Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 284
Offentligt
1462301_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 284)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 121 (Løbenr. 4913)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
1. februar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat
vedrørende Europa-Kommissionens grønbog om revision af EU’s fusionskontrolregler, COM(2201)745/6
final.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462301_0002.png
Europa-Kommissionens grønbog om
revision af EU's fusionskontrolregler.
COM(2201) 745/6 final
Resumé
22. januar 2002
Industri
Sag 3:1105-0202-23
/aj
Kommissionen har offentliggjort en
grønbog, der tager sigte på at skabe en
debat om, hvorvidt EU’s fusionskontrol
fungerer hensigtsmæssigt. På baggrund
heraf vil der senere blive foreslået
ændringer af EU’s fusionskontrolregler.
Fristen for at fremsætte bemærkninger til
grønbogen er fastsat til den 31. marts
2002.
Området reguleres i øjeblikket af Rådets
forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.
december 1989 om kontrol med fusioner
og virksomhedsovertagelser, som ændret
ved forordning nr. 1310/97.
Grønbogen tager sigte på at tilpasse
forordningen i lyset af de ændringer og
den globalisering, der har fundet sted i
fusionsaktiviteterne gennem de seneste 12
år. Desuden er det målet at skabe en mere
effektiv og gennemsigtig fusionskontrol
med
større
retssikkerhed
for
virksomhederne
Grønbogen indeholder forslag om at
nedbringe antallet af såkaldte multiple
fusioner, dvs. fusioner, der skal anmeldes
til flere nationale myndigheder. Det
foreslås, at Kommissionen tildeles
kompetence i sager, der ellers skulle
behandles parallelt i tre eller flere
medlemsstater. Omvendt skal det også
være lettere for en medlemsstat at få
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462301_0003.png
kompetence
i
fusionssager,
der
umiddelbart er så store at de skal
behandles af Kommissionen, men i øvr
igt har større tilknytning til den
pågældende medlemsstat.
Endvidere
foreslås
en
række
procedureregler
ændret,
herunder
tidsfristerne for virksomheders afgivelse
af tilsagn (løfter om strukturelle eller
adfærdsmæssige ændringer, som virksomhederne vil foretage for at afhjælpe de konkurrenceskadelige
virkninger af fusionen).
Endelig er det grønbogens formål at igangsætte en debat om, hvilke vurderingskriterier der bør anvendes i
fusionssager. EU anvender i dag et andet kriterium end f.eks. USA, Australien og Canada.
Grønbogen ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
•
Baggrund og indhold
Revisionen igangsættes efter en revisionsklausul, som forpligter Kommissionen til med jævne mellemrum at
gennemgå fusionskontrolforordningen. Seneste ændring blev foretaget i 1997.
Såfremt grønbogen fører til, at der udarbejdes et konkret forslag til ændring af fusionskontrolforordningen, er
den fornødne hjemmel hertil i TEF artikel 83 og artikel 308, dvs. der kræves enstemmighed for en vedtagelse.
Forordningen regulerer fusioner og virksomhedsovertagelser (herefter fusioner), der via deres økonomiske
størrelse og geografiske omsætningsspredning inden for EU er så store, at de har såkaldt
"fællesskabsdimension" og dermed er anmeldelsespligtige til Europa-Kommissionen. Det er forordningens
primære opgave at sikre, at den effektive konkurrence i EU ikke påvirkes negativt af fusioner.
Siden forordningens ikrafttræden i 1990 er antallet af anmeldelsespligtige fusioner steget kraftigt. Dette gælder
både for fusioner, som Kommissionen skal behandle og mindre fusioner, som medlemsstaterne behandler i
medfør af nationale fusionskontrolregler. Antallet af anmeldelser til Kommissionen forventes fortsat at stige.
Det skyldes primært den tiltagende globalisering samt den forventede udvidelse af EU fra 2004. Det er en af
grundene til, at reformen a f fusionskontrolforordningen er igangsat.
Endvidere ønsker Kommissionen med grønbogen at igangsætte en bred debat om Kommissionens
vurderingskriterier for fusioner.
Kommissionen foreslår følgende:
• At ændre kriterierne, for om en fusion har fællesskabsdimension, og derved skal behandles af
Kommissionen. Det er hensigten at reducere antallet af multiple fusioner (fusioner, der skal anmeldes i
flere medlemsstater). Kommissionen mener, at tærskelværdierne, der læger vægt på virksomhedernes
omsætning, kan udskiftes med et mere fleksibelt system, hvor fusioner, der skal anmeldes til tre eller flere
medlemsstater, automatis k skal tillægges fællesskabsdimension. Alternativt kan der ændres i
tærskelværdierne, på en måde så flere multiple fusioner opnår fællesskabsdimension.
• At det skal være nemmere for medlemsstater at anmode om ret til at behandle en fusion af
fællesskabsdimension, nemlig når fusionssagen har særlig tilknytning til den pågældende medlemsstat.
Det nuværende henvisningssystem har en negativ indvirkning på timing, retssikkerheden og
virksomhedernes og konkurrencemyndighedernes effektivitet. Eventuelt kan der udarbejdes "guidelines"
til hjælp for medlemsstaterne. I samm e ånd skal det være muligt for Kommissionen, på eget initiativ, at
henvise en fusion til national behandling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462301_0004.png
• At det skal være nemmere for flere nationale myndigheder samlet at henvise en multipel fusion til
behandling i Kommissionen. Det er det et problem, at medlemsstaternes frister for anmeldelse og
behandling af fusioner er forskellige. Kommissionen er usikker på, hvorledes disse problemer kan løses
uden, at det også vil medføre ændringer af nationale lovgivninger.
• At udvide fusionsbegrebet og således udvide forordningens anvendelsesområde. Særligt i tre scenarier,
med successive transaktioner, bør disse transaktioner vurderes samlet, og således i fællesskab udgøre én
fusion : 1) En virksomheds erhvervelse af fuld kontrol over én del af en koncern og delvis kontrol over
en anden del af samme koncern 2) Successiv erhvervelse af værdipapirer, 3) To
virksomheders/koncerners udve ksling af aktiver. Endvidere bør kreditinstitutters, forsikringsselskabers
og andre finansielle virksomheders investering – og dermed erhvervelse af andele i – virksomheder, der
har behov for kapitaltilførsel vurderes under fusionskontrolforordningen.
• At indlede en debat om, hvorvidt det nuværende vurderingskriterium for fusioners godkendelse i
Kommissionen – "skabelse eller styrkelse af dominerende stilling" – bør udskiftes med det
vurderingskriterium, der anvendes i f.eks. USA, Canada og Australien – "en væsentlig reduceret
konkurrence". Ulempen ved at ændre vurderingskriterium er, at det bl.a. vil medføre et tab af den praksis,
der er hidtil opbygget i et nyt vurderingskriterium vil også betyde, at medmindre medlemsstaternes
nationale fusionskontrolregler også ændres på dette punkt, vil der opstå betydelige forskelle indenfor EU.
Fordelene
ved at tilpasse sig andre store landes/regioners vurderingskriterium er bl.a., at virksomhederne
på globalt plan kan teste en planlagt fusions virkninger ud fra ét vurderingskriterium. Nationale
myndigheder vil også få nemmere ved at samarbejde om multiple f usioner på globalt plan.
• At indføre en yderligere mulighed for at forenkle proceduren for fusioner, der er åbenbart harmløse. En
gruppefritagelse er måske løsningen. Eller en bagatelgrænse i forordningen, hvorved Kommissionen ikke
skal undersøge dominansproblemer på små markeder. Særligt retssikkerhed og gennemsigtighed
bekymrer dog Kommissionen i forbindelse med dette forslag.
• At indføre større fleksibilitet for virksomheders anmeldelse af en fusion til Kommissionen. Det er p.t.
ingen hjemmel i forordningen til at virksomheder kan anmelde
før
eksempelvis en bindende
overdragelsesaftale er indgået. Der ville være visse effektivitetsfordele herved, særligt i forbindelse med
koordinering af fusionsundersøgelser i forskellige lande/regioner. Ulempen er, at anmeldelser af fusioner
før end, der li gger en bindende aftale mellem parterne, kan resultere i fortrolighedsproblemer, mangel på
informationer om fusionen samt en uhensigtsmæssig anvendelse af Kommissionens ressourcer.
• At indføre en "stop the clock" mulighed for de fusionerende virksomheder. Virksomhederne kan dermed
anmode om, at fristerne holder op med at løbe i forbindelse med fremsættelse af tilsagn i den sidste fase
af fusionsbehandlingen (fase 2). "Stop the clock" muligheden medfører, at der tilføjes 20-30 arbejdsdage
til den normale 3-månedersfrist, som parterne har til fremsættelse af tilsagn. Disse dage skal deles mell
em parterne og Kommissionen, således at Kommissionen også tildeles tid til at vurdere tilsagnene.
Formålet er også at undgå, at der fremsættes tilsagn i 11. time, hvor Kommissionens beslutningsoplæg
allerede er udsendt til medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg.
• At håndhævelses- og sanktionsbestemmelserne i forordningen effektiviseres, således at de svarer til
moderniseringsforslaget for de almindelige konkurrenceregler i EU (art. 81 og 82). Kommissionen skal
bl.a. have beføjelser til at optage vidneforklaringer på bånd og den skal kunne fastsætte bøder på
baggrund af procentdel af omsætning (op til 1% af den årlige omsætning). Endvidere skal Kommissionen
have mu lighed for at true med tvangsbøder, når det forventes at være nødvendigt får at opnå en
respondents fulde besvarelse i rette tid. Endelig skal Kommissionen kunne foretage undersøgelser af
brancher med henblik på, at undersøge virkningerne af fusionsaktiviteten.
• At der indføres en bemyndigelsesbestemmelser i forordningen, så Kommissionen gennem en
Kommissionsforordning kan udstede regler om indførelse af gebyrer for anmeldelse af fusioner. Da en
række medlemsstater har i øjeblikket indført anmeldelsesgebyrer, overvejer Kommissionen det
hensigtsmæssige en harmonisering på området.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462301_0005.png
• At der foretages en vurdering af de retssikkerhedsgarantier, som forordningens administrative procedurer
giver såvel de fusionerende virksomheder som deres medarbejdere, kunder, leverandører og andre
berørte 3.-mænd. Her tænkes bl.a. på aktindsigt, ankemuligheder, mundtlig høring samt
høringsofficerernes og Det Rådgivende Udvalgs rolle i beslutningsprocessen. Kommissionen mener, at
systemet fungerer tilfredsstillende i & oslash;jeblikket, men er alligevel interesseret i bidrag og erfaringer
fra andre lande/regioner, da der altid er mulighed for forbedringer. Kommissionen understreger, at
forslag til forbedringer skal tage højde for, at forbedringer ét sted i proceduren ofte har negative
konsekvenser andre steder i sagsbehandlingen.
Kommissionen anmoder interesserede parter om at komme med kommentarer og egne erfaringer til
ovenstående. Desuden er konkrete forslag til ændringer af forordningen velkomne.
•
Europa-Parlamentets holdning
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
•
Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionens ønske om at forenkle proceduren, hvorved en medlemsstat kan anmode om at behandle
fusioner med særlig tilknytning til medlemsstaten, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Nærhedsprincippet kan endvidere blive berørt hvis problematikken med multiple fusioner løses ved at udvide
Kommissionens kompetenceområde.
Grønbogen er ikke direkte vurderet i henhold til proportionalitetsprincippet.
•
Gældende dansk ret
Den danske konkurrencelov indeholder også regler om fusionskontrol. Imidlertid finder loven ikke anvendelse på
fusioner, der er omfattet af EU-reglerne eller henvises til behandling hos Kommissionen. De danske regler ligger tæt op
ad EU’s forordning. Således vil det, ved en ændring af forordningen, formentlig være hensigtsmæssigt at ligeledes at
ændre de danske fusionsregler. Dette er især af hensyn til retssikkerheden og msigtigheden for de fusionerende
virksomheder.
De danske fusionsregler kan muligvis blive berørt på følgende områder:
1. en eventuel ensartning af de nationale fusionsreglers frister for anmeldelse og vurdering af en fusion,
2. udvidelse af fusionsbegrebet (national tilpasning til forordningen)
3. en eventuel harmonisering af kriterierne for vurdering af fusioner, hvis vurderingskriteriet i fremtiden skal ændres,
og
4. En eventuel harmonisering af anvendelsen af anmeldelsesgebyrer.
Endelig skal det nævnes, at i det omfang Kommissionen udvider sit kompetenceområde, vil det medføre færre
anmeldelser under det danske regelsæt. Ligeledes vil Kommissionens foreslåede ret til på eget initiativ at henvise en
fusion til en medlemsstat kunne medføre et øget antal fusioner til national behandling i Danmark.
1. Høring
Grønbogen er sendt til høring hos medlemmerne af EF-Specialudvalget vedrørende
konkurrence. Fristen for medlemmernes fremsendelse af bemærkninger er den 22. januar 2002.
Der er indtil videre ikke indkommet bemærkninger til grønbogen. Eventuelle bemærkninger
eftersendes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462301_0006.png
1. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Selve grønbogen skønnes ikke at ville få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for
Danmark.
1. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er vurderingen, at de nævnte ændringer af forordningen vil effektivisere den samfundsmæssige
ressourceanvendelse, idet der lægges op til mindre dobbeltarbejde mellem de nationale myndigheder
hhv., mellem de nationale myndigheder og Kommissionen. Således kan det forventes, at det i fremtiden
vil blive nemmere for Konkurrencestyrelsen at anmode om at få henvist en fusion til national
behandling, ligesom det vil være nemmere for flere nationale myndigheder i fællesskab at anmode
Kommissionen om at overtage sager, hvor en fusion ellers skulle behandles parallelt af flere
myndigheder.
1. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.