Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 163
Offentligt
1462423_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 163)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
17. december 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om beretning fra
Kommissionen til rådet om kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til Rådets
forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af
kartoffelstivelse, KOM(2001) 677 endelig.
Bilaget er ikke produceret af Centraladministrationen og forefindes derfor ikke i elektronisk form.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462423_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til
Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af
kartoffelstivelse
KOM(2001) 677 endelig
Resumé
Ifølge artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse
skulle Kommissionen senest den 31. oktober 2001 forelægge Rådet en beretning om kvotetildelingen i Fællesskabet, om
fornødent ledsaget af relevante forslag. Komissionen har i lyset heraf fremlagt forslag til en videreførelse af de i
produktionsåret 2001/02 gældende kvoter for kartoffelstivelse i tre år (produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2004/05).
Kommissionen fremsætter forslaget med det forbehold, at der i givet fald kan blive tale om at forelægge andre relevante
forslag til kvoteordningen for kartoffelstivelse på et senere tidspunkt på grundlag af igangværende analyser.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 677 af 16. november 2001 fremlagt beretning fra Kommissionen til Rådet om
kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af
Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's
fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Ifølge artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse
skulle Kommissionen senest den 31. oktober 2001 forelægge Rådet en beretning om kvotetildelingen i Fællesskabet, om
fornødent ledsaget af relevante forslag.
Efter samme forordnings artikel 3, stk. 2, fordeler Rådet senest den 31. december 2001 og derefter med tre års
mellemrum kvoten for de følgende tre produktionsår mellem medlemsstaterne på grundlag af nævnte beretning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462423_0003.png
Stivelse produceres i EU dels af korn og ris dels af kartofler. Støtten til stivelse ydes i henhold til markedsordningen for
korn. Kartoffelstivelse konkurrerer direkte med kornstivelse. Kvoteordningen for kartoffelstivelse blev indført i 1994.
Beretningen indeholder bl.a. en beskrivelse af kvoteordningen og oplysninger om udvikling i produktion og
stivelseskvoter.
Det særlige støttesystem for kartoffelstivelse omfatter følgende instrumenter:
• Der er fastsat en mindstepris for kartofler bestemt til fremstilling af stivelse.
• Der ydes en betaling pr. ton stivelse i de kartofler, kartoffelproducenterne leverer til stivelsesvirksomhederne.
Denne støtte kan sammenlignes med hektarstøtten til producenter af korn og andre markafgrøder. Beløbet gælder
for den mængde kartofler, der medgår til fremstilling af 1 tons stivelse.
• Stivelsesvirksomhederne modtager en præmie (den såkaldte "balancepræmie") inden for deres delkvote for at
kompensere for visse strukturelle ulemper i forhold til producenterne af kornstivelse (færre biprodukter, der kan
anvendes, kortere fremstillingsperiode, ekstra miljøomkostninger). Præmien betales på den betingelse, at
stivelsesproducenten har betalt minimumsprisen til producenter af kartofler til fremstilling af stiv else.
Kartoffel- og stivelsesproducenter skal hvert år indgå dyrkningskontrakter for at forhindre overskridelse af kvoten.
Det anføres i beretningen, at den samlede produktion af kartoffelstivelse i EU siden 1996/97 svinger inden for snævre
rammer, mellem 1,8 og 1,9 mio. tons om året, undtagen i 1998/1999, da produktionen faldt til 1,66 mio. tons på grund af
ugunstige vejrforhold.
Kvoterne er for produktionsåret 2001/02 fordelt mellem medlemslandene som følger:
Danmark 168.215 tons
Tyskland 656.298 tons
Spanien 1.943 tons
Frankrig 265.354 tons
Nederlandene 507.403 tons
Østrig 47.691 tons
Finland 53.178 tons
Sverige 62.066 tons
I alt 1.762.148 tons
På baggrund af de i beretningen fremlagte oplysninger, herunder den interne markedsbalance mellem kartoffel- og
kornstivelse, foreslår Kommissionen, at de i produktionsåret 2001/02 gældende kvoter videreføres i tre år
(produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2004/05).
Kommissionen fremsætter forslaget med det forbehold, at der i givet fald kan blive tale om at forelægge andre relevante
forslag relateret til kvoteordningen for kartoffelstivelse på et senere tidspunkt på grundlag af følgende undersøgelser:
• Revisionsretten offentliggjorde den 1. oktober 2001 en rapport om sektoren for korn- og kartoffelstivelse. Det
anføres, at Revisionsretten i rapporten fremfører en række bemærkninger og henstillinger, som Kommissionen nu
undersøger nærmere. Analysen er ikke afsluttet, hvorfor Kommissionen ikke har kunnet drage konklusioner inden
den 31. oktober. Kommissionen har derfor heller ikke indføjet de pågældende elementer og ændri nger i
beretningen og forslaget til forordning.
• Kommissionen har bestilt en evaluering af sektoren for korn- og kartoffelstivelse. Kommissionen forventer, at den
endelige rapport vil foreligge i løbet af de kommende måneder. Kommissionen vil tage hensyn til undersøgelsen,
når den er blevet offentliggjort, og drage de fornødne konklusioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462423_0004.png
Kommissionen gør samtidig opmærksom på, at det i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1766/92, ændret ved forordning (EF)
nr. 1253/99, er fastsat, at minimumsprisen og betalingen til kartoffelproducenterne skal tilpasses, hvis der træffes
beslutning om en sidste nedsættelse af interventionsprisen for korn i forbindelse med Dagsorden 2000
(midtvejsevalueringen).
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 241 af 25. marts 1997 om ydelse af fremstillingspræmie og udligningsbeløb til kartoffelstivelse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Det fremgår af finansieringsoversigten, at en uændret videreførelse af kvoterne for kartoffelstivelse indirekte medfører
udgifter på 234 mio. EUR (1.743,3 mio. Dk.kr.) årligt med de nuværende præmiebeløb til kartoffelavlere i form
stivelsespræmie og virksomheder i form af den såkaldte "balancepræmie".
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet anført, at forslaget er et godt udgangspunkt for drøftelser, og henledt
opmærksomheden på, at der ensidige anmodninger om kvoteforhøjelser fra andre medlemsstater bør afvises.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.