Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 427
Offentligt
1462159_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 427)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
7. marts 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets grundnotat om forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, KOM
(2001) 729.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462159_0002.png
MILJØstyrelsen 5. marts 2002
J. nr. 1034-0044
MEM-408-MST
GRUNDNOTAT
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og
emballageaffald
KOM (2001) 729
1. Status
Kommissionen sendte den 11. december 2001 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 95 stk. 1 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren
om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø) d. 4. marts 2002 med henblik på en redegørelse for
forhandlingsstatus.
2. Formål og indhold
Forslaget opfylder kravene i artikel 6 stk. 3, litra b), og 6, stk. 1, litra c), i det gældende direktiv om emballage og
emballageaffald (94/62). Det fremgår af artikel 6 stk. 3, litra b), at senest seks måneder inden afslutningen af den første
femårsperiode, opstiller Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, de konkrete mål for nyttiggørelse
(materialegenvinding samt forbrænding med energiudnyttelse) og materialegenvindi ng af emballageaffald for anden
femårsperiode. Det skal bemærkes, at den første femårsperiode udløb 30. juni 2001.
Kommissionen anfører, at forslagets formål er begrænset til at opstille de mål for nyttiggørelse og materialegenvinding,
der skal nås inden 30. juni 2006, og præcisere de hertil benyttede definitioner.
Kommissionen anfører, at der er behov for en mere gennemgribende revision af direktivet. Det vurderes dog ikke at være
muligt at gennemføre dette på nuværende tidspunkt uden yderligere forsinkelser i vedtagelsen af de reviderede mål.
Kommissionen foreslår, at den samlede nyttiggørelse af emballageaffald skal være mellem 60% og 75 % på vægtbasis
mod 50-65% i det nuværende direktiv. Tilsvarende er det foreslåede mål for genanvendelse minimum 55% og
maksimum 70% på vægtbasis mod 25-45% i det nuværende direktiv. For de enkelte materialer er målene for
genanvendelse minimum 60% for glas, 55% for papir og pap, 50% for metal og 20 % for plast. For plast gælder e
ndvidere at målet på de 20% udelukkende skal nås ved mekanisk genvinding og /eller kemisk genanvendelse til
plastmaterialer. I det nuværende direktiv opereres med et minimumsmål på 15% for hvert materiale.
Alle målene skal være nået senest 30. juni 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462159_0003.png
Der opstilles ikke kvantitative mål for genanvendelse af emballager af andre materialer end de fire ovenfor nævnte
(f.eks. træ og tekstiler) – hverken i det nuværende direktiv eller i det foreliggende forslag.
Endvidere indeholder forslaget et bilag 1, som giver en uddybning af fortolkningen af definitionen af emballage. Endelig
indeholder forslaget definitioner på mekanisk genvinding, og to forskellige former for kemisk genanvendelse.
Det bemærkes, at den danske oversættelse er forkert, idet ’recovery’ er oversat til genanvendelse i stedet for
nyttiggørelse, og recycling er oversat til genvinding i stedet for genanvendelse.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører i relation til nærhedsprincippet, at der med forslaget er tale om at gennemføre en revision i
overensstemmelse med krav, som er fastsat emballagedirektivet. Der er således tale om gennemførelse af en allerede
vedtaget retsakt, og forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Nedenstående betragtninger er gjort under forudsætning af, at den samlede genanvendelse beregnes på basis af
materialerne pap/papir, glas, plast, metal, som det har været muligt under det nuværende direktiv. Træ og tekstiler er
således ikke medregnet i de samlede genanvendelses procenter.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Det nuværende emballagedirektiv er implementeret i affaldsbekendtgørelsen (nr. 619 af 27. juni 2000) og i
bekendtgørelsen om visse krav til emballager nr. 298 af 30. april 1997 med senere ændringer.
Forslaget vurderes at medføre ændringer af begge de ovennævnte bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser:
Overordnet vil de økonomiske konsekvenser være beskedne, da Danmark allerede har nået målet for nyttiggørelse og er
tæt på at nå det foreslåede mål for genanvendelse. Der vil dog være behov for yderligere initiativer for at sikre, at
Danmark når de foreslåede mål for genanvendelse af metal og plast.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være små. Indsamlingen af transportemballageplastaffald skal
øges. Med det nuværende prisniveau for plastaffald vurderes udsortering af plast at være indtægtsgivende eller i det
mindste udgiftsneutralt for den enkelte virksomhed i forhold til alternativ bortskaffelse. Et skærpet krav om udsortering
af transportemballage plast fra mindre virksomheder vurderes for tiden teknisk og økonomisk i e t indsamlingsforsøg.
Der forventes at være tale om en meget begrænset økonomisk belastning for virksomhederne. Et evt. krav om forbedret
udsortering af metal fra forbrændingsslagger vil medføre merudgifter for visse forbrændingsanlæg.
Der forventes ikke umiddelbart at være økonomiske konsekvenser for forbrugerne, såfremt plastgenanvendelsesmålet
kan nås ved indsamling af transportemballager. Hvis det ikke er tilstrækkeligt at indsamle transportemballageaffald af
plast for at nå målet om 20% genanvendelse, kan der blive tale om at indføre en obligatorisk kommunal
indsamlingsordning for plastflasker og dunke fra husholdninger. Da ordningen skal gebyrfinansieres, bliver det den enke
lte forbruger, der betaler. En sådan ordning med indsamling på genbrugsstationer vil koste ca. 1,9 mill. kr. mere end
afbrænding på et forbrændingsanlæg for 2.500 tons indsamlet plastemballageaffald.
Omkostninger for kommuner og amter.
Der forventes ikke at være øgede omkostninger for kommuner og amter ved gennemførelse af forslaget. En evt.
obligatorisk indsamlingsordning for plastflasker og dunke fra husholdninger skal gebyrfinansieres og vil dermed være
udgiftsneutrale for kommunerne.
Administrative konsekvenser
Implementeringen af forslaget forventes ikke at medføre større behov for dataindsamling og rapportering end det, der
allerede er gældende ifølge det nuværende direktiv. Data til rapporteringen baserer sig på
emballageforsyningsstatistikken og materialestrømsstatistikker for de enkelte materiale. Disse statistikker anvendes bl.a.
tillige af industrien til opfyldelse af transportemballageaftalen og har hidtil været finansieret via Miljørå ;det for renere
produkter.
Beskyttelsesniveau
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462159_0004.png
Forslaget vurderes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark såvel som i EU.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos 80 interessenter.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Emballageindustriens branchefællesskab (EIB), Plastindustrien i
Danmark (PI), Aluminium og miljø (AM), Emballageindustrien (EB), Bryggeriforeningen (BF), Rexam glass, Renosam,
Affaldsteknisk Samarbejde (AS), De samvirkende købmænd (DSK), COOP Danmark a/s, Københavns kommune (KK),
CO-industri, Landbrugsrådet (LR). Danmarks Naturfredningsforening (DN), Det økologiske råd (DØR) , Dansk Tran
sport og Logistik (DTL), Advokatsamfundet, advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted (BBD), Finansministeriet, Økonomi-
og Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet.
DN, Renosam, AS og DØR anfører, at de gerne havde set en bredere revision af direktivet, herunder bl.a. en øget indsats
ift. forebyggelse, genbrug og de væsentlige krav. DN kan derfor støtte, at der indsættes en dato for en fremtidig mere
gennemgribende revision.
DI, EB, EIB, BF, PI og Finansministeriet støtter, at der foretages en snæver revision af emballagedirektivet.
AM ønsker øgede målsætninger for genanvendelse og nyttiggørelse. DØR finder, at målene for genanvendelse er for
lave og uambitiøse.
AM er imod materialedifferentierede mål, men ønsker et fælles højere genanvendelsesmål for alle materialer.
EB kan acceptere målet for genanvendelse af papir og pap. PI anfører at en indsamling på 20% må forventes at ligge på
grænsen af, hvad det er fornuftigt at materiale genanvende ud fra en afvejning af miljø og økonomi. PI anfører endvidere
at det skulle være muligt at nå 20% genanvendelse i 2006, men det vil kræve en stor indsats fra både virksomheder og
kommuner. DSK og Renosam anfører, at det kan være vanskel igt at nå det foreslåede mål for genanvendelse af plast.
DN finder at genanvendelsesmålene for metal og plast er alt for lave. CO-industri ønsker højere mål for glas og metal.
Renosam mener, det fortsat bør være op det enkelte medlemsland frit at vælge, om det ønsker at medregne træ i de
emballagedata, som indrapporteres til Kommissionen.
DN, DØR, Renosam , CO-industri og BBD finder endvidere, at der ikke bør anvendes maksimumsmål. DI, EIB anfører,
at anvendelsen af maksimumsmål ikke gør nogen skade.
DI, EIB, PI, Renosam, DSK, DN og Finansministeriet støtter, at genbrug af emballage bør kunne regnes med i
genanvendelsesmålene, så lande med effektive genbrugssystemer krediteres herfor. BF ønsker en fleksibel model for
hvordan genbrug kan medregnes, men ønsker ikke at der opstilles mål for genbrug.
Økonomi- og Erhvervsministeriet anfører, at da Danmark allerede er tæt på at opfylde de foreslåede mål, vil der
konkurrencemæssigt være tale om en relativ forbedring for danske virksomheder, i det alle EU-lande forpligtes til at
højne procentsatserne for nyttiggørelse/genanvendelse.
EIB har svært ved at se logikken og hvori sondringen mellem de forskellige former for kemisk genanvendelse af plast
består. PI kan acceptere denne sondring, men kan ikke forstå hvorfor definitionen af kemisk genvinding er begrænset til
en enkelt proces. KK finder, at det er udmærket, at der skelnes mellem forskellige former for kemisk genanvendelse af
plast, hvis der sker en højnelse af lødigheden i plastgenanvendelsen.
Rexam påpeger, at formuleringen i artikel 8, stk. 2 vedrørende angivelse af materialets sammensætning på emballage i
praksis ikke vil være mulig for glas.
DI, EB, EIB positive overfor at indføje et bilag, der bidrager til fortolkning af emballage. LR finder at bilag 1 ikke er
tilstrækkeligt præcist og selvmodsigende. COOP har forslag til præcisering af eksempler i bilag 1.
DI, EB, EIB, BF, AS gør opmærksom på, at der er en oversættelsesfejl af begreberne "recovery" og "recycling" i den
danske udgave af forslaget. Miljøstyrelsen opfordres til at sikre overensstemmelse mellem dansk lovgivning og den
danske oversættelse.
Sagen blev drøftet på møde i miljøspecialudvalget d. 8. februar, hvor der fremkom følgende bemærkninger:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462159_0005.png
Landbrugsrådet efterlyste en dansk holdning til de guidelines for afgrænsningen af definitionen af emballage, som er
indeholdt i forslaget.
Dansk Industri støtter generelt, at der på nuværende tidspunkt foretages en forholdsvis snæver revision af direktivet. Dansk
Industri kan også støtte det niveau, som Kommissionen har foreslået for de nye mål, dog med forbehold for kommende
høringssvar fra emballagevirksomhederne. Dansk Industri kunne endvidere støtte, at der sker en tydeliggørelse af
definitionerne af emballage. Dansk Industri opfordrede derudover til, at der bliver taget hånd om sprogforbistringen både i
det gældende direktiv og i det foreliggende forslag i relation til terminologien i den danske lovgivning. Dansk Industri kunne
endvidere støtte, at Danmark forsøger at få genbrugt emballage talt med ved opgørelsen af målene.
Finansministeriet bemærkede, at behovet for økonomisk afvejning i forhold til fortolkningen af affaldshierarkiet bør afspejles
i den danske holdning.
Det Økologiske Råd havde gerne set en bredere revision af direktivet, herunder blandt andet en indførelse af restriktioner for
anvendelsen eller en udfasning af PVC og phatalater.
Danmarks Naturfredningsforening foreslog, at der i en evt. artikel med fastlæggelse af en dato for en snarlig bredere revision
af direktivet bør indeholdes nogle krav om, hvilke emner, revisionen bør omfatte. DN anbefalede endvidere, at regeringen
under alle omstændigheder iværksætter en indsamlingsordning for plastflasker og –dunke fra husholdninger.