyo-konferencen, og dertil kommer humanitær bistand på 129 mio. euro. USA

har givet tilsagn om bidrag på 297 mio. USD. Verdensbanken har ydet 110 mio. USD i gavebistand.

Banken stiller yderligere 500 mio. USD til rådighed over tre år, fordelt med 50 pct. som gavebistand og

50 pct. som lån. Bistanden fra Den Asiatis ke Udviklingsbank er forsinket, men der er lovet 50 mio. USD

i 2002. Kommissionen oplyser videre, at Indien har frigjort de 100 USD, som man lovede for 2002.

Endelig oplyses det, at Pakistan har øremærket de 100 mio. USD, man har givet tilsagn om over en

flerårig periode, til genopbygning af de regionale forbindelsesveje.

2. Ændring af anmærkninger til budgetpost B5-3001.

Konto B5-3001, gennemførelse og udvikling af det indre marked, dækker udgifterne til tiltag, der sættes i

værk med henblik på gennemførelsen af det indre marked samt aktioner inden for beskatning. Det kan

dreje sig om udgifter til høringer, undersøgelser, forskellige tilskud samt udarbejdelse og fremstilling af

kommunikations-, oplysnings- eller uddannelsesmateriale.

Kommissionen foreslår at ændre anmærkninger til denne konto, så de i overensstemmelse med

Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2003 bringes til at omfatte følgende aktioner på

toldområdet: bindene tariferingsoplysninger, evaluering af indholdet og terminologisk ajourføring af

databasen med bindende tariferingsoplysninger, herunder formidling af de bindende

tariferingsoplysninger til operatørerne, opdatering af den europ æiske toldfortegnelse over kemiske

stoffer

Disse foranstaltninger har bl.a. til formål at mindske bedrageri på toldområdet og sikre lige konkurrencevilkår.

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, er det ikke fundet relevant at foretage en vurdering af

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.