Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 468
Offentligt
1462118_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 25. januar 2002 (06.02)
(OR. fr)
5654/02
ADD 1
ECOFIN 36
SOC 35
AG 2
MI 9
IND 4
RECH 18
EDUC 14
ENER 19
ENV 37
FØLGESKRIVELSE
fra:
Bernhard ZEPTER, vicegeneralsekretær for Europa-Kommissionen
modtaget den:
17. januar 2002
til:
Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant
Vedr.:
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene til støtte for
Kommissionens rapport til mødet i Det Europæiske Råd i Barcelona i foråret
Lissabon-strategien – gennemføre forandringer
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2002) 29.
________________________
Bilag:
SEK(2002) 29
5654/02 ADD 1
DG G
alp/sol
DA
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0002.png
COUNCIL OF
THE EUROPEAN UNION
Brussels, 25 February 2002 (27.02)
(OR. fr)
5654/02
ADD 2
ECOFIN 36
SOC 35
AG 2
MI 9
IND 4
RECH 18
EDUC 14
ENER 19
ENV 37
COVER NOTE
from :
date of receipt :
to :
Subject :
Mr Bernhard ZEPTER, Deputy Secretary-General of the European
Commission
22 February 2002
Mr Javier SOLANA, Secretary-General/High Representative
Annex 2 to the Commission Staff Working Paper: The Lisbon strategy –
Making change happen
Delegations will find attached Commission document SEC(2002) 29/2
1
.
________________________
Encl.: SEC(2002) 29/2
1
This document contains additional updated data not available at the time of adoption of
Annex 2, which is contained in 5654/02 ADD 1 and 5654/02 ADD 1 REV 1 (English, French
and German versions).
mip/MCK/ck
DG G
5654/02 ADD 2
EN
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0003.png
COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES
Brussels, 22.2.2002
SEC(2002) 29/2
ADDENDUM
updated and completed data not
available at the time of adoption
ANNEX 2
to the
Commission Staff Working Paper
in support of the Report from the Commission
to the Spring European Council in Barcelona
{COM(2002)14 final}
THE LISBON STRATEGY – MAKING CHANGE HAPPEN
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0004.png
GENERAL ECONOMIC BACKGROUND
Indicator a1:
Indicator a2:
Indicator b1:
Indicator b2:
Indicator c1:
Indicator c2:
Indicator c3:
Indicator d:
Indicator e:
Indicator f:
Indicator g:
GDP per capita in PPS
Real GDP growth rate
Labour productivity per person employed
Labour productivity per hour worked
Total Employment Growth
Employment Growth - females
Employment Growth - males
Inflation rate
Unit labour cost growth
Public Balance
General Government Debt
1.
EMPLOYMENT
Total employment rate
Employment rate - females
Employment rate - males
Total employment rate of older workers
Employment rate of older workers - females
Employment rate of older workers - males
Gender pay gap
Tax rate on low-wage earners
Life-long learning (adult participation in education and training)
Indicator I.1.1
Indicator I.1.2
Indicator I.1.3
Indicator I.2.1
Indicator I.2.2
Indicator I.2.3
Indicator I.3:
Indicator I.4:
Indicator I.5:
Indicator I.6.1: Accidents at work - serious accidents
Indicator I.6.2: Accidents at work - fatal accidents
Indicator I.7.1: Total Unemployment rate
Indicator I.7.2: Unemployment rate - females
Indicator I.7.3: Unemployment rate - males
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0005.png
2.
INNOVATION AND RESEARCH
Spending on Human Resources (Public expenditure on education)
Indicator II.1:
Indicator II.2.1: R&D expenditure - BERD
Indicator II.2.2: R&D expenditure - GERD
Indicator II.3.1: Level of internet access - household
Indicator II.3.2: Level of Internet access - enterprise
Indicator II.4:
Science and technology graduates
Indicator II.5.1: Patents - EPO
Indicator II.5.2: Patents - USPTO
Indicator: II.6.1: Venture capital - early stage
Indicator: II.6.2: Venture capital - expansion & replacement
Indicator II.7.1: ICT expenditure - IT expenditure
Indicator II.7.2: ICT expenditure - Communications expenditure
3.
ECONOMIC REFORM
Indicator III.1.1: Relative price levels
Indicator III.1.2: Price convergence between EU Member States
Indicator III.2a.1: Price of telecommunications - local calls
Indicator III.2a.2: Price of telecommunications - national calls
Indicator III.2a.3: Price of telecommunications - calls to USA
Indicator III.2b.1: Electricity prices - industrial users
Indicator III.2b.2: Electricity prices - households
Indicator III.2c.1: Gas prices - industrial users
Indicator III.2c.2: Gas prices - households
Indicator III.3.1: Market share of the largest generator in the electricity market
Indicator
Indicator
Indicator
III.3.2.a:
III.3.2.b:
III.3.2.c:
Market share of the incumbent
local calls (including calls to the Internet)
Market share
long distance
of
the
the
incumbent
incumbent
in
in
in
fixed
fixed
fixed
telecommunications
telecommunications
telecommunications
-
-
-
Market share of
international calls
Indicator III.3.3: Market share of the incumbent in mobile telecommunications
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0006.png
Indicator: III.4: Public procurement
Indicator: III.5: Sectoral and ad hoc State Aid
Indicator: III.6: Capital raised on stock markets
Indicator: III.7: Business investment
4.
SOCIAL COHESION
Distribution of Income (S80/S20 ratio)
Indicator IV.1:
Indicator IV.2.1: Risk of poverty rate before social transfers
Indicator IV.2.2: Risk of poverty rate after social transfers
Indicator IV.3: Persistent risk of poverty
Indicator IV.4: Regional cohesion
Indicator IV.5: Early school-leavers not in further education or training
Indicator IV.6: Long-term unemployment rate
Indicator IV.7: Population in jobless households
5.
ENVIRONMENT
Emissions of greenhouse gases
Energy intensity of the economy
Indicator V.1:
Indicator V.2:
Indicator V.3.1: Volume of freight transport relative to GDP
Indicator V.3.2: Volume of passengers transport relative to GDP
Indicator V.4.1: Modal split of freight transport - percentage share of road
Indicator V.4.2: Modal split of passengers transport - percentage share of cars
Indicator V.4.3: Modal split of passengers transport - percentage share of aviation
Indicator V.5.1: Urban air quality - Ozone exposure above limit values
Indicator V.5.2: Urban air quality - Particulate (PM10) exposure above limit values
Indicator V.6.1: Municipal waste collected
Indicator V.6.2: Municipal waste landfilled
Indicator V.6.3: Municipal waste incinerated
Indicator V.7:
Share of renewable energy
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0007.png
"SEC_2002_29_A
NNEX 2_EN.xls"
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0008.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.1.2002
SEC(2002) 29
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
til støtte for Kommissionens rapport
til mødet i Det Europæiske Råd i Barcelona i foråret
{COM(2002)14 final}
LISSABON-STRATEGIEN – GENNEMFØRE FORANDRINGER
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
1.
2.
3.
4.
5.
6.
II
DEN GENERELLE UDVIKLING EFTER DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I
LISSABON.............................................................................................................. 3
Den makroøkonomiske situation .............................................................................. 3
Beskæftigelse........................................................................................................... 4
Uddannelse, faglig uddannelse, forskning og innovation .......................................... 7
Den økonomiske reform......................................................................................... 10
Social samhørighed ................................................................................................ 12
Miljø...................................................................................................................... 14
Eksempler på udviklingen af politikker efter Det Europæiske Råds møde
i Lissabon............................................................................................................... 17
BILAG 1 Lissabon – to år efter: Oversigt over det hidtil opnåede ........................................ 22
BILAG 2 Strukturelle indikatorer 2002....................................................................................
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0010.png
Fremskridt med hensyn til de politikmål, som blev fastlagt med Lissabon-strategien: en
oversigt
Dette arbejdsdokument er blevet udarbejdet som støtte for Europa-Kommissionens
rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona. I afsnit I gives der en
detaljeret analyse af de fremskridt, der er sket mht. gennemførelsen af de mål, der er
fastlagt for EU i Lissabon-strategien. I afsnit II gives en række konkrete eksempler
på udviklingen mht. politikkerne til gennemførelse af Lissabon-strategien. Som
supplement er der to bilag.
I bilag I gives der en oversigt over den nye politik og de andre aktioner, der blev
udarbejdet på EU-niveau som reaktion på denne strategi. Der anføres også forslag,
som for indeværende behandles i Rådet og Europa-Parlamentet, samt i tilfælde af
vedtagne foranstaltninger, også den dato, hvor disse er trådt i kraft. I dette bilag
henvises der specifikt til de politikker, som indgår i dagsordenen for den sociale og
arbejdsmarkedsmæssige politik, hvor Kommissionen om kort tid vil fremlægge en
særskilt resultattavle som svar på mandatet fra Det Europæiske Råds møde i
Stockholm om regelmæssig beretning om fremskridt mht. gennemførelsen af denne
dagsorden.
I bilag II er der anført den samlede række af vedtagne strukturelle indikatorer, som
har været med til at danne grundlag for denne evaluering. Disse indikatorer findes
sammen med de relevante data og definitioner på Eurostats websted
(http://europa.eu.int/comm/eurostat), hvor de regelmæssigt føres ajour. Som følge af
tidspunktet for denne rapports offentliggørelse er mange af de foreliggende data
forventninger og skøn for 2001.
I
DEN GENERELLE UDVIKLING EFTER DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE
I LISSABON
D
EN MAKROØKONOMISKE SITUATION
(Jf. strukturelle indikatorer/den generelle økonomiske baggrund)
1.
Der har været et stærkt fald i den økonomiske aktivitet i verdensøkonomien.
Stigningen i oliepriserne, sammenbruddet i boblen af dot-com-virksomheder og
sammenbruddet i verdenshandelen udgjorde vigtige faktorer i den økonomiske
nedtur. Denne række af chok uden fortilfælde har påvirket den økonomiske aktivitet i
verden bemærkelsesværdigt hurtigt.
Ud over den direkte virkning på handelen synes globaliseringen af de finansielle
markeder og den stigende internationalisering i mange virksomheder at have spillet
en vigtig rolle. På trods af et sundt grundlag har EU derfor ikke været i stand til at
undgå denne økonomiske afmatning.
De tragiske begivenheder den 11. september og den efterfølgende politiske udvikling
har yderligere styrket den usikkerhed, som allerede var fremherskende på
markederne, i erhvervslivet og blandt forbrugerne. Sandsynligvis vil den yderligere
mindske den økonomiske aktivitet på kort sigt og forsinke en eventuel bedring af den
økonomiske aktivitet.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ikke desto mindre er der grund til forsigtig optimisme og en tro på, at der vil vise sig
en bedring i den økonomiske aktivitet i 2002. Der findes ingen større skævheder i
EU-økonomien, og basalt er det økonomiske grundlag i vid udstrækning sundt takket
være indsatsen i forbindelse med Den Økonomiske og Monetære Union og
indførelsen af euroen.
Endvidere har udsigterne til en faldende inflation for nylig ført til et yderligere
rentefald og en lettelse i den monetære politik, der vil bane sig vej i økonomien i de
kommende kvartaler.
Der forventes således en beskeden fremgang i første halvdel af næste år som følge af
fornyet tillid, en genopretning af det private forbrug (støttet af et yderligere fald i
inflationen) og en genopbygning af virksomhedernes lagre for at kunne opfylde den
kommende efterspørgsel. Styrken i en sådan vækst vil først vise sig i anden halvdel
af året, hvis eksportmarkederne genvinder deres styrke, således at væksten i 2002
forventes at ligge lavere for året som helhed end i 2001. På kort sigt er udfordringen
at tackle den cykliske stigning i arbejdsløsheden og især at stoppe enhver yderligere
stigning i langtidsarbejdsløsheden og at fastholde arbejdsstyrkens anvendelighed på
arbejdsmarkedet.
2.
B
ESKÆFTIGELSE
(Jf. de strukturelle indikatorer/beskæftigelse)
Et godt resultat i 2000
Parallelt med den stærke økonomiske vækstrate forbedredes beskæftigelsen markant
i 2000, da der blev skabt ca. 3 mio. job i EU. Dette var mest åbenlyst i
højteknologiske og videnintensive virksomheder.
Som et resultat heraf steg den generelle erhvervsfrekvens (jf. grafen) med en procent
til 63,2 %. Fremgangen var særlig udpræget i Spanien, Irland og Nederlandene, hvor
erhvervsfrekvensen steg med ca. to procentpoint, men der er stadig meget store
forskelle mellem medlemsstaternes erhvervsfrekvens.
Skal målene for beskæftigelsen i Lissabon-strategien nås, vil det i sidste ende
afhænge af, om der skabes en varig beskæftigelse i dette tiår. Der er rigelige
muligheder for fremskridt. Især de fire store medlemsstater i euro-området må tage
en større del af byrden ved at forbedre deres arbejdsmarked, hvis
beskæftigelsesmålene skal opfyldes. Det kortsigtede prioriterede mål vil være, at
man gør noget ved den cykliske stigning i arbejdsløsheden i forbindelse med den
nuværende økonomiske afmatning.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0012.png
Erhvervsfrekvens i 2000 (%)
Kvinders erhvervsfrekvens i 2000 (%)
Erhvervsfrekvens for ældre arbejdstagere
i 2000 (%)
B
L
I
E
I
E
EU
EL
B
F
L
EU
IRL
D
A
FIN
P
S
UK
NL
DK
20
30
40
50
60
70
2010
EL
L
B
IRL
EU
F
D
A
P
NL
UK
FIN
S
DK
80
20
30
40
50
EU
2010
I
A
F
E
D
EU
NL
EL
FIN
IRL
UK
P
DK
S
EU
2010
60
70
80
20
30
40
50
60
70
Der er meget store udsving i kvinders erhvervsfrekvens i EU, og den er fortsat meget
lav for ældre arbejdstagere
Erhvervsfrekvenserne steg både for mænd og kvinder i de fleste medlemsstater i
2000 og i 2001. Syv medlemsstater når i øjeblikket eller er nær på målet 70 % som et
EU-gennemsnit, der er fastsat i Lissabon.
Erhvervsfrekvensen er fortsat lavere for kvinder med 54% i 2000 og et skøn på
54,7 % i 2001
1
set over for målet på 57 % i 2005 og 60 % i 2010, selv om det er
kvinderne, der har fået mest ud af det imponerende antal nyoprettede job i 2000. Men
mens erhvervsfrekvensen for mænd i EU i 2000 havde udsving på ca. 15 %, var
udsvingene for kvinder på mere end 30 %. Italien, Grækenland og Spanien har alle
erhvervsfrekvenser for kvinder på eller omkring 40 % eller lidt over.
Situationen for ældre arbejdstagere er endnu mere problematisk. Kun Sverige,
Danmark, Portugal og Det Forenede Kongerige opfylder i øjeblikket målet fra
Lissabon om en erhvervsfrekvens på 50 % for personer mellem 55 og 64 år. Den
gennemsnitlige erhvervsfrekvens i EU steg kun let i 2001 til 38,3 %
2
fra 37,8 % i
2000. Dette er elleve procentpoint under målet fra Lissabon. Den demografiske
udvikling indebærer, at denne del af befolkningen udgør en stadig større del, hvilket
kan gøre de nødvendige tilpasninger mere vanskelige. Det vil kræve en særlig indsats
fra de fire medlemsstater, hvor frekvensen i 2000 lå på mellem 26 og 30 %. Det er
nødvendigt at man styrker incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet, og
man må især i det nuværende økonomiske klima være meget forsigtig med at indføre
foranstaltninger, der opmuntrer til tidlig pensionering, hvilket blot kan gøre dette
problem endnu mere alvorligt.
1
2
Skøn baseret på foreliggende data. Den samlede række af strukturelle indikatorer vil blive regelmæssigt
ajourført på Eurostats websted - http://europa.eu.int/comm/eurostat.
Skøn baseret på foreliggende data.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0013.png
Arbejdsløsheden faldt fortsat i år 2000 og i første del af 2001
Arbejdsløsheden faldt i næsten alle medlemsstaterne i 2000 og stabiliserede sig
herefter i det meste af 2001, inden den begyndte at stige i nogle medlemsstater som
følge af den aktuelle afmatning. Den generelle arbejdsløshedsprocent i EU faldt med
næsten et halvt punkt til 7,7 %
3
i EU og 8,4 % i Euroområdet. Afmatningen var
særlig udtalt
4
i Finland, Frankrig, Irland, Spanien og Sverige med et fald på mellem
0,7 % og 1 %.
Der var også forbedringer i de medlemsstater, som allerede havde opnået
arbejdsløshedsprocenter omkring eller under 4 % – et resultat, som hører til blandt de
bedste i verden - med undtagelse af Portugal
5
, hvis arbejdsløshedsprocent steg med
0,2 % til 4,3 %. Den øgede beskæftigelse i nogle af disse medlemsstater uden en
kraftig lønstigning og en faldende langtidsarbejdsløshed i næsten alle
medlemsstaterne tyder på, at de europæiske arbejdsmarkeder er begyndt at fungere
bedre. Unge udgjorde 15,7 % af de arbejdsløse i EU i 2001, en marginal stigning i
forhold til 2000.
Denne positive tendens forventes dog givetvis at blive bremset på kort sigt.
Prognoserne tyder på, at den cykliske afmatning kan føre til en stigning på hen mod
600 000 mennesker blandt de arbejdsløse i EU i 2003, inden
arbejdsløshedsprocenterne igen kommer ned på sidste års niveau i 2003. Disse
prognosers pålidelighed vil blive påvirket af en række faktorer, herunder også den
tillid, som kan komme fra Det Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona.
Kvinders arbejdsløshedsprocent er fortsat relativ høj
Arbejdsløsheden faldt både for kvinder og mænd i de fleste medlemsstater i 2000,
men arbejdsløshedsprocenterne for kvinder er fortsat højere i næsten alle
medlemsstaterne. Forskellen er særlig markant i Grækenland og Spanien, hvor
kvinders arbejdsløshedsprocent var mere end to gange så høj som mændenes.
I gennemsnit faldt arbejdsløshedsprocenten for kvinder i EU i 2000 til 9,7 % og for
mænd til 7,0 %. Denne forskel blev indsnævret i 2001 med et fald i kvinders
arbejdsløshedsprocent til 9,0 %, medens mændenes arbejdsløshedsprocent faldt
langsommere til 6,7 %
6
. Der er fortsat betydelige regionale forskelle i
arbejdsløsheden, som afspejler forskelle mht. den regionale økonomiske og
demografiske udvikling, menneskelige ressourcer og lav mobilitet.
Der er brug for bedre incitamenter til at søge arbejde og for en reform af
skattesystemerne og de sociale systemer
Inden for de seneste år har næsten alle medlemsstaterne nedsat skatterne, især i den
nedre ende for at opmuntre virksomhederne til at ansætte flere mennesker, især inden
for det ufaglærte område. På trods af dette er skatteprocenten for lavtlønsområdet
(38 % i gennemsnit for EU) fortsat noget over skatteprocenten i USA (29 %), og i
nogle medlemsstater ligger den på over 45 %. Man bør også have opmærksomheden
3
4
5
6
Skøn baseret på foreliggende data.
Skøn baseret på foreliggende data.
Skøn baseret på foreliggende data.
Skøn baseret på foreliggende data.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0014.png
henledt på eventuelle hindringer for økonomisk vækst, der skyldes de nuværende
skattesystemer og sociale sikringsordninger, hvis man vil fremme væksten. Hidtil har
fremskridtene på udbudssiden på arbejdsmarkedet været ret beskedne. Samtidig har
en række medlemsstater optrappet kampen mod den sorte økonomi.
Et første blik på kvalitet i arbejdet
På Det Europæiske Råds møde i Lissabon understregede man ikke kun behovet for
flere job, men efterlyste også bedre job.
I tre indikatorer fra den generelle række af de i øjeblikket foreliggende strukturelle
indikatorer, der anerkender den komplekse idé om "kvalitet i arbejde," tages dette
spørgsmål op. Indikatorerne giver imidlertid et noget ufuldstændigt og forældet
billede. Det er derfor vanskeligt at drage en endelig konklusion om den seneste
udvikling inden for dette område eller at få et billede af den indsats, der gøres nu som
et resultat af, at dagsordenen for social- og arbejdsmarkedspolitikken er blevet
lanceret. Dette omfatter f.eks. de debatter, Europa-Kommissionen tog initiativ til
sidste forår om kvalitet i arbejdet og om virksomhedernes sociale ansvar, og det
igangværende arbejde til udvikling af flere indikatorer for kvalitet i arbejdet.
Ikke desto mindre viser 1998-dataene for arbejdsulykker, at der i dette år var en
markant forskel mellem medlemsstaterne, der delvist afspejlede strukturforskellene i
medlemsstaternes økonomi. Nogle sektorer synes at indebære større risici end andre.
I henhold til vurderinger formodes det, at 500 mio. arbejdsdage gik tabt som følge af
arbejdsulykker og erhvervssygdomme i 1998.
1997-dataene om forskellene i løn til mænd og kvinder viser en let forbedring i de
fleste medlemsstater, således at gennemsnitsniveauet for kvinder steg til 86 % af
mændenes løn
7
.
3.
U
DDANNELSE
,
FAGLIG UDDANNELSE
,
FORSKNING OG INNOVATION
(Jf. strukturelle indikatorer/innovation og forskning)
Det er nødvendigt at accelerere overgangen til den videnbaserede økonomi
Forskning, innovation og uddannelse udgør kernen i den videnbaserede økonomi.
Europas evne til at producere, videregive og anvende viden effektivt afhænger i vid
udstrækning af dets evne til at udføre kvalitetsforskning, til at producere
højtuddannede mennesker, og at virksomhederne i Europa er involveret i en løbende
innovationsproces. Fremme af europæisk konkurrencedygtighed i den videnbaserede
økonomi gennem forskning, innovation og investeringer i menneskelige ressourcer
udgør fundamentet for den europæiske forskningspolitik.
Der sker fremskridt i Europas mål om at bevæge sig frem mod en videnbaseret
økonomi. USA og Japan fører over EU både med hensyn til gennemførelsen af og
investeringer i den videnbaserede økonomi. EU derimod har sin særlige styrke inden
7
Disse data er ikke korrigeret for forskelle med hensyn til arbejdsmarkedsfaktorer (f.eks. forskelle
mellem mænd og kvinder med hensyn til kvalifikationer, arbejdserfaring og hvilke sektorer, der indgår i
beskæftigelsen).
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0015.png
for grundforskningen og den akademiske forskning. Endvidere er nogle europæiske
lande (Sverige, Finland, Tyskland, Danmark) blandt de lande, der klarer sig bedst i
verden.
Det er nødvendigt at øge udgifterne til uddannelse
Det er af afgørende betydning, at man har en højt kvalificeret og fleksibel
befolkning, hvis man med held vil gennemføre overgangen til den videnbaserede
økonomi, som det kræves i konklusionerne fra mødet i Lissabon:
"enhver borger skal
have de færdigheder, der er nødvendige for at leve og arbejde i dette nye
informationssamfund" og der må komme en højere prioritering af livslang
uddannelse som en grundlæggende komponent i den europæiske sociale model.
Livslang uddannelse er fortsat ikke en realitet for hovedparten af borgerne. Men
mere end 150 mio. mennesker har end ikke nået et grundlæggende niveau på
gymnasieniveau, og mindre end 10 % af den arbejdende befolkning er inddraget i
livslang uddannelse, og næsten 18 % af dem, der forlader skolen tidligt, får ikke
yderligere kvalifikationer.
De gennemsnitlige offentlige udgifter til uddannelse
8
i EU udtrykt i procent af
bruttonationalproduktet forblev uændret 5 % mellem 1995 og 2000, om end dette
dog betød en stigning i absolutte tal, da økonomierne i EU voksede. Lande såsom
Danmark, Sverige, Østrig og Finland og OECD-lande såsom USA, Canada og New
Zealand investerede alle mere.
Dette på trods af at livslang uddannelse og investeringer i menneskelig kapital giver
mange fordele. Voksne, der løbende deltager i uddannelses- og
videreuddannelsesforanstaltninger, udvikles til aktive borgere, medvirker til
økonomisk og social samhørighed og får en personlig tilfredsstillelse, men det skaber
også en mere fleksibel arbejdsstyrke. Fleksibilitet er et vigtigt element, når man
indfører en mere fleksibel form for tilrettelæggelse af arbejdet og anvendelse af
innovative teknologier. Andelen af deltagere i livslang læring er forblevet på samme
niveau siden mødet i Lissabon.
De strukturelle indikatorer dækker ikke uddannelse på det tredje niveau (universiteter
og ikke-universitære uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser), hvor
kun Finland (32 % af befolkningen) når det niveau, man har nået i Japan (nær 40 %)
eller USA (35 %). Dette er en vigtig indikator for styrken i et lands
kvalifikationsgrundlag.
Store udgifter til uddannelse afspejler sig også i landenes produktion af
højtkvalificerede forskere, som det kan ses i Finland og Sverige, der havde langt det
største antal nye videnskabelige og tekniske doktorgrader pr. indbygger i år 2000.
Større medlemsstater med et godt ry inden for videnskab og teknologi (Tyskland,
Frankrig, Det Forenede Kongerige) lå noget bag de føromtalte lande.
8
Skøn baseret på foreliggende data.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forskning, teknologisk og videnskabelig kunnen
Regeringerne og erhvervslivet i EU investerer stadig en mindre andel af
bruttonationalproduktet til forskning, end man gør i USA og Japan: 1,9 % i EU
sammenlignet med 3,7 % i Japan og 2,6 % i USA i 1999. Denne investeringskløft
skyldes først og fremmest færre investeringer fra erhvervslivet. Endvidere var den
gennemsnitlige årlige vækst i erhvervslivets forskningsudgifter fortsat lavere i EU
end i USA, omend den er lidt højere end i Japan i anden halvdel af 90'erne (jf.
nedenstående diagram).
Med hensyn til den forskning, der udføres i den offentlige sektor, er der et meget
differentieret billede. Med hensyn til forskning inden for den videregående
uddannelse bruger Europa en lignende andel af sit bruttonationalprodukt som de to
partnere (ca. 0,4 %), mens den statslige forskning ligger lidt højere i EU og Japan
end i USA.
Andre tegn på fremskridt såsom patentansøgninger eller de europæiske forskeres
andel af videnskabelige offentliggørelser giver en vis grund til optimisme. De årlige
vækstrater med hensyn til patentansøgninger (både i EPO og USPTO) lå mellem
1995 og 1999 mindst lige så højt som i USA og langt over antallet af
patentansøgninger i Japan. En anden positiv udvikling er, at EU-forskere har stået for
en større andel af det samlede antal videnskabelige offentliggørelser i anden halvdel
af 90'erne end deres fagfæller i USA, ligesom antallet af offentliggørelser er vokset
stærkere i EU.
Anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi vinder mere og mere
frem, men giver sig endnu ikke udslag i en væsentlig produktionsstigning eller i en
radikal omformning af den måde, erhvervslivet kører på.
Et stærkt konkurrencepres og rådigheden over risikovillig kapital har været brugt
som forklaring på den succes, USA's økonomi tidligt har haft i
informationssamfundet.
Mens industrien i EU har kunnet manifestere sig markant inden for
telekommunikationsområdet - til dels takket være Europa-dækkende aftaler om
standarder såsom standarderne for mobilkommunikation - er den producerende del af
informations- og kommunikationsteknologisektoren i Europa fortsat mindre end i
USA.
Brugen af informations- og kommunikationsbaserede teknologier er fortsat med at
stige, både i USA og i EU. Andelen af EU-husstande med internetadgang hjemme
f.eks. er fortsat steget med ca. et procentpoint pr. måned. De statslige myndigheder
benytter i stigende grad Internettet til at give oplysninger online. Samtidig med at
andelen af skoler, der er forbundet med Internettet, ligger på ca. 80 % i alle
medlemsstaterne med undtagelse af Grækenland (45 %), Portugal (62 %) og Østrig
(72 %), består den virkelige udfordring nu i at øge kvaliteten af udstyr og den
service, der kan fås, og at forbedre andelen af elever med pc og internetadgang.
På trods af at der hele tiden sker fremskridt, har erhvervslivet, regeringerne og
borgerne endnu ikke taget imod den nye teknologi, Internettet og den elektroniske
handel så villigt som i USA. Som følge heraf er EU konkurrencemæssigt stillet
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dårligere, ligesom man ikke har nydt godt af produktivitetsstigningerne i samme
udstrækning som erhvervslivet i USA.
4.
D
EN ØKONOMISKE REFORM
(Jf. de strukturelle indikatorer/den økonomiske reform)
Der sker i stigende grad en integration af det indre marked, men det er nødvendigt
med hurtige fremskridt inden for en række vigtige nøgleområder.
I det sidste tiår er EU-markederne for varer i stigende grad blevet integreret i takt
med, at det indre marked er blevet afsluttet, omend fremskridtene har været ret
begrænsede i nogle sektorer som f. eks. byggeprodukter. Man kan argumentere, at de
mere begrænsede fremskridt i oprettelsen af et indre marked for tjenesteydelser er en
medvirkende faktor til EU's lave beskæftigelsesniveau inden for tjenesteydelser
sammenlignet med USA. Ved en sammenligning er beskæftigelsesniveauet inden for
produktionen stort set ens i EU og USA.
Fremskridtene mht. en yderligere åbning af markedet for offentlige
indkøbskontrakter for konkurrence og integreringen af tjenesteydelser og især af
finansielle tjenesteydelser kan bidrage afgørende til at skabe nye job og forbedre
EU's vækstpotentiale og hjælpe med til at sørge for en bæredygtig økonomisk
udvikling i EU.
F.eks. udgjorde alene markedet for de offentlige indkøbskontrakter 1 345 mia. EUR i
2000 eller næsten 16 % af bruttonationalproduktet i EU, men kun ca. 205 mia. EUR
blev faktisk offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Dette implicerer,
at store dele af dette marked endnu ikke er åbent for konkurrence for virksomheder i
hele EU.
Den finansielle sektor repræsenterer 6 % af EU's bruttonationalprodukt og 2,45 % af
beskæftigelsen. EU-forsikringsselskaber alene har investeringer, der svarer til 50 %
af EU's BNP, men det er nødvendigt at der sker større fremskridt mht. integreringen
af kapitalmarkedet for at nå de mål, der blev fastsat i Lissabon, hvis tidsfristerne i
strategien fra Lissabon skal overholdes, og hvis man skal kunne følge med
udviklingen på markedet. Med mindre man snart vedtager og gennemfører
foranstaltninger, vil den forventede gevinst fra integrationen af det finansielle
marked risikere at blive udskudt til langt ud over de nuværende tidsfrister med heraf
følgende virkninger for antallet af job og væksten. Dette dødvande på
lovgivningsområdet indtræder på baggrund af en udvikling, hvor de europæiske
børser slutter sig sammen, og indførelsen af euroen kan have givet nye impulser til
denne udvikling.
Endvidere steg omfanget af ny kapital på aktiemarkederne i EU markant mellem
1997 og 2000 til et højere niveau end i USA udtrykt som en procentuel andel af
BNP. En del af denne stigning skyldes sandsynligvis den økonomiske
konjunkturudvikling og privatiseringsprocessen i nogle medlemsstater, men den
repræsenterer fortsat en stigende vilje til at bruge aktiemarkedet som
finansieringskilde. Ikke desto mindre er det samlede aktiemarkeds kapital i forhold
til BNP i EU (ca. 120 %) fortsat kun to tredjedele af niveauet i USA.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Priskonvergensen synes at miste fart
Den større grad af konkurrence, som det indre marked gav i 1990'erne, betød en
gradvis tilpasning af prisniveauerne mellem medlemsstaterne. Hastigheden af denne
konvergens synes dog være faldende, omend indførelsen af eurosedler og -mønter
kan give nye impulser til en priskonvergens.
Offentlige værker og netværksindustrier med tjenesteydelser af generel interesse
I offentlige værker og netværksindustrier med tjenesteydelser af generel interesse er
det endnu ikke muligt at vurdere de langsigtede virkninger af liberaliseringen af
markeder såsom telekommunikation og energi, hvor processen med en åbning for
konkurrence stadig pågår eller først er blevet afsluttet for kort tid siden. Der er
imidlertid dokumentation for, at det har medført prisnedsættelser (jf. nedenstående),
samtidig med at der fortsat er garanti for, at der ydes en landsdækkende rimelig
service. Der er et klart behov for en yderligere integrering af disse servicemarkeder.
Dette indgår som en del af processen med en gradvis åbning for konkurrence,
samtidig med at man sørger for de nødvendige sikringer. Sådanne serviceydelser
spiller en vigtig rolle i den økonomiske og sociale samhørighed i EU.
Prisnedsættelser inden for telekommunikation og el
Liberaliseringen af telekommunikations- og elsektoren er begyndt at give bonus i
form af prisnedsættelser for forbrugerne. Den Europæiske Centralbank vurderer, at
den kombinerede prisnedsættelse i telekommunikations- og elsektorerne direkte førte
til et fald i den generelle inflation i Euro-området med 0,1 % mellem 1999 og 2000.
Priserne er imidlertid faldet mindre for lokalsamtaler end for internationale og
nationale opkald. Elpriserne faldt også i de fleste EU-medlemsstater, både for
erhvervslivet og private, mellem 1997 og 2001.
Ikke desto mindre kan markedsandelen hos den hidtidige udbyder (den vigtigste
virksomhed, der virkede på markedet inden liberaliseringen) i netværkindustrierne
bruges til at give en forklaring på denne prisudvikling. På fastnettet, hvor det er
sandsynligt, at den hidtidige udbyders markedsandel forbliver relativt stor, kan det få
en negativ effekt på muligheden for fremtidige prisnedsættelser i de fleste
medlemsstater. Imidlertid har udviklingen af mobil telekommunikation øget
konkurrenceniveauet på det generelle telekommunikationsmarked.
Ligesom det er tilfældet for telekommunikation, vil udsigterne til fremtidige
prisnedsættelser på elmarkedet sandsynligvis blive påvirket fremover af den fortsat
store markedsandel, som nogle af de tidligere udbydere har inden for disse sektorer.
Der sker fremskridt i nedsættelsen af statsstøtten, men der er stadig brug for flere
tiltag
På Det Europæiske Råds møde i Stockholm enedes medlemsstaterne om, "at
medlemsstaternes ydelse af statsstøtte senest i 2003 bør udvise en nedadgående
tendens i forhold til BNP under hensyn til nødvendigheden af i stedet at kanalisere
støtten i retning af horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål".
Også selv om medlemsstaterne har gjort visse fremskridt i forbindelse hermed, som
det blev anerkendt i Rådet (industri) den 5. December 2001, og presset på de
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
offentlige budgetter er lettet tilsvarende, må medlemsstaterne fortsat overholde deres
forpligtelser fuldt ud.
I forbindelse hermed er niveauet for den generelle statsstøtte i EU udtrykt som den
procentuelle andel af BNP faldet løbende siden 1993. Mellem 1997 og 1999 er den
blevet nedsat med over 30 %. De seneste data fra 1999 viser dog et støtteniveau på
1 % af BNP, hvilket giver plads for yderligere nedsættelser fremover. Der er dog
fortsat markante forskelle mellem medlemsstaterne i omfanget af støtte, som gives,
og hvor stor en del af økonomien, der dækkes.
De foreliggende data giver endnu ikke mulighed for en vurdering af udviklingen
efter lanceringen af strategien fra Lissabon for at se, hvilken supplerende virkning
dette kunne have haft, især med hensyn til fremme af et skift bort fra mere
forvridende former for støtte såsom sektorstøtte, ad hoc-støtte og
omstruktureringsstøtte til støtte til horisontale mål (såsom uddannelse, samhørighed
og SMV). I den aktuelle økonomiske situation og med følgerne af den 11. september
for visse økonomiske sektorer vil det være vigtigt at følge udviklingen i tildeling af
statsstøtte endnu mere omhyggeligt for at sikre, at den ikke fører til
konkurrenceforvridning.
5.
S
OCIAL SAMHØRIGHED
(Jf. strukturelle indikatorer/social samhørighed)
En modernisering af den sociale model er af afgørende betydning, hvis strategien fra
Lissabon skal lykkes.
Udviklingen af det videnbaserede samfund indebærer muligheden for at øge den
økonomiske og sociale samhørighed ved at give flere muligheder i samfundet til et
større antal mennesker. Disse muligheder kan dog kun udnyttes, hvis man får løst de
nuværende problemer med fattigdom, udstødelse, arbejdsløshed og lavt
uddannelsesniveau. Disse udfordringer er stadig et for udbredt problem i EU.
Risikoen for at ende i fattigdom udgør stadig en markant udfordring i EU
Uheldigvis er de allernyeste data for fattigdoms- og indtægtsindikatorerne fra 1998 -
denne statistiske svaghed er dog blevet erkendt og taget op i forbindelse med det
igangværende samarbejde inden for dette område. I 1998 var ca. 18 % af
befolkningen i EU eller mere end 60 mio. mennesker truet af fattigdom, da de levede
i husstande med mindre end 60 % af den nationale medianækvivalente indtægt pr.
indbygger. Mere end halvdelen af disse mennesker havde været truet i indeværende
år og i to af de tre foregående år. Med hensyn til den andel af befolkningen, som var
truet, var der betydelige forskelle i EU, gående fra 8 % til 23 % af befolkningen. Den
laveste andel forekom i Danmark (8 %), Finland (9 %) og Sverige (12 %).
Dataene afslører, at de sociale sikringssystemer spillede en vigtig rolle i
bekæmpelsen af fattigdom - uden sociale overførsler ville andelen af folk under
fattigdomsgrænsen have været markant højere - andelen ville være steget til mellem
en fjerdedel og en tredjedel af befolkningen.
Med hensyn til indkomstfordelingen tjente de højestlønnede 20 % af
EU-befolkningen i 1997 næsten seks gange så meget som de 20 % af befolkningen
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0020.png
med de laveste indtægter. Både den manglende lighed i indtægter og forekomsten af
mennesker, der er truet af fattigdom, synes at være størst i de medlemsstater, der
bruger forholdsmæssigt lidt til sociale udgifter, og som oftest også er de mindst
velstående.
Der er en vis grund
beskæftigelsessituation.
til
optimisme
på
grund
af
den
forbedrede
Som tidligere bemærket gør mangelen på mere aktuelle data det vanskeligt at drage
nogen pålidelige konklusioner om den aktuelle sociale situation i EU. Ikke desto
mindre skulle den mere omfattende jobskabelse i 2000, især for kvinder, kombineret
med den betragtelige nedgang i arbejdsløsheden indtil den nuværende økonomiske
afmatning have en positiv effekt. Som det blev understreget på Det Europæiske Råds
møde i Lissabon, er den bedste sikring mod fattigdom og social udstødelse et
arbejde. Nedgangen i langtidsarbejdsløsheden betegner også en positiv udvikling
(den faldt fra lige over 5 % i 1995 til 3,6 % i 2000, selv om den forventes at stige lidt
i 2001).
De langtidsarbejdsløse og deres familier hører til de grupper, der er alvorligt truet af
social udstødelse og fattigdom, både i deres arbejdsliv og senere, fordi arbejdsløshed
indebærer, at man ikke kan optjene en rimelig pension.
Man skal imidlertid ikke være alt for optimistisk. Risikoen for social udstødelse
påvirkes af andre faktorer såsom forskelsbehandling, etnisk baggrund, få
kvalifikationer/lavtlønsarbejde, familieopløsning, narkotikamisbrug, alkoholisme
samt manglende opfyldelse af minimumskrav i form af bolig eller lægehjælp og hvis
man bor i et fattigt område. Med hensyn til de fleste af disse aspekter er der ikke
tilstrækkelig dokumentation for, at situationen er ved at blive bedre. Den aktuelle
økonomiske afmatning, også selv om den kun skulle blive kortvarig, kan forværre
situationen.
Arbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed
Arbejdsløs/langtidsarbejdsløs, andel af
befolkningen i den erhvervsaktive alder
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
Langtidsarbejdsløshed
Arbejdsløshed
Betydningen af at styrke EU's kvalifikations- og videngrundlag, hvilket blev påvist i
tidligere afsnit, er også en vigtig faktor, når man skal behandle problemet med social
udstødelse. Det bidrager til at forbedre fremtidsudsigterne for alle grupper af
arbejdstagere, herunder ældre, kvinder og unge. Nogle arbejdstagere i disse grupper
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kan være særlig udsat for social udstødelse som følge af dårlige
beskæftigelsesudsigter. Mens kvinders situation synes at blive bedre - både med
hensyn til beskæftigelse og arbejdsløshed - synes situationen for ældre arbejdstagere
at bedres i et mindre hastigt tempo. Ungdomsarbejdsløsheden på næsten 16 % af de
arbejdsløse i EU er stadig et markant problem, selv om denne andel indtil 2001 også
er faldet hurtigere end faldet i den generelle arbejdsløshed.
En anden udfordring for medlemsstaterne er at sikre et passende niveau for
grunduddannelsen. Især ved at stoppe tendensen til at forlade skolen tidligt. Mens der
var visse fremskridt inden Det Europæiske Råds møde i Lissabon, skønnes tallene
(som vist tidligere) ikke at have ændret sig markant i de to år siden da. Denne
udfordring er særlig stor i nogle medlemsstater (især Portugal (43 %), Italien (29 %)
og Spanien(28 %)), eftersom det, at folk forlader skolen tidligt, udgør en vigtig
faktor, der truer unge med social udstødelse.
Der er også et betydeligt regionalt element i den sociale samhørighed
Mens forskellene mellem medlemsstaternes indtægtsniveau mindskes, er de sværere
at overvinde mellem regionerne i medlemsstaterne. Landene i samhørighedsfonden
har haft en relativ høj national vækstrate, især Irland, hvis bruttonationalprodukt pr.
indbygger nu ligger noget over EU's gennemsnit. På samme måde steg de tre fattigste
medlemsstaters (Grækenland, Spanien, Portugal) BNP pr. indbygger udtrykt i
købekraft i de seneste tre år fra 68 % af EU's gennemsnit i 1988 til 79 % i 1999, en
mindskelse af det oprindelige svælg med en tredjedel. Men der har i disse lande også
været en forstærkning af de interregionale forskelle, da den nationale vækst synes at
ske i få udviklingscentre i den første fase, hvor man begynder at vinde med.
Endvidere synes der at være et sammenfald mellem mere fattige regioner og regioner
med høj arbejdsløshed, lavere produktivitet og beskæftigelse, især for kvinder. De
regionale arbejdsmarkeder viser endnu mere markante variationer med en øget
forskel inden for beskæftigelse og arbejdsløshed i alle medlemsstaterne.
6.
M
ILJØ
(Jf. de strukturelle indikatorer/miljø)
Fire prioriterede områder
Ved at tilføje et miljøelement til strategien fra Lissabon viste Det Europæiske Råds
møde i Göteborg, at man lagde vægt på en effektiv bærbar udviklingsstrategi for de
tre (økonomiske, sociale og miljømæssige) retningslinjer. Det Europæiske Råd
udpegede fire prioriterede områder: klimaændringer, transport, folkesundhed og
naturressourcer. I denne rapport støtter man sig på en foreløbig række af eksisterende
miljøindikatorer, men man vil fortsætte arbejdet med at forbedre disse indikatorer for
at kunne give et mere bredt billede af fremskridtene på miljøområdet.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0022.png
Klimaændringer: faldende antal emissioner og mindsket energiintensitet, men der er
fortsat meget at gøre
Med hensyn til klimaændringer faldt mængden af drivhusgasemissioner i EU med
4 % mellem 1990 og 1999. Dette i modsætning til udviklingen i USA og Japan, hvor
omfanget af emissioner steg med 11 % hhv.6 %
9
. EU er derfor på linje med sine
kvantitative mål for 2000 (stabilisering på 1990-niveau), men en opfyldelse af EU's
kvantitative forpligtelse i henhold til Kyoto-protokollen (en nedsættelse med 8 % af
1990-niveauet i 2008-2012) udgør fortsat en meget krævende udfordring.
De konstaterede fremskridt skyldes dog først og fremmest store nedskæringer i
udslippene i Tyskland og Det Forenede Kongerige. Den industrielle omstrukturering
i de nye delstater i Tyskland, liberaliseringen af energimarkedet og et skift fra kul til
gas i kraftværker i Det Forenede Kongerige står for en stor del af disse nedsættelser.
De aktuelle indikatorer dækker endnu ikke situationen for de seneste to år efter Det
Europæiske Råds møde i Lissabon, men det forekommer sandsynligt, at den
generelle tendens er fortsat.
I de fleste af medlemsstaterne er der ikke gjort tilstrækkeligt store fremskridt for at
sikre, at de opfylder de mål, der blev vedtaget under EU's aftaler om at dele byrden i
hele EU. I den aktuelle situation ville EU's drivhusgasemissioner i bedste fald
stabilisere sig på 1990-niveau i 2010. Det er nødvendigt med en yderligere indsats
for at opfylde Kyoto-målet med en nedsættelse på 8 % af emissionsmængden.
Endvidere er Kyoto-målene kun et første skridt. Kommissionen har allerede
foreslået, at mindske udledningen af drivhusemissioner med 1 % pr. år i forhold til
1990-niveauet frem til 2020.
Fremskridt med hensyn til at mindske udledningen af drivhusgasser
ændringerne i udslip 1990-1999
30
20
Procentuel ændring
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
mål 2008-2012
B
DK
D
E
EL
F FIN
I
IRL
L
NL
A
P
S
UK
Der har været en stabil men langsom forbedring af energiintensiteten i EU's økonomi
inden for det seneste tiår, om end på et lavere niveau end det var tilfældet i 90'erne.
Dette skyldes først og fremmest de relativt lave oliepriser.
Alle medlemsstaterne mindskede deres energiintensitet med undtagelse af
Grækenland, Spanien og Portugal. Der har været betragtelige forbedringer i Irland,
Luxembourg og Nederlandene, men denne type globale indikatorer skal læses med
9
Japan: ændring fra 1990 til 1997
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en vis forsigtighed, da forbedringer kan være følgen enten af en højere
energieffektivitet og/eller ændringer i økonomiens struktur.
Dette har også betydning i betragtning af den nuværende økonomiske afmatning,
som synes at mindske den energimængde, der bruges. Dette vil eventuelt give sig
udslag i statistikkerne for indeværende år og næste år.
Transport: fortsat vækst udtrykt i absolutte tal
EU's transportsystemer har været et nøgleelement i den økonomiske succes og
integreringen af det indre marked. Men væksten i transporten har også bidraget
markant til udledning af drivhusemissioner og brug af energi. De bidrager også til at
øge miljøproblemerne såsom luftforurening og støj samt problemer i forbindelse med
sikkerhed og for stærk trafik.
I EU er fragtomfanget steget hurtigere end BNP inden for de seneste år; i USA faldt
forholdet mellem fragt og BNP derimod med næsten 10 % mellem 1995 og 1998,
selv om udgangspunktet var et væsentligt højere absolut niveau. I store træk er
forholdet mellem fragtmængden og BNP i de fleste medlemsstater nogenlunde
ensartet. Irland udgør en undtagelse, hvor der var et fald på en femtedel i forholdet
mellem fragtmængden/BNP inden for samme tidsrum.
Vejtransport er den dominerende transportform i EU. Den står for næsten halvdelen
af al fragttransport, og andelen vokser. EU-gennemsnittet dækker over store forskelle
mellem medlemsstaterne, og i nogle lande afspejler det den betydning, deres
nationale maritime sektor f.eks. har.
Vejtransport er den dominerende transportform i EU. Den står for næsten halvdelen
af al fragttransport, og andelen vokser. EU-gennemsnittet dækker over store forskelle
mellem medlemsstaterne, og i nogle lande afspejler det den betydning, deres
nationale maritime sektor f.eks. har. Andelen af vejtransport går fra 17 % i
Grækenland til mere end 50 % i Frankrig og Tyskland (og mere end 70 % i
Luxembourg). Med hensyn til transport af passagerer udgør bilrejser næsten tre
fjerdedele af den samlede transport. Men den hurtigst voksende form for transport er
luftfarten, som har store miljømæssige virkninger.
Disse udviklingstendenser indebærer, at EU er langt fra et transportsystem, som er
effektivt, velfungerende og bærbart. Medmindre sammenhængen mellem væksten i
transport og BNP kan brydes, vil det miljømæssige pres og trafiktætheden som følge
af den voksende trafikmængde blive øget. Derfor fastsatte man i Göteborg et
strategisk mål for, at væksten i transport ikke skal følge væksten i BNP.
En ændring af trafikken til andre transportformer og en "internalisering" af de
eksterne udgifter ved en forbedret prisstruktur udgør vigtige skridt i udarbejdelsen af
en overordnet reaktion på problemerne. I hvidbogen om den fælles transportpolitik
gik man ind for et sådant tiltag, hvor man fastsætter en hel række muligheder, der
kan overvejes, både nye teknologier og brændstoffer, bedre udnyttelse af
eksisterende transportinfrastrukturer og oprettelse af betalingssystemer for
infrastruktur, som kan hjælpe med til at styre efterspørgslen.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Folkesundhed: luftens kvalitet i byer som et eksempel
Selv om den forventede levealder i EU generelt stiger, giver nogle
udviklingstendenser i forbindelse med folkesundhed anledning til bekymring. Det er
i stigende grad klart, at mange af disse hænger sammen med miljøforureningen.
Kvaliteten af luften i byer tjener som et eksempel på miljøforurening med direkte
virkning for folkesundheden. Mens luftkvaliteten i de fleste europæiske byer er
blevet væsentlig bedre inden for de seneste tiår, er der fortsat problemer, der ikke
forsvinder. Partikelstof og ozon er blevet udpeget som nogle af de vigtigste
forurenere. Dette skyldes deres virkning på folkesundheden, især for grupper såsom
børn, ældre og mennesker med immundefekter.
I de lande, hvor der foreligger data, synes eksponering for store koncentrationer af
ozon at være det mest akutte problem - som bliver værre og værre - i Grækenland og
Italien, mens partikelstof udgjorde et voksende problem. De høje værdier for
Grækenland og Italien kan delvis forklares med deres vejrforhold. Der er opnået en
væsentlig mindskelse i eksponeringen for partikelstof i Spanien.
Naturressourcer: omfanget af affald i kommunerne er stigende i de fleste
medlemsstater
Omfanget af affald i kommunerne er generelt stigende i hele EU, omend billedet
endnu en gang ikke er fuldstændigt med hensyn til sammenlignelige data. En
eventuel undtagelse i den generelle tendens til en stigende mængde affald i
kommunerne kunne være Frankrig. Opfyldning er den mest almindelige metode til
fjernelse af affald i Grækenland, Italien, Spanien og Finland; 30 % eller mere af
affaldet genbruges i Sverige, Nederlandene, Danmark og Belgien.
II
E
KSEMPLER PÅ UDVIKLINGEN
MØDE I
L
ISSABON
AF POLITIKKER EFTER
D
ET
E
UROPÆISKE
R
ÅDS
For at skabe grundlag for forandring har man lanceret nye politikker og fremsat nye
lovgivningsforslag. De vigtigste politikinstrumenter - fra den brede økonomiske
politik og retningslinjerne for beskæftigelsen til chartret for små virksomheder - er
blevet tilpasset i lyset af strategien fra Lissabon. Man har i nogle tilfælde givet støtte
til politikker i form af nye programmer, midler og handlingsplaner. Inden for andre
områder har strategien fra Lissabon virket som en ekstra støtte til forslag, der
allerede var på Rådets og Europa-Parlamentets bord.
Det tager tid at udforme og udarbejde en politik og at få den gennem
lovgivningsprocessen. Men to år efter Lissabon er det klart, at der er sket fremskridt,
selv om virkningerne på væksten snarere vil mærkes på mellemlang til lang sigt.
Inden for andre områder afhænger fremskridtet af, om der gennemføres aftaler inden
for de kommende måneder om nye forslag, programmer og aktioner.
De ni eksempler, der er anført i det følgende, viser både eksempler på en positiv
udvikling og områder, der giver anledning til bekymring.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden – et eksempel på, hvordan
alle EU-instrumenterne anvendes til at skaffe flere og bedre job
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er af afgørende betydning for
målet fra Lissabon om at modernisere og forbedre den sociale model i EU.
Dagsordenen blev lanceret på Det Europæiske Råds møde i Nice og er et godt
eksempel på, hvorledes et af målene fra Lissabon - flere og bedre job - kan
gennemføres ved at kombinere en lang række aktioner på flere niveauer og ved at
inddrage forskellige aktører, herunder arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet.
Arbejdsmarkederne reformeres ved hjælp af den europæiske beskæftigelsesstrategi,
som hvert år styres af Rådet gennem retningslinjer for beskæftigelsen. Reformerne
støttes finansielt af Den Europæiske Socialfond og af en række nye
fællesskabsprogrammer såsom programmer vedrørende lige muligheder og social
integration.
Både Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget lovgivningsforanstaltninger inden
for områder såsom arbejdsmiljø eller ligebehandling af mænd og kvinder.
Den åbne koordinationsmetode fører til konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af
fattigdom og social udstødelse og støtter tiltag til reformering af sociale
sikringssystemer, især pensioner, for at sikre, at både de sociale og finansielle mål
nås på en bæredygtig måde. Dette tiltag er sammen med indikatorer for social
integrering nu blevet godkendt af Det Europæiske Råd i Laeken.
Forhandlingerne mellem arbejdsmarkedsparterne
fleksibilitet og sikkerhed i arbejdsmiljøet.
medvirker til at forbedre
2. To succeshistorier på vejen til den videnbaserede økonomi
•
Lille plante, omfattende videnskabelige resultater.
I december 2000 førte en
forskning, som var sat i gang af Europa-Kommissionen, og som omfattede
laboratorier i 15 lande - herunder også USA og Japan - til en for første gang
fuldstændig genetisk sekvensering af en plante, arabidopsis, som har 115
millioner "base pairs" i næsten 26 000 gener. På grund af de utrolige ligheder med
animalske og menneskelige gener giver dette store videnskabelige gennembrud
mulighed for fremtidig anvendelse inden for medicin, landbrug, miljø og industri
•
Visioner om luftfartsforskning set i forhold til en tidsramme omkring 2020.
Luftfarten er fortsat en vigtig europæisk industrigren. Dens konkurrencedygtighed
afhænger i høj grad af forskningen. "En vision om 2020", er et strategisk
dokument, udarbejdet af højtstående repræsentanter for luftfartsindustrien efter
anmodning fra Europa-Kommissionen. I dokumentet fokuserede man på
prioriterede områder inden for forskningen, hvor der var behov for at tage de
udfordringer op, sektoren står over for, og at opfylde de mål, der var enighed om.
Blandt disse var en nedsættelse af ulykker med 500 %, en halvering af støj, der
kan høres fra fly, 50 % nedskæring af CO2-udslip og mere komfort til
passagererne. Som et resultat blev der oprettet et rådgivende udvalg for forskning
i luftfart i Europa i juni. Det er meningen, at det skal ændre den nuværende
lappeløsning til et forskningsnetværk.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0026.png
3. Liberalisering af telekommunikationen giver forbrugeren muligheden for et
valg
I de fleste af medlemsstaterne blev telekommunikationsmarkederne åbnet for
konkurrence fra den 1. januar 1998, mens det sidste marked åbnede den 1. januar
2001. I dag kan hele befolkningen i 12 medlemsstater vælge mellem mere end fem
operatører, når det gælder nationale og internationale samtaler, og i seks
medlemsstater, når det gælder lokalsamtaler. Denne konkurrence vil blive styrket og
forstærket, når den for nylig vedtagne lovgivning træder i kraft i foråret 2003.
4. Den første benchmarking-rapport om gennemførelsen af direktiverne om el
og gas
10
På Det Europæiske Råds møde i Stockholm krævede man en detaljeret gennemgang
af situationen inden for el- og gassektoren i forbindelse med en åbning af markedet.
Den følgende kommissionsrapport konkluderer, at i de medlemsstater, der har
vedtaget en politik på linje med Kommissionens nuværende forslag, har man generelt
haft bedre ydelser end i de andre lande, især med hensyn til nye udbydere på
markedet, flere valg for kunder og lavere priser.
Medlemsstaterne gør også fremskridt i indsatsen for at sikre, at andre mål i denne
politik kan opfyldes inden for en konkurrencefremmende ramme. Spørgsmål såsom
forsyningssikkerhed, standarder for den offentlige service og miljømål er af
afgørende betydning for en vellykket energipolitik. Den hurtige vedtagelse af
Kommissionens forslag er imidlertid bydende nødvendig for at undgå forvridninger
af det indre marked, eftersom nogle medlemsstaters energimarkeder er mere åbne for
konkurrenter og nye udbydere end andre.
5. Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af fællesskabsbestemmelser
Selv hvor der er blevet vedtaget bestemmelser, er gennemførelsen i hele EU fortsat et
stort problem. På Det Europæiske Råds møde i Stockholm anmodede man
medlemsstaterne om at sikre, at 98,5 % af al fællesskabslovgivning skulle være
gennemført i national lovgivning, når Det Europæiske Råds møde blev afholdt i
Barcelona.
Den seneste resultattavle for det indre marked (november 2001) viser fremskridt i de
fleste medlemsstater, men giver også anledning til bekymring mht. nogle
medlemsstater. Fem medlemsstater har allerede opfyldt dette mål, og tallet kan stige
til mindst ti på mødet i Barcelona, men Grækenland (97,0 %), Frankrig (97,03 %),
Østrig (97,1 %), Det Forenede Kongerige (97,2 %) og Tyskland (97,4 %) har alle
stadig meget at gøre endnu.
Problemet er komplekst, fordi der er store variationer i mønstret for gennemførelsen ,
således at ca. 10 % af alle fællesskabsdirektiver endnu ikke er gennemført i EU,
hvilket undergraver selve tanken om et indre marked for virksomheder og borgere.
10
Kommissionens første gennemførelsesrapport om det indre marked for el og gas, SEC(2000) 1957,
3.12.01
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0027.png
6. Overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne er fortsat et problem
Med hensyn til overtrædelse af fællesskabslovgivningen giver situationen fortsat
anledning til bekymring. Ultimo august 2001 behandlede Kommissionen 1 477
tilfælde af påståede overtrædelser af bestemmelserne for det indre marked.
Overtrædelsesprocedurerne er langvarige, ofte mere end to år, og kun en tredjedel af
sagerne afgøres hurtigt. Selv hvis Domstolen afsiger kendelse til fordel for
Kommissionen, hvilket sker i ni ud af ti tilfælde, trækker medlemsstaterne ofte sagen
i langdrag, således at Kommissionen er nødt til at genindlede procedurerne.
7. Bedre gennemskuelighed mht. statsstøtten
Som reaktion på opfordringerne fra mødet i Lissabon og Stockholm har
Kommissionen handlet for at forbedre gennemskueligheden ved at skabe et offentligt
register over statsstøtte på Internettet
11
og ved at offentliggøre en resultattavle for
statsstøtte. Denne udgør også et forum for medlemsstaterne, hvor de kan udveksle
oplysninger om deres støttepolitikker og deres vurdering af den tildelte støtte.
Som bebudet i Stockholm er der blevet givet vejledning om, hvordan risikokapital
skal behandles under bestemmelserne vedrørende statsstøtte og anvendelsen heraf i
forbindelse med filmsektoren. Der vil blive offentliggjort nye bestemmelser i 2002
med en ajourføring af rammen for statsstøtte til forskning og udvikling og
beskæftigelse.
8. Siden mødet i Lissabon er erhvervsklimaet begyndt at blive bedre: de første
resultater af resultattavlen for virksomheder
Regeringerne har gennemført foranstaltninger for at fjerne snærende bånd, og der
sker en hurtig udbredelse af begrebet e-governmentt, som giver virksomheder og
borgere lettere adgang til den offentlige forvaltning.
Der er sket fremskridt i flere medlemsstater mht. nedsættelse af ventetiden og
omkostningerne, når en ny enkeltmandvirksomhed oprettes i Tyskland,
Nederlandene, Østrig og Det Forenede Kongerige. Tilsvarende ligger udgifterne til
registrering af en mindre virksomhed generelt på under 100 EUR og er gratis i
Danmark, Spanien, Østrig og Det Forenede Kongerige. De typiske tidsfrister og
udgifter ligger noget højere andre steder. Ikke desto mindre er reformen ved at få
fodfæste.
For at starte et privat aktieselskab kræves der i Irland og Det Forenede Kongerige
kun en minimumskapital på 1 EUR. Kravet om minimumskapital er også blevet
nedsat i Belgien, Tyskland og Nederlandene, hvor det for fem år siden var ret
omfattende.
Der kunne gøres mere inden for området konkurser og i forbindelse med overførsel
af eksisterende virksomheder.
11
http://europa.eu.int/comm/competition/state_aid/register/
http://www.europa.eu.int/comm/competition/state_aid/scoreboard/
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Der har været et højt aktivitetsniveau efter mødet i Lissabon inden for
området bærbar udvikling og miljø
Lanceringen af strategien for bæredygtig udvikling i Göteborg sidste juni er blevet
fulgt op af en række vigtige forslag i dette efterår, bl.a. den europæiske pakke for
klimaændringer, der består af forslag til et internt system for handel med emissioner i
EU og en meddelelse om fastsættelse af de første skridt, der er nødvendige for at
sikre, at EU opfylder sine forpligtelser fra Kyoto vedrørende nedsættelse af
mængden af drivhusemissioner.
Klimakonferencerne i Bonn og Marrakech har åbnet vej for, at medlemsstaterne og
EU kan ratificere Kyoto-protokollen inden verdenstopmødet for bæredygtig
udvikling i september 2002.
Der er blevet vedtaget et direktiv om fremme af vedvarende energikilder, og der er
blevet fremlagt forslag om biobrændsel, energieffektivitet i bygninger; en
sammenhængende transportstrategi; der er blevet udarbejdet i en hvidbog, og man
har nu afsluttet en høring efter en grønbog om sikkerhed i forbindelse med
energiforsyningerne.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0029.png
BILAG
1
Lissabon – to år efter:
Oversigt over det hidtil opnåede
Bemærkning:
Fed skrift
viser ændringer i stillingen siden Det Europæiske Råds møde i Stockholm. Kursiv
angiver foranstaltninger, der forventes at blive fremlagt mellem offentliggørelsen af denne
rapport og Det Europæiske Råds møde i Barcelon.
"FH" står for en fælles holdning/at der er opnået politisk enighed om et forslag.
Grå markering viser en vedtaget foranstaltning (den dato, foranstaltningen skal være
gennemført, er understreget).
* angiver foranstaltninger, som indgår i resultattavlen for EU's social- og
arbejdsmarkedspolitik, der viser, hvilke fremskridt der er gjort mht. den nye dagsorden for
social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Den samlede resultattavle vil blive offentliggjort af Kommissionen i begyndelsen af 2002 og
vil vise, hvor dynamisk og fleksibel denne tavle er. Andre lovgivningsaktioner omfatter
områder såsom sikkerhed og sundhed, handlingsprogrammet for beskæftigelsesincitamenter,
det årlige arbejdsprogram vedrørende ligestilling, beslutningen om at erklære 2003 til Det
Europæiske År for Handicappede Borgere, arbejdstagernes rettigheder (dvs. konkurser og
medarbejderdata) og omfatter, hvor det er hensigtsmæssigt, indlæg fra arbejdsmarkedparterne,
både på sektorniveau og omfattende flere erhvervsgrupper. Der er blevet givet støtte til mål i
forbindelse med dagsordenen for social- og arbejdsmarkedsplitikken af Den Europæiske
Socialfond. Der er også blevet fremlagt meddelelser om de sociale aspekter af offentlige
kontrakter og om et bidrag til FN's verdenskonference til bekæmpelse af racisme og om
grundlæggende arbejdstagerrettigheder.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0030.png
KONKLUSIO-
KOMMISSIONENS FORSLAG
NERNE FRA
TIL RETSAKTER OG
LISSABON
POLITIKKER
ET INFORMATIONSSAMFUND FOR ALLE
ü
eEuropa-handlingsplanen
ü
eEuropa
2002 ajourføring
(Nice) (rapport)
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
ü
Direktiv om e-handel
træder i kraft jan. 2002
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
ü
EEJ-NET (European
Extra-Judicial Network -
Europæisk Udenretsligt
Net) oprettet i april 2000
Kommissionens websted
om eConfidence
(http://econfidence.jrc.it)
ü
eLearning-initiativet
(handlingsplan)
ü
Direktiv om tilsyn med
virksomheder, som
udsteder elektroniske
penge
træder i kraft april 2002
ü
Forordning om ubundtet
adgang til
abonnentledninger
trådte i kraft 2001
ü
ü
Meddelelse om Internettets
organisation og
administration
ü
Kommissionens støtte til
Géant-nettet (tidobling af
hastigheden på net, der
forbinder forskningscentre
inden udgangen af 2001)
eEuropa-resultattavler
(febr. 2001/jan. 2002)
Digital resultattavle om
unge
ü
Meddelelse om adgang til
offentlige websteder
ü
Forordning om varer med
ü
dobbelt anvendelse
(lettere eksport af
højteknologiprodukter)
trådte i kraft sept. 2000
ü
Meddelelse om udnyttelse
ü
Bruxelles-forordningen
(regler for domstolenes
af offentlig information
kompetence og
anerkendelse af
retsafgørelser)
træder i kraft marts 2002
ü
Meddelelse om skabelse
af et sikrere
informationssamfund
ü
Meddelelse om sikkerhed
i elektroniske netværk
ü
Direktivet om copyright
træder i kraft dec. 2002
ü
Telekom-pakke
(6 foranstaltninger)
(med undtagelse af
databeskyttelse)
træder i kraft i foråret
2003
ü
Oprettelse af et
.eu-internet-domænenavn
(forordning)
FH
ü
Ændring af momsreglerne
for e-handel/elektronisk
fakturering (2 direktiver)
ü
Fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser
FH
ü
Arbejdsdokument om
e-integration
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0031.png
KONKLUSIO-
KOMMISSIONENS FORSLAG FORSLAG, DER IKKE ER
BENCHMARKING OG
NERNE FRA
TIL RETSAKTER OG
VEDTAGET I EP/RÅDET +
ANDRE INITIATIVER
LISSABON
POLITIKKER
VEDTAGNE RETSAKTER
OPRETTELSE AF ET EUROPÆISK OMRÅDE FOR FORSKNING OG INNOVATION
ü
Europæisk patent
(forordning)
ü
EF-design
(forordning)
ü
Meddelelse om et
europæisk forskningsrum
og fremtidige retningslinjer
for forskningen (2002-2006)
ü
Meddelelse om Det
Europæiske
Forskningsrums
internationale dimension
ü
Meddelelse om Det
Europæiske
Forskningsrums
regionale dimension
ü
Meddelelse om en
mobilitetsstrategi for Det
Europæiske
Forskningsrum
ü
Meddelelse om
videnskab, samfundet og
borgeren
(handlingsplan)
OPRETTELSE AF ET GUNSTIGT MILJØ FOR ETABLERING OG UDVIKLING AF INNOVATIVE
VIRKSOMHEDER, SPECIELT SMV'ER
ü
Meddelelse om
erhvervspolitik
ü
Rapport om
konkurrenceevnen 2001
ü
Rapport om
Best-proceduren (2001)
ü
Meddelelse om innovation i
en vidensbaseret økonomi
ü
Meddelelse om
e-økonomiens indvirkning
på erhvervslivet
ü
Flerårigt program til
fremme af initiativ (2001-
2006)
ü
ü
Forslag til det sjette
rammeprogram (og
specifikke programmer)
- FH
ü
Benchmarking af
nationale
forskningspolitikker
(herunder udvikling af
indikatorer)
ü
Arbejdsdokumenter om
forskningsinfrastruk-
turer, kortlægning af
ekspertise, kvinder og
videnskab
ü
Ekspertgruppe på højt
plan om forbedring af
forskernes mobilitet
ü
Fælles memorandum
mellem Kommissionen
og EIB om samarbejde
på forskningsområdet
ü
Charter for små
virksomheder (godkendt i
Feira)
ü
Benchmarking af
erhvervspolitik, herunder
det tidsforbrug og de
udgifter, som er forbundet
med oprettelse af en
virksomhed
ü
Resultattavle for
innovation
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0032.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
ØKONOMISKE REFORMER MED HENBLIK PÅ ET FULDT UDBYGGET OG FULDT OPERATIONELT INDRE
MARKED
ü
Meddelelse om finansielle
instrumenter, der støtter
SMV'er
ü
Arbejdsdokument
omadgang til finansiering
for små og mellemstore
virksomheder
Kontrakter
ü
Meddelelse om
ü
integrering af miljøhensyn
i kontrakter
Offentlige kontrakter
(2 foranstaltninger)
ü
Iværksættelse af den nye
Best-procedure
ü
Meddelelse om sociale
hensyn i offentlige
kontrakter
ü
Forslag til en forordning
om CPV-glossaret
("Common Procurement
Vocabulary")
ü
Kommissionens direktiv
om obligatorisk brug af
standardformularer i
forbindelse med
offentliggørelsen af
udbudsbekendtgørelser
træder i kraft i maj 2002
Resultattavle for
statsstøtte og statsstøt-
teregister
(informationsblad)
Meddelelse om statsstøtte
og risikokapital
Meddelelse om statsstøtte
og audiovisuelle
virksomheder
Kommissionens forordning
om statsstøtte til små og
mellemstore virksomheder
Kommissionens forordning
om statsstøtte til
uddannelse
Kommissionens rammer for
statsstøtte til beskæftigelse
Kommissionens rammer for
statsstøtte til miljøet
Grønbog om revision af
fusionsordningen (dec.
2001)
ü
Forslag om
modernisering af
gennemførelsesbestem-
melserne til EF-traktatens
artikel 81 og 82
(forordning)
ü
ü
Oprettelse af et
online-register
Resultattavle for
statsstøtte
Konkurrence og
statsstøtte
ü
ü
ü
ü
ü
ü
ü
ü
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0033.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
Forslag til et direktiv om
anerkendelse af
erhvervsuddannelse
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
Liberale erhverv
ü
Posttjenester
ü
Forslag om yderligere
liberalisering af
posttjenesterne (direktiv)
FH
Forslag til yderligere
åbning af gas- og
elmarkederne
Energi
ü
Meddelelse om
ü
gennemførelsen af det indre
marked for energi
Rapport om fremskridtene
med hensyn til åbningen
af EU's energimarkeder
Meddelelse om EU's
energiinfrastruktur
Grønbog om
forsyningssikkerheden
med energi i EU
Kommissionens rapport
om opfølgningen af
grønbogen
Hvidbog om en revideret
strategi for den fælles
transportpolitik
ü
ü
ü
ü
ü
Forslag til revision af
retningslinjerne for de
transeuropæiske
energinet
ü
Transport
ü
Pakken vedrørende et
fælles europæisk luftrum
ü
Rapport om et fælles
europæisk luftrum fra
gruppen på højt niveau
ü
Forordning om oprettelse
af Den Europæiske
Myndighed for
Luftfartssikkerhed
Forslag om regler for
tildeling af ankomst- og
afgangstidspunkter i
lufthavne
Første jernbanepakke
(liberalisering fra 2003,
(transeuropæiske net
(TEN)) og 2008 al
international fragt)
Forslag til revision af
retningslinjerne for
udvikling af det
transeuropæiske
transportnet
Direktiv om
sikkerhedsforanstalt-
ninger for tunneler
Forslag vedrørende
adgang til tjenesteydelser
i havne
ü
ü
2. jernbanepakke
(januar 2002) –
meddelelse og 4
foranstaltninger
ü
ü
ü
ü
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0034.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
ü
Forordning om offentlig
trafikbetjening inden for
personbefordring
Forslag til en beslutning
om et fællesforetagende
vedrørende Galileo
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
Galileo
ü
Forsyningspligt-
ydelser
ü
Meddelelse om
forsyningsforpligtelser
(ajourføring af meddelelsen
fra
1996
)
Rapport til Det
Europæiske Råds møde i
Laeken
Meddelelse om strategi for
et indre marked for
tjenesteydelser
Meddelelse til mødet i
Stockholm om bedre og
enklere
lovgivningsmæssige
rammer
Hvidbog om nye
styreformer
Meddelelse om bedre og
enklere
lovgivningsmæssige
rammer
Beslutning om
tilbagetrækning af
forslag, der er til
behandling
ü
Det indre marked
ü
for
tjenesteydelser
Bedre og enklere
ü
lovgivningsmæs-
sige rammer
ü
ü
ü
EFFEKTIVE OG INTEGREREDE FINANSIELLE MARKEDER
Det europæiske
selskab/over-
tagelser
ü
Vedtægter for det
europæiske selskab
træder i kraft i efteråret
2004
Direktiv om overtagelser
(forkastet af
Europa-Parlamentet)
ü
Rapport fra gruppen på
højt plan vedrørende
selskabsret (januar
2002)
Nedsættelse af
vismandsgruppen
(Lamfalussy-gruppen) (juli
2000) foreløbig rapport
(nov. 2000) - endelig
rapport (feb. 2001)
ü
Handlingsplan
for finansielle
tjenesteydelser
ü
5.
statusrapport om
gennemførelsen af
handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser
ü
Forslag til afgørelser
ü
om oprettelse af et
europæisk
værdipapirtilsynsudvalg
og et europæisk
værdipapirudvalg
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0035.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
ü
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
Afslutning af direktiv
(banker og
kreditinstitutioner)
træder i kraft maj 2004
Afslutning af direktiv
(forsikringsselskaber)
træder i kraft april 2003
Direktiv om institutter for
kollektiv investering i
værdipapirer (2
foranstaltninger)
træder i kraft november
2002
Forslag til direktiv om
forsikringsmæglere –
FH
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
Meddelelser om ajourføring
ü
af investeringsservicedirek-
tivet
ü
ü
Midtvejsrapport om
gennemførelsen af
handlingsplanen for
risikovillig kapital
ü
ü
ü
Gennemførelse af
adfærdskodeks fra 1997
om skadelig
beskatningspraksis
ü
Forslag til et direktiv om
supplerende
tillægspensionskasser
Forslag til en forordning
om internationale
regnskabsstandarder -
FH
Forslag til et direktiv om
markedsmisbrug - FH
Forslag til et direktiv om
tilsyn med finansielle
konglomerater
Forslag til et direktiv om
finansiel
sikkerhedsstillelse - FH
Forslag til en forordning
om
grænseoverskridende
betalinger
træder i kraft marts 2002
Forslag til et direktiv om
forenklede prospekter
ü
Meddelelse om
regnskabsstrategi
ü
ü
ü
ü
ü
ü
KOORDINERING AF DE MAKROØKONOMISKE POLITIKKER: FINANSPOLITISK KONSOLIDERING OG DE
OFFENTLIGE FINANSERS KVALITET OG HOLDBARHED
ü
Meddelelse om de offentlige
ü
finansers bidrag til vækst og
beskæftigelse: bedre
kvalitet og holdbarhed
De overordnede
retningslinjer for den
økonomiske politik i
2001
(Kommissionens
henstilling)
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0036.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE MED HENBLIK PÅ AT KUNNE LEVE OG ARBEJDE I DET
VIDENBASEREDE SAMFUND
ü
ü
e-Learning
(handlingsplan)
Meddelelse om fremtidige
mål for
uddannelsessystemerne
Detaljeret arbejdsprogram
som opfølgning på
rapporten om fremtidige
mål for uddannelses-
systemerne
Meddelelse om de nye
europæiske
arbejdsmarkeder
ü
Henstilling om mobilitet
ü
for studerende,
volontører og
undervisere
Handlingsplan for
mobilitet for studerende,
volontører og undervisere
ü
ü
ü
Memorandum om
uddannelse og livslang
uddannelse
Meddelelse om realisering
af det europæiske område
for livslang læring
ü
DEN SOCIALE DAGSORDEN
ü
På vej mod en ny
økonomisk og social
dagsorden (meddelelse)
*
ü
Den europæiske sociale
dagsorden (Det
Europæiske Råds møde i
Nice)
*
Den sociale dagsorden:
resultattavle (jan. 2002)
*
ü
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0037.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
FLERE OG BEDRE JOB TIL EUROPA: UDVIKLING AF EN AKTIV BESKÆFTIGELSESPOLITIK
ü
Meddelelse om kvalitet i
ü
beskæftigelses-, social-
og arbejdsmarkedspolitik-
kerne
*
Grønbog om
virksomhedernes sociale
ansvar
*
Meddelelse om lokale
beskæftigelsespolitikker
Meddelelse om
arbejdsmarkedsdeltagel-
sen og fremme af aktiv
aldring
*
Første trin i høringen af
arbejdsmarkedets parter
om forberedelse på og
orientering af
ændringerne: en
dynamisk fremgangsmåde
i forbindelse med de
sociale aspekter ved
omstrukturering af
selskaber.
(jan. 2002)
Forslag til et direktiv om
vikararbejde
(jan. 2002)
Meddelelse om nye
europæiske
arbejdsmarkeder
ü
Beskæftigelsespakke:
den fælles rapport om
beskæftigelsen,
retningslinjerne for
beskæftigelsen
2002samt henstillinger
vedrørende
beskæftigelsen
*
ü
Anden fase af høringen af
arbejdsmarkedets parter
om arbejdets
tilrettelæggelse
(vedrørende forhandlinger
om telearbejde)
*
Kvalitative indikatorer
*
Den fælles rapport fra
Kommissionen/Rådet
om arbejdsstyrkens
inddragelse
(feb. 2002)
*
Benchmarkingrapport
om opfølgning af
strategierne for job i
informationssam-
fundet
*
Taskforcen på højt
niveau vedrørende
kvalifikationer og
mobilitet
(rapport
dec. 2001)
Oprettelse af Det
Europæiske
Overvågningscenter for
Forandringer
ü
ü
ü
ü
Direktiv om information
ü
og høring
træder i kraft efteråret
2004
Direktiv om
arbejdstagernes
ü
deltagelse
trådte i kraft marts 2001
ü
ü
ü
ü
ü
ü
MODERNISERING AF DEN SOCIALE BESKYTTELSE
ü
Meddelelse om et samlet
tiltag for de nationale
strategier vedrørende
sikre og bæredygtige
pensionsordninger
*
Meddelelse om lægehjælp
og langtidspleje i lyset af
befolkningens stigende
gennemsnitsalder
*
Handlingsplan
vedrørende kvalifikationer
og mobilitet
feb. 2002
ü
Vedtagelse af en række
ü
parametre med henblik
på ajourføring af
forordning 1408/71 om
koordinering af de
sociale
sikringsordninger
*
ü
Fælles rapport fra
Udvalget for Økonomisk
Politik/Udvalget for
Socialpolitik om
Lægehjælp og
Langtidspleje
(feb. 2002)
*
Den åbne
koordineringsmetode
inden for
pensionsområdet
*
Taskforce på højt niveau
vedrørende kvalifikationer
og mobilitet (rapport
december 2001)
ü
ü
ü
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0038.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
FREMME AF SOCIAL INTEGRATION
Integration
ü
Meddelelse om nationale
ü
handlingsplaner for social
integration
*
EF-handlingsprogram
om social udstødelse
(2002 – 2006)
*
ü
Fælles rapport fra
Kommissionen/Rådet
om social integration
*
Indikatorer for social
integration
*
ü
Lige
muligheder
ü
Meddelelse om en
ü
rammestrategi for ligestilling
(2001-2005)*
ü
Handlingsprogram for lige
ü
muligheder
(2001-2005)
Direktiv om
ligebehandling af alle
uanset race eller etnisk
oprindelse
træder i kraft juli 2003*
Direktiv om generelle
rammebestemmelser om
ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse
og erhverv
træder i kraft december
2003*
Forslag til et direktiv om
ligebehandling
(uddannelse,
forfremmelse,
arbejdsvilkår)*
FH
ü
ü
MOBILISERING AF DE NØDVENDIGE MIDLER
ü
MEDIA PLUS-program-
met
(2001-2005)
ü
EIB's innovation 2000-
initiativ
ü
Programmet eCONTENT
ü
(2001-2005)
Støtte fra
FTU-programmet, Den
Europæiske Socialfond
og andre strukturfonde
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0039.png
KONKLUSIO-
NERNE FRA
LISSABON
KOMMISSIONENS FORSLAG
TIL RETSAKTER OG
POLITIKKER
FORSLAG, DER IKKE ER
VEDTAGET I EP/RÅDET +
VEDTAGNE RETSAKTER
BENCHMARKING OG
ANDRE INITIATIVER
TILFØJELSE AF EN MILJØDIMENSION
ü
Rapport om rene
teknologiers bidrag til
vækst og beskæftigelse
EU-pakke om
klimaændringer
(meddelelse + forslag til
direktiv om handel med
kvoter for emissioner)
Forslag til et direktiv om
biobrændstof
Hvidbog om en fremtidig
strategi for
transportpolitikken
Grønbog om
forsyningssikkerheden
med energi
Forslag til direktiv om
bygningers
energieffektivitet
Forslag til et
rammedirektiv om
prissætning på
transportområdet
ü
Direktiv om fremme af
elektricitet fra
vedvarende energikilder
ü
Konferencerne i Bonn
og Marrakech
ü
ü
ü
ü
ü
ü
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0041.png
COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES
Brussels, 15.1.2002
SEC(2002) 29
ANNEX 2
to the
Commission Staff Working Paper
in support of the Report from the Commission
to the Spring European Council in Barcelona
{COM(2002)14 final}
THE LISBON STRATEGY – MAKING CHANGE HAPPEN
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0042.png
GENERAL ECONOMIC BACKGROUND
Indicator a1:
Indicator a2:
Indicator b1:
Indicator b2:
Indicator c1:
Indicator c2:
Indicator c3:
Indicator d:
Indicator e:
Indicator f:
Indicator g:
GDP per capita in PPS
Real GDP growth rate
Labour productivity per person employed
Labour productivity per hour worked
Total Employment Growth
Employment Growth - females
Employment Growth - males
Inflation rate
Unit labour cost growth
Public Balance
General Government Debt
1.
EMPLOYMENT
Total employment rate
Employment rate - females
Employment rate - males
Total employment rate of older workers
Employment rate of older workers - females
Employment rate of older workers - males
Gender pay gap
Tax rate on low-wage earners
Life-long learning (adult participation in education and training)
Indicator I.1.1
Indicator I.1.2
Indicator I.1.3
Indicator I.2.1
Indicator I.2.2
Indicator I.2.3
Indicator I.3:
Indicator I.4:
Indicator I.5:
Indicator I.6.1: Accidents at work - serious accidents
Indicator I.6.2: Accidents at work - fatal accidents
Indicator I.7.1: Total Unemployment rate
Indicator I.7.2: Unemployment rate - females
Indicator I.7.3: Unemployment rate - males
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0043.png
2.
INNOVATION AND RESEARCH
Spending on Human Resources (Public expenditure on education)
R&D expenditure - BERD
R&D expenditure - GERD
Indicator II.1:
Indicator II.2:
Indicator II.2:
Indicator II.3.1: Level of internet access - household
Indicator II.3.2: Level of Internet access - enterprise
Indicator II.4:
Science and technology graduates
Indicator II.5.1: Patents - EPO
Indicator II.5.2: Patents - USPTO
Indicator: II.6.1: Venture capital - early stage
Indicator: II.6.2: Venture capital - expansion & replacement
Indicator II.7.1: ICT expenditure - IT expenditure
Indicator II.7.2: ICT expenditure - Communications expenditure
3.
ECONOMIC REFORM
Indicator III.1.1: Relative price levels
Indicator III.1.2: Price convergence between EU Member States
Indicator III.2a.1: Price of telecommunications - local calls
Indicator III.2a.2: Price of telecommunications - national calls
Indicator III.2a.3: Price of telecommunications - calls to USA
Indicator III.2b.1: Electricity prices - industrial users
Indicator III.2b.2: Electricity prices - households
Indicator III.2c.1: Gas prices - industrial users
Indicator III.2c.2: Gas prices - households
Indicator III.3.1: Market share of the largest generator in the electricity market
Indicator
Indicator
Indicator
III.3.2.a:
III.3.2.b:
III.3.2.c:
Market share of the incumbent
local calls (including calls to the Internet)
Market share
long distance
of
the
the
incumbent
incumbent
in
in
in
fixed
fixed
fixed
telecommunications
telecommunications
telecommunications
-
-
-
Market share of
international calls
Indicator III.3.3: Market share of the incumbent in mobile telecommunications
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0044.png
Indicator: III.4: Public procurement
Indicator: III.5: Sectoral and ad hoc State Aid
Indicator: III.6: Capital raised on stock markets
Indicator: III.7: Business investment
4.
SOCIAL COHESION
Distribution of Income (S80/S20 ratio)
Indicator IV.1:
Indicator IV.2.1: Risk of poverty rate before social transfers
Indicator IV.2.2: Risk of poverty rate after social transfers
Indicator IV.3: Persistent risk of poverty
Indicator IV.4: Regional cohesion
Indicator IV.5: Early school-leavers not in further education or training
Indicator IV.6: Long-term unemployment rate
Indicator IV.7: Population in jobless households
5.
ENVIRONMENT
Emissions of greenhouse gases
Energy intensity of the economy
Indicator V.1:
Indicator V.2:
Indicator V.3.1: Volume of freight transport relative to GDP
Indicator V.3.2: Volume of passengers transport relative to GDP
Indicator V.4.1: Modal split of freight transport - percentage share of road
Indicator V.4.2: Modal split of passengers transport - percentage share of cars
Indicator V.4.3: Modal split of passengers transport - percentage share of aviation
Indicator V.5.1: Urban air quality - Ozone exposure above limit values
Indicator V.5.2: Urban air quality - Particulate (PM10) exposure above limit values
Indicator V.6.1: Municipal waste collected
Indicator V.6.2: Municipal waste landfilled
Indicator V.6.3: Municipal waste incinerated
Indicator V.7:
Share of renewable energy
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462118_0045.png
"SEC_2002_29_ANN
EX 2_EN.xls"
38