PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 383
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 383)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 154 (Løbenr. 6192)

EPU, Alm. del - bilag 192 (Løbenr. 6427)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde - ENERGI OG INDUSTRI - den 4.-5. december 2001

Dette rådsmøde 2394 (14837/01 Presse 452) blev ikke behandlet af Europaudvalget på

grund af folketingsvalg, men i stedet debatteret på partilederniveau i Statsministeriet.

Dansk delegationsleder: Økonomi- og erhvervsminister samt minister for nordisk

samarbejde; Bendt BENDTSEN og stedfortrædende fast repræsentant; Claus GRUBE

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

ENERGISPØRGSMÅL

KLIMAÆNDRINGER - DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION; Rådet noterede sig formandskabets

rapport om konference blandt parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer (COP7).

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED – GRØNBOG; Kommissionen orienterede Rådet om forløbet af den

igangværende konsultation om Kommissionens grønbog med titlen "På vej mod en europæisk strategi for

energiforsyningssikkerhed".

BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET; Rådet vil vedtage en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om

fastsættelse af ramme, som gør det muligt at reducere energiforbruget i bygninger markant. Dog med forbehold for

forventet udtalelse fra EP

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS; Rådet havde en orienterende drøftelse om forslagene til

direktiv og forordning om fremskyndelse af åbningen af markedet for elektricitet og gas med henblik på at indføre et

effektivt indre marked i disse to sektorer

KULINDUSTRIEN – STATSSTØTTE; Rådet havde en orienterede drøftelse om dette forslag til forordning, som har til

formål at garantere en vis kulproduktion i Fællesskabet efter den 23. juli 2002, hvor EKSF-traktaten og den nuværende

støtteordning (afgørelse 3632/93/EKSF) udløber.

BIOBRÆNDSTOFFER I TRANSPORTSEKTOREN; Rådet noterede sig Kommissionens meddelelse, hvori der foreslås

en strategi, som har til formål at erstatte dieselolie og benzin med alternative brændstoffer i vejtransport i Den

Europæiske Union inden 2020.

ENERGICHARTERET; Rådet noterede sig de fremskridt, der er gjort under de igangværende forhandlinger om

transitprotokollen inden for rammerne af energicharteret og arbejdet med andre charterspørgsmål.

INDUSTRISPØRGSMÅL

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK – KONKLUSIONER; Rådet noterede sig Kommissionens

forelæggelse af en række rapporter og meddelelser om dette spørgsmål,

FINANSIERING AF SMV'ER – KONKLUSIONER; Se tekst

KONKURRENCEPOLITIK; Rådet drøftede centrale punkter i forslaget til forordning om indførelse af et nye system for

gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82

STATSSTØTTE; Rådet vedtog konklusioner (se tekst)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

JERN OG STÅL; Rådet påhørte Kommissionens forelæggelse af sekstende rapport om overvågning af stålstøttesager

efter EKSF-traktatens artikel 95.

SKIBSBYGNING; Rådet havde en indgående drøftelse om forslaget til forordning om en midlertidig defensiv ordning

for skibsbygningsindustrien.

BÆREDYGTIG UDVIKLING; Kommissionen gav Rådet en redegørelse for det hidtidige arbejde med opfølgningen af

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg for så vidt angår bæredygtig udvikling.

BIOTEKNOLOGI; Rådet noterede sig, hvor langt man er nået med arbejdet til opfølgning af Kommissionens vedtagelse

af høringsoplægget med titlen "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi"

VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR – GRØNBOG; Rådet påhørte Kommissionens præsentation af grønbogen

med titlen "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar".

LUFTFARTSINDUSTRIEN; Kommissionen gav Rådet en redegørelse for de hidtidige drøftelser i Den Rådgivende

Gruppe på højt niveau vedrørende luftfartsindustrien ("STAR 21-initiativet").

EVENTUELT

- ERHVERVSCENTRE - INTERNATIONAL KONFERENCE; Rådet noterede sig oplysningerne fra den belgiske

delegation om den internationale konference om erhvervscentre

- FJERDE EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCE MELLEM INDUSTRIMINISTRE; Rådet noterede sig

Kommissionens oplysninger om de hidtidige forberedelser af fjerde konference mellem industriministrene

- FINANSIERING AF SMV - REVISION AF BASEL-AFTALEN; Rådet påhørte den østrigske delegations

præsentation af de mulige følger af den igangværende revision af Basel-aftalen for de kreditfinansierede SMV

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ingen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. ENERGI OG INDUSTRI behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående ministerrådsmøde den 14. maj 2001:

Rådsmøde 2352, UDVIKLINGSSAMARBEJDE, d. 31. maj 2001 (al. del – bilag 1680)

"Energy Star-programmet": Udkasr til at indføre et frivilligt energimærkningsprogram i Fællesskabet

Rådsmøde 2366, RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE, d. 13. juli 2001 (alm. del – bilag

1675)

Energicharteret: Rådet vedtog afgørelsen om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af ændringen af

energichartertraktatens handelsrelaterede bestemmelser

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen:

Rådsmødet

blev ikke behandlet af Europaudvalget på grund af folketingsvalg.

Bruxelles, den 19. februar 2002

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Morten Knudsen

14837/01 (Presse 452)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2394. samling i Rådet

- ENERGI OG INDUSTRI -

den 4.-5. december 2001 i Bruxelles

Formænd:

Olivier DELEUZE

Kongeriget Belgiens

statssekretær for energi og

bæredygtig udvikling under

ministeren for mobilitet og

transport

Serge KUBLA

Kongeriget Belgiens

viceministerpræsident og

økonomiminister og minister for

SMV, forskning og nye

teknologier (regionen Vallonien)

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGISPØRGSMÅL

KLIMAÆNDRINGER - DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED – GRØNBOG

BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS

KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE

BIOBRÆNDSTOFFER I TRANSPORTSEKTOREN

ENERGICHARTERET

INDUSTRISPØRGSMÅL

FINANSIERING AF SMV'ER – KONKLUSIONER

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK – KONKLUSIONER

KONKURRENCEPOLITIK

STATSSTØTTE

JERN OG STÅL

SKIBSBYGNING

BÆREDYGTIG UDVIKLING

BIOTEKNOLOGI

VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR – GRØNBOG

LUFTFARTSINDUSTRIEN

EVENTUELT

- ERHVERVSCENTRE - INTERNATIONAL KONFERENCE

- FJERDE EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCE MELLEM INDUSTRIMINISTRE

- FINANSIERING AF SMV - REVISION AF BASEL-AFTALEN

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Olivier DELEUZE Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling under ministerenfor mobilitet og transport

Steve STEVAERT Viceminister, præsident for den flamske regering og flamsk minister for mobilitet, offentlige arbejder

og energi

Serge KUBLA Viceministerpræsident og økonomiminister og minister for SMV,forskning og nye teknologier (regionen

Vallonien)

Charles PICQUÉ Økonomiminister og minister for videnskabelig forskning, med ansvar for storbypolitik

Danmark:

Bendt BENDTSEN Økonomi- og erhvervsminister samt minister for nordisk samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Claus GRUBE Stedfortrædende fast repræsentant

Tyskland:

Werner MÜLLER Forbundsminister for økonomi

Axel GERLACH Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Teknologi

Grækenland:

Apostolos-Athanasios TSOCHATZOPOULOS Minister for udvikling

Spanien:

Ana María BIRULÉS Y BERTRÁN Minister for videnskab og teknologi

José FOLGADO BLANCO Statssekretær for økonomi, energi samt små og mellemstore virksomheder

Frankrig:

Christian PIERRET Statssekretær under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for industri

Irland:

Joe JACOB Viceminister, Ministeriet for Offentlig Virksomhed, med særligt ansvar for energispørgsmål

James BRENNAN Stedfortrædende fast repræsentant

Italien:

Antonio MARZANO Erhvervsminister

Luxembourg:

Henri GRETHEN Økonomiminister og trafikminister

Nederlandene:

Annemarie JORRITSMA-LEBBINK Vicepremierminister og økonomiminister

Østrig:

Mares ROSSMANN Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde

Portugal:

Luís BRAGA DA CRUZ Økonomiminister

Finland:

Kare HALONEN Stedfortrædende fast repræsentant

Sverige:

Claes ÅNSTRAND Statssekretær, Erhvervsministeriet

Det Forenede Kongerige:

Brian WILSON Viceminister for industri og energi

Kommissionen:

Loyola DE PALACIO Næstformand

Erkki LIIKANEN Medlem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mario MONTI Medlem

Margot WALLSTRÖM Medlem

ENERGISPØRGSMÅL

KLIMAÆNDRINGER - DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION

Rådet noterede sig formandskabets rapport om resultaterne af syvende konference blandt parterne i FN's

rammekonvention om klimaændringer (COP7) til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der

blev afholdt i begyndelsen af november i Marrakesh.

Formandskabet erindrede om, at de resultater, der blev opnået på COP7, markant øger chancerne for, at Kyoto-

protokollen om klimaændringer kan blive ratificeret inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Rio+10), som

finder sted i september 2002 i Johannesburg. Med Marrakeshaftalerne er der taget et vigtigt skridt i den globale

bekæmpelse af klimaændringerne. Det politiske resultat, der blev opnået i juli 2001 i Bonn (COP6a), er sikret fuldt ud o

g er blevet indskrevet i juridisk bindende tekster.

Ifølge protokollen, som blev underskrevet i 1997, skal koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren reduceres med

5% i forhold til 1990-niveauet. Protokollen træder i kraft, når den er blevet ratificeret af 55 lande, som repræsenterer

55% af de samlede CO2-emissioner. Hvad angår kulstofdræn, som der længe var stor uenighed om, fastslår det

kompromis, der blev accepteret til slut, at kvaliteten af fortegnelserne over kulstofdrænene i fø ;rste omgang ikke vil

være et kriterium, der berettiger til anvendelse af fleksible mekanismer.

Kommissæren understregede, at:

• de indrømmelser, EU har måttet give, især vedrører den første periode af forpligtelserne og derfor ikke er

permanente;

• nu hvor de nærmere bestemmelser for protokollens anvendelse er på plads, kan Fællesskabet koncentrere sig om

gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger, navnlig i energisektoren;

• det er beklageligt, at USA ikke deltager i Kyoto-protokollen; USA bør nu indfri de forpligtelser, de indgik som led

i De Forenede nationers rammekonvention om klimaændringer. På længere sigt er det helt nødvendigt, at de to

største verdensøkonomier samordner deres indsats mod klimaændringerne.

Hvad angår forslaget om handel med drivhusgasemissioner, som indgår i en pakke med initiativer, som tager sigte på det

europæiske bidrag til bekæmpelse af klimaændringerne, understregede fr. de Palacio,

• at alle har interesse i at råde over en mekanisme, der kan fungere fra 2005, for at begrænse omkostningerne så

tidligt som muligt og høste så mange erfaringer som muligt, inden den internationale handel med

drivhusgasemissioner begynder i 2008 som led i Kyoto-protokollen;

• at indførelsen af en mekanisme for handel med drivhusgasemissioner i EU ikke vil forvride det indre marked,

herunder specielt energimarkederne.

Da dette direktiv er at altafgørende betydning for energisektoren, er det Kommissionens opfattelse, at energiministrenes

specifikke bidrag vil være et aktiv i de kommende drøftelser.

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED - GRØNBOG

Kommissionen orienterede Rådet om forløbet af den igangværende konsultation om Kommissionens grønbog med titlen

"På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed". Rådet noterede sig, at Kommissionen har til hensigt at

forelægge en sammenfattende rapport om denne konsultation for Det Europæiske Råd i Barcelona, i givet fald ledsaget

af forslag til supplerende foranstaltninger på kort og mellemlang sigt.

Rådet udvekslede derefter synspunkter om energiforsyningssikkerheden i Den Europæiske Union, som navnlig vedrørte:

• foranstaltninger vedrørende infrastrukturernes fysiske sikkerhed,

• koorderingen af arbejdet i EU-regi og IEA-regi,

• sammenhængen mellem behandlingen af forsyningssikkerheden og andre politikker (beskatning, investeringer,

miljø),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• hensigtsmæssigheden af eventuelle foranstaltninger på fællesskabsplan vedrørende forvaltning og/eller oprettelse

af olie- og/eller gaslagre,

• styrkelse af dialogen mellem producent- og forbrugerlandene og EU's interesse i energicharterprocessen.

Denne udveksling af synspunkter gjorde det navnlig muligt at bekræfte Rådets interesse i en styrket dialog med alle

producentlandene, såvel Rusland, OPEC-landene som landene i Latinamerika. I samme forbindelse blev der rejst

spørgsmålet om oprettelse af et sekretariat under det internationale energiforum, der skal lette dialogen.

Der erindres om, at Rådet i forskellige sammensætninger og andre instanser allerede har drøftet den grønbog,

Kommissionen vedtog i november 2000, og at Rådet (energi) vedtog nogle generelle konklusioner om denne på

samlingen i maj 2001.

BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET

Med forbehold af den udtalelse, der ventes fra Europa-Parlamentet, nåede Rådet frem til en generel indstilling med

henblik på vedtagelse af en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om fastsættelse af en ramme, som gør det

muligt at reducere energiforbruget i bygninger markant.

Dette direktiv er den første konkrete foranstaltning til gennemførelse af handlingsplanen for energieffektivitet, som

Kommissionen udarbejdede sidste år. Bygninger repræsenterer 40% af energiforbruget i Den Europæiske Union.

Der er følgende vigtigste elementer i den generelle indstilling:

• fastsættelse af en overordnet ramme for beregning af bygningers energimæssige ydeevne,

• anvendelse af mindstekrav for den energimæssige ydeevne for nye bygninger og for eksisterende bygninger med et

samlet anvendeligt gulvareal på over 1000 m2, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder. Der gives

adgang til undtagelser for visse specifikke bygningskategorier,

• udstedelse af en energiattest ved opførelse, salg og udleje af en bygning, og bestemmelser vedrørende opslag om

den energimæssige ydeevne, herunder om temperaturen og indeklimaet,

• regelmæssigt eftersyn af kedler eller foranstaltninger af tilsvarende virkning og eftersyn af klimaanlæg.

DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS

Rådet havde en orienterende drøftelse om forslagene til direktiv og forordning om fremskyndelse af åbningen af

markedet for elektricitet og gas med henblik på at indføre et effektivt indre marked i disse to sektorer.

Det noterede sig desuden Kommissionens forelæggelse af en benchmarking-rapport om gennemførelsen af de allerede

gældende direktiver på området.

Rådets drøftelse vedrørte mere specifikt forslaget om ændring af direktiv 96/92/EF (elektricitet) og 98/30/EF (gas) og

forslaget til forordning om regler for grænseoverskridende takstfastsættelse og spidsbelastningsforvaltning, på grundlag

af spørgsmål om:

•

Offentlige serviceforpligtelser og dermed beslægtede forpligtelser

Regeludstedelse og regeludstedende myndigheder

Regler for fastsættelse af priser og tariffer

Systemoperatørernes uafhængighed

Adgang for tredjeparter og transit - gasdirektivet

Grænseoverskridende elektricitetsudveksling

Efter denne udveksling af synspunkter understregede formanden for Rådet, at det er nødvendigt at tage hensyn til særlige

forhold i medlemsstaterne, til subsidiaritetsprincippets betydning ved iværksættelsen af disse direktiver og til behovet for

yderligere afklaring af en række tekniske punkter, men han fandt samtidig, at synspunkterne er ved at nærme sig

hinanden på følgende områder:

• hvad angår de regeludstedende myndigheder ville der kunne anvendes en model, hvorefter medlemsstaterne frit

kan fastsætte passende institutionelle rammer, men hvor direktivet indeholder en nøjagtig liste over

regeludstedelsesopgaver, såsom overvågning ("monotoring"), godkendelse af metoder og regler og afgørelse af

tvister;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• med hensyn til priser og tariffer ville der kunne sikres ligevægt mellem effektivitet og gennemsigtighed ved på

forhånd at fastsætte metoder for pris- og tariffastsættelse;

• hvad angår systemoperatørernes uafhængighed (el-sektoren) og med forbehold af den nærmere udformning af

bestemmelserne forekommer det hensigtsmæssigt at kombinere juridiske krav, der skal koncentreres om adgangen

til ressourcer for at opretholde og udvikle nettene , og overensstemmelsesforanstaltninger;

• i gassektoren bør løsningen hvad angår netadgang for tredjeparter tage tilstrækkeligt hensyn til de særlige

transitsituationer;

• med hensyn til grænseoverskridende elektricitetsudveksling bør der indføres en midlertidig mekanisme, medens

forordningsforslaget behandles yderligere, da en sådan "pilot"-mekanisme kunne gøre det muligt at finjustere den

permanente mekanisme;

• spørgsmålet om rækkevidden og arten af de offentlige serviceforpligtelser står stadig åbent, men de bør i hvert fald

afspejle miljøbeskyttelseshensynet;

• det bør under alle omstændigheder sikres, at der udvikles gode samkøringslinjer mellem nettene.

Kommissionen vil snart forelægge et forslag om transeuropæiske energinet, og spørgsmålet vil kunne tages op i den

forbindelse.

Formanden sagde afslutningsvis, at Rådet nu skulle kunne komme hurtigt videre med de to forslag, og at det kommende

formandskab allerede på Det Europæiske Råd i Barcelona vil kunne gøre status over fremskridtene.

KULINDUSTRIEN - STATSSTØTTE

Rådet havde en orienterede drøftelse om dette forslag til forordning, som har til formål at garantere en vis kulproduktion

i Fællesskabet efter den 23. juli 2002, hvor EKSF-traktaten og den nuværende støtteordning (afgørelse 3632/93/EKSF)

udløber.

Med disse retningslinjer skulle det kommende formandskab gøre hurtige fremskridt med sagen, så der kan opnås

tilslutning fra Rådet inden den 23. juli 2002.

Udkastet til forordning, som indeholder regler om, at bestræbelserne på at omstrukturere og indskrænke aktiviteten i

kulindustrien fortsætter inden for rammerne af EF-traktaten, tager sigte på at styrke energiforsyningsvirksomheden under

hensyntagen til de sociale og regionale aspekter. Med henblik herpå opstiller den tre støttekategorier i medlemsstaterne,

dvs. støtte til sikring af ressourcerne (dvs. forsyningssikkerhed), støtte til aktivitetsind skrænkning og støtte til dækning

af ekstraordinære omkostninger.

I tråd med den generelle tendens, der går i retning af en reduktion af statsstøtten, vil støtten til sektoren gradvis blive

nedsat. Derfor vil den foreslåede støtteordning have en varighed på i alt otte år og udløbe i 2010 for at sætte

medlemsstaterne i stand til at give deres midler til andre energikilder.

Endvidere vil støtten til aktivitetsindskrænkning ophøre senest ved udgangen af 2007. Der erindres om, at Tyskland,

Spanien, Frankrig og Det Forenede Kongerige for tiden er de eneste kulproducenter i Fællesskabet.

BIOBRÆNDSTOFFER I TRANSPORTSEKTOREN

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sin meddelelse, hvori der foreslås en strategi, som har til formål at

erstatte dieselolie og benzin med alternative brændstoffer i vejtransport i Den Europæiske Union inden 2020.

Meddelelsen, som blev vedtaget den 7. november 2001, ledsages af to forslag:

• et forslag om fremme af transportsektorens brug af biobrændstoffer,

• et forslag om ændring af direktiv 92/18/EØF vedrørende muligheden for punktafgiftsnedsættelser for visse

mineralolier, der indeholder biobrændstoffer, og for biobrændstoffer.

ENERGICHARTERET

Rådet noterede sig de fremskridt, der er gjort under de igangværende forhandlinger om transitprotokollen inden for

rammerne af energicharteret og arbejdet med andre charterspørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det næste møde i charterkonferencen afholdes den 17. december 2001 i Palais d'Egmont i Bruxelles. Der er i den

forbindelse berammet et særligt møde til markering af tiårsdagen for charterprocessen.

Den rapport, Rådet har fået forelagt, giver et overblik over charterets fire aktivitetssektorer på energiområdet, dvs.

transit, energieffektivitet, investeringer og handel.

INDUSTRISPØRGSMÅL

KONKURRENCEEVNE OG ERHVERVSPOLITIK - KONKLUSIONER

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af en række rapporter og meddelelser om dette spørgsmål, dvs.:

•

rapport om de europæiske virksomheders konkurrenceevne

rapport om BEST-proceduren

meddelelse om virkningerne af den nye økonomi for de europæiske virksomheder

arbejdsdokument om resultattavlen for erhvervspolitik og kvantitative indikatorer

arbejdsdokument om innovationsresultattavlen.

Rådet havde derefter en bred udveksling af synspunkter om konkurrenceevne og erhvervspolitik og vedtog følgende

konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM ERINDRER OM

• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm vedrørende yderligere foranstaltninger på

prioriterede områder for at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i

verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social

samhørighed

• det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder

(SMV'er) (2001-2005)

• det europæiske charter om små virksomheder,

2. ERKENDER, at samlingen i Rådet finder sted på et tidspunkt, hvor EU's økonomiske præstationer ikke lever op til

forventningerne, i modsætning til den optimisme, der prægede perspektiverne i marts 2000, da Det Europæiske Råd i

Lissabon fandt sted

3. ERINDRER OM, at Lissabon-programmet har et mellemlang og lang sigt, som skulle gøre det uafhængigt af

konjunkturcyklusen, samt at det er vigtigt, at der på nuværende tidspunkt fastlægges klare retningslinjer vedrørende de

fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-agendaen for reformer

4. ERKENDER, at forpligtelserne til at opfylde målsætningerne fra Lissabon må fastslås på ny, og programmet må

gennemføres til tiden, hvilket nu er vigtigere end nogensinde; der er tegn på, at der gøres fremskridt med denne

gennemførelse

5. ERKENDER, at gennemførelsen af Lissabon-programmet er væsentlig for EU-økonomiens resultater samt for at sikre,

at opsvinget efter afmatningen er så holdbart, at den faldende tendens i arbejdsløsheden kan genoprettes. Disse mål kan

ikke nås, uden at der tages initiativ til at forbedre det klima, i hvilket virksomhederne starter og vokser, og som giver

grobund for innovation

6. ERKENDER, at de forskelligartede resultater i medlemsstaterne inden for innovation og iværksætterånd og navnlig

med hensyn til at fjerne administrative hindringer for oprettelse af virksomheder viser, at der er behov for en fornyet

indsats for at udvikle udvekslingen af praksis på disse områder

7. ERKENDER, at produktivitetsvæksten har vist sig tydeligst i de medlemsstater og de industrier, hvor innovation,

fremmet af passende brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), er mest fremtrædende. IKT, innovation

og kvalifikationer er snævert forbundet og spiller sammen en afgørende rolle for at fremme produktiviteten

8. GIVER UDTRYK FOR SIN TILFREDSHED med Kommissionens meddelelse om "The impact of the e-Economy on

European enterprises: Economic analysis and enterprise policy implications" og at Kommissionen i denne sammenhæng

agter at intensivere debatten og uddybe samarbejdet med medlemsstaterne, industrien og arbejdsmarkedets parter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. NOTERER SIG den europæiske bioteknologis styrke og svagheder i forbindelse med dens bestræbelser for at blive

konkurrencedygtig på verdensplan og ERKENDER, at bioteknologien kan bidrage til Lissabon-processen, og GIVER

derfor UDTRYK FOR SIN TILFREDSHED med, at Kommissionen agter at forelægge en fuldstændig redegørelse for

den bioteknologiske sektor og en politisk strategi med en handlingsplan

10. GIVER UDTRYK FOR SIN TILFREDSHED med Kommissionens meddelelse om "Opfyldelse af forpligtelserne og

øgning af reformtempoet", Kommissionens rapport om konkurrenceevnen (2001), resultattavlen for innovation (2001),

resultattavlen for virksomhedspolitik (2001) og rapporten om Best-proceduren. Resultattavlerne og

benchmarkingaktionerne og - rapporterne er vigtige instrumenter og selve grundlaget for udviklingen af god praksis og

udbredelsen af oplysninger herom i alle medlemsstaterne. Instrumenter ne henleder opmærksomheden på den stadig

større forskel i indkomsten pr. indbygger i slutningen af 90erne, den ringe produktivitetsvækst og den fortsatte kløft

mellem EU's innovationsresultater og resultaterne hos dens vigtigste industrielle konkurrenter

11. ERKENDER, at medmindre disse tendenser vendes, varsler det ilde for EU's levestandard, for skabelsen af varig

beskæftigelse og for styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed

12. OPFORDRER medlemsstaterne til

• at gå videre med deres initiativer med henblik på at fremme iværksætterånd, f.eks. ved at forbedre betingelserne

for samarbejde mellem uddannelsessystemet og virksomhederne

• at fortsætte deres politik med hensyn til at lette den administrative byrde i forbindelse med oprettelse af

virksomheder og fremme udviklingen mht. andre aktører, der støtter start-ups og virksomhedsvækst

• at deltage aktivt i forberedelsen, udviklingen og anvendelsen af benchmarking og resultattavler og bidrage til dette

arbejde ved at forbedre de statistiske oplysningers kvalitet, rettidighed og tilgængelighed

• systematisk at foretage en nærmere undersøgelse af de mest effektive metoder, man harfundet frem til i andre dele

af Den Europæiske Union, således at de kan udnyttes fuldtud i overensstemmelse med den lokale kontekst

• at gøre status over erfaringerne i de medlemsstater, hvis vækst og produktivitetsresultaterhar været eksemplariske

siden midten af 1990'erne, for at se hvilken lære man kan drage af anvendelsen og udbredelsen af IKT, og hvilke

aktioner der har været medvirkende til at gøre det lettere og hurtigere for europæiske virksomheder, navnlig

SMV'er, at indføre IKT

13. OPFORDRER Kommissionen til

• at fortsætte sin opgørelse over de elementer, der er af afgørende betydning for produktivitetsvæksten i EU og i

medlemsstaterne, samt den rolle erhvervspolitikken og andre politikker spiller i den forbindelse

• hurtigt at forelægge forslag til en strategi for europæisk bioteknologipolitik, hvor der tages hensyn til denne

økonomiske aktivitets potentiale

• hurtigst muligt at forelægge en handlingsplan for en bedre regulering

14. OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til

• fortsat at samarbejde om udarbejdelse af kvantitative mål i erhvervspolitikken efter den åbne koordinationsmetode;

det er nødvendigt med hurtige fremskridt på dette område for opfylde Lissabon-målene

• at fortsætte arbejdet med benchmarking, navnlig hvad angår SMV'er, og til fortsat at fremlægge de relevante

resultattavler

• at intensivere arbejdet med henblik på at forbedre erhvervsmiljøet og sikre en korrekt opfølgning, gennemførelse

og underretning om fremskridt, navnlig gennem deres bidrag til Best-proceduren og det europæiske charter om

små virksomheder

• at intensivere debatten om e-økonomiens betydning med henblik på en samordnet integrering af e-dimensionen i

EU og de nationale politikker vedrørende europæiske virksomheders konkurrenceevne, idet der tages hensyn til

små virksomheders særlige behov, navnlig hvad angår brug af internettet og uddannelse, og en yderligere

udvikling af indsatsen, således at europæiske virksomheder får størst muligt udbytte af e-økonomien

• at fortsætte arbejdet med henblik på en forbedring af lovgivningens kvalitet og en forenkling af den

lovgivningsmæssige ramme, især ved hjælp af udviklingen af virkningsvurdering

• at udnytte potentialet for udveksling af god praksis og uddannelse i forbindelse med innovation i EU for at

forbedre virksomhedernes generelle præstationer i EU

• at fortsætte deres bestræbelser for at fremme fair konkurrence og et fuldt funktionsdygtigt indre marked."

FINANSIERING AF SMV'ER - KONKLUSIONER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM ERINDRER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon om at gøre EU til den mest

konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden med henblik på at skabe et gunstigt miljø for

etablering og udvikling af innovative virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV),

2. SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er vanskeligt for SMV, navnlig små virksomheder og virksomheder i

opstartfasen, at opnå tilstrækkelig finansiering,

3. SOM TAGER HENSYN TIL resultaterne af den konference, der blev afholdt herom i Louvain-la-Neuve den 24.-25.

oktober 2001, med deltagelse af repræsentanter for universitets-, erhvervs-, finans- og banksektoren samt af

industriministrene og Kommissionen,

4. SOM ERKENDER, at der på nedennævnte områder er gjort fremskridt, men samtidig UNDERSTREGER, at

yderligere forbedringer er nødvendige, FASTSLÅR AT:

• den kommende nye Basel-aftale om kapitalkonvergens kan få konsekvenser for SMV's adgang til finansiering,

navnlig for virksomheder i opstartfasen;

• SMV lider klart under manglende mulighed for sikkerhedsstillelse, og dette problem kan løses med forskellige

offentlige, private og gensidige garantiordninger;

• risikovurderingssystemerne bør være mere transparente og bedre tilpasset SMV's behov;

• der forekommer markedssvigt både på det officielle og det uofficielle marked for risikovillig kapital;

• fragmenteringen af børsmarkederne hæmmer SMV-finansiering;

• finansieringsmuligheder og dertil knyttede beskatningsspørgsmål har markante indvirkninger på iværksætterånden

i Den Europæiske Union;

• SMV lider under misforholdet mellem information på kapitaludbuds- og på kapitalefterspørgselssiden;

5. OPFORDRER Kommissionen til:

• at stimulere professionalismen hos de forskellige aktører på finansieringsområdet for aktier ved at pege på

eksempler på god praksis inden for offentlig og privat erhvervsuddannelse;

• at fremme kontakter mellem banker, andre finansielle kapitalindskydere og SMV med henblik på at udarbejde en

europæisk adfærdskodeks mellem banker og SMV, så de får bedre forståelse for hinanden, og at finde frem til

bedste praksis for, hvordan de administrative procedurer i forbindelse med finansiering eller offentlige garantier

kan gøres mindre komplicerede;

• regelmæssigt at vurdere SMV's adgang til finansiering;

• at undersøge, hvordan misforholdet mellem information på kapitaludbuds- og på kapitalefterspørgselssiden kan

mindskes, idet der især fokuseres på risikovurderingsmetoder, der er tilgængelige, transparente og tilpasset SMV's

behov;

• at udforske mulighederne for at øge kapitalmarkedernes likviditet;

• at forelægge en første statusrapport i 2003,

6. OPFORDRER Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til i højere grad at rette sine globallån mod de segmenter, hvor

markedets mangler er betydelige, og til at sikre sig, at EIB's finansieringsbestræbelser også får virkninger på SMV-

niveau,

7. OPFORDRER Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) til:

• at foretage en undersøgelse af risikodelingsordninger mellem den private og den offentlige sektor med særlig

henblik på garantiordninger og de forskellige former for securitisation;

• at overveje at etablere en garantiordning, der gør det lettere at rejse kapital og skaber en betydelig

multiplikatoreffekt for private finansieringskilder (banker, risikovillig kapital,

Business Angels)

og ikke strider

mod statsstøtteregler;

• at rette indsatsen vedrørende risikovillig kapital mod de segmenter, hvor markedets mangler er mest markante;

8. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til:

• at prioritere initiativer vedrørende adgang til finansiering, som f.eks. tiltag, der fremmer iværksætterånd, god

praksis i den finansielle forvaltning og kvalitetspræget finansiel information vedrørende SMV;

• at fremme kontakter mellem banker, andre kapitalindskydere og SMV for at fremme den gensidige forståelse."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KONKURRENCEPOLITIK

Rådet drøftede de centrale punkter i forslaget til forordning om indførelse af et nye system for gennemførelse af

konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.

Forslaget tager sigte på at decentralisere anvendelsen af Fællesskabets konkurrenceret ved hjælp af en direkte anvendelig

undtagelsesordning. Ordningen skal afløse det nuværende anmeldelsessystem, idet den bekræfter princippet om, at

aftaler automatisk er retsgyldige, når de ikke strider imod konkurrencereglerne.

Efter drøftelsen pålagde Rådet De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte den tekniske gennemgang af sagen, og

formandskabet drog følgende konklusioner:

"Formandskabet

• glæder sig over de nye fremskridt, der er gjort på grundlag af drøftelserne under det franske og det svenske

formandskab, og konstaterer med tilfredshed, at der er ved at være enighed om teksten til nogle af bestemmelserne

i forslaget;

• noterer sig, at delegationerne i stort omfang synes at tilslutte sig målet i artikel 3 i forslaget, for så vidt som det

tager sigte på at garantere virksomhederne lige vilkår i Den Europæiske Union og åbne vejen for, at nettet fungerer

optimalt;

• bekræfter imidlertid, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet med artikel 3, navnlig bestemmelsernes

følgevirkninger på de nationale lovgivninger;

• finder, at de overordnede principper for nettets virkemåde skal nedfældes i en fælles erklæring fra Rådet og

Kommissionen, medens de nærmere bestemmelser vil kunne fastsættes i en meddelelse fra Kommissionen, der er

udarbejdet i tæt samarbejde med medlemsstaterne;

• understreger princippernes betydning for nettets virkemåde som beskrevet i formandskabets rapport: nettet skal

være vektor for en mere effektiv anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler, hvor de forskellige myndigheder

samarbejder i en ånd af gensidig respekt og solidaritet.

Kommissionen vil fortsat have et særligt ansvar for udvikling af konkurrencepolitikken og for at den anvendes

konsekvent i hele Fællesskabet; bekræfter på ny, at det er nødvendigt at arbejdet aktivt videre på forslaget, for at det kan

vedtages næste år og den nye ordning gennemføres, før de første kandidatlande tiltræder Den Europæiske Union."

STATSSTØTTE

Rådet vedtog følgende konklusioner og noterede sig Kommissionens forelæggelse af dens første rapport om statsstøtte i

Den Europæiske Union (9. rapport vedrørende perioden 1995-1999).

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM HENVISER TIL

• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon om, at EU skal gøres til den mest konkurrencedygtige og

dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og

bedre job og større social samhørighed

• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm for så vidt angår navnlig medlemsstaternes forpligtelse til at

fortsætte deres bestræbelser på at nedbringe det almindelige statsstøtteniveau udtrykt i procent af

bruttonationalproduktet (BNP) senest i 2003 og nødvendigheden af i stedet at kanalisere støtten i retning af

horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål

• Rådets konklusioner af 26. november 2001 om forsyningspligtydelser

2. SOM TAGER UDGANGSPUNKT I de drøftelser, der fandt sted på industriministrenes uformelle konference med

deltagelse af Kommissionen, som blev afholdt den 26. oktober 2001 i Genval, hvor man bestræbte sig på at realisere

forpligtelserne fra Stockholm

3. ERKENDER nødvendigheden af at fremskynde omlægningen af statsstøttepolitikken for at yde mindre men bedre

støtte til gennemførelse af målsætningerne fra Stockholm og Lissabon, også med henblik på udvidelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. BEKRÆFTER PÅ NY nødvendigheden af at fortsætte bestræbelserne på at nedbringe støtten, navnlig den mest

konkurrenceforvridende støtte

5. ERKENDER, at Fællesskabets statsstøttepolitik fortsat bør hænge sammen med målsætningerne om økonomisk og

social samhørighed

6. ERKENDER nødvendigheden af at målrette statsstøtten mod klart definerede markedsfejl 7. BEKRÆFTER PÅ NY

nødvendigheden af større gennemskuelighed

8. UNDERSTREGER i den forbindelse relevansen og nytten af det statsstøtteregister og den resultattavle for statsstøtte,

som Kommissionen har udarbejdet

9. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

• at fortsætte deres bestræbelser på at nedbringe støtteniveauet udtrykt i procent af BNP

• først og fremmest at reducere den støtte, der har de største forvridende virkninger, for efterhånden at afskaffe den

• at omkanalisere støtten i retning af horisontale mål, herunder samhørighed og, hvor det er relevant, små og

mellemstore virksomheder (SMV'er)

• at gøre endnu større brug af forudgående og efterfølgende vurderinger af støtteordningerne for at afbalancere dem

på en mere effektiv måde; sådanne vurderinger bør koncentreres om støtteordningernes kvalitet, deres virkninger

for konkurrencen og deres gennemslagskraft

• at forbedre gennemsigtigheden og kvaliteten af indberetningen til Kommissionen, navnlig ved nationale kontrol-

og opfølgningsprocedurer og, hvor det er muligt, ved forelæggelse af relevante statistikker

10. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

• sammen med medlemsstaterne at udvikle statistiske værktøjer, der gør det muligt at sikre en opfølgning af disse

konklusioner, og til at udvikle effektivitets- og efficiensindikatorer; disse indikatorer bør derefter, hvor dette er

hensigtsmæssigt, supplere resultattavlen i højere grad at vurdere støttens indvirkning på konkurrencen på grundlag

af økonomiske kriterier

• at tilskynde til erfaringsudvekslinger og samordnede evalueringer, så der kan foretages en benchmarking af, hvor

effektive instrumenterne er på EU-plan

• at fortsætte sine bestræbelser på at forenkle EU-reglerne for statsstøtte, at modernisere dem og at gøre dem klarere,

så de bliver mere effektive, navnlig hvad angår de forskellige processers varighed

• at forelægge en første evaluering af fremskridtene i 2002."

JERN OG STÅL

Rådet påhørte Kommissionens forelæggelse af sekstende rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-

traktatens artikel 95.

For så vidt angår EKSF-traktatens udløb anmodede Rådet efter en drøftelse om, hvor langt man er nået med denne sag,

De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte arbejdet og aflægge beretning på næste samling.

SKIBSBYGNING

Rådet havde en indgående drøftelse om forslaget til forordning om en midlertidig defensiv ordning for

skibsbygningsindustrien.

Formålet med forslaget er at dæmme op for illoyal konkurrence fra Korea i det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte

den parallelle tvistbilæggelsesprocedure, som Kommissionen har planer om at indlede mod dette land i WTO. Den

foreslåede mekanisme begrænser til de markedssegmenter, hvor den pågældende praksis beviseligt har været til direkte

skade for EU's industri.

Efter drøftelsen konstaterede Rådet, at det ikke kunne opnå kvalificeret flertal til Kommissionens forslag på dette

stadium, og besluttede at vende tilbage til sagen på en kommende samling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BÆREDYGTIG UDVIKLING

Kommissionen gav Rådet en redegørelse for det hidtidige arbejde med opfølgningen af konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i Göteborg for så vidt angår bæredygtig udvikling.

Kommissionens redegørelse vedrørte mere specifikt:

• strategien for en ny kemikaliepolitik

• handel med emissionsrettigheder

• miljøansvar.

BIOTEKNOLOGI

Rådet noterede sig, hvor langt man er nået med arbejdet til opfølgning af Kommissionens vedtagelse af høringsoplægget

med titlen "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi".

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Stockholm anmodede om, at det undersøges, hvilke foranstaltninger der er

nødvendige for at udnytte potentialet i bioteknologien fuldt ud og styrke den europæiske konkurrenceevne.

Kommissionens meddelelse tager sigte på at imødekomme denne ventetid ved at foreslå en strategi, der omfatter

konkurrencedygtighed, innovation, forskning, regulering, den internationale dimension, inddragelse af befolkningen og

etiske imp likationer.

VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR - GRØNBOG

Rådet påhørte Kommissionens præsentation af grønbogen med titlen "Fremme af en europæisk ramme for

virksomhedernes sociale ansvar".

Dette dokument indeholder en undersøgelse af, hvordan EU kan fremme virksomhedernes sociale ansvar både i EU og

på nationalt plan, samt hvordan man får mest udbytte af de eksisterende erfaringer, fremmer udvikling af nyskabende

metoder og gør evaluering og validering af de forskellige initiativer i Europa mere pålidelige. Det foreslår en strategi

baseret på mere forpligtende partnerskaber, hvor alle aktører spiller en aktiv rolle.

LUFTFARTSINDUSTRIEN

Kommissionen gav Rådet en redegørelse for de hidtidige drøftelser i Den Rådgivende Gruppe på højt niveau vedrørende

luftfartsindustrien ("STAR 21-initiativet").

Denne gruppe, som holdt sit første møde den 6. juli 2001, skal først og fremmest analysere:

• den generelle økonomiske situation og den politiske og forskriftsmæssige ramme for den europæiske

luftfartsindustri i en overordnet sammenhæng

• den europæiske luftfartsindustris rolle i forbindelse med opfyldelse af Unionens nuværende og kommende

strategiske behov inden for områderne mobilitet, sikkerhed og forsvar, teknologi og anvendelse af luftrummet.

EVENTUELT

ERHVERVSCENTRE - INTERNATIONAL KONFERENCE

Rådet noterede sig oplysningerne fra den belgiske delegation om den internationale konference om erhvervscentre, der

blev afholdt den 14.-15. november 2001 i Bruxelles.

FJERDE EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCE MELLEM INDUSTRIMINISTRE

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om de hidtidige forberedelser af fjerde konference mellem

industriministrene, der finder sted den 9.-10. april 2002 i Malaga (Spanien).

FINANSIERING AF SMV - REVISION AF BASEL-AFTALEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet påhørte den østrigske delegations præsentation af de mulige følger af den igangværende revision af Basel-aftalen

for de kreditfinansierede SMV.