Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 189
Offentligt
1462397_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 189)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 37 (Løbenr. 1883)
TRU, Alm. del - bilag 93 (Løbenr. 1886)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
28. december 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets notat vedrørende endelig
vedtagelse af EU’s budget 2002.
Bilag 1 kan ikke vedlægges i elektronisk form.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462397_0002.png
21. december 2001
F3 JBV
Endelig vedtagelse af EU's budget 2002
Den 13. december gennemførte Europa-Parlamentet deres anden og sidste læsning af EU's budget for 2002. Dermed er der
vedtaget et budget for 2002 med forpligtelsesbevillinger på i alt 98,6 mia. euro og betalingsbevillinger på i alt 95,7 mia. euro.
Sammenlignet med budgettet for 2001 er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på 2,0 pct. I forhold til EU's samlede
BNI udgør betalingerne 1,03 pct.
Udgifterne er fordelt som vist i tabel 1.
Tabel. Fordeling af udgifter på EU's budget 2002 (mill. euro)
Udgiftskategori
1. Landbrug
2. Strukturforanstaltninger
3. Interne politikker
4. Foranstaltninger udadtil
5. Administration
6. Reserver
7. Førtiltrædelsesbistand
I alt
Forpligtelser
44.255
33.838
6.558
4.803
5.177
676
3.328
98.635
Betalinger
44.255
32.129
6.157
4.665
5.177
676
2.595
95.655
Budgettet overholder de udgiftslofter (finansielle perspektiver), der blev aftalt ved den såkaldte dagsorden 2000-aftale, som
blev fastlagt ved Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999, men under anvendelse af det såkaldte fleksibilitetsinstrument på
200 mill. euro til at finansiere udgifter uden for de finansielle perspektiver.
Det endelige vedtagne budget for 2002 respekterer endvidere det forlig, der blev indgået mellem Budgetrådet og Europa-
Parlamentet i forbindelse med Rådets anden og sidste læsning den 21. november 2001. Forliget omfatter i følgende
hovedpunkter:
Fuld anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i 2002. Der anvendes 170 mill. euro til omstrukturering af den spanske og
portugisiske fiskeriflåde som følge af bortfald af fiskeriaftale med Marokko samt 30 mill. euro til omstilling i grænseregioner.
• Der blev fastsat en maksimal stigningstakst på 2,0 pct. på betalingsbevillingerne i forhold til budgettet for 2001.
• Der blev sikret bevillinger til støtte til Afghanistan ved for det første at fastlåse midler afsat til Asiens udviklingslande
ved Rådets 1. læsning (488 mill. euro), samt for det andet, at der efterlades en øremærket margen i forhold til
udgiftsloftet i udgiftskategori 4 (foranstaltninger udadtil) på 70 mill. euro.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462397_0003.png
Kommissionens oprindelige forslag til budget for 2002, der blev fremlagt i maj, indeholdt forpligtelsesbevillingerne på i alt
100,4 mia. euro og betalingsbevillinger på i alt 97,8 mia. euro. Det vedtagne budget for 2002 indeholder dermed forpligtelses-
og betalingsbevillinger, der er omkring 2 mia. euro lavere end det oprindelige budgetforslag.
At det vedtagne budget blev lavere skyldes primært, at Kommissionen fremlagde en ændringsskrivelse (2/01), der reducerede
forpligtelses- og betalingsbevillingerne i Kommissionens budgetforslag som følge af ændret valutakurs i forhold til dollar,
mindreudgifter til mund- og klovsyge samt indbudgettering af forventet overskud i 2001.
Bevillingerne er nærmere specificeret i bilag 1.