Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 1121
Offentligt
1461473_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1121)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 361 (Løbenr. 21054)
FOU, Alm. del - bilag 315 (Løbenr. 21055)
UPN, FT del - bilag FT 132 (Løbenr. 21056)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
20. september 2002
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. september 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets
reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 13.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461473_0002.png
REVIDERET AKTUELT NOTAT
Udenrigsministeriet
Sydgruppen
Til:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
119.K.1.P
CC:
Fra:
Bilag:
Udenrigsministeriet
Bidrag til det samlede aktuelle notat for
rådsmøde (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) den 30. september
2002.
Dagsordenspunkt
13:
Mellemøsten
Dato:
20. september 2002
Emne:
Revideret notat.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske
reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.
Situationen er meget spændt med fortsat israelsk besættelse af de fleste byer på Vestbredden og daglige udgangsforbud,
arrestationer og husnedrivninger. Husødelæggelser og landkonfiskation fortsætter, sidstnævnte bl.a. med henblik på
konstruktion af sikkerhedshegnet langs 1967-grænsen. Efter mere end seks uger uden terroraktioner fandt der den 18. og
19. september to selvmordsaktioner sted i Israel. Ved aktionen den 19. september i en bus i Tel Aviv blev fem dræbt.
Islamic Jihad og Hamas har taget ansvar for aktionen. Som følge af aktionerne har israelske styrker på ny omringet
Arafats hovedkvarter i Ramallah med det formål at lægge pres på Arafat og få udleveret mistænkte militante, der ifølge
Israel opholder sig i hovedkvarteret.
Den israelske højesteret stadfæstede den 3. september deportationen af to palæstinensere til Gaza. Deportationen af en
tredje palæstinenser blev dog afvist. Den 10. september udsendte Fatah en erklæring, hvori alle palæstinensere opfordres
til at indstille angreb på civile israelere, og Fatah giver tilsagn om aktivt at virke for at forebygge sådanne aktioner.
Militante grupper som Islamic Jihad og Hamas har ikke bakket op om erklæring en.
FN’s organisation for de palæstinensiske områder (UNSCO) har offentliggjort alarmerende økonomiske tal, som bl.a.
viser, at op til 63 % af den palæstinensiske befolkning er arbejdsløse, og at henholdsvis 70 og 55 % lever under
fattigdomsgrænsen på 2 USD om dagen. FN’s Generalsekretærs personlige udsending Catherine Bertini besøgte
regionen i august for at vurdere den humanitære situation. I rapporten fremhæve ;kke israelske løfter om lempelser, og
der fremsættes anbefalinger til både Israel, PA og humanitære organisationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461473_0003.png
På trods af de vanskelige omstændigheder er der sket vigtige fremskridt i den palæstinensiske reformproces. Den nye
palæstinensiske finansminister har gennemført en lang række reforminitiativer med henblik på at styrke PA’s finansielle
administration og sikre transparens i budgettet. På flere andre reformområder har man også kunnet notere væsentlige
fremskridt. Fortsatte israelske restriktioner på bevægel hed, udgangsforbud m.v. skønnes at udgøre en stadig større
hindring for de videre reformer, herunder for de kommende valg.
I et forgæves forsøg på at afværge et mistillidsvotum til sit kabinet udskrev Arafat den 11. september nationale valg den
20. januar 2003. Hurtig udnævnelse af en uafhængig national valgkommission til at forberede og overse frie og
demokratiske valg er afgørende for valgenes troværdighed. Efterfølgende er det palæstinensiske kabinet trådt tilbage
efter et mistillidsvotum.
Under udenrigsministerens besøg i Mellemøsten i begyndelsen af september blev EU’s road map vedr. oprettelsen af en
palæstinensisk stat i juni 2005 vel modtaget fra arabisk side. I Israel hilste man initiativet velkommen, men lagde
samtidig ikke skjul på, at man var uenig i flere vigtige punkter, herunder med hensyn til tidsrammen for planens
gennemførelse, tidspunktet for afholdelse af palæstinensiske valg og Arafats status. På Mellem&os t-kvartettens møde i
New York den 17. september blev der vedtaget en erklæring, der skitserer rammerne for en tre-faset køreplan for
etablering af en palæstinensisk stat inden for tre år, og som foreskriver konkrete og gensidige skridt, som hver part skal
tage. Herudover nævner erklæringen bl.a., at Israel - i overensstemmelse med dets sikkerhedshensyn - må tage skridt til
at forbedre den stadig mere tilspidsede humanitære situation i de palæstin ensiske områder ved at tillade normal
økonomisk aktivitet, bevægelighed for varer og personer samt ophæve udgangsforbudet og spærringerne.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre)
den 22. juli 2002.