Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 398
Offentligt
1462188_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 398)
transportministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
TRU, Alm. del - bilag 370 (Løbenr. 7077)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
28. februar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat om Kommissionens
henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om
vilkårene for Fællesskabets tiltrædelse af Konventionen vedrørende internationale jernbanebefordringer
(COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilnius Protokollen af 3. juni 1999, KOM (2002) 24 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462188_0002.png
Trafikministeriet
Notat
Dato
J.nr.
Sagsbeh.
Org. enhed
: 27. februar 2002
: KEL, lokaltelefon 24392
: 7. Kontor
:
Grundnotat om Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen
til at føre forhandlinger om vilkårene for Fællesskabets tiltrædelse af Konventionen vedrørende internationale
jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilnius Protokollen af 3. juni 1999. KOM(2002)
24 endelig
1. Baggrund og indhold.
Den mellemstatslige Organisation for den Internationale Jernbanebefordring (OTIF) har 40 medlemmer - bl.a. alle de
nuværende medlemmer af den Europæiske Union samt alle de ansøgerlande, som har jernbaner.
OTIF’s retsgrundlag er "Konventionen om internationale jernbanebefordringer" af 9. maj 1980 (COTIF 80), som er ændret
ved Vilnius-protokollen af 3. juni 1999 (COTIF 99). Vilnius-protokollen er nu ved at blive ratificeret i medlemsstaterne.
Kommissionen har gennem vedtagelse af en række direktiver fået tillagt kompetence på en række områder, som er omfattet
af COTIF 99.
Fællesskabet ønsker nu at tiltræde COTIF for at det kunne udøve sine beføjelser. Fællesskabet vil derfor tiltræde COTIF 99
samtidig med, at medlemsstaterne ratificere konventionen. Kommissionen ønsker derfor et forhandlingsmandat, idet
Fællesskabets betingelser for medlemskab, ifølge COTIF 99, skal forhandles og fastlægges i en aftale.
Kommissionens foreslår, at den får følgende mandat til at forhandle en sådan aftale:
1. Fællesskabet skal råde over det samme antal stemmer som dets medlemsstater på de områder, hvor Fællesskabet har
kompetencen.
1. Erklære - som det er muligt ifølge COTIF 99 - at fællesskabet ikke agter at anvende bestemte dele af konventionen om
tekniske standarder og godkendelse af jernbanemateriel, samt at andre undtagelser senere kan komme på tale.
1. Præcisere – i overensstemmelse med COTIF 99 – at fællesskabslovgivningen for medlemsstaterne har forrang for
COTIF 99.
2. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende organisationer:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462188_0003.png
Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for
Handel, Transport og Service, ARRIVA Danmark A/S, Danmarks TransportForskning, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Speditører, Det Kommunale Kartel, DSB,
Erhvervenes Transportudvalg, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Privathavne, Fælleskontoret for Privatbanerne,
HK/Stat , Trafik & Jernbane, Hovedstadens Udviklingsråd, Jernbanearbejdernes Fagforening, Kombi Dan A/S,
Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Metro Service A/S, NOAH-Trafik, Railion
Denmark A/S, Sammenslutningen af Danske Havne, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsansattes Kartel, Sund og
Bælt Holding A/S, TraXion A/S, Ørestadsselskabet I/S og Øresundsbrokonsortiet.
Et supplerende grundnotat vil blive fremsendt, når høringssvarene foreligger.
3. Statsfinansielle, lovgivningsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
4. Nærheds og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen nævner ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, at Fællesskabet tiltræder Vilnius-protokollen (COTIF 99), idet Fællesskabet
gennem vedtagelsen af en række direktiver i de seneste år er tillagt kompetence på de områder, som konventionen dækker.
5. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.